1. januar 2012 Grundtvig Side 1 af 14. Grundtvigs far var Johan Ottesen Grundtvig, g.m. Cathrine Marie Bang, præst i Udby og Ørslev

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1. januar 2012 Grundtvig Side 1 af 14. Grundtvigs far var Johan Ottesen Grundtvig, g.m. Cathrine Marie Bang, præst i Udby og Ørslev 1776-1813."

Transkript

1 1. januar 2012 Grundtvig Side 1 af 14 Grundtvigs far var Johan Ottesen Grundtvig, g.m. Cathrine Marie Bang, præst i Udby og Ørslev Nicolai Frederik Severin Grundtvig, født 8. sept. 1783, var det yngste af 7 børn, hvoraf de 2 døde som små. 3 ældre brødre blev præster, de 2 døde tidligt af tropesygdomme på Guineakysten i Afrika i skole hos lærer Faurskov i den lokale skole. Dårlig skole, ofte kun mødt 6 ud af 100 børn. Ved Biskop Balles visitats 1788 var der dog mødt 12 børn, hvoraf det ene ikke havde været i skole i 4 år. Biskop Balle karakteriserede lærer Faurskov som gammel, vranten og udlevet. Forældrene underviste Frederik selv, men af pædagogiske grunde holdt moderen ham i skolen hver dag. Da han havde lært at læse, gik han på jagt i faderens bibliotek og drøftede med moderen, hvad han havde læst, evt. med faderens bistand. 8-9 år gammel kunne forældrene ikke lære ham mere, og han kom 1792 i skole hos familiens tidligere huslærer Laurids Feld, som nu var præst i Tyregod og holdt kostskole. Grundtvig læste en masse uden for kostskolens pensum, som ikke interesserede ham så meget, og forkyndte med brask og bram for sine omgivelser, hvad han havde læst. September 1798 var Grundtvig konfirmeret, og pastor Feldt kørte ham til latinskolen i Århus. Rektoren Thure Krarup, var mest interesseret i teologi, og da Grundtvig kunne sige en masse herom, så man gennem fingre med, at de øvrige skolekundskaber var mådelige. Han blev sat i andet klassetrin, en stor lettelse for hans far, som ikke havde råd til at betale for mere end 2 års skolegang. I øvrigt var skolen traditionel med megen udenadslæren og Grundtvig kedede sig og drev den af. Han spille de kort og røg tobak. Vicerektor Jens Stougaards timer var lyspunkter. Man kender en artikel af ham, hvor han går ind for at 1) Eleverne bør have grundig undervisning i modersmålet frem for døde sprog (græsk og latin) 2) Eleverne bør undervises i kristendom og helt slippe for teologi 3) Der bør undervises i danmarkshistorie og verdenshistorie 4) Hebræisk og græsk bør henvises til universitetet og erstatten af moderne sprog som f.eks. engelsk, fransk eller tysk. 5)Der bør undervises i gymnastik 6) Eleverne skulle have lov til at spørge læreren, hvis de var i tvivl om noget. 7) Udenadslære og remseri skulle afskaffes. I september 1800, 17 år gammel, klarede han sin studentereksamen på "hurtighed og god hukommelse". Han rejste hjem for første gang i 2 år. Han var blevet noget af en lømmel, en "Erasmus Montanus". Snart efter rejste han til København, til universitetet. Han skulle selvfølgelig være teolog. 27. oktober 1800 var han til eksamen i græsk, latin, teologi, hebræisk, historie med geografi, astronomi. Grundtvig fik laud (Laudabilis - rosværdig) i alle fagene undtagen hebræisk, i latin præ ceteris (Laudabilis præ ceteris - udmærkelse). Blandt de andre optagne det år var en vis Adam Øhlenslæger. Næste problem var økonomien. Faderen sad allerede i temmeligf stor gæld. Andre slægtninge, især morbrødrene Bang, hjalp, så han første halvår havde ca. 100 rdl. Det var ikke til nyt tøj, og han blev leet ad p.g.af sine gamle bondeklæder. Det gav ham nok også afsky for den akademiske verden. Fri middag hos prf. Bang ved Frederiks Hospital med tilhørende moralsk belæring.

2 1. januar 2012 Grundtvig Side 2 af 14 Gr. gik til forelæsninger i logik, etik, fysik, matematik, astronomi og filosofi, som interesserede ham meget. 25. marts 1801 blev studenterne opfordret til at melde sig under fanerne for at forsvare landet mod englænderne. Der mødte ca. 1100, blandt dem foruden Grundtvig St. St. Blicher, Øhlenslæger, H. C. Ørsted, Niels Chr. Grundtvig (Frederiks storebror). Korpset fik egen fane med inskriptionen "Videnskabens Dyrkere for Kongen og Staden", blev delt i 8 kompagnier og begyndte våbenøvelser om morgenen d. 30 marts. Der blev uddelt uniformer. Som mindrebemidlet fik Grundtvig sin gratis. Angrebet kom 2. april, og da var de ikke kommet langt i våbenuddannelsen. Grundtvig kom på vagt i brandkorpset ved Amalienborg, hvis indbyggere var flygtet. Dagene gik med at holde brandvagt og slæbe vand. 10. april fik han fri for at gå til eksamen i matematik. I øvrigt interesserede krigen og politik i det hele taget ham ikke. Man kan se af hans dagbøger, at han omgikkes flere af sine medstuderende, men kun Peter N. Skovgaard fik betydning for G. Skovgaard var meget interesseret i historien og talte ivrigt om den til G., så også hans interesase for Saxo, Snorre og oldtiden blev vakt. G. skriver selv senere, at Skovgaard "reddede mig fra dovenskabens, lemmedaskeriets, fuskeriets og kedsommelighedens afgrund." "Han reddede mig med sin lyse ånd ud af trædemøllen, jeg blev et levende menneske." Allerede 12. oktober 1801 gik han op til næste eksamen i latin, græsk og historie og fik hovedkarakteren haud (Haud illaudabilis - ikke urosværdig), en karakter højere end dumpegrænsen. (Laveste karakter for bestået var Non contemnendus - (ikke at foragte)). Nu kunne han begynde det egentlige teologistudium. Det kedede ham. Han rejste hjem til Udby, fordi han lige så godt kunne sidde der og på et kvarter læse det, professorerne var en time om at sige. Samtidig læste han en masse andre bøger, mest litteratur fra et lejebibliotek. Han vidste ikke, at universitetets bibliotek på loftet af Trinitatis Kirke stod gratis til hans rådighed. Da han opdagede det ved et tilfælde, drog han straks tilbage til København. Samtidig var han begyndt at skrive digte, bl.a. en fortælling på vers: "Den strandede dyd" og en komedie "Skoleholderen", som han ventede sig stor berømmelse af. Da han sendte den til Det kgl. Teater, returnerede de den med meddelelsen om, at det havde været dem en udsøgt fornøjelse at sende stykket tilbage. Gr. havde en fætter på mødrende side, Henrik Steffens, som var 10 år ældre end G. og havde opholdt sig en del år i Tyskland. I "Adresseavisen" for 6. nov kundgjorde han: "Torsdag d. 11. nov kl. 5 begynder mine offentlige forelæsninger over filosofien Henrik Steffens." G. havde hørt om ham og hans begejstring for de nye åndelige strømninger i Tyskland, men var egentlig ikke særlig interesseret. På den anden side ville det være flovt, hvis han hos prof. Bang skulle blive spurgt om, hvad han mente om Henriks forelæsninger, så for skams skyld gik han hen til Eilertzens Collegium. Her mødte G. romantikken. Han forstod den ikke og frastødtes af den og droges af den på en gang. Så han blev ved at følge Steffens forelæsninger. Samme efterår udkom Øhlenslægers første bog "Digte". G. var ikke særlig imponeret uver sin studiekammerats produkt, men han kunne alligevel ikke få den ud af hovedet. Der var ved at gå skred i hans sind. I juleferien forelskede han sig voldsomt i sin senere kones storesøster Bodil Marie Blicher. Det var under en sammenkomst hos hans broder Otto, der var præst i Torkildstrup på Falster. 1. oktober 1803 begyndte G.s embedseksamen. Til hans skræk kom der nogle spørgsmål i pensum, som han ikke havde interesseret sig for og derfor ikke læst. Han afleverede 2 af 6 besvarelser blank. Blandt

3 1. januar 2012 Grundtvig Side 3 af 14 kammeraterne diskuteredes det, hvad udfaldet af de blanke besvarelser ville blive. Uni. indkaldte G. til eksamen i 2 nye spørgsmål, som han klarede sig igennem. Den 25. oktober 1803 var der mundtlig eksamen, af hvilken noget foregik på latin. G. havde under mundtlig eksamen et mindre sammenstød med en af professorerne, da G. s mening om et spørgsmål var en anden end den autoriserede. Men alt i alt lykkedes det G. at klare eksamen og han var nu teologisk kandidat. Senere sagde G. selv, at med denne embedseksamen var hans akademiske tilværelse forbi. "Jeg endtemin akademiske løbebane uden ånd og tro". Dagen efter rejste han med dagvognen hjem til Udby. Resten af året og vinteren var G. dels i Udby, men mest i Torkildstrup hos sin broder. I det sidste år, op til sin embedseksamen, havde han skrevet en del digte og historiske fortællinger på vers. Men det var ikke noget, ham kunne leve af. Da Bodil Marie Blicher gik hen og blev forlovet med Poul Egede Glahn, kastede G. sine øjne på hendes lillesøster Elisabeth. I efteråret søgte han en stilling som huslærer for kaptajn Carl Fr. Steensen Leth's søn. Det viste sig til hans fortrydelse, at den skulle bestrides på Langeland. Men da både G. og hans far havde gæld, blev han nødt til at tage stillingen. Sidst i nov. begav han sig på vej, men da han kom til Nakskov, kunne han ikke komme over Langelandsbæltet p.g.af is. Så han tog tilbage til Torkildstrup og Lise i Gundslev præstegård. Han læste og skrev. M. h. t. Lise kunne han ikke rigtig bestemme sig. Hjemme i Udby var hans moder og hans ældre søster Ulrikke syge. Så af forskellige årsager kom han først til Langeland i marts På "Egeløkke" på langeland blev G. modtaget af kaptajn Steensen-Leth og hans kone Constance. Det var yngre folk, kaptajnen ca. 30. Deres søn Karl var 7-8 år. Grundtvig gik til undervisningen med stor iver og alvor. Karl var nok noget forkælet, og G. havde diskussioner med Constance i den anledning. Men samtidig blev han hovedkuls forelsket i Constance. Leths var moderne indstillet, og G. levede sammen med dem omtrent som et medlem af familien. Bl. a. deltog han i deres besøg hos naboer og gæstebud på "Egeløkke". Ud over sin undervisningsvirksomhed oprettede G. en læsekreds for egnens præster. Endvidere skrev han afhandlinger: "Om religion og liturgi" og "Om videnskabelighed og dens fremme". I det hele taget var G. fuldstændig på det rene med, at forelskelsen i Constance Leth var noget han måtte bære, der kunne ikke komme noget ud af det, hverken på den ene eller den anden måde. Så han begravede sig i arbejde. Især beskæftigede han sig med oldtiden. I efteråret 1805 syntes han, situationen var for umulig og besluttede at rejse. Han bad kaptajn Leth om en udtalelse, men Leth bad ham betænke sig lidt. Så kom en bekendt på besøg med sine børn og deres lærer. Læreren havde drukket sig fuld i børnenes nærvær, og derfor ville faderen gerne af med ham. G. indså, at læreren, som var dygtig og tiltalende, nok ville få stillingen på "Egeløkke" efter G. Og sådan en svag karakter syntes G. ikke, han kunne forsvare at overlade Karl til. Så han blev og skrev. Og bl.a. hans afhandling "Om religion og liturgi" blev optaget "Teologisk månedsskrift for fædrelandets religionslærere" i februarnummeret I september 1807 angreb englænderne København. Den danske hær lå i Holsten, og det blev den unge søløjtnant Peter Willemoes, som fik til opgave at sejle de danske tropper over Langelandsbæltet til Lolland om natten uden at de engelske skibe i Storebælt opdagede det. Willemoes blev indkvarteret på Tranekær, hvis ejer Grev Ahlefeldt-Laurvig var øverstkommanderende på Langeland. P.g.a. kaptajn Leths fravær var Constance med Karl og huslæreren G. flyttet til deres bekendte på Tranekær. Willemoes var allerede en helt og klarede i øvrigt overførslen til Lolland på bedste måde. Til trods for deres store forskellighed i natur

4 1. januar 2012 Grundtvig Side 4 af 14 fandt G. og W. hinanden. G. blev en stor beundrer af W. (lige som de fleste damer, i øvrigt). Da G. ikke følte, han kunne deltage i det direkte militære arbejde, meldte han sig som en slags uofficiel feltpræst. Efter at Willemoes havde forladt Langeland, vendte G. tilbage til arbejdet: Undervisningen, læsekredsen, oldgranskningen og skriveriet. Men selvfølgelig kunne det ikke holde hans tanker fra Constance. Han følte nok en vis åndelig overlegenhed over for hende (muligvis berettiget), men hvad hjalp det. I midten af april 1808 forlod G. Egeløkke og rejste til København. Nu skulle hans store værk om Nordens oldtid og dens guder udgives. Han havde haft forskellige planer om den, men da hensigten var ikke bare skrive et videnskabeligt værk for de indforståede, men at vække hele nationen til dåd, endte det med "Nordens Mytologi" med undertitlen"udsigt over Edda-læren for danske mænd der ej selv ere mytologer". Den udkom i december 1808 og fik en vis anerkendelse, også i Tyskland. En anmeldelse kom så sent som i 1811! Noget skulle han jo leve af, og han var heldig at få en timelærerstilling i historei og geografi ved Det Schouboeske Institut. Man kan nok sige, at G. med sit eget engagement i historien tryllebandt sine unge elever, da de først havde vænnet sig til G.s anderledes facon. Og så talte han ikke til dem som børn, men som til fornuftige mennesker. Samtidig arbejdede G. videre med udgivelsen af digteriske værker om kæmpelivet i nord. Sommeren 1810 skriver han "Kommer hid, I piger små" over vennen Willemoes. (Faldet i slaget ved Odden 22. marts 1808.) Omkring 1. marts 1810 kommer der et brev fra hans far. Hans forældre har det ikke godt, men faderen kan af økonomiske grunde ikke tage sin afsked. Meningen var, at G. skulle komme hjem og hjælpe sin far i hans præstegerning. Men det havde G. ikke lyst til. Han følte, han havdde meget at kæmpe for i København. G. bestemte sig til at holde sin dimisprædiken. Så kunne han jo altid blive præst. Prof. P. E. Müller, der skulle være hans censor, gav ham teksten fra Mattheus: "Man sætter ikke sit lys under en skæppe, men på en lysestage" osv. Prædikenen foregik i Regenskirken 17. marts, og der var kun censor og nogle få andre til stede. G. siger selv indledningsvis, at den prædiken, han vil holde ikke er således, som han vil holde den i en blandet forsamling, men således, som han i regenssalen under overværelse af nogle få kyndige kunne holde den. Og så holder han sin berømte eller berygtede dimisprædiken, hvor han bl.a. siger, at Guds ord er forsvundet af hans hus, fordi præsterne ikke selv tror på det, de prædiker. Trods de hårde ord fik han den højeste karakter, udmærkelse. Imidlertid vil han ikke, trods også hans mors indtrængende opfordring være præst i Udby. Nu udgiver han i maj 1810 sin dimisprædiken under titlen "Hvi er herrens ord forsvundet af hans hus?" og så bliver der ballade. Den lille pjece bliver revet bort og læst, især af studenterne. 6 præster skrev en klage til regeringen over pjecen, og så gik sagen sin gang med henstillinger og udtalelser fra teologisk fakultet og biskop. G. boede på Valkendorfs kollegium, og en morgen i december opdagede hans venner, at han var syg. De sendte bud efter hans morbror doktor Bang, som erklærede, at "det ikke var en legemlig sygdom, G. led af, men at han lå i indvortes kamp for sin sjæls frelse." Han var nu også legemligt syg. Efter en uges tid var han faldet så meget til ro, at han kunne tage hjem til Udby. Vennerne turde dog ikke lade ham rejse alene, og en af dem, Sibbern, tog med. De overnattede på Vindebyholm kro, og Sibbern gik tidligt til ro, mens G. sad oppe. Om natten vågnede Sibbern ved, at G. lå på knæ i et hjørne af værelset og bad med høj røst: han havde følt djævelen som en slange sno sig om sin krop. Det varede længe, før Sibbern fik ham beroliget og til sengs. Hjemme i Udby faldt G. yderligere til ro, Faderen havde i november fået bevilget sin afsked fra 1. januar 1811, og de blev nu enige om, at G. selv skulle rejse til købenmhavn og tale med myndighederne om at få faderens afsked annulleret og sig selv ansat som hans kapellan. 29. dec. drog han til Kbh, og

5 1. januar 2012 Grundtvig Side 5 af 14 myndighederne stillede sig imødekommende. Midt i alt dette kom den endelige kendelse angående dimisprædikenen: han skulle have forkyndt en irettesættelse. 12. januar mødte G. op i konsistorium. Der sad det samlede konsistorium forsamlet, og rektor læste op, at han skulle indkalde G. til møde i konsistorium og i dets nærværelse give ham en irettesættelse. Mere skete der ikke. Irettesættelsen blev faktisk aldrig forkyndt for ham. Og flere af de tilstedeværende var slemt lede ved situationen, hvilket nogle også tilkendegav over for G. bagefter. Dagen efter var han i audiens hos kongen og rejste derefter til Udby. Hans sygdom varede nogle måneder endnu. Det viste sig nu, at G. skulle bestå en kateketisk eksamen og en mundtlig overhøring hos biskoppen, før han kunne indsættes. De. 24 marts rejste G. til Kbh. for at få det overståetog d. 29 maj blev han ordineret i Trinitatis kirke. Søndag efter pinse blev han indsat som kapellan i Udby kirke af sin broder Otto. I midten af september skrev han til Elisabeth Blicher og tilbød hende ægteskab og d. 21. september forlovede de sig. G. kastede sig nu over sin præstegerning i Udby. Hans prædikner var noget polemiske, noget han selv anså for nødvendigt. I forbindelse med konfirmationsforberedelserne så han, hvor ringe det stod til med skolerne. Han gik derfor skarpt frem i skolekommisionerne mod uduelige lærere og slendrian. Alle, undtagen lærerne, var glade for hans arbejde, og selv biskoppen bemærkede det positivt. M.h.t. fattigvæsnet kastede han sig ind i arbejdet og holdt sognerådene til ilden. Det fortælles, at præstegårdens bestyrer henvendte sig til faderen for at få sædekorn. Forbavset henviste faderen til at det lå på loftet. Men bestyreren sagde, at det havde hans søn kapellanen delt ud til de fattige. Johan blev chokeret og gik til sønnen, som straks indrømmede: "Ja, fader, hvorom prædiker vi?" Og så skrev G. Først tog han kontakt til pastor Münster, som G. mente var en af tidens bedste teologer, og Adam Øhlenslæger, som var samtidens største digter. Men G. busede lige på med sine ærinder og meninger og stødte begge fra sig, så de aldrig ville have noget at gøre med G. mere. Ved landemodet i Roskilde kunne man læse egne afhandlinger op. G. havde bekendtgjort, at han 2. oktober ville oplæse Danmark-Norges historie på vers. Det gjorde han. Han var programsat til kl. 19, når man havde spist og læste op i 5 timer. Senere udgav han den i februar 1814 under titlen "Roskilde-Rim". Den solgte ikke. Det gjorde derimod en anden bog, han havde skrevet: "Kort begreb af verdens krønike i sammenhæng". Bogen er et forsøg på at se hele verdenshistorien efter kristendommens idé. I fortalen hedder det bl.a.: "Ethvert folks bedrifter er en frugt af dets tro." Historien var ført helt op til samtiden, og mange berømtheder i samtiden blev bedømt. Bogen vakte kolosal opsigt og blev revet væk på en uge. Men den skaffede ikke G. venner på parnasset. 5. jan 1813 døde Johan Grundtvig. Moderen flyttede til Præstø og G. kunne ikke blive som kapellan i Udby. Han flyttede til Kbh. Han tjente lidt penge på bøgerne, og der var bud efter ham til at prædike i kirkerne. Folk ville gerne høre ham. Danmark havde været allieret med Napoleon, og Sverige havde sluttet sig til Rusland. Til tak skulle de nu have Norge. Den svenske konge var i oktober på vej op mod Jylland i spidsen for en allieret hær. Kongen drog til Hindsgavl for at lede modstanden derfra. Den følgende aften kom nogle af G.s venner op til ham. Der var stort røre blandt studenterne. Mange mente, at man skulle drage til Jylland for at kæmpe mod fjenden. G. gik ud og talte med studenterne. Han mente, at man skulle øve sig i våbenbrug og holde sig parat, når kongen kaldte. Der blev aftalt et møde næste morgen. G. talte på mødet og gentog, at man skulle være klar til at rykke ud, når kongen bad om det. Nogle studenter ville afsted straks, men G. fik dem overtalt til at vente. På et tredie møde, som holdtes om aftenen, skrev mange sig på en liste, som G. havde forfattet, og den blev efterfølgende sendt til Kongen. En anden flok ville afsted med det samme. Kongen

6 1. januar 2012 Grundtvig Side 6 af 14 takkede hurtigt. Han skulle nok sende bud, når det behøvedes. Den anden flok kom ikke afsted. Kort tid efter sluttedes fred i Kiel, og Sverige fik Norge. G.s bøger, hans prædikner i kirkerne og hans deltagelse i studenternes møder havde efterhånden gjort ham kendt i vide kredse i Kbh., ja ligefrem populær. Dette var en stor opmuntring for G., som jævnlig havde følt sig ret alene. Han begyndte også at blive kendt i Tyskland. Men han havde også modstandere. B.la. røg han i polemik med H. C. Ørsted over en lille bog, G. havde skrevet og hvor han hævdede, at "Napoleon (som Danmark nu var imod) har fra sin første alder tegnet til at vorde en gruelig mand". Ø. mente, det var noget vrøvl, og så kørte diskussionen. Også samtidens præster var G. på kant med. På landemodet i Roskilde angreb han dem: hvis de var uenige, skulle de jo imødegå ham, hvis de var enige, skulle de støtte ham. Biskoppen gav ham en betinget irettesættelse. Men samtidig lukkedes kirkerne for ham. For at få klarhed over, hvor han stod, besluttede G. sig til at søge embede. Og det fik han ikke. 2. juledag 1815 prædikede han i Frederiksberg kirke, som var stuvende fuld. Folk stod helt ud på gaden for at høre ham. Efter prædikenen pålæste han en erklæring om, at han nedlagde sit embede som præst. Det vakte stort røre og blev omtalt i flere aviser. G. skulle nu leve af skriveriet. Han udsendte en digtsamling og en prædikensamling og gik i gang med at oversætte Snorres "Norges Krønike" og Saxos "Danernes bedrifter. En godsejer ville betale G. for at oversætte "Bjeowulf" fra oldengelsk, og G. gik i gang med at studere oldengelsk. (Beowulf udkom i 1820). Men ind imellem gerådede G. ud i litterære stridigheder, først med Baggesen, senere med Heiberg, som havde gjort nar af Ingemann. G. var langt nede, da han i foråret 1817 pludselig fik sit digteriske gennembrud med Påske Liljen. Det er et drama, der foregår omkring Kristi grav gennem samtaler mellem Rufus (en romersk soldat), høvedsmanden, Tullius (ældre romersk embedsmand) og en farisæer. Den kendte påskesang er uddrag af indledningen til stykket. 18/ giftede han sig med Lise, selv om han intet embede havde. For sit arbejde med oversættelsen af Saxo og Snorre havde G. fra 1818 fået 600 rdl. årligt i oversætterløn af staten. Oversættelserne udkom i hefter, de første i jan. 1819, de sidste i Nu ville G. gerne have et præsteembede igen, men det holdt hårdt. Efter flere forgæves ansøgninger blev han 2, feb uden ansøgning kaldet til præsteembedet i Skibbinge-Præstø. Han ville gerne holde en afskedsprædiken i Kbh., og nu var der pludselig flere kirker, der åbnede sig for ham. Til sin overraskelse blev han bedt om at prædike ved hoffet. Det var dronningen, der gerne ville høre ham, så han prædikede i gemakket søndag d. 18. marts. I Præstø gik han til embedet med stor flid og alvor, og kirkegangen steg støt. Der var stor spænding om hans første konfirmation. G. havde forlangt, at børnene skulle gå til konfirmationsforberedelse 3 dage om ugen fra 9-15, bl.a. for at de kunne føle, hvordan det var ikke altid at være bebyrdet med slid og slæb. Det forstod børnene godt, og mange var ham taknemmelige for det resten af livet. Til konfirmationen havde menighedsrådet lejet stolene ud til fordel for fattigkassen. Folk var spændte på, hvordan det hele ville forløbe, og der var udsolgt uger i forvejen. Da hertugen af Augustenborg og med ham flere fornemme folk kom for at høre den berømte G., måtte man sætte ekstra stole i koret til dem. Første overraskelse var, at G. i sin prædiken kun talte til børnene og slet ikke til de voksne. Bl.a. sagde han, at de jo nu skulle skilles, og så kom nogle af børnene til at græde. Også G. blev grebet og måtte gøre ophold i prædikenen, mens Lise og degnen trørtede børnene. Næste sensation kom, da børnene skulle til alters. G. ryddede hele koret for fornemme folk, som måtte finde plads i kirkeskibet. Denne plads er børnenes, sagde han. Det rygtedes

7 1. januar 2012 Grundtvig Side 7 af 14 selvfølgelig i Præstø og helt til København. Men det startede også en udvikling, som ikke huede G.: folk kom mere i kirke for at se giraffen end for at høre Guds ord. I slutningen af 1822 var der et ledigt embede ved Trinitatis og et ved Frelserkirken. Kongen (eller dronningen) må have fulgt udviklingren i Præstø. Kongen talte med stiftprovst H. C. Klausen om embedet ved Trinitatis, men han meddelte, at han ikke ville sætte pris på at have G. ved sin kirke. G. blev indkaldt til en samtale med kongen, som meddelte ham, at han ikke var kaldet til nogen af embederne. På den anden side mente kongen, at G.s plads var i Kbh. Utvivlsomt bredte lettelsen sig i den københavnske gejstlighed over at G. ikke fik nogen af embederne. Der var derfor stor overraskelse, da kongen mindre end en uge efter (formodentlig på dronningens foranledning) kaldte G. til embedet ved Frelsens kirke. G. blev indsat 1. sønd. i advent under stor tilstrømning. G.s virke var først og fremmest som prædikant. Sjælesorg havde han ikke evner for, og nogen egentlig menighed synes der ikke at have været. Han gik for direkte på i samtaler. I sin læsen og skrivevirksomhed arbejdede han med spørgsmålet: Hvad er sand kristendom? og: Er kristendommen sand? Han havde fået en bog af Steffens, hvor det hævdedes, at de skriftkloge ikke var nærmere Gud end almindelige mennesker. G. havde en fornemmelse af, at svaret på disse spørgsmål var ganske enkelt og lå snublende nær, men han kunne foreløbig ikke finde det. Han sammenfatter det i en afhandling, som imidlertid aldrig blev offentliggjort. Men ellers blev han atter isoleret fra de toneangivende litterære kredse. Steffens var en tur hjemme fra Tyskland og blev fejret. Det var også meningen, han skulle træffe G., men det trak ud, og samtidig bagtalte man G. over for Steffens. Da mødet endelig kom i stand i G.s lejlighed, blev det en stor skuffelse. De gik fejl af hinanden og taltes aldrig ved senere. G. havde på fornemmelsen, at han stod over for et nybrud, men at han ville komme til at stå alene med det. Familien syslede med tanken om at emigrere. Det rygtedes, og fra alle sider blev der protesteret. Endog fra hoffet lod man forlyde, at der var brug for G. Over for det pres bøjede G. sig og blev. I 1825 afklaredes det for G., som han kaldte "sin mageløse opdagelse": Ikke skriftstudier, men kun den levende Guds ord var den kristne menigheds grundpiller. Og det ord var Guds ord til mennesker i dåben og nadveren, som de var talt af Jesus og overleveret mundtlig gennem alle kristne menigheder. Og den sande kristendom var den, som lød i trosbekendelsen fra de første tider. Resten af sit liv hævdede G., at her, i opdagelsen af det levende ord, var forståelsen af hele hans kirkelige og folkelige arbejde. Ud fra det ståsted gik han til angreb på rationalisterne, der hævdede, at hvis man studerede bibelen rigtigt, ville man forstå, at Jesus ikke var en gud, men en morallærer. Også uden for Kbh. var der utilfredshed med de rationalistiske præster. I Kristiansfelt og på Nordfyn samledes man privat i de såkaldte Gudelige Forsamlinger. Præsterne var imod dem, og man gravede en gammel forordning imod gudelige forordninger fra 1741 frem. På det grundlag forfulgte man forsamlingerne og fængslede lederne. G. var i grunden imod forsamlingerne. Han mente, det var noget tøjeri og bare ville føre til sværmeri. Men han mente på ingen måde, myndighederne skulle forfølge dem og skred ind til deres forsvar. Han påpegede, at det er bedre for staten, at folk om aftenen samler sig til religiøs opbyggelse end til kortspil, drikkeri, underholdning og umoralsk frådseri. I august 1825 udkom en bog på 800 sider af prof. H. N. Clausen: "Katolicismens og protestantismens kirkeforfatnig, lære og ritus". G. fik straks fat i bogen og begyndte at læse med papir ved siden af til at gøre

8 1. januar 2012 Grundtvig Side 8 af 14 notater på. Allerede på s. 8 i fortalen tørnede Clausens anskuelse frontalt ind i G.s nye opdagelse. Clausen skrev, at det er den teologiske videnskabs opgave ud af skrifterne at uddrage, hvad den sande kristendom er. Efter læsningen for G. i blækhuset og forfattede på rekordtid en bog: "Kirkens genmæle mod professor teologiæ dr. H. N. Clausen", hvor han bl.a. hævdede, at Clausen var en falsk lærer. Bogen slog ned som en bombe og blev udsolgt på en uge, så der måtte trykkes nye oplag. Alle talte om den. Også på universitetet, hvor kun en ud af 20 studenter holdt med G. Man talte om at marchere til G.s hus og slå hans ruder ud. I stedet nøjedes man med at forfatte en støtteskrivelse til prof. Clausen. G. opfordrede til et møde, hvor sagen kunne diskuteres, så de kunne bevise, hvis han havde uret. Men det ville Clausen ikke. Han anlagde injuriesag mod G. Så begyndte sagen sin langsommelige gang. Efterhånden som tiden gik, gled flere og flere præster over på G.s side i striden. G. hævdede, at det var en åndelig strid, som ikke kunne pådømmes juridisk, men det fik han ikke myndighedernes accept af. Imens nærmede 1000-årsfesten for den danske kirke sig (Ansgar kom med Harald Klak til Danmark 826). Den skulle fejres ved pinsegudstjenesten. D. 26. april var der i Adreseavisen en annonce for "Danske Højtidssalmer til Tusindårsfesten" ved N. F. S. Grundtvig. Dagen efter modtog G. en embedsskrivelse fra stiftprovst Clausen om, at kun salmer i den anordnede salmebog måtte anvendes. G. protesterede d. 28. april. Han havde jo ingen dom fået og agtede ikke at rette sig efter forbudet. Clausen henvendte sig samme dag til biskop Münter, som uden at forhandle med G. henvendte sig til kancelliet med negativ kritik af G.s salmer og tilkendegivelse af, at G. måtte holde sig til salmebogen. Det meddeltes fra kancelliet d. 6 maj. Den første salme var "Den signede dag". Det afslag gik G. meget på. Han fik audiens hos kongen for at gøre rede for sagen. Men kongen ville ikke rage uklar med gejstligheden. Ellers var kongen venlig og forstående, og de 600 rdl. om året i digterløn beholdt G. G. var noget chokeret og besluttede, at han måtte træde ud af den kirke, hvor han ikke engang måtte synge sine egne salmer. Lise støttede ham, og det afgjorde sagen. Han sendte én afskedsansøgning direkte til kongen og gik selv med en anden til bispegården. Der blev straks konstitueret en anden i G.s embede og biskop Münter sendte afskedsansøgningen videre til majestæten med en beklagelse af, at supplikanten havde indviklet sig i vanskeligheder, som han ikke følte sig voksen til at bære samt en anbefaling til majestætens nåde. Så G. deltog ikke i tusindårsfesten. Da G. ikke havde søgt pension, blev sagen hurtigt ekspederet, og d. 26 maj fik G. sin afsked "i nåde". "I nåde" betød, at G. bare kunne komme til kongen en anden gang. Og imens gik injurieprocesen sin gang. G. forsøgte gennem sin forsvarer Treschow et forlig med Clausen, men det blev afvist. G. sidste indlæg i retten blev fremført af Treschow. For en sikkerheds skyld udgav G. det også som bog. Hvis han blev dømt og kom under censur, var han jo afskåret fra det. 30. oktober faldt dommen: "Ti kendes for ret: De af citanten påankede fornærmelige udtalelser bör døde og magtesløse at være, og indstævnede bör - foruden at betale retsomkostninger og salæe til citantens sagfører (25 rdl.) - bøde 100 rdl. sølv til Københavns fattigvæsen overensstemmende med forskrifterne i Danske lov og forordningen af 27. september sidste membrum". Sagens kerne, om G. eller Clausen havde ret, tog dommen ikke stilling til. G. fik dommen, ikke for fornærmelser, men for at have været utilbørlig. Bøden på 100 rdl. var relativ lille. Der blev samlet et langt større beløb ind blandt G. s venner, så der kom ligefrem overskud ud af det. Det værste var, at alt, hvad G. skrev, nu skulle godkendes af Københavns politimester, før det måtte trykkes. Der havde under retssagen været debatteret livligt både blandt gejstlige, litterater og jurister, og debatten fortsatte efter dommen. G.

9 1. januar 2012 Grundtvig Side 9 af 14 selv ytrede intet offentligt. Han gik i gang med sin store afhandling: "Om den sande kristendom - om kristendommens sandhed". I 1827 skrev G. en afhandling "Om religionsfrihed", som kom i Teologisk månedsskrift. Dvs. de to første dele slap igennem censuren, men det trak ud med godkendelsen af sidste del. G. rykkede for en afgørelse og skrev i ventetiden en bog med den omstændelige titel "Skribenten Nik. Fred. Sev. Grundtvigs litterære testamente". Den gik gennem censuren. Da tredie del af "Om religionsfrihed" blev forbudt, udgav han 3 bøger: "Kristelige prædikner eller Søndags-bog I - II - III" og senere "Krønike rim til Børnelærdom", en række sange om betydningefulde personer i historien. De bøger blev meget yndede, og G.s tilhængerskare voksede. Betegnelsen "Grundtvigianere" begyndte at dukke op, først som en spøg, senere i alvor. Det huede ikke Grundtvig, og han blev mere og mere tavs. I det hele taget gik det ham på, at folk interesserede sig for ham i stedet for det, han talte om. Det var vanskeligt for G. at være uden for kirken. Til sidst fik han den idé, at der måske på engelske biblioteker kunne være noget af interesse vedrørende Nordens oldtid. I maj 1828 skrev han en ansøgning til kongen om understøttelse til en englandsrejse. Det var kongen med på, især hvis der kunne findes noget om Nordens historie. Desværre var rejsekassen tom for i år, men G. opfordredes til at søge for Det gjorde G så, og i marts 1829 fik han bevilliget 2000 rdl. til en videnskabelig rejse til England. I det hele taget lysnede det omkring G. Endog hans modstandere fandt behag i "Krønike-Rim" og selve biskop Münter tøede op og skrev en anbefalingsskrivelse til den engelske ærkebiskop. 3. maj 1829 sejlede G. fra Kbh. 13. maj så han for første gang England, og et par dage efter var han indlogeret i Norfolk Street. G. befandt sig ikke godt i London. Det var for fremmed, og han var nok stadig kejtet og genert. Men han arbejdede flittigt på "British Museum", bl.a. med det eneste bevarede håndskrift af "Beowulfs-Kvadet". Efterhånden som arbejdet skred frem, følte han sig bedre tilpas. D. 12. sept. kl 1 om natten tiltrådte han rejsen hjem over Hamborg og Kiel og ankom til Kbh. d. 18. Her blev han venligt modtaget: Øhlenslæger og professor Müller henvendte sig selv til G. og søgte forsoning, og G. tog med tak imod. Men ellers var alt ved det gamle. Under G.s fravær havde to af G.s venner, Lindberg og Busch, fortsat angrebene på rationalismen, og Lindberg var nu stævnet for "Hof- og Stadsretten". Han havde skrevet en pjece: "Er prof. H. N. Clausen en ærlig lærer i den kristne kirke?". Og derfor sad G. nu atter i "Hof- og Stadsretten". Anklagen var den gamle: utilbørlighed. Skriftet blev beslaglagt, Lindberg suspenderedes indtil videre fra sin stilling som adjunkt ved Metropolitanskolen. I øvrigt blev Lindberg frikendt ved "Hof- og Stadsrettens" dom 19. januar 1830 og et halvt år senere også af højesteret. G. lukkede af for omverdenen og begravede sig i de håndskrifter, han havde skrevet af i England. I maj 1830 rejste G. for anden gang til England. Denne gang var opholdet mere oplivende. Under sit arbejde i London lærte G. en dr. Bowring at kenne. Da G. rejste til Exeter, indbød Bowring ham til at bo hos sig, hvilket G. nød meget, også p.g.a. Bowens to søstre, et par begavede og dannede piger. Derefter rejste G. til Bristol for at hilse på R. Price, en af de få, der beskæftigede sig med oldengelsk. Derefter opholdt G. sig 14 dage i Oxford og tog så tilbage til London. Her henvendte et boghandlerfirma sig til G. og tilbød at være forlægger for en udgivelse af en række oldengelske skrifter, hvis G. ville besørge udgivelsen. G. gik straks i gang med en plan for arbejdet. G. rejste dog hjem inden udgivelsen. Til forskel fra første englandstur havde G. her mødt frie og driftige engelske borgere. Det gjorde et stort indtryk på ham som modsætning mod det

10 1. januar 2012 Grundtvig Side 10 af 14 snævre embedsmandskøbenhavn. Han fik øje for, hvad der kunne røre sig i folket af initiativ og virkelyst. Omkring 1. oktober var G. hjemme igen, meget opløftet af sine oplevelser. Hjemme i Kbh. var biskop Münter død og var efterfulgt af professor Peter Erasmus Müller. Noget fremskridt i kirkelig henseende var det ikke, men Müller var personlig mere venlig stemt over for G. G.s ven Lindberg stredes videre med Professor Clausen uden større virkning. Vigtigere var en lang artikel af G.: "Skal den lutherske reformation virkelig fortsættes?" Men ellers fordybede G. sig i sit arbejde med omskrivningen af "Nordens Mytologi" fra Det blev nu en helt anden og nyskrevet bog, som endelig udkom i 1832 med censurens tilladelse. "Nordens Mytologi eller Sindbilled-sprog historisk-poetisk udviklet og oplyst" indledes med "Rimbrev til nordiske pårørende, hvor G. slår til lyd for "Frihed lad være vort løsen i Nord./Frihed for Loke såvel som for Thor". G. mener, at myterne afspejler folkets karakter. Man må mene det, der udtrykkes i myterne, siden man er blevet ved med at fortælle dem. Vi kan altså lære noget om et folks karakter, når vi lærer dets myter at kende. Og det kendskab kaster G. sig ud i at tilvejebringe. - Bogen vakte ingen opsigt. Den første anmeldelse kom 6 år efter udgivelsen fra professor Flor ved Kiels universitet., en meget insigtsfuld anmeldelse i øvrigt. Men ellers var det stort set ingen, der forstod bogen. I øvrigt var G. ikke god til at forklare sig, teoretiker var han absolut ikke. Hvis nogen spurgte ham om et dunkelt punkt, kunne han svare: "det er jo soleklart, fordi -" og så gentog han, hvad han tidligere havde sagt. Når han skrev, sad han ikke og finpudsede teksten. Den flød i stride strømme fra hans pen. Det kan man også se af mange af hans salmer eller sange, som ofte er udvalgte vers af meget længere digte: ikke alle versene er lige gode, og nogle gentager foregående vers. Men det bedste er jo blevet stående. 2. juni 1831 rejste G. for 3. gang til England. Dels manglede han nogle afskrifter af gamle håndskrifter, dels skulle han forberede udgivelsen af de oldengelske skrifter i England, og dels ville han gerne lære den engelske kirke nærmere at kende. M.H.til udgivelsen af skrifterne havde en anden hugget ideen, så det blev ikke G., der kom til at stå for det. Og den engelske kirke skuffede ham. Han fandt den endnu mere tør og død end den danske. Derimod oplevede han at bo på et kollegium i Cambridge, hvor man behandlede ham som en god gammel fellow. Det var under dette ophold, tanken om, hvordan en videnskabelig højskole skulle indrettes, begyndte at spire. 31. august var G. hjemme igen. Lindberg havde i nogle måneder holdt gudelige møder i sit hjem. Man havde søgt at få lov at benytte Frederiks tyske kirke på Kristianshavn, hvis præst nylig var død, og som ikke var meget søgt, men det var blevet afslået. Nu foreslog nogle, at man prøvede at danne en menighed ved Tyske Kirke med hhv. G. og tidligere præst ved kirken Siemonsen som præster. Det blev afslået. Men G. blev overtalt til at tale til næste møde i Lindbergs hjem. Den følgende søndag var der så manmge, at man måtte leje et større lokale. Men det blev forbudt. Enden på det hele blev, at G. fik lov til at holde aftensangsgudstjeneste i Frederiks tyske kirke, og søndag d. 4. marts holdt G. sin første prædiken. Ordningen varede i næsten 7 år. De rådgivende provincialstænder var blevet bebudet 28. maj 1831 og fik deres endelige ordning 3 år senere. G. var til at begynde med imod dem, og mente, at folkets frie debat fremmedes bedre gennem udstrakt trykkefrihed. Men G. og hans venner benyttede lejligheden under 1. samling til at få fremsat forslag om sognebåndets løsning. Men det blev henlagt under henvisning til, at det var indgivet for sent. Imidlertid fik et andet forslag G. til at spidse ører. Det var et (af 2) forslag om oprettelsen af højere realskoler. I forslagert forekom vendingen: "Ja, skolen for livet mangler, skolen for de nyttige og brugbare kundskaber mangler". De ord, skolen for livet, satte gang i G.s skoletanker og ændrede totalt hans syn på stænderforsamlingerne.

11 1. januar 2012 Grundtvig Side 11 af 14 I de kommende år udviklede G. sine skoletanker, der drejede sig om 1)børneskolen, 2)ungdomsskolen for den voksne ungdom, som hverken skal være videnskabsmænd eller embedsmænd. Hovedsagen skal være folkenaturens hensigtsmæssige udvikling og oplysning på modersmålet til fædrelandets gavn og kongens ære. G. mente, at en sådan skole passende kunne indrettes i det gamle Sorø Akademi. Og endelig 3)en videnskabelig højskole, fælles for hele Norden. G. mente, at de nordiske lande ikke var større, end at et samlet universitet skulle være nok. Og det skulle så ligge i Göteborg som det mest centrale sted. G. havde i Norge, hvor G. ikke var under censur, udsendt en lille bog "Til nordmænd om en norsk højskole". I 1837 nedlagde censuren imidlertid forbud mod, at den solgtes i Danmark, medmindre hvert eksemplar forsynedes med stemplet "må trykkes". Dette krav irriterede G. meget. Han fandt det småligt og ansøgte derfor om fritagelse for censur. Til hans store glæde blev den bevilliget. Så snart det var vedtaget i statsrådet, skrev prins Kristian under hånden til G. og lykønskede ham. G. gik op til prinsen for at takke ham og blev forestillet for Karoline Amalie. Både prinsen og hans gemalinde var i årenes løb kommet til at interessere sig for G. G. havde planer for både en verdenshistorie og for et sangværk bestående af bibelhistoriske sange. Men i foråret 1838 opfordrede en kreds ag hans venner G. til at holde en serie historiske foredraf. G. indvilligede og fik tilladelse til at tale på Borchs kollegium. Han havde valgt at tale om hvad der i løbet af hans egen tid var sket af stort i verden og kaldte foredragene "Mands Minde ". Tilladelsen kom 18. juni, og allerede 20. juni stod G. på talerstolen. Foredragene blev holdt mandag, onsdag og fredag. Første aften var der stort set kun indbyderne, men efterhånden rygtedes det i byen, og folk strømmede til. Inden længe blev det også tradition, at man sang ved møderne. Sidste foredrag var d. 26 november, og da var der omkring 600 mennesker i det forholdsvis lille lokale og ned ad trappen. Man havde fjernet alle borde og stole, så folk kunne få plads til at stå der. G. talte ret kort, og derefter skiftedes forsamlingen til at synge og tale. G. var meget lykkelig over, som det var forløbet, dog var han bagefter utilfreds med, at der ikke havde været samtale. Påsken 1838 forærede G.s venner ham en ny præsteklole. Han befandt sig egentlig godt som fri prædikant ved Frederiks tyske kirke. Men han var ked af, at han ikke måtte konfirmere sine egne børn. 16. december ansøgte han derfor om at måtte holde altergang og en gang om året konfirmere menighedens børn. Dagen efter gik G. selv op til kongen med andragendet, og han blev venligt modtaget. For en sikkerheds skyld gik G. også til biskop Mynster, som jo havde det afgørende ord, for personligt at forelægge ham sagen. Det blev et afslag. Så Gunni Busck måtte konfirmere G.s børn. Vartov var en plejestiftelse for ældre og kronisk syge med tilknyttet kirke. Præsten der søgte andet embede, og G. lod sig forlyde med, at det vel var en overset krog af statskirken, hvor han kunne få lov at sidde i fred. Men søge det ville han ikke. Da greb kongen ind. Han lod en embedsmand fra udenrigskancelliet give G. et vink om, at han skulle søge embedet. G. gik op til kongen for at forhøre sig nærmere, og kongen sagde, at G. skulle søge på lige fod med andre. G. ville ikke, så risikerede han at få afslag. "Så send ansøgningen til mig", sagde kongen. Men det trak ud, og da G. spurgte hos kronprinsen opklaredes det, at kongen stadig havde ansøgningen liggende på sit bord "for at vejre stemningen i bispegården". Det kom senere frem, at kongen to gange havde spurgt biskop Mynster, om han anså det for rimeligt, at G. fik embedet ved Vartov. Anden gang skal Mynster have vrisset, at det nok var bedst, at denne G. fik et embede, thi uden for kirken laver han mere uro. Endelig d. 28 maj 1839 kunne stiftprovst Tryde

12 1. januar 2012 Grundtvig Side 12 af 14 meddele G., at han var kaldet af Frederik VI til præst ved hospitalsstiftelsen Vartov. Her blev G. resten af sine dage. 3. december 1839 døde kong Frederik VI. Kongens død og prins Kristians tronbestigelse som Kristian VIII fremkaldte en mængde hyldestdigte fra G. Bl.a. udgav han lejlighedsskriftet "Kærminder til kong Frederik den Sjettes krans", hvori følgende linier forekommer: Kong Frederik den Sjette henslumred i fred, og hviler nu hos sine fædre, han gjorde end ikke en kat fortræd; der fødtes ej kongesøn bedre. Den nye dronning, karoline Amalie, bad G. ændre 3. linie. Den kom så til at lyde: "Og alle småfugle de sang derved". Men da pastor Rørdam skulle bruge 100 eksemplarer af sangen, skrev han til G. at det skulle være "af dem med katten". Ude i Europa var det politisk røre, som også kom til udtryk i København. G. var betænkelig ved de liberales krav og mente, at ulykken var, at fyrste og folk stillede for store krav til hinanden. G. mente slet ikke, stænderforsamlingerne havde udlevet sig selv. I holdt G. 25 foredrag omgræsk og nordisk mytologi på Borchs kollegium. Foredragene vakte opsigt og en del kritik. G. var noget uligevægtig og snakkesalig og til andre tider deprimeret. Hans gamle nervesygdom var åbenbart brudt ud igen. Man fik ham frigjort fra sit arbejde på Vartov og sendt ud på landet til pastor Rørdam i Mern. Senere boede han hos andre venner. Hen på sommeren bedredes hans tilstand, og G. vendte tilbage til Kbh., hvor han fortsatte med lange spadsereture. Dagen efter sin hjemkomst mødte han dronningen, som var ude at køre i Dyrehaven. Hun var glædelig overrasket over hans bedre tilstand og meddelte ham næste dag i et brev, at hun arbejdede på at skaffe ham en sommerbolig for sit helbreds skyld. Det blev "Lille Tuborg" på Strandvejen. D. 4. juli 1844 holdt de nationalliberale et stort møde på Skamlingsbanken. Skandinavisk selskab inviterede G. med på den tur, der var arrangeret til festen. Ved afrejsen fra Toldboden var en masse mennesker mødt op for at hilse de afrejsende med jubel og sang, og undervejs hilstes skibet fra bredderne. I Kolding modtog borgmesteren selskabet og inviterede det til at bo i Kolding. Mødet begyndte næste dag ved 12-tiden. Først talte Laurids Skau. Derefter G. Han talte i 5 kvarter og fik stort bifald. Efter at Ploug, Goldschmidt og andre havde talt, rullede vognene tilbage til Kolding og man gik ombord i skibet. Folk var så oplivede, at ingen lagde sig til at sove. Ud for Sjællands Odde samledes de unge omkring G. og sang "Kommer hid I piger små". Grundtvig stod op på en bænk og holdt en tale, og man råbte hurra. Styrmanden var så betaget af oplevelsen, at han nær havde sat skibet på grund. Man kan nok sige, at dermed var G. gået ind i politik. Han var dog nærmest sit eget parti. De nationalliberale fandt ham lidt mærkelig med sit "kongehånd og folkestemme". I øvrigt skrev G.: om sine skoletanker, salmer, historiske skrifter og selvfølgelig prædikner. På et møde 14. marts 1948 udtalte G. sig om forfatningssagen og det sønderjyske spørgsmål. Om forfatningen taler han sig lidt vagt om menneskelivets rettigheder. Om det sønderjyske spørgsmål sagde han, at kongeriget nu ikke gik længere end til grænsen af hertugdømmet Slesvig, og at det danske land kun gik så langt, som man talte og ville vedblive at tale dansk, og det måtte være et eller andet sted i Slesvig. Da krigen brød ud med det første slag ved Bov 9. april, meldte begge G.s sønner sig frivilligt. 7. juli udstedte kongen valgloven til den

13 1. januar 2012 Grundtvig Side 13 af 14 grundlovgivende forsamling. G.s venner prøvede at få G. valgt ind i den. Han blev opstillet og valgt i Præstø med 600 stemmer mod 11. Til G.s sorg var en af hans gamle konfirmander opstillet som hans modkandidat, men han trak sig på selve valgdagen og opfordrede folk til at stemme på G.I den grundlovgivende forsamling tog G. ordet så mange gange, at en af de liberale stillede et forslag, der skulle hindre G. i at stille ændringsforslag. Forslaget blev vedtaget, men det lykkedes G. at snakke sig uden om det. Det eneste forslag, der direkte skyldes G. er bestemmelsen om offentlighed og mundtlighed i retsplejen. I øvrigt var G. utilfreds med grundlovsforslaget og endte med hverken at stemme for og imod. Han mente, at folketinget ville blive mistænkeligt og landstinget hårdnakket. I første halvdel af 1850'erne var G. flere gange valgt ind i folketinget i skiftende valgkredse. Som løsgænger blev hans direkte indflydelse begrænset, især da han systematisk blev holdt uden for udvalgene. Men han talte tit og længe om alle mulige forskellige sager, så som "Gifthandel", Lodstjernesten i Grenå", "Frisørnæringen", "Brødhandlen i København" o.m.a. Lise døde 14. januar I de sidste år var parrets forhold løbet tør, og til hendes begravelse var G. kun i stand til at holde en almindelig ligprædiken. Det syntes hans venner var lidt for ringe. Og da han 9 måneder senere(24. okt.), nu 68 år gammel, giftede sig med Marie Toft, var der almindelig forargelse. Marie Toft var enke efter cand. jur. Harald Toft og bestyrede Rønnebæksholm ved Næstved siden sin mands død i Hun var en slags uofficiel leder af de gudelige forsamlinger på Sjælland og havde nogle debatter med G. herom. Men i modsætning til de fleste, der kom i diskussion med G. bøjede hun ikke af for hans fremfusen, men sagde ham imod af karsken bælg. Det charmerede G. over al måde. De tog bolig i Frederiksholms kanal. Husførelsen var noget mere fornem, end G. hidtil havde været vant til, de holdt endog tjener. Om sommeren var de ofte på Rønnebæksholm. Marie Toft døde 9. juli G. havde været meget optaget af hende og havde i de tre år, ægteskabet varede, trukket sig noget tilbage fra sin vennekreds. Dog ikke mere, end at han nu, forynget, kastede sig ud i sine gamle gøremål. G. havde længe syslet med tanken om at udgive en kirkehistorie. Nu kastede han sig over udgivelsen af "Kristenhedens Syvstjerne - et kirkeligt sagakvad." Bogen er på vers og ser ud til at være skrevet på G.s sædvanlige måde: af karsken bælg uden finpudsning og korrektur, selv om den optog ham i lang tid og først udkom samlet i Den handler om de syv hovedmenigheder: 1) den ebræiske. 2) den græske. 3) den latinske. 4) den angelske. 5) den saxiske. 6) den danske. 7) den fremtidige, som f.eks. kunne tænkes at være i Indien, i hvert fald ikke i Kina. G. kom endnu en gang på rigsdagen. Da ændringen af grundloven i 1866 kom på tale, lod G. sig vælge ind i landstinget. Han var stærkt utilfreds med ændringerne og mente, at friheden var blevet beskåret. Da den blev vedtaget med komfortabelt flertal, tabte G. helt besindelsen og udbrød om sine modstandere: "De er værre end prøjserne!" Efter Maries død flyttede han fra herskabsboligeb på Frederiksholms kanal og lejede nogle værelser i Nørregade. Og så giftede han sig igen. Asta Tugendreich Adelheid Reedtz var en 31-årig enke efter gehejmekonferensråd Holger Chr. Reedtz. Hun var regelmæssig kirkegænger i Vartov og kom jævnligt i G.shjem. 14. april 1858 blev de gift. Hun blev G. en god støtte i hans sidste år. Sammen med G.s ældste søn Svend sørgede hun bl.a. for at få indsamlet alle hans beskrevne papirer. Ved G.s 50 års præstejubilæum 29. maj 1961 var der festgudstjeneste i Vartov med deltagelse af mere end 50 provster og præster. Om eftermiddagen var der møde i haven til G.s villa på Gl. Kongevej. Af nordiske kvinder fik G. en syvarmet guldlysestage og kirkeminister Monrad kom med hilsen fra kongen og gav G. rang af biskop. Om aftenen var der vennemøde i haven.

14 1. januar 2012 Grundtvig Side 14 af 14 De følgende år blev der jævnligt hioldt vennemøder, hvor G. altid var til stede som taler eller ordstyrer under de til tider heftige debatter. Palmesøndag 1867 mærkedes det på gudstjenesten i Vartov, at G.s gamle nervesygdom var ved at bryde ud igen. Der var nogen forvirring i kirken, for en del, bl.a. hans kone, mente, at han bare var særlig grebet af ånden. Men hans venner kunne godt mærke, hvad der var galt. G. var meget ked af det og skamfuld over sin sygdom og søgte sin afsked, men menigheden satte sig imod det og ville vente på ham, til han blev rask. Myndighederne gav ham så en længere sygeorlov. Ud på efteråret optog han præstegerningen igen. G.s sidste offentlige tale var til et nordisk kirkemøde 4. september Mandag d. 2. september 1872 sad G. i sin stol og hørte på, at hans søn Sven og hans kapellan skiftedes til at læse op af "Svenska Folkets Historia". Ud på eftermiddagen bad han om en pause. Da man senere kom ind til ham, sad han død i stolen. G. blev begravet ved siden af Marie Toft på Køge ås. Asta overlevede ham til 5. okt (De fik en datter, Asta Marie, som døde i 1939)

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

Jonastegnet Vi begynder med fortællingen om Jonas. Jonas i hvalfiskens bug. Det er en af de mærkeligste fortællinger i det gamle testamente. Der er et præg af eventyr over fortællingen: hvalfisken dukker

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 9/6-2013 kl. 11.00 2. søndag efter Trinitatis Tema: Lignelsen om det store festmåltid Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 753

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

Det er blevet til mange spændende aktiviteter, ud over de kirkelige handlinger, som jeg holder meget af.

Det er blevet til mange spændende aktiviteter, ud over de kirkelige handlinger, som jeg holder meget af. Kirkeblad sommeren 2008 Afskedshilsen Tiden er nu inde til at skrive en lille afskedshilsen midt i alle flyttekasserne. Tiden er inde til at sige farvel og tak for den tid vi har været her i Fjellerup

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte.

2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte. 2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte. En dreng skulle fejre sin 7 års fødselsdag. Han gik i 0 kl. og det var første gang han skulle ha sine klassekammerater med hjem.

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle Juleaften, domkirken 16.30 : 94 Det kimer nu, 119 Julen har bragt, 104 Et barn er født, 120 Dejlig er jorden. 1.salme, Salutation og kollekt med korsvar, Koret: "Højlovet være han som kommer i Herrens

Læs mere

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 12. oktober 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække Salmer DDS 736: Den mørke nat forgangen er Dåb: DDS 448:

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

Hvem var Søren Kierkegaard? Kirkekampen

Hvem var Søren Kierkegaard? Kirkekampen Hvem var Søren Kierkegaard? Kirkekampen Søren Kierkegaard, var det ikke ham, der endte med at spekulere sig så langt ud, at han blev bindegal og sindssyg? Jo, det kan man godt sige. Han indledte en alt

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde

Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde 1 Grindsted Kirke Søndag d. 29. september 2013 kl. 16.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde 2 Liturgi Video Sl 23 PRÆLUDIUM: Amazing Grace på orgel Velkommen

Læs mere

Kristi liv. Det tror vi

Kristi liv. Det tror vi Studie 1 Guds ord 9 Åbne spørgsmål Har du nogensinde skullet sende en besked til en anden, hvor det ikke er lykkedes pga. en kommunikationsfejl? Hvordan føltes det? Del historien. Forestil dig, at du har

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Mandag d. 25. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 305: Kom, Gud Helligånd,

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste.

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 19. april 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. Salmer. DDS 331 Uberørt af byens travlhed.

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 2. august 2015 Kirkedag: 9.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,1-9 Salmer: SK: 402 * 292 * 692 * 471,4 * 2 LL: 402 * 447 * 449 * 292 * 692 * 471,4 * 427 Hvis mennesker

Læs mere

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om.

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Prædiken Pinse på Herrens Mark 2. pinsedag. og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Rikke: Sådan tror jeg egentlig,

Læs mere

Bonusspørgsmål: Hvad hed den discipel der blev nummer 12 da Judas Iskariot havde forrådt Jesus og hængt sig selv?

Bonusspørgsmål: Hvad hed den discipel der blev nummer 12 da Judas Iskariot havde forrådt Jesus og hængt sig selv? Opgave 1 Jesus udvalgte sig 12 disciple som fulgte ham mens han vandrede på jorden og senere rejste de ud i verden for at fortælle evangeliet videre. Find navnene Jesu 12 disciple: Bonusspørgsmål: Hvad

Læs mere

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag.

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 16/3-14 Kirkedag: 3.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 28 * 388 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 LL: 28 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 Så blev det

Læs mere

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst:

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Jeg har også været i kirke: Dato : Præst: Dato : Præst: Dato : Præst: Konfirmandens navn: Telefonnummer: 12 1 Konfirmander skal gå i kirke For at lære gudstjenesten at kende skal alle konfirmander gå i

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Hvad er en Pastoral Vejleder?

Hvad er en Pastoral Vejleder? Hvad er en Pastoral Vejleder? Den 16. juni 2012 blev pastor Børge Haahr Andersen indviet som Pastoral Vejleder ved en gudstjeneste i Løsning Kirke. Indvielsen foregik ved bøn og håndspålæggelse og var

Læs mere

Præstens hemmelighed

Præstens hemmelighed Den lå på bordet. Pia vidste, hun ikke måtte røre den, men det trak i hver en fiber i hendes krop for at kigge i den. Den var hendes fars og han havde udtrykkeligt fortalt, at ingen måtte åbne den, for

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

Hvad er det, du siger -3

Hvad er det, du siger -3 Hvad er det, du siger -3 Alt, hvad Djævelen siger, er falsk og forkert. Mål: Børn indser, at ting, som ser godt ud, ikke altid behøver at være godt. Hvis vi vil holde os til det, som er sandt og godt,

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

DOM. Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd).

DOM. Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd). DOM Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd). 22. afd. nr. S-771-14: Anklagemyndigheden mod T (advokat Tage

Læs mere

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Klokkeringning Der ringes tre gange med en halv times mellemrum inden gudstjenesten begynder, den sidste ringning sluttes med bedeslagene, som er tre gange

Læs mere

Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20

Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20 Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20 Temaer Overlevelse i det fremmede Emigration (udvandring) til Danmark? Bosætning i Danmark? Vilkår og betingelser. Spiloplæg Den unge huguenot

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

nu titte til hinanden

nu titte til hinanden nu titte til hinanden Taget fra Børnetekstrækken, Bog 10 Udvalgt salme Nu titte til hinanden. ( Syng med, Lohse nr. 79 el. DDS nr. 750). Tekst Se Udvalgt salme Mark 10,14b. Huskeord (Vælg et af følgende

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden:

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden: Den sidste rejse. af Hans Høilund-Carlsen Når en nær slægtning dør, henvender vi os i dag til en bedemand, der mod betaling hjælper de efterladte med at få løst de mange opgaver, der er knyttet til den

Læs mere

fra. Hjemme fra København. Hvor skal vi flytte hen? spurgte hun vagtsomt. Åh, far har fået nyt arbejde, vi skal tilbage til Sjælland, men ikke til

fra. Hjemme fra København. Hvor skal vi flytte hen? spurgte hun vagtsomt. Åh, far har fået nyt arbejde, vi skal tilbage til Sjælland, men ikke til Kapitel 1 Det var Julies fødselsdag, og hun havde spekuleret meget på, hvad hendes far og mor mon ville give hende. Hun havde skrevet en lang liste over småting, hun syntes hun manglede, og så havde hun

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Special-pædagogisk forlag OPGAVER TIL. H.C. Andersens liv

Special-pædagogisk forlag OPGAVER TIL. H.C. Andersens liv E T E R OPGAVER TIL H.C. Andersens liv NAVN: Før du læser bogen OPGAVE 1 Instruktion: Hvad ved du om H.C. Andersen? Skriv stikord til de fire overskrifter i cirklen. Se eksemplet. P E R S O N E R T I N

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække Salmer DDS 737: Jeg vil din pris udsjunge DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant.

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. 1 David Livingstone fortæller om farlig tur i kano ved Victoria Falls David Livingstone

Læs mere

Inde i hovedet kan jeg alting

Inde i hovedet kan jeg alting Artikel i Muskelkraft nr. 8, 2000 Inde i hovedet kan jeg alting Mette Have Justsen, 19 år, vil ikke acceptere ret mange begrænsninger i sit liv. En 70 dages rundrejse i Australien var derfor en selvfølge

Læs mere

Efter morens selvmord: Blev buddhist ved et tilfælde

Efter morens selvmord: Blev buddhist ved et tilfælde Efter morens selvmord: Blev buddhist ved et tilfælde Efter morens selvmord havde Bodil Wellendorf svært ved at se meningen med livet. Men så fandt hun ro som nonnen Ani Tenzin Af Marie Varming, februar

Læs mere

Disse tips hjalp mig til at blive en haj til Fup eller Fakta, både i fjernsynet og i virkelighedens chokolademousse-version.

Disse tips hjalp mig til at blive en haj til Fup eller Fakta, både i fjernsynet og i virkelighedens chokolademousse-version. Studie 1 Guds ord 9 Åbningshistorie Da jeg var barn, var tv-programmet Fup eller Fakta i lige så høj anseelse hos mig som is, fodbold og fyrværkeri. Jeg var vild med det, fordi det var let for mig at udpege

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

5. søndag efter påske 10. maj 2015

5. søndag efter påske 10. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke (konfirmation) Tema: Faderens kærlighed Salmer: 402, 478; 192, 260, 484, 70 Evangelium: Joh. 16,23b 28 Jesus er udgået fra Faderen, og han er kommet til verden; han forlader verden

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

ENLIG ELLER SAMLEVENDE?

ENLIG ELLER SAMLEVENDE? ENLIG ELLER SAMLEVENDE? Vejledning til enlige forsørgere, der modtager børnetilskud eller økonomisk fripladstilskud HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE ENLIG SOM MOD- TAGER AF BØRNETILSKUD ELLER ØKONOMISK FRIPLADSTILSKUD?

Læs mere