Entreprenørskab I TEORI OG PRAKSIS. Paradokser i spil

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Entreprenørskab I TEORI OG PRAKSIS. Paradokser i spil"

Transkript

1 Entreprenørskab I TEORI OG PRAKSIS Paradokser i spil

2 Kapitel 1 Hvad er entreprenørskab? Entreprenørskab er omkring os hele tiden, og vi taler ofte om det. Men hvad er det egentlig? Hvordan ville du definere entreprenørskab? Det kan umiddelbart forekomme at være en nem opgave, men det er det bestemt ikke. Læser du avisen eller ser TV, får du nemt det indtryk, at entreprenører er vore dages helte. Du møder fortællinger om den opfindsomme helt, der starter sin egen organisation, og som et resultat heraf bliver rig og berømt. Tænk bare på Lars Larsen. Historien om en ung og energisk mand fra Thy-egnen, der med få finansielle midler starter sin egen kæde af sengetøjslagre. Denne bogs budskab er imidlertid, at entreprenørskab er meget mere end det at starte en selvstændig organisation. Entreprenørskab er et komplekst fænomen, der foregår i mange forskellige kontekster, og såvel dets omfang, proces som output varierer. Formålet med dette kapitel er først og fremmest at definere: Hvad er entreprenørskab? Der er ikke ét svar på det spørgsmål. Det entreprenørielle fænomen er bredt og har mange ansigter; there are many entrepreneurships in terms of focus, definitions, scope and paradigms (Steyaert & Hjorth 2003: 5). En grund til de mange forskellige entrepreneurships er, at entreprenørskab bliver studeret i mange forskellige discipliner (økonomi, psykologi, sociologi, management m.m.). Faktisk synes hver forfatter at have sin egen definition af entreprenørskab. Med reference til Saxes ( ) historie om de blinde mænd, der rører ved en elefant forskellige steder (snabel, hale osv.), og som et resultat fortæller vidt forskellige historier om den, spørger Gartner (2001) derfor: Is There an Elephant in Entrepreneurship? 31

3 En Elevator-Pitch for entreprenørskab Inden vi bevæger os over i at definere entreprenørskab, vil vi dog først levere en lille Elevator-Pitch. Dette begreb anvendes ofte inden for entreprenørskab. Begrebet dækker normalt over en lille salgstale eller mundtlig enetale fra én person til to eller flere personer, hvor et givent emne introduceres på den tid, det tager at køre i elevator. Begrebet er amerikansk og bruges ofte i forbindelse med at netværke til diverse forretningsarrangementer. Her har man få sekunder til effektivt og hurtigt at vække interesse for sin ide, sit produkt eller lignende. Entreprenørskab i teori og praksis 32 I det følgende vil vi vække din interesse for ideen om at studere entreprenørskab. Der vil dog ikke være tale om en Elevator-Pitch i den formale forstand, men det er stadig en relativt kort salgstale for entreprenørskab. Entreprenørskab har stor værdi for såvel det enkelte individ, eksisterende organisationer som samfundet. Det har altså værdi for dig som person, de organisationer, som du måske skal skabe eller ansættes i, og mennesker omkring dig. Elevator-Pitch for dig Entreprenørskab har forskellig værdi for forskellige personer. Hvilken værdi ville det have for dig at blive entreprenør? Det spørgsmål blev studerende ved Aalborg Universitet og andre videregående uddannelsesinstitutioner i Nordjylland stillet i De hyppigste svar var: Jeg vil bestemme over mit eget liv ; jeg har skabertrang og jeg ønsker personlig udvikling og læring. De studerende var i mindre grad motiveret af udsigten til at tjene mange penge (Sørensen et al. 2006). Selvom man hyppigt observerer, at entreprenører primært er motiveret af andet end at tjene penge, er det vigtigt at holde sig for øje, at entreprenører selvfølgelig for at gennemføre deres entreprenørielle processer er nødsaget til at etablere en organisation, der er forretningsmæssigt bæredygtig. Det vil sige, at det at tjene penge altid er vigtigt for succesfuldt entreprenørskab. Du tænker måske, at entreprenørskab ikke har direkte værdi for dig. Men tænk på forandringerne på arbejdsmarkedet. Udviklingen går mod flere frie agenter, hyppigere skift mellem jobs, hurtigere teknologisk udvikling, flere valgmuligheder og mere uklare stillingsstrukturer. Det gør, at vi alle i højere grad end tidligere må handle som entreprenører i uddannelses- og karrieresammenhænge: Vi må i højere grad skabe en karriere i stedet for blot at tage en karriere. Vi kan normalt vælge mellem mange uddannelsestilbud, og der er ofte flere karrierespor at forfølge efter endt uddannelse, herunder valget mellem forskellige lønmodtagertilværelser og en karriere som entreprenør. Tidligere var det mere hyppigt, at man blev det, som ens forældre var. Man var nærmest født til at tage en bestemt karriere. Til trods for, at

4 man også kan finde sådanne karrieremønstre i dag, er nutidens unge generation mere udfordret til at skabe deres egen fremtid. Som Down siger: We are entrepreneurs of the self (Down 2006: 5). Derfor er det afgørende for unge mennesker generelt at vide, hvad entreprenørskab indebærer, og være trænet i det. Sidst, men ikke mindst, er entreprenørskab spændende. Som entreprenør er man med til at skabe noget nyt, typisk sammen med andre, der synes, det er udfordrende og lærerigt at arbejde i pionérfasen, hvor det nye bliver til. Elevator-Pitch for eksisterende organisationer For eksisterende organisationer har entreprenørskab også stor værdi. Organisationer kan have svært ved at overleve, såfremt de ikke formår at differentiere og forny sig, hvad der er afgørende i en globaliseret verden. Her er der mere konkurrence om alt fra alle steder. Samtidig er det også en verden, der tilsyneladende er uden fartbegrænsninger (Nordström 2000). Den teknologiske udvikling gør, at organisationers produkter og services hele tiden forældes. Derfor må organisationer konstant forny sig over en bred kam (nye produkter, materialer, markeder, teknologier, processer m.m.). Differentiering og fornyelse kræver, at organisationer er i stand til at skabe eller opdage nye muligheder og forfølge dem, hvilket netop er hjertet i entreprenørskab. Derfor ser man oftere og oftere organisationer, som søger medarbejdere, der kan noget ud over de traditionelle management kompetencer med fokus på evnen til at planlægge, organisere og koordinere. Man søger medarbejdere, som er entreprenørielle, fornyende, omstillingsparate og kreative. Entreprenørskab har altså også værdi for dig, der skal ud at have et job i en eksisterende organisation. 33 Hvad er entreprenørskab?

5 Elevator-Pitch for samfundet Værdien af entreprenørskab for samfundet som helhed er heller ikke til at komme uden om. Specielt siden 1970 erne ses entreprenørskab som et middel til at generere jobs, økonomisk vækst og velstand i samfundet. I 1970 erne sætter specielt Bolton (1971) og Birch (1979) fokus på den revolutionerende tanke, at små virksomheder er vigtigere for økonomien end store virksomheder. De er i højere grad med til at skabe økonomisk vækst. Tanken lever stadig, og vigtigheden af entreprenørskab i et samfundsøkonomisk perspektiv bliver ofte fremhævet. I Iværksætterindeks 2007 står der for eksempel: Årligt skabes omkring 20 pct. af alle nye job i Danmark i nye virksomheder. Særligt vækstiværksættere bidrager til jobskabelse. Vækstiværksættere udgør kun omkring 5 pct. af de overlevende virksomheder, men de skaber næsten halvdelen af jobbene i en årgang af iværksættere (Erhvervs- og Byggestyrelsen 2007: 7). Entreprenørskab i teori og praksis 34 Set i dette lys er det ikke underligt, at der er en politisk målsætning om at øge antallet af entreprenører i Danmark, herunder især antallet af vækstorienterede entreprenører. Og der er bestemt plads til forbedringer. Både med hensyn til andelen af befolkningen, der starter nye organisationer, og andelen af entreprenører, som skaber vækst, halter Danmark efter de bedste lande (Schøtt 2007). Entreprenørskab er endvidere kendt for at medvirke til at udvikle en sund konkurrence i samfundsøkonomien, da entreprenøren hele tiden skubber nye ideer, produkter, services og processer ind på markedet. Ja, der opstår helt nye brancher og markeder som et resultat af entreprenørers handlen. Alternativ energi via vindmøller kan anføres som eksempel på et dansk entreprenøreventyr, som har skabt en ny branche med stor betydning for vores evne til at løse nutidens og fremtidens miljø- og klimaproblemer. Derfor får du gennem studiet af entreprenørskab forståelse for et fænomen, der er spændende og vigtigt både for dig, eksisterende organisationer og samfundet. Behøver vi at sige mere. Entreprenørskab er et studium værd.

6 Det historiske flashback Intet kommer til denne verden ud fra intet. Alle fænomener er en del af en længere historisk læringsproces. Dette er også tilfældet med entreprenørskab. Entreprenørskab har også en historie. Lad os nu tage på en rejse tilbage i tiden for at dykke ned i denne historie. Det vil give dig en bedre forståelse for, hvad entreprenørskab er, og hvordan fænomenet kan defineres. Vi har inddelt feltet i fire traditioner: 1) den økonomiske tradition, 2) den social-psykologiske tradition, 3) dannelsestraditionen, og 4) fornyelsestraditionen. Den økonomiske tradition Entreprenørskab er et gammelt fænomen. Men det er kommet til udtryk på forskellig vis i forskellige samfund. Går vi langt tilbage så langt tilbage som det antikke Rom var personlig velstand velanset, såfremt den ikke var genereret direkte fra deltagelse i kommercielle aktiviteter. Denne aktivitet var forbeholdt tidligere slaver og andre frigjorte mænd. Velstand og prestige kunne alene gå hånd i hånd, hvis velstanden var skabt gennem ejenskab til land, renter fra lån og investeringer eller politisk aflønning. Det påvirkede naturligvis udfoldelsen af entreprenørskab i det antikke Rom. Senere blev især krigsførelse, herunder erobring af land anset som en form for entreprenørskab. Erobring og overtagelse af ressourcer ansås altså som en naturlig del af bestræbelserne på at opdage og udnytte nye muligheder (Baumol 1990). Vi skal helt frem til omkring 1755, før det entreprenørielle fænomen bliver formelt introduceret i litteraturen om handel, økonomi og forretningsudvikling. Cantillon ( ) ses ofte som en vigtig pioner inden for feltet (Landström 1999). For ham var entreprenørens funktion at udligne uoverensstemmelser mellem udbud og efterspørgsel ved at købe noget billigt for at sælge det igen til en pris, der så vidt muligt var højere. Entreprenøren er derfor en person, der får fat i og allokerer ressourcer under risiko og herved bringer økonomien mod ligevægt (Murphy et al. 2006). Sidst i 1700-tallet er begrebet om entreprenørskab blevet udvidet til også at se entreprenøren som en person, der planlægger, overvåger, organiserer eller endda ejer produktionsfaktorer, mens man i 1800-tallet skelner mellem dem, der leverer midler, og dem, der skaber profit (Coulter 2003). 35 Hvad er entreprenørskab?

7 I 1900-tallet finder vi Knights arbejde. Han ser det som entreprenørens funktion at bære usikkerheden i økonomien på sine skuldre. Knight skelner mellem tre typer af usikkerhed (Sarasvathy et al. 2005): Den første type af usikkerhed forekommer, når forskellige udfald i fremtiden både eksisterer og er kendt. Her er det entreprenørens rolle at kalkulere sandsynlighederne og træffe beslutninger på basis heraf. Man kan sammenligne det med metrologernes bestemmelse af, hvornår solen står op og går ned. Entreprenørskab i teori og praksis 36 Den anden type af usikkerhed forekommer, når fremtidens udfald eksisterer, men er ukendte på forhånd. Et eksempel kan være din egen dødsdato. Du ved, at du skal dø, men hvornår er ukendt. I disse situationer er entreprenøren nødt til at estimere fremtidens udfald på baggrund af gentagne forsøg og herefter træffe beslutninger på baggrund af disse. Den sidste type af usikkerhed, som Knight kalder for den sande usikkerhed, forekommer, når fremtidens udfald ikke er eksisterende, og det derfor heller ikke er muligt at vide noget herom. Entreprenøren modtager profit som kompensation for at håndtere den sande usikkerhed. Entreprenøren er altså villig til at bruge tid og kapital samt sætte sin karriere på spil gennem usikre projekter. Han eller hun er investoren, ejeren af ressourcerne i økonomien. Usikkerhed er til stede i enhver økonomi, fordi beslutninger omkring input må foretages her og nu for at skabe output i fremtiden, hvor efterspørgslen er ukendt. Forbrugeren er ikke villig til at binde sig selv til en given efterspørgsel ude i fremtiden, hvilket påfører investorer en risiko (Casson 1982). Men det er den funktion, som Schumpeter (1934) tillægger entreprenøren, der for alvor har givet rod til vore dages forståelse af entreprenørskab. Ifølge Schumpeter bærer entreprenøren ikke usikkerheden i økonomien det gør kapitalisten, som allokerer midler til entreprenøren. I stedet er entreprenøren en innovator, som ved at kombinere noget eksisterende skaber nye muligheder og organisationer i økonomien han eller hun er hovedkilde til udvikling i økonomien. Schumpeter forudsætter, at udgangspunktet er en økonomi i ligevægt, indtil en entreprenør ved at kombinere noget eksisterende skaber nye muligheder og dermed skaber uligevægt på markedet. Men samtidig bidrager uligevægten til at udvikle samfundsøkonomien.

8 Den nye mulighed kan tage form af: Introduktion af nye produkter eller kvalitet heraf Introduktion af nye produktionsmetoder Åbning af nye markeder Udnyttelse af nye leverandørkilder Re-organisering af en branche Schumpeter antager, at det nye vil udkonkurrere eksisterende organisationer og skabe bølger af forandring i økonomien. Han taler om denne proces som kreativ destruktion. Der dannes hele tiden nye projekter og organisationer, og der lukkes ned for andre. Hvis en entreprenør får succes, vil imitatorer efterligne entreprenøren og træde ind på markedet. I takt med, at markedet bliver mættet, vil en ny ligevægt opstå i økonomien. Man kan naturligvis rejse indvendinger imod schumpetersk teori, såsom: Er det nye altid bedre end det gamle? Hvorfor er usikkerhed ikke knyttet til entreprenørens handlinger? Men der er ingen tvivl om, at Schumpeter havde fat i noget væsentligt med synet på koblingen mellem entreprenørskab, fornyelse og økonomisk vækst. Den social-psykologiske tradition I årene fra 1960 til op i 1980 erne bliver entreprenørskab ofte defineret ud fra en psykologisk tankegang. Især McClellands (1961) værk: The Achieving Society kickstarter disse tanker. Dette værk præsenterer fortællingen om, hvorfor nogle personer koncentrerer sig om økonomisk aktivitet og er påfaldende succesfulde, når andre ikke er. Herudover er det en fortælling om, hvorfor nogle samfund klarer sig bedre økonomisk set end andre til trods for, at de har et lignende udgangspunkt. Behovet for at præstere blandt aktørerne i et givent samfund bliver udpeget som nøglen til mysteriet. Dette behov er linket til den entreprenørielle personlighed, hvilket gør, at psykologiske forklaringer vinder frem inden for entreprenørskabsforskningen. Man søger især psykologiske forskelle mellem entreprenører og ikkeentreprenører (Carland 1984). En af de første undersøgelser, der kortlægger succesfulde, entreprenørielle individers karaktertræk, er Hornaday og Bunker (1970). De peger på mange forskellige egenskaber hos entreprenører, herunder energisk forfølgelse af mål, selvsikkerhed, ønske om at være sin egen chef og behov for at præstere. 37 Hvad er entreprenørskab?

9 Men fra midten af 1980 erne svinder denne litteratur hen. Især tre kritikpunkter har ramt den: Ved at studere enkelte personlighedstræk, såsom behov for at præstere, ignorerer man den indflydelse, personlighedstræk har på hinanden, og hvordan omgivelsesmæssige faktorer spiller ind på entreprenøriel adfærd. Det psykologiske perspektiv har desuden ledt til en så lang række af karaktertræk og faktorer, at entreprenøren er blevet fremstillet som en everyman. Endelig har studierne ikke gjort det muligt empirisk at udpege entreprenørens personlighed i mængden. Specielt artiklen: Who is the Entrepreneur? Is the Wrong Question, som er skrevet af Gartner (1988), har været medvirkende til et opgør med den psykologiske måde at tænke på. Entreprenørskab i teori og praksis 38 Det psykologiske forskningsspor er i tidens løb blevet suppleret med et sociologisk, hvor vægten placeres på relationer mellem mennesker snarere end det enkelte individ. Man kan derfor tale om en social-psykologisk tradition, der interesserer sig for mennesket som entreprenøriel aktør såvel individuelt som i grupper (Aldrich 1999). Den social-psykologiske tradition vil blive yderligere uddybet i kapitel 2. Dannelsestraditionen Nyere teori har fokuseret på at forstå entreprenørskab som en organiseringsproces, der leder til et bestemt output, nemlig dannelsen af en ny organisation. Det, der adskiller entreprenører fra ikke-entreprenører, er ikke personlighedstræk, men at entreprenører danner nye organisationer. Denne tanke blev præsenteret på den teoretiske arena i 1980 erne. Således bliver entreprenørskab set som et organisatorisk fænomen; entreprenørskab er synonymous with the behavioural act of new venture creation (Pittaway 2003: 22). Ved at definere entreprenørskab som en organisatorisk dannelsesproces bliver entreprenørskab lig med opbygningen af nye strukturer, idet organisationer netop kendetegnes ved at have en vis grad af formel orden, administrative strukturer og målsætninger (Bakka & Fiveldal 2004). Der eksisterer dog en vigtig skillelinje mellem konventionel organisationsteori og teori om entreprenørskab, idet afsættet for konventionel organisationsteori begins at the place where the emerging organization ends (Kats & Gartner 1988: 429). Det vil sige, at entreprenørskabsforskningen hovedsageligt koncentrerer sig om processen, der leder til skabelse af en

10 ny organisation, mens organisationsteori primært interesserer sig for, hvad der sker, når denne organisation er blevet skabt og videreudvikles. Fra begyndelsen har denne litteratur i høj grad været adfærdsorienteret af natur. Det vil sige, at den har fokuseret på, hvilke aktiviteter entreprenøren foretager sig i processen med at skabe en ny organisation. Carter et al. (1996) afdækker for eksempel, hvilke aktiviteter 71 entreprenører foretager sig i opstartsprocessen. Fornyelsestraditionen Dannelsestraditionen har dog en konkurrent. Vi kalder konkurrenten fornyelsestraditionen. Frem for at definere entreprenørskab med kriteriet om organisationsdannelse definerer fornyelsestraditionen entreprenørskab som: discovery, evaluation and exploitation of opportunities to introduce new goods and services, ways of organizing, markets, processes and raw materials (Shane 2003: 4). Hermed bliver fornyelse eller mulighedsskabelse set som hjertet i den entreprenørielle proces, og der åbnes op for, at entreprenørielle aktiviteter kan udmunde i flere forskellige outputs, herunder en ny og selvstændig organisation. Af andre tænkelige outputs kan nævnes entreprenørskab inden for rammerne af eksisterende virksomheder, frivillige organisationer og offentlige institutioner. Inden for fornyelsestraditionen er det afgørende, for at man kan tale om entreprenørskab, at noget fornyes. Entreprenørielle handlinger involverer kreativitet og har potentialet for at ændre de allerede eksisterende økonomiske markedsbetingelser. Eckhardt og Shane (2003) taler om, at entreprenørskab involverer skabelsen af nye mål, nye midler eller nye mål-middelkæder. Det er ikke nok at optimere eksisterende mål, midler eller mål-middelkæder for at man kan tale om entreprenørskab, er skabelsen eller identificeringen af nye mål, midler eller mål-middelkæder afgørende. Fokus er dermed på det mindretal af organisationer, enten nye eller eksisterende, som bringer nye produkter, produktionsmetoder, markeder og reorganiseringer med sig. Dette er baseret på muligheder, som føjer noget nyt til den verden, vi kender. Muligheder er dermed et helt centralt begreb inden for fornyelsestraditionen. Eckhardt og Shane definerer muligheder på følgende måde: as situations in which new goods, services, raw materials, markets and organising methods can be introduced through the formation of new means, ends, or meansends relationship (Eckhardt & Shane 2003: 336). 39 Hvad er entreprenørskab?

11 Bogens udgangspunkt Historisk set har der altså eksisteret en vifte af forståelser af, hvad entreprenørskab er. Mange af disse forståelser lever side om side i dag og er fortsat under udvikling. Dette understreger vigtigheden af, at du positionerer dig inden for viften af forståelser, når du skriver et projekt eller udtaler dig om entreprenørskab. I det følgende afsnit indkredses og positioneres bogens forståelse af entreprenørskab. Entreprenørskab i teori og praksis 40 En komplementær tilgang I litteraturen finder man mange forskellige bud på, hvordan man kan forstå den entreprenørielle proces. Nogle mener, at denne proces kan afbildes som et faseeller livscyklusforløb. Dermed bliver det understreget, at alle entreprenørielle processer bevæger sig gennem de samme faser, som det er muligt at udpege på forhånd. Eksempler på disse faser er: 1) initiering, 2) udvikling, 3) modning, og 4) nedgang (Kroeger 1974). Reynolds (1997) foreslår faserne: 1) konceptualisering, 2) udrugning, 3) spæd, og 4) ungdom. Til trods for, at det antages, at faserne i disse modeller er universelle, varierer faserne i antal og indhold på tværs af de forskellige modeller. Dannelses- og fornyelsestraditionen repræsenterer i dag to dominerende perspektiver i entreprenørskabsforskningen til at forstå den entreprenørielle proces. De fremstilles ofte som hinandens konkurrenter. Bogens afsæt er imidlertid, at de to traditioner kan ses som komplementære. Argumentet er, at den entreprenørielle proces i praksis involverer tilblivelse (opdagelse eller skabelse) af muligheder, evaluering af muligheder samt organisering af muligheder. Mulighedstilblivelse drejer sig om, at entreprenøren opdager eller skaber en forretningsmulighed for eksempel ved at kombinere noget eksisterende til et helt nyt eller forbedret produkt. Derimod har mulighedsevaluering fokus på entreprenørens vurdering af muligheden i forhold til, hvorvidt den er attraktiv for markedet eller ikke. Organisering af muligheden forekommer, når entreprenøren forsøger at udnytte muligheden ved at realisere den, så markedsaktører kan få øje på og forstå den samt handle i forhold til den. At dannelses- og fornyelsestraditionen kan ses som komplementære tilgange, understreges også af Bygrave og Hofers definition af entreprenøren: Han eller hun er en person, who perceives an opportunity and creates an organization to pursue it (Bygrave & Hofer 1991: 14). Eller Shanes (2003) forståelse af kernen i entreprenørskab: Entrepreneurship is an activity that involves the discovery, evaluation and exploitation of opportunities to introduce new goods and services, ways of organizing markets, processes and raw materials through organizing efforts that previously had not existed (Shane 2003: 4).

12 De to traditioners komplementaritet kan illustreres med etableringen af en ny forening. Foreninger afspejler normalt et politisk ståsted eller en bestemt interesse blandt en gruppe studerende, såsom miljøforhold eller forholdet mellem i- og ulande. En gruppe politisk interesserede aktører kan i bestræbelserne på at etablere en ny forening overveje, hvordan de bedst får mulighed for at påvirke centrale beslutningstagere via deres nye forening. Centralt bliver det i denne forbindelse at overveje, om der er plads til endnu en forening etableret på traditionel vis, eller om der er behov for at organisere sig på en alternativ måde via for eksempel et virtuelt netværk. Ud fra dannelsestraditionen kan man forstå denne case som en traditionel kollektiv organiseringsproces, medens man ud fra fornyelsestraditionen vil vægte, at der i dette tilfælde udvikles en anderledes og ny måde at organisere en forening på. Begge traditioner føjer altså noget til forståelsen af den konkrete case. Figur 1.1 viser bogens forståelse af entreprenørskab som en tredelt proces, der involverer tilblivelse, evaluering og organisering af muligheder. Både dannelses- og fornyelsestraditionen er sat i spil. Figuren er tegnet som en spiral for at understrege, at bogen tager afstand fra den ide, at processen er lineær. Processen udgøres ikke af klare og definerbare faser, som naturligt bygger videre på hinanden. I stedet er den ofte iterativ, sideløbende og overlappende. Figur 1.1: Bogens forståelse af entreprenørskab 41 Hvad er entreprenørskab? Mulighedsorganisering Den entreprenørielle proces Mulighedsevaluering Mulighedstilblivelse

13 Kapitlerne 3, 4 og 5 vil uddybe ovenstående figur. Kapitel 3 har fokus på mulighedens tilblivelse og dermed dens opdagelse eller skabelse. Kapitel 4 på mulighedsevaluering og kapitel 5 på udnyttelse af muligheder gennem organisering. Centrale temaer Processerne knyttet til tilblivelse, evaluering og organisering af nye muligheder er yderst komplekse. Et væld af forskellige faktorer spiller ind, såsom omgivelser, demografi, entreprenørens tidligere erfaringer og karriere, personlighed, selvforståelse, strategivalg osv. Bogen vil specielt fremhæve fire temaer, der influerer processen. Temaerne er: 1) individ, 2) ressourcer, 3) netværk, og 4) forretningsplanen. De er illustreret i figur 1.2. Figur 1.2: Centrale temaer for entreprenørskab Entreprenørskab i teori og praksis 42 Individ Mulighedsorganisering Mulighedsevaluering Ressourcer Netværk Mulighedstilblivelse Forretningsplan

14 Hvorfor er disse temaer vigtige? Det entreprenørielle individ spiller en stor rolle for udviklingen af entreprenørskab. Når alt kommer til alt, er det individet eller en mindre gruppe af individer, der tager initiativ til og gennemfører processen. Og fantasifulde og kreative processer foregår i hovedet på individer. Ressourcer er et nødvendigt input for at opdage eller skabe en mulighed og organisere denne. De er materialet, som danner afsæt for entreprenørskab. Ressourcer kan forstås bredt som menneskelige, sociale og finansielle ressourcer. Netværk er også afgørende. Til trods for at entreprenørskab på mange måder er en ensom rejse, bliver det gang på gang understreget, at denne proces i høj grad også er en netværksrejse. Entreprenøren interagerer konstant med andre (bankfolk, potentielle kunder, rådgivere, andre entreprenører m.m.) og skaber netværk. Disse netværk er absolut afgørende for, at han eller hun får adgang til viden, ressourcer m.m., som er essentielle for udfoldelsen af entreprenørskab. Forretningsplanen forstået som et nedskrevet dokument er ikke nødvendigvis en del af alle entreprenørielle processer, men en vis grad af planlægning er til stede i samtlige af disse processer. Forretningsplanen kan også have forskellige betydninger. Til tider er dens betydning at skabe et grundlag for ressource erhvervelse eller evaluere den entreprenørielle proces. Andre gange er formålet at understøtte entreprenøren i at planlægge processen. Som det fremgår af indholdsfortegnelsen, vil bogens kapitler (kapitel 2, 6, 7 og 8) behandle hvert af de fire temaer mere dybdegående, hvorfor de kun er sparsomt berørt her. Så i takt med, at du læser bogen, vil du ikke alene få en større indsigt i centrale aktiviteter i den entreprenørielle proces, nemlig tilblivelse, evaluering og organisering af muligheder. Du vil også forstå de centrale temaer, der påvirker disse aktiviteter. 43 Hvad er entreprenørskab? Kontekstens betydning Indtil nu har vi talt om entreprenørskab som et fænomen, der foregår i et vakuum. Vi har ikke berørt, hvordan den entreprenørielle proces er påvirket af den unikke kontekst, der omgiver den. En tendens til at ignorere konteksten er også at finde i entreprenørskabsforskningen. Fokus er på blomsten (den nye organisation) og gartneren (entreprenøren), mens selve haven (konteksten) og dens indflydelse forbliver et mysterium. Det er en stor mangel.

15 Det gør en forskel, inden for hvilke(n) kontekst(er) entreprenørskab udfoldes, specielt fordi konteksten påvirker den type af netværk og ressourcer, som entreprenøren har adgang til i sin mulighedstilblivelse, -evaluering og -organisering. Ligeledes vil forskellige kontekster spille ind på entreprenørens handlemuligheder. Eksempelvis er der enighed om, at kontekster, hvis normer og værdier opfordrer til entreprenørskab, også giver anledning til et højere niveau af entreprenøriel aktivitet blandt sine medlemmer (Gnyawali & Fogel 1994). Endelig vil uensartede kontekster konfrontere entreprenøren med forskellige barrierer og muligheder. Entreprenørskab i teori og praksis 44 En entreprenør inden for universitetskonteksten kan opleve sig hæmmet af de akademiske normer med deres fokus på fordybelse og videngenerering frem for handling og kommercialisering. Dette kan give anledning til spændinger i den entreprenørielle proces. Men universitetskonteksten giver også entreprenøren en masse muligheder, for eksempel i form af unik viden, som han eller hun kan bruge til at udvikle sin mulighed. Sidst, men ikke mindst kan entreprenører, når de bryder med deres kendte kontekster, opleve en følelse af ensomhed, såfremt konteksten ikke legitimerer deres entreprenørielle handlinger. En professor fra Aalborg Universitet, der har startet sin egen organisation, fortæller: Jeg sammenligner iværksætteri lidt med, at man går i krig. Når man drager i krig, så er man enten taber eller vinder og det er jo meget åbenlyst, da man jo er draget i krig. Sådan er det også at være innovatør. Det føles meget farligt, da man drager lidt i krig mod den gammeldags forskningskultur, og du drager også i krig for at vinde et marked. Kan du skabe en succes, så har du vundet. Men du kan også gå ned med din lille virksomhed, og så er du taber. Når man gør sådan noget, så føler man sig jo meget alene. Betydningen af konteksten har fået os til at udforme to særlige kapitler i bogen, som ofte ikke er med i lærebøger om entreprenørskab, nemlig et kapitel om intraprenørskab (kapitel 9) og et kapitel om socialt entreprenørskab (kapitel 10). Klar til afgang Vi håber, at du nu har en bedre forståelse af, hvorfor det er værdifuldt at studere entreprenørskab, hvad entreprenørskab er, og hvordan bogen forstår fænomenet. Det var i hvert fald formålet med bogens introducerende kapitel. Nu skal du ud på en spændende rejse, hvor du får lejlighed til at fordybe dig, fra såvel en praktisk som en teoretisk vinkel, i centrale emner inden for entreprenørskab. Du kender rejseplanen. Inden den endelige afrejse vil vi dog være helt sikre på, at du har pakket tasken med de rette begreber. Derfor får du nedenfor et overblik over centrale begreber, der er afgørende for at forstå bogen.

Kapitel 1. Hvad er entreprenørskab? 1.1 En Elevator Pitch for entreprenørskab

Kapitel 1. Hvad er entreprenørskab? 1.1 En Elevator Pitch for entreprenørskab Kapitel 1 Hvad er entreprenørskab? Entreprenørskab er omkring os hele tiden, og vi taler ofte om det. Men hvad er det egentlig? Hvordan ville du definere entreprenørskab? Det kan umiddelbart forekomme

Læs mere

Entreprenørskab I TEORI OG PRAKSIS. Paradokser i spil

Entreprenørskab I TEORI OG PRAKSIS. Paradokser i spil Entreprenørskab I TEORI OG PRAKSIS Paradokser i spil Introduktion Bogens ide Det er en glæde for os at præsentere en af de første danske lærebøger om entreprenørskab. Entreprenørskab er et vigtigt og begivenhedsrigt

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARDS DNA

DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARDS DNA DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARDS DNA DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARDS DNA Hvorfor afholder vi Danish Entrepreneurship Award - DNA Med Danish Entrepreneurship Award vil vi skabe inspiration og motivation til

Læs mere

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler Ib Hedegaard Larsen Barnet bag diagnosen Redigeret af Lis Pøhler Indholdsfortegnelse Forord............................................................ 7 Medikaliseringen af problemer i skolen.............................

Læs mere

Forretningsudvikling for iværksættervirksomheder vækst

Forretningsudvikling for iværksættervirksomheder vækst Forretningsudvikling for iværksættervirksomheder Accelerace vækst din vej til hurtig Accelerer din vækst Fra idé til marked hurtigt og effektivt Har I udviklet et nyt produkt og har I behov for hjælp til

Læs mere

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 Dato: 02 August 2012 2 0 0 9 v e d H o g a n A s s e s s m e n t S

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Del 1 Ledelse. Kapitel 1 Den nødvendige ledelse

Del 1 Ledelse. Kapitel 1 Den nødvendige ledelse Del 1 Ledelse Kapitel 1 Den nødvendige ledelse Han havde for få måneder siden fået den ledige stilling som mellemleder i virksomheden. Hans tidligere kolleger var nu hans medarbejdere. Men han forstod

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Tilmelding foregår via www.startup.ffe-ye.dk og alle teams får ved tilmelding tildelt en TEAMPROFIL.

Tilmelding foregår via www.startup.ffe-ye.dk og alle teams får ved tilmelding tildelt en TEAMPROFIL. Start Up Programme Start Up Programme Start Up Programme er et entreprenørskabsforløb med konkurrencer, mødet med omverdenen og inspiration til undervisning i entreprenørskab. I forløbet arbejdes der med

Læs mere

Mangler du som leder kompetencer til at skabe resultater sammen med andre?

Mangler du som leder kompetencer til at skabe resultater sammen med andre? Leadership Program PLP II When business gets personal! Mangler du som leder kompetencer til at skabe resultater sammen med andre? Leadership Program PLP II Acuity World Fortsæt Our field of expertise din

Læs mere

LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER

LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER Christian Bøtcher Jacobsen Adjunkt SLIDE 2 INDLEDNING Ledelse fremhæves i disse år ofte som afgørende for offentlige organisationers performance og effektivitet.

Læs mere

Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011

Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011 Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011 Ved Hans Stavnsager, HAST Kommunikation I modsætning til mange andre brancher har frivillighedsområdet succes i disse år. Vi nærmer

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

PROSPEKT. TradingAGROA/S. Investering i afgrødefutures. AgroConsultors

PROSPEKT. TradingAGROA/S. Investering i afgrødefutures. AgroConsultors PROSPEKT TradingAGROA/S Investering i afgrødefutures AgroConsultors TradingAGRO A/S HVORFOR? Peter Arendt og Anders Dahl har i en årrække investeret i afgrødefutures. I de seneste år har de genereret et

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

TÆNKNING, REFLEKSIONER OG SPØRGSMÅL, SOM UDVIDER FORSTÅELSE OG HANDLEMULIGHEDER

TÆNKNING, REFLEKSIONER OG SPØRGSMÅL, SOM UDVIDER FORSTÅELSE OG HANDLEMULIGHEDER TÆNKNING, REFLEKSIONER OG SPØRGSMÅL, SOM UDVIDER FORSTÅELSE OG HANDLEMULIGHEDER Punktuering, fokusskift, lineær og cirkulær årsagsforståelse, reframing, åbne spørgsmål og refleksiv kommunikation Lyngby

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som:

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som: Mannaz undersøgelse 2011 Rapporten er udarbejdet på baggrund af undersøgelsen gennemført i juni 2011 med svar fra 672 respondenter. Formålet med rapporten er at tage temperaturen på ProjektDanmark og afdække

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean er det seneste skud på stammen af ledelsesteknikker. En række private og offentlige virksomheder er begejstrede gået i krig med at indføre Lean.

Læs mere

Hvilke ord 'trigger' dine kunder?

Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Af Rikke Moos, Webskribenten Du kender talemåden: vælg dine ord med omhu. Et fornuftigt råd, der er værd at følge, hvis du vil undgå at blive misforstået af andre. Men

Læs mere

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed Specialdesignet ledelsesbaseret coachuddannelse MacMann Berg, +45 86761344, www.macmannberg.dk Side 1 af 5 Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed MacMann Bergs ledelsesbaserede coachuddannelse

Læs mere

PROCESLEDER / KONSULENT

PROCESLEDER / KONSULENT PROCESLEDER / KONSULENT UDFYLDER KRAVENE DOL & DIL / 10 ECTS For tilmelding eller yderligere BLIV PROCESKONSULENT MED KANT OG TEORETISK BALLAST Bliv klædt på til udvikling, fascilitering og evaluering

Læs mere

SPRINGBOARD. D. 23. FEBRUAR 2010 v/ Jens Christian Foged. Platinsponsorer:

SPRINGBOARD. D. 23. FEBRUAR 2010 v/ Jens Christian Foged. Platinsponsorer: SPRINGBOARD D. 23. FEBRUAR 2010 v/ Jens Christian Foged Platinsponsorer: CONNECT Denmarks netværk består i dag af 800 personer i 320 virksomheder 7 pitch/15 feedback ALCORLAB DNA Building Blocks for Life

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Knokl hårdt og bliv fyret

Knokl hårdt og bliv fyret Knokl hårdt og bliv fyret Onsdag den 14. maj 2008, 0:01 Hårdt arbejde giver ikke automatisk succes. Læs om de fem områder, hvor du måske gør en kæmpe arbejdsindsats - uden reelt at blive belønnet for det.

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog:

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog: Medfødt grammatik I slutningen af 1950 erne argumenterede lingvisten Noam Chomsky for, at sprogets generativitet måtte indeholde nogle komplekse strukturer. Chomskys argumentation bestod primært af spørgsmålet

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

Evaluering i natur og samfund

Evaluering i natur og samfund Evaluering i natur og samfund Ordet evaluering er hver mands eje. Alle evaluerer. Projekter, programmer, politikker, love, ledere, medarbejdere, elever evalueres. Vi har Danmarks Evalueringsinstitut og

Læs mere

Dansk Talentakademi: Vision for Campus

Dansk Talentakademi: Vision for Campus Dansk Talentakademi: Vision for Campus vedtaget af bestyrelsen September 2014 Indledning Dansk Talentakademi tilbyder undervisning til ca. 150 elever fordelt på fem linjer: Musik Kunst og Design Dans Musical

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II

Læs mere

Opdateret Lederskab. Fokus på den enkelte! - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse. Hvad er Missionen?

Opdateret Lederskab. Fokus på den enkelte! - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse. Hvad er Missionen? ISSN 1901- Nr. 9 2007 Tema: Kompetenceudvikling - målrettet og systematisk Fokus på den enkelte! Der har eksisteret kompetenceudvikling lige så længe, som der har eksisteret mennesker man har bare brugt

Læs mere

Succesfuld implementering - forandring der forankres

Succesfuld implementering - forandring der forankres Succesfuld implementering - forandring der forankres Præsentationens indhold: Indledning Hvad er succesfuld implementering? Forandringscirklen Redskabskassen Fundament Hvordan kommer vi i gang? Uddrag

Læs mere

Kompetencestrategi af Poul Mouritsen

Kompetencestrategi af Poul Mouritsen Kompetencestrategi af Poul Mouritsen Indledning Kompetencestrategi er en proces, der hjælper en organisation til at træffe gode langsigtede beslutninger omkring kompetenceudvikling. Umiddelbart er der

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Salgslederuddannelse. Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau. 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid

Salgslederuddannelse. Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau. 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid Salgslederuddannelse Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau IE Business School er ranket blandt top 5 over Europas bedste Business Schools af Financial

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Company Programme kan integreres i mange forskellige fag på de forskellige ungdomsuddannelser

Company Programme kan integreres i mange forskellige fag på de forskellige ungdomsuddannelser Company Programme Hvad er Company Programme? Company Programme er et learning-by-doing-forløb, hvor elever fra ungdomsuddannelserne lærer at udvikle, afprøve og realisere gode ideer inden for alt fra social

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Innovationens syv cirkler. Skab klarhed over virksomhedens innovationspotentiale

Innovationens syv cirkler. Skab klarhed over virksomhedens innovationspotentiale Innovationens syv cirkler. Skab klarhed over virksomhedens innovationspotentiale Hvad er innovation? Innovation kan være Et nyt generisk produkt En ny procedure for fremstilling Skabelse af helt nyt marked

Læs mere

SUPPLY CHAIN INNOVATION

SUPPLY CHAIN INNOVATION KONKURRENCEKRAFT GENNEM SUPPLY CHAIN INNOVATION VÆRKTØJER Med afsæt i hovedrapporten har dette arbejdshæfte til formål, at belyse, hvordan danske virksomheder kan arbejde med supply chain innovation, gennem

Læs mere

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld?

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Lars Geer Hammershøj Fremme af kreativitet i form af leg er med henblik på barnets menneskelige og sociale dannelse, hvorimod fremme af kreative

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K 28.09.2012 DK/PERL

Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K 28.09.2012 DK/PERL Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K Kære Peter Birch Sørensen, Jeg vil gerne takke for muligheden for at komme med input til arbejdet i Produktivitetskommissionen. FOA anerkender

Læs mere

En B-t-B sælgers bekendelser kapitel 3

En B-t-B sælgers bekendelser kapitel 3 En B-t-B sælgers bekendelser kapitel 3 Salgstaler på dåse I sidste kapitel foreslog jeg, at du gør op med dig selv, at du kan præstere meget mere, end du tror. Og at du opstiller dit idealbillede af en

Læs mere

Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform

Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform 1 Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform Lisbjerg lokaldistrikts fælles pædagogiske platform udtrykker og afspejler integrativt et fælles menneskesyn og fælles grundforståelse af børns og unges

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Resumé af bogen: Blue Ocean Strategy De nye vinderstrategier.

Resumé af bogen: Blue Ocean Strategy De nye vinderstrategier. af bogen: De nye vinderstrategier. Sådan skaber man blå oceaner. Markedsbetingelserne indenfor de fleste forretningsområder har gradvist udviklet sig så udbud overstiger efterspørgslen. Accelereret teknologisk

Læs mere

Innovativ faglighed. en introduktion til Otto Scharmers Teori U. Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent

Innovativ faglighed. en introduktion til Otto Scharmers Teori U. Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent Innovativ faglighed en introduktion til Otto Scharmers Teori U Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent Hvad er den særlige pædagogiske faglighed man som lærer skal besidde, hvis man vil være en innovativ

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Den arbejdsstrukturerede dag Hvordan kan tre simple ord betyde så meget?

Den arbejdsstrukturerede dag Hvordan kan tre simple ord betyde så meget? I over 50 år har den arbejdsstrukturerede dag været en primær faktor i recovery processen for tusindvis af mennesker med en psykisk sygdom. Historisk set har man med udviklingen af den arbejdsstrukturerede

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Tale til studiestart 25. august 2015

Tale til studiestart 25. august 2015 Tale til studiestart 25. august 2015 1 Velkommen God morgen God morning! Hjertelig velkommen til Ingeniøruddannelserne på Syddansk Universitet. A very warm welcome to Engineering at SDU My name is Henrik

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Entreprenørskabstyper. Intro til begreberne causation & effectuation

Entreprenørskabstyper. Intro til begreberne causation & effectuation Entreprenørskabstyper. Intro til begreberne causation & effectuation Hvordan laver I mad? Sarasvathy (2001) taler om to grundlæggende forskellige måder at lave mad på, som svarer til hvad hun har fundet

Læs mere

en bedre dialog med iværksætteren Guide til bankrådgiveren

en bedre dialog med iværksætteren Guide til bankrådgiveren en bedre dialog med iværksætteren Guide til bankrådgiveren 1 Kolofon Guide til bankrådgiveren, 2. udgave, juni 2014 ISBN 978-87-91887-60-4 Ophavsret: Finansrådet Publikationen kan hentes på Finansrådets

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

En danskers mediehverdag Mediernes rolle i hverdagslivet nu og fremadrettet. Eva Steensig Erhvervssociolog Lighthouse CPH A/S

En danskers mediehverdag Mediernes rolle i hverdagslivet nu og fremadrettet. Eva Steensig Erhvervssociolog Lighthouse CPH A/S En danskers mediehverdag Mediernes rolle i hverdagslivet nu og fremadrettet Eva Steensig Erhvervssociolog Lighthouse CPH A/S Superbrugeren anno 2009 Superbrugeren contra resten af befolkningen Kilde: Gallup

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge.

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Notat Dato 4. oktober 2013 Pma ESDH-sag: Side 1 af 6 DS forslag vedr. Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Socialstyrelsen har i perioden april til oktober 2013 gennemført

Læs mere

OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE. Roskilde bibliotekerne 2013

OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE. Roskilde bibliotekerne 2013 OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE Roskilde bibliotekerne 2013 1 FORSTÅ FORANDRINGSBEHOVET Det nye i opgaven? For mig som leder? krav til ledelse? Kulturen? For medarbejderne Arbejdsmetoderne? Kompetencer?

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Læseplan for emnet uddannelse og job

Læseplan for emnet uddannelse og job Læseplan for emnet uddannelse og job Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Det personlige valg 5 Fra uddannelse til job 5 Arbejdsliv 6 2. trinforløb for 4.- 6. klassetrin

Læs mere

STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL

STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL Cima Development udvikler ledere, medarbejdere og teams. Vi er specialiseret i at hjælpe: Nyetablerede teams og deres ledere, som skal godt og hurtigt fra start. Teams

Læs mere

hub north - 3rd announcement Bliv bedre endnu!

hub north - 3rd announcement Bliv bedre endnu! hub north - 3rd announcement Bliv bedre endnu! Hub North inviterer til gratis, målrettet forretningsudvikling under ledelse af specialiserede konsulenter. Det er sidste chance for at sikre sig en af de

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

Kommunikation & anerkendelse (grundlæggende kursus)

Kommunikation & anerkendelse (grundlæggende kursus) VUC Erhverv Kommunikation & anerkendelse (grundlæggende kursus) Arbejdet med anerkendelse tager udgangspunkt i evnen til at se og handle ud fra tingene, som de er. Derfor er anerkendende kommunikation

Læs mere

Innovation and Entrepreneurship change agents in Health Care

Innovation and Entrepreneurship change agents in Health Care 1 Professionshøjskolen Metropol Innovation and Entrepreneurship change agents in Health Care Omfang 10 ECTS point, 5 uger. Periode for afvikling af valgfaget Uge 31-35, 2012, begge uger inkl. Det vil sige,

Læs mere

Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik 2015-2020. en politik, der sikrer sammenhængskraft på børne- og ungeområdet

Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik 2015-2020. en politik, der sikrer sammenhængskraft på børne- og ungeområdet Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik 2015-2020 en politik, der sikrer sammenhængskraft på børne- og ungeområdet Forord [Tekst indsættes, når politikken foreligger i endelig form] Indledning

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger. Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8.1 FORSTÅELSE AF VIRKSOMHEDENS PRODUKTER/SERVICEYDELSER OG RESSOURCER... 114 8.2 INFORMATIONSSØGNING I RELATION TIL LANDE-, KONKURRENT-

Læs mere

D E S I G N C O N S U LTA N C Y. Industrial Designer. Designing solutions that create value, makes you hungry for more & sticks forever.

D E S I G N C O N S U LTA N C Y. Industrial Designer. Designing solutions that create value, makes you hungry for more & sticks forever. Industrial Designer Designing solutions that create value, makes you hungry for more & sticks forever. Denne præsentation beskriver de forskellige tjenester og services, som tilbydes hos inspired. pbj

Læs mere

Læremidler støtte og udvikling

Læremidler støtte og udvikling Læremidler støtte og udvikling Lektor ph.d. Bodil Nielsen Læremidler skal udarbejdes med henblik på at de bedst muligt støtter og udfordrer elever i deres læreprocesser, men samtidig er det vigtigt at

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Den kreative skole! Lene Tanggaard, Ph.d., Professor

Den kreative skole! Lene Tanggaard, Ph.d., Professor Den kreative skole! Lene Tanggaard, Ph.d., Professor Hovedpointer 1) Fællesgør ansvar 2) Du behøver ikke at kunne forme det i ler! 3) Bevæg jer på kanten I et forskningsmæssigt perspektiv At beskrive og

Læs mere

Konsortier på energiområdet

Konsortier på energiområdet Konsortier på energiområdet 1. Indledning og baggrund Oprettelsen af EUDP har tilvejebragt nye midler til udviklings- og demonstrationsprojekter. Derfor må det forventes, at der i de kommende år bliver

Læs mere

STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING

STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING SEMINAR OG WORKSHOPFORLØB Evnen til at udnytte nye markedsmuligheder og digitale forretningsområder har afgørende betydning for en virksomheds potentiale og konkurrenceevne.

Læs mere

Den udvidede koncertoplevelse

Den udvidede koncertoplevelse Den udvidede koncertoplevelse Denne artikel er skrevet på baggrund af produktspecialet i oplevelsesøkonomi v/ Aarhus Universitet: Den udvidede koncertoplevelse. Specialet er udarbejdet af Cand. Mag. i

Læs mere

When business gets personal! Mangler du som leder den kompetence, der skal til for at være excellent?

When business gets personal! Mangler du som leder den kompetence, der skal til for at være excellent? Leadership Program PLP When business gets personal! Mangler du som leder den kompetence, der skal til for at være excellent? When business gets personal! Acuity World sætter dine personlige ledelseskompetencer

Læs mere

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 Juni 2015 LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 En revidering af Danske Professionshøjskolers ph.d. strategi 2012-22. Relevant og opdateret viden er en forudsætning for, at professioner

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere