Entreprenørskab I TEORI OG PRAKSIS. Paradokser i spil
|
|
- Dorte Villadsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Entreprenørskab I TEORI OG PRAKSIS Paradokser i spil
2 Kapitel 1 Hvad er entreprenørskab? Entreprenørskab er omkring os hele tiden, og vi taler ofte om det. Men hvad er det egentlig? Hvordan ville du definere entreprenørskab? Det kan umiddelbart forekomme at være en nem opgave, men det er det bestemt ikke. Læser du avisen eller ser TV, får du nemt det indtryk, at entreprenører er vore dages helte. Du møder fortællinger om den opfindsomme helt, der starter sin egen organisation, og som et resultat heraf bliver rig og berømt. Tænk bare på Lars Larsen. Historien om en ung og energisk mand fra Thy-egnen, der med få finansielle midler starter sin egen kæde af sengetøjslagre. Denne bogs budskab er imidlertid, at entreprenørskab er meget mere end det at starte en selvstændig organisation. Entreprenørskab er et komplekst fænomen, der foregår i mange forskellige kontekster, og såvel dets omfang, proces som output varierer. Formålet med dette kapitel er først og fremmest at definere: Hvad er entreprenørskab? Der er ikke ét svar på det spørgsmål. Det entreprenørielle fænomen er bredt og har mange ansigter; there are many entrepreneurships in terms of focus, definitions, scope and paradigms (Steyaert & Hjorth 2003: 5). En grund til de mange forskellige entrepreneurships er, at entreprenørskab bliver studeret i mange forskellige discipliner (økonomi, psykologi, sociologi, management m.m.). Faktisk synes hver forfatter at have sin egen definition af entreprenørskab. Med reference til Saxes ( ) historie om de blinde mænd, der rører ved en elefant forskellige steder (snabel, hale osv.), og som et resultat fortæller vidt forskellige historier om den, spørger Gartner (2001) derfor: Is There an Elephant in Entrepreneurship? 31
3 En Elevator-Pitch for entreprenørskab Inden vi bevæger os over i at definere entreprenørskab, vil vi dog først levere en lille Elevator-Pitch. Dette begreb anvendes ofte inden for entreprenørskab. Begrebet dækker normalt over en lille salgstale eller mundtlig enetale fra én person til to eller flere personer, hvor et givent emne introduceres på den tid, det tager at køre i elevator. Begrebet er amerikansk og bruges ofte i forbindelse med at netværke til diverse forretningsarrangementer. Her har man få sekunder til effektivt og hurtigt at vække interesse for sin ide, sit produkt eller lignende. Entreprenørskab i teori og praksis 32 I det følgende vil vi vække din interesse for ideen om at studere entreprenørskab. Der vil dog ikke være tale om en Elevator-Pitch i den formale forstand, men det er stadig en relativt kort salgstale for entreprenørskab. Entreprenørskab har stor værdi for såvel det enkelte individ, eksisterende organisationer som samfundet. Det har altså værdi for dig som person, de organisationer, som du måske skal skabe eller ansættes i, og mennesker omkring dig. Elevator-Pitch for dig Entreprenørskab har forskellig værdi for forskellige personer. Hvilken værdi ville det have for dig at blive entreprenør? Det spørgsmål blev studerende ved Aalborg Universitet og andre videregående uddannelsesinstitutioner i Nordjylland stillet i De hyppigste svar var: Jeg vil bestemme over mit eget liv ; jeg har skabertrang og jeg ønsker personlig udvikling og læring. De studerende var i mindre grad motiveret af udsigten til at tjene mange penge (Sørensen et al. 2006). Selvom man hyppigt observerer, at entreprenører primært er motiveret af andet end at tjene penge, er det vigtigt at holde sig for øje, at entreprenører selvfølgelig for at gennemføre deres entreprenørielle processer er nødsaget til at etablere en organisation, der er forretningsmæssigt bæredygtig. Det vil sige, at det at tjene penge altid er vigtigt for succesfuldt entreprenørskab. Du tænker måske, at entreprenørskab ikke har direkte værdi for dig. Men tænk på forandringerne på arbejdsmarkedet. Udviklingen går mod flere frie agenter, hyppigere skift mellem jobs, hurtigere teknologisk udvikling, flere valgmuligheder og mere uklare stillingsstrukturer. Det gør, at vi alle i højere grad end tidligere må handle som entreprenører i uddannelses- og karrieresammenhænge: Vi må i højere grad skabe en karriere i stedet for blot at tage en karriere. Vi kan normalt vælge mellem mange uddannelsestilbud, og der er ofte flere karrierespor at forfølge efter endt uddannelse, herunder valget mellem forskellige lønmodtagertilværelser og en karriere som entreprenør. Tidligere var det mere hyppigt, at man blev det, som ens forældre var. Man var nærmest født til at tage en bestemt karriere. Til trods for, at
4 man også kan finde sådanne karrieremønstre i dag, er nutidens unge generation mere udfordret til at skabe deres egen fremtid. Som Down siger: We are entrepreneurs of the self (Down 2006: 5). Derfor er det afgørende for unge mennesker generelt at vide, hvad entreprenørskab indebærer, og være trænet i det. Sidst, men ikke mindst, er entreprenørskab spændende. Som entreprenør er man med til at skabe noget nyt, typisk sammen med andre, der synes, det er udfordrende og lærerigt at arbejde i pionérfasen, hvor det nye bliver til. Elevator-Pitch for eksisterende organisationer For eksisterende organisationer har entreprenørskab også stor værdi. Organisationer kan have svært ved at overleve, såfremt de ikke formår at differentiere og forny sig, hvad der er afgørende i en globaliseret verden. Her er der mere konkurrence om alt fra alle steder. Samtidig er det også en verden, der tilsyneladende er uden fartbegrænsninger (Nordström 2000). Den teknologiske udvikling gør, at organisationers produkter og services hele tiden forældes. Derfor må organisationer konstant forny sig over en bred kam (nye produkter, materialer, markeder, teknologier, processer m.m.). Differentiering og fornyelse kræver, at organisationer er i stand til at skabe eller opdage nye muligheder og forfølge dem, hvilket netop er hjertet i entreprenørskab. Derfor ser man oftere og oftere organisationer, som søger medarbejdere, der kan noget ud over de traditionelle management kompetencer med fokus på evnen til at planlægge, organisere og koordinere. Man søger medarbejdere, som er entreprenørielle, fornyende, omstillingsparate og kreative. Entreprenørskab har altså også værdi for dig, der skal ud at have et job i en eksisterende organisation. 33 Hvad er entreprenørskab?
5 Elevator-Pitch for samfundet Værdien af entreprenørskab for samfundet som helhed er heller ikke til at komme uden om. Specielt siden 1970 erne ses entreprenørskab som et middel til at generere jobs, økonomisk vækst og velstand i samfundet. I 1970 erne sætter specielt Bolton (1971) og Birch (1979) fokus på den revolutionerende tanke, at små virksomheder er vigtigere for økonomien end store virksomheder. De er i højere grad med til at skabe økonomisk vækst. Tanken lever stadig, og vigtigheden af entreprenørskab i et samfundsøkonomisk perspektiv bliver ofte fremhævet. I Iværksætterindeks 2007 står der for eksempel: Årligt skabes omkring 20 pct. af alle nye job i Danmark i nye virksomheder. Særligt vækstiværksættere bidrager til jobskabelse. Vækstiværksættere udgør kun omkring 5 pct. af de overlevende virksomheder, men de skaber næsten halvdelen af jobbene i en årgang af iværksættere (Erhvervs- og Byggestyrelsen 2007: 7). Entreprenørskab i teori og praksis 34 Set i dette lys er det ikke underligt, at der er en politisk målsætning om at øge antallet af entreprenører i Danmark, herunder især antallet af vækstorienterede entreprenører. Og der er bestemt plads til forbedringer. Både med hensyn til andelen af befolkningen, der starter nye organisationer, og andelen af entreprenører, som skaber vækst, halter Danmark efter de bedste lande (Schøtt 2007). Entreprenørskab er endvidere kendt for at medvirke til at udvikle en sund konkurrence i samfundsøkonomien, da entreprenøren hele tiden skubber nye ideer, produkter, services og processer ind på markedet. Ja, der opstår helt nye brancher og markeder som et resultat af entreprenørers handlen. Alternativ energi via vindmøller kan anføres som eksempel på et dansk entreprenøreventyr, som har skabt en ny branche med stor betydning for vores evne til at løse nutidens og fremtidens miljø- og klimaproblemer. Derfor får du gennem studiet af entreprenørskab forståelse for et fænomen, der er spændende og vigtigt både for dig, eksisterende organisationer og samfundet. Behøver vi at sige mere. Entreprenørskab er et studium værd.
6 Det historiske flashback Intet kommer til denne verden ud fra intet. Alle fænomener er en del af en længere historisk læringsproces. Dette er også tilfældet med entreprenørskab. Entreprenørskab har også en historie. Lad os nu tage på en rejse tilbage i tiden for at dykke ned i denne historie. Det vil give dig en bedre forståelse for, hvad entreprenørskab er, og hvordan fænomenet kan defineres. Vi har inddelt feltet i fire traditioner: 1) den økonomiske tradition, 2) den social-psykologiske tradition, 3) dannelsestraditionen, og 4) fornyelsestraditionen. Den økonomiske tradition Entreprenørskab er et gammelt fænomen. Men det er kommet til udtryk på forskellig vis i forskellige samfund. Går vi langt tilbage så langt tilbage som det antikke Rom var personlig velstand velanset, såfremt den ikke var genereret direkte fra deltagelse i kommercielle aktiviteter. Denne aktivitet var forbeholdt tidligere slaver og andre frigjorte mænd. Velstand og prestige kunne alene gå hånd i hånd, hvis velstanden var skabt gennem ejenskab til land, renter fra lån og investeringer eller politisk aflønning. Det påvirkede naturligvis udfoldelsen af entreprenørskab i det antikke Rom. Senere blev især krigsførelse, herunder erobring af land anset som en form for entreprenørskab. Erobring og overtagelse af ressourcer ansås altså som en naturlig del af bestræbelserne på at opdage og udnytte nye muligheder (Baumol 1990). Vi skal helt frem til omkring 1755, før det entreprenørielle fænomen bliver formelt introduceret i litteraturen om handel, økonomi og forretningsudvikling. Cantillon ( ) ses ofte som en vigtig pioner inden for feltet (Landström 1999). For ham var entreprenørens funktion at udligne uoverensstemmelser mellem udbud og efterspørgsel ved at købe noget billigt for at sælge det igen til en pris, der så vidt muligt var højere. Entreprenøren er derfor en person, der får fat i og allokerer ressourcer under risiko og herved bringer økonomien mod ligevægt (Murphy et al. 2006). Sidst i 1700-tallet er begrebet om entreprenørskab blevet udvidet til også at se entreprenøren som en person, der planlægger, overvåger, organiserer eller endda ejer produktionsfaktorer, mens man i 1800-tallet skelner mellem dem, der leverer midler, og dem, der skaber profit (Coulter 2003). 35 Hvad er entreprenørskab?
7 I 1900-tallet finder vi Knights arbejde. Han ser det som entreprenørens funktion at bære usikkerheden i økonomien på sine skuldre. Knight skelner mellem tre typer af usikkerhed (Sarasvathy et al. 2005): Den første type af usikkerhed forekommer, når forskellige udfald i fremtiden både eksisterer og er kendt. Her er det entreprenørens rolle at kalkulere sandsynlighederne og træffe beslutninger på basis heraf. Man kan sammenligne det med metrologernes bestemmelse af, hvornår solen står op og går ned. Entreprenørskab i teori og praksis 36 Den anden type af usikkerhed forekommer, når fremtidens udfald eksisterer, men er ukendte på forhånd. Et eksempel kan være din egen dødsdato. Du ved, at du skal dø, men hvornår er ukendt. I disse situationer er entreprenøren nødt til at estimere fremtidens udfald på baggrund af gentagne forsøg og herefter træffe beslutninger på baggrund af disse. Den sidste type af usikkerhed, som Knight kalder for den sande usikkerhed, forekommer, når fremtidens udfald ikke er eksisterende, og det derfor heller ikke er muligt at vide noget herom. Entreprenøren modtager profit som kompensation for at håndtere den sande usikkerhed. Entreprenøren er altså villig til at bruge tid og kapital samt sætte sin karriere på spil gennem usikre projekter. Han eller hun er investoren, ejeren af ressourcerne i økonomien. Usikkerhed er til stede i enhver økonomi, fordi beslutninger omkring input må foretages her og nu for at skabe output i fremtiden, hvor efterspørgslen er ukendt. Forbrugeren er ikke villig til at binde sig selv til en given efterspørgsel ude i fremtiden, hvilket påfører investorer en risiko (Casson 1982). Men det er den funktion, som Schumpeter (1934) tillægger entreprenøren, der for alvor har givet rod til vore dages forståelse af entreprenørskab. Ifølge Schumpeter bærer entreprenøren ikke usikkerheden i økonomien det gør kapitalisten, som allokerer midler til entreprenøren. I stedet er entreprenøren en innovator, som ved at kombinere noget eksisterende skaber nye muligheder og organisationer i økonomien han eller hun er hovedkilde til udvikling i økonomien. Schumpeter forudsætter, at udgangspunktet er en økonomi i ligevægt, indtil en entreprenør ved at kombinere noget eksisterende skaber nye muligheder og dermed skaber uligevægt på markedet. Men samtidig bidrager uligevægten til at udvikle samfundsøkonomien.
8 Den nye mulighed kan tage form af: Introduktion af nye produkter eller kvalitet heraf Introduktion af nye produktionsmetoder Åbning af nye markeder Udnyttelse af nye leverandørkilder Re-organisering af en branche Schumpeter antager, at det nye vil udkonkurrere eksisterende organisationer og skabe bølger af forandring i økonomien. Han taler om denne proces som kreativ destruktion. Der dannes hele tiden nye projekter og organisationer, og der lukkes ned for andre. Hvis en entreprenør får succes, vil imitatorer efterligne entreprenøren og træde ind på markedet. I takt med, at markedet bliver mættet, vil en ny ligevægt opstå i økonomien. Man kan naturligvis rejse indvendinger imod schumpetersk teori, såsom: Er det nye altid bedre end det gamle? Hvorfor er usikkerhed ikke knyttet til entreprenørens handlinger? Men der er ingen tvivl om, at Schumpeter havde fat i noget væsentligt med synet på koblingen mellem entreprenørskab, fornyelse og økonomisk vækst. Den social-psykologiske tradition I årene fra 1960 til op i 1980 erne bliver entreprenørskab ofte defineret ud fra en psykologisk tankegang. Især McClellands (1961) værk: The Achieving Society kickstarter disse tanker. Dette værk præsenterer fortællingen om, hvorfor nogle personer koncentrerer sig om økonomisk aktivitet og er påfaldende succesfulde, når andre ikke er. Herudover er det en fortælling om, hvorfor nogle samfund klarer sig bedre økonomisk set end andre til trods for, at de har et lignende udgangspunkt. Behovet for at præstere blandt aktørerne i et givent samfund bliver udpeget som nøglen til mysteriet. Dette behov er linket til den entreprenørielle personlighed, hvilket gør, at psykologiske forklaringer vinder frem inden for entreprenørskabsforskningen. Man søger især psykologiske forskelle mellem entreprenører og ikkeentreprenører (Carland 1984). En af de første undersøgelser, der kortlægger succesfulde, entreprenørielle individers karaktertræk, er Hornaday og Bunker (1970). De peger på mange forskellige egenskaber hos entreprenører, herunder energisk forfølgelse af mål, selvsikkerhed, ønske om at være sin egen chef og behov for at præstere. 37 Hvad er entreprenørskab?
9 Men fra midten af 1980 erne svinder denne litteratur hen. Især tre kritikpunkter har ramt den: Ved at studere enkelte personlighedstræk, såsom behov for at præstere, ignorerer man den indflydelse, personlighedstræk har på hinanden, og hvordan omgivelsesmæssige faktorer spiller ind på entreprenøriel adfærd. Det psykologiske perspektiv har desuden ledt til en så lang række af karaktertræk og faktorer, at entreprenøren er blevet fremstillet som en everyman. Endelig har studierne ikke gjort det muligt empirisk at udpege entreprenørens personlighed i mængden. Specielt artiklen: Who is the Entrepreneur? Is the Wrong Question, som er skrevet af Gartner (1988), har været medvirkende til et opgør med den psykologiske måde at tænke på. Entreprenørskab i teori og praksis 38 Det psykologiske forskningsspor er i tidens løb blevet suppleret med et sociologisk, hvor vægten placeres på relationer mellem mennesker snarere end det enkelte individ. Man kan derfor tale om en social-psykologisk tradition, der interesserer sig for mennesket som entreprenøriel aktør såvel individuelt som i grupper (Aldrich 1999). Den social-psykologiske tradition vil blive yderligere uddybet i kapitel 2. Dannelsestraditionen Nyere teori har fokuseret på at forstå entreprenørskab som en organiseringsproces, der leder til et bestemt output, nemlig dannelsen af en ny organisation. Det, der adskiller entreprenører fra ikke-entreprenører, er ikke personlighedstræk, men at entreprenører danner nye organisationer. Denne tanke blev præsenteret på den teoretiske arena i 1980 erne. Således bliver entreprenørskab set som et organisatorisk fænomen; entreprenørskab er synonymous with the behavioural act of new venture creation (Pittaway 2003: 22). Ved at definere entreprenørskab som en organisatorisk dannelsesproces bliver entreprenørskab lig med opbygningen af nye strukturer, idet organisationer netop kendetegnes ved at have en vis grad af formel orden, administrative strukturer og målsætninger (Bakka & Fiveldal 2004). Der eksisterer dog en vigtig skillelinje mellem konventionel organisationsteori og teori om entreprenørskab, idet afsættet for konventionel organisationsteori begins at the place where the emerging organization ends (Kats & Gartner 1988: 429). Det vil sige, at entreprenørskabsforskningen hovedsageligt koncentrerer sig om processen, der leder til skabelse af en
10 ny organisation, mens organisationsteori primært interesserer sig for, hvad der sker, når denne organisation er blevet skabt og videreudvikles. Fra begyndelsen har denne litteratur i høj grad været adfærdsorienteret af natur. Det vil sige, at den har fokuseret på, hvilke aktiviteter entreprenøren foretager sig i processen med at skabe en ny organisation. Carter et al. (1996) afdækker for eksempel, hvilke aktiviteter 71 entreprenører foretager sig i opstartsprocessen. Fornyelsestraditionen Dannelsestraditionen har dog en konkurrent. Vi kalder konkurrenten fornyelsestraditionen. Frem for at definere entreprenørskab med kriteriet om organisationsdannelse definerer fornyelsestraditionen entreprenørskab som: discovery, evaluation and exploitation of opportunities to introduce new goods and services, ways of organizing, markets, processes and raw materials (Shane 2003: 4). Hermed bliver fornyelse eller mulighedsskabelse set som hjertet i den entreprenørielle proces, og der åbnes op for, at entreprenørielle aktiviteter kan udmunde i flere forskellige outputs, herunder en ny og selvstændig organisation. Af andre tænkelige outputs kan nævnes entreprenørskab inden for rammerne af eksisterende virksomheder, frivillige organisationer og offentlige institutioner. Inden for fornyelsestraditionen er det afgørende, for at man kan tale om entreprenørskab, at noget fornyes. Entreprenørielle handlinger involverer kreativitet og har potentialet for at ændre de allerede eksisterende økonomiske markedsbetingelser. Eckhardt og Shane (2003) taler om, at entreprenørskab involverer skabelsen af nye mål, nye midler eller nye mål-middelkæder. Det er ikke nok at optimere eksisterende mål, midler eller mål-middelkæder for at man kan tale om entreprenørskab, er skabelsen eller identificeringen af nye mål, midler eller mål-middelkæder afgørende. Fokus er dermed på det mindretal af organisationer, enten nye eller eksisterende, som bringer nye produkter, produktionsmetoder, markeder og reorganiseringer med sig. Dette er baseret på muligheder, som føjer noget nyt til den verden, vi kender. Muligheder er dermed et helt centralt begreb inden for fornyelsestraditionen. Eckhardt og Shane definerer muligheder på følgende måde: as situations in which new goods, services, raw materials, markets and organising methods can be introduced through the formation of new means, ends, or meansends relationship (Eckhardt & Shane 2003: 336). 39 Hvad er entreprenørskab?
11 Bogens udgangspunkt Historisk set har der altså eksisteret en vifte af forståelser af, hvad entreprenørskab er. Mange af disse forståelser lever side om side i dag og er fortsat under udvikling. Dette understreger vigtigheden af, at du positionerer dig inden for viften af forståelser, når du skriver et projekt eller udtaler dig om entreprenørskab. I det følgende afsnit indkredses og positioneres bogens forståelse af entreprenørskab. Entreprenørskab i teori og praksis 40 En komplementær tilgang I litteraturen finder man mange forskellige bud på, hvordan man kan forstå den entreprenørielle proces. Nogle mener, at denne proces kan afbildes som et faseeller livscyklusforløb. Dermed bliver det understreget, at alle entreprenørielle processer bevæger sig gennem de samme faser, som det er muligt at udpege på forhånd. Eksempler på disse faser er: 1) initiering, 2) udvikling, 3) modning, og 4) nedgang (Kroeger 1974). Reynolds (1997) foreslår faserne: 1) konceptualisering, 2) udrugning, 3) spæd, og 4) ungdom. Til trods for, at det antages, at faserne i disse modeller er universelle, varierer faserne i antal og indhold på tværs af de forskellige modeller. Dannelses- og fornyelsestraditionen repræsenterer i dag to dominerende perspektiver i entreprenørskabsforskningen til at forstå den entreprenørielle proces. De fremstilles ofte som hinandens konkurrenter. Bogens afsæt er imidlertid, at de to traditioner kan ses som komplementære. Argumentet er, at den entreprenørielle proces i praksis involverer tilblivelse (opdagelse eller skabelse) af muligheder, evaluering af muligheder samt organisering af muligheder. Mulighedstilblivelse drejer sig om, at entreprenøren opdager eller skaber en forretningsmulighed for eksempel ved at kombinere noget eksisterende til et helt nyt eller forbedret produkt. Derimod har mulighedsevaluering fokus på entreprenørens vurdering af muligheden i forhold til, hvorvidt den er attraktiv for markedet eller ikke. Organisering af muligheden forekommer, når entreprenøren forsøger at udnytte muligheden ved at realisere den, så markedsaktører kan få øje på og forstå den samt handle i forhold til den. At dannelses- og fornyelsestraditionen kan ses som komplementære tilgange, understreges også af Bygrave og Hofers definition af entreprenøren: Han eller hun er en person, who perceives an opportunity and creates an organization to pursue it (Bygrave & Hofer 1991: 14). Eller Shanes (2003) forståelse af kernen i entreprenørskab: Entrepreneurship is an activity that involves the discovery, evaluation and exploitation of opportunities to introduce new goods and services, ways of organizing markets, processes and raw materials through organizing efforts that previously had not existed (Shane 2003: 4).
12 De to traditioners komplementaritet kan illustreres med etableringen af en ny forening. Foreninger afspejler normalt et politisk ståsted eller en bestemt interesse blandt en gruppe studerende, såsom miljøforhold eller forholdet mellem i- og ulande. En gruppe politisk interesserede aktører kan i bestræbelserne på at etablere en ny forening overveje, hvordan de bedst får mulighed for at påvirke centrale beslutningstagere via deres nye forening. Centralt bliver det i denne forbindelse at overveje, om der er plads til endnu en forening etableret på traditionel vis, eller om der er behov for at organisere sig på en alternativ måde via for eksempel et virtuelt netværk. Ud fra dannelsestraditionen kan man forstå denne case som en traditionel kollektiv organiseringsproces, medens man ud fra fornyelsestraditionen vil vægte, at der i dette tilfælde udvikles en anderledes og ny måde at organisere en forening på. Begge traditioner føjer altså noget til forståelsen af den konkrete case. Figur 1.1 viser bogens forståelse af entreprenørskab som en tredelt proces, der involverer tilblivelse, evaluering og organisering af muligheder. Både dannelses- og fornyelsestraditionen er sat i spil. Figuren er tegnet som en spiral for at understrege, at bogen tager afstand fra den ide, at processen er lineær. Processen udgøres ikke af klare og definerbare faser, som naturligt bygger videre på hinanden. I stedet er den ofte iterativ, sideløbende og overlappende. Figur 1.1: Bogens forståelse af entreprenørskab 41 Hvad er entreprenørskab? Mulighedsorganisering Den entreprenørielle proces Mulighedsevaluering Mulighedstilblivelse
13 Kapitlerne 3, 4 og 5 vil uddybe ovenstående figur. Kapitel 3 har fokus på mulighedens tilblivelse og dermed dens opdagelse eller skabelse. Kapitel 4 på mulighedsevaluering og kapitel 5 på udnyttelse af muligheder gennem organisering. Centrale temaer Processerne knyttet til tilblivelse, evaluering og organisering af nye muligheder er yderst komplekse. Et væld af forskellige faktorer spiller ind, såsom omgivelser, demografi, entreprenørens tidligere erfaringer og karriere, personlighed, selvforståelse, strategivalg osv. Bogen vil specielt fremhæve fire temaer, der influerer processen. Temaerne er: 1) individ, 2) ressourcer, 3) netværk, og 4) forretningsplanen. De er illustreret i figur 1.2. Figur 1.2: Centrale temaer for entreprenørskab Entreprenørskab i teori og praksis 42 Individ Mulighedsorganisering Mulighedsevaluering Ressourcer Netværk Mulighedstilblivelse Forretningsplan
14 Hvorfor er disse temaer vigtige? Det entreprenørielle individ spiller en stor rolle for udviklingen af entreprenørskab. Når alt kommer til alt, er det individet eller en mindre gruppe af individer, der tager initiativ til og gennemfører processen. Og fantasifulde og kreative processer foregår i hovedet på individer. Ressourcer er et nødvendigt input for at opdage eller skabe en mulighed og organisere denne. De er materialet, som danner afsæt for entreprenørskab. Ressourcer kan forstås bredt som menneskelige, sociale og finansielle ressourcer. Netværk er også afgørende. Til trods for at entreprenørskab på mange måder er en ensom rejse, bliver det gang på gang understreget, at denne proces i høj grad også er en netværksrejse. Entreprenøren interagerer konstant med andre (bankfolk, potentielle kunder, rådgivere, andre entreprenører m.m.) og skaber netværk. Disse netværk er absolut afgørende for, at han eller hun får adgang til viden, ressourcer m.m., som er essentielle for udfoldelsen af entreprenørskab. Forretningsplanen forstået som et nedskrevet dokument er ikke nødvendigvis en del af alle entreprenørielle processer, men en vis grad af planlægning er til stede i samtlige af disse processer. Forretningsplanen kan også have forskellige betydninger. Til tider er dens betydning at skabe et grundlag for ressource erhvervelse eller evaluere den entreprenørielle proces. Andre gange er formålet at understøtte entreprenøren i at planlægge processen. Som det fremgår af indholdsfortegnelsen, vil bogens kapitler (kapitel 2, 6, 7 og 8) behandle hvert af de fire temaer mere dybdegående, hvorfor de kun er sparsomt berørt her. Så i takt med, at du læser bogen, vil du ikke alene få en større indsigt i centrale aktiviteter i den entreprenørielle proces, nemlig tilblivelse, evaluering og organisering af muligheder. Du vil også forstå de centrale temaer, der påvirker disse aktiviteter. 43 Hvad er entreprenørskab? Kontekstens betydning Indtil nu har vi talt om entreprenørskab som et fænomen, der foregår i et vakuum. Vi har ikke berørt, hvordan den entreprenørielle proces er påvirket af den unikke kontekst, der omgiver den. En tendens til at ignorere konteksten er også at finde i entreprenørskabsforskningen. Fokus er på blomsten (den nye organisation) og gartneren (entreprenøren), mens selve haven (konteksten) og dens indflydelse forbliver et mysterium. Det er en stor mangel.
15 Det gør en forskel, inden for hvilke(n) kontekst(er) entreprenørskab udfoldes, specielt fordi konteksten påvirker den type af netværk og ressourcer, som entreprenøren har adgang til i sin mulighedstilblivelse, -evaluering og -organisering. Ligeledes vil forskellige kontekster spille ind på entreprenørens handlemuligheder. Eksempelvis er der enighed om, at kontekster, hvis normer og værdier opfordrer til entreprenørskab, også giver anledning til et højere niveau af entreprenøriel aktivitet blandt sine medlemmer (Gnyawali & Fogel 1994). Endelig vil uensartede kontekster konfrontere entreprenøren med forskellige barrierer og muligheder. Entreprenørskab i teori og praksis 44 En entreprenør inden for universitetskonteksten kan opleve sig hæmmet af de akademiske normer med deres fokus på fordybelse og videngenerering frem for handling og kommercialisering. Dette kan give anledning til spændinger i den entreprenørielle proces. Men universitetskonteksten giver også entreprenøren en masse muligheder, for eksempel i form af unik viden, som han eller hun kan bruge til at udvikle sin mulighed. Sidst, men ikke mindst kan entreprenører, når de bryder med deres kendte kontekster, opleve en følelse af ensomhed, såfremt konteksten ikke legitimerer deres entreprenørielle handlinger. En professor fra Aalborg Universitet, der har startet sin egen organisation, fortæller: Jeg sammenligner iværksætteri lidt med, at man går i krig. Når man drager i krig, så er man enten taber eller vinder og det er jo meget åbenlyst, da man jo er draget i krig. Sådan er det også at være innovatør. Det føles meget farligt, da man drager lidt i krig mod den gammeldags forskningskultur, og du drager også i krig for at vinde et marked. Kan du skabe en succes, så har du vundet. Men du kan også gå ned med din lille virksomhed, og så er du taber. Når man gør sådan noget, så føler man sig jo meget alene. Betydningen af konteksten har fået os til at udforme to særlige kapitler i bogen, som ofte ikke er med i lærebøger om entreprenørskab, nemlig et kapitel om intraprenørskab (kapitel 9) og et kapitel om socialt entreprenørskab (kapitel 10). Klar til afgang Vi håber, at du nu har en bedre forståelse af, hvorfor det er værdifuldt at studere entreprenørskab, hvad entreprenørskab er, og hvordan bogen forstår fænomenet. Det var i hvert fald formålet med bogens introducerende kapitel. Nu skal du ud på en spændende rejse, hvor du får lejlighed til at fordybe dig, fra såvel en praktisk som en teoretisk vinkel, i centrale emner inden for entreprenørskab. Du kender rejseplanen. Inden den endelige afrejse vil vi dog være helt sikre på, at du har pakket tasken med de rette begreber. Derfor får du nedenfor et overblik over centrale begreber, der er afgørende for at forstå bogen.
Kapitel 1. Hvad er entreprenørskab? 1.1 En Elevator Pitch for entreprenørskab
Kapitel 1 Hvad er entreprenørskab? Entreprenørskab er omkring os hele tiden, og vi taler ofte om det. Men hvad er det egentlig? Hvordan ville du definere entreprenørskab? Det kan umiddelbart forekomme
Læs mereEntreprenørskab I TEORI OG PRAKSIS. Paradokser i spil
Entreprenørskab I TEORI OG PRAKSIS Paradokser i spil Introduktion Bogens ide Det er en glæde for os at præsentere en af de første danske lærebøger om entreprenørskab. Entreprenørskab er et vigtigt og begivenhedsrigt
Læs mereKategoriseringsmodel
Kategoriseringsmodel Kategoriseringsmodellen er udarbejdet og udgivet af: Fonden for Entreprenørskab Ejlskovgade 3D 5000 Odense C Mail: post@ffe-ye.dk 2018 Indhold Introduktion... 5 Fagligt indhold...
Læs mereLæseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål
Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle
Læs mereWorkshop plan for Next Step, Spor 1 foråret 2019
Workshop plan for Next Step, Spor 1 foråret 2019 Læringsmål Der arbejdes gennem forløbet med fire overordnede dimensioner: Handling, Kreativitet, Omverdensrelation og Personlig indstilling (Fonden for
Læs mereWorkshop plan for Next Step foråret 2017
Workshop plan for Next Step foråret 2017 Læringsmål Der arbejdes gennem forløbet med fire overordnede dimensioner:,, og (Fonden for Entreprenørskab, 2015). Disse kan ses i til formålene samt i forhold
Læs mereVæksthus Midtjylland, Horsens 12. oktober Entrepreneurships teoretiske rødder og typer af entrepreneurer
Væksthus Midtjylland, Horsens 12. oktober 2010 Entrepreneurships teoretiske rødder og typer af entrepreneurer Kristian Philipsen, lektor Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse Syddansk Universitet,
Læs mereEntreprenørskabstyper. Intro til begreberne causation & effectuation
Entreprenørskabstyper. Intro til begreberne causation & effectuation Hvordan laver I mad? Sarasvathy (2001) taler om to grundlæggende forskellige måder at lave mad på, som svarer til hvad hun har fundet
Læs mereAktiviteter på klassen Et dokument til lærere og frivillige SÅDAN STARTER DU DIN SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHED
Aktiviteter på klassen Et dokument til lærere og frivillige SÅDAN STARTER DU DIN SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHED På hvilket trin i konkurrencen er dette dokument nyttigt? Her vil du finde en række aktiviteter,
Læs mereWorkshop plan for Next Step, Spor 2 foråret 2019
Workshop plan for, Spor 2 foråret 2019 Læringsmål Der arbejdes gennem forløbet med fire overordnede dimensioner: Handling, Kreativitet, Omverdensrelation og Personlig indstilling (Fonden for Entreprenørskab,
Læs mereVÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN
VÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN LÆRINGSMÅL FOR INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB Tabellen på side 2 viser en række læringsmål for innovation og ud fra områderne: - Kreativitet
Læs mereKREATIVITET. I KOBLING MED ENTREPRENØRSKAB E3U - SEMINAR 2 v/ Julie Skaar & Sarah Robinson
KREATIVITET I KOBLING MED ENTREPRENØRSKAB E3U - SEMINAR 2 v/ Julie Skaar & Sarah Robinson Fra udfordring over muligheder 1l prototype i entreprenørielle undervisningsdesigns På seminar to lægger vi ud
Læs mereNr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år
Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.
Læs mereTHE FUTURE OF CREATIVE STARTUPS NORDIC BUZZ
THE FUTURE OF CREATIVE STARTUPS NORDIC BUZZ AGENDA 1)Lidt generelt om iværksætteri 2)Lidt om den kreative industri 3)Er der simple svar på følgende spørgsmål? - Hvorfor er det svært for iværksætter at
Læs mereCL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI
CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI Claus Elmholdt, Hanne Dauer Keller og Lene Tanggaard Ledelsespsykologi Claus Elmholdt, Hanne Dauer Keller og Lene Tanggaard Ledelsespsykologi
Læs mereLEADING. Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd.
LEADING Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd. HAR DU TALENT FOR AT UDVIKLE TALENT? DU SKAL SE DET, DER
Læs mereBÆREDYGTIG FORNYELSE. Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet,
BÆREDYGTIG FORNYELSE Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet, lenet@hum.aau.dk Med ordene fra Brundtlandrapporten fra 1987 er bæredygtighed det, som "skaffer menneskene
Læs mereLEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN
LEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN KENNETH MØLBJERG JØRGENSEN Nye krav, nye kompetencer, nye ledelsesformer Organisatorisk læring Samspillet mellem uddannelsesinstitutioner og virksomheder/organisationer
Læs mereForbundsformand Claus Jensen Høring om Vækstplan for Det Blå Danmark 24. januar 2013
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 130 Offentligt Forbundsformand Claus Jensen Høring om Vækstplan for Det Blå Danmark 24. januar 2013 Tak for invitationen. Jeg er glad for
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2017 Institution Erhvervsskolerne Aars Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Innovation B Morten
Læs mereTale til studiestart 25. august 2015
Tale til studiestart 25. august 2015 1 Velkommen God morgen God morning! Hjertelig velkommen til Ingeniøruddannelserne på Syddansk Universitet. A very warm welcome to Engineering at SDU My name is Henrik
Læs mereIdékonference om. Socialt Entreprenørskab EVALUERING EVALUERING. Kursus i. Innovation og Forretningsudvikling. Line Elmegaard AAU Innovation, afd.
2011 EVALUERING EVALUERING Kursus i Idékonference om Innovation og Forretningsudvikling Socialt Entreprenørskab www.udvindvaekst.dk Line Elmegaard AAU Innovation, afd. SEA INDHOLDSFORTEGNELSE OM PROJEKTET
Læs mereIndivider er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme
Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,
Læs mereIndhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11
Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur
Læs mereLene Tanggaard og Svend Brinkmann (red.) Kreativitetsfremmende læringsmiljøer i skolen
Lene Tanggaard og Svend Brinkmann (red.) Kreativitetsfremmende læringsmiljøer i skolen Indhold Kreativitet på skolernes dagsorden en introduktion Af Lene Tanggaard og Svend Brinkmann.............................7
Læs mereFRA TRUMMERUM TIL NYTÆNKNING I DAGLIGDAGEN. Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet,
FRA TRUMMERUM TIL NYTÆNKNING I DAGLIGDAGEN Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet, lenet@hum.aau.dk Kreativitet er ikke længere en luksus for de få, men nødvendigt
Læs mereArtikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan?
Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Planlægning af forældremøde med udgangspunkt i det eleverne er i gang med at lære i fagene Skrevet af: Ulla Kofoed, lektor, UCC 11.05.2017 Forældresamarbejde
Læs mere1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen
Indhold Forord 7 1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Baggrund og begreber 11 Afklaring af begreber 13 Eksklusionsmekanismer
Læs mereSådan får virksomheder succes med LinkedIn
Sådan får virksomheder succes med LinkedIn Ny bog fyldt med præcise vejledninger giver tip til, hvordan virksomheder kan få noget kommercielt ud af LinkedIn. Af Ulla Bechsgaard, Ledersucces.dk Arbejd professionelt
Læs mereVelkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.
UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore
Læs merePROSPEKT. TradingAGROA/S. Investering i afgrødefutures. AgroConsultors
PROSPEKT TradingAGROA/S Investering i afgrødefutures AgroConsultors TradingAGRO A/S HVORFOR? Peter Arendt og Anders Dahl har i en årrække investeret i afgrødefutures. I de seneste år har de genereret et
Læs mereHvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære
Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser
Læs mereDen arbejdsstrukturerede dag Hvordan kan tre simple ord betyde så meget?
I over 50 år har den arbejdsstrukturerede dag været en primær faktor i recovery processen for tusindvis af mennesker med en psykisk sygdom. Historisk set har man med udviklingen af den arbejdsstrukturerede
Læs mereKnokl hårdt og bliv fyret
Knokl hårdt og bliv fyret Onsdag den 14. maj 2008, 0:01 Hårdt arbejde giver ikke automatisk succes. Læs om de fem områder, hvor du måske gør en kæmpe arbejdsindsats - uden reelt at blive belønnet for det.
Læs mereNyt land i sigte vær åben for nye muligheder (kapitel 8)
Nyt land i sigte vær åben for nye muligheder (kapitel 8) Og nu står vi her på trappen på det øverste trin Nyorienteringsfasen, måske med den ene fod på trinnet lige under, nemlig i Bearbejdningsfasen.
Læs mereSalgslederuddannelse. Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau. 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid
2 dage i Kolding 4 dage i Madrid Salgslederuddannelse Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau IE Business School er ranket blandt top 5 over Europas bedste Business Schools af Financial
Læs mereForretningsudvikling for iværksættervirksomheder vækst
Forretningsudvikling for iværksættervirksomheder Accelerace vækst din vej til hurtig Accelerer din vækst Fra idé til marked hurtigt og effektivt Har I udviklet et nyt produkt og har I behov for hjælp til
Læs mereNotat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015
Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej
Læs mereLinks&til&Entreprenørskabsbog&og&Knud&Illeris& & Knud&Illeris&om&transformativ&læring& http://edu.au.dk/forskning/videoforelaesninge
Links&til&Entreprenørskabsbog&og&Knud&Illeris& & Knud&Illeris&om&transformativ&læring& http://edu.au.dk/forskning/videoforelaesninge r/transformativ>laering>og>identitet& & Link&til&den&bog&Pia&Rasmussen&har&skrevet&sammen&med&Per&
Læs mereSemesterbeskrivelse. 3. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration E18
, bacheloruddannelsen i Politik og administration E18 Oplysninger om semesteret Skole: Studienævn: Studieordning: Bacheloruddannelsen i Politik og administration 2017 Semesterets organisering og forløb
Læs mereMake it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold
Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Hvad? Internationale praktikophold får større og større betydning i forbindelse med internationaliseringen
Læs mereOPFINDSOMHED, KREATIVITET OG LÆRING
OPFINDSOMHED, KREATIVITET OG LÆRING LENE TANGGAARD, PH.D., PROFESSOR DEPARTMENT OF COMMUNICATION AND PSYCHOLOGY Definition af begreber Opfindsomhed Kreativitet Innovation Evnen til at respondere på nye
Læs mereTeori U - Uddannelsen
Teori U - Uddannelsen Teori U Akademiet - frisætter mennesker, forløser energi og skaber transformativ udvikling! Det er i livet og i hverdagen, det skal gøre en forskel! Teori U - Uddannelsen - deep diving!
Læs mereIværksætteri i uddannelsessystemet
Iværksætteri i uddannelsessystemet Udvalget vedr. Regional Udvikling den 7. oktober 2015 v/ruth Strøm Iværksætteri Rationalet Øget produktivitet Flere job Innovation Bringer nye produkter, services og
Læs mereKultur og lederopgaven
Kultur og lederopgaven Jeg har hørt De kender ikke til termostater radiator på 5 og åbne vinduer Hvis man ikke passer på stiger overarbejde stille og roligt De har ikke overblik og tager ikke ansvar De
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Maj/juni Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Innovation B David Pedersen fhh13c112 Oversigt
Læs mere2. semester, kandidatuddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet
, kandidatuddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag
Læs mereDu er budskabet - præsentationsteknik
Du er budskabet - præsentationsteknik Hvordan kan du gøre dit næste foredrag endnu bedre? De bedste foredrag er dem, hvor taleren virkelig taler om et budskab, som han brænder for. Der er ingen tvivl om
Læs mereInnovationens Syv Cirkler
Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for
Læs mereRegional udvikling i Danmark
Talenternes geografi Regional udvikling i Danmark Af lektor Høgni Kalsø Hansen og lektor Lars Winther, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Talent og talenter er blevet afgørende faktorer for,
Læs merePersonprofil og styrker
Personprofil og styrker Et redskab til at forstå dine styrker gennem din personprofil Indhold Dette værktøj er udviklet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de 24 karakterstyrker udviklet af The VIA
Læs mereSyddansk universitet MBA beskrivelse af valgfag forår 2016
Syddansk universitet MBA beskrivelse af valgfag forår 2016 Forår 2016 Beskrivelse af fagene: Business development Forandringsledelse Innovation og forretningsmodeludvikling Supply Chain Management MBA
Læs mereMinianalyse: De ufokuserede studenter
Minianalyse: De ufokuserede studenter En regional analyse af unge uden job og viste sidste år, at der i regionen er 4.100 unge mellem 22 og 30 år, der ikke har fået sig en erhvervskompetencegivende efter
Læs mereDiffusion of Innovations
Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,
Læs mereFølgende spørgsmål er væsentlige og indkredser fællestræk ved arbejde med organisationskultur:
1 Af Lisbeth Alnor Når vi ønsker at justere og udvikle en organisations måde at arbejde med mobning på, er organisationskulturen et betydningsfuldt sted at kigge hen, da kulturen er afgørende for, hvordan
Læs mereLæs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.
I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen
Læs mereSAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV
SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV
Læs mereBoks 1 Digital vækst i Danmark. Muligheder. Udfordringer
MAJ 2017 Digitalisering og ny teknologi giver virksomhederne nye muligheder for at effektivisere produktion og arbejdsprocesser og skaber samtidig grobund for nye forretningsmodeller, innovation og nye
Læs mereMangler du som leder kompetencer til at skabe resultater sammen med andre?
Leadership Program PLP II When business gets personal! Mangler du som leder kompetencer til at skabe resultater sammen med andre? Leadership Program PLP II Acuity World Fortsæt Our field of expertise din
Læs merePolitik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune
Politik Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Indhold Hvad er en social økonomisk virksomhed? 3 Politikkens grundlæggende principper samt konkrete
Læs mereADHD i et socialt perspektiv
ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person
Læs mereFra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv
Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer
Læs mereHAR DU OVERVEJET EN CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI? CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI
HAR DU OVERVEJET EN CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI EN KANDIDATUDDANNELSE HVOR PRAKSIS OG TEORI MØDER HINANDEN Velkommen til cand. merc. uddannelsen i Organisation
Læs mereUDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING
UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...
Læs mereIntroduktion til projekter
Introduktion til projekter v. 1.0.3 Introduktion I dette materiale ser vi overordnet på, hvad projekter egentlig er, hvordan de er skruet sammen og hvilke begreber, som relaterer sig til projekter. Vi
Læs mereTalepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011
Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011 Ved Hans Stavnsager, HAST Kommunikation I modsætning til mange andre brancher har frivillighedsområdet succes i disse år. Vi nærmer
Læs mereHolbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan
Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan 2016+ Indledning Holbæk står, som mange andre kommuner i Danmark, overfor både økonomiske og komplekse samfundsudfordringer. Det klare politiske budskab
Læs mereAccount Management/salgs-praktikant søges til virksomhed i vækst.
AW Media ApS Høffdingsvej 34 2500 Valby Account Management/salgs-praktikant søges til virksomhed i vækst. AW Media søger praktikant med talent for salg og kommunikation. Du behøver ingen erfaring, idet
Læs mereUddannelsesforløb - også med anvendelse af læringsstile
Uddannelsesforløb - også med anvendelse af læringsstile Præsentationens indhold: Indledning Mål Kritiske succesfaktorer for at nå målet Uddybning af kritiske succesfaktorer Hvordan kommer vi i gang? Uddrag
Læs mereCTI baggrund, evidens, målgruppe, kerneelementer, de tre faser, opgaver
Modul 2 Dan Hermann Helle Thorning CTI baggrund, evidens, målgruppe, kerneelementer, de tre faser, opgaver 1 2 CTI metoden CTI metoden er en evidensbaseret metode, der er kendetegnet ved et individuelt
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv
Juli 2016 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne
Læs mereVIRKSOMHEDERNE KAN FÅ MERE UD AF DERES INNOVATION
Marts 215 VIRKSOMHEDERNE KAN FÅ MERE UD AF DERES INNOVATION AF CHEFKONSULENT HANNE MERETE LASSEN HAML@DI.DK Mange danske virksomheder arbejder med innovation for at styrke deres konkurrenceevne og indtjening.
Læs mereFokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle
Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet
Læs mereCOACHING SOM LEDELSES VÆRKTØJ...
Indhold COACHING SOM LEDELSES VÆRKTØJ... 4 Hovedkonklusioner fra Coaching Analysen 2004/05... 5 INTRODUKTION TIL COACHING... 6 Coaching i ledelse... 7 Hvor og hvornår er coaching relevant?... 8 Former
Læs mere2 Den lille bog om kapitalfonde
EVCA_LBPE_Danish CS5_FA_V3.indd 1 30/10/2013 12:49 2 Den lille bog om EVCA_LBPE_Danish CS5_FA_V3.indd 2 30/10/2013 12:49 3 Den lille bog om Virksomhedsejere findes i flere forskellige former. Nogle virksomheder
Læs mereBASIS-COACHING. Stig Kjærulf (2006) BASIS COACHING. den kl. 8:56 Søren Moldrup side 1 af 5 sider
Stig Kjærulf (2006) BASIS COACHING den 15-07-2017 kl. 8:56 Søren Moldrup side 1 af 5 sider FORORD Coaching kan i al sin enkelhed defineres som: En metode, der igennem en proces lukker op for dine potentialer
Læs mereGuide til elevnøgler
21SKILLS.DK Guide til elevnøgler Forslag til konkret arbejde Arbejd sammen! Den bedste måde at få de 21. århundredes kompetencer ind under huden er gennem erfaring og diskussion. Lærerens arbejde med de
Læs mereTÆNKNING, REFLEKSIONER OG SPØRGSMÅL, SOM UDVIDER FORSTÅELSE OG HANDLEMULIGHEDER
TÆNKNING, REFLEKSIONER OG SPØRGSMÅL, SOM UDVIDER FORSTÅELSE OG HANDLEMULIGHEDER Punktuering, fokusskift, lineær og cirkulær årsagsforståelse, reframing, åbne spørgsmål og refleksiv kommunikation Lyngby
Læs mereAktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter.
Didaktikopgave 7. semester 2011 Vi har valgt at bruge Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel 1 som baggrund for vores planlægning af et to- dages inspirationskursus for ledere og medarbejdere. Kursets
Læs mereIdékatalog til MX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse
Idékatalog til MX - Forslag til rekruttering og fastholdelse 1 Hvad forstås ved frivilligt arbejde? På både Strategiseminaret (september 2012) og Klublederseminaret (november 2012) blev der diskuteret
Læs mereVækst og Forretningsudvikling
Vækst og Forretningsudvikling Uddrag af artikel trykt i Vækst og Forretningsudvikling. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger
Læs mereBusiness Technology: strategi, trends og erfaringer IT I PRAKSIS 2013
Business Technology: strategi, trends og erfaringer IT I PRAKSIS 2013 ETABLÉR DIGITALT STRATEGISK LEDERSKAB KOMBINERET MED EN EKSPLICIT KOBLING TIL VÆRDISKABELSE Den offentlige sektor er under forandring.
Læs mereLEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER
LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER Christian Bøtcher Jacobsen Adjunkt SLIDE 2 INDLEDNING Ledelse fremhæves i disse år ofte som afgørende for offentlige organisationers performance og effektivitet.
Læs mereIndhold. Dansk forord... 7
Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til
Læs mereIndledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte
Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med
Læs mere3 Vi et styrker medarbejderne
Virksomhedstyper 3 Vi et styrker medarbejderne Medarbejderne er i centrum i de gode virksomheder. Det er ikke kun ingeniørerne, der er med til at sikre virksomhedens produkt- og serviceinnovation; det
Læs mereUdvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte
Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte Hvis man kaster et blik ud over landets kommuner, er der ikke en fælles tilgang til forebyggelse i skolerne. Fx er der store forskelle
Læs mereSyddansk Universitet Kolding. Udviklingsprogram for sociale innovatører. Nye værktøjer til løsning af komplekse sociale problemer
Syddansk Universitet Kolding Udviklingsprogram for sociale innovatører Nye værktøjer til løsning af komplekse sociale problemer We cannot solve our problems with the same thinking that created them, Albert
Læs mereEntreprenørskab i uddannelserne
Entreprenørskab i uddannelserne Informationsmøde 9. marts 2016 Vision Region Midtjylland er en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Det betyder, at vi ser ud over regionens grænser og samarbejder med de
Læs mere2.2 Ledelse af unge frivillige: Dialog og plads til indflydelse
2.2 Ledelse af unge frivillige: Dialog og plads til indflydelse AF FREDERIK FREDSLUND-ANDERSEN OM FORFATTEREN Frederik Fredslund-Andersen er chefkonsulent i Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), hvor han rådgiver
Læs mereGuide til Succesfuld Administration af Facebook Side Communities
Guide til Succesfuld Administration af Facebook Side Communities Side 2 Indholdsfortegnelse: Succesfuld Facebook administration side 3 Den positive spiral Side 4 Sørg for at poste hver dag Side 5 Fokuser
Læs mereANALYSE AF DE DANSKE VENTUREFONDSFORVALTERE Hvad kan vi lære af de sidste 15 års ventureinvesteringer?
ANALYSE AF DE DANSKE VENTUREFONDSFORVALTERE Hvad kan vi lære af de sidste 15 års ventureinvesteringer? STATUS PÅ DET DANSKE VENTUREMARKED Det danske venturemarked er kommet langt siden de første investeringer
Læs mereSpørgsmål i DI s ledelsesscoreboard
Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive
Læs mereMODUL Studieplan for didaktisk design/ format
Kort om konteksten for modulet (Årgang, sammenhæng med fagområdet, andre fagområder på årgangen, udvalgte kvalitetskriterier som afsæt for det didaktiske design/ format, andet) Hvorfor er det vigtigt med
Læs mereINKLUSION OG EKSKLUSION
INKLUSION OG EKSKLUSION INTRODUKTION Inklusion i relation til bogens perspektiv Eksklusion i relation til bogens perspektiv PRÆSENTATION Lektor i specialpædagogik og inklusion på Dansk institut for Pædagogik
Læs mereDemografiske udfordringer frem til 2040
Demografiske udfordringer frem til 2040 Af Niels Henning Bjørn, NIHB@kl.dk Danmarks befolkning vokser i disse år som følge af længere levetid, store årgange og indvandring. Det har især betydningen for
Læs mereInnovationens syv cirkler. Skab klarhed over virksomhedens innovationspotentiale
Innovationens syv cirkler. Skab klarhed over virksomhedens innovationspotentiale Hvad er innovation? Innovation kan være Et nyt generisk produkt En ny procedure for fremstilling Skabelse af helt nyt marked
Læs mereDrømmen om en hurtigere hest skabte ideen til bilen
Drømmen om en hurtigere hest skabte ideen til bilen Nordjyske Nyskabere er en innovationskonkurrence, som handler om at skabe grobund for, at nye ideer kan tage form og blive til virkelighed. Hvad er Nordjyske
Læs mereFremtidsvision for offentlig ledelse anno 2030
Fremtidsvision for offentlig ledelse anno 2030 3. plads i prisopgaven unge på en ungdomsuddannelse Hannah Engmose Johansen Borupgaard Gymnasium Offentlige ledere i 2030 skal tage højde for fem forhold
Læs mere