Globaliseringens blinde vinkler

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Globaliseringens blinde vinkler"

Transkript

1 Globaliseringens blinde vinkler DEN NY VERDEN 2007:2 Usynlighed 1

2 Sine Plambech Usynlige og synlige Thailandske kvinder i den europæiske sexindustri Udenlandske kvinder i prostitutionsrelateret migration har tiltrukket sig stor opmærksomhed både fra regeringers og mediers side i de fleste europæiske lande. Dette skyldes til dels, at nogle elementer af denne type migration relaterer sig til transnational kriminalitet i form af menneskehandel, trafficking, og dermed til beskyttelse af statens sikkerhed og menneskerettigheder. 1 Debatten om prostitutionsrelateret migration og trafficking fokuserer hyppigt enten på sensationalismen ved menneskelig lidelse og/eller en dikotomisk diskurs, der kategoriserer de involverede som kriminelle mænd i organiserede netværk versus passive kvinder. Dertil kommer, at trafficking og prostitutionsrelateret migration betragtes som synonymer, der udelukkende analyseres inden for en kriminel ramme. Problemet ved disse perspektiver er, at trafficking derved analyseres som et isoleret kriminelt fænomen, et spørgsmål om lov og orden, i hvilken et kritisk og globalt perspektiv på sammenhænge mellem køn, arbejdsmigration, immigrationslovgivning og udvikling i afsenderlande sjældent inddrages. Denne etnografisk funderede artikel beskæftiger sig med thailandske kvindelige migranter involveret i prostitutionsrelateret migration og trafficking til og i Europa. 2 Artiklens argument er, at trafficking afslører den globale migrations skyggesider og dilemmaer. Imidlertid maner en eksisterende forsimplet narrativ om trafficking, som sensationelle og moralske skandaler med udpegede ofre og gerningsmænd skyggesiderne i jorden. Resultatet er, at underliggende strukturelle forhold derved forbliver usynlige. Med afsæt i antropologen Victor Turners teori om det sociale drama og sociologen Erving Goffmanns teorier om front- og backstage, præsenteres indledningsvist artiklens analytiske ramme. Derefter analyseres de involverede aktørers flertydige rolle som henholdsvis synlige og usynlige på den globale scene. Artiklens empiri er baseret på tre års kontakt til en større gruppe thailandske migrantkvinder bosat i forskellige europæiske DEN NY VERDEN 2007:2 Usynlige og synlige 59

3 DEN NY VERDEN 2007:2 Sine Plambech 60 lande. Studiet er udført i Europa samt i de landsbyer i Thailand, i regionen Isan i Nordøstthailand, hvorfra de allerfleste thailandske kvinder i Europa stammer. Alle har benyttet ægteskab med en europæisk mand til at opnå indrejsetilladelse til Europa. Ingen af kvinderne var således blevet smuglet ind i Europa, hvorimod nogle opholdt sig illegalt efter at have overskredet deres visumtilladelse. I denne gruppe af kvinder har de fleste job i rengøringsbranchen, på fabrik og på thailandske restauranter. Nogle arbejder på bordeller af de thailandske kvinder kaldet klinikker. Fokus i denne artikel er på de af kvinderne, der sælger seksuelle ydelser på en klinik og derfor også på de kvinder, der har erfaringer med trafficking og trafficking-træk, det vil sige gæld ved afrejse, økonomisk udnyttelse ved prostitution etc. Drama og scene Victor Turner introducerede med konceptet socialt drama i 1974 en metode, der siden ekstensivt er benyttet af antropologer til at beskrive og analysere et samfunds sociale liv. Essensen af Victor Turners teori er, at sociale dramaer manifesterer sig synligt og offentligt som et resultat af underliggende, mere usynlige konflikter i samfundet. Dramaet, pointerer Turner, manifesterer sig på alle niveauer fra familien til staten, når regler brydes og konflikter opstår. 3 Det sociale drama appliceres således i artiklen for at studere, hvorledes underliggende konflikter på den globale scene afspejler sig i fænomenet trafficking. Med afsæt i Turners dramametafor udviklede Erving Goffmann teorier om, at handlinger udspiller sig frontstage (på scenen), altså i det synlige, offentlige rum, hvor motiver bliver stillet til skue og backstage (bag scenen) i et usynligt, afsondret og tilsløret rum gemt for offentlighedens blik, hvor underliggende forhandlinger og beslutninger udspilles. Frontstage-aktivitet kan ses som alt det, der bliver foretaget for at opretholde det fælles indtryk i en situation. Backstage-aktivitet er alt det, der er uforeneligt med frontstage, og som derfor bliver holdt tilbage. I artiklen forenes Turners og Goffmanns tanker i en analytisk ramme, i hvilken trafficking forstås som et socialt drama med tematikker og involverede, der positioneres og positionerer sig frontstage og backstage. Omsorgsimport Thailandske kvindelige migranter søger med deres migration at udfordre og udvide de strukturelle begrænsninger, der påvirker kvindernes og deres familiers konkrete livsvilkår. Thailandske kvinder i Europa deltager på den måde i den såkaldte feminisering af de globale migrationsbevægelser. Det betyder, at ud af Verdens 192 millioner migranter er halvdelen i dag kvinder (IOM 2005). Thailandske kvinders migration indgår således i det, Saskia Sassen betegner som alternative globale kredsløb for overlevelse

4 og profi tmakisimering (2002). I de mest centrale af disse globale kredsløb indgår illegal trafficking, prostitutionsrelateret migration, barnepiger, tjenestepiger og transnationale brude. Ved at migrere og regelmæssigt overføre penge deltager de transnationale kvindelige migranter i disse alternative globale kredsløb. I Europa bliver thailandske kvinder primært betragtet som traffickingofre, prostituerede eller ægteskabsmigranter. Selvom de benytter sig af ægteskab til at opnå indrejse- og opholdstilladelse, kan de imidlertid ikke udelukkende defineres som ægteskabsmigranter. De fleste thailandske kvinder benytter opholdet i Europa til at arbejde, nogle inden for hjemmets fire vægge, for at kunne sende penge hjem og kan således på den globale scene betragtes som arbejdsmigranter, og som sådan omtaler de typisk sig selv. De thailandske kvinders arbejdsmigration kan forbindes til Ehrenreich og Hochschilds caredrain-begreb (2002). Med dette begreb som udgangspunkt sættes der fokus på de usynlige globale omsorgskæder, der er skabt af importen af seksuelle ydelser, service og omsorg til rige lande samt eksporten af kvindelige migranter fra fattige lande, der mod varetagelse af disse omsorgs- og servicefunktioner sender penge til deres tilbageblevne familier. Caredrain er således omsorgsimport, der manifesterer sig som et privat og usynligt fænomen i de omsorgsimporterende lande, i hvilket prostitution, rengøring og privat børnepasning er arbejdsområderne. Samlet kan globale omsorgskæder, caredrain, samt Sassens teorier om alternative globale kæder for overlevelse og profitmaksimering betegnes som en global omsorgsøkonomi, der foregår backstage. De thailandske kvinders migration kan således på makroniveau analyseres i lyset af bredere globale processer, hvor omsorg er en eksportvare, der udveksles mod månedlige økonomiske overførelser til deres tilbageblevne familier. Den globale omsorgsøkonomi er ofte usynlig i globaliseringens narrativ, i stedet koncentrerer den dominerende globaliseringsdiskurs sig om store kapitaltransaktioner og kun sjældent om mindre private overførsler, selvom økonomiske overførsler fra migranter til hjemlande er ved at komme på dagsordenen som potentiel udviklingsstrategi. Migranters økonomiske overførsler til deres hjemlande analyseres imidlertid stadig sjældent i et kønsperspektiv, og derved forbliver migrerende kvinders rolle som aktører på den globale scene i migrationens sociale drama usynlig. Hvis globaliseringens narrativ derimod udvides, er det muligt at inkludere seksuelle ydelser og omsorgsservice som en kommerciel vare, der eksporteres fra fattige til rige lande; ydelser der, om end analytisk usynlige og eksisterende backstage, understøtter den globale dynamik og økonomi. Synlighed DEN NY VERDEN 2007:2 Usynlige og synlige Hvor kvindelige migranter usynliggøres i globaliseringens narrativ, synliggøres de i stedet, når de popper op på den offentlige scene som 61

5 DEN NY VERDEN 2007:2 Sine Plambech 62 I International Organization for Migrations (IOM) nye antitraffickingkampagne i Baltikum benyttes blandt andet et billede med snore og bånd som symboler på et usynligt, upersonificeret kontrolsystem over passiviserede kvindekroppe styret af usynlige kriminelle netværk. Det danske initiativ mod kvindehandel, Reden/Stop Kvindehandel bidrager i sin antitraffickingkampagne med billedet af kvinderne i en kødpakke ligeledes til portrættet af kvindelige migranter som passiviserede kroppe uden egen vilje. Kampagnerne har til hensigt at synliggøre kvindehandel for derved at bekæmpe handelen bedre, men kvinderne usynliggøres, gøres til varer og stigmatiseres imidlertid blot yderligere i disse fremstillinger. De portrætteres udelukkende som handlede passive kroppe og er ikke synlige individer eller handlende aktører på den globale scene. Billederne afspejler dermed klassiske kønnede migrationsdiskurser, hvor mænd er de synlige, hegnskravlende, illegale arbejdsmigranter, og kvinderne de usynlige og passive ofre for trafficking. Mænd bliver imidlertid også fastholdt i traffickingsituationer og kvinder drager som både caredraintraffickingofre i sensationelle og kriminelle sager, retorisk præsenteret som moralsk anstødelige skandaler med overskrifter som: Fanget som luder (TV2, ), Tusinder er sexslaver i Danmark (EB, ), Solgt som sexslaver til Danmark (Nyhedsavisen, ), Sexslaver i kø til Europa (Information, ). Dertil kommer, at kvinderne synliggøres i kampagner mod trafficking.

6 fænomenet og nedenstående vignet illustrerer ud i Verden på egen hånd som arbejdsmigranter. Mon er en blandt de tusinder af thailandske kvinder, der er rejst til Europa for at arbejde. Hun arbejder på en massageklinik i Danmark, men fortæller sin familie i Thailand, at hun arbejder som rengøringsassistent. Når jeg besøger hende, sidder hun på sin seng i kælderen på den klinik i en større dansk provinsby, hvor hun arbejder. Omkring hende er buddhafi gurer, makeupbord, boblebad, blinkende lyskæder og fodbold i fjernsynet. Klinikken har døgnåbent, men Mon er ofte for træt til at betjene kunder, så hun holder døren låst. Bag indgangsdøren står to kæppe til at forsvare sig med, hvis kunderne er truende, for politiet kommer ikke og hjælper. Selvom hun ikke bryder sig om sit arbejde, vil hun hellere det end hårdt og dårligt lønnet fabriksarbejde og hun er stolt af de kroner, hun hver måned sender til sin landsby. De svarer til tre måneders løn i Thailand. Vignetten slår to centrale temaer an: økonomiske overførsler og risiciene involveret ved at akkumulere det økonomiske overskud. Ultimativt fungerer de thailandske kvinders migration, når den genererer et økonomisk overskud og er fysisk sikker. Når kvinderne ender i tvungen prostitution trafficking kan de typisk kun indtjene få penge til sig selv og sende få penge hjem, idet hovedparten af indtjeningen går til afbetaling af migrationsgæld. Samtidig er situationen farlig, ydmygende og usikker. Hvis thailandske kvinders migration indsættes i en arbejdsmigrationsramme, og ikke blot som ægteskabsmigranter eller som passive tvungne ofre, er trafficking således at betragte som mislykket arbejdsmigration, hvilket er den måde, de thailandske migrantkvinder selv omtaler situationen på. Grunden til, at trafficking ikke diskuteres som mislykket arbejdsmigration, er, at prostitution sjældent anerkendes som et arbejde på linje med de fabriks- og rengøringsjob, de allerfleste thailandske kvinder i Europa har. Det er der gode grunde til, for som Mons situation indikerer, er livet på en sexklinik kompliceret og risikabelt. Men ved konsekvent at italesætte prostitutionsrelateret migration som trafficking, og trafficking udelukkende som slavehandel, ignoreres den usynlige strukturelle ulighed, som kvindernes arbejdsmigration er et resultat af, og samtidigt underkendes kvindernes pragmatiske valg som aktører på en strukturelt stramt afgrænset scene i globaliseringens sociale drama. De seneste års forskning i emnet demonstrerer, at migrantkvinder, der søger til Europa, har komplekse motiver, samt at de oftest selv under indfl ydelse af en række faktorer har truffet beslutningen og godt vidste, at de skulle sælge sex. Fattigdom er f.eks. ikke i alle tilfælde den afgørende årsag til thailandske kvinder prostitution. Egen eller familiens gæld, især spillegæld, er en stor motivation for at tjene mange penge hurtigt. Imidlertid har de kvinder, der arbejder på massageklinik, oftere større familier at forsørge og skal derfor sende flere penge hjem. Dertil kommer, at migrantkvinder i selve traffickingsituationen forsøger at DEN NY VERDEN 2007:2 Usynlige og synlige 63

7 DEN NY VERDEN 2007:2 Sine Plambech 64 navigere og opnå kontrol over deres situation, hvilket demonstrerer, at marginaliserede kvinder i en marginaliseret situation kan og vil skabe strategier for at kontrollere deres økonomiske liv. De er ikke blot passive ofre. Den eksisterende diskurs indskriver sig således med sensationelle overskrifter og depersonificerede kampagneplakater frontstage, som aktiviteter der opretholder og bekræfter det fælles indtryk, at trafficking handler om ofre og bagmænd. Hermed manes ikke blot dilemmaerne omkring behovet for migranters økonomiske overførsler til deres fattige hjemlande samt efterspørgslen på omsorgsimport i Europa i jorden, parallelt usynliggøres en anden central problematik, der foregår backstage i migrationens tidsalder konsekvenserne af visumjunglen. Visumjunglen De unge piger fra Nordøstthailand bevæger sig i et kausalt kontinuum ud på risikable rejser for at nå Europa, samtidig med at den europæiske visumjungle fortættes for migranter fra såkaldt tredjelande. I takt med at incitamentet til at migrere stiger, bevæger de sig, på trods af øget migrationskontrol, imidlertid stadig ind i Europa. Men siden deres migration i stigende grad reguleres og kontrolleres, ser nogle sig nødtvunget til at indgå forskellige migrationsaftaler, ofte med betragtelige risici involveret. Et juridisk lukket Europa får således ikke kvinderne til at blive i Thailand, men gør blot deres migration mere risikabel. I Isan udvikler kvinderne migrationsstrategier for at navigere gennem ægteskabskrav, tilknytningskrav, forsørgergaranti og den øgede vanskelighed ved at få et tremåneders turistvisum. Vanskeligheden ved at få et tremåneders turistvisum i de fleste europæiske lande er interessant, fordi begrundelsen for stramningen var, at udenlandske kvinder i de tre måneder var i risiko for trafficking og siden overskred deres visumtilladelse (Regeringen 2002). Ændring af turistvisumloven blev præsenteret i et synligt offentligt rum frontstage som antitraffickingpolitik, med beskyttelse af kvinderne som motiv. Denne frontstage-politik ignorerer imidlertid de strategier, som migrantkvinderne opererer med backstage. De allerfleste af de thailandske migranter benytter sig af personlige kontakter et migrationsnetværk på deres vej til Europa. Idet en del kvinder har opholdt sig i Europa i en årrække, er de nu i en position, hvor de kan assistere andre potentielle migrantkvinder med at fi nde en europæisk ægtemand og dermed skaffe kvinderne til Europa. Kvinderne har hyppigt benyttet sig af et tremåneders turistvisum til at etablere kontakt til en europæisk mand, mens de boede hos et nært familiemedlem i Europa. I stedet for at benytte tætte familienetværk i Europa vælger kvinderne oftere nu, med ændringen af turistvisumloven, at rejse til

8 Pattaya, sexturismens hovedsæde i Thailand, eller de tyer til risikabel internetdating for at etablere kontakt til en mand i Europa. Set fra traffickingofrenes perspektiv er det visumjunglen, der gør dem sårbare. Det er den, der kaster dem ud i risikable migrations- og ægteskabsaftaler via perifere kontakter. Et andet centralt omdrejningspunkt i den europæiske traffickingdebat er, hvor lang tid kvinderne må opholde sig i modtagerlandet, før de repatrieres. Som led i den danske handlingsplan mod menneskehandel er der eksempelvis nu mulighed for, at ofre for menneskehandel tilbydes en udvidet reflektionsperiode på op til 100 dage, hvis de aktivt medvirker til egen hjemsendelse og bidrager til opklaringsarbejdet. De 100 dage er en klar forbedring sammenlignet med de tidligere blot 30 dage. Set fra kvindernes synspunkt er repatriering imidlertid afslutningen på en årelang livsdrøm og en af hovedårsagerne til, at de ikke vil bidrage med oplysninger om de kontakter, der fi k dem til Europa. Visumjunglen gør migration til en lang proces, og de thailandske kvinder har typisk flere migrationsforsøg bag sig, før de når Europa. De tre til fem år, de bruger på at komme hertil, omfatter typisk adskillige visumafslag, ture til Pattaya og potentielle ægtemænd, der fortryder. Stramningen af turistvisumreglerne udvidelsen af den betingede realektionsperiode til 100 dage repræsenterer blot to i en række af antitraffickinginitiativer, som iværksættes på europæisk plan. Denne synlige frontstage-politik ignorerer imidlertid som nævnt ikke blot de strategier, som migrantkvinderne opererer med backstage, eksempelvis via brugen af tætte migrationsnetværk. Den usynliggør samtidigt, hvorledes initiativerne blot bliver en del af visumjunglen og dermed indskriver antitraffickinginitiativerne sig i rækken af migrationsrestriktioner, der forhindrer thailandske kvinders rejse til eller videre ophold i Europa. Således lægger disse antitraffickinginitiativer sig backstage til rækken af antiimmigrantpolitikker, der diskursivt bygger på ideen om, at migranter er mest sikre, hvis de som udgangspunkt bliver hjemme. Dermed begrebsliggøres udnyttelse væk fra hjemmet som et separat problem fra udnyttelse, fysisk eller økonomisk, hjemme i Thailand. På denne måde bliver det kvindernes mobilitet, der i sit væsen er en trussel for kvinden, og ikke de ulige vilkår, kvinderne lever under. Udnyttelse knyttes til selve migrationsprocessen og dermed usynliggøres de udnyttende økonomiske og personlige forhold, som mange migrantkvinder forlader i deres hjemlande. Samtidigt fremstår risiko ved migration som en neutral størrelse. Men risikoen for trafficking eksisterer imidlertid ikke i sig selv. Den er for de thailandske kvinders vedkommende konstrueret og skabt af en fortættet visumjungle. De thailandske kvindelige migranters flertydige rolle som henholdsvis usynlige på den globale migrationsscene og synlige lokale aktører i deres landsbyer indskriver sig i et klassisk migrationsdilemma, idet kvinderne med deres migration klart støtter deres familier og bidrager til finansie- DEN NY VERDEN 2007:2 Usynlige og synlige 65

9 DEN NY VERDEN 2007:2 Sine Plambech 66 ringen af deres landsbyers udvikling. En fi nansiering, som kvinderne imidlertid ikke synligt krediteres for af den thailandske stat, på trods af at kvindernes økonomiske overførsler kompenserer for samme stats nedprioritering af landdistrikterne. Samtidigt påtager de thailandske kvinder sig jobs i Europa, som kun få europæere vil have. Kort sagt får Thailand og det europæiske arbejdsmarked herunder sexindustrien en masse fordele ud af disse kvinder uden at give ret meget til gengæld. Caredrain og visumjunglen udgør tilsammen centrale backstage-fænomener i traffickingens sociale drama, fænomener der med den eksisterende dikotomiske fokusering på offer og bagmand usynliggøres. Migrationsindustrien Narrativer om traffickingens bagmænd bidrager til forestillingerne om et globalt organiseret netværk af mænd, illustreret ved IOMs kampagneplakat, hvor snore og bånd afbildes uden ansigt på dem, der trækker i snorene. Imidlertid viser etnografi ske studier, at traffickerne lige så ofte er kvinder som mænd. De er ofte af samme nationalitet som ofrene og har tidligere selv været traffickingofre eller arbejdet i sexindustrien. Dertil kommer, at de fleste etnografiske studier af traffickere påviser, at de ikke er involveret i store organiserede netværk, men snarere i mindre foretagender, der ikke altid er specifi kt organiseret. Imidlertid bidrager plakaterne til forestillinger om, hvordan en usynlig social aktør defineres af at være én, hvis handlinger vi ikke har overblik over, men som ikke desto mindre ses som hovedpersonen. Frontstage er bagmændene således tildelt rollen som den usynlige fj ende, der i kraft af sin usynlighed retfærdiggør den globale antitraffickingindsats, i hvilken kernen er efterforskning og pågribelse af bagmænd. Ræsonnementet er, at hvis vi arresterer og fængsler dem, så er problemet løst. Paradokset er altså, at bagmanden synliggøres frontstage som årsagen til trafficking, samtidig med at hans handlinger forstås som usynlige og fungerende backstage. Usynlighed kan imidlertid ikke udelukkende knyttes til det usynlige i traffickingens praksis. Når makroprocessers bredere indflydelse inddrages, muliggøres en forrykning af perspektivet, således at usynlige underliggende strukturer og ikke blot traffickingens bagmænd synliggøres. Dette belyses bedst ved at betragte den såkaldte migrationsindustris rolle i krydsfeltet mellem omsorgsimport og visumjungle. Migrationsindustrien er blevet et uundgåeligt aspekt af de fleste migrationsprocesser til Europa, eftersom en migrant har brug for billetter, lån, dokumenter og kontakter. I migrationsindustrien tjener folk penge på at organisere migranters rejse og ophold til og i destinationslandet. Således er det for thailandske kvinder, der oftest kommer til Europa via landsmænd, der har opholdt sig længere tid i Europa. En af informanterne i undersøgel-

10 sen har eksempelvis hjulpet 25 kvinder til Danmark. Der opkræves ofte astronomiske beløb for at yde migrationsassistance. Gæld og migration er tæt forbundne og rammer ikke kun traffickingofre, men banker i Thailand udlåner ikke penge til migration, for et migrationsforsøg er ikke en sikker investering, derfor benyttes et uformelt lånemarked. Potentielle migrantkvinder i Thailand gør brug af kontakter i Europa til at finde ægtemænd, låne penge til billet, visum og migrationskaution. I Danmark skal der eksempelvis, som i de fleste europæiske lande, stilles kaution, før et visum kan udstedes. I Danmark drejer det sig om kroner, der indsættes på en låst konto som garanti mod ufinansieret brug af sociale ydelser under opholdet. Flere migrantkvinder låner sig imidlertid til kautionen, enten af kvinder i Europa eller på det sorte lånemarked i Thailand, fordi sponsorer det vil sige thailandske kvinder, som allerede opholder sig i Europa, eller potentielle ægtemænd enten ikke vil eller ikke kan stille kaution. Paradokset er altså, at beskyttelse mod statslige potentielle udgifter sammenflettes i en kompleks proces, der skrøbeliggør kvindernes situation. Selvom en kvinde ikke benytter kautionen, tilløber der uofficielle renter, som i Thailand og blandt thaier i Europa er på 20%. Pengene kan de nyankomne kun betale tilbage ved gældsbunden prostitution, eller de kan håbe på, at en sexkunde eller ægtemand vil betale lånet ud, hvilket ikke er usædvanligt. Kautionsproblematikken illustrerer, at trafficking er kulminationen på en migrationsproces, hvor kvinderne successivt indrulleres i yderst komplicerede situationer, i takt med at de navigerer gennem visumjunglen. Smugling af thailandske kvinder ind i Europa er sjældent relevant, i stedet benyttes forskellige visumstrategier, og derfor er migrationshjælperen og traffickeren oftest den samme. Fra et europæisk perspektiv er en thailandsk kvinde, der yder højtforrentede lån, som kun sexarbejde kan tilbagebetale, en trafficker en bagmand. Men kategorien bagmænd er hverken enkel i et analytisk perspektiv eller set fra de thailandske kvinders perspektiv. I thaikvindernes øjne er hun både en arbejdsudnytter og en migrationshjælper. Det er altså i krydsfeltet mellem omsorgsimport og visumjungle, at migrationsindustrien og traffickerens rolle muliggøres. Bagmændene er således i traffikingens sociale drama tildelt hovedrollen som den primære årsag til trafficking, og der er da heller ingen formildende omstændigheder for at udnytte migranters sårbare situation. Men ved at indsætte bagmændenes praksis i et makroperspektiv forrykkes fokus fra traffickingens bagmænd som hovedaktører, til underliggende strukturers indvirkning. En inddragelse af samfundsmæssige makrostrukturer imødegår samtidig i et teoretisk perspektiv en klassisk kritik rettet mod Goffmanns teorier, idet hans fokus på det situationelle og det enkelte individs rolle front- eller backstage er blevet kritiseret for at ignorere de globale processers bredere indflydelse på individers handling. Dermed retfærdiggøres traffickerens rolle ikke, men indsat i en migrationsindustriel ramme åbnes der op for DEN NY VERDEN 2007:2 Usynlige og synlige 67

11 DEN NY VERDEN 2007:2 Sine Plambech 68 en synliggørelse af hvilke mekanismer, der muliggør traffickerens udnyttelse af kvindernes position som migranter. Fokus på efterforskning af bagmænd maner imidlertid behovet for en migrationsindustri i jorden. Dermed ser vi igen, hvordan frontstage-diskurser om bagmænd som det centrale fokus usynliggør de backstage-mekanismer, der i de thailandske kvinders optik nødvendiggør indgåelsen af diverse skrøbelige og uforudsigelige migrationsaftaler. Den migrationsindustri, som de thailandske kvindelige bagmænd er en del af, eksisterer primært, fordi der er så få muligheder for mennesker mænd som kvinder for at migrere legalt til Europa. Konklusion At begrebsliggøre trafficking ved at forene Turners og Goffmanns tanker i en analytisk ramme, er en frugtbar indgang til at analysere aktørernes flertydige roller som henholdsvis usynlige og synlige i traffickingens sociale drama. Et tilgang til trafficking som værende formet af frontstage- og backstage-aktiviteter demonstrerer, at det eksisterende fokus på trafficking slører, hvorledes trafficking blandt thailandske kvinder er et resultat af den globale migrations skyggesider og dilemmaer. Imidlertid maner en forsimplet frontstage-narrativ om trafficking som sensationelle og moralske skandaler med udpegede ofre og gerningsmænd skyggesiderne i jorden. Resultatet er, at underliggende strukturelle forhold derved usynliggøres og forbliver backstage. Dertil kommer, at et eksisterende fokus på trafficking udelukkende inden for en prostitutionsramme har forrykket opmærksomheden væk fra diskussionen om trafficking som en kompliceret og uhyggelig komponent i globale migrationsbevægelser og væk fra behovet for arbejdsmigration. Enhver arbejdsmigrationsproces er formet af udbud og efterspørgsel, som manifesterer sig ved behovet for migration fra Thailand og en efterspørgsel efter kvindernes ydelser i Europa. Naturligvis bør der fokuseres på efterspørgslen på seksuelle ydelser. Men det i en europæisk kontekst eksisterende fokus stort set udelukkende på kriminalisering af sexkunder og fængsling af bagmænd usynliggør en række af de andre aspekter, som denne artikel behandler. Ved at indsætte trafficking i en politisk-økonomisk kontekst, i hvilken sammenhænge mellem køn, arbejdsmigration, immigrationslovgivning og udvikling i afsenderlande inddrages i et globalt perspektiv, demonstreres, at thailandske kvinders prostitutionsrelaterede migration er en kompleks blanding af frivillighed, nødvendighed og tvang. Imidlertid udvisker mærkatet kvindeligt traffickingoffer de kvindelige migranters aktive forsøg på at bidrage til deres familier på transnationalt niveau. Dermed usynliggøres de kvindelige migranters rolle som arbejdsmigranter på den globale scene. Dernæst demonstrerer artiklen det problematiske i, at trafficking udelukkende indsættes i en kriminel ramme af ofre og bødler. Det fører til et forfejlet fokus i den europæiske antitraffickingindsats,

12 fordi tilgangen i grove træk ignorerer de systemer, der backstage former global migration og organiserer migranters virkelighed. Man må derfor spørge, hvorfor skyggesiderne og dilemmaerne på den globale migrationsscene manes i jorden? For det er ikke en nyhed, at migration har sin rod i global ulighed, ej heller at immigrationssystemerne i Europa er vanskeligt gennemtrængelige. Problemet ligger i, at når kvindernes migration kobles til fattigdom og global ulighed, betragtes migranterne typisk som styret af individuelle drømme om et bedre økonomisk liv. Deres migration kobles ikke til de transnationale økonomiske overførsler, som succesfuld migration muliggør, og dermed overses det kollektive projekt husholdningsprojekt som migrationen også er. Dertil kommer, at den eksisterende ulighed ikke kobles til immigrationslovgivningen. Årsagerne til, at strukturelle problemer fornægtes, er således for det første, at man i den eksisterende narrativ undgår at tage stilling til to af de mest kontroversielle og dilemmafyldte problemstillinger, som Europa på linie med resten af Verden står overfor: krydsfeltet af migration/immigrationslovgivning og udvikling i Den Tredje Verden. For det andet betyder mange sociale organisationers og ngo eres fokus på trafficking som udelukkende et prostitutionsproblem, at de kan fastholde ideologiske diskurser, hvor trafficking udelukkende er et spørgsmål om køn et resultat af globalt patriarki. Ved at afvise underliggende strukturers betydning, fastholdes og bekræftes disse organisationer i dikotomiske og stereotype opfattelser af trafficking som udelukkende et spørgsmål om dominerende mænd versus passive kvinder. Problemet med den eksisterende traffickingnarrativ er således ikke blot, at helt centrale dilemmaer og problemstillinger i migrationens tidsalder ignoreres, men at deres mulige løsninger samtidig usynliggøres. Noter Sine Plambech er socialantropolog, underviser og konsulent, og tilknyttet migrationsenheden ved DIIS 1 Aktuelle forståelser af og debatter om trafficking formår ikke at rumme de komplekse og ambivalente livsforhold, som ofte gør sig gældende for migranter i prostitution, uanset om disse defineres som ofre for trafficking - men trafficking involverer pr. definition et element af udnyttelse. Jeg benytter derfor ikke en bestemt juridisk traffickingdefinition, men i stedet et mere glidende og nuanceret kontinuum. Den mest benyttede definition er fra den såkaldte Palermo-protokol, som er den bedst dækkende: Trafficking in persons shall DEN NY VERDEN 2007:2 Usynlige og synlige 69

13 DEN NY VERDEN 2007:2 Sine Plambech 70 mean the recruitment, transportation, transfer, harboring or receipt of persons, by means of the threat or use of force or other forms of coercion, of abduction, of fraud, of deception, of the abuse of power or of a position of vulnerability or of the giving or receiving of payments or benefits to achieve the consent of a person having control over another person, for the purpose of exploitation. Exploitation shall include, at a minimum, the exploitation of the prostitution of others or other forms of sexual exploitation, forced labor or services, slavery or practices similar to slavery, servitude or the removal of organs (UN Protocol to Prevent, Suppress and Punish Trafficking in Persons). 2 Som det er tilfældet med de fleste antropologiske studier i komplekse samfund, er studiet kvalitativt og lokalt, hvilket kan frembringe nye perspektiver og bidrage til en nuanceret forståelse af trafficking, men ikke nødvendigvis danne baggrund for generaliseringer. 3 Selvom Turner inddeler et socialt drama i fire faser, pointerer han, at der eksisterer en dynamisk overlapning, skift i rækkefølgen, karakterer, retorik og symbolsprog. I den optik vil jeg argumentere, at ideen om det sociale drama er en nyttefuld måde at tænke et fænomen på. I min brug af det sociale drama er det således ikke decideret konflikt, der udløser dramaet, ej heller følger jeg Turners fire faser. Litteratur Constable, Nicole Romance on a global stage. Berkeley: University of California Press. Del Rosario, V Lifting the smoke screen: dynamics of mail order bride migration from the Philippines. Upubliceret ph.d.-afhandling. Institute of Social Studies, The Hague. Holland. Ehrenreich, Barbara et al Global women nannies, maids and sex workers in the new economy. London: Granta Books. Glick Schiller, Nina, Linda Basch & Cristina Blanc-Szanton From immigrant to transmigrant: theorizing transnational migration. Anthropological Quarterly vol. 68, no. 1: Goffmann, Erving 1959: The presentation of self in everyday life. Edinburgh: University of Edinburgh Social Sciences Research Centre. Guarnizo, Luis Eduardo. 2003: The economics of transnational living. Interna- tional Migration Review vol. 37, no. 3: Hondagneu-Sotelo, Pierette Doméstica-immigrant workers cleaning and caring in the shadows of affl uence. Berkeley: University of California Press. Lisborg, Anders Fra moderne slaver til modige entreprenører: om prostitutionsrelateret migration fra Thailand til Danmark. Kvinder, Køn & Forskning vol. 3, nr. 10. Massey, Douglas S Economic development and international migration in a comparative perspective. Population and Development Review 14: Nyberg Sørensen1, Ninna Den globale hjertetransplantation. www. kvinfo.dk/forum,

14 Parreñas, Rhacel Salazar Servants of globalization Women, migration and domestic work. Palo Alto, CA: Stanford University Press. Pettman, Jan Jindy An international political economy of sex. In Globalization Theory and practice, ed. Kofman & Youngs. London: Pinter Press. Reden Stop kvindehandel Regeringen Regeringens handlingsplan til bekæmpelse af kvindehandel. København: Ligestillingsrådet Sassen, Saskia. 2002: Countergeographies of globalization The feminization of survival. Paper fra konferencen Gender Budgets, Financial Markets, Financing for Development. Heinrich-Böll Foundation, Berlin. Sipaviciene, A You will be sold like a doll. NIKK Magasin, special issue Bodies across borders Prostitution and trafficking in women, no. 1: Spanger, Marlene Thailandske migranters salg af seksuelle ydelser. Roskile: Institut for Samfund og Globalisering, RUC. Stoop, Chris De Exotic brides: Herr Schlegal offers girls on a trial basis. In They are so sweet sir: the cruel world of traffi ckers in Filipinas and other women, ed. Chris De Stoop. Belgium: Limitless Asia. Turner, Victor Dramas, fields and metaphors: symbolic action in human society. Ithaca, NY: Cornell University Press. DEN NY VERDEN 2007:2 Usynlige og synlige 71

15 DEN NY VERDEN 2007:2 Sine Plambech 72

Migrantsexarbejde trafficking En brugbar analytisk ramme eller en misvisende distinktion?

Migrantsexarbejde trafficking En brugbar analytisk ramme eller en misvisende distinktion? Migrantsexarbejde trafficking En brugbar analytisk ramme eller en misvisende distinktion? Maibrit Gamborg Holm Med udgangspunkt i nigerianske kvinder i prostitution i Danmark diskuterer teksten anvendelsen

Læs mere

Københavns Universitet. "Postordrebrude" i Nordvestjylland Plambech, Sine. Published in: Dansk Sociologi. Publication date: 2005

Københavns Universitet. Postordrebrude i Nordvestjylland Plambech, Sine. Published in: Dansk Sociologi. Publication date: 2005 university of copenhagen Københavns Universitet "Postordrebrude" i Nordvestjylland Plambech, Sine Published in: Dansk Sociologi Publication date: 2005 Document Version Forlagets endelige version (ofte

Læs mere

Postordrebrude i Nordvestjylland

Postordrebrude i Nordvestjylland Sine Plambech Postordrebrude i Nordvestjylland transnationale ægteskaber i et omsorgsøkonomisk perspektiv Søg på Internettet under mail order brides, og 1.100.000 hits henviser til kvinder, der søger en

Læs mere

paradis Notat fra Cevea, 15. december 2009

paradis Notat fra Cevea, 15. december 2009 15.12.09 Topmødets skyggeside menneskehandlens paradis Cevea Teglværksgade 27, 2100 København Ø Tlf +45 2296 9949 ad@cevea.dk www.cevea.dk Notat fra Cevea, 15. december 2009 Skyggesiden. Det er ikke alene

Læs mere

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Indhold Eksistensbetingelser for at studere mænd generelt Debatten om mænd som prostitutionskunder Anbefalinger Vigtige spørgsmål Hvordan vi får mænd til

Læs mere

DET ER DET TALTE ORD, DER GÆLDER

DET ER DET TALTE ORD, DER GÆLDER Socialudvalget SOU alm. del - Svar på Spørgsmål 173 Offentligt DET ER DET TALTE ORD, DER GÆLDER Socialministerens tale ved samråd i Folketingets Socialudvalg torsdag den 6. april 2006 kl. 15.30 (SOU alm.

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om en dansk prostitutionspolitik

Forslag til folketingsbeslutning om en dansk prostitutionspolitik 2008/1 BSF 43 (Gældende) Udskriftsdato: 22. februar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 12. november 2008 af Line Barfod (EL), Per Clausen (EL), Johanne Schmidt Nielsen (EL) og Frank

Læs mere

En håndsrækning til læreren

En håndsrækning til læreren En håndsrækning til læreren I denne håndsrækning findes forslag til forløb, der tager udgangspunkt i udvalgte opgaver fra web-siden. Håndsrækningen er opbygget ud fra de forskellige temaer i materialet

Læs mere

En håndsrækning til læreren www.sextilsalg.info

En håndsrækning til læreren www.sextilsalg.info En håndsrækning til læreren I denne håndsrækning findes forslag til forløb, der tager udgangspunkt i udvalgte opgaver fra web-siden. Håndsrækningen er opbygget ud fra de forskellige temaer i materialet

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Anbefalinger til ny handlingsplan til bekæmpelse af. handel med mennesker

Anbefalinger til ny handlingsplan til bekæmpelse af. handel med mennesker Anbefalinger til ny handlingsplan til bekæmpelse af handel med mennesker Juni 2010. Handlingsplanen til bekæmpelse af handel med mennesker løber frem til udgangen af 2010. I det uformelle trafficking-netværk

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Ofrenes Rettigheder. Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel

Ofrenes Rettigheder. Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel Ofrenes Rettigheder Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel Handel med mennesker er et overgreb på rettigheder og påvirker tilværelsen for utallige mennesker i og udenfor Europa. Et stigende

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Følelser og magt i myndighedsarbejdet. Helle Schjellerup Nielsen Socialrådgiverdage, 26. november 2013

Følelser og magt i myndighedsarbejdet. Helle Schjellerup Nielsen Socialrådgiverdage, 26. november 2013 Følelser og magt i myndighedsarbejdet Helle Schjellerup Nielsen Socialrådgiverdage, 26. november 2013 Forskningsprojektet Professionelles praksis i socialt arbejde med børn og unge Igangværende 5 årigt

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Statusrapport 2012 - Handlingsplan til bekæmpelse af menneskehandel 2011-2014. Den tværministerielle arbejdsgruppe til bekæmpelse af menneskehandel

Statusrapport 2012 - Handlingsplan til bekæmpelse af menneskehandel 2011-2014. Den tværministerielle arbejdsgruppe til bekæmpelse af menneskehandel Statusrapport 2012 - Handlingsplan til bekæmpelse af menneskehandel 2011-2014. Den tværministerielle arbejdsgruppe til bekæmpelse af menneskehandel INDHOLD 1. INDLEDNING 2 2. STATUS FOR HAN- LINGSPLAN

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Sex til salg. Hvad har prostitution. Indledning AF KAREN SJØRUP OG MARLENE SPANGER

Sex til salg. Hvad har prostitution. Indledning AF KAREN SJØRUP OG MARLENE SPANGER 3 Indledning Sex til salg AF KAREN SJØRUP OG MARLENE SPANGER Hvad har prostitution med ligestilling at gøre? Umiddelbart er det jo indlysende: Så længe der er kvinder, som lever af at sælge deres seksualitet

Læs mere

VOLD i hjemmet. Arbejdspladsens muligheder for at forebygge kønsbestemt vold.

VOLD i hjemmet. Arbejdspladsens muligheder for at forebygge kønsbestemt vold. VOLD i hjemmet Arbejdspladsens muligheder for at forebygge kønsbestemt vold. Fredag den 25. november er FN s mærkedag til bekæmpelse af vold mod kvinder. FIU-Ligestilling støtter som sædvanlig op om dagen

Læs mere

Pressemøde onsdag 30. april 2008 i Kvindernes Bygning

Pressemøde onsdag 30. april 2008 i Kvindernes Bygning Pressemøde onsdag 30. april 2008 i Kvindernes Bygning Pressemeddelelse 28-04-2008 12:01:00 Tilbud om beskyttelse og uddannelse til ofre for menneskehandel Ny privat organisation vil give udenlandske sexslaver

Læs mere

Skema til høringssvar - Prostitutionsbegreber

Skema til høringssvar - Prostitutionsbegreber 2010 - Høringssvar sendes til Dine oplysninger Navn Helle Wittrup-Jensen Navn Jane Vinther, Nina Hedegaard og Hanne Helth Titel Begrebskonsulent Titel Firma/Institution Servicestyrelsen Firma/Institution

Læs mere

Tale af ligestillingsordfører for SF Trine Schøning Torp ved 8.marts-initiativets demonstration på Rådhuspladsen 2016

Tale af ligestillingsordfører for SF Trine Schøning Torp ved 8.marts-initiativets demonstration på Rådhuspladsen 2016 Tale af ligestillingsordfører for SF Trine Schøning Torp ved 8.marts-initiativets demonstration på Rådhuspladsen 2016 8.marts er en vigtig dag at fejre. Vi markerer, at vi er nået langt i kampen for ligestilling

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

Lærervejledning til Samfundsfag

Lærervejledning til Samfundsfag Med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling samt Undervisningsministeriets Udlodningsmidler Undervisningsmaterialet Grøn Energi til Bæredygtig Udvikling, GEBU er udarbejdet af Dansk AV Produktion, 2015.

Læs mere

Mellem migrant og sexarbejder

Mellem migrant og sexarbejder Abstract Mellem migrant og sexarbejder Nigerianske kvinder i prostitution i Danmark Maibrit Gamborg Holm cand.scient.soc. maibritholm@yahoo.dk The article focuses on Nigerian migrant sex workers in Denmark

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

Aalborg Universitet. Økonomisk ulighed og selvværd Hansen, Claus Dalsgaard. Publication date: 2011

Aalborg Universitet. Økonomisk ulighed og selvværd Hansen, Claus Dalsgaard. Publication date: 2011 Aalborg Universitet Økonomisk ulighed og selvværd Hansen, Claus Dalsgaard Publication date: 2011 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Link to publication from Aalborg University Citation

Læs mere

"#$%%&!'$((&#!)! *&+,&-&#! ./012,-&!3'24&5!

#$%%&!'$((&#!)! *&+,&-&#! ./012,-&!3'24&5! !!!!!!!!!!!! "#$%%&!'$((&#!)!!"#$%&''()*&'+,)-&..($)!/01%1()-2$(3,(3) 41516738$(#)91:#813&:10);1$,0") 4%#$#)-5&:%+38) -1

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Jeg har her sat begrundelsen for forslaget ind. Det med fed og kursiv er begrundelsen og det med almindelig er mine kommentarer.

Jeg har her sat begrundelsen for forslaget ind. Det med fed og kursiv er begrundelsen og det med almindelig er mine kommentarer. Stop en halv Jeg har just set, at der er kommet et udkast til et resolutionsforslag om at forbyde køb og salg af seksuelle ydelser. Til alt held er det kun et udkast, så jeg håber meget, at det bliver

Læs mere

Idræt, handicap og social deltagelse

Idræt, handicap og social deltagelse Idræt, handicap og social deltagelse Ph.d.-projekt Anne-Merete Kissow ak@handivid.dk Handicapidrættens Videnscenter, Roskilde www.handivid.dk NNDR 2013 Projektets tema Projektets tema er sammenhængen mellem

Læs mere

Idékatalog til MX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse

Idékatalog til MX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse Idékatalog til MX - Forslag til rekruttering og fastholdelse 1 Hvad forstås ved frivilligt arbejde? På både Strategiseminaret (september 2012) og Klublederseminaret (november 2012) blev der diskuteret

Læs mere

Skilsmisser blandt tyrkere i Danmark. Dansk demografisk forening, 22.april, 2010 Anika Liversage, Seniorforsker, SFI

Skilsmisser blandt tyrkere i Danmark. Dansk demografisk forening, 22.april, 2010 Anika Liversage, Seniorforsker, SFI Skilsmisser blandt tyrkere i Danmark Dansk demografisk forening, 22.april, 2010 Anika Liversage, Seniorforsker, SFI Studie FSE 2-årig post doc. Denne præsentation: Kapitel til Routledge antologi Artikel,

Læs mere

Danmark. 1. Generelle oplysninger

Danmark. 1. Generelle oplysninger Danmark 1. Generelle oplysninger Danmarks politik til bekæmpelse af menneskehandel har traditionelt set været fokuseret på seksuel udnyttelse af kvinder, som det fremgår af handlingsplanen til bekæmpelse

Læs mere

Ofre for menneskehandel Statistik 2013 Center mod Menneskehandel, 11. februar 2014

Ofre for menneskehandel Statistik 2013 Center mod Menneskehandel, 11. februar 2014 Ofre for menneskehandel Statistik 0 Center mod Menneskehandel,. februar 0 Nærværende er en opgørelse over personer officielt vurderet at være ofre for menneskehandel i 0. Opgørelsen er sammenfattet af

Læs mere

Forældrene modtager et her og nu beløb og flere penge, når barnet tjener penge på for eksempel prostitution eller tyveri

Forældrene modtager et her og nu beløb og flere penge, når barnet tjener penge på for eksempel prostitution eller tyveri Forældrene modtager et her og nu beløb og flere penge, når barnet tjener penge på for eksempel prostitution eller tyveri Af Sara Sjölin og Thomas Søgaard Rohde Menneskehandel. De er på vej hjem til hans

Læs mere

Ofre for menneskehandel Statistik 2013 Center mod Menneskehandel, 11. februar 2014

Ofre for menneskehandel Statistik 2013 Center mod Menneskehandel, 11. februar 2014 Ofre for menneskehandel Statistik 0 Center mod Menneskehandel,. februar 0 Nærværende er en opgørelse over personer officielt vurderet at være ofre for menneskehandel i 0. Opgørelsen er sammenfattet af

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

134 (der er her tale om unikke personer) 750 (der er så vidt muligt sorteret for gengangere)

134 (der er her tale om unikke personer) 750 (der er så vidt muligt sorteret for gengangere) Statistik 2011 1. Kontakter Politi Opsøgende indsats* 134 (der er her tale om unikke personer) 750 (der er så vidt muligt sorteret for gengangere) Langt de fleste kontakter var til udenlandske kvinder

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

kan skabe behov for civile initiativer. Individualisering har dog øjensynligt ændret typen og sammensætningen af frivillige arbejde.

kan skabe behov for civile initiativer. Individualisering har dog øjensynligt ændret typen og sammensætningen af frivillige arbejde. Dansk resume Denne afhandling undersøger omfanget af det formelle og uformelle frivillige arbejde i Danmark. Begrebet frivilligt arbejde i denne afhandling omfatter således både formelle og uformelle aktiviteter,

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Metadon fortsat den modvillige hjælp?

Metadon fortsat den modvillige hjælp? STOF nr. 3, 2004 TEMA Modsætninger Metadon fortsat den modvillige hjælp? Narkotikapolitikkens og behandlingssystemets forhold til metadon og behandling er ikke uden indbyggede modsætninger. Metadonbrugeres

Læs mere

tegn og ga t E -Ligeva rd og fa lleskab E E R D O MK A E T I

tegn og ga t E -Ligeva rd og fa lleskab E E R D O MK A E T I tegn og ga Et -Ligeva Erd og fa Elleskab T D A O M K E R I Indhold Tegn og gæt øvelse der lægger op til en diskussion om stereotyper. Formål At eleverne opnår en forståelse for, at vi alle er forskellige,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning...1 1.1. Problemfelt...1 1.2 Problemformulering...2 1.3 Arbejdsspørgsmål...3 2. Metode...4

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning...1 1.1. Problemfelt...1 1.2 Problemformulering...2 1.3 Arbejdsspørgsmål...3 2. Metode...4 Abstract( This%report%investigates%how%the%phenomenon%of% human%trafficking%for%sexual% exploitation %is%represented%as%a%political% problem %in%a%danish%context.%the% analysis%is%positioned%within%a%poststructuralist%paradigm%and%therefore%seeks%to%

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013 Makrokommentar 31. juli 213 Danmark Flere årsager til faldende bankudlån Bankernes udlån er faldet markant siden krisens udbrud. Denne analyse viser, at faldet kan tilskrives både bankernes strammere kreditpolitik

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

Mastercase 2011. Problemet i dansk turisme. Samfundsudvikling, organisation og økonomi. Kunde: Turismenetværket c/o Københavns Lufthavne

Mastercase 2011. Problemet i dansk turisme. Samfundsudvikling, organisation og økonomi. Kunde: Turismenetværket c/o Københavns Lufthavne Mastercase 2011 Kunde: Turismenetværket c/o Københavns Lufthavne Samarbejdet har fungeret godt. De [Copenhagen Economics] var meget behagelige, meget direkte, og de var også med til at udfordre os. Så

Læs mere

Lektion 5: Professionsetik. Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse. Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20.

Lektion 5: Professionsetik. Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse. Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20. Lektion 5: Professionsetik Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20.august 13:30-15:00 Litteratur og tematikker Emne: Professionsetik Litteratur Husted, Etik

Læs mere

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK.

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. UNDERVISERE PÅ FORLØBET Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. De to undervisere har sammen skrevet bogen Ledelse i kompleksitet - en introduktion

Læs mere

Memorandum of Understanding. mellem. Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og. Republikken Iraks Udenrigsministerium

Memorandum of Understanding. mellem. Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og. Republikken Iraks Udenrigsministerium Memorandum of Understanding mellem Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og Republikken Iraks Udenrigsministerium Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og Republikken Iraks Udenrigsministerium I det

Læs mere

Globaliseringens blinde vinkler

Globaliseringens blinde vinkler Globaliseringens blinde vinkler 1 Henrik Vigh og Simon Turner Usynlighed There is nothing that man fears more than the touch of the unknown. He wants to see what is reaching towards him, and to be able

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0803 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0803 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0803 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 15.12.2004 KOM(2004) 803 endelig BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om

Læs mere

Copenhagen Institute for Futures Studies Instituttet for Fremtidsforskning. Jagten på talenterne. Sally Khallash

Copenhagen Institute for Futures Studies Instituttet for Fremtidsforskning. Jagten på talenterne. Sally Khallash Jagten på talenterne Sally Khallash 8. februar 2011 Ingen globalisering uden diversitet Kilde: IBM Global CEO Report, 2010 Diversitet er godt og skidt Fremtidens leder The Jack Welch of the future cannot

Læs mere

Når man skal undersøge sexarbejdet, undersøger man ikke sexarbejdet - men i stedet sexarbejderen.

Når man skal undersøge sexarbejdet, undersøger man ikke sexarbejdet - men i stedet sexarbejderen. Sus Oplæg om danske sexarbejdere Jeg har fået lov til at udtale mig om om hvem de danske sexarbejdere er. En af mine kollegaer, protesterede højlydt da hun hørte, at man på konferencen her, som alle andre

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

LGBT person or some of the other letters? We want you!

LGBT person or some of the other letters? We want you! 9. BILAG 1 NR. 1 OPSLAG LGBT person eller nogle af de andre bogstaver? Vi søger dig! Er du homo-, biseksuel, transperson eller en eller flere af de andre bogstaver? Har du lyst til at dele dine erfaringer

Læs mere

Trafficking handel med kvinder fokus på brugeren. Høring torsdag den 30. september 2010 i Landstingssalen, Christiansborg

Trafficking handel med kvinder fokus på brugeren. Høring torsdag den 30. september 2010 i Landstingssalen, Christiansborg Trafficking handel med kvinder fokus på brugeren Høring torsdag den 30. september 2010 i Landstingssalen, Christiansborg Arrangeret af Soroptimist International Danmark i samarbejde med Inner Wheel Danmark

Læs mere

CURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed

CURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Bidrag fra konferencen om VERSO oktober 2013 Niels Rosendal Jensen (red.) Danske abstracts Introduktion: Frivilligt arbejde, arbejdsløshed og en velfærdsstat

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en

Læs mere

Tillæg til regeringens handlingsplan til bekæmpelse af kvindehandel. September 2005

Tillæg til regeringens handlingsplan til bekæmpelse af kvindehandel. September 2005 Tillæg til regeringens handlingsplan til bekæmpelse af kvindehandel September 2005 Forord Handel med børn har på det seneste været genstand for øget international fokus. Udnyttelse af og handel med børn

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Antal handelsvurderinger

Antal handelsvurderinger 1. Kontakter CMM skønner at der i 1 er etableret kontakt til omkring 8-1 personer i, via det opsøgende arbejde i prostitutionsmiljøerne, i fængsler og asylsystemet, via mødesteder og mobile sundhedstilbud

Læs mere

Socialudvalget SOU alm. del - Svar på Spørgsmål 161 Offentligt

Socialudvalget SOU alm. del - Svar på Spørgsmål 161 Offentligt Socialudvalget SOU alm. del - Svar på Spørgsmål 161 Offentligt Folketingets Socialudvalg Minister for Ligestilling Ligestillingsafdelingen Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 2. maj 2006 Tlf. 3392

Læs mere

Regeringens handlingsplan til bekæmpelse af kvindehandel

Regeringens handlingsplan til bekæmpelse af kvindehandel Regeringens handlingsplan til bekæmpelse af kvindehandel December 2002 REGERINGENS HANDLINGSPLAN TIL BEKÆMPELSE AF KVINDEHANDEL Udgivelsesår: December 2002 Udgave, oplag: 1. udgave, 1000 stk. ISBN 87-91292-05-0

Læs mere

BUDSKABSNOTITS. J.nr.: Bilag: Dato: Samråd i Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den 21. april Talepunkter til besvarelse af spørgsmål.

BUDSKABSNOTITS. J.nr.: Bilag: Dato: Samråd i Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den 21. april Talepunkter til besvarelse af spørgsmål. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Svar på Spørgsmål 307 Offentligt BUDSKABSNOTITS Til: Udviklingsministeren J.nr.: 104.X.60-29. CC: Økonomi- og erhvervsministeren Bilag:

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

SOCIAL KONTROL UD FRA ET NORSK PERSPEKTIV

SOCIAL KONTROL UD FRA ET NORSK PERSPEKTIV SOCIAL KONTROL UD FRA ET NORSK PERSPEKTIV Ligestillingsudvalget 2015-16 LIU Alm.del Bilag 57 Offentligt INDBLIK I NORSK FORSKNING OG PRAKSIS Halima EL Abassi Socialrådgiver og cand.soc. Adjunkt VIA University

Læs mere

Mastercase 2011 Samfundsudvikling, økonomi og organisation Problemet i dansk turisme. Mastercase 2011. Samfundsudvikling, økonomi og organisation

Mastercase 2011 Samfundsudvikling, økonomi og organisation Problemet i dansk turisme. Mastercase 2011. Samfundsudvikling, økonomi og organisation Mastercase 2011 Copenhagen Economics Kunde: Turismenetværket c/o Københavns Lufthavne Samarbejdet har fungeret godt. De [Copenhagen Economics] var meget behagelige, meget direkte, og de var også med til

Læs mere

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Indledning Dansk Flygtningehjælps arbejde er baseret på humanitære principper og grundlæggende menneskerettigheder. Det er organisationens formål at bidrage til at

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

Undersøgelse om ros og anerkendelse

Undersøgelse om ros og anerkendelse Undersøgelse om ros og anerkendelse Lønmodtagere savner ros af chefen Hver tredje lønmodtager får så godt som aldrig ros og anerkendelse af den nærmeste chef. Til gengæld er de fleste kolleger gode til

Læs mere

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 NATIONAL RAPPORT DANMARK Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark Standard Eurobarometer 70 / Efterår 2011 TNS Opinion & Social EU s initiativer

Læs mere

FORBEDRET DYNAMISK REGULERING AF POSTURAL MUSKELTONUS MED UNDERVISNING I ALEXANDERTEKNIK

FORBEDRET DYNAMISK REGULERING AF POSTURAL MUSKELTONUS MED UNDERVISNING I ALEXANDERTEKNIK ALEXANDERTEKNIK OG POSTURAL MUSKELTONUS En artikel med titlen Increased dynamic regulation of postural tone through Alexander Technique training publiceret i Elsevier' s Human Movement Science beskriver,

Læs mere

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner?

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner? Analyseapparat Spændingsfeltetmellemonline ogofflineinteraktioner Hvadbetyderforholdetml.onlineog offlineforsocialeinteraktioner? I teksten Medium Theory (Meyrowitz 1994) fremlægger Meyrowitz en historisk

Læs mere

Fanget bag åbne døre

Fanget bag åbne døre Fanget bag åbne døre om kvinder handlet til prostitution i Danmark 1 Melanie tvunget til prostitution Melanie hedder ikke Melanie, men det er nødvendigt at give hende et beskyttende dæknavn. Melanie har

Læs mere

Idékatalog til BMX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse

Idékatalog til BMX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse Idékatalog til BMX - Forslag til rekruttering og fastholdelse 1 Hvad forstås ved frivilligt arbejde? På både Strategiseminaret (september 2012) og Klublederseminaret (november 2012) blev der diskuteret

Læs mere

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet 2011 INDHOLD Afsnit 1: Liv & Spil - Introduktion 1 Afsnit 2: Ludomani og penge - mænd og misbrug 6 Afsnit 3:

Læs mere

Takketale. Og stiller ikke spørgsmålstegn ved mænds ret til seksuel udløsning uanset prisen hvor som helst, i hvem som helst, kvinder piger og drenge.

Takketale. Og stiller ikke spørgsmålstegn ved mænds ret til seksuel udløsning uanset prisen hvor som helst, i hvem som helst, kvinder piger og drenge. Takketale Der er situationer hvor mennesker kun mener, at de har deres krop tilbage at handle med, eller der er situationer hvor kroppe er den eneste efterspurgte vare. Det være sig som reservedel for

Læs mere

Hvad vil det sige at blive identificeret som handlet menneske?

Hvad vil det sige at blive identificeret som handlet menneske? Hvad vil det sige at blive identificeret som handlet menneske? 1. Hvad er menneskehandel? Der findes en række forskellige, men relativt ensartede forskellige definitioner af begrebet menneskehandel. Grundlæggende

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

De prostitutionsformer puljen retter sig mod er beskrevet under punkt 2, 3 og 4 ovenfor.

De prostitutionsformer puljen retter sig mod er beskrevet under punkt 2, 3 og 4 ovenfor. Pulje til vidensindsamling og udvikling af nye metoder til identifikation af ofre for menneskehandel indenfor prostitutionsformerne escort og privat/diskret 1 Indledning Denne pulje på 3,5 mio. kr. udbydes

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder 4. april 2002 PE 305.487/1-19 ÆNDRINGSFORSLAG 1-19 Udkast til udtalelse Emilia Franziska Müller Europa-Kommissionens hvidbog:

Læs mere

Institutionel tilknytning 5 Etiske overvejelser 5 Litteratur: 6. D. 2. til 8. maj. 4 D. 11. til 17. Maj 4

Institutionel tilknytning 5 Etiske overvejelser 5 Litteratur: 6. D. 2. til 8. maj. 4 D. 11. til 17. Maj 4 Titel: 2 Mennesker mellem teknologi, teknologi mellem mennesker. 2 Problemformulering 2 Lokalitet 2 Baggrund 2 Analytisk ramme 3 Forskningsspørgsmål 4 Metode og tidsplan 4 D. 2. til 8. maj. 4 D. 11. til

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Mænd. Køn under forvandling. Kenneth Reinicke. unı vers

Mænd. Køn under forvandling. Kenneth Reinicke. unı vers Mænd Køn under forvandling Kenneth Reinicke unı vers Mænd Køn under forvandling unı vers Mænd Køn under forvandling Af Kenneth Reinicke Mænd Køn under forvandling Univers 14 Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

socialøkonomiske virksomheder

socialøkonomiske virksomheder 10 STRATEGI socialøkonomiske virksomheder // SOCIAL ANSVARLIGHED SKAL GØRE EN FORSKEL København har vedtaget en strategi for socialøkonomiske virksomheder. København vil med strategien sætte fokus på dén

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Politik Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Indhold Hvad er en social økonomisk virksomhed? 3 Politikkens grundlæggende principper samt konkrete

Læs mere