Globaliseringens blinde vinkler

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Globaliseringens blinde vinkler"

Transkript

1 Globaliseringens blinde vinkler DEN NY VERDEN 2007:2 Usynlighed 1

2 Sine Plambech Usynlige og synlige Thailandske kvinder i den europæiske sexindustri Udenlandske kvinder i prostitutionsrelateret migration har tiltrukket sig stor opmærksomhed både fra regeringers og mediers side i de fleste europæiske lande. Dette skyldes til dels, at nogle elementer af denne type migration relaterer sig til transnational kriminalitet i form af menneskehandel, trafficking, og dermed til beskyttelse af statens sikkerhed og menneskerettigheder. 1 Debatten om prostitutionsrelateret migration og trafficking fokuserer hyppigt enten på sensationalismen ved menneskelig lidelse og/eller en dikotomisk diskurs, der kategoriserer de involverede som kriminelle mænd i organiserede netværk versus passive kvinder. Dertil kommer, at trafficking og prostitutionsrelateret migration betragtes som synonymer, der udelukkende analyseres inden for en kriminel ramme. Problemet ved disse perspektiver er, at trafficking derved analyseres som et isoleret kriminelt fænomen, et spørgsmål om lov og orden, i hvilken et kritisk og globalt perspektiv på sammenhænge mellem køn, arbejdsmigration, immigrationslovgivning og udvikling i afsenderlande sjældent inddrages. Denne etnografisk funderede artikel beskæftiger sig med thailandske kvindelige migranter involveret i prostitutionsrelateret migration og trafficking til og i Europa. 2 Artiklens argument er, at trafficking afslører den globale migrations skyggesider og dilemmaer. Imidlertid maner en eksisterende forsimplet narrativ om trafficking, som sensationelle og moralske skandaler med udpegede ofre og gerningsmænd skyggesiderne i jorden. Resultatet er, at underliggende strukturelle forhold derved forbliver usynlige. Med afsæt i antropologen Victor Turners teori om det sociale drama og sociologen Erving Goffmanns teorier om front- og backstage, præsenteres indledningsvist artiklens analytiske ramme. Derefter analyseres de involverede aktørers flertydige rolle som henholdsvis synlige og usynlige på den globale scene. Artiklens empiri er baseret på tre års kontakt til en større gruppe thailandske migrantkvinder bosat i forskellige europæiske DEN NY VERDEN 2007:2 Usynlige og synlige 59

3 DEN NY VERDEN 2007:2 Sine Plambech 60 lande. Studiet er udført i Europa samt i de landsbyer i Thailand, i regionen Isan i Nordøstthailand, hvorfra de allerfleste thailandske kvinder i Europa stammer. Alle har benyttet ægteskab med en europæisk mand til at opnå indrejsetilladelse til Europa. Ingen af kvinderne var således blevet smuglet ind i Europa, hvorimod nogle opholdt sig illegalt efter at have overskredet deres visumtilladelse. I denne gruppe af kvinder har de fleste job i rengøringsbranchen, på fabrik og på thailandske restauranter. Nogle arbejder på bordeller af de thailandske kvinder kaldet klinikker. Fokus i denne artikel er på de af kvinderne, der sælger seksuelle ydelser på en klinik og derfor også på de kvinder, der har erfaringer med trafficking og trafficking-træk, det vil sige gæld ved afrejse, økonomisk udnyttelse ved prostitution etc. Drama og scene Victor Turner introducerede med konceptet socialt drama i 1974 en metode, der siden ekstensivt er benyttet af antropologer til at beskrive og analysere et samfunds sociale liv. Essensen af Victor Turners teori er, at sociale dramaer manifesterer sig synligt og offentligt som et resultat af underliggende, mere usynlige konflikter i samfundet. Dramaet, pointerer Turner, manifesterer sig på alle niveauer fra familien til staten, når regler brydes og konflikter opstår. 3 Det sociale drama appliceres således i artiklen for at studere, hvorledes underliggende konflikter på den globale scene afspejler sig i fænomenet trafficking. Med afsæt i Turners dramametafor udviklede Erving Goffmann teorier om, at handlinger udspiller sig frontstage (på scenen), altså i det synlige, offentlige rum, hvor motiver bliver stillet til skue og backstage (bag scenen) i et usynligt, afsondret og tilsløret rum gemt for offentlighedens blik, hvor underliggende forhandlinger og beslutninger udspilles. Frontstage-aktivitet kan ses som alt det, der bliver foretaget for at opretholde det fælles indtryk i en situation. Backstage-aktivitet er alt det, der er uforeneligt med frontstage, og som derfor bliver holdt tilbage. I artiklen forenes Turners og Goffmanns tanker i en analytisk ramme, i hvilken trafficking forstås som et socialt drama med tematikker og involverede, der positioneres og positionerer sig frontstage og backstage. Omsorgsimport Thailandske kvindelige migranter søger med deres migration at udfordre og udvide de strukturelle begrænsninger, der påvirker kvindernes og deres familiers konkrete livsvilkår. Thailandske kvinder i Europa deltager på den måde i den såkaldte feminisering af de globale migrationsbevægelser. Det betyder, at ud af Verdens 192 millioner migranter er halvdelen i dag kvinder (IOM 2005). Thailandske kvinders migration indgår således i det, Saskia Sassen betegner som alternative globale kredsløb for overlevelse

4 og profi tmakisimering (2002). I de mest centrale af disse globale kredsløb indgår illegal trafficking, prostitutionsrelateret migration, barnepiger, tjenestepiger og transnationale brude. Ved at migrere og regelmæssigt overføre penge deltager de transnationale kvindelige migranter i disse alternative globale kredsløb. I Europa bliver thailandske kvinder primært betragtet som traffickingofre, prostituerede eller ægteskabsmigranter. Selvom de benytter sig af ægteskab til at opnå indrejse- og opholdstilladelse, kan de imidlertid ikke udelukkende defineres som ægteskabsmigranter. De fleste thailandske kvinder benytter opholdet i Europa til at arbejde, nogle inden for hjemmets fire vægge, for at kunne sende penge hjem og kan således på den globale scene betragtes som arbejdsmigranter, og som sådan omtaler de typisk sig selv. De thailandske kvinders arbejdsmigration kan forbindes til Ehrenreich og Hochschilds caredrain-begreb (2002). Med dette begreb som udgangspunkt sættes der fokus på de usynlige globale omsorgskæder, der er skabt af importen af seksuelle ydelser, service og omsorg til rige lande samt eksporten af kvindelige migranter fra fattige lande, der mod varetagelse af disse omsorgs- og servicefunktioner sender penge til deres tilbageblevne familier. Caredrain er således omsorgsimport, der manifesterer sig som et privat og usynligt fænomen i de omsorgsimporterende lande, i hvilket prostitution, rengøring og privat børnepasning er arbejdsområderne. Samlet kan globale omsorgskæder, caredrain, samt Sassens teorier om alternative globale kæder for overlevelse og profitmaksimering betegnes som en global omsorgsøkonomi, der foregår backstage. De thailandske kvinders migration kan således på makroniveau analyseres i lyset af bredere globale processer, hvor omsorg er en eksportvare, der udveksles mod månedlige økonomiske overførelser til deres tilbageblevne familier. Den globale omsorgsøkonomi er ofte usynlig i globaliseringens narrativ, i stedet koncentrerer den dominerende globaliseringsdiskurs sig om store kapitaltransaktioner og kun sjældent om mindre private overførsler, selvom økonomiske overførsler fra migranter til hjemlande er ved at komme på dagsordenen som potentiel udviklingsstrategi. Migranters økonomiske overførsler til deres hjemlande analyseres imidlertid stadig sjældent i et kønsperspektiv, og derved forbliver migrerende kvinders rolle som aktører på den globale scene i migrationens sociale drama usynlig. Hvis globaliseringens narrativ derimod udvides, er det muligt at inkludere seksuelle ydelser og omsorgsservice som en kommerciel vare, der eksporteres fra fattige til rige lande; ydelser der, om end analytisk usynlige og eksisterende backstage, understøtter den globale dynamik og økonomi. Synlighed DEN NY VERDEN 2007:2 Usynlige og synlige Hvor kvindelige migranter usynliggøres i globaliseringens narrativ, synliggøres de i stedet, når de popper op på den offentlige scene som 61

5 DEN NY VERDEN 2007:2 Sine Plambech 62 I International Organization for Migrations (IOM) nye antitraffickingkampagne i Baltikum benyttes blandt andet et billede med snore og bånd som symboler på et usynligt, upersonificeret kontrolsystem over passiviserede kvindekroppe styret af usynlige kriminelle netværk. Det danske initiativ mod kvindehandel, Reden/Stop Kvindehandel bidrager i sin antitraffickingkampagne med billedet af kvinderne i en kødpakke ligeledes til portrættet af kvindelige migranter som passiviserede kroppe uden egen vilje. Kampagnerne har til hensigt at synliggøre kvindehandel for derved at bekæmpe handelen bedre, men kvinderne usynliggøres, gøres til varer og stigmatiseres imidlertid blot yderligere i disse fremstillinger. De portrætteres udelukkende som handlede passive kroppe og er ikke synlige individer eller handlende aktører på den globale scene. Billederne afspejler dermed klassiske kønnede migrationsdiskurser, hvor mænd er de synlige, hegnskravlende, illegale arbejdsmigranter, og kvinderne de usynlige og passive ofre for trafficking. Mænd bliver imidlertid også fastholdt i traffickingsituationer og kvinder drager som både caredraintraffickingofre i sensationelle og kriminelle sager, retorisk præsenteret som moralsk anstødelige skandaler med overskrifter som: Fanget som luder (TV2, ), Tusinder er sexslaver i Danmark (EB, ), Solgt som sexslaver til Danmark (Nyhedsavisen, ), Sexslaver i kø til Europa (Information, ). Dertil kommer, at kvinderne synliggøres i kampagner mod trafficking.

6 fænomenet og nedenstående vignet illustrerer ud i Verden på egen hånd som arbejdsmigranter. Mon er en blandt de tusinder af thailandske kvinder, der er rejst til Europa for at arbejde. Hun arbejder på en massageklinik i Danmark, men fortæller sin familie i Thailand, at hun arbejder som rengøringsassistent. Når jeg besøger hende, sidder hun på sin seng i kælderen på den klinik i en større dansk provinsby, hvor hun arbejder. Omkring hende er buddhafi gurer, makeupbord, boblebad, blinkende lyskæder og fodbold i fjernsynet. Klinikken har døgnåbent, men Mon er ofte for træt til at betjene kunder, så hun holder døren låst. Bag indgangsdøren står to kæppe til at forsvare sig med, hvis kunderne er truende, for politiet kommer ikke og hjælper. Selvom hun ikke bryder sig om sit arbejde, vil hun hellere det end hårdt og dårligt lønnet fabriksarbejde og hun er stolt af de kroner, hun hver måned sender til sin landsby. De svarer til tre måneders løn i Thailand. Vignetten slår to centrale temaer an: økonomiske overførsler og risiciene involveret ved at akkumulere det økonomiske overskud. Ultimativt fungerer de thailandske kvinders migration, når den genererer et økonomisk overskud og er fysisk sikker. Når kvinderne ender i tvungen prostitution trafficking kan de typisk kun indtjene få penge til sig selv og sende få penge hjem, idet hovedparten af indtjeningen går til afbetaling af migrationsgæld. Samtidig er situationen farlig, ydmygende og usikker. Hvis thailandske kvinders migration indsættes i en arbejdsmigrationsramme, og ikke blot som ægteskabsmigranter eller som passive tvungne ofre, er trafficking således at betragte som mislykket arbejdsmigration, hvilket er den måde, de thailandske migrantkvinder selv omtaler situationen på. Grunden til, at trafficking ikke diskuteres som mislykket arbejdsmigration, er, at prostitution sjældent anerkendes som et arbejde på linje med de fabriks- og rengøringsjob, de allerfleste thailandske kvinder i Europa har. Det er der gode grunde til, for som Mons situation indikerer, er livet på en sexklinik kompliceret og risikabelt. Men ved konsekvent at italesætte prostitutionsrelateret migration som trafficking, og trafficking udelukkende som slavehandel, ignoreres den usynlige strukturelle ulighed, som kvindernes arbejdsmigration er et resultat af, og samtidigt underkendes kvindernes pragmatiske valg som aktører på en strukturelt stramt afgrænset scene i globaliseringens sociale drama. De seneste års forskning i emnet demonstrerer, at migrantkvinder, der søger til Europa, har komplekse motiver, samt at de oftest selv under indfl ydelse af en række faktorer har truffet beslutningen og godt vidste, at de skulle sælge sex. Fattigdom er f.eks. ikke i alle tilfælde den afgørende årsag til thailandske kvinder prostitution. Egen eller familiens gæld, især spillegæld, er en stor motivation for at tjene mange penge hurtigt. Imidlertid har de kvinder, der arbejder på massageklinik, oftere større familier at forsørge og skal derfor sende flere penge hjem. Dertil kommer, at migrantkvinder i selve traffickingsituationen forsøger at DEN NY VERDEN 2007:2 Usynlige og synlige 63

7 DEN NY VERDEN 2007:2 Sine Plambech 64 navigere og opnå kontrol over deres situation, hvilket demonstrerer, at marginaliserede kvinder i en marginaliseret situation kan og vil skabe strategier for at kontrollere deres økonomiske liv. De er ikke blot passive ofre. Den eksisterende diskurs indskriver sig således med sensationelle overskrifter og depersonificerede kampagneplakater frontstage, som aktiviteter der opretholder og bekræfter det fælles indtryk, at trafficking handler om ofre og bagmænd. Hermed manes ikke blot dilemmaerne omkring behovet for migranters økonomiske overførsler til deres fattige hjemlande samt efterspørgslen på omsorgsimport i Europa i jorden, parallelt usynliggøres en anden central problematik, der foregår backstage i migrationens tidsalder konsekvenserne af visumjunglen. Visumjunglen De unge piger fra Nordøstthailand bevæger sig i et kausalt kontinuum ud på risikable rejser for at nå Europa, samtidig med at den europæiske visumjungle fortættes for migranter fra såkaldt tredjelande. I takt med at incitamentet til at migrere stiger, bevæger de sig, på trods af øget migrationskontrol, imidlertid stadig ind i Europa. Men siden deres migration i stigende grad reguleres og kontrolleres, ser nogle sig nødtvunget til at indgå forskellige migrationsaftaler, ofte med betragtelige risici involveret. Et juridisk lukket Europa får således ikke kvinderne til at blive i Thailand, men gør blot deres migration mere risikabel. I Isan udvikler kvinderne migrationsstrategier for at navigere gennem ægteskabskrav, tilknytningskrav, forsørgergaranti og den øgede vanskelighed ved at få et tremåneders turistvisum. Vanskeligheden ved at få et tremåneders turistvisum i de fleste europæiske lande er interessant, fordi begrundelsen for stramningen var, at udenlandske kvinder i de tre måneder var i risiko for trafficking og siden overskred deres visumtilladelse (Regeringen 2002). Ændring af turistvisumloven blev præsenteret i et synligt offentligt rum frontstage som antitraffickingpolitik, med beskyttelse af kvinderne som motiv. Denne frontstage-politik ignorerer imidlertid de strategier, som migrantkvinderne opererer med backstage. De allerfleste af de thailandske migranter benytter sig af personlige kontakter et migrationsnetværk på deres vej til Europa. Idet en del kvinder har opholdt sig i Europa i en årrække, er de nu i en position, hvor de kan assistere andre potentielle migrantkvinder med at fi nde en europæisk ægtemand og dermed skaffe kvinderne til Europa. Kvinderne har hyppigt benyttet sig af et tremåneders turistvisum til at etablere kontakt til en europæisk mand, mens de boede hos et nært familiemedlem i Europa. I stedet for at benytte tætte familienetværk i Europa vælger kvinderne oftere nu, med ændringen af turistvisumloven, at rejse til

8 Pattaya, sexturismens hovedsæde i Thailand, eller de tyer til risikabel internetdating for at etablere kontakt til en mand i Europa. Set fra traffickingofrenes perspektiv er det visumjunglen, der gør dem sårbare. Det er den, der kaster dem ud i risikable migrations- og ægteskabsaftaler via perifere kontakter. Et andet centralt omdrejningspunkt i den europæiske traffickingdebat er, hvor lang tid kvinderne må opholde sig i modtagerlandet, før de repatrieres. Som led i den danske handlingsplan mod menneskehandel er der eksempelvis nu mulighed for, at ofre for menneskehandel tilbydes en udvidet reflektionsperiode på op til 100 dage, hvis de aktivt medvirker til egen hjemsendelse og bidrager til opklaringsarbejdet. De 100 dage er en klar forbedring sammenlignet med de tidligere blot 30 dage. Set fra kvindernes synspunkt er repatriering imidlertid afslutningen på en årelang livsdrøm og en af hovedårsagerne til, at de ikke vil bidrage med oplysninger om de kontakter, der fi k dem til Europa. Visumjunglen gør migration til en lang proces, og de thailandske kvinder har typisk flere migrationsforsøg bag sig, før de når Europa. De tre til fem år, de bruger på at komme hertil, omfatter typisk adskillige visumafslag, ture til Pattaya og potentielle ægtemænd, der fortryder. Stramningen af turistvisumreglerne udvidelsen af den betingede realektionsperiode til 100 dage repræsenterer blot to i en række af antitraffickinginitiativer, som iværksættes på europæisk plan. Denne synlige frontstage-politik ignorerer imidlertid som nævnt ikke blot de strategier, som migrantkvinderne opererer med backstage, eksempelvis via brugen af tætte migrationsnetværk. Den usynliggør samtidigt, hvorledes initiativerne blot bliver en del af visumjunglen og dermed indskriver antitraffickinginitiativerne sig i rækken af migrationsrestriktioner, der forhindrer thailandske kvinders rejse til eller videre ophold i Europa. Således lægger disse antitraffickinginitiativer sig backstage til rækken af antiimmigrantpolitikker, der diskursivt bygger på ideen om, at migranter er mest sikre, hvis de som udgangspunkt bliver hjemme. Dermed begrebsliggøres udnyttelse væk fra hjemmet som et separat problem fra udnyttelse, fysisk eller økonomisk, hjemme i Thailand. På denne måde bliver det kvindernes mobilitet, der i sit væsen er en trussel for kvinden, og ikke de ulige vilkår, kvinderne lever under. Udnyttelse knyttes til selve migrationsprocessen og dermed usynliggøres de udnyttende økonomiske og personlige forhold, som mange migrantkvinder forlader i deres hjemlande. Samtidigt fremstår risiko ved migration som en neutral størrelse. Men risikoen for trafficking eksisterer imidlertid ikke i sig selv. Den er for de thailandske kvinders vedkommende konstrueret og skabt af en fortættet visumjungle. De thailandske kvindelige migranters flertydige rolle som henholdsvis usynlige på den globale migrationsscene og synlige lokale aktører i deres landsbyer indskriver sig i et klassisk migrationsdilemma, idet kvinderne med deres migration klart støtter deres familier og bidrager til finansie- DEN NY VERDEN 2007:2 Usynlige og synlige 65

9 DEN NY VERDEN 2007:2 Sine Plambech 66 ringen af deres landsbyers udvikling. En fi nansiering, som kvinderne imidlertid ikke synligt krediteres for af den thailandske stat, på trods af at kvindernes økonomiske overførsler kompenserer for samme stats nedprioritering af landdistrikterne. Samtidigt påtager de thailandske kvinder sig jobs i Europa, som kun få europæere vil have. Kort sagt får Thailand og det europæiske arbejdsmarked herunder sexindustrien en masse fordele ud af disse kvinder uden at give ret meget til gengæld. Caredrain og visumjunglen udgør tilsammen centrale backstage-fænomener i traffickingens sociale drama, fænomener der med den eksisterende dikotomiske fokusering på offer og bagmand usynliggøres. Migrationsindustrien Narrativer om traffickingens bagmænd bidrager til forestillingerne om et globalt organiseret netværk af mænd, illustreret ved IOMs kampagneplakat, hvor snore og bånd afbildes uden ansigt på dem, der trækker i snorene. Imidlertid viser etnografi ske studier, at traffickerne lige så ofte er kvinder som mænd. De er ofte af samme nationalitet som ofrene og har tidligere selv været traffickingofre eller arbejdet i sexindustrien. Dertil kommer, at de fleste etnografiske studier af traffickere påviser, at de ikke er involveret i store organiserede netværk, men snarere i mindre foretagender, der ikke altid er specifi kt organiseret. Imidlertid bidrager plakaterne til forestillinger om, hvordan en usynlig social aktør defineres af at være én, hvis handlinger vi ikke har overblik over, men som ikke desto mindre ses som hovedpersonen. Frontstage er bagmændene således tildelt rollen som den usynlige fj ende, der i kraft af sin usynlighed retfærdiggør den globale antitraffickingindsats, i hvilken kernen er efterforskning og pågribelse af bagmænd. Ræsonnementet er, at hvis vi arresterer og fængsler dem, så er problemet løst. Paradokset er altså, at bagmanden synliggøres frontstage som årsagen til trafficking, samtidig med at hans handlinger forstås som usynlige og fungerende backstage. Usynlighed kan imidlertid ikke udelukkende knyttes til det usynlige i traffickingens praksis. Når makroprocessers bredere indflydelse inddrages, muliggøres en forrykning af perspektivet, således at usynlige underliggende strukturer og ikke blot traffickingens bagmænd synliggøres. Dette belyses bedst ved at betragte den såkaldte migrationsindustris rolle i krydsfeltet mellem omsorgsimport og visumjungle. Migrationsindustrien er blevet et uundgåeligt aspekt af de fleste migrationsprocesser til Europa, eftersom en migrant har brug for billetter, lån, dokumenter og kontakter. I migrationsindustrien tjener folk penge på at organisere migranters rejse og ophold til og i destinationslandet. Således er det for thailandske kvinder, der oftest kommer til Europa via landsmænd, der har opholdt sig længere tid i Europa. En af informanterne i undersøgel-

10 sen har eksempelvis hjulpet 25 kvinder til Danmark. Der opkræves ofte astronomiske beløb for at yde migrationsassistance. Gæld og migration er tæt forbundne og rammer ikke kun traffickingofre, men banker i Thailand udlåner ikke penge til migration, for et migrationsforsøg er ikke en sikker investering, derfor benyttes et uformelt lånemarked. Potentielle migrantkvinder i Thailand gør brug af kontakter i Europa til at finde ægtemænd, låne penge til billet, visum og migrationskaution. I Danmark skal der eksempelvis, som i de fleste europæiske lande, stilles kaution, før et visum kan udstedes. I Danmark drejer det sig om kroner, der indsættes på en låst konto som garanti mod ufinansieret brug af sociale ydelser under opholdet. Flere migrantkvinder låner sig imidlertid til kautionen, enten af kvinder i Europa eller på det sorte lånemarked i Thailand, fordi sponsorer det vil sige thailandske kvinder, som allerede opholder sig i Europa, eller potentielle ægtemænd enten ikke vil eller ikke kan stille kaution. Paradokset er altså, at beskyttelse mod statslige potentielle udgifter sammenflettes i en kompleks proces, der skrøbeliggør kvindernes situation. Selvom en kvinde ikke benytter kautionen, tilløber der uofficielle renter, som i Thailand og blandt thaier i Europa er på 20%. Pengene kan de nyankomne kun betale tilbage ved gældsbunden prostitution, eller de kan håbe på, at en sexkunde eller ægtemand vil betale lånet ud, hvilket ikke er usædvanligt. Kautionsproblematikken illustrerer, at trafficking er kulminationen på en migrationsproces, hvor kvinderne successivt indrulleres i yderst komplicerede situationer, i takt med at de navigerer gennem visumjunglen. Smugling af thailandske kvinder ind i Europa er sjældent relevant, i stedet benyttes forskellige visumstrategier, og derfor er migrationshjælperen og traffickeren oftest den samme. Fra et europæisk perspektiv er en thailandsk kvinde, der yder højtforrentede lån, som kun sexarbejde kan tilbagebetale, en trafficker en bagmand. Men kategorien bagmænd er hverken enkel i et analytisk perspektiv eller set fra de thailandske kvinders perspektiv. I thaikvindernes øjne er hun både en arbejdsudnytter og en migrationshjælper. Det er altså i krydsfeltet mellem omsorgsimport og visumjungle, at migrationsindustrien og traffickerens rolle muliggøres. Bagmændene er således i traffikingens sociale drama tildelt hovedrollen som den primære årsag til trafficking, og der er da heller ingen formildende omstændigheder for at udnytte migranters sårbare situation. Men ved at indsætte bagmændenes praksis i et makroperspektiv forrykkes fokus fra traffickingens bagmænd som hovedaktører, til underliggende strukturers indvirkning. En inddragelse af samfundsmæssige makrostrukturer imødegår samtidig i et teoretisk perspektiv en klassisk kritik rettet mod Goffmanns teorier, idet hans fokus på det situationelle og det enkelte individs rolle front- eller backstage er blevet kritiseret for at ignorere de globale processers bredere indflydelse på individers handling. Dermed retfærdiggøres traffickerens rolle ikke, men indsat i en migrationsindustriel ramme åbnes der op for DEN NY VERDEN 2007:2 Usynlige og synlige 67

11 DEN NY VERDEN 2007:2 Sine Plambech 68 en synliggørelse af hvilke mekanismer, der muliggør traffickerens udnyttelse af kvindernes position som migranter. Fokus på efterforskning af bagmænd maner imidlertid behovet for en migrationsindustri i jorden. Dermed ser vi igen, hvordan frontstage-diskurser om bagmænd som det centrale fokus usynliggør de backstage-mekanismer, der i de thailandske kvinders optik nødvendiggør indgåelsen af diverse skrøbelige og uforudsigelige migrationsaftaler. Den migrationsindustri, som de thailandske kvindelige bagmænd er en del af, eksisterer primært, fordi der er så få muligheder for mennesker mænd som kvinder for at migrere legalt til Europa. Konklusion At begrebsliggøre trafficking ved at forene Turners og Goffmanns tanker i en analytisk ramme, er en frugtbar indgang til at analysere aktørernes flertydige roller som henholdsvis usynlige og synlige i traffickingens sociale drama. Et tilgang til trafficking som værende formet af frontstage- og backstage-aktiviteter demonstrerer, at det eksisterende fokus på trafficking slører, hvorledes trafficking blandt thailandske kvinder er et resultat af den globale migrations skyggesider og dilemmaer. Imidlertid maner en forsimplet frontstage-narrativ om trafficking som sensationelle og moralske skandaler med udpegede ofre og gerningsmænd skyggesiderne i jorden. Resultatet er, at underliggende strukturelle forhold derved usynliggøres og forbliver backstage. Dertil kommer, at et eksisterende fokus på trafficking udelukkende inden for en prostitutionsramme har forrykket opmærksomheden væk fra diskussionen om trafficking som en kompliceret og uhyggelig komponent i globale migrationsbevægelser og væk fra behovet for arbejdsmigration. Enhver arbejdsmigrationsproces er formet af udbud og efterspørgsel, som manifesterer sig ved behovet for migration fra Thailand og en efterspørgsel efter kvindernes ydelser i Europa. Naturligvis bør der fokuseres på efterspørgslen på seksuelle ydelser. Men det i en europæisk kontekst eksisterende fokus stort set udelukkende på kriminalisering af sexkunder og fængsling af bagmænd usynliggør en række af de andre aspekter, som denne artikel behandler. Ved at indsætte trafficking i en politisk-økonomisk kontekst, i hvilken sammenhænge mellem køn, arbejdsmigration, immigrationslovgivning og udvikling i afsenderlande inddrages i et globalt perspektiv, demonstreres, at thailandske kvinders prostitutionsrelaterede migration er en kompleks blanding af frivillighed, nødvendighed og tvang. Imidlertid udvisker mærkatet kvindeligt traffickingoffer de kvindelige migranters aktive forsøg på at bidrage til deres familier på transnationalt niveau. Dermed usynliggøres de kvindelige migranters rolle som arbejdsmigranter på den globale scene. Dernæst demonstrerer artiklen det problematiske i, at trafficking udelukkende indsættes i en kriminel ramme af ofre og bødler. Det fører til et forfejlet fokus i den europæiske antitraffickingindsats,

12 fordi tilgangen i grove træk ignorerer de systemer, der backstage former global migration og organiserer migranters virkelighed. Man må derfor spørge, hvorfor skyggesiderne og dilemmaerne på den globale migrationsscene manes i jorden? For det er ikke en nyhed, at migration har sin rod i global ulighed, ej heller at immigrationssystemerne i Europa er vanskeligt gennemtrængelige. Problemet ligger i, at når kvindernes migration kobles til fattigdom og global ulighed, betragtes migranterne typisk som styret af individuelle drømme om et bedre økonomisk liv. Deres migration kobles ikke til de transnationale økonomiske overførsler, som succesfuld migration muliggør, og dermed overses det kollektive projekt husholdningsprojekt som migrationen også er. Dertil kommer, at den eksisterende ulighed ikke kobles til immigrationslovgivningen. Årsagerne til, at strukturelle problemer fornægtes, er således for det første, at man i den eksisterende narrativ undgår at tage stilling til to af de mest kontroversielle og dilemmafyldte problemstillinger, som Europa på linie med resten af Verden står overfor: krydsfeltet af migration/immigrationslovgivning og udvikling i Den Tredje Verden. For det andet betyder mange sociale organisationers og ngo eres fokus på trafficking som udelukkende et prostitutionsproblem, at de kan fastholde ideologiske diskurser, hvor trafficking udelukkende er et spørgsmål om køn et resultat af globalt patriarki. Ved at afvise underliggende strukturers betydning, fastholdes og bekræftes disse organisationer i dikotomiske og stereotype opfattelser af trafficking som udelukkende et spørgsmål om dominerende mænd versus passive kvinder. Problemet med den eksisterende traffickingnarrativ er således ikke blot, at helt centrale dilemmaer og problemstillinger i migrationens tidsalder ignoreres, men at deres mulige løsninger samtidig usynliggøres. Noter Sine Plambech er socialantropolog, underviser og konsulent, og tilknyttet migrationsenheden ved DIIS 1 Aktuelle forståelser af og debatter om trafficking formår ikke at rumme de komplekse og ambivalente livsforhold, som ofte gør sig gældende for migranter i prostitution, uanset om disse defineres som ofre for trafficking - men trafficking involverer pr. definition et element af udnyttelse. Jeg benytter derfor ikke en bestemt juridisk traffickingdefinition, men i stedet et mere glidende og nuanceret kontinuum. Den mest benyttede definition er fra den såkaldte Palermo-protokol, som er den bedst dækkende: Trafficking in persons shall DEN NY VERDEN 2007:2 Usynlige og synlige 69

13 DEN NY VERDEN 2007:2 Sine Plambech 70 mean the recruitment, transportation, transfer, harboring or receipt of persons, by means of the threat or use of force or other forms of coercion, of abduction, of fraud, of deception, of the abuse of power or of a position of vulnerability or of the giving or receiving of payments or benefits to achieve the consent of a person having control over another person, for the purpose of exploitation. Exploitation shall include, at a minimum, the exploitation of the prostitution of others or other forms of sexual exploitation, forced labor or services, slavery or practices similar to slavery, servitude or the removal of organs (UN Protocol to Prevent, Suppress and Punish Trafficking in Persons). 2 Som det er tilfældet med de fleste antropologiske studier i komplekse samfund, er studiet kvalitativt og lokalt, hvilket kan frembringe nye perspektiver og bidrage til en nuanceret forståelse af trafficking, men ikke nødvendigvis danne baggrund for generaliseringer. 3 Selvom Turner inddeler et socialt drama i fire faser, pointerer han, at der eksisterer en dynamisk overlapning, skift i rækkefølgen, karakterer, retorik og symbolsprog. I den optik vil jeg argumentere, at ideen om det sociale drama er en nyttefuld måde at tænke et fænomen på. I min brug af det sociale drama er det således ikke decideret konflikt, der udløser dramaet, ej heller følger jeg Turners fire faser. Litteratur Constable, Nicole Romance on a global stage. Berkeley: University of California Press. Del Rosario, V Lifting the smoke screen: dynamics of mail order bride migration from the Philippines. Upubliceret ph.d.-afhandling. Institute of Social Studies, The Hague. Holland. Ehrenreich, Barbara et al Global women nannies, maids and sex workers in the new economy. London: Granta Books. Glick Schiller, Nina, Linda Basch & Cristina Blanc-Szanton From immigrant to transmigrant: theorizing transnational migration. Anthropological Quarterly vol. 68, no. 1: Goffmann, Erving 1959: The presentation of self in everyday life. Edinburgh: University of Edinburgh Social Sciences Research Centre. Guarnizo, Luis Eduardo. 2003: The economics of transnational living. Interna- tional Migration Review vol. 37, no. 3: Hondagneu-Sotelo, Pierette Doméstica-immigrant workers cleaning and caring in the shadows of affl uence. Berkeley: University of California Press. Lisborg, Anders Fra moderne slaver til modige entreprenører: om prostitutionsrelateret migration fra Thailand til Danmark. Kvinder, Køn & Forskning vol. 3, nr. 10. Massey, Douglas S Economic development and international migration in a comparative perspective. Population and Development Review 14: Nyberg Sørensen1, Ninna Den globale hjertetransplantation. www. kvinfo.dk/forum,

14 Parreñas, Rhacel Salazar Servants of globalization Women, migration and domestic work. Palo Alto, CA: Stanford University Press. Pettman, Jan Jindy An international political economy of sex. In Globalization Theory and practice, ed. Kofman & Youngs. London: Pinter Press. Reden Stop kvindehandel Regeringen Regeringens handlingsplan til bekæmpelse af kvindehandel. København: Ligestillingsrådet Sassen, Saskia. 2002: Countergeographies of globalization The feminization of survival. Paper fra konferencen Gender Budgets, Financial Markets, Financing for Development. Heinrich-Böll Foundation, Berlin. Sipaviciene, A You will be sold like a doll. NIKK Magasin, special issue Bodies across borders Prostitution and trafficking in women, no. 1: Spanger, Marlene Thailandske migranters salg af seksuelle ydelser. Roskile: Institut for Samfund og Globalisering, RUC. Stoop, Chris De Exotic brides: Herr Schlegal offers girls on a trial basis. In They are so sweet sir: the cruel world of traffi ckers in Filipinas and other women, ed. Chris De Stoop. Belgium: Limitless Asia. Turner, Victor Dramas, fields and metaphors: symbolic action in human society. Ithaca, NY: Cornell University Press. DEN NY VERDEN 2007:2 Usynlige og synlige 71

15 DEN NY VERDEN 2007:2 Sine Plambech 72

Postordrebrude i Nordvestjylland

Postordrebrude i Nordvestjylland Sine Plambech Postordrebrude i Nordvestjylland transnationale ægteskaber i et omsorgsøkonomisk perspektiv Søg på Internettet under mail order brides, og 1.100.000 hits henviser til kvinder, der søger en

Læs mere

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Indhold Eksistensbetingelser for at studere mænd generelt Debatten om mænd som prostitutionskunder Anbefalinger Vigtige spørgsmål Hvordan vi får mænd til

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Pressemøde onsdag 30. april 2008 i Kvindernes Bygning

Pressemøde onsdag 30. april 2008 i Kvindernes Bygning Pressemøde onsdag 30. april 2008 i Kvindernes Bygning Pressemeddelelse 28-04-2008 12:01:00 Tilbud om beskyttelse og uddannelse til ofre for menneskehandel Ny privat organisation vil give udenlandske sexslaver

Læs mere

Danmark. 1. Generelle oplysninger

Danmark. 1. Generelle oplysninger Danmark 1. Generelle oplysninger Danmarks politik til bekæmpelse af menneskehandel har traditionelt set været fokuseret på seksuel udnyttelse af kvinder, som det fremgår af handlingsplanen til bekæmpelse

Læs mere

Ofre for menneskehandel Statistik 2013 Center mod Menneskehandel, 11. februar 2014

Ofre for menneskehandel Statistik 2013 Center mod Menneskehandel, 11. februar 2014 Ofre for menneskehandel Statistik 0 Center mod Menneskehandel,. februar 0 Nærværende er en opgørelse over personer officielt vurderet at være ofre for menneskehandel i 0. Opgørelsen er sammenfattet af

Læs mere

Memorandum of Understanding. mellem. Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og. Republikken Iraks Udenrigsministerium

Memorandum of Understanding. mellem. Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og. Republikken Iraks Udenrigsministerium Memorandum of Understanding mellem Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og Republikken Iraks Udenrigsministerium Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og Republikken Iraks Udenrigsministerium I det

Læs mere

134 (der er her tale om unikke personer) 750 (der er så vidt muligt sorteret for gengangere)

134 (der er her tale om unikke personer) 750 (der er så vidt muligt sorteret for gengangere) Statistik 2011 1. Kontakter Politi Opsøgende indsats* 134 (der er her tale om unikke personer) 750 (der er så vidt muligt sorteret for gengangere) Langt de fleste kontakter var til udenlandske kvinder

Læs mere

Hvad vil det sige at blive identificeret som handlet menneske?

Hvad vil det sige at blive identificeret som handlet menneske? Hvad vil det sige at blive identificeret som handlet menneske? 1. Hvad er menneskehandel? Der findes en række forskellige, men relativt ensartede forskellige definitioner af begrebet menneskehandel. Grundlæggende

Læs mere

Takketale. Og stiller ikke spørgsmålstegn ved mænds ret til seksuel udløsning uanset prisen hvor som helst, i hvem som helst, kvinder piger og drenge.

Takketale. Og stiller ikke spørgsmålstegn ved mænds ret til seksuel udløsning uanset prisen hvor som helst, i hvem som helst, kvinder piger og drenge. Takketale Der er situationer hvor mennesker kun mener, at de har deres krop tilbage at handle med, eller der er situationer hvor kroppe er den eneste efterspurgte vare. Det være sig som reservedel for

Læs mere

Forældrene modtager et her og nu beløb og flere penge, når barnet tjener penge på for eksempel prostitution eller tyveri

Forældrene modtager et her og nu beløb og flere penge, når barnet tjener penge på for eksempel prostitution eller tyveri Forældrene modtager et her og nu beløb og flere penge, når barnet tjener penge på for eksempel prostitution eller tyveri Af Sara Sjölin og Thomas Søgaard Rohde Menneskehandel. De er på vej hjem til hans

Læs mere

Regeringens handlingsplan til bekæmpelse af kvindehandel

Regeringens handlingsplan til bekæmpelse af kvindehandel Regeringens handlingsplan til bekæmpelse af kvindehandel December 2002 REGERINGENS HANDLINGSPLAN TIL BEKÆMPELSE AF KVINDEHANDEL Udgivelsesår: December 2002 Udgave, oplag: 1. udgave, 1000 stk. ISBN 87-91292-05-0

Læs mere

Servicestyrelsen indbød i efteråret pr. e-mail Dansk Kvindesamfund til at deltage i projektet om definition af prostitutionsbegreber.

Servicestyrelsen indbød i efteråret pr. e-mail Dansk Kvindesamfund til at deltage i projektet om definition af prostitutionsbegreber. HØRINGSSVAR FRA 8. MARTS-INITIATIVET VEDRØRENDE SERVICESTYRELSENS PROJEKT OM DEFINITION AF PROSTITUTIONSBEGREBER Indledning Servicestyrelsen indbød i efteråret pr. e-mail Dansk Kvindesamfund til at deltage

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt.

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt. Unge og narko Generel info I de sidste 40 år har der været en del fokus på problemerne omkring hash. Mange kurser og konferencer har været afholdt, mange ord er blevet sagt og meget skrevet de sidste ord

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Tillæg til regeringens handlingsplan til bekæmpelse af kvindehandel. September 2005

Tillæg til regeringens handlingsplan til bekæmpelse af kvindehandel. September 2005 Tillæg til regeringens handlingsplan til bekæmpelse af kvindehandel September 2005 Forord Handel med børn har på det seneste været genstand for øget international fokus. Udnyttelse af og handel med børn

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 20. januar 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 20. januar 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 20. januar 2014 Sag 224/2013 (2. afdeling) A (advokat Poul Helmuth Petersen, beskikket) mod Rigspolitiet (kammeradvokaten ved advokat Benedicte Galbo) I tidligere

Læs mere

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Indledning Dansk Flygtningehjælps arbejde er baseret på humanitære principper og grundlæggende menneskerettigheder. Det er organisationens formål at bidrage til at

Læs mere

AMNESTY EN MANDERETTIGHEDSORGANISATION

AMNESTY EN MANDERETTIGHEDSORGANISATION 1 AMNESTY EN MANDERETTIGHEDSORGANISATION Tirsdag den 11. august 2015 vedtog Amnesty International at arbejde for at dekriminalisere alle aspekter af sexarbejde på globalt plan. Man mener, at denne politik

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Børneperspektiver på fattigdom og omsorgssvigt

Børneperspektiver på fattigdom og omsorgssvigt Børneperspektiver på fattigdom og omsorgssvigt 1 case (hyppige korrelationsfund) og 4 analytiske spor Nordiska Barnavårdskongressen 26.-28. august 2015 i Turku (PPs in Danish; Oral presentation in English)

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism)

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism) Billede kritik Eller nærmer billede evaluering, da kritik er negativt ladet på dansk. Man kan også kalde det billede bedømmelse der er mere dansk (Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Danmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika

Danmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika Danmarks Indsamling 2011 Det nye Afrika Fremtiden er de unges. Unge repræsenterer håb og mod. Men på et kontinent, hvor uddannelse er svær at få, arbejdsløsheden ekstrem og dødeligheden høj, har Afrikas

Læs mere

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt - må du se min Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt Vi taler alt for meget om at fjerne og usynliggøre eksisterende og uopløselig magt og for lidt om, at gøre g magten synlig og derved

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

2/2007. Menneskehandel (trafficking) i Nigeria. Rapport fra fact-finding mission til Lagos og Abuja, Nigeria. 12. 21.

2/2007. Menneskehandel (trafficking) i Nigeria. Rapport fra fact-finding mission til Lagos og Abuja, Nigeria. 12. 21. 2/2007 DK Menneskehandel (trafficking) i Nigeria Rapport fra fact-finding mission til Lagos og Abuja, Nigeria 12. 21. december 2006 København, marts 2007 Udlændingeservice Ryesgade 53 2100 København Ø

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

UKLASSIFICERET. Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien

UKLASSIFICERET. Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien 24. marts 2013 Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien Sammenfatning CTA vurderer, at mindst 45 personer er rejst fra Danmark til Syrien for at tilslutte sig oprøret mod al-assad-regimet siden

Læs mere

Enhedslisten ønsker en solidarisk, socialt bevidst og demokratisk prostitutionspolitik

Enhedslisten ønsker en solidarisk, socialt bevidst og demokratisk prostitutionspolitik Enhedslisten ønsker en solidarisk, socialt bevidst og demokratisk prostitutionspolitik Den eksisterende lovgivning og politik på områderne prostitution og menneskehandel de sidste mange år har slået fejl

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Igennem de sidste fire år har Socialdemokraterne sikret en fornuftig balance i udlændingepolitikken. På den ene side påtager

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

CANNABISBRUG OG MISBRUG. Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk

CANNABISBRUG OG MISBRUG. Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk CANNABISBRUG OG MISBRUG Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk HVAD SKAL JEG TALE OM DEN NÆSTE TIME? Et sociologisk studie af voksne mennesker, som ryger cannabis eller

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse

Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse PROJEKTBESKRIVELSE NOV. 2013 Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse Forskningsprogram Satsning Kontakt Diversitet og Social Innovation Unges sociale fællesskaber (Inklusions-

Læs mere

Diskursteori, kommunikation, og udvikling

Diskursteori, kommunikation, og udvikling Diskursteori, kommunikation, og udvikling Program Introduktion til diskursteori og kommunikation som understøtter og skaber forandring CMM Coordinated management of meaning Forandringsteori som udviklingsredskab

Læs mere

en bedre dialog med iværksætteren Guide til bankrådgiveren

en bedre dialog med iværksætteren Guide til bankrådgiveren en bedre dialog med iværksætteren Guide til bankrådgiveren 1 Kolofon Guide til bankrådgiveren, 2. udgave, juni 2014 ISBN 978-87-91887-60-4 Ophavsret: Finansrådet Publikationen kan hentes på Finansrådets

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne 4 5 Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Når en buschauffør begynder at bruge sin egen person bag rattet, skaber han

Læs mere

ET SIKKERT EUROPA GRÆNSE- OVERSKRIDENDE KRIMINALITET

ET SIKKERT EUROPA GRÆNSE- OVERSKRIDENDE KRIMINALITET ET SIKKERT EUROPA GRÆNSE- OVERSKRIDENDE KRIMINALITET Kl. 15.44 sætter du dig ind i toget på Københavns Hovedbanegård, og kl. 20.16 ankommer du til Hamburg. Undervejs har du dårligt registreret, at du har

Læs mere

Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2

Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2 Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids ➋ Graviditet ➌ Sult Svar: 2 MED LIVET SPIL Hvor mange piger mellem 15 og 19 år bliver årligt gravide i Afrika syd for

Læs mere

RIGSPOLITICHEFEN AFDELING A Polititorvet 14-1780 København V Telefon 33 14 88 88 - Telefax 33 43 00 06

RIGSPOLITICHEFEN AFDELING A Polititorvet 14-1780 København V Telefon 33 14 88 88 - Telefax 33 43 00 06 RIGSPOLITICHEFEN AFDELING A Polititorvet 14-1780 København V Telefon 33 14 88 88 - Telefax 33 43 00 06 Rapport om Rigspolitiets fact-finding mission i november 2000 til de baltiske lande vedrørende kvindehandel

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Problemformulering. Hvordan foregår kvindehandel? Hvordan lever handlede kvinder? Hvorfor stikker kvinderne ikke af?

Indholdsfortegnelse. Problemformulering. Hvordan foregår kvindehandel? Hvordan lever handlede kvinder? Hvorfor stikker kvinderne ikke af? Indholdsfortegnelse Indledning Problemformulering Hvordan foregår kvindehandel? Hvordan lever handlede kvinder? Hvem er bagmændene? Økonomi Hvorfor stikker kvinderne ikke af? Hvor kan kvinderne få hjælp?

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om bekæmpelse af organiseret kriminalitet og væbnede opgør

Forslag til folketingsbeslutning om bekæmpelse af organiseret kriminalitet og væbnede opgør Beslutningsforslag nr. B 29 Folketinget 2009-10 Fremsat den 29. oktober 2009 af Line Barfod (EL), Johanne Schmidt-Nielsen (EL), Karen Hækkerup (S), Flemming Møller Mortensen (S), Karina Lorentzen Dehnhardt

Læs mere

Bekæmpelse af rocker- og bandekriminalitet Styrket indsats mod radikalisering i fængslerne Ny ordning for sagsomkostninger Styrkelse af

Bekæmpelse af rocker- og bandekriminalitet Styrket indsats mod radikalisering i fængslerne Ny ordning for sagsomkostninger Styrkelse af Bekæmpelse af rocker- og bandekriminalitet Styrket indsats mod radikalisering i fængslerne Ny ordning for sagsomkostninger Styrkelse af retshjælpskontorernes bistand I Danmark skal man kunne føle sig tryg.

Læs mere

SYV. Fotografier af Tina Enghoff Interviews og efterord ved Uzma Ahmed Andresen Med forord af Kirsten Thorup. Forlaget Vandkunsten

SYV. Fotografier af Tina Enghoff Interviews og efterord ved Uzma Ahmed Andresen Med forord af Kirsten Thorup. Forlaget Vandkunsten SYV Fotografier af Tina Enghoff Interviews og efterord ved Uzma Ahmed Andresen Med forord af Kirsten Thorup Forlaget Vandkunsten Smertegrænsen Kirsten Thorup Der foregår noget uhyggeligt og gruopvækkende

Læs mere

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet 2011 INDHOLD Afsnit 1: Liv & Spil - Introduktion 1 Afsnit 2: Ludomani og penge - mænd og misbrug 6 Afsnit 3:

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

Forebyggelse af mobning, konflikter og bagtalelse

Forebyggelse af mobning, konflikter og bagtalelse NOTAT Forebyggelse af mobning, konflikter og bagtalelse Udarbejdet af LAU Området for Sundhedsuddannelser Endelig udgave 31.03.2015 Indhold 1. Introduktion... 1 2. Begrebsdefinitioner... 1 2.1.1 Mobning...

Læs mere

1.1 Emne... 4 1.2 Problemfelt... 5 1.2.1 Problemformulering... 5 1.2.2 Beskrivelse af problemformulering... 5

1.1 Emne... 4 1.2 Problemfelt... 5 1.2.1 Problemformulering... 5 1.2.2 Beskrivelse af problemformulering... 5 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 1.1 Emne... 4 1.2 Problemfelt... 5 1.2.1 Problemformulering... 5 1.2.2 Beskrivelse af problemformulering... 5 1.3 Landenes nuværende status... 6 1.4 Fagligt fokus...

Læs mere

Af Morten Novrup Henriksen. Et begreb

Af Morten Novrup Henriksen. Et begreb Mobning under lup Et mobbeoffer, en skurk, en næsepillende tilskuer og en uduelig leder. En stærk, en svag. Måske er diskursen og de mulige positioner i psykologernes tilgang til mobning ikke så konstruktive.

Læs mere

Undgå vold og voldtægt - håndbog for kvinder i psykisk selvforsvar. Indledning

Undgå vold og voldtægt - håndbog for kvinder i psykisk selvforsvar. Indledning 1 Undgå vold og voldtægt - håndbog for kvinder i psykisk selvforsvar af Chris Poole Indledning "Velma the swift; Velma the elusive; Velma who had never mastered the kicks, punches and defense blocks, but

Læs mere

Idé katalog fagligé intérnationalé samarbéjdér

Idé katalog fagligé intérnationalé samarbéjdér Idé katalog fagligé intérnationalé samarbéjdér Indhold Indledning... 2 Samfundsfag... 2 Historie... 2 Erhvervsøkonomi... 3 Matematik... 5 Fysik... 5 Sprogfag... 5 1 Indledning I skoleåret 2012/13 er alle

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 462 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Udlændingeafdelingen Dato: 21. marts 2014 Kontor: Asyl- og Visumkontoret

Læs mere

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Konference, Nyborg Strand, 21. juni, 2010 Marginaliserede unge og voksne Leif Emil Hansen, RUC Hvad er marginalisering? marginalisering er begreb for en bevægelsesretning

Læs mere

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT Tekst og illustration: Lisbeth Villumsen Den narrative tænkning er på mange måder et barn af den systemiske tankegang, hvor vi kigger efter forskelle og ligheder samt

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende

Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende David Lindholm, AAUE DUNk12 Hvem er jeg? PhD fellow ved Centre for Design, Learning & Innovation, Inst. for læring og filosofi,

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET. Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet

ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET. Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet DAGENS PROGRAM 10.15-11.00 Hvilken fagforening vil vi være? (Oplæg ved Janne) 11.00-11.30 Gruppediskussioner ved bordene

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Positiv Psykologi. - om flow, læring og læringsmiljøer. - eller: passivitet er selvfølgelig dræbende

Positiv Psykologi. - om flow, læring og læringsmiljøer. - eller: passivitet er selvfølgelig dræbende Positiv Psykologi - om flow, læring og læringsmiljøer - eller: passivitet er selvfølgelig dræbende Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2013 To universelle processer

Læs mere

International Migration Outlook: SOPEMI 2009. International Migration Outlook: SOPEMI 2009. Summary in Danish. Sammendrag på dansk

International Migration Outlook: SOPEMI 2009. International Migration Outlook: SOPEMI 2009. Summary in Danish. Sammendrag på dansk International Migration Outlook: SOPEMI 2009 Summary in Danish International Migration Outlook: SOPEMI 2009 Sammendrag på dansk Migration til OECD-lande er steget voldsomt i løbet af de sidste to årtier

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

FORSA Temadag Pengespil og risikoopfattelser blandt 11-17-årige Søren Kristiansen, 25.8. 2010. Præsentation af Aalborg Universitet 1 af 31

FORSA Temadag Pengespil og risikoopfattelser blandt 11-17-årige Søren Kristiansen, 25.8. 2010. Præsentation af Aalborg Universitet 1 af 31 FORSA Temadag Pengespil og risikoopfattelser blandt 11-17-årige Søren Kristiansen, 25.8. 2010 Præsentation af Aalborg Universitet 1 af 31 1 Præsentation af Aalborg Universitet 2 af 31 Undersøgelsen Formål:

Læs mere

Guidelines for hvordan patientforeninger kan samarbejde med medicinalindustrien og hjælpemiddelproducenter

Guidelines for hvordan patientforeninger kan samarbejde med medicinalindustrien og hjælpemiddelproducenter Guidelines for hvordan patientforeninger kan samarbejde med medicinalindustrien og hjælpemiddelproducenter gældende fra 1. januar 2009 Formålet med disse guidelines er at hjælpe patientforeninger med at

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Mastercase 2011 Samfundsudvikling, økonomi og organisation Problemet i dansk turisme. Mastercase 2011. Samfundsudvikling, økonomi og organisation

Mastercase 2011 Samfundsudvikling, økonomi og organisation Problemet i dansk turisme. Mastercase 2011. Samfundsudvikling, økonomi og organisation Mastercase 2011 Copenhagen Economics Kunde: Turismenetværket c/o Københavns Lufthavne Samarbejdet har fungeret godt. De [Copenhagen Economics] var meget behagelige, meget direkte, og de var også med til

Læs mere

og den ny Springbræt til det ordinære arbejdsmarked eller alternativ beskæftigelse

og den ny Springbræt til det ordinære arbejdsmarked eller alternativ beskæftigelse kommunerne, civilsamfundet og den ny socialøkonomi Springbræt til det ordinære arbejdsmarked eller alternativ beskæftigelse Konference på RUC den 29. november 2012 Aarhus Kommune, Center for Socialt Entreprenørskab

Læs mere

Team Optimering. Ledergrupper og teams på alle niveauer

Team Optimering. Ledergrupper og teams på alle niveauer Team Optimering Ledergrupper og teams på alle niveauer Teamoptimering hvordan kommer dit team til at præstere på topniveau. Uddannelsen handler om at optimere et team til at yde det bedste, skabe bevidsthed

Læs mere

Adoption en politisk hånd til et godt liv også til de biologiske mødre

Adoption en politisk hånd til et godt liv også til de biologiske mødre Socialudvalget 2012-13 SOU alm. del Bilag 72 Offentligt Adoption en politisk hånd til et godt liv også til de biologiske mødre Den 19 september blev der afholdt en stor konference på Christiansborg med

Læs mere

10. klasse på Skt. Josefs Skole - et vigtigt valg

10. klasse på Skt. Josefs Skole - et vigtigt valg 10. klasse på Skt. Josefs Skole - et vigtigt valg 10. klasse på Skt. Josefs Skole er for dig, der gerne vil styrke din faglighed og samtidigt blive mere afklaret på dit valg af ungdomsuddannelse. Et år

Læs mere

På jagt efter motivationen

På jagt efter motivationen På jagt efter motivationen Handlekraftig selvoverskridelse i meningsfuldhedens tjeneste Af Jakob Skov, Villa Venire A/S april 2011 Motivationsbegrebet fylder til stadighed mere i dagens virksomheder og

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Ledelse af frivillige

Ledelse af frivillige Bog: Ledelse af frivillige. Særpris i dag: 239 kr. Ledelse af frivillige V/ Sociolog Foredragsholder og konsulent Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO Udfordringer og styrker Hvad er jeres styrker

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

Effekter af den svenske lov om forbud mod køb af sex

Effekter af den svenske lov om forbud mod køb af sex 1 Effekter af den svenske lov om forbud mod køb af sex Faktaark af 8. marts-initiativet, november 2012 www.8marts.dk INDLEDNING Sverige gjorde forbudt at købe sex i 1999 som det første land i verden. Loven

Læs mere

Enestående service stiller krav om dynamisk innovation

Enestående service stiller krav om dynamisk innovation Enestående service stiller krav om dynamisk innovation Ansvar for forandringer er et vilkår for langt de fleste ledere i dag. Men hvordan skal du kommunikere med dine medarbejdere om forandringerne? Og

Læs mere

Jette Bjørn Hansen, skoleleder Mie Troelsgaard, international koordinator og lærer N.J. Fjordsgades Skole

Jette Bjørn Hansen, skoleleder Mie Troelsgaard, international koordinator og lærer N.J. Fjordsgades Skole Jette Bjørn Hansen, skoleleder Mie Troelsgaard, international koordinator og lærer N.J. Fjordsgades Skole Tre afdelinger: KRAI, mellemtrin, linjer, elevgrundlaget, størrelse Tidlig engelskundervisning

Læs mere

FOREDRAG & KURSER ERIK ØSTENKJÆR. Dipl.Psych. MFCC. Viljen starter, hvor lysten holder op! SPORTS PSYCHOLOGY INSTITUTE

FOREDRAG & KURSER ERIK ØSTENKJÆR. Dipl.Psych. MFCC. Viljen starter, hvor lysten holder op! SPORTS PSYCHOLOGY INSTITUTE FOREDRAG & KURSER ERIK ØSTENKJÆR Dipl.Psych. MFCC Viljen starter, hvor lysten holder op! HVEM ER? ERIK ØSTENKJÆR Dipl.Psych. MFCC Erik Østenkjær, Dipl.Psych. MFCC, har været coach og sparringspartner for

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor?

Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? af Tove Brink, cand.merc., MBA, tb@brinkdevelopment.dk, Brink Development Aps. 1. Hvad kræver forretningen? Eksternt

Læs mere

Fugl eller fisk? Om vende tilbage til arbejde uden at være helt rask.

Fugl eller fisk? Om vende tilbage til arbejde uden at være helt rask. Fugl eller fisk? Om vende tilbage til arbejde uden at være helt rask. Eva Ladekjær Larsen, Antropolog PhD, Institut for Sundhedstjenesteforskning Syddansk Universitet Baggrund Fasen efter raskmelding i

Læs mere

Slutrapport. Implementering af regeringens handlingsplan til bekæmpelse af kvindehandel. Af Ann Maskell, Annelise Pawlik og Frederik Sigurd

Slutrapport. Implementering af regeringens handlingsplan til bekæmpelse af kvindehandel. Af Ann Maskell, Annelise Pawlik og Frederik Sigurd Slutrapport Implementering af regeringens handlingsplan til bekæmpelse af kvindehandel Af Ann Maskell, Annelise Pawlik og Frederik Sigurd Videns- og Formidlingscenter for Socialt Udsatte VFC Socialt Udsatte

Læs mere

Tag stilling. - 8. marts-initiativets mediegruppe

Tag stilling. - 8. marts-initiativets mediegruppe Tag stilling Danskerne fremhæver, at frihed, ligeværd og solidaritet med de marginaliserede er samfundsmæssige kerneværdier. Men samfundet tager ikke et aktivt ansvar for at mindske den systematiske nedbrydning

Læs mere