Del 1. Metode og teoretiske overvejelser.

Transkript

1 Del 1. Metode og teoretiske overvejelser. Kapitel 1. Indledning 1.1 Indledning, forforståelse og motivation Jeg har i mit bachelorprojekt valgt at skrive om problematikken omkring pakistanske stofmisbrugere. Jeg har undersøgt på internettet og ringet til sundhedsstyrelsen for at høre nærmere om de har udarbejdet nogle projekter omkring pakistanske stofmisbruger og det havde de ikke. Jeg kunne desværre heller ikke finde nogle projekter på internettet omkring pakistanske stofmisbrugere og i den forbindelse har jeg valgt at udarbejde et projekt der omhandler pakistanske stofmisbrugere i Danmark. Da jeg begyndte at søge informationer på internettet omkring pakistanske stofmisbrugere stødte jeg ind i noget som var meget interessant. Jeg fandt to estimater som vækkede min interesse for at gå dybere i det problem som jeg kunne se ud fra de to estimater. Jeg blev overrasket over at hvor stor en stigning der har været blandt stofmisbrugere med indvandrerbaggrund i en periode på syv år sammenlignet med de danske stofmisbrugere. Den ene estimat fandt jeg fra et rapport, der er udarbejdet af sundhedsstyrelsen hjemmeside Narkotiksituationen i Danmark og den anden fandt jeg fra en rapport, der var udarbejdet af ALS-researchgruppen som er en forskningsvirksomhed indenfor integration. De har lavet en rapport omkring stofmisbrug blandt etniske minoriteter i Danmark, i rapporten har de lavet en undersøgelse der viser en stigning af stofmisbrugere blandt indvandrere i Danmark fra 1996 til Sundhedsstyrelsen har beregnet at der i 2009 var stofmisbrugere i Danmark. Skøn over antal stofmisbrugere fra Estimat

2 ALS-research Estimat 2. Antal stofmisbrugere med indvandrerbaggrund fra 1996 til i alt i alt i alt i alt Estimat 2 viser at der er sket en voldsom stigning af stofmisbrugere med indvandrerbaggrund fra 1996 til Her er der tale om en stigning på 120 % og det kan illustreres ud fra estimat 2, men hvis man sammenligner stofmisbrugere med indvandrerbaggrund med danske stofmisbrugere, så kan man se at der ikke er sket en voldsom stigning blandt danske stofmisbrugere fra 1996 til 2003 fordi her er der kun tale om en stigning på ca. 30 %. Det er dog svært at udtale sig om der er kommet flere indvandrere med et stofmisbrug i samfundet eller om det er de samme stofmisbrugere der er begyndt at søge om behandling, men jeg har en forståelse for at det formentligt er en blanding af begge dele. Det er en voldsom stigning blandt stofmisbrugere med indvandrerbaggrund, men den stigning er på ingen måder repræsentativ befolkningsmæssigt, da indvandrere kun udgør en mindre del af befolkning. Indvandrergruppen med misbrugsproblemer er blevet meget større på 7 år sammenlignet med de danske stofmisbrugere. I 2003 var der i alt stofmisbrugere i Danmark og ud af dem var der 3926 med indvandrerbaggrund og de udgør en sjettedel af de samtlige stofmisbrugere i Danmark. Jeg har med min pakistanske baggrund interesse i at undersøge det her fænomen nærmere og jeg har også en forforståelse for det her fordi jeg har en pakistansk baggrund. Forforståelse er den forudgående forståelse, der gør det muligt for os at forstå en tekst eller noget der er meningsfuld så som en størrelse 2. Forforståelse er det som jeg har i mit rygsæk, det kan være min forudgående forståelse for hvorfor tingene hænger sammen som de gør. Jeg har en forforståelse for at pakistanske unge tager stoffer for at have det sjovt, men jeg vil gerne gå ind og undersøge nærmere hvorfor pakistanske unge tager stoffer, og en anden ting som jeg også vil undersøge nærmere er familiens betydning i forbindelse stofmisbrugerene, altså hvilket betydning familien har i forhold til stofmisbrugerene else 2

3 1.2 Problemformulering Hvorfor tager pakistanske unge stoffer og hvilken betydning har familien? Hvilke årsager ligger der til grund for at pakistanske mænd udvikler stofmisbrug? Hvor meget betyder den pakistanske kultur for målgruppen? Hvordan arbejdet socialrådgiveren med målgruppen? 1.3 Projektets opbygning Denne bachelor projekt er opbygget fremstillingslogisk. Opgaven er opbygget med afsnit og underafsnit, der alle har dækkende overskrifter. Jeg har opbygget opgaven i 4 dele. Del 1 består af min anvendte metode samt teoretiske overvejelser, del 2 består af min analyse, del 3 består af min konklusion og del 4 består af min handleplan. I opgavens kapitel 2 beskriver jeg den brugte metode i forhold til interview. Videre beskriver jeg den indsamlede empiri. I kapitel 3 beskrives de teorier, jeg anvender i opgaven. I kapitel 4 vil jeg komme ind på de årsager, der ligger til grund for at pakistanske mænd udviklere stofmisbrug. I kapitel 5 vil jeg komme ind på, hvor meget kulturen betyder for min målgruppe. I kapitel 6 vil jeg komme ind på hvordan socialrådgiveren arbejder med målgruppen. I kapitel 7 vil jeg lave en konklusion på alle de ting jeg har undersøgt. Til slut har jeg i kapitel 8 lavet en handleplan på baggrund af min opgave. Sociale problemer: Sociale problemer findes i alle lande og det gælder også Danmark. I Danmark har vi sociale problemer så som kriminalitet, prostitution, alkohol, og stofmisbrug. Stofmisbrug er et socialt problem i Danmark, men lad os se lidt nærmere på hvad et socialt problem endelig er og hvornår stofmisbrug udviklede sig til et socialt problem i Danmark tallet var en brydningstid for de fleste lande i Europa. Befolkning voksede kraftigt og landbruget kunne ikke forsørge den voksende befolkning og derfra begyndte fattigdom at udbrede sig i samfundet. Det skabte en grobund for misforhold af enhver art. De misforhold der fandtes dengang var f.eks. fattigdom, tiggeri, drukkenskab, vold i familien og disse misforhold voksede så 3

4 kraftigt at myndighederne begyndte at fokusere på disse områder. Langsomt begyndte man at kalde misforholdene for sociale problemer. De sociale problemer konstrueres dvs. dengang det danske samfund udviklede sig til en velfærdstat, det skete i en kamp mellem faglige organisationer, arbejdsgiverorganisationer og husmorforeninger. For at man kan identificere om noget er et socialt problem må man se på konstruktionen. Det er de stærkeste interessegrupper der formår at sætte dagsordenen. Det hele begyndte med middelklassen for ca. 50 år siden. De var de første der begyndte at anvende stoffer og senere begyndte arbejderklassen også at anvende stofferne og derfra begyndt stofferne at udbrede sig i det danske samfund og langsomt blev det populært at tage stoffer. Stofmisbrug er et socialt problem hvis der er mange i samfundet der har den samme mening om at stofmisbrug er et socialt problem. Misbrug: Misbrug er brug af rusmidler der afstedkommer forskellige former for sociale problemer, der som regel er kulturelt og politisk bestemt 3. Misbrug er en kultur og et normsat socialt problem dvs. at det der er misbrug i dag var ikke nødvendigvis misbrug for hundrede år siden. Det er forskelligt fra land til land hvordan misbrug kommer til udtryk i landendes lovgivning. Misbrug er først og fremmest kulturelt, socialt og politisk bestemt. I den pakistanske kultur er stofmisbrug uacceptabelt, det er den pakistanske kultur, der er afgørende for hvad der er acceptabelt og uacceptabelt. I Danmark er det samfundet der sætter grænser for acceptabelt og uacceptabelt brug af stoffer. Misbrug vil sige et længerevarende brug af stoffer f.eks. tobak, alkohol, hash eller kokain. Misbrug handler også om en persons fysiske eller psykiske reaktioner. Det er reaktioner man normalt ikke får når man ikke tager stoffer. Et normalt brug af stoffet kendetegnes ved at det ikke medfører psykiske, sociale og fysiske problemer. Det der sker med mennesker i misbrug, er at når de indtager stoffer så påvirkes hjernen, som består af 125 milliarder nerveceller og hver nervecelle er i forbindelse med andre nerveceller. For at et stof kan påvirke en nervecelle, skal den bindes til receptoren (en slags tændingsnøgle til en tændingslås) og enhver nervecelle har en række receptorer, som sidder i cellevæggen. Hvis stoffet bindes til receptoren og det giver en kemisk reaktion, kaldes det stof for agonist og hvis det ikke bindes til receptoren og der ikke opstår et kemisk reaktion, kaldes det for antagonister

5 1.4 Begrebsdefinition Formålet med dette afsnit er at forklare, hvad de forskellige begreber, som jeg vil benytte i projektet betyder. Indvandrere: Tilflytter til et land som de har til hensigt at bosætte sig i for et længere tidsrum 4. En indvandrer er en person der er født i udlandet af forældre, der begge er udenlandske statsborgere (eller den ene af dem) eller født i udlandet. Appetit: Appetit kan ikke sammenlignes med sult, men det er mekanismer der påvirker fødeindtagelsen. Eufori: En stærk følelse af velvære, lykke, godhed og smukhed. Kokain: Kokain er et stimulerende stof, som fremstilles af koka-plantens blade. Det sælges på det illegale marked i form af et hvidt pulver af krystaller, som misbrugerne bruger til at snuse eller sniffe. 5 Kokain stimulerer centralnervesystemet, undertrykker appetitten og skaber, hvad der er blevet beskrevet som en euforisk lykkefølelse og forøget energi 6. Man går igennem nogle faser når man tager kokain. Første fase er en euforisk tilstand og anden fase tilstanden at være høj. Efter 20 til 30 minutter går man i sidste fase hvor man føler sig urolig og irritabel, man får angst og man trænger til mere stof. Kokain indtages via munden, næsen eller ved brug af en sprøjte (injektion) og den har en halveringstid på ca. 30 minutter. På landsplan koster et gram kokain ca. 400 kr. Livsform: Livsform kan opfattes som en slags kultur. Livsformsbegrebet er udviklet for at kunne indfange og beskrive, hvordan det danske samfund består af mennesker, der bærer af helt forskelligt kulturer. Livssyn: (livsanskuelse) et menneskes tanker om livet og dets mening. Marginalisering: Manglende deltagelse indenfor for et livsområde. Kultur: Kultur er sammensat af skikke og opfattelser, som et menneske tilegner sig som

6 medlem af et samfund. 7. Kultur er den måde man opfatter tingene på og kulturen er noget man kan tilegne sig. Til hverdag lever mennesker i en kultur. De forskellige ting i en kultur er bestemt af majoriteten det kan f.eks. være, den måde man skal klæde sig på, den måde man skal opføre sig på blandt andre mennesker og i en kultur kan der sættes rammer for hvad der er acceptabelt og uacceptabelt. Kapitel 2. Metode I dette afsnit vil jeg præsentere og argumentere for de metoder jeg har anvendt. Jeg vil komme nærmere ind på min primære og sekundære empirivalg. 2.1 Metodeovervejelser I starten af projektet var jeg lidt i tvivl om hvilken metode jeg ville anvende. I starten var mit fokus på pakistanske pushere og om hvordan man kan hjælpe dem ud af narkomiljøet, men jeg fandt hurtigt ud af at stofmisbrugere har mere brug for hjælp i forhold til pusherne. Det har været svært at finde viden og information omkring pakistanske pushere, da disse informationer ikke bliver offentliggjort på internettet. Derfor har jeg ringet til Danmarks statistik for at høre om de har lavet nogle statistikker over pakistanske pusher og det havde de ikke. Jeg har ringet til sundhedsstyrelsen og de sagde at det er svært at komme i kontakt med pusherne og derfor havde de ikke nogen oplysninger om dem, men de havde masser af oplysninger om stofmisbrugere på deres hjemmeside. Jeg fandt meget mere information om stofmisbrugerne og derfor ændrede jeg emnet til at omhandle pakistanske stofmisbrugere. Jeg vil gerne undersøge hvilke årsager der ligger til grund for at pakistanske stofmisbrugere udvikler misbrug og hvor meget kulturen betyder for de pakistanske stofmisbrugere. Endvidere vil jeg komme ind på hvordan socialrådgiveren arbejder med målgruppen. I forhold til at undersøge min problemformulering har jeg valgt at interviewe Jan Hyldegaard fra Kris Danmark. Jan er dansker og han underviser andre stofmisbrugere fra Kris Danmark. Jan har selv tidligere været stofmisbruger og har kendskab til stofmisbrug. Jeg har også interviewet Kimie Møller fra Kris Danmark. Hun er ansat som socialrådgiver hos Kris Danmark. Hendes funktion er at visitere de kriminelle stofmisbrugerene fra danske fængsler til Kris Danmark, det er de kriminelle der bliver udstationeret. Kimie er med til at vurdere om de kriminelle 7 Leksikon: 6

7 stofmisbrugere er motiverede og hjælper dem med at søge kontanthjælp. Hvis de har behov for noget misbrugsbehandling så hjælper hun dem med at få den behandling, men Kimie har ikke en behandler funktion ligesom Jan. Jeg har valgt at interview Kimie fordi hun arbejder med sager, der omhandler stofmisbrug. Hun kan eventuelt give mig et indtryk af hvordan stofmisbrugssager bliver behandlet i private organisationer. Jeg har også interviewet to tidligere stofmisbrugere der begge har pakistansk baggrund. Den ene er dømt for en narkosag og har været i behandling hos Kris Danmark og den anden er en almindelig stofmisbruger der aldrig har været dømt. 2.2 Kvalitativ og kvantitativ metode En vigtig del af projektet er videnskabelige metoder og teorier. Her har jeg anvendt den kvantitative og den kvalitative. Kvantitative Det kvantitative data kaldes også for det hårde data. Den kvantitativ data giver nogle talmæssige oplysninger om de elementer man ønsker at undersøge. Der er nogle regler der gælder for det kvantitative data og den første regel er, at det man ønsker at undersøge skal have en fælles og afgrænset egenskab. Den anden regel er at det man ønsker at undersøge skal være meningsfuld. Den tredje regel er at de data man har indsamlet skal være relevante. I forbindelse med mit projektet består den kvantitative undersøgelse af to forskellige estimater, den første er hentet fra en rapport som sundhedsstyrelsen har udarbejdet for 2011 (estimat 1) og den anden estimat er fra en rapport der er udarbejdet af ALS Research. Jeg vil blandt andet søge information og undersøgelser om pakistanske stofmisbrugere på internettet og i bøger. Jeg vil forholde mig kritisk overfor kilderne, især dem der findes på internettet. Kvalitative Det kvalitative data kaldes også for det bløde data. Kvalitative data er de informationer man får i ord fra sine informanter. Kvalitative data kan indeholde en persons holdninger og meninger om hvordan vedkommendes syn er på omverdenen. Den kvalitative forskning er sensitiv over for menneskelige situationer. Den er forbundet med empatisk dialog med de mennesker, der undersøges, og den kan bidrage til at frigøre og myndiggøre 7

8 dem. 8 Her beskriver Steinar Kvale den kvalitative forskning som en følsom og letpåvirkelig situation og den er forbundet med nære følelser igennem dialog. Det kvalitative interview er et godt redskab til at få fat i klientens oplevelser. Her har klienten mulighed for at fortælle med sine egne ord. Den kvalitative undersøgelse består af interview med en socialrådgiver og en underviser fra Kris Danmark og to pakistanske stofmisbrugere, hvor den ene er dømt stofmisbruger og den anden aldrig har været dømt. Jeg har valgt at interviewe to forskellige stofmisbrugere, den ene med en kriminel baggrund og den anden uden en kriminel baggrund. Jeg har udarbejdet en interviewguide til de to pakistanske stofmisbrugere. Jeg har også udarbejdet to interviewguider til Kris Danmark, hvor den ene interviewguide er udarbejdet til socialrådgiver Kimie Møller og den anden er udarbejdet til underviseren Jan Hyldegaard. 2.3 Induktion og deduktion Deduktion Deduktion går ud på at når man fortager sig mange antagelser, så må man gå ud fra at den enkelte antagelse også må være den samme. Eksempelvis hvis jeg kaster 100 bolde op i luften og de alle falder ned, så går jeg ud fra at hver gang jeg kaster en bold op så falder den ned. Deduktion giver et sikker resultat. Induktion Induktion er det modsatte af deduktion. Her fortager man en antagelse og går ud fra at alle eller flest af de andre antagelser af samme slags, må resultere det samme. Eksempelvis hvis jeg kaster en bold op i luften og den falder ned, så går jeg ud fra at alle bolde falder ned, når man kaster dem op. Jeg anvender induktion metode til at erhverve viden om de pakistanske stofmisbrugere. Jeg går ud fra at de interviews jeg har udarbejdet giver mig nogen af de sammen resultater, som jeg vil have fået, hvis jeg havde interviewet f.eks. 50 personer. 8 Steinar Kvale. Interview- en introduktion til det kvalitative forskningsinterview. Side. 78 8

9 2.4 Repræsentativitet Jeg anvender repræsentativitet i mit projekt. Repræsentativitet vil sige, at de oplysninger man har, er dækkende for (repræsenterer) hele det felt man vil udtale sig om. Man indsamler kun oplysninger fra en del af feltet, men man ønsker at sige noget om det hele. 9 Når man anvender repræsentativitet i et projekt skal man være opmærksom på, hvor mange personer man vil interviewe. Hvis man kun interviewer to personer ud af hundrede, så er det lidt svært at udtale sig om de øvrige 98 personer vil svare det samme. Man kan ikke være helt sikker på sine resultater når man repræsenter en hel gruppe ud fra de oplysninger man kun har om to eller tre individer fra gruppen, men man kan have en fornemmelse af hvad resten af gruppen ville have svaret. 2.5 Målgruppen Der findes mange stofmisbrugere med forskellig indvandrerbaggrund i Danmark og derfor vil jeg gerne begrænse mit projekt ved at kun beskæftige mig med de pakistanske stofmisbrugere der bor i Danmark. De er de unge i alderen ca.16 til 25 år, som er kommet til Danmark i en ung alder. Det er mænd som anvender kokain. Målegruppens sociale problemer er at de tager stoffer og det genere i at der opstår nogen andre sociale problemer, dvs. der er nogen konsekvenser der medfør, men årsagen til at de tager stoffer det er fordi de har nogle problemer f.eks. familie problemer, skole problemer fordi de føler nederlags og sproglige problemer osv. Når de unge så ryger ud i misbruget så opstår der nogen nye problemer, så som fysiske og psykiske problemer. 2.6 Præsentation af empiri I dette afsnit vil jeg præsentere den empiri jeg har anvendt. Jeg vil først præsentere min primære empiri, som jeg har indsamlet gennem en række kvalitative interviews. Derefter vil jeg præsentere den sekundære empiri. Primær empiri Kris Danmark er en privat ejet institution. Kris Danmark består af undervisningstilbud, en fængsels gruppe og socialrådgivere. Deres mål er at ændre livsstil og opbygge et ansvarligt og værdigt liv for de kriminelle. Kris står for Kriminelles Revanche I Samfundet, og kan hjælpe den enkelte til at bryde den onde cirkel: kriminalitet, stofmisbrug. I den forbindelse kan Kris Danmark hjælpe stofmisbrugere med at bryde den onde cirkel. Der er nogle regler 9 Bo Jacobsen. Videnskabsteori s.36 9

10 som gælder i huset som ikke må overtrædes. Ved overtrædelse af reglerne kan man blive bortvist og sendt tilbage til fængslet igen. Kimie Møller er ansat som socialrådgiver hos Kris Danmark. Hun hjælper stofmisbrugerene med at søge kontanthjælp osv. Hun er et mellemled mellem det offentlige og Kris Danmark. Interview med Jan Hyldegaard som underviser i Kris Danmark. Undervisningen foregår fra mandag til torsdag fra kl.10 til 14. i ca. 3 til 5 måneder. Der er ca. 25 til 27 opgaver, der skal udarbejdes på 3 måneder og opgaverne drejer sig om at hvordan man kan ændre sin kriminelle livsstil. Jeg har lavet et interview med en tidligere pakistanske stofmisbruger der hedder Hassan og er muslim. Han er fra Kris Danmark og er i slutningen af 30 erne. Jeg har spurgt Hassan om det er ok med ham at jeg må bruge alle hans oplysninger i forbindelse med mit projekt og det har han ikke noget imod. Han fik en dom på 6 år fordi han var i besiddelse af en stor mængde kokain og heroin. Han har selv været afhængig af kokain, men han har aldrig anvendt heroin til eget brug. Han oplyser at han kun brugte heroin til at sælge. Interview er vedlagt som bilag. Jeg har også interviewet en anden pakistansk stofmisbruger som hedder Bobby og han har været misbruger af kokain og hash. Han er født og opvokset i Danmark og er 22 år. Han bor sammen med sin familie i Danmark. Han har længe arbejdet hos hans far, som er selvstændigt. Han har sin egen kiosk. Sekundær empiri ALS Research rapport finansieret af socialministeriet. Stofmisbrug blandt etniske minoriteter i Danmark. Bog. Udgivelse af servicestyrelsen. Stofmisbrug i socialfagligt perspektiv. Bog: Peter Ege. Socialoverlæge. Stofmisbrug og afhængighed. 2.7 Undersøgelsesstruktur Det anvendte materiale i projektet bygger på følgende metoder. Interviewmetoden: (primær empiri) og dokumentarmateriale, såsom tekster mm. (sekundær empiri). 10

11 Den primære empiri er samlet gennem den kvalitative undersøgelsesmetode. Jeg vil anvende den semistrukturerede interviewform. Fordelen ved denne metode er at jeg har udarbejdet en interviewguide, der går ud på at jeg har udarbejdet nogle spørgsmål som jeg vil tage udgangspunkt i under interviewet og derfor vil det være overskueligt for mig at lave interviewet. I denne interviewform er der en vis tilbøjelighed, da intervieweren har frihed til at gå i dybden med sine spørgsmål. Ifølge Steinar Kvale er der 7 trin, som interviewundersøgelse gennemløber: Tematisering. Her bestemmes undersøgelsens formål og det præciseres, hvad jeg vil Undersøge. 2. Design. Et design over hvordan interviewet skal forløbe (der skal evt. indhentes samtykke fra interviewperson om deltagelse i undersøgelsen) 3. Interviewgennemførelse. Her gennemfører man interviewet. 4. Transskribering. Skriftlig transskription af interviewpersons mundtlige udsagn. 5. Analyse. Interviewet analyseres. (her anvendes analyse metoder. De seks analysetrin). 6. Verificering. Her fastslår man generaliserbarheden, reliabiliteten og validiteten. 7. Rapportering. Her skal man kommunikere undersøgelsesens resultater og de anvendte metoder. De 7 trin har jeg prøvet at følge, men de har ikke været min fastlåste model, hvor 7-trinsdesignet ligger helt fast, men jeg har prøvet at følge op på designet mest muligt. Den kvalitative metode er mere baseret på indlevelse og forståelse. Den kvalitative metode giver en indsigt i hvordan folk tænker og handler og det kombineres ofte med kvantitative metoder, hvor de kan komme med bud på, hvad der ligger bag tallene. Kvantitative metoder er mere baseret på tal og grafer. Den kvalitative metode er et redskab til at komme dybere ned i sit interview. Den kvalitative metode giver klienten mulighed for at uddybe sine svar. Den kvalitative metode er en fordel i forhold til de interview jeg har lavet, da jeg har mulighed for at spørge ind til problemet og omformulere mine spørgsmål under interviewet. Validitet betyder gyldighed. Dette begreb anvendes om noget der er gyldigt. Validitet drejer sig om en metode undersøger det den har til formål at undersøge, altså måler vi det 10 Steinar Kvale. En introduktion til det kvalitative forskningsinterview 11

12 vi tror at metoden skal måle 11. Jeg har under interviewet været særlig opmærksom på om personen jeg interviewede forstod mit spørgsmål. Hvis ikke han forstår spørgsmålene så vil interviewet heller ikke komme frem til de målinger som vi forventer, så vil validiteten være lav. Reliabilitet betyder pålidelighed Det begreb anvendes om noget der er sandt. Jeg vil gerne have at mine resultater skal være pålidelige. 2.8 Kilderefleksion Under selve interviewet har jeg været opmærksom på om personen jeg interviewede forstod spørgsmålene og om de svarede ud fra dem. Jeg gav alt den tid personen havde brug for at svare på spørgsmålene. I forhold til min primære empiri vil jeg prøve at beskrive de ulemper, der kan være i forhold til min opgave. Jan I mit interview med Jan fra Kris Danmark, talte han meget positivt om den behandling og undervisning stofmisbrugerne fik hos Kris Danmark. Det er vigtigt at jeg ikke bliver blændet af underviserens positive holdninger i forhold til behandling, derfor vil jeg forholde mig objektivt i min opgave så jeg kan analysere fordele og ulemper. Der er også en fordel ved at interviewe Jan, da han selv har været tidligere stofmisbruger og kender miljøet og har været ude for nogle af de samme problemer som andre stofmisbrugere. Kimie Det anden interview jeg lavet med socialrådgiveren Kimie Møller, ulempe ved dette kunne være at hun selv er en kvinde med dansk baggrund og har svært ved at sætte sig i en stofmisbrugers situation og hun kender heller ikke særlig meget til den pakistanske kultur. Fordelen ved at interview Kimie er at hun ser på stofmisbrugs problem ud fra socialrådgiver briller og det kan give mig et billede af hvordan en socialrådgiver ser på stofmisbrugs problemer. Hassan Ulempen ved at interview Hassan, det er at han ikke får et dårligt billede af mig, at jeg skriver det her projekt fordi jeg synes at stofmisbrug er et problem. Ulempen kan også være at Hassan er pakistaner og når han skal sidder overfor en anden pakistaner og fortæller sin historie til mig, så er han bange for at de ikke hans private livshistorie ikke ryger ud i det pakistanske netværk. Jeg 11 Steinar Kvale. En introduktion til det kvalitative forskningsinterview 12

13 oplyste Hassan at jeg har tavshedspligt, så han skal ikke være bange for at fortælle sin historie og problemer. Fordelen ved at interviewe ham er at han kender til den pakistanske kultur og de problemer som pakistanske misbrugere har. Bobby Fordel ved at interview Bobby, det er at han kender meget til de pakistanske unge, da han selv kommer fra det miljø. Ulempen er at Bobby er bange for at jeg ikke fortæller hans historie eller problemer vider til andre i samfundet, da mange pakistanere har den opfattelse, at når de fortæller noget dårligt om mig sig selv til andre, at det ikke ryger ud i samfundet. 2.9 Databearbejdning Jeg har anvendt en optager under interviewet, da det vil gør nemmere for mig at jeg kun skal koncentrere mig om de ting som bliver sagt og på den måde kan jeg læse kropssproget på interview personen. Det vil være nemmere for mig at følge med i emnet i stedet at sidde og tag noter og på den måde gå glip af nogen af de ting der bliver sagt. Jeg har anvendt meningskondensering metode til at indsamle data. Meningskondenserings medfør, at interviewpersoners lange udsagn sammenfattes til korte udsagn, hvor hovedbetydning af det, der bliver sagt konkretiseres og omformuleres til få ord (Steinar kvale. En introduktion til det kvalitative). Kapitel 3. Teori I dette afsnit vil jeg redegøre for Marianne Skyttes syn på individualistisk og kollektivistisk livssyn og Catharina Juul Kristensen teori om marginalisering. Jeg vil også inddrage Thomas Højrups teori om livsformer. Jeg ser disse tre teorier som nødvendige i forhold til min målgruppe fordi den første teori giver et klart billede af hvordan min målgruppe lever ud fra det kollektivistiske livssyn. Catharina Juul Kristensens teori om marginalisering kaster et lys over hvad integritet, marginalisering og udstødelse er og den vil jeg også anvende i forhold min målgruppe. Thomas Højrups teori vil jeg anvende i forhold min interviewperson Bobby. 3.1 Livsformsteorien Thomas Højrup beskriver at der findes fem forskellige slags livsformer. De forskellige livsformer har forskellige navne: den selvstændige livsform, lønarbejderlivsformen, karrierelivsformen, baglandslivsformen og husmorlivsform. Ud af de fem livsformer vil jeg kun 13

14 tage udgangspunkt i den livsform som min interviewperson Bobby kommer fra og det er den selvstændige livsform. De der lever den selvstændige livsform er f.eks. landmænd, vognmænd, frisører eller kioskejere. Familier der lever den selvstændige livsform har fælles ansvar for hele virksomheden. Her er mest af familiens hverdagsliv optaget af virksomhedens drift. Forældre med selvstændige livsform vil gerne have at børnene dagligt skal hjælpe til i virksomheden. Her optager arbejdet oftest store dele af hverdagslivet. 3.2 Individualistiske livssyn. Marianne Skyttes syn på det individualistiske livssyn: Et menneske har kun et liv, og hun har ret til at opnå et lykkeligt liv ved at bruge dette ene liv på den måde, hun selv finder bedst 12. Ifølge Marianne Skytte er der i individualistisk livssyn fokus på det enkelte individ og ikke hele kollektivet. Ud fra et individualistisk livssyn bliver man opdraget til at være selvstændig, hvor man selv skal lære at takle sine problemer. I individualistisk livssyn bliver et barn støttet af sine forældrene i al den tid han/hun ikke kan klare sig alene. Begrebet skyld spiller ikke en særlig stor rolle i en individualistisk familie. Hvis det enkelte barn eller voksen gør noget forkert (f.eks. tager stoffer), bliver forældrene ikke beskyldt for at de har opdraget barnet på en dårlig måde da man alene er ansvarlig for sine egne handlinger og beslutninger. Ud fra det individualistiske livssyn er man ikke afhængig af sin familie, hele familien er optaget af sit hverdagsliv, men familien ser også hinanden en gang imellem om dagen. Nedenfor har jeg angivet en tabel over nogle af vigtigste værdisætninger i hverdagslivet ud fra det individualistiske livssyn. Teoretikeren bag tabellen er Libby Tata Arcel og Marianne har gengivet hans tabel i sin bog med egne værdisætninger og dette skema vil jeg anvende for at give et billede af hvilke værdisætninger der spiller en særlig rolle i hverdagslivet i en individualistisk familie. Individualistisk livssyn Lighed. Frihed. Individet har værdi i sig selv. Lighed mellem kønnet. Romantisk kærlighed (selvvalgt partner) Udelukkelse og ligegyldighed i form af afstraffelse. 12 Bog: Etniske minoritets familier. Side

15 3.3 Kollektivistiske livssyn. Ifølge Marianne Skytte er der ud fra det kollektivistiske livssyn den faste ramme omkring hele livet og mange etniske børn bliver opdraget ud fra det kollektivistiske livssyn dvs. barnet skal afspejle de ældres hensigter og skal rette sig efter de ældre familiemedlemmers meninger. Et barn som afspejler de andres hensigter, betragtes som et individ med svag karakter. Danske børn bliver opdraget ud fra et individualistisk livssyn dvs. barnet skal selv udvikle sine meninger og skal blive i stand til at klare sig selv og udvikle sine evner. I det kollektivistiske livssyn er der fokus på hele familien og der er nogle normer og værdier i familien som ikke må overskrides. Ved overtrædelse af normer og værdier bliver hele familiens ære og respekt påvirket. Skytte skriver i sin teori: mange forældre tager afgørelser på de unges vegne, for det er jo dem, der har ansvaret. Det er forældrenes ære, der krænkes, hvis den unges adfærd er normoverskridende; så er det nemlig dem, der har svigtet som forældre. 13 I det traditionelle samfund med kollektivistisk livssyn er hverdagslivet opdelt i en komplementær kvinde og mandeverden. Den offentlige mandeverden og den private, hjemlige kvindeverden 14. Der er en tydelige forskelle mellem den kvindelig og mandelig verden og der er en grund til at kvinderne fra ikke vestlige lande holder sig til den private hjemlige kvindeverden. En af årsagerne er de religiøse regler og normer som f.eks. at det ikke er normalt at kvinden viser sig overfor fremmede mænd. I det kollektivistiske livssyn er det mændene der har magt og især hos familier fra ikke vestlige lande, så som Pakistan, Tyrkiet og Bosnien er det faderen der har magten i huset og efter ham er det den ældste søn. I kollektivistiske familier kan man ikke operere med et selvstændigt jeg, men i stedet for opererer man med begrebet vi, som er en fælles betegnelse for hele familien. Nedenfor har jeg angivet et skema over Libby Tata Arcels 15 værdisætninger i det kollektivistiske livssyn. Kollektivistiske livssyn. Ansvarsfølelse overfor kollektivet. Lydighed og opofrelse. Kønsforholdet er opdelt hierarkisk. Partner valgt på grundlag af rang og økonomi. Tvang og fysisk afstraffelse. Æresmoral. For at skabe et klare billede af den kollektivistiske og individualistiske livssyn har jeg valgt at vise 13 Kompendium F4. 3 sem. Side Det kulturelle aspekt. Kompendium for 3 sem. Side Oprindelig fra Grækenland. Født i 1940 og udd. Indenfor Cand. psych fra Københavns Universitet 15

16 et figur. Figuren er hentet fra Marianne Skyttes teori om kulturelle aspekt og opfinderen af figuren er Shak Jabris. Figuren giver et eksempel på hvordan et barns relationer er til familien og resten af netværket. Den illustrerer magt og kompetencestrukturer i familien med henholdsvis et kollektivistisk og et individualistisk livssyn. Ser man på figuren ud fra det individualistisk livssyn kan man illustrerer at barnet ikke er omringet af farens eller morens familie og alle familiemedlemmer anses ligeværdige og alle er lige kompetente til at fortage sin egen beslutning der vedrøre deres liv. I det kollektivistiske livssyn er familien opdelt hierarkisk, alt efter alder og placering som man også kan illustrere ud fra figur 1. Familiemedlemmer har sin placering og funktion i familien. Faderens magt er den højeste i familien og kvinderne er næsten altid nederst i hierarkiet. I det kollektivistiske livssyn forventer forældrene at barnet ser op til sin forælder og at han skal gå i faderens fodspor, et barn der ikke udvikler sine egne meninger og afspejler andres hensigter, betragtes som et individ med svag karakter. igur Marginalisering Man kan være marginaliseret i forhold til forskellige livsområder. Marginalisering er manglende deltagelse indenfor forskellige livsområder, alt afhængig af hvor mange livsområder man er marginaliseret indenfor. Selvom man befinder sig på flere livsområder kan man sagtens være 16 3 sem. Kompendium side

17 marginaliseret, integreret eller udstødt indenfor kun en af livsområderne. Der er tre forskellige processer Catharina Juul Kristensen beskæftiger sig med i sin teori. De tre processer er Integreret, Marginal og Udstødt. Man befinder sig i de tre processer i løbet af sit liv. At være udstødt vil sige at et menneske er udelukket fra en eller flere livsområder i en længere periode. At være integreret vil sige at et menneske har i en længere periode været i en mere sikker position indenfor en eller flere livsområder. Jeg vil ud fra en figur illustrere de tre processer. Integreret Marginal Udstødt < >< > Marginalisering er en proces der findes mellem to andre processer. Man bevæger sig i de forskellige processer i løbet af sit liv. Man kan være marginaliseret i forhold til civilsamfundet og arbejdsmarkedet dvs. har man ikke et arbejde så er man marginaliseret i forhold til arbejdsmarkedet. Del 2. Analyse Kap 4. Hvilke årsager ligger til grund for at pakistanske mænd udviklere stofmisbrug? Formålet med dette afsnit er at undersøge nærmere hvorfor pakistanske mænd udvikler stofmisbrug. Jeg vil gøre brug af de interviews jeg har lavet med Hassan og Bobby og i den forbindelse vil jeg komme ind på forskellige teorier så som selvstændig livsform, kollektivistisk livssyn, og marginalisering i forhold til min målgruppe. 4.1 Interview med Hassan Lad os kigge lidt nærmere på, hvad årsagen var til at Hassan udviklede et stofmisbrug. Hassan siger: Det var for at få ro på sin sjæl og for at glemme nogle problemer. Jeg spørger Hassan hvad det er for nogle problemer det drejer sig om og han siger: det kan være familieproblemer. Hvad var det for nogle familieproblemer, du har haft? 17

18 Jeg havde en dansk kæreste som jeg var forelsket i og hende måtte jeg ikke giftes med fordi hun ikke var muslim. Ifølge Marianne Skytte er der ud fra det kollektivistiske livssyn nogle normer og værdier som man ikke må overtræde da det kan påvirke familiens ære. Hvis Hassan gifter sig med sin danske kæreste vil han i den forbindelse overtræde familiens normer og værdier og det vil medføre at forældrenes ære vil blive påvirket af det pakistanske netværk som familien er omringet af. Pakistanske familier går meget op i kulturelle og religiøse normer og værdier. I den pakistanske kultur er det ikke acceptabelt at man gifter sig med en dansk kvinde fordi det bliver betragtet som et brud på de kulturelle værdier og hvis Hassan bryder disse kulturelle værdier i familien, vil han blive betragtet som en modstander af kulturen og i den forbindelse udvikles der en kultursplittelse. Nogen af de pakistanske stofmisbrugere udvikler stofmisbrug fordi de befinder sig i en kultursplittet situation og stofferne gør at de opnår en euforisk tilstand. Marianne Skytte skriver i sin teori at i det kollektivistiske livssyn er det de voksne der tager beslutninger på de unges vegne og derfor er det svært for Hassan at han ikke selv kan bestemme over hvem han vil giftes med. Grunden til at de voksne tager beslutninger på de unges vegne er at de er bange for at de unge tager en forkert beslutning som vil krænke familiens ære. Hassan anvender stoffer som medicin for at opnå ro i sin sjæl fordi hans familie har taget en beslutning som Hassan er utilfreds med. Han kan enten vælge at gøre oprør mod de kulturelle værdier som forhindrer ham i at gifte sig med sin kæreste eller han kan vælge at gå fra sin kæreste. Hvis Hassans familie levede ud fra et individualistisk livssyn så havde det ikke været et problem for Hassan at gifte sig med en dansk pige fordi ifølge det individualistiske livssyn bliver forældrenes ære ikke påvirket hvis barnet overtræder nogle normer eller værdier i familien. Det enkelte menneske er selv ansvarlig for sine handlinger dvs. begår Hassan en forkert handling, så får han alene skyld for de fejl han begår i familien. Ud fra de individualistiske værdisætninger kan man konstatere at man selv vælger sin livspartner uden at forældrene blander sig ind i det og hvis Hassan boede i hjem med et individualistisk livssyn så kunne han selv have valgt sin egen livspartner uden der var opstået familieproblemer. Catarina Juul Kristensen siger at man kan været marginaliseret i forhold til et livsområde og det kan f.eks. være i forhold til familie, arbejde eller uddannelse. I det tilfælde at Hassan gifter sig med sin danske kæreste kan han risikere at blive marginaliseret i forhold til familien, men det betyder ikke 18

19 at han altid vil være marginaliseret i forhold til familien. Han kan altid vende tilbage til sin familie hvis han vælger at gå fra sin kæreste. Så er han heller ikke længere marginaliseret i forhold til sin familie, men han er tværtimod integreret i forhold til familien. Marginalisering er en proces som bevæger sig mellem to andre processer og i tilfælde af at Hassan vælger at gå fra sin kæreste og ønsker at gå tilbage til sin familie, bevæger han sig fra marginaliseringsprocessen over i den integrerede proces. Hvordan har din kontakt været til arbejdsmarkedet? Hassan siger Jeg havde arbejde dengang jeg ikke var på stoffer, men på grund af stofferne kunne jeg ikke passe mit arbejde. Jeg kunne ikke møde til tiden på arbejde og på grund af mange forsinkelser mistede jeg arbejdet. Mine forældre var sure på mig fordi jeg blev fyret og de vidste ikke at jeg var på stoffer. Jeg havde ikke noget arbejde eller nogle penge. I starten lånte jeg lidt penge af vennerne og familien til at købe stoffer, men det holdt ikke ret længe. Så begyndte jeg at stjæle ting fra butikkerne, som jeg solgte videre for at investere lidt penge til eget forbrug og til stofferne. På grund af butikstyverier sad jeg i fængsel i to måneder. Da jeg kom ud af fængselet kunne jeg ikke finde et arbejde og begyndte at sælge stoffer for at tjene penge. Det er en hurtig og let måde at tjene mange penge på, men på et tidspunkt røg jeg i fængsel i seks år på grund af stoffer. Ifølge Catharina J. K. kan man blive marginaliseret i forhold til arbejdsmarkedet og det kan der være mange årsager til. Årsagen til at Hassan bliver marginaliseret i forhold til arbejdsmarkedet er at han tager stoffer som gør at han får svært ved at fastholde kontakten til arbejdsmarkedet. Vi kan konstatere at et længerevarende forbrug af stoffer kan udvikle sig til problemer hos menneskerne som kan medføre at de bliver marginaliseret i forhold til arbejdsmarkedet. De problemer som stofferne udvikler, det kan være i form af kontroltab eller hukommelsestab dvs. man ofte glemmer sine aftaler eller arbejdstider, kan medføre at man bliver fyret fra sin arbejdsplads fordi man ikke møder til tiden på arbejdet. Hvis man bliver marginaliseret i forhold til arbejdsmarked kommer man automatisk til at mangle penge. I og med at man er stofmisbruger og mangler penge kan det medføre at man går ud og stjæler for at skaffe penge til sin stoftrang og i det at man stjæler, kan man risikere at komme i fængsel og dermed bliver man udstødt fra familien, venner, kæresten osv. Når man er stofmisbruger befinder man sig mest imellem de to processer som Catharina Juul K. beskriver, marginalisering og udstødt, fordi stofferne medfører at man bliver marginaliseret i forhold til mange livsområder så som familie, arbejde, skole og aktivitetsklubber osv. 19

20 4.2 Interview med Bobby Hvorfor udviklede Bobby stofmisbrug? Bobby fortæller: Den første gang jeg tog stoffer var det bare for at opleve stofferne og de andre sagde at det ikke var noget farligt. Jeg startede med at ryge joints og efter to måneder begyndte jeg at tage små baner. Hver gang jeg var sammen med mine kammerater, røg de joints og sniffede kokain. De havde det sjovt og var helt oppe og køre når de var påvirkede af stofferne og de var ikke for generte til at snakke med pigerne. Det var det der fik mig til at prøve stofferne. Efter ca. 5 måneder prøvede jeg at stoppe, men det var svært at holde op. Ifølge Marianne Skytte er det traditionelle samfund med kollektivistisk livssyn opdelt i en komplementær kvinde og mandeverden. Grunden til at Bobby er for genert til at snakke med pigerne, er den at han er opvokset ud fra et kollektivistisk livssyn, hvor den kvindelige og mandelige verden er opdelt. Bobby har aldrig eller meget sjældent haft kontakt til andre fremmede piger under sin opvækst og det har medført at Bobby har svært ved at snakke med fremmede piger når han kommer ud i det danske samfund, men når han tager stoffer, så udelukker han sin generthed og i den forbindelse kan han komme i snak med pigerne. Ud fra de individualistiske værdisætninger kan man konstatere at der er mere frihed og lighed mellem individerne og Bobby har sammen med sine venner mere frihed og lighed i forhold til de andre i gruppen. Den frihed og lighed har han ikke når han er sammen med familien fordi i et kollektivistisk livssyn betragter man ikke de unge i lighed med de voksne fordi hele familien er opdelt i hierarki og det sker ud fra køn og alder. Det at være marginaliseret vil sige en manglende deltagelse indenfor et livsområde. Lad os sige at Hassans og Bobbys familie finder ud af at de tager stoffer, så kan de risikere at blive marginaliseret i forhold til familien som er et livsområde og hvis familien smider Hassan og Bobby ud af familien så kan det opfattes som et manglende deltagelse fra Hassans og Bobbys side. Det er ikke i alle kollektivistiske familier at man smider sine børn ud af huset, hvis de er på stoffer. I nogle kollektivistiske familier bliver stofmisbrugerene udsat for fysisk straf, hvis familien opdager at et familiemedlem er stofmisbruger, men mange familier er bange for at udsætte sine familiemedlemmer for fysisk straf. De er bange for de konsekvenser det vil medføre, hvis stofmisbrugerne melder familien til politiet. Catarina J. K. siger at selvom man befinder sig i flere livsområder, så kan man sagtens være 20