Da krigen brød ud i august 1914 troede

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Da krigen brød ud i august 1914 troede"

Transkript

1 22 DE TYSKE ARBEJDERE OG 1. VERDENS- KRIG Af Michael Klos I november 1918 oplevede verden det tyske kejserriges undergang. Matroserne med flere begyndte en revolution, som blandt andet førte til kejser Wilhelm Il.'s abdicering og rigets overgang til Weimarrepublik ken. Krigen blev tabt militært og ikke afsluttet af revolutionen eller andre former for "dolkestød", som især den tysk-nationale højrefløj har hævdet efter krigen. Revolutionen kan dog kun forstås, når man ser på udviklingen af den tyske hjemmefront i perioden Kejserriget mistede i løbet af krigen sin autoritet og folkelig opbakning. Da krigen brød ud i august 1914 troede man, at den ville være overstået inden jul. Den tyske historiker Golo Mann sammenfatter datidens forventningerne med ordene: "Krigen ville vare kort og være smuk, et ophidsende og befriende eventyr.". Den franske historiker Marc Ferro supplerer: "Således herskede ideen om, at en moderne krig nødvendigvis skulle blive en kort krig. Dette er med til at forklare de strategiske planers konceptioner." 1 Men 1. verdenskrig blev ikke nogen kort eller romantisk krig. Den blev tværtimod en moderne massekrig, hvor Europas industrialisering blev synliggjort på slagmarken. Store kanoner, kampvogne, u-både, maskingeværer og flyvemaskiner var nogle af industriens bidrag til krigsførelsens modernisering. En anden væsentlig fornyelse på området blev den store inddragelse af menneskelige ressourcer. Jo længere krigen varede, desto tydeligere blev det for de krigsførende stater, at de industrielle og menneskelige ressourcer ville komme til at afgøre krigens udfald. Da USA i 1917 trådte ind i krigen på Ententens side, blev den tyske situation nærmest håbløs. Den økonomiske og politiske udvikling Kejserrigets militære overkommenado "Oberste Heeresleitung" skiftede tre gange ledelsen i løbet af krigen. Ledelsen af den 1. overkommando kunne ikke bære presset og blev erstattet med 2. militære overkommando i midten af september I slutning af august 1916 blev sidstnævnte ledelse erstattet med 3. militære overkommando. I denne forbindelse betragter man generelt overgangen fra 2. til 3. overkommando som et brud i den økonomiske og politiske udvikling. 2 Dermed har man en tendens til at vurdere perioden i før og efter magtovertagelsen. Mere nuanceret er det dog at arbejde med tre faser, hvilket bl.a. G. Mai har tydeliggjort. 3

2 DE TYSKE ARBEJDERE OG 1. VERDENSKRIG fase: august forår 1915 Denne fase blev præget af forestillingen om den korte krig. Den 4. august blev der vedtaget en militær nødlov af rigsdagen ("Kriegsermächtigungsgesetz"). Den gav forbundsrådet beføjelser til at vedtage økonomiske nødforordninger, så længe krigen varede. Med krigen trådte også en anden lov i kraft ("Gesetz über die Verhångung des Belagerungszustandes" af 4. juni 1851). Denne lov betød at militæret fik magten i riget, og kun var ansvarlig over for den tyske kejser. Kejserrigets krigsforberedelser var mangelfulde og utilstrækkelige. I august 1914 lod den daværende preussiske krigsminister og senere leder af 2. militære overkommando general Falkenhayn ( ) oprette forskellige arbejdsgrupper, bl.a. en vedrørende krigsråstoffer ("Kriegsrohstoffabteilung"). Disse initiativer havde til opgave at effektivisere og fordele arbejdsopgaverne samt de dertil hørende ressourcer. Man inviterede ledere fra bank- og industriverdenen som rådgivere og medarbejdere. Det store problem var: "Det overlod styringen af økonomien til forskellige økonomiske interessegrupper" 4 og disse grupper repræsenterede holdningen: "...industriens ret til at tjene penge." 5 2. fase begyndelsen af september 1916 I denne periode konsolideredes de økonomiske bestræbelser. Rustningsindustrien gik nu for alvor ind i den krigsvigtige produktion. Dog først efter at man havde fået statslige subventioner og aftagergarantier. Den høje arbejdsløshed i begyndelsen af krigen blev afløst af mangel på arbejdskraft. Virksomhederne fiskede efter arbejdskraft med "lokkelønninger" og andre goder, samtidig med at man klagede over arbejdernes ustabilitet og de stigende lønninger. Et af de væsentligste problemer var at sikre befolkningens forsyning af madvarer. Hertil oprettede man en organisation. Men denne magtede ikke opgaverne og utilfredsheden voksede i befolkningen. Regeringen skulle finansiere krigen. Her var der to muligheder: lån eller skatter. Man valgte den første løsning. Lånene skulle så betales af krigens tabere. En forestilling som også de allierede kalkulerede med. Man førte en krig på kredit. I stedet for at betale krigen ved hjælp af skatter, gik man i gang med at trykke penge uden at have dækning herfor. Derved fremmede man et monetært overskud, som igen havde en inflatorisk virkning. De kunstige fastsættelser af priserne havde en dæmpende, men kun overfladisk virkning. Realiteten kunne aflæses på prisudviklingen på det sorte marked. 3. fase efterår Efter de store slag i 1916 specielt Verdun og lidt senere på året Somme, var det tyske riges ressourcer udtømte. De allierede, hovedsagligt englænderne, havde ved Somme vist en uventet styrke i både mandskab og materiel. General Falkenhayn blev den 29. august 1916 afløst af den nye hærledelse, 3. militære overkommando. Den blev ledet af "heltene fra østfronten", general Paul von Beneckendorff Hindenburg ( ) og hjernen bagved afgørelserne, Erich Ludendorf ( ). Den 30. september præsenterede hærledelsen Hindenburg-programmet. 6 Dette program skulle fordoble og tredoble krigsproduktionen. Industrien skulle producere på livet løs, hvilket den kun ville, såfremt der blev stillet arbejdskraft til disposition. Oberst Bauer (fra 3. militære overkommando) fremlagde et lovforslag, som gik ud på samfundets militarisering. Forslaget mødte dog modstand fra flere sider og blev efter heftig diskussion vedtaget i december 1916 som lov om hjælpetjeneste for fædrelandet ("Gesetz über den Vaterländischen Hilfsdienst"). 7 Udadtil ville den tyske ledelse demonstrere den tyske enhed og vilje, og indadtil ville man "forbedre arbejdernes situation" ved at give dem kompensationer på det socialpolitiske område. Fagforeningerne blev inddraget i arbejdet. Dette samarbejde var dog ikke helt uproblematisk. Ledelsen blev klemt mellem arbejderne på den ene side og staten på den anden: "Således blev arbejderlederne, trængt

3 24 nedefra, bestukket fra oven, og dømt til at skuffe alle.'' 8 Arbejderne og krigen Den planlagte korte krig betød, at der i det tyske krigsministeries kalkuler manglede overvejelser om produktionsomlægning og fordelingen af arbejdere som henholdsvis soldater og kanonføde. I efteråret 1914 ramtes den tyske hær af en ammunitionskrise, forårsaget af manglende reserver og en utilstrækkelig produktion. Produktionen var afhængig af den indkaldte arbejdskraft. Industrien krævede arbejderne hjem for at kunne sikre opretholdelsen af den nødvendige produktion. Tilbagekaldelsen af arbejdere fra fronten (fagudtryk herfor: reklamation) skete på en utilfredsstillende måde. Man oprettede derfor i slutningen af 1914 en central instans til løsning af opgaven ("Abteilung für Zurückstellungswesen"). 9 Her inddelte man arbejderne i grupper afhængig af deres anvendelighed: Arbejdsanvendelige, garnisonstjenesteanvendelige og krigsanvendelige. De krigspligtige skulle i tilfælde af tilbagekaldelse være over 39 år. Kun i ekstreme tilfælde blev yngre krigspligtige tilbagekaldt. Antallet af tilbagekaldte steg i løbet af krigen, i 1918 havde man således i Preussen over 2,4 millioner tilbagekaldte, og af dem var 50 pct. krigspligtige. 10 Det medførte, at antallet af soldater per bataljon faldt, og at man i stigende grad brugte nationens ungdom i skyttegravene." I 1918 var ca. 50 pct.af den mandlige befolkning mellem 15 og 60 år indkaldt. Antallet af mandlige industriarbejdere faldt fra 1913 til 1918 med "kun" 25 pct. Dette tal betyder dog ikke, at 75 pct.af arbejderne ikke lå i skyttegravene. Der fandt en jævn udskiftning sted. Arbejdere blev sendt til fronten og soldater til fabrikkerne. I september 1918 skiftede således arbejdere over til hæren og soldater til industrien. 12 Denne udskiftning havde flere aspekter. I 1918 var soldaterne mere end bare nedslidte og trætte. Udskiftningen var tvingende nødvendig for soldaternes ydeevne. Derudover er det interessant, at militærforvaltningerne gjorde den erfaring, at de forhenværende frontsoldater (dvs. tilbagekaldte) adskilte sig fra andre arbejdere ved at være mere "fredelige". Disse arbejdere havde frontoplevelserne i baghovedet og ville undgå genindkaldelse, derfor var de mere fredelige, hvilket blandt andet betød, at de var politisk mindre aktive. 13 Militærpolitiet i Stuttgart konkluderede derfor: "... uden tvivl, at de arbejdere, der i længere tid har været ved fronten er mere fredelige og tilfredse end de der ikke har været indkaldt endnu. Derfor må vi overveje, at udskifte samtlige arbejdere med arbejdere fra fronten" l4 Den 24. marts 1916 fremlagde en fabrikant følgende tilståelse over for nogle meningsfæller. "Mine herrer, jeg har dæmpet mine arbejderes frihed til at flytte, hvorhen de vil, idet jeg blev enig med generalkommandoen. Såsnart der var én der ville væk eller på anden måde ikke opførte sig pænt, meldte jeg ham til generalkommandoen, og han blev indkaldt med det samme. Det er alt sammen gået meget hurtigt... bagefter var folk ganske fornuftige." 15 Militærforvaltningerne samarbejdede langt hen ad vejen. Problemerne opstod, når militæret tog flere arbejdere end industrien var villig til at afgive. For de mandlige arbejdere der var i den krigsanvendelige alder og som havde den tilstrækkelige fysiske kondition, hang skyttegraven som en permanent skygge over tilværelsen. Faren for at blive indkaldt blev i løbet af krigen større, fordi de menneskelige ressourcer var ved at være udtømte og nedslidte.

4 DE TYSKE ARBEJDERE OG 1. VERDENSKRIG 25 Krigens indflydelse på arbejdsmarkedets struktur Den nye krig var som tidligere nævnt en massekrig. Det betød, at de farvestrålende rytterangreb blev erstattet med skyttegravenes ragnarok, som vi bl.a. kender fra romanen Intet nyt fra Vestfronten af E.M. Remarque. Den industrielle produktion rykkede i centrum i forbindelse med de store slag ved især Vestfronten. En afgørende faktor i den industrielle produktion er råvarer. Da Tyskland blev afskåret fra verdensmarkedet gennem den engelske flådeblokade, kom man hurtigt i den situation, at ressourcerne var begrænsede. I spørgsmålet om ressourcetildelingen blev kriteriet for krigsvigtighed afgørende. Man kan således inddele industrien i tre hovedgrupper, nemlig fredsindustri, krigsindustri og blandet industri. 16 Disse tre grupper gennemgik væsentlige forandringer i løbet af krigen. Man kan få et indtryk af ændringerne ved at se nærmere på arbejdsstyrkens udvikling i perioden Tabel 1 Ansatte i industrien 1913 og Ansatte i ændringer i pct pct. Krigsindustri Blandet industri Fredsindustri I alt Tabellen viser, at krigsindustrien voksede i perioden 1913 til 1918, mens den øvrige industri måtte leve med til tider meget store tab af arbejdskraft. 18 Mange virksomheder i fredsindustrien måtte lukke. Arbejderne fandt hurtigt nyt arbejde i krigsindustrien. Den samlede arbejdsstyrke faldt med lidt over 10 pct. I denne tabel er kvinder og unge medregnet. Ser man kun på tallet for voksne mænd, så er der tale om et fald på lidt over 28 pct. Den gruppe, som har den største vækst i den industrielle produktion, er kvinderne. Deres andel steg med hele 52 pct. Udover kvinder og unge brugte man også udenlandsk arbejdskraft og krigsfanger til at dække industriens behov. 19 Selv om den samlede arbejdskraft "kun" faldt med godt 10 pct., så må man huske på, at Tyskland befandt sig i et militært og industrielt kapløb, hvor de allierede med USA's produktionsapparat i baghånden kunne blive ved med at øge produktionen, mens de egne materielle og menneskelige ressourcer var ved at være udtømte. Ændringer på arbejdspladsen Ændringerne på arbejdspladsen blev i høj grad bestemt af, hvilken position virksomheden havde i krigsproduktionen. I bestræbelserne på at gøre den samlede tyske produktion mere rationel, lukkede man blandt andet de mindre og urentable virksomheder og koncentrerede produktionen i de større. Et centralt stridsspørgsmål mellem arbejdsgivere og lønmodtagere blev arbejdstiden. Perioden frem til 1914 var kendetegnet af en udvikling, der gik mod kortere arbejdsdage, fri lørdag eftermiddag og søndagsfri. I værftsarbejderstrejken i 1913 krævede de strejkende den ugentlige arbejdstid sat ned fra 56 til 53 timer.20 Krigen ændrede kraftigt på arbejdstiden afhængig af, hvad virksomheden producerede. For fredsindustrien og den blandede industri var alt fra produktionsstop og overarbejde muligt. I den krigsvigtige industri steg arbejdstiden på grund af de enorme produktionsbehov til timer om ugen. Især de faglærte havde regelmæssigt overarbejde, lørdags- og søndagsarbejde. Den høje belastning havde konsekvenser for både mennesker og maskiner: Den medførte sygdom, arbejdsulykker og en faldende kvalitet. I de officielle retningslinjer til pressen kunne man blandt andet i juli 1917 læse, at ulykker "... naturligvis kunne ske oftere end ellers". Men pressen fik henstilling om ikke at skrive så meget om dem, fordi oplysningerne kunne udnyttes af fjendens propaganda. 21

5 26 Den meget høje belastning i den krigsvigtige industri kunne ikke holdes i længden, derfor satte man den ugentlige arbejdstid ned til 58 timer. Søndagsfri blev ofte en nødvendighed, idet maskinerne skulle have et minimum af pasning. Derudover var ressourcerne selv i den krigsvigtige industri ikke altid til stede, blandt andet fordi det tyske transportsystem, især jernbanen, var overbelastet. Det førte til mindre produktionspauser. De minimale sikkerhedsregler på arbejdspladsen kunne dårligt opretholdes under krigen. Arbejdsmiljøet blev dårligere; manglende udluftning, varme og kulde, dårlig belysning og manglende sikkerhedsforanstaltninger var nogle af de kritikpunkter, man påpegede. I nogle tilfælde klagede arbejderne ikke over de manglende sikkerhedsforanstaltninger af frygt for indkaldelsen til skyttegravene. 22 De nævnte mangler førte til, at antallet af arbejdsulykker steg. I ammunitionsfabrikkerne arbejdede man f.eks. med sundhedsfarlige nitroforbindelser. Disse stoffers farlighed blev undervurderet eller var slet ikke kendt. Det gjaldt da også først og fremmest om at producere så meget som muligt. Arbejdernes sikkerhed kom først i anden række. Ofrene ved arbejdsulykker blev sat lig med ofrene ved fronten. Fabrikanterne opfattede virksomhederne som deres ejendom, hvilket medførte en slags "jeg alene vide!" mentalitet. Man nægtede f.eks. at anerkende fagforeningerne som forhandlingspartnere og overenskomster var en sjældenhed. Allerede i august 1914 erklærede fagforeningslederne deres støtte til kejserrigets krigsførelse og denne linje fulgte man fortsat. Dette samarbejde blev kritiseret af bevægelsens venstrefløj og resulterede i en negativ udvikling af medlemstallet. Årsagerne til nedgangen var indkaldelser, frygt for repressalier, dårlig økonomi og utilfredshed med borgfreden. I 1913 havde de frie fagforeninger medlemmer, mens tallet i 1916 var faldet til medlemmer. Arbejderlederne mistede delvist kontakten til deres basis. Allerede i december 1914 finder man eksempler på spontane lønkampe. I disse lønkampe fik arbejderrådene og de såkaldte revolutionære tillidsmænd ("Obleute") en relativ stor betydning. I den daglige kamp stod fagbevægelsen meget svagt i forhold til arbejdsgiverne. Ville arbejderne derfor forbedre deres arbejdsforhold, måtte de gøre brug af deres ret til frit at kunne skifte arbejdsplads. Denne fluktuation på arbejdspladsen medførte en del uro. Den var ikke særlig rationel og der blev brugt mange ressourcer på den. Efter adskillige klager fra arbejdsgiverne anbefalede den preussiske militærforvaltning i begyndelsen af 1915, at man kun skulle ansætte arbejdere, som af deres tidligere arbejdsgiver havde fået udstedt en frigørelsesattest. Fagbevægelsen reagerede med protester. Metalarbejderforbundet dokumenterede, at arbejdsgiverne udnyttede dette system ved ikke at udstede disse attester. Man nedsatte et samarbejdsudvalg bestående af repræsentanter fra arbejdsgiver og lønmodtagersiden samt en militærperson som iagttager. Her kunne klagesager behandles. Disse udvalg betød, at arbejderne mistede deres ret til frit at vælge arbejdsplads. Til gengæld havde man nu fået arbejdsgiverne til forhandlingsbordet. Dette samarbejdsudvalg ophørte med at virke efter vedtagelsen af lov om hjælpetjeneste for fædrelandet i 1916 og de dermed forbundne bestemmelser om oprettelsen af et udvalg ( 11) og klagemuligheden ( 9). Materielle leveforhold Oberst Bauer og Ludendorf fra 3.militære overkommando klagede den 8. december 1918 til krigsadministrationen i Berlin over arbejdernes høje lønninger og luksusvaner: "... hos dele af rustningsindustriarbejderne er der ligefrem indtrådt ødselhed, luksus og dovenskab." 11 ' Ser man nærmere på lønudviklingen i de forskellige hovedindustrigrupper og samtidig på den kønsspecifikke lønudvikling, så viser de nominelle tal klare lønstigninger i perioden

6 DE TYSKE ARBEJDERE OG 1. VERDENSKRIG 27 Et flyveblad som krigsadministrationen satte i omløb. "Hvem der i dag strejker i stedet for at arbejde, lader fjenden komme ind i landet, han slår brødrenes forsvar og våben som en fej slyngel ud af hånden."

7 28 Tabel 2 Gennemsnitlig lønudvikling (nominel) i 370 virksomheder (marts 1914 er lig med 100). 24 mænd kvinder Krigsindustri Blandet industri Fredsindustri I alt Kvindernes løn steg mere end mændenes og lønnen i krigsindustrien steg mere end i de andre hovedgrupper. Men selv om kvindernes løn steg mere end mændenes og man derfor kan tale om, at krigen medførte en nivellering af den kønsbestemte lønforskel, så var den af en relativ betydning for gennemsnittet. Mens kvindernes i marts 1914 i gennemsnit tjente 2,27 mark pr. dag, fik mændene 4,83 mark pr. dag. I september 1918 var gennemsnitslønnen steget til 5,41 mark pr. dag for kvinder og 10,27 mark pr. dag for mændene. Mændene fortsatte med at tjene mere end kvinderne. For at gøre lønudviklingen lidt tydeligere kan man sammenholde lønudviklingen i en virksomhed som stålmagnaten Krupp i Essen. Her steg lønnen i perioden med ca. 21 pct. I perioden med ca. 234 pct. for mænd og ca. 340 pct. for kvinder. 25 Ser man nærmere på lønudviklingen i perioden , så skete der et brud i 1916, det vil sige det tidspunkt hvor den 3. militære overkommando overtog magten og satte Hindenburg-programmet i gang. Man lod industrien producere udfra devisen: Producer så meget som muligt, uanset omkostningerne - sæt dem på regningen, taberne betaler. Løntallene fortæller dog ikke så meget, når man udelukkende ser på deres nominalvækst. Interressant er derimod deres realværdi, som findes ved at relatere dem til prisudviklingen i samfundet. 26 Selv om nominallønningerne steg, faldt reallønningerne og arbejdernes økonomiske forhold blev generelt forværret af krigen. Men selv om man f.eks. tjente mere end de andre og måske tjente ganske pænt, var det ikke ensbetydende med, at man kunne få det, som man ville købe. Der herskede varemagel og der blev indført rationeringskort. Det gav plads for det sorte marked. For at imødegå ukontrollerede prisstigninger vedtog man i august 1914 en lov om maksimalpriser, som skulle administreres af kommuner og byer. Byerne begyndte at konkurrere om varerne. Regeringen blandede sig og fastsatte maksimalpriserne. Priserne var dog stadig ikke ens over hele Tyskland, man tog hensyn til regionale forskelle. Fra begyndelsen af 1915 blev enkelte varer rationeret og i 1917 var de fleste forbrugsvarer rationeret. De regionale prisforskelle blev udnyttet af producenterne. Den socialdemokratiske avis Fremad ("Vorwårts") anførte følgende priseksempel for rug. I Berlin var prisen 220 mark, i Koln 236 mark. Rug fra landområderne øst for Berlin blev transporteret forbi Berlin til Koln, med det resultat at Berlin ikke fik leveringer. Avisen konkluderede følgerigtig: "Prisen er blevet til fiktion." 28 Tabel 3 Gennemsnitlig årsløn (real) i 370 virksomheder (marts 1914 er lig med Marts Mænd Krigsindustri Blandet industri Fredsindustri ,8 83,4 82,6 88,9 79,9 73,5 76,2 62,3 54,3 77,8 60,4 52,2 Kvinder Krigsindustri Blandet industri Fredsindustri ,8 83,6 78,0 101,5 77,6 72,4 83,5 65,9 53,2 86,0 64,0 58,9

8 DE TYSKE ARBEJDERE OG 1. VERDENSKRIG 29 Landbruget reagerede med at producere varer, som endnu ikke var omfattet af priskontrollen. Som et resultat af den, som G. Mai skriver, hjælpeløse og uovervejede prispolitik, dyrkede landmændene 1916 i større omfang kålroer i stedet for kartofler. Dertil kom en dårlig kartoffelhøst. Heldigvis men ikke planlagt, havde man nu en erstatningsvare, nemlig roer i større mængder. Dette gav vinteren 1916/17 navnet kålroevinteren. Kort efter krigens udbrud fik landbruget påbud om ikke at fodre dyrene med korn. Fra oktober 1914 blev kornpriserne låst fast, mens kødpriserne blev ved med at stige. Dermed gav staten nærmest en præmie for en øget kvægproduktion og en omgåelse af foderforbudet. For at modgå denne tendens lod man i begyndelsen af 1915 et stort antal grise slagte, fordi man anså dyrene som menneskets største madkonkurrent. Denne aktion fik navnet Svinemord ("Schweinemord"). I den historiske litteratur er man enig om, at dette mord var udtryk for en forfejlet planpolitik, man er dog uenige om, hvor mange grise der blev slagtet. 29 Statens manglende initiativer og fejlkonklusioner førte til, at længslen efter en "maddiktator" voksede. Den utilfredsstillende forsyningssituation kom til udtryk i den tiltagende betydning, det sorte marked fik. Fra begyndelsen af 1918 modarbejdede man ikke længere dette økonomiske system, hvor mellem pct. af produktionen blev omsat. En fortrolig konference mellem lederen af krigsernæringsadministrationen ("Kriegsernährungsamt") von Waldow, oberst Bauer og førende industrielle i januar 1918, havde kort sagt det formål at se på: "...på hvilken måde den hidtidige ulovlige forsyning kan laves om til en lovlig." 30 Dette citat illustrerer fortrinligt, hvor resigneret ledelsen var over for den illegale handel. Man ville nærmest trylle illegaliteten væk, men bibeholde dens effekt. Helt grotesk bliver det, når man ser på indenrigsministeriets hemmelige skrivelse til regeringspræsidenten i Slesvig fra den 30. marts Heri gøres der opmærksom på sammenhængen mellem forsyningssituationen og stemningen i befolkningen på baggrund af en rapport udarbejdet af krigsernæringsadministrationen. Under punkt 4 vedrørende smughandel (grænsehandel) står der, at man energisk dog uden at være smålig skal bekæmpe smughandlen: "Den af krigsadministrationen hemmeligt organiserede indførsel af spæk osv. som tillæg for rustningsarbejdere er nyttig, så længe en ukontrolleret smugling gennem enkelte velhavende virksomheder ikke finder sted. ''31 Krigsadministrationen var involveret i en illegal handel med fødevarer, hvilket var en nødvendighed, når man tager Tysklands forsyningssituation i betragtning. Tyskerne led under fødevaremangel og en del af hverdagen blev brugt på jagten efter mad. Man tog på udflugter, ud på landet, hvilket ofte indebar byttehandel eller plyndringer af marker. Man har diskuteret, hvor stor indflydelse sulten fik på krigens gang. Man mener at mellem og mennesker døde som følge af underernæring. 32 Selv om rustningsindustriarbejderne tjente relativt godt, så var der næppe tale om den luksus, som bl.a. oberst Bauer hævdede. Den kvindelige arbejdskraft Jeg har tidligere skrevet om dette emne i Arbejderhistorie og vil derfor kun kort komme ind på det. 33 I oberst Bauers tidligere omtalte lovforslag, som i en stærk revideret form blev vedtaget som lov om hjælpetjeneste for fædrelandet, gjaldt militariseringen også over for kvinderne. Kvinderne skulle erstatte mændene ved maskinerne for dermed at frigøre dem til skyttegravene. I litteraturen har man i lang tid skrevet om de store mængder af kvinder, som nærmest erobrede fabrikkerne. Ved nærmere undersøgelser må denne opfattelse af "de store masser" revideres. Der var derimod tale om en omlægning af produktionen. F.eks. gik kvinderne fra tekstilindustrien til stålindustrien og stuepigerne forlod deres dårlige arbejds-

9 30 "En gravid jutevæverske" hedder dette foto fra omkring 1. verdenskrig i en oplysningskampagne om de skadelige virkninger af visse typer arbejde på gravide. Det gjorde ikke det store indtryk på rustningsindustrien (ABA).

10 DE TYSKE ARBEJDERE OG 1. VERDENSKRIG 31 forhold til fordel for de bedre betalte industrijobs. Kvinderne arbejdede i fabrikkerne, passede familien og dagligdagen. Meget passende sagde man om dem i samtiden, at de altid var D.U. - "Dauernd Unterwegs" dvs. altid undervejs. Kapitalisternes dobbeltmoral og arbejdernes fluktuation Industriens forhold til krigen blev bestemt af to grundlæggende forudsætninger. For det første, at det var en kortvarig og succesrig krig, for det andet at taberne skulle bære krigens omkostninger. Opfattelsen af at krigen ville være forbi inden for overskuelig tid forstærkede industriens modvilje mod at omstille produktionen til krigsproduktion. Nye anlæg, investeringer og en produktionsomlægning indebar betydelige økonomiske risici. Når krigen var overstået, ville man stå tilbage med et delvist ubrugeligt produktionsapparat. Derfor mente førende folk fra industrien: "Den der yder ud over det sædvanlige under usædvanlige forhold, skal også have lov til usædvanlige godtgørelser. Høje krigsfortjenester er altså absolut berettigede." 34 Denne holdning blev mødt med modstand under den 2. militære overkommando's ledelse, men opgivet af den 3. overkommando til fordel for Hindenburg-programmets løfter om sejr. Den militære ledelse i 3. overkommando stolede nærmest blindt på industriens løfter om enorme produktionsforøgelser, forudsat selvfølgelig, at industrien fik arbejdskraft og en god varepris. Priserne og lønningerne steg nærmest ukontrolleret, specielt efter Arbejdsgiverne betalte lokkelønninger, for at få fat i den nødvendige arbejdskraft, hvilket førte til ukontrollerede bevægelser på arbejdsmarkedet. At det var så vanskeligt at kontrollere arbejdsmarkedet hang bl.a. sammen med den meget uklare kompetencefordeling mellem f.eks. krigsministeriet, hærledelsen og generalkommandoerne. Den ellers så velkendte tyske grundighed og nøjagtighed led skibbrud. En videnskabelig medarbejder i det statistiske kontor "(Preußische Statistische Landesamt") vurderede i 1919 den statslige lønpolitik som værende præget af: "... til tider modstridende forholdsregler...der let fik karakter af vilkårlighed." 35 Mens industriens ledere på den ene side udgav sig for at være meget patriotiske og nationale, så var de på den anden side først og fremmest forretningsmænd, med økonomisk vinding for øje. Et faktum der blev tydeligt for en mand som Richard Merton, der var medarbejder i krigsadministrationens økonomiske stab. Han nåede 1917 frem til den konklusion, at det ikke var de store etiske værdier som fædrelandskærlighed eller national stolthed, der drev værket, men at det derimod var udsigten til at tjene mange penge på denne krig. 36 Industriherrernes dobbeltmoral kom f.eks. tydeligt frem, når en virksomhed af overenskomstudvalgene blev pålagt at betale højere lønnninger. De reagerede med at betale den reviderede løn, samtidig med at de satte varens pris op under henvisning til udvalgets afgørelse. Et andet mere opsigtsvækkende eksempel er industriens ståleksport, der via Schweiz nåede den franske industri. Arbejdernes vandring på arbejdsmarkedet er udtryk for fluktuation. Fluktuationen førte til, at især de østlige områder tabte store mængder af arbejdskraft og de sydlige områder i lidt mindre grad. Den store gevinst gik til de mellemtyske områder. I perioden kunne Mellemtyskland registrere en tilvækst i arbejdskraft på over 2,3 millioner, mens landområderne i øst tabte næsten 2 millioner. 37 Dermed drænede man Tysklands randregioner for arbejdskraft til fordel for den preussiske sværindustri. En virksomhed som Krupp havde således i ansatte, mens man i 1918 havde ansatte 38. Arbejdernes fluktuation blev fremmet af: løfter om mere løn, bedre arbejdsvilkår eller f.eks. af sundhedsmæssige årsager. Men også af, at arbejdsgiverne ville af med de vanskeligste af arbejderne. Den industrielle produktions tiltagende koncentrati-

11 32 on i større virksomheder og militærets indkaldelser af arbejdere til skyttegravene førte yderligere til bevægelser på arbejdsmarkedet. Fluktuationen blev bremset af de forskellige bestræbelser på at binde arbejdskraften, den mest omdiskuterede var netop lov om hjælpetjeneste for fædrelandet. Et afgørende dilemma i denne sammenhæng blev påpeget og sammenfattet af det preussiske statistiske kontor, idet det påpegede, at så længe man fra ledelsens side ikke radikalt ændrede ved de eksisterende løn- og prisforhold var problemerne uløselige. 39 Krisen på hjemmefronten I november 1918 blev det tyske kejserrige ramt af revolutionen, efter at det sidste desperate militære forsøg i marts 1918 var slået fejl og de allierede svarede med et omfattende modangreb. I slutningen af september 1918 krævede 3. militære overkommando, at fredsforhandlinger skulle optages. Det militære nederlag var en kendsgerning, selv om man via dolkestødslegenden senere prøvede at overbevise tyskerne om det modsatte. I følge denne myte var det netop ikke militære årsager, men kommunister og jøder, der var de ansvarlige for hjemmefrontens, sammenbrud. I forlængelse heraf er det interessant at vurdere protestens karakter. Forenklet kunne man spørge, om den "folkelige protest" var politisk eller materielt betinget? I arbejdet med dette spørgsmål finder man frem til følgende fire overordnede protestmotiver: 1. Utilfredhed med den økonomiske situation. 2. Fredslængsel og krigslede. 3. Social protest. 4. Politisk protest. Disse fire punkter skal ikke opfattes som determinanter for de enkelte aktioner, ofte var der flere grunde til protesten. I den forbindelse er begrebet organisering blevet stillet overfor begrebet spontanitet. I militærets stemningsrapporter, kommer det gang på gang frem, at hovedårsagen til protesten eller uroen var mangel på den basale forsyning af fødevarer 40. For det første sultede befolkningen og for det andet oplevede befolkningen de eklatante misforhold i fordelingen af forsyninger som snyd. Om 1917 kunne det IX. armékorps generalkommando i sin rapport om stemningen i befolkningen skrive, at maj solen havde af spændt situationen og at: "I den store del af befolkningen er humøret et mavespørgsmål." 41 De spontane aktioner fandt sted foran bagerbutikkerne, hvor kvinderne stod i kø i timer for at få det rationerede brød for til sidst ikke at få noget. De gjorde oprør og plyndrede butikkernes lager eller lignende. I disse aktioner var det overvejende kvinder og unge, der var aktive. De mere organiserede aktioner blev som oftest anvendt i de større virksomheder. Også her var kvinderne aktive, de havde heller ikke skyttegraven hængende som en trussel over hovedet. Den politiske protest havde to hovedtemaer, nemlig den politiske ligestilling af arbejderklassen i form af afskaffelsen af treklassevalgretten og efter 1917 "fred uden anneksioner". Allerede i august 1914 havde det tyske socialdemokrati haft meget svært ved at samle hele rigsdagsfraktionen og partimedlemmerne bag den såkaldte borgfred og Tysklands krigspolitik. I 1917 kom det brud, der i så mange årtier havde ligget og ulmet inden for bevægelsen, det uafhængige socialdemokratiske parti (USPD) blev dannet. Specielt den utilstrækkelige forsyningssituation og følgerne af denne bidrog til erosionen af den politiske og sociale orden. Kendsgerningen var, at statens institutioner ikke formåede at løse problemerne og kom til at fremstå som inkompetente i specielt forsyningsspørgsmålet. Dette medførte et tiltagende autoritetstab. På et tidligt tidspunkt blev kejser Wilhelms berømte ord fra august 1914: "Jeg kender ikke længere til partier, jeg kender kun til tyskere" gjort til skamme. Den synlige utilstrækkelighed, tiltagende krigslede og den politiske agitation dannede grobund for revolutionen. Den udbredte modvilje over

12 DE TYSKE ARBEJDERE OG 1. VERDENSKRIG 33 for statsmagten var en vigtig forudsætning for at den af matroserne og soldaterne iværksatte revolution fik så stor gennemslagskraft. Den 1. verdenskrig medførte omfattende samfundsmæssige og politiske ændringer. Novemberrevolutionen, Versaillesfreden og Weimarrepublikken efterfulgte "verden af i går" i Tyskland. I 1933 endte denne udvikling med Hitlers overtagelse af magten. Den tyske diktator havde selv oplevet verdenskrigen og nederlaget. Denne erfaring satte sine dybe spor og havde stor indflydelse på Hitlers forhold til hjemmefronten og tyskernes leveforhold under 2. verdenskrig. Han frygtede en gentagelse af Novemberrevolutionen og prøvede derfor at bevare roen i befolkningen. Han havde erkendt, at et folk der sulter bliver utilfreds. 42 Noter 1. Golo Mann: "Deutsche Geschichte des 19. und 20. Jahrhunderts", Frankfurt a.m (1. udgave 1958) s Marc Ferro: "Der Grosse Krieg ", Frankfurt a.m (1. udgave på fransk 1969). 2.1 litteraturen vurderes dette brud meget forskelligt. Ursula von Gersdorf: "Frauen in der Kriegswirtschaft", Stuttgart 1969, formidler det indtryk, at krigsøkonomien kan deles op i to perioder, hvor overgangen fra 2. til 3. militære overkommando er skellet. Her får man det indtryk, at forholdene under 3. overkommando blev væsentlig forbedret og effektiviseret, se s. 15. Denne opfattelse må dog nuanceres, hvilket bl.a. fremgår af denne artikel. 3. Gunther Mai: "Das Ende des Kaiserreiches", München 1987 s. 91 ff. 4. R.Wall, J.Winter: "The upheaval of war", Cambridge 1988 s Gerd Hardach: "The First World War" (1. udgave på tysk 1973) s. 58, s. 60 og Gerald D. Feldman: "Armee, Industrie und Arbeiterschaft in Deutschland 1914 bis 1918", Bonn 1985 s Et udtryk for den 3. militære overkommando's manglende økonomiske forståelse og en tiltagende desperation og nærmest naive tiltro til industriens løfter var vedtagelsen af Scheer-programmet fra den 19. september Her vedtog man en kæmpe u-bådsproduktion. Bundes Militårarchiv Freiburg 3/v 4685 Denkschrift zur Versorgung der Marine- Industrie mit Arbeitskråften Reichs Gesetzblatt 1916 s ff., Feldman 1985 s. 424 ff. 8. Feldman 1985 s Med ikrafttræden af belejringsloven af 1851 fik de 57 militærkommandoer rundt omkring i riget overdraget magten. De vigtigste militærmyndigheder var de 21 kommanderende generaler i de enkelte armékorpsdistrikter og de 9 guvernører i de større fæstninger. De militære kommandoer var uafhængige og det førte til uensartede forretningsgange m.m. Derudover indebar forholdet mellem krigsministeriet og hærledelse og generalkommandoerne vanskeligheder i bl.a. kompetencespørgsmålene. 10. Statistisches Jahrbuch fur das Deutsche Reich bd. 42 s. 28, bd. 44 s. 25, se også Ute Daniel: "Arbeiterfrauen in der Kriegsgesellschaft", Gottingen 1989 s Se hertil de generelle betragtninger i Michael Klos: "De dansksindede soldater og Verdenskrigen " i Sønderjyske Årbøger 1991 s Daniel 1989 s Gunther Mai: "Kriegswirtschaft und Arbeiterbewegung in Württemberg ", Stuttgart 1983 s Mai 1983 s Mai 1983 s. 379, se andre eksempler i Zeitschrift des Preussischen Statistischen Landesamtes 1919 s. 328, Ulrich Cartarius: "Deutschland im Ersten Weltkrieg - Texte und Dokumente ". dtv. 1982, dok. 58 s. 83 og Volker Ulrich: "Die Hamburger Arbeiterbewegung vom Vorabend des Ersten Weltkrieges bis zur Revolution 1918/19", Hamburg 1976 s G. Bry: "Wages in Germany " Princeton 1960 s. 193, Jürgen Kocka: "Klassengesellschaft im Krieg. Deutsche Sozialgeschichte ", Frankfurt 1988/1973 s. 28: Fredsindustrien: Fødevareind., tekstilind. Krigsindustrien: Metalforarbejdende ind., maskinbygning, kemisk ind., m.m. Blandet industri: Minedrift, byggeindustri jord og beton, træ-, papir-, læder- og rengøringsindustri. 17. På basis af Waldemar Zimmermann: "Die Veränderungen der Einkommens- und Lebensverhåltnisse der deutschen Arbeiter durch den Krieg" i "Bevolkerungsbewegung, Einkommen und Lebensverhåltnisse", Stuttgart 1932 s. 350, Bry 1960 s. 194, Kocka 1988 s. 28. Jeg har måttet revidere angivelsen for blandet industri. Se hertil Michael Klos: "De tyske arbejderkvinder og verdenskrigen " i Arbejderhistorie april 1992 s. 52 f. og note Man kan kritisere inddelingen for at være for firkantet. Se hertil især Herman Schåfer: "Regionale Wirtschaftsverbånde in der Kriegswirtschaft" Stuttgart 1983 s. 83 f.

13 Se hertil Friedrich Zunkel: "Die ausländischen Arbeiter in der deutschen Kriegswirtschaftspolitik des 1. Weltkrieges" i "Entstehung und Wandel der modernen Gesellschaft" Berlin 1970 s Landesarchiv Schleswig LA Schleswig Mai 1983 s Mai 1983 s Kocka 1988 s. 30, Bry 1960 s Zimmermann 1932 s. 296 ff. og Lothar Burchhardt: "Zwischen Kriegsgewinnen und Kriegskosten, Krupp im Ersten Weltkrieg" i "Zeitschrift für Unternehmergeschichte" 32 h s Kocka 1988 s. 32 f., Bry 1960 s. 208 ff. 27. Kocka 1988 s. 33 f., Bry 1960 s. 211 f. 28. Geheimes Staatsarchiv Preußischer Kulturbesitz Merseburg Rep. 90 a. Tit IX 5 a. Bd. 1. Vorwärts, nr Hardach 1987 s BM Freiburg RM 3/v LA Schleswig Repræsentanter for de høje skøn er bl.a. K.D.Erdmann: "Der Erste Weltkrieg", München 1980 s. 188, Britta Nicolai: "Die Lebensmittelversorgung in Flensburg " Flensburg 1988 s. 19, s. 23, s. 31. A.Offer: "The First World War - An Agrarian Interpretation", Oxford 1989, sætter tallet til omkring Offer konkluderer: "The German people, were often cold and hungry. But whatever their complaints, Germany did not starve." s Klos 1992 s Gerald D. Feldman: "Vom Weltkrieg zur Weltwirtschaftskriese" Göttingen 1984 s ZdPSL 1919 s. 324, se også s Ursachen und Folgen - vom deutschen Zusammenbruch 1918 und 1945 bis zur staatlichen Neuordnung Deutschlands in der Gegenwart Berlin 1958 bd. l.dok. 130 a. Memorandum af den StfdDR bd s Burchardt 1987 s. 80 ff. 39. ZdPSL 1919 s BM Freiburg RM 3/v 4670, BM Freiburg RM 3/v 4670 rapporten fra den Se hertil bl.a. Lothar Burchardt: "Die Auswirkungen der Kriegswirtschaft auf die deutsche Zivilbevölkerung im Ersten und Zweiten Weltkrieg", i "Militärgeschichtliche Mitteilungen", bd s Karl Christian Lammers: "Føreren - Hitlers politiske karriere", København 1991 s. 202 ff. Abstract Klos, Michael, Die deutschen Industriearbeiter und der Weltkrieg , Arbejderhistorie 1/1995, p Der Erste Weltkrieg ist der erste europäische Massenkrieg. Die deutschen Arbeiter wurden als Soldaten an der Front und als Arbeitskraft in der Industrie gebraucht. Je länger der Krieg dauerte, um so deutlicher wurde diese doppelte Funktion. Die hohen Verluste in den großen Schlachten und die Inanspruchnahme der menschlichen Reserven durch das Militär führten bald zu einem Mangel an Arbeitskraft und Soldaten. Die Lebens- und Arbeitsverhältnisse wurden immer schlechter und die Ernährungssituation war mangelhaft und unzureichend organisiert. Das deutsche Kaiserreich vermochte es nicht die sozialen, ökonomischen und politischen Probleme hinreichend zu lösen. So kam der politische Zusammenbruch nachdem der militärische bereits erfolgt war. Michael Klos cand.mag., adjunkt ved Århus Købmandsskole Musvågevej 10, 5, 8210 Århus V

Første verdenskrig. Våbenstilstand.

Første verdenskrig. Våbenstilstand. Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med

Læs mere

Historie 9. klasse synopsis verdenskrig

Historie 9. klasse synopsis verdenskrig Historie synopsis 2 2. verdenskrig I de næste uger skal du arbejde med din synopsis om den 2. verdenskrig. Mere konkret spørgsmålet om årsagerne til krigen. Der er tre hovedspørgsmål. Besvarelsen af dem

Læs mere

Versaillestraktaten. Krigsafslutningen. Dolkestødsmyten. Den dårlige fred. Vidste du, at... Krigen i erindringen. Fakta

Versaillestraktaten. Krigsafslutningen. Dolkestødsmyten. Den dårlige fred. Vidste du, at... Krigen i erindringen. Fakta Historiefaget.dk: Versaillestraktaten Versaillestraktaten 1. verdenskrig stoppede 11. november 1918 kl. 11. Fredstraktaten blev underskrevet i Versailles i 1919. Krigsafslutningen Krigens afslutning regnes

Læs mere

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta.

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta. Historiefaget.dk: Otto von Bismarck Otto von Bismarck Meget få personer har haft større betydning for en stats grundlæggelse og etablering, end Otto von Bismarck havde for oprettelsen af det moderne Tyskland

Læs mere

FILMEKSPRESSIONISME OG EFTERKRIGSTID

FILMEKSPRESSIONISME OG EFTERKRIGSTID Eksamensprojektet hf 2011 Historie og mediefag SYNOPSIS TIL EP FILMEKSPRESSIONISME OG EFTERKRIGSTID Problemformulering På hvilken måde formidles kritikken af efterkrigstidens samfund i filmen Metropolis

Læs mere

1. verdenskrig og Sønderjylland

1. verdenskrig og Sønderjylland Historiefaget.dk: 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig varede fra 1914-1918. Danmark deltog ikke i krigen, men Sønderjylland hørte dengang til Tyskland. Derfor

Læs mere

Spørgsmålsark til 1864

Spørgsmålsark til 1864 Spørgsmålsark til 1864 Før du går i gang med at besvare opgaverne, er det en god ide at se dette videoklip på youtube: http://www.youtube.com/watch?v=_x8_l237sqi. Når du har set klippet, så kan du gå i

Læs mere

Besættelsen set fra kommunens arkiver

Besættelsen set fra kommunens arkiver Side 1 Frederikshavn by, ligesom så mange andre danske byer, er fyldt med efterladenskaber fra 2. verdenskrig, der alle vidner om tiden fra 1940-1945 under besættelsen. Det store befæstningsområde som

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

Fortsat vigende organisationsgrad

Fortsat vigende organisationsgrad Fortsat vigende organisationsgrad Den samlede organisationsgrad per 1. januar 2010 er på et år faldet med et halvt procentpoint til 67,4 pct. Fraregnet de gule organisationer kan organisationsgraden opgøres

Læs mere

Mere åbne grænser og. danskernes indkøb. I Tyskland SUSANNE BYGVRA

Mere åbne grænser og. danskernes indkøb. I Tyskland SUSANNE BYGVRA SUSANNE BYGVRA Mere åbne grænser og danskernes indkøb I Tyskland Danmark havde før medlemskabet af EF ført en finanspolitik, hvor høje punktafgifter og moms udgjorde en betragtelig del af statens indtægter.

Læs mere

1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen

1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen 1 1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen Danmark er blevet gjort mere og mere skævt i de ti år, vi har haft den borgerlige

Læs mere

Krigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Krigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct.

LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct. LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct. Samtidig er de ideologisk alternative organisationer gået stærkt frem til over 12 pct. dog ikke mindst fordi to nye organisationer

Læs mere

Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskab Histories website (www.historie-net.dk) og må ikke videregives til tredjepart.

Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskab Histories website (www.historie-net.dk) og må ikke videregives til tredjepart. Kære bruger Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskab Histories website (www.historie-net.dk) og må ikke videregives til tredjepart. Af hensyn til copyright er nogle af billederne fjernet.

Læs mere

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713 BELGIENS HISTORIE 1482-1830 Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558 2. Den spanske periode 1558-1713 3. Den 2. østrigske periode 1714-1794 4.

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven LO s nyhedsbrev nr. 5/21 Indholdsfortegnelse Virksomheder svigter arbejdsmiljøloven........... 1 På næsten hver tredje mindre virksomhed har de ansatte ikke nogen sikkerhedsrepræsentant på trods af, at

Læs mere

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves. HH, 15. maj 2013 1582 arbejdsmiljørepræsentanter om hvervet som 3F AMR Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant på de mange forskellige virksomheder, hvad har AMR erne brug for og hvordan ser de

Læs mere

Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2.

Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2. 1 Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2. december 2013 Godmorgen, og også et velkommen til dette møde fra mig.

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

*************************************************************

************************************************************* Sagsnr. Ref. Den 23. oktober 2003 +DQV-HQVHQVnEQLQJVWDOH YHG /2 VRUGLQ UHNRQJHVGHQRNWREHU ************************************************************* 'HWWDOWHRUGJ OGHU Velkommen til LO s kongres. Velkommen

Læs mere

Borgerkrig Den Finske Borgerkrig 27. januar til 15. maj, 1918 Krig og medier

Borgerkrig Den Finske Borgerkrig 27. januar til 15. maj, 1918 Krig og medier Borgerkrig Den Finske Borgerkrig 27. januar til 15. maj, 1918 En blodig borgerkrig med henrettelser, massegrave, fangelejre og nedbrændte byer. Det sker ikke i Norden vel? Jo, det gjorde det for mindre

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet SURVEY APRIL 2016 www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen

Læs mere

Et liv med rettigheder?

Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Udgivet af LO, Landsorganisationen i Danmark med støtte fra DANIDA/Udenrigsministeriet Tekst og layout: LO Foto: Polfoto. Tryk: Silkeborg Bogtryk LO-varenr.:

Læs mere

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Den 2. verdenskrig i Europa

Den 2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: Den 2. verdenskrig i Europa Den 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet et par dage før, nemlig den 5. maj

Læs mere

Indlægget i Fællessalen Christiansborg, den 15. marts 2005. Det grænseløse arbejde

Indlægget i Fællessalen Christiansborg, den 15. marts 2005. Det grænseløse arbejde Indlægget i Fællessalen Christiansborg, den 15. marts 2005 Det grænseløse arbejde Hvilke årsager kan der være til, at mange føler sig pressede i hverdagen? Tilgangen til problemstillingen - overskrifterne

Læs mere

Test din viden om overenskomst Svargennemgang. Kommentar

Test din viden om overenskomst Svargennemgang. Kommentar SVARENE Eventuelle sorte prikker ud for svarmulighederne skal I se bort fra. De betyder ikke noget i printudgaven her. Side 1 af 11 Du er omfattet af en overenskomst, der gælder for dit arbejdsområde.

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER LO-sekretær Marie Louise Knuppert 1. maj 2013, Odense kl. 15.30 KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 15.30 DET TALTE ORD GÆLDER God morgen. Det er godt at se jer sådan en forårsdag - her i Odense! Jeg skal hilse

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Fald i organisationsgraden igen

Fald i organisationsgraden igen Fald i organisationsgraden igen Samlet set er organisationsgraden for lønmodtagere per 1. januar 2014 faldet med 0,4 procentpoint på et år på trods af en mindre arbejdsstyrke. Medlemstabet findes hovedsagligt

Læs mere

Undersøgelse om ros og anerkendelse

Undersøgelse om ros og anerkendelse Undersøgelse om ros og anerkendelse Lønmodtagere savner ros af chefen Hver tredje lønmodtager får så godt som aldrig ros og anerkendelse af den nærmeste chef. Til gengæld er de fleste kolleger gode til

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 1: Langsigtede udviklingstræk fra industri til service og fra land til by Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: " Waffen SS " Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel:  Waffen SS  Vejledning Lærer Waffen-SS Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS - Hitlers elite" Udsendelse 5: Waffen SS ----------------------------------------------------------------------------- Indhold a. Filmens

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Og det blev forår Sabotør-slottet, 5 Og det blev forår Sabotør-slottet, 8 Jørgen Hartung Nielsen Illustreret af: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro ISBN: 978-87-92563-89-7

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de opgaver du har, når din

Læs mere

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Nye tal viser, at både LO s a-kasser og fagforbund mister medlemmer, mens de ideologisk alternative vinder frem Analyse i Politiken 29. maj 2009 JESPER DUE og

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Museum Sønderjylland - Sønderborg Slot Tekster til hovedtemaerne til udstillingen Skyttegrav og hjemmefront Sønderjyderne under 1.

Museum Sønderjylland - Sønderborg Slot Tekster til hovedtemaerne til udstillingen Skyttegrav og hjemmefront Sønderjyderne under 1. Museum Sønderjylland - Sønderborg Slot Tekster til hovedtemaerne til udstillingen Skyttegrav og hjemmefront Sønderjyderne under 1. Verdenskrig Udstillingen er bygget op omkring ni hovedtemaer: 1. Europa

Læs mere

Ved besættelsen af Danmark nedkastede tyskerne flyveblade. Et af dem var Oprop.

Ved besættelsen af Danmark nedkastede tyskerne flyveblade. Et af dem var Oprop. Plancherum 1 PLANCHE 10 Ved besættelsen af Danmark nedkastede tyskerne flyveblade. Et af dem var Oprop. Hvilken begrundelse gav tyskerne i Oprop for at besætte Danmark? Hvornår blev Danmark besat, og hvor

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER?

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? HVAD ER TTIP? TTIP står for Transatlantic Trade and Investment Partnership, og det er en handelsaftale mellem to af verdens største økonomier, EU og USA.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1 30-11-2014 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2014. Tekst. Matt. 21,1-9. Bording. I sommerferien gik jeg en aften hen af fortovet på Kürfürstendamm i Berlin, ikke så langt fra den sønderbombede ruin

Læs mere

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen.

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen. Den franske Revolution Stormen på Bastillen Vi skriver den 14. juli 1789, og stemningen var mildt sagt på kogepunktet i Paris. Rygterne gik. Ja, de løb faktisk af sted i ekspresfart. Hæren var på vej mod

Læs mere

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Kære venner. Vi har haft økonomisk krise længe. Nu er der lys forude. Så det er nu, vi igen skal minde hinanden om, at Danmarks vej videre handler om fællesskab. Vi kommer

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Reguleringsordningen i det offentlige

Reguleringsordningen i det offentlige Reguleringsordningen i det offentlige aftalesystem Fakta Jesper Due, Jørgen Steen Madsen og Nana Wesley Hansen Formålet med reguleringsordningen er at sikre en tilnærmelsesvis parallel lønudvikling i den

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

Baggrunden, krigen, resultatet

Baggrunden, krigen, resultatet Historisk Bibliotek 1864 Baggrunden, krigen, resultatet ISBN 978-87-992489-1-9 ISBN 978-87-992489-1-9 Thomas Meloni Rønn 9 9 788799 248919 788799 248919 1864 Baggrunden, krigen, resultatet Forlaget Meloni

Læs mere

LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle

LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 9.30 DET TALTE ORD GÆLDER Indledning: Jeg har en vigtig historie til jer i dag. En historie om arbejdsløshed. En af den slags, som

Læs mere

Alliancerne under 1. verdenskrig

Alliancerne under 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Alliancerne under 1. verdenskrig Alliancerne under 1. verdenskrig Europa var i tiden mellem Tysklands samling i 1871 og krigens udbrud blevet delt i to store allianceblokke: den såkaldte

Læs mere

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger Handelspolitikken som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Indholdsfortegnelse Forord 9 Per Boje Danmarks tredje samhandelspartner 1945-1960

Læs mere

Fascismen og nazismen

Fascismen og nazismen Fascismen og nazismen Fascismen og nazismen opstod begge i kølvandet på Første Verdenskrig. Men hvad er egentlig forskellen og lighederne mellem de to ideologier, der fik meget stor betydning for Europa

Læs mere

Autoren- und Herausgeberverzeichnis Fortegnelse over forfattere og udgivere

Autoren- und Herausgeberverzeichnis Fortegnelse over forfattere og udgivere Autoren- und Herausgeberverzeichnis Fortegnelse over forfattere og udgivere aus: 1864 Menschen zwischen den Mächten 1864 Mennesker mellem magterne Herausgegeben von / udgivet af Rainer Hering und / og

Læs mere

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen i perioden fra februar 20 til november 201 Det vil sige hele OK og en del af

Læs mere

BORGER- PANEL. Tilfredse medarbejdere styrker virksomhedernes bundlinje. Januar 2014

BORGER- PANEL. Tilfredse medarbejdere styrker virksomhedernes bundlinje. Januar 2014 BORGER- PANEL Januar 014 Tilfredse medarbejdere styrker virksomhedernes bundlinje Der er bundlinje for virksomhederne i at arbejde med det gode liv. Langt de fleste i Region Syddanmark er godt tilfredse

Læs mere

Alle unge skal have ret til et godt arbejde

Alle unge skal have ret til et godt arbejde Alle unge skal have ret til et godt arbejde Temaudtalelse til SFU s landsmøde 2012: Unges vilkår på arbejdsmarkedet Ungdomsarbejdsløsheden i Danmark er på niveau med 80 ernes ungdomskrise. I Europa er

Læs mere

VÆRD AT VIDE OM OVERENSKOMSTER LÆS MERE DET FÅR DU I KRONER OG ØRER

VÆRD AT VIDE OM OVERENSKOMSTER LÆS MERE DET FÅR DU I KRONER OG ØRER VÆRD AT VIDE OM OVERENSKOMSTER LÆS MERE DET FÅR DU I KRONER OG ØRER Derfor har du brug for en overenskomst! Din overenskomst sikrer dig de mest basale rettigheder, når du er på arbejde. Uden overenskomst

Læs mere

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk.

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk. Politikordbog Adlen: Det var de folk, der mente, at de var specielle i forhold til særdeles bønderne. Det var dem, som havde næstmest magt i landet før Grundloven. Andelsforeninger: Når man er medlem af

Læs mere

Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller. kinesisk ordsprog. EU og arbejdsmarkedet

Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller. kinesisk ordsprog. EU og arbejdsmarkedet Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller kinesisk ordsprog EU og arbejdsmarkedet Ole Christensen, socialdemokratisk europaparlamentariker, medlem af Parlamentets

Læs mere

Efter stress. - om at komme tilbage på arbejde efter stress. En guide til borgere med stress

Efter stress. - om at komme tilbage på arbejde efter stress. En guide til borgere med stress Efter stress - om at komme tilbage på arbejde efter stress En guide til borgere med stress INDLEDNING Det er svært at skulle på arbejde igen, efter at have været sygemeldt med stress. Der er mange spørgsmål,

Læs mere

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Kronologi i punktform for krigen i Vesteuropa: 10. maj - 25. juni 1940. Kort Udtrykket "den allierede hovedstyrke" skal her forstås som den belgiske hær og de dele

Læs mere

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 31-01-2014 12/339/12 OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen fra februar 2011 til august 2013. Vi bruger Danmarks

Læs mere

DET TYSKE MASKINGEVÆR-MÆRKE FRA 1. VK.

DET TYSKE MASKINGEVÆR-MÆRKE FRA 1. VK. DET TYSKE MASKINGEVÆR-MÆRKE FRA 1. VK. Tekst og billeder: Dan Obling, fotos N. J. Amorsen Blandt de våbentyper, der især kendetegner 1. verdenskrig, er maskingeværet. Utallige er de overlevende soldaters

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010

Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010 Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010 Dorte Barfod www.yougov.dk Copenhagen Marts 2010 1 Metode 2 Metode Dataindsamling: Undersøgelsen er gennemført via internettet i perioden januar/februar

Læs mere

Danmark undgik 1. Verdenskrig med udenrigspolitisk snilde

Danmark undgik 1. Verdenskrig med udenrigspolitisk snilde Danmark undgik 1. Verdenskrig med udenrigspolitisk snilde 10. august 2014 Danmark var tæt på at miste sin neutralitet under 1. Verdenskrig, hvor regeringen måtte balancere på en knivsæg mellem Tyskland

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. 19-06-2016 side 1 Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. Klokken seks gik alt dødt, og der var helt stille, skrev en anonym engelsk soldat i avisen The Times 1. januar 1915. Han var ved fronten

Læs mere

Figur 1. Indekseret løn- og prisudvikling Den offentlige og den private sektor 1. kvartal 1996-4. kvartal 2009. Kommuner Stat Privat Forbruger pris

Figur 1. Indekseret løn- og prisudvikling Den offentlige og den private sektor 1. kvartal 1996-4. kvartal 2009. Kommuner Stat Privat Forbruger pris Reguleringsordningen I notatet beskrives principperne i reguleringsordningen, ordningens virkning og udmøntningen historisk set. Desuden belyser notatet de aktuelle og konkrete problemer, der er opstået

Læs mere

Negot.ernes job og karriere

Negot.ernes job og karriere Negot.ernes job og karriere Marts 2009 1 Indhold 1. Om undersøgelsen...3 3. Hvem er negot.erne?...6 4. Negot.ernes jobmarked...9 5. Vurdering af udannelsen... 14 6. Ledigheden blandt cand.negot.erne...

Læs mere

Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet - UgebrevetA4.dk 25-06-2015 22:00:46

Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet - UgebrevetA4.dk 25-06-2015 22:00:46 KVINDER OG BØRN SIDST Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet Af Marie Hein Plum @MarieHeinPlum Fredag den 26. juni 2015, 05:00 Del: Arbejdsgiverne diskriminerer kvinder, der er gravide

Læs mere

Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010

Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010 Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010 Nytårsaften er det skik at se tilbage på året, der gik. Selv kan jeg ikke gøre det, uden først og fremmest at sige tak, når jeg mindes al den venlighed og opmærksomhed,

Læs mere

Arbejdsliv og Politik set i et Lønmodtagerperspektiv (APL III)

Arbejdsliv og Politik set i et Lønmodtagerperspektiv (APL III) Arbejdsliv og Politik set i et Lønmodtagerperspektiv (APL III) Henning Jørgensen Professor, Aalborg Universitet, CARMA henningj@dps.aau.dk, LO Fag, job & vækst, Aalborg 16.09.2015 Arbejdets betydning som

Læs mere

Forskerundersøgelsen. Resultater for sektorforskere Spor 3

Forskerundersøgelsen. Resultater for sektorforskere Spor 3 Forskerundersøgelsen Resultater for sektorforskere Spor 3 Indholdsfortegnelse 1. Arbejdstid 2. Løn 3. Belastning og stress 4. Forskning og forskningsfinansiering 5. Forskningsfrihed 6. Medindflydelse 7.

Læs mere

1. maj Ejner K. Holst KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER. Frihed, lighed og fællesskab

1. maj Ejner K. Holst KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER. Frihed, lighed og fællesskab KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 07.00 DET TALTE ORD GÆLDER 1. maj 2015 Ejner K. Holst Frihed, lighed og fællesskab Lad mig spørge jer om det samme, som den sang vi lige har sunget, gjorde. Frihed, lighed og

Læs mere

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig 9. oktober, 2012 Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig?aldrig siden anden verdenskrig har der været så store spændinger mellem Vesteuropas folk

Læs mere

Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer

Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer FTF September 2010 1. INDLEDNING OG HOVEDRESULTATER Undersøgelsen af rammer og vilkår for arbejdsmiljøarbejdet er gennemført af FTF i samarbejde med fem af

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 (Det talte ord gælder talen er klausuleret indtil den påbegyndes) Kære alle sammen. Danmark er et særligt land. Vi har hinandens ryg. Solidaritet

Læs mere

Her er ideer til, hvordan kanonpunktet Den westfalske Fred kan integreres i emner/temaer.

Her er ideer til, hvordan kanonpunktet Den westfalske Fred kan integreres i emner/temaer. Systemskiftet 1901 Det danske demokratiske system er udviklet, siden det blev etableret i 1849. Systemskiftet i 1901 hører til de afgørende ændringer. I første omgang blev denne praksis ikke grundlovsfæstet.

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... I FOA kan vi godt se forskel på de problemer, som brandmanden og pædagogmedhjælperen oplever i hverdagen. Vi ved også, at

Læs mere

EVALUERINGSRAPPORT FOR JOBPATRULJEN 2015. Evalueringsrapport for Jobpatruljen 2015 Side 1

EVALUERINGSRAPPORT FOR JOBPATRULJEN 2015. Evalueringsrapport for Jobpatruljen 2015 Side 1 EVALUERINGSRAPPORT FOR JOBPATRULJEN 2015 Evalueringsrapport for Jobpatruljen 2015 Side 1 1.0 INDLEDNING Jobpatruljens sommerkampagne er nu nået til vejs ende for i år, og det er tid til at gøre status.

Læs mere

Tid til mere job til flere

Tid til mere job til flere Tid til mere job til flere Tid til det gode liv Livet er andet og mere end arbejdsliv. Livet er også tid til familie og venner, tid til at dyrke fritidsinteresser og tid til at være frivillig i den lokale

Læs mere

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Diskussionsoplæg F O A F A G O G A R B E J D E Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Mine krav Dine krav? Diskussionsoplæg ved forbundsformand

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

SUDAN. En krig, en fred en ny. Tobias Havmand. mulighed. Danmark. Nødhjælp og udvikling

SUDAN. En krig, en fred en ny. Tobias Havmand. mulighed. Danmark. Nødhjælp og udvikling SUDAN En krig, en fred en ny Tobias Havmand mulighed II Nødhjælp og udvikling Danmark SUDAN En krig, en fred en ny mulighed II Nødhjælp og udvikling Danmark SUDAN En krig, en fred en ny mulighed II Forfatter:

Læs mere

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har i samarbejde med jobportalen StepStone A/S taget temperaturen på vores arbejdspladser.

Læs mere

UDKIG HISTORIEKANON. Aktiviteter FRA 1800-TALLET SLAGET PÅ FÆLLEDEN

UDKIG HISTORIEKANON. Aktiviteter FRA 1800-TALLET SLAGET PÅ FÆLLEDEN 1800-TALLET UDKIG HISTORIEKANON SLAGET PÅ FÆLLEDEN FRA Slaget på Fælleden var det første større opgør mellem myndighederne i Danmark og arbejderbevægelsen. Et møde på Fælleden blev til Slaget på Fælleden

Læs mere