Da krigen brød ud i august 1914 troede

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Da krigen brød ud i august 1914 troede"

Transkript

1 22 DE TYSKE ARBEJDERE OG 1. VERDENS- KRIG Af Michael Klos I november 1918 oplevede verden det tyske kejserriges undergang. Matroserne med flere begyndte en revolution, som blandt andet førte til kejser Wilhelm Il.'s abdicering og rigets overgang til Weimarrepublik ken. Krigen blev tabt militært og ikke afsluttet af revolutionen eller andre former for "dolkestød", som især den tysk-nationale højrefløj har hævdet efter krigen. Revolutionen kan dog kun forstås, når man ser på udviklingen af den tyske hjemmefront i perioden Kejserriget mistede i løbet af krigen sin autoritet og folkelig opbakning. Da krigen brød ud i august 1914 troede man, at den ville være overstået inden jul. Den tyske historiker Golo Mann sammenfatter datidens forventningerne med ordene: "Krigen ville vare kort og være smuk, et ophidsende og befriende eventyr.". Den franske historiker Marc Ferro supplerer: "Således herskede ideen om, at en moderne krig nødvendigvis skulle blive en kort krig. Dette er med til at forklare de strategiske planers konceptioner." 1 Men 1. verdenskrig blev ikke nogen kort eller romantisk krig. Den blev tværtimod en moderne massekrig, hvor Europas industrialisering blev synliggjort på slagmarken. Store kanoner, kampvogne, u-både, maskingeværer og flyvemaskiner var nogle af industriens bidrag til krigsførelsens modernisering. En anden væsentlig fornyelse på området blev den store inddragelse af menneskelige ressourcer. Jo længere krigen varede, desto tydeligere blev det for de krigsførende stater, at de industrielle og menneskelige ressourcer ville komme til at afgøre krigens udfald. Da USA i 1917 trådte ind i krigen på Ententens side, blev den tyske situation nærmest håbløs. Den økonomiske og politiske udvikling Kejserrigets militære overkommenado "Oberste Heeresleitung" skiftede tre gange ledelsen i løbet af krigen. Ledelsen af den 1. overkommando kunne ikke bære presset og blev erstattet med 2. militære overkommando i midten af september I slutning af august 1916 blev sidstnævnte ledelse erstattet med 3. militære overkommando. I denne forbindelse betragter man generelt overgangen fra 2. til 3. overkommando som et brud i den økonomiske og politiske udvikling. 2 Dermed har man en tendens til at vurdere perioden i før og efter magtovertagelsen. Mere nuanceret er det dog at arbejde med tre faser, hvilket bl.a. G. Mai har tydeliggjort. 3

2 DE TYSKE ARBEJDERE OG 1. VERDENSKRIG fase: august forår 1915 Denne fase blev præget af forestillingen om den korte krig. Den 4. august blev der vedtaget en militær nødlov af rigsdagen ("Kriegsermächtigungsgesetz"). Den gav forbundsrådet beføjelser til at vedtage økonomiske nødforordninger, så længe krigen varede. Med krigen trådte også en anden lov i kraft ("Gesetz über die Verhångung des Belagerungszustandes" af 4. juni 1851). Denne lov betød at militæret fik magten i riget, og kun var ansvarlig over for den tyske kejser. Kejserrigets krigsforberedelser var mangelfulde og utilstrækkelige. I august 1914 lod den daværende preussiske krigsminister og senere leder af 2. militære overkommando general Falkenhayn ( ) oprette forskellige arbejdsgrupper, bl.a. en vedrørende krigsråstoffer ("Kriegsrohstoffabteilung"). Disse initiativer havde til opgave at effektivisere og fordele arbejdsopgaverne samt de dertil hørende ressourcer. Man inviterede ledere fra bank- og industriverdenen som rådgivere og medarbejdere. Det store problem var: "Det overlod styringen af økonomien til forskellige økonomiske interessegrupper" 4 og disse grupper repræsenterede holdningen: "...industriens ret til at tjene penge." 5 2. fase begyndelsen af september 1916 I denne periode konsolideredes de økonomiske bestræbelser. Rustningsindustrien gik nu for alvor ind i den krigsvigtige produktion. Dog først efter at man havde fået statslige subventioner og aftagergarantier. Den høje arbejdsløshed i begyndelsen af krigen blev afløst af mangel på arbejdskraft. Virksomhederne fiskede efter arbejdskraft med "lokkelønninger" og andre goder, samtidig med at man klagede over arbejdernes ustabilitet og de stigende lønninger. Et af de væsentligste problemer var at sikre befolkningens forsyning af madvarer. Hertil oprettede man en organisation. Men denne magtede ikke opgaverne og utilfredsheden voksede i befolkningen. Regeringen skulle finansiere krigen. Her var der to muligheder: lån eller skatter. Man valgte den første løsning. Lånene skulle så betales af krigens tabere. En forestilling som også de allierede kalkulerede med. Man førte en krig på kredit. I stedet for at betale krigen ved hjælp af skatter, gik man i gang med at trykke penge uden at have dækning herfor. Derved fremmede man et monetært overskud, som igen havde en inflatorisk virkning. De kunstige fastsættelser af priserne havde en dæmpende, men kun overfladisk virkning. Realiteten kunne aflæses på prisudviklingen på det sorte marked. 3. fase efterår Efter de store slag i 1916 specielt Verdun og lidt senere på året Somme, var det tyske riges ressourcer udtømte. De allierede, hovedsagligt englænderne, havde ved Somme vist en uventet styrke i både mandskab og materiel. General Falkenhayn blev den 29. august 1916 afløst af den nye hærledelse, 3. militære overkommando. Den blev ledet af "heltene fra østfronten", general Paul von Beneckendorff Hindenburg ( ) og hjernen bagved afgørelserne, Erich Ludendorf ( ). Den 30. september præsenterede hærledelsen Hindenburg-programmet. 6 Dette program skulle fordoble og tredoble krigsproduktionen. Industrien skulle producere på livet løs, hvilket den kun ville, såfremt der blev stillet arbejdskraft til disposition. Oberst Bauer (fra 3. militære overkommando) fremlagde et lovforslag, som gik ud på samfundets militarisering. Forslaget mødte dog modstand fra flere sider og blev efter heftig diskussion vedtaget i december 1916 som lov om hjælpetjeneste for fædrelandet ("Gesetz über den Vaterländischen Hilfsdienst"). 7 Udadtil ville den tyske ledelse demonstrere den tyske enhed og vilje, og indadtil ville man "forbedre arbejdernes situation" ved at give dem kompensationer på det socialpolitiske område. Fagforeningerne blev inddraget i arbejdet. Dette samarbejde var dog ikke helt uproblematisk. Ledelsen blev klemt mellem arbejderne på den ene side og staten på den anden: "Således blev arbejderlederne, trængt

3 24 nedefra, bestukket fra oven, og dømt til at skuffe alle.'' 8 Arbejderne og krigen Den planlagte korte krig betød, at der i det tyske krigsministeries kalkuler manglede overvejelser om produktionsomlægning og fordelingen af arbejdere som henholdsvis soldater og kanonføde. I efteråret 1914 ramtes den tyske hær af en ammunitionskrise, forårsaget af manglende reserver og en utilstrækkelig produktion. Produktionen var afhængig af den indkaldte arbejdskraft. Industrien krævede arbejderne hjem for at kunne sikre opretholdelsen af den nødvendige produktion. Tilbagekaldelsen af arbejdere fra fronten (fagudtryk herfor: reklamation) skete på en utilfredsstillende måde. Man oprettede derfor i slutningen af 1914 en central instans til løsning af opgaven ("Abteilung für Zurückstellungswesen"). 9 Her inddelte man arbejderne i grupper afhængig af deres anvendelighed: Arbejdsanvendelige, garnisonstjenesteanvendelige og krigsanvendelige. De krigspligtige skulle i tilfælde af tilbagekaldelse være over 39 år. Kun i ekstreme tilfælde blev yngre krigspligtige tilbagekaldt. Antallet af tilbagekaldte steg i løbet af krigen, i 1918 havde man således i Preussen over 2,4 millioner tilbagekaldte, og af dem var 50 pct. krigspligtige. 10 Det medførte, at antallet af soldater per bataljon faldt, og at man i stigende grad brugte nationens ungdom i skyttegravene." I 1918 var ca. 50 pct.af den mandlige befolkning mellem 15 og 60 år indkaldt. Antallet af mandlige industriarbejdere faldt fra 1913 til 1918 med "kun" 25 pct. Dette tal betyder dog ikke, at 75 pct.af arbejderne ikke lå i skyttegravene. Der fandt en jævn udskiftning sted. Arbejdere blev sendt til fronten og soldater til fabrikkerne. I september 1918 skiftede således arbejdere over til hæren og soldater til industrien. 12 Denne udskiftning havde flere aspekter. I 1918 var soldaterne mere end bare nedslidte og trætte. Udskiftningen var tvingende nødvendig for soldaternes ydeevne. Derudover er det interessant, at militærforvaltningerne gjorde den erfaring, at de forhenværende frontsoldater (dvs. tilbagekaldte) adskilte sig fra andre arbejdere ved at være mere "fredelige". Disse arbejdere havde frontoplevelserne i baghovedet og ville undgå genindkaldelse, derfor var de mere fredelige, hvilket blandt andet betød, at de var politisk mindre aktive. 13 Militærpolitiet i Stuttgart konkluderede derfor: "... uden tvivl, at de arbejdere, der i længere tid har været ved fronten er mere fredelige og tilfredse end de der ikke har været indkaldt endnu. Derfor må vi overveje, at udskifte samtlige arbejdere med arbejdere fra fronten" l4 Den 24. marts 1916 fremlagde en fabrikant følgende tilståelse over for nogle meningsfæller. "Mine herrer, jeg har dæmpet mine arbejderes frihed til at flytte, hvorhen de vil, idet jeg blev enig med generalkommandoen. Såsnart der var én der ville væk eller på anden måde ikke opførte sig pænt, meldte jeg ham til generalkommandoen, og han blev indkaldt med det samme. Det er alt sammen gået meget hurtigt... bagefter var folk ganske fornuftige." 15 Militærforvaltningerne samarbejdede langt hen ad vejen. Problemerne opstod, når militæret tog flere arbejdere end industrien var villig til at afgive. For de mandlige arbejdere der var i den krigsanvendelige alder og som havde den tilstrækkelige fysiske kondition, hang skyttegraven som en permanent skygge over tilværelsen. Faren for at blive indkaldt blev i løbet af krigen større, fordi de menneskelige ressourcer var ved at være udtømte og nedslidte.

4 DE TYSKE ARBEJDERE OG 1. VERDENSKRIG 25 Krigens indflydelse på arbejdsmarkedets struktur Den nye krig var som tidligere nævnt en massekrig. Det betød, at de farvestrålende rytterangreb blev erstattet med skyttegravenes ragnarok, som vi bl.a. kender fra romanen Intet nyt fra Vestfronten af E.M. Remarque. Den industrielle produktion rykkede i centrum i forbindelse med de store slag ved især Vestfronten. En afgørende faktor i den industrielle produktion er råvarer. Da Tyskland blev afskåret fra verdensmarkedet gennem den engelske flådeblokade, kom man hurtigt i den situation, at ressourcerne var begrænsede. I spørgsmålet om ressourcetildelingen blev kriteriet for krigsvigtighed afgørende. Man kan således inddele industrien i tre hovedgrupper, nemlig fredsindustri, krigsindustri og blandet industri. 16 Disse tre grupper gennemgik væsentlige forandringer i løbet af krigen. Man kan få et indtryk af ændringerne ved at se nærmere på arbejdsstyrkens udvikling i perioden Tabel 1 Ansatte i industrien 1913 og Ansatte i ændringer i pct pct. Krigsindustri Blandet industri Fredsindustri I alt Tabellen viser, at krigsindustrien voksede i perioden 1913 til 1918, mens den øvrige industri måtte leve med til tider meget store tab af arbejdskraft. 18 Mange virksomheder i fredsindustrien måtte lukke. Arbejderne fandt hurtigt nyt arbejde i krigsindustrien. Den samlede arbejdsstyrke faldt med lidt over 10 pct. I denne tabel er kvinder og unge medregnet. Ser man kun på tallet for voksne mænd, så er der tale om et fald på lidt over 28 pct. Den gruppe, som har den største vækst i den industrielle produktion, er kvinderne. Deres andel steg med hele 52 pct. Udover kvinder og unge brugte man også udenlandsk arbejdskraft og krigsfanger til at dække industriens behov. 19 Selv om den samlede arbejdskraft "kun" faldt med godt 10 pct., så må man huske på, at Tyskland befandt sig i et militært og industrielt kapløb, hvor de allierede med USA's produktionsapparat i baghånden kunne blive ved med at øge produktionen, mens de egne materielle og menneskelige ressourcer var ved at være udtømte. Ændringer på arbejdspladsen Ændringerne på arbejdspladsen blev i høj grad bestemt af, hvilken position virksomheden havde i krigsproduktionen. I bestræbelserne på at gøre den samlede tyske produktion mere rationel, lukkede man blandt andet de mindre og urentable virksomheder og koncentrerede produktionen i de større. Et centralt stridsspørgsmål mellem arbejdsgivere og lønmodtagere blev arbejdstiden. Perioden frem til 1914 var kendetegnet af en udvikling, der gik mod kortere arbejdsdage, fri lørdag eftermiddag og søndagsfri. I værftsarbejderstrejken i 1913 krævede de strejkende den ugentlige arbejdstid sat ned fra 56 til 53 timer.20 Krigen ændrede kraftigt på arbejdstiden afhængig af, hvad virksomheden producerede. For fredsindustrien og den blandede industri var alt fra produktionsstop og overarbejde muligt. I den krigsvigtige industri steg arbejdstiden på grund af de enorme produktionsbehov til timer om ugen. Især de faglærte havde regelmæssigt overarbejde, lørdags- og søndagsarbejde. Den høje belastning havde konsekvenser for både mennesker og maskiner: Den medførte sygdom, arbejdsulykker og en faldende kvalitet. I de officielle retningslinjer til pressen kunne man blandt andet i juli 1917 læse, at ulykker "... naturligvis kunne ske oftere end ellers". Men pressen fik henstilling om ikke at skrive så meget om dem, fordi oplysningerne kunne udnyttes af fjendens propaganda. 21

5 26 Den meget høje belastning i den krigsvigtige industri kunne ikke holdes i længden, derfor satte man den ugentlige arbejdstid ned til 58 timer. Søndagsfri blev ofte en nødvendighed, idet maskinerne skulle have et minimum af pasning. Derudover var ressourcerne selv i den krigsvigtige industri ikke altid til stede, blandt andet fordi det tyske transportsystem, især jernbanen, var overbelastet. Det førte til mindre produktionspauser. De minimale sikkerhedsregler på arbejdspladsen kunne dårligt opretholdes under krigen. Arbejdsmiljøet blev dårligere; manglende udluftning, varme og kulde, dårlig belysning og manglende sikkerhedsforanstaltninger var nogle af de kritikpunkter, man påpegede. I nogle tilfælde klagede arbejderne ikke over de manglende sikkerhedsforanstaltninger af frygt for indkaldelsen til skyttegravene. 22 De nævnte mangler førte til, at antallet af arbejdsulykker steg. I ammunitionsfabrikkerne arbejdede man f.eks. med sundhedsfarlige nitroforbindelser. Disse stoffers farlighed blev undervurderet eller var slet ikke kendt. Det gjaldt da også først og fremmest om at producere så meget som muligt. Arbejdernes sikkerhed kom først i anden række. Ofrene ved arbejdsulykker blev sat lig med ofrene ved fronten. Fabrikanterne opfattede virksomhederne som deres ejendom, hvilket medførte en slags "jeg alene vide!" mentalitet. Man nægtede f.eks. at anerkende fagforeningerne som forhandlingspartnere og overenskomster var en sjældenhed. Allerede i august 1914 erklærede fagforeningslederne deres støtte til kejserrigets krigsførelse og denne linje fulgte man fortsat. Dette samarbejde blev kritiseret af bevægelsens venstrefløj og resulterede i en negativ udvikling af medlemstallet. Årsagerne til nedgangen var indkaldelser, frygt for repressalier, dårlig økonomi og utilfredshed med borgfreden. I 1913 havde de frie fagforeninger medlemmer, mens tallet i 1916 var faldet til medlemmer. Arbejderlederne mistede delvist kontakten til deres basis. Allerede i december 1914 finder man eksempler på spontane lønkampe. I disse lønkampe fik arbejderrådene og de såkaldte revolutionære tillidsmænd ("Obleute") en relativ stor betydning. I den daglige kamp stod fagbevægelsen meget svagt i forhold til arbejdsgiverne. Ville arbejderne derfor forbedre deres arbejdsforhold, måtte de gøre brug af deres ret til frit at kunne skifte arbejdsplads. Denne fluktuation på arbejdspladsen medførte en del uro. Den var ikke særlig rationel og der blev brugt mange ressourcer på den. Efter adskillige klager fra arbejdsgiverne anbefalede den preussiske militærforvaltning i begyndelsen af 1915, at man kun skulle ansætte arbejdere, som af deres tidligere arbejdsgiver havde fået udstedt en frigørelsesattest. Fagbevægelsen reagerede med protester. Metalarbejderforbundet dokumenterede, at arbejdsgiverne udnyttede dette system ved ikke at udstede disse attester. Man nedsatte et samarbejdsudvalg bestående af repræsentanter fra arbejdsgiver og lønmodtagersiden samt en militærperson som iagttager. Her kunne klagesager behandles. Disse udvalg betød, at arbejderne mistede deres ret til frit at vælge arbejdsplads. Til gengæld havde man nu fået arbejdsgiverne til forhandlingsbordet. Dette samarbejdsudvalg ophørte med at virke efter vedtagelsen af lov om hjælpetjeneste for fædrelandet i 1916 og de dermed forbundne bestemmelser om oprettelsen af et udvalg ( 11) og klagemuligheden ( 9). Materielle leveforhold Oberst Bauer og Ludendorf fra 3.militære overkommando klagede den 8. december 1918 til krigsadministrationen i Berlin over arbejdernes høje lønninger og luksusvaner: "... hos dele af rustningsindustriarbejderne er der ligefrem indtrådt ødselhed, luksus og dovenskab." 11 ' Ser man nærmere på lønudviklingen i de forskellige hovedindustrigrupper og samtidig på den kønsspecifikke lønudvikling, så viser de nominelle tal klare lønstigninger i perioden

6 DE TYSKE ARBEJDERE OG 1. VERDENSKRIG 27 Et flyveblad som krigsadministrationen satte i omløb. "Hvem der i dag strejker i stedet for at arbejde, lader fjenden komme ind i landet, han slår brødrenes forsvar og våben som en fej slyngel ud af hånden."

7 28 Tabel 2 Gennemsnitlig lønudvikling (nominel) i 370 virksomheder (marts 1914 er lig med 100). 24 mænd kvinder Krigsindustri Blandet industri Fredsindustri I alt Kvindernes løn steg mere end mændenes og lønnen i krigsindustrien steg mere end i de andre hovedgrupper. Men selv om kvindernes løn steg mere end mændenes og man derfor kan tale om, at krigen medførte en nivellering af den kønsbestemte lønforskel, så var den af en relativ betydning for gennemsnittet. Mens kvindernes i marts 1914 i gennemsnit tjente 2,27 mark pr. dag, fik mændene 4,83 mark pr. dag. I september 1918 var gennemsnitslønnen steget til 5,41 mark pr. dag for kvinder og 10,27 mark pr. dag for mændene. Mændene fortsatte med at tjene mere end kvinderne. For at gøre lønudviklingen lidt tydeligere kan man sammenholde lønudviklingen i en virksomhed som stålmagnaten Krupp i Essen. Her steg lønnen i perioden med ca. 21 pct. I perioden med ca. 234 pct. for mænd og ca. 340 pct. for kvinder. 25 Ser man nærmere på lønudviklingen i perioden , så skete der et brud i 1916, det vil sige det tidspunkt hvor den 3. militære overkommando overtog magten og satte Hindenburg-programmet i gang. Man lod industrien producere udfra devisen: Producer så meget som muligt, uanset omkostningerne - sæt dem på regningen, taberne betaler. Løntallene fortæller dog ikke så meget, når man udelukkende ser på deres nominalvækst. Interressant er derimod deres realværdi, som findes ved at relatere dem til prisudviklingen i samfundet. 26 Selv om nominallønningerne steg, faldt reallønningerne og arbejdernes økonomiske forhold blev generelt forværret af krigen. Men selv om man f.eks. tjente mere end de andre og måske tjente ganske pænt, var det ikke ensbetydende med, at man kunne få det, som man ville købe. Der herskede varemagel og der blev indført rationeringskort. Det gav plads for det sorte marked. For at imødegå ukontrollerede prisstigninger vedtog man i august 1914 en lov om maksimalpriser, som skulle administreres af kommuner og byer. Byerne begyndte at konkurrere om varerne. Regeringen blandede sig og fastsatte maksimalpriserne. Priserne var dog stadig ikke ens over hele Tyskland, man tog hensyn til regionale forskelle. Fra begyndelsen af 1915 blev enkelte varer rationeret og i 1917 var de fleste forbrugsvarer rationeret. De regionale prisforskelle blev udnyttet af producenterne. Den socialdemokratiske avis Fremad ("Vorwårts") anførte følgende priseksempel for rug. I Berlin var prisen 220 mark, i Koln 236 mark. Rug fra landområderne øst for Berlin blev transporteret forbi Berlin til Koln, med det resultat at Berlin ikke fik leveringer. Avisen konkluderede følgerigtig: "Prisen er blevet til fiktion." 28 Tabel 3 Gennemsnitlig årsløn (real) i 370 virksomheder (marts 1914 er lig med Marts Mænd Krigsindustri Blandet industri Fredsindustri ,8 83,4 82,6 88,9 79,9 73,5 76,2 62,3 54,3 77,8 60,4 52,2 Kvinder Krigsindustri Blandet industri Fredsindustri ,8 83,6 78,0 101,5 77,6 72,4 83,5 65,9 53,2 86,0 64,0 58,9

8 DE TYSKE ARBEJDERE OG 1. VERDENSKRIG 29 Landbruget reagerede med at producere varer, som endnu ikke var omfattet af priskontrollen. Som et resultat af den, som G. Mai skriver, hjælpeløse og uovervejede prispolitik, dyrkede landmændene 1916 i større omfang kålroer i stedet for kartofler. Dertil kom en dårlig kartoffelhøst. Heldigvis men ikke planlagt, havde man nu en erstatningsvare, nemlig roer i større mængder. Dette gav vinteren 1916/17 navnet kålroevinteren. Kort efter krigens udbrud fik landbruget påbud om ikke at fodre dyrene med korn. Fra oktober 1914 blev kornpriserne låst fast, mens kødpriserne blev ved med at stige. Dermed gav staten nærmest en præmie for en øget kvægproduktion og en omgåelse af foderforbudet. For at modgå denne tendens lod man i begyndelsen af 1915 et stort antal grise slagte, fordi man anså dyrene som menneskets største madkonkurrent. Denne aktion fik navnet Svinemord ("Schweinemord"). I den historiske litteratur er man enig om, at dette mord var udtryk for en forfejlet planpolitik, man er dog uenige om, hvor mange grise der blev slagtet. 29 Statens manglende initiativer og fejlkonklusioner førte til, at længslen efter en "maddiktator" voksede. Den utilfredsstillende forsyningssituation kom til udtryk i den tiltagende betydning, det sorte marked fik. Fra begyndelsen af 1918 modarbejdede man ikke længere dette økonomiske system, hvor mellem pct. af produktionen blev omsat. En fortrolig konference mellem lederen af krigsernæringsadministrationen ("Kriegsernährungsamt") von Waldow, oberst Bauer og førende industrielle i januar 1918, havde kort sagt det formål at se på: "...på hvilken måde den hidtidige ulovlige forsyning kan laves om til en lovlig." 30 Dette citat illustrerer fortrinligt, hvor resigneret ledelsen var over for den illegale handel. Man ville nærmest trylle illegaliteten væk, men bibeholde dens effekt. Helt grotesk bliver det, når man ser på indenrigsministeriets hemmelige skrivelse til regeringspræsidenten i Slesvig fra den 30. marts Heri gøres der opmærksom på sammenhængen mellem forsyningssituationen og stemningen i befolkningen på baggrund af en rapport udarbejdet af krigsernæringsadministrationen. Under punkt 4 vedrørende smughandel (grænsehandel) står der, at man energisk dog uden at være smålig skal bekæmpe smughandlen: "Den af krigsadministrationen hemmeligt organiserede indførsel af spæk osv. som tillæg for rustningsarbejdere er nyttig, så længe en ukontrolleret smugling gennem enkelte velhavende virksomheder ikke finder sted. ''31 Krigsadministrationen var involveret i en illegal handel med fødevarer, hvilket var en nødvendighed, når man tager Tysklands forsyningssituation i betragtning. Tyskerne led under fødevaremangel og en del af hverdagen blev brugt på jagten efter mad. Man tog på udflugter, ud på landet, hvilket ofte indebar byttehandel eller plyndringer af marker. Man har diskuteret, hvor stor indflydelse sulten fik på krigens gang. Man mener at mellem og mennesker døde som følge af underernæring. 32 Selv om rustningsindustriarbejderne tjente relativt godt, så var der næppe tale om den luksus, som bl.a. oberst Bauer hævdede. Den kvindelige arbejdskraft Jeg har tidligere skrevet om dette emne i Arbejderhistorie og vil derfor kun kort komme ind på det. 33 I oberst Bauers tidligere omtalte lovforslag, som i en stærk revideret form blev vedtaget som lov om hjælpetjeneste for fædrelandet, gjaldt militariseringen også over for kvinderne. Kvinderne skulle erstatte mændene ved maskinerne for dermed at frigøre dem til skyttegravene. I litteraturen har man i lang tid skrevet om de store mængder af kvinder, som nærmest erobrede fabrikkerne. Ved nærmere undersøgelser må denne opfattelse af "de store masser" revideres. Der var derimod tale om en omlægning af produktionen. F.eks. gik kvinderne fra tekstilindustrien til stålindustrien og stuepigerne forlod deres dårlige arbejds-

9 30 "En gravid jutevæverske" hedder dette foto fra omkring 1. verdenskrig i en oplysningskampagne om de skadelige virkninger af visse typer arbejde på gravide. Det gjorde ikke det store indtryk på rustningsindustrien (ABA).

10 DE TYSKE ARBEJDERE OG 1. VERDENSKRIG 31 forhold til fordel for de bedre betalte industrijobs. Kvinderne arbejdede i fabrikkerne, passede familien og dagligdagen. Meget passende sagde man om dem i samtiden, at de altid var D.U. - "Dauernd Unterwegs" dvs. altid undervejs. Kapitalisternes dobbeltmoral og arbejdernes fluktuation Industriens forhold til krigen blev bestemt af to grundlæggende forudsætninger. For det første, at det var en kortvarig og succesrig krig, for det andet at taberne skulle bære krigens omkostninger. Opfattelsen af at krigen ville være forbi inden for overskuelig tid forstærkede industriens modvilje mod at omstille produktionen til krigsproduktion. Nye anlæg, investeringer og en produktionsomlægning indebar betydelige økonomiske risici. Når krigen var overstået, ville man stå tilbage med et delvist ubrugeligt produktionsapparat. Derfor mente førende folk fra industrien: "Den der yder ud over det sædvanlige under usædvanlige forhold, skal også have lov til usædvanlige godtgørelser. Høje krigsfortjenester er altså absolut berettigede." 34 Denne holdning blev mødt med modstand under den 2. militære overkommando's ledelse, men opgivet af den 3. overkommando til fordel for Hindenburg-programmets løfter om sejr. Den militære ledelse i 3. overkommando stolede nærmest blindt på industriens løfter om enorme produktionsforøgelser, forudsat selvfølgelig, at industrien fik arbejdskraft og en god varepris. Priserne og lønningerne steg nærmest ukontrolleret, specielt efter Arbejdsgiverne betalte lokkelønninger, for at få fat i den nødvendige arbejdskraft, hvilket førte til ukontrollerede bevægelser på arbejdsmarkedet. At det var så vanskeligt at kontrollere arbejdsmarkedet hang bl.a. sammen med den meget uklare kompetencefordeling mellem f.eks. krigsministeriet, hærledelsen og generalkommandoerne. Den ellers så velkendte tyske grundighed og nøjagtighed led skibbrud. En videnskabelig medarbejder i det statistiske kontor "(Preußische Statistische Landesamt") vurderede i 1919 den statslige lønpolitik som værende præget af: "... til tider modstridende forholdsregler...der let fik karakter af vilkårlighed." 35 Mens industriens ledere på den ene side udgav sig for at være meget patriotiske og nationale, så var de på den anden side først og fremmest forretningsmænd, med økonomisk vinding for øje. Et faktum der blev tydeligt for en mand som Richard Merton, der var medarbejder i krigsadministrationens økonomiske stab. Han nåede 1917 frem til den konklusion, at det ikke var de store etiske værdier som fædrelandskærlighed eller national stolthed, der drev værket, men at det derimod var udsigten til at tjene mange penge på denne krig. 36 Industriherrernes dobbeltmoral kom f.eks. tydeligt frem, når en virksomhed af overenskomstudvalgene blev pålagt at betale højere lønnninger. De reagerede med at betale den reviderede løn, samtidig med at de satte varens pris op under henvisning til udvalgets afgørelse. Et andet mere opsigtsvækkende eksempel er industriens ståleksport, der via Schweiz nåede den franske industri. Arbejdernes vandring på arbejdsmarkedet er udtryk for fluktuation. Fluktuationen førte til, at især de østlige områder tabte store mængder af arbejdskraft og de sydlige områder i lidt mindre grad. Den store gevinst gik til de mellemtyske områder. I perioden kunne Mellemtyskland registrere en tilvækst i arbejdskraft på over 2,3 millioner, mens landområderne i øst tabte næsten 2 millioner. 37 Dermed drænede man Tysklands randregioner for arbejdskraft til fordel for den preussiske sværindustri. En virksomhed som Krupp havde således i ansatte, mens man i 1918 havde ansatte 38. Arbejdernes fluktuation blev fremmet af: løfter om mere løn, bedre arbejdsvilkår eller f.eks. af sundhedsmæssige årsager. Men også af, at arbejdsgiverne ville af med de vanskeligste af arbejderne. Den industrielle produktions tiltagende koncentrati-

11 32 on i større virksomheder og militærets indkaldelser af arbejdere til skyttegravene førte yderligere til bevægelser på arbejdsmarkedet. Fluktuationen blev bremset af de forskellige bestræbelser på at binde arbejdskraften, den mest omdiskuterede var netop lov om hjælpetjeneste for fædrelandet. Et afgørende dilemma i denne sammenhæng blev påpeget og sammenfattet af det preussiske statistiske kontor, idet det påpegede, at så længe man fra ledelsens side ikke radikalt ændrede ved de eksisterende løn- og prisforhold var problemerne uløselige. 39 Krisen på hjemmefronten I november 1918 blev det tyske kejserrige ramt af revolutionen, efter at det sidste desperate militære forsøg i marts 1918 var slået fejl og de allierede svarede med et omfattende modangreb. I slutningen af september 1918 krævede 3. militære overkommando, at fredsforhandlinger skulle optages. Det militære nederlag var en kendsgerning, selv om man via dolkestødslegenden senere prøvede at overbevise tyskerne om det modsatte. I følge denne myte var det netop ikke militære årsager, men kommunister og jøder, der var de ansvarlige for hjemmefrontens, sammenbrud. I forlængelse heraf er det interessant at vurdere protestens karakter. Forenklet kunne man spørge, om den "folkelige protest" var politisk eller materielt betinget? I arbejdet med dette spørgsmål finder man frem til følgende fire overordnede protestmotiver: 1. Utilfredhed med den økonomiske situation. 2. Fredslængsel og krigslede. 3. Social protest. 4. Politisk protest. Disse fire punkter skal ikke opfattes som determinanter for de enkelte aktioner, ofte var der flere grunde til protesten. I den forbindelse er begrebet organisering blevet stillet overfor begrebet spontanitet. I militærets stemningsrapporter, kommer det gang på gang frem, at hovedårsagen til protesten eller uroen var mangel på den basale forsyning af fødevarer 40. For det første sultede befolkningen og for det andet oplevede befolkningen de eklatante misforhold i fordelingen af forsyninger som snyd. Om 1917 kunne det IX. armékorps generalkommando i sin rapport om stemningen i befolkningen skrive, at maj solen havde af spændt situationen og at: "I den store del af befolkningen er humøret et mavespørgsmål." 41 De spontane aktioner fandt sted foran bagerbutikkerne, hvor kvinderne stod i kø i timer for at få det rationerede brød for til sidst ikke at få noget. De gjorde oprør og plyndrede butikkernes lager eller lignende. I disse aktioner var det overvejende kvinder og unge, der var aktive. De mere organiserede aktioner blev som oftest anvendt i de større virksomheder. Også her var kvinderne aktive, de havde heller ikke skyttegraven hængende som en trussel over hovedet. Den politiske protest havde to hovedtemaer, nemlig den politiske ligestilling af arbejderklassen i form af afskaffelsen af treklassevalgretten og efter 1917 "fred uden anneksioner". Allerede i august 1914 havde det tyske socialdemokrati haft meget svært ved at samle hele rigsdagsfraktionen og partimedlemmerne bag den såkaldte borgfred og Tysklands krigspolitik. I 1917 kom det brud, der i så mange årtier havde ligget og ulmet inden for bevægelsen, det uafhængige socialdemokratiske parti (USPD) blev dannet. Specielt den utilstrækkelige forsyningssituation og følgerne af denne bidrog til erosionen af den politiske og sociale orden. Kendsgerningen var, at statens institutioner ikke formåede at løse problemerne og kom til at fremstå som inkompetente i specielt forsyningsspørgsmålet. Dette medførte et tiltagende autoritetstab. På et tidligt tidspunkt blev kejser Wilhelms berømte ord fra august 1914: "Jeg kender ikke længere til partier, jeg kender kun til tyskere" gjort til skamme. Den synlige utilstrækkelighed, tiltagende krigslede og den politiske agitation dannede grobund for revolutionen. Den udbredte modvilje over

12 DE TYSKE ARBEJDERE OG 1. VERDENSKRIG 33 for statsmagten var en vigtig forudsætning for at den af matroserne og soldaterne iværksatte revolution fik så stor gennemslagskraft. Den 1. verdenskrig medførte omfattende samfundsmæssige og politiske ændringer. Novemberrevolutionen, Versaillesfreden og Weimarrepublikken efterfulgte "verden af i går" i Tyskland. I 1933 endte denne udvikling med Hitlers overtagelse af magten. Den tyske diktator havde selv oplevet verdenskrigen og nederlaget. Denne erfaring satte sine dybe spor og havde stor indflydelse på Hitlers forhold til hjemmefronten og tyskernes leveforhold under 2. verdenskrig. Han frygtede en gentagelse af Novemberrevolutionen og prøvede derfor at bevare roen i befolkningen. Han havde erkendt, at et folk der sulter bliver utilfreds. 42 Noter 1. Golo Mann: "Deutsche Geschichte des 19. und 20. Jahrhunderts", Frankfurt a.m (1. udgave 1958) s Marc Ferro: "Der Grosse Krieg ", Frankfurt a.m (1. udgave på fransk 1969). 2.1 litteraturen vurderes dette brud meget forskelligt. Ursula von Gersdorf: "Frauen in der Kriegswirtschaft", Stuttgart 1969, formidler det indtryk, at krigsøkonomien kan deles op i to perioder, hvor overgangen fra 2. til 3. militære overkommando er skellet. Her får man det indtryk, at forholdene under 3. overkommando blev væsentlig forbedret og effektiviseret, se s. 15. Denne opfattelse må dog nuanceres, hvilket bl.a. fremgår af denne artikel. 3. Gunther Mai: "Das Ende des Kaiserreiches", München 1987 s. 91 ff. 4. R.Wall, J.Winter: "The upheaval of war", Cambridge 1988 s Gerd Hardach: "The First World War" (1. udgave på tysk 1973) s. 58, s. 60 og Gerald D. Feldman: "Armee, Industrie und Arbeiterschaft in Deutschland 1914 bis 1918", Bonn 1985 s Et udtryk for den 3. militære overkommando's manglende økonomiske forståelse og en tiltagende desperation og nærmest naive tiltro til industriens løfter var vedtagelsen af Scheer-programmet fra den 19. september Her vedtog man en kæmpe u-bådsproduktion. Bundes Militårarchiv Freiburg 3/v 4685 Denkschrift zur Versorgung der Marine- Industrie mit Arbeitskråften Reichs Gesetzblatt 1916 s ff., Feldman 1985 s. 424 ff. 8. Feldman 1985 s Med ikrafttræden af belejringsloven af 1851 fik de 57 militærkommandoer rundt omkring i riget overdraget magten. De vigtigste militærmyndigheder var de 21 kommanderende generaler i de enkelte armékorpsdistrikter og de 9 guvernører i de større fæstninger. De militære kommandoer var uafhængige og det førte til uensartede forretningsgange m.m. Derudover indebar forholdet mellem krigsministeriet og hærledelse og generalkommandoerne vanskeligheder i bl.a. kompetencespørgsmålene. 10. Statistisches Jahrbuch fur das Deutsche Reich bd. 42 s. 28, bd. 44 s. 25, se også Ute Daniel: "Arbeiterfrauen in der Kriegsgesellschaft", Gottingen 1989 s Se hertil de generelle betragtninger i Michael Klos: "De dansksindede soldater og Verdenskrigen " i Sønderjyske Årbøger 1991 s Daniel 1989 s Gunther Mai: "Kriegswirtschaft und Arbeiterbewegung in Württemberg ", Stuttgart 1983 s Mai 1983 s Mai 1983 s. 379, se andre eksempler i Zeitschrift des Preussischen Statistischen Landesamtes 1919 s. 328, Ulrich Cartarius: "Deutschland im Ersten Weltkrieg - Texte und Dokumente ". dtv. 1982, dok. 58 s. 83 og Volker Ulrich: "Die Hamburger Arbeiterbewegung vom Vorabend des Ersten Weltkrieges bis zur Revolution 1918/19", Hamburg 1976 s G. Bry: "Wages in Germany " Princeton 1960 s. 193, Jürgen Kocka: "Klassengesellschaft im Krieg. Deutsche Sozialgeschichte ", Frankfurt 1988/1973 s. 28: Fredsindustrien: Fødevareind., tekstilind. Krigsindustrien: Metalforarbejdende ind., maskinbygning, kemisk ind., m.m. Blandet industri: Minedrift, byggeindustri jord og beton, træ-, papir-, læder- og rengøringsindustri. 17. På basis af Waldemar Zimmermann: "Die Veränderungen der Einkommens- und Lebensverhåltnisse der deutschen Arbeiter durch den Krieg" i "Bevolkerungsbewegung, Einkommen und Lebensverhåltnisse", Stuttgart 1932 s. 350, Bry 1960 s. 194, Kocka 1988 s. 28. Jeg har måttet revidere angivelsen for blandet industri. Se hertil Michael Klos: "De tyske arbejderkvinder og verdenskrigen " i Arbejderhistorie april 1992 s. 52 f. og note Man kan kritisere inddelingen for at være for firkantet. Se hertil især Herman Schåfer: "Regionale Wirtschaftsverbånde in der Kriegswirtschaft" Stuttgart 1983 s. 83 f.

13 Se hertil Friedrich Zunkel: "Die ausländischen Arbeiter in der deutschen Kriegswirtschaftspolitik des 1. Weltkrieges" i "Entstehung und Wandel der modernen Gesellschaft" Berlin 1970 s Landesarchiv Schleswig LA Schleswig Mai 1983 s Mai 1983 s Kocka 1988 s. 30, Bry 1960 s Zimmermann 1932 s. 296 ff. og Lothar Burchhardt: "Zwischen Kriegsgewinnen und Kriegskosten, Krupp im Ersten Weltkrieg" i "Zeitschrift für Unternehmergeschichte" 32 h s Kocka 1988 s. 32 f., Bry 1960 s. 208 ff. 27. Kocka 1988 s. 33 f., Bry 1960 s. 211 f. 28. Geheimes Staatsarchiv Preußischer Kulturbesitz Merseburg Rep. 90 a. Tit IX 5 a. Bd. 1. Vorwärts, nr Hardach 1987 s BM Freiburg RM 3/v LA Schleswig Repræsentanter for de høje skøn er bl.a. K.D.Erdmann: "Der Erste Weltkrieg", München 1980 s. 188, Britta Nicolai: "Die Lebensmittelversorgung in Flensburg " Flensburg 1988 s. 19, s. 23, s. 31. A.Offer: "The First World War - An Agrarian Interpretation", Oxford 1989, sætter tallet til omkring Offer konkluderer: "The German people, were often cold and hungry. But whatever their complaints, Germany did not starve." s Klos 1992 s Gerald D. Feldman: "Vom Weltkrieg zur Weltwirtschaftskriese" Göttingen 1984 s ZdPSL 1919 s. 324, se også s Ursachen und Folgen - vom deutschen Zusammenbruch 1918 und 1945 bis zur staatlichen Neuordnung Deutschlands in der Gegenwart Berlin 1958 bd. l.dok. 130 a. Memorandum af den StfdDR bd s Burchardt 1987 s. 80 ff. 39. ZdPSL 1919 s BM Freiburg RM 3/v 4670, BM Freiburg RM 3/v 4670 rapporten fra den Se hertil bl.a. Lothar Burchardt: "Die Auswirkungen der Kriegswirtschaft auf die deutsche Zivilbevölkerung im Ersten und Zweiten Weltkrieg", i "Militärgeschichtliche Mitteilungen", bd s Karl Christian Lammers: "Føreren - Hitlers politiske karriere", København 1991 s. 202 ff. Abstract Klos, Michael, Die deutschen Industriearbeiter und der Weltkrieg , Arbejderhistorie 1/1995, p Der Erste Weltkrieg ist der erste europäische Massenkrieg. Die deutschen Arbeiter wurden als Soldaten an der Front und als Arbeitskraft in der Industrie gebraucht. Je länger der Krieg dauerte, um so deutlicher wurde diese doppelte Funktion. Die hohen Verluste in den großen Schlachten und die Inanspruchnahme der menschlichen Reserven durch das Militär führten bald zu einem Mangel an Arbeitskraft und Soldaten. Die Lebens- und Arbeitsverhältnisse wurden immer schlechter und die Ernährungssituation war mangelhaft und unzureichend organisiert. Das deutsche Kaiserreich vermochte es nicht die sozialen, ökonomischen und politischen Probleme hinreichend zu lösen. So kam der politische Zusammenbruch nachdem der militärische bereits erfolgt war. Michael Klos cand.mag., adjunkt ved Århus Købmandsskole Musvågevej 10, 5, 8210 Århus V

Spørgsmålsark til 1864

Spørgsmålsark til 1864 Spørgsmålsark til 1864 Før du går i gang med at besvare opgaverne, er det en god ide at se dette videoklip på youtube: http://www.youtube.com/watch?v=_x8_l237sqi. Når du har set klippet, så kan du gå i

Læs mere

Museum Sønderjylland - Sønderborg Slot Tekster til hovedtemaerne til udstillingen Skyttegrav og hjemmefront Sønderjyderne under 1.

Museum Sønderjylland - Sønderborg Slot Tekster til hovedtemaerne til udstillingen Skyttegrav og hjemmefront Sønderjyderne under 1. Museum Sønderjylland - Sønderborg Slot Tekster til hovedtemaerne til udstillingen Skyttegrav og hjemmefront Sønderjyderne under 1. Verdenskrig Udstillingen er bygget op omkring ni hovedtemaer: 1. Europa

Læs mere

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct.

LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct. LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct. Samtidig er de ideologisk alternative organisationer gået stærkt frem til over 12 pct. dog ikke mindst fordi to nye organisationer

Læs mere

Danmark undgik 1. Verdenskrig med udenrigspolitisk snilde

Danmark undgik 1. Verdenskrig med udenrigspolitisk snilde Danmark undgik 1. Verdenskrig med udenrigspolitisk snilde 10. august 2014 Danmark var tæt på at miste sin neutralitet under 1. Verdenskrig, hvor regeringen måtte balancere på en knivsæg mellem Tyskland

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Mad og mælk i gaderne

Mad og mælk i gaderne Fra kejserrige til lilleputstat I 1282 blev den habsburgske fyrst Rudolph konge af Østrig. Hans efterkommere skabte over de næste 600 år kejserriget Østrig. I 1914 dækkede kejserriget dele af det nuværende

Læs mere

Den danske grundlov sikrer, at ENHVER har ret til at offentliggøre sine tanker. På tryk, i skrift og i tale.

Den danske grundlov sikrer, at ENHVER har ret til at offentliggøre sine tanker. På tryk, i skrift og i tale. Villy Søvndals tale Grundlovsdag 2011 Det danske demokrati har mange år på bagen. Vi er vant til det. Faktisk så forvænte, at vi nogle gange tager det for givet. Vi er så sikre på vores ytringsfrihed her

Læs mere

Baggrunden, krigen, resultatet

Baggrunden, krigen, resultatet Historisk Bibliotek 1864 Baggrunden, krigen, resultatet ISBN 978-87-992489-1-9 ISBN 978-87-992489-1-9 Thomas Meloni Rønn 9 9 788799 248919 788799 248919 1864 Baggrunden, krigen, resultatet Forlaget Meloni

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Fald i organisationsgraden igen

Fald i organisationsgraden igen Fald i organisationsgraden igen Samlet set er organisationsgraden for lønmodtagere per 1. januar 2014 faldet med 0,4 procentpoint på et år på trods af en mindre arbejdsstyrke. Medlemstabet findes hovedsagligt

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven LO s nyhedsbrev nr. 5/21 Indholdsfortegnelse Virksomheder svigter arbejdsmiljøloven........... 1 På næsten hver tredje mindre virksomhed har de ansatte ikke nogen sikkerhedsrepræsentant på trods af, at

Læs mere

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.

Læs mere

Forskerundersøgelsen. Resultater for sektorforskere Spor 3

Forskerundersøgelsen. Resultater for sektorforskere Spor 3 Forskerundersøgelsen Resultater for sektorforskere Spor 3 Indholdsfortegnelse 1. Arbejdstid 2. Løn 3. Belastning og stress 4. Forskning og forskningsfinansiering 5. Forskningsfrihed 6. Medindflydelse 7.

Læs mere

Social dumping i telemarketing

Social dumping i telemarketing Social dumping i telemarketing skal stoppes 5 FOTO: Ansatte i telemarketing sidder flere steder tæt sammen. HK kalder arbejdsvilkårene i telemarketing for social dumping. 10 Radikale Venstre vil i dialog

Læs mere

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... I FOA kan vi godt se forskel på de problemer, som brandmanden og pædagogmedhjælperen oplever i hverdagen. Vi ved også, at

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves. HH, 15. maj 2013 1582 arbejdsmiljørepræsentanter om hvervet som 3F AMR Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant på de mange forskellige virksomheder, hvad har AMR erne brug for og hvordan ser de

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn

Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn Mellem 1991 0g 2010 var 24 pct. af alle nyoprettede job i Danmark lavtlønsjob. De har i høj grad erstattet de 146.000 tabte job i industrien, der

Læs mere

Det kræver styrke at skabe forandringer

Det kræver styrke at skabe forandringer Det kræver styrke at skabe forandringer den kan kun komme fra medlemmernes engagement. Derfor skal fagbevægelsen tilbage til medlemmerne. Succes eller nederlag, det afgør vi selv. Anders Olesen kandidat

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen i perioden fra februar 20 til november 201 Det vil sige hele OK og en del af

Læs mere

Fædre, barselsorlov og børnepasning

Fædre, barselsorlov og børnepasning Fædre, barselsorlov og børnepasning - en undersøgelse af ingeniørers adfærd og holdninger Ingeniørhuset Kalvebod Brygge 31-33 Fax 33 18 48 88 DK-1780 København V E-mail ida@ida.dk Telefon 33 18 48 48 Website

Læs mere

Optakten til 2. verdenskrig

Optakten til 2. verdenskrig Historiefaget.dk: Optakten til 2. verdenskrig Optakten til 2. verdenskrig Da 1. verdenskrig sluttede i 1918, lå store dele af Europa i ruiner. Alle var enige om, at krigen aldrig måtte gentage sig. Men

Læs mere

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Kronologi i punktform for krigen i Vesteuropa: 10. maj - 25. juni 1940. Kort Udtrykket "den allierede hovedstyrke" skal her forstås som den belgiske hær og de dele

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

Lønsamtalen - et ledelsesværktøj

Lønsamtalen - et ledelsesværktøj 1. Introduktion Dansk Erhverv har udarbejdet dette værktøj, som tilbyder vejledning i at gennemføre en konstruktiv lønsamtale. Værktøjet kan således anvendes som henholdsvis inspiration eller checkliste

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger Handelspolitikken som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Indholdsfortegnelse Forord 9 Per Boje Danmarks tredje samhandelspartner 1945-1960

Læs mere

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT Der er fortsat stor mangel på arbejdskraft i de små og mellemstore virksomheder, og med en ledighedsprocent lige omkring 4 pct. eller godt 100.000 ledige er det ikke

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Lærerne er de første - hvem er de næste

Lærerne er de første - hvem er de næste Lærerne er de første - hvem er de næste Dennis Kristensen, formand for FOA Christiansborgs Slotsplads, 11. april 2013 Med så mange lærere og undervisere samlet på ét sted, er det ikke helt nemt at tilstå

Læs mere

Mette Reissmann. December 2014. Indhold

Mette Reissmann. December 2014. Indhold Mette Reissmann Jeg ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår! De bedste julehilsner fra Mette Reissmann (MF) udlændinge og integrationsordfører samt formand for by og boligudvalget December 2014 Indhold

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012 Link til Helle Thorning-Schmidts tale (Det talte ord gælder) Historien om hvordan Danmark fik sin grundlov fortæller meget om os som nation. Det

Læs mere

forskellige. Ved beregningen af det relevante udenlandske prisniveau er der brugt de samme handelsvægte som i tabel 1.

forskellige. Ved beregningen af det relevante udenlandske prisniveau er der brugt de samme handelsvægte som i tabel 1. 6. Lektion. Dansk penge- og valutakurspolitik omkring 1914-1939 set i et internationalt perspektiv. (Pensum: Sv. Aage Hansen, Økonomisk vækst i Danmark II, pp. 14-21 og Jan Tore Klovland, Monetary policy

Læs mere

ORGANISERING Fagbevægelsen og polakkerne nærmer sig hinanden Af Mathias Svane Kraft Mandag den 12. oktober 2015, 05:00

ORGANISERING Fagbevægelsen og polakkerne nærmer sig hinanden Af Mathias Svane Kraft Mandag den 12. oktober 2015, 05:00 ORGANISERING Fagbevægelsen og polakkerne nærmer sig hinanden Af Mathias Svane Kraft Mandag den 12. oktober 2015, 05:00 Del: 11 år efter EU's udvidelse mod øst er fagbevægelsen og de polske arbejdere så

Læs mere

Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre!

Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre! 1 Grundlovstale 2014 Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre! Med Junigrundloven fra 1849 startede opbygningen af det moderne Danmark. Diktatur

Læs mere

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Diskussionsoplæg F O A F A G O G A R B E J D E Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Mine krav Dine krav? Diskussionsoplæg ved forbundsformand

Læs mere

Optakten til 1. verdenskrig

Optakten til 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Optakten til 1. verdenskrig Optakten til 1. verdenskrig Krigen varede fra 1. august 1914 til 11. november 1918 og fandt mest sted i Europa, hvor skyttegravskrigen på Vestfronten er mest

Læs mere

Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet - UgebrevetA4.dk 25-06-2015 22:00:46

Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet - UgebrevetA4.dk 25-06-2015 22:00:46 KVINDER OG BØRN SIDST Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet Af Marie Hein Plum @MarieHeinPlum Fredag den 26. juni 2015, 05:00 Del: Arbejdsgiverne diskriminerer kvinder, der er gravide

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2010 Institution Frederikshavn Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Tysk A Lone

Læs mere

1. verdenskrig - tidslinje i 10 kapitler

1. verdenskrig - tidslinje i 10 kapitler 1. verdenskrig - tidslinje i 10 kapitler Udskrift af Tidslinje: Første verdenskrig: de store begivenheder 1) 1914 - Et skud der ændrede verden 19-årige Gavrilo Princip var bosnisk serber og medlem af den

Læs mere

DEN KOLDE KRIG Krigserklæringen Trumandoktrinen Europas opdeling

DEN KOLDE KRIG Krigserklæringen Trumandoktrinen Europas opdeling DEN KOLDE KRIG... Krigserklæringen Trumandoktrinen Der var to, der startede Den Kolde Krig: USA og Sovjetunionen (USSR) eller som man sagde: Vesten og Østen, Den kapitalistiske verden og Den kommunistiske.

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Nye tal viser, at både LO s a-kasser og fagforbund mister medlemmer, mens de ideologisk alternative vinder frem Analyse i Politiken 29. maj 2009 JESPER DUE og

Læs mere

To verdenskrige og en halvleg (side 210-231)

To verdenskrige og en halvleg (side 210-231) To verdenskrige og en halvleg (side 210-231) Karakteriser perioden Beskriv situationen i verden omkring periodens begyndelse. Beskriv situationen i verden omkring periodens afslutning. Hvordan blev Europa

Læs mere

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Igennem de sidste fire år har Socialdemokraterne sikret en fornuftig balance i udlændingepolitikken. På den ene side påtager

Læs mere

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter.

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Arbejdet som fredsvagt er meget afhængig af, hvor man er og hvad situationen er. Man kan bl.a. hjælpe med at dele mad

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 31-01-2014 12/339/12 OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen fra februar 2011 til august 2013. Vi bruger Danmarks

Læs mere

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed års løntilbageholdenhed er lig med års lønulighed Lønudviklingen i Tyskland fra 199 til 1 har medført en stigende ulighed. Der er sket en tydelig forskydning mod flere lavtlønnede, og kun de rigeste har

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

It s all about values

It s all about values Code Vores of etiske Conduct regelsæt It s all about values FORORD Nordzuckers værdier danner grundlaget for vores etiske regelsæt og udgør hjørnestenen i vores kultur. Mens værdierne kan guide os, når

Læs mere

75 Jahre deutsch-dänisches Archivabkommen von 1933 75 år dansk-tysk arkivoverenskomst af 1933.

75 Jahre deutsch-dänisches Archivabkommen von 1933 75 år dansk-tysk arkivoverenskomst af 1933. Carina Christensen Forord aus: Archive zwischen Konflikt und Kooperation Arkiver mellem konflikt og samarbejde 75 Jahre deutsch-dänisches Archivabkommen von 1933 75 år dansk-tysk arkivoverenskomst af 1933.

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Nye regler pr. 1/7 2006 Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de

Læs mere

Dansk-Historieopgaven Samarbejdspolitikken

Dansk-Historieopgaven Samarbejdspolitikken Dansk-Historieopgaven Samarbejdspolitikken Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Den danske samarbejdspolitik 1940-43.... 3 Samtidige holdninger til modstandskampen... 4 - Samarbejde eller modstand til landets

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark FU Den Kolde Krig 30 03 2006 Frederiksberg Seminarium 1 1 Hovedpunkter Gennemgang af de forskellige opfattelser og prioriteringer dengang Man skal forstå,

Læs mere

Finansministerens krav ved OK13

Finansministerens krav ved OK13 Finansministerens krav ved OK13 Vi er i en tid med økonomisk krise og et kraftigt pres på de offentlige finanser. Hvis vi skal opretholde og udvikle det danske velfærdssamfund, er det helt nødvendigt,

Læs mere

Generalforsamling Sønder Felding Brugsforening 2013 http://www.sdrfelding-brugsforening.dk

Generalforsamling Sønder Felding Brugsforening 2013 http://www.sdrfelding-brugsforening.dk BERETNING 2013 Indledning Så blev det igen tid for en årsberetning fra bestyrelsen. I beretningen beskriver vi, hvordan det er gået vores forening og forretning i året 2013. Beretningen tager meget naturligt

Læs mere

Flemming Vinters tale ved FTF, LO, AC konference den 31. maj 2010 om Lønkommissionen

Flemming Vinters tale ved FTF, LO, AC konference den 31. maj 2010 om Lønkommissionen Flemming Vinters tale ved FTF, LO, AC konference den 31. maj 2010 om Lønkommissionen Indledning Først vil jeg gerne sige tak til de mange mennesker som har arbejdet hårdt i mange måneder for, at vi i dag

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Negot.ernes job og karriere

Negot.ernes job og karriere Negot.ernes job og karriere Marts 2009 1 Indhold 1. Om undersøgelsen...3 3. Hvem er negot.erne?...6 4. Negot.ernes jobmarked...9 5. Vurdering af udannelsen... 14 6. Ledigheden blandt cand.negot.erne...

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Strukturtilpasning i Zimbabwe

Strukturtilpasning i Zimbabwe Strukturtilpasning i Zimbabwe Fra hyperinflation til fremgang, Zimbabwe 2009 AF OLE MOS, U-LANDSIMPORTEN Strukturtilpasningsprogrammerne blev indført for at rette op på Zimbabwes økonomi, der allerede

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger 1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger Godmorgen Kære venner I mere end hundrede år har vi Socialdemokraterne og fagbevægelsen - kæmpet for større retfærdighed, større frihed,

Læs mere

På sygefraværsområdet har en hvidbog om muskel- og skeletbesvær i 2008 affødt initiativer, der skal sikre en hurtig tilbagevenden til arbejdspladsen.

På sygefraværsområdet har en hvidbog om muskel- og skeletbesvær i 2008 affødt initiativer, der skal sikre en hurtig tilbagevenden til arbejdspladsen. 'HQ,QWHUQDWLRQDOH$UEHMGVPLOM GDJDSULOL'DQPDUN 6LNNHUWRJVXQGWDUEHMGHIRUDOOH 6WDWXVRYHUDUEHMGVPLOM HWVWLOVWDQGL'DQPDUNRJXGODQGHW ,QGVDWVIRUVLNNHUWRJVXQGWDUEHMGH Globalt og nationalt udgør et dårligt arbejdsmiljø

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat TID TIL EFTERTANKE OVER DANSK FASTKURSPOLITIK! Det var godt, at spekulanter ikke løb

Læs mere

KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00

KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00 KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00 Del: Det går skidt for Danmark i konkurrencen om at tiltrække

Læs mere

Tryghed. Rettigheder. Ung på jobbet. Fællesskab. Udvikling. Respekt. meld dig ind nu...vi behøver hinanden

Tryghed. Rettigheder. Ung på jobbet. Fællesskab. Udvikling. Respekt. meld dig ind nu...vi behøver hinanden Tryghed Ung på jobbet Udvikling Rettigheder Fællesskab Respekt meld dig ind nu......vi behøver hinanden Hey...kom og vær med Jeg synes, det er rigtig sjovt at være med i ungdoms - arbejdet i min afdeling.

Læs mere

Folketingets formand Mogens Lykketoft Ved friluftsmødet i Flensborg Søndag den 25. maj 2014 kl. 14.15

Folketingets formand Mogens Lykketoft Ved friluftsmødet i Flensborg Søndag den 25. maj 2014 kl. 14.15 1 Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Folketingets formand Mogens Lykketoft Ved friluftsmødet i Flensborg Søndag den 25. maj 2014 kl. 14.15 Kære venner Jeg er stolt over

Læs mere

1. maj tale Bornholm

1. maj tale Bornholm 1. maj tale Bornholm Først vil jeg sige mange tak for invitationen. Det har en helt bestemt betydning for mig, at tale på netop denne dag. Det vil jeg komme nærmere ind på senere. For år tilbage var det

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag Lovforslag nr. L 156 Folketinget 2007-08 (2. samling) Fremsat den 28. marts 2008 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag (Skattefritagelse

Læs mere

KONSEKVENSER AF REGERINGENS FORSLAG TIL NY REGULERING AF OVERFØRSLER

KONSEKVENSER AF REGERINGENS FORSLAG TIL NY REGULERING AF OVERFØRSLER Enhedslistens folketingsgruppe Folketinget DK-1240 København K Enhedslistens pressetjeneste tlf: 3337 5080 KONSEKVENSER AF REGERINGENS FORSLAG TIL NY REGULERING AF OVERFØRSLER Indledning Regeringen har

Læs mere

T a l e t i l s a m r å d d. 1 2. m a r t s s t o r s k a l a - l o v e n i G r ø n l a n d

T a l e t i l s a m r å d d. 1 2. m a r t s s t o r s k a l a - l o v e n i G r ø n l a n d Beskæftigelsesudvalget 2012-13 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 250 Offentligt T A L E T a l e t i l s a m r å d d. 1 2. m a r t s s t o r s k a l a - l o v e n i G r ø n l a n d DET TALTE ORD GÆLDER

Læs mere

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Kulturarv og kulturmiljø Landskab og byrum Friluftsliv og rekreation Københavns Befæstning skal bevares og udvikles som en sammenhængende attraktion

Læs mere

1. maj tale 2006 - Fælles Fremtid. v/lo-sekretær Marie-Louise Knuppert. 1. maj er en tradition, som vi i fagbevægelsen er stolte over at holde i hævd.

1. maj tale 2006 - Fælles Fremtid. v/lo-sekretær Marie-Louise Knuppert. 1. maj er en tradition, som vi i fagbevægelsen er stolte over at holde i hævd. 1. maj tale 2006 - Fælles Fremtid v/lo-sekretær Marie-Louise Knuppert 1. maj er en tradition, som vi i fagbevægelsen er stolte over at holde i hævd. 1. maj er en hyldest til fremtiden. Det er den dag,

Læs mere

Forventet lønudvikling i den offentlige sektor

Forventet lønudvikling i den offentlige sektor 13-0542 - poul - 15.11.2013 Kontakt: Poul Pedersen - pp@ftf.dk Tlf.: 33 36 88 48 Forventet lønudvikling i den offentlige sektor Danmarks Statistik har offentliggjort lønudviklingen for 1. kvartal (februar)

Læs mere

SPILLET OM DANMARK LÆRERVEJLEDNING. Spillets formål: Kort om spillet: - et spil af Roskilde Museum og Fabulab

SPILLET OM DANMARK LÆRERVEJLEDNING. Spillets formål: Kort om spillet: - et spil af Roskilde Museum og Fabulab LÆRERVEJLEDNING SPILLET OM DANMARK - et spil af Roskilde Museum og Fabulab LÆRERVEJLEDNING SPILLET OM DANMARK er udviklet af Roskilde Museum i samarbejde med Gunnar Wille, Jakob Wille, Niels Valentin og

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af.

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af. Talen Kære forældre, Jeg er rigtig glad for at se, at så mange af jer er mødt op i aften. Det betyder meget for os, både ledelse, medarbejdere og bestyrelsen. Det er mit håb er, at I vil gå herfra med

Læs mere

Selvstændig... bibeskæftigelse

Selvstændig... bibeskæftigelse Selvstændig... bibeskæftigelse FAGLIG FÆLLES AKASSE Indhold Kontakt din afdeling i god tid... Hvad er selvstændig virksomhed... Om hobby/fritidsaktiviteter... Hoved- eller bibeskæftigelse... Bibeskæftigelse

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet

Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet TokeWith DanmarksMedie2ogJournalisthøjskole 20142PUJ Forsidehistorie.+ 5 Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet Forbrugerne ser mere og mere TV på 25 Det er et oprør mod priserne. Og nu sætter de dem

Læs mere

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats FAUST Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats - et interventionsprojekt i Ringkøbing Amt. Sammenfatning af resultater Til sikkerhedsorganisation

Læs mere

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk NR. 6 JUNI 2010 Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk tumult I den senere tid har usikkerheden omkring den græske gældssituation skabt uro på mange finansielle markeder, men danske realkreditobligationer

Læs mere

Særlig eksportforsikring understøtter danske job

Særlig eksportforsikring understøtter danske job Organisation for erhvervslivet April 2010 Særlig eksportforsikring understøtter danske job AF KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK Genforsikringsordningen, der blev vedtaget i kølvandet på Kreditpakken, kan

Læs mere