Lars Christiansens foredrag d. 5. oktober 2013 på Rønshovedmødet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lars Christiansens foredrag d. 5. oktober 2013 på Rønshovedmødet"

Transkript

1 Lars Christiansens foredrag d. 5. oktober 2013 på Rønshovedmødet For et par uger siden hørte jeg en dansk skuespiller, filminstruktør og tidligere teaterdirektør i et kulturprogram på P1. Han talte meget om dannelse og beklagede sig over, at dannelsesniveauet var lavt i Danmark vi går for lidt i teatret, vi kender ikke vores klassikere, vi lader os spise af med tom underholdning og den slags. Det ville han gerne være med til at rette op på. Umiddelbart efter udtrykte han nogle holdninger til folkeskolen, som efter min mening peger på en vis forvirring i forhold til dannelsesbegrebet, ikke kun hos ham, men generelt. Han tordnede nemlig imod, at der var for megen faglighed, konkret: for meget grammatik og matematik, i folkeskolen. Han tvivlede endda på, at det overhovedet var relevant at lære børn at læse og skrive, for måske er der ikke behov for den slags på fremtidens arbejdsmarked? Han satte trumf på med udmeldingen om, at det, han have brugt ti år på at lære i folkeskolen, det kunne hans iphone i dag. Skuespillerens udtalelser giver i mine øren genlyd af flere forskellige paradigmer: man finder noget af reformpædagogikkens modvilje mod det, man har kaldt terperi, udenadslære og sort skole med tilsvarende fremhævelse af kreative og sociale færdigheder. Samtidig kan man høre den neoliberale markedstænkning, der ikke har begreb skabt om dannelse, men ser skolen som en erhvervsskole, hvis indhold skal dikteres af markedets behov. Her dog med den særlige drejning, at fordi vi ikke ved, hvad markedet har brug for i fremtiden, så skal vi passe på med at lægge for megen vægt på grundlæggende færdigheder. Endelig er der hans udsagn om iphonen, der fik mig til at tænke på dengang, jeg selv begyndte på universitetet: Da fortalte vi til hinanden, at det ikke gælder om at have paratviden, men om at vide, hvor man skal finde informationer, når man har brug for dem. Jeg husker ikke, hvor denne ide kom fra eller hvem der fandt på den, men den virkede indlysende rigtig for os. Vi ikke, at oplagret viden kun er døde informationer, som først bliver gjort til viden af tænkende mennesker, der netop har så megen viden i forvejen, at de ved, hvad de skal bruge informationerne til, som kan give informationerne mening og se dem i sammenhæng, og som ved nok til at vide, hvilken viden de skal søge. Man skal kunne omgås viden, så man kan selvfølgelig ikke deponere sin paratviden væk til databaser eller iphones, og så ellers bruge sin energi på at være kritisk og kreativ. Men hvis det er en udbredt holdning at man kan det og det er det måske så kan man frygte, at der er et misforhold i vores videnssamfund : at der aldrig har viden været mere tilgængelig end i dag, samtidig med at den almene viden er bortdeponeret: Informationsteknologien kan blive en undskyldning for, en retfærdiggørelse af vores dovenskab. De tre forskellige paradigmer, som jeg mente at høre hos skuespilleren: reformpædagogik, neoliberalisme og videnssamfundets fetichistiske dyrkelse af informationsteknologi, står for mig at se i modsætning til hvad dannelse er. Men hvad er dannelse så? Det bør man definere, hvis man vil tale om dannelsens vilkår. Jeg tror ikke, at vi i dag har noget klart begreb om det jeg påstår heller ikke, jeg har det - men det er et begreb, der bliver ved med at dukke op i forskellige sammenhænge og med forskellige betydninger. Weekendavisens chefredaktør Anne Knudsen er en af dem, der i de senere år ofte har talt om det og som siger noget, efter min mening, rigtigt. I et interview har hun udtalt, at dannelse bl.a. er noget så simpelt som at sige tak for mad, at vise hensyn til andre ( Emma Gad ), men nævner samtidig, at dannelse har noget at gøre med en fælles viden, en delt referenceramme i samfundet, altså det, man ofte kalder almen viden. Dannelse handler altså både om omgangsformer og viden. Derfor kan iflg. AK, være uddannet uden at være dannet.

2 AK har også udtalt, at latin og oldtidskundskab burde være obligatoriske i gymnasiet. Dermed inddrager hun det, vi plejer at kalde klassisk dannelse, der orienterer sig efter antikken, som i den europæiske, humanistiske tradition står som en eksemplarisk, mønstergyldig, kultur. Man kunne også høre dannelses- begrebet blive nævnt i forbindelse med forrige regerings lister over kanoniske værker indenfor litteratur og kultur. Her handlede det meget om dannelse som bevidsthed om den historie og kultur, man er rundet af, og hænger altså sammen med spørgsmålet om identitet. Man kan mene om de konkrete kanoner hvad man vil, men selve kanontanken udtrykker noget helt essentielt for dannelsestænkning: At der findes et hierarki af viden; at ikke al viden er lige relevant, men at der noget, der er værd at vide, og noget det ikke er så vigtigt at vide. Det modsatte af denne hierarkiske tilgang til viden kunne være et tv- program som Hvem vil være millionær, hvor der også dystes på almenviden, men hvor al viden som sådan er lige god og lige relevant: Deltagerne kan vinde millionen ved at svare rigtigt indenfor sport og religion, underholdning og litteratur, lav- og højkultur. Der skelnes ikke. Hvem vil være millionær handler nok om viden, men det stik modsatte af dannelse. Mit foredrag hedder Nietzsche som dannelsestænker, og det vil jeg sige noget om lidt senere. Først vil jeg spore dannelsesbegrebet tilbage til dets begyndelse, dets rødder i oplysningstiden og i tysk kultur o I. Dannelsestankens rødder Vores moderne dannelsesbegreb har sine rødder i tysk tænkning i slutning af tallet, hvor det efter min opfattelse opstod som en slags korrektion af oplysningstidens program. I forestillingen om dannelse ligger der er en kritik af det, man opfattede som oplysningens rent ydre idealer, dens fokusering på det umiddelbart gavnlige og nyttige, dens optimistiske tro på at kunne sikre borgernes lykke og velfærd gennem kritisk, rationel tænkning og reformer af samfundets bærende institutioner. I dannelsesidealet handler det snarere om kultiveringen af det enkelte menneske, om udviklingen af alle menneskets anlæg uden noget konkret, nytteorienteret ydre formål. Dannelsesidealet er, at alle sider af mennesket - de intellektuelle, moralske, kunstneriske og fysiske - udvikles i harmoni og proportion. Derfor er dannelse netop altid almendannelse, ikke specialisering. Dannelse forudsætter endvidere et begreb om ånd, dvs. et ikke- naturalistisk syn på mennesket som et væsen, der er refleksivt, som forholder sig til sig selv og sin omverden, og har en fri vilje. I Tyskland taler man stadig om åndsvidenskaber. Det er en reminiscens. Overhovedet at tale om dannelse indebærer, at mennesket ikke er som det skal være, men først skal blive det. Mennesket skal så at sige først vinde sin menneskelighed. Dermed hænger dannelse sammen med opdragelse og pædagogik. Samtidig er der en forestilling om, at mennesket har nogle medfødte anlæg og personlighedstræk, en art metafysisk væsenskerne, der skal fremdrages og udfoldes. Mennesket er ikke en blank tavle, som man kan skrive hvad som helst på. At dannelsesbegrebet opstod på tysk grund hænger sandsynligvis sammen med nogle særtræk ved den tyske oplysning, hvor den stærke antiklerikalisme, ateisme og materialisme, man kender fra fransk oplysning, ikke fandtes. Et eksempel på det særlige i tysk oplysning er teologen Johann Gottfried Herder. Han bekendte sig som god oplysningsmand til troen på en naturlig lov og en naturlig religion, som man kunne finde hos grækerne, romerne, kineserne, inderne og alle dannede nationer men Herder understregede, at selvom denne naturlige lov er universel, så realiseres den partikulært, dvs. forskelligt i hver kultur og nation. Dermed tilkendes kulturen, som den rationalistiske oplysning havde en tendens til at underkende, en nøglerolle: For Herder er kulturen det billede, der viser os menneskets og de enkelte folkeslags natur. Herder taler også om, at det er menneskets opgave at udfolde sin humanitet : Denne humanitet ligger ganske vist i alle som et medfødt anlæg, men dette anlæg skal først tildannes ( anbilden ). Hvis

3 dette forsømmes, synker vi ned til et dyrisk stade, eftersom mennesket altid er spændt ud mellem humanitet og brutalitet. Mennesket er splittet mellem humanitet og brutalitet, mellem ånd og krop, på dette punkt lå Herder på linje med oplysningsfilosofferne, men det, der hos ham peger frem mod dannelsestænkningen er hans tro på, at denne splittelse kan heles gennem menneskets tilegnelse af religion, poesi, kunst, sprog. Mennesket skal med andre ord kultiveres, det skal ikke bare informeres, belæres eller oplyses, som i den rationalistiske oplysningsfilosofi. En af dem, der kom til at definere dannelse, var digteren og filosoffen Friedrich Schiller. Hans teori om dannelse hænger tæt sammen med rystelsen over den franske revolutions udskejelser, septembermordene i Paris i 1792 og jacobinernes terrorregimente. Disse begivenheder svækkede hans og mange andres tro på, at moralske fremskridt kunne sikres gennem oplysning, bekæmpelse af overtro, samt politiske og sociale reformer: Noget var galt, når selv den mest fremskredne, velinformerede europæiske nation, den franske, ikke var moden til frihed. Mistanken rettede sig ikke bare mod folket, men også mod folkets opdragere, filosofferne og de intellektuelle. Schiller spurgte: Kundskaberne er taget til, den borgerlige offentlighed er vokset i omfang og frihed, filosofien har for længst befriet sig fra skolastikken, så hvordan kan det være, at vi trods alt dette lys stadig er barbarer? Det skyldes, mente Schiller, at oplysningens midler var utilstrækkelige; filosofferne havde satset på en ensidig forstandsmæssig oplysning, der kun talte til menneskets fornuft og ikke dets sanselighed, dets fantasi, dets æstetiske sans. Schiller havde studeret den store oplysningstænker Kant, og hyldede Kants ideal om det indrestyrede, autonome individ, der kan tøjle sine instinkter og lavere driftsnatur, og derfor er i stand til at trodse al ydre og indre tvang, pålægge sig selv pligter og følge den morallov, der er indskrevet i alle mennesker. Men Schiller omformede Kants strenge pligtetik til idealet om den skønne sjæl, hvor der er harmoni mellem pligt og tilbøjelighed. I de berømte Briefe über die ästhetische Erziehung des Menschen(1795) (opdragelse/dannelse) mediterer Schiller over, hvordan kunsten kan danne mennesket til myndighed og bidrage til at realisere oplysningens endnu uindløste ideal om det moralske, rationelle og indrestyrede menneske, der er en forudsætning for politisk frihed. Det kan kunsten fordi skønheden bevidstgør mennesket om det særligt menneskelige, nemlig at vi ikke bare er naturvæsner, men at vi også er ånd. Det samme kunne siges om filosofien, men kunsten taler både til forstand, fantasi og følelse, både til ånd og krop, dvs. til hele mennesket. Skønhedserfaringen forbinder det sanselige og det åndelige i mennesket, da kunsten hører til begge steder. Så længe disse stod uforsonede overfor hinanden, var mennesket splittet, men hvis der på samme tid tales til fornuften og sanseligheden, kan mennesket heles og fornuften blive natur; gennem skønheden går ånden i kødet, kan man sige, og mennesket løftes over det animalske uden at prisgive det sanselige: Det er nemlig ikke, for at spidsformulere Schillers pointe, tilstrækkeligt at læse opslag i den franske encyklopædi eller høre foredrag om filantropi, hygiejne og nye dyrkningsmetoder. En ren begrebslig formidlet, intellektuel og teoretisk oplysning forandrer ikke menneskets karakter eller de affekstrukturer, som det handler ud fra. Oplysningen troede på filosofien og videnskaben, mens tysk dannelsestænkning så på kunsten som det sted, hvor mennesket kunne komme til sig selv, genopdage sin naturlighed, blive et helt menneske i et samfund, der blev stadig mere specialiseret, differentieret og intellektualiseret. Man var i Tyskland som alle andre stedet påvirket af Rousseaus civilisationskritiske pointer om, at det moderne menneskes dannelse var en slags ydre, overfladisk politur, der dækkede over et tab af autenticitet og inderlighed, og at det moderne samfund ensrettede og ødelagde den enkeltes unikke

4 egenskaber. For Rousseau havde civilisationen havde ført til det fortænkte og det kunstledes sejr over det naturlige og umiddelbare. Men man afviste hans kulturskepsis, hans tvivl civilisationens, videnskabens og kunstens gavn. Hvad der for Rousseau var ondets rod, gjorde man tværtimod til selve kuren: Kulturen, eller den åndeligt fortolkede verden - religion, filosofi, videnskab, kunst, sprog og så videre - blev dannelsens medium og den vej, der førte tilbage til naturligheden og helheden, den sande menneskelighed og autonomi. II. Kulturkritik og dannelse hos den unge Nietzsche. Gennem pædagogen, filosoffen og politikeren Humboldt blev dannelsestænkningen udmøntet i det tyske gymnasium og universitet, hvor de humanistiske fag, især studiet af den græske oldtid, stod i centrum som det mønstergyldige eksempel på det menneskelige i dets højeste og sundeste udfoldelse. Idealet fik så stærk en gennemslagskraft, at der i Tyskland opstod i tallet ligefrem et dannelsesborgerskab (wiki) som en social klasse, der hævdede sig overfor såvel adelen som Besitzbürgertum gennem sin humanistiske dannelse. Man får en fornemmelse af hvor vigtig dannelsesidealet var, af den danske litterat Valdemar Vedels beretning om et besøg i Berlin i begyndelsen af 1890erne: Han bemærkede, at ingen steder går borgerskabet så meget op i dannelse som her, alle taler om og bryster sig af deres klassiske dannelse/ Bildung. Til gengæld savnede Vedel menneskelighed og æstetisk sans, det ejede tyskerne ikke, konstaterer han. Som kompensation dyrkede de dannelse, for det er noget, man kan lære udenad. Vedel betragtede dansk kultur som ældre og finere end den tyske, han syntes der var noget forjaget og parvenuagtigt over Berlin, hvilket sagtens have noget at gøre med stemningen i Danmark efter nederlaget i 1864 at gøre men jeg har valgt at nævne det, fordi dette nedladende syn på begrebet dannelse faktisk flugter meget godt med nogle af de ting, den unge Nietzsche sagde. For en dannelse, der ikke rummer æstetisk dømmekraft og menneskelighed, er jo en parodi på det, der egentlig mentes med dannelse. Hos dem, som Nietzsche nedladende kaldte dannelsesfilistrene er dannelse blevet til ren udvendig politur, en slags social kapital, som man slår mønt af. Især hos tyske professorer. Vores egen Kierkegaard havde også problemer med de dannede (JL Heiberg, ). Men det var fordi de samtidig havde en ideel opfattelse af dannelse, som de målte det reelle, eksisterende dannelsesborgerskab med. II.1. Om vore dannelsesanstalters fremtid Først nogle biografiske oplysninger: Nietzsche blev født 1844 og blev allerede i 1869, som 24- årig studerende, udnævnt til professor i klassisk filologi i Basel. En stilling, han sagde op i 1879, hvorefter han forsøgte at leve som fri forfatter. De ti år, han så at sige oplevede universitetet indefra, afstedkom en strøm af kritiske overvejelser over forholdet mellem videnskab og dannelse, lærdom og kunst, I 1872 holdt professor Nietzsche en forelæsningsrække i Basel om Vore dannelsesanstalters fremtid (1872). Forelæsningerne er formet som en samtale mellem en filosof (Schopenhauer) og hans elev, der overhøres af to universitetsstuderende, hvoraf Nietzsche foregiver at den ene. Hovedparten af forelæsninger udgøres af den studerende gengivelse af filosoffens udtalelser, som jeg her tillader mig at identificere med Nietzsche holdninger: Kimen til al højere dannelse, hedder det hos Nietzsche, ligger i at føle ærefrygt og hellig skræk for sit modersmål, at have sans for sprogets æstetiske kvaliteter og dets rigdom af udtryksmuligheder. Der findes en meget knap og prægnant definition af dannelse, som dukker op flere steder i forelæsningerne: Dannelse er, at føle fysisk væmmelse ved dårligt sprog, floskler og klicheer! Hvis ikke man får instinktiv, spontan kvalme over parfumerede romaner og journalistiske klicheer ( avistysk ), så vil man aldrig forstå, hvad dannelse er, uanset hvor megen lærdom man har erhvervet sig. Lærdom uden æstetisk og kunstnerisk sans er barbari.

5 Hvordan får de unge rette forhold til deres modersmål, hvordan opøves denne æstetiske følsomhed, spørger han? Det gør de ved dels at læse og studere de bedste forfattere, men også ved at de unge træner og forbedrer deres eget sproglige udtryk: De skal lære at tale, tænke og skrive, de skal tvinges til at formulere den samme tanke igen og igen, så de bliver bedre og bedre. For at en formel uddannelse fører til dannelse, kræver Nietzsche altså en praktisk dimension. De store forfattere skal ikke studeres fordi de har haft historisk betydning det vil gøre dem uvedkommende - men fordi de i dag står for os som forbilleder på høj sproglig bevidsthed, som de studerende skal måle sig med. Lærerens og pædagogens opgave er at gøre klassikerne nutidige, at gøre historien til et rum gennem denne praksis- dimension. Den kvalme (s. 44) eller fysiske væmmelse ved avistysk, som er dannelsens mål, er frugten af et hårdt, slidsomt arbejde. Han sammenligner de unge studerendes sproglige tugt med den træning, soldater gennemgår, når de lærer eksercits; det foregår gennem streng underkastelse under normer og regler, men når de først er indøvede, så går man mere ubesværet end før, så er træningen blevet en ny natur. Nietzsche advarer mod tysk stil: det er det farligste fag i gymnasiet overhovedet. I tysk stil opfordres eleverne til frit at give udtryk for deres personlighed, de skal selv tage stilling stil komplicerede emner og forholde sig til avanceret kunst og litteratur. Men de mangler de menneskelige og intellektuelle forudsætninger, og ikke mindst den sproglige træning. Man fordrer selvstændighed af dem for tidligt, man giver dem frie tøjler, inden de har lært at tøjle sig selv. At kræve af de unge, at de frit skal give udtryk for deres personlighed og bruge deres uhæmmede kreativitet, er for Nietzsche dels at lade dem i stikken og dels et tegn på modernitetens anarki, dens barbariske stilløshed og mangel på kultur, dens mangel på rettesnore og forbilleder. Det rigtigste ville være at opdrage, lede og føre de unge, at tvinge dem til lydighed under geniets scepter, og når de så så har lært noget af de bedste af de bedste, så kan de begynde at udvikle deres egen stil og give udtryk for deres egne holdninger. I stedet for den frie, tyske stil anbefaler han oversættelsesøvelser mellem græsk, latin og tysk det styrker de unges kunstneriske sans for deres eget sprog. Det forbinder deres viden med en kunnen, og nok så vigtigt, så forbinder det den antikke ånd med den tyske, og forhindrer dermed den abstrakte kosmopolitisme: For selv om den oldtiden også for Nietzsche stod som det højeste og efterstræbelsesværdige, så betyder det jo ikke, at man kan springe sit eget over. Med sin idealisering af oldtiden, især af de gamle grækere, viser Nietzsche sig som en ægte discipel af tysk, humanistisk dannelsestænkning i Winckelmanns og Schillers tradition: Dannelse er at stå i lære hos grækerne. For Nietzsche består der ligefrem et særligt indre slægtskab mellem den græske og den tyske ånd, som er glemt efter Nu er den klassiske filologi blev videnskabeliggjort, grækerne er ikke længere var et forpligtende forbillede, som man måler sig på, men blot historisk interessante. Derfor har vi ikke det samme, inderlige forhold til dem, som man havde i den tyske klassicisme. Han bruger det udtryk, at akademikerne i dag gramser på grækerne, uden pietet. Den kølige, metodologiske og videnskabelige forsker, der ikke forsøger at tænke og føle som en græker, er det, Nietzsche kalder en dannelsesfilister. Sand dannelse er, når viden ikke bliver en fetich, men organiseres i forhold til en ide om personlighedens udvikling, et forsøg på at integrere viden i sit liv. Nietzsches discipelforhold til Goethe viser sig i hans natursyn: Dannelse er nemlig også at bevare det, han kalder barndommens kontemplative skuen af naturens metafysiske enhed, dvs. at se den som levende, sammenhængende organisme, og ikke blot som materiale til forarbejdning, der skal overlistes gennem klog beregning (s. 72) og bringes under menneskets åg. Inden vi sønderdeler naturen og studerer fysiologi, kemi, geologi osv., skal vi skue dens metafysiske enhed. Dette er også dannelse.

6 Til gengæld er der hos Nietzsche ikke noget tilbage af det moralske eller politiske aspekt af dannelsestanken, der fandtes hos Herder, Schiller, Humboldt. Det sociale aspekt, hensynet til og opmærksomheden på andre, som AK talte om, interesserer ikke den stærkt elitære Nietzsche or. Det drejer sig ham om skærpelse af dømmekraften, om æstetisk forfinelse og personlig udvikling. Hvis dannelsesidealet stod for en slags åndeliggørelse i forhold til oplysningens mere praktiske og fornuftige målsætninger, som man oprindeligt sympatiserede med, men blot fandt utilstrækkelige, så må man sige, at dannelsestanken hos Nietzsche mister den sidste rest af jordforbindelse. Ligeså nådesløs Nietzsche kunne være, når han skælder ud på dannelsesfilistrene, ligeså lyrisk henført bliver han, når han taler om, hvad sand dannelse så er: Citat fra SE (1874), der viser hans fortsatte forpligtelse på den oprindelige forestilling om, hvordan kultivering skal forløse og forædle menneskets naturlige anlæg: Dannelse er (snarere) fjernelse af ukrudt, affald og alle de orme, der vil befamle planternes sarte kim; dannelse er udstrømning af lys og varme, regnens blide klukken om natten, den er efterligning og tilbedelse af naturens moderlige og barmhjertige side, og den fuldender naturen, når den afbøjer dens grusomme, ubarmhjertige anfald, og vender dem til det gode, og når den lægger et slør over naturens stedmoderlige sindelag og dens sørgelige mangel på forstand. (SE) Det er en forestilling om die schöne Seele Goethe som paradigme på et menneske, der har arbejdet på sin egen personligheds forædling. Dannelse kalder han også subjektfri kontemplation, det er dyrkelse af skønheden og visdommen for deres egen skyld uden at skele til noget så lavt som materielle interesserer eller karrierehensyn. Han sætter definitionen af dannelse så højt og tænker så puristisk, at han må konkludere, at der i Tyskland ikke findes nogen dannelsesanstalter, kun lærdomsfabrikker og erhvervsskoler. Han drømmer om et akademi for åndseliten, hvor de bedste kan studere udelukkende for erkendelsens og dannelsens skyld, uden hensyn til samfundets og modens øjeblikkelige krav men rettet mod de evige former (Platon). Nietzsche fordrer af en dannelsesanstalt på den ene side absolut frihed og formålsløshed: Dannelse er sit eget formål, må ikke være underlagt et nytteaspekt, han er anti- utilitarist og fuldstændig fremmed over for tanken om, at dannelse er noget, der kan måles og vejes og udnyttes. Han kalder således dannelsen for en finfodet, forvænt, æterisk gudinde, som man desværre forveksler med en Nyttebringende tjenestepige (71). Man fristes nogle gange til at kalde dannelse for en religionserstatning for den unge Nietzsche, hvilket måske kan forklare hans ubændige vrede, når han skælder ud på dannelsesfilistrene. Studietiden skal være Et frikvarter i ubekymrethed, uden karrierehensyn, anti- utilitarisme, uden målinger og test. Et frikvarter, en tumleplads, uden næringssorger. Tænker meget puristisk og idealistisk. Frit. Det ideelle studieliv er ubekymret og formålsløst; uden tanke på erhverv, kvalifikationer og kompetencer. Et frikvarter fra samfundet. Den ideelle studerende spørger ikke, hvad hun skal bruge sin viden til. Dannelse er ikke karriere eller eksistenskamp. Men på den anden side, samtidig med den ydre frihed, fordrer han: den allerstrengeste tugt. Lydighed og underordning. Autoritetstro. Disciplin, indlæring af færdigheder, måle sig med de største, lydighed under autoriteter. Den frie personlighed er først noget, der skal læres, det kommer til allersidst, hvis det altså kommer. Det er en pryd. Selvstændighed i stilen og smagen kommer til allersidst, som noget sjældent. Ikke ved at lade de umodne give los. Til gengæld er der hos Nietzsche ikke noget tilbage af det moralske eller politiske aspekt tilbage af dannelsestanken, der spillede en rolle for Herder, Schiller, Humboldt. Det interesserer ham ikke: Æstetik over etik. Dannelse også en social side, som den stærkt elitære Nietzsche heller ikke interesserede sig for.

7 Det drejer sig for Nietzsche om dømmekraft, om æstetisk forfinelse, om smag. Hvis dannelsesidealet stod for en slags åndeliggørelse i forhold til oplysningens mål med opdragelse og oplysning, så må man sige, at det hos Nietzsche mister den sidste rest af jordforbindelse. Dårlige vilkår i dag, hævder filosoffen, for vi lever under et nationaløkonomisk diktat: Alt skal kunne forrente sig og betale sig. Dette styrer universitetet, der skal uddanne så mange kurante mennesker som muligt, på samme måde som mønter er kurante. Derfor gælder det om uddanne så mange som muligt samtidig med at uddannelsen har mindre og mindre med dannelse at gøre: Så megen erkendelse og dannelse som muligt deraf mest mulig produktion og flest mulige behov deraf mest mulig lykke. Uddannelse drejer sig i dag ikke om dannelse, men om, hvordan man kommer til at tjene så mange penge som muligt. Enhver form for dannelse, som gør ensom, som sætter sig mål, der går udover penge og berigelse og forbruger megen tid, er her forhadt. Så hurtigt som muligt, så man kan nå at tjene så mange penge som muligt. Det er tidens krav. Man erhverver sig dannelse og viden, ikke for erkendelsens skyld, men for at bruge den til at tjene penge og gøre karriere. Alt andet fordømmes som umoralsk dannelsesepikuræisme. Se GD. Samtidig, og det leder os over til næste punkt, er der sket det indenfor videnskaben, at de har udvidet sig så meget, at hvis en enkelt videnskabsmand vil yde noget inden for sit felt, så bliver han nødt til at specialisere sig i uhørt grad, så han bliver uvidende på alle andre områder end sit eget. Gennem ensidighed kan man hævde sig på et lille område: Sådan en eksklusiv, lærd fagmand ligner så en fabriksarbejder, som hele sit liv ikke laver andet end en bestemt skrue eller et håndtag, til et bestemt stykke værktøj eller en maskine, i hvilken han da opnår en utrolig virtuositet. (s. 32). Fagmennesker uden ånd, som Weber talte om. Arbejdere, der omgås viden industrielt, ikke tænkere, har ingen dømmekraft. Derfor er de lærde ikke dannede, de er specialister. Videnskaben er en vampyr, der udsuger videnskabsfolkene, de ofrer sig for den, ofrer alle deres anlæg og egenskaber for et fagområde. Specialisering og arbejdsdeling fører til dannelsestab. Derfor spørger ingen længere efter videnskabsmænd, men journalister til råds. Lærdom er eskapisme. Filosofi bliver til filosofihistorie (Hegel), historisk relativering ikke en opmærksomhed på menneskenes evige, konstante problemstillinger, som Nietzsche mener alle unge på et tidspunkter begynder at spekulere over, men opløsning af dem i historisk kontekst. Og filologiske mikrokopisme. Således udnytter man ikke den filosofiske undren, som unge mennesker gribes af. Uni fremmer hverken filosofi eller kunst, og dermed ikke dannelse. Og dermed kan vi ikke have nogen alvorlig interesse i antikken, som dannelsestænkerne fordrede. Ingen forudsætninger, men heller ikke noget behov. Ingen eksistentiel appel. Udfordringen er at forbinde det tyske og det græske, sådan som det skete i den tyske klassicisme hos Winckelmann, Goethe og Schiller. Alt dette forstod man i Tyskland o. 1800, men det er gået tabt, hævder Nietzsche. Der findes ikke længere den længsepå en eller anden måde, postulerer han, er der et indre slægtskab mellem det græske og det tyske. Så det græske er naturligt for tysk ånd. Tysk ånd er sund når man længes efter grækerne, som på Goethe og Schillers tid. Fordi man ikke nu har en tysk ånd eller en tysk kultur, har man ingen dannelse. Så har man i stedet lærdom. Man gramser på grækerne (59) uden pietet. Den sande tyske ånd skal udfri os fra modernitetens forbandelse.

8 II.2. Det alexandrinske historiens nytte og GT (videnssamfundet) Den overdrevne dyrkelse af videnskabelighed og lærdom kombineret med fraværet af æstetiske normer og rettesnore, pegede for Nietzsche på en mangel, en sygdom i den moderne kultur, som jeg vil sige lidt om. Nietzsches kulturkritik i 1870erne, hans refleksioner over dannelsens vilkår, angår det, som man kan kalde videns- og informationssamfundet, som han efter min mening sagde nogle ting om, der stadig har gyldighed. Nyhumanismen og dannelsestænkningen o havde det mål, at arbejdet med oldtiden skulle give os et samtidigt forhold til den, til vores humane og æstetiske opdragelses forbedring men for N. bliver denne intention efterhånden forvansket til historisk- videnskabelig og kritisk lærdom, der forholder sig historisk, ikke samtidigt til oldtiden: Sikker viden frem for personlig tilegnelse. For Goethe og Schiller var de gamle samtidige, forpligtende forbillede og kritisk spejl. For de lærde i det 19. årh. er de studieobjekter. Fra dannelse til videnskab. Der er ikke noget farligere end dyrkelsen af den rene videnskab. Frafald i forhold til 1800: fra dannelse og opdragelse til erkendelse og videnskab. Man skal ikke erkende så meget som muligt, men danne sig ud fra det bedste af det bedste. Ikke videnskabelig neutralitet og objektivitet, men personlig vækst og tugt. Den historisk- videnskabelige tilgang er distanceret, upersonlig. Videnskabsmanden, ikke kun historikeren, er offer for videnskabeligheden. Lad optimisme og politisk nutidsforherligelse går hånd i hånd med forfladigelse og manglende dannelsesidealer. Videnskaben har ingen livspraktisk konsekvens, som den stadig havde det for Humboldt: Hele mennesket, udfolde alle sine anlæg osv. Nu bliver målet produktivitet, blind positivisme som fare. Ingen begejstring, kun nøgternhed, der er en frase, der dækker over manglende personlig dømmekraft og engagement. Erkendelsesdriften løber løbsk, er uforenelig med dannelsestanken, fordi den er nivellerende, glubsk, hvor dannelsestanken fastholder kvalitative forskelle. Der mangler en kultur, der kan tøjle erkendelsesdriften, så viden centreres omkring en kerne, et billede, en myte, og bliver dannelse. Tøjlinger: visdom/filosofi og kunst, efter religionen. Videbegæret, nysgerrigheden curiositas, en last i middelalderen virker barbariserende, fordi det ikke er centreret, ikke bundet op på overhistoriske, metafysiske skemaer. Nietzsche taler om vores alexandrinske kultur. Den har ingen kerne. Den gramser på viden. Dannelse handler om vidensøkologi, men vi har ingen vidensøkologi, vi har vidensforurening, ingen balance, for meget og for kaotisk. Når Nietzsche kritiserer videns- og informationssamfundet kalder han det ofte for alexandrinsk. Dermed hentyder han dels til Alexander den Stores imperium og den hellenistiske periode, der efterfulgte grækernes klassiske tidsalder og bystaternes storhedstid. For Nietzsche var hellenismen et forfaldsfænomen: Den græske ånd blev mindre i takt med at grækernes politiske magt voksede, for det svulmende imperium førte en uskøn, multikulturel og synkretistisk stilforvirring med sig, der gjorde det gamle Hellas til en bazar for kulturprodukter fra alle verdenshjørner. Parallellerne til 1870ernes Gründertid, med et nystiftet tysk kejserrige og en historiserende arkitektur, bød sig til. Men betegnelsen henviser også det gamle Alexandrias bibliotek og forskningscentrum, Museion, et af verdens syv vidundere, hvor man i encyklopædisk- sokratisk ånd studerede gamle skrifter og indhentede viden i en glubsk søgen efter næring (GT, s. 146).

9 Meningen er, at af mangel på reel næring - myte, religion, folkefællesskab søger en alexandrinsk bibliotekarkultur erstatningsmåltider ved at bekende sig til den frie tanke og den frie forskning, den kompenserer for sin identitetsløshed ved at tilegne sig det fremmede og skjuler sin mangel på egen stil ved at imitere andre epokers stilarter. Videnskabelighed og overdreven lærdom er et symptom på en mangel i vor kultur, tabet af myte, religion og metafysik, dvs. det overhistoriske. Videnskab og lærdom som kompensatoriske fænomener. Men de giver os ingen tydning af tilværelsen, intet skema vi kan fortolke vores erfaringer ud fra. Kun et løfte om at vi kan udgrunde verdens grund og korrigere tilbærelsens lidelser, hvis vi forøger vor viden. Dette kalder han sokratisk optimisme. I en forlæst, alexandrinsk kultur er dannelse degraderet til ophobning af viden, og ikke tilegnelse viden og færdigheder, der kan integreres i personligheden og handles på. Dannelse forudsætter nemlig en eksemplarisk kultur, der giver individet retning og mening ved at udskille det, der er værd at vide fra det, der ikke er værd at vide. Derfor er det en lykke for mennesket at leve inden for en horisont, der er omkranset af autoktone myter: De fungerer som en beskærmende, mild censurmyndighed overfor de mange ligegyldige sandheder, (s. 287), (især GT, kapitel 23). Dannelse og kultur hænger ikke sammen med videnskabelige og tekniske fremskridt, og Nietzsche kaldte sin byggeboomende, innovative og i stigende grad højindustrialiserede samtid for barbarisk (f.eks. HL, s. 274). Dens barbari viser sig i manglen på stil, i fraværet af et gennemgående æstetisk udtryk. Enhed i stilen er den hele personligheds og den helstøbte kulturs vandmærke, mens historiserende kitsch afslører en myteforladt, irreligiøs tidsalder, der bruger fortiden som en garderobe med utallige kostumer, som afprøves og udskiftes efter behag. Den moderne europæer beskrives som en nekrofil skuespillernatur, der udsmykker sig med lån fra fortiden, og ikke en levende, originær karakter. Mange af de elementer, vi forbinder med postmodernisme, er altså til Nietzsches fortrydelse konstituerende træk ved det moderne, videnskabsdyrkende samfund; eklekticismen, hybriditeten, det slørede skel mellem kopi og original, opløsningen af forestillingen om ægthed og essens både personlig og kulturel - samt hyldest af det artificielle, konstruerede og grænseløse. Det kan virke besynderligt i dag, hvor manglen på historisk dannelse ofte beklages, men i begyndelsen af 1870erne mente Nietzsche - i forlængelse af sin kritik af den teoretisk- videnskabelige, myteforladte modernitet - at overdreven historisk viden gør os til epigoner og paralyserer de fremadrettede energier. Hesiods dystopi om en slægt, der fødes gråhåret, var blevet virkelighed i historismens senile tidsalder. Faren er dels, at bevidstheden om forgængerne virker tyngende, og dels, at en gennemført historisk betragtningsmåde får mennesket til at betragte alt som fluktuerende og foreløbigt, hvorfor der ikke findes nogen evige værdier eller institutioner, som kan forpligte og give livet retning og mening. Derfor har vi ikke brug for mere historisk viden, hævder han, tværtimod behøver vi det uhistoriske og det overhistoriske : Med ordet det uhistoriske betegner jeg kunsten og kraften til at kunne glemme og lukke sig inde i en begrænset horisont; overhistorisk kalder jeg de magter, der aflænker blikket fra det, der bliver til, og fører blikket hen til det, som giver tilværelsen det eviges og det uforanderliges karakter, nemlig til kunst og religion. Vi har brug for at være uhistoriske og kunne glemme, men vi har også brug for det overhistoriske kunst og religion, og myter som modvægt mod historie. Men i dag er det ikke historisk viden, men en overvældende informationsstrøm, der ødelægger vores vidensøkologi. Dannelse kræver jo vidensøkologi. Det overhistoriske garanterer en vidensøkologi, det filtrerer, det sorterer og kombinerer og fortolker. Ns modsætning er mellem videnskab og dannelse og mellem viden og liv.

10 Diagnosen er, at det moderne menneskes sygdom er, at det overdynges med ubrugelig information, og forjaget ser alting under øjeblikket synsvinkel, fordi det mangler religionens, mytens og kunstens evighedsøer i tidernes strøm. For Nietzsche er det en afgørende svaghed ved den moderne europæiske kultur, at den ikke sætter sig selv absolut, men relativerer sin egen gyldighed gennem sammenligninger med fremmede eller forgangne kulturer. Relativeringen gør os til trafikknudepunkter for en myriade af strømninger fra forskellige perioder og steder, fordi vi ikke har nogen kerne. Vort videbegær, som vi bryster os af og som iflg. Hans Blumenberg er konstitutivt for bruddet med middelalderens teologisk begrundede skepsis overfor curiositas, kan også være tegn på en plebejisk nysgerrighed, for hvis man er åben overfor alt nyt og fremmed, er det fordi man selv er tom, ikke ejer nogen selvstændig smag, ingen distinktions- eller diskriminationsevne, ingen forkærligheder. Den kritiske brod vendes imod videns- og informationssamfundet. Det er vigtigt at understrege, at når Nietzsche taler med beklagelse om historien, så mener han historievidenskaben som fag i Leopold v. Rankes forstand, det vil sige det videnskabelige, kildekritiske studium, hvor forskeren sine ira et studio træder på afstand af sit emne, som han sønderdeler analytisk. Når historien videnskabeliggøres bliver mytos erstattet af logos, fortælling afløses af postivistisk faktaophobning. [1] Nietzsches anklage lyder, at objektiviteten dræber subjektiviteten, men man gør en dyd af nødvendigheden og kalder den blaserte mangel på lidenskab og kraft for redelighed og nøgternhed: So oft aber ist Objectivität nur eine Phrase. An Stelle jener innerlich blitzenden, äusserlich unbewegten und dunklen Ruhe des Künstlerauges tritt die Affektation der Ruhe; wie sich der Mangel an Pathos und moralischer Kraft als schneidende Kälte der Betrachtung zu verkleiden pflegt. (HL, s. 292). Den analyserede historiske genstand rummer ingen appel til os, den har ingen eksistentiel eller personlig værdi, men er blot blevet endnu et lag på videnspyramiden. Atter fremhæves kristendommen som et eksempel stadigvæk kun et eksempel - på den historisk- kritiske videnskabs mumificerende virkning: Fra at være en levende tro er den blevet til viden om kristendommen, et anliggende for lærde, hvis forsøg på at harmonisere tro og viden har ført til den anæmiske theologus liberalis vulgaris (HL, s. 297). Den galopperende forøgelse af specialviden tjener ikke personlighedens dannelse eller kulturens fortsatte fornyelse. Nutidens lærde er dannelsesfilistre, hvis ideal om ren videnskab dækker over deres mangel på personlig lidenskab. De kan minde om Fausts troskyldige assistent Wagner, der glæder sig over den stadige forøgelse af sine kundskaber og føler sig vis på, at han ad denne vej gradvist vil lodde menneskesjælens dybde. Dannelsesfilistrene kan ikke fordøje deres viden og har ingen skabende evne. Den alexandrinske tidsalder er steril, dens problem er ikke så meget form uden indhold, som indhold uden form; det indre kan ikke komme til udtryk, og når det sker, bliver resultatet barbarisk stilløshed: Ueberstolzer Europäer des neunzehnten Jahrhunderts, du rasest! Dein Wissen vollendet nicht die Natur, sondern tödtet nur deine eigene. Miss nur einmal deine Höhe als Wissender an deiner Tiefe als Könnender. (HL, s. 313). Den ødelæggende historisme repræsenteres også af den hegelske historiefilosofis ide om menneskets tiltagende perfektibilitet i kraft af åndens selvrealisering. Forestillingen om den nuværende generation som udviklingens højdepunkt bliver et åndeligt bedøvelsesmiddel, udviklingstanken fremmer fatalisme,

11 og stik imod denne filosofis selvforståelse hævder Nietzsche, at den gør historien irrelevant for os: Perfektibilitetstanken isolerer os nemlig i vor egen tid, giver os ingen fæller i andre epoker, som kan animere og inspirere. Historien bliver en samling eksempler på overståede, ja laverestående episoder, som vi hverken kan eller skal bringe os i øjenhøjde med, dvs. gøre os samtidige med. En sund, frugtbar omgang med historien vil derimod tjene livet ved at lade fortiden være nutid, lade den tale direkte ind i samtiden og derved give mennesket et tilhørsforhold til det overleverede, der ikke paralyserer, men animerer. Alt imens han skælder sin samtid hæder og ære fra, hylder han det dannelsesideal, som den nominelt bekender sig til; Goethe, der gang på gang fremhæves som eksemplet på et harmonisk forhold mellem viden og kunnen, mellem vita contemplativa og vita activa. Mottoet til HL er hentet fra et af Goethes breve til Schiller: I øvrigt er alt mig forhadt, der blot belærer, uden at forøge eller umiddelbart stimulere min virkelyst (HL, s. 245), hvilket spidsformulerer et afgørende element i Nietzsches tænkning, nemlig modsætningen mellem erkendelsen og livet, hvor liv skal forstås som et vitalistisk krafts- og intensitetsbegreb, men også kan betegne højkultur og dannelse. Hans indstilling er, som allerede skitseret, at hensynet til livet må veje tungere end hensynet til videnskaben, der ødelægger de værdier eller, om man vil, illusioner, som vi lever på. Nietzsche hævder, at mennesket skal være lidt uoplyst for overhovedet at kunne handle, og at dannelse ikke mindst består i at leve indenfor en sluttet kreds, hvor energierne koncentreres om få motiver. Diderots og encyklopædisternes ambition finder sin radikale modsigelse i den hånlige beskrivelse af den moderne europæer som en omvandrende encyklopædi (HL, s. 274), der er fuld af viden om andre epoker og kulturer, men i sit indre er en barbar. Gymnasiernes og universiteternes forfald, det nationaløkonomiske diktat om at skabe kurante mennesker samt den kulturkritiske pointe om at vores kultur mangler en overhistorisk kerne, en mytisk hjemstavn, er hovedpunkterne i Ns diagnose af dannelsens vilkår på hans tid. Videnskaben kan ikke erstatte religion og myte. Videnskaben er nedbrydende, ødelægger den mytisk- religiøse horisont, som mennesket skal leve indenfor. Troede i 1870erne stadig på Tyskland og Wagner og grækerne. Dannelsesfilisteren som type hører måske en anden tid til? Han døde, da dannelse ophørte med at være norm. Ikke udenadslære: Dannelsesfilister, omvandrende leksikon, død viden, ikke personlig tilegnelse. Dannelse fik en dårlig klang hos ham og sak og gb. Dette er den dårlige side. Dertil kommer snobberi. Det modernes sygdom er manglen på myte, hedder det i TF: Lykkeligt er det folk, der GT: Viden ser naturen som materiale for udbytning og underkastelse; maskinernes og smeltediglernes ånd. Det viser sig altså, at dannelse for Nietzsche står i et grelt modsætningsforhold til videns- og informationssamfundet, som han, efter min mening, karakteriserede. Dannelse er ikke mængden af viden. Dannelse er personlighedens udvikling gennem indoptagelse af kultur, gennem tilegnelse. Men det kræver en kulturel norm, et regulativt ideal. For Nietzsche og hans forgængere var det jo grækerne. Dannelse er for så vidt det modsatte af leksikalsk ophobning af viden og informationer. Dannelse er ikke viden erhvervet med henblik på at udvikle kvalifikationer og kompetencer, en viden, der forældes med samme hast som den erhverves. I dag kapitaliseres viden, den skal være nyttig, skal kunne bruges, skal kunne betale sig, skal kunne måles. Dannelse er blevet til uddannelse.

12 Når viden af- hierarkiseres og nivelleres, ligestilles, som det gør i videnssamfundet, så mister viden status. Videnssamfundet hylder livslang læring fordi det ikke tror på forbindtlige, endegyldige sandheder eller erkendelser eller indsigter, men fordi det regner viden som en vare, der hurtigt forældes og mister sin værdi. Man skal være i permanent læringsberedskab i konkurrencestaten og i videnssamfundet. Det er stik imod dannelsestanken. Livslang læring betyder, at mennesket konstant skal være indstillet på at tilpasse sig nye teknologier og nye markedsvilkår. Viden og information bruges synonymt. Men kan man det? Informationer er flimmer, lyde, tal, undersøgelser, nyheder, billeder uden sammenhæng ingen har intellektuel kapacitet til at forholde sig til det, så de registreres kun perifært og glemmes straks. Man kan ikke handle på eller drage konsekvenser af den viden, man får (på nær vejrudsigten; Lissmann). III.1.5: Det mytiske Myten er et sammentrængt verdensbillede, hedder det (GT, s. 145); den fortæller om overhistoriske, eksistentielle grunderfaringer, om de opgaver, mennesket til hver en tid stilles overfor, om den tilværelsesorden, guderne har indstiftet, og om de dyder, der er påkrævet. Myten er et helt univers sammenpresset i fortællinger og billeder, der som central referenceramme forener folk, stat og kultur, og guider mennesket gennem alle livets faser: Uden myte mister enhver kultur sin sunde og skabende naturkraft; kun en horisont, der er omkranset af myter, afrunder en hel kulturbevægelse og gør den til enhed. Kun myten redder alle fantasiens og den apollinske drøms kræfter fra deres retningsløse vagabonderen. Mytens billeder skal være de ubemærkede, allestedsnærværende vogtere, under hvis beskyttelse den unge sjæl vokser op, i hvis tegn manden tyder sit liv og sine kampe: og selv staten kender ingen mægtigere, uskrevne love end det mytiske fundament, der borger for dens sammenhæng med religionen, dens fremvoksen af mytiske forestillinger. (GT, s. 145). En senere myteelsker, J. R. R. Tolkien, skal have sagt, at myter er kar, vi dypper vores erfaringer i. [2] Nietzsches tankegang er beslægtet: For i modsætning til fablen og allegorien, der blot illustrerer et budskab eller en ide, er myten en fortælling, man kan vokse og forandre sig med, fordi den stadig kaster nye indsigter af sig. Derfor skal man også her være varsom med at beskylde Nietzsche for irrationalistisk forstandsfjendtlighed: Myten tænker faktisk, men med sanselig- æstetiske midler, der fremkalder stadig nye fortolkninger, og ikke med videnskabens og filosofiens almenbegreber. [3] Overgangen fra mytos til logos har for den unge Nietzsche karakter af et kulturelt syndefald, da alle højkulturers sundhed og livskraft afhænger af, at staten og borgeren, religionen og kulturen, sædeligheden og kunsten er omsluttet af en fælles, autokton fortælling, en glødende kerne, der giver menneskets skabende kræfter mening og retning, så de ikke farer vild og diffunderer. Modernitetens sygdom er, lyder den oplysningskritiske diagnose, at den har erstattet den mytiske fortællings arketyper og sindbilleder med abstrakte regler og doktriner, hentet fra en spekulativ filosofi og en hvileløs videnskab, der i sin evindelige progression aldrig når at fortætte sig til et sluttet kosmos: Man stelle jetzt daneben den abstracten, ohne Mythen geleiteten Menschen, die abstracte Erziehung, die abstracte Sitte, das abstracte Recht, den abstracten Staat: man vergegenwärtige sich das regellose, von keinem heimischen Mythus gezügelte Schweifen der künstlerischen Phantasie: man denke sich eine Cultur, die keinen festen und heiligen Ursitz hat, sondern alle Möglichkeiten zu erschöpfen und von allen Culturen sich kümmerlich zu nähren verurtheilt ist

13 das ist die Gegenwart, als das Resultat jenes auf Vernichtung des Mythus gerichteten Sokratismus. Und nun steht der mythenlose Mensch, ewig hungernd, unter allen Vergangenheiten und sucht grabend und wühlend nach Wurzeln, sei es dass er auch in den entlegensten Alterthümern nach ihnen graben müsste. Worauf weist das ungeheure historische Bedürfniss der unbefriedigten modernen Cultur, das Umsichsammeln zahlloser anderer Culturen, das verzehrende Erkennenwollen, wenn nicht auf den Verlust des Mythus, auf den Verlust der mythischen Heimat, des mythischen Mutterschoosses? (GT, s. 146). Hvad peger den utilfredsstillede moderne kulturs uhyre behov for historie, dens behov for at omgive sig med utallige andre kulturer, dens fortærende vilje til erkendelse på, hvis ikke på tabet af myten, på tabet af den mytiske hjemstavn, det mytiske moderskød? (GT, s. 146). I Nietzsches bagudrettede utopi, det arkaiske Hellas, forstod mennesket sit liv sub specie aeterni: Den overhistoriske myte gav alle menneskets oplevelser evighedens stempel (GT, s. 148). En sluttet, arkaisk- mytisk kultur er fremmed for fremskridtstankens lineære tidsopfattelse, fordi den opererer med genkommende, arketypiske situationer og konstellationer: Forfædrenes verden adskiller sig ikke i det væsentlige fra vores. Mands minde rækker tilbage til tidernes begyndelse. I et foredrag i Wien i anledning af Siegmund Freuds firs års fødselsdag d. 8. maj 1936, kom Thomas Mann ind på sin egen opdagelse af det mytiske stof, som han udfoldede i Josef- tetralogien, der udkom mellem Manns konstatering af en forskydning i sit forfatterskab fra det borgerligt- individuelle til det mytisk- typiske knyttes til nogle overvejelser om mytens betydning, der er fuldt ud kongeniale med Nietzsches, hvorfor de inddrages her. For Mann fungerer myten som livsbegrundelse, den er tilværelsens tidløse skema. I de tidsaldre, hvor mennesket forstod sit liv ud fra myten eller identificerede sig med mytiske figurer, fik den individuelle eksistens dybde og mening, sikkerhed og storhed, for man fandt sit livsprojekt i gentagelsen af et autoriseret, overpersonligt skema. Myten var den matrix, dvs. den støbeform, som man hældte sine erfaringer i. Når man gik i gudernes og sagnheltenes fodspor, vidste man, hvem man var og hvad der forventedes af en; livet bestod i vedvarende at genoplive, efterligne og citere fortiden. Der Mythus ist die Legitimation des Lebens; erst durch ihn und in ihm findet es sein Selbstbewusstsein, seine Rechtfertigung und Weihe. [4] Omvendt vil en moderne, videnskabsdyrkende og hvileløst fremadskridende kultur konstant være i færd med at distancere sig fra det stade, den befinder sig på for nærværende. Her forkortes mands minde. Mennesket, der lever inden for en horisont, som er omkranset af autoktone myter, er rodfæstet, hvorimod det inden for en progressivistisk, sokratisk- videnskabelig kultur aldrig når at slå rødder. I den myteløse modernitet er horisonten åben og idealet er en diskuterende, dynamisk borgerlig offentlighed, hvor en mangfoldighed af meninger brydes og det bedste argument ideelt set sejrer, men hvad der vindes i ekstensitet, mistes i intensitet: når ingen oplevelser eller ideer får evighedens præg, afsætter de ikke et varigt aftryk på sjælen. I moderniteten lever vi ikke i evigheden, men i tiden, ikke i det absolutte, men i det relative. Intet er helligt, alt er verdsliggjort. Vi kan med rastløs energi fortsætte med at indhente nye informationer og gøre nye opdagelser, men hvis vi ikke har noget overhistorisk, en myte, at sætte dem i forhold til, så forældes de med samme hast som de forbruges. Det moderne liv bliver en hektisk jagt på sensationer, nyheder og opfindelser; det sokratiske menneske lever i en verden af muligheder, der bringer oplevelser, men ikke erfaringer; viden, men ikke visdom; scientia, men ikke sapientia. Hvis

14 hjertets renhed er at ville et, så gør videns- og informationssamfundet os urene, forvirrede, adspredte og decentrerede. Mens pantragismen retfærdiggjorde livet og tilværelsen ved at betragte dem som æstetiske fænomener, er den moderne tilværelse først retfærdiggjort, når den er begribelig (GT, s. 99). Den erkendelsesgejle Sokrates (GT, s. 127) er denne samfundstypes ophav, han er videnskabens mystagog (GT, s. 99). Den sokratiske optimisme bygger på, at verden er udgrundelig og at viden er et universelt lægemiddel til afskaffelse af lidelse (GT, s. 111). Igen ser vi, at oplysningens fremskridtstro og erkendelsesoptimisme, eksemplificeret i Popes hyldestdigt til Newton, projiceres et par tusinde år tilbage i tiden. Nietzsche opererer altså på den ene side med en sluttet, helstøbt og traditionsbestemt kultur, og på den anden side en åben, fragmenteret og dynamisk moderne kultur. Den første står i mytens tegn og er tragisk, den anden står i oplysningens tegn og er optimistisk; den tror, at den rationelle tænkning både kan erkende og korrigere verden, så forholdene ændres fundamentalt og lidelsen lindres. Den videnskabelige fornuft bliver til instrumentel rationalitet, der udmøntes i teknologisk, industriel naturbeherskelse; vi tilbeder maskinernes og smeltediglernes gud og udnytter naturåndernes kræfter til egoistiske formål (GT, s. 115). Nært forbundet med den intellektualistiske amputation af vor indre natur, foregår udbytningen af den ydre natur, den voldsomme indgriben i det økologiske system. Den utragiske, sokratiske optimisme postulerer, at verden er transparent for erkendelsen og at mennesker kun handler ondt af uvidenhed, ikke af tilbøjelighed. Dette postulat skaber en enorm dynamik indenfor videnskaben, eftersom det gør mere viden ensbetydende med fremskridt i dyd og lykke. Ligesom naturen kan erkendes og beherskes, kan også samfundet korrigeres og den almene lykke optimeres. Dermed frisættes energier ikke bare inden for videnskaben, men også på det politisk- sociale område, hvis konsekvenser Nietzsche så i den angstfremkaldende revolution i 1789 og i kommunardopstanden i Paris Vi vender tilbage til dette senere. DEN HELLIGE, TYSKE KUNST Nietzsche så Richard Wagner som den ny Aischylos og Bayreuths Festspielhaus som moderkirken i en ny kunstreligion. Staten skal grundlægges på musik, hedder det hos Nietzsche ( Richard Wagner in Bayreuth (WB), s. 458). Ikke på jura eller politiske overenskomster, men på musik! Han kunne også have sagt på Richard Wagners musik, for det var den, han tænkte på. Den myteløse modernitet Tragedien blomstrede af, da Sokrates og hans assistent Euripides klippede stilken over. En ny epoke i verdenshistorien begyndte, som Nietzsche oftest kalder den sokratisk- teoretisk- videnskabelige kultur; den sætter forklaring over fortælling, begreb over billede, videnskab over kunst, dialektik over musik. Nu begyndte tanken at vokse vildt og uhæmmet. Hvad det indebærer, udfoldes i en stærkt oplysningskritisk og romantisk inspireret kontrastering af den arkaisk- mytiske kultur og den moderne, videnskabsdyrkende kultur. Myten er et sammentrængt verdensbillede, hedder det (GT, s. 145); den fortæller om overhistoriske, eksistentielle grunderfaringer, om de opgaver, mennesket til hver en tid stilles overfor, om den tilværelsesorden, guderne har indstiftet, og om de dyder, der er påkrævet. Myten er et helt univers sammenpresset i fortællinger og billeder, der som central referenceramme forener folk, stat og kultur, og guider mennesket gennem alle livets faser:

15 Uden myte mister enhver kultur sin sunde og skabende naturkraft; kun en horisont, der er omkranset af myter, afrunder en hel kulturbevægelse og gør den til enhed. Kun myten redder alle fantasiens og den apollinske drøms kræfter fra deres retningsløse vagabonderen. Mytens billeder skal være de ubemærkede, allestedsnærværende vogtere, under hvis beskyttelse den unge sjæl vokser op, i hvis tegn manden tyder sit liv og sine kampe: og selv staten kender ingen mægtigere, uskrevne love end det mytiske fundament, der borger for dens sammenhæng med religionen, dens fremvoksen af mytiske forestillinger. (GT, s. 145). En senere myteelsker, J. R. R. Tolkien, skal have sagt, at myter er kar, vi dypper vores erfaringer i. Nietzsches tankegang er beslægtet: For i modsætning til fablen og allegorien, der blot illustrerer et budskab eller en ide, er myten en fortælling, man kan vokse og forandre sig med, fordi den stadig kaster nye indsigter af sig. Derfor skal man også her være varsom med at beskylde Nietzsche for irrationalistisk forstandsfjendtlighed: Myten tænker faktisk, men med sanselig- æstetiske midler, der fremkalder stadig nye fortolkninger, og ikke med videnskabens og filosofiens almenbegreber. Overgangen fra mytos til logos har for den unge Nietzsche karakter af et kulturelt syndefald, da alle højkulturers sundhed og livskraft afhænger af, at staten og borgeren, religionen og kulturen, sædeligheden og kunsten er omsluttet af en fælles, autokton fortælling, en glødende kerne, der giver menneskets skabende kræfter mening og retning, så de ikke farer vild og diffunderer. Modernitetens sygdom er, lyder den oplysningskritiske diagnose, at den har erstattet den mytiske fortællings arketyper og sindbilleder med abstrakte regler og doktriner, hentet fra en spekulativ filosofi og en hvileløs videnskab, der i sin evindelige progression aldrig når at fortætte sig til et sluttet kosmos. Det myteløse, sokratiske menneske gør alting abstrakt; staten, moralen, kunsten, loven. Det myteløse menneske har intet centrum, men er på evig jagt efter ny viden, nye horisonter, nye oplevelser. Det sværmer for det fremmede og for det forgangne: Hvad peger den utilfredsstillede moderne kulturs uhyre behov for historie, dens behov for at omgive sig med utallige andre kulturer, dens fortærende vilje til erkendelse på, hvis ikke på tabet af myten, på tabet af den mytiske hjemstavn, det mytiske moderskød? (GT, s. 146). I Nietzsches bagudrettede utopi, det arkaiske Hellas, forstod mennesket sit liv sub specie aeterni: Den overhistoriske myte gav alle menneskets oplevelser evighedens stempel (GT, s. 148). En sluttet, arkaisk- mytisk kultur er fremmed for fremskridtstankens lineære tidsopfattelse, fordi den opererer med genkommende, arketypiske situationer og konstellationer: Forfædrenes verden adskiller sig ikke i det væsentlige fra vores. Mands minde rækker tilbage til tidernes begyndelse. I et foredrag i Wien i anledning af Siegmund Freuds firs års fødselsdag d. 8. maj 1936, kom Thomas Mann ind på sin egen opdagelse af det mytiske stof, som han udfoldede i Josef- tetralogien, der udkom mellem Manns konstatering af en forskydning i sit forfatterskab fra det borgerligt- individuelle til det mytisk- typiske knyttes til nogle overvejelser om mytens betydning, der er fuldt ud kongeniale med Nietzsches. For Mann fungerer myten som livsbegrundelse, den er tilværelsens tidløse skema. I de tidsaldre, hvor mennesket forstod sit liv ud fra myten eller identificerede sig med mytiske figurer, fik den individuelle eksistens dybde og mening, sikkerhed og storhed, for man fandt sit livsprojekt i gentagelsen af et autoriseret, overpersonligt skema. Myten var den matrix, dvs. den støbeform, som man hældte sine erfaringer i. Når man gik i gudernes og sagnheltenes fodspor, vidste man, hvem man var og hvad der forventedes af en; livet bestod i vedvarende at genoplive, efterligne og citere fortiden. Omvendt vil en moderne, videnskabsdyrkende og hvileløst fremadskridende kultur konstant være i færd med at distancere sig fra det stade, den befinder sig på for nærværende. Her forkortes mands minde.

16 Mennesket, der lever inden for en horisont, som er omkranset af autoktone myter, er rodfæstet, hvorimod det inden for en progressivistisk, sokratisk- videnskabelig kultur aldrig når at slå rødder. I den myteløse modernitet er horisonten åben og idealet er en diskuterende, dynamisk borgerlig offentlighed, hvor en mangfoldighed af meninger brydes og det bedste argument ideelt set sejrer, men hvad der vindes i ekstensitet, mistes i intensitet: når ingen oplevelser eller ideer får evighedens præg, afsætter de ikke et varigt aftryk på sjælen. I moderniteten lever vi ikke i evigheden, men i tiden, ikke i det absolutte, men i det relative. Intet er helligt, alt er verdsliggjort. Vi kan med rastløs energi fortsætte med at indhente nye informationer og gøre nye opdagelser, men hvis vi ikke har noget overhistorisk, en myte, at sætte dem i forhold til, så forældes de med samme hast som de forbruges. Det moderne liv bliver en hektisk jagt på sensationer, nyheder og opfindelser; det sokratiske menneske lever i en verden af muligheder, der bringer oplevelser, men ikke erfaringer; viden, men ikke visdom;scientia, men ikke sapientia. Mens tragedien retfærdiggjorde livet og tilværelsen ved at betragte dem som æstetiske fænomener, er den moderne tilværelse først retfærdiggjort, når den er begribelig (GT, s. 99). Den erkendelsesgejle Sokrates (GT, s. 127) er denne alexandrinske livsforms ophav, han er videnskabens mystagog (GT, s. 99). Den sokratiske optimisme bygger på, at verden er udgrundelig og at viden er et universelt lægemiddel til afskaffelse af lidelse (GT, s. 111). Tysklands mission I underretningen om, at Sokrates i sine sidste timer, inden han fik bægeret med skarntydesaft, begyndte at digte, aner Nietzsche en sen omvendelse hos denne intellektuelle monstrøsitet. Anekdoten om den musiske vending hos den tragiske tidsalders banemand, bliver for Nietzsche en foregribelse af, at den myteløse, videnskabsdyrkende modernitet på et tidspunkt vil have udtømt sine muligheder og vil genopdage musikken, myterne og den tragiske livsanskuelse. For tegntyderen er skriften på væggen klar; den verdenshistoriske vending udgår fra Tyskland: Kant og Schopenhauer har trukket fornuftens grænser op. I Faust- figuren ser han symbolet på den myteløse modernitets syge intellektualisme, som Goethe har anet og vist i sin frygtelige konsekvens. Polyhistoren Faust ønsker at vide, hvad der holder verden sammen inderst inde, men indser, at hans omfattende videnskabelige studier ikke har bragt ham sandheden et skridt nærmere. Han gennemlever og forkaster altså den sokratiske vrangforestilling om, at verden kan udgrundes skridt for skridt via rationel tænkning. Tysk filosofi, digtning og musik (Bach, Beethoven) bebuder en ny værensform, der bringer os tilbage til det tragiske og pessimistiske: Mennesket gennemgår en omvendt metamorfose og når dermed frem til begyndelsen. Ethvert ædelt og begavet menneske vil på et tidspunkt erfare, hævder Nietzsche, at der er noget, som forstanden ikke kan gennemtrænge; det uoplyselige. Når man til sin skræk ser, hvordan logikken begynder at kredse og sig selv og ender med at bide sig i halen så bryder den nye erkendelsesform frem, den tragiske erkendelse, der, for at kunne udholdes, har brug for kunsten som beskyttelse og lægemiddel (GT, s. 101). Tidehvervets tydeligste tegn er imidlertid Wagners musikdramaer, der betegner den første verdensomsejling i kunstens rige (WB, s. 433) i kunstens rige, idet han vender tilbage til start og knytter an til det gamle Hellas tragisk- mytiske kultur. Vi gik fra logos til mytos, men mytos kommer igen, verden er genfortryllet og vi stirrer atter ind i det uoplyselige (GT, s. 101), fornuftens andet. Med sin genoplivelse af f.eks. Nibelungen- sagnet, gammelt germansk sagnstof, har Wagner givet tyskerne deres autoktone myte tilbage. Ligesom tragediedigterne pustede nyt liv til de hensygnende homeriske myter, skal Wagner revitalisere tyskernes gamle gudesagn. På samme måde skulle det græske amfiteater,

17 hvor der ikke var noget skel mellem publikum og kor, individ og fællesskab (GT, kap. 8), genopstå i festspilhuset i Bayreuth, hvor et nyt folkefællesskab, baseret på den nationale myte og forløst af sakral musik, ville genopstå. Tysk musik skal vække Dionysos af sin slummer, bringe guderne tilbage og genfortrylle verden. Den tyske alvor og inderlighed - Luther, Albrecht Dürer, Ulrich von Hutten, Bach, Goethe, Beethoven, Schopenhauer og ikke mindst Wagner - skal udfri os fra den moderne, sokratiske kultur. Finis Som mange vil vide, brød Nietzsche fuldstændig med sit idol og skrev så sent som 1888 en ondskabsfuld kritik af ham i Tilfældet Wagner. Hvorfor kom det til bruddet? Nietzsche nævner selv skuffelsen over indvielsen af festspilhuset i Bayreuth i Han havde jo håbet at overvære en ny kultur blive født, men mødte i stedet et yderst profant, øllet publikum, der var mere optaget af menuen i baren end af det hellige drama på scenen. Wagner selv solede sig, til Nietzsches væmmelse, i lyset fra de indbudte berømtheder. Han har også nævnt sin lede ved Parsifals asketiske, kvasi- kristne træk. Hvad grunden end kan have været, så er det karakteristisk, masochistisk træk hos Nietzsche, at bryde radikalt med det, han har dyrket mest inderligt. Efter Wagner- skuffelsen sprang han ud som oplysningsmand og rationalist: Menneskeligt, alt for menneskeligt ( ) var tilegnet Voltaire og bekæmpede alt det, han havde troet på i Tragediens fødsel : musikken, myten, Tyskland. Wagner nævnes ikke ved navn, men er til stede over alt. Derefter havde de ikke noget at sige hinanden. Alligevel finder man i selvbiografien Ecce homo (1888) ømme udsagn om Richard og Cosima Wagner og deres fælles tid i Tribschen. Mennesket og musikeren Wagner stod stadig for Nietzsche som en højdepunkt og et vendepunkt i hans liv. Men han ville ikke være Peter i Wagner kirke og var måske nødt til at bryde med den ret despotiske komponist, der ville have disciple og ikke ligemænd, for at blive selvstændig. Men Nietzsches egen religiøsitet, hans længsel efter forløsning og transcendens, toner intetsteds så klart som i Tragediens fødsel, frugten af hans møde med Wagner. [1] I den tyske titel anvedes begrebet Historie og ikke Geschichte for at understrege, at det er den akademiske, videnskabelige historieskrivning, han er ude efter. [2] Det er desværre ikke lykkedes at efterspore citatet. [3] I den sidste utidssvarende betragtning, Richard Wagner in Bayreuth (1876), hedder det: Dem Mythus liegt nicht ein Gedanke zu Grunde, wie die Kinder einer verkünstelten Cultur vermeinen, sondern er selber ist ein Denken. (WB, 485). Ellers ville der ikke være tale om myte, men om allegori. [4] Tilsvarende hedder det, at das Wesen des Mythus ist Wiederkehr, Zeitlosigkeit, Immer- Gegenwart. Fra: Rede über Lessing, s Men uden mytens støbeform går identiteten og det selvfølgelige i livsførelsen tabt, man bliver haltlos, ratlos, verlegen und verwirrt im Verhältnis zu sich selbst, wüsste nicht, mit welchem Fusse antreten und was für ein Gesicht machen. Se: Thomas Mann, Freud und die Zukunft. At Mann på dette tidspunkt havde et moralsk og politisk ærinde, der af gode grunde ikke kunne være Nietzsches, nemlig at fravriste fascismen dens monopol på det mytiske, ændrer intet i forhold til Manns og Nietzsches kongeniale vurdering af mytens funktion og betydning.

Er det vigtigt at fastholde et dannelsesbegreb? Ove Korsgaard Professor emeritus Aarhus Universitet

Er det vigtigt at fastholde et dannelsesbegreb? Ove Korsgaard Professor emeritus Aarhus Universitet Er det vigtigt at fastholde et dannelsesbegreb? Ove Korsgaard Professor emeritus Aarhus Universitet Der har aldrig været talt så meget om dannelse som i disse år En række uddannelsestænkere finder, at

Læs mere

1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er.

1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er. Indhold Forord 7 1. Indledning 9 2. Filosofi og kristendom 13 3. Før-sokratikerne og Sokrates 18 4. Platon 21 5. Aristoteles 24 6. Augustin 26 7. Thomas Aquinas 30 8. Martin Luther 32 9. 30-årskrigen 34

Læs mere

Det samfund der møder den nye globale verden stærkest, er det samfund, der frisætter den enkelte borgers skabende potentiale bedst muligt.

Det samfund der møder den nye globale verden stærkest, er det samfund, der frisætter den enkelte borgers skabende potentiale bedst muligt. 1 Mine Damer og Herrer Jeg skal med det samme takke universitetet for den ære det er for et i akademisk forstand helt og aldeles udannet mennesket, at tale fra denne stol, nu skal i ikke forvente en smuk

Læs mere

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 Selvkontrol Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 Selvkontrol Af Annie Besant Fra Theosophy in New Zealand (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Hvad er det i mennesket, som det ene øjeblik

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være

ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG Dr.phil. Dorthe Jørgensen Skønhed i skolen Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være en god skole. Dette udtryk stammer

Læs mere

Eksistentialisme Begrebet eksistens Eksistentialismen i kunsten

Eksistentialisme Begrebet eksistens Eksistentialismen i kunsten Eksistentialisme Eksistentialismen er en bred kulturstrømning, der repræsenterer en bestemt måde at forstå livet på. Den havde sin storhedstid imellem 1945 og 1965, men den startede som en filosofi over

Læs mere

Filosofi med børn -og Kierkegaard

Filosofi med børn -og Kierkegaard Filosofi med børn -og Kierkegaard FST, København 28. august 2013 Ved Dorete Kallesøe Lektor ved VIAUC og Husfilosof på MC Holms Skole Dagsorden 1. Filosofisk samtale i praxis (Frihed og Kierkegaard) 2.

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

NIETZSCHE 1844 1900 tabet af etisk orientering personlige relationer affortryllelse normopløsende anerkendelse om

NIETZSCHE 1844 1900 tabet af etisk orientering personlige relationer affortryllelse normopløsende anerkendelse om NIETZSCHE 1844 1900 I dette forårs studiekreds, og sandsynligvis igen til efteråret, vil det filosofiske fokus ligge på den socialfilosofiske tidsdiagnose, som forhindrer mennesket i at realisere sig i

Læs mere

Dannelse i gymnasiet: Hvad, Hvorfor, Hvordan.

Dannelse i gymnasiet: Hvad, Hvorfor, Hvordan. Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 142 Offentligt 1 Dannelse i gymnasiet: Hvad, Hvorfor, Hvordan. Tale på uddannelsespolitisk konference på Christiansborg, lørdag, den 28-11-2015.

Læs mere

LIVETS MENING. Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46

LIVETS MENING. Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46 Matt 22,34-46 s.1 Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46 LIVETS MENING Hvad er meningen? Hvad i al verden er meningen? Hvad er livets mening? Mange vil sige, at der

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

Etik og ledelsesfilosofi

Etik og ledelsesfilosofi Etik og ledelsesfilosofi - når filosofi bliver til praksis Man bliver mere sikker men mindre skråsikker Et dialogisk foredrag DSR den 3. november 2010 Af Civilingeniør Master fra DPU (Filosofi og ledelse)

Læs mere

Jesper Jungløw Nielsen Cand.mag.fil

Jesper Jungløw Nielsen Cand.mag.fil Det kantianske autonomibegreb I værkert Grundlegung zur Metaphysik der Sitten (1785) bearbejder den tyske filosof Immanuel Kant fundamentet for pligtetikken, hvis fordring bygges på indre pligter. De etiske

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Christian Hansen: Filosofien i hverdagen. Christian Hansen og forlaget Klim, 2005

Christian Hansen: Filosofien i hverdagen. Christian Hansen og forlaget Klim, 2005 Christian Hansen: Filosofien i hverdagen Christian Hansen og forlaget Klim, 2005 Omslagslayout: Joyce Grosswiler Sats: Klim: Clearface 10,5 samt Futura Tryk: Narayana Press, Gylling Indbinding: Damms Bogbinderi,

Læs mere

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Hvad er frihed? Vi taler mest om den ydre frihed: Et

Læs mere

Lektion 4: Indføring i etik. Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse. Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20.

Lektion 4: Indføring i etik. Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse. Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20. Lektion 4: Indføring i etik Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20.august 10:00-12:30 Litteratur og tematikker Emne: Indføring i etik Litteratur Husted,

Læs mere

Forslag til spørgeark:

Forslag til spørgeark: Forslag til spørgeark: Tekst 1 : FAIDON linieangivelse 1. Hvad er dialogens situation? 2. Hvad er det for en holdning til døden, Sokrates vil forsvare? 3. Mener han, det går alle mennesker ens efter døden?

Læs mere

Renæssancen i Norditalien

Renæssancen i Norditalien Kulturspillets weekendkurser 2014 Renæssancen i Norditalien Tid: Lørdag den 1. feb. 2014 Sted: Århus, nærmere adresse følger Norditalien blev arnested for den historiske epoke, der trak Europa ud af Middelalderens

Læs mere

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld?

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Lars Geer Hammershøj Fremme af kreativitet i form af leg er med henblik på barnets menneskelige og sociale dannelse, hvorimod fremme af kreative

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

Pinsedag. 2010. 290 289 285 // 291 296 725 Jer. 31,31-34; Acta 2,1-11; Johs. 14,15-21

Pinsedag. 2010. 290 289 285 // 291 296 725 Jer. 31,31-34; Acta 2,1-11; Johs. 14,15-21 1 Pinsedag. 2010. 290 289 285 // 291 296 725 Jer. 31,31-34; Acta 2,1-11; Johs. 14,15-21 1. To drenge betragter en due. Den ene siger: Har duer egentlig hjerne? (Det er af en eller anden grund noget, drenge

Læs mere

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11.

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Af domprovst Anders Gadegaard Alt er givet os. Taknemmeligheden er den

Læs mere

Filosofi med børn -og Kierkegaard

Filosofi med børn -og Kierkegaard Filosofi med børn -og Kierkegaard FST, København 28. august 2013 Ved Dorete Kallesøe Lektor ved VIAUC og Husfilosof på MC Holms Skole Dagsorden 1. Filosofisk samtale i praxis (Frihed og Kierkegaard) 2.

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

Tro, Viden & Vished. Erik Ansvang.

Tro, Viden & Vished. Erik Ansvang. 1 Tro, Viden & Vished Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Tro, Viden & Vished Af Erik Ansvang Ethvert menneske, der ønsker at finde sin egen livskilde sin indre sol må søge lyset i sit indre. Åndeligt

Læs mere

Marie Louise Odgaard Møller

Marie Louise Odgaard Møller Introduktion: Løgstrup og Kant Forlaget Klim påbegyndte for et par år siden det vigtige arbejde at nyudgive størstedelen af K.E. Løgstrups værker inden for den næste årrække i en serie med titlen Løgstrup

Læs mere

Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching

Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching Vi har som mennesker ikke kun mulighed for at gøre logiske erkendelser, men kan også gøre den anden form for erkendelse, som Baumgarten gav navnet sensitiv erkendelse.

Læs mere

Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4

Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4 Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4 Salmer: 729: Nu falmer skoven, 561: Jeg kender et land v. 8-10 + 13, 571: Den store hvide flok, 552: Nu har taget fra os, 787: Du, som har tændt

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske Pandoras Æske For mere end 2000 år siden skrev Hesoid sit værk Værker og Dage, der bl.a. indeholdt myten om Pandoras Æske. Denne myte har spillet en særlig rolle igennem senere europæisk idehistorie, hvor

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Spørgsmål reflektion og fordybelse

Spørgsmål reflektion og fordybelse I dag kender stort set alle Grækenland for den dybe økonomiske krise, som landet nu befinder sig i. Mange har også viden om Grækenland fra ferierejser. Grækenland er et forholdsvis nyt land. Grækenland

Læs mere

Kapitel 27 - At lære gennem studium og tro

Kapitel 27 - At lære gennem studium og tro Teksten er den del af: Brigham Young Kapitel 27 - At lære gennem studium og tro Oprettet: 16. december 2005 Selvom præsident Brigham Young kun havde gået i skole i 11 dage, forstod han behovet for at lære,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i fasten side 1. Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22,

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i fasten side 1. Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22, side 1 Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22, 24-32. I en tid hvor religion nærmest anses for at være roden til alt ondt, er det 3 vigtige tekster vi har fået at lytte til. Fastetiden i kirkeåret

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Semesterstart pastoralseminariet 313 Kom regn af det høje Hilsen kollekt-læsning 684 o Jesus du al nådes væld Læsning trosbekendelse 396 Min mund

Læs mere

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar

Læs mere

Grundtvig som samfundsbygger

Grundtvig som samfundsbygger 1 Grundtvig som samfundsbygger af Ove K. Pedersen Grundtvig som samfundsbygger af Ove K. Pedersen Professor i Komparativ Politisk Økonomi Department of Business and Politics, Copenhagen Business School.

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Den buddhistiske tilflugt

Den buddhistiske tilflugt Den buddhistiske tilflugt Af Merete Boe Nielsen Tilflugt handler om, hvor vi søger vores lykke, og begrebet er grundlæggende i buddhismen. Det gælder for alle buddhister, ligegyldig hvilken buddhistisk

Læs mere

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken.

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken. Gud, overbevis os om, at du er den, du er og lad din sandhed frigøre os, så vi bliver virkelig frie ved din elskede Søn, Jesus Kristus. Amen. Tekst: Joh 8.31-36 1 Reformatoren Martin Luther spurgte aldrig

Læs mere

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Kilde: Mindfulness Mark Williams & Danny Penman At skifte perspektiv Du sidder på en bakketop

Læs mere

Tekster: Zak 9,9-10; Joh 12, Herren god 177 Kom, sandheds konge 438 Hellig, hellig, hellig Jesus er mit liv i live 59 Jesus os

Tekster: Zak 9,9-10; Joh 12, Herren god 177 Kom, sandheds konge 438 Hellig, hellig, hellig Jesus er mit liv i live 59 Jesus os Tekster: Zak 9,9-10; Joh 12,1-16 Salmer: 176 Se hvor nu 179 Herren god 177 Kom, sandheds konge 438 Hellig, hellig, hellig 200. 1 Jesus er mit liv i live 59 Jesus os I år kan man palmesøndag vælge mellem

Læs mere

GLÆDEN ER EN ALVORLIG SAG

GLÆDEN ER EN ALVORLIG SAG Prædiken af Morten Munch 3 s e trin / 21. juni 2015 Tekst: Luk 15,1-10 Luk 15,1-10 s.1 GLÆDEN ER EN ALVORLIG SAG Den romerske filosof Seneca har en gang sagt, at sand glæde er en alvorlig sag. Glæde er

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring?

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faaborgegnens Efterskole www.faae.dk 2011 Pædagogikkens to stadier: I skolen terper man de små tabeller

Læs mere

Hvorfor taler vi ikke latin i dag?

Hvorfor taler vi ikke latin i dag? Hvorfor taler vi ikke latin i dag? 19. september 2013 Latin var engang et sprog, der blev talt i store dele af Europa. Så hvorfor og hvordan forsvandt det, og hvad har vi tilbage af det i dag? Det svarer

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke, julenat den 25. december 2011 Læsninger: Es. 9,1-6 Tit. 2,11-14 Luk.

Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke, julenat den 25. december 2011 Læsninger: Es. 9,1-6 Tit. 2,11-14 Luk. Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke, julenat den 25. december 2011 Læsninger: Es. 9,1-6 Tit. 2,11-14 Luk. 2,1-14 I går kunne man som overskrift læse i en avis, at julen giver danskernes

Læs mere

Filosofi med børn -og Kierkegaard

Filosofi med børn -og Kierkegaard Filosofi med børn -og Kierkegaard FST, Aarhus 16. september 2013 Ved Dorete Kallesøe Lektor ved VIAUC og Husfilosof på MC Holms Skole Dagsorden 1. Filosofisk samtale i praxis (Frihed og Kierkegaard) 2.

Læs mere

INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM

INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM KEVINS HUS I litteratursamtalen får eleverne mulighed for at fortælle om deres oplevelse af bogen samtidig med at de hører om deres klassekammeraters. Samtalen

Læs mere

730 Vi pløjed. 17 Almægtige og kære Gud (evt. forkortet) 29 Spænd over os. 729 Nu falmer skoven. 277 Som korn. 728 Du gav mig

730 Vi pløjed. 17 Almægtige og kære Gud (evt. forkortet) 29 Spænd over os. 729 Nu falmer skoven. 277 Som korn. 728 Du gav mig 730 Vi pløjed 17 Almægtige og kære Gud (evt. forkortet) 29 Spænd over os 729 Nu falmer skoven 277 Som korn 728 Du gav mig Vi er taget i skoven for at holde takkegudstjeneste over den høst, der nu er i

Læs mere

Studie 18. Kristen adfærd

Studie 18. Kristen adfærd Studie 18 Kristen adfærd 98 Åbent spørgsmål Enig/uenig Kristne bør skille sig ud i vores verden på grund af deres principper for påklædning, underholdning og sundhed. Hvorfor svarede du, som du gjorde?

Læs mere

FRI VILJE. eller frie valg? Erik Ansvang.

FRI VILJE. eller frie valg? Erik Ansvang. 1 FRI VILJE eller frie valg? Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 FRI VILJE eller frie valg? Af Erik Ansvang Fri vilje determinisme? I Matthæusevangeliet (kap. 26, 42) kan man læse, at Jesus i Getsemane

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund

Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad vælger du? På VHG kan du vælge mellem 7 forskellige studieretninger.

Læs mere

DARUMA management & consulting

DARUMA management & consulting DARUMA management & consulting Tanker til eftertanke Tanker til eftertanke er en samling budskaber, vi selv har forfattet eller ladet os inspirere af fra anden kilde. Det er bevidst, der ikke er angivet

Læs mere

Pinsedag 24. maj 2015

Pinsedag 24. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Åndsudgydelse og fred Salmer: 290, 287, 282; 291, 308 Evangelium: Joh. 14,22-31 Helligånden kan et menneske ikke lære at kende rent teoretisk, men kun på det personlige plan.

Læs mere

18.s.e.Trin. Søndag d.19.okt.2014. Vinderslev kirke kl.9. Vium kirke kl.10.30. Hinge kirke kl.14.00 (nadver)

18.s.e.Trin. Søndag d.19.okt.2014. Vinderslev kirke kl.9. Vium kirke kl.10.30. Hinge kirke kl.14.00 (nadver) 18.s.e.Trin. Søndag d.19.okt.2014. Vinderslev kirke kl.9. Vium kirke kl.10.30. Hinge kirke kl.14.00 (nadver) Salmer: Vinderslev kl.9: 31-47/ 368-610 Vium kl.10.30: 743-31- 47/ 368-477- 610 Hinge kl.14:

Læs mere

11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122

11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122 1 11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122 Åbningshilsen Vi er i kirke på sensommerens sidste dag. Festugen er begyndt,

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Prædiken til 26. dec. kl juledag

Prædiken til 26. dec. kl juledag 1 Prædiken til 26. dec. kl. 10.00 2014-2. juledag 122 Den yndigste rose 129 julebudet til dem, der bygge - Hartmann 105 Venner sagde Guds engel blidt 131 - Blåt vældes lys frem - Haumann 439 O, du Guds

Læs mere

LAD DER BLIVE LYD. Af Lis Raabjerg Kruse

LAD DER BLIVE LYD. Af Lis Raabjerg Kruse LAD DER BLIVE LYD Af Lis Raabjerg Kruse Prøv du at skrive det i dit interview folk tror, man er fuldstændig bindegal det er jeg måske også. Men det er rigtigt, det jeg siger! Verden bliver til en stjernetåge,

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække

Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 8. februar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække Salmer DDS 12: Min sjæl, du Herren love Dåb: DDS 448: Fyldt af glæde

Læs mere

12. søndag efter trinitatis, den 23. august 2015 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Mk 7,31-37 Salmer: 751, 434, 392, 449 v.1-3, 417, 160, 466, 473, 730.

12. søndag efter trinitatis, den 23. august 2015 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Mk 7,31-37 Salmer: 751, 434, 392, 449 v.1-3, 417, 160, 466, 473, 730. 1 12. søndag efter trinitatis, den 23. august 2015 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Mk 7,31-37 Salmer: 751, 434, 392, 449 v.1-3, 417, 160, 466, 473, 730. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt

Læs mere

Et godt liv. Et liv med fundament

Et godt liv. Et liv med fundament Et godt liv Er det overhovedet muligt at udtale sig om, hvad et godt liv er? Er det ikke noget individuelt? Til dels. Det kommer meget an på, hvilke fortolkninger vi lægger ned over de begivenheder eller

Læs mere

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund.

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den digitale verden et barn af oplysningstiden Af redaktionen Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den elektroniske computer er blevet

Læs mere

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel Juledag 2014 Af sognepræst Kristine S. Hestbech Livet har en begyndelse og en ende. Sådan er det, når man ikke tror på reinkarnation hvor alt går i ring, men tror på at livet er så ukrænkeligt og værdigt

Læs mere

FUSION Kommentarer fra tidligere studerende fra Designafdelingen:

FUSION Kommentarer fra tidligere studerende fra Designafdelingen: FUSION Kommentarer fra tidligere studerende fra Designafdelingen: Som designer med en arkitektbaggrund har jeg en god og bred forståelse for den kreative arbejdsproces i mange forskellige sammenhænge.

Læs mere

Bog 1. Indledningen Hvad var anledningen til, at Sokrates denne dag var i Piræus? Hvem var Sokrates sammen med denne dag?

Bog 1. Indledningen Hvad var anledningen til, at Sokrates denne dag var i Piræus? Hvem var Sokrates sammen med denne dag? Arbejdsspørgsmål til Staten af Platon side 1 Anvendt udgave Spørgsmålene nedenfor henviser til: Platon, Staten, Platonselskabets Skriftserie, Oversat af Otto Voss med et essay af Egil A. Wyller, Museum

Læs mere

Dynamisk meditation. Kenneth Sørensen. www.visdomsnettet.dk

Dynamisk meditation. Kenneth Sørensen. www.visdomsnettet.dk 1 Dynamisk meditation Kenneth Sørensen www.visdomsnettet.dk 2 Dynamisk meditation Af Kenneth Sørensen Hvad er dynamisk meditation? Der findes utallige former for meditation, og ofte er der tale om de samme

Læs mere

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger Mad og mennesker Overordnede problemstillinger Behov Vi har brug for mad. Den tilfredsstiller vores naturlige, biologiske behov. Maden giver kroppen energi til at fungere. Jo hårdere fysisk arbejde og

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

vi lærer og vi lærer af vore erfaringer der sker noget en hændelse en handling og vi får erfaringer

vi lærer og vi lærer af vore erfaringer der sker noget en hændelse en handling og vi får erfaringer Da Jesus så skarerne, gik han op på bjerget og satte sig, og hans disciple kom hen til ham. Og han tog til orde og lærte dem:»salige er de fattige i ånden, for Himmeriget er deres. Salige er de, som sørger,

Læs mere

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 Mat 5,20-26 s.1 Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 FORLIGELSENS VEJ To slags vrede Vrede og forsoning er to store temaer i ethvert menneskes liv og i samfundet til

Læs mere

GRID. Intern faglig debat på Kunstakademiets Arkitektskole, Afd 6. N 38 Oktober 2000 - Særnummer i samarbejde med Pro 2

GRID. Intern faglig debat på Kunstakademiets Arkitektskole, Afd 6. N 38 Oktober 2000 - Særnummer i samarbejde med Pro 2 GRID Intern faglig debat på Kunstakademiets Arkitektskole, Afd 6 Einig zu sein ist göttlich und gut; woher ist die Sucht denn Unter den Menschen, daß nur Eines und Einer nur sei? HÖLDERLIN N 38 Oktober

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Efterår 2016 Forår 2017 Institution Gymnasiet HTX Skjern Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Idehistorie

Læs mere

Udvikling af digital kultur

Udvikling af digital kultur Udvikling af digital kultur Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein Gripsrud 2005) Det er vigtigt

Læs mere

Læseplan for Religion

Læseplan for Religion Formål Læseplan for Religion Formålet med religionsundervisningen er At styrke elevernes identitet og deres syn på fremtiden. At eleverne skal opnå en viden om deres egen religion og have kendskab til

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950 Henvisning: Denne oversættelse følger nøjagtigt det stenografisk protokollerede foredrag, som Bruno Gröning holdt den 23. september 1950 for mongoler hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. For at

Læs mere

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein

Læs mere

Lyngby Kirke. Sommerhøjskole 2009 Betragtninger ved 2. morgensang af Jørgen Demant. www.lyngby kirke.dk 1

Lyngby Kirke. Sommerhøjskole 2009 Betragtninger ved 2. morgensang af Jørgen Demant. www.lyngby kirke.dk 1 Lyngby Kirke Sommerhøjskole 2009 Betragtninger ved 2. morgensang af Jørgen Demant Grænsen www.lyngby kirke.dk 1 Op om morgenen, i bad, spise morgenmad, gå i skole, købe ind, gøre rent, dyrke fritidsinteresser,

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere