Lars Christiansens foredrag d. 5. oktober 2013 på Rønshovedmødet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lars Christiansens foredrag d. 5. oktober 2013 på Rønshovedmødet"

Transkript

1 Lars Christiansens foredrag d. 5. oktober 2013 på Rønshovedmødet For et par uger siden hørte jeg en dansk skuespiller, filminstruktør og tidligere teaterdirektør i et kulturprogram på P1. Han talte meget om dannelse og beklagede sig over, at dannelsesniveauet var lavt i Danmark vi går for lidt i teatret, vi kender ikke vores klassikere, vi lader os spise af med tom underholdning og den slags. Det ville han gerne være med til at rette op på. Umiddelbart efter udtrykte han nogle holdninger til folkeskolen, som efter min mening peger på en vis forvirring i forhold til dannelsesbegrebet, ikke kun hos ham, men generelt. Han tordnede nemlig imod, at der var for megen faglighed, konkret: for meget grammatik og matematik, i folkeskolen. Han tvivlede endda på, at det overhovedet var relevant at lære børn at læse og skrive, for måske er der ikke behov for den slags på fremtidens arbejdsmarked? Han satte trumf på med udmeldingen om, at det, han have brugt ti år på at lære i folkeskolen, det kunne hans iphone i dag. Skuespillerens udtalelser giver i mine øren genlyd af flere forskellige paradigmer: man finder noget af reformpædagogikkens modvilje mod det, man har kaldt terperi, udenadslære og sort skole med tilsvarende fremhævelse af kreative og sociale færdigheder. Samtidig kan man høre den neoliberale markedstænkning, der ikke har begreb skabt om dannelse, men ser skolen som en erhvervsskole, hvis indhold skal dikteres af markedets behov. Her dog med den særlige drejning, at fordi vi ikke ved, hvad markedet har brug for i fremtiden, så skal vi passe på med at lægge for megen vægt på grundlæggende færdigheder. Endelig er der hans udsagn om iphonen, der fik mig til at tænke på dengang, jeg selv begyndte på universitetet: Da fortalte vi til hinanden, at det ikke gælder om at have paratviden, men om at vide, hvor man skal finde informationer, når man har brug for dem. Jeg husker ikke, hvor denne ide kom fra eller hvem der fandt på den, men den virkede indlysende rigtig for os. Vi ikke, at oplagret viden kun er døde informationer, som først bliver gjort til viden af tænkende mennesker, der netop har så megen viden i forvejen, at de ved, hvad de skal bruge informationerne til, som kan give informationerne mening og se dem i sammenhæng, og som ved nok til at vide, hvilken viden de skal søge. Man skal kunne omgås viden, så man kan selvfølgelig ikke deponere sin paratviden væk til databaser eller iphones, og så ellers bruge sin energi på at være kritisk og kreativ. Men hvis det er en udbredt holdning at man kan det og det er det måske så kan man frygte, at der er et misforhold i vores videnssamfund : at der aldrig har viden været mere tilgængelig end i dag, samtidig med at den almene viden er bortdeponeret: Informationsteknologien kan blive en undskyldning for, en retfærdiggørelse af vores dovenskab. De tre forskellige paradigmer, som jeg mente at høre hos skuespilleren: reformpædagogik, neoliberalisme og videnssamfundets fetichistiske dyrkelse af informationsteknologi, står for mig at se i modsætning til hvad dannelse er. Men hvad er dannelse så? Det bør man definere, hvis man vil tale om dannelsens vilkår. Jeg tror ikke, at vi i dag har noget klart begreb om det jeg påstår heller ikke, jeg har det - men det er et begreb, der bliver ved med at dukke op i forskellige sammenhænge og med forskellige betydninger. Weekendavisens chefredaktør Anne Knudsen er en af dem, der i de senere år ofte har talt om det og som siger noget, efter min mening, rigtigt. I et interview har hun udtalt, at dannelse bl.a. er noget så simpelt som at sige tak for mad, at vise hensyn til andre ( Emma Gad ), men nævner samtidig, at dannelse har noget at gøre med en fælles viden, en delt referenceramme i samfundet, altså det, man ofte kalder almen viden. Dannelse handler altså både om omgangsformer og viden. Derfor kan iflg. AK, være uddannet uden at være dannet.

2 AK har også udtalt, at latin og oldtidskundskab burde være obligatoriske i gymnasiet. Dermed inddrager hun det, vi plejer at kalde klassisk dannelse, der orienterer sig efter antikken, som i den europæiske, humanistiske tradition står som en eksemplarisk, mønstergyldig, kultur. Man kunne også høre dannelses- begrebet blive nævnt i forbindelse med forrige regerings lister over kanoniske værker indenfor litteratur og kultur. Her handlede det meget om dannelse som bevidsthed om den historie og kultur, man er rundet af, og hænger altså sammen med spørgsmålet om identitet. Man kan mene om de konkrete kanoner hvad man vil, men selve kanontanken udtrykker noget helt essentielt for dannelsestænkning: At der findes et hierarki af viden; at ikke al viden er lige relevant, men at der noget, der er værd at vide, og noget det ikke er så vigtigt at vide. Det modsatte af denne hierarkiske tilgang til viden kunne være et tv- program som Hvem vil være millionær, hvor der også dystes på almenviden, men hvor al viden som sådan er lige god og lige relevant: Deltagerne kan vinde millionen ved at svare rigtigt indenfor sport og religion, underholdning og litteratur, lav- og højkultur. Der skelnes ikke. Hvem vil være millionær handler nok om viden, men det stik modsatte af dannelse. Mit foredrag hedder Nietzsche som dannelsestænker, og det vil jeg sige noget om lidt senere. Først vil jeg spore dannelsesbegrebet tilbage til dets begyndelse, dets rødder i oplysningstiden og i tysk kultur o I. Dannelsestankens rødder Vores moderne dannelsesbegreb har sine rødder i tysk tænkning i slutning af tallet, hvor det efter min opfattelse opstod som en slags korrektion af oplysningstidens program. I forestillingen om dannelse ligger der er en kritik af det, man opfattede som oplysningens rent ydre idealer, dens fokusering på det umiddelbart gavnlige og nyttige, dens optimistiske tro på at kunne sikre borgernes lykke og velfærd gennem kritisk, rationel tænkning og reformer af samfundets bærende institutioner. I dannelsesidealet handler det snarere om kultiveringen af det enkelte menneske, om udviklingen af alle menneskets anlæg uden noget konkret, nytteorienteret ydre formål. Dannelsesidealet er, at alle sider af mennesket - de intellektuelle, moralske, kunstneriske og fysiske - udvikles i harmoni og proportion. Derfor er dannelse netop altid almendannelse, ikke specialisering. Dannelse forudsætter endvidere et begreb om ånd, dvs. et ikke- naturalistisk syn på mennesket som et væsen, der er refleksivt, som forholder sig til sig selv og sin omverden, og har en fri vilje. I Tyskland taler man stadig om åndsvidenskaber. Det er en reminiscens. Overhovedet at tale om dannelse indebærer, at mennesket ikke er som det skal være, men først skal blive det. Mennesket skal så at sige først vinde sin menneskelighed. Dermed hænger dannelse sammen med opdragelse og pædagogik. Samtidig er der en forestilling om, at mennesket har nogle medfødte anlæg og personlighedstræk, en art metafysisk væsenskerne, der skal fremdrages og udfoldes. Mennesket er ikke en blank tavle, som man kan skrive hvad som helst på. At dannelsesbegrebet opstod på tysk grund hænger sandsynligvis sammen med nogle særtræk ved den tyske oplysning, hvor den stærke antiklerikalisme, ateisme og materialisme, man kender fra fransk oplysning, ikke fandtes. Et eksempel på det særlige i tysk oplysning er teologen Johann Gottfried Herder. Han bekendte sig som god oplysningsmand til troen på en naturlig lov og en naturlig religion, som man kunne finde hos grækerne, romerne, kineserne, inderne og alle dannede nationer men Herder understregede, at selvom denne naturlige lov er universel, så realiseres den partikulært, dvs. forskelligt i hver kultur og nation. Dermed tilkendes kulturen, som den rationalistiske oplysning havde en tendens til at underkende, en nøglerolle: For Herder er kulturen det billede, der viser os menneskets og de enkelte folkeslags natur. Herder taler også om, at det er menneskets opgave at udfolde sin humanitet : Denne humanitet ligger ganske vist i alle som et medfødt anlæg, men dette anlæg skal først tildannes ( anbilden ). Hvis

3 dette forsømmes, synker vi ned til et dyrisk stade, eftersom mennesket altid er spændt ud mellem humanitet og brutalitet. Mennesket er splittet mellem humanitet og brutalitet, mellem ånd og krop, på dette punkt lå Herder på linje med oplysningsfilosofferne, men det, der hos ham peger frem mod dannelsestænkningen er hans tro på, at denne splittelse kan heles gennem menneskets tilegnelse af religion, poesi, kunst, sprog. Mennesket skal med andre ord kultiveres, det skal ikke bare informeres, belæres eller oplyses, som i den rationalistiske oplysningsfilosofi. En af dem, der kom til at definere dannelse, var digteren og filosoffen Friedrich Schiller. Hans teori om dannelse hænger tæt sammen med rystelsen over den franske revolutions udskejelser, septembermordene i Paris i 1792 og jacobinernes terrorregimente. Disse begivenheder svækkede hans og mange andres tro på, at moralske fremskridt kunne sikres gennem oplysning, bekæmpelse af overtro, samt politiske og sociale reformer: Noget var galt, når selv den mest fremskredne, velinformerede europæiske nation, den franske, ikke var moden til frihed. Mistanken rettede sig ikke bare mod folket, men også mod folkets opdragere, filosofferne og de intellektuelle. Schiller spurgte: Kundskaberne er taget til, den borgerlige offentlighed er vokset i omfang og frihed, filosofien har for længst befriet sig fra skolastikken, så hvordan kan det være, at vi trods alt dette lys stadig er barbarer? Det skyldes, mente Schiller, at oplysningens midler var utilstrækkelige; filosofferne havde satset på en ensidig forstandsmæssig oplysning, der kun talte til menneskets fornuft og ikke dets sanselighed, dets fantasi, dets æstetiske sans. Schiller havde studeret den store oplysningstænker Kant, og hyldede Kants ideal om det indrestyrede, autonome individ, der kan tøjle sine instinkter og lavere driftsnatur, og derfor er i stand til at trodse al ydre og indre tvang, pålægge sig selv pligter og følge den morallov, der er indskrevet i alle mennesker. Men Schiller omformede Kants strenge pligtetik til idealet om den skønne sjæl, hvor der er harmoni mellem pligt og tilbøjelighed. I de berømte Briefe über die ästhetische Erziehung des Menschen(1795) (opdragelse/dannelse) mediterer Schiller over, hvordan kunsten kan danne mennesket til myndighed og bidrage til at realisere oplysningens endnu uindløste ideal om det moralske, rationelle og indrestyrede menneske, der er en forudsætning for politisk frihed. Det kan kunsten fordi skønheden bevidstgør mennesket om det særligt menneskelige, nemlig at vi ikke bare er naturvæsner, men at vi også er ånd. Det samme kunne siges om filosofien, men kunsten taler både til forstand, fantasi og følelse, både til ånd og krop, dvs. til hele mennesket. Skønhedserfaringen forbinder det sanselige og det åndelige i mennesket, da kunsten hører til begge steder. Så længe disse stod uforsonede overfor hinanden, var mennesket splittet, men hvis der på samme tid tales til fornuften og sanseligheden, kan mennesket heles og fornuften blive natur; gennem skønheden går ånden i kødet, kan man sige, og mennesket løftes over det animalske uden at prisgive det sanselige: Det er nemlig ikke, for at spidsformulere Schillers pointe, tilstrækkeligt at læse opslag i den franske encyklopædi eller høre foredrag om filantropi, hygiejne og nye dyrkningsmetoder. En ren begrebslig formidlet, intellektuel og teoretisk oplysning forandrer ikke menneskets karakter eller de affekstrukturer, som det handler ud fra. Oplysningen troede på filosofien og videnskaben, mens tysk dannelsestænkning så på kunsten som det sted, hvor mennesket kunne komme til sig selv, genopdage sin naturlighed, blive et helt menneske i et samfund, der blev stadig mere specialiseret, differentieret og intellektualiseret. Man var i Tyskland som alle andre stedet påvirket af Rousseaus civilisationskritiske pointer om, at det moderne menneskes dannelse var en slags ydre, overfladisk politur, der dækkede over et tab af autenticitet og inderlighed, og at det moderne samfund ensrettede og ødelagde den enkeltes unikke

4 egenskaber. For Rousseau havde civilisationen havde ført til det fortænkte og det kunstledes sejr over det naturlige og umiddelbare. Men man afviste hans kulturskepsis, hans tvivl civilisationens, videnskabens og kunstens gavn. Hvad der for Rousseau var ondets rod, gjorde man tværtimod til selve kuren: Kulturen, eller den åndeligt fortolkede verden - religion, filosofi, videnskab, kunst, sprog og så videre - blev dannelsens medium og den vej, der førte tilbage til naturligheden og helheden, den sande menneskelighed og autonomi. II. Kulturkritik og dannelse hos den unge Nietzsche. Gennem pædagogen, filosoffen og politikeren Humboldt blev dannelsestænkningen udmøntet i det tyske gymnasium og universitet, hvor de humanistiske fag, især studiet af den græske oldtid, stod i centrum som det mønstergyldige eksempel på det menneskelige i dets højeste og sundeste udfoldelse. Idealet fik så stærk en gennemslagskraft, at der i Tyskland opstod i tallet ligefrem et dannelsesborgerskab (wiki) som en social klasse, der hævdede sig overfor såvel adelen som Besitzbürgertum gennem sin humanistiske dannelse. Man får en fornemmelse af hvor vigtig dannelsesidealet var, af den danske litterat Valdemar Vedels beretning om et besøg i Berlin i begyndelsen af 1890erne: Han bemærkede, at ingen steder går borgerskabet så meget op i dannelse som her, alle taler om og bryster sig af deres klassiske dannelse/ Bildung. Til gengæld savnede Vedel menneskelighed og æstetisk sans, det ejede tyskerne ikke, konstaterer han. Som kompensation dyrkede de dannelse, for det er noget, man kan lære udenad. Vedel betragtede dansk kultur som ældre og finere end den tyske, han syntes der var noget forjaget og parvenuagtigt over Berlin, hvilket sagtens have noget at gøre med stemningen i Danmark efter nederlaget i 1864 at gøre men jeg har valgt at nævne det, fordi dette nedladende syn på begrebet dannelse faktisk flugter meget godt med nogle af de ting, den unge Nietzsche sagde. For en dannelse, der ikke rummer æstetisk dømmekraft og menneskelighed, er jo en parodi på det, der egentlig mentes med dannelse. Hos dem, som Nietzsche nedladende kaldte dannelsesfilistrene er dannelse blevet til ren udvendig politur, en slags social kapital, som man slår mønt af. Især hos tyske professorer. Vores egen Kierkegaard havde også problemer med de dannede (JL Heiberg, ). Men det var fordi de samtidig havde en ideel opfattelse af dannelse, som de målte det reelle, eksisterende dannelsesborgerskab med. II.1. Om vore dannelsesanstalters fremtid Først nogle biografiske oplysninger: Nietzsche blev født 1844 og blev allerede i 1869, som 24- årig studerende, udnævnt til professor i klassisk filologi i Basel. En stilling, han sagde op i 1879, hvorefter han forsøgte at leve som fri forfatter. De ti år, han så at sige oplevede universitetet indefra, afstedkom en strøm af kritiske overvejelser over forholdet mellem videnskab og dannelse, lærdom og kunst, I 1872 holdt professor Nietzsche en forelæsningsrække i Basel om Vore dannelsesanstalters fremtid (1872). Forelæsningerne er formet som en samtale mellem en filosof (Schopenhauer) og hans elev, der overhøres af to universitetsstuderende, hvoraf Nietzsche foregiver at den ene. Hovedparten af forelæsninger udgøres af den studerende gengivelse af filosoffens udtalelser, som jeg her tillader mig at identificere med Nietzsche holdninger: Kimen til al højere dannelse, hedder det hos Nietzsche, ligger i at føle ærefrygt og hellig skræk for sit modersmål, at have sans for sprogets æstetiske kvaliteter og dets rigdom af udtryksmuligheder. Der findes en meget knap og prægnant definition af dannelse, som dukker op flere steder i forelæsningerne: Dannelse er, at føle fysisk væmmelse ved dårligt sprog, floskler og klicheer! Hvis ikke man får instinktiv, spontan kvalme over parfumerede romaner og journalistiske klicheer ( avistysk ), så vil man aldrig forstå, hvad dannelse er, uanset hvor megen lærdom man har erhvervet sig. Lærdom uden æstetisk og kunstnerisk sans er barbari.

5 Hvordan får de unge rette forhold til deres modersmål, hvordan opøves denne æstetiske følsomhed, spørger han? Det gør de ved dels at læse og studere de bedste forfattere, men også ved at de unge træner og forbedrer deres eget sproglige udtryk: De skal lære at tale, tænke og skrive, de skal tvinges til at formulere den samme tanke igen og igen, så de bliver bedre og bedre. For at en formel uddannelse fører til dannelse, kræver Nietzsche altså en praktisk dimension. De store forfattere skal ikke studeres fordi de har haft historisk betydning det vil gøre dem uvedkommende - men fordi de i dag står for os som forbilleder på høj sproglig bevidsthed, som de studerende skal måle sig med. Lærerens og pædagogens opgave er at gøre klassikerne nutidige, at gøre historien til et rum gennem denne praksis- dimension. Den kvalme (s. 44) eller fysiske væmmelse ved avistysk, som er dannelsens mål, er frugten af et hårdt, slidsomt arbejde. Han sammenligner de unge studerendes sproglige tugt med den træning, soldater gennemgår, når de lærer eksercits; det foregår gennem streng underkastelse under normer og regler, men når de først er indøvede, så går man mere ubesværet end før, så er træningen blevet en ny natur. Nietzsche advarer mod tysk stil: det er det farligste fag i gymnasiet overhovedet. I tysk stil opfordres eleverne til frit at give udtryk for deres personlighed, de skal selv tage stilling stil komplicerede emner og forholde sig til avanceret kunst og litteratur. Men de mangler de menneskelige og intellektuelle forudsætninger, og ikke mindst den sproglige træning. Man fordrer selvstændighed af dem for tidligt, man giver dem frie tøjler, inden de har lært at tøjle sig selv. At kræve af de unge, at de frit skal give udtryk for deres personlighed og bruge deres uhæmmede kreativitet, er for Nietzsche dels at lade dem i stikken og dels et tegn på modernitetens anarki, dens barbariske stilløshed og mangel på kultur, dens mangel på rettesnore og forbilleder. Det rigtigste ville være at opdrage, lede og føre de unge, at tvinge dem til lydighed under geniets scepter, og når de så så har lært noget af de bedste af de bedste, så kan de begynde at udvikle deres egen stil og give udtryk for deres egne holdninger. I stedet for den frie, tyske stil anbefaler han oversættelsesøvelser mellem græsk, latin og tysk det styrker de unges kunstneriske sans for deres eget sprog. Det forbinder deres viden med en kunnen, og nok så vigtigt, så forbinder det den antikke ånd med den tyske, og forhindrer dermed den abstrakte kosmopolitisme: For selv om den oldtiden også for Nietzsche stod som det højeste og efterstræbelsesværdige, så betyder det jo ikke, at man kan springe sit eget over. Med sin idealisering af oldtiden, især af de gamle grækere, viser Nietzsche sig som en ægte discipel af tysk, humanistisk dannelsestænkning i Winckelmanns og Schillers tradition: Dannelse er at stå i lære hos grækerne. For Nietzsche består der ligefrem et særligt indre slægtskab mellem den græske og den tyske ånd, som er glemt efter Nu er den klassiske filologi blev videnskabeliggjort, grækerne er ikke længere var et forpligtende forbillede, som man måler sig på, men blot historisk interessante. Derfor har vi ikke det samme, inderlige forhold til dem, som man havde i den tyske klassicisme. Han bruger det udtryk, at akademikerne i dag gramser på grækerne, uden pietet. Den kølige, metodologiske og videnskabelige forsker, der ikke forsøger at tænke og føle som en græker, er det, Nietzsche kalder en dannelsesfilister. Sand dannelse er, når viden ikke bliver en fetich, men organiseres i forhold til en ide om personlighedens udvikling, et forsøg på at integrere viden i sit liv. Nietzsches discipelforhold til Goethe viser sig i hans natursyn: Dannelse er nemlig også at bevare det, han kalder barndommens kontemplative skuen af naturens metafysiske enhed, dvs. at se den som levende, sammenhængende organisme, og ikke blot som materiale til forarbejdning, der skal overlistes gennem klog beregning (s. 72) og bringes under menneskets åg. Inden vi sønderdeler naturen og studerer fysiologi, kemi, geologi osv., skal vi skue dens metafysiske enhed. Dette er også dannelse.

6 Til gengæld er der hos Nietzsche ikke noget tilbage af det moralske eller politiske aspekt af dannelsestanken, der fandtes hos Herder, Schiller, Humboldt. Det sociale aspekt, hensynet til og opmærksomheden på andre, som AK talte om, interesserer ikke den stærkt elitære Nietzsche or. Det drejer sig ham om skærpelse af dømmekraften, om æstetisk forfinelse og personlig udvikling. Hvis dannelsesidealet stod for en slags åndeliggørelse i forhold til oplysningens mere praktiske og fornuftige målsætninger, som man oprindeligt sympatiserede med, men blot fandt utilstrækkelige, så må man sige, at dannelsestanken hos Nietzsche mister den sidste rest af jordforbindelse. Ligeså nådesløs Nietzsche kunne være, når han skælder ud på dannelsesfilistrene, ligeså lyrisk henført bliver han, når han taler om, hvad sand dannelse så er: Citat fra SE (1874), der viser hans fortsatte forpligtelse på den oprindelige forestilling om, hvordan kultivering skal forløse og forædle menneskets naturlige anlæg: Dannelse er (snarere) fjernelse af ukrudt, affald og alle de orme, der vil befamle planternes sarte kim; dannelse er udstrømning af lys og varme, regnens blide klukken om natten, den er efterligning og tilbedelse af naturens moderlige og barmhjertige side, og den fuldender naturen, når den afbøjer dens grusomme, ubarmhjertige anfald, og vender dem til det gode, og når den lægger et slør over naturens stedmoderlige sindelag og dens sørgelige mangel på forstand. (SE) Det er en forestilling om die schöne Seele Goethe som paradigme på et menneske, der har arbejdet på sin egen personligheds forædling. Dannelse kalder han også subjektfri kontemplation, det er dyrkelse af skønheden og visdommen for deres egen skyld uden at skele til noget så lavt som materielle interesserer eller karrierehensyn. Han sætter definitionen af dannelse så højt og tænker så puristisk, at han må konkludere, at der i Tyskland ikke findes nogen dannelsesanstalter, kun lærdomsfabrikker og erhvervsskoler. Han drømmer om et akademi for åndseliten, hvor de bedste kan studere udelukkende for erkendelsens og dannelsens skyld, uden hensyn til samfundets og modens øjeblikkelige krav men rettet mod de evige former (Platon). Nietzsche fordrer af en dannelsesanstalt på den ene side absolut frihed og formålsløshed: Dannelse er sit eget formål, må ikke være underlagt et nytteaspekt, han er anti- utilitarist og fuldstændig fremmed over for tanken om, at dannelse er noget, der kan måles og vejes og udnyttes. Han kalder således dannelsen for en finfodet, forvænt, æterisk gudinde, som man desværre forveksler med en Nyttebringende tjenestepige (71). Man fristes nogle gange til at kalde dannelse for en religionserstatning for den unge Nietzsche, hvilket måske kan forklare hans ubændige vrede, når han skælder ud på dannelsesfilistrene. Studietiden skal være Et frikvarter i ubekymrethed, uden karrierehensyn, anti- utilitarisme, uden målinger og test. Et frikvarter, en tumleplads, uden næringssorger. Tænker meget puristisk og idealistisk. Frit. Det ideelle studieliv er ubekymret og formålsløst; uden tanke på erhverv, kvalifikationer og kompetencer. Et frikvarter fra samfundet. Den ideelle studerende spørger ikke, hvad hun skal bruge sin viden til. Dannelse er ikke karriere eller eksistenskamp. Men på den anden side, samtidig med den ydre frihed, fordrer han: den allerstrengeste tugt. Lydighed og underordning. Autoritetstro. Disciplin, indlæring af færdigheder, måle sig med de største, lydighed under autoriteter. Den frie personlighed er først noget, der skal læres, det kommer til allersidst, hvis det altså kommer. Det er en pryd. Selvstændighed i stilen og smagen kommer til allersidst, som noget sjældent. Ikke ved at lade de umodne give los. Til gengæld er der hos Nietzsche ikke noget tilbage af det moralske eller politiske aspekt tilbage af dannelsestanken, der spillede en rolle for Herder, Schiller, Humboldt. Det interesserer ham ikke: Æstetik over etik. Dannelse også en social side, som den stærkt elitære Nietzsche heller ikke interesserede sig for.

7 Det drejer sig for Nietzsche om dømmekraft, om æstetisk forfinelse, om smag. Hvis dannelsesidealet stod for en slags åndeliggørelse i forhold til oplysningens mål med opdragelse og oplysning, så må man sige, at det hos Nietzsche mister den sidste rest af jordforbindelse. Dårlige vilkår i dag, hævder filosoffen, for vi lever under et nationaløkonomisk diktat: Alt skal kunne forrente sig og betale sig. Dette styrer universitetet, der skal uddanne så mange kurante mennesker som muligt, på samme måde som mønter er kurante. Derfor gælder det om uddanne så mange som muligt samtidig med at uddannelsen har mindre og mindre med dannelse at gøre: Så megen erkendelse og dannelse som muligt deraf mest mulig produktion og flest mulige behov deraf mest mulig lykke. Uddannelse drejer sig i dag ikke om dannelse, men om, hvordan man kommer til at tjene så mange penge som muligt. Enhver form for dannelse, som gør ensom, som sætter sig mål, der går udover penge og berigelse og forbruger megen tid, er her forhadt. Så hurtigt som muligt, så man kan nå at tjene så mange penge som muligt. Det er tidens krav. Man erhverver sig dannelse og viden, ikke for erkendelsens skyld, men for at bruge den til at tjene penge og gøre karriere. Alt andet fordømmes som umoralsk dannelsesepikuræisme. Se GD. Samtidig, og det leder os over til næste punkt, er der sket det indenfor videnskaben, at de har udvidet sig så meget, at hvis en enkelt videnskabsmand vil yde noget inden for sit felt, så bliver han nødt til at specialisere sig i uhørt grad, så han bliver uvidende på alle andre områder end sit eget. Gennem ensidighed kan man hævde sig på et lille område: Sådan en eksklusiv, lærd fagmand ligner så en fabriksarbejder, som hele sit liv ikke laver andet end en bestemt skrue eller et håndtag, til et bestemt stykke værktøj eller en maskine, i hvilken han da opnår en utrolig virtuositet. (s. 32). Fagmennesker uden ånd, som Weber talte om. Arbejdere, der omgås viden industrielt, ikke tænkere, har ingen dømmekraft. Derfor er de lærde ikke dannede, de er specialister. Videnskaben er en vampyr, der udsuger videnskabsfolkene, de ofrer sig for den, ofrer alle deres anlæg og egenskaber for et fagområde. Specialisering og arbejdsdeling fører til dannelsestab. Derfor spørger ingen længere efter videnskabsmænd, men journalister til råds. Lærdom er eskapisme. Filosofi bliver til filosofihistorie (Hegel), historisk relativering ikke en opmærksomhed på menneskenes evige, konstante problemstillinger, som Nietzsche mener alle unge på et tidspunkter begynder at spekulere over, men opløsning af dem i historisk kontekst. Og filologiske mikrokopisme. Således udnytter man ikke den filosofiske undren, som unge mennesker gribes af. Uni fremmer hverken filosofi eller kunst, og dermed ikke dannelse. Og dermed kan vi ikke have nogen alvorlig interesse i antikken, som dannelsestænkerne fordrede. Ingen forudsætninger, men heller ikke noget behov. Ingen eksistentiel appel. Udfordringen er at forbinde det tyske og det græske, sådan som det skete i den tyske klassicisme hos Winckelmann, Goethe og Schiller. Alt dette forstod man i Tyskland o. 1800, men det er gået tabt, hævder Nietzsche. Der findes ikke længere den længsepå en eller anden måde, postulerer han, er der et indre slægtskab mellem det græske og det tyske. Så det græske er naturligt for tysk ånd. Tysk ånd er sund når man længes efter grækerne, som på Goethe og Schillers tid. Fordi man ikke nu har en tysk ånd eller en tysk kultur, har man ingen dannelse. Så har man i stedet lærdom. Man gramser på grækerne (59) uden pietet. Den sande tyske ånd skal udfri os fra modernitetens forbandelse.

8 II.2. Det alexandrinske historiens nytte og GT (videnssamfundet) Den overdrevne dyrkelse af videnskabelighed og lærdom kombineret med fraværet af æstetiske normer og rettesnore, pegede for Nietzsche på en mangel, en sygdom i den moderne kultur, som jeg vil sige lidt om. Nietzsches kulturkritik i 1870erne, hans refleksioner over dannelsens vilkår, angår det, som man kan kalde videns- og informationssamfundet, som han efter min mening sagde nogle ting om, der stadig har gyldighed. Nyhumanismen og dannelsestænkningen o havde det mål, at arbejdet med oldtiden skulle give os et samtidigt forhold til den, til vores humane og æstetiske opdragelses forbedring men for N. bliver denne intention efterhånden forvansket til historisk- videnskabelig og kritisk lærdom, der forholder sig historisk, ikke samtidigt til oldtiden: Sikker viden frem for personlig tilegnelse. For Goethe og Schiller var de gamle samtidige, forpligtende forbillede og kritisk spejl. For de lærde i det 19. årh. er de studieobjekter. Fra dannelse til videnskab. Der er ikke noget farligere end dyrkelsen af den rene videnskab. Frafald i forhold til 1800: fra dannelse og opdragelse til erkendelse og videnskab. Man skal ikke erkende så meget som muligt, men danne sig ud fra det bedste af det bedste. Ikke videnskabelig neutralitet og objektivitet, men personlig vækst og tugt. Den historisk- videnskabelige tilgang er distanceret, upersonlig. Videnskabsmanden, ikke kun historikeren, er offer for videnskabeligheden. Lad optimisme og politisk nutidsforherligelse går hånd i hånd med forfladigelse og manglende dannelsesidealer. Videnskaben har ingen livspraktisk konsekvens, som den stadig havde det for Humboldt: Hele mennesket, udfolde alle sine anlæg osv. Nu bliver målet produktivitet, blind positivisme som fare. Ingen begejstring, kun nøgternhed, der er en frase, der dækker over manglende personlig dømmekraft og engagement. Erkendelsesdriften løber løbsk, er uforenelig med dannelsestanken, fordi den er nivellerende, glubsk, hvor dannelsestanken fastholder kvalitative forskelle. Der mangler en kultur, der kan tøjle erkendelsesdriften, så viden centreres omkring en kerne, et billede, en myte, og bliver dannelse. Tøjlinger: visdom/filosofi og kunst, efter religionen. Videbegæret, nysgerrigheden curiositas, en last i middelalderen virker barbariserende, fordi det ikke er centreret, ikke bundet op på overhistoriske, metafysiske skemaer. Nietzsche taler om vores alexandrinske kultur. Den har ingen kerne. Den gramser på viden. Dannelse handler om vidensøkologi, men vi har ingen vidensøkologi, vi har vidensforurening, ingen balance, for meget og for kaotisk. Når Nietzsche kritiserer videns- og informationssamfundet kalder han det ofte for alexandrinsk. Dermed hentyder han dels til Alexander den Stores imperium og den hellenistiske periode, der efterfulgte grækernes klassiske tidsalder og bystaternes storhedstid. For Nietzsche var hellenismen et forfaldsfænomen: Den græske ånd blev mindre i takt med at grækernes politiske magt voksede, for det svulmende imperium førte en uskøn, multikulturel og synkretistisk stilforvirring med sig, der gjorde det gamle Hellas til en bazar for kulturprodukter fra alle verdenshjørner. Parallellerne til 1870ernes Gründertid, med et nystiftet tysk kejserrige og en historiserende arkitektur, bød sig til. Men betegnelsen henviser også det gamle Alexandrias bibliotek og forskningscentrum, Museion, et af verdens syv vidundere, hvor man i encyklopædisk- sokratisk ånd studerede gamle skrifter og indhentede viden i en glubsk søgen efter næring (GT, s. 146).

9 Meningen er, at af mangel på reel næring - myte, religion, folkefællesskab søger en alexandrinsk bibliotekarkultur erstatningsmåltider ved at bekende sig til den frie tanke og den frie forskning, den kompenserer for sin identitetsløshed ved at tilegne sig det fremmede og skjuler sin mangel på egen stil ved at imitere andre epokers stilarter. Videnskabelighed og overdreven lærdom er et symptom på en mangel i vor kultur, tabet af myte, religion og metafysik, dvs. det overhistoriske. Videnskab og lærdom som kompensatoriske fænomener. Men de giver os ingen tydning af tilværelsen, intet skema vi kan fortolke vores erfaringer ud fra. Kun et løfte om at vi kan udgrunde verdens grund og korrigere tilbærelsens lidelser, hvis vi forøger vor viden. Dette kalder han sokratisk optimisme. I en forlæst, alexandrinsk kultur er dannelse degraderet til ophobning af viden, og ikke tilegnelse viden og færdigheder, der kan integreres i personligheden og handles på. Dannelse forudsætter nemlig en eksemplarisk kultur, der giver individet retning og mening ved at udskille det, der er værd at vide fra det, der ikke er værd at vide. Derfor er det en lykke for mennesket at leve inden for en horisont, der er omkranset af autoktone myter: De fungerer som en beskærmende, mild censurmyndighed overfor de mange ligegyldige sandheder, (s. 287), (især GT, kapitel 23). Dannelse og kultur hænger ikke sammen med videnskabelige og tekniske fremskridt, og Nietzsche kaldte sin byggeboomende, innovative og i stigende grad højindustrialiserede samtid for barbarisk (f.eks. HL, s. 274). Dens barbari viser sig i manglen på stil, i fraværet af et gennemgående æstetisk udtryk. Enhed i stilen er den hele personligheds og den helstøbte kulturs vandmærke, mens historiserende kitsch afslører en myteforladt, irreligiøs tidsalder, der bruger fortiden som en garderobe med utallige kostumer, som afprøves og udskiftes efter behag. Den moderne europæer beskrives som en nekrofil skuespillernatur, der udsmykker sig med lån fra fortiden, og ikke en levende, originær karakter. Mange af de elementer, vi forbinder med postmodernisme, er altså til Nietzsches fortrydelse konstituerende træk ved det moderne, videnskabsdyrkende samfund; eklekticismen, hybriditeten, det slørede skel mellem kopi og original, opløsningen af forestillingen om ægthed og essens både personlig og kulturel - samt hyldest af det artificielle, konstruerede og grænseløse. Det kan virke besynderligt i dag, hvor manglen på historisk dannelse ofte beklages, men i begyndelsen af 1870erne mente Nietzsche - i forlængelse af sin kritik af den teoretisk- videnskabelige, myteforladte modernitet - at overdreven historisk viden gør os til epigoner og paralyserer de fremadrettede energier. Hesiods dystopi om en slægt, der fødes gråhåret, var blevet virkelighed i historismens senile tidsalder. Faren er dels, at bevidstheden om forgængerne virker tyngende, og dels, at en gennemført historisk betragtningsmåde får mennesket til at betragte alt som fluktuerende og foreløbigt, hvorfor der ikke findes nogen evige værdier eller institutioner, som kan forpligte og give livet retning og mening. Derfor har vi ikke brug for mere historisk viden, hævder han, tværtimod behøver vi det uhistoriske og det overhistoriske : Med ordet det uhistoriske betegner jeg kunsten og kraften til at kunne glemme og lukke sig inde i en begrænset horisont; overhistorisk kalder jeg de magter, der aflænker blikket fra det, der bliver til, og fører blikket hen til det, som giver tilværelsen det eviges og det uforanderliges karakter, nemlig til kunst og religion. Vi har brug for at være uhistoriske og kunne glemme, men vi har også brug for det overhistoriske kunst og religion, og myter som modvægt mod historie. Men i dag er det ikke historisk viden, men en overvældende informationsstrøm, der ødelægger vores vidensøkologi. Dannelse kræver jo vidensøkologi. Det overhistoriske garanterer en vidensøkologi, det filtrerer, det sorterer og kombinerer og fortolker. Ns modsætning er mellem videnskab og dannelse og mellem viden og liv.

10 Diagnosen er, at det moderne menneskes sygdom er, at det overdynges med ubrugelig information, og forjaget ser alting under øjeblikket synsvinkel, fordi det mangler religionens, mytens og kunstens evighedsøer i tidernes strøm. For Nietzsche er det en afgørende svaghed ved den moderne europæiske kultur, at den ikke sætter sig selv absolut, men relativerer sin egen gyldighed gennem sammenligninger med fremmede eller forgangne kulturer. Relativeringen gør os til trafikknudepunkter for en myriade af strømninger fra forskellige perioder og steder, fordi vi ikke har nogen kerne. Vort videbegær, som vi bryster os af og som iflg. Hans Blumenberg er konstitutivt for bruddet med middelalderens teologisk begrundede skepsis overfor curiositas, kan også være tegn på en plebejisk nysgerrighed, for hvis man er åben overfor alt nyt og fremmed, er det fordi man selv er tom, ikke ejer nogen selvstændig smag, ingen distinktions- eller diskriminationsevne, ingen forkærligheder. Den kritiske brod vendes imod videns- og informationssamfundet. Det er vigtigt at understrege, at når Nietzsche taler med beklagelse om historien, så mener han historievidenskaben som fag i Leopold v. Rankes forstand, det vil sige det videnskabelige, kildekritiske studium, hvor forskeren sine ira et studio træder på afstand af sit emne, som han sønderdeler analytisk. Når historien videnskabeliggøres bliver mytos erstattet af logos, fortælling afløses af postivistisk faktaophobning. [1] Nietzsches anklage lyder, at objektiviteten dræber subjektiviteten, men man gør en dyd af nødvendigheden og kalder den blaserte mangel på lidenskab og kraft for redelighed og nøgternhed: So oft aber ist Objectivität nur eine Phrase. An Stelle jener innerlich blitzenden, äusserlich unbewegten und dunklen Ruhe des Künstlerauges tritt die Affektation der Ruhe; wie sich der Mangel an Pathos und moralischer Kraft als schneidende Kälte der Betrachtung zu verkleiden pflegt. (HL, s. 292). Den analyserede historiske genstand rummer ingen appel til os, den har ingen eksistentiel eller personlig værdi, men er blot blevet endnu et lag på videnspyramiden. Atter fremhæves kristendommen som et eksempel stadigvæk kun et eksempel - på den historisk- kritiske videnskabs mumificerende virkning: Fra at være en levende tro er den blevet til viden om kristendommen, et anliggende for lærde, hvis forsøg på at harmonisere tro og viden har ført til den anæmiske theologus liberalis vulgaris (HL, s. 297). Den galopperende forøgelse af specialviden tjener ikke personlighedens dannelse eller kulturens fortsatte fornyelse. Nutidens lærde er dannelsesfilistre, hvis ideal om ren videnskab dækker over deres mangel på personlig lidenskab. De kan minde om Fausts troskyldige assistent Wagner, der glæder sig over den stadige forøgelse af sine kundskaber og føler sig vis på, at han ad denne vej gradvist vil lodde menneskesjælens dybde. Dannelsesfilistrene kan ikke fordøje deres viden og har ingen skabende evne. Den alexandrinske tidsalder er steril, dens problem er ikke så meget form uden indhold, som indhold uden form; det indre kan ikke komme til udtryk, og når det sker, bliver resultatet barbarisk stilløshed: Ueberstolzer Europäer des neunzehnten Jahrhunderts, du rasest! Dein Wissen vollendet nicht die Natur, sondern tödtet nur deine eigene. Miss nur einmal deine Höhe als Wissender an deiner Tiefe als Könnender. (HL, s. 313). Den ødelæggende historisme repræsenteres også af den hegelske historiefilosofis ide om menneskets tiltagende perfektibilitet i kraft af åndens selvrealisering. Forestillingen om den nuværende generation som udviklingens højdepunkt bliver et åndeligt bedøvelsesmiddel, udviklingstanken fremmer fatalisme,

11 og stik imod denne filosofis selvforståelse hævder Nietzsche, at den gør historien irrelevant for os: Perfektibilitetstanken isolerer os nemlig i vor egen tid, giver os ingen fæller i andre epoker, som kan animere og inspirere. Historien bliver en samling eksempler på overståede, ja laverestående episoder, som vi hverken kan eller skal bringe os i øjenhøjde med, dvs. gøre os samtidige med. En sund, frugtbar omgang med historien vil derimod tjene livet ved at lade fortiden være nutid, lade den tale direkte ind i samtiden og derved give mennesket et tilhørsforhold til det overleverede, der ikke paralyserer, men animerer. Alt imens han skælder sin samtid hæder og ære fra, hylder han det dannelsesideal, som den nominelt bekender sig til; Goethe, der gang på gang fremhæves som eksemplet på et harmonisk forhold mellem viden og kunnen, mellem vita contemplativa og vita activa. Mottoet til HL er hentet fra et af Goethes breve til Schiller: I øvrigt er alt mig forhadt, der blot belærer, uden at forøge eller umiddelbart stimulere min virkelyst (HL, s. 245), hvilket spidsformulerer et afgørende element i Nietzsches tænkning, nemlig modsætningen mellem erkendelsen og livet, hvor liv skal forstås som et vitalistisk krafts- og intensitetsbegreb, men også kan betegne højkultur og dannelse. Hans indstilling er, som allerede skitseret, at hensynet til livet må veje tungere end hensynet til videnskaben, der ødelægger de værdier eller, om man vil, illusioner, som vi lever på. Nietzsche hævder, at mennesket skal være lidt uoplyst for overhovedet at kunne handle, og at dannelse ikke mindst består i at leve indenfor en sluttet kreds, hvor energierne koncentreres om få motiver. Diderots og encyklopædisternes ambition finder sin radikale modsigelse i den hånlige beskrivelse af den moderne europæer som en omvandrende encyklopædi (HL, s. 274), der er fuld af viden om andre epoker og kulturer, men i sit indre er en barbar. Gymnasiernes og universiteternes forfald, det nationaløkonomiske diktat om at skabe kurante mennesker samt den kulturkritiske pointe om at vores kultur mangler en overhistorisk kerne, en mytisk hjemstavn, er hovedpunkterne i Ns diagnose af dannelsens vilkår på hans tid. Videnskaben kan ikke erstatte religion og myte. Videnskaben er nedbrydende, ødelægger den mytisk- religiøse horisont, som mennesket skal leve indenfor. Troede i 1870erne stadig på Tyskland og Wagner og grækerne. Dannelsesfilisteren som type hører måske en anden tid til? Han døde, da dannelse ophørte med at være norm. Ikke udenadslære: Dannelsesfilister, omvandrende leksikon, død viden, ikke personlig tilegnelse. Dannelse fik en dårlig klang hos ham og sak og gb. Dette er den dårlige side. Dertil kommer snobberi. Det modernes sygdom er manglen på myte, hedder det i TF: Lykkeligt er det folk, der GT: Viden ser naturen som materiale for udbytning og underkastelse; maskinernes og smeltediglernes ånd. Det viser sig altså, at dannelse for Nietzsche står i et grelt modsætningsforhold til videns- og informationssamfundet, som han, efter min mening, karakteriserede. Dannelse er ikke mængden af viden. Dannelse er personlighedens udvikling gennem indoptagelse af kultur, gennem tilegnelse. Men det kræver en kulturel norm, et regulativt ideal. For Nietzsche og hans forgængere var det jo grækerne. Dannelse er for så vidt det modsatte af leksikalsk ophobning af viden og informationer. Dannelse er ikke viden erhvervet med henblik på at udvikle kvalifikationer og kompetencer, en viden, der forældes med samme hast som den erhverves. I dag kapitaliseres viden, den skal være nyttig, skal kunne bruges, skal kunne betale sig, skal kunne måles. Dannelse er blevet til uddannelse.

12 Når viden af- hierarkiseres og nivelleres, ligestilles, som det gør i videnssamfundet, så mister viden status. Videnssamfundet hylder livslang læring fordi det ikke tror på forbindtlige, endegyldige sandheder eller erkendelser eller indsigter, men fordi det regner viden som en vare, der hurtigt forældes og mister sin værdi. Man skal være i permanent læringsberedskab i konkurrencestaten og i videnssamfundet. Det er stik imod dannelsestanken. Livslang læring betyder, at mennesket konstant skal være indstillet på at tilpasse sig nye teknologier og nye markedsvilkår. Viden og information bruges synonymt. Men kan man det? Informationer er flimmer, lyde, tal, undersøgelser, nyheder, billeder uden sammenhæng ingen har intellektuel kapacitet til at forholde sig til det, så de registreres kun perifært og glemmes straks. Man kan ikke handle på eller drage konsekvenser af den viden, man får (på nær vejrudsigten; Lissmann). III.1.5: Det mytiske Myten er et sammentrængt verdensbillede, hedder det (GT, s. 145); den fortæller om overhistoriske, eksistentielle grunderfaringer, om de opgaver, mennesket til hver en tid stilles overfor, om den tilværelsesorden, guderne har indstiftet, og om de dyder, der er påkrævet. Myten er et helt univers sammenpresset i fortællinger og billeder, der som central referenceramme forener folk, stat og kultur, og guider mennesket gennem alle livets faser: Uden myte mister enhver kultur sin sunde og skabende naturkraft; kun en horisont, der er omkranset af myter, afrunder en hel kulturbevægelse og gør den til enhed. Kun myten redder alle fantasiens og den apollinske drøms kræfter fra deres retningsløse vagabonderen. Mytens billeder skal være de ubemærkede, allestedsnærværende vogtere, under hvis beskyttelse den unge sjæl vokser op, i hvis tegn manden tyder sit liv og sine kampe: og selv staten kender ingen mægtigere, uskrevne love end det mytiske fundament, der borger for dens sammenhæng med religionen, dens fremvoksen af mytiske forestillinger. (GT, s. 145). En senere myteelsker, J. R. R. Tolkien, skal have sagt, at myter er kar, vi dypper vores erfaringer i. [2] Nietzsches tankegang er beslægtet: For i modsætning til fablen og allegorien, der blot illustrerer et budskab eller en ide, er myten en fortælling, man kan vokse og forandre sig med, fordi den stadig kaster nye indsigter af sig. Derfor skal man også her være varsom med at beskylde Nietzsche for irrationalistisk forstandsfjendtlighed: Myten tænker faktisk, men med sanselig- æstetiske midler, der fremkalder stadig nye fortolkninger, og ikke med videnskabens og filosofiens almenbegreber. [3] Overgangen fra mytos til logos har for den unge Nietzsche karakter af et kulturelt syndefald, da alle højkulturers sundhed og livskraft afhænger af, at staten og borgeren, religionen og kulturen, sædeligheden og kunsten er omsluttet af en fælles, autokton fortælling, en glødende kerne, der giver menneskets skabende kræfter mening og retning, så de ikke farer vild og diffunderer. Modernitetens sygdom er, lyder den oplysningskritiske diagnose, at den har erstattet den mytiske fortællings arketyper og sindbilleder med abstrakte regler og doktriner, hentet fra en spekulativ filosofi og en hvileløs videnskab, der i sin evindelige progression aldrig når at fortætte sig til et sluttet kosmos: Man stelle jetzt daneben den abstracten, ohne Mythen geleiteten Menschen, die abstracte Erziehung, die abstracte Sitte, das abstracte Recht, den abstracten Staat: man vergegenwärtige sich das regellose, von keinem heimischen Mythus gezügelte Schweifen der künstlerischen Phantasie: man denke sich eine Cultur, die keinen festen und heiligen Ursitz hat, sondern alle Möglichkeiten zu erschöpfen und von allen Culturen sich kümmerlich zu nähren verurtheilt ist

13 das ist die Gegenwart, als das Resultat jenes auf Vernichtung des Mythus gerichteten Sokratismus. Und nun steht der mythenlose Mensch, ewig hungernd, unter allen Vergangenheiten und sucht grabend und wühlend nach Wurzeln, sei es dass er auch in den entlegensten Alterthümern nach ihnen graben müsste. Worauf weist das ungeheure historische Bedürfniss der unbefriedigten modernen Cultur, das Umsichsammeln zahlloser anderer Culturen, das verzehrende Erkennenwollen, wenn nicht auf den Verlust des Mythus, auf den Verlust der mythischen Heimat, des mythischen Mutterschoosses? (GT, s. 146). Hvad peger den utilfredsstillede moderne kulturs uhyre behov for historie, dens behov for at omgive sig med utallige andre kulturer, dens fortærende vilje til erkendelse på, hvis ikke på tabet af myten, på tabet af den mytiske hjemstavn, det mytiske moderskød? (GT, s. 146). I Nietzsches bagudrettede utopi, det arkaiske Hellas, forstod mennesket sit liv sub specie aeterni: Den overhistoriske myte gav alle menneskets oplevelser evighedens stempel (GT, s. 148). En sluttet, arkaisk- mytisk kultur er fremmed for fremskridtstankens lineære tidsopfattelse, fordi den opererer med genkommende, arketypiske situationer og konstellationer: Forfædrenes verden adskiller sig ikke i det væsentlige fra vores. Mands minde rækker tilbage til tidernes begyndelse. I et foredrag i Wien i anledning af Siegmund Freuds firs års fødselsdag d. 8. maj 1936, kom Thomas Mann ind på sin egen opdagelse af det mytiske stof, som han udfoldede i Josef- tetralogien, der udkom mellem Manns konstatering af en forskydning i sit forfatterskab fra det borgerligt- individuelle til det mytisk- typiske knyttes til nogle overvejelser om mytens betydning, der er fuldt ud kongeniale med Nietzsches, hvorfor de inddrages her. For Mann fungerer myten som livsbegrundelse, den er tilværelsens tidløse skema. I de tidsaldre, hvor mennesket forstod sit liv ud fra myten eller identificerede sig med mytiske figurer, fik den individuelle eksistens dybde og mening, sikkerhed og storhed, for man fandt sit livsprojekt i gentagelsen af et autoriseret, overpersonligt skema. Myten var den matrix, dvs. den støbeform, som man hældte sine erfaringer i. Når man gik i gudernes og sagnheltenes fodspor, vidste man, hvem man var og hvad der forventedes af en; livet bestod i vedvarende at genoplive, efterligne og citere fortiden. Der Mythus ist die Legitimation des Lebens; erst durch ihn und in ihm findet es sein Selbstbewusstsein, seine Rechtfertigung und Weihe. [4] Omvendt vil en moderne, videnskabsdyrkende og hvileløst fremadskridende kultur konstant være i færd med at distancere sig fra det stade, den befinder sig på for nærværende. Her forkortes mands minde. Mennesket, der lever inden for en horisont, som er omkranset af autoktone myter, er rodfæstet, hvorimod det inden for en progressivistisk, sokratisk- videnskabelig kultur aldrig når at slå rødder. I den myteløse modernitet er horisonten åben og idealet er en diskuterende, dynamisk borgerlig offentlighed, hvor en mangfoldighed af meninger brydes og det bedste argument ideelt set sejrer, men hvad der vindes i ekstensitet, mistes i intensitet: når ingen oplevelser eller ideer får evighedens præg, afsætter de ikke et varigt aftryk på sjælen. I moderniteten lever vi ikke i evigheden, men i tiden, ikke i det absolutte, men i det relative. Intet er helligt, alt er verdsliggjort. Vi kan med rastløs energi fortsætte med at indhente nye informationer og gøre nye opdagelser, men hvis vi ikke har noget overhistorisk, en myte, at sætte dem i forhold til, så forældes de med samme hast som de forbruges. Det moderne liv bliver en hektisk jagt på sensationer, nyheder og opfindelser; det sokratiske menneske lever i en verden af muligheder, der bringer oplevelser, men ikke erfaringer; viden, men ikke visdom; scientia, men ikke sapientia. Hvis

14 hjertets renhed er at ville et, så gør videns- og informationssamfundet os urene, forvirrede, adspredte og decentrerede. Mens pantragismen retfærdiggjorde livet og tilværelsen ved at betragte dem som æstetiske fænomener, er den moderne tilværelse først retfærdiggjort, når den er begribelig (GT, s. 99). Den erkendelsesgejle Sokrates (GT, s. 127) er denne samfundstypes ophav, han er videnskabens mystagog (GT, s. 99). Den sokratiske optimisme bygger på, at verden er udgrundelig og at viden er et universelt lægemiddel til afskaffelse af lidelse (GT, s. 111). Igen ser vi, at oplysningens fremskridtstro og erkendelsesoptimisme, eksemplificeret i Popes hyldestdigt til Newton, projiceres et par tusinde år tilbage i tiden. Nietzsche opererer altså på den ene side med en sluttet, helstøbt og traditionsbestemt kultur, og på den anden side en åben, fragmenteret og dynamisk moderne kultur. Den første står i mytens tegn og er tragisk, den anden står i oplysningens tegn og er optimistisk; den tror, at den rationelle tænkning både kan erkende og korrigere verden, så forholdene ændres fundamentalt og lidelsen lindres. Den videnskabelige fornuft bliver til instrumentel rationalitet, der udmøntes i teknologisk, industriel naturbeherskelse; vi tilbeder maskinernes og smeltediglernes gud og udnytter naturåndernes kræfter til egoistiske formål (GT, s. 115). Nært forbundet med den intellektualistiske amputation af vor indre natur, foregår udbytningen af den ydre natur, den voldsomme indgriben i det økologiske system. Den utragiske, sokratiske optimisme postulerer, at verden er transparent for erkendelsen og at mennesker kun handler ondt af uvidenhed, ikke af tilbøjelighed. Dette postulat skaber en enorm dynamik indenfor videnskaben, eftersom det gør mere viden ensbetydende med fremskridt i dyd og lykke. Ligesom naturen kan erkendes og beherskes, kan også samfundet korrigeres og den almene lykke optimeres. Dermed frisættes energier ikke bare inden for videnskaben, men også på det politisk- sociale område, hvis konsekvenser Nietzsche så i den angstfremkaldende revolution i 1789 og i kommunardopstanden i Paris Vi vender tilbage til dette senere. DEN HELLIGE, TYSKE KUNST Nietzsche så Richard Wagner som den ny Aischylos og Bayreuths Festspielhaus som moderkirken i en ny kunstreligion. Staten skal grundlægges på musik, hedder det hos Nietzsche ( Richard Wagner in Bayreuth (WB), s. 458). Ikke på jura eller politiske overenskomster, men på musik! Han kunne også have sagt på Richard Wagners musik, for det var den, han tænkte på. Den myteløse modernitet Tragedien blomstrede af, da Sokrates og hans assistent Euripides klippede stilken over. En ny epoke i verdenshistorien begyndte, som Nietzsche oftest kalder den sokratisk- teoretisk- videnskabelige kultur; den sætter forklaring over fortælling, begreb over billede, videnskab over kunst, dialektik over musik. Nu begyndte tanken at vokse vildt og uhæmmet. Hvad det indebærer, udfoldes i en stærkt oplysningskritisk og romantisk inspireret kontrastering af den arkaisk- mytiske kultur og den moderne, videnskabsdyrkende kultur. Myten er et sammentrængt verdensbillede, hedder det (GT, s. 145); den fortæller om overhistoriske, eksistentielle grunderfaringer, om de opgaver, mennesket til hver en tid stilles overfor, om den tilværelsesorden, guderne har indstiftet, og om de dyder, der er påkrævet. Myten er et helt univers sammenpresset i fortællinger og billeder, der som central referenceramme forener folk, stat og kultur, og guider mennesket gennem alle livets faser:

15 Uden myte mister enhver kultur sin sunde og skabende naturkraft; kun en horisont, der er omkranset af myter, afrunder en hel kulturbevægelse og gør den til enhed. Kun myten redder alle fantasiens og den apollinske drøms kræfter fra deres retningsløse vagabonderen. Mytens billeder skal være de ubemærkede, allestedsnærværende vogtere, under hvis beskyttelse den unge sjæl vokser op, i hvis tegn manden tyder sit liv og sine kampe: og selv staten kender ingen mægtigere, uskrevne love end det mytiske fundament, der borger for dens sammenhæng med religionen, dens fremvoksen af mytiske forestillinger. (GT, s. 145). En senere myteelsker, J. R. R. Tolkien, skal have sagt, at myter er kar, vi dypper vores erfaringer i. Nietzsches tankegang er beslægtet: For i modsætning til fablen og allegorien, der blot illustrerer et budskab eller en ide, er myten en fortælling, man kan vokse og forandre sig med, fordi den stadig kaster nye indsigter af sig. Derfor skal man også her være varsom med at beskylde Nietzsche for irrationalistisk forstandsfjendtlighed: Myten tænker faktisk, men med sanselig- æstetiske midler, der fremkalder stadig nye fortolkninger, og ikke med videnskabens og filosofiens almenbegreber. Overgangen fra mytos til logos har for den unge Nietzsche karakter af et kulturelt syndefald, da alle højkulturers sundhed og livskraft afhænger af, at staten og borgeren, religionen og kulturen, sædeligheden og kunsten er omsluttet af en fælles, autokton fortælling, en glødende kerne, der giver menneskets skabende kræfter mening og retning, så de ikke farer vild og diffunderer. Modernitetens sygdom er, lyder den oplysningskritiske diagnose, at den har erstattet den mytiske fortællings arketyper og sindbilleder med abstrakte regler og doktriner, hentet fra en spekulativ filosofi og en hvileløs videnskab, der i sin evindelige progression aldrig når at fortætte sig til et sluttet kosmos. Det myteløse, sokratiske menneske gør alting abstrakt; staten, moralen, kunsten, loven. Det myteløse menneske har intet centrum, men er på evig jagt efter ny viden, nye horisonter, nye oplevelser. Det sværmer for det fremmede og for det forgangne: Hvad peger den utilfredsstillede moderne kulturs uhyre behov for historie, dens behov for at omgive sig med utallige andre kulturer, dens fortærende vilje til erkendelse på, hvis ikke på tabet af myten, på tabet af den mytiske hjemstavn, det mytiske moderskød? (GT, s. 146). I Nietzsches bagudrettede utopi, det arkaiske Hellas, forstod mennesket sit liv sub specie aeterni: Den overhistoriske myte gav alle menneskets oplevelser evighedens stempel (GT, s. 148). En sluttet, arkaisk- mytisk kultur er fremmed for fremskridtstankens lineære tidsopfattelse, fordi den opererer med genkommende, arketypiske situationer og konstellationer: Forfædrenes verden adskiller sig ikke i det væsentlige fra vores. Mands minde rækker tilbage til tidernes begyndelse. I et foredrag i Wien i anledning af Siegmund Freuds firs års fødselsdag d. 8. maj 1936, kom Thomas Mann ind på sin egen opdagelse af det mytiske stof, som han udfoldede i Josef- tetralogien, der udkom mellem Manns konstatering af en forskydning i sit forfatterskab fra det borgerligt- individuelle til det mytisk- typiske knyttes til nogle overvejelser om mytens betydning, der er fuldt ud kongeniale med Nietzsches. For Mann fungerer myten som livsbegrundelse, den er tilværelsens tidløse skema. I de tidsaldre, hvor mennesket forstod sit liv ud fra myten eller identificerede sig med mytiske figurer, fik den individuelle eksistens dybde og mening, sikkerhed og storhed, for man fandt sit livsprojekt i gentagelsen af et autoriseret, overpersonligt skema. Myten var den matrix, dvs. den støbeform, som man hældte sine erfaringer i. Når man gik i gudernes og sagnheltenes fodspor, vidste man, hvem man var og hvad der forventedes af en; livet bestod i vedvarende at genoplive, efterligne og citere fortiden. Omvendt vil en moderne, videnskabsdyrkende og hvileløst fremadskridende kultur konstant være i færd med at distancere sig fra det stade, den befinder sig på for nærværende. Her forkortes mands minde.

16 Mennesket, der lever inden for en horisont, som er omkranset af autoktone myter, er rodfæstet, hvorimod det inden for en progressivistisk, sokratisk- videnskabelig kultur aldrig når at slå rødder. I den myteløse modernitet er horisonten åben og idealet er en diskuterende, dynamisk borgerlig offentlighed, hvor en mangfoldighed af meninger brydes og det bedste argument ideelt set sejrer, men hvad der vindes i ekstensitet, mistes i intensitet: når ingen oplevelser eller ideer får evighedens præg, afsætter de ikke et varigt aftryk på sjælen. I moderniteten lever vi ikke i evigheden, men i tiden, ikke i det absolutte, men i det relative. Intet er helligt, alt er verdsliggjort. Vi kan med rastløs energi fortsætte med at indhente nye informationer og gøre nye opdagelser, men hvis vi ikke har noget overhistorisk, en myte, at sætte dem i forhold til, så forældes de med samme hast som de forbruges. Det moderne liv bliver en hektisk jagt på sensationer, nyheder og opfindelser; det sokratiske menneske lever i en verden af muligheder, der bringer oplevelser, men ikke erfaringer; viden, men ikke visdom;scientia, men ikke sapientia. Mens tragedien retfærdiggjorde livet og tilværelsen ved at betragte dem som æstetiske fænomener, er den moderne tilværelse først retfærdiggjort, når den er begribelig (GT, s. 99). Den erkendelsesgejle Sokrates (GT, s. 127) er denne alexandrinske livsforms ophav, han er videnskabens mystagog (GT, s. 99). Den sokratiske optimisme bygger på, at verden er udgrundelig og at viden er et universelt lægemiddel til afskaffelse af lidelse (GT, s. 111). Tysklands mission I underretningen om, at Sokrates i sine sidste timer, inden han fik bægeret med skarntydesaft, begyndte at digte, aner Nietzsche en sen omvendelse hos denne intellektuelle monstrøsitet. Anekdoten om den musiske vending hos den tragiske tidsalders banemand, bliver for Nietzsche en foregribelse af, at den myteløse, videnskabsdyrkende modernitet på et tidspunkt vil have udtømt sine muligheder og vil genopdage musikken, myterne og den tragiske livsanskuelse. For tegntyderen er skriften på væggen klar; den verdenshistoriske vending udgår fra Tyskland: Kant og Schopenhauer har trukket fornuftens grænser op. I Faust- figuren ser han symbolet på den myteløse modernitets syge intellektualisme, som Goethe har anet og vist i sin frygtelige konsekvens. Polyhistoren Faust ønsker at vide, hvad der holder verden sammen inderst inde, men indser, at hans omfattende videnskabelige studier ikke har bragt ham sandheden et skridt nærmere. Han gennemlever og forkaster altså den sokratiske vrangforestilling om, at verden kan udgrundes skridt for skridt via rationel tænkning. Tysk filosofi, digtning og musik (Bach, Beethoven) bebuder en ny værensform, der bringer os tilbage til det tragiske og pessimistiske: Mennesket gennemgår en omvendt metamorfose og når dermed frem til begyndelsen. Ethvert ædelt og begavet menneske vil på et tidspunkt erfare, hævder Nietzsche, at der er noget, som forstanden ikke kan gennemtrænge; det uoplyselige. Når man til sin skræk ser, hvordan logikken begynder at kredse og sig selv og ender med at bide sig i halen så bryder den nye erkendelsesform frem, den tragiske erkendelse, der, for at kunne udholdes, har brug for kunsten som beskyttelse og lægemiddel (GT, s. 101). Tidehvervets tydeligste tegn er imidlertid Wagners musikdramaer, der betegner den første verdensomsejling i kunstens rige (WB, s. 433) i kunstens rige, idet han vender tilbage til start og knytter an til det gamle Hellas tragisk- mytiske kultur. Vi gik fra logos til mytos, men mytos kommer igen, verden er genfortryllet og vi stirrer atter ind i det uoplyselige (GT, s. 101), fornuftens andet. Med sin genoplivelse af f.eks. Nibelungen- sagnet, gammelt germansk sagnstof, har Wagner givet tyskerne deres autoktone myte tilbage. Ligesom tragediedigterne pustede nyt liv til de hensygnende homeriske myter, skal Wagner revitalisere tyskernes gamle gudesagn. På samme måde skulle det græske amfiteater,

17 hvor der ikke var noget skel mellem publikum og kor, individ og fællesskab (GT, kap. 8), genopstå i festspilhuset i Bayreuth, hvor et nyt folkefællesskab, baseret på den nationale myte og forløst af sakral musik, ville genopstå. Tysk musik skal vække Dionysos af sin slummer, bringe guderne tilbage og genfortrylle verden. Den tyske alvor og inderlighed - Luther, Albrecht Dürer, Ulrich von Hutten, Bach, Goethe, Beethoven, Schopenhauer og ikke mindst Wagner - skal udfri os fra den moderne, sokratiske kultur. Finis Som mange vil vide, brød Nietzsche fuldstændig med sit idol og skrev så sent som 1888 en ondskabsfuld kritik af ham i Tilfældet Wagner. Hvorfor kom det til bruddet? Nietzsche nævner selv skuffelsen over indvielsen af festspilhuset i Bayreuth i Han havde jo håbet at overvære en ny kultur blive født, men mødte i stedet et yderst profant, øllet publikum, der var mere optaget af menuen i baren end af det hellige drama på scenen. Wagner selv solede sig, til Nietzsches væmmelse, i lyset fra de indbudte berømtheder. Han har også nævnt sin lede ved Parsifals asketiske, kvasi- kristne træk. Hvad grunden end kan have været, så er det karakteristisk, masochistisk træk hos Nietzsche, at bryde radikalt med det, han har dyrket mest inderligt. Efter Wagner- skuffelsen sprang han ud som oplysningsmand og rationalist: Menneskeligt, alt for menneskeligt ( ) var tilegnet Voltaire og bekæmpede alt det, han havde troet på i Tragediens fødsel : musikken, myten, Tyskland. Wagner nævnes ikke ved navn, men er til stede over alt. Derefter havde de ikke noget at sige hinanden. Alligevel finder man i selvbiografien Ecce homo (1888) ømme udsagn om Richard og Cosima Wagner og deres fælles tid i Tribschen. Mennesket og musikeren Wagner stod stadig for Nietzsche som en højdepunkt og et vendepunkt i hans liv. Men han ville ikke være Peter i Wagner kirke og var måske nødt til at bryde med den ret despotiske komponist, der ville have disciple og ikke ligemænd, for at blive selvstændig. Men Nietzsches egen religiøsitet, hans længsel efter forløsning og transcendens, toner intetsteds så klart som i Tragediens fødsel, frugten af hans møde med Wagner. [1] I den tyske titel anvedes begrebet Historie og ikke Geschichte for at understrege, at det er den akademiske, videnskabelige historieskrivning, han er ude efter. [2] Det er desværre ikke lykkedes at efterspore citatet. [3] I den sidste utidssvarende betragtning, Richard Wagner in Bayreuth (1876), hedder det: Dem Mythus liegt nicht ein Gedanke zu Grunde, wie die Kinder einer verkünstelten Cultur vermeinen, sondern er selber ist ein Denken. (WB, 485). Ellers ville der ikke være tale om myte, men om allegori. [4] Tilsvarende hedder det, at das Wesen des Mythus ist Wiederkehr, Zeitlosigkeit, Immer- Gegenwart. Fra: Rede über Lessing, s Men uden mytens støbeform går identiteten og det selvfølgelige i livsførelsen tabt, man bliver haltlos, ratlos, verlegen und verwirrt im Verhältnis zu sich selbst, wüsste nicht, mit welchem Fusse antreten und was für ein Gesicht machen. Se: Thomas Mann, Freud und die Zukunft. At Mann på dette tidspunkt havde et moralsk og politisk ærinde, der af gode grunde ikke kunne være Nietzsches, nemlig at fravriste fascismen dens monopol på det mytiske, ændrer intet i forhold til Manns og Nietzsches kongeniale vurdering af mytens funktion og betydning.

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld?

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Lars Geer Hammershøj Fremme af kreativitet i form af leg er med henblik på barnets menneskelige og sociale dannelse, hvorimod fremme af kreative

Læs mere

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske Pandoras Æske For mere end 2000 år siden skrev Hesoid sit værk Værker og Dage, der bl.a. indeholdt myten om Pandoras Æske. Denne myte har spillet en særlig rolle igennem senere europæisk idehistorie, hvor

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Studieleder: Undervisningsadjunkt, mag.art. & cand.mag. Peter Busch-Larsen.

Studieleder: Undervisningsadjunkt, mag.art. & cand.mag. Peter Busch-Larsen. Idéhistorie Studieleder: Undervisningsadjunkt, mag.art. & cand.mag. Peter Busch-Larsen. Vor opfattelse af os selv og vore omgivelser er i vid udstrækning historisk betinget. Uden at vi altid ved af det,

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener Eksempel på en god litterær artikel, 3g To Verdener Den 3. november 1871 tager Georg Brandes med sin forelæsning, omkring hovedstrømninger i det nittende århundredes litteratur, første skridt på vejen

Læs mere

Filosofi. Studieleder: Lektor, mag.art. Poul Lübcke.

Filosofi. Studieleder: Lektor, mag.art. Poul Lübcke. Filosofi Studieleder: Lektor, mag.art. Poul Lübcke. Vi er alle i en vis forstand filosoffer, idet vi ofte tvinges til at gøre os de forudsætninger klare, hvorpå vor stilling til livets tilskikkelser og

Læs mere

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Børnekultur og børns kultur børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Det børnekulturelle system Den litterære institution (forfattere manus forlag konsulenter bøger formidlere) Den dramatiske

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund.

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den digitale verden et barn af oplysningstiden Af redaktionen Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den elektroniske computer er blevet

Læs mere

At spotte og udvikle talenter. Ole Fogh Kirkeby

At spotte og udvikle talenter. Ole Fogh Kirkeby At spotte og udvikle talenter Ordet talent Via latin talentum fra græsk talanton, balance, vægt, pengesum af stor værdi Fra PIE *tel-, *tol- at løfte, at udholde, at tåle, at tolerere. tilbøjelighed, disposition,

Læs mere

Har du en strategi for dit liv?

Har du en strategi for dit liv? Har du en strategi for dit liv? Det vigtigste i livet For nogle år siden arbejdede jeg med en topleder, der på det tidspunkt var tæt på de 60 år. Lars havde haft succes. Han havde skabt vækst i den virksomhed,

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Introduktion til filosofi og ledelse

Introduktion til filosofi og ledelse Lektion 1: Introduktion til filosofi og ledelse Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse Tommy Kjær Lassen Mandag d.19.august 11:30-12:30 Modulets teoretisk tematikker: Ledelsesfilosofi

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting:

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting: Nyt skoleår 2015 Hvad er meningen med livet? Og med at blive designer? Tale v. Elsebeth Gerner Nielsen Velkommen til Designskolen Kolding. Velkommen til et nyt skoleår. Velkommen til nye og gamle studerende.

Læs mere

Etik og ledelsesfilosofi (under finanskrisen)

Etik og ledelsesfilosofi (under finanskrisen) Etik og ledelsesfilosofi (under finanskrisen) Man bliver mere sikker men mindre skråsikker Finansforbundet - November 2009 Af Civilingeniør Master fra DPU (Filosofi og ledelse) Forfatter til: Samtalebogen

Læs mere

Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund

Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad vælger du? På VHG kan du vælge mellem 7 forskellige studieretninger.

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

En ny dialogkultur i det offentlige

En ny dialogkultur i det offentlige En ny dialogkultur i det offentlige Kort historisk rids Kongeloven fra 1665 frigør embedsstanden fra adelen. Der indførtes et meritokratisk princip, hvor embedsmænd ikke indsattes efter blod og byrd men

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein

Læs mere

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Er der noget, der hedder rigtig og forkert? Når man bruger ordet forstyrrelse i forbindelse med spiseforstyrrelse

Læs mere

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 29 - Spænd over os 448 - Fyldt af glæde 674 - Sov sødt, barnelille 441 - Alle mine kilder skal være hos dig Nadver: 192 v. 3: Kærligheden,

Læs mere

Hattersly s hjælp til billedkritik

Hattersly s hjælp til billedkritik Hattersly s hjælp til billedkritik Hvad gør man, hvis man har svært ved at udtrykke sig uden om billeder, man skal bedømme? Hvor får man hjælp til at analysere et billede og formulere sin mening herom?

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere Velkommen til Get Moving 2010 Hånd i hånd med vores brugere Regional udviklingsdag for bibliotekerne i Region Nordjylland Hvorfor? - Den brændende platform Samfundet uden for bibliotekerne Vidensamfundets

Læs mere

Jeg er vejen, sandheden og livet

Jeg er vejen, sandheden og livet Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?

Læs mere

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet Kristendomsprofilen skal være en levende og dynamisk profil. En profil der også i fremtiden vil blive justeret, reformuleret og udviklet. Ligesom KFUM og KFUK er en levende og dynamisk bevægelse, skal

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

Træneren som kommunikator og konfliktløser

Træneren som kommunikator og konfliktløser Træneren som kommunikator og konfliktløser En praktisk håndbog til dig, der fungerer som leder og rollemodel i Silkeborg IF. Udarbejdet af Eddie Kragelund Børnekonsulent Silkeborg IF Med det formål, at

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt

At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt Julie K. Depner, 2z Allerød Gymnasium Essay Niels Bohr At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt Der er mange ting i denne verden, som jeg forstår. Jeg

Læs mere

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring?

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faaborgegnens Efterskole www.faae.dk 2011 Pædagogikkens to stadier: I skolen terper man de små tabeller

Læs mere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Kære studenter årgang 2015 I dag er en festdag! I den sidste uges tid har skolen summet af liv: spænding, nervøsitet inden sidste

Læs mere

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITALISERING ER IKKE ET VALG MEN ET VILKÅR PÅ VEJ MOD EN DIGITAL KULTUR

Læs mere

Del 1 Ledelse. Kapitel 1 Den nødvendige ledelse

Del 1 Ledelse. Kapitel 1 Den nødvendige ledelse Del 1 Ledelse Kapitel 1 Den nødvendige ledelse Han havde for få måneder siden fået den ledige stilling som mellemleder i virksomheden. Hans tidligere kolleger var nu hans medarbejdere. Men han forstod

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!!

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! - ja, jahh, jeg ved det godt, - men det er bare ikke så nemt som det lyder vel? Og hvordan ser det så ud, når man undviger ansvaret for sit eget liv? Forsøger vi ikke

Læs mere

Forelsket i den forkerte.

Forelsket i den forkerte. Forelsket i den forkerte. Guds gode gave Enhver der har prøvet at være forelsket véd, at det er en følelse og en stemning ud over det almindelige. Triste og grå dage bliver pludselig til dage med solskin.

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT!

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! I DAG BETRAGTES KØN IKKE SOM NOGET GUDGIVET ELLER EN UDELUKKENDE NATURGIVEN STØRRELSE. I DET SENMODERNE SAMFUND ER KØN I HØJERE GRAD EN FLYDENDE OG ÅBEN KATEGORI, DER

Læs mere

Åndsvidenskab for advokater

Åndsvidenskab for advokater 1 Åndsvidenskab for advokater Geoffrey Hodson www.visdomsnettet.dk 2 Åndsvidenskab for advokater Af Geoffrey Hodson Fra The Theosophist (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Alt er underlagt

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Nyt perspektiv på videnskabsteori

Nyt perspektiv på videnskabsteori Forsiden Nyt perspektiv på videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge Seminar C 24. marts 2015 Erik Staunstrup Hvem er Erik? Erik Staunstrup Videnskabsteori Videnskabsteori er en filosofisk disciplin,

Læs mere

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK Foto: Jiri Hanzl Hvorfor skal vi se filmen? Formålet med at se filmen er, at I skal: Kunne beskrive genrekendetegn for historiske film og diskutere genrens udtryk Få kendskab

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Dit (arbejds-) liv som senior

Dit (arbejds-) liv som senior Dit (arbejds-) liv som senior - Håndtering af livsændringer Dansk Magisterforening, København og Århus 1/10 og 13/11 2014 Direktør cand.psych. Morten Holler Tal fra Danmarks Statistik: Hovedparten af de

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Gestaltmetodikken og stress

Gestaltmetodikken og stress Gestaltmetodikken og stress Samtaler med John Ewans Porting om Gestalt, af journalist Simon Bordal Hansen Stress er en kompleks tilstand, som kan udvikle sig til en regulær krise. Og derfor kan det godt

Læs mere

På jagt efter motivationen

På jagt efter motivationen På jagt efter motivationen Handlekraftig selvoverskridelse i meningsfuldhedens tjeneste Af Jakob Skov, Villa Venire A/S april 2011 Motivationsbegrebet fylder til stadighed mere i dagens virksomheder og

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER Luk 18,9-14 s.1 Prædiken af Morten Munch 11. s. e. trinitatis / 11. august 2013 Tekst: Luk 18,9-14 YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER En karikatur? På bjerget Montmartre (martyrbjerget) i Paris finder

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen.

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen. Ton ef hemin Egen ledelse på Ørebroskolen. Alt handler om god ledelse egen ledelse på stedet. Når vi har egen ledelse er der fokus på mål og relationer- mangel på ledelse giver diffuse resultater eller

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Kierkegaard som coach

Kierkegaard som coach Kierkegaard som coach Pia Søltoft, Ph.d. Leder af Søren Kierkegaard Forskningscenteret Dias 1 Lidt Fakta om Kierkegaard 1813-1855 31 værker, 40 mindre artikler Ca. 38 tykke notesbøger Pseudonymer Opbyggelige

Læs mere

Elsk dig selv. en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle

Elsk dig selv. en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle Elsk dig selv en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle Indhold Forord Indledning Kapitel 1 Det særligt sensitive karaktertræk To forskellige typer inden for samme art Vi tager flere indtryk

Læs mere

Selvrealisering som selvrefleksion

Selvrealisering som selvrefleksion Selvrealisering som selvrefleksion Samfundets økonomiske udvikling, individualisering og sekulariseringen har skabt plads til den enkelte. Individet kan i dag selv bestemme sin egen livsvej. Ruten bliver

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster Artwork by Ruth Crone Foster Jeg kan Jeg kan Vores psykologiske kapacitet afhænger bl.a. af vores tro på egen formåen. Hvis ikke vi er i besiddelse af denne følelse af at kunne risikerer vi ikke at kunne

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

LOAC, Learning Outcome of Amateur Culture

LOAC, Learning Outcome of Amateur Culture KONFERENCE 22. november 2011 i Vartov, København LOAC, Learning Outcome of Amateur Culture Anden præsentation: Metoder til læringsvurdering Hans Jørgen Vodsgaard Interfolk Institute for Civil Society 2

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen - en introduktion til 4-rums modellen Bibliotekdage på Lindås Henrik Jochumsen Det Informationsvidenskabelige Akademi Københavns Universitet Mit udgangspunkt Bibliotekets aktuelle situation Biblioteket

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

LEKTION 4 MODSPILSREGLER

LEKTION 4 MODSPILSREGLER LEKTION 4 MODSPILSREGLER Udover at have visse fastsatte regler med hensyn til udspil, må man også se på andre forhold, når man skal præstere et fornuftigt modspil. Netop modspillet bliver af de fleste

Læs mere

Krop og bevægelse i naturen

Krop og bevægelse i naturen Krop og bevægelse i naturen Grethe Sandholm, Pædagog, Lektor, Master i læreprocesser VIA UC Pædagoguddannelsen Peter Sabroe Mail: gsa@viauc.dk Krop og bevægelse Grethe Sandholm Uderummet Uderummet starter

Læs mere

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND Er du motiveret, er du næsten helt sikker på succes. Motivationen er drivkraften, der giver dig energi og fører dig i mål. Mangler du den, slæber det hele sig afsted, trækker

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Jeg valgte ikke det gjorde min krop.

Jeg valgte ikke det gjorde min krop. Jeg valgte ikke det gjorde min krop. Steen Lykke Tænke handle - modus Vi har lært at tænke os ud af sindsstemninger ved at regne ud hvad der er galt og hvorfor, og laver sammenligninger med tidligere eller

Læs mere

Jonastegnet Vi begynder med fortællingen om Jonas. Jonas i hvalfiskens bug. Det er en af de mærkeligste fortællinger i det gamle testamente. Der er et præg af eventyr over fortællingen: hvalfisken dukker

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Czikzentmihalyi og Kupferberg

Czikzentmihalyi og Kupferberg Czikzentmihalyi og Kupferberg Hvad er kreativitet? Kreativitet er enhver handling, idé eller produkt, som ændrer et eksisterende domæne, eller som transformerer/omskaber det eksisterende domæne til et

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse til beskrivelse af deltagernes læringsprofil

Spørgeskemaundersøgelse til beskrivelse af deltagernes læringsprofil Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Arbejdspakke 2.2 For deltagere i organisationens læringstilbud Spørgeskemaundersøgelse til beskrivelse af deltagernes

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG

ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG FRA ETISK REFLEKSION TIL KONKRET HANDLING ved Rita Nielsen Foredrag ved SER s 20 års jubilæum maj 1 Etik ved Rita Nielsen ETIK: sæd/skik/sædvane/levelære HOLDNING/TEORI/ERKENDELSE

Læs mere