Artiklen tager udgangspunkt i en undersøgelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Artiklen tager udgangspunkt i en undersøgelse"

Transkript

1 Unges forestillinger om arbejde Noemi Katznelson & Mette Pless Markedssamfundet udgør i dag et altdominerende vilkår for unges første forsøg på at orientere sig i forhold til uddannelse og arbejde. De unge har i dag, ligesom det var tilfældet for nogle år tilbage, fokus på uddannelse og arbejde som individuelle selvrealiseringsprojekter. Men til forskel fra tidligere 1 står dette fokus ikke alene. Ønsket om økonomisk sikkerhed, chance for succes og fokus på det realistiske valg spiller nu i høj grad også en rolle for de unges overvejelser omkring deres kommende uddannelsesvalg og fremtidige arbejdsliv. Risikobevidstheden og markedsmekanismernes indbyggede risiko for at være én af dem, der bliver sorteret fra, lurer hos mange unge. Og det til trods for at arbejdsmarkedet i stigende grad sukker efter unge. Artiklen tager udgangspunkt i en undersøgelse om udskoling, hvor vi siden 2004 har fulgt 1200 unge, fra de gik i 8. klasse og to år frem, til det år hvor de er startet enten på en ungdomsuddannelse, i 10. klasse, i ar bejde eller andet. Metodisk gennemføres un dersøgelsen ved brug af både kvalitative og kvantitative metoder. Undersøgelsen finder sted i forbindelse med en række forsøg med brobygning mellem grundskole og ung domsuddannelse, og har overordnet til for mål at afdække hvad, der påvirker unges ud dannelsesvalg. Undersøgelsen er finansieret af Undervisningsministeriet, og der er ind til videre udgivet en midtvejsrapport Nien de klasse og hvad så?. Konkret baserer artiklen sig på resultaterne fra en spørgeskemaundersøgelse i klas ser (1158 elever) 2 samt kvalitative interviews med 59 af disse elever i 9. klasse 3. Vi vil i artiklen rette fokus mod væsentlige perspek tiver og resultater fra undersøgelsen, som vedrører de unges forventninger og forestillinger om deres fremtidige arbejdsliv. Generelle tendenser i de unges forestillinger om arbejde Det er altid en udfordring at skulle sammenfat te en hel generations forventninger og hold ninger til deres kommende arbejdsliv og uddannelse. Med brede penselstrøg at portrættere unge hvis sociale, kulturelle og faglige baggrunde samt forudsætninger er vidt forskellige, og hvis orienteringer i forhold til uddannelse og arbejde derfor naturligt nok er forskellige. I denne artikel vil vi sø ge at balancere mellem de fællestræk og for skelligheder, der præger de unge i undersøgelsen. Vi vil i artiklen fastholde opmærksomheden mod de elementer i de unges forestillinger, som peger i retning af en individualisering af unges uddannelsesvalg og dermed del vis frisættelse fra overleverede sociale og kul turelle fællesskabsformer. Samtidig med at vi fastholder fokus på de sociale struktureringer, der også i høj grad dominerer og præger de unges forestillinger og valg. Vi vil i første omgang fremhæve de fællestræk, som kendetegner de unge bredt set. Tidsskrift for ARBEJDSliv, 8 årg. nr

2 Her efter vil vi bryde generationsforståelsen op og nærme os nuancerne og herunder også forskellene mellem de unge set i forhold til deres sociale, kulturelle og etniske baggrunde. Det spændende men realistiske arbejde Størstedelen af de unge stiller store krav til de res kommende arbejdsliv. Det skal være spæn dende, udfordrende og udviklende, og for alt i verden ikke kedeligt. Og så må der også gerne være gode penge i det! De unge har på én og samme tid store forventninger til arbejdslivet, samtidig med at deres ønsker og drømme også er præget af en høj grad af realisme. I: Altså, hvad er et godt arbejde for dig? Det er ét, som jeg bliver lykkelig med, og ét jeg kan holde ud. Og som skal kunne passe nogenlunde med at have en familie, ikke! Selv om kokke arbejder, når alle andre har fri, tror jeg, at jeg ville kunne passe ind i det. Det tror jeg faktisk, jeg ville kunne. I: Så du vil noget, du kunne blive lykkelig med. Men hvad skal der til, for at det var et arbejde, der kunne gøre, at du var lykkelig? At det er noget, der interesserer mig. Helt inde fra hjertet af. 4 (pige, 9. klasse) For pigen er et godt arbejde, noget hun kan blive lykkelig med, og som interesserer hende helt inde fra hjertet af. I samme ån dedrag tilføjer hun dog også, at arbejdet skal være ét jeg kan holde ud. Hun giver således på samme tid udtryk for store forventninger til arbejdet, og mere jordnære forhåbninger om at finde et job, der er til at leve med. Dobbeltheden i udsagnet kan ses som et udtryk for, at der i de unges drømme om det gode arbejde (og det gode liv), sker en gradvis afstemning i forhold til uddannelsesmuligheder og en konkret arbejdsvirkelighed. Det realistiske valg er således et centralt tema i mange af de unges overvejelser, hvilket er en konklusion, der svarer til den Camilla Hutters drager i sin ph.d.- af handling Mellem lyst og nødvendighed en ana lyse af unges valg af videregående uddannelse (Hutters 2004), selv om de unge i vores undersøgelse er noget yngre. Realismen kommer eksempelvis til udtryk i følgende citat fra en pige, som fortæller om sine overvejelser omkring at blive kunst ner: Ja, og så er det nok også fordi, at jeg interes serer mig for det, og jeg kan godt lide det, men hvis jeg nu bare har nogle af de perioder, hvor der bare ikke er noget, jeg har lyst til at tegne Når man er kunstner, så er det så koncentreret, og for at tjene nogle penge, så skal man virkelig lave noget, og hvis man så ikke brænder for noget hele tiden og det er jo næsten umuligt så vil det blive lidt surt Og det tror jeg bare, ville være for ustabil en hverdag for mig. Så er det sikrest bare at beholde det som en hobby, det syntes jeg virker som en meget god løsning på det. (pige, 9. klasse) Citatet vidner om en høj grad af refleksion og realitetsforankring i og med at pigen afstem mer sine drømme med overvejelser omkring forsørgelse og hverdag. Spørgsmål omkring sikkerhed og stabilitet optræder således på niveau med hvad, man brænder for, og bliver for mange et afgørende argument for det fremtidige valg. Denne tendens i de unges forestillinger om et kommende arbejde kan ses som et ud tryk for en øget risikobevidsthed hos de un ge. Sammenligner man med tidligere under søgelser om unges forhold til arbejde (ek sempelvis Pless 2001) var hovedkonklusio nen den, at de unge i høj grad så uddannelse som en del af en personlig dannelses- 38 Unges forestillinger om arbejde

3 proces og som et mål i sig selv. Én af de unge i denne undersøgelse udtrykte det således: Min mor har altid lært mig, at jeg ikke skal tænke en skid over jobmuligheder og penge, og at jeg skal gøre, hvad jeg vil. Det har jeg også indtryk af, at det er det, der skaber de hele mennesker ét eller andet sted. (Gymnasieelev, Pless 2001) Samme tendens er beskrevet i en artikel Unges arbejdsbegreb i et tidligere nummer af Tidsskrift for Arbejdsliv af Birgitte Simonsen og Noemi Katznelson (Katznelson & Simonsen 2000). Billedet, der tegner sig på baggrund af disse undersøgelser, er at de unge gerne vil arbejde. De har store forventninger til arbejdet, men det skal først og fremmest være sjovt og inter essant. Arbejdet udgør således i de unges perspektiv en arena for personlig selvudfoldelse, og ses ikke primært som en nødvendighed for over levelse. Når de unge i dag også fremhæver det stabile, sikre og realistiske som afgørende for deres overvejelser omkring et fremtidigt arbejds- og voksenliv, kan det altså tolkes som en øget bevidsthed omkring og fokus på de risikofaktorer, som lurer i forbindelse med det at klare sig på arbejdsmarkedet og i voksenlivet generelt. I bred forstand kan tendensen således aflæses som en reaktion på oplevelsen af risikofaktorer i det moderne frisatte ungdomsliv 5. Mange af de unge oplever det uddannelsesvalg, de står overfor som 15-årige i 9. klas se, som altafgørende for, hvordan deres fremtid vil forme sig, og for om det vil lykkes eller ej. En ung formulerer det således: Altså selvfølgelig, det er ikke nogen helt vild rar situation, fordi hvis du begynder på ét eller andet, og du ikke kommer igennem der, og hvad nu hvis du aldrig nogensinde klarer det, eller hvad nu hvis du ender med at blive én eller anden arbejdsløs én, der skal leve på bistand resten af dit liv, ikke? (dreng, 9. klasse) Der er tale om overvejelser, der relaterer sig til den stigende grad af individualisering, der tilsyneladende præger de unges liv. På den ene side giver individualiseringen de un ge ansvaret for deres eget liv og mange valg muligheder, og en del unge oplever et stort spillerum i forhold til at forme deres liv som de vil. På den anden side kan de man ge valg også opleves som uoverskuelige og overvældende, og fremkalde en angst for at vælge forkert og en oplevelse af ikke at være god nok. Og angsten for at vælge forkert og ikke kunne leve op til kravene, kan være én af årsagerne til, at de unge i højere grad synes at fokusere på også det realistiske og stabile. Det forhadte rutinearbejde Et andet af de gennemgående træk i de unges arbejdsorienteringer er, som det er blevet påvist i talrige undersøgelser 6, afvisningen af rutinearbejde. I: [I uddannelsesbogen, red.] skrev du noget med, at du ville ikke på en fabrik [i praktik, red.]. Jeg kunne bare forestille mig, at det var utrolig kedeligt. Jeg ved ikke helt med at sidde på kontor, det kunne jeg også forestille mig var lidt kedeligt. Men i hvert fald sådan noget samlebånd, åh! Ting og sager hvor man bare ville kede sig så meget. Det skal også være sådan noget, som giver én lidt Jamen noget, for eksempel det med psykologi. Der brænder jeg lidt for at få mere viden, ikke? Og vide mere, det synes jeg kunne være spændende. Jeg ved ikke, det andet om det giver mere energi og sådan. Ting, der interesserer én! Jeg tror ikke det vil interessere mig at stå og sådan lave ligegyldige ting. Tidsskrift for ARBEJDSliv, 8 årg. nr

4 I: Er der nogen ting, du tænker som er vigtige i et arbejde? Altså tit det med pengene. Det må gerne være sådan lidt Jeg drømmer om at blive rig en dag. (pige, 9. klasse) De unges forestillinger om rutinearbejdet fun gerer i høj grad som et modbillede og kon trast til deres begyndende overvejelser om kring et muligt arbejds- og voksenliv. Fo restillingen om rutinearbejdet giver særligt de uafklarede unge en mulighed for at fo retage en første afgrænsning af hvad, de i hvert tilfælde ikke kunne tænke sig. Som pigen i citatet ovenfor der har drømme, der pe ger i mange retninger. Måske psykolog eller karrierekvinde, ligesom hun også overvejer veterinærsygeplejerske som mulighed. Det er en afsøgning ved hjælp af udelukkelses metoden, som kan være afgørende for sær ligt de unge, der finder det vanskeligt at navigere i de umiddelbart mangfoldige og komplekse muligheder, der byder sig til ved afslutningen af grundskolen. Samtidig kan den klare afvisning af rutinearbejdet, der for mange forbindes snævert med samlebåndsarbejde, ses som et udtryk for at de un ges forestillinger om arbejdslivet på dette tids punkt er præget af klichéfyldte og ideale forestillinger om det gode meningsfyldte og det dårlige ligegyldige arbejde. Endelig skal det dog nævnes, at der blandt en del af de unge også er en bevidsthed om, at rutineelementer er uomgængelige i et hvil ket som helst arbejdsliv og i et hvilket som helst fremtidsscenarium. Efter nu at have set på de mere generelle aspekter i forhold til de værdier de unge enten fremhæver eller distancerer sig fra, vil vi se nærmere på i hvilken retning, de unges kon krete arbejdsønsker går. Og på hvilke for skelle der udkrystalliserer sig i forhold til køn samt social og etnisk baggrund. De unges konkrete arbejdsønsker Vi har i undersøgelsen indkredset de unges konkrete forestillinger og arbejdsønsker. I undersøgelsens spørgeskema spørges der således om de unge har overvejet et konkret job. En relativt stor gruppe, har ikke besvaret spørgsmålet (30%), eller har angivet svar i retning af som min mor og far eller noget stort, hvilket indikerer, at spørgsmålet for en del har været svært at svare på, og at det ikke er noget, de har klare billeder af på dette tidspunkt i deres liv. De unge, der har svaret, har for en dels ved kommende angivet flere jobønsker, og en del har ønsker, der peger i meget forskellige retninger. Én eksempelvis advokat og frisør. En anden biolog, designer eller arbejde med psykisk syge. Og en tredje pædagog, bankmand eller indretningsarkitekt. De meget forskelligrettede ønsker kan umid delbart ses som et udtryk for, at der her er tale om løsrevne drømme, der ikke er forankret i konkrete og realistiske overvejelser. Omvendt kan de unges forskellige job ønsker også ses som en form for helgardering. At have flere mulige fremtidsscenarier, hvis nu ét af ønskerne ikke kan lade sig gennemføre. Altså en form for risikohåndtering og bevidsthed om at ikke alle drømme kan opfyldes, og et udtryk for den gradvise bevægelse der sker fra de unges første spæde drømme til mere konkrete overvejelser omkring uddannelse og arbejde. Der er imidlertid en række jobønsker, der går igen hos mange af de unge, jf. nedenstående oversigt. Helt gennemgående er de unges jobønsker præget af markante kønsforskelle. Drenge nes ønsker er domineret af traditionelle man defag som f.eks. mekaniker, tømrer og politimand. Flere af pigernes jobønsker ligger også indenfor traditionelle kvindefag som sygeplejerske, pædagog og frisør. Men sam tidig ses der hos pigerne også et brud 40 Unges forestillinger om arbejde

5 De unges job top 10 Pige Dreng 1. Læge 1. Mekaniker 2. Advokat 2. Kok 3. Designer 3. Tømrer 4. Pædagog 4. Læge 5. Frisør 5. Politi 6. Journalist 6. Designer 7. Ejendomsmægler 7. Arkitekt 8. Sygeplejerske 8. Journalist 9. Skuespiller 9. Landmand 10. Dyrlæge 10. Advokat med de mere kønstraditionelle arbejdsoriente ringer, idet de også orienterer sig mod traditionelle mandefag som læge og advokat. Tendensen peger umiddelbart i retning af at pi gerne i højere grad end drengene vender sig imod kønsutraditionelle fag, men der er må ske i lige så høj grad tale om, at pigernes fo restillinger er præget af en kønstraditionel om sorgsorientering, som nu blot søges realiseret på et højere uddannelsesniveau. Således at de traditionelle kvindelige arbejdsområder indenfor pleje- og omsorgssektoren fortsat appellerer til pigerne, men at flere piger nu vil være læger end sygeplejersker, måske som en form for karrierestrategi 7. Det er yderligere værd at bemærke, at pigernes top 3 (læge, advokat og designer) alle er længevarende uddannelser, mens drengenes top 3 (mekaniker, kok og tømrer) alle er faglærte uddannelser. Pigerne orienterer sig således opad i det uddannelsesmæssige hierar ki, mod uddannelser som (i hvert fald tid ligere) har været forbundet med prestige og status. Mens drengenes joborienteringer måske i højere grad er motiveret af ønsket om relativt hurtigt at få et arbejde og tjene mange penge, eller at de ikke i samme omfang som pigerne trives i uddannelsessystemet, begge tendenser vi vender tilbage til. Omsat til uddannelsesniveau er der dobbelt så mange drenge som piger, der gerne vil have et job, der kræver en faglært uddannelse. Når det drejer sig om de jobs, som kræver en mellemlang- eller lang videregåen de ud dannelse, er der omvendt langt flere piger, der har ønsket sig et sådant job. Det bekræfter det mønster, som tegner sig bredt i uddannelsessystemet, nemlig at pigerne ge ne relt set er mere uddannelsesorienterede end drengene. Undersøgelsen peger dermed i lighed med andre undersøgelser (se ek sempelvis Hansen 2005) på, at der er sket en vertikal udligning af forskellene på uddannelsesniveau mellem kønnene, men at der horisontalt fortsat er store forskelle i mænds og kvinders uddannelses- og arbejdsorienteringer. Endelig er der i de unges top 10 en voldsom overvægt af ønsker, som tegner til at være inspireret af arbejdsfunktioner, som de unge kender fra medierne, særligt fra kend te tv-serier og livsstilsprogrammer. For pigernes vedkommende kan 7 ud af de 10 ønsker umiddelbart henføres til medie-eksponerede erhverv, og 8 ud af 10 for drengenes vedkommende. Samtidig er det kendetegnende for de unges top 10 jobs, at det alle er jobs, som det er relativt let at afkode. Det er stort set alle jobs, der for de fleste giver klare billeder på nethinden af, hvad jobbet indebærer. Generelt søger de unge således mod fag, som er synlige i enten deres hver dagsliv eller i medierne 8, hvilket peger på betydningen af rollemodeller i bred forstand som kilde til inspiration for de unges drømme om et fremtidigt arbejdsliv. Uddannelsesparathed og motivationer for uddannelse Et generelt træk, som i høj grad synes at præge de unges forestillinger, er understregningen af uddannelse som et helt afgørende red skab for at kunne klare sig i fremtiden. Ingen af de unge i undersøgelsen ønsker på dette tidspunkt i deres liv et ufaglært arbejde, og således synes den mest gennemgående tendens i de unges forhold til deres fremtid at være slået fast. De unge ønsker sig en Tidsskrift for ARBEJDSliv, 8 årg. nr

6 ud dannelse, og de er, uanset deres faktiske mu ligheder for at kunne gennemføre en ung domsuddannelse, alle i høj grad bevidste om betydningen af uddannelse for deres fremtidige liv. Ser vi nærmere på hvilke forskellige motivationer de unge har for at ville uddanne sig, mener langt hovedparten at uddannelse er vejen til et godt job (47%), eller man skal brænde for den uddannelse, man vælger (40%). Kun 6% af de unge oplever uddannelse som et pres og en nødvendighed for at klare sig. 7% tillægger ikke uddannelse en så stor betydning. Hermed bekræftes den dobbeltmotivation i de unges orienteringer, som vi tidligere har været inde på. De unge er i høj grad optaget af jobperspektivet såvel som det at brænde for deres uddannelse. Men der er store forskelle på hvilke unge, der har hvilke prioriteringer. Både de unges køn, deres forældres uddannelseslængde og etnicitet har betydning for hvad, der er deres primære motivation for at ville tage en uddannelse. Det vil vi komme nærmere ind på i det følgende. Kønnets betydning for uddannelsesmotivationerne 47% af pigerne lægger vægt på, at man skal brænde for den uddannelse, man vælger, mens kun 33% af drengene. Holdningen om at uddannelse primært er vejen til et godt job er det derimod 52% af drengene, der har, mod 41% af pigerne. Der er samtidig også flere drenge end piger, som ikke mener uddannelse er det vigtigste i livet (9% vs. 5%). Der er således relativt set store forskelle mellem kønnene, som igen bekræfter det generelle billede af, at piger/kvinder er mere uddannelsesorienterede end drenge/ mænd, hvorimod drenge/mænd traditionelt set har været og stadig er mere orienterede mod arbejdslivet. Den uddannelsesmæssige arvs betydning for uddannelsesmotivationerne I relation til de unges uddannelsesmæssige arv er det generelle billede præget af, at de unge ønsker at tage en længere uddannelse, end deres forældre har gjort. Men jo længere uddannelse de unges forældre har, jo længere uddannelse ønsker de unge også selv at tage. En konklusion der svarer til det billede, der tegnes i en lang række andre un dersøgelser omkring unges uddannelsesvalg 9. I relation til de forskellige motivationer for uddannelse er holdningen om at uddannelse er vejen til et godt job mere udbredt blandt unge, hvor moderen er ufaglært eller ikke har nogen uddannelse (57%) end blandt de unge (38%), hvor moderen har en lang videregående uddannelse (LVU). Derimod stiger andelen, der mener, at man skal bræn de for ens uddannelse, med længden af moderens uddannelse. 53% af de unge hvis mor har en LVU, mod 27% blandt de unge, hvor moderen ikke har nogen uddannelse eller er ufaglært. Hvor begge forældres uddannelsesniveau har betydning for den unges afklarethed og faglige selvvurdering ses der en tendens til, at det kun er moderens uddannelsesniveau, der har gennemslag i forhold til de unges hold ninger og forventninger til uddannelse. Som vi så tidligere er de unge drenges job ønsker stærkt kønstraditonelle, så der er intet, der tyder på, at moderen fungerer som konkret rollemodel for de unge drenge. Snarere synes tilfældet at være, at moderen udgør den væsentligste kulturbærer og formidler af værdier og holdninger til ud dannelse og/eller at moderen er den af for ældrene, de unge primært snakker med om uddannelsesvalget. Forskellene i holdning til uddannelse kan ses som et udtryk for en højere grad af orientering mod arbejdsmarkedet blandt de grupper af unge, der kommer fra famili er med lav 42 Unges forestillinger om arbejde

7 uddannelsesgrad, og et stærkere fo kus på uddannelse som instrument til at op nå et godt arbejde og en økonomisk sik ker tilværelse. De unge, der kommer fra ud dannelsesorienterede familier, lægger i hø jere grad vægt på uddannelsens selvreali se ringsaspekt. Etnicitetens betydning for uddannelsesmotivationerne Til trods for at de nydanske unge i undersøgelsen udgør en stærkt sammensat gruppe, der er præget af forskellige uddannelsesmæssige traditioner samt kulturel og social ballast, peger undersøgelsen på en række fællestræk blandt de nydanske unge. Et sådan fæl lestræk er, at flere af de nydanske unge læg ger vægt på, at uddannelsen er vejen til et godt job, og mindre på at man skal brænde for den uddannelse, man vælger. De unge nydanskere har således generelt en mere instrumentel tilgang til uddannelsesvalget. Ligeledes er udsagnet om, at uddannelse er en nødvendighed, hvis man skal klare sig mere udbredt blandt denne gruppe unge, end blandt etnisk danske unge 10. Måske fordi de negative følger af ikke at have en uddannelse er mere nærværende for de nydanske unge. Som det ses her i et interview med to nydanske drenge (og som begge har forældre med ufaglært arbejde), hvor snakken drejer sig om det gode arbejde. Én af drengene siger: Dreng 1: Man får sin uddannelse for at ha et arbejde og så tjene penge. Det er det, der er formålet. Drengene mener dog godt, at man kan få et job uden at have en uddannelse, men som den anden dreng forklarer: Dreng 2: Der er job, som gør ondt. På den måde, at det er nogle hårde job. Man skal ikke tro, at hvis man ikke har en uddannelse, at man kan sidde på et kontor og bare slappe af. Det tror jeg ikke. Hvis du ikke har en uddannelse, så kan du gøre rent eller et eller andet. (2 nydanske drenge, 9. klasse) Eller som her i et andet interview: Min far han siger bare: når du får gode karakterer, kom og vis mig. Det tænker han først på. Det er fordi, han vil gerne have, jeg bliver til noget, jo. Får en uddannelse, også efter det. Hvis man får en uddannelse, så kan man bare få et arbejde, lige meget hvor henne, eller hvem man er. I: Hvis man ikke får en uddannelse, så kan man ikke få et arbejde, eller hvad? Nej, så er man på bistanden [vrænger det sidste ord]. I: Og det kunne du ikke tænke dig? Nej, det gider jeg ikke. Det har jeg allerede set det er min far. (nydansk dreng, 9. klasse) Særligt blandt de nydanske unge som kommer fra familier med en ringe eller ikke eksisterende tilknytning til arbejdsmarkedet, er det markant, at uddannelse opfattes som mid del til at skabe social mobilitet og en bed re (mere økonomisk sikker, og mindre fy sisk opslidende) tilværelse end forældregenerationens. For en stor del af disse unge er ønsket om at klare sig bedre end forældregenerationen og få et godt job således en væsentlig drivkraft og motivation i deres vej gennem uddannelsessystemet. Der er således i høj grad en sammenhæng mel lem opvækstvilkår, familiebaggrund, økonomisk status og de unges forestillinger om, hvor de er på vej hen i deres uddannelses- og arbejdsliv. De unges forestillinger og ønsker Tidsskrift for ARBEJDSliv, 8 årg. nr

8 peger typisk i retninger, som et langt stykke hen ad vejen er i trit med hvad, der kan indfries og hvad, der forventes af dem. Tvivl og fremtidsplaner I løbet af 8. og 9. klasse oplever langt de fle ste unge i stigende grad spørgsmålet om ud dannelsesvalg som vigtigt og afgørende. Det er fremtiden, det gælder, og det handler i de unges optik om at træffe det rigtige valg. Mange har et stærkt ønske om at være af klarede og have en plan og et mål. 70% af de unge angiver i 8. klasse, at de er afklare de omkring hvad, de vil, men udtrykker samtidigt at de har flere muligheder og ikke ved hvilken, de endeligt skal vælge. En stor del af de unge udtrykker således tvivl og usikkerhed i relation til deres fremtid, men afklaretheden er det normative mål, hvorefter de styrer. I løbet af undersøgelsesperioden har vi kun net spore en gradvis ændring i den normativitet, der generelt præger oplevelsen af valg processen og selve det at befinde sig i en valgsituation. Erfaringen er, at det fremstår stadig mere negativt blandt de unge at være uafklaret og ikke vide og have styr på hvad, man vil og skal. Mange af de unge giver udtryk for et ønske om at have styr på fremtiden, både det indre spørgsmål om hvad man kunne tænke sig og have lyst til og det ydre spørgsmål om hvad, der kan lade sig realisere både på arbejdsmarkedet og i forhold til ens egen formåen. Samtidig ser vi en tendens til, at de unge er hurtige til at punktere ønsker og drømme, som de mener er urealistiske eller usikre. Vi ser altså en bevægelse i retning af, at de unge i stadigt højere grad selv sorterer de vilde drømme fra og orienterer sig mod det, de finder fornuftigt og sikkert. Således synes den tidligere nævnte risikobevidsthed at påvirke de unges orienteringer i retning af stadig tidligere at have og kunne præsentere en plan for fremtiden. I mere generel forstand synes forestillingen om arbejde og uddannelse som arena for identitetsafprøvninger, hvor man kan forandre, stilisere og lege med hvem og hvad, man skal være, for flere unge at være blevet en del af et mere anstrengende og krisebetonet arbejde, hvor åbenhed og udflydende mulighedsrum konstant søges indskrænket og afgrænset (Illeris 2002). Hvordan dette kan tage sig ud for forskellige unge, vil vi komme nærmere ind på i det følgende. Forskellige unges uddannelsesrejser: Charterturisten, den rygsæksrejsende og vagabonden De unges holdninger og veje i overgangen fra grundskole og videre i enten uddannelse eller arbejde, vil vi i det følgende anskue som en rejse, som alle unge står overfor. Selve rejsen er de fælles om, men deres rejseruter, bagage og måden de rejser på er naturligt nok meget forskellige. Vi vil her præsentere tre cases, der indfanger nogle generelle positioner og forskelle i de unges rejser. Vi har kaldt disse tre cases for: Charterturisten, den rygsæksrejsende og vagabonden 11. Casene eller positionerne er at forstå som mulige pla ceringer i et spektrum eller kontinuum af positioner og ikke som afgrænsede kategorier og typologier. Charterturisten Der er en række af de unge i undersøgelsen, som i høj grad er bærere af ønsket om allerede tidligt at have en plan. En klar destination for deres videre rejse. For disse unge er uddannelsesvalget ikke (i så høj grad) præ get af eksistentiel tvivl og usikkerhed. De har en klar arbejdsorientering, der gør at valget umiddelbart opleves som værende ret ligetil. Som en pige her beskriver det: Mange i min alder har svært ved at vælge, hvad de vil lave efter folkeskolen. Jeg har ikke 44 Unges forestillinger om arbejde

9 haft svært ved valget. Da jeg var lille, ville jeg være kok. Jeg hjalp altid min mor ude i køkkenet. Lysten til faget har ikke ændret sig siden, jeg var lille. Derfor er det let for mig at vælge job. Jeg vil stadig være kok. Jeg håber, jeg bliver uddannet kok engang i mit lange liv. (pige, 9. klasse, i stil om fremtiden) Undersøgelsen peger på en voksende gruppe af unge, som allerede tidligt målretter deres interesse og orientering i forhold til et kon kret erhvervsønske. De målretter deres for ventninger på samme måde, som vi kender det fra forestillingen om en charterturist, hvis primære sigte er hurtigst muligt og mest smertefrit at nå frem til destinationen til rejsens endemål arbejdet. Der er tale om et klart arbejdsperspektiv og en klar orientering mod arbejdsmarkedet. Samtidig har de en række fordringer til arbejdslivet. De vil gerne beskæftige sig med noget, der interesserer dem, men u mid delbart er de ikke så optagede af det per sonligt ud viklende. Og hvor nogle unge læg ger af stand til enhver form for rutinearbej de, sy nes det snarere at være trygheden, der er central for mange af disse unge. Det at indgå i en kendt sammenhæng, være en del af et arbejdsfællesskab, hvor man kan snakke og have det sjovt sammen. Igen en parallel til charterturisten hvor det at indgå i en rejsegruppe med en fælles rejseleder er karakte ristisk. Disse unge har nogle relativt præcise forventninger til deres kommende uddannelse og delvist arbejdsliv. På samme måde som char terturisten ønsker de at komme så hurtigt og smertefrit frem til destinationen arbejdslivet. Uddannelsen eller transporten er i et vist omfang en fase, der skal overstås, minimeres og afgrænses mest muligt. Blandt disse unge finder vi både den karrierebevidste, målrettede unge med høje am bitioner og den unge, som er decideret skoletræt og ønsker som én af de unge formulerer det at komme ud og lave noget ordentligt. Deres ønsker til uddannelsesrejsen er, at den helst skal være tilrettelagt i relativt faste rammer. Der er ingen grund til store svinkeærinder omkring de mere generelle, faglige og alment dannende uddannelses aspekter, som de ikke mener, de har brug for, da de jo netop er afklarede. Det er også blandt denne gruppe unge, at vi møder de klareste forestillinger og ønsker om familieliv blandt både piger og drenge. På mange måder kan man sige, at voksenlivet, og de forpligtelser der følger med, ikke op leves fjernt og fremmed for denne gruppe unge, men i høj grad er noget, de søger og føler sig parate til. Jeg følte mig mere voksen dernede [på praktikstedet, red.], mere sådan, at nu var jeg færdig med folkeskolen og endelig ude ikke. Det var en rigtig rigtig rar følelse, sådan ja, at blive givet slip på, ikke. (pige, 9. klasse) Tilgangen til arbejde hos de unge, der orienterer sig som charterturisten kan beskrives som en videreudvikling af hvad, man kan kalde en traditionel lønarbejderindstilling. De ville for en stor dels vedkommende sandsyn ligvis påtage sig mange forskellige jobs, upå agtet at der også var væsentlige rutineelementer indbygget. Dog ville de efter eget ud sagn ikke påtage sig hvad som helst, idet in teressen for også disse unge har en rolle at spille. Det er ikke helt ligegyldigt om desti nationen hedder Thailand eller Costa del Sol. Den rygsæksrejsende Helt anderledes ser det ud for de unge, vi be tegner som rygsæksrejsende på deres vej til en fremtidig uddannelse og arbejde. For disse unge er det i langt højere grad selve rej sen uddannelsen som er i fokus. Uddannelsesrejsen er en vigtig brik i en personlig søge- og udviklingsproces, og de stiller store krav til uddannelsen. Det skal være Tidsskrift for ARBEJDSliv, 8 årg. nr

10 sjovt og spændende undervejs. Disse unge har ikke på samme måde som charterturisten et klart og defineret mål med rejsen. For dem er det vigtigt, at de kan vælge nye retnin ger og veje undervejs. De ønsker, at første skridt på rejsen skal bringe dem ud i verden, men ikke nødvendigvis mod bestemte destinationer. Dem finder de undervejs. Jeg vil gerne vælge gymnasiet, for at kunne få fremtiden. Det er bare en god ting at have, fordi det hjælper meget, hvis nu man skal kunne komme ind mange steder, man gerne vil ind, og det er godt. Der er mange muligheder der! Disse unge oplever således at have mange mu ligheder. Men det kan også være ensomt og krævende at være på rejse i uddannelses- og arbejdslivet, hvor der lurer nye valg på alle gadehjørner. De oplever således også det øgede individuelle ansvar (og pres) som en uomgængelig del af den øgede individuali sering. De mange valg kan føles uoverskuelige og forvirrende. Det er så svært. Jamen hvad er det, der er det bedste at gøre? Og det er ens valg, det hele sådan. Dit valg... Bare alt. For disse unge er voksenlivet ikke noget, de efterstræber, men snarere noget de forsøger at holde fra livet lidt endnu. Voksenlivet forbindes med bundethed og pligt, og de ønsker at fastholde den fornemmelse af frihed, som mange forbinder med ungdomslivet. Som denne pige, der blandt andet drømmer om at arbejde som rejseguide i en periode: Det er bare det dér med, at man kommer ud og oplever noget nyt. Det går jeg meget op i. Jeg skal bare opleve noget nyt hele tiden. At man lærer nogen nye at kende og sådan, og man lærer nye sprog, hvor man kommer tæt med nogle folk. Jeg gider ik bare sidde på ét eller andet kontor, og så bare alene og så skrive nogen rapporter eller ét eller andet. Det, det gider jeg ik lige nu. Det synes jeg, det virker sådan lidt for voksent til mig! Det er nok det jeg bare lige... I: Det dér med at være voksen, hvad er det? Det er nok sådan kedeligt, mener jeg nok det tror jeg, at det er nok det, man lige forbinder med det. (pige, 1.g. på HTX) I modsætning til charterturisten har disse un ge ofte nogle ret vage forestillinger om rej semålet deres fremtidige arbejdsliv. De forestillinger, de har om deres mulige mål, har ofte karakter af forsøgsvise udkast, der nok kan nære drømmene en tid, men som hur tigt kan forkastes igen, hvis nye idéer mel der sig på banen. Men samtidig er det tydeligt, at disse unge stiller store krav (også) til deres kommende arbejdsliv. De lægger stor vægt på, at de gennem arbejdet kan ud vikle sig og møde nye udfordringer. Som dren gen her udtrykker det: altså i den ene ende så trækker løn og penge og sådan, men også sådan noget med, at det skal være spændende og interessant trækker. Og at det skal være sådan noget med, at man hele tiden kan udvikle sig. Så jeg kan ikke rigtig sådan vælge lige nu, og sige: Dét vil jeg være. (dreng, 9. klasse) Disse unge giver således udtryk for orienteringer, der peger i retning af et moderne arbejdsbegreb, hvor (uddannelse og) arbejde i højere grad end hos charterturisterne ses som en arena for selvrealisering, hvor lysten og interessen er i højsædet, og hvor skellet mellem arbejds- og fritidsliv i stigende grad udviskes. Samtidig understreger mange dog også et ønske om at tjene gode penge og sikkerhed i arbejdet. Blandt disse unge opløses det tra- 46 Unges forestillinger om arbejde

11 ditionelle lønarbejderbegreb således ikke, men spektret af fordringer og ønsker til arbejdslivet udvides, ligesom vægtningen af de forskellige elementer forskubbes. Vagabonden Endelig finder vi yderst i spektret vagabonderne, som repræsenterer de unge, der har svært ved at finde retning på deres rejse. Det er typisk unge, som har haft en skolegang præget af (faglige) nederlagsoplevelser og er karakteriseret ved en mangel på selvtillid, der gør det svært for dem at overskue hvilken retning, rejsen skal tage, og hvilken uddannelse og arbejde de skal stile mod. Det er svært at vælge hvad, man vil være. Den ene dag vil man være én ting, en anden dag noget andet. Jeg føler, det kan være svært at finde ud af hvad, man vil være, hvis man på forhånd føler, at man ikke har gode karakterer eller er dygtig til ét eller andet. Også disse unge formulerer drømme og udkast til rejseplaner, men i modsætning til de ryg sækrejsende, hvor drømmene efterhånden antager en vis retning og erfaringerne bygges ovenpå hinanden, synes disse unges søgebevægelser at sende dem tilbage til start, uden de føler, at de kommer nærmere rejsens mål en uddannelse og et arbejde. Deres rejse bliver i en vis forstand en flakken omkring, uden at de egentlig synes at være i stand til at udpege en destination eller retning. En del af disse unge er karakteriseret ved, at de netop har svært ved overhovedet at kun ne/turde formulere drømme og ønsker for fremtiden, mens andre har drømme der, så snart de møder virkeligheden, viser sig ikke at kunne leve op til forventningerne, eller er uden for rækkevidde. Så kommer man i praktik, og når jeg tænker nærmere over det, så tænker jeg: Okay, det var slet ikke mig, så er det bare sådan, okay, hvad skal jeg nu være? I: Er der noget, der kan hjælpe dig til at blive mere klar på hvad, du gerne vil? Det ved jeg ikke, altså jeg tror bare, at det er noget man selv må finde ud af. Men jeg ved ikke rigtig om der er noget, der interesserer mig, så det er det, der er problemet. Disse unge lever midt i individualiseringens dobbelthed. På den ene side oplever og hører de, at valget er frit. At man kan rej se, hvorhen man vil. Der er en overflod af destinationer. Det handler blot om at vælge og at vide, hvad man vil. Samtidig er de unge smerteligt bevidste om, at ikke alle destinationer er mulige for dem at nå. I: Er du bekymret for, at du ikke ville kunne klare en uddannelse? Mmmm, ja Jeg tænker, at jeg ikke kan klare det. Jeg tror, jeg bliver sådan en skraldespandsroder ét eller andet sted. Det er jeg i hver tilfælde bange for. Jeg tror ikke, jeg kan klare alt det der. Jeg tror, jeg bliver sindssyg af alt det, man skal. Jeg kan ikke så meget, og så bliver jeg fyret. (pige, 10. klasse, efterskole) Disse unge synes i høj grad at løbe panden mod en mur i ungdomsuddannelserne, fordi de på den ene side ikke magter at orientere sig i disse, samtidigt med at deres generelle formåen og tillid til at de selv vil kunne honorere de krav, der stilles i uddannelserne, er meget ringe. De er således på sin vis fanget mellem på den ene side ønsket om at finde en retning og en vej gennem uddannelse og arbejde, og på den anden side de manglende muligheder og forudsætninger for at kunne forme og finde en sådan. Tidsskrift for ARBEJDSliv, 8 årg. nr

12 Det moderne samfunds risici er således meget nærværende hos denne gruppe unge. Og angsten for at falde helt ved siden af og ul timativt ende som skraldespandsroder eller uddannelsessystemets vagabonder ligger og lurer lige under overfladen. Disse unge oplever de ensomme, formåls- og retningsløse sider af den ændrede arbejdsforståelse, fordi de er bærere af den, men uden mulighed for at komme til at realisere det moderne arbejdslivs potentialer. Det er nogle af de unge, man bl.a. møder på arbejdsløshedsprojekterne (jf. Katznelson 2004). Blandt disse unge anlægger særligt nogle af pigerne en strategi, hvor de i stedet for at søge ud på en farefuld rejse i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet vender blikket mod familien. De søger efter det nære og trygge, og deres drømme går således i ret ning af at etablere sig i en familie med mand, børn og hus. Samlet er denne gruppe af unge således delt mellem unge, der drømmer om en nærmest karikeret familiesituation, og så unge for hvem fremtiden er så udvisket, at de ikke umid delbart gør sig nogle forestillinger om den. I relation til førstnævnte repræsenterer drømmen om det fremtidige familieliv en form for retraditionalisering, hvor det, de stræber efter, er de stabile relationer og tryg ge rammer (jf. Katznelson & Simonsen 2005). De unges orienteringer set ud fra et samfundsmæssigt perspektiv Bevæger vi os fra at anskue de unges forskellige rejseforløb ud fra de unges perspektiv til i højere grad at se det ud fra et samfundsmæssigt perspektiv, tegner der sig nogle interessante og vigtige problemstillinger. Som vi har været inde på, er det socialt le gitime og attråværdige i stigende grad at væ re som charterturisten. Det vil sige at væ re afklaret, målrettet og at have styr på tin gene. En tendens der netop er i overensstemmelse med den politiske diskurs, som handler om hurtig afklaring, målretning stadig tidligere og mindre spildtid i uddannelsessystemet, som er afdækket og diskuteret i den tidligere nævnte ph.d.-afhandling af Camilla Hutters (Hutters 2004, ). Men tendensen er samtidig også i konflikt med en anden fremherskende diskurs, som er båret frem af det internationale perspektiv om livslang læring, omstillingsparathed, almene og brede kompetencer, mobilitet osv. De unge er således bragt i en situation, hvor de skal navigere mellem modsatrettede tendenser og krav. Typisk har brudfladerne i relation til unge og uddannelses-/erhvervsvalg været at fin de i de unge rygsæksrejsendes afsøgen de og personligt fokuserede orienteringer. I deres forestillinger om uddannelse og arbej de som arena for selvrealisering og personlige identitetsprojekter. Men muligvis skal brudfladerne i dag også søges i netop charterturistens meget regulerede, kontrollerede og plan lagte forløb, som kun i meget ringe grad sætter de unge i stand til at i mødekom me det stadig mere fremherskende krav om fleksibilitet og omstillingsparathed til en ver den af forandring og ustabilitet. For hvad er de samfundsmæssige konsekvenser af unge, der allerede i 6. klasse lægger sig fast på, at det er tømrer, de gerne vil være og intet andet? Deres tilgang til uddannelse vil snævert rette sig mod det fastlagte mål og den malmstrøm af valgmuligheder og brede lærings- og vejledningsforløb, som den unge vil blive præsenteret for gennem sin grundskolegang og ungdomsuddannelse, vil være i fare for at glide helt upåvirket hen over den unge. At den unge som charterturisten vil foretage en rationel sortering af viden og information i forhold til hvad, der ud fra dennes subjektive logik anses for relevant og brugbart. Faren er, at den unge dermed diskvalificerer sig selv til det vilkår, som i stigende grad 48 Unges forestillinger om arbejde

13 gør sig gældende på det kapitalistiske og glo bale arbejdsmarked, som netop handler om at erhverve sig såvel dybe som brede og flek sible kompetencer. Dermed risikerer den konstante fokusering og i en vis forstand over vågning af de unges erhvervsvalg og ud dannelsesforløb at give bagslag i forhold til netop den kompetenceprofil, som gerne skulle præge de unge i generel forstand. Endelig finder vi en væsentlig brudflade i den kollision med kravene i vidensamfundet, som vi ser repræsenteret blandt de unge vagabonder. Det er unge som mødes med et fortsat større og mere intensivt krav om uddannelse, men som samtidig oplever, at de ikke er i stand til at leve op til disse. At de står uden indflydelse på egne muligheder og med udsigt til en fremtid, hvor perspektiverne for ufaglærte og uddannelsessvage er stærkt usikre. Opsamling Opsamlende betragter de unge i undersøgelsen uddannelsesvalget som deres (ansvar), og har altså taget tanken om det individuelle, frie valg til sig og på sig. Men hvor ten densen blandt unge for år siden var at uddannelses- og erhvervsvalget blev op fattet som en mulighed for at afprøve og af søge mulige fremtidsscenarier, synes tendensen blandt flere unge i dag at pege i retning af, at uddannelsesvalget i dag opleves mere anstrengende og sårbart. De unge understreger således betydningen af at træffe det rigtige valg samt af at have en plan og et mål i forhold til uddannelse (og arbejde), hvis man skal kunne klare sig i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Det øgede behov for afklaring og målrettethed kan dels tolkes som en reaktion på den øgede individualisering, som en måde at afgrænse og inddæmme de risici, der følger i køl vandet på et øget fokus på den enkeltes an svar og muligheder. Men samtidig kan det også ses som en tilpasning til de dominerende politiske strømninger, der netop sætter fokus på målretning og en mere lige vej igennem uddannelsessystemet. De unge stiller generelt store krav til uddannelse og job. Det skal helst være sjovt, spæn dende og godt betalt! Men samtidig sker der på dette tidspunkt i deres liv en grad vis afstemning af ønsker og drømme i for hold til, hvad den unge oplever er muligt at gennemføre, og hvor der størst chance for at få succes. I undersøgelsen møder vi altså relativt få unge, som er præget af stjer ne-for-en-aften drømme. Drømme der en sidigt betoner ønsket om selvrealisering. Måske har de unge på et tidspunkt leget med tanken om at blive fodboldspillere eller sangstjerner, men i 8. klasse og 9. klasse skrot tes mange af disse drømme til fordel for overvejelser, som i højere grad handler om, hvad interesserer jeg mig for, hvad er jeg god til, hvad kan jeg klare, og hvor er der arbejde at få? Langt hovedparten af de unge giver udtryk for, at lysten og interessen skal drive vær ket. Men samtidig er det tydeligt, at en stor del af de unge kan have lyst til meget for skelligt, og ikke mindst at lysten og interessen for en del af de unge især retter sig mod områder med mulighed for godt, sikkert og velbetalt arbejde. Begreberne lyst og interesse synes således at være stærkt udflydende og måske snarere handler om, hvad der er legitimt at sige, når man som årig skal begrunde sit uddannelses- og erhvervsvalg. Samtidig ser vi klare sociale og kulturelle mønstre (og bindinger) i de unges valg. Der udkrystalliserer sig forskelle i de unges uddannelsesmotiver, som især synes at hænge sam men med forældrenes uddannelsesmæssige baggrund. Unge hvis forældre har ingen eller kort uddannelse, fokuserer mere på uddannelse som middel til at sikre sig et godt arbejde, hvilket ikke mindst er udtalt Tidsskrift for ARBEJDSliv, 8 årg. nr

14 for de unge nydanskere. De unge, hvis forældre har en længere uddannelse, lægger i højere grad vægt på uddannelsens selvrealiseringsaspekter. At beskæftige sig med noget, man interesserer sig for. Ligeledes er de unges joborienteringer stærkt kønstraditionelle. Pigerne orienterer sig i høj grad mod traditionelle omsorgs og kvindefag (sygeplejerske, frisør, pædagog) og drengene søger tilsvarende mod traditio nelt mandsdominerede fagområder (mekani ker, tømrer, politimand). Interessant er det dog, at pigerne orienterer sig længere i uddannelsessystemet end drengene. At de er mere ud dannelsesorienterede end drengene. Det kan således ses som en relativt nyere brudflade, at pigerne så markant har vundet terræn i uddannelsessystemet. Undersøgelsen peger således på, at der på trods af den øgede individualisering, fortsat er strukturer og mønstre, der præger de unges fremtidsforestillinger. At det, der opleves som mit personlige valg, i høj grad er socialt struktureret. At der findes valg, der opleves mere naturlige og rigtige, mens andre perspektiver på forhånd er sorteret fra, og slet ikke indgår som en del af de unges overvejelser. Undersøgelsen fokuserer som nævnt på de unges projektive forestillinger om uddannelse og arbejde. I undersøgelsens næste faser, vil vi sætte fokus på de unges konkrete erfaringer med uddannelse og arbejde. Det bliver således interessant at se, hvordan disse erfaringer spiller sammen med de projektive udsagn, forventninger og drømme, som har været i fokus i denne artikel. NOTER 1. Jf. feks., Katznelson 2004; Illeris m.fl. 2002; Pless 2001; Baethge 1994; Simonsen Da undersøgelsens fokus er unge i en række for søgsprojekter landet over, er undersøgelsen ikke statistisk repræsentativ. Datagrundlagets bred de er imidlertid sikret i forhold til geografisk spredning (land/by, storby/provins) og sko lernes socioøkonomiske status gennem ind dragelse af en række kontrolklasser. 3. Vi har fra januar-maj 2006 gennemført undersø gelsens anden del, som omfatter geninterviews med 25 elever, som nu enten går i 10. klas se, eller er i gang med 1. år på deres ungdomsuddannelse eller er i arbejde. Ligeledes har vi foretaget 4 gruppeinterviews med forældre, unge og vejledere (i alt 26 personer). Des uden har vi fra april-maj 2006 foretaget en opfølgende spørgeskemaundersøgelse blandt eleverne, nu i deres 10. skoleår eller i gang med 1. år på ungdomsuddannelse eller i arbejde. Resultaterne fra denne anden del er endnu ikke færdiganalyseret og bearbejdet, og indgår derfor kun i mindre omfang i artiklen. 4. Der er foretaget enkelte sproglige redigeringer i citaterne af hensyn til forståeligheden. Der er i disse redigeringer ikke ændret på indholdet i citaterne. 5. Jf. feks. Ziehe 1992; Beck 2002; 2002a. 6. Jf. feks. Gundelach 2002; Nielsen At pigerne i undersøgelsen orienterer sig mere køns utraditionelt end drengene, kan måske skyl des, som det påpeges i en undersøgelse fra Cen ter for Ligestillingsforskning, at traditionelle kvindejobs generelt opfattes som mindre prestigefyldte end traditionelle mandejobs og at den karrieremæssige gevinst ved et kønsutraditionelt jobvalg, således umiddelbart er større for kvinder end for mænd (Baagøe, Steen & Åse Rieck Sørensen 2004). 8. Vores spørgeskemaundersøgelse viser, at flest unge har fået inspiration til et muligt fremtidigt job fra én i min familie (38%), fra fjernsynet (32%) eller fra én der har sådan et ar bejde (30%), men også undervisning og fritidsinteresse spiller en relativ stor rolle (hhv. 24% og 21%). 21% angiver andre kilder, mens 17% angiver venner som inspirationskilde. Virksomhedsbesøg/erhvervspraktik og fritids- 50 Unges forestillinger om arbejde

15 job, synes på dette tidspunkt ikke at spille den store rolle (hhv. 15% og 11%) (Tallene summerer ikke til 100%, da de unge kunne angive flere svar). 9. Se eksempelvis Andersen (2005; 1997); Andreasen m.fl. (1997); Pilegård Jensen m.fl. (1997). 10.Dette perspektiv fremdrages også i en undersøgelse om etnicitet, køn og uddannelsesvalg; de unge [nydanskere, red.] er meget bevidste om, at de skal have en uddannelse for at klare sig bare nogenlunde i dagens Danmark og undgå at blive marginaliseret fra arbejdsmarkedet. (Wagner Sørensen, Bo og Diana Højlund Madsen 2006, 41). 11.Metaforerne er inspireret af den polske sociolog Zygmunt Baumans (1999). REFERENCER Andersen, Dines (1997): Uddannelsesvalg efter 9. klasse, Delprojekt under forskningsprogrammet Uddannelse til Alle (UTA), SFI. Andersen, Dines (2005): 4 år efter grundskolen. 19 årige om valg og veje i ungdomsuddannelserne, København, AKF-forlaget. Andreasen, Lars Birch m.fl. (1997): Unge uden ud dannelse, København, AKF-forlaget. Baethge, Martin (1994): Arbejde og identitet hos unge, i Birger Steen Nielsen (m.fl.) (red.): Arbejde og subjektivitet en antologi om ar bejde, køn og erfaring, EVU-Gruppen, RUC. Baumann, Zygmunt (1999): Globalisering, de menneskelige konsekvenser, København, Hans Reitzels forlag. Beck, Ulrich (2002, opr. udg. 1999): Fagre nye arbejdsverden, København, Hans Reizels Forlag. Beck, Ulrich & Elisabeth Beck-Gernsheim (2002a): Individualisation. Institutionalized Individualism and its Social and Political Consequences, London, Sage Publication Ltd. Baagøe Jensen, Steen & Åse Rieck Sørensen (2004): Unges valg af uddannelse og job udfordringer og veje til det kønsopdelte arbejdsmarked, Center for Ligestillingsforskning, Roskilde Universitetscenter. Gundelach, Peter (red.)(2002): Danskernes værdier , København, Hans Reitzels forlag. Hansen, Erik Jørgen (2005): Køn og uddannelse, i Køn, Karakterer og karriere. Drenge og pigers præstationer i uddannelse, Danmarks Evalueringsinstitut, Hutters, Camilla (2004): Mellem lyst og nødvendighed en analyse af unges valg af videregående uddannelse, Institut for Uddannelsesforskning, Roskilde Universitetscenter. Illeris, Knud m.fl. (2002): Ungdom, identitet og uddannelse, Frederiksberg, Roskilde Universitetsforlag. Katznelson, Noemi & Birgitte Simonsen (2005): Udsatte unge i et landområde, Center for Ungdomsforskning, findes i elektronisk udgave på Katznelson, Noemi (2004): Udsatte unge, aktivering og uddannelse dømt til individualisering, Danmarks Pædagogiske Universitet. Katznelson, Noemi & Birgitte Simonsen (2000): Unges arbejdsbegreb i Tidsskrift for Arbejdsliv 2, 4. Nielsen, Jens Christian (2002): Unge er nøglen til fremtiden, Center for Ungdomsforskning og Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), findes i elektronisk udgave på Pilegaard Jensen, Torben m.fl. (1997): Valg og veje i ungdomsuddannelserne, København, AKF- forlaget. Pless, Mette (2001): Unge om ingeniørfaget om at knække ligningen eller finde sig selv, Center for Ungdomsforskning og IDA, findes i elektronisk udgave på Pless, Mette & Noemi Katznelson (2005): Niende klasse og hvad så? En midtvejsrapport om unges uddannelsesvalg og overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse og arbejde, Center for Ungdomsforskning, DPU, findes i elektronisk udgave på Sennett, Richard (1999 opr. udg. 1998): Det fleksible menneske eller arbejdets forvandling og personlighedens nedsmeltning, Hovedland. Simonsen, Birgitte (1993): Unges forhold til arbejdsliv og forsørgelse. Konsekvenser af det Tidsskrift for ARBEJDSliv, 8 årg. nr

16 husmorløse samfund, Rapport 2, EVU-gruppen, Roskilde Universitetscenter. Ziehe, Thomas (1992): Cultural Modernity and Individualisation Changed Symbolic Contexts for Young People, Stockholm, Fornäs & Bolin. Wagner, Bo Sørensen & Diana Højlund Madsen (2006): Unge med en twist etnicitet, køn og uddannelsesvalg, Center for Ligestillingsforskning, Roskilde Universitetscenter. Noemi Katznelson er cand.mag, ph.d. og adjunkt i Center for Ungdomsforskning ved Learn ing Lab Denmark på Danmarks Pædagogiske Universitet. Mette Pless er cand.mag og forskningsmedarbejder i Center for Ungdomsforskning ved Learning Lab Denmark på Danmarks Pædagogiske Universitet Unges forestillinger om arbejde

Social kapital og Uddannelse. v/rådgivende Sociologer

Social kapital og Uddannelse. v/rådgivende Sociologer Social kapital og Uddannelse v/rådgivende Sociologer Ungdommen nu til dags Ungdommen nu om dage elsker luksus. De opfører sig dårligt og foragter autoriteter. De viser ingen respekt for ældre mennesker

Læs mere

Nutidens unge fremtidens sygeplejesker

Nutidens unge fremtidens sygeplejesker Nutidens unge fremtidens sygeplejesker Af Noemi Katznelson Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus Universitet Unges motivation og rationale i forhold til uddannelse har ændret sig 90 erne - Lystvalgsdiskursen

Læs mere

Ungdomskultur. Hvordan skal vi forstå de unges uddannelsesadfærd? v/louise Rønnov

Ungdomskultur. Hvordan skal vi forstå de unges uddannelsesadfærd? v/louise Rønnov Ungdomskultur Hvordan skal vi forstå de unges uddannelsesadfærd? v/louise Rønnov Ungdommen nu til dags Ungdommen nu om dage elsker luksus. De opfører sig dårligt og foragter autoriteter. De viser ingen

Læs mere

Kevin Holger Mogensen Adjunkt, PhD. Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning Roskilde Universitet

Kevin Holger Mogensen Adjunkt, PhD. Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning Roskilde Universitet Kevin Holger Mogensen Adjunkt, PhD Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning Roskilde Universitet 1 Danmark har et drengeproblem! Projekt DRIBLE: Drenges udfordringer i ungdomsuddannelserne. Projekt

Læs mere

Mænd og. daginstitutionsarbejdets modernisering

Mænd og. daginstitutionsarbejdets modernisering Mænd og Drengenes identificeringer i og skolekultur k lt - den oplagte vej til marginalisering? daginstitutionsarbejdets modernisering Steen Baagøe Nielsen Steen Baagøe Lektor, PhDNielsen Forskerskolen

Læs mere

Naturfag i folkeskolen

Naturfag i folkeskolen marts 2011 Naturfag i folkeskolen Resume Unge menneskers interesse for naturfagene har været dalende i de seneste år, og det har betydning for bl.a. søgningen til ingeniøruddannelserne såvel som til læreruddannelsernes

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Unges vej mod ungdomsuddannelserne - om unges uddannelsesvalg og overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse og arbejde

Unges vej mod ungdomsuddannelserne - om unges uddannelsesvalg og overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse og arbejde Unges vej mod ungdomsuddannelserne - om unges uddannelsesvalg og overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse og arbejde Mette Pless og Noemi Katznelson Center for Ungdomsforskning LLD, Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering

Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering Konference 19. maj 2009 Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering ARRANGERET AF CENTER FOR UNGDOMSFORSKNING, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering

Læs mere

GENERATION MÅLRETTET?

GENERATION MÅLRETTET? GENERATION MÅLRETTET? Om unges integration - eller mangel på samme - i uddannelse og arbejde KONFERENCE DEN 8. NOVEMBER 2011 GENERATION MÅLRETTET? Om unges integration - eller mangel på samme - i uddannelse

Læs mere

Karrierelæring i gymnasiet. Ved Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet CpH

Karrierelæring i gymnasiet. Ved Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet CpH Karrierelæring i gymnasiet Ved Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet CpH En rapport og et oplæg i to dele Del 1: De unge i gymnasiet Del 2: Karrierelæring i gymnasiet Resultater

Læs mere

Vejledning af unge med anden etnisk baggrund på grundforløb

Vejledning af unge med anden etnisk baggrund på grundforløb Vejledning af unge med anden etnisk baggrund på grundforløb Vejledning af unge med anden etnisk baggrund på grundforløb Denne pixibog er et af produkterne af Equal-projektet Sammenhængende vejledning af

Læs mere

Unges motivation og læring. Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU

Unges motivation og læring. Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU Unges motivation og læring Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU Et udpluk fra Unges motivation og læring Selvom meget går godt i uddannelsessystemet, og mange unge er glade for at gå i skole,

Læs mere

Pigernes uddannelser drengenes arbejdsmarked? Unges uddannelses- og karrierevalg i videns- og konkurrencesamfundet

Pigernes uddannelser drengenes arbejdsmarked? Unges uddannelses- og karrierevalg i videns- og konkurrencesamfundet Pigernes uddannelser drengenes arbejdsmarked? Unges uddannelses- og karrierevalg i videns- og konkurrencesamfundet Oplæg på studie- og erhvervsvejledernes årsmøde 30 november2012 Lektor og souschef Camilla

Læs mere

Ungdomskultur vs. uddannelsesstruktur

Ungdomskultur vs. uddannelsesstruktur Ungdomskultur vs. uddannelsesstruktur - Unges tilgange til valg af videregående uddannelse Lektor og udviklingsleder Camilla Hutters Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus universitet www.cefu.dk Rationalet

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation?

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Startkonference Klasserumsledelse og elevinddragelse sept. 2013 Susanne Murning, ph.d.,

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Evaluering af uddannelsesindsatsen

Evaluering af uddannelsesindsatsen Evaluering af uddannelsesindsatsen Merete Watt Boolsen Merete Watt Boolsen 1 Hvordan er det foregået? og Hvad peger evalueringen på i dag? Merete Watt Boolsen 2 HVIS jeg var minister, så ville jeg helst

Læs mere

Dropout versus push out Hvad vil det sige at undervise inkluderende?

Dropout versus push out Hvad vil det sige at undervise inkluderende? Dropout versus push out Hvad vil det sige at undervise inkluderende? Af Ulla Højmark Jensen Ph.d. Lektor i Unge og Ungdomsuddannelse på Institut for Filosofi og Læring Aalborg Universitet København Tre

Læs mere

Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse

Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse Unge, der går på en erhvervsskole eller produktionsskole, er oftere blevet mobbet i folkeskolen end unge, der vælger gymnasiet. Det viser en ny

Læs mere

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål?

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? IMODUS konference 19. jan 2012 Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? Hvad er problemet med unges overgange? Restgruppen og indsatsen mod frafald : - når problemets løsning

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Unges valgprocesser, vejledning og motivation for læring

Unges valgprocesser, vejledning og motivation for læring Unges valgprocesser, vejledning og motivation for læring Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København mep@learning.aau.dk 1 Empirisk grundlag Undersøgelse om unges uddannelsesvalg

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Unges fællesskaber. En interviewbaseret undersøgelse af unges fællesskaber og fællesskabsorienteringer

Unges fællesskaber. En interviewbaseret undersøgelse af unges fællesskaber og fællesskabsorienteringer Unges fællesskaber - Mellem tryghed og spænding En interviewbaseret undersøgelse af unges fællesskaber og fællesskabsorienteringer Maria Bruselius-Jensen og Niels Ulrik Sørensen Formål..at tegne et billede

Læs mere

TOP OG BUND I UNGDOMSLIVET

TOP OG BUND I UNGDOMSLIVET TOP OG BUND I UNGDOMSLIVET Om en øget polarisering mellem de, som kan begå sig, og de, som ikke kan og hvad det betyder for de unge selv og for alle dem, som er i berøring med de unge i hverdagen NETVÆRKS

Læs mere

Brydninger i ungdomslivet Sørensen, N. U. (red.) & Pless, M. (red.) 2015 1 udg. Aalborg : Aalborg Universitetsforlag. 190 s. (Ungdomsliv; Nr. 3).

Brydninger i ungdomslivet Sørensen, N. U. (red.) & Pless, M. (red.) 2015 1 udg. Aalborg : Aalborg Universitetsforlag. 190 s. (Ungdomsliv; Nr. 3). Lektor Det Humanistiske Fakultet Institut for Læring og Filosofi Center for Ungdomsforskning Aalborg Universitet København Postaddresse: A.C. Meyers Vænge 15 2450 København SV Danmark Postaddresse: A.C.

Læs mere

Motivation og unges lyst til læring

Motivation og unges lyst til læring Motivation og unges lyst til læring Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU Et fokus på motivation Selvom meget går godt i uddannelsessyste met, og mange unge er glade for at gå i skole, giver

Læs mere

Kendskab til karrierevalgsprocesser 7.-9. klasse

Kendskab til karrierevalgsprocesser 7.-9. klasse Kendskab til karrierevalgsprocesser 7.-9. klasse UEA-forløb Formål med forløbet Forløbet skal gøre eleverne mere bevidste om de elementer, som har betydning for vores karrierevalg, herunder sociologiske

Læs mere

Den svære ungdom Unge i gråzonen 10-års jubilæumskonference d. 24. marts 2010

Den svære ungdom Unge i gråzonen 10-års jubilæumskonference d. 24. marts 2010 Den svære ungdom Unge i gråzonen 10-års jubilæumskonference d. 24. marts 2010 Den svære ungdom Unge i gråzonen Den 1. januar 2010 fyldte Center for Ungdomsforskning 10 år. De mange projekter og arrangementer,

Læs mere

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning

Læs mere

DE KRÆVENDE UNGE? SAMTIDENS UNGE SOM UDFORDRING FOR ARBEJDSPLADSER OG FAGLIGE ORGANISATIONER

DE KRÆVENDE UNGE? SAMTIDENS UNGE SOM UDFORDRING FOR ARBEJDSPLADSER OG FAGLIGE ORGANISATIONER DS - NYBORG STRAND - 1. OKTOBER 2013 DE KRÆVENDE UNGE? SAMTIDENS UNGE SOM UDFORDRING FOR ARBEJDSPLADSER OG FAGLIGE ORGANISATIONER INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU) ER DE UNGE FOR KRÆVENDE? Min

Læs mere

"I Danmark er jeg født"

I Danmark er jeg født "I Danmark er jeg født" Myten om den fejlslagne integration Medlemskonference Foreningen Center for Ungdomsforskning d. 1. november 2010 Festsalen Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Med denne konference

Læs mere

Hvad virker? Ledige unges vej til uddannelse og arbejde Evaluering af Brobygning til uddannelse

Hvad virker? Ledige unges vej til uddannelse og arbejde Evaluering af Brobygning til uddannelse Hvad virker? Ledige unges vej til uddannelse og arbejde Evaluering af Brobygning til uddannelse Noemi Katznelson Anne Görlich Center for Ungdomsforskning Aalborg Universitet Danmark Øget polarisering Fra

Læs mere

Unge, identitet, motivation og valg Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk

Unge, identitet, motivation og valg Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk Fremtidens folkeskole i Odder: Overbygning og ungdom Hvordan bidrager vi til at 95 pct. af eleverne gennemfører en ungdomsuddannelse? Hvad kan vi gøre for, at eleverne

Læs mere

DE TOPMOTIVEREDE UNGE

DE TOPMOTIVEREDE UNGE DE TOPMOTIVEREDE UNGE Mens mange unge kæmper med motivationen, er andre unge tændt af et brændende engagement men hvordan skabes motivation og engagement blandt unge? Konference på Center for Ungdomsforskning

Læs mere

Mænd og. modernisering

Mænd og. modernisering Mænd og Når det bliver cool at hade skolen daginstitutionsarbejdets Drengenes oplagte vej modernisering ud af uddannelserne Steen Baagøe Nielsen Steen Baagøe Lektor, PhDNielsen Forskerskolen for livslang

Læs mere

Identifikation af unge med særlige behov for vejledning. VUE Projekt 2.1.a.

Identifikation af unge med særlige behov for vejledning. VUE Projekt 2.1.a. Identifikation af unge med særlige behov for vejledning VUE Projekt 2.1.a. Kvalificering af begrebet Hvad skal der overhovedet forstås ved begrebet unge med særlige behov for vejledning om uddannelse og

Læs mere

Ungdomsliv og uddannelse

Ungdomsliv og uddannelse Ungdomsliv og uddannelse Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus Universitet Udfordringer fremover Hvordan vil de unges stadig mere nytteorienterede tilgang præge deres interessedrevne

Læs mere

Unge, motivation og læringsmiljø i udskolingen v. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, AAU

Unge, motivation og læringsmiljø i udskolingen v. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, AAU Unge, motivation og læringsmiljø i udskolingen v. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, AAU Mette Pless, mep@learning.aau.dk 1 Lidt om Folkeskolereformens nye elementer Målet med folkeskolereformen

Læs mere

Unges trivsel og mistrivsel En udfordring for både unge og voksne

Unges trivsel og mistrivsel En udfordring for både unge og voksne Sjette netværksmøde i: Sammen om de unge implementering af ungepakken Onsdag d. 26. oktober 2011 Munkebjerg Hotel, Vejle Unges trivsel og mistrivsel En udfordring for både unge og voksne Jens Christian

Læs mere

Ungdomskultur og motivation i udskolingen

Ungdomskultur og motivation i udskolingen Ungdomskultur og motivation i udskolingen Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU, Kbh 1. Tendens: Ungdomsfasen udvides barndommen skrumper Noemi Katznelson, 2. Tendens: Ændret relationsgrammatik

Læs mere

De målrettede, de kritiske og de resignerende

De målrettede, de kritiske og de resignerende De målrettede, de kritiske og de resignerende Portræt af generation målrettet Lektor og udviklingsleder Camilla Hutters Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus universitet www.cefu.dk Målrettethed oplevet

Læs mere

Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser

Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser Lene Røjkjær Pedersen Stud. mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Vejledere ved Ungdommens

Læs mere

Hvad virker? Ledige unges vej til uddannelse og arbejde Evaluering af Brobygning til uddannelse

Hvad virker? Ledige unges vej til uddannelse og arbejde Evaluering af Brobygning til uddannelse Hvad virker? Ledige unges vej til uddannelse og arbejde Evaluering af Brobygning til uddannelse Noemi Katznelson Anne Görlich Center for Ungdomsforskning Aalborg Universitet Danmark Litteratur Hvad virker?

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Mænd og. daginstitutionsarbejdets. modernisering

Mænd og. daginstitutionsarbejdets. modernisering Arbejdsmarkedsudvalget, Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Uddannelsesudvalget 2009-10 AMU alm. del Bilag 285, PØU alm. del Bilag 154, UDU alm. del Bilag 353 Offentligt Mænd og De oplagte valg daginstitutionsarbejdets

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om?

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? - Hvad sker der? Uddannelsesplanen hedder den plan, som Landstinget vedtog i 2005. Planen viser en masse konkrete initiativer, der skal styrke uddannelse.

Læs mere

Hvis uddannelse er eneste vej frem?

Hvis uddannelse er eneste vej frem? Hvis uddannelse er eneste vej frem? Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus Universitet Generelle udfordringer til unge i dag Stadig større pres på unge til at tage en uddannelse og

Læs mere

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at

Læs mere

Krisen, de unge og arbejdsmarkedet

Krisen, de unge og arbejdsmarkedet Krisen, de unge og arbejdsmarkedet Medlemskonference Foreningen Center for Ungdomsforskning d. 17. november 2009 Festsalen Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Ungdomsarbejdsløshed er igen i stærk stigning

Læs mere

Vejledere viser vejen. kønsmainstreaming i uddannelses- og

Vejledere viser vejen. kønsmainstreaming i uddannelses- og Vejledere viser vejen kønsmainstreaming i uddannelses- og erhvervsvejledningen Vejledere viser vejen kønsmainstreaming i uddannelses- og erhvervsvejledningen Forfattere: Lumi Zuleta og Zia Krohn. Redaktion:

Læs mere

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden?

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden? Notat Til Efterskoleforeningen Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Tilbageblik på efterskoleopholdet Indledning I dette notat beskriver EVA hvordan et efterskoleophold kan påvirke unge med flygtninge-,

Læs mere

Læseplan for emnet uddannelse og job

Læseplan for emnet uddannelse og job Læseplan for emnet uddannelse og job Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Det personlige valg 5 Fra uddannelse til job 5 Arbejdsliv 6 2. trinforløb for 4.- 6. klassetrin

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

Menneskelig udvikling og modning tak!

Menneskelig udvikling og modning tak! Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser

Læs mere

Vejledning og UEA-orientering. - erfaringer og perspektiver

Vejledning og UEA-orientering. - erfaringer og perspektiver Vejledning og UEA-orientering - erfaringer og perspektiver Baggrund og problemstillinger Erfaringer tyder på at drenge, i mindre grad end piger, benytter vejledning i forhold til: Uddannelses- og erhvervsvalg

Læs mere

UNGES MOTIVATION I FORANDRING Om nye tendenser i uddannelsesverdenen og ungdomslivet og konsekvenserne for unges motivation

UNGES MOTIVATION I FORANDRING Om nye tendenser i uddannelsesverdenen og ungdomslivet og konsekvenserne for unges motivation UNGES MOTIVATION I FORANDRING Om nye tendenser i uddannelsesverdenen og ungdomslivet og konsekvenserne for unges motivation KONFERENCE DEN 20. NOVEMBER 2013 Foto AFUK, layou Peter Aarhus UNGES MOTIVATION

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

NEDSLAG I UNGDOMSLIVET ÅR 2016

NEDSLAG I UNGDOMSLIVET ÅR 2016 NEDSLAG I UNGDOMSLIVET ÅR 2016 et kalejdoskopisk blik på dele af centerets forskning Netværkskonference på Center for Ungdomsforskning 30. marts 2016 NEDSLAG I UNGDOMSLIVET ÅR 2016 et kalejdoskopisk blik

Læs mere

BØRN OG UNGES TRIVSEL

BØRN OG UNGES TRIVSEL Årsmøde i Skolesundhed.dk 07 03 2016 BØRN OG UNGES TRIVSEL EN UDFORDRING FOR BØRN, UNGE OG VOKSNE DPU, AARHUS BØRN OG UNGE OM STORE UDFORDRINGER I DERES LIV At nå alt det jeg gerne vil i min fritid! Ida

Læs mere

www.simil.dk Simonsen & Illeris Rådgivende Pædagoger 18.11.10 Unge i risikogruppen Fuets - konference

www.simil.dk Simonsen & Illeris Rådgivende Pædagoger 18.11.10 Unge i risikogruppen Fuets - konference www.simil.dk Simonsen & Illeris Rådgivende Pædagoger 18.11.10 Unge i risikogruppen Fuets - konference Generation Y Alice Hypervælgeren Bastian Lystfiskeren Shamir/Aisha - Generation Y blikket udefra Curlingbørnene

Læs mere

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde Uddannelsesparathed og forældresamarbejde I 2010 besluttede ministeriet, at alle elever, der forlader grundskolen, skal vurderes m.h.t., om de er uddannelsesparate eller om de ikke er uddannelsesparate

Læs mere

Studievejlederkonference

Studievejlederkonference Studievejlederkonference Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus Universitet Unges motivation og rationale i forhold til uddannelse har ændret sig 90 erne - Lystvalgsdiskursen Identitetsdannelse

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

Børn og unge med problemer hvordan støtter vi dem? Lige muligheder for alle Hjørring Kommune 21. Januar 2016 Per Schultz Jørgensen

Børn og unge med problemer hvordan støtter vi dem? Lige muligheder for alle Hjørring Kommune 21. Januar 2016 Per Schultz Jørgensen Børn og unge med problemer hvordan støtter vi dem? Lige muligheder for alle Hjørring Kommune 21. Januar 2016 Per Schultz Jørgensen Hvordan har de store skolebørn og unge det? De fleste store skolebørn

Læs mere

Unges overvejelser om og forsøg på at tage deres eget liv

Unges overvejelser om og forsøg på at tage deres eget liv 6 Unges overvejelser om og forsøg på at tage deres eget liv Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 87 1. Indledning Dette kapitel belyser udbredelsen af selvmordstanker og selvmordsforsøg

Læs mere

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Jeg lærer mere, hvis der er en god stemning i klassen Ni ud af ti elever i folkeskolens udskoling er enige i, at de lærer mere, hvis

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold Projektbeskrivelse Organisering af udskolingen i linjer og hold Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører i 2015 en undersøgelse af, hvilken betydning skolernes organisering af udskolingen i linjer

Læs mere

Unge, uddannelsesvalg, motivation og læringsmiljø i udskolingen. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København

Unge, uddannelsesvalg, motivation og læringsmiljø i udskolingen. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København Unge, uddannelsesvalg, motivation og læringsmiljø i udskolingen Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København 1 Dagens oplæg Unges uddannelsesvalg og veje. Hvilke tanker gør

Læs mere

Niende klasse og hvad så?

Niende klasse og hvad så? Mette Pless og Noemi Katznelson Niende klasse og hvad så? - en midtvejsrapport om unges uddannelsesvalg og overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse og arbejde Center for Ungdomsforskning 2005 Forord

Læs mere

Undersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid

Undersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid ARBEJDSKORT 1 Undersøg job Job i dagligdagen Hver dag møder du, overalt hvor du kommer, mennesker på job. Hos bageren, i indkøbscentret, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere,

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger. Værktøj og inspiration

Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger. Værktøj og inspiration Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger Værktøj og inspiration Undervisningsministeriet 2014 Værktøj og inspiration til lærere: Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

Christian Helms Jørgensen (red.)

Christian Helms Jørgensen (red.) Det har givet anledning til, at drenges problemer i uddannelsessystemet er kommet stærkt i fokus de seneste år, ofte med ret forenklede budskaber. ISBN 978-87-7867-397-8 Drenge og maskuliniteter i ungdomsuddannelserne

Læs mere

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid Arbejdskort 1 Undersøg job Job på skolen Hver dag møder du mennesker på job overalt, hvor du kommer. Hos bageren, i butikker, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere, servicemedarbejdere

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

Unges uddannelsesvalg og frafald overgange og betydning af vejledning og læringsformer

Unges uddannelsesvalg og frafald overgange og betydning af vejledning og læringsformer Unges uddannelsesvalg og frafald overgange og betydning af vejledning og læringsformer Kombinationsprojektets netværksseminar den 25.- 26. oktober 2011 DGI-Byen Oplæg v. Torben Pilegaard Jensen, AKF Hvordan

Læs mere

HAR DU LYST TIL AT GØRE EN FORSKEL FOR ANDRE?

HAR DU LYST TIL AT GØRE EN FORSKEL FOR ANDRE? HAR DU LYST TIL AT GØRE EN FORSKEL FOR ANDRE? Så er EGU VELFÆRD måske noget for dig. TAG EN EGU HOS OS FORDI... Der er brug for dig. EGU er en god uddannelse med masser praktik. Du får løn under praktikken

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

www.eva.dk Motivation i praksis Oplæg på Produktionsskolernes årsmøde 28. april 2016 Ved Områdechef Camilla Hutters

www.eva.dk Motivation i praksis Oplæg på Produktionsskolernes årsmøde 28. april 2016 Ved Områdechef Camilla Hutters www.eva.dk Motivation i praksis Oplæg på Produktionsskolernes årsmøde 28. april 2016 Ved Områdechef Camilla Hutters Hvad er EVA? EVA s formål er at udforske og udvikle kvaliteten inden for ungdomsuddannelserne

Læs mere

Uddannelsesvalg et spørgsmål om identitet

Uddannelsesvalg et spørgsmål om identitet www.eva.dk Uddannelsesvalg et spørgsmål om identitet Camilla Hutters, områdechef, Danmarks Evalueringsinstitut Temadag om tiltrækning af elever til eud, 3. november 2016 Hvad er EVA? EVA s formål er at

Læs mere

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi 10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi -følg guiden trin for trin og kom i mål 1. Find ud af, hvor du befinder dig At kende sit udgangspunkt er en vigtig forudsætning for at igangsætte en succesfuld

Læs mere

Forslag til ramme for et privilegeret samarbejdet omkring Fleksuddannelsen (FUD) i Esbjerg Kommune.

Forslag til ramme for et privilegeret samarbejdet omkring Fleksuddannelsen (FUD) i Esbjerg Kommune. Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 114 Offentligt Forslag til ramme for et privilegeret samarbejdet omkring Fleksuddannelsen (FUD) i Esbjerg Kommune. Idé: At samle alle interessenter

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt? Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Unges motivation og lyst til læring. v/ Mette Pless Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København

Unges motivation og lyst til læring. v/ Mette Pless Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København Unges motivation og lyst til læring v/ Mette Pless Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København 1 Oplægget idag Motivationskrise? Udfordringer og tendenser Hvordan kan vi forstå motivation?

Læs mere

DEN STORE MOTIVATIONSKRISE

DEN STORE MOTIVATIONSKRISE DEN STORE MOTIVATIONSKRISE Hvordan styrker vi de unges lyst til uddannelse og læring? 2012 Foto Penny Mathews, layout Line Krogh KONFERENCE DEN 22. MAJ DEN STORE MOTIVATIONSKRISE Hvordan styrker vi unges

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

NGE OG ALKOHOL. fest eller misbrug? onference d. 18. maj 2011

NGE OG ALKOHOL. fest eller misbrug? onference d. 18. maj 2011 NGE OG ALKOHOL fest eller misbrug? onference d. 18. maj 2011 UNGE OG ALKOHOL - fest eller misbrug? På Center for Ungdomsforsknings årlige majkonference, som afholdes d. 18. maj 2011, er fokus denne gang

Læs mere

Raza: Yes, vi vil så først starte med at spørger hvad er din stillingsbetegnelse?

Raza: Yes, vi vil så først starte med at spørger hvad er din stillingsbetegnelse? Raza: Yes, vi vil så først starte med at spørger hvad er din stillingsbetegnelse? Maria: jeg er konsultationssygeplejeske. Raza: okay, og du er ansat? Maria: ja, jeg er ansat her. Raza: Godt, hvad hedder

Læs mere

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET Folkeskolefaget kristendomskundskab diskuteres hyppigt. Tit formuleres forestillinger om undervisningen i faget, fx at der undervises for lidt i kristendom, for

Læs mere

Indledning Denne vejledning er skrevet til dig, der er forælder til en talentfuld golfspiller. Som forælder spiller du en vigtig rolle for dit barns

Indledning Denne vejledning er skrevet til dig, der er forælder til en talentfuld golfspiller. Som forælder spiller du en vigtig rolle for dit barns Forældrevejledning Dansk Golf Union 02/2014 Indledning Denne vejledning er skrevet til dig, der er forælder til en talentfuld golfspiller. Som forælder spiller du en vigtig rolle for dit barns trivsel,

Læs mere