Geoengineering Det teknologisk klimafix NOAHs Forlag

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Geoengineering Det teknologisk klimafix NOAHs Forlag"

Transkript

1 Geoengineering Det teknologisk klimafix Kunstige træer, der suger CO 2 ud af luften. Gødskning af verdenshavene med jernsulfat, så havet kan optage mere CO 2 fra luften. Spredning af svovlpartikler i atmosfæren, så noget af sollyset tilbageholdes. Geoengineering kalder man med en samlet betegnelse den slags tekniske indgreb, som har til formål at påvirke Jordens klima for at dæmme op for den globale opvarmning. Indgrebene skal foregå i meget stor målestok, f.eks. ved at påvirke alle verdenshavene eller hele Jordens atmosfære. De fleste regner geoengineering for tekniske fix, hvis virkninger enten er skadelige eller usandsynlige eller begge dele. Men jo længere tid, der går uden en effektiv international klimaaftale, jo flere begynder at tale om geoengineering som et alternativ, man bliver nødt til at overveje. Dette hæfte præsenterer nogle af de mest kendte forslag og diskuterer dem kritisk. NOAHs Forlag

2 Hvad er geoengineering? I 1991 havde vulkanen Mount Pinatubo i Filippinerne et udbrud, der sendte så store mængder aske op i atmosfæren, at askens indhold af især SO 2 skyggede så meget for Solen, at den globale temperatur faldt med cirka en halv grad Celsius i mere end et år. Nogle ingeniører, politikere og investorer har i en årrække i fuld alvor arbejdet på at efterligne vulkanen og sende SO 2 op i atmosfæren for at begrænse den globale opvarmning. Andre arbejder på teknikker til at opsuge CO 2 fra atmosfæren og enten binde den i havet eller lagre den i undergrunden. Hvorfor geoengineering? Fælles for alle de ideer, der arbejdes med, er en anerkendelse af, at den globale opvarmning er menneskeskabt, men at vi er så teknologisk overlegne, at vi kan styre den ad teknisk vej ved at påvirke Jordens klimasystem. Troen på, at vi skal lade teknologien løse problemerne for os, bunder sandsynligvis i, at mange specielt ingeniører er vant til at bruge tekniske løsninger på problemerne. De metoder, man hidtil har diskuteret som nødvendige for at begrænse den globale opvarmning energibesparelser, vedvarende energi, ændrede landbrugsmetoder, skovrejsning og ændrede forbrugsmønstre specielt i de rige lande opfattes som ubehagelige og besværlige af mange politikere, som ser dem som en trussel imod de rige landes vækst. De ønsker ikke for alvor at ændre tingenes tilstand f.eks. ved at holde op med at afbrænde fossile brændsler. De vil hellere have tekniske løsninger, end de vil gribe ind i deres vælgeres dagligdag, virksomhedernes økonomiske grundlag og samfundets indretning i det hele taget. Samtidig begynder flere og flere at mangle troen på, at verdenssamfundet ved hjælp af de internationale klimaforhandlinger i FN kan begrænse den globale opvarmning. Og slet ikke i det omfang det er nødvendigt for at undgå en verdensomfattende klimakrise. De føler sig nu i desperation tvunget til at anbefale en eller flere af disse metoder. Vulkanen Pinatubo i Filippinerne. Udbruddet i 1991 Sollys Infrarød stråling optages af drivhusgasser og vanddamp og tilbagekastes til jorden og til atmosfæren. Kun en lille del forsvinder ud i rummet Jorden udsender varme som infrarød stråling Energibalancen mellem den kortbølgede indstråling fra Solen og den langbølgede udstråling fra Jorden bestemmer den globale gennemsnitstemperatur. 2

3 Realistisk og etisk forsvarligt? Man kan diskutere, om geoengineering overhovedet er teknisk realistisk, eller om det kan gennemføres hurtigt nok og til en overkommelig pris. Men der er også mere grundlæggende etiske spørgsmål. Det er nødvendigt at forholde sig til, om det overhovedet er forsvarligt at give sig i kast med at manipulere med Jordens klimasystem? Klimaet er vævet tæt sammen med både de lokale, regionale og lokale økosystemer, som har afgørende betydning for livet i havene, på landjorden og for hele vores samfund. Geoengineering definition Geo betyder Jord og engineering betyder ingeniørkunst. Geoengineering er altså tilsigtet manipulation af hele Jordens miljø i stor skala. Metoderne til geoengineering kan i store træk opdeles i to hovedgrupper: - Kontrol af solindstrålingen - Fjernelse af CO 2 fra atmosfæren. Videnskaben har efterhånden en så god forståelse af klimasystemet, at den med stor sandsynlighed kan beskrive, hvilke faktorer der påvirker klimaet. Det gælder også kendte menneskelige aktiviteter som afbrænding af kul, olie og gas. Men herfra og til at forudsige, hvordan vi ad teknisk vej kan styre klimasystemet i en ganske bestemt retning, uden at det samtidig får store, uforudsete og negative bivirkninger, er en helt anden sag. Det rejser etiske, sociale og juridiske spørgsmål, som fortalerne for geoengineering ikke har noget svar på. Det britiske Royal Society har beskæftiget sig med disse spørgsmål og konkluderer, at en mulig accept af geoengineering vil blive bestemt lige så meget af sociale, juridiske og politiske spørgsmål som af videnskabelige og tekniske faktorer. (Royal Society, 2009). De mener derfor, at en åben offentlig debat er nødvendig. Men er en offentlig debat om globale teknikker, som vil påvirke alle lande på Jorden, mulig? Ved atomkraftværket Olkiluoto i Finland begyndte man i 2004 at bygge verdens første slutlager til højradioaktivt affald, Onkalo, der går 500 m under jorden ned i granitfjeldet Geoengineering ligner andre omdiskuterede teknologier som f.eks. atomkraft og gensplejsning i den forstand, at det er teknologier, som ikke kan fortrydes. Højradioaktivt affald fra atomkraftværker er farligt i mindst år; gensplejsede organismer kan spredes i naturen, uden at de kan samles ind igen, hvis de har uforudsete, skadelige virkninger. Hvis man spreder jernsulfat i havene, for at de skal optage mere CO 2, er der ikke et nyt teknisk fix, som kan rydde op, hvis eller når der viser sig negative bivirkninger. Er man først begyndt at bruge teknikker til geoengineering, er der ikke nogen fortrydelsesret. Fukushima - ulykken ved atomkraftværket i Japan blev udløst af en tsunami, der fulgte efter et jordskælv i havet øst for Japans kyst. Ingen havde forudset, at lige den ulykke kunne ske, da værket blev planlagt. 3

4 Kan vi fjerne CO 2 fra atmosfæren? Det har været kendt i mere end 100 år, at udledning af CO 2 har en klimapåvirkning. Når vi udleder CO 2 i atmosfæren, bliver det varmere, og det har store, negative konsekvenser for både mennesker og miljø på hele Jorden ikke mindst for de fattigste lande. Så tanken om at vende processen om er nærliggende. Tænk, hvis man kunne suge CO 2 ud af atmosfæren og lagre den igen i jorden, hvor den kom fra i form af fossile brændsler. Der er en række forskellige forslag, som går ud på at øge CO 2 -optaget fra atmosfæren, så den globale opvarmning på den måde kan holdes i skak. De to vigtigste går på at fremme det naturlige CO 2 -optag på landjorden og i havet. Skovrejsning Træer optager store mængder CO 2, når de vokser, og samtidig bliver der i tidens løb også bundet CO 2 i skovbunden. Ideen går ud på at genbeplante nogle af de meget store arealer, mennesket i tidens løb har ryddet for skov. Problemet er bare, at vi stadig fælder meget mere skov, end vi planter. Igennem mange år er store skovarealer blevet ryddet især i lande i Syd (f.eks. Argentina og Brasilien) for at dyrke foderafgrøder til industrilandbrugene i Nord (f.eks. Danmark), og i de senere år har man også ryddet skov for at dyrke agrobrændstofafgrøder til brug i biler i mange tilfælde bliver de også eksporteret til de rige lande i Nord. Hertil kommer den stigende brug af træpiller i kraftværkerne til erstatning for kul. Noget, der også sker i Danmark. Det første, vi må gøre, er altså at standse rovdriften på skovene. Dernæst bør vi plante skov, som passer sammen med de eksisterende økosystemer i den region, hvor skovrejsningen skal finde sted. Plantning af store områder af ens træer såkaldte monokulturer til industriel skovdrift, f.eks. med det formål senere at fælde træerne til at lave træpiller, vil kun give en begrænset klimaeffekt og være skadelig for biodiversiteten i området. Specielt, hvis det er træer, som er fremmede for de lokale økosystemer som f.eks. eucalyptustræer, der er blevet plantet som industriplantager i lande som Spanien, Portugal og Brasilien. Her er træerne ligefrem giftige for det lokale dyreliv. Selv om der mange steder bliver genplantet skov, er tendensen stadig, at der bliver fældet mere skov, end der bliver plantet Eucalyptus plantage i Indonesien - en monokultur fattig på biologisk liv erstatter oprindelig, artsrig regnskov. Flis og (importerede) træpiller vinder frem i mange landes el og varmeforsyning, også i Danmark. 4

5 Gødskning af havene I juli 2012 lod en amerikansk forretningsmand 100 ton jernsulfat dumpe i Stillehavet ud for Canadas vestkyst. I følge initiativtageren har jernsulfaten medført en opblomstring af alger i et område på km 2. Ideen er, at algerne under væksten optager CO 2. Når algerne dør og synker til bunds, vil det kulstof, de har optaget, føres med ned til bunden, hvor det vil lagres. Det vil medføre, at havvandet igen kan optage mere CO 2 fra luften, hvilket giver vækstbetingelser for endnu flere alger osv. indtil balancen mellem luftens og havets indhold af CO 2 bliver genoprettet. Tanken er, man med tiden får lagret så meget kulstof på havbunden, at atmosfærens indhold af CO 2 bliver reduceret betydeligt. Og det kan måske blive en god forretning for dem, der gør det. Hvis operationen lykkes, og hvis teknologien bliver anerkendt internationalt, og hvis der er et fungerende marked for CO 2 -kreditter ja, så kan selskabet indkassere en fortjeneste. Men teknologien er slet ikke anerkendt endsige godkendt. Blandt forskere er der stor bekymring for, at sådanne storskalaindgreb i havenes økosystemer kommer til at medføre utilsigtede, uheldige eller skadelige virkninger, som man ikke siden kan rette op på. Hertil kommer, at kendte forsøg med dyrkning af alger har vist, at det kun medfører en meget begrænset CO 2 -reduktion i atmosfæren og lagring af CO 2 på havbunden. Alge. Opblomstring af alger i Øresund. Der er også andre betænkelige forhold ved den udvikling, der er i gang på området: 1) Forsøgene foretages af private entreprenører, der er parat til at handle på egen hånd og stik imod internationale aftaler og konventioner. De handler ud fra en overbevisning om deres eget projekts fordele og ser en mulighed for en fremtidig gevinst, hvis de er først. 2) Det er ikke muligt at håndhæve international ret i internationalt farvand. Det giver plads for dem, der er parat til at handle på egen hånd. 3) Handel med de såkaldte CO 2 -kreditter (udledningstilladelser) tiltrækker selskaber, der er mere optaget af at tjene mange penge end af at gøre noget for klimaet. Opblomstring af phytoplankton i Sydatlanten ud for Argentinas kyst. 5

6 Manipulation med Solens stråling Da det jo er Solen, som i den sidste ende opvarmer Jorden, kunne man forestille sig, at man kunne dæmme op for den globale opvarmning ved at reflektere en større del af Solens stråler tilbage til rummet. Der er flere forslag til, hvordan man kunne gøre det. Nogle forslag drejer sig om at gøre jordoverfladen lysere eller sagt på videnskabssprog skabe en højere albedo. Jo højere albedo, jo mere sollys reflekteres. For eksempel har havis en høj albedo den reflekterer meget lys, mens en havoverflade uden is er mørk, så der optages mere sollys og reflekteres mindre. En række mere eller mindre fantasifulde forslag går ud på at øge jordoverfladens albedo f.eks. ved at: dække ørkenområder med reflekterende materiale dække den arktiske havis med et isolerende materiale, der samtidig reflekterer sollyset, så havisen hindres i at smelte i så stor udstrækning, som det sker i dag dyrke landbrugsafgrøder med lysere blade male bygningers tage hvide og gøre motorvejes overflade lysere. Ved at male mørke tage hvide vil albedoen forøges - dvs. at mere sollys reflekteres ud i rummet. Klimaeffekten er meget begrænset, og der er behov for tagflader til solceller og solvarmepaneler, hvis vi skal udnytte den vedvarende energi. En andet, mere radikalt forslag til at øge atmosfærens albedo er at stimulere dannelsen af lyse skyer over havet. Det skulle ske ved at lade en kæmpemæssig flåde af skibe spraye havvand langt op i atmosfæren. Problemerne ved denne metode er først og fremmest, at der skal bruges voldsomme mængder energi til dels at bygge en kæmpe flåde af skibe og dernæst drive de meget store pumper, der skal spraye havvandet op i atmosfæren. Alt sammen noget, der bare betyder et endnu større forbrug af fossile brændsler og en endnu større global opvarmning, som man jo netop skulle modvirke. Hertil kommer en lang række utilsigtede problemer som ændring af vejrmønstre, reduktion af nedbøren og skader på ozonlaget. Samlet set kan man sige, at ingen af disse metoder gør noget ved det grundlæggende problem, nemlig udledningen af drivhusgasser. I stedet bruger man penge, som ellers kunne være brugt til energibesparelser og vedvarende energi. Metoderne hjælper heller ikke på forsuringen af havene på grund af det stigende indhold af CO 2 i atmosfæren. Flåder af skibe, der skal sprøjte havvand op i atmosfæren er et af de mere fantasifulde forslag i science-fiction-genren. Bl.a. Bill Gates vil poste penge i projektet, selv om der ikke er en international godkendelse af det. 6

7 Teknologisk science fiktion Der er ingen mangel på fantasifulde forslag til at dæmpe den globale opvarmning ad teknologisk vej. Her er et par af de mest omtalte: Spejle i rummet Forslaget går ud på at sende milliarder af spejle 1,5 millioner km ud i rummet til det såkaldte Lagrangepunkt, hvor der er balance mellem Solens og Jordens tiltrækningskraft. De mange spejle skal sende ca. en procent af Solens stråler tilbage ud i rummet, så de ikke når Jorden. Problemet er, at det vil kræve en fuld indsigt i og kontrol med bivirkninger, og det vil kræve enorme mængder af energi at sende de mange spejle ud i rummet, så opsendelserne vil i sig selv medvirke til at øge den globale opvarmning. Men først og fremmest vil det ikke gøre noget ved årsagen til den globale opvarmning, nemlig udledningen af drivhusgasser. Tegningen viser de såkaldte Lagrange punkter i forhold til Jorden og Solen. Spejlene skulle placeres i L1. Kunstige træer En anden idé går ud på at fremstille og opsætte millioner af kunstige træer til at opfange atmosfærens CO 2. Sådanne træer siges allerede at være på prototypestadiet, og meningen er, at den opfangede CO 2 skal komprimeres og sendes dybt ned i undergrunden. Kemisk opfangning af CO 2 er ikke nogen ny teknologi. Den bliver allerede anvendt i forbindelse med kulfyrede kraftværker under navnet CCS (Carbon Capture and Storage). Men der er mange problemer med at anvende teknologien i stor skala. Processen er forbundet med et stort energiforbrug, selv på kulkraftværker, hvor koncentrationen i røggassen er stort. Hvis man skulle trække CO 2 direkte ud af atmosfæren, ville energiforbruget blive mange gange højere. Hertil kommer, at der også er problemer med en sikker deponering i undergrunden af de enorme mængder af CO 2, der bliver tale om. Kunstige træer, der skal opfange CO 2. Tegningen fortæller ikke noget om transporten og lagringen af CO 2 en. NOAH mener: Geoengineering er ikke en løsning På bundlinjen står, at klimaproblemet løses langt lettere og mere sikkert med de midler, vi allerede kender. I de rige lande skal vi først og fremmest reducere vores energibehov, f.eks. gennem energibesparelser som efterisolering af eksisterende huse og mere effektive elapparater. Teknologier, som allerede eksisterer, men hvis potentialer slet ikke bliver udnyttet nok. Resten af behovet kan dækkes af vedvarende energi, som bliver bedre og billigere for hver dag, der går. 7

8 Her kan du finde flere oplysninger om geoengineering: På dansk: DMI - Danmarks Meteorologiske Institut Experimentarium På engelsk: Met Office, Storbritanniens meterologiske institut Wikipedia ETC Group Geopiracy: The Case Against Geoenigineering Geoengineering - Det teknologiske klimafix Udarbejdet af NOAH Energi og Klima Forfatterne kan kontaktes via NOAHs sekretariat ISBN, trykt udgave: ISBN (klassesæt): ISBN, digital: Vil du gøre noget aktivt sammen med andre? Kontakt NOAH Miljøbevægelsen NOAH, Friends of the Earth Denmark, Nørrebrogade 39, 2200 København N Tlf.: Giro: Hjemmesider: og Denne publikation er støttet økonomisk af Undervisningsministeriets Udlodningsmidler NOAH, marts 2014

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Solceller. Fremtidens energikilde. NOAHs Forlag

Solceller. Fremtidens energikilde. NOAHs Forlag Solceller Fremtidens energikilde Selv om Danmark ligger forholdsvis nordligt og har et tempereret klima, modtager vi sollys nok til, at det svarer til mange gange vores samlede energiforbrug. Solceller

Læs mere

CCS - kullenes redning?

CCS - kullenes redning? CCS - kullenes redning? CCS Carbon Capture and Storage er en teknologi, som kan opsamle og lagre fra store kraftværker og industrier. I Danmark omtales CCS tit som -lagring. Forskere og industri har længe

Læs mere

CCS - kullenes redning?

CCS - kullenes redning? CCS - kullenes redning? CCS Carbon Capture and Storage er en teknologi, som kan opsamle og lagre CO2 fra store kraftværker og industrier. I Danmark omtales CCS tit som CO2-lagring. Forskere og industri

Læs mere

Klima i tal og grafik

Klima i tal og grafik Klima i tal og grafik Atomkraftværker - Radioaktivt affald S. 1/13 Indholdsfortegnelse Indledning... S.3 Klimaproblematikken...... S.3 Konsekvenser... S.5 Forsøg til at løse problemerne... S.6 Udvikling

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 CO2- Biler, Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Indledning Side 3 Problemanalysen Side 4-6 Klimaproblematikken

Læs mere

Det usikre kulstofkredsløb

Det usikre kulstofkredsløb Nr. 148 november 2000 Det usikre kulstofkredsløb Når skov- og landbrug regnes med, er det umuligt at afgøre om Kyoto-aftalen holdes Kulstofkredsløbet i de russiske skove modvirker drivhuseffekt viser nye

Læs mere

Handel med klimaet. NOAHs Forlag

Handel med klimaet. NOAHs Forlag Handel med klimaet I 1997 blev den såkaldte Kyoto-protokol vedtaget ved et FN-møde i Kyoto, Japan. Kyoto-protokollen er et sæt regler, som skal sikre, at FN s medlemslande reducerer udledningen af CO2

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

Udvinding af skifergas i Danmark

Udvinding af skifergas i Danmark Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Forord. Klimaets udvikling Obligatoriske projektopgave 15/02 2012

Forord. Klimaets udvikling Obligatoriske projektopgave 15/02 2012 Forord Vores rapport om klimaets udvikling er udarbejdet i sammenhæng med 9. klasses obligatoriske projektforløb. Forløbet har strækket sig over 5 hele skoledage, hvor man med eget ansvar har, skulle tilpasse

Læs mere

NOAH s holdning til CCS som klimaredskab

NOAH s holdning til CCS som klimaredskab NOAH s holdning til CCS som klimaredskab Efter NOAH s mening er der en lang række problemer ved CO2-separering og lagring (på engelsk Carbon Capture and Storage), som tilsammen gør, at vi må afvise det

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G3 Indledning Norden De nordiske lande er Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island. De nordiske lande er industrialiserede, og befolkningerne har høje indkomster

Læs mere

Atomkraft uden fremtid

Atomkraft uden fremtid Atomkraft uden fremtid I 1985 blev det besluttet, at atomkraft ikke skulle være en del af energiforsyningen i Danmark. Det skete, fordi der var et klart flertal imod atomkraft i den danske befolkning,

Læs mere

Grundbegreber om bæredygtig udvikling

Grundbegreber om bæredygtig udvikling Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

Geotermisk energi Energien under vores fødder NOAHs Forlag

Geotermisk energi Energien under vores fødder NOAHs Forlag Geotermisk energi Energien under vores fødder Vores undergrund rummer energi nok til at dække en stor del af vores opvarmningsbehov. Men hidtil har denne energikilde ligget næsten ubenyttet hen. På trods

Læs mere

Energibalance og klimafølsomhed

Energibalance og klimafølsomhed 15 Drivhusgasser - og deres betydning for klimaet Drivhuseffekten er den bedst forståede og kortlagte af de mekanismer, der kan lede til klimaændringer. Af Eigil Kaas og Peter L. Langen Klimaet på vores

Læs mere

FP9 GEOGRAFI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G1. 9.-klasseprøven. Maj-juni 2015

FP9 GEOGRAFI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G1. 9.-klasseprøven. Maj-juni 2015 FP9 9.-klasseprøven GEOGRAFI Maj-juni 2015 G1 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G1 Indledning Klimaet ændrer sig Vi taler meget om klimaændringer i

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G4 Indledning Norden De nordiske lande Sverige, Norge, Finland, Island og Danmark - er små lande sammenlignet med andre lande i verden. Sverige er det største land

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave

Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave LW 014 Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave FORMÅL: At undersøge den aktuelle strålingsbalance for jordoverfladen og relatere den til drivhuseffekten. MÅLING AF KORTBØLGET STRÅLING

Læs mere

FJERNVARME. Hvad er det?

FJERNVARME. Hvad er det? 1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000 5000 4000

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Geografi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Geografi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 G3 Indledning På rejse fra Uganda til New Zealand Opgavesættet omhandler enkelte lande rundt om i verden. Rejsen begynder i Uganda i Afrika. Den fortsætter til Island

Læs mere

Fremtidens Energiforsyning

Fremtidens Energiforsyning Fremtidens Energiforsyning Professor Ib Chorkendorff Department of Physics The Danish National Research Foundation Center for Individual Nanoparticle Functionality DG-CINF at the Technical University of

Læs mere

mindre co 2 større livskvalitet

mindre co 2 større livskvalitet dig og din brændeovn mindre co 2 større livskvalitet Foreningen af leverandører af pejse og brændeovne i Danmark Investering i en brændeovn og korrekt fyring med træ er det mest effektive, du og din familie

Læs mere

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26.

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. maj 2010 Introduktion til esbensen Esbensen Rådgivende Ingeniører

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Geografi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Geografi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2010 1/23 G4 Indledning På rejse fra Laos til Chile Opgavesættet omhandler enkelte lande rundt om i verden. Rejsen begynder i Laos i Sydøstasien. Den fortsætter til England

Læs mere

Remote Sensing. Kortlægning af Jorden fra Satellit. Note GV 2m version 1, PJ

Remote Sensing. Kortlægning af Jorden fra Satellit. Note GV 2m version 1, PJ Remote Sensing Kortlægning af Jorden fra Satellit. Indledning Remote sensing (også kaldet telemåling) er en metode til at indhente informationer om overflader uden at røre ved dem. Man mærker altså på

Læs mere

CO 2. fangst og lagring (CCS) Derfor er CCS et vigtigt bidrag til at bekæmpe den globale opvarmning

CO 2. fangst og lagring (CCS) Derfor er CCS et vigtigt bidrag til at bekæmpe den globale opvarmning European Technology Platform for Zero Emission Fossil Fuel Power Plants (ZEP) fangst og lagring (CCS) Derfor er CCS et vigtigt bidrag til at bekæmpe den globale opvarmning CCS = Capture and Storage Med

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Lærervejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes, når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år,

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år, MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Spar energi og CO2 i dag Løsningerne er klar! 517millioner tons CO2 kunne spares hvert år, hvis Europa fordoblede brugen af fjernvarme til 18-20 % og samtidig øgede andelen

Læs mere

Miljøeffekter af energiproduktion

Miljøeffekter af energiproduktion Miljøeffekter af energiproduktion god ide at bruge de kemiske reaktionsligninger under Forbrænding og forsuring. Forud for laboratoriearbejdet er det en stor fordel hvis eleverne allerede ved hvordan el

Læs mere

CO 2 -variationer gennem 20.000 år CO2-variationer fra 1850 til i dag... 5 Energi til fremtiden... 6 Vedvarende energi

CO 2 -variationer gennem 20.000 år CO2-variationer fra 1850 til i dag... 5 Energi til fremtiden... 6 Vedvarende energi 1. Energi Hæfte 1 Energi CO 2 -variationer gennem 20.000 år... 3 CO2-variationer fra 1850 til i dag... 5 Energi til fremtiden... 6 Vedvarende energi... 8 Bøf, bil & badeferie... 10 Bøf, bil & badeferie...

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

Solindstråling på vandret flade Beregningsmodel

Solindstråling på vandret flade Beregningsmodel Solindstråling på vandret flade Beregningsmodel Formål Når solens stråler rammer en vandret flade på en klar dag, består indstrålingen af diffus stråling fra himlen og skyer såvel som solens direkte stråler.

Læs mere

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA Forslag til ændring af energi/klimapolitik. Forslaget består af følgende dele, der kan stemmes om særskilt hvis ønsket: 1. Opsplitning af området så energi/klimapolitik får sit eget afsnit. I dag er miljø-politik

Læs mere

Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. 9839 1437. Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf.

Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. 9839 1437. Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. Tak til alle annoncører i denne brochure mail@skoerpingvarmevaerk.dk www.skoerpingvarmevaerk.dk mail@skoerpingvarmevaerk.dk www.skoerpingvarmevaerk.dk Kom indenfor i dit varmeværk blev etableret i 1961.

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Elevvejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

Planetatmosfærer. Hvorfor denne forskel?

Planetatmosfærer. Hvorfor denne forskel? Planetatmosfærer De indre planeter Venus og Jorden har tykke atmosfærer. Mars' atmosfære er kun 0,5% af Jordens. Månen har nærmest ingen atmosfære. De ydre planeter De har alle atmosfærer. Hvorfor denne

Læs mere

Håndbog for træambassadører. Træ gavner klimaet, miljøet, skovene, humøret, sundheden, byggeriet og økonomien

Håndbog for træambassadører. Træ gavner klimaet, miljøet, skovene, humøret, sundheden, byggeriet og økonomien Håndbog for træambassadører Træ gavner klimaet, miljøet, skovene, humøret, sundheden, byggeriet og økonomien Indhold 1. Træ er verdens mest miljøvenlige råstof Træ er fornyeligt Træ fjerner CO 2 fra luften

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Perspektiver og baggrund

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Perspektiver og baggrund nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Perspektiver og baggrund SOLCELLER - EN LØSNING Vi har brug for at mindske vores udledning af kuldioxid (CO 2 ) til gavn for jordens klima. Over

Læs mere

1. Hvad er forskellen på oceanbunds plader og kontinent plader? 4. Hvor i verden kan man opleve sidelæns bevægelses zoner?

1. Hvad er forskellen på oceanbunds plader og kontinent plader? 4. Hvor i verden kan man opleve sidelæns bevægelses zoner? Opgave 1a.01 Geologiske kredsløb Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksterne omkring Vulkaner & jordskælv fra Geologisk Museum 1. Hvad er forskellen på oceanbunds plader og kontinent plader? Oceanbundspladerne

Læs mere

NOAHs kommentarer til høring af Forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af Danmarks undergrund (undergrundsloven)

NOAHs kommentarer til høring af Forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af Danmarks undergrund (undergrundsloven) NOAH Friends of the Earth Denmark 15. december 2010 HØRINGSSVAR Miljøbevægelsen NOAH Friends of the Earth Denmark Nørrebrogade 39, 1 DK-2200 København N Tlf. 35 36 12 12 noah@noah.dk www.noah.dk NOAHs

Læs mere

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran 1. Drikkevand 9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran Teori I spildevandsrensning er det især mikroorganismer og encellede dyr der fjerner næringssaltene. For at sådanne mikroorganismer

Læs mere

Klimaforandringer: Hvilken Nønne Prisle og Merete Bilde, Copenhagen Center for Atmospheric Research, Kemisk Institut, Københavns Universitet

Klimaforandringer: Hvilken Nønne Prisle og Merete Bilde, Copenhagen Center for Atmospheric Research, Kemisk Institut, Københavns Universitet Klimaforandringer: Hvilken Nønne Prisle og Merete Bilde, Copenhagen Center for Atmospheric Research, sk Institut, Københavns Universitet Skyer er en central del af klimasystemet og vandcirkulationen på

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

Bør vi handle på klimaforandringerne?

Bør vi handle på klimaforandringerne? Bør vi handle på klimaforandringerne? 5 10 15 20 25 30 35 40 45 Spørgsmålet om, hvordan vi bør handle i hverdagen, hvis eksempelvis en mand falder om på gaden, synes knapt så svært at svare på. Her vil

Læs mere

Nu bliver varmen dyrere

Nu bliver varmen dyrere Nu bliver varmen dyrere Det er i denne tid, at det for alvor begynder at blive koldt. Men det kan blive en dyr fornøjelse for de danske husstande at holde varmen. Energipriserne går hele tiden opad. Af

Læs mere

Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder

Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder Teknologisk Institut har med seniorforsker, ph.d. Anne-Belinda Bjerre i spidsen fået lidt over 20 millioner kroner til at omdanne de to algearter

Læs mere

SOLEN HAR MEGET AT GI

SOLEN HAR MEGET AT GI SOLEN HAR MEGET AT GI MARSTAL FJERNVARME A.M.B.A. HISTORIEN OM ET FORSØG, DER BLEV EN FAST FORSYNINGSKILDE PÅ UDKIG EFTER MILJØVENLIG VARME Det var et sammenfald af flere omstændigheder, som tændte idéen

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi

Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi Holstebro Tekniske Gymnasium Teknologi B, Projekt 02 Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi Hvordan skal jeg dog få energi til at stå her og sove Udleveret: Tirsdag den 27. september 2005 Afleveret:

Læs mere

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013.

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Strategi 2014-2018 Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Mission CONCITOs formål er at bidrage til (1) nedbringelse af drivhusgasudledninger og (2) reduktion af de skadelige

Læs mere

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Af Sigurd B. Lauritsen, Chefrådgiver, Grontmij Carl Bro Katuaq, Nuuk 29. oktober 2009 Formål

Læs mere

Samfundsfag rapport. Energi og Miljø. Navn: Devran Kücükyildiz. Klasse: 1,4. HTX Roskilde

Samfundsfag rapport. Energi og Miljø. Navn: Devran Kücükyildiz. Klasse: 1,4. HTX Roskilde Samfundsfag rapport Energi og Miljø Navn: Devran Kücükyildiz Klasse: 1,4 HTX Roskilde Dato: 22-11-2007 Indholdsfortegnelse 1.... K lima ændringer... 1 1.1 Årsager... 2 1.2 Karakteren af ændringerne af

Læs mere

Klimaprofiler USA. Udvikling: Nummer 4 i verden CO2-udledning pr. indbygger: 19.7 ton pr. år

Klimaprofiler USA. Udvikling: Nummer 4 i verden CO2-udledning pr. indbygger: 19.7 ton pr. år Klimaprofiler USA Udvikling: Nummer 4 i verden CO2-udledning pr. indbygger: 19.7 ton pr. år Klimapolitik USA er en meget vigtig spiller i kampen om fremtidens klima, da landet har det suverænt højeste

Læs mere

Integreret energisystem Elevvejledning

Integreret energisystem Elevvejledning Integreret energisystem Elevvejledning Baggrund Klodens klima påvirkes af mange faktorer. For at kunne erstatte energiforsyningen fra fossile brændsler som kul, olie og naturgas, skal der bruges vedvarende

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve August 2007 1/23 B5 Indledning Den danske skov Ca. 12 % af Danmarks areal er dækket af skov. Det mest almindelige skovtræ er rødgran. Det skyldes, at de danske skove er produktionsskove,

Læs mere

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Disposition 2 Præsentation af Charles Nielsen Definitioner: Leder og ledelse - Innovation Den store

Læs mere

Grøn energi i hjemmet

Grøn energi i hjemmet Grøn energi i hjemmet Om denne pjece. Miljøministeriet har i samarbejde med Peter Bang Research A/S udarbejdet pjecen Grøn energi i hjemmet som e-magasin. Vi er gået sammen for at informere danske husejere

Læs mere

Gennemgang af Sol, vind, Hydro og A-kraft

Gennemgang af Sol, vind, Hydro og A-kraft Gennemgang af Sol, vind, Hydro og A-kraft Vind Geografiske begrænsninger Kræver områder med regelmæssige vinde. Som regel er det flade områder uden store forhindringer, der kan bremse vinden, som er ideelle.

Læs mere

Hvorfor er jorden så varm?

Hvorfor er jorden så varm? KØBENH AV NS UNIVERSITET Hvorfor er jorden så varm? - om energibalance og drivhuseffekt skrevet af Philipp von Hessberg & Prof. Ole John Nielsen, (v. 2.0, 3. 3. 2010) Hvorfor er jorden i snit 15 C varm,

Læs mere

SOLVARMEANLÆG FORÅR 2010

SOLVARMEANLÆG FORÅR 2010 SOLVARMEANLÆG FORÅR 2010 The Smarthome Company, Lergravsvej 53, DK-2300 København S. www.greenpowerdeal.com Til dig der står og tænker på at købe et solvarmeanlæg I Danmark skinner solen ca. 1.800 timer

Læs mere

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER REGIONALFONDEN 2014-2020 ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER Indhold Indledning... 1 Grønne

Læs mere

Nye grønne forretningsmuligheder

Nye grønne forretningsmuligheder Nye grønne forretningsmuligheder - Introduktion til CleanTEKmidt Marts 2012, Henrik Skou Pedersen Disposition Intro Baggrund, muligheder og drivere for grøn vækst CleanTEKmidt, et udviklingsprogram for

Læs mere

Klimabelastning og import af Soya

Klimabelastning og import af Soya Klimabelastning og import af Soya 22. Februar 2012 NOTAT Efter aftale med fødevareministeriet er udarbejdet et kort notat omkring klimaproblematikken ved den store import af soya til foderbrug i dansk

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

Skal vi satse på geotermisk varme? Med udsigt til at skaffe varme til den halve pris og en mere bæredygtig varmeproduktion

Skal vi satse på geotermisk varme? Med udsigt til at skaffe varme til den halve pris og en mere bæredygtig varmeproduktion Skal vi satse på geotermisk varme? Med udsigt til at skaffe varme til den halve pris og en mere bæredygtig varmeproduktion Giv din mening til kende på Tønder Fjernvarmes generalforsamling den 7. september

Læs mere

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT ÅR. Kilde iea Trods det at Danmark er placeret rimelig

Læs mere

Copyright 2011 Gregers N.S. Larsen

Copyright 2011 Gregers N.S. Larsen Copyright 2011 Gregers N.S. Larsen 1 Navn: Gregers N.S. Larsen Udannelse: Stud.polyt.Energi(ingeniørstuderende indenfor energi) Speciale i termodynamik Billedefra UNF Aarhus tur til atomkraftværket Brokdorfi

Læs mere

strategisk energiplan 2015-2025

strategisk energiplan 2015-2025 strategisk energiplan 2015-2025 Vision: Bornholm er et CO2-neutralt samfund baseret på bæredygtig og vedvarende energi i 2025 OSTKRAFT Samarbejde om vækst og udvikling på Bornholm. Understøtte kommunens

Læs mere

CO 2 -neutral ferie. i klima balance. Sol Ild Sand Vand. www.skallerup.dk

CO 2 -neutral ferie. i klima balance. Sol Ild Sand Vand. www.skallerup.dk CO 2 -neutral ferie i klima balance Sol Ild Sand Vand www.skallerup.dk Vi tager ansvaret for klima og miljø seriøst 2 Brochuren er tilrettelagt af Asbjørn Kommunikation og trykt af Prinfo Aalborg på miljø-

Læs mere

når god energi er inde i varmen

når god energi er inde i varmen når god energi er inde i varmen DANMARKS STØRSTE MILJØBEVÆGELSE Fjern varme? Miljøet står højt på dagsordenen i disse år. I Danmark er der flere vindmøller på markerne og solfangere på ta- For miljøets

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Du skal vælge nogle få forsøg ud, der så vidt muligt, dækker alle de praktiske mål

Du skal vælge nogle få forsøg ud, der så vidt muligt, dækker alle de praktiske mål TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til kulstoffets kredsløb, herunder fotosyntesen Kendskab til nitrogens kredsløb Kunne redegøre for, hvad drivhuseffekt er, herunder problematikken om global opvarmning

Læs mere

Planter påvirker dit velvære

Planter påvirker dit velvære 12 Planter påvirker dit velvære Planters betydning for indeklimaet Jeg vil her nævne nogle meget interessante undersøgelser. Rumforskningscentret NASA i USA har i mange år forsket i forbedring af luft

Læs mere

FREMTIDEN OG FJERNVARME

FREMTIDEN OG FJERNVARME FREMTIDEN OG FJERNVARME ENERGIPOLITISK KONFERENCE Fjernvarmeindustrien, 26. marts 2015 Axel Olesen Instituttet for Fremtidsforskning Instituttet for Fremtidsforskning: www.iff.dk At styrke beslutningsgrundlaget

Læs mere

Til Kolding Kommune. Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER

Til Kolding Kommune. Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER Til Kolding Kommune Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 4 2. Generelle forudsætninger 4 2.1 Forudsætninger fra Lokalplan 4 2.2

Læs mere

Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt

Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt 19. juni 2008 hjo/03.02.0006 NOTAT Til: Ledergruppen Fra: sekretariatet Miljøvurdering af energiudnyttelse af Med de stigende smængder i Danmark er der behov for

Læs mere

Grøn vækst der batter.

Grøn vækst der batter. Grøn vækst der batter. MILJØ: Grøn vækst er netop kommet med et bud på hvordan landbruget kan tilgodese miljøet. Hvorfor er efterafgrøder, halmnedmuldning og pløjefri dyrkning, overhovedet ikke nævnt i

Læs mere

Indhold: Forsidebillede: Ballonaktion på Sankt Hans Torv i København, oktober 2010.

Indhold: Forsidebillede: Ballonaktion på Sankt Hans Torv i København, oktober 2010. ÅRSBERETNING 2010 Indhold: Forord... 3 Ingen klimalov på denne side af et valg... 4 CO 2 -lagring = falsk løsning... 5 Vulkanen viste vej... 6 Tjæresand... 7 Store mangler i dansk plan for vedvarende energi...

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere