Borgermøde om vinge 16/4/2012

Transkript

1 Borgermøde om vinge 16/4/2012 Introduktion af borgmesteren Velkomen til. Nu skal vi genstarte udviklingen af Vinge Ny by. I første omgang genstarter vi den offentlige proces. Dette er muligt pga. den erhvervelse af arealerne som kommunen har fortaget sig, der gør at kommunen i dag ejer de væsentligste arealer i den kommende midtby. Vi har afsluttet de forberedende øvelser og med budgetlægning 2012, er byråd gået i gang. Dette borgermøde er det officielle startskud der skal få gang i udviklingen. Der er afsat penge til erhvervs arealerne, markedsføring og rådgivning med afsæt I de 4 oprindelige projekter. John Schmidt Andersen - Formand for Plan & Udvikling Her efter sommerferien skal programmet for planlægningen vedtages. Planlægningen skal indeholde bæredygtighed, infrastruktur, landskab, erhvervs- og boligområder. Anker Riis Chef for Plan & Miljø (Powerpoint præsentation dannede udgangspunkt for præsentationen) En kort redegørelse for Vinges placering i området og hvordan det er et regionalt center med store udviklingsmuligheder. For at Frederikssund kan gøre sig gældende i det nordsjællandske, kræver det at byen kan vokse. Dette kan snart kun lade sig gøre ved Vinge byudlægget. Dette byudlæg giver masser af muligheder som vi skal i gang med at udnytte. Skematiske tidsplan Perioden frem til udgangen af Vi skal i gang med programskrivning for helhedsplanen. Denne vil være opgavebeskrivelsen for vores rådgivere. Helhedsplanen laves derefter, hvilket vil sige i resten af 2012 ca. Herefter skal der formentlig laves et udbud af areal til tæt lav bebyggelse. Dette efterfølges af lokalplaner og kommuneplan tillæg. Alt dette betyder at de første kan flytte ind i Dette kan rykke sig og blive påvirket men er den tidsfrist som der arbejdes ud fra lige nu. Vi har fortaget et miniudbud af rådgivningsopgaven. Ved dette miniudbud, var der et bilag med de foreløbige tanker om Vinge. Bilaget beskriver foreløbige tanker vedrørende fremtidige bystrukturer. Materialet ligger under byrådets dagsordner, og vil blive lagt ud på hjemmesiden for Vinge. Miniudbuddet blev vundet af et team bestående af Henning Larsen Architects, Effekt arkitekter, Moe & Brødsgaard og Marianne Levinsen. Der er mange interessenter i dette projekt; De nuværende beboere, fremtidige beboere, investorer, statslige parter blandt andre. Der er flere interesse punkter der ligger på det statslige niveau, på grund af den kommende motorvej og en fjordforbindelse. Derudover skal der tænkes tilslutninger til den eksisterende Frederikssundsvej, da de nuværende tilkørsler ikke er tilstrækkelige ved en udvikling af byen. Som borgmesteren nævnte, indledes processen med dette borgermøde, som vil blive suppleret af et arrangement i efteråret, hvor de første skitser og planer vil blive præsenteret. Herefter vil rådgiverne gennemarbejde forslaget, så det ligger klart til årsskiftet med både helhedsplan og masterplan for bymidten. Der vil være tale om en helhedsplan for hele området med fokus på de strukturer - som f.eks. veje og stier - som skal ligge i området. Master plan er en mere detaljeret planlægning for bymidten, der dykker ned i en mere håndgribelige skala. Arkitekterne tegner i en større målestok, så der er flere detaljer. Der vil ikke blive tale om en endelig og bindende plan, men et udgangspunkt for det videre arbejde. Vinges bemanding Thomas Sichelkow er projektlederen på opgaven, med ansvar for den daglige drift og koordinering. Han er den rette at kontakte for at få svar på, hvad der sker i området i forbindelse med processen og vil stå for kontakten til følgegruppen. En følgegruppe startes op på samme måde som den gamle. Det er ikke en decideret en genoptagelse af den gamle følgegruppe, da alle interesserede kan melde sig til. Den præcise arbejdsform vil blive fastlagt undervejs. Rådgiverteam Det vindende rådgiver team som blev fundet efter miniudbuddet, består af Henning Larsen Architects, Effekt arkitekter, Moe & Brødsgaard rådgivende ingeniører og Marianne Levinsen tegnestue.

2 Niels Edeltoft (Henning Larsen architects) Det er dejligt med så stor interesse for projektet. Jeg repræsenterer det samlede rådgiverteam der omfatter en række ekspertiser indenfor bl.a. bæredygtighed og byduvikling; Henning Larsen Architects større arkitekt firma med 140 ansatte, med speciale i planlægning, by bygning og bæredygtighed. Effekt yngre tegnestue med ildsjæle, der brænder for udvikling Moe & Brødsgård specialister i trafikplanlægning, jordbund og bæredygtighed Marianne Levinsen landskabsarkitekt Delikat område med landskabelige forhold der skal tages i betragtning og som skal integreres i området. Derudover er der et såkaldt advisory board tilknyttet med bl.a. ressourcer indenfor økonomi fra Rambøll Managment. Projektet har været under vejs i nogle år. Vi er flere fra dette team der i 2005 arbejde med helhedsplanlægning for Ny By og bl.a. deltog ved 3 workshops, hvor de forskellige brugers kommentarer blev bearbejdet og indgik i 4 endelige forslag. Alt hvad der blev indsamlet i sin tid fra de fire forslag kan indgå i et nyt og forbedret forslag, sammen med hvad der er sket de sidste 6 år på dette område (bl.a. økonomi). Rådgiver teamet skal blandt andet hjælpe ved udarbejdelse af programmet og så derefter udarbejde helhedsplanen og masterplanen for midtbyen. I aften er vi lutter åbne ører og har ikke noget design at vise lige nu. Anker Riis Vi er her for at lytte, det er det aftenen handler om. Vi kommer ind på forskellige emner, men det er vigtigst at I kommer med kommentarer, så I afbryder bare med de kommentarer I måtte have. Spørgsmål er også velkomne, men da vi ikke er så langt i planprocessen, er det ikke givet at vi kan svare. Vi vil gerne have en god dialog fra starten, da det er her, der ikke ligger så meget fast. Processen Der vil blive udarbejdet en Helhedsplan for hele byen og en Masterplan for midtbyen. Disse planer er ikke bindende, men udtryk for idéer og tanker om, hvordan sammenhængene skal være i Vinge. De er ikke retsligt bindende, men skal vise overordnede struktur som skal bruges, når Vinge skal udvikles. Der vil være efterfølgende processer hvor det også er muligt at kommentere ved de offentlige høringer, men vi fortrækker at få kommentarerne så tidligt som muligt, så de kan indarbejdes fra start af, frem for at planerne skal tilrettes i de senere forløb. Masterplanen er den lidt mere detaljerede plan for den kommende bymidte, der skal vise hvordan byen skal startes på de kommunalt ejet arealer i midten af byen. Kommunen ejer i dag 70 ha. i bymidten og en del i den nordlige ende af Vinge. Gennemførelsen af masterplanen og helhedsplanen, skal ske ved kommuneplantillæg og lokalplan. Dvs. detaljeret planlægning, når man er klar til at sætte byggeri i gang. Det bliver måske først i slutningen af 2013 før der ligger noget bindende planlægning. Evt. lidt langsommere - nu må vi se hvordan det går. Kommunale indtægter fra jordsalg er en afgørende forudsætning. Realisering af Vinge er meget omkostningstungt for kommunen. Derfor er det vigtigt, at der kommer indtægter fra jordsalg. Vi åbner for områder ved at lave kommuneplantillæg. Man kan ikke lave lokalplaner i byen uden at der først er vedtaget et kommuneplantillæg for det delområde, man vil lokalplanlægge. Sådan vil vi åbne område for område og overføre områder til byzone. Trin for trin derude. Vi forventer, at kommunen ejer nok jord i bymidten til byudviklingen frem til ca uden at vi ved præcist, hvordan det kommer til at forgå. Der er i hvert fald en lang tidshorisont i de arealer som kommunen ejer. I den nuværende kommuneplan er Vinge udlagt meget groft. Der kommer en ny kommuneplan i 2013, men vi forventer ikke at kunne nå at ændre kommuneplanlægningen for Vinge i større udstrækning i den forbindelse ændringer vil komme løbende derefter i stedet. Den nordøstligste del af Vinge er allerede i gang med lokalplan 042, hvor Tosils byggeri er i fuld gang. Der er kommuneplantillæg for den og den er overført til byzone. Overordnet set sætter erhvervsområdet i nord nogle begrænsninger i planlægning, pg.a afstandszoner ved støj hensyn. Syd for erhvervsområdet ligger der et blandet boligområde efterfulgt af et centralt byområde. Grænserne for disse ligger ikke endeligt fast, men er lagt efter nuværende matrikelskel. Syd for banen mod St. Rørbæk og Snostrup, er der et blandet byområde, hvilket giver anledning til overvejelser i forhold til de eksisterende landsbyer. Det skal bl.a.

3 undersøges om de skal vokse sammen med Vinge eller om de skal holdes som selvstændige landsbysamfund med en eller anden afstand imellem. I alt er byudlægget 350 ha. stort, hvilket er lidt større end Ørestaden. Så det er rigtigt stort og det største byudviklingsområde i hovedstadsområdet. Jørgen Olsen fra Solvænget: Vi har været med i processen lige fra begyndelsen. Der var jo en investor som var inde og købe en masse jord op, han brugte også en del ressourcer på at lave meget meget smuk byplanlægning indkaldte til møder med arkitekter og landskabsarkitekter. Så vil jeg bare spørge, er alle de planer forkastet? Derudover har jeg hørt en udsendelse i radioen fra Rusland. Om en by på størrelse med Ørestaden, hvor man vil blive færdig i Projektet, og det hele er gået i gang i år. Det er et dansk arkitektfirma der står for det og det skulle være på alle områder, miljømæssigt, korrekt byggeri. Hvorfor skal det gå så langsomt her? AR Ja, hvorfor skal det gå så langsomt. Der er to dimensioner i det. Den ene er, hvor meget kan man sælge? Vores projekt er markedsbaseret og i konkurrence med rigtigt meget andet. Den anden er, at man skal passe på med, hvor hurtigt det går, fordi stor hastighed kan resultere i et dårligt bymiljø. Det er derfor ikke nødvendigvis skidt, at det går langsomt. Så spurgte du til tidligere planlægning. Den investor som arbejdede i området solgte arealerne til kommunen. Der ligger nogle overvejelser som han har gjort, og de må gerne give inspiration, men der skal laves en ny planlægning med inddragelse. Så ja, der startes forfra, men det planarbejde, der er gjort tidligere glemmes ikke. Ligeledes med de 4 andre helhedsplanforslag som heller ikke går i glemmebogen. De gode idéer skal vise deres værd og skal indtænkes i den nye planlægning Stina fra Solbakken Er der taget højde for hvordan vandområdet øst for Solbakken skal håndteres? Om det bare lukkes af? Der er mange dyr. AR Ja der vil blive taget højde for det. Det er helt klart en af de ting der skal indgå i planlægningen. De naturværdier der er derude på stedet, skal naturligvis bruges i en ny by. Den skal jo også have sine grønne områder, så det vil vi se på i den kommende planlægning med vores rådgivere. Naturen er jo en af de kvaliteter og salgsargumenter som skal sælge byen. I forbindelse med planlægningen af Vinge og det nordlige erhvervsområde har kommunen nogle overvejelser om også at inddrage arealer nord for Strandvangen. Vi ejer området og vil gerne inddrage dem i byudlægget. Det er ikke en realitet endnu, men vi håber at det kan komme på plads. Det kræver sin egen proces, med kommuneplan tillæg og lokalplan. Syd for Strandvangen er vi som jeg nævnte før i gang. Der er lavet kommuneplan tillæg, og lokal plan 042, med flere grunde end Topsil. Så der er mulighed for at tage imod flere virksomheder der vil etablere sig. Lokalplanen krævede nogle øvelser da vi ikke havde nogen helhedsplan. Vi blev nødt til at tage stilling til hvordan lokalplanområdet potentielt kunne hænge sammen med resten af byen. Derfor er der gjort nogle helhedsplanlignende overvejelser om den nordlige tredjedel af Vinges byudlæg, som er grundlaget for lokalplan 42. Med den kommende helhedsplan får vi den rette basis at lave lokalplaner for delområder ud fra. Det første der sker, er at kommunen arbejder med et program for den videre planlægning. Dette vil være de politiske rammer for hvad det er for en slags by der skal laves og hvad det er for en plan vores rådgivere skal udarbejde. Programmet skal definere hvad byen skal indeholde og hvordan den nye by skal opleves. Det vil ske ved en proces frem til ultimo august, hvor det endelig program forventes vedtaget. Byrådet er i gang med opgaven og i dag er der mulighed for input til Byrådets tanker om, hvad det skal være for en ny by. Økonomiudvalget og Plan- og Udviklingsudvalget var i sidste uge i Holland, hvor de bygger nye byer og har gjort sig mange erfaringer. Byggerierne vi så, er kendetegnet ved at være meget tætte og typisk bygget på indvundet land. Det er nogle spændende erfaringer som udvalgene har studeret. Dette vil blive efterfulgt af politiske drøftelser, som fører frem til det endelige program for helhedsplanlægningen. Jens holtenborg fra St. Rørbæk.

4 Hvad er det for nogle byer i har besøgt i Holland? Hvis ikke I har set den endnu, så har Hyllie i Malmø nogle spændende ting som I bør se. AR jeg kommer tilbage til nogle referencer fra Holland under præsentationen. 4-5 bynavne vil blive præsenteret med enkelte reference billeder. Malmø er et oplagt sted og en hel del af os har været der, så det er ikke ukendt for os. Det kan selvfølgelig også inspirere. I Vinge taler vi om en by med 10,000-12,000 indbyggere og arbejdspladser. Dvs. et stort bysamfund og en relativ tæt by. Det er ikke tanken, at der skal være traditionelle parcelhuskvarterer, men i stedet tættere bebyggelse. En traditionel parcelhusby vil slet ikke komme op på det planlagte antal indbyggere. Nogle af de ting Vinge skal sælges på, er bl.a. to ting; Der er adgang til dejlige naturområder -, Skenkelsø, Hagerup Mose, en relativ hurtig forbindelse til strandparken i Frederikssund og mulighed for at komme fra Vinge ned igennem Sillebro Ådal til midtbyen. Men det er ikke kun rundt om byen, men naturligvis også i den lille skala inde i selve Vinge, at der findes naturkvaliteter. Den anden ting er afstanden til København. Vinge ligger indenfor de steder hvor man kan bo, hvis man vil være en del af Hovedstadens og Nordsjællands arbejdsmarked. Disse ligger tilgængelige fra Vinge med gode veje og kollektiv trafik. Motorvejen til Frederikssund og Vinge er fastlagt af Folketinget ved en anlægslov. Der mangler endnu finansiering, som fastlægges i de trafikforlig der indgås hvert år. Fjordforbindelsen er desværre endnu ikke fastlagt ved anlægslov. Der ligger et vigtigt arbejde foran os med at få stationen på plads, men vi forventer ikke, at det bliver så vanskelligt at få den godkendt, da der også statsligt er opmærksomhed på vigtigheden af at styrke den kollektive trafik. Samtidig ligger vi yderligt på fingeren. Dette betyder at der ikke er så mange passagerer, der påvirkes af en forlænget rejsetid, når der indføres et nyt stop i Vinge. Karsten fra Dalvejen Hvor kommer den station til at ligge? AR Det kan vi ikke sige præcist, men vi kan beskrive nogle af de overvejelser, vi har gjort os. Vi planlægger ud fra at parcelhusene skal blive liggende. Så stationen skal enten ligge mod øst eller vest set i forhold til de eksisterende parcelhuse, og det er meget forskellige muligheder. Mod vest kan der blive meget tæt med infrastruktur. Der er meget infrastruktur der skal afvikles og kun et mindre areal til rådighed, hvilket gør det svært at skabe en tæt og attraktiv bymidte. Den forventede vestlige vej internt i Vinge og motorvejens udfletningsanlæg taler for, at det bliver en østlig løsning. Mod øst kan der være et rigtigt bymiljø omkring stationen. Der kan også være mulighed for kontorer og handel. Hvis der skal være mange funktioner og kvaliteter i bymidten nytter det ikke noget at lægge den, hvor der ikke er plads. Per Kofoed Jensen, Solbakken Der er planlagt motorvej helt op til rundkørslen ved J.F. Willumsensvej..Det er da lidt overkill at lave motorvej helt der op til. Men en motortrafikvej fra syd for udfletningsanlægget kan give nogle bedre muligheder. Samtidig er det vigtigt at få en tunnel under fjorden pga. naturkvaliteter og støj. Det syntes jeg man bør tage med i overvejelserne Med hensyn til stationsdebatten, så er der langt fra Frederikssundsvejen til parcelhusene, hvor man kan ligge stationen. AR omkring motorvejen er der p.t. fokus på at få den etableret og få den lavet så langt som muligt. Måske senere kan der være en dialog om, hvordan den bedst kan afsluttes,der ligger en anlægslov, der fastlægger, hvordan den ser ud, så det er ikke noget vi lige kan åbne. Først når anlægsarbejdet nærmer sig, kan vi måske en åbne en debat om dit forslag. Carsten Cederholm, Frederikssund Klimaforening Da man anlagde Ørestaden byggede man metroen først inden resten kom til. Så vænnede man folk til at bruge den kollektive trafik. Der er en risiko her for et manglende passagergrundlag for stationen. Derfor burde man overveje at bruge nogle kroner på den kollektive trafik, inden man har stationsgrundlaget på plads så folk vænnes til at bruge den kollektive trafik

5 AR Stationen skal på plads så tidligt som muligt. Der er nogle kommunale handlemuligheder og måske kan vi også bidrage til stationen. Vi vil meget gerne skabe et område med gode kollektive forbindelser. Mette Brick Johansen, solbakken Vi var med sidste gang, hvor der var en overhængende ekspropriationsfare. Du sagde at parcelhusene bliver liggende Jeg vil bare gerne lige høre dig sige igen, at vi ikke eksproprieres, så vi kan sove trygt. AR Der var en stor diskussion i 2006 der endte med en beslutning om at parcelhusene bliver ved med at ligge der. Det er en forudsætning i det videre arbejde,så der tegnes ikke streger ind over det område. Leila, Gl. Slangerupvej 11. Du siger at stationen skal ligge mod øst. Hvor langt mod øst? AR Det kan vi ikke svare præcist på. Der er ting der taler for mod øst, og den skal helst ligge nogenlunde centralt., men ingen beslutning herom. Leila Der vil vel komme busser til stationen midt i byen. Det virker ikke særligt smart. Thomas O Connor. Solbakken. I nævner en trinvis overgang til byzone. Hvad så med de eksisterende bebyggelser, er der nogle overvejelser om dem? AR Ikke aktuelt. Det vil ske på et tidspunkt at de kommer med i byzonen. Men der kan gå mange år, inden det bliver relevant. Thomas Forventer I at hele den centrale by bliver til byzone i en omgang? AR Det er ikke til at sige på nuværende tidspunkt. Men de nuværende tanker lægger ikke op til det. Der er i hvert fald ikke noget der peger mod, at det skal ske lige med det samme. Pause. Ingelise Nielsen, Stationsvænget Med hensyn til placering af stationen, hvem skal benytte den? Hvad tænker man med stationen? Er den til oplandet eller for byen? AR Det kan være både og. Stationen er helt klart for byen, men om den også er for oplandet, kan der være flere løsninger på. F.eks. kan en fjordforbindelse gøre det aktuelt med en pendlerstation, men det kræver så parkeringspladser, der giver problemer i forhold til ønsket om en by med et levende centrum. Begge dele er muligt. Vi kan ikke give nogle konkrete svar på det lige nu og der er ikke truffet nogen beslutninger om det. Ingelise Den vestlige placering vil være at fortrække for at undgå alt den trafik ind igennem byen. AR Men så bliver der meget lidt plads til bymidten. Det er fint for pendlere til at komme let til en station placeret i vest, men det er skidt for bymidten. Ingelise Der skal vel ikke ligge så meget op ad en evt. motorvej? AR Området ud mod vest kan måske godt udnyttes til f.eks. erhverv og P-pladser for pendlere. Der er mange overvejelser, som vi vil se nærmere på. Det er en mulighed at der placeres pendlerparkering mod vest og station mod øst. Ingelise Tænk lidt kreativt med parkering, så det komme til at ligge i en sammenhæng.

6 AR Parkering fylder meget - ca. 25 kvm. pr. bil. Parkeringshuse koster måske en kvart million kr. pr. plads, hvorimod det koster ca. 40,000 kr. pr. parkerings plads i terræn. Vi vil analysere mulighederne. Vi hælder nok mere til den østlige placering, som naturligvis giver veje, men de kan jo også gøres forholdsvis fredelige. Søren Drewsen St. Rørbæk Lidt input il S-togs stationen. Vi kører tit ind til Ølstykke. Det vil være nærliggende med nogle gode stisystemer fra St. Rørbæk ind til den kommende station. Men også at få gjort lidt mere for St. Rørbæk salgsmæssigt og det vil være et kæmpe boost at få stationen så tidligt som muligt. (Ukendt) Hvad med den erhvervsmæssige konkurrence med f.eks. Egedal og Hillerød? Hvad gør Frederikssund? Hvilke positive initiativer er der i gang, således at Vinge kan blive en attraktion? AR Der er en markedsføring i gang. Den skal fortsættes og udbygges. Her er helhedsplan og masterplan vigtige for de skal vise, hvad det er for en ny by. Det vil blive udbygget og suppleret i takt med at planerne bliver mere detaljerede. Det er på vej og udvikles fremover. Ide Nielsen, Frederikssund klimaforening. Da der blev spurgt til hvad attraktionen for Vinge ville være, havde jeg håbet, at det første du sagde var bæredygtighed, og klimamæssigt og socialt spændende byggeri. At det er attraktionen ved Vinge. NE talte om nogle planer der revideres lidt pga. økonomi. Jeg håber ikke at det er bæredygtigheden det går ud over men at der er der man sætter ind. Ikke kun det nødvendige. Men energi plus huse og lign. AR Jeg er enig i, at det er meget vigtigt, hvilken bæredygtigheds profil, der skal vælges, og det er noget vi tænker over. Jeg kommer ind på det senere. G. Rolfsgård St. Rørbæk Det nævnes at en god ting ved den nye by, er den natur der er omkring. Men den natur kan man ikke komme ud i. Tvindsmosen f.eks., kan man kun betragte fra Dalvejen. Ligeledes med Skenkelsø, Hagerup mose og Oppesundby mose. Man kan ikke komme ud i dem, så gør det tilgængeligt. Så er der noget ved det. Anne Kongsgård. Oppesundby menighedsråd næstformand. Jeg vil lige gøre opmærksom på at der er restriktioner omkring kirkerne. Det er Oppe Sundby og Snostrup kirke. Tag det med i jeres overvejelser. Jens fra St. Rørbæk De der grønne pile på dine slides fra f.eks. Skenkelsø. Er der tale om grønne korridorer? Der er mange små vandhuller der kan forbindes. AR skitsen på min slide er principiel, men tanken er at trække naturområderne omkring Vinge ind i byen, så der også er naturværdier i byen og ikke kun rundt om. Det er vi opmærksomme på. Noget af dette med veje og stier, grønne områder er vigtigt at kommentere på, fordi de holder over lang tid. Kvarterne kan der laves om på. Men strukturer som veje og stier er svære at flytte væsentligt. Nord-syd vejforbindelsen kan man f.eks. ikke pludseligt kappe. Derfor har den slags strukturer en længere levetid. Jeg kommer ind på lidt flere strukturer, som vi har kigget på. Noget der også kan være en attraktion er, at der kommer en S-togsstation. Dette giver mulighed for stationsnære arealer. Der må kun laves større kontorvirksomheder indenfor stationsnære områder, hvilket vil sige i en radius på 600m rundt om stationen. Det betyder at Vinge får væsentlige arealer der kan bruges til dette. De fleste andre stationsnæreområder er bebygget. Det giver gode udviklingsmuligheder for bl.a. kontorerhverv. Det har andre byer også f.eks. Egedal, men det giver også os muligheder. Vi har også gode muligheder indenfor f.eks. detailhandel, hvor der skal udpeges en bymidte. Her må der etableres butikker på op til 3500 kvm. osv. Nu ved vi jo ikke hvor bymidten skal ligge præcist, men denne slide viser, hvad en cirkel på 600 m rundt om stationen fylder.

7 I kommuneplanlægningen er der hidtil arbejdet med en by med 10-12,000 indbyggere og 3-6,000 arbejdspladser og det kræver en tæt by. Som inspiration har jeg taget lidt billeder med fra vores studietur. Her fra Lejdsche Rijn med nogle eksempler på nyopførte byhuse, der danner attraktive gaderum. Det er ikke nødvendigvis sådan Vinge skal være, men det er et eksempel på, hvad der kunne komme. Der er primært boliger her, men der kan også komme andet. Det vil ikke være så tæt det hele, der kan også være arealer med rækkehuse. Her er et godt eksempel fra Culemborg i Holland. I Holland har vi også set tæt byggeri af enkeltstående huse -, sådan set er det parcelhuse men på grunde, der kun er f.eks. 400 kvm. Vi kender tæt byggeri af enkeltstående huse fra muremester huse i Danmark, bortset fra at de typisk har store baghaver. Det kan give den nødvendige tæthed. Flere typologier kan komme i spil. Lidt til infrastrukturen. Der skal naturligvis være et vejsystem og nogle stier. Denne slide viser et principielt vejsystem. Der vil formentlig være en større vej der kan tage hovedparten af trafikken i den vestlige side af byen. Her er der i forvejen en større trafikåre - Frederikssundsvej. Dermed kommer der ikke nye ulemper fra trafikstøj. Fra start skal støjgenerne ikke spredes, men samles ét sted. Fra den overordnede vej i byens vestlige side kan man komme ind i delområderne. Billedet på denne slide er fra Houten i Holland, hvor de har lavet stisystem som også fungerer som vej, hvor bilisterne skal tage hensyn til de cyklende. Det er de cyklendes vej, så cykler har førsteprioritet, men bilerne må gerne være der. Det viser, at veje og stier ikke nødvendigvis behøver at være opdelt hele tiden. Stier skal selvfølgelig også gøre det muligt at komme ud til nogle af de kvaliteter, der ligger rundt om byen - Hagerup Mose, Sillebro Ådal, Strandparken osv. Landskab. Der er et eksisterende landskab derude som naturligvis skal indgå i overvejelserne. Der er højere beliggende arealer med en dal midt gennem byen, hvor banen går igennem. Mod øst er der en å fra Skenkelsø op igennem Hagerup mose. Mod vest ligger Marbæk renden, som ikke er fritlagt, men det er en blå forbindelse, der kan genskabes. Llandskabet betyder noget for, hvordan man kan arbejde med vandafledning, f.eks. regnvand. Der er ler i jordbunden, så regnvand synker ikke ned i jorden, sådan uden videre, især ikke ved de kraftige regnskyl, der kan komme i fremtiden. Det skal inddrages i planlægning. Vandet skal heller ikke bare ledes væk fra byen hurtigst muligt, da det bare vil belaste systemerne nedstrøms. En god regnvandsafledning eraf de strukturer, der skal være i en ny by. Regnvand skal kunne håndteres - og typisk på overfladen. Der skal også laves løsninger til spildevand. Man kan føre det ned til Frederikssund rensningsanlæg eller evt. håndtere det decentralt. Det ved vi ikke endnu og det er knap så strukturerende for byen. Vi har fået støtte af Energistyrelsen til at se, hvordan vi kan energiforsyne Vinge. I dag ligger det uden for de områder, der er kollektivt forsynet, dvs. der er ikke ført fjernvarme eller gas frem. Skal der være kollektive systemer? Det ser dette projekt på. Vi forventer at husene i Vinge får et rigtigt lavt energi- og varmeforbrug. Det kan gøre det vanskelligt at etablere kollektive systemer, da afsætningsbehovet og dermed betalingerne til et kollektivt system vil blive små. Vi ser samtidig ind i en fremtid, hvor der kan være energiproduktion i husene, f.eks. solceller på hustagene, vindkraft osv. Det kan se meget anderledes ud, end de byer vi kender i dag. Projektet om energiforsyning af Vinge tager et år og kører parallelt med helhedsplanlægningen. Fleksibilitet. Byer formes af muligheder i deres tid. Men det er ikke altid at livet følger med. Vinge skal kunne gribe muligheder. Det kan godt være at vi kan tegne noget, men vi kan ikke forudse det hele. Derfor skal der være en fleksibilitet til at tage imod uventede ting, og skabes strukturer, der kan håndtere ændringer. Det vigtige er, at det bliver en god by at leve i. Der er mulighed for at sende idéer til os. Helst inden udgangen af april, således at vi kan få dem ind tidligt i processen, hvor der ikke er alt for meget, der er fastlagt endnu. Jens fra Rørbæk Planlægningen peger på at I er overbevist om at stationen skal ligge i den østlige del. Som i kan høre på plenum, så er vi mange, der mener, at den skal ligge i den østlige. Det virker som om, at det der ligger derude ikke er så vigtigt. Men HLA burde tage derud, og snakke lidt med dem der bor derude. Vi vil gerne vise det frem. Kom ud på egnen. Vi samler gerne 3-4 folk til at vise rundt og udpege de ting, der er værd at vide helt kontant.

8 AR Det kan meget vel være at vi skal lave sådan et arrangement. Men meld samtidig Jeres synspunkter ind til os, mens vi er tidligt i planprocessen. Det er nu de kan bruges, og jo stærkere argumenter der er, jo bedre muligheder er der for at få synspunkter inddraget. Søren fra St.Rørbæk Der er muligheder i begge stationsplaceringer. Det er nogle gode planer og godt at tage nye ting med. Det kan være f.eks. regnvand til toiletter. Jeg tror selv på tanken om små enheder af huse med f.eks. solceller på tage til el og varme produktion. Det er et byggeri stik syd for Stenløse station som er utroligt smukt. Der er en dejlig følelse ved at bevæge sig rundt i området. Det har et sydøstasiatisk/tibetansk præg. De er utroligt smukke. Det grønne er tænkt med ind. Noget med lys i området. Frihed. AR Brug af gråt vand er ikke så nemt, da det skal holdes helt adskilt fra det rene drikkevand, og det kræver kun en enkelt fejl i systemet, før det giver kæmpe problemer og fejlen kan være svær at finde. Men det er selvfølgelig også interessant at genbruge regnvand. Kenneth, Snostrup Lav en Informations pakke som I kan lægge ud på hjemmesiden. Så man kan hente det der. Og lav også et referat af, hvad der blev snakket om i aften. AR Enig det gør vi. Carsten Cederholm Frederikssund Klimaforening Der findes miljøcertificering på kontorbyggeri, men hvad med boliger? Der er en oplagt mulighed for at det kan forgå i Vinge, hvor nye byggerier udvikles. Hvordan har I det med det? AR Svært at svare på. Vi er opmærksomme på det arbejde der ligger i det, men det ligger et stykke fremme, da vi først skal have det planmæssige på plads. Derfor er det først om ca. 2 år, at det kan blive aktuelt. Men det er klart noget, der indgår i overvejelserne. Søren St. Rørbæk IT-infrastruktur i St. Rørbæk er meget svingende. Telefonopkoblinger og fibernet ligger flere kilometer væk. Det ville være nærliggende at få det for den nye by og de tilstødende byer. Det ville være et stort plus. AR I det nordlige erhvervsområde er der tænkt på det. Og det ville være nærliggende at tænke det ind i resten af udviklingen også. Tidshorisonten er usikker, men det vil klart give nogle muligheder med sådan et nyt bysamfund til de omkringliggende områder. Jørgen Olsen Snostrup Idrætspladser ligger i nogle af de tidligere planer på det højeste område. Man burde prioritere de højest beliggende områder med højt byggeri. Den gode udsigt kan tjene mange penge hjem til kommunen. AR Vi har overvejet højere byggerier nogle steder og det kan indgå i overvejelserne fremover Per fra Solvangen Fibernet gør at vi kan arbejde på mange måder. Topsil må have fået fibernet deroppe. Det vil sige at det ligger i vores baghave. Det bør tænkes ind fra starten med et hovedkabel ned til stationen. AR Der er ingen tvivl om, at det vil være attraktivt. Så det er kun et spørgsmål om, hvem der skal finansiere det og hvem kan bidrage til det. Kommunen eller forbrugere. Det kræver en investor og det er usikkert om det kan være kommunen. Per Jorden der graves derude, kan samles til et skisportsted med vandrutchebaner om sommeren. Anne Fosborg Hvis der er arkæologiske undersøgelser. Hvor meget skrider tidsplanen så? Og er den inddeling i fire områder en prioriteret rækkefølge? Er det hele området, der er på tegnebrættet på en gang?

9 AR rækkefølgen er at vi jo er startet i nord med produktionserhverv, der kan sprede sig i det tempo, der nu kan skabes efterspørgsel. Der vil komme et andet vækstpunkt i bymidten som vil afhænge af markedet og alle mulige detaljer. Det er rigtigt, at spor fra forhistorien kan blive forsinkende. Men det opdager man jo undervejs. Afrunding ved borgmester Ole Find Jensen og formand for Plan- og Udviklingsudvalget John Schmidt Andersen Herefter sagde borgmester Ole Find Jensen og formand for Plan- og Udviklingsudvalget John Schmidt Andersen tak for i aften og rundede mødet af.