N R. 1 F E B R U A R 2 011

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "N R. 1 F E B R U A R 2 011"

Transkript

1 N R. 1 F E B R U A R DANSK HOLSTEIN AVLSFORENINGEN DANSK HOLSTEIN Tjen flere penge Det hele drejer sig om konumre Klovregistreringerne Racens tyre Top-100 besætninger Avlstur til Holland Landet rundt

2 Dansk Holstein Aftenmøde Mandag 28. februar 2011 kl i Teatersalen, Herning Kongrescenter Tema:»Vil du være den bedste mælkeproducent? Fra skrivebord til stald sådan optimerer jeg min produktion Morten Hansen, Højgaard, Vrå, gårdejer med 230 køer Holstein og RDM, RDM-racebestyrelsesmedlem Viking Sådan lægger du dig i selen på din bedrift for at være den bedste Ulrik Simonsen, Kolding Herreds Landbrugsforening, Driftsøkonom med speciale i kvæg Dansk Holstein-koen er den bedste Forbedringer på flere egenskaber? Sidste nyt om Holstein-koen Keld Christensen, Avlsforeningen Dansk Holstein Se mødetid kl Kl Natmad i koncertsalen, Dansk Kvæg er vært Kvægkongres februar 1. marts 2011 i Herning Kongrescenter Et lille udpluk af de mange emner, som du kan shoppe rundt til på kvægkongressen: Hent inspiration i Videnscafeerne om klovregistrering, DMS, arbejdsplanlægning, reproduktion og Dyreregistrering til OSR Beretning ved formand Peder Philipp og direktør Gitte Grønbæk Kristian Thulesen Dahl skal give sin melding: Hvilke visioner har DF for landbruget Peter Sandøe sætter dyrevelfærd i historisk perspektiv og den til tider manglende goodwill fra omverdenen Udfordringer og muligheder som ny mælkeproducent Derfor er forskellen på bedriftsresultaterne så stor fra kr. til kr. Styr på obligatorisk sundhedsrådgivning og egenkontrol Få has på klovene Udskift brugstyrene med GenVikPLUS-tyre Guldet ligger i kviestalden Kommuniker med humor, bakkesangerinde og kommunikationskonsulent Karen-Marie Lillelund fortæller om at få humor og smil ind i hverdagen Et par dage med utroligt mange vigtige og givtige informationer for en mælkeproduktion under store forandringer og udefra kommende pres. Bliv opdateret på den nyeste viden. Se det fuldstændige program, når du får det med tankbilen eller på forskellige hjemmesider. 2 Dansk Holstein Nr

3 DC Dansk Holstein Udgiver: Avlsforeningen Dansk Holstein Agro Food Park 15, Skejby 8200 Aarhus N. Tlf Fax Homepage: Redaktion: Johnny Nielsen Carsten Port Landskonsulent Keld Christensen Henning E. Andersen (ansvarsh. og tekn. red.), Tryk og teknisk redaktion: Kannike HoldingA/S Henning E. Andersen Digevænget Beder Tlf Indhold: Tjen flere penge registrer noget mer.. 4 Det hele drejer sig om konumre! Malkeorganerne hvordan udvikler de sig? 8 Trods ringere kåring går det avlsmæssigt fremad med malkeorganerne hos Holstein Klovregistreringerne Tjener over kr. på bedre klovsundhed Registrér gerne afgangsårsag Knap kg mælk med foderplan efter gehør % er besætningskåring Racens tyre Top-100 besætninger Kåring gør insemineringsplanerne bedre! 43 Betraktninger omkring 10 år med krysningsavl Avlstur til Holland Kort Nyt Landet rundt Fotografer: Elly Geverink, Olav Vibild, Jens Tønnesen samt medarbejdere i Viking og Dansk Holstein Forsidebillede: Ligesom Nanna og Ditte Hammershøj glæder sig til sommer, så gør vi det også.. (foto: Elly Geverink) Forventninger til 2011 Hele tiden stiller vi forventninger til fremtiden, på både kort og langt sigt. Historien kan vi ikke lave om på, vi kan lære af den, og vi kan forme fremtiden og 2010 har ikke været de sjoveste år for hverken mælkeproducenter eller øvrige kolleger i landbruget. Undersøgelser viser, at forbrugsgoder som både fødevarer og biler er blevet billigere over de senere år, mest fødevarer. Hvorfor skal producenterne alene tage denne besparelse på fødevarer, der blot betyder mere til andet luksusforbrug. Vi har forhåbning og forventning til som minimum bedre afregningspris for de fleste landbrugsprodukter. Mange af os har også forhåbning og ønske til, at banker og kreditinstitutioner vil stå bag landbruget og ikke trække tæppet væk under landbrugsproduktionen. De har jo sammen med landmændene været med til at godkende fortidens handlinger. Malkeorganerne bliver ringere forlyder det til tider. Er det nu helt sikkert? Forskellige undersøgelser og artikler vil beskrive situationen, og så entydigt som udtrykt er det ikke. Men racens ledelse vil tage et grundigt kig på fakta og undlade følelser. Vi skal sikre, at malkeorganer kan leve op til den holdbare ko og hendes hjælperes krav. Vi har forventninger til nogle af de tyre, der er brugt på det seneste kan understøtte dette ønske eller behov. Vore krav til Holstein-koen i Norden ændres ikke fra dag til dag. Men udviklingstendenser og ændrede krav samt nye egenskaber og informationer betyder, at vi med mellemrum skal have et avlsværdi eftersyn. Et sådant kommer i foråret 2011, når bl.a. det nye klovsundhedsindeks skal ind i NTM. Her vil bl.a. malkeorganer blive vurderet for eventuel opprioritering i avlsmål og dagligt arbejde. Igennem dette blad og året ud vil vi lægge vore ønsker op til bedre registrering. Det er fejlagtigt at tro, at man kan styre sin bedrift på 200, 400 eller mange flere køer uden grundige registreringer. Noget er lovpligtigt såsom CHR-register med dyrenes ind- og afgang samt flytninger, medens andet er frivilligt såsom ydelseskontrol, klovregistreringer og medicinbehandlinger (når man er tilsluttet OSR). I forbindelse med sidstnævnte frivillige oplysninger har overordnede tilsyn IKKE få adgang til disse. Avlsmæssigt ser vi i første halvdel af 2011 frem til, at de genomiske værdier sammenregnes med dyrets afstamningsværdi og øvrige avlsmæssige informationer. Et vigtigt skridt vil være taget med dette værktøj til bedre forståelse og anvendelse af de nye data fra dette. At informere ud til brugerne om nye eller forbedrede tiltag er vigtigt. Det gælder de ovenstående forhold, og det sker bl.a. på avlsforeningernes årsmøder, kvægavlsforeningens områdemøder, Kvægkongressen og i fagblade. Mange informationer og ideer kan være guld værd altså gode penge på mange bedrifter. Der er som det også fremgår af artikler i dette blad mange steder at tjene små og store beløb, penge der er klar til at blive samlet op eller i modsat fald at tabe. Keld Christensen Nr Dansk Holstein 3

4 REGISTRERING Tjen flere penge registrer noget mer Af konsulent Uffe Lauritsen, RYK Hvem vil ikke gerne have lidt flere penge mellem hænderne uden at gøre ret meget for det? Det er en velkendt sandhed, at der er en direkte sammenhæng mellem de beslutninger man tager og de økonomiske konsekvenser. I kvægbruget er det ekstra vigtigt at have fokus på sine beslutninger, fordi konsekvenserne i mange tilfælde først viser sig om halve og hele år. Er beslutningsgrundlaget ikke i orden, træffer du en forkert beslutning og er i stor fare for at ende med en regning i stedet for en indtægt. Besætningerne er store, og dermed er de økonomiske konsekvenser så voldsomme, at der ikke er plads til ret mange fejl. Derfor er det helt afgørende, at du har styr på dine registreringer. De skal også være korrekte, og de skal opdateres dagligt. De beslutninger du i dag foretager, eksempelvis en strategi for goldning af køer, påvirker med store beløb i besætningens årlige omsætning. Er du på sikker grund, kan du vinde 500 kr, styrer du i blinde, kan omkostningen let blive det dobbelte pr. ko. Hvad registreres og hvem gør det? Registreringer kan komme mange steder fra: Egne notater og registreringer (klovbeskæring, kælvninger og reproduktion) Automatiske registreringer (Viking og ydelseskontrol) Overførsler fra eksterne dataleverandører (laboratorier, mejeri, slagteri) Det vigtige er, at du har mulighed for at lægge det hele oven på hinanden, så de helt overordnede mønstre i besætningen bliver synlige. For at kunne gøre det, skal registreringerne på enkeltdyr være på plads. Det er blandt andet sygdomsregistreringer, mælkeydelse pr laktation og -stadie og døde dyr. Som fodermester og driftsleder er det din kerneopgave at sikre forretningens fortsatte eksistens og udvikling. Foruden ovennævnte er en anden vigtig opgave at tilrettelægge arbejdet, så datakvaliteten er i top, at intet mistes og at alle ved, hvilken andel de har i registreringsarbejdet. Når alle de elementer er på plads, har du et enestående beslutningsgrundlag i dag-til-dag beslutningerne og et uundværligt datagrundlag til brug i forbindelse med avlsstrategien i besætningen. Vi vil i de kommende numre af bladet komme med forskellige eksempler på hvordan man mest enkelt sikrer det gode datagrundlag. 4 Dansk Holstein Nr

5 Den bedste ko er næsten NTM Så kommer profit helt naturligt! Super sundhed og reproduktion! Stærkt, funktionelt eksteriør! NTM Verdens højeste produktion! Sunde og økonomiske køer

6 Photo: Wolfhard Schulze NTM +25 Ydelse 119 Yversundhed 108 Krop 88 Lemmer 114 Malkeorganer 106 Lekina Camlea - 2 La Photo: KeLeKi NTM +26 Ydelse 129 Yversundhed 110 Krop 106 Lemmer 107 Malkeorganer 118 Viola - 3La Photo: KeLeKi NTM +25 Ydelse 119 Yversundhed 111 Krop 111 Lemmer 108 Malkeorganer 107 Available through German Genetics International GmbH

7 REGISTRERING Det hele drejer sig om konumre! Af konsulent Uffe Lauritsen, RYK Hvis du har styr på dine dyrenumre og øremærker, har du sikkert også styr på resten. Så er der nemlig systematik i dit arbejde, og du sparer tid og irritationer. Der er talrige eksempler på, at det alligevel går galt. Nogle er ret hurtigt synlige, medens andre er mere skjulte, i værste fald opdages de aldrig. Uanset om man fanger det eller ej, har det en negativ indvirkning på de beslutninger, man foretager. De mere synlige er f.eks: Kvier der står registreret som tyre Lyslevende køer der er registreret som afgået De skjulte er f.eks: Penicillinmælk i tanken, fordi der er kludder i sammenhængen konummer og transponder Fejl i afstamning ved DNA-test (forkert mærkning og/eller registrering) Fejl i konumre på kontroldagen kobler en forkert analyse til koen, eksempelvis ParaTB analyser og PCR-analyser Andre eksempler forekommer, men hvis man sikrer gode rutiner omkring den grundlæggende registrering, får man en masse usynlige, men meget værdifulde gevinster. Det er ikke så svært! Kælvninger Hold køerne i enkeltbokse Mærk kalven senest når den flyttes Indberet eller noter mor, kalv, dato og øvrige kælvningsoplysninger inden ko og kalv flyttes Sørg for at dine ansatte får en grundig instruktion, og husk at følge op på rutinerne jævnligt. Afvigelser fra den gode vane ender lynhurtigt i dårlige vaner. Der skal være sikkerhed på registreringerne i alle led Nr Dansk Holstein 7

8 Malkeorganerne hvordan udvikler de sig? Af Keld Christensen, Avlsforeningen Dansk Holstein Udvikling for malkeorganer på tyrenes avlsværdital er positiv, den tilsvarende på køerne er ligeledes positiv. De stærkt anvendte tyre har for fleres vedkommende haft meget gode malkeorganer, enkelte hører til de ringere og en flok midt på skalaen, men bemærk, at de værste tyre for malkeorganer trods dette hører til racens bedste for NTM, dvs mest økonomisk indbringende tyre samlet set. Forskellen er på afkomsgruppeniveau ikke altid så stor, men alligevel skal der være opmærksomhed på anvendelse af tyre med gode og dårlige egenskaber for at skabe forbedringer og fremgang. Den genetiske udvikling for de afprøvede tyre går klart i positiv retning. Gennemsnittet af afprøvede tyre vises i figuren. Siden omkring slutningen af 90 erne har der været søgt efter tyrefædre og morfædre med gode avlsværdital, kun med korterevarende udsving, og ud fra disse krav til tyrefædre viser historien os klart, at så vil den gennemsnitlige udvikling baseret på en række afprøvede tyre gå i positiv retning. Den avlsmæssige udvikling for køerne Den avlsmæssige udvikling for køerne er lidt anderledes. Denne beregnes på basis af de køer, der står i besætningerne, og det betyder, at stærkt benyttede tyre påvirker denne kurve over udviklingen. Som ved alle andre avlsværdital indgår her afstamningsværdierne, altså moderen og faderens gennemsnitlige avlsværdi sammen med resultaterne fra egen kåring, hvis en sådan måtte være udført. Da denne er positiv kan naturligvis anføres, at den positive udvikling fra tyrene spiller ind, men ved at studere i efterfølgende tabel over mest benyttede tyre de seneste år vil det ses, at bestemte tyre har stor indflydelse på udviklingen og malkeorganernes udseende. Tyre med stor påvirkning I efterfølgende tabel er anført insemineringer årligt for nogle af de stærkest benyttede tyre. V Exces er en af de tyre, der over den anførte periode er anvendt mest, nemlig med knap sæddoser, og der er knapt malkende døtre, heraf naturligvis flere i 2. og senere laktationer. Disse har således fået en stor flok kalve. Når V Exces i dag står med avlsværdital 83 for malkeorganer er det naturligvis klart, at han ikke er yverforbedrer. Det vil som gennemsnit kunne ses, om end nogle af køerne sagtens kan have gode malkeorganer, men sandsynligheden for at han forbedrer malkeorganer i stort format må ikke forventes. Bemærkes skal dog, at han med mange andre høje avlsværdital, også stadig for NTM, så kan han så meget andet. 8 Dansk Holstein Nr

9 Udvalgte og stærkt anvendte tyre i relation til malkeorganernes udvikling Antal insemineringer Tyr NTM Malkeorganer 2002/ I alt VAR Calano* VAR Camaro* V Elo VAR Elvis V Exces V Groovy RGK Flak D Banker D Sammy Rakuuna D Ole D Onsild D Orange * = tyrene er også anvendt før 2002 Før, samtidig med og senere er anvendt en række tyre med karakterer omkring 100 for malkeorganer, og derfor er der ikke med disse tyre muligheder for at ændre på avlsværdien på afkom med køerne efter V Exces som fader. Enkelte af de stærkt anførte tyre såsom VAR Calano og VAR Camaro er anvendt overvejende før V Exces, men deres meget positive malkeorganer ligger så selvfølgelig foran Exces-køerne. Senere og på nuværende tidspunkt er tyre som D Banker, D Sammy og Rakuuna med meget høje avlsværdital for malkeorganer anvendt ret stærkt de seneste år. Næste gruppe bliver en række måske lidt for malkeorganer varierende Oman Justi-sønner. Kåringspoints, hvad betyder de? Hvor stor forskel er der på malkeorganer hos afkom efter 2 tyre? Kan forskellen ses? Naturligvis skal der være forskel på en gruppe køer efter hver af de to tyre, her tænkes ikke på en udvalgt afkomsgruppe, men en repræsentativ gruppe, som døtregruppebedømmelsen viser. Nr Dansk Holstein 9

10 Sammenligning af avlsværdital på delegenskaberne for V Exces og D Sammy, samt forskel pr. egenskab i kåringspoints mellem grupperne V D For- Værdi af Forskel i kå- Exces Sammy skel 10 enheder ringspoints Foryvertilhæftning ,3 0,8 Bagyverbredde ,3 0,3 Bagyverhøjde ,2 0,6 Yverbånd ,3 0,3 Yverdybde ,4 1,4 Yverbalance ,2 0,5 Pattelængde ,4 0,0 Pattetykkelse ,2 0,3 Forpatteafstand ,4 0,0 Bagpatteafstand ,4 0,0 Tabellen kan læses på følgende måde: Hvis de to afkomsgrupper med repræsentativt udsnit af døtre står side om side, vil en bedømmelse vise en forskel på 0,8 i karakteren for foryvertilhæftning, og avlsværditallene viser 26 enheder til D Sammys gunst. Kigges på yverdybde vil der være 4 cm til forskel i den gennemsnitlige yverhøjde (1 points på afkomsinspektørernes skala er 3 cm forskel i yverdybde). Et kig på de anførte forskelle viser jo ikke de store forskelle i gruppernes bedømmelsesgennemsnit bortset Der er selvfølgeligt langt mellem malkeorganer kåret 96 som hos denne 3. laktations-ko fra de to beskrevne: Foryvertilhæftning og yverdybde. Men ved avlsværdiberegning skaleres forskellene noget ud. Spekulerer du på din tyreanvendelse? Når du køber traktor eller andet isenkram vil jeg vove påstanden, at du kender ret hurtigt efter investeringen virkningen af alle knapper og håndtag på disse køretøjer. Det ville jo være katastrofalt at trykke på en forkert knap, når du kører landevejstransport med ploven bagpå traktor. Men det kan også være uheldigt ikke at ofre tyrevalget i din besætning særlig opmærksomhed. Du kan selvfølgelig vælge at udlicitere arbejdet til kvægavlsforeningen og dens rådgivere, og så skal I sammen sikre, at den nødvendige tid afsættes til dette arbejde. Men, hvis flere artikler i dette blad omhandlende eksteriør, i denne forbindelse især malkeorganerne, læses, så vil det fremgå, at nogle tyre med højt NTM og gode egenskaber for bl.a. malkeorganer er anvendt gennem de seneste år, men samtidig er der kommet enkelte tyre ind med dårlige egenskaber. Her gælder det om at sikre, at brugen af især de gode tyre som V Exces med (stadigt) NTM 25 beskyttes på denne egenskab bedst muligt, men det er dog også vigtigt for Holstein-racen, at hans mange andre positive egenskaber får indflydelse på racens udvikling. Med den senere anvendelse af tyre er det således også vigtigt, at der igen insemineres med tyre med positive egenskaber for malkeorganer såsom f.eks D Sammy, Rakuuna og D Ole (desværre er D Banker død). Som ved et normalt sædskifte i marken er vekselvirkningen mellem tyrenes positive og negative egenskaber vigtig. D Sammy kan forbedre malkeorganerne med sine egenskaber for gode malkeorganer. Denne D Sammy-datter er fra Anders Andersen, Havndal Alle avlsværdital anført i artiklen er fra november Dansk Holstein Nr

11 Trods ringere kåring går det avlsmæssigt fremad med malkeorganerne hos Holstein Af Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen, Dansk Kvæg Blandt Holsteinavlere er der bekymring for, om malkeorganerne forringes. Resultater viser, at køerne for nogle egenskaber kåres lavere, men at det avlsmæssigt går i den rigtige retning Gode malkeorganer er vigtige for at have en rationel malkning af køerne, hvad enten det er i en robot eller en i malkestald. Der er derfor med rette stor fokus på udviklingen i malkeorganer. Udviklingen i den gennemsnitlige be- dømmelse for egenskaberne i malkeorganer er dog afhængig af den avlsmæssige udvikling, ændret brug af bedømmelsesskalaen og en miljømæssige udvikling. Miljøet dækker over mange faktorer, hvoraf det kun er en del, som vi ved har en betydning. Går det fremad eller tilbage? Vi har derfor kigget på, hvordan det er gået med de lineære yver- og patteegenskaber hos 1. laktationskøer bedømt i de seneste 10 år. I figur 1-9 er dels vist den gennemsnitlige kåringskarakter for køer bedømt fra De samme køer er anvendt til at beregne den avlsmæssige udvikling. Den avlsmæssige udvikling er vist omregnet til kåringspoints, så den opnår sammen niveau som den gennemsnitlige kåring i Den avlsmæssige udvikling, viser dermed kun noget om udviklingen, men ikke om niveauet. Meget forskellig udvikling for yverdybde, bagyverbredde og forpatteafstand For yverdybde, bagyverbredde og forpatteafstand er der stor forskel på udviklingen i den lineære kåring og den avlsmæssige udvikling. For alle egenskaber er den gennemsnitlige bedømmelse faldet kraftigt i de seneste 10 år. Bedømmelsen for yverdybde er således faldet med 0,3 kåringspoint, mens egenskaben avlsmæssigt er øget med 0,4 points. Den primære årsag til faldet i kåringspoint for yverdybde i skyldes, at kåringsskalaen blev ændret. Avlsmæssigt er niveauet for Holstein øget kraftigt for yverdybde og forpatteafstand, mens niveauet for bagyverbredde er øget mode- Nr Dansk Holstein 11

12 rat. For yverdybde og bagyverbredde er optimum 9, og der er dermed sket en gunstig avlsmæssig udvikling i perioden. For forpatteafstand er optimum på 8, mens racegennemsnittet er lavere. Et stigende avlsmæssigt niveau for forpatteafstand er derfor også gunstigt. Forskellig udvikling for yverbånd, foryvertilhæftning og bagpatteafstand For yverbånd, foryvertilhæftning og bagpatteafstand er der nogen forskel på udviklingen i den lineære kåring og den avlsmæssige udvikling. For bagpatteafstand er den gennemsnitlige bedømmelse faldet i de seneste 10 år, mens den har været nogenlunde konstant for yverbånd og foryvertilhæftning. Avlsmæssigt er niveauet for Holstein øget moderat for alle egenskaber. For yverbånd og foryvertilhæftning er optimum 8 eller 9, og der er dermed sket en gunstig avlsmæssig udvikling i perioden. For bagpatteafstand er optimum på 5, mens racegennemsnittet er højere. Et stigende avlsmæssigt niveau for bagpatteafstand er ugunstigt, idet racen trækkes væk fra optimum. Samme udvikling for pattetykkelse, pattelængde og bagyverhøjde For pattetykkelse, pattelængde og bagyverhøjde er der god sammenhæng mellem udvikling i bedømmelse og den avlsmæssige udvikling. Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. 12 Dansk Holstein Nr

13 For pattelængde- og tykkelse har det avlsmæssige niveau været konstant, mens det har været svagt stigende for bagyverhøjde. Optimum for bagyverhøjde er 9, og den avlsmæssige udvikling har dermed været gunstig. Tyrevalget betinger fremgang for malkeorganer Overordnet set har der dermed været en gunstig avlsmæssig udvikling for egenskaberne som indgår i malkeorganer, selvom der ofte ses en ugunstig udvikling i den gennemsnitlige bedømmelse. Der er dermed ikke grund til at tro, at der sker en avlsmæssig forringelse af malkeorganerne. Baggrunden for den gunstige udvikling for køerne underbygges også af den avlsmæssige udvikling hos de afprøvede tyre. I nedenstående figur viser den blå linje den avlsmæssige udvikling hos afprøvede ungtyre. Linjen viser, at niveauet har været konstant for tyre født fra 1994 til Tyrene som er født fra 2001 og fremover har en gunstig uvikling for malkeorganer. Årsagen til at tyrene har haft den gunstige udvikling er, at tyrefædrene er udvalgt med vægt på blandt andet malkeorganer. Den røde linje viser niveauet af de anvendte tyre fra de enkelte årgange vægtet ud fra det antal køer, som tyrene er fædre til. Den røde linje ligger over den blå linje, hvilket viser, at de tyre som er anvendt kraftigst altså brugstyrene har et højere avlsmæssigt niveau for malkeorganer end den gruppe af ungtyre som de er udvalgt iblandt. Nr Dansk Holstein 13

14 Hoff-Hill Crown Erica G-USDA dtrs. 81 herds PTAM +487 PTA%F PTAF +40 PTA%P PTAP +36 Rel. 92% SCE 6% DCE 6% DPR +1.2 Eastwood Crown #6525 G-HA dtrs. 25 herds PTAT UDC FLC Rel. 84% GTPI 2012 Webb-Vue Bogart Ebonie, VG 88 Open Road Bogart Gazella, GP 82 G-USDA dtrs. 56 herds PTAM +259 PTA%F PTAF +44 PTA%P PTAP +23 Rel. 91% SCE 6% DCE 7% DPR +2.3 G-HA dtrs. 46 herds PTAT UDC FLC Rel. 88% GTPI 1971

15 REGISTRERING Klovregistreringerne Af dyrlæge Pia Nielsen, Dansk Kvæg og Keld Christensen, Dansk Holstein 850 besætninger er med i klovregistreringer og ca dyr registreres pr måned. Med klovregistreringer er det en række fordele, idet det bliver muligt helt præcist at pege på de ømme tæer. De besætninger, der har den bedste klovsundhed, er de besætninger der beskærer efter styringslister. Til februar forventer vi at have et indeks for klovsundhed, og i løbet af foråret forberedes NTM med dette indeks inkluderet. Som søjler og kurver viser, er der god tilslutning til klovregistreringerne. Omkring dyr registreres månedligt og vi er nu på 850 forskellige besætninger, der har fået klovregistreret. Hvorfor lige december er halveret er et spørgsmål, en hård vinterperiode eller en god juleuge? Udviklingen i antal indberetninger i det D Etoto har i dag 130 i lemme karakter - spændende at se hvad han får i klovsundhed. Her en datter fra Morten Østergård, Kalundborg, som var udstillet i afkomsgruppen på Agromek Fortsættes 0 halve år der har været udbredt mulighed for indberetning viser god modtagelse mange steder hos kvægbruger og klovbeskærer. Med klovregistreringerne følger Fødevarestyrelse kan ikke kontrollere Da klovregistreringer ikke er lovpligtige har Fødevarestyrelse ingen adgang til disse data. Derfor kan enhver besætningsejer gøre god brug til egen gavn og forbedringer i besætningen ved at følge opfordringerne til at få styr på klovsundheden og som basis for dette lave registreringer ved beskæringerne. Derfor er der ingen grund til bekymring i den henseende, men tilslut dig straks de vigtige registreringer. Alle ved jo, at en ko, der halter, koster mange penge, og derfor er registreringerne og den efterfølgende styring guld værd. Nr Dansk Holstein 15

16 mange fordele. Det er muligt ganske præcist at fastslå, hvor i besætningerne problemerne opstår, da man kan få et klart billede af hvilke lidelser, der optræder på forskellige tidspunkter i laktationen. Registreringer kan således fortælle, om klovproblemerne skyldes kælvningsmanagement, fodring eller fejl/mangler ved beskæring. Styring eller brandslukning Undersøgelser viser, at klovbeskæreren bør kigge på koen, for hver gang der er produceret kg mælk, og det betyder, at i de fleste besætninger bør der være 3-4 runder i boksen pr ko. Mange besætninger beskærer 3-4 gange årligt af to forskellige grunde. De besætninger, der beskærer tit har JERSEY: Kvægbruger får sidegevinst af klovregistrering En Jersey-kvægbruger på Sydfyn har fået gode erfaringer med brug af information fra klovbeskærerens registreringer i sin besætning med 110 Jersey køer. Hans opfattelse var, at han ikke havde klovproblemer i besætningen. Efter klovbeskærerens besøg, viste registreringerne imidlertid, at en stor andel af køerne havde svækket hornkvalitet i den hvide linje. Fodringskonsulenten blev kontaktet og det viste sig, at mineraltildelingen i foderet ikke var optimal. Han skiftede til en ny mineralblanding, og efterfølgende er der observeret dels forbedret hornkvalitet og overraskende stærkt forbedret kvalitet i råmælken hos køerne, hvilket giver forhåbning om nedsat kalvedødelighed. Pointe: Selvom Jersey-kvægbrugeren ikke umiddelbart mente, at han ville få glæde af klovregistreringer, har det alligevel givet nyttig information og øget mulighed for rettidig omhu i besætningen = flere penge på bundlinjen! Hentet fra Vikings hjemmeside enten god klovsundhed og anvender deres styringslister til netop styring af problemdyrene, men også de besætninger, der ikke gør brug af særlig mange styringsredskaber beskærer tit, mest fordi det er brandslukning. Derfor er der en klar opfordring til at gøre brug af de registreringsmuligheder, der tilbydes, efterfulgt af god anvendelse af styringslister sammen med rådgivere og dyrlæger. MS antenne malkestald antenne, der gør livet lettere e i malkestalden Ingen uro blandt køerne ved ydelseskontrol Læs det elektroniske øremærke i malkegraven Hurtigere og mere sikker udførelse af kontrol Ingen brug af strøm - gør det selv installation - ring til dan-mark ApS Brug dine elektroniske øremærker! OS/Allflex HDX rund OS/Allflex select ultra HDX Kan præges med valgfri tekst. HDX - bedste e læseafstand Hvem står hvor? Kommunikation med PDA og PC (option*) * Stickreader med bluetooth. MS stavantenne til aktivering af MS antennepladen Rugmarken Lemvig. Tlf Dansk Holstein Nr

17 Tjener over kr. på bedre klovsundhed Informationskonsulent Lone Sylvest Søgaard, Kvæg, Information En klovvasker, en beskæringsboks og 30 minutter om dagen til at tilse klove giver kvægbruger nettogevinst på knap en halv million kr. En relativ beskeden investering i en fuldautomatisk klovbeskæringsboks og en klovvasker, samt 30 minutter om dagen til at tjekke klovene, vil ifølge beregningsprogrammet CowEcon spare en nordjysk kvægbruger med 300 køer for kr. Når investeringen og arbejdslønnen er trukket fra, giver det kr. til at lune på bundlinjen. Det blev konklusionen, da en kvægbruger i forbindelse med et Leanbesøg bad om at få lavet en værdistrømsanalyse på arbejdet med klovene. En værdistrømsanalyse er et værktøj i Lean, hvor man udvælger et område hvor man har store udfordringer, og hvor man ønsker arbejdsgangen gået efter for at optimere de arbejdsgange, som skaber værdi og reducere dem, som blot er spild. Gør tingene smartere I forbindelse med værdistrømsanalysen kiggede vi på alle landmandens arbejdsgange omkring klovene. Undervejs kom der nogle forbedringsforslag, altså hvordan man kunne gøre tingene lettere/smartere. Disse forbedringsforslag tog vi udgangspunkt i, da vi efterfølgende kiggede på fremtidsværdistrøm, altså ønskescenariet. Vi så på, hvad han kunne opnå ved at forbedre klovsundheden fra det nuværende niveau, der lå lidt under gennemsnittet, til et estimeret efter-niveau. Tabel 1 viser dels det nuværende antal tilfælde af klovlidelser, dels hvor meget antallet af tilfælde kunne reduceres til, hvis bedriften foretog de nævnte investeringer. Det giver følgende besparelser pr. år: Se tabel 1. Isenkram klarer det ikke alene De samlede årlige besparelser på lidt over kr. skal dermed holdes op mod en samlet investering for både klovbeskæringsboks og klovvasker, der alt i alt koster Tabel 1: Årlige besparelser ved forbedret klovsundhed Klovtilstand Antal nu Antal efter Pris pr. Besparelse tilfælde kr. Tyk has Øvr. smitsomme klovlidelser Hornrelateret lidelse Digital Dermatitis Klovbrandbyld I alt Kilde: Cowecon Det kan være en rigtig god forretning at investere i en forbedring af klovsundheden og trivslen i besætningen kr. For en besætning af denne størrelse skal der afsættes 30 minutter dagligt til at tilse klovene. I starten vil der selvfølgelig være mange ildebrande at slukke, og det kan også være, at man i starten vil bruge mere tid på tilse klovene, men efterhånden som man har fået styr på de værste klove, skulle man gerne komme ind i en daglig rytme, hvor man bruger 30 minutter på at tilse dem. Arbejdet består i at forbygge, og derved forbedre, besætningens klovsundhed. Investering i isenkram er ikke tilstrækkeligt i sig selv, det kræver, at man tager sig tid til at observere klovenes tilstand. I dette eksempel blev der regnet med en gennemsnitlig timeløn på 150 kr./time. Ud over dette skal man regne med øvrige løbende driftsomkostninger til vedligeholdelse, vand og strøm på omkring kr. om Nr Dansk Holstein 17

18 Tabel 2: Investeringskalkule Investeringsforudsætninger Rente 5% Levetid 15 år Investering kr Reduceret årlige tab kr Løbende omkostninger Løn kr Strøm kr Vand kr Vedligehold kr Nettobesparelse pr. år kr Investeringsomkostninger pr. år kr Gevinst pr. år kr året. Disse elementer er samlet i tabel 2. God forretning Med andre ord så er det en rigtig god forretning i det konkrete eksempel ved at investere i de nævnte tiltag til at forbedre klovsundheden og trivslen i besætningen. Tilmed er investering tilbagebetalt inden for et halvt år. Alt i alt en særdeles fordelagtig investering for landmanden i den pågældende besætning. KINA stor forhåndsinteresse Turen til Kina tyder på at kunne blive fuldtegnet, men der kan stadig være muligheder. Forhåndstilmelding kan stadig modtages se på hjemmesiden og lav eventuel din forhåndstilmelding derfra. I marts vil vi holde et informationsmøde for forhåndstilmeldte, og vi har på det tidspunkt et stort set færdigt program at præsentere. Samtidig vil vi fortælle om oplevelser fra en tidligere tur i Det var, som det skrives i sidste blad, en kæmpeoplevelse og en dannelsestur om hele Kina. Det er landet, som snart bliver verdens førende økonomi, og når de får teknik og viden til at gå op i en højere enhed vil de have enorme produktionsevner. Prisen bliver ca kr, og heri er flyrejse fra/til København med SAS, alt i Kina er med i prisen bortset måske fra nogle glas risvin, så næsten en all inclusive rejse. Afrejse er 6. oktober 2011 og hjemkomst 19. oktober samme år. Læs om turen i sidste Holstein-blad eller på hjemmesiden hvor mulighed for tilmelding også kan findes. Keld Christensen 18 Dansk Holstein Nr

19 REGISTRERING Registrér gerne afgangsårsag Af Jørn Pedersen, Kvæg, Avlsværdivurdering, og Keld Christensen, Dansk Holstein Høj grad af registrering er med til at forbedre planlægning og dagligt management samt give input til avlen. Graden af registreringer af afgangsårsager for malkekøer nærmer sig 60 procent og for kvierne knap 50 procent. Men der er raceforskelle, hvor Jersey for begge alderskategorier ligger bedst. Vedrørende de enkelte afgangsårsager ligner racerne meget hinanden, dog med nogle forskelle på visse egenskaber. Dansk Holstein skal holde fokus på afgangsårsagerne dårlig frugtbarhed, klov- og lemmelidelser samt forhøjet celletal, medens racen klarer sig godt på udsættelse for lav ydelse samt yver- og patteegenskaber. Informationerne kan bruges på den enkelte bedrift i styringssituationer og i avlens bestik af fremtidige risikofelter. Der er ca 10 procent lavere registreringsgrad ved årsag til afgang af kvier i forhold til køer. Jersey har den bedste grad af registrering i begge alderskategorier. Registreringsgraden for Dansk Holstein og RDM ligger omkring procent afgangsårsag hos køer. Der er ca. 10 procent højere registrering ved Jersey for begge alderskategorier. Der er plads til forbedring i registreringsgraden for alle racer. Øget registreringsgrad procent registrering er ikke nok, der er behov for større deltagelse for både at give den enkelte besætningsejer et godt arbejdsredskab til overblikket over besætningen og til et ganske vigtigt redskab for avlens dispositioner for en sund og selvhjulpen ko, der kan holde til adskillige kælvninger og laktationer. Afgangsårsager 2010 Alle RDM DH DJ DRH Andre Antal afgået (slagtet eller død) Lav mælkeydelse 17,0% 23,6% 14,9% 22,5% 20,5% 21,5% Dårlig frugtbarhed 16,3% 15,6% 16,8% 13,9% 16,7% 16,1% Yver- og pattelidelser 8,4% 8,7% 8,2% 9,8% 6,6% 7,3% Stofskifte og fordøjelse 4,7% 2,9% 4,6% 6,4% 3,1% 4,4% Klov- og lemmelidelser 12,0% 10,6% 13,1% 7,1% 14,6% 10,4% Andre sygdomme 2,7% 2,0% 2,9% 2,4% 4,1% 2,6% Forhøjet celletal 11,6% 9,8% 12,3% 9,3% 8,7% 10,6% Yver- og patteegenskaber 8,0% 10,4% 7,4% 10,1% 5,1% 7,9% Malketid 1,1% 1,4% 1,1% 0,6% 0,5% 1,1% Temperament 1,1% 1,6% 1,1% 0,8% 1,4% 1,4% Uheld/Ulykke 4,1% 3,2% 4,4% 3,2% 3,8% 3,6% Alder 2,2% 1,8% 2,3% 2,1% 2,7% 1,6% Paratuberkulose 3,4% 2,0% 3,1% 5,4% 4,2% 3,8% Andet 7,6% 6,2% 8,0% 6,5% 8,1% 7,8% Nr Dansk Holstein 19

20 »En mand en ko et minut«hydraulisk boks model SP2 Udstyr til behandling og forebyggelse af klovproblemer Bovivet Hoof Bangage (kosok) Se nye film på klovplejeboksen.dk Agromekprisen Henrik Jørgensen Sejrupvej Give Se mere på Forhandles af Linds og Vilofarm 20 Dansk Holstein Nr

Holdbarhed er godt NTM er bedre Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen

Holdbarhed er godt NTM er bedre Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen Holdbarhed er godt NTM er bedre Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen En ung ko producerer oftest mindre mælk end køer i senere laktationer. Der er derfor penge i at have køer, som er længelevende, hvis

Læs mere

VikingGenetics har kurs mod bedre frugtbarhed. Avlsleder Peter G. Larson, VikingGenetics

VikingGenetics har kurs mod bedre frugtbarhed. Avlsleder Peter G. Larson, VikingGenetics VikingGenetics har kurs mod bedre frugtbarhed Avlsleder Peter G. Larson, VikingGenetics Disposition Sædens befrugtningsevne Sædkvalitet Frugtbarheden med kønssorteret sæd Hunlig frugtbarhed Danske avlsværdital

Læs mere

Status på data og avl

Status på data og avl Status på data og avl Avlsforum for RDM Brædstrup 9. december 2010 Anders Fogh Disposition Malketid Ny håndterminal Klovsundhed Data fra malkerobotter Afstamningsfejl Hvorfor er inddragelse af data fra

Læs mere

NTM. Udarbejdet af: Nanna Hammershøj Mette Sandholm Anders Fogh. Se European Agricultural Fund for Rural Development (EAFRD)

NTM. Udarbejdet af: Nanna Hammershøj Mette Sandholm Anders Fogh. Se European Agricultural Fund for Rural Development (EAFRD) Udarbejdet af: Nanna Hammershøj Mette Sandholm Anders Fogh NTM Se European Agricultural Fund for Rural Development (EAFRD) STØTTET AF Dansk Holsteins fonde STØTTET AF mælkeafgiftsfonden Indledning EN KO

Læs mere

Godt i gang med nordisk total indeks (NTM) Hvordan beregnes økonomiske vægte

Godt i gang med nordisk total indeks (NTM) Hvordan beregnes økonomiske vægte Godt i gang med nordisk total indeks (NTM) Hvordan beregnes økonomiske vægte Om projektet og om økonomiske værdier generelt Den valgte model principperne Kort om forudsætninger og resultater Økonomisk

Læs mere

Tyrevalget påvirker ydelse, sundhed og frugtbarhed, så det kan mærkes!

Tyrevalget påvirker ydelse, sundhed og frugtbarhed, så det kan mærkes! Tyrevalget påvirker ydelse, sundhed og frugtbarhed, så det kan mærkes! Dansk Kvægs Kongres 2007 Mandag den 26. februar i Herning Kongrescenter V/ landskonsulent Ulrik Sander Nielsen Dansk Kvæg, Afdeling

Læs mere

NTM Nordic total Merit eller var det merværdi eller mareridt

NTM Nordic total Merit eller var det merværdi eller mareridt NTM Nordic total Merit eller var det merværdi eller mareridt Diskussionsmøde om avlsmål indenfor HF 21. januar 2010, Agerskov Kro Morten Kargo Sørensen 1 NTM et fælles nordisk avlsmål foar alle pr. race

Læs mere

Der er beregnet internationale avlsværdital for de egenskaber og racer som er angivet i tabel 1.

Der er beregnet internationale avlsværdital for de egenskaber og racer som er angivet i tabel 1. Januar 2008 Til avlsledere og avlsrådgivere INTERBULL avlsværdital beregnet januar 2009 Der er beregnet internationale avlsværdital for de egenskaber og racer som er angivet i tabel 1. Tabel 1. Egenskaber

Læs mere

Avlsværdital for klovsundhed

Avlsværdital for klovsundhed Avlsværdital for klovsundhed Jørn Pedersen Jan-Åke Eriksson Kjell Johansson Jukka Pösö Morten Kargo Sørensen Ulrik Sander Nielsen Gert Pedersen Aamand Anders Fogh Oversigt Generelt om klovsundhed registreringer

Læs mere

Få overblik over klovtilstanden

Få overblik over klovtilstanden Få overblik over klovtilstanden v/ Pia Nielsen, dyrlæge, Kvæg Registreringer og hvad de kan bruges til Opgaver Opgavegennemgang Klovgrafer Denne besætning registrerer ikke klovdata.. Rasmus Christiansen

Læs mere

Fordele ved Nordisk Avlsværdivurdering

Fordele ved Nordisk Avlsværdivurdering Fordele ved Nordisk Avlsværdivurdering Direktør Gert Pedersen Aamand Nordisk Avlsværdivurdering Nordisk Avlsværdivurdering 1 Nordisk Avlsværdivurdering Stå for avlsværdivurdering af kvæg i Finland, Sverige

Læs mere

Malketid ud fra automatiske mælkemålere

Malketid ud fra automatiske mælkemålere Malketid ud fra automatiske mælkemålere Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen Tidsplan Forventet 2008 Tidspunkt Resten af 2008 Forår 2009 April 2009 April 2009 Aktivitet Færdig udvikling af system til avlsværdivurdering

Læs mere

Fra skrivebord til stald Sådan optimerer jeg min produktion

Fra skrivebord til stald Sådan optimerer jeg min produktion Fra skrivebord til stald Sådan optimerer jeg min produktion Dansk kvæg kongress 2011 Aftenmøde Holstein Morten Hansen Højgård B. S. Christiansen Jeg er mig sådan er jeg vi er alle særlinger Sig sandheden

Læs mere

Nyhedsbrev NAV rutine avlsværdivurdering 1. november 2016

Nyhedsbrev NAV rutine avlsværdivurdering 1. november 2016 Nyhedsbrev NAV rutine avlsværdivurdering 1. november 2016 Den seneste NAV evaluering af ydelse, frugtbarhed, eksteriør, yversundhed, øvrige sygdomme, kælvningsevne, malketid, temperament, vækst, holdbarhed,

Læs mere

Fremtidens Mælkeproduktion. Gitte Grønbæk Direktør Landbrug & Fødevarer, Kvæg

Fremtidens Mælkeproduktion. Gitte Grønbæk Direktør Landbrug & Fødevarer, Kvæg Fremtidens Mælkeproduktion Gitte Grønbæk Direktør Landbrug & Fødevarer, Kvæg Global Hvor står konkurrence vi? Hvor står vores konkurrenter? Vores Afregningspris styrker = Hvad Højværdiprodukter udfordringen

Læs mere

Styr på klovsundheden - hvordan?

Styr på klovsundheden - hvordan? Styr på klovsundheden - hvordan? Agri Nord Torsdag den 28 januar 2010 Pia Nielsen - Dyrlæge, Dansk Kvæg Hornrelaterede klovlidelser såleblødning sålesår dobbeltsål hul væg Nynne Capion 2004: Forekomst

Læs mere

Kombi-Kryds - styring og muligheder

Kombi-Kryds - styring og muligheder Kombi-Kryds - styring og muligheder Kvægbruger Henrik Pedersen, Tim Specialkonsulent Morten Kargo, VFL,Kvæg/AU Avlsrådgiver Mads Fjordside, VikingDanmark Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond

Læs mere

Forebyggelse frem for brandslukning

Forebyggelse frem for brandslukning Forebyggelse frem for brandslukning v/ Pia Nielsen, dyrlæge, Kvæg Klovlidelser Horn- & hudrelaterede Klovbeskæring Klovgrafer og lidt af hvert Hornrelaterede klovlidelser Såleblødning Sålesår Dobbeltsål

Læs mere

Velkommen til områdemøde Viking Holstein

Velkommen til områdemøde Viking Holstein Velkommen til områdemøde Viking Holstein RGK Bob-datter MissDanmark fra Tirsvad 2013 Holstein - D Cresten datter fra Margit og Jørgen Døssing, Højslev Dagsorden Valg af dirigent Valg af stemmetællere Valg

Læs mere

Avlsmæssige muligheder for at reducere forekomsten af sygdomme hos kvæg

Avlsmæssige muligheder for at reducere forekomsten af sygdomme hos kvæg Avlsmæssige muligheder for at reducere forekomsten af sygdomme hos kvæg Ulrik Sander Nielsen Landbrugets Rådgivningscenter Sygdomme inddeles i 4 grupper: Mastitis Sygdomsregistrering Reproduktionslidelser

Læs mere

Registreringer fra klovbeskærere

Registreringer fra klovbeskærere Registreringer fra klovbeskærere Anders Fogh og Pia Nielsen Indledning Klovsygdomme Beskrivelse Dataopsamling Danmark Sverige Finland Disposition NAV avlsværdital for klovsundhed Sammenhæng mellem egenskaber

Læs mere

Nordisk Avlsværdivurdering status og planer

Nordisk Avlsværdivurdering status og planer Nordisk Avlsværdivurdering status og planer Direktør Gert Pedersen Aamand Nordisk Avlsværdivurdering Nordisk Avlsværdivurdering 1 Nordisk Avlsværdivurdering Stå for avlsværdivurdering af kvæg i Finland,

Læs mere

Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening

Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening Hvordan laves vinderkoen.??!! Og er der en sammenhæng mellem fodringen af den lille

Læs mere

Er der behov for nye avlsmål for økologiske malkekøer?

Er der behov for nye avlsmål for økologiske malkekøer? AARHUS Er der behov for nye avlsmål for økologiske malkekøer? Økologi-Kongres 2015 Onsdag d. 25-11 Morten Kargo AARHUS Hvad er et avlsmål? Emner Hvad vil vi i SOBcows? Økologisk avlsmål baseret på beregninger

Læs mere

Nyt fra NAV. Gert Pedersen Aamand. Nordisk Avlsværdi Vurdering Nordic Cattle Genetic Evaluation

Nyt fra NAV. Gert Pedersen Aamand. Nordisk Avlsværdi Vurdering Nordic Cattle Genetic Evaluation Nyt fra NAV Gert Pedersen Aamand Implementeret i 2014 Egenskab/indeks Dato Kommentar GEBV Februar 2014 Justering Holstein holdbarhed GEBV Marts 2014 US Jersey tyre inkluderet i ref population Yversundhed

Læs mere

Hidtil mange sejre i nordisk kvægavl

Hidtil mange sejre i nordisk kvægavl Mandag den 28. juli Hvorledes skabes en effektiv nordisk organisation på tværs af landegrænser rfaringer fra VikingGenetics og Nordisk Avlsværdivurdering Lars-Inge Gunnarsson Hidtil mange sejre i nordisk

Læs mere

Betragtninger omkring hvordan Simmental opnår avlsmæssig fremgang for racen

Betragtninger omkring hvordan Simmental opnår avlsmæssig fremgang for racen Betragtninger omkring hvordan Simmental opnår avlsmæssig fremgang for racen Avlsseminar for Simmental Pejsegården, Brædstrup Anders Fogh November 2010 Avlsmaskinen Input: - Racen - Biologiske omstændigheder

Læs mere

Kønssorteret sæd giver mange muligheder!

Kønssorteret sæd giver mange muligheder! Ny Kvægforskning KvægInfo nr.: 1785 Af Anders Fogh 1, Morten Kargo Sørensen 1 og Jehan Ettema 2 1: Dansk Kvæg 2: Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelig Fakultet Dato: 10-10-2007 Forfatter: Anders

Læs mere

Yderligere information kontakt: Jakob S. Jensen 40 16 81 63

Yderligere information kontakt: Jakob S. Jensen 40 16 81 63 Opera i majs flere foderenheder pr. hektar højere kvalitet og fordøjelighed ingen spild og varmedannelse i stak mere mælk pr. ko pr. dag Læs mere på www.agro.basf.dk Yderligere information kontakt: Jakob

Læs mere

Er avlsmålet robust? Jørn Pedersen Dansk Kvæg, Afdeling for Specialviden. Dansk Landbrugsrådgivning

Er avlsmålet robust? Jørn Pedersen Dansk Kvæg, Afdeling for Specialviden. Dansk Landbrugsrådgivning Er avlsmålet robust? Jørn Pedersen Dansk Kvæg, Afdeling for Specialviden S-indekset revurderet 2002 Baseret på: Økonomisk analyse Avlspolitisk vurdering Forventning til produktionsvilkår 5-15 år frem Kan

Læs mere

Husdjurens miljö och hälsa Avdelningen för produktionssjukdomar. Workshop for nordiske klovbeskærer Billund 1. november 2010

Husdjurens miljö och hälsa Avdelningen för produktionssjukdomar. Workshop for nordiske klovbeskærer Billund 1. november 2010 Workshop for nordiske klovbeskærer Billund 1. november 2010 ERFARINGER FRA KLOVREGISTRERING I SVERIGE Svensk mælkeproduktion Christer Bergsten Husdjurens miljö och hälsa Avdelningen för produktionssjukdomar

Læs mere

Hvad viser registrering af afgangsårsager

Hvad viser registrering af afgangsårsager Hvad viser registrering af afgangsårsager Jørn Pedersen Dansk Kvæg Afdeling for avlsværdivurdering Indhold Registreringen (5) Hvor ofte bliver afgangsårsagerne registreret Hvilke afgangsårsager kan indberettes

Læs mere

Nye måleparametre har potentiale for forbedret overvågning af nykælvere

Nye måleparametre har potentiale for forbedret overvågning af nykælvere 1 af 6 21-12-2016 11:36 Du er her: LandbrugsInfo > Kvæg > Reproduktion > Nye måleparametre har potentiale for forbedret overvågning af nykælvere KvægInfo - 2453 Oprettet: 08-01-2015 Nye måleparametre har

Læs mere

Anvendelse af klovdata til forbedring af klovsundheden via management

Anvendelse af klovdata til forbedring af klovsundheden via management Anvendelse af klovdata til forbedring af klovsundheden via management v/ Pia Nielsen, dyrlæge, Kvæg Klovregistreringer - hvor mange og hvor meget? Hvordan trækkes data ud via Dyreregistrering Styringslister

Læs mere

Hvad betyder registrering af inseminering, vægt, livskraft osv. for racens avlsarbejde

Hvad betyder registrering af inseminering, vægt, livskraft osv. for racens avlsarbejde Hvad betyder registrering af inseminering, vægt, livskraft osv. for racens avlsarbejde Hvad betyder øget frekvens af registrering for racens avlsfremgang Avlsseminar for Dansk Kødkvæg Horsens Januar 2010

Læs mere

Teknikken i testdagsmodellen (2)

Teknikken i testdagsmodellen (2) Teknikken i testdagsmodellen (2) Gert Pedersen Aamand Single trait versus multi trait Den gamle danske model Single trait en egenskabs model mælk fedt og protein separat NAV-model Multitrait fleregenskabsmodel

Læs mere

Figur 1. Udskrift efter behov: MPO findes under Analyser og lister i modulet Analyseudskrifter

Figur 1. Udskrift efter behov: MPO findes under Analyser og lister i modulet Analyseudskrifter Hvor finder jeg Mælkeproduktionsopgørelsen i DMS Dyreregistrering? Fast bestilling Der dannes og gemmes automatisk en MPO efter hver ydelseskontrol i en besætning, helt som det har været hidtil. Den er

Læs mere

27. april 2015 Gert P. Aamand, Anders Fogh og Morten Kargo KRYDSNING

27. april 2015 Gert P. Aamand, Anders Fogh og Morten Kargo KRYDSNING 27. april 2015 Gert P. Aamand, Anders Fogh og Morten Kargo KRYDSNING Avlskort som kan spilles for at trække stikket hjem Systematisk krydsning i malkekobesætningen Krydsning med kødkvægssæd Brug af kønssorteret

Læs mere

Klovsundhed Hvordan og hvorfor? Klientmøde Kalvslund, d. 19. januar 2015

Klovsundhed Hvordan og hvorfor? Klientmøde Kalvslund, d. 19. januar 2015 Klovsundhed Hvordan og hvorfor? Klientmøde Kalvslund, d. 19. januar 2015 Aftenens program 19.00 20.00 Aftensmad 20.00 20.10 Baggrund + præsentation af besætninger 20.10 21.30 Hvad kan jeg se i klovregistreringer?

Læs mere

Praktikhæfte. Kvægbesætning. Navn: - ét skridt foran!

Praktikhæfte. Kvægbesætning. Navn: - ét skridt foran! Praktikhæfte Kvægbesætning Navn: - ét skridt foran! Indledning Praktikhæftet Formål Praktikhæftet skal danne baggrund for løbende samtaler mellem dig og din lærermester. Samtalerne skal være med til at

Læs mere

Kalvedødelighed i økologiske besætninger. 2013 1

Kalvedødelighed i økologiske besætninger. 2013 1 Dødfødte kalve i økologiske besætninger Af Anne Mette Kjeldsen, Jacob Møller Smith og Tinna Hlidarsdottir, AgroTech Kalvedødelighed i økologiske besætninger. 2013 1 INDHOLD Indhold... 2 Sammendrag... 4

Læs mere

Referat af møde i Jersey Avlsforum

Referat af møde i Jersey Avlsforum Referat af møde i Jersey Avlsforum Tid: Torsdag d. 5. maj 2011 Sted: Mødeleder: Referent: Til stede: Bygholm Landbrugsskole, Horsens Anders Levring Regitze Reinhold Jersey Avlsforum, Svenske repræsentanter,

Læs mere

NR. 3 SEPTEMBER 2009 DANSK HOLSTEIN AVLSFORENINGEN FOR DANSK HOLSTEIN

NR. 3 SEPTEMBER 2009 DANSK HOLSTEIN AVLSFORENINGEN FOR DANSK HOLSTEIN NR. 3 SEPTEMBER 2009 DANSK HOLSTEIN AVLSFORENINGEN FOR DANSK HOLSTEIN Et fantastisk Landsskue 2009............ 5 Racens tyre................................ 28 Klovproblemer............................

Læs mere

Kåringens indflydelse på avlsværdital ELLER. Hvordan opnås mest sikre avlsværdital. Anders Fogh, Ulrik Sander Nielsen og Gert Pedersen Aamand

Kåringens indflydelse på avlsværdital ELLER. Hvordan opnås mest sikre avlsværdital. Anders Fogh, Ulrik Sander Nielsen og Gert Pedersen Aamand Kåringens indflydelse på avlsværdital ELLER Hvordan opnås mest sikre avlsværdital Anders Fogh, Ulrik Sander Nielsen og Gert Pedersen Aamand Informationskilder Bedømmelse - Meget information (h 2 ) - Alle

Læs mere

Frugtbarhed i avlsarbejdet

Frugtbarhed i avlsarbejdet Frugtbarhed i avlsarbejdet Tema 3 Bedre avlsværdivurdering for ydelse og reproduktion Landskonsulent Ulrik Sander Nielsen S:\SUNDFODE\s kongres 2003\Tema 3\Ulrik Sander ! Egenskaber! Arvbarhed Disposition!

Læs mere

Nordisk Avlsværdivurdering. status og muligheder International avlsværdivurdering for kødkvæg

Nordisk Avlsværdivurdering. status og muligheder International avlsværdivurdering for kødkvæg status og muligheder International avlsværdivurdering for kødkvæg v/direktør Gert Pedersen Aamand status og muligheder International avlsværdivurdering for kødkvæg 1. Hvad er NAV? 2. NAV for malkekvæg

Læs mere

Holdbarhed. Indlæg til LVK`s årsmøde 11/ Landbrugsskolen Sjælland, Høng

Holdbarhed. Indlæg til LVK`s årsmøde 11/ Landbrugsskolen Sjælland, Høng Holdbarhed Indlæg til LVK`s årsmøde 11/2 2016 Landbrugsskolen Sjælland, Høng Holdbarhed Malkekvægsproducenter Lav mælkepris Høje omkostninger Høj Gæld Produktivitet Driftsresultat Besætningens holdbarhed

Læs mere

4. Kvæg. Opgave 4.1. Besætningsforskydning. På en kvægejendom skal årets besætningsforskydning beregnes, inden udbyttet kan opgøres.

4. Kvæg. Opgave 4.1. Besætningsforskydning. På en kvægejendom skal årets besætningsforskydning beregnes, inden udbyttet kan opgøres. 34 4. Kvæg Opgave 4.1. Besætningsforskydning På en kvægejendom skal årets besætningsforskydning beregnes, inden udbyttet kan opgøres. A) Beregn besætningsforskydningen på ejendommen ud fra tallene i nedenstående

Læs mere

Dansk Holstein Aftenmøde

Dansk Holstein Aftenmøde NR. 4 DECEMBER 2009 DANSK HOLSTEIN AVLSFORENINGEN FOR DANSK HOLSTEIN Elly Geverink Årsmøde i Ribe............................ 10 Årets SDM er 2009....................... 19 Racens tyre................................

Læs mere

Udvikling af bedriften:

Udvikling af bedriften: EDF Stormøde Holdbarhed af mine Køer & min Bedrift Jac & Janet Broeders 21/10 2015 Udvikling af bedriften: 1992 : Køber ejendommen Tyrholm ved Rødekro Ejendommen har 52 ha, 80 køer og 600.000 kg mælk 2003

Læs mere

Poul Henningsen, Himmerland SÅDAN FÅR VI 13.000 KG MÆLK I TANKEN

Poul Henningsen, Himmerland SÅDAN FÅR VI 13.000 KG MÆLK I TANKEN Poul Henningsen, Himmerland SÅDAN FÅR VI 13.000 KG MÆLK I TANKEN Vejen til 13.000 kg mælk i tanken FAKTA OM BEDRIFTEN Landmand i 30 år Byggede ny stald i 2010-270 køer med malkerobotter Alle dyr er samlet

Læs mere

KVÆGNØGLE RESULTATER 2013

KVÆGNØGLE RESULTATER 2013 KVÆGNØGLE RESULTATER 2013 Resultaterne er gennemgået ved økonomimøde for mælkeproducenter d. 20. marts 2014 Indhold Indhold... 1 Store stigninger i dækningsbidraget i 2013... 2 Gennemsnitsresultater...

Læs mere

Principperne for indeksberegning

Principperne for indeksberegning Principperne for indeksberegning Avlsseminar for Simmental Pejsegården, Brædstrup Anders Fogh November 2010 Avl er et stærkt redskab! Permanent genetisk fremgang fra generation til generation Forskel mellem

Læs mere

Udvidelse af besætningen. Table of Contents

Udvidelse af besætningen. Table of Contents Udvidelse af besætningen Det er enkelt at simulere en udvidelse med SimHerd. Herned beskrives forskellige måder at gøre det på. Desuden vises i dette dokument hvad man skal være opmærksom på og hvordan

Læs mere

AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg

AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg Foderomkostning pr. kg EKM 2 % højere på bedrifter med AMS vs. andre Foderomkostningerne pr. kg mælk produceret på bedrifter

Læs mere

Klovbeskæringslister. Se side 2. Se side 3. Se side 4. Se side 5. Se side 6. Se side 7. Se side 8. Se side 9

Klovbeskæringslister. Se side 2. Se side 3. Se side 4. Se side 5. Se side 6. Se side 7. Se side 8. Se side 9 Klovbeskæringslister Klovbeskæringslisterne virker kun hvis du eller din klovbeskærer registrerer klovbeskæringer. Når der er registreret, kan listerne bruges til at finde dyr til beskæring, fordi dyrene

Læs mere

ning ved Uddrag Kristian af beretn Nielsen Avlsfore pressen.

ning ved Uddrag Kristian af beretn Nielsen Avlsfore pressen. Årsmøde 2015 i Korsør af beretn Nielsen Uddrag Kristian Christensen, Avlsfore ning ved og Keld eningen Dansk Holstein Velkommen til alle deltagere i årsmøde i Dansk Holstein her på Sjælland, en særlig

Læs mere

Økonomisk analyse af forskellige strategier for drægtighedsundersøgelser

Økonomisk analyse af forskellige strategier for drægtighedsundersøgelser Økonomisk analyse af forskellige strategier for drægtighedsundersøgelser Jehan Ettema, SimHerd A/S, 28-10-15 Indholdsfortegnelse Metoden... 2 Design af scenarierne... 2 Strategier for drægtighedsundersøgelser...

Læs mere

Nye muligheder i insemineringsplan. Anders Glasius, Dansk Kvæg. Sumberegning på avlsstrateginiveau

Nye muligheder i insemineringsplan. Anders Glasius, Dansk Kvæg. Sumberegning på avlsstrateginiveau Nye muligheder i insemineringsplan Anders Glasius, Dansk Kvæg Sumberegning på avlsstrateginiveau Ideen til ændring af sumberegningen i insemineringsplanprogrammet kom af de begrænsninger der er i den nuværende

Læs mere

Fælles nordisk avlsværdivurdering og gennemslagskraft i forhold til INTERBULL

Fælles nordisk avlsværdivurdering og gennemslagskraft i forhold til INTERBULL Fælles nordisk avlsværdivurdering og gennemslagskraft i forhold til INTERBULL Direktør Gert Pedersen Aamand Nordisk avlsarbejde - internationalt ƒ Total økonomisk avlsmål ƒ Detaljerede registreringer (Leitch,

Læs mere

Anvendelse af kønssorteret sæd i Danmark

Anvendelse af kønssorteret sæd i Danmark Anvendelse af kønssorteret sæd i Danmark Dansk produceret kønssorteret sæd (KSS) blev frigivet kommercielt d. 1. maj 2007. Siden er anvendelsen øget løbende. For at følge anvendelsen af KSS er nedenstående

Læs mere

Tæt opfølgning skaber økonomisk fremgang

Tæt opfølgning skaber økonomisk fremgang Tæt opfølgning skaber økonomisk fremgang V/ konsulent Bjarne Christensen, S:\Prodsyst\Kongres2003\BJCoverheads.ppt 1 Spredning i det økonomiske resultat bliver større S:\Prodsyst\Kongres2003\BJCoverheads.ppt

Læs mere

Kender dine kvægbrugskunder deres produktionsomkostninger?

Kender dine kvægbrugskunder deres produktionsomkostninger? Kender dine kvægbrugskunder deres produktionsomkostninger? Jacob Krog Jens Vingborg VFL Kvæg Økonomikonferencen 2013 Naturerhverv.dk Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den Europæriske Landbrugsfond

Læs mere

ABC tidsregistrering - en del af projektet Arbejdsplanlægning på kvægbedrifter

ABC tidsregistrering - en del af projektet Arbejdsplanlægning på kvægbedrifter ABC tidsregistrering - en del af projektet Arbejdsplanlægning på kvægbedrifter Erfaudveklings/kursus Lemvigegnens Landboforening 16 december 2010 v/mette Thorhauge og Ulrik Toftegaard (Søren Lykke, LRØ)

Læs mere

Klovproblemer. Hvilke avlsmæssige tiltag kan vi gøre? Gert Pedersen Aamand Nordisk Avlsværdivurdering

Klovproblemer. Hvilke avlsmæssige tiltag kan vi gøre? Gert Pedersen Aamand Nordisk Avlsværdivurdering Klovproblemer Hvilke avlsmæssige tiltag kan vi gøre? Gert Pedersen Aamand Nordisk Avlsværdivurdering Status klove SDM-DH Klovlidelser et stigende problem Hvordan skal fødderne være? Genetisk Avlsmæssig

Læs mere

Bilag 2. Forklaringer til nøgletal i Puls og Tema, samt alternative nøgletal

Bilag 2. Forklaringer til nøgletal i Puls og Tema, samt alternative nøgletal Bilag 2. Forklaringer til nøgletal i Puls og Tema, samt alternative nøgletal Tabellen nedenfor indeholder en kortfattet beskrivelse af de nøgletal som indgår i Pulsen og Tema i VERSION 2 "Temperaturmåleren".

Læs mere

Kvægets Reproduktion. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret 1.0

Kvægets Reproduktion. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret 1.0 Kvægets Reproduktion 1.0 Koens anatomi 1.2 Regulering af brunstcyklus 1.8 Brunstcyklus Koens brunstcyklus varer 21 dage (18-24) Inddeles i fire perioder: Forbrunst Brunst Efterbrunst Hvileperiode 1.3 Forbrunst

Læs mere

Regler for indberetning til CHR. Frivillige oplysninger

Regler for indberetning til CHR. Frivillige oplysninger Staldregistreringsskema Denne blok kan anvendes både til lovpligtig registrering af kvæg i det offentlige Centralt Husdyrbrugsregister (CHR) og til frivillig registrering af øvrige oplysninger (f. eks.

Læs mere

SimHerd øvelser. Indholdsfortegnelse. Jehan Ettema, SimHerd A/S, januar 2015

SimHerd øvelser. Indholdsfortegnelse. Jehan Ettema, SimHerd A/S, januar 2015 SimHerd øvelser Jehan Ettema, SimHerd A/S, januar 2015 Herned vises indholdsfortegnelsen af dette dokument og dermed en oversigt af alle øvelser som du kan lave med SimHerd. Du er velkommen til at springe

Læs mere

Landsskuet 2010... 5 Nye avlsværdital for yversundhed... 28 Racens tyre... 32 Afkomsgrupper på NRM... 36 Årsmøde i Viborg... 39 Interbull...

Landsskuet 2010... 5 Nye avlsværdital for yversundhed... 28 Racens tyre... 32 Afkomsgrupper på NRM... 36 Årsmøde i Viborg... 39 Interbull... NR. 3 SEPTEMBER 2010 DANSK HOLSTEIN AVLSFORENINGEN DANSK HOLSTEIN Landsskuet 2010.......................... 5 Nye avlsværdital for yversundhed...... 28 Racens tyre................................ 32 Afkomsgrupper

Læs mere

Sæt mål for indsatsområder

Sæt mål for indsatsområder Kapitel 4 Sæt mål for indsatsområder Baggrund Den gode målsætning, er den målsætning, hvor man sætter sig et mål, der er interessant, realistisk og overkommeligt. Hvor tidsrammen er klar, og hvor man ved,

Læs mere

FarmTest Klovbehandlingsbokse. Konsulent Morten Lindgaard Team Produktionsanlæg, Dansk Kvæg.

FarmTest Klovbehandlingsbokse. Konsulent Morten Lindgaard Team Produktionsanlæg, Dansk Kvæg. FarmTest Klovbehandlingsbokse Konsulent Morten Lindgaard Team Produktionsanlæg, Dansk Kvæg. 2 typer klovbehandlingsbokse Klovbeskæringsboks Klovplejeboks Arbejdsvenlig Tunge funktioner helt eller delvis

Læs mere

Testdagsmodel for ydelse

Testdagsmodel for ydelse Bilag til Tema C Testdagsmodel for ydelse Testdagsmodel for ydelse Resultater fra testkørsler for Jersey v/jørn Pedersen og Jette Halkjær Jakobsen, Afdeling for Avlssystemer, Dansk Kvæg samt Per Madsen,

Læs mere

Jerseyudstilling på Agromek i international topklasse!

Jerseyudstilling på Agromek i international topklasse! 1 af 10 30-11-2009 08:01 Sunde og økonomiske køer Svenska English Español Portugues Velkommen til Viking Vi fremavler og leverer sæd af tyre i verdensklasse. Samtidig yder vi landsdækkende inseminerings-

Læs mere

VMS, AUTOMATISK MALKE SYSTEM

VMS, AUTOMATISK MALKE SYSTEM FODERVOGN HERD NAVIGATOR AKTIVITETSMÅLER SYSTEM KARRUSEL MALKESTALD VMS, AUTOMATISK MALKE SYSTEM MALKESTALD RØRMALKNING Hver dag skal du træffe hundredvis af beslutninger på gården. Og uanset hvor små

Læs mere

Beskrivelse af produkter i ReproTjek

Beskrivelse af produkter i ReproTjek Beskrivelse af produkter i ReproTjek ReproTjek består af ReproTjek - Basis plus nogle tilvalg. Tilvalgene er produkter, kvægbrugeren skal betale ekstra for, mens alle produkter under ReproTjek - Basis

Læs mere

MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION

MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION Jesper Overgård Lehmann Videnskabelig assistant Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet DEFINITION AF FORLÆNGET LAKTATION Bevidst udsættelse af første

Læs mere

Effektivitet, effektivitet koens biologi viser vejen

Effektivitet, effektivitet koens biologi viser vejen Effektivitet, effektivitet koens biologi viser vejen Konsulent Niels Bastian Kristensen Videncentret for Landbrug, Kvæg Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter

Læs mere

Resultat af medlemstilfredshedsundersøgelsen 2010

Resultat af medlemstilfredshedsundersøgelsen 2010 Resultat af medlemstilfredshedsundersøgelsen 2010 Medlemsundersøgelsen Spørgeskemaet er sendt til alle VikingDanmarks medlemmer med 30 første insemineringer med malkekvæg samt alle ejerinseminører Dette

Læs mere

Produktion af en 1400 gram tung kylling. 1960 80 dage. 2000 30 dage

Produktion af en 1400 gram tung kylling. 1960 80 dage. 2000 30 dage Produktion af en 1400 gram tung kylling 1960 80 dage 2000 30 dage 1 2 Udvikling i proteinydelse 1990 til 2000 Race Arv Miljø I alt % Arv RDM 22 4 26 85 SDM 28 12 40 70 Jersey 20 11 31 65 3 Forventet avlsmæssig

Læs mere

Den 8. 10. juni 2007. Opgaveark

Den 8. 10. juni 2007. Opgaveark Roskilde Dyrskue Den 8. 10. juni 2007 Opgaveark Indledning: En gang, langt tilbage i tiden, var hele den danske befolkning bønder. I dag arbejder mindre end 1.5 procent af den danske befolkning i landbruget.

Læs mere

1. Klove Flytning af dyr

1. Klove Flytning af dyr 1. Klove Flytning af dyr 1.1 Ved indsættelse i nyt staldafsnit Klovvask i boks eller Klovvask med spuleslange husk klovspalte 1.2 Kloven undersøges Vask ben fra biklove og ned - husk klovspalte Noter hævelse

Læs mere

Bedre behandlings- og kælvningsafdeling. Udviklingskonsulent Susanne Pejstrup, Gefion, sup@gefion.nu Tlf.. 26190808

Bedre behandlings- og kælvningsafdeling. Udviklingskonsulent Susanne Pejstrup, Gefion, sup@gefion.nu Tlf.. 26190808 Bedre behandlings- og kælvningsafdeling Udviklingskonsulent Susanne Pejstrup, Gefion, sup@gefion.nu Tlf.. 26190808 DLBR Kvægstalde www.dlbrkvagstalde.dk Bygnings- og kvægrådgivere med speciale i kvægstalde

Læs mere

Fra bedriftsdata til beslutningsstøtte

Fra bedriftsdata til beslutningsstøtte Fra bedriftsdata til beslutningsstøtte Workshop Kvægproduktion 2010 2. Marts 2004 v/ Peter Stamp Enemark, Dansk Kvæg Min disposition Hvordan opnår vi viden og hvad er viden? Nøgletal hvad er det? Registreringer

Læs mere

Hvordan bruges klovregistreringer - hornrelaterede lidelser?

Hvordan bruges klovregistreringer - hornrelaterede lidelser? Hvordan bruges klovregistreringer - hornrelaterede lidelser? Hvordan klovregistreringer bruges for Digital Dermatitis vises på side 4. For at køre et scenarie, hvori en reduktion af hornrelaterede lidelser

Læs mere

IT-Solutions for Animal Production

IT-Solutions for Animal Production IT-Solutions for Animal Production 28. Februar 2017 Seite 1 IT-Solutions for Animal Production Sammenligning af avlsfilosofi for tysk RZG kontra dansk NTM Dr. Stefan Rensing Vereinigte Informationssysteme

Læs mere

Rådgivningskoncept. ReproManagement

Rådgivningskoncept. ReproManagement Rådgivningskoncept ReproManagement Kolofon Rådgivningskoncept til ReproManagement Redaktion I projektgruppen har desuden deltaget Følgende har bidraget med test af materiale til kapitel 5 og 6 Søs Ancker,

Læs mere

Få styr på Grovfoderproduktionen

Få styr på Grovfoderproduktionen Få styr på Grovfoderproduktionen Dansk Kvæg Kongres 2010 Konsulent Peter Hvid Laursen Dansk Kvæg Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter. Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg. Historisk udvikling

Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter. Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg. Historisk udvikling Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg Historisk udvikling Teknologi udvikling 1950-2010 Typebedrifter Fodring og

Læs mere

DANSK HOLSTEIN. Avlsforeningen Dansk Holstein. Nr. 4 December 2015

DANSK HOLSTEIN. Avlsforeningen Dansk Holstein. Nr. 4 December 2015 DANSK HOLSTEIN Avlsforeningen Dansk Holstein Nr. 4 December 2015 Dansk Holsteins aftenmøde mandag 29. februar 2016 kl. 19,00-21,45 har foreløbigt følgende programoplæg: Session 1: Fodereffektivitet og

Læs mere

Forlænget laktation: En mulighed for dansk mælkeproduktion? Jesper Overgård Lehmann PhD-studerende Institut for Agroøkologi

Forlænget laktation: En mulighed for dansk mælkeproduktion? Jesper Overgård Lehmann PhD-studerende Institut for Agroøkologi Forlænget laktation: En mulighed for dansk mælkeproduktion? Jesper Overgård Lehmann PhD-studerende Institut for Agroøkologi Program PhD Hvorfor? Basics Besætninger og ydelse Kommende dele af PhD Reprolac

Læs mere

SÅDAN HOLDER JEG DØDELIGHEDEN UNDER 2 %

SÅDAN HOLDER JEG DØDELIGHEDEN UNDER 2 % SÅDAN HOLDER JEG DØDELIGHEDEN UNDER 2 % Niels Erik Nilsson Økologisk malkekvægsbedrift Kvægkongres 2015 LIDT OM BJERREGAARD Niels Erik Nilsson, gift med Ninna, sygeplejerske Sammen har vi 3 døtre i alderen

Læs mere

Virksomhedsbeskrivelse Oversigtskort over virksomheden

Virksomhedsbeskrivelse Oversigtskort over virksomheden Virksomhedsbeskrivelse Oversigtskort over virksomheden Plov 90 % indtjening Såmaskine Maskinfællesskab 85 årskøer 9.500 kg/ha i gns. 4 malkerobotter Gyllespreder Uændret størrelse ansatte som er selvkørende

Læs mere

DE GRÅ SIDER. Nu venter vi kun på forår/sommer så vi kan få dyrene på græs. Nyhedsbrev for Dansk Tiroler Grauvieh. Dansk Tiroler Grauvieh

DE GRÅ SIDER. Nu venter vi kun på forår/sommer så vi kan få dyrene på græs. Nyhedsbrev for Dansk Tiroler Grauvieh. Dansk Tiroler Grauvieh Nu venter vi kun på forår/sommer så vi kan få dyrene på græs Nyhedsbrev for Dansk Tiroler Grauvieh Nr. 1 - Marts 2016 Dansk Tiroler Grauvieh 0 Sæt X i kalenderen 23. april Generalforsamling hos Kirsten

Læs mere

Kvægøkonomisk nyhedsbrev

Kvægøkonomisk nyhedsbrev Kvægøkonomisk nyhedsbrev Af Jannik Toft Andersen Videncentret for Landbrug, Kvæg, Team Bedrifts- og sektorstrategi jta@vfl.dk nr. 2, april 2010 Tingenes tilstand i kvægbruget nu og her Sammenfatning af

Læs mere

Fodring af kvier, som kælver ved måneder

Fodring af kvier, som kælver ved måneder Fodring af kvier, som kælver ved 22-24 måneder Dansk Kvægs Kongres Tirsdag den 26. februar 2008 Herning Kongrescenter Konsulent Irene Fisker Dansk Kvæg Kælvekvierne bliver yngre Vægt ved kælvning er vigtigere

Læs mere

Grundbeløb pr. besæning, kr. 269 269 Moderdyr, kr./stk. 20,50 20,50 Max 100 dyr Øvrige dyr, kr./stk. 6,85 6,85

Grundbeløb pr. besæning, kr. 269 269 Moderdyr, kr./stk. 20,50 20,50 Max 100 dyr Øvrige dyr, kr./stk. 6,85 6,85 20. december 2013 Priser i 2014 Videncentret for Landbrug, Kvæg har fastlagt nedenstående priser for 2014. Priserne er tilpasset i henhold til aftaler og prisudvikling. Nye ydelser indlægges løbende på

Læs mere

N R. 2 J U N I 2 012 DANSK HOLSTEIN AVLSFORENINGEN DANSK HOLSTEIN

N R. 2 J U N I 2 012 DANSK HOLSTEIN AVLSFORENINGEN DANSK HOLSTEIN N R. 2 J U N I 2 012 DANSK HOLSTEIN AVLSFORENINGEN DANSK HOLSTEIN Nyt fra bestyrelsen........................ 5 Peder V. Laustsen trækker ikke stikket ud endnu....................... 8 Hvad koster dårlige

Læs mere

Nye værktøjer til sundhedsstyring. Tema 11 Styr på sundheden

Nye værktøjer til sundhedsstyring. Tema 11 Styr på sundheden Nye værktøjer til sundhedsstyring Tema 11 Styr på sundheden Kvægfagdyrlæge Kenneth Krogh Dansk Kvæg Nye værktøjer til sundhedsstyring Nøgletalstjek Yversundhed CTV opgørelse Klovsundhed Blokken klovsundhedsrapport

Læs mere

Sådan gør jeg! Fokus på holdbarhed for koen og min bedrift Ved Jac Broeders, Rødekro

Sådan gør jeg! Fokus på holdbarhed for koen og min bedrift Ved Jac Broeders, Rødekro Sådan gør jeg! Fokus på holdbarhed for koen og min bedrift Ved Jac Broeders, Rødekro Udvikling af bedriften: 1992 : Køber ejendommen Tyrholm ved Rødekro Ejendommen har 52 ha, 80 køer og 600.000 kg mælk

Læs mere