ÆLDRE & ARBEJDSMARKEDET REPORT

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ÆLDRE & ARBEJDSMARKEDET REPORT"

Transkript

1 ÆLDRE & ARBEJDSMARKEDET REPORT Dansk Arbejdsgiverforening, januar 28

2

3 Ældre & Arbejdsmarkedet 28 Dansk Arbejdsgiverforening Dansk Arbejdsgiverforening (DA) består af 13 arbejdsgiverorganisationer inden for industri, handel, transport, service og byggeri. DA s formål er som hovedorganisation at koordinere overenskomstforhandlinger og varetage medlemsorganisationernes interesser i forhold til det politiske system. Ansvarshavende redaktør: Erik E. Simonsen Grafisk design: Ole Leif Produktion: DA Forlag Udgivet: Januar 28 1

4 Sammenfatning Den aldrende befolkning I dag er der markant flere årige, end der er årige. I 24 vil det være omvendt, jf. figur 1. Figur 1 Befolkningens aldersfordeling 1. personer Inden for arbejdsstyrken Uden for arbejdsstyrken ANM.: 31. ud af 575. personer, som er 7 år eller derover, indgår i dag i arbejdsstyrken. Det er ikke umiddelbart muligt at fordele disse personer på aldersgrupper. Erhvervsfrekvensen i 24 er antaget den samme som i 26. KILDE: Danmarks Statistik, RAS, DREAM-gruppen og egne beregninger. I 24 vil der være 6. flere danskere over 6 år, end 2

5 der er i dag. Stor forskel på generationernes størrelse Mange ældre de næste 35 år Få unge ind på arbejdsmarkedet Flere skal deltage mere 6-64-årige i befolkningen bestod i 26 af 34. personer. Det er en stigning på bare fire år på 67. personer. I 29 vil der være ca danskere i aldersgruppen. Aldersgrupperne fra år er alle relativt store aldersgrupper. Det betyder, at der i de næste 35 år vil være en forholdsvis stor tilgang til gruppen på over 6 år. Den aldrende befolkning er altså ikke et kortvarigt fænomen, men en meget langvarig udfordring for arbejdsmarkedet. Udfordringen består også i et faldende antal unge. Antallet af 2-24-årige i befolkningen, som er den gruppe, der er på vej ind på arbejdsmarkedet, er 9. personer lavere end antallet af årige, der står over for at træde ud af arbejdsmarkedet. De store forskelle i erhvervsdeltagelse og størrelserne af aldersgrupperne indebærer, at arbejdsstyrkens størrelse vil variere betydeligt over generationerne. Arbejdsstyrkens størrelse er et væsentligt fundament for at skabe velstand i et samfund. En faldende arbejdsstyrke vil indebære et svagere vækstpotentiale, end en uændret eller stigende arbejdsstyrke vil resultere i. For at undgå et fald i arbejdsstyrken de kommende 3-35 år skal flere deltage mere på arbejdsmarkedet, end det har været tilfældet for de generationer, der har været erhvervsaktive de seneste årtier. Levealderen stiger pensionsalderen falder Levealderen vokser markant i disse år Restlevetiden for 6-årige mænd er de seneste 1 år steget med 2,7 måneder pr. år og 1,9 måneder pr. år for kvinder, jf. figur 2. 3

6 Figur 2 Restlevetid for 6-årige 24 Antal år Kvinder Mænd ANM.: KILDE: Danmarks Statistik og egne beregninger. Væksten i levealderen for mænd er dermed markant højere nu end for perioden fra 195 til 1995, hvor restlevetiden for 6-årige mænd stort set var uændret. Højere levealder tidligere tilbagetrækning Samtidig med at levealderen har været stigende, så er mulighederne for at forlade arbejdsmarkedet med offentlige ydelser forøget. I dag modtager en dansker, der når at blive 6 år, i gennemsnit efterløn i 2,5 år og folkepension i 16,5 år i alt 19 år. Det er 8 år mere på offentlig forsørgelse end i 196, jf. figur 3. 4

7 Figur 3 År på folkepension og efterløn År 2 Folkepension Efterløn ,5 år år 2,5 år ANM.: Antal år på efterløn er beregnet som et gennemsnit for befolkningen. Efterlønsordningen blev indført i KILDE: Danmarks Statistik og egne beregninger. 5 Såfremt det gennemsnitlige antal pensionsår var blevet fastholdt på 196-niveau, ville arbejdsstyrken forudsat en erhvervsfrekvens på 7 pct. være ca. 23. personer større, end det er tilfældet i dag. Det ville være en meget stor del af løsningen på den velfærdsudfordring, samfundet står overfor. Flere 5-59-årige i beskæftigelse Langt de fleste 5-59-årige i befolkningen er i arbejde. 8 ud af 1 er i beskæftigelse. 17. flere årige i arbejde I de seneste år er antallet af beskæftigede i aldersgruppen steget markant. 17. flere er kommet i arbejde fra 1993 til 26. Det skyldes primært, at antallet af 5-59-årige i befolkningen er steget, men det skyldes også, at færre årige er helt uden for arbejdsmarkedet, og at færre er ledige. Stort set hele den positive beskæftigelsesudvikling siden 1997 skyldes således flere 5-64-årige i beskæftigelse, jf. figur 4. 5

8 Figur 4 Ændringer i beskæftigelsesfrekvens Pct. point, år 5-54 år år 6-64 år ANM: Fra 23 tæller efterlønsmodtagere, der arbejder, med i arbejdsstyrken. For at gøre tallene sammenlignelige over tid er erhvervsfrekvensen for årige, reduceret med 2 pct.point svarende til de efterlønsmodtagere, der fra 23 opgøres som en del af arbejdsstyrken. KILDE: Danmarks Statistik, RAS. Stor tilfredshed med arbejdet Ældre har mindre risiko for at blive afskediget Den solide og stigende tilknytning til arbejdsmarkedet harmonerer godt med den tilfredshed med arbejdslivet, som 5-59-årige giver udtryk for årige er således mere tilfredse med deres arbejdsvilkår end yngre aldersgrupper på arbejdsmarkedet åriges tilknytning til arbejdsmarkedet skyldes også, at virksomhederne er tilbageholdende med at afskedige ældre medarbejdere. Yngre medarbejdere bliver en smule hyppigere afskediget end ældre medarbejdere. Når 5-59-årige bliver ledige, så er vejen tilbage til arbejdsmarkedet vanskeligere for personer sidst i 5 erne end for andre aldersgrupper. Ud over de barrierer, der opstår hos både virksomheder og ledige som følge af muligheden for at få efterløn, har lovgivningsmæssige særforanstaltninger også medvirket til at skubbe ældre ud af arbejdsmarkedet. 6 år farvel til arbejdsmarkedet Brat afsked med arbejdsmarkedet Fra 6-års-alderen sker der et drastisk skifte i danskerne tilknytning til arbejdsmarkedet. Mens kun 2 pct. af årige er uden for arbejdsstyrken, er det 7 pct. af årige. Afskeden med arbejdsmarkedet er altså meget brat. 6

9 Det hænger i høj grad sammen med efterlønnen. Baggrunden for at modtage efterløn er følgende: 7 pct. går på efterløn fra beskæftigelse 4/5 går efter eget udsagn på efterløn frivilligt 2/3 har efter eget udsagn et godt helbred. Kun 7 pct. har et dårligt helbred Efterløn er et velfærdsgode Efterlønsordningen er for et stort antal personer en tidlig pensionsordning, som alene er at betragte som et velfærdsgode. Efterlønnen koster i 27 staten knap 23 mia. kr. I 1998 blev det klart for den daværende regering, at det var nødvendigt at ændre efterlønnen. Regeringen tog derfor initiativ til at ændre efterlønnen på en række punkter. De ændrede regler har ikke kunnet forhindre en fortsat markant vækst i antallet af efterlønsmodtagere, jf. figur 5. Figur 5 Antal efterlønsmodtagere 1. personer årige 6-64-årige KILDE: Arbejdsdirektoratet og Arbejdsmarkedsstyrelsen. 42. nye 6-64-årige efterlønsmodtagere er kommet til siden efterlønsreformen. Faldet i antallet af 6-66-årige efterlønsmodtagere skyldes, at årige ikke længere er 7

10 omfattet af efterlønnen, men i stedet modtager folkepension. Effekten af efterlønsreformen er for 6-61-årige som er hovedmålgruppen for reformen at 5.9 flere er i arbejdsstyrken i 26, end der ville have været, hvis adfærden forblev uændret siden For årige er udviklingen gået i den modsatte retning færre er i arbejdsstyrken, end hvis adfærden havde været uændret fra 1999 til 26. Efterlønsreformen har fejlet Efterlønsreformen har altså ikke formået at ændre tilbagetrækningsadfærden. Forudsætningen i lovforslaget, som udmøntede efterlønsreformen i 1999, var, at der på længere sigt skulle være færre på efterløn. Virkeligheden er, at der er 1. flere, end hvis adfærden havde været uændret fra

11 Ældres arbejdsmarkedstilknytning Erhvervsfrekvenserne er de sidste 3 år faldet meget betydeligt for mænd i alderen 6-66 år, jf. figur 6. Figur 6 Erhvervsfrekvenser for mænd 1 Andel af befolkningen, pct år 45 år 5 år 55 år 6 år 65 år ANM: Fra 23 tæller efterlønsmodtagere, der arbejder, med i arbejdsstyrken. For at gøre tallene sammenlignelige over tid er erhvervsfrekvensen for årige mænd, reduceret med 2,6 pct.point svarende til de efterlønsmodtagere, der fra 23 opgøres som en del af arbejdsstyrken. KILDE: Danmarks Statistik, RAS. I 1976 var ca. 75 pct. af 65-årige mænd på arbejdsmarkedet. I 26 var det kun 2 pct. For kvinder er erhvervsfrekvensen siden 1976 steget betydeligt. F.eks. er erhvervsfrekvensen for 4-årige kvinder steget fra 71 pct. i 1976 til 86 pct. i 26. For ældre kvinder er erhvervsfrekvensen derimod faldet. Erhvervsfrekvensen for 63-årige er f.eks. faldet fra 26 pct. til 19 pct. i samme periode, jf. figur 7. 9

12 Figur 7 Erhvervsfrekvenser for kvinder 1 Andel af befolkningen, pct år 45 år 5 år 55 år 6 år 65 år ANM: Fra 23 tæller efterlønsmodtagere, der arbejder, med i arbejdsstyrken. For at gøre tallene sammenlignelige over tid er erhvervsfrekvensen for årige kvinder, reduceret med 1,4 pct.point svarende til de efterlønsmodtagere, der fra 23 opgøres som en del af arbejdsstyrken. KILDE: Danmarks Statistik, RAS. Kvinder født omkring 191 deltog altså i højere grad på arbejdsmarkedet som ældre end kvinder født omkring 194. Stor forskel på over 5-åriges erhvervsdeltagelse 5-66-åriges deltagelse på arbejdsmarkedet er meget forskellig. 84 pct. af 5-54-årige indgår i arbejdsstyrken, mens det for årige kun er 17 pct., jf. figur 8. Figur 8 Ældres erhvervsfrekvenser Andel af befolkningen, pct., år år 6 år 61 år 62 år år år KILDE: Danmarks Statistik, RAS. 1

13 Ældres erhvervsfrekvenser i andre lande Erhvervsfrekvensen i Danmark for både 5-54-årige og årige er blandt de højeste i de vestlige lande. Danmark har den fjerde højeste erhvervsfrekvens for 5-54-årige blandt 16 udvalgte OECD-lande, jf. figur 9. Figur 9 Erhvervsfrekvenser for ældre i OECD-lande Andel af befolkningen, pct., år år 6-64 år Island Sverige Schweiz Danmark Finland Norge Tyskland Frankrig Canada Japan Storbrit. USA Østrig OECD lande Belgien Spanien Italien ANM.: Erhvervsfrekvenserne i denne figur er interviewbaserede, som led i den fælles europæiske arbejdsstyrkemåling. Erhvervsfrekvenserne i den øvrige del af rapporten, der kun vedrører Danmark, er baseret på registerdata. KILDE: OECD (26), Labour force statistics. Danmark er nummer 2 i kampen om den højeste erhvervsfrekvens blandt årige i de 16 lande. Lav erhvervsdeltagelse for årige Faldet i erhvervsfrekvensen fra år til 6-64 år er derimod blandt de højeste. Danmark falder fra en placering som nummer 2 for årige til nummer 9 for årige. Erhvervsfrekvensen falder i Danmark fra 83 pct. for årige til 38 pct. for 6-64-årige altså et fald på 45 pct.point. Intet andet land har så stort et fald i erhvervsdeltagelsen. Den meget bratte afsked med arbejdsmarkedet hænger sammen med efterlønnen, som giver 6-årige mulighed for at forlade arbejdsmarkedet. 11

14 Beskæftigede ældre Beskæftigelsesfrekvenserne for 5-54-årige og årige er steget fra 1981 til 25 dog med et markant tilbageslag i perioden, hvor det var muligt at gå på overgangsydelse, jf. figur 1. Figur 1 Beskæftigelsesfrekvenser Andel af befolkningen, pct år år 6 år 61 år 62 år år år ANM: Fra 23 tæller efterlønsmodtagere, der arbejder, med i arbejdsstyrken. For at gøre tallene sammenlignelige over tid er beskæftigelsesfrekvensen for 6-66-årige, reduceret med 2 pct.point svarende til de efterlønsmodtagere, der fra 23 opgøres som en del af arbejdsstyrken. KILDE: Danmarks Statistik, RAS. Beskæftigelsesfrekvensen for 6- og 61-årige er tilbage på samme niveau som i Efter mange års fald er beskæftigelsesfrekvensen for 6-61-årige steget de senere år. Der er særligt sket en stigning efter ændringen af førtidspensionen og efterlønnen i Beskæftigelsesfrekvensen for årige er derimod faldet siden F.eks. er åriges beskæftigelsesfrekvens faldet fra 29 pct. i 1981 til 17 pct. i flere årige i arbejde Der er siden 1993 blevet langt flere ældre medarbejdere i danske virksomheder. Beskæftigelsen for 5-59-årige er steget med 17. personer, jf. figur

15 Figur 11 Udviklingen i 5-59-åriges beskæftigelse Ændring i 5-59-åriges beskæftigelse siden 1993, 1. personer Som følge af befolkningsudvikling Som følge af faldende ledighed Som følge af ændret erhvervsdeltagelse Samlet stigning KILDE: Danmarks Statistik, RAS, og egne beregninger. Antallet af ældre er steget men også stigende erhvervsfrekvens og færre ledige Fjernelse af overgangsydelsen gjorde ældre til vindere Den væsentligste årsag er, at antallet af 5-59-årige er vokset markant. Det forklarer 123. personer af den samlede vækst. Faldende ledighed og vækst i erhvervsfrekvensen forklarer den resterende vækst. Fra 1993 til 1997 var der et fald i erhvervsfrekvensen for 5-59-årige, som bidrog med et fald i beskæftigelsen på 25. i perioden Efter 1997 er erhvervsfrekvensen for 5-59-årige steget så meget, at den nu bidrager med en stigning i beskæftigelsen på 14. personer. Udviklingen skyldes afskaffelsen af overgangsydelsen. Efter overgangsydelsen blev afskaffet i 1996, er det lykkedes både at øge arbejdsstyrken og reducere ledigheden. Afskaffelsen af overgangsydelsen har gjort 5-59-årige til de store vindere i bestræbelserne på at øge beskæftigelsen. Væksten i beskæftigelsesfrekvensen for årige har været 11 pct.point fra 1997 til 26. Samtidig har den store gruppe af 3-49-årige kun haft en vækst i beskæftigelsesfrekvensen på 1,5 pct.point, jf. figur

16 Figur 12 Ændringer i beskæftigelsesfrekvens Pct. point, år 5-54 år år 6-64 år ANM: Fra 23 tæller efterlønsmodtagere, der arbejder, med i arbejdsstyrken. For at gøre tallene sammenlignelige over tid er erhvervsfrekvensen for årige, reduceret med 2 pct.point svarende til de efterlønsmodtagere, der fra 23 opgøres som en del af arbejdsstyrken. KILDE: Danmarks Statistik, RAS årige og 6-64-årige har også oplevet en relativ stor stigning i beskæftigelsesfrekvensen. Beskæftigelsen i aldersgruppen år steg fra 1997 til 26 med 42. personer udover, hvad væksten i antal personer i aldersgruppen kan tilsige. Overgangsydelsen har kostet beskæftigelse Overgangsydelsen gav i perioden fra 1992 langtidsledige årige og fra 1994 også langtidsledige 5-54-årige mulighed for at trække sig tilbage på en efterlønslignende ydelse. Da ordningen i 1996 blev afskaffet fik ca. 46. personer udbetalt ydelsen. Alternativet til overgangsydelse har således ikke været ledighed, men derimod har afskaffelse af overgangsydelsen stimuleret beskæftigelsen for ældre på arbejdsmarkedet. I 1999 blev 5-54-åriges ret til arbejdsløshedsdagpenge ud over den almindelige dagpengeperiode afskaffet. Det har også bidraget til at øge beskæftigelsen for over 5-årige. Uddannelsesniveauet blandt ældre stiger Uddannelsesniveauet for ældre i arbejdsstyrken vil stige i de kommende år. Fra 26 til 216 vil andelen af 6-64-årige i 14

17 arbejdsstyrken med en lang videregående uddannelse stige fra godt 8 pct. til 12 pct. Samtidig vil andelen af arbejdsstyrken uden en erhvervskompetencegivende uddannelse falde fra 29 pct. til 25 pct., jf. figur 13. Figur 13 Uddannelsesniveauet blandt ældre stiger 1 Andel af arbejdsstyrken, 6-64-årige, pct. Grundskole Gymnasium EUD KVU MVU LVU Andet ANM.: EUD: Erhvervsuddannelse, KVU: Kort videregående uddannelse, MVU: Mellemlang videregående uddannelse, LVU: Lang videregående uddannelse KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik, RAS, Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM og egne beregninger. Højere uddannelsesniveau 1. flere i arbejdsstyrken Længere uddannelse bidrager ikke til arbejdsstyrken For ældre er der en markant sammenhæng mellem erhvervsfrekvens og uddannelsesniveau. Væsentligt flere ufaglærte end højtuddannede gør således brug af efterlønnen. Højere uddannelsesniveau kan øge arbejdsstyrken med 1. personer frem til 216. Et generelt højere uddannelsesniveau vil dog ikke i markant omfang bidrage til en større arbejdsstyrke, når man ser det over et livsforløb, fordi personer med langvarige uddannelser kommer senere ind på arbejdsmarkedet end personer med en kortvarig uddannelse, jf. DA (24). Der er altså blot tale om, at langvarigt uddannedes senere tilbagetrækning kompenserer for det senere tidspunkt, hvor de kom ind på arbejdsmarkedet. 15

18 Ældre på arbejdspladsen Ældre mere tilfredse end yngre Ældre er lidt mere tilfredse med arbejdslivet end yngre generationer. Beskæftigede 5-59-årige udtrykker således direkte adspurgt større tilfredshed med løn og andre arbejdsvilkår end deres yngre kolleger, jf. tabel 1. Tabel 1 Tilfredshed med arbejdsvilkår Gennemsnitlig tilfredshed, år - Løn og indtægt 4,2 4,2 4,4 Jobsikkerhed 4,7 4,8 5,1 Selve arbejdet 4,8 4,8 4,9 Den ugentlige arbejdstid 4,7 4,7 4,9 Arbejdstidens placering 4,9 4,9 5,2 Arbejdsforholdene og sikkerhed på arbejdspladsen 4,8 4,8 4,8 ANM.: Interviewpersonerne angiver tilfredshed på en skala fra 1 til 6. 6 er fuldt tilfreds. KILDE: Specialkørsel fra SFI, Danske familiers velfærd, 21. Tilfredsheden med vilkårene på arbejdsmarkedet viser, at ældre ikke forlader arbejdsmarkedet på grund af utilfredshed med arbejdsvilkårene. Den frivillige tilbagetrækning er snarere et udtryk for prioritering af fritid og de økonomiske vilkår, der er forbundet med denne prioritering. At alder udgør en begrænset barriere for ansættelse i danske virksomheder bekræftes også af en sammenligning med andre lande. Danmark er det land, hvor ældre mest sjældent oplever aldersdiskrimination på arbejdspladsen. Kun 1,1 pct. af ansatte over 5 år oplever at blive diskrimineret på grund af alder, jf. figur

19 Figur 14 Næsten ingen aldersdiskrimination i DK Andel af ansatte over 5 år, som føler sig udsat for aldersdiskrimination på arbejdspladsen, Østrig Finland Holland Tyskland England Sverige EU -15 Grækenland Frankrig Belgien Spanien Portugal Irland Italien Luxemborg Danmark KILDE: OECD (25). Ældre forbliver længere i samme job Ældre fastholder beskæftigelsen på den samme virksomhed i længere tid end yngre. Langt flere unge fratræder på en arbejdsplads, og samtidig er rekrutteringen af unge højere end af ældre. Hver anden lønmodtager under 25 år forlod i 26 deres job, og 6 pct. begyndte på et nyt job. For lønmodtagere i 5-års-alderen var det ca. 15 pct., der hørte op og lidt flere, der begyndte i jobbet, jf. figur

20 Figur 15 Ældre bliver længere tid i samme job Andel af lønmodtagere på DA-området, pct., 26 Ophør Ansættelser Alder KILDE: DA s Personaleomsætningsstatistik. Sandsynligheden, for at ældre medarbejdere frem til 6-årsalderen hører op på en arbejdsplads, er således lavere end for unge. Ansættelser og ophør følges ad for alle aldre.men brydes af efterløn Der er i de fleste aldersgrupper lidt flere lønmodtagere, der er blevet ansat i et job, end der er lønmodtagere, der er holdt op. Beskæftigelsen var således stigende i 26. Sammenhæng mellem antal ansættelser og afskedigelser brydes imidlertid, når medarbejderne fylder 6 år, hvor muligheden for at gå på efterløn får andelen af ophør til at stige markant. Fravær fra arbejdspladsen Fraværet fra arbejdspladsen er lavere for ældre end for yngre. Det samlede fravær fra arbejdspladsen er næsten 8 pct. for 2-39-årige, mens det for 4-66-årige er ca. 5 pct. Forskellen skyldes i væsentlig grad fravær i forbindelse med barsel, jf. figur

21 Figur 16 Fravær med et virksomhedsperspektiv 8 Andel af mulige arbejdsdage, pct., 26 Egen sygdom Børns sygdom Arbejdsulykker Barsel Andet fravær år 3-39 år 4-49 år 5-54 år år 6-66 år ANM.: Fraværet er her set med et virksomhedsperspektiv, det vil sige at fraværet er opgjort for private virksomheders ansatte. Sygefraværet for hele befolkningen i alderen år ser anderledes ud, end det sygefravær virksomhederne oplever. For hele befolkningen i alderen år stiger sygefraværet med alderen, jf. DA (25). KILDE: DA s FraværsStatistik. Børns sygdom bidrager også til, at fraværet for 2-39-årige er højere end for øvrige aldersgrupper. Efteruddannelse ikke afhængig af alder Over 5-årige deltager i stort set samme omfang i efteruddannelse som øvrige aldersgrupper på arbejdsmarkedet. 13 pct. af beskæftigede over 5 år har inden for 4 uger deltaget i efteruddannelse. For 3-49-årige er det 15 pct., jf. figur

22 Figur 17 Efteruddannelse ikke afhængig af alder 16 Andel beskæftigede der har deltaget i erhvervsrettet efteruddannelse inden for de sidste 4 uger, pct., år 4-49 år 5-66 år KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik, AKU. Over 5-årige er mindre motiverede for efteruddannelse Mens 3-59-årige stort set deltager i efteruddannelse i samme omfang, så er der forskel på motivationen til at deltage. Blandt 3-39-årige og 4-49-årige svarer andelen, der deltager i efteruddannelse, til den andel der har udtrykt ønske om at deltage i efteruddannelse årige deltager derimod i højere grad i efteruddannelse, end personerne i aldersgruppen har udtrykt ønske om, jf. figur 18. Figur 18 Ældre mindre motiverede for efteruddannelse Pct., 24 Deltaget i efteruddannelse Udtrykt ønske om efteruddannelse årige 3-39-årige 4-49-årige 5-59-årige 6 år og derover KILDE: Specialkørsel fra Undervisningsministeriet, Det nationale kompetenceregnskab, 25. 2

23 Over 5-årige er således mindre motiverede for at deltage i efteruddannelse end yngre, men virksomhederne sikrer, at ældre medarbejdere deltager oftere i efteruddannelse, end medarbejderne giver aktivt udtryk for ønske om. Øget deltagelse gennem større motivation Et større omfang af efteruddannelse blandt ældre skal således primært sikres gennem, at medarbejderne bliver mere motiverede for at deltage i efteruddannelse. Seniorpolitik på virksomhederne Mere end 7 pct. af virksomhederne har en seniorpolitik Tre ud af fire virksomheder, der beskæftiger ældre medarbejdere, har seniorpolitiske tilbud til ældre medarbejdere. For private virksomheder er det en stigning med 2 pct.point fra 2 til 72 pct. i 24 og for offentlige virksomheder en stigning på 11 pct.point fra 2 til 84 pct. i 24, jf. figur 19. Figur 19 Seniorpolitik på virksomhederne 1 Andel virksomheder, der har en seniorpolitik, pct Privat Offentlig ANM.: Seniorpolitik er i den konkrete undersøgelse defineret som én eller flere af følgende muligheder: Efteruddannelse, mindre krævende/andre arbejdsopgaver, kortere arbejdstid hel/delvis lønkompensation, kortere arbejdstid tilsvarende lønnedgang. KILDE: Socialforskningsinstituttet (25). Tilbuddene kan enten bestå i at reducere kravene, der stilles til medarbejderen (kortere arbejdstid eller mindre krævende opgaver), eller at øge medarbejderens ressourcer (efteruddannelse). 21

24 Ældre ledige Lavets ledighed for 5-54-årige Den samlede ledighed, det vil sige både registreret ledighed og aktivering, er lavest for 5-54-årige og højest for årige. For 5-54-årige er den samlede ledighed ca. 3 pct. For årige og 6-64-åruge er den ca. 3,5 pct., mens den for årige er 5,5 pct., jf. figur 2. Figur 2 Ledigheden falder for alle aldersgrupper 25 Aktiverede og registrerede ledige, pct. af alle forsikrede, sæsonkorrigeret år 5-54 år år 6-64 år KILDE: Danmarks Statistik, CRAM og AMFORA samt Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM. Konjunkturer påvirker yngre mere end ældre De dårligere konjunkturer i gav sig primært udslag i en stigende ledighed blandt årige. For over 5-årige var ledigheden stort set uændret. De forringede beskæftigelsesmuligheder påvirkede således kun i begrænset omfang den ældre del af arbejdsstyrken. De gode konjunkturer fra starten af 24 har således også resulteret i, at ledigheden for årige er faldet markant. Ledigheden for årige er faldet i samme omfang som årige. Den højere ledighed for årige er ikke et generelt fænomen. Der er dels stor forskel på ledigheden inden for 22

25 aldersgruppen, jf. figur 23, dels er der stor forskel mellem a- kasserne. Store forskelle mellem a-kasserne Ledigheden er i gennemsnit 1,2 pct.point lavere for 55-årige medlemmer af HK s A-kasse end for 3-årige, jf. figur 21. Figur 21 3-åriges og 55-åriges ledighed åriges merledighed sammenlignet med 3-åriges, procentpoint, Civiløkonomerne Danske Lønmodt Frie Lønmodt Danske Sælgere Blik og Rør IT & merkonomer Metalarbejderne El-Faget Lederne Funkt. og service Kristelig Danmarks Lærere Træ-Industri-Byg Næring & nydelse FTF-A Stats & tele Socialpædagogerne Ingeniørerne HK 3F Malersvendene BULP ASE Sygeplejersker Erhvervssproglig Teknikerne DANA Akademikerne Offentligt Ansatte Magistrene ANM.: Ledighed omfatter registeret ledighed og aktivering. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik, Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM, og egne beregninger. 55-årige har lavere ledighed end 3- årige I 22 var ledigheden i HK s A-kasse knap 4 pct.point højere for 55-årige medlemmer end for 3-årige. På bare 4 år er billedet altså ændret meget markant. Det gør sig også gældende for de fleste andre a-kasser. Ledigheden for forsikrede 55-årige er altså nu typisk lavere end for forsikrede 3-årige. Betydningen af åriges fritagelse for aktivering Aktiveringen af årige er faldet I 1999 fik de regionale arbejdsmarkedsråd mulighed for at dispensere for det generelle krav om deltagelse i aktivering for årige. Den mulighed har mange regionale arbejdsmarkedsråd benyttet sig af. Aktiveringsomfanget for årige er således faldet betydeligt, jf. figur

26 Figur 22 Aktivering af årige 5 Andel aktiverede af aktiverede og registrerede forsikrede ledige, pct. 55 år 56 år 57 år 58 år 59 år KILDE: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM, og egne beregninger. Efterløn fra 58 år For mange ældre ledige har det i realiteten betydet, at efterlønsalderen er blevet sat ned til 58 år. Med velfærdsreformen fra juni 26 er det besluttet at afskaffe åriges fritagelse for aktivering. Den markant højere samlede ledighed for aldersgruppen årige kan isoleres til 59-årige, jf. figur 23. Figur 23 Høj ledighed for 59-årige Andel bruttoledige af arbejdsstyrken, pct., uge 39, 27 Passive ledige Aktiverede Alder KILDE: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM, specialkørsel fra Danmarks Statistik, RAS, og egne beregninger. 24

27 Ledigheden for over 55-årige er faldet markant de senere år. Således er ledigheden for 58-årige nu på niveau med årige. Det er ikke kun Danmark, der har en højere ledighed forud for den typiske tilbagetrækningsalder. Forskellen er, at merledigheden stiger i Danmark og Finland frem mod det 6. år, mens det først er tilfældet frem mod års-alderen i Norge og Sverige, jf. figur 24. Figur 24 Højere ledighed før pension 4 Indeks, 5-årige = 1 4 3,5 3 Danmark 3,5 3 2,5 2 1,5 Sverige Norge 2,5 2 1,5 1,5 Finland Alder KILDE: Velfærdskommissionen (25). 1,5 Finland har ligesom Danmark en tidlig tilbagetrækningsordning fra 6 år, mens Sverige og Norge slet ikke eller kun i begrænset omfang har muligheder for tilbagetrækning før den almindelige pensionsalder. Efterlønsordningen skaber således forøget ledighed for personer sidst i 5 erne, som uden efterlønsordningen først ville opstå senere. Erfaringerne er dog, at der i alle tilfælde er en forøget ledighed op til den typiske pensionsalder. Ældre afskediges ikke oftere end yngre Ældre ikke større Den højere ledighed for årige skyldes ikke, at ældre 25

28 risiko for at blive ledig har større risiko for at blive ledig. Alderen er uden betydning, når virksomhederne må afskedige medarbejdere. 12,5 pct. af alle beskæftigede er 3-34 år, men 14,4 pct. af afskedigelserne vedrører 3-34-årige. 11,8 pct. af beskæftigede på arbejdsmarkedet er 5-54 år, men denne aldersgruppe repræsenterer 1,7 pct. af alle afskedigelser, jf. figur 25. Figur 25 Beskæftigelse og opsigelser Fordeling, pct., Beskæftigede Opsigelser Alder KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik, Dagpengeudbetalingsstatistikken og RAS. Set over aldersgrupperne er der balance mellem opsigelser og beskæftigelse. 46 pct. af de beskæftigede er under 4 år, og 48 pct. af opsigelserne vedrører den gruppe. Den højere ledighed blandt årige er altså ikke en konsekvens af, at flere bliver ledige, men at perioderne med ledighed er længere end for yngre. Flere marginaliserede blandt ældre De længere ledighedsperioder resulterer i, at der er flere marginaliserede blandt årige end blandt andre aldersgrupper. 41 pct. af ledige årige har ledige i mere end 8 pct. af de sidste 3 år, mens det tilsvarende tal for 4-49-årige er 17 pct. 26

29 Lang ydelsesperiode marginaliserer ældre Den væsentligste forklaring på det større antal marginaliserede blandt årige er, at årige har ret til arbejdsløshedsdagpenge i op til 9 år, jf. boks 1. Øvrige aldersgrupper har ret til arbejdsløshedsdagpenge i op til 4 år. Med velfærdsreformen fra juni 26 er den forlængede dagpengeret afskaffet. Knap halvdelen af marginaliserede årige ledige er omfattet af den forlængede dagpengeret. I alt er 2.9 omfattet af den forlængede dagpengeret, jf. figur 26. Figur 26 Marginaliserede ledige, år Antal personer med ledighedsgrad over,8, uge uge Forlænget dagpengeret - 55, stk. 2 Øvrige ledige år 56 år 57 år 58 år 59 år ANM.: Både registreret ledighed og aktivering indgår i ledighedsgraden. KILDE: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM. Reglen om op til 9 års ydelsesperiode er en variant af den afskaffede overgangsydelse. Afskaffelsen af overgangsydelsen har indebåret en stigende beskæftigelse for 5-59-årige samtidig med faldende ledighed. 56 pct. af merledigheden skyldes lang dagpengeret Merledigheden (inkl. aktiverede) for årige i forhold til årige svarer til ca personer. 56 pct. af merledigheden for årige skyldes altså de særlige rettigheder til at modtage dagpenge, som årige har. 27

30 Boks 1 Den forlængede dagpengeret for årige Efter arbejdsløshedsforsikringslovens 55, stk. 2, mister årige ikke retten til dagpenge, selvom den 4-årige ydelsesperiode er brugt op. Det er dog en forudsætning for at være omfattet af den forlængede dagpengeret, at personerne har ret til efterløn som 6-årig. Den forlængede dagpengeret indebærer, at perioden med ret til arbejdsløshedsdagpenge for en 59-årig kan have været op til 9 år uden kontakt til arbejdsmarkedet. Velfærdsreformen fra juni 26 indebærer, at reglen udfases fra 1. januar 28. Flere ældre står til rådighed Hver tredje ledig over 6 år står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet. Det et fald på ca. 24 pct.point siden 22. Også blandt 5-59-årige er der fra 22 til 26 tale om et markant fald i andelen af ledige, som ikke står reelt til rådighed for arbejdsmarkedet, jf. figur

31 Figur 27 Ikke reelt til rådighed Andel af ledige, der ikke reelt står til rådighed, pct. Ønsker ikke arbejde Søger ikke arbejde Kan ikke påbegynde arbejde år år 3-49 år 5-59 år 6-66 år KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik, AKU. Blandt 5-66-årige angiver ca. 29 pct., at årsagen til, at de ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet, er, at de ønsker at gå på efterløn eller anden pension. Der er således en betydelig andel af ældre ledige, som ser arbejdsløshedsdagpenge som en erstatning for efterløn eller en tidlig efterlønslignende tilbagetrækning. Knap 9 pct. af 5-66-årige har opgivet at finde arbejde. Det gælder kun for 2 pct. af 3-49-årige. Ældre sorteres ikke fra af AF og virksomhederne AF selekterer ikke efter alder 2 pct. af alle forsikrede berørt af ledighed i 23 var 5-59 år. 23 pct. af AF s formidlinger vedrørte 5-59-årige. Det vil sige, at AF formidler 5-59-årige til job lige så hyppigt som øvrige aldersgrupper. At blive formidlet til et job er ikke ensbetydende med også at få jobbet. Typisk bliver flere personer henvist til en arbejdsgiver, når et konkret job skal besættes. Ca. 1/3 af henviste årige fik faktisk jobbet. Det svarer til den andel af øvrige aldersgrupper, som fik et job efter henvisning til en arbejdsgiver gennem AF, jf. figur

32 Figur 28 I arbejde efter jobsamtale Andel ledige, der får job efter at være henvist af AF, pct., år år 5-54 år år KILDE: Specialkørsel fra Arbejdsmarkedsstyrelsen. Virksomhederne selekterer ikke efter alder Virksomhederne selekterer således ikke ansøgerne på baggrund af alder, når ældre ledige henvises til et job på en virksomhed. 3

33 Ældres vej ud af arbejdsmarkedet Langt de fleste danskere er i arbejdsstyrken frem til 6-årsalderen. De, der ikke er i arbejdsstyrken frem til det 6. år, modtager primært førtidspension. Fra 6 år er langt de fleste offentligt forsørgede, og det er her efterløn, der dominerer, jf. tabel 2. Tabel 2 Ældre uden for arbejdsstyrken Pct., år 6-64 år Uden for arbejdsstyrken 17,2 59, Efterløn og overgangsydelse,3 38,2 Førtidspension 11,2 15, Øvrige, offentligt forsørget 3,4 3, Øvrige, ikke offentligt forsørget 2,3 2,8 KILDE: Danmarks Statistik, RAS. To ud af tre årige på efterløn eller førtidspension Efterlønnere tæt på arbejdsmarkedet Langt flere årige offentligt forsørgede 53 pct. af 6-64-årige i befolkningen modtager efterløn eller førtidspension. Et mål om at øge arbejdsstyrken blandt 6-64-årige peger således på at nedbringe antallet af modtagere af efterløn og førtidspension. Andre former for forsørgelse spiller stort set ingen rolle. Førtidspension bliver tilkendt på baggrund af helbredsmæssige eller sociale kriterier, mens efterløn er en mulighed for alle, der har optjent rettighed hertil. Efterlønsmodtagere har således et udgangspunkt, hvor mulighederne for at bidrage på arbejdsmarkedet er langt mere gunstige end for førtidspensionister. Samtidig med at en mindre andel af 6-66-årige i dag indgår i arbejdsstyrken end for 3 år siden, er der sket en stor vækst i den andel af aldersgruppen, der er offentligt forsørget. Fra ca. 25 pct. i 1977 til 6 pct. i 26. Væksten skyldes primært en vækst i antallet af efterlønsmodtagere, jf. figur

34 Figur 29 Arbejdsmarkedsstatus for 6-66-årige Andel af alle 6-66-årige, pct. 1 I arbejdsstyrken Førtidspension Uden for arbejdsstyrken i øvrigt Efterløn Folkepension KILDE: Danmarks Statistik, RAS. Efterlønnens baggrund og status Efterlønnens historiske baggrund Efterlønnen blev indført i Lovgivers begrundelse for efterlønnen var dels, at efterlønnen kunne give mulighed for at omfordele arbejdet, dels at give nedslidte ældre en mulighed for at forlade arbejdsmarkedet før den almindelige pensionsalder, jf. boks 2. 32

35 Boks 2 Efterlønnens historiske fundament I sidste halvdel af 197'erne blev der fremsat flere forslag om tilbagetrækningsmuligheder fra arbejdsmarkedet. SID fremsatte et forslag, der primært var socialpolitisk begrundet, hvor efterløn for visse grupper skulle kunne opnås ved det fyldte 6. år, og for personer, der var beskæftiget i brancher med særlig hårde belastninger fra det fyldte 55. år. Andre forslag var mere generelle indgreb mod arbejdsløsheden og omfattede en nedsættelse af pensionsalderen til 65 år, en ordning med deltidsarbejde og delpension, og en førtidspension svarende til efterlønsforslaget for personer over 6 år, der ikke kun klare sig på arbejdsmarkedet. I november 1977 blev der nedsat et lovforberedende udvalg, hvis opgave bl.a. bestod i at udarbejde et efterlønsforslag. Begrundelsen for det efterlønsforslag, udvalget fremlagde, var primært arbejdsmarkedspolitisk. Følgende fremgår af bemærkningerne til lovforslaget: Efterlønsordningen skal primært ses som en arbejdsmarkedspolitisk foranstaltning, der sigter mod en omfordeling af arbejdet, idet ældre lønmodtageres tilbagetrækning fra arbejdsstyrken giver mulighed for beskæftigelse af yngre arbejdsløse. Samtidig vil efterlønsordningen få stor betydning for nedslidte arbejdstagere, der gennem en årrække har været beskæftiget ved særlig fysisk eller psykisk krævende arbejde." Efterlønnen stadig mere populær Siden efterlønnen blev etableret, er den blevet stadigt mere populær. Ved udgangen af 2. kvartal 24 modtog 188. personer efterløn. Siden er antallet af efterlønsmodtagere faldet med 4., hvilket alene skyldes, at årige ikke længere har ret til efterløn, men i stedet modtager folkepension. Antallet af 6-64-årige efterlønsmodtagere er fortsat stigende, jf. figur 3. 33

36 Figur 3 Antal efterlønsmodtagere 2 1. personer årige 6-64-årige KILDE: Arbejdsdirektoratet og Arbejdsmarkedsstyrelsen. Fra 1. juli 26 modtager kun 6-64-årige efterløn. Derfor stiger det samlede antal efterlønsmodtagere nu igen. 4. flere årige på efterløn Siden efterlønsreformen i 1999 er antallet af 6-64-årige efterlønsmodtagere steget med godt 4. personer. I efterlønnens første år blev ordningen benyttet af mindre end 2 pct. af alle. Nu er mere end 4 pct. af 6-64-årige i befolkningen på efterløn, jf. figur 31. Figur 31 Fortsat stor andel af 6-64-årige på efterløn Pct. 9 Efterlønsreform årige forsikrede 6-64-årige forsikrede 4 Alle 6-64-årige 3 Alle 6-66-årige KILDE: Arbejdsdirektoratet og Danmarks Statistik. 34

37 Faldende andel forsikrede benytter efterlønnen Medio 27 var 54 pct. af alle arbejdsløshedsforsikrede 6-64-årige på efterløn. Der er siden efterlønsreformen i 1999 sket et fald på 1 pct.point i andelen af forsikrede i aldersgruppen, som benytter efterlønsordningen. Ændring i erhvervsdeltagelsen Flere 6-61-årige på arbejdsmarkedet men ikke på grund af efterlønnen Med efterlønsreformen i 1999 har flere fået incitament til at blive på arbejdsmarkedet. Erhvervsfrekvenserne for 6- og 61-årige er steget med ca. 1 pct.point fra 1999 til 26. Den primære årsag til den stigende erhvervsdeltagelse er dog ikke mindre brug af efterløn, men derimod førtidspension. Ændret benyttelse af efterlønnen har resulteret i, at erhvervsfrekvensen fra 1999 til 26 er steget med 3,6 henholdsvis 4,2 pct.point for 6 og 61-årige, jf. tabel 3. Tabel 3 Erhvervsdeltagelsen er faldet Andel af befolkningen, år 61 år 62 år 63 år 64 år pct.point Stigning i erhvervsfrekvens 8,5 1,6 2, 2, 1,1 Bidrag fra: Efterløn 3,6 4,2-5,4-7, -8,4 Førtidspension 3,8 5,6 6,5 7,3 7,5 Offentlig forsørgelse, i øvrigt -,9 -,7 -,6 -,4 -,4 Ikke offentlig forsørgelse 2, 1,5 1,5 2,1 2,4 KILDE: Danmarks Statistik, RAS. 5.9 flere årige i arbejdsstyrken pga. reform Den ændrede efterlønsadfærd for 6- og 61-årige betyder, at der var 5.9 flere i arbejdsstyrken i 26, end der ville have været, hvis adfærden var forblevet uændret siden

38 For personer over 61 år har øget brug af efterløn bidraget til en mindre erhvervsfrekvens. Når erhvervsfrekvensen alligevel kun falder i begrænset omfang for årige, skyldes det alene mindre brug af førtidspension færre årige i arbejdsstyrken pga. reform Ændringen af efterlønnen i 1999 var forfejlet For årige indebærer øget brug af efterløn isoleret set, at arbejdsstyrken i 26 er 12.7 mindre, end den ville være ved uændret benyttelse af ordningen siden Samlet set har ændringen af efterlønnen bidraget til, at færre deltager på arbejdsmarkedet. Omlægningen af efterlønnen i 1999 har således ikke levet op til hensigten om at udskyde tilbagetrækningsalderen. Ændringerne må således betegnes som forfejlede. Perspektiverne for efterlønnen Fra 1999 til 26 er antallet af efterlønsmodtagere vokset, fordi der er blevet flere 6-66-årige i befolkningen, og flere har meldt sig i a-kasse og dermed sikret sig ret til efterløn. Hidtil er efterløn steget på grund af stigende udnyttelse Antallet af efterlønsmodtagere er steget med godt 4. personer siden Heraf har et voksende antal årige i befolkningen bidraget med 42. personer, en større andel forsikrede med 23. personer, mens det, at en mindre andel af de forsikrede bruger efterlønnen, har reduceret antallet af efterlønsmodtagere med 24., jf. tabel 4. Tabel 4 Hvorfor flere efterlønnere? Ændring i 1. personer Samlet stigning 4,6 Antal 6-66-årige 42,1 Forsikringsgrad 22,7 Udnyttelsesgrad -24,2 ANM.: Forsikringsgraden er den andel af 6-66-årige i befolkningen, der er forsikrede. Udnyttelsesgraden er andelen af forsikrede 6-66-årige, der modtager efterløn. KILDE: Arbejdsdirektoratet, Statistikbanken og egne beregninger. Store ændringer i antallet af efter- Antallet af efterlønsmodtagere vil de kommende årtier være præget af både store fald og stigninger. Det skyldes velfærds- 36

39 lønsmodtagere reformen fra juni 26. Fra 219 til 222 vil efterlønsalderen stige fra 6 til 62 år. I 222 vil der kun være efterlønsmodtagere i alderen 62 til 65 år. Fra 224 til 227 vil folkepensionsalderen stige til 67 år, hvilket betyder, at der herefter atter vil være fem et-års-aldersgrupper på efterløn, jf. figur 32. Figur 32 Fremskrivning af efterløn personer ANM.: KILDE: DREAM s befolkningsregnskab. Perioden vil i øvrigt være præget af, at efterlønsalderen hvert femte år (første gang i 225) skal reguleres i forhold til udviklingen i levealderen. Endelig vil den sidste del af perioden være præget af et demografisk betinget fald i antallet af efterlønsmodtagere. Hvem går på efterløn I 2. halvår 26 gik 19.9 personer på efterløn. Tilgangen til efterløn har ligget på det niveau de sidste 5 år, jf. figur

40 Figur 33 Tilgang til efterløn personer pr. halvår Fra beskæftigelse Fra ledighed Fra overgangsydelse KILDE: Arbejdsdirektoratet. Flere på efterløn fra beskæftigelse Andelen, der går på efterløn fra beskæftigelse, har svinget omkring 6 pct. i det meste af perioden fra 1996 til 26. I 2. halvår 26 er tilgangen fra beskæftigelse for første gang over 7 pct., jf. figur 34. Figur 34 Flere på efterløn fra beskæftigelse Tilgang til efterløn, som kommer fra beskæftigelse, pct h 2h 1h 2h 1h 2h 1h 2h 1h 2h 1h 2h 1h 2h 1h 2h 1h 2h 1h 2h 1h 2h KILDE: Arbejdsdirektoratet. Efterlønnen trækker beskæftigede ud af arbejdsmarkedet Efterlønnen trækker således i stigende grad medarbejdere væk fra virksomhederne, som samtidig oplever en omfattende mangel på medarbejdere. 38

41 Stadig mange 6- årige går på efterløn Langt de fleste går stadig på efterløn som 6-årige årige gik således på efterløn i 2. halvår af 26, jf. figur 35. Figur 35 Tilgang til efterløn på alder personer pr. halvår 6 år 61 år 62 år 63 år år KILDE: Arbejdsdirektoratet. Flere 62-årige går på efterløn Fra og med 2. halvår 21 er tilgangen af 62-årige steget markant. Fra ca. 1. personer i 1. halvår 21 til ca. 5.4 i 2. halvår 26. Stigningen skyldes, at efterlønsreformen indebar en tilskyndelse til at udskyde tilbagetrækningen til 62 år. 62-års-grænsen har dog også betydet, at andelen, der venter med at trække sig tilbage til 63 år og senere, er faldet. Kun ca. 2 personer af stigningen på godt 4. personer, der tilgår efterlønnen som 62-årig, kan forklares ved flere 62-årige i befolkningen. Efterlønsalderen er ikke steget Samlet er den gennemsnitlige efterlønsalder ikke steget siden Det er altså ikke lykkedes at få de, der vælger efterlønnen, til gennemsnitligt at vente med at gå på efterløn. Mange faglærte og ufaglærte på efterløn Det er stadig ufaglærte og faglærte, som relativt gør mest brug af efterlønnen, jf. figur

42 Figur 36 Mange ufaglærte bruger retten til efterløn Andel 6-66-årige forsikrede, pct Metal Funktionærer og tjenestemænd 3F HK Selvstændige Akademikere ANM.: årige udfases gradvist af figuren, så den kun omfatter årige fra 3. kvartal 26. KILDE: Arbejdsdirektoratet, Statistikbanken og egne beregninger. For alle a-kassegrupper steg udnyttelsesgraden fra 1. januar 1996 frem til efterlønsreformens ikrafttræden 1. juli 1999, og siden er udnyttelsesgraden faldet for alle a-kassegrupper. Efterløn et frit et valg Danmark er et af de lande, hvor den største andel af den tidlige tilbagetrækning er frivillig. 89 pct. af den tidlige tilbagetrækning i Danmark er ufrivillig, mens den andel i f.eks. Sverige udgør 63 pct., jf. figur 37. 4

43 Figur 37 Frivillig tidlig tilbagetrækning udbredt i DK 1 Andel frivillige tidlige tilbagetrækninger af alle tidlige tilbagetrækninger, pct., Norge Storbritannien Danmark Canada Rusland New Zealand USA Israel Mexico Finland Vesttyskland Portugal Ireland Schweiz Australien Frankrig Spanien Sverige Holland Taiwan Slovenien Sydafrika Tjekkiet Østtyskland Ungarn KILDE: International Social Survey Programme, Work Orientation III. Danske medarbejdere oplever således i væsentligt mindre grad at være tvunget til at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet, end det er tilfældet i Tyskland, Frankrig og Sverige. Forklaringerne på det lave omfang af ufrivillig tilbagetrækning i Danmark og USA er blandt andet den generelle velstand, attraktive pensionsmuligheder og et fleksibelt arbejdsmarked, jf. Dorn og Sousa-Poza (25). Ud over betydningen af den attraktive danske efterløn og andre offentlige pensionsmuligheder som f.eks. tjenestemandspensionerne, har det fleksible danske arbejdsmarked også betydning for, at forholdsvis få trækker sig tilbage fra det danske arbejdsmarked ufrivilligt. I mange andre lande er den eneste måde at reducere den ældre del af medarbejderstaben således gennem tidlig tilbagetrækning. Ældres helbred er godt 7 pct. af efterlønsmodtagerne har godt helbred De fleste efterlønsmodtagere vurderer selv deres helbred til at være godt. Knap 7 pct. af efterlønsmodtagerne svarer, at deres helbred er godt, og kun 7 pct. svarer, at det er dårligt, jf. figur

44 Figur 38 Selvoplevet helbred Pct Godt Nogenlunde Dårligt Efterlønsmodtagere Erhvervsaktive Erhvervsaktive år 6-66 år ANM.: Svarmulighederne meget godt og godt er slået sammen til godt, og meget dårligt og dårligt er slået sammen til dårligt. KILDE: Specialkørsel på baggrund af SFI, Danske familiers velfærd 21. Efterlønsmodtagere vurderer næsten lige så ofte deres helbred til at være godt som erhvervsaktive årige og erhvervsaktive 6-66-årige. Siden 199 har både efterlønsmodtagere og erhvervsaktive årige vurderet deres helbred til at være bedre. Dog med den mest markante fremgang for efterlønsmodtagere. Tilgangen til efterløn skyldes altså for hovedparten af modtagerne ikke, at de bliver skubbet ud af arbejdsmarkedet og i øvrigt har en svag tilknytning til arbejdsmarkedet. Flest på efterløn fra beskæftigelse 2 ud af 3 går på efterløn fra beskæftigelse De fleste efterlønsmodtagere har forud for efterlønnen en tæt tilknytning til arbejdsmarkedet. Godt 6 pct. af efterlønsmodtagerne tilhører kernearbejdskraften, jf. figur

45 Figur 39 Hvem går på efterløn? Pct., 26 Beskæftigelse Ledighed mv. Overgangsydelse Kernearbejdskraft Mellemgruppe Marginalgruppe Overgangsydelse KILDE: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM og Arbejdsdirektoratet. At tilhøre kernearbejdskraften vil sige, at de pågældende i 3 år forud for efterlønnen har modtaget dagpenge eller andre offentlige ydelser i mindre end 2 pct. af tiden, jf. boks 4. Få marginaliserede på efterløn Særordninger øger antallet af efterlønsmodtagere 17 pct. af tilgangen til efterløn sker fra marginalgruppen. Det vil sige personer, som inden for de sidste 3 år har modtaget offentlige ydelser i mere end 8 pct. af tiden. 5 pct. af den årlige tilgang til efterlønnen sker fra overgangsydelse. Langvarig offentlig forsørgelse er således med til at skabe yderligere langvarig offentlig forsørgelse. Overgangsydelsen er helt afviklet i 26. Tilgangen til efterløn må derfor forventes at blive mindre. 43

46 Boks 4 Offentlig forsørgelse forud for efterløn Fra beskæftigelse er personer, der i ugen op til tidspunktet de gik på efterløn, ikke modtog offentlige ydelser. Fra ledighed m.v. er personer, der i ugen op til tidspunktet de gik på efterløn, modtog en offentlig ydelse bortset fra SU. Kernearbejdskraft er personer, der i 3 år forud for de gik på efterløn, har modtaget offentlige ydelser i mindre end 2 pct. af tiden. Offentlige ydelser er f.eks. arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, aktivering, sygedagpenge, barselsdagpenge, orlovsydelse, uddannelsesydelser, revalidering, fleksjob, skånejob og førtidspension. Mellemgruppen har været offentligt forsørget 2-8 pct. af de 3 år før efterløn, og Marginalgruppen har været offentligt forsørget i mere end 8 pct. af 3-års-perioden forud for, at personen begyndte at modtage efterløn. Stor forskel mellem a-kasser Der er stor forskel mellem a-kasserne på, hvor stor en andel af efterlønsmodtagerne der kommer fra beskæftigelse. I Business Danmark, sælgernes a-kasse, kommer 6 pct. af efterlønsmodtagerne fra beskæftigelse, mens mere 95 pct. af sygeplejerskerne går på efterløn fra beskæftigelse, jf. figur 4. Figur 4 Hvem går på efterløn fra hvilke a-kasser? Andel af personer, der gik på efterløn i uge 25 til 5, 26, pct. Fra beskæftigelse Fra ledighed Fra overgangsydelse Business Jour.,Kom.&Sprog DANA Kristelig Nær.- og Nyd. ASE Teknikerne 3F Frie Lønmodtagere Danske Lønmodt. IT og Merkonom HK FTF-A Metalarb. Civiløkonomerne Funkt. og Service Akademikerne Ingeniørerne Lederne Træ-Industri-Byg Stat og Tele Socialpæd. El-Fagets FOA Blik og Rør Malersvendenes Magistrenes BUPL Lærerne Sygeplejerskerne ANM.: Nær.- og Nyd. er Nærings- og Nydelsesmiddelarbejdernes A-kasse. DANA er Danske Næringsdrivendes a-kasse, ASE er A-kassen for Selvstændige Erhvervsdrivende. KILDE: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM og egne beregninger

Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden. Analyse Tilbagetrækningsreformens betydning for beskæftigelsen

Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden. Analyse Tilbagetrækningsreformens betydning for beskæftigelsen Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden Analyse Tilbagetrækningsreformens betydning for beskæftigelsen Maj 6 Analysens hovedkonklusioner I maj blev der indgået en aftale om senere tilbagetrækning. Aftalen

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 51, 14. december 18. december 29 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Lav men stigende langtidsledighed

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Stor geografisk forskel i ledighedsudviklingen Faldende erhvervs-

Læs mere

N O T A T. Opgørelse over a-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2013

N O T A T. Opgørelse over a-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2013 N O T A T Opgørelse over a-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2013 2. maj 2014 2014-2234 Viden og Analyse/Mad Statistik A-kasserne har indberettet medlemmer, der betalte efterlønsbidrag

Læs mere

Kommer der automatisk flere i arbejde, når arbejdsstyrken øges?

Kommer der automatisk flere i arbejde, når arbejdsstyrken øges? 22-plan & timingen af reformer, der øger arbejdsudbuddet Kommer der automatisk flere i arbejde, når arbejdsstyrken øges? På langt sigt vil en større arbejdsstyrke føre til en næsten tilsvarende større

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 25, 211 Indhold: Ugens analyse Ugens tema Ugens tendens Nationalbanken: Økonomisk fremgang de næste par år Fortsat mange nytilkendelser af førtidspension Faldende beskæftigelse

Læs mere

UFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB

UFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB 28. januar 28 af Kristine Juul Pedersen direkte tlf. 3355 7727 Resumé: UFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB Selvom beskæftigelsen er steget, bliver der nedlagt lige så mange ufaglærte job i dag som

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 47, 211 Indhold: Ugens tema Beskæftigelsesfrekvensen er faldet mere for mænd Ugens nyhed Ændringer på beskæftigelsesområdet i Finanslov for 212 Ugens tendens Flere danskere

Læs mere

Arbejdsløsheden i Århus, januar kvartal 1995 (uge 51-11)

Arbejdsløsheden i Århus, januar kvartal 1995 (uge 51-11) Nr. 6.02 Juni 1995 Arbejdsløsheden i Århus, januar kvartal 1995 (uge 51-11) Ledigheden er fortsat faldet kraftigt i Århus Kommune i 1. kvartal 1995. Ledigheden er stadig større i Århus Kommune end i landet

Læs mere

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK 2. halvår 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE UÆNDRET BESKÆFTIGELSE I 2013 OG STIGENDE BESKÆFTIGELSE I 2014 3 Fremskrivning af samlet beskæftigelse i Østdanmark 3 Udviklingen

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Det seneste kvartal har ca.. skiftet job. Jobomsætningen er reduceret med

Læs mere

25. januar 2011. Pressebriefing om udspil til tilbagetrækningsreform

25. januar 2011. Pressebriefing om udspil til tilbagetrækningsreform 25. januar 211 Pressebriefing om udspil til tilbagetrækningsreform 1 Krisen har medført store offentlige underskud Udviklingen i den offentlige saldo Pct. af BNP 5 4 3 2-1 1-2 -3-4 -5 2 4 6 8 1 12 Pct.

Læs mere

Efterlønsordningen betydningen aftager

Efterlønsordningen betydningen aftager Januar 2011 Efterlønsordningen betydningen aftager 1. Indledning Efterlønsordningen blev indført i 1979 som en foranstaltning med et dobbelt formål: Ordningen skulle bidrage til at nedbringe ungdomsarbejdsløsheden

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 51 Indhold: Ugens tema Regeringen nedjusterer forventningerne til økonomien Ugens tendenser Sygefraværet faldt i 11 Flere i jobs i 3. kvartal Internationalt Tal om konjunktur

Læs mere

ÆLDRES DELTAGELSE PÅ DET DANSKE ARBEJDSMARKED

ÆLDRES DELTAGELSE PÅ DET DANSKE ARBEJDSMARKED ÆLDRES DELTAGELSE PÅ DET DANSKE ARBEJDSMARKED SFI-KONFERENCE 21. OKTOBER 2015 MONA LARSEN, SENIORFORSKER FLERE OVER 60 ÅR ARBEJDER 60 60-64 år 65+ år 25 50 20 40 15 5 0 1981 1983 1985 1987 1989 1991 1993

Læs mere

Bilag: Arbejdsstyrken i Thy-Mors

Bilag: Arbejdsstyrken i Thy-Mors Bilag: Arbejdsstyrken i I dette bilag opsummeres de væsentligste resultater fra arbejdsstyrkeanalysen for arbejdskraftområde Thy- Mors. 1. Udviklingen i arbejdsstyrken i har 30.500 personer i arbejdsstyrken,

Læs mere

Børns baggrund har enorm betydning for uddannelse

Børns baggrund har enorm betydning for uddannelse Børns baggrund har enorm betydning for uddannelse Børns økonomiske opvækstvilkår har enorm betydning for, hvilken uddannelse og arbejdsmarkedstilknytning de efterfølgende får som unge. Analysen viser,

Læs mere

Økonomisk analyse. Arbejdstiden øges ikke af sig selv

Økonomisk analyse. Arbejdstiden øges ikke af sig selv Økonomisk analyse 22. maj 2012 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Arbejdstiden øges ikke af sig selv T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Med den netop offentliggjorte 2020-plan

Læs mere

Bilag: Arbejdsstyrken i Aalborg

Bilag: Arbejdsstyrken i Aalborg Bilag: Arbejdsstyrken i I dette bilag opsummeres de væsentligste resultater fra arbejdsstyrkeanalysen for arbejdskraftområde. 1. Udvikling i arbejdsstyrken i Kommune har 95.800 personer i arbejdsstyrken

Læs mere

Lolland afgiver de succesfulde og tager imod de udsatte

Lolland afgiver de succesfulde og tager imod de udsatte Lolland afgiver de succesfulde og tager imod de udsatte AE har analyseret til- og fraflytning i Lolland Kommune siden 199. Samtidig med, at en del af indbyggerne i Lolland Kommune er flyttet siden 199

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik August 9 Arbejdsløsheden i Århus Kommune, juni 9 Det samlede antal ledige i Århus Kommune er i juni 9 på 5. fuldtidsledige, hvilket er en stigning på.1

Læs mere

Redegørelse om udviklingen på førtidspensionsområdet og det rummelige arbejdsmarked en opdatering af hovedtallene

Redegørelse om udviklingen på førtidspensionsområdet og det rummelige arbejdsmarked en opdatering af hovedtallene NOTAT Redegørelse om udviklingen på førtidspensionsområdet og det rummelige arbejdsmarked en opdatering af hovedtallene Baggrund I december 2000 indgik den daværende regering (S og RV), V, KF, SF, CD og

Læs mere

Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet

Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet September 2014 Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet I dette faktaark præsenteres resultaterne af en survey om tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet gennemført af Epinion for DeFacto i juni 2014. Der er 1.058,

Læs mere

Analysepapir 4 Ledighed blandt de 50-65-årige

Analysepapir 4 Ledighed blandt de 50-65-årige Serviceeftersyn Flere i Arbejde Analysepapir 4 Ledighed blandt de 5-65-årige Beskæftigelsesministeriet KUC, overvågningsenheden Indholdsfortegnelse 1. Indledning...4 2. Hovedkonklusioner...4 3. Bruttoledigheden...5

Læs mere

ÆLDRE OG ARBEJDSMARKEDET

ÆLDRE OG ARBEJDSMARKEDET ÆLDRE OG ARBEJDSMARKEDET April 19 ÆLDRE OG ARBEJDSMARKEDET 19 Dansk Arbejdsgiverforening Ansvarsh. red. Erik E. Simonsen Grafisk produktion: Dansk Arbejdsgiverforening Udgivet: April 19 INDHOLD 1. Den

Læs mere

ÆLDRE I TAL 2016. Antal Ældre. Ældre Sagen Maj 2016

ÆLDRE I TAL 2016. Antal Ældre. Ældre Sagen Maj 2016 ÆLDRE I TAL 2016 Antal Ældre Ældre Sagen Maj 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Medlemsudvikling i a kasserne

Medlemsudvikling i a kasserne Medlemsudvikling i a kasserne 4. Kvartal 2015 Michel Klos 1 Indledning AK Samvirke opgør hvert kvartal tal for den seneste medlemsudvikling i a kasserne. I december 2015 var der ca. 2.037.000 dagpengeforsikrede

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer november 5 www.aarhus.dk/statistik Arbejdsløsheden i Århus Kommune, 3. kvartal 5 Den samlede ledighed er faldet med.37 personer i forhold til samme periode sidste år. Faldet er

Læs mere

A-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2011

A-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2011 NOTAT 24. januar 2012 A-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2011 SFR Statistik A-kasserne har indberettet medlemmer, der indbetalte efterlønsbidrag pr. 1. september 2011. Indbetalinger

Læs mere

JOBVÆKST HAR GIVET GEVINST PÅ 15 MIA.KR.

JOBVÆKST HAR GIVET GEVINST PÅ 15 MIA.KR. 6. februar 2007 af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 3355 7712 JOBVÆKST HAR GIVET GEVINST PÅ 15 MIA.KR. Resumé: Fra 2003, hvor konjunkturerne bundede, til 2006 er antallet af modtagere på overførselsindkomst

Læs mere

AMK Øst 19. juni 2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Bornholm

AMK Øst 19. juni 2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Bornholm AMK Øst 19. juni 2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Bornholm Juni 2015 1 Udvikling i beskæftigelsen og rekrutteringssituationen på arbejdsmarkedet Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigelsen for lønmodtagere

Læs mere

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Sjælland. AMK Øst 15. juni 2015

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Sjælland. AMK Øst 15. juni 2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Sjælland AMK Øst 15. juni 2015 Juni 2015 1 Udvikling i beskæftigelsen og rekrutteringssituationen på arbejdsmarkedet Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigelsen for lønmodtagere

Læs mere

RAR Nordjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet

RAR Nordjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Nordjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet Oktober 215 Nøgletal for Nordjylland opdateret til mødet i RAR Nordjylland d. 2. oktober 215 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1 udvikling i fuldtidsbeskæftigede

Læs mere

Notat: Forlist, men ikke fortabt

Notat: Forlist, men ikke fortabt 1 Notat: Forlist, men ikke fortabt Tænketanken DEA sætter i denne analyse fokus på de unge på kanten. Det handler om de unge, som af forskellige årsager aldrig rigtig får fat i hverken uddannelse eller

Læs mere

Månedlig opgørelse af arbejdsløshedskassernes afregning af medlemsbidrag

Månedlig opgørelse af arbejdsløshedskassernes afregning af medlemsbidrag Månedlig opgørelse af arbejdsløshedskassernes afregning af medlemsbidrag PR. 1. DECEMBER 2005 Pr. 1. december blev der i alt afregnet 2.290.385 medlemsbidrag, hvilket er et fald på 5.478 i forhold til

Læs mere

Månedlig opgørelse af arbejdsløshedskassernes afregning af medlemsbidrag

Månedlig opgørelse af arbejdsløshedskassernes afregning af medlemsbidrag Månedlig opgørelse af arbejdsløshedskassernes afregning af medlemsbidrag PR. 1. JANUAR 2006 Pr. 1. januar blev der i alt afregnet 2.285.257 medlemsbidrag, hvilket er et fald på 5.128 i forhold til sidste

Læs mere

Procesindustrien December 2010. Beskæftigelse og rekruttering på det procesindustrielle område

Procesindustrien December 2010. Beskæftigelse og rekruttering på det procesindustrielle område Procesindustrien December 21 Beskæftigelse og rekruttering på det procesindustrielle område Baggrund for analysen Denne analyse giver et billede af sammensætningen i beskæftigelsen i procesindustrien i

Læs mere

Kommunalvalg: Tema om aktiv beskæftigelsespolitik

Kommunalvalg: Tema om aktiv beskæftigelsespolitik 09-0490 - meev - 10.09.2009 Kontakt: Mette Rostgaard Evald - meev@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Kommunalvalg: Tema om aktiv beskæftigelsespolitik FTF udsender i forbindelse med kommunalvalget den 17. november

Læs mere

Månedlig opgørelse af arbejdsløshedskassernes afregning af medlemsbidrag

Månedlig opgørelse af arbejdsløshedskassernes afregning af medlemsbidrag Månedlig opgørelse af arbejdsløshedskassernes afregning af medlemsbidrag PR. 1. SEPTEMBER 2005 Pr. 1. september blev der i alt afregnet 2.305.952 medlemsbidrag, hvilket er et fald på 2.799 i forhold til

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge,. august. september 9 Indhold: Ugens tema Danske lønninger stiger fortsat hurtigere end i udlandet Internationalt Stigende ledighed i EU Ugens tendenser Rekord få tabte

Læs mere

Fremtidens tabere: Flere unge havner i fattigdom

Fremtidens tabere: Flere unge havner i fattigdom Fremtidens tabere: Fattigdommen blandt unge er vokset markant over en årrække. Når studerende ikke medregnes, er nu 53.000 fattige unge i Danmark. Det svarer til, at 7,3 pct. af alle unge i Danmark lever

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 20 Indhold: Ugens tema Ugens tendenser 2020-planen: Hvor skal væksten komme fra? Lidt færre beskæftigede lønmodtagere Lille fald i antallet af jobannoncer Internationalt

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Slagelse kommune

Arbejdsmarkedet i Slagelse kommune Arbejdsmarkedet i Slagelse kommune Neden for en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ny Slagelse Kommune (Slagelse, Korsør, Skælskør og Hashøj Kommune), herefter benævnt Slagelse Kommune. I beskrivelsen sammenlignes

Læs mere

Månedlig opgørelse af arbejdsløshedskassernes afregning af medlemsbidrag

Månedlig opgørelse af arbejdsløshedskassernes afregning af medlemsbidrag Månedlig opgørelse af arbejdsløshedskassernes afregning af medlemsbidrag PR. 1. NOVEMBER 2005 Pr. 1. november blev der i alt afregnet 2.295.863 medlemsbidrag, hvilket er et fald på 6.945 i forhold til

Læs mere

Månedlig opgørelse af arbejdsløshedskassernes afregning af medlemsbidrag

Månedlig opgørelse af arbejdsløshedskassernes afregning af medlemsbidrag Månedlig opgørelse af arbejdsløshedskassernes afregning af medlemsbidrag PR. 1. JUNI 2006 Pr. 1. juni blev der i alt afregnet 2.265.327 medlemsbidrag, hvilket er et fald på 3.745 i forhold til sidste måneds

Læs mere

Mange faglærte sidder fast i ledighedskøen

Mange faglærte sidder fast i ledighedskøen Mange faglærte sidder fast i ledighedskøen På to år er antallet af langtidsledige mere end tredoblet. Alene i september måned steg antallet af langtidsledige med 1.6 fuldtidspersoner, så der nu er knap

Læs mere

Ledigheden blandt a-kassemedlemmer

Ledigheden blandt a-kassemedlemmer N O T A T Ledigheden blandt a-kassemedlemmer 17. januar 2012 J.nr. Tilsynsenheden/ATB MH/PJE Tilsynsenhedens analyse af ledigheden blandt de dagpengeforsikrede viser: Alle a-kasser har oplevet en øget

Læs mere

Fattigdom blandt FOAs medlemmer

Fattigdom blandt FOAs medlemmer Andelen af FOAs medlemmer, som lever under fattigdomsgrænsen, er på 1,1 procent. Til sammenligning er der i alt 3,7 procent fattige blandt hele befolkningen. Det er især de unge medlemmer og personer uden

Læs mere

3. Det nye arbejdsmarked

3. Det nye arbejdsmarked 3. Det nye arbejdsmarked 3.1 Sammenfatning 87 3.2. Store brancheforskydninger de seneste 2 år 88 3.3 Stadig mange ufaglærte job i 93 3.1 Sammenfatning Gennem de seneste årtier er der sket markante forandringer

Læs mere

Indledning. Kønsfordelingen blandt kommunalt ansatte

Indledning. Kønsfordelingen blandt kommunalt ansatte S TATISTIK FOR M EDARBEJDERSAMMENSÆT - N INGEN I KOMMUNERNE PÅ K ØN, ALDER OG ETNICI TET Den 19. december 2011 Ref FBM Indledning Dette notat beskriver medarbejdersammensætningen i kommunerne ud fra køn,

Læs mere

Hver fjerde unge ledig står ikke til rådighed for arbejdsmarkedet

Hver fjerde unge ledig står ikke til rådighed for arbejdsmarkedet 17. december 2013 ANALYSE Af Erik E. Simonsen Hver fjerde unge ledig står ikke til rådighed for arbejdsmarkedet Hver fjerde af alle ledige under 30 år står ikke til rådighed for arbejdsmarkedet. Det samme

Læs mere

Pct. 100. = Erhvervsfrekvens, pct. x JPN OECD

Pct. 100. = Erhvervsfrekvens, pct. x JPN OECD Et højt og effektivt arbejdsudbud er vigtig for at skabe vækst og velstand i Danmark. Det samlede præsterede arbejdsudbud afhænger af, hvor mange personer der er til rådighed på arbejdsmarkedet, og hvor

Læs mere

Kvindernes arbejdsløshed haler ind på mændenes

Kvindernes arbejdsløshed haler ind på mændenes Kvindernes arbejdsløshed haler ind på mændenes Før krisen var kvindernes arbejdsløshed højere end mændenes, men specielt i det første år af krisen steg mændenes arbejdsløshed markant mere end kvindernes.

Læs mere

Månedlig opgørelse af arbejdsløshedskassernes afregning af medlemsbidrag

Månedlig opgørelse af arbejdsløshedskassernes afregning af medlemsbidrag Månedlig opgørelse af arbejdsløshedskassernes afregning af medlemsbidrag PR. 1. DECEMBER 2008 Pr. 1. december blev der i alt afregnet 2.206.348 medlemsbidrag, hvilket er et fald på 3.684 i forhold til

Læs mere

Databrud i AKU fra 2016

Databrud i AKU fra 2016 2. juni 2016 TCO, MIF Arbejdsmarked Databrud i AKU fra 2016 Resumé Der er brud i dataserien for AKU mellem fjerde kvartal 2015 og første kvartal 2016: Brud i dataserien for beskæftigelsen, som er steget

Læs mere

Statsgaranteret udskrivningsgrundlag

Statsgaranteret udskrivningsgrundlag Statsgaranteret udskrivningsgrundlag giver sikkerhed under krisen Nyt kapitel Resumé For 2013 har alle kommuner for første gang valgt at budgettere med det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Siden

Læs mere

Sverige har bedre forudsætninger for at komme igennem krisen

Sverige har bedre forudsætninger for at komme igennem krisen Den 19. oktober 9 Als Fokus på ud af krisen Med en serie på arbejdspapirer sætter DI fokus på s muligheder ud af krisen sammenlignet med vores vigtigste samhandelslande: Tyskland,, USA og Storbritannien.

Læs mere

Langsigtede udfordringer

Langsigtede udfordringer 2 7 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Langsigtede udfordringer 4.1 Sammenfatning... side 153 4.2 Arbejdsstyrken før, nu og fremover... side 154 4.3 Mangel på holdbarhed i dansk økonomi... side 166 4.1 Sammenfatning

Læs mere

John Klausen. Refusionsreform 2016. Hans Reitzels Forlag

John Klausen. Refusionsreform 2016. Hans Reitzels Forlag John Klausen Refusionsreform 2016 Hans Reitzels Forlag 2 Refusionsreform 2016 Med refusionsreformen, der træder i kraft 4. januar 2016, omlægges den statslige refusion af kommunernes forsørgelsesudgifter

Læs mere

Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte?

Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte? 29. april 216 Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte? Af Michael Drescher, Jesper Grunnet-Lauridsen, Thomas Thorsen og Laust Hvas Mortensen I 211 blev

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Aabenraa Kommune I denne kvartalsrapport beskrives

Læs mere

Tilbagetrækningsalderen 1992-2008

Tilbagetrækningsalderen 1992-2008 MARKEDSUDVIKLING SKADESFORSIKRING FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE JANUAR 2008 SIDE 1 Jonas Zielke Schaarup Amaliegade 10 1256 København K Telefon 33 43 55 00 www. forsikringogpension.dk Indledning 1. Sammenfatning

Læs mere

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible Organisation for erhvervslivet 2. april 29 Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt Europas mest fleksible AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK Danmark er ramt af en økonomisk krise, der ikke

Læs mere

Lavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem

Lavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem Fakta om økonomi 18. maj 215 Lavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem Beregningerne nedenfor viser, at reduktion i kontanthjælpssatsen kun i begrænset omfang øger incitamentet

Læs mere

Tema: Uddannelse RAPPORT ARBEJDS MARKEDS. Dansk Arbejdsgiverforening

Tema: Uddannelse RAPPORT ARBEJDS MARKEDS. Dansk Arbejdsgiverforening Tema: Uddannelse ARBEJDS 2 4 MARKEDS RAPPORT Dansk Arbejdsgiverforening Arbejdsmarkedsrapport 24 Dansk Arbejdsgiverforening Dansk Arbejdsgiverforening (DA) består af 13 arbejdsgiverorganisationer inden

Læs mere

Økonomisk Analyse. Konkurser i dansk erhvervsliv

Økonomisk Analyse. Konkurser i dansk erhvervsliv Økonomisk Analyse Konkurser i dansk erhvervsliv NR. 4 28. juni 211 2 Konkurser i dansk erhvervsliv Under den økonomiske krise steg antallet af konkurser markant. I 29 gik 5.71 virksomheder konkurs mod

Læs mere

Rapport fra Udvalget vedr. Længere tid på arbejdsmarkedet

Rapport fra Udvalget vedr. Længere tid på arbejdsmarkedet Rapport fra Udvalget vedr. Længere tid på arbejdsmarkedet Beskæftigelsesministeriet Socialministeriet Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet Juni 23 1 Rapport fra Udvalget vedr. Længere tid

Læs mere

Attraktive arbejdspladser er vejen frem

Attraktive arbejdspladser er vejen frem Attraktive er er vejen frem 2 Konklusion Omkring halvdelen af offentligt ansatte FTF ere er ansat på en, der ikke er attraktiv. Samtidig ses, at personer, der ansat på ikke-attraktive er i stort omfang

Læs mere

Danmarks samlede resultater i PISA 2006

Danmarks samlede resultater i PISA 2006 s samlede resultater i PISA 2006 PISA har på skift ét af fagene læsning, matematik og naturfag som hovedområde. I 2000 var hovedområdet læsning, i 2003 var hovedområdet matematik, og i 2006 var hovedområdet

Læs mere

Fælles fynske beskæftigelsesperspektiver

Fælles fynske beskæftigelsesperspektiver Fælles fynske beskæftigelsesperspektiver Baggrund De beskæftigelsespolitiske udfordringer, kommunerne på Fyn står overfor, er på mange punkter ens. Mange fynboer krydser dagligt kommunegrænsen til en anden

Læs mere

Om ret til efterløn efter arbejde eller forsikring i udlandet, i et EØS-land, i Grønland eller på Færøerne

Om ret til efterløn efter arbejde eller forsikring i udlandet, i et EØS-land, i Grønland eller på Færøerne Om ret til efterløn efter arbejde eller forsikring i udlandet, i et EØS-land, i Grønland eller på Færøerne Arbejdsdirektoratet Juli 2001 Efterløn er et tilbud til personer mellem 60 og 65 år, som giver

Læs mere

Månedlig opgørelse af arbejdsløshedskassernes afregning af medlemsbidrag

Månedlig opgørelse af arbejdsløshedskassernes afregning af medlemsbidrag Månedlig opgørelse af arbejdsløshedskassernes afregning af medlemsbidrag PR. 1. SEPTEMBER 2010 Pr. 1. september blev der i alt afregnet 2.194.218 medlemsbidrag, hvilket er et fald på 1.365 i forhold til

Læs mere

Månedlig opgørelse af arbejdsløshedskassernes afregning af medlemsbidrag

Månedlig opgørelse af arbejdsløshedskassernes afregning af medlemsbidrag Månedlig opgørelse af arbejdsløshedskassernes afregning af medlemsbidrag PR. 1. MAJ 2009 Pr. 1. maj blev der i alt afregnet 2.205.046 medlemsbidrag, hvilket er et fald på 5.818 i forhold til sidste måneds

Læs mere

Månedlig opgørelse af arbejdsløshedskassernes afregning af medlemsbidrag

Månedlig opgørelse af arbejdsløshedskassernes afregning af medlemsbidrag Månedlig opgørelse af arbejdsløshedskassernes afregning af medlemsbidrag PR. 1. DECEMBER 2010 Pr. 1. december blev der i alt afregnet 2.184.934 medlemsbidrag, hvilket er et fald på 3.122 i forhold til

Læs mere

Sammenligning af a-kassernes transaktionsomkostninger og produktivitet

Sammenligning af a-kassernes transaktionsomkostninger og produktivitet NOTAT 15. december 211 Sammenligning af a-kassernes transaktionsomkostninger og produktivitet J.nr. 11-44-1 Tilsynsenheden/PJE Beskæftigelsesministeriets analyse viser: A-kasserne håndterede i 21 over

Læs mere

Opmærksomhedspunkter vedr. 2025-planen

Opmærksomhedspunkter vedr. 2025-planen Opmærksomhedspunkter vedr. 2025-planen Regeringen fremlagde den 30. august 2016 deres omfattende 2025-plan. En del af denne plan vedrører dagpengeområdet. Og helt overordnet vil planen under sloganet,

Læs mere

Tema: Uddannelse RAPPORT ARBEJDS MARKEDS. Dansk Arbejdsgiverforening

Tema: Uddannelse RAPPORT ARBEJDS MARKEDS. Dansk Arbejdsgiverforening Tema: Uddannelse ARBEJDS 2 4 MARKEDS RAPPORT Dansk Arbejdsgiverforening Arbejdsmarkedsrapport 24 Dansk Arbejdsgiverforening Dansk Arbejdsgiverforening (DA) består af 13 arbejdsgiverorganisationer inden

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA

Psykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA Psykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA November 2006 2 Medlemsundersøgelse om psykisk arbejdsmiljø og stress FOA Fag og Arbejde har i perioden 1.-6. november 2006 gennemført en medlemsundersøgelse

Læs mere

ARBEJDSLØSHEDEN I ÅRHUS KOMMUNE, 2. KVARTAL 2004

ARBEJDSLØSHEDEN I ÅRHUS KOMMUNE, 2. KVARTAL 2004 Information fra Århus Kommunes Budgetkontor Sept. ARBEJDSLØSHEDEN I ÅRHUS KOMMUNE,. KVARTAL Århus Kommune har fra og med februar fejlagtigt indberettet for mange ikkeforsikrede ledige i størrelsesordenen

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 19 Indhold: Ugens tema Uændret bruttoledighed i marts 211 Ugens analyse Ugens tendenser Ugens tendenser Tal om konjunktur og arbejdsmarked Høj faglig mobilitet på det danske

Læs mere

Sammenfatning ARBEJDS MARKEDS RAPPORT. Indledning... side 2. Arbejdsmiljø lille betydning for fravær... side 4

Sammenfatning ARBEJDS MARKEDS RAPPORT. Indledning... side 2. Arbejdsmiljø lille betydning for fravær... side 4 2 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Sammenfatning Indledning... side 2 Arbejdsmiljø lille betydning for fravær... side 4 Ledige fastlåses i offentlig forsørgelse... side 6 Dagpengemodtagere klarer sig bedre... side

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Holbæk Kommune

Arbejdsmarkedet i Holbæk Kommune Arbejdsmarkedet i Holbæk Kommune Neden for en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ny Holbæk Kommune (Holbæk, Tølløse, Jernløse, Svinninge og Tornved kommune), herefter benævnt Holbæk Kommune. I beskrivelsen

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Mariagerfjord. juli 2012

OPFØLGNINGSRAPPORT Mariagerfjord. juli 2012 OPFØLGNINGSRAPPORT juli 2012 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. I denne rapport følges op på følgende: Målgrupperne for beskæftigelsesindsatsen...3

Læs mere

Den sociale arv er blevet stærkere i Danmark

Den sociale arv er blevet stærkere i Danmark Den sociale arv er blevet stærkere i Danmark Selv om Danmark er internationalt kendt for en høj social mobilitet, er der stadig en stærk sammenhæng mellem, hvilken socialklasse man vokser op i, og hvor

Læs mere

Myter og fakta om seniorer på arbejdsmarkedet

Myter og fakta om seniorer på arbejdsmarkedet Hold på seniormedarbejderne! Et par år ekstra gør en forskel. Det er Denne pjece om myter og fakta er budskabet i Beskæftigelsesministeriets udgivet op til konferencen Seniorer informations- og holdningskampagne

Læs mere

Om efterløn eller overgangsydelse ved bopæl eller arbejde i et andet EØS-land, i Grønland. Færøerne

Om efterløn eller overgangsydelse ved bopæl eller arbejde i et andet EØS-land, i Grønland. Færøerne Om efterløn eller overgangsydelse ved bopæl eller arbejde i et andet EØS-land, i Grønland eller på Færøerne Arbejdsdirektoratet Juli 2001 Hvis du får efterløn eller overgangsydelse, kan du fra 1. juni

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Thisted. marts 2012

OPFØLGNINGSRAPPORT Thisted. marts 2012 OPFØLGNINGSRAPPORT Thisted marts 2012 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Dette gøres som udgangspunkt kvartalsvis. I denne rapport følges

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

Piger er bedst til at bryde den sociale arv

Piger er bedst til at bryde den sociale arv Piger er bedst til at bryde den sociale arv Piger er bedre end drenge til at bryde den sociale arv. Mens næsten hver fjerde pige fra ufaglærte hjem får en videregående uddannelse, så er det kun omkring

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 7 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Danmark skal have en ny beskæftigelsespolitik Det nye beskæftigelsesudvalg

Læs mere

Til samtlige kommuner, jobcentre, arbejdsløshedskasser, Beskæftigelsesankenævn og Ankestyrelsens beskæftigelsesudvalg

Til samtlige kommuner, jobcentre, arbejdsløshedskasser, Beskæftigelsesankenævn og Ankestyrelsens beskæftigelsesudvalg Til samtlige kommuner, jobcentre, arbejdsløshedskasser, Beskæftigelsesankenævn og Ankestyrelsens beskæftigelsesudvalg Skrivelse om ny bekendtgørelse om kommunernes ret til refusion af udgifterne til kontant-

Læs mere

Sværere at finde job i provinsen end i resten af landet

Sværere at finde job i provinsen end i resten af landet Sværere at finde job i provinsen end i resten af landet Den registrerede arbejdsløshed er i april overraskende faldet med. fuldtidspersoner. Antallet af fyringer er imidlertid steget med ca. den seneste

Læs mere

ÆLDRE OG ARBEJDSMARKEDET

ÆLDRE OG ARBEJDSMARKEDET ÆLDRE OG ARBEJDSMARKEDET Januar 212 ÆLDRE OG ARBEJDSMARKEDET Dansk Arbejdsgiverforening Redaktør: Erik Simonsen Grafisk produktion: DA Forlag Tryk: Dansk Arbejdsgiverforening Udgivet: Januar 212 Indhold

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Om ret til efterløn efter arbejde eller forsikring i udlandet

Om ret til efterløn efter arbejde eller forsikring i udlandet Om ret til efterløn efter arbejde eller forsikring i udlandet Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen Juni 1999 Efterløn er et tilbud til personer mellem 60 og 65 år, som giver mulighed for en gradvis

Læs mere

ÆLDRE OG ARBEJDSMARKEDET

ÆLDRE OG ARBEJDSMARKEDET ÆLDRE OG ARBEJDSMARKEDET 1 Maj 217 ÆLDRE OG ARBEJDSMARKEDET 217 Dansk Arbejdsgiverforening Ansvarsh. red. Erik Simonsen Grafisk produktion: Dansk Arbejdsgiverforening Udgivet: Maj 217 Indhold 1. Den aldrende

Læs mere

Overgang til efterløn. Thomas Michael Nielsen

Overgang til efterløn. Thomas Michael Nielsen Overgang til efterløn Thomas Michael Nielsen Overgang til efterløn Udgivet af Danmarks Statistik Juni 2005 Oplag: 500 Danmarks Statistiks Trykkeri Pris: 126,00 kr. inkl. 25 pct. moms ISBN: 87-501-1478-6

Læs mere

Det talte ord på samrådet gælder

Det talte ord på samrådet gælder Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 128 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale ved samråd om øremærket barsel til mænd og barsel for mandlige ministre, samrådsspørgsmål

Læs mere

Bedre vilkår for at fastholde ældre medarbejdere og for at ansætte pensionister

Bedre vilkår for at fastholde ældre medarbejdere og for at ansætte pensionister Bedre vilkår for at fastholde ældre medarbejdere og for at ansætte pensionister Lettere at vælge arbejde frem for folkepension Et nyt sæt regler gør det lettere end tidligere for virksomheder at holde

Læs mere

Lederansvar, medarbejderansvar eller fællesansvar

Lederansvar, medarbejderansvar eller fællesansvar Lederansvar, medarbejderansvar eller fællesansvar Undersøgelse om lederes og medarbejderes vurdering af, hvem der har ansvaret for samarbejdskultur, medarbejdernes efteruddannelse, arbejdsopgavernes løsning

Læs mere