INFORMASJONSSKRIV Nr Desember

Transkript

1 INFORMASJONSSKRIV Nr Desember PLANTESTRATEGI TIL NESTE ÅR I de seneste vintre, har der været et stort problem med udvintring av græs, især på arealer med rajgræs. Rajgræs er mere sårbart for udvintring, end for eksempel timote og engrap. På grund av en stærk efterspørgsel efter græsfrø, var mange at sorterne udsolgt. Alternativ har været at bruge et eller 2 årigt rajgræs. Fordel med disse græssorter er, at de etablere sig hurtig i foråret og at de kan give en god avling. Men hvad gør man til næste år med dette areal? Der er forskellige strategier man kan vælge: 1. Direkte såning med et årigt rajgræs 2. Direkte såning med flerårigt rajgræs 3. Omlægning med eller uden pløjning og såning med en græsblanding som kan holde i flere år. Eventuelt med udlæg i for eksempel bygg. Har du en græsmark som er fri for kvik og andre ukrudts arter, kan du vælge at så direkte. Ved at strigle marken og efterfølgende såning, kan du opnå et godt resultat. Det er vigtigt at bruge græsfrø det spirer ved lave temperatur. Så skal du vælge at det skal være et to årigt eller flerårigt rajgræs. Forudsætning med direkte såning, er at jordstuktur (jordpaking) og dræning er i orden og at marken er fri for kvik og ukrudt. For at vurdere om der er jordpakning kan man tage spaden og grave et hul. Hvis de øverste 15 cm af jorden adskiller sig i to helt forskellige lag eller er meget pakket og vanskelig at smuldre, så er det bedre at læge marken om for at løse dette problem. Jordstuktur er også meget påvirket av Ca Mg forholdet i jorden. Ved at tage en Glenside analyse, får man en godt indblik i hvordan jordstruktur og nærings indhold er. Innhold: 1 Plantestrategi neste år 2 Årets grovfòr sesong 3 Systematisk førebyggande helsearbeid 3 Nettsida til Forum Ku 4 Ny notering på oksekalve med holstein Styret i Forum Ku: Leder Rune Bauge Tlf Nestleder Torulv Time Tlf Jon Tore Refve Tlf Per Landa Tlf Randi Terese Nese Tlf Direkte såning giver de bedste resultater med rajgræsser.

2 Skal marken efter vurdering av botanisk sammensætning ligges om, kan man vælge at gøre det med eller uden pløjning. Er der meget kvik, så skal der overvejes at sprøjte det ned før omlægning. Er der en del jordpakning i de øvre jordlag eller meget køreskade i marken, så kan pløjning være en god løsning. Det kan være en god ide at skålharve før pløjning. På denne måde opnås en bedre blanding av de gamle græsser i pløjelaget. Så undgå man, at de gamle græsser ligger tilbage under pløjefuren, hvor de kan danne et tæt lag, som græsrødderne ikke kan trænge igennem. og kvalitet. Selv om 2. slått og 3. slått har været stort set normal målt på mængde så ændre det ikke faktum, at mange mangler mere end 50 % af 1. slått. 1.slått Kvaliteten er vældig svingende, 1. slått er noget dårligere i gennemsnit end 1. slått FEM ligger i 2013 på 0,86 FEM mod 0,92 FEM i Råprotein er noget høgere end Årsag er, at der gjødsles lidt mere for at få avlingen op. Men mangel på planter(især rajgras) gør et grasset let bliver gammelt, hvilket også ses på indholdet af NDF, ADF og ADL i grasset. Høg protein i samspil med låg fordøjelighet på NDF har fået NH3 i silofôret op på høgere niveau end i Er der kun kvik eller ukrudts problemer, så kan men vælge, kun at bruge skålharven til at lave såbed. Efter sprøjtning kan man skålharve marken 2 eller 3 gange for at lave et godt såbed. Fordelen er, at det er hurtigt og billigt i forhold til pløjning. Man slipper for at samle mange sten, samt undgår jordpakning ved ikke at køre meget med stensamleren. Alt organisk materiale bliver i de overste jordlag og det giver en god næring til de nye græsser. For at opnå et hurtigt plante dække, samt en god avling, kan man blande kg byg med 2,5 til 3,0 kg græsfrø. Så kan man vælge at høste det som grønbyg eller helsæd. Hvordan kan man sørge for at græsset overlever vinteren bedre? Græshøjde i efterår skal være omkring 7 9 cm Kør med græslufteren, det stimulerer rodudviklingen og sørger for en bedre afvanding av overfladevand. Undgå jordpakning, kørsel under våde forhold med tunge maskiner. Tilpass N gjødsling i efteråret. Tag kontakt så kan vi finde den rigtige løsning til din bedrift. Douwe Veltman , dv@slagtekalverådgivning.dk ÅRETS GROVFÒRSESONG Fôrsituasjonen her i starten af desember er fortsat kritisk på mange plasser. Det gælder både på mængde Side 2 2. slått Kvaliteten i 2. slått er også lågere i 2012 end Igen høg NDF grundet gammelt græs dominerer slåtten. 0,83 FEM i gennemsnit dækker over store variasjoner. Protein niveauet er høgere end i 1. slått. Vi ser mere feilgæring i 2. slått en vanligt. Vi ser flere partier med vældig høg NH3 og høg smørsyre. Eddikesyre er høg i tilleg, det kan i partier som er høg give dårlig smak i foret med nedsat appetit til silofôret. 3. slått Er høstet på mange plasser i tørt og godt vejr. Det betyder at 3. slått nok er det bedste slått i Variasjon i tørstof er stor (fra 12% til over 40 %) Noget varierende protein, men fôrenhedkonsentrasjonen er bra. Ca. 0,89 FEM er ganske bra fôr 3 slått. Mere informasjom 3. slått i næste Infoskriv. Generelt I håb om størst mulig avling i gras har gjødselsniveauet høgeren end tidligere. Vi skal tilbake til for at finde samme niveauer på protein som nu i Høg protein sammen med høg NH3 giver høg OEB(PBV). Dette er en udfordring i forhold til optimal foring og høg melkeydelse. Skal der brukes for meget Byggrøpp eller Roetop/Roesuper for at holde urea på melk på rundt 5,0 bliver AAt for låg. På mineraler ser vi stigende niveauer for klor. Det kan skyldes høg kali i gyllen. Tjek op på klor i analysen, er den høg anbefaler vi en analyse af gyllen før næste vekstsæson. Kontakt Douwe Veltman, bliver endnu et år som er forskellig fra andre år. Vi har analysert silofôr hos BLLG siden Ikke 2 år har været lig hverandre. Dersom du føler noget ikke er optimalt i forhold til melkeydelse og fôring, ta venligst kontakt til Niels Dybdahl eller Carsten Houmann Carsten Houmann Rådgiver Storfe

3 Nytt tilbod til medlemmene: Systematisk førebyggande helsearbeid Marit Johanne Apeland kan tilby våre medlemmer systematisk forebyggande helsearbeid på storfè. Litt om Marit: Ho kjem frå Suldal, bur på Ålgård og er 37 år gammal. Har arbeida som avløysar i mjølkeproduksjon og sauehald i mange år. Ferdig utdanna veterinær frå Sveriges Lantbruksuniversitet i 2002, og har sidan jobba i kombinert praksis med storfe, sau og smådyr. Har lenge vore interessert i flokk helse og førebyggande helsearbeid og jobba med dette dei siste åra. Eg har ein liten smådyrpraksis på Ålgård ved sida. MÅLET: Kyrne og kvigene dine har god fruktbarhet, du får kalv i dei tidleg slik at dei kalvar med det intervallet du ønskjer. Kalvane er friske, trivslege og et og veks godt. Du når måla dine for tilvekst på kalvane og ser at dei mjølkar svært godt frå første laktasjon. Du har god styring på fôr og fôring, du får utnytta dei ressursane du rår over og dyra får det dei treng for god produksjon. Klauvhelsa er god, så du har ikkje produksjonstap pga kyr med vonde føter. Du held elitemjølka ettersom celletalet er lågt, det er lite mastitt i besetningen og du har kontroll på dei smittsame bakteriene. Det finst store penger å tena på å få kontroll på alle felt. MIDDELET: Jamnleg seksuell helsekontroll og tidleg (frå 32d) drektighetskontroll. Oppfølging av og kontroll på jurhelse med fokus på prøvetaking og sintidsbehandling. Undersøkingar og oppfølging ved helseproblem på kalv med mål om god kalvehelse og god tilvekst. Kontroll på klauvhelsa i samarbeid med dyktige klauvskjærar. Eg koplar ved behov inn fôringsrådgjevar. Den viktigaste perioden er frå avgjelding fram til tidleg laktasjon. Du veit kva du ønskjer hjelp til. Meld di interesse til veterinær Marit Johanne Apeland, tlf NETTSIDA TIL FORUM KU TLFNR./E POST RÅDGIVERE Bruker du nettsida til Forum Ku? Her finner du oversikt over rådgivere i Slagtekalve Rådgivning ( storfè slaktekalv og melkerobot, planteavl og kontaktinfo om ansvarlig for jord og grasprøver. Vi har og lagt ut info om veterinær Marit Johanne Apeland, som driver forebyggende helsearbeid på storfe. Ta en kikk på: Side 3

4 NY NOTERING PÅ OKSEKALVE MED HOLSTEIN AFSTAMNING Der er kommet ny notering på oksekalve. Faldet betyder, at mælkeproducenter får ca. 500 kr. mindre for en kalv på 120 kg. Der er dog stadigvæk penge at tjene på at opfede disse kalve op til 120 kg, hvis man har pladsen i stalden hos mælkeproducenten. Se tabell på Det kan godt betale sig at opfede kalvene til de er 120 kg, på trods af at noteringen er sænket til kr for en kalv på 120 kg, hvis den får noget at leve af, så optimal tilvækst opnås. Jeg har forudsat at råmælk i 5 dage er gratis, da det ikke kan leveres til mejeriet. DanMilk er prissat til 25 kr. pr kg og der skal bruges knap 40 kg mælkepulver pr kalv. I alt 990 kr. for mælkefodringen. De tilbydes også Topkalv lige fra første dag, som koster 3,7 kr pr kg, og kraftfoder koster i alt 315 kr., da den kun æder kg kraftfoder indtil den er 95 dage gammel. Jeg har forudsat at kalvene skal gå i dybstrøelse for at sikre optimal tilvækst. Det koster 2 kr. pr kg og koster i alt 250 kr. pr kalv. En ekstra foderdag med ren kraftfoder koster ca. 9,00 10,00 kr pr kalv pr dag, når den er 3 mdr gammel og der bruges Topkalv til 3,70 kr. pr kg. I stedet for pulvermælk kan bruges hel mælk, som jo ofte er konkurrencedygtig på prisen, hvis man har fyldt sin kvote op, da mælken jo kun koster produktionsprisen, og ikke den pris som mælken koster til mejeriet. Slagtekalve rådgiver Mogens Larsen Ønsker våre medlemmer og støttemedlemmer God Jul og Godt Nytt År! Lukker man en kalv på 1 mdr. på spalter vil den ikke vokse, som antaget i regnestykket og der er næppe penge af tjene. En kalv på 3 mdr. kan veje kg hvis den er optimalt passet, og så er der stadigvæk penge at tjene kr kr. / 95 dage-14 dage = 9,93 kr. pr dag til ekstra arbejde pr dag. Side 4

5 4. december 2013 Ny notering på småkalve Herningvej Jelling Tlf Fax Mobil Ny notering på oksekalve med Holstein afstamning Der er kommet ny notering på oksekalve. Faldet betyder, at mælkeproducenter får ca. 500 kr. mindre for en kalv på 120 kg. Der er dog stadigvæk penge at tjene på at opfede disse kalve op til 120 kg, hvis man har pladsen i stalden hos mælkeproducenten. Hel Mælk Pulver Foder Halm Salg DB 14 dages foder 345 kr dages foder Det kan godt betale sig at opfede kalvene til de er 120 kg, på trods af at noteringen er sænket til kr for en kalv på 120 kg, hvis den får noget at leve af, så optimal tilvækst opnås. Jeg har forudsat at råmælk i 5 dage er gratis, da det ikke kan leveres til mejeriet. DanMilk er prissat til 25 kr. pr kg og der skal bruges knap 40 kg mælkepulver pr kalv. I alt 990 kr. for mælkefodringen. De tilbydes også Topkalv lige fra første dag, som koster 3,7 kr pr kg, og kraftfoder koster i alt 315 kr., da den kun æder kg kraftfoder indtil den er 95 dage gammel. Jeg har forudsat at kalvene skal gå i dybstrøelse for at sikre optimal tilvækst. Det koster 2 kr. pr kg og koster i alt 250 kr. pr kalv. Lukker man en kalv på 1 mdr. på spalter vil den ikke vokse, som antaget i regnestykket og der er næppe penge af tjene. En kalv på 3 mdr. kan veje kg hvis den er optimalt passet, og så er der stadigvæk penge at tjene kr kr. / 95 dage-14 dage = 9,93 kr. pr dag til ekstra arbejde pr dag. En ekstra foderdag med ren kraftfoder koster ca. 9,00 10,00 kr pr kalv pr dag, når den er 3 mdr gammel og der bruges Topkalv til 3,70 kr. pr kg. I stedet for pulvermælk kan bruges hel mælk, som jo ofte er konkurrencedygtig på prisen, hvis man har fyldt sin kvote op, da mælken jo kun koster produktionsprisen, og ikke den pris som mælken koster til mejeriet. Slagtekalve rådgiver Mogens Larsen