HVAD ER KULTUR VÆRDIER DT1 TEORI METODE PRAKSIS. Kort sagt. Ali skal være chauffør for sin mor. Det beskrivende kulturbegreb

Transkript

1 Kort sagt Der findes flere forskellige definitioner på kulturbegrebet, men kultur kan overordnet forklares med det beskrivende eller det komplekse kulturbegreb. Det er vigtigt at få afklaret forforståelsen hos både underviser og elev for deres indbyrdes møde, og der findes diverse metoder til at afdække ståstedet. HVAD ER KULTUR Ali skal være chauffør for sin mor Ali begrunder sit fravær med, at han skal køre for sin mor. Hun er nødt til at tage på hyppige sygehusbesøg, og det forventes, at Ali er chauffør og tolk. Det bliver gentagende gange gjort tydeligt for Ali, at fraværet ikke er acceptabelt, og at hans familie må finde en anden løsning, hvis Ali skal have mulighed for at gennemføre uddannelsen. Ali snakker med sine forældre om det, men der sker ingen ændring. Vendepunktet sker først, da Ali og hans familie får hjemmebesøg af kontaktlærer og socialarbejder. DT1 Det beskrivende kulturbegreb Det beskrivende kulturbegreb søger kort fortalt at forklare menneskers handlinger ud fra deres kulturbaggrund. En tilgang er at finde fællestræk og forklaringer på kulturen. Eksempler kan være at forklare kønsroller, familiemønstre eller hvorfor kvinder går med tørklæde. I det beskrivende kulturbegreb arbejdes ud fra en deterministisk tilgang, hvor det kan være vanskeligt at forklare de forandringer, der sker pga. ydre påvirkninger. Den flersprogede er netop udsat for påvirkninger og forandringer i mødet med nye relationer og dansk kultur. Det komplekse kulturbegreb I det komplekse kulturbegreb er kultur en række sociale konstruktioner. Kultur er ikke statisk, men defineres løbende gennem praksis, dvs. gennem følelser, holdninger og ny viden. Med åbenhed og nysgerrighed indkredser vejlederen de erfaringer og kulturelle opfattelser, som eleven taler ud fra.

2 Gode råd Hvis man overfortolker kulturforskel, kan det resultere i en polariseret position. Hvis man minimerer de kulturelle forskelle, er der risiko for at overføre egne værdier på den unge. Vær opmærksom på egen kulturel bagage, og hvordan den påvirker kommunikationen. Få et kendskab til forskellige kulturer ved at læse om dem, men først og fremmest gennem samtaler med tosprogede elever. Forforståelse I forhold til elevens forforståelse er det vigtigt, at underviseren: - indkredser, hvad den tosprogede elev taler ud fra erfaringsmæssigt og kulturelt. - har øje for kulturelle konflikter, der kan være hindrende for at gennemføre en uddannelse, fx manglende støtte. Underviseren og eleven påvirkes af tidligere oplevelser og informationer fra andre sammenhænge. Forforståelsen er således ikke statisk, men ændrer sig løbende også under selve samtalen! Teori og metoder Undervisere orienterer sig ofte ud fra bestemte mål, fx hjælp til selvhjælp, ansvar for egen læring, etc. Men mange elever har ikke lært dette! I læringssituationer hos tosprogede elever kan det være en god idé at spørge ind til konteksten, fx familiens reaktioner på uddannelsesvalget. Underviseren kan stille spørgsmål, der skaber mening og få eleven til at reflektere. Fagudtryk Determinere: Bestemme, fastlægge. Polarisering: Udvikling hen imod to eller flere modsatrettede opfattelser og livsanskuelser. Forforståelse: Fortolkning af, hvad modparten siger eller gør, på baggrund af en forenklet opfattelse og/eller forudindfattet holdning. Man har altid en forforståelse! Praksis Spørgsmål der skaber mening og fremmer betydning, se kort nr. CM5. KONTAKT Bente Højer

3 Kort sagt I relation med andre undervisere, andre elever, forældre, venner sker der en konstant påvirkning. Eleven med anden kulturel baggrund kan bevæge sig i forskellige rum. Elevens opvækst er præget af generationskløften familiens kulturelle tilhørsforhold og kulturkløften mellem hjemmet og det omgivende samfund: En lus mellem to negle! Kulturel forankring Mehmet, Ali og Esam danner altid gruppe Ali bor sammen med far, mor, tre brødre og en søster i en dansk provinsby. Ali er i tømrerafdelingen, og jeg underviser ham i arbejdsmiljø. Han har meget fravær, kommer for sent, småsnakker m.m. Holdet består af 16 danske elever og tre med udenlandsk herkomst. De tre har hurtigt skabt en indbyrdes rangorden. Mehmet, Ali og Esam danner altid gruppe i opgaveløsning, og Ali sætter dagsorden for, hvor lidt de kan slippe for at lave. Hjemme kan være Autoritær opdragelse Kollektivistiske livsformer: afhængighed Patriarkalsk og hierarkisk familiestruktur Ansvar i forhold til familien Antagelse: Skolen har ansvar for eleven På skolen og blandt venner Ligeværdighed, bl.a. mellem underviser og elev Ligeværdighed blandt kønnene, ligestilling Fælles anliggende Fælles ansvar Skole-hjem-samarbejde DT2

4 2. Eleven kan opleve at være udsat for diskrimination, fx i praktikken eller i undervisningen. Eleven opfatter, at det sker pga. kulturbaggrund, hudfarve m.m. Eleven tager afstand fra den danske måde og søger mere sin egen etniske gruppe. 4. Eleven, der har svært at slå rod med det danske såvel som at føle sig hjemme med sin egen etniske gruppe. Den gruppe elever skjuler sig ofte. 1. Der sker én påvirkning hjemmefra og en anden på skolen. Eleven har forstået at agere forskelligt i de forskellige rum. Eleven ved, hvilke værdier der gælder hjemme og hvilke værdier gælder sammen med kammeraterne. Eleven har udviklet en to-kulturel kompetence. 3. Eleven er vokset op i Danmark, har gået i dansk folkeskole og været sammen med danske venner. Eleven har relationer til oprindelseslandet, skal fx giftes med en person derfra. Eleven kan opleve, hvor forskellige opfattelser man har på væsentlige områder. Fagudtryk Etnisk: Gruppering af mennesker ud fra nationalitet, sprog, kultur, religion, el.lign. Praksis Forskellige tilgange til forståelse af kultur, se kort nr. DT1. KONTAKT Bente Højer

5 RESSOURCER Kort sagt Validation er selve aktiviteten i samtalen som kontaktlæreren, men også den almindelige faglærer kan bruge. Det er et hjælpeværktøj, der kan hjælpe til at få afdækket den enkelte elevs situation og elevernes forforståelse mht. uddannelse, praktik m.m. og ikke mindst selve læringssituationen. Find værktøjet diagram validation på kort nr. DM3. VALIDATION Bag om validation Cand. pæd. Bente Højer har oversat og videreudviklet diagrammet validation. Den canadiske professor Ishu Ishiyama er ophavspersonen. Validation kan bruges til at afdække elevens forforståelse vedr. sin uddannelse. Man tager udgangspunkt enten i faglige kompetencer, fx at lære at udskifte en gearkasse. Man kan også fokusere på personlige kompetencer, fx at lære at tage initiativ. Hvordan fungerer validation Diagrammet validation har en stor cirkel, som er inddelt i 4 områder (relationer, aktiviteter, ting, steder). Den ydre cirkel indeholder tre indre cirkler med elevens navn placeret i centrum, således at det vigtige ved hvert element kan blive reflekteret. Jo nærmere centrum, jo mere valid er det, dvs. har mest betydning for eleven. Det behøver ikke være noget, som eleven kan lide, men det har betydning/fylder noget for elevens situation. Fx en ung pige der gerne vil være SOSU hjælper: Det, der har indflydelse på hendes fremtidige valg af uddannelse, kan være familiens indflydelse. Hvis familie er placeret tæt på centrum af diagrammet, er det vigtigt at få spurgt ind, hvilken indflydelse familien har. Cirklen placeres på bordet mellem eleven og underviseren. Begge parter skriver ind i diagrammet i løbet af dialogen. Husk at bruge de meningsdannende spørgsmål! DT3

6 Instruktion af eleven afdækning i forhold til et problem Brug diagram Validation, se kort nr DM3. Visse personer, aktiviteter, ting og steder er vigtige for os af forskellige grunde. Skriv på arket, hvad personligt er vigtigt for dig inden for de følgende fire områder: (a) relationer, fx personer (b) aktiviteter (c) ting, fx personlige ejendele, mobiltelefon, koranen (d) steder De vigtigste poster sætter du tættest på indercirklen. Du kan starte hvor som helst. Bevæg dig gerne fremad og tilbage i forhold til de fire arealer. Hvis du ikke ønsker at nævne et bestemt navn, kan du bruge symboler eller initialer, hvis betydning kun du kan forstå. Du kan opliste lige så mange elementer, som du har lyst til. Brug området uden for den store cirkel og foretag ændringer og tilføjelse af elementer senere hen. Tips Du kan vise, at der er nogle elementer, der ikke er til stede på nuværende tidspunkt ved at sætte ( ) parentes om. Du kan vise, at visse elementer er vigtige for dig - i positiv eller negativ retning -, ved at bruge tegn som + og -. Hvis der er elementer, som du en dag ønsker tættere på centrum, så brug pil for at vise den nye retning. Brug gerne dine egne symboler for at beskrive, hvad elementerne betyder for dig. Fagudtryk Forforståelse: Fortolkning af, hvad modparten siger eller gør, på baggrund af en forenklet opfattelse og/ eller forudindfattet holdning. Vi har altid en forforståelse! Praksis Find værktøjet diagram validation på kort nr. DM3. Meningsdannende spørgsmål, se kort nr. CM5. KONTAKT Bente Højer RESSOURCER

7 Kort sagt Eleven skal kunne beherske sproget på et brugbart niveau. Samtidigt bliver eleverne bevidstgjort om egne værdier. Sådan gør du Udlevér ordlisten på bagsiden af dette kort til eleverne og lad dem diskutere, hvad udsagnene betyder for dem. Hvert ord skrives på blanke kort, som eleverne kan arbejde med. Eleverne kan spørge hinanden, hvad der er vigtigt. Eleverne kan lave en prioriteringsliste med ordene. Bed også gerne eleverne om selv at finde på nye ord. Der var megen sladder Han undrer sig meget over måden, man taler med og om hinanden her i Danmark. På arbejdspladsen F. var der en del sladder, og han oplevede, at kollegaerne gik til chefen, når der var problemer. Han mener, at det er bedre det ordnes mellem kolleger. Værdiord DM1

8 Hvad betyder det for eleven At tjene mange penge - At have et godt samarbejde med kolleger/skolekammerater - At arbejde for mig selv - At være leder - At udføre varieret arbejde - At gøre et godt stykke arbejde - At have fast arbejdstid - At kunne avancere - At kunne se resultat af mit arbejde - At have et job der interesserer mig - Praksis Værktøj til at afdække, hvilke forhold der har hvilken betydning for elevens uddannelse: Validation, se kort nr. DT3 og DM3. At få mulighed for at videreuddanne mig - At have tryghed - At se en mening med det jeg laver - KONTAKT Bente Højer

9 Kort sagt Validation kan bruges til at afdække den enkeltes forforståelse. Målet er, at eleverne skal opnå erkendelse af, hvad skoleforløbet går ud på. Brug diagrammet som led i undervisningen i begyndelsen af et skoleforløb og få afdækket elevernes viden om skoleforløbet. Nu skal han i gang med noget som han er god til I folkeskolen var K. ikke god til dansk og matematik. Han har nu valgt at starte som murer på teknisk skole, for en praktik i et murerfirma gik rigtig godt. Da han begynder på skolen, er han positiv og spændt, for nu skal han i gang med noget, som han er god til. Han kommer hver dag, arbejder hårdt og følger med så godt han kan. Men det går ikke så godt med matematikken og heller ikke i værkstedet. K. begynder at have meget fravær og kommer tit for sent. VALIDATION Afdæk elevernes forhåndsviden om deres uddannelsesforløb I kan starte hvor som helst. Man kan bevæge sig fremad og tilbage på de fire arealer. Eksempelvis kan eleven skrive i arealet aktiviteter : Lave modeltegninger, udskifte en gearkasse, bygge et madtårn eller andre faglige mål. Skab efterfølgende i klassen en fælles forståelse. Du kan fx forstørre elevernes forskellige diagrammer ved hjælp af en overheadprojektor. Sæt en diskussion i gang, og kommentér. Sådan bruger du validation Diagrammet består af en stor cirkel, inddelt i 4 områder: (Relationer, aktiviteter, ting og steder). Den ydre cirkel indeholder tre indre cirkler. Fx kunne Skoleforløb for en tømrer være placeret i centrum. Eleverne kan parvist diskutere og reflektere over hvad der skal stå ud for de forskellige områder. Det, som eleverne mener fylder mest, skal placeres tættest på centrum af diagrammet. Jo nærmere centrum, jo mere mener eleverne, at deres udsagn er gældende = valid. DM2

10 RELATIONER PERSONER TING AKTIVITET STEDER KONTAKT Bente Højer

11 HVOR STÅR DU? Målgruppe Et hold elever, der har været på skolen i en kortere periode. Eleverne er parate til at lære sig selv og hinanden bedre at kende. Mål - At blive mere bevidst om egne holdninger og meninger - At fornemme andres / gruppers holdninger og meninger Varighed Varigheden er afhængig af antal udsagn og antal elever. Afsæt som minimum en lektion og følg eventuelt op med andre øvelser eller en faglig omsætning af det indhold, der er kommet frem under øvelsen. DP1 Forberedelse Reservér et større lokale med fri gulvplads, fx et større klasselokale eller en hal. Udarbejd udsagn, som beskriver elevernes holdninger eller meninger. Eleverne skal under øvelsen tage stilling til udsagnene. For eksempel: "Du lever usundt", "Du er en god kammerat", "Du drikker ofte", "Du er følsom". Eleverne kan evt. være med til at finde på udsagn.

12 Proces Opfølgning Del lokalet op i to halvdele med en midterlinje. Den ene del af lokalet er området for at være UENIG i et udsagn, og den anden halvdel af lokalet er området for at være ENIG i et udsagn. Prøv undervejs at fornemme, om du kan spørge eleverne på en forsigtig måde, hvorfor de placerer sig netop der, i forhold til et givet udsagn. UENIG < > ENIG Markér to yderpunkter. Fortæl eleverne, at øvelsen handler om at blive mere bevidst om, hvor man står i forhold til holdninger og meninger, som er defineret på forhånd. Efter øvelsen: - Er der noget, eleverne blev overrasket over? - Hvilken selvindsigt har øvelsen givet eleverne? - Hvilken indsigt i gruppen har øvelsen givet eleverne? Jo tættere eleverne placerer sig ved yderpunkterne, jo mere uenig, hhv. jo mere enig er de i de udsagn, som du råber ud i lokalet. Du har forberedt udsagn på forhånd. Der skal være et vist tempo i øvelsen. Meddel eleverne, at det væsentlige er, at man placerer sig netop der, hvor man selv føler, man hører hjemme. Det er ikke meningen at se efter, hvor de andre elever placerer sig selvom det nok ikke kan undgås. OBS Det kan ikke undgås, at eleverne observerer hinandens placeringer i lokalet. Skab rammer for, at eleverne kan fortolke deres forskellige positioner som fx "Jeg er ikke alene med denne position" eller "Jeg står alene og føler mig stærk i denne position". KONTAKT Fastholdelseskaravanen

13 INGEN GRÆNSER? Målgruppe Elever, der har været sammen i et stykke tid. Mål Gerne større grupper med over 10 deltagere. - At lære hinanden bedre at kende - At opnå indsigt i egne værdier og tabuer - At udforske ligheder og forskelle mellem hinandens værdier og tabuer Varighed Ca. 50 minutter. Forberedelse Forbered en introduktion til emnet: "Hvad adskiller os?" "Hvad samler os?" "Hvor går grænsen?" DP2

14 Proces Opfølgning 1) Introduktion (15 min.): Introducér til emnet: Hvad adskiller os, hvad samler os, hvor går grænsen. Opsamlingsspørgsmål til eleverne (10 min): Spørg gruppen: Tænk på situationer, hvor I er sammen med andre mennesker. Det kan være nogen, I kender eller helt nye bekendtskaber. - Hvilke værdier sætter du højt? - Hvad er moral for dig i samværet med andre? - Hvilke normer bevæger du dig indenfor? - Hvad er tabu / hvad taler man ikke om? - Hvad synes I om øvelsen? - Er gruppen éns eller blandet? Hvor ser I de største forskelligheder? - Hvordan er det at være sammen med nogen, der er anderledes end én selv? Hvilke styrker/svagheder ligger der i forskelligheden? Hvad er det, der gør os forskellige? Lav to kolonner på tavlen og skriv elevernes svar ind i den første. Formulér svarene som spørgsmål. Eleverne skal skrive spørgsmålene ned. 2) Individuel besvarelse (10 min.): Eleverne skal nu besvare spørgsmålene. OBS Hjælp eleverne på vej. 3) Dialog med resten af gruppen (15 min.): Eleverne går rundt og prøver at finde én, der har flest mulige svar, der ligner deres egne. KONTAKT Fastholdelseskaravanen

15 SMALLTALK Målgruppe Elever i slutningen af grundforløbet. Mål - At blive klar til praktikken - At kunne smalltalke med mester, kollegaer, kunder - At kunne etablere relationer i praktikken Varighed Ca. 50 minutter. Forberedelse Find billeder eller tegninger, der viser situationer, hvor der smalltalkes. Udarbejd en case, der omhandler et kundebesøg, en telefonsamtale eller lignende, hvor det giver mening at smalltalke. DP3

16 Proces Opfølgning 1) Opvarmning: Fortæl en historie eller vis billeder, der giver indblik i smalltalk. Opsamlingsspørgsmål til eleverne: Iværksæt en diskussion: - Hvad er smalltalk? - Hvad smalltalker man om? - Hvornår? - Hvordan indleder man? - Hvordan afslutter man? - Hvad skete der? - Hvad lærte du? Saml tips og tricks fra alle! 2) Smalltalk: Hver elev laver en mindmap over emner, som man kan trække på, når man smalltalker. Eleverne går efterfølgende rundt hos hinanden og ser, om de andre elever har skrevet noget, de kan bruge. 3) Rollespil: Udarbejd nogle situationskort med en beskrivelse eller en tegning af en situation. Eleverne går sammen parvist. De spiller hver sin rolle. OBS Underviseren hjælper eleverne undervejs. KONTAKT Fastholdelseskaravanen