Moderne mennesker og mobilitet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Moderne mennesker og mobilitet"

Transkript

1 Trafikdage på Aalborg Universitet linie, Transport og adfærd Mette Jensen seniorforsker Afdeling for Systemanalyse Danmarks Miljøundersøgelser Moderne mennesker og mobilitet Mobility climbs to the rank of the uppermost among the coveted values - and the freedom to move, perpetually a scarce and unequally distributed commodity, fast becomes the main stratifying factor of our late-modern or postmodern times. All of us, willy-nilly, by design or by default, on the move. We are on the move even if, physically, we stay put: immobility is not a realistic option in a world of permanent change. 1 Moderne samfund og mobilitet hænger uløseligt sammen. Mobiliteten antager mange former og udtryk, men har også nogle fællestræk. Mobilitet i et moderne samfund er baseret på teknologi og teknologisk udvikling hvor hastigheden hele tiden øges. Det gælder både hastigheden af informationer der sendes over store afstande via internet, PC ere, TV skærme m.v., og den fysiske hastighed hvor mennesker og varer bringes stadigt hurtigere frem v.hj.a. kørertøjer på stadig flere og mere sammenhængende veje, højhastighedstog på lange lige skinnestrækninger, moderne fly som reducerer tidligere tiders enorme afstande til korte ensartede rejser. Moderne mennesker underlægger sig og underlægges denne stigende hastighed på alle planer med det resultat at tempoet hele tiden øges. Og det gælder ikke kun arbejdstempoet, men også tempoet i familien og fritiden ligger under for dette tidspres. Udviklingen, den stigende hastighed på alle niveauer og i alle sammenhænge, betyder også at mobiliteten hele tiden øges. Man bevæger sig over stadig større afstande fordi det efterstræbes og fordi det er muligt - både virtuelt og fysisk/kropsligt. Den voksende mængde transport, det stigende transportarbejde og den miljøbelastning det medfører, er udgangspunktet for at Danmarks Miljøundersøgelser har igangsat et sociologisk forskningsprojekt som ser nærmere på transportadfærd og forandringspotentialer. Undersøgelsen bygger videre på et tidligere studie af transportadfærd og holdninger til transport 2 og tager udgangspunkt i den fysiske/kropslige transport af mennesker i et moderne hverdagsliv. Den er udformet som et casestudie i Vanløse i Københavns udkant og består empirisk af såvel en kvalitativ som en kvantitativ interviewundersøgelse. Papiret her er et første ufærdigt og helt foreløbigt bud på nogle resultater af de kvalitative interview. Fodnoter, referencer og litteraturliste er mangelfulde og skal derfor tages med et gran salt. For at belyse transporten og dens betydning i hverdagslivet må man forinden forsøge at indkredse det moderne menneske/samfund. Sociologien har i mange år beskæftiget sig med 1 Bauman (1998), p.2 2 Forskningsprojektet Altrans (Alternative Transportsystemer) blev gennemført i afdeling for Systemanalyse ved Danmarks Miljøundersøgelser fra efteråret foråret Projektet var en såvel kvalitativ som kvantitativ analyse af befolkningens transportadfærd og holdninger til transport og resulterede i rapporterne Benzin i blodet, kvalitativ del og Benzin i blodet, kvantitativ del.

2 modernitet som begreb og med moderne samfundsudvikling. Jeg vil i dette projekt inddrage Ulrich Beck og Anthony Giddens og deres tanker om det moderne (risiko)samfund, Zygmunt Bauman og hans diskussion både af moderniteten og af globaliseringen og dens menneskelige konsekvenser, Arlie Hochschild og hendes problematisering af moderne menneskers forankring i og identitet gennem arbejdet og Richard Sennett som i sin seneste bog diskuterer hvordan kravet om fleksibilitet i arbejder gør at det breder sig ud i alle hjørner af tilværelsen. Georg Simmel og Paul Viriilio vil blive brugt i en diskussion af mentaliteten hos og tilværelsen/hastigheden blandt moderne bymennesker. Nogle af de tilgange disse sociologer (og Paul Virilio som er arkitekt og filosof) har til det moderne samfund og -menneske vil, sammen med en del af analysen af det empiriske materiale i undersøgelsen, udgøre en ramme om transporten og dens betydning i et fortravlet hverdagsliv. Transporten forbinder hverdagens aktiviteter så de hænger sammen og udgør et hele. Aktiviteterne er spredt over et stort område og den afstand der tilbagelægges for at nå det hele, bliver større og større. Transportarbejdet vokser til stadighed. 3 Når tidspresset vokser tilsvarende, med udgangspunkt i arbejdslivet, men dermed også i familie og fritidslivet, er der en tendens til at transporten, og det vil som oftest sige bilen, ikke mere er noget man stiller spørgsmålstegn ved; den er simpelthen blevet afgørende for at få hverdagen til at hænge sammen. Og derved bliver det stadig vanskeligere at finde nogle realistiske alternativer til den voksende bilisme - og som følge deraf at pege på løsninger på transportens miljøproblemer De her skitserede problemstillinger er udgangspunktet for casestudiet om transportadfærd og forandringspotentialer i det moderne samfund. Lidt om fokus og metode Når ambitionen er at undersøge moderne menneskers transport og mulighederne for forandring, falder det naturligt at sætte fokus på folk i byen. Dels fordi bylivet i sig selv er moderne 4, dels fordi det oftest vil være i byerne der vil være en god og udbygget kollektiv transport. Dette sidste er vigtigt fordi der i forhold til valg af bil som transportmiddel skal være nogle mulige alternativer, for at man kan fastholde at der er tale om netop et valg. Vanløse blev valgt fordi det er en bydel i København som er livlig, men også fredelig, med gode kollektive transportmidler, med en varieret boligsammensætning, med industri- og serviceerhverv samt gode indkøbsmuligheder. Der er tale om et almindeligt byområde med såkaldt almindelige mennesker. Til det sidste kan jeg ikke lade være med at bemærke at jeg efterhånden har interviewet en hel del såkaldt almindelige mennesker og egentlig aldrig har fundet nogen almindelighed blandt mine interviewpersoner; i hvert fald ikke i den forstand at de har været mere ens eller grå end de mennesker der ikke betragter sig som almindelige. Jeg har derimod fundet det unikke, eller enestående i hver enkelt person jeg har interviewet. Ikke sådan at de har været særligt gode eller onde, kloge eller dumme, smukke eller grimme, men blot at de har været hver deres. Denne erkendelse er vigtig og kan kun blive tydelig i kvalitative undersøgelser hvor man står 3 Se f.eks. Trafikministeriet (1999), p Simmel (1992), p. 78

3 ansigt til ansigt med de mennesker man skal undersøge. Arbejder man kun kvantitativt får man netop sløret det unikke og gør folk til ensartede størrelser der ganske vist kan deles op i segmenter og fordeles på procenter, men til gengæld ophører med at være mennesker af kød og blod. Når jeg nævner det her er det fordi jeg mener det er vigtigt at fastholde det forskellige ved mennesker - samtidig med at man som forsker naturligvis ser og danner sig nogle mønstre i al mangfoldigheden - når man skal udforske et nyt område, som transport i det moderne samfund har været indtil videre. Forskellighederne kommer frem som overvejelser man gør sig og refleksioner over tilværelsen som moderne menneske, og kan der igennem pege frem mod nogle muligheder for forandringer. Og jeg vil påstå at man finder nogle forandringspotentialer, men naturligvis kun hvis man leder efter dem. Det vil jeg se nærmere på i undersøgelsen. Ved projektets begyndelse var det hensigten at undersøge to befolkningsgrupper som kunne være interessante i forhold til forandringer. Unge som bærere af fremtiden, som en gruppe i bevægelse, endnu ikke etableret og dermed heller ikke med faste rutiner. P.gr.a. disse egenskaber betragtes unge ofte i sociologisk forskning som en relevant gruppe når man vil undersøge social forandring. Desuden blev de valgt fordi nogle af de unge som blev interviewet i Altrans kvalitative del var de, blandt alle de interviewede, som formulerede sig mest visionært om fremtiden. Nogle af de unge så og argumenterede for forandringer i både transportadfærd og -systemer. Den anden befolkningsgruppe som blev udvalgt var ældre som bærere af en nøjsomhedskultur. De ældre var de eneste i Altrans interviewene som udviste det man med en del forsigtighed og forbehold kunne kalde bæredygtighed i deres faktiske levevis. Tilsammen kunne disse to grupper udgøre grundlaget for et studie af forandringspotentialer. Det viste sig dog efter de første interview med nogle ældre ægtepar, at de ikke var specielt nøjsomme, og det til trods for at de var omhyggeligt udvalgt til at skulle være det. Det var simpelthen ikke muligt at finde ældre i byen som var nøjsomme i praksis - og slet ikke i forhold til deres transport. Da fokus på det tidspunkt samtidig var skiftet i retning af det moderne resulterede det i at ældregruppen blev erstattet med moderne mennesker som siden blev til travle voksne. Dette moderne pressede sig på fordi det blev mere og mere tydeligt at bilismens betydning i hverdagslivet kun kunne forstås i sammenhæng med det moderne liv i al dets mangfoldighed og kompleksitet. Moderne mennesker ses i undersøgelsen som bærere af tendenser i tiden. Interviewene kom således til at omfatte tre interview med ældre ægtepar som var blevet taget inden afgørelsen om at ændre fokus fra ældre til travle voksne var truffet, og de vil indgå i analysen som en reference til de to hovedgrupper. Desuden blev taget ti interview med syv unge og syv travle voksne. Det blev til i alt 13 interview med en samlet varighed på omkring 30 timer - og adskillige hundrede siders båndudskrift. Ambitionen blev herefter i al sin enkelthed at indkredse det moderne liv, mobilitetens og bilismens betydning for tilværelsen i det moderne samfund og pege på eventuelle forandringspotentialer. I ydmyg erkendelse af mine og projektets begrænsninger har jeg efterfølgende indset at det er ikke sikkert at jeg når hele vejen rundt om problemstillingen,

4 men det er ikke desto mindre stadig min ambition at gå et skridt - eller måske flere - ad vejen mod dette mål. Papiret her er ment som et oplæg til diskussion af nogle foreløbige bud på en analyse af de kvalitative interview. Det vil som nævnt tage udgangspunkt i de indsamlede interview og vil dreje sig om det moderne liv - set nedefra, dvs. i et hverdagslivsperspektiv. Det vil sætte fokus på moderne menneskers tidspres, arbejde og ønsker om forandring samt på unges optagethed af storbylivet og deres syn på omskifteligheden i en moderne tilværelse. Det vil desuden kort komme ind på mobiliteten og miljøet, men vil ikke tage hul på diskussionen af hvilke forandringspotentialer der kunne dukke op til overfladen ved en nærmere granskning af interviewene. Det vil heller ikke definere det moderne, hverken i almindelig hverdags - forstand eller i sociologisk betydning. Det vil altsammen blive behandlet i den eller de rapporter der kommer ud af projektet engang i løbet af år Moderne liv I de kvalitative interview er gjort et forsøg på at konkretisere det moderne liv ved at spørge interviewpersonerne om hvad det moderne menneske er, om de selv anser sig for at være moderne, hvad et moderne samfund er, om de lægger vægt på arbejde eller familie i deres livsstrategi etc. Det var med nogen bekymring og en del skepsis at jeg - og min studentermedhjælp - gik ud med disse vage og temmelig ukonkrete spørgsmål og interviewede de første personer i undersøgelsen. Vi tog to pilotinterview for at finde ud af om folk overhovedet kunne svare på disse ret abstrakte spørgsmål, og om vi kunne bruge svarene til noget. Det gik over al forventning, og vi fortsatte, efter nogen justering, med at stille disse vanskelige spørgsmål til samtlige interviewpersoner i den kvalitative interviewrunde. Disse meget åbne spørgsmål udløste, ofte efter nogen tøven, en lang række overvejelser og refleksioner over tilværelsen som den former sig i netop et moderne samfund. Det var karakteristisk at travlhed og tidspres i både arbejds- og familieliv og nødvendigheden af at være mobil var emner der engagerede og som de fleste interviewpersoner havde gjort sig mange overvejelser over i forvejen. Tilsammen karakteriserer disse refleksioner over tilværelsen nogle væsentlige aspekter ved det moderne liv. I det følgende vil der være nogle eksempler på nogle af de svar de gav. Tidspres, arbejde og ønsker om forandring. Den belgiske filminstruktør Jean-Pierre Dardenne som står bag en film om en arbejdsløs teenagers kamp for at få arbejde, blev interviewet i dagbladet Information den 25. maj 1999, hvor han bl.a. sagde: Kampen for at få et arbejde er den krig, folk fører i dag. Uden arbejde mister man sin indre struktur, ved ikke længere hvor ens plads er i livet eller om man overhovedet har én. Arbejde er blevet så svært opnåeligt, at man kan være parat til at gå til yderligheder for at få det. Arbejdet er blevet en afgørende faktor i moderne menneskers liv, ikke kun som en kilde til at opretholde livet rent materielt, men også som en forudsætning for at skabe sig en identitet og være aktiv deltager i det moderne samfund.

5 Uden arbejde er man således ikke kun dårligt stillet materielt set, men man risikerer også at blive identitetsløs. Ulighederne i moderne samfund går mellem de der arbejder og de der ikke gør det. Og de der ikke arbejder omfatter derved ikke kun de registrerede arbejdsløse, men også de mennesker der er på forskellige former for overførselsindkomst, dvs. på førtidspension, bistandshjælp, aktivering og lignende. Tidligere tiders proletariat af ufaglærte arbejdere og arbejdsløse, er blevet afløst af talrige befolkningsgrupper på overførselsindkomst med det til fælles at de ikke har (løn)arbejde. Til forskel fra tidligere er de ikke mere en reservearme som skal holdes nogenlunde intakt i tilfælde af bedre tider med mere arbejde. I nutidens moderne samfund er de udstødte overflødige, og dermed en belastning man fra samfundets side ønsker at spilde så få ressourcer på som muligt 5. Disse grupper udgør i dagens Danmark knap mennesker 6. Hvis tallet sammenholdes med de ca. 2,5 millioner danskere i arbejde 7 får man måske ikke helt det såkaldte totrediedels samfund, men noget der ligner. En meget stor gruppe uden for arbejdslivet med for meget tid og godt tre gange så mange som befinder sig i orkanens øje og som arbejder mere og mere 8. Hvis man tilhører majoriteten med arbejde kan det være vanskeligt at sætte tempoet ned eller arbejde mindre, fordi faren for at ryge over på den forkerte side hænger latent over de travle. Man kan ikke individuelt skrue ned for blusset uden fare for at blive sat uden for indflydelse eller helt ryge ud af arbejdsmarkedet. Udsigten til et liv på overførselsindkomst sætter nogle skarpe grænser for hvad den enkelte kan - og vil - forsøge sig med overfor moderne arbejdsgivere og deres krav om fleksibilitet, engagement og vilje til omskiftelighed. Måske er frygten for arbejdsløshed ikke den mest iøjnefaldende grund til at tilpasse sig kravene på arbejdsmarkedet - i hvert fald ikke i dagens danske samfund. Ønsket om at gøre karriere og behovet for identitet gennem arbejdet, som vil blive behandlet i det følgende, er også væsentlige drivkræfter bag manges lyst til at arbejde og tilpasse sig arbejdets krav. Men frygten for at stå uden arbejde ligger bag ved og lurer. I et interview i det seneste nummer af djøf-bladet 9 siger sociologen Ulrich Beck, som sidder i en Fremtidskommission som skal rådgive den tyske regering om fremtidens arbejde, om baggrunden for kommissionens nedsættelse:...at arbejdsløshed ikke længere kun rammer de svageste i samfundet. Usikkerhed på arbejdsmarkedet er ikke kun et problem for de dårligt uddannede. I stedet er det blevet kendetegnende for vores tid. Arbejdsløshed kan potentielt ramme os alle. Opskruningen af arbejdstiden og -tempoet på moderne arbejdspladser har som konsekvens at tidspresset i familierne øges. Gennem de seneste mange år er familierne blevet tømt for en stor del af sit indhold; fremstilling, bearbejdning og opbevaring af fødevarer, tøjvask, rengøring og ikke mindst børnepasning er blevet rationaliseret og/eller lagt udenfor hjemmet og underlagt arbejdsmarkedes betingelser. Det betyder at arbejdet i familierne er indskrænket og tidspresset har som tendens gjort at livet i familierne er udsat for et voksende stres. Der er ikke tid nok til børn, venner, ægtefæller, gamle etc. I en undersøgelse af de ansatte i en moderne og familievenlig amerikansk virksomhed har sociologen Arlie Hochschild forsøgt at kortlægge hvorfor moderne mennesker, i hendes 5 Bauman, Finansministeriet, 1999, p Danmarks Statistik, Finansministeriet, djøfbladet nr. 13, 18. juni 1999

6 tilfælde amerikanere, vælger at arbejde mere og mere 10. Hendes konklusion er at det gør de fordi de altovervejende henter deres identitet gennnem arbejdet, i modsætning til tidligere hvor de i ligeså høj grad hentede deres identitet i familien, i lokalområdet, i foreninger etc. I sin seneste bog diskuterer Richard Sennett den samme problemstilling ud fra et lidt andet perspektiv. Han har iagttaget at arbejdspladserne flyder ud over en større og større del af livet og dermed kommer til at dominere alle relationer som moderne mennesker indgår i 11. Arlie Hochschild fandt i sin undersøgelse at arbejdspladsen og familien havde skiftet karakter fordi tiden i familien var blevet så presset at den fik mere og mere karakter af en arbejdsplads hvor alting skulle nås indenfor et kort og afmålt tidsrum. Omvendt fandt hun at arbejdspladsen var blevet en slags erstatning for hjemmet, det var her man havde de nære kontakter, her man havde de interessante diskussioner, her man fandt sin identitet. Det betyder at den enkelte arbejder mere og mere med det resultat at tidspresset, og de problemer dette medfører, stadig forstærkes. Det skaber en ond cirkel som det kan være vanskeligt at bryde. Vanløse interviewene bekræftede på mange måder Arlie Hochschilds beskrivelse af udviklingen. Arbejdet i familien kan føles så presset, særligt når der kommer børn, at man kan føle trang til at flygte fra det. En af de interviewede, Mathilde på 36, med et chefjob i edb-branchen, en mand med en selvstændig virksomhed han er ved at løbe i gang og en søn på tre et halvt, beskriver hvordan hun havde det under sin barselsorlov tre år tidligere: Jeg gik jo hjemme med ham et halvt år, og jeg tænkte virkelig at den barselsorlov Hold da kæft, hvor skal jeg bare nå en hel masse, og eij hvor bliver det fedt. Og da der var gået fire måneder da havde jeg det sådan at jeg tænkte Gud, skal jeg ikke snart på arbejde igen?!. For jeg synes ikke... jeg fik ikke det - jeg fik selvfølgelig et skønt lille væsen, som var et mirakel, og som jeg elsker overalt på jorden, men det indfriede ikke mine forventninger. Jeg kom fra et meget udadvendt job med en stor berøringsflade, og så sad jeg lige pludselig hjemme i Vanløse med et spædbarn som jeg grundlæggende ikke havde en skid forstand på. Jeg kan godt sige dig - det var den største krise jeg har haft i mit liv, det var at tackle det der. Hun beskriver videre familiens nuværende arbejdspres som meget hektisk, og forklarer hvordan de forsøger at lette lidt på den manglende tid med barnet ved at købe sig til et par gange om ugen at få hentet ham lidt tidligt i institutionen: Mathilde: Han (hendes mand) arbejder også i edb-branchen, har sit eget edb-firma, og hvis jeg arbejder 45 timer, så arbejder han i spidsbelastede perioder et sted imellem 70 og 80 timer om ugen. Det betyder selvfølgelig også at vi er nødt til at have to biler. Den der henter, den der skal tidligt hjem har et problem. Måske ikke så meget om morgenen, for da kunne man bare stå op noget før, men vi synes det er en meget lang dag for vores dreng at skulle blive afleveret kl. 8 om morgenen og blive hentet kl. 17. Så vi prioriterer det på den måde at vi afleverer lidt i 9, og så henter vi kl. 17. Og jeg har så en dame til at hente på mine dage, så han ikke skal være så længe i institution. 10 Hochschild, Sennet, 1998

7 Mathilde og hendes mand er glade for deres søn, de elsker ham og ønsker at han trives, men selvom hun siger at de prioriterer ham, har de for travlt med deres arbejde til at der bliver ret meget tid til overs til barnet. Selvom hun ikke siger det direkte får man det indtryk interviewet igennem at tiden i familien er blevet så presset at den er blevet en belastning frem for et frirum. En anden af de interviewede, Flemming, er en 50årig travl mand med en ligeså travl kone og to børn. Han fortæller hvordan han generelt er tilfreds med sin tilværelse, med sit udfordrende og krævende job og sin familie. Men han kunne også drømme om at de i familien fik lidt mere tid til sig selv og hinanden. På spørgsmålet om han troede det kunne lade sig gøre i praksis, svarer han: Det er spændende at se om vi reelt kan. Vi ser lidt frem til at få mindre travlt. Men de der arbejdsgivere har det med at æde sig ind på én og tage lidt mere af ens tid, og sådan er det også blevet i Gertruds job. Og i hvert fald kan vi konstatere at vi har mange ting i det her halvår. Vi går bevidst mod at sige at vi ved at det er for meget. Og det har vi vidst et par år, og sagt at nu må vi skære ned. Det går ud over, selvfølgelig, kvaliteten i dagligdagen - hvis man nu kommer smadret hjem og ikke har tid til børn og sådan nogle ting. Og i relation til venner som man ikke rigtig føler at man dyrker nok - så det skal laves om. Det er vi meget bevidste om og ser lidt frem til at om et halvt års tid er tingene meget, meget bedre. Han ser frem til at om et halvt år har de fået mindsket tidspresset og tingene er meget, meget bedre. Men forinden fortalte han også at de (han og hans kone) i et par år har sagt at nu må vi skære ned og at de i år startede med at sige at hun skulle på halv tid på sit job, og så skulle de andre ting være oveni. Man kunne få den tanke at drømmen om at sætte tempoet ned er et længe næret ønske, men at det simpelthen er svært at realisere indenfor de rammer der er om familiens liv. Placeringen af konens forskellige arbejder langt fra hinanden og hendes skiftende arbejdstider gør at hun er nødt til at køre i bil for at nå det hele. Uden bilen kunne det slet ikke lade sig gøre at arbejde som hun gør det. På spørgsmålet om han mente man kunne forestille sig en samfundsudvikling der gjorde at tempoet blev dæmpet, svarer han: Det er ikke det jeg har lagt mærke til. Tværtimod, det er jo gået den anden vej. Og somme tider kan jeg godt sidde og undre mig og sige: Jamen, det er jo ikke kun mig, det er ikke kun Gertrud - det er jo alle i samfundet der har skiftet gear. Vi kører i et andet højt tempo nu. Alle presser på en eller anden måde citronen for at køre hurtigere, hurtigere og hurtigere. Og så kører de hurtigere, så er der nogle andre der også må køre hurtigere, og så bliver vi ved med at kræve mere og mere af arbejdslivet. Og da kan man godt tænke på: Er det sundt? Altså, hvor ender det? SPM: Man kan ikke forestille sig at det generelt gik langsommere? Flemming: Jamen på et eller andet tidspunkt må det jo stoppe eller i hvert fald tage en mindre brat kurve, men samfundet bliver jo utrolig effektivt og effektiviseret hele tiden, og der kræves simpelthen resultater, resultater og resultater. Og jeg tror at det er den enkelte der skal gøre det (sørge for at tingene går langsommere). Men jeg tror da på at om nogle år så vil jeg vælge et andet job i virksomheden, og så vil jeg sige Nu vil jeg noget andet, og det skal være et job hvor jeg ikke skal brænde mit lys i begge ender. Det bliver mig der vælger det her, men virksomheden kører jo nok videre i det hæsblæsende tempo som den er i gang med. Men det bliver os selv der simpelthen vælger fra.

8 SPM: Det bliver et individuelt valg? Flemming: Det gør det. Mathilde og hendes mand har en konkret plan for hvordan de skal slippe ud af tidsfælden: Mathilde: Ja, vi har en aftale om at når vi bliver 50, så skal vi ikke arbejde mere. Det tror jeg heller ikke vi kommer til med det tempo vi har på nu. Det er vores klare ambition at flytte over på en gård på Fyn når vi bliver 50 og så sige Tak for denne gang!. Og så bare gå og hygge os derovre. Og så leve billigt. Det vil vi gerne. Det jeg mener med det er at jeg synes at tid er en knaphedsfaktor, og jeg er faktisk ved at være skidetræt af altid at hænge i en klokkestreng. Altså, jeg synes faktisk at jeg skal skynde mig altid - jeg har altid travlt, nogle gange kan jeg ikke nå at gå på toilettet på mit job, fordi jeg skal skynde mig hele tiden. Det taler vi utrolig meget om, at vi synes at vi har for lidt tid til ting der også optager os. SPM: Hvem er det der sætter dagsordenen? Mathilde: Det gør vi selv. Det gør vi jo. Vi kan jo bare stå af. Det er det der er så mærkeligt ved det - det er den der skizofrene holdning at det er enormt spændende at have et krævende job og være regnet for noget og tjene masser af penge og føle man bruger hovedet, for det er jo en meget turbulent branche vi er i. En rimelig hård branche også, meget arbejdstung branche. Det er en del af det, det er skidespændende, og man har været der så mange år, og man kender alle i branchen, og man er sådan, du ved, det er sådan et socialt sammenhold også der er spændende. Og på den anden side så er det det der andet med Øij, hvor jeg kaster op mand, nu er det mandag morgen! Nu starter toget igen. Så det er sådan en skizofren med at hver anden uge kommer man hjem og siger Nej, nu skal du høre et spændende møde jeg havde!. Og hver anden uge er det sådan at jeg nærmest skal trække mig op ved de små nakkehår for overhovedet at komme ud af døren. SPM: Kunne du forestille dig at man bare satte tempoet ned i det job du har? Mathilde: Det kan man ikke. Det mener jeg seriøst ikke at man kan, for normerne i vores branche er at man arbejder meget, arbejder længe og arbejder hårdt. Tilliden til at tempoet generelt nedsættes i de virksomheder de arbejder i eller generelt i samfundet, kan være på et lille sted hos både Flemming og Mathilde. Deres egne løsninger på problemerne går ud på at de skal træffe nogle individuelle valg. Valg som er radikale fordi de enten indebærer at de holder op med at arbejde, eller i nogle år får et job uden udfordringer og indflydelse, inden de holder helt op med at arbejde; eller som Flemming siger det, Et job hvor jeg ikke skal brænde mit lys i begge ender. Der er ikke nogen gylden middelvej, som de ser det. Enten arbejder man med fuld fart på eller også holder man helt op eller sættes ud på et sidespor. Projektet ser nærmere på denne problemstilling også i den kvantitative del af undersøgelsen. Omskiftelighed og byens fascination De unge i undersøgelsen oplevede (endnu) ikke tidspresset så voldsomt som de voksne. De var optaget af det moderne liv på en anden måde. For dem var det et liv med store valgmuligheder og chancer for at skifte undervejs. Susanne på 20, med en et år gammel studentereksamen og et arbejde i en vuggestue, formulerede det på denne måde:

9 Susanne: Men det tror jeg, nu vi er ved det moderne menneske eller det moderne liv, så er det netop også noget som nok adskiller sig fra før i tiden, med at vi i højere grad er parat til en omskiftelighed, at gå fra det ene til det andet. Den yngste af de interviewede, en 17årig gymnasieelev, siger det samme på en lidt anden måde: Rasmus: Jeg tror folk er meget forskellige i dag. Jeg tror at der er folk der følger trends, og så er der folk der ikke følger trends, og folk er meget forskellige. Før i tiden kunne man ligesom sige - ungdommen, den er enten ekstremt venstreorienteret eller højreorienteret - det kan man ikke sige nu, synes jeg. Jeg har venner i begge kanaler, begge lejre Udover de forskellige valgmuligheder og omskifteligheden er et andet karaktertræk ved moderne mennesker at de bor i byerne. Bylivet er for mange identisk med et moderne liv. Susanne og Rasmus beskriver deres fascination af byen - i dette tilfældet København: Susanne: Når jeg er i byen, så føler jeg at jeg er hjemme samtidig med at jeg er fremmed, hvis man kan sige det sådan. Og det synes jeg er enormt rart. Altså jeg - nu kan man selvfølgelig godt støde ind i folk man kender, men det er ikke nødvendigvis noget du gør. Jeg interesserer mig ikke specielt for hvordan folk ser mig, eller hvordan jeg er. På den måde er jeg anonym, jeg får den der anonymitet. Det kan jeg godt lide, bare at kunne være mig selv, altså ikke at behøve at tage stilling til andre folk. Rasmus: De mennesker der er derinde (i byen) - der er så mange forskellige mennesker, og jeg har altid haft sådan et trip med at jeg kan godt lide at glo på folk, jeg kan godt lide at se på folk - herude i Vanløse da er det jo de samme man sidder og glor på hver eneste gang. Så det der med at man kan sidde inde ved Storkespringvandet og spise en is eller en shawarma, og sidde og glo på en familien Danmark fra Birkerød der kommer gående i konditøj. På spørgsmålet om det er det at mennesker i byen er fremmede, der fascinerer ham, svarer Rasmus: Det tror jeg nok. Ja, det at det er fremmede mennesker gør det mere spændende - klart. Fordi man ser noget nyt, hvor herude kan det hurtigt komme til at køre i den samme bane, hvor der der sker noget nyt hver eneste gang man kommer ind til Strøget - der er altid gang i den....ting der løber sammen og bliver til ét punkt, et sted hvor det bare syder af liv. Det synes jeg er utroligt. Deres begejstring for og fascination af byen kan være et udtryk for den frihed de oplever ved at tage ind til København (storbyen) i forhold til den begrænsning de oplever ved livet i Vanløse (lillebyen). De tiltrækkes af storbylivets anonymitet og den frihed det giver 12. Mobilitet Som Zigmunt Bauman sagde i indledningscitatet er mobilitet både efterstræbt og ulige fordelt. Det at være immobil er simpelthen ikke en realistisk mulighed i en verden i permanent 12 Simmel (1992), p. 78ff

10 forandring 13. Mobilitet er som nævnt afhængig af forskellige teknologier. Og den centrale teknologi her er bilen som igen er udgangspunktet for bilismen som socialt fænomen. Betydningen af mobilitet og bilisme er centrale i en forståelse af dynamikken i det moderne samfund og hverdagsliv. I den tidligere omtalte undersøgelse af transportadfærd og holdninger til transport 14 var der et interview med en familie uden bil, men med en aktiv tilværelse i både arbejds- og fritidslivet. Vi talte om mulighederne med og uden bil. Både mand og kone deltog i interviewet og de mente at det i forhold til dagligdagen var en fordel ikke at have bil, fordi man simpelthen ikke kunne presse så meget ind i dagens program når man ikke havde bil. De mente simpelthen at hverdagen ville blive mere anstrengende hvis de anskaffede sig en bil, og at bilerne var med til at øge tidspresset. Konen formulerede det på denne måde: Det er derfor folk er så stressede, det er alt det de skal ud at køre. De mente helt enkelt at man ikke kunne nå så meget forskelligt på så kort tid hvis man ikke havde bil, og at det var et spørgsmål om at indrette sig efter det. Dermed fik man efter deres opfattelse en roligere tilværelse uden end med bil. Deres egen beskrivelse af hverdagen bekræftede at det var muligt at have et aktivt liv uden bil - og måske var den manglende bil medvirkende til at de ikke var så stressede. I interviewene med de travle voksne gik respondenternes refleksioner ikke i retning af at tidspresset i hverdagen kunne løses eller reduceres ved at afskaffe bilen. Tværtimod beskrives udsigten til en hverdag uden bil som skræmmende: På spørgsmålet om hvad ville det betyder for hendes hverdag ikke at have bil, svarer Mathilde: Mathilde: Det ville være forfærdeligt! Jeg ville opleve det som ganske forfærdeligt. De gange hvor min bil har været på værksted, så prøver vi at få det koordineret, så jeg kan køre med et eller andet sted ind til byen og blive smidt af, og så skal jeg videre derfra med en taxa. Og det - jeg kan godt sige det rent ud hvordan det foregår: Hvis ikke jeg har min bil, og den er på værksted, så kører jeg taxa, fuldstændig uhæmmet, indtil jeg har fået min bil tilbage fra værksted. Altså forestille sig at tage bussen, det er helt jeg kan ikke engang få det ind på nethinden, fordi jeg ville ikke ane hvordan jeg skulle få det til at hænge sammen. Så et liv uden bil, det kan jeg slet ikke forestille mig lige nu. Heller ikke Flemming ser det at undvære en bil som en mulighed for at nedsætte tempoet, men kun som noget der ville umuliggøre tilværelsen. Miljø Hvordan kommer en diskussion om miljø og miljøbelastning overhovedet ind i et moderne hverdagsliv? Vil diskussionen have en tendens til at forsvinde? Eller vil den antage nye former? I givet fald hvilke? I interviewene med de travle voksne gik det igen og igen at miljø af de fleste blev opfattet som vigtigt, men at man mente noget meget forskelligt når talen faldt på miljø. For nogle var det et spørgsmål om at leve sundt, spise sunde fødevarer, dyrke motion etc. For andre drejede diskussionen sig om drivhuseffekten og økonomiske virkemidler og den slags mere 13 Bauman (1998) 14 Jensen (1997a)

11 overordnede sager. Fælles for de travle voksne var, uanset om de så med alvor eller lethed på miljøproblemerne i forbindelse med transporten, at de ikke hverken kunne eller ville forbinde diskussionen med deres egen transport. Bilen er en given ting i hverdagen og ikke noget man kan sætte et spørgsmålstegn ved. Bilismen som sådan var noget de måtte og kunne leve med. Som nævnt var bilen kun et problem når den ikke var der, dvs. var på værksted eller lignende. Men selvom bilen er uomgængelig i hverdagen, er det klart at forsvarsberedskabet går i gang når man interviewes af en forsker fra Danmarks Miljøundersøgelser: Mathilde: Og det fjerde argument for at jeg ikke cykler, det er at jeg har simpelthen en oplevelse af at når man cykler inde i København, så tror jeg næsten at det er mere skadeligt at køre ind over Rådhuspladsen hver dag end det er at ryge cigaretter. Jeg synes der stinker derinde, jeg synes der lugter, og jeg synes der er møghamrende forurenet. Det er ikke sådan jeg føler Gud, hvor ville jeg blive sund hvis jeg cykler! Selvom der er et miljømæssigt argument for at cykle er der mange argumenter for ikke at gøre det, bl.a. at den luft man ville indånde på en cykeltur gennem byen ville være møghamrende forurenet. Det væsentligste argument blandt de travle voksne mod at ændre transportvaner var at deres individuelle bidrag næppe ville redde verden. Enkelte mente end ikke det ville have nogen særlig betydning selvom hele Danmarks befolkning holdt op med at køre bil, det ville være som en dråbe i havet. At ville det hele og ikke give afkald Et andet mønster i interviewene - og det gjaldt både de unge og de voksne - var at moderne mennesker vil det hele her og nu, samtidig med at mange ikke vil give afkald på noget. Selvom de er reflekterende og godt kan se at andet end det rent materielle er vigtigt, at miljøproblemerne er påtrængende og at det er nødvendigt med nogle løsninger, så er deres ønsker og behov meget ofte rettet mod ting der koster penge, mod at forbruge, med den belastning på miljøet det medfører: Mathilde: Og det der er galt med vores generation det er at vi ikke kan forstå at vi ikke kan få i både pose og i sæk. Vi skal have både fuld hammer på jobbet, vi skal have et velfungerende familieliv, og vi skal have alting til at køre, og det kan man ikke altid. Vi vil det hele. Vi har haft alle muligheder, vi har altid kunnet rive varer ned af hylderne, og nu står man så lige pludselig - og hvad så? Samtidig med at hun giver udtryk for at hun vil det hele, og har været vant til at få det hele, kan hun også godt se problemerne ved det. Udover at have været vant til at få det hele, vil hun også nå det hele, men er kender dog at det ikke kan lade sig gøre: Mathilde: Vi er jo sådan nogle mennesker der gerne vil opleve en hel masse ting, med os selv også. Vi kan godt lide at male, jeg kan godt lide at sy, jeg elsker min have, og jeg går op i rhododendrum - jeg har så mange ting som jeg synes er spændende. Så kan du så sige Men hvorfor får du så ikke et halvtidsjob, så får du tid til nogle af de ting? Men det gør man jo ikke, for hvis jeg fik et halvtidsjob, så ville jeg hente Marius kl. 14, og så ville jeg lave en

12 masse sammen med ham, og så ville dagen fortsætte op imod aftensmaden, og badningen og alt det man også skal, og så havde jeg ikke fået en skid mere tid til mig selv af den grund. Mathilde kan på mange måder siges at være et moderne menneske med moderne behov: Hun vil have sine materielle behov dækket her og nu, hun interesserer sig for en hel masse og vil opleve al muligt forskelligt, hun vil have et udfordrende arbejde, hun vil have et harmonisk familieliv med et spændende barn (som hun selv udtrykker det), og det er desuden vigtigt for hende at have tid til sig selv. Hun kan godt se at hun ikke kan få opfyldt alle sine ønsker, af den simple grund at hun ikke kan nå det hele. En løsning på miljøproblemerne interesserer hende, men når ikke til på nogen måde at få en betydning for hende i hverdagen. Hun har for travlt. Både de unge og de voksne i interviewrunden udtrykte alle større eller mindre interesse for miljøproblemerne. De mente også at der burde gøres noget ved dem, og nogle af dem mente at nogen burde træffe de nødvendige beslutninger for at løse problemerne. Nogle af de unge syntes også at det var væsentligt hvad den enkelte gjorde i forhold til miljøet. Janus er en 23årig ingeniørstuderende som udtrykker generel bekymring for miljøet og for fremtiden og han ser gerne en løsning på problemerne. Han foretrækker teknologiske løsninger, men ser ingen umiddelbar mulighed for en løsning af teknologisk karakter. Han tror derfor ikke rigtig på at miljøproblemerne kan løses v.hj.a. teknologi, men ser nødvendigheden af adfærdsændringer. Dette mener han delvist kan ske ved afgiftsforhøjelser, som han dog heller ikke mener der er nogen videre udsigt til. Frivillige adfærdsændringer tror han ikke på. Selv taler han om sande værdier som naturen og kærlighed og venskaber - det er trods alt de ting der bærer det hele. Men i hans egne planer og drømme for fremtiden findes ingen afkald eller tanker om et liv hvor miljøproblemer eller -belastning overhovedet indgår: På spørgsmålet om hvilket arbejde han kunne tænke sig at få når han blev færdig med sin uddannelse, svarer Janus: Janus: Jeg skal helt sikkert være selvstændig. Men hvad det bliver, det er ikke så vigtigt. Det skal bare være noget hvor jeg kan få en virksomhed til at fungere, så jeg er fri for selv at være der og kan koncentrere mig om at leve. SPM: Hvad vil det betyde - vil du godt tjene mange penge? Janus: Ja, rigtig mange penge. Jeg tror at hvis jeg får et firma, så kan jeg ikke lade være med at arbejde meget, men - der skal bare være den mulighed i det at jeg kan sige at nu har jeg ikke lyst til at arbejde i tre måneder, nu vil jeg godt til Indonesien og dykke eller hvad ved jeg. SPM: Hvad vil du bruge pengene til? Janus: Godt spørgsmål. Til at gøre de ting jeg har lyst til. Jeg har ikke brug for flere penge, men jeg har en idé om at jeg godt kunne tænke mig at være så økonomisk uafhængig at jeg kunne gøre lige nøjagtig hvad jeg havde lyst til. SPM: Hvad med hus og bil og børn? Janus: Jo, det kunne da også være dejligt at have en behagelig bil med et godt udseende. Jeg skal have rimelig fred og rimelig med plads. Det er ikke et liv i nøjsomhed Janus drømmer om. Og miljøproblemerne er heller ikke fremherskende i hans forestillinger om hvad fremtiden skal bringe.

13 Forandring i transportadfærden i retning af mindre bilkørsel kan ud fra de foretagne interview umiddelbart ses som en temmelig nedslående affære. Den måde jeg tænker at gribe diskussionen om forandringspotentialer an på er derfor foreløbig blevet til nogle tanker om at jeg ud fra interviewene vil diskutere det gode liv/det gode samfund. Og så se om det ikke ville indebære en hel del færre kørte kilometer. Som nævnt er det ikke en diskussion jeg vil føre her i papiret - den må vente til analysen bliver mere færdig og projektet afsluttes engang til næste år. Litteratur Bauman, Zygmunt (1998): Globalization - The Human Consequences, Columbia University Press, New York. Beck, Ulrich (1997): Risikosamfundet - på vej mod en ny modernitet, Hans Reitzels Forlag, København. Beck, Ulrich, interview i djøfbladet (1999): Borgerarbejde under kapitalisme, djøfbladet 13/23, København. Brügger, Niels et.al. (1994): Paul Virilio - Krigen, Byen og det politiske, Rævens Sorte Bibliotek, Forlaget politisk revy, København. Danmarks Statistik (1997): Statistisk Årbog, Danmarks Statistik, København Finansministeriet (1999): Arbejde og Service, J.H. Schultz Grafisk, København. Giddens, Anthony (1995): Sociologi - En kort, men kritisk introduktion, Hans Reitzel, København. Hochschild, Arlie Russel (1997): The Time Bind - When Work Becomes Home and Home Becomes Work, Metropolitan Books, Henry Holt and Company, New York. Jensen, Mette (1997): Benzin i blodet - kvalitativ del, Faglig rapport nr. 191, Danmarks Miljøundersøgelser, Roskilde Jensen, Mette (1997): Benzin i blodet - kvantitativ del, Faglig rapport nr. 200, Danmarks Miljøundersøgelser, Roskilde Sennett, Richard (1998): The Corrosion of Character - The Personal Consequences of Work in the New Capitalism, W.W. Norton & Company, New York London. Simmel, Georg (1992) [1903]: Storbyerne og det åndelige liv, Kultur og klasse, årg. 19, nr. 1: Trafikministeriet (1999): Begrænsning af transportsektorens CO2-udslip - debatoplæg, Trafikministeriet, København

BILEN SOM KULTURFÆNOMEN. 1 Indledning. 1.1 Baggrund for projektet. 1.2 Den kvalitative undersøgelse

BILEN SOM KULTURFÆNOMEN. 1 Indledning. 1.1 Baggrund for projektet. 1.2 Den kvalitative undersøgelse BILEN SOM KULTURFÆNOMEN Mette Jensen seniorforsker, mag.scient.soc., Afdeling for Systemanalyse Danmarks Miljøundersøgelser 1 Indledning Dette paper bygger på den ene del af forskningsprojektet ALTRANS

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah:

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah: SLIDE 1 SLIDE 2 Det grænseløse arbejde findes mange steder i vores arbejdsliv i dag og er på mange måder blevet en fastgroet del af den måde, vi organiserer vores arbejdsliv på. Når vi taler om det grænseløse

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

Hvorfor tage bilen!...

Hvorfor tage bilen!... Hvorfor tage bilen!... Når du kan tage toget? Motivation: At finde ud af hvorfor folk ikke bruger togene,og vælger bilerne i stedet. Og finde ud af hvordan Fremtiden ser ud for togene. Problemfelt/Indledning:

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Min Historie. Denne bog tilhører. Ungdommens Uddannelsesvejledning Rådhusstrædet 6 7430 Ikast tlf.: 9960 4200 www.uuib.dk

Min Historie. Denne bog tilhører. Ungdommens Uddannelsesvejledning Rådhusstrædet 6 7430 Ikast tlf.: 9960 4200 www.uuib.dk Min Historie Denne bog tilhører Hvem er jeg? Din identitet har at gøre med den måde, du opfatter dig selv på hvem du selv synes, du er. Den er de kendetegn, der afgrænser netop dig fra alle andre. Du kan

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Coach dig selv til topresultater

Coach dig selv til topresultater Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,

Læs mere

Arbejde, selvrealisering og fællesskab: Konflikter og dilemmaer. Oplæg ved lektor i Sociologi, Anders Petersen

Arbejde, selvrealisering og fællesskab: Konflikter og dilemmaer. Oplæg ved lektor i Sociologi, Anders Petersen Oplæg ved lektor i Sociologi, Anders Petersen 1. Forandrede normative krav til arbejdet hvad anerkendes? 2. Nutidens (grænseløse) arbejde og fællesskab. 3. Konflikter. Vi har de sidste 40-50 år bevæget

Læs mere

Vi arbejder meget resultat af undersøgelse

Vi arbejder meget resultat af undersøgelse Vi arbejder meget resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. I august og september måned 2006 gennemførte Teglkamp & Co. en internetbaseret undersøgelse af, hvor meget vi

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

Billøs i bilsamfundet

Billøs i bilsamfundet Billøs i bilsamfundet Af Lykke Magelund, projektleder Transportrådet Nedenfor er gengivet sammenfatningen af rapporten Billøs i bilsamfundet som blev udgivet af Transportrådet i oktober 2000. Rapporten

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt Bilag 4 Transkriberet interview med Liselott Blixt Af: Gruppe 7 Interviewer: Jeg vil starte med at høre om hvad dig og dansk folkeparti mener om den alkohol politik vi har idag hvor man kan købe alkohol

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Progression i arbejdsmarkedsparathed

Progression i arbejdsmarkedsparathed Progression i arbejdsmarkedsparathed Et kvalitativt forløbsstudie af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtageres forløb mod arbejdsmarkedet Sophie Danneris Ph.d. stipendiat v. Væksthuset & Aalborg Universitet,

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!!

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! - ja, jahh, jeg ved det godt, - men det er bare ikke så nemt som det lyder vel? Og hvordan ser det så ud, når man undviger ansvaret for sit eget liv? Forsøger vi ikke

Læs mere

Ny struktur og pædagogisk udvikling. Søren Smidt Videncenter for I Institutionsforskning UCC sm@ucc.dk

Ny struktur og pædagogisk udvikling. Søren Smidt Videncenter for I Institutionsforskning UCC sm@ucc.dk Ny struktur og pædagogisk udvikling Søren Smidt Videncenter for I Institutionsforskning UCC sm@ucc.dk Hvorfor strukturforandringer? nye ledelsesformer, pædagogisk udvikling, ønsket om øget fleksibilitet,

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

COACH DIG SELV TIL EN BEDRE BALANCE

COACH DIG SELV TIL EN BEDRE BALANCE COACH DIG SELV TIL EN BEDRE BALANCE - et refleksions- og handlingsværktøj til at skabe bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv VÆRKTØJET I en travl hverdag hvor det kan være svært at få arbejdsliv

Læs mere

Jeg skal da ikke ha bil indenfor de næste 10 år. Indledning. - om unges forhold til bilisme og mobilitet

Jeg skal da ikke ha bil indenfor de næste 10 år. Indledning. - om unges forhold til bilisme og mobilitet Trafikdage på Aalborg Universitet 00 5. linie, Transport og adfærd Jeg skal da ikke ha bil indenfor de næste 10 år - om unges forhold til bilisme og mobilitet Mette Jensen seniorforsker Afdeling for Systemanalyse

Læs mere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Kære studenter årgang 2015 I dag er en festdag! I den sidste uges tid har skolen summet af liv: spænding, nervøsitet inden sidste

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Interview med Janus Fredag d. 8. april 2011

Interview med Janus Fredag d. 8. april 2011 Interview med Janus Fredag d. 8. april 2011 Interviewere (I): Rosa Ryberg og Lene Andersen Deltager: Janus Rosa laver en kort introduktion af projektet det er rigtig spændende for os at høre om dine erfaringer

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Har du en strategi for dit liv?

Har du en strategi for dit liv? Har du en strategi for dit liv? Det vigtigste i livet For nogle år siden arbejdede jeg med en topleder, der på det tidspunkt var tæt på de 60 år. Lars havde haft succes. Han havde skabt vækst i den virksomhed,

Læs mere

Tænk hvis du kunne flytte dit liv en time!

Tænk hvis du kunne flytte dit liv en time! Tænk hvis du kunne flytte dit liv en time! Nutidens samfund: 8-16 samfundet B-samfundet blev stiftet d. 27. december 2006 og har medlemmer i 50 lande. Vi arbejder for et fleksibelt samfund, der understøtter

Læs mere

FARTBEGRÆNSNING & TRAFIKSIKKERHED

FARTBEGRÆNSNING & TRAFIKSIKKERHED 27-1-2012 KOMMUNIKATION & SAMFUND FARTBEGRÆNSNING & TRAFIKSIKKERHED Roskilde Tekniske Skole, HTX Søren Witek & Christoffer Thor Paulsen Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Problemformulering... 3 Danskernes

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

FORBRUGERTRENDS INDENFOR HOLDNING TIL BIL, MOBILITET OG MODERNE STORBY

FORBRUGERTRENDS INDENFOR HOLDNING TIL BIL, MOBILITET OG MODERNE STORBY FORBRUGERTRENDS INDENFOR HOLDNING TIL BIL, MOBILITET OG MODERNE STORBY STATUSMARKØRER: FØR: Bil, hus, taske og tv IDAG: Tid, sundhed, motion, børn, fritid. 1. BILENS ROLLE 4 BILEN ER = MOBILITET OG BILPRODUCENTERNE

Læs mere

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13 Parforhold anno 2010 Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse: Forord:... 3 Formål med undersøgelsen:... 3 Analysens fakta:... 3 Hvor meget tid bruger par

Læs mere

Dit (arbejds-) liv som senior

Dit (arbejds-) liv som senior Dit (arbejds-) liv som senior - Håndtering af livsændringer Dansk Magisterforening, København og Århus 1/10 og 13/11 2014 Direktør cand.psych. Morten Holler Tal fra Danmarks Statistik: Hovedparten af de

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er mere fintfølende og indtryk opleves

Læs mere

Kapitel 6. Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed

Kapitel 6. Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed Kapitel 6 Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed 1 5 Hvordan har du det med tøj? Voxpop Jamilla Altså, jeg bliver selvfølgelig glad, når jeg arver tøj, og når jeg får noget. Det er rigtig dejligt Og

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

Nyhedsbrev for maj 2010

Nyhedsbrev for maj 2010 Nyhedsbrev for maj 2010 Indhold i denne udgave Hvad er meningen med din virksomhed 1 Innovation er kreativitet der lykkes 2 Den hovedløse leder 2 Coaching eller mentoring 3 Når vi arbejder med forandring

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Konsulent virksomheden Personalesundhed Indehaver Pia Løbner Jeppesen Behandling skal tage udgangspunkt i det hele menneske

Konsulent virksomheden Personalesundhed Indehaver Pia Løbner Jeppesen Behandling skal tage udgangspunkt i det hele menneske M a g a s i n e t f o r M e d a r b e j d e r n e s T r i v s e l, S u n d h e d o g V e l v æ r e ISSN: 1604-2875 Nr. 3 Marts 2007 Konsulent virksomheden Create You Indehavere Mika Heilmann og Charlotte

Læs mere

Knokl hårdt og bliv fyret

Knokl hårdt og bliv fyret Knokl hårdt og bliv fyret Onsdag den 14. maj 2008, 0:01 Hårdt arbejde giver ikke automatisk succes. Læs om de fem områder, hvor du måske gør en kæmpe arbejdsindsats - uden reelt at blive belønnet for det.

Læs mere

NYT DET FRIE LIV KONSULENT. Hvordan forbereder. på 2009?

NYT DET FRIE LIV KONSULENT. Hvordan forbereder. på 2009? BLADET FOR DE TUNGE DRENGE! NR.18 / 2009 KONSULENT NYT Hvordan forbereder du dig bedst på 2009? Repræsentanter for Microsoft, Sun og Oracle giver deres bud på de vigtigste IT-tendenser i 2009 DET FRIE

Læs mere

Fremtidens Danmark - at åbne punkter og bryde linjer

Fremtidens Danmark - at åbne punkter og bryde linjer [ 11120 ] Fremtidens Danmark - at åbne punkter og bryde linjer MANIFEST Fremtidens Danmark opstår ikke på bar mark eller i et tomt byggefelt Fremtiden opstår indimellem alt det eksisterende, de bevaringsværdige

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

Er det nu ikke nok bare at

Er det nu ikke nok bare at Barselsnetværk Er det nu ikke nok bare at være MOR? A-kasser er begyndt at arrangere karriererelaterede barselsnetværk. Kvinderne vil også under barslen blive ved med at have fokus på deres arbejdsliv.

Læs mere

Brug din orlov! - der er nok til både far og mor!

Brug din orlov! - der er nok til både far og mor! Brug din orlov! - der er nok til både far og mor! 25 Brug din orlov - der er nok til både far og mor Udgivet af Minister for ligestilling Januar 2007 Distribution: Ligestillingsafdelingen Holmens Kanal

Læs mere

En B-t-B sælgers bekendelser kapitel 3

En B-t-B sælgers bekendelser kapitel 3 En B-t-B sælgers bekendelser kapitel 3 Salgstaler på dåse I sidste kapitel foreslog jeg, at du gør op med dig selv, at du kan præstere meget mere, end du tror. Og at du opstiller dit idealbillede af en

Læs mere

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE [TEMA] VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE 14 Tekst: Søren Breiting, lektor, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik, DPU, Aarhus Universitet skal huske på, at I er dem, som

Læs mere

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler

Læs mere

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores Indhold 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt 14 Balance balancegang 15 Din balance 19 Den gode balance i par -og familielivet 20 Der er forskellige slags stress i vores liv 21 Nogle af par-

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Htx

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER?

KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER? KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER? Læs hvad andre rygestoppere fortæller om den hjælp, de fik fra STOPLINIEN. GRATIS RÅDGIVNING 80 31 31 31 t godt ummer til n røgfri remtid: 0 31 31 31 Når du

Læs mere

Tid til refleksion. - at opdage dét du tror, du ikke ved...

Tid til refleksion. - at opdage dét du tror, du ikke ved... Tid til refleksion - at opdage dét du tror, du ikke ved... Refleksion er en aktiv vedvarende og omhyggelig granskning af den eksisterende viden, og af forholdet mellem det vi tænker og det der sker i virkeligheden

Læs mere

Og vi tager det samtidig meget alvorligt.

Og vi tager det samtidig meget alvorligt. Papir på det du kan Oplæg ved forbundsformand Poul Erik Skov Christensen på Undervisningsministeriets konference: Anerkendelse af realkompetence livslang læring på tværs i Den Sorte Diamant tirsdag den

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester A Du bruger biblioteket en del, både i forbindelse med dit arbejde, men også sammen med dine børn. Du synes, det er en fantastisk mulighed for at introducere børnene til leg og læring og samtidig bruge

Læs mere

ved Skanderborg Stilladsudd.: 2-årig (færdig i 1998) landsklubformand

ved Skanderborg Stilladsudd.: 2-årig (færdig i 1998) landsklubformand SIDE 9 MANDEN Navn: Bopæl: Voerladegård, ved Skanderborg Thorkil Jansen Alder: 39 Lokalklub: Start i branchen: Nuværende firma: Århus Februar 1996 i Mars Stilladser i Århus Mars Stilladser Stilladsudd.:

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt

At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt Julie K. Depner, 2z Allerød Gymnasium Essay Niels Bohr At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt Der er mange ting i denne verden, som jeg forstår. Jeg

Læs mere

Kapitel 5. Noget om arbejde

Kapitel 5. Noget om arbejde Kapitel 5 Noget om arbejde 1 19 Gravid maler Anna Er der noget, der er farligt, altså i dit arbejde sådan i miljøet, du arbejder i? Det kan der godt være, men vi prøver så vidt muligt, ikke at bruge opløsningsmidler,

Læs mere

DE KRÆVENDE UNGE? SAMTIDENS UNGE SOM UDFORDRING FOR ARBEJDSPLADSER OG FAGLIGE ORGANISATIONER

DE KRÆVENDE UNGE? SAMTIDENS UNGE SOM UDFORDRING FOR ARBEJDSPLADSER OG FAGLIGE ORGANISATIONER DS - NYBORG STRAND - 1. OKTOBER 2013 DE KRÆVENDE UNGE? SAMTIDENS UNGE SOM UDFORDRING FOR ARBEJDSPLADSER OG FAGLIGE ORGANISATIONER INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU) ER DE UNGE FOR KRÆVENDE? Min

Læs mere

Fri til frivilligt arbejde. Evaluering af Skandias Idéer for Livet Ambassadører

Fri til frivilligt arbejde. Evaluering af Skandias Idéer for Livet Ambassadører Fri til frivilligt arbejde Evaluering af Skandias Idéer for Livet Ambassadører November 2007 Indhold 1. Introduktion... 3 1.1 Idéer for Livet Ambassadører... 3 1.2 Skandias motivation... 4 2. Evaluering

Læs mere

ugepraksis et billede på dit liv

ugepraksis et billede på dit liv Daisy Løvendahl Personlig rådgiver ugepraksis et billede på dit liv www.daisylovendahl.dk #1. En guide til refleksion og handling Om ugepraksissen Denne ugepraksis er resultatet af megen refleksion og

Læs mere

DET GRÆNSELØSE ARBEJDE PÅ GODT OG ONDT

DET GRÆNSELØSE ARBEJDE PÅ GODT OG ONDT DET GRÆNSELØSE ARBEJDE PÅ GODT OG ONDT TRÆK GRÆNSEN Stadig flere af os er påvirket af det grænseløse arbejde. Den teknologiske udvikling gør det muligt for os at arbejde på alle tider af døgnet, og vi

Læs mere

Landmænd er eftertragtet arbejdskraft!

Landmænd er eftertragtet arbejdskraft! Landmænd er eftertragtet arbejdskraft! v/ Adm.Dir. Anne-Mette Ravn Hartmanns A/S KORT OM HARTMANNS Primære aktiviteter: Rekruttering til faste stillinger, Vikarassistance, Rådgivning af ledige, Karriererådgivning/Newplacement

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

Hvilke ord 'trigger' dine kunder?

Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Af Rikke Moos, Webskribenten Du kender talemåden: vælg dine ord med omhu. Et fornuftigt råd, der er værd at følge, hvis du vil undgå at blive misforstået af andre. Men

Læs mere

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib Dette skolemateriale er tænkt som et oplæg til at arbejde videre med forestillingen i fagene dansk, drama og billedkunst. Det består af nogle korte

Læs mere

Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner

Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner 4. MØDEGANG Mad Introduktion Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner At diskutere hvad det betyder at spise sundt At kende og forstå Fødevarestyrelsens

Læs mere

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12.

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. 1 Man fortæller, at det eneste bygningsværk på, der kan ses fra månen er den kinesiske mur, der som en bugtet sytråd slynger sig rundt på jordens klode. En

Læs mere

Vejen til et bedre projekt

Vejen til et bedre projekt Lærervejledning Kort til handling Vejen til et bedre projekt Indhold: Udvikling og læring gennem deltagelse 2 Giv plads for nye tanker 2 Sådan bruger du 100 Kort til handling 3 Den digitale del 4 Eksempler

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

Tips & Tricks til mødeleder. Spørgekort om trivsel i virksomheden. Introduktion til:

Tips & Tricks til mødeleder. Spørgekort om trivsel i virksomheden. Introduktion til: Introduktion til: Dette er et redskab til at tage en dialog om, hvordan I trives i jeres virksomhed. Redskabet består af: Denne Introduktion En liste med Tips & Tricks til den, der leder mødet 13 kort

Læs mere

om at være pårørende Af: Mai-Britt Gammelgaard, København

om at være pårørende Af: Mai-Britt Gammelgaard, København StilladsInformation nr. 80 - august 2006 om at være pårørende Af: Mai-Britt Gammelgaard, København Det lyder, som om det drejer sig om en sygdom men mine tanker går i helt andre retninger - nemlig at være

Læs mere

NYHEDSBREV JUNI 2004

NYHEDSBREV JUNI 2004 NYHEDSBREV JUNI 2004 Kære læser! Så står sommerferien for døren. Næste nyhedsbrev udkommer derfor medio august, når de fleste af os er tilbage på arbejdet igen. Jeg håber, at I får brugt ferien på at læse

Læs mere

Fra kanvas til empati

Fra kanvas til empati Fra kanvas til empati - en lille inspirationsbog om salg til Selvstændige socialrådgivere, Dansk Socialrådgiverforening Didda Larsen og Mikkel Wiese www.kommunikermer.nu TAK FOR EN LÆRERIG DAG OM SALG,

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Fremtidens medarbejdere i den finansielle sektor. Forskningschef Marianne Levinsen, Fremforsk, Center for Fremtidsforskning, www.fremforsk.

Fremtidens medarbejdere i den finansielle sektor. Forskningschef Marianne Levinsen, Fremforsk, Center for Fremtidsforskning, www.fremforsk. Fremtidens medarbejdere i den finansielle sektor Forskningschef Marianne Levinsen, Fremforsk, Center for Fremtidsforskning, www.fremforsk.dk Kilde: The Economist, marts 2007 Omdømmeundersøgelse marts 2006

Læs mere

En aften i foråret 2007 sad Iben hjemme i sin sofa i lejligheden i København med en tung dyne af tristhed over sig. Det var som om, der slet ikke var

En aften i foråret 2007 sad Iben hjemme i sin sofa i lejligheden i København med en tung dyne af tristhed over sig. Det var som om, der slet ikke var Mor i krise Store kriser i privatlivet og på arbejdet var mere, end Iben kunne magte, så da hendes 16-årige søn blev smidt ud af skolen efter at have røget hash, gik hendes verden i spåner. Men efter hjælp

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

Bilag 6: Fokusgruppeinterview om Primark

Bilag 6: Fokusgruppeinterview om Primark Bilag 6: Fokusgruppeinterview om Primark Introduktion: Hej og velkommen til mit fokusgruppeinterview. Fokusgruppeinterviewet handler om, hvilket kendskab respondenterne, altså jer har til tøjkæden Primark.

Læs mere

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt Fokus på sundhed og livsstil er med til at forstærke menneskers ønske om og behov for forandring. Men hvad med motivationen? Den motiverende samtale har som metode i coaching dokumenteret effekt i forhold

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Velkommen ORIENTERING SPILDER VI TIDEN MED MU-SAMTALER? om ledelse I DETTE NUMMER

Velkommen ORIENTERING SPILDER VI TIDEN MED MU-SAMTALER? om ledelse I DETTE NUMMER ORIENTERING om ledelse I DETTE NUMMER - Spilder vi tiden med MU-Samtaler 1 - Giv plads til de uformelle samtaler 4 - Tillid kan give usikkerhed 5 2015-2. SPILDER VI TIDEN MED MU-SAMTALER? Undersøgelser,

Læs mere

Elsk dig selv. en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle

Elsk dig selv. en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle Elsk dig selv en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle Indhold Forord Indledning Kapitel 1 Det særligt sensitive karaktertræk To forskellige typer inden for samme art Vi tager flere indtryk

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere