Spørgsmål og svar vedrørende Kvanefjeld-projektet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Spørgsmål og svar vedrørende Kvanefjeld-projektet"

Transkript

1 Greenland Minerals and Energy A/S: Spørgsmål og svar vedrørende Kvanefjeld-projektet Denne samling spørgsmål og svar er et praktisk værktøj til at hjælpe interesserede med at finde information om sjældne jordarter og uran i forhold til mineprojektet på Kvanefjeld. Dokumentet er inddelt i følgende fem sektioner: 1) Fakta om sjældne jordarter og uran 2) Forretningsspørgsmål 3) Miljøspørgsmål 4) Sociale og økonomiske spørgsmål 5) Uran-spørgsmål 1) Fakta om sjældne jordarter og uran Spørgsmål: Hvad er sjældne jordarter (REE)? Svar: Sjældne jordarter (REE's) er en gruppe af specielle metaller med unikke fysiske, kemiske og optiske egenskaber. Gruppen anses for at omfatte de 15 lanthanide elementer: lanthan, cerium, praseodym, promethium (forekommer ikke naturligt), neodym, samarium, europium, gadolinium, terbium, dysprosium, holmium, erbium, thulium, ytterbium og lutetium. Elementerne yttrium og scandium er også inkluderet, da de har tilsvarende kemiske egenskaber, så gruppen udgør 17 sjældne jordarter (REE's) i alt. Sjældne jordarter bliver typisk beskrevet som værende enten "lette" eller "tunge": Lette sjældne jordarter: Lanthan til og med samarium i det periodiske system (de lette sjældne jordarter forkortes på engelsk LREE) Tunge sjældne jordarter: Europium til og med lutetium i det periodiske system (de tunge sjældne jordarter forkortes på engelsk HREE) Spørgsmål: Hvad anvendes sjældne jordarter til? Svar: Adskillige højteknologiske produkter kræver de unikke egenskaber i sjældne jordarter: Vindmøller, hybridbiler, genopladelige batterier, mobiltelefoner, plasma- og LCDskærme, bærbare computere, diskdrev og katalysatorer. Sjældne jordarter skaber verdens stærkeste permanente magneter, som anvendes i elektromotorer. Spørgsmål: Hvor kommer sjældne jordarter fra? Svar: Kina står for næsten 95 procent af verdens produktion af sjældne jordarters metaller. Kina indenlandske efterspørgsel er så stor, at størstedelen af produktionen anvendes i Kina og kun en relativt lille andel er til rådighed for eksport. Greenland Minerals and Energy A/S: Spørgsmål og svar vedrørende Kvanefjeld-projektet side 1 af 10

2 Produktionen af sjældne jordarters metaller i den vestlige verden forventes at vokse, når både Molycorp Inc. (USA) og Lynes Corp (Australien) begyndt at optrappe deres respektive nyetablerede operationer, men disse projekter producerer overvejende kun lette sjældne jordarter (LREE's). Spørgsmål: Hvad er uran? Svar: Uran er et naturligt forekommende grundstof, der forekommer i lave niveauer i al klippe, jord, vand og endda dyrs og menneskers væv. Uran er mest kendt for sine radioaktive egenskaber, og det er disse radioaktive egenskaber, der er årsag til hovedparten af den kommercielle anvendelse, især i atomkraftværker. Spørgsmål:Hvorfor er atomkraft vigtigt? Svar: Cirka 12 procent af verdens elektricitet kommer fra atomkraft. Det nukleare brændselskredsløb producerer stort set ingen udledning af drivhusgasser. Derved undgås frigivelse af 2 milliarder tons CO2 hvert år i atmosfæren. Atomkraftværker genererer omkring 30 procent af den elektricitet, der produceres i EU. Der er i øjeblikket 132 atomreaktorer i drift i 14 EU-lande. Hvert EU-land kan beslutte, om det ønsker at medtage atomkraft i sit energimix. Lande som Frankrig, Slovakiet, Belgien og Sverige er stærkt afhængige af atomkraft. Lande som Storbritannien, Canada og USA overvejer at udvide deres atomenergi-kapacitet. Danmark modtager i øjeblikket elektricitet fra Sverige og har derved også udbytte af kernekraft. 2) Forretningsspørgsmål Spørgsmål: Hvorfor har Greenland Minerals & Energy valgt at udforske og udvinde på Kvanefjeld? Svar: Kvanefjeld er en af de største forekomster af sjældne jordarters metaller i verden. Malmen i Kvanefjeld rummer flere elementer med kommerciel værdi, nemlig sjældne jordarter, uran og zink. Det globale forbrug af sjældne jordarter forventes at stige til over tons om året i 2016, hvilket er en stigning på 50 procent fra det nuværende niveau. Efterspørgslen drives af en betydelig markedsvækst for mange applikationer, der er afhængige af sjældne jordarter. Spørgsmål: Er det muligt at udvinde de sjældne jordarters metaller og efterlade uranen? Svar: Nej, det er lidt ligesom at fiske med et stort net. Du kan forsøge at fange én type fisk, men der er uundgåeligt, at nettet vil indeholde mange arter, som du ikke nødvendigvis ønsker at fange. Greenland Minerals and Energy A/S: Spørgsmål og svar vedrørende Kvanefjeld-projektet side 2 af 10

3 Eftersom de vigtigste mineraler i Kvanefjeld indeholder både sjældne jordarter og uran, er det ikke muligt selektivt at udvinde og bearbejde de sjældne jordarter og holde uran adskilt. Den eneste måde at adskille de to produkter på er under den kemiske behandling af den malm, der brydes. Spørgsmål: Har Greenland Minerals & Energy tilstrækkelig professionel erfaring til at gennemføre det komplekse mineprojekt? Svar: Greenland Minerals & Energy er et australsk baseret mineselskab med stor erfaring på dette område. Projektgruppen består af branchefolk fra hele verden og er støttet af internationalt anerkendte eksperter, der er tilknyttet som konsulenter. Udviklingen af projektet vil blive forvaltet i samråd med og under tilsyn af såvel grønlandske som danske myndigheder. Spørgsmål: Hvorfor siger I, at uran er kun et ' biprodukt ', når GME vil tjene en masse på uranen? Svar: Sjældne jordarters metaller er de primære produkter. Uranen, der er bundet i de samme mineraler, skal fjernes, før man kan fremstille et kommercielt REE-produkt. Den potentielle årlige produktion af sjældne jordarter (REE) er mere end tons, og den bliver 40 gange større end produktionen af biproduktet uranoxid, som vil være op til 500 tons om året. Det er vigtigt at huske, at uranforekomsten på Kvanefjeld har en meget lav kvalitet. Greenland Minerals and Energy forventer at udvinde 0,04 procent uran pr. ton sammenlignet med 1,3 procent sjældne jordarter pr. ton. Spørgsmål: Hvem kan købe uran fra Greenland Minerals & Energy? Svar: Uran kan kun eksporteres til lande, der har brug for uran til at producere ren energi i deres atomkraftværker, og kun hvis disse lande har underskrevet ikke-spredningstraktaten (NPT), der forvaltes af Den Internationale Atomenergiorganisation (IAEA), som er en FNorganisation. Det forventes, at både den grønlandske og den danske regering vil blive aktivt involveret i sammen med GME at oprette eksportkontrol for udskibning af uran. 3) Spørgsmål om miljøpåvirkning Spørgsmål: Hvordan vil I sikre, at det grønlandske miljø ikke bliver negativt påvirket? Svar: Forud for etablering af minen vil Greenland Minerals & Energy gennemføre en mindst to år lang - og i nogle tilfælde længere - vurdering af de miljømæssige Greenland Minerals and Energy A/S: Spørgsmål og svar vedrørende Kvanefjeld-projektet side 3 af 10

4 konsekvenser. Først efter at have demonstreret til de grønlandske og danske myndigheder tilfredshed, at mineaktiviteterne kan udføres på miljømæssigt forsvarlig måde, vil minen kunne etableres. Man skal huske på, at sjældne jordarters metaller faktisk er til gavn for vores klima og miljø, eftersom de anvendes i grønne teknologier, der medvirker til at bevare det globale klima på længere sigt. Spørgsmål: Hvordan vil I sikre, at støv fra minen ikke spreder sig til de omkringliggende områder? Svar: I forbindelse med sprængning og brydning af malmen kan støv spredes til de umiddelbare omkringliggende områder afhængigt af vejrforholdene. Greenland Minerals & Energy vil anvende hensigtsmæssige forvaltningsplaner og kontrolforanstaltninger for at minimere denne spredning af støv, for eksempel ved hjælp af den mest velegnede konstruktion af minen, sprængning udelukkende når vejrforholdene er egnede, og ved hjælp af moderne støvhæmmende teknikker osv. Det er meget usandsynligt, at støv fra minedriften vil indvirke på den nærliggende by Narsaq. Støv-målestationer er blevet etableret for at registrere de nuværende baggrundsniveauer, og disse stationer vil fortsætte med at fungere i hele minens levetid for at sikre, at beboerne i Narsaq ikke udsættes for støv fra mineområdet. Spørgsmål: Hvad vil der ske med restprodukterne fra udvindingen? Svar: Før der kan træffes en beslutning om oplagring af tailings (restprodukter), har vi brug for en række detaljerede undersøgelser. Der er mange faktorer at overveje, for eksempel er det at foretrække, at restprodukterne deponeres i et uigennemtrængelig område, dækket af mindst 30mm vand. Vandet vil ikke kun fjerne støv fra restprodukterne i perioder med kraftig vind, men også forhindre eventuel frigivelse af radon. Tidligere undersøgelser foretaget af den danske regering udpegede søen Taseq som et muligt sted. Taseq-søen ligger i en tre km bred dal cirka syv km nordøst for Narsaq og cirka 3 km sydøst for den foreslåede placering af procesanlægget. Søens overflade er 518 m over havets overflade, dens areal er på cirka 1,3 km2, og vandmængden er anslået til 16,5 millioner kubikmeter. Søen har afløb mod sydvest i Taseq-elven, som løber ud i Narsaq-elven og dermed til havet omkring seks km væk. Vandet fra Taseq kan ikke komme ind i den lokale drikkevandsforsyning i Narsaq. Der er en række mulige alternative placeringer, og de vil blive vurderet i samråd med lokalsamfundet. Spørgsmål: Hvordan kan I undgå støv, radon og lækage fra restlageret? Svar: Lageret af tailings (rester) fra koncentrationen vil løbende blive dækket med vand for at stoppe udstråling af radon, og ved afslutningen af mineprojektet vil hele restlageret blive dækket af skærver at sikre indkapsling af dets indhold. Restlageret i Taseq vil blive Greenland Minerals and Energy A/S: Spørgsmål og svar vedrørende Kvanefjeld-projektet side 4 af 10

5 udformet sådan, at det ikke kan dræne eller lække, da klippen på stedet er uigennemtrængelig. Eventuelle brud på denne klippe vil være små, og de vil hurtigt blive fyldt af de oprindelige skærver, der er deponeret ved opstart af minedriften, som effektivt vil blokere eventuelle revner. Spørgsmål: Hvilke andre farer er der? Hvad med fluor? Svar: Der er en række risici forbundet med en typisk minedrift, og Kvanefjeld-projektet vil ikke være anderledes i denne henseende. I dette tilfælde definerer vi en fare som "noget, der forårsager uundgåelig fare, risiko eller besvær." Et mineselskab vil typisk udarbejde en " Project Management Plan" (PMP) i forbindelse med projektets vurderings- og godkendelsefase. PMP danner grundlag for den indledende identifikation af potentielle væsentlige risici forbundet med de foreslåede aktiviteter og er et udgangspunkt for at udvikle vedvarende strategier til at styre disse risici. De fleste farer er identificeret og - om muligt - elimineret under den miljømæssige, sociale og tekniske projektering, før opførelsen og driften af minen. Et potentielt forurenende stof er fluor, som kommer fra opløsningen af natriumfluorid (NaF). Den mineralske form for natriumflorid er villiamite, som er moderat sjælden og generelt er kendt fra plutoniske nephelinsyenit klipper som dem, der findes på Kvanefjeld. Da villiamite er letopløseligt i vand, er den generelt fraværende fra de øverste lag af et malmlegeme. I løbet af minedriften blotlægges imidlertid friske overflader, som bliver udsat for vand, der kan passere gennem revner og sprækker i bjerget. Det er hensigten at genvinde procesvandet under den operative fase og lede det gennem et rensningsanlæg, hvor fluor vil blive indvundet som et salgbart flusspat produkt. Narsaq-elven har i øjeblikket højere end normale fluorid niveauer, især i perioder med lav vandgennemstrømning. På trods af dette lever en lille bestand af fjeldørreder i elven. Spørgsmål: Hvordan vil I beskytte miljøet, når minedriften er ophørt? Svar: Når en mine lukkes, skal den sikres på en sådan måde, at det lokale miljø holdes fri for forurening. Derfor skal der etableres såkaldte tailing-depoter. Disse depoter anlægges som langvarige faciliteter, og hvis de etableres korrekt er det veldokumenteret, at de ikke bidrager til miljøskader på lang sigt. Nedlukningsplaner for minen skal udarbejdes og godkendes af myndighederne, før brydningen indledes. 4 ) Spørgsmål om sociale og økonomiske påvirkninger Spørgsmål: Hvilke sociale påvirkninger vil minen have på Narsaq og Grønland? Svar: Greenland Minerals & Energy skal investere omkring 5 milliarder danske kroner over de næste fire år i at etablere minedrift. Denne investering omfatter blandt andet en ny dybtvandhavn, diverse adgangsveje, forarbejdninganlæg, et boligområde og et nyt Greenland Minerals and Energy A/S: Spørgsmål og svar vedrørende Kvanefjeld-projektet side 5 af 10

6 kraftværk. Minedriften vil skabe hundredvis af arbejdspladser og gavne befolkningen i Narsaq og resten af Grønland økonomisk. Det vil især være vigtigt for Narsaq, som er udfordret af høj arbejdsløshed og oplever et fald i indbyggertallet, fordi de unge forlader byen på grund af mangel på en bæredygtig fremtid. Spørgsmål: Vil Narsaq lukke ned, når minen åbner? Svar: Nej, Narsaq vil ikke lukke, hvis minen åbnes. Narsaq er nøglen til projektet på Kvanefjeld, da den giver adgang til lokal arbejdskraft og tjenesteydelser. Placeringen giver Greenland Minerals and Energy mulighed for at integrere den lokale befolkning og arbejdsstyrke på en måde, der ikke er mulig ved andre mineprojekter.samtidig vil Narsaq drage fordel af arbejdspladserne og infrastrukturen, som vil hjælpe med at udvikle området på en positiv måde. Spørgsmål: Hvor mange penge vil Grønland tjene på minen? Vil al profit bare forsvinde ud ad landet? Svar: Før minen kan generere et nettooverskud, skal minedriften skal opfylde alle sine forpligtelser med hensyn til virksomhedens og medarbejdernes skatter. Da minen skal generere overskud og vil skabe mange godt betalte jobs forventes det, at det grønlandske selvstyre vil have udbytte af minen mange år fremover. Der er ingen tvivl om, at minedriften vil bidrage positivt til økonomisk vækst og øget beskæftigelse i Grønland. Når minen er i fuld drift forventes det, at der skal betales i størrelsesordenen 300 millioner kroner (USD 55 mill.) om året i skat til den grønlandske landskasse udelukkende af indtægterne fra Projekt Kvanefjeld. I dette tal er ikke medregnet skatter fra: Lønninger Importtold Royalties Desuden vil der være betydelige skatteindtægter under den 2-årige anlægsfase. I tilfælde af udvidelse af minen forventes skattebetalingen at stige til godt 650 millioner kroner (USD 120 mill.) årligt. Spørgsmål: Hvor mange arbejdspladser forventer I at skabe? Svar: De foreløbige skøn for projektet er, at der vil være behov for op til 383 medarbejdere i driftsfasen, hvoraf cirka en tredjedel ideelt ville være lokalt ansatte fra Kommune Kujalleq. Den resterende del af det nødvendige personale vil højst sandsynligt blive ansat på flyin/fly-out basis, og de vil blive indkvarteret i en ny bydel. For at bidrage til at opfylde den lokale målsætning om beskæftigelse har Greenland Minerals & Energy indledt et uddannelses- og udviklingsprogram for dem, der måtte ønske at deltage i den kommende minedrift. Greenland Minerals and Energy A/S: Spørgsmål og svar vedrørende Kvanefjeld-projektet side 6 af 10

7 Spørgsmål: Hvor skal arbejderne bo? Svar: De fleste af de fly-in/fly-out-ansatte, der er nødvendige til ledelses-, drifts- og vedligeholdelsesfunktioner i Kvanefjeld-minen, på procesanlægget og på havnen, vil blive indkvarteret i en ny bydel, der formentlig bliver placeret et sted mellem Narsaq by og procesanlægget. Spørgsmål: Hvordan vil minen påvirke ledigheden? Svar: Da der er en stor arbejdskraftreserve i Sydgrønland på grund af den nuværende høje arbejdsløshed (cirka 11 procent), vil minen have en positiv effekt. I en typisk minedrift omfatter de stillinger, der er til rådighed for lokal arbejdskraft blandt andet: a) Ufaglærte jobs såsom maskinfører, lastbilchauffør, borebisse, procesarbejder mv. b) Faglærte og højere uddannede som fx værkførere, administrativt personale, sundhedsog sikkerhedspersonale, landmålere, ingeniører, geologer mv. Spørgsmål: Hvordan vil minen påvirke fåreholderne og lammekødet? Svar: Der har været fårehold på Narsaq-halvøen i mange år. Kødet bliver løbende undersøgt, og lokale kan spise lammekødet uden negative konsekvenser. Fåreholdernes græsningsområder vil ikke blive berørt af minedriften på Kvanefjeld. Greenland Minerals and Energy har opsat målestationer rundt omkring i Narsaq by og ved gården i Narsaqdalen for at indsamle baggrundsdata om strålingen som en del af miljøundersøgelserne. Som led i involveringen af lokale interessenter er Greenland Minerals and Energy i regelmæssig dialog med lokale fåreholdere, og deres bekymringer om de mulige konsekvenser af minedrift bliver der taget højde for, som undersøgelserne skrider frem. Spørgsmål: Hvordan vil I sikre at et så stort projekt, som vil tiltrække en international arbejdsstyrke, ikke har en negativ indvirkning på små Inuitsamfund? Svar: Før etablering af minen udfører Greenland Minerals & Energy en mindst to år lang - og i nogle tilfælde længere - vurdering af de potentielle sociale konsekvenser. Det indebærer samråd med de lokale samfund og hjælper med at identificere de problemer og bekymringer, der måtte findes i forhold til at etablere en nærtliggende mine. Bekymringer over den økonomiske udviklings påvirkning af Inuits kultur, levevis og samfund vil blive positivt behandlet, således at den lokale Inuitbefolkning vil kunne drage fuld fordel af de økonomiske muligheder, hvis den ønsker det. Spørgsmål: Vil Kvanefjeld have nogle økonomiske konsekvenser for Danmark? Svar: Danmark vil drage fordel af udviklingen af minedriften på en række måder. Det er sandsynligt, at Grønland Selvstyre vil få betydelige skattemæssige indtægter, som kan mindske Grønlands økonomiske afhængighed af det danske bloktilskud. Det er bestemt sandsynligt, at mange danske virksomheder vil få mulighed for at levere varer og tjenesteydelser både under anlæg og drift af Projekt Kvanefjeld. Greenland Minerals and Energy A/S: Spørgsmål og svar vedrørende Kvanefjeld-projektet side 7 af 10

8 Spørgsmål: Hvordan vil minen påvirke den grønlandske turisme? Svar: Mineprojektet er beliggende i et populært turistområde i Grønland, og mange mennesker flyver til Narsarsuaq fra Danmark og Island for at vandre eller sejle eller ankommer som passagerer på et af mange krydstogtskibe, der besøger området. Det er usandsynligt, at tilstedeværelsen af minen i sig selv vil afskrække turister i betragtning af den omhyggelige udformning og pleje af landskabet, der er planlagt i projektet. Faktisk kan turismeindustrien få gavn af projektet på grund af væksten i antallet af kommercielle flyvninger, bedre indkvartering mv, da den nuværende mangel på en sådan infrastruktur skaber flaskehalse i transporten i Sydgrønland. 5 ) Uran-spørgsmål Spørgsmål: Hvad skal uranen bruges til? Hvor skal den hen? Vil den blive brugt til våben? Svar: Urans primære kommercielle anvendelse er som brændstof i atomreaktorer, der producerer elektricitet. En anden nyttig anvendelse af uran er medicinsk. Stråling inden for sygdomsbekæmpelse anvendes til diagnose og behandling af forskellige medicinske tilstande, for eksempel kræft. Uran fra Kvanefjeld-minen vil ikke blive brugt til våben, hvilket er et væsentligt element i enhver eksportlicens forhandlet mellem GME og den relevante regering og de internationale organer. Via Euratom-traktaten kan EU sikre en sikker og bæredygtig anvendelse af atomenergi i hele Europa og hjælpe ikke-eu-lande til at opfylde høje standarder for sikkerhed og ikke-spredning. Spørgsmål: Vil uranbrydning påvirke det grønlandske miljø? Svar: Der er ingen specifikke miljøspørgsmål i forbindelse med uranbrydning, og den miljømæssige kontrol vil formentlig svare til kontrollen af anden minedrift, der udnytter andre mineraler i lignende områder. Spørgsmål: Hvordan bliver radioaktiv stråling håndteret? Svar: Mens uran-niveauet i Kvanefjeld-området er lavt, især sammenlignet med miner i fx Canada, er sikkerhedsstandarderne for Kvanefjeld -projektet høje. En række forholdsregler er truffet for at beskytte arbejdernes sundhed: Støv og radon-emissioner kontrolleres, så man kan minimere påvirkning ved indånding. Personer, der håndterer borekerner, er underlagt strikte hygiejneregler, og åndedrætsværn er obligatorisk ved arbejde i omgivelser med støv. Greenland Minerals and Energy A/S: Spørgsmål og svar vedrørende Kvanefjeld-projektet side 8 af 10

9 Spørgsmål: Vi er bekymrede for strålingsniveauet. Er det farligt? Svar: Alle mennesker verden over er udsat for en vis mængde stråling, minedrift eller ej. Stråling forekommer allerede i området omkring Narsaq-dalen på grund af effekten af den naturlige erosion gennem tiden. Strålingen på selve Kvanefjeld er lav på grund af den lave uran-kvalitet (langt under de internationale retningslinjerne for eksponering). Ved arbejde i mineområdet vil strålingspåvirkningen blive holdt under kontrol ved at begrænse den tid, malmen håndteres, ved at holde maksimal afstand til radioaktive materialer, ved regelmæssig håndvask og brug af beskyttelsesudstyr - herunder handsker, beskyttelsesbriller og heldragt. Overvågning af vores arbejdsstyrke i efterforskningsfasen har vist, at vores borebisser har været udsat for strålingsniveauer, der svarer til omkring 1 msv pr. år. Til sammenligning modtager en gennemsnitlig dansker cirka 3 msv om året fra naturligt forekommende kilder, især radon. Den lokale befolkning i Narsaq burde ikke, på grund af efterforskning og minedrift, blive udsat for yderligere stråling end den naturlige baggrundsstråling. Spørgsmål: Vil jeg blive udsat for stråling under transport af uranoxid? Svar: Radioaktive materialer transporteres hver dag fra et sted til et andet - i hele verden. De sikkerhedsregler, der gælder for transport af uranoxid, sikrer, at der næsten ingen mulighed er for eksponering over for uranoxid-støv. Under rutinemæssig transport kan arbejdere - og befolkningen i øvrigt - udsættes for meget lave niveauer af gamma. For eksempel er lastbilchauffører udsat for ca 0,001 msv i timen fra beholdere med uranoxid. Sammenlign det med strålingen fra en typisk røngten (1,7 msv ), eller en flyrejse fra Nuuk til København ( 0,02 msv ). Spørgsmål : Hvad med atomaffald og miljø? Svar: Atomkraft har lav indvirkning på miljøet. Nukleart affald består af små mængder af håndterbare materialer, der kan opbevares forsvarligt og sikkert i isolerede anlæg, og som mister deres risiko med tiden. I fx EU bliver radioaktivt affald ikke kun produceret i de stater, der anvender atomkraft til elproduktion, men også i mange andre anlæg bl.a. til medicinske formål eller industrielle forsøg. Sikker håndtering af atomaffald er derfor en udfordring for alle EU-lande uanset deres holdning til atomkraft. Mens lav-og mellemradioaktivt affald i stigende grad bliver håndteret, er der endnu ikke et slutdepot for højradioaktivt affald og brugt brændsel. Det er sandsynligt, at de første depoter af denne art vil blive åbnet mellem 2020 og 2025 i flere EU-lande. Spørgsmål: Hvad med thorium? Hvorfor kan det ikke bruges? Svar: Uran er i dag det eneste brændstof, der leveres til kernekraftreaktorer. Thorium kan dog også anvendes som brændstof til CANDU-reaktorer eller i en reaktor specielt designet Greenland Minerals and Energy A/S: Spørgsmål og svar vedrørende Kvanefjeld-projektet side 9 af 10

10 til dette formål. Brugen af thorium-baserede brændselskredsløb er blevet undersøgt i omkring 40 år, men i langt mindre målestok end uran eller uran/plutonium kredsløb. Der er fortsat brug for meget udviklingsarbejde, før thorium brændselskredsløbet kan udnyttes kommercielt. Indtil for nylig har kun Indien aktivt efterstræbt en reaktor designet til thorium. De seneste internationale tiltag for at bringe Indien ind i rammerne for den internationale uranhandel kan resultere i, at landet ikke fortsætter med udvikle thorium-kredsløbet, da det så vil få let adgang til kommercielt uran og konventionelle reaktorer. Greenland Minerals and Energy A/S: Spørgsmål og svar vedrørende Kvanefjeld-projektet side 10 af 10

Miljø ved uran-minedrift. Gert Asmund DCE -Aarhus Universitet - Roskilde

Miljø ved uran-minedrift. Gert Asmund DCE -Aarhus Universitet - Roskilde Miljø ved uran-minedrift Gert Asmund DCE -Aarhus Universitet - Roskilde Hvordan er minedrift efter uran forskellig fra andre miner? I princippet er metoder og problemstillinger (også miljømæssigt) de samme

Læs mere

Høringssvar til forhøring af Kuannersuit (Kvanefjeld) projektet

Høringssvar til forhøring af Kuannersuit (Kvanefjeld) projektet WWF Verdensnaturfonden Svanevej 12 2400 København NV Tlf. 35363635 wwf@wwf.dk www.wwf.dk Grønlands Selvstyre Råstofstyrelsen Departementet for Erhverv og Råstoffer 3900 Nuuk Grønland mlsa@nanoq.gl København,

Læs mere

Uddrag af kommentarer og spørgsmål under borgermøde:

Uddrag af kommentarer og spørgsmål under borgermøde: Uddrag af kommentarer og spørgsmål under borgermøde: Sted og dato: Forsamlingshuset i Nanortalik den 2. juni. 2015 1. Spørgsmål: Er der andre skadelige stoffer end uran? Per Kalvig: Det er undersøgt om

Læs mere

MANGEL PÅ RÅMATERIALE KAN TVINGE PRODUKTION TIL KINA

MANGEL PÅ RÅMATERIALE KAN TVINGE PRODUKTION TIL KINA Organisation for erhvervslivet Marts 2010 MANGEL PÅ RÅMATERIALE KAN TVINGE PRODUKTION TIL KINA AF KONSULENT JOAKIM LARSEN, JOLA@DI.DK OG ERHVERVS-PHD. NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Kina har reelt monopol

Læs mere

Fyldigt uddrag af kommentarer og spørgsmål under borgermøde: Sted og dato: Hotel Qaqortoq den 31. maj

Fyldigt uddrag af kommentarer og spørgsmål under borgermøde: Sted og dato: Hotel Qaqortoq den 31. maj Fyldigt uddrag af kommentarer og spørgsmål under borgermøde: Sted og dato: Hotel Qaqortoq den 31. maj 1. Spørgsmål: Har man erfaringer fra andre steder med at deponere taillingen i den form som man planlægger?

Læs mere

RÅSTOFUDNYTTELSE I GRØNLAND

RÅSTOFUDNYTTELSE I GRØNLAND RÅSTOFUDNYTTELSE I GRØNLAND MILJØSTYRELSE FOR RÅSTOFFER Myndighed for råstofområdet er Råstofstyrelsen one-door myndighed i forhold til industrien. Miljøstyrelsen for Råstofområdet (Miljøstyrelsen). Skal

Læs mere

Resumé af kommentarer og spørgsmål under borgermøde: Sted og dato: Narsaq den 30. maj 2015

Resumé af kommentarer og spørgsmål under borgermøde: Sted og dato: Narsaq den 30. maj 2015 Resumé af kommentarer og spørgsmål under borgermøde: Sted og dato: Narsaq den 30. maj 2015 1. Spørgsmål: Bliver der behov for mere uran i fremtiden? Kristine Thrane: Ja, men der er også nogle atomkraftværker,

Læs mere

Det er nu tid til, at I skal tage del i debatten om Grønlands uran. Det kommer ikke til at

Det er nu tid til, at I skal tage del i debatten om Grønlands uran. Det kommer ikke til at SOCIALDEMOKRATIET INTRODUKTION Det er nu tid til, at I skal tage del i debatten om Grønlands uran. Det kommer ikke til at være en fuldstændig virkelighedstro gengivelse af de rigtige forhandlinger omkring

Læs mere

Miljø ved uran-minedrift

Miljø ved uran-minedrift AARHUS UNIVERSITET DCE ORIENTERING OM URAN MAJ 2015 12. MAJ 2015 Miljø ved uran-minedrift GERT ASMUND ROSKILDE Lidt om mit tidligere arbejde 1968 Arbejdede på Risø med Kvanefjeld 1973 Var med til at påvise

Læs mere

Borgermøde WHITE MOUNTAIN ANORTHOSITE PROJEKT

Borgermøde WHITE MOUNTAIN ANORTHOSITE PROJEKT PROJEKTGENNEMGANG VURDERING AF SAMFUNDSMÆSSIG BÆREDYGTIGHED (VSB) VURDERING AF VIRKNINGER PÅ MILJØET (VVM) Møder I Qeqqata Kommunia 8.-10. maj 2015 Borgermøde WHITE MOUNTAIN ANORTHOSITE PROJEKT GENNEMGANG

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Konstitutionelle Anliggender. 7.3.2007 PE 386.364v01-00

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Konstitutionelle Anliggender. 7.3.2007 PE 386.364v01-00 EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Konstitutionelle Anliggender 7.3.2007 PE 386.364v01-00 ÆNDRINGSFORSLAG 1-25 Udkast til udtalelse Johannes Voggenhuber Vurdering af Euratom - 50 års

Læs mere

Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler derefter.

Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler derefter. SIUMUT Folketinget Finanslov 1. behandling d. 10/9-2013 Doris Jakobsen Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler

Læs mere

Uran i Grønland. Per Kalvig, Chefkonsulent Afdeling for Petrologi og Malmgeologi

Uran i Grønland. Per Kalvig, Chefkonsulent Afdeling for Petrologi og Malmgeologi Uran i Grønland? Per Kalvig, Chefkonsulent Afdeling for Petrologi og Malmgeologi Uranefterforskning i Grønland historisk set I 1950 erne var Danmark bange for ikke at have tilstrækkelig energi til elektricitetsforsyniningen.

Læs mere

Der er ikke i Grønland meddelt nogen tilladelse til udnyttelse af uran eller andre radioaktive

Der er ikke i Grønland meddelt nogen tilladelse til udnyttelse af uran eller andre radioaktive Inuussutlssarsiomermut Aatsitassarsiornermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Erhverv og Råstoffer NAALAKKERSUISUT GOVERNMENT OF GREEN LAND Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig Svar på spørgsmål

Læs mere

26. november 2008 EM 2008/80 Josef Motzfeldt

26. november 2008 EM 2008/80 Josef Motzfeldt INUIT ATAQATIGIIT KATTUFFIAT POSTBOKS 321 3900 NUUK 26. november 2008 EM 2008/80 Josef Motzfeldt Redegørelse om de samfundsmæssige aspekter af efterforskning og brydning af uran i Grønland (Landsstyremedlemmet

Læs mere

Fyldigt uddrag af kommentarer og spørgsmål under borgermøde: Sted og dato: Skolen (Caféen) i Qassiarsuk den 3. juni 2015

Fyldigt uddrag af kommentarer og spørgsmål under borgermøde: Sted og dato: Skolen (Caféen) i Qassiarsuk den 3. juni 2015 Fyldigt uddrag af kommentarer og spørgsmål under borgermøde: Sted og dato: Skolen (Caféen) i Qassiarsuk den 3. juni 2015 1. Spørgsmål: Når minedriften starter kan vores husdyrhold og fåreavl være i en

Læs mere

HØRINGSSVAR FRA REN ENERGIOPLYSNING, REO. vedrørende

HØRINGSSVAR FRA REN ENERGIOPLYSNING, REO. vedrørende HØRINGSSVAR FRA REN ENERGIOPLYSNING, REO vedrørende Offentlig høring om miljøvurdering af forslag til plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald. REO er en forening med følgende

Læs mere

Nye initiativer på råstof- og arbejdsmarkedsområdet

Nye initiativer på råstof- og arbejdsmarkedsområdet Pressemøde 21. maj 2013 Naalakkersuisoq for erhverv, råstoffer og arbejdsmarked Jens-Erik Kirkegaard Nye initiativer på råstof- og arbejdsmarkedsområdet Temaer til dagens pressemøde 1. Bekæmpelse af arbejdsløsheden,

Læs mere

2015 statistisk årbog

2015 statistisk årbog 2015 statistisk årbog Råstoffer Administration af råstofområdet Administration af råstofområdet Råstofområdet reguleres af Inatsisartutlov nr. 7 af 7.december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter

Læs mere

DEKOMMISSIONERINGEN AF DE NUKLEARE ANLÆG PÅ RISØ

DEKOMMISSIONERINGEN AF DE NUKLEARE ANLÆG PÅ RISØ DEKOMMISSIONERINGEN AF DE NUKLEARE ANLÆG PÅ RISØ HVEM ER VI? Dansk Dekommissionering [DD] er ansvarlig for afviklingen af de nukleare anlæg på Risø. Vi er en selvstændig, statslig virksomhed under Uddannelses-

Læs mere

Aap kisianni uraniunngitsoq Ja, men ej uran

Aap kisianni uraniunngitsoq Ja, men ej uran Aap kisianni uraniunngitsoq Ilisaritinneq / Præsentation Kinaavunga / Hvem er jeg Ilaquttat / Familie Ilinniagaq / Uddannelse Suliffik / Beskæftigelse Soqutigisat / Interesser Sooq maaniippunga / Hvorfor

Læs mere

KOMMERCIELT INTERESSANTE LØDIGHEDER FOR SJÆLDNE JORDSARTSELEMENTER (REE) I TO SEPARATE PROJEKTER

KOMMERCIELT INTERESSANTE LØDIGHEDER FOR SJÆLDNE JORDSARTSELEMENTER (REE) I TO SEPARATE PROJEKTER Nuuk, 1. september 2010 Meddelelse nr. 22/2010 Side 1 af 6 KOMMERCIELT INTERESSANTE LØDIGHEDER FOR SJÆLDNE JORDSARTSELEMENTER (REE) I TO SEPARATE PROJEKTER NunaMinerals annoncerer resultaterne af indledende

Læs mere

I medfør af 37 stk. 1 i forretningsorden for Inatsisartut fremsætter jeg følgende spørgsmål til Naalakkersuisut:

I medfør af 37 stk. 1 i forretningsorden for Inatsisartut fremsætter jeg følgende spørgsmål til Naalakkersuisut: 11. aug. 2015 I medfør af 37 stk. 1 i forretningsorden for Inatsisartut fremsætter jeg følgende spørgsmål til Naalakkersuisut: Spørgsmål: 1. Har Naalakkersuisut kendskab, analyse/analyser, som viser hvilke

Læs mere

2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst

2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst 2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst GULD I SYDAFRIKA: 1. fugtigt og varmt langs kysten 2. Indre del, ligger højt 3. Stort område med industri guldminer: 50 grader og 3

Læs mere

December Skrevet af: Jon Burgwald Telefon:

December Skrevet af: Jon Burgwald   Telefon: Greenpeace høringssvar til Offentlig høring om rapporterne Vurdering af den samfundsmæssige Bæredygtighed (VSB) og Vurdering og Virkninger på Miljøet (VVM), som er udarbejdet i forbindelse med Tanbreez

Læs mere

Fukushima Daiichi Nuclear Accident. Bent Lauritzen Programmet for Strålingsfysik

Fukushima Daiichi Nuclear Accident. Bent Lauritzen Programmet for Strålingsfysik Fukushima Daiichi Nuclear Accident Bent Lauritzen Programmet for Strålingsfysik Source:DOE/ EIA IEO 2011 Source:DOE/ EIA IEO 2011 Hvorfor kernekraft? Vi mangler energi Hensyn til klima og miljø Forsyningssikkerhed

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Minedrift ved Kvanefjeld

Minedrift ved Kvanefjeld HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL Minedrift ved Kvanefjeld - en undersøgelse af befolkningens holdning til etablering af minen Undersøgelsen er gennemført på foranledning af

Læs mere

Minedrift ved Kvanefjeld

Minedrift ved Kvanefjeld HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL Minedrift ved Kvanefjeld - en undersøgelse af befolkningens holdning til etablering af minen Undersøgelsen er gennemført på foranledning af

Læs mere

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND Indlæg til Ad-Hoc Arbejdsgruppen om yderligere forpligtelser for parter opført i bilag I til Kyoto-protokollen (AWG-KP) Synspunkter og forslag vedrørende forhold

Læs mere

VVM af IsuaIronOre Project

VVM af IsuaIronOre Project VVM af IsuaIronOre Project Borgermøde i Nuuk September 2012 VVM udarbejdet for Præsentation af Orbicon - Steen Øgaard Dahl - Flemming Pagh Jensen - Inooraq Brandt Disposition Hvaderformåletmed VVM? HvaderomfangetafVVM?

Læs mere

NUNAMINERALS ( NUNA ) RAPPORTERER OM KONTINUITET I QEQERTAASAQ REE PROSPEKTET RESULTATER FRA FASE 2 BORINGER 2011

NUNAMINERALS ( NUNA ) RAPPORTERER OM KONTINUITET I QEQERTAASAQ REE PROSPEKTET RESULTATER FRA FASE 2 BORINGER 2011 Nuuk, 28. februar 2012 Meddelelse nr. 02/2012 Side 1 af 5 NUNAMINERALS ( NUNA ) RAPPORTERER OM KONTINUITET I QEQERTAASAQ REE PROSPEKTET RESULTATER FRA FASE 2 BORINGER 2011 Resumé Qeqertaasaq fase 2 boringer:

Læs mere

Krav og forpligtigelser fra IAEA og EU er beskrevet nærmere nedenfor. Fra ICRP og OECD foreligger der ingen forpligtigelser.

Krav og forpligtigelser fra IAEA og EU er beskrevet nærmere nedenfor. Fra ICRP og OECD foreligger der ingen forpligtigelser. Arbejdspapir B. Internationale forpligtigelser i relation til fundamentale sikkerhedsog miljømæssige principper for etablering af et slutdepot for lav- og mellemaktivt affald Sundhedsstyrelsen Statens

Læs mere

NAALAKKERSUISUT. Medlem af Inatsisartut Naaja H. Nathanielsen, la HERI MAANI. Besvarelse af 37 -spørgsmål nr vedrørende uran.

NAALAKKERSUISUT. Medlem af Inatsisartut Naaja H. Nathanielsen, la HERI MAANI. Besvarelse af 37 -spørgsmål nr vedrørende uran. Anlngaasaqanermut Aatsllassanullu Naalakkersulsoq Naalakkersulsoq for FInanser og Råstoffer NAALAKKERSUISUT GOVERNMENT OF GREENLANO Medlem af Inatsisartut Naaja H. Nathanielsen, la HERI MAANI Besvarelse

Læs mere

Færøske virksomheder i Grønland: Hvad skal der til for et samarbejde?

Færøske virksomheder i Grønland: Hvad skal der til for et samarbejde? Færøske virksomheder i Grønland: Hvad skal der til for et samarbejde? Brian Buus Pedersen Grønlands Arbejdsgiverforening Nuuk, 16. april 2013 Billede: Storfanger Paulus Nikolajsen fra Uummannaq Færøske

Læs mere

3hf Greenland Foundation

3hf Greenland Foundation Permakultur Uddannelses Projekt, Grønland Et økologisk system for mennesker, dyr og planter, permakultur stræber efter bæredygtig selvforsyning og helhedorienteret sameksistens. Med et areal på over to

Læs mere

Udvinding af skifergas i Danmark

Udvinding af skifergas i Danmark Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske

Læs mere

Uran i Universet og i Jorden

Uran i Universet og i Jorden Uran i Universet og i Jorden Leif Thorning; uddannet i England og Danmark som geofysiker, forhenværende statsgeolog, fra GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland) Har i 40 år,

Læs mere

Høringsnotat Sags nr. Postboks Nuuk Tlf. (+299) Fax (+299)

Høringsnotat Sags nr. Postboks Nuuk Tlf. (+299) Fax (+299) Inuussutissarsiornermut, Suliffeqarnermut Niuernermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel Høringsnotat Resumé og kommentarer til høringssvar vedrørende forslag til

Læs mere

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst Landsplanredegørelse 2012 Ministerens velkomst Velkommen til debat om den kommende landsplanredegørelse. Efter nyvalg til Folketinget er det Miljøministerens opgave at udarbejde en ny landsplanredegørelse.

Læs mere

Elias Dahl: Hvad angår arbejdsmarked, hvordan kan vi fra Itilleq søge jobs i minen? Hvilke muligheder er der for ufaglærte?

Elias Dahl: Hvad angår arbejdsmarked, hvordan kan vi fra Itilleq søge jobs i minen? Hvilke muligheder er der for ufaglærte? Børgermøde i Itilleq 9. maj 2015 Ca. 12 mødte op Spørgsmål fra salen Hvad angår arbejdsmarked, hvordan kan vi fra Itilleq søge jobs i minen? Hvilke muligheder er der for ufaglærte? Vi vil have træningsprogrammer,

Læs mere

Polen. Beskrivelse af Polen: Indbyggertal Erhvervsfordeling Primære erhverv: 2,6% Sekundære erhverv: 20,3% Tertiære erhverv: 77,1%

Polen. Beskrivelse af Polen: Indbyggertal Erhvervsfordeling Primære erhverv: 2,6% Sekundære erhverv: 20,3% Tertiære erhverv: 77,1% Polen Opgave: I skal udarbejde en præsentation af jeres land, som I skal præsentere for de andre deltagere på øen Engia. Præsentationen skal max. tage 5 min. Opgaven skal indeholde følgende: 1. Præsentation

Læs mere

Notat fra ATV temamøde om sjældne jordarter - REE, 1. oktober 2013

Notat fra ATV temamøde om sjældne jordarter - REE, 1. oktober 2013 Notat fra ATV temamøde om sjældne jordarter - REE, 1. oktober 2013 I alle vindmøller, computere, telefoner, scannere, elbiler og andet teknologisk udstyr findes sjældne jordarters metaller (REE). Navnet

Læs mere

Råstoffer. Råstoffer. Administration af råstofområdet

Råstoffer. Råstoffer. Administration af råstofområdet Råstoffer Råstoffer Administration af råstofområdet Administration af råstofområdet Råstofområdet reguleres af Inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning

Læs mere

Omnibus uge 16. Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening

Omnibus uge 16. Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening Omnibus uge 16 Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening Om undersøgelsen Om undersøgelse Undersøgelsen er gennemført af YouGov på vegne af Dansk Kommunikationsforening. Undersøgelsen er baseret

Læs mere

Borgermøde i Sisimiut

Borgermøde i Sisimiut Spørgsmål og svar fra borgermøder i Nuuk, Kangerlussuaq, Sisimiut og Ilulissat vedr. Ironbark Zinc Ltd. ansøgning om udnyttelse af zinkog blyforekomsten ved Citronen Fjord i november 2015 Borgermøde i

Læs mere

Borgermøde i Kangaamiut

Borgermøde i Kangaamiut Borgermøde i Kangaamiut den 8. maj 2015, kl. 12.30 15.30 Ca. 50 mødte op Spørgsmål fra salen Noah Filemonsen: Vi har fået at vide at Hudson Resources har haft diamantefterforskning. Der er ingen der ved,

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Borgermøde om jern-projektet ved Isukasia

Borgermøde om jern-projektet ved Isukasia Mandag den 27. august 2012 Borgermøde om jern-projektet ved Isukasia Myndigheds- og godkendelsesprocessen Ole Fjordgaard Kjær, Råstofdirektoratet Overblik Myndigheds- og godkendelsesprocessen Vurdering

Læs mere

Citronbasens metalprojekt

Citronbasens metalprojekt BILAG 5 Citronbasens metalprojekt MPL - 001 Utilsigtede hændelser med spild/udslip (= LOC) og nødberedskabsplan April 2012 1 Dokumenttitel: Utilsigtede hændelser med spild og udslip (= LOC) og nødberedskabsplan

Læs mere

Høringssvar over VVM- undersøgelse vedrørende skifergasudvinding i Dybvad, Frederikshavn

Høringssvar over VVM- undersøgelse vedrørende skifergasudvinding i Dybvad, Frederikshavn Frederikshavn Kommunalbestyrelse Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 DK- 9900 Frederikshavn Høringssvar over VVM- undersøgelse vedrørende skifergasudvinding i Dybvad, Frederikshavn Kære Byråd i Frederikshavn

Læs mere

21. september 2018 FM 2019/XX. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

21. september 2018 FM 2019/XX. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger 21. september 2018 FM 2019/XX Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Inatsisartutlov nr. 25 af 18. december 2012 om bygge- og anlægsarbejder ved storskalaprojekter (storskalaloven)

Læs mere

Klima i tal og grafik

Klima i tal og grafik Klima i tal og grafik Atomkraftværker - Radioaktivt affald S. 1/13 Indholdsfortegnelse Indledning... S.3 Klimaproblematikken...... S.3 Konsekvenser... S.5 Forsøg til at løse problemerne... S.6 Udvikling

Læs mere

[Det talte ord gælder]

[Det talte ord gælder] Sundhedsudvalget 2010-11 (1. samling) SUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 693 Offentligt Sundhedsstyrelsen J.nr. 7-307-20-95/1 Statens Institut for Strålebeskyttelse 28. april 2011 Åbent samråd i

Læs mere

Orientering om Landsstyrets redegørelse om uran

Orientering om Landsstyrets redegørelse om uran Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfik Råstofdirektoratet Orientering om Landsstyrets redegørelse om uran September 2008 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Debat... 5 Hvad siger loven... 5 Hvorfor

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august

Læs mere

9437/19 rhd/bmc/ak 1 TREE.2B

9437/19 rhd/bmc/ak 1 TREE.2B Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 24. maj 2019 (OR. en) 9437/19 ATO 56 RECH 271 SAN 256 I/A-PUNKTSNOTE fra: til: Vedr.: Generalsekretariatet for Rådet De Faste Repræsentanters Komité (2. afdeling)/rådet

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

A - Klimaforandringer B - Energi C - Ufaglært arbejdskraft D - Uddannelse E - Arbejdsmarked F - Trafik

A - Klimaforandringer B - Energi C - Ufaglært arbejdskraft D - Uddannelse E - Arbejdsmarked F - Trafik Temaer til workshoppen: Fra udfordring til social inovation Vælg efter interesse! A - Klimaforandringer B - Energi C - Ufaglært arbejdskraft D - Uddannelse E - Arbejdsmarked F - Trafik A - Ekstremt vejr

Læs mere

KLIMAAFTALE? Premierminister Mãris Kučinskis HVAD ER EN. 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne

KLIMAAFTALE? Premierminister Mãris Kučinskis HVAD ER EN. 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne Premierminister Mãris Kučinskis Jeg er Letlands premierminister. Letland er klimavenligt, og vi er nået langt med den grønne omstilling på trods af, at vi har en relativt lille økonomi sammenlignet med

Læs mere

Overordnede principper for sikkerhed og miljø

Overordnede principper for sikkerhed og miljø Overordnede principper for sikkerhed og miljø Kaare Ulbak Statens Institut for Strålehygiejne Minihøring om etablering af et slutdepot for radioaktivt affald Axelborg, 14. juni 2005 Overordnede principper

Læs mere

Investér i produktion af grøn energi

Investér i produktion af grøn energi Investér i produktion af grøn energi EWII, European WInd Investment A/S, er din mulighed for at investere direkte i produktion af grøn energi og blive medejer af et vindenergiselskab. Alle kan blive aktionærer

Læs mere

Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder

Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder AF KONSULENT JESPER FRIIS, JEF@DI.DK OG KONSULENT LARS B. TERMANSEN, LBTE@DI.DK Det globale marked for

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Dansk industris energieffektivitet er i verdensklasse

Dansk industris energieffektivitet er i verdensklasse Organisation for erhvervslivet December 2009 Dansk industris energieffektivitet er i verdensklasse AF KONSULENT CAMILLA DAMSØ PEDERSEN, CDP@DI.DK Der er et stort potentiale for at sænke verdens CO2-udslip

Læs mere

ToR for VVM, Kvanefjeld Multi-Element Projekt

ToR for VVM, Kvanefjeld Multi-Element Projekt ToR for VVM, Kvanefjeld Multi-Element Projekt Juli 2011 TABLE OF CONTENTS PAGE 1 INDLEDNING 3 1.1 VVM-processen 3 1.2 Projektet 4 1.3 Scoping workshops 4 1.4 Terms of Reference 5 2 REGELSÆT ERROR! BOOKMARK

Læs mere

Smart Energy Campaign. cosmo flash_flickr

Smart Energy Campaign. cosmo flash_flickr Smart Energy Campaign cosmo flash_flickr Hvad er SMERGY En europæisk EU-støttet energikampagne for 18-29 årige Danmark: Cirka 0,7 millioner personer - 12 % af befolkningen. I studiebyerne Århus og København

Læs mere

DIT BRUGTE IT KAN HJÆLPE BÅDE MENNESKER OG MILJØ

DIT BRUGTE IT KAN HJÆLPE BÅDE MENNESKER OG MILJØ DIT BRUGTE IT KAN HJÆLPE BÅDE MENNESKER OG MILJØ VI GØR DIT BRUGTE IT-UDSTYR DOBBELT BÆREDYGTIGT Hvor ender din virksomheds brugte it-udstyr henne? Hos mange virksomheder ender gamle computere, smartphones,

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET Udvalget om Industri, Forskning og Energi ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET Udvalget om Industri, Forskning og Energi ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget om Industri, Forskning og Energi 27.4.2015 ARBEJDSDOKUMENT om udvikling af en bæredygtig europæisk industri for uædle metaller Udvalget om Industri, Forskning og Energi

Læs mere

Grønland er økonomisk på spanden Af Lars Erik Skovgaard, BT. BUSINESS Det går den gale vej med økonomien i Grønland. Inden for de senere år er fiskeriet og turismen gået tilbage, og de store forhåbninger

Læs mere

Brint til transport Planer & rammer 2012-2025

Brint til transport Planer & rammer 2012-2025 Brint til transport Planer & rammer 2012-2025 Oktober 2012 Planlægning af 2015+ markedsintroduktion Globale partnerskaber planlægger udrulning af biler og tankstationer Nordisk erklæring om markedsintroduktion

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet

DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet Frants Torp Madsen Råstofdirektoratet Postboks 930 3900 Nuuk Grønland DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet Institut for Bioscience Kim Gustavson Seniorforsker Dato: 13. august 2012 Mobiltlf.:

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Mød virksomhederne med et håndtryk

Mød virksomhederne med et håndtryk Mød virksomhederne med et håndtryk Lars Disposition Danmark kan lade sig gøre men er udfordret Kommunernes virke er vigtige rammebetingelser Hvordan gå fra fremragende eksempler til generelt højt niveau?

Læs mere

Den Europæiske Union på den ene side og den grønlandske regering og den danske regering på den anden side (i det følgende benævnt "siderne")

Den Europæiske Union på den ene side og den grønlandske regering og den danske regering på den anden side (i det følgende benævnt siderne) DA Fælles erklæring fra den Europæiske Union på den ene side og den grønlandske regering og den danske regering på den anden side, angående forbindelserne mellem den Europæiske Union og Grønland Den Europæiske

Læs mere

I medfør af Inatsisartuts forretningsordens 36, stk. 1, har Aleqa Hammond stillet følgende

I medfør af Inatsisartuts forretningsordens 36, stk. 1, har Aleqa Hammond stillet følgende Kalaallit Nunaanni Namminersorlutik Oqartussat Grønlands Selvstyre Medlem af Inatsisartut Aleqa Hammond Siumut Besvarelse af 36 spørgsmål 2010-161 fra Aleqa Hammond I medfør af Inatsisartuts forretningsordens

Læs mere

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet Grønne offentlige indkøb (Green Public Procurement GPP) er et frivilligt instrument. Dette dokument indeholder de kriterier for grønne offentlige

Læs mere

Notat vedrørende ISUA mineprojektet 1. Beskrivelse af væsentlige økonomiske aspekter af projektet Vi har som aftalt foretaget økonomiske konsekvensberegninger med udgangspunkt London Minings forudsætninger

Læs mere

KOMMISSIONENS AFGØRELSE. om undertegnelse af en hensigtserklæring mellem Den Europæiske Union og Grønland om samarbejde vedrørende mineralressourcer

KOMMISSIONENS AFGØRELSE. om undertegnelse af en hensigtserklæring mellem Den Europæiske Union og Grønland om samarbejde vedrørende mineralressourcer EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den XXX [ ]( 2012) XXX draft KOMMISSIONENS AFGØRELSE af XXX om undertegnelse af en hensigtserklæring mellem Den Europæiske Union og Grønland om samarbejde vedrørende mineralressourcer

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

26. mødedag, torsdag den 27. november, 2008.

26. mødedag, torsdag den 27. november, 2008. 26. mødedag, torsdag den 27. november, 2008. Dagsordenens punkt 80 Redegørelse om de samfundsmæssige aspekter af efterforskning og brydning af uran i Grønland. (Landsstyremedlem for infrastruktur, Miljø

Læs mere

En attraktiv og bæredygtig vækstregion. Region Midtjylland

En attraktiv og bæredygtig vækstregion. Region Midtjylland En attraktiv og bæredygtig vækstregion Indledning er en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sådan lyder den ambitiøse vision for vækst, beskæftigelse og udvikling i frem til 2025. Regionsrådets Vækst-

Læs mere

Indorama Ventures Public Company Limited

Indorama Ventures Public Company Limited Indorama Ventures Public Company Limited Miljøpolitik (Godkendt på bestyrelsesmøde 2/2013 dateret 22. februar 2013) 1. revision (Godkendt på bestyrelsesmøde 1/2017 dateret 17. februar 2013) Bemærkning

Læs mere

FORSLAG TIL BESLUTNING

FORSLAG TIL BESLUTNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Mødedokument 22.4.2013 B7-0000/2013 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af forespørgsel til mundtlig besvarelse B7-0000/2013 jf. forretningsordenens artikel 115, stk. 5, Europa-Parlamentets

Læs mere

Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt

Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget og Klima-, Energi- og Bygningsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Grønbog om innovative

Læs mere

Arbejdsmarkedspolitik Udkast

Arbejdsmarkedspolitik Udkast Arbejdsmarkedspolitik Udkast 2018-2021 1 Indledning Formålet med arbejdsmarkedspolitikken er, at sætte en tydelig politisk retning for de næste fire år. Inden for arbejdsmarkedsområdet arbejder vi med

Læs mere

I Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg har Søren Egge Rasmussen (EL) stillet ministeren følgende to samrådsspørgsmål Q og R:

I Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg har Søren Egge Rasmussen (EL) stillet ministeren følgende to samrådsspørgsmål Q og R: Energi- Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18 EFK Alm.del Bilag 324 Offentligt Kontor Energikontor II Samråd i Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg d. 28. juni vedr. højspændingsledninger, Viking

Læs mere

Notat DONG Energy's skattebetaling i 2013

Notat DONG Energy's skattebetaling i 2013 Notat DONG Energy's skattebetaling i 2013 DONG Energy's skattebetaling DONG Energy er en virksomhed i vækst. Vi har en ambitiøs forretningsstrategi, der tager afsæt i nogle af verdens helt store udfordringer

Læs mere

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder Den Europæiske Patentdomstol Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder April 2014 Den Europæiske Patentdomstol Resume Som optakt til afstemningen om den fælles patentdomstol har Ingeniørforeningen i

Læs mere

Tre års efterslæb: Så meget forurener elbiler

Tre års efterslæb: Så meget forurener elbiler Tre års efterslæb: Så meget forurener elbiler Produktionen af batterier til elbiler forurener så meget, at det tager adskillige år at indhente en tilsvarende dieselbil i CO 2 -regnskabet Kan du klare dig

Læs mere

1. Er Jorden blevet varmere?

1. Er Jorden blevet varmere? 1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100

Læs mere

Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug. Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer

Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug. Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer Op i helikopteren Globale megatrends i de kommende 10-20 år Fødevareproduktion Efterspørgsel Megatrends

Læs mere

Figuren nedenfor viser den overordnede proces for, hvordan ansvarlighed integreres i investeringsbeslutninger.

Figuren nedenfor viser den overordnede proces for, hvordan ansvarlighed integreres i investeringsbeslutninger. Ansvarlige investeringer i praksis Ansvarlighed er integreret i pensionskassens arbejde, før og efter investeringer foretages. Hovedparten af pensionskassens portefølje er investeringer foretaget gennem

Læs mere

Fasthold nej til uran-udvinding i Rigsfællesskabet Mikkel Myrup, Avataq Christian Ege, Det Økologiske Råd

Fasthold nej til uran-udvinding i Rigsfællesskabet Mikkel Myrup, Avataq Christian Ege, Det Økologiske Råd Fasthold nej til uran-udvinding i Rigsfællesskabet af Mikkel Myrup, Avataq Christian Ege, Det Økologiske Råd og Palle Bendsen, NOAH Friends of the Earth Denmark Der er i den senere tid blevet sået tvivl

Læs mere

Skifergas et attraktivt CO2-venligt alternativ til kul

Skifergas et attraktivt CO2-venligt alternativ til kul Dialogmøde om skifergas 27. feb 2014 Skifergas et attraktivt CO2-venligt alternativ til kul Herunder uddrag af rapporterne: Skifergas - Fakta om miljøbekymringerne (Den Internationale Gasunion, IGU) Skifergas

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets Forsvarsudvalg

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets Forsvarsudvalg Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget 2012-13 UPN alm. del Bilag 25, FOU alm. del Bilag 9 Offentligt J.nr. 001-7760 Den Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere