Spørgsmål og svar vedrørende Kvanefjeld-projektet
|
|
- Jonathan Svendsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Greenland Minerals and Energy A/S: Spørgsmål og svar vedrørende Kvanefjeld-projektet Denne samling spørgsmål og svar er et praktisk værktøj til at hjælpe interesserede med at finde information om sjældne jordarter og uran i forhold til mineprojektet på Kvanefjeld. Dokumentet er inddelt i følgende fem sektioner: 1) Fakta om sjældne jordarter og uran 2) Forretningsspørgsmål 3) Miljøspørgsmål 4) Sociale og økonomiske spørgsmål 5) Uran-spørgsmål 1) Fakta om sjældne jordarter og uran Spørgsmål: Hvad er sjældne jordarter (REE)? Svar: Sjældne jordarter (REE's) er en gruppe af specielle metaller med unikke fysiske, kemiske og optiske egenskaber. Gruppen anses for at omfatte de 15 lanthanide elementer: lanthan, cerium, praseodym, promethium (forekommer ikke naturligt), neodym, samarium, europium, gadolinium, terbium, dysprosium, holmium, erbium, thulium, ytterbium og lutetium. Elementerne yttrium og scandium er også inkluderet, da de har tilsvarende kemiske egenskaber, så gruppen udgør 17 sjældne jordarter (REE's) i alt. Sjældne jordarter bliver typisk beskrevet som værende enten "lette" eller "tunge": Lette sjældne jordarter: Lanthan til og med samarium i det periodiske system (de lette sjældne jordarter forkortes på engelsk LREE) Tunge sjældne jordarter: Europium til og med lutetium i det periodiske system (de tunge sjældne jordarter forkortes på engelsk HREE) Spørgsmål: Hvad anvendes sjældne jordarter til? Svar: Adskillige højteknologiske produkter kræver de unikke egenskaber i sjældne jordarter: Vindmøller, hybridbiler, genopladelige batterier, mobiltelefoner, plasma- og LCDskærme, bærbare computere, diskdrev og katalysatorer. Sjældne jordarter skaber verdens stærkeste permanente magneter, som anvendes i elektromotorer. Spørgsmål: Hvor kommer sjældne jordarter fra? Svar: Kina står for næsten 95 procent af verdens produktion af sjældne jordarters metaller. Kina indenlandske efterspørgsel er så stor, at størstedelen af produktionen anvendes i Kina og kun en relativt lille andel er til rådighed for eksport. Greenland Minerals and Energy A/S: Spørgsmål og svar vedrørende Kvanefjeld-projektet side 1 af 10
2 Produktionen af sjældne jordarters metaller i den vestlige verden forventes at vokse, når både Molycorp Inc. (USA) og Lynes Corp (Australien) begyndt at optrappe deres respektive nyetablerede operationer, men disse projekter producerer overvejende kun lette sjældne jordarter (LREE's). Spørgsmål: Hvad er uran? Svar: Uran er et naturligt forekommende grundstof, der forekommer i lave niveauer i al klippe, jord, vand og endda dyrs og menneskers væv. Uran er mest kendt for sine radioaktive egenskaber, og det er disse radioaktive egenskaber, der er årsag til hovedparten af den kommercielle anvendelse, især i atomkraftværker. Spørgsmål:Hvorfor er atomkraft vigtigt? Svar: Cirka 12 procent af verdens elektricitet kommer fra atomkraft. Det nukleare brændselskredsløb producerer stort set ingen udledning af drivhusgasser. Derved undgås frigivelse af 2 milliarder tons CO2 hvert år i atmosfæren. Atomkraftværker genererer omkring 30 procent af den elektricitet, der produceres i EU. Der er i øjeblikket 132 atomreaktorer i drift i 14 EU-lande. Hvert EU-land kan beslutte, om det ønsker at medtage atomkraft i sit energimix. Lande som Frankrig, Slovakiet, Belgien og Sverige er stærkt afhængige af atomkraft. Lande som Storbritannien, Canada og USA overvejer at udvide deres atomenergi-kapacitet. Danmark modtager i øjeblikket elektricitet fra Sverige og har derved også udbytte af kernekraft. 2) Forretningsspørgsmål Spørgsmål: Hvorfor har Greenland Minerals & Energy valgt at udforske og udvinde på Kvanefjeld? Svar: Kvanefjeld er en af de største forekomster af sjældne jordarters metaller i verden. Malmen i Kvanefjeld rummer flere elementer med kommerciel værdi, nemlig sjældne jordarter, uran og zink. Det globale forbrug af sjældne jordarter forventes at stige til over tons om året i 2016, hvilket er en stigning på 50 procent fra det nuværende niveau. Efterspørgslen drives af en betydelig markedsvækst for mange applikationer, der er afhængige af sjældne jordarter. Spørgsmål: Er det muligt at udvinde de sjældne jordarters metaller og efterlade uranen? Svar: Nej, det er lidt ligesom at fiske med et stort net. Du kan forsøge at fange én type fisk, men der er uundgåeligt, at nettet vil indeholde mange arter, som du ikke nødvendigvis ønsker at fange. Greenland Minerals and Energy A/S: Spørgsmål og svar vedrørende Kvanefjeld-projektet side 2 af 10
3 Eftersom de vigtigste mineraler i Kvanefjeld indeholder både sjældne jordarter og uran, er det ikke muligt selektivt at udvinde og bearbejde de sjældne jordarter og holde uran adskilt. Den eneste måde at adskille de to produkter på er under den kemiske behandling af den malm, der brydes. Spørgsmål: Har Greenland Minerals & Energy tilstrækkelig professionel erfaring til at gennemføre det komplekse mineprojekt? Svar: Greenland Minerals & Energy er et australsk baseret mineselskab med stor erfaring på dette område. Projektgruppen består af branchefolk fra hele verden og er støttet af internationalt anerkendte eksperter, der er tilknyttet som konsulenter. Udviklingen af projektet vil blive forvaltet i samråd med og under tilsyn af såvel grønlandske som danske myndigheder. Spørgsmål: Hvorfor siger I, at uran er kun et ' biprodukt ', når GME vil tjene en masse på uranen? Svar: Sjældne jordarters metaller er de primære produkter. Uranen, der er bundet i de samme mineraler, skal fjernes, før man kan fremstille et kommercielt REE-produkt. Den potentielle årlige produktion af sjældne jordarter (REE) er mere end tons, og den bliver 40 gange større end produktionen af biproduktet uranoxid, som vil være op til 500 tons om året. Det er vigtigt at huske, at uranforekomsten på Kvanefjeld har en meget lav kvalitet. Greenland Minerals and Energy forventer at udvinde 0,04 procent uran pr. ton sammenlignet med 1,3 procent sjældne jordarter pr. ton. Spørgsmål: Hvem kan købe uran fra Greenland Minerals & Energy? Svar: Uran kan kun eksporteres til lande, der har brug for uran til at producere ren energi i deres atomkraftværker, og kun hvis disse lande har underskrevet ikke-spredningstraktaten (NPT), der forvaltes af Den Internationale Atomenergiorganisation (IAEA), som er en FNorganisation. Det forventes, at både den grønlandske og den danske regering vil blive aktivt involveret i sammen med GME at oprette eksportkontrol for udskibning af uran. 3) Spørgsmål om miljøpåvirkning Spørgsmål: Hvordan vil I sikre, at det grønlandske miljø ikke bliver negativt påvirket? Svar: Forud for etablering af minen vil Greenland Minerals & Energy gennemføre en mindst to år lang - og i nogle tilfælde længere - vurdering af de miljømæssige Greenland Minerals and Energy A/S: Spørgsmål og svar vedrørende Kvanefjeld-projektet side 3 af 10
4 konsekvenser. Først efter at have demonstreret til de grønlandske og danske myndigheder tilfredshed, at mineaktiviteterne kan udføres på miljømæssigt forsvarlig måde, vil minen kunne etableres. Man skal huske på, at sjældne jordarters metaller faktisk er til gavn for vores klima og miljø, eftersom de anvendes i grønne teknologier, der medvirker til at bevare det globale klima på længere sigt. Spørgsmål: Hvordan vil I sikre, at støv fra minen ikke spreder sig til de omkringliggende områder? Svar: I forbindelse med sprængning og brydning af malmen kan støv spredes til de umiddelbare omkringliggende områder afhængigt af vejrforholdene. Greenland Minerals & Energy vil anvende hensigtsmæssige forvaltningsplaner og kontrolforanstaltninger for at minimere denne spredning af støv, for eksempel ved hjælp af den mest velegnede konstruktion af minen, sprængning udelukkende når vejrforholdene er egnede, og ved hjælp af moderne støvhæmmende teknikker osv. Det er meget usandsynligt, at støv fra minedriften vil indvirke på den nærliggende by Narsaq. Støv-målestationer er blevet etableret for at registrere de nuværende baggrundsniveauer, og disse stationer vil fortsætte med at fungere i hele minens levetid for at sikre, at beboerne i Narsaq ikke udsættes for støv fra mineområdet. Spørgsmål: Hvad vil der ske med restprodukterne fra udvindingen? Svar: Før der kan træffes en beslutning om oplagring af tailings (restprodukter), har vi brug for en række detaljerede undersøgelser. Der er mange faktorer at overveje, for eksempel er det at foretrække, at restprodukterne deponeres i et uigennemtrængelig område, dækket af mindst 30mm vand. Vandet vil ikke kun fjerne støv fra restprodukterne i perioder med kraftig vind, men også forhindre eventuel frigivelse af radon. Tidligere undersøgelser foretaget af den danske regering udpegede søen Taseq som et muligt sted. Taseq-søen ligger i en tre km bred dal cirka syv km nordøst for Narsaq og cirka 3 km sydøst for den foreslåede placering af procesanlægget. Søens overflade er 518 m over havets overflade, dens areal er på cirka 1,3 km2, og vandmængden er anslået til 16,5 millioner kubikmeter. Søen har afløb mod sydvest i Taseq-elven, som løber ud i Narsaq-elven og dermed til havet omkring seks km væk. Vandet fra Taseq kan ikke komme ind i den lokale drikkevandsforsyning i Narsaq. Der er en række mulige alternative placeringer, og de vil blive vurderet i samråd med lokalsamfundet. Spørgsmål: Hvordan kan I undgå støv, radon og lækage fra restlageret? Svar: Lageret af tailings (rester) fra koncentrationen vil løbende blive dækket med vand for at stoppe udstråling af radon, og ved afslutningen af mineprojektet vil hele restlageret blive dækket af skærver at sikre indkapsling af dets indhold. Restlageret i Taseq vil blive Greenland Minerals and Energy A/S: Spørgsmål og svar vedrørende Kvanefjeld-projektet side 4 af 10
5 udformet sådan, at det ikke kan dræne eller lække, da klippen på stedet er uigennemtrængelig. Eventuelle brud på denne klippe vil være små, og de vil hurtigt blive fyldt af de oprindelige skærver, der er deponeret ved opstart af minedriften, som effektivt vil blokere eventuelle revner. Spørgsmål: Hvilke andre farer er der? Hvad med fluor? Svar: Der er en række risici forbundet med en typisk minedrift, og Kvanefjeld-projektet vil ikke være anderledes i denne henseende. I dette tilfælde definerer vi en fare som "noget, der forårsager uundgåelig fare, risiko eller besvær." Et mineselskab vil typisk udarbejde en " Project Management Plan" (PMP) i forbindelse med projektets vurderings- og godkendelsefase. PMP danner grundlag for den indledende identifikation af potentielle væsentlige risici forbundet med de foreslåede aktiviteter og er et udgangspunkt for at udvikle vedvarende strategier til at styre disse risici. De fleste farer er identificeret og - om muligt - elimineret under den miljømæssige, sociale og tekniske projektering, før opførelsen og driften af minen. Et potentielt forurenende stof er fluor, som kommer fra opløsningen af natriumfluorid (NaF). Den mineralske form for natriumflorid er villiamite, som er moderat sjælden og generelt er kendt fra plutoniske nephelinsyenit klipper som dem, der findes på Kvanefjeld. Da villiamite er letopløseligt i vand, er den generelt fraværende fra de øverste lag af et malmlegeme. I løbet af minedriften blotlægges imidlertid friske overflader, som bliver udsat for vand, der kan passere gennem revner og sprækker i bjerget. Det er hensigten at genvinde procesvandet under den operative fase og lede det gennem et rensningsanlæg, hvor fluor vil blive indvundet som et salgbart flusspat produkt. Narsaq-elven har i øjeblikket højere end normale fluorid niveauer, især i perioder med lav vandgennemstrømning. På trods af dette lever en lille bestand af fjeldørreder i elven. Spørgsmål: Hvordan vil I beskytte miljøet, når minedriften er ophørt? Svar: Når en mine lukkes, skal den sikres på en sådan måde, at det lokale miljø holdes fri for forurening. Derfor skal der etableres såkaldte tailing-depoter. Disse depoter anlægges som langvarige faciliteter, og hvis de etableres korrekt er det veldokumenteret, at de ikke bidrager til miljøskader på lang sigt. Nedlukningsplaner for minen skal udarbejdes og godkendes af myndighederne, før brydningen indledes. 4 ) Spørgsmål om sociale og økonomiske påvirkninger Spørgsmål: Hvilke sociale påvirkninger vil minen have på Narsaq og Grønland? Svar: Greenland Minerals & Energy skal investere omkring 5 milliarder danske kroner over de næste fire år i at etablere minedrift. Denne investering omfatter blandt andet en ny dybtvandhavn, diverse adgangsveje, forarbejdninganlæg, et boligområde og et nyt Greenland Minerals and Energy A/S: Spørgsmål og svar vedrørende Kvanefjeld-projektet side 5 af 10
6 kraftværk. Minedriften vil skabe hundredvis af arbejdspladser og gavne befolkningen i Narsaq og resten af Grønland økonomisk. Det vil især være vigtigt for Narsaq, som er udfordret af høj arbejdsløshed og oplever et fald i indbyggertallet, fordi de unge forlader byen på grund af mangel på en bæredygtig fremtid. Spørgsmål: Vil Narsaq lukke ned, når minen åbner? Svar: Nej, Narsaq vil ikke lukke, hvis minen åbnes. Narsaq er nøglen til projektet på Kvanefjeld, da den giver adgang til lokal arbejdskraft og tjenesteydelser. Placeringen giver Greenland Minerals and Energy mulighed for at integrere den lokale befolkning og arbejdsstyrke på en måde, der ikke er mulig ved andre mineprojekter.samtidig vil Narsaq drage fordel af arbejdspladserne og infrastrukturen, som vil hjælpe med at udvikle området på en positiv måde. Spørgsmål: Hvor mange penge vil Grønland tjene på minen? Vil al profit bare forsvinde ud ad landet? Svar: Før minen kan generere et nettooverskud, skal minedriften skal opfylde alle sine forpligtelser med hensyn til virksomhedens og medarbejdernes skatter. Da minen skal generere overskud og vil skabe mange godt betalte jobs forventes det, at det grønlandske selvstyre vil have udbytte af minen mange år fremover. Der er ingen tvivl om, at minedriften vil bidrage positivt til økonomisk vækst og øget beskæftigelse i Grønland. Når minen er i fuld drift forventes det, at der skal betales i størrelsesordenen 300 millioner kroner (USD 55 mill.) om året i skat til den grønlandske landskasse udelukkende af indtægterne fra Projekt Kvanefjeld. I dette tal er ikke medregnet skatter fra: Lønninger Importtold Royalties Desuden vil der være betydelige skatteindtægter under den 2-årige anlægsfase. I tilfælde af udvidelse af minen forventes skattebetalingen at stige til godt 650 millioner kroner (USD 120 mill.) årligt. Spørgsmål: Hvor mange arbejdspladser forventer I at skabe? Svar: De foreløbige skøn for projektet er, at der vil være behov for op til 383 medarbejdere i driftsfasen, hvoraf cirka en tredjedel ideelt ville være lokalt ansatte fra Kommune Kujalleq. Den resterende del af det nødvendige personale vil højst sandsynligt blive ansat på flyin/fly-out basis, og de vil blive indkvarteret i en ny bydel. For at bidrage til at opfylde den lokale målsætning om beskæftigelse har Greenland Minerals & Energy indledt et uddannelses- og udviklingsprogram for dem, der måtte ønske at deltage i den kommende minedrift. Greenland Minerals and Energy A/S: Spørgsmål og svar vedrørende Kvanefjeld-projektet side 6 af 10
7 Spørgsmål: Hvor skal arbejderne bo? Svar: De fleste af de fly-in/fly-out-ansatte, der er nødvendige til ledelses-, drifts- og vedligeholdelsesfunktioner i Kvanefjeld-minen, på procesanlægget og på havnen, vil blive indkvarteret i en ny bydel, der formentlig bliver placeret et sted mellem Narsaq by og procesanlægget. Spørgsmål: Hvordan vil minen påvirke ledigheden? Svar: Da der er en stor arbejdskraftreserve i Sydgrønland på grund af den nuværende høje arbejdsløshed (cirka 11 procent), vil minen have en positiv effekt. I en typisk minedrift omfatter de stillinger, der er til rådighed for lokal arbejdskraft blandt andet: a) Ufaglærte jobs såsom maskinfører, lastbilchauffør, borebisse, procesarbejder mv. b) Faglærte og højere uddannede som fx værkførere, administrativt personale, sundhedsog sikkerhedspersonale, landmålere, ingeniører, geologer mv. Spørgsmål: Hvordan vil minen påvirke fåreholderne og lammekødet? Svar: Der har været fårehold på Narsaq-halvøen i mange år. Kødet bliver løbende undersøgt, og lokale kan spise lammekødet uden negative konsekvenser. Fåreholdernes græsningsområder vil ikke blive berørt af minedriften på Kvanefjeld. Greenland Minerals and Energy har opsat målestationer rundt omkring i Narsaq by og ved gården i Narsaqdalen for at indsamle baggrundsdata om strålingen som en del af miljøundersøgelserne. Som led i involveringen af lokale interessenter er Greenland Minerals and Energy i regelmæssig dialog med lokale fåreholdere, og deres bekymringer om de mulige konsekvenser af minedrift bliver der taget højde for, som undersøgelserne skrider frem. Spørgsmål: Hvordan vil I sikre at et så stort projekt, som vil tiltrække en international arbejdsstyrke, ikke har en negativ indvirkning på små Inuitsamfund? Svar: Før etablering af minen udfører Greenland Minerals & Energy en mindst to år lang - og i nogle tilfælde længere - vurdering af de potentielle sociale konsekvenser. Det indebærer samråd med de lokale samfund og hjælper med at identificere de problemer og bekymringer, der måtte findes i forhold til at etablere en nærtliggende mine. Bekymringer over den økonomiske udviklings påvirkning af Inuits kultur, levevis og samfund vil blive positivt behandlet, således at den lokale Inuitbefolkning vil kunne drage fuld fordel af de økonomiske muligheder, hvis den ønsker det. Spørgsmål: Vil Kvanefjeld have nogle økonomiske konsekvenser for Danmark? Svar: Danmark vil drage fordel af udviklingen af minedriften på en række måder. Det er sandsynligt, at Grønland Selvstyre vil få betydelige skattemæssige indtægter, som kan mindske Grønlands økonomiske afhængighed af det danske bloktilskud. Det er bestemt sandsynligt, at mange danske virksomheder vil få mulighed for at levere varer og tjenesteydelser både under anlæg og drift af Projekt Kvanefjeld. Greenland Minerals and Energy A/S: Spørgsmål og svar vedrørende Kvanefjeld-projektet side 7 af 10
8 Spørgsmål: Hvordan vil minen påvirke den grønlandske turisme? Svar: Mineprojektet er beliggende i et populært turistområde i Grønland, og mange mennesker flyver til Narsarsuaq fra Danmark og Island for at vandre eller sejle eller ankommer som passagerer på et af mange krydstogtskibe, der besøger området. Det er usandsynligt, at tilstedeværelsen af minen i sig selv vil afskrække turister i betragtning af den omhyggelige udformning og pleje af landskabet, der er planlagt i projektet. Faktisk kan turismeindustrien få gavn af projektet på grund af væksten i antallet af kommercielle flyvninger, bedre indkvartering mv, da den nuværende mangel på en sådan infrastruktur skaber flaskehalse i transporten i Sydgrønland. 5 ) Uran-spørgsmål Spørgsmål: Hvad skal uranen bruges til? Hvor skal den hen? Vil den blive brugt til våben? Svar: Urans primære kommercielle anvendelse er som brændstof i atomreaktorer, der producerer elektricitet. En anden nyttig anvendelse af uran er medicinsk. Stråling inden for sygdomsbekæmpelse anvendes til diagnose og behandling af forskellige medicinske tilstande, for eksempel kræft. Uran fra Kvanefjeld-minen vil ikke blive brugt til våben, hvilket er et væsentligt element i enhver eksportlicens forhandlet mellem GME og den relevante regering og de internationale organer. Via Euratom-traktaten kan EU sikre en sikker og bæredygtig anvendelse af atomenergi i hele Europa og hjælpe ikke-eu-lande til at opfylde høje standarder for sikkerhed og ikke-spredning. Spørgsmål: Vil uranbrydning påvirke det grønlandske miljø? Svar: Der er ingen specifikke miljøspørgsmål i forbindelse med uranbrydning, og den miljømæssige kontrol vil formentlig svare til kontrollen af anden minedrift, der udnytter andre mineraler i lignende områder. Spørgsmål: Hvordan bliver radioaktiv stråling håndteret? Svar: Mens uran-niveauet i Kvanefjeld-området er lavt, især sammenlignet med miner i fx Canada, er sikkerhedsstandarderne for Kvanefjeld -projektet høje. En række forholdsregler er truffet for at beskytte arbejdernes sundhed: Støv og radon-emissioner kontrolleres, så man kan minimere påvirkning ved indånding. Personer, der håndterer borekerner, er underlagt strikte hygiejneregler, og åndedrætsværn er obligatorisk ved arbejde i omgivelser med støv. Greenland Minerals and Energy A/S: Spørgsmål og svar vedrørende Kvanefjeld-projektet side 8 af 10
9 Spørgsmål: Vi er bekymrede for strålingsniveauet. Er det farligt? Svar: Alle mennesker verden over er udsat for en vis mængde stråling, minedrift eller ej. Stråling forekommer allerede i området omkring Narsaq-dalen på grund af effekten af den naturlige erosion gennem tiden. Strålingen på selve Kvanefjeld er lav på grund af den lave uran-kvalitet (langt under de internationale retningslinjerne for eksponering). Ved arbejde i mineområdet vil strålingspåvirkningen blive holdt under kontrol ved at begrænse den tid, malmen håndteres, ved at holde maksimal afstand til radioaktive materialer, ved regelmæssig håndvask og brug af beskyttelsesudstyr - herunder handsker, beskyttelsesbriller og heldragt. Overvågning af vores arbejdsstyrke i efterforskningsfasen har vist, at vores borebisser har været udsat for strålingsniveauer, der svarer til omkring 1 msv pr. år. Til sammenligning modtager en gennemsnitlig dansker cirka 3 msv om året fra naturligt forekommende kilder, især radon. Den lokale befolkning i Narsaq burde ikke, på grund af efterforskning og minedrift, blive udsat for yderligere stråling end den naturlige baggrundsstråling. Spørgsmål: Vil jeg blive udsat for stråling under transport af uranoxid? Svar: Radioaktive materialer transporteres hver dag fra et sted til et andet - i hele verden. De sikkerhedsregler, der gælder for transport af uranoxid, sikrer, at der næsten ingen mulighed er for eksponering over for uranoxid-støv. Under rutinemæssig transport kan arbejdere - og befolkningen i øvrigt - udsættes for meget lave niveauer af gamma. For eksempel er lastbilchauffører udsat for ca 0,001 msv i timen fra beholdere med uranoxid. Sammenlign det med strålingen fra en typisk røngten (1,7 msv ), eller en flyrejse fra Nuuk til København ( 0,02 msv ). Spørgsmål : Hvad med atomaffald og miljø? Svar: Atomkraft har lav indvirkning på miljøet. Nukleart affald består af små mængder af håndterbare materialer, der kan opbevares forsvarligt og sikkert i isolerede anlæg, og som mister deres risiko med tiden. I fx EU bliver radioaktivt affald ikke kun produceret i de stater, der anvender atomkraft til elproduktion, men også i mange andre anlæg bl.a. til medicinske formål eller industrielle forsøg. Sikker håndtering af atomaffald er derfor en udfordring for alle EU-lande uanset deres holdning til atomkraft. Mens lav-og mellemradioaktivt affald i stigende grad bliver håndteret, er der endnu ikke et slutdepot for højradioaktivt affald og brugt brændsel. Det er sandsynligt, at de første depoter af denne art vil blive åbnet mellem 2020 og 2025 i flere EU-lande. Spørgsmål: Hvad med thorium? Hvorfor kan det ikke bruges? Svar: Uran er i dag det eneste brændstof, der leveres til kernekraftreaktorer. Thorium kan dog også anvendes som brændstof til CANDU-reaktorer eller i en reaktor specielt designet Greenland Minerals and Energy A/S: Spørgsmål og svar vedrørende Kvanefjeld-projektet side 9 af 10
10 til dette formål. Brugen af thorium-baserede brændselskredsløb er blevet undersøgt i omkring 40 år, men i langt mindre målestok end uran eller uran/plutonium kredsløb. Der er fortsat brug for meget udviklingsarbejde, før thorium brændselskredsløbet kan udnyttes kommercielt. Indtil for nylig har kun Indien aktivt efterstræbt en reaktor designet til thorium. De seneste internationale tiltag for at bringe Indien ind i rammerne for den internationale uranhandel kan resultere i, at landet ikke fortsætter med udvikle thorium-kredsløbet, da det så vil få let adgang til kommercielt uran og konventionelle reaktorer. Greenland Minerals and Energy A/S: Spørgsmål og svar vedrørende Kvanefjeld-projektet side 10 af 10
Miljø ved uran-minedrift. Gert Asmund DCE -Aarhus Universitet - Roskilde
Miljø ved uran-minedrift Gert Asmund DCE -Aarhus Universitet - Roskilde Hvordan er minedrift efter uran forskellig fra andre miner? I princippet er metoder og problemstillinger (også miljømæssigt) de samme
Læs mereHøringssvar til forhøring af Kuannersuit (Kvanefjeld) projektet
WWF Verdensnaturfonden Svanevej 12 2400 København NV Tlf. 35363635 wwf@wwf.dk www.wwf.dk Grønlands Selvstyre Råstofstyrelsen Departementet for Erhverv og Råstoffer 3900 Nuuk Grønland mlsa@nanoq.gl København,
Læs mereUddrag af kommentarer og spørgsmål under borgermøde:
Uddrag af kommentarer og spørgsmål under borgermøde: Sted og dato: Forsamlingshuset i Nanortalik den 2. juni. 2015 1. Spørgsmål: Er der andre skadelige stoffer end uran? Per Kalvig: Det er undersøgt om
Læs mereMANGEL PÅ RÅMATERIALE KAN TVINGE PRODUKTION TIL KINA
Organisation for erhvervslivet Marts 2010 MANGEL PÅ RÅMATERIALE KAN TVINGE PRODUKTION TIL KINA AF KONSULENT JOAKIM LARSEN, JOLA@DI.DK OG ERHVERVS-PHD. NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Kina har reelt monopol
Læs mereFyldigt uddrag af kommentarer og spørgsmål under borgermøde: Sted og dato: Hotel Qaqortoq den 31. maj
Fyldigt uddrag af kommentarer og spørgsmål under borgermøde: Sted og dato: Hotel Qaqortoq den 31. maj 1. Spørgsmål: Har man erfaringer fra andre steder med at deponere taillingen i den form som man planlægger?
Læs mereRÅSTOFUDNYTTELSE I GRØNLAND
RÅSTOFUDNYTTELSE I GRØNLAND MILJØSTYRELSE FOR RÅSTOFFER Myndighed for råstofområdet er Råstofstyrelsen one-door myndighed i forhold til industrien. Miljøstyrelsen for Råstofområdet (Miljøstyrelsen). Skal
Læs mereResumé af kommentarer og spørgsmål under borgermøde: Sted og dato: Narsaq den 30. maj 2015
Resumé af kommentarer og spørgsmål under borgermøde: Sted og dato: Narsaq den 30. maj 2015 1. Spørgsmål: Bliver der behov for mere uran i fremtiden? Kristine Thrane: Ja, men der er også nogle atomkraftværker,
Læs mereDet er nu tid til, at I skal tage del i debatten om Grønlands uran. Det kommer ikke til at
SOCIALDEMOKRATIET INTRODUKTION Det er nu tid til, at I skal tage del i debatten om Grønlands uran. Det kommer ikke til at være en fuldstændig virkelighedstro gengivelse af de rigtige forhandlinger omkring
Læs mereMiljø ved uran-minedrift
AARHUS UNIVERSITET DCE ORIENTERING OM URAN MAJ 2015 12. MAJ 2015 Miljø ved uran-minedrift GERT ASMUND ROSKILDE Lidt om mit tidligere arbejde 1968 Arbejdede på Risø med Kvanefjeld 1973 Var med til at påvise
Læs mereBorgermøde WHITE MOUNTAIN ANORTHOSITE PROJEKT
PROJEKTGENNEMGANG VURDERING AF SAMFUNDSMÆSSIG BÆREDYGTIGHED (VSB) VURDERING AF VIRKNINGER PÅ MILJØET (VVM) Møder I Qeqqata Kommunia 8.-10. maj 2015 Borgermøde WHITE MOUNTAIN ANORTHOSITE PROJEKT GENNEMGANG
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Konstitutionelle Anliggender. 7.3.2007 PE 386.364v01-00
EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Konstitutionelle Anliggender 7.3.2007 PE 386.364v01-00 ÆNDRINGSFORSLAG 1-25 Udkast til udtalelse Johannes Voggenhuber Vurdering af Euratom - 50 års
Læs mereSiumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler derefter.
SIUMUT Folketinget Finanslov 1. behandling d. 10/9-2013 Doris Jakobsen Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler
Læs mereUran i Grønland. Per Kalvig, Chefkonsulent Afdeling for Petrologi og Malmgeologi
Uran i Grønland? Per Kalvig, Chefkonsulent Afdeling for Petrologi og Malmgeologi Uranefterforskning i Grønland historisk set I 1950 erne var Danmark bange for ikke at have tilstrækkelig energi til elektricitetsforsyniningen.
Læs mereDer er ikke i Grønland meddelt nogen tilladelse til udnyttelse af uran eller andre radioaktive
Inuussutlssarsiomermut Aatsitassarsiornermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Erhverv og Råstoffer NAALAKKERSUISUT GOVERNMENT OF GREEN LAND Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig Svar på spørgsmål
Læs mere26. november 2008 EM 2008/80 Josef Motzfeldt
INUIT ATAQATIGIIT KATTUFFIAT POSTBOKS 321 3900 NUUK 26. november 2008 EM 2008/80 Josef Motzfeldt Redegørelse om de samfundsmæssige aspekter af efterforskning og brydning af uran i Grønland (Landsstyremedlemmet
Læs mereFyldigt uddrag af kommentarer og spørgsmål under borgermøde: Sted og dato: Skolen (Caféen) i Qassiarsuk den 3. juni 2015
Fyldigt uddrag af kommentarer og spørgsmål under borgermøde: Sted og dato: Skolen (Caféen) i Qassiarsuk den 3. juni 2015 1. Spørgsmål: Når minedriften starter kan vores husdyrhold og fåreavl være i en
Læs mereHØRINGSSVAR FRA REN ENERGIOPLYSNING, REO. vedrørende
HØRINGSSVAR FRA REN ENERGIOPLYSNING, REO vedrørende Offentlig høring om miljøvurdering af forslag til plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald. REO er en forening med følgende
Læs mereNye initiativer på råstof- og arbejdsmarkedsområdet
Pressemøde 21. maj 2013 Naalakkersuisoq for erhverv, råstoffer og arbejdsmarked Jens-Erik Kirkegaard Nye initiativer på råstof- og arbejdsmarkedsområdet Temaer til dagens pressemøde 1. Bekæmpelse af arbejdsløsheden,
Læs mere2015 statistisk årbog
2015 statistisk årbog Råstoffer Administration af råstofområdet Administration af råstofområdet Råstofområdet reguleres af Inatsisartutlov nr. 7 af 7.december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter
Læs mereDEKOMMISSIONERINGEN AF DE NUKLEARE ANLÆG PÅ RISØ
DEKOMMISSIONERINGEN AF DE NUKLEARE ANLÆG PÅ RISØ HVEM ER VI? Dansk Dekommissionering [DD] er ansvarlig for afviklingen af de nukleare anlæg på Risø. Vi er en selvstændig, statslig virksomhed under Uddannelses-
Læs mereAap kisianni uraniunngitsoq Ja, men ej uran
Aap kisianni uraniunngitsoq Ilisaritinneq / Præsentation Kinaavunga / Hvem er jeg Ilaquttat / Familie Ilinniagaq / Uddannelse Suliffik / Beskæftigelse Soqutigisat / Interesser Sooq maaniippunga / Hvorfor
Læs mereKOMMERCIELT INTERESSANTE LØDIGHEDER FOR SJÆLDNE JORDSARTSELEMENTER (REE) I TO SEPARATE PROJEKTER
Nuuk, 1. september 2010 Meddelelse nr. 22/2010 Side 1 af 6 KOMMERCIELT INTERESSANTE LØDIGHEDER FOR SJÆLDNE JORDSARTSELEMENTER (REE) I TO SEPARATE PROJEKTER NunaMinerals annoncerer resultaterne af indledende
Læs mereI medfør af 37 stk. 1 i forretningsorden for Inatsisartut fremsætter jeg følgende spørgsmål til Naalakkersuisut:
11. aug. 2015 I medfør af 37 stk. 1 i forretningsorden for Inatsisartut fremsætter jeg følgende spørgsmål til Naalakkersuisut: Spørgsmål: 1. Har Naalakkersuisut kendskab, analyse/analyser, som viser hvilke
Læs mere2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst
2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst GULD I SYDAFRIKA: 1. fugtigt og varmt langs kysten 2. Indre del, ligger højt 3. Stort område med industri guldminer: 50 grader og 3
Læs mereDecember Skrevet af: Jon Burgwald Telefon:
Greenpeace høringssvar til Offentlig høring om rapporterne Vurdering af den samfundsmæssige Bæredygtighed (VSB) og Vurdering og Virkninger på Miljøet (VVM), som er udarbejdet i forbindelse med Tanbreez
Læs mereFukushima Daiichi Nuclear Accident. Bent Lauritzen Programmet for Strålingsfysik
Fukushima Daiichi Nuclear Accident Bent Lauritzen Programmet for Strålingsfysik Source:DOE/ EIA IEO 2011 Source:DOE/ EIA IEO 2011 Hvorfor kernekraft? Vi mangler energi Hensyn til klima og miljø Forsyningssikkerhed
Læs mereBRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050
BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT
Læs mereMinedrift ved Kvanefjeld
HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL Minedrift ved Kvanefjeld - en undersøgelse af befolkningens holdning til etablering af minen Undersøgelsen er gennemført på foranledning af
Læs mereMinedrift ved Kvanefjeld
HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL Minedrift ved Kvanefjeld - en undersøgelse af befolkningens holdning til etablering af minen Undersøgelsen er gennemført på foranledning af
Læs mereKONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND
KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND Indlæg til Ad-Hoc Arbejdsgruppen om yderligere forpligtelser for parter opført i bilag I til Kyoto-protokollen (AWG-KP) Synspunkter og forslag vedrørende forhold
Læs mereVVM af IsuaIronOre Project
VVM af IsuaIronOre Project Borgermøde i Nuuk September 2012 VVM udarbejdet for Præsentation af Orbicon - Steen Øgaard Dahl - Flemming Pagh Jensen - Inooraq Brandt Disposition Hvaderformåletmed VVM? HvaderomfangetafVVM?
Læs mereNUNAMINERALS ( NUNA ) RAPPORTERER OM KONTINUITET I QEQERTAASAQ REE PROSPEKTET RESULTATER FRA FASE 2 BORINGER 2011
Nuuk, 28. februar 2012 Meddelelse nr. 02/2012 Side 1 af 5 NUNAMINERALS ( NUNA ) RAPPORTERER OM KONTINUITET I QEQERTAASAQ REE PROSPEKTET RESULTATER FRA FASE 2 BORINGER 2011 Resumé Qeqertaasaq fase 2 boringer:
Læs mereKrav og forpligtigelser fra IAEA og EU er beskrevet nærmere nedenfor. Fra ICRP og OECD foreligger der ingen forpligtigelser.
Arbejdspapir B. Internationale forpligtigelser i relation til fundamentale sikkerhedsog miljømæssige principper for etablering af et slutdepot for lav- og mellemaktivt affald Sundhedsstyrelsen Statens
Læs mereNAALAKKERSUISUT. Medlem af Inatsisartut Naaja H. Nathanielsen, la HERI MAANI. Besvarelse af 37 -spørgsmål nr vedrørende uran.
Anlngaasaqanermut Aatsllassanullu Naalakkersulsoq Naalakkersulsoq for FInanser og Råstoffer NAALAKKERSUISUT GOVERNMENT OF GREENLANO Medlem af Inatsisartut Naaja H. Nathanielsen, la HERI MAANI Besvarelse
Læs mereFærøske virksomheder i Grønland: Hvad skal der til for et samarbejde?
Færøske virksomheder i Grønland: Hvad skal der til for et samarbejde? Brian Buus Pedersen Grønlands Arbejdsgiverforening Nuuk, 16. april 2013 Billede: Storfanger Paulus Nikolajsen fra Uummannaq Færøske
Læs mere3hf Greenland Foundation
Permakultur Uddannelses Projekt, Grønland Et økologisk system for mennesker, dyr og planter, permakultur stræber efter bæredygtig selvforsyning og helhedorienteret sameksistens. Med et areal på over to
Læs mereUdvinding af skifergas i Danmark
Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske
Læs mereUran i Universet og i Jorden
Uran i Universet og i Jorden Leif Thorning; uddannet i England og Danmark som geofysiker, forhenværende statsgeolog, fra GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland) Har i 40 år,
Læs mereHøringsnotat Sags nr. Postboks Nuuk Tlf. (+299) Fax (+299)
Inuussutissarsiornermut, Suliffeqarnermut Niuernermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel Høringsnotat Resumé og kommentarer til høringssvar vedrørende forslag til
Læs mereLandsplanredegørelse Ministerens velkomst
Landsplanredegørelse 2012 Ministerens velkomst Velkommen til debat om den kommende landsplanredegørelse. Efter nyvalg til Folketinget er det Miljøministerens opgave at udarbejde en ny landsplanredegørelse.
Læs mereElias Dahl: Hvad angår arbejdsmarked, hvordan kan vi fra Itilleq søge jobs i minen? Hvilke muligheder er der for ufaglærte?
Børgermøde i Itilleq 9. maj 2015 Ca. 12 mødte op Spørgsmål fra salen Hvad angår arbejdsmarked, hvordan kan vi fra Itilleq søge jobs i minen? Hvilke muligheder er der for ufaglærte? Vi vil have træningsprogrammer,
Læs merePolen. Beskrivelse af Polen: Indbyggertal Erhvervsfordeling Primære erhverv: 2,6% Sekundære erhverv: 20,3% Tertiære erhverv: 77,1%
Polen Opgave: I skal udarbejde en præsentation af jeres land, som I skal præsentere for de andre deltagere på øen Engia. Præsentationen skal max. tage 5 min. Opgaven skal indeholde følgende: 1. Præsentation
Læs mereNotat fra ATV temamøde om sjældne jordarter - REE, 1. oktober 2013
Notat fra ATV temamøde om sjældne jordarter - REE, 1. oktober 2013 I alle vindmøller, computere, telefoner, scannere, elbiler og andet teknologisk udstyr findes sjældne jordarters metaller (REE). Navnet
Læs mereRåstoffer. Råstoffer. Administration af råstofområdet
Råstoffer Råstoffer Administration af råstofområdet Administration af råstofområdet Råstofområdet reguleres af Inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning
Læs mereOmnibus uge 16. Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening
Omnibus uge 16 Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening Om undersøgelsen Om undersøgelse Undersøgelsen er gennemført af YouGov på vegne af Dansk Kommunikationsforening. Undersøgelsen er baseret
Læs mereBorgermøde i Sisimiut
Spørgsmål og svar fra borgermøder i Nuuk, Kangerlussuaq, Sisimiut og Ilulissat vedr. Ironbark Zinc Ltd. ansøgning om udnyttelse af zinkog blyforekomsten ved Citronen Fjord i november 2015 Borgermøde i
Læs mereBorgermøde i Kangaamiut
Borgermøde i Kangaamiut den 8. maj 2015, kl. 12.30 15.30 Ca. 50 mødte op Spørgsmål fra salen Noah Filemonsen: Vi har fået at vide at Hudson Resources har haft diamantefterforskning. Der er ingen der ved,
Læs mereGlobalisering. Arbejdsspørgsmål
Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og
Læs mereBorgermøde om jern-projektet ved Isukasia
Mandag den 27. august 2012 Borgermøde om jern-projektet ved Isukasia Myndigheds- og godkendelsesprocessen Ole Fjordgaard Kjær, Råstofdirektoratet Overblik Myndigheds- og godkendelsesprocessen Vurdering
Læs mereCitronbasens metalprojekt
BILAG 5 Citronbasens metalprojekt MPL - 001 Utilsigtede hændelser med spild/udslip (= LOC) og nødberedskabsplan April 2012 1 Dokumenttitel: Utilsigtede hændelser med spild og udslip (= LOC) og nødberedskabsplan
Læs mereHøringssvar over VVM- undersøgelse vedrørende skifergasudvinding i Dybvad, Frederikshavn
Frederikshavn Kommunalbestyrelse Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 DK- 9900 Frederikshavn Høringssvar over VVM- undersøgelse vedrørende skifergasudvinding i Dybvad, Frederikshavn Kære Byråd i Frederikshavn
Læs mere21. september 2018 FM 2019/XX. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger
21. september 2018 FM 2019/XX Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Inatsisartutlov nr. 25 af 18. december 2012 om bygge- og anlægsarbejder ved storskalaprojekter (storskalaloven)
Læs mereKlima i tal og grafik
Klima i tal og grafik Atomkraftværker - Radioaktivt affald S. 1/13 Indholdsfortegnelse Indledning... S.3 Klimaproblematikken...... S.3 Konsekvenser... S.5 Forsøg til at løse problemerne... S.6 Udvikling
Læs mere[Det talte ord gælder]
Sundhedsudvalget 2010-11 (1. samling) SUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 693 Offentligt Sundhedsstyrelsen J.nr. 7-307-20-95/1 Statens Institut for Strålebeskyttelse 28. april 2011 Åbent samråd i
Læs mereOrientering om Landsstyrets redegørelse om uran
Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfik Råstofdirektoratet Orientering om Landsstyrets redegørelse om uran September 2008 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Debat... 5 Hvad siger loven... 5 Hvorfor
Læs mereKlima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august
Læs mere9437/19 rhd/bmc/ak 1 TREE.2B
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 24. maj 2019 (OR. en) 9437/19 ATO 56 RECH 271 SAN 256 I/A-PUNKTSNOTE fra: til: Vedr.: Generalsekretariatet for Rådet De Faste Repræsentanters Komité (2. afdeling)/rådet
Læs mereDANMARK STYRKET UD AF KRISEN
RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange
Læs mereA - Klimaforandringer B - Energi C - Ufaglært arbejdskraft D - Uddannelse E - Arbejdsmarked F - Trafik
Temaer til workshoppen: Fra udfordring til social inovation Vælg efter interesse! A - Klimaforandringer B - Energi C - Ufaglært arbejdskraft D - Uddannelse E - Arbejdsmarked F - Trafik A - Ekstremt vejr
Læs mereKLIMAAFTALE? Premierminister Mãris Kučinskis HVAD ER EN. 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne
Premierminister Mãris Kučinskis Jeg er Letlands premierminister. Letland er klimavenligt, og vi er nået langt med den grønne omstilling på trods af, at vi har en relativt lille økonomi sammenlignet med
Læs mereOverordnede principper for sikkerhed og miljø
Overordnede principper for sikkerhed og miljø Kaare Ulbak Statens Institut for Strålehygiejne Minihøring om etablering af et slutdepot for radioaktivt affald Axelborg, 14. juni 2005 Overordnede principper
Læs mereInvestér i produktion af grøn energi
Investér i produktion af grøn energi EWII, European WInd Investment A/S, er din mulighed for at investere direkte i produktion af grøn energi og blive medejer af et vindenergiselskab. Alle kan blive aktionærer
Læs mereKlimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder
Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder AF KONSULENT JESPER FRIIS, JEF@DI.DK OG KONSULENT LARS B. TERMANSEN, LBTE@DI.DK Det globale marked for
Læs mereFremtidens landbrug er mindre landbrug
Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens
Læs mereEt åbent Europa skal styrke europæisk industri
Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning
Læs mereDansk industris energieffektivitet er i verdensklasse
Organisation for erhvervslivet December 2009 Dansk industris energieffektivitet er i verdensklasse AF KONSULENT CAMILLA DAMSØ PEDERSEN, CDP@DI.DK Der er et stort potentiale for at sænke verdens CO2-udslip
Læs mereToR for VVM, Kvanefjeld Multi-Element Projekt
ToR for VVM, Kvanefjeld Multi-Element Projekt Juli 2011 TABLE OF CONTENTS PAGE 1 INDLEDNING 3 1.1 VVM-processen 3 1.2 Projektet 4 1.3 Scoping workshops 4 1.4 Terms of Reference 5 2 REGELSÆT ERROR! BOOKMARK
Læs mereSmart Energy Campaign. cosmo flash_flickr
Smart Energy Campaign cosmo flash_flickr Hvad er SMERGY En europæisk EU-støttet energikampagne for 18-29 årige Danmark: Cirka 0,7 millioner personer - 12 % af befolkningen. I studiebyerne Århus og København
Læs mereDIT BRUGTE IT KAN HJÆLPE BÅDE MENNESKER OG MILJØ
DIT BRUGTE IT KAN HJÆLPE BÅDE MENNESKER OG MILJØ VI GØR DIT BRUGTE IT-UDSTYR DOBBELT BÆREDYGTIGT Hvor ender din virksomheds brugte it-udstyr henne? Hos mange virksomheder ender gamle computere, smartphones,
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET Udvalget om Industri, Forskning og Energi ARBEJDSDOKUMENT
EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget om Industri, Forskning og Energi 27.4.2015 ARBEJDSDOKUMENT om udvikling af en bæredygtig europæisk industri for uædle metaller Udvalget om Industri, Forskning og Energi
Læs mereGrønland er økonomisk på spanden Af Lars Erik Skovgaard, BT. BUSINESS Det går den gale vej med økonomien i Grønland. Inden for de senere år er fiskeriet og turismen gået tilbage, og de store forhåbninger
Læs mereBrint til transport Planer & rammer 2012-2025
Brint til transport Planer & rammer 2012-2025 Oktober 2012 Planlægning af 2015+ markedsintroduktion Globale partnerskaber planlægger udrulning af biler og tankstationer Nordisk erklæring om markedsintroduktion
Læs mereDanmark går glip af udenlandske investeringer
Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det
Læs mereUSA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12
3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere
Læs mereDCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet
Frants Torp Madsen Råstofdirektoratet Postboks 930 3900 Nuuk Grønland DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet Institut for Bioscience Kim Gustavson Seniorforsker Dato: 13. august 2012 Mobiltlf.:
Læs mereHvad er drivhusgasser
Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden
Læs mereMød virksomhederne med et håndtryk
Mød virksomhederne med et håndtryk Lars Disposition Danmark kan lade sig gøre men er udfordret Kommunernes virke er vigtige rammebetingelser Hvordan gå fra fremragende eksempler til generelt højt niveau?
Læs mereDen Europæiske Union på den ene side og den grønlandske regering og den danske regering på den anden side (i det følgende benævnt "siderne")
DA Fælles erklæring fra den Europæiske Union på den ene side og den grønlandske regering og den danske regering på den anden side, angående forbindelserne mellem den Europæiske Union og Grønland Den Europæiske
Læs mereI medfør af Inatsisartuts forretningsordens 36, stk. 1, har Aleqa Hammond stillet følgende
Kalaallit Nunaanni Namminersorlutik Oqartussat Grønlands Selvstyre Medlem af Inatsisartut Aleqa Hammond Siumut Besvarelse af 36 spørgsmål 2010-161 fra Aleqa Hammond I medfør af Inatsisartuts forretningsordens
Læs mereEU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet
EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet Grønne offentlige indkøb (Green Public Procurement GPP) er et frivilligt instrument. Dette dokument indeholder de kriterier for grønne offentlige
Læs mereNotat vedrørende ISUA mineprojektet 1. Beskrivelse af væsentlige økonomiske aspekter af projektet Vi har som aftalt foretaget økonomiske konsekvensberegninger med udgangspunkt London Minings forudsætninger
Læs mereKOMMISSIONENS AFGØRELSE. om undertegnelse af en hensigtserklæring mellem Den Europæiske Union og Grønland om samarbejde vedrørende mineralressourcer
EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den XXX [ ]( 2012) XXX draft KOMMISSIONENS AFGØRELSE af XXX om undertegnelse af en hensigtserklæring mellem Den Europæiske Union og Grønland om samarbejde vedrørende mineralressourcer
Læs mereINVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK
Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer
Læs mere26. mødedag, torsdag den 27. november, 2008.
26. mødedag, torsdag den 27. november, 2008. Dagsordenens punkt 80 Redegørelse om de samfundsmæssige aspekter af efterforskning og brydning af uran i Grønland. (Landsstyremedlem for infrastruktur, Miljø
Læs mereEn attraktiv og bæredygtig vækstregion. Region Midtjylland
En attraktiv og bæredygtig vækstregion Indledning er en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sådan lyder den ambitiøse vision for vækst, beskæftigelse og udvikling i frem til 2025. Regionsrådets Vækst-
Læs mereIndorama Ventures Public Company Limited
Indorama Ventures Public Company Limited Miljøpolitik (Godkendt på bestyrelsesmøde 2/2013 dateret 22. februar 2013) 1. revision (Godkendt på bestyrelsesmøde 1/2017 dateret 17. februar 2013) Bemærkning
Læs mereFORSLAG TIL BESLUTNING
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Mødedokument 22.4.2013 B7-0000/2013 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af forespørgsel til mundtlig besvarelse B7-0000/2013 jf. forretningsordenens artikel 115, stk. 5, Europa-Parlamentets
Læs mereEuropaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt
Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget og Klima-, Energi- og Bygningsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Grønbog om innovative
Læs mereArbejdsmarkedspolitik Udkast
Arbejdsmarkedspolitik Udkast 2018-2021 1 Indledning Formålet med arbejdsmarkedspolitikken er, at sætte en tydelig politisk retning for de næste fire år. Inden for arbejdsmarkedsområdet arbejder vi med
Læs mereI Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg har Søren Egge Rasmussen (EL) stillet ministeren følgende to samrådsspørgsmål Q og R:
Energi- Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18 EFK Alm.del Bilag 324 Offentligt Kontor Energikontor II Samråd i Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg d. 28. juni vedr. højspændingsledninger, Viking
Læs mereNotat DONG Energy's skattebetaling i 2013
Notat DONG Energy's skattebetaling i 2013 DONG Energy's skattebetaling DONG Energy er en virksomhed i vækst. Vi har en ambitiøs forretningsstrategi, der tager afsæt i nogle af verdens helt store udfordringer
Læs mereDen Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder
Den Europæiske Patentdomstol Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder April 2014 Den Europæiske Patentdomstol Resume Som optakt til afstemningen om den fælles patentdomstol har Ingeniørforeningen i
Læs mereTre års efterslæb: Så meget forurener elbiler
Tre års efterslæb: Så meget forurener elbiler Produktionen af batterier til elbiler forurener så meget, at det tager adskillige år at indhente en tilsvarende dieselbil i CO 2 -regnskabet Kan du klare dig
Læs mere1. Er Jorden blevet varmere?
1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100
Læs mereTendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug. Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer
Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer Op i helikopteren Globale megatrends i de kommende 10-20 år Fødevareproduktion Efterspørgsel Megatrends
Læs mereFiguren nedenfor viser den overordnede proces for, hvordan ansvarlighed integreres i investeringsbeslutninger.
Ansvarlige investeringer i praksis Ansvarlighed er integreret i pensionskassens arbejde, før og efter investeringer foretages. Hovedparten af pensionskassens portefølje er investeringer foretaget gennem
Læs mereFasthold nej til uran-udvinding i Rigsfællesskabet Mikkel Myrup, Avataq Christian Ege, Det Økologiske Råd
Fasthold nej til uran-udvinding i Rigsfællesskabet af Mikkel Myrup, Avataq Christian Ege, Det Økologiske Råd og Palle Bendsen, NOAH Friends of the Earth Denmark Der er i den senere tid blevet sået tvivl
Læs mereSkifergas et attraktivt CO2-venligt alternativ til kul
Dialogmøde om skifergas 27. feb 2014 Skifergas et attraktivt CO2-venligt alternativ til kul Herunder uddrag af rapporterne: Skifergas - Fakta om miljøbekymringerne (Den Internationale Gasunion, IGU) Skifergas
Læs mereMiljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets Forsvarsudvalg
Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget 2012-13 UPN alm. del Bilag 25, FOU alm. del Bilag 9 Offentligt J.nr. 001-7760 Den Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets
Læs mereDanmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser
Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt
Læs mere