Bilag 1s Revideret studieordning. Studieordning for Akademiuddannelse i VVS-installation

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bilag 1s Revideret studieordning. Studieordning for Akademiuddannelse i VVS-installation"

Transkript

1 Bilag 1s Revideret studieordning for Akademiuddannelse i VVS-installation 1. januar 2016

2 1. Indledning Uddannelsens formål Uddannelsens varighed Uddannelsens titel Adgangskrav Uddannelsens mål for læringsudbytte, struktur og indhold Uddannelsens mål for læringsudbytte Uddannelsens struktur og indhold Afgangsprojekt Læringsmål for afgangsprojekt Udarbejdelse af afgangsprojekt Uddannelsens pædagogiske tilrettelæggelse Undervisnings- og arbejdsformer Evaluering Prøver og bedømmelse Merit Censorkorps Studievejledning Klager og dispensation Overgangsordninger Retsgrundlag Bilag 1 Obligatoriske modulers læringsmål Bilag 2Valgfrie modulers læringsmål

3 1. Indledning Akademiuddannelse i VVS-installation er en erhvervsrettet videregående uddannelse udbudt efter lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne (VfV-loven) og efter bestemmelserne om tilrettelæggelse af deltidsuddannelser i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. Uddannelsen er omfattet af reglerne i bekendtgørelse om videregående voksenuddannelser (akademiuddannelser). Uddannelsen hører under fagområdet for Service, produktion, it, bygge og anlæg mv. jf. bekendtgørelse om videregående voksenuddannelser. Uddannelsen er på niveau 5 i henhold til kvalifikationsrammen for livslang læring. en er udarbejdet i fællesskab af de institutioner, som er godkendt af Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte (VUS) til udbud af denne uddannelse. en finder anvendelse for alle godkendte udbud af uddannelsen, og ændringer i studieordningen kan kun foretages i et samarbejde mellem de udbydende institutioner. Følgende uddannelsesinstitutioner er ved denne studieordnings ikrafttræden godkendt til udbud af akademiuddannelse i VVS-installation: - Erhvervsakademi Midtvest - Erhvervsakademi Lillebælt - Erhvervsakademi Sjælland - Københavns Erhvervsakademi Ved udarbejdelse af den fælles studieordning har institutionerne haft kontakt til de organisationer, der repræsenterer de virksomheder, der aftager dimittenderne fra uddannelsen samt de organisationer, som organiserer studerende og færdiguddannede. Sikkerhedsstyrelsen har været inddraget i drøftelserne i fastlæggelsen af de læringsmål, som sikrer, at der kan opnås en VVS-autorisation. Derudover er der indhentet udtalelse fra censorformandskabet i henhold til bestemmelserne i eksamensbekendtgørelsen. (redaktionel note: Dette gøres efter akkrediteringen) en og væsentlige ændringer heraf træder i kraft ved et studieårs begyndelse og skal indeholde de fornødne overgangsordninger. 2. Uddannelsens formål Formålet med akademiuddannelse i AU i VVS-installation er at kvalificere den uddannede til selvstændigt at kunne varetage arbejde med at projektere, installere samt varetage driften af systemer inden for gas og VVS. En installatør VVS (AU) kan lede installationstekniske projekter og håndtere et autorisationsmæssigt ansvar. En installatør VVS (AU) kan projektere, tilrettelægge og styre udførelsen af gas- og vvs-tekniske anlæg og installationer med anvendelse af den nyeste teknologi. Formålet ligger inden for fagområdets formål, som fastsat i bekendtgørelse om videregående voksenuddannelser. 3

4 3. Uddannelsens varighed Uddannelsen er normeret til 1 studenterårsværk. 1 studenterårsværk er en heltidsstuderendes arbejde i 1 år og svarer til 60 ECTS-point (European Credit Transfer System). ECTS-point er en talmæssig angivelse for den totale arbejdsbelastning, som gennemførelsen af en uddannelse eller et modul er normeret til. I studenterårsværket er indregnet arbejdsbelastningen ved alle former for uddannelsesaktiviteter, der knytter sig til uddannelsen eller modulet, herunder skemalagt undervisning, selvstudie, projektarbejde, udarbejdelse af skriftlige opgaver, øvelser og cases, samt prøver og andre bedømmelser. 4. Uddannelsens titel Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende betegnelsen installatør VVS (AU) og den engelske betegnelse er Academy Profession (AP) Degree in Service Engineering, jf. bekendtgørelse for videregående voksenuddannelser, bilag Adgangskrav Adgang til optagelse på akademiuddannelse i VVS-installation eller enkelte moduler herfra er betinget af, at ansøgeren har gennemført en relevant adgangsgivende uddannelse. I denne sammenhæng betragtes følgende uddannelser som relevante: Smedeuddannelsen (med specialer) VVS-uddannelsen Adgang kan ligeledes gives til indehavere af en grunduddannelse for voksne (GVU eller EVU) inden for de samme fagområder som bekrevet herover. Ansøger skal desuden have mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse eller opnået sideløbende med adgangsgivende uddannelse. Med relevant erfaring menes erfaring inden for anden relevant branche i forhold til VVS-installationsfaget. Institutionen kan optage ansøgere, der ikke har gennemført en relevant adgangsgivende uddannelse, men som ud fra en konkret vurdering skønnes at have uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles hermed. Institutionen optager endvidere ansøgere, der efter individuel kompetencevurdering i henhold til 15 a i lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne har realkompetencer, der anerkendes som svarende til adgangsbetingelserne. Studerende uden en relevant adgangsgivende uddannelse skal have matematik på niveau C. 6. Uddannelsens mål for læringsudbytte, struktur og indhold Den studerende får mulighed for at tilegne sig viden efterspurgt i forskellige brancher inden for installationsbranchen. Uddannelsen har tilrettelagt en specifik sammensætning af fagmoduler, som giver den studerende mulighed for ved uddannelsens afslutning af tage en fuld VVS-autorisation. Der er også mulighed for at tage de første 30 ECTS og herefter tage en delautorisation i vand og afløb. 4

5 6.1 Uddannelsens mål for læringsudbytte udviklingsbaseret viden om og forståelse for tekniske beregninger. udviklingsbaseret viden om og forståelse for VVS-områdets teori og dennes betydning for installationsteknik og energimæssige konsekvenser i gas- og VVS-tekniske anlæg. udviklingsbaseret viden om og forståelse for gældende love og regler samt teknisk dokumentation. udviklingsbaseret viden om projektering af gas- og VVS-tekniske anlæg på anvendelsesorienteret niveau. formidle praksisnære problemstillinger og løsningsforslag til brugere og samarbejdspartnere med anvendelse af tidssvarende og relevante værktøjer til kommunikation og dokumentation. vurdere anlægsformer samt vælge relevante og tidssvarende fordelagtige løsninger i forbindelse med VVS-tekniske projekter. selvstændigt vurdere og gennemføre praksisnære VVS-tekniske problemløsninger under hensynstagen til sikkerheds-, energi- og miljøtekniske forhold. projektere, dokumentere og gennemføre VVS-tekniske projekter. håndtere og lede installationstekniske projekter. tilegne sig ny viden i relation til VVS-teknik. håndtere et autorisationsmæssigt ansvar. i et fagligt og tværfagligt samarbejde håndtere, tilrettelægge og styre udførelsen af gas- og VVStekniske anlæg og installationer med anvendelse af den nyeste teknologi. 5

6 6.2 Uddannelsens struktur og indhold Akademiuddannelsen i VVS-installation er modulopdelt og består af obligatoriske moduler, valgfri moduler, samt et afgangsprojekt, der afslutter uddannelsen. Skematisk gengivelse af AU i VVS-installation Afgangsprojekt 10 ECTS [Fag 8] Projektledelse og teknisk entreprisestyring 10 ECTS (valgfag) [Fag 9] Salg og kundeforståelse 10 ECTS (valgfag) [Fag 11] Gasfejlfinding og Gas B 10 ECTS (valgfag) [Fag 7] Forretningsudvikling 10 ECTS (valgfag) [Fag 10] Gas A 5 ECTS (obligatorisk) [Fag 6] Varmeinstallation bygninger 5 ECTS (obligatorisk) [Fag 5] Kvalitet, sikkerhed og miljø 5 ECTS (obligatorisk) [Fag 4] Varmeinstallation bolig 5 ECTS (obligatorisk) [Fag 3] Sanitet 10 ECTS (obligatorisk) [Fag 2] Grundlæggende VVS-tekniske begreber 10 ECTS (obligatorisk) [Fag 1] Uddannelsen består af seks obligatoriske moduler på i alt 40 ECTS point, samt valgfrie moduler som skal udgøre i alt 10 ECTS. Uddannelsen afsluttes med et afgangsprojekt der udgør 10 ECTS point. Såfremt man ønsker at opnå en fuld autorisation i VVS, skal den studerende bestå følgende moduler: Fag 1: Grundlæggende VVS-tekniske begreber Fag 2: Sanitet Fag 3: Varmeinstallation bolig Fag 4: Kvalitet, sikkerhed og miljø Fag 5: Varmeinstallation bygninger Fag 6: Gas A Fag 7: Gasfejlfinding og Gas B Fag 8: Afgangsprojekt 6

7 Såfremt man ønsker at opnå en delautorisation i Vand og afløb er dette muligt efter, at den studerende har bestået følgende moduler. Fag 1: Grundlæggende VVS-tekniske begreber Fag 2: Sanitet Fag 3: Varmeinstallation bolig Fag 4: Kvalitet, sikkerhed og miljø Den studerende kan også vælge valgfrie moduler uden for uddannelsens faglige område, dog højst 10 ECTSpoint. Disse skal understøtte uddannelsens mål for læringsudbytte. Institutionen vejleder om valg af moduler uden for uddannelsens faglige område. Afgangsprojektet på 10 ECTS-point afslutter uddannelsen. Afgangsprojektet skal dokumentere, at uddannelsens mål for læringsudbytte er opnået. Afgangsprojektets emne skal ligge inden for uddannelsens faglige område og formuleres, så eventuelle valgfag uden for uddannelsens faglige område inddrages. Institutionen godkender emnet. Forudsætningen for at gå til prøve i afgangsprojektet er, at uddannelsens moduler svarende til 50 ECTS-point er bestået. For en mere detaljeret beskrivelse af læringsmål, indhold og omfang af de obligatoriske og valgfrie moduler inden for uddannelsens faglige område henvises til bilag 1 og Afgangsprojekt 7.1 Læringsmål for afgangsprojekt Afgangsprojektet danner afslutningen på akademiuddannelsen i VVS-installation. Afgangsprojektet skal afspejle uddannelsens formål og indhold samt dokumentere, at uddannelsens formål er opnået. Fokus er således analyse, forståelse, vurdering og håndtering af problemer inden for det valgte faglige område, gennem anvendelse af centrale teorier og metoder. Afgangsprojektet udgør 10 ECTS point. Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsbaseret viden opnår: udviklingbaseret viden om centrale teorier, metoder og praksisser inden for det valgte faglige område. forståelse af praksis og de centralt anvendte teorier og metoder og kan forstå anvendelsen af disse inden for det valgte faglige område. anvende centrale metoder og redskaber til at indsamle og analysere informationer inden for det valgte faglige område med anvendelse af relevant/e metode/r. 7

8 vurdere centrale metoder og redskaber til at dokumentere og analysere teoretiske og praksisnære problemstillinger, handleløsninger og -muligheder, der er relateret til det valgte faglige område. formidle faglige såvel som praksisnære problemstillinger og handlemuligheder for relevante samarbejdspartnere og/eller brugere. demonstrere, hvordan installationstekniske projekter håndteres og ledes. Demonstrere, hvordan et autorisationsmæssigt ansvar håndteres. Vise, hvordan man udvikler sin egen praksis i forhold til at projektere, tilrettelægge og styre udførelsen af gas- og VVS-tekniske anlæg og installationer med anvendelse af den nyeste teknologi. Der tilbydes undervisning i mindre omfang i relation til afgangsprojektet. og omfanget bestemmes af den enkelte uddannelsesinstitution Bedømmelse Individuel bedømmelse med ekstern bedømmelse efter 7-trins-skalaen. 7.2 Udarbejdelse af afgangsprojekt I afgangsprojektet lægges der vægt på, at den studerende på selvstændig måde forholder sig analyserende og kritisk til praksisnære problemstillinger og forskellige teoretiske og metodiske positioner relateret til det valgte faglige område. Afgangsprojektets emne skal godkendes af uddannelsesinstitutionen. Der ydes vejledning i tilknytning til projektarbejdet. Betingelser for godkendelse af emnevalg, vejledning, information om vejledertimer etc. vil fremgå af udbyderinstitutionens studievejledning. 8. Uddannelsens pædagogiske tilrettelæggelse 8.1 Undervisnings- og arbejdsformer Uddannelsen vægter samspillet med den studerendes praksiserfaringer, teoriinddragelser og praksisbearbejdning. Dermed gives den studerende mulighed for at udvikle viden, færdigheder og kompetencer i samspillet mellem udviklingsviden, forskningsviden og praksisviden. Tilrettelæggelsen af studiet og de anvendte pædagogiske metoder skal ses i lyset af uddannelsens formål. Dette kommer til udtryk i forskellige undervisnings- og arbejdsformer, hvor fokus er på aktiv inddragelse af den studerendes erhvervserfaring og kompetence: 8

9 1. Selvstændige studieaktiviteter som fx projektarbejde, studieøvelser, arbejde med udvalgte undersøgelsesmetoder og deltagelse i studiegrupper 2. Vejledning kan tilbydes såvel grupper som individuelt. I forbindelse med opgavearbejdet struktureres vejledningen som en individuelt rettet dialog med de studerende. 3. Arbejdsformer som fx holdundervisning, oplæg, virtuel undervisning, e-læring og casearbejde samt praktiske øvelser. Der arbejdes således med fleksible læringsformer herunder relevante virtuelle arbejdsformer, og undervisnings- og arbejdsformerne afspejles i prøver og bedømmelse. 8.2 Evaluering Uddannelsens moduler evalueres i henhold til erhvervsakademiernes systematik for arbejdet med kvalitetssikring og -udvikling. Evalueringerne indgår i den samlede kvalitetssikring og anvendes til løbende udvikling af uddannelsen. Evalueringer af uddannelsen behandles desuden på møder mellem udbyderne. 9. Prøver og bedømmelse Hvert modul og det afsluttende projekt afsluttes med en prøve med bedømmelse efter karakterskalaen i karakterskalabekendtgørelsen. De gældende prøveformer fremgår af eksamenskataloget for akademiuddannelserne. I bilagene 1 og 2 beskrives de obligatoriske og valgfrie fagmodulers prøveformer, og det beskrives hvilke moduler, som bedømmes ved ekstern censur. Bedømmelsesformerne er mundtlige eller skriftlige eller en kombination af disse. For alle prøver foreligger der kriterier og rammer fra udbudsinstitutionen. Disse beskrives i eksamenskataloget (prøveformer og bedømmelsesgrundlag) og af uddannelsesinstitutionens studievejledning. Eksamenskataloget er et tillæg til studieordninger for akademiuddannelser vedrørende prøveformer/bedømmelsesgrundlag, opgavetyper og bedømmelsesformer. For prøver og eksamen gælder i øvrigt reglerne i Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser og Bekendtgørelsen om karakterskala og anden bedømmelse. 10. Merit Der kan gives merit for moduler, når den studerende kan dokumentere at have opnået tilsvarende kvalifikationer ved at bestå uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk videregående uddannelse. Afgørelsen træffes på grundlag af en konkret faglig vurdering af ækvivalensen mellem de berørte uddannelseselementer. Der gives endvidere merit for moduler, når den studerende efter en individuel kompetencevurdering i henhold til 15 a i lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne har realkompetencer, der anerkendes som svarende til de berørte moduler. Der kan ikke gives merit for afgangsprojektet. 9

10 11. Censorkorps Akademiuddannelsen i VVS-installation benytter det censorkorps, som anvendes inden for fagområdet for Service, produktion, it, bygge og anlæg mv. 12. Studievejledning Studievejledningen skal støtte den studerende i uddannelsesforløbet fra valg af uddannelse til gennemførelse af uddannelse og forudsætter aktiv henvendelse fra både studievejleder og studerende. Hensigten med studievejledningen er at hjælpe den studerende til at skabe gennemsigtighed i uddannelsen og øge muligheden for at træffe begrundede valg i forhold til egen læring og trivsel. 13. Klager og dispensation Klager over prøver indgives til erhvervsakademiet inden for en frist af 14 dage efter, at bedømmelsen af prøven er meddelt. Klager over prøver behandles efter reglerne i bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser. Klager over øvrige forhold indgives til erhvervsakademiet. Erhvervsakademiet kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af erhvervsakademierne, når det er begrundet i særlige forhold. 14. Overgangsordninger Der er ingen overgangsordning, da uddannelsen er ny. 15. Retsgrundlag ens retsgrundlag udgøres af: 1) Bekendtgørelse om videregående voksenuddannelser 2) Bekendtgørelse af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne 3) Bekendtgørelse af lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. 4) Bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser 5) Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse 6) Bekendtgørelse om fleksible forløb inden for videregående uddannelse for voksne Retsgrundlaget kan læses på adressen 10

11 Bilag 1 Obligatoriske modulers læringsmål Fag 1: Grundlæggende VVS-tekniske begreber (10 ECTS) Dokumentation af installationer. Software til tegning og dokumentation af tekniske installationer. Normer for teknisk dokumentation. Teknisk beregning af VVS-anlæg ved hjælp af relevante og tidssvarende matematiske og discipliner og værktøjer. Grundlæggende matematik. viden om standarder for teknisk dokumentation viden om centrale regler og normer inden for VVS-tekniske anlæg forståelse for centrale matematiske og fysiske metoder og værktøjer til beregning af energiforsyningsanlæg samt bygningsinstallationer. anvende tidssvarende og relevante værktøjer til formidling, kommunikation og dokumentation. måle og vurdere data i relation til tekniske problemstillinger. anvende matematiske discipliner og værktøjer til konstruktion af VVS-tekniske systemer og anlæg håndtere og sikre korrekt teknisk dokumentation. Eksamensform Mundtlig eksamen, med udgangspunkt i synopsis. Ekstern censur. 11

12 Fag 2: Sanitet (10 ECTS) Faget Sanitet forudsætter beståelse af faget Grundlæggende VVS-tekniske begreber. Udluftede og ikke-udluftede spildevandsinstallationer, regnvands- og drænvandsinstallationer, pumpeanlæg, materialer, korrosion, sikring mod brand og støj. Brugsvandsinstallationer, installationsgenstande, varmtvandsbeholdere, cirkulation, isolering, trykforøgning, vandbehandling, materialer, korrosion, støj. viden om projektering og dimensionering af samt etablering og varetagelse af drift og vedligehold af sanitetstekniske forsyningsanlæg. forståelse for anvendelsen af materialer samt korrosion og sikring mod brand og støj anvende metoder i forhold til at projektere og dimensionere sanitetstekniske forsyningsanlæg. etablere og varetage drifts- og vedligehold af sanitetstekniske forsyningsanlæg. vurdere installationsformer og vælge relevante og tidssvarende løsninger samt formidle løsningsforslag til samarbejdspartnere. håndtere og tilrettelægge udførelsen af arbejder på sanitetstekniske forsyningsanlæg i et fagligt og tværfagligt samarbejde vurdere, rådgive og træffe beslutninger i overensstemmelse med gældende love, regler og normer vedrørende sanitetstekniske forsyningsanlæg tilegne sig ny viden om gældende love, regler og normer vedrørende sanitetstekniske forsyningsanlæg. Eksamensform Mundtlig eksamen, med udgangspunkt i synopsis. Ekstern censur. Fag 3: Varmeinstallation bolig (5 ECTS) Faget Varmeinstallation bolig forudsætter beståelse af faget Grundlæggende VVS-tekniske begreber. Boligers varmetab og energibehov. Varmeanlæg, herunder producerende -, fordelings- og afgivende anlæg, pumper og isolering. viden om boligers varmetab og energibehov. 12

13 forståelse for projektering og dimensionering samt etablering og varetagelse af drift og vedligeholdelse af mindre varmeanlæg med tilhørende automatik. anvende metoder til at beregne og dokumentere boligers varmetab og energibehov anvende værktøjer til at projektere og dimensionere mindre varmeanlæg etablere og varetage drifts- og vedligeholdelse af mindre varmeanlæg med tilhørende automatik vurdere forskellige varmeinstallationer til boliger og vælge relevante og tidssvarende løsninger samt udarbejde og formidle løsningsforslag til samarbejdspartnere. håndtere og tilrettelægge udførelsen af arbejder på mindre varmeanlæg med tilhørende automatik i fagligt og tværfagligt samarbejde i et fagligt og tværfagligt samarbejde vurdere, rådgive og træffe beslutninger i overensstemmelse med gældende love, regler og normer vedrørende varmeanlæg med tilhørende automatik. Eksamensform Mundtlig eksamen, med udgangspunkt i synopsis. Ekstern censur. Fag 4: Kvalitet, sikkerhed og miljø (5 ECTS) Faget Kvalitet, sikkerhed og miljø forudsætter beståelse af faget Grundlæggende VVS-tekniske begreber. Kvalitet, kvalitetssikring og kvalitetsstyring. Miljø og miljøledelse. Arbejdsmiljø, sikkerhed og trivsel. Relevante love og regler vedrørende miljø og arbejdsmiljø. viden om arbejdsbetingede sygdomme og brancherelevante arbejdsmiljøproblemer samt miljøforhold og miljøpolitik viden om gældende lovgivning og branchekrav vedrørende kvalitet, sikkerhed og arbejdsmiljø samt miljø. forståelse for anvendelsen af relevante styresystemer til ledelse og sikring af sikkerhed og arbejdsmiljø. vurdere arbejdsmiljømæssige problemstillinger og miljøforhold samt kvalitetsbehov 13

14 i overensstemmelse med gældende lovgivning, regler og branchekrav udvikle, opbygge, implementere, vedligeholde og anvende relevante styresystemer til sikring af kvalitet, sikkerhed og arbejdsmiljø samt miljø kvalitetssikre og udarbejde vedligeholdelsesplan for installation, projekt og entreprise og formidle planer til relevante brugere. i en struktureret sammenhæng udvikle en ledelsespraksis inden for arbejdsmiljø, miljø og kvalitet over for medarbejdere og interessenter håndtere et autorisationsmæssigt ansvar over for kunder, myndigheder og øvrige samarbejdspartnere. Eksamensform Mundtlig eksamen, med udgangspunkt i synopsis. Ekstern censur. Fag 5: Varmeinstallation bygninger (5 ECTS) Faget Varmeinstallation bygninger forudsætter beståelse af faget Varmeinstallationer boliger. Bygningers varmetab og energibehov. Større varmecentraler og varmeanlæg, herunder producerende -, fordelings- og afgivende anlæg, skorstene, pumper, regulering og isolering. forståelse for bygningers varmetab og energibehov viden om projektering og dimensionering samt etablering og varetagelse af drift og vedligeholdelse af større varmecentraler og varmeanlæg med tilhørende automatik. anvende de metoder, der bruges til at beregne og dokumentere bygningers varmetab og energibehov. projektere og dimensionere større varmecentraler og varmeanlæg etablere og varetage drifts- og vedligeholdelse af større varmecentraler og varmeanlæg med tilhørende automatik. vurdere forskellige varmeinstallationer til bygninger og vælge relevante og tidssvarende løsninger samt udarbejde og formidle løsningsforslag til samarbejdspartnere. i et fagligt og tværfagligt samarbejde vurdere, rådgive og træffe beslutninger i overensstemmelse med gældende love, regler og normer vedrørende større varmecentraler, varmeanlæg med tilhørende automatik. 14

15 Eksamensform Mundtlig eksamen, med udgangspunkt i synopsis. Ekstern censur. Fag 6: Gas A (5 ECTS) Faget Gas A forudsætter beståelse af faget Grundlæggende VVS-tekniske begreber. Installationer hos den almindelige forbruger samt mindre F-gasinstallationer. viden om myndighedsbestemmelser og reglementer, autorisationer og certifikater for gastekniske anlæg forståelse for gassens egenskaber og forbrænding, gasforsyningssystemer, installationer og komponenter i jord og bygning forståelse for gasforbrugende apparater og kedler, ventilations- og aftrækssystemer viden om dimensionering og etablering af gastekniske anlæg med tilhørende automatik vurdere gas- og varmetekniske installationsformer og vælge relevante og tidssvarende løsninger og formidle valg til relevante brugere anvende de værktøjer der bruges til at projektere, dimensionere og etablere almindelige gastekniske anlæg med tilhørende automatik håndtere udførelsen af arbejder på gastekniske og varmeanlæg med tilhørende automatik. i et fagligt og tværfagligt samarbejde vurdere, rådgive og træffe beslutninger i overensstemmelse med gældende love, regler og normer vedrørende almindelige gastekniske anlæg. Eksamensform Mundtlig eksamen, med udgangspunkt i synopsis. Ekstern censur. 15

16 Bilag 2 Valgfrie modulers læringsmål Fag 7: Gasfejlfinding og Gas B (10 ECTS) Faget Gasfejlfinding og Gas B forudsætter beståelse af faget Gas A. Opbygning og installation af større kedelcentraler og andre gasfyrede anlæg. Gasfejlfinding og indregulering, forbrugerrådgivning, opstart, eftersyn (service) og udkald til mindre gastekniske anlæg forståelse for myndighedsbestemmelser og reglementer, autorisationer og certifikater for gastekniske anlæg. viden om gassens egenskaber og forbrænding, gasforsyningssystemer, installationer og komponenter i jord og i bygning. forståelse for større gasforbrugende apparater og kedelcentraler, ventilations- og aftrækssystemer. forståelse for dimensionering og etablering af større gastekniske anlæg med tilhørende automatik. viden om gasteknik, indregulering, kontrol og afprøvning af gastekniske anlæg inkl. ventilations- og aftrækssystemer med tilhørende automatik. projektere og dimensionere større gastekniske anlæg, etablere og varetage drifts- og vedligeholdelse af større gastekniske anlæg med tilhørende automatik vurdere installationsformer og vælge relevante, sikkerhedsmæssige og tidssvarende løsninger samt formidle disse løsninger til relevante brugere anvende metoder til systematisk at afprøve og kontrollere udførte gastekniske anlæg inkl. ventilations- og aftrækssystemer med tilhørende automatik indregulere gastekniske anlæg til korrekt funktion systematisk servicere større gastekniske anlæg inkl. ventilations- og aftrækssystemer med tilhørende automatik fejlfinde på gastekniske anlæg inkl. ventilations- og aftrækssystemer med tilhørende automatik. i et fagligt og tværfagligt samarbejde vurdere, rådgive og træffe beslutninger i overensstemmelse med gældende love, regler og normer vedrørende gastekniske anlæg med tilhørende automatik håndtere udførelsen af arbejder på større gastekniske anlæg inkl. ventilations- og aftrækssystemer med tilhørende automatik. 16

17 håndtere indregulering, fejlfinding og servicering af større gastekniske anlæg inkl. ventilations- og aftrækssystemer med tilhørende automatik I en struktureret sammenhæng udvikle egen praksis i forhold til rådgivning og instruktion af forbrugere og formidle om sikkerhed, energi- og miljøforhold på gastekniske anlæg inkl. ventilations- og aftrækssystemer med tilhørende automatik. Eksamensform Mundtlig eksamen, med udgangspunkt i synopsis. Ekstern censur. Fag 9: Projektledelse og teknisk entreprisestyring (10 ECTS) Planlægning og organisering samt ledelse og styring af opgaver, projekter og entrepriser Udarbejdelse af et udbuds og et tilbudsmateriale samt kalkulation Tilbudsgivning og entrepriseret. viden om projekt og entrepriselederens funktion, opgaver og rolle samt ansvar ved udførelsen af projekter og entrepriser viden om relevante love og regler samt ansvar, forpligtelser og rettigheder i forbindelse med entrepriser forståelse for moderne kalkulationsmetoder og tidssvarende programmer til prisberegning forståelse for procedurer og regler i forbindelse med tilbudsgivning og indgåelse af aftaler forståelse for projektmodeller og styringsprocesser og projektarbejdsformens metoder og redskaber samt gruppedynamiske arbejdsprocesser. anvende værktøjer og metoder til at opbygge en projektorganisation, herunder projektledelsesværktøjer anvende relevante værktøjer til planlægning, styring og gennemførelse samt dokumentation af projekter udarbejde samt formidle udbuds og tilbudsmaterialer beregne pris og afgive tilbud planlægge, organisere og styre daglige arbejdsopgaver og større entrepriser. 17

18 håndtere rollen både som rådgiver og som projekt eller entrepriseleder i et fagligt og tværfagligt samarbejde lede installationstekniske projekter og entrepriser samt daglige opgaver i en installatørvirksomhed. Eksamensform Mundtlig prøve med baggrund i en individuel synopsis og med intern censur og bedømmelse efter 7- trins skalaen. Synopsen må maksimalt være på fire normalsider svarende til 4 x 2400 tegn inkl. mellemrum. Synopsen tæller ikke med i karakteren, men er udelukkende et oplæg til eksaminationen. Fag 10: Forretningsudvikling (10 ECTS) Etablering og drift af en virksomhed. Virksomhedsøkonomi og styring. Relevante emner inden for erhvervsjura. Udvikling af virksomheder, herunder risikostyring. Relevante emner inden for erhvervsjura. viden om etablering, opbygning og overtagelse af en virksomhed samt udvikling og skabelse af idé og et forretningsgrundlag forståelse for centrale metoder og praksis inden for virksomhedsdrift viden om indkøb og materialestyring, styring af arbejdsopgaver og personale samt styring af ordrer, levering/aflevering og afsætning forståelse for regnskaber og budgetter samt økonomisk analyse viden om økonomisk og administrativ styring af virksomhed, opgaver og projekter samt entrepriser forståelse for udfordringer ved udvikling af virksomheder og risikostyring forståelse for de centrale love og regler, der regulerer forholdet mellem en installationsteknisk virksomhed og dens interessegrupper. Den uddannede kan etablere, overtage og opbygge en virksomhed samt planlægge, styre og organisere den daglige drift udarbejde et regnskab, opstille budgetter samt vurdere investeringsbehov og økonomi 18

19 styre og administrere en virksomheds og en entreprises økonomi anvende relevante analyseværktøjer vedrørende økonomi, drift og ledelse skabe et relevant beslutningsgrundlag og omsætte grundlaget til konkrete handlingsplaner for økonomi og drift udarbejde forretningsplaner. håndtere etablering, overtagelse og drift af en installationsteknisk virksomhed udvikle egen praksis i forhold til at varetage ledelsesopgaver i forbindelse med styring af drift og økonomi. Eksamensform Mundtlig prøve med baggrund i en individuel synopsis og med intern censur og bedømmelse efter 7- trins skalaen. Synopsen må maksimalt være på fire normalsider svarende til 4 x 2400 tegn inkl. mellemrum. Synopsen tæller ikke med i karakteren, men er udelukkende et oplæg til eksaminationen. Fag 11: Salgs- og kundeforståelse (10 ECTS) Markedsforståelse Kundeadfærd Salgsstrategi forståelse for markedet, segmentering, markedsstrategi, salgsteknikker og kundeadfærd viden om installationsbranchens praksis og central anvendt teori og metode viden om kommunikationskanaler herunder webbaseret kundekommunikation. anvende værktøjer til at udarbejde en situationsanalyse for en virksomhed/organisation med henblik på at opstille en markedsførings-og salgsstrategi formidle sammenhængende/integreret markedsføringsindsats over for udvalgte kundesegmenter vurdere et produkt/serviceydelses egenskaber, fordele og udbytte i forbindelse med salgsarbejdet i specifikke kundesegmenter anvende de mest optimale salgsteknikker tilpasset konkrete produkter/serviceydelser i specifikke kundesegmenter. 19

20 kunne anvende de mest optimale salgsteknikker tilpasset konkrete produkter/serviceydelser i specifikke kundesegmenter anvende webbaserede værktøjer i forbindelse med salg af produkter og serviceydelser. håndtere og sikre gennemførelse af nødvendige og tilstrækkelige analyser med henblik på at optimere en markedsførings- og salgsindsats. I professionel sammenhæng indgå i udviklingen af installationsfagets salgs- og kundehåndtering. Eksamensform Mundtlig prøve med baggrund i en individuel synopsis og med intern censur og bedømmelse efter 7- trins skalaen. Synopsen må maksimalt være på fire normalsider svarende til 4 x 2400 tegn inkl. mellemrum. Synopsen tæller ikke med i karakteren, men er udelukkende et oplæg til eksaminationen. 20

Bilag 1s Revideret studieordning. Studieordning for Akademiuddannelse i EL-installation

Bilag 1s Revideret studieordning. Studieordning for Akademiuddannelse i EL-installation Bilag 1s Revideret studieordning Studieordning for Akademiuddannelse i EL-installation 1. januar 2016 ... 2 1. Indledning... 3 2. Uddannelsens formål... 3 3. Uddannelsens varighed... 4 4. Uddannelsens

Læs mere

Bekendtgørelse om adgangskursus og adgangseksamen til ingeniøruddannelserne

Bekendtgørelse om adgangskursus og adgangseksamen til ingeniøruddannelserne BEK nr 364 af 17/04/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 16. juli 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,

Læs mere

Studieordning for installatør (AK)

Studieordning for installatør (AK) Side 22 af 31 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 23 Studieordningens rammer... 29 2.1 Læsevejledning... 29 2.2 Oversigt over uddannelsens to studieretninger... 30 Uddannelsens kerneområder og ECTS

Læs mere

Uddannelsen hører under det sundhedsfaglige fagområde i bekendtgørelse om diplomuddannelser.

Uddannelsen hører under det sundhedsfaglige fagområde i bekendtgørelse om diplomuddannelser. 1. Indledning Sundhedsfaglig diplomuddannelse er en erhvervsrettet videregående uddannelse udbudt efter lov om erhvervsrettede grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for

Læs mere

Studieordning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb

Studieordning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb Studieordning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Juli 2007, administrativt ændret december 2007 og marts 2008 Indhold Masteruddannelse...side 3 Indledende

Læs mere

UDKAST af 16. december 2014

UDKAST af 16. december 2014 UDKAST af 16. december 2014 Bekendtgørelse om talentinitiativer på de videregående uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (talentbekendtgørelsen) I medfør af 27 i lov om medie- og

Læs mere

Studieordning for uddannelse af praktikvejledere til Pædagoguddannelsen

Studieordning for uddannelse af praktikvejledere til Pædagoguddannelsen Studieordning for uddannelse af praktikvejledere til Pædagoguddannelsen Revideret 1.8.2009 Indhold 1. Indledning og bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Uddannelsens formål...2 3. Læringsmål...2 4. Studieområder...3

Læs mere

Studieordning for installatør (AK)

Studieordning for installatør (AK) 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 1 2. Studieordningens rammer... 6 2.1 Læsevejledning... 6 2.2 Oversigt over uddannelsens to studieretninger... 7 3. Uddannelsens kerneområder og ECTS omfang...

Læs mere

STUDIEORDNING AKADEMIUDDANNELSEN I VVS-INSTALLATION FOR

STUDIEORDNING AKADEMIUDDANNELSEN I VVS-INSTALLATION FOR STUDIEORDNING FOR AKADEMIUDDANNELSEN I VVS-INSTALLATION en er gældende fra 1. august 2018 Indhold 1. Indledning... 3 2. Uddannelsens formål... 3 3. Uddannelsens varighed... 3 4. Uddannelsens titel... 4

Læs mere

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling. International økonomi B 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse

Læs mere

Studieordning for den erhvervsjuridiske bacheloruddannelse: HA-jur.

Studieordning for den erhvervsjuridiske bacheloruddannelse: HA-jur. 1 Studieordning for den erhvervsjuridiske bacheloruddannelse: HA-jur. Aalborg Universitet gældende fra september 2008 med ændringer af 10. marts 2009 til ikrafttrædelse september 2009 Bekendtgørelsesgrundlag

Læs mere

Lokal bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C

Lokal bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C Lokal bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C Den lokale bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C tager udgangspunkt i de bindende og vejledende tekster fra Undervisningsministeriet, skolens overordnede

Læs mere

STUDIEORDNING GVS-mester (AK)

STUDIEORDNING GVS-mester (AK) STUDIEORDNING GVS-mester (AK) Erhvervsakademi Sjælland (EASJ) Campus Slagelse 2013-2015 Gældende fra august 2013 Forord Med denne studiehåndbog vil vi ønske dig velkommen her på Erhvervsakademi Sjælland

Læs mere

2011 1år Studieordning. STUDIEORDNING for det etårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg

2011 1år Studieordning. STUDIEORDNING for det etårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg 2011 1år Studieordning STUDIEORDNING for det etårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg Gældende fra februar 2011 1. Fællesbestemmelser. I henhold til bekendtgørelse nr. 1204 af

Læs mere

Bekendtgørelse om den erhvervsøkonomiske diplomuddannelse (HDuddannelsen)

Bekendtgørelse om den erhvervsøkonomiske diplomuddannelse (HDuddannelsen) BEK nr 774 af 12/06/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 20. juli 2018 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Forskning og Uddannelse,

Læs mere

Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag

Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag Bilag til studieordningerne for akademiuddannelserne Gældende fra 1. januar 2016 Version af 2/10 2015 Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag Side 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Om

Læs mere

STUDIEORDNING FOR HD UDDANNELSEN I ORGANISATION

STUDIEORDNING FOR HD UDDANNELSEN I ORGANISATION 1 STUDIEORDNING FOR HD UDDANNELSEN I ORGANISATION 2009 2 1. GRUNDLAG HD-uddannelsen i Organisation er tilrettelagt i henhold til undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 674 af 19. august 1999 om den

Læs mere

Forsøgslæreplan for international økonomi B hhx, marts 2014

Forsøgslæreplan for international økonomi B hhx, marts 2014 [Bilag 17] Forsøgslæreplan for international økonomi B hhx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler den samfundsøkonomiske

Læs mere

STUDIEORDNING for Akademiuddannelsen i Innovation, Produkt og Produktion. Revideret 13.09.2013

STUDIEORDNING for Akademiuddannelsen i Innovation, Produkt og Produktion. Revideret 13.09.2013 for Akademiuddannelsen i Innovation, Produkt og Produktion Revideret 13.09.2013 Studieordningen er gældende fra 01. juli 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed

Læs mere

STUDIEORDNING AKADEMIUDDANNELSE SUNDHEDSPRAKSIS

STUDIEORDNING AKADEMIUDDANNELSE SUNDHEDSPRAKSIS STUDIEORDNING AKADEMIUDDANNELSE I SUNDHEDSPRAKSIS 2008 INDHOLD 1. FORORD... 3 2. FORMÅL... 3 2.1 UDDANNELSENS MÅL... 4 3. STUDIETS OPBYGNING OG OMFANG... 4 3.1 DIMITTENDERNES TITEL... 6 3.2.1 Undervisnings

Læs mere

Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv.

Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv. Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv. Danmarks Biblioteksskole. 3. april 2003 Indholdsfortegnelse

Læs mere

AKADEMIUDDANNELSEN I UNGDOMSPÆDAGOGIK

AKADEMIUDDANNELSEN I UNGDOMSPÆDAGOGIK Pædagoguddannelsen Storkøbenhavn Ejbyvej 35 2740 Skovlunde www.ps.ucc.dk AKADEMIUDDANNELSEN I UNGDOMSPÆDAGOGIK Studieordning August 2011 Indledning 4 1 Adgangskrav 6 2 De enkelte moduler 6 2.1 Modul 1:

Læs mere

2009-studieordning for den juridiske kandidatuddannelse ved Københavns Universitet

2009-studieordning for den juridiske kandidatuddannelse ved Københavns Universitet 2009-studieordning for den juridiske kandidatuddannelse ved Københavns Universitet Vedtaget af Det Juridiske Studienævn ved Københavns Universitet den 2. maj 2005 Godkendt af Dekanen for Det Juridiske

Læs mere

BILAG 2 eksamenskatalog Eksamenskatalog Serviceøkonom Erhvervsakademi Lillebælt

BILAG 2 eksamenskatalog Eksamenskatalog Serviceøkonom Erhvervsakademi Lillebælt BILAG 2 eksamenskatalog Eksamenskatalog Serviceøkonom Erhvervsakademi Lillebælt Gælder fra august 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Generelt omkring eksaminer og prøver... 3 Generelt om skriftlige

Læs mere

STUDIEORDNING w w w. h a d s t e n t s. d k

STUDIEORDNING   w w w. h a d s t e n t s. d k STUDIEORDNING Installatør (AK) EL/VVS Erhvervsakademiuddannelserne inden for energiinstallation August 2009 Installatørafdelingen www.hadstents.dk Indholdsfortegnelse Indhold Studieordningens formål...

Læs mere

For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder

For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder Modulbeskrivelse For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder Modulbetegnelse, tema og kompetencer Modulet retter sig mod viden om sygepleje, systematiserede overvejelser, metoder

Læs mere

Studieordning for. Akademiuddannelsen i Ungdoms- og Voksenundervisning. Maj 2009

Studieordning for. Akademiuddannelsen i Ungdoms- og Voksenundervisning. Maj 2009 Studieordning for Akademiuddannelsen i Ungdoms- og Voksenundervisning Maj 2009 1 Indledning Akademiuddannelsen i Ungdoms- og Voksenundervisninger en del af det kompetencegivende videreuddannelsessystem

Læs mere

Studieplan Marketing studieretning Grenaa Handelsskole 2009-2012

Studieplan Marketing studieretning Grenaa Handelsskole 2009-2012 Marketing studieretning Grenaa Handelsskole 2009-2012 1 Indledning Denne studieplan er den overordnede plan for undervisningen i 2. til 6. semester i din klasse (fra afslutningen af grundforløbet til og

Læs mere

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet 2.- 6. semester Gældende fra september 2009 Redigeret december 2010 Redigeret august 2011 (eksamensform alment modul) Redigeret juni

Læs mere

STUDIEORDNING for Akademiuddannelsen i Innovation, Produkt og Produktion. Revideret 22.06.2015

STUDIEORDNING for Akademiuddannelsen i Innovation, Produkt og Produktion. Revideret 22.06.2015 for Akademiuddannelsen i Innovation, Produkt og Produktion Revideret 22.06.2015 Studieordningen er gældende fra 22. juni 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed

Læs mere

Master i Idræt og Velfærd 2016

Master i Idræt og Velfærd 2016 Master i Idræt og Velfærd 2016 Informationsmøde på 28 April 2016 Program 17.00: Velkomst og generel information om uddannelsen v/ studieleder Lone Friis Thing 17.30: Indholdet i masteruddannelsens moduler

Læs mere

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen 7. semester Oplysninger om semesteret Skole for Sociologi og Socialt Arbejde Studienævn for Socialrådgiveruddannelsen Studieordning Professionsbacheloruddannelsen

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse inden for tekstil, beklædning, design og business (designteknolog AK)

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse inden for tekstil, beklædning, design og business (designteknolog AK) BEK nr 710 af 06/07/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juli 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 172.80C.021 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Revideret August 2009

Revideret August 2009 Revideret August 2009 OVERORDNET STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2007 FOR BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE FAKULTET, AARHUS UNIVERSITET

Læs mere

STUDIEORDNING For Akademiuddannelsen Velfærdsteknologi i praksis 01.07.12

STUDIEORDNING For Akademiuddannelsen Velfærdsteknologi i praksis 01.07.12 For Akademiuddannelsen Velfærdsteknologi i praksis 01. Studieordningen er gældende fra 1. juli 2012 Akademiuddannelsen Velfærdsteknologi i praksis Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i fysik

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i fysik Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i fysik Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i fysik. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige Fakultets

Læs mere

Akkrediteringsrapport. Ny uddannelse. Akademiuddannelse i VVS-installation Københavns Erhvervsakademi

Akkrediteringsrapport. Ny uddannelse. Akademiuddannelse i VVS-installation Københavns Erhvervsakademi Akkrediteringsrapport 2015 Ny uddannelse Akademiuddannelse i VVS-installation Københavns Erhvervsakademi Akademiuddannelse i VVS-installation Københavns Erhvervsakademi Akademiuddannelse i VVS-installation

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. Intern klinisk prøve Modul 12

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. Intern klinisk prøve Modul 12 SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG Intern klinisk prøve Modul 12 Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse 07/2016 Intern klinisk prøve modul 12 Titel: Intern klinisk prøve Fag: Sygepleje,

Læs mere

Akademiuddannelsen i Ungdomspædagogik 05.12

Akademiuddannelsen i Ungdomspædagogik 05.12 Akademiuddannelsen i Ungdomspædagogik 05.12 STUDIEORDNING Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel 5. Adgangskrav 6. Uddannelsens mål for

Læs mere

eller været tilmeldt alle fagmoduler, som indgår i studiet på HD 1. del

eller været tilmeldt alle fagmoduler, som indgår i studiet på HD 1. del Aarhus Universitet AU Herning School of Business and Social Sciences Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn Afsluttende projekt Udbydende udd.retning samt kursuskode Er fagmodulet obligatorisk?

Læs mere

Studieordning for. Akademiuddannelsen i Innovation, Produkt og Produktion. Academy Profession Degree in Innovation, Product and Production

Studieordning for. Akademiuddannelsen i Innovation, Produkt og Produktion. Academy Profession Degree in Innovation, Product and Production Studieordning for Akademiuddannelsen i Innovation, Produkt og Produktion 2013 Academy Profession Degree in Innovation, Product and Production Revideret 13. september 2013 INDHOLD 1. Indledning... 2 2.

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ernæring og sundhed

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ernæring og sundhed BEK nr 491 af 11/05/2010 (Historisk) Udskriftsdato: 6. juli 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 095.704.021 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

STUDIEORDNING for Akademiuddannelsen i Oplevelsesøkonomi (Merkantil VVU)

STUDIEORDNING for Akademiuddannelsen i Oplevelsesøkonomi (Merkantil VVU) STUDIEORDNING for Akademiuddannelsen i Oplevelsesøkonomi (Merkantil VVU) 01.07.2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel 5. Adgangskrav

Læs mere

Uddannelse til klinisk vejleder i melemlange videregående sundhedsuddannelser

Uddannelse til klinisk vejleder i melemlange videregående sundhedsuddannelser Studieordning/M odulbeskrivelse Klinisk Vejlederuddannelse Uddannelse til klinisk vejleder i melemlange videregående sundhedsuddannelser Uddannelsen har et samlet omfang på 9 ECTS point (1/6 årsværk).

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for civilingeniøruddannelsen i teknisk it

Faglig rammebeskrivelse for civilingeniøruddannelsen i teknisk it Faglig rammebeskrivelse for civilingeniøruddannelsen i teknisk it Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for civilingeniøruddannelsen i teknisk it. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige

Læs mere

Forsøgslæreplan for international økonomi A hhx, marts 2014

Forsøgslæreplan for international økonomi A hhx, marts 2014 [Bilag 16] 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Forsøgslæreplan for international økonomi A hhx, marts 2014 International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler den samfundsøkonomiske

Læs mere

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I H I S T O R I E

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I H I S T O R I E AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I H I S T O R I E November 2002 Senest revideret november 2002 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse Faglig supplering

Læs mere

Bekendtgørelse om åben uddannelse på videregående niveau

Bekendtgørelse om åben uddannelse på videregående niveau BEK nr 837 af 06/07/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 19. september 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,

Læs mere

National STUDIEORDNING

National STUDIEORDNING National STUDIEORDNING for Erhvervsakademiuddannelse inden for Elinstallation (Academy Profession Degree Programme in Electric Service Engineering) Revideret 10.07.19 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte...

Læs mere

BEDØMMELSESPLAN AGRARØKONOM

BEDØMMELSESPLAN AGRARØKONOM BEDØMMELSESPLAN AGRARØKONOM NORDJYLLANDS LANDBRUGSSKOLE 2011 1 BEDØMMELSESPLAN OG EKSAMENSREGLEMENT AGRARØKONOM 2011 Uddannelsens mål I uddannelsen til Agrarøkonom har eleven i alt fire afsluttende eksamener

Læs mere

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for social- og sundhedshjælpere

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for social- og sundhedshjælpere Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for social- og sundhedshjælpere Overgangsordning for elever, der færdiggør 3. skoleperiode via tidligere uddannelsesordning Opdateret maj 2014 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

STUDIEORDNING VVS Installatør (AK)

STUDIEORDNING VVS Installatør (AK) STUDIEORDNING VVS Installatør (AK) Erhvervsakademi Sjælland (EASJ) Campus Slagelse 2013-2015 Gældende fra august 2013 Forord Med denne studiehåndbog vil vi ønske dig velkommen her på Erhvervsakademi Sjælland

Læs mere

Lovtidende A. 2013 Udgivet den 19. december 2013. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Lovtidende A. 2013 Udgivet den 19. december 2013. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser Lovtidende A 2013 Udgivet den 19. december 2013 16. december 2013. Nr. 1521. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser I medfør af 9, stk. 2, 22, stk. 1, nr. 1 og 3-6,

Læs mere

STUDIEORDNING for. Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis. Revideret 1. juli 2012

STUDIEORDNING for. Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis. Revideret 1. juli 2012 STUDIEORDNING for Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis Revideret 1. juli 2012 Studieordningen er gældende fra 1. Juli 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed

Læs mere

STUDIEORDNING for. Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis. Revideret 1. juli 2012

STUDIEORDNING for. Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis. Revideret 1. juli 2012 STUDIEORDNING for Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis Revideret 1. juli 2012 Studieordningen er gældende fra 1. Juli 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed

Læs mere

STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i Ernæring. 25. februar 2014

STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i Ernæring. 25. februar 2014 for Akademiuddannelse i Ernæring 25. februar 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel 5. Adgangskrav 6. Uddannelsens mål for læringsudbytte,

Læs mere

STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i psykiatri. Revideret 1. juni 2013

STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i psykiatri. Revideret 1. juni 2013 STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i psykiatri Revideret 1. juni 2013 sfortegnelse 1. indledning 2. Uddannelsens formål... 3 3. Uddannelses varighed... 4 4. Uddannelsens titel... 4 5. Adgangskrav... 4

Læs mere

STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i Socialpædagogik 1.10.2012

STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i Socialpædagogik 1.10.2012 STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i Socialpædagogik 1.10.2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel 5. Adgangskrav 6. Uddannelsens mål

Læs mere

Bilag til Studieordning for kandidatuddannelse i revision, cand.merc.aud. deltidsuddannelse Faglige profil Kolding

Bilag til Studieordning for kandidatuddannelse i revision, cand.merc.aud. deltidsuddannelse Faglige profil Kolding Bilag til Studieordning for kandidatuddannelse i revision, cand.merc.aud. deltidsuddannelse Faglige profil Kolding Fra og med 1 af 10 Dette dokument er et bilag, tilknyttet studieordningen for kandidatuddannelsen

Læs mere

Formidling af kunst og kultur for børn og unge

Formidling af kunst og kultur for børn og unge STUDIEORDNING Diplomuddannelse i Formidling af kunst og kultur for børn og unge Revideret 01.07.11 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel

Læs mere

Pædagogfaglige teorier og begreber

Pædagogfaglige teorier og begreber Vejledning for modulet Et modul fra PD i Pædagogisk arbejde August 2010-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Pædagogisk arbejde, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal

Læs mere

STUDIEORDNING VVS Installatør (AK)

STUDIEORDNING VVS Installatør (AK) STUDIEORDNING VVS Installatør (AK) Erhvervsakademi Sjælland (EASJ) Campus Slagelse 2012-2014 Gældende fra august 2012 Forord Med denne studiehåndbog vil vi ønske dig velkommen her på Erhvervsakademi Sjælland

Læs mere

Interne retningslinjer for prøve på Pædagoguddannelsen Gældende for 5. semester

Interne retningslinjer for prøve på Pædagoguddannelsen Gældende for 5. semester Afdeling/enhed Pædagoguddannelsen i Odense og Svendborg Senest redigeret 14-02-2013 Udarbejdet af LAUD Dokumentnavn Interne retningslinjer vedr. prøver på grunduddannelsen 5. semester Interne retningslinjer

Læs mere

KANDIDATUDDANNELSE I IT OG ORGANISATIONER

KANDIDATUDDANNELSE I IT OG ORGANISATIONER Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I IT OG ORGANISATIONER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET 2007 1. Rammebestemmelser Titel Udarbejdet af Kandidatuddannelse i IT og Organisationer (IT and

Læs mere

Skolepolitiske mål 2014-2018. - unikke skoler i et fælles skolevæsen

Skolepolitiske mål 2014-2018. - unikke skoler i et fælles skolevæsen Skolepolitiske mål 2014-2018 - unikke skoler i et fælles skolevæsen Indhold Hvorfor denne publikation? Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes 5 nye skolepolitiske mål. Til hvert mål er der formuleret

Læs mere

Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring

Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring 1 Indholdsfortegnelse 2. Uddannelsens formelle grundlag 4 3. Formål 5 4. Læringsmål 6 5. Uddannelsens varighed 7 6. Studieforløb, progression

Læs mere

Eksamensformer på EBUSS

Eksamensformer på EBUSS Eksamensformer på EBUSS Godkendt af Studienævnet for E-business august 2007 Ikrafttræden: 1. september 2007 Dette dokument indeholder afklarende forhold vedrørende eksamensformer, der benyttes på EBUSS.

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune

Ledelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune Ledelsesgrundlag Allerød Kommune Forvaltningen Byrådssekretariatet Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Baggrund Allerød Kommune gennemførte 1. januar 2011 en

Læs mere

Via University College Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus

Via University College Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus Via University College Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus Studieplan Klinisk undervisning Opdateret November 2013 PEH/TRHJ INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Anvendelse af studieplan for klinisk undervisning... 2 2.

Læs mere

Sport & Event Management

Sport & Event Management Sport & Event Management Serviceøkonom med speciale i Sport & Event Management EASJ Slagelse (15 ECTS) Mål med specialet Den studerende bliver i stand til selvstændigt at analysere, vurdere og reflektere

Læs mere

Dette brev er også sendt til: Styrelsen for Videregående Uddannelser, Uddannelses- og Forskningsministeriet

Dette brev er også sendt til: Styrelsen for Videregående Uddannelser, Uddannelses- og Forskningsministeriet Københavns Erhvervsakademi Rektor Inge Østerskov Miriam Skjalm Lissner Sendt pr. e-mail: kea@kea.dk, rektor@kea.dk, misl@kea.dk Positiv akkreditering af ny akademiuddannelse i VVS-installation Akkrediteringsrådet

Læs mere

Praktik. i den pædagogiske assistentuddannelse Januar 2010. Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg

Praktik. i den pædagogiske assistentuddannelse Januar 2010. Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg Praktik i den pædagogiske assistentuddannelse Januar 2010 Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg 2 Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske

Læs mere

Evalueringsplan for HHX

Evalueringsplan for HHX Evalueringsplan for HHX Evalueringsplanen beskriver, hvordan Handelsgymnasiet Ribe gennemfører både den løbende evaluering af den enkelte elev og en evaluering af planlægningen og gennemførslen af undervisningen

Læs mere

(inkl. optagelseskrav til diplomingeniørstudierne på Aarhus Universitet)

(inkl. optagelseskrav til diplomingeniørstudierne på Aarhus Universitet) juni 2016/mrl Lokal studieordning for adgangskursus og suppleringskursus, Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet (inkl. optagelseskrav til diplomingeniørstudierne på Aarhus Universitet) Gældende fra august

Læs mere

STUDIEORDNING FOR DE NATURVIDENSKABELIGE UDDANNELSER VED SYDDANSK UNIVERSITET INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL 1 UDDANNELSENS MÅL OG STRUKTUR SIDE 2

STUDIEORDNING FOR DE NATURVIDENSKABELIGE UDDANNELSER VED SYDDANSK UNIVERSITET INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL 1 UDDANNELSENS MÅL OG STRUKTUR SIDE 2 STUDIEORDNING FOR DE NATURVIDENSKABELIGE UDDANNELSER VED SYDDANSK UNIVERSITET INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL 1 UDDANNELSENS MÅL OG STRUKTUR SIDE 2 KAPITEL 2 UDDANNELSENS FAGLIGE SAMMENSÆTNING SIDE 5 KAPITEL

Læs mere

Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 30-08-2014. Bilag 3: Praktik

Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 30-08-2014. Bilag 3: Praktik Bilag 3: Praktik Modulbeskrivelser PRAKTIK... 2 PRAKTIKNIVEAU I... 2 PRAKTIKNIVEAU II... 3 PRAKTIKNIVEAU III... 5 OVERGANGSORDNING FOR STUDERENDE PÅ LÆRERUDDANNELSEN BORNHOLM. PRAKTIKNIVEAU III... 7 Tilrettelæggelse

Læs mere

Kulturforståelse B valgfag, juni 2010

Kulturforståelse B valgfag, juni 2010 Bilag 25 Kulturforståelse B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kulturforståelse er et humanistisk fag, og faget har berøringsflader til den samfundsvidenskabelige faggruppe. Kulturforståelse

Læs mere

MED-aftale. Midtjysk Brand og Redning

MED-aftale. Midtjysk Brand og Redning MED-aftale Midtjysk Brand og Redning April 2016 Forord: Denne aftale udgør den overordnede ramme for samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere og gælder for alle ansatte i MJBR. MED-aftalen er et vigtigt

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 14 Bachelorprojekt

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 14 Bachelorprojekt SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 14 Bachelorprojekt 04/2016 Modul 14 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 14 Bachelorprojekt... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige forhold:... 4 2.3 Tema: Sygeplejeprofession

Læs mere

Bilag 4: Prøveallonge for Diplomuddannelsen i ledelse

Bilag 4: Prøveallonge for Diplomuddannelsen i ledelse Bilag 4: Prøveallonge for Diplomuddannelsen i ledelse Gældende fra 01.01.2016 for studieordningen for Diplomuddannelsen i ledelse vedrørende prøve- former, bedømmelsesformer og bedømmelsesgrundlag. I henhold

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE B) I T Y S K. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE B) I T Y S K. September 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE B) I T Y S K September 1998 Senest revideret september 2004 Kapitel 1: Formål 1. Suppleringsuddannelsen

Læs mere

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach 1. Indledning Nedenstående studieordning er udarbejdet af Pædagogisk Center, EA- Kolding, og fungerer således som intern kompetenceudvikling

Læs mere

STUDIEORDNING for den pædagogiske diplomuddannelse

STUDIEORDNING for den pædagogiske diplomuddannelse for den pædagogiske diplomuddannelse 1. august 2014 DANSK SOM ANDETSPROG Studieordningens historik 01-08-2014 gældende 8. udgave med revision af afgangsprojekt, 2 nye moduler (19.11.5 og 19.15.10) samt

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Organisation og strategi) ved Aalborg Universitet September 2006

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Organisation og strategi) ved Aalborg Universitet September 2006 Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Organisation og strategi) ved Aalborg Universitet September 2006 1 Indledning Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser

Læs mere

Pædagogisk psykologisk intervention

Pædagogisk psykologisk intervention Vejledning for modulet Pædagogisk psykologisk intervention Et modul fra PD i Psykologi Februar 2011-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet Pædagogisk psykologisk intervention på PD i Psykologi, bygger

Læs mere

Afslutningsprojektoplæg H2

Afslutningsprojektoplæg H2 Afslutningsprojektoplæg H2 Oplæg til afsluttende eksamensprojekt, på Teknisk designer hovedforløb H2. I forbindelse med afslutningen på hovedforløbet H2 på Teknisk designer uddannelsen skal der gennemføres

Læs mere

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR VALGFRIE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2015

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR VALGFRIE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2015 EKSAMENSBESTEMMELSER FOR VALGFRIE MODULER Kommunomuddannelsen på akademiniveau Gældende fra august 2015 Kommunomuddannelsen www.cok.dk 04-06-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Eksamen... 3 1.1 Eksamensformer...

Læs mere

Bilag 50. Forsøgslæreplan for samfundsfag B stx, marts 2014. 1. Identitet og formål

Bilag 50. Forsøgslæreplan for samfundsfag B stx, marts 2014. 1. Identitet og formål Bilag 50 1. Identitet og formål Forsøgslæreplan for samfundsfag B stx, marts 2014 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk

Læs mere

Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management

Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management ved Aalborg Universitet Gældende fra den 1.9.2006 med korrektioner

Læs mere

Studieordning Produktionsteknolog uddannelsen Fællesdel

Studieordning Produktionsteknolog uddannelsen Fællesdel Stud dieordning Produktionsteknolog Fællesdel uddannelsen 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 0 1. Studieordningens rammer... 1 1.1 For uddannelsen gælder seneste version af følgende love

Læs mere

KONTAKT, KOMMUNI- KATION OG HANDLEMÅDER

KONTAKT, KOMMUNI- KATION OG HANDLEMÅDER PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT: KONTAKT, KOMMUNI- KATION OG HANDLEMÅDER - MÅLRETTET KONTAKTPERSONER (KONTAKTLÆRERE, LÆRERE OG ELEVCOACHES) VED ERHVERVSUDDANNELSERNE - Bestående

Læs mere

Udmøntning af den nye karakterskala Nye mål- og kompetencebeskrivelser

Udmøntning af den nye karakterskala Nye mål- og kompetencebeskrivelser Det Humanistiske Fakultet 15. januar 2007 Udmøntning af den nye karakterskala Nye mål- og kompetencebeskrivelser Indledning I forlængelse af temamøde den 14. november 2006 om den nye karakterskala samt

Læs mere

Information til beskikkede censorer

Information til beskikkede censorer Information til beskikkede censorer ved de pædagogiske diplomuddannelser Eksamen efter bekendtgørelse om diplomuddannelser nr. 835 af 03/07/2015, eksamensbekendtgørelse nr. 1519 af 16/12/2013 og studieordning

Læs mere

Pædagogisk udviklingsarbejde

Pædagogisk udviklingsarbejde PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Pædagogisk udviklingsarbejde Et fælles valgfrit PD-modul Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet fra de

Læs mere

Linjebeskrivelse for Design

Linjebeskrivelse for Design Studienævn for Erhvervsøkonomi i Linjebeskrivelse for Design Bilag til studieordningen for bacheloruddannelsen i erhvervsøkonomi, HA 1 af 6 Studienævn for Erhvervsøkonomi i Denne linjebeskrivelse er udarbejdet

Læs mere

Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven)

Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) Børne- og Kulturforvaltningen Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) Kapitel 1 Formål, anvendelsesområde, ansvar, tilsyn m.v. Formål 1. Formålet med denne lov er at

Læs mere

STUDIEORDNING for Teknologisk Diplomuddannelse i Operations og Supply Chain Management Gældende pr. 01.07.2015

STUDIEORDNING for Teknologisk Diplomuddannelse i Operations og Supply Chain Management Gældende pr. 01.07.2015 STUDIEORDNING for Teknologisk Diplomuddannelse i Operations og Supply Chain Management Gældende pr. 01.07.2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens

Læs mere

Studieordning for diplomuddannelsen i designledelse ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering

Studieordning for diplomuddannelsen i designledelse ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Studieordning for diplomuddannelsen i designledelse ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Gældende fra 1. september 2015 UDKAST Indhold Indledning Kapitel

Læs mere

Ramme for afsluttende prøve Trin 1 Social og sundhedshjælper

Ramme for afsluttende prøve Trin 1 Social og sundhedshjælper Ramme for afsluttende prøve Trin 1 Social og sundhedshjælper De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2013 om erhvervsuddannelser - hovedbekendtgørelsen Bekendtgørelse nr.

Læs mere

STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i ældrearbejde

STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i ældrearbejde STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i ældrearbejde 01.07. 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Uddannelsens formål... 1 3. Uddannelses varighed... 1 4. Uddannelsens titel... 2 5. Adgangskrav...

Læs mere