Bilag 1s Revideret studieordning. Studieordning for Akademiuddannelse i VVS-installation
|
|
- Alfred Toft
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Bilag 1s Revideret studieordning for Akademiuddannelse i VVS-installation 1. januar 2016
2 1. Indledning Uddannelsens formål Uddannelsens varighed Uddannelsens titel Adgangskrav Uddannelsens mål for læringsudbytte, struktur og indhold Uddannelsens mål for læringsudbytte Uddannelsens struktur og indhold Afgangsprojekt Læringsmål for afgangsprojekt Udarbejdelse af afgangsprojekt Uddannelsens pædagogiske tilrettelæggelse Undervisnings- og arbejdsformer Evaluering Prøver og bedømmelse Merit Censorkorps Studievejledning Klager og dispensation Overgangsordninger Retsgrundlag Bilag 1 Obligatoriske modulers læringsmål Bilag 2Valgfrie modulers læringsmål
3 1. Indledning Akademiuddannelse i VVS-installation er en erhvervsrettet videregående uddannelse udbudt efter lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne (VfV-loven) og efter bestemmelserne om tilrettelæggelse af deltidsuddannelser i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. Uddannelsen er omfattet af reglerne i bekendtgørelse om videregående voksenuddannelser (akademiuddannelser). Uddannelsen hører under fagområdet for Service, produktion, it, bygge og anlæg mv. jf. bekendtgørelse om videregående voksenuddannelser. Uddannelsen er på niveau 5 i henhold til kvalifikationsrammen for livslang læring. en er udarbejdet i fællesskab af de institutioner, som er godkendt af Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte (VUS) til udbud af denne uddannelse. en finder anvendelse for alle godkendte udbud af uddannelsen, og ændringer i studieordningen kan kun foretages i et samarbejde mellem de udbydende institutioner. Følgende uddannelsesinstitutioner er ved denne studieordnings ikrafttræden godkendt til udbud af akademiuddannelse i VVS-installation: - Erhvervsakademi Midtvest - Erhvervsakademi Lillebælt - Erhvervsakademi Sjælland - Københavns Erhvervsakademi Ved udarbejdelse af den fælles studieordning har institutionerne haft kontakt til de organisationer, der repræsenterer de virksomheder, der aftager dimittenderne fra uddannelsen samt de organisationer, som organiserer studerende og færdiguddannede. Sikkerhedsstyrelsen har været inddraget i drøftelserne i fastlæggelsen af de læringsmål, som sikrer, at der kan opnås en VVS-autorisation. Derudover er der indhentet udtalelse fra censorformandskabet i henhold til bestemmelserne i eksamensbekendtgørelsen. (redaktionel note: Dette gøres efter akkrediteringen) en og væsentlige ændringer heraf træder i kraft ved et studieårs begyndelse og skal indeholde de fornødne overgangsordninger. 2. Uddannelsens formål Formålet med akademiuddannelse i AU i VVS-installation er at kvalificere den uddannede til selvstændigt at kunne varetage arbejde med at projektere, installere samt varetage driften af systemer inden for gas og VVS. En installatør VVS (AU) kan lede installationstekniske projekter og håndtere et autorisationsmæssigt ansvar. En installatør VVS (AU) kan projektere, tilrettelægge og styre udførelsen af gas- og vvs-tekniske anlæg og installationer med anvendelse af den nyeste teknologi. Formålet ligger inden for fagområdets formål, som fastsat i bekendtgørelse om videregående voksenuddannelser. 3
4 3. Uddannelsens varighed Uddannelsen er normeret til 1 studenterårsværk. 1 studenterårsværk er en heltidsstuderendes arbejde i 1 år og svarer til 60 ECTS-point (European Credit Transfer System). ECTS-point er en talmæssig angivelse for den totale arbejdsbelastning, som gennemførelsen af en uddannelse eller et modul er normeret til. I studenterårsværket er indregnet arbejdsbelastningen ved alle former for uddannelsesaktiviteter, der knytter sig til uddannelsen eller modulet, herunder skemalagt undervisning, selvstudie, projektarbejde, udarbejdelse af skriftlige opgaver, øvelser og cases, samt prøver og andre bedømmelser. 4. Uddannelsens titel Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende betegnelsen installatør VVS (AU) og den engelske betegnelse er Academy Profession (AP) Degree in Service Engineering, jf. bekendtgørelse for videregående voksenuddannelser, bilag Adgangskrav Adgang til optagelse på akademiuddannelse i VVS-installation eller enkelte moduler herfra er betinget af, at ansøgeren har gennemført en relevant adgangsgivende uddannelse. I denne sammenhæng betragtes følgende uddannelser som relevante: Smedeuddannelsen (med specialer) VVS-uddannelsen Adgang kan ligeledes gives til indehavere af en grunduddannelse for voksne (GVU eller EVU) inden for de samme fagområder som bekrevet herover. Ansøger skal desuden have mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse eller opnået sideløbende med adgangsgivende uddannelse. Med relevant erfaring menes erfaring inden for anden relevant branche i forhold til VVS-installationsfaget. Institutionen kan optage ansøgere, der ikke har gennemført en relevant adgangsgivende uddannelse, men som ud fra en konkret vurdering skønnes at have uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles hermed. Institutionen optager endvidere ansøgere, der efter individuel kompetencevurdering i henhold til 15 a i lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne har realkompetencer, der anerkendes som svarende til adgangsbetingelserne. Studerende uden en relevant adgangsgivende uddannelse skal have matematik på niveau C. 6. Uddannelsens mål for læringsudbytte, struktur og indhold Den studerende får mulighed for at tilegne sig viden efterspurgt i forskellige brancher inden for installationsbranchen. Uddannelsen har tilrettelagt en specifik sammensætning af fagmoduler, som giver den studerende mulighed for ved uddannelsens afslutning af tage en fuld VVS-autorisation. Der er også mulighed for at tage de første 30 ECTS og herefter tage en delautorisation i vand og afløb. 4
5 6.1 Uddannelsens mål for læringsudbytte udviklingsbaseret viden om og forståelse for tekniske beregninger. udviklingsbaseret viden om og forståelse for VVS-områdets teori og dennes betydning for installationsteknik og energimæssige konsekvenser i gas- og VVS-tekniske anlæg. udviklingsbaseret viden om og forståelse for gældende love og regler samt teknisk dokumentation. udviklingsbaseret viden om projektering af gas- og VVS-tekniske anlæg på anvendelsesorienteret niveau. formidle praksisnære problemstillinger og løsningsforslag til brugere og samarbejdspartnere med anvendelse af tidssvarende og relevante værktøjer til kommunikation og dokumentation. vurdere anlægsformer samt vælge relevante og tidssvarende fordelagtige løsninger i forbindelse med VVS-tekniske projekter. selvstændigt vurdere og gennemføre praksisnære VVS-tekniske problemløsninger under hensynstagen til sikkerheds-, energi- og miljøtekniske forhold. projektere, dokumentere og gennemføre VVS-tekniske projekter. håndtere og lede installationstekniske projekter. tilegne sig ny viden i relation til VVS-teknik. håndtere et autorisationsmæssigt ansvar. i et fagligt og tværfagligt samarbejde håndtere, tilrettelægge og styre udførelsen af gas- og VVStekniske anlæg og installationer med anvendelse af den nyeste teknologi. 5
6 6.2 Uddannelsens struktur og indhold Akademiuddannelsen i VVS-installation er modulopdelt og består af obligatoriske moduler, valgfri moduler, samt et afgangsprojekt, der afslutter uddannelsen. Skematisk gengivelse af AU i VVS-installation Afgangsprojekt 10 ECTS [Fag 8] Projektledelse og teknisk entreprisestyring 10 ECTS (valgfag) [Fag 9] Salg og kundeforståelse 10 ECTS (valgfag) [Fag 11] Gasfejlfinding og Gas B 10 ECTS (valgfag) [Fag 7] Forretningsudvikling 10 ECTS (valgfag) [Fag 10] Gas A 5 ECTS (obligatorisk) [Fag 6] Varmeinstallation bygninger 5 ECTS (obligatorisk) [Fag 5] Kvalitet, sikkerhed og miljø 5 ECTS (obligatorisk) [Fag 4] Varmeinstallation bolig 5 ECTS (obligatorisk) [Fag 3] Sanitet 10 ECTS (obligatorisk) [Fag 2] Grundlæggende VVS-tekniske begreber 10 ECTS (obligatorisk) [Fag 1] Uddannelsen består af seks obligatoriske moduler på i alt 40 ECTS point, samt valgfrie moduler som skal udgøre i alt 10 ECTS. Uddannelsen afsluttes med et afgangsprojekt der udgør 10 ECTS point. Såfremt man ønsker at opnå en fuld autorisation i VVS, skal den studerende bestå følgende moduler: Fag 1: Grundlæggende VVS-tekniske begreber Fag 2: Sanitet Fag 3: Varmeinstallation bolig Fag 4: Kvalitet, sikkerhed og miljø Fag 5: Varmeinstallation bygninger Fag 6: Gas A Fag 7: Gasfejlfinding og Gas B Fag 8: Afgangsprojekt 6
7 Såfremt man ønsker at opnå en delautorisation i Vand og afløb er dette muligt efter, at den studerende har bestået følgende moduler. Fag 1: Grundlæggende VVS-tekniske begreber Fag 2: Sanitet Fag 3: Varmeinstallation bolig Fag 4: Kvalitet, sikkerhed og miljø Den studerende kan også vælge valgfrie moduler uden for uddannelsens faglige område, dog højst 10 ECTSpoint. Disse skal understøtte uddannelsens mål for læringsudbytte. Institutionen vejleder om valg af moduler uden for uddannelsens faglige område. Afgangsprojektet på 10 ECTS-point afslutter uddannelsen. Afgangsprojektet skal dokumentere, at uddannelsens mål for læringsudbytte er opnået. Afgangsprojektets emne skal ligge inden for uddannelsens faglige område og formuleres, så eventuelle valgfag uden for uddannelsens faglige område inddrages. Institutionen godkender emnet. Forudsætningen for at gå til prøve i afgangsprojektet er, at uddannelsens moduler svarende til 50 ECTS-point er bestået. For en mere detaljeret beskrivelse af læringsmål, indhold og omfang af de obligatoriske og valgfrie moduler inden for uddannelsens faglige område henvises til bilag 1 og Afgangsprojekt 7.1 Læringsmål for afgangsprojekt Afgangsprojektet danner afslutningen på akademiuddannelsen i VVS-installation. Afgangsprojektet skal afspejle uddannelsens formål og indhold samt dokumentere, at uddannelsens formål er opnået. Fokus er således analyse, forståelse, vurdering og håndtering af problemer inden for det valgte faglige område, gennem anvendelse af centrale teorier og metoder. Afgangsprojektet udgør 10 ECTS point. Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsbaseret viden opnår: udviklingbaseret viden om centrale teorier, metoder og praksisser inden for det valgte faglige område. forståelse af praksis og de centralt anvendte teorier og metoder og kan forstå anvendelsen af disse inden for det valgte faglige område. anvende centrale metoder og redskaber til at indsamle og analysere informationer inden for det valgte faglige område med anvendelse af relevant/e metode/r. 7
8 vurdere centrale metoder og redskaber til at dokumentere og analysere teoretiske og praksisnære problemstillinger, handleløsninger og -muligheder, der er relateret til det valgte faglige område. formidle faglige såvel som praksisnære problemstillinger og handlemuligheder for relevante samarbejdspartnere og/eller brugere. demonstrere, hvordan installationstekniske projekter håndteres og ledes. Demonstrere, hvordan et autorisationsmæssigt ansvar håndteres. Vise, hvordan man udvikler sin egen praksis i forhold til at projektere, tilrettelægge og styre udførelsen af gas- og VVS-tekniske anlæg og installationer med anvendelse af den nyeste teknologi. Der tilbydes undervisning i mindre omfang i relation til afgangsprojektet. og omfanget bestemmes af den enkelte uddannelsesinstitution Bedømmelse Individuel bedømmelse med ekstern bedømmelse efter 7-trins-skalaen. 7.2 Udarbejdelse af afgangsprojekt I afgangsprojektet lægges der vægt på, at den studerende på selvstændig måde forholder sig analyserende og kritisk til praksisnære problemstillinger og forskellige teoretiske og metodiske positioner relateret til det valgte faglige område. Afgangsprojektets emne skal godkendes af uddannelsesinstitutionen. Der ydes vejledning i tilknytning til projektarbejdet. Betingelser for godkendelse af emnevalg, vejledning, information om vejledertimer etc. vil fremgå af udbyderinstitutionens studievejledning. 8. Uddannelsens pædagogiske tilrettelæggelse 8.1 Undervisnings- og arbejdsformer Uddannelsen vægter samspillet med den studerendes praksiserfaringer, teoriinddragelser og praksisbearbejdning. Dermed gives den studerende mulighed for at udvikle viden, færdigheder og kompetencer i samspillet mellem udviklingsviden, forskningsviden og praksisviden. Tilrettelæggelsen af studiet og de anvendte pædagogiske metoder skal ses i lyset af uddannelsens formål. Dette kommer til udtryk i forskellige undervisnings- og arbejdsformer, hvor fokus er på aktiv inddragelse af den studerendes erhvervserfaring og kompetence: 8
9 1. Selvstændige studieaktiviteter som fx projektarbejde, studieøvelser, arbejde med udvalgte undersøgelsesmetoder og deltagelse i studiegrupper 2. Vejledning kan tilbydes såvel grupper som individuelt. I forbindelse med opgavearbejdet struktureres vejledningen som en individuelt rettet dialog med de studerende. 3. Arbejdsformer som fx holdundervisning, oplæg, virtuel undervisning, e-læring og casearbejde samt praktiske øvelser. Der arbejdes således med fleksible læringsformer herunder relevante virtuelle arbejdsformer, og undervisnings- og arbejdsformerne afspejles i prøver og bedømmelse. 8.2 Evaluering Uddannelsens moduler evalueres i henhold til erhvervsakademiernes systematik for arbejdet med kvalitetssikring og -udvikling. Evalueringerne indgår i den samlede kvalitetssikring og anvendes til løbende udvikling af uddannelsen. Evalueringer af uddannelsen behandles desuden på møder mellem udbyderne. 9. Prøver og bedømmelse Hvert modul og det afsluttende projekt afsluttes med en prøve med bedømmelse efter karakterskalaen i karakterskalabekendtgørelsen. De gældende prøveformer fremgår af eksamenskataloget for akademiuddannelserne. I bilagene 1 og 2 beskrives de obligatoriske og valgfrie fagmodulers prøveformer, og det beskrives hvilke moduler, som bedømmes ved ekstern censur. Bedømmelsesformerne er mundtlige eller skriftlige eller en kombination af disse. For alle prøver foreligger der kriterier og rammer fra udbudsinstitutionen. Disse beskrives i eksamenskataloget (prøveformer og bedømmelsesgrundlag) og af uddannelsesinstitutionens studievejledning. Eksamenskataloget er et tillæg til studieordninger for akademiuddannelser vedrørende prøveformer/bedømmelsesgrundlag, opgavetyper og bedømmelsesformer. For prøver og eksamen gælder i øvrigt reglerne i Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser og Bekendtgørelsen om karakterskala og anden bedømmelse. 10. Merit Der kan gives merit for moduler, når den studerende kan dokumentere at have opnået tilsvarende kvalifikationer ved at bestå uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk videregående uddannelse. Afgørelsen træffes på grundlag af en konkret faglig vurdering af ækvivalensen mellem de berørte uddannelseselementer. Der gives endvidere merit for moduler, når den studerende efter en individuel kompetencevurdering i henhold til 15 a i lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne har realkompetencer, der anerkendes som svarende til de berørte moduler. Der kan ikke gives merit for afgangsprojektet. 9
10 11. Censorkorps Akademiuddannelsen i VVS-installation benytter det censorkorps, som anvendes inden for fagområdet for Service, produktion, it, bygge og anlæg mv. 12. Studievejledning Studievejledningen skal støtte den studerende i uddannelsesforløbet fra valg af uddannelse til gennemførelse af uddannelse og forudsætter aktiv henvendelse fra både studievejleder og studerende. Hensigten med studievejledningen er at hjælpe den studerende til at skabe gennemsigtighed i uddannelsen og øge muligheden for at træffe begrundede valg i forhold til egen læring og trivsel. 13. Klager og dispensation Klager over prøver indgives til erhvervsakademiet inden for en frist af 14 dage efter, at bedømmelsen af prøven er meddelt. Klager over prøver behandles efter reglerne i bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser. Klager over øvrige forhold indgives til erhvervsakademiet. Erhvervsakademiet kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af erhvervsakademierne, når det er begrundet i særlige forhold. 14. Overgangsordninger Der er ingen overgangsordning, da uddannelsen er ny. 15. Retsgrundlag ens retsgrundlag udgøres af: 1) Bekendtgørelse om videregående voksenuddannelser 2) Bekendtgørelse af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne 3) Bekendtgørelse af lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. 4) Bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser 5) Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse 6) Bekendtgørelse om fleksible forløb inden for videregående uddannelse for voksne Retsgrundlaget kan læses på adressen 10
11 Bilag 1 Obligatoriske modulers læringsmål Fag 1: Grundlæggende VVS-tekniske begreber (10 ECTS) Dokumentation af installationer. Software til tegning og dokumentation af tekniske installationer. Normer for teknisk dokumentation. Teknisk beregning af VVS-anlæg ved hjælp af relevante og tidssvarende matematiske og discipliner og værktøjer. Grundlæggende matematik. viden om standarder for teknisk dokumentation viden om centrale regler og normer inden for VVS-tekniske anlæg forståelse for centrale matematiske og fysiske metoder og værktøjer til beregning af energiforsyningsanlæg samt bygningsinstallationer. anvende tidssvarende og relevante værktøjer til formidling, kommunikation og dokumentation. måle og vurdere data i relation til tekniske problemstillinger. anvende matematiske discipliner og værktøjer til konstruktion af VVS-tekniske systemer og anlæg håndtere og sikre korrekt teknisk dokumentation. Eksamensform Mundtlig eksamen, med udgangspunkt i synopsis. Ekstern censur. 11
12 Fag 2: Sanitet (10 ECTS) Faget Sanitet forudsætter beståelse af faget Grundlæggende VVS-tekniske begreber. Udluftede og ikke-udluftede spildevandsinstallationer, regnvands- og drænvandsinstallationer, pumpeanlæg, materialer, korrosion, sikring mod brand og støj. Brugsvandsinstallationer, installationsgenstande, varmtvandsbeholdere, cirkulation, isolering, trykforøgning, vandbehandling, materialer, korrosion, støj. viden om projektering og dimensionering af samt etablering og varetagelse af drift og vedligehold af sanitetstekniske forsyningsanlæg. forståelse for anvendelsen af materialer samt korrosion og sikring mod brand og støj anvende metoder i forhold til at projektere og dimensionere sanitetstekniske forsyningsanlæg. etablere og varetage drifts- og vedligehold af sanitetstekniske forsyningsanlæg. vurdere installationsformer og vælge relevante og tidssvarende løsninger samt formidle løsningsforslag til samarbejdspartnere. håndtere og tilrettelægge udførelsen af arbejder på sanitetstekniske forsyningsanlæg i et fagligt og tværfagligt samarbejde vurdere, rådgive og træffe beslutninger i overensstemmelse med gældende love, regler og normer vedrørende sanitetstekniske forsyningsanlæg tilegne sig ny viden om gældende love, regler og normer vedrørende sanitetstekniske forsyningsanlæg. Eksamensform Mundtlig eksamen, med udgangspunkt i synopsis. Ekstern censur. Fag 3: Varmeinstallation bolig (5 ECTS) Faget Varmeinstallation bolig forudsætter beståelse af faget Grundlæggende VVS-tekniske begreber. Boligers varmetab og energibehov. Varmeanlæg, herunder producerende -, fordelings- og afgivende anlæg, pumper og isolering. viden om boligers varmetab og energibehov. 12
13 forståelse for projektering og dimensionering samt etablering og varetagelse af drift og vedligeholdelse af mindre varmeanlæg med tilhørende automatik. anvende metoder til at beregne og dokumentere boligers varmetab og energibehov anvende værktøjer til at projektere og dimensionere mindre varmeanlæg etablere og varetage drifts- og vedligeholdelse af mindre varmeanlæg med tilhørende automatik vurdere forskellige varmeinstallationer til boliger og vælge relevante og tidssvarende løsninger samt udarbejde og formidle løsningsforslag til samarbejdspartnere. håndtere og tilrettelægge udførelsen af arbejder på mindre varmeanlæg med tilhørende automatik i fagligt og tværfagligt samarbejde i et fagligt og tværfagligt samarbejde vurdere, rådgive og træffe beslutninger i overensstemmelse med gældende love, regler og normer vedrørende varmeanlæg med tilhørende automatik. Eksamensform Mundtlig eksamen, med udgangspunkt i synopsis. Ekstern censur. Fag 4: Kvalitet, sikkerhed og miljø (5 ECTS) Faget Kvalitet, sikkerhed og miljø forudsætter beståelse af faget Grundlæggende VVS-tekniske begreber. Kvalitet, kvalitetssikring og kvalitetsstyring. Miljø og miljøledelse. Arbejdsmiljø, sikkerhed og trivsel. Relevante love og regler vedrørende miljø og arbejdsmiljø. viden om arbejdsbetingede sygdomme og brancherelevante arbejdsmiljøproblemer samt miljøforhold og miljøpolitik viden om gældende lovgivning og branchekrav vedrørende kvalitet, sikkerhed og arbejdsmiljø samt miljø. forståelse for anvendelsen af relevante styresystemer til ledelse og sikring af sikkerhed og arbejdsmiljø. vurdere arbejdsmiljømæssige problemstillinger og miljøforhold samt kvalitetsbehov 13
14 i overensstemmelse med gældende lovgivning, regler og branchekrav udvikle, opbygge, implementere, vedligeholde og anvende relevante styresystemer til sikring af kvalitet, sikkerhed og arbejdsmiljø samt miljø kvalitetssikre og udarbejde vedligeholdelsesplan for installation, projekt og entreprise og formidle planer til relevante brugere. i en struktureret sammenhæng udvikle en ledelsespraksis inden for arbejdsmiljø, miljø og kvalitet over for medarbejdere og interessenter håndtere et autorisationsmæssigt ansvar over for kunder, myndigheder og øvrige samarbejdspartnere. Eksamensform Mundtlig eksamen, med udgangspunkt i synopsis. Ekstern censur. Fag 5: Varmeinstallation bygninger (5 ECTS) Faget Varmeinstallation bygninger forudsætter beståelse af faget Varmeinstallationer boliger. Bygningers varmetab og energibehov. Større varmecentraler og varmeanlæg, herunder producerende -, fordelings- og afgivende anlæg, skorstene, pumper, regulering og isolering. forståelse for bygningers varmetab og energibehov viden om projektering og dimensionering samt etablering og varetagelse af drift og vedligeholdelse af større varmecentraler og varmeanlæg med tilhørende automatik. anvende de metoder, der bruges til at beregne og dokumentere bygningers varmetab og energibehov. projektere og dimensionere større varmecentraler og varmeanlæg etablere og varetage drifts- og vedligeholdelse af større varmecentraler og varmeanlæg med tilhørende automatik. vurdere forskellige varmeinstallationer til bygninger og vælge relevante og tidssvarende løsninger samt udarbejde og formidle løsningsforslag til samarbejdspartnere. i et fagligt og tværfagligt samarbejde vurdere, rådgive og træffe beslutninger i overensstemmelse med gældende love, regler og normer vedrørende større varmecentraler, varmeanlæg med tilhørende automatik. 14
15 Eksamensform Mundtlig eksamen, med udgangspunkt i synopsis. Ekstern censur. Fag 6: Gas A (5 ECTS) Faget Gas A forudsætter beståelse af faget Grundlæggende VVS-tekniske begreber. Installationer hos den almindelige forbruger samt mindre F-gasinstallationer. viden om myndighedsbestemmelser og reglementer, autorisationer og certifikater for gastekniske anlæg forståelse for gassens egenskaber og forbrænding, gasforsyningssystemer, installationer og komponenter i jord og bygning forståelse for gasforbrugende apparater og kedler, ventilations- og aftrækssystemer viden om dimensionering og etablering af gastekniske anlæg med tilhørende automatik vurdere gas- og varmetekniske installationsformer og vælge relevante og tidssvarende løsninger og formidle valg til relevante brugere anvende de værktøjer der bruges til at projektere, dimensionere og etablere almindelige gastekniske anlæg med tilhørende automatik håndtere udførelsen af arbejder på gastekniske og varmeanlæg med tilhørende automatik. i et fagligt og tværfagligt samarbejde vurdere, rådgive og træffe beslutninger i overensstemmelse med gældende love, regler og normer vedrørende almindelige gastekniske anlæg. Eksamensform Mundtlig eksamen, med udgangspunkt i synopsis. Ekstern censur. 15
16 Bilag 2 Valgfrie modulers læringsmål Fag 7: Gasfejlfinding og Gas B (10 ECTS) Faget Gasfejlfinding og Gas B forudsætter beståelse af faget Gas A. Opbygning og installation af større kedelcentraler og andre gasfyrede anlæg. Gasfejlfinding og indregulering, forbrugerrådgivning, opstart, eftersyn (service) og udkald til mindre gastekniske anlæg forståelse for myndighedsbestemmelser og reglementer, autorisationer og certifikater for gastekniske anlæg. viden om gassens egenskaber og forbrænding, gasforsyningssystemer, installationer og komponenter i jord og i bygning. forståelse for større gasforbrugende apparater og kedelcentraler, ventilations- og aftrækssystemer. forståelse for dimensionering og etablering af større gastekniske anlæg med tilhørende automatik. viden om gasteknik, indregulering, kontrol og afprøvning af gastekniske anlæg inkl. ventilations- og aftrækssystemer med tilhørende automatik. projektere og dimensionere større gastekniske anlæg, etablere og varetage drifts- og vedligeholdelse af større gastekniske anlæg med tilhørende automatik vurdere installationsformer og vælge relevante, sikkerhedsmæssige og tidssvarende løsninger samt formidle disse løsninger til relevante brugere anvende metoder til systematisk at afprøve og kontrollere udførte gastekniske anlæg inkl. ventilations- og aftrækssystemer med tilhørende automatik indregulere gastekniske anlæg til korrekt funktion systematisk servicere større gastekniske anlæg inkl. ventilations- og aftrækssystemer med tilhørende automatik fejlfinde på gastekniske anlæg inkl. ventilations- og aftrækssystemer med tilhørende automatik. i et fagligt og tværfagligt samarbejde vurdere, rådgive og træffe beslutninger i overensstemmelse med gældende love, regler og normer vedrørende gastekniske anlæg med tilhørende automatik håndtere udførelsen af arbejder på større gastekniske anlæg inkl. ventilations- og aftrækssystemer med tilhørende automatik. 16
17 håndtere indregulering, fejlfinding og servicering af større gastekniske anlæg inkl. ventilations- og aftrækssystemer med tilhørende automatik I en struktureret sammenhæng udvikle egen praksis i forhold til rådgivning og instruktion af forbrugere og formidle om sikkerhed, energi- og miljøforhold på gastekniske anlæg inkl. ventilations- og aftrækssystemer med tilhørende automatik. Eksamensform Mundtlig eksamen, med udgangspunkt i synopsis. Ekstern censur. Fag 9: Projektledelse og teknisk entreprisestyring (10 ECTS) Planlægning og organisering samt ledelse og styring af opgaver, projekter og entrepriser Udarbejdelse af et udbuds og et tilbudsmateriale samt kalkulation Tilbudsgivning og entrepriseret. viden om projekt og entrepriselederens funktion, opgaver og rolle samt ansvar ved udførelsen af projekter og entrepriser viden om relevante love og regler samt ansvar, forpligtelser og rettigheder i forbindelse med entrepriser forståelse for moderne kalkulationsmetoder og tidssvarende programmer til prisberegning forståelse for procedurer og regler i forbindelse med tilbudsgivning og indgåelse af aftaler forståelse for projektmodeller og styringsprocesser og projektarbejdsformens metoder og redskaber samt gruppedynamiske arbejdsprocesser. anvende værktøjer og metoder til at opbygge en projektorganisation, herunder projektledelsesværktøjer anvende relevante værktøjer til planlægning, styring og gennemførelse samt dokumentation af projekter udarbejde samt formidle udbuds og tilbudsmaterialer beregne pris og afgive tilbud planlægge, organisere og styre daglige arbejdsopgaver og større entrepriser. 17
18 håndtere rollen både som rådgiver og som projekt eller entrepriseleder i et fagligt og tværfagligt samarbejde lede installationstekniske projekter og entrepriser samt daglige opgaver i en installatørvirksomhed. Eksamensform Mundtlig prøve med baggrund i en individuel synopsis og med intern censur og bedømmelse efter 7- trins skalaen. Synopsen må maksimalt være på fire normalsider svarende til 4 x 2400 tegn inkl. mellemrum. Synopsen tæller ikke med i karakteren, men er udelukkende et oplæg til eksaminationen. Fag 10: Forretningsudvikling (10 ECTS) Etablering og drift af en virksomhed. Virksomhedsøkonomi og styring. Relevante emner inden for erhvervsjura. Udvikling af virksomheder, herunder risikostyring. Relevante emner inden for erhvervsjura. viden om etablering, opbygning og overtagelse af en virksomhed samt udvikling og skabelse af idé og et forretningsgrundlag forståelse for centrale metoder og praksis inden for virksomhedsdrift viden om indkøb og materialestyring, styring af arbejdsopgaver og personale samt styring af ordrer, levering/aflevering og afsætning forståelse for regnskaber og budgetter samt økonomisk analyse viden om økonomisk og administrativ styring af virksomhed, opgaver og projekter samt entrepriser forståelse for udfordringer ved udvikling af virksomheder og risikostyring forståelse for de centrale love og regler, der regulerer forholdet mellem en installationsteknisk virksomhed og dens interessegrupper. Den uddannede kan etablere, overtage og opbygge en virksomhed samt planlægge, styre og organisere den daglige drift udarbejde et regnskab, opstille budgetter samt vurdere investeringsbehov og økonomi 18
19 styre og administrere en virksomheds og en entreprises økonomi anvende relevante analyseværktøjer vedrørende økonomi, drift og ledelse skabe et relevant beslutningsgrundlag og omsætte grundlaget til konkrete handlingsplaner for økonomi og drift udarbejde forretningsplaner. håndtere etablering, overtagelse og drift af en installationsteknisk virksomhed udvikle egen praksis i forhold til at varetage ledelsesopgaver i forbindelse med styring af drift og økonomi. Eksamensform Mundtlig prøve med baggrund i en individuel synopsis og med intern censur og bedømmelse efter 7- trins skalaen. Synopsen må maksimalt være på fire normalsider svarende til 4 x 2400 tegn inkl. mellemrum. Synopsen tæller ikke med i karakteren, men er udelukkende et oplæg til eksaminationen. Fag 11: Salgs- og kundeforståelse (10 ECTS) Markedsforståelse Kundeadfærd Salgsstrategi forståelse for markedet, segmentering, markedsstrategi, salgsteknikker og kundeadfærd viden om installationsbranchens praksis og central anvendt teori og metode viden om kommunikationskanaler herunder webbaseret kundekommunikation. anvende værktøjer til at udarbejde en situationsanalyse for en virksomhed/organisation med henblik på at opstille en markedsførings-og salgsstrategi formidle sammenhængende/integreret markedsføringsindsats over for udvalgte kundesegmenter vurdere et produkt/serviceydelses egenskaber, fordele og udbytte i forbindelse med salgsarbejdet i specifikke kundesegmenter anvende de mest optimale salgsteknikker tilpasset konkrete produkter/serviceydelser i specifikke kundesegmenter. 19
20 kunne anvende de mest optimale salgsteknikker tilpasset konkrete produkter/serviceydelser i specifikke kundesegmenter anvende webbaserede værktøjer i forbindelse med salg af produkter og serviceydelser. håndtere og sikre gennemførelse af nødvendige og tilstrækkelige analyser med henblik på at optimere en markedsførings- og salgsindsats. I professionel sammenhæng indgå i udviklingen af installationsfagets salgs- og kundehåndtering. Eksamensform Mundtlig prøve med baggrund i en individuel synopsis og med intern censur og bedømmelse efter 7- trins skalaen. Synopsen må maksimalt være på fire normalsider svarende til 4 x 2400 tegn inkl. mellemrum. Synopsen tæller ikke med i karakteren, men er udelukkende et oplæg til eksaminationen. 20
Bilag 1s Revideret studieordning. Studieordning for Akademiuddannelse i EL-installation
Bilag 1s Revideret studieordning Studieordning for Akademiuddannelse i EL-installation 1. januar 2016 ... 2 1. Indledning... 3 2. Uddannelsens formål... 3 3. Uddannelsens varighed... 4 4. Uddannelsens
Læs mereBekendtgørelse om adgangskursus og adgangseksamen til ingeniøruddannelserne
BEK nr 364 af 17/04/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 16. juli 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,
Læs mereStudieordning for installatør (AK)
Side 22 af 31 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 23 Studieordningens rammer... 29 2.1 Læsevejledning... 29 2.2 Oversigt over uddannelsens to studieretninger... 30 Uddannelsens kerneområder og ECTS
Læs mereUddannelsen hører under det sundhedsfaglige fagområde i bekendtgørelse om diplomuddannelser.
1. Indledning Sundhedsfaglig diplomuddannelse er en erhvervsrettet videregående uddannelse udbudt efter lov om erhvervsrettede grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for
Læs mereStudieordning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb
Studieordning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Juli 2007, administrativt ændret december 2007 og marts 2008 Indhold Masteruddannelse...side 3 Indledende
Læs mereUDKAST af 16. december 2014
UDKAST af 16. december 2014 Bekendtgørelse om talentinitiativer på de videregående uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (talentbekendtgørelsen) I medfør af 27 i lov om medie- og
Læs mereStudieordning for uddannelse af praktikvejledere til Pædagoguddannelsen
Studieordning for uddannelse af praktikvejledere til Pædagoguddannelsen Revideret 1.8.2009 Indhold 1. Indledning og bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Uddannelsens formål...2 3. Læringsmål...2 4. Studieområder...3
Læs mereStudieordning for installatør (AK)
1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 1 2. Studieordningens rammer... 6 2.1 Læsevejledning... 6 2.2 Oversigt over uddannelsens to studieretninger... 7 3. Uddannelsens kerneområder og ECTS omfang...
Læs mereSTUDIEORDNING AKADEMIUDDANNELSEN I VVS-INSTALLATION FOR
STUDIEORDNING FOR AKADEMIUDDANNELSEN I VVS-INSTALLATION en er gældende fra 1. august 2018 Indhold 1. Indledning... 3 2. Uddannelsens formål... 3 3. Uddannelsens varighed... 3 4. Uddannelsens titel... 4
Læs mereEleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.
International økonomi B 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse
Læs mereStudieordning for den erhvervsjuridiske bacheloruddannelse: HA-jur.
1 Studieordning for den erhvervsjuridiske bacheloruddannelse: HA-jur. Aalborg Universitet gældende fra september 2008 med ændringer af 10. marts 2009 til ikrafttrædelse september 2009 Bekendtgørelsesgrundlag
Læs mereLokal bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C
Lokal bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C Den lokale bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C tager udgangspunkt i de bindende og vejledende tekster fra Undervisningsministeriet, skolens overordnede
Læs mereSTUDIEORDNING GVS-mester (AK)
STUDIEORDNING GVS-mester (AK) Erhvervsakademi Sjælland (EASJ) Campus Slagelse 2013-2015 Gældende fra august 2013 Forord Med denne studiehåndbog vil vi ønske dig velkommen her på Erhvervsakademi Sjælland
Læs mere2011 1år Studieordning. STUDIEORDNING for det etårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg
2011 1år Studieordning STUDIEORDNING for det etårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg Gældende fra februar 2011 1. Fællesbestemmelser. I henhold til bekendtgørelse nr. 1204 af
Læs mereBekendtgørelse om den erhvervsøkonomiske diplomuddannelse (HDuddannelsen)
BEK nr 774 af 12/06/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 20. juli 2018 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Forskning og Uddannelse,
Læs mereEksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag
Bilag til studieordningerne for akademiuddannelserne Gældende fra 1. januar 2016 Version af 2/10 2015 Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag Side 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Om
Læs mereSTUDIEORDNING FOR HD UDDANNELSEN I ORGANISATION
1 STUDIEORDNING FOR HD UDDANNELSEN I ORGANISATION 2009 2 1. GRUNDLAG HD-uddannelsen i Organisation er tilrettelagt i henhold til undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 674 af 19. august 1999 om den
Læs mereForsøgslæreplan for international økonomi B hhx, marts 2014
[Bilag 17] Forsøgslæreplan for international økonomi B hhx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler den samfundsøkonomiske
Læs mereSTUDIEORDNING for Akademiuddannelsen i Innovation, Produkt og Produktion. Revideret 13.09.2013
for Akademiuddannelsen i Innovation, Produkt og Produktion Revideret 13.09.2013 Studieordningen er gældende fra 01. juli 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed
Læs mereSTUDIEORDNING AKADEMIUDDANNELSE SUNDHEDSPRAKSIS
STUDIEORDNING AKADEMIUDDANNELSE I SUNDHEDSPRAKSIS 2008 INDHOLD 1. FORORD... 3 2. FORMÅL... 3 2.1 UDDANNELSENS MÅL... 4 3. STUDIETS OPBYGNING OG OMFANG... 4 3.1 DIMITTENDERNES TITEL... 6 3.2.1 Undervisnings
Læs mereStudieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv.
Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv. Danmarks Biblioteksskole. 3. april 2003 Indholdsfortegnelse
Læs mereAKADEMIUDDANNELSEN I UNGDOMSPÆDAGOGIK
Pædagoguddannelsen Storkøbenhavn Ejbyvej 35 2740 Skovlunde www.ps.ucc.dk AKADEMIUDDANNELSEN I UNGDOMSPÆDAGOGIK Studieordning August 2011 Indledning 4 1 Adgangskrav 6 2 De enkelte moduler 6 2.1 Modul 1:
Læs mere2009-studieordning for den juridiske kandidatuddannelse ved Københavns Universitet
2009-studieordning for den juridiske kandidatuddannelse ved Københavns Universitet Vedtaget af Det Juridiske Studienævn ved Københavns Universitet den 2. maj 2005 Godkendt af Dekanen for Det Juridiske
Læs mereBILAG 2 eksamenskatalog Eksamenskatalog Serviceøkonom Erhvervsakademi Lillebælt
BILAG 2 eksamenskatalog Eksamenskatalog Serviceøkonom Erhvervsakademi Lillebælt Gælder fra august 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Generelt omkring eksaminer og prøver... 3 Generelt om skriftlige
Læs mereSTUDIEORDNING w w w. h a d s t e n t s. d k
STUDIEORDNING Installatør (AK) EL/VVS Erhvervsakademiuddannelserne inden for energiinstallation August 2009 Installatørafdelingen www.hadstents.dk Indholdsfortegnelse Indhold Studieordningens formål...
Læs mereFor modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder
Modulbeskrivelse For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder Modulbetegnelse, tema og kompetencer Modulet retter sig mod viden om sygepleje, systematiserede overvejelser, metoder
Læs mereStudieordning for. Akademiuddannelsen i Ungdoms- og Voksenundervisning. Maj 2009
Studieordning for Akademiuddannelsen i Ungdoms- og Voksenundervisning Maj 2009 1 Indledning Akademiuddannelsen i Ungdoms- og Voksenundervisninger en del af det kompetencegivende videreuddannelsessystem
Læs mereStudieplan Marketing studieretning Grenaa Handelsskole 2009-2012
Marketing studieretning Grenaa Handelsskole 2009-2012 1 Indledning Denne studieplan er den overordnede plan for undervisningen i 2. til 6. semester i din klasse (fra afslutningen af grundforløbet til og
Læs mereStudieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet
Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet 2.- 6. semester Gældende fra september 2009 Redigeret december 2010 Redigeret august 2011 (eksamensform alment modul) Redigeret juni
Læs mereSTUDIEORDNING for Akademiuddannelsen i Innovation, Produkt og Produktion. Revideret 22.06.2015
for Akademiuddannelsen i Innovation, Produkt og Produktion Revideret 22.06.2015 Studieordningen er gældende fra 22. juni 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed
Læs mereMaster i Idræt og Velfærd 2016
Master i Idræt og Velfærd 2016 Informationsmøde på 28 April 2016 Program 17.00: Velkomst og generel information om uddannelsen v/ studieleder Lone Friis Thing 17.30: Indholdet i masteruddannelsens moduler
Læs mereSemesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen
Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen 7. semester Oplysninger om semesteret Skole for Sociologi og Socialt Arbejde Studienævn for Socialrådgiveruddannelsen Studieordning Professionsbacheloruddannelsen
Læs mereBekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse inden for tekstil, beklædning, design og business (designteknolog AK)
BEK nr 710 af 06/07/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juli 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 172.80C.021 Senere ændringer til forskriften
Læs mereRevideret August 2009
Revideret August 2009 OVERORDNET STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2007 FOR BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE FAKULTET, AARHUS UNIVERSITET
Læs mereSTUDIEORDNING For Akademiuddannelsen Velfærdsteknologi i praksis 01.07.12
For Akademiuddannelsen Velfærdsteknologi i praksis 01. Studieordningen er gældende fra 1. juli 2012 Akademiuddannelsen Velfærdsteknologi i praksis Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål
Læs mereFaglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i fysik
Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i fysik Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i fysik. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige Fakultets
Læs mereAkkrediteringsrapport. Ny uddannelse. Akademiuddannelse i VVS-installation Københavns Erhvervsakademi
Akkrediteringsrapport 2015 Ny uddannelse Akademiuddannelse i VVS-installation Københavns Erhvervsakademi Akademiuddannelse i VVS-installation Københavns Erhvervsakademi Akademiuddannelse i VVS-installation
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. Intern klinisk prøve Modul 12
SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG Intern klinisk prøve Modul 12 Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse 07/2016 Intern klinisk prøve modul 12 Titel: Intern klinisk prøve Fag: Sygepleje,
Læs mereAkademiuddannelsen i Ungdomspædagogik 05.12
Akademiuddannelsen i Ungdomspædagogik 05.12 STUDIEORDNING Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel 5. Adgangskrav 6. Uddannelsens mål for
Læs mereeller været tilmeldt alle fagmoduler, som indgår i studiet på HD 1. del
Aarhus Universitet AU Herning School of Business and Social Sciences Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn Afsluttende projekt Udbydende udd.retning samt kursuskode Er fagmodulet obligatorisk?
Læs mereStudieordning for. Akademiuddannelsen i Innovation, Produkt og Produktion. Academy Profession Degree in Innovation, Product and Production
Studieordning for Akademiuddannelsen i Innovation, Produkt og Produktion 2013 Academy Profession Degree in Innovation, Product and Production Revideret 13. september 2013 INDHOLD 1. Indledning... 2 2.
Læs mereBekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ernæring og sundhed
BEK nr 491 af 11/05/2010 (Historisk) Udskriftsdato: 6. juli 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 095.704.021 Senere ændringer til forskriften
Læs mereSTUDIEORDNING for Akademiuddannelsen i Oplevelsesøkonomi (Merkantil VVU)
STUDIEORDNING for Akademiuddannelsen i Oplevelsesøkonomi (Merkantil VVU) 01.07.2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel 5. Adgangskrav
Læs mereUddannelse til klinisk vejleder i melemlange videregående sundhedsuddannelser
Studieordning/M odulbeskrivelse Klinisk Vejlederuddannelse Uddannelse til klinisk vejleder i melemlange videregående sundhedsuddannelser Uddannelsen har et samlet omfang på 9 ECTS point (1/6 årsværk).
Læs mereFaglig rammebeskrivelse for civilingeniøruddannelsen i teknisk it
Faglig rammebeskrivelse for civilingeniøruddannelsen i teknisk it Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for civilingeniøruddannelsen i teknisk it. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige
Læs mereForsøgslæreplan for international økonomi A hhx, marts 2014
[Bilag 16] 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Forsøgslæreplan for international økonomi A hhx, marts 2014 International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler den samfundsøkonomiske
Læs mereStudieordning for FAGLIG SUPPLERING I H I S T O R I E
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I H I S T O R I E November 2002 Senest revideret november 2002 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse Faglig supplering
Læs mereBekendtgørelse om åben uddannelse på videregående niveau
BEK nr 837 af 06/07/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 19. september 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,
Læs mereNational STUDIEORDNING
National STUDIEORDNING for Erhvervsakademiuddannelse inden for Elinstallation (Academy Profession Degree Programme in Electric Service Engineering) Revideret 10.07.19 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte...
Læs mereBEDØMMELSESPLAN AGRARØKONOM
BEDØMMELSESPLAN AGRARØKONOM NORDJYLLANDS LANDBRUGSSKOLE 2011 1 BEDØMMELSESPLAN OG EKSAMENSREGLEMENT AGRARØKONOM 2011 Uddannelsens mål I uddannelsen til Agrarøkonom har eleven i alt fire afsluttende eksamener
Læs mereBedømmelsesplan og prøvebestemmelser for social- og sundhedshjælpere
Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for social- og sundhedshjælpere Overgangsordning for elever, der færdiggør 3. skoleperiode via tidligere uddannelsesordning Opdateret maj 2014 1 Indholdsfortegnelse
Læs mereSTUDIEORDNING VVS Installatør (AK)
STUDIEORDNING VVS Installatør (AK) Erhvervsakademi Sjælland (EASJ) Campus Slagelse 2013-2015 Gældende fra august 2013 Forord Med denne studiehåndbog vil vi ønske dig velkommen her på Erhvervsakademi Sjælland
Læs mereLovtidende A. 2013 Udgivet den 19. december 2013. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser
Lovtidende A 2013 Udgivet den 19. december 2013 16. december 2013. Nr. 1521. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser I medfør af 9, stk. 2, 22, stk. 1, nr. 1 og 3-6,
Læs mereSTUDIEORDNING for. Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis. Revideret 1. juli 2012
STUDIEORDNING for Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis Revideret 1. juli 2012 Studieordningen er gældende fra 1. Juli 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed
Læs mereSTUDIEORDNING for. Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis. Revideret 1. juli 2012
STUDIEORDNING for Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis Revideret 1. juli 2012 Studieordningen er gældende fra 1. Juli 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed
Læs mereSTUDIEORDNING for Akademiuddannelse i Ernæring. 25. februar 2014
for Akademiuddannelse i Ernæring 25. februar 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel 5. Adgangskrav 6. Uddannelsens mål for læringsudbytte,
Læs mereSTUDIEORDNING for Diplomuddannelse i psykiatri. Revideret 1. juni 2013
STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i psykiatri Revideret 1. juni 2013 sfortegnelse 1. indledning 2. Uddannelsens formål... 3 3. Uddannelses varighed... 4 4. Uddannelsens titel... 4 5. Adgangskrav... 4
Læs mereSTUDIEORDNING for Akademiuddannelse i Socialpædagogik 1.10.2012
STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i Socialpædagogik 1.10.2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel 5. Adgangskrav 6. Uddannelsens mål
Læs mereBilag til Studieordning for kandidatuddannelse i revision, cand.merc.aud. deltidsuddannelse Faglige profil Kolding
Bilag til Studieordning for kandidatuddannelse i revision, cand.merc.aud. deltidsuddannelse Faglige profil Kolding Fra og med 1 af 10 Dette dokument er et bilag, tilknyttet studieordningen for kandidatuddannelsen
Læs mereFormidling af kunst og kultur for børn og unge
STUDIEORDNING Diplomuddannelse i Formidling af kunst og kultur for børn og unge Revideret 01.07.11 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel
Læs merePædagogfaglige teorier og begreber
Vejledning for modulet Et modul fra PD i Pædagogisk arbejde August 2010-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Pædagogisk arbejde, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal
Læs mereSTUDIEORDNING VVS Installatør (AK)
STUDIEORDNING VVS Installatør (AK) Erhvervsakademi Sjælland (EASJ) Campus Slagelse 2012-2014 Gældende fra august 2012 Forord Med denne studiehåndbog vil vi ønske dig velkommen her på Erhvervsakademi Sjælland
Læs mereInterne retningslinjer for prøve på Pædagoguddannelsen Gældende for 5. semester
Afdeling/enhed Pædagoguddannelsen i Odense og Svendborg Senest redigeret 14-02-2013 Udarbejdet af LAUD Dokumentnavn Interne retningslinjer vedr. prøver på grunduddannelsen 5. semester Interne retningslinjer
Læs mereKANDIDATUDDANNELSE I IT OG ORGANISATIONER
Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I IT OG ORGANISATIONER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET 2007 1. Rammebestemmelser Titel Udarbejdet af Kandidatuddannelse i IT og Organisationer (IT and
Læs mereSkolepolitiske mål 2014-2018. - unikke skoler i et fælles skolevæsen
Skolepolitiske mål 2014-2018 - unikke skoler i et fælles skolevæsen Indhold Hvorfor denne publikation? Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes 5 nye skolepolitiske mål. Til hvert mål er der formuleret
Læs mereStudieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring
Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring 1 Indholdsfortegnelse 2. Uddannelsens formelle grundlag 4 3. Formål 5 4. Læringsmål 6 5. Uddannelsens varighed 7 6. Studieforløb, progression
Læs mereEksamensformer på EBUSS
Eksamensformer på EBUSS Godkendt af Studienævnet for E-business august 2007 Ikrafttræden: 1. september 2007 Dette dokument indeholder afklarende forhold vedrørende eksamensformer, der benyttes på EBUSS.
Læs mereLedelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune
Ledelsesgrundlag Allerød Kommune Forvaltningen Byrådssekretariatet Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Baggrund Allerød Kommune gennemførte 1. januar 2011 en
Læs mereVia University College Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus
Via University College Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus Studieplan Klinisk undervisning Opdateret November 2013 PEH/TRHJ INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Anvendelse af studieplan for klinisk undervisning... 2 2.
Læs mereSport & Event Management
Sport & Event Management Serviceøkonom med speciale i Sport & Event Management EASJ Slagelse (15 ECTS) Mål med specialet Den studerende bliver i stand til selvstændigt at analysere, vurdere og reflektere
Læs mereDette brev er også sendt til: Styrelsen for Videregående Uddannelser, Uddannelses- og Forskningsministeriet
Københavns Erhvervsakademi Rektor Inge Østerskov Miriam Skjalm Lissner Sendt pr. e-mail: kea@kea.dk, rektor@kea.dk, misl@kea.dk Positiv akkreditering af ny akademiuddannelse i VVS-installation Akkrediteringsrådet
Læs merePraktik. i den pædagogiske assistentuddannelse Januar 2010. Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg
Praktik i den pædagogiske assistentuddannelse Januar 2010 Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg 2 Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske
Læs mereEvalueringsplan for HHX
Evalueringsplan for HHX Evalueringsplanen beskriver, hvordan Handelsgymnasiet Ribe gennemfører både den løbende evaluering af den enkelte elev og en evaluering af planlægningen og gennemførslen af undervisningen
Læs mere(inkl. optagelseskrav til diplomingeniørstudierne på Aarhus Universitet)
juni 2016/mrl Lokal studieordning for adgangskursus og suppleringskursus, Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet (inkl. optagelseskrav til diplomingeniørstudierne på Aarhus Universitet) Gældende fra august
Læs mereSTUDIEORDNING FOR DE NATURVIDENSKABELIGE UDDANNELSER VED SYDDANSK UNIVERSITET INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL 1 UDDANNELSENS MÅL OG STRUKTUR SIDE 2
STUDIEORDNING FOR DE NATURVIDENSKABELIGE UDDANNELSER VED SYDDANSK UNIVERSITET INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL 1 UDDANNELSENS MÅL OG STRUKTUR SIDE 2 KAPITEL 2 UDDANNELSENS FAGLIGE SAMMENSÆTNING SIDE 5 KAPITEL
Læs mereStudieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 30-08-2014. Bilag 3: Praktik
Bilag 3: Praktik Modulbeskrivelser PRAKTIK... 2 PRAKTIKNIVEAU I... 2 PRAKTIKNIVEAU II... 3 PRAKTIKNIVEAU III... 5 OVERGANGSORDNING FOR STUDERENDE PÅ LÆRERUDDANNELSEN BORNHOLM. PRAKTIKNIVEAU III... 7 Tilrettelæggelse
Læs mereKulturforståelse B valgfag, juni 2010
Bilag 25 Kulturforståelse B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kulturforståelse er et humanistisk fag, og faget har berøringsflader til den samfundsvidenskabelige faggruppe. Kulturforståelse
Læs mereMED-aftale. Midtjysk Brand og Redning
MED-aftale Midtjysk Brand og Redning April 2016 Forord: Denne aftale udgør den overordnede ramme for samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere og gælder for alle ansatte i MJBR. MED-aftalen er et vigtigt
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 14 Bachelorprojekt
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 14 Bachelorprojekt 04/2016 Modul 14 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 14 Bachelorprojekt... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige forhold:... 4 2.3 Tema: Sygeplejeprofession
Læs mereBilag 4: Prøveallonge for Diplomuddannelsen i ledelse
Bilag 4: Prøveallonge for Diplomuddannelsen i ledelse Gældende fra 01.01.2016 for studieordningen for Diplomuddannelsen i ledelse vedrørende prøve- former, bedømmelsesformer og bedømmelsesgrundlag. I henhold
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE B) I T Y S K. September 1998
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE B) I T Y S K September 1998 Senest revideret september 2004 Kapitel 1: Formål 1. Suppleringsuddannelsen
Læs mereSTUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach
STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach 1. Indledning Nedenstående studieordning er udarbejdet af Pædagogisk Center, EA- Kolding, og fungerer således som intern kompetenceudvikling
Læs mereSTUDIEORDNING for den pædagogiske diplomuddannelse
for den pædagogiske diplomuddannelse 1. august 2014 DANSK SOM ANDETSPROG Studieordningens historik 01-08-2014 gældende 8. udgave med revision af afgangsprojekt, 2 nye moduler (19.11.5 og 19.15.10) samt
Læs mereStudieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Organisation og strategi) ved Aalborg Universitet September 2006
Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Organisation og strategi) ved Aalborg Universitet September 2006 1 Indledning Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser
Læs merePædagogisk psykologisk intervention
Vejledning for modulet Pædagogisk psykologisk intervention Et modul fra PD i Psykologi Februar 2011-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet Pædagogisk psykologisk intervention på PD i Psykologi, bygger
Læs mereAfslutningsprojektoplæg H2
Afslutningsprojektoplæg H2 Oplæg til afsluttende eksamensprojekt, på Teknisk designer hovedforløb H2. I forbindelse med afslutningen på hovedforløbet H2 på Teknisk designer uddannelsen skal der gennemføres
Læs mereEKSAMENSBESTEMMELSER FOR VALGFRIE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2015
EKSAMENSBESTEMMELSER FOR VALGFRIE MODULER Kommunomuddannelsen på akademiniveau Gældende fra august 2015 Kommunomuddannelsen www.cok.dk 04-06-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Eksamen... 3 1.1 Eksamensformer...
Læs mereBilag 50. Forsøgslæreplan for samfundsfag B stx, marts 2014. 1. Identitet og formål
Bilag 50 1. Identitet og formål Forsøgslæreplan for samfundsfag B stx, marts 2014 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk
Læs mereStudieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management
Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management ved Aalborg Universitet Gældende fra den 1.9.2006 med korrektioner
Læs mereStudieordning Produktionsteknolog uddannelsen Fællesdel
Stud dieordning Produktionsteknolog Fællesdel uddannelsen 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 0 1. Studieordningens rammer... 1 1.1 For uddannelsen gælder seneste version af følgende love
Læs mereKONTAKT, KOMMUNI- KATION OG HANDLEMÅDER
PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT: KONTAKT, KOMMUNI- KATION OG HANDLEMÅDER - MÅLRETTET KONTAKTPERSONER (KONTAKTLÆRERE, LÆRERE OG ELEVCOACHES) VED ERHVERVSUDDANNELSERNE - Bestående
Læs mereUdmøntning af den nye karakterskala Nye mål- og kompetencebeskrivelser
Det Humanistiske Fakultet 15. januar 2007 Udmøntning af den nye karakterskala Nye mål- og kompetencebeskrivelser Indledning I forlængelse af temamøde den 14. november 2006 om den nye karakterskala samt
Læs mereInformation til beskikkede censorer
Information til beskikkede censorer ved de pædagogiske diplomuddannelser Eksamen efter bekendtgørelse om diplomuddannelser nr. 835 af 03/07/2015, eksamensbekendtgørelse nr. 1519 af 16/12/2013 og studieordning
Læs merePædagogisk udviklingsarbejde
PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Pædagogisk udviklingsarbejde Et fælles valgfrit PD-modul Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet fra de
Læs mereLinjebeskrivelse for Design
Studienævn for Erhvervsøkonomi i Linjebeskrivelse for Design Bilag til studieordningen for bacheloruddannelsen i erhvervsøkonomi, HA 1 af 6 Studienævn for Erhvervsøkonomi i Denne linjebeskrivelse er udarbejdet
Læs mereLov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven)
Børne- og Kulturforvaltningen Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) Kapitel 1 Formål, anvendelsesområde, ansvar, tilsyn m.v. Formål 1. Formålet med denne lov er at
Læs mereSTUDIEORDNING for Teknologisk Diplomuddannelse i Operations og Supply Chain Management Gældende pr. 01.07.2015
STUDIEORDNING for Teknologisk Diplomuddannelse i Operations og Supply Chain Management Gældende pr. 01.07.2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens
Læs mereStudieordning for diplomuddannelsen i designledelse ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering
Studieordning for diplomuddannelsen i designledelse ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Gældende fra 1. september 2015 UDKAST Indhold Indledning Kapitel
Læs mereRamme for afsluttende prøve Trin 1 Social og sundhedshjælper
Ramme for afsluttende prøve Trin 1 Social og sundhedshjælper De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2013 om erhvervsuddannelser - hovedbekendtgørelsen Bekendtgørelse nr.
Læs mereSTUDIEORDNING for Diplomuddannelse i ældrearbejde
STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i ældrearbejde 01.07. 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Uddannelsens formål... 1 3. Uddannelses varighed... 1 4. Uddannelsens titel... 2 5. Adgangskrav...
Læs mere