FNAT. Miljø og Udvikling - gruppen er genopstået! Tjen 1000 kr på din uddannelse Nyt om Kunstværket

Transkript

1 FNAT Foreningen af Naturressourcestuderendes Aktuelle Tidende Miljø og Udvikling - gruppen er genopstået! Tjen 1000 kr på din uddannelse Nyt om Kunstværket Blok

2 Indhold Formandens klumme - FN for Jer side 3 Lær din nye bestyrelse at kende! side 4 Med miljøet på hjerte - Miljø og udvikingsgruppen side 6 MiU i Wien side 7 Svin, svin og svin - Svine Kongres med Husdyrbrugsgruppen side 12 Claudes Klumme - Har I set de jeinere...? side 13 Test: Bedste Slangeøl side 14 2 Kunstværket - Dødsfælde eller mesterværk? side 8 Side 9 biotekker side 9 Tjen 1000,- side 10 Blokkens Forelæser - Peder Andersen side 11 FNAT er udgivet af: Foreningen af Naturressourcestuderende Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Dyrlægevej 9, 1870 Frederiksberg C ISSN Udkommer: FNAT udkommer én gang i hver blok - 4 gange om året Deadline: Deadline for næste blad er d. 7. februar 2014 Forsidefoto: Miljø- og Udviklingsgruppen Ansvarshavende redaktør: Rose Kristoffersen, rosekristoffersen@gmail.com Redaktion: Tine Schmidt Nielsen, tine-schmidt@hotmail.com Marie Lautrup, sxz468@alumni.ku.dk Jens Hansen, nzv250@alumni.ku.dk Anna Magdalene Hansen, cmg777@alumni.ku.dk

3 FN for jer! Kære alle FN medlemmer Jeg håber, at blok 1 er gået godt og I er klar til en endnu bedre blok 2. Generalforsamlingen i FN forløb i begyndelsen af oktober med god stemning og valg af frivillige engagerede studerende til studenterpolitiske organer såsom bestyrelse, studienævn, undervisningsudvalg m.m. Først vil jeg gerne takke alle opstillede kandidater, og ikke mindst alle fremmødte, som gjorde denne generalforsamling fuldkommen. Til alle de søde russere Denne første formandsklumme vil jeg herfra gerne dedikere til alle de nye FN medlemmer, primært fra årgang 13. Jeg håber, at I havde en fantastisk rustur og ikke mindst lige så storslået efterrus. Skulle I gå med lyst til at være vejleder til næste år, skal I huske, at det er påkrævet at være medlem af FN! Som noget nyt i år samarbejder FN, FB og FEF om lektiecafé hver mandag fra kl I blok 1 var det matematik og nu gælder det kemi. Ældre studerende står mere end klar til at hjælpe jer med at forstå hvad der foregår, så jeg håber, at I vil benytte jer af muligheden. Jeres studietid bliver sandsynligvis en elegant balancegang mellem gerne at ville klare sig godt på studiet og lære mest muligt og på den anden side alt det, der ikke involverer bøgerne. En prioritering, der rent praktisk kan hedde biblioteket vs. A-vej. Det er ingen skam nogle gange lige at huske på, at vi kun lever én gang. Og du skal gøre de ting, der gør dig aller gladest hver dag, uanset om det er glæden ved at få læst hele pensum til næste uge eller en gulddame. Jeg kan afsløre, at det er muligt at kombinere. Det bedste råd, jeg kan give til jer her på første år, er: Engagér jer så meget som muligt, vær med hvor I kan og benyt alle de tilbud I får! Det er faktisk sandt, at man oftere fortryder de ting man sagde nej end ja til. FNs interessegrupper er alt andet lige glimrende eksempler på at kombinere faglighed og det sociale, så I lærer ældre studerende at kende med samme interesseområde som jer. Spørg os! Der er Åbent Kontor hver tirsdag mellem kl på Rådet. Der sidder altid to fra bestyrelsen klar til at hygge, svare på eventuelle spørgsmål og byde på kaffe og kage. Jeg glæder mig til, at vi forhåbentlig ses til FNs julefrokost d. 7.december og husk at svar på KUs trivselsundersøgelse I har fået på alumni-mail, så vi kan gøre studiemiljøet endnu bedre! Er I i tvivl om noget, har I forslag til, hvad vi kan gøre bedre eller hvordan vi bedst muligt udnytter vores ressourcer i FN, så tøv ej med at skrive til fn@naturstud.dk. De bedste hilsner Cecilie Formand Uanset om det er glæden ved at få læst hele pensum til næste uge eller en gulddame 3

4 4 Foreningen af Naturressourcestuderendes Aktuelle Tidende Lær din bestyrelse at kende! - af Jens Hansen, naturressourcer 12 På FN s generalforsamling den 4/10 blev en ny bestyrelse indvalgt til at sidde det næste år! FNAT-redaktionen har bedt dem besvare et par spørgsmål hver, så man kan holde styr på hvem der er hvem. MATHILDE Hvad er din post i bestyrelsen? PR-koordinator og webmaster. Hvilken studieretning har du? Jordbrugsøkonomi. Hvilket fagligt område syns du er mest interessant? De fag hvor jeg får lov til at tegne med mange tusser og slipper for at bruge min TI89 er. MARIE Hvad er din post i bestyrelsen? Cilles personlige rådgiver og højre hånd (næstformand). Hvilken studieretning har du? Jordbrugsøkonomi (63,6 % af bestyrelsen er jordbrugsøkonomer og 72,7% er piger - jeg er altså et meget gennemsnitligt bestyrelsesmedlem). Hvilket fagligt område syns du er mest interessant? Adfærds- og eksperimentel økonomi (og bioteknologi...) Druk? Alti alti. -Hvordan? Af flasken Hvad fik dig til at melde dig ind i bestyrelsen? Jeg syntes der er brug for erfarne kræfter til at sikre kontinuitet, og så elsker jeg at engagere mig og gøre det endnu sjovere at studere på Frederiksberg Campus. Hvilken del af bestyrelsesarbejdet synes du er mest spændende? At finde på nye måder at bruge alle FN s millioner på. Hvilken pølsetype foretrækker du til grillen? Lang og krydret. -Hvordan har du det med det? Prøver at fortrænge det. JOHANNE Hvad er din post i bestyrelsen? Sekretær (undskylder på forgånd for stavefejl, er nordmand så det gør det kun næmmre at læse).hvilken studieretning har du? Naturressourcer - Miljøøkonomi. Hvilket fagligt område syns du er mest interessant? Alt der bliver diskuteret til fagligt møde, det er også det der er vigtigste! Druk? Ja, tak! Hvordan? Det ligemeget, jeg drikkert det bare.. Hvad fik dig til at melde dig ind i bestyrelsen? Den kan jo ikke kun bestå af JØ ere.. Hvilken del af bestyrelsesarbejdet synes du er mest spændende? Når vi deler penge ud til vores smukke medlemmer! Hvilken pølsetype foretrækker du til grillen? Lidt ligeglæd med pølsen, den skal bare have hele armen med tilbehør! -Hvordan har du det med det? Skal jeg have det dårlig med det? Druk? -Hvordan? Tequila i rigelig mængder eller en kold fadøl i Happy Hour på A-vej - naturligvis. Hvad fik dig til at melde dig ind i bestyrelsen? Jeg vil gerne være med til at sikre, at FN bliver endnu bedre i kontakten til vores medlemmer. Effektiv og målrettet reklame for spændende, faglige og sociale arrangementer og begivenheder - arrangeret af FN eller FN s interessegrupper. Hvilken del af bestyrelsesarbejdet synes du er mest spændende? Videreformidlingen af de ressourcer som FN - og dermed FN s medlemmer - besidder i form af økonomiske midler og vores kontakter i og samarbejde med JA, som ligeledes afholder arrangementer, der henvender sig til de studerende. Kontakten til medlemmerne er ligeledes afgørende. Hvilken pølsetype foretrækker du til grillen? En forkullet ostepølse, der ligget og svedt på grillen lidt for længe. -Hvordan har du det med det? Ingen kvaler, Kysselars betaler! LINETTE 1) Arrangementskoordinator (FNIS-formand) 2) Naturressourcer- miljøvidenskab.. 3) Miljøkemi- forurening af miljøet. 4) Kolde øl eller lækre drinks i selskab med venner er altid hyggeligt/ festligt... 5) Jeg meldte mig ind i bestyrelsen, da jeg gerne ville have indblik i hvordan arbejdet i bestyrelsen foregår. Formand for FNIS var da en oplagt mulighed.. 6) Jeg synes det er spændende at være med til at få indsigt i, hvad der egentlig sker på campus og at have indflydelse på forskellige beslutninger, som træffes af bestyrelsen. 7) Sjovt spørgsmål... Men en lidt saftig og krydret en af slagsen! - Det har jeg det fint med, men spiser nu ikke så mange pølser...

5 CECILIE Hvad er din post i bestyrelsen? Formand. Hvilken studieretning har du? Jordbrugsøkonomi. Hvilket fagligt område syns du er mest interessant? Spændingsfeltet mellem jura og økonomi Druk? Det hænder -Hvordan? Med lukkede øjne, masser af kærlighed og godt humør. Hvad fik dig til at melde dig ind i bestyrelsen? Jeg vil gerne gøre noget godt endnu bedre. Hvilken del af bestyrelsesarbejdet synes du er mest spændende? Formidling og kommunikation. Hvilken pølsetype foretrækker du til grillen? Ostepølser. -Hvordan har du det med det? Det er jo paretooptimalt - jeg vil ikke kunne blive stillet bedre uden at andre ville blive stillet ringere. MATHIAS Hvad er din post i bestyrelsen? Menigt medlem. Hvilken studieretning har du? Jordbrugsøkonomi. Druk? -Hvordan? Impulsive byture, man ikke ved hvor ender. Hvad fik dig til at melde dig ind i bestyrelsen? Af nysgerrighed. Hvilken del af bestyrelsesarbejdet synes du er mest spændende? Det er svært at svare på, på nuværende tidspunkt. Hvilken pølsetype foretrækker du til grillen? Frankfurter. -Hvordan har du det med det? Godt, tror jeg??? Nikolaj Post: Interessegruppekontakt. Studieretning: Husdyrvidenskab. Interessant fagligt område: Jeg er helt pjattet med anatomi og fysiologi. det er da et kongekursus! Druk: Altså, min karriere som besøgende på Avej betragter jeg som kun lige at være startet. Hvordan: Som sædvanlig: en planke med sidevogn. Hvilken del ved bestyrelsesarb..: Det er selvfølgelig arbejdet med interessegrupperne. Det handler om at skabe netværk allerede under uddannelsen, og der er da ingen anden bedre måde at gøre det på, end ved at deltage i de sociale arrangementer som grupperne arrangerer. og Avej.. Pølsetype: En franner fra Flyveren går man aldrig galt i byen med! LARS Jeg er kasserer og læser jordbrugs økonomi på 2. år. Samfundsøkonomi med fokus på investeringer finder jeg særligt interessant. Jeg drikker aldrig med måde, men til gengæld ret tit! Helst med Russian Cocaine ala KUrea, en god klub100 eller i det hele taget bare alt godt til ganen! Synes det er fedt at være engageret omrking sit studie og synes det er fedt at kunne yde en indsats med nogle ting der forhåbentligt gavner mange, og så er bestyrelsen fuld af dejlige mennesker! Jeg synes det er spændende at arbejde med andre om at træffe beslutninger og tage initiativer til aktuelle ting omkring studielivets hverdag. Jeg foretrækker ikke nogen bestemt pølse, bare der er nok. BENITA Min post i bestyrelsen er som ruskontakt, så jeg står for den administrative del bagom rusturene. Jeg læser Animal Science. Dyrevelfærd og adfærd finder jeg mest interessant indenfor faget. Druk = jada?! Hvordan - Til fest og med FN erne når lejligheden lige passer. Jeg valgte en post i bestyrelsen som naturlig følge af at jeg ville være ruskontakt. Jeg synes umiddelbart min egen post er den sjoveste, men har heller ikke haft andre poster. JASMINE Jeg er valgt som UPF-formand. Jeg læser jordbrugsøkonomi, og jeg synes konceptet om bæredygtig økonomi er rigtig interessant. Jeg meldte mig ind i bestyrelsen fordi jeg gerne vil være med til at kunne gøre en forskel. TYGE Læser JØ - startede i 12. Jeg synes økonomi er ret interessant. Hvilket vel er meget heldigt. Jeg drikker alt hvad der kan hældes i en slange. Meeen, jeg bliver sgu tosset at høre på, hvis der er for mange procenter i. Selvfølgelig skal jeg da være med i det fine arrangement som bestyrelsen er, så FN kan blive ved med at være så dejlig en forening. Jeg er helt tosset med oste-griller. 5

6 Med miljøet på hjerte - Af Bettina Gro, miljøvidenskabsstuderende 11 Interessegruppen for Miljøvidenskab er genopstået under det nye navn MiU (Miljø og Udvikling). Den nye gruppe er i den grad i live nu - og alle må være med! Gro: Hvad laver I nu, hvor gruppen er aktiv igen? Bettina: I år har gruppen virkelig sat i gang med et kæmpebrag af ideer og engagement. Vi har indtil videre holdt to møder i år med stigende antal deltager, har haft en ekskursion til en konference i Wien i midten af november, og er i gang med at fastlægge datoer for besøg ved Miljøstyrelsen og konsulentfirmaet ORBICON. Vi har muligheden for at benytte denne interessegruppe til at få et indblik i, hvilke relevante arbejdsområder og arbejdspladser, vi potentielt kan komme til at besidde, når vi engang er færdigudannede. MiU Gro: Men hvem må være med? er for alle med interesse i miljø og udvikling Bettina: Alle! MiU er for alle med interesse i miljø og udvikling, om det er næringsstofforurening i danske farvande, pesticider i grundvandet, vedvarende energi, fødevaresikkerhed i ulande, klimatilpasning, bæredygtigt landbrug eller isbjørne, der tænder gnisten i ens hjerte. Man er også velkommen, hvis man bare synes vi er søde at hænge ud med. Vi er selvfølgelig en hel del miljøvidenskabsstuderende, men den gamle formand studerede faktisk bioteknologi, som kandidat, og plantevidenskabere, forvaltere, økonomer og andre er også meget velkomne. De nuværende medlemmer vil fortsætte på så forskellige kandidater som Agricultural Development, EnvEuro og Climate Change og selvfølgelig en del, der ikke ved det endnu. Det, der binder os sammen, er interessen for miljø og udvikling. Så kom og vær med, hvis du også synes at miljø og udvikling er the shit! Gro: Navneskiftet til MiU er det for at være fancy? Bettina: Nej, nej, det er for at symbolisere at vi starter på noget nyt og så fordi det lyder bedre og mere åbent end Miljøvidenskabsgruppen. Én fra gruppen foreslog navneskift og så støttede resten op, og en facebook-afstemning gjorde udfaldet. Gro: Arbejder I normalt sådan - med kollektive beslutninger? Bettina: Ja. Vi har i gruppen en flad struktur, hvor alle bestemmer lige meget og alle kan komme med forslag til ekskursioner og tager et fælles ansvar for, at de bliver gennemført. Der er også ældre studerende og nogle, der har været aktive i den tidligere miljøvidenskabsgruppe, derfor har vi en masse gode ressourcer at trække på i form af tidligere engagerede medlemmer, der nu er længere i deres uddannelse og erhvervsliv. Fx viste det sig, da vi snakkede om besøg hos Miljøstyrelsen, at en af de tidligere meget engagerede personer faktisk arbejder der og kan hjælpe os med at komme ind og med at få fat i de rigtige folk. Andre har delt ud af deres oplevelser på deres respektive kandidatuddannelser, som guidening til nuværende bachelorstuderende. Og andre igen har tilbudt at komme forbi og fortælle om livet på arbejdsmarkedet efter endt kandidatuddannelse. Så gruppen byder på en hel masse potentiale! 6

7 Gro: Slutteligt er jeg nødt til at spørge: Er det ikke lidt pudsigt sådan at interviewe sig selv? MiU i Wien Bettina: Tjo men så har vi prøvet noget nyt! - Af Sif Svendsen, miljøvidensskabsstuderende 12 Find os på facebook som MiU (Miljø og Udvikling), på naturstud.dk eller skriv en mail til sgn190@alumni.ku.dk Planlagte og foreslåede arrangementer: Besøg hos konsulentvirksomheden ORBICON (januar) Besøg hos Miljøstyrelsen (december/januar) Skraldetur Grønne cafébesøg med miljø på hjertet Film-aftener Guidet rundtur vedrørende klimavenlig bygningsrenovation (kontakt lavet, gennemføres hvis tilslutning) Plakat-rundtur ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab Margarita-dans med Bjarne Strobel fredag aften Vi tre morgentrætte piger mødes i Kastrup lufthavn en torsdag morgen i mellemugen. Tine Engedal, Ninna Boesen og Sif Svendsen. Turen går til det solrige november-wien, hvor dette års Ells Scientific Student Conference afholdes. Fly, tog, U-bahn, og pludselig står vi foran vores Couchsurfing vært Johannes, der er så sød at lave sin stue om til en mindre camping plads. Torsdagen går hurtigt med sightseeing i en by, hvor de fleste store bygninger ligner noget fra barokken eller gotikken. Ifølge Johannes er det meste dog bygget meget senere - som en slags look-a-like. Konferencen finder sted fredag og lørdag, og har overemnet Bæredygtighed. Tre af universitets egne giver hver deres keynote speach, 60 studerende holder oplæg om enten deres bachelor projekt eller speciale, og et utal af posters hænger og venter på deres fem-minutters præsentation. Et stramt, men lovende program starter ud med hornmusik i auditoriet mens folk finder sig til rette, og fortsætter med den officielle åbning. Hovedtalerne leverer gode pointer om den grønne fremtid, spørgsmålet om hvor vidt teknologi kan løse vores problemer, og nye måder at bruge og tænke carbonressourcer på. Studerende præsenterer projekter spredt over det meste af verden, om genbrug af blackwater i Sverige, problematikker vedrørende international flod management i Kina, Burma og Thailand, needle ice på Island og meget meget mere. Et væld af information, tidsplaner der skrider, pauser der bliver skippet og margarita-dans med Bjarne Strobel fredag aften. Bliver det bedre end dette? Vores udflugt slutter søndag med homemade wienersnitzel a la Johannes, et smut forbi Donau floden og 2 timers forsinkelse i lufthavnen. Vi glæder os allerede til næste år! 7

8 Kunstværket - dødsfælde eller mesterværk? Af Marie Lautrup, JØ 11 Har du først een gang i et anfald af vinterkådhed - måske for at stille sulten i kantinen, eller sågar ved nattetide for at slukke tørsten i en dejlig kold julepilsner - med Pythagoras i baghovedet slået genvej over pladsen foran De Studerendes Råd, ved du hvad jeg taler om. Det, efter mange studerendes mening, livsfarlige Kunstværk. Kunstværket med den mundrette titel Biologisk Mangfoldighed blev indviet i 2008 i anledningen af Landbohøjskoles 150års jubilæum og er tegnet af kunstneren Bjørn Nørgaard, som nok bedst er kendt for sin hesteofring i Hvor andre danskere snakker om vejret, har et evigt tilbagevendende samtaleemne blandt folk med daglig gang på Campus været pladsen på Dyrlægevej udsmykket af granit og kobber. Eller netop manglen herpå. Det Den nye kunststofbelægning er rimelig skridsikker, men granitten vil nok altid være lidt glat i vådt føre. er efterhånden kun de kandidatstuderende som kan prale af at have set kunstværket i sin fulde pragt. Siden juli 2011 har det ligget afpillet, om end stadig spejlglat, hen. Men i foråret havde værkets ophavsmand fået nok. Han luftede sin utilfredshed i en større dansk avis, og nu, et halvt år senere, fremstår Biologisk Mangfoldighed igen intakt og mere farvestråelende end nogensinde. Smag kan som sagt ikke diskuteres, men om holdbarheden af denne løsning henvendte jeg mig til Lone Zeeberg Nielsen, Planchef hos SCIENCE Plan & Projekt. Jeg startede på hvad der dengang hed LIFE i 2011 og har aldrig set Kunstværket i hel tilstand, hvorfor gik der så lang tid før det blev restaureret? Der har gennem de seneste år, siden kunstværket blev vandaliseret, været arbejdet på at få en fond til at finansiere reetableringen. Det har desværre ikke været muligt. Bygningsstyrelsen, der ejer vores bygninger, var også afvisende, så Københavns Universitet besluttede at finansiere en midlertidig istandsættelse Lone fortæller, at den nye belægning kan holde tre til fem år og er forholdsvis nem at udskifte. Årsagen til det alternative valg af materiale skal også findes på bunden af pengekisten: En reetablering af kunstværket vil koste flere millioner kroner, afhængigt af hvilken løsning der vælges. Dette har KU og SCIENCE ikke midler til selv af bekoste. Der arbejdes derfor fortsat på en løsning hvor en fond går ind og donerer penge til kunstværket. Hvis der engang findes finansiering til en reel reetablering lover Lone, at der vil blive taget ekstra foranstaltninger, således at der ikke igen er nogen der løber med kobberet, men en mere skridsikker løsning skal man ikke gøre sig forhåbninger om, siger Lone: Den nye kunststofbelægning er rimelig skridsikker, men granitten vil nok altid være lidt glat i vådt føre. Et nyt initiativ til at øge sikkerheden er ekstra belysning samt en granitkant rundt om hele kunstværket. Vil folk ikke bare falde over den i stedet? Kanten omkring kunstværket vil være mellem 30 og 60 cm høj. Det er hensigten, at den både skal fungere som ekstra sidepladser, forhindre biler i at køre på pladsen, og kapsle pladsen ind og dermed forhindre, at folk færdes på pladsen uden lige at tjekke skridsikkerheden. Der er altså fortsat færdsel på eget ansvar på kunstværket, og om der helt kan undgås julepynt i form af orange stolper og bolchetape må tiden vise. Men det åbne sår på Frederiksberg Campus er lukket, og mon ikke de studerende vil have noget at snakke om lang tid endnu. 8

9 Side 9-biotekker - Af Anna Magdalene, miljøvidenskabsstuderende 12 Vi har delt vores første uni-øller med dem på rusturen, kæmpet os gennem fælles kurser med dem, og vi fester med dem, hver gang lejligheden byder sig. FN og FB har mange ting tilfælles, men én ting skiller os ad - FB har ikke FNAT! Derfor har vi valgt at dedikere en hel side til dem, og de skal selvfølgelig have side 9! Profil Navn: Camilla Priess Alder: 22 år Status: Single, men ser en fyr Årgang: 2. års (start 2012) Hjemby (oprindelse): Arnakke (Holbæk) Stjernetegn: Jomfru 9 hurtige til Camilla Hurtigste slangetid: 2,6 sekunder Dit yndlings lab-grej, hvorfor? Det må være mine sikkerhedsbriller. Jeg er ret glad for mine øjne og regner med at have dem en del år mere. Hvilket grundstof er det frækkeste? Det må være kulstof. Det binder sig til næsten alt det kommer i kontakt med. Det gør den nok mere løs på tråden end decideret fræk men stadig ret frækt gjort! Hvordan ser din drømmekittel ud? Lyserød fra top til tå! Og så skulle den have en pelskrave. Det ville være sweet! Med hvilken a-vejsdrink køber man dit hjerte? Jeg er mere til øl end drinks, så det skulle nok være en gulddame, men kreativitet giver nu også bonus point! Hvis man køber et shot Død kemiker (½ jagermeister og ½ tequila, red.) giver det lidt point i mit kemikerhjerte. Titrering på første date go / no go? Det er måske lige tidligt nok. Jeg vil gerne lige være sikker på, at han har fået sit pipette kørekort inden det bliver så seriøst. Hvilken sygdom vil du allerhelst kunne kurere? Glutenallergi jeg har ret ondt af folk der ikke kan tage på a-vej og drikker øl og spise tømmermændspizza dagen derpå! Hvad er dit yndlingsenzym? Den plads skal deles mellem alkoholdehydrogenase og aldehyddehydrogenase, som tak for at nedbryde alkoholen i min krop. Hvad skal der til før en FN er kan score dig? For det første skal han skifte studie 9

10 Tjen 1000 kroner i timen FNAT bringer hermed information om et glimrende initiativ fra SCIENCE kommunikation. De vil nemlig gerne betale dig for at holde et oplæg dit gamle gymnasium, højskole eller lignende og fortælle om din uddannelse. Er du i gang med din bacheloruddannelse og har du taget din adgangsgivende uddannelse i Danmark? Så tag ud og besøg dit gamle gymnasium eller højskole og fortæl om livet som studerende på SCIENCE. Du har nemlig en ekspertviden, der er guld værd for dem, der står over for at skulle vælge uddannelse, og din personlige fortælling kan være inspiration for eleverne. Du kan for eksempel fortælle om: Livet efter gymnasiet Hvordan bruger du dine gymnasiefag i dag? Hvad er fedt ved at læse videre på universitetet? Hvordan er studielivet på Naturressourceuddannelsen/SCIENCE? Hvad du vil med din uddannelse? Hvordan var det evt. at flytte til hovedstadsområdet/københavn? Tvivl og usikkerhed Hvad får du ud af det? Du får 1000 kr. for at holde et oplæg for en klasse på dit gamle gymnasium eller højskole, og du vil selvfølgelig få dækket de rejseudgifter, du må have i forbindelse med oplægget. Du bliver trænet i at levere klar kommunikation om det, du går og laver. Du får løn for at rejse tilbage i tiden og vise din gamle lærer, hvor langt du er kommet. Hvordan gør du? Du finder en dato i din kalender, som passer dig. Du kontakter en af dine lærere fra dit gamle gymnasium og aftaler et besøg, hvor du vil fortælle om, hvordan det er at være studerende på en videregående naturvidenskabelig uddannelse og hvordan, det er at studere naturressourcer på SCIENCE. Det er relevant at kontakte forskellige faglærere f.eks. lærere i matematik, kemi, samfundsfag eller biologi alt efter hvilken uddannelse, du læser. Inden du tager af sted, bliver du tilmeldt vores grupperum på Absalon, hvor du kan finde forskellige praktiske informationer, fortælletricks og en fortælling om SCIENCE. Og du er også velkommen til at komme forbi Lykke Thostrup i SCI- ENCE Kommunikation, så du kan hente forskelligt informationsmateriale til turen. Så du kan få udbetalt 1000 kr. og refunderet rejseudgifterne. Når du har været ude at holde oplæg, sender du en mail til Lykke Thostrup, SCIENCE Kommunikation, lyt@life.ku.dk, så vi kan holde styr på hvilket gymnasium eller højskole og hvilken lærer, du har besøgt. Du udfylder en lønseddel og et skema over dine rejseudgifter, så du kan få udbetalt 1000 kr. og refunderet rejseudgifterne. 10

11 Blokkens forelæser: Peder Andersen - Af Anna Magdalene, miljøvidenskabsstuderende 12 Økonomien kan være svær at få fod på, når man er på SU hvad end man er jordbrugsøkonom eller husdyrvidenskaber. I denne blok står en lille flok ikke-økonomistuderende overfor at skulle få styr økonomien ikke kun at få SU en til at række, men helt rigtig økonomi. Manden, der skal banke økonomi ind i de naturvidenskabelige hoveder, har arbejdet på Økonomisk institut, Århus Universitet, været chef for Det Økonomiske Råd, forskningschef i Fiskeriministeriet, været institutleder på Økonomisk Institut, KU og er nu professor og viceinstitutleder ved IFRO hardcore økonom Peder Andersen, blokkens forelæser. Vi har forsøgt at finde ud af hvem han er og hvordan det er at undervise studerende med en helt anden baggrund end ens egen. Presset for at forhindre, at studerende bliver forsinket i studieforløbet, er langt større i dag - Hvad er forskellen mellem at undervise nu og for 25 år siden? Det var helt utænkeligt for 25 år siden, at der kom spørgsmål fra de studerende i første time om, hvordan eksamensopgaverne ser ud, og hvor meget der skal til for at bestå. Den lidt mindre fokuserede nysgerrighed og interessen for at læse uden for pensum var nok mere udbredt for 25 år siden. Presset på studerende og lærere for at forhindre, at studerende bliver forsinket i studieforløbet er langt større i dag end dengang. - Hvordan synes du, at du adskiller dig fra andre undervisere? Gør jeg det? Ved faktisk ikke, om jeg gør. Undervisere har forskellig baggrund. Jeg har med mine mange år uden for universitetet været med til mange opgaver, analyser og projekter, som kan bruges til at fortælle, hvad teorien kan bruges til. En god faglig baggrund er helt afgørende for at kunne udføre ædruelige analyser senere hen i ens arbejdsliv. Det er også derfor, jeg er lidt hardcore mht. at undervise i de grundlæggende teorier og deres forudsætninger, når jeg underviser ikkeøkonomer i miljøøkonomi. - Hvorfor er det vigtigt at undervise ikke-økonomer? Det er uhyre vigtigt for ikke-økonomer, når de senere skal arbejde sammen med økonomer, at der er fælles økonomisk sprog og forståelse. - Hvilken slags studerende var du selv? Økonom-nørd der samtidigt brugte nogen tid på studenterpolitisk arbejde. Som studerende bestemte jeg mig for, at hvis jeg senere kom til at undervise, ville jeg gøre alt for aldrig at møde uforberedt og for altid at have tænkt over, hvad de studerende skal få ud af undervisningen. - Har du oplevet at måtte ændre i undervisningen pga. evaluering? Jeg justerer efter evalueringerne, hvis svarprocenten ikke er kritisk lav. Det er meget nyttigt at få feed-back. Jeg forsøger at gennemføre en uformel midtvejsevaluering, så også holdet kan nå at få glæde af tilbagemeldingerne. Såkaldt dumme spørgsmål er stort set altid gode spørgsmål, fordi det får mig til at tænke over, hvad det nu lige var, jeg ikke magtede at forklare. - Føler du dig forpligtet til at dele ud af din erfaring? Ja, og jeg gør det gerne. Jeg deler gerne erfaringer og får inspiration af andre. Det er klart, at glæden ved at undervise ikke kan læres, men det kan vigtigheden af at være nærværende, når man underviser. Den største udfordring er at tøjle mine egne ambitioner - Hvad er den største udfordring ved det? Personligt finder jeg nok, at den største udfordring er at tøjle mine egne ambitioner med hensyn til, hvor meget der trods alt kan læres af mere avanceret teori og metode i et kursus. Derfor har jeg den målsætning, at alle, der har haft fulgt kurset kan afsløre elementære fejl og dårligt økonomisk håndværk. 11

12 SVIN, SVIN OG SVIN - Af Rie Jensen, husdyrvidenskab Nu har Husdyrbrugsgruppen atter været på tur. Denne gang gik turen til den årlige Svine Kongres, som løb af stablen d oktober. Her blev både studerende, erfarne landmænd, agronomer samt avlskonsulenter samlet for at se nærmere på ny viden og erfaring inden for årets tema: Mere med mindre. Produktionsoptimering, sæd og roning Martin Lund Madsen (direktør/ejer af Ny Endrupholm) og Brigitte Bendixen (agronom, svinerådgivning) havde ved sidste års kongres Man indgået et samarbejde, hvor de gik ind og kiggede på produktionen for at se hvorledes denne kunne forbedres. Ved dette foredrag fortalte Martin at omsætningen var steget markant ved blot at lave små ændringer i produktionen. Det var utrolig fascinerende at se, hvor lidt der egentlig skal til for at forbedre sin svineproduktion. andre fra guldfireren til at nå deres mål. Her nævnte han, hvor vigtigt det er at samarbejde, for at få det hele til at fungere. Det var et spændende og underholdende foredrag, hvor man fik et indblik i hvor vigtigt det egentlig er at samarbejde. Først svin, så grin og så svin igen Første aften var der festmiddag med lækker tre retters menu og underholdning af komikeren Andreas Bo Pedersen, som er kendt for at have landets vildeste gummiansigt. Han fik hele salen til at grine med hans sjove grimasser og efterligninger af eksempelvis Thomas Blackman og dronningen. Efter showet, kunne blandt andet blive klogere på god og dårlig sædkvalitet og en fantastisk middag, blev musikken tændt og der blev gjort klar til dansegulv. Der gik ikke mange sekunder, før landmændene var ude og svinge benene! Der var godt gang i den hele aftenen, og hvis man blev lidt sulten kunne man få lidt natmad fra pølsevognen, der holdt uden for. I år havde kongressen åbnet for eksperimentariet, hvor det var muligt at få ny viden med hjem ved at mærke, lugte, se, prøve, høre og spørge. Man kunne blandt andet blive klogere på god og dårlig sædkvalitet, hvor vigtigt det er at bruge sprit på jobbet, lære at bruge en skuldersårsmåler korrekt og hvorledes man kunne bidrage til en god kvalitet ved slagtning. En gang til! Det var en super god tur. Den gav en mulighed for at se nærmere på, hvad der sker, og hvordan det går med svineproduktionen på nuværende tidspunkt. Der var tid til at få ny viden fra diverse foredrag, men der var også tid til at hygge og lære dem, som var med på turen, bedre at kende. Lea (3. års Husdyrvidenskabsstuderende) skal have en stor tak for at have arrangeret en super fed tur. Det er helt sikkert et arrangement som vi vil gentage igen til næste efterår. Så hvis du har en interesse for svin, eller bare har lyst til at høre mere om dette skønne dyr, så sæt et kryds i kalenderen til Svine Kongres 2014 d oktober. Vi kan næsten ikke vente! Jesper Bisgaard Sanden (dyrlæge) holdt et foredrag, hvor han kom ind på, om det kunne betale sig at vaccinere grisen. Her var det tydeligt, igennem forskellige cases, at det ved mange tilfælde godt kunne betale sig at bruge penge på vacciner. Dette var et meget informativt foredrag, hvor man fik et klart indblik i, hvordan man kunne gøre sin svineproduktion bedre. 12 Blandt foredragene på sidste dag kunne man vælge at høre Eskild Ebbesen (eliteroer) fortælle om hvordan man bliver verdens mester i samarbejde. Han fortalte om. hvordan han arbejder sammen med de

13 Claudes Klumme: - Af Klaus jakobsen, Naturressourcestuderende 12 Back to the roots, back to basics En jydes bekendelser. Ja, jeg har oplevet ting og sager i det kjøwnhavnske, jeg ikke havde troet skulle ske. Men det har utvivlsomt været gode og sjove oplevelser, som de fleste nu engang er herovre! At der skulle gå 12 måneder før jeg igen ville have noget at berette er jo ikke hamrende imponerende, men tro det eller ej, jeg har haft en form for bullshit-filter på klummen her! Jamen Det skete i en af de dage hvor biblioteket syder af liv; der er forlængede åbningstider og kaffeautomaten bryder ubønhørligt ned dag efter dag. Vi er i eksamensperioden. For at imødekomme det sidstnævnte problem havde jeg til forgangne eksamensuge medbragt egen kaffemaskine, med dertilhørende filter og kaffe den gode fra Gevalia. Vi kommer tidligt, så vi er sikret en plads i vindueskarmen, strøm er jo en absolut nødvendighed for kaffemaskinens effektivitet. Dagen går godt, jeg læser med Pepperonni og Springvand, humøret går højt og Butler en brygger på livet løs. Op ad dagen er jeg dog nødsaget til at forlade mine to kompagnoner/kumpaner nogle timer. I mit fravær får de den fremragende idé, at sælge kaffe for 4 kr,/kop da automaten igen er brudt sammen. Et skilt bliver fluks bikset sammen og sat op, men den forventede kæmpe kø udebliver. Et par stykker får angiveligt lov til at varme lidt te-vand, men mere bliver det heller ikke til! Jeg kommer tilbage ved spisetid, og vi bevæger os ned i kælderen for at indtage vores medbragte mad. En veninde støder til, sammen med én hun kender. Der går ikke længe før veninden som er ukendt for os udbryder: Har I set de jeinere ovenpå, der har taget kaffemaskine med og sælger en kop for 4 kr?. Vi kigger lidt forundret på hinanden, for hvad huuulen er en jeiner lige? Amalie får dog hurtigt stoppet sin veninde, informerer hende om situationen, hvorefter en tavshed af den akavede slags breder sig over sofagruppen. Har I set de jeinere..? okay, så blev den berygtede is da også brudt ja nærmest sønder-knust! ærligt erkende, at jeg sjældent er kommet ind på livet af folk så hurtigt før. Men det er jo også godt nok på sin vis, så er man fri for alt det arbejde med at prøve hinandens grænser af. Vi var heldige i denne situationen ingen bærer nag og det har ført til et fremragende bekendtskab. Ude på Østerbrogade er jeg også kommet på Hej med en mand, jeg aldrig har ført en samtale med. Han er næsten at finde over det hele, gående med bærepose og Peltor-høreværn. Hans hoved vugger i takt til musikken, og et kæmpe smil fylder hans ansigt. Allerede 2. gang jeg mødte ham, hilste han og det er bare gået fremad siden. Hver gang vi møder hinanden nu, råber han God aften!, næsten så højt at han overdøver musikken, der må strømme gennem hans høreværn. Dette står i kontrast til Esbjerg, hvor jeg aldrig er stødt på hjemløse, der har været i så godt humør! Det får mig til at tænke; Er sjællændere lidt længere fremme i skoene end jyder eller har dette bare været engangshændelser? Teorien bekræftes af de gule bybusser her i november. Jeg har lagt mærke til, at de københavnske kører rundt med spanske overskæg, der er kæmpestore og fyldige. Hjemme i Esbjerg er det nærmere en fransk type, som er mere diskret i det, en lille tynd stribe, der bugter sig blidt under forruden. Men så igen, det her er jo bare nogle bybusser og siger nok mere om de enkelte kommuners plastic-budget end om en generel attitude. Esbjerg er trods alt lige blevet udnævnt til den mest kriminelle kommune i landet, så her er man på sin vis også fremme i skoene. Konklusion? Ideen var skide god i starten, men når det kom til stykket var det bare noget juks! Vi slår ordet op på Google, der er flere definitioner, men vi hæfter os ved denne: Klumrian; en person, der klumrer eller opfører sig unormalt eller idiotisk... Jeiner bruges gerne sammen med adjektivet kæmpe. Jamen okay, så blev den berygtede is da også brudt ja nærmest sønder-knust! Jeg må Nå ja, vi prøvede også at lave popcorn. Men der er en overophedningssikring i kaffemaskinen, så det blev aldrig varmt nok. Det kunne ellers hurtigt blive en stor forretning, med kun en enkelt maskine. 13

14 TEST: - af Alexander Schiang-Frank, naturressourcer 12, og resten af dommerpanelet - af Alexander Schiang-Frank, naturressourcer 12, og resten af dommerpanelet Smagsdommerne fra venstre mod højre: Patricia, Kasper, Henak, Jonathan, Bogi og Dumme Ida Efter en fantastisk rustur med KUla, havde russerene arrangeret en formidabel efterrustur for vejlederne et sted i nordsjælland. KUla var som bekendt den rustur, der havde drukket allerflest øl af alle rusturene. Så hvorfor ikke lave en ølsmagning til de mest dedikerede russere og rusvejledere? Øllene der blev testet var: Den tjekkiske 1795, Heiniken, Royal Export, vores gode gamle Dansk Pilsner og Pokal Classic. Smagsdommerene skulle smage øllene og vurdere hvor god øllen var til hhv. nydelse og slange. Derefter skulle de indbyrdes blive enige om en kommentar og karakter i form af 6-stjerne-systemet. 14 Resultatet fremgår af modstående side. Dommerpanelet konkluderede altså, at DP (Dansk Pilsner, red.) er bedst til prisen, og derfor vinderen! Dyb koncentration ved dommerpanelets smagning

15 Bedste slangeøl Tjekkisk 1795 Royal Export Pris: 6,- Pris: 7,50,- DOMMEN Meget bitter - Alt for meget humle. Ikke en særlig god øl, hverken til nydelse eller i slange! DOMMEN Smager godt god når du er fuld. Høj alkoholprocent. Score Slange Nydelse Score Nydelse (0) Heineken Pris: 7,50,- DOMMEN 6 mænd i én kano! Score Slange Nydelse Dansk Pilsner Pris: 2,50,- DOMMEN Fantastisk all around tilpas fyldig. Score Slange Nydelse Pris: 3,- TEST- VINDER! Pokal Classic DOMMEN Ingen særlig eftersmag. Lidt bodegaagtig øl. Score Slange Nydelse 15

16 Bagsiden - the one and only Tine Schmidt Nielsen, Bagsidechef og plantevidenskaber En ny blok er over os og som en af min kære samboer siger: I starten af blokken.. I starten af blokken.. Jamen, der kan jeg godt! Om end at man ikke glæder sig over vejret, så lad glæden over at eksamen først er over os igen i det herrens år 2014, brede sig på hele campus! Vinteren byder jo på utallige muligheder for indendørsaktiviteter. Og her kan nævnes flere, men personligt har jeg kastet mig over fold-ting-i-papir også kaldet origami. Der er jo simpelthen ikke det, der ikke kan foldes i papir, når blot man har små japanske pigers youtube-videoer til rådighed.. Når det så er sagt, så kan man også bruge et par minutter i den mørke tid sammen med en sød studiekammerat på at løse bagsidens quiz!! Deltagerantallet i blok 1 quizzen må siges at være faldet en kende.. Men stort tak til de fire, der deltog! Svaret på quizzen kommer her: 1. Afgående formand: Nanna 2. Åbent kontor afholdes tirsdage Selvfølgelig holder FN julefrokost! d. 7. december 4. JA FNs medlemmer fik gratis frokost ved generalforsamlingen 5. Antallet af interessegrupper - skal der nok læses lidt op på, men FN har følgenede interessegrupper: Planteavlsgruppen, Økonomigruppen, Husdyrsbruggruppen, Natur og Samfund (NogS), Miljøvidenskabsgruppen, IFSA (International Forestry Student Association) - Men da FNs hjemmeside måske ikke er helt opdateret på dette punkt, så lad os se igennem fingre med jeres svar på dette spørgsmål! Den heldige vinder er udtrukket! Stort tillykke til Maria Hansen. Du vil blive kontaktet af redaktionen og få dit lækre gavekort til A-vej. Ja, hvad er det nu man vinder ved at deltage i bagside quizzen? Det er sørme et gavekort på 150 kr. til A-vej. Denne bloks quiz er nem rigitig nem! Du behøver ikke at starte hverken edb-apparat eller smarttelefon nej svarerne kan du slå op i denne bloks blad (som du jo allerede sidder dybt begravet i)! Så skynd dig at send svaret til tine-schmidt@hotmail.com, dog senest fredag d. 17 januar 2014 KALENDER DECEMBER 6. Sidste frist for rejselegatansøgning 7. FNs JULEFROKOST 12. Julebanko på A-vej 13. Santa Lucia 20. JULEFERIE 24. Juleaften 31. Nytårsaften JANUAR 1. Skihop fra Garmisch-Partenkirchen Plantekongres i Herning Eksamensuge Mellemuge Vejrvarsler - dit substitut til DMI: Blok 2 = Vinter = det er mørkt når du står op = det er mørkt når du går i seng = øget antal opslag på facebook, der omhandler snerydning og saltning = snart jul! = smækker lækker mad = masser af hygge = det går jo nok alt sammen! --> og sådan er det bare! Hvis der er is i november, der kan bære en and, er der siden kun søle og slud i vort land Julesommer giver påskevinter QUIIIIIIZZ Hvilken øl egner sig bedst til slangetæmning? Hvor mange penge kan du tjene på at fortælle om din mega nice uddannelse på dit gamle gymnasium? Hvad er Miljøvidenskabsgruppens nye navn? 16