Fik han senere en stor forretning? Nej, han havde et ganske almindeligt snedkerværksted med reparationer, og så havde han ligkisteforretning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fik han senere en stor forretning? Nej, han havde et ganske almindeligt snedkerværksted med reparationer, og så havde han ligkisteforretning"

Transkript

1 Arbejdererindring, J.nr. 03/011/01 Mit navn er KN Hvornår er du født? Hvor henne? I Horsens. Hvad lavede dine forældre? Min far var snedker. Hvor henne? Også her i byen, han blev selvstændig snedkermester og var bl.a. med til at lave det gamle sygehus som de kalder det nu. Da var det nyt dengang, og der traf han min mor ude, hun var gangpige derude, sådan er det sket. Var han bolig mester eller var det først i de senere år? Nej, han var med i sikringsstyrken i 1915, da var han soldat og kort efter måske i , det tør jeg ikke sige årstallet på, hvornår han kom hjem derfra, der kom en dårlig periode efter krigen bl.a. også der, så måtte han, det gik jo, men der var ikke noget at råbe hurra for. Fik han senere en stor forretning? Nej, han havde et ganske almindeligt snedkerværksted med reparationer, og så havde han ligkisteforretning ved siden af. Hvor mange ansatte havde han? Ingen, kun når jeg var hjemme og hjælpe ham, han arbejdede selv med det. Så havde han nogle enkelte, han lejede bl.a. Palæ Teatret nede på Torvet, den store ejendom, ham arbejdede han for når han skulle have noget lavet. Der var jeg tit med ham inde og når stolene skulle laves, det skulle gerne foregå om natten efter biograftid kl. 23, så var vi gerne derhenne lørdag til søndag, så skulle jeg hjælpe ham med de stole så vi kunne blive færdige. Også når han skulle ud med kister, da skulle jeg hjælpe ham, jeg var ikke ret gammel første gang jeg var med ham. Da skulle vi bære en død ned af en temmelig smal trappe, den skulle bæres ned på et bræt den kunne ikke komme op (kisten), vi skævede lidt efter det, men det gik, så vænnede jeg mig til det. Var det snedkeren der skulle bære kisten ned med den døde i? Ja, jeg hjalp ham meget, jeg var konfirmeret, og jeg hjalp ham meget. Hvad lavede din mor, havde hun også arbejde?

2 Nej, hun var hjemmegående. Jeg har fået fortalt at hun var på Crome & Goldschmidt s fabrikker på spinderiet, der var det mange dernede, det var en stor virksomhed, det var en katastrofe da den måtte lukke for byen. Hvor mange var der ansat? Der var mange, det tør jeg ikke sige, det kan lige så godt være 2000 som 3000, det ved jeg ikke. Det var i den størrelsesorden? Det er noget i den retning, jeg har set når de kommer derud fra om aftenen til fyraften, der var mange der kom derfra. Ved du hvor dine forældre stammede fra din fars forældre, ved du det? Min fars forældre var fra Gammelstrup ude ved Brædstrup, der er min far født ude, han kom hurtigt her ind til byen som håndværker og kom i lære for mine bedsteforældre de flyttede ind min bedstefar kom ind på Goldschmidt s fabrikker, så kom han med herind, han var væver. Arbejdede han derude i Gammelstrup? Han var ikke ved noget ved landbruget, de er derude fra og så flyttede de herind. Det er langt tilbage? Det er før min tid. Hvad med din mors forældre, ved du noget om det, hvor de stammer fra? Han var træskomand. Hvor henne? Det var også her i byen, hele den familie de var herfra, der var 18 børn, min bedstemor fik 18 børn, han var missionsk, noget så frygtelig. Det var engang han var meget interesseret i missionsmøder, så var min far og mor da vi var blevet gift, min far var helt til den anden side, han var ikke imod det der, han var ikke missionsk indstillet, lige så lidt som jeg er, min mor var også kommet fra det, der var kun en af hendes søskende som gik den vej. Han havde gået og snakket med mor og far om de ikke kunne komme til det her møde, far syntes ikke om det, det viste sig at mor fik ham til at gå med, de kom op og ind i Steffenshjemmet de fik dørene lukket op, han vendte sig lidt rundt, han Jacob Hansen ham min bedstefar, han var en mægtig mand var han, han rejste sig lige op så sagde han god aften og velkommen i mit hus, sagde han, så var min far færdig. Så gik han? Han blev der men han kom der aldrig mere, det skulle han ikke udsættes for, hele den forsamling det var ikke en af Jacob Hansens der kom nu, jeg kan godt tænke mig det var strengt.

3 Hvor boede dine forældre henne? De har boet forskellige steder, da vi kom til byen, han byggede en ejendom ude på Fabriksvej, både med for- og baghus. Så der havde han selv værksted omme i baghuset. Da havde han en svend, huset blev solgt på tvangsauktion det kunne han ikke klare, tiden var ikke med der, så måtte han flytte fra det, så havde han et værksted nede i Hestedamsgade, så prøvede han også at få en forretning oppe i Smedegade en møbelforretning, men det kunne ikke gå, det duede ikke, det var ikke den tid som vi har i dag. Det I boede i var det noget I havde lejet, det var ikke noget som dine forældre ejede? De har boet til leje, så han lejede et værksted. Selvstændige snedkermestre måtte klare sig selv, der var ikke noget der hed understøttelse. Økonomien var ikke for god? Det var den ikke, så da vi kom ud af skolen måtte vi hjælpe til med kosten. Hvor mange søskende var I? Der var kun min bror og mig, han er 10 år yngre. Hvor kom du til at gå i skole henne? Ude på Tordenskjoldsgade skole. Kunne du lide at gå i skole? Jeg var ikke ked af det, men jeg havde et handicap. Har du haft dårlig hørelse siden du blev født? Det er jeg født med, det kan man godt sige, da jeg blev født var jeg meget syg, jeg havde krampe, da er hørenerven blevet svækket, dengang var der ikke noget med at blive hjulpet, høreapparat det var der ikke noget af. Tog man ikke hensyn til det i skolen? Nej, der kunne være lærere som var flinke nok til at få en til at sidde forrest i klassen. Da jeg kom til 5. kl. da ville man have mig over på mellemskolen, jeg ville ikke. Du ville ikke? Nej. Hvorfor? Det spekulerede man ikke på i den alder der, det gjorde nok også meget at jeg ikke turde at gå over og tage mellemskole eksamen, vi skulle selv betale det, der var ingen der hjalp, der var ingen der sagde at jeg skulle prøve.

4 Dine forældre opfordrede dig ikke til det? Faktisk ikke. Var det noget med økonomien? Hvis jeg ville så måtte jeg, det var et godt hjem jeg havde, det er slet ikke sådan, der var ikke noget at komme efter der. Økonomien var ikke god. Fik din bror nogen uddannelse? Han blev maskinarbejder. Jeg ville gerne være snedker men det kunne jeg også godt, du kan godt komme i lære sagde min far til mig, men det bliver ved en fremmed snedker, så var jeg jo dum, jeg ville i lære ved min far, da var han klogere end jeg var, det indrømmer jeg. Det var det eneste jeg ville være. Dengang du gik i skole, havde du da noget arbejde? Ikke imens vi gik i skole. Du hjalp ikke derhjemme? Jo. Hjælp på værkstedet? Det jeg kunne komme afsted med. Det var ikke sådan at du skulle, du ville selv? Nej, jeg ville selv, det var der ingen af os der skulle, det var først da jeg blev konfirmeret og kom ud og skulle bestille noget. Hvor kom du hen? Jeg var i 3 mdr. bydreng ved en isenkræmmer, fra jeg blev konfirmeret i oktober måned til 2. januar 1927 da startede jeg dernede som arbejdsdreng. Dengang du var bydreng skulle du aflevere penge derhjemme? Jeg afleverede nogen hjemme, jeg tror det var 15 kr. om ugen, jeg fik selv 23 kr. om ugen, men med 8 kr. kunne vi komme langt dengang. Hvornår var det at du kom ud af skolen? Det gjorde jeg i 1926, da gik vi til 7. klasse, så var vi nogle stykker der først skulle konfirmeres om efteråret, da gik vi et halvt år mere i 7. klasse, men da bestilte vi ingenting. Hvad var din far sådan politisk, ved du noget om det? Han var socialdemokrat. Var han medlem af partiet?

5 Nej det var han ikke, når han stemte så var det der, det er noget der stammer fra gammel tid, de var ikke politiske aktive men de vidste hvor de hørte hjemme. Blev der snakket meget politik hjemme i dit hjem? Nej, det var nærmest op til et valg. Kan du huske hvilken avis I havde? Det var Horsens Avis dengang, den eksisterer ikke mere. Min bedstefar han havde socialdemokraten, så byttede de. Hvor kom du hen efter den læreplads, efter du havde været bydreng, hvor kom du så hen? Så kom jeg ned på Mælkekondenseringsfabrikken, de kunne ikke klare sig økonomisk blev det sagt, men det passer ikke, det var et penge spørgsmål, så overtog Plumrose den. Hvornår var det? Det var i 1975, det er der omkring ved, det har nok været en penge overflytning. Hvor stor var fabrikken da du startede dernede, hvor mange ansatte var der? Der var omkring 300 ca. Hvad lavede du? Vi kan starte med arbejdsdrenge, da var vi ca. 30 arbejdsdrenge dernede en overgang, og da havde vi noget der hed etikettemaskiner, det er hvor etiketter bliver sat op i, så sidder der først to hjul med harpiks på, og der blev de her to klatter harpiks sat på, så kunne man fange den her etiket, og i den anden der sad en klisterrem så blev den klistret, så rullede de hele vejen igennem. Den første gang jeg kom derned da blev der også sat papir på om de her mælkedåser, da stod vi 2 drenge foroven og puttede dåser i den her maskine så stod der 2 nede under og tog dem fra og pakkede dem igen. Var det kun arbejdsdrenge der lavede det arbejde? Ja, det var også damer, dem var der mange af, vi havde et lokale dernede, pakkeriet som vi kaldte det, jeg vil tro der var et bord på ca. 5-6 m. langt, og der sad de med en række på den ene side af damer, og de satte etiketter på og satte dem over på den anden side, og på den anden side satte de papir på. Det gik de fra det varede ikke så længe med det, der blev der også sat en klat harpiks på kanten, og det blev kunden utilfreds med derude omkring. Gjorde man det i hånden? Det gjorde man i hånden, ja. Hvad var der i de bøtter der?

6 Det var sukker mælk, det var skummetmælk der var kogt og lign. en masse sukker var der kommet i, for at det kunne holde sig. De kunne holde sig i flere år. Hvad blev det brugt til? England var en stor aftager af det dengang, der blev sendt en masse ud til Østen, det kunne jo bevares, men det var flydende, nu laver de ikke sådan noget mere, nu er det i pulver form. Hvem skaffede dig det arbejde, var det dig selv eller var det din far? Det gjorde et familiemedlem til min far, han var dernede som arbejdsformand, så siger han til mig engang, det her med at være bydreng til 10 kroner om ugen, nu skal jeg prøve siger han så og snakke med bestyreren, om ikke du kan komme derned, det ville jeg godt, som snedker det var skudt ud. Han kom kort tid efter så siger han, nu kan du komme derned på mandag, der var 2. januar 1927, da begyndte jeg dernede. Den her bydrengs plads det var lagt til 10 kr. om ugen, det var fra kl. 8 om morgenen og så havde de åben til kl. 6 om aftenen, og lørdag til kl. 8 sommetider var jeg ikke færdig før kl. 8-9 om aftenen, jeg skulle rende byærinder. Det ville du gerne fra? Hvad sagde dine forældre til at du startede dernede, var de indforstået med det? Det var de indforstået med, når jeg ikke ville til en fremmed snedker så at lære faget, der kom en tid hvor det var streng vi måtte bestille meget, de her drenge de blev ikke skånet. Var det et hårdt tempo? Det kunne være det, vi kunne godt komme ind i det de kaldte kogeriet, det var flødedåser, det var noget tyk noget der var piskefløde, det smagte ikke godt med det er så en anden ting. Vi stod ved en der lignede en stor kedel, rund og der skulle så skubbes en vogn ind, den blev trukket ud først med den her, det var jern det hele, den her vogn den kørte på hjul, den her selve kassen som man kaldte den, så blev der lagt lå på, og den blev spændt fast, så skulle den stå derinde i 5 kvarter ca., og så skulle den trækkes ud igen, og så skulle de op, og sættes på de her jernbakker, det havde vi lige taget på, op på nogle træbakker og sætte dem op på en vogn, så skulle køres ud igen og stables op i kølerummet. Det var også arbejdsdrengene der gjorde det? Ja, sammen med en mejerist. Kan du huske hvad I fik i løn? Vi fik 48 øre i timen, det var en god løn for en arbejdsdreng, der var ingen steder de fik løn tilsvarende, der var kr. om ugen for 48 timers arbejde i 1927, det var ret god løn dengang, det fristede og så blev man der. Det med overarbejde det tænkte de ikke så meget på. I skulle også arbejde over?

7 Hvor tit gik det på? Om sommeren var det næsten hver dag. Hvor længe skulle I så arbejde over? Jeg har været færdig inde i pakkeriet som vi kalder det kl. 5, og så kunne man lige gå ind i kogeriet i aften og læse dem af. Vi var ikke så kede af det, der var penge at tjene. Fik I så mere i timen? Ja, overarbejdspenge. Hvor meget var det? Jeg vil skyde på at jeg har fået omkring 64 øre for overarbejdstid, jeg kan ikke huske det helt, men det var noget i den retning. Hvis men havde nogle timer der så kunne man godt have en ugeløn på kr. Det var helt godt dengang? Det var mange penge, en arbejdsmand han fik 1.05 kr. i timen, det var i Ved du hvor meget den mejerist fik som ledede det der? Det var noget lign., det var noget nær det samme det var ikke den den store forskel på det. Man kunne tjene en ekstra skilling hvis man kørte på akkord, så skulle vi læsse kasser ud, de her mælkekasser, der var 48 dåser i hver kasse, den var ret tung, de gik over København og så til England, der var ca kasser 2 gange om ugen, det var mange. Det kunne vi godt tjene en ekstra skilling ved det. Fik arbejdsdrengene lov til at lave det arbejde på akkord? Nej, det var kun arbejdsmænd, det måtte drengene ikke. Dem skulle man læsse med hænderne? Ja, det var med hestevogne dengang, og der stod en hestevogn udenfor, de her kasser de blev stablet op ude på lageret, de stod op i 20 kassers højde oven på hinanden. Ham der skaffede mig ind han passede lageret, så havde vi en trappestige, han stod ovenpå og jeg stod nedenunder. Man blev vænnet til at bestille noget. Er der aldrig nogen der er kommet til skade med det der? Nej, men man kunne godt få en finger i klemme, og der var masser af søm i, man kunne godt lige få hånden revet op hvis man tog en kasse og et søm ikke har fået fat, så kan den lige lave det hele, det kunne godt ske. Da du startede i pakkeriet hvor mange arbejdsdrenge var der så?

8 De fleste af dem var der, der var 3-12 drenge ved de her maskiner, to foroven og to forneden til at tage fra, så var der en arbejdsmand, som passede maskinen, etiketterne skulle helst sidde ordentlig, den skule ikke sidde op og ned, den blev rettet ind. Det gik han hen og så efter? Og om maskinerne var i orden? Ja, et bundt etiketter den kunne vare til 20 kasser. Det var hvad en maskine kunne tage, og så skulle de skiftes ud. Hvor mange damer arbejdede der så? Der var hovedparten, der var mange, der har nok været ved det her bord, der var lige mange på hver side. Foruden så var der i mejeriet, der sad også kvinder inde og fyldte de her dåser, det gik automatisk i første omgang, men så skulle de lukke dem, der var både en lukkemaskine og en filmmaskine, og der sad en ved hver, og så stod der en ved siden af og hun tørrede dåserne af, det var sukkermælk, og så satte dem i kasser, så kom de over på et lad, og så kom der en arbejdsmand og kørte dem fra mejeriet og ind i pakkeriet. Der var 20 kasser på hver dem skulle de smide dem op på, og blev de kørt videre, så kom de ind til drengene og de skulle sætte etiketter på, det er ret kompliceret arbejde første gang. Det blev efterhånden forbedret, de blev til sidst kørt ind på loftet på transportbånd. De her damer der sad ved pakkeriet var det akkord? Nej, det var på timeløn. Alligevel skulle det vel gå stærkt? Nu kan jeg ikke huske men de fik lidt mere end vi andre gjorde, men der var ikke stor forskel. Var det et hårdt tempo eller kunne de snakke sammen? De kunne godt få lov til det, det var ikke de kunne godt sidde og snakke sammen, men selvfølgelig skulle de lave lidt. Hvem ledede pakkeriet? Det havde vi en dame til første gang, hun var ellers gammel mejerske, men hun var dygtig, hun kunne stå henne i hjørnet uden for hendes kontor, så havde hun høje hæle på træskoene. Hvordan var arbejdsdrengenes forhold til hende? Kunstner kunne vi jo lave, det kan ikke bortforklares, men der var ro i lejren når hun stod derhenne. Der var ikke nogen der blev smidt ud dernede fra fordi det var for meget?

9 Jo, det kunne ikke undgåes, det var ikke lige gode elementer allesammen, men det var ikke ret tit, det kan man ikke sige, der var et mægtigt godt sammenhold i de drenge. Hvordan viste det sig? Man kunne godt være hårde ved hinanden, men kammeratskabet det var udmærket, det var ikke noget. Man hjalp hinanden også? Ja, de var ikke uvillige til at hjælpe hinanden når det gjaldt, der var ikke noget der, så havde vi vores egen frokoststue dernede. Havde arbejdsdrengene det? Ja, det havde vi, det var dengang en halv time frokost og halvanden times middag dengang. Og så arbejdstid fra 7 til 5, hvad den ene ikke kunne finde på i den her frokoststue det kunne den anden jo. Var du glad for at være der i starten? Du syntes ikke det var for hårdt eller for ensformigt arbejde? Nej, det tænkte jeg slet ikke på, selvfølgelig var det hårdt, det var det værste når vi skulle arbejde om aftenen, og sommetider hen på natten, det var det værste. Så var det ikke rart at komme næste morgen? Vi kunne sommetider komme hjem kl. 3 om natten, og så skulle jeg møde næste dags morgen kl. 7, der var ikke nogen regel. Du kunne nok ikke være hel frisk den morgen? Man tænkte ikke så meget på det dengang, nej det gjorde man ikke. Hvad lavede du ellers om aftenen, når du ikke arbejdede over? Ja så gik vi i biografen, vi var også nogle kammerater der gik i byen for at komme ud og more os lidt. Var det sammen med dem du arbejdede med? Ja, det var dernede fra, vi var nogle stykker. Var der nogen kliker der holdt sammen, ved at der var så mange arbejdsdrenge? Ja det kan ikke undgåes, de ældste kunne godt være hårde ved de små. Så må du være færdig med at være arbejdsdreng, det må have været i 1931? Ja, så gik jeg over til at blive arbejdsmand.

10 Hvad bestod så dit arbejde i dengang du gik over til det? Det var meget forskelligt, jeg har været over det hele, undtagen mejeriet. Jeg blev sat ind på lageretagen da jeg begyndte dernede som arbejdsmand, der kunne godt gå fra september, de her vinter måneder, da var det ikke så meget mælk og da kneb det sommetider at holde os inde. Men da havde jeg en god mester, han sagde at han ville have sine gamle folk for dem vidste han at han kunne sætte til lidt af hvert, i stedet for at få nye folk ind, så jeg kom ret hurtigt ind igen. Hvordan valgte man dem ud som skulle fyres om vinteren? Det gik lidt efter hvem der havde været der længst, men selvfølgelig tog han efter dem han ville have, det er da rigtig nok, han kendte sine folk. Var det ikke også sådan at mester kunne få lejlighed at få en ud som han ikke kunne lide, og så ikke få ham ind igen? Det kan man godt sige, de fyrede sommetider alle sammen og efter 8 dage begyndte de at tage dem ind igen. Hvordan så man på arbejdspladsen at man brugte det, var det noget I snakkede om? Det var vi nødt til. Snakkede I om det? Ja det gjorde vi faktisk, det var ikke noget at gøre ved det, men vi kunne også godt se fejlene. Det kunne også være en I ikke brød jer så meget om? Det kan man godt sige, men man skal tænke på tiden dengang. Begyndelsen af 30 erne? Ja nemlig, vi skulle passe på det vi havde. Hvis det var en mester I ikke kom ud af det med, havde I så nogen mulighed for at slippe af med ham? Ham vi havde var ualmindelig flink, han kunne godt blive sagt op men det var ikke noget vi så ret tit, han var ualmindelig god han kom godt ud af det med de fleste af dem. Det var ikke det samme med ham der kom efter ham. Hvorfor det? Han var hysterisk, han kunne simpelthen blive tosset. Engang kom en af mine kollegaer ind til ham, det var med et eller andet, det var ikke noget der vedkom ham, han kom ind og så han havde et stykke papir i hånden, han smed det her papir ned på gulvet, han trampede på det, han var meget sur, bagefter glattede han det ud for at se hvad der stod.

11 Hvornår var det I fik ham, var det også i 30 erne? Nej, det er senere. Efter krigen? Hvor mange mestre var der dernede, var der kun en eller flere? Vi havde 2, jeg vil tro der var en halv snes stykker, og det gælder også vores dåsefabrik, der var 2 maskinmestre, 3 en overgang, det kan også være at der var stykker måske. Var der en mester på hver afdeling? Ja, de lavede også selv dåser dernede, der var også mange kvinder deroppe, det var oppe på 1. sal, og en overgang var der 3 mestre der. Hvis vi holder os til 30 erne, kan du så fortælle lidt om de forskellige afdelinger, hvor mange der var ansatte der og hvad man lavede der. Det er for at få at vide hvordan virksomheden var indrettet i 30 erne, hvordan produktionen foregik, var du på alle afdelingerne i løbet af 30 erne? Så kom jeg ind på lageret igen, som arbejdsmand blev jeg sat til at stable disse kasser op og holde styr på kasserne, der skulle være 200 kasser på, så blev det skiftet over, vi skulle holde tal på de kasser hvor mange der var på lageret og lign., og så var der nogen der sad og satte låg på dem, med en sømmaskine som vi kaldte det, der blev de sat på. Så blev de kørt op til arbejdsmændene deroppe foroven som så blev stablet op. Hvordan kom kasserne ud på lageret? De blev båret derud, fra etikettemaskinen gik der en arbejdsmand og bar dem ud, ud på et bord til den her sømmaskine. Hvor mange kasser tror du han slæbte på en dag? Det kan jeg næsten sige dig, han tog der kunne være 1000 om dagen på hver maskine, han passede dem begge to. Det har været hårdt arbejde? Ja det var det, jeg har prøvet det. Var der ikke mange der ikke kunne klare det? Nej, det kan man ikke sige, for de ville, der var ikke noget med at de gav op. Hvor mange var der ansat på lageret? Der var 5. Det var arbejdsmænd allesammen?

12 Ja, bortset fra første gang jeg blev sendt derud, da havde vi en arbejdsdreng til at tage kasserne og sætte dem op til arbejdsmændene som så sendte dem videre op, der har været en arbejdsdreng imellem. Så hvis det kneb de ikke havde en arbejdsdreng og så kunne de godt bytte rundt på dem, så blev der sendt en arbejdsmand derud engang imellem. Hvor kom du hen efter lageret? Så har jeg været ved at lave noget vi kaldte kasein, det er om sommeren da havde de en masse mælk, den overskudsproduktion den blev syrnet, ligesom noget ost og det blev rendt sammen, så blev der tørret og så havde vi en ovn hvor vi tørrede dette kasein og så blev det sendt ud. Jeg har også været på pulver tørreriet nedenunder, noget vi kaldte tromlepulver. Under krigen da var jeg på fyrpladsen, som kultriller. Fyrpladsen som kultriller? Det er ved kedlerne, der var en kedelpasser og første gang jeg kom og skulle prøve der var det med trillebør. Jeg kunne tage ca. 200 kg. det var en stor bør. Var du ikke træt af og komme derud? Jo, mon ikke. Hvorfor gjorde du det? Man var meget træt når man kom hjem. Nu havde du været der så længe, kunne du ikke sige at det ville du helst ikke? Det var der ikke noget der hed. Det var der ikke? Nej, det var bare at blive ved det. Hvornår var det at du begyndte at trille kun derude ved fyret? Det var under krigen i 1941, og så blev jeg flyttet over på lageret. Kan du huske hvorfor du kom derud? Det var fordi der var for lidt der hvor jeg var. Der var for lidt at lave? De ville ikke fyre mig, så derfor blev jeg flyttet. Vi blev en overgang flyttet meget rundt med, der var vi 2 mand, der blev fyret med brunkul, så da krigen kom da kunne de ikke få de kul de ville have, så var det 2/3 dele brunkul og måske 1/3 del jeg kan ikke huske kiloet, sådan en spand den kunne tage lige godt 500 kilo, det var meget stor forskel på brunkul sand i det var der også. De havde fået nogle nye rørkedler det kører på bånd, alt brændstof det kommer med ud og så skal det være brændt ud, inden det kommer hen til askegraven og der var vogne nedenunder. Der har jeg mange gange været nede når vi skulle tømme disse vogne og så køre det

13 ud, det var ikke altid lige sjovt. Der var også store spande der var fyldt med aske, det var mange gange ren ild, når vi kørte ud med det, det kunne sommetider være et helt flammehav når vi skulle tømme det aske om natten. Nu er der også forskel på hvem fyrbøder vi havde, for det var, vi skulle bruge meget dampe dernede det gør de også i dag. Det kunne knibe dem at holde måle standarden det var damp på kedlerne, så satte de dem til at køre hurtigere for at få mere ud, det kunne godt være de kørte for hurtigt igen, så var det ikke brændt ud når vi skulle have det ud i askegraven, det kunne sommetider snyde os. Så vi skulle sommetider grave gløder op for at få det op i askegraven, det kunne sommetider være en spand fuld foruden den vi havde tømt. Det var ikke rart. Der skete ikke nogen ulykker med dette her? Nej. Var det skifteholdsarbejde? Ja, der var 3 hold om sommeren, eller også så var der 2 hold og sommetider på det 3. hold var man ikke færdig før hen på morgenstunden. Da boede vi på Borgmestervej, så havde jeg en lille halv time at køre hjem. Så inden jeg fik mig vasket og kom derfra om aftenen så var det hen på natten mange gange. Og så hjem og sove, jeg sov næsten inden jeg kom hjem, det var lyst inden jeg kom hjem. Jeg kom i seng kl. halv 6 eller måske kl. 6 og kl. 9 var jeg færdig med at sove, og så få sit middagsmad og så afsted til kl. 2, det var en uge igennem. Var du på det samme skift hele tiden? Nej, en ugen af gangen. Og så kom du på et andet skift? Lørdag - søndag, var der noget det hed søndags vagten så var det ikke så lang tid, men det kunne ske. Det var de samme 2 folk der havde søndagen, så de andre havde fri, og ugen efter så kom vi på formiddags vagt, fra kl. 6 til kl. 2, og så var man færdig kl. 2, det nød man dengang i den uge. Hvad syntes du om at være på skiftehold? Jeg kunne ikke lide det. Hvorfor? Fordi det var noget led noget, hvis vi var på formiddagsvagt hver uge, så var det godt nok. Så var det godt nok? Ja, men eftermiddagsvagt fra kl. 2 til kl. 10, skulle man i byen så kunne jeg ikke komme før kl , efter fyrpladsen kom jeg over på kasein, det var fra kl. 7-17, det var også sommetider lidt pres på så skulle vi have to hold på, det var der mangel på en overgang, da skulle de have den erstatningsvare, så kunne det godt knibe og så skulle der laves meget. Så måtte der 2 hold

14 på, så passede jeg ellers det anlæg, da gik jeg og havde det godt derovre, men da var jeg også blevet lidt ældre. Skulle du selv lægge arbejdstøj til? Det var ikke sådan at firmaet betalte? Nej, det er først de senere år det er kommet at firmaet har ligget tøj til. Der var ikke nogen steder på virksomheden at de fik udleveret arbejdstøj? Nej. Det havde man selv? Ja, og den bedste tid jeg havde dernede var da jeg var derovre for da var jeg under bestyreren, han var flink ved mig, der var ikke noget at komme efter der, han kunne godt være bøs, men han var ualmindelig flink ved mig. Jeg kunne godt se ud over fjorden oppe fra loftet, så kunne han godt komme og sige hvad fanden står du nu og glor ud af vinduet, ja sagde jeg, det måtte jeg jo indrømme det gjorde jeg jo. Kunne du selv gøre noget for at blive flyttet fra en afdeling til en anden, eller havde du ingen indflydelse på det? Det kunne man sådan set godt. Hvad skulle man gøre hvis man godt ville flyttes? Så skulle man til hovedet. Til hovedet? Til mester? Hvordan så man på det blandt arbejderne hvis man ville andre steder hen? Det hørte jeg aldrig noget til. Det var i orden hvis man ville det? Ja, det kunne godt være en eller anden der mukkede, men det betød nu så lidt. Det der var værst var når vi skulle ud og tjene en skilling på akkord, så kunne der godt komme en eller anden og sige hvad fanden skal du nu derned igen, det havde jeg fået besked på sagde jeg, det kunne ikke andet være hans tur så sagde jeg gå ind og sig det til ham, jeg skal nok flytte mig, sagde jeg.

15 Var det det eneste akkord arbejde der var på virksomheden? Det var med at læsse kasser. Det var ikke andet? Vi havde ting der var på akkord dernede, der blev brugt masser sukker når det kom fra havnen, det var også på akkord. Kul - mens vi fik kul dernede, det blev også læsset af på akkord, men det var slæb. Hvordan foregik det? Det var med en skovl, det blev læsset på ovre på havnen, fra en kran og så på hestevogne, og så skulle vi læsse dem af med skovl 2 mand på hver vogn. Det var ikke akkord? Vi var nødt til at tage det var i den periode hvor folk stillede, der kunne godt stille 50 mand i porten dernede, når der kom en kuldamper. Det var kl. 7 vi skulle stille, og så skulle vi stille igen kl. 8, og igen kl. 9, og til middag kl. halv 2 og igen kl. 3. Det kunne vi jo følge dernede, når en kuldamper ligger ude i fjorden, så kom de jo, det havde de hørt og så kom de, for at tjene den skilling, det var ligesådan med sukker. De kunne godt finde på og sige at den ikke er kommet ind endnu, så kunne man komme derned igen kl. halv 2, den er lige kommet ind, og hvad så, ja men papirerne er ikke skrevet endnu, du kommer til at vente til kl. 3, så kunne man gå hjem og der kunne man gå 4-5 gange om dagen for at vente på sådan en. Når kl. så var 3 kunne de godt begynde at læsse sådan en spand kul af, og det varede til kl. 5 og så var man møg beskidt, for 2 timers arbejde og så på den igen næste dags morgen inden det var færdigt. Det brunkul det kom ude fra Vestegnen i jernbanevogne, jeg har også prøvet at læsse af fra jernbanevogne og over i hestevogne, brunkul det var så fedtet, det var ikke til at vaske af når vi var færdige om aftenen, det var ikke til at have med at gøre. Jeg ved at fabrikken blev saboteret under krigen, hvordan oplevede du det? Da var jeg på fyrpladsen, jeg kan ikke huske årstallet, det er muligvis i det var der omkring ved. Da var min makker og mig på aftenvagten og da var vi ved at trille kul ind, vi skulle ikke lave så meget om aftenen som om dagen, vi skulle jo være der. Så lige pludselig blev der en dør slået op, og så var der en med en maskinpistol, jeg kendte ham, nå sagde han så var jeg klar over hvad det var, så sagde han at det var med at komme i beskyttelses rum, han ville til at sætte sprængstoffet på kedlen. Fyrbøderen vidste ikke hvilken skade det kunne gøre der, men han sagde at det måtte han ikke, for så kommer vi ikke herfra, hvis du gør det der på, den springer det hele i luften. Det turde han alligevel ikke, så gik han ud og der var en mellemgang mellem den her maskinstue og fyrrummet, de var forbundet med hinanden, der havde elektricitetsværket en transformator der anbragte han den så, den var fuldstændig flået fra hinanden. Der stod flammer op da de var færdige, og vi kom op fra beskyttelsesrummet. Ham den her fyr, han sagde til mig da jeg var ved at gå ud af døren for at få ned i kælderen, hvis I kender os så siger ikke noget sagde han. Jeg vidste godt hvem det var.

16 Hvorfor blev den saboteret? Det hed sig at vi leverede mælk til tyskerne, men det var så lidt, den skulle jo have en tur, det var jo ingen maskinfabrik der leverede den slags leverance til, jeg tror stadigvæk at vi har haft en indenfor muren som var med i det der. Noget af produktionen gik til tyskerne? Ja, det kan ikke bortforklares. Snakkede I om det på arbejdspladsen at noget af det gik til Tyskland? Nej, men vi kunne jo se det på kasserne hvor de skulle hen, det betød ikke noget den smule de fik. Det var jo flere steder i byen den aften der Møller & Jochumsen da var de jo på Allegade de fik også, det var en 2-3 steder samme aften. Var der nogen arbejdskonflikter på arbejdspladsen der i 30 erne? Ja helt undgåes kunne det ikke, det var ikke slemt dernede. Hvad kunne det dreje sig om? Det kunne være om løn. Det var løn spørgsmål dengang? Ja det kunne det, men det varede sjældent så længe, der var en overgang det var fortrinsvis mejeristerne, de kunne godt komme i tanke om det. Da jeg gik ovre på kaseinet, da gik der en mejerist inde ved siden af mig. Den her ovn den passede jeg lige så godt som de andre, så kom de også en gang, at mejeristerne kunne passe den ovn, den ovn sagde jeg, nej, da strejkede de, nå men jeg kunne køre med den, ikke tale om det sagde jeg, jeg har mit arbejde herude, jeg skal ikke ind og så skulle mester selv køre med det. Når man nedlagde arbejdet var det så de enkelte afdelinger der gjorde det? Mejeristerne kunne, vi havde hver vores fagforening, det var ikke noget med samme fagforening dernede. Mejeristerne kunne godt komme i tanke om at opsige deres overenskomst til den tid hvor de skulle, så skulle mestrene selv køre med det. Det kunne sommetider være noget forfærdeligt noget. Var det almindeligt at man forhandlede løn dernede? Ja, så blev der forhandlet løn, de kunne også opnå det, der kunne godt gå nogle dage inden det kom i lag igen. Hvordan var arbejdspladsen sammenlignet med andre arbejdspladser her i byen? Jeg kunne ikke klage, nu kan jeg ikke sammenligne, for jeg har været 51 år på den samme virksomhed. Men vi har hørt det ude omkring, jeg kunne godt lide at være dernede. Var der ikke stor udskiftning blandt kvinderne?

17 Jo, det var særlig i de senere år. Du ved ikke om den blandt kvinderne havde ry for at være en dårlig arbejdsplads? De kvinder der var dernede de var ikke helt almindelige. Var de hårde? Ja med sproget, hvis man ikke kunne svare dem, så kunne man godt holde op, det er rigtigt. Det er sommetider min kone siger at jeg er lige grov nok, men man var nødt til det, husk man er lært op til det med det samme, det var ikke småting man skulle tage fra sådan nogle, man var nødt til at have svar med det samme. Var det meget udbredt at man kaldte hinanden med øgenavne? Nogle har der været. Det var ikke sådan at næsten alle havde et øgenavn? Nej, de kaldte mig lille Karl, jeg var ikke ret stor. Det var også kogemesteren ham kaldte de kukkeren jeg ved ikke hvorfor. Der var en mester der passede en maskine hvor mælken blev inddampet, han var fra Lolland han hed aldrig andet end stokkel Aksel, han hed Stopperup. Nu har du arbejdet 51 år dernede, har du aldrig tænkt på at skifte arbejdsplads? Jo. Hvornår begyndte du at overveje det? Det var omkring mit 40 års jubilæum. Det var så sent? Ham mester jeg omtalte før, han gjorde sit til det. Det er ikke nemt at skifte efter 40 års arbejde på samme arbejdsplads, men det gik. Var der mange der blev dernede i mange år, var det almindeligt? Ja vi havde mange, vi havde ned på gangen vores opgang op til kontoret, der var en trappeopgang, der var mange jubilarer, vi blev fotograferet og vi fik billederne, og så fik vi 250 kr. Der har været mange i 25 år, men 50 år har der ikke været så mange af, jeg tror ikke der har været mere end 4. Var det mest mænd der havde 25 års jubilæum, der var ikke ret mange kvinder der blev der i så mange år? Det var både kvinder og mænd, der var mange kvinder der holdt ud i 25 år. Hvordan var forholdet til mestrene dernede, var der nogen man så for at være ledelsens folk eller var der arbejdskammerater, hvordan var deres stilling?

18 De første år jeg var dernede, da var de lidt oppe i skyerne, de var kontor uddannet, og vi andre var nede i bunden, men det har forandret sig meget lige efter krigen. De har fået en anden indstilling på det der. Skulle man sige De til dem? Ja, det var ham jeg omtalte før, det var for nogle år siden da ville jeg op til vores datter deroppe til jul, da var jeg kommet op i kassemejeriet og lave tomme kasser, så siger jeg hvordan det var fredag vi skulle afsted, og vi ville være der i nogle flere dage. Om lørdagen havde vi fri, jeg siger så til ham om jeg ikke kunne få fri i morgen. Jeg havde en datter i Thisted, jeg kunne ikke få fri, så sagde jeg at jeg bare spurgte, kan jeg ikke få fri er det ikke noget at gøre ved det. Så skal jeg nok finde ud af det på en anden måde, skidt så med det sagde han, tag så fri sagde han. Jeres mestre var det nogen man havde fra fabrikken eller var det nogen man tog udefra? Nogen kom udefra. Hvad fortrak I, arbejderne på fabrikken, var I ligeglade om det var en udefra eller om det var en fra fabrikken? Det var lige meget. I havde samme forhold til dem? Ja, den mester vi havde han havde været oppe på kontoret, så blev han flyttet til Nakskov, og så kom han tilbage som mester, han var enestående. Det var ikke nemt når mester var en tidligere arbejdskammerat? Det gik meget godt, ham den her kogemester han havde været mejerist dernede, men han forstod det og gå ind i det, og han blev mester. Det kniber det også for nogen at finde ud af ham her han forstod det - Holm -, det var ham der engang gik derfra om eftermiddagen over på Strandpromenaden, han boede henne på Fussingsvej, så stod de og ventede på ham oppe i vinduet og de lænede sig ud, og sagde om han ikke snart kom. Så kunne de godt være sikker på at der kom en og prikkede på dem på ryggen, han er ikke gået endnu. Var der meget drikkeri, for det taler man meget om i dag? Vi havde nogle stykker, vi har også nogle der blev fyret af den årsag, men jeg syntes ikke det var slemt, fordi vi sad med en øl til vores frokost, det betød ikke noget, men det kunne jo blive for voldsomt. Hvordan syntes du det udviklede sig i den tid de var der, blev det værre eller mindre drikkeri, eller var det det samme? Det var faktisk det samme, men der var nogle der kunne finde på at stå på trappeopgangen flere gange om dagen, nu bryder jeg mig ikke selv om det når man har et stykke arbejde skal man passe det.

19 Der skete en kraftig stor udvikling dernede, hvordan syntes du det påvirkede arbejdet dernede, blev det lettere eller blev tempoet værre? Tempoet blev værre, det var årsagen til at jeg måtte holde op dernede før tiden jeg blev 67 år, det var tempoet, jeg kunne simpelthen ikke passe det. Var det noget specielt arbejde du blev sat til? Jeg blev sat på et bånd hvor dåserne rullede hen hele tiden, jeg skulle lukke dem og pakke dem og lukke kasserne igen og få dem videre igennem, det blev hele tiden presset på. Hvornår blev du sat til det? Det gjorde jeg i 1977, da holdt jeg op sidst på året, da måtte jeg til og holde op og kom til læge. Du mener det var arbejdet? Var det andre der også måtte holde op for at de ikke kunne holde tempoet dernede? Ja, jeg var ikke den eneste, der var unge mennesker der var bedre inde i den slags arbejde der. Vi snakkede for lidt siden hvordan man valgte dem ud, der skulle fyres, hvordan så man på at gifte kvinder havde arbejde, var det noget I snakkede om? Det blev der ikke snakket om, dengang var det fortrinsvis meget med at kvinder var mere hjemmegående dengang end de er i dag, der var mange enlige dernede, som også blev ved at holde ud. Hvis der skulle fyres var det ikke sådan at man tog de gifte kvinder først, ved du det? Det så man ikke efter, det gik efter tur. Det var heller ikke hvis der skulle fyres nogen at I talte om at det var bedre at tage dem? Det kan jeg ikke huske. Snakkede I meget politik på arbejdspladsen? Det kunne ske, særlig op til et valg. Var der nogle dernede der var meget aktive politisk, som delte blade ud? Ja, et par stykker var der imellem, ikke i det store hele, der var ikke enighed om det. Havde virksomheden nogle udflugter eller fester for alle de ansatte?

20 Hvornår startede I med det? Det ligger mange år tilbage da havde vi sommetider udflugter, det var sommerudflugt, da tog vi til Juelsminde. Var det før krigen? Ja, da betalte de noget af det, i de senere år da har vi haft vinterfester. En på Bygholm med middag det var ikke så galt. Når I så tog til Juelsminde var I så med allesammen både ledelsen og arbejderne? Ja, så var de med dem der kunne det. Hvordan kom I derud? Det var dengang privatbanen kørte, da var vi med tog, i de senere år har vi været inde i byen, eller også lige udenfor. Alle tog med på sådan en udflugt, der var ikke nogen der ikke ville med? Jo, der var nogen. Hvornår blev du medlem af fagforeningen? Det gjorde jeg i Det var ligeså snart du var færdig som arbejdsdreng? Ja, da havde vi ingen ungdomsafdeling, så måtte jeg vente et år for at få mine rettigheder. Understøttelse? Alle var medlem af en fagforening, der var ikke nogen der ikke var det? Nej, det skulle de være, det var kun arbejdsdrengene der ikke var det, for de havde ingen ungdomsafdeling, de kunne begynde som 14 årig og være der i 4 år inden, det skulle være organiseret folk, og det holdt de også streng på. Har du haft nogle tillidsposter dernede? Nej, det holdt jeg mig fra. Det ville du ikke? Det lod jeg de andre om. Var du med til nogle fagforeningsmøder?

Var det din bror, der giftede sig? Ja, og så var vi hjemme og det var det store sus, jeg gik jo ellers og havde det godt.

Var det din bror, der giftede sig? Ja, og så var vi hjemme og det var det store sus, jeg gik jo ellers og havde det godt. Arbejdererindring J.nr. 03/117/01 - Kvinde Hvornår er du født? 11.6. 1908 Hvor henne? I Horsens Hvad lavede dine forældre? Min far var barbermester og musiker Og musiker? Egen forretning? Var der flere

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Spritteren. Om eftermiddagen ligger mejeriet øde og stille hen. Far og mejeristerne er som regel færdig først på eftermiddagen

Spritteren. Om eftermiddagen ligger mejeriet øde og stille hen. Far og mejeristerne er som regel færdig først på eftermiddagen Spritteren Om eftermiddagen ligger mejeriet øde og stille hen. Far og mejeristerne er som regel færdig først på eftermiddagen med at gøre rent efter formiddagens arbejde. Det bliver gjort grundigt og der

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så Vi skal ud og sejle Det har regnet meget de sidste par dage, og især i nat er der kommet meget vand, sagde far ved middagsbordet. Selv om det ikke regner nu, beslutter jeg mig for at blive inde og lege.

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

fra. Hjemme fra København. Hvor skal vi flytte hen? spurgte hun vagtsomt. Åh, far har fået nyt arbejde, vi skal tilbage til Sjælland, men ikke til

fra. Hjemme fra København. Hvor skal vi flytte hen? spurgte hun vagtsomt. Åh, far har fået nyt arbejde, vi skal tilbage til Sjælland, men ikke til Kapitel 1 Det var Julies fødselsdag, og hun havde spekuleret meget på, hvad hendes far og mor mon ville give hende. Hun havde skrevet en lang liste over småting, hun syntes hun manglede, og så havde hun

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Opgaver til Den dag tyskerne kom

Opgaver til Den dag tyskerne kom Opgaver til Den dag tyskerne kom 1 Når de voksne frygter krig Knuds mor og far talte tit om, at der var krig i Europa, og at krigen kunne komme til Danmark. Hvad taler dine forældre om? Hvad er de bange

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Bilag 13. Charlotte: Transskriberet og kodet interview

Bilag 13. Charlotte: Transskriberet og kodet interview (Interviewer) (Informant) Bilag 13 Charlotte: Transskriberet og kodet interview 00.10: Ja men til at starte med vil vi godt bare bede dig om at præsentere dig selv. 00.14: Jamen jeg hedder Charlotte, jeg

Læs mere

2. Hvad lavede Churchill-klubben?

2. Hvad lavede Churchill-klubben? 2. Hvad lavede Churchill-klubben? Churchill-klubben gjorde hvad de kunne for at drille og genere tyskerne. De stjal tyske våben og ødelagde tyske skilte. De prøvede at ødelægge motoren på parkerede tyske

Læs mere

Helle Helle: Afløb (2000)

Helle Helle: Afløb (2000) Helle Helle: Afløb (2000) 5. 10. 15. 20. 25. 30. Min bror er i dårligt humør. Han ligger på knæ på mit badeværelse og renser afløbet i brusekabinen med en lang metalgenstand. Det har været stoppet nogle

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Fokusgruppe B. M: Moderator. A: Bjarne. B: Bente. Fokusgruppen startes med en indledning fra moderator 00:00:00

Fokusgruppe B. M: Moderator. A: Bjarne. B: Bente. Fokusgruppen startes med en indledning fra moderator 00:00:00 Fokusgruppe B M: Moderator A: Bjarne B: Bente Fokusgruppen startes med en indledning fra moderator 00:00:00, men vi skal snakke lidt om, hvordan I oplever at være ledige, og hvis I vil starte lidt med

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Nu er mor sur igen. Hun er næsten altid vred på mig. I går var hun sur, og hun bliver sikkert sur igen i morgen. Det er ikke særlig sjovt. I dag er ikke nogen

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Butikken hvor du kan leje et andet liv

Butikken hvor du kan leje et andet liv Butikken hvor du kan leje et andet liv I meget gamle dage ovre i London var der en lille butik i en kælder. London var langt,langt væk. Butikken lå i en sidegade, så der var mørkt og dystert i gaden. Den

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Et stoleformet seksualliv

Et stoleformet seksualliv Artikel fra Muskelkraft nr. 6, 2001 Et stoleformet seksualliv Jeg vil i hvert fald hellere beholde Claus end tænke, at vi gør det måske ikke fem gange om ugen. Af Jørgen Jeppesen Man får nemt øje på forskellene.

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Bilag 1: Interview med Søren

Bilag 1: Interview med Søren 1 0 1 0 1 Bilag 1: Interview med Søren Søren, år. Søren er en dreng på år, som har boet på Birkedalen i to og et halv år. Søren oplevede, ligesom sin lillebror, at være i klemme mellem forældrene efter

Læs mere

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Adjektiver bolig www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Freja har lige

Læs mere

Emilies sommerferieeventyr 2006

Emilies sommerferieeventyr 2006 Emilies sommerferieeventyr 2006 1. uge Min sommerferie startede faktisk en dag tidligere end forventet, da mormor kom om fredagen og passede Maria og mig. Det var rigtig hyggeligt og en god start på ferien.

Læs mere

Af Freja Gry Børsting

Af Freja Gry Børsting Af Freja Gry Børsting Flygtningelejren i Jonstrup Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2015 Flygtningelejren i Jonstrup Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og

Læs mere

Hip, hip,hip. Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum

Hip, hip,hip. Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum Hip, hip,hip Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far.. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum Notater: 2 11 For 3 år siden kom far på sygehus med

Læs mere

Den gamle kone, der ville have en nisse

Den gamle kone, der ville have en nisse 1 Den gamle kone, der ville have en nisse Der var engang en gammel kone, der gerne ville have en nisse. Hun havde slidt og slæbt alle sine dage, og nu havde hun sparet sammen til at få sit eget hus. Det

Læs mere

side 9 manden StilladsInformation nr 86 - marts 2008 Simon Gregersen Strøby ved Køge Alder: 34 1. februar 1996, Multi Stilladser i Århus

side 9 manden StilladsInformation nr 86 - marts 2008 Simon Gregersen Strøby ved Køge Alder: 34 1. februar 1996, Multi Stilladser i Århus StilladsInformation nr 86 - marts 2008 side 9 manden Navn: Bopæl: Simon Gregersen Strøby ved Køge Alder: 34 Start i branchen: 1. februar 1996, Multi Stilladser i Århus Nuværende firma: Langborg Stilladser,

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

Centrets bedste Nyhedsavis

Centrets bedste Nyhedsavis Centrets bedste Nyhedsavis - At gå på CSV SydØstfyn. (Side 3) - Elever på Nytårsforsæt. (Side 10) - Den SJOVE side. (Bagsiden) Velkommen til skolens bedste nyhedsavis. For første gang i nyere tid har skolen

Læs mere

side 9 manden Navn: martin Neess

side 9 manden Navn: martin Neess StilladsInformation nr. 103 - juni 2012 side 9 manden Navn: martin Neess Bopæl: Alder: Firma: Gislinge nær Holbæk på Vestsjælland 32 år Bolas Stilladser, Holbæk Start i branchen: 2004 Stilladsuddannelse:

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

SIDE 9 MANDEN. Kenneth Jensen. Alder: 42. Start i branchen: 1984. Stilladsudd.: ERFA 1

SIDE 9 MANDEN. Kenneth Jensen. Alder: 42. Start i branchen: 1984. Stilladsudd.: ERFA 1 SIDE 9 MANDEN Navn: Bopæl: Kenneth Jensen Esbjerg Alder: 42 Start i branchen: 1984 Nuværende firma: SUB.C. Partner Stilladsudd.: ERFA 1 - Allerførst et stort tillykke med dit 25 års jubilæum i stilladsbranchen,

Læs mere

Jeg blev meget, meget stille

Jeg blev meget, meget stille Artikel, Sophia og Phillip, Familier med kræftramte børn, familieportræt, søskendevinkel Rettet Jeg blev meget, meget stille Søskende til børn der har fået kræft kan ende med at gøre sig selv usynlige.

Læs mere

Datid. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. Sune går i skole i morges. Sune gik i skole i morges.

Datid. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. Sune går i skole i morges. Sune gik i skole i morges. Datid rejser www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 Sune går i skole i morges. Sune gik i skole i morges. John læser på DTU, da han var yngre.

Læs mere

Et aktivt liv på sin egen måde

Et aktivt liv på sin egen måde Artikel i Muskelkraft nr. 4, 2005 Et aktivt liv på sin egen måde Om et halvt år flytter 29-årige Marc Jørgensen hjemmefra og ind i sit eget hus en opfyldelse af et af hans mål i livet Af Jane W. Schelde

Læs mere

Det har gjort noget ved min sjæl

Det har gjort noget ved min sjæl Det har gjort noget ved min sjæl Mariann Østergaard Bomholt er vokset op i Lyngby nord for København. Hendes far var skattesagkyndig ved kommunen, og hendes mor var hjemmegående. De var begge amatørdansere

Læs mere

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse Materialer Vis, hvad du kan Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse INDHOLD Aktivitet 1, 2 og 3 Samtalebillede: Idrætslektion Aktivitet 4. Skønlitterær tekst 3.-4. klasse: Fablen Løven og musen (version

Læs mere

SOCIALPÆDAGOGEN. Tema om fremtidens døgninstitution

SOCIALPÆDAGOGEN. Tema om fremtidens døgninstitution 3. SEPTEMBER 67. ÅRGANG SOCIALPÆDAGOGEN 18 09 10 Det største problem med døgninstitutioner er, at der ikke er nok af dem. Der er mange unge, der ikke får den hjælp, de har brug for SARAH, 23 ÅR, TIDLIGERE

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

side 9 manden Portræt af den ny landsklubformand:

side 9 manden Portræt af den ny landsklubformand: StilladsInformation nr. 67 - april 2003 side 9 manden Portræt af den ny landsklubformand: Navn: John Jakobsen Bopæl: Valby Alder: 42 Start i branchen: 1986 Nuværende firma: JG Stilladser Tillidshverv:

Læs mere

side 9 manden StilladsInformation nr. 107 - juni 2013 Alder: 50 Stilladser, Kbh. Start i branchen: 1988

side 9 manden StilladsInformation nr. 107 - juni 2013 Alder: 50 Stilladser, Kbh. Start i branchen: 1988 StilladsInformation nr. 107 - juni 2013 side 9 manden Navn: Lars Henriksen Bopæl: Humlebæk Alder: 50 Firma: Oldenborg Stilladser, Kbh. Start i branchen: 1988 Stilladsudd: ERFA 1 og 2, Faldsikring Tillidshverv:

Læs mere

GPS 27-31. Sådan kan det bruges. I hjemmet I klubben I kirken På ferien. Evangelisk Børnemission. Af Maj Højgaard m. fl. www.opdagnyt.

GPS 27-31. Sådan kan det bruges. I hjemmet I klubben I kirken På ferien. Evangelisk Børnemission. Af Maj Højgaard m. fl. www.opdagnyt. GPS 27-31 Sådan kan det bruges Af Maj Højgaard m. fl. Evangelisk Børnemission I hjemmet I klubben I kirken På ferien www.opdagnyt.dk GPS 27: Moses og Josva Nøglesætning: Gud har en plan for dit liv Bibelvers

Læs mere

JEG TÆNKTE: Hvis han siger 'flinker fyr' eller 'grimmer en' en gang til, så rejser jeg mig og går. Eller skriger. Jeg giver mig til at skrige, og

JEG TÆNKTE: Hvis han siger 'flinker fyr' eller 'grimmer en' en gang til, så rejser jeg mig og går. Eller skriger. Jeg giver mig til at skrige, og JEG TÆNKTE: Hvis han siger 'flinker fyr' eller 'grimmer en' en gang til, så rejser jeg mig og går. Eller skriger. Jeg giver mig til at skrige, og hvad mon han så vil sige? Han skal nok finde på noget fjollet.

Læs mere

INDUSTRIALISERING OG ARBEJDERLIV

INDUSTRIALISERING OG ARBEJDERLIV INDUSTRIALISERING OG ARBEJDERLIV Arbejderliv ARBEJDERLIV SKRÅTOBAKSFABRIKKEN Om fortælleren: Sophus er 9 år og bor med sine forældre og fem søskende i en etværelses lejlighed på Vesterbro i København.

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt Bilag 4 Transkriberet interview med Liselott Blixt Af: Gruppe 7 Interviewer: Jeg vil starte med at høre om hvad dig og dansk folkeparti mener om den alkohol politik vi har idag hvor man kan købe alkohol

Læs mere

De to bedragere. Opgave 1

De to bedragere. Opgave 1 Opgave 1 Formål: At gøre kursisterne bekendt med temaet bedrag. Omhyggelig global læsning. ca. 30 minutter. Organisering: Kursisterne læser hver for sig teksten om de to bedragere. Derefter snakker de

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Solen faldt i tynde striber hen over rækkerne af hvide

Solen faldt i tynde striber hen over rækkerne af hvide D u kan virkelig godt lide pindsvin, ikke? sagde Dalia. Jo, sagde jeg og børstede videre Vilhelmina elsker at få børstet de bløde hår på maven, og de halvstore unger havde også fået smag for det, så der

Læs mere

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form 1983 Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form Hans og Anna Pedersen VEJEN: Selv om det sner, stormer eller regner kan man hver dag træffe ægteparret Anna og Hans Pedersen, Præstevænget

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

Undersøgelsens overordnede resultater 2010

Undersøgelsens overordnede resultater 2010 Evaluering af hjemmehjælpen 2010 I perioden fra 18. oktober 2010 til 15. november 2010 gennemførte Sundhed- og Ældrecentret en spørgeskemaundersøgelse af de ydelser, der leveres af den kommunale hjemmehjælp

Læs mere

På børnehjem i Uganda

På børnehjem i Uganda På børnehjem i Uganda For Hanne Eriksen gik en gammel drøm i opfyldelse, da hun i september i år rejste til Uganda for at være frivillig på et børnehjem. Her er lidt om det, hun fortalte en grå novemberdag

Læs mere

Byens Avis og dens ansatte

Byens Avis og dens ansatte Byens Avis og dens ansatte Vores avis hedder byens avis. Vi er 13 ansatte, og vi hedder Janus, Matilde Degania, Christina, Hanne, Zenia, Asger, Mads, Joachim, Frederik, Patrick, Frida og Lena. Dens ansatte

Læs mere

Lejrskole tur. Derefter kørte vi til Gottrop slot som ligger i Tyskalnd.

Lejrskole tur. Derefter kørte vi til Gottrop slot som ligger i Tyskalnd. Lejrskole tur. D 10-5-10 skulle vi til Tyskland med skolen i 3 dage. Vi kørte fra Rindum kjærgaard ca. kl. 8:15. Vi kørte ned mod Tyskland, men før vi kørte ind i Tyskland, skulle vi lige ind i Møgeltønder

Læs mere

Temauge. Kend din by. Fra 22.oktober -26.oktober På Kildeskolen i Valby. Redaktion: Dana, Elisabeth, Khansa, Leonora, Semina og Umema

Temauge. Kend din by. Fra 22.oktober -26.oktober På Kildeskolen i Valby. Redaktion: Dana, Elisabeth, Khansa, Leonora, Semina og Umema Temauge Fra 22.oktober -26.oktober På Kildeskolen i Valby Kend din by Redaktion: Dana, Elisabeth, Khansa, Leonora, Semina og Umema Introduktion Vi har i uge 43 her på Kildeskolen beskæftiget os med vores

Læs mere

Her slutter historien om Kasper.

Her slutter historien om Kasper. KASPERS HISTORIE Hvert år forsvinder der hundredevis af danskere uden at give deres familie eller andre pårørende besked : en mand går ned i kiosken på hjørnet en søndag eftermiddag og kommer aldrig tilbage.

Læs mere

Bodil Nygaard. Nadia og Magnus flytter hjemmefra

Bodil Nygaard. Nadia og Magnus flytter hjemmefra Bodil Nygaard Nadia og Magnus flytter hjemmefra 1 2 Bodil Nygaard Nadia og Magnus flytter hjemmefra Nadia skal ikke bo hjemme mere. Hun skal flytte. Først til et børnehjem og så til en plejefamilie, som

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

Weitemeyers Kilde. Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske

Weitemeyers Kilde. Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Søren Andreasen er kendt for at fly e ud i en jord/halmhy e om sommeren, mens han opdyrkede sit stykke land på Lamme orden. Man mener, at da Søren

Læs mere

En opfinder bliver til.

En opfinder bliver til. En opfinder bliver til. Hvad er en opfinder, hvem er opfindere, hvordan bliver man opfinder, hvordan ser en opfinder ud? Det er nogle af de spørgsmål mange går og tænker på igennem livet. Der er ikke et

Læs mere

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN 35-årige Amara Kamara er fra Liberia. Med sig i bagagen har han flugt fra 2 borgerkrige; en opvækst uden en

Læs mere

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt.

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt. Ind-led-ning Det, du nu skal læ-se, er rig-tig sket. Det ske-te for mang-e år si-den. Den sør-ge-li-ge be-gi-ven-hed fandt sted i 1866. Hvor læng-e si-den mon det er? Det er så sør-ge-ligt det, der ske-te,

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Hvad var det for en sygdom din fik? Ja det var jo en hjerneblødning han fik. Der er jo ingen der ved... Men i hvert fald var det slemt.

Hvad var det for en sygdom din fik? Ja det var jo en hjerneblødning han fik. Der er jo ingen der ved... Men i hvert fald var det slemt. Arbejdererindring J.nr. 03/031/01 - Kvinde Mit navn er IJ, IJs mand HJ kommer med enkelte kommentarer Hvornår er du født? i 1913 Hvorhenne? Her i Horsens. Jeg har levet al min tid i Horsens. Hvad lavede

Læs mere

Bilag nr. 4 Transskribering af interview 3. Van

Bilag nr. 4 Transskribering af interview 3. Van Bilag nr. 4 Transskribering af interview 3. Van Van virker fra starten ret nervøs. Hun sidder fremadlænet med foldede hænder, mens hun nervøst kigger på skiftevis interviewer og informant. Før optageren

Læs mere

Sandheden om stress. www.xstress.dk. Ifølge Lars Lautrup-Larsen. 1. Udgave.

Sandheden om stress. www.xstress.dk. Ifølge Lars Lautrup-Larsen. 1. Udgave. Sandheden om stress Ifølge Lars Lautrup-Larsen 1. Udgave. Copyright 2013 by Lars Lautrup-Larsen Alle rettigheder forbeholdes. Indholdet af dette hæfte må ikke gengives helt eller delvist uden forfatterens

Læs mere

Amitheswary. I Danmark er der respekt for alle

Amitheswary. I Danmark er der respekt for alle Amitheswary I Danmark er der respekt for alle Amitheswary er 46 år og kommer fra Sri Lanka. Hun har været i Danmark siden 1992 34 Livet i Sri Lanka I Sri Lanka boede jeg sammen med min familie. Jeg har

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression!

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Vores datter Emma blev født i okt. 2003. Vi havde været gravide før men jeg aborterede i 7. uge af graviditeten. Graviditeten med Emma var præget af angst

Læs mere

Arbejdererindring J.nr. 03/027/01 - Mand. Mit navn er HJ, HJs kone kommenterer undervejs

Arbejdererindring J.nr. 03/027/01 - Mand. Mit navn er HJ, HJs kone kommenterer undervejs Arbejdererindring J.nr. 03/027/01 - Mand Mit navn er HJ, HJs kone kommenterer undervejs Hvornår er du født? Jeg er født d. 06.07.14. Jeg er født i Grejsdalen, dernede ved Vejle. På der tidspunkt jeg blev

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

15. PLENARY PRÆSENTATION. SIDE OM SIDE: DEN GODE KLUBHUS DYNAMIK. Andy Wilson, Carriage house, Indiana.

15. PLENARY PRÆSENTATION. SIDE OM SIDE: DEN GODE KLUBHUS DYNAMIK. Andy Wilson, Carriage house, Indiana. Godmorgen! Jeg hedder Andy Wilson fra Carriage House i Fort Wayne, Indiana. Jeg er blevet spurgt, om jeg vil dele mit møde med konceptet at arbejde sammen side om side i Klubhuset. Jeg mener ikke, jeg

Læs mere

25-års jubilarer i københavn - 2009 Af: StilladsInformation

25-års jubilarer i københavn - 2009 Af: StilladsInformation 25-års jubilarer i københavn - 2009 Af: StilladsInformation Torsdag den 3. december 2009 blev der igen holdt jubilæumsreception for 25-års jubilarer i Stilladsarbejdernes Brancheklub af 1920 i København.

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag. Tre venner OPGAVER TIL. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene på tavlen.

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag. Tre venner OPGAVER TIL. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene på tavlen. OPGAVER TIL Tre venner NAVN: OPGAVER SOM KAN LAVES I KLASSEN Før I læser romanen Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene

Læs mere

side 9 manden Portræt af en 25-års jubilar

side 9 manden Portræt af en 25-års jubilar Stilladsinformation nr. 64 - december 2001 side 9 manden Portræt af en 25-års jubilar Navn: Ib Hansen Bopæl: albertslund Alder: 55 Start i branchen: 1975 Firma: Tillidspost: Herlev Stilladser Fanebærersuppleant

Læs mere