Masser af potentiale i Nettet. De fleste mennesker har en

Transkript

1

2 Klaus Riskær Pedersen har ikke lagt sit engagement i Internetbranchen på hylden. Hans nye projekt FXline skal bruges som testplatform for en helt ny måde at tjene penge på via Nettet. Selv ved han endnu ikke, om det bliver en succes eller en fiasko, men sådan er vilkårene, hvis man vil skabe noget nyt, mener han Masser af potentiale i Nettet Af Jakob Schultz De fleste mennesker har en mening om Klaus Riskær Pedersen. Kriminel. Helt. Forbillede. Selvcentreret. Skrupelløs. Meningerne om Danmarks mest omtalte forretningsmand er mange. Især i Danmark, hvor han frivilligt og ufrivilligt igen og igen har bragt sig i mediernes søgelys. Konkurser, retssager og rygter svirrer konstant om den 47-årige dansker, der i dag sidder i frivilligt eksil i London, hvorfra han er i fuld gang med at stable nye projekter på benene, efter han byggede Cybercity op til en succesvirksomhed, der så blev solgt. For sådan er han. En iværksætter, der slet ikke kan lade være med at få nye idéer og afprøve dem. Få syn for sagen, om de virker eller falder til jorden. Risikoen tænker han ikke på, for Riskærs devise er, at vil man skabe noget, så må man tage en risiko. Fortiden har han lagt bag sig, selvom den igen og igen indhenter og forfølger ham. Han prøver at koncentrere sig om sit nye liv i London og om sit nye storstilede projekt, som skal bane vejen for nye indtjeningsmuligheder på Internet. 12

3 Alt om DATA Eksklusiv møder ham en regnvejrsdag på hans danske kontor i Store Kongensgade i København. Her, blot et stenkast fra Cybercity, ordner han sine forretninger, når han en sjælden gang kommer hjem til det danske. Savner Danmark Klaus Riskær virker afslappet og afklaret med fortiden. Han koncentrerer sig om sit nye projekt, og mens han bakker på sin pibe, som igen og igen går ud, ligner han umiddelbart ikke den yuppie, man så ofte tidligere har set storsmilende og selvsikker i tv. Men under overfladen banker stadig et selvsikkert og iderigt hjerte i fuld galop klar til at pumpe nye ideer frem til overfladen.»jeg er ikke træt af Danmark. Jeg er i London på en opdagelsesrejse, fordi jeg har behov for det. Jeg har brug for at komme væk fra Danmark. Måske kommer jeg tilbage. Måske bringer min rejse mig til et andet land. Jeg ved det ikke, men jeg savner da Danmark, for jeg er dansker, og det er her, jeg hører til,«forklarer Klaus Riskær, der dog langtfra savner alt ved Danmark. Han har nemlig svært ved at forstå holdningen herhjemme til det at skabe virksomheder.»i Danmark er der en forsuring og et forfald af det at skabe virksomheder. Jeg er kritisk over for den politiske økonomi her i Danmark og over for den erhvervsmæssige økonomi. Jeg synes ikke, der er villighed til at skabe noget stort. Der er også en manglende modenhed i at anerkende, at vil man lave forandringer, så skal man også tage risici. Man skal erkende, at der altid vil være noget, der går galt. Det er man bange for her i Danmark. Og er der nogen, der tager risikoen, og det så går galt, så bliver man spiddet offentligt. Det er ikke produktivt,«siger Klaus Riskær og fortsætter:»man skal forholde sig modent til det, hvis det går galt og lade være med at tro, at alle, der går konkurs, er en flok kriminelle bavianer. For det er de meget sjældent. Her i Danmark kan man hurtigt blive kriminel på grund af den måde, loven er skruet sammen på. Og det er et problem,«siger Klaus Riskær, der mener, at det er lettere at skabe virksomheder i udlandet.»holdningsdannelsen i England og USA er, at hvis en virksomhed går ned, så forholder man sig til det og kigger på det, der gik galt. I Danmark har man en tendens til at være skadefro, når noget går galt, og når så den konkursramte er langt nok nede i sølet, så samler man ham op igen og siger: Du er nu god nok, kammerat. Men man skal lige være sikker på, at han ikke rager for højt op over alle andre. Det skal være alt for gennemsnitligt her i Danmark. Det kan jeg ikke forstå,«siger han. Nye muligheder i Nettet Selvom man kan fornemme en vis bitterhed over den danske mentalitet, er det alligevel blot noget, han har taget til efterretning på vej mod nye, risikobetonede projekter. For Riskær kan ikke lade være med at have fingrene i noget, hvor han rent faktisk kan brænde dem. Risikoen tænker han dog ikke på som et onde, men som et nødvendigt faktum i alle projekter.»jeg forholder mig ikke til risikoen og sover roligt om natten. Jeg kigger på, om jeg tænder på de ideer, jeg får, og det gør jeg kun, hvis jeg kan se, at det ikke er lavet før, og at det er fedt. Er det lavet før, og det ikke rykker grænser, så gider jeg ikke røre ved det. Jeg er konceptudvikler og business builder. Det har jeg været siden På et tidspunkt troede jeg godt nok, at jeg var finansmand. Det var fra 1986 til 1992, og så opdagede jeg pludselig, at det var jeg ikke, for da gik jeg på røven med Akkumulator Invest. Man skal se på det, jeg laver, som et projekt. Det er jo ligesom en god kunstner, der også engang imellem kan lave et dårligt kunstværk. Det samme gælder mit nye projekt. Det kan være, at det bliver et dårligt kunstværk det ved jeg ikke endnu,«forklarer Klaus Riskær, mens han endnu engang forsøger at få liv i piben, der er gået ud midt i hans talestrøm. En talestrøm, der fortsætter, når snakken falder på hans nye Internetprojekt FXline.net. En slags portal, hvor erhvervsfolk kan sammensætte deres helt personlige business-side med indhold, som de selv vælger. Det hele sker via et lille stykke software, som downloades. Content application er det nye magiske ord for den Internetfremtid, som Riskær tror bliver en realitet i løbet af få år.»hvis man skal lave noget, der bliver det næste niveau på Nettet, så er det at give brugerne en tillægsværdi. Og så snakker vi ikke om content, men om content application. Det er ikke bare det at levere data, lyd og billede, men at levere disse ting i et format og på en måde, der er behandlet, filtreret og tilpasset den enkelte bruger. Vores hovedoverskrift for FXline er, at vi ser content application som et»hvis FXline-konceptet ikke holder, så er jeg færdig i Internetbranchen. Så må jeg kigge mig om efter nye områder. Sådan er det bare. Men jeg tror selvfølgelig på ideen, ellers gjorde jeg det ikke.«13

4 »Man skal se på det, jeg laver, som et projekt. Det er jo ligesom en god kunstner, der også engang imellem kan lave et dårligt kunstværk. Det samme gælder mit nye projekt. Det kan være, at det bliver et dårligt kunstværk det ved jeg ikke endnu.«vindue i markedet. Jeg tror, det vil hæve sig meget i slipstrømmen af, at content kommer ind og hitter kraftigt. Content kommer til at rykke kraftigt i løbet af det næste år til tre år, mens content application kommer til at rykke inden for de næste fire år,«mener Klaus Riskær og forklarer om sin vision:»der er ingen mening i at gå ind på content-markedet. De, der går ind i det, tænker sig ikke om. De får ikke noget ud af det, fordi markedet kommer så langt ned, at der ingen penge er i det, og hvis man tror, man kan bundle content og tjene penge på det, så tager man også fejl. FXline tager udgangspunkt i et softwarestyret net. Og det essentielle er content applications. Altså et publishing-produkt, hvor FXline er en platform for et koncept, vi vil teste. Det skal vi bruge til at se, om man kan tjene penge på at sælge content og lave advertising-values på Nettet.«Kodeord: Content application Applikationerne kommer til at styre Nettet fremover. I hvert tilfælde hvis man tror Klaus Riskærs fremtidsvision. At hente et program, hvor alt er udvalgt og behandlet ud fra brugerens interesseområder, vil blive formen på det Internet, vi vil komme til at bruge i løbet af få år. De små software-applikationer vil blive som en færdig pakke med udvidelsesmuligheder alt efter, hvilke ønsker brugeren måtte have.»jeg må levere indholdet til brugerne i et format, hvor det er tilpasset den enkelte. Det er den eneste måde, jeg kan få folk til at betale for det. Vi laver først content application, så laver vi content presentation og går ind og editerer virkeligheden for folk. Det er det, medierne har gjort altid, og sådan bliver det også i den elektroniske virkelighed. Samtidig er vi fuldstændig ligeglade med, hvordan brugerne er koblet op, og hvem de er koblet op hos. Vi ønsker at fange vores brugere ind i et syntetisk net, hvor vi styrer alle egenskaber for den enkelte bruger. Alt sammen for at give brugeren en langt bedre service. Vi går ud til folk, der har brug for indhold, og det er endda specialiseret i forskellige communities. I stedet for at have det spredt ud over det hele, så kan man have et community for kaffe, et for guld, et for vindenergi og så videre. Hvis det her lykkes og her må jeg understrege: Hvis det lykkes for det aner jeg ikke, om det gør så kan vi kopiere modellen, vi laver med finansinformationer i FXline, og fange brugere i hele verden ind i en helt ny service inden for alle slags områder,«siger Klaus Riskær og fortsætter entusiastisk med at forklare om sin nye vision:»vi laver også applikationer, hvor folk kan flytte data og uploade deres egen aktieportefølje. Porteføljer, som vi kan bearbejde og analysere for brugerne. Hvis folk selv kan gå ind og få bearbejdet nogle ting i vores net, så laver vi endnu mere værdi for dem, og det er essensen i det at skabe merværdi for brugerne. Vi leverer et produkt, hvor brugerne kan vælge, hvilke ting der passer til dem, og hente et stykke software, der er fuldstændig tilpasset den enkelte. Derfor er min vision, at vi får en editeret virkelighed på Internet. Vi laver ikke virkeligheden om, men vi præsenterer den, og det mener jeg, at folk gerne vil betale for. Det er fremtiden.«måske lykkes det Riskær tror selvfølgelig på sin nye ide. Men han aner endnu ikke, om det viser sig at være en fiasko. Han virker dog ret sikker på, at det lykkes, og det lader ikke til, at det ville kunne ryste hans verden, hvis det går galt.»hvis det her ikke holder, så er jeg færdig i Internetbranchen. Så må jeg kigge mig om efter nye områder. Sådan er det bare. Men jeg tror selvfølgelig på ideen, ellers gjorde jeg det ikke. Der er ikke engang en 50/50 chance for, at det lykkes, men lige nu kun 20 procent chance for, at det går godt. Sådan er vilkårene. Når man starter sådan et projekt, så siger statistikken, at der er 10 procent chance for, at det går godt. Et ud af ti projekter går altså godt. Nu er vi nogle måneder inde i det, og så tør jeg godt sige, at der er 20 procent chance for, at det bliver godt, men der er lang vej, før vi når op til 50 procent, og endnu længere, før vi tør sige, at det her bliver en succes,«forklarer Klaus Riskær, der mener, at det er indlysende, at Internet har brug for forandring, og at brugerne også kræver udvikling og en lettere tilgang til Nettet og dets muligheder.»jeg tror helt sikkert, at man kan tjene penge på Nettet. World Wide Web bliver det private markeds hjemmesider, nøgne damer og alt affaldet. Mens alt det, man kan kalde value content, rykker ud i andre applikationsformer og bliver leveret i syntetiske net via virtuelle private netværk (VPN) eller direkte opkoblinger. Om tre fire år vil ens desktop have ikoner med direkte opkobling til content på Nettet. Det bliver sådan nogle som Sony, EMI, FXline og mange andre contentkanaler, som 14

5 man skal abonnere på, eller som bliver stillet til rådighed via ens Internetleverandør. Brugerne er indstillet på, at Nettet vil ændre sig til ikke længere udelukkende at være gratis. For når man skal bruge Nettet til noget, skal man også ind at se på, hvad man gider bruge sin tid på. Man bruger timer på at finde alt muligt i søgemaskiner, og man finder ikke altid det rigtige. Jeg er helt overbevist om, at man gerne vil betale for at få det serveret i en form, hvor man ikke skal bruge så meget tid. Jeg prøvede det selv, da jeg skulle bestille skiferie. Jeg er ikke vant til det, og jeg brugte hurtigt tre timer på at danne mig et overblik, sortere og finde det, jeg skulle bruge. Det var lang tid, så hvis nogle sagde til mig, at jeg skulle betale 10 dollar og downloade en eller anden skiguide, hvor alt det, jeg skulle bruge, fandtes, så havde jeg gjort det,«siger Klaus Riskær. Klar til en ny runde Internetsituationen anno 2002 er, ifølge Riskær, som en ny opstartsperiode, hvor alt er bragt tilbage til et niveau, hvor nye projekter og ideer kan bringes til overfladen, efter at dotcom-konkurserne sendte chokbølger ud i hele erhvervslivet. Det er som en frisk start på det hele, hvor markedet er mere realistisk, end da dotcom-milliarderne rullede.»dotcom-branchen var et overophedet markedet. For stor likviditet og for få udbydere af aktier, og det kunne ikke bære. Derfor floppede det, og jeg mener, at det er ekstremt positivt, at vi har haft en devaluering af de markedsværdier. Internetbranchen var blevet korrumperet af de store værdiansættelser. Der har nok været store værdier, men hvad hjælper det, hvis værdien er 44 milliarder, og der bliver handlet for 100 kroner aktier? Og der blev altså ikke handlet på de niveauer. Der blev blot byttet papirer. Det var vanvittigt dengang, hvor der blev hældt millioner i dotcom-virksomheder. Det var lidt ligesom at løbe efter regnbuen, hvor folk tror, at de finder spanden med guld for enden af regnbuen. Men regnbuen har ikke noget slutpunkt, når det kommer til stykket. Guldet er der ikke. Det er urealistisk,«siger Klaus Riskær, der mener, at mange virksomheder heller aldrig turde satse nok på at gå ind i e-handel.»mange var for sent ude, og for mange lavede halvhjertede e-commerce-satsninger. Tag f.eks. Legos e-satsning, som var halvhjertet og derfor ikke blev til noget. De turde ikke satse og bryde med den traditionelle struktur. Korrumperingen af branchen, der kom af de store værdiansættelser, gjorde, at evnen til kreativ udvikling og samarbejde på tværs af virksomhederne blev sat i stå, fordi de levede af deres værdiansættelser og troede, de sad med noget, der var mange milliarder kroner værd. Og da det viste sig, at det lige præcis intet var værd, så gik de på røven få år senere. Hvis de nu i stedet havde sagt, at det, de havde, var et produkt, der kunne skabe kommerciel værdi, så havde det set anderledes ud i dag. Jeg samarbejder med otte-ti virksomheder i dag. Det kunne jeg ikke have gjort for to år siden, fordi markedet var korrumperet. I dag bidrager jeg med et klarsyn omkring et koncept, og det kunne man ikke før. Derfor er det langt bedre nu efter krisen. Det er jo nærmest en marxistisk teori Marx har faktisk skrevet ting, der er værd at bide mærke i en af de teorier, han havde, afspejler præcis den situation, vi har nu, hvor alt det, der ikke duede, er væk, og hvor vi skræller tilbage til en kerne, hvor vi kan arbejde videre fra og op,«siger Klaus Riskær. Men investorerne er vel skræmt fra vid og sans. Er det ikke et problem i dag?»ja, de er skræmt, men hvad skal vi bruge dem til? Det er ikke et problem, for de, der er tilbage nu, har penge i banken, og de har ikke brug for investorer. Dengang var det banker og venture capital-fonde, der mente, at de absolut skulle være med i det her dotcom-boom, og så kastede de sig ud i det mere eller mindre helhjertede. I dag vil mange af de nye virksomheder springe en masse faser over, og det er en fordel,«forklarer Klaus Riskær, der i dag føler sig stærkere end nogensinde. De nederlag, han har haft gennem tiden, har styrket ham, men han ved dog ikke, om han vil kunne klare mange flere nedture.»man kan blive stærkere af nederlag, og jeg blev også stærkere af det dengang. Men der er selvfølgelig en grænse for, hvor mange nederlag man kan klare. Jeg mødte ikke min grænse ved første runde, selvom det var hårdt, og jeg ikke gik i kast med noget nyt i fire år efter Akkumulator Invest. Men det kan jo være, at det knækker mig, hvis jeg får mange flere nederlag fremover,«siger Klaus Riskær Pedersen.»Min vision er, at vi får en editeret virkelighed på Internet. Vi laver ikke virkeligheden om, men vi præsenterer den, og det mener jeg, at folk gerne vil betale for. Det er fremtiden.«15