Radikale Venstres folketingsgruppe - november 2007
|
|
- Cecilie Frederiksen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 klima radikal plan Radikale Venstres folketingsgruppe - november 2007
2 5. november 2007 Radikal Klimaplan VK-regeringens nedskæringer og passivitet gennem seks år er slået igennem i statistikken. Tallene for 2006 viser, at energiforbruget og CO 2 -udledningen stiger, mens udbygningen af vedvarende energi er gået i stå 1. Det truer Danmarks mulighed for at gøre en forskel på det afgørende klimatopmøde i København i Radikale Venstre fremlægger nu en ny dansk klimaplan, der skal vende udviklingen. Udviklingen kan vendes med en vis effekt i 2008 og 2009 og med en forventet fuld effekt i Målsætning Radikale Venstres mål er at reducere CO 2 -udledningen med 50% i 2020 og 80% i Målet skal nås dels ved energibesparelser, dels ved mere vedvarende energi. Målsætningerne fremgår af tabel Reduceret CO 2 -udledning 50% 80% 100% Reduceret energiforbrug 22% 36% 50% Andel vedvarende energi 45% 75% 100% Tabel 1. Målsætninger i Radikal Klimaplan. Tallene er beregnet med udgangspunkt i Energistyrelsen korrigerede bruttoenergiforbrug, korrigerede CO 2 -udledning og andel vedvarende energi i Energiforbruget 2 reduceres 2% årligt med fuld effekt fra , hvorved energiforbruget halveres inden Derudover udskiftes fossile brændstoffer med vedvarende energi inden Udviklingen frem mod 2030 ses af figur 1. 1 Energistyrelsen Det korrigerede bruttoenergiforbrug 3 2% reduceret energiforbrug frem til 2030, herefter fortsat fald i energiforbruget med gradvis mindre effekt frem til
3 Figur 1. Udviklingen i det samlede energiforbrug (blå) og det vedvarende energiforbrug (rød) Baggrund Den vestlige verden må skære dramatisk i sit CO 2 -udslip. Ellers kan vi ikke få lande som Kina og Indien til at begrænse deres udledning. I dag udleder en amerikaner ca. tyve ton CO 2 om året. En europæer udleder ca. ti ton og en inder ca. et ton. Ifølge FN s klimapanel skal udledningen ned på mindre end to ton pr. person, hvis ikke udviklingen skal komme ud af kontrol. Klimapanelets konklusioner er: Koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren er steget voldsomt de sidste halvtreds år - og især de sidste ti år. Koncentrationen af CO2 og metan overskrider nu langt det naturlige interval de sidste år. I takt med den stigende drivhusgaskoncentration har vi oplevet en global opvarmning. Sidste gang vi oplevede en tilsvarende opvarmning var for år siden, hvor opvarmningen førte til stigninger i havene på 4-6 meter. Stigningen i koncentrationen af drivhusgasser er menneskeskabt. Temperaturen er allerede steget. To graders stigning synes uafvendelig. Bliver det over fire grader, er konsekvenserne for kloden uoverskuelige. Alle nyere undersøgelser viser, at det går foruroligende hurtigt. Isen på Nordpolen er skrumpet 40-45%. Gletscherne i Europa er stort set væk. Mennesker må flygte fra oversvømmelser i Indien og Kina. Ørkenen spreder sig i Afrika. Orkanerne vokser i styrke. Kæmpemæssige skovbrande hærger. Landbruget i Australien tørrer ud. Det ER dramatisk, og som sædvanlig går det hårdest ud over de fattigste lande. 2
4 Radikale Venstre vil, at Danmark skal tage dette alvorligt. FN s klimarapporter er skræmmende læsning, og konklusionen er entydig. Det er nu, der skal handles. Om ti år er det for sent. Vi skal handle både ude og hjemme. Til den globale indsats vil vi afsætte 0,5 % af BNI til en global ramme, der skal ligge ud over den fattigdomsorienterede bistand. Det skal være vores håndsrækning til, at udviklingslandene kan vælge at gå den klimarigtige vej. Hjemme skal vi med en beslutsom, ny klimapolitik gå forrest og vise vejen for den industrialiserede verden. Vi ved, at vi kan handle. CO 2 -udslippet kan nedsættes markant, uden at vi skal give køb på vores velfærd. Det fossil-frie samfund vil tværtimod blive et bedre samfund med mindre forurening, bedre sundhedstilstand, mindre spild af tid i køer på vejene og mere tid til hinanden. Det kan oven i købet blive en god forretning for Danmark, fordi alle lande før eller siden skal samme vej, og vi kan komme først med teknologien. Virkemidler Radikale Venstre foreslår: Der nedsættes en Klimakommission. Målet er 50% CO 2 -reduktion i perioden og 80% CO 2 -reduktion inden I 2050 skal Danmark være helt uafhængig af fossile brændstoffer. Kommissionens bundne opgave bliver at udpege de bedste og mest økonomiske virkemidler. Den skal arbejde i 2008 og fremlægge sit resultat i starten af 2009, så Folketinget kan vedtage planen i løbet af 2009 inden Klimakonferencen. I de forestående EU-forhandlinger skal Danmark tilbyde frem til 2020 at forpligte sig til 50% reduktion i CO 2 -udledningen ved 2% besparelse i energiforbruget pr. år og en tredobling til 45% vedvarende energi. De initiativer for besparelser og vedvarende energi, som har været forhandlet det meste af 2007, skal iværksættes af en ny regering straks efter valget. Vi har travlt med at komme i gang efter de seks spildte år under VK-regeringen. Vi skal bruge mindre energi, og vi skal overgå fra fossil til vedvarende energi. Nogle tænker måske, at det er ligegyldigt at spare på energien, bare den er ren. Det er en misforståelse. Alt har sin pris. Den smarteste CO 2 -reduktion opnås ved ikke af ødsle energi bort. Energibesparelser Vi foreslår 2% energibesparelser om året. Her er nogle vigtige bud på, hvilke redskaber der kan bruges til at opnå målene. De detaljerede beregninger overlades til Klimakommissionen: Kraft- og kraftvarmeværkerne kan og skal blive langt mere effektive. Af den energi, de bruger, går næsten 30% tabt undervejs til forbrugerne, bl.a. på grund af den såkaldte kondensdrift på kulkraftværkerne og på platformene i Nordsøen. Når kondensdrift erstattes med vindkraft spares ikke kun CO 2 på den energi, der faktisk forbruges, men også på al den energi, der i dag går til spilde. Det kan spare kul på kraftværkerne og naturgas på platformene i Nordsøen. 3
5 Transportsektoren er en energimæssig gyser. Kun 10-20% af energien i benzinen ender som den kraft, der bevæger bilen frem. Resten går tabt. For eldrevne biler er forholdet det omvendte. Derfor kan der spares kolossalt meget energi ved overgang til el i transportsektoren. EU har skærpet kravene, men vi vil gå længere. Hybridbiler skal indføres. Der skal investeres massivt i kollektiv trafik og cyklisme, indføres roadpricing, ikke mindst på de tunge køretøjer, og havnene skal udbygges. Vi skal vise, hvordan også transportsektorens forbrugskurve kan knækkes. I fjernvarmesektoren er der mange muligheder for bedre anvendelsen af energien. Værkerne skal udnytte mere af den producerede varme, isolerer rørene bedre, og sikrer en mere intelligent styring, som bl.a. Ingeniørforeningen har påpeget. Energistyrelsen har vurderet, at der er potentiale til 50 % reduktion i erhvervslivets energiforbrug, herunder i den offentlige sektor. Det er sågar vurderet, at tilbagebetalingstiden for investeringerne vil være på to til seks år med en oliepris på 70 dollars per tønde. Ved udgangen af oktober 2007 er prisen nået op over 90 dollars per tønde. Husholdningerne kan spare meget energi og mange penge ved at investere energirigtigt, når der alligevel skal købes nyt køleskab eller lægges nyt tag. Elsparefonden vurderer, at vi kan spare op mod 50% af det nuværende elforbrug. Schweiz og Østrig har allerede bevist, at man kan spare op til 80% af varmeforbruget, hvis man bygger og restaurerer sine bygninger rigtigt. Teknologirådets projekt Det fremtidige danske energisystem har afsløret mange muligheder. Ved høringen 18. maj 2006 på Christiansborg var der bred politisk opbakning til realisering af det såkaldte Kombinationsscenarium, som indebærer en reduktion af det danske energiforbrug på 36% i Teknologirådets eksperter her bl.a. vurderet, at bygningsmassens opvarmningsbehov kan reduceres med en tredjedel og elforbruget med 45% i år 2025, og at det ved en oliepris på over 60 dollar pr. tønde vil være en god forretning at gøre det. Med disse og andre redskaber kan vi skære næsten en fjerdedel af vores energiforbrug i 2020 og % af vores samlede energiforbrug inden De nødvendige investeringer i nye apparater, maskiner og biler vil i mange tilfælde betale sig selv tilbage inden for en forholdsvis kort periode. Vedvarende energi Resten af CO 2 -reduktionen på 50% i 2020 og 80% i 2030 skal ske ved overgang til vedvarende energi. Det handler især om vindkraft og biomasse. Vindkraften skal erstatte kondensdriften i kulkraftværkerne og på Nordsøens platforme, levere strøm til de nye hybridbiler, til varmepumperne m.m. Radikal Klimaplan indebærer en årlig udbygning af vindkraften med 330 MW. Det svarer til 1½ havmøllepark hvert år. Med den udbygningstakt vil vindkraften være tredoblet i 2020 og femdoblet i 2030, jf. figur 2. 4
6 Figur 2. Udbygningen af vindkraft. Tallene er beregnet med udgangspunkt i Energistyrelsens opgørelse af vindkapacitet i Kraftværkerne skal erstatte kul med biomasse og affald. En stor del af naturgasforbruget skal erstattes med biomasse, biogas og varmepumper. En del sikkert også med solvarme, solceller, geotermisk varme og måske bølgeenergi. Finansiering Det kommer til at koste en masse i investeringer, især private investeringer, i vindmøller, omstilling af kraftværker, hvoraf mange dog under alle omstændigheder skal fornys i perioden, biogasanlæg, solfangere, forskning, udvikling mv. En stor mængde vedvarende energi vil også stille nye krav til elnettet, til nye udlandsforbindelser, fleksibelt elforbrug, indførelse af intelligente elmålere m.m. Det er vigtigt at vurdere, hvor gode disse investeringer vil være. Vil det koste, eller vil vi tjene på det? Spørgsmålet kan ikke besvares på forhånd, fordi svaret afhænger af priserne på de fossile brændsler. Hvis olien bliver ved med at koste $/tønde eller mere, kan Radikal Klimaplan vise sig at være århundredets bedste investering. Falder energipriserne igen, vil omkostningerne til klimaplanen vokse. Vi tror mest på det første. Efterspørgslen fra lande som Kina og Indien vil fortsætte med at stige, og allerede i dag har olieproduktionen svært ved at følge med. Men Klimaplanen skal også ses som erhvervspolitik. Hvad skal Danmark leve af de næste år? Eksport af energiteknologi og knowhow er et af vores stærkeste kort. Planen vil give dansk erhvervsliv et gevaldigt rygstød i den internationale konkurrence på et at de hurtigst voksende markeder i den globaliserede verden. Endelig skal man ikke som VKO konsekvent har gjort glemme værdien af forsyningssikkerhed, større sundhed, mindre udgifter til oprydning og betalingsbalance. Et bedre liv. 5
7 Arbejdsudbud og finansiering Den Radikale Klimaplan stiller os over for to økonomiske udfordringer: Har vi arbejdskraft nok, og hvordan skal de ekstra omkostninger finansieres? Selvom det også afhænger af de økonomiske konjunkturer, må vi regne med, at en så massiv investering vil sætte arbejdsudbuddet under pres. Derfor skal den radikale grønne skattereform gennemføres samtidig. Den har netop til formål at øge udbuddet af arbejdskraft ved at sænke skatten på arbejde ved at hæve de grønne afgifter. De grønne afgifter er samtidig garantien for, at den strukturelle økonomiske vækst ikke vil føre til et højere energiforbrug, ganske som vi så indtil skattestoppets indførelse i Det er mange penge, der skal investeres. Om det vil give over- eller underskud afhænger som nævnt af energiprisernes udvikling de næste år. Samtidig skal man tænke på, at det især er de næste år, der skal investeres kraftigt. Herefter vil omkostninger til vedligeholdelse og drift lande på nogenlunde samme niveau som i dag. De havmølleparker, vi sætter op i øjeblikket, vil om 10 år køre videre på almindelige markedsvilkår uden støtte. Vi skal dog være forberedt på, at energipriserne kan falde, og at der i perioder kan opstå et underskud. Derfor foreslår Radikale Venstre, at de ekstraordinære indtægter fra Nordsøen fra og med 2008 samles i en klimafond, der skal finansiere ekstraregningen, når eller hvis den måtte komme. Det er vores skøn støttet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråds nye vurderinger at indtægterne fra Nordsøen mere end rigeligt kan finansiere omstillingen af den danske energiforsyning. Vores udlandsgæld er væk. Den indenlandske gæld er betalt i Det er tid til at betale vores klimagæld og sikre, at de ekstraordinære indtægter, som vores generation beriges med fra Nordsøen, bruges til at sikre de næste generationer et klima, som ikke er forringet, og en bæredygtig energiforsyning i al fremtid. Radikal Klimaplan versus Teknologirådets Kombinationsscenarium Det er forventeligt, at Radikal Klimaplan vil blive mødt med skepsis, blive beskyldt for overbud eller for at være økonomisk uansvarlig. Radikale Venstres svar er, at ordførerne for stort set alle Folketingets partier i 2006 erklærede deres støtte til såkaldte Kombinationsscenarium, som blev udarbejdet i forbindelse med Teknologirådets projekt om "Det fremtidige danske energisystem" 4. Kombinationsscenariet blev udført af en højt kvalificeret arbejdsgruppe på opdrag fra en politisk bredt sammensat styregruppe. I analysen er der taget udgangspunkt i en oliepris på 50 $/tønde i 2025 og en CO 2 -kvotepris på 150 kr./ton. Men den forudsætning er de årlige ekstraudgifter til at realisere Kombinationsscenariet vurderet til 1,6 mia. kr. eller ca. 300 kr. pr. dansker pr. år. Det bemærkes samtidig, at ved en oliepris på 60 $/tønde er der ingen meromkostninger forbundet med at gennemføre scenariet. Dette gælder endog samtidig med at såkaldte eksternaliteter vedrørende forsyningssikkerhed og miljø (bortset fra CO 2 ) ikke er tillagt værdi. Kombinationsscenariet ligger tæt på den Radikale Klimaplan. Den radikale plan regner med lidt langsommere besparelser: Lidt over 30% reduceret bruttoenergiforbrug i Kombinationsscenariet regner med 40% reduceret bruttoenergiforbrug i Omvendt kalkulerer den radikale plan med lidt hurtigere udbygning af vedvarende energi: 45% vedvarende energi i Kombinationsscenariet regner først med 45% VE i Teknologirådets Nyhedsbrev nr. 227, juni Rapporten findes på Teknologirådets hjemmeside: 6
8 Den radikale plan befinder sig derved på den sikre side i forhold til Teknologirådets Kombinationsscenarium. Besparelserne er det punkt i Kombinationsscenariet, som er tidsmæssigt mest usikkert. Det faglige grundlag for besparelsesmulighederne er utvivlsomt i orden. Det usikre punkt er, hvor hurtigt de i virkelighedens verden kan gennemføres. Omvendt øges den vedvarende energis andel i energiforsyningen hurtigere i den radikale plan. Dette er sikker viden. Vindkraft kan udbygges med 330 MW årligt, når de nødvendige følgeinvesteringer i netforstærkninger, udlandsforbindelser og fleksibelt elforbrug gennemføres samtidig 5. Ligeledes er det kendt viden, at kraftværkerne kan udskifte kul med biomasse indenfor en kortere årrække. Det er nok en stor opgave, men det er ikke et større teknisk problem. Vi kan med henvisning til Teknologirådets analyser slå fast, at Radikal Klimaplan vil være en overskudsforretning, hvis energipriserne forbliver høje i fremtiden. 5 Den teknologiske udfordring ved en så stor vindkraftudbygning kommer ikke primært fra byggeriet af vindmøller. Den kommer fra indpasningen af den kraftigt øgede mængde vindkraft i elsystemet. Dette skal ses som en udfordring, som vi skal tage på os. Vindkraft kan på globalt plan forventes at blive en større energikilde end vandkraft i løbet af det 21. århundrede. Det bliver en erhvervsmæssig styrkeposition for Danmark, når vi går foran også her og viser, hvordan store mængder vindkraft kan indpasses effektivt i energiforsyningen. 7
Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv
Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.
Læs mereTeknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem
Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Baseret på resultater udarbejdet af projektets Arbejdsgruppe fremlagt af Poul Erik Morthorst, Risø - DTU Teknologirådets scenarier for energisystemet
Læs mereTrinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011
Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af
Læs mereHvorfor en omstilling De svindende energiressourcer
Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer En visionær dansk energipolitik at Danmark på langt sigt helt skal frigøre sig fra fossile brændsler kul, olie og naturgas. I stedet skal vi anvende
Læs merevejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler
vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude
Læs mereDen danske energisektor 2025 Fremtidens trends
SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts
Læs mereAnnual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014
Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål
Læs mereFremtidens danske energisystem
Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78
Læs merevejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler
vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude
Læs mereGRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010
GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi
Læs mereFremtidens energisystem
Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens
Læs mereENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION
ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7
Læs merevejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler
vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude
Læs mereFremtidens energisystem
Fremtidens energisystem - Omstilling af den danske energiforsyning til 100 pct. VE i 2050 Strategisk energiplanlægning, Region Midtjylland Torsdag den 6. juni 2013 Carsten Vittrup, Systemplanlægning 1
Læs mereVE Outlook PERSPEKTIVER FOR DEN VEDVARENDE ENERGI MOD JANUAR Resumé af Dansk Energis analyse
14. december 2017 Perspektiver for den vedvarende energi mod 2035 VE Outlook Side 1 PERSPEKTIVER FOR DEN VEDVARENDE ENERGI MOD 2035 5. JANUAR 2018 VE Outlook Resumé af Dansk Energis analyse 14. december
Læs mereHvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue
Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990
Læs mereDANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET
DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,
Læs mereBasisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen
Basisfremskrivning 2015 Fagligt arrangement i Energistyrelsen 20.01.2016 Side 1 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne?
Læs mereNaturgassens rolle i fremtidens energiforsyning
Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Dansk Gas Forenings årsmøde Hotel Nyborg Strand, November 2007 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse www.eaea.dk Disposition Naturgas i Danmark Udsyn til
Læs mereEr Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013
Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret
Læs mereVarmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk
Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale
Læs mereStatusnotat om. vedvarende energi. i Danmark
Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i
Læs mereTemamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011
Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes
Læs mereBasisfremskrivning Gå-hjem-møde i Energistyrelsen
Basisfremskrivning 2014 Gå-hjem-møde i Energistyrelsen 31.10.2014 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne? Endeligt
Læs mereEr Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015
Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret
Læs mereEr Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012
Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin
Læs mereGår jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas
Læs mereFutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen
FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen Klima Globale drivhusgasemissioner COP21 The Emissions GAP Report 2015 Kilde:
Læs mereEnhedslistens klima-jobplan
Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt
Læs mereEnergipolitisk aftale 2012
PI årsdag 2012 29. mar. 12 Energipolitisk aftale 2012 Procesindustriens årsdag Aftaleelementer Mere vedvarende energi Mere effektiv udnyttelse af energien Smart elnet mv. Transport Forskning, udvikling,
Læs mereIntelligent elsystem Transport Øvrige VE-initiativer. Energistrategi maj 2011
Intelligent elsystem Transport Øvrige VE-initiativer Energistrategi 2050 19. maj 2011 1. Intelligent elsystem Det intelligente elsystem - hvad sker? Elpatronloven er gjort permanent Bekendtgørelse om harmoniserede
Læs mereEn visionær dansk energipolitik. Januar 2007
En visionær dansk energipolitik Januar 2007 2025 Udfordringer og Vision Regeringen vil sikre en fremtidig energiforsyning der: er pålidelig og sikker bidrager til et bedre miljø understøtter vækst og konkurrenceevne
Læs mereEr Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan
Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser
Læs mereFølsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord
Til Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord 1. Indledning Energinet.dk's centrale analyseforudsætninger er Energinet.dk's bedste bud på fremtidens elsystem
Læs mereGRØN ENERGI FJERNVARMESEKTOREN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 7.
GRØN ENERGI FJERNVARMESEKTOREN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 7. februar 2017 FJERNVARME = VÆKST Fjernvarmesektoren gennemgår en markant grøn
Læs mereBasisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen
Basisfremskrivning 2017 Fagligt arrangement i Energistyrelsen 22.03.2017 Side 1 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne?
Læs merePÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verdenssamfundet står overfor. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig
Læs mere12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro
12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen
Læs mereStrategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011
Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver
Læs mereDanmark som grøn vindernation
Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation En gennemgribende omstilling af det danske samfund skal skabe en ny grøn revolution. Vi skal skabe et grønt samfund baseret på vedvarende energi,
Læs mereEnergianalyserne. Finn Bertelsen Energistyrelsen
Energianalyserne Finn Bertelsen Energistyrelsen Politisk konsensus om 2050 2035: El og varme baseres på VE EU mål om 80-95% reduktion af GG fra 1990 til 2050 kræver massive CO 2- reduktioner. Især i energisektoren
Læs mereEnergiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed
Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed Energiregnskabet er for 5. gang blevet til i samarbejde med Region Midtjylland. Alle andre kommuner i regionen har fået lignende
Læs mereKlimastrategi Politiske målsætninger
Klimastrategi 2019 Politiske målsætninger Indledning Klimaændringer har altid været en del af jordens naturlige udvikling, men nu er klimaændringer ikke længere udelukkende naturlige, men derimod i høj
Læs mereHolder regeringen løfterne?
Holder regeringen løfterne? Søren Dyck-Madsen Det lovede statsministeren sidste år ved denne tid Danmark skal på længere sigt udfase anvendelsen af fossile brændsler Uden angivelse af årstal Det lovede
Læs mereLO s pejlemærker til at fremme grøn vækst og gode job
LO s pejlemærker til at fremme grøn vækst og gode job April 2018 LO s pejlemærker til at fremme grøn vækst og gode job Regeringen forventes i løbet af foråret 2018 at komme med et udspil til en ny energiaftale.
Læs mereSammenhæng mellem udgifter og finansiering i Energistrategi 2050
N O T AT 22. juni 2011 J.nr. Ref. CA/ALB/JVA/LBT Klima og energiøkonomi Sammenhæng mellem udgifter og finansiering i Energistrategi 2050 Det er et centralt element i regeringens strategi, at alle initiativer
Læs mereEffektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark
Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten
Læs mereMere vindkraft hvad så?
Mere vindkraft hvad så? Vindtræf 2009, Danmarks Vindmølleforening 7. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Agenda Udfordringen for det danske elsystem Effektiv indpasning af vindkraft
Læs mereGrøn omstilling katalog over indsatser
Grøn omstilling katalog over indsatser September 2019 Indhold Forord.................................................. 3 Indledning.............................................. 4 Status..................................................
Læs mereBæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012
Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012 Naturgas Fyn 5,9% 25,7% Omsætning 2011: DKK 1,8 mia. 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Resultat før skat 2011: DKK 82 mio. Ansatte: 85 Naturgas
Læs mereDen rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien
Den rigtige vindkraftudbygning Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien 2 Den rigtige vindkraftudbygning Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien anbefaler, at der politisk
Læs mereFremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder
Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Net Temadag 2009 24. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Indhold Udfordringen for det danske elsystem Fremtidsscenarier
Læs mereEnhedslistens klima-jobplan
Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt
Læs mereDansk industris energieffektivitet er i verdensklasse
Organisation for erhvervslivet December 2009 Dansk industris energieffektivitet er i verdensklasse AF KONSULENT CAMILLA DAMSØ PEDERSEN, CDP@DI.DK Der er et stort potentiale for at sænke verdens CO2-udslip
Læs mereBæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar.
KLAR MED ENERGI PAKKE Om 5 år taler vi ikke længere om klima og CO2 Om 5 år taler vi i stedet om bæredygtighed Det spår, som er klar med en bæredygtig energipakke. Bæredygtighed er det nye sort, der rydder
Læs mereOmstilling til vedvarende energi Hvad koster det? Gunnar Boye Olesen, november 2015
Omstilling til vedvarende energi Hvad koster det? Gunnar Boye Olesen, november 2015 Folkelig organisa-on s-.et i 1975 med 2000 medlemmer Arbejder for oms-lling af Danmark -l bæredyg-g brug af vedvarende
Læs mereRedegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2015
Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2015 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved forpligtede
Læs mereFRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST
FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST BRIAN VAD MATHIESEN bvm@plan.aau.dk Gate 21 s Borgmesterforum 2016 DOLL Visitors Center, København, April 2016 SUSTAINABLE ENERGY PLANNING RESEARCH GROUP AALBORG UNIVERSITY
Læs mereDansk energipolitik - Snubletråde vs. medvind. Energipolitisk åbningsdebat 4. oktober 2018
Dansk energipolitik - Snubletråde vs. medvind Energipolitisk åbningsdebat 4. oktober 2018 Grundlæggende skifte i klima- og energipolitikken: Grøn på en klogere måde 3 store game changere Kvotesystem vedtaget
Læs mereFOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?
AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,
Læs mereNotat om scenarier for den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland i 2025 og 2050
Notat om scenarier for den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland i 225 og 25 Jørgen Lindgaard Olesen Nordjylland Tel. +45 9682 43 Mobil +45 6166 7828 jlo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for
Læs mereKan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse?
Kan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse? Af professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Formand for Klimarådet Indlæg på debatmøde om klima den 16. april 2015
Læs mereForeningen af Bæredygtige byer og bygninger 16. juni 2009. CO2 Beregneren
Anne Mette R. von Benzon Forretningschef, klima Vand og Miljø COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Århus C Telefon 8739 6600 Direkte 8739 6693 Mobil 2469 6693 E-mail anb@cowi.dk http://www.cowi.dk Foreningen
Læs mereSamfundet bliver elektrisk
Samfundet bliver elektrisk reduce..but use with Aarhus 6. juni 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning
Læs mereAarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne
vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed
Læs mereSamfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats
Transport- og Energiministeriet Skatteministeriet Finansministeriet 8. februar 2007 Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats I dette
Læs mereIDAs Klimaplan 2050. Søren Skibstrup Eriksen Formand for IDAs styregruppe for Miljø, Energi og Klima
IDAs Klimaplan 2050 Søren Skibstrup Eriksen Formand for IDAs styregruppe for Miljø, Energi og Klima IDA En moderne interesseorganisation for ingeniører og andre højtuddannede med en teknologisk eller naturvidenskabelig
Læs mereSamråd i Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg d. 30. august vedr. Baltic Pipe
Energi- Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18 EFK Alm.del Bilag 353 Offentligt Samråd i Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg d. 30. august vedr. Baltic Pipe Kontor FK2 Dato 10. august 2018 J
Læs mereEnergisektoren mod 2050 Strategisk energiplanlægning
Energisektoren mod 2050 Strategisk energiplanlægning Koordineringsforum Roskilde Rådhuset, 30. marts 2016 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s 1 Ea Energianalyse Systemanalyse Strategier Marked F&U
Læs mereKommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem. Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU
Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU Overordnede budskaber: 1. Energiforsyningssikkerhed og klimaproblematikken
Læs mereKlimastrategi Politiske målsætninger
Klimastrategi 2019 Politiske målsætninger Indledning Stor vækst og brugen af fossile brændsler som kul, olie og naturgas til energiproduktion og transport betyder, at mængden af CO 2 i atmosfæren er steget
Læs mere2014 monitoreringsrapport
2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret
Læs mereKatalog over virkemidler
der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning
Læs mereKlima og diskontering
Klima og diskontering Kirsten Halsnæs Klimapolitik en særlig udfordring for diskontering Langsigtet problem knyttet til atmosfæriske drivhusgas koncentrationer med mere end 100 års levetid Usikkerheder
Læs mereNationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark
Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark KICKSTART AF GRØN OMSTILLING I DANSKE KOMMUNER 29-30 oktober 2015 Anders Kofoed-Wiuff Partner, Ea Energianalyse Spørgsmål Hvordan ser Danmarks energisystem
Læs mereOpfølgningg på Klimaplanen
2013 Opfølgningg på Klimaplanen Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Marts 2013 Introduktion Næstved Kommune har i 2013 udarbejdet en ny CO 2 kortlægning over den geografiske kommune. Samtidig er
Læs mereTænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.
Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook
Læs mereGas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark
Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark Gas i transportsektoren Et nyt marked derfor vigtigt. Potentielt stort energiforbruget til
Læs mereFakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet
Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Side 1 1. Kinas voksende energiforbrug Kina har siden slutningen af 1970 erne haft økonomiske vækstrater på 8-10 pct. om året og er i dag et øvre
Læs mereDANMARK STYRKET UD AF KRISEN
RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange
Læs mereVarmepumpefabrikantforeningen
Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere de enkelte fabrikanters branchemæssige og merkantile interesse, for herigennem at
Læs mereStatus for CO2-udledningen i Gladsaxe kommune 2010
Status for CO2udledningen i Gladsaxe kommune 2010 Miljøudvalget 19.09.2011 Sag nr. 68, bilag 1 1. Ændring af CO2 udledning for 2007 Udgangspunktet for Gladsaxe Kommunes målsætning om et 25 % reduktion
Læs mereI Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg har Søren Egge Ramussen (EL) stillet ministeren følgende 2 samrådsspørgsmål G og H:
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18 EFK Alm.del Bilag 119 Offentligt Samråd i Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg den 11. januar 2018 vedr. udfasning af kul og udnyttelsen af dansk
Læs mereKlimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!
Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.
Læs mereFJERNVARMESEKTOREN KLIMATILPASNING OG BÆREDYGTIGHED FORENINGEN AF RÅDGIVENDE INGENIØRER, FRI
FORENINGEN AF RÅDGIVENDE INGENIØRER, FRI FJERNVARMESEKTOREN KLIMATILPASNING OG BÆREDYGTIGHED Kim Mortensen Direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 2. marts 2017 FJERNVARME = VÆKST Fjernvarmesektoren
Læs mereMindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet
Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning
Læs mereStatskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen
Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:
Læs mereEr det (altid) fornuftigt at spare på energien?
Er det (altid) fornuftigt at spare på energien? Chefkonsulent Peter Bach SummerSchool 2017, Comwell, Sorø, 30. august 2017 Energistyrelsen 6. september 2017 Side 1 Effektiviseringer har leveret Effektiviseringer
Læs mereUdviklingsdirektør Hans Duus Jørgensen. Gastekniske dage 12. maj 2015
NGF NATURE ENERGY Udviklingsdirektør Hans Duus Jørgensen Biogasaktiviteter og visioner Gastekniske dage 12. maj 2015 20-05-2015 1 Først lidt generel overvejelse Vi skal selvfølgelig gøre os overvejelser
Læs mereLÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:
ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland
Læs mereGRØNT REGNSKAB CO 2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED
2018 GRØNT REGNSKAB OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED 2 Roskilde Kommune, Grønt Regnskab 2018 Forord Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening
Læs merevejen mod et dansk fossile brændsler Klimakommissionens Rapport Poul Erik Morthorst, Risø DTU
vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Klimakommissionens Rapport Præsenteret af Poul Erik Morthorst, Risø DTU KLIMAKOMMISSIONENS KOMMISSORIUM Klimakommissionen i i skal klbl belyse, hvorledes
Læs mereVisionsplan for Ærøs energiforsyning
Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket
Læs mereElforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion
Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,
Læs mereINTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE
INTELLIGENT ENERGI INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 18. november 2015 100 % VEDVARENDE ENERGI ER IKKE UTOPI I DANMARK Sammenhængende effektive
Læs mereEnergi. Indledning. Ressourcer, energikilder og samarbejde
Energi Indledning Klimaforandringerne er vor tids største og mest presserende udfordring, som vores generation skal løse. Masser af forskning viser de negative konsekvenser ved ikke at gøre noget ved problemet
Læs merevejen mod et dansk fossile brændsler Klimakommissionens Rapport Poul Erik Morthorst, Risø DTU
vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Klimakommissionens Rapport Præsenteret af Poul Erik Morthorst, Risø DTU KLIMAKOMMISSIONENS KOMMISSORIUM Klimakommissionen i i skal klbl belyse, hvorledes
Læs mereNordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien
Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer
Læs mereGRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010
GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN
Læs mereFremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm
Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm Dorthe Vinther, Udviklingsdirektør, Energinet.dk Temadag: Ejerskab af vindmøller i udlandet 15. november
Læs mere