Radikale Venstres folketingsgruppe - november 2007

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Radikale Venstres folketingsgruppe - november 2007"

Transkript

1 klima radikal plan Radikale Venstres folketingsgruppe - november 2007

2 5. november 2007 Radikal Klimaplan VK-regeringens nedskæringer og passivitet gennem seks år er slået igennem i statistikken. Tallene for 2006 viser, at energiforbruget og CO 2 -udledningen stiger, mens udbygningen af vedvarende energi er gået i stå 1. Det truer Danmarks mulighed for at gøre en forskel på det afgørende klimatopmøde i København i Radikale Venstre fremlægger nu en ny dansk klimaplan, der skal vende udviklingen. Udviklingen kan vendes med en vis effekt i 2008 og 2009 og med en forventet fuld effekt i Målsætning Radikale Venstres mål er at reducere CO 2 -udledningen med 50% i 2020 og 80% i Målet skal nås dels ved energibesparelser, dels ved mere vedvarende energi. Målsætningerne fremgår af tabel Reduceret CO 2 -udledning 50% 80% 100% Reduceret energiforbrug 22% 36% 50% Andel vedvarende energi 45% 75% 100% Tabel 1. Målsætninger i Radikal Klimaplan. Tallene er beregnet med udgangspunkt i Energistyrelsen korrigerede bruttoenergiforbrug, korrigerede CO 2 -udledning og andel vedvarende energi i Energiforbruget 2 reduceres 2% årligt med fuld effekt fra , hvorved energiforbruget halveres inden Derudover udskiftes fossile brændstoffer med vedvarende energi inden Udviklingen frem mod 2030 ses af figur 1. 1 Energistyrelsen Det korrigerede bruttoenergiforbrug 3 2% reduceret energiforbrug frem til 2030, herefter fortsat fald i energiforbruget med gradvis mindre effekt frem til

3 Figur 1. Udviklingen i det samlede energiforbrug (blå) og det vedvarende energiforbrug (rød) Baggrund Den vestlige verden må skære dramatisk i sit CO 2 -udslip. Ellers kan vi ikke få lande som Kina og Indien til at begrænse deres udledning. I dag udleder en amerikaner ca. tyve ton CO 2 om året. En europæer udleder ca. ti ton og en inder ca. et ton. Ifølge FN s klimapanel skal udledningen ned på mindre end to ton pr. person, hvis ikke udviklingen skal komme ud af kontrol. Klimapanelets konklusioner er: Koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren er steget voldsomt de sidste halvtreds år - og især de sidste ti år. Koncentrationen af CO2 og metan overskrider nu langt det naturlige interval de sidste år. I takt med den stigende drivhusgaskoncentration har vi oplevet en global opvarmning. Sidste gang vi oplevede en tilsvarende opvarmning var for år siden, hvor opvarmningen førte til stigninger i havene på 4-6 meter. Stigningen i koncentrationen af drivhusgasser er menneskeskabt. Temperaturen er allerede steget. To graders stigning synes uafvendelig. Bliver det over fire grader, er konsekvenserne for kloden uoverskuelige. Alle nyere undersøgelser viser, at det går foruroligende hurtigt. Isen på Nordpolen er skrumpet 40-45%. Gletscherne i Europa er stort set væk. Mennesker må flygte fra oversvømmelser i Indien og Kina. Ørkenen spreder sig i Afrika. Orkanerne vokser i styrke. Kæmpemæssige skovbrande hærger. Landbruget i Australien tørrer ud. Det ER dramatisk, og som sædvanlig går det hårdest ud over de fattigste lande. 2

4 Radikale Venstre vil, at Danmark skal tage dette alvorligt. FN s klimarapporter er skræmmende læsning, og konklusionen er entydig. Det er nu, der skal handles. Om ti år er det for sent. Vi skal handle både ude og hjemme. Til den globale indsats vil vi afsætte 0,5 % af BNI til en global ramme, der skal ligge ud over den fattigdomsorienterede bistand. Det skal være vores håndsrækning til, at udviklingslandene kan vælge at gå den klimarigtige vej. Hjemme skal vi med en beslutsom, ny klimapolitik gå forrest og vise vejen for den industrialiserede verden. Vi ved, at vi kan handle. CO 2 -udslippet kan nedsættes markant, uden at vi skal give køb på vores velfærd. Det fossil-frie samfund vil tværtimod blive et bedre samfund med mindre forurening, bedre sundhedstilstand, mindre spild af tid i køer på vejene og mere tid til hinanden. Det kan oven i købet blive en god forretning for Danmark, fordi alle lande før eller siden skal samme vej, og vi kan komme først med teknologien. Virkemidler Radikale Venstre foreslår: Der nedsættes en Klimakommission. Målet er 50% CO 2 -reduktion i perioden og 80% CO 2 -reduktion inden I 2050 skal Danmark være helt uafhængig af fossile brændstoffer. Kommissionens bundne opgave bliver at udpege de bedste og mest økonomiske virkemidler. Den skal arbejde i 2008 og fremlægge sit resultat i starten af 2009, så Folketinget kan vedtage planen i løbet af 2009 inden Klimakonferencen. I de forestående EU-forhandlinger skal Danmark tilbyde frem til 2020 at forpligte sig til 50% reduktion i CO 2 -udledningen ved 2% besparelse i energiforbruget pr. år og en tredobling til 45% vedvarende energi. De initiativer for besparelser og vedvarende energi, som har været forhandlet det meste af 2007, skal iværksættes af en ny regering straks efter valget. Vi har travlt med at komme i gang efter de seks spildte år under VK-regeringen. Vi skal bruge mindre energi, og vi skal overgå fra fossil til vedvarende energi. Nogle tænker måske, at det er ligegyldigt at spare på energien, bare den er ren. Det er en misforståelse. Alt har sin pris. Den smarteste CO 2 -reduktion opnås ved ikke af ødsle energi bort. Energibesparelser Vi foreslår 2% energibesparelser om året. Her er nogle vigtige bud på, hvilke redskaber der kan bruges til at opnå målene. De detaljerede beregninger overlades til Klimakommissionen: Kraft- og kraftvarmeværkerne kan og skal blive langt mere effektive. Af den energi, de bruger, går næsten 30% tabt undervejs til forbrugerne, bl.a. på grund af den såkaldte kondensdrift på kulkraftværkerne og på platformene i Nordsøen. Når kondensdrift erstattes med vindkraft spares ikke kun CO 2 på den energi, der faktisk forbruges, men også på al den energi, der i dag går til spilde. Det kan spare kul på kraftværkerne og naturgas på platformene i Nordsøen. 3

5 Transportsektoren er en energimæssig gyser. Kun 10-20% af energien i benzinen ender som den kraft, der bevæger bilen frem. Resten går tabt. For eldrevne biler er forholdet det omvendte. Derfor kan der spares kolossalt meget energi ved overgang til el i transportsektoren. EU har skærpet kravene, men vi vil gå længere. Hybridbiler skal indføres. Der skal investeres massivt i kollektiv trafik og cyklisme, indføres roadpricing, ikke mindst på de tunge køretøjer, og havnene skal udbygges. Vi skal vise, hvordan også transportsektorens forbrugskurve kan knækkes. I fjernvarmesektoren er der mange muligheder for bedre anvendelsen af energien. Værkerne skal udnytte mere af den producerede varme, isolerer rørene bedre, og sikrer en mere intelligent styring, som bl.a. Ingeniørforeningen har påpeget. Energistyrelsen har vurderet, at der er potentiale til 50 % reduktion i erhvervslivets energiforbrug, herunder i den offentlige sektor. Det er sågar vurderet, at tilbagebetalingstiden for investeringerne vil være på to til seks år med en oliepris på 70 dollars per tønde. Ved udgangen af oktober 2007 er prisen nået op over 90 dollars per tønde. Husholdningerne kan spare meget energi og mange penge ved at investere energirigtigt, når der alligevel skal købes nyt køleskab eller lægges nyt tag. Elsparefonden vurderer, at vi kan spare op mod 50% af det nuværende elforbrug. Schweiz og Østrig har allerede bevist, at man kan spare op til 80% af varmeforbruget, hvis man bygger og restaurerer sine bygninger rigtigt. Teknologirådets projekt Det fremtidige danske energisystem har afsløret mange muligheder. Ved høringen 18. maj 2006 på Christiansborg var der bred politisk opbakning til realisering af det såkaldte Kombinationsscenarium, som indebærer en reduktion af det danske energiforbrug på 36% i Teknologirådets eksperter her bl.a. vurderet, at bygningsmassens opvarmningsbehov kan reduceres med en tredjedel og elforbruget med 45% i år 2025, og at det ved en oliepris på over 60 dollar pr. tønde vil være en god forretning at gøre det. Med disse og andre redskaber kan vi skære næsten en fjerdedel af vores energiforbrug i 2020 og % af vores samlede energiforbrug inden De nødvendige investeringer i nye apparater, maskiner og biler vil i mange tilfælde betale sig selv tilbage inden for en forholdsvis kort periode. Vedvarende energi Resten af CO 2 -reduktionen på 50% i 2020 og 80% i 2030 skal ske ved overgang til vedvarende energi. Det handler især om vindkraft og biomasse. Vindkraften skal erstatte kondensdriften i kulkraftværkerne og på Nordsøens platforme, levere strøm til de nye hybridbiler, til varmepumperne m.m. Radikal Klimaplan indebærer en årlig udbygning af vindkraften med 330 MW. Det svarer til 1½ havmøllepark hvert år. Med den udbygningstakt vil vindkraften være tredoblet i 2020 og femdoblet i 2030, jf. figur 2. 4

6 Figur 2. Udbygningen af vindkraft. Tallene er beregnet med udgangspunkt i Energistyrelsens opgørelse af vindkapacitet i Kraftværkerne skal erstatte kul med biomasse og affald. En stor del af naturgasforbruget skal erstattes med biomasse, biogas og varmepumper. En del sikkert også med solvarme, solceller, geotermisk varme og måske bølgeenergi. Finansiering Det kommer til at koste en masse i investeringer, især private investeringer, i vindmøller, omstilling af kraftværker, hvoraf mange dog under alle omstændigheder skal fornys i perioden, biogasanlæg, solfangere, forskning, udvikling mv. En stor mængde vedvarende energi vil også stille nye krav til elnettet, til nye udlandsforbindelser, fleksibelt elforbrug, indførelse af intelligente elmålere m.m. Det er vigtigt at vurdere, hvor gode disse investeringer vil være. Vil det koste, eller vil vi tjene på det? Spørgsmålet kan ikke besvares på forhånd, fordi svaret afhænger af priserne på de fossile brændsler. Hvis olien bliver ved med at koste $/tønde eller mere, kan Radikal Klimaplan vise sig at være århundredets bedste investering. Falder energipriserne igen, vil omkostningerne til klimaplanen vokse. Vi tror mest på det første. Efterspørgslen fra lande som Kina og Indien vil fortsætte med at stige, og allerede i dag har olieproduktionen svært ved at følge med. Men Klimaplanen skal også ses som erhvervspolitik. Hvad skal Danmark leve af de næste år? Eksport af energiteknologi og knowhow er et af vores stærkeste kort. Planen vil give dansk erhvervsliv et gevaldigt rygstød i den internationale konkurrence på et at de hurtigst voksende markeder i den globaliserede verden. Endelig skal man ikke som VKO konsekvent har gjort glemme værdien af forsyningssikkerhed, større sundhed, mindre udgifter til oprydning og betalingsbalance. Et bedre liv. 5

7 Arbejdsudbud og finansiering Den Radikale Klimaplan stiller os over for to økonomiske udfordringer: Har vi arbejdskraft nok, og hvordan skal de ekstra omkostninger finansieres? Selvom det også afhænger af de økonomiske konjunkturer, må vi regne med, at en så massiv investering vil sætte arbejdsudbuddet under pres. Derfor skal den radikale grønne skattereform gennemføres samtidig. Den har netop til formål at øge udbuddet af arbejdskraft ved at sænke skatten på arbejde ved at hæve de grønne afgifter. De grønne afgifter er samtidig garantien for, at den strukturelle økonomiske vækst ikke vil føre til et højere energiforbrug, ganske som vi så indtil skattestoppets indførelse i Det er mange penge, der skal investeres. Om det vil give over- eller underskud afhænger som nævnt af energiprisernes udvikling de næste år. Samtidig skal man tænke på, at det især er de næste år, der skal investeres kraftigt. Herefter vil omkostninger til vedligeholdelse og drift lande på nogenlunde samme niveau som i dag. De havmølleparker, vi sætter op i øjeblikket, vil om 10 år køre videre på almindelige markedsvilkår uden støtte. Vi skal dog være forberedt på, at energipriserne kan falde, og at der i perioder kan opstå et underskud. Derfor foreslår Radikale Venstre, at de ekstraordinære indtægter fra Nordsøen fra og med 2008 samles i en klimafond, der skal finansiere ekstraregningen, når eller hvis den måtte komme. Det er vores skøn støttet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråds nye vurderinger at indtægterne fra Nordsøen mere end rigeligt kan finansiere omstillingen af den danske energiforsyning. Vores udlandsgæld er væk. Den indenlandske gæld er betalt i Det er tid til at betale vores klimagæld og sikre, at de ekstraordinære indtægter, som vores generation beriges med fra Nordsøen, bruges til at sikre de næste generationer et klima, som ikke er forringet, og en bæredygtig energiforsyning i al fremtid. Radikal Klimaplan versus Teknologirådets Kombinationsscenarium Det er forventeligt, at Radikal Klimaplan vil blive mødt med skepsis, blive beskyldt for overbud eller for at være økonomisk uansvarlig. Radikale Venstres svar er, at ordførerne for stort set alle Folketingets partier i 2006 erklærede deres støtte til såkaldte Kombinationsscenarium, som blev udarbejdet i forbindelse med Teknologirådets projekt om "Det fremtidige danske energisystem" 4. Kombinationsscenariet blev udført af en højt kvalificeret arbejdsgruppe på opdrag fra en politisk bredt sammensat styregruppe. I analysen er der taget udgangspunkt i en oliepris på 50 $/tønde i 2025 og en CO 2 -kvotepris på 150 kr./ton. Men den forudsætning er de årlige ekstraudgifter til at realisere Kombinationsscenariet vurderet til 1,6 mia. kr. eller ca. 300 kr. pr. dansker pr. år. Det bemærkes samtidig, at ved en oliepris på 60 $/tønde er der ingen meromkostninger forbundet med at gennemføre scenariet. Dette gælder endog samtidig med at såkaldte eksternaliteter vedrørende forsyningssikkerhed og miljø (bortset fra CO 2 ) ikke er tillagt værdi. Kombinationsscenariet ligger tæt på den Radikale Klimaplan. Den radikale plan regner med lidt langsommere besparelser: Lidt over 30% reduceret bruttoenergiforbrug i Kombinationsscenariet regner med 40% reduceret bruttoenergiforbrug i Omvendt kalkulerer den radikale plan med lidt hurtigere udbygning af vedvarende energi: 45% vedvarende energi i Kombinationsscenariet regner først med 45% VE i Teknologirådets Nyhedsbrev nr. 227, juni Rapporten findes på Teknologirådets hjemmeside: 6

8 Den radikale plan befinder sig derved på den sikre side i forhold til Teknologirådets Kombinationsscenarium. Besparelserne er det punkt i Kombinationsscenariet, som er tidsmæssigt mest usikkert. Det faglige grundlag for besparelsesmulighederne er utvivlsomt i orden. Det usikre punkt er, hvor hurtigt de i virkelighedens verden kan gennemføres. Omvendt øges den vedvarende energis andel i energiforsyningen hurtigere i den radikale plan. Dette er sikker viden. Vindkraft kan udbygges med 330 MW årligt, når de nødvendige følgeinvesteringer i netforstærkninger, udlandsforbindelser og fleksibelt elforbrug gennemføres samtidig 5. Ligeledes er det kendt viden, at kraftværkerne kan udskifte kul med biomasse indenfor en kortere årrække. Det er nok en stor opgave, men det er ikke et større teknisk problem. Vi kan med henvisning til Teknologirådets analyser slå fast, at Radikal Klimaplan vil være en overskudsforretning, hvis energipriserne forbliver høje i fremtiden. 5 Den teknologiske udfordring ved en så stor vindkraftudbygning kommer ikke primært fra byggeriet af vindmøller. Den kommer fra indpasningen af den kraftigt øgede mængde vindkraft i elsystemet. Dette skal ses som en udfordring, som vi skal tage på os. Vindkraft kan på globalt plan forventes at blive en større energikilde end vandkraft i løbet af det 21. århundrede. Det bliver en erhvervsmæssig styrkeposition for Danmark, når vi går foran også her og viser, hvordan store mængder vindkraft kan indpasses effektivt i energiforsyningen. 7

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Baseret på resultater udarbejdet af projektets Arbejdsgruppe fremlagt af Poul Erik Morthorst, Risø - DTU Teknologirådets scenarier for energisystemet

Læs mere

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer

Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer En visionær dansk energipolitik at Danmark på langt sigt helt skal frigøre sig fra fossile brændsler kul, olie og naturgas. I stedet skal vi anvende

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990

Læs mere

Basisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen

Basisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen Basisfremskrivning 2015 Fagligt arrangement i Energistyrelsen 20.01.2016 Side 1 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne?

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale

Læs mere

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i

Læs mere

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Dansk Gas Forenings årsmøde Hotel Nyborg Strand, November 2007 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse www.eaea.dk Disposition Naturgas i Danmark Udsyn til

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen

FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen Klima Globale drivhusgasemissioner COP21 The Emissions GAP Report 2015 Kilde:

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin

Læs mere

Den rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien

Den rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien Den rigtige vindkraftudbygning Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien 2 Den rigtige vindkraftudbygning Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien anbefaler, at der politisk

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Basisfremskrivning Gå-hjem-møde i Energistyrelsen

Basisfremskrivning Gå-hjem-møde i Energistyrelsen Basisfremskrivning 2014 Gå-hjem-møde i Energistyrelsen 31.10.2014 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne? Endeligt

Læs mere

Energipolitisk aftale 2012

Energipolitisk aftale 2012 PI årsdag 2012 29. mar. 12 Energipolitisk aftale 2012 Procesindustriens årsdag Aftaleelementer Mere vedvarende energi Mere effektiv udnyttelse af energien Smart elnet mv. Transport Forskning, udvikling,

Læs mere

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Mere vindkraft hvad så?

Mere vindkraft hvad så? Mere vindkraft hvad så? Vindtræf 2009, Danmarks Vindmølleforening 7. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Agenda Udfordringen for det danske elsystem Effektiv indpasning af vindkraft

Læs mere

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord Til Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord 1. Indledning Energinet.dk's centrale analyseforudsætninger er Energinet.dk's bedste bud på fremtidens elsystem

Læs mere

Danmark som grøn vindernation

Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation En gennemgribende omstilling af det danske samfund skal skabe en ny grøn revolution. Vi skal skabe et grønt samfund baseret på vedvarende energi,

Læs mere

Holder regeringen løfterne?

Holder regeringen løfterne? Holder regeringen løfterne? Søren Dyck-Madsen Det lovede statsministeren sidste år ved denne tid Danmark skal på længere sigt udfase anvendelsen af fossile brændsler Uden angivelse af årstal Det lovede

Læs mere

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST BRIAN VAD MATHIESEN bvm@plan.aau.dk Gate 21 s Borgmesterforum 2016 DOLL Visitors Center, København, April 2016 SUSTAINABLE ENERGY PLANNING RESEARCH GROUP AALBORG UNIVERSITY

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Kan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse?

Kan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse? Kan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse? Af professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Formand for Klimarådet Indlæg på debatmøde om klima den 16. april 2015

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Net Temadag 2009 24. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Indhold Udfordringen for det danske elsystem Fremtidsscenarier

Læs mere

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012 Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012 Naturgas Fyn 5,9% 25,7% Omsætning 2011: DKK 1,8 mia. 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Resultat før skat 2011: DKK 82 mio. Ansatte: 85 Naturgas

Læs mere

Varmepumpefabrikantforeningen

Varmepumpefabrikantforeningen Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere de enkelte fabrikanters branchemæssige og merkantile interesse, for herigennem at

Læs mere

Omstilling til vedvarende energi Hvad koster det? Gunnar Boye Olesen, november 2015

Omstilling til vedvarende energi Hvad koster det? Gunnar Boye Olesen, november 2015 Omstilling til vedvarende energi Hvad koster det? Gunnar Boye Olesen, november 2015 Folkelig organisa-on s-.et i 1975 med 2000 medlemmer Arbejder for oms-lling af Danmark -l bæredyg-g brug af vedvarende

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

Foreningen af Bæredygtige byer og bygninger 16. juni 2009. CO2 Beregneren

Foreningen af Bæredygtige byer og bygninger 16. juni 2009. CO2 Beregneren Anne Mette R. von Benzon Forretningschef, klima Vand og Miljø COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Århus C Telefon 8739 6600 Direkte 8739 6693 Mobil 2469 6693 E-mail anb@cowi.dk http://www.cowi.dk Foreningen

Læs mere

Samfundet bliver elektrisk

Samfundet bliver elektrisk Samfundet bliver elektrisk reduce..but use with Aarhus 6. juni 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

Opfølgningg på Klimaplanen

Opfølgningg på Klimaplanen 2013 Opfølgningg på Klimaplanen Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Marts 2013 Introduktion Næstved Kommune har i 2013 udarbejdet en ny CO 2 kortlægning over den geografiske kommune. Samtidig er

Læs mere

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning

Læs mere

Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark

Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark KICKSTART AF GRØN OMSTILLING I DANSKE KOMMUNER 29-30 oktober 2015 Anders Kofoed-Wiuff Partner, Ea Energianalyse Spørgsmål Hvordan ser Danmarks energisystem

Læs mere

Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem. Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU

Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem. Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU Overordnede budskaber: 1. Energiforsyningssikkerhed og klimaproblematikken

Læs mere

Notat om scenarier for den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland i 2025 og 2050

Notat om scenarier for den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland i 2025 og 2050 Notat om scenarier for den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland i 225 og 25 Jørgen Lindgaard Olesen Nordjylland Tel. +45 9682 43 Mobil +45 6166 7828 jlo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats Transport- og Energiministeriet Skatteministeriet Finansministeriet 8. februar 2007 Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats I dette

Læs mere

Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm

Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm Dorthe Vinther, Udviklingsdirektør, Energinet.dk Temadag: Ejerskab af vindmøller i udlandet 15. november

Læs mere

Udviklingsdirektør Hans Duus Jørgensen. Gastekniske dage 12. maj 2015

Udviklingsdirektør Hans Duus Jørgensen. Gastekniske dage 12. maj 2015 NGF NATURE ENERGY Udviklingsdirektør Hans Duus Jørgensen Biogasaktiviteter og visioner Gastekniske dage 12. maj 2015 20-05-2015 1 Først lidt generel overvejelse Vi skal selvfølgelig gøre os overvejelser

Læs mere

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter Organisation for erhvervslivet August 29 Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK, chefkonsulent kristian koktvedgaard, KKO@di.dk og Cheføkonom Klaus Rasmussen,

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

vejen mod et dansk fossile brændsler Klimakommissionens Rapport Poul Erik Morthorst, Risø DTU

vejen mod et dansk fossile brændsler Klimakommissionens Rapport Poul Erik Morthorst, Risø DTU vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Klimakommissionens Rapport Præsenteret af Poul Erik Morthorst, Risø DTU KLIMAKOMMISSIONENS KOMMISSORIUM Klimakommissionen i i skal klbl belyse, hvorledes

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Miljørapport til Udkast til Varmeplan. Indhold. Varmeplanens indhold. Skanderborg Kommune 19. august 2016

Miljørapport til Udkast til Varmeplan. Indhold. Varmeplanens indhold. Skanderborg Kommune 19. august 2016 Miljørapport til Udkast til Varmeplan Indhold Miljørapport til Udkast til Varmeplan...1 Varmeplanens indhold...1 Formål:...1 Mål:...1 Indhold:...1 Nul-alternativ...2 Indvirkning på miljøet...2 Bilag 1.

Læs mere

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE INTELLIGENT ENERGI INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 18. november 2015 100 % VEDVARENDE ENERGI ER IKKE UTOPI I DANMARK Sammenhængende effektive

Læs mere

IDAs Klimaplan 2050. Søren Skibstrup Eriksen Formand for IDAs styregruppe for Miljø, Energi og Klima

IDAs Klimaplan 2050. Søren Skibstrup Eriksen Formand for IDAs styregruppe for Miljø, Energi og Klima IDAs Klimaplan 2050 Søren Skibstrup Eriksen Formand for IDAs styregruppe for Miljø, Energi og Klima IDA En moderne interesseorganisation for ingeniører og andre højtuddannede med en teknologisk eller naturvidenskabelig

Læs mere

Vind og kul, fordele og ulemper. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

Vind og kul, fordele og ulemper. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd Vind og kul, fordele og ulemper Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Vision Danmark har rigtig gode muligheder for at gå forrest med helt at udfase brugen af fossile brændsler - også kul En total afkobling

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Solenergi i dansk energiforsyning, EUDPs rolle og grøn eksport

Solenergi i dansk energiforsyning, EUDPs rolle og grøn eksport Overskrift Solenergi i dansk energiforsyning, EUDPs rolle og grøn eksport Solcellekonference af TEKNIQ og Dansk Solcelleforening Mandag den 18. april 2016 Energiteknologisk Udviklings- og DemonstrationsProgram

Læs mere

Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark

Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark Gas i transportsektoren Et nyt marked derfor vigtigt. Potentielt stort energiforbruget til

Læs mere

vejen mod et dansk fossile brændsler Klimakommissionens Rapport Poul Erik Morthorst, Risø DTU

vejen mod et dansk fossile brændsler Klimakommissionens Rapport Poul Erik Morthorst, Risø DTU vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Klimakommissionens Rapport Præsenteret af Poul Erik Morthorst, Risø DTU KLIMAKOMMISSIONENS KOMMISSORIUM Klimakommissionen i i skal klbl belyse, hvorledes

Læs mere

Bæredygtigt Danmark og EU 2020 strategien. Christian Ege, sekretariatsleder Konference

Bæredygtigt Danmark og EU 2020 strategien. Christian Ege, sekretariatsleder Konference Bæredygtigt Danmark og EU 2020 strategien Christian Ege, sekretariatsleder Konference 5.11.2014 Hvilke virkemidler kan bruges? Lovgivning: overvejende på EU-plan hvis det påvirker varehandel Grønne afgifter:

Læs mere

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Side 1 1. Kinas voksende energiforbrug Kina har siden slutningen af 1970 erne haft økonomiske vækstrater på 8-10 pct. om året og er i dag et øvre

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

bæredygtig g erhvervspolitik

bæredygtig g erhvervspolitik Workshop om bæredygtig g erhvervspolitik Hvorfor en bæredygtig erhvervspolitik? I fremtiden skal vi leve af, at udvikle sammenhængende, overførbare løsninger på de globale udfordringer Klima og miljø er

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

KlimaDanmark 2050. en energivision

KlimaDanmark 2050. en energivision KlimaDanmark 2050 en energivision 1 INDHOLDSFORTEGNELSE KLIMAET ER ET FÆLLES PROJEKT 3 TRE GRUNDE TIL, AT FOSSILE BRÆNDSLER SKAL UDFASES INDEN 2050 4 TRE PRINCIPPER FOR ET DANMARK UDEN KUL, OLIE OG GAS

Læs mere

Danmark skal være CO2-neutralt. Der skal således ske en udfasning af alle fossile brændstoffer.

Danmark skal være CO2-neutralt. Der skal således ske en udfasning af alle fossile brændstoffer. Energi Indledning Menneskeheden har i dag en stor negativ effekt på jordkloden. På lang sigt kan kloden ikke kan klare den belastning, vi i dag udsætter den for. Nogle prøver at negligere problemet ofte

Læs mere

Dias 1. Dias 2. Dias 3

Dias 1. Dias 2. Dias 3 1 Enhedslistens klimakampagne Forår 2009 2 3 Forskeralarm: Klimaets tilstand Ekstrem hastig handling er nødvendig Revurderede anbefalinger fra 450 ppm til 350 pmm CO2 skal trækkes ud af atmosfæren (i dag

Læs mere

Et balanceret energisystem

Et balanceret energisystem Et balanceret energisystem Partnerskabets årsdag Københavns Rådhus, 18. April 2012 Forskningskoordinator Inger Pihl Byriel ipb@energinet.dk Fra Vores Energi til Energiaftale 22. marts 2012 Energiaftalen:

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af en vedvarende energi-fond (VE-fonden)

Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af en vedvarende energi-fond (VE-fonden) 2007/2 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 25. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 29. februar 2008 af Per Clausen (EL), Line Barfod (EL), Johanne Schmidt Nielsen (EL) og Frank Aaen

Læs mere

Centrale målsætninger i regeringsgrundlaget

Centrale målsætninger i regeringsgrundlaget På vej mod Danmarks klimapolitik 06-11-2012 Rasmus Tengvad Centrale målsætninger i regeringsgrundlaget 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990 2030:

Læs mere

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland Jørgen Olesen Dagsorden Udfordringer for energiforsyningen Hvorfor udarbejde kommunale energiregnskaber? Hvilke data bygger regnskaberne på? Hvor nøjagtige

Læs mere

Frederiksbergs principper og pejlemærker for energisystemet mod år 2030

Frederiksbergs principper og pejlemærker for energisystemet mod år 2030 Frederiksbergs principper og pejlemærker for energisystemet mod år 2030 Det danske samfund står over for en stor omstilling af energisystemet og denne omstilling kommer Frederiksberg til at blive en del

Læs mere

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Klimavenlige energiløsninger Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Christian Ege Miljøforum Midtjylland, 31.10.2012 Hvem er? En uafhængig miljøorganisation med fokus på bl.a. energibesparelser, med

Læs mere

Det åbne land og de mindre byer

Det åbne land og de mindre byer Udkast strategi Det åbne land og de mindre byer Fælles mål Der anvendes ikke fossile brændsler i boligopvarmningen på landet i 2035. Der gennemføres energirenovering af boliger på landet koordineret med

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014. Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien

Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

s Udfordringer for dansk klimapolitik Peter Birch Sørensen Formand for Klimarådet Oplæg på Miljøstrategisk årsmøde den 23.

s Udfordringer for dansk klimapolitik Peter Birch Sørensen Formand for Klimarådet Oplæg på Miljøstrategisk årsmøde den 23. s Udfordringer for dansk klimapolitik Peter Birch Sørensen Formand for Klimarådet Oplæg på Miljøstrategisk årsmøde den 23. november 2015 Præsentation af Klimarådet Klimarådet skal bidrage med uafhængig

Læs mere

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER CONCITO 2014 ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER Sammenfatning og anbefalinger Den klimapolitiske, økonomiske og samfundsmæssige udvikling i det forgangne år har bevirket, at Danmarks

Læs mere

Solceller og det danske energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen

Solceller og det danske energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen Solceller og det danske energisystem Professor Systemanalyseafdelingen Analyse af solcellers fremtid udført tilbage i 2005-06 MW MW % Solceller år 2005 Udvikling i den Globale solcelle-kapacitet 4000,00

Læs mere

Invitation. Dansk Energi inviterer til debat om en ny politik for energieffektivitet. Mandag den 26. maj 2008 Comwell Kolding

Invitation. Dansk Energi inviterer til debat om en ny politik for energieffektivitet. Mandag den 26. maj 2008 Comwell Kolding Invitation Energy Excellence - vejen til et nyt og effektivt energiforbrug Dansk Energi inviterer til debat om en ny politik for energieffektivitet Mandag den 26. maj 2008 Comwell Kolding Som energiselskaber

Læs mere