Synlig læring. John Hattie. Næsten alt virker men hvad virker bedst? 800 meta-studier millioner børn og unge

Transkript

1

2 Synlig læring John Hattie 800 meta-studier millioner børn og unge Næsten alt virker men hvad virker bedst?

3 Reform og synlig læring For at nå reformens intention om at eleverne fremover i 8. klasse skal kunne det samme som de i dag kan i 9. klasse, må læringsprogression blive et nøgleord. Hatties forskning handler om faglig progression. Hatties metastudier viser at alt virker, og noget virker bedre end andet. Udvælge de indsatser der virker bedst, og undlad indsatser uden særlig effekt på læringsprogressionen.

4 Budskaberne i Visible Learning Der findes ingen opskrift - intet sæt arbejdsark til professionel udvikling, - ingen ny undervisningsmetode - ingen fiks og færdig udvej Det handler om en måde at tænke på: - Min rolle som lærer er at evaluere den effekt, jeg har på elever. - det er at kende sin virkning, - det er at forstå denne virkning, - og det er at handle på den viden og forståelse. Det kræver, at lærerne indsamler data fra mange kilder, - samarbejder og taler med elever og kolleger om disse data - og på den måde gør effekten af deres undervisning synlig for både sig selv og andre. Hattie 2013

5 Indsatser med høj effekt ifølge Hattie Udvikling af høje forventninger hos eleven Formativ evaluering for lærere Give bedre feedback Undervise i metakognitive strategier Accelerere læring Undervisning i læringsstrategier Stoppe etikettering af elever

6 Hattie taler om Otte tankesæt

7 Lave før og eftertest Evaluere effekten af undervisningen på elevernes læring og præstationer. Anvende test formativt Prioritere at lade børnene fortælle hvad de har lært Til hinanden Til læreren/pædagogen

8 Læsetest

9

10

11 Effektstørrelser: Progression

12 Lave før og eftertest, og brug dem formativt i fht. din egen undervisning Fremgang og nederlag i elevernes læring handler om, hvad underviseren gør eller ikke gør. Bliv nysgerrig på det gab der mellem det eleverne faktisk lærer, og det du forventede de skulle lære, med afsæt i din undervisningen. Spørg eleverne. Brug den viden du får.

13 Vi har tradition for at bruge meget tid på forberedelse, kunsten bliver at bruge mindre tid på forberedelse og mere tid på evaluering. Der tales mere om elevernes læring end om undervisningen. Hvad skal vi lære, i stedet for hvad skal vi lave.

14 Vurderinger af eleven = feedback på lærerens virkning.

15 Ægte læretid. Den tid hvor eleven er aktiv. CL er et godt bud på det. Lærerne engagerer sig i dialog, ikke monolog. At undervise er at lære to gange

16 Lærerne tager udfordringer positivt.

17 Det er lærernes rolle at udvikle positive relationer i klasseværelset.

18 På teammødet Lærerne informerer alle om og insisterer på læringens sprog. I klasseværelset I forældresamarbejdet

19 Høj effekt af indsatsen opnås, når Eleverne bliver udfordret kender succeskriterierne er bevidste om eget niveau ved hvordan de kommer videre De voksne er troværdige er tydelige giver præcis feedback skaber gode relationer

20 Maggi-budskabet: Synlig læring Synliggørelse af Mål og kriterier Proces/strategier Progression Effekter Feedback

21 De tre spørgsmål, der fortæller det hele: 1. Hvor er jeg på vej hen 2. Hvilke fremskridt har jeg gjort indtil nu? 3. Hvad er mit næste skridt? Hvis du sikrer dig, eleverne kan svare på de tre spørgsmål, så ved du de kender mål og kriterier for målopfyldelse. Hvad vil det kræve af dig, hvis de skal kunne svare? Hvor er du selv på vej hen? Hvilke fremskridt har du gjort indtil nu? Hvad er dit næste skridt?

22 Hvorhen? Bare kør Jeg skal nok sige hvornår vi er der!

23 Målstyret undervisning og læring for alle

24 Brug et øjeblik på at overveje hvilke effekter undervisningen har for 7. klasse på Vedbæk skole.

25 Blooms taksonomi med vidensformer

26

27

28

29 Vitello i 2. klasse på Skads skole Læringsvejen Kriterier for målopfyldelse

30 Førtest

31

32 Enkle visuelle stilladser

33 Feed Feed up Hvor skal jeg hen? Mål med målkriterier: Hvordan kan jeg se at målet er nået? Feedback Hvordan går det? Hvor er jeg i fht mål og kriterier? Hvad har jeg nået? Feedforward Hvordan kommer jeg videre? Hvilke strategier, handlinger? Hvordan skabe NYE udfordringer?

34 Feedback niveauer Opgaveniveau Hvor godt er opgaven forstået/udført Du skulle følge dispositionen Omstrukturer din tekst så den følger dispositionen. Procesniveau Processen der er nødvendig for at forstå/udføre opgaven Når du skal sammenholde teksterne kan du bruge den samme strategi som du brugte da vi arbejdede med Krageungen. Selvreguleringsniveau Selvovervågning, dirigere og regulere aktioner Prøv at overveje hvilke strategier du kender og hvilken der er bedst egnede her. Personligt niveau Vurderinger af eleven som person Det er flot, du arbejder godt

35 Feedback på opgaveniveau Dit læringsmål var, at strukturere din redegørelse på en sådan måde, at den første ting du skrev, var den første ting du gjorde. Du har skrevet de første ting først, men derefter bliver det lidt rodet. Du er nødt til at gå det igennem, som du har skrevet, og nummerere den rækkefølge, som tingene skete i. Derefter skal du omskrive det til den rigtige rækkefølge. Feed up Feed back Feed forward

36 Lære at lære: Gå i meta Læringsstrategier: Har jeg forstået hvad opgaven egentligt er? Hvad ved jeg i forvejen? Hvad kan det sammenlignes med? Opsummer afsnit Samarbejd kammerater. Sparring. Kunne der være andre vinkler andre kilder? Hvilke strategier kunne jeg bruge til at løse opgaven? Faglige, tværfaglige Nåede jeg målene? Opsummer resultaterne Var det gode strategier? Vil jeg gøre noget anderledes næste gang? Hvad kan jeg så nu? Undervisningsstrategier: Fortsættelse: Kan I huske hvad vi lærte i går? Nyt emne: Hvad ved I om emnet allerede? Hvad tror I nu vi skal videre med? Hvad lærte vi i dag?

37 Dybde læring Begreb/fakta Overfladeviden Dybdeviden Hvordan begreber hænger sammen Begrebslig tænkning Hypoteser om det man ikke ved

38 Læring i dybden?

39 Læring i dybden!

40 Fokus på synlig læring Lærerne Ikke: Gik timen godt? Men: Hvad lærte eleverne? Skolen/teamet Ikke: Hvad skal vi lave? Men: Hvordan ser vi læring, og hvad gør vi? Ledelsen Ikke: Har vi det rart på skolen? Men: Kender vi skolens læringsmål, når vi dem i timerne, og har vi et fælles pædagogisk sprog? Kommunen Ikke: Følger vi planerne? Men: Kender vi kommunens læringsmål, når vi dem på skolerne, og samarbejder skoler og institutioner?

41 Hjælp til den gode vurderingspraksis

42 læringsdetektiver Læringsdetektiv: Dato: Kriterier Hvem Bevis 1. Kommer forberedt i skole Albert Sofie Han har alle sine bøger med Hun har alle bøger med + et penalhus med blyant, viskelæder og lineal 2. Er god til at lytte Oliver Anna Han kigger op på læreren Hun rækker fingeren op, når hun vil sige noget, og hun venter på tur 3. Er god til at koncentrere sig Dennis Han sidder og arbejder længe uden at blive afbrudt 4. Er god til at samarbejde Julie Jonas Hun hjælper, når der er nogen i gruppen, der har brug for det Han spørger, om alle er med. Han venter, hvis de ikke er 5. Er god til at være rolig Helle Hun sidder på sin plads og løber ikke rundt

43 Tydelige mål og kendetegn Fag Idræt Trinmål 6. klasse idrættens kultur Forholde sig til idrættens betydning i andre lande Undervisningsmål Jeg kender til idrættens betydning i andre lande. 1. Lavt 2. Middel 3. Høj Jeg kender til idrættens betydning i andre lande Jeg ved, hvad idræt betyder i andre lande Jeg kan sammenligne idrættens betydning i andre lande Jeg kan diskutere idrættens betydning i andre lande

44 Navn: Freja 2.b Dato: Fag: Dansk 2. klasse Undervisningsmål: Jeg kan skrive trykbogstaver Vurdering Kriterier Selvvurdering Kammeratvurdering Lærervurdering 1. Jeg kan skrive bogstaverne på linjen 2. Jeg kan lave luft mellem ordene, når jeg skriver 3. Jeg kan skrive bogstavernes rigtige form 4. Jeg kan skrive bogstaverne i den rigtige højde 5. Jeg kan skrive bogstaverne med den rigtige hældning 6. Jeg kan bruge de små og store bogstaver rigtigt uden at blande dem 7. Jeg kan skrive en pæn og læselig trykskrift Jeg er god til Jeg skal øve mere på At lave god luft mellem ordene 1. at skrive på linjerne 2. at skrive bogstavernes rigtige form husk at lukke bogstavene fx a, o

45 Målskive Navn: Nikolaj 6.c Dato: Fag: Fysik/kemi Trinmål: 9. klasse 1. at kunne anvende fysiske eller kemiske begreber til at beskrive og forklare fænomener 2. kende og beskrive udvalgte enkle atomkerneprocesser, herunder alfa- beta- og gammaprocesser 3. kende til biologiske virkninger og anvendelser af ioniserende stråling. Undervisningsmål: Jeg kan arbejde med radioaktivitet. 6 Jeg kan ikke endnu 5 Jeg kan næsten Jeg kan Kriterier: 1. Jeg ved, hvad ioniserende stråling er. 2. Jeg kender til alfa-, beta- og gammastråling. 3. Jeg kender til begrebet baggrundsstråling. 4. Jeg kender til begrebet halveringstid. 5. Jeg kender til principperne i et atomkraftværk og kan redegøre for de forskellige risici, der er forbundet med denne energiform. 6. Jeg kan anvende et nuklidkort. 7. Jeg kan anvende en geigertæller. 8. Jeg kan deltage aktivt i forsøg og øvelser. Dårlig Ikke så god Okay God Super Begrundelse: Jeg havde ikke fået læst lektier til alle timer og havde lidt svært ved at deltage aktivt Jeg kan næsten bruge et nuklidkort og en geigertæller alene Det fungerede godt: Jeg havde styr på begreberne og fik taget mange noter i timerne Det skal jeg arbejde mere med: Jeg vil gerne selv have helt styr på, hvordan man bruger en geiger tæller og et nuklidkort. Jeg skal huske at få læst lektier

46 Lærer: Dato: Vurdering Tegn på god praksis Områder jeg kan blive bedre på Analyse af egen Tydelige mål praksis Vurdering som en integreret del af undervisningen 3. Dialog og gode spørgsmål Involvering af eleverne Aktivering af eleverne som læringsressourcer for hinanden God feedback 11.

47 Lærer: Henrik Dato: Tydelige mål Vurdering Tegn på god praksis Områder jeg kan blive bedre på 1. Jeg sætter tydelige mål Jeg har tydelige mål i min årsplan, og jeg opstiller mål for et forløb og skriver det ud til eleverne 2. Jeg har tydelige kriterier og kendetegn på målopnåelse Jeg har brugt delmål til at fremhæve kriterier Dette kan jeg gøre endnu mere tydeligt Vurdering som en integreret del af undervisningen 3. Jeg anvender mange forskellige vurderings- og feedbackværktøjer Jeg anvender nogle værktøjer, fx små tipskuponer og målskiver Jeg må udvide min værktøjskasse og evt. drøfte det med mit team Dialog og gode spørgsmål 4. Jeg arbejder bevidst med de gode spørgsmål Jeg er meget opmærksom på at stille refleksive spørgsmål som drivkraft i min undervisning 5. Jeg arbejder bevidst med at give god svartid Jeg må øve mig på at give endnu mere svartid 6. Jeg undersøger løbende, om eleverne forstår, og justerer min undervisning herefter Jeg bruger meget refleksive spørgsmål. Jeg forsøger at komme rundt til alle elever og undersøge, hvor de er Dette kan jeg arbejde meget mere systematisk med, fx ved at bruge før- og efter-test

48 Gode spørgsmål Før Hvad skal jeg lære? Hvad ved jeg allerede om emnet? Hvad vil jeg gerne vide mere om? På hvilken måde kan jeg se, at jeg er på rette vej? Under Hvilke værktøjer og strategier bruger jeg hvorfor? Hvad kunne jeg tænke mig, at der blev gjort mere af? Hvad kunne jeg tænke mig, at der blev gjort mindre af? Er jeg på rette vej? På hvilken måde kan jeg arbejde videre? Efter Hvad kan jeg nu i forhold til målene? Hvilke spor/beviser kan jeg finde? Hvad hjalp mig til at komme hertil? Hvad er gået godt/mindre godt? Hvad gjorde mit arbejde lettere? Kunne jeg have gjort noget på en anden måde? Er jeg blevet klogere? Hvad vil jeg gøre mere/mindre af i fremtiden?

49 Til drøftelse på teammøde: Hvordan arbejder du med at dine elever kender deres mål? Hvordan kan man synliggøre elevernes fremskridt? Hvordan sætter du nye mål sammen med eleverne?

50 Konklusioner: 6 Vejvisere 1. Lærere er en af de stærkeste påvirkningsfaktorer i forbindelse med læring. 2. Lærere må være engageret særligt i læringsprocessen. 3. Lærere må være i stand til at konstruere mening og meningsfulde oplevelser på baggrund af elevens viden og kunnen. 4. Lærere og elever må kende læringsmålene og kriterierne for målopfyldelse, vide: Hvor er du på vej hen?, Hvordan klarer du dig? og Hvor skal vi hen herfra? 5. Lærere må arbejde ud fra at det ikke er viden i sig selv, men elevens konstruktion af denne viden, der er det afgørende. 6. Skoleledere og lærere må skabe skoler, lærerværelser og klasserum, hvor fejl bydes velkommen som en læringsmulighed. Hattie 2013

51 Mit ønske for hvad I tager med jer fra i dag: 1. Hvor er jeg på vej hen 2. Hvilke fremskridt har jeg gjort indtil nu? 3. Hvad er mit næste skridt?