1 Meth 2 Eth 3 Prop 4 But 5 Pent 6 Hex 7 Hept 8 Okt 9 Non 10 Dec

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1 Meth 2 Eth 3 Prop 4 But 5 Pent 6 Hex 7 Hept 8 Okt 9 Non 10 Dec"

Transkript

1 Glamsdalens Idrætsefterskole 2013 Henrik Gabs Tilhører : 1 Meth 2 Eth 3 Prop 4 But 5 Pent 6 Hex 7 Hept 8 Okt 9 Non 10 Dec Alkaner =...-an ** Enkeltbinding Stærk. Ikke reaktionsvillig Alle sidegrene =...-yl Alkener =...-en ** Dobbeltbinding Svagere Nogenlunde reaktionsvillig

2 Introduktion til emnet olie Organisk kemi Energi fra fortiden Kul :... 2 Olie og naturgas :... 2 Oliens historie og oliefelter... 2 Olielommer :... 3 Oliefelter :... 3 Op med olien :... 4 Hvor er olien?... 4 Tønde :... 4 Vi ka også :... 4 Behandling af råolien... 5 Hvad er råolie Forbrænding af olieprodukter Forurening Olie en mere nøgtern gennemgang Organisk stof :... 7 Oliens historie :... 9 Olieefterforskning:... 9 Hvor er olien? Oliens fremtid: Kulbrinter : Alifatisk Kædeformede kulbrinter Alkaner : Mættede kulbrinter CnH2n + 2 Enkelt binding Alkener : Umættede kulbrinter CnH2n Dobbelt binding Alkyner : Umættede kulbrinter CnH2n - 2 Tredobbelt binding Polymere Kulbrinter : Alicyklisk Ringformede kulbrinter Isomeri Systematisk nomenklatur : Regler for systematisk nomenklatur : Note om benzin :... 22

3 Introduktion til emnet olie. Disse første 5½ sider startede egentlig med at være en kort introduktion til vort nyvalgte emne. Men en introduktion ofte bør begrænses til at være forholdsvis kortvarig hvilket denne ikke kan siges at være. Der er dog en tanke bag dette. Denne lange indledning har nemlig to hovedformål. Dels kan du få en rimelig indsigt i emnet i en helhed inden vi begynder for alvor og dels er den god at repetere på i forbindelse med eksamen. Organisk kemi. Kemi deles traditionelt op i to dele, nemlig organisk og uorganisk kemi. En stor del af den kemi du allerede har stiftet bekendtskab med er den uorganiske kemi, men med klassens valg af emnet olie har vi fat i den anden, altså den organiske kemi. Organiske stoffer findes overalt. Dette kompendium du sidder med, er af organisk stof. Dit tøj, din mad, alkohol, og din krop er det. Man kender i dag over 2 millioner forskellige organiske stoffer og der kommer dagligt nye til. Organisk kemi er kemien omkring et enkelt af alle de indtil nu 112 fundne grundstoffer. Det er kemien omkring det sære grundstof kulstof (kaldes også : carbon, Skrives C ) Kulstof er specielt ved at det kan koble sig sammen i alle mulige kæder og ringe. Hvis en kemisk forbindelse ikke indeholder kulstof er det altså tilhørende den uorganiske kemi (men det behøver ikke nødvendigvis at være modsat) Lidt populært kan man også sige at den organiske kemi drejer sig om alt det der er eller har været levende, eller rester heraf. Du er levende (ellers synes jeg at det er lidt mærkeligt at du læser dette!) du indeholder altså kulstof. Er du i tvivl om at der er kulstof i dig kan du jo bare holde flammen fra en tændt lighter på armen i ½ times tid og du kan se at det bliver sort (forkuller), alternativt så glem en lørdagskylling i ovnen ved 200 grader og når lugten bliver slem så kig på kyllingen der nu mest ligner grillkul. Alt det andet der ikke er eller har været levende tilhører den uorganiske kemi (sten, metaller, vand osv.) Men nu til vores emne : Olie. Energi fra fortiden. Kul, olie og naturgas hører endnu til blandt verdens vigtigste energikilder. De kaldes fossile brændsler, fordi de er dannet af planter og dyr, som levede på jorden for mange millioner år siden. Det er altså energi fra fortiden vi bruger. Hvorfor det?- Jo for mange millioner år siden ( mill. år) når man gik en tur på jorden (hvilket man ikke gjorde, idet der jo ikke fandtes mennesker dengang) så det hele meget anderledes ud, så lad os nu forestille os hvordan det ville se ud : Landjorden var ét kæmpe kontinent, der var kun ét land, det blev kaldt Pangæa. Pangæa superkontinentet eksisterede indtil for ca. 200 millioner år siden. Da splittedes det, og kontinenterne har siden bevæget sig til deres nuværende positioner. Kontinenternes bevægelse kaldes pladetektonik eller kontinentaldrift og at det ikke er løgn er bevist vha. palæomagnetismen, den svage magnetisme der er bundet i bjergarter. Man kan simpelthen se at sten fra Afrikas kyster passer med f.eks. Australien ved at sammenligne den svage magnetisme der er tilbage i bjergene. Nå, men altså for lang tid siden drønede dinosaurusserne rundt og åd hinanden og hvad der nu ellers stod på menukortet og der var kæmpeskove, kæmpevulkaner, kæmpe kontineltalindsøer og et kæmpehav udenom Pangæa. Når man i dag henter kul op fra kulminer, er det rester fra denne verden. (primært fra kultiden

4 (karbon) 300 millioner år siden) Rester fra mærkelige kæmpetræer, der pludselig er blevet oversvømmet, eller dækket af vulkansk aske, eller pløjet ned i jorden af jordskælv. Men inden disse træer blev frataget deres liv af naturen, havde de det godt. De hyggede sig som træer også gør i dag ved at stå rimeligt stille og suge vand op i bladene. De trak vejret (respirerede) ved at suge CO2 ind og ved Solens lysenergi omdanne vand og kuldioxid til sukkerforbindelser og herfra til cellulose som jo groft sagt er det som træer består af. Og det som de ikke kunne bruge var ilt, som de udskilte til held for dyrene og for dig nu. Denne proces kaldes fotosyntesen. For at vokse kræver træer altså noget at vokse af (CO2 og vand (m.m N2..)) og energi til at gøre det med (sollys) Når man så 300 mill. senere graver trærester (som kul jo er) op og tænder ild i det bliver den energi der er i ethvert sammensat stof frigivet i form af varme når stoffet splittes ad igen (bindingerne brydes). Altså for 300 mill. år siden varmede solen på bladene og træet kunne vokse ved at danne stamme, grene og flere blade. Grundstofferne til dette vokseværk kom primært fra vand og CO2 og takket være solens energi kunne proceduren gennemføres. Træet bruger altså energi for at bygge f.eks. en stamme. Tænder man ild i stammen forsvinder den ved igen at udskille CO2 og vand som den jo blev bygget af OG ved at udskille den energi som blev brugt da den blev lavet. Det er principielt ligegyldigt om der er gået 300 millioner år! Det er altså solenergi der varmer dig uanset om du solbader på stranden, varmer dig foran pejsen, eller tænder for elradiatoren, der jo får strøm fra Ensted værket i Åbenrå der brænder kul af for at lave strøm. Solen er grundlag for at du ikke fryser og for at du kan få mad, eller sagt med andre ord : for ALT liv!!! Kul : Kul er rester af kæmpestore landplanter, der især voksede i kultiden for 300 millioner år siden. Folk har brugt kul som brændsel i mere end 3000 år. Men indtil 1500-tallet var træ fra skoven den almindeligste form for brændsel. Til udsmeltning af jern brugte man f.eks. brændt træ eller trækul, som du kender fra sommerens grill. Men for ca. 300 år siden blev kul den almindeligste form for energikilde til opvarmning af huse. Olie og naturgas : Indtil omkring 1950 var kul verdens vigtigste energikilde. Men så kom olie og naturgas til at spille en større rolle. Olie og naturgas består af kulstof og brint og kaldes derfor for kulbrinter. Olie og naturgas er omdannet fra mikroskopiske planter (fyto-plankton) og mikroskopiske dyr (zoo-plankton), der levede i de varme have for et sted mellem millioner år siden. Tilsammen dækker de to råstoffer i dag halvdelen af verdens energibehov. (den anden halvdel er afhængig af hvor i verden man er : Norge : vandkraft, Frankrig : Atomkraft, Danmark : vindkraft.) Olieeventyret startede for alvor i 1858, da verdens første olieboring fandt sted i delstaten Pennsylvania i USA. De første par år blev olien brugt som lampeolie. Men snart efter kom bilen frem på arenaen og Henry Ford begyndte at masseproducere sine Ford A og T og alle disse biler gav efterhånden et stort behov for benzin som brændstof (benzin fremstilles jo af olie). I dag er der ca. 570 millioner biler og andre transportmidler der alle tørster efter brændstof, så det er en god forretning at have en oliekilde eller 12! I begyndelsen var naturgas et restprodukt fra olieindustrien som blot blev brændt af. Men i dag bruges naturgas som et vigtigt brændstof og gassen dækker ca. en fjerdedel af verdens samlede energiforbrug. Naturgas forurener også væsentligt mindre end kul og olie. Oliens historie og oliefelter Mange steder i verden bores der efter olie (råolie). Det hele startede som jeg før skrev før for laaaang tid siden. Den olie vi i Danmark henter op fra felterne i Nordsøen er ca. 75 mill. år gammel og den i f.eks. Saudi Arabien er ca. 300 mill. år gammel.

5 Altså, vi skruer uret mange gange tilbage til en tid hvor der var et sandt mylder af plankton eller mikroskopiske planter og dyr i de varmeste af verdens have. Olien blev dannet i de dele af verden hvor klimaet dengang var subtropisk eller tropisk. Når havets plankton døde, sank resterne til bunds og lagde sig som et slimet lag dynd på havbunden. Du kender det sikkert hvis du med bare tæer har jokket ud i vandet i en skovsø..ellers prøv det! Efterhånden blev lagene dækket af store og tunge mængder sand og mudder der i tidens løb blev omdannet til hård klippe. Tit var der vulkanudbrud, jordskælv, jordforkastninger, store regnskyld og store flodudløb det var dette der primært afstedkom at sand og mudder lagde sig ovenpå dyndlaget. Da der ikke kom ilt til kunne planktonresterne ikke rådne og da sand/mudderlaget var meget tungt blev der et meget højt tryk og varme. Lagene blev presset mere og mere ned i jorden og endte flere steder i kilometers dybde. Alt dette gjorde at resterne af planter og dyr, altså det organiske materiale, i løbet af mange millioner år blev omdannet til råolie. Olielommer : Olie er lettere end vand (den har en mindre massefylde), og vil derfor flyde op til vandoverfladen hvis den ligger på bunden. Ved store olieudslip er det katastrofalt for dyrelivet, idet olien klæber sig fast på dyrene som sommervarmt tyggegummi på bukserne. Det er specielt havfuglene der er følsomme for olieudslip. Selv en lille klat olie vil være dødelig for fuglen, fordi fjerdragten skal være vandtæt og en klat olie vil forårsage at fjerrene klæber sammen og vandet kan trænge ind. Fuglen fryser ihjel. Er det kun en lille 25-øre stor klat vil fuglen søge ind på land og dø af sult. Der findes faktisk bakterier der kan æde olie, og der er lavet mange forsøg med disse, men til de helt store udslip har det vist sig at være mest effektivt (og dyrt) at samle olien ind og deponere den på land. Nå, men det var olielommerne vi kom fra : Den flydende råolie ligger altså i Danmark dybt nede under havbunden (eller på land), - et sted mellem 900 meter og 5 kilometer. Råolien vil hele tiden forsøge at sive opad. I de bløde bjergarter går det fint opad, men på et tidspunkt vil olien enten nå havbunden og forsvinde op i havet og blive ædt af de førnævnte bakterier, eller råolien vil nå nogle hårde bjerglag (lerskiffer) og vil blive liggende her indtil Jorden går under eller mennesket opdager det og henter det op. Oliefelter : Der skal bestemte forhold i klima, natur og bjergarter for at der senere kan dannes olie. Derfor kan olieindustriens folk nogenlunde beregne hvor der er sandsynlighed for at finde det sorte guld. Det er derfor ikke sikkert at du kan blive millionær bare ved at gribe spaden og grave som en sindssyg i baghaven. Olieindustrien bruger f.eks. seismologer, det er folk der ved en masse om hvordan man kan finde ud af hvorledes jorden ser ud under overfladen. De kan ved hjælp af en seismograf se hvordan undergrunden ser ud. I princippet danner de nogle trykbølger (ex : et brag fra dynamit) som de så måler refleksionerne fra (som en slags radar) og derudfra kan de ud fra ekkoet se om undergrunden indeholder skifferplader i den rette størrelse og form. Hvis de første undersøgelser viser sig at være positive går geologerne i gang. De ved en masse om hvordan sten og klipper ser ud OG om hvilke ting der kunne tyde på at der findes olie. De undersøger prøver fra dybe huller for at finde forsteninger eller fossiler, der kan fortælle noget om lagenes alder. Størst betydning har de ganske små mikrofossiler, der undersøges nærmere under mikroskop. Nogle arter af mikrofossiler kan være tegn på, at der findes olieholdige lag.

6 Op med olien : Hvis geologernes efterforskning tyder på, at der er olie, og på at der er rigeligt af den, sættes en egentlig prøveboring i gang. Der bores et hul ned til det sted hvor olielommen måske ligger gemt. Det er bestemt ikke usædvanligt at to ud af tre prøveboringer ikke giver pote. Nu borer man ikke bare på må og få fordi det koster en uforskammet masse penge at lave en prøveboring. Derfor er der også en masse mennesker der er gået fallit på mislykkede prøveboringer. På den anden side er der også mange penge at tjene. Hvis hullet giver nok olie sættes en egentlig produktion i gang fra oliekilden. De fleste huller bores med roterende bor fra et boretårn. Selve boret er et stålrør med en hård borekrone af stål eller diamant i den ene ende, altså den ende der vender nedad!! I bløde bjergarter kan man bore op til 60 meter i timen og i meget hårde kan man bore 0,3 m/t. Borerøret er hult og der pumpes hele tiden boremudder ned til kronen. Boremudderet har to funktioner : dels afkøler og smører det boret og dels skyller det løse klippestykker væk. Disse løse klippestykker kigges der nøje på oppe på boreriggen, da de kan fortælle hvor tæt man er på olielommen. Når boret rammer olielommen sagde det i gamle dage booom og olien stod i kaskader som et springvand op af hullet. Det var et værre svineri. Men i dag kan man pga. bedre teknik og bedre uddannelse af folk undgå både oliespild og forurening af miljøet omkring borestedet. Hvis boringen kan bestå sidste eksamen, nemlig at den i praksis viser sig at være godt fyldt, sættes produktionen i gang. Boretårnet fjernes, og der monteres et låg med rør og ventiler oven på oliekilden. Hvor er olien? Der findes oliefelter i alle verdensdele. De fleste ligger under landjorden, men efterhånden kommer en tredjedel af verdens råolie fra nyopdagede oliefelter i havene. Tønde : Som måleenhed for især råolie bruges tønde (eng. Barrel) i begyndelsen blev olien nemlig transporteret i trætønder. 1 tønde = 158,984 liter. Vi ka også : Siden 1935 har man gjort forsøg på at finde olie i Danmark. De første boringer fandt sted på land men der var ikke andet end jord og vand i hullet. Først igen i 1966 prøvede man igen men denne gang var det i havet (Nordsøen). Men først i 1972 var den første egentlige produktion i gang. Den danske stat mente ikke at der var noget at hente, så de syntes vel egentligt at rederiet A.P.Møller var lidt åndssvage når de bad om lov til at købe rettighederne til at bore efter olie i Nordsøen, men man må sige at de tog fejl. Direktøren for A.P. Møller : Arnold Mærsk Mckinney Møller der havde købt rettighederne til boringerne er i dag den ubetingede rigeste mand i Danmark. Hans velstand er ikke kun fra olien (bla. Netto ) men en meget stor del stammer herfra. I flere år har Danmark været selvforsynende med olie. De største danske olie/gasfelter hedder : Gorm, Tyra, Skjold, Dan og Kraka (fra nordisk mytologi) ca. 220 km fra Jyllands vestkyst. Den danske olie der jo udvindes fra havboringer kaldes offshore. Offshore betyder, at oliefeltet ligger langt fra kysten ude i havet. En boreplatform er et ordentligt krapyl : Den kan være op til 100 meter bred, højere end Eiffeltårnet og veje kg. Selv med 20 meter høje bølger skal der kunne arbejdes videre trods orkan storm.

7 Fra de danske boreplatforme sendes olien via rørledninger til Esbjerg hvor den videresendes til de danske raffinaderier i Fredericia, Kalundborg eller Skælskør. Alt hvad der produceres ud fra råolie kaldes under et for den petrokemiske industri Behandling af råolien Råolie er en mørkebrun til sort substans der ikke kan bruges til noget som helst!! Hvorfornoget!! Ja den er ubrugelig. MEN den består af en masse som er aldeles anvendeligt, det er bare blandet sammen. Nu kommer jeg med et eksempel der ikke holder i virkeligheden, men det skal bare få dig til at huske hvad jeg mener : Forestil dig en stor blender. I denne blender putter du en gettoblaster, 3 badedyr, 67 bananer, et glas babymos og et fotografi af Einstein. Det hele blendes nu sammen til ukendelighed. Hvad kan man nu bruge det til? ingenting! Hvis man nu kunne blende den anden vej, ville man pludselig få en masse rare anvendelige ting. - Det kan man bare ikke, MEN det kan man med råolie. Råolie består nemlig af bla. benzin, diesel, petroleum, asfalt m.m (nærmere herom senere). Det er alt sammen rare ting man kan sælge og blive rig af, og som man kan købe og foreksempel få sin knallert eller bil til at køre med. Denne omvendte blenderproces kaldes raffinering. Og fabrikken der gør det kaldes et raffinaderi. Der findes i alt ca. 900 raffinaderier i verden, og de 3 som før skrevet i Danmark. Hvad er råolie. Råolie består af milliarder af små og store molekyler, men fælles for alle, om de så er bittesmå, medium eller megastore er, at de består af to grundstoffer : Kulstof og brint, de kaldes derfor : kulbrinter. Man kan producere en masse ud fra råolie. Benzin, diesel, petroleum osv. er altså kulbrinter, de består af kulstof (Carbon) og brint (Hydrogen). Forskellen på dem er KUN hvor mange de består af! Der er den sammenhæng at jo længere en kulbrinte er, desto større er dens kogepunkt. Hvis du forestiller dig at man har blandet benzin og petroleum sammen, så er det umiddelbart svært at få dem adskilt igen. Men det er det alligevel ikke fordi de to væsker har forskellige kogepunkter. Blander du dig et glas saftevand er det faktisk også muligt at få vandet for sig og saften for sig, blot ved at udnytte de forskellige kogepunkter saft og vand har. Dette princip kaldes : destillering Tilbage til vor blanding af benzin og petroleum : Benzin har et kogepunkt på f.eks. 126 o C og Petroleum har på 165 o C. Varmer vi så blandingen forsigtigt op til 126 grader vil stort set kun benzinen blive luftformig og fordampe op fra blandingen. Tilbage i glasset er nu kun petroleum. Vil man også gerne beholde benzinen kan man lede benzindampene over i et koldt glas og benzinen vil nu skifte tilstandsform fra gas til væske. Man siger at benzinen kondenseres eller fortættes. Ganske smart,.(..dette forsøg skal du lave senere) Altså en lille konklusion : Råolie består af en masse stoffer, dem kan man få hver for sig ved at destillere olien. Men på raffinaderierne vil de gerne tjene en masse penge så de var lidt kede af at de fik en masse store og lange kulbrinter tilovers efter at de havde destilleret råolien. De kunne ikke tjene meget på at sælge resten/overskuddet som asfalt, det var jo som benzin at den store indtjening var. Benzin består af en kæde med 7-8 kulstofatomer og nogle brint. Kunne man så i stakken af dem man fik tilovers klippe nogle over så man fik benzin ville det jo være godt. (F.eks. en kæde med 16 (hexadecan) midt over til 2 benzin (Octan).) Det viste sig at det kunne man godt, bare ikke med en almindelig saks. Man benyttede sig af en proces der bliver kaldt Cracking (Crack er engelsk og betyder at knække/gå i stykker ) I Crackingforsøget senere bruger vi nogle perler der lokalt bliver ca. 500 grader varme de splitter de meget lange kulbrinter i stumper

8 og stykker, altså ganske tilfældige klipninger. Dette kaldes en termisk crackning (termisk = temperatur). På raffinaderierne vil de ikke finde sig i tilfældigheder, det er nemlig kun kulbrintekæder af bestemte længder der er penge i. Så de vælger en anden og meget præcis form for crackning nemlig en der hedder en katalytisk crackning. De bruger oftest platin som katalysator. Eller en anden metode der hedder brintcrackning. Eller igen en helt anden metode jeg endnu ikke har gennemskuet der hedder Hi-con Forbrænding af olieprodukter. Ved en forbrænding af organisk materiale, det kan være lige fra alt hvad man kan lave af råolie, til alt hvad der kan vokse (planter/dyr) eller rester heraf, altså ret meget!! dannes der CO2 og H2O Det er absolut uden undtagelse altid i hvert fald kuldioxid og vand. Det er fordi alt organisk dig, mig, træer, olie, små hamstre, bakterier og såmænd også plastik/gummi osv. (der jo laves af olie, der blev lavet af små dyr for mill. år siden) består af bla. kulstof og brint. Når dette forbrændes kræves der jo ilt, som kobler sig med kulstof til CO2 og noget andet ilt kobler sig til brint og laver H2O. Vand er ganske harmløst, hvis man ser bort fra at man kan drukne i det, og kuldioxid er også harmløst, det er jo også kuldioxid der kommer ud af dit hoved lige nu (udånding). Den kuldioxid fra din udånding er faktisk også resultatet af en forbrænding inde i dig. Mange tror fejlagtigt, at forbrænding altid er noget med bål og brand, men der er både vådt og rimeligt lunkent i din mave og dine tarme, og der foregår faktisk en forbrænding. Det er i øvrigt denne forbrænding sammen med muskelvarme der gør at vi vekselvarme dyr (pattedyr/fugle modsat øgler og slanger..) kan holde varmen. Når vi spiser får vi energi til muskler, men for at få denne energi (sukker) må maden først skilles ad (forbrænding). Men nu kommer noget som er vigtigt og som af en for mig uvist grund mange fyrer af til eksamen: CO2 er skadeligt for ozonlaget. NEJ NEJ NEJ. Det er drivhuseffekten der hænger sammen med CO2. Og det er kun CO2 fra de fossile brændsler (kul,olie,gas) der har skadelig indvirkning på CO2- koncentrationen. CO2 fra din udånding, fra halm der afbrændes, fra træer der brændes altså fra alt der er levende eller har været levende sådan for nylig (indenfor 50 år) er ikke skadeligt DET ER CO2-NEUTRALT. Når et træ vokser tager det CO2 fra luften, når det afbrændes (eller rådner) afgiver det CO2 = Balance. Næ, det er de fossile brændsler som naturen jo har glemt i sit CO2-regnskab der er problemet. Det er jo adskillige millioner år siden at det organiske plankton forsvandt i dyndet. Og det er problematisk at mennesket så futter det hele af i løbet af nogle få hundrede år. Derfor får vi drivhuseffekt Forurening. Over halvdelen af de tyske skove er skadet af sur nedbør det er surt for dem! Det hænger sammen med at fossile brændsler også indeholder svovl (S). Når dette forbrændes dannes der SO2 som bliver til sur regn (svovlsyre) når det blander sig med vandet i luften. Når denne syreregn regner ned på planterne, ja så falder bladene af. SO2 + H2O + O2 H2SO4 (ligningen er ikke afstemt) (svovldioxid + vand + ilt svovlsyre) Dansk råolie indeholder 0,7% Svovl og Saudi Arabisk ca.4%. Dansk er altså mindre skadeligt for miljøet. Det er i øvrigt også væsentligt mere tyndtflydende. Syre kan neutraliseres med kalk, der jo er en base. Derfor hælder nogle landmænd kalk på deres jord for at få en bedre Ph-værdi) (modvirke syrepåvirkningen) Ved forbrænding i en motor dannes der også NO2 og lignende kvælstofilter også kaldet NOx er som er giftigt. (N=kvælstof)

9 Olie en mere nøgtern gennemgang. Organisk stof : Som beskrevet i introen tilhører olie den organiske kemi fordi olien er rester af noget der er dannet i levende organismer planter eller dyr- der engang var levende og derfor indeholder C-atomer. C : også kaldet Carbon eller på dansk kulstof. Kulstof er et sært grundstof der har en unik evne til at danne kæder i en uendelighed. Man kender i dag over 6 millioner forskellige organiske stoffer, og der konstrueres eller opdages nye dagligt. Til sammenligning giver de andre 111 grundstoffer kun ½ million forskellige stoffer. Dette må jo siges at være mere end meget godt klaret af et enkelt grundstof. Et hvilket som helst antal kulstofatomer kan danne molekyler med ring- eller kædeformede skeletter. Og hver gang der kommer et nyt kulstof til, har man et nyt molekyle og dermed et nyt stof. Hydrogen (brint, H) Nitrogen (kvælstof, N) Oxygen (Ilt, O) svovl (S) eller andre grundstofatomer kan bindes til disse kulstofskeletter og danne endnu flere nye stoffer, der kan det ene eller det andet. Kulstofatomet danner altid 4 kemiske bindinger i organiske molekyler. De bindinger der ikke går fra kulstof til kulstof går som regel til et brintatom (hydrogen). Antallet af kemiske bindinger ud fra et grundstof kaldes også for det pågældende stofs valens. Kulstof har altså valensen 4, og brint har valensen 1. Et stof valens hænger sammen med stoffets kemiske egenskaber, altså hvor mange elektroner der er i den yderste skal af atomet. Ser du efter i det periodiske system kan du se, at kulstof/carbon har 4 elektroner i sin yderste skal. For at opfylde oktetreglen (8-reglen, ædelgasreglen),- altså stoffers ønske om at have 8 elektroner i den yderste skal, og dermed kemisk ineffektivitet, - mangler kulstof 4 elektroner (8-4), derfor ønsker kulstof at snuppe/dele 4 elektroner med nogle andre stoffer. Derfor bliver kulstof der jo mangler 4, glad når den møder 4 brintatomer, de mangler hver især 1 elektron i at nå deres maksimum på 2 elektroner. Altså 1 kulstof deler elektroner med 4 brint og alle er glade Bindingerne mellem atomerne kaldes på fint kemisk for : atombinding eller Covalent binding. Prikformel Stregformel I praksis tegner vi streger mellem atomerne, men de repræsenterer altså en elektrondeling. Ofte er vi også nogle dovne hunde, derfor vil vi når vi skal tegne store kulbrintemolekyler ikke skrive H erne på. Det er altså underforstået at hvis der ikke er skrevet et atomnavn på en binding, så er det et brint der sidder på.

10 Hvis et organisk stof opvarmes tilføres det energi. Varme i et stof er et udtryk for hvor meget det vibrerer inde i sig selv. Desto højere varme, desto mere vibration. Hvis et organisk stof opvarmes nok begynder det at vibrere så meget at molekylerne spaltes og går i stykker. Hvis der samtidigt er adgang for luftens oxygen (O2) vil det bryde i brand. Resterne af molekylerne vil altså danne mindre molekyler der alle nu har oxygen (ilt) i sig. Lad os tage et eksempel med den mest simple kulbrinte der findes : Methan CH4, det er også den der er tegnet ovenfor. Hvis methan brænder og har masser af adgang til ilt (O) vil følgende reaktion ske : CH4 + 2O2 CO2 + 2H2O Ved enhver forbrænding af organisk stof reagerer det organiske stof med oxygen (O2). Oxygenet går i forbindelse med kulstoffet og der dannes carbonoxider. I tilfældet med methan og alle andre kulbrinter dannes der CO2. Hvis der er hydrogen (brint, H) i det organiske stof, dannes der også vanddamp H2O ved forbrænding. Hvis der findes svovl (S) i et organisk stofs molekyler, dannes der SO2 (svovldioxid). Når dette stof ledes ud i luften vil det gå sammen med det vand der er i luften/skyerne og danne svovlsyre, der så kan regne ned på planterne, hvilket de ikke er så tilfredse med. Det er jo det vi kalder for syreregn. I områder med megen sur nedbør se man ofte landmanden sprede kalk ud på sine marker. Det er for at neutralisere syrepåvirkningen, da kalk jo er en base. Der er meget svovl i kul, som man jo bruger til at lave elektricitet ud fra på elektricitetsværkerne. For at rense røgen fra kulafbrændingen har man på de danske el- værker sat mange slags filtre, der renser for slagger og svovl. Filtrene for svovlet er meget smarte. I dem bruger man kalk som røgen ledes igennem. Svovlet som efter forbrændingen nu er en gas SO2 vil gå i forbindelse med kalken og danne et stof der ligner bitte små hvide kugler. Svovlen kommer altså ikke op i luften. Det smarte er, at disse små hvide kugler kan opløses i vand og blive til en slags grød. Denne grød presser man ud i plader med lidt papir på begge sider og tørrer, og så har man gipsplader som man bruger som indervægge i næsten alle nye huse og gamle som renoveres. Fra et miljøproblem har man nu med løsningen fået noget ganske anvendeligt og ufarligt for miljøet, nemlig gips.

11 Oliens historie : Råolie er en arv fra den fjerne fortid. Den stammer hovedsagelig fra rester af mikroskopiske planter og dyr, som levede i havene for mellem 75 (Nordsøen) og 300 (Saudi Arabien) millioner år siden. Der skulle ganske særlige betingelser og lang tid til, for at disse rester kunne undergå de komplicerede kemiske forandringer, hvorved der kunne dannes råolie og naturgas. Nogle steder forekommer denne olie og gas i koncentrerede ophobninger, som mennesket kan finde og udnytte. For mange millioner år siden drev, utallige mikroskopiske planter og dyr, såkaldt fytoplankton og zooplankton, rundt i overfladevandet. Dvs. fytoplankton er alger, altså planter og Zooplankton er små dyr lige fra encellede amøber over daphnier til fisk, hvaler og dinosaurer. Men den absolutte hovedpart af zooplanktonnet er altså de små dyr. I tidens løb bundfældede resterne af disse ganske små organismer sig på havbunden, hvor de sammen med mudder og slam i løbet af millioner af år dannede aflejringer, der var rige på organiske stoffer. Stadig nye aflejringer begravede de organiske lag i flere tusinde meters dybde og pressede dem ind i porerne i de klippelag, hvorfra olien i dag udvindes. Temperaturen steg, efterhånden som lag efter lag aflejredes. Under sådanne forhold og over lang, lang tid forandredes det oprindelige organiske materiale og blev omdannet til enklere stoffer, de såkaldte kulbrinter, forbindelser af kul og brint. Resultatet blev olie, som er en indviklet blanding af kulbrinter. Olie søger af naturen opad, fra høje til lave trykforhold. Hvor det er muligt, arbejder olien sig op til jordoverfladen og siver ud. Heldigvis for verden i dag er en del af olien blevet, fanget i reservoirer på dens vej op. Et oliereservoir er i modsætning til de flestes opfattelse ikke nogen kæmpestor underjordisk sø. Det er ofte et, tilsyneladende massivt materiale, som ved nærmere eftersyn indeholder utallige små bitte hulrum eller porer (ligesom tavlekridt). Olien stiger langsomt ved dels at bevæge sig fra det ene hulrum til det næste, dels ved at sive gennem sprækkerne. Når den vandrende olie støder på et uigennemtrængeligt lag f. eks lerskiffer, samler den sig i klippens porer og ophobes her i et såkaldt reservoir og den venter så bare på Arnold Mærsk Mckinney Møllers borekrone eller en anden der har fundet ud af hvordan man tjener rigtigt mange penge. Olieefterforskning: Olieefterforskningen startede for mere end hundrede år siden, da der blev gennemført boringer i nærheden af olieudsivninger, som tydede på, at der fandtes olie under jordoverfladen. I dag anvendes langt mere avanceret teknik, eksempelvis seismiske undersøgelser og satellitfotos. Store dataanlæg hjælper geologerne med at fortolke de mange data, men til syvende og sidst kan dog alene en boring vise, om der findes olie eller ej. I flere hundrede år er udsivet olie i form af beg blevet anvendt som brændsel, til at tætne træskibe og endda til medicinske formål. De første virkelige forsøg på at bore efter olie blev dog ikke foretaget før midt i tallet. I året 1859 lykkedes det Edwin Drake som den første at finde olie i delstaten Pennsylvania i De forenede Stater i kun 21 meters dybde. Andre fulgte eksemplet, først i USA, derefter i Sydamerika, Rusland, Det fjerne Østen og Mellemøsten. Der blev stiftet en række firmaer, der producerede, transporterede og markedsførte den nye vare. Men først med opfindelsen af samlebåndet af Henry Ford der begyndte at lave biler som almindelige mennesker havde råd til at betale kom der et øget behov for olieprodukter. Altså primært benzin. Siden er der fundet olie i alle verdensdele på nær Antarktis. I begyndelsen søgte man efter olie på en meget tilfældig måde. Bortset fra boringer på steder, hvor olien sivede op til overfladen, blev mange wildcat eller chanceboringer sat i gang blot på en fornemmelse - ofte med et skuffende resultat. Nu om stunder søger man efter olie på meget mere videnskabelig vis, men på trods af moderne teknologi, viden samt de meget dygtige geologer og geofysikere er olieeftersøgning stadig forbundet med stor usikkerhed.

12 Olieeftersøgningen må slås med en jordoverflade, der har en indviklet historie. Geologerne ved, at dele af 'jordskorpen, hele kontinenter og have, har flyttet sig i forhold til hinanden. Når kontinenterne bevægede sig væk fra hinanden, sank områder, som havde været land, under havets overflade. De blev til steder, hvor betingelserne for at der kunne dannes olieholdige lag var opfyldt. Når kontinenterne stødte sammen, skete det med enorm kraft. Bl.a. foldede bjergkæder sig så lagene blev skubbet ind over hinanden i komplicerede mønstre, hvor bjergstrukturer gjorde det muligt for olien at samle sig i reservoirer. l løbet af millioner af år vil jordskorpebevægelserne flytte rundt på fastlandene, sammenpresse og strække jordens skorpe. l områder hvor skorpen er udsat for sammenpresning, opstår der bjergkæder. langs disse er der ofte sedimentationsbassiner hvor lag lægges på lag og der kan opstå betingelser for dannelse af olie og gas. Hvor jordskorpen strækkes dannes ny oceanbund, eventuelt nye oceaner, udfra en højderyg centralt i oceanet. Kystnære sedimentationsområder kan hæves op og føjes til fastlandet. Det er langs disse kontinentalsokler at jordskælv og vulkaner opstår. For at få et billede af hvordan undergrunden ser ud må oliefolkene alliere sig med nogle kloge geologer. Geologerne bruger geofoner til af se hvordan det ser ud under jord eller havoverfladen. Principielt sprænger man lidt dynamit eller andet der kan sende nogle rystelser ned i undergrunden. Disse rystelser vil så komme tilbage som et slags ekko hvis de rammer noget hårdt. Der skal være et hårdt låg af skiffer over et oliereservoir for ellers vil olien trænge op og blive opløst i vandet eller overfladen. Geologerne leder efter et såkaldt antiklinal, som er det fine ord for et pyramidelag hvor olien kan være. Geologer kan ikke se olien, de kan bare se om der er de rette betingelser for at der måske er olie. De danske oliefelter : Det er efterhånden ganske meget olie der pumpes op fra de danske felter. I 1997 var den samlede olieproduktion oppe på 12 millioner ton.

13 Hvor er olien? Der findes oliefelter i alle verdensdele. De fleste ligger under landjorden, men efterhånden kommer en tredjedel af verdens råolie fra nyopdagede oliefelter i havene. Fordelingen er ca. sådan i % af den samlede produktion. Saudi Arabien 13 USA 12 SNG (tidl. Sovjetunionen.) 10 Iran 5 Mexico 5 Kina 4 Forenede. Arabiske. Emirater. 3 Kuwait 3 Venezuela 3 Irak 1 Du leder måske efter Danmark og Norge, men de er sammen med alle andre steder i de resterende 44,6 %. Oliens fremtid: Råolie er skabt i naturen gennem millioner af år, og det er en begrænset energiressource. Lige siden de første boringer har man stillet sig spørgsmålet: Hvor meget olie findes der i undergrunden, og hvor længe varer det, før olien er brugt op. For 50 år siden forudså eksperterne, at der var olie nok til års forbrug hvilket skulle betyde, at al olie i verden for længst skulle være brugt op. Men sådan er det heldigvis ikke gået. Selvom verdens olieforbrug i dag er ca. 30 gange så stort som for 50 år siden, så er der fortsat olie nok til mange år endnu. Det skyldes to forhold. For det første, at der er blevet og stadig bliver fundet nye oliefelter, om end de nye fund efterhånden findes i mere og mere utilgængelige områder, og for det andet, at nye metoder gør det muligt at udvinde en større del af olien fra eksisterende felter. Da hele verden i 1973 for første gang oplevede et energichok, den såkaldte oliekrise, fordi oliesheikerne pludselig opdagede, at de selv kunne sætte priserne, og priserne derfor blev mangedoblet i løbet af kort tid, var det en stor forskrækkelse for alle, og et varsel om, at olien trods alt kan slippe op en dag.

14 Danmarks olie reserver Verdens energireserver 1997 Som du kan se af skemaerne er der olie til en rum tid endnu, men altså ikke til al evighed. Så mennesket forsker rigtig meget i alternativer til olie. F. eks kører mange biler i Brasilien på alkohol (ethanol) udvundet af sukkerrør. Mange smøreolier er lavet på vegetabilsk grundlag, altså af f. eks raps, som er de gule marker du ser om sommeren. De helt hotte til motorsaven er økologisk vegetabilsk kædesavsolie. Men saven kører dog stadigvæk på benzin fra råolie. Plastik kan man også lave kunstigt i dag, men det er dyrere end at lave plastik ud fra råolie. Så dine tip tip oldebørn vil nok kun kunne læse om dengang deres tipoldefædre og mødre forurenede og brændte olie af.

15 Kulbrinter : Olie består af en masse forskellige molekyler men disse molekyler består stort set kun af to atomer nemlig kulstof og brint. Det er derfor at, de under ét kaldes kulbrinter. Kulbrinterne kan overordnet deles op i 2 slags : Enten er de kædeformede, altså de ligger efter hinanden som på en snor/kæde. Og så hedder de alifatiske kulbrinter. Eller også er de bundet sammen i en ring os så hedder de alicykliske kulbrinter. Alifatisk Kædeformede kulbrinter. - C - C - C - C - C - C - Alifatiske kulbrinter tegner vi som på en streg efter hinanden. F.eks. : Denne kulbrinte består af 6 kulstof og tilhørende brint og hedder : Hexan. Men sådan ser den ikke sådan ud i virkeligheden. Faktisk er der en vinkel på 109,5 o mellem hver af leddene i kæden : c c 109,5 o Men det er helt ok, at tegne dem som 109,5 en o lige kæde, c da vi jo nu c ved at den zig zagger. På samme måde ser du også her for første gang, men bestemt ikke sidste, at jeg også udelader H erne. Molekylformel / Sumformel : CH4 Når methanmolekylet, som jo er tredimensionalt, skal tegnes på det todimensionale papir, opstår der problemer. Normalt tegnes det som vist i stregformlen. I den tegnede model er alle 4 brintatomer lige, men det er klart at disse vinkler på 90 o ikke passer med virkelighedens verden efter du har prøvet følgende eksperiment over methanmolekylet : 2 dimensionalt: Læg 4 tændstikker på et bord, så de udgår fra et og samme punkt og stritter så langt væk fra hinanden som muligt (grundet den elektriske frastødning) Hvad bliver vinklen mellem tændstikkerne? o 3 dimensionalt: Anbring nu de 4 tændstikker på tilsvarende måde mellem tommel-, pege- og langfingerspidserne, idet der tilstræbes størst mulig vinkel mellem tændstikkerne i rummet. Bliver vinklen større end eller lig med de 90 0 den 2 dimensionale model på bordet havde? Prøv at finde vinklen 2 og 2 : Din løsning : Naturens : Denne vinkel kalder man for :Tetraedervinklen Græsk : Tetra=4 ; eder=sider (pyramideform)

16 De organiske kulbrinteforbindelser kan grupperes i 3 grupper efter deres bindingsstruktur, altså om der er en, to eller tre bindinger mellem kulstofatomerne (alkaner, alkener, alkyner) Alkaner : Mættede kulbrinter C n H 2n + 2 binding Enkelt Den første gruppe af kulbrinter er de helt naturlige det er nemlig dem der stammer fra råolien. Det der er specielt ved dem er at de består af enkeltbindinger. I råolien dvs. den olie man lige har pumpet op fra undergrunden er der altså kun alkaner, men der er rigtigt mange af dem. Her har vi alt fra de simple som gasserne methan CH4 og ethan C2H6 over væsker som benzin, petroleum og diesel til de fastere stoffer som f.eks. asfalt (bitumen) Man får de forskellige kulbrinter sorteret hver for sig ved at destillere dem. Alkanerne har nemlig alle sammen forskellige kogepunkter. De mindste alkaner har de laveste kogepunkter og de længste alkaner logisk nok de højeste. Man kan altså skille og sortere de forskellige stoffer ved at destillere dem efter deres kogepunkter. Det er det du laver i forsøg 1. Man giver dem navne på følgende måde : Tæl antallet af C-atomer, se på forsiden hvad tallet hedder og sæt an bagefter (-an fordi det er en alkan) Alkaner er meget stabile molekyler. De hedder mættede kulbrinter fordi de kun har enkeltbindinger og er meget stabile og derfor ikke er sultne efter at gå i forbindelse med andre stoffer. Du finder antallet af brint ved at sætte det kendte antal C er ind i formlen CnH2n + 2 F.eks. Octan, Altså en kulbrinte med 8 kulstof (se forsiden) giver (2n+2) = 2 x = 18 Dvs. Octan hedder på sumformel : C8H18. Alkaner som jo er mættede forbindelser affarver ikke bromvand. Bromvand er rødbrun men mister sin farve og bliver mere gennemsigtig og vandagtig når den kommer i forbindelse med umættede stoffer hvori der indgår dobbeltbindinger. Men en alkan består jo af enkeltbindinger, så bromvandet forbliver rødbrunt. Forsøg 1 Destillation af råolie. Alkaner

17 Alkener : Umættede kulbrinter C n H 2n Dobbelt binding Alkener er unaturlige kulbrinter. De fremkommer når man på raffinaderierne laver de lange kulbrinter om til flere kortere. Der er nemlig flere penge i de korte kulbrinter som f.eks. benzin. Så på raffinaderierne som så mange andre steder vil man gerne tjene en masse penge så de var altså lidt kede af at de fik en masse store og lange kulbrinter tilovers efter at de havde destilleret råolien (som du så på i forrige forsøg). De kunne ikke tjene meget på at sælge resten/overskuddet som asfalt og bitumen, det var jo som benzin at den store indtjening var. Benzin består af en kæde med 7-8 kulstofatomer og nogle brint. Kunne man så i stakken af dem man fik tilovers klippe nogle over så man fik benzin ville det jo være godt. (F.eks. en kæde med 16 (hexadecan) midt over til 2 benzin (Octan).) Det viste sig at det kunne man godt, bare ikke med en almindelig saks. Man benyttede sig af en proces der blev kaldt crackning (crack er engelsk og betyder at knække/gå i stykker ) I Crackingforsøget (forsøg 2) bruger vi nogle perler der lokalt bliver ca. 500 grader varme de splitter de meget lange kulbrinter i stumper og stykker, altså ganske tilfældige klipninger. Dette kaldes en termisk crackning (termisk = temperatur). På raffinaderierne vil de ikke finde sig i tilfældigheder, det er nemlig kun kulbrintekæder af bestemte længder der er penge i. Så de vælger en anden og meget præcis form for crackning nemlig en der hedder en katalytisk crackning. De bruger oftest platin som katalysator. Eller en anden metode der hedder brintcrackning. Eller igen en helt anden metode jeg endnu ikke har gennemskuet, der hedder Hicon Når man cracker får man ikke kun sådan nogle fine kædeformede kulbrinter som du kan se på tegningen. Ofte får man nogle mærkeligt udseende kulbrinter der hedder forgrenede kulbrinter. Det får du mere at vide om under punktet Systematisk nomenklatur. Grunden til, at der kommer dobbeltbindinger når man cracker ligger i at når en lang alkan bliver klippet over vil klipningen ske over en binding. Klippet sker altså til højre eller venstre for bindingen. Der hænger altså en løs binding i luften (elektron) Det vil molekylet ikke finde sig i hvorfor den smider en brint væk og bindingen smutter over på den anden side og forbinder sig med sit nabokulstof

18 Man giver dem navne på følgende måde : Tæl antallet af C-atomer, se på forsiden hvad tallet hedder og sæt en bagefter (-en fordi det er en alken) Alkener er ikke særligt stabile. De vil gerne af med deres dobbeltbinding og få en enkelt i stedet for. De er det man kalder kemisk reaktive. Et kemisk reaktivt stof vil altså gerne gå i forbindelse med andre stoffer og derfor kalder man alkener for umættede forbindelser. Du finder antallet af brint ved at sætte det kendte antal C er ind i formlen CnH2n F.eks. Octen, Altså en kulbrinte med 8 kulstof (se forsiden) giver (2n) = 2 x 8 = 16 Dvs. Octen hedder på sumformel : C8H16. Alkener som jo er umættede forbindelser affarver bromvand. Bromvand er rødbrun men mister sin farve og bliver mere gennemsigtig og vandagtig når den kommer i forbindelse med umættede stoffer hvori der indgår dobbeltbindinger. Opg 3: Byg ethan med molekylebyggesættet Byg ethen med molekylebyggesættet Opg 4: Hvad hedder denne dims? Forsøg 2 Crackning af olieresten.

19 Alkyner : Umættede kulbrinter C n H 2n - 2 Tredobbelt binding Den sidste gruppe af de alifatiske kulbrinter vi vil se på er alkyner. Det er en meget reaktiv gruppe, hvilket i praksis betyder at den er ustabil og vil gå i forbindelse med det en og det andet. I praksis bruger man den f. eks til at svejse med. Den alkyn man bruger til dette hedder ethyn C2H2. Og er altså 2 kulstof bundet sammen med 3 bindinger (trippelbinding) og 2 H er på hver side Ethyn er en farve- og lugtløs gasart, der giver en meget høj svejseflamme. Den bruges på emner der kræver højere temperaturer end man får ved CO2-svejsning. Man giver dem navne på følgende måde : Tæl antallet af C-atomer, se på forsiden hvad tallet hedder og sæt yn bagefter (-yn fordi det er en alkyn) Vi har ikke udstyr til at lave alkyner ud fra råolie. Men vi kan lave en alkyn på en anden måde, som du ser i næste forsøg. Forsøget illustrerer også at alkyner er ganske reaktive. Forsøg 3 Ethyn eksplosion. Polymere Kulbrinter : Hvis du næste gang du har en plasticpose i hånden ser på indholdsdeklarationen vil du se, at posen er lavet af PE. Men hvad er så det? Jo det er Polyethen. Polyethen er lavet ud fra gassen ethen som du jo lavede noget af i cracking forsøget. Det mærkelige er altså bare hvordan en gas pludselig kan være god til at bære 6 liter letmælk i!. Poly er en latinsk betegnelse der betyder mange. Polyethen er altså mange ethen. Du kender måske ordet polygon fra matematikken. Det er jo en figur med mange kanter. Polyethen er kæmpemolekyler med ethen molekyler sat sammen. På plastikfremstillingsfabrikkerne tager man gassen ethen og udsætter den for tryk og høj temperatur og så slår den ene binding i ethenmolekylerne op og de kobler sig sammen i kæmpemolekyler. Ligesom hvis hele klassen beslutter sig for at tage hinanden i hånden. Opg 6: Lav 5 ethen molekyler. Bryd bindingerne og sæt det hele sammen. Polyethen er ikke farlig for miljøet når man afbrænder det. Polyethen består kun af kulstof og brint. Det er jo en kulbrinte. Når noget brænder kræver det ilt (O). Derfor vil kulstof og brint danne molekyler med ilt. Der kan altså kun dannes CO2 og H2O.

20 PVC derimod er ikke godt. Det er en anden plastart der egentlig hedder polyvinylclorid. Den indeholder altså clor (Cl) og clor går i forbindelse med vand og snupper en brint og danner HCl som jo er saltsyre. Saltsyren vil herefter regne ned i naturen og det er ikke godt for miljøet. Men PE har i meget høj grad erstattet PVC. Det eneste ved PE der ikke er godt for miljøet er hvis folk smider det i naturen. Der går rigtig mange år før det er væk, og inden da har en fugl måske fået det viklet om sit hovede og er død, eller et andet dyr har ædt det og er død af mavekramper eller tarmen er stoppet og sprængt inde i dyret. Det er i øvrigt heller ikke pænt at se på plastikstumper i naturen. Alicyklisk Ringformede kulbrinter De alicykliske kulbrinter kalder man også for de aromatiske kulbrinter. Det er ikke fordi de smager godt, men fordi aromatisk egentligt betyder at det er nemt at lugte. De alicykliske kulbrinter er ofte stærk lugtende De danner altså ringe som en slange der bider sig selv i halen. Til højre ser du en alicyklisk kulbrinte der hedder Benzen (ikke benzin) C6H6. Og de fleste af disse molekyler siger man er opbygget med benzenringe. Benzen er en meget brændbar væske der er afsindig god som opløsningsmiddel. Altså meget bedre end sprit som vi renser spejle m. v. med. Hvorfor bruger man så ikke benzen i stedet for sprit.. Af den simple grund, at benzen er stærkt kræftfremkaldende. I praksis bruger man derfor mig bekendt ikke de alicykliske kulbrinter til meget. Navngivningen af disse er nemt : Man sætter blot cyclo- på som forstavelse. Se binding : enkelt, dobbelt, trippel. F. eks = -an Tæl antal kulstof : f. eks 3 stk = Prop Altså Cyclo Propan. Eller : Cyclo penten osv.

Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Grønne planter bruger vand og kuldioxid til at producere oxygen og opbygge organiske stoffer ved fotosyntese. Sæt kryds ved det

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

TEORETISKE MÅL FOR EMNET:

TEORETISKE MÅL FOR EMNET: TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til organiske forbindelser Kende alkoholen ethanol samt enkelte andre simple alkoholer Vide, hvad der kendetegner en alkohol Vide, hvordan alkoholprocenter beregnes;

Læs mere

Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse:

Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse: Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Gasserne nitrogen, oxygen og kuldioxid er de gasser i Jordens atmosfære, der er vigtigst for livet. Angiv hvilke

Læs mere

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det?

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det? FAKTAARK Ordforklaring Biomasse hvad er det? Affaldsforbrænding På et forbrændingsanlæg afbrændes det affald, som du smider ud. Varmen herfra opvarmer fjernvarmevand, der pumpes ud til husene via kilometerlange

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

3HCl + Al AlCl3 + 3H

3HCl + Al AlCl3 + 3H For at du kan løse denne opgave, og få helt styr på det med reaktionsligninger, er du nødt til at lave forløbet om Ion-bindinger først. Hvis du er færdig med det forløb, så kan du bare fortsætte. Har du

Læs mere

Natur og Teknik QUIZ.

Natur og Teknik QUIZ. Natur og Teknik QUIZ. Hvorfor er saltvand tungere end almindeligt vand? Saltvand er tungere end vand, da saltvand har større massefylde end vand. I vand er der jo kun vand. I saltvand er der både salt

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Redegør for opbygningen af uorganiske molekyler. Kom bl.a. ind på:

Redegør for opbygningen af uorganiske molekyler. Kom bl.a. ind på: 1. Molekyler Redegør for opbygningen af uorganiske molekyler. Kom bl.a. ind på: Elektronparbinding (= kovalent binding) Oktetreglen/ædelgasreglen Polaritet Hydrofile og hydrofobe grupper Navngivning af

Læs mere

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør

Læs mere

VARME- KILDER Undervisningsmodul 1. Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune?

VARME- KILDER Undervisningsmodul 1. Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune? VARME- KILDER Undervisningsmodul 1 Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune? Hvordan bliver din bolig varmet op? Når vi tænder for radiatorerne, er vi vant til, at der bliver dej lig varmt. Det er især

Læs mere

Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Man kan skelne mellem lagerenergi og vedvarende energi. Sæt kryds ved de energiformer, der er lagerenergi. Olie Sol

Læs mere

Teori 10. KlasseCenter Vesthimmerland

Teori 10. KlasseCenter Vesthimmerland TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til organiske forbindelser Kende alkoholen ethanol samt enkelte andre simple alkoholer Vide, hvad der kendetegner en alkohol Vide, hvordan alkoholprocenter beregnes;

Læs mere

Carbonhydrider kursus-mappe af Mads Albæk Sørensen og Simon Steffen Andersen H 3 C. Lavet af Simon Steffen Andersen og Mads Albæk Sørensen

Carbonhydrider kursus-mappe af Mads Albæk Sørensen og Simon Steffen Andersen H 3 C. Lavet af Simon Steffen Andersen og Mads Albæk Sørensen 3 C C 3 Lavet af Simon Steffen Andersen og Mads Albæk Sørensen 1 Side Indholdsfortegnelse Definition af Carbonhydrider:... 3 Opbygning af Carbonhydrider:... 3 Inddeling af Carbonhydrider i grupper... 4

Læs mere

Alkohol Ingrid Jespersens Gymnasieskole 2007

Alkohol Ingrid Jespersens Gymnasieskole 2007 Alkohol Ingrid Jespersens Gymnasieskole 007 Ethanols fysiske egenskaber Kogepunkt 78,5 o C På side 8 i Alkohol også vises Frysepunkt -114, o C opskriften på et forsøg til bestemmelse af Massefylde 0,789

Læs mere

Grundbegreber om naturens økologi

Grundbegreber om naturens økologi Grundbegreber om naturens økologi Om videnskab og erfaringer Hold en sten i hånden og giv slip på den stenen falder til jorden. Det er et eksperiment, vi alle kan gentage som led i en naturvidenskabelig

Læs mere

Plakaten - introduktion

Plakaten - introduktion Plakaten - introduktion På plakaten kan du se den store havøgle Mosasaurus. Den var et krybdyr, der kunne blive helt op til 15 meter langt. Nogle kalder den for havets Tyrannosaurus. Det var fordi den

Læs mere

Forord Dette skal du bruge til aktiviteten (findes i aktivitetskassen) Forberedelse Dagens forløb Indledning (læreroplæg) (ca. 15 30 min.

Forord Dette skal du bruge til aktiviteten (findes i aktivitetskassen) Forberedelse Dagens forløb Indledning (læreroplæg) (ca. 15 30 min. CO 2 og kulstoffets kredsløb i naturen Lærervejledning Forord Kulstof er en af de væsentligste bestanddele i alt liv, og alle levende væsener indeholder kulstof. Det findes i en masse forskellige sammenhænge

Læs mere

digital Tema Bilmotoren Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BILMOTOREN

digital Tema Bilmotoren Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BILMOTOREN digital Tema Bilmotoren Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori 2013 TEMA: BILMOTOREN Introduktion Xciters Digital er et undervisningsforløb, hvor elever laver

Læs mere

1. Grundstoffer i mennesket og opbygningen af grundstoffernes periodesystem, herunder gennemgang af eksperimentet: Neutralisation

1. Grundstoffer i mennesket og opbygningen af grundstoffernes periodesystem, herunder gennemgang af eksperimentet: Neutralisation Overskrifter til kemispørgsmål, Kemi C 2012 1. Grundstoffer i mennesket og opbygningen af grundstoffernes periodesystem, herunder gennemgang af eksperimentet: Neutralisation 2. Grundstoffer i mennesket

Læs mere

Nedenstående spørgsmål er med forbehold for censors godkendelse Spørgsmål 1 Molekyler Eksempler fra hverdagen

Nedenstående spørgsmål er med forbehold for censors godkendelse Spørgsmål 1 Molekyler Eksempler fra hverdagen Nedenstående spørgsmål er med forbehold for censors godkendelse Spørgsmål 1 Molekyler Eksempler fra hverdagen Der ønskes en gennemgang af udvalgte molekylers opbygning, samt deres betydning i hverdagen.

Læs mere

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2 ØVELSE 2.1 SMÅ FORSØG MED CO 2 At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). Indledning: CO 2 er en vigtig gas. CO 2 (carbondioxid) er det molekyle, der er grundlaget for opbygningen af alle organiske

Læs mere

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop.

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop. Blåmuslingen Under jeres besøg på Bølgemarken vil I stifte bekendtskab med én af havnens mest talrige indbyggere: blåmuslingen som der findes millioner af alene i Københavns Havn. I vil lære den at kende

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Fysik / kemi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Fysik / kemi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 1/26 Fk4 Opgave 1 / 20 (Opgaven tæller 5 %) I sin kemibog ser Per denne tegning, som er en model. Hvad forestiller tegningen? Der er 6 svarmuligheder. Sæt 1 kryds Et

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Brombærsolcellen - introduktion

Brombærsolcellen - introduktion #0 Brombærsolcellen - introduktion Solceller i lommeregneren, solceller på hustagene, solceller til mobiltelefonen eller solceller til den bærbare computer midt ude i regnskoven- Solcellen har i mange

Læs mere

Forsøg 1 - Destillation af råolie.

Forsøg 1 - Destillation af råolie. Forsøg 1 - Destillation af råolie. Alkaner Materialeforbrug : 1. Reagensglas (stort, behøver ikke at være rent) 2. 3 almindelige reagensglas + propper (O hul) 3. Reagensglasstativ 4. Glasuld (en lille

Læs mere

gul energi Forskerne gemmer sol til natten ved hjælp af katten.

gul energi Forskerne gemmer sol til natten ved hjælp af katten. Fra sort til gul energi Forskerne gemmer sol til natten ved hjælp af katten. Fremtidens energiforsyning byder på store udfordringer. Fossile brændstoffer forurener, mens vedvarende energi er svær at gemme

Læs mere

Forord. Undervisere kan bruge arket ved først at kontakte pierre@naae.dk og få et skriftligt tilsagn.

Forord. Undervisere kan bruge arket ved først at kontakte pierre@naae.dk og få et skriftligt tilsagn. Forord Dette hjælpeark til mol og molberegninger er lavet af til brug på Nørre Åby Efterskole. Man er som studerende/elev meget velkommen til at hente og bruge arket. Undervisere kan bruge arket ved først

Læs mere

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12 Biogas by Page 1/12 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvad er biogas?... 3 Biogas er en form for vedvarende energi... 3 Forsøg med biogas:... 7 Materialer... 8 Forsøget trin for trin... 10 Spørgsmål:...

Læs mere

HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN?

HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN? KAPITEL 2: HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN? Man er ikke ryger, fordi man holder en cigaret, og det er heller ikke skadeligt at holde en cigaret i hånden. Det er først, når cigaretten

Læs mere

Halm. Huse ved Vadehavet - Forundringskort Halm

Halm. Huse ved Vadehavet - Forundringskort Halm Halm Halm blev brugt til at blande i lerklining, både i vikingetiden og i bindingsværkshuse omkring 1634. Halmstrå kan let knække. Flere halmstrå sammen er stærkere end ét strå. Halm Halmstrå er hule,

Læs mere

Miljøeffekter af energiproduktion

Miljøeffekter af energiproduktion Miljøeffekter af energiproduktion god ide at bruge de kemiske reaktionsligninger under Forbrænding og forsuring. Forud for laboratoriearbejdet er det en stor fordel hvis eleverne allerede ved hvordan el

Læs mere

Opgave 2a.01 Cellers opbygning. Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten

Opgave 2a.01 Cellers opbygning. Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten Opgave 2a.01 Cellers opbygning Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten Vakuole - Lager-rum med energi Grønkorn Cellekerne (DNA) Cellemembran Cellevæg Mitokondrier 1. Hvad

Læs mere

Kulhydrater består af grundstofferne C, H og O. Der findes tre former for kulhydrater. Monosakkarider, disakkarider og polysakkarider

Kulhydrater består af grundstofferne C, H og O. Der findes tre former for kulhydrater. Monosakkarider, disakkarider og polysakkarider Madkemi Mad giver os de dele vi skal bruge til at opbygge vores krop. Maden består af de kemiske stoffer vi skal bruge, når nye celler skal dannes. Hvis vi ikke spiser en varieret kost kan vi komme til

Læs mere

OPGAVEARK 1. 1. Lav en stregformel for 3-methylpentan og skriv molekylformlen op.

OPGAVEARK 1. 1. Lav en stregformel for 3-methylpentan og skriv molekylformlen op. OPGAVEARK 1 OPGAVE 1.1 Den tredje simpleste alkan har molekyleformlen C3H8, og hedder propan. a. Lav en strukturformel af C3H8, hvor du angiver alle elektroner med prikker (prikformel). b. Lav en strukturformel

Læs mere

Prutbarometer. Varighed: Ca. en time. Hold: Der skal være 2-3 piger på hvert hold. Løbsbeskrivelse:

Prutbarometer. Varighed: Ca. en time. Hold: Der skal være 2-3 piger på hvert hold. Løbsbeskrivelse: Prutbarometer Varighed: Ca. en time Hold: Der skal være 2-3 piger på hvert hold Løbsbeskrivelse: Løbet er et stjerneløb, der handler om, at pigerne skal producere varer. For at de kan det, skal de ud i

Læs mere

Sådan brænder vi for naturen

Sådan brænder vi for naturen Sådan brænder vi for naturen Sammen kan vi gøre det bedre Effektiv og miljøvenlig affaldsforbrænding med el- og fjernvarmeproduktion stiller høje krav til teknologien. De høje krav kan vi bedst imødekomme,

Læs mere

Undervisningsforløb om plast:

Undervisningsforløb om plast: Øvelsesvejledning samt en plan for et uv-forløb om plast. Desuden er der en prøve, som mine elever har udarbejdet og en elevs forsøg på at lave et flow-chart over analysen i WOW - DetEtPlast. Det skal

Læs mere

Grundstoffer og det periodiske system

Grundstoffer og det periodiske system Grundstoffer og det periodiske system Gør rede for atomets opbygning. Definer; atom, grundstof, isotop, molekyle, ion. Beskriv hvorfor de enkelte grundstoffer er placeret som de er i Det Periodiske System.

Læs mere

Opgave. Navn Kemi opgaver Klasse Side 1 af 7. Hvad kaldes elementarpartiklerne, angiv deres ladning

Opgave. Navn Kemi opgaver Klasse Side 1 af 7. Hvad kaldes elementarpartiklerne, angiv deres ladning Klasse Side 1 af 7 Opgave Hvad kaldes elementarpartiklerne, angiv deres ladning Hvilke elementærpartikler frastøder hinanden i kernen? Hvilke elementærpartikler indeholder kærnekræfter, som holder kernen

Læs mere

Alkohol Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 7 Skole: Navn: Klasse:

Alkohol Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 7 Skole: Navn: Klasse: Alkohol Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 7 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Der findes mange forskellige alkoholer. Hvad hedder den alkohol, der er i alkoholiske drikke som øl, vin og spiritus? Der er

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Fysik og kemi er overalt Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Fysik og kemi er overalt Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Fysik og kemi er overalt Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Tre betingelser skal være opfyldt, før en brand kan opstå. Betingelserne sættes sammen i en brandtrekant. Afgør hvilke ting,

Læs mere

Er der flere farver i sort?

Er der flere farver i sort? Er der flere farver i sort? Hvad er kromatografi? Kromatografi benyttes inden for mange forskellige felter og forskningsområder og er en anvendelig og meget benyttet analytisk teknik. Kromatografi bruges

Læs mere

3. Det globale kulstofkredsløb

3. Det globale kulstofkredsløb 3. Det globale kulstofkredsløb Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I kulstofkredsløbet bliver kulstof (C) udvekslet mellem atmosfæren, landjorden og oceanerne. Det sker når kemiske forbindelser

Læs mere

Jordens salte Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 2 Skole: Navn: Klasse:

Jordens salte Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 2 Skole: Navn: Klasse: Jordens salte Ny Prisma Fysik og kemi 9 kapitel 2 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 I planternes blade foregår fotosyntesen, hvor planter forbruger vand og kuldioxid for bl.a. at danne oxygen. 6 H 2 O C 6

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C december 2016 Helsingør. Spørgsmål 1. Grundstoffer og det periodiske system

EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C december 2016 Helsingør. Spørgsmål 1. Grundstoffer og det periodiske system EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C december 2016 Helsingør Øvelse: Opløsningsmidlers egenskaber Spørgsmål 1 Grundstoffer og det periodiske system Forklar hvordan et atom er opbygget og hvad isotoper er. Grundstofferne

Læs mere

1. Hvad er forskellen på oceanbunds plader og kontinent plader? 4. Hvor i verden kan man opleve sidelæns bevægelses zoner?

1. Hvad er forskellen på oceanbunds plader og kontinent plader? 4. Hvor i verden kan man opleve sidelæns bevægelses zoner? Opgave 1a.01 Geologiske kredsløb Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksterne omkring Vulkaner & jordskælv fra Geologisk Museum 1. Hvad er forskellen på oceanbunds plader og kontinent plader? Oceanbundspladerne

Læs mere

Det sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse:

Det sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse: Det sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Den kemiske formel for køkkensalt er NaCl. Her er en række udsagn om køkkensalt. Sæt kryds ved sandt

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Egnen virksomhed - Carbon Capture

Egnen virksomhed - Carbon Capture Egnen virksomhed - Carbon Capture Emil Hansen Jonas Fardrup Hennecke Mathias Brodersen Simon Paw Dam Bodholt Indholdsfortegnelse: Forside Side 1 Indholdsfortegnelse: Side 2 Forord Side 3 Indledning Side

Læs mere

Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16

Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16 Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16 Formålet med undervisningen er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende

Læs mere

Salte, Syre og Baser

Salte, Syre og Baser Salte, Syre og Baser Fysik/Kemi Rapport 4/10 2011 MO Af Lukas Rønnow Klarlund 9.y Indholdsfortegnelse: Formål s. 2 Salte og Ioner s. 3 Syrer og Baser s. 5 phværdi s. 5 Neutralisation s. 6 Kunklusion s.

Læs mere

Skoven falmer. Læringsmål. Se på læringsmålene. Hvad kan du lige nu, og hvad vil du gerne kunne efter forløbet?

Skoven falmer. Læringsmål. Se på læringsmålene. Hvad kan du lige nu, og hvad vil du gerne kunne efter forløbet? Skoven falmer Falmer betyder egentlig, at noget mister sin farve, men skoven får jo endnu flere farver om efteråret. I solskin kan skoven med sine gule og røde farver næsten ligne ild. Så hvorfor hedder

Læs mere

2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst

2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst 2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst GULD I SYDAFRIKA: 1. fugtigt og varmt langs kysten 2. Indre del, ligger højt 3. Stort område med industri guldminer: 50 grader og 3

Læs mere

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Ethanol kan brænde... 2 Gæringsprocessen på molekyle- niveau... 3 Fremstilling af alkohol vha. gæring... 4 Destillering... 5 Bestemmelse af alkoholprocent...

Læs mere

Alger - Det grønne guld

Alger - Det grønne guld Ådalskolen Esbjerg Unge Forskere Alger - Det grønne guld 5.A Ådalskolen Esbjerg Unge Forskere 2015 Alger - det grønne guld 2 Hej jeg hedder Emil og jeg er 12 år og går i 5. klasse. Jeg har valgt at lave

Læs mere

Spørgsmål 1 Carbonhydrider

Spørgsmål 1 Carbonhydrider Nedenstående spørgsmål er med forbehold for censors godkendelse Spørgsmål 1 Carbonhydrider Der ønskes en gennemgang af udvalgte carbonhydriders opbygning og kemiske egenskaber. Du skal inddrage øvelsen:

Læs mere

HTX 1.4 Biologi C 06-11-2012. Fotosyntese og respiration

HTX 1.4 Biologi C 06-11-2012. Fotosyntese og respiration Fotosyntese og respiration Indledning: I denne rapport vil vi arbejde med at påvise fotosyntese og respiration. Det vil vi gøre vha. BTB (Bromthymolblåt) opløst i vand. Det skal hjælpe os med at bevise

Læs mere

Jordens indre. Spg. 1: Hvad består jordens indre af?

Jordens indre. Spg. 1: Hvad består jordens indre af? Jordens indre Spg. 1: Hvad består jordens indre af? Skorpen: Skorpen er cirka ned til 10 km under jorden. Til jordens centrum er der cirka 6.400 km. Skorpen er meget tynd, og sammenlignes med en æggeskal.

Læs mere

KEMI C. Videooversigt

KEMI C. Videooversigt KEMI C Videooversigt Afstemning og mængdeberegning... 2 Atomer og det periodiske system... 2 Forsøgsfilm... 2 Ioner og salte... 3 Molekyler... 3 Opløsninger og tilstandsformer... 3 Organisk kemi... 3 Redoxreaktioner...

Læs mere

Grundvandet i Hillerød. Elevhæfte 1. 3. klasse

Grundvandet i Hillerød. Elevhæfte 1. 3. klasse Grundvandet i Hillerød Elevhæfte 1. 3. klasse 1 Grundvandet i Hillerød Elevhæfte 1.-3. klasse 8 lektionsopgaver: a. Vandet i Hillerød...................................... 3 b. Hvor findes vandet?..................................

Læs mere

FAKTA Alder: Oprindelsessted: Bjergart: Genkendelse: Stenen er dannet: Oplev den i naturen:

FAKTA Alder: Oprindelsessted: Bjergart: Genkendelse: Stenen er dannet: Oplev den i naturen: Alder: 250 mio. år Oprindelsessted: Oslo, Norge Bjergart: Magma (Vulkansk-bjergart) Genkendelse: har en struktur som spegepølse og kan kendes på, at krystaller har vokset i den flydende stenmasse/lava.

Læs mere

Jordens indre. 2. Beskrivelse findes i opg. 1

Jordens indre. 2. Beskrivelse findes i opg. 1 Jordens indre 1. Inderst inde i jorden er kernen som består af to dele den indre som man mener, er fast. Man regner også med at den er 4.000-5.000 grader C. Den ydre regner videnskabsmændene for at være

Læs mere

Mit navn er Villy Dyrekær og jeg er naturekspert. Slim er videnskabeligt fascinerende for en berømt naturelsker som mig. Vidste du, at det engang var

Mit navn er Villy Dyrekær og jeg er naturekspert. Slim er videnskabeligt fascinerende for en berømt naturelsker som mig. Vidste du, at det engang var TM Mit navn er Villy Dyrekær og jeg er naturekspert. Slim er videnskabeligt fascinerende for en berømt naturelsker som mig. Vidste du, at det engang var slimede mikrober, der regerede verden? For billioner

Læs mere

Modul 3-4: Fremstilling af mini-raketter

Modul 3-4: Fremstilling af mini-raketter Modul 3-4 Modul 3-4: Fremstilling af mini-raketter Det er måske lidt overraskende, men vand (H2O) er faktisk en meget energirig kemisk forbindelse. Teorien bag mini-raketten Vandmolekylerne hænger indbyrdes

Læs mere

Fysik/kemi. Fagets overordnede rammer. Formål. Fagplan

Fysik/kemi. Fagets overordnede rammer. Formål. Fagplan Fysik/kemi Fagplan Fagets overordnede rammer Der undervises i fysik/kemi på 6.- 9. klassetrin. Undervisningen i fysik/kemi skal bygge på de naturvidenskabelige grundelementer som eleverne har tilegnet

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen

Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen 2 Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen Udgiver: Redaktør: Fagkonsulenter: Illustrationer: Produktion: Tryk og reproduktion: Energistyrelsen, opdatering af 2010-udgave fra Center for

Læs mere

Molekyler fra olie A1.1

Molekyler fra olie A1.1 Molekyler fra olie A1.1 Til opgave 2 o molekylebyggesæt ryl\ {\\ o\y"*t"?s I skal bruge de sorte kugler (C-atomer), som har fire huller, og de hvide kugler (H-atomer), som har 6t hul. w Husk, når du bygger

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Fotosyntese og respiration

Fotosyntese og respiration Biologi Fotosyntese og respiration Kasper Angelo, Klasse 1.3, HTX Roskilde 16/12 2007 Formål Der uføres og analyseres nogle forsøg der kan besvare: Forbruger en grøn plante kuldioxid (CO 2), når den udsættes

Læs mere

DE FIRE ELEMENTER GOD TIL NATURFAG. Elevark. Et undervisningsforløb til natur/teknik 6. KLASSETRIN. Lær om grundstofferne. hydrogen, kulstof og jern

DE FIRE ELEMENTER GOD TIL NATURFAG. Elevark. Et undervisningsforløb til natur/teknik 6. KLASSETRIN. Lær om grundstofferne. hydrogen, kulstof og jern GOD TIL NATURFAG Elevark DE FIRE ELEMENTER Et undervisningsforløb til natur/teknik 6. KLASSETRIN Lær om grundstofferne oxygen, hydrogen, kulstof og jern Udviklet af Morten Margolinsky 2012 Redaktion: Erland

Læs mere

Koppers. Koppers European Operations Carbon Materials & Chemicals Nyborg Works Avernakke 5800 Nyborg Denmark. Plant Manager

Koppers. Koppers European Operations Carbon Materials & Chemicals Nyborg Works Avernakke 5800 Nyborg Denmark. Plant Manager Koppers Koppers European Operations Carbon Materials & Chemicals Nyborg Works Avernakke 5800 Nyborg Denmark Kontaktperson Dan Baade-Pedersen Plant Manager Tel +45 63 31 31 75 Mobile +45 20 10 89 00 PedersenDB@koppers.eu

Læs mere

vinduer, vindmøller og meget mere. I fremtiden bygger man måske broer og rumstationer af plastik.

vinduer, vindmøller og meget mere. I fremtiden bygger man måske broer og rumstationer af plastik. INDHOLD Side 3. Legomandens informationer om olie og plast Side 4. Plastik bruges mere og mere Side 5. LEGO-plastik Side 6. SEBS & ABS plast Side 7. LEGO mandens bobler Side 8. Forsøg: grønne klorflammer

Læs mere

Redegør for opbygningen af uorganiske molekyler. Kom bl.a. ind på:

Redegør for opbygningen af uorganiske molekyler. Kom bl.a. ind på: 1. Molekyler Redegør for opbygningen af uorganiske molekyler. Kom bl.a. ind på: Elektronparbinding (= kovalent binding) Oktetreglen/ædelgasreglen Polaritet Hydrofile og hydrofobe grupper Navngivning af

Læs mere

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4 Goddag til fremtiden Indledning Undervisningsmodul 4 fremtidsperspektiverer og viser fremtidens energiproduktion. I fremtiden er drømmen hos både politikere

Læs mere

I forløbet Plast arbejdes med plasts opbygning, anvendelse, genbrug og de miljømæssige konsekvenser ved brugen af plast.

I forløbet Plast arbejdes med plasts opbygning, anvendelse, genbrug og de miljømæssige konsekvenser ved brugen af plast. Plast Niveau: 9. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: I forløbet Plast arbejdes med plasts opbygning, anvendelse, genbrug og de miljømæssige konsekvenser ved brugen af plast. Forløbet består af 6

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Aug-dec 2014 Institution VUC Hvidovre Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF enkeltfag Kemi C Mohammed

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Tilstandsformer Tilstandsformer Opgave 1.1 Alle stoffer har 3 tilstandsformer.

Læs mere

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab Turen til Mars I Opgaven Internationale rumforskningsorganisationer planlægger at oprette en bemandet rumstation på overfladen af Mars. Som led i forberedelserne ønsker man at undersøge: A. Iltforsyningen.

Læs mere

Fremstilling af ferrofluids

Fremstilling af ferrofluids Fremstilling af ferrofluids Eksperiment 1: Fremstilling af ferrofluids - Elevvejledning Formål I dette eksperiment skal du fremstille nanopartikler af magnetit og bruge dem til at lave en magnetisk væske,

Læs mere

Hvordan er det gået til?

Hvordan er det gået til? Hvordan er det gået til? Der er både isbjørne og mennesker i Grønland. Hvordan passer de til deres omgivelser? Pingviner kan godt klare sig i zoologisk have i Danmark. Hvorfor lever der ikke pingviner

Læs mere

PÅVISNING AF FOTOSYNTESE & RESPIRATION ELEVER: CASPER, KEVIN & LARS-EMIL. LÆRER: CHRISTIAN KROMANN. Page 1

PÅVISNING AF FOTOSYNTESE & RESPIRATION ELEVER: CASPER, KEVIN & LARS-EMIL. LÆRER: CHRISTIAN KROMANN. Page 1 ELEVER: CASPER, KEVIN & LARS-EMIL. LÆRER: CHRISTIAN KROMANN 2012 Page 1 Teori: Når man snakker om planter så er det primært om det at de producere O 2 altså ilt. Det gør de via Fotosyntesen 6 CO 2 + 6

Læs mere

SPEKTRUM HALSE WÜRTZ FYSIK C. Fysiks optakt til et AST-forløb om kroppen af Niels Henrik Würtz. Energiomsætninger i kroppen

SPEKTRUM HALSE WÜRTZ FYSIK C. Fysiks optakt til et AST-forløb om kroppen af Niels Henrik Würtz. Energiomsætninger i kroppen HALSE WÜRTZ SPEKTRUM FYSIK C Fysiks optakt til et AST-forløb om kroppen af Niels Henrik Würtz Energiomsætninger i kroppen Kondital Glukoseforbrænding Fedtforbrænding Artiklen her knytter sig til kapitel

Læs mere

Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret. Oplysninger

Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret. Oplysninger Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret Oplysninger Kvælstof er en gas (luftart). Kvælstof kaldes også nitrogen. Kvælstof er i stand til at danne kemiske forbindelser med andre

Læs mere

Forløbet består af 4 fagtekster, 13 opgaver med delopgaver og 12 aktiviteter. Desuden findes der Videnstjek.

Forløbet består af 4 fagtekster, 13 opgaver med delopgaver og 12 aktiviteter. Desuden findes der Videnstjek. Syre/base-reaktioner Niveau: 9. klasse Varighed: 9 lektioner Præsentation: Forløbet Syrer er placeret i fysik-kemifokus.dk 9. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Syrer og baser i 7. klasse og forløbet

Læs mere

SDU og DR. Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? + + Atom-model: - -

SDU og DR. Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? + + Atom-model: - - SDU og DR Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? Atom-model: - - - + + - + + + + + - - - Hvad er et atom? Alt omkring dig er bygget op af atomer. Alligevel kan du ikke se et enkelt

Læs mere

Opgave: Du skal udfylde de manglende felter ud fra den information der er givet

Opgave: Du skal udfylde de manglende felter ud fra den information der er givet pgave 1a.01 Brug af det periodiske system pgave: Du skal udfylde de manglende felter ud fra den information der er givet Eks: I rubrik 1 kendte vi grundstof nummeret (nr. 11). Ved brug af det periodiske

Læs mere

Mit navn er Wanda, Wanda Wye, og jeg er specielt interesseret i konsekvenserne af supervarme eksplosioner af aske og gas. Enkelte voldsomme vulkanske

Mit navn er Wanda, Wanda Wye, og jeg er specielt interesseret i konsekvenserne af supervarme eksplosioner af aske og gas. Enkelte voldsomme vulkanske TM Mit navn er Wanda, Wanda Wye, og jeg er specielt interesseret i konsekvenserne af supervarme eksplosioner af aske og gas. Enkelte voldsomme vulkanske udbrud kan forårsage, at aske bliver skudt op til

Læs mere

Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2

Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2 Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2 O); derfor navnet kulhydrat (hydro: vand (græsk)). fælles for sukkermolekylerne

Læs mere

Fysikforløb nr. 6. Atomfysik

Fysikforløb nr. 6. Atomfysik Fysikforløb nr. 6. Atomfysik I uge 8 begynder vi på atomfysik. Derfor får du dette kompendie, så du i god tid, kan begynde, at forberede dig på emnet. Ideen med dette kompendie er også, at du her får en

Læs mere

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret Natur/teknik Lidt om vejret Side 1 Lidt om vejret Baggrund Alle mennesker interesserer sig for vejret. Meteorologer gør det professionelt. Fiskere gør det for deres sikkerheds skyld. Landmænd for udbyttes

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN. Regionsrådsmøde den 14. maj 2013. Sag nr. 7. Emne: Råstofplan 2012. Bilag 8 og 9

REGION HOVEDSTADEN. Regionsrådsmøde den 14. maj 2013. Sag nr. 7. Emne: Råstofplan 2012. Bilag 8 og 9 REGION HOVEDSTADEN Regionsrådsmøde den 14. maj 2013 Sag nr. 7 Emne: Råstofplan 2012 Bilag 8 og 9 Koncern Miljø Til: Regionsrådet Regionsgården Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Telefon 38665000 Fax 38665700

Læs mere

Vandafstrømning på vejen

Vandafstrømning på vejen Øvelse V Version 1.5 Vandafstrømning på vejen Formål: At bremse vandet der hvor det rammer. Samt at styre hastigheden af vandet, og undersøge hvilke muligheder der er for at forsinke vandet, så mindst

Læs mere

Særtryk Elevhæfte ALINEA. Anders Artmann Per Buskov Jørgen Løye Christiansen Peter Jepsen Lisbeth Vive. alinea.dk Telefon 3369 4666

Særtryk Elevhæfte ALINEA. Anders Artmann Per Buskov Jørgen Løye Christiansen Peter Jepsen Lisbeth Vive. alinea.dk Telefon 3369 4666 Særtryk Elevhæfte Anders Artmann Per Buskov Jørgen Løye Christiansen Peter Jepsen Lisbeth Vive ALINEA alinea.dk Telefon 3369 4666 Alle de ting, du kan købe i butikkerne, har en historie eller en rygsæk.

Læs mere