UNDERSØGELSE AF BRUG OG TILFREDSHED PÅ KØBENHAVNS KOMMUNES BIBLIOTEKER, KULTURHUSE OG IDRÆTSANLÆG

Transkript

1 Undersøgelse UNDERSØGELSE AF BRUG OG TILFREDSHED PÅ KØBENHAVNS KOMMUNES BIBLIOTEKER, KULTURHUSE OG IDRÆTSANLÆG EFTERÅRET 2012

2 Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen Nyropsgade København V. edoc-sagsnr.: edoc-dokumentnr.: Rapporten er udarbejdet af Anders Holm Laursen og Mikkel Sørensen / Drift & IT, Servicecentret Fotos: Colourbox Side 2

3 INDHOLD 1. INDLEDNING UNDERSØGELSENS FORMÅL RAPPORTENS INDHOLD RESUMÉ RESULTATER OG ANALYSE TILFREDSHED TILFREDSHED MED FACILITETER M.V. PÅ BIBLIOTEKERNE TILFREDSHED MED FACILITETER M.V. PÅ IDRÆTSANLÆGGENE TILFREDSHED MED FACILITETER M.V. PÅ KULTURHUSENE BRUG BRUG AF BIBLIOTEKERNE BRUG AF KULTURHUSENE BRUG AF IDRÆTSANLÆGGENE BRUGERINDDRAGELSE OG FRIVILLIGHED DELTAGELSE I PLANLÆGNING OG UDVIKLING AF TILBUD OG SERVICES TILFREDSHED MED MULIGHEDERNE FOR DELTAGELSE KUNNE DU TÆNKE DIG AT DELTAGE MERE? FRIVILLIGHED BRUGERPROFIL GENNEMFØRELSE OG METODE SPARRINGSGRUPPE SPØRGESKEMAERNE OG SAMMENLIGNING AF SPØRGSMÅL DELTAGENDE INSTITUTIONER GENNEMFØRELSE OG ANTAL BESVARELSER REPRÆSENTATIVITET FRAFALD STATISTISK USIKKERHED BILAG BILAGSLISTE INDEKS OVER FIGURER OG TABELLER...31 BILAG 1: SPØRGESKEMAER...33 BILAG 2: LISTE OVER DELTAGENDE INSTITUTIONER OG ANTAL BESVARELSER...36 BILAG 3: TILFREDSHED MED FACILITETER M.V. PÅ IDRÆTSANLÆG BILAG 4: GENEREL TILFREDSHED, ENKELTE INSTITUTIONER...41 BILAG 5: ANDELE AF AKTIVITETER PÅ IDRÆTSANLÆGGENE BILAG 6: BANERNES VEDLIGEHOLDELSES-STANDARD, IDRÆTSANLÆG BILAG 7: TILFREDSHED MED BADE- OG OMKLÆDNINGSFORHOLD, ENKELTE ANLÆG BILAG 8: TABELLER FOR ALLE DE I RAPPORTEN ANVENDTE FIGURER...56 Side 3

4 1. INDLEDNING 1.1 UNDERSØGELSENS FORMÅL I efteråret 2012 er der gennemført en brugerundersøgelse på Københavns Kommunes biblioteker, kulturhuse og idrætsanlæg. Undersøgelsen er iværksat af Kultur- og Fritidsforvaltningens direktion og gennemført af Servicecentret med hjælp fra institutionerne. Formålet med undersøgelsen er: At afdække brug og tilfredshed med alle forvaltningens institutioner At etablere et validt datagrundlag til brug for ledelsesinformation, benchmark og udvikling At undersøge potentialer i forhold til brugerinddragelse og frivillighed Undersøgelsen er gennemført over en periode på 8 uger, hvor der er udleveret 6000 papirspørgeskemaer til brugerne på 64 institutioner/faciliteter i Kultur- og Fritidsforvaltningen. I alt har 5859 brugere deltaget i undersøgelsen. Målgruppen er brugere over 13 år. Det er første gang, at der gennemføres en samlet undersøgelse af tilfredshed med og brug af forvaltningens biblioteker, kulturhuse og idrætsanlæg. Undersøgelsens resultater sammenholdes hvor det er relevant med resultaterne af følgende undersøgelser: Idrætsundersøgelserne fra 2006, 2008 og 2010; Voksne københavneres kultur- og fritidsvaner 2006; Brugerundersøgelse på Københavns Kommunes Biblioteker Alle disse undersøgelser er gennemført af KFF. Derudover inddrages udvalgte undersøgelser, heriblandt Danskernes kulturvaner 2012 (Kulturministeriet). 1.2 RAPPORTENS INDHOLD Rapporten rummer undersøgelsens overordnede resultater samt en umiddelbar analyse af disse resultater. Hensigten med analysen er ikke at angive entydige konklusioner, men derimod at skabe grundlag for den videre udvikling af forvaltningens institutioner. Rapporten rummer ikke de institutions-specifikke resultater. Disse resultater er tilgængelige på Københavns Kommunes Statistikbank via Resultaterne af denne undersøgelse er repræsentative for alle brugere af KFF s institutioner (se mere herom i metodedelen). Side 4

5 2. RESUMÉ FORMÅL Undersøgelsen er gennemført i ugerne og brugere over 13 år på i alt 64 institutioner (20 biblioteker, 18 kulturhuse og 26 idrætsanlæg) har deltaget i undersøgelsen. Formålet med undersøgelsen har været at afdække brug af og tilfredshed med alle forvaltningens institutioner samt undersøge potentialer ift. brugerinddragelse og frivillighed. Undersøgelsen har tilvejebragt et stort, validt datagrundlag til brug for ledelsesinformation, benchmark og udvikling. TILFREDSHED Tilfredsheden med KFFs institutioner er generelt meget høj. 94 % er tilfredse, mens 3 % er utilfredse. En del af utilfredsheden kan henføres til bestemte brugergrupper, hvilket giver muligheden for en målrettet indsats overfor disse. Den samlede tilfredshed med idrætsanlæggene indendørs og udendørs er 94 %. Tilfredsheden er siden 2010 er steget med 1 procentpoint, hvilket betyder at tilfredsheden nu ligger 11,5 procentpoint over landsgennemsnittet (Danskernes motions- og sportsvaner 2011 Idrættens Analyseinstitut). Bibliotekernes brugere er for 96 % vedkommende alt i alt tilfredse med forholdene på deres lokale bibliotek. Den overordnede tilfredshed med bibliotekerne kan med forbehold sammenlignes med en undersøgelse fra 2004, hvor 45 % af brugerne var meget tilfredse og 54 % var tilfredse. For kulturhusbrugernes vedkommende er den samlede tilfredshed 91 %. Da der ikke tidligere har været gennemført en samlet undersøgelse af tilfredsheden på kulturhusene, foreligger der intet sammenligningsgrundlag. BRUG Hele 84 % af brugerne af idrætsanlæggene benytter disse mindst én gang om ugen. 49 % af biblioteksbrugerne og brugerne af kulturhusene kommer mindst én gang om ugen. De største idrætsgrene på de københavnske idrætsanlæg er svømning med knap 25 % af alle brugere, badminton med ca. 18 % og fodbold med ca. 14 %. 62 % af brugerne benytter anlægget i foreningsregi, 36 % dyrker selvorganiseret idræt. I 2010 var fordelingen hhv. 60 % foreningsbrugere og 35 % selvorganiserede og i 2008 hhv. 63 % og 35 %. Biblioteksbrugerne kommer primært for at benytte bibliotekernes kerneområde, altså tilbud, der vedrører lån af materialer. I dag er det dog knap 27 procentpoint færre end i 2004 ligesom 5 procentpoint færre kommer for at afhente reserverede materialer ift Ca. 16 % af brugerne kommer med det formål at bruge PC-faciliteter. Dette er en stigning på ca. 11 procentpoint siden Side 5

6 Generelt set kan halvdelen af kulturhusenes brugere karakteriseres som hyppige brugere. 1/3 af brugerne deltager i foreningsbaserede aktiviteter og 1/3 kommer som publikummer til koncerter, foredrag og lignende. BRUGERINDDRAGELSE OG FRIVILLIGHED Der ses et meget pænt potentiale for yderligere arbejde med brugerinddragelse og frivillighed. Ca. 9 % af brugerne angiver, at de deltager i institutionernes arbejde med planlægning og udvikling af tilbud og services. På kulturhusene er andelen på lige over 15 %, mens idrætsanlæg og biblioteker ligger på hhv. 7,5 og 6,4 %. Ca. hver 6. bruger stiller sig positiv overfor, at deltage i ovennævnte arbejde, mens ca. hver 5. bruger er positiv overfor at yde en frivillig indsats for institutionen. Der skal tages højde for, at de adspurgte formodentlig har meget forskellige opfattelser af, hvad deltagelse i udviklingsarbejde og frivillige indsatser indebærer. Desuden viser erfaringen, at der sædvanligvis er en betragtelig forskel på brugernes tilkendegivelser og virkeligheden på dagen. Selvom potentialerne derfor med stor sandsynlighed er en god del mindre end det umiddelbart afdækkede, er de dog stadig af en størrelse, der gør dem meget interessante at se nærmere på. Side 6

7 3. RESULTATER OG ANALYSE I det følgende præsenteres og analyseres de væsentlige resultater af undersøgelsen. Udover de overordnede resultater, og en kort analyse heraf, præsenteres ligeledes de med iøjnefaldende resultater. Idet datamaterialet er omfattende, er rapportens analyser ikke udtømmende. 3.1 TILFREDSHED Deltagerne er blevet spurgt til, hvor tilfredse de alt i alt er med den institution, de har besøgt. Udover den generelle tilfredshed er deltagerne blevet spurgt til deres tilfredshed med en række forhold på den benyttede institution, bl.a. rengøringsstandard, åbningstid, personalets service og imødekommenhed og overordnede fysiske forhold. Spørgsmålene varierer på hhv. bibliotekerne, kulturhusene og idrætsanlæggene alt efter relevans for hvert område. Den generelle tilfredshed med kultur- og fritidsinstitutionerne i Københavns Kommune er meget høj. Ca. 94 % af de adspurgte har svaret, at de alt i alt er tilfredse eller meget tilfredse med den institution, de besøgte. 3 % af de adspurgte har svaret, at de er enten utilfredse eller meget utilfredse. Ca. 3 % af undersøgelsens deltagere har ikke besvaret spørgsmålet om generel tilfredshed. Ca. 96 % af brugerne er tilfredse/meget tilfredse med bibliotekerne. For brugerne af kulturhusene er andelen ca. 91 % og for idrætsanlæggene er andelen ca. 94 %. Figur 1. 'Hvor tilfreds er du alt i alt?' (%) 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Biblioteker Kulturhuse Idrætsanlæg Total Ved ikke Meget utilfreds Utilfreds Tilfreds Meget tilfreds Anm: Vægtede besv. Ikke-vægtet antal besv. = 5859 Tilfredsheden med de enkelte institutioner fremgår af bilag 4. Bemærk, at der i bilag 8 findes tabeller for alle figurer i selve rapporten. Sammenlignet med deltagernes alder, køn, uddannelse, oprindelse, bopæl og arbejdsmarkedstilknytning er der ikke nogen særlige grupperinger, der skiller sig ud i forhold til generel tilfredshed. Som det ses af figuren, er der lidt færre meget tilfredse brugere af kulturhusene og idrætsanlæggene ift. bibliotekerne. Side 7

8 Den generelle tilfredshed med idrætsanlæggene kan sammenlignes med resultaterne af en undersøgelse af disse i 2006, 2008 og 2010 (se figur 2 nedenfor). Der skal tages forbehold for forskelle i indsamlingsmetoder, antal besvarelser og antallet af deltagende anlæg. Andelen af utilfredse/meget utilfredse brugere på idrætsanlæggene er siden 2006 faldet med ca. 9 % procentpoint, heraf meget utilfredse med ca. 4 procentpoint, og der er i dag ca. 8,5 procentpoint flere meget tilfredse brugere. Den procentvise fordeling af hhv. meget tilfredse og tilfredse brugere er omtrent den samme i procentpoint flere brugere er i dag tilfredse/meget tilfredse sammenlignet med Til sammenligning viser undersøgelsen Danskernes Motions- og Sportsvaner 2011 (Idrættens Analyseinstitut), at ca. 82 % af brugerne (repræsentativt udvalgt, hele landet) er tilfredse/meget tilfredse med deres lokale idrætsfaciliteter. KFFs institutioner ligger ca. 11,5 procentpoint herover. Figur 2 Sammenligning af generel tilfredshed, idrætsanlæg (%) 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Anm. :Vægtede besv. Ikke-vægtede antal besv.: 2006=2490; 2008=2078; 2010=1928; 2012=2591 Ved ikke Meget utilfreds Utilfreds Tilfreds Meget tilfreds Den generelle tilfredshed med biblioteker kan med forbehold sammenlignes med resultaterne af en undersøgelse fra Den procentvise fordeling af hhv. meget tilfredse og tilfredse brugere var i 2004 hhv. 45 og 54 % mod hhv. 40 og 56 % i dag 2. Der er ikke tidligere gennemført undersøgelser af brugernes tilfredshed med kulturhusene, og der findes derfor ikke noget sammenligningsgrundlag af resultaterne herfor. 1 Undersøgelsen er gennemført af KFF med i alt 3131 besvarelser fra eksisterende brugere på byens biblioteker, herunder også bogbussen. 2 Spørgsmålsformuleringen i denne og 2004-undersøgelsen er meget ens. Der er dog forskel på opbygningen af spørgeskemaerne i de to, hvilket kan betyde en forskellig vægtning og læsning af spørgsmålene for brugerne. Forskellene kan desuden skyldes en statistisk usikkerhed. Side 8

9 3.1.1 TILFREDSHED MED FACILITETER M.V. PÅ BIBLIOTEKERNE Nedenfor ses tilfredsheden med de forhold, der er spurgt til på bibliotekerne. Figur 3. Tilfredshed med bibliotekets faciliteter m.v. (%) Rengøringsstandarden Bibliotekets åbningstider Bibliotekets fysiske rammer Studie-/læsepladser PC-faciliteter Personalets vejledning og service Personalets imødekommenhed Bibliotekets online-services Bibliotekets samling Meget tilfreds Tilfreds Utilfreds Meget utilfreds Ved ikke/ikke relevant 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Anm: Vægtede resultater Ikke-vægtede antal besv. = fra 1487 til 1676 Generelt om tilfredsheden Tilfredsheden med faciliteter m.v. er generelt høj. Dog er der en relativ stor andel af brugerne, der har angivet Ved ikke/ikke relevant som deres svar. Tilfredshed med personalets imødekommenhed, vejledning og service kan sammenlignes med undersøgelsen fra I den udstrækning at bibliotekets fysiske rammer kan forstås som dets indretning (som der specifikt blev spurgt til i 2004), er tilfredsheden omtrent den samme nu som dengang. Størst utilfredshed var der i 2004 i med mulighederne for at finde et sted på biblioteket med fred og ro. Udover disse parametre er der ikke grundlag for sammenligning med undersøgelsen. Tilfredshed med åbningstiderne Der er ikke overraskende en tendens til, at utilfredsheden med bibliotekernes åbningstid er lavest på biblioteker med tidlig åbent (før 10.00) og sent åbent (efter 19.00/20.00). Sjælden brug af biblioteket kunne tænkes at skyldes utilfredshed med åbningstiderne. Dette er dog ikke tilfældet: ca. 67 % af de brugere, der kommer flere gange om ugen, er utilfredse/meget utilfredse med åbningstiderne. Til sammenligning er det blot ca. 24 % af de brugere, der sjældent benytter biblioteket, der er utilfredse/meget utilfredse. Dette indikerer, at behovet for at benytte biblioteket vejer tungere end en utilfredshed med åbningstiderne. Unge og/eller brugere, der er under uddannelse, kunne tænkes at have det største behov. Andelen af brugere mellem 14 og 25 år, der benytter biblioteket flere gange om ugen og som er utilfredse/meget utilfredse med åbningstiderne er ca. 90 %. Og for de hyppige brugere, der er under uddannelse/elever, er andelen ca. 80 %. Samme tendens gør sig gældende for brugere, der er i arbejde/på orlov: her er det ca. 85 % af brugerne, der er utilfredse/meget utilfredse med bibliotekernes åbningstider. 3 Der blev i 2004-undersøgelsen spurgt til, om Personalet er venligt og imødekommende og om jeg kan få den hjælp, jeg har brug for. Side 9

10 Set i forhold til biblioteker med hhv. kortere og længere åbningstid er utilfredsheden mest tydelig blandt den gruppe af brugere, der er under uddannelse sammenlignet med brugere i arbejde/på orlov og de øvrige arbejdsmarkedstilknytningstyper. Noget tyder således på, at de brugere, der enten har et behov for at benytte biblioteket i uddannelsesøjemed, og de brugere, der er i arbejde og dermed har mindre tid til biblioteksbesøg, kunne ønske sig, at åbningstiderne var nogle andre, end de er i dag. Der er grundlag for at undersøge særligt disse brugergruppers behov nærmere. I forhold til det igangværende arbejde med ubemandet (og dermed udvidet) åbningstid på bibliotekerne, kunne det være spændende at følge ovenstående tendenser. Tilfredshed med studie/læsepladser En stor del af de, der benytter studie-/læsepladser er ikke overraskende brugere under uddannelse, og disse er generelt unge/yngre. Lidt over en fjerdedel af alle de, som benytter studie-/læsepladser, er utilfredse eller meget utilfredse med disse faciliteter. Disse brugere angiver samtidig, at de bruger studie-/læsepladser mindst én gang om ugen. Utilfredsheden skyldes formentlig en oplevelse af mangel på studie-/læsepladser. Over en femtedel af brugere der er 65 år eller derover, er utilfredse/meget utilfredse med studie- /læsepladserne. Hvorvidt dette skyldes en mangel herpå eller om utilfredsheden skyldes støj fra de, der hovedsageligt benytter pladserne de unge/yngre er uvist. Det er desuden de ældre (56+), der er mest utilfredse med bibliotekets fysiske rammer. Brugere af PC-faciliteter Af de deltagere, der benytter bibliotekets PC-faciliteter, er ca. 39 % utilfredse/meget utilfredse med disse. Over to tredjedele af de deltagere, der benytter PC-faciliteterne, gør det én eller flere gange om ugen. Det er dog både hyppige og ikke-hyppige brugere af PC-faciliteterne, der er utilfredse med disse. Bibliotekets fysiske rammer Ca. 8 % af brugerne er utilfredse med bibliotekets fysiske rammer. Deltagere, der benytter biblioteket til Anden informationssøgning og PC-faciliteter, er markant mere utilfredse med de fysiske rammer end brugere af de øvrige tilbud/services. Der er en svag tendens til, at deltagere over 45 år er mere utilfredse end de øvrige deltagere. Tilfredshed med bibliotekets samling Der er dobbelt så mange (ca. 10 %), der er utilfredse/meget utilfredse med bibliotekets samling blandt brugere, der er født i et andet land end Danmark og hvis forældre også er født i andet land end Danmark, end blandt brugerne som helhed. Ud over de ovenfor nævnte resultater er der for tilfredshedsparametrene ingen markante forskelle, når der ses på baggrundsvariable som køn, alder, arbejdsmarkedstilknytning, oprindelse og højest opnåede uddannelse. Side 10

11 3.1.2 TILFREDSHED MED FACILITETER M.V. PÅ IDRÆTSANLÆGGENE Nedenfor ses tilfredsheden med de forhold, der er spurgt til på idrætsanlæggene. Figur 4. Tilfredshed med idrætsanlæggets faciliteter m.v. (%) Rengøringsstandarden Café/kioskforhold Mulighed for socialt samvær Personalets vejledning og service Personalets imødekommenhed Bade- og omklædningsforhold Banernes vedligeholdelsesstandard Anlæggets åbningstider Meget tilfreds Tilfreds Utilfreds Meget utilfreds Ved ikke/ikke relevant 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Anm: Vægtede resultater Ikke-vægtede antal besv. = fra 2297 til 2464 Generelt om tilfredsheden Sammenlignet med tidligere undersøgelser på idrætsområdet, er der generelt ikke store udsving på de 8 tilfredshedsparametre. Ses der bort fra en større andel af brugere, der svarer Ved ikke/ikke relevant, er tilfredsheden med hhv. rengøringsstandarden, åbningstider og personalets imødekommenhed/vejledning og service omtrent den samme. For tilfredsheden med café/kioskforhold og mulighederne for socialt samvær er der en stigning på ca. 8 procentpoint ift For en direkte sammenligning af resultaterne for tilfredshedsparametrene med 2006, 2008, 2010 og 2012 (se bilag 3). Rengøringsstandarden Andelen af brugere, der er tilfredse/meget tilfredse med rengøringsstandarden er vokset med ca. 10 procentpoint fra 2006 til i dag. Dog er ca. hver femte bruger i dag utilfreds/meget utilfreds med idrætsanlæggets rengøringsstandard. Af de brugere, der benytter anlæggene mere end én gang om ugen (ca. 45 %), er over halvdelen i dag utilfredse med rengøringsstandarden. Banernes vedligeholdelsesstandard Tilfredsheden med banernes vedligeholdelsesstandard er generelt stor og i øvrigt uændret set i forhold til Dengang blev brugerne spurgt efter en massiv genopretningsindsats på idrætsanlæggene i kommunen. Siden 2010 er der foretaget genopretning på enkelte anlæg, og indsatsen pågår stadig i På Valby Idrætspark har der siden 2010 fundet en genopretning sted, og tilfredsheden er dér steget med hele 56 procentpoint. For en sammenligning af 2010 og 2012 på hvert anlæg, se bilag 6. Der er dobbelt så mange (ca. 18 %) mandlige brugere, der er utilfredse/meget utilfredse med banernes vedligeholdelsesstandard, sammenlignet med de kvindelige brugere. Overvægten af mandlige brugere på idrætsanlæggene kan ikke alene forklare denne forskel en overvægt, der ikke slår igennem på de øvrige tilfredshedsparametre. Set i forhold til idrætsgrene er Side 11

12 utilfredsheden størst blandt de, der dyrker squash (ca. 28 %), fodbold (ca. 26 %) og tennis/padel tennis (ca. 21 %). Ud over de ovenfor nævnte resultater er der for tilfredshedsparametrene ingen markante forskelle, når der tjekkes for køn, alder, arbejdsmarkedstilknytning, oprindelse og højest opnåede uddannelse. Bade- og omklædningsforhold Genopretningsindsatsen har også haft en effekt ift. bade- og omklædningsforholdene. Tilfredsheden på Kløvermarken Idrætsanlæg er steget med ca. 50 procentpoint. For Sundby Idrætspark og Valby Idrætspark er tilfredsheden steget med hhv. ca. 20 procentpoint og ca. 18 procentpoint. Se bilag 7 for en sammenligning af 2010 og 2012 på de enkelte anlæg. Lidt over hver femte bruger er utilfreds/meget utilfreds med anlæggenes bade- og omklædningsforhold. Andelen af tilfredse/meget tilfredse brugere er vokset med 7 procentpoint fra ca. 54 % i 2006 til lige over 60 % i dag. Andelen af brugere, der adspurgt om bade- og omklædningsforhold svarer Ved ikke/ikke relevant er mere end fordoblet i perioden til ca. 18 %. Det er mere sandsynligt, at bade- og omklædningsfaciliteterne ikke er relevante for denne relativt store gruppe af brugere, end at de ikke har vidst, hvad de skulle synes herom. Der er i øvrigt ikke forskel på tilfredsheden med bade- og omklædningsforhold for kvinder og mænd. Andelen af brugere, der dyrker håndbold, fitness og volleyball, og som er utilfredse/meget utilfredse med rengøringsstandarden, er 30 % eller lidt derover. Andelen af brugere, der dyrker håndbold, kampsport, volleyball, atletik, squash og boksning, og som er utilfredse/meget utilfredse med bade- og omklædningsforhold, er 30 % eller lidt derover. Andelen af brugere af svømmefaciliteter, der er tilfredse/meget tilfredse med rengøringsstandarden og bade- og omklædningsforhold er generelt større end for idrætsanlæggene samlet set. Samme billede tegnede sig i undersøgelserne fra 2006, 2008 og TILFREDSHED MED FACILITETER M.V. PÅ KULTURHUSENE Nedenfor ses tilfredsheden med de forhold, der er spurgt til på kulturhusene. Figur 5. Tilfredshed med kulturhusets faciliteter m.v. (%) Rengøringsstandarden Kulturhusets åbningstider Café/kioskforhold Mulighed for socialt samvær Personalets vejledning og service Personalets imødekommenhed Lokalernes udstyrsniveau Lokalernes standard Kulturhusets udbud af aktiviteter Meget tilfreds Tilfreds Utilfreds Meget utilfreds Ved ikke/ikke relevant Anm: Vægtede resultater Ikke-vægtede antal besv. = fra 1257 til % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Side 12

13 Generelt om tilfredsheden Overordnet set er % af deltagerne tilfredse/meget tilfredse med de angivne forhold. Ca. 1 % af brugerne er utilfredse/meget utilfredse med kulturhusets udbud af aktiviteter og 3 % er utilfredse/meget utilfredse med åbningstiderne. Over 25 % har dog svaret Ved ikke/ikke relevant i forhold hertil. 15 % af brugerne er utilfredse/meget utilfredse med rengøringsstandarden, og der er en tendens til, at hyppige brugere er mere utilfredse end ikke-hyppige brugere. Brugere, der deltager i en foreningsorganiseret aktivitet Ca. 17 % af deltagere i foreningsorganiserede aktiviteter på kulturhusene er utilfredse med lokalernes udstyrsniveau og en femtedel med rengøringsstandarden. De ledige brugere, der deltager i selvorganiserede aktiviteter i kulturhusene, er for ca. 43 % vedkommende utilfredse/meget utilfredse med lokalernes standard og for ca. 70 % vedkommende utilfredse/meget utilfredse med lokalernes udstyrsniveau. Brugerne af kulturhusenes værksteder, hobbyrum m.v. Omkring en fjerdedel af brugerne kommer i kulturhusene for at benytte værksteder, hobbyrum m.v. Tre fjerdedele af disse brugere er pensionister/efterlønsmodtagere og ledige. Disse to brugergrupper udgør samtidig to tredjedele af alle brugere, der benytter kulturhusene mindst én gang om ugen. De er således hyppige brugere af kulturhuset og meget hyppige brugere af værksteder, hobbyrum m.v. 75 % af pensionisterne/efterlønsmodtagerne og 84 % af de ledige er utilfredse/meget utilfredse med lokalernes standard. 54 % pensionisterne/efterlønsmodtagerne er utilfredse/meget utilfredse med café/kioskforholdene. Ud over de ovenfor nævnte resultater er der for tilfredshedsparametrene ingen markante forskelle, når der tjekkes for køn, alder, arbejdsmarkedstilknytning, oprindelse og højest opnåede uddannelse. Side 13

14 3.2 BRUG Deltagerne er blevet spurgt til, hvad de foretager sig på deres besøg på institutionen samt til, hvor ofte de kommer på institutionen og på hvilke tidspunkter af dagen (på hhv. hverdage og i weekender) BRUG AF BIBLIOTEKERNE Brugerne er blevet stillet spørgsmålet Hvad er formålet med dit besøg på biblioteket?. Som det fremgår af figur 1.7, benytter brugerne i vid udstrækning bibliotekerne til det, der kan betegnes som bibliotekernes kerneområde, altså tilbud, der vedrører lån af materialer. Figur 6. Formål med besøg på biblioteket (%) Lån, reservering og søgning af bibliotekets materialer Deltage i arrangement, undervisning, kursus eller lektiehjælp Anm: Ikke-vægtede besv. Ikke-vægtede antal besv.:=1864 Borgerservice-andel af alle biblioteker Flere svar mulige Afhente reserveret materiale Få inspiration til lån af materialer Tage børn med på børnebibliotek Brug af studie/læseplads Anden informationssøgning Brug af bibliotekets PC'er Brug af biblioteket som mødested Henvendelse til Borgerservice Andet I undersøgelsen af biblioteksbrugerne i 2004 svarede 93 % af brugerne, at de typisk benyttede biblioteket til lån af materialer. På trods af at kategorien nu er udvidet til at omfatte reservering og materialesøgning, er der tale om et markant fald på knap 27 procentpoint 4. Der er ikke én umiddelbar forklaring på dette fald. I forhold til i 2004 går ca. 5 procentpoint færre i dag på biblioteket for at afhente reserverede materialer, hvilket kan undre. Ca. 16 % af brugerne kommer på biblioteket med det formål at bruge PC-faciliteter. Dette er en stigning på ca. 11 procentpoint siden Blandt brugere, der er født i Danmark af udenlandske forældre eller er født uden for Danmark af udenlandske forældre, er der markant flere (ca. 24 procentpoint), der benytter bibliotekets PC-faciliteter end den samlede gruppe biblioteksbrugere. To tredjedele af brugerne erklærer sig tilfredse/meget tilfredse med bibliotekernes onlinetjenester, hvilket indikerer, at de rent faktisk er brugere af disse. Dette bekræftes delvist af undersøgelsen Danskernes Kulturvaner 2012, hvor ca. 45 % af brugerne i Region Hovedstaden benytter bibliotekernes online-tjenester. Af biblioteksundersøgelsen fra 2004 fremgår det, at en stor del af brugerne benyttede computer som led i brugen af biblioteket (via hjemmesiden bibliotek.kk.dk). På daværende tidspunkt var der ikke apps tilknyttet bibliotekstilbuddene. 4 I 2004 var svarkategorien Deltage i arrangement, kursus eller lektiehjælp ikke en mulighed. Side 14

15 Borgerservice KVIK Borgerservice KVIK benyttes af ca. 6 % af brugerne. Til sammenligning er andelen af borgere i hele Region Hovedstaden, der benytter Borgerservice, 14,5 % 5. Der er p.t. fem biblioteker, der tilbyder Borgerservice KVIK. I gennemsnit benyttes servicen af 13,5 % af brugerne af disse biblioteker (se figur 1.8 nedenfor). Omtrent tre fjerdedele af de brugere, der benytter bibliotekernes tilbud om Borgerservice, benytter biblioteket mindst hver 14. dag, og ca. halvdelen mindst én gang om ugen. Dette indikerer, at brugen af borgerservice i vid udstrækning er en integreret del af biblioteketsbesøget. Figur 7. Andel af henvendelser til Borgerservice KVIK på biblioteker med dette tilbud (%) Øbro-Jagtvej Bibliotek Vanløse Bibliotek Valby Bibliotek BIBLIOTEKET Rentemestervej Hovedbiblioteket Anm: Ikke-vægtede besv. Ikke-vægtede antal besv.: HB=200; Rente=214; Valby=113;Vanløse=100; Øbro= BRUG AF KULTURHUSENE Brugerne er blevet stillet spørgsmålet Hvad er formålet med dit besøg på kulturhuset?. Som det fremgår af figur 1.9 er fordelingen af brugernes aktiviteter i kulturhusene mere spredt end for bibliotekerne. Figur 8. Formålet med besøg i kulturhuset (%) Publikum til koncert, foredrag o.lign. Bruger af et af kulturhusets værksteder, hobbyrum o.lign. Deltager i foreningsorganiseret aktivitet Deltager i selvorganiseret aktivitet Deltager i et projekt Socialt samvær Andet Anm: Ikke-vægtede besv. Antal ikke-vægtede besv.=1404 Flere svar mulige Kilde: Danskernes Kulturvaner 2012 (Kulturministeriet) Side 15

16 Halvdelen af kulturhusenes brugere kan karakteriseres som hyppige brugere. Derudover benytter halvdelen af brugerne faciliteterne efter klokken 17 (både på hverdage og i weekender). Lidt over halvdelen af brugerne er i arbejde/på orlov og en fjerdedel af brugerne er under uddannelse. Kun ca. 6 % af de, der benytter kulturhusene, er ledige. Ca. 70 % af de brugere, hvis formål med at komme på kulturhus er deltagelse i selvorganiseret aktivitet, brug af værksteder o.lign., deltagelse i foreningsbaseret aktivitet, benytter huset mindst én gang om ugen. Disse kan således betegnes som hyppige brugere. Hvis formålet derimod er, at være publikum til en koncert, et foredrag o.lign., kommer 44 % af brugerne sjældnere end én gang om måneden. Generelt set er der relativt store forskelle, når man ser på kulturhus-aktivitet fordelt på aldersgrupper. De årige deltager i relativ lille grad i foreningsorganiserede aktiviteter, men de udgør langt størsteparten af de brugere, der benytter kulturhusene mhp. at deltage i et projekt. Der er en forholdsvis stærk sammenhæng mellem alder og socialt samvær. Og så er der en meget stærk sammenhæng mellem alder og dét, at benytte kulturhusene som publikum: jo yngre brugerne er, desto større andel er publikum til koncert, foredrag m.v. Figur 9. Aktivitetstype fordelt på alder (%) 50% 40% 30% 20% 10% 0% Publikum til koncert, foredrag m.v. Bruger af værksteder m.v. Foreningsorganiseret aktivitet Selvorganiseret aktivitet Deltager i projekt Socialt samvær BRUG AF IDRÆTSANLÆGGENE Brugerne er blevet stillet spørgsmålet Hvilken aktivitet skal du dyrke/har du dyrket på anlægget i dag?. De dyrkede idrætsgrene er i vid udstrækning de samme som i de tidligere undersøgelser (se bilag 5). I figuren nedenfor er vist den procentvise fordeling af idrætsgrene. Side 16

17 Figur 10. Aktiviteter på idrætsanlæggene (%) Svømning/Vandsport Badminton Fodbold/Futsal Håndbold Gymnastik Volleyball Bordtennis Styrketræning Squash Bowling Dans Hockey/Floorball Kampsport/Selvforsvar Fitness Tennis/Padel tennis Basketball Atletik Boksning Andet Anm: Ikke-vægtede besv. Antal ikke-vægtede besv.= Til sammenligning er de mest (og regelmæssigt) dyrkede idrætsgrene/motionsformer 6 i Region Hovedstaden i følge undersøgelsen Danskernes Kulturvaner 2012 fitness (ca. 32 % af borgerne), svømning (ca. 15 %), gymnastik (ca. 12 %), fodbold (ca. 7 %), badminton (ca. 5 %) og håndbold (ca. 1 %). Forening ikke forening? 62 % af brugerne benytter anlægget som medlem af en forening eller klub, og 36 % som private/selvorganiserede brugere. 2 % har svaret Ved ikke til spørgsmålet herom. I 2010 var fordelingen hhv. 60 % foreningsbrugere og 35 % private/selvorganiserede, og i 2008 hhv. 63 %, 35 % 7. Over de sidste 8 år har fordelingen således været stabil. I figuren nedenfor ses disse andele fordelt på idrætsgrene. 6 Dyrket regelmæssigt. Her ses bort fra vandreture (27 % af borgerne), jogging (26 %) og cykling (23 %) idet disse typisk dyrkes udendørs og i privat regi. 7 Der kan ikke sammenlignes med 2006-undersøgelsen. Side 17

18 Figur 11. Andele af forenings- og selvorganiserede/private brugere (%) Kampsport/selvforsvar Håndbold Atletik Bowling Fodbold/futsal Volleyball Bordtennis Boksning Gymnastik Hockey/floorball Basketball Styrketræning Dans Badminton Tennis/padel tennis Fitness m.v. Svømning/vandsport Squash Andet Medlem af forening/klub Privat/selvorganiseret Ved ikke Anm.: Vægtede besv. Antal ikke-vægtede besvarelser: % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% For næsten halvdelen af idrætsgrenene er der en nogenlunde ligelig fordeling af hhv. foreningsbrugere og ikke-foreningsbrugere. 62 % af foreningsbrugerne er mænd og 38 % kvinder. Dette billede bekræftes af undersøgelsen Danskernes motions- og sportsvaner 2011 (Idrættens Analyseinstitut 8 ). I 2010 var fordelingen hhv. 63 % mænd og 37 % kvinder, og i 2008 var fordelingen hhv. 68 % mænd og 32 % kvinder 9. Fordelingen har således været nogenlunde stabil over de sidste 4 år. Ca. 48 % af alle foreningsbrugerne er under 36 år, og kun ca. 3 % af de arbejdsledige er foreningsbrugere. Fitness Lidt over halvdelen af de, der dyrker fitness, gør dette som private brugere. Til sammenligning dyrker knap 40 % af borgerne i Region Hovedstaden idræt i et privat træningscenter mod 29 % i hele Danmark. Dette kan være en medvirkende årsag til, at andelen af brugere i denne undersøgelse, der dyrker fitness på kommunale anlæg, er relativ lav ca. 3 % mod ca. 33 % i hovedstaden og måske derfor søger mod private træningscentre. Som beskrevet i afsnit 3.1.2, er en stor andel af de brugere, der dyrker fitness, utilfredse/meget utilfredse med hhv. bade- og omklædningsforhold (ca. 31 %), rengøringsstandarden (ca. 43 %) og banernes vedligeholdelsesstandard (ca. 28 %). Dette kan også være medvirkende årsager til, at brugerne primært benytter de private centre. 8 Denne er en undersøgelse af borgere og ikke som her af brugere. 9 De resterende besvarelser var fejludfyldte og ubesvarede. Der kan ikke sammenlignes med 2006-undersøgelsen. Side 18

19 3.3 BRUGERINDDRAGELSE OG FRIVILLIGHED Brugerne er blevet spurgt til, om de deltager i institutionens arbejde med at planlægge og udvikle tilbud og services, om de kunne tænke sig at deltage mere i dette arbejde og om de er tilfredse med mulighederne for at deltage. Brugerne er derudover blevet spurgt til, om de på frivillig basis vil være interesserede i at yde en indsats for institutionen DELTAGELSE I PLANLÆGNING OG UDVIKLING AF TILBUD OG SERVICES Andel af brugere der angiver, at de i høj eller nogen grad deltager i planlægning og udvikling af aktiviteter på institutionerne. Figur 12. Andel af brugere, der deltager i institutionernes arbejde med at planlægge og udvikle tilbud og services (%) 18% 16% 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% 15,4% 9,1% 7,5% 6,4% Idrætsanlæg Biblioteker Kulturhuse I alt Anm. Ikke-vægtede besv. Kun 'I høj grad' og 'I nogen grad' medtaget. Ikke-vægtede antal besv.: Idræt=2510; Bib=1806; Kul=1362; I alt=5678. Det kan være svært at vide, hvad brugeren opfatter som deltagelse. Det er langt fra alle respondenter, der har en ensartet opfattelse af, hvad deltagelse i institutionernes planlægningsog udviklingsarbejde indebærer. Ved blot at medtage kategorierne I høj grad og I nogen grad frasorteres yderområdet af forståelsen af deltagelse - dvs. den del af forståelsen af begrebet deltagelse, der ikke nødvendigvis er enighed om. Vi forsøger således at isolere de respondenter, hvis indsats, der vil være bred enighed om, kan karakteriseres som deltagelse. Den frasorterede gruppe, der angiver at deltage i lav grad, udgør i alt 7,9 %. På bibliotekerne deltager brugere under uddannelse en smule mere end de øvrige brugere, mens de årige deltager en smule mindre. På kulturhusene deltager gruppen under uddannelse og de arbejdsledige mere end de beskæftigede og pensionister/efterlønsmodtagere. Ellers fordeler graden af deltagelse sig jævnt på de forskellige brugergrupper. Side 19

20 3.3.2 TILFREDSHED MED MULIGHEDERNE FOR DELTAGELSE Figur 13. Tilfredshed med muligheder for deltagelse (%) I alt 29,5 2,5 68,0 Kulturhuse 39,6 2,2 58,3 Tilfreds Utilfreds Biblioteker 22,5 2,2 75,3 Ved ikke Idrætsanlæg 29,0 2,8 68,2 0% 20% 40% 60% 80% 100% Anm. Ikke-vægtede besv. Kun 'I høj grad' og 'I nogen grad' medtaget. Ikke-vægtede antal besv.: Idræt=2293; Bib=1603; Kul=1246; I alt= ,5 % er tilfredse og 2,5 % er utilfredse med mulighederne for at deltage i arbejdet med planlægning og udvikling af institutionen. Det må antages, at utilfredsheden skyldes en interesse for deltagelse, som de ikke føler honoreret og de utilfredse kan således siges at være potentielle deltagere. Den store andel, der besvarer spørgsmålet med Ved ikke, må antages ikke at kende til mulighederne for deltagelse. En udbredelse af kendskabet til mulighederne for deltagelse må derfor formodes, at resultere i en højere grad af deltagelse hvor høj er naturligvis svært at sige noget om. På de enkelte institutionstyper ses der en sammenhæng mellem graden af tilfredshed med mulighederne for deltagelse og den faktiske deltagelse. At graden af tilfredshed med mulighederne for deltagelse er større end den faktiske deltagelse, kan formodentlig i nogen grad forklares med, at de brugere, der intet ønske har om deltagelse, angiver at være tilfredse med mulighederne herfor. Hvorfor være utilfreds med noget, man alligevel ikke har tænkt sig at gøre brug af? KUNNE DU TÆNKE DIG AT DELTAGE MERE? Ca. 17 % kunne i nogen eller høj grad forestille sig, at deltage i institutionernes planlægningsog udviklingsarbejde. Inkluderes andelen, der besvarer spørgsmålet med I lav grad, er det ca. hver tredje bruger der kunne tænke sig at deltage. Generelt er det dog vores erfaring, at man skal være varsom med at tilskrive besvarelser af denne type altså I lav grad et egentligt potentiale. Svarkategorien er et udtryk for, at respondenterne ikke er afvisende overfor deltagelse, men sådanne spørgsmål tolkes erfaringsmæssigt en smule hypotetisk af de adspurgte, hvorfor potentialet, i det omfang det er til stede, er svært realiserbart. Side 20

21 Figur 14 Potentiale for deltagelse i institutionernes arbejde med planlægning og udvikling af tilbud og services (%) 30 Deltager og positiv overfor mere deltagelse Deltager ikke, men kunne forstille sig at deltage I alt Ikke-vægtede antal besv.: 922 Idræt Bibliotek Kultur Samlet Ca. 2/3 af de 17 %, der i nogen eller høj grad kunne forestille sig at deltage, deltager allerede. Det må betyde, at denne gruppe opfatter arbejdet som givende - enten i form af indflydelse eller i form af fællesskab med øvrige brugere. Det er oplagt i kommende undersøgelser, at se nærmere på, hvilke årsager brugerne lægger til grund for deres deltagelse og hvad deltagelsen giver den enkelte. Denne viden vil kunne være med til at gøre fremtidige brugerinddragelsesindsatser attraktive for flere. Den sidste tredjedel, hvilket svarer til knap 6 % af alle brugere, deltager ikke på nuværende tidspunkt og må derfor siges, at udgøre et ganske stort potentiale for fremtidig inddragelse. Potentialet er størst på biblioteker og kulturhuse med hhv. 8,3 % og 7,4 % af brugerne, mens tallet for idrætsanlæggene er 3,4 % FRIVILLIGHED 21,5 % er i nogen eller i høj grad interesserede i på frivillig basis at yde en indsats for institutionen. Der ses altså et betragteligt potentiale for at arbejde med forskellige former for frivillige indsatser blandt brugerne af kulturinstitutioner og idrætsanlæg. Interessen er størst på kulturhusene, hvor næsten hver tredje bruger i nogen eller i høj grad er interesseret i, at yde en frivillig indsats. Det tilsvarende tal for bibliotekerne er knap 25 % og for idrætsanlæggene 14 %. 35 Figur 15. Potentiale for frivillighed (%) Idræt Biblioteker Kulturhuse Samlet Anm.: Ikke-vægtede besv. Ikke-vægtede antal besv.: 5579 Side 21

22 Lige under halvdelen af de interesserede deltager på nuværende tidspunkt allerede i institutionernes planlægnings- og udviklingsarbejde. Denne fordeling er ens for de tre institutionstyper. Langt det største potentiale ses blandt de brugere, der er under uddannelse og blandt de beskæftigede. Disse grupper udgør hhv. 30 % og 41 % af de interesserede. Pensionister og efterlønsmodtagere udgør ca. 16 %, mens de ledige udgør 10 %. Selvom de to sidstnævnte grupper udgør det mindste potentiale, er de måske alligevel værd at give lidt opmærksomhed eftersom det må antages, at disse brugere vil kunne afse mere tid end de studerende og de beskæftigede. Fortolkningen af, hvad en frivillig indsats kan tænkes at indeholde, er naturligvis åben for de adspurgte, hvilket betyder at det er vanskeligt at vide præcist, hvor stort potentialet for brugernes frivillige indsatser faktisk er. Nogle forestiller sig måske at bruge et kvarter på oprydning efter et arrangement, de selv har deltaget i, mens andre kunne være interesserede i en frivillig indsats på tilbagevendende basis eksempelvis en garderobetjans en aften hver 14. dag på det lokale bibliotek i forbindelse med litteraturarrangementer. Der ud over kan man forestille sig, at de adspurgte er positivt indstillede under forudsætning af, at rammerne ex. tidspunkt eller mængden af forberedelse - for den frivillige indsats, passer ind i de adspurgtes hverdag. Det vil være meget interessant at undersøge indenfor hvilke rammer de adspurgte forestiller sig, at ville yde en frivillig indsats. Samtidig har de adspurgte formodentlig også en holdning til, hvad de selv ønsker at få ud af, at yde en frivillig indsats. Det kan være forventning om et socialt fællesskab, anerkendelse af indsats eller at føle sig som en del af institutionen. Disse forventninger skal institutionerne i en eller anden grad kunne honorere for at en så stor del som muligt af ovennævnte potentiale kan realiseres. Side 22

23 3.4 BRUGERPROFIL I det følgende beskrives brugerne af KFFs institutioner ud fra de baggrundsinformationer, der spørges til i undersøgelsen. Dette gøres for hvert af områderne biblioteker, kulturhuse og idrætsanlæg samt for alle institutioner samlet. Der er for køn, alder, arbejdsmarkedstilknytning, uddannelsesgrad og oprindelse sammenlignet med fordelinger for borgerne i Københavns Kommune. For enkelte af de kategorier, der er benyttet i undersøgelsen, kan der kun foretages en tilnærmelsesvis sammenligning. Hensigten med disse sammenligninger er, at give et indtryk af, i hvilken grad sammensætningen af brugere på KFFs institutioner afspejler københavnerne som helhed. Som det fremgår af det følgende, er sammensætningen af brugerne i vid udstrækning den samme som for borgerne i Københavns Kommune. Køn Som det fremgår af figur 2.4, er der blandt brugerne en overvægt af kvinder, der benytter bibliotekerne og kulturhusene. Det modsatte er tilfældet på idrætsanlæggene. Alt i alt er der ligelig fordeling af kvinder og mænd på institutionerne. Den samlede kønsfordeling matcher fordelingen for alle borgere i Københavns Kommune. 100% Figur 16. Kønsfordeling, type institution og samlet (%) 80% 60% 40% 20% Kvinde Mand 0% Biblioteker Kulturhuse Idrætsanlæg Samlet København Anm: Vægtede besv. Ikke-vægtede antal besv.:bib=1836; Kul=1367; Idræt=2591; Samlet=5738. København = borgere i alt 2012 Overvægten af kvindelige brugere på bibliotekerne viser sig i alle de typer af aktiviteter, der er spurgt til i undersøgelsen, på nær brugen af bibliotekernes PC-faciliteter, som en overvægt at mænd benytter. Største forskelle er, at ca. 10 % flere kvinder end mænd benytter biblioteket til afhentning af reserverede materialer og 8 % flere kvinder benytter biblioteket til at låne, søge og reservering af materialer. Disse tendenser er også at finde i undersøgelsen af københavnernes kulturvaner fra 2006 og biblioteksundersøgelsen fra Besøgs-hyppighed Hele 84 % af brugerne af idrætsanlæggene benytter disse mindst én gang om ugen. I 2010 var andelen ca. 87 % af brugerne, i 2008 ca. 90 % og i 2006 var andelen 92 %. Der ses således en tendens til færre og færre hyppige brugere på idrætsanlæggene. Andelen af biblioteksbrugere, der benytter disse mindst én gang om ugen, er ca. 49 %. Tallet for kulturhusene er det samme (se figur 2.5, nedenfor). Undersøgelsen af københavnernes kulturvaner (2006) viste, at 12 % af borgerne benyttede bibliotekerne mindst én gang om ugen, og 4 % af borgerne benyttede kulturhusene mindst én gang om ugen. Side 23

24 Halvdelen af biblioteksbrugerne kan betegnes som relativt hyppige brugere, idet de kommer på biblioteket mindst én gang om ugen. Dette er en svag stigning ift. undersøgelsen af bibliotekerne i Andelen af brugere i Region Hovedstaden, der kommer mindst én gang om måneden ca. 30 % ( Danskernes Kulturvaner 2012 ). På de københavnske biblioteker er denne andel væsentlig større. Næsten en tredjedel af kulturhus-brugerne benytter disse sjældnere end én gang om måneden. Andelen af brugere, der er født i et andet land end Danmark af forældre født i et andet land end Danmark, og som benytter bibliotekerne flere gange om ugen, er ca. 15 % større end andelen af brugere, der er født i Danmark af forældre født i Danmark. Denne forskel ses ikke på idrætsanlæggene og kulturhusene. Figur 17. Hvor ofte kommer du på institutionen? (%) Kulturhuse Flere gange om ugen Biblioteker Idrætsanlæg Ca. én gang om ugen Ca. hver 14. dag Ca. én gang om måneden Sjældnere Dette er mit første besøg 0% 20% 40% 60% 80% 100% Anm: Vægtede besv. Ikke-vægtede antal besv.:bib=1832; Kul=1371; Idræt=2546 Alder Gruppen af årige brugere er en smule større på idrætsanlæggene end på biblioteker og kulturhuse. Derudover er aldersfordelingen nogenlunde den samme for alle områderne. Aldersfordelingen for alle brugerne matcher nogenlunde fordelingen for alle borgere i Københavns Kommune. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Figur 18. Aldersfordeling, type institution og samlet (%) Biblioteker Kulturhuse Idrætsanlæg Samlet København Anm: Vægtede besv. Ikke-vægtede antal besv.:bib=1845; Kul=1380; Idræt=2551; Samlet=5776. København = borgere ialt Side 24

25 Arbejdsmarkedstilknytning Brugere, der er uden arbejde/ledige benytter bibliotekerne i markant mindre grad (9 %) sammenlignet med brugere under uddannelse (32 %), brugere i arbejde/på orlov (ca. 38 %) og pensionister/efterlønnere (ca. 18 %). I 2004 benyttede gruppen af ledige bibliotekerne i mindst samme grad som de øvrige grupper. Faldet i de lediges brug af bibliotekerne er interessant og bør undersøges nærmere. Figur 19. Arbejdsmarkedstilknytning, type institution og samlet (%) 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Biblioteker Kulturhuse Idrætsanlæg Samlet København Anm: Vægtede besv. Ikke-vægtede antal besv.:bib=1802; Kul=1351; Idræt=2506; Samlet=5659. København=tilnærmet kategorisering pba. andre kategorier for sammenlign. Tal fra år. Andet Pensionist/efterlønsmodta ger Uden arbejde/ledig I arbejde/på orlov Under uddannelse/går i skole Set i forhold til fordelingen blandt borgere i Københavns Kommune er der flere brugere, der er under uddannelse. Der skal i denne sammenligning dog tages højde for forskellige opgørelsesmetoder/inddelinger. Brug og uddannelse Fordelingerne af grupperne er nogenlunde ens på tværs af områderne. Dog er der en lidt større andel af biblioteks- og kulturhusbrugere, der har en lang videregående uddannelse, sammenlignet med brugere af idrætsanlæggene. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Figur 20. Højest opnået uddannelse, type af institution og samlet (%) Biblioteker Kulturhuse Idrætsanlæg Samlet København Anm: Vægtede besv. Ikke-vægtede antal besv.:bib=1802; Kul=1351; Idræt=2506; Samlet=5659. København = Tilnærmede kategorier for bedst mulige sammenligning. Tal fra 2011, år. Andet Lang, videregående uddannelse Mellemlang, videregående uddannelse Kort, videregående uddannelse Erhvervsuddannelse Studenter-, HF-, HH-eksamen eller lignende Side 25

26 Sammenlignet med borgerne i Københavns Kommune er de mest væsentlige forskelle andelene af brugere med lang videregående uddannelse samt folkeskole. Der skal dog tages højde for forskellige opgørelsesmetoder/inddelinger. Ifølge undersøgelsen Danskernes Kulturvaner 2012 bruger personer med kort videregående uddannelse, erhvervsfaglig uddannelse og folkeskole som højeste uddannelse bibliotekerne mindre end personer med mellem- og lang videregående uddannelse. Dette bekræftes i nærværende undersøgelse. Brug og oprindelse Lidt over tre fjerdedele af brugerne er født i Danmark af forældre, der er født i Danmark. Andelen af brugere, der er født i et andet land end Danmark af forældre født i et andet land end Danmark, er højest på biblioteksområdet. Dette bekræftes af Danskernes Kulturvaner Der kan ikke sammenlignes direkte med fordelingen af borgere i Københavns Kommune, idet denne (der ligner undersøgelsens kategorier mest) er opgjort for danske statsborgere og ikkedanske statsborgere. Dog giver sammenligningen et billede af brugerne i forhold til borgerne: der er vis overensstemmelse i andelene af brugere, født i Danmark/forældre født i Danmark og danske statsborgere. Figur 21. Oprindelse, type institution og samlet (%) 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% Født i et andet landet / forældre født i et andet land Født i Danmark / forældre født i et andent land Født i Danmark / forældre født i Danmark 20% 10% 0% Biblioteker Kulturhuse Idrætsanlæg Samlet København Anm: Vægtede besv. Ikke-vægtede antal besv.:bib=1815; Kul=1359; Idræt=2501; Samlet=5675. København = Andele af danske statsborgere og ikke-danske statsborgere for bedst mulige sammenligning. Tal fra år. Bopæl Tabel 1 (nedenfor) angiver fordelingen af brugerne, her inddelt efter postnumre. Postnumre kan ikke direkte sammenlignes med de københavnske bydele, men er valgt, da en stor del af de adspurgte formodentlig ikke vil kunne svare på, hvilken bydel de bor i ex. Amager Øst eller Vest. Side 26

27 Tabel 1: Fordeling af brugere på bopæl (Københavns Kommune samt øvrige)(%) Område og postnummer Biblioteker Kulturhuse Idrætsanlæg Samlet København K ( ) 7,1 7,6 2,9 5,0 København V ( ) 5,8 4,8 3,5 3,9 Frederiksberg / Frederiksberg C ( ) 4,0 6,8 5,8 5,2 København Ø ( ) 12,5 5,4 11,3 11,1 København N ( ) 14,5 11,3 12,9 13,3 København S ( ) 13,9 17,2 15,9 15,4 København NV ( ) 10,4 5,7 7,5 8,4 København SV ( ) 2,1 1,5 2,8 2,4 Valby ( ) 7,5 8,8 6,4 7,4 Brønshøj ( ) 6,9 2,2 6,1 6,0 Vanløse ( ) 6,2 4,8 4,0 4,9 Omegn ( ; ) 6,5 12,9 17,4 13,0 Nordsjælland ( ) 1,1 6,0 1,9 2,1 Øvrig Sjælland ( ) 0,9 2,8 1,0 1,2 Lolland, Falster, Møn og Bornholm ( ) 0,1 0,4 0,1 0,1 Fyn og øerne ( ) 0,5 0,7 0,0 0,1 Jylland ( ) 0,5 1,3 0,3 0,5 Anm.: Ikke-vægtede besv. Antal ikke-vægtede besvarelser = 5631 Interessant er det, at hele 18 % af brugerne kommer fra Frederiksberg og omegnskommunerne, og at der i alt er ca. 22 % af brugerne, der ikke bor i Københavns Kommune. Side 27

28 3 GENNEMFØRELSE OG METODE 3.1 SPARRINGSGRUPPE For at sikre, at kvaliteten og anvendeligheden af undersøgelsen er så høj som muligt blev der i planlægningsfasen indbudt til en sparringsgruppe, bestående af repræsentanter fra hhv. biblioteker, kulturhuse og idrætsanlæg. Følgende meldte sig og udgjorde denne gruppe: Sara Jakobsen (VerdensKulturCentret), Flemming Ohm (Blågården), Inger Gyldenkærne (Biblioteksfaglig Afdeling), Sanne Caft (Biblioteksfaglig Afdeling) og Robert Andersen (Team Nordøst). Gruppen bistod bl.a. med udformning af spørgsmål, konstruktion af spørgeskemaer og den praktiske gennemførelse på institutionerne. 3.2 SPØRGESKEMAERNE OG SAMMENLIGNING AF SPØRGSMÅL Der er i undersøgelsen benyttet tre forskellige spørgeskemaer, ét for biblioteker, kulturhuse og idrætsanlæg (se bilag 1). Alle spørgsmål i de tre skemaer er ens på nær to: skemaerne første spørgsmål om brug af institutionen (type af aktivitet/sportsgren) samt et spørgsmål om vurdering af områdespecifikke forhold. Derudover er der i spørgeskemaet til brugere af idrætsanlæg et spørgsmål om, hvorvidt anlægget benyttes som medlem af en forening/klub eller ej. Af praktiske årsager blev der på institutioner med fx kulturhus og bibliotek på samme adresse uddelt skemaer separat for kulturhuse, biblioteker og idrætsanlæg. Den høje grad af ens spørgsmål i de tre skemaer muliggør, at der kan sammenlignes på tværs af områderne. De områdespecifikke spørgsmål kan ikke umiddelbart sammenlignes på tværs. Ud over spørgsmål med forud givne svarmuligheder er der i hvert skema mulighed for at skrive kommentarer til den pågældende institution. Denne funktion er elektronisk, dvs. at der henvises til en hjemmeside med et kort spørgeskema til formålet. Hjemmesiden kan også tilgås via mobiltelefon vha. en QR-kode. Kun 19 brugere har benyttet denne mulighed. Disses kommentarer er ikke gengivet i denne rapport, men overdraget til de respektive institutioner. 3.3 DELTAGENDE INSTITUTIONER Udvælgelsen af institutioner til deltagelse i undersøgelsen er foretaget i samarbejde med institutionslederne. Der er for hver institution/facilitet foretaget en konkret vurdering. Generelle kriterier for udvælgelse har været a) størrelse (om det praktisk ville være muligt at spørge det ønskede antal brugere), b) hvorvidt institutionen/faciliteten har en daglig åbningstid for brugere, c) om institutionerne/faciliteterne har været i drift på tidspunktet for udlevering af spørgeskemaer. Tidspunktet for gennemførelse af undersøgelsen er valgt således, at brugere af både indendørsog udendørs-idrætsfaciliteter har kunnet deltage. Gennemførelsestidspunktet lå udenfor sæsonen for alle udendørs bade samt skøjtebaner, der således ikke har deltaget. Thorvaldsens Museum og Københavns Museum er omfattet af Kulturstyrelsens National brugerundersøgelse 2011, og derfor ikke inkluderet i nærværende undersøgelse. Kunsthallen Nikolaj er i kraft af sin status som kunsthal ikke inkluderet i Kulturstyrelsens undersøgelse, og er også udeladt her, da deltagelse ville have krævet et særskilt spørgeskema for Kunsthallen alene. 64 lokaliteter har deltaget i undersøgelsen, heraf 20 biblioteker, 18 kulturhuse og 26 idrætsanlæg. Liste over deltagende institutioner samt antal besvarelser pr. institution fremgår af bilag 2. Side 28

29 3.4 GENNEMFØRELSE OG ANTAL BESVARELSER Undersøgelsen er gennemført i ugerne og i Alle institutioner stillede en indsamlingsansvarlig til rådighed. Denne modtog spørgeskemaer, samt en vejledning til udlevering og indsamling af spørgeskemaer, således at der blev sikret et repræsentativt udsnit af brugerne. Institutionerne indsamlede ca. to tredjedele af det ønskede antal skemaer over fire uger. Den resterende tredjedel blev indsamlet over yderligere fire uger af tre studerende ansat til denne opgave. Dermed opnåedes en indsamling af stort set alle de ønskede skemaer, hvilket er af stor betydning for særligt de mindre institutioner. Alle skemaer er udleveret direkte til brugerne, der er blevet bedt om at udfylde og returnere skemaerne på stedet. Efter indsamlingen blev de udfyldte spørgeskemaer skannet og omdannet til et datasæt med 5934 besvarelser. Renset for fejludfyldte skemaer er der i alt 5859 anvendelige besvarelser. I alt er der indsamlet 1864 besvarelser på bibliotekerne, 1404 besvarelser på kulturhusene og 2591 på idrætsanlæggene. Der forekommer dog ubesvarede spørgsmål i en del af de besvarede skemaer, hvilken er grunden til at antallet af besvarelser kan variere i de viste tabeller og diagrammer. 3.5 REPRÆSENTATIVITET Hensigten med undersøgelsen er, at den skal kunne benyttes som et udtryk for alle brugeres brug og tilfredshed med KFFs institutioner. Det tilfældigt udvalgte udsnit af brugerne, der har deltaget i undersøgelsen, skal betragtes som en repræsentativ stikprøve for alle brugere. Således kan resultaterne af denne undersøgelse betragtes som gældende for alle brugere. De 5859 deltagere i undersøgelsen udgør en stikprøve i forhold til den samlede population (alle brugere af alle institutioner). Idet undersøgelsens resultater baserer sig på denne stikprøve, eksisterer der en vis usikkerhed i forhold at udtale sig om den samlede population. Da den præcise sammensætning af de forskellige brugergrupper på hver institution ikke er kendt, er det ikke muligt at lave en egentlig repræsentativitetsanalyse, hvor vi sammenligner vores stikprøve med populationen. Den relativt store stikprøve, tilfældigheden i udvælgelse af brugerne samt en relativ stor spredning i forhold til indsamlingsmetoderne bevirker dog, at stikprøven med ovennævnte forbehold kan betragtes som repræsentativ for alle brugere af KFFs institutioner. Dette bekræftes i vid udstrækning af spredningen i datamaterialet (se bl.a. afsnit 3.4 om deltagerprofil). I forbindelse med udvælgelsen af deltagende institutioner blev der sat en minimumsstandard for antal skemaer for hhv. mindre (50 skemaer), mellemstore (100 skemaer) og store institutioner ( skemaer). Med denne standard vurderes det, at undersøgelsens resultater kan anvendes både på institutionsniveau og på et overordnet niveau. Størst statistisk sikkerhed er der dog for resultater på aggregerede niveauer. For at opnå den bedst mulige og mest retvisende sammenligning af alle tilfredshedsspørgsmål, opereres der med en vægtning af alle institutioner. Vægten er en faktor, der tillægges hver besvarelse, således at to institutioner med samme antal besvarelser, men af forskellig størrelse (målt på antal brugere), kan sammenlignes på trods af denne skævhed. Vægten er baseret på et månedligt besøgstal, som forefindes for stort set alle biblioteker og kulturhuse og for enkelte idrætsanlæg. I de tilfælde hvor der for idrætsanlæg ikke forefindes opgørelser over besøgstal, er der benyttet estimater, beregnet af institutionerne. Der er så vidt muligt benyttet gennemsnitlige, månedlige besøgstal beregnet over et år. Side 29

30 Vægtene benyttes udelukkende på aggregerede niveauer (resultater for hhv. alle biblioteker, alle kulturhuse, alle idrætsanlæg og alle institutioner samlet). Brug af vægtning fremgår af tabeller og diagrammer. Vægtning benyttes ikke på brugs-spørgsmål. Med udgangspunkt i de tilvejebragte besøgstal kan der estimeres et samlet besøgstal for alle deltagende institutioner. Dette er ca besøgende om året ( ). Dette tal må ikke forveksles med antal unikke brugere/antal forskellige brugere. 3.6 FRAFALD Der er ikke lavet nogen systematisk registrering af brugere, der adspurgt ikke har ønsket at deltage i undersøgelsen (frafald), men generelt har lysten til at deltage i undersøgelsen været høj. Det vurderes, at andelen af nægtere har været ca %. Det vurderes, at visse grupper kan være overrepræsenterede blandt nægterne, bl.a. ældre, forældre med småbørn og brugere med svage danskkundskaber. Idet der ikke er foretaget en systematisk registrering af nægtere, kan der ikke tales om en svarprocent. 3.7 STATISTISK USIKKERHED Med mindre andet er angivet, opereres der med et signifikansniveau på 5 %. Således kan det med mindst 95 % sikkerhed afvises, at sammenhænge mellem krydsede variable (effekt) er opstået tilfældigt. Side 30

31 4. BILAG 4.1 BILAGSLISTE Bilag 1 Spørgeskemaer Afsnit 4 Side Bilag 2 Liste over deltagende institutioner Afsnit 4 Side Bilag 3 Tilfredshed med faciliteter m.v. på idrætsanlæggene Afsnit 4 Side Bilag 4 Generel tilfredshed, enkelte institutioner Afsnit 4 Side Bilag 5 Andele af aktiviteter på idrætsanlæggene Afsnit 4 Side 47 Bilag 6 Sammenligning af tilfredshed med banernes vedligeholdelsesstandard, idrætsanlæg Afsnit 4 Side Bilag 7 Tilfredshed med bade- og omklædningsforhold, enkelte anlæg Afsnit Bilag 8 Tabeller for de i rapporten anvendte figurer Afsnit 4 Side INDEKS OVER FIGURER OG TABELLER Figur 1 Hvor tilfreds er du alt i alt? Afsnit 3.1 Side 7 Figur 2 Sammenligning af generel tilfredshed, idrætsanlæg Afsnit 3.1 Side 8 Figur 3 Tilfredshed med bibliotekets faciliteter m.v. Afsnit Side 9 Figur 4 Tilfredshed med idrætsanlæggets faciliteter m.v. Afsnit Side 11 Figur 5 Tilfredshed med kulturhusets faciliteter m.v. Afsnit Side 12 Figur 6 Formål med besøg på biblioteket Afsnit Side 14 Figur 7 Andel af henvendelser til Borgerservice KVIK på biblioteker med dette tilbud Afsnit Side 15 Figur 8 Formålet med besøg i kulturhuset Afsnit Side 15 Figur 9 Aktivitetstype fordelt på alder Afsnit Side 16 Figur 10 Aktiviteter på idrætsanlæggene Afsnit Side 17 Figur 11 Andele af forenings- og selvorganiserede/ private brugere Afsnit Side 18 Figur 12 Andel af brugere, der deltager i institutionernes arbejde med at planlægge og udvikle tilbud og services Afsnit Side 19 Figur 13 Tilfredshed med muligheder for deltagelse Afsnit Side 20 Figur 14 Potentiale for deltagelse i institutionernes arbejde med planlægning og udvikling af tilbud og services Afsnit Side 21 Figur 15 Potentiale for frivillighed Afsnit Side 21 Figur 16 Kønsfordeling, type institution og samlet Afsnit 3.4 Side 23 Figur 17 Hvor ofte kommer du på institutionen? Afsnit 3.4 Side 24 Figur 18 Aldersfordeling, type institution og samlet Afsnit 3.4 Side 24 Figur 19 Arbejdsmarkedstilknytning, type institution og samlet Afsnit 3.4 Side 25 Figur 20 Højest opnåede uddannelse, type institution og samlet Afsnit 3.4 Side 25 Figur 21 Oprindelse, type institution og samlet Afsnit 3.4 Side 26 Figur 22 Tilfredshed med anlæggets åbningstider, idræt Afsnit 4 Side 38 Figur 23 Tilfredshed med banernes vedligeholdelsesstandard, idræt Afsnit 4 Side 38 Figur 24 Tilfredshed med bade- og omklædningsforhold, idræt Afsnit 4 Side 38 Figur 25 Tilfredshed med rengøringsstandarden, idræt Afsnit 4 Side 39 Side 31

32 Figur 26 Tilfredshed med mulighederne for socialt samvær, idræt Afsnit 4 Side 39 Figur 27 Tilfredshed med café/kioskforhold, idræt Afsnit 4 Side 40 Figur 28 Tilfredshed med personalet imødekommenhed og service, idræt Afsnit 4 Side 40 Figur 29 Generel tilfredshed, enkelte biblioteker Afsnit 4 Side 41 Figur 30 Generel tilfredshed, enkelte kulturhuse Afsnit 4 Side 43 Figur 31 Generel tilfredshed, enkelte idrætsanlæg Afsnit 4 Side 45 Figur 32 Tilfredshed med banernes vedligeholdelsesstandard, idrætsanlæg 2012 Afsnit 4 Side 48 Figur 33 Tilfredshed med banernes vedligeholdelsesstandard, idrætsanlæg 2010 Afsnit 4 Side 50 Figur 34 Tilfredshed med bade- og omklædningsforhold * enkelte anlæg 2012 Afsnit 4 Side 52 Figur 35 Tilfredshed med bade- og omklædningsforhold * enkelte anlæg 2010 Afsnit 4 Side 54 Tabel 1 Fordeling af brugere efter bopæl (Københavns Kommune samt øvrige) Afsnit 3.4 Side 27 Tabel 2 Generel tilfredshed, enkelte biblioteker Afsnit 4 Side 42 Tabel 3 Generel tilfredshed, enkelte kulturhuse Afsnit 4 Side 44 Tabel 4 Generel tilfredshed, enkelte idrætsanlæg Afsnit 4 Side 46 Tabel 5 Andele af aktiviteter på idrætsanlæggene Afsnit 4 Side 47 Tabel 6 Tilfredshed med banernes vedligeholdelsesstandard * enkelte idrætsanlæg 2012 Afsnit 4 Side 49 Tabel 7 Tilfredshed med banernes vedligeholdelsesstandard * enkelte idrætsanlæg 2010 Afsnit 4 Side 51 Tabel 8 Tilfredshed med bade- og omklædningsforhold * enkelte idrætsanlæg 2012 Afsnit 4 Side 53 Tabel 9 Tilfredshed med bade- og omklædningsforhold * enkelte idrætsanlæg 2010 Afsnit 4 Side 55 Side 32

33 BILAG 1: SPØRGESKEMAER Spørgeskema til biblioteksbrugere Side 33

34 Spørgeskema til kulturhusbrugere Side 34

35 Spørgeskema til brugere af idrætsanlæg Side 35