Thy windpower. Blæser til vækst med små møller. nordjysk erhvervsmagasin fra væksthus nordjylland. Uartige virksomheder trumfer konkurrenterne

Transkript

1 nordjysk erhvervsmagasin fra væksthus nordjylland Nr. 5 april 2011 Thy windpower Blæser til vækst med små møller INDBLIK: GLOBALISERING DUELLEN: INNOVATION: Drømmen om nye højder Nordjylland i rødt eller blåt? Uartige virksomheder trumfer konkurrenterne

2 knordjysk-indtryk.d INDTRYK SIDE 2 INDHOLD Udgiver: Væksthus Nordjylland i samarbejde med de nordjyske erhvervskontorer og -centre. Oplag: Redaktion: Flemming Larsen (ansvarshavende redaktør), Rikke Jensen, Heidi Stubberup Ebeling, Camilla Bjørn og Jacob Lange. Leif Pinholt er med Thy WindPower på vej til at indfri livsdrømmen. Leder... 3 Temperaturen på nordjysk erhvervsliv: Iværksættere med internationale ambitioner Iværksætteri Guldet i blæsten... 4 Iværksættermessen... 6 Voks med Væksthjulet... 8 Indblik: Globalisering Asiatisk Plads rykker tættere på Klar, parat, GLOBAL Vi kan ikke leve af hinanden alene Drømmer om nye højder På hjemmebane Torskerogn på tysk og engelsk Et hus af viden Hjemme godt, men ude bedst Tekstproduktion: LANGE PR A/S, Lene Høg, Katrine Hvitved-Jacobsen og Henrik Vinther. Grafisk design: Jesper Højland. Foto: Rasmus Degnbol, Adam Lehn og Nicolai Lorenzen. forside: Leif Pinholt adm. direktør, Thy WindPower. Foto: Rasmus Degnbol. tryk og distribution: NORDJYSKE medier FLERE af virksomhederne portrætteret i magasinet er støttet af Væksthus Nordjyllands vækstprogrammer. Programmerne omtalt i magasinet støttes af: Duellen: Nordjylland i rødt eller blåt? Innovation: Innovation er vejen til vækst Idéer med vinger Fra idé til virkelighed Det er ikke sidste gang, vi gør det Uartige virksomheder trumfer konkurrenterne Klumme: Kreative vismænd og fantastlegater En virksomhed helt på toppen Væksthus Nordjylland Novi Science Park - Niels Jernes Vej Aalborg Ø - Telefon: redaktion@vhnordjylland.dk Næste udgivelse: Efteråret 2011 LÆS ONLINE PÅ HAR DU EN GOD HISTORIE? Tip os på redaktion@vhnordjylland.dk

3 LEDER Driver du en global, innovativ virksomhed? INDTRYK SIDE 3 Hvis du gør, eller har en drøm om det, er det dig, Nordjylland har brug for. Vi halter nemlig bagefter, når det gælder innovation, skabertrang og globalisering. Men vi er nødt til at kæmpe med næb og klør for ikke at forstærke regionens image som randområde. Vi skal sikre os alle de markedsandele, vi kan ikke bare i nærområdet, men på globalt plan. Og vi skal være med helt i toppen på områder som uddannelse, forskning og samspillet mellem universitet og erhvervsliv. I denne udgave af INDTRYK sætter vi fokus på iværksætteri, innovation og globalisering. Når du læser disse linjer, har Aalborg Kongres og Kultur Center næsten lige dannet ramme om et af de største iværksætterarrangementer i Nordjylland nogensinde. Aalborg Samarbejdet, Væksthus Nordjylland og de nordjyske erhvervskontorer er for første gang gået sammen om en iværksættermesse, og målet er at skabe større synlighed omkring nystartede, nordjyske virksomheder. Samtidig er startskuddet gået for et helt nyt globaliseringsprogram, der skal hjælpe nordjyske virksomheder med at udnytte alle de muligheder, der ligger på eksportmarkederne. Som en yderligere understregning af behovet for innovation og globalisering har Udenrigsministeriet ved Eksportrådet, Vækstforum Nordjylland og væksthuset indgået en strategisk partnerskabsaftale om ansættelse af en internationaliseringsrådgiver i Nordjylland. En lignende aftale er indgået i Region Midtjylland, hvor de første erfaringer er særdeles positive. Derfor håber vi, at du som virksomhed vil opleve, at vejen ud i verden fremover bliver langt mere direkte, og at kontakten til Eksportrådet bliver mere smidig og uformel. Husk, at du på kan læse meget mere om vores forskellige programmer og på forsiden tilmelde dig vores nyhedsbrev. Tip os også gerne med gode historier eller spændende temaer på: redaktion@vhnordjylland.dk. Rigtig god læselyst. Og husk: hvis du ikke gør noget for at være synlig, er der ingen, der kan se dig! Flemming Larsen Direktør, Væksthus Nordjylland Temperaturen på nordjysk erhvervsliv iværksættere med internationale ambitioner Lasse thomsen, direktør i LT Automation, Hjallerup LT Automation rådgiver om indførelse af robotteknologi Claus Stig Christensen, direktør i BookAClassic, hjørring BookAclassic formidler udlejning af privatejede veteranbiler Peter Greve Madsen, teknisk direktør i Global Boiler Service, ARDEN Global Boiler Service udfører kedelservice på land- og marinekedler Hvordan ser LT Automation ud om fem år? Lige nu er der stadig finanskrise, men mon ikke det vender snart? Så jeg regner da med at nå mit vækstmål på 5 mio. i omsætning og 5 ansatte inden for de næste 2-3 år. Robotteknologi er simpelthen vejen frem for de danske virksomheder, hvis vi skal klare os i konkurrencen med udlandet og bevare arbejspladserne herhjemme. Har du internationale ambitioner for firmaet? Ja, jeg er ved at opbygge et netværk i bl.a. Sverige og Norge og vil gerne endnu længere ud. Skulle de ringe fra L.A. i morgen og spørge, så flyver jeg da også gerne derover. Men lad os nu lige tage ét skridt ad gangen firmaet er først lige startet den 1. februar i år. Hvad er succeskriteriet for din virksomhed? At få mange spændende biler som muligt ind i firmaets database målet er 300 biler ved udgangen af 2011, og lige nu har vi 103. Vi har også bl.a. et damplokomotiv og et veteranfly inde og vil gerne tilbyde endnu mere, så filmog reklamebranchen kan finde det hele ét sted. Hvilke muligheder ser du for Book A Classic på det internationale marked? Store muligheder. Jeg ser Book A Classic som en slags franchise-koncept, der kan overføres til udlandet. Det kræver blot nogle partnere, som vil implementere og udbrede idéen i de enkelte lande, og her har jeg allerede kontakt til nogen. Hvilke udfordringer har I oplevet siden virksomhedsstarten i 2009? Papirbyrden er stor for et lille firma som vores. Alt arbejdet med bank, forsikring, SKAT og så videre tager tiden fra vores core business, og det er en skam. Staten burde forenkle love og regler, så det blev nemmere at være virksomhedsejer. Fordele og ulemper ved at være en lille spiller blandt de store på markedet? Fordelen for vores kunder er, at for os er enhver kunde verdens vigtigste. Ulempen for os som virksomhed er, at det er svært at skaffe risikovillig kapital, når man ikke er blandt de tunge drenge. Vi ville gerne oprette en afdeling i udlandet, da 80-90% af vores kunder er udenlandske. Men vi må vente, indtil vi selv har fremskaffet størstedelen af den nødvendige kapital.

4 SIDE 4 Iværksætteri tekst: JAcob lange foto: RASMUS DEGNBOL Guldet I BLÆSTEN De fleste af os synes, det er træls, når det blæser. Men for direktøren i THY WindPower Leif Pinholt er vinden hele forretningsgrundlaget. Han har de sidste 25 år arbejdet med vindmøller, og nu ser det ud til, at forbrugerne og ikke mindst lovgivningen for alvor er klar til at bakke op om livsdrømmen. Telefonen ringer igen og igen under interviewet, og det er generelt svært for Leif Pinholt at holde armene nede. Han var den første i verden, da han i 1994 dannede firmaet Dansk Vindmølleformidling og begyndte at handle med brugte vindmøller ud fra devisen, at brugte møller også producerer ren og billig energi. Dansk Vindmølleformidling førte til et stadigt stigende antal forespørgsler på mindre husstandsvindmøller. Derfor kontaktede Leif Pinholt Grønkjærs Smede- og Maskinværksted i Hurup og spurgte om de kunne levere en ny version af deres oprindelige THYmølle. Det lagde grunden til det fælles firma THY WindPower Aps, som i dag udvikler, producerer og sælger THYmøllen. D. 4. juni 2010 blev der oven i købet vedtaget en ny lov i Danmark, der begunstiger små kraftvarmeenheder på op til 6 kw, og den lov bliver ifølge Leif Pinholt THYmøllens helt store gennembrud. - De danske vindmøller er efterhånden vokset til gigantisk størrelse, og vi har helt glemt, at vindmøllebranchen blev født i 70 erne, hvor hver husstand helst skulle have sin egen mølle. Sådan gik det ikke helt, men med den nye lov kan private forbrugere på landet nu selv sætte en lille vindmølle op og så sælge strøm tilbage til elværket, når det blæser, fortæller Leif Pinholt. 96 mod 300 THY WindPower producerer to mølletyper på hhv. 6 kw, der nu er færdigudviklet, og 25 KW, der er under udvikling. Teknologien bag gør dem ekstra robuste og velegnede til nærbebyggelsesbrug. De fleste små vindmøller kører med op mod 300 omdrejninger pr. minut, men THY WindPowers 6 kw-mølle er helt nede på 96 omdrejninger pr. minut. Det gør den stort set lydløs og sikrer en meget lang levetid med lave driftsomkostninger. En af firmaets testmøller har foreløbigt kørt i 26 år og har kun fået udskiftet to bremsekalibre. Leif Pinholt forklarer, at der i Thy altid har været en enorm interesse omkring vindkraft. Det er stort set den eneste vedvarende naturressource i Thy, og selvom vindene bogstavelig talt har blæst om ørerne på det påtænkte nationale testcenter for vindkraft i Thy, er det thyboerne, der har båret vindmølleindu-

5 SIDE 5 Vi tror på, THYmøllen kommer til at skabe både arbejdspladser og øget omsætning i de kommende år. Leif Pinholt strien frem. Da Leif Pinholt i 1985 spurgte sin daværende bank, om han kunne låne til køb og opstilling af sin første mølle, blev der dog grinet længe og højt. Man kan da ikke tjene penge ud af den blå luft, lød det fra banken, men det mente vi nu godt, man kunne, lyder det fra Leif Pinholt. Næsten kun udenlandske husstandsmøller - Markedet er præget af en række aktører, der importerer udenlandske møller uden at vide ret meget om vindenergi eller vindberegninger. Vi har det godt med at være helt hjemme i stoffet og kan tilmed sælge en dansk produceret husstandsvindmølle til en konkurrencedygtig pris. Derfor tror vi på, at THYmøllen kommer til at skabe både arbejdspladser og øget omsætning i de kommende år. Præcis som det er tænkt med væksthusets Vækst Iværksætter Program, siger Leif Pinholt. THY WindPower har modtaget vejledning af Thy Erhvervsråd, der har henvist til Væksthus Nordjyllands Vækst Iværksætter Program (ViP). Virksomheden har desuden optaget et Vækstlån med afdragsfrihed og en lav rente gennem Nordjysk Lånefond. Samtidig har THY WindPower fået hjælp af en konsulent, der sørger for fundraising og typegodkendelse af møllerne, og hele virksomheden er kortlagt i Væksthjulet som et alternativ til en traditionel forretningsplan. Det skal ruste virksomheden til vækst. Energistyrelsen skønner, at det vil være realistisk at opstille ca husstandsmøller i Danmark. Den mindste 6 kw THYmølle koster ca kr., og med en årlig gennemsnitsproduktion på kwt har møllen tjent sig selv hjem på 7-12 år.

6 SIDE 6 Iværksætteri I take-off-området er repræsentanter fra erhvervskontorerne og Væksthus Nordjylland iklædt pilotskjorter og udstyret med et fælles visitkort, der flittigt udleveres til de mange interesserede, der lægger vejen forbi. Det giver en meget stærk profil at være sammen om et projekt som det her, siger Kristina Egeberg. Iværksætteri tekst: Camilla BJØRN foto: RASMUS DEGNBOL Det summede af liv, da Aalborg Kongres og Kultur Center den første weekend i april slog dørene op til årets Forbrugermesse. For første gang var Europahallen forvandlet til iværksætterzone, og det trak fulde huse. Der er fuldt hus, da Indtryks udsendte redaktion træder ind i en tætpakket Europahal for ved selvsyn at opleve et af de største iværksætterarrangementer i Nordjylland til dato. Deltagerne er et bredt udsnit af regionens iværksættere, private rådgivere, repræsentanter fra de 11 nordjyske erhvervskontorer og Væksthus Nordjylland. Og mellem de mange forskellige iværksætter- og rådgiverstande er der konstant interesserede besøgende. Nogle vil bare gerne gøre en god handel, mens andre er nysgerrige på livet som iværksætter. Med jævne mellemrum er der underholdning på den store scene, og Thomas Blachmann er blot en af de mange oplægsholdere, som i løbet af de tre dage skaber trængsel foran den velbesøgte scene. - Her er en enormt god energi, siger vækstiværksætter Lene Just fra den webbaserede legetøjsvirksomhed www. familieleg.dk. For hende er messen en oplagt mulighed for at møde virksomhedens kunder, og hun var slet ikke var i tvivl, da hun fik tilbuddet om at deltage. - Jeg tror ikke, at jeg var taget med som en del af den traditionelle messe. Der er en helt særlig synergi ved at være del af iværksætterzonen, lyder forklaringen fra Lene Just. Succes med perspektiver - Vi har hele tiden haft en rigtig god mavefornemmelse omkring arrangementet, fortæller Kristina Egeberg fra Hjørring ErhvervsCenter. Alligevel har succesen været større end forventet. Hallen emmer af aktivitet og virkelyst og vidner i den grad om, at der er gang i iværksætteriet i Nordjylland, fortsætter hun. Sammen med de øvrige nordjyske erhvervskontorer og Væksthus Nordjylland holder hun til i det såkaldte take-off område, hvor alle med en iværksætter i maven kan komme forbi for at drøfte mulighederne for at realisere iværksætterdrømmen. - Der er rigtig mange, der har benyttet sig af muligheden for at hente inspiration både hos os, de private rådgivere og selvfølgelig hos iværksætterne selv, fortæller Kristina Egeberg. Det er den første messe for Lene Just og familieleg.dk, og meget tyder på, at det ikke bliver den sidste: - Jeg kom primært med henblik på branding, men blev opfordret til også at lave en egentlig handelsstand. Begge dele har været en succes. Jeg har fået stor respons og er blevet bekræftet i, at jeg har ramt rigtigt med min forretningsidé, fastslår hun, inden det bliver hendes tur til at indtage scenen. Stylter, boldog ringspil er fundet frem. Nu skal Europahallens gæster bydes op til leg.

7 Lene Just er med famlieleg.dk netop blevet optaget i Vækst Iværksætter Programmet VIP. Jeg vil ud over stepperne, og iværksættermessen er en rigtig god mulighed for at skabe opmærksomhed omkring min virksomhed, siger hun. Der var masser af besøgende, da Europahallen i forbindelse med årets Forbrugermesse blev til New Bizz Zone og satte iværksætteri på dagsordenen. Iværksætteri INDTRYK SIDE 7 med ambitioner Unikt online-koncept giver konkurrenterne baghjul tekst: Camilla BJØRN foto: PR Vækstiværksætteren Louise Grønhøj har med succes udfordret de gængse spilleregler i rengøringsbranchen. Med Basic Clean har Louise Grønhøj valgt at gøre det hele lidt anderledes. Væk er de traditionelle produktkataloger til fordel for et nyt og banebrydende onlinekoncept med salg af rengøringsmidler til restaurations- og rengøringsbranchen. - Jeg har lavet den forretning, jeg selv ville foretrække at handle med, forklarer hun. Som industrilaborant og med mere end otte års erfaring fra branchen har hun selv udviklet den produktserie, der er grundpillen i virksomheden, og så driver hun bevidst forretningen med inspiration fra helt andre brancher. - Kunderne bestiller produkterne via nettet på basicclean.dk. Det er nemt og overskueligt, og der er blevet taget virkelig godt imod konceptet, fortæller Louise Grønhøj, der har taget skridtet fuldt ud og blandt andet erstattet kundemøder med små videoklip og servic s. Over halvdelen af kunderne er kommet af sig selv, og den flyvende start har givet næring til vækstambitionerne. Således er Louise Grønhøj netop blevet godkendt til Vækst Iværksætter Programmet VIP, hvor målsætningen er at nå fem ansatte og en omsætning på fem millioner kroner Louise Grønhøj har med basicclean.dk ramt en tendens i tiden. Jeg oplever at flere og flere er parate til at købe rengøringsmidler via internettet, fortæller hun.

8 SIDE 8 VÆKSTHus nordjylland tekst: Katrine Hvitved-Jacobsen foto: PR Væksthjulet er et praktisk værktøj til virksomhedsudvikling med et 360 graders perspektiv. Hjulet tager udgangspunkt i fire overordnede problemstillinger, som er relevante for alle virksomheder: Forretningsdrift, Kunderelationer, Virksomhedsdrift og Organisation. Disse emner er derefter delt ind i en række underkategorier. Væksthjulet benyttes af Væksthus Nordjyllands konsulenter og er tilgængelig i en elektronisk version, men også som en konkret fysisk mappe med værktøjer, modeller, vækst-ark og artikler. Uakademisk Vækstkonsulent Lars Kiær er specialiseret i at vejlede virksomheder om internationale forhold. - Væksthjulet er et rigtig godt værktøj til at tale om alle aspekter af det at drive en virksomhed. Det er ikke ligefrem rocket-science, men man tvinges til at forholde sig kritisk til sin virksomhed, siger han, og fortsætter: - Væksthjulet er ret uakademisk. Der er fokus på handlinger frem for at skrive en forretningsplan på 50 sider. Lars Kiær eksemplificerer, hvordan Væksthjulet kan benyttes i en virksomhed, som vurderer et nyt geografisk marked. - Ved hjælp af arket Vurdering af fokusmarkedernes attraktivitet kan man stille en række spørgsmål, som kan give svar på, hvorfor man skal vælge et land frem for et andet, forklarer han. Han fremhæver også et andet konkret vækstark, Elevatortalen, som hører under salgsmodulet. Væksthjulet giver overblik over fire overordnede udfordringer, der er fælles for alle virksomheder: At designe et godt forretningskoncept, at bygge en bæredygtig organisation, at skabe langvarige kunderelationer og sikre en effektiv virksomhedsdrift. - Elevatortalen er en 20 sekunders præsentation af virksomheden, som kort fortalt siger noget om hvorfor virksomheden er sat i verden. Arket stiller spørgsmålene: Hvem er vi, hvad laver vi og hvorfor er vi her, afslutter han. Lars Kiær kan kontaktes på tlf

9 VÆKSTHus nordjylland INDTRYK SIDE 9 Voks med VÆKSTHJULET Væksthjulet kan hjælpe din virksomhed med små og store udfordringer Succes med salg Henrik Thingholm Kristoffersen benytter som vækstkonsulent ofte Væksthjulet i sit arbejde med vækstiværksættere. - Et spørgsmål, som ofte bliver stillet, er, hvordan får vi solgt noget mere? I denne sammenhæng er Væksthjulet et rigtigt godt værktøj, siger Henrik Thingholm Kristoffersen. Han påpeger, at det er særdeles vigtigt at påbegynde salgsarbejdet med at se på hovedkategorien Forretningskonceptet. - Før man ser nærmere på salget, bør man vurdere, om forretningsidéen og produktet er tilfredsstillende, og om man har de kunder, man ønsker sig. Denne proces er vigtig, og i vurdering af marked og kunder, vil en segmenteringsproces være utrolig vigtig, siger han, og fortsætter: - Væksthjulet har nogle gode værktøjer til at foretage denne segmentering. Og først når segmenteringen er foretaget, har man det rette grundlag for at tale om salgsdelen. I salgsmodulet er der eksempelvis værktøjer, som kan give gode råd om salgsteknikker. - Også i markedsføringsmodulet har Væksthjulet nogle værktøjer, som kan være nyttige. Eksempelvis hvilke medier man skal benytte for at få et budskab ud til en konkret kundegruppe, afslutter han. Henrik Thingholm Kristoffersen kan kontaktes på tlf Konkrete opskrifter - Væksthjulet kan skabe det store overblik og afdække vækstpotentiale, styrker og svagheder i en virksomhed. Men det kan også bruges, hvis man har en konkret problemstilling, som man ønsker at håndtere, forklarer vækstkonsulent Rikke Larsen. Rikke Larsen vejleder først og fremmest om emner knyttet til strategi, ledelse og organisation. - Jeg har eksempelvis benyttet Væksthjulet i forbindelse med kortlægning af virksomheder, som ønsker at ansætte en akademiker. Her har jeg anvendt en række af de modeller og værktøjer, som indgår i specialværktøjet Medarbejdere, forklarer hun, og konkretiserer: - I denne del af Væksthjulet er der helt konkrete opskrifter på, hvordan man eksempelvis laver et stillingsopslag, hvordan man afholder en ansættelsessamtale, hvordan man gennemfører MUS-samtaler (medarbejderudviklingssamtaler, red.), og hvordan man kan få hjælp til at få overblik over kompetencerne i virksomheden. Selvom vækstkonsulenterne er til for virksomhederne, skal de ikke regne med, at væksthuset laver hele arbejdet for dem. - Vi kan hjælpe og vejlede virksomhederne, men de må selv udføre selve arbejdet i samarbejde med de private rådgivere, afslutter hun. Rikke Larsen kan kontaktes på tlf Læs mere om Væksthus Nordjyllands ydelser på

10 SIDE 10 indblik: globalisering Asiatisk Plads tekst: CAMILLA BJØRN foto: RASMUS DEGNBOL & PR rykker tættere på I fremtiden bliver der kortere fra Nordjylland til København. En ny partnerskabsaftale skal gøre det nemmere at trække på kompetencer og ekspertise fra Eksportrådet.

11 SIDE 11 Det trak fulde huse, da den nye partnerskabsaftale blev underskrevet af regionrådsformand og formand for Vækstforum Nordjylland Ulla Astman, centerchef i Eksportrådet Vibeke Rovsing og bestyrelsesformand i Væksthus Nordjylland Arne Boelt. Henrik Petersen har fungeret som internationaliseringsrådgiver i Region Midtjylland siden Som mindre nordjysk virksomhed ligger det ikke nødvendigvis lige for at slå på tråden til Eksportrådet i København. Der kan være endog meget langt til Asiatisk Plads, hvor Eksportrådet holder til, men det skal en ny partnerskabsaftale nu lave om på. Aftalen er en del af det nye globaliseringsprogram, hvor Vækstforum Nordjylland, Væksthus Nordjylland og Udenrigsministeriet samarbejder om ansættelse af en internationaliseringsrådgiver med lokal forankring i Nordjylland. - Det har meget stor betydning, at vi nu har en lokal indgang til Eksportrådet, siger formand for Vækstforum Nordjylland Ulla Astman. Den 10. januar underskrev hun sammen med de øvrige parter aftalen, der skal gøre det nemmere at bistå nordjyske virksomheder med deres eksportaktiviteter. Eksportrådet ned på gulvet I Midtjylland har man siden 2008 haft en internationaliseringsrådgiver placeret lokalt i regionen, og det har skabt øget kontakt til virksomhederne. - Det giver en hurtig og uformel tilgang til Eksportrådet, og det tiltaler virksomhederne. Eksportrådet kommer så at sige ned på gulvet, og der er ikke længere den samme berøringsangst blandt de små og mellemstore virksomheder, som der måske kunne være en tendens til tidligere, fortæller internationaliseringsrådgiver Henrik Petersen. Han hjælper dagligt midtjyske virksomheder med at få et overblik over eksportmuligheder og -potentiale, og siden ordningen trådte i kraft i 2008 er antallet af virksomheder, der gør brug af eksportforberedelse, eksportstartpakker eller vælger at være del af et fælles eksportfremstød, vokset støt. - Jeg arbejder tæt sammen med både væksthuset og de lokale erhvervskontorer, og det er helt afgørende, da det sikrer en god synergi mellem den lokale indsats og kompetencerne i væksthuset, siger Henrik Petersen, der har kontor hos Væksthus Midtjylland. Placeringen er led i en international platform hos væksthuset og består af Eksportrådet, Invest in Denmark og Vitus. Den lokale placering betyder, at Henrik Petersen hurtigt kan rykke ud, hvis en virksomhed ringer med et akut problem, og han ser en stor fordel i den tætte kontakt med det lokale erhvervsliv. - Det gør systemet fantastisk smidigt, og så giver den lokale tilstedeværelse samtidig Eksportrådet en langt større forståelse for de spidskompetencer, der findes lokalt, forklarer han. Ordningen i Midtjylland udløber i år, men man håber, at Region Midtjylland ønsker at videreføre den. på hjemmebane Lars Juhl Hansen har kontor hos Væksthus Nordjylland. I mere end 17 år har Lars Juhl Hansen arbejdet med eksport i en række forskellige virksomheder. Nu er han rykket om på den anden side af bordet og glæder sig som regionens nye internationaliseringsrådgiver til at hjælpe nordjyske virksomheder med at geare eksporten. Lars Juhl Hansen har været der selv. De seneste 17 år har han arbejdet med eksport og internationalisering for virksomheder som Pelagic Skagen, Densit og Brynje. Gennem årene er eksporterfaringerne blevet mange, og det er dem, nordjyske virksomheder nu skal nyde godt af. - Jeg har på den måde en meget bred tilgang til jobbet som internationaliseringsrådgiver, fortæller Lars Juhl Hansen, der både har arbejdet på de tætte eksportmarkeder, men også har rejst verden rundt for at etablere nye kunderelationer og engagementer. Oprindeligt er han københavner, men opvokset i Århus, og de seneste 13 år har han kunnet kalde sig nordjyde. I sine tidligere job har han selv gjort brug af Eksportrådets ydelser og oplevet, at der generelt er et for ringe kendskab til de muligheder, der findes i statslig regi til at booste virksomheders eksportforløb. - Det er ærgerligt, og min klare ambition er, at jeg som internationaliseringsrådgiver kan gøre en forskel. Ikke blot i partnerskabet, men så sandelig også ude hos virksomhederne, fastslår han.

12 SIDE 12 indblik: globalisering Klar, parat, tekst: Camilla Bjørn foto: Rasmus Degnbol John Kjær, Stig Berg Norsk, Heidi Stubberup Ebeling og Olav Jull Sørensen udgør koordineringsgruppen bag Nordjyllands nye globaliseringsprogram Global. GLOBAL Nordjyske virksomheder skal blive langt bedre til at udnytte globaliseringens muligheder. Global er Nordjyllands nye globaliseringsprogram, og her er der masser af hjælp at hente. 112 millioner kroner og forventning om deltagelse af mere end nordjyske virksomheder. Det er hovedingredienserne i det nye globaliseringsprogram Global. Programmet, der er det mest ambitiøse af sin slags i Nordjylland til dato, er funderet på en række forstudier. Studierne viser, at nordjyske virksomheders globale udfordringer tager mange forskellige former. - Udfordringerne varierer, og vi har derfor også valgt at basere programmet på en meget bred palet af aktiviteter, forklarer projektleder på programmet John Kjær. Han koordinerer indsatsen på tværs af de tre konsortieparter Væksthus Nordjylland, Norddanmarks EU-kontor og Aalborg Universitet. - Det er en stor styrke, at vi har flere parter og kompetencer samlet i ét og samme program. Det giver mulighed for at ramme bredt og modsvare virksomhedernes mange forskelligartede behov, pointerer John Kjær. Kommet for at blive Hos Norddanmarks EU-kontor er kontorchef Stig Berg Norsk enig. EU-kontorets deltagelse i programmet lå lige til højrebenet, og Stig Berg Norsk ser det kun som en fordel, at de tre parter nu får en anledning til at arbejde endnu tættere sammen om det, der om noget kommer til at sætte dagsordenen for fremtidens erhvervsliv. - Globalisering er kommet for at blive. Mange små og mellemstore virksomheder tænker fortsat, at nærmiljøet er tilstrækkeligt, men det er ikke nok. Man skal tænke større for at overleve, og det skal vi ud og gøre virksomhederne opmærksomme på, fastslår han. Han bakkes op af Væksthus Nordjylland, der i programmet trækker på de gode erfaringer fra EU-programmerne Flere Virksomheder i Vækst (FVIV) og Virksomheder i Teknologisk Udvikling (VITU). - Helt overordnet skal globaliseringsprogrammet understøtte virksomheder og medarbejdere, så de føler sig rustet til at begå sig på det globale marked, siger projektleder i Væksthus Nordjylland Heidi Stubberup Ebeling. Ikke et hurtigt fix På Centre for International Business ved Aalborg Universitet ser professor Olav Jull Sørensen også programmet som en naturlig videreførelse af universitetets globaliseringsaktiviteter. En af styrkerne ved programmet er ifølge Olav Jull Sørensen, at der ikke er tale om et hurtigt fix. - Vi kommer ikke og afleverer en rapport ved døren, og så er det ellers op til virksomhederne selv. Derimod har programmet som mål at indlejre viden i virksomhederne, uddyber han og tilføjer, at programmet er sammensat, så det tager højde for, at de aktiviteter, der igangsættes, også fortsætter, når Global ophører. - Alt for mange gange forsvinder viden, når et program som Global slutter. Det har vi ønsket at forebygge, fastslår han.

13 SIDE 13 strømpile Ulla Astman er ikke i tvivl om, at et øget fokus på globalisering er nødvendigt for at sikre vækst i Nordjylland. En på opleveren Oplevelsesøkonomi er blevet et af tidens helt store buzzwords og med god grund. Ifølge Erhvervs- og Byggestyrelsen udgør oplevelsesøkonomien i dag lidt over 10 procent af den samlede økonomiske værdiskabelse i Danmark. I en globaliseret verden, hvor stadigt flere jobs rykker østpå, er kreativitet og oplevelser således blevet kilder til vækst, innovation og flere arbejdspladser. Det er også målsætningen for Center for Anvendt Oplevelsesøkonomi ApEx, der arbejder for at gøre Nordjylland til Danmarks oplevelsesøkonomiske centrum. Vi kan ikke leve af hinanden alene tekst: CAMILLA BJØRN foto: PR Der skal andet og mere til for at sikre væksten i Region Nordjylland. - Det er afgørende, at vi hjælper vores virksomheder med at finde nye veje. Det fastslår formand for Vækstforum Nordjylland Ulla Astman. Hun må konstatere, at de nordjyske virksomheder halter bagefter, når det gælder globalisering. GLOBAL - Erhvervsstrukturen i Nordjylland er anderledes end i det øvrige Danmark. Vi har rigtig mange små og mellemstore virksomheder, hvor det ikke nødvendigvis ligger lige for at tænke i øget globalisering, siger hun. Men det er ikke kun produktionen, der flytter østpå. Forskning og udvikling flytter med, og det kræver omstilling. - Globalisering skal øverst på dagsordenen, hvis vi skal klare os i den fremtidige konkurrence. Vi kan ikke leve af hinanden alene, og det er helt afgørende, at vi gør en indsats nu, påpeger Ulla Astman. Vækstforum Nordjylland støtter det nye globaliseringsprogram med 56 millioner kroner. Undersøgelser viser, at mulighederne for at skabe vækst i en virksomhed er afhængig af virksomhedens internationale kompetencer. Men samtidig viser erfaringen, at det er både tids- og ressourcekrævende at udnytte de globale muligheder. Det er baggrunden for GLOBAL Globaliseringsprogrammet for Nordjylland. Programmet har et budget på 112 millioner kroner, heraf kommer 56 millioner kroner fra EU s Socialfond bevilliget af Vækstforum Nordjylland. Læs mere på PLATO Fra lokal til global Under den overskrift skydes nu endnu et PLATO-hold i gang i Nordjylland. PLATO er et længere netværksforløb for mindre virksomheder, der ønsker vækst og udvikling gennem ledelsestræning og gruppebaseret sparring. En PLATO-gruppe består typisk af mindre virksomheder. Derudover fungerer en funktionschef eller direktør fra en større virksomhed som gruppeleder og mentor. PLATO, der er en aktivitet under vækstprogrammet Flere Virksomheder i Vækst, er et landsdækkende initiativ på tværs af de fem væksthuse, og netværket består i Danmark af mere end 800 virksomheder. Året, der gik Væksthus Nordjylland har netop udsendt sin årsberetning for Her gøres status over det seneste år, hvor fokus især var på at få endnu mere gang i innovation, salg, internationalisering og vækst i Nordjylland. Væksthuset søsatte flere nye initiativer, hvoraf flere for alvor først får luft under vingerne i I 2010 udmærkede væksthuset sig ved at være det af landets væksthuse, der har den største brugertilfredshed. Samtidig viste analyser fra Erhvervs- og Byggestyrelsen, at Væksthus Nordjylland scorer toppoint, når det gælder kendskabsgraden. I alle seks målinger siden 2008 har Væksthus Nordjylland således ligget nr. 1 på landsplan og det var altså også tilfældet i Årsberetningen kan rekvireres ved at gå ind på

14 SIDE 14 indblik: globalisering Drømmen om tekst: lene høg foto: adam lehn nye højder Per Juul og Abekatten Klatrevægge er godt i gang med at klatre ud over Danmarks grænser. Abekatten Klatrevægge ApS konstruerer klatrevægge og forsyner 80% af det danske marked. Nu vender Nørresundbyvirksomheden sig mod eksportmarkedet i første omgang det norske. - Firmaet er vokset organisk i de 20 år, vi har eksisteret. I starten udbød vi både klatre-kurser og produktion af klatrevægge, men siden 2009 har vi haft fokus på produktionen, fortæller indehaver Per Juul. Han forklarer, at eksport-indsatsen var det næste, naturlige skridt i udviklingen for Abekatten Klatrevægge. Men også, at det har krævet en del planlægning at komme i gang: - Væksthus Nordjylland hjalp os for et års tid siden i gang med et rådgivningsforløb, der mundede ud i en handlingsplan for internationalisering. Den plan arbejder vi på at føre ud i livet i øjeblikket. Vi har fokus på det norske marked, hvor vi sammen med en dansk legepladsleverandør prøver at afsætte klatrevægge til legepladser, skoler, idrætsforeninger og lignende. Abekatten Klatrevægge har haft kontakt til den norske ambassade, som hjalp med en markedsundersøgelse og kontakter til norske arkitekter og kommuner, der er vigtige samarbejdspartnere for Abekatten Klatrevægge. Per Juul siger om ambassadens rolle: - De har jo et godt indblik i markedet, og så giver det måske også en slags blåstempling af os, at vi kontakter de norske firmaer via ambassaden. Per Juul har et par gode råd til andre, som går i eksport-overvejelser: - Hav den overordnede organisation på plads og sørg for at sætte en medarbejder af til det, for det tager tid at komme ind på et nyt marked! Og så er det godt at have nogen, der holder én til ilden. Vi får jævnligt besøg af væksthusets konsulent Bjarne Brodersen, og det er rigtig fint. I startfasen koncentrerer Abekatten Klatrevægge sig om ét marked ad gangen, men på længere sigt vil virksomheden også gerne ind på andre markeder.

15 Nordjyske virksomheder skal ud på det globale marked og du er inviteret med INDTRYK SIDE 15 Kom til Kick-Off torsdag den 28. april 2011 kl i Aalborg Kongres og Kultur Center, hvor du udover at møde udenrigsminister Lene Espersen kan få et indblik i, hvordan nogle af de 112 millioner kroner til globaliseringsaktiviteter kan blive dine. Programmet henvender sig til små og mellemstore virksomheder i Region Nordjylland. Du kan også møde en spændende nordjysk virksomhed (Polyteknik A/S fra Østervraa), der har arbejdet meget seriøst med globale aktiviteter de seneste år - og har opnået succes hermed. Eksportrådets sektoreksperter vil også være at træffe på dagen sammen med repræsentanter fra aktørerne bag programmet. Bag den store satsning står Væksthus Nordjylland, Aalborg Universitet, NordDanmarks EU-kontor og alle regionens lokale erhvervskontorer. Programmet er støttet med 56 millioner kroner fra EU s Socialfond bevilget af Vækstforum Nordjylland. GLOBAL - Kick-Off torsdag den 28. april 2011 kl i Europahallen, AKKC Aalborg PROGRAM Velkomst v/konferencier Jesper Klit Udenrigsminister Lene Espersen Regionsrådsformand og formand for Vækstforum Ulla Astman Væksthus Nordjylland og GLOBAL v/bestyrelsesformand borgmester Arne Boelt, Hjørring Paneldebat/spørgerunde (3 indlægsholdere) styret af Jesper Klit Fornyelsesfonden v/bestyrelsesmedlem Allan Næs Gjerding, VP, Vestas GLOBAL v/projektleder John Kjær Sådan er vores globaliseringsstrategi v/direktør Jens William Larsen, Polyteknik Afslutning v/jesper Klit Networking, messetorv, buffet Tilmeld dig på allerede i dag og vær blandt de virksomheder, der først hører om mulighederne UDSTILLERE Væksthus Nordjylland Aalborg Universitet NordDanmarks EU-kontor Lokale erhvervskontorer i regionen Regionen/Vækstforum Udenrigsministeriet/Eksportrådet Fornyelsesfonden Polyteknik DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Socialfond Vi investerer i din fremtid GLOBAL GLOBALISERINGSPROGRAMMET I NORDJYLLAND VÆKSTHUS NORDJYLLAND AALBORG UNIVERSITET NORDDANMARKS EU-KONTOR

16 SIDE 16 indblik: globalisering Torskerogn tekst: LENE høg foto: PR på tysk og engelsk Amanda Seafoods A/S er en velkonsolideret virksomhed med et produkt, der har gjort lykke på frokostbordet hos flere generationer af danskere. Men kan man sælge torskerogn i udlandet og hvad kræver det i givet fald? - Vi har en ambition om, at eksportsalget skal udgøre halvdelen af virksomhedens omsætning i I dag ligger det på cirka 35%, så vækstkravene er store, fortæller Jesper Kold Sørensen, adm. direktør i Amanda Seafoods. Men han er fortrøstningsfuld, for virksomheden er godt klædt på til opgaven. Med sparring fra Væksthus Nordjylland har Amanda Seafoods afdækket eksportmarkedet og systematiseret indsatsen, og via cheftil-leje -ordningen har virksomheden styrket personaleindsatsen på området. Jesper Kold Sørensen forklarer: - Motiveret af tilløbet har vi investeret i en meget erfaren eksportdirektør, som sætter ekstra kræfter bag ambitionen sammen med det øvrige eksportteam. Klog af skade Amanda Seafoods har gennem virksomhedens lange historie tidligere forsøgt sig med eksport, men uden det store held. Nu har virksomheden imidlertid fundet ud af, hvad den gjorde galt: - Før prøvede vi at lære landene omkring os at spise torskerogn på samme måde, som vi gør i Danmark. Men nu har vi erfaret, at forbrugerne i f.eks. Norden, Tyskland eller England indtager torskerogn i andre sammenhænge eller opskrifter, end dem vi kender. F.eks. spiser svenskerne torskerogn på tube under navnet kaviar, som på danske hylder har en helt anden betydning. Og i lande som Frankrig og Spanien spiser de torskerogn af en konsistens som tunmousse, kaldet tarama. Produktudvikling og tilpasning er vores udgangspunkt i dag, og effekten er indtil videre meget positiv. Hvis Jesper Kold Sørensen skal komme med et godt råd til andre virksomheder med eksportplaner, fokuserer han på evnen til at være realistisk og selvkritisk: Om Amanda Seafoods A/S Grundlagt 1916 i Kerteminde under navnet 555 har siden 2007 haft hovedsæde i Frederikshavn. Årlig omsætning på 130 mio. 32 medarbejdere. Primært kendt for produktion af torskerogn på dåse, men producerer også tun, makrel og muslinger som helkonserves. Satser på eksport til bl.a. Tyskland, England, Frankrig og de nordiske lande - Vær præcis og ærlig i den konklusion, som du træffer omkring muligheden på det pågældende marked, og trykprøv forudsætningerne for din berettigelse på det nye marked en ekstra gang eller to! Det lange seje træk består af mange små skridt, men arbejder du systematisk ud fra en grundig forberedelse, så er åbningen noget tættere på, lyder det opmuntrende fra direktøren.

17 indblik: globalisering INDTRYK SIDE 17 VÆKSTKONSULENTER Væksthuset har 20 vækstkonsulenter, der alle har mange års erfaring fra det offentlige og private erhvervsliv. Vækstkonsulenterne dækker typisk hver deres fagområde og kan bistå virksomheder med alt fra eksportforberedelse og internationalisering over ledelse og udvikling til innovation, salg og markedsføring. Paletten er bred, og det gør det muligt at ramme vækstvirksomhederne, uanset hvor de er i deres livscyklus. Bjarne Brodersen er en af de mange vækstkonsulenter i Væksthus Nordjylland tekst: camilla bjørn foto: Martin Beck Et hus af viden Det kan betale sig at slå på tråden til Væksthus Nordjylland. Her vejleder vækstkonsulenterne dagligt nordjyske virksomheder til vækst. - Vi er især kendt for vores programmer, men væksthuset er meget mere end det. Det fastslår vækstkonsulent i Væksthus Nordjylland Bjarne Brodersen. Han er en af de 28 medarbejdere i væksthuset og er med sin specialiserede viden med til at sikre en målrettet indsats for virksomheder med vækstambitioner. Opgaverne varierer, men Bjarne Brodersens spidskompetence er vejledning inden for forretningsudvikling, salg og internationalisering. - Som vækstkonsulenter er vi generalister på et fornuftigt niveau. Vi hjælper virksomhederne med at identificere udfordringerne, også dem de måske ikke selv kan få øje på, og sørger for, at virksomhederne får adgang til de rette eksperter alt afhængig af opgaven, forklarer Bjarne Brodersen. Han er ikke bange for at lege djævlens advokat, når han kommer på besøg i en virksomhed, der står på tærsklen til nye udfordringer. - Man kan nemt blive hjemmeblind og selv synes, at man har verdens bedste produkt. Men her er vores opgave også at stille de svære spørgsmål, forklarer Bjarne Brodersen, der oplever at den største udfordring for virksomhederne i dag er at gå fra lokalt og traditionelt til globalt og utraditionelt. Her er opgaven for virksomhederne at få klarlagt, hvad de kan tilbyde markant anderledes markeder, og så er det ikke mindst væsentligt, at virksomhederne omgiver sig med de rigtige mennesker og får afklaret de fælles forventninger og krav. - Det går rigtig stærkt. Krav, behov og muligheder ændrer sig konstant, og der kan virksomhederne bruge os som sparringspartner. Vi går ikke bare ud og bevilliger en pose penge, men vejleder virksomhederne hele vejen rundt, så de har de bedst mulige betingelser for at sikre og skabe vækst, siger Bjarne Brodersen. VÆKSTHUS NORDJYLLAND 28 medarbejdere Etableret 1. juli 2007 Erhvervsdrivende fond Ejet af de 11 kommuner i regionen Ansvarlig for en række vækst- og udviklingsprogrammer

18 SIDE 18 indblik: globalisering Hjemme godt, Ønsker du global succes? Her giver to nordjyske virksomheder deres opskrift. men tekst: Katrine Hvitved-JacobseN foto: PR SCANFIBER Grundlagt af: Erik Bundgaard Christensen Etableringsår: 1996 Antal ansatte: 24 Beliggenhed: Sindal Eksportmarkeder: Hovedsageligt Europa. Datterselskab: I England Nordjysk beskyttelse Scanfiber i Sindal laver ballistisk beskyttelse baseret på fiberkompositter. Produktet er lettere end stål og benyttes i panser og beskyttelsespaneler til at beskytte civile og militære køretøjer, fly og helikoptere mod eksempelvis kugler, vejsidebomber og miner. - Vores hjemmemarked var ikke så stort, så vi var tvunget til at se ud over Danmark, siger administrerende direktør Erik Bundgaard Christensen som grundlagde virksomheden i At få eksporten i gang var dog et langsommeligt forløb. - Der var mange udfordringer, og vi skulle jagte kunderne længe. Cirka fem år brugte vi på den proces, før der begyndte at ske noget. Senere blev vi en vækstvirksomhed, så kom finanskrisen, men nu går det igen den rigtige vej, fortæller han. I dag eksporterer Scanfiber til store dele af verden, men hovedsagelig til Europa, og især til nærmarkederne i Skandinavien, England og Tyskland. Kunderne fordeler sig mellem den private sektor og forsvarsindustrien. De mange udfordringer havde imidlertid været vanskelige at klare alene. - Vi har brugt Væksthus Nordjylland flittigt og deltaget i flere forskellige programmer, som de administrerer. Desuden har vi brugt de danske ambassader til at få lavet markedsanalyser. Det har også været vigtigt for os at være til stede på relevante messer og udstillinger, fremhæver Erik Bundgaard Christensen. Scanfiber-direktøren er ikke i tvivl om hvilke parametre, som har været de vigtigste for den globale succes. - Kvalitet, fleksibilitet, pris og ikke mindst vedholdenhed. Man opbygger ikke en eksportsucces fra den ene dag til den anden, afslutter han.

19 SIDE 19 For nogen er Nordjylland nok. For andre er det nødvendigt at rette blikket ud af regionen og landet, hvis målet er videre vækst. INDTRYK har spurgt to nordjyske virksomheder om, hvad der har været deres vigtigste parametre for at få succes på det globale marked. ude bedst strømpile Hold standarden Dansk Standard, der som Danmarks standardiseringsorganisation varetager både national og international standardisering, har netop udviklet en række nye ledelsessystemer, der skal skabe overblik og gøre det lettere for virksomheder at styre, måle og justere interne processer. Ledelsessystemerne er en del af Dansk Standards Startpakke til vækst. Her kan virksomheder få hjælp til at bruge standarder som en vej til viden og vækst. De nye ledelsessystemer findes på Den rette agent Bevæger vi os mod sydvest i regionen, finder vi virksomheden Limitech. Limitech i Aabybro producerer maskiner til fødevare-industrien, eksempelvis miksere, blandere og kogeudstyr, som benyttes til fremstilling af flydende fødevarer. Virksomheden eksporterer cirka 80 procent af produktionen, hovedsagelig til Norden, England, Irland og Baltikum. - Nu er vi også på vej ind i Tyskland, og i den forbindelse har vi været med i et program, hvor vi har fået nogle midler stillet til rådighed, så vi har kunnet foretage en grundig markedsanalyse, fortæller salgsmanager Jesper Jellesen. Virksomheden er midt i et generationsskifte, og Jesper Jellesen, som er søn af virksomhedens grundlægger, er således i færd med at overtage virksomheden. LIMITECH Grundlagt af: Anders Jellesen Etableringsår: 1993 Antal ansatte: 17 Beliggenhed: Aabybro Eksportmarkeder: Norden, England, Irland, Baltikum og Tyskland - Historisk set har vi altid benyttet os af agenter i vores eksportlande, men nogle gange har det været svært at finde de rette personer. Med markedsanalysen har vi selv fået meget mere styr på processen, forklarer han. Den kommende direktør fremhæver specielt to parametre, som har været vigtige for virksomhedens eksportsucces. - Om man lykkes i et eksportmarked, er meget personafhængig, så det er vigtigt at være meget omhyggelig med at finde de rette agenter. Det har også været særdeles betydningsfuldt for os at have fået hjælp via vækstprogrammet Flere Virksomheder i Vækst. Det har givet os ro og tid til at analysere markedet, afslutter Jesper Jellesen. Nordisk lånefond satser grønt Nordisk Projekteksportfond (NOPEF), der arbejder for at styrke den internationale konkurrencekraft hos små og mellemstore nordiske virksomheder, har indgået en ny kontrakt med Nordisk Ministerråd for perioden Det betyder, at virksomheder kan få tilskud og favorable rentefri lån til etablering af udenlandske samarbejdsaftaler frem til 2013 som minimum. Modsat tidligere vil fonden de kommende to år primært tilgodese de såkaldte fremtidsbrancher. Det omfatter virksomheder, der er beskæftiget inden for miljø og klima, sundhed og velfærd, bioteknologi og rene innovative industrier. Madteater i Nordkraft Begejstringen var stor hos publikum, da madteatret i Nordkraft havde premiere på De glade kokke og fødevareproducenter fra Nordjylland. Madteatret løber af stablen i forbindelse med fødevaremarkedet, der afholdes i Nordkraft den første lørdag i hver måned. Såvel madteateret som fødevaremarkedet på Nordkraft arrangeres af SMAGEN af Nordjylland, og er en af mange aktiviteter i den regionale fødevareklynge SPIS NORD. Alle er velkomne til arrangementerne. Læs mere på

20 SIDE 20 duellen Rasmus Prehn (S) Født i 1973 Forsknings- og kommuneordfører Nordjylland tekst: Katrine Hvitved-Jacobsen foto: Nicolai Lorenzen i rødt Er det rød eller blå blok, som har nøglen til nordjysk vækst? Indtryk har bedt to nordjyske folketingsmedlemmer venstres Tina Nedergaard og socialdemokraternes Rasmus Prehn - om at slibe deres sabler og gøre sig klar til duel. For hvem har mest at tilbyde nordjyske virksomheder? Taberstrategi - Regeringen har stukket hovedet i en busk og givet op, de har tænkt sig at spare sig ud af krisen. Vi ønsker at fremme de offentlige investeringer, noget som vil give de private erhvervsdrivende mere at lave. Dette er vækststrategien mod taberstrategien, erklærer Rasmus Prehn. - Det er en helt forkert medicin, og en meget uansvarlig politik, for hvor skal de få pengene fra? spørger Tina Nedergaard, og fortsætter: - De må enten finde dem i de private virksomheder, eller låne pengene i udlandet og så er det de unge, som skal betale senere. Vi har to meget forskellige strategier, påpeger hun. Ifølge Tina Nedergaard vil den blå blok fokusere på en stram økonomisk politik, og sørge for at skabe et erhvervsklima for virksomhederne, som gør, at de kan producere. - Vi vil lave arbejdspladser i den private sektor, fastslår hun. - Selv om investeringerne foretages i det offentlige, vil det have stor betydning for de private virksomheder, siger Rasmus Prehn. Den Danske Statsbank Nordjylland er ikke just kendt for at være på førstepladsen med hensyn til væksten i erhvervslivet. Det ønsker begge politikere at gøre noget ved men metoderne er vidt forskellige. - De seneste år har udviklingen drejet sig om København og Østjylland, og andre dele af landet har ikke haft den samme vækst. Vi ønsker at tage hele landet i brug, slår Rasmus Prehn fast. Han foreslår blandt andet, at det skal blive lettere for bæredygtige nordjyske virksomheder at få lån. - Vi vil presse bankerne mere. Hvis de