Lungenyt. Tema om lungetransplantation: At give og modtage liv. nr. 1 februar 2012 Danmarks Lungeforenings medlemsblad

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lungenyt. Tema om lungetransplantation: At give og modtage liv. nr. 1 februar 2012 Danmarks Lungeforenings medlemsblad"

Transkript

1 Tema om lungetransplantation: At give og modtage liv nr. 1 februar 2012 Danmarks Lungeforenings medlemsblad Lungenyt Historier fra virkeligheden: Patienterne og de pårørende Første skridt mod sidste udvej med lægekunstens hjælp Fokus på sjældne lungesygdomme

2 leder Større viden kan redde flere Helle Haubro Andersen, leder for Dansk Center for Organdonation Anne Brandt, direktør for Danmarks Lungeforening Det hele starter med åndedraget, som går ud og går ind og aldrig går i stå, før det hele er forbi. Vores liv kræver en konstant forsyning med ilt, som vi optager via lungerne. Og hvis lungerne en dag ophører med at fungere optimalt, bliver vi meget hurtigt mindet om hvor essentielle, de er for vores livskvalitet. For nogle mennesker betyder det, at de kun kan overleve, hvis de får nye lunger. Danmarks Lungeforening følger med i alle aspekter omkring lungetransplantation: udvikling i teknologien, den avancerede lægekunst og sygepleje, de internationale samarbejder og især patienternes oplevelse af forløbet. Vi er tæt på dramatikken, både når det lykkes, og når det ikke lykkes. Det bærer dette temanummer i anledning af 20-års jubilæet for den første danske lungetransplantation derfor præg af. Det er dog stadig en konstant udfordring at skaffe nok organer til transplanta- tion af de patienter som, på grund af alvorlig sygdom, står på venteliste til et nyt organ. Dansk Center for Organdonation samler og uddeler viden om organdonation, og ambitionen er hele tiden at øge antallet af donorer. På landets 42 intensive afdelinger bliver man hele tiden dygtigere til at passe og pleje en potentiel donor og hjælpe donors pårørende frem til en beslutning, som er rigtig for dem, når afdøde ikke selv har taget stilling i levende live. Der har aldrig været mere faglig støtte for personalet på de intensive afdelinger, end der er i dag. Men der er også rigtig meget i spil hos alle de involverede parter, og derfor er dialogen med de pårørende konstant nødt til at blive professionaliseret. Faktum er, at mange pårørende bagefter fortryder, at de har sagt nej til donation, og derfor er det et utrolig stort ansvar og en vigtig opgave at hjælpe dem. Sygehusene i hver enkelt af landets regioner har ligeledes et stort ansvar for at gå aktivt ind og støtte det arbejde som Dansk Center for Organdonation har sat i søen. Evnen til at identificere potentielle donorer, og få en etisk ansvarlig accept fra donors pårørende, er det, der i fremtiden kan redde livet for de mange på venteliste. Derfor har vi den dybeste respekt for det arbejde som udføres på landets intensivafdelinger. Den 23. januar 2012 fejrede vi 20-året for den første lungetransplantation i Danmark, og vi vil derfor året igennem sætte fokus på lungetransplantationer og de sjældne lungelidelser, der kan føre dertil. Hold derfor øje med LUNGENYT og hvor der året igennem vil være spændende læsning til dig, der arbejder med lungesygdomme eller selv er syg. Danmarks Lungeforening Administration Danmarks Lungeforening Strandboulevarden 47B 2100 København Ø Tlf: Fax: Danmarks Lungeforenings Kystsanatorium i Hjerting Sanatorievej 6, 6710 Esbjerg V Forstander: Dorte Lismoes Tlf.: Fax: Rådgivning Ring til Lungelinjen Mandage Kl : Sygeplejerske Marie Lavesen, tlf Kl : Socialrådgiver Susanne Kitaj, tlf Tirsdage Kl : Fysioterapeut Anne-Marie Thomsen, tlf Skriv til Spørg os og stil spørgsmål til lægen, sygeplejersken, socialrådgiveren, fysioterapeuten eller diætisten på Design og produktion: JørnThomsen Elbo Forside: Fotograf Sara Lindbæk Lokalforeninger: Lokalforening Aalborg Formand: Tinna Brønnum Jensen Tlf.: , Lokalforening Thy-Mors I samarbejde med LungePatient.dk Formand: Børge Melgaard Tlf.: , Lokalforening Sønderjylland Formand: Edith B. Pedersen Hjarupvej 7, 6200 Aabenraa Tlf.: , Lokalforening Trekantsområdet Formand: Mette Thyssen Nørrekær 32, 7100 Vejle Tlf.: , Lokalforening Fyn Formand: Peter Willemar Kristensen Vangelystvej 9, 5250 Odense SV Tlf.: , Lokalforening Aarhus Formand: Margrethe Bogner Tlf.: , Lokalforening Vordingborg Formand: Dorrit Helgesen Hovvejen 19, 4772 Langebæk Tlf.: , Lokalforening Viborg-Skive Formand: Anne-Marie Thomsen Tlf.: (bedst efter kl ), Lokalforening Vestkysten Formand: Anne Merete Nilausen Tlf.: , Lokalforening Lyngby-Taarbæk, Gentofte, Gladsaxe, Rudersdal og Hørsholm Formand: Anette Garsdal Malmmosevej 99, 2830 Virum Tlf.: , Lokalforening Vallensbæk-Ishøj Formand: Nina Berrig Tlf.: , Danmarks Sarkoidosenetværk Formand: Merete Mortensen Frydenlunds allé 7, 2950 Vedbæk Tlf.: efter kl , Nye Lunger Talsperson: Maj-Britt Larsen Tlf.: (før kl. 17 eller fra ), 2 LUNGENYT nr

3 indhold 21 Dine fingre er lyserøde, mor 34-årig mor til tre vågnede op til et nyt liv...4 Ryggen mod muren En transplantation med komplikationer...6 Giver noget igen ved at hjælpe andre Bo er pårørende og arbejder som frivillig... 7 Mod ny luft Lungeeksperten: Lungetransplantation er sidste udvej men også en ny chance...8 Fokus på sjældne lungediagnoser Læs patienthistorier skrevet af overlæge, dr. med. Martin Iversen, Rigshospitalet Et stærkt 20-års jubilæum for nye lunger Vi fejrer jubilæumsåret i hele Tro, håb og mening tilsat skyld og skam Læs anmeldelse af bogen Hvad i alverden er meningen? Nyt fra sekretariatet Spørg os Kort nyt...20 Nyt fra lokalforeninger og netværk Nyt fra Alfa Giv et bidrag og støt lungerne...bagsiden LUNGENYT nr

4 Maj-Britt fik ny luft Af Isa Lindbæk Foto: Sara Lindbæk Lungefibrose: Dine fingre er lyserøde, mor I år er det tyve år siden, at den første danske lungetransplantation fandt sted. Den 34-årige mor til tre, Maj-Britt Larsen, er en af de danskere, som siden har gennemgået en vellykket operation. Her er hendes historie. Før transplantationen var Maj-Britt afhængig af en iltslange døgnet rundt. - Dine fingre er lyserøde. De er ikke blå mere. Ordene var de første Maj-Britt Larsen, 34, hørte, da hun vågnede op efter at have gennemgået en lungetransplantation på Rigshospitalet i maj Tænk at et par nye lunger så hurtigt kunne give min krop blodcirkulationen tilbage. Nu ville jeg kunne se, mine børn blive voksne, og jeg var utroligt taknemmelig over at have fået en ny chance efter et hårdt sygdomsforløb. For ti år siden var Maj-Britt en almindelig mor til tre, som hverken røg eller levede usundt. Alligevel begyndte det at knibe med vejrtrækningen, når hun fulgte sine børn til børnehave, og når hun skulle op af trapper. Jeg slog det hen og tænkte, at jeg vel bare var i dårlig form, men jeg syntes alligevel, at det var lidt pinligt at stå og hive efter vejret. At det kunne være noget alvorligt, forestillede jeg mig aldrig, selvom det langsomt blev værre. Men det var alvorligt. Hos lægen fik Maj-Britt konstateret lungefibrose, en sjælden lungesygdom. Det var et chok at få at vide, at jeg fejlede noget alvorligt, men samtidig en lettelse at få svar på, hvorfor jeg var så træt og næsten ingen luft havde. Hvorfor sygdommen lige ramte mig, var der ingen, som vidste. Mit liv gik videre. Jeg havde tre børn og hus at tage mig af, så jeg havde ikke tid til at tænke særlig meget over, at det måske var uretfærdigt. På akutlisten til transplantation Årene gik og Maj-Britt havde travlt med at leve. Hun var god til at fokusere på de gode ting i livet, men langsomt sneg sygdommen sig ind på hende og gjorde hende mindre og mindre aktiv. Uddannelsen som skolelærer var for længst afbrudt. Min sygdom var desværre blevet kronisk, og den var blevet meget værre. Jeg blev efterhånden nødt til at gå med iltslange døgnet rundt. Det sidste halve år før jeg blev transplanteret, prøvede jeg at bilde alle ind, at jeg havde det godt. Virkeligheden var en helt anden. Jeg var fuldkommen afhængig af andres hjælp, og når børnene var gået i skole om morgen, gik jeg i seng udmattet og stod først op lige før, de kom hjem. Bare at tage tøj på var udmattende. Maj-Britts kæreste havde på fornemmelse, at Maj-Britt spillede stærkere, end hun var, men han forstod, at det var vigtigt for hende at opretholde det billede. Min kæreste var fantastisk. Vi havde ikke kendt hinanden så længe, da jeg blev syg, men han stak ikke af, og han var en stor støtte sammen med min familie. Til sidst var Maj-Britts tilstand så kritisk, at hun blev sat på den akutte transplantationsliste. Det tvang mig til at se realiteterne i øjnene. Selvom jeg havde en utrolig støtte omkring mig, var der alligevel tanker om døden, jeg var alene om. Jeg kunne ikke dele dem med min familie, for de ville blive kede af det. Lægerne vurderede, at jeg havde omkring seks måneder tilbage, så det var virkelig et spørgsmål om tid. Uden nye lunger ville jeg være død nu, men i stedet kan jeg være en aktiv mor for mine tre børn. En helt anden luft I maj 2010 kom opringningen, Maj-Britt havde ventet på. Der var et par lunger til hende. - Det var svært at sige farvel til børnene, som skulle være hos deres far, fordi det måske var sidste gang, jeg så dem. Jeg var dog mere håbefuld end bange. Det her var min chance! Allerede dagen efter operationen kunne Maj-Britt mærke, at hun havde fået en anden luft. Helingsprocessen gik over al forventning og bare 17 dage efter operationen, blev hun sendt hjem. I starten skulle jeg lige vænne mig til, at det ikke var nødvendigt at stoppe tre 4 LUNGENYT nr

5 gange på vejen til toilettet for at få luft. Det var et nyt liv uden ilt. Én af de første dage jeg var hjemme alene, kom en veninde uanmeldt forbi, og bare det, at jeg kunne servere kaffe for hende, og at vi kunne sidde ude i haven og sludre, uden at jeg kæmpede for at få vejret, var helt fantastisk. Det, som alle andre tager for givet, var den rene glæde og luksus for mig. Det er det stadig. Maj-Britt er i dag utroligt taknemmelig. Det er en fantastisk gave, et andet menneske har givet mig ved at donere sine organer. Uden nye lunger ville jeg være død nu, men i stedet kan jeg være en aktiv mor for mine tre børn. For første gang i mange år kan jeg være fjollet og grine. Jeg kan gå hånd i hånd med min kæreste, og jeg kan kramme mine børn uden at blive forpustet. Desuden er jeg endelig ved at færdiggøre min læreruddannelse. Talsmand i Nye Lunger Maj-Britt er meget bevidst om, at hun har fået en ny chance, og det er bl.a. derfor, at hun har meldt sig som talsperson for netværket Nye Lunger, der er et netværk under Danmarks Lungeforening. - Jeg synes, at det er vigtigt, at samfundet ser, at det er mennesker i alle aldre, som kan få gavn af nye lunger. Mange andre står i den samme situation, som jeg stod i for bare 1½ år siden, og jeg håber, at jeg kan være med til at sætte fokus på deres kapløb I dag er Maj-Britt talsperson for netværket Nye Lunger. mod tiden, mens de er på ventelisten. Der er stadig ikke nok transplantationer, og vi må blive ved med at oplyse om det faktum. Desuden er det også vigtigt for mig at holde kontakten til andre, som har gennemgået det samme som mig. Uanset at min familie og venner støtter mig, så er det noget andet at tale med mennesker, som har gennemlevet det samme. Som kender den ensomme følelse og tankerne om døden. Maj-Britt stråler af liv og energi. Det eneste lille tegn på, at hun for 1½ år siden fik en lungetransplantation, er et blegt ar på brystet, som kigger lidt frem. Glæden over at jeg ikke længere behøver bede nogen om hjælp, er ubeskrivelig. Jeg var nok aldrig særlig god til det, og det er en befrielse, at jeg kan selv nu. Jeg er ikke længere syge Maj-Britt. Jeg er bare Maj-Britt. FAKTA om transplantationer Den første lungepatient blev transplanteret i 1992 i 2011 blev der udført i alt 345 organtransplantationer Flest er der udført inden for nyretransplantation, hvor tallet er 235 heraf er de 100 sket med en nyre fra en levende doner. Herefter følger levertransplantationer med 51 og hjerte- og lungetransplantationer med hver hhv. 29 og 30 Ved udgangen af 2011 stod i alt 529 på venteliste til et nyt organ - heraf venter 451 patienter på en nyre, 28 på en lever, 18 på et hjerte og 32 på lunger De danske transplantationscentre har et samarbejde med de øvrige nordiske lande, hvor man udveksler organer Kilde: Scandiatransplant, nordisk organisation til udveksling af organer. LUNGENYT nr

6 Husker du Tina Akselbo? Transplantation med komplikationer Ryggen mod muren Husker du historien om Tina og hendes datter Frederikke, som vi bragte her i LUNGENYT nr. 3, 2010? En aggressiv bindevævssygdom havde ødelagt Tinas lunger, og hun var på venteliste til en lungetransplantation. Efter vi bragte historien, blev Tina endnu dårligere, og lægerne vurderede, at hun kun ville kunne leve til maj Tina fik sin lungetransplantation. Alligevel døde hun 16. november Læs her et kort interview, som blev gennemført pr. telefon i september måned 2011, hvor Tina fortæller om tiden lige før og lige efter transplantationen. Det var et enormt pres at vide, at tiden var ved at løbe ud. Jeg befandt mig bogstaveligt talt i et kapløb med døden. Familien var ulykkelig og følte sig magtesløs. To gange troede vi, at lungerne var der, men desværre passede de ikke alligevel. Først tredje gang blev operationen gennemført. Tinas lungetransplantation gik godt. At få nye lunger er som en fødsel. Man vågner op til et nyt liv, og de følelser, jeg havde, mindede om dem, jeg følte, da jeg fik Frederikke i sin tid. Jeg boblede af glæde og håb. Jeg troede, at jeg skulle være der en enkelt dag, men nu to måneder senere er jeg stadig indlagt. Situationen er ulykkelig. Svampeangrebet har ødelagt mine nye lunger, og jeg er tilbage på ilt. Skaden er permanent, og jeg vil altid være stærkt handicappet. Faktisk er min formåen nu mindre end før operationen, men til gengæld er jeg ikke døende. Det er et hårdt slag, særligt for Frederikke som følte, at hun havde fået sin gamle mor tilbage. Lægerne kan ikke Tina Akselbo og hendes datter Frederikke før transplantationen. Tina var rollemodel for et positivt livssyn, som inspirerede mange andre lungepatienter - og gav dem håb. rigtigt få bugt med svampen, og det føles som om, jeg endnu en gang har ryggen mod muren. Lægerne gav Tina afslag på en ny transplantation. - Jeg kan sagtens se det fra begge sider. På en måde har jeg jo fået min chance, men jeg bliver ved med at håbe på, at jeg alligevel kan komme i betragtning. Jeg er ulykkelig på Frederikkes vegne, fordi hun mister sin mor igen, men i det mindste har jeg Kritisk svampeangreb I perioden efter lungetransplantationen gik det rimeligt for Tina til trods for en kraftig afstødning. Hun kunne klare langt mere med ny luft. Min store drøm havde været, at jeg selv kunne gå ind i kirken til Frederikkes konfirmation, og det kunne jeg. Desværre varede lykken ikke ved. Jeg var så uheldig at indånde nogle mikroskopiske svampesporer, og da jeg intet immunforsvar havde, blev mine nye lunger angrebet meget voldsomt. Tina blev i slutningen af juli 2011 bedt om at rejse til Rigshospitalet, så de kunne undersøge hendes lunger nærmere for svampeangrebet. 6 LUNGENYT nr

7 De pårørende "Transplantation er hårdt, fordi man har liv og død så tæt på sig. udskudt min udløbsdato. Så længe der er liv, er der håb. Læs om Tinas kamp for livet på bloggen hvor Tinas samlever, Palle, har skrevet lidt videre på hendes blog. Mindeord Tina kæmpede og kæmpede, men kræfterne slap op. Tirsdag 16. november 2011 afgik Tina ved døden, og den dag mistede vi alle noget. Tina skrev i hele sit sygdomsforløb sine tanker ned på sin blog, der havde mange, mange læsere. Hun var en inspirationskilde til et helt unikt positivt livssyn, som var smittende, og som betød alverden for alle dem, som læste hendes ord. Tina havde ikke mange fysiske kræfter, men fokuserede sin mentale styrke og viden på at skabe mod og håb hos sig selv og andre i en situation, som var helt uden for hendes egen kontrol. I Danmarks Lungeforening er vi dybt taknemmelig over alt det, som Tina gjorde for lungesagen. Hun viste menneskets vilje til at overleve og vigtigheden af at kommunikere og dele følelser og viden med andre. Hun gav altid personlig trøst, opmuntring og smil videre til os andre og havde en fantastisk evne til at sætte sig ind i andres situation. Dertil var Tina altid villig til at hjælpe og stille op med de utrolige menneskelige ressourcer, hun besad. Vores tanker går til Palle og Frederikke. Tina afsluttede hvert eneste blogindlæg med dagens positive selv på de rigtigt svære dage. Den dag Tina døde, skrev Palle dagens positive, helt i Tinas ånd: Tina vil altid være i vores hjerter, har du en trist dag, så tænk på Tina, så smiler du. Giver noget igen ved at hjælpe andre Bos kone, Edith, blev lungetransplanteret for 14 år siden. Bo har lige siden lagt mange timer i Nye Lunger (tidl. LTX Vest), en netværksgruppe under Danmarks Lungeforening, for at hjælpe andre med at klare situationen som pårørende før og efter en transplantation. Bo B. Pedersen Som pårørende går man ind i et langt og følelsesmæssigt hårdt forløb, når ens nærmeste først bliver syg og siden så dårlig, at selv helt almindelige hverdagsting bliver en udfordring. Da Bos kone blev syg, var han meget opsat på at hjælpe hende bedst muligt også over for en omverden, som måske ikke altid forstår den situation, man står i som både syg og pårørende. Der gik seks år fra Edith blev rigtigt syg, til hun blev transplanteret. - Folk ved ofte ikke, hvordan de skal opføre sig over for en lungesyg på venteliste til transplantation. Min kone hang på en snor med ilt og var afhængig af det, men alligevel kunne mange ikke forstå, at hun næsten ingenting kunne, for hun så jo frisk nok ud. Det er utroligt hårdt at være på venteliste - og nogle er det i årevis. - Det slider på ægteskabet, det berører hele familien, børn, søskende og alle i ens omgangskreds. Det at være pårørende kan føles ligeså hårdt som at være den syge, men som pårørende føler man skyld, hvis man ikke kan klare situationen og være den stærke. Efter transplantationen skal alle i familien vænne sig til et nyt liv, som er helt anderledes end før operationen, men der er stadig meget, man som pårørende skal have de psykiske ressourcer til at stå imod med. - Selvom transplantationen var det bedste som kunne ske for os, og vi fejrer hvert år den dag min kone blev transplanteret præcis lige så meget som hendes egen fødselsdag, så slutter bekymringerne jo ikke her. Mange tror, at når du er transplanteret, så er du rask, men sådan er virkeligheden ikke. Man går til kontrol resten af livet, og den transplanterede får ofte følgesygdomme, som ikke er relaterede til lungerne. Bo arbejder i netværksgruppen, fordi han gerne vil give noget af det tilbage til lungesagen, som Edith har fået med sine nye lunger. -En transplantation er noget af det hårdeste, fordi man har liv og død så tæt på sig. Jeg vil gerne gøre mit til at hjælpe andre i vores samfund, som bekoster en så dyr, livsnødvendig operation. LUNGENYT nr

8 Første skridt mod sidste udvej Et indblik i lungetransplantation: Mod ny luft En lungetransplantation er sidste udvej men samtidig en ny chance. I denne udgave af Lungenyt løfter vi lidt af sløret og giver vores læsere et indblik i det komplicerede og omfattende forløb, som for nogle er vejen mod nye lunger og ny luft. Hvert år får mellem 30 og 35 danskere nye lunger. Siden den første lungetransplantation i 1992 er det blevet til en ny chance for næsten 700 mennesker ramt af alvorlig lungesygdom. For alle har lungetransplantationen været sidste udvej. I denne artikel vil overlæge dr. med. inden for lungemedicin, Martin Iversen fra Rigshospitalet, fortælle om patienternes vej gennem forløbet mod lungetransplantation. Første skridt mod sidste udvej Sygdomsforløb er forskellige for lungepatienter alt efter sygdom, men for de hårdest ramte bliver situationen alligevel på et tidspunkt den samme: Den eneste mulige behandling er en lungetransplantation. Når den situation nærmer sig, vil patienterne blive henvist fra deres lokale lungemedicinske afdeling til landets to lungetransplantationafdelinger på henholdsvis Rigshospitalet og Århus Universitetshospital. Vores afdelinger er specielle, fordi vi kun har de patienter, som bliver henvist. Til gengæld dækker vi hele landet fordelt på den måde, at afdelingen i Århus forundersøger alle jyske patienter, og vi på Rigshospitalet tager resten. Procedurerne for behandling af patienter er ens, og vi har udviklet dem i fællesskab, men selve transplantationerne og efterbehandling i de første 6-12 måneder foretages på Rigshospitalet, fortæller Martin Iversen. De patienter, som lungetransplantationsafdelingerne møder, har nået et alvorligt stadie i deres sygdom og vil typisk have en lungefunktion under 20 %. Afdelingernes opgave er derfor, på baggrund af en række internationale kriterier, at udrede patienten i forhold til en eventuel lungetransplantation. Udredning første del Den udredning, de henviste patienter gennemgår, er todelt og den samme for alle typer lungesygdomme. Første del af udredningen består af en række indledende undersøgelser over to dage, hvor det fastslås, om patienten er syg nok til at kunne blive indstillet til en lungetransplantation, eller om der er komplikationer, som forhindrer en indstilling. Eksempelvis må patienten ikke have hjerteproblemer eller lide af svær åreforkalkning. Rygning er også en hindring. - Omkring halvdelen af patienterne, som henvises, er ikke syge nok. De er ikke nået grænsen endnu og klarer eksempelvis vores seks minutters gangtest for godt. Når vi fortæller dem, at de er for raske, er det en enorm lettelse for dem. Det er langt sværere for de patienter, der er syge nok, men som desværre har andre komplikationer, som forhindrer en transplantation. At omkring halvdelen er for raske, mener Martin Iversen er passende. - Vi vil hellere se for mange end for lidt. I forvejen gør landets øvrige lungemedicinske afdelinger et stort forarbejde i forhold til screening af patienter, inden vi ser patienten første gang, så de hjælper os meget. Udredning anden del Omkring halvdelen af de henviste patienter går videre til anden del af udredningen, som er mere omfattende. Denne del indebærer derfor også en fire dages indlæggelse. Typisk sker anden del af udredningen omkring en måned efter den første, men er situationen meget akut, kan udredningerne ske i forlængelse af hinanden. - Den anden del af udredningen er mere invasiv og inkluderer eksempelvis en kontrast-undersøgelse af kranspulsårerne. Det er vigtigt at fastslå, om der er forkalkning, fordi det forringer sandsynligheden for at overleve en transplantation. Vi undersøger bl.a. også leverfunktionen med ultralyd, og vi 8 LUNGENYT nr

9 Lungetransplantationsteamet på Rigshospitalet Nye lunger betyder for mange, at de går fra kørestol og ilt til et normalt, aktivt liv undersøger nyrerne. Den medicinske behandling, som følger en transplantation, er hård for nyrerne, så en nedsat nyrefunktion er problematisk. Som udgangspunkt kommer der flere komplikationer til med alderen, så det er hele tiden en vurdering af komplikation kontra alder, forklarer Martin Iversen. Under anden del af udredning sorteres yderligere % af de henviste patienter fra på grund af andre komplikationer end lungesygdommen. Dermed indstilles omkring 40 patienter årligt til en lungetransplantation ud af en bruttogruppe på omkring 120 patienter. Antistoffer og vævstyper For de omkring 40 patienter, som er indstillet til lungetransplantation, er det vigtigt at fastslå vævstype, samt om der er antistoffer mod vævstypeantigener. Martin Iversen uddyber: - Vævstyper kan sammenlignes med en unik stregkode for hver patient. Omkring 20% af patienterne har dannet antistoffer mod andres vævstypeantigener, og det har den effekt, at det bliver sværere at finde en donor. Når vi skal teste donor og modtager for ligelighed, forlænger det også tidpunktet inden operationen med nogle timer. Har man antistoffer, er det sjældent, at man finder den rigtige donor første gang, og det kan medføre, at man bliver indkaldt til transplantation, men at den så ikke er mulig, og organet i stedet går til en anden modtager. * Scandiatransplant er en nordisk organisation til udveksling af organer, der dækker befolkningen i fem lande: Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige. Når lungerne er der Afdelingen for Lungetransplantation på Rigshospitalet er ikke involveret i identifikation af donorer. Den proces er helt separat og sker via de forskellige neurokirurgiske og intensive afdelinger rundt om i landet. Vi får informationerne om en potentiel donor gennem transplantationskoordinatorerne og først herefter igangsætter vi vores procedure. Rigshospitalets lungetransplantationsprogram er en del af Scandiatransplant*, som bl.a. omfatter Norge, Sverige og Finland. Er der ingen modtager til et organ i ét land, går organet til et andet land. Formålet er naturligvis, at alle organer går til transplantation. - Det er en dynamisk situation, for donor er ustabil, og det er et kapløb med tiden. Hvis donor eksempelvis bliver meget dårlig, kan lungerne ikke bruges. Samtidig er der helt praktiske hensyn som, at lungerne størrelsesmæssigt skal passe til donor. Det er typisk sværest at finde lunger til fysisk små modtagere. Men kirurgerne er dygtige og kan løse mange udfordringer, siger Martin Iversen. Efter operationen Når operationen er overstået, er det meget forskelligt, hvordan patienterne har det. Det sker eksempelvis ofte, at de transplanterede lunger ikke fungerer ordentligt. - Det er en omfattende operation og et kompliceret medicinsk forløb, og vi kan løbe ind i udfordringer. De nye lunger fungerer muligvis dårligt de første dage som følge af, at de har været afkølede og uden blodforsyning i nogle timer. Men de kommer sig, og patienten bliver bedre. Andre patienter er særligt svækkede før operationen, og det kan være svært at få dem ud af respiratoren igen. Alligevel har de fleste patienter det efter omstændighederne godt 8-10 dage efter operationen. Har patienten et helt ukompliceret forløb, udskrives patienten efter fire uger, forklarer Martin Iversen. - Omkring 10 % får et kompliceret forløb og ligger her længe. Dødeligheden for alle lungetransplanterede ligger efter 30 dage på 2-3 %, hvilket svarer til en patient LUNGENYT nr

10 xxxxx Første skridt mod sidste udvej På Rigshospitalet arbejder overlæge Martin Iversen og afdelingssygepejerske Jannie Grenaa Nielsen tæt sammen med Århus Universitetshospital om patienterne. om året. Efter første år lever 90 % stadigvæk. Det niveau ligger på højde med de bedste udenlandske centre. Efterspil og livskvalitet I den første tid efter hjemsendelsen tilses patienterne på Rigshospitalet ca. en gang om ugen og efter tre måneder en gang om måneden eller efter behov. Herefter nedsættes frekvensen, såfremt forløbet er ukompliceret. Omkring halvdelen af patienterne vil opleve, at kroppen forsøger at afstøde de nye lunger. - Afstødning sker typisk efter de første tre måneder og opleves som influenza kombineret med, at lungefunktionen falder. En afstødning i sig selv er ikke farlig, men får man mange, øger det riskoen for kronisk afstødning. Patienterne har gennemgået et kompliceret forløb, og de skal tage medicin resten af livet, men livskvaliteten er også dramatisk forbedret. For mange er det bogstavelig talt at gå fra kørestol og ilt til et normalt, aktivt liv. Er tilstanden stabil efter 6-12 måneder, overtager afdelingen i Århus kontrollen hos en del af de jyske patienter i samarbejde med Rigshospitalet. Er man lungetransplanteret, udskrives man aldrig helt, og behandlingen stopper aldrig. - Vi har ansvaret for patienterne resten af deres liv, og vi tilser dem regelmæssigt. For mange vil medicinen medføre nyreproblemer. Men bliver man lungetransplanteret og overlever det første år, kan man forvente at leve mere end 10 år længere - vel og mærke med en anden livskvalitet end før transplantationen, afslutter Martin Iversen. TRANSPLANTATIONSGRUPPEN Varetager interesser for transplanterede og for patienter, som venter på en organtransplantation. Gruppen er en sammenslutning af patientforeninger. Læs mere på 10 LUNGENYT nr

11 Om selve operationen: Patienterne er mentalt forberedte - De patienter, jeg møder, er mentalt klare til operationen. Det er mennesker i rullestol med ilt i næsen, som ikke kan spise eller tale uden at blive forpustede. De ved, at operationen er deres sidste håb, og de er ikke i tvivl. Professor Daniel Steinbrüchel er Danmarks mest erfarne kirurg inden for lungetransplantationer. Ifølge ham kan en lungetransplantation i teknisk sværhedsgrad svinge fra enkel til kompliceret alt efter hvilken lungesygdom, patienten er ramt af. Typisk er lungetransplantation mest kompliceret for patienter med lungefibrose. En lungetransplantation tager 3-4 timer for ukomplicerede forløb. - En lungetransplantation er en effektiv behandling, som forærer patienterne livet igen. Forskellen før og efter operationen er meget tydelig, og det er for mig og mine kollegaer utroligt tilfredsstillende at se patienten få farven tilbage i kinderne. I Danmark har lungetransplanterede mennesker en meget høj overlevelse. Det skyldes ifølge Daniels Steinbrüchel en koordineret indsats. Professor og kirurg Daniel Steinbrüchel I Danmark har vi centraliseret vores viden, og det har givet resultater. Det er helt afgørende, at vi samarbejder tæt kirurgisk og medicinsk, og at ekspertisen holdes på få hænder. Det sikrer patienten stor erfaring og den bedst mulige chance. Behandlingen sikrer ikke alle et lige langt liv, men det giver mennesker, som kun har udsigt til få måneder en hel del år med god livskvalitet. Lungetransplantationsteamet på Århus Universitetshospital: Vi samarbejder tæt Overlæge Elisabeth Bendstrup (nr. 3 fra venstre) er speciallæge i Intern Medicin og Medicinske Lungesygdomme og ph.d. Hun har nu i 4 år haft ansvaret for lungefibrose- og lungetrans- plantationsafsnittet på Århus Universitetshospital. Afdelingen er højtspecialiseret og dedikeret til udredning og behandling af sjældne lungesygdomme herunder lungefibrose, svær sarkoidose og andre meget sjældne sygdomme. Samarbejdet mellem København og Århus fungerer super godt. Vi samarbejder så tæt, at vi reelt er ét center til trods for to geografiske adresser. For patienten betyder det et kontinuerligt og trygt forløb, fordi vi via ugentlige videokonferencer diskuterer patienterne og kender dem godt begge steder. Fagligt og logistisk er det også en styrke med et tæt samarbejde. Jyske patienter giver udtryk for, at det er en lettelse, at der også findes en afdeling i Jylland. Det er en særlig lettelse for svækkede patienter og deres pårørende. Samtidig betyder det meget, at teamet i Jylland er dedikerede og fagligt dygtige, så patienten kan få den nødvendige viden og behandling. LUNGENYT nr

12 Fokus på sjældne lungediagnoser Der er mange forundersøgelser op til en lungetransplantation. Lungesygdomme, der kan lede til transplantation Af overlæge dr. med., Martin Iversen, Afsnit for Lungemedicin, Rigshospitalet Foto Sara Lindbæk Modtagere af nye lunger er mennesker med alvorlige lungesygdomme og livstruende organsvigt i deres lunger. En lungetransplantation er den eneste behandling, som kan redde dem. Læs i det følgende lungeekspertens illustration og forklaring af nogle af de lungesygdomme, der kan føre til transplantation. Patienthistorie 1: Cystisk fibrose Kvinde, som nu er 33 år. Født med cystisk fibrose, hvor diagnosen blev stillet i 6-måneders alderen, og herefter tilknyttet CF centret på Rigshospitalet. Klarede sig godt frem til 27-års alderen, hvor infektionerne blev vanskeligere at behandle, og hun begyndte at tabe sig. Gennemførte 10. klasse og erhvervsuddannelse inden for butik, men måtte opgive at arbejde efter 27-års alder. Iltbehandling fra 30 år og som 31-årig undersøgt med henblik på lungetransplantation. Blev dobbeltlunge-transplanteret som 32-årig. Har det nu godt, og er begyndt at arbejde halvtids. Cystisk fibrose er en arvelig sygdom, som skyldes en defekt i et gen som regulerer vand- og salttransport ud af celler, så sammensætningen af sved, slim i bihuler og lunger samt saft fra bugspytkirtlen ændres. Danmark har en høj hyppighed af CF sammenlignet med lande uden for Skandinavien. Der kræves to defekte gener for at udvikle sygdom (recessiv arvegang) og genbærerfrekvensen 12 LUNGENYT nr

13 Overlæge Martin Iversen, Afsnit for Lungemedicin, Rigshospitalet er 1 pr 25 og 1 pr fødes med CF, det vil sige pr år i Danmark. Gendefekten bevirker, at slim i lungerne og tarmen bliver sejt og tyktflydende. Det medfører lungeinfektioner fra spædbarnsalderen og problemer med optagelse af næringsstoffer fra tarmen. Patienter med CF skal gennemgå et livslangt behandlingsprogram med behandling af infektioner og tarmproblemer. CF kan også fremkalde sukkersyge på grund af ødelæggelse af bugspytkirtlen. Fremtidsudsigterne for fødte med CF forbedres hvert år,og nye patienter kan se frem til mange år uden alvorlig sygdom. I den nuværende gruppe af voksne CF patienter, der udgør 2/3 af alle patienter, er lungetransplantation en behandlingsmulighed. Den gennemsnitlige alder ved transplantation er ca. 30 år. I Danmark er behandlingen af CF patienter centraliseret på Rigshospitalet og Skejby sygehus. Patienthistorie 2: Idiopatisk lungefibrose Mand, som nu er 58 år. Tidligere rask men begyndte at få åndenød ved anstrengelse for fem år siden. Fik to år senere stillet diagnosen idiopatisk lungefibrose efter CT scanning. Hurtigt tiltagende åndenød de sidste to år og iltbehandling de sidste 18 måneder. Måtte opgive at arbejde som revisor for tre år siden. Kan nu kun gå få skridt, og kan ikke færdes udendørs. Har stået på venteliste til lungetransplantation i 6 måneder. PATIENTHISTORIER Denne artikel repræsenterer ikke enkeltpersoner men er baseret på flere forskellige patienters forløb. Idiopatisk lungefibrose er en sygdom med bindevævsdannelse i lungerne af ukendt årsag. Idiopatisk betyder af ukendt årsag. Sygdommen er en såkaldt autoimmun sygdom på linje med leddegigt, hvor forstyrrelse i immunforsvaret får det til at angribe forskellige organer i kroppen. Det vurderes, at der er mindst nye tilfælde i Danmark om året. Betegnelsen lungefibrose betegner ikke en bestemt sygdom, men mange forskellige tilstande med bindevævsdannelse i lungerne, hvorimod idiopatisk lungefibrose (ILF) betegner én bestemt sygdom. ILF viser sig oftest efter 50-års alderen med et langsomt snigende forløb med åndenød som det dominerende symptom. Sygdomsprocessen består i bindevævsdannelse i lungerne med skrumpning og dannelse af små hulrum, de såkaldte bikagecyster. Efterhånden som sygdommen skrider frem øges belastningen på højre side af hjertet, som pumper blodet gennem lungerne, og en del patienter udvikler pulmonal hypertension, som er øget tryk i lungekredsløbet. Karakteristisk er det, at patienterne har brug for meget store mængder ilt. Der er ingen rigtig effektiv behandling mod sygdommen. Det nyeste behandlingstilbud er Pirfenidon, som måske kan bremse sygdommens udvikling. Hos nogle patienter kan lungetransplantation være en mulighed og ILF er en almindelig indikation for lungetransplantation i Danmark og andre steder. Patienthistorie 3: Alfa-1 antitrypsinmangel Mand, som nu er 42 år. Begyndte at ryge som 15-årig og var fra 20-års alderen storryger. Begyndende åndenød ved anstrengelse fra 30 år og herefter hurtigt tiltagende. I forbindelse med undersøgelse af et familiemedlem for alfa-1 mangel blev han selv undersøgt og ophørte herefter med rygning. Måtte opgive at arbejde som tømrer som 37-årig og fik iltbehandling for to år siden. Venter nu på lungetransplantation. Alfa-1 antitrypsinmangel er en arvelig sygdom, som skyldes et defekt gen, så dannelsen af stoffet alfa-1 antitrypsin ikke er nor- LUNGENYT nr

14 Fokus på sjældne lungediagnoser mal. Stoffet dannes i leveren og transporteres ud i blodet, hvor det beskytter imod skadelige stoffer, som frigives af hvide blodlegemer ved infektion eller irritation som fx tobaksrygning. Det normale gen kaldes M og det defekte gen Z, og der kræves to defekte gener for at udvikle sygdom (ZZ) - en såkaldt recessiv arvegang. 5 procent af den danske befolkning er bærere af genet (MZ), og der fødes ca. 40 personer årligt med ZZ. Personer med ZZ bliver alle syge i løbet af kort tid, hvis de begynder at ryge. Selv efter ophør med rygning, eller hos personer der aldrig har røget, falder lungefunktionen væsentlig hurtigere end hos andre. Emfysem på grund af alfa-1 mangel er en almindelig grund til lungetransplantation. Alfa-1 mangel kan også forårsage leversygdom på grund af ophobning af stoffet i leveren. Patienthistorie 4: Idiopatisk Pulmonal Arteriel Hypertension Kvinde, som nu er 23 år. For et år siden begyndende åndenød ved sport men efterhånden også ved mindre anstrengelser. Flere gange undersøgt for astma og prøvet astmamedicin uden effekt. For tre måneder siden akut overflyttet fra andet sygehus, hvor hun var blevet akut indlagt efter besvimelse i forbindelse med træning i fitness center. Højre hjertehalvdel fandtes svært udvidet med meget højt tryk. Der påbegyndes straks medicinsk behandling med tabletter og med infusion af medicin gennem plastikkateter direkte ind i lungekredsløbet. Hun forbedres ikke meget på behandlingen og efter en uge haste-udredes hun til lungetransplantation og kommer på Skandiatransplants akutte venteliste efter 10 dage. Efter yderligere 12 dage gennemgår hun dobbeltlungetransplantation. Forløbet er kompliceret med langvarig respiratorbehandling, men efter 8 uger udskrives hun første gang. Idiopatisk pulmonal arteriel hypertension (IPAH) er en sjælden sygdom, som optræder hos 5-10 personer i Danmark om året. Årsagen er ukendt, men en mindre del skyldes arvelige forhold. De fleste patienter er år og sygdommen udvikler sig snigende med åndenød som det eneste symptom i lang tid, hvorimod måling af lungefunktion og røntgen af lunger er normalt i lang tid. Sygdommen består i en betændelsesagtig tilstand i de små blodkar i lungen, som fører til bindevævsdannelse og aflukning af lungekarrene. Dette medfører øget modstand for hjertets højre side, som pumper blodet igennem lungerne. Efterhånden som trykket stiger, udvides og vokser hjertets højre side men efterhånden kommer der tegn på hjertesvigt, fordi blodet ikke kan pumpes hurtigt nok gennem lungerne. I de sidste 10 år har man fået flere nye slags medicin, som ofte kan bedre tilstanden eller stabilisere den, men hos nogle patienter vil sygdommen være så langt udviklet, at lungetransplantation er eneste behandlingsmulighed. IPAH er kun en af mange tilstande med forhøjet tryk i lungekredsløbet, som kan have mange årsager, og betegnelsen pulmonal hypertension betegner alle disse forskellige tilstande under ét og ikke specielt sygdommen IPAH. Patienthistorie 5: Lymphangioleiomyomatose (LAM) Kvinde, som nu er 36 år. For tre år siden bemærkede hun åndenød i forbindelse med sport, og hun har måttet opgive at løbetræne, men klarer sig ellers fint. For et år siden sammenklappet venstre lunge, hvor der også var væskedannelse i lungesækken med lymfevæske (chylos). CT scanning viste tegn på LAM, og dette blev bekræftet ved vævsprøve af lungen efter bronkoskopi. De sidste to år ret hurtigt fald i lungefunktion, og hun er startet på medicinsk behandling med østrogenhæmmende og bindevævshæmmende stoffer. LAM er en meget sjælden sygdom, som skyldes en forandring (mutation) i et bestemt gen (TSC gen) og LAM er beslægtet med den meget sjældne sygdom tuberøs sclerose. Genforandringen findes som regel kun i patienten og ikke i patientens familie. Sygdommen findes kun hos kvinder og sygdomsudviklingen hænger sammen med hormonproduktion i den fødedygtige alder. Ca danske kvinder vurderes at have LAM, men flere milde tilfælde opdages på grund af den stigende anvendelse af CT scanning ved lungesygdomme. Sygdommen består i vækst af glatte muskelceller i lungens bronkier, lymfekar og blodkar, så lungens væv ødelægges og erstattes af små cyster. Den medicinske behandling omfatter hæmning af hormonproduktion og immunundertrykkende behandling med et stof, som hæmmer dannelse af bindevæv (Sirolimus). For enkelte patienter bliver sygdommen så alvorlig, at lungetransplantation er nødvendig og flere danske LAM patienter har fået lungetransplantation. Andre alvorlige og sjældne lungesygdomme Non Specific Interstitiel Pneumonitis (NSIP) Histiocytosis x Cryptogen Organiserende Pneumoni Alveolær Proteinose Lungefibrose ved bindevævssygdom Silikose Asbestose Lungefibrose fremkaldt af lægemidler Allergisk alveolitis Pulmonal hæmosiderose Medfødte lungesygdomme hos børn LUNGENYT vil i løbet af 2012 sætte fokus på medfødte lungesygdomme hos børn. 14 LUNGENYT nr

15 Jubilæumsår Et stærkt 20-års jubilæum for nye lunger Den første lungetransplantation i Danmark blev gennemført 23. januar 1992, og det fejrer Danmarks Lungeforening med et stærkt jubilæumsår i hele Kriterierne for at blive indstillet til en lungetransplantation er grundlæggende de samme nu som i 1992, men i kraft af den øgede erfaring og teknologi får et bredere spektrum af patienter i dag tilbudt lungetransplantation som behandling for deres sygdom, fx nu også patienter med bindevævssygdomme. Store fremskridt i behandlingen Vi må dog ikke glemme, at alle patienter før 1992 i løbet af kort tid døde af deres sygdom, og at transplantation var et meget stort fremskridt i behandlingen af patienter med de sværeste former for lungesygdomme. Siden 1992 er man blevet lungetransplanteret for at overleve, og den positive følge er, at livskvaliteten bliver stærkt forbedret. Meget syge menneske bliver i dag efter en operation i stand til at leve et næsten normalt liv. Et særligt år for lungerne Rigshospitalet, de landsdækkende netværk under Danmarks Lungeforening og Hjerteforeningens hjerte/lungeklub har alle planer om at gøre 2012 til et særligt år. Det vil ske med en række arrangementer i løbet af året med alt lige fra teater til festforelæsninger. Som allerede beskrevet i LUNGENYT nr , er goodwill-ambassadør Line Kruse og talsmand for netværket Nye Lunger, Maj-Britt Larsen, gået sammen om at planlægge et jubilæumsshow i Line Kruse har et stort netværk i underholdningsbranchen fra sit virke som skuespiller. Sammen med andre medlemmer af netværket vil Maj-Britt Larsen, med sin egen baggrund som transplanteret (læs hendes historie på side 4), og sine gode organisatoriske evner, bidrage med alt det praktiske. Hold derfor øje med invitation til arrangementer i løbet af året, både i LUNGENYT og på hvor du altid kan holde dig orienteret under NYHEDER. LUNGENYT nr

16 Boganmeldelse Af Niels Erik Hulgård Larsen Boganmeldelse: Tro, håb og mening tilsat skyld og skam Bogen Hvad i alverden er meningen? er en antologi redigeret af Lisbeth Riisager Henriksen udkommet i 2011 på forlaget Unitas. Bogen henvender sig til og er tilegnet mennesker, der lever med kronisk sygdom eller handicap enten på egen krop eller som pårørende. Min baggrund for at anmelde bogen er todelt. Dels har jeg haft Parkinson gennem flere år, dels arbejder jeg professionelt med coaching af ledere i vanskeligheder. Overskriften på anmeldelsen er en omskrivning af Tro, håb og kærlighed, hvor kærlighed er erstattet med mening. Bogen ser naturligvis ikke bort fra kærligheden, men dens fokus er på livets åndelige og religiøse dimensioner. Bogens ærinde er udtrykt i følgende citat fra omslaget: Men hvad er formålet så med et liv med megen lidelse - eller er der overhovedet noget sådant? Bogen foregiver ikke at give svaret på spørgsmålet, men bestræber sig på at formidle veje ad hvilke den enkelte alene, og sammen med sine nærmeste, kan finde svarene i dialog med Gud. Ikke Gud i bogstaveligste forstand, men som symbol og kilde til at finde styrke i modgangen. Bogen er befriende renset for kvikke fix og velmenende råd, og der lægges ikke skjul på de vanskeligheder og de eksistentielle udfordringer, der er forbundet med at leve med det svære. Bogen gør sig endvidere til talerør for vigtigheden af at se hvert enkelt sygdomsforløb m.v. som noget unikt og individuelt, uden at bogen dermed bidrager til at privatisere lidelserne : I øvrigt kan man indimellem undres over, hvor megen livsglæde et meget ramt menneske kan formidle, mens mennesker med et glimrende helbred og mange gode udfoldelsesvilkår nogle gange kan lide under en svær depression Bogen gør meget ud af at differentiere mellem forskellige udgaver af skam og skyld herunder mellem (selv)destruktiv skyld og skam og så det, der i bogen benævnes som henholdsvis "reel skyld" og socialiseret skam". Disse to begreber gøres i bogen synonyme med handlekraft (forstået som magt til at kunne tage ansvar og tilpasse sig), med aktiv anerkendelse af og tilpasning til fællesskabets normer og med den gensidighed, som fællesskabet repræsenterer: At være gensidigt afhængig af andre er et grundvilkår ved at være menneske, hvad enten vi er syge eller raske Jeg giver bogen 4½ lunge. Dette begrundet i, at bogen har bidraget til, at jeg måtte revidere mit syn på relevansen af at drage kristendom og Gud ind i sagen. I starten var jeg stærkt skeptisk, lagde bogen fra mig, men greb fat i den igen og blev på sin vis grebet af den og måtte anderkende bogens leg med begrebet omvendelse : At omvende sig betyder at fjerne skyklapperne og åbne horisonten, så vi tager bestik af, hvilke andre retninger vi kunne gå i Det er en dyb bog. Ikke nogen læs let sag, men sorg og krise er heller ikke nogen letbenet affære. Anmeldelsen er forkortet af redaktionen. Du kan læse anmeldelsen i sin fulde længde på under VIDEN/Lungenyt/Ekstramateriale 16 LUNGENYT nr

17 Bedre vejrtrækning med Pep/Rmt Pep/Rmt er en nem og veldokumenteret metode til respirationstræning. Træningen kan let integreres i selv en travl hverdag. Pep/Rmt er et behandlingstilbud til dig, der lider af: KOL Astma Bronkitis Lungefibrose Cystisk fibrose Lungebetændelse Du kan vælge mellem et komplet Pep/Rmt træningssæt bestående af en maske (fås i 5 forskellige størrelser), 8 forskellige modstande og ventil (taske medfølger) eller en PEP fløjte og modstande efter eget valg. Ring til os på Fordele ved både Pep/Rmt træningssættet og PEP fløjten: Nem at anvende Hurtig at montere og afmontere Træning kan udføres, når det passer dig Nem at rengøre Modstanden kan ændres i takt med dit behov Din behandling skal foregå via egen læge, men du er altid meget velkommen til at kontakte os på telefon med dine spørgsmål Besøg os på LUNGENYT nr

18 Nyt fra Sekretariatet Min uge i praktik I uge var jeg i praktik hos Danmarks Lungeforening. Jeg er 15 år og havde aldrig hørt om Danmarks Lungeforening før. I skrivende stund er der kun en time tilbage af min praktik periode. Og jeg har lært meget siden, min praktik begyndte. De er nok bare et par ældre mennesker, der sidder i et støvet lokaler og taster på deres skrivemaskiner. Jeg skal sikkert bare tage telefonen og være høflig. Sådan tænkte jeg, men jeg blev godt nok rystet i min grundvold. For det første er der 10 ansatte. For det andet kører de Windows 7 - altså den nyeste udgave. Vi kører stadig Windows XP hjemme på skolen. For det tredje er de overhovedet ikke gamle. De er friske, energiske og ekstremt engagerede i lungesagen. Læs mere om Jonas Boldvig Hansens praktikoplevelser på under VIDEN, Lungenyt, ekstra materiale. Tak for en fantastisk KOL-dag 2011 Danmarks Lungeforening markerede 16. november 2011 den internationale KOL-dag. De over 100 arrangementer rundt om i landet var alle velbesøgte, og tusindvis af danskere fik på denne dag mulighed for at få tjekket deres lunger. Vi fik en god, bred pressedækning af KOL-dag 2011 i radio, TV og de skrevne medier. Og rigtigt mange lokalaviser valgte at omtale lokale arrangementer i ugerne op til dagen. Tak til alle arrangører rundt om i Danmark, som stillede op på dagen for at sætte fokus på lungesagen og ikke mindst den kroniske lungesygdom KOL. Læs mere om den vellykkede KOLdag på under NYHE- DER, hvor du også kan se, hvem der vandt i lodtrækningen om en ballontur. Træk dit bidrag fra i skat Fra 2012 gælder nye skatteregler, når man donerer til Danmarks Lungeforening. Du kan nu trække hele dit samlede bidrag - dog maks koner pr. år - fra i skat. Der er altså ikke som hidtil en bundgrænse på 500 kroner. Læs mere om reglerne på under Støt os og Bliv bidragsyder. Det skrev medierne om.. Vi er meget glade for det massive fokus, som medierne har givet lungerne i efteråret. Det beror på en stor presseindsats fra sekretariatet, men også på en stor velvillighed hos patienter, læger, sygeplejersker og ikke mindst vores frivillige, som altid stiller op til interviews. Tusind tak til jer alle! Danmarks Lungeforening har gennem den seneste tid igen været i både aviser, radio og på TV i flere forskellige sammenhænge. Her kan blot nævnes nogle af dem: Artikler i Berlingske og Politiken i forbindelse med ny finanslov og den skuffende, lille stigning i cigaretpriserne. Kronik i bladet RASK, som uddeles gratis på hospitaler og apoteker. To artikler i ugebladet Hendes Verden om lungepatienter. Debat om hvorvidt lærere må lugte af røg i Jyllandsposten. Artikler i BT med fakta bokse om KOL i forbindelse med Margit Brandts sygdom og død. Radioindslag i forbindelse med historie om røg og støv som en livsfarlig cocktail i arbejdsmiljøet. Også mange artikler, radiointerviews og tv-indslag på TV2 Lorry i forbindelse med KOL-dag november Navnestof i forbindelse med udnævnelsen af Peter Lange som ny professor i KOL og lungekræft. Nytårsartikel i Politiken om, at 2012 bliver et år, hvor mange rygere vil stoppe og hvor vi skal have fokus på forebyggelse. Mange kan læses på under NY- HEDER. Sæt kryds i kalenderen Vi inviterer til årsmøde torsdag 7. juni 2012 denne gang i København. Hold øje med mere nyt om årsmødet på under NYHEDER og i næste LUNGENYT. 18 LUNGENYT nr

19 brevkassen Spørg os Skriv til Spørg os Send spørgsmål til socialrådgiver Susanne Kitaj, lungesygeplejerske Marie Lavesen, fysioterapeut Anne-Marie Thomsen, klinisk diætist Camilla Lintrup Andersen eller speciallæge i lungesygdomme Thomas Ringbæk på Læs om hele rådgivningsteamet på Camilla Lintrup Larsen Ny rådgiver: Klinisk diætist Vores nyeste rådgiver hedder Camilla Lintrup Larsen og er uddannet klinisk diætist i Hun arbejder til daglig i Rødovre Sundhedscenter, hvor hun vejleder og underviser kronisk syge borgere. Camilla er også tilknyttet Rødovre kommunes rehabilitering og plejehjem. Camilla svarer på spørgsmål om kostens betydning og vejlede om overvægt, undervægt og ernæringsterapi (sonde samt ernærings og proteindrikke). Du kan spørge Camilla på eller via under RÅDGIVNING. Proteiner Jeg er en kvinde på 59 år med en lungekapacitet på ca. 33 og et BMI på 27,5. Jeg dyrker motion hver dag, men hvor mange gram proteiner skal jeg have pr. dag for ikke at miste muskelkraft? Hanne Kære Hanne Det er individuelt hvor stort ens proteinbehov er. Protein er vores byggesten til musklerne og under større og utilsigtet vægttab, kan man risikere at miste vigtig muskelmasse og derfor bør proteinbehovet øges. Det skal nævnes, at der er særlige forhold, hvor protein ikke bør øges. Det gælder, fx hvis man har en lever- eller nyresygdom. Under normale omstændigheder er proteinbehovet 0,8 g-1g pr. kilo kropsvægt. Dvs. vejer du 70 kilo er dit behov 56 gram pr. dag. (0,8 x 70 = 56 g). Under sygdom øges behovet til 1,5g pr. kilogram. Protein finder du i følgende fødevarer: Fisk, kød, æg, mælkeprodukter (mælk, fløde, yoghurt, ylette mfl.) og proteindrikke/ernæringsdrikke. Fx indeholder en proteindrik ca. 20g protein i en 200 ml flaske, som kan anbefales som supplement, hvis du er i tvivl, om du får proteiner nok. En proteindrik dækker samtidig 30 % af dit vitamin- og mineralbehov. Camilla VIDSTE DU, at alle spørgsmål og svar fra brevkassen kan ses på lunge.dk under RÅDGIVNING/Spørg os. Skrives op til transplantation flere steder? Min svenske svigermor på 60 år er skrevet op til en ny lunge, for anden gang, i første prioritet. Denne behandling foregår på Lunds Universitets Hospital. Er der et bestemt afgrænset område, hvorfra hun kan modtage en donorlunge, eller kan man søge længere væk? Som du nok forstår, er vi slægtninge meget optaget af at undersøge alle muligheder for at redde hendes liv. Hendes tilstand er kritisk, hun er nu bundet til rullestol, og hun indtager tæt på maksimum mængde ilt-indtag, som foregår gennem hendes egen lunge. Jørgen Kære Jørgen Din svigermor er skrevet op i Lund, og mig bekendt kan man ikke være skrevet op flere steder, men der er dog et samarbejde mellem transplantationsstederne. Hvis der kommer donor-lunger i Lund, som ikke passer nogle af patienterne i Lund, så vil man via registre finde egnede modtagere andre steder. Det samme gælder den anden vej. Altså kan din svigermor godt få en lunge fra fx Danmark eller Nordsverige. Thomas LUNGENYT nr

20 Kort Nyt Fra Børnenes køredag i Roskilde Foto: Annette Westphal Thuesen Veteranbiler på Hjerting Kystsanatorium Dansk Veteranbil Klub afholdt 1. september 2011 Børnenes køredag. En dag, hvor de bruger deres dejlige gamle køretøjer til at køre ture med børn med særlige behov. Denne gang fik børnene fra Danmarks Lungeforenings kystsanatorium i Hjerting også en køretur i de flotte køretøjer. Tak til Dansk Veteranbil Klub for den gode oplevelse, vi håber på at få tilbuddet igen til næste år! Læs mere om Dansk Veteranbil Klub på Rygerne stopper i stort tal Siden 2007 er danskere stoppet med at ryge, og er blevet eksrygere i løbet af det seneste år. Det viser en ny undersøgelse af danskernes rygevaner, som Epinion har lavet for Sundhedsstyrelsen, Hjerteforeningen, Kræftens Bekæmpelse og Danmarks Lungeforening. Undersøgelsen viser samtidigt, at en meget stor del af rygerne lægger vægt på at få hjælp og støtte fra deres nærmeste (40 procent), hvis de skal holde op med at ryge. -Det er ofte en lang proces at holde op med at ryge - især når man oplever at være decideret tobaksafhængig. Den gode nyhed er dog, at mange rygere og eks-rygere siger, at især støtte fra deres netværk gør, at rygestoppet kan lykkes. Rygere, som vil holde op i det nye år, skal derfor også hente støtte hos deres venner, familie og kollegaer, siger Anne Brandt, adm. direktør i Danmarks Lungeforening. Læs mere om undersøgelsen på under NYHEDER Hvem skal din arv gives til? Vidste du, at meget få danskere skriver testamente? Hvert år arver staten omkring 60 millioner kroner, fordi der ikke er andre arvinger at give pengene til. Arv kunne derfor blive en meget vigtig indtægtskilde i kampen for sundere lunger til alle i samfundet. Flere midler til lungeforskning, oplysning, hjælp og rådgivning ville gøre en stor forskel for mange mennesker. En opgørelse fra Københavns Universitet om konsekvenserne af den nye arvelov, som blev lavet i forbindelse med arveloven trådte i kraft i 2008, viser at omkring danskere har skrevet testamente. Det vurderes, at omkring 1,5 millioner danskere ville vælge at skrive testamente, hvis de kendte arvereglerne. Læs mere om arveregler og få gratis hjælp til at skrive testamente på under STØT OS. Hjælp at hente til de mindste med astma ASTMABARN: Det er en kæmpe udfordring i familien at have et barn med astma en kronisk sygdom. Både for mor, far, barn, søskende og anden familie. Og behovet for hjælp, støtte og vejledning er stort. Derfor har Astma-Allergi Danmark lavet et site kun for forældre, familie og omgangskreds for børn mellem 0-5 år med astma eller astmatisk bronkitis. På sitet kan du bl.a. læse om, hvad der sker i familien, når man får et barn med en kronisk sygdom, hvordan søskende reagerer, og hvordan du får det bedste samarbejde med børneinstitutionen. Læs mere på Patientrepræsentant.dk Vil du være med til at påvirke, hvilken vej sundhedsvæsenet skal gå? Meld dig som patientrepræsentant! Læs mere på: eller kontakt Danske Patienter på tlf eller 20 LUNGENYT nr

Kender du din lungefunktion?

Kender du din lungefunktion? Kender du din lungefunktion? En pjece fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Kend dine lunger Sundere lunger - livet igennem Danmarks Lungeforening arbejder for, at endnu flere danskere lever med sundere

Læs mere

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL - en folkesygdom KOL er en sygdom, hvor lungevævet langsomt ødelægges. Efterhånden som sygdommen udvikler sig, medfører det problemer med vejrtrækningen. KOL er en forkortelse

Læs mere

Pas på dine lunger. Fordi livet kører på luft. Støt Danmarks Lungeforenlng og. Matas l kampen mod lungesygdomme Over 200.000 danskere har syge

Pas på dine lunger. Fordi livet kører på luft. Støt Danmarks Lungeforenlng og. Matas l kampen mod lungesygdomme Over 200.000 danskere har syge Pas på dine lunger Fordi livet kører på luft Støt Danmarks Lungeforenlng og Matas l kampen mod lungesygdomme Over 200000 danskere har syge lunger uden at vlde det Sådan passer du på dlne lunger Det gode

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem.

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem. KOL skyldes sædvanligvis tobaksrygning. Det er derfor, sygdommen også kaldes for»rygerlunger«. Symptomerne er hoste og kortåndethed. Den vigtigste behandling er ophør med rygning. Forskellig inhaleret

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

TIL PÅRØRENDE. om hjernedød og organdonation

TIL PÅRØRENDE. om hjernedød og organdonation TIL PÅRØRENDE om hjernedød og organdonation VÆRD AT VIDE At miste en nærtstående er en af de sværeste oplevelser, vi kan komme ud for i livet. Midt i meningsløsheden kan det være vanskeligt at forstå og

Læs mere

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt Enkle råd om at holde vægten oppe 2 Indholdsfortegnelse Side KOL og vægttab 3 Hvilken betydning har energi? 4 Hvilken betydning har protein? 5 Derfor er behovet

Læs mere

Referat fra hold 35s konference Organdonation til dig fra mig Gi livet videre

Referat fra hold 35s konference Organdonation til dig fra mig Gi livet videre Referat fra hold 35s konference Organdonation til dig fra mig Gi livet videre Dato: Den 23. februar 2012 kl. 09.30 14.00 Sted: Referenter: Deltagere: Handelsfagskolen i Skåde Tina Rindahl Petersen, Jane

Læs mere

Tidlig diagnose af kroniske lungesygdomme. Årsmødet 2014

Tidlig diagnose af kroniske lungesygdomme. Årsmødet 2014 Institut for Folkesundhedsvidenskab Tidlig diagnose af kroniske lungesygdomme Årsmødet 2014 Peter Lange Afdeling for Socialmedicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Lungemedicinsk Sektion, Hvidovre

Læs mere

Tuberkulose. En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening. www.lunge.dk. Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1

Tuberkulose. En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening. www.lunge.dk. Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1 Tuberkulose En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1 Tuberkulose - en patientvejledning Indhold: Overlæge Niels Seersholm Redaktør: Birgitte

Læs mere

Helle Haubro Andersen, Centerleder Dansk Center for Organdonation. Organisation og uddannelse er vejen til god kvalitet i arbejdet med organdonation.

Helle Haubro Andersen, Centerleder Dansk Center for Organdonation. Organisation og uddannelse er vejen til god kvalitet i arbejdet med organdonation. Artikel til "Dråben" 2012 Helle Haubro Andersen, Centerleder Dansk Center for Organdonation Organisation og uddannelse er vejen til god kvalitet i arbejdet med organdonation. Der har aldrig været transplanteret

Læs mere

Alexandra en helt særlig fighter

Alexandra en helt særlig fighter Alexandra en helt særlig fighter 15-årige Alexandra og hendes familie har været mere udfordret end de fleste. Men et stærkt familiesammenhold, en reservemormor og forældrenes indsats for også at være kærester

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel

Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel Mød Sofie og Lukas Vi vil gerne have at du møder Sofie og Lukas (og Tiger). De har også en lillebror som hedder Rasmus. De skal hjælpe dig

Læs mere

Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag?

Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag? Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag? Ingrid Louise Titlestad Overlæge, ph.d., Klinisk Lektor Odense Universitetshospital Svejsekonferencen KOL

Læs mere

UNG MED SYSTEMISK SCLERODERMI

UNG MED SYSTEMISK SCLERODERMI UNG MED SYSTEMISK SCLERODERMI Afdelingslæge, Ph.d. Mette Mogensen Bindevævsklinikken Dermatologisk afd. Bispebjerg Hospital, København ALT DET DER PÅVIRKER HVERDAGEN Udseende Træthed Bekymring for fremtiden

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

Til ex-rygeren: Sådan styrker du dine lunger

Til ex-rygeren: Sådan styrker du dine lunger Til ex-rygeren: Sådan styrker du dine lunger Dine lunger bliver aldrig, som de var før. Som tidligere ryger må du leve med den nedsatte lungefunktion, som smøgerne har givet dig Af Line Felholt, november

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Lokalhåndbog En vejledning til lokalforeninger og netværksgrupper

Lokalhåndbog En vejledning til lokalforeninger og netværksgrupper Lokalhåndbog En vejledning til lokalforeninger og netværksgrupper www.lunge.dk 0 Kom godt i gang som frivillig i en lokalforening I Danmarks Lungeforening udgør frivilligt arbejde det bærende fundament

Læs mere

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE Iskæmisk hjertesygdom - en folkesygdom Iskæmisk hjertesygdom er en fælles betegnelse for sygdomme i hjertet, der skyldes forsnævring af de årer, der forsyner hjertet

Læs mere

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION KRAM RYGNING OG PSYKISK SYGDOM Undersøgelser viser at: Mennesker med psykisk sygdom lever med en større risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. LUNGEKRÆFT Kolofon Lungekræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

HIV, liv & behandling. Krop og psyke

HIV, liv & behandling. Krop og psyke HIV, liv & behandling Krop og psyke Denne folder er beregnet til hiv-smittede, som ønsker information om de fysiske og psykiske sider ved at leve med hiv. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Velkommen til verden - til forældre med for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Kære forældre Hjertelig tillykke med jeres lille for tidligt fødte barn.

Læs mere

Program for dagen 10.30 11.00: Velkomst og spændende nye trends inden for lungeområdet v. Danmarks Lungeforening

Program for dagen 10.30 11.00: Velkomst og spændende nye trends inden for lungeområdet v. Danmarks Lungeforening Nye muligheder med netværk for mennesker med lungesygdomme 1 Program for dagen 10.30 11.00: Velkomst og spændende nye trends inden for lungeområdet v. Danmarks Lungeforening 11.00 11.30: Vedligeholdende

Læs mere

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE Slidgigt - en folkesygdom Stort set alle over 60 år har tegn på slidgigt i mindst ét led. Det er den hyppigste ledsygdom og en af de mest udbredte kroniske lidelser i Danmark.

Læs mere

Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker

Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker Dagens program i Århus 9.30 Velkommen ved projektleder Hanne Balle 9.35 Nyt fra Hjerteforeningen ved rådgivningsleder Hanne Lisette Andersen og projektleder

Læs mere

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp Prøve i Dansk 3 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Teksthæfte Delprøve 2A: Sundhed og faste Delprøve 2B: Nabohjælp Der er et teksthæfte og et opgavehæfte. Læs først instruktionen i opgavehæftet.

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

ASTMA FAKTA OG FOREBYGGELSE

ASTMA FAKTA OG FOREBYGGELSE ASTMA FAKTA OG FOREBYGGELSE Astma - en folkesygdom Astma er en kronisk sygdom, hvor der er en betændelseslignende tilstand i lungerne. Det giver hævede slimhinder og slim i luftvejene. Astma behandles

Læs mere

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer akut myeloid leukæmi i AML (akut myeloid leukæmi) 3 Biologi Ved leukæmi fortrænges den normale knoglemarv af de syge celler, som vokser uhæmmet, og som følge heraf kommer der tegn på knoglemarvssvigt.

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Knogleskørhed og prostatakræft

Knogleskørhed og prostatakræft Mads Hvid Poulsen, Læge, Ph.d. Knogleskørhed og prostatakræft Urinvejskirurgisk forskningsenhed, Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Folderen er udarbejdet på baggrund af eksisterende litteratur

Læs mere

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Fremtidens kliniske uddannelse, marts 2011 Sygeplejestuderende modul 11-12 Afd.

Læs mere

Ren luft til ungerne

Ren luft til ungerne Side 1 af 8 Ren luft Beskyt børn mod passiv rygning Februar 2005. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse / Design og grafisk tilrettelægning: Alette Bertelsen, Imperiet / Illustrationer: Tove Krebs Lange

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Inspirationskatalog til aktiviteter på KOL-dagen

Inspirationskatalog til aktiviteter på KOL-dagen Inspirationskatalog til aktiviteter på KOL-dagen 1. Støtte og materiale fra Danmarks Lungeforening Infokort (visitkort), hvor I kan skrive spirometri tallene Plakater til at reklamere for dagen En patientfolder

Læs mere

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig.

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig. Forleden hørte jeg en kvinde sige, at det føltes helt forfærdeligt at fylde 50 år. Jeg kunne slet ikke forstå, at hun havde det sådan. Hun er da heldig, at hun er blevet 50. Lonnie, der fik diagnosen kronisk

Læs mere

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt.

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt. Gigt SLIDGIGT Slidgigt er den hyppigste form for gigt. Omkring halvdelen af den voksne befolkning over 40 år har tegn på slidgigt i et eller flere led og alle får det, hvis de lever længe nok. Slidgigt

Læs mere

Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt

Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt Når børn bliver overvægtige, bliver de ofte mobbet og holdt udenfor. Derfor er det vigtigt at angribe overvægt fra flere fronter Af Chris MacDonald,

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza råd om vaccination mod influenza 2009 På den sikre side Information om vaccinerne Vaccination beskytter de fleste Vaccination mod influenza beskytter de

Læs mere

Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation

Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation Velkommen til Kysthospitalet Du har henvendt dig til Kysthospitalet med henblik på en brystforstørrende operation. Med denne pjece vil vi gerne

Læs mere

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil Et spil om liv og død Spilmateriale spørgeark 1: Hvilke 3 af de 6 behandlinger prioriterer I i jeres gruppe højst? 2: Hvis der alligevel kun er råd til 2 af behandlingerne, hvilke 2 bliver det så? 3: Hvordan

Læs mere

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Hurtigt virkende anfaldsmedicin Medicinen hedder fortrinsvis: Airomir eller Ventoline, Anfaldsmedicin indeholder B-2 agonist. Musklerne slapper af, så luftvejene

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling

Læs mere

Organdonor DONORKORT. Tag stilling sammen med dine nærmeste. www.sundhed.dk. Sundhedsstyrelsen D O N O R K O R T

Organdonor DONORKORT. Tag stilling sammen med dine nærmeste. www.sundhed.dk. Sundhedsstyrelsen D O N O R K O R T Organdonor Tag stilling sammen med dine nærmeste D O N O R K O R T www.sundhed.dk DONORKORT Sundhedsstyrelsen Organdonor ja eller nej? Et nyt organ kan redde eller forlænge livet for patienter med kronisk

Læs mere

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307 Polycystiske æggestokke PCOS Rechnitzer.dk UDK-04-307 6314_01_PCO folder_2#b8f2f.indd 2 27/01/05 11:04:02 Hvad er PCOS? Forfattet af Overlæge Ditte Trolle, Skejby Sygehus PCOS betyder PolyCystisk OvarieSyndrom.

Læs mere

LYLE- LYMFEKRÆFT & LEUKÆMI

LYLE- LYMFEKRÆFT & LEUKÆMI Nyhedsbrev januar 2008 Nyheder fra LYLE Dette nummer er blevet redigeret af Jytte Gamby. Louise Aagaard Nielsen skriver opgave i december og er til eksamen et par gange i januar. Indlæg uden underskrift

Læs mere

Astmamedicin. lungesygdommen KOL.

Astmamedicin. lungesygdommen KOL. Astmamedicin Denne brochure handler om medicin til behandling af astma. En medicin, der også bliver brugt mod astmatisk bronkitis hos børn og til behandling af voksne med lungesygdommen KOL. Hvad er astma?

Læs mere

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Hæmatologisk Ambulatorium Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia betyder mange celler

Læs mere

Hornhindetransplantation

Hornhindetransplantation Af Kim Nielsen Teknisk chef, cand.scient. ph.d. Den Danske Hornhindebank Øjenafdelingen, Århus Sygehus FIGUR 1 Syg hornhinde Flere års ventetid på hornhindetransplantation Af Jesper Hjortdal Medicinsk

Læs mere

ASTMA ASTMA. ved man ikke med sikkerhed. Nogle astmatikere har også allergi.

ASTMA ASTMA. ved man ikke med sikkerhed. Nogle astmatikere har også allergi. Astma ASTMA Astma er en sygdom i luftvejene, der kan starte når som helst i livet oftest som barn, men også som voksen eller ældre. Astma kan være arveligt, men hvad der udløser sygdommen hos nogle og

Læs mere

VONWILLEBRANDSSYGDOM,

VONWILLEBRANDSSYGDOM, VONWILLEBRANDSSYGDOM, VON WILLEBRAND-FAKTOR OG P-PILLER Julie Brogaard Larsen, lægestuderende Center for Hæmofili og Trombose Aarhus Universitetshospital DAGENS PROGRAM Lidt von Willebrand-historie von

Læs mere

Lungefibrose. En vejledning til patienter og pårørende. www.lunge.dk. Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: www.facebook.com/lungeforeningen :: 1

Lungefibrose. En vejledning til patienter og pårørende. www.lunge.dk. Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: www.facebook.com/lungeforeningen :: 1 Lungefibrose En vejledning til patienter og pårørende www.lunge.dk Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: www.facebook.com/lungeforeningen :: 1 Indhold Hjælp til dig med lungefibrose Hjælp til dig med

Læs mere

guide GENTEST DINE GENER AFSLØRER SYGDOM December 2014 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

guide GENTEST DINE GENER AFSLØRER SYGDOM December 2014 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus guide December 2014 DINE GENER AFSLØRER SYGDOM Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 INDHOLD SIDE 3 Vil du gerne vide, om du er i fare for f.eks. at udvikle tarmkræft eller tidlig demenssygdom?

Læs mere

Vi har også cystisk fibrose

Vi har også cystisk fibrose Patientinformation Vi har også cystisk fibrose fire historier Aarhus Universitetshospital Børneafdeling A Har du yderligere spørgsmål, så er du meget velkommen til at kontakte os: Bjørg Sørensen Tlf. 2887

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Portræt af en pårørende

Portræt af en pårørende SIND Portræt af en pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 76, 8240 Risskov Telefonrådgivning: 86 12 48 22, 11-17 Administration:

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur)

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur) Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur) Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om sygdommen,

Læs mere

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation

Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation Velkommen til Kysthospitalet Du har henvendt dig til Kysthospitalet med henblik på en brystforstørrende operation. Med denne pjece vil vi gerne

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd Ergoterapeut /PB Karin Larsen Distriktsspl./PB Pernille Sørensen Teamleder/sygeplejerske Pernille Rømer Psykiatrien i Region Sjælland Psykiatrien Syd Psykiatrisk

Læs mere

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1?

Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1? Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1? Af Ulla Thorup Nielsen Livet med diabetes august 2012 Ukendskab til årsagen bag udvikling af diabetes 1 har indtil videre fremstået som hindringen

Læs mere

Rådgivning Region syd

Rådgivning Region syd Rådgivning Region syd Aktivitetsplan efterår 2015 Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig 1 INDHOLD 3-4 Få rådgivning 5-10 Aktiviteter i Rådgivning Odense 11 Aktiviteter i Rådgivning Varde 12

Læs mere

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt

Læs mere

Børnecancerfonden informerer. transplantation af bloddannende stamceller hos børn

Børnecancerfonden informerer. transplantation af bloddannende stamceller hos børn i transplantation af bloddannende stamceller hos børn transplantation af bloddannende stamceller hos børn Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, januar 2012. Princippet

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Navn: Ida Kirstine Hedemand Email: iad2cool@hotmail.com Tlf. nr. 25322787 Evt. rejsekammerat: Ditte Hjem-institution: VIA, sygeplejeskolen i Aarhus

Læs mere

8. Rygerelaterede sygdomme

8. Rygerelaterede sygdomme 8. Rygerelaterede sygdomme Tobaksrygning udgør den største sundhedsrisiko i vores del af verden. Tobakkens skadelige virkninger viser sig først i kroppen 20-30 år efter rygestart i form af sygdom og død.

Læs mere

Substitutionsbehandling med Immunglobulin Hotel Kong Arthur 14/11-12

Substitutionsbehandling med Immunglobulin Hotel Kong Arthur 14/11-12 Substitutionsbehandling med Immunglobulin Hotel Kong Arthur 14/11-12 Helle Vibeke Jensen Sygeplejerske, infektionsmedicinsk afdeling Q Århus universitetshospital, skejby Disposition Præsentation. Generelt

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Sådan ansøger du om hjælp til merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste

Sådan ansøger du om hjælp til merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste Faktaark - Januar 2015 Sådan ansøger du om hjælp til merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste Medlemmer af Cystisk Fibrose Foreningen kan rekvirere et udkast til ansøgning, hvor de konkrete merudgifter kan

Læs mere

ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen?

ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen? DEN 25. MARTS 2009 - FRA KL. 18.30 21.00 I SUNDHEDSCENTRET FOR KRÆFTRAMTE ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital Til den yngre

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

Rådgivningscenter. Aktivitetsplan forår 2015. Region syd. Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig

Rådgivningscenter. Aktivitetsplan forår 2015. Region syd. Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig Rådgivningscenter Region syd Aktivitetsplan forår 2015 Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig 1 INDHOLD 3-4 Få rådgivning 5-8 Aktiviteter i Rådgivning Odense 9 Aktiviteter i Rådgivning Varde

Læs mere

Opgave 2 (dag 2) I hjemmeplejen, baggrund

Opgave 2 (dag 2) I hjemmeplejen, baggrund Opgave 2 (dag 2) I hjemmeplejen, baggrund Information om Helle og Karl Meyer Opgaven finder sted i hjemmeplejen, hvor I sammen skal besøge datteren Helle Meyer og faderen Karl Meyer. De har kun haft hjælp

Læs mere

Lungenyt. Mor er stadig mor Tema om pårørende. nr. 3 juni 2010 Danmarks Lungeforenings medlemsblad

Lungenyt. Mor er stadig mor Tema om pårørende. nr. 3 juni 2010 Danmarks Lungeforenings medlemsblad Mor er stadig mor Tema om pårørende nr. 3 juni 2010 Danmarks Lungeforenings medlemsblad Lungenyt Livet som pårørende Pludselig var jeg alene om ansvaret Et forrygende årsmøde leder Vi er også en patientforening

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Palliativ Medicinsk afdeling tilbyder lindrende behandling til uhelbredeligt syge kræftpatienter bosiddende

Læs mere

DANSK CENTER FOR ORGANDONATION

DANSK CENTER FOR ORGANDONATION Formålet med donordetektion er: At optimere udnyttelsen af det foreliggende donorpotentiale Konstant fokus fra Afdelingsledelse støtte afdelingens undervisning og procedurer NATIONAL HANDLINGSPLAN FOR

Læs mere

Forebyg stress af Bjarne Toftegård

Forebyg stress af Bjarne Toftegård Forebyg stress af Bjarne Toftegård Hej, jeg hedder Bjarne Toftegård. Jeg hjælper mennesker med at forebygge stress, så de får et bedre arbejdsliv, et bedre familieliv og et bedre helbred. At forebygge

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,

Læs mere

GODE RÅD TIL PATIENTEN

GODE RÅD TIL PATIENTEN GODE RÅD TIL PATIENTEN Mette Kringelbach Speciallæge dr. med. Patient Companion er et helt nyt begreb En Patient Companion en person, som hjælper patienten til at få det bedste ud af konsultationen hos

Læs mere

En guide til etablering af nye lokalforeninger. Indholdsfortegnelse. 1.1 Etablering af ny lokalforening

En guide til etablering af nye lokalforeninger. Indholdsfortegnelse. 1.1 Etablering af ny lokalforening En guide til etablering af nye lokalforeninger Indholdsfortegnelse 1.1 Etablering af ny lokalforening... 1 1.2 Roller i lokalforeninger... 3 1.3 Ansvarsområder i lokalforeninger... 4 1.4 Eksempel på en

Læs mere

Patientvejledning. For højt stofskifte

Patientvejledning. For højt stofskifte Patientvejledning For højt stofskifte For højt stofskifte kaldes også hypertyreose, thyreotoksikose eller hyperthyreoidisme. Når kroppen danner for mange stofskiftehormoner, får man ofte for højt stofskifte.

Læs mere

jo slet ikke havde regnet med positivt resultat så hurtigt.

jo slet ikke havde regnet med positivt resultat så hurtigt. I 2013 da jeg smed p-pillerne, var jeg en ung kvinde på 26, der havde været sammen med min kæreste i næsten 5 år. Min kæreste var dengang 29 år og var færdiguddannet. Vi havde længe snakket om at det ville

Læs mere

Pas på dig selv, mand!

Pas på dig selv, mand! Pas på dig selv, mand! Prostatas funktion og sygdomme Prostatas funktion Du skal passe på dig selv, når det gælder din prostata. Den kan blive angrebet af kræft i mere eller mindre alvorlig grad. Teksten

Læs mere

Sundhedsmappe. Indflydelse på egen sundhed. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland

Sundhedsmappe. Indflydelse på egen sundhed. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Sundhedsmappe Indflydelse på egen sundhed CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Min sundhedsmappe I denne mappe kan du samle dine ting om sundhed. Der er i forvejen sat noget ind, men

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

De syv gode vaner. Stephen R. Covey. I samarbejde med American Association of Diabetes Educators og Bayer Diabetes Care

De syv gode vaner. Stephen R. Covey. I samarbejde med American Association of Diabetes Educators og Bayer Diabetes Care De syv gode vaner Stephen R. Covey I samarbejde med American Association of Diabetes Educators og Bayer Diabetes Care Dansk oversættelse og bearbejdning Else Marie Sørensen og Bjarne Ahrens En rejse Livet

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere