PASSAGERFART. Sammenslutningen af Mindre Erhvervsfartøjer. Juni 2005, nr. 7. Nyt fra Skibsbevaringsfonden

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PASSAGERFART. Sammenslutningen af Mindre Erhvervsfartøjer. Juni 2005, nr. 7. Nyt fra Skibsbevaringsfonden"

Transkript

1 PASSAGERFART Sammenslutningen af Mindre Erhvervsfartøjer Juni 2005, nr. 7 Brian Mikkelsen: Vi skal bevare vores maritime kulturarv Læs om Ry Turistbåde Tema: SME-skibene under kommunalreformen Nyt fra Skibsbevaringsfonden Nyt fra TS

2 Marstal Navigationsskole Skolen som ikke bare simulerer FREGATTEN JYLLANDS TRÆSKIBSVÆRFT Nybygning, reparation, restaurering af træskibe og både. Udføres på moderne værft med bådebyggerhal, skibssmedje, savværk, reberbane, bedding og egen havn. Arbejdet udføres af faglærte skibstømrere og smede med stor erfaring og respekt for traditioner og håndværk. Restaurerings- og vedligeholdelsesprojekter udarbejdes af egen projektafdeling med speciale i restaurering og vedligehold af gamle træskibe. Under værftsophold tilbydes indlogering på Fyrskib XXI i Fregathavnen. Alle navigatøruddannelser og HF-Søfart Kontakt: Tømrermester Niels Henriksen, arkitekt Bernt Kure eller museumsinspektør John Walsted Fregatten Jyllands Værft, Fregatøen, 8400 Ebeltoft. Tlf Mail: Se også Hold sommerfesten i smukke omgivelser SEJLADSPERIODE: Tirsdag - fredag 3/5-9/ Lør.- søn.- og helligdage 30/4-25/ LYNGBY-TAARBÆK GLADSAXE FARUM VÆRLØSE KOMMUNER Sorgenfrivej 23 - Kgs. Lyngby Telefon: Telefax:

3 Boliger og skibe Sommeren er ubønhørligt på vej. For nogle vel især lystfiskerskibene er det den stille periode, der kommer, og der bliver tid til at vedligeholde og gå på bedding; for andre især sejlskibene og turbådene er det den travleste del af året. Men uanset om man har lidt eller meget at gøre, må man tage sig tid til at sikre, at aftaler om havnepladser, oplagspladser, havnepenge osv., der i mange tilfælde bygger på kutymer og ikke er nedskrevne, kan opretholdes efter kommunesammenlægningen. Alle disse aftaler er i fare, nu hvor sammenlægningen nærmer sig, og de offentlige administrationer mange steder hældes ned i en sæk og rystes sammen på tværs af kommunegrænserne. Men for nogle er det måske ikke nok bare at få papir på, at man må ligge på den plads, hvor man altid har ligget. Det er jo et kendt fænomen fra mange havne, at pakhuse afløses af dyre ejerlejligheder, og ofte viser det sig, at selvom de nye naboer sætter stor pris på at bo ved en havn, er de overhovedet ikke interesserede i at se på skibe og et aktivt havneliv. Jeg har hørt om situationer i København, Helsingør og Frederikssund, hvor nyindflyttede naboer klager over skibe i havnen, fordi de synes, at skibene støjer, lugter og/eller sviner. Og forleden læste jeg i ugeavisen Søfart, at Tvind har måttet flytte et af deres skibe fra Nyborg til Marstal; ikke fordi det støjede, lugtede eller svinede, men simpelthen fordi det optog for meget plads i udsigten fra altanerne. Hvis man ligger et sted, hvor en lokalplan allerede har fastsat, at havnen ikke længere må bruges til erhvervstrafik (hvormed der først og fremmest menes fragttrafik), og hvor der skal bygges boliger, så har man en dårlig sag, hvis Miljøkontrollen en dag måler sig frem til, at ens motor støjer eller lugter for meget. Så hvis man allerede nu ved, at pakhuset på kajen i en nær fremtid bliver revet ned til fordel for boliger, så skulle man måske allerede nu begynde at tale med havnechefen om, hvorvidt det er muligt at finde et andet sted i havnen at ligge, frem for bare at sikre sig en skriftlig aftale om sin nuværende havneplads. Så hvad enten sommeren byder på afslapning, arbejde, ferie eller beddingsophold, skal I finde tid til at beskæftige jer med jeres havns fremtid... men god sommer alligevel! Ole Vistrup Formand for SME INDHOLD: Kulturministeren om skibsbevaring Side 4-5 Kalfatring - godt for sjælen Side 6 Aksel-Emil har haft snøren ude i 40 år Side 8-9 Portræt: Ry Turistbåde Side Tema: Kommunalreformen Side TS Side 20 SKIBSBEVARINGSFONDEN Side 22 PASSAGERFART Udgives af: Sammenslutningen af Mindre Erhvervsfartøjer Allegade Helsingør Tel: Fax: ANNONCER: Ole Vistrup, SME: Tekst og layout: Lise Mortensen Høy Udgives: Marts, Juni, Sept. og Dec. Oplag: 1000 eksemplarer ISSN: Ansv. redaktør: Ole Vistrup, SME Tryk: Sejers bogtryk

4 Kulturminister Brian Mikkelsen: Skibsbevaring er et vigtigt område I rækken af politikere, som SME stiller spørgsmål om skibsbevaring og maritim kulturarv, er vi i dette nummer af Passagerfart nået til kulturminister Brian Mikkelsen. SME Finder du, at det er lige så vigtigt at bevare og formidle søfartsnationen Danmarks gamle fartøjer, som det er at bevare og formidle vore gamle bygninger, og mener du, at det er vigtigt, at Danmark som nation sikrer, at vi fremover kan se sejlende eksempler på vores maritime kulturarv? Hvad mener du om det gab, der er imellem de mange ansøgninger til Skibsbevaringsfonden, og de penge, der rent faktisk er til uddeling? Brian Mikkelsen Jeg er helt enig i, at det for en søfartsnation som Danmark er vigtigt at bevare og formidle vores maritime kulturarv. Jeg mener også, at det er vigtigt, at staten er med til at sikre bevaringen på dette som på andre kulturarvsområder. Det er derfor, vi har en særlig Skibsbevaringsfond, som på forskellig vis understøtter den private bevaringsindsats. Det gør Skibsbevaringsfonden gennem bevaringsværdighedserklæringer, som har betydning for skibets mulighed for at blive omfattet af Søfartsstyrelsens særlige regelsæt for bevaringsværdige skibe, og som utvivlsomt forbedrer muligheden for at opnå støtte fra private fonde. Og det gør Skibsbevaringsfonden ved rente- og afdragsfrie lån, der ydes efter ansøgning. Lånene gives både til konkrete restaureringsprojekter og til at lette generationsskifte. Endelig rådgiver Skibsbevaringsfonden om fartøjsbevaring til ejere, brugere, myndigheder og andre fonde. Skibsbevaringsfonden har nu udstedt i alt 179 bevaringserklæringer, og fonden har ydet lån til 70 skibe for tilsammen ca. 36 mio. kr. Heri indgår bidrag fra private fonde på knap 6 mio. kr., som Skibsbevaringsfonden har været i stand til at tiltrække. Jeg synes, det er et godt resultat af fondens indsats. Jeg har forståelse for, at Sammenslutningen af Mindre Erhvervsfartøjer gerne ser, at de statslige tilskudsmuligheder 4

5 forbedres. Det er naturligvis en afvejning af indsatsen mellem kulturarvsbevaringens forskellige områder. Det er en prioritering, der sker løbende, og jeg er naturligvis fuldt opmærksom på behovet også inden for skibsbevaringsområdet. Jeg vil også pege på, at danske museer beskæftiger sig med området. Som eksempel kan jeg nævne skonnerten Bonavista, som Kulturværdiudvalget i 2000 nedlagde udførselsforbud imod, og som i dag ejes af Nationalmuseet og indgår i museets samlinger. SME: Danmark er en søfartsnation. Danmark er en fiskerination. Danmark er et land, der geografisk og kulturelt orienterer sig mod havet. Dette giver sig ganske mange forskellige udtryk. Den store interesse for og deltagelse i sejlsport er ét udtryk. Lysten til at komme ud på sunde og bælter for selv at fange sin torsk er et andet udtryk. Glæden ved, at gamle skibe og gamle havnemiljøer bliver bevaret, er et tredje udtryk. En stor del af danskernes fælles kulturelle bagage kunne favnes i begrebet Kystkultur. Hvad betyder kystkulturen for dig? Har du og Regeringen ideer til og planer om at hjælpe bevaringsværdige skibe og sikre vores fælles maritime kulturarv i øvrigt? Brian Mikkelsen Jeg tror, at kystkulturen er en rodfæstet del af langt de fleste danskeres identitet. Der er meget få steder i landet, hvor man ikke har en nærhed til kysten og oplever kysten, kystlandskabet, bebyggelsen og aktiviteterne som en meget central del af den danske kultur og selvopfattelse. Så kystkulturen har en meget stor betydning for mig som for de fleste andre danskere. Det betyder også, at det er vigtigt at bevare de værdifulde dele af kystkulturen, ganske ligesom andre dele af vores bevaringsværdige kulturarv. Det vigtigste for al bevaring er ejernes, brugernes og befolkningens forståelse og interesse. Jeg har derfor glædet mig over den betydeligt øgede oplysningsindsats og det større fokus, der i de senere år er kommet på kulturarven, blandt andet i kraft af regeringens indsats. Et af de seneste initiativer er Historiens dag, der netop skal sætte fokus på den lokale kulturarv. Begrebet kulturmiljø har siden 1980 erne fået en stigende opmærksomhed i museernes arbejde, og med den seneste museumslov fra 2001 er det direkte blevet en del af museernes formelle opgaver i samarbejde med plan- og fredningsmyndighederne at virke for, at væsentlige bevaringsværdier sikres for eftertiden. Dette gælder naturligvis også kystkulturen. Eksempelvis har de kulturhistoriske museers samarbejdskreds, Søfartspuljen, sidste år udgivet et hæfte om danske havne, en kulturhistorisk oversigt. Og Ole Mortensøn, museumsinspektør ved Langelands Museum, har udarbejdet en rapport over Fynske kystmiljøer, som er udgivet af Fyns Amt i SME: Det norske Fremskrittspartiet har indskrevet Skibsbevaring i sit partiprogram. Kunne du forestille dig, at skibsbevaring også kommer med i Det Konservative Folkepartis partiprogram? Brian Mikkelsen: Det vil være alt for detaljeret Jeg er helt enig i, at det for en søfartsnation som Danmark er vigtigt at bevare og formidle vores maritime kulturarv. Jeg mener også, at det er vigtigt, at staten er med til at sikre bevaringen på dette som på andre kulturarvsområder. at indskrive skibsbevaring i Det Konservative Folkepartis partiprogram. Bygningsbevaring, som du flere steder sammenligner skibsbevaringen med, er således heller ikke nævnt i partiprogrammet. Men jeg har meget forståelse for dit spørgsmål. Det er jo et nærliggende ønske at fremsætte, når et norsk parti har indskrevet et bredt og representativt utvalg av våre verneverdige fartøyer fra ulike tidsperioder og med ulike bruksfunksjoner i sit partiprogram. Men jeg noterer mig, at programmet ikke handler om generel bevaring af ældre fartøjer, men alene om et repræsentativt udvalg. Den danske Skibsbevaringsfond støtter ikke kun et repræsentativt udvalg, men giver hjælp til selvhjælp til principielt alle bevaringsværdige skibe, og det synes jeg er et meget sundt og vigtigt princip at holde fast i. 5

6 Kloge ord om Værk og Beg Beg og Tjære - Bådsmands Ære, står der i Jens Kusk. Her får du gode skibstømrerråd om værk, beg og kalfatring af 26 Kalfatring og Begning. Kalfatringen skal udføres med Værk af god Beskaffenhed, og Værket skal fylde Nådderne godt uden dog at gå helt igennem. I Almindelighed inddrives et Værk for hver 2 cm af Plankens Tykkelse. Begning af Nådder og Støde skal udføres omhyggeligt. Så lidt om så meget. Det betyder, at arbejdet er lagt helt i hænderne på den enkelte skibstømrers kunnen og samvittighed. Det gjaldt I Det gjorde det i 1620, og det gør det såmænd også idag. Kalfatring betyder, at en tyk tråd af værk slås ind mellem modstående kanter af træ. Under kalfatring drives en sløjfe af værk, skråt ind under den foregående sløjfe, og virker således som en kile. I et forløb over en afstand vil et stort antal af disse kiler virke som et spænd i skroget. Skroget består af hundredevis af enkeltstykker træ, holdt sammen med bolte etc., men det er det samlede spænd af kalfatringen, der gør skibet til en enhed. Værk gør desuden tæt og slås i nåderne, så der efterlades lidt plads til beg. Beg er tilpas klæbrigt til at holde værket på plads under skibets gang i søen. Desuden er beg tilpas skørt til at splintre og knuses, når værket skal kontrolleres for fasthed og konsistens. Værk til kalfatring fås i nøgler a ca. 4,7 kg. En balle værk er 11 nøgler.værk fås tyk og tynd, og i en meget fin kvalitet, der ligner skibmandsgarn. Den fine fås i nøgler a 1 kg, og egner sig til begkoste og til nødtørftig kalfatring af våde nådder. Bomuld fås i poser og bruges sjældent til noget fornuftigt. Bomuld har en stor tætningsevne, men holder kun kort tid hvis det ikke er dækket med en tråd værk. Brug kun kronebeg. Beg kan gøres blødere ved at tilsætte oksetalg. Blødere beg sprækker ikke så let, men kan smitte af. Tilsætning af hvid beg gør kronebegen hårdere, dvs. mindre tilbøjelig til at smitte af i varmen. Hold alligevel tilsætningen på 5-8%. Hårdere blandinger bliver meget skøre og sprækker op. Kronebeg bliver hårdere med tiden, og der sætter lidt snavs i det, så allerede 2. år er der ingen afsmitning mere. Beg påføres absolut varmest muligt i første lag. Nåderne fyldes efter med køligere beg. De fleste kalfatrekøller er for lette til kalfatring af 2 planker, dvs. hovedet uden skaft vejer under 1,2 kg. Det medfører, at der enten stuves for lidt værk i nåderne, eller arbejdet går for langsomt. Begge dele forekommer også. Værkkratteren skal rense op i bunden af en nåd uden at ødelægge kanterne, og man skal kunne lægge noget kropsvægt i oprensningen. Uden grundig udkratning er al anden umage spildt. En lille skraber, en dyppe biks, en lommekniv og en tot værk hører til udstyret. Når kalfatrejernene klæber til med gammel beg fra nåderne, skrabes det værste af med kniven. Jernet trykkes ned i biksen og tørres af i værktotten. Kalfatrejernene er fri for hakker og buler. Siderne på alle jern skal være pudsede og uden tærehuller. Det modvirker, at gammel beg klistrer til jernet undervejs. Skafterne skal være uden generende kanter. I al sin lavteknologiske enkelthed er kalfatring det mest sofistikerede, et menneske kan foretage sig. Det giver indlevelsesevne, vedholdenhed, sindsro, tilfredshed, stolthed og tryghed. Hvis man gider. Til gengæld er det rædsomt at skrabe beg grundigt, men det er en del af jobbet. Nådderne beges efter for eventuelle huller eller ringe opfyldning. Teksten her er korte uddrag af en vejledning til dem, der absolut selv vil, og tjener mest til, at SME-skipperen kan vur dere, om det bestilte arbejde udføres godt. Skørnagler, stød, hjørner, nyt/gammelt, fugt, dam osv. giver så mange kalfatresituationer, at kun trænede skibstømrere mestrer dem alle. Hold jer selv fra andet end nødtørftig tætning. Lav evt. træarbejdet selv og lad rutinerede folk kalfatre det. SME- skippere må tage flere hensyn end det skrogmæssige. Ud af mange, har jeg fremhævet nogle træk, som kan sikre den bedste anvendelse af de afsatte midler til vedeligeholdelse. Det vigtigste i vedligeholdelse af træskibe er, at holde en tidshorisont på ca. 50 år. Det er svært i hverdagen, men hvis det lykkes, lægger materialerne gerne 50 år til. Altså, hvis Handelsministeriets bekendtgørelse overholdes! Efterlysning: Er du skibstømrer, maskinmester, bådebygger - eller noget helt andet, og har du specialviden, du vil dele med resten af Passagerfarts læsere? Så send en artikel til 6

7 Lyngby over mobilen Kommunikation til søs foregår selvfølgelig fortsat bedst og sikrest over en VHF-radio. Når det er sagt, tjah, så har Lyngby Radio og Søsportens Sikkerhedsråd nu kapituleret og har udgivet en pjece om mobilen til søs - med oplysninger om, hvordan man sender nødmeldinger fra et skib over mobiltelefonen. Vi vil ikke trætte vores VHF-kyndige læsere med, at man ringer 112 og understreger at man er til søs - og skal igennem til Lyngby Radio. Derimod vil vi oplyse, at Lyngby Radio faktisk har et direkte nummer, hvor man kan indrapportere observationer, der kan være til fare eller gene for skibstrafikken - eller kan rekvirere assistance, når det ikke lige drejer sig om en nødsituation. Nummeret er Så ved vi det. Vejret som SMS Og nu vi er ved mobiltelefonen. Faktisk har Danmarks Meteorologiske Institut en service, hvor du kan få lige præcis din farvandsudsigt sendt som SMS til din mobiltelefon. Du kan vælge mellem de almindelige farvandsområder, hvilke ugedage og på hvilke tidspunkter i løbet af dagen, vejrmeldingen skal bibbe ind. Det er selvfølgelig ikke gratis - hver SMS-vejrmelding koster 3,5 kroner - og tjenesten kan afmeldes med øjeblikkeligt varsel ved at sende en SMS. Oplysninger / tilmelding findes her: SME med i byrdekomité Økonomi- & Erhvervsminister Bendt Bendtsen har besluttet, at der skal nedsættes en række forenklingsgrupper, hvor bl.a. myndigheder, brancheorganisationer og virksomheder sammen skal komme med konkrete forslag til at lette de administrative byrder, f.eks. gennem ændringer af love/bekendtgørelser, digitale løsninger og bedre information. SME er i den forbindelse blevet inviteret til at deltage i en byrdekomité på søfartsområdet. Byrdekomitéen ledes af Søfartsstyrelsens direktør Jørgen Hammer Hansen, og foruden SME er følgende organisationer inviteret til at deltage: Danmarks Rederiforening, Bilfærgernes Rederiforening, Rederiforeningen for mindre Skibe, Rederiforeningen af 1895, Danske Maritime, Danmarks Fiskeriforening, Dansk Navigatørforening, Dansk Skibsmæglerforening, Maskinmestrenes forening, Sømændenes Forbund 3F, Centralorganisationen Søfart, Økonomi- og Erhvervsministeriets departement, Erhvervs- & Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i Erhvervsregulering. Byrdekomitéen nedsættes og påbegynder sit arbejde snarest, og den skal inden afslutningen af arbejdet have udarbejdet en samlet plan for reduktion af byrder frem til Planen skal foreligge ultimo Nyt center tjekker vejr Center for Marin Forecasting er en ny enhed under DMI, som med virkning fra 1. januar 2005 varetager instituttets forpligtigelser inden for rådgivning og varsling af Rigsfællesskabets havområder. Det drejer sig blandt andet om: Stormflodsvarsling Bølgemodellering Havets rolle i klimaændringer Rådgivning til offshore-aktiviteter f.eks. olie & gas, vindmøller. Centeret er oprettet for at styrke DMI s marine aktiviteter og ansvarsområder i forbindelse med forudsigelse af fænomener på og i havet. Det har ekspertise inden for såvel observationer (skibsbaseret, satellit) som modellering af havet og har et bredt globalt samarbejdsnetværk via internationalt koordinerede varslingsaktiviteter og forskningsprojekter. Restaurering af gamle skibe, træ / stål Reparation Nybygning 2 beddinger på 150 tons og 350 tons Flydedok 1000 tons v/ Peter Ring-Andersen Frederiksø Svendborg Tel Fax E.mail: 7

8 Skipper Hans Peter Demuth, konen Janie og sønnen Henning er de faste på Aksel-Emil, foruden en bedstemand der møder op, når der er bud efter ham. 40 år med lystfiskere Der er meget historie og mange historier, når man besøger det gode lystfiskerskib, Aksel-Emil i Korsør. Tag nu skibet. Det er bygget på Eriksens Skibsværft i Marstal i år 1948 og blev afleveret i januar 49 til paketfarten mellem Svendborg og Nakskov. Dog med afstikkere som postskib fra Svendborg til Ærøskøbing om vinteren, for så sparede færgeselskabet en færge på ruten. Det var Frans Christiansen, der fik Aksel-Emil bygget, og han sejlede og levede af det lille skib igennem både gode og dårlige tider. Midt i tresserne havde skibet en opgave på Øresund, hvor havbunden blev undersøgt mellem Helsingør og Helsingborg; hvor datidens Øresundsbro var projekteret. Fra styrehuset i sit lille skib så Frans Christiansen lystfiskerskibene sejle af sted endda med ansat skipper om bord, som han senere fortalte familien. Frans var overbevist om, at der var både penge og fremtid i at lægge farten om og ombygge skibet fra fragt til lystfiskere, og den 24. januar 1965 sejlede Aksel-Emil af sted med sit første hold gæster udrustet med fiskeudstyr og store forventninger. Første jubilæum Og det giver denne histories første jubilæum: Det gode lystfiskerskib Aksel-Emil fejrede den 24. januar i år sine 40 år på kølen med fiskestænger ud over siden og røde pølser i kabyssen. Andet jubilæum Og her kommer nuværende ejer og skipper med samt hans familie ind i billedet. For den gang i 1965 ringede Frans Christiansen til sønnen Hans Peter, der sejlede som maskinmester i Dansk Shell; og fik ham overbevist om, at han skulle komme hjem og være med i Aksel-Emil, hvad han gjorde lige omkring Sankt Hans Det giver for det første et langt liv med lystfiskere og for det andet giver det historiens andet jubilæum: nemlig skipper Hans Peter Demuth s 40 års jubilæum på Aksel- Emil til Sankt Hans i år. Hans Peter købte halvpart i 1967 og sejlede sammen med sin far indtil Da var Frans Christiansen 78 år og gik i land, fordi det kneb med synet. Familieforetagende Men der er meget mere af 8

9 familien involveret i Aksel- Emil. Janie, Hans Peters kone, vil gerne have sig frabedt at sejle med. Til gengæld er det hende, der tager telefonen, sender kontrakterne, snakker med kunderne og holder orden i regnskabet. Og familiens ældste søn, Henning, købte halvpart i skibet i januar 2004 men har for resten sejlet med om bord de sidste 15 år. På deltid, mens han passer et borgerligt arbejde i land i hverdagene. Der er egentlig ikke grund til at stille det klassiske spørgsmål, om familien kan enes; for det stråler ud af dem, at de har det rart - mens de fortæller den ene historie efter den anden og skyller efter med kaffe og rundstykker. 40 år med fiskestang Vi har rigtig mange gamle kunder, der kommer år efter år, fortæller Hans Peter og efter en mindre granskning af klientellet, finder han frem til Peter Trabant Larsen, der faktisk også har 40 års jubilæum som lystfisker om bord i år. Men ellers sejler det lille skib med alt fra fødselsdage, firmaskovture, konfirmationer og polterabend foruden fire faste ugentlige fisketure onsdag, torsdag, lørdag og søndag. I løbet af de 40 år på Storebælt, har Aksel-Emil fulgt historien og været en del af den. Da skolen for uartige piger blev lukket på Sprogø, blev stedet benyttet til lejrskoler for Københavns Kommunes skoler; og Hans Peter sejlede børn, lærere, bagage og forsyninger ud på øen. Efter den store hotelbrand i København lukkede lejrskolen på grund af brandkrav; men Aksel-Emil fortsatte med at sejle diesel til øens generator og forsyninger til sommerhusene. Senere havde skibet opgaver som serviceskib under bygningen af Storebæltsbroen og nu har det et antal årlige ture med turister og naturvejledere, der går tur på øen. Moderne teknik Og joh, skibet har skam både GPS og søkortplotter; og selv om Hans Peter var noget skeptisk, har Henning fået han overbevist om, at det er rigtig godt. Men hvis GPS en svigter, har vi ingen mærker mere, lyder Hans Peters standardindvending. Folk tror, at det er alt det moderne elektronik, der fanger deres fisk. De ringer og spørger, om vi har et moderne ekkolod ellers vil de ikke med, supplerer Janie. Rent faktisk har det fine farveekkolod været brækket ned i et par måneder i vinter, og som Hans Peter siger: De fanger såmænd ikke færre fisk, bare fordi vi bruger vores gode gamle ekkolod fra 67 Det vigtigste er jo, at de kan fiske. Og det er altså ikke dem alle sammen, der kan det! Børnebørnene med Med hensyn til fremtiden, er arvefølgen allerede ved at blive sikret. Børnebørnene fire drenge for resten - er med på sommerferie på Aksel-Emil hvert år så mon ikke en af de af dem skulle bide på krogen? Selv er Hans Peter 68 år, og skønt benene knirker lidt, tjah, så er det da bedre at holde sig i gang og sejle, end at falde tilbage i sofaen. For så kommer han da aldrig op igen, siger Janie bestemt. Så jeg bliver ved, så længe jeg overhovedet kan, slutter skipperen. Tillykke med de to gange 40! EBBES BÅDEBYGGERI EBBES BÅDEBYGGERI OG SEJLLOFT MARSTAL DANMARK Nybygning Sejlmageri Reparation Kran 32 t Bådhaller Yacht service Stor Megin Diesel - Benzin Ebbes Bådebyggeri H. C. Christensensvej 5 - Marstal - Tlf Fax

10 Historien trækker kølvand efter Ry Turistbåde Ry Turistbådes ældste båd, Turisten, har holdt 100 års jubilæum på Silkeborgsøerne, og ejerne har niende sæson i år Ry Turistbåde er nærmest omsejlende sø(farts)historie. Historien starter på Silkeborgsøerne i 1861, hvor selskabet Hjejlen starter en postog fragtrute mellem Silkeborg og Ry i Da Hjejlen ikke længere alene kunne bestride sejladsen, blev der bygget to afløserskibe i Sverige, Ternen og Mågen, der besejlede ruten op til første verdenskrig, hvor ruten stoppede. I 1922 stiftedes så selskabet Ry Turistbåde, og den lokale bådebygger byggede to både til det nye selskab: Turisten og Viking. Turisten blev dog udrangeret og selskabet købte senere i 1976 den gamle Mågen fra Hjejleselskabet. Så i dag sejler Ry Turistbåde med de to både: Turisten, der er et stålskib bygget i 1903 og godkendt til 100 passagerer og Viking, der er bygget i 1923 i træ og godkendt til 90 passagerer. Bådene sejler for resten fortsat med postflag; og der er en enkelt postkasse at tømme på ruten ved Hotel Juelsø. Hjejle-selskabet sejler som bekendt stadig fra den anden ende af søerne, fra Silkeborg til Himmelbjerget men de skibe har ikke noget med denne historie at gøre. Smukke omgivelser mennesker sejler hvert år med Ry Turistbådes to skibe. Den faste rute går igennem Gudenåen og videre ud i Silkeborgsøerne, i alt syv fantastisk naturskønne kilometer er der fra Ry til Himmelbjerget, og bådene har fire faste daglige afgange. Der er mange, der vandrer den ene vej. Det er et utroligt smukt område, i dele af åen er der nærmest amazonas-agtigt. Antallet af turister er helt vejrafhængigt, vores gæster kommer hovedsageligt fra områdets campingpladser; og når vejret er dårligt, svigter campinggæsterne og så går det også ud over os. Den dårlige sommer sidste år kostede selskabet omkring kroner, fortæller Eigil Nielsen, der ejer Ry Turistbåde sammen med sin kone, Marianne Wiese Madsen. De købte selskabet for ni år siden, Eigil havde sejlet fra den anden ende af søen i Hjejleselskabet, så han kendte både farvandet og kundegrundlaget. Eigil sejler selv som skipper, og Marianne har papirer, så hun kan mønstre som styrmand. Men hendes arbejde består 10

11 Viking på bedding, klar til endnu et bundsyn. mest i at klippe billetter, hygge om folk og fortælle om området godt garneret med historier og skrøner, som hun efter sigende er rigtig stærk i. Bryllupper Foruden Eigil og Marianne er der fire styrmænd/skippere ansat. Gerne efterlønnere, altså søfolk, der er gået i land. Det skal være nogen, der har lyst til at gøre turene hyggelige og snakke med folk, understreger Eigil Nielsen. Ud over turene på fartplanen, sejler bådene også almindelig chartersejlads med selskaber, konfirmationer, firmaer og ikke mindst bryllupper. Der er rigtig mange, der bliver gift heroppe, og som holder bryllup på hotellerne ved søen. Så vi sejler gæsterne ud til hotellet; eller sejler dem måske en tur i timerne fra vielsen til festen starter om aftenen, fortæller Eigil Nielsen. Der er plads til henholdsvis 42 og 36 spisende gæster i de to både, så der er også en del, at vælger at spise om bord eller drikke kaffen undervejs i de flotte omgivelser. Mange regler Sæsonen som turistbåd på Silkeborgsøerne er kort, starter 1. maj og slutter 1. oktober. Søfartsstyrelsen mener, at vandet er for koldt uden for disse fem måneder. Det er bare underligt, at man gerne må ro i kano, når vi ikke må sejle, undrer Eigil Nielsen sig. Han undrer sig også over, at en harmonisering af regler for nylig har fordoblet antallet af bundsyn på selskabets både; fordoblingen kom samtidig med, at der blev indført noget-for-noget-princip, hvor hvert andet syn kan tages ud: Så burde det gå lige op. Hvis vi har et anmærkningsfrit syn, skulle vi så kunne syne selv det følgende år, men ak. Et er nye regler. Jeg undrer mig over, at indensøs sejlads er underlagt de samme regler som hav/oceansejlads. Vi sejler trods alt i et meget beskyttet område. Desuden stikker bådene en meter og sejler så tæt på land, at vi bare kan sejle på grund eller ind i brinken og vade i land, hvis det endelig skulle være.. ISM og VHF Som alle andre gode skibe, har Ry Turistbåde ISM-kode, som Eigil Nielsen er meget godt tilfreds med. Det er ok, at nødprocedurerne er skrevet ned. Til gengæld er selskabet sluppet for GMDSS selv om det var lige op over. Faktisk hører Silkeborgsøerne ikke under SOK der er end ikke søkort over området så nødmeldinger skal ske over mobiltelefonen til politikredsen. Men der er nu ikke noget, der er let! Da Lyngby Radio fra gammel tid har opstillet en VHFantenne på søerne, simpelthen NJ Service Aut. Isolationsmåling Nyinstallation Radio / Navigation Batteri Forsyningsanlæg Tavler Automation Projektering m.m. fordi der var en postrute fra Ry til Silkeborg; ja, så er det vist nærmest den gamle historie med hønen og ægget. I hvert fald er bådene udrustet med lovpligtig VHF; så der er nogen, der kan benytte sig af VHF-antennen v/ Nicolai Johansen Maglehøjvej Frederiksværk 11

12 TEMA: kommunalreformen Se dig for - Når havnen får ny administration Sørg for at få alle aftaler med havnen skrevet ned i kontrakter og alliér dig med alle gode kræfter, der kan tale skibenes sag i den nye storkommune, er rådet fra SME-formand Ole Vistrup Stordriftsfordele, sammenlægninger, fælles administration, nye chefer og måske nye arbejdsområder er nogle af de begreber, det for tiden fyger rundt med i kommuner og havne. Som bekendt er det nye kommunekort ved at tegne sig, og det skønnes, at når kommunalreformen træder i kraft pr. 2007, vil antallet af kommuner ende på omkring 100. Af disse vil ca. 80 være havnekommuner, hvad der betyder, at havnene vil være nyt område for rigtig mange i administrationen af de nye kommuner. Som kommunerne ser ud i dag, er der typisk kun én erhvervshavn i hver kommune, mens der i det nye kommunekort kommer flere havne i mange kommuner, og spørgsmålet om fælles drift og administration er selvfølgelig oplagt. Reglerne Et helt centralt spørgsmål er derfor, hvordan de forskelligt organiserede havne må og skal arbejde sammen det er der regler for i Havneloven. For eksempel må en selvstyrehavn godt stå for drift og vedligeholdelse i en kommunal havn, men opgaven skal skarpt adskilles fra selvstyrehavnens eget regnskab. En A/S-havn må også være den centrale administration for kommunens kommunale havne. Bestyrelserne i selvstyrehavnene og de kommunale havne vil i første omgang blive forlænget på samme måde, som kommunalbestyrelserne bliver det frem til første januar Dette gælder dog ikke andre repræsentanter, disse vælges for fire år ad gangen, og det kan ikke ændres. Aktieselskaberne sker der ingen ændringer i. Kontrakter og bindinger Men ét er selve lovgivningen; noget andet er, at der rent faktisk tegner sig et billede af en fremtidig havnedrift, der mange steder vil være mere centralt styret, mere strømlinjet; og måske også mere upersonlig set fra skibenes vinkel. Selvfølgelig er der en del havne, der blot kører videre som før, simpelthen fordi den aktuelle nye kommune ikke får lagt flere havne under sig. Men der, hvor der bliver flere havne under én hat, er der i de fleste af de nye havnekommuner udpeget en arbejdsgruppe, der lige nu er i gang med at skrive en opgørelse over havnenes funktioner, de ansattes årsværk, kontrakter, kontraktbindinger, aftaler, takster osv. Og ikke mindst indeholder redegørelsen en gennemgang af, hvordan de forskellige kontrakter er tegnet, hvor lang opsigelsesfrist der er og hvordan de kan opsiges. Skriv aftalerne ned Når alle disse spørgsmål er afklarede, vil man i de fleste kommuner nedsætte en ny og mere politisk arbejdsgruppe, der helt konkret skal vurdere, hvordan den fremtidige havnedrift for den nye kommunes havne skal administreres. Disse grupper er i skrivende stund ved at blive nedsat mange steder. Og det er lige her, det bliver interessant; for der er ingen tvivl om, at disse gruppers opdrag vil indeholde spørgsmål som Kilde: Danske Havne 12

13 TEMA: kommunalreformen Tidsplan for sammenlægningen Pr 1. juli i år skal alle de nye kommuner være på plads; og indenrigs- og sundhedsministeren beslutter det nye landkort endeligt. I november 2005 er der kommunevalg til de nye kommunalbestyrelser. I sammenlagte kommuner tiltræder disse dog ikke som kommunalbestyrelse - men derimod som Sammenlægningsudvalg mens de gamle kommunalbestyrelser fortsætter et ekstra år. stordriftsfordele, muligheder for centralisering af administrationen, harmonisering af takster, og nogle steder også nye funktioner og ansvarsområder for havnefogeden. Kort sagt, havnedriften skal strømlinjes. Og så er det værd huske på, at det kun er nedskrevne aftaler, der gælder, påpeger SME s formand, Ole Vistrup: Alle de der mundtlige aftaler om, at man har lov til at bruge et af havnens skure til grej, så længe havnen ikke har brug for det, gælder ikke længere. Aftalen om, at taksterne i havnereglementet ikke bliver overholdt, men at man kun betaler hver anden gang er der måske heller ikke nogen, der rigtig kan huske i den nye havneadministration med kontor i nabohavnen. Og aftalen om, at dit skib har fortrinsret til den gode plads inde i hjørnet hvor står den egentlig? Det er klart, at nogle af aftalerne netop er af en karakter, der kun kan være mundtlige. Men i det omfang, det er muligt, er det simpelthen vigtigt at få skrevet lejeaftaler, aftaler om en bestemt plads osv. ned i en kontrakt; med så lang løbetid som muligt. Og det er lige i denne tid, arbejdet skal gøres, understeger Ole Vistrup. Han peger på, at det i nogle tilfælde vil være klogt at tage den lokale turistforening og andre gode samarbejdspartnere i ed så der er flere, der kan tale charterskibenes og lystfiskerskibenes sag i de mange forskellige arbejdsgrupper, der pt. sidder og planlægger den kommunale fremtid. Havneudvalg forsvinder Endelig er det værd at lægge mærke til, at Havneudvalgene, som de ser ud i dag, hvor de er et udvalg under kommunalbestyrelsen, de fleste steder vil blive nedlagt sammen med de gamle kommuner pr. 1. januar 2007, og at den direkte demokratiske brugerindflydelse på havnens drift dermed forsvinder. Dette har man dog rådet bod på på Bornholm. Her blev øens 23 havne familiesammenført for to år siden, da øen som bekendt tog forskud på kommunalreformen og sammenlagde alle kommuner og amtet til en regionskommune. I erkendelse af det demokratiske underskud ude i de bornholmske havne, efter at havneudvalgene blev nedlagt, er man nu ved at oprette nye havneudvalg i hver enkelt havn. Så hvis man er repræsenteret i havneudvalget i sin havn, er det sådan set ikke for tidligt at begynde at arbejde for, at udvalget fortsætter under en eller anden form også efter januar 2007, er rådet fra Ole Vistrup. Fyllas fremtid sejler Der er flere skibe og besætninger, der er direkte berørt af kommunalreformen, simpelthen fordi ejeren eller ejerne er kommunal eller amtslig. Fylla er således ejet af Fyns Amt og administreres fra Amtscentralen for Undervisning. Her understreger Flemming Baktoft der er konsulent i Arbejdsmarkeds- og Voksenuddannelsesafdelingen, at det foreløbig ikke er besluttet, hvad der skal ske med skibet. Men alligevel ser han tegn i måne og stjerner på, at det gode skib kan blive rykket med ind under CVU, der står for Center for Videregående Uddannelse, simpelthen fordi Folketinget muligvis beslutter, at Amtscentralerne skal ende der, når amterne nedlægges. Til spørgsmålet om, hvad Fylla så rent faktisk kunne blive sat til at sejle med, er der ikke noget svar. Og om et Center for Videregående Uddannelser mon nu også vil kunne se fidusen og værdien i at betale de 1,5 mio kroner, som Fylla koster ejeren om året, synes Flemming Baktoft er et rigtig godt spørgsmål Han understreger til sidst, at intet endnu er bestemt og at der temmelig sikkert ikke kommer helt faste beslutninger før en gang i

14 TEMA: kommunalreformen Øfærger bliver kommunale En lang række af færgeruterne ud til de danske småøer er enten direkte eller delvis ejet af amtet. I Forslag til ændring af lov om færgefart fremgår det, at kommunerne skal overtage de amtslige færgeruter og overtage amternes aktier/ interesser i de delvist ejede ruter. I de tilfælde, hvor færgen kommer til at sejle imellem de nye kommuner, bliver det disse nye instanser, der skal forhandle om den videre drift af ruten. Samtidig ligger det i kortene, at driften af de færgeruter, som i dag drives af staten, muligvis også skal overdrages til kommunerne. De statstilskud og amtstilskud, der i dag gives til lokal færgetransport og til øboere, kan fremtidigt gives som generelle bloktilskud til ø-kommunerne, og er altså ikke længere øremærkede til færgedrift. I en periode på fire år overtager staten de amtslige tilskud til færgeruterne, som måtte være budgetteret til formålet, herefter bortfalder tilskuddene, hvorefter denne del af finansieringen er uafklaret. Penge til nybygninger Ove Jensen, der er formand for Småøernes Færgeselskaber, peger på finansiering af nybygninger som det største problem efter kommunalreformen: I det nuværende system deles kommune, amt og stat om at finansiere nye færger, og det foregår rent praktisk ved lånefinansiering, hvor renter og afdrag altså bliver tredelt. Nye færger og de tilhørende nye færgelejer løber erfaringsmæssigt op i mio. kroner, og det er en meget stor udskrivning for en kommune. Det er Ove Jensens vurdering, at i hvert fald en halv snes af de nye kommuner får overdraget en så gammel færge, at den skal udskiftes i løbet af de næste fem-ti år. Men jeg tror ikke, at besætningerne ude på færgerne kommer til at mærke den store forandring. Færgerne skal jo sejle; og besætningsfastsættelsen er et lovkrav, så det er svært at skære ret meget ned. Tunø-færgen, der er medlem af SME, har Odder Kommune som reder, og da kommunen fortsætter uforandret efter kommunalreformen, sker der ikke umiddelbart ændringer af færgens ejerforhold. Eventuelle forandringer kommer først efter fire år, når tilskud fra staten (måske) stopper, lyder vurderingen fra kommunen. Miljøskibet Tyra Tyra er et 12,5 m. specialbygget miljøskib, der varetager den overvågning, som Vejle Amt er forpligtiget til i forhold til Vandmiljøplanen. Vejle Amts miljøskib Tyra, mister også sin direkte ejer under kommunalreformen - når amtet bliver nedlagt. Ifølge skibets kaptajn, Erik Petersen, vil al overvågning i første omgang overgå til Staten - og dermed vil Tyra, sammen med alle andre miljøovervågningsskibe i første omgang sejle en fremtid i møde i statsregi. Men da de mange amtslige opgaver bliver fordelt på helt nye måder; er det fortsat uvist, hvordan fremtiden ser ud rent geografisk for skib og besætning. Den gamle base, Vejle Amt, bliver nemlig regionshovedsæde for sygehusvæsenet. Ålborg, Århus, Ringkøbing, Ribe, Odense, Roskilde og Nykøbing Falster er udpeget til at varetage miljø, men hvor farvandsovervågningen helt præcis placeres, er der ingen der ved - ligesom den nye struktur og økonomi osv er et ubeskrevet blad. Marylin Anne Marylin Anne ejes af et interessentselskab bestående af Struer, Holstebro og Herning kommuner samt Ringkøbing Amtskommune, og kommunene og amtet har to bestyrelsesposter hver i skibets bestyrelse. Ifølge bestyrelsens sekretær, Karen Møller, er der ikke grund for bekymring for skibets fremtid: De tre kommuner fortsætter, og både Herning og Holstebro bliver større, end de er nu, så rekrutteringsgrundlaget bliver betydeligt større. Den eneste forandring er, at amtet ikke længere deltager i samarbejdet - og en løsning kunne være, at de tre kommuner overtager amtets forpligtelser. Bestyrelsen har besluttet, at den fremtidige driftform dog først skal aftales endeligt, når de nye kommunalbestyrelsesmedlemmer kan sætte sig i bestyrelsens stole efter nytår; så tidshorisonten er fire år. Men vi mener bestemt ikke, at der er grund til bekymring for skibets fremtid, understreger Karen Møller. 14

15 Kystskippereksamen: Fra drøm til virkelighed Gennem mit mangeårige rekrutteringsarbejde for skipperskolen på toppen af Danmark møder jeg ofte følgende argumenter for ikke at tage en nautisk uddannelse: Jeg er for gammel, det er for sent. Jeg kan nok ikke klare det, det er for svært. Jeg har ikke råd, jeg må ikke miste mit arbejde. Skolens motto er: har du viljen, kender vi vejen. Angående alder: En af de ældste elever, jeg erindrer, der har taget eksamen, var 60 år da han stod med sit sætteskippereksamensbevis i hånden. I erkendelse af, at hans søn på 37 år også burde have en eksamen, tog han ham med. Begge tog eksamenen inden for normal tid. Hvem tror I fik det højeste gennemsnit? Hvem tror I tog på langfart i adskillige år efter? Har du viljen, er det blot et spørgsmål om at gemme fjernbetjeningen til fjernsynet i studietiden. Er det svært at tage en nautisk eksamen? Svært at svare konkret på, men et godt råd kunne være at se på dem, man kender, der har gennemført uddannelsen. Kan de, kan du måske også. Selv om dine folkeskoleminder har karakter af mareridt, og det at skrive og læse er indskrænket til det mest nødvendige, gør din vilje hele forskellen. Vi har mere end en gang modtaget forbløffede reaktioner fra vore elevers tidligere folkeskolelærer, der ikke troede deres øjne da de så klassens sorte får stå stolt som en pave på et billede i avisen med sit eksamensbevis i hånden. Der er ikke os, der udretter mirakler, det er viljen til at ville. Økonomi Jeg har ikke råd til et halvt år på SU til en kystskippereksamen for ikke at tale om yderligere et år til en sætteskippereksamen. Vi koncentrerer os nu om kystskippereksamen, men princippet kan også i nogen grad anvendes til sætteskippereksamen. Skagen Skipperskole har tilrettelagt forløbet i kystskipperuddannelsen med henblik på størst mulig fleksibilitet og størst mulig gavn af eventuelle kurser, man har i forvejen (radio, motorlære, medicinkiste B, brandkurser m.m.). Kan du begynde hos os den 3. januar og gå på skolen frem til ca. 1. maj, har du været igennem de teoretiske fag med dertil hørende eksamen. Du mangler nu en række emner såsom brand, røgdykning, brandleder, ROC radiokursus, medicinkiste B, duelighedsbevis i motorpasning m.m.. Disse emner kunne du for en stor dels vedkommende have taget i diverse friperioder, inden du kom på skole, eller du kommer og tager dem i november december samme år, med eksamensafslutning umiddelbart før jul. Skræddersyet forløb På denne måde kan tiden uden for højsæsonen for dette blads målgruppe, med den fornødne fleksibilitet fra rederens side, benyttes til at få den uopnåelige kystskippereksamen og stadig holde økonomien oven vande. Idealet er naturligvis at tage uddannelsen ud i et, men nød lærer.. Der kan tænkes andre forløb, hvorfor man er særdeles velkommen til at kontakte undertegnede for en nærmere drøftelse af lige præcis dine ønsker til et uddannelsesforløb. Med venlig hilsen Forstander, Jørgen Chr. Jensen. Tlf / Skagen Skipperskole - har du viljen, kender vi vejen! Skipperuddannelser Radiokurser Radarkurser ARPA-kurser ECDIS-kurser -16 kurser BANKVEJ SKAGEN TELEFON: FAX

16 Store planer for Svendborg Havn Efter flere års arbejde med perspektivplaner, forslag til lokalplaner, borgermøder og høringssvar, har Byrådet i Svendborg nu lagt kursen for fremtiden på Svendborg Havn Skal der være fragtskibe i en havn? Skal der være rigtigt erhvervsliv, der både støjer, møger og bruger havnen? Skal der være lastbiler, kraner, gods over kaj og store bunker af trækævler, et skibsværft, der sandblæser om natten og et foderstoflager med masser af lastbiler? Og tror man på, at gods over kaj vil være for opadgående, fordi vejnettet ikke kan bære mere; så gods vil blive flyttet tilbage til skibene? Hvad med boliger? Skal man til at bygge ned til den gode udsigt eller skal havnen fortsat være allemandseje så borgerne kan gå sig en rask tur ud langs kajerne og spytte i vandet, uden at gå i nogens udsigt fra dagligstuen. - Sådan kan de sidste tre fire års diskussioner om Svendborg Havn kort ridses op. Nye tider Udviklingen har også ramt Svendborg, og tingenes tilstand kan ikke bare fortsætte planløst derudad, siger Svendborgs borgmester, Jørgen Henningsen: Det er altså mange, mange år siden, at der var 280 skibe indregistreret i Svendborg! Men også erhvervslivet på havnen har ændret sig år efter år. Skibsværftet er lukket, den store fremstillingsvirksomhed Kelloggs er borte og gods over kaj har været for nedadgående i de sidste mange år. Bevægelsen fra industrisamfund til service- og informationssamfund er for længst slået igennem, udflytningen af især produktionsvirksomhederne til Østeuropa og Asien har allerede præget det sydfynske erhvervsliv og også Svendborg. Svendborg Havn er direkte ramt af udviklingen, her nåede man den laveste godsomsætning i siden er der sket en fremgang, som især skyldes indførslen af stål til den vindmøllebygning, som virksomheden Vestas er rykket ind med på Svendborg værfts område på Frederiksøen efter værftets lukning. Svendborg regnes til en af de mindre trafik- og erhvervshavne i Danmark, og selv om der er nogle, der tror på, at fragtskibene vil få et comeback; så spås havne på Svendborgs størrelse generelt ikke nogen stor fremtid, når det drejer sig om andel i godsomsætningen. Med den regionale placering på Sydfyn og uden et større opland, kan Svendborg Havn ikke i fremtiden forvente nogen væsentlig udvidelse af godstrafikken, forudser borgmesteren. Med de traditionelle havneerhvervs vigende betydning på grund af ændrede transport- og erhvervsstrukturer, begyndte planbestemmelserne for havnearealerne at virke som snærende bånd, der hindrede en gradvis omdannelse af havnen, og derfor begyndte arbejdet med en ny plan for havnen. En plan, der efter at have været ude i den offentlige æltemaskine igennem flere år kunne besluttes endeligt af byrådet mandag den 14. marts i år. Plads til alle Byrådet har besluttet sig til, at havnen i højere grad må basere sig på rollen som færgehavn, turisme og kultur/fri- 16

17 tid med nogle eksisterende havnerelaterede virksomheder i særlige erhvervszoner. Og derfor indeholder planen en meget vidtgående ommøblering af hele havneområdet og hele den del af byen, der ligger ned mod havnen. Ideen er grundlæggende set, at få havn og by til at hænge bedre sammen, og det indebærer meget voldsomme omlægninger af hele trafikken i byen, udskillelse af de tunge erhverv, etablering af stisystemer, så man rent faktisk kan komme fra område til område og omdefinering af anvendelsesmulighederne for de forskellige dele af havnen. Endelig forsøger bystyret at komme overens med DSB om et meget stort tidligere godsbaneområde, der ligger lige midt mellem by og havn. Området ejes for nuværende af DSB, og ifølge planen er det udlagt til centerformål, og her kunne Jørgen Henningsen godt forestille sig det ca kvadratmeter store område anvendt til fx maritim skoledrift: Svendborg er jo udvalgt til at være et af de steder i landet, der i fremtiden skal rumme de blå uddannelser. Det ville være flot, hvis vi kunne samle Navigationsskolen og Maskinmesterskolen her i forbindelse med havnen og så måske supplere med en forskerpark, hvor også det maritime indgår. Desuden ville skolerne være en god bufferzone mellem havnens erhvervsliv og byen. Med i den storstilede plan er desuden en helt ny stationsbygning og busterminal. Fortsat erhverv Der har været en meget voldsom og meget langvarig debat i Svendborg om planerne, og netop erhvervsvirksomhederne på havnen har været utrolig skeptiske og har stillet meget skarpe krav, fortæller Jørgen Henningsen: Og det er klart, at vi som by selvfølgelig skal tage hensyn til erhvervslivet og arbejdspladserne. Men på den anden side bliver vi også nødt til at have en Plan B altså en større og længerevarende perspektivplan, der siger noget om, hvad vi så gør, hvis virksomhederne alligevel lukker eller flytter til Fjernøsten. - De sidste år har altså vist, at vi ikke skal regne noget for sikkert. Specielt det, man kan kalde filial-virksomheder som Kelloggs, DLG eller Vestas kan fra dag til dag få besked fra ledelsen om, at filialen skal lukkes og i den forbindelse er der ingen, der tænker på Svendborgs udvikling! Med borgmesterens ord er den vedtagne plan skruet sådan sammen, at der er plads til alle og at alt i første omgang forbliver som det er. Det gamle værftsområde på Frederiksøen vil fortsat være udlagt til industri; og her er der desuden mulighed for at udvide arealerne ved opfyldning af området, hvor værftets dokker har ligget. Desuden vil et område af kajerne fortsat kunne benyttes til den tilbageværende fragttrafik så på den måde er rigtig mange hensyn og funktioner tilgodeset, understreger borgmesteren. Havneområdet bliver i den nye plan delt op i 12 forskellige zoner; hvor man fremover vil kunne vedtage nye lokalplaner med nye anvendelser for arealerne; alt efter, hvordan tingene udvikler sig. Tidligere skulle virksomheder, der placerede sig i området, være havnerelaterede. Det behøver de ikke længere, selv om vi gerne ser, de har en maritim indgangsvinkel. Mange af dem, der ligger der i Maritimt Center Danmark ligger jo som bekendt på Svendborg Havn. Anker Lauritzen herfra vurderer, at omlægningen af havnen ikke kommer til at betyde nogle ændringer for charterskibe eller lystfiskerskibe. Maritimt Centers bro og pakhus består, faktisk er centerets ende af havnen slet ikke med i lokalplanen. - Men vi berøres på den måde, at Ærø nu er sammenlagt til én kommune. Og det betyder temmelig sikkert, at færgedriften på sigt samles i Svendborg, hvad der betyder sådan ca årlige biler i opmarchbåse lige uden for vores indgang, forudser Anker Lauritsen. dag, kunne i princippet lige så godt ligge et andet sted, understreger borgmesteren. Vi ønsker heller ikke i modsætning til mange andre havnebyer beboelse helt ned til kajerne. Det skal blive ved med at være sådan, at folk fra byen kan gå sig en tur langs havnen uden at skulle gå igennem den privatsfære der uundgåeligt vil blive, hvis der er beboelse helt ned til vandet. Og endelig lægger vi vægt på, at der fortsat er plads til byens erhvervsliv. For meget støj Helt konkret drejer diskussionerne med erhvervslivet sig om frygten for, at boligerne skal snige sig ind i virksomhedernes baghave med klager over støj og støv og nye strenge krav om lyddæmpning og miljø osv.. Det er da heller ikke helt enkelt at være virksomhed i den fremtidige havn. Ifølge det, der hedder Byomdannelsesvejledningen kan grænseværdien for støj hæves med 5 db(a) i en 8 års periode. Herefter skal støjniveauet være nedbragt til gældende grænseværdi. Og her må nogle af byens hæderskronede virksomheder regne med at skulle dæmpe støjen fra deres aktiviteter: Motorværkstedet Petersen og Sørensens aktiviteter med motorafprøvning ved kaj er således udset som et af problemområderne. Også Ring Andersens Træskibsværft forventes at give støjproblemer. Værftet har miljøgodkendelse til at sandblæse også om natten og i weekenden - hvad der forventes at skulle forhandles. Det er kommunens vurdering, at støjproblemerne kan løses. Enten ved at dæmpe støjen fra virksomhederne eller ved at styre den præcise placering af boliger og dermed den faktiske afstand til støjkilderne og muligheden for at indbygge støjskærmende effekter i selve bebyggelsen. Is i maven Hvad angår økonomi, tjah; så skal Svendborg nu ud og se sig om efter investorer og eventuelt EU-midler. Og her handler det nok om, at vi har is i maven, og venter på, at der kommer én, der vil følge vores ideer, understreger Jørgen Henningsen. Der er altid interesse for at bygge boliger lige ned til vandet. Men det er ikke det, vi vil. Vi skal have andre bebyggelser ind imellem og så lægger vi lidt lokkemad ud, hvor der fx er ferieboliger med i projektet. Men kunsten er nu at vente på det eller de rigtige projekter! 17

18 Havmiljøet på dagsordenen 18 Skal Danmark være det eneste land, hvor beredskab og havmiljø ikke tages alvorligt? Ser vi os omkring, har alle vore nabolande for længst oprettet en effektiv kystvagt, hvor man udnytter ressourcer, både militære som civile statsinstitutioner, der i et udvidet samarbejde løser et bredt spektrum af opgaver som politi, told, fiskerikontrol, redning og miljøopgaver. Af JOHN POUL- SEN Skibsfører på fiskeriderektoratets fiskerikontrol- og redningsskibe, Formand for Officersforeningen af 1949 (en lokalforening under TAT) Forsvaret har udnævnt 2005 til havmiljøår, hvilket er meget passende, eftersom det danske havmiljø nu er truet i en grad som aldrig før. Udskibningen af olie fra den russiske oliehavn Primorsk vil over en årrække blive fordoblet med en følgende markant forøgelse af tankskibstrafikken gennem danske farvande, en trafik som ofte vil foregå uden lods i substandard tankskibe under bekvemmelighedsflag og med dårligt uddannede besætninger fra eksotiske lande. Enhver må kunne se, at en smuk gestus som udnævnelsen af et Havmiljøår ikke i sig selv forbedrer vilkårene i det danske beredskab, og udnævnelsen skal nok snarere ses som et forsøg fra Forsvarets side på at påvise, at man skam har miljøproblematikken stærkt på sinde, særligt nu, hvor Rigsrevisionen i klare vendinger har kritiseret tingenes tilstand. Men hvordan ser det ud det danske beredskab? Og hvorfor halter vi stadig håbløst bagefter? Det vil jeg forsøge at belyse i det følgende. 5 år uden nyudvikling I marts 2000 forulykkede skibet Baltic Carrier ud for Falster og lækkede 2700 tons middelsvær brændselsolie. Det fremgår af de efterfølgende rapporter, at det kom som en stor overraskelse for olieberedskabet, at handelsskibe sejler på olie af middelsvær viskositet - hvad der er tilfældet for en meget stor del af verdensflåden. Havmiljøskibene havde imidlertid ikke udstyr til at opsamle olien på havet, så den endte inde på Falsters fredede kyster i form af tons olieaffald. Her var der kun tale om olie, som skibet medbragte som brændstof til egen fremdrift. Havde der været tale om et olietankskib, kunne mængden have været 10 eller 100 gange så stor, og der kunne have været tale om olie af endnu større sværhedsgrad. Denne ulykke er nu 5 år gammel, og vi har siden haft andre eksempler på ulykker, der ikke blev løst tilfredsstillende som f.eks. Fu-Shan- Hai -forliset ved Bornholm. Lad os bruge pæren og få samlet alle beredskabets relationer et sted: i en civil maritim styrelse; en civil kystvagt, foreslår John Poulsen. Kæmpe vognstang På den baggund må man spørge: Hvornår sker der en nyudvikling, hvilke vognstænger skal der vinkes med? Er det et spørgsmål om økonomi? Forsvaret forventer at bygge nye oliepramme nu også med eget pumpeudstyr og skimmere. Disse pramme vil dog ikke kunne slæbes af fartøjer af 900-klassen, da de har en begrænset motoreffekt og ikke er egnet til bugseropgaver. Prammene vil være et godt supplement til beredskabet, men det kræver stadig, at der er skibe, som kan slæbe prammene i nærheden. Skibe som samtidig er udstyret med tilstrækkelige hjælpemotorer til at drive kran, pumper mm., da prammene ikke er udstyret med nogen form for motor. Prammene vil derfor ikke kunne benyttes som primær indsatsenhed, idet klargøring og bugsering er noget mere langsommelig end med et korrekt udstyret miljøskib. Desuden har man ikke skibe i vagt, som kan slæbe disse pramme. Igen et eksempel på, at vi gør for lidt, og vi gør det for sent! Hvordan ser det ud i dag? Det maritime beredskab i dansk farvandsområde varetages af statslige skibe, søværnet og marinehjemmeværnet; i luftrummet af søværnets helikoptertjeneste og flyvevåbnet. Koordineringen varetages af SOK efter retningslinierne i SAR-manualen (Search- (and)air-rescue). Redningsberedskabet Forsvarsministeriet fik i 2003 det overordnede ansvar for redningsberedskabet hvad angår koordinering, registrering, uddannelse og fælles øvelser. Skibe og materiel er dog stadig bidrag fra forskellige styrelser og forsvaret. Forud for dette var redningsberedskabet blevet un-

19 dersøgt af Rigsrevisionen, som kom med en rapport i januar 2003, der medførte et efterfølgende udvalgsarbejde og ministerudtalelser fra de ministerier, som deltager i redningsberedskabet. Rapporten kritiserede den manglende koordinering af beredskabet og fraværet af et egentligt overordnet ansvar. Den nævnte desuden, at det så ud til, at der havde fundet en vis udhulning af beredskabet sted, idet de deltagende styrelsers skibe med tiden var blevet reduceret eller flyttet. Der var dermed ikke et tilfredsstillende overblik over, om beredskabet til stadighed var tilstrækkeligt og korrekt placeret. Der er i marts 2005 lavet en risikoanalyse af redningsberedskabets omfang og placering, som imidlertid anbefalede, at der skulle udarbejdes en ny konsulentundersøgelse af hele området. Havmiljøberedskabet Forsvarsministeriet fik i 2000 ansvaret for havmiljøberedskabet overdraget fra Miljøstyrelsen. Havmiljøområdet passes af Forsvarets to større skibe og et antal mindre fartøjer, pramme og andet udstyr samt redningsberedskabets døgnbemanding varetages af helikoptertjenesten og i det kystnære af Farvandsvæsnets redningsfartøjer. Længere til søs er det Fiskeridirektoratets skibe, som er en del af de primære enheder i beredskabet. Øvrige enheder i privat eller militært regi er ikke døgnbemandet eller strategisk placeret, men Marinehjemmeværnets fartøjer har været en vigtig del af det kystnære beredskab, idet de har basehavne i hele landet. Alt i alt mange forskellige aktører med udstyr mere eller mindre egnet til opgaven. Beredskabet blev undersøgt af Rigsrevisionen allerede i 2001, hvor der var hård kritik af at..den samlede indsats over for olieforurening ikke havde været effektiv... Her især, at man ikke havde set nogen stigning i antallet af skibe, som var blevet strafforfulgt. Rigsrevisionen har senest i januar 2005 rost Forsvarets arbejdet med at udbygge overvågningen, som kunne være med til at forebygge ulykker, men gav kritik af havmiljøberedskabet, som er placeret så varslingstiderne ifølge konventionskravene i Helsinkikonventionen ikke kan overholdes tilfredsstillende i yderområderne, Vadehavet og Østersøen. Man noterer sig med andre ord at HELCOM-anbefalingerne stadig ikke kan overholdes, og at beredskabet må udvikles yderligere. Spørgsmål fra SF SF har tidligere fremsat forslag om at styrke koordineringen af statslige beredskab på havet og har senest den 17. december 2004 fremlagt et beslutningsforslag om oprettelsen af en civil maritim styrelse, som skulle råde over i alt 37 skibe og cirka 200 mand fra statens skibe og marinehjemmværnet. Anne Baastrup har siden oktober været meget aktiv i havmiljøspørgsmålet og har stillet flere 20 spørgsmål til forsvarsministeren om ikke de statslige nybygninger, som skal igangsættes i 2005, bør dimensioneres, så de også kan deltage i olieberedskabet. Her især Fiskeridirektoratets skibe, som i givet fald ville kunne dække, især Vadehavet, men også hele Nordsøen, der som før nævnt, er et af de områder, hvor de krævede varslingstider ikke kan overholdes. Også Bornholm i kombination med nybyggede pramme ville kunne få styrket sit beredskab med hjælp fra Fiskeridirektoratets mellemklassefartøj. Sagsbehandlingstiden har været mistænkelig langsom og træg, når man tager i betragtning, at der er tale om store besparelser i nybygningsomkostninger, samtidig med at man sikrer, at Staten fremover kan råde over skibe, som umiddelbart vil kunne indgå i en kystvagts mangeartede opgaver. En yderligere ide var måske at udstyre alle nybygninger, så de kunne være en del af isbrydertjenesten uden at skulle ligge ubrugte hen i årevis, som det har været tilfældet med de nuværende isbrydere. Man får umiddelbart den tanke, at trægheden ligger i det statslige økonomiske system, hvor hver styrelse har sin kasse at råde over, og hvor man ikke ønsker at give arbejdsområder fra sig, eller pga. resultatmål indenfor egne kerneområder ikke kan overskue at skulle løse nye opgaver idet pengene sjældent følger med uden politisk indblanding. En dansk Kystvagt Tiden må på denne baggrund ses som særdeles moden til, at man i Danmark gør det eneste rigtige: at oprette en form for kystvagt, så alle de nævnte ulemper kan elimineres. Det er let, vi kan bare følge vore nabolandes gode eksempel. Måden, opgaven løses på nu, har alt for tydeligt vist, at så længe beredskabet varetages af mange forskellige styrelser og ministerier, svigter koordineringen, både under indsatsen, men også i beredskabets sammensætning af udstyr og skibe, som nu ofte ligger ubrugte hen i lange perioder. Når man ser på de mange problematikker, der er forbundet med at drive og koordinere et beredskab, som skal dække vores meget lange kyststrækninger og store havområder, burde det være indlysende, at en sammenlægning af hele området vil være en god løsning. En løsning, som tilgodeser vores internationale forpligtelser og vores egen samvittighed over for vores særligt følsomme og bevaringsværdige havområder. En løsning som sikrer, at vi har én ansvarshavende myndighed, som har dette ene formål, og som dermed kan udvikles og specialiseres. En kost-effektiv løsning, som sikrer, at vi ikke har unødig tonnage, som ligger stille i lange perioder i havn. Vi skal, som i vore nabolande, lave kombinerede skibe, som kan løse alle opgaver, og som kan holdes i døgnberedskab på havet, hvor de gør nytte. Samfundsmæssigt set vil man vinde stort på hele havberedskabsområdet, og i længden vil det blive en langt billigere løsning. Forsvaret kalder 2005 for havmiljøår. Det er også H.C. Andersen år, og han var som bekendt også god til at fortælle historier. Men 2005 er tillige officielt Einstein-år, så lad os bruge pæren og få samlet alle beredskabets relationer et sted: i en civil maritim styrelse; en civil kystvagt. 19

20 Politisk opbakning Træskibs Sammenslutningen (TS) har netop afholdt sin generalforsamling 2005 i pinsen, hvor op mod 60 bevaringsværdige medlemsfartøjer var samlet til fest og fremvisning. Præsentationssejladsen i Ebeltoft Vig viste skibenes fra deres bedste sider der var høj sol og frisk vind, og de indbudte gæster, der fra dækket på FULTON fulgte begivenhederne centralt i feltet, fik en enestående oplevelse. Den sejlende kulturarv havde luft under vingerne. Bevaringsværdige, fredningsværdige og fredede skibe mellem hinanden. TS, der p.t. tæller 368 fartøjer fra smakkejoller til tremast I skonnerter, skelner vi mellem bevaringsværdige og fredningsværdige fartøjer. For at et fartøj kan blive optaget i TS fartøjsregisteret, skal det opfylde en række krav, der betyder, at skibet kan betegnes som bevaringsværdigt. Et bevaringsværdigt skib har mulighed for at blive bedømt og blåstemplet med en Bevaringsværdighedsattest af Skibsbevaringsfonden (SBF), og godkendelsen er en betingelse for et eventuelt lån fra Fonden. Attesten burde logisk hedde en Fredningsværdighedsattest, da forudsætningen for et lån er forbundet med et krav om en frivillig fredning, så skibet ikke kan sælges til udlandet. Man kan sige, at TS omfatter bredden af de bevaringsværdige fartøjer, og SBF udvælger eliten de fredningsværdige skibe. TS er medstifter af SBF, og Fondens opgave er at sikre den nødlidende del af eliten med økonomisk hjælp, i det omfang der kan skaffes offentlige midler til formålet. Det støtter TS varmt, men det er fondens opgave at skaffe de nødvendige midler vi kan kun skubbe bag på. Hovedopgaven for TS er at sikre bredden de bevaringsværdige fartøjer og her er der ingen mening i at bede om direkte økonomisk hjælp fra Staten, hvor det er SBF der tildeles bevillingerne. Men det er oplagt at anmode om indirekte støtte ud fra det grundvilkår, at vi bevarer en væsentlig del af Danmarks sejlende kulturarv til langt større glæde for samfundet end for den enkelte ejer, der for manges vedkommende har økonomiske vanskeligheder med at holde skuden oven vande. Og det er en stor privat indsats der ydes. Vores beregninger viser, at i de 12 år, hvor SBF i alt har udlånt ca.30 mill. kr. til 70 fartøjer hvoraf de 22.5 mill.kr. er sat i 48 TS-fartøjer - har fartøjerne i TS tilsammen brugt over 200 mill. kr. til bevaring og vedligehold, og dertil skal lægges ejernes eget store arbejde. Og for alle fritidsfartøjerne er der tale om kroner efter skat. Efter Kulturminister Brian Mikkelsens klare udmeldinger i medierne om vigtigheden af, at vi som danskere kender vores fortid og kulturelle historie, har TS igen talt fartøjernes sag og anmodet Kulturministeren om at give de bevaringsværdige skibe en positiv særbehandling ved at fjerne de skatter og afgifter, som vi kalder forhindringer for bevaringen, brugen og fremvisningen af de historiefortællende fartøjer. Noget for noget som det hedder i regeringen. Ønskelisten for de bevaringsværdige fartøjer har fem punkter, hvor tre hører under Skatteministeren. - Momsfritagelse for værftsarbejder for fartøjer der ikke er i erhverv - Fritagelse for lystbådeskat for fartøjer der overlever som fritidsfartøjer - Fritagelse for afgift på brændstof - og to punkter der hører hjemme under Økonomi- og erhvervsministeren: - Fritagelse for gebyrer til Skibsregistret - Gebyrfritagelse for lovpligtige syn Lettelser, der skal ses som en positiv særbehandling til støtte for en fortsat privat sikring af kulturarven. På linie med støtten til ejerne af fredede ejendomme, der fritages for ejendomsskat og gives skattefradrag for vedligeholdelsesudgifterne, og i tråd med støtten til veteranbiler, der fritages for ¾ af vægtafgiften. Da TS er en kulturel sammenslutning, og vores fartøjer på grund af et hul i kulturlovgivningen - desværre ikke har et ministerielt kontor, der tager hånd om vores interesser, (det burde vi have i Kulturarvsstyrelsen) er det Kulturministeren der har det overordnede ansvar, og det er med stor glæde at Brian Mikkelsen har lyttet til vores ønsker og ved et møde i Kulturministeriet den 2. maj 2005 har givet tilsagn om, at han vil være vores Ambassadør i regeringen og støtte de fremsatte ønsker. Overskriften fra den sidste TS-side i Passagerfart Politisk opbakning ønskes er denne gang udskiftet til Politisk opbakning. Hurra for det, og tak til Kulturministeren.. TS håber, at såvel skatteministeren som økonomi- og erhvervsministeren vil følge sagen op med samme positive indstilling og ikke mindst vilje og handlekraft... Arne Gotved Formand for Træskibs Sammenslutningen 20 Sekretariat: Tlf

21 Pinse på Fregatten 60 stolte TS-skibe - foruden Fregatten selv - var samlet i Ebeltoft i Pinsen for at afholde årets pinsesstævne. Blandt de større skibe kan nævnes Anna Møller, Fulton, Brita Leth og Viking, og mere end 4500 besøgende kom forbi for at nyde den der nok så omtalte duft af hav, tjære og sømandssved. Ud over selve pinsestævnet, er der også andre sager i gære omkring den gamle Fregat, faktisk er det ikke længere Jørgen Petersen, der tegner foretagenet, nu er det Benno Blæsild, kendt fra Den gamle by i Århus, der er ny direktør i Ebeltoft. Han glæder sig iøvrigt over, HKH Prins Henrik åbnede udstillingshallen fredag den 20. maj, Det vil yderligere øge interessen for verdens længste træskib, udtaler benævnte direktør, Benno Blæsild. Herfra vil vi benytte lejligheden til at sige tillykke med de flotte faciliteter og ønske både Benno Blæsild og Fregat-Jørgen god vind fremover. Iøvrigt forlyder det fra SME s udsejlende medarbejder, at TS-Pinsestævne og tilstødende generalforsamling forløb med blød bør og smult vande. Servér en delfin til aftenkaffen Skærbæk-delfin ved sin elskede gule bøje Vi har skrevet det før, og nu er vi her igen. Hvaler og delfiner har holdt deres indtog i danske farvande. Delfiner i flokke bowrider foran skibene, og finhvaler blæser vand og damp op og forskrækker lystsejlerne. På hjemmesiden kan alle, der ser delfiner, hvaler, marsvin og sæler, skrive om deres oplevelser, og faktisk er der i skrivende stund allerede mere end 40 observationer fra i år - incl. en hval. Hjemmesiden har gjort, at dyrenes adfærd kan følges, og det viser sig, at specielt delfinerne har nogle sjove vaner. I flere omgange har delfiner forelsket sig kæden til en bøje - sidste år var det de gule bøjer ud for Skærbæk, hvor et par delfiner holdt til i mange måneder sommeren over - også en bøje ved Landskrona har været udset af et par delfiner. Så hvis du vil servere en ekstra delfin-oplevelse for dine gæster, kan du gå ind på og se, om der for tiden er nogle beretninger om fastboende delfiner, og så er det sådan set bare at sejle derhen! Stop op ved marsvinene - så kommer de på besøg Det er klart, at de mange hvaler og delfiner har gjort biologerne nysgerrige, og teorierne er mange. Nogle mener, at dyrene er flyttet hertil, fordi vandet bliver varmere, og der derfor er mere føde. Andre mener, at Atlanten måske er ved at være overbefolket, og at delfinerne derfor flytter andre steder hen. At hvalerne specielt søger de jyske fjorde kan være fordi der er kraftværker, der gør vandet varmt, så de tror fjorden fører mod varme himmelstrøg - ingen ved det, men biologerne håber der med tiden tegner sig et mønster. 21

22 SKIBSBEVARINGSFONDEN orienterer Den 26. maj behandlede Skibsbevaringsfondens bestyrelse indkomne ansøgninger for året Der var inden fristens udløb modtaget 29 ansøgninger, fordelt på 26 fartøjer og med en samlet ansøgningssum på kroner. Den gennemsnitlige ansøgningssum i år er på knap kroner. Til sammenligning modtog Fonden i fjor ansøgninger fra 16 fartøjer for til sammen kroner, med en gennemsnitlig ansøgning på kroner. Antallet af ansøgninger er i år steget med 16, en stigning på 81,2% i forhold til i fjor. Antallet ansøgende skibe er steget med 13, udgørende 62,5%. To fartøjer har i år leveret ansøgninger for mere end ét projekt: havnebugserbåden NAKSKOV HAVN I (tre ansøgninger) og snurrevodskutteren RAGNA POULSEN (to ansøgninger). To skibe har ansøgt om lån for mere end 1 million kroner. Den største ansøgning er på 1,5 mio. kroner, mens den mindste er på kroner. Den samlede økonomiske ramme for årets bevillinger er på kr Kriterier for tildeling af lån kan bl.a. ses på Skibets navn Ansøgning Bevilling MARNA S/S BJØRN LAPPEDYKKEREN STEVNS RAGNA POULSEN skrog RAGNA POULSEN motor MARTHA META SKIBLADNER II MOTORFYRSKIB no FREM JENSINE TINNA H.V.RAVN MØN NH NH NH LIVØ SVANEN LOA MINERVA NAVIGATOR ANNA ELISE HANSINE JOHANNES HEJLESEN NEPTUN HAMMER URSA Skibsbevaringsfondens bestyrelse igangsatte sidste efterår en strukturdebat, og der er nu godt gang i dette arbejde. Der arbejdes i 4 grupper, og når arbejdet sidst på året er afsluttet, vil der forhåbentlig foreligge en helt ny vision for Skibsbevaringsfondens virke fra med en vurdering af de midler der skal til for at drive bevaringsarbejde på Danmarks sejlende kulturarv. Jagten JENSINE kom søndag den 5. juni tilbage til Haderslev til en særdeles festlig modtagelse med festtaler og fadøl. Mange mennesker havde lagt vejen forbi havne for at beskue vidunderet, for det er netop det, der er tale om. JENSINE er blevet meget smuk efter at være blevet rettet op igen. Men desværre må vi jo også sige, at der igen er tale om en af de restaureringer, som er blevet langt mere omfattende end først antaget, og hvor omfanget er steget i takt med, at opgaven skred frem. Men det er jo, som vi jo også har argumenteret overfor bevillingshaverne, et resultat af, at ejernes indtægter og Skibsbevaringsfondens midler efterhånden ikke engang rækker til at holde trit med forfaldet. Havde vi bare haft de nødvendige midler til at sætte ind med de nødvendige reparationer i tide, så kunne denne situation formentlig være undgået. Men det er som bekendt dyrt at være fattig, også indenfor kulturbevaringen. 22

3.5 Havne og søtransport

3.5 Havne og søtransport 19-12-2005 18:16 Side 2 Odense Havn Foto: Fyns Amt 3.5 Havne og søtransport 3.5 Havne.qxd Amtsrådets mål Det er amtsrådets overordnede målsætninger på området, at: 104 at fastholde og fremme Odense Havn

Læs mere

Velkommen ombord på Tunø Færgen

Velkommen ombord på Tunø Færgen Velkommen ombord på Tunø Færgen I Hou elsker vi synet af den lille, røde Trunte af en færge, når den pløjer sig gesvindt gennem bølgerne og forbinder Tunø med fastlandet et par gange om dagen. Men hvordan

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

2012 var igen et både godt og travlt år for Hou Lystbådehavn.

2012 var igen et både godt og travlt år for Hou Lystbådehavn. Beretning 2013 2012 var igen et både godt og travlt år for Hou Lystbådehavn. Vi kom ud af 2012 med et lille overskud, alle bådpladser var besatte, og vi nåede ca. samme antal af gæstesejlere som de sidste

Læs mere

36 flotte sejlskibe sejler Fyn Rundt i næste uge

36 flotte sejlskibe sejler Fyn Rundt i næste uge 36 flotte sejlskibe sejler Fyn Rundt i næste uge Den traditionsrige sejlads, Fyn Rundt for bevaringsværdige Sejlskibe løber af stabelen i næste uge. Med de sidste tilmeldinger er Fyn Rundt nu oppe på 36

Læs mere

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909.

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Disse kort og breve har jeg fået lov til at afskrive og offentliggøre af Gert Sørensen, som har fået dem af

Læs mere

Helenenyt. Nr. 9 (september - årgang 24) Plejehjemmet Helenesminde Lersø Parkallé 28 2100 København Ø Tlf 39105650

Helenenyt. Nr. 9 (september - årgang 24) Plejehjemmet Helenesminde Lersø Parkallé 28 2100 København Ø Tlf 39105650 nr 9 - september 2013 Helenenyt Nr. 9 (september - årgang 24) Plejehjemmet Helenesminde Lersø Parkallé 28 2100 København Ø Tlf 39105650 Ansvarshavende: Maj Greifenstein tlf: 29347195 eller 39105651 email:

Læs mere

Juletur til Goslar. 1 4. december 2009

Juletur til Goslar. 1 4. december 2009 Juletur til Goslar. 1 4. december 2009 1 Så er vi klar til afgang fra Hundested. Klokken er 8.00. Turen går mod Rødbyhavn med opsamling i Frederiksværk og Roskilde. Vejret er fint (som sædvanligt), og

Læs mere

Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 122 Offentligt. Transport- og Energi samt Forsvarsministerens samråd i.

Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 122 Offentligt. Transport- og Energi samt Forsvarsministerens samråd i. Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 122 Offentligt Transport- og Energi samt Forsvarsministerens samråd i Trafikudvalget Tirsdag den 26. april 2005 Indledning. Som min kollega

Læs mere

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? - Ja, en.

Læs mere

Bevar de gamle skibe i Danmark

Bevar de gamle skibe i Danmark Bevar de gamle skibe i Danmark Idéen til TRÆSKIBS SAMMENSLUTNINGEN opstod i pinsen 1971 i Roskilde, hvor 27 ældre træskibe lå i havnen i anledning af Vikingeskibshallens udstilling Under sejl på ny. Her

Læs mere

Strategi for maritim kulturarv

Strategi for maritim kulturarv 54 Strategi for maritim kulturarv Baggrund Svendborg Havn har i århundreder været udgangspunkt for vækst og udvikling for Sydfyn, og heldigvis kan havnens centrale rolle stadig enkeltbygninger. Tilsammen

Læs mere

Der er ikke på noget møde truffet endelig beslutning om at iværksætte den påtænkte tre-kantsejlads.

Der er ikke på noget møde truffet endelig beslutning om at iværksætte den påtænkte tre-kantsejlads. Vedr. evt. færgesejlads Rudkøbing - Strynø - Marstal Udvalget for Trafik, Teknik og Miljø behandlede på sit møde den 20. april 2015 første gang et forslag om at undersøge muligheden for etablering af sejlads

Læs mere

Brugerbladet. Atkærcenteret. April - Maj. Brugerbladet. Sommer og vinter vi mødes på. Glædelig påske

Brugerbladet. Atkærcenteret. April - Maj. Brugerbladet. Sommer og vinter vi mødes på. Glædelig påske Brugerbladet Udgives af Brugerrådet Atkærcenteret. Februar, April, Juni, August, Oktober, December Har du noget, du gerne vil have, bladet skal skrive om, så kontakt: Peter på tlf. 35 11 04 15 Brugerbladet

Læs mere

SVENDBORGSUND MARINA. - et projekt med unik beliggenhed

SVENDBORGSUND MARINA. - et projekt med unik beliggenhed UDSYN A/S - Frederiksø 2, bygning 3, 1. sal - 5700 Svendborg - 8888 6977 - mail@udsyn.com - www.udsyn.com PROJEKTSALG Type : boliger Byggerets m² : 3.760 m² Projekterede byggeri m² : 3.192 m² Pris pr.

Læs mere

Østerbrogade. Udgiver: Vilhelm Hansen, Grenaa

Østerbrogade. Udgiver: Vilhelm Hansen, Grenaa Østerbrogade Amtssygehuset Østerbrogade nr. 20 fra 1901, blev bygget til afløsning af det gamle Amtssygehus som siden 1860 havde ligget på Grønland nr. 47 og blev i 1922 afløst af sygehuset på Baunehøj.

Læs mere

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Adjektiver bolig www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Freja har lige

Læs mere

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Investment Research General Market Conditions 5. oktober Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Dansk Jobindex er stabiliseret. Efter en lang periode med et faldende antal jobannoncer er der nu en

Læs mere

September 2010 11. Årgang Nr. 3

September 2010 11. Årgang Nr. 3 September 2010 11. Årgang Nr. 3 www.marna.dk Formanden har ordet Per Thomsen Hej allesammen i foreningen Marna.Sejlsæsonen er ved at gå på held og vi har sidste Mandagssejlads d. 25 okt. kl. 1830. Når

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets Forsvarsudvalg

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets Forsvarsudvalg Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget 2012-13 UPN alm. del Bilag 25, FOU alm. del Bilag 9 Offentligt J.nr. 001-7760 Den Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets

Læs mere

Gl. Turisten. en passagermotorbåd. bygget 1922 i Ry. Ferskvandsmuseet Siimtoften 18 8680 Ry tlf. 8689 0199 e-mail: fmr@ferskvandsmuseet.

Gl. Turisten. en passagermotorbåd. bygget 1922 i Ry. Ferskvandsmuseet Siimtoften 18 8680 Ry tlf. 8689 0199 e-mail: fmr@ferskvandsmuseet. Gl. Turisten en passagermotorbåd bygget 1922 i Ry Ferskvandsmuseet Siimtoften 18 8680 Ry tlf. 8689 0199 e-mail: fmr@ferskvandsmuseet.dk 1 Forhistorie Fra 1861 og frem til 1922 var det Hjejle-selskabet

Læs mere

Undersøgelse om ros og anerkendelse

Undersøgelse om ros og anerkendelse Undersøgelse om ros og anerkendelse Lønmodtagere savner ros af chefen Hver tredje lønmodtager får så godt som aldrig ros og anerkendelse af den nærmeste chef. Til gengæld er de fleste kolleger gode til

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

FORÅRS-OG EFTERÅRSSÆSONEN Løst og fast fra vores færden ombord på det gode skib Freja

FORÅRS-OG EFTERÅRSSÆSONEN Løst og fast fra vores færden ombord på det gode skib Freja 2012 FORÅRS-OG EFTERÅRSSÆSONEN Løst og fast fra vores færden ombord på det gode skib Freja 2012 9. april Så er sæsonen i gang! I det skønneste vejer fik vi Skærtorsdag sat sejlene på, og gjort klar til

Læs mere

REFERAT. Træskibs Sammenslutningens bestyrelsesmøde fredag den 6. juni 2014 kl. 18.00 på Flensborg Søfartsmuseum, Flensborg.

REFERAT. Træskibs Sammenslutningens bestyrelsesmøde fredag den 6. juni 2014 kl. 18.00 på Flensborg Søfartsmuseum, Flensborg. REFERAT af Træskibs Sammenslutningens bestyrelsesmøde fredag den 6. juni 2014 kl. 18.00 på Flensborg Søfartsmuseum, Flensborg. Deltagere: Formand Lauge Damstrup Brøndum Næstformand Merete Ettrup Kasserer

Læs mere

Vision grønne færger. Eldrevne færger til Ærø. www.greenferries.dk

Vision grønne færger. Eldrevne færger til Ærø. www.greenferries.dk Vision grønne færger Eldrevne færger til Ærø www.greenferries.dk Visionen I stedet for tre store dieselfærger satses på mindre eldrevne færger med batteridrift og ladning fra vindstrøm. Alle Ærøs færger

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 Kursusmappe Uge 2 Emne: Her bor jeg Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge2_herborjeg.indd 1 06/07/10 11.20 Uge 2 l Her bor jeg Første gang, Hipp og Hopp

Læs mere

afholder dette samråd i en situation, hvor det nu faktisk er lyk-

afholder dette samråd i en situation, hvor det nu faktisk er lyk- Kulturudvalget 2012-13 KUU alm. del Bilag 40 Offentligt TALE Arrangement: Samråd i Folketingets Kulturudvalg om statslige støttemidler til kulturinstitutioner og Fregatten Jylland Åbent eller lukket: Åbent

Læs mere

Danmarks Museum For Lystsejlads

Danmarks Museum For Lystsejlads Danmarks Museum For Lystsejlads MARITIMT KULTURCENTER PÅ SVENDBORG HAVN 2 OPLÆG TIL ETABLERING AF ET MARITIMT KULTURHUS PÅ FREDERIKSØEN INTRO Siden lukningen af Svendborg Værft i 2001 er der tænkt mange

Læs mere

Værd at vide om mobiltelefoni til søs KOMMUNIKATION & STEDBESTEMMELSE TIL SØS WWW.SOESPORT.DK

Værd at vide om mobiltelefoni til søs KOMMUNIKATION & STEDBESTEMMELSE TIL SØS WWW.SOESPORT.DK Værd at vide om mobiltelefoni til søs KOMMUNIKATION & STEDBESTEMMELSE TIL SØS WWW.SOESPORT.DK Formål Formålet med denne brochure er at beskrive mobiltelefonens muligheder og begrænsninger ved anvendelse

Læs mere

Aktiviteter sommeren 2009

Aktiviteter sommeren 2009 Museums, Kultur og aktivitetsskibet H.V.RAVN Frederikssund 200 år Aktiviteter sommeren 2009 Niels Sømand Pedersen, Færgen GRØNSUND, Tovholder for den kommende dif drift af H. V. RAVN, og ld leder af projektet.

Læs mere

Restaureringsguide for værfter

Restaureringsguide for værfter Restaureringsguide for værfter En guide til skibs og bådebyggerierne om Restaurering og istandsættelse af bevaringsværdige fartøjer At sætte sit fartøj på værft er en tillidssag. Skibsejeren og værftet

Læs mere

ytårskuren For dialogen, viljen til at tale sammen og viljen til at lytte, er forudsætningen for alt det andet, vi gerne vil opnå.

ytårskuren For dialogen, viljen til at tale sammen og viljen til at lytte, er forudsætningen for alt det andet, vi gerne vil opnå. Borgmester Gert Jørgensens tale ved nytårskur n ytårskuren for erhvervslivet den 13. januar 2014 [Det talte ord gælder.] Godt nytår, alle sammen. Det er dejligt at se jer. Dejligt, at så mange bakker op

Læs mere

Først en beretning om det forløbne år, og dernæst vil jeg gennemgå punkterne: FLID Kontrakt med kommunen. Lån. Kran. Ralleje Den gamle havn.

Først en beretning om det forløbne år, og dernæst vil jeg gennemgå punkterne: FLID Kontrakt med kommunen. Lån. Kran. Ralleje Den gamle havn. Beretning 2015 Jeg har i år valgt at dele beretningen op i flere hovedpunkter. Først en beretning om det forløbne år, og dernæst vil jeg gennemgå punkterne: FLID Kontrakt med kommunen. Lån. Kran. Ralleje

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende samrådsspørgsmål Q stillet af Kim Andersen (V).

Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende samrådsspørgsmål Q stillet af Kim Andersen (V). Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 163 Offentligt TALEPUNKTER TIL FOLKETINGETS ERHVERVSUDVALG Det talte ord gælder Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

1.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod med dåb / , nadver: 192,7

1.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod med dåb / , nadver: 192,7 I 1999 hærgede en voldsom orkan i Danmark og Sverige. Store skovarealer blev ødelagt. Det var en katastrofe for mange svenske skovejere, og efterfølgende begik flere af disse mennesker, der havde mistet

Læs mere

Træskibsstævne juni 2017 PROGRAM. #søsatteeventyr #visitmariagerfjord #hobro

Træskibsstævne juni 2017 PROGRAM. #søsatteeventyr #visitmariagerfjord #hobro Eventyr Søsatte Træskibsstævne 1. - 4. juni 2017 PROGRAM #søsatteeventyr #visitmariagerfjord #hobro Velkommen til Danmarks smukkeste fjord Af Borgmester Mogens Jespersen (V), Mariagerfjord Kommune Det

Læs mere

LILLA DAN Togtplan 2015

LILLA DAN Togtplan 2015 ! LILLA DAN Togtplan 2015 Hvad med en anderledes og aktiv ferie? Oplev det danske ørige eller den svenske skærgård ombord på skonnerten Lilla Dan. 64 års aktiv drift for J. Lauritzen A/S! Rederiet J. Lauritzen

Læs mere

Alle sejl sættes ind for flere skibsofficer

Alle sejl sættes ind for flere skibsofficer Alle sejl sættes ind for flere skibsofficer 5 35 40 45 Rekrutteringskampagne med et millionbudget kan ikke alene sørge for nok uddannede skibsofficerer. De studerende falder nemlig fra inden uddannelsen

Læs mere

Kommunikationsplan for Færgesekretariatet

Kommunikationsplan for Færgesekretariatet Uddrag af Kommunikationsplan for Færgesekretariatet Færgesekretariatet er et nyt samarbejde, der startede med etablering af sekretariatet pr. 1. marts 2015. Sekretariatet er etableret af landets 18 ø-kommuner.

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Det er også din boligforening. Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed

Det er også din boligforening. Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed Det er også din boligforening Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed Vi bor i forening Vidste du, at de almene boliger tilhører dem, der bor der? Der sidder ingen ejere, aktionærer

Læs mere

Nyhedsbrevet. Å r g a n g N r. 3 - A u g u s t

Nyhedsbrevet. Å r g a n g N r. 3 - A u g u s t Nyhedsbrevet Å r g a n g 1 5 - N r. 3 - A u g u s t 2 0 0 9 Et nyt skoleår. Det er altid spændende når vi skal åbne den først luge i årets skolekalender. Det gør vi i år med mange velkendt elementer og

Læs mere

Sejlplan for BornholmerFærgen

Sejlplan for BornholmerFærgen Transportudvalget 2011-12 TRU alm. del Bilag 199 Offentligt Bodilsker, den 29. januar 2012 Til transportminister Henrik Dam Kristensen og samtlige medlemmer af Folketingets Transportudvalg Fremsendes via

Læs mere

"Mød dig selv"-metoden

Mød dig selv-metoden "Mød dig selv"-metoden af Bjarne W. Andresen En lille plante løfter en tung sten for at kunne udfolde sig til sit fulde potentiale. Egå Engsø forår 2014. Bjarne W. Andresen 1. udgave. Aarhus, april 2015

Læs mere

HERMOD-NYT NYHEDSBREV NR. 4, 2015. Velkommen til 4. udgave af Hermod-Nyt, som formidler nyheder og info, der ikke er at finde på hjemmesiden.

HERMOD-NYT NYHEDSBREV NR. 4, 2015. Velkommen til 4. udgave af Hermod-Nyt, som formidler nyheder og info, der ikke er at finde på hjemmesiden. Velkommen til 4. udgave af Hermod-Nyt, som formidler nyheder og info, der ikke er at finde på hjemmesiden. Bestyrelsen håber at Hermods medlemmer vil benytte sig af muligheden for at være med til at fylde

Læs mere

Besvarelse af samrådsspørgsmål W, X, Y og Z vedr. færgebetjeningen af Bornholm. Samrådsspørgsmål W:

Besvarelse af samrådsspørgsmål W, X, Y og Z vedr. færgebetjeningen af Bornholm. Samrådsspørgsmål W: Transportudvalget 2014-15 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 418 Offentligt TALEMANUSKRIPT Besvarelse af samrådsspørgsmål W, X, Y og Z vedr. færgebetjeningen af Bornholm Side 1 af 16 Samrådsspørgsmål

Læs mere

Generalforsamling 2014

Generalforsamling 2014 Generalforsamling 2014 DAGENS MATCH: (No. 1: 2 ks. Manneklubbolde/No. 2: 4 fl. vin/no. 3: 4 Manneklubtrøjer) No. 1: Allan Hansen, Mogens Lundh, Kaj Mortensen (31 point), Svend Skiby 103 point No. 2: Torben

Læs mere

Kia Christensen Mercy in Action, 2. Rejsebrev

Kia Christensen Mercy in Action, 2. Rejsebrev Kia Christensen Mercy in Action, 2. Rejsebrev Generelle informationer om praktikstedet kan findes i mit 1. rejsebrev. Den pædagogiske opgave Min opgave i praktikken består som regel af at lave aktiviteter

Læs mere

Museer, musik, maritimt og magasiner

Museer, musik, maritimt og magasiner Museer, musik, maritimt og magasiner Dansk Folkepartis finanslovsudspil 1 på kulturområdet for 2017 August 2016 Indhold Museer, musik, maritimt og magasiner 3 Fregatten Jylland og Skibsbevaringsfonden

Læs mere

Vedtægter for Langelands Museum

Vedtægter for Langelands Museum Vedtægter for Langelands Museum CVR: 29188955 I henhold til: Lovbekendtgørelse nr. 358 af 8. april 2014. Bekendtgørelse nr. 461 af 25. april 2013 om museer m.v. Lov nr. 1531 af 21. december 2010 om økonomiske

Læs mere

LILLA DAN Togtplan 2017

LILLA DAN Togtplan 2017 ! LILLA DAN Togtplan 2017 Hvad med en anderledes og aktiv ferie? Oplev den norske og svenske skærgård ombord på skonnerten Lilla Dan - eller deltag på kapsejladserne med 35 og 30 års jubilæum for Fyn Rundt

Læs mere

BØLGEBRYDEREN. 27. årgang Medlemsblad for Sørup Havns Bådelav 2/2016. Læs inde i bladet:

BØLGEBRYDEREN. 27. årgang Medlemsblad for Sørup Havns Bådelav 2/2016. Læs inde i bladet: BØLGEBRYDEREN 27. årgang Medlemsblad for Sørup Havns Bådelav 2/2016 Læs inde i bladet: REFERAT FRA ÅRETS GENERALFORSAMLING ÅRETS ARRANGEMENTER STUDIETUR 1 SØRUP HAVNS BÅDELAV Lindevej 2 3480 Fredensborg

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer side 1 af 3 Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer Udarbejdet: 2014 Hvilket fartøj gælder denne sikkerhedsinstruks for? Traditionel åben jolle Båden er under dimensionstal 20, medtager op til

Læs mere

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Et særligt kendetegn ved Danmarks geografi er, at vi har en af verdens længste kystlinjer set i forhold til landets størrelse. Den lange danske kystlinje

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

Standerstrygningstale 2015

Standerstrygningstale 2015 Standerstrygningstale 2015 Så står vi her igen velkommen til jer alle dejligt at se et godt fremmøde. I dag er jo dagen, hvor sommersæsonen for alvor er slut og vi gør op, hvor mange kilometer, vi har

Læs mere

ÅREBLADET. Medlemsblad for Faaborg Roklub Nr. 8 August 2014 33. årgang. Faaborg Roklub, tlf. 62 61 07 71, www.faaborg-roklub.dk

ÅREBLADET. Medlemsblad for Faaborg Roklub Nr. 8 August 2014 33. årgang. Faaborg Roklub, tlf. 62 61 07 71, www.faaborg-roklub.dk ÅREBLADET Medlemsblad for Faaborg Roklub Nr. 8 August 2014 33. årgang Læs inde i bladet... Formandens hjørne Tur til Helnæs Statistik Madpakketur Efterårsturen til Silkeborg Aktivitetskalender Faaborg

Læs mere

MAJ 2011 ST U E 31 28786023 ST U E 4 28786024 PIGERNE VANDT GULD I IN ST IT IO N ER N ES HOCKEYTURNERING

MAJ 2011 ST U E 31 28786023 ST U E 4 28786024 PIGERNE VANDT GULD I IN ST IT IO N ER N ES HOCKEYTURNERING SFO ST O R A G ER G A A R D MAJ 2011 ST U E 2 28786021 ST U E 31 28786023 ST U E 4 28786024 PIGERNE VANDT GULD I IN ST IT IO N ER N ES HOCKEYTURNERING Hjemmeside: www.storagergaard.albertslund.dk Email:

Læs mere

Kommunale friluftsstrategier og planlægning for friluftsliv

Kommunale friluftsstrategier og planlægning for friluftsliv Kommunale friluftsstrategier og planlægning for friluftsliv Disposition Friluftsliv i nuværende kommuneplaner Friluftsstrategier - hvad er det og hvordan arbejder kommunerne med dem? Hvorfor lave en friluftsstrategi?

Læs mere

Historien om. Ketting kirkes skib: Norske Løve

Historien om. Ketting kirkes skib: Norske Løve Historien om Ketting kirkes skib: Norske Løve 2 Det gamle skib var meget misserabel efter omkring 220 års tjeneste i Ketting Kirke + 25 år på kirkeloftet. Foto: Jens Markussen Foto: Jens Markussen Foto:

Læs mere

Talepapir til brug for samråd i Folketingets Trafikudvalg 26. april 2005 om Karen Danielsens påsejling af Storebæltsforbindelsen 3.

Talepapir til brug for samråd i Folketingets Trafikudvalg 26. april 2005 om Karen Danielsens påsejling af Storebæltsforbindelsen 3. Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 120 Offentligt Talepapir til brug for samråd i Folketingets Trafikudvalg 26. april 2005 om Karen Danielsens påsejling af Storebæltsforbindelsen

Læs mere

Lysglimt. Himmelev gl. Præstegård

Lysglimt. Himmelev gl. Præstegård Lysglimt Himmelev gl. Præstegård 11. Årgang nr. 60 jan. / feb. 2014 Lysglimt-redaktionen Anne-Lise Sørensen, frivillig i Oasen Rikke Søder, Aktivitetsleder Susan Salomonsen, Aktivitetsmedarbejder Avisen

Læs mere

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SÅDAN SKABER DU EN VEDKOMMENDE TEKST Skriv det vigtigste først. Altid. Både i teksten og i de enkelte afsnit. Pointen først. Så kan du altid forklare bagefter. De

Læs mere

TILLID PÅ BORNHOLMSK. Han opdagede hurtigt den tavle, som hang på væggen og gav chefen det store overblik over, hvor alle medarbejderne var.

TILLID PÅ BORNHOLMSK. Han opdagede hurtigt den tavle, som hang på væggen og gav chefen det store overblik over, hvor alle medarbejderne var. TILLID PÅ BORNHOLMSK Det handler om is i maven, børneopdragelse og græs på syv centimeter, når Vej og Parks leder og fællestillidsrepræsentant fortæller, hvad tillid er på en arbejdsplads. Og hvordan tillid

Læs mere

Helenenyt. Nr. 10 (oktober - årgang 24) Plejehjemmet Helenesminde Lersø Parkallé 28 2100 København Ø Tlf 39105650

Helenenyt. Nr. 10 (oktober - årgang 24) Plejehjemmet Helenesminde Lersø Parkallé 28 2100 København Ø Tlf 39105650 nr 10 - oktober 2013 Helenenyt Nr. 10 (oktober - årgang 24) Plejehjemmet Helenesminde Lersø Parkallé 28 2100 København Ø Tlf 39105650 Ansvarshavende: Maj Greifenstein tlf: 29347195 eller 39105651 email:

Læs mere

Rantzausminde Bådelaug Stiftet 1973

Rantzausminde Bådelaug Stiftet 1973 Rantzausminde Bådelaug Stiftet 1973 September 2004 Rantzausminde Bådelaug s bestyrelse. Formand: Jens Ejner Petersen, Stenbukken 64B Tlf. 62 20 93 07 Mobil. 20 98 93 07 Næstformand & Bladudvalg: Leif Sølvason,

Læs mere

Helenenyt. Nr. 7 (juli - årgang 24) Plejehjemmet Helenesminde Lersø Parkallé 28 2100 København Ø Tlf 39105650

Helenenyt. Nr. 7 (juli - årgang 24) Plejehjemmet Helenesminde Lersø Parkallé 28 2100 København Ø Tlf 39105650 nr 7 - juli 2013 Helenenyt Nr. 7 (juli - årgang 24) Plejehjemmet Helenesminde Lersø Parkallé 28 2100 København Ø Tlf 39105650 Ansvarshavende: Maj Greifenstein tlf: 29347195 eller 39105651 email: mgr@ok-helenesminde.dk

Læs mere

Vi har købt udstyr til øvelokalet, hvilket betyder, at vi kan afholde flere og bedre koncerter.

Vi har købt udstyr til øvelokalet, hvilket betyder, at vi kan afholde flere og bedre koncerter. Ordstyrer: Jon Rostgaard Boiesen Referent: Jakob Larsen Tilstedeværende: Jon Rostgaard Boiesen, Jakob Larsen, Janne Wohlfeil, Maria Mertiri, Hans Riisgaard, Thomas R. Schaffalitzky, Jeremie Gnaedig, Alex

Læs mere

Dansk havnestrategi 2025 Belyst i relation til mindre og mellemstore havne. Middelfart 18. september 2025 Fuldmægtig Jess Nørgaaard

Dansk havnestrategi 2025 Belyst i relation til mindre og mellemstore havne. Middelfart 18. september 2025 Fuldmægtig Jess Nørgaaard Dansk havnestrategi 2025 Belyst i relation til mindre og mellemstore havne Middelfart 18. september 2025 Fuldmægtig Jess Nørgaaard Hvor ligger de danske havne (121 havne og de 25 største) Side 2 Fakta

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

Udkast Forslag til lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner

Udkast Forslag til lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner Enhed Opgaver og struktur Sagsbehandler MB Koordineret med Sagsnr. 2015-6327 Doknr. 276602 Dato 29-02-2016 Udkast Forslag til lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner

Læs mere

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden! Kære kompagnon Jeg kan godt sige dig, at denne tale har jeg glædet mig til i lang tid - for det er jo hele 10 år siden jeg sidst havde en festlig mulighed for at holde tale for dig - nemlig da du blev

Læs mere

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer Side 1 Udarbejdet: 2014 Hvilket fartøj gælder denne sikkerhedsinstruks for? RIB/følgebåd Båden er en Bombard Explorer CE-mærket, under dimensionstal 20

Læs mere

Fælles info. Nyt for 0. årgang. Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge 45+46 2013

Fælles info. Nyt for 0. årgang. Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge 45+46 2013 Fælles info Ny struktur i SFO. Som omtalt i sidste Nyhedsbrev havde vi er personaledag i SFO lørdag den 2. november, hvor vi drøftede, hvordan SFO skal tilrettelægges fra 1. januar 2014. Efter dette personalemøde

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

10 spørgsmål til pædagogen

10 spørgsmål til pædagogen 10 spørgsmål til pædagogen 1. Hvorfor er I så få på stuen om morgenen? Som det er nu hos os, er vi 2 voksne om morgenen kl. 8.30 i vuggestuen og 2 kl. 9 i børnehaverne, og det fungerer godt. For det meste

Læs mere

NR.11 DECEMBER 2011 24. ÅRGANG. Broarbejde

NR.11 DECEMBER 2011 24. ÅRGANG. Broarbejde ODENSE SEJLKLUB KLUBNYT NR.11 DECEMBER 2011 24. ÅRGANG Broarbejde Det store projekt skrider godt frem og de nye flydebroer ligger allerede og flyder i havnen. Ikke på den rigtige plads men vi kan da se

Læs mere

Værløse Boldklub. Beretning 2013/2014

Værløse Boldklub. Beretning 2013/2014 Side 1 af 5 Beretning 2013/2014 2013 har været et år, hvor der har været travlt med at se fremad i Værløse Boldklub, men for en kort bemærkning kigger vi lige tilbage og gør status på, hvad vi har opnået,

Læs mere

Havenisserne flytter ind

Havenisserne flytter ind Havenisserne flytter ind Om havenisserne flytter ind I løbet af de sidste par år er flygtningestrømmen fra krigshærgede- og katastrofeområder vokset støt. For os, der bor i den her del af verden, er det

Læs mere

KLUBTUR TIL HIRSHOLMENE, AUGUST 2013. Lørdag d. 17. august drog en flok FK ere på den årlige klubtur til Hirsholmene.

KLUBTUR TIL HIRSHOLMENE, AUGUST 2013. Lørdag d. 17. august drog en flok FK ere på den årlige klubtur til Hirsholmene. KLUBTUR TIL HIRSHOLMENE, AUGUST 2013 Lørdag d. 17. august drog en flok FK ere på den årlige klubtur til Hirsholmene. Turfølget var ikke stort, men det var godt: Jan Michalik, Peter Henrik Sørensen, Gorm

Læs mere

Ombygning og udvidelse af Lohals Havn på Nordlangeland. Projektbeskrivelse 2016

Ombygning og udvidelse af Lohals Havn på Nordlangeland. Projektbeskrivelse 2016 Ombygning og udvidelse af Lohals Havn på Nordlangeland. Projektbeskrivelse 2016 1 Indholdsfortegnelse Præsentation og historie... 3 Banjen... 4 Lohals / Hou... 5 Lohals Havn i dag... 6 Projektet... 7 Fremtidsønsker...

Læs mere

Vallekilde-Hørve Friskole.

Vallekilde-Hørve Friskole. Vallekilde-Hørve Friskole. 20. juni 2014 Fredagsbrev nr. 786 Næste uge: 23. juni 24. juni 25. juni 26. juni 27. juni 28. juni Hjemgruppeuge 4.kl. på tur til København Farvel-fest for Erwin LM besøger 6.kl.

Læs mere

Beretning fra Limfjords Challenge 2014 (Mors rundt)

Beretning fra Limfjords Challenge 2014 (Mors rundt) Beretning fra Limfjords Challenge 2014 (Mors rundt) Preben og jeg deltog i år i turen rundt om Mors, også kaldet Limfjords Challenge. Det er en tursejlads i tre etaper, ca. 110 km lang. Det var en rigtig

Læs mere

Den lille forening i det nordlige Øresund med det mærkelige navn

Den lille forening i det nordlige Øresund med det mærkelige navn Den lille forening i det nordlige Øresund med det mærkelige navn FtSF - Foreningen til Sprydstagens Forevigelse Af Mette Brask og Kaj Madsen Langs Danmarks lange kyst har fiskeri været en vigtig næringsvej

Læs mere

Jeg vil gerne sige tak for invitationen til at holde årets Sankt Hans-tale, her ved Thisted Roklub.

Jeg vil gerne sige tak for invitationen til at holde årets Sankt Hans-tale, her ved Thisted Roklub. Sankt Hans-tale 2012 Jeg vil gerne sige tak for invitationen til at holde årets Sankt Hans-tale, her ved Thisted Roklub. Det er, på trods af en kølig og våd vejrudsigt, nu her ved midsommer, at vi kan

Læs mere

Regentparret på Odden d. 22. marts 2008

Regentparret på Odden d. 22. marts 2008 Regentparret på Odden d. 22. marts 2008 Det var en bidende kold dag med stiv kuling og varsel om sne ( som dog ikke kom). Regentparret havde meldt sin ankomst for at deltage i markeringen for 200-års dagen

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Formandens side Af Christian Stounberg

Formandens side Af Christian Stounberg Formandens side Af Christian Stounberg Kære medlem Du sidder nu med 2007 udgaven af det grønne blad i hånden og det er mit lod at give bladet og aktiviteterne i og omkring Vejle Jagtforening et par ord

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af sømandsloven (Afskaffelse af tilskud til lægeundersøgelse)

Forslag. Lov om ændring af sømandsloven (Afskaffelse af tilskud til lægeundersøgelse) Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 62 Offentligt Fremsat den {FREMSAT} af økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen) Forslag til Lov om ændring af sømandsloven (Afskaffelse af tilskud

Læs mere

På havnen ventede en modtagelseskomite på os anført af Lise Brogaard.

På havnen ventede en modtagelseskomite på os anført af Lise Brogaard. 1 Tirsdag, den 4. august 2009 var der rigtig mange datastuefolk med færgen på vej til Marstal - målet for vores sommerudflugt. På færgen hyggede vi os sammen med kaffe og rundstykker og en tur på dækket

Læs mere

HAVNENYT EFTERÅRET 2015

HAVNENYT EFTERÅRET 2015 HAVNENYT EFTERÅRET 2015 En ægte 12 meter afgår Dragør havn Sæsonen 2015 Igen i år har vi kunnet holde skindet på næsen, når man taler om antal af gæstende både i havnen. Vi har i år haft en fremgang på

Læs mere

NYT FRA PLADS TIL FORSKEL

NYT FRA PLADS TIL FORSKEL NYT FRA PLADS TIL FORSKEL Juni 2016 BJERGPOSTEN o Præsentation af PLADS TIL FORSKEL o Invitation til Sct. Hans o Familieaften på Borgen o Sommerferieaktiviteter Hvad er PLADS TIL FORSKEL og hvem er vi?

Læs mere