Silkeborg Lokalhistoriske Arkiv Silkeborg Biblioteks Forlag

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Silkeborg Lokalhistoriske Arkiv Silkeborg Biblioteks Forlag"

Transkript

1 1

2 2

3 Silkeborg Lokalhistoriske Arkiv Silkeborg Biblioteks Forlag 3

4 Syn for Sogn 2009 Lokalhistorier fra Silkeborgegnen Silkeborg Lokalhistoriske Arkiv og forfatterne Redaktion: Bente Rytter Peter Mouritsen Teddy Greibe Lis Thavlov Lay-out, dtp og omslag: Teddy Greibe ISBN: ISSN: Silkeborg Lokalhistoriske Arkiv Hostrupsgade 41A 8600 Silkeborg Tlf.: Mail: Hjemmesider: På omslaget : Indgangsparti fra Funder Radiomuseum 4

5 Forord Indhold Reportage fra Radiomuseet i Funder Af Kurt N. Christensen Silkeborg Elektricitetsværk Af Anton Krogh Soldaterskæbner i Balle Sogn Af Vagn Lihn Kristensen Billeder fra Sejs Af Bente Rytter Gymnastikminder fra Lemming Af Elva Lundorff Jensen (Nedergaard) Den spanske syge i Kragelund Af Margit Jensen

6 Forord Der er grøde i det lokalhistoriske arbejde og der er stor interesse for lokalhistorien i disse år. Det mærkes bl.a. ved de mange lokalhistoriske arrangementer og når vi gennem årene har udgivet Syn for Sogn. Det lokalhistoriske arbejde i den tidligere Silkeborg Kommune foregår i et tæt samarbejde mellem lokalhistorisk arkiv og de lokalhistoriske foreninger og enkeltpersoner, som repræsenterer de gamle sogne, som jo udgjorde sognekommunerne før kommunesammenlægningen i Det er er et meget vigtigt arbejde, der foregår her det er nu vi skal indsamle og dokumentere fortiden for fremtiden. Meget forsvinder i disse år, hvor der sker så store forandringer. Lad dette samtidig være en opfordring til at du også medvirker meld dig ind i en af de lokalhistoriske foreninger, og/eller skriv en artikel til Syn for Sogn om din forening, din gård, dit hus, din familie, din skole, din barndom, dit arbejde eller din arbejdsplads det er alt sammen lokalhistorie. God fornøjelse! 6

7 Reportage fra Radiomuseet i Funder Af Kurt N. Christensen Balle Lokalhistorisk Forening var den 19. august 2009 på besøg hos Bjarne Jensen, der bor på Kongshedevej 10 i Funder. Anledningen var, at medlemmerne skulle bese Funder Radiomuseum. Indgangen til Funder Radiomuseum. Inden for venter et skatkammer af gamle radioer og teknologihistorie. Bjarne fortalte først om sin ejendom, som oprindelig var et husmandssted på 16 tdl. Der blev solgt jord fra i 1964, således at der nu er 5 tdl. tilbage på ejendommen. Da Bjarne overtog stedet i 1971, var der et lille hus på 56 m 2 som i høj grad var saneringsmodent. Der var hverken indlagt vand eller toilet, men soklen var i orden, og murene var også gode nok, mens tagkonstruktionen var mere eller mindre rådden. Det skyldtes nok, at tømmeret havde været brugt mindst to gange før. Murstenene var også brugte. Det ses af, at byggeriet består af tre-fire forskellige typer mursten. Familien Salomonsen købte det oprindelige hus i Det var på ca. 35 m 2, men da familien efterhånden voksede til 11 personer blev det for trangt, og der blev bygget et nyt hus ved siden af det gamle, som senere blev nedrevet. Det nye blev bygget med hjælp fra naboerne, der hentede materialer fra nedbrydninger i Silkeborg og ved Funder Station. Bjarne fortsatte renoveringen, efter at han flyttede ind, og kort efter mødte han Grethe, der er fra Århus. Bjarne lokkede hende med til udstedet, og snart derefter kom der et par børn til, og så var huset igen for trangt. Bjarne byggede til, og holdt sig strengt til den stil, som var angivet af de tidligere ejere. Hans materialer kom fra to garager, der skule nedrives, og de blev så transporteret til Kongshedevej. Der gik nogen tid med at rense murstenene. Men da børnene gerne ville have hver sit værelse, hjalp de til med at banke mørtel af stenene. Det gik godt et stykke tid, men så fandt de på, at forlange 10 øre pr. sten. Det hjalp på effektiviteten, og snart kunne byggeriet gå i gang. 7

8 Ved udvidelsen blev der også bygget en kælder, og så snart udvidelsen var færdig, var der brug for endnu en garage. Og på den måde er huset siden blev udvidet. Imens alt det stod på, begyndte Bjarne at fylde kælderen op med gamle radioer, og da den var fyldt op med gamle ting, byggede han mere til huset. For at legalisere sit radiomuseum overfor Grethe, måtte han bygge en havestue til huset, som selvfølgelig bærer præg af, at det ikke tegnet af en arkitekt. Bostedet er indtegnet på meget gamle kort. Men hvor længe det har været beboet er uvist. Man ved, at der har ligget flere huse på stedet. Og på et eller andet tidspunkt er ejendommen blevet døbt Pippenskrald. Navnet stammer efter Bjarnes oplysninger fra en tid, hvor stedet blev ejet af en mand, der var rimelig optaget af kontroverser, både med naboer og alle andre. Og da han havde en lidt pippende stemmeføring, kom navnet jo nærmest af sig selv. Stedet blev kendt under dette navn, men da Bjarne købte det, gav han det navnet Vintagegården. Det kom sig af, at han medbragte flere veteranbiler, og derfor mente han, at Vintagegården var mere passende end Pippenskrald. Men denne navneforandring passede ikke naboerne, så de blev ved med at bruge navnet Pippenskrald, og så genindførte Bjarne navnet, som han jo nok har eneret på. Man kan jo godt fundere over, om ikke navnet kan bruges i forbindelse med museet! Landbruget blev helt bevidst nedlagt i 1964, hvorefter jorden blev plantet til med grantræer. Disse opnåede både en god højde og drøjde, inden de blev fældet under en kraftig storm i Bjarne savner absolut ikke jorden, for det eneste han nu dyrker, er sin store interesse for gamle ting. Selvfølgelig mangler der ikke en jernbane på stedet. Det er årsagen til, at der på indkørslen til Radiomuseet er en krydstavle, som i sig selv snart er et stykke historie i Danmark. Her krydses indkørslen nemlig af et jernbanespor. Her går Funder privatbane. Til højre ligger skoven og de væltede træer lige fremme finder man byens Radiomuseum. Banen er en privatbane, anlagt af Bjarne, der også er i gang med at opbygge Tosselund Station. Hans 8

9 jernbane er en såkaldt smalsporet industribane, magen til dem der f.eks. blev benyttet, da Danmarks landbrugsjord blev merglet, især først i 1900-tallet og frem til 1940 erne. Derefter forsvandt de, for der kan kun mergles til en vis grad, hvorefter virkningen aftager. Det var under denne periode man brugte ordsproget, at mergling giver en rig far, men en fattig søn. Når et stykke land var merglet, blev skinnerne flyttet ud til et nyt terræn. Bjarne bruger nu sin jernbane til hjemtransport af de mange væltede træer fra skoven. Banen er så praktisk indrettet, at han faktisk kan køre træerne om til rundsaven ved brædderummet. Ved Tosselund Station holder et tog, der trækkes rundt på banen af et grønmalet lokomotiv, der bærer umiskendelige træk af at være hjemmebygget. Oprindelsen er lidt usikker, men det er givetvis bygget af en lokal landsbysmed med håndsnilde. Dette eksemplar har kørt i en mose ved Engesvang, hvor det i de gode tørveperioder under begge verdenskrige, blev brugt til transport af tørvejord. Lokomotivet har en Ford A motor med 24 skatteheste. Det var det begreb, man betalte motorskat af, før begrebet blev til vægtafgift. Der holder også en tipvogn ved den kommende station. Tipvognen har været i brug på Bøgild Teglværk i Lysbro, hvor den hentede lerjord i sumpen, eller lergraven, hvor lange rækker af sådanne tipvogne blev læsset med ler, med håndkraft. Der er også en trolje, der har været i brug som fodervogn i et dambrug, ved et fiskeri. Samt en vogn der blev brugt til at veje fiskene i, inden de blev læsset op i bassinerne på lastvogne, der bragte fiskene viden om. Publikum tilbydes ikke en tur med toget. Det skyldes, at tog og vogne ikke er godkendte til persontransport ved offentlige arrangementer. Hvis det var et normalt besøg i hjemmet, dækker forsikringen, ved uheld. Et skilt fortæller, at stationen forventes færdig år 200? det sidste ciffer mangler helt bevidst, for med alle de gøremål der er at passe er færdiggørelsen udskudt flere gange. Reelt er der vist ikke taget hul på projektet endnu. Altså endnu et projekt med fremtidsvision, som Bjarne selv udtrykker det. Det kommer nok lidt an på, hvad der falder af, af materialer. Hans sidste byggeopgave er med garanti ikke på tegnebrættet endnu. For der er altid en opgave, der venter på radiomuseet. Radiomuseet Kælderen er fyldt med gamle radioer, grammofoner, båndoptagere, fjernsyn, elektriske apparater af enhver afskygning, telefoner, telegrafer, ja kort sagt alt, hvad der kom i teknisk brug i den store industriperiode fra før 1900-tallet og fremad i tiden. Alle disse ting er siden blevet forbedret og 9

10 Bjarne er ved at finde signalet med en Brownie krystalradio fra Storbritannien produceret mellem 1925 og Radioen henter udelukkende strøm fra radiobølgerne og bruger derfor ikke ekstern strøm. Til gengæld kan den kun bruges med hovedtelefoner. grund til det var, at cykelsmeden ofte havde adgang til strøm. Han kunne derfor lade batterier op til kundernes radioer. Derfor var det jo også nødvendigt for Radiomuseet at samle på cykler. Så på den måde er der en god sammenhæng mellem de mange ting i reolerne og cyklerne, der er ophængt, hvor der engang var en ledig plads. Planen var, at der skulle udstilles 35 gamle cykler, men da museet tilfældigt blev vist i fjernsynet, væltede det ind med cykler, samt mindst 350 gamle radioer og en enkelt gammel spillemaskine, så der blev slet ikke plads til flere cykler. Der er dog blevet plads til en enkelt hjemmebygget Væltepeter, samt endnu en cykel og nogle lygter og andet tilbehør. udskiftet med moderne teknologi og masseproducerede genstande, og det er det, der er grundlaget for Bjarnes samlinger. Temaet for Funder Radiomuseum er alt hvad der har været solgt i en dansk radioforretning. Oprindelig var det cykelhandlerne, der begyndte at sælge radioer og andre tekniske apparater. Den primære Museets Væltepeter bygget af Bjarne Jensen selv. Ifølge hvem den lever godt op til sit navn 10

11 Der er meget trangt i kælderrummene. Hvor der overhovedet har været lidt luft mellem tingene, er de nu skubbet sammen for at få plads til det hele. Er der ting, man søger, må man se sig godt for overalt, for det skal nok være der. Bjarne formår slet ikke at fremvise sin samling, som et regulært museum. Det er simpelthen for tidskrævende og omfattende. Bjarne fortæller, at der er mindst en radio fra Transistorradioer nogle af de 355 der pryder samlingen. 11 hvert år, fra 1925 og frem til 1990, så det bliver jo alene til 65 eksemplarer. Det kan enhver jo se, er en umanerlig underdrivelse af fakta. Samlingen rummer på nuværende tidspunkt ca emner, sat sammen af 697 radioer, 355 transistorradioer, 91 fjernsyn, 140 grammofoner, 38 maccomputere, 28 pc er, 128 spolebåndoptagere, 26 barbermaskiner plus en mængde andre ting. Der er også en større samling af mobiltelefoner. Hvor omfattende samlingen end er, bliver det svært at udbygge den under de givne forhold, og at gøre den komplet er sikkert helt umuligt, for Bjarne oplyser, at der er produceret forskellige radiomodeller, alene i Danmark. Af alle disse radioer har Bjarne kun 1052 forskellige. 99 % af samlingen er registreret i en database, for at Bjarne overhovedet kan få et overblik over, hvad der er samlet og især hvad der mangler. Alt er også registreret med oprindelig pris, så man kan gøre sig tanker om, hvad de forskellige apparater har været værd på købstidspunktet. Der er ikke overblik over, hvor mange radiofabrikker der har været i Danmark, for det er svært at definere begrebet fabrik i den forbindelse. I Herning var der f.eks. en fabrik, der producerede 37 eksemplarer, og det var måske kun af den mest kendte model. Det ved man ikke. Paradoksalt er det betydeligt lettere at finde gamle radioer, end nyere modeller.

12 For da en radio i gamle dage var en meget dyr anskaffelse, fik man den repareret gang på gang, før man købte en ny. Men man glemte ikke af den grund den gamle spilledåse. I stedet for at kaste den på lossepladsen, fik den lov til at overleve på loftet, hvor den blev pakket ind i tæpper og papir for ikke at samle støv. I de allerbedste tilfælde nyder en sådan radio sit otium i den originale papkasse. Men det er sjældent at finde sådan et eksemplar. Findes der en, er den næsten guld værd i dag. På Funder Radiomuseum kan man se eller gense en mænge gamle klassikere og få et sjældent indblik i elektronikbranchens mangfoldighed, men også dens hurtighed og forgængelighed. Artiklen sluttes med en række større eller mindre guldkorn fra samlingen: kan derfor have 4 stereo-plader på en kassette. Jukeboxen virker, men modtager kun gamle enkroner, så dem samler Bjarne også på. En mobiltelefon fra dengang det hed biltelefon. Denne model fra 1988 kørte på NMT-nettet. Hvor vidt den kunne sende sms melder historien ikke noget om. En af udstillingens rariteter. En jukebox som spiller 8-spors kassettebånd. En båndtype som var meget udbredt i USA og som var i almindelig handel til 1980'erne. Båndene har 8 spor og Denne rappe Sharp transistorradio gemmer en rigtig pladespiller, der oven i købet både kunne spille 33 og 45 omdrejninger. 12

13 Silkeborg Elektricitetsværk Af Anton Krogh Da den gamle bestyrerbolig og senere den gamle brandstation ved Bindslevs Plads blev revet ned, kom Silkeborgs gamle elværksbygning rigtigt til syne, særlig når man står ved Silkeborg Bibliotek. Den gamle flotte bygning, som er opført i 1911, var Silkeborgs Kommunale Elektricitetsværk. I dag bliver her ikke produceret strøm, men der bliver stadig sendt strøm ud i ledningerne til forbrugerne i byen, fordi der nu står transformatorer i bygningen. Den gamle bygning blev opført, så den kunne modstå vibrationer fra de store maskiner. Det kan stadig ses, hvordan tagspærene hviler på granit, og at der rundt om dørene er granitsøjler, som i en kirke. Den oprindelige indgang er fra Møllegade, og den fine dør er der stadig. På samme gade ligger et dobbelthus, det har været funktionærboliger, i dag er det privat ejet. Mens Silkeborg var meget tidligt på færde med at få et gasværk og endda var forud for København, gik det mere sendrægtigt med at få elektricitetsværket etableret. Så tidligt som i 1907 var der en plan fremme om et kommunalt elværk. Planen gik ud på at bygge et elværk på en grund, der blev fyldt op i Silkeborg Langsø ud for gasværket. Drivkraften skulle dels være gas, dels dieselmotor. Anlægsudgiften ville blive kr., og værket skulle have 200 hestekræfter. Silkeborg Avis skrev om planen: Selvfølgelig er det en stor plan, men for en by som Silkeborg, der gerne skulle følge med i udviklingen, er den næppe for stor. - Ønsket om elektricitet som belysning har i adskillige år været stærkt fremme her i Silkeborg og særlig er der ingen tvivl om, at elektricitet som drivkraft vil gavne vort håndværk og den lille industri i høj grad. Der blev ikke noget ud af den plan. Nogle få år, før elektricitetsværket blev bygget, havde Silkeborg Kommune sikret sig en grund til et sådant værk midt inde i byen ved den daværende markedsplads, idet man købte en gammel dyrlægebolig med stor have. Senere blev dette grundareal forøget ved køb af to grunde, beliggende ud til Hostrupsgade. Byrådet var allerede fra begyndelsen opmærksomme på forsyningssikkerheden, hvilket fremgår af den instruks, som blev vedtaget for elværksbestyreren. I denne står bl.a.: - at han på sådanne tider, hvor værkets reserve ikke er særlig stor, skal 13

14 opholde sig på værket under dets største belastning - at det er forbudt at forlade byen uden tilladelse fra udvalget - at der tilstås ham 8 dages sommerferie efter samråd med udvalget Den første elværksbestyrer Helge Rasmussen der bestred stillingen fra 1911 til sin død i Foto: Gunnar Mogensen. Silkeborg Kommune opførte i 1911 elektricitetsværket og lånte dertil kr. Den 5. november samme år sendtes for første gang strøm ud i ledningerne. Det hvide lys holdt dermed sit indtog i byen. Det var dog ikke første gang, der blev anvendt elektricitet i Silkeborg. På papirfabrikken blev det brugt i forbindelse med et byggeri i 1893 og længe varede det ikke før elektriciteten vandt indpas andre steder i byen. Således fik købmand Morthensen og Søn indlagt en elektrisk lysmaskine i ejendommen på Vestergade, hvilket gjorde dette firma til det første, der anvendte elektricitet i forbindelse med fabrikation. Der var installeret ikke mindre end 30 glødelamper, som viste sig at være fortrinlige til formålet, da der nu kunne arbejdes ved samme belysning som ved dagens lys. Silkeborg Elværk endte med at koste kr., og var tegnet af arkitekt Julius Schmidt, København, mens selve anlægget blev projektere af ingeniør P. A. Pedersen. To dieselmotorer Maskinanlægget kom til at bestå af to 165 hk dieselmotorer leveret af Burmeister & Wain, og med dynamoer på 220 volt fra Thomas B. Thrige, Odense. Luftledningsnet og tavleanlæg udførtes af E. Rasmussen, Fredericia. Mod syd var opført en udbygning, der rummede akkumulatorrummet. Da man producerede jævnstrøm kunne man bruge akkumulatorer til at klare spidsbelastninger, modsat med vekselstrøm som ikke kan opbevares på batterier. Dieselmotorerne kunne dermed køre med en konstant belastning, fordi man kunne lade op, når man producerede for meget strøm og trække fra batterierne, når man producerede for lidt. Fra om aftenen når det begyndte at blive mørkt, og til 14

15 silkeborgenserne slukkede lyset og gik i seng, måtte akkumulatorerne hjælpe til. Om natten ladede man så akkumulatorerne op igen. Selve rummet hvor akkumulatorerne stod, skulle være helt adskilt fra maskinrummet og godt ventileret, da der ved opladning udvikles luftarten knaldgas (brint), som er eksplosionsfarligt. Ved arbejde derinde skulle der af sikkerhedsmæssige årsager anvendes syrebestandigt tøj. Ca. 18 % af Silkeborgs strømforbrug blev sendt ud i ledningerne fra batterierne. Manøvretavlen som den så ud i Herfra kunne bestyreren overvåge produktionen. Byrådet havde taget den beslutning, at der skulle ydes tilskud pr. lampested, hvis man meldte sig straks. Det var formentlig grunden til, at tilslutningen allerede fra starten var ret betydelig. Den 31. marts 1912 var der således tilsluttet lamper og 52 motorer på tilsammen 99 hk. Og det første år produceredes der kwh. 25 år senere var der tilsluttet lamper og hk i elektromotorer, ligesom der produceredes kwh. I løbet af 4 5 år viste det sig imidlertid, at de to Burmeister-maskiner blev for små, allerede 1917 blev en udvidelse nødvendig med en 300 hk Kørting-dieselmotor af tysk fabrikat og en dynamo på 200 kwh fra Titan A/S. Rationering og tørv Under første verdenskrig var der store vanskeligheder for elværkerne at kæmpe med. Elforbruget måtte indskrænkes til et minimum. Der blev simpelthen lukket for elektriciteten kl. 22 og først lukket op igen om morgenen. 10 minutter før kl. 22 blinkede lysene overalt i Silkeborg, og så var det på tide at gå i seng eller finde stearinlysene frem, hvis man ikke havde været så heldig at have lidt petroleum. I begyndelsen opnåede elværket dog ikke den tilsigtede besparelse. Mange forbrugere nåede nemlig ikke altid at få drejet om for kontakten, før elværket lukkede for strømmen, og så blev kontakten ikke drejet om. Følgen var, at når de så vågnede om morgenen, lå stuerne badet i et lyshav! Forbrugerne lærte dog ret hurtigt, at det var en kostbar forglemmelse med l kr. pr. kwh for merforbruget. Rent galt ville det have været, hvis ikke det var lykkedes elektricitets- 15

16 værksbestyreren at skaffe en stedfortræder for de tre dieselmotorer, hvortil det var meget vanskeligt at skaffe brændselsolie. Hjælpen i nøden var et 100 hk stationært lokomobil, der blev indkøbt i Sverige. Der blev bygget et hus til lokomobilet, der indkøbtes de nødvendig transmissionsdele, og dynamoen til dieselmotor nr. 2 blev flyttet ud i værkstedet med direkte remtræk fra lokomobilet. Opstillingen foretoges i det væsentlige af elværkets eget personale, og den 1. december 1917 blev anlægget sat i drift. Store portioner af gode jyske tørv forsvandt i lokomobilets glødende svælg. I de mørke vinteraftener præsterede den lange tilhørende jernskorsten da også det flotteste fyrværkeri, man kunne ønske sig, idet en regn af gnister stod højt op imod himmelen og dalede ned i nabolaget! Byens borgere tog imidlertid denne gene med godt humør i betragtning af, at det sorte uhyre i trængselsperioden bidrog til at skabe lys i byen. Den nye 300 hk dieselmotor blev holdt i live med tjæreolie udvundet af tørv. En løsning der nok ikke var god for motoren, men det var svært at Elværket fotograferet i 1925 med et lille haveanlæg foran. 16

17 skaffe olie ude fra, så tørvemoserne måtte holde for til meget. Fra november 1917 ophørte al tilførsel af brændselsolie til elværket, og man var derfor henvist til udelukkende at klare sig med lokomobilet. Det lykkedes at forcere anlægget til at yde ca. 150 hk. Ved teknisk snilde og store anstrengelser, herunder vagttjeneste dag og nat, fra personalets side formåede man i Silkeborg at klare sig igennem vinteren uden afbrydelser i forsyningen. Og det på trods af at man ikke lavede andre indskrænkninger i forbruget end at forbyde anvendelse af vindues- og reklamebelysning. Dieselmotoren fra 1926 med en ydelse på 650 hk Udvidelser og vekselstrøm Silkeborg slap således nogenlunde helskindet ud af krigstidens vanskeligheder. Efter krigen voksede tilslutningen og forbruget således, at værket stadig måtte gå med fuld belastning. Det var jo yderst givtigt, og i de år indtjentes da også en betydelig reservefond. Men der var en stor risiko forbunden med en så intensiv drift hvis blot en af maskinerne strejkede, kunne det knibe med at opfylde behovet for elektricitet. Man begyndte da at arbejde med planer om udvidelser. Bl.a. begyndte man at undersøge mulighederne for et vandkraftanlæg i Funder. Byrådet mente dog, at Funder-projektet var uigennemførligt, blandt andet på grund af jordbundsforholdene. I stedet blev der indledt forhandlinger med Gudenå-værket om at få strøm derfra. For at det kunne lade sig gøre, skulle vekselstrømmen laves om til jævnstrøm, så der måtte anskaffes et ensretteranlæg. Det blev leveret af A.E.G. med 3 glaskolber for 200 amperes jævnstrøm pr. styk. December 1923 blev Silkeborg Elektricitetsværk sluttet til Gudenåcentralen. I 1926 udvidedes maskinparken med en ny 6-cylindret dieselmotor på 650 hk, leveret af Frichs, Århus, med både jævnstrøms- og vekselstrømsgenerator fra Thomas B. Thrige Odense. Frichs leverede ligeledes tavle og fordelingsanlæg. Som det ses, var det danske leverandører. På dette tidspunkt kunne der søges om statstilskud, hvis man udelukkende anvendte dansk arbejde. Selve bygningen blev udelukkende opført af Silkeborg-håndværkere. Den store maskinhal blev forlænget til det dobbelte, således at der kunne 17

18 blive plads til både dieselmotoren og en maskine mere. Endvidere blev der bygget en sidefløj mod syd med et galleri, og endelig blev der opført et ejendommeligt, men ganske pynteligt graderværk" (køletårn) vest for maskinhallen til afløsning af det gamle trætårn, der jo absolut ikke pyntede i landskabet. Samtidig med denne udvidelse nedlagdes et mindre jævnstrømsværk i Alderslyst, ligesom man begyndte en gradvis omlægning til vekselstrøm med start i Alderslyst og nogle oplandsområder. Ledningsnet og installationer blev lagt om til vekselstrøm, og området blev forsynet med vekselstrøm, dels fra Silkeborg og dels fra Gudenåcentralen. I 1926 udvidedes elnettet betragteligt. Silkeborgs opland så en mulighed for at blive tilsluttet Silkeborg Elværk og dermed slippe for at oprette deres eget. I 1925 dannede en række sognekommuner SOS Silkeborgs Oplands Strømforsyning. Selv om der var visse vanskeligheder med at finde en grænse mellem det område, der skulle forsynes fra Gudenåværket, og det der skulle forsynes fra Silkeborg, endte det dog med at blive til virkelighed i 1926 og den første del af det nye net blev tilsluttet lillejuleaften Allerede i 1930 måtte der igen udvides med en hk dieselmotor, leveret af Burmeister & Wain, med jævnstrømsdynamo fra Thomas B. Thrige. Tavle- og fordelingsanlæg blev denne gang ligesom i 1926 udført af Frichs, Århus. Samtidig solgtes en af de gamle 165 hk dieselmotorer fra 1911, så maskinkraften blev på hk foruden værkets part i Gudenåcentralen. I 1933 måtte der udvides igen. Vekselstrømforsyningen fra Gudenåværket blev mere ustabil. hvilket betød, at det var svært at forsyne de dele af nettet, der brugte vekselstrøm. Derfor anskaffede man en omformer på 250 kw. til at lave jævnstrøm om til vekselstrøm. I 1934 kom det første fjernvarmeanlæg - et anlæg, der skulle udnytte spildvarmen og give varme til Østre Skole og mellemskolen, den nuværende handelsskole. I 1941 opførtes en mindre varmecentral, der skulle opvarme bl. a. biblioteket og badeanstalten. Tyske strømslugere Anden Verdenskrig bød endnu en gang på smalhals, hvad elforbrug angik. Det var dog mest forretninger og kontorer, der måtte holde for. Man forbød simpelthen lysreklamer og illuminering af facader for at spare strøm, hvor det ikke generede så meget. Byen havde dog svært ved at spare så meget på strømmen, som det var påkrævet. Tyskernes tilstedeværelse gav et højt elforbrug og der var ikke brændsel nok til at blive ved på det niveau. Det endte med at borgme- 18

19 ster Aaboe Sørensen kontaktede tyskerne og gav dem besked om, at de måtte spare på strømmen eller levere brændselsmærker til den rationerede diesel. Tyskerne lovede at skære forbruget ned og leverede oven i mærker til 5 tons olie. Efter krigen blev rationeringerne og begrænsningerne i elforbruget gradvis lempet og helt ophævet i Midtkraft tager over I 1950 dannedes Midtkraft i Århus. Silkeborg var med i denne sammenslutning fra begyndelsen og det betød en centralisering af elproduktionen. I 1954 ophørte Silkeborgs elværk, efter 43 års drift, således med at producere, hvorefter det nybyggede Midtkraft i Århus overtog leverancen af elektricitet. Der er nok mange silkeborgensere, der mindes, at de har stået foran jernbane-bommene, der var nede, og set den lange række af godsvogne med brunkul fra Søby, på vej til Midtkraft i Århus. Samtidig med tilslutningen til Midtkraft gennemførte man en omlægning fra jævnstrøm til vekselstrøm for resten af området. Det indbefattede også midtbyen af Silkeborg. De første gader blev 1. december 1951 lagt om til vekselstrøm. Torvet og Vestergade var blandt de første områder samtiden var i den forbindelse meget optaget af, at det nu var muligt at få gadebelysning med lysstofrør. Og faktisk måtte Belysningsudvalget behandle en protest fra de forretningsdrivende i Søndergade over, at Vestergade fik lysstofrør, mens Søndergade måtte nøjes med almindeligt lys. Fjernvarmecentralen, som blev påbegyndt i december 1952 og indsat i drift 13. september 1953, havde bygninger og administration fælles med elværket, men fungerede i øvrigt selvstændigt. I 1954 blev der bygget en ny kontor-, lager- og værkstedsbygning på Hostrupsgade, men der har ikke været produceret el siden. Atter Silkeborgstrøm I dag er det Silkeborg Kraftvarmeværk, der producerer både strøm og fjernvarme til byen. Og på moderne vis anvender værket naturgas fra Nordsøen. Energimidt råder over den gamle elværksbygning, som rummer en transformatorstation, der forsyner hele Silkeborg midtby med strøm. I den er der et 60 kv koblingsanlæg og to store 16 MVA Trafa-Union transformatorer, af Siemens AEG fabrikat. 16 MVA kan omregnes til ca hk. De kan gå op 20 MVA med ventilation, så en transformator kan klare forsyningen, hvis det bliver nødvendigt. Strømmen kommer op fra Bjørnholt transformatorstation, med en spænding på 60 kv og bliver så transformeret ned til 10 kv. I det gamle akkumulatorhus står styringerne til de 10 kv koblingsanlæg. Herfra 19

20 sendes strømmen videre ud til andre mindre stationer med en spænding på 10 kv, blandt andet på sygehuset og i Jyske Bank, først her kommer spændingen ned på 3 x 220/380 volt, som vi kender den. Den gamle Frichs kørekran er der stadig, og værkstedet står næste urørt fra fordums dage. Hvad fremtiden vil bringe for den gamle bygning kan vi kun gisne om! Men da det er planen, at Bindslevs Plads skal blive fremtidens kulturtorv i Silkeborg, kan det tænkes, at bygningen med tiden vil overgå til andet formål. Da det næsten er praktisk og økonomisk umuligt at flytte de tekniske installationerne blev der 8. august 2009 bragt en stor artikel i Midtjyllands Avis med overskriften: Arbejdende transformere og kunst på væggene. Ideen gik ud på om man i bygningen kunne kombinere kunst og højspænding. Vestergade i 1951 oplyst af de eftertragtede lysstofrør. Foto Peter Nissen. 20

21 Soldaterskæbner i Balle Sogn Af Vagn Lihn Kristensen Både i krigene (1. Slesvigske krig) og 1864 (2. Slesvigske krig) var mange fra Balle sogn indkaldt til krigstjeneste. Nedenfor skal vi se nærmere på nogle få soldaterskæbner, mens alle kendte veteraner nævnes afslutningsvis. På Balle mark blev der 3. maj 1840 født et drengebarn, som blev døbt 14. juni i Balle kirke og fik navnet Jens Laursen. Ingen tænkte vel på, at dette lille barn engang skulle komme til at kæmpe for Danmark, og at hans navn som et værdigt minde skulle komme til at hænge i våbenhuset i Balle Kirke. Jens forældre, Laurs Jensen ( ) og Ane Margrethe Eriksdatter ( ) var selvejere af gården Solbakgaard, Brunbakkevej 4, som stadig eksisterer, men er totalt ombygget. Jens gik i Balle skole, som dengang lå på hjørnet af Balle Kirkevej og Brorsonsvej. Den 6. januar 1849 mistede han sin far, som døde af brystsyge (tuberkulose). Den 9-årige Jens måtte derefter hjælpe til med arbejdet på gården. Han blev konfirmeret 23. april 1854 i Gødvad Kirke, idet Balle og Gødvad dengang var samme pastorat. Han fik gode karakterer både i kundskab og opførsel. Da Jens kom på session, blev han indrulleret som infanterist (hærens fodfolk med lettere håndvåben) i 11. Infanteribataillon, 2. Kompagni. Han blev målt til 62½ tommer, d.v.s. han var 163 cm. høj. 16. maj 1863 mødte han så for at aftjene sin værnepligt og aflagde samme dag ed til Konge og fædreland. 2. marts 1864 blev han udnævnt til underkorporal og deltog således i krigen mellem på den ene side Preussen og Østrig og på den anden Danmark. Danmark tabte som bekendt krigen, hvilket førte til tabet af hertugdømmerne Holsten, Lauenborg og Slesvig (Sønderjylland) helt op til Kongeåen. Allerede kl. 4 om morgenen 18. april 1864, da 11te regiment var rykket i stilling på Als, kom de under livlig beskydning de næste seks timer af fjendtligt artilleri. 3-4 batterier var i løbet af natten blevet opført ved indskæringen dels nord for Alminde teglværk, dels langs kysten ved Storskoven til hen imod Sandbjerg. Det er beregnet, at der blev afskudt granater. Denne ild blev for en tid besvaret af de faste danske batterier ved Als-kysten, nemlig Skovbatteriet og Rønhave-batteriet. Geværilden fra det prøjsiske infanteri langs kysten 21

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Lokalhistoriske. arrangementer. Sinding, 1950

Lokalhistoriske. arrangementer. Sinding, 1950 Lokalhistoriske arrangementer Sinding, 1950 Silkeborg efterår 2009 BESØG PÅ FUNDER RADIOMUSEUM Onsdag 19. august kl.19 Bjarne Jensen vil vise og fortælle om sine 1685 gamle radioer, grammofoner, fjernsyn

Læs mere

Jegindø Elværks start 1929

Jegindø Elværks start 1929 EGNSHISTORISK FORENING for Thyholm og Jegindø Årsskriftet for 1999 (26. årgang ). Siderne 34-40. Jegindø Elværks start 1929 af John Knudsen, Tjørring. John Knudsen, født på Jegindø i 1959 som søn af Sv.

Læs mere

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro er en gammel stedsbetegnelse for overgangen af Skals å, i tidernes

Læs mere

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro.

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Damgade 14. Boel Nr.44 (Gl. 21 ). Nr. 27 På præstekort hus 41 Viet den 22. okt. 1831 Johan Henrik Schmidt * 28. aug 1797, søn

Læs mere

Hip, hip,hip. Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum

Hip, hip,hip. Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum Hip, hip,hip Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far.. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum Notater: 2 11 For 3 år siden kom far på sygehus med

Læs mere

Holme sogns tilblivelse.

Holme sogns tilblivelse. De følgende sider er sendt i Århus Nærradio i 1991. Udsendelsen var tilrettelagt af nu afdøde viceinspektør på Rundhøjskolen Vagn Jensen, som gennem mange år opbyggede Holme sogns lokalhistoriske arkiv

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50 Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014 Krigen 1848-50 Krigen blev udkæmpet fra 1848 til 1850 mellem Danmark og tyske stater om herredømmet over hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Hertugdømmerne var delvis selvstændige

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958

Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958 1 TEMA: REJSER Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958 Familien Aakjær rejser meget. I dette hæfte vil du få et lille indblik i hvordan først Jeppe

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Weitemeyers Kilde. Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske

Weitemeyers Kilde. Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Søren Andreasen er kendt for at fly e ud i en jord/halmhy e om sommeren, mens han opdyrkede sit stykke land på Lamme orden. Man mener, at da Søren

Læs mere

Baggrunden, krigen, resultatet

Baggrunden, krigen, resultatet Historisk Bibliotek 1864 Baggrunden, krigen, resultatet ISBN 978-87-992489-1-9 ISBN 978-87-992489-1-9 Thomas Meloni Rønn 9 9 788799 248919 788799 248919 1864 Baggrunden, krigen, resultatet Forlaget Meloni

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden:

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden: Den sidste rejse. af Hans Høilund-Carlsen Når en nær slægtning dør, henvender vi os i dag til en bedemand, der mod betaling hjælper de efterladte med at få løst de mange opgaver, der er knyttet til den

Læs mere

Opgaver til Den dag tyskerne kom

Opgaver til Den dag tyskerne kom Opgaver til Den dag tyskerne kom 1 Når de voksne frygter krig Knuds mor og far talte tit om, at der var krig i Europa, og at krigen kunne komme til Danmark. Hvad taler dine forældre om? Hvad er de bange

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

Her slutter historien om Kasper.

Her slutter historien om Kasper. KASPERS HISTORIE Hvert år forsvinder der hundredevis af danskere uden at give deres familie eller andre pårørende besked : en mand går ned i kiosken på hjørnet en søndag eftermiddag og kommer aldrig tilbage.

Læs mere

MOSTER ANNA 4-5-1893: Leif den 23-04-2013 Anna 1930 Anna 1959 Harald 1959

MOSTER ANNA 4-5-1893: Leif den 23-04-2013 Anna 1930 Anna 1959 Harald 1959 MOSTER ANNA 4-5-1893: Leif den 23-04-2013 Anna 1930 Anna 1959 Harald 1959 Hej igen Uffe! I fortsættelse af behagelig telefonsamtale med dig d.d., samt din ordre til mig ( Så kære Leif: du må ta' kontakt

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

Spørgsmålsark til 1864

Spørgsmålsark til 1864 Spørgsmålsark til 1864 Før du går i gang med at besvare opgaverne, er det en god ide at se dette videoklip på youtube: http://www.youtube.com/watch?v=_x8_l237sqi. Når du har set klippet, så kan du gå i

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

Test din viden om Konjunktioner

Test din viden om Konjunktioner Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Konjunktioner 10 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 3 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din

Læs mere

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 Landindpektørboligen. I 1889 startede landinspektør H. P. Jacobsen sin landinspektørvirksomhed

Læs mere

Hos fotograf Hovgaard i 1920 erne

Hos fotograf Hovgaard i 1920 erne Hos fotograf Hovgaard i 1920 erne Nu om dage har stort set alle et digitalt fotografiapparat af den ene eller den anden slags, og det koster stort set intet at tage et billede. Anderledes var det før i

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Ny ejer af Hellesøhus 1859 Peter Jessen Kolmos Vi underskrivende, jeg halvbolsmand Peter Jessen Kolmos,

Læs mere

Afregningsbog. Slutter 1864-31-01

Afregningsbog. Slutter 1864-31-01 Bodil Kristensen 2011 001 side 1 Navn og anenummer: Peter Petersen nr. 8 1839-17-02 fødsel Fødsel, opslag 16 i 1854- palmesøndag Konfirmation 205 i 1861-06-01 Militærtjeneste 3. dragonregiment, underofficer

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera

Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera Anton Pedersen, sagfører og amatørfotograf Stemningsbilleder med hav og fiskere. På billedet til højre er det fiskere fra Hasle der er på

Læs mere

Forestil dig at du levede for mange år siden og selv oplevede en af Danmarks krige.

Forestil dig at du levede for mange år siden og selv oplevede en af Danmarks krige. Breve fra fronten Læs originale breve skrevet af soldater ved fronten eller til soldater ved fronten. Ved at læse brevene kan du få viden om soldaterne og deres pårørende. Om hvem de var som mennesker

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Sådan boede man i gamle dage

Sådan boede man i gamle dage Sådan boede man i gamle dage Langt de fleste gamle fotografier er enten taget i et fotoatelier eller i fri luft og viser følgelig mest personer eller bygninger og arbejdsprocesser i det fri. Sjældnere

Læs mere

Atommodeller - Den optiske bænk - 2 takts-dieselmotoren - undervisningsmaterialer til folkeskolen

Atommodeller - Den optiske bænk - 2 takts-dieselmotoren - undervisningsmaterialer til folkeskolen Atommodeller - Den optiske bænk - 2 takts-dieselmotoren - undervisningsmaterialer til folkeskolen Mogens Vestergaard Petersen og Eric Dræby startede i 1943 virksomheden PODIS Petersen og Dræby interessent

Læs mere

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Parti fra Hudevad 2009/1 Siden sidst. Udflugt til Ladbyskibet d. 13. 9. 2008 En dejlig solrig lørdag i september drog 15 personer til Ladby. Det blev en oplivende

Læs mere

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form 1983 Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form Hans og Anna Pedersen VEJEN: Selv om det sner, stormer eller regner kan man hver dag træffe ægteparret Anna og Hans Pedersen, Præstevænget

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Krigen 1864. Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler

Krigen 1864. Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler Krigen 1864 Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler Udarbejdet af Claus Fischer, Center for Undervisningsmidler i Sydslesvig 06. februar 2014 18 april 1864 Indhold: Baggrunden for krigen

Læs mere

Dansk Ammoniakfabrik. Af Rikke Kristensen

Dansk Ammoniakfabrik. Af Rikke Kristensen Dansk Ammoniakfabrik Af Rikke Kristensen Grundlæggelsen I 1902 grundlagde P. Korsgaard en ammoniakfabrik i Nyborg. Fabrikken blev anlagt på det daværende nye havneareal, og selve byggeriet blev i oktober

Læs mere

Åstrup Forsamlingshus

Åstrup Forsamlingshus Beretning 2013 Spisning På generalforsamlingen i marts 2013, havde vi forsøgt med mad før generalforsamlingen. Det var en succes, som de der deltog mente, vi skulle fortsætte med. Vi fortsætter derfor

Læs mere

2 Overskrift Tekst spalte

2 Overskrift Tekst spalte 2 Overskrift Tekst spalte Når kirkebøgerne mangler Når kirkebøgerne mangler Hvis man er interesseret i at spore bestemte personers familieforhold, kan man komme ud for, at kirkebøgerne ikke går langt

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

ONSDAGSFOREDRAG Program for 2013/14

ONSDAGSFOREDRAG Program for 2013/14 ONSDAGSFOREDRAG Program for 2013/14 Onsdagsforedragene er et samarbejde mellem Viborg Museum Viborg Lokalhistorisk Arkiv Viborg og Omegns Amatørarkæologer Viborg Museumsforening Velkommen til en ny sæson

Læs mere

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Min far, Herluf Ballegaard, og min mor, Elisabeth Hasseriis Ballegaard, har før skrevet til slægtsbladet.

Læs mere

Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910

Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910 Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910 Vøgas-Lund er et besøg værd og alle er velkommen Vejrup har noget som ikke ret mange landsbyer kan byde på. En lille skov lige uden for døren, der indgår for

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Den gamle kone, der ville have en nisse

Den gamle kone, der ville have en nisse 1 Den gamle kone, der ville have en nisse Der var engang en gammel kone, der gerne ville have en nisse. Hun havde slidt og slæbt alle sine dage, og nu havde hun sparet sammen til at få sit eget hus. Det

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

ET BESØG HOS JOHANNES LARSEN PÅ MØLLEBAKKEN

ET BESØG HOS JOHANNES LARSEN PÅ MØLLEBAKKEN ET BESØG HOS JOHANNES LARSEN PÅ MØLLEBAKKEN E ELEVHÆFT Johannes Larsen Johannes Larsen blev født i Kerteminde i 1867. Hans forældre havde en stor køb- mands-forretning, og de var ret rige. Forældrene havde

Læs mere

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt.

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt. Ind-led-ning Det, du nu skal læ-se, er rig-tig sket. Det ske-te for mang-e år si-den. Den sør-ge-li-ge be-gi-ven-hed fandt sted i 1866. Hvor læng-e si-den mon det er? Det er så sør-ge-ligt det, der ske-te,

Læs mere

Find vej i Blovstrød

Find vej i Blovstrød Find vej i Blovstrød Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Danmark er en forenklet udgave af orienteringsløb, og man kan sagtens gå turen i stedet for at løbe. De fleste Find vej i -ruter er i skove og

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG Russisk graffiti 1945 Hvad Rådstuens gulve, vinduer og vægge gemte/gemmer NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Undersøgelser under restaureringen 2008-2009 Ved restaureringerne i 2008-2009

Læs mere

I 1 år efter min Farmors død krævede min Farfar at min Far og hans 2 søskende skulle bære sort sørgearmbind!!

I 1 år efter min Farmors død krævede min Farfar at min Far og hans 2 søskende skulle bære sort sørgearmbind!! Min Far blev født i København den 4. december 1912 som søn af: Direktør, fabrikant Oscar Valdemar Meyer, født 30. Maj 1866 i København og død 18. november 1930 i Charlottenlund og hustru Astrid Constance

Læs mere

Langdyssen ved Lundsbjergvej

Langdyssen ved Lundsbjergvej Langdyssen ved Lundsbjergvej 2014/2 Siden sidst Tirsdag den 14. januar Der blev afholdt foredrag i Ferritslev Friskole v/ Anna Marie Helfer om forfatteren og billedkunstneren William Heinesen. Meget interessant

Læs mere

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så Vi skal ud og sejle Det har regnet meget de sidste par dage, og især i nat er der kommet meget vand, sagde far ved middagsbordet. Selv om det ikke regner nu, beslutter jeg mig for at blive inde og lege.

Læs mere

Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Lillerød

Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Lillerød Find vej i Lynge Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Danmark er en forenklet udgave af orienteringsløb, og man kan sagtens gå turen i stedet for at løbe. De fleste Find vej i -ruter er i skove og parker.

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

Ulvevinter. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter

Ulvevinter. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter Vagn af edevold Du er født og opvokset på gården edevold. Der var meget arbejde, men I manglede ikke noget. De glade dage sluttede, da det viste sig at din fader havde spillet sig til en stor gæld. I måtte

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

Find vej i Lyngby. Find vej og få historien på din smartphone. Hvad er Find vej i Danmark?

Find vej i Lyngby. Find vej og få historien på din smartphone. Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Lyngby Find vej og få historien på din smartphone Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Danmark er en forenklet udgave af orienteringsløb. Man kan sagtens gå turen i stedet for at løbe. De

Læs mere

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form)

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form) Betinget virkelighed Betinget virkelighed vil sige en tænkt virkelighed under en bestemt betingelse. Man springer ud af virkeligheden og ind i en anden ved at forestille sig, hvad man så ville gøre: Hvis

Læs mere

HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012

HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012 HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012 Karréen YRSA.RO blev oprindelig tegnet i ren jugendstil i 1905 af arkitekt J.P. Rasmussen, Utterslev for malermester Holger Hansen, der var en stor grundejer i området.

Læs mere

HUSORDEN A/B Høsterkøbgade 9-17 m.fl. Gældende pr. 1. April 2004

HUSORDEN A/B Høsterkøbgade 9-17 m.fl. Gældende pr. 1. April 2004 HUSORDEN A/B Høsterkøbgade 9-17 m.fl. Gældende pr. 1. April 2004 Forord En andelsboligforening er et miniaturesamfund. Beboerne bliver mere eller mindre afhængige af hinanden man bliver fælles om mange

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Billund Foderstof- og gødningsforening.

Billund Foderstof- og gødningsforening. Billund Foderstof- og gødningsforening. Den første foderstofforening. I slutningen af 1800-tallet blev der oprettet en brugsforening i Billund. Vi mangler forhandlingsprotokollen for de første år i foreningens

Læs mere

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Adjektiver bolig www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Freja har lige

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Kunstnere, der har malet billeder i Randbøl sogn

Kunstnere, der har malet billeder i Randbøl sogn Kunstnere, der har malet billeder i Randbøl sogn Tekst og affotografering N.M. Schaiffel-Nielsen Kunstmaler Axel Marinus Sørensen. Han ville så gerne have heddet Randbøl til efternavn, men det ville myndighederne

Læs mere

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM Peter Hansen: Kai Nielsen modellerer Mads Rasmussen, 1913 UNDERVISNINGSMATERIALE FOR 4.-6. KLASSE MADS RASMUSSEN OG FAABORG MUSEUM I begyndelsen af 1910 fik konservesfabrikant

Læs mere

Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12

Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12 Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12 Titelblad Navn Mark Friis (10512) Email mark-f.r.i.i.s@hotmail.com Semester Forår 2012 Dagens dato 13 August 2012 Spørgsmål: Hvilke faktorer motiverede dig til

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

Tegning af Ø. Hornum og Omegns Lynfrysningsanlægs facade ud mod Nihøjevej, udarbejdet af Lindholm og Ryø, Aalborg 24. august 1950

Tegning af Ø. Hornum og Omegns Lynfrysningsanlægs facade ud mod Nihøjevej, udarbejdet af Lindholm og Ryø, Aalborg 24. august 1950 Frysehusenes korte æra Fra gammel tid har man benyttet sig af saltning, røgning eller tørring til at konservere kød. I en periode var henkogning det helt store hit, men i tiden omkring 1950 kom ny teknologi

Læs mere

Rockerne på DMJU s udstilling. Ih se! Man kan også lave noget af det selv. et netblad, en hjemmeside og en mailgruppe. ModelBane Piger, redigeres af

Rockerne på DMJU s udstilling. Ih se! Man kan også lave noget af det selv. et netblad, en hjemmeside og en mailgruppe. ModelBane Piger, redigeres af et netblad, en hjemmeside og en mailgruppe MBP netblad nr. 15, efterår 2004 Rockerne på DMJU s udstilling. Bag enhver tilfreds modeljernbane mand står en tålmodig kvinde. En mor, en søster, en veninde,

Læs mere

2. Hvad lavede Churchill-klubben?

2. Hvad lavede Churchill-klubben? 2. Hvad lavede Churchill-klubben? Churchill-klubben gjorde hvad de kunne for at drille og genere tyskerne. De stjal tyske våben og ødelagde tyske skilte. De prøvede at ødelægge motoren på parkerede tyske

Læs mere

En købmandsfamilie i Sydvestjylland.

En købmandsfamilie i Sydvestjylland. 1 Alslev Vindmølle omkring 1915 En købmandsfamilie i Sydvestjylland. Da lærer Karl Kristiansen (1858-1941) omkring 1925 flyttede fra Sjelborg og købte vindmøllen i Alslev af bygmester Alfred Knudsen, blev

Læs mere

NYHEDSARKIV 2003. Ny formand. 7 sølvårer uddelt. Æresmedlem. Godt kammeratskab. Generalforsamling. Så er vi blevet en madklub!!!!

NYHEDSARKIV 2003. Ny formand. 7 sølvårer uddelt. Æresmedlem. Godt kammeratskab. Generalforsamling. Så er vi blevet en madklub!!!! Ny formand NYHEDSARKIV 2003 På generalforsamligen fik Middelfart Roklub ny formand. Flemming Buhl Rasmussen blev valgt til formand efter Bjarne Jacobsen som havde været formand i 11 år. Mange tak til Bjarne

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Månedens. Galleri Lars Falk

Månedens. Galleri Lars Falk Tekst: Erik S. Christensen, Layout: Poul Erik Dybdal Pedersen Galleri Lars Falk Lars Falks galleri hører til en af byens nye gamle butikker. Konceptet bygger dog på det fællestræk hos os mennesker, at

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

St. Sjørup om ejendomme, folk og historie. Adresse, matr.nr. mv.:

St. Sjørup om ejendomme, folk og historie. Adresse, matr.nr. mv.: St. Sjørup om ejendomme, folk og historie. Adresse, matr.nr. mv.: Søstien 4, St Sjørup, 8950 Ørsted Egevang Fritliggende enfamilieshus (parcelhus) Matrikelnr.: 9a Ejerlav: ST. SJØRUP BY, ESTRUPLUND samt

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Beretning for 2007/2008 Løgstrup Varmeværk

Beretning for 2007/2008 Løgstrup Varmeværk Beretning for 2007/2008 Løgstrup Varmeværk Gas- og varmeprisen Sidste år kunne vi oplyse at det nok kun ville være et spørgsmål om tid, inden olieprisen gik op over 100 dollar. Nu kan vi konstatere, at

Læs mere

Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel.

Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel. Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel. Så kunne vi tage det sammen, men jeg tænkte lidt over

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Christina Pedersen 2010-01 side - 1

Christina Pedersen 2010-01 side - 1 Christina Pedersen 2010-01 side - 1 Navn og anenummer: 162 1728/1730 Født Christian Sigfred Henricksen Lindberg Jeg ved ikke hvor han er født henne 20-7-1750 Han bliver gift 1. gang med Sara Marie Olsdatter

Læs mere

UNGDOMSKOLLEGIETS EGEN AVIS APRIL 2012

UNGDOMSKOLLEGIETS EGEN AVIS APRIL 2012 UNGDOMSKOLLEGIETS EGEN AVIS APRIL 2012 KOLLEGIE NYT Thomas M., Rasmus, Søren, Sabrina og Camilla sammen med Mikkel Hansen kåret som verdens bedste håndboldspiller. VIGTIGT: Kollegienyt kan endvidere ses

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

Af Freja Gry Børsting

Af Freja Gry Børsting Af Freja Gry Børsting Flygtningelejren i Jonstrup Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2015 Flygtningelejren i Jonstrup Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og

Læs mere