Silkeborg Lokalhistoriske Arkiv Silkeborg Biblioteks Forlag

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Silkeborg Lokalhistoriske Arkiv Silkeborg Biblioteks Forlag"

Transkript

1 1

2 2

3 Silkeborg Lokalhistoriske Arkiv Silkeborg Biblioteks Forlag 3

4 Syn for Sogn 2009 Lokalhistorier fra Silkeborgegnen Silkeborg Lokalhistoriske Arkiv og forfatterne Redaktion: Bente Rytter Peter Mouritsen Teddy Greibe Lis Thavlov Lay-out, dtp og omslag: Teddy Greibe ISBN: ISSN: Silkeborg Lokalhistoriske Arkiv Hostrupsgade 41A 8600 Silkeborg Tlf.: Mail: Hjemmesider: På omslaget : Indgangsparti fra Funder Radiomuseum 4

5 Forord Indhold Reportage fra Radiomuseet i Funder Af Kurt N. Christensen Silkeborg Elektricitetsværk Af Anton Krogh Soldaterskæbner i Balle Sogn Af Vagn Lihn Kristensen Billeder fra Sejs Af Bente Rytter Gymnastikminder fra Lemming Af Elva Lundorff Jensen (Nedergaard) Den spanske syge i Kragelund Af Margit Jensen

6 Forord Der er grøde i det lokalhistoriske arbejde og der er stor interesse for lokalhistorien i disse år. Det mærkes bl.a. ved de mange lokalhistoriske arrangementer og når vi gennem årene har udgivet Syn for Sogn. Det lokalhistoriske arbejde i den tidligere Silkeborg Kommune foregår i et tæt samarbejde mellem lokalhistorisk arkiv og de lokalhistoriske foreninger og enkeltpersoner, som repræsenterer de gamle sogne, som jo udgjorde sognekommunerne før kommunesammenlægningen i Det er er et meget vigtigt arbejde, der foregår her det er nu vi skal indsamle og dokumentere fortiden for fremtiden. Meget forsvinder i disse år, hvor der sker så store forandringer. Lad dette samtidig være en opfordring til at du også medvirker meld dig ind i en af de lokalhistoriske foreninger, og/eller skriv en artikel til Syn for Sogn om din forening, din gård, dit hus, din familie, din skole, din barndom, dit arbejde eller din arbejdsplads det er alt sammen lokalhistorie. God fornøjelse! 6

7 Reportage fra Radiomuseet i Funder Af Kurt N. Christensen Balle Lokalhistorisk Forening var den 19. august 2009 på besøg hos Bjarne Jensen, der bor på Kongshedevej 10 i Funder. Anledningen var, at medlemmerne skulle bese Funder Radiomuseum. Indgangen til Funder Radiomuseum. Inden for venter et skatkammer af gamle radioer og teknologihistorie. Bjarne fortalte først om sin ejendom, som oprindelig var et husmandssted på 16 tdl. Der blev solgt jord fra i 1964, således at der nu er 5 tdl. tilbage på ejendommen. Da Bjarne overtog stedet i 1971, var der et lille hus på 56 m 2 som i høj grad var saneringsmodent. Der var hverken indlagt vand eller toilet, men soklen var i orden, og murene var også gode nok, mens tagkonstruktionen var mere eller mindre rådden. Det skyldtes nok, at tømmeret havde været brugt mindst to gange før. Murstenene var også brugte. Det ses af, at byggeriet består af tre-fire forskellige typer mursten. Familien Salomonsen købte det oprindelige hus i Det var på ca. 35 m 2, men da familien efterhånden voksede til 11 personer blev det for trangt, og der blev bygget et nyt hus ved siden af det gamle, som senere blev nedrevet. Det nye blev bygget med hjælp fra naboerne, der hentede materialer fra nedbrydninger i Silkeborg og ved Funder Station. Bjarne fortsatte renoveringen, efter at han flyttede ind, og kort efter mødte han Grethe, der er fra Århus. Bjarne lokkede hende med til udstedet, og snart derefter kom der et par børn til, og så var huset igen for trangt. Bjarne byggede til, og holdt sig strengt til den stil, som var angivet af de tidligere ejere. Hans materialer kom fra to garager, der skule nedrives, og de blev så transporteret til Kongshedevej. Der gik nogen tid med at rense murstenene. Men da børnene gerne ville have hver sit værelse, hjalp de til med at banke mørtel af stenene. Det gik godt et stykke tid, men så fandt de på, at forlange 10 øre pr. sten. Det hjalp på effektiviteten, og snart kunne byggeriet gå i gang. 7

8 Ved udvidelsen blev der også bygget en kælder, og så snart udvidelsen var færdig, var der brug for endnu en garage. Og på den måde er huset siden blev udvidet. Imens alt det stod på, begyndte Bjarne at fylde kælderen op med gamle radioer, og da den var fyldt op med gamle ting, byggede han mere til huset. For at legalisere sit radiomuseum overfor Grethe, måtte han bygge en havestue til huset, som selvfølgelig bærer præg af, at det ikke tegnet af en arkitekt. Bostedet er indtegnet på meget gamle kort. Men hvor længe det har været beboet er uvist. Man ved, at der har ligget flere huse på stedet. Og på et eller andet tidspunkt er ejendommen blevet døbt Pippenskrald. Navnet stammer efter Bjarnes oplysninger fra en tid, hvor stedet blev ejet af en mand, der var rimelig optaget af kontroverser, både med naboer og alle andre. Og da han havde en lidt pippende stemmeføring, kom navnet jo nærmest af sig selv. Stedet blev kendt under dette navn, men da Bjarne købte det, gav han det navnet Vintagegården. Det kom sig af, at han medbragte flere veteranbiler, og derfor mente han, at Vintagegården var mere passende end Pippenskrald. Men denne navneforandring passede ikke naboerne, så de blev ved med at bruge navnet Pippenskrald, og så genindførte Bjarne navnet, som han jo nok har eneret på. Man kan jo godt fundere over, om ikke navnet kan bruges i forbindelse med museet! Landbruget blev helt bevidst nedlagt i 1964, hvorefter jorden blev plantet til med grantræer. Disse opnåede både en god højde og drøjde, inden de blev fældet under en kraftig storm i Bjarne savner absolut ikke jorden, for det eneste han nu dyrker, er sin store interesse for gamle ting. Selvfølgelig mangler der ikke en jernbane på stedet. Det er årsagen til, at der på indkørslen til Radiomuseet er en krydstavle, som i sig selv snart er et stykke historie i Danmark. Her krydses indkørslen nemlig af et jernbanespor. Her går Funder privatbane. Til højre ligger skoven og de væltede træer lige fremme finder man byens Radiomuseum. Banen er en privatbane, anlagt af Bjarne, der også er i gang med at opbygge Tosselund Station. Hans 8

9 jernbane er en såkaldt smalsporet industribane, magen til dem der f.eks. blev benyttet, da Danmarks landbrugsjord blev merglet, især først i 1900-tallet og frem til 1940 erne. Derefter forsvandt de, for der kan kun mergles til en vis grad, hvorefter virkningen aftager. Det var under denne periode man brugte ordsproget, at mergling giver en rig far, men en fattig søn. Når et stykke land var merglet, blev skinnerne flyttet ud til et nyt terræn. Bjarne bruger nu sin jernbane til hjemtransport af de mange væltede træer fra skoven. Banen er så praktisk indrettet, at han faktisk kan køre træerne om til rundsaven ved brædderummet. Ved Tosselund Station holder et tog, der trækkes rundt på banen af et grønmalet lokomotiv, der bærer umiskendelige træk af at være hjemmebygget. Oprindelsen er lidt usikker, men det er givetvis bygget af en lokal landsbysmed med håndsnilde. Dette eksemplar har kørt i en mose ved Engesvang, hvor det i de gode tørveperioder under begge verdenskrige, blev brugt til transport af tørvejord. Lokomotivet har en Ford A motor med 24 skatteheste. Det var det begreb, man betalte motorskat af, før begrebet blev til vægtafgift. Der holder også en tipvogn ved den kommende station. Tipvognen har været i brug på Bøgild Teglværk i Lysbro, hvor den hentede lerjord i sumpen, eller lergraven, hvor lange rækker af sådanne tipvogne blev læsset med ler, med håndkraft. Der er også en trolje, der har været i brug som fodervogn i et dambrug, ved et fiskeri. Samt en vogn der blev brugt til at veje fiskene i, inden de blev læsset op i bassinerne på lastvogne, der bragte fiskene viden om. Publikum tilbydes ikke en tur med toget. Det skyldes, at tog og vogne ikke er godkendte til persontransport ved offentlige arrangementer. Hvis det var et normalt besøg i hjemmet, dækker forsikringen, ved uheld. Et skilt fortæller, at stationen forventes færdig år 200? det sidste ciffer mangler helt bevidst, for med alle de gøremål der er at passe er færdiggørelsen udskudt flere gange. Reelt er der vist ikke taget hul på projektet endnu. Altså endnu et projekt med fremtidsvision, som Bjarne selv udtrykker det. Det kommer nok lidt an på, hvad der falder af, af materialer. Hans sidste byggeopgave er med garanti ikke på tegnebrættet endnu. For der er altid en opgave, der venter på radiomuseet. Radiomuseet Kælderen er fyldt med gamle radioer, grammofoner, båndoptagere, fjernsyn, elektriske apparater af enhver afskygning, telefoner, telegrafer, ja kort sagt alt, hvad der kom i teknisk brug i den store industriperiode fra før 1900-tallet og fremad i tiden. Alle disse ting er siden blevet forbedret og 9

10 Bjarne er ved at finde signalet med en Brownie krystalradio fra Storbritannien produceret mellem 1925 og Radioen henter udelukkende strøm fra radiobølgerne og bruger derfor ikke ekstern strøm. Til gengæld kan den kun bruges med hovedtelefoner. grund til det var, at cykelsmeden ofte havde adgang til strøm. Han kunne derfor lade batterier op til kundernes radioer. Derfor var det jo også nødvendigt for Radiomuseet at samle på cykler. Så på den måde er der en god sammenhæng mellem de mange ting i reolerne og cyklerne, der er ophængt, hvor der engang var en ledig plads. Planen var, at der skulle udstilles 35 gamle cykler, men da museet tilfældigt blev vist i fjernsynet, væltede det ind med cykler, samt mindst 350 gamle radioer og en enkelt gammel spillemaskine, så der blev slet ikke plads til flere cykler. Der er dog blevet plads til en enkelt hjemmebygget Væltepeter, samt endnu en cykel og nogle lygter og andet tilbehør. udskiftet med moderne teknologi og masseproducerede genstande, og det er det, der er grundlaget for Bjarnes samlinger. Temaet for Funder Radiomuseum er alt hvad der har været solgt i en dansk radioforretning. Oprindelig var det cykelhandlerne, der begyndte at sælge radioer og andre tekniske apparater. Den primære Museets Væltepeter bygget af Bjarne Jensen selv. Ifølge hvem den lever godt op til sit navn 10

11 Der er meget trangt i kælderrummene. Hvor der overhovedet har været lidt luft mellem tingene, er de nu skubbet sammen for at få plads til det hele. Er der ting, man søger, må man se sig godt for overalt, for det skal nok være der. Bjarne formår slet ikke at fremvise sin samling, som et regulært museum. Det er simpelthen for tidskrævende og omfattende. Bjarne fortæller, at der er mindst en radio fra Transistorradioer nogle af de 355 der pryder samlingen. 11 hvert år, fra 1925 og frem til 1990, så det bliver jo alene til 65 eksemplarer. Det kan enhver jo se, er en umanerlig underdrivelse af fakta. Samlingen rummer på nuværende tidspunkt ca emner, sat sammen af 697 radioer, 355 transistorradioer, 91 fjernsyn, 140 grammofoner, 38 maccomputere, 28 pc er, 128 spolebåndoptagere, 26 barbermaskiner plus en mængde andre ting. Der er også en større samling af mobiltelefoner. Hvor omfattende samlingen end er, bliver det svært at udbygge den under de givne forhold, og at gøre den komplet er sikkert helt umuligt, for Bjarne oplyser, at der er produceret forskellige radiomodeller, alene i Danmark. Af alle disse radioer har Bjarne kun 1052 forskellige. 99 % af samlingen er registreret i en database, for at Bjarne overhovedet kan få et overblik over, hvad der er samlet og især hvad der mangler. Alt er også registreret med oprindelig pris, så man kan gøre sig tanker om, hvad de forskellige apparater har været værd på købstidspunktet. Der er ikke overblik over, hvor mange radiofabrikker der har været i Danmark, for det er svært at definere begrebet fabrik i den forbindelse. I Herning var der f.eks. en fabrik, der producerede 37 eksemplarer, og det var måske kun af den mest kendte model. Det ved man ikke. Paradoksalt er det betydeligt lettere at finde gamle radioer, end nyere modeller.

12 For da en radio i gamle dage var en meget dyr anskaffelse, fik man den repareret gang på gang, før man købte en ny. Men man glemte ikke af den grund den gamle spilledåse. I stedet for at kaste den på lossepladsen, fik den lov til at overleve på loftet, hvor den blev pakket ind i tæpper og papir for ikke at samle støv. I de allerbedste tilfælde nyder en sådan radio sit otium i den originale papkasse. Men det er sjældent at finde sådan et eksemplar. Findes der en, er den næsten guld værd i dag. På Funder Radiomuseum kan man se eller gense en mænge gamle klassikere og få et sjældent indblik i elektronikbranchens mangfoldighed, men også dens hurtighed og forgængelighed. Artiklen sluttes med en række større eller mindre guldkorn fra samlingen: kan derfor have 4 stereo-plader på en kassette. Jukeboxen virker, men modtager kun gamle enkroner, så dem samler Bjarne også på. En mobiltelefon fra dengang det hed biltelefon. Denne model fra 1988 kørte på NMT-nettet. Hvor vidt den kunne sende sms melder historien ikke noget om. En af udstillingens rariteter. En jukebox som spiller 8-spors kassettebånd. En båndtype som var meget udbredt i USA og som var i almindelig handel til 1980'erne. Båndene har 8 spor og Denne rappe Sharp transistorradio gemmer en rigtig pladespiller, der oven i købet både kunne spille 33 og 45 omdrejninger. 12

13 Silkeborg Elektricitetsværk Af Anton Krogh Da den gamle bestyrerbolig og senere den gamle brandstation ved Bindslevs Plads blev revet ned, kom Silkeborgs gamle elværksbygning rigtigt til syne, særlig når man står ved Silkeborg Bibliotek. Den gamle flotte bygning, som er opført i 1911, var Silkeborgs Kommunale Elektricitetsværk. I dag bliver her ikke produceret strøm, men der bliver stadig sendt strøm ud i ledningerne til forbrugerne i byen, fordi der nu står transformatorer i bygningen. Den gamle bygning blev opført, så den kunne modstå vibrationer fra de store maskiner. Det kan stadig ses, hvordan tagspærene hviler på granit, og at der rundt om dørene er granitsøjler, som i en kirke. Den oprindelige indgang er fra Møllegade, og den fine dør er der stadig. På samme gade ligger et dobbelthus, det har været funktionærboliger, i dag er det privat ejet. Mens Silkeborg var meget tidligt på færde med at få et gasværk og endda var forud for København, gik det mere sendrægtigt med at få elektricitetsværket etableret. Så tidligt som i 1907 var der en plan fremme om et kommunalt elværk. Planen gik ud på at bygge et elværk på en grund, der blev fyldt op i Silkeborg Langsø ud for gasværket. Drivkraften skulle dels være gas, dels dieselmotor. Anlægsudgiften ville blive kr., og værket skulle have 200 hestekræfter. Silkeborg Avis skrev om planen: Selvfølgelig er det en stor plan, men for en by som Silkeborg, der gerne skulle følge med i udviklingen, er den næppe for stor. - Ønsket om elektricitet som belysning har i adskillige år været stærkt fremme her i Silkeborg og særlig er der ingen tvivl om, at elektricitet som drivkraft vil gavne vort håndværk og den lille industri i høj grad. Der blev ikke noget ud af den plan. Nogle få år, før elektricitetsværket blev bygget, havde Silkeborg Kommune sikret sig en grund til et sådant værk midt inde i byen ved den daværende markedsplads, idet man købte en gammel dyrlægebolig med stor have. Senere blev dette grundareal forøget ved køb af to grunde, beliggende ud til Hostrupsgade. Byrådet var allerede fra begyndelsen opmærksomme på forsyningssikkerheden, hvilket fremgår af den instruks, som blev vedtaget for elværksbestyreren. I denne står bl.a.: - at han på sådanne tider, hvor værkets reserve ikke er særlig stor, skal 13

14 opholde sig på værket under dets største belastning - at det er forbudt at forlade byen uden tilladelse fra udvalget - at der tilstås ham 8 dages sommerferie efter samråd med udvalget Den første elværksbestyrer Helge Rasmussen der bestred stillingen fra 1911 til sin død i Foto: Gunnar Mogensen. Silkeborg Kommune opførte i 1911 elektricitetsværket og lånte dertil kr. Den 5. november samme år sendtes for første gang strøm ud i ledningerne. Det hvide lys holdt dermed sit indtog i byen. Det var dog ikke første gang, der blev anvendt elektricitet i Silkeborg. På papirfabrikken blev det brugt i forbindelse med et byggeri i 1893 og længe varede det ikke før elektriciteten vandt indpas andre steder i byen. Således fik købmand Morthensen og Søn indlagt en elektrisk lysmaskine i ejendommen på Vestergade, hvilket gjorde dette firma til det første, der anvendte elektricitet i forbindelse med fabrikation. Der var installeret ikke mindre end 30 glødelamper, som viste sig at være fortrinlige til formålet, da der nu kunne arbejdes ved samme belysning som ved dagens lys. Silkeborg Elværk endte med at koste kr., og var tegnet af arkitekt Julius Schmidt, København, mens selve anlægget blev projektere af ingeniør P. A. Pedersen. To dieselmotorer Maskinanlægget kom til at bestå af to 165 hk dieselmotorer leveret af Burmeister & Wain, og med dynamoer på 220 volt fra Thomas B. Thrige, Odense. Luftledningsnet og tavleanlæg udførtes af E. Rasmussen, Fredericia. Mod syd var opført en udbygning, der rummede akkumulatorrummet. Da man producerede jævnstrøm kunne man bruge akkumulatorer til at klare spidsbelastninger, modsat med vekselstrøm som ikke kan opbevares på batterier. Dieselmotorerne kunne dermed køre med en konstant belastning, fordi man kunne lade op, når man producerede for meget strøm og trække fra batterierne, når man producerede for lidt. Fra om aftenen når det begyndte at blive mørkt, og til 14

15 silkeborgenserne slukkede lyset og gik i seng, måtte akkumulatorerne hjælpe til. Om natten ladede man så akkumulatorerne op igen. Selve rummet hvor akkumulatorerne stod, skulle være helt adskilt fra maskinrummet og godt ventileret, da der ved opladning udvikles luftarten knaldgas (brint), som er eksplosionsfarligt. Ved arbejde derinde skulle der af sikkerhedsmæssige årsager anvendes syrebestandigt tøj. Ca. 18 % af Silkeborgs strømforbrug blev sendt ud i ledningerne fra batterierne. Manøvretavlen som den så ud i Herfra kunne bestyreren overvåge produktionen. Byrådet havde taget den beslutning, at der skulle ydes tilskud pr. lampested, hvis man meldte sig straks. Det var formentlig grunden til, at tilslutningen allerede fra starten var ret betydelig. Den 31. marts 1912 var der således tilsluttet lamper og 52 motorer på tilsammen 99 hk. Og det første år produceredes der kwh. 25 år senere var der tilsluttet lamper og hk i elektromotorer, ligesom der produceredes kwh. I løbet af 4 5 år viste det sig imidlertid, at de to Burmeister-maskiner blev for små, allerede 1917 blev en udvidelse nødvendig med en 300 hk Kørting-dieselmotor af tysk fabrikat og en dynamo på 200 kwh fra Titan A/S. Rationering og tørv Under første verdenskrig var der store vanskeligheder for elværkerne at kæmpe med. Elforbruget måtte indskrænkes til et minimum. Der blev simpelthen lukket for elektriciteten kl. 22 og først lukket op igen om morgenen. 10 minutter før kl. 22 blinkede lysene overalt i Silkeborg, og så var det på tide at gå i seng eller finde stearinlysene frem, hvis man ikke havde været så heldig at have lidt petroleum. I begyndelsen opnåede elværket dog ikke den tilsigtede besparelse. Mange forbrugere nåede nemlig ikke altid at få drejet om for kontakten, før elværket lukkede for strømmen, og så blev kontakten ikke drejet om. Følgen var, at når de så vågnede om morgenen, lå stuerne badet i et lyshav! Forbrugerne lærte dog ret hurtigt, at det var en kostbar forglemmelse med l kr. pr. kwh for merforbruget. Rent galt ville det have været, hvis ikke det var lykkedes elektricitets- 15

16 værksbestyreren at skaffe en stedfortræder for de tre dieselmotorer, hvortil det var meget vanskeligt at skaffe brændselsolie. Hjælpen i nøden var et 100 hk stationært lokomobil, der blev indkøbt i Sverige. Der blev bygget et hus til lokomobilet, der indkøbtes de nødvendig transmissionsdele, og dynamoen til dieselmotor nr. 2 blev flyttet ud i værkstedet med direkte remtræk fra lokomobilet. Opstillingen foretoges i det væsentlige af elværkets eget personale, og den 1. december 1917 blev anlægget sat i drift. Store portioner af gode jyske tørv forsvandt i lokomobilets glødende svælg. I de mørke vinteraftener præsterede den lange tilhørende jernskorsten da også det flotteste fyrværkeri, man kunne ønske sig, idet en regn af gnister stod højt op imod himmelen og dalede ned i nabolaget! Byens borgere tog imidlertid denne gene med godt humør i betragtning af, at det sorte uhyre i trængselsperioden bidrog til at skabe lys i byen. Den nye 300 hk dieselmotor blev holdt i live med tjæreolie udvundet af tørv. En løsning der nok ikke var god for motoren, men det var svært at Elværket fotograferet i 1925 med et lille haveanlæg foran. 16

17 skaffe olie ude fra, så tørvemoserne måtte holde for til meget. Fra november 1917 ophørte al tilførsel af brændselsolie til elværket, og man var derfor henvist til udelukkende at klare sig med lokomobilet. Det lykkedes at forcere anlægget til at yde ca. 150 hk. Ved teknisk snilde og store anstrengelser, herunder vagttjeneste dag og nat, fra personalets side formåede man i Silkeborg at klare sig igennem vinteren uden afbrydelser i forsyningen. Og det på trods af at man ikke lavede andre indskrænkninger i forbruget end at forbyde anvendelse af vindues- og reklamebelysning. Dieselmotoren fra 1926 med en ydelse på 650 hk Udvidelser og vekselstrøm Silkeborg slap således nogenlunde helskindet ud af krigstidens vanskeligheder. Efter krigen voksede tilslutningen og forbruget således, at værket stadig måtte gå med fuld belastning. Det var jo yderst givtigt, og i de år indtjentes da også en betydelig reservefond. Men der var en stor risiko forbunden med en så intensiv drift hvis blot en af maskinerne strejkede, kunne det knibe med at opfylde behovet for elektricitet. Man begyndte da at arbejde med planer om udvidelser. Bl.a. begyndte man at undersøge mulighederne for et vandkraftanlæg i Funder. Byrådet mente dog, at Funder-projektet var uigennemførligt, blandt andet på grund af jordbundsforholdene. I stedet blev der indledt forhandlinger med Gudenå-værket om at få strøm derfra. For at det kunne lade sig gøre, skulle vekselstrømmen laves om til jævnstrøm, så der måtte anskaffes et ensretteranlæg. Det blev leveret af A.E.G. med 3 glaskolber for 200 amperes jævnstrøm pr. styk. December 1923 blev Silkeborg Elektricitetsværk sluttet til Gudenåcentralen. I 1926 udvidedes maskinparken med en ny 6-cylindret dieselmotor på 650 hk, leveret af Frichs, Århus, med både jævnstrøms- og vekselstrømsgenerator fra Thomas B. Thrige Odense. Frichs leverede ligeledes tavle og fordelingsanlæg. Som det ses, var det danske leverandører. På dette tidspunkt kunne der søges om statstilskud, hvis man udelukkende anvendte dansk arbejde. Selve bygningen blev udelukkende opført af Silkeborg-håndværkere. Den store maskinhal blev forlænget til det dobbelte, således at der kunne 17

18 blive plads til både dieselmotoren og en maskine mere. Endvidere blev der bygget en sidefløj mod syd med et galleri, og endelig blev der opført et ejendommeligt, men ganske pynteligt graderværk" (køletårn) vest for maskinhallen til afløsning af det gamle trætårn, der jo absolut ikke pyntede i landskabet. Samtidig med denne udvidelse nedlagdes et mindre jævnstrømsværk i Alderslyst, ligesom man begyndte en gradvis omlægning til vekselstrøm med start i Alderslyst og nogle oplandsområder. Ledningsnet og installationer blev lagt om til vekselstrøm, og området blev forsynet med vekselstrøm, dels fra Silkeborg og dels fra Gudenåcentralen. I 1926 udvidedes elnettet betragteligt. Silkeborgs opland så en mulighed for at blive tilsluttet Silkeborg Elværk og dermed slippe for at oprette deres eget. I 1925 dannede en række sognekommuner SOS Silkeborgs Oplands Strømforsyning. Selv om der var visse vanskeligheder med at finde en grænse mellem det område, der skulle forsynes fra Gudenåværket, og det der skulle forsynes fra Silkeborg, endte det dog med at blive til virkelighed i 1926 og den første del af det nye net blev tilsluttet lillejuleaften Allerede i 1930 måtte der igen udvides med en hk dieselmotor, leveret af Burmeister & Wain, med jævnstrømsdynamo fra Thomas B. Thrige. Tavle- og fordelingsanlæg blev denne gang ligesom i 1926 udført af Frichs, Århus. Samtidig solgtes en af de gamle 165 hk dieselmotorer fra 1911, så maskinkraften blev på hk foruden værkets part i Gudenåcentralen. I 1933 måtte der udvides igen. Vekselstrømforsyningen fra Gudenåværket blev mere ustabil. hvilket betød, at det var svært at forsyne de dele af nettet, der brugte vekselstrøm. Derfor anskaffede man en omformer på 250 kw. til at lave jævnstrøm om til vekselstrøm. I 1934 kom det første fjernvarmeanlæg - et anlæg, der skulle udnytte spildvarmen og give varme til Østre Skole og mellemskolen, den nuværende handelsskole. I 1941 opførtes en mindre varmecentral, der skulle opvarme bl. a. biblioteket og badeanstalten. Tyske strømslugere Anden Verdenskrig bød endnu en gang på smalhals, hvad elforbrug angik. Det var dog mest forretninger og kontorer, der måtte holde for. Man forbød simpelthen lysreklamer og illuminering af facader for at spare strøm, hvor det ikke generede så meget. Byen havde dog svært ved at spare så meget på strømmen, som det var påkrævet. Tyskernes tilstedeværelse gav et højt elforbrug og der var ikke brændsel nok til at blive ved på det niveau. Det endte med at borgme- 18

19 ster Aaboe Sørensen kontaktede tyskerne og gav dem besked om, at de måtte spare på strømmen eller levere brændselsmærker til den rationerede diesel. Tyskerne lovede at skære forbruget ned og leverede oven i mærker til 5 tons olie. Efter krigen blev rationeringerne og begrænsningerne i elforbruget gradvis lempet og helt ophævet i Midtkraft tager over I 1950 dannedes Midtkraft i Århus. Silkeborg var med i denne sammenslutning fra begyndelsen og det betød en centralisering af elproduktionen. I 1954 ophørte Silkeborgs elværk, efter 43 års drift, således med at producere, hvorefter det nybyggede Midtkraft i Århus overtog leverancen af elektricitet. Der er nok mange silkeborgensere, der mindes, at de har stået foran jernbane-bommene, der var nede, og set den lange række af godsvogne med brunkul fra Søby, på vej til Midtkraft i Århus. Samtidig med tilslutningen til Midtkraft gennemførte man en omlægning fra jævnstrøm til vekselstrøm for resten af området. Det indbefattede også midtbyen af Silkeborg. De første gader blev 1. december 1951 lagt om til vekselstrøm. Torvet og Vestergade var blandt de første områder samtiden var i den forbindelse meget optaget af, at det nu var muligt at få gadebelysning med lysstofrør. Og faktisk måtte Belysningsudvalget behandle en protest fra de forretningsdrivende i Søndergade over, at Vestergade fik lysstofrør, mens Søndergade måtte nøjes med almindeligt lys. Fjernvarmecentralen, som blev påbegyndt i december 1952 og indsat i drift 13. september 1953, havde bygninger og administration fælles med elværket, men fungerede i øvrigt selvstændigt. I 1954 blev der bygget en ny kontor-, lager- og værkstedsbygning på Hostrupsgade, men der har ikke været produceret el siden. Atter Silkeborgstrøm I dag er det Silkeborg Kraftvarmeværk, der producerer både strøm og fjernvarme til byen. Og på moderne vis anvender værket naturgas fra Nordsøen. Energimidt råder over den gamle elværksbygning, som rummer en transformatorstation, der forsyner hele Silkeborg midtby med strøm. I den er der et 60 kv koblingsanlæg og to store 16 MVA Trafa-Union transformatorer, af Siemens AEG fabrikat. 16 MVA kan omregnes til ca hk. De kan gå op 20 MVA med ventilation, så en transformator kan klare forsyningen, hvis det bliver nødvendigt. Strømmen kommer op fra Bjørnholt transformatorstation, med en spænding på 60 kv og bliver så transformeret ned til 10 kv. I det gamle akkumulatorhus står styringerne til de 10 kv koblingsanlæg. Herfra 19

20 sendes strømmen videre ud til andre mindre stationer med en spænding på 10 kv, blandt andet på sygehuset og i Jyske Bank, først her kommer spændingen ned på 3 x 220/380 volt, som vi kender den. Den gamle Frichs kørekran er der stadig, og værkstedet står næste urørt fra fordums dage. Hvad fremtiden vil bringe for den gamle bygning kan vi kun gisne om! Men da det er planen, at Bindslevs Plads skal blive fremtidens kulturtorv i Silkeborg, kan det tænkes, at bygningen med tiden vil overgå til andet formål. Da det næsten er praktisk og økonomisk umuligt at flytte de tekniske installationerne blev der 8. august 2009 bragt en stor artikel i Midtjyllands Avis med overskriften: Arbejdende transformere og kunst på væggene. Ideen gik ud på om man i bygningen kunne kombinere kunst og højspænding. Vestergade i 1951 oplyst af de eftertragtede lysstofrør. Foto Peter Nissen. 20

21 Soldaterskæbner i Balle Sogn Af Vagn Lihn Kristensen Både i krigene (1. Slesvigske krig) og 1864 (2. Slesvigske krig) var mange fra Balle sogn indkaldt til krigstjeneste. Nedenfor skal vi se nærmere på nogle få soldaterskæbner, mens alle kendte veteraner nævnes afslutningsvis. På Balle mark blev der 3. maj 1840 født et drengebarn, som blev døbt 14. juni i Balle kirke og fik navnet Jens Laursen. Ingen tænkte vel på, at dette lille barn engang skulle komme til at kæmpe for Danmark, og at hans navn som et værdigt minde skulle komme til at hænge i våbenhuset i Balle Kirke. Jens forældre, Laurs Jensen ( ) og Ane Margrethe Eriksdatter ( ) var selvejere af gården Solbakgaard, Brunbakkevej 4, som stadig eksisterer, men er totalt ombygget. Jens gik i Balle skole, som dengang lå på hjørnet af Balle Kirkevej og Brorsonsvej. Den 6. januar 1849 mistede han sin far, som døde af brystsyge (tuberkulose). Den 9-årige Jens måtte derefter hjælpe til med arbejdet på gården. Han blev konfirmeret 23. april 1854 i Gødvad Kirke, idet Balle og Gødvad dengang var samme pastorat. Han fik gode karakterer både i kundskab og opførsel. Da Jens kom på session, blev han indrulleret som infanterist (hærens fodfolk med lettere håndvåben) i 11. Infanteribataillon, 2. Kompagni. Han blev målt til 62½ tommer, d.v.s. han var 163 cm. høj. 16. maj 1863 mødte han så for at aftjene sin værnepligt og aflagde samme dag ed til Konge og fædreland. 2. marts 1864 blev han udnævnt til underkorporal og deltog således i krigen mellem på den ene side Preussen og Østrig og på den anden Danmark. Danmark tabte som bekendt krigen, hvilket førte til tabet af hertugdømmerne Holsten, Lauenborg og Slesvig (Sønderjylland) helt op til Kongeåen. Allerede kl. 4 om morgenen 18. april 1864, da 11te regiment var rykket i stilling på Als, kom de under livlig beskydning de næste seks timer af fjendtligt artilleri. 3-4 batterier var i løbet af natten blevet opført ved indskæringen dels nord for Alminde teglværk, dels langs kysten ved Storskoven til hen imod Sandbjerg. Det er beregnet, at der blev afskudt granater. Denne ild blev for en tid besvaret af de faste danske batterier ved Als-kysten, nemlig Skovbatteriet og Rønhave-batteriet. Geværilden fra det prøjsiske infanteri langs kysten 21

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Lokalhistoriske. arrangementer. Sinding, 1950

Lokalhistoriske. arrangementer. Sinding, 1950 Lokalhistoriske arrangementer Sinding, 1950 Silkeborg efterår 2009 BESØG PÅ FUNDER RADIOMUSEUM Onsdag 19. august kl.19 Bjarne Jensen vil vise og fortælle om sine 1685 gamle radioer, grammofoner, fjernsyn

Læs mere

Astrid og S.P. Jensen

Astrid og S.P. Jensen Astrid og S.P. Jensen Vore erindringer Redigeret af John Lykkegaard Astrid og S.P. Jensen Vore erindringer udgivet 2006 udgivet som e-bog 2011 S. P. Jensen og Forlaget Mine Erindringer Redigeret af John

Læs mere

Johanne og Claus Clausen

Johanne og Claus Clausen Johanne og Claus Clausen 9. maj 2013 Denne historie handler om min kone Inger Clausens forældre Johanne og Claus Clausen. Johannes fødsel Johanne blev født den 30. januar 1917 i Skive. Hendes forældre

Læs mere

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre.

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen 1869-1943 Maren Kirstine Lumbye 1873-1903 Jens Chr. Nielsen blev født d. 16. august 1869, som søn af husmand Gabriel

Læs mere

EFTERÅR LOKALHISTORISKE BALLE FUNDER KRAGELUND LEMMING SEJLING SEJS-SVEJBÆK SERUP SILKEBORG SINDING

EFTERÅR LOKALHISTORISKE BALLE FUNDER KRAGELUND LEMMING SEJLING SEJS-SVEJBÆK SERUP SILKEBORG SINDING EFTERÅR 2015 LOKALHISTORISKE BALLE FUNDER KRAGELUND LEMMING SEJLING SEJS-SVEJBÆK SERUP SILKEBORG SINDING ...FØLG OS PÅ FACEBOOK Slægtsforskercafé Udflugt til Viborg Museum Vi tager på udflugt til Viborg

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899 Nymark-familien. Stamfaderen til Nymarks-familien var Thomas Jensen, som blev født d.12.12.1844 i Testrup. Hans far var Jens Thomsen, ejede af stor gård i Testrup og Testrup Teglværk. Han var en fremskridtsmand

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

OLDEMORS, BEDSTEMORS OG MORS BARNDOMSHJEM

OLDEMORS, BEDSTEMORS OG MORS BARNDOMSHJEM OLDEMORS, BEDSTEMORS OG MORS BARNDOMSHJEM Opgaver til Elmuseets Frilandshuse 5. 6. 7. klasse ELMUSEET 2003 DE TRE HUSE Elmuseet har tre huse med udstillinger i. Du kan finde dem på kortet herunder. Nr.

Læs mere

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro.

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Damgade 14. Boel Nr.44 (Gl. 21 ). Nr. 27 På præstekort hus 41 Viet den 22. okt. 1831 Johan Henrik Schmidt * 28. aug 1797, søn

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Anders blev født 3 jan 1884 på Langemark i Sæby sogn, Holbæk amt, søn af landarbejder og skomager Hans Sørensen og hustru Karen Marie Jørgensen.

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Hjørnegården gennem 100 år.

Hjørnegården gennem 100 år. Hjørnegården gennem 100 år. I 1894 købte Jacob Rasmussen, husmandssøn fra Munkebo, Hjørnegården for penge tjent som kreaturhandler. Hans hustru var Gertrud Marie Andersen, gårdmandsdatter fra Martofte.

Læs mere

WIKI Silkeborg - Hvordan skriver du en artikel Onsdag 14. januar 2009 kl. 16.30-17.30 på Silkeborg Bibliotek - Salen

WIKI Silkeborg - Hvordan skriver du en artikel Onsdag 14. januar 2009 kl. 16.30-17.30 på Silkeborg Bibliotek - Salen Slægtsforskning på nettet Torsdag 8. januar kl. 15-18 på Silkeborg Bibliotek - Salen Du er interesseret i de muligheder nettet byder på, når det gælder slægtsforskning. Hvordan kommer du i gang? Hvilke

Læs mere

Odense Stadsarkiv, Historiens Hus Erindringer Distriktsledelsesmøde Der var undtagelsestilstand i Odense, udgangsforbud. Alt lå stille undtaget livsvigtige institutioner; vi gik sommetider ned og stod

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter

Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter Det er et spørgsmål, vi somme tider har fået stillet i foreningen, og svaret er, at det et godt spørgsmål, hvilket på nutidsdansk betyder,

Læs mere

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Tryllefrugterne fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en mand og en kone; de havde en søn, der hed Hans. Manden passede en hel købstads kreaturer, og det hjalp Hans ham med. Så kom han

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

For gården matrikel nr. 8a Tobøl, Hjerting sogn, Ribe Amt. Guldagervej 61, 6710 Esbjerg V.

For gården matrikel nr. 8a Tobøl, Hjerting sogn, Ribe Amt. Guldagervej 61, 6710 Esbjerg V. For gården matrikel nr. 8a Tobøl, Hjerting sogn, Ribe Amt. Guldagervej 61, 6710 Esbjerg V. Den 20. juni 2005 var vi to fra arkivet, der var på besøg hos brødrene Henry og Gunnar Olesen. Vi blev vist rundt

Læs mere

Hip, hip,hip. Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum

Hip, hip,hip. Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum Hip, hip,hip Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far.. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum Notater: 2 11 For 3 år siden kom far på sygehus med

Læs mere

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50 Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014 Krigen 1848-50 Krigen blev udkæmpet fra 1848 til 1850 mellem Danmark og tyske stater om herredømmet over hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Hertugdømmerne var delvis selvstændige

Læs mere

Anne Petersen Februar 2013

Anne Petersen Februar 2013 Anne Petersen Februar 2013 Billeder af barndomshjemmet Barndomshjemmet i Sommersted Anne Petersen blev født i 1903 på gården Bjerndrupvej nr. 1 sådan hedder adressen i dag. Til gården hørte ca. 20?? ha,

Læs mere

Han er hjemmedøbt d. 27 maj og fremstillet i Bågø kirke d. 30 juni 1867.

Han er hjemmedøbt d. 27 maj og fremstillet i Bågø kirke d. 30 juni 1867. Ane 10. Hans Chr. Johansen Skrædder. Født 26. maj 1867 Død 1. januar 1930, 62 år gammel Ane 11. Abeline Dorthea Andersen Jordemoder Født 19. okt. 1864 Død 12. maj 1946, 81 år gammel Hans Chr. Johansen

Læs mere

Gabriel Nielsen, min tipoldefar.

Gabriel Nielsen, min tipoldefar. Gabriel Nielsen, min tipoldefar. Gabriel Nielsen er født d. 15. februar 1833 i Slippehuset i Næsbyhoved-Broby sogn på Fyn. Forældrene var: Husmand, træskomand og daglejer Niels Gabrielsen 36 år og hustru

Læs mere

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Følgende er en transskription af filmen,, som er produceret af DIIS, 2013. I filmen fortæller Tove Udsholt om sine oplevelser som gemt barn under Besættelsen. Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Mit navn

Læs mere

Odense Stadsarkiv, Historiens Hus Erindringer Bedsteforældrene Rasmus og Anne Marie (side 1) Jeg holdt meget af at gå tur med mor om eftermiddagen, hver uge var vi en tur i Dronningensgade. Vi gik altid

Læs mere

No. 13 Mette Kirstine Pedersen

No. 13 Mette Kirstine Pedersen Mette Kirstine Pedersen Forældre: nr. 26 Søren Dahl Knudsen og nr. 27 Else Dahl Knudsen Børn: Else Pedersen, Niels Dahl Pedersen, nr. 6 Ove Pedersen, Aksel Pedersen og Ejnar Pedersen Navn Født Døbt Faddere

Læs mere

Opgaver til Bliver der krig?

Opgaver til Bliver der krig? Opgaver til Bliver der krig? 1. Dannevirke På billedet side 5 kan du se noget af Dannevirke-volden. Hvilken del var mon lettest at forsvare den gamle del som du ser i forgrunden, eller den nye del? Hvorfor?

Læs mere

Spørgsmål til Karen Blixen

Spørgsmål til Karen Blixen Spørgsmål til Karen Blixen Af Dorte Nielsen Karen Blixen afsnit 1 1. Hvor ligger Rungstedlund? 2. Hvornår blev Karen Blixen født? 3. Hvor mange år var hun i Afrika? 4. Hvornår udkom hendes første bog?

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Jegindø Elværks start 1929

Jegindø Elværks start 1929 EGNSHISTORISK FORENING for Thyholm og Jegindø Årsskriftet for 1999 (26. årgang ). Siderne 34-40. Jegindø Elværks start 1929 af John Knudsen, Tjørring. John Knudsen, født på Jegindø i 1959 som søn af Sv.

Læs mere

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang. Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at

Læs mere

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Parti fra Hudevad 2009/1 Siden sidst. Udflugt til Ladbyskibet d. 13. 9. 2008 En dejlig solrig lørdag i september drog 15 personer til Ladby. Det blev en oplivende

Læs mere

Aner til Maren Madsen

Aner til Maren Madsen 1. generation 1. Maren Madsen, datter af Gårdmand Mads Christensen og Mette Christensdatter, blev født den 1 Mar. 1851 i Dalbyover Sogn, Gjerlev Herred, 1 blev døbt den 13 Mar. 1851 i Hjemmet, døde den

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Kolding Miniby. I Geografisk Have Åben 1. maj -1. oktober kl. 10-18

Kolding Miniby. I Geografisk Have Åben 1. maj -1. oktober kl. 10-18 Kolding Miniby I Geografisk Have Åben 1. maj -1. oktober kl. 10-18 Christian 4 Vej 23 6000 Kolding Tlf.: 75 54 08 21 6 5 7 4 2 3 1 1: Sct. Jørgens Hospital 2: Crome & Goldschmidt 3: Sct. Nicolaj Kirke

Læs mere

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 754 Se, nu stiger solen 448 - fyldt af glæde 412 - som vintergrene 158 - Kvindelil din tro er stor 192 v. 7 du som har dig selv mig givet 375 Alt står

Læs mere

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro er en gammel stedsbetegnelse for overgangen af Skals å, i tidernes

Læs mere

Flot ydre og indre skønhed

Flot ydre og indre skønhed Flot ydre og indre skønhed Det første man lægger mærke til når man kører op ad alléen til Sydvestjyllands efterskole er den flotte hovedgård der lægger op til skolen. En smuk bygning med rustik murstensbelægning

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

Aner til Anders Peter Andersen

Aner til Anders Peter Andersen 1. generation 1. Anders Peter Andersen, søn af Arbejdsmand Karl Peter Andersson og Karen Marie Larsen, blev født den 29 Jul. 1876 i Gjerning sogn, Houlberg Herred, 1 blev døbt den 30 Jul. 1876 i Hjemmet,

Læs mere

Hovgaard Hougaard slægten af Ring, Hammer Sogn, Hammer Herred.

Hovgaard Hougaard slægten af Ring, Hammer Sogn, Hammer Herred. Hovgaard Hougaard slægten af Ring, Hammer Sogn, Hammer Herred. Om slægtens forfader Hans Hovgaard (født 1645, død 1728) bonde på Hovgaarden i Ring siden 1669. Historier og citater om slægten. I det følgende

Læs mere

FOLK OMKRING RINGOVNEN

FOLK OMKRING RINGOVNEN FOLK OMKRING RINGOVNEN - ÅR 1900. Fortalt af Merete Bjerngaard Illustreret af Per Jørgensen 2 Folk omkring Ringovnen -år 1900 ISBN 978-87-994302-0-8 3 Kort over Nivå Her kan I se et kort over Nivå. Alle

Læs mere

Oldefar Andreas Nicolai Høeg

Oldefar Andreas Nicolai Høeg 1 Oldefar Andreas Nicolai Høeg. Fra oldemor Erikke Brøns s fotosamlng: Andreas Nicolaj Høeg som 29. årig soldat i 1864 1 2 Andreas Nicolaj Høeg blev født i Thorsager den 14. maj 1835 som søn af lærer og

Læs mere

Den gamle kone, der ville have en nisse

Den gamle kone, der ville have en nisse 1 Den gamle kone, der ville have en nisse Der var engang en gammel kone, der gerne ville have en nisse. Hun havde slidt og slæbt alle sine dage, og nu havde hun sparet sammen til at få sit eget hus. Det

Læs mere

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909.

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Disse kort og breve har jeg fået lov til at afskrive og offentliggøre af Gert Sørensen, som har fået dem af

Læs mere

Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013.

Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013. Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013. Historien om et gammelt klitområde i Nr. Hurup, som gik fra at være dårligt

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1879. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

Test din viden om Konjunktioner

Test din viden om Konjunktioner Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Konjunktioner 10 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 3 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din

Læs mere

No. 52 Niels Hansen Knudsen

No. 52 Niels Hansen Knudsen Niels Hansen Knudsen Forældre: Børn: nr. 104 Hans Nielsen og nr. 105 Karen Nielsen, født Andersdatter Hans Knudsen, Karen Knudsen, Lars Adam Knudsen, Jens Peter Knudsen, Karen Knudsen, nr. 26 Søren Dahl

Læs mere

Erindringer Kammerater (Uddrag)

Erindringer Kammerater (Uddrag) Odense Stadsarkiv, Historiens Hus Erindringer Kammerater (Uddrag) Vi havde begge to, Peder og jeg haft forbindelse med Otto og Thorvald Petersens hjem, jeg også med pigerne og tanten. Det var et interessant

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

(Kun 3 minutter af vores fortællinger er gengivet på Gemte Stemmer)

(Kun 3 minutter af vores fortællinger er gengivet på Gemte Stemmer) Gemte Stemmer - http://gemtestemmer.dk/ Vi var opfordret til at deltage i projekt Gemte Stemmer af Sidsel Overgaard (Kun 3 minutter af vores fortællinger er gengivet på Gemte

Læs mere

Brande Platter

Brande Platter Brande Platter 1978 1984 Forlaget Ravnebannerets Pdf/tryk udgivelser 2011 I samarbejde med Lokalhistorisk Forening Brande ISBN-13: 978-87-87584-39-9 Brande Platter 1978 1984 Millhouse, Danmark producerede

Læs mere

Røvergården. Evald Tang Kristensen

Røvergården. Evald Tang Kristensen Røvergården Evald Tang Kristensen Der var engang en pige, der ville giftes, men hun ville lige godt kun have en mand med rødt hår og rødt skæg. Omsider kom der også sådan en frier, og hun sagde ja. Han

Læs mere

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: 1 Professoren - flytter ind! 2015 af Kim Christensen Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: Shelley - for at bringe ideen på bane Professor - opdrætter - D. Materzok-Köppen

Læs mere

På fredag den 24. februar fylder viceborgmester i Ikast-Brande kommune og tidligere borgmester i Brande kommune, Preben Christensen, 70 år.

På fredag den 24. februar fylder viceborgmester i Ikast-Brande kommune og tidligere borgmester i Brande kommune, Preben Christensen, 70 år. På fredag den 24. februar fylder viceborgmester i Ikast-Brande kommune og tidligere borgmester i Brande kommune, Preben Christensen, 70 år. Af Villy Guldbrand Jensen Mange borgere har i tidens løb ringet

Læs mere

Efterkommere af Karen Marie Jørgensen og Hans Sørensen Afsnit 1. Afsnit 1. Marie, Anton og Hans

Efterkommere af Karen Marie Jørgensen og Hans Sørensen Afsnit 1. Afsnit 1. Marie, Anton og Hans Afsnit 1 Afsnit 1 Marie, Anton og Hans 9 Afsnit 1 10 Karen Marie Jørgensen, født 11. maj 1858 på Tindinge banke i Tjørnelunde, Holbæk amt, datter af husmand Jørgen Madsen (1825-1891) og hustru Juliane

Læs mere

Krogshave/Krushave slægtsfest i Hjallerup. lørdag d. 29. juli 2006

Krogshave/Krushave slægtsfest i Hjallerup. lørdag d. 29. juli 2006 Krogshave/Krushave slægtsfest i Hjallerup lørdag d. 29. juli 2006 Mit navn er Leif Bruhn Andersen. Jeg er barnebarn af Ane Marie s storebror, bedst kendt som Snedker Peter Andersen Postadresse: Krogshave

Læs mere

Hos fotograf Hovgaard i 1920 erne

Hos fotograf Hovgaard i 1920 erne Hos fotograf Hovgaard i 1920 erne Nu om dage har stort set alle et digitalt fotografiapparat af den ene eller den anden slags, og det koster stort set intet at tage et billede. Anderledes var det før i

Læs mere

1.1.1 RASMUS JENSEN. Aner Maren Nielsdatter - Jens Peder Rasmussen. Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave RASMUS JENSEN "1

1.1.1 RASMUS JENSEN. Aner Maren Nielsdatter - Jens Peder Rasmussen. Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave RASMUS JENSEN 1 RASMUS JENSEN Aner Maren Nielsdatter - Jens Peder Rasmussen Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave RASMUS JENSEN "1 Rasmus Jensen *1811-1890 Rasmus blev født 8. december 1811 i Lydum. Han bliver ført til

Læs mere

dem fra hinanden. Henning kan godt li regning, men det er måske fordi, han ikke kan læse så godt endnu. Han siger også, at hans far siger, at det er

dem fra hinanden. Henning kan godt li regning, men det er måske fordi, han ikke kan læse så godt endnu. Han siger også, at hans far siger, at det er Jeg skal i skole - Kan du nu skynde dig, siger mor, da jeg med sne på min jakke stormer ind i køkkenet. - Du skulle ikke ha taget med Rasmus Mælkekusk, nu kommer du for sent i skole. Og se hvor du drypper

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

Hvem var disse mennesker og hvilken forbindelse har de med Langå købmandsgård?

Hvem var disse mennesker og hvilken forbindelse har de med Langå købmandsgård? Langå Købmandsgård Lidt slægtshistorie om livet i den gamle stråtækte skole, der lå på pladsen inden kirkegårdspladsen, fra tiden sidst i 1700 tallet til livet i købmandsgården med landbrug og korn og

Læs mere

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG HØRHAVEGÅRDEN HAR BÅDE FUNGERET SOM BOLIG FOR SKOVFOGEDEN OG SOM AVLSGÅRD, HVORFOR DER KAN FINDES FÆLLES TRÆK MED BÅDE SKOFVOGEDBOLIGEN OG BONDEHUSET. I FØLGENDE AFSNIT UNDERSØGES

Læs mere

I dette notat har jeg sammenstykket, hvad jeg på nuværende tidspunkt ved om mine 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter og Peter Mortensen.

I dette notat har jeg sammenstykket, hvad jeg på nuværende tidspunkt ved om mine 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter og Peter Mortensen. 15. februar 2014 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter & Peter Mortensen I dette notat har jeg sammenstykket, hvad jeg på nuværende tidspunkt ved om mine 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter og Peter

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år.

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år. Line, 28 år At være ængstelig - og om at mangle mor, og at være mor Da jeg talte med Line i telefonen for ca. 2½ uge siden og aftalte at besøge hende, hørte jeg barnegråd i baggrunden. Jeg fik oplevelsen

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Niels Rasmussen d. 11.11.11

Niels Rasmussen d. 11.11.11 I mange år har jeg leget med ord, første gang jeg husker var i forbindelse med en lejr for ca. 25 år siden. Jeg husker det handlede om alle vores men er, men der kom en mand Senere har jeg gjort det i

Læs mere

Kristinedalsvej. rejsebranchen. Hun bor nu i Jylland. Kristinedalsvej 2 Foto marts Svend Pedersen og Gerda. Foto maj 2008

Kristinedalsvej. rejsebranchen. Hun bor nu i Jylland. Kristinedalsvej 2 Foto marts Svend Pedersen og Gerda. Foto maj 2008 Side 108 Kristinedalsvej Kristinedalsvej 2 Kristinedalsvej 2 Foto marts 2007 Dette hus er bygget i 1939 af vognmand Osvald Jensen. Garagerne blev bygget først, og her boede Osvald Jensen indtil han flyttede

Læs mere

Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera

Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera Anton Pedersen, sagfører og amatørfotograf Stemningsbilleder med hav og fiskere. På billedet til højre er det fiskere fra Hasle der er på

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

En sådan bemærkning går selvfølgelig ikke upåagtet hen. Vera blev prompte inviteret til at deltage i bogprojektet.

En sådan bemærkning går selvfølgelig ikke upåagtet hen. Vera blev prompte inviteret til at deltage i bogprojektet. Ludvigsgave - Friisenfeldt Folkehold, daglejere og løsarbejdere foreviget i fotos Beretning ved Vera Wöhliche, datter af Hans og Jelva Wöhliche karl og malkepige Hans og Jelva Wöhliche flyttede i 1947

Læs mere

Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv

Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv Gislingegården, som vi skal besøge, her fotograferet i 1905. På trappen står ejeren Johannes Johannesen med hustruen Karen Margrethe,

Læs mere

!Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note

!Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note !Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note Denne note beskriver A. P. Hansens ophav, både anerne så langt tilbage som jeg kender dem, og han nærmeste familie. Dette er selvfølgelig interessant i sig

Læs mere

Hans Christensen, 1915-1995

Hans Christensen, 1915-1995 I følge min farfar blev Hans født kl. 23.55 den 25. januar 1915, men da uret i stuen gik 10 min. foran, blev datoen noteret som den 26. januar! Han er ældste søn ud af 3. Er hjemmefødt på adressen matr.

Læs mere

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 Landindpektørboligen. I 1889 startede landinspektør H. P. Jacobsen sin landinspektørvirksomhed

Læs mere

MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN

MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN Skrevet af Ingrid Bonde Nielsen 2012 DEN MANDLIGE LINIE FARFARS FARS GREN GENETISK SET Hvordan beskrive en forfars liv og levned - ja man kan jo

Læs mere

K Y N D B Y P O S T E N

K Y N D B Y P O S T E N K Y N D B Y P O S T E N Skt. Hans på Klokkerbakken Bylauget har igen i år indhentet tilladelse af Flemming Andersen til, at afholde Sankt Hans bål på Klokkerbakken. Vi forsøger at gentage successen fra

Læs mere

5. Hvordan så man dengang på ugifte kvinder, som fik børn? 11. Hvorfor tegnede familierne kridtstreger på gulvet i det værelse, de boede i?

5. Hvordan så man dengang på ugifte kvinder, som fik børn? 11. Hvorfor tegnede familierne kridtstreger på gulvet i det værelse, de boede i? Afsnit 1 Et uægte barn 1. Hvad lavede Grevinde Danners mor? 2. Hvorfor sagde Juliane ikke nej til sin herre? 3. Hvorfor blev der stor ballade hos familien Køppen? 4. Hvordan reagerede husets frue? 5. Hvordan

Læs mere

Et fritidsliv med sejlads 6. af Hans "Kringle" Nielsen Toldbodgade Nyborg

Et fritidsliv med sejlads 6. af Hans Kringle Nielsen Toldbodgade Nyborg Et fritidsliv med sejlads 6 af Hans "Kringle" Nielsen Toldbodgade Nyborg På det tidspunkt i 1957/58, hvor jeg var ung svend på konditori Sct. Knud i Odense, blev jeg kontaktet af en af de sidste to medlemmer

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første grundlov, blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25 7 Vi er i en skov Her bor mange dyr Og her bor Trampe Trold 14 Hver dag går Trampe Trold en tur Han går gennem skoven 25 Jorden ryster, når han går Så bliver dyrene bange Musen løber ned 37 i sit hul Ræven

Læs mere

Lavinehunde kursus i Østrig 2012 (Winterlehrgang des SVÖ)

Lavinehunde kursus i Østrig 2012 (Winterlehrgang des SVÖ) Lavinehunde kursus i Østrig 2012 (Winterlehrgang des SVÖ) Skrevet af Helle Heidi Jensen Jeg har lige været på lavinehundekursus med min hund Vanilla på 8½ år. Jeg ville helst have deltaget min hund Ginger,

Læs mere

1.3.1 MADS JENSEN. Aner Maren Nielsdatter - Mette Olesdatter - Mads Jensen. Eva Kristensen Marts udgave MADS JENSEN "1

1.3.1 MADS JENSEN. Aner Maren Nielsdatter - Mette Olesdatter - Mads Jensen. Eva Kristensen Marts udgave MADS JENSEN 1 MADS JENSEN Aner Maren Nielsdatter - Mette Olesdatter - Mads Jensen Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave MADS JENSEN "1 Mads Jensen *1817-1886 1. Mads Jensen Mads blev født den 10. maj 1817 i Esbøll, han

Læs mere

Man hører tit at dengang jeg var barn var der altid hvid jul og masser af is at løbe på skøjter på.

Man hører tit at dengang jeg var barn var der altid hvid jul og masser af is at løbe på skøjter på. Dengang der var isvintre til.. Man hører tit at dengang jeg var barn var der altid hvid jul og masser af is at løbe på skøjter på. I vinteren 1962/1963 var der rigtig isvinter endda en af de mere længerevarende.

Læs mere

Jens Peder Rasmussen

Jens Peder Rasmussen Jens Peder Rasmussen Maren Nielsdatter ældste søn Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave JENS PEDER RASMUSSEN "1 Jens Peder Rasmussen *1786-1834 Marens ældste søn Jens Peder Rasmussen blev født 21. marts

Læs mere