Nyt stort kunstværk på Nordfyns Gymnasium

Transkript

1

2 Nyt stort kunstværk på Nordfyns Gymnasium Så lykkedes det endelig. Skolens nye kunstværk blev indviet d. 21. april Da skolen i 2004 havde 25-års jubilæum, lykkedes det via en stor sponsorgave fra Ny Carlsbergfondet at få billedhuggeren Eiler Madsen til at lave en allé af skulpturer, som nu er opstillet ved stien op til skolens hovedindgang. Det blev til i alt 12 buster af kendte personer, som alle repræsenterer et af gymnasiets fag. De 12 personer er: Søren Kierkegaard, Martin Luther, Bob Dylan, Lynn Margulis, Mærsk Mc-Kinney Møller, Gandhi, Homer, Karen Blixen, Charles Babbage, Sigmund Freud, Picasso og Einstein. Inde i huset er der opsat 12 gipsafstøbninger af figurerne, som kan ses i nicherne mellem biblioteket og kantinen. Ny Carlsbergfondets donation blev givet under forudsætning af en vis medfinansiering, og det er en glæde for gymnasiet, at en række fonde og lokale virksomheder gik ind i projektet. Det drejer sig om Bikubenfonden, Egehøj Champignon, Jorton, Kims, Knudsens Fond og Nordfyns Bank. De 12 skulpturer kan ses på forsiden og andre steder i dette årsskrift. Poul Secher Jespersen

3 Indhold Velkommen til skoleåret 2006/ Introduktion for 1.g'ere 3 Skolens ABC 4 Gymnasiets fag og opbygning 10 Gymnasiets organisation 12 Undervisning og andre aktiviteter 13 Foreninger på Nordfyns Gymnasium 23 Udvekslings- og studierejser 2005/ Kalender for skoleåret 2005/ Personale Plan over skolen 32

4 Velkommen til skoleåret 2006/2007 Nordfyns Gymnasium tager den 14. august 2006 imod ca. 190 nye elever under den nye gymnasieordning som andet hold. Vi har nu nogle erfaringer med det nye, som vi vil gøre brug af til gavn for de nye 1.g elever. Vi skal nok skabe en god og kvalitetetssikret ramme for de nye elevers 3 gymnasieår. Vi kan skabe rammen, men vi håber, at de nye elever vil engagere sig i at fylde den ud, så de både på det faglige og personlige plan kan nå et rigtig godt resultat. Uden engagement i arbejdet og i skolens sociale liv går det ikke. For at give nye elevers forældre mulighed for at lære skolen at kende og hilse på lærerne afholder vi torsdag den 21. september 2006 kl et introduktionsarrangement for de nye 1.g. ere og deres forældre. (Reservér datoen). På skolens hjemmeside kan man hente nyttige informationer og danne sig et indtryk af Nordfyns Gymnasium. Skoleåret 2005/2006 har været præget af forberedelserne af gymnasiernes overgang til statsligt selveje er det sidste år i amtsligt regi. Lidt vemodigt for Fyns Amt har ydet en rigtig fin indsats på gymnasieområdet. Både embedsmænd i forvaltningen og politikerne har været lydhøre og overbeviste om, at gode kår for uddannelse af de unge er vigtigt. I forberedelserne indgik udpegningen af en midlertidig bestyrelse for gymnasiet. Den midlertidige bestyrelse har som opgave at forberede overgangen til statsligt selveje. Prorektor ved Syddansk Universitet Bjarne Graabeck Sørensen sagde ja til at være formand, og bestyrelsen er i fuld gang med arbejdet. Den afgående bestyrelse med forældrevalgte repræsentanter under Mogens Jørgensens formandskab udførte et rigtig godt arbejde, og det skal der her lyde en stor tak for. Efteråret 2006 bliver en travl tid for den midlertidige bestyrelse og for skolens administration med en betydelig kursusaktivitet med henblik på at ruste os til de økonomiske udfordringer i selvejet. De fynske gymnasier er med de midlertidige bestyrelsers tilsagn indstillet på at fortsætte et tæt samarbejde også ind i selvejet. Forårets forårsudstilling/forårskoncert blev besøgt af rigtig mange forældre og andre besøgende til glæde for lærere og elever. Under den nye gymnasieordning er musik og billedkunst blevet valgfag i 1.g. Det var dejligt at opleve, at det ikke påvirkede kvaliteten af arrangementet. De udstillede elevarbejder vidnede om stor kreativitet og eftertænksomhed, og forårskoncerten kunne kun bidrage til det gode humør hos de mange tilskuere og var i sig selv et argument for at give faget gode vilkår i det nye musikhus. Fredag den 21. april 2006 modtog Nordfyns Gymnasium Ny Carlsbergfondet og Eiler Madsens store kunstværk - en allé af skulpturer. Dette hæfte indeholder billeder fra begivenheden, som blev en rigtig festdag for gymnasiet. Vi er Eiler Madsen, Ny Carlsbergfondet og sponsorerne stor tak skyldig. Resultatet er et kunstværk, der vil være inspiration for elever og personale og for Nordfyns Gymnasiums mange gæster i fremtiden. Mange spørgsmål vil også i fremtiden skulle besvares. Hvem repræsenterer skulpturerne? Hvorfor netop dem og ikke andre? Det vil der komme mange frugtbare drøftelser ud af. Vi venter i disse måneder på Folketingets vedtagelse af lovgivningen om gymnasiernes organisering. Vi håber, at det statslige selveje udformes på en måde, så også de decentrale gymnasier har en god fremtid. Efter vor opfattelse er det stadig vigtigt, at de unge udenfor de store Translokation 2005 bycentre får et tilbud om en kvalitetssikret ungdomsuddannelse. Søgningen til Nordfyns Gymnasium har heldigvis været rigtig god her i foråret elever søgte Nordfyns Gymnasium som deres første prioritet. Hvis de unge i det geografisk store nordfynske område fortsat skal have mulighed for i deres lokalområde at skabe sig grundlag for videre uddannelse, så er det vigtigt, at vi på gymnasiet holder kvalitetsfanen højt. Men det er også vigtigt, at der lokalt er en bevidsthed om vigtigheden af et gymnasium som ressource for området. Jørn Aarup-Kristensen Rektor 2

5 Introduktion for 1.g'ere Kære kommende 1.g'ere! Det er os en glæde at byde jer velkommen til det første år på Nordfyns Gymnasium. Den første skoledag, et nyt sted, vil altid være præget af sommerfugle i maven. Men dagen starter ganske fredeligt med morgenkaffe/te i skolens kantine. Dér møder I jeres nye klassekammerater, klasselæreren og introeleverne. Der er knyttet to introelever til hver klasse, og deres opgave er at give jer en rigtig god start på skolen. Efter morgenbordet følges de med jer ud i klasserne. Introeleverne er engagerede og søde elever fra 2.g og 3.g. I kan spørge dem, hver gang I er i tvivl - om ikke andet ved de, hvor der kan findes svar. Efter en halv uges almindelig skolegang, nærmere bestemt i uge 33, tager alle nye klasser på introture. Hytteturen strækker sig over næsten to skoledage, med en enkelt overnatning. Der foregår altid en masse sammenrystende aktiviteter - både lærere og introelever har forberedt spændende indslag. Desuden plejer hver klasse at forberede underholdning, som fremvises fredag aften til 1.g-festen. Introelever: Bagerst fra venstre: Martha 2.c, Mille 3.y, Niels Martin 3.z, Lisa 3.x, Kasper 2.e Midten fra venstre: Daniel 2.b, Christina 3.z, Rasmus 2.c, Louise 2.c, Line 2.f, Alexander 2.e Forrest fra venstre: Nina 2.b, Søren 3.x, Ea 3.a, Christian 2.f, Kasper 3.a Hyttetursugen afsluttes selvfølgelig med en herlig fest for de nye elever. Så stærkt kan det gå. De unge, let nervøse mennesker, der et par uger før var stort set fremmede for hinanden, har lært hinanden at kende. Stemningen er forrygende. Introerne bliver forkælet og hyldet. Underholdningsindslagene deltager i en konkurrence - det samme gør borddækningerne - og klasserne er meget kreative, fulde af gode ideer til både borde, udklædning osv. Naturligvis giver det prestige at vinde en af de to titler, hvor introelever og introlærere er bedømmere. Vinderne af underholdningen får også æren af at fremvise nummeret for hele skolen på den førstkommende morgensamling. Puttefesten (på NG kaldes alle 1.g'ere Putter ) er en god afslutning på introforløbet - der snakkes længe om den bagefter. Derudover er den en god start på tre skoleår, der byder på faglige udfordringer, masser af gode oplevelser og kammeratskaber. Vi ses. Claus Dam og Katja Gøttcke Intro-teamet Kalender Kalender for 1.g'ernes første uger på Nordfyns Gymnasium: Mandag d I møder i kantinen kl. 9.15, hvor rektor byder velkommen til alle 1.g'ere. Her giver skolen rundstykker og kaffe/te. Dagens program præsenteres. Dagen slutter ca. kl Husk en stor taske til bøger. Husk desuden Årsskriftet! Tirsdag d fredag d Helt almindelige skoledage, hvor I møder jeres faglærere. I skal dog have følgende noteret i kalenderen: Onsdag d Fotografering af alle 1.g'ere begynder kl Torsdag d Jeres introer samt jeres "hytteturslærere" kommer ind i klassen i 2. modul, hvor I skal aftale det sidste ang. den forestående hyttetur. Se opslag om tid og sted. Mandag d Hyttetur begynder efter følgende plan: 1.a Middelgrunden. 1.b Højbjerg. Tirsdag d a og 1.b vender hjem. 1.c Middelgrunden. 1.d Højbjerg. Onsdag d c og 1.d vender hjem. 1.e Middelgrunden. 1.f Højbjerg. Torsdag d e og 1.f vender hjem. 1.j Højbjerg. Fredag d j vender hjem. Fest for 1.g'ere om aftenen. De klasser, som har lyst, kan forberede lidt underholdning, som vises til festen for de andre. Der laves også en borddækningskonkurrence. Bedste klasser vinder is. I løbet af dagen er der mikrofonprøve for de 1.g'ere, som har et underholdningsindslag. Se opslag om tidspunkt. NB: De dage, hvor I ikke er på hyttetur, har I almindelig skolegang! Pris pr. elev for hyttetur og fest (inklusiv mad) er 210 kr. Beløbet skal betales eller Og hermed navnene på jeres introer: 1.a skal have Ea 3.a og Alexander 2.e 1.b skal have Mille 3.y og Daniel 2.b 1.c skal have Christina 3.z og Rasmus 2.c 1.d skal have Kasper 3.a og Line 2.f 1.e skal have Søren 3.x og Nina 2.b 1.f skal have Lisa 3.x og Christian 2.f 1.j skal have Niels Martin 3.z og Martha 2.c Kasper 2.e er reserve. Derudover deltager 2 lærere pr. klasse. 3

6 Skolens ABC Adresseændring Alle adresseændringer - også midlertidige - skal straks meddeles skriftligt til skolens kontor. Befordring Befordringsgodtgørelse skal søges på amtets skemaer, som kan afhentes på skolens kontor. Hvis du skal starte i 1.g, sendes skemaet til dig. Du skal p.t. kun betale op til de første 299 kr. pr. måned (svarende til 14,24 kr. pr. hverdag) af hele befordringsudgiften (uddannelseskortet). Dit uddannelseskort er gyldigt fra mandag kl. 00 til fredag kl. 18, men du kan for 48,50 kr. pr. 30 dage gøre dit uddannelseskort gyldigt i weekenderne. Hvis du på grund af sygdom - f. eks. et brækket ben - i en kortere periode er forhindret i at bruge din sædvanlige transportform, kan du høre nærmere om fribefordring hos sekretærerne. Da staten (SU-styrelsen) pr. 1. januar 2007 overtager administrationen af befordringsgodtgørelse til unge under uddannelse, administrerer Fyns Amt kun udstedelsen af uddannelseskort frem til Information om den fremtidige tilrettelæggelse af ordningen vil følge fra staten, når ordningen er endeligt fastlagt. Biblioteket, læringscentret og studieområdet Biblioteket og læringscentret er åbent fra kl til kl , størstedelen af tiden 4 med bibliotekspersonale til stede. I begyndelsen af 1.g får alle elever et modul med biblioteksorientering og introduktion til litteratursøgning, hvor der tages udgangspunkt i bibliotekets hjemmeside: De nye elever får efter cirka en måned udleveret et lånerkort, som bruges i hele gymnasieforløbet. Udover ved lån af bøger, hvor lånetiden er en måned, får man brug for lånerkortet, hvis man ønsker at låne en bærbar computer. Her lånes for et modul af gangen, og de bærbare computere er udelukkende til brug i biblioteket, læringscentret og studieområdet, hvor de via et trådløst netværk kan kobles på gymnasiets netværk og internettet. Der er mulighed for udskrivning på almindelig printer og på farveprinter, og der er en kopimaskine til rådighed for eleverne til små kopieringsopgaver - op til 5 sider pr. gang. En række leksika findes i både biblioteket og læringscentret, og her bliver det ofte aktuelt at bruge kopimaskinen, da leksika ikke er til hjemlån. I området er der seks stationære computere til fri afbenyttelse, og på et par af disse er der mulighed for at scanne. Når man skal søge efter noget bestemt i bibliotekets bogbestand, er det oplagt at gå ind på bibliotekets hjemmeside via en af disse, så man kan finde frem til, hvor materialet i givet fald kan findes. Biblioteket er koblet på Odense Centralbiblioteks database hvilket betyder, at man også hjemme kan søge på bibliotekets bogbestand, samt at man i øvrigt kan benytte resten af fynbibs faciliteter. På biblioteket, i læringscentret og i studieområdet er der gode opstillinger til gruppearbejde, og det benytter mange elever sig af. Læringscentret Læringscentret benyttes meget til gruppearbejde, til filmfremvisning og til fremlæggelser, hvor det via en projektor er muligt at benytte eksempelvis Power- Point, når f.eks. en gruppe skal fremlægge resultatet af et projektarbejde for resten af klassen. De stationære computere er ofte i brug, og tilsvarende vælger mange at benytte lånte bærbare computere her. Borde og lignende er forholdsvis nemme at flytte rundt med, så her er god fleksibilitet. Læringscentret kan være reserveret. Studieområdet Studieområdet er etableret i umiddelbar forlængelse af kantinen, og de to områder er adskilt af en glasvæg, så overgangen mellem kantine og studieområde er mere glidende. Her er en række gode arbejdspladser til elevarbejde og mange vælger at benytte lånte bærbare computere her. Blokdag Blokdag betyder, at vi en hel dag underviser i samme fag. Omlægning af undervisningen på denne måde giver lærere og elever mulighed for at arbejde med fagene i en længere sammenhængende periode end normalt og dermed øge muligheden for fordybelse i de enkelte fag. Bogdepotet Boss er navnet på det edb-program, der styrer udlån af skolens undervisningsbøger. BOgdepotets StregkodeSystem betyder det, og som navnet fortæller, er alle skolens bøger mærket med stregkoder, så vi kan følge bøgerne ud til hver enkelt elev. Når du modtager en undervisningsbog, skal du huske at underskrive på den liste, læreren bringer ud i klassen. Det er skolens bevis på, at du har modtaget bogen. Til gengæld udsteder skolen en kvittering, når du afleverer bogen. Mister eller ødelægger du en bog, skal den erstattes med bogens nypris. På skolens Intranet, under knappen Bogdepot, kan du altid slå op, hvilke bøger du står noteret for og hvilke, der skal afleveres. Størstedelen af bøgerne udlånes af skolen. Ved modtagelsen skrives navn i bøgerne, som også skal indbindes. Undervisningsministeriet har bestemt, at visse ordbøger (og lommeregner) ikke må udleveres af skolerne, men skal anskaffes af eleverne selv. Vi vil ved skoleårets start oplyse, hvilke bøger det drejer sig om, og hvis eleverne ønsker det, kan de deltage i et fællesindkøb med gode rabatter. På tilsvarende vis laves også fællesindkøb af lommeregnere. Henvendelser vedrørende bogdepotet sker til boginspektor Poul Secher Jespersen eller sekretær Lone Vinther Hansen. Bogdepotet har åbent hver dag i spisefrikvarteret.

7 Eksaminer og årsprøver I 1.g afholdes skriftlig årsprøve i dansk samt i matematik for elever, der ikke afslutter matematik med eksamen på C- niveau. I 2.g afholdes skriftlig årsprøve i dansk, engelsk og i de fag, eleven har på A- niveau (dog ikke i historie). Der afholdes mindst 6 mundtlige prøver eller årsprøver under eksamenslignende forhold i løbet af 1.g og 2.g. Der udarbejdes en opgave i almen studieforberedelse i løbet af 1.g. I 2.g udarbejdes en opgave, der udformes i samarbejde mellem de 2-3 studieretningsfag i studieretningen samt en opgave i dansk eller historie eller begge fag. Studentereksamen omfatter i alt 10 prøver og i 3.g et studieretningsprojekt (jf. Bekendtgørelsen 119). Sygdom i forbindelse med prøver: Hvis du bliver syg i forbindelse med eksamen, terminsprøver og årsprøver, mundtlige såvel som skriftlige, skal du ringe til skolen inden eksaminationstidspunktet. Efterfølgende skal skolen have en lægeerklæring. Ekskursioner/studierejser Ved en ekskursion forstås en én- eller flerdages rejse for alle elever på et hold. Ekskursioner er undervisning, der foregår uden for skolen i ind- eller udland. De kan indgå i alle fag som led i undervisningen og indgår således som en del af pensum i de(t) pågældende fag. I foråret rejser alle 2.g-klasser normalt 1 uge til udlandet. Eleverne betaler selv disse rejser. Til kortere indenlandske rejser dækker skolen nogle af omkostningerne. Evaluering Den enkelte elevs faglige kvalifikationer skal evalueres til ekstern brug rettet mod aftagerinstitutionerne. Denne evaluering foretages ved, at eleverne får standpunktskarakterer, årskarakterer og eksamenskarakterer. Standpunktskarakterer gives to gange i løbet af skoleåret, i henholdsvis november og marts måned. Årskarakterer, årsprøvekarakterer og eksamenskarakterer gives ved skoleårets afslutning. I forbindelse med karaktergivningen drøftes elevernes standpunkt på et lærerforsamlingsmøde. Flexperioder I skoleåret placeres en eller flere flexperioder, hvor der undervises efter et særskema. Der er mulighed for at arrangere specielle aktiviteter, ikke-afholdt undervisning kan indhentes, og eleverne kan evt. have en skemafri dag, hvor de kan arbejde hjemme. Ferieplan for skoleåret Mandag Første skoledag efter sommerferien. Lørdag Første dag i efterårsferien. Søndag Sidste dag i efterårsferien. Fredag Første dag i juleferien. Søndag Sidste dag i juleferien. Lørdag Første dag i vinterferien. Søndag Sidste dag i vinterferien. Lørdag Første dag i påskeferien. Mandag Sidste dag i påskeferien. Fredag Store bededag. Torsdag Kristi himmelfartsdag. (Der er undervisning, og der kan være eksamen og årsprøve fredag den ). Mandag Pinsedag. Fredag Translokation og dimission. Lørdag Første dag i sommerferien. Forsikringer Det er vigtigt, at du har de nødvendige ansvars-, ulykkes- og tyveriforsikringer i orden, da skolens forsikring kun dækker i begrænset omfang. Forældremøder I løbet af efteråret indbydes forældre til elever i 1.g til et arrangement, hvor skolen, fag og lærere introduceres, og der bliver lejlighed til at se skolen. Karakterblade udleveres i november, marts og ved skoleårets afslutning. I forbindelse med den første karaktergivning indbydes i november til forældrekonsultation, hvor der er lejlighed til at drøfte elevens standpunkt med faglærerne. Forårsudstilling På den årlige forårsudstilling fremvises, hvad holdene i billedkunst har fremstillet. Udstillingen arrangeres i 0- og 1-fløjen og kan beses i dagtimerne. Til ferniseringen inviteres 3.g's elever og deres familie. Frivillig idræt og musik For de elever, der har særlig lyst til idræt, orkestermusik eller kor, arrangeres der efter skoletid særlige hold for disse aktiviteter. Skolens musiklokaler kan efter aftale med musiklærerne udlånes til skolebands. Fællesarrangementer Formålet med fællesarrangementer er at give skolens elever mulighed for bl.a. kunstneriske oplevelser og indblik i særlige emner/aktuelle problemstillinger. Der afholdes 6-8 fællesarrangementer i løbet af et skoleår, og der er mødepligt til disse arrangementer. 5

8 Hjemmeside På skolens hjemmeside kan man søge oplysninger om mange af de forhold, der vedkommer skolen. Under knappen Profil tegnes et billede af skolen og fagene, og det er også her, man kan finde alle relevante oplysninger om love, bekendtgørelser og faglige links, ligesom man kan læse om, hvad der karakteriserer de enkelte fag på netop vores skole. Under knappen På plakaten kan man læse om og se billeder fra de begivenheder, der finder sted på skolen. Her findes også skolens billedarkiv. Informations-knappen dækker over en lang stribe af oplysninger om skolen, lærerne, års- og ferieplan, råd og udvalg, hvordan den nye gymnasiestruktur ser ud, transportmuligheder, kort og meget mere. Eleverne har deres egne sider. Her er der klassebilleder (med navn på eleverne) af alle klasser, og her omtales de råd, udvalg og komitéer, som eleverne har. Også de forskellige brobygningsmuligheder er der linket til. Endelig skal skolens Intranet omtales. Her gives der oplysninger, som kun har relevans for skolens elever og ansatte, dvs. adgang til biblioteket, bogdepotet, skemaændringer, karakterer, forsømmelser, reservationer og meget mere. Der er også en elektronisk opslagstavle og årsplan, så alle bør mindst en gang om dagen besøge intranettet, som er forsynet med password. 6 Skolen benytter sig også af det elektroniske undervisningssystem Fronter, som primært bruges i undervisningen og som elektronisk arkiv. På startsiden præsenteres man for alle de nye filer og meddelelser, der vedkommer den, der har logget ind, så også Fronter bør åbnes dagligt. IT på Nordfyns Gymnasium På Nordfyns Gymnasium har vi to edblokaler. Der er også computere på biblioteket og i det nye Læringscenter, ved fysiklokalerne og i andre faglokaler, samt i de åbne områder i fløjene på skolen. Vi er desuden i gang med at opsætte storskærmsprojektorer med tilhørende pc'er og DVD-afspillere i alle vores undervisningslokaler, så det bliver endnu lettere at bruge IT i klasserne. På gymnasiets pc'er findes der generelle programmer til tekstbehandling, regneark og Internet, plus mange specielle fagprogrammer, der benyttes i undervisningen. Alle elever får tildelt et personligt brugernavn og kodeord, der skal bruges, når de logger ind på skolens computere. Det er vigtigt, at du gemmer disse oplysninger på et sikkert sted, men gem dem ikke så godt, at du ikke kan finde dem igen! I nødsfald kan du få et nyt login ved at udfylde en blanket på kontoret. Som bruger har du adgang til en personlig mappe - dvs. lagerplads på skolens computersystem til stile, opgaver m.m. - og du får adgang til diverse databaser (over blandt andet avisartikler) og til elektroniske leksika. Desuden giver det mulighed for at udskrive på gymnasiets netværksprintere. Da vi skal betale afgift til CODA for hver udskrift, koster én S/Hside 50 øre og én farveside 2 kr. Nordfyns Gymnasium giver hver elev et tilskud på 100 kr. pr. år til disse udskrifter, og de fleste af vores elever kan godt klare at udskrive deres skolearbejde indenfor dette beløb. Fronter er et elektronisk konferencesystem, som gymnasiet bruger. Alle klasser og andre undervisningshold har et såkaldt rum, hvor der kan foregå kommunikation mellem alle rum-deltagerne. Det kan f.eks. være læreren, der lægger tekster og lektier til eleverne, eller elever der afleverer opgaver elektronisk. Alle 1.g. elever får et fronterkursus hvor de også forsynes med brugernavn og password til systemet. Der afholdes også en del andre kurser i brugen af IT, og du kan også få individuel IT-hjælp fra en datavejleder, der har en ugentlig vagt i Læringscentret. Næsten alle gymnasiets elever vælger nu at bruge computer til en eller flere af de skriftlige eksamener. De fleste medbringer deres egen maskine, men det er muligt at låne en computer af skolen - så langt kapaciteten rækker. Til de skriftlige eksamener og terminsprøver får alle elever tildelt en plads med adgang til 230 volt elforsyning, man vælger så selv, om opgavebesvarelsen skal skrives på computer eller med håndskrift. For at sikre at udstyret fungerer bedst muligt, gælder en række regler for brug af skolens edb-udstyr. De vigtigste regler er følgende: Mad og drikke må ikke indtages ved edb-arbejdspladserne, dette er bl.a. af hygiejniske årsager, - og af samme grund er det også vigtigt, at du har rene hænder, når du bruger pc-mus og tastatur. Det er kun tilladt at bruge de programmer, der fra skolens side er installeret på computerne. Husk at lukke computeren ned og slukke for maskine og skærm, når du er færdig med arbejdet, så vi ikke bruger en masse unødvendig energi - derved forhindrer du også, at andre bruger dit personlige login og f.eks. printer ud på din konto. Ryd pænt op efter dig og sæt stole på plads, når du forlader arbejdspladsen ved computeren. Opbevar dine disketter omhyggeligt i plastbokse. Defekte disketter medfører mistede data og kan beskadige computerne. I øvrigt er vores nyeste pc'er ikke forsynet med diskette-drev, så hvis du ikke har en internetforbindelse ved din hjemme-pc er det nødvendigt at have et USB lagringsmedie såsom et flashdrive el. lignende. Luk ikke programmet før dit arbejdet er sikkert gemt. Hvis en computer ikke virker, skal der gives en fejlmelding mundtligt til en af datavejlederne eller skriftligt under Fejl og mangler på vores intranet. Mange gange skyldes fejlen, at der er gået kludder i afviklingen af et program, så ofte forsvinder fejlen, når maskinen genstartes. For at bruge skolens intranet og Internettet skal du overholde nogle rimelige etiske regler. Disse regler samt vejledning i brug af computerne i øvrigt gennemgås på et introduktionskursus i starten af 1.g. Datavejlederne

9 Kantine Kantinen har åbent fra kl og sælger mad, drikkevarer, frugt, kager og slik. Der sælges varme retter fra spisepausens start, og der kan købes friskbagte boller hele dagen. Kantinen fungerer som et samlingssted for eleverne i frikvartererne. Lærerforsamlinger Til lærerforsamlinger holdes møde om hver enkelt klasse, hvor alle klassens lærere deltager. Lærerforsamlingen drøfter under ledelse af rektor elevernes faglige standpunkt, forsømmelser, trivsel og forhold i øvrigt, der berører klassen. Mødepligt IIfølge Gymnasiebekendtgørelsen har eleverne pligt til aktiv deltagelse i undervisningen, herunder 1) Fremmøde til undervisningen 2) Rettidig aflevering af skriftlige opgaver 3) Deltagelse i terminsprøver, årsprøver o. lign. 4) Deltagelse i ekskursioner 5) Deltagelse i anden forlagt/omlagt undervisning. Der er mødepligt i gymnasiet, og elever kan derfor kun være fraværende ved sygdom eller af anden tvingende grund. Elevernes tilstedeværelse registreres af skolen, idet den enkelte lærer fører protokol for hvert modul. Hver måned udarbejdes en opgørelse over elevernes fravær både for den enkelte måned og for hele skoleåret. Fraværet beregnes i procent af antal afholdte timer og noteres på karakterbladene. Hvis en elev har været fraværende, udfyldes en seddel (fortrykt blanket, som fås på skolens kontor) med angivelse af fraværsperiode og -grund. Denne seddel afleveres på skolens kontor og er en forklaring på elevens fravær. I tilfælde af at en elev bliver bedt om lægelig dokumentation for sit fravær, afholdes evt. udgifter i denne forbindelse af eleven og ikke af skolen. Skolen kan ikke give en elev fri fra undervisningen, men hvis man alligevel ønsker at holde fri nogle dage, f.eks. af familiemæssige grunde, skal dette på forhånd drøftes med rektor, således at skolen kender baggrunden for fraværet. I nogle tilfælde kan en elev være fraværende fra undervisningen pga. anden skoleaktivitet f.eks. elevrådsarbejde eller ekskursion. Dette fravær godskrives af skolen og tæller dermed ikke som forsømmelse, men som undervisning. Eleverne bør selv føre regnskab med deres forsømmelser og kontrollere deres forsømmelsesprocent i begyndelsen af hver måned, når tallene er tilgængelige på intranettet. På Nordfyns Gymnasium vil inspektor tale med en elev, så snart der er problemer med forsømmelser/rettidig aflevering af skriftlige opgaver. Nedbringes fraværet ikke/overholdes afleveringsfrister ikke efterfølgende, vil eleven få en skriftlig advarsel. I tilfælde af fortsat tilsidesættelse af mødepligtsbestemmelsen kan rektor iværksætte sanktioner over for den pågældende elev (jf. Bekendtgørelse 1249, 3-10). Hvis det i forbindelse med skriftlige afleveringer konstateres, at eleven ikke selv har udarbejdet opgaven, regnes denne for ikke afleveret, og eleven skal lave en ny opgave. Sker dette gentagne gange, bortvises eleven fra skolen i en periode. Oprydning Inden klasselokalet forlades, skal der ryddes op. Bordene skal sættes på plads, stolene skal sættes op, og affald lægges i affaldsbeholderen, så rengøringspersonalet kan komme til at gøre rent. Husk også at sørge for udluftning i klasselokalerne i dagens løb. Opslagstavler Opslagstavlerne ved begge hovedindgange til skolen er delt i to dele: Et glasskab til opslag fra kontoret og en opslagstavle til fri brug for eleverne. (Husk selv at tage opslagene ned, når de ikke længere er aktuelle). Husk hver dag at læse opslagene i glasskabene - også inden I går hjem. Endvidere er der opslagstavler på gangen nedenfor biblioteket bl.a. med beskeder til eleverne. Ringetider: Undervisningen er tilrettelagt i moduler, der afholdes som følger 1. modul: modul: modul: modul: I hvert modul er indeholdt en pause på 5 minutter, som elever og lærer selv aftaler. Rygning Skolen er røgfri, men der er et "rygelokale" i underetagen.. Skemaændringer I tilfælde af at en lærer er syg, skal på kursus eller lignende, er der information til eleverne på skolens intranet og opslag i glasskabene ved indgangene. Statens Uddannelsesstøtte Ansøgningsskemaer (ungdomsuddannelser) skal hentes på SU s hjemmeside www@su.dk. På hjemmesiden kan man få alle oplysninger om SU, udregne fribeløb osv. Informationer om SU fås af sekretær Ulla S. Knudsen, som også modtager de udfyldte ansøgningsskemaer. Der skal kun søges om uddannelsesstøtte én gang i løbet af gymnasietiden. Hver torsdag i normale undervisningsuger videresendes ansøgningerne til SU. 7

10 Studie- og ordensregler for Nordfyns Gymnasium Ordensreglerne gælder med virkning fra 1. august 2001 som vedtaget af bestyrelsen for Nordfyns Gymnasium. Ordensreglerne knytter sig til bestemmelserne i 14, Bekendtgørelse om gymnasiet, studenterkursus og enkeltfagseksamen ( Gymnasiebekendtgørelsen ) af 31. maj 1999, nr Præambel Nordfyns Gymnasium er et uddannelsesog arbejdssted for mange. Den enkeltes adfærd har betydning for andres muligheder. Der skal derfor i alle sammenhænge udvises omtanke og hensyn til skolens funktion, inventar, materiel og miljø. Der skal udvises respekt for og åbenhed omkring undervisningen, så andres engagement, lyst og muligheder for at deltage konstruktivt ikke begrænses. Ingen person på Nordfyns Gymnasium må udsættes for - eller udsætte andre for - nedværdigende eller krænkende behandling. Ordensreglerne kan løbende debatteres i skolens demokratiske organer, herunder Elevråd og Pædagogisk Råd, og drøftes i Fællesudvalget med henblik på revision i bestyrelsen. Rektor er den overordnede myndighed i alle afgørelser efter disse bestemmelser. 1. Udendørs arealer Køretøjer parkeres på de dertil afsatte arealer og på en sådan måde, at anden trafik ikke generes. Bussernes muligheder for at passere rundkørslen og tilkørselsvejen fra Højagervej må ikke hindres. Udendørs arealer skal holdes ryddelige. Skrald af enhver art skal placeres i affaldsbeholdere. 2. Rygepolitik Rygning er kun tilladt i skolens rygerum og udendørs. Cigaretstumper mm. skal, som alt andet affald, placeres i dertil indrettede affaldsbeholdere. Rektor kan dispensere fra de almene rygeregler ved arrangementer uden for undervisningstiden. 3. Kantinen og andre fællesområder Affald af enhver art skal placeres i affaldsbeholdere. Stole skal skubbes ind under bordene efter endt brug. Musikanlæg må kun benyttes i pauserne. Alle skal tage hensyn til undervisningsaktiviteter i skolens fællesområder. Der er mødepligt til morgensamlinger og fællesarrangementer. Handel, indsamlinger, udstillinger o. lign. på skolen kræver tilladelse fra rektor. 4. Opslagstavler Opslagstavlerne kan frit benyttes. Opslag skal forsynes med dato for opsætning og nedtagning. Stadigt gældende opslag må ikke overdækkes eller nedtages. Opslag på murværk, søjler eller døre er ikke tilladt. 5. Garderobe Skolens garderobe bør benyttes. Overtøj bør ikke ligge i kantinen eller medbringes i undervisningslokalerne. 6. Klasselokalerne og undervisningsfløjene Der skal mødes rettidigt til undervisningen. Undgå at forlade lokalet, mens der undervises. Mobiltelefoner skal være slukkede i forbindelse med undervisning. Mad og drikke må ikke indtages i undervisningstimerne. Hvis læreren i særlige tilfælde dispenserer herfra, er hold og lærer ansvarlig for afrydning. Mad og drikke i øvrigt skal indtages i kantinen eller fællesområder. Der er selvafrydningspligt. Det betyder, at kopper, tallerkener, bestik mm. skal placeres på afrydningsbordene efter endt brug. Undervisningslokaler skal altid efterlades i ryddelig stand. Stole og borde skal sættes på plads, og affald placeres i affaldsbeholderne. Når et undervisningslokale forlades, skal stolene hænges op under bordene. Findes et undervisningslokale ikke at leve op til de nævnte krav, henvender holdet sig straks til administrationen, der om muligt anviser andet lokale. Administrationen beder derefter det hold, der senest har benyttet lokalet, om at bringe det i ryddelig stand snarest muligt. 7. Bibliotek, bogdepot, pædagogiske værksteder, edb-lokaler og andre særlige faglokaler Der henvises til de opslåede eller på anden måde offentliggjorte ordensregler for ovennævnte lokaler. 8. Studierejser, ekskursioner og anden undervisning uden for Nordfyns Gymnasium Der henvises til særligt regelsæt for studierejser og ekskursioner. Eleverne er i øvrigt forpligtet til at følge lærernes anvisninger. 9. Fravær Meddelelse om sygdom og fravær fra undervisningen gives til administrationen. Fravær fra undervisning administreres efter Bekendtgørelse 1249 om studieog ordensregler i de gymnasiale uddannelser, 3-10 (jf. afsnittet om mødepligt). 10. Alkohol og rusmidler Det er ikke tilladt i undervisningstiden at indtage - eller være påvirket af - alkohol eller andre rusmidler på skolens område. Dispensation fra det generelle alkoholforbud i forbindelse med festlige arrangementer uden for skolens undervisningstid aftales med rektor. 11. Bøger og andre undervisningsmaterialer Elever låner som hovedregel bøger og andre undervisningsmaterialer af skolen (jvf. lovgivningen), og som hovedregel 8

11 skal bøgerne indbindes. I tilfælde af skader på eller manglende aflevering af disse vil skolen gøre erstatningsansvar gældende. Vedtaget af bestyrelsen d Studievejledningen Hver gymnasieklasse har tilknyttet en studievejleder. Studievejlederens arbejde er en blanding af de opgaver, klasselæreren og skolevejlederen påtager sig i folkeskolen. Studievejlederen giver dels de enkelte klasser kollektiv vejledning, dels individuel vejledning til den enkelte elev. Skolens studievejledere og deres klasser for skoleåret : Tom Alsing: 3.a - 3.x - 3.z - 2.a - 2.d - 2.e - 1.a - 1.d - 1.e - 1.j. Katja M. Gøttcke: 3.b - 3.c - 3.y - 2.b - 2.c - 2.f. - 1.b - 1.c - 1.f. Kollektiv vejledning I begyndelsen af 1.g afholder studievejlederen i samarbejde med klassens lærere et kursus i studieteknik og arbejdsvaner. Studievejlederen gennemgår den almene studieteknik (bl.a. notatteknik, forskellige læsemetoder, tilrettelæggelse af skolearbejdet, læringsstile), og faglærerne følger op med fagspecifikke råd. I løbet af efterårssemestret skal eleverne i 1.g vælge endelig studieretning samt eventuelle valgfag, de vil fortsætte med i 2.g og 3.g. For at forberede eleverne til dette valg gennemgår studievejlederne, i samarbejde med Studievalg Fyn, de forskellige muligheder for valgfag samt nogle af de faktorer, der evt. har betydning for valg af valgfag. Allerede i 1.g påbegyndes studie- og erhvervsorienteringen. Af emner kan nævnes: hovedstrukturen i vores uddannelsessystem, adgangsregulering til de forskellige uddannelser, samt diskussion af problemer, der i det hele taget knytter sig til uddannelsesspørgsmål. I 3.g gennemgås regler for optagelse på de videregående uddannelser i forbindelse med udlevering af Ansøgningsskemaer for videregående uddannelser (KOT). Problematikken omkring et evt. sabbatår med erhvervsarbejde eller udenlandsophold tages også op. Som en del af studie- og erhvervsorienteringen har vi følgende arrangementer, som Studievalg Fyn står for: 1.g'erne: Hvor får jeg vejledning? 2.g'erne: Uddannelsesarrangementerne Uddannelseskaravanen og Karriere og studievalg. 3.g'erne: Uddannelseskaravanen og de videregående uddannelsesinstitutioners Studievalgdag. I foråret arrangerer gymnasiets studievejledere kursus i eksamensteknik for interesserede. Individuel vejledning Det meste af den tid, studievejlederne har til deres rådighed, bruges til den individuelle vejledning. Man kan træffe sin studievejleder på studievejlederkontoret i de faste kontortider for aftale om en samtale. Den enkelte elev kan her frit henvende sig for at drøfte problemer af faglig, social, økonomisk og personlig art, der har med uddannelsessituationen at gøre. Det være sig problemer med f.eks. lektielæsning, valg af studieretning og valgfag, su eller mere personlige problemer, som tynger og påvirker skolegangen. Man kan trygt gå til sin studievejleder med sine problemer, da han/hun har tavshedspligt, medmindre andet aftales med eleven. Den individuelle vejledning omfatter desuden introduktionssamtaler i begyndelsen af 1.g. Endelig besøges studievejlederne af en del gamle elever, der fortsat ønsker vejledning om deres videregående uddannelse. Studievalg Fyn Hvad skal der ske, når du engang forlader Nordfyns Gymnasium? Vil du tage en videregående uddannelse hvilke muligheder er der, og hvordan vælger du? Det er de spørgsmål, Studievalg Fyn gerne vil hjælpe dig med. Vi vejleder om videregående uddannelse og jobmuligheder. Vi holder fællesarrangementer om valg af uddannelse og erhverv på Nordfyns Gymnasium, og du har også mulighed for personlig vejledning på skolen. Du kan også selv finde information om uddannelser, erhverv og beskæftigelse på Jakob Mørk Hansen er Studievalg Fyns kontaktperson til Nordfyns Gymnasiums arrangementer, og han har også træffetider for personlig vejledning. Du kan se, hvornår Studievalg Fyn kommer til Nordfyns Gymnasium ved at klikke ind på - For elever i STX, HHX, HTX, HF/VUC og finde Nordfyns Gymnasium på skolelisten. Studievalg Fyn holder til i Albanigade. Du er velkommen i centret hver mandag har vi eksempelvis åbent til kl , og du behøver ikke bestille tid til en samtale. Du kan hente uddannelsesbrochurer, bruge pc erne til informationssøgning og få en snak med en vejleder. Telefonbesked Kontoret kan desværre ikke påtage sig at give telefonbesked til elever eller kalde dem til telefonen i skoletiden, men vi kan give besked om opringninger på opslagstavlen nedenfor biblioteket under Besked til elever. (Husk derfor at holde øje med denne opslagstavle!) Undtaget er naturligvis livsvigtige meddelelser. Temadage Temadage er tværfaglige eller emneorienterede aktiviteter og/eller undervisning, der gennemføres med andre arbejdsformer end i den daglige undervisning. I temadagene arbejder eleverne sammen på tværs af årgange og klasser. Temadagene tilrettelægges i et samarbejde mellem lærere og elever, og indholdet skal være på gymnasialt niveau. Ugeseddel og Årsplan kan ses på skolens intranet. 9

12 Gymnasiets fag og opbygning Det tre-årige gymnasieforløb består af et grundforløb på et 1 /2 år, efterfulgt af et 2 1 /2-årigt studieretningsforløb, som eleven vælger. Når man søger optagelse på gymnasiet, skal man foretage følgende 3 valg: l kunstnerisk fag, dvs. enten musik eller billedkunst l 2. fremmedsprog, dvs. enten 2-årigt fortsættersprog (tysk eller fransk) eller 3-årigt begyndersprog (fransk eller spansk) l foreløbigt valg af studieretning. Det endelige valg træffes i slutningen af grundforløbet. Grundforløbet ( 1 /2 år) Det halvårige grundforløb består af: l obligatoriske fag: dansk, engelsk, historie, idræt, matematik, samfundsfag, 2. fremmedsprog, musik eller billedkunst, 1 af følgende naturvidenskabelige fag: biologi/fysik//kemi/naturgeografi l naturvidenskabeligt grundforløb (læses som selvstændigt fag) l l almen sprogforståelse (læses på tværs af fagene) almen studieforberedelse (læses på tværs af fagene) Andet fremmedsprog Almen sprogforståelse Musik eller billedkunst Almen studieforberedelse (10% af tiden) Dansk Engelsk Historie Idræt Matematik Samfundsfag Naturvidenskabeligt fag Natur-videnskabeligt grundforløb Studieretning 1 Studieretning 2 Studieretning 3 Studieretning 4 Studieretning 5 Studieretning 6 2½ år ½ år f.eks. en sproglig/ humanistisk retning f.eks. en naturvidenskabelig retning f.eks. en samfundsfaglig retning f.eks. en musisk retning Grundforløb f.eks... f.eks... Studieretningsforløbet (2 1 /2 år) En studieretning består af: l obligatoriske fag l studieretningsfag l valgfag (uden for "studieretningspakken") Fagene kan læses på flere niveauer: A, B og C. Sædvanligvis opnår man C-niveau, når man har læst det i 1 år, B-niveau efter 2 år og A-niveauet, når man har haft faget i 3 år. 10% af tiden afsættes til almen studieforberedelse. Man skal sammensætte sin studentereksamen, så man har mindst: l 4 fag på A-niveau l 3 fag på B-niveau l 7 fag på C-niveau 10

13 Studieretninger På Nordfyns Gymnasium udbydes følgende studieretninger i år, så man kan farve sin studentereksamen i sproglig/kunstnerisk, naturvidenskabelig eller samfundsvidenskabelig retning. Det endelige valg af studieretning foretages i slutningen af grundforløbet. Studieretning Eksempler på 3. studieretningsfag 1. Engelsk - Fransk (begynder) Tysk/Spansk 1. Engelsk - Fransk (fortsætter) Tysk/Spansk 1. Engelsk - Spansk Fransk/Tysk 1. Engelsk - Tysk (fortsætter) Fransk/Spansk 2. Musik - Engelsk Matematik/Fysik 2. Musik - Matematik Fysik/kemi 3. Matematik - Fysik - Kemi (er fastlagt) 4. Biologi - Kemi - Matematik (er fastlagt) 5. Biologi - Idræt - Matematik (er fastlagt) 6. Samfundsfag - Matematik Erhvervsøkonomi/Naturgeografi 7. Engelsk - Samfundsfag Erhvervsøkonomi/Naturgeografi/Tysk/Matematik Obligatoriske fag De obligatoriske fag er fælles for alle studieretninger. Valgfag Nedenstående valgfag tilbydes på Nordfyns Gymnasium. Den grå farve angiver, hvilket niveau de kan læses på. Dansk Historie Engelsk 2. fremmedprog (hvis det er begyndersprog kræves dog A-niveau) Et naturvidenskabeligt fag (biologi/fysik/kemi/naturgeografi) Fysik Matematik Samfundsfag Oldtidskundskab Religion Kunstnerisk fag Idræt Biologi/kemi/naturgeografi (mindst 2 af disse) A-niveau mindst B-niveau mindst C-niveau C-niveau Fag C-niveau B-niveau A -niveau Astronomi Billedkunst Biologi Datalogi Engelsk Obligatorisk Obligatorisk Erhvervsøkonomi Filosofi Fransk fortsætter (hvis valgt v. studiestart) Fysik Obligatorisk Idræt Obligatorisk Kemi Matematik Obligatorisk Musik Naturgeografi Psykologi Religion Obligatorisk Samfundsfag Obligatorisk Tysk fortsætter (hvis valgt v. studiestart) 11

14 Gymnasiets organisation Indtil d er gymnasiet placeret under to myndigheder: Undervisningsministeriet og Amtet. Over for undervisningsministeriet har vi ansvaret for det pædagogiske område, og over for Fyns Amt er vi ansvarlige for økonomien og personalet. Fra d bliver gymnasiet en statslig selvejende institution og overtager dermed selv ansvaret for økonomi og personale. Skolebestyrelsen I 2006 har skolen en såkaldt midlertidig bestyrelse, som skal forberede overgangen til statsligt selveje. Bestyrelsen er sammensat som følger: Formand: Bjarne Graabech Sørensen, prorektor ved Syddansk Universitet Personalerepræsentant: lektor Ulla Jørgensen Repræsentant for kommunerne: Erik Hansen, borgmester i Søndersø Repræsentant for regionen: Ruth Fibiger Olesen, Fredericia Sekretær: Jørn Aarup-Kristensen, rektor ved Nordfyns Gymnasium Foruden forberedelse til overgangen til selveje har den midlertidige bestyrelse de samme opgaver som den hidtidige bestyrelse, herunder fastlæggelse af skolens budget, opfølgning på byggesager og fastlæggelse af skolens fagudbud, ferieplaner og ordensregler. Fra skal en ny bestyrelse udpeges. Den præcise sammensætning af den nye bestyrelse er på nuværende tidspunkt til drøftelse i Folketinget. Rektor Rektor har det administrative og pædagogiske ansvar for skolens drift. Vicerektor er rektors stedfortræder og varetager sammen med inspektorerne og sekretærerne kontorets daglige drift. Det er på kontoret, man først bør henvende sig, hvis der er noget, man er i tvivl om. Pædagogisk Råd Pædagogisk råd består af skolens lærere. Rådet beskæftiger sig stort set med alt vedrørende gymnasiets undervisning. Pædagogisk råd er repræsenteret i bestyrelsen ved et valgt medlem. Elevråd Elevrådet ledes af et forretningsudvalg bestående af en formand, en sekretær og en kasserer. Hver klasse har to elevrådsrepræsentanter med stemmeret, men alle elever kan deltage i elevrådsmøderne. Fællesudvalget Fællesudvalget har som opgave at formidle samarbejdet om skolens daglige arbejde. Derfor består det af repræsentanter for elever, lærere, teknisk-administrativt personale og rektor. Elevarbejde fra forårsudstillingen 12

15 Undervisning og andre aktiviteter Det Refleksive Læringsmiljø er ikke bare et projekt Det Refleksive Læringsmiljø var et udviklingsprojekt mellem Otterup Bibliotek og Nordfyns Gymnasium. Projektet foregik fra 2002 til Igennem tre år var det muligt at følge gymnasieelever fra de startede i 1.g til de afsluttede deres uddannelse i 3.g. Første projektår blev evalueret af tidligere gymnasielærer Birgitte Gottlieb fra EVA (Evalueringsinstituttet). Der blev læst logbøger og gennemført en spørgeskemaundersøgelse. Hensigten var bl.a. at kortlægge elevernes evne til informationssøgning og undersøge, hvilken effekt informationssøgningskurser havde. En væsentlig konklusion var, at projektbibliotekarens informationssøgningskurser bør integreres i et konkret undervisningsforløb og i samarbejde med elevernes lærere. Birgitte Gottliebs evaluering findes som publikation. Andet og tredje projektår blev evalueret af undertegnede. Det blev til tre rapporter, som findes på projektets hjemmeside Projektet var et rigtigt udviklingsprojekt, fordi projektdeltagerne og styregruppen igennem de tre år løbende revurderede projektet. Tiltag blev ændret eller iværksat. Med fantasi blev der udkastet nye hypoteser, og der blev gennemført nye undersøgelser. På baggrund af erfaringer fra andre pædagogiske projekter og evalueringer finder undertegnede det positivt, at projektet løb over tre år. Det gav kontinuitet og mulighed for at afprøve forskellige tiltag og få det grundigt undersøgt. Biblioteket og gymnasiet afviklede ikke projektet efter 1. eller 2. år, men blev ihærdigt ved med at søge efter midler for at afprøve ideer og få dem belyst igennem en hel gymnasial uddannelse på tre år. Derfor er projektet ikke bare et projekt, men et projekt, hvor et folkebibliotek og et gymnasium virkelig har forsøgt at skabe noget nyt og unikt. Igennem projektet har man f.eks. haft ansat to forskellige projektbibliotekarer til hjælp for kvalificering af informationssøgning. Informationskompetence er en vigtig del af elevers studiekompetence. Det vil sige elevers evne, lyst og indsigt i forhold til at gennemføre en videregående uddannelse. Informationskompetence handler i korthed om at gøre eleverne bedre til effektivt at finde og behandle information. Et kulturprojekt I projektets andet år blev det klart for evaluator, at det var et projekt, som forsøgte at ændre på en kultur. Projektet handlede ikke kun om at gøre eleverne refleksive og studiekompetente, men også om at ændre rutiner, vaner og traditioner og relationer mellem elever, lærere og bibliotekarer samt institutioner. I projektperioden byggede Nordfyns Gymnasium et nyt læringscenter, med gruppearbejdspladser og udlån af bærbare pc'er samt et præsentationsrum til PowerPoints. Læringscentret blev etableret i forlængelse af biblioteket. Det var ofte bemandet af projektbibliotekaren. Det absolut nye var, at der var ansat en projektbibliotekar, som spillede sammen med gymnasielærerne. I planlægning og gennemførelse af undervisningen indtænkte lærerne informationssøgning. Projektbibliotekarens kurser og vejledning var ikke blot et appendiks til lærernes faglige undervisning. Der var gode eksempler på, at bibliotekar og lærere sammen gennemførte undervisning, hvor de fagligt supplerede hinanden. Det var en klar konklusion, at projektbibliotekarerne var glimrende vejledere og undervisere. På trods af at bibliotekarerne ikke var pædagogisk uddannede, syntes de ikke at have manglet hverken pædagogiske eller didaktiske kompetencer. Det var unge og nyuddannede bibliotekarer, som bare sprang ud i opgaven. Det var bemærkelsesværdigt, at projektbibliotekaren på gymnasiet ikke tog sig af traditionelle biblioteksopgaver, men fik tid til at hellige sig vejledning og undervisning af eleverne. Flere lærere mente, at projektbibliotekaren var blevet katalysator for tværfaglighed og projektarbejde på gymnasiet. Eleverne blev mere informationskompetente Ønsket om at udvide projektet med et tredje år, for på den måde at få dokumenteret effekten af Det Refleksive Læringsmiljø i 3.g, viste sig at være klogt. De mange interview af 3.g'ere illustrerede entydigt, at de var glade for de tre år med Det Refleksive Læringsmiljø. Ved skrivningen af 3.årsopgaven kunne eleverne se, at det, de havde lært om informationssøgning, var anvendeligt. Eleverne var blevet studieog informationskompetente. I interview, synopser og opgaver slyngede eleverne overbevisende rundt med kilder og henvisninger til databaser. De var kritiske og vurderende i forhold til deres kilder. De anvendte mange forskellige biblioteker. Otterup Bibliotek kunne registrere, at Det Refleksive Læringsmiljø havde medført flere besøg af gymnasieelever. Meget tyder på, at der skete en videnspredning til det lokale folkebibliotek. Det var i forhold til indkøb af materialer, men også i forhold til den interesse for pædagogik og didaktik evaluator registrerede på folkebiblioteket. Elevaktivitet i læringscentret 13

16 Projektbibliotekarens tilknytning til et biblioteksfagligt miljø må være en fordel, uden det er undersøgt nærmere. Det Refleksive Læringsmiljø er ikke bare et projekt, men et stort, længerevarende og interessant eksperiment, som bør inspirere til forskning og nye udviklingsprojekter. Uddrag fra en artikel af evaluator, cand.scient.pol. Peter Gorm Larsen ( i tidsskriftet Uddannelsesbibliotekaren Projekt Forskerspirer Projekt Danske Forskerspirer er et landsomfattende projekt, som er igangsat af Forsknings- og Undervisningsministeriet i fællesskab. Alle landets elever i 2.g på de gymnasiale ungdomsuddannelser har her mulighed for at stifte bekendtskab med den forskerverden, som de efter gymnasiet kan blive en del af. Har man lyst til et kig ind i denne verden, skal man skrive et portræt af sig selv som forsker, og på baggrund af dette kan man blive optaget i Forskerspireklubben. Fra Nordfyns Gymnasium blev der i år optaget tre elever i klubben, nemlig Anne-Sofie Sørensen, Rune Nyrup og Frederikke Christiansen, som skal forske i følgende: fjernsynets neurologiske påvirkning af barnet, religionsudviklingen i Mesopotamien og Palæstina og endelig mælkeallergi. Alle tre vil blive knyttet til etablerede forskere og skal, så vidt det er muligt, arbejde sammen med disse. Desuden deltager de i en række arrangementer - det første har allerede fundet sted, et 2-dages besøg i København. Spirerne har besøgt en lang række forskningsinstitutioner rundt om i København, hørt foredrag på det nyindviede Frederiksberg Gymnasium (med efterfølgende socialt samvær), og efter overnatning på Cab Inn Scandinavien har de stiftet bekendtskab med emner som videnskabsteori, videnskabsformidling mm. Forskerspirerne i København, marts 2006 Der er endvidere planlagt et inspirationsseminar på SDU. I begyndelsen af september drager alle spirerne på weekendseminar på Rødding Højskole. Her bliver der arrangeret foredrag af fremtrædende forskere, workshops om litteratursøgning, kildevurdering, tilrettelæggelse af projekt, udfærdigelse af synopsis, faglige gruppediskussioner med Ph.d.-studerende, socialt samvær og meget mere. Hele projektet slutter med, at spirerne kan udarbejde og indsende en synopsis over et forskningsprojekt, som, hvis man er dygtig nok, kan resultere i en kontant vinderpris på kr Poul Secher Jespersen Beretning fra Idrætsdag 2005 Hvis man var så heldig at befinde sig i området omkring Langesø Hallerne den , ville man have oplevet et sandt overflødighedshorn af veloplagte og aktive unge mennesker. På denne dag afholdt Nordfyns Gymnasium nemlig Idrætsdag for samtlige elever på gymnasiet. Hen over dagen var der arrangeret alt lige fra squaredance og orienteringsløb, til vandaktiviteter og boldsport. Solen skinnede fra en skyfri himmel hvert sekund, om end deltagerne i Morud Friluftsbad kunne berette, at vandet stadigvæk var hammerkoldt dejligt opfriskende. Dagens mest originale idé fandt sted inde i hallen. Her havde man nemlig to rutinerede squaredansere til at guide eleverne igennem den firkantede dans. Idrætsdag d Dette krævede både sved og (glædes)- tårer, men størstedelen morede sig vist. Selve arrangementet var organiseret og tilvejebragt af idrætslærerne på NG, men også mange af de andre lærer havde valgt at møde op til denne dag i sportens navn. Nogle af disse ekstra lærere talte point for klasserne, så vi kunne finde ud 14

17 af, hvilken klasse der egentlig var bedst til at udfolde sig fysisk. Den samlede sejr løb 3.z af med, men som alle, der ikke går i 3.z, ved, er det jo vigtigere at være med end at vinde. Alt i alt må det siges, at dagen var en uovertruffen succes. Anders 2.b Blokdag på NG Når der er blokdag på NG, brydes det almindelige hverdagsskema op, så man kan gå i dybden med et fag hen over dagen. Denne form for undervisning giver eleverne mulighed for at gå i dybden med projektarbejde og mulighed for at tage ud af huset. Skolen har haft klasser i Aarhus, København og sågar Nordtyskland på en af disse blokdage. Det er på mange måder dejligt at komme væk fra den daglige rutine og bryde ud af den normale undervisningsform ved at udforske det pågældende fag på andre måder end at kigge ned i en bog. På turene ud af huset bliver der ofte tid til lidt tant og fjas oven i hatten, så turen også får et socialt aspekt udover det faglige. Således er man tit ude at spise sammen og måske shoppe, hvis man er kommet til storbyen. Elever på skolen kan vælge at starte dagen med en hyggelig omgang morgenmad fra Kents Kantine, da denne altid har specielle tilbud på blokdage. Muligheden for at eleverne ser en film er også stor, og det er tit ualmindelig populært, ligesom de naturvidenskabelige fag har tid til at lave forsøg og behandle dem på samme tid i skolens kælder. Der afholdes cirka et par håndfulde blokdage igennem et skoleår. Anders 2.b Blokdag i Lübeck d. 30. september 2005 Fredag den 30. september 2005 havde 2.x og 2.z blokdag i tysk, og denne dag skulle vi tilbringe i den tyske by Lübeck. Blokdag i Lübeck d Efter 4 timers kørsel ankom vi til vores bestemmelsessted, hvor vi startede med at spise frokost. Kl mødtes vi atter for at starte på vores guidede rundtur i Lübeck. Hver klasse fik deres egen guide, som viste og fortalte om Lübeck - på tysk selvfølgelig. Guiderne var utrolig gode til at snakke langsomt og tydeligt, så alle kunne følge med og få meget ud af turen. Vi besøgte blandt andet flere af Lübecks mange kirker og fik både rene fakta om kirkernes størrelse og arkitektur og små spændende historier fra kirkernes lange levetid. Desuden så vi rådhuspladsen, og vi blev også vist rundt i nogle af byens ældre gader. Undervejs svarede guiden på flere af de spørgsmål, som vi senere skulle besvare i et orienteringsløb, så der var god grund til at høre efter. Efter rundvisningen var der tid til byløbet, hvor fik vi udleveret et ark med spørgsmål om Lübeck. Den yderst snedige Claus Dam havde som altid et es gemt i ærmet, så vi var nødt til at spørge Lübecks borgere om hjælp for at kunne besvare de twistede og svære spørgsmål. Det var et held for vores orientering, at vi havde været med guide rundt først, så vi havde et overblik over byen. En del af Lübecks borgere kunne ikke svare på de historiske og kulturelle spørgsmål, men heldigvis havde Lübeck, som de fleste andre kendte byer, turister, der kunne træde til. Trods den til tider svigtende hjælp var Lübecks borgere generelt flinke og venlige. Den positive side af Lübeckernes uvidenhed var, at vi fik set store dele af Lübeck, og alle virkede til at more sig gevaldigt. Eftersom en præmie var sat på højkant, tog eleverne byløbet yderst seriøst. Der blev både dekoreret tegninger, uddelt kærlighedserklæringer og bestikkelsesgaver. Dog var dette nyttesløst, da Claus ikke kunne sætte sig igennem. Susanne brugte sin kvindelige magt, og z erne fik en ufortjent sejr. 15

18 Til sidst skal det lige påpeges, at eleverne på turen var meget punktlige og overholdt alle regler om ingen alkohol på 1- dags-ture. Ida Madsen og Niels Martin Jensen 2.z Sabrina, Stine Vagner, Sonny og Majken 2.x Genteknologi på NG Genteknologi nu også på NG Fredag d. 7. april fik 3.g biologi højniveauholdet som de første i Nordfyns Gymnasiums historie mulighed for at lave en genteknologisk øvelse. Kitler, pipetter, agarplader, plasmider, gener, vækstmedier og et veloplagt højniveauhold udgjorde rammen for øvelsen. Formålet var for os at få bakterier til at blive selvlysende. Dette gjordes ved at indsplejse et gen i en plasmidring, som skulle optages i bakterien. Hvis genet blev aktiveret ville det syntetiserede protein blive selvlysende. Dette lykkedes med et pænt resultat. For at lave denne øvelse er det vigtigt at arbejde meget sterilt og koncentreret, da det kan have alvorlige konsekvenser, hvis plasmider spredes i naturen. Plasmider er små DNA-ringe, der indeholder forskellige gener, og findes i bakterier. Plasmider kan overføre gener til hinanden og derved eksempelvis udbrede en resistens hurtigt. Netop derfor skulle vi i dette forsøg arbejde sterilt, så ingen plasmider kom ud i naturen. Vores plasmider indeholdt nemlig resistensgen mod ampicillin, som er et antibiotikum. Hvis dette udbredes, vil der være risiko for, at vi ikke kan bekæmpe sygdomsbakterier længere. Det var meget spændende at arbejde på denne utraditionelle måde, fordi vi normalt ikke arbejder med disse teknikker. Samtidig, da genteknologi er meget oppe i tiden, var det sjovt at få et indblik i den mikrobiologiske verden inden for dette felt og se de muligheder, den rummer. Sidsel og Susanne 3.BI Gallafesten Den lange seje vandring gennem de mørke gange, for at sidde i et lokale og diskutere Dante og Kirkegård, er med ét sluttet, og den virkelige verden venter lige rundt om hjørnet. Dette går tit og ofte først op for folk den dag, hvor det reelt er den sidste skoledag, men helt slut er det dog ikke, foran ligger den frygtede eksamen, der kan få selv voksne mænd til at græde som spædbørn. For at mildne det enorme pres, der vil komme til at ligge på eleverne den næste halvanden måneds tid, afholdes der sidste skoledag, i ren amerikansk stil, en gallafest. Dette er for 3.g'erne årets næststørste begivenhed, kun overgået af traditionerne ved endt studentereksamen, og forventningerne til denne dag er så tyk, at man kan skære i dem. Forberedelserne til denne dag går måneder tilbage, og det er et sikkert tegn på forårets komme, når man begynder at høre pigerne i 3.g snakke om, hvilke kjoler de skal have på, og hvordan man nu kommer ud på skolen, mens drengene som zombier blot får ordre til at sørge for det ene eller det andet. Et andet tegn på forårets komme er den evindelige træning i idrætstimerne, hvor man som opvarmning danser lancier og med mere eller mindre succes tilegner sig evnen til at danse denne klassiske dans. På selve dagen har pigerne travlt, de skal have sat hår, skrues ned i kjolerne, ordne makeup og i det hele taget ligne Afrodite på en god dag. Når klokken så nærmer sig afhentningen af kavaleren, er de ved at være på randen af hysteri, men heldigvis falder de hurtigt ned igen. Transporten ud til skolen sker på et utal af måder, man kommer i veteranbiler, limousiner, helikoptere, tandemer, kun fantasien sætter grænser. Fælles for alle er dog, at man føler sig som en filmstjerne til premiere på sin nye film, når man træder ud af transportmidlet, for der står en kødrand af mennesker, bevæbnet med kameraer, som de på ingen måde er bange for at bruge. Efter ankomsten til skolen mødes man i kantinen, hvor der er dækket op til fin middag. Efter middagen går det i samlet trop til hallen, hvor man efter indmarchen stiller op i kvadrillerne, og dansen kan begynde. Også her har forældrene forvandlet sig til en dårlig stereotype på japanske turister, tungt belæssede med kameraer, som igen bliver brugt flittigt, for at dokumentere de unge menneskers ihærdige forsøg på at få alle trinene til at passe sammen. Lancier er nemlig bygget op på den måde, at den starter med at være uhyggelig enkel, men efterhånden bliver det sværere og sværere, og ængstelsen stiger, efterhånden som man nærmer sig den såkaldte herremølle, som er den sidste af fem ture i dansen. Efter dansen er det tid til at lade håret falde, og en fest af unaturlige dimensioner finder sted på skolen. Søren T. Clausen 3.z 16

19 Glimt fra gallafest - forårskoncert og udstilling 17

20 Martin Jessing 4.g/3.z Team Danmark Team Danmark (TD) ordningen giver unge idrætsudøvere mulighed for at kombinere elitesport og uddannelse ved at tilbyde en gymnasieordning, som enten kan vare 4 år eller 3 år. Under forløbet tilbydes eleven fleksible ordninger, men disse ordninger kommer an på, hvilken sportsgren man dyrker, og om man evt. er tilknyttet et landshold. Disse tilbud er f.eks. enkeltmands-undervisning, og i specielle tilfælde er der mulighed for at flytte eksaminer, årsprøver el. lign. Men man skal grundigt overveje sit valg af et 4-årigt forløb, da man skal være indstillet på et specielt skema. Man skal også være klar på, at når ens klassekammerater bliver studenter efter 3.g, skal man gå på gymnasiet 1 år mere. Men til gengæld bliver man knyttet mere til årgangen under og møder flere nye mennesker. Min sport er svømning, og jeg startede på Nordfyns Gymnasium sidste sommer, så det hele er stadig ret nyt. Det specielle ved svømning er, at man træner meget og kun har ca. 4 store stævner og mesterskaber om året, så jeg bruger mest min Team Danmark ordning til træning. Jeg har indtil videre kun haft få fraværstimer pga. stævner. Jeg har mødt en stor samarbejdsvilje fra Nordfyns Gymnasium og min Team Danmark vejleder, så det er virkelig et stort plus. Min fremtidige skolegang er allerede planlagt. Indtil videre har jeg været udtaget til Årgangslandsholdets bruttotrup, og jeg har individuelt vundet flere Årgangs- og Juniormesterskabs medaljer. Endvidere har jeg 2 Danske Juniorrekorder i holdkapper sammen med 3 andre piger fra mit hold. Tine Aagaard, 1.e Det specielt krævende ved Team Danmark ordningen er 4.g. Man har lige været igennem en hel gymnasietid med sin stamklasse, har set sine klassekammerater blive studenter - og også deltaget i alt det sjove - og så skal man lige igennem det sidste år med nye fag, inden man selv får huen på. I 4.g har man hovedsagelig de typiske 3.g fag som religion, oldtidskundskab, billedkunst og derudover valgfag, hvilket for mig blev til 24 timer om ugen, da jeg desuden valgte et ekstra år med idræt og et ekstra højniveaufag. For mig har det været en god ting at have idræt og et ekstra højniveaufag i 4.g, dels pga. afvekslingen fra de mere ensartede 3.g fag og dels for at få fyldt lidt i skemaet. Det gør det rent faktisk lidt nemmere, selvom man ikke skulle tro det. Inden 4.g havde jeg en del kontakt med nogle fra 2.z, og derfor valgte jeg at deltage i alle 3.g fagene sammen med 3.z i 05/06. Klasseskiftet var ret svært i starten, da jeg skulle lære en masse nye elever at kende og tilpasse mig en hel ny gruppe, men efterhånden bliver man en del af flokken, og så er det hele jo back to normal. Samtidig holder man kontakten ved lige til den gamle klasse, og det er sjovt at mødes igen til klassefester osv. og opleve, at intet har forandret sig, bortset fra studenterhuen. Man griner ad de samme ting som før, laver de samme ting og snakker med de samme mennesker, som man gjorde før. Og nu nærmer tiden sig, hvor jeg endelig selv bliver student, og så har jeg jo glæden af dobbelt så mange studenterfester, lastbilsture osv., men kun det samme antal eksaminer. Martin Jessing 3.z, martinracing.dk Brobygning på Nordfyn I ugerne deltog 26 elever fra folkeskoler på Nordfyn og det nordlige Odense i et brobygningsforløb på Nordfyns Gymnasium med det formål at få afklaret deres videre uddannelsesønsker. Vi betragtede det derfor som vores opgave på gymnasiet at give eleverne et realistisk indtryk af, hvad det vil sige at gå i gymnasiet. I ugerne op til ankomsten af det nye brobygningshold i 2005 udarbejdede de forskellige fags lærere det materiale, de ønskede at arbejde med sammen med de kommende besøgselever. Materialet blev samlet i en materialesamling, som alle brobygningselever fik udleveret ved modtagelsen, hvor eleverne, efter velkomst fra rektor, fik en kort introduktion til notatteknik og forberedelsesvaner ved en af skolens studievejledere. Endvidere fik eleverne en personlig kode til skolens intranet og til Fronter, så de kunne få et indtryk af skolens kommunikationssystemer. Brobygningselevernes skema bestod af en blanding af undervisning i de enkelte fag, observationstimer i 2. og 3.g.-klasser, laboratorieøvelser i fysik, kemi, biologi samt en ekskursion til Odense, hvor elever og lærer gik på opdagelse i Middelalderens Odense. For at give eleverne et realistisk indtryk af en gymnasieelevs dagligdag fik brobygningseleverne lektie for til de forskellige fag, og de nåede at aflevere i alt 6 skriftlige opgaver i dansk, matematik, fysik, engelsk og spansk. Da fredagscafé og fester er en del af gymnasieelevernes dagligdag, deltog brobygningseleverne også i disse aktiviteter. I de sidste dage op til afslutningen af forløbet afholdt studievejlederne individuelle samtaler med alle elever for at give dem mulighed for at diskutere deres videre uddannelsesplaner ud fra de indhøstede erfaringer fra brobygningsforløbet. I det sidste modul blev der foretaget en mundtlig og en skriftlig evaluering af forløbet med eleverne, og eleverne fik udleveret deres brobygningsbevis. I evalueringerne gav eleverne udtryk for stor tilfredshed med forløbet, både hvad angår det faglige indhold og niveau samt brobygningsforløbets tilrettelæggelse. De fik, mente de, et reelt indtryk af de fagli- 18