Fire fuldtræffere til trafikken. Trafikliv2012/2013. Unge er begejstrede for højere bøder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fire fuldtræffere til trafikken. Trafikliv2012/2013. Unge er begejstrede for højere bøder"

Transkript

1 POLITIKEN Fire fuldtræffere til trafikken Heidi dukkede aldrig op danmark Side 6 Kultur Side 22 Danmark Side 8 Tegning: Philip Ytournel. Foto: Tough Guy Studios og Tobias Selnæs Markussen Trafikliv2012/2013 Unge er begejstrede for højere bøder Halvdelen af danske unge synes godt om, at det er blevet dyrere at bryde færdselsloven. Det overrasker ekspert. Bødetakster En tusse for at tale i håndholdt mobil på cykel. 700 kroner for cykle uden lygter og kroner for at køre uden sele. Siden januar 2012 er det blevet dyrere at bryde reglerne i trafikken. Trist for pengepungen, men alligevel helt i orden, svarer halvdelen af ungdommen mellem 15 og 24 år i en undersøgelse, som Epinion har foretaget for Rådet for Sikker Trafik. Spørger man den samlede danske befolkning, stiger begejstringsbarometret yderligere. 71 procent er for, 9 procent er imod, mens resten hverken er for eller imod. Klapsalverne over de højere bøder kommer bag på trafiksociolog og forskningsassistent i Cyklistforbundet Anette Jerup Jørgensen:»De fleste trafikanter har den tilgang, at de godt må gradbøje en regel her og der, så længe det ikke er til gene for andre. På den måde er de fleste i risikozonen for at få en bøde, og derfor er det meget overraskende, at der er så stor opbakning«. Selv om størstedelen af unge mellem 15 og 24 er tilhængere af de nye takster, er det samtidig den aldersgruppe, der 50 procent af unge mellem 15 og 24 år mener, at det er godt, at bøderne er steget er mest kritisk over for de højere bøder. Knap hver tredje er hverken for eller imod, og mens hver tiende af den samlede befolkning er lodret imod, er det hver femte af de unge, der er negativ. Det er forventeligt, mener Anette Jerup Jørgensen.»Vi ved for det første, at yngre bryder færdselsloven mere end ældre. For det andet er bøderne især steget meget for cyklister, og det rammer de unge hårdt«. Højere bøder ændrer... Side 10 Cyklen skal være retro og selvbygget Vil du være cool i trafikken, skal du finde værktøjet og tålmodigheden frem. Tohjulet trend KATRINE JO ANDERSEN VÆRKSTEDET. Jong Drewsen bygger selv sin cykel. Foto: Tobias Selnæs Markussen Det er blevet populært at bygge sin egen personlige cykel af gamle reservedele. Cykelbloggeren Jacob Ingemann Hansen er en af dem, der har lagt mærke til trenden.»interessen for gamle cykler er vokset meget de sidste fem år. Før kørte man bare på basiscykler«, siger han. Livsstilseksperten Anne Glad, kendt fra tv-programmet Kender du typen, bakker op og peger på, at de hjemmelavede retrocykler passer ind i tidsånden.»det er prestige. Den sorte Audi er ikke smart for tiden den symboliserer overfladisk materialisme, som vi knytter til tiden inden den økonomiske krise. Den tid har vi lagt bag os. Nu lever vi i antimaterialisme, genbrug og nostalgi«, siger hun. Delene til cyklerne kan købes på internetsider som Den Blå Avis og ebay, og her er priserne for gamle reservedele steget i takt med den stigende efterspørgsel, forklarer Jacob Ingemann Hansen. Netop internettet har gjort hobbyen lettere, pointerer Anne Glad.»Den helt særlige sadelstang fra den amerikanske cykelmager er ikke så langt væk længere«. En cykel som ingen anden Side 20

2 2 trafikliv POLITIKEN INDHOlD danmark 3 Dine forældre påvirker din kørsel 4 Millionregning for scooterulykke 6 Teenagere har svært ved at sige fra 7 Knallertturen kræver nu kørekort 8 Lisa mistede sin bedste veninde 10 Højere bødere ændrer adfærd 11 På bagsædet af en politibil by night 12 Cykelhjelme er blevet mere trendy økonomi 14 Cykelture giver penge til statskassen 15 En trafikulykke koster kr. viden 16 Trafikadfærd bag hjerneskallen INternationalt 17 Danske cykler kører videre i Afrika kultur 18 Fotoreportage: Bilen er et hjem i LA 20 Historien om knallertens navn 21 På besøg i cykelværkstedet 22 Anmeldelse: Fire nye spil om trafik debat 23 Emil Thorup er mod spritkørsel Trafikliv 2012/ Redaktion: Laura Marie Sørensen og Flemming Christiansen Journalister: Katrine Jo Andersen, Jakob Sheikh, Kristine Barenholdt Bruun og Laura Marie Sørensen Fotografer: Tobias Selnæs Markussen, Astrid Dalum og Jonathan Bjerg Møller Layout: Maria Capion-Damgaard Trafik på godt og ondt LEDER REDAKTØR Selv om trafikken for det meste viser sig fra sin gode side, skal vi have respekt for den, for med ét kan den rive en af os væk. 220 omkomne. Er det få eller mange? Tallet dækker over de danskere, der døde i trafikken i Det er på sin vis et rekordlavt tal. Ikke siden 1940 erne har så få danskere mistet livet på vejene. Men tænker man på, at de 220 dræbte blev revet væk fra livet alt for tidligt og efterlod sig familie, venner og måske børn, er 220 alt for mange. En af dem, der har mistet, er 16-årige Lisa Harboesgaard Riishede. En eftermiddag ventede hun forgæves på sin bedste veninde Heidi, men hun nåede aldrig frem. Sammen med sin storebror Bjørn kørte Heidi galt på en landevej. De døde begge på stedet - 15 og 18 år gamle. Her i Trafikliv fortæller Lisa, hvor hårdt det er at miste. Og samtidig fortæller Heidi og Bjørns mor, at hun trods tabet af sine børn ikke fortryder, at hendes søn fik kørekort og købte den Ikke siden 1940 erne har så få danskere mistet livet i trafikken Audi, børnene kørte galt i. Han havde de lykkeligste øjeblikke i den bil, som hun siger. Sådan er det med trafikken. Den viser sig heldigvis oftest fra sin gode side. Den side, der gør det lettere for os at komme til skole og arbejde og giver os oplevelser som cykelferier og scooterture. Men den har også en farlig side, og derfor skal vi have respekt for den ved at spænde selen, spænde hjelmen, holde fartgrænserne og huske, som tv-værten Emil Thorup skriver i Kroniken sidst i avisen, at spritkørsel er for dumt. Overholder vi det, kan vi sammen være med til at slå rekorden igen og bringe antallet af dræbte ned under 220 i TRAFIKLIV er en særproduktion i samarbejde mellem Rådet for Sikker Trafik, TrygFonden og Dagbladet Politiken.

3 Tegning: Phlip Ytournel POLITIKEN danmark TRAFIKLIV 3 Overblik Færre unge dør i trafikken I 2011 OMKOM 29 unge mellem 13 og 20 år på vejene i Danmark. Det er 9 færre end i 2010 og 19 færre end i Samtidig faldt antallet af alvorligt tilskadekomne i aldersgruppen fra 499 i 2009 til 361 i cykeltyverier bliver dagligt anmeldt til politiet, viser tal fra Danmarks Statistik. Det svarer til, at der i Danmark bliver stjålet en cykel hvert 8. minut. Kun en brøkdel af tyverierne bliver opklaret og ender med, at tyvene bliver retsforfulgt. Hvad fatter gør... Morten Lindberg alias Master Fatman»Hvis jeg cykler alene, kører jeg så råddent. Jeg holder ikke for rødt, hvis der ikke er biler, for der er for meget gang i min krop til at stoppe. Derfor er jeg også glad for, at jeg ikke har kørekort til bil«foto: Jens Dresling Forældres dårlige opførsel i trafikken smitter af på deres børn. Særligt sønnerne slægter deres fædre på, viser undersøgelse. Trafikadfærd Hvis far er fartbølle, mener sønnike for det meste, at det er i orden at køre for stærkt. En undersøgelse, som analysebureauet Promonitor har foretaget blandt årige og deres forældre, viser, at forældres adfærd i trafikken i den grad smitter af på deres børn. 70 procent af de drenge, hvis far ofte kører for hurtigt, er enige i, at det er i orden at bryde fartgrænserne på landevejene, hvis forholdene er til det. Pigerne slægter deres far lidt mindre på. Blandt dem mener 37 procent, at det er o.k. at køre for stærkt, hvis deres far gør det. Der er væsentligt færre mødre end fædre, der kører for stærkt, men hvis de først trykker for meget på speederen, påvirker de i endnu højere grad deres børn til at køre for hurtigt end fædrene. Det fortæller Pernille Svärd, der er specialkonsulent i Rådet for Sikker Trafik:»Hvis først ens mor kører for hurtigt, ser den unge langt mindre grund til selv at overholde fartgrænserne«. Hun er overrasket over, at forældrenes opførsel har så stor betydning på de unges holdning til fart.»det kommer bag på os, at der er så tydelig sammenhæng mellem, hvad forældrene gør, og hvad de unge gør, og så er det overraskende, at børn udmærket godt ved, at deres forældre kører for stærkt, hvis de gør det«, siger hun. Undersøgelsen viser også, at unge aber efter og gør som deres fartglade forældre, selv om forældrene fortæller dem, at de ikke må køre for hurtigt. Det mønster nikker trafiksociolog og forskningskonsulent i Cyklistforbundet, Anette Jerup Jørgensen, genkendende til.»der er et ordsprog, der siger: Du skal gøre, hvad jeg siger ikke hvad jeg gør. Men de unge gør, hvad deres forældre gør, så forældrenes adfærd har enorm stor betydning for børnenes adfærd«, siger hun. Forældre trumfer venner Det er nu ikke kun forældres trafikadfærd, men også deres holdninger, der påvirker deres børn. I undersøgelsen angiver 44 procent af de unge mellem 13 og 17 år, at deres forældre påvirker deres overvejelser i trafikken, mens blot 22 procent af de unge mener, at deres venner spiller en vigtig rolle på deres opførsel. Der er et ordsprog, der siger: Du skal gøre, hvad jeg siger ikke hvad jeg gør. Men de unge gør, hvad deres forældre gør Trafiksociolog Anette Jerup Jørgensen»Forældrene trumfer vennerne, og det har vi slået fast nu«, siger Pernille Svärd. Det kan forældrene udnytte ved at lave aftaler med deres børn. Undersøgelsen viser for eksempel, at 80 procent af de unge siger fra over for fart, hvis de har en aftale med deres forældre om det. Til gengæld er det afgørende, at der bliver indgået en klar aftale. Det er ikke nok at tale om problematikken. Det er nemlig kun 54 procent, der formår at sige fra, selvom de har talt med deres forældre om, at de skal sige nej til fart. Det er ikke så underligt, mener trafiksociolog, Anette Jerup Jørgensen.»Hvis man har set hinanden i øjnene over køkkenbordet og aftalt, at sådan gør vi, og den unge har ejerskab over aftalen, så forpligter den på en helt anden måde end en løs snak«, siger hun. Pernille Svärd er enig:»det er meget nemmere at forholde sig til, at ens forældre siger, at man skal tage en taxa hjem, end at de siger: Pas nu på dig selv«. Selesjusk på bagsædet HVER TREDJE teenager mellem 15 og 17 år bruger ikke sele konsekvent, når han eller hun er bagsædepassager. Dermed er de 15- til 17-årige de unge under 24 år, der er dårligst til at bruge sele på bagsædet. Det viser en undersøgelse, som Promotor har foretaget for Rådet for Sikker Trafik. Blandt de 13- til 14-årige er det tre ud af fire, der altid spænder selen på bagsædet. Undersøgelsen viser også, at kun få unge under 21 aldrig spænder selen. Foto: Jens Dresling Ulykker og politi påvirker unges trafikadfærd NÅR MAN SPØRGER UNGE mellem 13 og 24 år, hvad der får dem til at overholde færdselsreglerne, peger de på tre faktorer. To ud af tre mener, at det, der påvirker dem mest, er trafikulykker blandt deres familie, venner og bekendte og risikoen for at blive standset af politiet.

4 4 TRAFIKLIV danmark POLITIKEN Basharat Mahmood kørte som 16-årig galt på sin scooter med sin bedste ven. Det har kostet ham 1,3 million kroner og slået sprækker i venskabet. Scooterturen kostede over kroner Knallertforsikring JAKOB SHEIKH OG TOBIAS SELNÆS MARKUSSEN (FOTO) I dag hilser vi da på hinanden og sludrer, når vi mødes. Men det er selvfølgelig ikke helt det samme længere«. 24-årige Basharat Mahmood lyder afklaret, når han skal forsøge at sætte ord på forholdet til sin bedste ven, Abudi. Eller tidligere bedste ven, som han retter det til.»for ulykken har jo nok gjort en forskel noget«, siger han. Forskellen består konkret i en gæld på godt 1,3 millioner kroner, som Basharat er blevet dømt til at betale i erstatning for de skader og mén, Abudi pådrog sig, efter at de to drenge kørte galt på Basharats scooter for otte år siden. Scooteren var ikke forsikret, og selv om Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring normalt går ind og dækker omkostningerne i den slags sager, har Østre Landsret efter en årelang retssag slået fast, at millionregningen kan sendes videre til Basharat.»På grund af én hændelse har jeg ødelagt mit liv. Nu skal jeg måske stå i gæld resten af livet. Jeg kan ikke eje noget, og det liv, jeg drømte om, bliver aldrig til virkelighed«, siger Basharat. Den forkerte vej Egentlig lignede ulykkesdagen i maj så mange andre dage i årige Basharat havde fået fri fra skole, og sammen med to kammerater fra Askerødbebyggelsen ved Hundige i Østsjælland havde han brugt de følgende timer i bycentret og ved biblioteket for at»prøve at finde på et eller andet at lave«. De kedede sig. Det gjorde Basharat ofte. Men nu foreslog Basharats skolekammerat og bedste ven, Abudi, at de to skulle køre et smut til Greve, hvor Abudis fætter boede. Der ville sikkert være et par gode fester, tænkte de. Basharat havde endnu ikke knallertbevis, men han elskede at reparere køretøjer og havde et par scootere stående. De to aftalte derfor, at Basharat skulle samle Abudi op ved Bakken midtpunktet i Askerød og så kunne de køre af sted derfra. Turen til Greve på Basharats scooter gik fint. Men da de ved midnatstid besluttede sig for at vende hjemad, valgte de en anden vej, end de plejede. Det var blevet mørkt, og der var ingen gadebelysning. Derfor så Basharat heller ikke de to bomme, der længere nede ad vejen var sat op for at forhindre biler i at passere. Med 50 kilometer i timen kørte VENTETID. Det tog syv år, før der blev sat punktum i erstatningssagen mod Basharat. de to drenge frontalt ind i bommene. Selv om Basharat i en refleks nåede at føre hånden op foran sit ansigt, inden den hårde stålstang mødte hans kæbe og højre arm, gik det galt. Abudi nåede ingenting. I På grund af én hændelse har jeg ødelagt mit liv. Nu skal jeg måske stå i gæld resten af livet. Jeg kan ikke eje noget, og det liv, jeg drømte om, bliver aldrig til virkelighed Basharat Mahmood stedet fik slaget fra bommen ham til at miste balancen. Han røg af scooterens bagsæde og slog baghovedet direkte mod asfalten. Ligesom Basharat havde han ingen hjelm på. Da Basharat få sekunder senere også røg af scooteren, kom han hurtigt på benene igen. Men så opdagede han, hvordan hans bedste ven lå helt stille på vejen og træk vejret meget underligt, som om han ikke kunne få luft.»jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre. Jeg følte mig magtesløs. Min ven lå der på jorden, og jeg kunne ikke give ham nogen form for hjælp«, husker Basharat i dag. Det lykkedes ham at få en beboer i

5 POLITIKEN danmark TRAFIKLIV 5 STIEN. Det var på denne gangsti i Askerødbebyggelsen ved Hundige, at Basharat og Abudi kørte galt med 50 kilometer i timen. Basharat bor stadig i området og tæt på stien. området til at give Abudi førstehjælp og ringe efter en ambulance. Selv var Basharat i chok. Hans egne smerter forsvandt i et kaos af frygt, angst og uvished.»jeg tænkte på min ven frem for alt andet. Hvis man er bare lidt menneskelig, tænker man på sin ven og ikke på de senere konsekvenser. Jeg havde ingen idé om, at det ville koste mig mere end en million«, siger han. Vil give sin historie videre De to drenge slap med livet i behold. Basharat fik ikke alvorlige mén, men hovedsmerter forhindrer Abudi i at arbejde. Selv om de to drenge ikke lod deres venskab gå itu på grund af ulykken, slog forholdet hurtigt sprækker, forklarer Basharat.»Vi mistede gnisten lidt. Det sled på venskabet, at der kom så mange ubehagelige formaliteter, vi skulle forholde os til«. I dag ses de to tidligere bedste venner kun, når de tilfældigt støder på hinanden i Askerød. Her passer Basharat i dag to deltidsjob som mentor for børn og unge i området.»der er mange, der har brug for at blive hjulpet på vej. De skal have at vide, hvad der er rigtigt og forkert, og hvordan man skal opføre sig i trafikken. Når jeg fortæller dem min historie, og hvad ulykken har haft af konsekvenser for mig, lytter de«, siger Basharat. Blandt andet forklarer han de unge, hvorfor det er vigtigt at bære hjelm, at kunne førstehjælp og at have knallertbevis, hvis man vil bevæge sig ud i trafikken på en scooter.»man skal tage alle forholdsregler. Det lærte jeg for sent«, siger Basharat. Ved siden af tjansen som mentor i Askerød går Basharat i dag på pædagogseminariet. Han håber, at uddannelsen kan få ham til at lægge ulykken bag sig.»det har fyldt utrolig meget. Sagen kørte i syv år, hvor hver dag var en hovedpine. Det ødelægger rigtig meget ved éns selvværd, men nu må jeg videre«, siger han. Basharat forsøger at rejse penge til at betale sin gæld og drømmer om at holde foredrag, hvor han kan give sine erfaringer videre.»på den måde ville jeg kunne bruge ulykken positivt«, siger han. Før ulykken hang Basharat og Abudi ud sammen hver dag. Og selv om de to stadig har»et helt fint forhold«, har aftenen i 2004 lært Basharat en vigtig lektie:»man skal tænke sig om i trafikken. Man risikerer ikke kun at få fysiske skader. Det kan også gå ud over din økonomi, din fremtid og dine venskaber«. Husk forsikringen: At lade være kan koste millioner Det koster under kroner at forsikre en scooter, mens det kan give en livslang gæld, hvis man ikke er dækket. Som ejer af en scooter er det lovpligtigt at have en motoransvarsforsikring. Hvis scooteren volder skade på personer eller materiel under en trafikulykke, har den ansvarlige for scooteren pligt til at erstatte skaderne. Har man en forsikring, vil erstatningskravet blive betalt af forsikringsselskabet. Hvis man som Basharat Mahmood ikke har en forsikring og kører galt, går Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring for det meste ind og dækker erstatningskravet. Foreningen sender dog en sjælden gang imellem regningen videre til den ansvarlige for ulykken, som i Basharat Mahmoods tilfælde. Det kan ske, hvis den ansvarlige fører har kørt alt for stærkt, har været stærkt påvirket af spiritus eller på en anden måde har handlet groft hensynsløst under kørslen før ulykken. Det koster mellem 800 kroner og kroner at forsikre sin scooter om året, alt afhængig af hvor stor den er, og hvilket mærke den har. Hvis politiet tager én uden knallertforsikring, risikerer man at få en bøde på kroner. Kilde: færdselsloven og organisationen Forsikring og Pension

6 6 TRAFIKLIV danmark POLITIKEN Unge frygter rollen som lyseslukker Et flertal af unge har svært ved at sige fra over for fart og spritkørsel, viser undersøgelse. De er bange for, at vennerne vender dem ryggen, mener ekspert. Trafikadfærd Forestil dig, at du sidder på bagsædet af en bil sammen med nogle venner. Det er fredag aften, I er på vej til en fest, og der er fuld drøn på anlægget. Udenfor i mørket regner det. Du føler, at I kører for stærkt og ser på speedometeret, at I bevæger jer med 100 kilometer i timen på en landevej, hvor I kun må køre 80 kilometer i timen. Hvad vil du gøre i den situation? Vil du lade som ingenting - eller vil du som den eneste bede din ven om at sænke farten? Det fleste unge vil have svært ved at sige fra. Af en undersøgelse, som analysebureauet Promonitor har foretaget blandt årige, fremgår det, at 60 procent ikke får sagt fra, hvis de oplever, at deres ven eller kæreste kører for hurtigt. Og 70 procent får ikke sagt stop, hvis de oplever, at deres forældre kører for stærkt. Lidt bedre står det til, når det gælder om at sige nej til cocktailen af kørsel og sprit. Hver fjerde ung har oplevet, at en ven eller kæreste vill køre spritkørsel, og 60 procent af dem har sagt fra over for det. Skræk for at skille sig ud Nils Petter Gregersen, som er professor i folkesundhedsvidenskab i Sverige, har forsket i unges adfærd i trafikken. Det kommer ikke bag på ham, at mange unge har svært ved at sige fra over for deres venner, fordi man derved signalerer, at man skiller sig ud.»hvis man klager over en vens adfærd med et»voksenargument«, som at man skal være forsigtig, markerer man, at man ikke er enig, og at man gerne afstår fra at beholde sin position i gruppen«, siger Nils Petter Gregersen. Han forklarer videre, at mange unge ikke er villige til at risikere deres plads i vennegruppen:»flere undersøgelser viser, at unge er rædselsslagne for at begå fejl og bryde de normer, der gælder i den gruppe, de indgår i, fordi de er bange for at blive udelukket«, siger han. Specialkonsulent i Rådet for Sikker Trafik, Pernille Svärd, peger på, at der også kan være andre årsager til, at unge har svært ved at sige fra.»hvis de ikke har stået i situationen før, kan det ganske enkelt være svært, hvordan de skal få formet ordene. De er ikke vant til at sige fra i den situation og har derfor ikke sprog for det«, siger hun. Det kan også have en effekt, at flere unge ikke føler, at det er deres rolle at opdrage på deres venner. Derudover pointerer Pernille Svärd, at unge nogle gange sætter sig ind i en bil med en fuld chauffør eller en bilist, de ved, kører for stærkt, fordi de ikke har noget alternativ til at komme hjem eller videre til næste fest. Mens størstedelen af unge ikke får sagt nej, er der samtidig en stor gruppe, der får sagt fra. Kendetegnet ved dem er, at de har lavet en klar aftale med deres forældre om at sige fra, og så har det stor betydning, hvad der er normalt i den gruppe, den unge færdes i, forklarer Pernille Svärd: Unge er rædselsslagne for at begå fejl og bryde de normer, der gælder i den gruppe, de indgår i, fordi de er bange for at blive udelukket Nils Petter Gregersen, professor i folkesundhedsvidenskab Tegning: Philip Ytournel»Man har lettere ved at sige fra, hvis der i gruppen er en forståelse af, at det er ok at have den holdning. Jo flere fælles normer, der er i gruppen, desto bedre. Men det kan for eksempel være svært at have de samme normer om at sige fra i en folkeskoleklasse, fordi eleverne er så forskellige«, siger Pernille Svärd. Lettere at sige nej til spritkørsel At unge er dårligere til at sige fra over for deres forældres fart end deres venners, hænger også sammen med normer - normer i familien.»forskning peger på, at det ens familie gør, er naturligt for en. Så hvis normen er at køre for stærkt i familien, får børnene ikke sagt fra«, siger Pernille Svärd. Normer har også indflydelse på, hvorfor det er lettere at sige fra over for spritkørsel end over for fart. Henover en årrække er det blevet mere uacceptabelt i samfundet at mikse kørsel og alkohol, og derfor er der mindre risiko for, at man skiller sig ud, hvis man griber ind over for promiller bag rattet.»man kan sige, at der er mere gratis omgang ved at sige fra over for sprit end fart«, siger Pernille Svärd.

7 POLITIKEN danmark TRAFIKLIV 7 Knallertregler bliver skrappere Fra 2013 skal du have et kørekort for at køre på knallert. Samtidig bliver du straffet hårdere, hvis du kører ulovligt. Det fastslår en ny lov. Knallertlov Når bordbomberne springer, og nytårsraketterne byder 2013 velkommen, varer det ikke længe, før en ny lov i kraft, som kommer til at påvirke især unge knallertførere. Loven betyder, at unge ikke kan nøjes med et knallertbevis, men skal have et rigtigt kørekort, hvis de skal køre på en lille knallert. Er du en af dem, der gerne vil køre på knallert, skal du fra 2013 både bestå en teoriprøve og en køreprøve, før du får knallertkørekortet i hånden og kan indtage vejene. Kørekortet skal ligesom det nuværende knallertbevis tages på ungdomsskolen i din kommune. Her skal du have 30 lektioner og gennemføre et førstehjælpskursus, før du kan komme til køreprøve. 15 år, men den lov nåede ikke at træde i kraft, før den nye lov ændrede aldersgrænsen tilbage. Hos Rådet for Sikker Trafik er man glad for, at aldersgrænsen bliver fastholdt på 16 år.»det er en kendsgerning, at hvis man lod de 15-årige køre på knallert, ville antallet af ulykker stige«, siger dokumentationschef Jesper Sølund. Hans udsagn bliver bakket op af flere undersøgelser. I 1971 blev aldersgrænsen for knallertkørsel sænket til 15 år i Danmark, og frem til 1980, da aldersgrænsen igen blev hævet til 16 år, var der fem gange så mange 15-årige knallertførere, der kom til skade. Samtidig viser en undersøgelse fra Østrig, at antallet af personskader blandt 15-årige er mindst syvdoblet, siden aldersgrænsen blev sænket fra 16 til 15 år i Hårdere straffe til knallertbøller Den nye knallertlov kommer samtidig til at betyde, at der bliver uddelt hårdere straffe til dem, der ikke overholder reglerne. Fra januar 2013 kan man miste retten til at køre på lille knallert, hvis man kører ulovligt, og der skal mindre til, før knallerten kan blive konfiskeret af politiet. Derudover kan man få udskudt det tidspunkt, hvor man må tage kørekort til bil, med op mod to år, hvis man laver grove overtrædelser på en lille knallert. En grov overtrædelse kan være at køre spirituskørsel eller at køre meget for stærkt. VRRRØØN. Fra 19. januar 2013 skal du både bestå en teoriprøve og en køreprøve for at få lov til at køre på sådan en her. Du skal stadig være 16 år Loven slår også fast, at man fortsat skal være 16 år for at køre på lille knallert. Folketinget har ellers tidligere vedtaget en lov om sætte aldersgrænsen ned til Knallertloven: Kort og godt Vil du køre knallert, så bliv helt skarp på reglerne i den nye knallertlov. Den nye knallertlov træder i kraft 19. januar Fra da af skal du have et kørekort for at køre på lille knallert - knallert 30. Du skal være 16 år for at få kørekortet, og det kommer til at koste 420 kroner. Er du under 18 år, skal du have 30 lektioner og gennemføre et førstehjælpskursus, en teoriprøve og en køreprøve for at få kørekortet. Er du over 18 år, skal du kun bestå en teoriprøve for at få kørekortet. Fylder du 18 år, inden loven træder i kraft i januar 2013, behøver du ikke et kørekort for at køre på lille knallert. Du mister dit knallertkørekort, hvis du kører med en promille på over 1,2, kører over 100 kilometer i timen eller kører mere end dobbelt så hurtigt, som du må. Du kan også miste det, hvis du volder skade, fremkalder fare eller kører særligt hensynsløst. Er du under 18 år og mister dit knallertkørekort, får du udskudt tidspunktet for, hvornår du må tage kørekort til bil med et halvt år. Hvis du kører på knallert, selv om du har mistet dit kørekort, kan tidspunktet for at tage kørekort til bil blive udskudt med op mod to år. Hvis du vil køre på en knallert 45, skal du være 18 år og have et kørekort til bil eller motorcykel. Hvis du gerne vil tage kørekort til en lille knallert, skal du kontakte ungdomsskolen i din kommune.

8 8 TRAFIKLIV danmark POLITIKEN I mit hjerte er du gemt for altid Afsavn, skyldfølelse og mareridt ramte Lisa Harbosgaard Riishede, da hun mistede sin bedste veninde i en trafikulykke. I dag er de onde drømme blevet til gode minder, skyldfølelsen er væk, men savnet bærer hun med sig. Trafikdrab OG TOBIAS SELNÆS MARKUSSEN (FOTO) Der var noget underligt ved det hele. 15-årige Lisa Harbosgaard Riishede tjekkede igen sin telefon, men der var stadig ikke nogen besked fra hendes bedste veninde, Heidi Larsen. Det var en halv time siden, at hun burde være ankommet til hallen i den nordsjællandske by Slangerup for at se Lisa træne en flok drenge i håndbold. Bagefter skulle de to piger i biografen CinemaxX i København, der viste et fodboldopgør mellem FC København og FC Barcelona. Det mærkelige var, at Heidi havde skrevet, at hun var lidt tidligt på den, og Lisa kunne derfor ikke forstå, hvorfor hun ikke kunne få øje på hende gennem hallens ruder. De to veninder havde kun kendt hinanden, siden Lisa begyndte på Heidis håndboldhold fire måneder tidligere, men Lisa havde aldrig svinget så godt med nogen fra første færd. Hun er genert, men det tog Heidi sig ikke af. Hun fortalte Lisa, at de mure, hun havde bygget op om sig selv, skulle hun rive ned, og hurtigt formåede Heidi selv at trænge ind til Lisa. De var sammen mindst tre gange om ugen og skrev mellem 30 og 40 beskeder til hinanden dagligt. De gav hinanden øgenavnene Mona Lisa og Heidi Klum, og de kunne tale om alt lige fra dårlige hårdage og drenge til irriterende søskende. For det meste hørte Lisa nu kun Heidi sige noget godt om hendes tre år ældre bror, Bjørn. De var tit sammen, og denne regnvåde eftermiddag i november 2010 var det Bjørn, der gav Heidi et lift i den grå Audi, han havde købt, efter at han fik kørekort et halvt år tidligere. De er døde begge to Da Lisa havde ventet i hallen i tre kvarter, gik hun hjem. I parcelhuset overhørte hun sine forældre tale om en trafikulykke, hendes far netop havde passeret på vej fra arbejde. De spurgte til Heidi, og da Lisa fortalte, at hun ikke var dukket op, ringede Lisas far til Heidis mor, Vivi Petersen. Hun blev urolig, da Heidi ikke plejede at komme for sent, og uroen udviklede sig til frygt, da Lisas far spurgte, hvilken bil Bjørn kørte i. Det er en grå Audi, fortalte hun. Lisas far blev stille et øjeblik.»jeg er nødt til at fortælle dig, at der har været en frygtelig ulykke mellem Frederikssund og Slangerup, og den ene bil var en grå bil«. Vivi lagde på, men ringede kort efter tilbage. Lisas far gik ind på kontoret og lukkede døren efter sig. Da han kom ud, kiggede han ned i gulvet.»hvad sker der«, spurgte Lisa.»Heidi kommer ikke til fodbold i dag«. Lisas ben eksede under hende. De kunne ikke få at vide, hvor alvorligt det var, men Lisa frygtede det værste. Trods angsten besluttede hun sig for, at hun gerne ville med sin far og storesøster ind og se fodboldkampen, da hun ikke kan holde ud at vente derhjemme på at høre, hvad der var sket. På vej hjem fra København fik Lisas søster en sms, som hun viste til deres far. Han holdt ind til siden og åbnede døren til bagsædet, hvor Lisa sad. Han satte sig ved hende og trak vejret en ekstra gang. Lisa begyndte at græde.»ved du hvad, far, du skal ikke fortælle mig, at de begge to er døde nu. Det skal du ikke!«. Lisas far kiggede på hende og tog hende i hånden.»de kommer ikke tilbage, skattepige. De er døde begge to. De døde på stedet«. En blanding af gråd og skrig kom ud af Lisas mund. Det er min skyld De første ord, Lisa husker, at hun fik frastammet på bagsædet, var:»far, jeg slog dem ihjel. Det er min skyld. Min skyld, de ikke er her mere«. 38 centimeter var Bjørns bil på det sted, hvor den var mast mest sammen efter ulykken Hun kunne ikke slippe tanken om, at hvis hun ikke havde inviteret Heidi, var de stadig i live. Det fortæller hun i parcelhuset i Slangerup halvandet år efter ulykken. Benene har hun trukket op under sig i sofaen, og ryggen krummer lidt sammen, som forsøger hun at beskytte sig selv. Uden bæven i stemmen fortæller hun, at det hjalp på skyldfølelsen at komme til en psykolog, der overbeviste hende om, at hvis det var hendes skyld, var det også hendes fars skyld, fordi han ikke selv hentede Heidi. Det var Kinos skyld, fordi virksomheden sendte tilbuddet om at se FC København-kampen i biografen, og i sidste ende var det Uefa s skyld, fordi fodboldorganisationen havde udtrukket de to hold til at spille mod hinanden den dag.»det blev kørt så langt ud, at det ikke gav nogen mening, at det skulle være min skyld«, siger Lisa. Det hjalp også at møde Heidis mor. Lisa havde kvalme den formiddag kort efter ulykken, hvor hun tog mod til sig og for første gang besøgte Vivi sammen med to venner. Da de havde overbragt en orkidé, sagde Lisa:»Der er mig, der er Lisa. Det var mig, Heidi var på vej ud til«. Hun var spændt på Vivis reaktion, men det blev begyndelsen på et tæt venskab, da Vivi svarede:»vil du så ikke have et knus«. De to begyndte at skrive sammen, og Vivi blev hurtigt en del af Lisas familie. Blandt dem var tabet ikke tabubelagt, MINDE. På Lisas værelse er et foto af Heidi, som Lisa husker hende. Altid i godt humør. FARVEL. Mellem Lisas håndboldmedaljer hænger et avisudklip fra Heidi og Bjørns bisættelse.

9 POLITIKEN danmark TRAFIKLIV 9 Ulykken: Tog livet af ungt søskendepar Bjørn og Heidi Larsen døde øjeblikkeligt, da de blev ramt af en bil. 2. november 2010 klokken cirka kører søskendeparret Bjørn og Heidi Larsen af sted fra Frederikssund i Nordsjælland. Bjørn er 18 år, og Heidi er 15. De to har et tæt forhold og har ofte været ude at køre alene med hinanden, siden Bjørn fik sit kørekort i maj Denne eftermiddag skal Bjørn køre sin søster ud til hendes veninde Lisa i nabobyen Slangerup. En tur på 10 kilometer, der går ad en tosporet forholdsvis lige landevej. Det er mørkt og regnfuldt, da Bjørns grå Audi omkring kl pludselig skifter kørebane, som vil den foretage en uvending. En modkørende bil har ingen chancer for at undvige, og den rammer ifølge politiets køretekniske undersøgelser Audiens sidedør ved det forreste passagersæde, hvor Heidi sidder. Hun og Bjørn bliver dræbt på stedet, mens den modkørende bilist mirakuløst overlever efter en periode på Rigshospitalets traumecenter. Halvanden time efter ulykken dukker to betjente op på den adresse i Frederikssund, hvor Heidi og Bjørns mor, Vivi Petersen, bor. Hun beder dem om at fortælle hende, hvordan hendes børn har det.»de er døde, begge to«, siger den ene betjent. Ordene rammer Vivi Petersen med en sådan kraft, at hun mister fodfæstet. Senere på aftenen tager hun på hospitalet, hvor hun ser sine børn ligge livløse ved siden af hinanden. Ingen ved, hvorfor Audien skred over i den modsatte vejside. Ingen af bilerne kørte for stærkt, og hverken Bjørn eller den modkørende bilist havde drukket alkohol. Politiets teknikere opdagede dog efter ulykken, at Audiens speederkabel var revet løs. Det kan have været årsagen, hvis kablet havde revet sig løs inden sammenstødet. En anden af politiets teser får man aldrig svar på. Den går ud på, at Bjørn ville vende om, fordi de to søskende havde glemt noget. I dag besøger Vivi Petersen dagligt sine børns gravsted. Selv om hun mistede dem begge, fortryder hun ikke, at Bjørn fik kørekort og købte Audien:»Ikke et sekund. Han kørte godt, og han havde de lykkeligste øjeblikke i den bil«. og Lisa kunne for eksempel spørge Vivi, hvordan Heidi havde set ud på hospitalet. Det var vigtigt for hende at vide, da hun havde hæftet sig ved, at bilen kun var 38 centimeter på det sted, hvor den var mast mest. Den oplysning havde prentet sig fast i hendes nattesøvn, der forhandlede sig til mareridt»jeg fik et billede af en helt sammenkrøllet Heidi i en smadret og krøllet bil«, siger hun. Gennem Vivi fik hun at vide, at man på Heidis ydre overhovedet ikke kunne se, at hun var kommet så slemt til skade, som hun var. Bjørnen Heidi Det var svært for Lisa at komme tilbage i skole efter ulykken, fordi hendes kammerater ikke kendte Heidi, da hun havde gået på en anden skole.»de kunne ikke forstå det og havde svært ved at finde ud af, hvad de skulle sige. De var bange for at gøre mig ked af det og lod derfor være med at sige noget, så jeg var meget alene og havde ikke lyst til at gå i skole«, siger Lisa. Hun holder armene om en stor, plysset bamse. Det er bjørnen Heidi. Hun kan fortælle om den uden at få blanke øjne, men det har taget tid at nå dertil. Bamsen har Heidis blå håndboldspillertrøje på, og den blev maskot for holdet kort efter Heidis død. Da Lisa ti måneder efter ulykken skulle på efterskole, fik hun maskotten med af Vivi. Med den havde hun på en måde Heidi med sig. Det har hjulpet hende at være på efterskole, men i begyndelsen brugte hun meget tid alene på sit værelse med bamsen og sin sorg. Hendes forældre rådede hende til, at hun skulle forsøge at komme videre, og at hun skulle løsrive sig fra bamsen. Godt et år efter ulykken flyttede bjørnen Heidi derfor fra efterskolen og tilbage på værelset i Slangerup, mens Lisa blev på efterskolen. Siden har Lisa fået det bedre, hun er blevet stærkere end før, og hun kan mærke, at det er godt, at hun ikke kun er sammen med mennesker, der kendte Heidi og Bjørn.»I dag kan jeg tænke på Heidi og tale om hende, uden at det gør ondt. Før gjorde det ondt psykisk, og jeg fik kvalme og dund- Ved du hvad, far, du skal ikke fortælle mig, at de begge to er døde nu. Det skal du ikke! Lisa på ulykkesaftenen i 2010 rende hovedpine«. Når hun tænker på Heidi i dag, ser hun ikke et sammenkrøllet dødt menneske, men en storsmilende pige, der løber rundt og griner.»hun kunne grine helt hysterisk. Tit grinede hun så meget, at hun ikke kunne stoppe og begyndte at grynte«. Lisa smiler og fortæller, at hun glæder sig til at komme tilbage og spille håndbold på det samme hold igen, når hun stopper på efterskolen. På sit værelse viser hun billeder af hende og Heidi. På et af dem har Lisa skrevet: Heidi Klum. I mit hjerte er du gemt for altid!. Det forestiller Heidi i håndboldtøj siddende på gulvet i en hal, mens hun smiler op mod kameraet. Lisa kigger på det og siger:»det er sådan, jeg husker hende«. SAVN. Siden ulykken har Lisa siddet meget med håndboldholdets maskot, bjørnen Heidi. Den kom til verden kort efter Heidis død for at ære hende. I dag forsøger Lisa at løsrive sig fra bamsen for at komme videre med sit liv.

10 10 TRAFIKLIV danmark POLITIKEN Trafikbøder på cykel... Cykle på fodgængerovergang 700 kr. To på en cykel 700 kr. per mand Uden hænder 700 kr. Tale i håndholdt mobil kr.... og knallert Køre om kap kr. VROOOMMMMM Køre på fortov kr. Tale i håndholdt mobil kr. Uden styrthjelm kr. Man kan også få en bøde for at køre over for rødt... Bil: kr. Cykel: kr. (Gåben: 700 kr.) køre mod ensretning kr.... to på en knallert kr. per mand køre uden sele i bil kr. per mand. Fra 15 år cykle uden lygter, når det er mørkt kr.... ikke give tegn på cykel kr. Hvis du er under 18 år, kan du få nedsat bøden til det halve - dog minimum 500 kr. Grafik: Mads Pedersen Kilde: Rigsadvokatens vejledende oversigt over bødetakster. Højere bøder ændrer trafikadfærd Trafikanter påvirkes af høje bøder, viser undersøgelse. Samtidig fastslår Vejdirektoratet, at farten er faldet, siden bøderne steg. Bødetakster For 700 kroner kan du købe et computerspil, nyt tøj eller en billet til en fed koncert. Men du kan også lægge dem i politiets bødekasse, hvis du bliver taget uden cykellygter, mens du cykler på fortovet, eller hvis du sidder bag på din vens cykel. Siden 1. januar 2012 er det blevet dyrere at bryde færdselsloven. Ikke kun for dig, men også for dine forældre. Hvis de for eksempel kører 60 kilometer i timen, hvor de kun må køre 50, koster det kroner. Og kører de 150 kilometer i timen på en motorvej, hvor de kun må køre 110, koster det dem kroner og et klip i kørekortet. En undersøgelse, som Epinion har foretaget for Rådet for Sikker Trafik, viser, at mere end to ud af tre danskere bakker op om de højere bødetakster. Flere af de adspurgte håber, at de højere bøder kan få dem selv og deres medtrafikanter til at køre mere forsvarligt. Næsten 20 procent vurderer, at de højere bøder har fået dem til at ændre adfærd i trafikken. De fleste andre mener derimod ikke, at bøderne vil få dem til at opføre sig anderledes, da de ifølge dem selv overholder loven i forvejen. Rigspolitiet har endnu ikke dokumentation for, at trafikanter er blevet bedre til at overholde færdselsloven, efter at bødetaksterne er steget, men politiinspektør fra Rigspolitiets Færdselsafdeling, Allan Nyring, vurderer, at det går i den rigtige retning.»det er klart min fornemmelse, at flere overholder hastighedsgrænserne, efter at bøderne er steget«, siger han. Lavere fart Hos Vejdirektoratet har man et hastighedsbarometer, der viser udviklingen i fart på danske veje. På barometeret kan man se, at farten på vejene er blevet sænket i foråret 2012.»I både marts og april målte vi det laveste fartniveau, siden vi begyndte at måle hastighederne omkring 2001«, siger Annemarie Bohn Nielsen, der står bag hastighedsbarometeret. Højere bøder kan være forklaringen, men der kan også være andre grunde, forklarer Annemarie Bohn Nielsen. Måske kørte bilisterne langsommere, fordi benzinpriserne har været rekordhøje. En bil bruger nemlig mere brændstof, jo hurtigere den kører. Hos Rådet for Sikker Trafik håber man, at de nye bødetakster får bilisterne til at sænke farten. Hvis antallet af dræbte og kvæstede skal ned, skal hastigheden reduceres Jesper Sølund, Rådet for Sikker Trafik»Al forskning peger på, at hvis antallet af dræbte og kvæstede skal ned, skal hastigheden reduceres«, siger dokumentationschef Jesper Sølund. Han frygter dog, at effekten af de højere bøder vil udligne sig med tiden:»da klippekortssystemet blev indført i 2005, havde det en enorm effekt. Jeg har aldrig set noget lignende. Men det klingede af efter et år, da folk stoppede med at tale om det. Nu må vi se, hvordan det går denne gang«. q FAKTA q MERE OM BØDER Se alle bødetakster og beregn, hvor høj en bøde dine forældre eller venner får, hvis de kører for stærkt i bil på WWW sikkertrafik.dk/i-bil/ Boeder-og-straf

11 POLITIKEN danmark TRAFIKLIV 11 På partypatrulje i Aalborg Hop ind på bagsædet af en politibil i Aalborg, og oplev, hvordan betjentene håndterer unge en lørdag aften, hvor der er gang i gaden og alkometer under bagsmækken. Spirituskontrol Et alkometer og to skudsikre veste bliver lagt i bagagerummet på en politibil i Aalborg. Det er sent lørdag aften, og foran betjentene, Lars og Kamal, venter en otte timer lang vagt, hvor de skal patruljere i og omkring den nordjyske by. Makkerparret forventer, at de skal bruge en del kræfter på de unge, der er i byen for at feste. Centrum for bylivet i Aalborg er Jomfru Ane Gade, hvor værtshuse og diskoteker ligger klos op ad hinanden. Men teenagerne tager ofte andre steder hen, da de er for unge til at købe alkohol på byens barer. Kamal drejer nøglen i tændrøret, og patruljevognen forlader politistationen og sætter kurs mod en lejlighed, der er kendt som hashbule.»de unge under 18, der ikke kan komme ind i Jomfru Ane Gade, køber ofte hash her, før de tager til privatfest«, siger han. Netop nu er der ingen kunder, og den hvide bil fortsætter sin rute. Lav technomusik fylder kabinen afbrudt af meldinger fra politiradioen. En weekendaften som denne bruger betjentene i Aalborg typisk på at være synlige i nattelivet, fordi deres erfaringer viser, at det forebygger kriminalitet. Men de holder også øje med, at festglade unge ikke kører hjem med en chauffør, der har alkohol eller narkotika i blodet. Alkoholpromiller kan politiet måle gennem et alkometer, mens det kræver en blodprøve at fastslå, om et menneske er narkopåvirket. Betjentene skal derfor kigge efter andre signaler, hvis de skal fange folk med hash, amfetamin eller andre stoffer i kroppen.»hvis de har røget hash, har de ofte en sløvende tale, er tørre i munden og lugter sødligt. Har de til gengæld taget amfetamin, får de kæmpestore pupiller, en sjov mimik og kan ikke holde hænderne i ro«, fortæller Lars på vej gennem bydelen Aalborg Øst, hvor sociale boligblokke ligger side om side. Varm scooter Politibilen kører målrettet mod et stisystem, der binder boligområdet sammen. Ved en bænk hænger syv unge drenge ud. De er mellem 14 og 16 år, ryger cigaretter og drikker sprut fra dåser. En af dem holder ved en scooter med kasketten trukket ned i panden.»nu er den ikke varm, vel«, spørger Lars med humor i stemmen og hentyder til, om scooteren er stjålet.»nej, nej«, forsikrer drengen og kigger ned i jorden, mens hans venner ser nysgerrigt på betjentene, der stiger ud af bilen. q FAKTA q SPRUT OG NARKO Som fører af et motordrevet køretøj må man maksimalt have en promille på 0,5 i blodet, og man må ikke være påvirket af hash eller andre former narkotika. Hvis man bliver taget for spirituseller narkokørsel, får man en bøde og frakendt sit kørekort. Man kan også komme i fængsel personer bliver hvert år sigtet for spirituskørsel i Danmark. Ni ud af ti spritbilister er mænd. De fleste spiritusulykker sker fredag nat, lørdag nat og søndag morgen. Kilde: politi.dk Lars og Kamal ved, at scooteren næsten med garanti er tunet og derfor kan køre stærkere, end den må, men de tjekker den ikke og undlader at komme med reprimander om, at drengene ikke må drikke, når de kører. De ignorerer også to scootere, der dukker op fra en viadukt tæt på og straks vender om, da de ser politibilen. Det er helt bevidst, forklarer Kamal:»Man skal vælge sine kampe. De to kørte på ulovlige knallerter og kørte uden hjelm, men de er umulige at fange i stisystemet herude, fordi det er langt nemmere at komme rundt på to end på fire hjul«. Lars fortæller, at politiet så vidt muligt lader være med at skrue bissen på over for de unge, fordi det er vigtigere at opbygge et godt forhold til dem specielt når de er helt unge og bor i et socialt belastet område.»vi prøver at signalere, at vi ikke går i lommerne på dem, sladrer til deres forældre eller skiller deres knallert ad. Det handler om at have en ordentlig dialog frem for at køre stilen med kæft, trit og retning. Så kommer vi længere med dem, når de bliver ældre«, siger han. De to betjente sludrer lidt mere med drengene, inden de vender tilbage mod centrum.»pas nu på jer selv«, råber Lars, da de kører. Det er nu ikke, fordi politiet i Aalborg aldrig tjekker, om de unges scootere er tunede. Det er bare i højere grad noget politiet tager sig af i dagtimerne. For det meste dukker færdselsbetjentene op foran teknisk skole med et såkaldt rullefelt, hvor de kan måle, hvor hurtigt scooterne kan køre. Nogle af dem er blevet tunet, så de kan køre op mod 100 kilometer i timen, selv om de kun må køre 30 kilometer i timen. Mange unge er trætte af, at de ikke må køre stærkere, men det er der en grund til, forklarer Kamal:»Det er spændende for dem, at de kan køre stærkt. Det forstår vi sådan set godt, men de er ikke klar over, at scooternes konstruktion ikke er lavet til at køre så stærkt. Bremserne svigter, og dækkene kan springe, hvis de kører med for stor hastighed, og det kan virkelig være farligt for dem og andre«. Chauffør for fulde forældre Tilbage i byen får Lars og Kamal øje på en lille græsgrøn bil, der er fyldt op med passagerer. Lidt for godt fyldt op. Der er seks personer i den, og to af dem sidder sammen på det forreste passagersæde. Betjentene signalerer, at bilen skal holde ind til siden. Kamal går hen til bilen, føreren ruller vinduet ned, og ud vælter popmusik og stank af sprut. Bag rattet sidder Rasmus Baun Møller, og af hans nyerhvervede kørekort fremgår det, at han er 18 år gammel. Kamal spørger, om han har drukket. PÅ UDKIG. Politibetjent i Aalborg Lars Brøndberg holder øje med, hvad der foregår på gaden, mens hans kollega Kamal kører patruljebilen. Foto: Jonathan Bjerg Møller»Kun en øl i formiddags«, svarer Rasmus og stiger ud af bilen. Han forklarer roligt, at han har hentet sin storesøster, sine forældre og deres vennepar efter en koncert, fordi de havde drukket for meget til at køre. Rasmus slipper ikke med at forklare sig. Kamal henter alkometret og holder det op foran Rasmus ansigt.»du skal bare puste, indtil den hyler«, siger Kamal. Rasmus trækker vejret ind og puster til. Man bliver dømt for spirituskørsel, hvis man har en promille over 0,5. Heldigvis for Rasmus viser alkometeret 0, da han er færdig med at puste. Han fortæller, at hverken han eller hans venner drikker, når de kører bil.»hvis vi skal køre til en fest, er der altid én, der ikke drikker, som fylder bilen op. Andre gange bliver jeg kørt til fest og tager så en taxa eller en natbus hjem«, siger han. Lars og Kamal nøjes med at huske Rasmus og resten af selskabet i den grønne bil på, at det er ulovligt at sidde to på et sæde forrest i bilen, og stemningen er fortsat høj, da de fortsætter turen hjem til en af Aalborgs forstæder. Det er Lars og Kamals indtryk, at langt de fleste unge, der går i byen i Aalborg, kommer hjem uden at sætte sig bag rattet. Enten tager de en taxa eller natbus som Rasmus, eller også bliver de hentet af deres forældre.»sent på natten kan man se, at forældrene holder parkeret for enden af Jomfru Ane Gade, så de er sikre på, at deres børn kommer sikkert hjem«, siger Lars. Sammen med Kamal fortsætter han nattens patrulje. De får nok at se til, da en person forsøger at prikke øjet ud på en dørmand. Alkometeret får derfor lov til at ligge i bagagerummet, indtil patruljevognen triller tilbage i politiets parkeringskælder søndag morgen.

12 12 TRAFIKLIV danmark POLITIKEN Det er blevet smartere at køre med cykelhjelm Cykelhjelme sidder oftere på toppen af både børn, unge og voksne. Et mere tjekket og individuelt design har fået flere til at beskytte deres hoveder. Cykelmode KATRINE JO ANDERSEN OG ASTRID DALUM (FOTO) Det er blevet mere almindeligt for elever i folkeskolealderen at spænde hjelmen, når de cykler til og fra undervisning. Godt halvdelen af alle skoleelever cykler med cykelhjelm, og det er langt flere end tidligere. I 2004 gjaldt det kun hver tredje, og lige siden har antallet været stødt stigende, viser en undersøgelse, som Rådet for Sikker Trafik har foretaget blandt knap cyklister.»det er blevet mere normalt at køre med cykelhjelm. Og jo mere almindeligt det bliver at cykle med hjelm, jo flere gør det. Det smitter af«, forklarer specialkonsulent i Rådet for Sikker Trafik, Pernille Ehlers. En af dem, der er begyndt at bruge cykelhjem, er 17-årige Karl Emil Frost Clausen, der går i 10. klasse på Rudolf Steiner Skolen i Aarhus. Han brugte ellers ikke hjelm, men han er blevet klogere, siger han. Og så er hjelmene blevet pænere. Selv har han en skaterhjelm.»jeg tror, at det har noget med cykelhjelmsdesignet at gøre. Der er kommet smartere hjelme. Det betyder i hvert fald rigtig meget for mig, hvordan hjelmen ser ud. Det er ikke kikset på samme måde, som det har været tidligere, at cykle med cykelhjelm«, siger han. Det er Pernille Ehlers enig i:»der er langt flere cykelhjelme at vælge mellem, så man kan udtrykke sin egen stil. Det betyder rigtig meget«. Skoleelever med hjelm ANDEL I PCT Kilde: Rådet for Sikker Trafik JBM12193 Det er især blandt skoleelever over 12 år, at stigningen har været markant. Blandt dem cyklede 26 procent med hjelm i 2011 mod bare 19 procent året før. Det er en vigtig aldersgruppe, der er kommet med på trenden, forklarer Pernille Ehlers. Det er nemlig efter års alderen, at cykelulykkerne stiger, fordi de store skoleelever cykler oftere og mere uden deres forældre. Børn skal da have hjelm på Karl Emil Frost Clausen cykler mest af alt med cykelhjelm af sikkerhedsmæssige grunde.»tidligere blev mange opdraget med, at der slet ikke var nogen risiko ved at cykle, men den holdning er ved at ændre sig. Derfor tror jeg, at det kommer af sig selv, at flere i de næste generationer vil bruge cykelhjelm«, siger han. Det er ikke kikset på samme måde, som det har været tidligere Karl Emil Frost Clausen, 17 år Pernille Ehlers forklarer, at selvfølgen med, at børn skal have cykelhjelm på, først er kommet inden for de seneste 10 år:»den første generation, der med stor sandsynlighed har haft hjelm på som barn, er kun i 20 erne nu. Har du haft hjelm på som barn, er der større chance for, at du også vil bruge hjelm som voksen«. Det er ikke kun skoleelever, der er blevet bedre til at bruge cykelhjelm. Det gælder også de voksne, og især forældrene. Og det betyder meget for unge, hvad de voksne gør. Det er nemlig svært at få unge til at køre med hjelm, hvis de voksne ikke selv gør det, forklarer Pernille Ehlers. I 2011 brugte 26 procent af cyklisterne i den danske bytrafik hjelm, og det er mange flere end de 6 procent, der brugte hjelm tilbage i 2004.»Det er et virkelig godt tal. Der er andre lande, hvor de har lovgivning om, at man skal bruge hjelm, men hvor tallet ikke er højere. I Danmark er det sket af frivillighedens vej, og det er fantastisk«, siger Pernille Ehlers. Rådet for Sikker Trafik ønsker ikke, at man skal lovgive og tvinge cyklisterne til at bruge hjelm.»det er en stigende trend at køre med hjelm, og man forbinder det med noget positivt. Hvis man tvinger folk, bliver det noget negativt. Og der vil være nogen, der ville stoppe med at cykle, fordi de ikke vil have cykelhjelm på. Det ville være synd, også for sundheden«, siger Pernille Ehlers. Jubiii: Holder af sin hjelm Thomas H. Johansen, 15 år, Gjerndrup Friskole, Brørup. Cykler med en hjelm af mærket Bell. Hvor længe har du brugt cykelhjelm?»hver dag siden 2. klasse. Jeg har kun glemt den én gang«. Hvorfor bruger du cykelhjelm?»for at passe på mig selv. Selv om mine forældre sagde, at jeg ikke behøvede at bruge den, ville jeg blive ved med at køre med den. Jeg tænker ikke over, at jeg har den på, og jeg er glad for den«.

13 Hvor længe har du brugt cykelhjelm?»hele mit liv«. Hvorfor bruger du cykelhjelm?»hvis der skulle ske mig noget, er det godt at have en cykelhjelm. Min faster var i et cykeluheld, hvor hun faldt og gokkede hovedet i jorden. Hjelmen er muligvis grunden til, jeg stadig har hende. Egentlig er det mine forældre, der siger, at jeg skal bruge cykelhjelm, og det er jo godt at have en på, selv om den ødelægger mit hår om morgenen«. POLITIKEN danmark TRAFIKLIV 13 Mors råd: Pas på knolden Benyamin Neman, 15 år, Skolen ved Bülowsvej, Frederiksberg. Cykler med en hjelm af mærket Ironfist, som han har købt i USA. Hvor længe har du brugt cykelhjelm?»i cirka tre år - siden jeg begyndte at cykle i skole«. Hvorfor bruger du cykelhjelm?»fordi jeg har en chance for at overleve, hvis jeg skulle komme ud for et uheld. Til at starte med var det egentlig min mor, der sagde, at jeg skulle have hjelm på, hvis jeg skulle have lov til at cykle rundt i København, men nu bruger jeg den af mig selv for at øge min sikkerhed«. Uden tvang: På hovedet for altid Henriette Risbøl Hansen, 15 år, Gjerndrup Friskole. Cykler med en hjelm af mærket Spectra. Hvor længe har du brugt cykelhjelm?»det er en selvfølge for mig at bruge hjelm, og jeg har altid gjort det«. Hvorfor bruger du cykelhjelm?»på min vej til skole er der en motorvejsbro, som jeg er ret bange for, fordi jeg føler, at bilisterne ikke kan se mig. Der er også et stort kryds i Brørup, hvor der er mange lastbiler, og når man har set så mange reklamer med højresvingsulykker, bliver man sådan lidt: Aaarh, det kunne godt blive mig en dag«. Øjenåbner: Hjelm hjalp faster i uheld Karla Haugesen, 14 år, Guldberg Skole, Nørrebro, København. Cykler med en hjelm af mærket Abus.

14 14 TRAFIKLIV økonomi POLITIKEN GEVINST. Annesofie Nielsen cykler mindst 6,2 kilometer om dagen. På den måde giver hun ubevidst næsten 8 kroner til statskassen dagligt. Foto: Astrid Dalum Penge i pedalerne Hvis du cykler til skole, bidrager du til landets økonomi. Modsat koster det samfundet penge, hvis du bliver kørt i bil. Samfundsøkonomi Når 16-årige Annesofie Nielsen skal i skole fra sit hjem på Kærlunden 5 i Brøndby Strand vest for København, foregår det altid på samme måde. Hun cykler. Sådan har det været, siden Annesofie begyndte i skole for 10 år siden.»jeg har altid cyklet, og det har altid været den samme rute«, fortæller Annesofie på sin skole i Vallensbæk, der ligger 3,2 kilometer fra hendes hjem. Udenfor ved et stativ står hendes cykel parkeret. En sort citybike med syv gear, som hun fik i konfirmationsgave. Turen til skole tager 10 minutter, hvis hun cykler hurtigt, og et kvarter, hvis hun tager den med ro. For det meste cykler Annesofie alene, men indimellem følges hun med sin lillebror Philip. De to er blevet opdraget til, at de skal dyrke motion, og derfor sendte deres forældre dem op på cyklerne i en tidlig alder, og de har lige siden ment, at de skulle cykle til skole i stedet for at blive kørt eller tage bussen. Selv om Annesofie selv kunne vælge, hvordan hun ville komme i skole, ville hun stadig tage cyklen.»jeg får mere luft og motion på den måde, og så vil det tage dobbelt så lang tid at tage bussen«, siger hun. Nogle dage er det dog sjovere at cykle end andre, fortæller hun.»når det regner, hagler eller sner, kan det være irriterende, og så er der bare nogle morgener, hvor jeg er doven, og så er det lidt hårdt«. I Annesofies 9. klasse cykler halvdelen af eleverne til skole. Ved at de cykler frem for at blive kørt af deres forældre får de ikke kun bedre motion, men sparer faktisk statskassen for en del penge. Gevinst per kilometer Københavns Kommune har regnet på, hvad der er af økonomiske fordele og ulemper for samfundet ved de forskellige måder, vi som borgere transporterer os på. I kommunens regnestykke bliver der blandt andet taget højde for forurening, støjgener, hvad det koster at bygge og vedligeholde cykelstier sammenlignet med veje, og hvor meget samfundet sparer af udgifter til sygdomsbehandling, hvis borgerne holder sig i form ved at cykle frem for at køre i bil. Derudover ser man også på, hvor meget tid folk bruger på transport, og hvor mange penge man får ind på at brande sig på at være cykelby. Kommunen er kommet frem til, at når alle faktorer er lagt sammen, tjener samfundet 1,22 kroner per cyklet kilometer. Modsat taber samfundet 0,69 kroner per kørt kilometer i bil. Hvis bare der er under en time til skolen eller jobbet, vil jeg vælge cyklen Annesofie Nielsen, 16-årig cyklist Det vil sige, at Annesofie tjener 7,80 kroner ind til samfundet, hver gang hun cykler til og fra skole. Siden 2009 har kommuner, organisationer og kommuner kunnet søge penge til cykelprojekter gennem en offentlig cykelpulje. Blandt de projekter, der har fået støtte, er forskellige cykelruter ved skoler. Transportminister Henrik Dam Kristensen (S) ser projektet som et godt eksempel på, hvordan man kan sikre, at større børn kan cykle sikkert til skole og fritidsaktiviteter i nabobyen frem for at blive transporteret på bagsædet af deres forældres bil.»vi skal huske, at de gode cykelvaner starter allerede i barndommen. Derfor er det vigtigt at få flere børn til at cykle til skole og til fritidsaktiviteter. Det skaber grundlaget for, at man på længere sigt bliver ved med at tage cyklen til uddannelsen, arbejdet eller på ferien«, siger Henrik Dam Kristensen. Annesofie Nielsen tænker ikke over, at hun tjener penge ind til samfundet, når hun træder i pedalerne, men hun ved, at hun gerne vil gerne blive ved med at cykle. Når man spørger hende, hvor langt hun er villig til at cykle, før hun vil skifte den tohjulede ud med en bil, et tog eller en bus, svarer hun:»hvis der er under en time til skole eller job, vil jeg vælge cyklen«. q FAKTA q SÅ MEGET KAN DU TJENE TIL SAMFUNDET Hvis du cykler til skole, kan du ligesom Annesofie bidrage til samfundet. Du regne ud, hvor mange kilometer der er fra dit hjem og til din skole på WWW krak.dk Hvis du bliver kørt i bil, skal du gange antallet af kilometer med 0,69 kroner. Så har du det beløb, du tager fra samfundet ved at blive kørt i bil. Hvis du cykler, skal du gange antallet af kilometer med 1,22 kroner. Så har du det beløb, du giver til samfundet ved at cykle.

15 POLITIKEN Fem års udgifter for Nikolajs ulykke Da Nikolaj var 18 år, kørte han galt på sin scooter. Han lod en ven styre, mens han selv sad bagpå. Scooteren skred pludselig på vejen og endte med at vælte. Herefter begyndte udgifterne at stige. økonomi TRAFIKLIV 15 Vennen slap uskadt fra faldet, men Nikolaj slog ryggen voldsomt og fik en væskeansamling i rygmarven. Det betød, at Nikolaj blev lam fra halsen og ned. Transport, Falck: kr. Tekst: Jakob Sheikh Grafik: Jens Bjerrum Mørch Først var Nikolaj indlagt tre uger på et hospital og blev bagefter overført til et genoptræningscenter. Her opholdt han sig i 11 måneder foruden de 14 dage, hvor han igen blev indlagt på et hospital til forskellige undersøgelser og en enkelt operation. Fodterapi kr. Genoptræning fysiurgisk hospital kr. Fysioterapi kr. Førtidspension kr. 24-timers hjælpeordning kr. Boligstøtte kr. I dag bor Nikolaj i sin egen bolig, som er blevet ombygget til at kunne betjene ham som kørestolsbruger. Han har fortsat hjælpere døgnet rundt, går stadig til fysioterapi og modtager nu førtidspension. Hjælpemidler kr. Medicin kr. Hospitalsophold inkl. diverse ambulante undersøgelser: kr. Ophold på plejehjem kr. 'Lommepenge' under plejehjemsophold kr. Efter fem år har Nikolajs ulykke kostet kr. Årlige udgifter fremover kr. Sygedagpenge kr. Ombygning af lejlighed kr. Efter genoptræningen blev Nikolaj overflyttet til et almindeligt plejehjem for ældre. Her boede han i ni måneder, indtil han blev udskrevet og fik sit eget hjem. Nikolaj ansatte selv sine hjælpere og administrerede selv sin 24-timers hjælpeordning på statens regning. Kilde: Nikolajs ulykkes- og sygdomsforløb er en sand historie, som Vejdirektoratet har regnet på. Tallene er i 2010-kroner. Ulykker koster samfundet kassen Når en person kommer alvorligt til skade i trafikken, løber regningen for ulykken nemt op i over kroner. Samfundsøkonomi JAKOB SHEIKH Det er dyrt for det danske samfund, når en cyklist bliver kørt ned af en lastbil, en scooter kører galt i for høj fart, eller en fuld bilist farer ind i et træ. En person, der kommer til skade i trafikken, koster samfundet godt kroner i gennemsnit. Det viser beregninger, som trafikforskere fra Aalborg Universitet har foretaget for Trafikliv. Det er nemlig ikke kun selve ulykken, der koster penge. Ulykken sætter ofte gang i en række høje udgifter til sygehusbehandling, fysioterapi og genoptræning, og hvis det går helt galt, skal der også betales en regning for krisehjælp, hjemmepleje, plejehjemsophold og førtidspension. Især er prisen høj for de mennesker, der kommer slemt til skade, forklarer seniorforsker ved DTU Transport, Ole Kveiborg:»Ofte er hårdt kvæstede lang tid om at komme sig. Måske sker det aldrig. Det koster dyrt, fordi den kvæstede skal igennem en lang behandlingsperiode«. Det er svært at opgøre prisen for en trafikulykke, fordi den afhænger af, hvilke udgifter man tager med i sit regnestykke. I Rådet for Sikker Trafik skønner man derfor, at tallet reelt er endnu højere end de kroner. Rådets direktør, Anders Rosbo, peger på, at en trafikulykke også er dyr, fordi den ofte involverer flere mennesker, end de der er kommet fysisk til skade.»familie og venner bliver jo dybt berørte, hvis deres nærmeste har været involveret i et trafikuheld. De skal ofte også i behandling«, siger han. Ofte er hårdt kvæstede lang tid om at komme sig. Måske sker det aldrig. Det koster dyrt, fordi den kvæstede skal igennem en lang behandlingsperiode Ole Kveiborg, trafikforsker 11 milliarder om året Medregner man også ambulancekørsel, politi, materiel skade, tab af arbejdsdygtige borgere og de udgifter, samfundet skal bruge på pårørende, koster trafikulykker hvert år samfundet i alt 11 milliarder kroner, viser tal fra Vejdirektoratet. Det svarer til en tredjedel af de penge, den danske stat bruger på landets folkeskoler om året. Hvis der sker færre trafikulykker, vil samfundets udgifter til følgerne også falde. I 2011 kom næsten personer til skade eller døde i en trafikulykke. Det er et fald på 19 procent i forhold til 2009, hvor tallet lå på personer. Alligevel mener Anders Rosbo, at tallet kan nedbringes yderligere.»ni ud af ti trafikulykker skyldes adfærden hos trafikanten. Hvis vedkommende havde overholdt færdselsreglerne og været opmærksom, havde ulykken højst sandsynligt fået mindre konsekvenser«, siger han. Der er ikke udsigt til, at de dyre trafikulykker bliver billigere foreløbig, siger trafikforsker Ole Kveiborg:»Vi opdager hele tiden nye økonomiske omkostninger, så ulykkesudgifterne bliver faktisk større«.

16 16 trafikliv viden POLITIKEN Din hjerne spiller dig et puds Teenagere kører oftere galt i trafikken, og flere unge drenge end piger dør på vejene. En del af forklaringen findes i hjernen. Hjerneforskning KRISTINE BARENHOLDT BRUUN Du har sikkert hørt det før: Unge kører for stærkt på deres scootere, sms er på cyklen og opfører sig generelt mere uforsvarligt i trafikken end ældre trafikanter. Ikke desto mindre er der en grad af sandhed bag påstandene. Teenagere kommer oftere galt af sted på vejene end alle andre aldersgrupper. I 2011 blev 2171 mennesker alvorligt kvæstet i trafikken i Danmark, og næsten hver sjette af dem var mellem 13 og 20 år. Det viser tal fra Vejdirektoratet. Samtidig fremgår det af en undersøgelse fra DTU Transport, at unge bilister mellem 18 og 19 år har syv gange større risiko for at blive dræbt eller komme alvorligt til skade i trafikken end deres forældre. Men hvorfor topper teenagere statistikker for dødsfald og kvæstelser i trafikken? Det er der flere svar på, men et af svarene kan findes i hjernen. Det mener den svenske professor i folkesundhedsvidenskab Nils Petter Gregersen, der har forsket i unges adfærd i trafikken. Han peger på, at særligt hjernens pandelapper spiller en vigtig rolle for unges opførsel. Pandelapperne er placeret i den del af hjernen, der ligger bag pandebenet. Hjernedelen fungerer som et kommunikationscenter, der udstikker ordrer om, hvordan vi skal reagere på oplevelser, og den hjælper os til at tænke over konsekvenserne af de valg, vi træffer. Samtidig styrer pandelapperne vores evne til at kontrollere uhæmmede følelser og impulser som aggressivitet, og de hjælper os med at vurdere risici og tage hensyn til andre mennesker. Listen over den lille hjernedels uundværlige funktioner er altså mange. Og fælles for dem alle er, at vi gør brug af dem i trafikken. At pandelapperne påvirker unges opførsel på vejene, hænger sammen med, at hjernedelen først er færdigudviklet, når vi er i 20 erne.»tilhører man den aldersgruppe, der endnu ikke har færdigudviklede pandelapper, kan det have stor betydning for, hvordan man opfører sig i trafikken«, siger Nils Petter Gregersen. Han forklarer videre, at fordi unges pandelapper ikke er færdigudviklede, er unge dårligere til at tænke over konsekvenserne ved at køre spritkørsel. De BAG SKALLEN. Forrest i hjernen sidder pandelapperne. Hos drenge er de senere færdigudviklede end hos piger. Det påvirker, at drenge løber flere risici. Foto: Per Folkver 7gange større risiko for at dø i trafikken har unge bilister mellem 18 og 19 år i forhold til andre bilister. er dårligere til at vurdere, at det kan være farligt at køre på en tunet scooter, og de har ofte svært ved at sige fra i en gruppe.»unge er heller ikke lige så gode som voksne til at kontrollere følelser og impulser. Det leder ofte til, at de finder kortsigtet fornøjelse vigtigere end langsigtet planlægning. En større risikovillighed i trafikken bliver let en konsekvens«, siger Nils Petter Gregersen. Forskel på drenge og piger Det er ikke kun mellem unge og ældre, at der er en forskel på, hvordan man opfører sig i trafikken. Adfærden er også forskellig fra drenge til piger. Drenge er mere tilbøjelige til at køre uden hjelm, til at tune deres scootere og kombinere alkohol med trafik, og de mister oftere livet. I 2011 blev næsten tre gange så mange drenge som piger mellem 13 og 20 år kvæstet eller dræbt i trafikken, viser tal fra Vejdirektoratet. Forskellen på kønnene kan til dels forklares med udviklingen af pandelapperne. Et amerikansk hold af hjerneforskere har fundet frem til, at kvinders pandelapper er færdigudviklede, når de er omkring 22 år, mens mænds pandelapper først er færdigudviklede, når de er omkring 25 år.»drenges pandelapper er senere færdigudviklet end pigernes, og det bidrager til, at drenge løber flere risici end piger«, siger Nils Petter Gregersen. q FAKTA q MEDSPILLERE Pandelapperne er ikke den eneste forklaring på, hvorfor unge drenge topper ulykkesstatistikkerne. Det spiller også ind, at unge er uerfarne trafikanter. At de overvurderer, hvor gode de er til køre i trafikken. At de kører mere spirituskørsel. Og at unge mænd har et højt niveau af kønshormonet testosteron i blodet. Kilde: Rådet for Sikker Trafik, Nils Petter Gregersen og Ugeskrift for Læger q FAKTA q KØN I TRAFIKKEN Mænd mister oftere livet eller kommer til skade i trafikken end kvinder. I 2011 døde 59 kvinder og 161 mænd på de danske veje, mens 820 kvinder og mænd kom til skade. 6 piger mellem 13 og 20 år blev i samme år dræbt i trafikken, mens 23 jævnaldrende drenge mistede livet. 123 piger og 238 drenge i samme aldersgruppe kom alvorligt til skade. Kilde: Vejdirektoratet og Rådet for Sikker Trafik

17 CYKLER PÅ HOSPITALET. I Sierra Leones jungle ligger et cykelværksted som en del af hospitalet Masanga. Her bliver cykler fra Danmark repareret og solgt videre til lokale, og pengene bliver brugt til at operere patienter. Foto: Cykler redder liv Førerløse biler i USA SOM DET FØRSTE STED i verden har den amerikanske stat Nevada givet førerløse biler lov til at køre på statens veje, og den første bil er blevet godkendt. Den tilhører internetgiganten Google og er en særlig udgave af en Toyota Prius. På taget har bilen videokameraer, laserudstyr og radarsensorer, der gør den i stand til at se andre trafikanter. Ifølge ingeniørerne bag bilen har den ikke været involveret i en eneste ulykke i løbet af sin kilometer lange testkørsel. POLITIKEN internationalt trafikliv 17 Din brugte cykel kan køre videre i Afrika Tusindvis af danske cykler ryger til Afrika i stedet for at blive skrottet i Danmark. Også din cykel kan få et nyt liv syd for Sahara. genbrug Hvert år bliver mere end cykler skrottet i Danmark. Mange af dem fejler intet. Andre har skavanker, men kunne blive køreklar igen, hvis de fik en kærlig hånd. Det har flere iværksættere øjnet, og de er derfor gået i gang med at få fingre i de brugte cykler, inden de ender livet som jernskrot. Iværksætternes fælles tanke er, at cyklerne kan gøre gavn ved at fortsætte deres færden på veje i Afrika. I stedet for at cyklerne bliver smidt ud, sponsorerer de fødsler og andre operationer Peter Bo Jørgensen, læge Et af de danske initiativer hører hjemme i Nordjylland, hvor tre affaldsselskaber er gået sammen om at sende cykler fra genbrugsstationer i Hobro, Hjørring og Løgstør til et hospital i det vestafrikanske land Sierra Leone. På hospitalet, der ligger midt i junglen, arbejder den danske læge Peter Bo Jørgensen. Det er ham, der har fået ideen til, at de udtjente nordjyske cykler med fordel kan køre videre i Sierra Leone. Men ikke nok med det cyklerne kan også redde liv. Det foregår nemlig sådan, at de brugte cykler bliver transporteret fra Danmark til et cykelværksted, der er blevet oprettet på hospitalet. Her er lokale blevet oplært i at reparere cyklerne, og når de er blevet sat i stand, bliver de solgt videre. Overskuddet af salget går til gratis behandlinger på hospitalet. Peter Bo Jørgensen vurderer, at salget af en cykel kan være med til at redde fire menneskeliv.»i stedet for at cyklerne bliver smidt ud, sponsorerer de fødsler og andre operationer. Samtidig skaber det beskæftigelse, at cyklerne skal sættes i stand, og i sidste ende får de lokale bedre cykler at køre på, siger han. Et andet dansk projekt, der sender cykler til Afrika, hedder Cykler til Senegal. Projektet startede op i 1996, og siden er der hvert år blevet sendt to containerne fyldt med cykler til Senegal og Gambia. Cykler til Senegal står selv for at samle cyklerne sammen, men siden 2009 har projektet fået mange herreløse cykler fra Aarhus Kommune. Cyklerne skal koste penge Et nyere projekt står virksomheden Baisikeli bag. Virksomheden samler selv cykler sammen, men køber også en del fra forsikringsselskaber. Nogle af cyklerne bliver sat i stand i Danmark og udlejet til turister, og overskuddet fra lejen går så til at betale for, at andre cykler kan blive sendt til Mozambique. Her ender de på et cykelværksted, som Baisikeli åbnede i sommeren Værkstedet har fire lokale fastansat, og de bliver lært op af de danske cykelentusiaster fra Baisekeli, der løbende tager til Mozambique for at lære de ansatte op i at blive gode cykelsmede.»vi sælger ikke cyklerne direkte. De bliver fuldkommen skilt ad, reservedelene kommer i kasser, og så går vi i gang q SÅDAN q SENDER DU DIN CYKEL TIL AFRIKA Senegal: Skriv til foreningen Cykler til Senegal på og hør, hvor du kan aflevere din cykel. WWW cyklertilsenegal.dk Mozambique: Aflever din cykel hos Baisikeli i butikken i Ingerslevsgade 80, 1705 København V. WWW baisikeli.dk Sierra Leone: Aflever din cykel hos I/S Fælles Forbrænding i Hobro, AAV i Hjørring eller Renovest i Løgstør. WWW cyklerredderliv.dk med at samle dem igen«, fortæller en af stifterne af Baisekeli, Henrik Smedegaard Mortensen, der opholder sig i Mozambique. Baisekeli sælger de fleste cykler gennem afrikanske virksomheder, hvor de ansatte betaler af på cyklen over et halvt år gennem lønnen. Det er bevidst, at cyklerne ikke bliver givet gratis væk.»hvis vi forærede cyklerne væk, ville vi ødelægge forretningen for de andre, der sælger cykler hernede«, siger Henrik Smedegaard Mortensen og fortæller om en stor bomuldsfabrik i Mozambique, der måtte lukke, fordi den blev udkonkurreret af det genbrugstøj, der kom fra Europa.»Hvis man bare giver Europas aflagte ting og sager til Afrika, gør man faktisk afrikanerne en bjørnetjeneste, fordi man risikerer at ødelægge arbejdspladser og hæmme væksten«, siger Henrik Smedegaard Mortensen. overblik Verdens farligste lande 1.3 MILLIONER MENNESKER bliver hvert år dræbt i trafikken på verdensplan. 90 procent af ulykkerne sker i lande, hvor indbyggernes indkomst er middel eller under middel af, hvad en verdensborger tjener i gennemsnit. Det viser en opgørelse fra Verdenssundhedsorganisationen, WHO. Halvdelen af trafikdrabene på vejene sker blandt sårbare trafikanter som fodgængere, cyklister og motorcyklister, og de ti lande med flest trafikdrab er Indien, Kina, USA, Rusland, Brasilien, Iran, Mexico, Indonesien, Sydafrika og Egypten. Dødsrate stiger blandt unge bilister i USA Foto: Finn Frandsen FOR FØRSTE GANG i 8 år er antallet af dræbte bilister på 16 år og 17 år steget i USA. Det fastslår en optælling fra den amerikanske organisation The Governors Highway Association. Antallet af dræbte 16 til 17-årige steg med 11 procent i første halvår af 2011 sammenlignet med samme periode i dages fængsel fik den saudiarabiske kvinde og kvinderettighedsforkæmper Manal al-sherif, da hun i 2011 lagde en video ud på YouTube med optagelser af sig selv, der i protest kørte i en bil i Saudi Arabien. Det er nemlig forbudt for kvinder at sætte sig bag rattet i det konservative kongedømme, og de risikerer straf og piskeslag, hvis de trodser forbuddet. Saudi-Arabien er det eneste land i verden, hvor kvinder ikke må køre bil

18 trafikliv kultur POLITIKEN BETONORGANISMEN. Hver eneste dag kører over biler over USA s travleste motorvejsbro i Los Angeles. Byens enorme motorvejsnetværk binder de mange forskellige bydele sammen i det metropolområde, der spreder sig over et kæmpe areal på kvadratkilometer og favner omkring 16 millioner indbyggere. Autopia A DRIVE-IN-BØN. Calvin, Shawn og Nick beder sammen med en bilist, som er stoppet ved deres drive-thru-prayer. merikanerne elsker biler, og i USA s andenstørste by, Los Angeles, er bilen mere end bare et transportmiddel. Den er en ven, en hobby, et ekstra familiemedlem og et vigtigt statussymbol, der signalerer til omverdenen, at man har succes. Mange af indbyggerne i Los Angeles sætter lighedstegn mellem det at køre bil og den ultimative frihed. Offentlig transport findes, men at kende metrolinjerne viser, at du ikke har råd til en bil og gør dig til en taber i TOBIAS SELNÆS manges øjne. Uanset om du er ude at shoppe, skal til MARKUSSEN (TEKST OG FOTO) begravelse eller til fest, er der ingen grund til at forlade bilen. Dette er et portræt af en moderne storby, hvor mennesket og maskinen er smeltet sammen.

19 POLITIKEN kultur trafikliv 19 SAMMENSTØD. Den amerikanske skuespiller Jason Swartzman har i et interview fortalt, at Los Angeles fik en til at føle sig alene og ensom, fordi man altid kører alene i sin bil fra sted til sted. Her er to biler kørt sammen på Normandie Boulevard. BILVASKEN. Ethel og Aritzia står på hjørnet af Santa Monica Boulevard og El Centro. De to veninder tilbyder bilvask for at samle penge ind til deres veninde, hvis far lige er død efter at have ligget i koma i fem år. DRØMMEBILEN. Spanske Diego brugte et år på at finde den perfekte bil, en Buick Classic 61, inden han flyttede til Los Angeles. De første tre måneder i storbyen havde han ikke et ordentligt sted at bo. Alle hans ejendele lå i bagagerummet.»amerikanerne er bedre til biler end til huse«, siger han.

20 20 trafikliv kultur POLITIKEN Knallerten knaldede sig til sit navn Gennem historien er der opstået nye ord i trafikken, mens andre er kørt til skrot. Bag ordene gemmer sig fortællinger og spor af, hvilken udvikling der har været på vejene. Sproghistorie Den havde to hjul, et styr og en sadel og lignede mest af alt en cykel, lige bortset fra at der var monteret en lille motor over for- eller baghjulet. Transportmidlet, der blev udbredt i Danmark i 1950 erne, blev derfor døbt cykel med hjælpemotor i færdselsloven. En ikke særlig mundret betegnelse, og snart fik den i folkemunde kælenavnet knallert i stedet.»den blev kaldt for knallert, fordi den knaldede. Det er nok begyndt som en morsomhed på grund af motorstøjen, og så har ordet bare hængt ved«, siger Jørgen Nørby Jensen, informationsmedarbejder i Dansk Sprognævn, og fortæller, at ordet knallert først blev optaget i lovsproget i Indtil da hed den cykel med hjælpemotor. Knallert er et af de ord, han har fundet i ordbøgerne fra trafikken. Som alle andre ord er de opstået, når der har været et behov for at navngive nye ting eller fænomener. Da bilen blev opfundet, skulle den for eksempel have et navn, ligesom man havde brug for at navngive lyskurven, cykelpumpen og hajtænderne og senere airbaggen, diodelygterne og betalingsringen. Nogle ord bliver som knallert til blandt folk, mens andre bliver skabt i medierne, af myndighederne eller kommer til fra udlandet som knallertens konkurrent scooteren. Ordet stammer fra England, hvor scooter betyder løbehjul og scoot vil sige at fare af sted. Fartbøller og søndagsbilister Da ord opstår ud fra et behov, kan deres navn være påvirket af folks følelser. Det er ifølge Jørgen Nørby Jensen forklaringen på en tendens blandt de ord, vi bruger om vores medtrafikanter.»der er tilsyneladende langt flere negative end positive ord, og der er tilsyneladende kommet flere negative ord til«, siger han. Spøgelsesbilist En bilist, der kører mod trafikken på en motorvej. Ordet har været kendt siden Harmonikasammenstød Ord kendt fra 1957 om en række biler, der kører ind i hinanden, fordi bremseafstanden er for kort. Bremsespor Skridmærker på kørebanen, der kommer efter en hård opbremsning med blokerede hjul. Ordet kan spores tilbage til 1926 og er siden 1950 erne også blevet brugt som slang om striber i underbukser. Stangtrafik Ord for trafik, hvor bilerne kører så langsomt og så tæt, at deres kofangere er ved at røre hinanden, og bilerne konstant må bremse op. Ordet kan spores tilbage til Kiggekø Ordet er kendt fra 2001 og betegner en kø, der opstår, fordi bilister stopper op for at se på en trafikulykke. Illustrationer: Maria Capion-Damgaard I rap nævner han negativt ladede ord som fartbølle, flugtbilist, spøgelsesbilist, chancebilist, søndagsbilist og vanvidsbilist. Elitebilist er umiddelbart det eneste ord, han kan finde, der beskriver en trafikant positivt. Den blev kaldt for knallert, fordi den knaldede. Det er nok begyndt som en morsomhed på grund af motorstøjen, og så har ordet bare hængt ved Jørgen Nørby Jensen, Dansk Sprognævn Vanvidsbilister og vejvrede Der er en grund til, at der dukker flere ord op for, hvor dårligt andre kører.»udviklingen skyldes nok, at trafikken er blevet mere presset. Der er kommet flere trafikanter, men ikke meget mere plads at bevæge sig på. Det gør folk stressede og får deres følelser op at køre, og så har man mere behov for at brokke sig end for at rose«, siger Jørgen Nørby Jensen. Blandt de nyeste negative ord i trafikken er vejvrede og vanvidskørsel, der er blevet en del af det danske sprog i løbet af de sidste 15 år. Vejvrede kender man tilbage fra 2001, og det er en oversættelse af det engelske road rage. Det beskriver den tilstand, folk i trafikken er i, når de bliver så irriterede, at de råber, giver fingeren, bremser hårdt op eller slår deres medtrafikanter. Ordet betalingsring er et eksempel på ord, der er blevet brugt mere med tiden. Det har godt 20 år på bagen, men er blevet langt hyppigere brugt, efter at politikerne for et par år siden for alvor begyndte at diskutere, om der skulle være en betalingsring om København eller ej. Andre trafikord er til gengæld næsten røget ud af sproget. Det er for eksempel sjældent, man taler om en chancebilist, som er navnet på en bilfører, der satser på at komme med færgen uden at have bestilt plads til bilen. Ordet afviservinge ligger heller ikke lige på tungen. Det røg over i kassen for historiske gloser, da politikerne i 1968 besluttede, at blinklyset var det eneste afvisersignal, biler måtte bruge.»ord bliver sjældne, hvis de betegner noget, som udviklingen er løbet fra. Først ryger de ud i periferien, og siden forsvinder de måske helt«, siger Jørgen Nørby Jensen.

Dialogkort 28 dialogkort Penge, Hjerne, Statistik Venner Gruppedialog om alle kort Tema-baseret Penge Venner

Dialogkort 28 dialogkort Penge, Hjerne, Statistik Venner Gruppedialog om alle kort Tema-baseret Penge Venner Dialogkort Spillet består af 28 dialogkort med spørgsmål, svar og perspektiverende spørgsmål i fire kategorier: Penge, Hjerne, Statistik og Venner. 7.-10. klasse / 15-60 min. Spillevejledning: Gruppedialog

Læs mere

SKILLEVEJ TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN

SKILLEVEJ TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN SKILLEVEJ TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN Oversigt over forløbet Materialet er designet til at vare en dobbeltlektion: Intro (5-10 minutter) Rammesæt og beskriv forløbet. Brug mikrositet sikkertrafik.dk/skillevej,

Læs mere

Forældres betydning som rollemodeller, når det gælder trafik

Forældres betydning som rollemodeller, når det gælder trafik Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Se læringsmål og tegn på læring for færdsel og dansk på

Se læringsmål og tegn på læring for færdsel og dansk på Lærervejledning Klassetrin 8.-10. klasse Fag Færdsel og dansk Lektioner 2 lektioner Forberedelse Print opgaveark og sørg for, at eleverne har computer/tablets (min. én pr. gruppe) Om 360 360 handler om

Læs mere

360 TRIN FOR TRIN. Til hver gruppe skal du bruge: Oversigt over forløbet. Før du går i gang TIL LÆREREN

360 TRIN FOR TRIN. Til hver gruppe skal du bruge: Oversigt over forløbet. Før du går i gang TIL LÆREREN 360 TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN Oversigt over forløbet Materialet er designet til at vare en dobbeltlektion: Intro (5-10 minutter) Rammesæt og beskriv forløbet Inddel klassen i grupper Eleverne ser materialet

Læs mere

Min mor eller far har ondt

Min mor eller far har ondt Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

http://www.sparpaafarten.dk/spr2/s1.php?p=9999&n=123456 1 of 1 02-11-2006 13:07

http://www.sparpaafarten.dk/spr2/s1.php?p=9999&n=123456 1 of 1 02-11-2006 13:07 http://www.sparpaafarten.dk/spr2/s1.php?p=9999&n=123456 1 of 1 02-11-2006 13:07 Nu begynder den del af spørgeskemaet, som omhandler dine holdninger til og erfaringer med trafik. Det er vigtigt, at du husker

Læs mere

1 of :15

1 of :15 http://www.sparpaafarten.dk/spr3/s1.php?p=99999 1 of 1 02-11-2006 15:15 Kære deltager i Spar på farten For nogle måneder siden udfyldte du et spørgeskema omhandlende dine holdninger til og erfaringer med

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

KNALLERT - SIKKERT AF STED

KNALLERT - SIKKERT AF STED KNALLERT - SIKKERT AF STED Velkommen til den evaluerende knallertprøve A Du har ti minutter til at besvare alle spørgsmålene. Du skal lave en ring om det rigtige svar. Efter prøven er slut, skal du aflevere

Læs mere

Historien om ulykken. Ulykke på ringvejen OPGAVE 2A

Historien om ulykken. Ulykke på ringvejen OPGAVE 2A OPGAVE 2A - Hvorfor cyklede offeret alene? Hvorfor på ringvejen, hvor der ingen cykelsti er? - Hvad snakkede de om, da hun sagde farvel? - Havde offeret cykelhjelm på? Ulykke på ringvejen Onsdag aften

Læs mere

Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere

Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere PrikkeBjørn stopper mobbere. Af Charlotte Kamman Det var en solrig dag, dag klokken igen ringede ud til frikvarter i skolen. PrikkeBjørn glædede sig til

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

HASTIGHEDSKAMPAGNE 2003

HASTIGHEDSKAMPAGNE 2003 HASTIGHEDSKAMPAGNE 2003 DEN LILLE FARTOVERSKRIDELSE Trafikulykker koster hvert år et stort antal døde og kvæstede. Og modsat hvad man måske skulle tro, så kan de mindre forseelser alt for nemt få et tragisk

Læs mere

Det skulle have været en helt almindelig dag

Det skulle have været en helt almindelig dag Det skulle have været en helt almindelig dag En højresvingsulykke gjorde Anne Marie Lodahl 75 procent hjerneskadet. I dag er hun formand for Hjerneskadeforeningen Thisted/Mors og kæmper for så meget åbenhed

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

360 TRIN FOR TRIN. Til hver gruppe skal du bruge: Oversigt over forløbet. Før du går i gang TIL LÆREREN

360 TRIN FOR TRIN. Til hver gruppe skal du bruge: Oversigt over forløbet. Før du går i gang TIL LÆREREN 360 TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN Oversigt over forløbet Materialet er designet til at vare en dobbeltlektion: Intro (5-10 minutter) Rammesæt og beskriv forløbet Inddel klassen i grupper Eleverne ser materialet

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL Kirsten Wandahl BLÅ ØJNE LÆSEPRØVE Forlaget Lixi Bestil trykt bog eller ebog på på www.lixi.dk 1. Kapitel TO BLÅ ØJNE Din mobil ringer. Anna hørte Felicias stemme. Den kom

Læs mere

Wallflower. By station next. manus kortfilm. Vigga Nymann 2015

Wallflower. By station next. manus kortfilm. Vigga Nymann 2015 Wallflower 1. By station next. manus kortfilm Vigga Nymann 2015 SCENE 1.INT. PÅ S VÆRELSE. DAG. 2. Freja (16) sidder med sin mobil, og er inde på en fyr ved navn Mads (17) Facebook-profil. Freja sidder

Læs mere

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du?

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du? 10 dilemmaer om hash og unge Hvad mener du? Problemet nærmer sig "Min datter, som går i 8. klasse, fortæller, at nogle af eleverne i parallelklassen er begyndt at ryge hash. Mon de også er i hendes klasse?"

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører.

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører. Mit hjem Din Fart? 2010 Hvis du skal i kontakt med pressen kan det være rart at have gennemgået en række af de mest almindelige spørgsmål. Vi har listet nogle op her og også givet et bud på et svar. Kampagnebudskab:

Læs mere

Når man kører på skateboard i trafikken, skal man køre på - Vejen - Cykelstien - Fortovet - Det er ikke tilladt at køre på skateboard i trafikken

Når man kører på skateboard i trafikken, skal man køre på - Vejen - Cykelstien - Fortovet - Det er ikke tilladt at køre på skateboard i trafikken Trafik Quiz De rigtige svar er markeret med fed. 1. 2. 3. 4. 5. Hvor meget reduceres fodgængeres risiko for at komme til skade i mørke, hvis de bærer reflekser? - 15 % - 25 % - 55 % - 85 % Når man kører

Læs mere

Han sneg sig over til det lille bord ved vinduet. Her plejede hans mor at sidde med sin krydsogtværs. Der satte han sig på kanten af stolen og skrev:

Han sneg sig over til det lille bord ved vinduet. Her plejede hans mor at sidde med sin krydsogtværs. Der satte han sig på kanten af stolen og skrev: Mopsy og Daddy Cool Biffer stod tidligt op. De andre lå stadig og sov i Svend-fra-Skovens hule. Han gik op til lande - vejen og begyndte at gå tilbage mod sommer - huset. En landmand gav ham et lift på

Læs mere

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

Men hvad, det gør deres lærer også! Bare de ikke drukner. Ha, ha. Hvem narrer hvem? De drak hurtigt på toilettet.

Men hvad, det gør deres lærer også! Bare de ikke drukner. Ha, ha. Hvem narrer hvem? De drak hurtigt på toilettet. Politi Fastelavnsfesten var en fest på skolen. Altså nul alkohol til elever og andre under 18. Forældre som var med de mindre elever kunne købe øl! De kunne også købe kaffe og alt det andet. Jens kunne

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

temaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010

temaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010 temaanalyse ulykker med unge teenagere 21-21 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766417 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 ulykker med unge teenagere 21-21 Dette notat handler

Læs mere

NUMMER 111. Et manuskript af. 8.c, Maribo Borgerskole

NUMMER 111. Et manuskript af. 8.c, Maribo Borgerskole NUMMER 111 Et manuskript af 8.c, Maribo Borgerskole 5. Gennemskrivning maj 2009 1 SC 1. EXT. VED HUS OG PARKERINGSPLADS (BOLGIBLOK OG P-PLADS) SOMMER DAG Man ser Victor (SUNE) sidde og sove op af en stor,

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44.

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Alting er skjult for dit øje, indtil du ser det. Jeg holdt engang i krydset ved Teglgårdsvej, og

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt Af Ben Furman Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt er en historie om en lille dreng som finder en løsning på sine tilbagevendende mareridt. Jesper overnatter hos hans bedstemor

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast) Hør mig! Et manus af 8.a, Henriette Hørlücks Skole (7. Udkast) SCENE 1. INT. I KØKKENET HOS DAG/MORGEN Louise (14) kommer svedende ind i køkkenet, tørrer sig om munden som om hun har kastet op. Hun sætter

Læs mere

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald En dag med Skraldine Skraldine vågner og gaber. Hun rækker armene i vejret og strækker sig. Nu starter en ny dag. Men Skraldine er ikke særlig glad i dag. Hendes mor er på kursus med arbejdet, og det betyder,

Læs mere

Køn. Hvilken klasse går du i? Hvor gammel er du? Hvad synes du om at gå i skole? Hvordan synes du, at du klarer dig i skolen? (1) Pige.

Køn. Hvilken klasse går du i? Hvor gammel er du? Hvad synes du om at gå i skole? Hvordan synes du, at du klarer dig i skolen? (1) Pige. Køn (1) Pige (2) Dreng Hvilken klasse går du i? (1) 8. klasse (2) 9. klasse Hvor gammel er du? (3) 13 år (4) 14 år (5) 15 år (6) 16 år Hvad synes du om at gå i skole? (1) Vældig godt (2) Temmelig godt

Læs mere

Marys historie. Klage fra en bitter patient

Marys historie. Klage fra en bitter patient Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en

Læs mere

Cases. Sociale relationer og trivsel. Arbejds ark 24

Cases. Sociale relationer og trivsel. Arbejds ark 24 Arbejds ark 24 Cases Øvelse 1 CASE 1: HVORNÅR ER DER TALE OM PSYKISK SYGDOM? Y K I A T R I F O N D E N 15 S B Ø R N E - Peter på 16 år er for halvanden måned siden blevet forladt af sin kæreste gennem

Læs mere

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet.

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet. EXT. VED DØR PÅ GADE. NAT MORDET Tre unge mænd ude foran en trappeopgang til en lejlighed i et mørkt København efter en bytur. Berusede folk og andre skøre skæbner råber og griner på gaden. Den ene af

Læs mere

Foden på egen pedal Foden på egen pedal Side 1

Foden på egen pedal Foden på egen pedal Side 1 Foden på egen pedal Side 1 Side 2 På to hjul Næsten alle danskere har en cykel. Vores flade land og korte afstande betyder, at vi cykler mere end de gør i de fleste andre lande. Det er sundt, det giver

Læs mere

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole Klovnen Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole 8. gennemskrivning, 20. september 2010 SC 1. INT. S VÆRELSE DAG (17) ligger på sin seng på ryggen og kigger op i loftet. Det banker på døren, men døren er

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Mathias sætter sig på bænken ved siden af Jonas. MATHIAS: Årh, der kommer Taber-Pernille. Hun er så fucking klam.

Mathias sætter sig på bænken ved siden af Jonas. MATHIAS: Årh, der kommer Taber-Pernille. Hun er så fucking klam. SCENE 1 - I SKOLEGANGEN - DAG Jonas sidder på en bænk på gangen foran klasselokalet og kigger forelsket på Marie, som står lidt derfra i samtale med Clara. Pigerne kigger skjult hen på ham. Det er frikvarter

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

Her ligger jeg så og filosoferer over hvor heldig jeg egentlig var - det kunne være gået grueligt galt! Vi går i fare hvor vi går.

Her ligger jeg så og filosoferer over hvor heldig jeg egentlig var - det kunne være gået grueligt galt! Vi går i fare hvor vi går. Kære Klubkammerater I tirsdags (d. 22/2) skulle jeg ha' været til Kalundborg med en arbejdskollega og sætte noget køkkenbord op, men da det blev aflyst i sidste øjeblik fik jeg mulighed for at tage tidligt

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Beskeden. Et manuskript af. 10.y & x. Fredericia Realskole. 6. Gennemskrivning, oktober Side 1 af 14

Beskeden. Et manuskript af. 10.y & x. Fredericia Realskole. 6. Gennemskrivning, oktober Side 1 af 14 Beskeden Et manuskript af 10.y & x Fredericia Realskole 6. Gennemskrivning, oktober 2010 Side1af14 SC 1. EXT. PÅ VEJ TIL SKOLE DECEMBER DAG Maria (16)kommer cyklende på vej til skole. Hun ser Bolette ind

Læs mere

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Minihjelm, lærervejledning 7.- 9. klasse

Minihjelm, lærervejledning 7.- 9. klasse Minihjelm, lærervejledning Indhold: Mål Forslag til aktiviteter Involvering af forældre Inddrag politiet Mere om cykelhjelm Mål At eleverne får en forståelse for sammenhængen mellem valg og konsekvens

Læs mere

Historien om Tankernes Hus

Historien om Tankernes Hus Historien om Tankernes Hus På en måde kan man godt sige, at tankerne bor inde i hovedet. Forestil dig, at tankerne bor i et hus med mange rum, hvor du kan bevæge dig rundt og opdage dem. Når du skal opdage

Læs mere

To af samme køn. Theodor Rasmussen Luna Sleimann Nielsen Isabella Persson

To af samme køn. Theodor Rasmussen Luna Sleimann Nielsen Isabella Persson To af samme køn By Theodor Rasmussen Luna Sleimann Nielsen Isabella Persson SCENE 1 EXT UDENFOR SKOLEN DAG Anna er i gang med at parkere sin cykel. Hun hører musik. Laura kommer trækkende med sin cykel,

Læs mere

DE UNGE VILDE. Tekst: Den 29. juni ved midnatstid for snart fire år siden ringer det på døren hjemme hos Svend

DE UNGE VILDE. Tekst: Den 29. juni ved midnatstid for snart fire år siden ringer det på døren hjemme hos Svend DE UNGE VILDE Rubrik: mistede for fire år siden sin 20-årige søn, som omkom i en trafikulykke sammen med fire venner. De var i alderen 20-24 år og mænd, en kombination, som betragtes som særlig risikabel,

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

På vej til skole På vej til skole Side 1

På vej til skole På vej til skole Side 1 Side 1 Skoledagen starter allerede på vej til skole En god tommelfingerregel siger, at omkring 10-12-års alderen kan børn selv overskue trafikken. Den første skoledag bringer mange oplevelser og indtryk

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet.

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. Screenplay SC. 1. INT. KØKKEN. DAG Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. jeg kan bare ikke gå igennem det igen. Nannas

Læs mere

MIE. MIE bor hos en plejefamilie, fordi hendes mor. drikker. Mie har aldrig kendt sin far, men drømmer

MIE. MIE bor hos en plejefamilie, fordi hendes mor. drikker. Mie har aldrig kendt sin far, men drømmer MIE MIE bor hos en plejefamilie, fordi hendes mor drikker. Mie har aldrig kendt sin far, men drømmer om at møde ham en dag. Mie er 8lippet, har blåt hår og bruger mere mascara end de 8leste. Hun elsker

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 3.APRIL SEP VESTER AABY KL Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag, 441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 3.APRIL SEP VESTER AABY KL Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag, 441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 3.APRIL 2016 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag, 441,2 Nu sad de der så igen. Det var det samme sted. Men det var så også det

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

MANUSKRIPT ANNA. Hvad er det du laver, Simon? (forvirret) SIMON. øøh..

MANUSKRIPT ANNA. Hvad er det du laver, Simon? (forvirret) SIMON. øøh.. MANUSKRIPT Scene 1: Gang + farens soveværelse om aftenen. Anna står i Hallen og tørrer hår foran spejlet. Hun opdager en flimren ved døren til farens soveværelse og går hen og ser ind. Hun får øje på sin

Læs mere

Skoledagen starter allerede. På vej til skole. Gode råd. En god tommelfingerregel. at børn først kan overskue trafikken omkring årsalderen

Skoledagen starter allerede. På vej til skole. Gode råd. En god tommelfingerregel. at børn først kan overskue trafikken omkring årsalderen Skoledagen starter allerede på vej til skole Den første skoledag bringer mange oplevelser og indtryk med sig, og vejen til skolen er ingen undtagelse. Det er vigtigt, at dit barn allerede i en tidlig alder

Læs mere

Sammenligningsniveau 1: Landsplan - Klassetrin ( Alle ) - Antal besvarelser: 30603

Sammenligningsniveau 1: Landsplan - Klassetrin ( Alle ) - Antal besvarelser: 30603 RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofilundersøgelsen 2015 - Fredericia GRUNDLAG

Læs mere

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Anmeldelse af Birgit Kirkebæk Palle mødtes stadig med andre hiv smittede blødere. Som Palle selv følte de andre sig også efterladt af samfundet. De var blevet smittet

Læs mere

Den som flaskehalsen peger på...!"

Den som flaskehalsen peger på...! Den som flaskehalsen peger på...!" Filmen er bygget op omkring 5 små afsnit, som sker under den samme fest, hvor 14 unge deltager. De unge skuespillere har selv bidraget med egne og andres erfaringer til

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Køresikkerhed for godschauffører. Navn på underviser

Køresikkerhed for godschauffører. Navn på underviser Køresikkerhed for godschauffører Navn på underviser 1 Velkommen Navn Lidt om min faglige baggrund Baggrund og mål for kurset 2 Årsager til ulykker Hvad tror I er de største årsager til dræbte og kvæstede

Læs mere

En dag er der ingenting tilbage

En dag er der ingenting tilbage For et halvt år siden fik Helle Johansen at vide, at hun lider af demenssygdommen Alzheimers. Den har ændret hende for altid, og hun kæmper stadig med at forene sig med tanken om, at sygdommen er uhelbredelig.

Læs mere

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT Sidan 1 av 12 NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT 0 1 FORÆLDREMØDET 2 Man løser ikke problemerne ved at stikke af. Man må tale om det. 3 Selv om det kan være hårdt. 4 - Gør

Læs mere

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909.

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Disse kort og breve har jeg fået lov til at afskrive og offentliggøre af Gert Sørensen, som har fået dem af

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

Guide. Må man køre for stærkt? Ja, når man skal skynde sig! til brug af film, quiz og dialog om høj hastighed.

Guide. Må man køre for stærkt? Ja, når man skal skynde sig! til brug af film, quiz og dialog om høj hastighed. til brug af film, quiz og dialog om høj hastighed www.gftrafiksikker.dk til brug af film, quiz og dialog om høj hastighed GF Fonden har udviklet en gratis undervisningspakke til brug i køreuddannelsen.

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 Kursusmappe Uge 13 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge13_minkrop.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 13 l Min krop Hipp og Hopp mødes stadig hver

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

TRAFIKHJULET TEST DIN VIDEN OG VIND!

TRAFIKHJULET TEST DIN VIDEN OG VIND! Placering af telt: Kæmpestranden mellem J14 Alle arrangementer er åbne og kræver ikke tilmelding Torsdag 11.juni 15.00-16.00 TRAFIKHJULET TEST DIN VIDEN OG VIND! Hvor meget ved danskerne egentlig om trafiksikkerhed?

Læs mere

Lars: Hva så Bøsseboy drømmer du om nogen søde mænd? Nikolai: Fuck nu af Lars. Lars: Er det det du gerne vil ha? Hva Nikolai?

Lars: Hva så Bøsseboy drømmer du om nogen søde mænd? Nikolai: Fuck nu af Lars. Lars: Er det det du gerne vil ha? Hva Nikolai? Nikolai 8. klasse, Byens Skole 9. Gennemskrivning, marts 2009 Scene 1: (Vi befinder os i Nikolais klasseværelse. Vi ser Nikolai sidder og falder i staver. Man hører klokken ringer til frikvarter, og de

Læs mere

PIGEN GRÆDER KL. 12 I NAT

PIGEN GRÆDER KL. 12 I NAT PIGEN GRÆDER KL. 12 I NAT Et manuskript af 7.3, Helsinge Realskole 5. gennemskrivning, februar 2010 1 SC 1.ext. kvarterspladsen forår dag. THOMAS(13)kommer gående med armen rundt om foran vandrehjemmet.

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere