Budget Nyborg Kommune

Transkript

1 Budget Nyborg Kommune

2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 5 A. DEN GENERELLE DEL... 9 DEN ØKONOMISKE POLITIK SAMMENFATNING AF BUDGET ØKONOMISKE NØGLETAL SKATTER OG GENERELLE TILSKUD LØN- OG PRISFREMSKRIVNING BEFOLKNINGSPROGNOSE B. DEN SPECIFIKKE DEL TEKNIK- OG MILJØUDVALG BEREDSKABSKOMMISSIONEN SKOLE- OG DAGTILBUDSUDVALG KULTUR- OG FRITIDSUDVALG SUNDHEDS- OG ÆLDREUDVALG SOCIAL- OG FAMILIEUDVALG BESKÆFTIGELSESUDVALGESUDVALG ERHVERVS- OG UDVIKLINGSUDVALG ØKONOMIUDVALG FINANSIERING C. BILAG TIL BUDGET POLITISK AFTALE I NYBORG KOMMUNE FOR ØKONOMISK DECENTRALISERING HOVEDOVERSIGT TIL BUDGET SAMMENDRAG TIL BUDGET TVÆRGÅENDE ARTSOVERSIGT BEVILLINGSOVERSIGT INVESTERINGSOVERSIGT TAKSTOVERSIGT DEN POLITISKE OG ADMINISTRATIVE ORGANISATION BYRÅDETS MEDLEMMER Side 3

4 Side 4

5 FORORD Nyborg Kommunes budget for 2012 og budgetoverslag for årene blev vedtaget i Byrådet den 11. oktober 2011 på baggrund af den politiske aftale mellem Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Venstre, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti om budget Af det vedtagne budget fremgår, at indkomstskatten fastholdes på 26,4 procent og grundskylden på 27,83 promille. Kirkeskatten er ligeledes uændret og udgør 1,15 procent og dækningsafgiften er uændret 5,692 promille. Der er enighed om, at kommunen vælger statsgaranti for skatter og generelle tilskud i Målet for den økonomiske politik er, at kommunen skal have en sund og bæredygtig økonomi. Økonomien i Nyborg Kommune er grundlæggende god vurderet ret på bæredygtig drift, det likvide beredskab og den langfristede gæld, hvilket er et resultat af en stram styring. Stram styring af kommunens økonomi er fortsat en nødvendighed i de kommende år, hvor der fortsat vil være fokus på effektiviseringer. Demografisk udgiftspres og et faldende indtægtsgrundlag betyder, at det er nødvendigt at gennemføre yderligere besparelser og budgetforbedringer er i de kommende år. Dette omfatter bl.a. strukturændringer og tilpasninger af serviceniveauet på en række områder. Den politiske aftale indebærer, at der samlet set gennemføres budgetforbedringer og besparelser svarende til 16,528 mio. kr. i 2012, 29,986 mio. kr. i 2013, 30,753 mio. kr. i 2014 og 30,8 mio. kr. i Staten har indført sanktioner ved overskridelse af servicerammen. Desuden er en del af bloktilskuddet betinget af at økonomiaftalen mellem Regeringen og KL bliver overholdt. Forligspartierne er derfor enige om, at der fortsat skal være ekstra fokus på overholdelse af kommunens andel af servicerammen i Der er enighed om, at der skal gennemføres kompenserende besparelser, såfremt servicerammen overskrides i løbet af året. Forligspartierne er enige om at ændre strukturen på daginstitutionsområdet i løbet af 2012 og samtidig styrke kvalitet og serviceniveauet med 3,0 mio. kr. årligt fra 2013, herunder en halvering i antallet af lukkedage fra 20 til 10 og en forøgelse i antallet allet af vuggestuepladser fra 96 til 132. Åbningstiden bevares uændret. Ud over de meget synlige kvalitetsforbedringer rummer beslutningerne også mulighed for større valgfrihed for forældrene (ex. mellem dagpleje og vuggestue) og mulighed for større faglig g kvalitet og udvikling i kraft af at institutionerne i gennemsnit er blevet større. Efter strukturændringernes Side 5

6 gennemførelse er antallet af institutioner reduceret fra 20 til 14. Herudover deltager dagplejen i de forpligtende samarbejder. En fremskrivning af befolkningsudviklingen viser, at der forventes en stor stigning i antallet af ældre inden for en relativ kort tidshorisont. Denne udfordring forstærkes af en ny generation af ældre, der har andre forventninger og krav til deres alderdom, herunder deres boliger, den kommunale hjælp m.v., end vi ser i dag. Den stramme økonomi og krav til nulvækst i serviceudgifterne nødvendiggør at der tænkes nyt og anderledes i forhold til organisering og styring for at løse denne udfordring således at kvaliteten, ressourcerne og økonomien kan hænge sammen. Forligspartierne er derfor enige om at gennemføre en analyse af hele ældreområdet i 1. kvartal 2012 med henblik på fastlæggelse en langsigtet strategi og organisering af ældreområdet. Forligspartierne er enige om, at foretage en betydelig investering i idrætsfaciliteterne i Nyborg By. Dette sker i forlængelse af, at både Ullerslev og Ørbæk med udgangen af 2012 har tidssvarende idrætsfaciliteter. I 2013 afsættes således et rådighedsbeløb på 29,0 mio. kr. til udbygning ved Nyborg Idræts- og Fritidscenter. I 2012 afsættes rådighedsbeløb på 1,0 mio. kr. til forberedelse/rådgivning. Der gennemføres anlægsinvesteringer for 102,040 mio. kr. i 2012 ved fremrykning af en række investeringer fx bygningsvedligeholdelse, energibesparende esparende investeringer, udvikling af midtbyen i Nyborg, forbedring af skoleveje, cykelsti ved Langå, etablering af støjvolde, vedligeholdelse af idrætsanlæg, ny daginstitutionsstruktur, idrætsfaciliteter m.v. ved Birkhovedskolen. Fremrykningen bidrager således til at fremme af beskæftigelsen i erhvervslivet som følge af den økonomiske krise. Forligspartierne er enige om, at undersøge mulighederne for yderligere effektiviseringer på indkøbsområdet og konkurrenceudsættelse af opgaver. Nyborg Kommune har formuleret en digitaliseringsstrategi frem mod Strategien skal bidrage til, at kommunen lever op til egne og nationale ønsker om at effektivisere via øget anvendelse af digitale teknologier. I den fælles kommunale digitaliseringsstrategi (KL) er der udpeget konkrete digitaliseringsprojekter og et digitalt mål om, at 30 pct. af alle henvendelser fra borgerne til kommunen er digitale i 2012 stigende til 50 pct. i Side 6

7 Der budgetteres med følgende i : Driftsresultat Der budgetteres med et overskud på 40,957 mio. kr. i det ordinære driftsresultat for Budgetforbedring/besparelser For at sikre en ansvarlig likviditet i de kommende år gennemføres budgetforbedringer og besparelser 16,528 mio. kr. i 2012, 29,986 mio. kr. i 2013, 30,753 mio. kr. i 2014 og 30,8 mio. kr. i Driftsreserve til uforudsete udgifter Der er afsat en driftsreserve på 4,5 mio. kr. i 2012 og 5,0 årligt fra 2013 til uforudsete udgifter og ændrede budgetforudsætninger i løbet af året. Driftsreserven skal bl.a. imødegå usikkerheden omkring sanktioner vedrørende serviceudgifterne, omlægning af medfinansiering på sundhedsområdet, refusionsomlægning på beskæftigelsesområdet, overtagelse af udgifterne til forsikrede ledige, gennemførelse af besparelser, fysisk lokaleplan m.v. Anlægsudgifter og -indtægter Der budgetteres med anlægsudgifter på 102,041 mio. kr. og anlægsindtægter på 13,027 mio. kr. i Samlet drifts- og anlægsresultat Det samlede resultat viser et underskud på 48,055 mio. kr. i det samlede drifts- og anlægsresultat for Lånoptagelse Der er indregnet lånoptagelse på 35,609 mio. kr. til en række anlægsinvesteringer i Årets likviditetsændring Der budgetteres med et likviditetstræk på 33,085 mio. kr. i Der er indregnet udgifter til afdrag på lån og øvrige finansforskydninger. Likviditet ultimo Der budgetteres med en likviditet på 38,560 mio. kr. ultimo 2012 sammenholdt med en prognosticeret likviditet på 71,645 mio. kr. ultimo Der budgetteres med en likviditet på 32,0 mio. kr. ved udgangen af Side 7

8 Budgetmaterialet er inddelt i en generel del, en specifik del og en bilagsdel. Den generelle del beskriver den samlede økonomi for Nyborg Kommune, herunder de generelle budgetforudsætninger og finansieringssiden. Endvidere dere findes en oversigt over samtlige drifts- og anlægsudgifter fordelt på de forskellige budgetområder. Den specifikke del angiver bevillingerne for de enkelte budgetområder under de enkelte fagudvalg, dvs. det beløb, der er til rådighed til at afholde udgifter inden for de respektive områder. Der er til hvert område knyttet budgetbemærkninger, hvor området og aktivitetsoplysninger er nærmere beskrevet. Bilagsdelen indeholder den politiske aftale, beskrivelse af bevillingsreglerne, diverse budgetoversigter, investeringsoversigt og takstoversigten. Endvidere er vedlagt organisationsdiagram med den politiske og administrative struktur samt en oversigt over Byrådets medlemmer. Venlig hilsen Erik Christensen Borgmester Side 8

9 A. DEN GENERELLE DEL Side 9

10 Side 10

11 1. Den økonomiske politik 1.1 Økonomiske styringsprincipper og bevillingsregler Det er formålet med kommunens økonomiske politik, at kommunen skal have en sund og bæredygtig økonomi, som kan medvirke til at skabe gode økonomiske rammer for Nyborg Kommunes aktiviteter, service og trivslen i kommunens organisation. Målet er at skabe en økonomisk soliditet, som kan mindske det økonomiske pres og skabe en robust kommunal økonomi. Overordnet og generelt skal kommunens økonomiske politik bygge på forretningsmæssige kriterier, dvs., at beslutninger og dispositioner skal ske ud fra en økonomisk synsvinkel. Kommunen har en forpligtelse til løbende at sikre den bedst mulige ressourceudnyttelse og dokumentere opgaveløsningens effekt, kvalitet og ressourceforbrug. orbrug. Der er i den overordnede økonomistyring defineret fire hovedkategorier med forskellige styrings-principper for de enkelte budgetområder vedrørende nettodriftsudgifterne. Samlede nettodriftsudgifter Budgetgaranti Kalkulatorisk Rammestyret Selvstyre Tillægsbevillinger Ikke overførselsadgang Tillægsbevillinger Fast budgetramme Fast budgetramme Ikke Ikke overførselsadgang overførselsadgang Overførselsadgang Selvstyrende områder: Der er indført fuld økonomisk decentralisering for skoler, institutioner, plejecentre, administrative afdelinger m.v. Formålet er, at delegere beslutningskompetencen og budgetansvaret til decentrale enheder således, at det økonomiske ansvar placeres, hvor der reelt disponeres over ressourcerne. Forventningerne er, at en øget delegering af indflydelse og medansvar for beslutningerne skaber bedre motivation, arbejdstilfredshed og ressourcebevidsthed. Som hovedregel tildeles én samlet økonomisk budgetramme, der omfatter lønninger, øvrige driftsudgifter og egne indtægter, som der frit kan disponeres over. Budgetrammen reguleres med aktivitetsafhængige bevillinger og den årlige pris- og lønfremskrivning. Der gives kompensation for barsel efter gældende retningslinjer. Der kan på områder med økonomisk decentralisering overføres et overskud på maksimalt 10 pct. af budgetrammen til næste års budget og et underskud på maksimalt 5 pct. Overførselsadgangen kan reduceres med eventuel manglende opfyldelse af målsætninger og aktivitetsforudsætninger. Overskud eller underskud opgøres i forbindelse med regnskabsafslutningen. Side 11

12 Rammestyrede områder: Der er afsat rammebevillinger til øremærkede fællesudgifter- og indtægter med mulighed for at prioritere indenfor budgetrammen, der overholder de lovgivningsmæssige minimumskrav. Der er således på disse budgetområder en vis grad af styringsmulighed, såfremt der løbende foretages de nødvendige prioriteringer. Budgetgaranterede områder: Staten har på en række konjunkturfølsomme områder givet budgetgaranti for udviklingen. Garantien betyder, at såfremt der sker en generel udgiftsstigning på disse områder, forøges kommunens generelle statstilskud. Omvendt reduceres statstilskuddet, såfremt der er tale om en generel erel udgiftsreduktion. Styringsmulighederne på disse områder er begrænsede. Kalkulatoriske områder: I lighed med de statsgaranterede budgetområder er der en række øvrige lovbundne områder, hvor styringsmulighederne er begrænsede og i princippet vil være kalkulatoriske, dvs. udgiftsniveauet afhænger af en række udefra kommende forhold (fx vintertjeneste, tjenestemandspensioner, boligstøtte, renter og afdrag på lån). Der er ikke overførselsadgang på budgetgaranterede, kalkulatoriske og rammestyrede områder. Uforbrugte midler til anlægsprojekter og andre uafviselige øremærkede projekter på driften kan overføres med 100 pct. svarende til restbudgettet. Der udarbejdes månedlig ledelsesrapportering til Økonomiudvalg og fagudvalg omkring udviklingen i økonomi og aktivitet. Byrådet forelægges ledelsesrapporteringer 3 gange årligt, hvor der indarbejdes ansøgninger omkring tillægsbevillinger på kr. eller derover. Alle ledelsesniveauer er forpligtet til at afrapportere, hvis der sker væsentlige ændringer i de forudsætninger, der ligger til grund for budgettet. Ansøgninger om tillægsbevillinger llinger indenfor selvstyrende og rammestyrede områder ledsages af finansieringsforslag indenfor eget område. Kommunens kernelikviditet skal være mindst kr. pr. indbygger, efter der er fratrukket skyldige beløb vedrørende driftsoverførsler mellem årene, gæld til forsyningsvirksomheder og tilbagebetaling af moms vedrørende udstyknings-regnskaber. Minimumslikviditeten korrigeres for udlæg til byggemodning og kulturinvesteringer. Der afsættes omstillingspuljer under de enkelte udvalgsområder, der tager højde for afledte driftsudgifter til befolkningsudviklingen ved uændret serviceniveau i overslagsårene. Omstillingspuljerne udmøntes af Økonomiudvalget på baggrund af godkendte ressourcetildelingsmodeller. Der afsættes passende reserver til imødegåelse af uforudsete udgifter under Økonomiudvalget. Der er afsat en central pulje til udvendig bygningsvedligeholdelse. Ordningen administreres af Teknik- og Miljøafdelingen efter fælles retningslinjer for bygningsvedligeholdelse. Budgetansvaret vedrørende forsikringer er placeret i Sekretariatet. Side 12

13 Budgetansvaret for kommunens energiforbrug er placeret i Teknik- og Miljøafdelingen. Den enkelte institution bogfører regninger vedrørende den enkelte institutions energiforbrug og foretager løbende indberetninger af energiforbruget ergiforbruget til Teknik- og Miljøafdelingen. En gang årligt udarbejdes et samlet regnskab for energiforbruget i kommunen. For at understøtte en fornuftig energibesparende adfærd er der indført et princip med overskudsdeling. Såfremt den samlede energibesparelse i kommunen bliver større end budgetteret tilføres overskuddet puljen til udvendig bygningsvedligeholdelse (central), hvoraf størstedelen i dag anvendes til skoler og daginstitutioner. Omvendt reduceres puljen til udvendig bygningsvedligeholdelse, hvis energiforbruget stiger og den samlede energibesparelse i kommunen bliver mindre end budgetteret. De økonomiske styringsprincipper og bevillingsregler er oplistet i nedenstående skema. Økonomiske styringsprincipper og bevillingsregler BR ØKU FAU AFD INST DRIFT: Bevillingsniveau på udvalgsniveau (netto) Tillægsbevillinger på kr. eller derover Budgetomplaceringer mellem bevillingsområder Budgetomplaceringer indenfor ét bevillingsområde Budgetomplacering mellem institutioner indenfor ét målsætningsområde Budgetomplacering fra drift til anlæg Budgetomflytninger mellem lønninger og øvrig drift Godkendelse af større struktur- og organisationsændringer Godkendelse af ressourcetildelingsmodeller Godkendelse af service- og kvalitetsstandarder Godkendelse af takster Godkendelse af effektivisering/besparelser ANLÆG: Bevillingsniveau på udvalgsniveau (rådighedsbeløb netto) Anlægsbevilling og frigivelse af rådighedsbeløb søges til konkret anlægsprojekt Tillægsbevillinger på kr. eller derover Budgetomplacering fra anlæg til drift Godkendelse af licitationsresultat vedrørende anlægsprojekter Større anskaffelser over kr. indenfor bevillingsramme FORDELING AF PULJER: Omstillingspuljer på baggrund af godkendt ressourcetildelingsmodel Reserve til uforudsete udgifter Specifikke driftspuljer under fagudvalg OVERFØRSELSADGANG MELLEM ÅRENE: Områder med økonomisk decentralisering og selvstyre - overskud Områder med økonomisk decentralisering og selvstyre - underskud Øremærkede bevillinger til konkrete projekter efter ansøgning overskud +100% +100% Budgetgaranterede, kalkulatoriske og rammestyrede områder LÅN OG LEASING: Indgåelse af operationelle leasingaftaler op til kr. NEJ NEJ Optagelse af lån og indgåelse af finansielle leasingaftaler X BR = Byråd, ØKU = Økonomiudvalg, FAU = fagudvalg, AFD = afdelingschef, INST = institutionsleder. X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X 10% 10% -5% -5% X X Side 13

14 1.2 Ledelsesrapportering og løbende budgetopfølgning Generelle principper: Den månedlige ledelsesrapportering i Nyborg Kommune beskriver den økonomiske og aktivitetsmæssige situation indenfor de enkelte udvalgsområder. Formålet er løbende at udarbejde årsprognoser med forventet årsresultat som led i opfølgningen ngen på de politisk vedtagne budgetter, målsætninger og virksomhedsplaner. Afdelinger og institutioner er forpligtet til løbende at rapportere om udviklingen i økonomi og aktivitet herunder væsentlige ændringer af de forudsætninger, der ligger til grund for budgettet. Dette indarbejdes i de månedlige rapporteringer, der forelægges Økonomiudvalget og de enkelte fagudvalg. De 3 store ledelsesrapporteringer behandles ligeledes i Byrådet. Retningslinjer og informationskrav vedrørende budgetopfølgning og -kontrol er følgende: 1) Der skal følges op på, at afgivne bevillinger og øvrige materielle forudsætninger i budgettet overholdes. 2) Der skal følges op på de finansielle konsekvenser af den samlede indtægts- og udgiftsudvikling i regnskabet sammenholdt med budgettet. 3) Budgetopfølgningen skal sikre, at bevillinger m.m. aktivt skal søges overholdt og serviceniveau, udvikling m.m. fastholdes. 4) Fagudvalgene og administrationen (inkl. institutioner m.fl.) skal løbende foretage budgetopfølgning og underrette de overordnede de niveauer i organisationen om resultaterne heraf. 5) Udviklingen og størrelsen af likviditeten i forhold til det forventede samt placeringen af denne. 6) Ledelsesinformation om aktivitetsudviklingen og aktuelle temaer. Årsagsforklaringer og handlingsinitiativer: Årsprognosen udarbejdes på baggrund af registreret aktivitet og forbrug sammenholdt med det ajourførte årsbudget og forventede tillægsbevillinger i den resterende del af året. Såfremt der er væsentlige uoverensstemmelser mellem budgettet og det forventede regnskabsresultat, eller der er begrundet forventning herom, skal der udarbejdes en detaljeret redegørelse, der forklarer denne uoverensstemmelse. Af redegørelsen skal det fremgå, hvilke initiativer der er/vil blive iværksat med henblik på at undgå eller reducere en tillægsbevilling. Side 14

15 Alle ansøgninger om tillægsbevillinger skal før udvalgsbehandlingen forelægges Økonomiafdelingen og Direktionen, og være ledsaget af følgende materiale: Årsagsforklaringer og dokumentation for den forventede budgetoverskridelse. erskridelse. Beskrivelse af iværksatte handlingsinitiativer til begrænsning af budgetoverskridelsen. Beskrivelse af afledte konsekvenser for service- og aktivitetsniveau. Forslag til kompenserende merindtægt/mindreudgift inden for eget budgetområde. Udarbejdelse af tillægsbevillingsskema (TB-skema). Ved uvæsentlige merudgifter eller mindreindtægter skal der ikke søges om tillægsbevilling, men ledsages af en regnskabsforklaring. Tidsplan for ledelsesrapporteringen: Ledelsesrapporteringen udarbejdes hver måned efter en fastlagt tidsplan på baggrund af budget- og regnskabsoplysninger trukket ved månedens udgang. Der udarbejdes ikke ledelsesrapportering i følgende måneder: PR. 31. JANUAR(afslutning af årsregnskab, spinkelt datagrundlag, ferieafvikling m.m.) PR. 30. JUNI (ferieafvikling m.m.) PR. 30. NOVEMBER (færdiggørelse af budget, ferieafvikling m.m.) PR. 31. DECEMBER (afventer endeligt årsregnskab incl. supplementsperiode) I forbindelse med de 3 store årlige ledelsesrapporteringer (behandling i Byrådet) indarbejdes eventuelle tillægsbevillinger som følge af ekstraordinære og uafviselige forhold siden det oprindelige budgets vedtagelse: PR. 31. MARTS PR. 31. MAJ PR. 31. OKTOBER Budget 2012 med overslagsårene Ledelsesrapporteringen udarbejdes af Økonomiafdelingen i samarbejde med afdelingerne og drøftes i Direktionen og Chefgruppen inden den politiske behandling. Halvårsregnskab: Der udarbejdes halvårsregnskab, som Byrådet godkender senest 1. september. Side 15

16 2. Sammenfatning af budget Resultatopgørelsen Hovedresultaterne fra resultatopgørelsen er vist i nedenstående tabel 1. Tabel 1: RESULTATOPGØRELSE Beløb i kr. INDTÆGTER I ALT Skatter Tilskud og udligning Udviklingsbidrag til regionen Købsmoms DRIFTSUDGIFTER OG RENTER I ALT Teknik- og Miljøudvalg Beredskabskommission Skole- og Dagtilbudsudvalg Kultur- og Fritidsudvalg Sundheds- og Ældreudvalg Social- og Familieudvalg Beskæftigelsesudvalg Erhvervsudvalg Økonomiudvalg Renter Driftsreserve til uforudsete udgifter Lov- og cirkulæreprogram (DUT) Pris- og lønfremskrivning ORDINÆRT DRIFTSRESULTAT Anlæg Anlægsudgifter - heraf anlægsfond - heraf anlægsreserve Anlægsindtægter SAMLET RESULTAT Finansielle poster Ordinære afdrag på lån Lånoptagelse Øvrige finansforskydninger Salg af aktier i DONG Energy A/S Salg af Nyborg Elnet A/S ÅRETS LIKVIDITETSÆNDRING Budget Budget Budget Budget Det fremgår af resultatopgørelsen, at der er et overskud på den ordinære drift på 40,957 mio. kr. i 2012, 38,621 mio. kr. i 2013, 34,954 mio. kr. i 2014 og 29,342 mio. kr. i Der forventes afholdt anlægsudgifter på netto 89,013 mio. kr. i 2012, 36,631 mio. kr. i 2013, 23,631 mio. kr. i 2014 og 26,378 mio. kr. i Likviditet Der forventes at være en positiv likviditet på 71,645 mio. kr. primo Der budgetteres med en likviditet ultimo på 38,560 mio. kr. i 2012, 32,017 mio. kr. i 2013, 34,809 mio. kr. i 2014 og 32,000 mio. kr. i Side 16

17 Den faktiske likviditet påvirkes af likviditetstrækket fra driften samt overførsler mellem årene og tidsforskydning ing i anlægs- og byggeprojekter, herunder salgsindtægter fra byggegrunde. Den faktiske likviditet vil typisk være mio. kr. højere end likviditeten ultimo året. Tabel 2: LIKVIDITET Beløb i kr. Likviditet, primo Årets likviditetsændring Likviditet, ultimo Budget Budget Budget Budget Det skal bemærkes, at likviditetsudviklingen er forbundet med stor usikkerhed med hensyn til det forudsatte betalingsmønster vedrørende indbetalinger og udbetalinger. Endvidere er beholdningen ultimo hovedsaligt udtryk for minimumsbeholdninger, idet kommunen på alle øvrige tidspunkter i måneden/året vil have en højere likviditet. Deponerede midler: Aktier i Dong Energy A/S er i 2010 solgt svarende til ekstraordinære indtægter på 134,257 mio. kr. efter statsafgift på 40 pct., hvor de deponerede midler frigives med 1/10 årligt over de næste 10 år. Salg af Nyborg Elnet A/S svarende til ekstraordinære indtægter på 137,160 mio. kr. efter statsafgift på 40 pct. frigives ligeledes med 1/10 årligt over 10 år. Side 17

18 3. Økonomiske nøgletal Figur 1: Figur 2: Kommunens indtægter er fordelt som følger: Indkomst- og selskabsskat 60,0 pct., ejendomsskat 5,6 pct., tilskud og udligning 33,8 pct. og øvrige finansindtægter 0,6 pct. De kommunale udgifter er fordelt som følger: Teknik, miljø og beredskab 4 pct., skoler og børnepasning 21 pct., kultur og fritid 2 pct., sundhed og ældre 21 pct., social og familie 21 pct., beskæftigelse og erhverv 15 pct., administration og fællesudgifter 11 pct. samt anlægsinvesteringer 5 pct. Side 18

19 4. Skatter og generelle tilskud Der er på finansieringssiden budgetteret med samlede indtægter på 1.925,468 mio. kr. i 2012 fordelt med skatteindtægter på 1.270,786 mio. kr. og generelle tilskud på 660,038 mio. kr. Der er udgifter vedrørende bidrag til regionen på 3,857 mio. kr. Fra 2012 betales ikke længere grundbidrag til sundhedsområdet, da kommunernes medfinansiering af sundhedsområdet er omlagt og i stedet omfatter højere takster pr. behandling. Tabel 3: SKATTER OG GENERELLE TILSKUD Beløb i kr. Budget 2012 Budget 2013 Budget 2014 Budget 2015 Skatter: Kommunal indkomstskat (26,4 procent) - skrå skatteloft Selskabsskat Anden skat pålignet visse indkomster (dødsboskat) Grundskyld (27,83 promille) Anden skat på fast ejendom (dækningsafgifter 5,692 promille) Efterreguleringer tidligere år Tilskud og udligning: Udligning og generelle tilskud Kommunal udligning Statstilskud til kommuner inkl. modreg vedr. energiselskaber Efterregulering af tidligere tilskudsår "midtvejsregulering" Udligning af selskabsskat Deponerede midler til modregning af energiselskaber 7.81 Udligning og tilskud vedr. udlændinge, netto Udligning vedrørende udlændinge Efterregulering af tidligere tilskudsår 7.86 Særlige tilskud Beskæftigelsestilskud (forsikrede ledige) Tilskud som særligt vanskeligt stillet kommune Det særlige ældretilskud (skøn for gammel pulje) Det særlige ældretilskud (styrket kvalitet i ældreplejen) Tilskud fra kvalitetsfonden (anlæg) Bidrag til regionen: Grundbidrag til sundhedsområdet pr. indb. Udviklingsbidrag pr. indb. Tilbagebetaling af købsmoms (udstykninger) INDTÆGTER I ALT De generelle tilskud omfatter statstilskud, kommunal udligning, forsikrede ledige og ældreområdet m.v. Der er i statstilskuddet indeholdt kompensation til en række overførselsindkomster vedrørende førtidspension, n, kontanthjælp, aktivering, introduktionsprogram på integrationsområdet, ledighedsydelse, sygedagpenge, boligstøtte, personlige tillæg og tillæg til fleksjob m.v. Der vil i forbindelse med midtvejsreguleringen i 2012 ske en regulering af statstilskuddet, såfremt der sker væsentlige ændringer i skønnet for udgifterne til indkomstoverførslerne. Side 19

20 5. Løn- og prisfremskrivning Tabel 4: 1 Lønninger 2 Varek øb 2.2 Fødevarer 2.3 Brændsel og drivmidler 2.6 Køb af jord og bygninger 2.7 Anskaffelser 2.9 Øvrige varekøb 4 Tjenesteydelser m.v. 4.0 Tjenesteydelser uden moms 4.5 Entreprenør- og håndværkerydelser 4.6 Betalinger til staten 4.7 Betalinger til kommuner 4.8 Betalinger til regioner 4.9 Øvrige tjenesteydelser m.v. 5 Tilsk ud og overførelser 5.1 Tjenestemandspensioner m.v. 5.2 Overførsler til personer 5.9 Øvrige tilskud og overførsler 7 Indtægter 7.1 Egne huslejeindtægter 7.2 Salg af produkter og ydelser 7.6 Betalinger fra staten 7.7 Betalinger fra kommuner 7.8 Betalinger fra regioner 7.9 Øvrige indtægter 8.6 Statsrefusioner I ALT Budget 2012 med overslagsårene Prisfremskrivningsprocent Omkostningsart Vægt Fra 2011 Fra 2012 Fra 2013 Fra 2014 til 2012 til 2013 til 2014 til ,20% 2,4 2,5 4,90% 0,9 0,9 0,50% 1,7 0,9 1,30% 1,1 0,9 Køb af jord og bygninger 0,00% 0,0 0,9 0,00% 1,0 0,9 3,10% 0,6 0,9 35,50% 2,3 2,4 Tjenesteydelser uden moms 7,80% 2,5 2,5 Entreprenør- og håndværkerydelser 2,00% 2,0 2,0 5,70% 2,3 2,4 Betalinger til kommuner 8,20% 2,3 2,4 7,00% 2,2 2,3 Øvrige tjenesteydelser m.v. 4,80% 2,5 2,5 44,80% 2,0 2,1 Tjenestemandspensioner m.v. 0,60% 2,4 2,5 42,10% 2,0 2,0 Øvrige tilskud og overførsler 2,10% 2,3 2,3-13,30% 2,3 2,4-0,80% 2,3 2,4 Salg af produkter og ydelser -4,70% 2,3 2,4-0,20% 2,3 2,4 Betalinger fra kommuner -6,60% 2,3 2,4 0,00% 2,3 2,4-1,00% 2,3 2,4-20,90% 2,0 2,0 100,00% 2,3 2,4 Den samlede pris- og lønfremskrivning udgør 2,3 pct. (netto) fra 2011 til Pris- og lønfremskrivningen i Nyborg Kommune følger KL s vejledende satser. Lønbudgetterne er generelt fremskrevet med 2,4 pct. fra 2011 til ,5 2,5 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9 2,4 2,4 2,5 2,5 2,0 2,0 2,4 2,4 2,4 2,4 2,3 2,3 2,5 2,5 2,1 2,1 2,5 2,5 2,0 2,0 2,3 2,3 2,4 2,4 2,4 2,4 2,4 2,4 2,4 2,4 2,4 2,4 2,4 2,4 2,4 2,4 2,0 2,0 2,4 2,4 Side 20

21 6. Befolkningsprognose 6.1 Den generelle befolkningsudvikling Der er udarbejdet en ny befolkningsprognose for på baggrund af det lokale boligprogram og befolkningssammensætningen pr. 1. januar Boligbyggeprogrammet forudsætter et yderst begrænset boligbyggeri i år 2011 (30 boliger), hvorefter boligbyggeriet forventes at stige gradvist til en normalsituation (ca. 100 boliger p.a.) fra Samlet over prognoseperioden arbejdes med en forventning om, at der gennemsnitligt over en lang årrække genereres ca. 100 nye boliger pr. år. I det aktuelle boligbyggeprogram arbejdes med en gennemsnitlig tilvækst på 94 boliger, hvoraf en stor del af den fremtidige boligtilvækst ligger i perioden Tabel 5 viser, at befolkningstallet pr. 1. januar 2012 forventes, at være personer mod i 2011 svarende til et fald på 119 personer fra 2011 til Tabel 5: Kalenderår Historik Historik Prognose Prognose Prognose Prognose Prognose Prognose Alder år år år år år år år år år I alt Befolkningsudviklingen viser forskydninger mellem de enkelte aldersgrupper i retning af flere ældre, men samtidig færre børn og unge og færre personer i den erhvervsaktive alder. Prognosen forudser, at antallet af børn og unge i alderen fra 0 25 år vil falde fra i 2011 til i Antallet af borgere i aldersgruppen fra år forventes at falde fra i 2011 til i 2023, altså et forventet fald på personer. Aldersgruppen fra forventes at stige i perioden fra 2011 til 2023 med personer. Side 21