Didaktik, metoder, undervisningsmaterialer til ETVforløb

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Didaktik, metoder, undervisningsmaterialer til ETVforløb"

Transkript

1 2013 Didaktik, metoder, undervisningsmaterialer til TVforløb Udarbejdet af projektgruppen Anne Karin Petersen, ergoterapeutuddannelsen UC Lillebælt Anne Marie Højvang, fysioterapeutuddannelsen UC Lillebælt Hanne Kallesøe, pædagoguddannelsen UC Lillebælt Helle Hovgaard Jørgensen, pædagoguddannelsen UC Lillebælt Morten Hansen, ingeniøruddannelsen, Syddansk Universitet Susanne Dahl, sygeplejerskeuddannelsen UC Lillebælt

2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Definitioner af begreber... 3 ormålet med uddannelsesforløbet... 3 Didaktiske principper og overvejelser... 4 t ligeværdigt samarbejde... 4 Kreative, innovative og entreprenante læringsrum Innovationsplanen omsat til konkret forløb... 6 n holistisk model for TV og it... 8 Aktivitetsbaseret læring... 9 Anvendte metoder og værktøjer... 9 Den kreative platform for en god begyndelse på innovationsprocessen... 9 Teamudvikling og tværprofessionelt samarbejde Projektstyring- og projektledelse Scrummøder Arbejdsplan Vejledning Student to student orretningsmodeller Markeds og brugerundersøgelse videns, valuering og kvalitetssikring Undervisningsforløb Innovationsprocessen in-put og out-put Uddybende beskrivelse af undervisningen (in-put): Dokumentationskrav ksamen Pensum og litteratur til modulet Undervisningsmaterialer Team- og samarbejdskontrakt Servicetjek af Team et vejlederværktøj Arbejdsplan scrum Student-to-student oplæg Idebeskrivelse og skitse

3 Personas orretningsmodel light Ostenwalders Business Model Canvas Markedsplads for sælger og bruger (kunde) valueringsværktøj ffektmåling onden for entreprenørskab Kvalitativ evalueringsdesign De studerendes anbefaling til forløbet Referencer anvendt i denne rapport Bilag

4 INDLDNING Denne rapport udspringer af det tværprofessionelle uddannelsesforløb ntreprenørskab, Teknologi og Velfærdsinnovation (TV), der i 2013 har været afviklet for studerende fra ergoterapeutuddannelsen, fysioterapeutuddannelsen, pædagoguddannelsen, sygeplejerskeuddannelsen i University College Lillebælt og Velfærdsteknologi ingeniøruddannelsen på Det tekniske fakultet, Syddansk Universitet. Projektet har været gennemført i samarbejde med Syddansk Sundhedsinnovation, IDA samt offentlige og private virksomheder. Målet med uddannelsesforløbet har været at give studerende mulighed for at udvikle tværprofessionelle, innovative, entreprenante og intraprenante kompetencer. Projektets udfordring har været at designe et uddannelsesforløb, hvor de studerendes fagligheder kunne indgå i ligeværdigt samarbejde. (Uddrag af projektansøgningen) Afrapporteringen består af to rapporter; en afrapportering og denne rapport, der indeholder opsamling og beskrivelser af anvendte metoder og undervisningsmaterialer til forløbet. Her beskrives metoder og didaktik for den første del af forløbet. DINITIONR A BGRBR I projektet er nedenstående definitioner anvendt som fælles udgangspunkt for uddannelsesforløbene: Innovation: at udvikle ideer, der kan omsættes til produkter eller services, der har værdi for andre. ntreprenørskab: at agere i forhold til ideer (handling og foretagsomhed). "ntreprenørskab er, når der bliver handlet på muligheder og gode ideer, og disse bliver omsat til værdi for andre. Den værdi, der skabes, kan være af økonomisk, kulturel eller social art." onden for entreprenørskab Intraprenørskab: forbedring af eksisterende produkter eller services. ORMÅLT MD UDDANNLSSORLØBT ormålet med uddannelsesforløbet er, 1. at studerende skal udvikle kompetencer til at agere innovativt og entreprenant i forhold til de opgaver, som de skal ud og løse som færdiguddannede ingeniører, sygeplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeuter og pædagoger. 2. at studerende skal opnå kompetencer til at indgå i tværfaglige og tværprofessionelle samarbejder og mestrer at agere i de humanistiske, teknologiske og erhvervsøkonomiske felter. De studerende skal desuden opnå viden om og færdigheder i at anvende værktøjer til projektledelse og teamudvikling. Midlet hertil er tværfaglige og tværprofessionelle projekter, hvor studerende skal løse udfordringer, som stilles af organisationer eller virksomheder. 3

5 DIDAKTISK PRINCIPPR OG OVRVJLSR Uddannelsesforløbet er tilrettelagt som et 10-ugers forløb i forårssemestret og et semesterforløb på ca. 16 uger i efterårssemestret. Tænkningen bag planlægningen er inspireret af de innovationsplaner, som henholdsvis Syddansk sundhedsinnovation og pædagoguddannelsen arbejder med. ælles for innovationsplanerne er de er faseopdelt: IGUR 1: INNOVATIONSPLAN SYDDANSK SUNDHDSINNOVATION TV it Innovationsplanen er en stage-gate-projektmodel, hvor stages indeholder divergente og konvergente elementer, og leder frem til en gate, hvor der gøres status og tages stilling til, hvorvidt og hvordan der skal forsættes til næste fase. TV forløbet indeholder plan, fakta, analyse til idé og koncept og i uddannelsessammenhæng en afsluttende rapport. it forløbet indeholder en kvalificering af konceptet, prototyping, test og evaluering og ligeledes en afsluttende rapport. I TV og it forløbet anvendes de samme metoder og materialer, men med øget kompleksitet i lærings- loopene i it, så der er tale om en fortløbende kvalificering af arbejdet i faserne. IGUR 2: LÆRINGSLOOP T LIGVÆRDIGT SAMARBJD Det er et bærende princip for uddannelsesforløbet, at der er tale om et ligeværdigt samarbejde i teams uanset uddannelsesretning. Det betyder i et tværprofessionelt samarbejde, at alle er ligeværdige deltagere, fordi der i opgaveløsningen er brug for alles faglige perspektiver, og der er respekt for hinandens fagligheder. 4

6 Det stiller krav til tilrettelæggelsen af uddannelsesforløbet ved valg af udfordringer (alles fagligheder skal være nødvendige), planlægning af indhold til forløbet (alle uddannelser skal bidrage med faglige oplæg og perspektiver) og i krav til output (alle fagligheder skal efterspørges i afsluttende rapporter), hvilket understøtter wash-back effekt på undervisningen: Hvad skal leveres, hvad bliver vurderet og hvad skal der være fokus på i forløbet. KRATIV, INNOVATIV OG NTRPRNANT LÆRINGSRUM. Innovationsplanen kan i en pædagogisk sammenhæng forstås som forskellige læringsrum, som de studerende bevæger sig gennem ved fremdriften i projekterne. KI-modellen er bygget op omkring tre læringsrum. Det kreative, det innovative og det entreprenante læringsrum (Kromann-Andersen, Jensen, 2009). Læringsrummene kan bruges i sammenhæng eller hver for sig i en skabende proces gennem en kobling til innovationsplanens divergente og konvergente faser. I det kreative læringsrum skabes alle ideerne ved at tænke ud af boksen og bryde gængse grænser for, hvad der kan lade sig gøre, og hvad der ikke kan. Det handler om at producere så mange ideer som muligt og kunne inddrage så mange forskellige perspektiver som muligt, uden at være rationel analytisk. Der arbejdes med divergent tænkning for at kunne producere ideer og kunne tænke bredt, i associationer, se muligheder, se forskellige perspektiver. Det innovative læringsrum er den fase, hvor ideerne skal vurderes i forhold til formålet, og i forhold til om de kan skabe værdi for målgruppen. Det er her vurderinger og analyser skal foretages og enkelte ideer skal udvælges, forfines, tilpasses og vurderes i forhold til værdiskabelse og vurdering af, hvem det skal skabe værdi for. Der gøres her brug af den konvergente tænkning til at lukke tankeprocesser og finde løsninger på problemer. Det entreprenante læringsrum er fasen, hvor den udvalgte forfinede ide skal realiseres, tages i brug, så den udgør en værdi for målgruppen. Med andre ord skal ideen kunne omsættes til handling og udmøntes i en konkret praksis. Det entreprenante læringsrum skal åbne op for handling. Idegenereringen udgør det kreative læringsrum og bygger på divergent tænkning. Det innovative læringsrum består af idevurderingen, research og analysefasen og en del af testfasen. Og det entreprenante læringsrum udgøres af fasen med afprøvning, gennemførelse og implementeringen. Kreativitet Innovation entreprenørskab Læringsrummene følger ikke projektmodellens faser som adskilte læringsrum, men er til stede over flere faser ligesom der i praksis vil der være overlap, men i forhold til at vælge relevante værktøjer og materialer til forløbet, er det en støtte at tænke faser også som læringsrum (Kallesøe; Bergholdt 2014). Innovationsprocessen kan skitseres med forskellige modeller, som tjener det formål at sikre fremdriften i arbejdet og visualisere arbejdsprocessen, så den bliver gennemskuelig for de studerende. Som det ses herunder kan forskellige metoder og værktøjer kobles til faserne. 5

7 IGUR 3: MTODR TIL INNOVATIONSASRN. KILD SYDDANSK SUNDHDSINNOVATION INNOVATIONSPLANN OMSAT TIL KONKRT ORLØB Innovationsplanen og udvalgte metode er omsat til en didaktik tilpasset uddannelsesforløbene jf. nedenstående model. okus og idegenerering Research og analyse Koncept og validering Afprøvning og test ksekvering og videndeling IGUR 4 INNVOATIONSPLAN OMSAT TIL UDDANNLSSORLØB Udfordringen, idegenerering og plan for arbejdet i forløbet De studerende stilles en udfordring, som skal være formuleret som et åbent, undrende og visionært spørgsmål, og som skal kunne give mulighed for tværprofessionelt samarbejde. Udfordringen stilles, så de studerende får frihed til at være ideskabende (Bason et.al 2009:46). Udfordringen er i TV forløbet stillet af Sundhedsinnovation, Region Syddanmark. 6

8 Innovationsprocessen indledes med idegenerering gennem den kreative platform, hvor rammen for innovationsprocessen sættes, relationer og teams dannes. Idegenereringen afsluttes med, at udfordringen formuleres handlingsrettet, og de første overvejelser om inddragelse af brugere gøres. De studerende udarbejder en overordnet arbejdsplan, som indeholder mål for de enkelte faser og arbejdsdeling mellem teamet medlemmer. Research og analyse Denne fase er den dominerende i TV-forløbet, hvor de studerende arbejder med brugerdreven innovation. Processen forløber i loops, hvor de studerende arbejder divergent (åbner op og afsøger) og konvergent (analysere, sortere og vurdere), for at stille nye spørgsmål, inddrage deres viden om, hvordan andre løser lignede problemstillinger og gentager den divergente og konvergente proces for at kvalificerer deres ide og koncept. I den åbne og afsøgende proces arbejder de studerende med konkretisering af brugere, udvælgelse og anvendelse af egnede undersøgelsesmetoder (observation, interview, kortere spørgeskemaer). De skal overveje, finde og vælge måder at fastholde deres informationer/data på (dagbøger med ord og/eller billeder, feltnoter, opsamlende statements fra interview), og disponere over den tid, de har til rådighed. I analysen af de indfangede data, skal de studerende søge efter bl.a. mønstre, tendenser, mangfoldighed, som sætter dem i stand til at sortere og vurdere. Dette giver data til at udarbejde personas, som beskriver brugerne af deres ide, og det giver ligeledes mulighed for at beskrive brugerenes krav og behov i forhold til ideen. Vurdering af data giver mulighed for at stille nye spørgsmål i forhold til at beskrive og forklare ide og koncept. asen afsluttes med et konkret bud på mulige løsningsforslag, som de studerende arbejder videre med i kommende fase. Ide og koncept De studerende skal fremstille en model, der visualiserer deres ide, og dermed viser deres koncept. Ved udviklingen af konceptet gør de studerende rede for den bærende ide, og hvordan den kan omsættes til noget værdiskabende for brugerne. I udviklingsfasen er indlagt feed-back til kvalificering af ide og koncept, som de studerende skal opsøge, fange og integrere. De udfordres på deres evne til fleksibilitet og kombination af konkret og abstrakt tænkning. Ved formidlingen arbejder de studerende med deres evne til at handle, argumentere og være overbevisende i forhold til koncept og ide. 7

9 N HOLISTISK MODL OR TV OG IT Alle elementerne fra forløbene er opsamlet i nedenstående model, der blev præsenteret på Danish ntrepreneur Award De oprindelige intentioner bag TV og it var, at studerende i deres praktiksemestre skulle medtage deres ideer og afprøve disse, foretage justeringer og indsamle empiri til deres bacheloropgaver. Det har været uden for dette projekts rammer at inddrage praktik og bachelorprojekterne. IGUR 5: N HOLITISK MODL - UDARBJDT A MORTN HANSN 8

10 AKTIVITTSBASRT LÆRING Modulerne er tilrettelagt som projektbaserede forløb inspireret af Activity-led learning, hvor de studerende selv står for tilrettelæggelsen og styring af aktiviteterne gennem innovationsfaserne herunder planlægning af leverancer, der leder frem til en løsning på udfordringen. Coventry University, London 1 har erfaring med denne læringsform indenfor aculty of ngineering og Computering. Jeg føler mig meget inddraget i det her projekt sammenlignet med andre moduler, hvor det er mere er sådan noget, der skal overstås. Det her tager udgangspunkt i lige præcis det jeg tænker og det jeg gerne vil på en helt anden måde - lidt a la klinisk undervisning. valuering den De studerende står for at udarbejde en projektplan for deres projekt. Aktiviteterne har skabt motivation for læring gennem de studerendes engagement og den aktivitetsbaserede læring har samtidig givet læring i forhold til teamsamarbejde, ledelse, kommunikation, design af løsninger, undersøgelser, projektledelse, problemløsning, refleksion og kompetencer til at skaffe sig viden. Uanset uddannelsesretning er disse kompetencer anvendelige og efterspurgte i enhver arbejdssammenhæng og i et livslangt læringsperspektiv. I TV er de projektbaserede forløb også styrende for indhold i oplæg fra underviserne, da det søges at afstemme input i forhold til faserne, projekternes indhold og leverancer. ANVNDT MTODR OG VÆRKTØJR DN KRATIV PLATORM OR N GOD BGYNDLS PÅ INNOVATIONSPROCSSN Den første fase i innovationsplanen drejer sig om fokus og idégenerering: okus og idegenerering Research og analyse Koncept og validering Afprøvning og test ksekvering og videndeling Begyndelser er vigtige for at skabe og designe læringsrum, hvor innovationsprocessens retning sættes og tonen slås an (Darsø 2011, s. 102). Her sættes rammen om projektet og relationer dannes. Det er vigtigt, at de studerende fra forskellige professionsuddannelser mødes i et læringsrum, hvor de føler sig ligeværdige og trygge: Det første møde er således mere afgørende, end vi tror. Derfor kan det betale sig at forberede og designe det hensigtsmæssigt (ibid., s. 103). Det første møde tilrettelægges som en kick-off-camp, hvor de studerende møder hinanden for første gang og den innovationspædagogiske metode er den kreative platform. Den kan strække sig over 1-2 dage

11 Den kreative platform er et godt udgangspunkt for det første møde, fordi der er fokus på ligeværd og tryghed, og fordi den skaber nærvær blandt deltagerne, men i ligeså høj grad, fordi metoden benytter kreativitet, legen, fortællingen, oplevelsen og handlingen som motiverende faktorer i læringsrummet. Den kreative platform er udviklet som procesmetode på Aalborg Universitet og på hjemmesiden 2 beskrives den som følger: Hvad er Den Kreative Platform? Hvad kan den? Hvordan virker den? Hvorfor virker den? Den Kreative Platform er en pædagogisk metode til at skabe en kreativ proces gennem et skabende nærvær mellem deltagerne Grundelementet i en skabende proces er idéen. n idé er en unik situationsspecifik repræsentation af viden og processen består af idé på idé på idé indtil løsningen i form af et produkt, et projekt, en procedure, en aftale, et idékoncept, en faglig forståelse eller et handlingsforløb er en realitet. Processen der skaber Den Kreative Platform samt arbejdet der udføres på den følger altid samme forløb uanset hvad formålet måtte være: 1. orberedelsen hvor opgave, sammensætning af deltagere, fysiske rammer og konkret program for processen planlægges minutiøst 2. Den Røde Løber er et ritual, hvor deltagerne tages med op på Den Kreative Platform og får viljen, evnen og modet til at engagere sig i processen 3. Opgaven præsenteres meget kort og uden faglige input af nogen art 4. Idéudviklingen er den fælles leg hvor viden anvendes uhæmmet under skabelsen af den løsning vi leder efter 5. vt. tilvejebringelse af faglighed(er) bringes ind i idéudviklingen når vi har fundet en retning som vi ønsker at videreudvikle 6. Den Blå Løber er et ritual, hvor deltagerne tages ned fra Den Kreative Platform og forberedes på den almindelige verden igen Processen består af en sammenhængende række 3D cases. Det er fysiske øvelser som tilvejebringer en kreativ indstilling, og gør det muligt for deltageren at anvende sin viden uhæmmet i et skabende nærvær. Hele processen på Den Kreative Platform med 3D cases, de fysiske rammer og alt andet er kompromisløst styret af fire bagvedliggende principper som giver deltagerne Tryghed til at turde, Koncentration til at kunne og Motivation til at ville engagere sig i processen: 1. Alle har til enhver tid samme fokus 2. okus er altid på opgaven 3. Der er ingen bedømmelse af hverken andre deltagere, deres ideer eller den opgave man udfører 4. n konstant stimulering til at tænke- og handle på tværs af mønstre gennem Horisontal Tænkning

12 Tid er en vigtig faktor, når læringsrum skabes. Det er derfor en pointe, at alle øvelser er på tid, og at der er en velstruktureret plan for dagen(e) (Darsø, 2011). Ifølge Darsø er læring hele tiden i fokus, forstået som en fælles undren (Darsø 2011, s. 104) og det er derfor vigtigt, at de studerende hele tiden får skrevet deres tanker/ideer ned i forskellige faser i løbet af campen. Det giver billeder af, hvor de er, når de påbegynder forløbet og danner dermed baggrund for senere refleksioner. Undervejs benytter den kreative platform sig af input fra skæve vinkler for at åbne for så mange mulighedsrum som muligt. Det sker ud fra deres motto om: Uhæmmet vidensanvendelse. Jeg synes, at med hensyn til det med ideer så er jeg heller ikke kreativ, og det med at komme op med ideer. Men der må jeg sige, at der er jeg blevet udfordret. Det er ikke så svært, der har jeg nok set flere begrænsninger end jeg har set muligheder. Mine øjne er blevet åbnet for at gribe de muligheder, der er og være så kreativ som man har lyst til at være. Og så særligt det med det tværfaglige, at få indblik i de andres professioner og hvordan de tænker. Det har også været meget interessant. valuering den TAMUDVIKLING OG TVÆRPROSSIONLT SAMARBJD Teamsamarbejdet omkring projektet er det bærende element i det tværprofessionelle samarbejde. t team kan defineres som et mindre antal personer med komplementære færdigheder, der har forpligtiget sig til fælles formål, præstationsmål og fremgangsmåde, som de føler sig gensidigt ansvarlige overfor. (Commisso; Pries-Heje s.13) og et højtydende team arbejder mere effektivt end summen af enkeltpersoner. n forudsætning for at kunne være højtydende er: At temaet har den rette størrelse (4-6 medlemmer) At viden og færdigheder komplementerer hinanden i forhold til opgaven At der er klart for teamet, hvorfor det er sammen og hvad formålet er At der er specifikke mål for teamets arbejde At der er tillid blandt teamets medlemmer At ledelsen er delt i teamet og der er gensidig ansvarlighed og engagement (Commisso; Pries-Heje). t team, der er i stand til at arbejde innovativt og fremkomme med nye ideer og løsninger, er optimalt sammensat af medlemmer med forskellige baggrunde og forskellige fagligheder, da det er i brudfladerne mellem faglighederne, at ny viden kan opstå (Amabile, 1998). Det er netop en begrundelse for, at TV teams skal være tværprofessionelle. Det tværprofessionelle aspekt gør, at der kommer passende forstyrrelser til professionsforståelser gennem mødet med andre professioner, faglige opfattelser og gennem fordomme om hinandens fagligheder. I højtydende teams vil forskellighederne kunne bidrage til nye muligheder. Det tværprofessionelle samarbejde kan defineres som samarbejde, der overskrider den enkelte professionsforståelse og som stræber mod en ny syntese (Lyager et al). Den tværprofessionelle kompetence kan defineres som et T, hvor den enkelte har dybden i sin faglighed og er i stand til at række ud mod et samarbejde med andre fagligheder, og dermed tilføje endnu en dimension til mono-fagligheden. 11

13 I TV forløbet er teams søgt sammensat ud fra interesse og engagement i en udfordring. Der er krav om, at teamet skal have flest mulige professioner repræsenteret i teamet, og i samarbejdet skal flerfagligheden vægtes efter ovenstående principper. Dette understøttes bl.a. af, at teamet i opstartsfasen skal gennemføre en række praktiske øvelser for at opbygge viden om hinanden og hinandens værdier, ligesom teamet skal udarbejde en samarbejdskontrakt. Undervejs i forløbet skal teamet selv lave opfølgning på teamsamarbejdet ved at udfylde et collaborameter, som grundlag for at få evalueret teamsamarbejdet. Desuden gennemfører procesvejlederen et Servicetjek af teamsamarbejdet en-to gange i forløbet afhængig af, hvordan teamsamarbejdet forløber. PROJKTSTYRING- OG PROJKTLDLS Det bærende element i uddannelsesforløbet er projektet, og deraf følger også at kunne tage ledelse og styring af projektet gennem faserne. I TV forløbet anvendes scrum som projektledelsesværktøj, og der er krav om, at hvert team deltager i de planlagte scrummøder. Der er, som tidligere nævnt, krav om, at hvert team udarbejder en projektplan for deres arbejde. Der er fast fastlagt tidspunkter for aflevering af leverancer og indenfor disse rammer laver teamet en plan for at nå i mål med arbejdet op til leverancerne. SCRUMMØDR Scrum er en agil metode til brug for projektstyring, der gør det muligt for et team at analysere og tilpasse deres projektet hele vejen gennem udviklingsprocessen, og dermed øge kreativiteten og produktiviteten. Scrum kan også benyttes i projektarbejde i studiesammenhænge 3. Der etableres scrummøder ca. en gang ugentlig i projektforløbet. Her har alle de studerende adgang, men der er kun scrummasteren fra hvert team, der har taleret. De øvrige studerende har mulighed for at give silent feedback på post-its. eedback kan gives i form af åbne spørgsmål, gode ideer eller kommentarer, der kan bringes teamet arbejde videre. Teamets opgave er efterfølgende at gennemgå feedback og tage relevante input i anvendelse. n underviser fungerer som over-scrummaster med ansvar for, at tiden overholdes, og der bliver handlet på de udfordringer, der måtte opstå i de forskellige tværfaglige projektforløb. Over-scrummaster sørger for, at der bliver lavet et kort notat (logbog), så beslutningsresultaterne er tilgængelige for alle. Jeg synes det har været rart at være til scrum og høre hvor langt de andre er nået og man ikke bare selv er 20 år bagud, men faktisk var der også andre, der var bagud eller andre, der havde det samme problem som en selv og man kunne få svar på det. Det var rart. valuering den

14 Scrummaster fra teamet fremlægger teamet arbejde ud fra følgende spørgsmål: Hvad har vi lavet siden sidst? Hvad er planen for det videre arbejde? r der problemer eller udfordringer der skal løses for at kunne arbejde videre? Møderne er korte - max. 15 min. pr. team. De studerende driver processen frem fra sprint til sprint mellem scrummøderne. Scrum foregår som en samtale mellem overscrummaster (underviseren) og teamets scrummaster. fter besvarelsen af spørgsmålene åbnes der kort op for afklarende spørgsmål fra de øvrige tilstedeværende, hvis der er brug for det. Der er efterfølgende mulighed for åbne for fælles refleksioner over samtalens indhold. ARBJDSPLAN Teamet gør brug af en baglæns tilstandsplanlægning, da alle faste afleveringstidspunkter er fastlagte og tydeliggjort af underviserteamet i en planlægningsoversigt. Teamets opgave er at planlægge opgaverne og tilpasse det teamets ressourcer, så de kan nå i mål med leverancerne. Planen vil blive ændret og justeret undervejs efterhånden som aftaler indgås eller forhold ændres. VJLDNING Hvert team får tilknyttet en procesvejleder, og har adgang til faglig vejledning ad hoc i underviserteamet. Procesvejlederen er ansvarlig for at godkende alle delrapporter fra faserne i innovationsplanen, og den faglige vejleder kan gå ind i fagspecifikke spørgsmål, som teamet ønsker svar på. To dage forud for ønsket vejledningen fremsender teamet en kort beskrivelse af, hvad der ønskes vejledning på. Beskrivelse sendes til vejlederen. Vejlederne kan overvære scrummøderne, og høre teamenes fremlæggelse af projektprocesserne og dermed følge projekterne. Der gives ikke vejledning på scrummøderne. STUDNT TO STUDNT Hvert teammedlem skal lave et fagligt oplæg for de øvrige i teamet. Oplægget skal indeholde monofaglig viden med relevans for projektet. Dette giver teamet mulighed for at opbygge en tværprofessionel videnskapacitet i forhold til projektet. Oplægget vil ligeledes give de enkelte studerende en bedre indsigt i egen uddannelse i mødet med andre uddannelser, og dermed kompetencer til det tværprofessionelle arbejde efter endt uddannelse. Oplæggene indgår som det teoretiske grundlag for den afsluttende rapport. Student to student oplæg vil også give de studerende erfaring med at lave oplæg og formidling. ORRTNINGSMODLLR Hvert team skal udarbejde en forretningsmodel for deres idé eller koncept. orretningsmodellerne inddrages i forløbet i flere trin. Den første gang præsenteres forretningsmodellen i forbindelse med idevurderingen i en light udgave. Senere vil der være stop-op dage, hvor forretningsmodellen præsenteres. 13

15 Teamet skal udarbejde en Business model canvas, der er en visuel udgave og en rapport fra IDA-bmc. Begge dele indgår i den endelige rapport. Jeg tænker, at det er et rigtig stærkt kort at have på hånden og tænke i cost/benefit, nå rman skal - uanset om man skal sælge til sin chef eller man skal sælge det til en borgergruppe eller et eller andet, så tænker jeg at det er rigtig gode ting at have med, fordi at det er noget, der får folk til at vende blikket, og det er hvis det kan betale sig. Så det tænker jeg på den måde at det er et stærkt kort at have på hånden for min faggruppe og for mig som kommende virkende i det fagfelt. valuering den Jeg har den her ide og det er der sikkert nogle købere til. Man er nød til også at tænke det ind og man bliver også nød til at finde nogle købere. Så den del synes jeg også er rigtig god. Men fremover vil jeg så sige, at I skal overveje at bruge en lidt begrænset udgave af den, hvor I har jeres egen version, der er tilpasset til at bruge under idegenreringsfasen. Sådan en TV-forretningsplan. valuering MARKDS OG BRUGRUNDRSØGLS Markeds- og brugerundersøgelse inddrages i forbindelse med præsentation af den første prototype og inden afprøvning hos potentielle brugere. VIDNS, VALURING OG KVALITTSSIKRING Der gøres brug af kvantitative og kvalitative evalueringsmetoder for at undersøge effekt af undervisning. I den kvantitative effektundersøgelse anvendes onden for entreprenørskabs design for effektmåling af entreprenørskabsundervisning, og til den kvalitative undersøgelse anvendes interviewguide, der har fokus på effekt af undervisningsforløb i forhold til entreprenørskab, teknologiforståelse og tværprofessionelt samarbejde. UNDRVISNINGSORLØB INNOVATIONSPROCSSN IN-PUT OG OUT-PUT uge Proces de fælles aktiviteter 17 okus og idegenerering Idevurdering orretningsmodel light teamdannelse arbejdsmetode i forløbet 18 akta, research og analyse: afsøge viden og information relateret Indhold (in-put) Kreative Platform præsentation af arbejdsmetode og redskaber Teknologi og velfærdsinnovation. (kap.1 i Teknologi, mennesker, faglighed) Produkt (out-put) (del af rapport) kort beskrivelse af teammedlemmer teamets kontrakt, teammedlemmernes funktioner og visualisering af collaborameter kort beskrivelse af ideen, hvordan den knytter sig til teknologi og velfærdsinnovation samt udgangspunktet for at arbejde med 14

16 til ideen (del af trin 1 i de 10 trin i personas) Scrum 19 akta, research og analyse: undersøgelsesmetoder og datafastholdelse (trin 1 i de 10 trin i personas) Scrum 20 Student to student Scrum 21 akta, research og analyse: analyse, finde mønstre og udarbejde personas (trin 2 er analyse, beskrive persona trin 5 af 10 trin i personas) Scrum Præsentationsteknik 22 Scrum orretningsplan Osterwalder 23 Scrum 24 Koncept: beskrivelse og fremstilling af model af den udviklede teknologi/proces kspertpanel Markedsplads Brugerdreven innovation Research datafangst og - fastholdelse: konkretisering af brugere og kontekst udvælge og anvende egnede undersøgelsesmetoder (observation, interview, kortere spørgeskema). Overveje, finde og vælge måder at fastholde informationer/data på (dagbøger med ord og/eller billeder, feltnoter, opsamlende statements fra interview), analyse, finde mønstre og beskrive personas (trin 5 og trin 6 (beskrivelse af situationer og scenarier) af de 10 trin i personas) ideen plan og begrundelse for dataindsamling og datafastholdelse hvordan kan I bruge den enkelte studerendes kompetencer i jeres innovationsplan Status på gruppens samarbejde, brug af vejledning og forslag til justeringer aflevere mindst 2 persona med beskrivelse af behov og ønsker i relation til teknologien beskrivelse af teknologien 15

17 Scrum 25 aflevering af fælles rapport: indeholder tidligere afleverede dele, den ny del er beskrivelse af situationer og scenarie (trin 6) af, hvordan personas interagere med teknologien. orretningsmodel 26 ælles præsentation eksamen evaluering UDDYBND BSKRIVLS A UNDRVISNINGN (IN-PUT): mne Indhold Litteratur Kreative Platform præsentation af arbejsmetode og redskaber Teknologi og velfærdsinnovatio n. Brugerdreven innovation oplæg om teknologibegrebet oplæg om brugerdreven innovation drøftelser af forståelser af teknologi, velfærdsinnovation og betydningen af brugerens bidrag/involvering? Majgaard G, Petersen AK, Kallesøe H (2012) Velfærdsteknologi i et samfundsmæssigt perspektiv I: Teknologi, mennesker, faglighed muligheder og udfordringer i løsning af velfærdsopgaver, VIA SYSTIM kort artikel om brugerdreven innovation Research datafangst og fastholdelse rettet mod at beskrive personas konkretisering af brugere og kontekst udvælge og anvende egnede undersøgelsesm etoder (observation, interview, kortere spørgeskema) Overveje, finde og vælge måder at Nielsen L, 2011 Persona, Brugerfokuseret design, Aarhus Universitetsforlag 10 trin til personas, sidst hentet er.pdf hentet Dalland O. 2001, Metode og opgaveskrivning for studenter, Helse og sosialfag Høgskole Kvale S 2009, InterView, Introduktion til et håndværk, Hans Reitzels forlag, 2.udgave 16

18 Student to student Analyse fastholde informationer/d ata på (dagbøger med ord og/eller billeder, feltnoter, opsamlende statements fra interview) finde mønstre og arbejde med beskrivelsen af personas Nielsen L, 2011 Persona, Brugerfokuseret design, Aarhus Universitetsforlag 10 trin til personas, sidst hentet oplæg til beskrivelse af situationer og scenarier DOKUMNTATIONSKRAV Hvert team skal udarbejde en fælles rapport, der indeholder følgende dele: Beskrivelse af ide og relevans. Baggrund for ide herunder teoretisk tilgang, student-to student-oplæg Redegørelse for persona herunder metode og etiske overvejelser. Kobling af ide, persona og teknologi orretnings for ideen Perspektivering Salgsstrategi for konceptet til it Redegørelse og analyse af det tværprofessionelle samarbejde- herunder redegørelse for teamkontrakt og collaborameter Redegørelse for projektstyring og projektledelse Den fælles rapport har et omfang på 20 sider (2400 anslag inkl. mellemrum pr side) uden bilag. n del rettet mod ideen, der er arbejdet med på ca.16 sider og en del rettet mod samarbejdet og det tværprofessionelle ca. 4 sider. I rapporten skal der være individuelle faglige resume indfrier krav beskrevet af den enkelte uddannelse. Hvert team skal fremstille en visualisering af deres ide, der kan være i form af model, tegneserie, video eller lignende. Rapporten og visualisering af idé skal danne grundlag for en fælles præsentation. 17

19 Hvert teammedlem skal desuden udarbejde en monofaglig rapport, der kan gøres til genstand for monofaglige eksaminer. Krav hertil fremgår af de enkelte uddannelsers beskrivelser. KSAMN Til eksamen skal afleveres en fælles rapport, så tværfagligheden bliver tydelig. Gruppen præsenterer deres produktet for et tværprofessionelt panel, derefter går den enkelte studerende til eksamen med udgangspunkt i et fagligt resume, med eksaminator fra egen uddannelse, så eksamen bliver individuel og monofagligt bedømt. PNSUM OG LITTRATUR TIL MODULT Bason C., S. Knudsen, S.Toft (2009). Sæt borgeren i spil. Gyldendal Business Darsø, Lotte(2011). Innovationspædagogik kunsten at fremelske innovationskompetencer. Samfundslitteratur Commisso, Trine Hald; Jan Pries-Heje(2011). Optimér dit projektteam. Håndbog i teamudvikling. Samfundslitteratur Designthinking sidst hentet Digmann, Annemette. De gode innovationsspørgsmål 6 min. Digmann, Annemette: oredrag om innovation i den offentlige sektor 55 min. Hiim, Hilde; lse Hippe (2007). Læring gennem oplevelse, forståelse og handling. n studiebog i didaktik. Gyldendal uddannelse. Jensen, Kirsten ngholm et al. (2008). Principper for offentlig innovation. ra best practice til next practice. L og R business Kallesøe H., A.K. Petersen (2012) Teknologi, mennesker, faglighed muligheder og udfordringer i løsning af velfærdsopgaver, VIA SYSTIM Kvale, Steiner (2009). Interview introduktion til et håndværk. Gyldendals akademisk. Mac, Anita; Morten jlskov(2009). Projektkompetence. Hans Reitzels forlag Nielsen, Lene (2004). ngaging Personas an Narrative Scenarios, Department of Information Copenhagen Buisness School Nielsen Lene (2011). Persona. Brugerfokuseret design. Aarhus Universitetsforlag Nielsen Lene.10 trin til personas, sidst hentet

20 Ostenwalder, Alexander et al.(2010). Business Model Generation. John Wiley And Son Ltd. Philipsen, Kristian (2012). Innovation, entreprenørskab og intraprenørskab. n grundbog. Nyt teknisk forlag 30 metoder til innovation. rhvervs- og byggestyrelsen. hentet Vinje, Poul Staal. Scrum. scrum) Softhouse: Scrum in five minutes Kleans bog om scrum Hvad er scrum? UNDRVISNINGSMATRIALR TAM- OG SAMARBJDSKONTRAKT ormål: at teamet får skabt sig et professionelt grundlag for samarbejde omkring opgaverne på semestret og beslutte sig til at være et højt ydende team. n arbejdsgruppe er karakteriseret ved, at den mødes jævnligt, og at deltagerne beretter på skift om status på egne præsentationer. Uklarhed omkring ejerskab, roller og ansvar i gruppen indebærer, at møderne kan få et uengageret og upersonligt præg. Gruppen har nødvendigvis ikke et fælles mål. Hvert medlem har sine egne opgaver, mål og ansvarsområder. Alle arbejder individuelt for at løse opgaverne og tager kun ansvar for egne resultater. Der er således fokus på de individuelle bidrag, præstationer og mål. (Commisso; Pries-Heje) t team deles om lederrollen og ansvaret og mødes med henblik på at diskutere, løse problemer og tage beslutninger. Den altafgørende forskel mellem en gruppe og et team er, at teamet har besluttet sig for at blive et team (Kinslaw 1998). t team er et mindre antal personer med komplementære færdigheder, der har forpligtiget sig til fælles formål, præstationsmål og fremgangsmåde, som de føler sig gensidigt ansvarlige for (Katzenbach; Schmidt i Comisso; Pries- Heje) agligt udbytte: At teamet gennem en række øvelser får afklaret grundlag for en samarbejdskontrakt, der dokumenterer teamets forpligtende aftaler om samarbejde, og som skal være gældende for løsning af semestrets opgaver. Øvelsen: Som forberedelse til jeres samarbejde læses siderne fra: Optimér dit projektarbejde, som ligger på ronter. I også skal tage nogle person- og karaktertests, og ud fra disse skal I tydeliggøre, hvilke ressourcer der er tilstede i teamet, og hvordan de kan bruges bedst. Hvert teammedlem gennemfører tests på nettet og medbringer udskrevet resultat. 19

University Colleges. Publication date: 2014. Document Version Tidlig version også kaldet pre-print. Link to publication

University Colleges. Publication date: 2014. Document Version Tidlig version også kaldet pre-print. Link to publication University Colleges Didaktik,metoder, undervisningsmaterialer til ntreprenørskab, Teknologi, Velfærdsinnovation 2013 Kallesøe, Hanne Kathrine; Petersen, Anne Karin; Christiansen, Anne Marie Højvang; Dahl,

Læs mere

Afrapportering 2013: Entreprenørskab, Teknologi og Velfærdsinnovation (ETV)

Afrapportering 2013: Entreprenørskab, Teknologi og Velfærdsinnovation (ETV) 2013 Afrapportering 2013: Entreprenørskab, Teknologi og Velfærdsinnovation (ETV) Et tværprofessionelt uddannelsesmodul Samarbejdspartnere University College Lillebælt, Ergoterapeutuddannelsen, Fysioterapeutuddannelsen,

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Facilitering af innovative læreprocesser. FSUS den 4. november 2014

Facilitering af innovative læreprocesser. FSUS den 4. november 2014 Vi er Her indsættes videoklip, hvor er Anne Marie Hvor er Hanne Vores erfaringer Tværprofessionelle innovative forløb 2008 - : Robot, leg og læring Leg, læring og velfærdsteknologi (LLV) Innovation,

Læs mere

Innovation PÅ TVÆRS Odense-Svenborg forår 2017

Innovation PÅ TVÆRS Odense-Svenborg forår 2017 Innovation PÅ TVÆRS Odense-Svenborg forår 2017 Hvad er Innovation PÅ TVÆRS i UCL? Innovation PÅ TVÆRS (IPT) er et tre ugers forløb, hvor der alle dage arbejdes med et innovationsprojekt. Innovation PÅ

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

VÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN

VÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN VÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN LÆRINGSMÅL FOR INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB Tabellen på side 2 viser en række læringsmål for innovation og ud fra områderne: - Kreativitet

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern

Læs mere

Innovation PÅ TVÆRS Odense-Svendborg efterår 2017

Innovation PÅ TVÆRS Odense-Svendborg efterår 2017 Innovation PÅ TVÆRS Odense-Svendborg efterår 2017 Hvad er Innovation PÅ TVÆRS i UCL? Innovation PÅ TVÆRS (IPT) er et tre ugers forløb, hvor der alle dage arbejdes med et innovationsprojekt. Innovation

Læs mere

Innovation C Valghold

Innovation C Valghold 1 Innovation C Valghold HH 3. år Videndjurs (Grenaa Handelsskole) J. P. Josiassensvej 44 8500 Grenaa 2013 Jan Clausen 2 Indledning... 3 Eksamensprojekt innovation C.........5 Struktur på faget innovation

Læs mere

Innovation PÅ TVÆRS Odense-Svendborg efterår 2018

Innovation PÅ TVÆRS Odense-Svendborg efterår 2018 Innovation PÅ TVÆRS Odense-Svendborg efterår 2018 Hvad er Innovation PÅ TVÆRS i UCL? Innovation PÅ TVÆRS (IPT) er et tre ugers forløb, hvor der alle dage arbejdes med et innovationsprojekt, som udspringer

Læs mere

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Modul 5 Tværprofessionel virksomhed August 2015 Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro Side 1 af 6 Modulets tema Den monofaglige

Læs mere

Din guide til Innovation PÅ TVÆRS

Din guide til Innovation PÅ TVÆRS Din guide til Innovation PÅ TVÆRS Kære studerende. Dette er en guide for dig, der snart skal starte på Innovation PÅ TVÆRS. Her har vi samlet svarene på de spørgsmål, som vi tænker, at du har, og vi håber,

Læs mere

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Klinisk undervisning på ergoterapeutuddannelsen tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og

Læs mere

Entreprenørskab på tværs

Entreprenørskab på tværs Entreprenørskab på tværs Tværprofessionalitet & Innovation på Campus Randers efteråret 2014 Forord Fælles for VIA s uddannelser er, at de uddanner medarbejdere, der skal varetage opgaver på et komplekst

Læs mere

Introduktion til undervisning i innovation og iværksættermesse

Introduktion til undervisning i innovation og iværksættermesse Introduktion til undervisning i innovation og iværksættermesse Introduktion Firemodellen bruges til at strukturere undervisningen i innovation. Modellen består af fire dele, der gennemføres i rækkefølge.

Læs mere

eleverne trænes i kreative, innovative og entreprenante arbejdsmetoder

eleverne trænes i kreative, innovative og entreprenante arbejdsmetoder Inno-elev SÅDAN KOMMER DU I GANG! Drejebog til undervisningsforløb i innovative arbejdsmetoder Projektleder: Annie Bekke Kjær Faglig projektleder: Alan Proschowsky Inno-Agent: Lene Gundersen Inno-Agent:

Læs mere

UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB

UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB HVAD ER UDFORDRINGEN? PRÆSENTATION HVEM ER VI? LAVE PROTOTYPER FINDE IDEER 5-TRINS MODELLEN I EN PIXIUDGAVE INDLEDNING Innovation og entreprenørskab er

Læs mere

Forbered dag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 2

Forbered dag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 2 Forbered dag BOOST- Innovativ skole i Helsingør Grundkursus dag 2 Læringsmål At deltagerne får kendskab til og øver handlinger i Forbered fasen, og hvordan de kan træne innovationskompetencer gennem disse

Læs mere

Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS

Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Modulet starter i uge 17 og 46 Modulets tema Modulet retter sig mod den udviklingsorienterede selvstændige og kritiske

Læs mere

7. semester. Praksisinnovation, entreprenørskab, udvikling og forskning i radiografi. September 2018 RADIOGRAFUDDANNELSEN UCL

7. semester. Praksisinnovation, entreprenørskab, udvikling og forskning i radiografi. September 2018 RADIOGRAFUDDANNELSEN UCL RADIOGRAFUDDANNELSEN UCL 7. semester Praksisinnovation, entreprenørskab, udvikling og forskning i radiografi September 2018 UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole Niels Bohrs Allé 1. 5230 Odense M

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen i Odense

Ergoterapeutuddannelsen i Odense Logbog for personlige læringsmål gennem Ergoterapeutuddannelsen i Odense Studieordning august 2008 Rev. juni 2010 Ankp University College Lillebælt Ergoterapeutuddannelsen Denne logbog tilhører: Hold nr.:

Læs mere

Feedback skema Kliniske underviseres rolle ved intern og ekstern prøve Temadag ledere og kliniske undervisere Praktikkoordinator Anne Karin Petersen

Feedback skema Kliniske underviseres rolle ved intern og ekstern prøve Temadag ledere og kliniske undervisere Praktikkoordinator Anne Karin Petersen Feedback skema Kliniske underviseres rolle ved intern og ekstern prøve Temadag ledere og kliniske undervisere Praktikkoordinator Anne Karin Petersen Læringsprocesser og baggrundsmaterialer udvikling af

Læs mere

Modulbeskrivelse KVALITETSSTYRING OG INNOVATION. Sygehus Lillebælt, Vejle og Kolding Sygehus

Modulbeskrivelse KVALITETSSTYRING OG INNOVATION. Sygehus Lillebælt, Vejle og Kolding Sygehus Modulbeskrivelse Modul i den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse: Udbudssted Omfang i credits (ECTS) KVALITETSSTYRING OG INNOVATION Sygehus Lillebælt, Vejle og Kolding Sygehus 5 ECTS Modulet er målrettet

Læs mere

Projektlederuddannelsen

Projektlederuddannelsen Projektlederuddannelsen Intensiveret fokus på egen praksis Projektlederen skal kunne skabe og facilitere resultater og udvikling af organisation og mennesker. De traditionelle metoder og værktøjer skal

Læs mere

Inspirationskatalog. Introduktion

Inspirationskatalog. Introduktion Inspirationskatalog Introduktion Inspirations kataloget er udarbejdet på baggrund af de statsfinansierede praksisnære innovationsprojekter. Rammen for de praksisnære innovationsprojekter er sat op omkring,

Læs mere

Studieplan modul 13 efterår2015: Fra idé til problemformulering i dit bachelorprojekt.

Studieplan modul 13 efterår2015: Fra idé til problemformulering i dit bachelorprojekt. ITRODUKTIO TILVALGFAGET: Velkommen til modul 13. Som I kan se er der skemalagt samtlige dage og også mange tider uden underviser. Dette er gjort med vilje og skal forstås som en hjælp for jer til at få

Læs mere

Formgiv dag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 4

Formgiv dag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 4 Formgiv dag BOOST- Innovativ skole i Helsingør Grundkursus dag 4 Læringsmål At deltagerne får kendskab til og øver teknikker og handlinger i formgiv fasen At deltagerne fortsætter deres planlægning af

Læs mere

Retningslinjer for. Praktik. på Datamatikeruddannelsen

Retningslinjer for. Praktik. på Datamatikeruddannelsen Retningslinjer for Praktik på Datamatikeruddannelsen Baggrund På datamatikeruddannelsens 5. semester skal de studerende gennemføre et praktikophold i en eller flere virksomheder. Praktikken er normeret

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i sygepleje 1 Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 -

Læs mere

Evaluering af klinisk undervisning på Rygcenter Syddanmark

Evaluering af klinisk undervisning på Rygcenter Syddanmark Evaluering af klinisk undervisning på Rygcenter Syddanmark Periode: September 2013-juni 2014 Der har i alt været 17 studerende i perioden. De studerende har været fordelt med 8 studerende på modul 9 og

Læs mere

Temadag for ledere og kliniske undervisere. Work-shop spørgsmål og statements fra drøftelse. Ergoterapeutuddannelsens årlige temadag august 2016

Temadag for ledere og kliniske undervisere. Work-shop spørgsmål og statements fra drøftelse. Ergoterapeutuddannelsens årlige temadag august 2016 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Temadag for ledere og kliniske undervisere Work-shop spørgsmål og statements fra drøftelse Ergoterapeutuddannelsens årlige temadag august 2016 Anne Karin Petersen, Praktikkoordinator

Læs mere

Innovation and Entrepreneurship change agents in Health Care

Innovation and Entrepreneurship change agents in Health Care 1 Professionshøjskolen Metropol Innovation and Entrepreneurship change agents in Health Care Omfang 10 ECTS point, 5 uger. Periode for afvikling af valgfaget Uge 31-35, 2012, begge uger inkl. Det vil sige,

Læs mere

Innovationskompetence

Innovationskompetence Innovationskompetence Innovation i skolen Når vi arbejder med innovation i grundskolen handler det om at tilrette en pædagogisk praksis, der kvalificerer eleverne til at skabe og omsætte nye idéer, handle

Læs mere

Beskrivelse af god undervisning i den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser på Fyn ved University College Lillebælt.

Beskrivelse af god undervisning i den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser på Fyn ved University College Lillebælt. Beskrivelse af god undervisning i den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser på Fyn ved University College Lillebælt. Dette dokument beskriver hvad der forstås ved god undervisning

Læs mere

PBL på Socialrådgiveruddannelsen

PBL på Socialrådgiveruddannelsen 25-10-2018, AAU/MAN PBL på Dette papir beskriver guidelines for Problembaseret Læring på. Papiret er udarbejdet og godkendt af studienævnet d. 24. oktober 2018 og er gældende, men tages løbende op til

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet (Lokal modulbeskrivelse for BA-modulet på 8. semester er under udarbejdelse) BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge

Læs mere

Modulbeskrivelse for TPM 2015

Modulbeskrivelse for TPM 2015 Modulbeskrivelse for TPM 2015 Titel Fælles tværprofessionelt modul (TPM 2015) ECTS Modulet udgør 4.5 ECTS fordelt over 3 uger. Formål Formålet med TPM er, at den studerende udvikler kompetencer til at

Læs mere

Akademisk Idégenrering. Astrid Høeg Tuborgh Læge og PhD-studerende, Børne og Ungdomspsykiatrisk Center, AUH

Akademisk Idégenrering. Astrid Høeg Tuborgh Læge og PhD-studerende, Børne og Ungdomspsykiatrisk Center, AUH Akademisk Idégenrering Akademisk projekt Seminar T Idégenerering Seminar U Akademisk skrivning Seminar V Akademisk feedback Præsentation Læge i børne- og ungepsykiatrien Laver aktuelt PhD om tilknytnings

Læs mere

Den Kreative Platform i DGI Uhæmmet anvendelse af viden fra forening til forening

Den Kreative Platform i DGI Uhæmmet anvendelse af viden fra forening til forening Den Kreative Platform i DGI Uhæmmet anvendelse af viden fra forening til forening I må gerne sætte jer ned Det vi ser og forstår er styret af mønstre I hjerne og krop Vi ser det vi plejer at se Vi forstår

Læs mere

INNOVATION I PSYKOLOGIUNDERVISNINGEN - HVORFOR OG HVORDAN FAGLIG UDVIKLING I PRAKSIS PSYKOLOGI - SEPTEMBER 2017

INNOVATION I PSYKOLOGIUNDERVISNINGEN - HVORFOR OG HVORDAN FAGLIG UDVIKLING I PRAKSIS PSYKOLOGI - SEPTEMBER 2017 INNOVATION I PSYKOLOGIUNDERVISNINGEN - HVORFOR OG HVORDAN FAGLIG UDVIKLING I PRAKSIS PSYKOLOGI - SEPTEMBER 2017 MAGNUS RIISAGER HANSEN NYBORG GYMNASIUM HVORFOR ARBEJDE MED INNOVATION I PSYKOLOGI? UDOVER

Læs mere

Modulbeskrivelse. 7. Semester. Modul 14. Hold ss2010va + ss2010vea. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. 7. Semester. Modul 14. Hold ss2010va + ss2010vea. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse Modulbeskrivelse 7. Semester Modul 14 Hold ss2010va + ss2010vea Professionsbachelor i sygepleje Februar 2014 Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse INDHOLDFORTEGNELSE MODUL

Læs mere

Workshop vedrørende praktikplanen For praktikanter og praktikvejledere på områderne for beskæftigelse og voksne udsatte (Myndighed)

Workshop vedrørende praktikplanen For praktikanter og praktikvejledere på områderne for beskæftigelse og voksne udsatte (Myndighed) Gør tanke til handling VIA University College Workshop vedrørende praktikplanen For praktikanter og praktikvejledere på områderne for beskæftigelse og voksne udsatte (Myndighed) Slides kan findes på: Praktik.via.dk

Læs mere

Nyborg kommunes evalueringspraksis for klinisk undervisning i sygeplejerskeuddannelsen.

Nyborg kommunes evalueringspraksis for klinisk undervisning i sygeplejerskeuddannelsen. Nyborg kommunes evalueringspraksis for klinisk undervisning i sygeplejerskeuddannelsen. Indholdsfortegnelse Organisering af det kliniske i Nyborg Kommune s. 3 Formål s. 3 Overordnet ramme for etablering

Læs mere

University College Lillebælt Ergoterapeutuddannelsen

University College Lillebælt Ergoterapeutuddannelsen Marts 2015 University College Lillebælt Ergoterapeutuddannelsen Spørgeskema til studerende modul 6 og 9 Evaluering af undervisningsforløb i klinisk undervisning Klinisk uddannelsessted: Evaluering af modul:

Læs mere

Konkret aktivitet Beskriv den konkrete aktivitet Beskriv hvem der skal involveres

Konkret aktivitet Beskriv den konkrete aktivitet Beskriv hvem der skal involveres Handleplan for opfølgning på Studentertilfredshedsundersøgelse og Undervisningsmiljøvurdering Handleplan vedrørende: Uddannelse: Mål hvad skal I opnå? Beskriv hvad I gerne vil opnå Indikator Beskriv hvordan

Læs mere

Innovation C. HH 3. år. Grenaa Handelsskole. J. P. Josiassensvej Grenaa 2008/2009. Jan Clausen

Innovation C. HH 3. år. Grenaa Handelsskole. J. P. Josiassensvej Grenaa 2008/2009. Jan Clausen J. P. Josiassensvej 44 8500 Grenaa 2008/2009 Jan Clausen Indledning... 3 Eksamensprojekt innovation C.........4 Struktur på faget innovation C.6 Evaluering 8 Kilder...8 2 Indledning Hvorfor priorieteres

Læs mere

MODUL Studieplan for didaktisk design/ format

MODUL Studieplan for didaktisk design/ format Kort om konteksten for modulet (Årgang, sammenhæng med fagområdet, andre fagområder på årgangen, udvalgte kvalitetskriterier som afsæt for det didaktiske design/ format, andet) Hvorfor er det vigtigt med

Læs mere

Borgerinvolvering via Smartphone

Borgerinvolvering via Smartphone Borgerinvolvering via Smartphone Et Move-projekt i University College Lillebælt Afslutningsrapport LHN 03-08-2015 1 Indhold Et Move-projekt i University College Lillebælt... 1 Afslutningsrapport... 1 Indledning...

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Prøvevejledning til afsluttende prøve

Prøvevejledning til afsluttende prøve Prøvevejledning til afsluttende prøve Social og sundhedsassistentuddannelsen Formål At give mulighed for at vurdere og dokumentere elevens opnåede erhvervsfaglige kompetencer som fremgår af uddannelsens

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Praksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence

Praksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Praksisfortælling Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Udarbejdet af Hanne Bruhn/Marianne Gellert Juni 2009 og redigeret marts 2010 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8. Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.2012 Modulbeskrivelse modul 12, justeret 29.5.13 Side 1 Modulets tema. Modulet

Læs mere

1 = Helt uenig 2 = Uenig 3 = Delvis enig 4 = Enig 5 = Helt enig. Team/AtS Tjek på teamet Side 1. Tema 1. Målstyring og budget

1 = Helt uenig 2 = Uenig 3 = Delvis enig 4 = Enig 5 = Helt enig. Team/AtS Tjek på teamet Side 1. Tema 1. Målstyring og budget Team/AtS Tjek på teamet Side 1 Tjek på teamet er et teamudviklingsværktøj lavet med det formål at hjælpe team til at blive mere velfungerende og effektive. Med Tjek på teamet kan team og teamleder afklare

Læs mere

MODULBESKRIVELSE. KVALITETSSTYRING OG INNOVATION Sygeplejefaglig dokumentation om og med patienten Sygehus Lillebælt, Vejle og Kolding Sygehus

MODULBESKRIVELSE. KVALITETSSTYRING OG INNOVATION Sygeplejefaglig dokumentation om og med patienten Sygehus Lillebælt, Vejle og Kolding Sygehus MODULBESKRIVELSE Modul i den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse: Udbudssted Omfang i credits (ECTS) KVALITETSSTYRING OG INNOVATION Sygeplejefaglig dokumentation om og med patienten Sygehus Lillebælt, Vejle

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Fra ide til problemformulering

Fra ide til problemformulering Fra ide til problemformulering INTRODUKTION TILVALGFAGET: Velkommen til modul 13. Som I kan se, er der skemalagt samtlige dage og også mange tider uden underviser. Dette er gjort med vilje og skal forstås

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulets titel: Tværfaglighed og psykomotorik Tema: Modulet retter sig mod selvstændig og kritisk professionsudøvelse

Læs mere

Forløbsbeskrivelse. for det tværprofessionelle forløb

Forløbsbeskrivelse. for det tværprofessionelle forløb Forløbsbeskrivelse for det tværprofessionelle forløb 16.11.2018 1.0 Formål Formålet med det tværprofessionelle forløb er, at de studerende opøver kompetence i at samarbejde tværprofessionelt og/eller tværsektorielt

Læs mere

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A HVAD SKAL VI IGENNEM DAG 1 DAG 2 DAG 3 DAG 4 DAG 5 DAG 6 1. AFKLARE OG DEFINERE EN UDFORDRING 2. FORVENTNINGSAFSTEMME SUCCES OG MÅL 3. FORSTÅ

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE - PRAKTIKEKSAMEN - 2015

PROJEKTBESKRIVELSE - PRAKTIKEKSAMEN - 2015 PROJEKTBESKRIVELSE - PRAKTIKEKSAMEN - 2015 Studie Semester Klasse Ansvarlige undervisere Multimediedesign 4. semester msmmd13a4, msmmd13c4, msmmd13d4 Tildelte praktikvejledere Periode 5. januar 27. marts

Læs mere

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson og ansvarlig for at der

Læs mere

Læreplan Identitet og medborgerskab

Læreplan Identitet og medborgerskab Læreplan Identitet og medborgerskab 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Identitet og medborgerskab er et dannelsesfag. Faget giver eleverne kompetencer til selvstændigt, at kunne medvirke som aktive medborgere

Læs mere

Fra ide til problemformulering

Fra ide til problemformulering Fra ide til problemformulering INTRODUKTION TILVALGFAGET: Velkommen til modul 13. Som I kan se, er der skemalagt samtlige dage og også mange tider uden underviser. Dette er gjort med vilje og skal forstås

Læs mere

Kategoriseringsmodel

Kategoriseringsmodel Kategoriseringsmodel Kategoriseringsmodellen er udarbejdet og udgivet af: Fonden for Entreprenørskab Ejlskovgade 3D 5000 Odense C Mail: post@ffe-ye.dk 2018 Indhold Introduktion... 5 Fagligt indhold...

Læs mere

INTERTVÆRS-VALGFRIT ELEMENT

INTERTVÆRS-VALGFRIT ELEMENT INTERTVÆRS-VALGFRIT ELEMENT uddannelseselements titel (dansk/engelsk) Undervisningssprog dansk/engelsk ECTS-point uddannelseselement/valgf ag afholdes (hovedområde og adresse) Ansvarlig uddannelse uddannelseselements/valg

Læs mere

Beskrivelse af god undervisning for den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser ved University College Lillebælt.

Beskrivelse af god undervisning for den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser ved University College Lillebælt. 25. august 2008 Beskrivelse af god undervisning for den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser ved University College Lillebælt. Dette dokument beskriver hvad der forstås ved

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for 3C, innovation C, efterår 2016-forår 2017 Revideret sidst: af KASE

Undervisningsbeskrivelse for 3C, innovation C, efterår 2016-forår 2017 Revideret sidst: af KASE Undervisningsbeskrivelse for 3C, innovation C, efterår 2016-forår 2017 Revideret sidst: 22.04 2017 af KASE Termin August 2016 Juni 2017 Institution Rybners, HTX Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX

Læs mere

Fra ide til problemformulering

Fra ide til problemformulering Fra ide til problemformulering INTRODUKTION TILVALGFAGET: Velkommen til modul 13. Som I kan se, er der skemalagt timer samtlige dage og også mange tider uden underviser. Dette er gjort med vilje og skal

Læs mere

Ansøgningen uploades via Fondens online ansøgningsformular sammen med budget og evt. andet materiale.

Ansøgningen uploades via Fondens online ansøgningsformular sammen med budget og evt. andet materiale. Ansøgningsskema Ansøgning til projektmidler for Grundskoleområdet forår 2018 Innovation og entreprenørskab i skolens fag 1 Grundlæggende Innovation og entreprenørskab skal, i henhold til skolereformen,

Læs mere

Prøvevejledning til afsluttende prøve

Prøvevejledning til afsluttende prøve Prøvevejledning til afsluttende prøve Social-og sundhedsassistentuddannelsen (startet EFTER 1. 1. 2017) Retningslinjerne i prøvevejledningen tager udgangspunkt i: Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser

Læs mere

PRØVE I PRAKTIKKEN FYRAFTENSMØDE OM PRØVEN I PRAKTIKKEN

PRØVE I PRAKTIKKEN FYRAFTENSMØDE OM PRØVEN I PRAKTIKKEN PRØVE I PRAKTIKKEN INDHOLD Status på prøveerfaringer Summegruppe Regler og rammer for prøven Forskelle på rollen som vejleder og som eksaminator Prøvens forløb DRØFT MED DEM SOM SIDDER VED SIDEN AF DIG.

Læs mere

OPALL d. 19 juni 2013

OPALL d. 19 juni 2013 OPALL d. 19 juni 2013 Hvordan kan du arbejde med innovation? Oplæg v. Stinne Fraas og Hanne Skov Kreativitet Latin creare: at skabe, og det græske krainein der betyder at opfylde og indfri. Evnen til at

Læs mere

Det synlige botilbud

Det synlige botilbud Kursus Det synlige botilbud - formidlingsmæssige værktøjer til at synliggøre og markedsføre private sociale botilbud Udbydes af University College Lillebælt Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler Indledning

Læs mere

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser til konkurrence for X. IT klasser Indledning Konkurrencen for 7.-9. klasser på X:IT skoler har to formål: Dels skal konkurrencen være med til at fastholde elevernes interesse for projektet og de røgfri

Læs mere

1. Mål (målsætning og retning for teamets arbejde)

1. Mål (målsætning og retning for teamets arbejde) Tjek på Teamet Tjek på teamet er et teamudviklingsværktøj lavet med det formål at hjælpe teams til at blive mere Det anbefales at teamets koordinator teamleder bliver uddannet i at styre processen hvor

Læs mere

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere

Læs mere

AKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL

AKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL JULIE SCHMØKEL AKADEMISK PROJEKT Seminar T Idégenerering Seminar U Akademisk skrivning Seminar V Akademisk feedback PRÆSENTATION Julie Schmøkel, 27 år Cand.scient. i nanoscience (2016), Science and Technology,

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Deltagerne vil efter endt forløb, med rette, kunne kalde sig eksperter i behovsdreven innovation til sundhedsområdet. Side 2 af 10

Deltagerne vil efter endt forløb, med rette, kunne kalde sig eksperter i behovsdreven innovation til sundhedsområdet. Side 2 af 10 BioMedical Design er en interdisciplinær og toneangivende efteruddannelse. Formålet med efteruddannelsen er, at uddanne mennesker der kan tænke og agere kreativt og løsningsorienteret samt identificere

Læs mere

Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning

Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Den pædagogiske diplomuddannelse PD16-17 Ob1 Gennemgående underviser: Jens Skou Olsen (modulansvarlig) Studievejledning: Anders Holst Internater 9.-10. november

Læs mere

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Revideret udgave, oktober 2015 Indhold Formål... 2 Kriterier... 2 Proces... 3 Tidsplan... 4 Bilag... 5 Bilag 1: Spørgsmål... 5 Bilag 2: Samtalen med holdet...

Læs mere

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til gymnasielærere. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen

Læs mere

Temadag Onsdag d Ledelse & dokumentation & kvalitetsudvikling af ergoterapi

Temadag Onsdag d Ledelse & dokumentation & kvalitetsudvikling af ergoterapi Temadag Onsdag d. 10.11.2010 Modul 12 Teoretisk og Klinisk undervisning Ledelse & dokumentation & kvalitetsudvikling af ergoterapi Lektor Grethe E. Nielsen. Ergoterapeutuddannelsen. University College

Læs mere

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter.

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter. Didaktikopgave 7. semester 2011 Vi har valgt at bruge Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel 1 som baggrund for vores planlægning af et to- dages inspirationskursus for ledere og medarbejdere. Kursets

Læs mere

Modul 5 Tværprofessionel virksomhed

Modul 5 Tværprofessionel virksomhed Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Afdeling Thisted Januar 2012 Modulets tema og læringsudbytte Tværprofessionel virksomhed Tema: Tværfagligt modul tværprofessionel virksomhed

Læs mere

Tilføj hjælpelinjer: Forløb i innovation

Tilføj hjælpelinjer: Forløb i innovation Forløb i innovation Didaktiske principper Viden, kundskaber og kompetencer i innovation forudsætter faglig indsigt. Endvidere er elevernes egne ressourcer og innovative kompetencer er i fokus. Det induktive

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere

Prøvevejledning til den afsluttende prøve

Prøvevejledning til den afsluttende prøve Prøvevejledning til den afsluttende prøve Den pædagogiske assistentuddannelse Formål At give mulighed for at vurdere og dokumentere elevens opnåede erhvervsfaglige kompetencer som fremgår af uddannelsens

Læs mere

Workshop vedrørende praktikplanen

Workshop vedrørende praktikplanen Gør tanke til handling VIA University College Workshop vedrørende praktikplanen For praktikanter og praktikvejledere på Udførerområderne Slides kan findes på: Praktik.via.dk Socialrådgiveruddannelsen Aarhus

Læs mere

Assens kommunes evalueringspraksis for klinisk undervisning i sygeplejeuddannelsen

Assens kommunes evalueringspraksis for klinisk undervisning i sygeplejeuddannelsen Assens kommunes evalueringspraksis for klinisk undervisning i sygeplejeuddannelsen Indholdsfortegnelse Organisering af klinisk undervisning i Assens Kommune... 3 Formål... 3 Overordnet ramme for etablering

Læs mere

Projektorienteret forløb - Praktik

Projektorienteret forløb - Praktik Projektorienteret forløb - Praktik 10, 20 eller 30 ECTS Selvvalgt modul på kandidatuddannelsen i uddannelsesvidenskab OBS: Nærværende papir henvender sig kun til studerende der ønsker at tage praktik som

Læs mere

DFTI s uddannelse til eksamineret supervisor.

DFTI s uddannelse til eksamineret supervisor. DFTI s uddannelse til eksamineret supervisor. Supervision er et fagområde som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til udvikling af fagpersoners faglige kompetencer, behov for støtte, udfordring

Læs mere

Generel beskrivelse med information til klinisk praksis

Generel beskrivelse med information til klinisk praksis Sygeplejerskeuddannelsen Institut for Sygepleje Modul 13 Valgmodul: Sygepleje Praksis-, udviklings- og forskningsviden Generel beskrivelse med information til klinisk praksis Kolofon Dato 1. oktober 2016

Læs mere

Revideret november 2018 Kvalitetspolitik for bachelor- og afgangsprojekter

Revideret november 2018 Kvalitetspolitik for bachelor- og afgangsprojekter Revideret november 2018 Kvalitetspolitik for bachelor- og afgangsprojekter Professionshøjskolen Absalon / Kvalitetspolitik for bachelor- og afgangsprojekter / Revideret november 2018 2 / 10 Indhold 1.

Læs mere

Introdag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 1

Introdag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 1 Introdag BOOST- Innovativ skole i Helsingør Grundkursus dag 1 Læringsmål At deltagerne får præsenteret sig selv og egne forventninger til kurset At deltagerne får viden om visionen for BOOST At deltagerne

Læs mere

Retningslinjer. for ekstern prøve i. klinisk undervisning. i modul 9. Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis

Retningslinjer. for ekstern prøve i. klinisk undervisning. i modul 9. Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis Ergoterapeutuddannelsen University College Lillebælt Retningslinjer for ekstern prøve i klinisk undervisning i modul 9 Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis University College Lillebælt

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016 Disposition for oplægget 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation

Læs mere

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 7. semester

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 7. semester Semesterbeskrivelse 7. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 5 7 Indhold 6 8 Undervisnings- og arbejdsformer

Læs mere