Ansøgningsskema til Forsøg med helhedsorienterede indsatser for udsatte familier

Transkript

1 1 Ansøgningsskema til Forsøg med helhedsorienterede indsatser for udsatte familier Ansøger Kommune Assens Kommune Projektansvarlig enhed Forvaltningen for Innovation og Netværk Navn og titel på projektansvarlig Direktør Vilhelm Halgreen og fra 1.april 2014 Direktøren for Forvaltningen for Innovation og Netværk Telefonnummer på projektansvarlig Mailadresse til projektansvarlig Kort beskrivelse af projektet Assens Kommune fremsender hermed ansøgning om at deltage i forsøg med helhedsorienterede indsatser for udsatte familier. Assens Kommune ønsker med sin ansøgning at fremhæve, at kommunen netop politisk har besluttet fremover markant at opprioritere tværgående og tværfaglige indsatser i kommunen. Assens Kommune anser i den forbindelse indsatsen overfor udsatte familier, som en kerneopgave for den tværgående indsats. Med denne ansøgning ønsker Assens Kommune dermed at sætte et særligt fokus på den tværgående og helhedsorienterede indsats overfor udsatte familier med henblik på at sikre beskæftigelse, uddannelse og øget trivsel for de udsatte familier i kommunen. I dette afsnit beskrives projektets formål, baggrund, forandringsteori og målsætninger. Projektets formål Assens Kommune ønsker med projektet at udvikle og afprøve, om en ny tværgående og netværksbaseret organisering af indsatsen overfor udsatte familier formår at realisere øget beskæftigelse og uddannelse for disse familier. Projektets indsatslogik består overordnet set i: At der etableres en særskilt fremskudt afdeling for koordinerende sagsbehandling og løbende kontakt og motivering af de udsatte familier. Den fremskudte afdeling får tværgående kompetence til at koordinere og rekvirere ydelser fra kommunens fagforvaltninger samt samarbejde med civilsamfund i forhold til en behovsbestemt og individuel tilrettelagt indsats overfor de enkelte familier. At der udvikles nytænkende og innovative løsninger på de udfordringer og dilemmaer, som i dag opstår omkring koordinationen af mål og indsats for familiemedlemmerne i udsatte familier. Det drejer sig særligt om håndtering af de overgange, som er centrale for at sikre en inklusion af familier i normalsamfundet. Det drejer sig blandt andet om overgangen fra offentlig forsørgelse til selvforsørgelse, overgang til forældreskabet, overgangen fra udsat i lokalsamfund til at bidrage og deltage i lokalsamfund og fritidsliv, børn overgang fra fødselsstue til eget hjem, overgang fra dagtilbud til skole, fra skole til ungdomsuddannelse, fra umyndig til myndig mv. Midlet til udvikling af nytænkende og innovative løsninger vil være

2 2 et tydeligt politisk og administrativt opdrag til nedsatte innovationsnetværk på tværs af kommune og civilsamfund, der arbejder med anerkendte udviklingsmetoder, som agil projektudvikling efter Scrum-metoden, innovationsværktøjer og udvikling af prototyper i laboratorier. At der i den fremskudte særskilte afdeling med ansvaret for koordination og løbende kontakt til de udsatte familier tilknyttes såvel koordinerende sagsbehandlere samt særlige familiementorer, der vil forestå den løbende kontakt med familier og fungere som bindeled i forhold til at sikre en helhedsorienteret indsats. Set fra familiernes perspektiv ønsker Assens Kommune således med projektet at sikre en indsats, som sætter familiens behov i centrum, og hvor kommunens ydelser og civilsamfundets frivillighedstilbud aktivt koordineres med afsæt i familiernes behov, således at beskæftigelsesindsats, familiebehandling, sundhedsindsatser, børnenes/de unges skolegang og fritidstilbud til børn og forældre aktivt kan foregå parallelt og ikke spænde ben for hinanden. Deltagelse i projektet skal dermed både ses som en forpligtelse af familierne, men også som familiernes ret til en udvidet service og indsats, der målrettet tackler de udfordringer, som en tættere tilknytning til arbejdsmarked, uddannelse og civilsamfund indebærer for familier med sociale problemer. Baggrund for projekt Assens Kommunes ansøgning til projektet skal aktuelt ses i lyset af, at Assens Kommune i efteråret 2013 har påbegyndt en analyse af en de 12 familier i kommunen, som kommunen samlet set har brugt flest ressourcer på i regnskabsåret for De foreløbige resultater af analysen viser, at kommunen leverer velfærdsydelser fra en række forskellige forvaltninger til de voksne og børn i familier, og at visiteringen og leveringen af disse ydelser ikke i tilstrækkelig grad sker koordineret og samstemt, og at der opstår en række udfordringer og dilemmaer i koordineringen af indsatsen fx: Håndtering af overgangen fra ung til voksen. Håndtering af familiemæssige forhold, som en forudsætning for at være forældre på offentlig forsørgelse hhv. aktivitets- og jobparate. Kontrol af socialt bedragere/tilbagebetaling af gæld fra socialt bedrageri set i forhold familiens muligheder for samvær og deltagelse i lokalsamfund nu og her. Koordinering af indsatser fx deltagelse i forældreundervisning i kommunens familiehuse, som tidsmæssigt skal matches med en forældres deltagelse i et af jobcentret igangsatte virksomhedspraktik, samtidigt med, at der er behov for at sikre relevante fritidstilbud for barnet/de unge i tidsrummet, hvor forældrene skal deltage i familiehuset. Baggrunden for projektet er endvidere, at der aktuelt i Assens Kommune er 609 borgere på kontanthjælp og ydelsesmodtagerne fordeler sig i november 2013 således:

3 3 Ydelsesmodtager type Personer i alt Kontanthjælp forsørger passiv 392 Kontanthjælp forsørger aktiv 163 Kontanthjælp integration 44 Ressourceforløb 10 I alt 609 Samtidig er en del af disse borgere forsørgere for et eller flere børn, hvor der vil være et sammenfald i forhold til, at disse familier også modtager ydelser fra det specialiserede børne- og ungeområde. Assens Kommune har ikke opgjort det præcise sammenfald mellem familier, der både modtager kontanthjælp og som også modtager ydelser fra det specialiserede børne- og ungeområde, men det kan oplyses, at kommunes specialiserede børn og ungeområde har ca. 600 børnesager og modtog i underretninger. Der forventes således at være en betragtelig andel af familier, hvor der er sammenfald mellem de to ydelsestyper vedrørende henholdsvis forsørgelse og kontakt med det specialiserede børne- og ungeområde. For at imødegå udfordringer i forhold til koordination og helhedsorientering i indsatsen overfor målgruppen af udsatte familier, så har kommunen allerede igangsat en række centrale initiativer, som sammen med projektansøgningen vil sikre en effektfuld og effektiv fremadrettet indsats. For det første har kommunen i december 2013 vedtaget en ny politisk og administrativ organisation. Den nye organisering skal sikre et stærkere fokus og et tættere tværfagligt samarbejde på alle niveauer. Konkret etableres der en samlet Velfærdsforvaltning, en Forvaltning for By, Land og Kultur og som en nyskabelse oprettes der en Forvaltning for Innovation og Netværk med en tilhørende direktør. Det overordnede formål med en ny administrativ og politisk organisering er således, at beskæftigelsespolitik, uddannelsespolitik, erhvervspolitik, sundhedspolitik og socialpolitik i langt højere grad bindes sammen på tværs i forhold til det politiske udvalgsarbejde. Den nye struktur indeholder ikke kun ændringer i organisationsdiagrammet, men indebærer også nye måder at arbejde på. Der skal ske en professionalisering af det tværgående samarbejde, og det skal ske ved at indføre en netværksstruktur, som er en forpligtigende samarbejdskultur, der samler forskellige perspektiver på et givent tema/opgave. Direktøren for Innovation og Netværk får bl.a. til opgave i samspil med den øvrige direktion at igangsætte innovationsnetværk, og det er samme direktør, der holder overblikket over netværkene, herunder løbende vurderer, om netværkene fortsat giver merværdi i forhold til opgaveløsningen. For det andet har Assens Kommune med den nye organisering også besluttet at nedsætte en un-

4 4 geenhed, hvor hele ungeområdet til og med 29 år er samlet i den nye organisation. Den nye enhed skal ses som udløber af, at organisationen siden maj 2012 har etableret en tværgående ungekoordineringsgruppe, med det koordinerende ansvar for kommunens indsatser for målgruppen af unge til og med 29 år med henblik på at understøtte kommunens mål om uddannelse og beskæftigelse for denne gruppe. Igennem denne gruppe har kommunen allerede gjort sig erfaringer med koordinering af konkrete tværgående indsatser for udsatte unge, samt erfaringer med agil projektudvikling og innovation af nytænkende løsninger i forhold til gruppen af udsatte borgere. For det tredje har Assens Kommune vedtaget en Vision for 2018 og en strategi for vækst, der betoner Assens Kommunes medansvar for at skabe vækst i samfundet. Kommunens interne organisering skal således optimeres i forhold til at kunne skabe nye arbejdspladser og gøre Assens Kommune til et attraktivt bosætningsområde i både byer og landdistrikter. Samtidig skal strategien skabe grundlaget for en højnelse af uddannelsesniveauet og beskæftigelse blandt udsatte grupper. For det fjerde arbejder Assens Kommune aktivt med rehabilitering på tværs af velfærdsområder, som tilgang til kommunens indsats for en lang række af borgere, og ønsker systematisk fremadrettet at målrette en rehabiliteringsindsats til gruppen af udsatte familier. Endelig arbejder Assens Kommune for det femte allerede aktivt med medborgerskab og inddragelse af frivillige kræfter, og har senest politisk vedtaget en strategi for det Aktive Medborgerskab. Assens Kommune er karakteriseret ved mindre og spredte lokalsamfund og derfor er der generelt stort fokus på at udnytte mulighederne i lokalsamfundene. Der er således udviklet initiativer, der skal understøtte de sociale dimensioner i de lokale miljøer. Det kommer blandt andet til udtryk gennem et tæt samarbejde med virksomheder i kommunen om socialt ansvar. Derudover har Assens Kommune en medborgerskabskonsulent, som har til opgave at understøtte det Aktive Medborgerskab. Endvidere kommer det øgede fokus på den understøttende anvendelse af lokalsamfundet til udtryk ved, at Assens Kommune benytter landdistriktskoordinatorer, der fungerer i rollen som landsbypedeller med henblik at skabe fælles ansvar for kommunens arealer. Projektets effektmål og forandringsteori Assens Kommune har udviklet en foreløbig forandringsteori for den helhedsorienterede indsats. Formålet med forandringsteorien er først og fremmest at tydeliggøre hvilke konkrete effektmål, som projektet forventes at realisere, samt tydeliggøre hvilke indsatser, som vil blive anvendt til at skabe den ønskede effekt. Med forandringsteorien tydeliggør Assens Kommune sine forventninger og antagelser om projektets årsags-virkningslogik, og forandringsteorien vil derfor også være et styringsredskab, som vil ændre sig såfremt, der i løbet af projektet opstår nye indsigter i årsagsvirkningssammenhænge. Forandringsteorien vil samtidigt indgå som et væsentligt element i udviklingen af projektets monitorering og selvevaluering.

5 5 En grafisk illustration af projektets forandringsteori er indsat nedenfor: Outcome/Effektmål: Projektets primære effektmål er at sikre øget tilknytning til arbejdsmarked og/eller uddannelse for den/de forældre, som står udenfor arbejdsmarkedet samt styrke børnenes/de unges tilknytning og udbytte af dagtilbud/skole/fritidstilbud/fritidsarbejde. For at realisere disse effektmål er det samtidigt en del af projektets logik, at projektets skal styrke familiernes motivation for at deltage/drage udbytte af den helhedsorienterede indsats, styrke forældres og børn handlekompetencer i forhold til at sikre tilknytning til arbejdsmarked, uddannelse og fritidslov samt skabe øget trivsel hos målgruppen. Output/produktionsmål: For at nå de ønskede effektmål, så vil Assens Kommune både arbejde for en række produktionsmål på organisatorisk såvel som på det borgerrettede niveau. På det organisatoriske niveau vil Assens Kommune sikre, at der udarbejdes og efterfølgende løbende sker en kvalificering af samarbejdsmodeller for (i) udredning, (ii) inddragelse af civilsamfund og frivillige kræfter, (iii) samarbejdsmodel for afregning af tilpassede ydelser på tværs af kommunens forskellige forvaltninger samt (iv) endelig videreudvikling af kommunens rehabiliterende ydelser for udsatte familier. På det borgerrettede niveau vil Assens Kommune sikre, at der sker en tværfaglig koordineret visitation til og udredning af udsatte familier i projektet, at der udarbejdes en

6 6 Familieplan med tydelige mål og indsatser for de deltagende familier samt gennemfører det planlagte forløb. Aktiviteter og input: For at realisere produktions- og effektmål, så vil Assens Kommune på organisatorisk niveau gennem faciliteringen af innovationsnetværk, og løbende selvevaluering sikre tilvejebringelsen af de organisatoriske produktionsmål, mens de borgerrettede produktionsmål som nævnt vil blive tilvejebragt gennem en tværfaglig udredning, og efterfølgende levering af et individuelt tilrettelagt og behovsbestemt forløb for den enkelte familie, baseret på en personlig mentor for den enkelte familie med det konkrete ansvar for at kombinere aktiviteter på tværs af Velfærdsforvaltningen og Forvaltningen for By, Land og Kultur. De konkrete aktiviteter er nærmere beskrevet i afsnittene nedenfor. Projektets målsætninger/succeskriterier: For at sikre en forpligtende ramme for størst mulig opnåelse af de mål, som forandringsteorien beskriver, så vil Assens Kommune opstille klare målsætninger for projektets effekter og produktion både samlet set og i form af progressionsmål for den enkelte familie. Assens Kommune vil derfor definere SMARTe politiske effektmålsætninger for projektet, og sikre en løbende målopfølgning på disse mål administrativt og politisk. De konkrete mål vil Assens Kommune definere i dialog med Arbejdsmarkedsstyrelsen. I forhold til den enkelte familie, så vil Assens Kommune arbejde med en målbaseret Familieplan med specifikke, målbare og tidsbestemte progressionsmål for familien og dens medlemmer, som der systematisk følges op på, og som løbende justeres med henblik på at sikre størst mulig målopnåelse i forhold til de overordnede politiske målsætninger for projektet. Projektorganisationen Beskrivelse af projektorganisationen Projektorganisationen består af både en politisk og en administrativ styregruppe, ligesom projektet forankres i én forvaltning med en direktør, der bliver projektejer. Den daglige drift af projektet varetages af en projektleder samt tre projektgrupper med forskellige funktioner. Det drejer sig om en fast projektgruppe, der varetager den koordinerende sagsbehandling med familierne, et tværfagligt råd med fagspecifikke nøglepersoner, der rådgiver omkring de enkelte sagsforløb samt et fleksibelt mentorkorps. Endelig er der netværksgrupper, hvis funktion i projektet er at søge at løse generelle problemstillinger, som affødes af de behov for tværfaglige indsatser, der viser sig løbende i projektet. Projektorganiseringen beskrives uddybende nedenfor.

7 7 Projektejer Med afsæt i den nye organisationsstruktur baseret på en samlet Velfærdsforvaltning, én Forvaltning for By, Land og Kultur samt en Forvaltning for Innovation og Netværk, så vil ansvaret for projektet blive placeret i den tværgående Forvaltning for Innovation og Netværk og Direktøren for Netværk og Innovation bliver projektejer. Med projektforankring i den kommende Forvaltning for Innovation og Netværk sikres, at den overordnede kompetence for bred tværfaglig indsats er hjemhørende hos én direktør, der får det overordnede ansvar for projektets udmøntning og for sammenhængen til både politisk niveau og øvrige direktørområder samt styregruppe. Politisk styregruppe Der bliver etableret en styregruppe bestående af repræsentanter for de berørte politiske. Det drejer sig om Børne- og Uddannelsesudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget, Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, Social- og Sundhedsudvalget samt Innovations- og Medborgerskabsudvalget. Styregruppen vil blive besat med formanden eller anden repræsentant fra udvalget. Administrativ styregruppe Styregruppen består foruden Direktøren for Innovation og Netværk også af repræsentanter for de øvrige forvaltninger nemlig Vicedirektøren for Familie, Unge og Uddannelse, Vicedirektøren for Social,

8 8 Sundhed og Arbejdsmarked, Vicedirektøren for Skole og Dagtilbud samt Chef for Plan og Kultur. Styregruppen har det overordnede ansvar for projektet og fastlægger mål og ressourcemæssige rammer samt iværksætter de nødvendige styringstiltag eller træffer beslutninger om ændringer omkring projektet. Projektleder Projektlederen bliver ansat i Forvaltningen for Innovation og Netværk og refererer direkte til Direktøren for Netværk og Innovation. Udmøntningen af projektet varetages af en projektleder, som har ansvar for at styre og planlægge projektet, herunder at tilvejebringe beslutningsgrundlag og dokumentation til styregruppen. Projektgrupper Projektorganiseringen omfatter endvidere En projektgruppe som varetager kontakten og myndighedsudøvelsen i forhold til de familier, der omfattes af projektet. Denne projektgruppe består af myndighedssagsbehandlere med fagspecifik viden fra hvert af de tre hovedområder; nemlig børne- og familieområdet, voksen- og socialområdet samt job- og arbejdsmarkedsområdet. Disse refererer i forhold til projektopgaverne til projektlederen. Projektgruppens medlemmer sikrer solidt socialfagligt grundlag for projektudførelsen og sikrer samtidig både faglig og administrativ sammenhæng med de respektive fagområder og forvaltninger. Et tværfagligt råd som varetager det brede tværfaglige perspektiv i forhold til familieindsatserne. Rådet vil bestå af faste nøglepersoner samt ad hoc indkaldte fagspecifikke nøglepersoner alt efter sagens karakter. Det kan være både interne og eksterne nøglepersoner. Det faste råd vil bestå af sundhedskoordinator, lærer - og pædagogfaglig nøgleperson, uddannelses- og arbejdsmarkedsnøgleperson samt psykologfaglig repræsentant. Projektlederen kan indkalde øvrige nøglepersoner som for eksempel lægekonsulent, misbrugskonsulent, psykiatrikonsulent mv. efter behov. En mentorgruppe som vil bestå af et antal mentorer, der er tilknyttet familierne. Der bliver ikke tale om et fast korps af mentorer, da hver enkelt mentor udpeges alt efter sagens karakter og familiens ønske. Sammensætningen af mentorgruppen er således fleksibel, men organisatorisk bliver det projektlederen, der har ansvaret for de igangværende mentorer i forbindelse med opgavevaretagelse for projektet. Mentorerne vil være ansatte i kommunen som frikøbes et fleksibelt antal timer afhængig af opgavens karakter. Innovationsnetværksgrupper, som etableres i forbindelse med den nye organisationsstruktur, oprettes og vil komme til at bestå af repræsentanter fra centrale og decentrale forvaltningsniveauer, ligesom relevante eksterne samarbejdsparter som borgere, virksomheder, foreninger med videre, også kan indgå. Netværkene arbejder efter agile udviklingsprincipper, herunder scrum-metoden, og vil dermed ikke være permanente, men nedsat med én konkret opgave og et bestemt formål med relation til de tilknyttede familier samt med et bestemt og kort tidsrum sat af til at løse opgaven (maksimalt 4-6 uger). Den politiske og administrative styregruppe vil være de konkrete ejere af de en-

9 9 kelte netværk, og vil således udarbejde et kommissorium for det enkelte netværk baseret på et klart udviklingsmål/innovationsspørgsmål, som netværket, så får til opgaven at give et svar på baseret på en intensiv proces, hvor alle projektdeltagere arbejder målrettet og forpligtet. Netværkene vil derfor også være små, og sjældent indeholde mere end 4-7 deltagere. Projektlederen indgår i de konkrete netværk, som en processtøtte (scrum-master), der rydder konkrete barrierer af vejen samt understøtter netværket i forhold til planlægning og skriftlig afrapportering. Målgruppen for projektet (Se kravspecifikation og projektbeskrivelse for inspiration) Antal familier i målgruppen som kommunen forventer Mindst 15 familier og makismalt 30 familier løbende er med i projektet: Heriblandt antal borgere på kontanthjælp: Løbende mindst 15 borgere på kontanthjælp i gang i projektet Målgruppen for projektet vil som udgangspunkt være så snæver som muligt og udvælgelsen af familier tager afsæt i nedenfor beskrevne inklusionskriterier, men med mulighed for tilpasning efter de konkrete forhold, der på de givne tidspunkter for rekruttering af familier er mulige, med afsæt i Assens Kommunes aktuelle borgergrundlag. Målgruppen er udsatte familier, hvor enten den ene eller begge forældre er på kontanthjælp eller sekundært øvrig offentlig forsørgelse. Familierne kan enten være kernefamilier eller familier, hvor forældrene ikke er samlevende, men begge boende i Assens Kommune. Endeligt kan der også være tale om enlige forsørgere. Familierne skal endvidere have kontakt med det specialiserede børne- og familieområde, ligesom forvaltningen skal have en formodning om, at familien er motiverede for deltagelse. Målgruppen defineres eksplicit i nedenstående afsnit. Ydelsesorienteret afgrænsning for projektdeltagelse Som udgangspunkt vil projektets målgruppe kun omfatte om kontanthjælpsmodtagere, men i konkrete situationer kan en familie, hvor en af forældrene er på anden offentlig forsørgelse, også indgå (ressourceforløbsydelse, ledighedsydelse, revalideringsydelse, introduktionsydelse, sygedagpenge), hvis forvaltningen finder det hensigtsmæssigt med henblik på at opnå projektmålene. Forældre, der modtager tabt arbejdsfortjeneste med henblik på at kunne passe et barn med handicap eller plejeorlovsydelse, er ikke omfattet af projektet. Udover at modtage offentlig forsørgelse er familierne også karakteriseret ved at være udsatte og dette defineres i projektsammenhængen som familier, der er karakteriseret ved, at der på et eller flere børn er modtaget underretninger (jf. Servicelovens ) og i forlængelse heraf eventuelt er foretaget en børnefaglig undersøgelse (jf. Servicelovens 50). Det kan også være familier, hvor der på baggrund af underretningen er påbegyndt en børnefaglig undersøgelse på et eller flere børn i familien. Der er således tale om familier, der er i kontakt med flere afdelinger i kommunen og derved ikke starter som et ubeskrevet blad i kommunen. Familierne vil således i et eller andet omfang være delvist udredte eller i gang med at blive udredt hvilket medfører, at familiernes udred-

10 10 ningsgrad vil være meget individuel i deres opstart af projektet. Antallet af børn eller disses alder i de pågældende familier, bliver ikke et element i målgruppeafgrænsningen, hvilket betyder, at projektet både skal kunne fokusere på såvel familier med unge, der er på vej ud af skolen og har efterværnsindsats fra det sociale område, ligesom projektet skal have fokus på familier med børn i daginstitutioner og skoler. Kendetegnende er blot, at der i familien er en social indsats eller at behovet herfor er ved at blive afdækket i forhold til et eller flere børn. Familier, hvor hovedproblemet er et eller flere børns handicap, er ikke omfattet af målgruppen for projektet, ligesom familier hvor sundhedsproblemer, der ikke er kombineret med et socialt problem, heller ikke vil være omfattet af projektets målgruppe. Familier, hvor den sociale indsats på familieområdet primært omhandler en anbringelsesproblematik, vil heller ikke være målgruppen for projektet, medmindre der i den tværfaglige udredning, som er opstartet efter familien er optaget i projektet, viser sig behov for, at et barn anbringes i en periode. Et barns anbringelse i denne sammenhæng er således ikke et eksklusionskriterium for familier, der er optaget i projektet. Motivation til projektdeltagelse Når de ydre karakteristika for familiens deltagelse i projektet er afdækket, skal familiens motivation for deltagelse i projektet sikres. Selv om der med udgangspunkt i Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats, kan stilles krav om deltagelse i rimelige tilbud, rækker en del af dette projekts indsatser ud over denne bestemmelse og Assens Kommune anser det for vigtigt, at familierne af egen drift er motiverede for at deltage i projektet. Familier, hvor der ikke kan opnås aktuel motivation til deltagelse, bliver ikke i første omgang optaget i projektet, men der arbejdes videre med motivationen og såfremt det senere i forvaltningens samarbejde med familien spores motivation, kan familien få nyt tilbud om deltagelse. Visitation Den indledende screening af familier til projektdeltagelse skal dels foretages i forhold til eksisterende sager, der skal indgå fra projektets opstart, men også i forhold til de familier, der løbende skal indgå i projektet. Forvaltningen vil operere med en bruttoliste af emner til projektet, således at der kontinuerligt er tilstrækkeligt med emner til projektet. Nedenfor beskrives både udvælgelse af familierne til projektstart og efterfølgende familierne, der løbende skal tilgå projektet og endelig beskrives visitationsudvalgets sammensætning. Familier der skal indgå i projektet fra projektstart. Screeningen af familier til projektstart vil tage udgangspunkt i forsørgere, der modtager kontanthjælp, og som også har børn under 18 år, der enten er undervejs med at få lavet en børnefaglig undersøgelse, eller som har en igangværende foranstaltning (jf. Servicelovens 52, dog ikke anbringelse jf ).

11 11 Udvælgelsen til projektet vil tage udgangspunkt i den tidligere omtalte igangværende tværfaglige proces, som Assens Kommune har igangsat for 12 meget ressourcetunge familiesager og disse sager skal som udgangspunkt indgå i projektet, såfremt de opfylder de kriterier, der er opsat for projektet (på tidspunktet for projektansøgningen er sagerne ikke screenet endnu). Herudover vil Assens Kommune yderligere lave en bruttoliste med ca. 20 sager, som umiddelbart opfylder visitationskriterierne. Visitationsudvalget vil gennemgå bruttolistens emner med henblik på at fastslå om listens emner opfylder kriterierne. Herefter vil den reviderede bruttolistes emner blive kontaktet, indtil der er familier at starte op med. For alle familier forudsætter projektdeltagelsen familiernes accept. Ellers udvælges de næste fra bruttolisten. Familiesager, der løbende skal tilgå projektet Løbende screening til projektets bruttoliste vil tage udgangspunkt i nye underretninger på børn og unge. Når kommunen modtager en underretning og det vurderes, at underretningen skal føre til en børnefaglig undersøgelse, afdækkes det, om barnets forældre er på kontanthjælp. Denne screening vil foregå i børne- og familieafdelingen, hvor alle underretninger modtages, hvorefter sagen lægges op til visitationsudvalget for afklaring om projektdeltagelse. Visitation til projektet vil afhænge af, om konkrete faktorer er til stede i de enkelte sager. Det drejer sig om En eller begge forældre skal være på offentlig forsørgelse som udgangspunkt kontanthjælp. Der skal være underretning, planlagt børnefaglig undersøgelse eller igangsat foranstaltning ( 52) i forhold til mindst et af familiens børn. Der skal være en formodning om at familien er motiveret for deltagelse i projektet. Det vil også være muligt, at sagsbehandlerne i de forskellige myndighedsafdelinger løbende kan forelægge igangværende familiesager - der er omfattet af målgruppen - for visitationsudvalget, selv om der ikke er indkommet en ny underretning såfremt det vurderes, at en tværgående indsats vil fremme familiemedlemmernes tilknytning til skole, uddannelse eller job. Visitationsudvalgets besætning og opgaver: Projektlederen deltager i visitationen og har kompetence til at beslutte visitation til projektet. Visitationsudvalgets faste besætning er projektlederen og de tre myndighedssagsbehandlere. Herudover skal der ad hoc deltage de aktører i kommunen, der har kendskab til den konkrete sag med henblik på at få et så nuanceret kendskab som muligt til familien ud fra den viden, der allerede er til familiens medlemmer i kommunen. Det vil typisk være UU-medarbejdere, sagsbehandlere fra Jobcentret, fra børne-og familieafdelingen samt fra voksen- og socialområdet. Visitationsudvalget har som opgave At sikre at de familier, der deltager i projektet, opfylder de besluttede kriterier. Beslutte at sagen tages ud af den sædvanlige sagsbehandling og overgår til sagsbehandling i projektet.

12 12 At sikre, at der hele tiden er tilstrækkeligt med familier til projektet. Når en sag bliver visiteret til projektet, vil familien få én koordinerende myndighedssagsbehandler fra projektgruppen, der har ansvaret for planlægning, inddragelse og udmøntning af indsatserne i de enkelte visiterede familier.

13 13 Beskrivelse af hvordan projektet lever op til de centrale elementer i den helhedsorienterede familieindsats (Se kravspecifikation og projektbeskrivelse for inspiration) Organisering af en helhedsorienteret indsats I dette afsnit beskrives, hvordan Assens Kommune på forskellige niveauer og med forskellige perspektiver vil sikre en helhedsorienteret indsats. Beskrivelsen tager udgangspunkt i ansøgningsskemaets tidligere beskrivelse af projektorganisation. Med afsæt i den netop vedtagne organisationsændring med en ny Forvaltning for Innovation og Netværk, dannes tværfaglige netværk på en række områder herunder netværk for helhedsorienteret familieindsats. Disse netværks opgaver i forhold til projektet er at sikre, at der bliver taget hånd om generelle tværfaglige udfordringer, hvilket sikres gennem Direktøren for Innovation og Netværk. Beslutningen om den nye struktur udmøntes 1. april 2014 og i perioden fra årsskiftet til april 2014 vil der pågå en projektforberedende proces ledet af Direktøren for Børn og Undervisning med henblik på, at projektet kan påbegyndes ultimo april De projektforberedende initiativer omhandler etablering af projektgrupperne og udvælgelse af familier til bruttolisten. Dette beskrives uddybende nedenfor. En central forvaltning Assens Byråd har den 18. december 2014 vedtaget en ny politisk og administrativ organisationsændring. Den nye organisering skal som tidligere nævnt sikre et stærkere fokus og et tættere tværfagligt samarbejde på alle niveauer. Det sker ved etableringen af en samlet Velfærdsforvaltning, en Forvaltning for Land, By og Kultur samt den tværgående Forvaltning for Innovation og Netværk. Formålet med den nye forvaltning er at fremme en professionalisering af det tværgående samarbejde, og det skal, som tidligere nævnt, ske ved at indføre en netværksstruktur, som er en forpligtigende samarbejdskultur, der samler forskellige perspektiver på et givent tema/opgave, og hvor Direktøren for Innovation og Netværk har det samlede overblik og kompetence til løbende tilpasning. Assens Kommune er godt i gang med at forberede den nye struktur. Det betyder blandt andet, at der er ved at blive udarbejdet nye økonomiske spilleregler, der skal understøtte, at der arbejdes tværgående, således at kassetænkningen ikke hindrer den gode opgaveløsning. Oplægget til de nye spilleregler forventes politisk godkendt første kvartal Desuden vil der i det første halvår af 2014 blive gennemført den nødvendige kompetenceudvikling, for at sikre at ledere og medarbejdere bliver rustet til at arbejde i netværk. Netværksetablering I perioden fra årsskiftet og til den nye direktør tiltræder 1.april 2014 vil der ske en forberedelse af nedsættelsen af de første innovationsnetværk, herunder forberedelse af kommissorium i den politiske og administrative styregruppe, således at disse ting ligger klar til sidste bearbejdning og godkendelse hos den nyansatte direktør. Kommissoriet for det første innovationsnetværk forventes at være udarbejdet og godkendt 1. maj I kommissoriet tydeliggøres forventet ressourceforbrug, milepæle, beslutningskompetence, arbejdsform mv alt baseret på principper om agil udviklingsprocesser, herunder scrum-metoden. Desuden vil HR afdelingen - som del af indførelse af netværksstrukturen i Assens Kommune - også stille værktøjer mv. til netværksfacilitering til rådighed. Der vil således i løbet af det første halve år 2014 blive nedsat først et netværk og sidenhen andre opgave- og tidsbestemte, som får til opgave at varetage ad hoc udfordringer i den helhedsorienterede familieindsats. Administrativt vil det være Direktøren for Innovation og Netværk, der har ansvaret for netværkene, men samtidig vil

14 14 dette også indgå i den samlede opfølgning af netværksstrukturen, som Direktøren for Innovation og Netværk er ansvarlig for i samarbejde med den øvrige Direktion, dvs. netværket vil have en betydelig ledelsesmæssig forankring. Projektgruppeetableringer Parallelt med etablering af netværket for helhedsorienteret familieindsats, påbegyndes også forberedelserne til projektorganiseringen og screening af familier til projektet fra årsskiftet såfremt Assens Kommune tildeles projektmidler. Denne forberedende proces får den nuværende Direktør for Børn og Undervisning ansvaret for, indtil den nye organisering etableres fra 1. april 2014, således at Forvaltningen for Innovation og Velfærd kan etablere en projektgruppe fra 1. april 2014, hvor projektlederen er kørt i stilling til jobbet og opgaverne. Ligeledes vil de tre sagsbehandlere være udpeget og indgår i projektet fra 1. april Udvælgelse af familier til deltagelse i projektet vil ske i marts 2014, således at visiteringen kan foregå primo april 2014 og familierne vil således være klar til start i projektet fra medio april Projektlederen ansættes på fuld tid de første 2 år og det sidste år opnormeres stillingen til halvandet årsværk med henblik på at sikre slutevaluering og forankring ind i Da projektgruppen i alt skal håndtere maximalt 30 sager, vil det være realistisk, at der fra hvert område frikøbes timer svarende til godt en deltidsstilling dvs. 25 timer. Herved sikres det, at de myndighedssagsbehandlere, der indgår i projektet, har fortsat tilknytning til de respektive fagområder og derved sikrer viden om udvikling og sammenhæng til fagområderne samt mulighed for konkret fagspecifik sparring. Fordelingen af frikøbstimer mellem de tre områder vil være fleksibel, da der i perioder kan vise sig at være stor belastning på et af områderne, for eksempel børne familieområdet, hvis der i en periode visiteres familier med mange børn. Et tværfagligt råd bestående af fagspecifikke medarbejdere/ledere Hver forvaltningsafdeling skal udpege fagspecifikke personer, der kan deltage i et tværfagligt råd i Forvaltningen for Innovation og Netværk med henblik på at give sparring og ideer til løsning af de ofte komplekse problemstillinger de deltagende familier i projektet besidder. Rådet skal bestå af fagspecifikke kompetencer som sundhedsfaglig, lægefaglig, psykologfaglig, pædagogfaglig, misbrugskonsulent, fritids- uddannelses- og erhvervskyndige medarbejdere fra kommunen. Rådets funktion er at give inspiration til og kvalificere familieplanerne med forpligtende råd. Ved projektets opstart skal rådet mødes for at drøfte de familiesager, der starter i projektet og undervejs i projektet vil det blive tydeligere, hvor ofte der er behov for at rådet træder sammen. Èn projektleder Nedenfor beskrives projektlederens opgaver og efterfølgende beskrives de familierettede opgaver som projektlederen har ansvaret for sammen med projektets myndighedssagsbehandlere. Som tidligere nævnt vil der blive ansat én projektleder som organisatorisk er hjemhørende i Forvaltningen for Innovation og Netværk og som refererer direkte til denne forvaltnings direktør. Udmøntningen af projektet varetages af projektlederen, som har ansvar for at styre og planlægge projektet, herunder at tilvejebringe beslutningsgrundlag og dokumentation til styregruppen.

15 15 Projektlederens skal endvidere Drive processerne og sikre fremdrift indenfor de givne tids- og ressourcerammer Lede og motivere projektgruppen gennem projektets faser Foretager løbende opfølgning på projektets mål og milepæle, herunder det operationelle ansvar for at sikre den løbende monitorering Er ansvarlig for evaluering af projektet Holde styregruppen orienteret om væsentlige ændringer Deltage i direktionsmøder når projektet behandles Deltage i projektgruppemøder og styregruppemøder Ansvarlig for projektets formidling og kommunikation i samarbejde med projektejeren og Arbejdsmarkedsstyrelsen. Har ansvar for kontakter og inddragelse af eksterne parter som blandt andet virksomheder og frivillige organisationer. Projektlederen har ansvaret for at sikre, at det fagspecifikke råd træder sammen med jævnlige intervaller og at de rette fagpersoner inviteres rettidigt i forhold til de konkrete familiesagers problemstillinger. Sikre løbende samarbejde med netværket for den helhedsorienterede familieindsats og sikre opsamling på konkrete udfordringer, der måtte opstå i netværket. Deltagelse og processtøtte i innovationsnetværk Projektlederen får særlige beføjelser til - i samarbejde med de respektive forvaltningschefer i kommunens Velfærdsforvaltning og forvaltning for Land, by og kultur at få opprioriteret processer og fremskyndet indsatser for projektdeltagerne. Projektets familierelaterede opgaver Det bliver de tre områders (børne - familieområdet, voksen socialområdet samt job og arbejdsmarkeds området) myndighedsudøvere, der sammen med projektlederen, får ansvar for de tværfaglige udredninger, og tilrettelægge tværfaglige koordinerede forløb omkring de enkelte familier. De tre myndighedssagsbehandlere, der er frikøbt til projektet, får hver et antal familier, hvor de bliver den gennemgående og koordinerende sagsbehandler og blandt andet får ansvaret for, sammen med familien, at udarbejde Familieplanen. Det vil sige, at hver familie har èn sagsbehandler, der har det overordnede ansvar for familiens udredning, løbende koordinering og samspil mellem de konkrete indsatser uanset om vægten på opgaverne ligger på familieområdet, på job og uddannelsesområdet eller voksen-socialområdet. De tre sagsbehandlere får, sammen med projektlederen, kompetence til med udgangspunkt i familieplanen - at iværksætte socialfaglig udredning og indsatser / foranstaltninger uanset hvilket fagområde der bliver tale om, blot det falder indenfor familieplanens målsætninger og dermed også overholdelse af gældende lovgivning. Projektgruppen skal tage medansvar for projektets samlede fremdrift og succes og have fokus på at alle fagområder tilgodeses. Tværfaglighed i udredning og indsats

16 16 Projektet vil både fokusere på udredning og på indsatser. Udredningen får særligt fokus fordi det er her, grundlaget for kommunens indsatser dannes. Udredningen vil tage afsæt i myndighedsområdernes udredningsmetoder ICS, VUM og Rehabiliteringsplan, og indsatserne eller behandlingen tager afsæt i udførerområdernes eksisterende tilbud og metoder. Både udredning og indsatser søges at blive kvalificeret i dette projekt og nedenfor beskrives først udredningsmetoder og dernæst indsatser og behandlingsmetoder samt kort beskrivelse af indsatser, der skal udvikles. Vedrørende udredning Da de familier, der henvises til projektet, ofte har komplekse problemstillinger vil det for de fleste familier betyde, at der allerede inden familien optages i projektet vil have været i kontakt med en gren af forvaltningen og i denne forbindelse vil der sandsynligvis være foretaget en monofaglig udredning. Derved bliver projektet i nogle sammenhæng nødt til at tage udgangspunkt i allerede foretagne udredninger og opbygge den tværfaglige indsats fra dette udgangspunkt. Dette kan eksemplificeres med, at der i projektet optages en familie, hvor der er lavet en rehabiliteringsplan på det tidspunkt, hvor der kommer en underretning på et af børnene og familien i denne forbindelse visiteres til projektet. På baggrund af det tidligere og det aktuelle kendskab til familierne indledes arbejdet med Familieplanen på det tidspunkt, hvor familien er visiteret til projektet. Se uddybende herom i afsnittet om Familieplaner. Med udgangspunkt i Familieplanen arbejdes der videre i de respektive udredningsforløb, som blandt andet er lovbestemte. Eksempelvis skal der udfærdiges en børnefaglig undersøgelse, før der kan iværksættes en foranstaltning for barnet / familien, ligesom der skal udfærdiges en rehabiliteringsplan til belysning af arbejdsevnen, hvis for eksempel revalidering er relevant. Den tværfaglige indsats ophæver således ikke de lovbestemte udredninger, men sikrer, at oplysninger ikke indhentes dobbelt, at der er tværfaglig fokus og sammenhæng mellem udredningerne og de beslutninger, der tages på baggrund heraf, således at det er Familieplanens mål, der er i fokus i udredningen. Udredningen vil tage udgangspunkt i de udredningsmetoder, som allerede er implementeret i kommunen og som man har god erfaring med. Det drejer sig om ICS på børneområdet og VUM på voksen-socialområdet samt Rehabiliteringsplanen på beskæftigelsesområdet. Kendetegnende for disse tre udredningsmetoder, som Assens Kommune benytter, er blandt andet det stærke fokus på omgivelsernes muligheder (og begrænsninger), hvorved fokus bliver både individuelle faktorers indvirkning samt netværkets og det omgivende samfunds muligheder for støtte. Endvidere gør sundhedsaspektet sig også gældende i alle tre metoder og viden omkring en familie eller enkelt medlemmer i familien vil kunne genbruges i de respektive udredninger. Med udgangspunkt i en koordineret udredning, dannes der et solidt grundlag for tværfaglige helhedsorienterede indsatser, ligesom den tværfaglige udredningen også danner grundlag for at opstille fælles resultatorienterede mål for progression. Vedrørende indsatser På indsatssiden skal projektet sikre sammenhæng mellem de konkrete iværksatte tiltag både hvad angår indhold og timing. Eksempelvis skal det sikres, at børne-familieindsatserne ikke hindrer fremmøde og aktivitet på uddannelsesog beskæftigelsesområdet, ligesom mulige sundheds indsatser eventuelt skal bearbejdes inden et familiemedlem er klar til arbejdsmarkedet.

17 17 I Assens Kommune er der mange igangværende indsatser, som målretter sig mod konkrete forandringspunkter for familiemedlemmer og /eller mod den samlede familie. Assens Kommune har god erfaring med anvendelse af disse metoder og ønsker som udgangspunkt at bibeholde denne vifte af forskellige tilbud og dermed have mulighed for eklektisk at sammensætte de indsatser, der i forhold til hver enkelt familie, vurderes relevant, med henblik på at nå de overordnede mål for familieplanen. Nedenfor nævnes eksempler på igangværende tværfaglige indsatser og deres metodegrundlag, herefter nævnes eksempler på monofaglige indsatser, der vurderes at være relevante i projektsammenhængen og endelig nævnes indsatser, som kommunen specifikt gerne vil videreudvikle. Igangværende tværfaglige indsatser Indsats Aktører Målgruppe Formål Rehabiliteringsteams Sundhedsfagligt personale og Borgere der er i Tværfaglig koordination arbejdsmarkedsområdet revalideringsfasen Unge forsørgere i uddannelse eller job Familietræning for forældre i samarbejde med skole Integration Job- og Kompetencecentret, Sundhedsplejen og Familiehusene Samarbejde lærere og familiehus Virksomhedskonsulent. integrationskonsulent, familiekonsulent årige forsørgere Målgruppen vil kunne udvides. Skolesøgende børn og deres forældre Flygtninge At skabe helheder og sammenhæng for unge forsørgere således, at de støttes og vejledes bedst muligt mht. at kunne starte uddannelse eller arbejde. At sikre bedre trivsel for skolebørnene Helhedsorienteret integration af flygtninge og familiesammenførte Igangværende monofaglige indsatser Assens Kommune har to Familiehuse, som i deres familieorienterede indsatser tager afsæt i tilknytningsteorierne og systemisk teori, lige som der findes støtte i psykodynamisk teori og gestaltteori. Endvidere er Familiehusene ved at blive mere og mere fortrolige med neuroaffektiv udviklingspsykologi. Selv om kommunens Familiehuse således fremstår eklektiske i valg af tilgang og metode, er der en ganske gennemprøvet videnskabelighed og evidens bag de anvendte metoder. Neuroaffektiv udviklingspsykologi bygger på kendt og anerkendt videnskab og metode, men de afledte metoder mangler nok endnu, i denne konkrete sammenhæng, evidens. Nedenfor nævnes konkrete indsatser for udsatte familier Metode Teori Praksis Træning i metallisering Systemisk teori Træning, leg, øvelse, video Erfaringsdannelse Neuroaffektiv udviklingspsykologi Samspilstræning og theraplay Psykoedukation Kognitiv psykologi Fokus på kognitive mønstre gennem indsigt og træning af nye kompetencer Kompetencetræning Adfærdsterapi Udslusning og træning af nye kompetencer

18 18 Anerkendelse Socialkonstruktionisme Personligt engagement Udviklingsområder Familieorienteret alkoholbehandling. Assens Kommune er begyndt at kompetenceudvikle medarbejdere med henblik på at blive gearet til en mere fokuseret og metodisk familieorienteret behandling. Assens Kommunes Misbrugscenter er inspireret af Sundhedsstyrelsens initiativer vedrørende familieorienteret familiebehandling og af erfaringer fra et projekt finansieret af Socialministeriet i Aarhus Kommunes om familieorienteret alkoholbehandling, der hviler på metoder udviklet af Mc Farlane. Assens Kommune vil gerne benytte projektet til at understøtte udviklingen af den familieorienterede familiebehandling. Mentorordninger Som noget nyt vil Assens Kommune gerne udvikle et nyt tiltag nemlig brug af familiementorer, hvilket beskrives nedenfor. Når Familieplanen skal udmøntes, har familiens koordinerende myndighedssagsbehandler i projektet ansvar for visitationer og henvisninger mv. til de besluttede indsatser, ligesom den koordinerende myndighedssagsbehandler har ansvar for den løbende overordnede koordinering og opfølgning. Den mere nære kontakt med familierne i hverdagen vil skulle foregå gennem kontakt med en mentor, der ikke blot fungerer som mentor i forhold til forsørgerne, men også kan bruges til det mere familierettede indhold, som at følge op på optakt til skoleproblemer som for eksempel forsømmelser, manglende lektielæsning, følge på vej til eller bygge bro til fritidsaktiviteter samt følge op på mulighederne for at et familiemedlem får og fastholder et fritidsjob. Mentoren skal være en i forvejen ansat i kommunen, som har et overordnet kendskab til Assens Kommune og de muligheder kommunen har. Den koordinerende myndighedssagsbehandler skal sikre, at der ikke sker overlap mellem mentoren og eventuelle øvrige støttefunktioner i familien som for eksempel en kontaktperson (jf. Servicelovens ) Assens Kommunes igangværende planer om frivillige mentorer på ungeområdet kører parallelt med dette projekt. Inddragelse af civilsamfund, netværk og virksomheder Assens Kommune har igangsat nogle initiativer, der understøtter lokale borgerrettede aktiviteter og beskæftigelse og kommunen ønsker først og fremmest at gøre brug af de igangværende initiativer og det drejer sig om: Landsbypedellerne. Der er tale om lokalt forankrede frivillige indsatser, der løfter opgaven med at passe og vedligeholde de grønne arealer i enkelte landsbyer. Til gengæld modtager landsbysamfundet penge, der svarer til den kommunale beregning af ressourceforbruget. Det er hensigten at inddrage landsbypedelordningen til at give fritidsjobs til de lokale unge, der har særligt brug for et fritidsjob qua deltagelse i projektet. Aktivt medborgerskab i Assens Kommune Aktivt medborgerskab tager udgangspunkt i den enkelte og er til gavn og glæde for såvel den enkelte selv som for fællesskabet. Aktivt medborgerskab er for alle og bygger på engagement, relationer, initiativ- og idérigdom, kreati-

19 19 vitet og medansvar. Assens Kommune har Vision 2018 Vilje til vækst, der bygger på, at udviklingen og væksten i Assens Kommune er et fælles ansvar og skal komme borgere og virksomheder i kommunen til gode. Et af midlerne til at nå målene i visionen er at styrke det aktive medborgerskab, så Assens Kommune bliver et endnu bedre sted at leve og bo. De igangværende aktiviteter retter sig for en stor del mod ældre og borger med funktionsnedsættelse mens Lektiecafeen som Røde Kors Assens har drevet på Assens Skole for tosprogede børn siden 2005, kunne være rettet mod projektets børn og eventuelt udbygges. Foruden lektiehjælp er der flere sociale aktiviteter i forbindelse med lektiecafeen, bl.a. udflugter, julefester og sammenkomster med børnenes familier. Assens Kommune har dannet en visionsgruppe for aktivt medborgerskab bestående af medlemmer fra såvel administrationen som fra lokalsamfundet. Gruppen består bl.a. af en sognepræst, en friskoleleder, repræsentanter fra Folkeoplysningen og Frivillighedsrådet samt Assens Kommunes Sundhedschef og Direktøren for Social, Sundhed og Arbejdsmarked. Visionsgruppen har bl.a. arbejdet med udarbejdelsen af en vision for det aktive medborgerskab i Assens Kommune samt med udbredelsen af denne vision blandt borgerne i kommunen. Assens Kommune vil benytte dette forum til at drøfte ideer til yderligere lokale og frivillige indsatser med henblik på at støtte op om den helhedsorienterede indsats. De almindelige fritidstilbud De almindelige fritidstilbud ønsker Assens Kommune også får en større rolle i det tværfaglige arbejde med familierne. Assens Kommune har dog ikke en egentlig model for bedre inddragelse, men det er tanken, at der i løbet af projektet udvikles en ide til tættere samarbejde med de almene fritidstilbud. Det konkrete samarbejde med fritidstilbuddene vil ske gennem familiernes mentorer, der blandt andet får til opgave at samarbejde med konkrete fritidstilbud om konkrete familiemedlemmers deltagelse i en fritidsaktivitet, såfremt det er et af målene i Familieplanen. Inddragelse af de lokale virksomheder og arbejdspladser Aktuelt har Assens Kommune ikke en model for bedst mulig inddragelse af lokale virksomheder og arbejdspladser, men der er god erfaring med konkrete firmaer, der har et højt socialt engagement og hvor det er kommunens vurdering, at der er grundlag for at øge samarbejdet mellem det private og det offentlige omkring beskæftigelse til konkrete borgere. I forbindelse med etablering af det nye direktørområde for Innovation og Netværk skal der som nævnt dannes netværksgrupper og det er intensionen at disse netværk skal medvirke til at sikre bedre kontakt med virksomheders og udbygning af det sociale ansvar. Da denne kommende optimering af samarbejdet med virksomheder og arbejdspladser etableres under direktøren for Innovation og Netværk sikres et tæt sammenhæng til projektet. Arbejde med én familieplan Dette afsnit beskriver formålet med Familieplanen samt hvordan der i praksis arbejdes med Familieplanen. Familieplanen tager afsæt i den enkelte families behov for udredning og støtte med henblik på at få hverdagsliv, økonomi og familieliv til bedre at hænge sammen og dermed understøtte mulighed for større tilknytning til arbejdsmarkedet. Familieplanen skal være et dynamisk redskab, der skal binde aktiviteter og indsatser sammen, således at parallelfor-

20 20 løb koordineres ligesom Familieplanen skal have fokus på progression, tidsperspektiver og resultatorienterede mål. Det betyder, at alle indsatser skal kunne referere til målene i familieplanen og bidrage til at målene nås. Familieplanen er således styrende for alle udredninger og indsatser, der iværksættes og pågår i forhold til den samlede familie og i forhold til hvert enkelt familiemedlem. Med henblik på og for at sikre dybdegående tværfaglige perspektiver på hver enkelt plan, drøftes udkast til de enkelte Familieplaner i fælles forum bestående af de tre myndighedssagsbehandlere samt projektlederen. Endvidere får de tre myndighedssagsbehandlere mulighed at kvalificere planen gennem drøftelse i det fagspecifikke råd, der giver sparring på forskellige fagspecifikke områder. En Familieplan vil som udgangspunkt skulle drøftes med fagspecifikke personer, når den ligger som udkast det vil sige inden den endeligt godkendes af familie. Herved sikres det, at myndighedssagsbehandleren er så tværfagligt orienteret som muligt, inden planen faciliteres sammen med familien. Når der senere i forløbet skal foretages egentlig udredning på et af de tre områder (ICS, VUM og Rehabiliteringsplan) vil fagekspertisen blive inddraget på sædvanlig vis, for eksempel når sundhedsplejersken eller skolen skal bidrage til den børnefaglige undersøgelse. De input, der kom fra det fagspecifikke råd, kan indgå i de overordnede overvejelser om analyser og socialfaglige vurderinger, der laves i udredningerne på baggrund af indhentelse af konkrete oplysninger vedrørende familien / familiemedlemmet. Ligeledes kan input fra rådet indgå i de lovbestemte handleplaner (Jf. servicelovens 140 og 141) således at der bliver sammenhæng med den overordnede Familieplan. Endvidere kan der være løbende behov for justeringer og også her skal projektlederen og de tre myndighedssagsbehandlere alle inddrages, med henblik på at sikre bedst muligt tværfagligt fokus. Myndighedssagsbehandleren fra børne-familieområdet, der kommer til at indgå i projektet, har erfaring for at arbejde med mål i handleplaner gennem Assens Kommunes deltagelse i KL s udviklingsprojekt i 2012 omkring resultatdokumentation på børn og ungeområdet og det er hensigten, at denne viden skal smitte af på arbejdet med i projektet og på Familieplanerne, således at det bliver en naturlig del af det tværfaglige arbejde, at stille skarpt på effekterne af indsatserne og så det dermed bliver tydeligt for dels familierne og dels for kommunen, hvad der virker og hvad der virker knap så godt.