Hands on Aktionslæring en guidet tour i 6 trin

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hands on Aktionslæring en guidet tour i 6 trin"

Transkript

1 Find vejen frem VIA Videreuddannelse VIA University College Hands on Aktionslæring en guidet tour i 6 trin Af Tina Andersen, Kirsten Bro, Sune Steiniche Kjær og Marianne Gram Thrane

2 2 Hands on en guidet tour i 6 trin For konsulenter, ledere og medarbejdere som ønsker at anvende til at forandre organisationen gennem udvikling. Af Tina Andersen, Kirsten Bro, Sune Steiniche Kjær og Marianne Gram Thrane, Center for Ledelse og organisationsudvikling (CLOU), VIA University College Læs om forfatterne her. arbejde

3 3 Hands on Bevægelsen i Tid Aktionslæring handler om at skabe læring på baggrund af handlinger og handlinger på baggrund af læring. som gensidigt påvirker hinanden og skaber energi i et udviklingsforløb. I skal vælge, når I ønsker at kvalificere eller udvikle jeres praksis. Systematisk reflektion Læringsgruppemøde Læringsgruppemøde Læringsgruppemøde I VIA, CLOU har vi i en årrække arbejdet med udvikling af smetoder. Dette hæfte trækker på de erfaringer, vi har gjort og er tænkt som en håndsrækning og en hurtig manual, når I skal iværksætte. Der findes også andre tilgange til med forskellige rammesætninger til at lære af og, som I kan læse mere om på Kort fortalt så er aktioner de elle handlinger I foretager med et ønske om at kvalificere den professionelle praksis I er indlejret i. Og læring er den erkendelse, der opstår støttet af systematiske refleksioner i og over de handlinger I foretager. Aktion-og-læring er en enhed af to nødvendige dimensioner, Aktionslæring er en metode, som kan facilitere mange former for udvikling: - Kompetenceudvikling, praksisudvikling, professionsudvikling, lederudvikling, teamudvikling og organisationsudvikling Aktionslæring er en arbejdsform, som binder teori og praksis samt opgaveløsning og organisatorisk udvikling sammen gennem: - Handling, læring, videndeling, refleksive processer og

4 4 Når I arbejder jer igennem dette hæfte, får I konkrete svar på: - Hvordan kan vi tilrettelægge et sforløb? - Hvordan går vi frem trin for trin i forløbet? Aktionslæringens 6 trin Et sforløb består af en række processer, som kan rammesættes i 6 trin. Hvert trin har sin egen proces og er samtidigt forbundet med de øvrige trin i en samlet bevægelse over hele forløbet. Alle trin er nødvendige for at gennemføre et sprojekt. Når I skal planlægge et sforløb, må I overveje alle trin i den foreslåede rækkefølge, selvom I i gennemførelsen kan have brug for at arbejde med flere trin samtidigt. Læsevejledning Hvert afsnit er opbygget i en kort beskrivelse af trinnet og herefter en guide til handling. I kan følge bevægelsen fra trin til trin nederst på siden, hvor stepmarkøren angiver, hvilket trin I befinder jer på. Her kan I også hoppe rundt mellem trinene, præcis som i den virkelige sproces, som netop er mere cirkulær end lineær. Undervejs i teksten har vi indsat aktive ordforklaringer i kursiv, hvor I let kan klikke jer til konkrete og uddybende ordforklaringer, som findes sidst i bogen. De 6 trin præsenteres i dette hæfte og omhandler 1. sammenhæng og for forløbet side 5 2. Rammesætning af forløb og læringsgruppe side 7 3. Formulering af et sprojekt side 9 4. Læringsgruppen arbejder side iværksættes side Evaluering og systematisering af erfaringer side 16

5 5 trin 1. Mission Værdier Delmål Menings forhandling Delmål Menings forhandling Delmål Menings forhandling Vision Målet Den strategiske er organisationens udtryk for, hvad den overordnet vil med den opgave den har (mission), og den udvikling den vil skabe med respekt for organisationens grundlæggende værdier (vision). Der er strategiske er på mange niveauer Det nationale og lokale politiske system sætter de ydre rammer for den strategiske. I organisationen er det ledelsens strategiske med udviklingsopgaven, som sætter ramme og giver retning for hele organisationens arbejde. Den strategiske er den præmis, som medarbejderne skal kunne koble sig på og finde mening i. Og dermed finde retning og råderum i forhold til egen opgaveløsning. Derfor begynder ethvert sforløb med at udfolde og koordinere de strategiske er ved at forhandle mening og skabe sammenhæng på de organisatoriske niveauer, så de involverede får mulighed for at give tilsagn til den strategiske. En strategisk sammenhængende er forudsætningen for at etablere et sforløb med fælles fokus og retning og for at kunne opstille konkrete, operationelle mål og delmål.

6 6 trin 1 Guide gennem handling 1. Lav en fælles forundersøgelse af sammenhængen mellem: - på den ene side; ledelsens strategiske med udviklingsopgaven og med som metode, - og på den anden side; teamets/medarbejdernes strategiske i forhold til den opgave de skal løse, altså det teamet har for og skal performe på. Centrale spørgsmål i undersøgelsen, som I skal besvare: - Hvad er ledelsens strategiske med udviklingsopgaven og sforløbet? - Hvad har medarbejderne for med deres sprojekt? - Hvordan hænger sprojektet sammen med medarbejdernes strategiske? 2. Er der overensstemmelse mellem ledelsens og medarbejdernes strategiske? 3.a Hvis nej, hvad er det så, I skal have forhandlet med ledelsen, for at skabe sammenhængende er? Hvad kan være det gode resultat af en sådan genforhandling? (Gå tilbage til 1) Hvis genforhanding ikke skaber sammenhæng i den strategiske, så er ikke svaret på denne udfordring/opgave. 3.b Hvis ja: formuler den strategiske, kort og præcist. Send derefter en mail til ledelsen og, med accept herfra, til resten af organisationen, hvor I kort fortæller om den koordinerede strategiske og sprojektets bidrag til denne. sammenhængende

7 7 trin 2. Kontraktlag for AL-forløb Politisk ramme og Organisationens strategiske som ramme Organisationens ressourceramme tid og økonomi AL-forløbsramme Læringsgruppe Læringsgruppe Læringsgruppe Tid Et sforløb skal rammesættes i en rammekontrakt af en rammekonsulent. Rammekonsulenten kan være både intern i organisationen eller ekstern. Rammekonsulentens opgave er at sikre, at forløbets strategiske er koordineret samt at skabe rum for og gennemføre forhandlinger med ledere og eventuelt med repræsentanter for medarbejdere om forløbets omfang, tidsmæssige placering, organisering og deltagerantal. Aftalerne udformes i rammekontrakten. Aktionslæring er kendetegnet ved en stram men rummelig rammesætning Det betyder, at den ydre ramme om forløbet er stramt aftalt, som afsæt for forløbets rummelige indhold i samspillet mellem den strategiske, aktioner og læring. Aktionslæringsforløb rammesættes på flere niveauer: 1. Den strategiske på organisations- eller kommunalt niveau danner den ydre meningsramme og retning for et sforløb 2. for sforløbet som den aftales mellem organisation, leder og rammekonsulent 3. og proceskontrakt for læringsgruppearbejdet en skal være stram i betydningen af en tydelig og genkendelig rytme på to niveauer i forhold til sprocessen og organiseringen af det enkelte læringsgruppemøde: - Møder med en fast kadence i læringsgrupper veksler med handlinger i aktørernes praksis og med inddragelse af relevant ny viden gennem undervisning - Arbejde i læringsgruppen foregår i en faseopdelt proces, der veksler mellem støttende interview og udfordrende refleksioner, med henblik på læring og formulering af ny handling en skal være rummelig i forhold til at kunne tilpasse sig det enkelte sforløb og den enkelte organisation på to niveauer: - Variation i antal møder og mødekadence og variation i handlinger og refleksioner (f.eks. eksperimenter, iagttagelse, intervention, individuelle eller fælles projekter) - Indholdet og refleksionerne på læringsgruppemøde tager afsæt i den enkelte aktørs aktuelle behov for sparring på et konkret sprojekt.

8 8 Guide gennem handling Kontraktlag for AL-forløb Politisk ramme og Organisationens strategiske som ramme Organisationens ressourceramme tid og økonomi Praksis med aktioner og evt. observation AL-forløbsramme Når I skal udforme en rammekontrakt for sforløbet, skal I synliggøre hvem gør hvad, med hvem, hvornår, hvordan og hvorfor? Centrale spørgsmål til formulering af kontrakten: - Hvem er rammekonsulent for forløbet (f.eks. lederen, en intern medarbejder eller en ekstern konsulent)? - Hvem er forhandlingsparterne (f.eks. repræsentanter fra en ekstern forvaltning, organisationen, ledelsen, medarbejderne)? - Hvem skal deltage i sforløbet? - Hvor mange deltagere? - Hvordan er deltagere arbejdsmæssigt relateret til hinanden? - Hvordan sammensættes læringsgrupper? - Hvor mange og hvor store læringsgrupper? - Hvordan skal undervisning indgå i sforløbet? - Hvorledes designes forløbet og hvordan ser tidsplanen ud? - Hvor skal forløbet foregå? Hvor mange rum er der brug for? - Hvilke informationer har deltagerne brug for forud for forløbet? Formuler kontrakten og send den til godkendelse hos ledelsen og deltagerne. Tid Kick-off med intro til og AL-projekter Menings forhandling og meningsforhandling Input og formulering af AL-projekter, aktioner og individuelle læringsønsker Videndeling og Læringsgruppemøde Læringsgruppemøde Læringsgruppemøde

9 9 trin 3. Formulering af sprojekter Individuelt AL-projekt Organisationens bagvedliggende strategiske Individuelt AL-projekt Et kollektivt projekt med 3 aktører Individuelt AL-projekt Et sprojekt er noget, du har for med dig selv, din opgave og din organisation. Altså et selvvalgt ønske om udvikling, der skaber merværdi for dig selv og din omverden. I et sprojekt kobles opgaveløsning med læring gennem bevidst refleksion. Et sprojekt kan fokusere på eksisterende praksis med henblik på at skabe ny reflekteret indsigt og dermed læring. Et sprojekt kan også være eksperimenterende med nye handlinger, der sættes i værk for at opnå resultater og lære af dem. I en arbejdsmæssig sammenhæng vælges et sprojekt af den enkelte medarbejder eller team men projektet er altid indlejret i organisationens strategiske med feltet og forløbet. Man skal ville noget med sig selv og sin opgave. Man skal turde vove pelsen. Eksempelvis kan institutionens overordnede strategiske være at skabe inkluderende læringsmiljøer og sprojekterne kan da handle om, hvordan man konkret kan arbejde med differentierede læringsmål til udfordrede børn. Individuelt eller kollektivt projekt Den strategiske sætter den ydre ramme for projekterne i et sforløb. Inden for denne kan der være både individuelt valgte og kollektivt formulerede projekter. Den kollektive projektbeskrivelse udtrykker et forhandlet fælles mål med projektet, som deltagerne hver især bidrager til gennem aktioner og med individuelle læringsønsker ind i.

10 10 trin 3 Guide gennem handling Skabelon til individuel projektbeskrivelse - Aktør: - Projekttitel: - Kobling til strategisk : - Kort beskrivelse af projektet: - Kontekst og målgruppe: - Samarbejdspartnere i projektet (kolleger eller udenforstående): - : - Individuelle læringsønsker: - Tidsplan: Skabelon til kollektiv projektbeskrivelse - Aktør: - Projekttitel: - Kobling til strategisk : - Kort beskrivelse af projektet med tydeliggørelse af det fælles mål: - Kontekst og målgruppe: - Evt. samarbejdspartnere i projektet: - hvem og hvad: - Fælles og individuelle læringsønsker - Tidsplan: Undersøgelse og idegenerering før projektbeskrivelse Forud for en egentlig projektbeskrivelse ligger en fase med undersøgelse af det felt eller problem, som handlingerne skal rettes mod. I denne projektfase kan læringsgruppen både udfordre og støtte aktøren. Udfordre med ideer og brud på antagelser og støtte i form af hjælp til afgrænsning af og fokus for projektet. Spørgsmål til en indledende undersøgelsesfase med afsæt i energi og motivation: - Hvad giver dig motivation og høj energi t? - Hvordan kan du overføre det til andre dele af dit arbejde? - Hvordan kan det oversættes til et meningsfuldt sprojekt for dig og din organisation? med afsæt i frustration og mening: - Nævn én eller flere ting, der ofte frustrerer dig i dit daglige arbejde og som samtidig er vigtigt at gøre noget ved - Vælg det tema du helst vil arbejde med udvikle som en del af din professionelle drøm? Hvordan matcher det organisationens strategiske? Selve projektbeskrivelsen følg skabelonen og lad dig/jer inspirere af følgende spørgsmål: - Hvori består projektet og hvad er målet med det? - Hvordan giver dit projekt mening i forhold til den strategiske? - Hvem retter projektet sig imod? Hvem skal deltage med hvilke roller? - Hvilke aktioner knytter sig til projektet for dig/jer? Og hvem gør hvad? - Hvem skal kende til dit projekt? Har du sparret med din leder? - Hvad og for hvem gør den øgede læring du/i opnår i projektet godt for? Kvaliteten af projektformuleringen har stor betydning for projektets gennemførelse (se appendix her).

11 11 trin 4. arbejde Rammesætning af læringsgruppen Gruppekonsulent ca. 30 min. Samtalekonsulent Hjælper aktør med at blive tydelig på eget AL-projekt, læringsønske og handling Aktion/ projekt Aktør/aktører Forholder sig undersøgende og reflekterende til eget projekt Reflekterende team Reflekterer over aktørens projekt nysgerrige og udfordrende ifht. opdrag arbejde er kendetegnet ved en stram men rummelig rammesætning. En læringsgruppe er kendetegnet ved at: - Gruppen anvender den samme metode hver gang den mødes interview med reflekterende team - Gruppemedlemmerne varetager bestemte funktioner rollerne er gruppekonsulent, samtalekonsulent, aktør eller aktørgruppe og reflekterende team med tidtager og referent. Rollerne går på skift - Der er formuleret et fælles sæt spilleregler for gruppens interaktion - Der er en fast struktur et faseopdelt forløb (se figur til venstre) I læringsgruppen indgår den enkelte som aktør med sit selvbestemte projekt i overensstemmelse med organisationens strategiske. Aktøren indgår i et forpligtende læringsfællesskab i en kompetenceudviklende proces over tid. Det er her, aktøren systematisk får støtte og bliver udfordret i sit projekt. Og det er her, aktøren lærer og forstærker sin energi til kvalificerede handlinger. Der er ingen uden en læringsgruppe!

12 12 trin 4 Guide gennem handling Det faseopdelte forløb i læringsgruppen Fase 1 ca. 10 min Støttende interview Samtalekonsulenten interviewer støttende, Aktøren fortæller om AL-projektet, status, aktuelle udfordringer m.m. Fase 2 ca. 10 min Udfordrende refleksioner Det reflekterende team reflekterer over det hørte i fase 1, således at aktøren bliver udfordret Fase 3 ca. 10 min Ny læring/handling Samtalekonsulenten fortsætter interviewet med henblik på at støtte aktøren i at trække en lære ud af processen og finde frem til en ny handling Organiser læringsgruppen Start med at vælge én i gruppen, der skal være gruppekonsulent. I nogle forløb kan en ekstern rammekonsulent indledningsvist fungere, som den der organiserer læringsgruppens arbejde dvs som gruppekonsulent. Men af hensyn til læringsgruppens fremadrettede selvledelse er rollen som gruppekonsulent en vigtig funktion, som kan varetages af alle læringsgruppens medlemmer. Gruppekonsulenten har en organiserende funktion, og skal sørge for: - at gruppen sidder et hensigtsmæssigt sted og på en hensigtsmæssig måde - at sætte rammen (f.eks. vi har 2 timer og 4 sessioner) - at fordele roller i og rækkefølge af sessioner - at planlægge sessionerne: typisk ca. 30 min og fordelt over de tre faser (se figur) således: interview 10 min reflekterende team 10 min, interview fortsat 10 min - at holde styr på tiden ved at sikre - gennemførelsen af det ønskede antal sessioner - at det 3 fasede forløb nås indenfor den afsatte tidsramme for en session (se organiseringsskema i appendix) - at læringsgruppens spilleregler overholdes - at mødet/sessionen evt. afsluttes med en kort af processen. Hold tov i hver samtalesession Til hver samtalesession i læringsmødet vælges en samtalekonsulent. Som samtalekonsulent har du tov i samtalen med aktøren/aktørgruppen og har en støttende funktion. Du skal: - lave (og løbende genforhandle) en kontrakt med aktøren, så der er klarhed over samtalens indhold og retning - støtte aktøren i at undersøge sit projekt og sine projekthandlinger, trække læring ud af processen og finde frem til en ny handling, der skal afprøves inden næste læringsgruppemøde - sørge for at inddrage det reflekterende team i processen mindst en gang i en faseopdelt proces 1) interview, 2) reflekterende team, 3) interview. Fase 2 og 3 kan således gentages efter behov. Hvis du går i stå undervejs, så inddrag det reflekterende team. Vurder selv, hvornår og hvor mange gange du vil inddrage det reflekterende team i samtalen. Sørg for at den nye handling (aktion) er beskrevet så konkret, at aktøren ved, hvad denne vil gøre.

13 13 trin 4 Undersøg, skab læring og nye handlinger ud af dit projekt Som aktør skal du fortælle og tænke højt om dit sprojekt med det formål at blive klogere på projektets udformning og gennemførelse samt kvalificere dine aktioner fremadrettet. Hvis dit projekt indgår som en del af et kollektivt projekt skal du gennem læringsgruppens arbejde sikre dig, at dit projekt giver mening til hele det kollektive projekt. Du skal: - vælge/indkredse erfaringer og aktioner fra sprojektet - holde fokus på din egen læring og aktioner i projektet - fortælle om dine handlinger/dine erfaringer - beskrive aktuelle udfordringer eller meningsfulde dilemmaer - beskrive, hvad der er dit læringsønske/din vision - skabe læring ud af processen - konkretisere læring i handlinger - beskrive hvad konkret du vil gøre, hvornår, hvordan ift. til hvem og hvorfor Reflekter samtalen Som en del af det reflekterende team skal I give refleksioner på det hørte, og I har en udfordrende funktion. I skal: - forholde jer til aktøren og dennes projekt - tale om og ikke til og med aktør - generere ideer og konstruktive forslag, gerne flere - udfordre aktøren, hans tankegang og hans projekt - undgå skjulte dagsordener

14 14. Aktør/gruppe Aktion Omverden Læringsresultat Handleresultat Aktion er forudsætningen for læring, og læring kvalificerer aktion. Aktionen er sprojektets mindste enhed. Det er den helt konkrete handling, som aktøren selv har indflydelse på og som giver mening. Det er heri brændstoffet til læring ligger. Aktionen kan starte med aktørens konkrete afprøvning af nye handlinger, der understøtter det valgte sprojekt. Handlinger som efterfølgende reflekteres i læringsgruppen. Eller aktøren får hjælp i læringsgruppen til at målrette og kvalificere sin intenderede handling før afprøvning. Der er ingen uden aktioner = handlinger. Der er ingen uden læring = kvalificering af handling er altid rettet mod konkrete udfordringer i den daglige praksis, og som I selv har indflydelse på. Det sikrer ejerskab og ansvar. må gerne være eksperimenterende og undersøgende og dermed også kunne fejle. Det åbner for læring og nye mulige handlinger. ne er med til at realisere den overordnede strategiske og skal løbende evalueres i forhold hertil i læringsgruppens arbejde. På den måde skabes ny læring både for den enkelte og i læringsgruppen. Aktionslæringsgruppen kan støtte en del af det arbejde, der ligger i at planlægge og udføre aktioner/handlinger. Enhver samtale i sgruppen bør afsluttes med en klar plan, som aktøren kan handle udfra. kan formuleres af aktøren/aktørgruppen i læringsgruppen med kvalificering af AL-projektet som fokus eller bringes ind i læringsgruppen til refleksion efter handlingen. Men aktioner skal altid afsluttes i læringsgruppen for at udlede læring: - Hvad var en med aktionen? - Hvem fik udbytte af den? - Hvordan bidrager aktionen til den strategiske? - Hvad er læringsudbyttet af aktionen?

15 15 Guide gennem handling Kvalificering af aktioner: Centrale spørgsmål til aktøren/aktørgruppen Overvejelse før aktion - Hvilke mulige handlinger understøtter projektets formål og den strategiske? - hvordan kan dine handlinger give mere værdi for: i) slutbrugere ii) kollegaer iii) dit team - Hvilke handlinger vil have størst effekt? - Hvilke små skridt (aktioner) kan give dit projekt størst mulig effekt? Planlægning af aktionen - Hvad er den første handling/aktion du foretager dig dit næste skridt? -- Hvad vil du gøre? Hvordan? Hvornår? Med hvem? Fastholdelse og dokumentation efter aktionen - Hvem kan jeg involvere for at være med til at konstituere store ændringer? - Hvordan kan du involvere andre (centrale) aktører i dit sprojekt igennem dine handlinger? - Hvordan sikrer du dig at dine handlinger kan dokumenteres og fastholdes, både generelt og med fokus på læringsmødet i din sgruppe (f.eks. gennem logbogsskrivning, evt. fælles med andre projektdeltagere) - Hvordan kan du involvere din organisation? (strategisk sammenhæng og ) - Kan du udvide dine handlemuligheder til at være mere end fysiske handlinger? (mentale processer/refleksioner) - Hvordan sikrer du dig at læringen i sgruppen fører til mere kvalificerede aktioner i dit projekt? En lang række planlægningsværktøjer kan med fordel inddrages til støtte for arbejdet med at planlægge og fastholde handlinger. Se appendix, afsnit 6: Værktøj og modeller her

16 16 trin 6. Aktionslæring er en løbende. Evaluering i er både af og for læring og handling. Forandring i læring + forandring i handling = merværdi for den enkelte og organisationen. I foregår løbede som indlejret i de processer, hvor du stopper op, tænker over og vurderer, om den læring, der er sket eller som du ønsker skal ske, og de handlinger, der er udført eller som du ønsker skal udføres, er i overensstemmelse med den strategiske. Denne proces understøttes systematisk i læringsgruppens arbejde. At evaluere med et tilbageskuende blik i kunne kaldes at foretage en af læring og handling. At evaluere med et fremadskuende blik kunne kaldes at foretage en for læring og handling. Når du laver en af læring og handling, kigger du således tilbage i tid og undersøger forskellen mellem det, der var, og det der er nu, og foretager en vurdering af om denne forandring er i overensstemmelse med den strategiske. Når du laver en for læring og handling, kigger du frem i tid og undersøger hvad den gode læring og gode handling kunne være, som ville være ønskelig i forhold til dit sprojekt og som samtidig ville være i overensstemmelse med den strategiske (jf. trin 5). Evaluering rummer en beskrivelse og en vurdering. Beskrivelsen ligger i besvarelsen af følgende centrale spørgsmål: Kvadrantmodellen Læring L Aktion A Evaluering af Hvad har jeg lært? Hvad har jeg gjort? Evaluering for Hvad vil jeg lære? Hvad ønsker jeg at gøre? Vurdering ligger i, at du forholder dig til i hvilken grad, det du har beskrevet er i overensstemmelse med den bevægelse, du ønsker. Du kan også forholde dig til hvilken læring eller handling der evt. bedre er i overensstemmelse med den ønskede bevægelse. Ovenfor er beskrevet med fokus på et individuelt sprojekt. Evalueringsforståelsen kan overføres til et kollektivt sprojekt eller læringsgruppens arbejde.

17 17 trin 6 Guide gennem handling Forandring i læring Merværdi for den enkelte og organisationen Forandring i aktion 1. Start med at repetere: hvad er formålet med sprojektet? 2. Lav en beskrivelse ved at besvare følgende spørgsmål: Læring L Aktion A Evaluering af Hvad har jeg lært? Hvad har jeg gjort? Evaluering for Hvad vil jeg lære? Hvad ønsker jeg at gøre? 3. Foretag en vurdering det kan du f.eks. gøre ved at tilføje en vurderingsskala Evaluering af Evaluering for Læring L Hvad har jeg lært? Fra 1-10 Hvad vil jeg lære? Fra 1-10 Aktion A Hvad har jeg gjort? Fra 1-10 Hvad ønsker jeg at gøre? Fra 1-10 Skalaen kan hjælpe dig med at foretage en af og for læring og handling. Forestil dig en skala fra 1 til 10. Et kryds på skalaen vil markere i hvilken grad, du vurderer, at den læring eller handling, der er sket eller som du ønsker skal ske, er i overensstemmelse med den ønskede bevægelse. Med et sådant kryds synliggør du en vurdering af læring og handling. Med et opfølgende spørgsmål om hvilken læring og/eller handling, der skal til, for at krydset kan sættes højere på skalaen, foretager du en vurdering for læring og handling. 4. Formidle din del din viden Du har nu foretaget en af og for læring og handling, der både rummer en beskrivelse og en vurdering af en forandring og muligvis også en fortsat ønsket bevægelse. Hvis forandringen i læring (L) og forskellen/forandringen i handling (A), er i overensstemmelse med den strategiske, har du bidraget til at skabe en bevægelse i retning af målet. Du har gjort en erfaring, der kan betragtes som en merværdi for dig selv og organisationen. Denne erfaring/merværdi, bør du videndele med dine øvrige kollegaer og relevante dele af organisationen.

18 18 trin 6 Et eksempel på hvordan samtalekonsulenten kan støtte aktøren i at evaluere sprojektet Samtalekonsulenten undersøger effekten af en aktion hos aktøren: A. I hvilken grad har det været muligt for dig at gennemføre/fastholde din ønskede aktion? I mindre grad I høj grad B. I hvilken grad har din(e) aktion(er) gjort en forskel i verden? I mindre grad I høj grad C. I hvilken grad har din aktion sammenhæng med den strategiske (den overordnede) for projektet? I mindre grad I høj grad D. I hvilken grad har dit projekt givet dig anledning til læring? I mindre grad I høj grad Samtalekonsulenten spørger for hvert af punkterne: Hvad skal der til for at det kan ske i højere grad?

19 19 Appendix Indhold 1. Til trin 3: Skabelon til projektbeskrivelse 2. Til trin 3: Vurdering af projektets kvalitet 3. Til trin 4: Tidskema til organisering til læringsgruppemødet 4. Til trin 4: Hjælpespørgsmål til læringsgruppesessionerne 5. Til trin 4: Gode råd til det reflekterende team 6. Til trin 5: Værktøjer og modeller til at understøtte og fastholde aktioner 7. Til trin 6: Hjælpespørgsmål til gennem kvandrantmodellen

20 20 1. Skabelon til projektbeskrivelse Projektejerens/ejernes navn(e) Beskriv projektet Angiv om der er tale om et helt nyt projekt eller større ændringer i et igangværende projekt Gør rede for forholdet mellem de mulige niveauer: individuelt, kollektivt og organisatorisk = strategisk Projektets/projekternes overskrift(er) Formål (= dèn forskel projektet skal gøre for andre end dig/ jer selv) Designet: hvordan indfries formålet, hvem skal mødes hvem? samt tidsplan Arbejdet i læringsgruppen. F.eks. uklarheder, dilemmaer, vanskeligheder eller udfordringer Dine/jeres læringsønsker Dato for projektbeskrivelsen

21 21 2. Vurdering af projektets kvalitet Vurdér sprojektet ud fra følgende kriterier: Spørgsmål Ja Nej Hvis nej hvad skal der til for et ja Har I ejerskab til jeres sprojektet? Er der overensstemmelse mellem jeres sprojekt og organisationens strategiske? Har I betydelig handlefrihed i forhold til jeres sprojekt? Har handlingerne et formål og betydning for jer? Har handlingerne et formål og betydning for andre end jer selv? Relaterer projektet sig til jeres aktuelle praksis? Udfordrer projektet jer/vover I pelsen? Kan projektet realiseres etisk forsvarligt? OBS. I skal have svaret ja på alle spørgsmål, hvis der skal være tale om et godt sprojekt

22 22 3. Skema til tidsstyring af læringsgruppemøde Et eksempel på tidsstyringen af en læringsgruppe på 6 medlemmer: A,B,C,D,E og F gruppekonsulent er Fie Læringsgruppemøde den 7. februar kl Aktør Samtalekonsulent Reflekterende team Kl max Anders Fie Bente, Cecilie, Dirk, Erik Kl max Bente Erik Anders, Cecilie, Dirk, Fie Kl max Cecilie Dirk Anders, Bente, Erik, Fie Kl max Dirk Cecilie Anders, Bente, Erik, Fie Kl max Erik Bente Anders, Cecilie, Dirk, Fie Kl max Fie Anders Bente, Cecilie, Dirk, Erik Udfyld dit eget skema! Tilføj gerne flere aktører afhængigt af antallet af deltagere i læringsgruppen Tidsrum Aktør Samtalekonsulent Reflekterende team

23 23 4. Hjælpespørgsmål til faserne i en læringsgruppesession Det faseopdelte forløb i læringsgruppen Fase 1 ca. 10 min Støttende interview Spørg f.eks. til eller repeter hvad er dit sprojekt? - hvad har du gjort siden sidst? - hvad har du erfaret? - hvad udfordrer dig aktuelt? Fase 2 ca. 10 min Udfordrende refleksioner Giv det reflekterende team en konkret opgave - gengive aktørens erfaringer og udfordringer Det reflekterende team kan udfordre ved at synliggøre - dét, der er uklart - logikker, der binder - handlemønstre - paradokser Fase 3 ca. 10 min Ny læring/handling Spørg f.eks. gennem åbne spørgsmål til - hvad har du hæftet dig ved i det, du har hørt? - hvad vil du gribe fat i, af det du har hørt? - hvad giver særligt mening for dig? - hvad har du nu forstået/lært? - hvad vil du gøre anderledes? - hvad er din næste handling helt konkret: hvor, hvornår, hvordan og hvorfor?

24 24 5. Gode råd til det reflekterende team - Start med at udpege det, du har hørt, som har givet anledning til din refleksion: Når jeg hører så - Bekræft det, der er sagt og gjort: Det jeg hører aktøren sige er - Udtal dig spekulativt: Jeg er ikke sikker, Måske, Jeg har tænkt, Kunne man tænke sig - Skab metaforer på noget der er sagt - Skab alternative historier/ideer/muligheder - Beskriv: - Et muligt paradoks - En tvivl - En misforståelse - En logisk spændetrøje - Fremsæt hypoteser om logikken/fornuften

25 25 6. Værktøjer og modeller til at understøtte og fastholde aktioner En lang række planlægningsværktøjer kan med fordel inddrages til støtte for arbejdet med at planlægge og fastholde handlinger: Kontrol Indflydelse Uden for kontrol Kontrolcirklen kan afdække ejerskab og råderum: - Hvordan sikrer du dig, at du har indflydelse på dine handlinger og resultatet af dine handlinger? - Hvordan sikrer du dig, at du ikke igangsætter aktioner, som du ikke har indflydelse på? SMTTE-modellen Evaluering (registrering/ vurdering) Sammenhæng (baggrund, forudsætninger) Mål (hvad vil vi gerne opnå) Specifikt? Målbart? Attraktivt? Realistisk? Tidshorisont? SMART-modellen kan fokusere og målrette indsatsen: - Hvordan kan du reducere dit projekts kompleksitet til konkrete og overskuelige handlinger? Tiltag (handlinger) Tegn (sanseindtryk på hvilke måder skal vi kunne se at vi er på vej mod målet) SMTTE-modellen understøtter en didaktisk helhedstænkning: - Hvordan kan du koble strategisk (sammenhæng) og mål for projektet med dine næste konkrete aktioner? - Hvilke tegn ønsker du at finde på baggrund af dine næste aktioner (tiltag)?

Hands on Aktionslæring en guidet tour i 6 trin

Hands on Aktionslæring en guidet tour i 6 trin Find vejen frem VIA Videreuddannelse VIA University College Hands on Aktionslæring en guidet tour i 6 trin Af Tina Andersen, Kirsten Bro, Sune Steiniche Kjær og Marianne Gram Thrane 2 Hands on aktionslæring

Læs mere

Aktionslæringens DNA - en VIA model Principper Processer Praksis

Aktionslæringens DNA - en VIA model Principper Processer Praksis Aktionslæringens DNA - en VIA model Principper Processer Praksis VIA - Aktionslæring 1 AL konference workshop 5 Kirsten Bro & Marianne Thrane Oplæg: ( 1. time ) Intro til Aktionslæringens DNA VIA modellen

Læs mere

Projekt Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale til projektkommuner

Projekt Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale til projektkommuner Projekt Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale til projektkommuner TAK FOR JERES DELTAGELSE I PROJEKTET! Kære projektleder Vi glæder os til samarbejdet om udviklingsprojektet: Styrket fokus

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Teamsamarbejde og vejledning. SommerUni 2015 Læringslaboratorium 3/8-2015 Britta Vejen, UCC

Teamsamarbejde og vejledning. SommerUni 2015 Læringslaboratorium 3/8-2015 Britta Vejen, UCC Teamsamarbejde og vejledning SommerUni 2015 Læringslaboratorium 3/8-2015 Britta Vejen, UCC Skoleudvikling kræver fælles læreprocesser Som fx kan bestå af strukturerede samtaler i professionelle fællesskaber

Læs mere

Projekt Styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud og forsorgshjem

Projekt Styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud og forsorgshjem Coachingguide Projekt Styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud og forsorgshjem Denne coachingguide er lavet til dig, der deltager i triaden fra din arbejdsplads i projekt Styrket indsats til

Læs mere

Aktionslæring i dagplejen. Der hvor individuel og fælles læring opstår

Aktionslæring i dagplejen. Der hvor individuel og fælles læring opstår Aktionslæring i dagplejen Der hvor individuel og fælles læring opstår Formålet med i aften 1. At tilgodese dagplejens behov for viden til alle 2. At give mulighed for og støtte til at beslutte et fælles

Læs mere

Ledelse af læringsmiljøer - strategisk aktionslæring som en mulighed. Chefkonsulent & partner Hanne Møller

Ledelse af læringsmiljøer - strategisk aktionslæring som en mulighed. Chefkonsulent & partner Hanne Møller Ledelse af læringsmiljøer - strategisk aktionslæring som en mulighed Chefkonsulent & partner Hanne Møller Strategisk Aktionslæring som metode SAL-gruppen som et professionelt læringsfællesskab Ledelsens

Læs mere

Kompetenceudvikling i Holbæk dagtilbud

Kompetenceudvikling i Holbæk dagtilbud Kompetenceudvikling i Holbæk dagtilbud Samarbejde 2014 og 2015 mellem Holbæk Intro møde D. 07.01.15 Kommune og University College Sjælland V/ Ulla Krag Rids over resten af aftenen 17.50 18.30: Ulla overblik

Læs mere

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching Elevcoaching Elevcoaching er en indsats, der i 4 år har været afprøvet i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem Plan T og elevernes skoler. Vi oplever, at elever der har været på Plan T, kan

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Implementering af samtaleredskabet Spillerum. Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud

Implementering af samtaleredskabet Spillerum. Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud Implementering af samtaleredskabet Spillerum Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 1.1 Hvad er inspirationskataloget for ledere 1 1.2 Kort om Spillerum 2 2.

Læs mere

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Leon Dalgas Jensen Lektor, ph.d. Program for Læring og Didaktik Professionshøjskolen UCC, Videreuddannelsen Fælles Mål 2014 indebærer: Der skal undervises

Læs mere

Aktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis

Aktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis Aktionslæring som metode til at udvikle praksis Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis individuals learn only when they wish to do so Reg Revans, 1982 Hvad er AL? At udvikle sin kompetence

Læs mere

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Herunder kan du finde hjælp til tiltrædelsessamtalen og til udviklingssamtalen og udviklingskontrakten. 1 Vejledning til tiltrædelsessamtalen Denne

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

Workshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman

Workshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman Workshop: Aktionslæring 10. November 2014. Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman mmg@ucc.dk AKTIONSLÆRING Aktionslæring drejer sig om at udvikle sin praksis ved løbende at eksperimentere

Læs mere

Skab engagement som coach

Skab engagement som coach Skab engagement som coach Dette er et værktøj til dig, som vil Skabe motivation, engagement og ejerskab Sikre bedre performance i opgaveløsningen og samarbejdet Skabe udvikling og læring Dette værktøj

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Refleksionsmøder. - for team- og projektledere. Gentofte Centralbibliotek, 1. møde Den 10. april 2014

Refleksionsmøder. - for team- og projektledere. Gentofte Centralbibliotek, 1. møde Den 10. april 2014 Refleksionsmøder - for team- og projektledere Gentofte Centralbibliotek, 1. møde Den 10. april 2014 Program: 09.00-09.45: Fælles velkomst og metodeinput 09.45-10.15: Indflyvning i grupperne 10.15-10.30:

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører: Ledelse af borger og patientforløb på tværs af sektorer Et lederudviklingsforløb for ledere i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og ved Aarhus Universitetshospital Hold 1, 2014 LOGBOG Denne logbog tilhører:

Læs mere

SMITTE_modellen. SMTTE-modellen er aktivitetsbetonet og har således fodfæste i praksis.

SMITTE_modellen. SMTTE-modellen er aktivitetsbetonet og har således fodfæste i praksis. SMITTE_modellen Inden for de seneste år er der i stigende grad kommet fokus på vigtigheden af at kvalitetssikre det pædagogiske arbejde i de danske dagtilbud. Kvalitetssikringen kan foregå på mange måder,

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015

Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk ledelse' Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Projektbeskrivelse Dette er Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) projektbeskrivelse for evaluering af et kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Vejledning til opfølgning

Vejledning til opfølgning Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM

Læs mere

Aktionslæring. Sommeruni 2015

Aktionslæring. Sommeruni 2015 Aktionslæring Sommeruni 2015 Indhold De fem faser i et aktionslæringsforløb - (KLEO) Interview (i flere afdelinger) Kontrakt - SMTTE Positioner, domæner Observation og observationsnotater Teamets rolle

Læs mere

Vejledere Greve Skolevæsen

Vejledere Greve Skolevæsen Vejledere Greve Skolevæsen Hold 3 Mosede, Strand, Holmeager, Tune Om vejledningskompetence 2 18. januar 2016 https://ucc.dk/konsulentydelser/ledelse/skoleledelse/ materialer-til-forloeb/greve-kommune Den

Læs mere

Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning

Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning Læringsmålstyret undervisning på grundlag af forenklede Fælles Mål har et tydeligt fagligt fokus, som lærere må samarbejde om at udvikle. Både

Læs mere

Systematik og overblik

Systematik og overblik 104 Systematik og overblik Gode situationer god adfærd Beskrevet med input fra souschef Tina Nielsen og leder John Nielsen, Valhalla, Nyborg Kommune BAGGRUND Kort om metoden Gode situationer god adfærd

Læs mere

Strategisk aktionslæring

Strategisk aktionslæring KONTEKST Strategisk aktionslæring KONTEKST ORGANISATION LÆRE- PROCES FACILITATOR TEORI OG PRAKSIS Vi går gennem processen igen og igen for at nærme os målet. Moduler/Pensum Logbog Projektbe skrivelse Samtale

Læs mere

Inspiration til den gode mentor/mentee relation.

Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson Mentee er ansvarlig for

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

ACT2LEARN FORMER FREMTIDENS FAGLIGHED SAMMEN GØR VI DIG BEDRE

ACT2LEARN FORMER FREMTIDENS FAGLIGHED SAMMEN GØR VI DIG BEDRE ACTLEARN FORMER FREMTIDENS FAGLIGHED SAMMEN GØR VI DIG BEDRE MÅLHIERARKI STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER I UCN ACTLEARN PÆDAGOGIK OVERORDNEDE MÅL UDVIKLINGSMÅL Vi designer læring med fokus på individ, gruppe

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Hvor var det nu vi kom fra?

Hvor var det nu vi kom fra? Hvor var det nu vi kom fra? Korte møder: Sidste gang arbejdede vi med den professionelle samtale samtalens faser og spørgeteknik. Hvilke refleksioner har det givet dig efterfølgende? Har du anvendt nogen

Læs mere

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Aktionslæring. Den ubrudte læringshistorie i Græsted

Aktionslæring. Den ubrudte læringshistorie i Græsted Aktionslæring Den ubrudte læringshistorie i Græsted Hvad er aktionslæring? Systematiske eksperimenter med - og refleksioner over hverdagens konkrete praksis (dét, vi gør) Aktionslæring er læring i fællesskab,

Læs mere

Erfaringer med praksisnær pædagogisk ledelse, Hvad og hvordan? 3. December 2014

Erfaringer med praksisnær pædagogisk ledelse, Hvad og hvordan? 3. December 2014 Erfaringer med praksisnær pædagogisk ledelse, Hvad og hvordan? 3. December 2014 At gøre uddannelse til undervisning Strategi Kompetenceudvikling Undervisningen At skabe forudsætninger for at gøre undervisning

Læs mere

Guide til en god trivselsundersøgelse

Guide til en god trivselsundersøgelse Guide til en god trivselsundersøgelse - Guiden er bygget op over faserne: Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1) Under: Gennemførelse af undersøgelsen (fase 2) Efter: Opfølgning (fase 3) Udarbejdet

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Guide til en god trivselsundersøgelse

Guide til en god trivselsundersøgelse Guide til en god trivselsundersøgelse Udarbejdet af Arbejdsmiljø København November 2016 Indhold Indledning... 2 Trivselsundersøgelsen... 3 Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1)... 5 Sørg for at

Læs mere

af det pædagogiske arbejde dokumentation fokus på udvikling, og evaluering - en praksis guide

af det pædagogiske arbejde dokumentation fokus på udvikling, og evaluering - en praksis guide fokus på udvikling, dokumentation og evaluering af det pædagogiske arbejde SMTTe-modellen - en praksis guide Forord I Odense kommune finder vi det væsentligt at sikre en høj kvalitet i de forskellige pædagogiske

Læs mere

Hvornår fungerer den kollektive vejledning bedst?

Hvornår fungerer den kollektive vejledning bedst? www.eva.dk Hvornår fungerer den kollektive vejledning bedst? Foreløbige evalueringsresultater Dagsorden Om evalueringen Hvornår fungerer den kollektive vejledning godt? Vejlederrollen: Fra underviser til

Læs mere

SMTTE-MODELLEN en refleksionsmodel til pædagogisk udvikling og organisationsudvikling af Lena Uldall, Uldall Consult Aps, 2010

SMTTE-MODELLEN en refleksionsmodel til pædagogisk udvikling og organisationsudvikling af Lena Uldall, Uldall Consult Aps, 2010 SMTTE-MODELLEN en refleksionsmodel til pædagogisk udvikling og organisationsudvikling af Lena Uldall, Uldall Consult Aps, 2010 Bogstaverne i SMTTE står for: Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering SMTTE-modellen

Læs mere

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier:

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier: Den 19. januar 2015 Elevcoaching Elevcoaching er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene

Læs mere

LEDELSE AF INKLUSION ER DET NOGET SÆRLIGT?

LEDELSE AF INKLUSION ER DET NOGET SÆRLIGT? LEDELSE AF INKLUSION ER DET NOGET SÆRLIGT? Et forsknings- og udviklingsprojekt viser, hvordan ledere kan anvende aktionslæring til at arbejde med udvikling af en mere inkluderende praksis. Projektet viser

Læs mere

Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse

Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Indhold 3 Hvorfor denne guide? 4 Data bedre data frem for mere data 7 SKOLE 2 12 4 10 6 Sparring

Læs mere

Inspiration til vejledernes interview af ledere og teams:

Inspiration til vejledernes interview af ledere og teams: Inspiration til vejledernes interview af ledere og teams: Eksempler på spørgsmål rettet til leder eller ledelsesteam (Nogle spørgsmål er bundet til én type vejleder, men de fleste kan generaliseres) Hvad

Læs mere

Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet

Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet AARHUS UNIVERSITET INGENIØRHØJSKOLEN Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet Håndbog for mentorer og mentees Mentorskabet er en gensidigt inspirerende relation, hvor mentor oftest

Læs mere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne

Læs mere

Masterplan for Rødovrevej 382

Masterplan for Rødovrevej 382 2011 Masterplan for Rødovrevej 382 Kompetenceudvikling i botilbud i Rødovre Kommune og Hvidovre Kommune Introduktion Denne masterplan er udarbejdet på baggrund af det kompetenceudviklingsforløb, som personalet

Læs mere

Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan?

Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Planlægning af forældremøde med udgangspunkt i det eleverne er i gang med at lære i fagene Skrevet af: Ulla Kofoed, lektor, UCC 11.05.2017 Forældresamarbejde

Læs mere

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Med mennesket i centrum - Fire værdier, der skal drive vores arbejde i Region Hovedstadens Psykiatri Kære medarbejder og ledere Her er vores nye værdigrundlag,

Læs mere

I lære som leder hele livet

I lære som leder hele livet I lære som leder hele livet Hvis vi skal rustes til organisationens og omverdenens krav om at lede i forandringer Er ledelsesopgaven i dag i høj grad at skabe læring, og det er vigtigt at finde nye veje

Læs mere

Ledelsesgrundlag for arbejdstilrettelæggelse for uddannelsesfaglige medarbejdere

Ledelsesgrundlag for arbejdstilrettelæggelse for uddannelsesfaglige medarbejdere UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Ledelsesgrundlag for arbejdstilrettelæggelse for uddannelsesfaglige medarbejdere Erfaringer ved Kirsten Hillman, Videreuddannelsen UNIVERSITY COLLEGE 2 Målsætninger for den

Læs mere

Systemisk leder- og konsulentuddannelse

Systemisk leder- og konsulentuddannelse Hold 45, København, 2016-2017 I særklasse den bedste lederuddannelse i mit meget lange lederliv. Mine møder er blevet langt mere effektive, og jeg har fået skærpet mine strategiske kompetencer. (Anker

Læs mere

Aktionslæring på dansk grund Den korte version

Aktionslæring på dansk grund Den korte version Benedicte Madsen, November 2012 Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Tlf. = mobil: 8612 6260, e-mail: benedic@psy.au.dk Konference om aktionslæring 8.-9. November 2012 i Århus Aktionslæring på dansk

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4 Dias 1 Formålet med i dag Klæde jer på til at varetage opgaven som ressourcepersoner i forbindelse med kvalitetsovervågning

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

FORLØB OM AKTIONSBASERET LÆRING I HOLBÆK KOMMUNE

FORLØB OM AKTIONSBASERET LÆRING I HOLBÆK KOMMUNE Anita Monnerup Pedersen 15.04 2013 FORLØB OM AKTIONSBASERET LÆRING I HOLBÆK KOMMUNE PROJEKTBESKRIVELSE FOR SKOLEÅRET AUGUST 2013- JUNI 2014 Denne projektbeskrivelse indeholder en beskrivelse af: 1. Kursusforløb

Læs mere

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Ishøj Kommune Juli 2014 Flere Lille og Store Nørder i Ishøj Projektbeskrivelse Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Projektet

Læs mere

Kursus i pædagogfaglig ledelse af social inklusion og facilitering af aktionslæring 25. marts 2015 Lis Rahbek

Kursus i pædagogfaglig ledelse af social inklusion og facilitering af aktionslæring 25. marts 2015 Lis Rahbek U N I V E R S I T Y C O L L E G E L I L L E B Æ L T Kursus i pædagogfaglig ledelse af social inklusion og facilitering af aktionslæring 25. marts 2015 Lis Rahbek UNIVERSITY COLLEGE U N I V E R S I T Y

Læs mere

U- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS. U- konceptet CSB

U- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS. U- konceptet CSB U- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS U- konceptet CSB bevægelse og sammenhæng - en forudsætning for udvikling CSB udvikler sig gennem sine medarbejdere.

Læs mere

--> Året der gik --> Opgaver og udvikling --> Trivsel og samarbejde -->

--> Året der gik --> Opgaver og udvikling --> Trivsel og samarbejde --> Hvad er MUS? En systematisk, periodisk, planlagt og velforberedt dialog mellem en medarbejder og den leder, som medarbejderen refererer til MUS er en samtale om mål og muligheder Formålet er at medarbejderens

Læs mere

BEDRE OPGAVELØSNING VIA KOMPETENCE- UDVIKLING

BEDRE OPGAVELØSNING VIA KOMPETENCE- UDVIKLING En lynguide til Perspektiv læringsmål BEDRE OPGAVELØSNING VIA KOMPETENCE- UDVIKLING Opgave Hverdag Træning Hvorfor gå systematisk til værks? Sådan kan I bruge guiden Metodens fem faser Der spildes mange

Læs mere

Fusion Løsningsfokuseret ledelse af forandringer, herunder fusioner

Fusion Løsningsfokuseret ledelse af forandringer, herunder fusioner Fusion Løsningsfokuseret ledelse af forandringer, herunder fusioner LOS landsmøde 13. april - 2015 v. cand. psych. Jonas Funch & Kristoffer Wulff funch.wulff@gmail.com AGENDA FOR OPLÆGGET Jeres forventninger

Læs mere

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...

Læs mere

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø Temadag om Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Mål: At sætte fokus på væsentlige problemstillinger i f.t. det psykiske arbejdsmiljø. At give inspiration

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

Formgiv dag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 4

Formgiv dag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 4 Formgiv dag BOOST- Innovativ skole i Helsingør Grundkursus dag 4 Læringsmål At deltagerne får kendskab til og øver teknikker og handlinger i formgiv fasen At deltagerne fortsætter deres planlægning af

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows

Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Aabenraa Kommune har i foråret 2015 besluttet strategi til implementering af folkeskolereformen med overskriften Alle børn skal blive så dygtige, de kan.

Læs mere

Ansøgning om midler til inklusionsudvikling på Skolen på Duevej 2014-2015

Ansøgning om midler til inklusionsudvikling på Skolen på Duevej 2014-2015 Ansøgning om midler til inklusionsudvikling på Skolen på Duevej 2014-2015 Projekttitel Socialt inkluderende praksisanalyse som metode til kollegial samtaleform om inklusion i klassen. Skole Skolen på Duevej

Læs mere

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson og ansvarlig for at der

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken

Læs mere

Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen

Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Linjefagsstrategi 2014 2020 Hovedfokus i forbindelse med Vordingborg Kommunes kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 ligger i, at

Læs mere

Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at:

Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at: 1.1. BASISDEL MÅL Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at: Deltagerne: styrker den faglige identitet og øger bevidstheden

Læs mere

IDA Personlig gennemslagskraft

IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt

Læs mere

Vejledere Greve Skolevæsen

Vejledere Greve Skolevæsen Vejledere Greve Skolevæsen Hold 1, Arena, Damager, Karlslunde Om vejledningskompetence 2 17. marts 2016 https://ucc.dk/konsulentydelser/ledelse/skoleledelse/ materialer-til-forloeb/greve-kommune Den samlede

Læs mere

NÅR HR SKABER BUNDLINJE

NÅR HR SKABER BUNDLINJE NÅR HR SKABER BUNDLINJE Mennesker & forretning Netværks- og kompetenceudviklingsforløb for HR chefer og erfarne HR-konsulenter HR spiller en central rolle i opnåelsen af de nordjyske virksomheders forretningsmæssige

Læs mere

Ledelse af dagtilbud Ledelsesmæssige udfordringer og kompetenceudvikling

Ledelse af dagtilbud Ledelsesmæssige udfordringer og kompetenceudvikling Ledelse af dagtilbud 2017 Ledelsesmæssige udfordringer og kompetenceudvikling Indhold Om undersøgelsen Side 3 Hovedkonklusioner Side 4 På tværs af de syv ledelsestemaer Side 5 Behov for kompetenceudvikling

Læs mere

Ledelse og pædagogisk udvikling. Søren Smidt UCC sm@ucc.dk

Ledelse og pædagogisk udvikling. Søren Smidt UCC sm@ucc.dk Ledelse og pædagogisk udvikling Søren Smidt UCC sm@ucc.dk Tendenser Mere fokus på kvalitet Større sammenhæng mellem mål og praksis Struktur, organisation, ledelse som grundlag for pædagogisk udvikling

Læs mere

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Baggrund for projekt: Faglig Ledelse og vidensrejsen til Ontario, Canada I forbindelse med implementering af Folkeskolereformen

Læs mere

Udvikling. samtale. Samarbejde. Sparring. Fokus. Kompetencer. Fælles mål. gruppe-/teamudviklingssamtaler. Faglighed. Koordinering.

Udvikling. samtale. Samarbejde. Sparring. Fokus. Kompetencer. Fælles mål. gruppe-/teamudviklingssamtaler. Faglighed. Koordinering. samtale Dialog Opgaveløsning Trivsel GRUS TUS Uddannelse Inspiration AU Sparring Samarbejde Fælles kerneopgave Fælles mål Tillid Udvikling Fokus Koordinering Faglighed Kompetencer Inspirationsmateriale

Læs mere

Plan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet.

Plan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet. Overleveringsmøde Vi oplever at elever, der har været på Plan T, kan have svært ved at vende hjem og bl.a. holde fast i gode læringsvaner, fortsætte arbejdet med nye læsestrategier, implementere it-redskaber

Læs mere

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel 1 Denne projektbeskrivelse uddyber den korte version indenfor følgende elementer: 1. Aalborg kommunes forberedelsesfase 2. Aalborg kommunes formål med

Læs mere

Konference d. 12. maj Udviklings- og forskningsprojekt om. Kompetenceudvikling og teamsamarbejde i dagtilbud og skole

Konference d. 12. maj Udviklings- og forskningsprojekt om. Kompetenceudvikling og teamsamarbejde i dagtilbud og skole Konference d. 12. maj 2015 Udviklings- og forskningsprojekt om Kompetenceudvikling og teamsamarbejde i dagtilbud og skole Projektdeltagere i Kompetenceudvikling og teamsamarbejde Ringkøbing-Skjern kommune

Læs mere

Medarbejder-Udviklings-Samtale. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen

Medarbejder-Udviklings-Samtale. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Medarbejder-Udviklings-Samtale KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 1 Medarbejder-Udviklings-Samtale Medarbejderudviklingssamtalen (MUS) er en mulighed for, at du kan drøfte din nuværende

Læs mere

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen

Læs mere

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FORÅR 2015

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FORÅR 2015 TRACs INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM STYRK DIG SELV I ROLLEN SOM LEDER AF KREATIVE PROJEKTER INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM TRACS INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FORÅR 2015 STYRK DIG SELV

Læs mere

Evalueringspraksis for klinisk undervisning i sygeplejerskeuddannelsen. Nordfyns Kommune

Evalueringspraksis for klinisk undervisning i sygeplejerskeuddannelsen. Nordfyns Kommune Evalueringspraksis for klinisk undervisning i sygeplejerskeuddannelsen. Nordfyns Kommune Forfatter: Christina Askholm Nissen Revideret den 6-01- 2015 Godkendt af: Gitte Lauersen, Drifschef for Aktiv Pleje

Læs mere

Velkommen. Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket

Velkommen. Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket Velkommen Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket Dagens program Gamemastererfaringer Reflekterende team Tuckmans teammodel Pause Domæneteori Grafisk facilitering Evaluering Gamemaster-erfaringer

Læs mere

6. Resultat Elevernes digitale egenproduktion kvalificerer elevernes faglige læreprocesser og læringsresultater

6. Resultat Elevernes digitale egenproduktion kvalificerer elevernes faglige læreprocesser og læringsresultater 6. Resultat Elevernes digitale egenproduktion kvalificerer elevernes faglige læreprocesser og læringsresultater Når lærerne udarbejder didaktiske rammer hvor eleverne arbejder selvstændigt i inden for

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling. Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan

Læs mere

I udviklingsprogrammet kommer de deltagende dagtilbud til at arbejde med følgende kerneelementer:

I udviklingsprogrammet kommer de deltagende dagtilbud til at arbejde med følgende kerneelementer: 2 Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet, Center for Børnesprog ved Syddansk Universitet og Rambøll Management Consulting (konsortiet) har fået midler fra Socialstyrelsen til sammen

Læs mere