Min far sabotøren. Børge Thing af Morten Thing. [Scandinavian Journal of History 28/2003, s ]

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Min far sabotøren. Børge Thing 1917-1971. af Morten Thing. [Scandinavian Journal of History 28/2003, s. 295-6.]"

Transkript

1 1 Min far sabotøren. Børge Thing af Morten Thing [Scandinavian Journal of History 28/2003, s ] Børge Thing er blevet kendt som modstandsmanden, der ledte den store sabotageorganisation BOPA under besættelsen. Og som sådan har han indskrevet sig i besættelsestidens historie. Men besættelsen indskrev sig også i hans liv og ændrede det. Dét er programmet for denne artikel. Børge Thing var imidlertid også min far, og det var ikke uden betænkeligheder, jeg gik i gang med at skrive om ham. Kan man skrive om sin far, så det får nogen betydning ud over som erindring? Kan man både analysere og selv være kilde? Det er naturligvis en uløselig konflikt. Den følgende skitse til en biografi er forsøgt gjort så nøgtern som muligt. Jeg har, som historikere har for vane, opsøgt så pålidelige kilder som muligt. Jeg har imidlertid også trukket på den mundtlige overlevering, som eksisterer i min familje. 1 Af erfaring ved jeg at en sådan er behæftet med mange problemer. På den anden side er den i mange tilfælde også den eneste kilde. Problemet er imidlertid ikke kun spørgsmålet om at skille mig som analysator fra mig som kilde. Jeg er i forhold til min far part i sagen. Jeg har ikke tænkt mig at inddrage mit eget forhold til min far i denne historie, og jeg har ikke tænkt mig at sige alt, men til bedømmelsen af min fremstilling hører det altså med, at jeg selv er interessent i historien. Baggrund Min far levede fra 1917 til Man kan næppe forestille sig en periode i Danmarks historien med mere omfattende sociale ændringer, som ramte så mange mennesker. De blev en vigtig del af hans liv. Ændringerne blev yderligere understreget af en række kulturskift. 1 Jeg har naturligvis hørt min far fortælle, selvom det ikke var noget han tit gjorde. Jeg har også selv udspurgt ham. Men det har aldrig været systematisk. Han har ikke skrevet erindringer og er aldrig blevet interviewet af besættelsestidshistorikere. Jeg har støttet mig til et langt båndet interview, som jeg for nogle år siden lavede med min mor, Dora Thing, ligesom både hun og mine søskende, Jette Dissing og Michael Thing, har gennemlæst og kommenteret min brug af denne mundtlige overlevering. I artiklen refererer jeg til denne overlevering med udtryk som "min far mente", "min far fortalte" o.lign. Heri ligger, at jeg kan huske det, og at min familje bekræfter denne erindring.

2 2 Han blev født den 18. april 1917 i Herning. Hans mor, Ane Marie Thing f. Bolesen, var da 45 år. Om det var hendes alder, en hård fødsel eller noget helt tredje ved jeg ikke, men den nyfødte dreng var skravlet og helt blå ved fødslen, så præsten blev øjeblikkelig tilkaldt til hjemmedåb. Han blev da døbt Børge Agergaard Thing i familjens suppeterrin. Der var allerede to drenge og en pige i familjen. Det var en fattig familje, som boede i et lille hus i Bethaniagade, en parallelgade til Hernings hovedgade. Faren, Niels Magnus Simonsen Thing, var kædeskærer på Herning Klædefabrik, og moren var vågekone på sygehuset. En kædeskærer var en ufaglært tekstilarbejder, så midlerne var små til en familje på 6. Faren kom fra en stor gård i Vejrum ved Holstebro, som hed og stadig hedder Thing. Den blev i min farfars generation solgt ud af familjen. Han havde ernæret sig ved forskellige erhverv, bl.a. havde han været fotograf. Vigtigst var det imidlertid, at han tilhørte Indre Mission. Han var en meget hellig mand, og hans hellighed påvirkede familjen dybt. I tilbageblik, min far har efterladt sig 2, skildrer han sin far med meget negative følelser. Ikke som voldelig, men som nærig indtil det sygelige og som sortsynet: alt hvad der var skægt i livet, var også syndigt. Gud var i min fars bevidsthed en straffende instans af frygtelige dimensioner. Mens han nærmest hadede sin far, så elskede han sin mor. Hun kom fra en fattig boelsmandsfamilje ved Limfjorden, hvor faren havde været alene med 8 døtre. Min far huskede fra sin barndom at have besøgt sin morfar. Og han huskede, at han havde hornruder og ikke ruder af glas. Og i hornruden ud til kålhaven sad den gamle med bøssen ud gennem et lille hul, parat hvis en hare skulle antaste hans kål. Min farmor vågede på sygehuset om natten, og i en erindringsskitse har min far beskrevet sin sorg over at hun forlod ham. Men også glæden over det smørrebrød hun kunne have med hjem. Eller over julen på sygehuset, hvor han fik en appelsin. Juleaften hjemme hos hans far var ikke spændende. Det var den aften, de fik nye træsko. Moren led af en tiltagende blindhed, og i sine ældre år af underernæring som følge af hendes mands nærighed. Herning var en by i rivende udvikling. Den voksede fra indbyggere i 1920 til godt i Indvandringen til byen øgede en kulturel polarisering mellem grundtvigianere og Indre Missionærer. I hele mellemkrigstiden er det den dominerende modsætning i byen. De to sekter havde sine tilholdsssteder (Højskolehjemmet og Bethania) og hver sin avis (Herning Folkeblad og Herning Avis). Interessant nok, så var begge aviser venstreblade 3. Den industrielle udvikling i Herning skabte imidlertid også en arbejderbevægelse, og der fandtes også en Herning Social-Demokrat. Men sammenlignet med de to venstreblade var den en tynd sag, en aflægger af hovedstadsbladet med et par spalter lokaltekst og -annoncer omme på side 4-5. Herning var en Venstre-by. Det skisma som ramte Venstre under krisen i 30'erne ramte også denne Venstre-by. Ved valget i 1939 fik Bondepartiet 13% af stemmerne. Partiet var startet i 1934 som et udbrud fra Venstre. Bondepartiet repræsenterede fra Landbrugernes Sammenslutning i Folketinget og arbejdede indtil 1943 sammen med nazisterne i DNSAP. Selvom Herning var en by i rivende udvikling, var det også en by som stadig havde træk fra sin tid som landsby. Fra en tid, hvor min far havde en drøm om at blive forfatter, har 2 Min far har efterladt sig nogle skitser, notater og novelleudkast. Sammen med hans øvrige papirer er de i min mors eje. 3 Niels Thomsen:Dagbladskonkurrencen , Kbh. 1972, s.754.

3 3 han efterladt sig nogle skitser af nogle af byens originaler og nogle fortællinger om drengelivet som tegner billedet af lillebyen. Han kom i skole som seksårig. I en af de omtalte skitser, skrevet i Vestre Fængsel i 1943, husker han skoletiden næsten kun for det dårlige. Men især husker han, at da han startede i skolen, fik han sig en ven, der hed Adolf. De blev uadskillelige til min far forlod Herning. Han gik i skole i 7 år, indtil han blev konfirmeret og skulle i lære. Fra skoletiden huskede han - og fortalte tit om - sin tid som cykelbud. Det var det almindelige i de fattige familjer, at drengene havde plads og måtte betale hjemme, hvad de tjente. Ellers huskede han badeturene til én af omegnens mergelgrave og samværet med de andre drenge. Han var medlem af FDF, og selvom han var helt umusikalsk, kom han til at spille helikon i FDFs orkester. Han var også medlem af idrætsklubben Herning Fremad, hvor han dyrkede fodbold og brydning. 4 I lære og i opbrud I 1931 kom han i lære som blikkenslager. Ikke fordi han gerne ville være netop blikkenslager, men fordi man kom i lære dér, hvor der var en plads. Og blikkenslagermester H.I. Christensen i Bredgade var far til hans ven Adolf, så det var muligvis forklaringen. De 5 år læretiden varede, beskriver han som surt slid. Han drømte om at komme ud, væk, sejle, rejse. Uendelige mængder af gevind, der skulle skæres, emner der skulle bukkes, falses, lokkes og loddes. Huller, der skulle slås i skiferplader, tøj der altid var beskidt. Værkstedet, der stank af loddevand. Mester, der altid skældte ud. Han fortæller f.eks. om et nyt hus til en fabrikant i Herning: "Det skulle tækkes med skifer, det havde jeg aldrig prøvet før og som hver gang jeg skulle prøve noget nyt var jeg spændt på hvordan det var. Måske var det sjovt, måske var det noget man blev glad af. Sådan havde det også været, da jeg første gang var med til at lægge vand ind i et hus. Jeg havde glædet mig til at prøve at skære rørene over med nedstryger og til at skære gevind på dem. Men jeg blev først klar over, at der ikke var noget ved det, da jeg havde skåret tre rør forkert af og var blevet skældt ud, fordi jeg stod og drømte. Siden hadede jeg det, jeg fik kvalme af lugten af den varme skæreolie og fik ondt i maven af at trække den tunge klub rundt i gevindet. Jeg opfandt utallige maskiner, der kunne save rør af og skære gevind på dem, næsten uden menneskelig medvirken. Men tanken på opfindelserne, og den berømmelse og rigdom de ville bringe ophavsmanden, fjernede tankerne fra det nærværende. Der var ingen af mine læresvende, der var særligt brutale mod os læredrenge; men det irriterede dem, at jeg stod og drømte. De fattede ikke, at man kunne glemme målet på et rør bare ved at gå ned af en stige." Men han blev en dygtig blikkenslager og bestod svendeprøven med ros den 24. april I årene var han aktiv i FDF og i Fremad. Men han begyndte også i denne tid at læse bøger, som han lånte i Herning Folkebogsamling. Af sine ungdomsvenner beskrives han som "meget belæst over et bredt felt" 5. Og det må være enten i løbet af 4 De benyttede erindringsskitser og dagbogen fra Vestre Fængsel, Børge Things arkiv. Oplysninger om Herning, se Ove Pedersen: Herningdrengen, der blev en af modstandsbevægelsens store ledere. Børge Thing fra Herning blev til Børge Brandt fra BOPA, Herning-bogen 1994, s. 47ff., Herning Ove Pedersen, a.a.,s. 66.

4 4 læretidens sidste år, eller umiddelbart derefter, at han begyndte at interessere sig for politik. Da Konservativ Ungdom i deres fascistisk inspirerede antræk holdt parade på Torvet i Herning reagerede han stærkt 6. Han blev medlem af Blikkenslagernes Fagforening i Herning 7 og af DsU. I hans efterladte papirer ligger et læserbrev til Herning Avis, hvor han går i rette med en Sophus R. Jørgensen fra "Frie Erhvervs Værn". Jørgensen havde angrebet brugsforeningssystemet. Han mener, at hr. Jørgensen "forsøger, at få nogen småhandlende til gennem "Frie Erhvervs Værn" at hyppe nogle politiske kartofler for storkøbmænd og grosserere ved at vende dem mod deres naturlige forbundsfæller, de socialdemokratiske arbejdere og bønder." Hvilket år, det er fra afsløres ikke af manuskriptet. Sommeren 1936 drog min far på valsen. Det var en rest af de gamle laugs-traditioner, som havde overlevet ind i fagforeningernes første 50 år. Bl.a. kunne man med sin fagforeningsbog i hånden de fleste steder hos den lokale fagforening få udbetalt et mindre beløb i 'geskænk'. For min far gik turen bl.a. til Hamburg, hvor han overnattede på Svendehjemmet. Her lejede han to soveseler for en nat. Selerne hang ned fra loftet, og man havde dem så i armhulerne og 'hang op' og sov. Det var billigere end en seng. I en senere beskrivelse fortæller han om sit første indtryk af at komme til København på den samme tur: 6 samme s Han blev optaget i fagforeningen 1. maj 1936, Medlemsbog for Blikkenslagerforbundet og Arbejdsløshedskassen i Danmark. Han er første gang opført på medlemslisten i august 1936 med nummer 2954, Medlemsblad for Blikkenslagerforbundet, okt 1936.

5 5 "Et ungt par på omkring seksten-sytten år kommer gående med hinanden i hånden, den unge mand giver et lille ryk i pigens hånd, så hun kommer til at læne sig op ad ham, mens han kysser hende på kinden. Det gav et lille chok i mig: han kyssede hende på gaden - ganske vist i tusmørket. Men ingen syntes af hæfte sig synderligt ved denne episode, som i den lille vestjyske købstad ville have været en skandale, der ville have givet samtalestof til en hel vinters lange aftener om umoral og om tegnene på verdens nære undergang. Præsten, degnen og formanden for sygekassen ville have diskuteret i den lokale avis om ungdommens usædelighed, og K.F.U.K. og M. ville have holdt offentlige møder, hvor pastor N. skulle tale om: "Forholdet mellem mand og Kvinde". 8 Efter udstået læretid var min far en tid svend hos sin mester. Men i efteråret 1936 kom det til en konflikt. Som min far fortalte om det, havde han organiseret svendene hos Hernings 3 blikkenslagermestre i en strejke for at få akkordaflønning. Ifølge Blikkenslagerforbundets medlemsblad (januar 1937) nægtede blikkenslagermestrene H.I. Christensen, H. Bie og Engelbrecht at lade arbejdet udføre i akkord. Den ene mester havde meddelt, at den første, der krævede akkord, ville blive fyret. Forbundet havde nedlagt protest og begæret mægling for overenskomstbrud. Ingen af Hernings aviser omtalte sagen. Enten var den for lille, eller også var det fordi H.I. Christensen var formand for Håndværkerforeningen. Fagbladet kommenterede heller ikke sagen yderligere. Men det var et klart brud på overenskomsten, og alle tre mestre var medlemmer af arbejdsgiverforeningen, så de har ikke kunnet undgå at indføre akkordaflønning. Efter denne sejr fik min far af sin mester at vide, at der ikke længere ville være arbejde til ham i Herning. Til København Han var nu arbejdsløs, og benyttede lejligheden til at komme til København. Han kunne nemlig på understøttelsen få et kursus på Borups Højskole. Her gik han skoleåret , og ifølge en udtalelse, som lederen Hans Borup siden skrev, fik han meget ud af at forøge sine skolekundskaber især i sprog. På Borups Højskole var også Kursus for Smaabørnspædagoger. Det var en kulturradikalt indstillet institution, som uddannede børnehavelærerinder, som det hed dengang. På det kursus gik min mor. Hun hed Dora Recht og var 18 år i Hun kom fra et meget ortodokst, jødisk hjem, og begge hendes forældre var indvandrere. Moren kom fra Litauen og faren fra Polen. Selv havde hun først fået dansk statsborgerskab sammen med familjen, da hun var 6 år gammel. Min mor var kommunist og medlem af DKU. Og hun fortæller, at de havde mange diskussioner om politik. Og selvom han nok syntes, hun havde ret, var han ikke meget for at indrømme det. De blev kærester, og min mor trak ham med ind i kommunistiske miljøer. På mange 8 Dansk stil fra præliminærkursus 1940.

6 6 måder har det sikkert været et kulturchok for ham at komme til København og møde disse miljøer. Den psykoanalyse min mor lærte på sit Kursus, må have været en fremmedartet oplevelse. Storbyens gadeliv må have provokeret ham. Og kommunisterne, som der ikke var mange af i Herning, må have udfordret hans socialdemokratiske opfattelser. Min mor skulle om sommeren 1938, efter hun havde færdiggjort sin uddannelse, rejse 3 måneder til Frankrig. Hun skulle bo hos en tysk-jødisk familje, hvis søn hun havde kendt. Min far besluttede at rejse med. Han skrev om beslutningen i en samtidig optegnelse: "Ideen til at rejse til Frankrig fik jeg i vinter. Lysten har jeg altid haft. Frankrig - og særlig Paris, har altid øvet en kraftig tiltrækning på mig. - Ikke den tiltrækning som den har på visse overklasse damer, som i Paris finder de mest raffinerede modesaloner, og de mest perverse fornøjelser. Tværtimod! Min interesse er udgået fra den franske arbejderklasse, den arbejderklasse, som aldrig ret lang tid af gangen har kunnet finde sig i tyrannisk underkuelse. Frankrig er de revolutionære traditioners hjemland [...] Altså! - Lysten var der - og Nordahl Griegs skuespil "Nederlaget" - som jeg så på det kgl. teater, det handler om Pariserkommunen, fik mig til at bestemme -: du tager til Paris i sommer." I maj 1938 rejste han tilbage til Herning for at få noget arbejde, så han havde penge til at rejse for. Her fik han på trods af den tidligere konflikt alligevel midlertidigt arbejde. Mens han var i Herning havde hans fagforening 25 års jubilæum. Afdelingen var grundlagt den 13. juni og ifølge fagbladet Medlemsblad for Blikkenslagerforbundet (juli 1938) blev det højtideligtholdt med en fest, hvor bl.a. "Børge Thing [holdt] en begejstret tale og sluttede med et leve for socialismen". Han tjente 100 kr. ved arbejde og lånte 50 kr. af sin bror Christian, og den 9. juli sejlede han og min mor med A.P. Bernstorff fra Esbjerg til Dunkirque, og de nåede Paris tidsnok til at opleve den 14. juli under folkefrontsregeringen. Efter en tid i Paris fortsatte min mor til Grenoble, hvor hun skulle bo de næste måneder. Min far tomlede gennem Schweiz til Tyskland og videre hjem til Danmark. Det var svært at få bilerne til at stoppe, når man var ene mand, og han var tit forbandet. Da han kom til Hamborg, var han helt læns for penge og måtte gå på konsulatet. Herfra ringede man til hans far i Herning. Men han var ikke meget for at lægge pengene ud for sin søn. Men det lykkedes da at komme hjem igen. Og han fik et job hos ingeniør H.P. Nielsen i Herning indtil februar Så rejste han over til København og min mor. 9 C. Lythjohan: Blikkenslagerforbundet i Danmark, Kbh. 1915, s.102.

7 7 Efter sin udlandsrejse skrev min far en kronik om sin tur gennem Tyskland, som blev trykt i Arbejderbladet ( ). "Gennem Nazi-Tyskland til Fods" hed den. Det var en forundret beskrivelse af et Tyskland præget af militariseringen og ensretningen. "Ikke bare soldaterne, men også de civile og endda børnene i "Hitler-Jugend" er med i disse vanvittige krigsforberedelser". Han mødte to studenter, som aldrig havde hørt om Brecht eller Remarque. Og han kørte med en chauffør, som var SA-mand. SA-manden arbejdede 70 timer om ugen og fik 49 mark i løn. Han fortalte, at af de 150 mand, som arbejdede i samme firma, var kun tre SA'ere. "Dette argument viste mig imidlertid kun én ting: at de tyske arbejdere nok er blevet bøjet, men ikke knækket af den nazistiske morderstøvle". Artiklen som var meget utvetydig i sin anti-nazisme blev omhyggeligt sakset i Udenrigsministeriets presseafdeling, og der blev oprettet en pressesag på min far. Der ligger ikke andet i sagen end udklippet. Men det viser, hvor omhyggelig man allerede var i august 1938 med at have check på forhold, som kunne fornærme vores store nabo i syd. 10 København, DKP, lære noget mere Tilbage i København var fagforeningen ikke meget for at have ham gående, når han var tilmeldt i Herning. Den havde nok i sine 'egne' arbejdsløse. Bortset fra ganske korte jobs var han uden arbejde frem til den hårde vinter , hvor lokummerne i København frøs i stykker i tusindvis. Understøttelsen var på 90 kr. om måneden. Det var svært at leve for. Han købte spisebilletter til studenternes kantine, Kannibalen, i Nørregade selvom det var ulovligt. Så kunne han da få et varmt måltid om dagen. Han har i flere skitser beskrevet disse år som arbejdsløs i København. I en af dem skrev han: "Den tid der gik bedst, var efter man havde været til kontrol, og i et par timer gik og sludrede med de andre. Der var mange mærkelige fyre imellem, som f.eks. Peter der var kommunist. Han havde altid været med til et eller andet møde, som han kunne fortælle om, og det endte altid med, at han ville sælge nogen pjecer og tryksager. Om søndagen var han ude at sælge "Arbejderbladet" og man var altid sikker på, at få oplysning om søndagens "gevinster". Når de andre drillede ham og sagde, at han kunne være glad ved, at ikke levede i Sovjetunionen, for hvis han ikke døde af sult derovre, så var han da sikker på at blive skudt, så blev han ivrig og lod en strøm af skældsord vælte ud over de løgnagtige aviser, som havde bildt dem sådan noget ind." Netop i løbet af efteråret 1938 blev han meldt ind i DKP sammen med min mor, som hidtil havde været DKUer. Hans afsked med sin gamle organisation DsU kom i form af en reaktion på en artikel af den siden så kendte journalist Flemming Madsen. Madsen havde i DsUs blad Rød Ungdom skrevet en artikel, som hed "Væk med frontlyriken". Det var en artikel, som rettede sig mod de demokratiske kræfter, som ønskede et opgør med Hitler i stedet for eftergivenhed. I et modindlæg skrev min far bl.a.: "Mod Flemming Madsens: Væk med frontlyriken sætter vi: Væk med Fredslyriken, der berømmer Chamberlains og Daladiers forræderi mod demokratiet. Mod Daladiers: Fred for enhver pris, sætter vi de franske arbejderes: Fred, men på betingelser - og det skal ikke være 10 Udenrigsministeriets arkiv pk , j. nr. 110j.4906/1938.

8 8 Hitlers, men demokratiets betingelser." Flemming Madsen mente i et gensvar, at denne holdning var et udtryk for illusioner 11. For min morfar og mormor var min mors bekendtskab med min far intet mindre end en katastrofe. Selvom min mor ikke havde frekventeret synagogen siden hun var 12, var et ægteskab med en ikke-jøde alligevel en voldsom overskridelse af deres normer. Det førte til, at min morfar simpelthen ignorerede min far, når han fulgte min mor hjem. Til gengæld følte min far sig meget tiltrukket af det ret fremmedartede jødiske miljø. Selvom de var meget ortodokse, så var deres religiøsitet ikke udtryk for den livsfornægtelse, som han kendte fra sin fars hellighed. De kunne godt spille kort og være glade. Livet var ikke for dem nogen jammerdal. Og til højtiderne skulle man endda drikke vin. Min mor mener, at han var meget mere forstående overfor dem end omvendt. I DKP mødte min far ikke kun en anden politik end den socialdemokratiske. Han mødte også en anden type arbejderkultur end den, han kendte fra Herning. Hos kommunisterne læste man meget. Man læste sin avis og partiets pjecer. Men man læste også socialismens klassikere. Netop her i 30'ernes sidste år udkom Stalins Leninismens Problemer og Sovjetunionens Kommunistiske Partis Historie. Begge bøger var forfalskninger af de faktiske forhold i Sovjet, men de gjorde det samtidig klart for min far, at der var meget han ikke vidste og meget han ønskede at lære. Kommunisternes opslutning bag den tysk-sovjetiske ikke-angrebspagt førte til at kommunisterne betonede imperialisternes (dvs. englændernes og franskmændenes) ansvar for krigen. Min mor og far betragtede nok dette som en slags 'krigslist' fra Stalins side. I hvert fald opfattede de det ikke på den måde, at anti-nazismen var lagt på hylden. I september 1939, 3 uger efter verdenskrigens udbrud, blev min far indkaldt som marinesoldat. Det var formentlig uden modvilje. Kommunisterne så positivt på det, at lære at bruge våben. 'Så man kunne lære at rette dem den rigtige vej, når tiden kom'. Men to forhold gjorde hans militærtjeneste kompliceret. Han gjorde det til en dyd ikke at skjule sit politiske ståsted, hvad hans overordnede næppe har været glade for. Dertil kom at han i løbet af efteråret fik voldsomme hovedsmerter, så voldsomme at han blev indlagt til observation i begyndelsen af Det var en skæbnessvanger indlæggelse. 11 Rød Ungdom 1/jan 1939.

9 9 Det var sådan, at man dengang, hvis man mistænkte nogen for at have en hjernesvulst, sprøjtede det radioaktive kontraststof thorotrast ind i hjernen for at kunne få et bedre røntgenbillede af eventuelle svulster. Fandt man svulster, kunne man på grundlag af de ret præcise billeder operere svulsten væk. Problemet med kontraststoffet thorotrast er imidlertid, at kroppen ikke kan udskille det igen, og at det ophobes i milten. Milten sidder foran leveren, og i de fleste tilfælde dør patienterne 30 år efter af den sjældne leverkræft. For dem, som havde en svulst, kan man sige, at de så havde fået 30 år ekstra at leve i. Men for dem som min far, der ikke havde nogen svulst, var det altså en dødsdom 12. På baggrund af formentlig begge forhold, kommunismen og hovedpinen, blev han i februar 1940 erklæret for "stedse uskikket til al krigstjeneste" 13. Kort efter blev Danmark besat af tyskerne. Chokket var nok større for min jødiske morfar end for mine forældre. Men de måtte naturligvis tænke: ville det ramme jøderne og kommunisterne? Ret hurtigt viste det sig imidlertid, at ingen af grupperne var i umiddelbar fare. DKP omstillede sig til illegalitet, og mine forældre blev overført til nye partigrupper. Min fars idé om at lære noget mere udmøntede sig i ønsket om at tage den etårige præliminæreksamen på kursus. Fagforeningen tillod, at han måtte gå på kursus, mens han fik understøttelse, og gik han på De forenede Præliminærkursus. I juni måned 1941 tog han eksamen med et pænt gennemsnit. Efter dette kursus spurgte han i fagforeningen, om han også måtte tage studentereksamen på understøttelse. Men dét kunne der ikke være tale om. Besættelsens første år Min mor måtte ikke flytte sammen med min far for sine forældre. Hun måtte altså bo hjemme til hun var myndig. Hun havde i 1939 fået et job som børnehavelærerinde i en socialdemokratisk børnehave, men var blevet bortvist, da de opdagede, hun var kommunist. Herefter fik hun et job som kontorist i Direktoratet for Vareforsyning. Da hun fyldte 21 i november 1940, flyttede hun sammen med min far i en lejlighed på Østerbro, som de delte med min mors storesøster. De blev gift i Senere fik de en lejlighed på Bispebjerg, og her fik de deres første barn, min søster Jette. 12 Thorotrast-sagen blev diskuteret meget i Se f.eks. diskussionerne i Ugeskrift for læger, ikke mindst Richard Malmros' (som havde anvendt stoffet) fremstilling af sagen , s. 1369ff. 13 Stamoplysninger m.m. til brug for krigsministeriet, Rigsarkivet.

10 10 Den 22. juni 1941 var min mor og far sammen med Leni Madsen (gift med Carl Madsen) på sommerferie i Søndervig. Her hørte de fra en fisker om tyskernes overfald på Sovjetunionen. Kort efter fik Leni Madsen brev fra sin mand om, at han var taget af det danske politi. I sin fagforening havde min far tilhørt den kommunistiske fraktion. Den var især i årene meget aktiv. Til generalforsamlingen i april 1941 havde fraktionen udsendt et opråb, hvori det bl.a. hed: "Som det er kollegerne bekendt har bestyrelsen i det sidste halve år på alle områder søgt at modarbejde medlemmernes interesser". Det var underskrevet af Carl Sjur Nielsen, Knud Børge Jensen og Børge Thing. De opstillede også til bestyrelsesvalget, hvor det lykkedes Sjur Nielsen at blive 2. suppleant. Det var en meget stærk socialdemokratisk forening. I denne tid blev mange slået med forbløffelse over tyskernes sejre, og nogle af de ledende socialdemokrater havde indstillet sig på at tyskerne havde vundet krigen. Carl P. Jensen, den senere minister, var sekretær i Blikkenslagerforbundet og medlem af københavnsafdelingen. Min far har fortalt, hvordan han, Knud Børge Jensen og Carl Sjur Nielsen fulgtes fra kontrol med Carl P. fra kontoret på Blågårds Plads. Her skulle Carl P. ifølge en historie, jeg tit har hørt min far fortælle, have sagt: "Det er sgu underligt med et par kvikke fyre som jer. Kan I ikke se, tyskerne har vundet den krig." I efteråret 1941 fik min far arbejde på en maskinfabrik i Viborggade og senere hos Danske Grundejere ude på Godthåbsvej. Dér var han til oktober Indtil han gik under jorden havde han løst arbejde. 14 I efteråret 1941 kom loven som forbød kommunistisk virksomhed, og DsF, det daværende LO, udsendte et cirkulære, som henstillede, at medlemmer eller tidligere medlemmer af DKP undlod at opstille til valg i fagforeninger. Cirkulæret afholdt ikke blikkenslagerfraktionen fra at fortsætte arbejdet. Den blev indkaldt til samtale med fagforeningens bestyrelse, men sagde her, at de ikke betragtede sig som kommunister. Helt frem til generalforsamlingen i februar 1943 var de aktive i fagforeningen, selvom de da længe havde været under jorden. 15 For min far startede modstandsarbejdet i 1942, hvor han sad i den illegale underdistriktsledelse på Bispebjerg. Det startede som uskyldige aktioner, som da han sammen med en anden ville male Længe leve Den Røde Armé på plankeværket som beskyttede Bispebjerg 14 Jvnf. forhør i DK-sag 1325, Statsadvokaten for særlige anliggender, Rigsarkivet. 15 Se Morten Thing: Intet er umuligt for Vorherre og en Blikkenslager. Træk af Rørog Blikkenslagernes Fagforenings historie , manuskript [udk. som bog 1998].

11 11 Bio. Da de var næsten færdige, kom der en CB-betjent, og de måtte stikke af. Resten af krigen stod der: Længe leve Den Røde Arm på plankeværket. I oktober 1942 begyndte han sammen med to kammerater at lave ildspåsættelser hos lokale værnemagere. Han har beskrevet det i bogen Sabotage, hvordan han kastede en mursten gennem vinduet og smed en molotov-cocktail bagefter: "Braget og flammerne, der slog ud af vinduet, fik det til at gibbe i os - spyttet tørrede i munden på os, og vore hjerter slog, så det var ved at tage pusten fra os. Fra dette øjeblik glemte vi alt i vor omhyggelige plan, vi handlede kun i panisk rædsel - og derfor var det lige ved at gå galt." De blev forfulgt, og det var kun med nød og næppe, at de slap væk. Og de oplevede pludselig og intenst den forbløffende følelse af skræk for at komme i konflikt med politiet. Års opdragelse til lovlydige borgere fungerede stadig. Men de var ved at tage det første skridt ud i illegaliteten. Med dette skridt overskrider man den sociale tærskel, hvor man sætter sig udenfor. 16 Kort efter fik de iøvrigt besked på ikke at fortsætte med deres aktioner formentlig fra partiledelsen. KOPA og BOPA DKP havde længe været tilbageholdende med at igangsætte sabotageaktioner. Men efter rundspørge i organisationen besluttede man sig for at markere to-årsdagen for besættelsen ved sabotager. Aktionerne den 9. april 1942 mislykkedes, de hjemmelavede brandbomber forsagede. Men henover sommeren og efteråret 1942 blev der lavet forskellige vellykkede brandstiftelser af de første grupper af kommunistiske sabotører. Grupperne kaldes tit for KOPA (Kommunistsike Partisaner), men det er uvist om det navn blev brugt dengang. Grupperne var vel tilsammen på 30 mand og blev oprindelig sat igang af Børge Houmann og Thorkild Holst fra DKP. Blandt dem var en del spaniensfrivillige. Eigil Larsen, som havde gravet sig ud fra Horserød, blev leder af KOPA. I vinteren 1942 blev min far kontaktet af DKP og spurgt om han ville være med til at lave sabotage. Det ville han gerne, men først sent på året 1942 kom han med i en gruppe. Det var hans blikkenslagerkollega Knud Børge Jensen, bedre kendt som Sprængsmidt, der ledede gruppen, som ud over min far også rummede Carl Sjur Nielsen. I nogle dagbogsnotater - som er skrevet efter krigen - genkalder han sig situationen: "I går blev jeg optaget i en sabotagegruppe. Nu skal vi til at kæmpe direkte mod tyskerne. På en måde virker det som en befrielse, fordi alting nu bliver mere enkelt og ligetil. Men jeg må indrømme, at jeg også er bange - frygtelig bange. Vi bliver sat udenfor samfundet og jaget som forbrydere, og de fleste mennesker vil 16 Børge Brandt og Kai Christiansen: Sabotage, Kbh. 1945, s. 24ff.

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille Sølvhøi levede hele sin ungdom med spisevægring. Da hun var 15 år, prøvede hun for første gang at begå selvmord. Her er hendes

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Opgaver til Den dag tyskerne kom

Opgaver til Den dag tyskerne kom Opgaver til Den dag tyskerne kom 1 Når de voksne frygter krig Knuds mor og far talte tit om, at der var krig i Europa, og at krigen kunne komme til Danmark. Hvad taler dine forældre om? Hvad er de bange

Læs mere

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Anmeldelse af Birgit Kirkebæk Palle mødtes stadig med andre hiv smittede blødere. Som Palle selv følte de andre sig også efterladt af samfundet. De var blevet smittet

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

2. verdenskrig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

2. verdenskrig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Min far, Herluf Ballegaard, og min mor, Elisabeth Hasseriis Ballegaard, har før skrevet til slægtsbladet.

Læs mere

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig til at forstå lidt af påskens mysterium. Indhold Indledning

Læs mere

Erindringer Kammerater (Uddrag)

Erindringer Kammerater (Uddrag) Odense Stadsarkiv, Historiens Hus Erindringer Kammerater (Uddrag) Vi havde begge to, Peder og jeg haft forbindelse med Otto og Thorvald Petersens hjem, jeg også med pigerne og tanten. Det var et interessant

Læs mere

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang. Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard

Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard Bog et af serien: Wow Hvad sker der her Side 1/6 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 : Godhed kommer efter...3 Kapitel 2 : Rigtig kærlighed er svær at finde...4 Kapitel

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Her slutter historien om Kasper.

Her slutter historien om Kasper. KASPERS HISTORIE Hvert år forsvinder der hundredevis af danskere uden at give deres familie eller andre pårørende besked : en mand går ned i kiosken på hjørnet en søndag eftermiddag og kommer aldrig tilbage.

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Ved besættelsen af Danmark nedkastede tyskerne flyveblade. Et af dem var Oprop.

Ved besættelsen af Danmark nedkastede tyskerne flyveblade. Et af dem var Oprop. Plancherum 1 PLANCHE 10 Ved besættelsen af Danmark nedkastede tyskerne flyveblade. Et af dem var Oprop. Hvilken begrundelse gav tyskerne i Oprop for at besætte Danmark? Hvornår blev Danmark besat, og hvor

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC

UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC 01:00:08 SNEDKER MUHAREM SEJDIC Jeg har mine venner, jeg har mine bekendte. Vi er sammen, og derfor føler jeg at jeg har det rigtig, rigtig godt.

Læs mere

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Følgende er en transskription af filmen,, som er produceret af DIIS, 2013. I filmen fortæller Tove Udsholt om sine oplevelser som gemt barn under Besættelsen. Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Mit navn

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Stilladsudd.: Grundkursus 1+2 (1988) og ERFA 2 i -95

Stilladsudd.: Grundkursus 1+2 (1988) og ERFA 2 i -95 Side 9 manden Navn: Karsten Hardy Jørgensen Bopæl: Reginehøj, Århus Alder: 47 Start i branchen: 1984 Nuværende firma: Århus Stilladser Stilladsudd.: Grundkursus 1+2 (1988) og ERFA 2 i -95 StilladsInformation:

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. 19-06-2016 side 1 Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. Klokken seks gik alt dødt, og der var helt stille, skrev en anonym engelsk soldat i avisen The Times 1. januar 1915. Han var ved fronten

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre.

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen 1869-1943 Maren Kirstine Lumbye 1873-1903 Jens Chr. Nielsen blev født d. 16. august 1869, som søn af husmand Gabriel

Læs mere

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud.

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. I armene på russerne Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. Havde det bare været kanonskud, ville det nærmest have virket beroligende, for så havde russerne stadig været et

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

5. Hvordan så man dengang på ugifte kvinder, som fik børn? 11. Hvorfor tegnede familierne kridtstreger på gulvet i det værelse, de boede i?

5. Hvordan så man dengang på ugifte kvinder, som fik børn? 11. Hvorfor tegnede familierne kridtstreger på gulvet i det værelse, de boede i? Afsnit 1 Et uægte barn 1. Hvad lavede Grevinde Danners mor? 2. Hvorfor sagde Juliane ikke nej til sin herre? 3. Hvorfor blev der stor ballade hos familien Køppen? 4. Hvordan reagerede husets frue? 5. Hvordan

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

(Kun 3 minutter af vores fortællinger er gengivet på Gemte Stemmer)

(Kun 3 minutter af vores fortællinger er gengivet på Gemte Stemmer) Gemte Stemmer - http://gemtestemmer.dk/ Vi var opfordret til at deltage i projekt Gemte Stemmer af Sidsel Overgaard (Kun 3 minutter af vores fortællinger er gengivet på Gemte

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

I 1 år efter min Farmors død krævede min Farfar at min Far og hans 2 søskende skulle bære sort sørgearmbind!!

I 1 år efter min Farmors død krævede min Farfar at min Far og hans 2 søskende skulle bære sort sørgearmbind!! Min Far blev født i København den 4. december 1912 som søn af: Direktør, fabrikant Oscar Valdemar Meyer, født 30. Maj 1866 i København og død 18. november 1930 i Charlottenlund og hustru Astrid Constance

Læs mere

Min mor eller far har ondt

Min mor eller far har ondt Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL. 10.00 1.SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Thomas er væk! Peter var kommet styrtende ind i klassen og havde

Læs mere

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Uddrag fra Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Forlaget Epigraf 2011. 2. scene Jeg drømmer, at jeg er en fugl. En fugl, der får vingerne skåret af. Bid for bid. Tomme for tomme og langsomt. Vingerne bliver

Læs mere

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik Velkomst sang: Klodshans Velkommen, sir vi her i dag Nu alle sidder på sin bag. Vi viser, jer et skuespil. Og i kan klappe, hvis i vil. Der var engang for længe siden, så begynder alle gode eventyr. Det

Læs mere

Den store tyv og nogle andre

Den store tyv og nogle andre Den store tyv og nogle andre Kamilla vidste godt, hvordan tyve så ud. De var snavsede og havde skæg og var uhyggelige og mystiske, det sagde alle, der havde forstand på sådan noget. Kamilla havde hørt,

Læs mere

Side 3.. skindet. historien om Esau og Jakob.

Side 3.. skindet. historien om Esau og Jakob. Side 3 skindet historien om Esau og Jakob 1 Spark i maven 4 2 Esau og Jakob 6 3 Den ældste søn 8 4 Arven 10 5 Maden 12 6 Esau gav arven væk 14 7 Esaus hånd 16 8 Jakobs mor 20 9 Skindet 22 10 Jakob løj

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Mailene. Dit liv B side 14

Mailene. Dit liv B side 14 Dit liv B side 14 Mailene En kort præsentation af hovedpersonen i denne bog, der gerne vil være anonym: Lad os kalde vedkommende Henri, så kan du kære læser selv bestemme, om det er Henrik eller Henriette:

Læs mere

Ingers konfirmation 1939

Ingers konfirmation 1939 Inger Anna Kristiansen Thorsten Kristiansen Inger er født i 1924 og opvokset i et lille husmandssted i landsbyen Boltinge nær Ringe på Fyn hos sine forældre, en søster og 2 plejebørn, som blev opdraget

Læs mere

I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker.

I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker. Orit I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker. Orit er syvende generation af jøder, som bor i Israel. Hun

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10.

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Hvem elsker det sorte får? Hvem elsker den uregerlige dreng som aldrig kan gøre som han skal. Hvem

Læs mere

Marys historie. Klage fra en bitter patient

Marys historie. Klage fra en bitter patient Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en

Læs mere

Opgaver til På vej til fronten

Opgaver til På vej til fronten Opgaver til På vej til fronten 1. Krigens parter Hvem kæmpede mod hinanden under 1. Verdenskrig? _ 2. Skyttegrave Hvor lå skyttegravene? _ 3. Livet i skyttegravene Hvordan forestiller du dig, at livet

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Industrialiseringen i 1850-1950

Industrialiseringen i 1850-1950 Industrialiseringen i 1850-1950 I det herrens år 1845 klokken var 4 om morgenen, jeg Augustus Vitolius på 15 år var på vej ud på marken for at høste sammen med min hjælpende karl. Vi havde lige hentet

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

København S, 10. juni 2015. Kære menigheder

København S, 10. juni 2015. Kære menigheder København S, 10. juni 2015 Kære menigheder Morten Kofoed Programme Coordinator Baptist Union of Denmark Cell: +45 3011 2904 E-mail: morten@baptistkirken.dk Mange tak for jeres bidrag til Burundis Baptistkirke

Læs mere

12. søndag efter Trinitatis

12. søndag efter Trinitatis 12. søndag efter Trinitatis Salmevalg 743: Nu rinder solen op af østerlide 417: Herre Jesus, vi er her 414: Den Mægtige finder vi ikke 160: Jeg tror det, min genløser 418: Herre Jesus, kom at røre Dette

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Spørgsmål til Karen Blixen

Spørgsmål til Karen Blixen Spørgsmål til Karen Blixen Af Dorte Nielsen Karen Blixen afsnit 1 1. Hvor ligger Rungstedlund? 2. Hvornår blev Karen Blixen født? 3. Hvor mange år var hun i Afrika? 4. Hvornår udkom hendes første bog?

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Der var engang et stort slot, hvor der boede en prinsesse, en konge, en dronning og en sød tjenestepige. Lige

Læs mere

Side 1. Gæs i skuret. historien om morten bisp.

Side 1. Gæs i skuret. historien om morten bisp. Side 1 Gæs i skuret historien om morten bisp Side 2 Personer: Martin Side 3 Gæs i skuret historien om morten bisp 1 Soldat 4 2 Den hvide hest 6 3 En tigger 8 4 Den røde kappe 10 5 En drøm 12 6 En syg mand

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Opgaver til Den frie by

Opgaver til Den frie by Opgaver til Den frie by 1. Kaj og Jette eller far og mor? Mormor synes, at det er lidt underligt, at Liv siger Kaj og Jette i stedet for far og mor. Hvad synes du? 2. Hvem skal bestemme? Liv siger Kaj

Læs mere

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven.

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven. Side 3 Kurven historien om Moses i kurven En lov 4 Gravid 6 En dreng 8 Farvel 10 Mirjam 12 En kurv 14 Jeg vil redde ham 16 En mor 18 Tag ham 20 Moses 22 Det fine palads 24 Side 4 En lov Engang var der

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Under jorden. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Under jorden. Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Under jorden Sabotør-slottet, 5 Under Jorden Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Forlaget Cadeau 1. udgave, 1. oplag 2011 Illustrationer: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro

Læs mere

"Kræften og Magdas handicap blev mit vendepunkt"

Kræften og Magdas handicap blev mit vendepunkt "Kræften og Magdas handicap blev mit vendepunkt" Landsholdsspiller i håndbold Rikke Nielsen fortæller om at blive kræftsyg, samtidig med, at hun (uventet) blev mor til en datter med Downs syndrom Af Lene

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

historien om Jonas og hvalen.

historien om Jonas og hvalen. Side 3 HVALEN historien om Jonas og hvalen Jonas, vågn op! 4 Gud talte 6 Skibet 8 Stormen 10 Min skyld 12 I havet 14 Hvalen 16 Byen vil brænde 18 Kongen 20 Gud og byen 22 Jonas var vred 24 Planten 26 Side

Læs mere

Odense Stadsarkiv, Historiens Hus Erindringer Distriktsledelsesmøde Der var undtagelsestilstand i Odense, udgangsforbud. Alt lå stille undtaget livsvigtige institutioner; vi gik sommetider ned og stod

Læs mere

Astrid og S.P. Jensen

Astrid og S.P. Jensen Astrid og S.P. Jensen Vore erindringer Redigeret af John Lykkegaard Astrid og S.P. Jensen Vore erindringer udgivet 2006 udgivet som e-bog 2011 S. P. Jensen og Forlaget Mine Erindringer Redigeret af John

Læs mere

side 9 manden Portræt af en gammel kæmpe, Jan Skytte fra Århus,som desværre har måttet stoppe i branchen

side 9 manden Portræt af en gammel kæmpe, Jan Skytte fra Århus,som desværre har måttet stoppe i branchen StilladsInformation nr. 77- november 2005 side 9 manden Portræt af en gammel kæmpe, Jan Skytte fra Århus,som desværre har måttet stoppe i branchen For første gang i StilladsInformations historie har vi

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: " Reinhard Heydrich bødlen " Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel:  Reinhard Heydrich bødlen  Vejledning Lærer Titel: " Reinhard Heydrich bødlen " Vejledning Lærer Reinhard Heydrich bødlen Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS-Hitlers elite Udsendelse 3: Reinhard Heydrich bødlen. --------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Historien om da mit liv blev vendt på hovedet, efter en meningitis, som gjorde mig akut døvblivende.

Historien om da mit liv blev vendt på hovedet, efter en meningitis, som gjorde mig akut døvblivende. Historien om da mit liv blev vendt på hovedet, efter en meningitis, som gjorde mig akut døvblivende. Lige lidt om mit liv før d 6.10-08, jeg bor sammen med min mand, har to dejlige drenge en på 20 og en

Læs mere

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909.

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Disse kort og breve har jeg fået lov til at afskrive og offentliggøre af Gert Sørensen, som har fået dem af

Læs mere

Historien om en håndværksvirksomhed

Historien om en håndværksvirksomhed Velkommen til historien om Solvang VVS At det blev Solvang VVS som skulle blive omdrejningspunktet i denne historie var på ingen måde planlagt, idet den ligesågodt kunne være skrevet med udgangspunkt i

Læs mere

Røvergården. Evald Tang Kristensen

Røvergården. Evald Tang Kristensen Røvergården Evald Tang Kristensen Der var engang en pige, der ville giftes, men hun ville lige godt kun have en mand med rødt hår og rødt skæg. Omsider kom der også sådan en frier, og hun sagde ja. Han

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere