Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Transkript

1 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering ved Århus Universitetshospital varetager behandling, pleje, uddannelse og forskning inden for sygdomme i bevægeapparatet på regionalt, nationalt og internationalt niveau. Afdeling E en del af det kirurgiske center på Århus Sygehus. Afdeling E er en stor afdeling med ca. 620 medarbejdere. Afdelingens aktiviteter er placeret på Århus Sygehus, Nørrebrogade (NBG) og Tage-Hansens Gade (THG). Afdelingen er organiseret i 11 subspecialiserede sektorer og fordelt geografisk på 8 afsnit. Afsnittene dækker følgende lægefaglige specialer: NBG: Afsnit E0: Skadestuen er Danmarks største og består af Center for voldtægtsofre, Kirurgisk skadestue, Medicinsk skadestue, Modtagelse af akutte patienter, Skadeambulatorium, Sygeplejevisitation og Traumecenter. Afsnit E1: Børnekirurgi. Dette afsnit dækker ortopædkirurgi, abdominalkirurgi og neurokirurgi. Afsnittet har plads til i alt 11 børn. Afsnit E2-E3: Fod-ankel kirurgi og rygkirurgi. Afsnittet har plads til 23 patienter. Afsnit E4: Traumekirurgi. Afsnittet har plads til 24 patienter. Afsnit E5-E6: Skulder-albuekirurgi, tumorkirurgi og infektionskirurgi. Afsnittet har plads til 18 patienter. Afsnit E-OP (NBG): Afsnittet dækker alle ortopædkirurgiske operationer med tilknytning til sengeafsnittene E.1,E2-3, E4 og E5-6. Der opereres gennemsnitlig på 6 operationsstuer dagligt. THG: Afsnit E7-10: Hofte-, knæ- og håndkirurgi samt idrætskirurgi. Afsnittet har plads til 30 patienter. Afsnit E-OP (THG): Afsnittet dækker alle operationer med tilknytning til sengeafsnit E7-10. Der opereres gennemsnitligt på 4 operationsstuer dagligt. Til samtlige specialer er der en stor ambulant funktion på såvel NBG som THG. Afdeling E er ledet af oversygeplejerske Anne Munck og ledende overlæge Frank Farsø. I afdeling E er der desuden ansat en gruppe (sygeplejefaglige) medarbejdere i en stabsfunktion til afdelingsledelsen. Heriblandt Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Lene Røge, som er ansat til at varetage uddannelsen indenfor sygeplejens grunduddannelser. Dette dækker i øjeblikket sygeplejestudiet på 6. semester, samt 1. og 4. modul, radiografstudiet på 3. og 5. semester, social- og sundhedsassistentuddannelsen og diakonuddannelsen. Desuden er afdelingen uddannelsessted for folkeskolepraktikanter, udenlandske social- og sundhedselever og sygeplejestuderende mv. Lene har et tæt samarbejde med de kliniske vejledere i afsnittene. Hvert afsnit i afdelingen er ledet af en - to afdelingssygeplejerske(r) og lægefaglig(e) sektorchef(er). I hvert afsnit er der ansat en til to kliniske vejledere og nogle steder også praktikvejledere, som varetager det daglige pædagogiske samarbejde med sygeplejestuderende og andre uddannelsessøgende. Plejeformerne på de forskellige afsnit er enten gruppepleje eller tildelt patientpleje. Fokus er helhed i patientplejen via patientforløb, som den studerende arbejder ud fra. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 1 af 9

2 Samarbejdsrelationer Det ortopædkirurgiske speciale fordrer stor grad af tværfagligt samarbejde. Der samarbejdes dagligt med f.eks. fysioterapeuter, ergoterapeuter, diætister, bioanalytikere, serviceassistenter, radiografer samt læger fra andre specialer, så som geriatri, intern medicin, neurologi, etc. Sideløbende med det tværfaglige samarbejde foregår der tværsektorielt samarbejde med den kommunale hjemmepleje. Her er Århus Kommune og øvrige kommuner indenfor Region Midt de primære tværsektorielle samarbejdspartnere. Patient/borger kategorier Patienterne i Afdeling E fordeler sig aldersmæssigt i alle aldersgrupper. Børn under 15 vil imidlertid oftest være indlagt i børneafsnittet (E1). Patienterne indlægges til en planlagt operation i bevægeapparatet eller indlægges akut pga. pludselig opstået sygdom. Centrale kliniske problemstillinger Fokus i sygeplejen i afdeling E er den præ-, per- og postoperative sygepleje, som omfatter patientens problemstillinger og behov relateret til perioden før indlæggelse, under indlæggelse, i forbindelse med udskrivelse og efter indlæggelse. De centrale kliniske sygeplejeproblemstillinger vil ofte være knyttet til patienternes fysiologiske behov, f.eks. mobilitet, udskillelse, ADL, sansning, smerter og ernæring. Der kan ligeledes være problemstillinger knyttet til det psykosociale område, f.eks. i form af sorg og krise. Respekt for patientens værdighed og integritet er fundamental, ligesom patienterne vil være forskellige i forhold til kulturel og social baggrund. Derudover findes ofte sygeplejeproblemstillinger knyttet til mestring af sygdom og behandling, herunder problemstillinger relateret til vejledning og undervisning. Derudover arbejder vi med sygeplejeproblemstillinger knyttet til de uddelegerede opgaver, f.eks. medicinering, undersøgelsesforløb, behandlinger og operationer. Tværfaglige og tværsektorielle forhold Personalesammensætningen i plejegruppen består af sygeplejersker, social- og sundheds assistenter og sygehjælpere. Udover sygeplejestuderende vil der også være andre uddannelsessøgende i afsnittene, f.eks. social- og sundhedsassistent elever, redder-elever, folkeskolepraktikanter, medicinstuderende, sygepassere m.v. I enkelte E-afsnit er der etableret studieunit 1. I andre afsnit arbejdes med tværfaglige refleksionskonferencer for de uddannelsessøgende. I alle afsnit arbejdes der tværfagligt og tværsektorielt. I de enkelte afsnit findes nøglepersoner indenfor sygeplejeområder som f.eks. dokumentation, smertebehandling, ernæring, hygiejne, forflytning og procedurer. Hos nøglepersonerne og specialeansvarlige sygeplejersker kan den studerende, hvor det skønnes relevant, søge viden og ekspertise. Ligeledes er der i alle afsnit ansat specialeansvarlige sygeplejersker. 1 Studieunit kendetegnes ved at en gruppe sygeplejestuderende, evt. suppleret med andre uddannelsessøgende, i fællesskab plejer et afgrænset antal patienter under vejledning af kliniske vejledere og evt. praktikvejledere. I et studieunit er man afgrænset fra den øvrige del af afsnittet, og har egne faciliteter som kontor etc. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 2 af 9

3 Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Patientforløb/ patientsituationer/patientfænomener I afdeling E indlægges ca. 50 % af patienterne akut. De resterende 50 % indlægges til planlagt behandling (elektiv). Den akutte indlæggelse er præget af, at patient og pårørende ikke har kunnet forberede sig psykisk på det forestående. Patientens første møde med afd. E starter i skadestue/modtagelse, hvor udredningen af patienten opstartes, f.eks. klinisk undersøgelse, dataindsamling, røntgenoptagelse, blodprøvetagning mm. På baggrund af denne udredning opstartes den foreløbige pleje- og behandlingsplan. Herunder eksempelvis smertebehandling, mobiliseringsregime og klargøring til operation. Fra skadestue/modtagelse overflyttes patienten til det aktuelle sengeafsnit, hvor patienten modtages af en sygeplejerske/social- og sundhedsassistent. Der tages hånd om patientens og de pårørendes psykiske og fysiske tilstand. Der følges op på den påbegyndte indlæggelsessamtale, hvor pleje - og behandlingsplanen fortsættes, iværksættes og dokumenteres. Det elektive forløb indebærer, at patienten har været til forundersøgelse i ambulatoriet. Patienten har ofte en pårørende med til forundersøgelsen. Her har patienten modtaget informationer, og der er foretaget dataindsamling fra både sygeplejerske, operatør og anæstesilæge. Pleje- og behandlingsplanen er lagt og patient og pårørende har således haft mulighed for at forberede sig på indlæggelsen. Behandlingen kan foregå enten ambulant eller under indlæggelse og kan strække sig fra timer til uger. Der kan indgå både operation eller konservativ behandling (ikke operative behandling). De helbredsproblemer, der bringer patienten til behandling på afdeling E, vil typisk være lokaliseret til bevægeapparatet herunder f.eks. frakturer, tumorer eller artrose. Sygeplejefaglige opgaver Patienter på en ortopædkirurgisk afdeling vil som oftest have nedsat egenomsorgsevne som følge af deres lidelse/operation. For nogle patienter er den nedsatte egenomsorgsevne blivende for andre midlertidig. I sygeplejen arbejdes der med det behandlende og rehabiliterende aspekt, men også sundhedsfremmende, forebyggende og lindrende aspekter i sygeplejen vægtes i de konkrete patientsituationer. Sygeplejen på ortopædkirurgisk afdeling er alsidig og individuel tilpasset til patientens behov. Sygeplejeopgaverne relateret til de fysiologiske behov knytter sig bl.a. til problemområderne: Respiration/cirkulation, ernæring, udskillelse, hud/slimhinder, aktivitet, søvn/hvile, smerter/sanseindtryk. Sygeplejeopgaverne relateret til patientforløb omfatter udarbejdelse af plejeplaner, den daglige dokumentation samt tværfaglig- og tværsektorielt samarbejde. Det patientologiske aspekt er en del af sygeplejen og sygeplejeopgaverne knytter sig til relationelle og kommunikative aspekter. Sygeplejeopgaverne på ortopædkirurgisk afdeling er nærmere udspecificeret i bilag 1. Bilaget er en liste af de sygeplejefaglige opgaver, der arbejdes med på ortopædkirurgisk afdeling, og kan ses som inspiration til udarbejdelse af individuel klinisk studieplan. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 3 af 9

4 Udviklings- og forskningsområder og -tiltag I afdelingen er der kontinuerligt fokus på udvikling og forskning, hvilket f.eks. viser sig ved at: Alle afsnit har nedsat en klinisk projektgruppe, som arbejder med evidensbasering og monitorering indenfor en selvvalgt klinisk problemstilling. Afdelingens proceduregruppe udarbejder og reviderer relevante instrukser ud fra bedst praksis. Afdelingen deltager i Det Nationale Indikatorprojekt (NIP) for patienter med hoftenære frakturer. Afdelingen har fokus på udarbejdelse af patientforløbsbeskrivelser for de større patientkategorier i afdelingen. Afdelingen er i gang med at lægge dokumenter i e-dok, som er Region Midts elektroniske dokumenterings system, hvori alle kan finde reviderede og opdaterede dokumenter om pleje og behandling. Der arbejdes med etablering og implementering af Den Danske Kvalitetsmodel. DDKM skal med tiden være et samlet, integreret og fælles system til kvalitetsudvikling og vurdering af strategisk vigtige ydelser og aktiviteter i sundhedsvæsnet. Overordnet skal DDKM understøtte og fremme systematisk, kontinuerlig selvevaluering og kvalitetsforbedring i de omfattede institutioner, her i blandt Århus Sygehus. Sygeplejens metoder, herunder kliniske metoder, refleksionsmetoder samt udviklings- og forskningsmetoder Sygeplejeprocessen vil være den gennemgående metode til vurdering, planlægning og evaluering af sygepleje. Problemløsningsprocessen Dataindsamling knyttet til patientens fysiologiske behov og daglige funktioner herunder observationer, målinger og samtale Analyse af data med henblik på formulering af sygeplejediagnose Mål med sygepleje og plan for sygeplejeinterventioner Evaluering af den udførte sygepleje Dokumentation af sygeplejeprocessens forskellige faser i sygeplejejournalen. Ernæringsscreening, kost- og væskeregistrering Smertescoring Observationsskemaer Glarsgows coma skala, døgnskemaer, temperaturskemaer Sygeplejefaglige og tværfaglige konferencer af forskellig karakter Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering og tilrettelæggelse Den kliniske undervisning på 4. modul tager udgangspunkt i sygeplejerskens virksomhedsfelt, hvor at udføre sygepleje vil være i centrum. Delelementerne sundhedsfremme, sundhedsbevarende, sygdomsforebyggelse, behandling, rehabilitering og lindring vil inddrages i den udførende sygepleje. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 4 af 9

5 Under den kliniske uddannelsesperiode er den studerende tilknyttet en klinisk vejleder. I daglige undervisningssituationer vil den studerende også blive fulgt og vejledt af forskellige ad hoc vejledere. Ad hoc vejlederen kan være en sygeplejerske eller en social- og sundhedsassistent. Hvor læringsudbyttet vurderes til at være positivt, kan en ældre studerende også fungere som ad hoc vejleder. Under det kliniske undervisningsforløb vil den studerende ligeledes møde afdelingens uddannelsesansvarlige sygeplejerske. De forskellige funktioner præsenteres derfor i det følgende. Den kliniske vejleder varetager forskellige funktioner i forhold til studerende, f.eks.: At sende velkomstbrev til den studerende senest 14 dage før klinisk praksis på modul 4 At sikre introduktion af den studerende At vejlede den studerende i udarbejdelse af den individuelle kliniske studieplan At tilrettelægge undervisning i samarbejde med den studerende, så den studerende får mulighed for at opfylde målene for modulet At skabe rammer for læring At vejlede til fastholdelse af den studerendes fokus At identificere læringsbehov, vurdere og udnytte læringssituationer At planlægge ad hoc. vejledning At undervise, vejlede og rådgive den studerende i det kliniske studies uddannelses spørgsmål f.eks. patientforløb mv. At tilrettelægge dagligdagen så den studerende har mulighed for daglig vejledning At afvikle samtaler med den studerende, herunder evaluere og give tilbagemeldinger på øvelser og opgaver At deltage aktivt i seminarer At fungere som eksaminator ved intern klinisk prøve Ad hoc vejlederens funktion i den daglige vejledning er at: Medvirke til at sikre den studerende et hensigtsmæssigt uddannelsesforløb i afsnittet Prioritere tid sammen med den studerende Medvirke til at skabe et godt studiemiljø i afsnittet Give tilbagemeldinger til den kliniske vejleder og den studerende Sikre at den studerende får mulighed for at følge patientforløb eller fordybe sig i temaer Holde sig ajour med væsentlige områder i studiet til sygeplejerske Arbejde aktivt med før, under og efter vejledning sammen med den studerende Den uddannelsesansvarliges funktion er at: Være skolens kontaktperson og samarbejdspartner i det kliniske studie Koordinere og tilrettelægge det kliniske studie i samarbejde med de kliniske vejledere, herunder at udvikle det kliniske studie på tværs af afsnittene Administrere opgaver i forbindelse med fordeling af studerende ud fra bedst mulige lærings- og vejledningsmuligheder Styrke det faglige og pædagogiske niveau i afdelingen med henblik på at skabe et godt uddannelsessted med gode lærings- og studiemiljøer Varetage systematisk evaluering og dokumentation af uddannelsestilbudene i det kliniske studie Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 5 af 9

6 Vejlede og supervisere de kliniske vejledere og øvrige plejepersonale med henblik på at varetage det kliniske studie fagligt og pædagogisk Være sparringspartner, rådgiver og vejleder for den enkelte studerende i studiemæssige spørgsmål Være sparringspartner, rådgiver og vejleder for ledergruppen i afdeling E i uddannelsesmæssige spørgsmål Studiemetoer Der er mange måder at lære praksis på. I afdeling E kan man som studerende møde flere pædagogiske metoder. Hvilken metode der aktuelt anvendes, afhænger af den studerendes læringsstil, af klinisk vejleders undervisningserfaring og af emnet der undervises i. Model for kliniske færdigheder. Modellen indfanger praktisk patientknyttet patientpleje og er bygget op over 8 elementer (procedure, guidning, ergonomi, sikkerhed, lethed, integration og omsorg) som altid vil være i spil i en praktisk sygeplejehandling. Modellen introduceres på introduktionsdagen. Den situerede læring, hvor det at deltage i praksissituationen og forholde sig til det, giver mulighed for læring. Før-, under- og eftervejledning, hvor den studerende vejledes før en ny praksissituation, under udførelse af denne og efter udførelsen. Refleksion i- under- og efter handlingens udførelse Teoretisk fordybelse i faglitteratur, metodebøger etc. i forbindelse med handlingsudførelse Refleksionskonference, hvor det at reflektere over oplevelser fra praksis i fællesskab giver mulighed for læring Planlægningssamtale og individuel klinisk studieplan Indenfor den første uge afholdes en planlægningssamtale. Det forventes, at den studerende inden planlægningssamtalen har udarbejdet og medbragt: En kort præsentation af sig selv En begyndende individuel klinisk studieplan, der med udgangspunkt i skolens modulbeskrivelse for modul 4 samt nærværende generelle kliniske studieplan, kommer med forslag til, hvilke områder og emner, der skal arbejdes med, samt hvordan der kan opnås viden og færdigheder indenfor det pågældende område og emne. Herunder indgår overvejelser om hvordan den studerende lærer bedst Forslag til hvornår diverse opgaver og øvelser afleveres, samt hvad selvvalgt pensum kan indeholde Forventninger til klinisk vejleder og ad. hoc. vejledere Aftaler omkring tidspunkter for evaluering og bedømmelse Forventninger til egen studieaktivitet Studiebogen Det forventes, at Studiebogen anvendes som et læringsredskab, og at den ud fra individuelle aftaler mellem vejleder og den studerende er tilgængelig for den kliniske vejleder. I Studiebogen dokumenteres studieaktivitet knyttet til den udarbejdede og løbende ajourførte individuelle kliniske studieplan, og patientforløb, patientfortælling, sygdomsforløb, seminaroplæg, selvvalgt pensum mv. samles i Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 6 af 9

7 studiebogen. Seminar I løbet af den kliniske undervisningsperiode afholdes seminar i grupper på 4-7 studerende. Den kliniske vejleder fastsætter dato for seminar. Hver studerende udarbejder et skriftligt oplæg, som distribueres til de øvrige gruppemedlemmer. Herefter mødes gruppen til en fælles drøftelse. Yderligere beskrivelse ses i Studiebogen. Patientfortælling, Patient- og sygdomsforløb Patientfortællingen tager afsæt i patientens fortælling om sine oplevelser og tanker om egen situation. Patienten udvælges i samråd med den kliniske vejleder, som sørger for at indhente patientens formelle tilladelse 2. Den studerende nedskriver de refleksioner, der affødes af samtalen med patienten, og disse gøres til genstand for drøftelse med den kliniske vejleder. Patientforløbet udspringer af en konkret patientsituation den studerende har oplevet. Problemstillingerne udfoldes skriftligt og teoretisk og drøftes med klinisk vejleder. Den studerende aftaler på forhånd med klinisk vejleder, hvilket hovedfokus der er i patientforløbet, arbejdsmetode og evalueringsmetode. Sygdomsforløbet tager afsæt i en patient med en specifik sygdomstilstand, som er udvalgt i samråd med klinisk vejleder. Klinisk vejleder sørger for formel tilladelse fra patienten til at den studerende nedskriver refleksioner over patientens sygdomsforløb i et skema, med henblik på evaluering af sygdomsforløbet 3. Efterfølgende drøftes den studerendes overvejelser med klinisk vejleder. Se i øvrigt beskrivelsen i Studiebogen. Læringsmiljø /Studiemiljø Afdeling E tilbyder et læringsmiljø karakteriseret ved, at vi i alle afsnit har pædagogisk kompetente og engagerede kliniske vejleder, som er rummelige og har stor interesse for den studerendes uddannelse. Der er et meget motiveret og faglig dygtigt personale på de forskellige afsnit, der gerne stiller deres sygeplejefaglige kompetence til rådighed. I kontakten med patienterne vil den studerende komme til at samarbejde med mange tværfaglige personalegrupper. Endvidere har den studerende mulighed for at følge patienten gennem behandlingssystemet, eksempelvis operation, opvågning, radiologisk afsnit, ambulatorium m.m. Der vil være mulighed for at benytte sig af studierummenes faciliteter eksempelvis pc, faglitteratur, proceduremapper m. m. Der vil endvidere være mulighed for at opøve kompetencer i fremlæggelse af sygeplejeproblematikker på såvel gruppe som tværfaglig konferencer. I starten tilbydes tæt vejledning. I takt med at den studerendes kompetencer og selvstændighed øges afstemmes vejledningen. Den studerende vil blive udfordret med stadig mere komplekse opgaver. Da vi 2 Krav formuleret i Juridiske og etiske retningslinier for anvendelse af patientoplysninger overholdes. 3 Krav formuleret i Juridiske og etiske retningslinier for anvendelse af patientoplysninger overholdes. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 7 af 9

8 ser vejledningen som et fælles samarbejde, forventer vi, at den studerende er aktiv opsøgende, undrende, undersøgende og reflekterende over egen praksis i vejledningssituationer. Vi forventer, at den studerende kender og overholder egne kompetenceområder samt er engageret i egen uddannelse, og derfor forbereder sig og deltager aktivt i undervisningstilbudene. Studiebogen ser vi som et aktivt redskab, som benyttes under hele forløbet. Vejlednings- og evalueringstilbud Ugesamtaler En gang om ugen tilbydes en samtale. Denne kan være i grupper eller individuelt afhængig af de muligheder den kliniske vejleder og den studerende i fællesskab vurderer mest hensigtsmæssig. Samtalerne kan indeholde refleksion over følgende punkter: Hvad arbejdes der med aktuelt? Hvordan arbejdes der med studieplanen? Hvad er godt og hvad skal justeres? Hvordan skal næste uge planlægges? Hvordan opleves den studerendes studieindsats af henholdsvis den studerende og af den kliniske vejleder? Gennemgang af patient- og sygdomsforløb, samt patientfortælling På nogle afsnit afholdes refleksionskonferencer flere gange om ugen. Seminar Den kliniske vejleder organiserer afviklingen af seminar og vejleder den studerende i forhold til dette. Intern prøve Den kliniske vejleder organiserer den interne kliniske prøve og står til rådighed i forhold til afklarende spørgsmål. Tilbagemelding på øvelser/opgaver Den kliniske vejleder giver tilbagemelding på de bundne opgaver og øvelser der indgår i den kliniske undervisning. Den studerende opfordres til at skriftliggøre den mundtlige tilbagemelding. Undervisningstilbud I afdeling E tilbydes undervisning i bl.a. ernæring, dokumentation og sårpleje. Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer De kliniske vejledere har alle ortopædkirurgisk erfaring og alle har minimum et 6 ugers klinisk vejledermodul fra den sundhedsfaglige diplomuddannelse. Visionen er, at alle kliniske vejledere skal uddannes med etårig diplomuddannelse med i alt 6 moduler, enten i sundhedsfaglig eller pædagogisk retning. Ca. 1/3 af de kliniske vejledere i E har allerede opnået dette, de øvrige er i gang med diplomuddannelsen. De kliniske vejledere er primært tilknyttet et fast afsnit. Hvor særlige forhold gør sig gældende, kan en klinisk vejleder udlånes til et naboafsnit for en konkret og opgavespecifik periode. Litteratur - bestemmelser og anbefalet litteratur Litteraturlisten sendes sammen med velkomstbrev til den studerende før studiestart. Der indgår selvvalgt pensum på sider, som den studerende dokumenterer i studiebogen. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 8 af 9

9 Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser Godkendt studieaktivitet er en forudsætning for deltagelse i intern klinisk prøve på. Studieaktivitet omfatter at den studerende: Er aktiv undersøgende, opsøgende og reflekterende Bruger den kliniske vejleder og den uddannelsesansvarlige ved studiespørgsmål Udarbejder og ajourfører den individuelle kliniske studieplan anvender Studiebogen Udarbejder, afleverer og drøfter patientfortælling, patient-, sygdomsforløb Deltager aktivt i seminar Indgår i det daglige arbejde med patientforløb Udviser initiativ til og medvirker ved sygeplejefaglige opgaver relateret til afsnittets patientgrupper, specielt med fokus på den interagerende og begyndende selvstændige funktion Der arbejdes i hele modulet med patientforløb, hvor nedenstående delelementer forventes at indgå: At etablere kontakt til og samarbejde med patienterne At overskue den fysiologiske sygepleje til 1 til 3 patienter At indsamle relevante patientdata og observationer At analysere patientdata At opøve håndelag og udføre kliniske sygeplejeopgaver i relation til patientforløbene At argumentere for planlagte og udførte handlinger hos tildelte patienter At dokumentere og evaluere plejen i afsnittets dokumentationsredskaber At udarbejde individuelle plejeplaner for tildelte patienter At indgå i samarbejdsrelationer mono og tværfagligt i relation til patientforløbene. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 9 af 9