Ny Skriftlighed. Ny skriftlighed i studieretningen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ny Skriftlighed. Ny skriftlighed i studieretningen"

Transkript

1 Rapport fra IBC International Business College vedrørende deltagelsen i projektet om Ny Skriftlighed med arbejdstitlen: Ny skriftlighed i studieretningen Projektnummer Kontaktperson: Mette Andersen 1

2 Indholdfortegnelse 1. Indledning Skriftlighedsprojektet på IBC Kolding Rammerne om projektet Aktiviteterne i projektgruppen Evaluering Konklusion Skriftlighedsprojektet på IBC Aabenraa Rammerne om projektet Ny skriftlighed i studieretningen Aktiviteterne i projektgruppen Evaluering Konklusion Skriftlighedsprojektet på IBC Fredericia-Middelfart Rammerne om projektet Ny skriftlighed i studieretningen Aktiviteterne i projektgruppen Evaluering Konklusion Bilag A: Kolding Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag B: Aabenraa Bilag C: Fredericia

3 1. Indledning Rapporten beskriver de tre forløb ét på hver af IBC Handelsgymnasiets afdelinger i Kolding, Fredericia Middelfart og Aabenraa som er gennemført i forbindelse med projektet. Formålet med projektet var at tænke skriftlighed på tværs af fagene i en studieretning. Hver afdeling har taget udgangspunkt i en studieretning. I Kolding var det: Marketing og Kommunikation, i Fredericia Middelfart: Virksomhedsøkonomi, matematik og finansiering og i Aabenraa: 2. Skriftlighedsprojektet på IBC Kolding 2.1 Rammerne om projektet Formålet med projektet er at udvikle en ramme for en fælles beskrivelse af det skriftlige arbejde på studieretningsniveau med fokus på det særlige ved studieretningen. Rammen skal sammentænke kravene til det skriftlige arbejde i alle fag i studieretningen med kravene i bilag 4 og blandt andet fokusere på genrer, mål og progression. Studieretningen Marketing og kommunikation har stået for udviklingsprojektet Ny skriftlighed i studieretningen på IBC Kolding. Studieretningen består af to spor: c-klasserne og g-klasserne. De deltagende lærere og fag - er fra studieretningens g-spor: Vibeke Fonnesbæk Møller, afsætningsøkonomi og markedskommunikation Elsebeth Dalmer, tysk Jane Tröster, dansk Hanne Foverskov Mehlsen, engelsk Leif Tarri, virksomhedsøkonomi og finansiering Erik Møller Neilsen, matematik Lisbeth Pedersen, projektkoordinator Projektdeltagerne har alle læst den samme litteratur og derved tilegnet sig samme terminologi vedrørende skriftlighed. Den anvendte litteratur har været: Ole Schou Hansen og Mette Jørgensen, Den ny skriftlighed skriv i alle fag (systime 2012) Sophie Holm Strøm, SKRIVNING i alle fag (Dansklærerforeningens Forlag 2012) Bilag 4 og vejledningen til bilag 4 Den sidstnævnte bog er hjemkøbt i klassesæt; eleverne i de to førsteårsklasser (1.c og 1.g) i studieretningen har SKRIVNING i alle fag som grundbog i skriftlighed. 2.2 Aktiviteterne i projektgruppen Møder Vi afholder tre møder af en times varighed og to møder af 3½ times varighed fra september til og med november Til hvert møde er der medgået forberedelsestid. På det antal møder 3

4 gennemfører og afslutter vi projektet med at udvikle den overordnede ramme samt skitsere forskellige opgavetyper i fagene til evt. senere udfyldelse af denne ramme. På hhx-lærermødet d. 22. november 2012 formidler vi vores resultater og erfaringer til kollegerne på IBC Kolding. Det første møde giver en afklaring af, hvordan vi vil arbejde med projektet der er bl.a. enighed om, at dette ikke skal være et papirprojekt, men noget vi løbende vil prøve af i vores undervisning. De mellemliggende møder er idé- og produktionsmøder: Der bliver udviklet progressionsplansramme og ramme om skriftlige opgaver samt produceret eksempler på fagenes skriftlige opgaver i rammerne. Vi inspirerer hinanden gensidigt og hjælper hinanden til at se, hvordan vore fags skriftlige opgaver kan arbejde med de 5 skrivemåder. Desuden inviterer vi skolens pædagogiske it-ekspert med til et af vore møder. Eksperten stiller sig til rådighed for vore spørgsmål om skriftlighed og elektroniske medier. Mødet udvikler sig til at blive et mini-kursus om skriftlighed på elektroniske medier og en belysning af mulighederne for at inddrage disse medier i fagenes arbejde med skriftlighed. Det sidste og afsluttende møde munder dels ud i afpudsning af vore produkter samt ønske om at måtte fortsætte med arbejdet, så det kan få en form, alle kolleger på skolen vil kunne anvende, dels evaluering af projektet og dets betydning for os og vort arbejde med skriftlighed. Vi søger skolen om ekstra midler til fortsættelsen af arbejdet. Det bliver bevilget. Fælles sprog og begrebsapparat vedrørende skriftlige opgaver Det er vigtigt for lærerne at have en fælles forståelse af og et fælles sprog om skriftlighed. Ligeledes er det vigtigt at udvikle en god skriveoplæring for eleverne og et skriveoverblik hos dem ved bl.a. at anvende det samme sprog om skrivning/skriftlige opgaver i alle fag. Derfor beslutter studieretningslærerne både at læse samt afprøve opgaver fra Ole Schou Hansen og Mette Jørgensen Den ny skriftlighed skriv i alle fag og at tage udgangspunkt i Sophie Holm Strøm, SKRIVNING i alle fag (Dansklærerforeningens Forlag 2012), der arbejder med fem grundlæggende skrivemåder: At skrive for at informere At skrive for at udvikle og strukturere viden At skrive for at fortælle At skrive for at argumentere At skrive for at reflektere Vi laver en PowerPoint om de 5 skrivemåder og lægger den ind i Fronter i Klassens rum, så vi alle til enhver tid kan trække dem frem i undervisningen uanset fag. Desuden får vi lavet laminerede plancher med de 5 skrivemåder til ophængning i klasseværelserne. Fælles opgaveramme I praksis er lærerne allerede gået i gang med arbejdet med de 5 skrivemåder i gang i 1c og 1g fra skoleårets start, hvor eleverne har fået bogen. Dansklærerne i de to klasser har introduceret skrivemåderne for eleverne og arbejdet med bogens skriveøvelser. Dernæst har projektlærerne indplaceret deres fags skriftlige opgaver i de fem skrivemåder i et opgaveskema (bilag 1), hvor også opgavetypernes læringsmål og vurderingskriterier angives. Det nye for lærerne er at udarbejde opgaver med både tydelige læringsmål og vurderingskriterier ved hver eneste opgave. Med vurderingskriterier mener vi såvel fagfaglige 4

5 vurderingskriterier samt skrivefaglige vurderingskriterier. Begge typer skal være angivet ved hver opgave. Vi ser især vurderingskriterier som progressionsværktøj og mulighed for stilladsering: På 1. år vil der være flere detaljerede vurderingskriterier med angivelse af måder at løse opgaven på step-by-step; på 3. år vil vurderingskriterierne være færre og af mere generel og overordnet art. Det er vores opfattelse, at det ikke er muligt at lave fælles vurderingskriterier, der går på tværs af alle fags opgaver. Ud over at alle opgaver kræver dokumentation og præcision, vil opgaverne afhænge meget af indhold, fagtermer, skrivekriterier, form mv. Vi udarbejder en detaljeret liste over de 5 skrivemåders vurderingskriterier til hjælp for især økonomilærerne, som ikke er vant til at arbejde med skrivefaglige vurderingskriterier i deres skriftlige opgaver (jvf bilag 2). Det er meningen, at vi fortsat vil udbygge dette skema. Vi udarbejder en overordnet ramme, Progressionsplanrammen, for studieretningens skriveopgaver (jf. bilag 3). Progressionsplanrammen Projektgruppen udarbejder en fælles ramme om fagenes opgaver i studieretningen. Det er meningen, at denne plan bliver elektronisk gennem sin egen hjemmeside. Planen er opdelt i semestre og fag med plads til tværfaglige opgaver (se bilag 2). Skemaets øverste lag viser overblik over semestrene og fagene. Herfra klikkes ned i mellemlaget. Dette mellemlag rummer de fem skrivemåder. Herfra klikkes ned til 3. og nederste lag, hvor opgaveformuleringerne ligger. Under semesternumrene klikkes ned til fokuspunkter i forhold til bilag 4. På den måde bliver planen en opgavebank med mindst én opgave pr fag pr skrivemåde pr semester og mindst to tværfaglige opgaver pr semester progressionsoversigt gennem opgaveformuleringens faglige og skrivefaglige vurderingskriterier teamets fælles fokuspunkt pr semester i forhold til bilag Evaluering Evaluering i projektgruppen Her vil vi besvare spørgsmålene om, hvilke erfaringer dette projekt givet os, samt hvordan arbejdet i skriveprojektet har gjort en forskel for os. Der er ingen tvivl om, at vort arbejde om skriftlighedsprojektet overordnet set har betydet: At vores studieretningen er tonet yderligere i kraft af det skriftlige arbejde At vi har fået fælles sprog og begrebsapparat på tværs af fag og fælles større bevidsthed om skriftligheden og skriveformerne i fagene samt bevidsthed om, hvordan vi skal undervise i skrivefagligheden 5

6 At vi har fået overblik over skriftlighed over opgaveprogression, vurderingskriterier og skrivedidaktik At vi har fået fælles forståelse af forskellige skrivemåder hos elever og lærere At det har givet os gensidig inspiration og har afstedkommet meget mere skriftlighed i fagene og nye typer skriveopgaver At vi har fået indblik i hinandens fags skriftlighed At vi har fået styrket det tværfaglige samarbejde og de tværfaglige opgaver At vi har fået skærpet fokus på Bilag 4, herunder betydningen af grundigt kendskab til fagenes skrivegenrer At det har højnet kvaliteten i vore opgaveformuleringer og givet en større variation i opgaveformuleringer og mere spændende opgaver for lærere og elever At vi har fået nuanceret vore vurderingskriterier og ikke længere forfalder til kun at fokusere på det snævert faglige indhold i opgavevurderingen. Vi giver en helhedsvurdering og en feedback til eleverne på både det fagfaglige og skrivefaglige At det har lettet elevernes tilegnelse af og forståelse for skriftlighed og kravene hertil Desuden er det vore erfaringer, at vi differentierer betydeligt mere i opgaverne nu f. eks. når eleverne skriver i forskellige genrer. Det har været godt med det fælles format (opgaveskabelonen) og at se de skrivemæssige ligheder mellem fagene, men også at se hvor fagene adskiller sig fra hinanden. Flere kolleger giver udtryk for, at projektarbejdet har givet superinspiration og åbnet øjnene for, at man kan arbejde med skriftlighed i fagene på nye måder. Især økonomifagene og matematik har fået ny indsigt i skriftlighedens muligheder. Desuden giver økonomilærerne udtryk for, at de nu kan se mulighederne i kompetenceblomstens kommunikationsblad. Det har inden projektet været svært at bruge dette blomsterblad konstruktivt og kreativt; nu giver det mening. Dansklæreren giver udtryk for glæde over at mærke, at dansk ikke står alene med skriftligheden, og at såvel lærere som elever har fået et fælles skrivefagligt sprog. Evaluering af skriveopgaverne Vi har udarbejdet nye opgaver i forbindelse med projektet, men vi har også taget gamle skriveopgaver og opkvalificeret dem i betydelig grad ved at placere dem i opgaveskemaet. I bilagsmaterialet ses eksempler fra tysk (bilag 4), markedskommunikation (bilag 5) og engelsk (bilag 6) på, hvordan allerede eksisterende opgaver har fået et væsentligt kvalitetsløft ved at blive nytænkt og placeret i det nye skema. Desuden er de gamle opgaver ofte blevet udvidet med flere valgmuligheder for eleverne f. eks. at arbejde med den samme opgave i forskellige genrer. Et eksempel herpå er tyskopgaven Das bin ich (bilag 4). Tysklæreren sammenfatter sine evalueringsiagttagelser i det følgende: Elevernes motivation for at skrive opgaven var væsentligt større, efter at der var mulighed for at vælge forskellige genrer. Besvarelserne havde generelt en mere gennemtænkt struktur end efter den gamle opgaveformulering, som ofte bare resulterede i en opremsning af informationer. 6

7 Eleverne gjorde sig umage med at tilpasse sproget til den konkrete opgave. F. eks. havde flere forsøgt sig med et mere formelt sprog med Sie/Ihnen i ansøgningen, selv om de endnu ikke havde arbejdet med handelskorrespondance. Bedømmelsen af opgaverne blev mere nuanceret med de nye vurderingskriterier Da eleverne fik opgaverne tilbage, gav det god anledning til at diskutere genre, stil og modtagerorientering. Oplæsning af eleveksempler blev mere interessant, fordi teksterne var så forskellige. Sidst men ikke mindst var det betydeligt mere interessant for læreren at rette 31 opgaver med samme overskrift, når de var sat ind i forskellige rammer. Disse iagttagelser dækker i væsentligt omfang også de øvrige læreres erfaringer med de nye opgavetyper i deres fag. Der er enighed om, opgaverne er blevet mere gennemtænkte og derved meget bedre, og at det er lettere for eleverne at skrive opgaverne, når de på forhånd kender kravene/ vurderingskriterierne. De har ikke efterfølgende så mange opklarende spørgsmål ved lærerens tilbagelevering, ligesom de tydeligvis har gjort sig mere umage med opgaverne. Og der er enighed om, at de skrivefaglige krav har fået en fremtrædende plads i alle fags opgaveformuleringer. Om det så betyder, at eleverne bliver bedre skrivere, er det for tidligt at udtale sig om med sikkerhed, men de er i alle tilfælde blevet bevidste om skrivemåder og om skrivemådernes vurderingskriterier. Kvalitetsløft af gamle opgaver er ét udbytte af projektarbejdet. Et andet udbytte er, at vi er blevet mere bevidste om at producere nye tværfaglige opgaver og at knytte skriftlige opgaver til begivenheder som f. eks. studieture og virksomhedsbesøg. For alle opgavernes vedkommende gælder det, at de er med til at tone studieretningen yderligere, fordi de i høj grad har fokus på kommunikationsaspektet. Et eksempel er at omsætte udbyttet af en studietur eller et virksomhedsbesøg i en fortællende skrivemåde til en reportage skrevet for en bestemt målgruppe i et bestemt medie. Respons fra lærerkollegiet Da vi fremlagde vores projekt for kollegerne ved et hhx-lærermøde d. 22. november 2012, mødte vi blandede reaktioner. Mange overvejende humanister gav udtryk for tilfredshed med det løft af det skriftlige arbejde, som de ser i projektet. De samfundsvidenskabelige kolleger var mere forbeholdne og tvivlede på, om man kan tale om et reelt kvalitetsløft, og om man kan anvende de 5 skriveformer i alle fag. Det er klart, at nogle skriveformer passer bedre til bestemte fag end andre, men det er vores hensigt med vore opgaveeksempler i progressionsplanrammen at bevise, at alle 5 skrivemåder kan anvendes i alle fag. Det er et spørgsmål om at tænke anderledes om skriveopgaverne og vurderingskriterierne. Når vi får udbygget opgavebanken Progressionsplanrammen med mindst én opgave pr skrivemåde pr fag pr semester, er det vort håb, at vore tvivlende kolleger vil afprøve opgaverne og selv få erfaringer med den nye opgavetype og herudfra vurdere kvalitetsløftet. 2.4 Konklusion Det er vores overordnede konklusion, at skriftlighedsprojekt har styrket lærernes samarbejde, skrivedidaktikken i teamet, elevernes skrivekompetencer og studieretningsprofilen. 7

8 At projektet har haft de 5 skrivemåder som omdrejningspunkt har været med til at sætte ekstra fokus på elevernes genrebevidsthed og modtagerorientering i produktionen af skriftlige opgaver også i fag, der tidligere kun i mindre grad har fokuseret på disse forhold. Herved er kommunikation og målgruppefokusering i højere grad blevet centrale elementer i studieretningens toningstiltag. Skriftlighedsprojektet har været med til at forøge mængden af skriftlige produkter på studieretningen, idet variationen i skrivemåder har givet en bred vifte af nye idéer til anvendelse af skrivning som redskab til bearbejdning af stof bredt i fagene og ikke blot som redskab til produktion af skriftlige afleveringer / eksamensopgaver. Skrivning er i højere grad blevet integreret i de øvrige initiativer til toning af studieretningen som f. eks. virksomhedsbesøg og studieture. 3 Skriftlighedsprojektet på IBC Aabenraa 3.1 Rammerne om projektet Ny skriftlighed i studieretningen Formålet med projektet er at udvikle en ramme for en fælles beskrivelse af det skriftlige arbejde på studieretningsniveau med fokus på det særlige ved studieretningen. Rammen skal sammentænke kravene til det skriftlige arbejde i alle fag i studieretningen med kravene i bilag 4 og blandt andet fokusere på genrer, mål og progression. Studieretningen Virksomhedsøkonomi, afsætning og finansiering har stået for udviklingsprojektet Ny skriftlighed i studieretningen på IBC Aabenraa. Deltagerne i udviklingsgruppen har været: Lone Svendsen, dansk og tysk Nanna Dahl, engelsk og afsætning Sven Clausen, samfundsfag, samtidshistorie og international økonomi Susanne Gubi, virksomhedsøkonomi og international økonomi Bettina Petersen, virksomhedsøkonomi, finansiering og international økonomi Inger Ernstsen, dansk, projektkoordinator Alle i projektgruppen har læst: Sophie Holm Strøm, SKRIVNING i alle fag, Dansklærerforeningens forlag 2012 Ole Schou Hansen og Mette Jørgensen, Den ny skriftlighed skriv i alle fag, Systime 2012 Bilag 4 og vejledningen til bilag 4 Arbejdet med litteraturen har betydet at vi alle i gruppen har tilegnet os den samme terminologi vedrørende skriftlighed og udviklet et mere bevidst forhold til skrivedidaktik både i forhold til det enkelte fag og flerfagligt samarbejde. 8

9 I første- og andet års klasserne i teamet (1a, 1d, 2a og 2d) har eleverne fra starten af skoleåret arbejdet ud fra de fem grundlæggende skrivemåder fra SKRIVNING i alle fag. 3.2 Aktiviteterne i projektgruppen Møder Vi har haft 5 møder i projektgruppen i perioden september til november 2012, og efterfølgende har vi fulgt op på det til vores teammøder. Inden det første møde havde vi læst Skrivning i alle fag, og på mødet afklarede vi hvordan vi kunne gå i gang med at arbejde med de forskellige skrivemåder fagfagligt og flerfagligt, og hvordan vi kunne udvikle skriveopgaver i forhold til skabelonen: Mål, instruks og vurderingskriterier. På det næste møde diskuterede vi skriveøvelser som vi havde udviklet til grundforløbet i vores studieretning både enkeltfaglige, men også nye flerfaglige skriveopgaver til de tre områder i grundforløbet. Vi havde specielt fokus på at formulere klare mål og vurderingskriterier. De følgende møder blev en blanding af gensidig inspiration, erfaringsudveksling og diskussion af de nye skriveopgaver, vi havde formuleret til vores 2. og 3. års elever. I fællesskab afklarede vi os om hvordan vi kan arbejde med de forskellige skrivemåder, og hvordan vi kan formulere klare mål og udvikle progression via vurderingskriterierne. Inspireret af Den ny skriftlighed skriv i alle fag satte vi gang i mange forskellige skriveøvelser i vores daglige undervisning, og på møderne var der så rum til erfaringsudveksling og refleksion. Det nye er at vi arbejder sammen i teamet om at udvikle en skrivepædagogik så de enkelte fag understøtter hinanden, og så vi profilerer vores studieretning Virksomhedsøkonomi, afsætning og finansiering. Undervejs i forløbet har vi også haft erfaringsudveksling om hvordan vi i anvender skrivelektionerne (den omlagte elevtid). På den måde har vi fået indsigt i hinandens pædagogiske praksis, det skaber udvikling og styrker udviklingen af elevernes skrivekompetencer. Vi har efterfølgende fulgt op på vores udviklingsarbejde til vores almindelige teammøde og har besluttet at arbejde videre med at uploade opgaver til vores opgavebank. Fælles sprog og begrebsapparat vedrørende skriftlige opgaver På IBC Aabenraa har vi i kraft af et elevhæfte et fælles begrebsapparat om skrivetrekanten og de forskellige skrivehandlinger. Til de enkelte større flerfaglige opgaver har vi vejledninger der bygger videre på disse begreber. 9

10 Det nye i denne sammenhæng er for os arbejdet med de fem grundlæggende skrivemåder (SKRIVNING i alle fag), og at vi på tværs af fag anvender skabelonen: Mål, instruks og vurderingskriterier, når vi formulerer opgaver til eleverne. Et fælles begrebsapparat, større indsigt i skrivepædagogik og hinandens fag betyder at vi kan producere bedre opgaver, skabe større variation og motivation hos eleverne. Ifølge elevernes evalueringer har vores praksis med at starte skriveopgaverne i skrivelektionerne, prioritere processkrivning og bede elever uploade eksemplariske opgaver i en fælles mappe så alle kan lære af dem, positiv betydning for deres læring. Fælles opgaveramme Opgaverammen: Skrivemåde, læringsmåde, instruks og vurderingskriterier (Se bilag 1 i delrapporten fra IBC Kolding) har vi arbejdet med gennem det meste af forløbet. Vi er undervejs i processen blevet bedre til at formulere instruks og vurderingskriterier, og det giver et fagligt løft hos eleverne at vi laver mere stilladsering. Skabelonen hjælper os også til at målrette opgaven og blive mere bevidste om hvordan vi i teamet f.eks. ved hjælp af vurderingskriterierne kan arbejde med progression i udviklingen af elevernes skrivekompetencer. For eleverne er det visuelt og læringsmæssigt mere overskueligt at de møder den samme skabelon i forskellige fag, opgaverne bliver kvalitativt bedre, og vi bliver bedre til at udvikle nye og kreative opgaver som har stor betydning for elevernes motivation. Progressionsplanrammen I Fronter har vi lavet et rum med titlen Skriftlighed i studieretningen. Vi har lavet en mappestruktur der hedder: a) Skriftlighed i grundforløbet, b) Skriftlighed i første semester i studieretningsforløbet, c) Skriftlighed på 2, år og d) Skriftlighed på 3. år. Herunder ligger der mapper for de enkelte fag og flerfaglige opgaver. Vi startede processen med at formulere opgaver til grundforløbet. Nogle opgaveformuleringer tog udgangspunkt i gamle opgaver, andre var helt nyudviklede opgaver. Derefter tog vi fat på opgaver til 2. år og til sidst 3. år. Processen gav en god indsigt i hvordan vi tænker progression i de enkelte fag, men gav også en vis forståelse af hvordan vi fællesskab kan arbejde med skrivekompetencerne i bilag 4. I starten af januar gav vi kollegerne på IBC Aabenraa og deltagerne i de to projektgrupper om Ny skriftlighed i studieretningen i Kolding og Fredericia-Middelfart adgang til opgavebanken. Vi bruger den stadig selv som et fælles sted hvor vi oploader nye opgaver. 10

11 3.3 Evaluering Evaluering i projektgruppen I de tre projektgrupper på IBC har vi arbejdet ud fra samme formål og samme litteratur. Derudover har der været et tæt samarbejde mellem de tre koordinatorer om hele processen, og det er tydeligt at vi har gjort nogle af de samme erfaringer. Her vil vi besvare spørgsmålene om, hvilke erfaringer dette projekt har givet os, samt hvordan arbejdet i skriveprojektet har gjort en forskel for os. Arbejdet om skriftlighedsprojektet har betydet: At vi har udviklet et fælles sprog og begrebsapparat om hvordan vi arbejder med skiftlighed At vi har fået større indsigt i hinandens forskellige fag, og hvordan vi i fællesskab kan understøtte udviklingen af elevernes skrivekompetencer At vi har udviklet nye måder i teamet at arbejde med skriftlighed med fokus på elevmotivation og variation At skriveøvelser er godt for de mundtlige fag hvor der ikke er elevtid. Eleverne bliver bedre til at formulere sig At vi er blevet bedre til at formulere vurderingskriterier og tænke i progression At vores studieretning bliver yderligere tonet af det skriftlige arbejde, f.eks. i forbindelse med virksomhedsbesøg eller flerfaglige projekter At vi har fået større fokus på Bilag 4, og hvordan vi kan løfte skriveudfordringerne. Erfaringsudvekslingen omkring det skriftlige arbejde i teamet har givet os en oplevelse af at vores fag alligevel ikke står så langt fra hinanden, og at vi sagtens kan bruge mange af de samme skriveøvelser. Konsensus om skrivedidaktik og hvordan vi tænker progression i forhold til udvikling af elevernes studieforberedende skrivekompetencer gør at vi kan lave en bedre stilladsering af elevernes læring. Evaluering af skriveopgaverne. Det er mere motiverende for eleverne med sjove, varierede skriveøvelser. Eleverne kan godt lide kasserne og skabelonen. Eleverne når betydeligt længere med deres læring. Opgaverne fungerer bedre fordi instruks og vurderingskriterier er blevet klarere. Det giver en mere konstruktiv tilbagemelding på opgaverne at vi arbejder bevidst med vurderingskriterierne Skabelonerne hjælper os lærere med at målrette opgaven, og det er blevet lettere for os at formulere opgaver Vi er blevet bedre til at inddrage forskellige skriveøvelser og responsstrategier i vores undervisning, og eleverne i vores klasser skriver meget mere nu. Respons fra lærerkollegiet 11

12 Vi har fået positiv respons fra kollegerne der har fået adgang til vores rum i Fronter med opgaverne. Lærere fra forskellige faggrupper har kunnet bruge forskellige af opgaverne. Det er et argument for at mange af øvelserne er gode at bruge på tværs af fag. Nogle af opgaverne er gået videre og blevet oploadet på den hjemmeside som projektgruppen i Kolding har lavet. I faggruppen i dansk i Aabenraa er det besluttet at didaktikken med de 5 grundlæggende skrivemåder introduceres i alle klasser i grundforløbet og i teamet har vi besluttet at arbejde videre med det i næste skoleår Konklusion Konklusionen i projektgruppen i Aabenraa er helt overordnet den samme som i Kolding. Arbejdet har styrket vores samarbejde i teamet, udviklingen af vores skrivedidaktik, elevernes skrivekompetencer og studieretningsprofilen. Vi har udviklet et katalog af skriveøvelser som vi kan bruge på tværs af fag, og skriveøvelser har fået en mere central placering i den daglige undervisning. Vi er blevet mere bevidste om at formulere opgaver som lægger op til at skrive i forskellige genrer og til forskellige målgrupper og medier. Skrivedidaktikken understøtter elevernes læring i alle fag også de fag der ikke har elevtid. De varierede øvelser virker motiverende for eleverne, og i kraft af skriveøvelser i alle fag skriver eleverne langt mere nu. 4. Skriftlighedsprojektet på IBC Fredericia-Middelfart 4.1 Rammerne om projektet Ny skriftlighed i studieretningen Formålet med projektet er at udvikle en ramme for en fælles beskrivelse af det skriftlige arbejde på studieretningsniveau med fokus på det særlige ved studieretningen. Rammen skal sammentænke kravene til det skriftlige arbejde i alle fag i studieretningen med kravene i bilag 4 og blandt andet fokusere på genrer, mål og progression. Studieretningen Virksomhedsøkonomi, matematik og finansiering har stået for udviklingsprojektet Ny skriftlighed i studieretningen på IBC Fredericia-Middelfart. Deltagerne i udviklingsgruppen har været: Ella Wollesen, engelsk Jochen Vølkner, matematik Berit Bitch Christoffersen, matematik og virksomhedsøkonomi 12

13 Hanne Ludvigsen, afsætning og engelsk Lise Fuur Andersen, dansk og samfundsfag, projektkoordinator Alle i projektgruppen har læst: Sophie Holm Strøm, SKRIVNING i alle fag, Dansklærerforeningens forlag 2012 Ole Schou Hansen og Mette Jørgensen, Den ny skriftlighed skriv i alle fag, Systime 2012 HHx-bekendtgørelsens Bilag 4 og vejledningen til bilag 4 Arbejdet med litteraturen har betydet at vi alle i gruppen har tilegnet os den samme terminologi vedrørende skriftlighed og udviklet et mere bevidst forhold til skrivedidaktik både i forhold til det enkelte fag og flerfagligt samarbejde. Arbejdet med de fem grundlæggende skrivemåder fra SKRIVNING i alle fag har foregået i hh1- og hh2-klasserne i teamet (hh1d, hh2d) i skoleåret Aktiviteterne i projektgruppen Møder Vi har haft 4 møder i projektgruppen i perioden september til december 2012, og efterfølgende har vi fulgt op på det til vores teammøder. På det første møde diskuterede vi skrivning generelt og delte vores erfaringer med skrivning i vores respektive fag. Inden næste møde havde vi læst Skrivning i alle fag, og på det andet møde afklarede vi hvordan vi kunne gå i gang med at arbejde med de forskellige skrivemåder fagfagligt og flerfagligt, og hvordan vi kunne udvikle skriveopgaver i forhold til skabelonen: Mål, instruks og vurderingskriterier. På det tredje møde diskuterede vi skriveøvelser som vi havde udviklet til klasserne i vores studieretning både enkeltfaglige, men også nye flerfaglige skriveopgaver, fx flerfaglig studieretningsopgave til hh2. Vi havde specielt fokus på at formulere klare mål og vurderingskriterier. De følgende møder blev en blanding af gensidig inspiration, erfaringsudveksling og diskussion af de nye skriveopgaver, vi havde formuleret til vores 1. og 2. års elever. I fællesskab afklarede vi os om hvordan vi kan arbejde med de forskellige skrivemåder, og hvordan vi kan formulere klare mål og udvikle progression via vurderingskriterierne. På et af møderne diskuterede vi, om det kunne være en fordel for især de økonomiske og matematiske fag at udvide skabelonen med en kolonne til kompetencemål (se vedhæftede bilag 1). Inspireret af den fælles skrive-litteratur satte vi gang i mange forskellige skriveøvelser i vores daglige undervisning, og på møderne var der så rum til erfaringsudveksling og refleksion. Fremadrettet er det planen, at vi skal arbejde sammen i teamet om at udvikle en skrivepædagogik så de enkelte fag understøtter hinanden, og så vi profilerer vores studieretning Virksomhedsøkonomi, matematik og finansiering. Projektet har været på som punkt på afdelingsmøde for alle hhx-kolleger, og der skal følges op på projektet ved et kommende hhx-møde. 13

14 Fælles sprog og begrebsapparat vedrørende skriftlige opgaver På IBC Fredericia-Middelfart har vi i kraft af et elevhæfte et fælles begrebsapparat om skriftlighed på hhx. Elevhæftet er et kompendium om formalia i forbindelse med større opgaver hen over det treårige forløb (jf hhx-bekendtgørelsens bilag 4), fællesfagligt stof om skriftlig kommunikation og argumentation og diverse råd og vink til skriftligt arbejde. Det nye i denne sammenhæng er for os arbejdet med de fem grundlæggende skrivemåder (SKRIVNING i alle fag), og at vi på tværs af fag anvender skabelonen: Mål, instruks og vurderingskriterier, når vi formulerer opgaver til eleverne. Det er tanken at ovennævnte skrivekompendie skal udvides med oplæg om de fem skrivemåder, så de kan indarbejdes i sammenhæng med øvrig skriftlighed og således bredes ud til alle elever i Fredericia. Et fælles begrebsapparat, større indsigt i skrivepædagogik og hinandens fag betyder at vi kan producere bedre opgaver, skabe større variation og motivation hos eleverne. Der skal senere evalueres på elevernes udbytte af vores større fokus på deres skriftlighed og brugen af skabelonen. Fælles opgaveramme Opgaverammen: Skrivemåde, læringsmåde, instruks og vurderingskriterier (Se bilag 1 i delrapporten fra IBC Kolding) har vi arbejdet med gennem det meste af forløbet. Vi er undervejs i processen blevet bedre til at formulere instruks og vurderingskriterier, og det giver et fagligt løft hos eleverne at vi laver mere stilladsering. Skabelonen hjælper os også til at målrette opgaven og blive mere bevidste om hvordan vi i teamet f.eks. ved hjælp af vurderingskriterierne kan arbejde med progression i udviklingen af elevernes skrivekompetencer. For eleverne er det visuelt og læringsmæssigt mere overskueligt at de møder den samme skabelon i forskellige fag, opgaverne bliver kvalitativt bedre, og vi bliver bedre til at udvikle nye og kreative opgaver som har stor betydning for elevernes motivation. Progressionsplanrammen Fremadrettet er det planen at oprette et Fronterrum til klasserne med en mappestruktur der dækker de tre år i hhx-forløbet, de enkelte fag og flerfaglige opgaver (herunder opgaverne i bilag 4). Undervejs har vi formuleret opgaver både til grundforløbet (de flerfaglige opgaver i studieområde 1 på hh1) og til faglige og flerfaglige opgaver på hh1 og hh2. Nogle opgaveformuleringer tog udgangspunkt i gamle opgaver, andre var helt nyudviklede opgaver. Vi forventer at arbejde videre med skrive-skabeloner for den klasse, der bliver hh3d i det kommende skoleår, så vi efterhånden får udviklet skabeloner til hele det treårige forløb. 14

15 Processen gav en god indsigt i hvordan vi tænker progression i de enkelte fag, men gav også en vis forståelse af hvordan vi fællesskab kan arbejde med skrivekompetencerne i bilag 4. På et afdelingsmøde på hhx på IBC Fredericia-Middelfart i foråret 2013 behandles projektet som et punkt, og på sigt er det planen at projektet skal bredes ud til de andre teams. Deltagerne i den lokale projektgruppe har adgang til opgavebank på tværs af de 3 IBClokationer. 4.3 Evaluering Evaluering i projektgruppen I de tre projektgrupper på IBC har vi arbejdet ud fra samme formål og samme litteratur. Derudover har der været et tæt samarbejde mellem de tre koordinatorer om hele processen, og det er tydeligt at vi har gjort nogle af de samme erfaringer. Her vil vi besvare spørgsmålene om, hvilke erfaringer dette projekt har givet os, samt hvordan arbejdet i skriveprojektet har gjort en forskel for os. Arbejdet om skriftlighedsprojektet har betydet: At vi har udviklet et fælles sprog og begrebsapparat om hvordan vi arbejder med skiftlighed At vi har fået større indsigt i hinandens forskellige fag, og hvordan vi i fællesskab kan understøtte udviklingen af elevernes skrivekompetencer At vi har udviklet nye måder i teamet at arbejde med skriftlighed med fokus på elevmotivation og variation At skriveøvelser er godt for de mundtlige fag hvor der ikke er elevtid. Eleverne bliver bedre til at formulere sig At vi er blevet bedre til at formulere vurderingskriterier og tænke i progression At vores studieretning bliver yderligere tonet af det skriftlige arbejde, f.eks. i forbindelse med virksomhedsbesøg eller flerfaglige projekter At vi har fået større fokus på Bilag 4, og hvordan vi kan løfte skriveudfordringerne. Erfaringsudvekslingen omkring det skriftlige arbejde i teamet har givet os en oplevelse af at vores fag alligevel ikke står så langt fra hinanden, og at vi sagtens kan bruge mange af de samme skriveøvelser. Konsensus om skrivedidaktik og hvordan vi tænker progression i forhold til udvikling af elevernes studieforberedende skrivekompetencer gør at vi kan lave en bedre stilladsering af elevernes læring. Evaluering af skriveopgaverne Det er mere motiverende for eleverne med sjove, varierede skriveøvelser. Eleverne kan godt lide kasserne og skabelonen. Eleverne når betydeligt længere med deres læring. Opgaverne fungerer bedre fordi instruks og vurderingskriterier er blevet klarere. 15

16 Det giver en mere konstruktiv tilbagemelding på opgaverne at vi arbejder bevidst med vurderingskriterierne Skabelonerne hjælper os lærere med at målrette opgaven, og det er blevet lettere for os at formulere opgaver Vi er blevet bedre til at inddrage forskellige skriveøvelser og responsstrategier i vores undervisning, og eleverne i vores klasser skriver meget mere nu. Respons fra lærerkollegiet Vi har fået positiv respons fra kolleger i de andre teams. Lærere fra forskellige faggrupper har kunnet bruge forskellige af opgaverne. Det er et argument for at mange af øvelserne er gode at bruge på tværs af fag. Nogle af opgaverne er gået videre og blevet oploadet på den hjemmeside som projektgruppen i Kolding har lavet. 4.4 Konklusion Konklusionen i projektgruppen i Fredericia-Middelfart er helt overordnet den samme som i Kolding og Aabenraa. Arbejdet har styrket vores samarbejde i teamet, udviklingen af vores skrivedidaktik, elevernes skrivekompetencer og studieretningsprofilen. Vi har udviklet et katalog af skriveøvelser som vi kan bruge på tværs af fag, og skriveøvelser har fået en mere central placering i den daglige undervisning. Vi er blevet mere bevidste om at formulere opgaver som lægger op til at skrive i forskellige genrer og til forskellige målgrupper og medier. Skrivedidaktikken understøtter elevernes læring i alle fag også de fag der ikke har elevtid. De varierede øvelser virker motiverende for eleverne, og i kraft af skriveøvelser i alle fag skriver eleverne langt mere nu. 16

17 Bilag A: Kolding Bilag 1 Fag: Skrivemåde Læringsmål Instruks Vurderingskriterier 17

18 Bilag 2 Skrivemåde At skrive for at informere At skrive for at udvikle og strukturere viden At skrive for at fortælle At skrive for at argumentere Vurderingskriterier Informationsteksten er modtagerorienteret - sprogligt niveau - fagligt niveau (fagsprog) - hvad skal modtageren bruge informationerne til Layoutet er overskueligt (kreativt/ modtagerrettet) Overskriften skal opsummere hovedindholdet i teksten Informationsteksten skal være objektiv og saglig Indholdet at teksten skal være relevant ift. både sagen og modtageren. Illustrationer skal uddybe eller udvide indholdet i selve teksten Teksten er sprogligt korrekt Teksten er indholdsorienteret Teksten er kundskabsorganiserende - tydeliggøre den/de vigtigste pointe(r) - tydeliggøre sammenhænge - logisk opbygning af teksten/illustrationer - definerer og præciserer begreber - eksemplificerer begreber - benytter fagterminologi Teksten er objektiv og saglig Teksten er forklarende, dvs. giver belæg for sammenhænge Teksten er dokumenterende Teksten er dækkende for emnet (fyldestgørende og loyal) Teksten er sprogligt korrekt Teksten har en tydelig og gennemtænkt struktur (konflikt og en løsning; kronologi, rammefortælling, berettermodellen, bølgemodellen, tre- eller femaktermodel, aktantmodel, AIDA-model) Teksten har en tydelig sammenhæng Teksten indeholder sanseindtryk og karakteriserende detaljer, som tydeliggør miljø eller stemning Teksten er skrevet engagerende, underholdende og oplevelsesorienteret og har en morale/ en dybere mening Teksten har tydelige stilistiske virkemidler i form af sproglige billeder, der visualiserer begivenhederne for læseren Illustration og billedtekst fungerer som et godt supplement til teksten Teksten er sprogligt korrekt Teksten har en klar sammenhæng mellem indledning og konklusion Teksten inddrager i diskussionen andre mulige synsvinkler på problemstillingen med en sammenhængende argumentation (hvis genren er en diskussion). Sammenfatter konklusionen diskussionen? Teksten indeholder påstande Teksten understøtter påstanden(e) med belæg, underbelæg og evt. rygdækning (Toulmins argumentationsmodel) Styrkemarkør kan bruges til at fremme argumentationen Argumentationen kan styrkes ved at anvende en kontekstrelevant appelform: - Patos (følelser, lidenskab) - Logos (fornuft, logik) - Etos (saglighed, troværdighed, autoriteter) Teksten er grammatisk korrekt 18

19 At skrive for at reflektere Teksten er modtagerorienteret/ tilpasset målgruppen med hensyn til udvalg og organisering af information, ordvalg og formuleringer Skrivemåden er tilpasset hensigten med teksten Teksten er sprogligt korrekt Reflekterende tekster kan enten være private (dagbog, brev) eller offentlige (blog, klumme, essay) Reflekterende tekster er afprøvende og udforskende - stiller spørgsmål - problematiserer - nuancerer - laver perspektivskifte Reflekterende tekster benytter ofte sproglige billeder Indledningen fanger læseren Refleksionen over emnet er udbygget og tager afsæt i tekstmaterialet Afslutningen lægger op til videre refleksion Billeder, overskrifter og illustrationer passer til teksten? Elevens eget fokuspunkt er tydeligt f. eks. gennem sproglig korrekthed eller emnets relevans og aktualitet Teksten er sprogligt korrekt 19

20 Bilag 3 PROGRESSIONSPLAN FOR SKRIVNING I STUDIERETNINGEN MARKETING OG KOMMUNIKATION FAG SAMSPIL MELLEM FAG Semes ter Dansk Engelsk Tysk Matematik Vø Aø Valgfag 1 link link link link link link EØ link 2 link link link link link link EØ link 3 link link link link link link link link link 4 link link link link link link link EC SRO link 5 link link link link link SRP link 6 link link link link link link link 20

Ny skriftlighed i studieretningen IBC

Ny skriftlighed i studieretningen IBC Ny skriftlighed i studieretningen IBC Projektnummer 128981 Lise Fuur Andersen lfan@ibc.dk Lisbeth Pedersen lpe@ibc.dk Inger Ernstsen ier@ibc.dk Formålet med projektet er at udvikle en ramme for en fælles

Læs mere

Skrivning i dansk. Hvordan og hvorfor? - Autentiske genrer og skrivemåder. Oplæg ved Dansklærerforeningens skolebaserede kurser 2013

Skrivning i dansk. Hvordan og hvorfor? - Autentiske genrer og skrivemåder. Oplæg ved Dansklærerforeningens skolebaserede kurser 2013 Skrivning i dansk Hvordan og hvorfor? - Autentiske genrer og skrivemåder Oplæg ved Dansklærerforeningens skolebaserede kurser 2013 Af Sophie Holm Strøm, afdelingsleder HF og VUC Fyn, Svendborg Forfatter

Læs mere

Skrivning i alle fag

Skrivning i alle fag Skrivning i alle fag Hvorfor og hvordan? - Oplæg ved Århus Statsgymnasium, 18. april 2013 Af Sophie Holm Strøm, afdelingsleder HF og VUC Fyn, Svendborg Forfatter til Skrivning i alle fag og Skrivning i

Læs mere

Studieplan. Forårssemesteret 2014. For hh1a IBC Handelsgymnasiet Aabenraa

Studieplan. Forårssemesteret 2014. For hh1a IBC Handelsgymnasiet Aabenraa Studieplan Forårssemesteret 2014 For hh1a IBC Handelsgymnasiet Aabenraa Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Undervisningsforløb... 4 3. Pædagogiske fokuspunkter... 5 4. Tilrettelæggelse af undervisningen...

Læs mere

Studieplan 2013/2014 HH2A. IBC Handelsgymnasiet

Studieplan 2013/2014 HH2A. IBC Handelsgymnasiet Studieplan 2013/2014 HH2A IBC Handelsgymnasiet Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Undervisningsforløb... 4 3. Pædagogiske fokuspunkter... 5 4. Tilrettelæggelse af undervisningen... 7 5. Løbende

Læs mere

Studieplan 2. år Skoleåret 2015/16 for HH2E

Studieplan 2. år Skoleåret 2015/16 for HH2E Studieplan 2. år Skoleåret 2015/16 for HH2E Indholdsfortegnelse 1. Klassen... 3 2. Tilrettelæggelse og koordinering af undervisning på 2. år... 4 3. Pædagogiske fokuspunkter... 6 4. Klassens studiemiljø

Læs mere

Studieplan 2. år Skoleåret 2016/17 for HH2E Team 2

Studieplan 2. år Skoleåret 2016/17 for HH2E Team 2 Studieplan 2. år Skoleåret 2016/17 for HH2E Indholdsfortegnelse 1. Klassen... 3 2. Tilrettelæggelse og koordinering af undervisning på 2. år.4 3. Pædagogiske fokuspunkter... 6 4. Klassens studiemiljø og

Læs mere

Skrivning i dansk. Hvordan og hvorfor? - Oplæg ved VUC Aarhus, 14. december 2012

Skrivning i dansk. Hvordan og hvorfor? - Oplæg ved VUC Aarhus, 14. december 2012 Skrivning i dansk Hvordan og hvorfor? - Oplæg ved VUC Aarhus, 14. december 2012 Af Sophie Holm Strøm, afdelingsleder HF og VUC Fyn, Svendborg Forfatter til Skrivning i alle fag og Skrivning i dansk http://sophiestroem.wordpress.com

Læs mere

Studieplan 2013/14 HH2I. IBC Handelsgymnasiet

Studieplan 2013/14 HH2I. IBC Handelsgymnasiet Studieplan 2013/14 HH2I IBC Handelsgymnasiet Indledning Denne studieplan beskriver den overordnede plan for undervisningen i din klasse med den studieretning du og dine klassekammerater har valgt. Studieplanen

Læs mere

Studieplan Marketing studieretningen Grenaa Handelsskole H2C

Studieplan Marketing studieretningen Grenaa Handelsskole H2C Studieplan Marketing studieretningen Grenaa Handelsskole H2C Indledning Studieplanen for Marketing studieretningen skal være medvirkende til, at der er sammenhæng og kontinuitet i undervisningen samt sikre,

Læs mere

SKRIV I DANSK. 3 fokuspunkter nytter det noget? Grundlæggende skrivekompetencer Stilladsering Evaluering

SKRIV I DANSK. 3 fokuspunkter nytter det noget? Grundlæggende skrivekompetencer Stilladsering Evaluering SKRIV I DANSK 3 fokuspunkter nytter det noget? Grundlæggende skrivekompetencer Stilladsering Evaluering Stx-bekendtgørelsen fra 2010 Multimodalt blik på skriftligt arbejde 90 Stk. 2: Skriftligt arbejde

Læs mere

Studieplan 2. år Skoleåret 2015/16 for HH2A

Studieplan 2. år Skoleåret 2015/16 for HH2A Studieplan 2. år Skoleåret 2015/16 for HH2A Indholdsfortegnelse 1. Klassen......3 2. Tilrettelæggelse og koordinering af undervisning på 2. år........4 3. Pædagogiske fokuspunkter... 6 4. Klassens studiemiljø

Læs mere

SKRIV I DANSK. 3 fokuspunkter: Grundlæggende skrivekompetencer Stilladsering Evaluering

SKRIV I DANSK. 3 fokuspunkter: Grundlæggende skrivekompetencer Stilladsering Evaluering SKRIV I DANSK 3 fokuspunkter: Grundlæggende skrivekompetencer Stilladsering Evaluering Stx-bekendtgørelsen fra 2010 Multimodalt blik på skriftligt arbejde 90 Stk. 2: Skriftligt arbejde kan have form af

Læs mere

Studieplan For H1B GHS 2010/11

Studieplan For H1B GHS 2010/11 Studieplan For H1B GHS 2010/11 1 2010/11 H1B Indledning Denne studieplan er den overordnede plan for undervisningen i H1B. Den indeholder elementer, som rækker længere frem end til afslutningen af grundforløbet,

Læs mere

Studieplan 1. år Skoleåret 2015/16 For HH1A

Studieplan 1. år Skoleåret 2015/16 For HH1A Studieplan 1. år Skoleåret 2015/16 For HH1A Indholdsfortegnelse 1. Klassen..3 2. Tilrettelæggelse og koordinering af undervisning i grundforløbet 4 3. Pædagogiske fokuspunkter i grundforløbet.5 4. Tilrettelæggelse

Læs mere

Studieplan Virksomhedsøkonomisk studieretning Grenaa Handelsskole

Studieplan Virksomhedsøkonomisk studieretning Grenaa Handelsskole Virksomhedsøkonomisk studieretning Grenaa Handelsskole 2008-2011 1 Indledning Denne studieplan er den overordnede plan for undervisningen i 2. til 6. semester i din klasse (fra afslutningen af grundforløbet

Læs mere

Studieplan 2. år Skoleåret 2016/17 for HH2c Team 1

Studieplan 2. år Skoleåret 2016/17 for HH2c Team 1 Studieplan 2. år Skoleåret 2016/17 for HH2c Team 1 Indholdsfortegnelse 1. Klassen... 3 2. Tilrettelæggelse og koordinering af undervisning på 2. år... 4 3. Pædagogiske fokuspunkter... 6 4. Klassens studiemiljø

Læs mere

Studieplan 1. år Skoleåret 2016/17 For HH1d Team 3

Studieplan 1. år Skoleåret 2016/17 For HH1d Team 3 Studieplan 1. år Skoleåret 2016/17 For HH1d Indholdsfortegnelse 1. Klassen..Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 2. Tilrettelæggelse og koordinering af undervisning i grundforløbet 4 3. Pædagogiske fokuspunkter

Læs mere

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF AT 2 ligger lige i foråret i 1.g. AT 2 er det første AT-forløb, hvor du arbejder med et skriftligt produkt. Formål Omfang Produktkrav Produktbedømmelse Opgavens

Læs mere

Studieplan for HHA 2013-2016, studieretningsforløbet

Studieplan for HHA 2013-2016, studieretningsforløbet Studieplan for HHA 2013-2016, studieretningsforløbet Linie: Global økonomi Studieretning: Virksomhedsøkonomi, niveau A Matematik, niveau A Innovation C På linjen arbejdes der især med virksomhedens økonomiske

Læs mere

Studieplan 2. år Skoleåret 2016/17 For 2b Team 2

Studieplan 2. år Skoleåret 2016/17 For 2b Team 2 Studieplan 2. år Skoleåret 2016/17 For 2b Indholdsfortegnelse 1. Klassen... 3 2. Tilrettelæggelse og koordinering af undervisning på 2. år... 4 3. Pædagogiske fokuspunkter... 6 4. Klassens studiemiljø

Læs mere

Studieplan 3. år Skoleåret 2016/17 for HH3a Team 3

Studieplan 3. år Skoleåret 2016/17 for HH3a Team 3 Studieplan 3. år Skoleåret 2016/17 for HH3a Indholdsfortegnelse 1. Klassen... 3 2. Tilrettelæggelse og koordinering af undervisning på 3. år... 3 3. Pædagogiske fokuspunkter 5 4. Klassens studiemiljø og

Læs mere

Studieplan 3. år Skoleåret 2016/17 for HH3C Team 1

Studieplan 3. år Skoleåret 2016/17 for HH3C Team 1 Studieplan 3. år Skoleåret 2016/17 for HH3C Marketing & Innovation Indholdsfortegnelse 1. Klassen... 3 2. Tilrettelæggelse og koordinering af undervisning på 3. år... 4 3. Pædagogiske fokuspunkter... 7

Læs mere

Vision og mål for skriftlighed på HF

Vision og mål for skriftlighed på HF HF & VUC Nordsjælland Vision og mål for skriftlighed på HF Tænke-med-dag om fremtidens skriftlighed på HF d. 12. juni 2012 Uddannelse for unge og voksne Vision for skriftlighed på HF HF & VUC Nordsjælland

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Studieplan for HHX International

Studieplan for HHX International Studieplan for HHX International HHX-International bringer dig ud i verden til fremmede sprog og kulturer. Vi arbejder med fremmedsprog og kulturforståelse og du kommer på i alt 5 studieture, som alle

Læs mere

Studieplan for HHX Medier & Kommunikation

Studieplan for HHX Medier & Kommunikation Studieplan for HHX Medier & Kommunikation HHX Medier & Kommunikation giver dig værktøjer til at håndtere de store mængder af information og den mediejungle, du dagligt møder både i virksomheden og i verden

Læs mere

Studieplan for HHA , studieretningsforløbet

Studieplan for HHA , studieretningsforløbet Studieplan for HHA 2009-2012, studieretningsforløbet Linie: Økonomisk orienteret linie Studieretning: Virksomhedsøkonomi, niveau A Matematik, niveau A Finansiering C eller Statistik C På linien arbejdes

Læs mere

Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014

Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014 Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende

Læs mere

Studieplan 2. år Skoleåret 2014/15 For HH2D Team 3

Studieplan 2. år Skoleåret 2014/15 For HH2D Team 3 Studieplan 2. år Skoleåret 2014/15 For HH2D Indholdsfortegnelse 1. Klassen... 3 2. Tilrettelæggelse og koordinering af undervisning på 2. år... 4 3. Pædagogiske fokuspunkter... 6 4. Klassens studiemiljø

Læs mere

Studieplan 2. år Skoleåret 2016/17 For HH2d Team 3

Studieplan 2. år Skoleåret 2016/17 For HH2d Team 3 Studieplan 2. år Skoleåret 2016/17 For HH2d Indholdsfortegnelse 1. Klassen... 3 2. Tilrettelæggelse og koordinering af undervisning på 2. år... 4 3. Pædagogiske fokuspunkter... 6 4. Klassens studiemiljø

Læs mere

kompetencer Grundforløbet Processkrivning Progressionsplan for de store skriftlige opgaver Munkensdam Gymnasium 2011 Skrivekursus

kompetencer Grundforløbet Processkrivning Progressionsplan for de store skriftlige opgaver Munkensdam Gymnasium 2011 Skrivekursus Progressionsplan for de store skriftlige opgaver Munkensdam Gymnasium 2011 Opgavetype Skrivekursus 4 moduler i grundforløbet Introduktion til grundlæggende begreber og metoder af betydning for skriveprocessen

Læs mere

Studieplan 3. år Skoleåret 2015/16 for HH3a

Studieplan 3. år Skoleåret 2015/16 for HH3a Studieplan 3. år Skoleåret 2015/16 for HH3a Indholdsfortegnelse 1. Klassen... 3 2. Tilrettelæggelse og koordinering af undervisning på 3. år... 3 3. Pædagogiske fokuspunkter 5 4. Klassens studiemiljø og

Læs mere

Studieplan HHX1.Cg/ Grundforløb. Markedsorienteret studieretning. Business.

Studieplan HHX1.Cg/ Grundforløb. Markedsorienteret studieretning. Business. Studieplan HHX1.Cg/ 2013 16. Grundforløbet. Markedsorienteret studieretning. Business. Markedsorienteret Mål Grundforløb Fagligt og pædagogisk arbejdes der med at etablere og udvikle kompetencer i de enkelte

Læs mere

Studieplan 1. år Skoleåret 2014/15 For hh1c Team 1

Studieplan 1. år Skoleåret 2014/15 For hh1c Team 1 Studieplan 1. år Skoleåret 2014/15 For hh1c Indholdsfortegnelse 1. Klassen... 3 2. Tilrettelæggelse og koordinering af undervisning i grundforløbet... 4 3. Pædagogiske fokuspunkter i grundforløbet... 5

Læs mere

SKRIVNING I ALLE FAG HVORFOR OG HVORDAN? - OPLÆG VED NYBORG GYMNASIUM 6. NOVEMBER 2013

SKRIVNING I ALLE FAG HVORFOR OG HVORDAN? - OPLÆG VED NYBORG GYMNASIUM 6. NOVEMBER 2013 SKRIVNING I ALLE FAG HVORFOR OG HVORDAN? - OPLÆG VED NYBORG GYMNASIUM 6. NOVEMBER 2013 AF SOPHIE HOLM STRØM, UDDANNELSESLEDER NYBORG GYMNASIUM FORFATTER TIL SKRIVNING I ALLE FAG OG SKRIVNING I DANSK HTTP://SOPHIESTROEM.WORDPRESS.COM

Læs mere

Studieplan 2. år Skoleåret 2016/17 for HH2A Team 3

Studieplan 2. år Skoleåret 2016/17 for HH2A Team 3 Studieplan 2. år Skoleåret 2016/17 for HH2A Indholdsfortegnelse 1. Klassen......3 2. Tilrettelæggelse og koordinering af undervisning på 2. år........4 3. Pædagogiske fokuspunkter... 6 4. Klassens studiemiljø

Læs mere

HVORDAN BLIVER ELEVERNE BEDRE TIL AT SKRIVE?

HVORDAN BLIVER ELEVERNE BEDRE TIL AT SKRIVE? HVORDAN BLIVER ELEVERNE BEDRE TIL AT SKRIVE? Workshop 2 Sørup Herregård 15. september 2011 Om stilladseret skriveundervisning Ved Sophie Holm Strøm http://sophiestroem.wordpress.com/ Hvad virker så? Stilladseret

Læs mere

AT på Aalborg Katedralskole 2013-14

AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 Alle AT forløb har deltagelse af to til tre fag, som for nogle forløbs vedkommende kan være fra samme hovedområde (AT 3, 5 og 7). I så tilfælde skal det sikres, at eleverne

Læs mere

IBC Handelsgymnasiet Aabenraa. Studieplan 1. år. Skoleåret 2016/17 1b. Team 1

IBC Handelsgymnasiet Aabenraa. Studieplan 1. år. Skoleåret 2016/17 1b. Team 1 Studieplan 1. år Skoleåret 2016/17 1b Indholdsfortegnelse 1. Klassen 3 2. Tilrettelæggelse og koordinering af undervisning i grundforløbet 4 3. Pædagogiske fokuspunkter i grundforløbet 5 4. Tilrettelæggelse

Læs mere

Progressionsplan for skriftlighed

Progressionsplan for skriftlighed Progressionsplan for skriftlighed Årgang Delmål/ opgaver Kompetence / skriftlighedsmål formuleringer fra bekendtgørelsen/ gymnasiets hjemmeside Kompetencer 1. g AT synopsis (i forb. med AT forløb om kroppen,

Læs mere

IBC Handelsgymnasiet Aabenraa. Studieplan 2. år. Skoleåret 2014/15 for HH2i. Team 2. Lærere/fag:

IBC Handelsgymnasiet Aabenraa. Studieplan 2. år. Skoleåret 2014/15 for HH2i. Team 2. Lærere/fag: Studieplan 2. år Skoleåret 2014/15 for HH2i Lærere/fag: AAK Dansk MTB Engelsk A LEH/BPA Matematik B SGU International økonomi A JAGR Virksomhedsøkonomi B JOJ Afsætning A Indholdsfortegnelse 1. Klassen...

Læs mere

Linie Global markedsføring, januar 2013 juni 2015. HH1F (HH2F og HH3F) Studieretning Afsætning A, International økonomi A og Kinesisk områdestudium C

Linie Global markedsføring, januar 2013 juni 2015. HH1F (HH2F og HH3F) Studieretning Afsætning A, International økonomi A og Kinesisk områdestudium C Linie Global markedsføring, januar 2013 juni 2015 HH1F (HH2F og HH3F) Studieretning Generel introduktion Afsætning A, International økonomi A og Kinesisk områdestudium C Studieretningsforløbet består af

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Studieplan 3. år Skoleåret 2015/16 For HH3d

Studieplan 3. år Skoleåret 2015/16 For HH3d Studieplan 3. år Skoleåret 2015/16 For HH3d Team 3 Indholdsfortegnelse 1. Klassen... 3 2. Tilrettelæggelse og koordinering af undervisning på 3. år... 4 3. Pædagogiske fokuspunkter... 6 4. Klassens studiemiljø

Læs mere

Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven

Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven Fra STX bekendtgørelsen Ens for læreplanen til dansk og historie: 3.2. Arbejdsformer [ ] Der udarbejdes i 1.g eller 2.g en opgave i dansk

Læs mere

Studieplan Grundforløbet 2013 HH1A og HH1D. IBC Handelsgymnasiet

Studieplan Grundforløbet 2013 HH1A og HH1D. IBC Handelsgymnasiet Studieplan Grundforløbet 2013 HH1A og HH1D IBC Handelsgymnasiet Indholdsfortegnelse 1. Grundforløbet... 3 2. Pædagogiske fokuspunkter... 5 3. Tilrettelæggelse af undervisningen... 8 4. Løbende evaluering...

Læs mere

Studieplan 3. år Skoleåret 2014/15 for HH3b Team 2

Studieplan 3. år Skoleåret 2014/15 for HH3b Team 2 Studieplan 3. år Skoleåret 2014/15 for HH3b Indholdsfortegnelse 1. Klassen... 3 2. Tilrettelæggelse og koordinering af undervisning på 3. år... 4 3. Pædagogiske fokuspunkter... 6 4. Klassens studiemiljø

Læs mere

Manual for team og klasseforum

Manual for team og klasseforum Manual for team og klasseforum Målsætning, sammensætning, opgaver og kvalitet Roskilde Katedralskole 1. Målsætning for samarbejdet i team og klasseforum Overordnet mål: Vi vil sikre vores elever den bedst

Læs mere

Studieplan 3. år Skoleåret 2015/16 For HH3.b

Studieplan 3. år Skoleåret 2015/16 For HH3.b Studieplan 3. år Skoleåret 2015/16 For HH3.b Indholdsfortegnelse 1. Klassen... 3 2. Tilrettelæggelse og koordinering af undervisning på 3. år... 4 3. Pædagogiske fokuspunkter... 6 4. Klassens studiemiljø

Læs mere

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning På kant med EU Fred, forsoning og terror - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

Studieplan 2013/14 HH3I. IBC Handelsgymnasiet

Studieplan 2013/14 HH3I. IBC Handelsgymnasiet Studieplan 2013/14 HH3I IBC Handelsgymnasiet Indholdsfortegnelse Indledning 3 Undervisningsforløb 4 5. og 6 semester. Studieretningsforløb 4 5. og 6. semester illustreret på en tidslinje 5 Studieturen

Læs mere

Studieplan 3. år Skoleåret 2015/16 for 3C

Studieplan 3. år Skoleåret 2015/16 for 3C Studieplan 3. år Skoleåret 2015/16 for 3C Indholdsfortegnelse 1. Klassen... 3 2. Tilrettelæggelse og koordinering af undervisning på 3. år... 4 3. Pædagogiske fokuspunkter... 7 4. Klassens studiemiljø

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Studieplan 2. år Skoleåret 2015/16 for HH2c Team 1

Studieplan 2. år Skoleåret 2015/16 for HH2c Team 1 Studieplan 2. år Skoleåret 2015/16 for HH2c Team 1 Indholdsfortegnelse 1. Klassen... 3 2. Tilrettelæggelse og koordinering af undervisning på 2. år... 4 3. Pædagogiske fokuspunkter... 6 4. Klassens studiemiljø

Læs mere

Tværfaglig akademisk skrivning. Middelfart 27.januar 2011 Birgitte Darger, Helle Lyngbye, Jasper Holm Det frie Gymnasium

Tværfaglig akademisk skrivning. Middelfart 27.januar 2011 Birgitte Darger, Helle Lyngbye, Jasper Holm Det frie Gymnasium Tværfaglig akademisk skrivning Middelfart 27.januar 2011 Birgitte Darger, Helle Lyngbye, Jasper Holm Det frie Projekt med Ørestad og Det frie A. Fokus på hvordan vi hjælper eleverne med den akademiske

Læs mere

Progressionsplan for det skriftlige

Progressionsplan for det skriftlige Progressionsplan for det skriftlige Skolens progressionsplan for det skriftlige bygger på det obligatoriske forløb om skriftlighed i dansk i 1.g/1.t og det skriftlige basiskursus inden for rammerne af

Læs mere

Studieplan 2013/14 HH3C. IBC Handelsgymnasiet

Studieplan 2013/14 HH3C. IBC Handelsgymnasiet Studieplan 2013/14 HH3C IBC Handelsgymnasiet Indholdsfortegnelse Indledning 3 1. Undervisningsforløb 4 2. Pædagogiske fokuspunkter 5 3. Tilrettelæggelse af undervisningen 6 4. Løbende evaluering 6 2 Indledning

Læs mere

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser til konkurrence for X. IT klasser Indledning Konkurrencen for 7.-9. klasser på X:IT skoler har to formål: Dels skal konkurrencen være med til at fastholde elevernes interesse for projektet og de røgfri

Læs mere

Præsentation af forsøgsprojekt (til offentliggørelse på EMU)

Præsentation af forsøgsprojekt (til offentliggørelse på EMU) Præsentation af forsøgsprojekt (til offentliggørelse på EMU) Projektets titel Projektets formål Projektets produkt(er) Deltagende institutioner Deltagende fag Start- og sluttidspunkt Kontaktperson (navn

Læs mere

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Køreplan: Fredag d. 12. september: Valg af fag og ønske til vejledere udfyld spørgeskema i Lectio Vejledning tider (15 minutter) tildeles og lægges

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d.

Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d. Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje Bodil Nielsen Lektor, ph.d. Fælles Mål som udgangspunkt for elevernes medbestemmelse for kollegialt samarbejde for vurdering af undervisningsmidler

Læs mere

På kant med EU. Østarbejderne kommer - lærervejledning

På kant med EU. Østarbejderne kommer - lærervejledning På kant med EU Østarbejderne kommer - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i kritisk

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Web 2.0 generationen nye kommunikationsformer bygger bro mellem elever og undervisning.

Web 2.0 generationen nye kommunikationsformer bygger bro mellem elever og undervisning. 1 Slutrapport. Web 2.0 generationen nye kommunikationsformer bygger bro mellem elever og undervisning. Projekt på Næstved Gymnasium og HF efteråret 2010-sommeren 2011 som del af forsknings- og udviklingsprojektet:

Læs mere

Gruppearbejde opgave 1

Gruppearbejde opgave 1 Gruppearbejde opgave 1 (25-30 minutter) a) Hver gruppedeltager præsenterer på 2 minutter, hvordan han/hun selv arbejder med skriftlighed i undervisningen. Vi ønsker alle, at en HF er skal kunne: Claus

Læs mere

Det fælles i det faglige. Ph.d. Bodil Nielsen

Det fælles i det faglige. Ph.d. Bodil Nielsen Det fælles i det faglige Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com Det fælles i det faglige kompetencer på tværs Undersøgelse og dialog Eleverne skal lære at - forholde sig undersøgende til omverdenen -

Læs mere

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling. International økonomi A 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Eksamensbestemmelser

Eksamensbestemmelser 2015-2016 Eksamensbestemmelser Indholdsfortegnelse Afsætning A, skriftlig... 3 Afsætning A, mundtlig... 3 Afsætning B, mundtlig... 3 Dansk A, skriftlig... 4 Dansk A, mundtlig... 4 Engelsk A, skriftlig...

Læs mere

Samfundsfag B htx, juni 2010

Samfundsfag B htx, juni 2010 Bilag 23 Samfundsfag B htx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag beskæftiger sig med danske og internationale samfundsforhold og samspillet mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling.

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere

1. Resume side Projektets formål side Praktisk tilrettelæggelse, produkter og to evalueringer side 3. 4.

1. Resume side Projektets formål side Praktisk tilrettelæggelse, produkter og to evalueringer side 3. 4. Projektrapport. Fagligt samarbejde om progression i det skriftlige arbejde. Projektnummer 127760 Periode: 1. januar 2011 1. december 2012. Indhold. 1. Resume side 2 2. Projektets formål side 3 3. Praktisk

Læs mere

Tegn på læring til de 4 læringsmål

Tegn på læring til de 4 læringsmål Plot 6, kapitel 1 At spejle sig Side 10-55 Oplevelse og indlevelse fase 1 Eleven kan læse med fordobling at læse på, mellem og bag linjerne Eleven kan udtrykke en æstetisk s stemning måder at udtrykke

Læs mere

Elevbrochure Studieområdet 3. del. Det Internationale Område

Elevbrochure Studieområdet 3. del. Det Internationale Område Elevbrochure 2016 Studieområdet 3. del Det Internationale Område Indholdsfortegnelse Studieområdet 3. del... 1 Det Internationale Område... 1 Studieområdet 3. del Det Internationale Område... 3 Oversigt

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern

Læs mere

Studieplan 1. år Skoleåret 2015/16 for 1c Team 1

Studieplan 1. år Skoleåret 2015/16 for 1c Team 1 Studieplan 1. år Skoleåret 2015/16 for 1c Indholdsfortegnelse 1. Klassen... 3 2. Tilrettelæggelse og koordinering af undervisning i grundforløbet... 4 3. Pædagogiske fokuspunkter i grundforløbet... 5 4.

Læs mere

Studieplan 3. år Skoleåret 2014/15 For hh3e Team 1

Studieplan 3. år Skoleåret 2014/15 For hh3e Team 1 Studieplan 3. år Skoleåret 2014/15 For hh3e Indholdsfortegnelse 1. Klassen... 3 2. Tilrettelæggelse og koordinering af undervisning på 3. år... 4 3. Pædagogiske fokuspunkter... 5 4. Klassens studiemiljø

Læs mere

På kant med EU. EU Et marked uden grænser - lærervejledning

På kant med EU. EU Et marked uden grænser - lærervejledning På kant med EU EU Et marked uden grænser - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

UPCOMING LÆRERVEJLEDNING GRUNDSKOLE

UPCOMING LÆRERVEJLEDNING GRUNDSKOLE UPCOMING LÆRERVEJLEDNING GRUNDSKOLE 1 UPCOMING Klassetrin Varighed Fag Pris 8.-10. klasse. 2½ time Dansk, men med engelsk som supplement. Forløbet kan dog varieres efter de enkelte fag, så klassen udelukkende

Læs mere

HHX fyr op under ambitionerne

HHX fyr op under ambitionerne IBC Handelsgymnasiet 2016 fyr op under ambitionerne En moderne gymnasial uddannelse med fokus på samfundet, økonomi, sprog, kultur og det internationale. IBC Handelsgymnasiet Man bliver forberedt til den

Læs mere

5. Retorik; skrive taler, hvor man inddrager argumentation og de forskellige appelformer.

5. Retorik; skrive taler, hvor man inddrager argumentation og de forskellige appelformer. Skrivekompetencer Genrebevidsthed 1. Reproduktion: a. Lad elever reproducere genrer, fx i forbindelse med processkrivning. Eleverne kan bruge en eksemplarisk tekst (fx en undersøgelse, artikel etc.) som

Læs mere

Skriftlighed i studieområdet. Ellen Krogh Syddansk Universitet Randers og Odense 6. og 7. februar 2013

Skriftlighed i studieområdet. Ellen Krogh Syddansk Universitet Randers og Odense 6. og 7. februar 2013 Skriftlighed i studieområdet Ellen Krogh Syddansk Universitet Randers og Odense 6. og 7. februar 2013 Forskningsfront og udgangspunkt Skrivning udvikles og læres som en del af de faglige læreprocesser

Læs mere

Elevbrochure 2013. Studieområdet 3. del. Det Internationale Område

Elevbrochure 2013. Studieområdet 3. del. Det Internationale Område Elevbrochure 2013 Studieområdet 3. del Det Internationale Område Indholdsfortegnelse Studieområdet 3. del... 1 Det Internationale Område... 1 Studieområdet 3. del Det Internationale Område... 3 Oversigt

Læs mere

fyr op under ambitionerne

fyr op under ambitionerne 2014 fyr op under ambitionerne En moderne gymnasial uddannelse med fokus på samfundet, økonomi, sprog, kultur og det internationale. Man bliver forberedt til den virkelige verden Skolens store idrætsdag

Læs mere

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Samfundsfag B - stx, juni 2008 Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvor studieforløbet afsluttes: Foråret 2011 Institution HTX- Sukkertoppen, Københavns Tekniske Skole

Læs mere

Evaluering på Mulernes Legatskole

Evaluering på Mulernes Legatskole Evaluering på Mulernes Legatskole Undervisningsevaluering i STX og HF 1. Optimalt bør alle forløb evalueres formativt, men som minimum skal det ske på alle hold mindst to gange om året, og mindst én af

Læs mere

AT på Aalborg Katedralskole 2011-12

AT på Aalborg Katedralskole 2011-12 AT på Aalborg Katedralskole 2011-12 Alle AT forløb har deltagelse af to til tre fag, som for nogle forløbs vedkommende kan være fra samme hovedområde (AT 3, 5 og 7). I så tilfælde skal det sikres, at eleverne

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Studieplan 1. år Skoleåret 2014/15 for hh1e Team 2

Studieplan 1. år Skoleåret 2014/15 for hh1e Team 2 Studieplan 1. år Skoleåret 2014/15 for hh1e Indholdsfortegnelse 1. Klassen... 3 2. Tilrettelæggelse og koordinering af undervisning i grundforløbet... 3 3. Pædagogiske fokuspunkter i grundforløbet... 4

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Grundfagsbekendtgørelsen Fagbilag juni 2004 DANSK. Formål

Grundfagsbekendtgørelsen Fagbilag juni 2004 DANSK. Formål Grundfagsbekendtgørelsen Fagbilag juni 2004 DANSK Formål Formålet med faget er at styrke elevernes sproglige bevidsthed og færdigheder, så de bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og

Læs mere

Årsplan for fag: Dansk 7. Årgang 2015/2016 STH & LAH

Årsplan for fag: Dansk 7. Årgang 2015/2016 STH & LAH Årsplan for fag: Dansk 7. Årgang 2015/2016 STH & LAH Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Forløb/stofområder Evt. produkt Evaluering Periode: 33 36 Eleven kan styre og regulere sin

Læs mere

Evaluering af studieområdet på hhx. Tabelrapport

Evaluering af studieområdet på hhx. Tabelrapport Evaluering af studieområdet på hhx Tabelrapport Evaluering af studieområdet på hhx Tabelrapport 2016 Evaluering af studieområdet på hhx 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

Studieplan 3. år Skoleåret 2015/16 for hh3g

Studieplan 3. år Skoleåret 2015/16 for hh3g Studieplan 3. år Skoleåret 2015/16 for hh3g Indholdsfortegnelse 1. Klassen... 3 2. Tilrettelæggelse og koordinering af undervisning på 3. år... 4 2.1. SRP - Studieretningsprojektet... 4 2.2. Studietur

Læs mere

EVALUERING / FEEDBACK

EVALUERING / FEEDBACK EVALUERING / FEEDBACK ELEVENS SKRIFTLIGE PROGRESSION Lise Aarosin & Helle Villum Christensen 16. April 2015 AGENDA Formålet med evaluering Evalueringsformer Formativ - vs. summativ evaluering Vores erfaringer

Læs mere

De skriftlige eksamensgenrer i engelsk

De skriftlige eksamensgenrer i engelsk De skriftlige eksamensgenrer i engelsk Stx A og Hf A Man skal skrive et essay på 900-1200 ord, som altid tager udgangspunkt i en tekst. Der er 2 opgaver at vælge imellem, en om en skønlitterær tekst og

Læs mere