Ny Skriftlighed. Ny skriftlighed i studieretningen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ny Skriftlighed. Ny skriftlighed i studieretningen"

Transkript

1 Rapport fra IBC International Business College vedrørende deltagelsen i projektet om Ny Skriftlighed med arbejdstitlen: Ny skriftlighed i studieretningen Projektnummer Kontaktperson: Mette Andersen 1

2 Indholdfortegnelse 1. Indledning Skriftlighedsprojektet på IBC Kolding Rammerne om projektet Aktiviteterne i projektgruppen Evaluering Konklusion Skriftlighedsprojektet på IBC Aabenraa Rammerne om projektet Ny skriftlighed i studieretningen Aktiviteterne i projektgruppen Evaluering Konklusion Skriftlighedsprojektet på IBC Fredericia-Middelfart Rammerne om projektet Ny skriftlighed i studieretningen Aktiviteterne i projektgruppen Evaluering Konklusion Bilag A: Kolding Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag B: Aabenraa Bilag C: Fredericia

3 1. Indledning Rapporten beskriver de tre forløb ét på hver af IBC Handelsgymnasiets afdelinger i Kolding, Fredericia Middelfart og Aabenraa som er gennemført i forbindelse med projektet. Formålet med projektet var at tænke skriftlighed på tværs af fagene i en studieretning. Hver afdeling har taget udgangspunkt i en studieretning. I Kolding var det: Marketing og Kommunikation, i Fredericia Middelfart: Virksomhedsøkonomi, matematik og finansiering og i Aabenraa: 2. Skriftlighedsprojektet på IBC Kolding 2.1 Rammerne om projektet Formålet med projektet er at udvikle en ramme for en fælles beskrivelse af det skriftlige arbejde på studieretningsniveau med fokus på det særlige ved studieretningen. Rammen skal sammentænke kravene til det skriftlige arbejde i alle fag i studieretningen med kravene i bilag 4 og blandt andet fokusere på genrer, mål og progression. Studieretningen Marketing og kommunikation har stået for udviklingsprojektet Ny skriftlighed i studieretningen på IBC Kolding. Studieretningen består af to spor: c-klasserne og g-klasserne. De deltagende lærere og fag - er fra studieretningens g-spor: Vibeke Fonnesbæk Møller, afsætningsøkonomi og markedskommunikation Elsebeth Dalmer, tysk Jane Tröster, dansk Hanne Foverskov Mehlsen, engelsk Leif Tarri, virksomhedsøkonomi og finansiering Erik Møller Neilsen, matematik Lisbeth Pedersen, projektkoordinator Projektdeltagerne har alle læst den samme litteratur og derved tilegnet sig samme terminologi vedrørende skriftlighed. Den anvendte litteratur har været: Ole Schou Hansen og Mette Jørgensen, Den ny skriftlighed skriv i alle fag (systime 2012) Sophie Holm Strøm, SKRIVNING i alle fag (Dansklærerforeningens Forlag 2012) Bilag 4 og vejledningen til bilag 4 Den sidstnævnte bog er hjemkøbt i klassesæt; eleverne i de to førsteårsklasser (1.c og 1.g) i studieretningen har SKRIVNING i alle fag som grundbog i skriftlighed. 2.2 Aktiviteterne i projektgruppen Møder Vi afholder tre møder af en times varighed og to møder af 3½ times varighed fra september til og med november Til hvert møde er der medgået forberedelsestid. På det antal møder 3

4 gennemfører og afslutter vi projektet med at udvikle den overordnede ramme samt skitsere forskellige opgavetyper i fagene til evt. senere udfyldelse af denne ramme. På hhx-lærermødet d. 22. november 2012 formidler vi vores resultater og erfaringer til kollegerne på IBC Kolding. Det første møde giver en afklaring af, hvordan vi vil arbejde med projektet der er bl.a. enighed om, at dette ikke skal være et papirprojekt, men noget vi løbende vil prøve af i vores undervisning. De mellemliggende møder er idé- og produktionsmøder: Der bliver udviklet progressionsplansramme og ramme om skriftlige opgaver samt produceret eksempler på fagenes skriftlige opgaver i rammerne. Vi inspirerer hinanden gensidigt og hjælper hinanden til at se, hvordan vore fags skriftlige opgaver kan arbejde med de 5 skrivemåder. Desuden inviterer vi skolens pædagogiske it-ekspert med til et af vore møder. Eksperten stiller sig til rådighed for vore spørgsmål om skriftlighed og elektroniske medier. Mødet udvikler sig til at blive et mini-kursus om skriftlighed på elektroniske medier og en belysning af mulighederne for at inddrage disse medier i fagenes arbejde med skriftlighed. Det sidste og afsluttende møde munder dels ud i afpudsning af vore produkter samt ønske om at måtte fortsætte med arbejdet, så det kan få en form, alle kolleger på skolen vil kunne anvende, dels evaluering af projektet og dets betydning for os og vort arbejde med skriftlighed. Vi søger skolen om ekstra midler til fortsættelsen af arbejdet. Det bliver bevilget. Fælles sprog og begrebsapparat vedrørende skriftlige opgaver Det er vigtigt for lærerne at have en fælles forståelse af og et fælles sprog om skriftlighed. Ligeledes er det vigtigt at udvikle en god skriveoplæring for eleverne og et skriveoverblik hos dem ved bl.a. at anvende det samme sprog om skrivning/skriftlige opgaver i alle fag. Derfor beslutter studieretningslærerne både at læse samt afprøve opgaver fra Ole Schou Hansen og Mette Jørgensen Den ny skriftlighed skriv i alle fag og at tage udgangspunkt i Sophie Holm Strøm, SKRIVNING i alle fag (Dansklærerforeningens Forlag 2012), der arbejder med fem grundlæggende skrivemåder: At skrive for at informere At skrive for at udvikle og strukturere viden At skrive for at fortælle At skrive for at argumentere At skrive for at reflektere Vi laver en PowerPoint om de 5 skrivemåder og lægger den ind i Fronter i Klassens rum, så vi alle til enhver tid kan trække dem frem i undervisningen uanset fag. Desuden får vi lavet laminerede plancher med de 5 skrivemåder til ophængning i klasseværelserne. Fælles opgaveramme I praksis er lærerne allerede gået i gang med arbejdet med de 5 skrivemåder i gang i 1c og 1g fra skoleårets start, hvor eleverne har fået bogen. Dansklærerne i de to klasser har introduceret skrivemåderne for eleverne og arbejdet med bogens skriveøvelser. Dernæst har projektlærerne indplaceret deres fags skriftlige opgaver i de fem skrivemåder i et opgaveskema (bilag 1), hvor også opgavetypernes læringsmål og vurderingskriterier angives. Det nye for lærerne er at udarbejde opgaver med både tydelige læringsmål og vurderingskriterier ved hver eneste opgave. Med vurderingskriterier mener vi såvel fagfaglige 4

5 vurderingskriterier samt skrivefaglige vurderingskriterier. Begge typer skal være angivet ved hver opgave. Vi ser især vurderingskriterier som progressionsværktøj og mulighed for stilladsering: På 1. år vil der være flere detaljerede vurderingskriterier med angivelse af måder at løse opgaven på step-by-step; på 3. år vil vurderingskriterierne være færre og af mere generel og overordnet art. Det er vores opfattelse, at det ikke er muligt at lave fælles vurderingskriterier, der går på tværs af alle fags opgaver. Ud over at alle opgaver kræver dokumentation og præcision, vil opgaverne afhænge meget af indhold, fagtermer, skrivekriterier, form mv. Vi udarbejder en detaljeret liste over de 5 skrivemåders vurderingskriterier til hjælp for især økonomilærerne, som ikke er vant til at arbejde med skrivefaglige vurderingskriterier i deres skriftlige opgaver (jvf bilag 2). Det er meningen, at vi fortsat vil udbygge dette skema. Vi udarbejder en overordnet ramme, Progressionsplanrammen, for studieretningens skriveopgaver (jf. bilag 3). Progressionsplanrammen Projektgruppen udarbejder en fælles ramme om fagenes opgaver i studieretningen. Det er meningen, at denne plan bliver elektronisk gennem sin egen hjemmeside. Planen er opdelt i semestre og fag med plads til tværfaglige opgaver (se bilag 2). Skemaets øverste lag viser overblik over semestrene og fagene. Herfra klikkes ned i mellemlaget. Dette mellemlag rummer de fem skrivemåder. Herfra klikkes ned til 3. og nederste lag, hvor opgaveformuleringerne ligger. Under semesternumrene klikkes ned til fokuspunkter i forhold til bilag 4. På den måde bliver planen en opgavebank med mindst én opgave pr fag pr skrivemåde pr semester og mindst to tværfaglige opgaver pr semester progressionsoversigt gennem opgaveformuleringens faglige og skrivefaglige vurderingskriterier teamets fælles fokuspunkt pr semester i forhold til bilag Evaluering Evaluering i projektgruppen Her vil vi besvare spørgsmålene om, hvilke erfaringer dette projekt givet os, samt hvordan arbejdet i skriveprojektet har gjort en forskel for os. Der er ingen tvivl om, at vort arbejde om skriftlighedsprojektet overordnet set har betydet: At vores studieretningen er tonet yderligere i kraft af det skriftlige arbejde At vi har fået fælles sprog og begrebsapparat på tværs af fag og fælles større bevidsthed om skriftligheden og skriveformerne i fagene samt bevidsthed om, hvordan vi skal undervise i skrivefagligheden 5

6 At vi har fået overblik over skriftlighed over opgaveprogression, vurderingskriterier og skrivedidaktik At vi har fået fælles forståelse af forskellige skrivemåder hos elever og lærere At det har givet os gensidig inspiration og har afstedkommet meget mere skriftlighed i fagene og nye typer skriveopgaver At vi har fået indblik i hinandens fags skriftlighed At vi har fået styrket det tværfaglige samarbejde og de tværfaglige opgaver At vi har fået skærpet fokus på Bilag 4, herunder betydningen af grundigt kendskab til fagenes skrivegenrer At det har højnet kvaliteten i vore opgaveformuleringer og givet en større variation i opgaveformuleringer og mere spændende opgaver for lærere og elever At vi har fået nuanceret vore vurderingskriterier og ikke længere forfalder til kun at fokusere på det snævert faglige indhold i opgavevurderingen. Vi giver en helhedsvurdering og en feedback til eleverne på både det fagfaglige og skrivefaglige At det har lettet elevernes tilegnelse af og forståelse for skriftlighed og kravene hertil Desuden er det vore erfaringer, at vi differentierer betydeligt mere i opgaverne nu f. eks. når eleverne skriver i forskellige genrer. Det har været godt med det fælles format (opgaveskabelonen) og at se de skrivemæssige ligheder mellem fagene, men også at se hvor fagene adskiller sig fra hinanden. Flere kolleger giver udtryk for, at projektarbejdet har givet superinspiration og åbnet øjnene for, at man kan arbejde med skriftlighed i fagene på nye måder. Især økonomifagene og matematik har fået ny indsigt i skriftlighedens muligheder. Desuden giver økonomilærerne udtryk for, at de nu kan se mulighederne i kompetenceblomstens kommunikationsblad. Det har inden projektet været svært at bruge dette blomsterblad konstruktivt og kreativt; nu giver det mening. Dansklæreren giver udtryk for glæde over at mærke, at dansk ikke står alene med skriftligheden, og at såvel lærere som elever har fået et fælles skrivefagligt sprog. Evaluering af skriveopgaverne Vi har udarbejdet nye opgaver i forbindelse med projektet, men vi har også taget gamle skriveopgaver og opkvalificeret dem i betydelig grad ved at placere dem i opgaveskemaet. I bilagsmaterialet ses eksempler fra tysk (bilag 4), markedskommunikation (bilag 5) og engelsk (bilag 6) på, hvordan allerede eksisterende opgaver har fået et væsentligt kvalitetsløft ved at blive nytænkt og placeret i det nye skema. Desuden er de gamle opgaver ofte blevet udvidet med flere valgmuligheder for eleverne f. eks. at arbejde med den samme opgave i forskellige genrer. Et eksempel herpå er tyskopgaven Das bin ich (bilag 4). Tysklæreren sammenfatter sine evalueringsiagttagelser i det følgende: Elevernes motivation for at skrive opgaven var væsentligt større, efter at der var mulighed for at vælge forskellige genrer. Besvarelserne havde generelt en mere gennemtænkt struktur end efter den gamle opgaveformulering, som ofte bare resulterede i en opremsning af informationer. 6

7 Eleverne gjorde sig umage med at tilpasse sproget til den konkrete opgave. F. eks. havde flere forsøgt sig med et mere formelt sprog med Sie/Ihnen i ansøgningen, selv om de endnu ikke havde arbejdet med handelskorrespondance. Bedømmelsen af opgaverne blev mere nuanceret med de nye vurderingskriterier Da eleverne fik opgaverne tilbage, gav det god anledning til at diskutere genre, stil og modtagerorientering. Oplæsning af eleveksempler blev mere interessant, fordi teksterne var så forskellige. Sidst men ikke mindst var det betydeligt mere interessant for læreren at rette 31 opgaver med samme overskrift, når de var sat ind i forskellige rammer. Disse iagttagelser dækker i væsentligt omfang også de øvrige læreres erfaringer med de nye opgavetyper i deres fag. Der er enighed om, opgaverne er blevet mere gennemtænkte og derved meget bedre, og at det er lettere for eleverne at skrive opgaverne, når de på forhånd kender kravene/ vurderingskriterierne. De har ikke efterfølgende så mange opklarende spørgsmål ved lærerens tilbagelevering, ligesom de tydeligvis har gjort sig mere umage med opgaverne. Og der er enighed om, at de skrivefaglige krav har fået en fremtrædende plads i alle fags opgaveformuleringer. Om det så betyder, at eleverne bliver bedre skrivere, er det for tidligt at udtale sig om med sikkerhed, men de er i alle tilfælde blevet bevidste om skrivemåder og om skrivemådernes vurderingskriterier. Kvalitetsløft af gamle opgaver er ét udbytte af projektarbejdet. Et andet udbytte er, at vi er blevet mere bevidste om at producere nye tværfaglige opgaver og at knytte skriftlige opgaver til begivenheder som f. eks. studieture og virksomhedsbesøg. For alle opgavernes vedkommende gælder det, at de er med til at tone studieretningen yderligere, fordi de i høj grad har fokus på kommunikationsaspektet. Et eksempel er at omsætte udbyttet af en studietur eller et virksomhedsbesøg i en fortællende skrivemåde til en reportage skrevet for en bestemt målgruppe i et bestemt medie. Respons fra lærerkollegiet Da vi fremlagde vores projekt for kollegerne ved et hhx-lærermøde d. 22. november 2012, mødte vi blandede reaktioner. Mange overvejende humanister gav udtryk for tilfredshed med det løft af det skriftlige arbejde, som de ser i projektet. De samfundsvidenskabelige kolleger var mere forbeholdne og tvivlede på, om man kan tale om et reelt kvalitetsløft, og om man kan anvende de 5 skriveformer i alle fag. Det er klart, at nogle skriveformer passer bedre til bestemte fag end andre, men det er vores hensigt med vore opgaveeksempler i progressionsplanrammen at bevise, at alle 5 skrivemåder kan anvendes i alle fag. Det er et spørgsmål om at tænke anderledes om skriveopgaverne og vurderingskriterierne. Når vi får udbygget opgavebanken Progressionsplanrammen med mindst én opgave pr skrivemåde pr fag pr semester, er det vort håb, at vore tvivlende kolleger vil afprøve opgaverne og selv få erfaringer med den nye opgavetype og herudfra vurdere kvalitetsløftet. 2.4 Konklusion Det er vores overordnede konklusion, at skriftlighedsprojekt har styrket lærernes samarbejde, skrivedidaktikken i teamet, elevernes skrivekompetencer og studieretningsprofilen. 7

8 At projektet har haft de 5 skrivemåder som omdrejningspunkt har været med til at sætte ekstra fokus på elevernes genrebevidsthed og modtagerorientering i produktionen af skriftlige opgaver også i fag, der tidligere kun i mindre grad har fokuseret på disse forhold. Herved er kommunikation og målgruppefokusering i højere grad blevet centrale elementer i studieretningens toningstiltag. Skriftlighedsprojektet har været med til at forøge mængden af skriftlige produkter på studieretningen, idet variationen i skrivemåder har givet en bred vifte af nye idéer til anvendelse af skrivning som redskab til bearbejdning af stof bredt i fagene og ikke blot som redskab til produktion af skriftlige afleveringer / eksamensopgaver. Skrivning er i højere grad blevet integreret i de øvrige initiativer til toning af studieretningen som f. eks. virksomhedsbesøg og studieture. 3 Skriftlighedsprojektet på IBC Aabenraa 3.1 Rammerne om projektet Ny skriftlighed i studieretningen Formålet med projektet er at udvikle en ramme for en fælles beskrivelse af det skriftlige arbejde på studieretningsniveau med fokus på det særlige ved studieretningen. Rammen skal sammentænke kravene til det skriftlige arbejde i alle fag i studieretningen med kravene i bilag 4 og blandt andet fokusere på genrer, mål og progression. Studieretningen Virksomhedsøkonomi, afsætning og finansiering har stået for udviklingsprojektet Ny skriftlighed i studieretningen på IBC Aabenraa. Deltagerne i udviklingsgruppen har været: Lone Svendsen, dansk og tysk Nanna Dahl, engelsk og afsætning Sven Clausen, samfundsfag, samtidshistorie og international økonomi Susanne Gubi, virksomhedsøkonomi og international økonomi Bettina Petersen, virksomhedsøkonomi, finansiering og international økonomi Inger Ernstsen, dansk, projektkoordinator Alle i projektgruppen har læst: Sophie Holm Strøm, SKRIVNING i alle fag, Dansklærerforeningens forlag 2012 Ole Schou Hansen og Mette Jørgensen, Den ny skriftlighed skriv i alle fag, Systime 2012 Bilag 4 og vejledningen til bilag 4 Arbejdet med litteraturen har betydet at vi alle i gruppen har tilegnet os den samme terminologi vedrørende skriftlighed og udviklet et mere bevidst forhold til skrivedidaktik både i forhold til det enkelte fag og flerfagligt samarbejde. 8

9 I første- og andet års klasserne i teamet (1a, 1d, 2a og 2d) har eleverne fra starten af skoleåret arbejdet ud fra de fem grundlæggende skrivemåder fra SKRIVNING i alle fag. 3.2 Aktiviteterne i projektgruppen Møder Vi har haft 5 møder i projektgruppen i perioden september til november 2012, og efterfølgende har vi fulgt op på det til vores teammøder. Inden det første møde havde vi læst Skrivning i alle fag, og på mødet afklarede vi hvordan vi kunne gå i gang med at arbejde med de forskellige skrivemåder fagfagligt og flerfagligt, og hvordan vi kunne udvikle skriveopgaver i forhold til skabelonen: Mål, instruks og vurderingskriterier. På det næste møde diskuterede vi skriveøvelser som vi havde udviklet til grundforløbet i vores studieretning både enkeltfaglige, men også nye flerfaglige skriveopgaver til de tre områder i grundforløbet. Vi havde specielt fokus på at formulere klare mål og vurderingskriterier. De følgende møder blev en blanding af gensidig inspiration, erfaringsudveksling og diskussion af de nye skriveopgaver, vi havde formuleret til vores 2. og 3. års elever. I fællesskab afklarede vi os om hvordan vi kan arbejde med de forskellige skrivemåder, og hvordan vi kan formulere klare mål og udvikle progression via vurderingskriterierne. Inspireret af Den ny skriftlighed skriv i alle fag satte vi gang i mange forskellige skriveøvelser i vores daglige undervisning, og på møderne var der så rum til erfaringsudveksling og refleksion. Det nye er at vi arbejder sammen i teamet om at udvikle en skrivepædagogik så de enkelte fag understøtter hinanden, og så vi profilerer vores studieretning Virksomhedsøkonomi, afsætning og finansiering. Undervejs i forløbet har vi også haft erfaringsudveksling om hvordan vi i anvender skrivelektionerne (den omlagte elevtid). På den måde har vi fået indsigt i hinandens pædagogiske praksis, det skaber udvikling og styrker udviklingen af elevernes skrivekompetencer. Vi har efterfølgende fulgt op på vores udviklingsarbejde til vores almindelige teammøde og har besluttet at arbejde videre med at uploade opgaver til vores opgavebank. Fælles sprog og begrebsapparat vedrørende skriftlige opgaver På IBC Aabenraa har vi i kraft af et elevhæfte et fælles begrebsapparat om skrivetrekanten og de forskellige skrivehandlinger. Til de enkelte større flerfaglige opgaver har vi vejledninger der bygger videre på disse begreber. 9

10 Det nye i denne sammenhæng er for os arbejdet med de fem grundlæggende skrivemåder (SKRIVNING i alle fag), og at vi på tværs af fag anvender skabelonen: Mål, instruks og vurderingskriterier, når vi formulerer opgaver til eleverne. Et fælles begrebsapparat, større indsigt i skrivepædagogik og hinandens fag betyder at vi kan producere bedre opgaver, skabe større variation og motivation hos eleverne. Ifølge elevernes evalueringer har vores praksis med at starte skriveopgaverne i skrivelektionerne, prioritere processkrivning og bede elever uploade eksemplariske opgaver i en fælles mappe så alle kan lære af dem, positiv betydning for deres læring. Fælles opgaveramme Opgaverammen: Skrivemåde, læringsmåde, instruks og vurderingskriterier (Se bilag 1 i delrapporten fra IBC Kolding) har vi arbejdet med gennem det meste af forløbet. Vi er undervejs i processen blevet bedre til at formulere instruks og vurderingskriterier, og det giver et fagligt løft hos eleverne at vi laver mere stilladsering. Skabelonen hjælper os også til at målrette opgaven og blive mere bevidste om hvordan vi i teamet f.eks. ved hjælp af vurderingskriterierne kan arbejde med progression i udviklingen af elevernes skrivekompetencer. For eleverne er det visuelt og læringsmæssigt mere overskueligt at de møder den samme skabelon i forskellige fag, opgaverne bliver kvalitativt bedre, og vi bliver bedre til at udvikle nye og kreative opgaver som har stor betydning for elevernes motivation. Progressionsplanrammen I Fronter har vi lavet et rum med titlen Skriftlighed i studieretningen. Vi har lavet en mappestruktur der hedder: a) Skriftlighed i grundforløbet, b) Skriftlighed i første semester i studieretningsforløbet, c) Skriftlighed på 2, år og d) Skriftlighed på 3. år. Herunder ligger der mapper for de enkelte fag og flerfaglige opgaver. Vi startede processen med at formulere opgaver til grundforløbet. Nogle opgaveformuleringer tog udgangspunkt i gamle opgaver, andre var helt nyudviklede opgaver. Derefter tog vi fat på opgaver til 2. år og til sidst 3. år. Processen gav en god indsigt i hvordan vi tænker progression i de enkelte fag, men gav også en vis forståelse af hvordan vi fællesskab kan arbejde med skrivekompetencerne i bilag 4. I starten af januar gav vi kollegerne på IBC Aabenraa og deltagerne i de to projektgrupper om Ny skriftlighed i studieretningen i Kolding og Fredericia-Middelfart adgang til opgavebanken. Vi bruger den stadig selv som et fælles sted hvor vi oploader nye opgaver. 10

11 3.3 Evaluering Evaluering i projektgruppen I de tre projektgrupper på IBC har vi arbejdet ud fra samme formål og samme litteratur. Derudover har der været et tæt samarbejde mellem de tre koordinatorer om hele processen, og det er tydeligt at vi har gjort nogle af de samme erfaringer. Her vil vi besvare spørgsmålene om, hvilke erfaringer dette projekt har givet os, samt hvordan arbejdet i skriveprojektet har gjort en forskel for os. Arbejdet om skriftlighedsprojektet har betydet: At vi har udviklet et fælles sprog og begrebsapparat om hvordan vi arbejder med skiftlighed At vi har fået større indsigt i hinandens forskellige fag, og hvordan vi i fællesskab kan understøtte udviklingen af elevernes skrivekompetencer At vi har udviklet nye måder i teamet at arbejde med skriftlighed med fokus på elevmotivation og variation At skriveøvelser er godt for de mundtlige fag hvor der ikke er elevtid. Eleverne bliver bedre til at formulere sig At vi er blevet bedre til at formulere vurderingskriterier og tænke i progression At vores studieretning bliver yderligere tonet af det skriftlige arbejde, f.eks. i forbindelse med virksomhedsbesøg eller flerfaglige projekter At vi har fået større fokus på Bilag 4, og hvordan vi kan løfte skriveudfordringerne. Erfaringsudvekslingen omkring det skriftlige arbejde i teamet har givet os en oplevelse af at vores fag alligevel ikke står så langt fra hinanden, og at vi sagtens kan bruge mange af de samme skriveøvelser. Konsensus om skrivedidaktik og hvordan vi tænker progression i forhold til udvikling af elevernes studieforberedende skrivekompetencer gør at vi kan lave en bedre stilladsering af elevernes læring. Evaluering af skriveopgaverne. Det er mere motiverende for eleverne med sjove, varierede skriveøvelser. Eleverne kan godt lide kasserne og skabelonen. Eleverne når betydeligt længere med deres læring. Opgaverne fungerer bedre fordi instruks og vurderingskriterier er blevet klarere. Det giver en mere konstruktiv tilbagemelding på opgaverne at vi arbejder bevidst med vurderingskriterierne Skabelonerne hjælper os lærere med at målrette opgaven, og det er blevet lettere for os at formulere opgaver Vi er blevet bedre til at inddrage forskellige skriveøvelser og responsstrategier i vores undervisning, og eleverne i vores klasser skriver meget mere nu. Respons fra lærerkollegiet 11

12 Vi har fået positiv respons fra kollegerne der har fået adgang til vores rum i Fronter med opgaverne. Lærere fra forskellige faggrupper har kunnet bruge forskellige af opgaverne. Det er et argument for at mange af øvelserne er gode at bruge på tværs af fag. Nogle af opgaverne er gået videre og blevet oploadet på den hjemmeside som projektgruppen i Kolding har lavet. I faggruppen i dansk i Aabenraa er det besluttet at didaktikken med de 5 grundlæggende skrivemåder introduceres i alle klasser i grundforløbet og i teamet har vi besluttet at arbejde videre med det i næste skoleår Konklusion Konklusionen i projektgruppen i Aabenraa er helt overordnet den samme som i Kolding. Arbejdet har styrket vores samarbejde i teamet, udviklingen af vores skrivedidaktik, elevernes skrivekompetencer og studieretningsprofilen. Vi har udviklet et katalog af skriveøvelser som vi kan bruge på tværs af fag, og skriveøvelser har fået en mere central placering i den daglige undervisning. Vi er blevet mere bevidste om at formulere opgaver som lægger op til at skrive i forskellige genrer og til forskellige målgrupper og medier. Skrivedidaktikken understøtter elevernes læring i alle fag også de fag der ikke har elevtid. De varierede øvelser virker motiverende for eleverne, og i kraft af skriveøvelser i alle fag skriver eleverne langt mere nu. 4. Skriftlighedsprojektet på IBC Fredericia-Middelfart 4.1 Rammerne om projektet Ny skriftlighed i studieretningen Formålet med projektet er at udvikle en ramme for en fælles beskrivelse af det skriftlige arbejde på studieretningsniveau med fokus på det særlige ved studieretningen. Rammen skal sammentænke kravene til det skriftlige arbejde i alle fag i studieretningen med kravene i bilag 4 og blandt andet fokusere på genrer, mål og progression. Studieretningen Virksomhedsøkonomi, matematik og finansiering har stået for udviklingsprojektet Ny skriftlighed i studieretningen på IBC Fredericia-Middelfart. Deltagerne i udviklingsgruppen har været: Ella Wollesen, engelsk Jochen Vølkner, matematik Berit Bitch Christoffersen, matematik og virksomhedsøkonomi 12

13 Hanne Ludvigsen, afsætning og engelsk Lise Fuur Andersen, dansk og samfundsfag, projektkoordinator Alle i projektgruppen har læst: Sophie Holm Strøm, SKRIVNING i alle fag, Dansklærerforeningens forlag 2012 Ole Schou Hansen og Mette Jørgensen, Den ny skriftlighed skriv i alle fag, Systime 2012 HHx-bekendtgørelsens Bilag 4 og vejledningen til bilag 4 Arbejdet med litteraturen har betydet at vi alle i gruppen har tilegnet os den samme terminologi vedrørende skriftlighed og udviklet et mere bevidst forhold til skrivedidaktik både i forhold til det enkelte fag og flerfagligt samarbejde. Arbejdet med de fem grundlæggende skrivemåder fra SKRIVNING i alle fag har foregået i hh1- og hh2-klasserne i teamet (hh1d, hh2d) i skoleåret Aktiviteterne i projektgruppen Møder Vi har haft 4 møder i projektgruppen i perioden september til december 2012, og efterfølgende har vi fulgt op på det til vores teammøder. På det første møde diskuterede vi skrivning generelt og delte vores erfaringer med skrivning i vores respektive fag. Inden næste møde havde vi læst Skrivning i alle fag, og på det andet møde afklarede vi hvordan vi kunne gå i gang med at arbejde med de forskellige skrivemåder fagfagligt og flerfagligt, og hvordan vi kunne udvikle skriveopgaver i forhold til skabelonen: Mål, instruks og vurderingskriterier. På det tredje møde diskuterede vi skriveøvelser som vi havde udviklet til klasserne i vores studieretning både enkeltfaglige, men også nye flerfaglige skriveopgaver, fx flerfaglig studieretningsopgave til hh2. Vi havde specielt fokus på at formulere klare mål og vurderingskriterier. De følgende møder blev en blanding af gensidig inspiration, erfaringsudveksling og diskussion af de nye skriveopgaver, vi havde formuleret til vores 1. og 2. års elever. I fællesskab afklarede vi os om hvordan vi kan arbejde med de forskellige skrivemåder, og hvordan vi kan formulere klare mål og udvikle progression via vurderingskriterierne. På et af møderne diskuterede vi, om det kunne være en fordel for især de økonomiske og matematiske fag at udvide skabelonen med en kolonne til kompetencemål (se vedhæftede bilag 1). Inspireret af den fælles skrive-litteratur satte vi gang i mange forskellige skriveøvelser i vores daglige undervisning, og på møderne var der så rum til erfaringsudveksling og refleksion. Fremadrettet er det planen, at vi skal arbejde sammen i teamet om at udvikle en skrivepædagogik så de enkelte fag understøtter hinanden, og så vi profilerer vores studieretning Virksomhedsøkonomi, matematik og finansiering. Projektet har været på som punkt på afdelingsmøde for alle hhx-kolleger, og der skal følges op på projektet ved et kommende hhx-møde. 13

14 Fælles sprog og begrebsapparat vedrørende skriftlige opgaver På IBC Fredericia-Middelfart har vi i kraft af et elevhæfte et fælles begrebsapparat om skriftlighed på hhx. Elevhæftet er et kompendium om formalia i forbindelse med større opgaver hen over det treårige forløb (jf hhx-bekendtgørelsens bilag 4), fællesfagligt stof om skriftlig kommunikation og argumentation og diverse råd og vink til skriftligt arbejde. Det nye i denne sammenhæng er for os arbejdet med de fem grundlæggende skrivemåder (SKRIVNING i alle fag), og at vi på tværs af fag anvender skabelonen: Mål, instruks og vurderingskriterier, når vi formulerer opgaver til eleverne. Det er tanken at ovennævnte skrivekompendie skal udvides med oplæg om de fem skrivemåder, så de kan indarbejdes i sammenhæng med øvrig skriftlighed og således bredes ud til alle elever i Fredericia. Et fælles begrebsapparat, større indsigt i skrivepædagogik og hinandens fag betyder at vi kan producere bedre opgaver, skabe større variation og motivation hos eleverne. Der skal senere evalueres på elevernes udbytte af vores større fokus på deres skriftlighed og brugen af skabelonen. Fælles opgaveramme Opgaverammen: Skrivemåde, læringsmåde, instruks og vurderingskriterier (Se bilag 1 i delrapporten fra IBC Kolding) har vi arbejdet med gennem det meste af forløbet. Vi er undervejs i processen blevet bedre til at formulere instruks og vurderingskriterier, og det giver et fagligt løft hos eleverne at vi laver mere stilladsering. Skabelonen hjælper os også til at målrette opgaven og blive mere bevidste om hvordan vi i teamet f.eks. ved hjælp af vurderingskriterierne kan arbejde med progression i udviklingen af elevernes skrivekompetencer. For eleverne er det visuelt og læringsmæssigt mere overskueligt at de møder den samme skabelon i forskellige fag, opgaverne bliver kvalitativt bedre, og vi bliver bedre til at udvikle nye og kreative opgaver som har stor betydning for elevernes motivation. Progressionsplanrammen Fremadrettet er det planen at oprette et Fronterrum til klasserne med en mappestruktur der dækker de tre år i hhx-forløbet, de enkelte fag og flerfaglige opgaver (herunder opgaverne i bilag 4). Undervejs har vi formuleret opgaver både til grundforløbet (de flerfaglige opgaver i studieområde 1 på hh1) og til faglige og flerfaglige opgaver på hh1 og hh2. Nogle opgaveformuleringer tog udgangspunkt i gamle opgaver, andre var helt nyudviklede opgaver. Vi forventer at arbejde videre med skrive-skabeloner for den klasse, der bliver hh3d i det kommende skoleår, så vi efterhånden får udviklet skabeloner til hele det treårige forløb. 14

15 Processen gav en god indsigt i hvordan vi tænker progression i de enkelte fag, men gav også en vis forståelse af hvordan vi fællesskab kan arbejde med skrivekompetencerne i bilag 4. På et afdelingsmøde på hhx på IBC Fredericia-Middelfart i foråret 2013 behandles projektet som et punkt, og på sigt er det planen at projektet skal bredes ud til de andre teams. Deltagerne i den lokale projektgruppe har adgang til opgavebank på tværs af de 3 IBClokationer. 4.3 Evaluering Evaluering i projektgruppen I de tre projektgrupper på IBC har vi arbejdet ud fra samme formål og samme litteratur. Derudover har der været et tæt samarbejde mellem de tre koordinatorer om hele processen, og det er tydeligt at vi har gjort nogle af de samme erfaringer. Her vil vi besvare spørgsmålene om, hvilke erfaringer dette projekt har givet os, samt hvordan arbejdet i skriveprojektet har gjort en forskel for os. Arbejdet om skriftlighedsprojektet har betydet: At vi har udviklet et fælles sprog og begrebsapparat om hvordan vi arbejder med skiftlighed At vi har fået større indsigt i hinandens forskellige fag, og hvordan vi i fællesskab kan understøtte udviklingen af elevernes skrivekompetencer At vi har udviklet nye måder i teamet at arbejde med skriftlighed med fokus på elevmotivation og variation At skriveøvelser er godt for de mundtlige fag hvor der ikke er elevtid. Eleverne bliver bedre til at formulere sig At vi er blevet bedre til at formulere vurderingskriterier og tænke i progression At vores studieretning bliver yderligere tonet af det skriftlige arbejde, f.eks. i forbindelse med virksomhedsbesøg eller flerfaglige projekter At vi har fået større fokus på Bilag 4, og hvordan vi kan løfte skriveudfordringerne. Erfaringsudvekslingen omkring det skriftlige arbejde i teamet har givet os en oplevelse af at vores fag alligevel ikke står så langt fra hinanden, og at vi sagtens kan bruge mange af de samme skriveøvelser. Konsensus om skrivedidaktik og hvordan vi tænker progression i forhold til udvikling af elevernes studieforberedende skrivekompetencer gør at vi kan lave en bedre stilladsering af elevernes læring. Evaluering af skriveopgaverne Det er mere motiverende for eleverne med sjove, varierede skriveøvelser. Eleverne kan godt lide kasserne og skabelonen. Eleverne når betydeligt længere med deres læring. Opgaverne fungerer bedre fordi instruks og vurderingskriterier er blevet klarere. 15

16 Det giver en mere konstruktiv tilbagemelding på opgaverne at vi arbejder bevidst med vurderingskriterierne Skabelonerne hjælper os lærere med at målrette opgaven, og det er blevet lettere for os at formulere opgaver Vi er blevet bedre til at inddrage forskellige skriveøvelser og responsstrategier i vores undervisning, og eleverne i vores klasser skriver meget mere nu. Respons fra lærerkollegiet Vi har fået positiv respons fra kolleger i de andre teams. Lærere fra forskellige faggrupper har kunnet bruge forskellige af opgaverne. Det er et argument for at mange af øvelserne er gode at bruge på tværs af fag. Nogle af opgaverne er gået videre og blevet oploadet på den hjemmeside som projektgruppen i Kolding har lavet. 4.4 Konklusion Konklusionen i projektgruppen i Fredericia-Middelfart er helt overordnet den samme som i Kolding og Aabenraa. Arbejdet har styrket vores samarbejde i teamet, udviklingen af vores skrivedidaktik, elevernes skrivekompetencer og studieretningsprofilen. Vi har udviklet et katalog af skriveøvelser som vi kan bruge på tværs af fag, og skriveøvelser har fået en mere central placering i den daglige undervisning. Vi er blevet mere bevidste om at formulere opgaver som lægger op til at skrive i forskellige genrer og til forskellige målgrupper og medier. Skrivedidaktikken understøtter elevernes læring i alle fag også de fag der ikke har elevtid. De varierede øvelser virker motiverende for eleverne, og i kraft af skriveøvelser i alle fag skriver eleverne langt mere nu. 16

17 Bilag A: Kolding Bilag 1 Fag: Skrivemåde Læringsmål Instruks Vurderingskriterier 17

18 Bilag 2 Skrivemåde At skrive for at informere At skrive for at udvikle og strukturere viden At skrive for at fortælle At skrive for at argumentere Vurderingskriterier Informationsteksten er modtagerorienteret - sprogligt niveau - fagligt niveau (fagsprog) - hvad skal modtageren bruge informationerne til Layoutet er overskueligt (kreativt/ modtagerrettet) Overskriften skal opsummere hovedindholdet i teksten Informationsteksten skal være objektiv og saglig Indholdet at teksten skal være relevant ift. både sagen og modtageren. Illustrationer skal uddybe eller udvide indholdet i selve teksten Teksten er sprogligt korrekt Teksten er indholdsorienteret Teksten er kundskabsorganiserende - tydeliggøre den/de vigtigste pointe(r) - tydeliggøre sammenhænge - logisk opbygning af teksten/illustrationer - definerer og præciserer begreber - eksemplificerer begreber - benytter fagterminologi Teksten er objektiv og saglig Teksten er forklarende, dvs. giver belæg for sammenhænge Teksten er dokumenterende Teksten er dækkende for emnet (fyldestgørende og loyal) Teksten er sprogligt korrekt Teksten har en tydelig og gennemtænkt struktur (konflikt og en løsning; kronologi, rammefortælling, berettermodellen, bølgemodellen, tre- eller femaktermodel, aktantmodel, AIDA-model) Teksten har en tydelig sammenhæng Teksten indeholder sanseindtryk og karakteriserende detaljer, som tydeliggør miljø eller stemning Teksten er skrevet engagerende, underholdende og oplevelsesorienteret og har en morale/ en dybere mening Teksten har tydelige stilistiske virkemidler i form af sproglige billeder, der visualiserer begivenhederne for læseren Illustration og billedtekst fungerer som et godt supplement til teksten Teksten er sprogligt korrekt Teksten har en klar sammenhæng mellem indledning og konklusion Teksten inddrager i diskussionen andre mulige synsvinkler på problemstillingen med en sammenhængende argumentation (hvis genren er en diskussion). Sammenfatter konklusionen diskussionen? Teksten indeholder påstande Teksten understøtter påstanden(e) med belæg, underbelæg og evt. rygdækning (Toulmins argumentationsmodel) Styrkemarkør kan bruges til at fremme argumentationen Argumentationen kan styrkes ved at anvende en kontekstrelevant appelform: - Patos (følelser, lidenskab) - Logos (fornuft, logik) - Etos (saglighed, troværdighed, autoriteter) Teksten er grammatisk korrekt 18

19 At skrive for at reflektere Teksten er modtagerorienteret/ tilpasset målgruppen med hensyn til udvalg og organisering af information, ordvalg og formuleringer Skrivemåden er tilpasset hensigten med teksten Teksten er sprogligt korrekt Reflekterende tekster kan enten være private (dagbog, brev) eller offentlige (blog, klumme, essay) Reflekterende tekster er afprøvende og udforskende - stiller spørgsmål - problematiserer - nuancerer - laver perspektivskifte Reflekterende tekster benytter ofte sproglige billeder Indledningen fanger læseren Refleksionen over emnet er udbygget og tager afsæt i tekstmaterialet Afslutningen lægger op til videre refleksion Billeder, overskrifter og illustrationer passer til teksten? Elevens eget fokuspunkt er tydeligt f. eks. gennem sproglig korrekthed eller emnets relevans og aktualitet Teksten er sprogligt korrekt 19

20 Bilag 3 PROGRESSIONSPLAN FOR SKRIVNING I STUDIERETNINGEN MARKETING OG KOMMUNIKATION FAG SAMSPIL MELLEM FAG Semes ter Dansk Engelsk Tysk Matematik Vø Aø Valgfag 1 link link link link link link EØ link 2 link link link link link link EØ link 3 link link link link link link link link link 4 link link link link link link link EC SRO link 5 link link link link link SRP link 6 link link link link link link link 20

Ny skriftlighed i studieretningen IBC

Ny skriftlighed i studieretningen IBC Ny skriftlighed i studieretningen IBC Projektnummer 128981 Lise Fuur Andersen lfan@ibc.dk Lisbeth Pedersen lpe@ibc.dk Inger Ernstsen ier@ibc.dk Formålet med projektet er at udvikle en ramme for en fælles

Læs mere

SKRIV I DANSK. 3 fokuspunkter nytter det noget? Grundlæggende skrivekompetencer Stilladsering Evaluering

SKRIV I DANSK. 3 fokuspunkter nytter det noget? Grundlæggende skrivekompetencer Stilladsering Evaluering SKRIV I DANSK 3 fokuspunkter nytter det noget? Grundlæggende skrivekompetencer Stilladsering Evaluering Stx-bekendtgørelsen fra 2010 Multimodalt blik på skriftligt arbejde 90 Stk. 2: Skriftligt arbejde

Læs mere

Studieplan 2. år Skoleåret 2014/15 For HH2D Team 3

Studieplan 2. år Skoleåret 2014/15 For HH2D Team 3 Studieplan 2. år Skoleåret 2014/15 For HH2D Indholdsfortegnelse 1. Klassen... 3 2. Tilrettelæggelse og koordinering af undervisning på 2. år... 4 3. Pædagogiske fokuspunkter... 6 4. Klassens studiemiljø

Læs mere

Studieplan for HHX International

Studieplan for HHX International Studieplan for HHX International HHX-International bringer dig ud i verden til fremmede sprog og kulturer. Vi arbejder med fremmedsprog og kulturforståelse og du kommer på i alt 5 studieture, som alle

Læs mere

Linie Global markedsføring, januar 2013 juni 2015. HH1F (HH2F og HH3F) Studieretning Afsætning A, International økonomi A og Kinesisk områdestudium C

Linie Global markedsføring, januar 2013 juni 2015. HH1F (HH2F og HH3F) Studieretning Afsætning A, International økonomi A og Kinesisk områdestudium C Linie Global markedsføring, januar 2013 juni 2015 HH1F (HH2F og HH3F) Studieretning Generel introduktion Afsætning A, International økonomi A og Kinesisk områdestudium C Studieretningsforløbet består af

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Manual for team og klasseforum

Manual for team og klasseforum Manual for team og klasseforum Målsætning, sammensætning, opgaver og kvalitet Roskilde Katedralskole 1. Målsætning for samarbejdet i team og klasseforum Overordnet mål: Vi vil sikre vores elever den bedst

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

Studieplan 3. år Skoleåret 2015/16 for hh3g

Studieplan 3. år Skoleåret 2015/16 for hh3g Studieplan 3. år Skoleåret 2015/16 for hh3g Indholdsfortegnelse 1. Klassen... 3 2. Tilrettelæggelse og koordinering af undervisning på 3. år... 4 2.1. SRP - Studieretningsprojektet... 4 2.2. Studietur

Læs mere

Progressionsplan for skriftlighed

Progressionsplan for skriftlighed Progressionsplan for skriftlighed Årgang Delmål/ opgaver Kompetence / skriftlighedsmål formuleringer fra bekendtgørelsen/ gymnasiets hjemmeside Kompetencer 1. g AT synopsis (i forb. med AT forløb om kroppen,

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

5. Retorik; skrive taler, hvor man inddrager argumentation og de forskellige appelformer.

5. Retorik; skrive taler, hvor man inddrager argumentation og de forskellige appelformer. Skrivekompetencer Genrebevidsthed 1. Reproduktion: a. Lad elever reproducere genrer, fx i forbindelse med processkrivning. Eleverne kan bruge en eksemplarisk tekst (fx en undersøgelse, artikel etc.) som

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Projektrapport om Ny skriftlighed. på HF & VUC Nordsjælland

Projektrapport om Ny skriftlighed. på HF & VUC Nordsjælland 1 på Skoleåret 2011/2012 Med støtte fra Ministeriet for børn og undervisning 2 Indledning I skoleåret 2011/2012 gennemførte i de fire 1. HF-klasser i Hillerød et skriftlighedsprojekt med støtte fra Ministeriet

Læs mere

IBC Handelsgymnasiet. Handelsgymnasiet HHX HHX. Fredericia Middelfart. Fredericia Middelfart. Marketing og innovation. Studieplan

IBC Handelsgymnasiet. Handelsgymnasiet HHX HHX. Fredericia Middelfart. Fredericia Middelfart. Marketing og innovation. Studieplan IBC Handelsgymnasiet IBC Handelsgymnasiet Marketing og innovation Studieplan Har du interesse for innovative processer og iværksætteri, er Marketing og innovation sikkert studieretningen for dig. Her sætter

Læs mere

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt?

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt? Projekt 9. klasse Hvad er et projekt? Et projektarbejde handler om at finde forklaringer, tage stilling og finde løsninger på problemer. I skal ikke bare beskrive et emne eller fortælle om noget, som andre

Læs mere

IBC Handelsgymnasiet. Handelsgymnasiet HHX HHX. Fredericia Middelfart. Fredericia Middelfart. Økonomi og matematik. Studieplan

IBC Handelsgymnasiet. Handelsgymnasiet HHX HHX. Fredericia Middelfart. Fredericia Middelfart. Økonomi og matematik. Studieplan IBC Handelsgymnasiet IBC Handelsgymnasiet Økonomi og matematik Studieplan Elsker du tal? Kunne du tænke dig at blive bedre til matematik? Blive bedre til at tænke logisk og analytisk? Og lyder økonomi

Læs mere

Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15

Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15 Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15 Nøgleområder vedr. undervisningsevaluering for skoleåret 13/14: 1. Studieaktivitet a. skriftligt b. mundtligt 2. IT i undervisningen (fortsat

Læs mere

fyr op under ambitionerne

fyr op under ambitionerne fyr op under ambitionerne En moderne gymnasial uddannelse med fokus på samfundet, økonomi, kultur og det internationale. Anne Weimar Rasmussen 3. hhx - Jeg har været i praktik inden for bunkertrading og

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Køreplan: Fredag d. 12. september: Valg af fag og ønske til vejledere udfyld spørgeskema i Lectio Vejledning tider (15 minutter) tildeles og lægges

Læs mere

10. Klasse. Evaluering januar 2013

10. Klasse. Evaluering januar 2013 0. Klasse Evaluering januar 0 Diagramforklaring: Diagrammet efter hvert fag fortæller om karakterspredningen. : Karakteren : Karakteren 0 : Karakteren 7 Dansk: : Karakteren : Karakteren 0 6: Karakteren

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

Internationalisering og sprog

Internationalisering og sprog Internationalisering og sprog En international studieretning - hvor sprogfagene indgår i samspil med andre fag og en international virksomhed hvor casepædagogik anvendes som didaktisk værktøj Program Hvad

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.

Læs mere

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Det sidste AT-forløb i 3.g indebærer, at du skal udarbejde en synopsis, der skal være oplæg til den mundtlige eksamen i AT. Der er

Læs mere

Dansk-historie-opgave

Dansk-historie-opgave Dansk-historie-opgave Vejledning CG 2015 Opgaven i historie eller dansk (DHO) skal træne dig i at udarbejde en længere, faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression: I

Læs mere

Kom godt i gang OBS! www.wikispaces.com

Kom godt i gang OBS! www.wikispaces.com Introduktion Formålet med dette undervisningsforløb er at arbejde med elever på mellemtrinet på en ny og spændende måde. Elevmaterialet består af en wikispace, som er en 2.0 baseret hjemmeside, hvor samarbejde

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: dack13j 1301 Dansk C, HFE

Undervisningsbeskrivelse for: dack13j 1301 Dansk C, HFE Undervisningsbeskrivelse for: dack13j 1301 Dansk C, HFE Fag: Dansk C, HFE Niveau: C Institution: VUC Vejle, Vejle afd. (630248) Hold: dansk C-niveau koncentreret Termin: Juni 2013 Uddannelse: HF-enkeltfag

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2014 Institution International Business College Fredericia-Middelfart Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING Udgivet af Station Next 1. udg., dec. 2010 Indhold Indledning...3 Mediefag B stx, juni 2010...4 1. Identitet og formål...4 2. Faglige mål og fagligt

Læs mere

Studieplan 2. år Skoleåret 2014/15 for 2g Team 2

Studieplan 2. år Skoleåret 2014/15 for 2g Team 2 Studieplan 2. år Skoleåret 2014/15 for 2g Indholdsfortegnelse 1. Klassen... 3 2. Tilrettelæggelse og koordinering af undervisning på 2. år... 4 3. Pædagogiske fokuspunkter... 6 4. Klassens studiemiljø

Læs mere

Christianshavns Gymnasium STUDIEPLAN for 1.g-klasser: Grundforløbet og andet semester

Christianshavns Gymnasium STUDIEPLAN for 1.g-klasser: Grundforløbet og andet semester Christianshavns Gymnasium STUDIEPLAN for 1.g-klasser: Grundforløbet og andet semester Uddannelsestid og elevtid i grundforløbet og i foråret 2015 Studieplanen skal sikre sammenhæng og kontinuitet i uddannelsen

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2009 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, Sukkertoppen, 2500 Valby Uddannelse Fag og niveau

Læs mere

Mål- og arbejdsbeskrivelse for team

Mål- og arbejdsbeskrivelse for team Mål- og arbejdsbeskrivelse for team På FG arbejder vi med 4 typer af lærerteam Team Stor-team Øvrige team Faggruppe Team Struktur og honorering 1g: Teamet består i 1g af 2 af klassens lærere udpeget således,

Læs mere

UPV og obligatorisk optagelsesprøve

UPV og obligatorisk optagelsesprøve Region Hovedstaden optageområde Nordsjælland UPV og obligatorisk optagelsesprøve En beskrivelse af form og indhold rektorerne 2015 1 Optagelsesprøve og vurdering af uddannelsesparathed 2015 Region Hovedstaden

Læs mere

Synopsis og proces. Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010

Synopsis og proces. Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010 Synopsis og proces Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010 Din største synopsisudfordring Synopsis og proces Struktur giver overblik I skal formidle jeres niveau af viden Dagsorden for i dag Lidt

Læs mere

De skriftlige eksamensgenrer i engelsk

De skriftlige eksamensgenrer i engelsk De skriftlige eksamensgenrer i engelsk Stx A og Hf A Man skal skrive et essay på 900-1200 ord, som altid tager udgangspunkt i en tekst. Der er 2 opgaver at vælge imellem, en om en skønlitterær tekst og

Læs mere

Studieplaner hhx 1.g efterår 2015

Studieplaner hhx 1.g efterår 2015 Studieplaner hhx 1.g efterår 2015 Klasse: 1.a Semester: efterår 2015 Dansk A Barn/voksen Det moderne gennembrud Sprogligt forløb Analyse og fortolkning at tekster med basale analyseredskaber Perspektivering

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Evaluering på Mulernes Legatskole

Evaluering på Mulernes Legatskole Evaluering på Mulernes Legatskole Undervisningsevaluering i STX og HF 1. Optimalt bør alle forløb evalueres formativt, men som minimum skal det ske på alle hold mindst to gange om året, og mindst én af

Læs mere

Planlægning af et længerevarende undervisningsforløb til stx

Planlægning af et længerevarende undervisningsforløb til stx Planlægning af et længerevarende undervisningsforløb til stx Arbejdsopgave til 1. del Målgruppe: 1g eller 2g Forløbets varighed: 10-12 timer 1. Forløbets faglige mål og faglige indhold skal fastlægges

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Udkast til Undervisningsplan for det erhvervsøkonomiske område i studieområdet del 1

Udkast til Undervisningsplan for det erhvervsøkonomiske område i studieområdet del 1 Udkast til Undervisningsplan for det erhvervsøkonomiske område i studieområdet del 1 Indhold 1. Formål og mål... 2 2. Indhold... 3 3. Tilrettelæggelse... 5 4. Evaluering... 5 Bilag 1 Brancheprojekt...

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger. Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin September 2011-maj 2013 Institution IBC Aabenraa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Virksomhedsøkonomi niveau A Vivian Duborg Andersen, Susanne Gubi HH3D Oversigt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2011 HTX

Læs mere

Karrieremuligheder i en virksomhed

Karrieremuligheder i en virksomhed Karrieremuligheder i en virksomhed Uddannelse og job; eksemplarisk forløb i 7.-9. klasse. Faktaboks I forløbet arbejdes med følgende 2 kompetenceområder og mål: Komptenceområde: Fra uddannelse til job

Læs mere

Scenariet kan benyttes ud fra flere forskellige fokusområder. I udarbejdelsen af scenariet har forfatterne særligt haft følgende mål i tankerne:

Scenariet kan benyttes ud fra flere forskellige fokusområder. I udarbejdelsen af scenariet har forfatterne særligt haft følgende mål i tankerne: Lærervejledningen giver supplerende oplysninger og forslag til scenariet. En generel lærervejledning fortæller om de gennemgående træk ved alle scenarier samt om intentionerne i Matematikkens Univers.

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

Inspirationsforløb i faget matematik i 4. - 6. klasse. Sammenligning af data et inspirationsforløb om statistik og sandsynlighed i 6.

Inspirationsforløb i faget matematik i 4. - 6. klasse. Sammenligning af data et inspirationsforløb om statistik og sandsynlighed i 6. Inspirationsforløb i faget matematik i 4. - 6. klasse Sammenligning af data et inspirationsforløb om statistik og sandsynlighed i 6. klasse Indhold Indledning 3 Undervisningsforløbet 4 Mål for forløbet

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 14 HTX

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Vurdering. fp9 skriftlig fremstilling. CFU København. Kl. 13.00-16.00. Maj 2015. Charlotte Rytter!

Vurdering. fp9 skriftlig fremstilling. CFU København. Kl. 13.00-16.00. Maj 2015. Charlotte Rytter! Vurdering fp9 skriftlig fremstilling CFU København Maj 2015 Kl. 13.00-16.00 Charlotte Rytter! Eftermiddagens program 13.00-13.25 Det formelle og vurderingskriterierne 13.25-15.50 3 x vurderingsrunder af

Læs mere

Støvring Gymnasium Studie- og kompetenceplan

Støvring Gymnasium Studie- og kompetenceplan Støvring Gymnasium Studie- og kompetenceplan 1. Selvstændig læring, studiemetodik Arbejdsvaner: - planlægge sine aktiviteter og lektielæsning. studievejledning Planlægning, notatteknik læringsstrategi

Læs mere

Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding

Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Gribskov Gymnasium 1-3i 2012-14 Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding Studieretninger i fokus Musik-engelsk

Læs mere

Ordforklaring side 73

Ordforklaring side 73 Ordforklaring side 73 I retten har man en forsvarer, det har man ikke i BT og Ekstra Bladet! Hvad du ser er nyheder hvad du ved er baggrund hvad du føler er opinion! Interviewerens kunst består i at stille

Læs mere

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A Bilag 58 Virksomhedsøkonomi A 1 Fagets rolle Virksomhedsøkonomi omfatter viden inden for strategi, internt og eksternt regnskab, investering og logistik. Faget giver viden om virksomhedens muligheder for

Læs mere

At lære at skrive - hvad vil det sige?

At lære at skrive - hvad vil det sige? At lære at skrive - hvad vil det sige? Mange ting at lære Når man skriver, skal man have sin viden, sine erfaringer, tanker og følelser ned i de små tegn på papiret, så andre derefter kan få noget ud af

Læs mere

Netværk om ny praksis

Netværk om ny praksis 7. februar 2011 Netværk om ny praksis Opfølgning på evaluering og revision af studieretningsgymnasiet I) Formål Nørresundby Gymnasium og HF, Faaborg Gymnasium og Odder Gymnasium ønsker gennem fortsat samarbejde

Læs mere

Fokus på læringsmål i undervisningen: målpilen som værktøj

Fokus på læringsmål i undervisningen: målpilen som værktøj Fokus på læringsmål i undervisningen: målpilen som værktøj Introduktion Den nye folkeskolereform stiller skarpt fokus på målstyret undervisning og læring. På Undervisningsministeriets hjemmeside kan du

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

KNÆK KODEN. Danglish

KNÆK KODEN. Danglish KNÆK KODEN Danglish Tidsplan Tidspunkt Aktivitet 9. april Information om intern prøve i Studieområdet Del 1 13. april 17. april Lodtrækning om område i klasserne Valg af opgaveformulering Kursus i synopsis

Læs mere

Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen

Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen Læringsmål At inspirere og motivere til at bruge vejledere til

Læs mere

Baggrund og formål for projektet

Baggrund og formål for projektet Baggrund og formål for projektet Løfteevnen på Høje-Taastrup Gymnasium er generelt god, men skolen har nogle udfordringer i forhold til løfteevnen i eksamenskaraktererne i de udtrukne skriftlige fag. Udfordringerne

Læs mere

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august

Læs mere

PRØVEOPGAVER 10. KL. - PRØVEOPGAVE 1 FORLØBSVEJLEDNING

PRØVEOPGAVER 10. KL. - PRØVEOPGAVE 1 FORLØBSVEJLEDNING Om Prøveopgaver i modtagerrettet kommunikation Forudsætningen for at kunne løse en opgave tilfredsstillende er, at man ved, hvad opgaven kræver. Prøveopgaver består af en række forløb, hvor eleverne træner

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 10/11 Institution Frederikshavn Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Matematik

Læs mere

SIDE 1 DANSK. Fagbogen i skolehaven

SIDE 1 DANSK. Fagbogen i skolehaven SIDE 1 DANSK fagbogen i skolehaven DANSK Fagbogen i skolehaven SIDE 2 DANSK fagbogen i skolehaven DANSK fagbogen I skolehaven SIDE 3 DANSK FAGBOGEN I SKOLEHAVEN INTRODUKTION Arbejdet med fagbøger og produktion

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Afsluttende rapport til GL- Projekt Attraktive arbejdspladser- fra Ordrup Gymnasium.

Afsluttende rapport til GL- Projekt Attraktive arbejdspladser- fra Ordrup Gymnasium. Afsluttende rapport til GL- Projekt Attraktive arbejdspladser- fra Ordrup Gymnasium. Resultatet af Ordrup Gymnasiums arbejde med Fremtidens kompetenceudviklingspolitik blev fremlagt på GL s konference

Læs mere

Ny skriftlighed. Hjørring Gymnasium og HF-Kursus 3. marts 2011

Ny skriftlighed. Hjørring Gymnasium og HF-Kursus 3. marts 2011 Ny skriftlighed Hjørring Gymnasium og HF-Kursus 3. marts 2011 Bente Kristiansen Skrivekonsulent, ph.d. Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet 1 I dag: Ny skriftlighed i de gymnasiale uddannelser

Læs mere

Studie- og kompetenceplan

Studie- og kompetenceplan Studie- og kompetenceplan 1. Selvstændig læring, studiemetodik Arbejdsvaner: Planlægning, notatteknik læringsstrategi 1 - planlægge sine aktiviteter og lektielæsning. - kende til basal notatteknik både

Læs mere

2 hhx who is the boss? you are

2 hhx who is the boss? you are 2 hhx who is the boss? you are Klar til et liv med udfordringer Du har afsluttet 9. eller 10. klasse med et godt resultat, og du ønsker en 3-årig gymnasial uddannelse og derefter at uddanne dig videre.

Læs mere

Organisation og ledelse Kursusevaluering efteråret 2014

Organisation og ledelse Kursusevaluering efteråret 2014 Organisation og ledelse Kursusevaluering efteråret 2014 55,8 % har besvaret skemaet om dette tilvalg. Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet

Læs mere

TVÆRFAGLIG SKRIVNING OG TRANSFORMATIONSSKRIVNING FAGLIGE OPLÆG TIL SKRIV SÅ DU BLIVER HØRT

TVÆRFAGLIG SKRIVNING OG TRANSFORMATIONSSKRIVNING FAGLIGE OPLÆG TIL SKRIV SÅ DU BLIVER HØRT TVÆRFAGLIG SKRIVNING OG TRANSFORMATIONSSKRIVNING FAGLIGE OPLÆG TIL SKRIV SÅ DU BLIVER HØRT Af Henning Bøtner Hansen, Merete Dejgaard og Per Høberg Frederikshavn Gymnasium & HF-Kursus Gruppen har gennemført

Læs mere

Reklameanalyse - trykte reklamer

Reklameanalyse - trykte reklamer Reklameanalyse - trykte reklamer Undervisningsmateriale i analyse af trykte reklamer Egnet til mellemtrin Indholdsfortegnelse Introduktion.... 1 Formål... 1 Forløb... 2 Lektioner... 3 Lektion 1-2... 3

Læs mere

SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014

SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014 SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Speciale i

Læs mere

STUDIERETNINGER HANDELSGYMNASIET HHX. Vi giver dig nye muligheder 2016-2017

STUDIERETNINGER HANDELSGYMNASIET HHX. Vi giver dig nye muligheder 2016-2017 STUDIERETNINGER HANDELSGYMNASIET HHX Vi giver dig nye muligheder 2016-2017 VELKOMMEN TIL HANDELSGYMNASIET HHX HHX-UDDANNELSEN HANDELSGYMNASIET ER ET GODT VALG. HHX er en moderne gymnasial uddannelse med

Læs mere

Matematik B stx, maj 2010

Matematik B stx, maj 2010 Bilag 36 Matematik B stx, maj 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Matematik bygger på abstraktion og logisk tænkning og omfatter en lang række metoder til modellering og problembehandling. Matematik

Læs mere

prøven i almen studieforberedelse

prøven i almen studieforberedelse 2015 prøven i almen studieforberedelse Der er god mulighed for at få vejledning. Du skal blot selv være aktiv for at lave aftale med din vejleder. AT-eksamen 2015 Prøven i almen studieforberedelse er som

Læs mere

Når hele organisationen skal være med.

Når hele organisationen skal være med. Konference om rammeforsøg Når hele organisationen skal være med. Anne Jensen og Karl-Henrik Jørgensen Greve Gymnasium Konference om rammeforsøg Spor 1: Ledelsens opgave i velfærdssektoren: At føre faget

Læs mere

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med et fremmedsprog som hovedfag og international marketing som bifag Indholdsfortegnelse: 1.

Læs mere

Omlagt skriftlighed og (nye) retteformer. Disposition - Formålet med forsøget - Elevtid og rettetid - Præsentation af forsøgene - Spørgsmål

Omlagt skriftlighed og (nye) retteformer. Disposition - Formålet med forsøget - Elevtid og rettetid - Præsentation af forsøgene - Spørgsmål Omlagt skriftlighed og (nye) retteformer Disposition - Formålet med forsøget - Elevtid og rettetid - Præsentation af forsøgene - Spørgsmål ANNONCE! Titel: Type: Indhold: Omlagt skriftlighed Internt mini-udviklingsprojekt

Læs mere

Engelsk i 10.B. Ugeplan

Engelsk i 10.B. Ugeplan Årsplan for 10.B Innovation&Entreprenørskab Årsplan for Dansk 10B Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme: - elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer.

Læs mere

Studieretningsopgaven

Studieretningsopgaven Håndbog til Studieretningsopgaven Aalborg Katedralskole 2013-14 Studieretningsopgaven (SRO) er en afleveringsopgave, som skal forberede jer på studieretningsprojektet (SRP) i 3g. Der er tale om en individuel

Læs mere

Årsplan i dansk i 7. klasse KKF, 2008-2009

Årsplan i dansk i 7. klasse KKF, 2008-2009 Årsplan i dansk i 7. klasse KKF, 2008-2009 Underviser: Susan Højgaard Jensen Årsplanen er planlagt med udgangspunkt i Fælles Mål for danskfaget herunder trinmål http://www.faellesmaal.uvm.dk/ og fagets

Læs mere

Konference: Skriftlighed i afsætning

Konference: Skriftlighed i afsætning Konference: Skriftlighed i afsætning Jesper Bienkowski, læringskonsulent Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 1 Program for i dag Tid Emne Oplægsholder 10.00 Velkommen, skriftlighed

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August-januar 09/10 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Studieområdet

Læs mere

Om EBM opgave og om andre oplæg

Om EBM opgave og om andre oplæg Om EBM opgave og om andre oplæg Om at holde oplæg.... 2 Om EBM opgaven.... 2 Valg af emne til EBM-opgaven.... 2 Præsentation af EBM opgaven.... 3 Generelle råd om at holde oplæg... 3 Emnevalg... 3 Dine

Læs mere

INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College

INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. BEKENDTGØRELSE, FAGPRØVEN TRIN FOR TRIN M.M.... 4 2.1. Bekendtgørelsens krav til fagprøven...

Læs mere

Projekt: Anvendelsesorienteret undervisning Netværk: Innovative undervisningsformer IBC Handelsgymnasiet Aabenraa

Projekt: Anvendelsesorienteret undervisning Netværk: Innovative undervisningsformer IBC Handelsgymnasiet Aabenraa Projekt: Anvendelsesorienteret undervisning Netværk: Innovative undervisningsformer IBC Handelsgymnasiet Aabenraa Beskrivelse af undervisningslaboratorium i fag: Afsætning A Klasse: HH1c Lærer: KIL Sammenhæng

Læs mere