December Alssundgymnasiet Sønderborg

Transkript

1 December 2013 Kære gamle AGS ere. Så går endnu et år på hæld, og dermed er det også blevet tid til årets Mojnnyt, nr. 32 i rækken. Også denne gang kan vi byde på artikler om dagens gang på jeres gamle skole og en masse god sladder om de gamle AGS-elever, vi i redaktionen er stødt på, enten personligt eller via medierne. Måske er du også nævnt kære læser, så luk op og se efter. I dette nummer af bladet kan vi desuden byde på hele tre indlæg fra tidligere elever, der på god vis illustrerer, hvor mange døre en studentereksamen kan åbne. Vi kommer således vidt omkring, og endnu en gang må vi kippe med flaget for studenterne fra AGS. I gør det godt. Det år, vi om ganske få uger bevæger os ind i, er på mange områder et jubilæumsår: Det er 150 år siden, et af danmarkshistoriens vigtigste slag endte med et fuldstændigt dansk nederlag på Dybbøl Banke i 1864 en begivenhed der naturligvis kommer til af fylde en del i byen og på vores skole i foråret. Men færre husker måske, at det også er 100-året for starten på 1. Verdenskrig, der i den grad fik konsekvenser for vores landsdel, der jo netop var blevet tysk som en følge af ovennævnte nederlag. Helt sikkert endnu færre tænker på, at det også er 200-året for tabet af Norge. Der er altså mange jubilæer næste år, men de markerer alle sammen triste begivenheder set fra et dansk synspunkt. Derfor kan vi heldigvis igen byde på to festlige jubilæer i det kommende år, nemlig for dem der blev studenter i henholdsvis 1989 og års jubilarerne kan oven i købet tænke på, at verden ændrede sig dramatisk ganske få måneder efter deres studentereksamen i juni Denne gang i en glædelig retning med Berlinmurens fald og kort tid efter Den kolde Krigs ophør. 1

2 Vi glæder os også i DAV-foreningen til at se så mange 25-års og 10-års jubilarer som overhovedet muligt til de respektive fester, vi arrangerer for jer i det kommende år. Du kan læse nærmere om disse arrangementer nedenfor. Uanset, om du har jubilæum eller ej, er du i øvrigt altid velkommen til at tage et trip ned ad mindernes boulevard og kigge ind på din gamle skole. En nærliggende anledning er den kommende DAV-julefest, der også i år bliver afholdt den 22. december. Kig ind og få en øl med gamle venner og lærere fra din gymnasietid. Du kan læse mere om festen på hæftets bagside. Således er der blot tilbage fra redaktionens side at ønske god læsning og en glædelig jul. Vi håber at se mange af jer i den kommende tid, og hvem ved: måske sker der noget i 2014, der gør, at du kan læse beretninger dig selv i næste års udgave af Mojn-nyt. DAV-legatet Traditionen tro kunne vi igen i år bruge afkastet fra DAV-foreningens grundkapital på et legat til en elev med både gode karakteregenskaber og karakterer. Legatet var denne gang på 7000 kr., og vi var glade for at kunne overrække pengene til Michael Provstgaard fra a13. Kontingent Foreningens arbejde med at arrangere fester, udgive dette blad og uddele legater kan kun lade sig gøre, hvis vi modtager kontingentindbetalinger. Kontingentet er på 50 kr. og kan indbetales på DAV-foreningens konto: (reg. nr.: 1551, kontonummer: ). Dette nummer er trykt flere gange med fed rød skrift inde i bladet og på bagsiden, så vi håber, du får øje på det og vil være med til at støtte foreningens arbejde. På forhånd tusind tak for dit bidrag 2

3 Jubilæer Traditionen tro indbydes 10- og 25-års jubilarer også til fest på AGS i års jubilæet finder sted sammen med studenterfesten fredag d. 27. juni 2014, så sæt allerede nu kryds i kalenderen. 25-års jubilarerne indbydes til fest med reception, nostalgisk gensyn med det gamle klasseværelse og festmiddag- følg med på hjemmesiden for tid og sted. Festerne bygger på aktiv medvirken fra de involverede klasser. Meld dig derfor gerne allerede nu som klasserepræsentant (en klasse kan godt have flere repræsentanter), dvs. bindeled mellem skole og klasse. Arbejdet er ikke omfattende, og du får rund og fyldig besked ved tilmelding 10-års jubilarer (årgang 2004) kan melde sig til li@ags.dk 25-års jubilarer (årgang 1989) kan melde sig til ap@ags.dk Adresseændring meddeles til ap@ags.dk. Så er du sikker på at modtage Mojn-NYT. Stort og småt fra skolen i 2013: Der sker jo noget hele tiden: vi bygger om, nye kolleger kommer til, andre kolleger forlader os, eleverne arbejder (det meste af tiden) og bliver studenter, vi tager ud i verden og kommer tilbage ( There and back again, som vi siger ), og i øvrigt er alt ved det gamle! Men vi må hellere tage personalesiden først: Jens Verdoner valgte midt i skoleåret at sige ja tak til en stilling som pædagogisk leder ved Aabenraa Statsskole, men nåede inden at have været en tur i det kapitalistiske USA med s13 og Anne, der siger tak for turen. Mette Andreasen, vicerektor, vendte ved skoleårets slutning tilbage til en stilling på Aabenraa Business College, og Janne Rosenager fik stilling på Sønderborgs internationale skole. Andreas Moeskjær er nu ansat på VUC, og Karen Mølbæk og Jesper Kristiansen har ligeledes fundet andre græsgange. Stine Gørtz, som man vil huske fra studiecenteret, valgte at begynde en master-uddannelse ved Københavns universitet, og endelig er Inge Petersen fra kantinen gået på fortjent efterløn. Nye kolleger er blandt andre Jannie (?), der har afløst Inge i kantinen og Tom (?), der er ny pedelmedhjælper. På lærersiden har vi taget mod Michael Poulsen, der underviser i samfundsfag, og Karina Feldthaus, der underviser i engelsk. Kirsten Galsgård er kommet tilbage efter et par år i USA, og Lea Kølby har et par hold i dansk og idræt. Anders Poulsen og May Jeznach Madsen er barselsvikarer for 3

4 Hanne Yding, der har fået en datter, der hedder Bjørk, og Christian Pedersen vikarierer for Martin Glitrup, der har været på barsel i efteråret med en datter, for Michael Jensen, der fik en datter, og for Kasper Nissen, der sammen med Line Kabell Nissen fik Magnus sidste år. (Line vikarierede også for Kasper!) Kerry Moeskjær og Andreas har fået en søn, Frederick. Endelig læser Ana Maria Contreras Green to spanskhold. Vi har igen i år kunnet sende tre klasser til USA med sædvanlig succes store oplevelser på alle måder, og adskillige værtsfamilier var gengangere, så I, der har været af sted tidligere, må have gjort det godt Vi havde anledning til at gøre lidt gengæld for al den gæstfrihed, vi har mødt, da Stacy Macmillan fra Middletown High School var på besøg i juni og var med til dimission og studenterfest for slet ikke at tale om besøg hos en af årets studenter i forbindelse med rundturen til familierne. Kombinationen af Royal øl og kagemand må være uforglemmelig! Der har også været en deputation i Kina igen, og de glæder sig til at være værter til foråret. Martin Jacobsen og Jesper Hell holder foredrag på Middletown High School. Billedet er fra den lokale avis, der bragte en artikel om vores besøg Vi har syv klasser i 1g og er lidt presset på lokaler, men glæder os over mylderet af glade elever, som fik en fin modtagelse i august, selv om nogle af dem har klaget over, at de ikke blev malet i hovedet, og nogle af dem ville åbenbart gerne have været smidt i vandet! Af spændende aktiviteter kan nævnes ATU, akademiet for talentfulde unge, som nogle af vores dygtige elever har udbytte af at deltage i, et AT-forløb om 1864 med autentiske udendørs oplevelser, endnu et æble for miljøindsatsen, denne gang inden for natur- og fritidsliv, og igen i år et kommunalvalgsarrangement, denne gang forestået af s15 og Ole Ø. Nå ja, vi fik flotte andenpladser i roning og stafetløb. Watch this space. 4

5 Sladderspalten breaking news:) Vi tager kulturen først! Helen Eriksen, a81, har her i november udgivet en bog med titlen Giv mens du vokser og signerede eksemplarer i Salling i Aarhus, og bogen var smukt præsenteret i et boghandlervindue mellem en bog om Kennedy og en bog om Buster Larsen. Tom Buk-Swienty, u 85, har endnu engang høstet anmelderroser, denne gang for en bog om Karen Blixens far, Kaptajn Dinesen. Rasmus Hoffmeister, f11, der nu læser til pædagog i Aabenraa, kom videre i det tyske Rasmus Hoffmeister i "The Voice of Germany" TV-show The Voice of Germany, og Maria Skuladottir, y01, har som sædvanligt fået Maria Skuladottir stor ros for sin præstation, denne gang i musicalen Title of Show på Fredericia Teater. Romantikken blomstrer, og den forlovelse, vi sidste år fortalte om, blev til bryllup mellem Jens Damgaard Thaysen, d08, og kæresten Maj. Jens er så i øvrigt i gang med en ph.d. Næste år kan vi skrive om Wencke Hahns bryllup, for hun er blevet forlovet med sin Kenny. Mette Friis Sørensen, a98, blev allerede sidste år gift i Dybbøl Kirke med Michael Andersen. Sine Nielsen, a06, er i det forgangne år blevet gift med den mangeårige kæreste Kenneth og har fået en datter Alba (og er vist også blevet færdig som sygeplejerske, bare for at få det hele med ). På børnefronten kan vi fortsætte med Sabrina Larsen, også a06, der har fået en søn, og Henriette Nielsen, a05, der har fået en datter, Ingvild. Tove Clingman, z92, venter søn nummer fire og blogger på livet løs om moderskab og café latte. Det er jo meningen, at studentereksamen skal føre til videreuddannelse, og det skal vi da love for, at den også gør, hvis man starter på AGS! Anette Schütt, ef08, er blevet færdig som lærer, og også fra ef08 kan vi nævne Line Korning, der er blevet sygeplejerske. Michelle Spile, c08, er ligeledes blevet sygeplejerske, og det samme gælder Anita Christiansen, c08, der desuden er blevet gift i årets løb. Christina Kinga-Szikszay, a06, er blevet cand.jur. og arbejder nu for udlændingestyrelsen. 5

6 Simon Vammen fra z07 er blevet færdig som skibsfører det hedder professionsbachelor i maritim transport og skibsledelse, intet mindre! Han kommer ikke til DAV-festen, da han til den tid sejler som 3rd Officer for DS Norden. OK undskyldning, Simon. En anden Simon fra samme klasse, nemlig Christian Simon Nielsen, er blevet diplomingeniør Vi er jo nogle, der vælger relevante fag, sagde han, og fysik var nok i den sammenhæng mere relevant end engelsk Mathilde Vammen, a08, læser en master i Economics and business administration i Odense og er i øvrigt flyttet hjem til Als sammen med sin kæreste Mik, fortæller storebror Simon. Frederik Iversen, c08, drager til New Zealand for at studere landbrug, især frøavl, med henblik på udvikling af bæredygtigt landbrug herhjemme. Gianjenthiran (Kalle) Velmuruga, d08, er blevet kandidat og underviser nu, og Jeanett Nielsen, e11, er blevet færdig som akademiøkonom og har for nylig fået stilling som sådan. Gitte Hoff Møller, y85, fortæller i lærernes fagblad Gymnasieskolen om, hvordan det er at tidsregistrere sit arbejde et nyt vilkår, hun deler med sine gamle lærere. Kristoffer Vogler, x95, har været i halvt år i Den demokratiske republik Congo for at køre med mobil lægeklinik i området omkring Kinshasa. Kristoffer bor i København, men har brugt et halvt år i organisationen Médecins sans Frontières. Kjeld Pharao, x84 og civilingeniør, er blevet direktør for Damms Cellular Systems, selv om han nu bor i Hørsholm. Det var, hvad vi havde i år fra ugeaviser, den nationale presse og facebook. Var der nogen, vi glemte? Vi tager dem gerne med næste år og glæder os til at følge jeres færden ude i samfundet! 6

7 Historier fra gamle elever En studentereksamen fra AGS er en god investering, hvilket man som lærer ofte bliver mindet om, når man møder, hører- eller læser om tidligere elevers bedrifter ude i det virkelige liv. Til illustration af dette bringer vi denne gang tre beretninger fra gamle AGS ere. Den første, der får ordet, er Christine Møller Nielsen fra d08: Going native i Europa Vi husker alle den første skoledag på AGS, hvor man betuttet og med ærefrygt trådte ind i en helt ny verden. De fleste af os har sikkert oven i købet genoplevet førsteskoledags-følelsen igen, den første dag på universitetet eller den første dag i et nyt job. Jeg genoplevede den for nylig på min første dag som praktikant på Danmarks faste repræsentation ved den europæiske union i Bruxelles. Som statskundskaber, der i efterhånden en del år har beskæftiget sig med EU, er det med samme ærefrygt, man for første gang træder ind i Justus Lipsius - bedre kendt som stedet, hvor der afholdes ministerrådsmøder i Bruxelles. Eneste forskel fra første skoledag på AGS var, at jeg denne gang var iført habitjakke, som dresscoden foreskriver, og i stedet for mine forældre fulgtes med en diplomat fra den danske udenrigstjeneste, som jeg netop havde mødt. Det var et tilfælde, da jeg et par måneder forinden var faldet over stillingsopslaget. På det tidspunkt var jeg efter lidt mere end tre års studier kun lige begyndt på min kandidat og begyndte så småt at mærke den velkendte følelse af læsetræthed. Et praktikophold virkede som en god mulighed for at få et break og samtidig blive lidt klogere på det der EU, som jeg nu havde læst så meget om. Det viste sig imidlertid, at en sådan praktikstilling, der indebærer en 40 til 50 timers arbejdsuge, er alt andet end et break. Ikke desto mindre er beslutningen om at rejse til Bruxelles for at skrive referater af alenlange møder om mere eller mindre arbitrære lovtekniske emner, mens man desperat forsøgte at holde sig vågen med elendig automatkaffe, en af de bedste beslutninger, jeg nogensinde har truffet. 7

8 Indrømmet: Jeg er en de der universitetsstuderende, som til tider finder det vanskeligt at føre en samtale uden at henvise til statistisk signifikans og dominerende diskurser, der opretholder et undertrykkende samfundssystem. Det forklarer nok, hvorfor jeg ikke tidligere i nævneværdig grad har følt behov for at bevæge mig ned fra elfenbenstårnet og prøve noget af min viden af i praksis, som jeg så ofte har hørt mine medstuderende beskrive det. Men praktikopholdet har gjort mig klogere. For det første bliver man (imod al forventning) klogere af at se, hvordan ting fungerer i praksis. Det gælder ikke mindst, når det kommer til noget så relativt komplekst som den europæiske lovgivningsproces, fordi praksis i dette tilfælde er så langt fra, hvordan processen er beskrevet i bøgerne. Der er et andet aspekt af dette praksisperspektiv. Man bliver nemlig også klogere, idet man opdager, at der er nogle ting, man har læst om, men faktisk aldrig rigtig forstået før nu, hvor man har set dem udført og rent faktisk forstår dem. Overraskende nok er det dog noget helt andet ved oplevelsen, der virkelig har gjort mig klogere, nemlig noget så almindeligt som relationer mellem mennesker. Uddybning følger. Diplomati, internationale forhandlinger og sågar europæisk union lyder for mange som noget, der hører til i elitære verdensfjerne kredse, hvor der drikkes for meget champagne. Den myte vil jeg nu forsøge at aflive (måske bortset lige fra det med champagnen ). På min første skoledag på AGS sagde daværende rektor Birgitte Vedersø i sin tale til de nye elever, at der inde i enhver 3.g er gemte sig en 1.g er, som også havde været nervøs på sin første skoledag. På samme måde gemmer der sig inden i enhver diplomat et helt almindeligt hårdtarbejdende menneske, der sikkert engang har været praktikant, og hvis job i al enkelhed er at repræsentere os andre. Internationale forhandlinger betegner en situation, hvor to eller flere af disse hårdtarbejdende repræsentanter mødes med det formål at nå til enighed om noget, som stiller os andre bedre eller i det mindste ikke værre end før, man forhandlede. Europæisk union er en særlig institutionaliseret version af sådanne internationale forhandlinger, hvor det igennem mere end 50 år er lykkedes de hårdtarbejdende 8

9 repræsentanter at nå til enighed i en sådan grad, at selv i de tilfælde, hvor det ikke lader sig gøre, hersker der stadig fred og fordragelighed imellem deltagerne. Når man reducerer europæisk union til basale relationer mellem mennesker, er det at være praktikant sådan et sted det samme som at være antropolog på feltstudier. Det viser sig, at de tilstedeværende sociale dynamikker er påfaldende bekendte. En arbejdsgruppe i Rådet har således en slående lighed med en gymnasieklasse, der i dette tilfælde består af 29 elever (de 28 medlemsstater og Kommissionen). En er klassens klovn (Grækenland), der er tre som altid vil styre slagets gang (Tyskland, Frankrig og UK), en større gruppe forstår aldrig helt, hvad der foregår (Østeuropæerne), og så er der selvfølgelig én, som altid er lidt udenfor fællesskabet (Kommissionen). Når det kommer til en almindelig gymnasieklasse, er det åbenlyst, at man ved at forstå de social relationer kan forstå, hvordan den fungerer, og jeg vil mene, at det samme gør sig gældende i EU-klassen. Dét sætter unægteligt de mange historiske beslutninger, der er blevet - og fortsat bliver - truffet der, i et anderledes lys, som man ikke kan undsige sig, når først man har set det. Jeg blev altså klogere. Men følelsen af ærefrygt forsvandt aldrig helt, fordi man på én eller anden måde altid fornemmede historiens tilstedeværelse i den bygning i Bruxelles. Alligevel blev det hverdag at gå til møder i Justus, akkurat som det engang hurtigt blev hverdag at møde på AGS. Kontingentet er fastsat til 50 kr. årligt. Hvis du gerne vil støtte foreningen, så indbetal beløbet på girokonto: reg. nr konto nr På forhånd: MANGE TAK. Efter denne beretning fra hjertet af EU bevæger vi os nu til unionens yderste grænse mod nordvest og giver ordet til Nina Brücker-Kristensen fra b07: Céad míle fáilte, a hundred thousand welcomes På opfordring fra redaktionen på Mojn-nyt vil jeg gerne fortælle lidt om mine oplevelser i Irland, hvor jeg har boet de sidste par måneder. Jeg læser Engelsk og Religionsvidenskab på Aarhus 9

10 Universitet, og da jeg fik mulighed for at komme på udveksling dette semester, besluttede jeg mig for at søge til Irland, nærmere bestemt Limerick, som ligger sydvest for Dublin ved floden Shannon, som løber ud i Atlanterhavet. Jeg blev optaget på Mary Immaculate College, som er et lille universitet med omkring 2500 studerende. Mary I er på mange måder meget forskellig fra Aarhus Uni. For det første er det et udpræget katolsk universitet, så der er kors på ca. hver væg, og hver eneste gang jeg går rundt om et hjørne, støder jeg på Jomfru Maria. Det er jeg godt nok ikke vant til hjemmefra, ligesom det også har krævet en del tilvænning, at Father Wall er en del af dagligdagsbilledet. Han holder messe hver eneste dag kl i universitetets egen kirke. Livet på Mary I er i det hele taget anderledes det er lidt som at være tilbage på gymnasiet, fordi de yngste studerende er omkring 17 år. Universitetet er ikke større, end at man lynhurtigt lærer en masse folk at kende, og det er sjældent, at jeg har gået rundt på gangene uden at blive genkendt og mødt med et what s the craic?, som betyder noget i stil med hej, hvad så, noget nyt?. Bortset fra korsets tegn og irsk slang har universitetet også Et typisk irsk vue. Her set fra King John's Castle i Limerick budt på andre udfordringer. Jeg følger seks fag herovre, inkl. gælisk, og jeg har skullet aflevere eksamensopgaver og holde oplæg i gennemsnit en gang om ugen, så der har været gang i den. Vi er omkring 30 udvekslingsstuderende herovre fra hele verden, men jeg er den eneste dansker. Det gør ikke så meget, for vi har fået et fantastisk fællesskab. Vi er gode til at støtte hinanden fagligt, men meget af tiden bruger vi nu på sociale sammenkomster. Vi udnytter til fulde pubkulturen, og vi er gode til at rejse rundt i landet sammen. Irerne er utroligt rare og imødekomne. De er nede på jorden, og i modsætning til mange danskere har de ikke nok i sig selv. Jeg har heldigvis fået flere irske venner, og det giver naturligvis et større indblik i den irske kultur. Det er tydeligt, at Irland er et europæisk u-land, og mit indtryk er, at især den vestlige del af landet er præget af krisen. Mange bygninger er nedslidte, infrastrukturen er dårlig, og mange irere er arbejdsløse. Jeg var for nogle uger siden til en forelæsning, hvor forelæseren nøgternt sagde til de irske studerende, at de lever i et land, som de vil blive nødt til at 10

11 emigrere fra. Det var noget af en udmelding, hvis I spørger mig, men det er åbenbart en udfordrende tid for den unge generation. Til gengæld er naturen meget smuk jeg har langt fra set hele landet, men på mine ture til Belfast, Dublin, Cliffs of Moher og lignende har jeg bestemt været bjergtaget. Jeg vil absolut anbefale andre at tage på udveksling. At rejse er den bedste uddannelse, som en god veninde engang sagde til mig. Sona sásta ag bun mo bhóthair, happy out at the end of my road! Nollaig Shona Duit! Glædelig jul til jer alle! Endelig giver vi stafetten videre til Jakob Schmidt, der blev student fra b-klassen i 2003 Han er ansat på ambassaden i Prag, der i vinterferien 2013 var på alles læber pga gymnasieelevers ret uheldige opførsel i en af Europas smukkeste byer: I job på ambassaden i Prag alkohol, gas og vand Den har stået på alkoholforbud, drikfældige danske unge, en heftig oversvømmelse og en gaseksplosion i min tid her i Prag. Vel at mærke inden for en periode på halvandet år, og det er bestemt ikke hverdag i byernes by. Jeg skal her skynde mig at sige, at jeg intet direkte har haft med de episoder at gøre. Faktisk består mit job som Eksportrådgiver i at hjælpe danske virksomheder med internationalisering, og det foregår typisk ved at sætte danske firmaer i kontakt med kunder, partnere eller andre personer i det tjekkiske erhvervsliv. Det handler om at overføre ambassadens viden om Tjekkiet til noget brugbart i virksomhedernes forsøg på at komme ud over Danmarks grænser og bygge kommercielle broer. Jobbet som ambassadeansat er i øvrigt ret meget lig så mange andre: telefonopkald, møder, projekter og en dælens masse s, men samtidig en kilde til spændende og anderledes oplevelser. En central opgave for ambassaden er at tage pulsen på det politiske liv i forbindelse med eksempelvis parlamentsvalg og rapportere dette hjem til Udenrigsministeriet i København. 11

12 En anden vigtig funktion på ambassaden er borgerservice-opgaverne. Et arbejde der handler om at yde hjælp til nødstedte danskere. Langt hen ad vejen er det høje antal turister intet problem i Prag og i reglen yder ambassaden typisk hjælp til selvhjælp til de fleste danskere. Når der så sker et indryk af unge danskere som i uge 7, er det en noget anden situation. Ikke alene havde ingen af ambassadens medarbejdere gennem de seneste 12 år oplevet noget lignende, da op mod danske unge valgte Prag som destination for en facebook-arrangeret drukferie. I sig selv intet problem, men når udfaldet er smadrede hotelværelser, knivstik, gadeuorden, udpumpninger og generelt en følelse af kaos. for unge, forældre, medier, rejsearrangør og guiderne selv så er der altså pres på en ambassade. Særligt da al kontakt med hospitalsvæsenet i landet indebærer en politirapport, og når det drejer sig om mindreårige, har ambassaden rollen som værge. Og dermed også ansvaret for vedkommende kommer sikkert tilbage til sin gruppe. Oplevelsen var ekstrem ikke mindst fordi der reelt kun er fire kolleger til at håndtere det ingen af dem fik særlig meget søvn de uger. Når jeg nævner gas og vand handler det om to katastrofer af anden art. Den ene var en gaseksplosion centralt i byen og tæt på Karlsbroen og National Teatret, der begge er yderst turisttrafikerede. Eksplosionen kunne mærkes en kilometerspenge fra ambassaden, hvis vinduer rystede. 40 blev såret, men ingen omkom, heldigvis. I den situation drejer det sig fra ambassadens side om at rapportere hjem og finde ud af, om der er danskere involveret. Syndfloden 2.0 ramte Centraleuropa i starten af juni Dette førte til, at danske vejrkorrespondenter valgfartede til Prag, da det historiske centrum var truet. Jeg var selv på arbejde i selvsamme historiske centrum, da floden var på sit højeste. Og selv om der var massive kræfter på spil, var de tjekkiske myndigheder forberedte efter større oversvømmelser i 2002 og Her var opmærksomheden igen rettet mod. hvad der sket i byen, og vi måtte slå koldt vand i blodet og bede til vejrguderne som en af mine kolleger sagde til Berlingske. Det gjorde jeg da også, da min lejlighed ligger 30 meter fra floden og var blevet evakueret for et par dage. Personligt, er føles det overordentlig privilegeret at kunne gå turen til arbejde i skyggen af Vitus Katedralen, høre klassisk musik fra musikskolerne i de små gader og opleve en by med så udpræget 12

13 et cafe- og barliv. Arbejdet og dagligdagen bliver hverdag, men så kigger man op på bygningerne, krydser fingre for de gamle gasledninger holder lidt i nu - og så er det alligevel ikke helt hverdag hver dag. NYT FRA FORMANDEN: Kære gamle AGS student! Ja undskyld jeg bruger frasen gamle, men det er du jo egentlig, også selvom du blot er 19 år og nybagt student fra sommeren 2013! Det er jo det karakteristiske ved at have afsluttet sin gymnasietid, - den bliver forhenværende og på sigt et (forhåbentligt) kært minde. Sådan oplever vi det i hvert fald år efter år, når vi i DAV mødes med 10 og især med 25 års jubilarerne i henholdsvis slutningen af juni og begyndelsen af september. Om ca. 9½ år er det i øvrigt dette års studenter, der skal til 10. års jubilæum. Da skriver vi år 2023, og i år 2038 har de 25 års jubilæum! Det er lidt skræmmende årstal, ikke sandt? Hvordan mon verden ser ud til den tid? Med den hastighed, hvormed vores hverdag forandrer sig, er det svært at spå om. Jeg selv og min årgang vil på det tidspunkt have nået en alder af 77 år, hvis vi da når så langt, og vores egne lærere vil på det tidspunkt være i slutningen af 80 erne og opefter. Mon ikke vi til den tid har en konge ved navn Frederik den X, for jeg kan ikke forestille mig en siddende dronning på 98 år, selvom den engelske Elisabeth den 2. er 87 og still going strong. Muligvis er den siddende statsminister til den tid fra Dansk Folkeparti, og i USA har de formentlig en kvindelig, sort præsident. Europa er måske delt i tre zoner; Den nordeuropæiske zone med Skandinavien, Tyskland og Beneluxlandene; Den mellemeuropæiske zone med alle østlandene, Frankrig og Østrig, og; Den sydeuropæiske zone med alt hvad der ligger syd for Alperne og Pyrenæerne. De britiske øer har meldt sig ud. En flyvetur til Australien vil til den tid måske kunne gøres på 6 timer, USA kan nås på lidt over 2, og intetsteds i Europa flyver man længere end 13

14 maksimalt 1 time. Vores biler har fuldstændig overtaget styringen via computer og satellitter, Kina er druknet i forurening og overbefolkning, og den tredje verden har indtaget rollen som New Economi. Intet er som det plejer og dog: den 22. december 2038, som i øvrigt er en onsdag, mødes vi alle til DAV fest, og til den tid vil der være så mange gamle AGS studenter, at vi har inddelt festen således, at der er kaffebord for alle over 75 år fra kl. 15:00, aftensmad for alle over 50 fra kl. 18:30, og fri fest for alle under 50 år fra kl. 22:00! Ups der løb tiden lige fra mig og fantasien ligeså, men den ene vision kan vel være lige så god som den anden. Tænk selv fremtidsscenariet videre, hvis du tør, men husk at holde fast i alt, hvad du har kært, - herunder formentlig også din fortid og dine rødder har ellers ikke budt på de store overraskelser. Vejret i sommer var imidlertid bedre end længe, og så er vi igen kommet i stormvejr her sidst på året. Vi har holdt de sædvanlige tre møder, og formandstapas i august er kommet for at blive. Studenterjubilarerne er blevet behørigt fejret og fotograferet, og Mojn Nyt samt DAV fest kører bare. Jeg vil derfor som altid slutte med at sige tak til alle jer, der har støttet DAV; i bestyrelsen, blandt eleverne, ledelsen og blandt lærerne, som vi håber at se rigtig mange af til DAV fest i år. Glædelig Jul og Godt Nytår. Vi ses den på AGS. Stefan Poul Hansen, 1980a, formand 14

15 INDKALDELSE til 7. ordinære Generalforsamling i det nye DAV De gamle AGS elevers Værn: Tid: Søndag, den kl. 20:00. Sted: Alssundgymnasiet i Sønderborg, Grundtvigs Allé 86, 6400 Sønderborg. Dagsorden: Punkt 1.: Punkt 2.: Punkt 3.: Valg af dirigent. Formandens beretning om foreningens virksomhed. Kassererens fremlæggelse af udkast for DAV Gamle Elevers Forening til regnskab for Kassererens fremlæggelse af udkast for DAV Gamle Elevers Fond til regnskab for Punkt 4.: Punkt 5.: Punkt 6.: Punkt 7.: Valg til bestyrelsen. Fastsættelse af kontingent for det kommende regnskabsår. Indkomne forslag. Eventuelt. Sønderborg, den På bestyrelsens vegne Stefan Poul Hansen Formand. 15

16 Julefest på AGS Søndag den 22/12 kl. 21:00 01:00 Som altid er der også i år DAV-fest på ovennævnte tidspunkt. Mød derfor op på skolen og få en hyggelig aften med god musik og rar julestemning. Her møder du venner fra skoletiden, og i baren kan du desuden få en snak og en øl eller vand med nye og gamle lærere. Det er en fantastisk lejlighed til at komme i den helt rigtige julestemning. Så vel mødt og på glædeligt gensyn Entré: 20 kr. Kontingentet er fastsat til 50 kr. årligt. Hvis du gerne vil støtte foreningen, så indbetal beløbet på girokonto: reg. nr konto nr På forhånd: MANGE TAK. 16