EVALUERING AF FAST- HOLDELSESTASKFORCE ANALYSE AF EFFEKT (BI- LAG TIL MIDTVEJSEVALU- ERING)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EVALUERING AF FAST- HOLDELSESTASKFORCE ANALYSE AF EFFEKT (BI- LAG TIL MIDTVEJSEVALU- ERING)"

Transkript

1 Dokumenttype Notat Dato 6. marts 2015 EVALUERING AF FAST- HOLDELSESTASKFORCE ANALYSE AF EFFEKT (BI- LAG TIL MIDTVEJSEVALU- ERING) Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T F

2 analyse af effekt (bilag til midtvejsevaluering) 1 1. OM ANALYSEN Rambøll har gennemført en statistisk analyse af, hvilken effekt FastholdelsesTaskforcen har på elevernes samlede frafald og frafald uden omvalg. 2. DATAGRUNDLAG Analysen bygger på følgende data: 1) Udtræk fra EASY erhvervsskolernes administrative system 2) Registerdata fra Danmarks Statistik. Oplysninger fra EASY Styrelsen for It og Læring (STIL) har stillet data fra EASY til rådighed for Rambøll. Data indeholder to udtræk. Det første udtræk indeholder forløbsdata for de elever, der påbegyndte et af de identificerede indsatshold i perioden mellem 01/01/2014 og 01/01/2015. Det andet udtræk dækker over samtlige elever, der påbegyndte et grundforløb på en erhvervsskole i perioden 01/07/2012 til 01/10/2014. Her er der tale om elever, der både har deltaget og ikke-deltaget i indsatsen. Begge dataudtrækket gør det muligt at følge gennemførelsen af grundforløbene til og med 31. januar Databasen indeholder en række oplysninger om alle grundforløb på erhvervsskoler: - Startdato - Indgang - Status for uddannelsesforløbet (gennemført eller afbrudt) - Årsagen til afbrydelse. Registerdata fra Danmarks Statistik Til analysen er der indhentet oplysninger fra en række registre fra Danmarks Statistik. Disse data anvendes til at opstille baggrundsvariable både for elever, indsatsgruppen og sammenligningsgruppen. Følgende registre indgår i datagrundlaget: Tabel 1: Oversigt over anvendte registre fra Danmarks Statistik Register Befolkningsregistret Grundskolekarakterer Elevregistret DREAM Kriminalstatistik afgørelser Uddannelse Indkomster Indhold Alder, køn, herkomst, oprindelsesland Karakterer fra folkeskolens afgangsprøve Oplysninger om elevens uddannelsesforløb Oplysninger om forældres uddannelsesforløb har eleven en forælder, der har taget en erhvervsuddannelse Oplysninger om forsørgelse (modtagelse af ydelser) Dømt for kriminalitet Højeste fuldførte uddannelse (forældre) Bruttoindkomst, lønindkomst, socioøkonomisk status (forældre) 2.1 Anvendte definitioner og afgrænsninger Definition af frafald Data fra EASY indeholder oplysninger om, hvorvidt en elev har afbrudt uddannelsesforløbet eller gennemført uddannelsesforløbet (eller stadig er i gang ved afskæringstidspunktet d. 31. januar 2015). Data indeholder endvidere en oplysning om, hvad årsagen til afbrydelsen er.

3 analyse af effekt (bilag til midtvejsevaluering) 2 En udfordring ved i EASY-data er, at skolerne ikke har ens praksis i forhold til registrering af afgangsårsag. Størstedelen af skolerne registrerer således kun en (den seneste) afgangsårsag for samtlige forløb inden for en given indgang per elev. Dette medfører, at elever, som har påbegyndt samme grundforløb (indgang) på samme erhvervsskole flere gange, kun indeholder afgangsårsagsoplysninger for det seneste forløb. Hvis f.eks. det seneste forløb er gennemført, registreres samtlige tidligere afbrudte forsøg også som gennemført. Dette problem løses ved følgende tiltag: hvis et forløb er efterfulgt af et nyt forløb med samme afgangsårsag (gennemført) inden for samme skole og indgang, ændres afgangsårsagen til Udmeldt (fortsætter uddannelsen på samme skole efter mere end 14 dage). øvrige afgangsårsager (afbrud) rettes ikke. Denne korrigerede afgangsårsag danner sammen med start- og slutdato grundlaget for dannelsen af den første udfaldsvariabel samlet frafald. Samlet frafald defineres som alle uddannelsesforløb, som afsluttes inden for de første tre måneder og ikke ender med en korrigeret afgangsårsag gennemført. Overordnet er vi interesseret i at skele mellem egentligt frafald, hvor eleven falder helt fra, og omvalg til en anden uddannelse. Pga. ovenstående udfordring med data er det ikke muligt at opgøre omvalg direkte ud fra koderne for afgangsårsag. Da vi har oplysninger om alle elevens forløb, kan vi dog ved hjælp af dette se på, om eleven går i gang med et andet uddannelsesforløb inden for et kort tidsrum efter afbrydelsen. Vi kan dermed kategorisere det samlede frafald til enten at være omvalg eller frafald, som ikke skyldes omvalg. Dette gøres ved, at vi følger eleverne 90 dage efter den afbrudte uddannelse, og hvis de inden for disse 90 dage starter på et nyt uddannelsesforløb, er der tale om omvalg. Denne definition er således næsten ens med definitionen for afbrud uden omvalg i Undervisningsministeriets forløbsstatistik på erhvervsuddannelsesområdet. Den eneste forskel er, at vores mål følger elverene op til tre måneder efter deres afbrud, mens forløbsstatistikken anvender en opfølgningsperiode på op til seks måneder 1. Der er dog en række begrænsninger ved at anvende dette mål for frafald uden omvalg: - Der er udelukkende tale om omvalg til et grundforløb på erhvervsskoler ikke til andre uddannelser. - Vi skal følge eleverne i op til tre måneder efter afbrydelsen (som kan ske inden for tre måneder efter opstart) og har dermed behov for seks måneders data i alt fra påbegyndelsestidspunktet. Dette medfører, at det grundforløb, som påbegyndes fra og med juli 2014 og afbrydes inden for de første tre måneder, ikke kan følges op på i hele perioden (statistisk kaldes disse forløb censurerede), således at vi ikke har et sikkert kendskab til deres omvalgsstatus. Opdelingen på hhv. omvalg og frafald, der ikke er omvalg, vil derfor give et mindre konsistent mål end ved at se på det samlede frafald. I analysen har vi derfor set på både det samlede frafald og frafald, som ikke er omvalg (betegnes frafald uden omvalg ) Afgrænsninger af forløb Registrering af grundforløbselever i erhvervsskolernes database (EASY) er primært beregnet til administrativt brug. Anvendelse til analytisk brug kræver derfor en indledende datarensning og -afgrænsning. Den første udfordring i EASY er, at en person kan have flere registrerede forløb (hold), som enten er helt eller delvist overlapper i tid. Den første del af den gennemførte datarensningen består 1 Dehn, K. (11. januar 2013). Spørgsmål og svar. UNI C Statistik & Analyse. Hentet fra:

4 analyse af effekt (bilag til midtvejsevaluering) 3 derfor i håndtering af disse dubletter og overlappende aktiviteter. Boks 1 giver en detaljeret og kronologisk gennemgang af de foretagne trin og prioriteringer i datarensningen. Da samtlige datatrin er foretaget konsistent for indsats- og sammenligningsgruppen, vurderes det ikke, at datarensningen kan medføre en betydelig bias i forhold til de estimere indsatseffekter. Boks 1: Detaljeret beskrivelse af den trinvise håndtering af overlappende forløb 1. Sortering af dubletter på hhv. start- og slutdato inden for sammen skole: 1. forløb 2. forløb Hvis to forløb har samme start- eller slutdato, vælges det længste forløb. Hvis mindst et af forløbene er på et indsatshold, beholdes: den tidligste dato for første seminar for indsatshold den højeste af andel lærere, som har deltaget i seminaret 2. Sortering af dubletter på start- og slutdato på tværs af skoler: 1. forløb skole 1 2. forløb skole 2 Mellem par af forløb er helt ens ift. start- og slutdato, men er registreret på to forskellige skoler. I ca. 87 pct. af tilfældene er der tale om dobbeltregistrering af forløb på Aarhus TECH og VIA College. I disse tilfælde prioriteres følgende forløb: forløb på indsatsskoler og indsatshold forløb på tekniske skoler frem for professionshøjskoler Hvis de begge forløb er på samme indgang og mindst et af forløbene er på et indsatshold, beholdes: den tidligste dato for første seminar for indsatshold den højeste af andel lærere, som har deltaget i seminaret 3. Et forløb ligger fuldstændigt inden for et andet: 1. forløb 2. forløb Hvis et forløb starter efter og slutter før det forudgående forløb, beholdes det længste forløb. Hvis begge forløb er inden for samme skole og indgang og mindst et af forløbene er på et indsatshold, beholdes: den tidligste dato for første seminar for indsatshold beholdes den højeste af andel lærere, som har deltaget seminaret 4. Delvist overlap mellem forløb: 1. forløb 2. forløb Hvis et nyt forløb starter, før det seneste forløb er afsluttet (men slutter efter), lægges de enten sammen eller afgrænses på baggrund følgende kriterier: Hvis begge forløb er inden for samme skole og indgang, lægges de to forløb sammen. Hvis mindst et af disse forløb er på et indsatshold, beholdes: den tidligste dato for første seminar for indsatshold den højeste af andel lærere, som har deltaget seminaret Hvis forløbene er knyttet til forskellige skoler eller indgange, afgrænses det senest påbegyndte forløb, således at: startdato sættes til slutdato for det forhenværende forløb plus 1 dag markeres begge forløb som hhv. før og efter omvalg

5 analyse af effekt (bilag til midtvejsevaluering) 4 5. Ingen overlap mellem forløb 1. forløb 2. forløb Hvis to efterfølgende forløb ikke overlapper med hinanden, beregnes intervallet mellem de to forløb: Interval Hvis intervallet er op til 14 dage, og begge forløb er inden for samme indgang og skole, lægges de sammen således at der beholdes: den tidligste startdato og seneste slutdato den tidligste dato for første seminar for indsatshold den højeste af andel lærere, som har deltaget seminaret Hvis intervallet er op til 90 dage, og eller forløb er knyttet til forskellige indgange og/eller skoler, eller hvis begge forløb er inden for samme indgang og skole, men med et interval mellem 15 og 90 dage: markeres begge forløb som hhv. før og/efter omvalg med pause. Uddannelsesforløb, som starter inden for 14 dage efter et afbrudt forløb på samme indgang, men en anden skole, fjernes fra analysepopulationen. Dette skyldes, at de to forløb betragtes som et skoleskift, hvori det efterfølgende forløb ikke udgør et selvstændig uddannelsesforløb, men blot en fortsættelse af det første. Alle uddannelsesforløb, som starter fra og med oktober 2014 fjernes fra analysepopulationen. Afgrænsningen foretages for at sikre, at samtlige tilbageværende uddannelsesforløb kan følges i mindst 90 dage fra påbegyndelsestidspunktet. Afgrænsningen foretages praktisk kun for indsatseleverne, da uddannelsesforløbene i sammenligningsgruppe påbegyndes senest i september Definition af indsatsen Eleverne i indsatsgruppen er identificeret ved hjælp af holdnumre i EASY. Holdnumre for samtlige nyoprettede hold i 2014 med undervisere, som har deltaget i kompetenceudviklingen, er indsamlet fra de 14 deltagende skoler. For hver af disse hold er også indsamlet antal undervisere, som har hhv. deltaget og ikke-deltaget i kompetenceudviklingen, samt dato for det første seminar for underviserne. For at sikre at eleverne modtager en betydelig og sammenlige indsats, indgår kun elever, som påbegynder deres uddannelse efter den første seminardato, og som går på et hold, hvor mindst halvdelen af underviserne har deltaget i kompetenceudviklingen. Øvrige hold, som ikke opfylder disse kriterier, udelades fra indsatspopulationen. Som følge af kritteriet for andel af lærere, som deltager i kompetenceudviklingen, udelades Slagteriskolen i Roskilde helt fra indsatspopulationen i midtvejsevalueringen. For at undersøge forskellen i effekten af implementeringstiden fra undervisernes opstart på kompetenceudviklingen (første seminar), til indsatsen udrulles på skolerne, skelnes der i subanalyserne mellem elever, hvis undervisere har påbegyndt kompetenceudviklingen 0 til 3 mdr. og mere end 3 mdr., før elevens opstart på grundforløbet Definition af skole/indgang Det har i analysen ikke været muligt at skelne mellem forskellige geografiske afdelinger inden for de samme erhvervsskoler, da denne information ikke har været tilgængelig i det modtagne udtræk fra EASY-databasen. Når der i det følgende tales om skoleniveau, er det dermed den administrative enhed og ikke den geografiske enhed, der tales om. Vi ser dog på de enkelte indgange på skolerne, hvilket i nogle tilfælde vil adskille geografiske enheder.

6 analyse af effekt (bilag til midtvejsevaluering) 5 Alle grundforløb på de danske erhvervsskoler differentieres på 12 forskellige indgange, som angiver uddannelsesretning eller -specialisering. På enkelte indgange differentieres grundforløbene yderligere på et speciale, f.eks. på tømrere og malere på indgangen Bygge og anlæg. Det tilgængelige dataudtræk muliggør ikke at skelne mellem disse specialer. Mens specialerne potentielt varierer på både uddannelseskrav og -længde, forventes variationen inden for den samme indgang at være betydeligt lavere end variationen på tværs indgangene. Indgangene Krop og stil, Medieproduktion, Bygnings- og brugerservice udelades hele fra analysen, da de ikke er repræsenteret i indsatsgruppen. De resterende indgange, som indgår i analyser, er Bil, fly og andre transportmidler, Bygge og anlæg, Dyr, planter og natur, Mad til mennesker, Merkantil, Produktion og udvikling, Strøm, styring og it, Sundhed, omsorg og pædagogik og Transport og logistik. 2.2 Beskrivelse af det anvendte datagrundlag I dette afsnit ser vi lidt nærmere på, hvordan vores population af elever på grundforløb ser ud i forhold til skoler, indgange og baggrundsforhold Elever der indgår i analysen Vi har overordnet fire grupper af elever: Elever, der går på deltagende skoler i indsatsperioden og før indsatsperioden, og elever, der går på ikke-deltagende skoler i indsatsperioden og før indsatsperioden. Tabel 2 illustrerer anvendte indsats- og kontrolgrupper afgrænset i forhold til periode og skolens/indgangens deltagelse i indsatsen. Tabel 2: Indsatsgruppe og sammenligningsgrupper Deltagende skoler Indsatsperiode (2014) Før indsatsperioden ( ) 1a: Elever på deltagende hold 1b: Elever på ikke-deltagende hold 2a: Elever på indgange, som deltager i indsatsen i b: Elever på indgange, som ikke deltager i 2014 Ikke-deltagende skoler 3: Elever på ikke-deltagende skoler 4: Elever på ikke-deltagende skoler Gruppe 1a består af elever på grundforløbshold, som modtager indsatsen, og betegnes derfor "indsatsgruppen". Gruppe 1b består af elever på grundforløbshold på deltagende skoler, som dog ikke modtager indsatsen, da deres undervisere ikke deltager i FastholdelsesTaskforcens kompetenceudvikling. Dog kan det ikke udelukkes, at der er sket en "afsmitning" på holdets undervisere og dermed på eleverne. Derfor ekskluderes gruppe 1b fra analysen. De øvrige fire grupper betegnes "sammenlignings- eller kontrolgrupper" og anvendes på forskelligvis i analysen (uddybes nedenfor). Grupperne 2a og 2b udgøres begge af elever, som påbegynder deres uddannelse på de deltagende skoler før indsatsens start. Forskellen på de to grupper er, at gruppe 2a består af elever på indgange, som efterfølgende påbegyndte indsatsen, mens gruppe 2b består af elever på indgange, som ikke deltager i den efterfølgende indsats. Inddragelsen af gruppe 2a er et forsøg på statistisk at fastholde indgangsspecifikke faktorer som f.eks. underviserkompetencer. Gruppe 2b inddrages for at medvirke til at give oplysninger om skolespecifikke forhold for de deltagende skoler. Endelig består gruppe 3 og 4 af elever på skoler, som i 2014 ikke deltog i indsatsen. Eleverne i gruppe 3 startede på grundforløbet i 2014, mens elever i gruppe 4 startede på grundforløbet i 2012 eller Tabel 3 viser, hvor mange elever der er i hver gruppe fordelt på de ni indgange, som indgår i analysen. Det ses, at der er tale om relativt store populationer, hvilket betyder, at vi har et godt datamæssigt grundlag for at foretage vores analyser. Dog er der meget få elever (21) fra merkantil i indsatsgruppen, som ellers en den største indgang inden for kontrolgrupperne.

7 analyse af effekt (bilag til midtvejsevaluering) 6 Tabel 3: Antal elever i indsatsgruppe og sammenligningsgrupper opdelt på indgang, Indgang 1a 2a 2b 3 4 Bil, fly og andre transportmidler Bygge og anlæg Dyr, planter og natur Mad til mennesker Merkantil Produktion og udvikling Strøm, styring og it Sundhed, omsorg og pædagogik Transport og logistik Tabel 4 viser en lang række baggrundsvariable for hhv. indsatsgruppen (1a) og de fire anvendte kontrolgrupper (2a, 2b, 3 og 4). Tabellen viser, at elevsammensætningen i kontrolgrupperne på de deltagende skoler (2a og 2b) i højere grad ligner sammensætning af indsatsgruppen end kontrolgrupperne på de ikke-deltagende skoler (3 og 4). Tabellen indikerer derimod ikke, at kontrolgruppen i 2a (dvs. deltagende indgange i 2013) i højere grad end kontrolgruppen i 2a (dvs. indgange, som ikke deltager i indsatsen i 2014) er repræsentativ for indsatsgruppen. Tabel 4: Sammenligning gennemsnitsværdierne af de forklarende variable for indsatsgruppen (1a) og de anvendte kontrolgrupper (2a, 2b, 3 og 4) 1a 2a 2b 3 4 Kvinder (pct.) 34,6 34,9 33,3 44,4 44,4 Under 18 (pct.) 39,2 36,4 30,2 31,6 33,3 Alder (år) 20,2 20,7 21,6 21,4 21,3 Ikke-vest (pct.) 13,2 19,0 10,7 12,2 12,6 Ukendt far (pct.) 7,2 10,5 6,0 7,1 7,2 Ukendt mor (pct.) 4,1 7,9 3,0 4,5 4,5 Fars beskæftigelse (ref. Beskæftiget) - Ledig (pct.) 4,0 4,3 4,4 4,0 4,3 - Udenfor arbejdsstyrken (pct.) 22,1 21,1 21,5 21,4 20,7 - Ukendt (pct.) 13,7 17,2 14,2 14,4 14,9 Mors beskæftigelse (ref. Beskæftiget) - Ledig (pct.) 3,7 5,4 5,4 4,9 5,2 - Udenfor arbejdsstyrken (pct.) 30,2 28,2 28,4 27,6 26,4 - Ukendt (pct.) 7,3 10,6 7,2 8,2 8,4 Forældres gns. indkomst (1000 kr.) 281,7 269,0 276,7 287,1 283,2 Fars højst fuldførte uddannelse (ref. Ingen erhvervsgivende) - Erhvervs og KVU (pct.) 50,8 46,3 49,9 49,9 48,4 - MVU og LVU (pct.) 3,3 3,5 3,2 4,1 3,8 Mors højst fuldførte uddannelse (ref. Ingen erhvervsgivende) - Erhvervs og KVU (pct.) 54,4 49,4 54,1 53,0 51,5 - MVU og LVU (pct.) 7,5 7,0 6,8 8,3 8,2 Far fuldført erhvervsuddannelse (pct.) 49,7 45,5 49,2 48,9 47,5 Mor fuldført erhvervsuddannelse (pct.) 53,7 48,8 53,0 51,9 50,5 Dømt (pct.) 17,5 14,5 11,7 14,4 10,5 Fuldført 10. klasse (pct.) 42,6 37,1 36,4 43,2 41,9 Gennemsnits karakterer (12 skala) 2,5 2,4 2,7 2,7 2,7 - karakterer utilgængelige (pct.) 19,9 24,0 24,3 20,9 22,6 Tidligere fuldført grundforløb (pct.) 21,1 20,5 29,1 24,0 24,1 Tidligere afbrudt (andet) grundforløb (pct.) 31,6 29,8 31,4 28,5 26,7 Tidligere afbrudt (samme) grundforløb (pct.) 20,6 20,7 22,6 30,1 25,4 Antal observationer Variationer i frafald indgange og skoler Indsatsen foregår typisk på udvalgte indgange på skolen. Der er stor forskel på elevgrundlaget på de forskellige indgange, og dermed på hvilken risiko for frafald eleverne har. Som eksempel

8 analyse af effekt (bilag til midtvejsevaluering) 7 på dette viser Tabel 5 forskellen på elever på indgang Bygge og anlæg og indgang Strøm, styring og it i Tabel 5: Eksempel på forskelle i elever på to indgange, 2013 Bygge og anlæg Strøm, styrring og IT Samlet frafald (pct.) 33,9 26,7 Frafald uden omvalg (pct.) 22,1 17,1 Kvinder (pct.) 15,3 4,8 Under 18 (pct.) 35,6 34,1 Alder (år) 20,5 21,4 Ikke-vest (pct.) 10,9 11,0 Ukendt far (pct.) 5,9 6,0 Ukendt mor (pct.) 2,9 3,3 Fars beskæftigelse (ref. Beskæftiget) - Ledig (pct.) 4,8 4,0 - Udenfor arbejdsstyrken (pct.) 21,6 18,9 - Ukendt (pct.) 14,2 13,1 Mors beskæftigelse (ref. Beskæftiget) - Ledig (pct.) 5,3 4,8 - Udenfor arbejdsstyrken (pct.) 27,2 24,1 - Ukendt (pct.) 6,6 6,9 Forældres gns. indkomst (1.000 kr.) 285,0 299,3 Fars højst fuldførte uddannelse (ref. Ingen erhvervsgivende) - Erhvervs og KVU (pct.) 49,6 51,4 - MVU og LVU (pct.) 4,3 4,4 Mors højst fuldførte uddannelse (ref. Ingen erhvervsgivende) - Erhvervs og KVU (pct.) 51,9 53,9 - MVU og LVU (pct.) 9,7 10,0 Far fuldført erhvervsuddannelse (pct.) 48,8 50,3 Mor fuldført erhvervsuddannelse (pct.) 50,8 52,5 Dømt (pct.) 18,0 8,6 Fra offentlig forsørgelse (pct.) 25,2 26,1 Fra kontanthjælp mm. (pct.) 19,0 15,9 Fuldført 10. klasse (pct.) 35,0 41,5 Gennemsnits karakterer (12-skala) 2,5 2,9 - karakterer utilgængelige (pct.) 24,2 19,8 Tidligere fuldført grundforløb (pct.) 24,3 27,7 Tidligere afbrudt (andet) grundforløb (pct.) 33,3 26,8 Tidligere afbrudt (samme) grundforløb (pct.) 23,7 18,8 Uddannelsesstart (jan-juli) (pct.) 36,0 35,7 Der er ligeledes stor forskel på de forskellige skolers elevgrundlag også inden for samme indgang. Tabel 6 viser, hvordan eleverne ser ud inden for indgangen Bygge og anlæg på hhv. Rybners tekniske skole og Københavns Tekniske Skole. Tabel 6: Eksempel på forskelle på elever mellem to skoler for Bygge og anlæg, 2013 Rybners Tekniske Skole Københavns Tekniske Skole Samlet frafald (pct.) 30,2 36,4 Frafald uden omvalg (pct.) 20,9 25,5 Kvinder (pct.) 18,8 17,6 Under 18 (pct.) 47,6 28,2 Alder (år) 19,1 21,4 Ikke-vest (pct.) 6,3 17,8 Ukendt far (pct.) 1,4 8,1 Ukendt mor (pct.) 0,8 4,5 Fars beskæftigelse (ref. Beskæftiget) - Ledig (pct.) 4,9 5,6 - Udenfor arbejdsstyrken (pct.) 20,9 20,9 - Ukendt (pct.) 9,2 16,5

9 analyse af effekt (bilag til midtvejsevaluering) 8 Mors beskæftigelse (ref. Beskæftiget) Rybners Tekniske Skole Københavns Tekniske Skole - Ledig (pct.) 4,9 5,2 - Udenfor arbejdsstyrken (pct.) 25,0 23,2 - Ukendt (pct.) 4,6 8,3 Forældres gns. indkomst (1.000 kr.) 289,8 308,3 Fars højst fuldførte uddannelse (ref. Ingen erhvervsgivende) - Erhvervs og KVU (pct.) 60,6 38,6 - MVU og LVU (pct.) 1,4 10,1 Mors højst fuldførte uddannelse (ref. Ingen erhvervsgivende) - Erhvervs og KVU (pct.) 56,3 40,2 - MVU og LVU (pct.) 7,6 18,6 Far fuldført erhvervsuddannelse (pct.) 60,1 37,7 Mor fuldført erhvervsuddannelse (pct.) 56,3 39,2 Dømt (pct.) 16,6 18,4 Fra offentlig forsørgelse (pct.) 17,9 25,0 Fra kontanthjælp mm. (pct.) 15,5 18,6 Fuldført 10. klasse (pct.) 41,3 37,5 Gennemsnits karakterer (12-skala) 2,4 2,9 - karakterer utilgængelige (pct.) 24,5 26,0 Tidligere fuldført grundforløb (pct.) 15,2 21,2 Tidligere afbrudt (andet) grundforløb (pct.) 31,5 29,9 Tidligere afbrudt (samme) grundforløb (pct.) 31,8 23,4 Uddannelsesstart (jan-juli) (pct.) 34,8 42,8 Der er i alt 13 skoler (ekskl. Slagteriskolen i Roskilde), der deltager i indsatsen, og 73 skoler, der ikke-deltager i indsatsen. Skolerne har forskelligt udbud af indgange, hvilket påvirker elevgrundlaget. Ligeledes har skolerne qua deres geografiske placering forskelligt elevgrundlag også når man sammenligner inden for samme indgang. Skolens elevgrundlag har stor indflydelse på frafaldet på skolen, og der er dermed en væsentlig variation mellem de forskellige skolers frafaldsprocent. Tabel 7 viser frafaldet på samtlige skoler og indgange i Tabel 7: Frafald (inkl. omvalg) pr. skole og indgang, 2013 Institution BFT BA MM PU SSI TL M DPN SOP Asmildkloster Landbrugsskole ,4 - Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole ,6 Business College Syd ,1 - - Bygholm Landbrugsskole ,6 - Campus Bornholm - 22,2 26,5-17,6-12,4 - - Campus Vejle ,0 - - Center for erhv.rettede udd. Lolland-Falster 31,2 40,9 35,7 41,0 35,3 50,6 16,6 39,3 47,3 CPH WEST - Uddannelsescenter København V ,3 37,5-19,1-15,3 Dalum Landbrugsskole ,4 - Den jydske Haandværkerskole - 20,3-33,3 8, Diakonissestiftelsens Social- og Sundhedsskole ,2 Erhvervsgymnasiet Grindsted ,9 - - Erhvervsskolen Nordsjælland 17,9 36,6 29,7 24,0 12,2 18,9 18,2 - - Erhvervsskolerne Aars 14,4-11, ,1 - - EUC Lillebælt 37, ,3 26,5 53, EUC NORD 34,4 30,4 23,2 30,6 16,5-13,5 - - EUC Nordvest 20,0 30,0 22,0 19,8 17,3-9,4 22,9 - EUC Nordvestsjælland 26,4 24,6-37,0 20,2-15,6-28,9 EUC Sjælland 34,9 39,7-40,9 43,9 45, ,1 EUC Syd 28,9 28,8 32,4 28,4 28,8 37, ,8 Frederikshavn Handelsskole ,9 - - Gråsten Landbrugsskole ,5 - Haderslev Handelsskole ,0 - - Handelsgymnasiet Ribe ,0 - -

10 analyse af effekt (bilag til midtvejsevaluering) 9 Institution BFT BA MM PU SSI TL M DPN SOP Handelsgymnasiet Vestfyn ,9 - - Handelsskolen Silkeborg ,8 - - HANSENBERG 28,5 34,6 28,7 31,5 28,0 49,6-26,3 23,8 Herningsholm Erhvervsskole 22,9 24,9-25,8 18,6-31,4-29,5 Hotel- og Restaurantskolen , IBC International Business College ,2 - - Jordbrugets Uddannelsescenter Århus ,2 - Kalø Økologisk Landbrugsskole ,2 - Kold College , ,9 - København Nord ,9 - - Københavns Tekniske Skole - 36,4-31,0 33, Københavns Universitet - Skovskolen og SKT K ,5 Køge Handelsskole ,4 - - Learnmark Horsens 15,1 29,3-23, ,0 - - Lemvig Gymnasium, STX, HTX og HG ,1 - - Mercantec 19,2 18,8 21,3 16,3 22,2-10,1 - - Niels Brock - Copenhagen Business College ,4 - - Nordjyllands Landbrugsskole ,8 - Randers Social- og Sundhedsskole ,1 Roskilde Handelsskole ,6 - - Roskilde Tekniske Skole 27,3 31,8-37,4 27, ,9 - Rybners 28,5 30,2 36,6 34,1 21,9 26,8 15,7 - - Selandia - Center for Erhvervsrettet Uddan. 28,9 36,0 22,1 26,9 26,0 19,0 22,5 36,7 - Skanderborg-Odder Center for uddannelse ,6 - - Skive Handelsskole ,6 - - Skive Tekniske Skole 26,4 31,6-29,1 30, SKT - Skolen for Klinikass., Tandpl., Kl. Tand ,9 Slagteriskolen, Uddannelsescenter i Roskilde , Social & Sundhedsskolen, Herning ,8 Social- og Sundhedsskolen Fyn ,7 Social- og Sundhedsskolen Syd ,5 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg ,1 Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg ,2 Social- og Sundhedsskolen Skive-Thisted-Vib ,2 Social-og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Ho ,4 SOPU København & Nordsjælland ,9 SOSU C Social- og Sundhedsuddannelses C ,8 SOSU Nord ,3 SOSU Nykøbing F ,9 SOSU Sjælland ,8 Svendborg Erhvervsskole 27,2 39,8 26,7 40,3 36,9-10,5 - - Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle 15,3 27,3 24,0 24,8 20,9 22, ,4 Tech College Aalborg 17,3 27,4 32,3 24,5 29, ,7 30,6 Teknisk Erhvervsskole Center 27,4 40,6-29,6 26,7 40, Teknisk Skole Silkeborg 35,8 34,2 24, Tietgen Skolen ,1 - - Tradium 18,8 54,3-37,0 28,1 30,7 12,7 - - Tønder Handelsgymnasium & Handelsskole ,7 - - Uddannelsescenter Holstebro 12,0 22,0 23,0 26,9 20,8-7,7 25,6 - Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern 8,7-19,2 26, ,3 - - Varde Handelsskole ,7 - - Vejen Business College ,0 - - Viden Djurs , ,5 - - ZBC Zealand Business College 27,5-29,7 39,6 35,4-13,6 - - Aalborg Handelsskole ,2 - - Århus Købmandsskole ,9 - - AARHUS TECH 25,6 35,3 27,3 16,8 22,1 23, ,8 Anm.: BFL Bil, fly og andre transportmidler; BA Bygge og anlæg; MM Mad til mennesker; PU Produktion og udvikling; SSI Strøm, styring og IT; TL Transport og logistik; M Merkantil; DPN Dyr, planter og natur; SOP Sundhed, omsorg

11 Antal skoler analyse af effekt (bilag til midtvejsevaluering) 10 Institution BFT BA MM PU SSI TL M DPN SOP og pædagogik. Kun frafald for skoleindgange med mindst 50 elever er præsenteret i tabellen. Det er dog ikke hele forskellen i skolernes frafaldsprocent, der kan forklares af elevgrundlaget. For at vise dette har vi lavet en statistisk analyse af det forventede frafald pr. skole givet skolens elevsammensætning og indgange. Det vil sige, at vi kontrollerer for den del af skolens frafald, som skyldes elevsammensætning og hvilke indgange, skolen har. Efter denne kontrol er der stadig en væsentlig variation mellem skolerne tilbage. Denne variation må altså til dels skyldes specifikke forhold ved skolen. For at illustrere denne forskel har vi taget en statistisk gennemsnitlig elev og set på hvilken sandsynlighed for frafald denne elev ville have for frafald på forskellige skoler i Figur 1 viser, at alt efter hvilken skole eleven gik på, ville eleven have fra omkring 5 pct. sandsynlighed for frafald og op til over 30 pct. sandsynlighed for frafald. En del af denne variation er netop den skolespecifikke påvirkning af frafaldet. Figur 1: Beregnet skolespecifik forventet frafald kontrolleret for baggrundsvariable, logistisk regression af samlet frafald over elev-, forældre-, indgangs- og skolevariable, påbegyndte grundforløb i Ikke-deltagende skoler Deltagende skoler Forventet frafald (pct.) Den forskel i forventet frafald mellem skoler, som ikke kan forklares af den observerbare elevsammensætning, kan potentielt skyldes fordelingen af ikke-observerbare elevforhold som motivation, indstilling til uddannelse og arbejde, fysisk og mental sundhed mm.. Men store dele af denne forskel kan også tilskrives skolespecifikke forhold som lærere, studiemiljø, ressourcer og regionale forhold Variationer i frafald over tid Tabel 8 viser frafaldet på de analyserede skoler over tre halvår. Tabellen viser, hvordan frafaldet på den samme skole varierer fra et år til et andet. Ændringerne i frafald over år kan blandt andet skyldes ændringer i elevsammensætningen på den enkelte skole, men påvirkes også i høj grad af ændringerne i omverdenforhold, f.eks. landsdækkende forhold som den økonomiske konjektur og lokale forhold som beskæftigelsesmuligheden for hhv. den regionale efterspørgsel for ufaglært og faglært arbejdskraft. Ligeledes vil ændringer på de enkelte skoler spille ind. Tabel 8 viser desuden, at der er en forskel i frafaldsniveauet for elever på vinter- og sommeropstart inden for den samme skole og år. Forklaringen på dette kan være, at elever på vinteropstart er forskellige i forhold til elever på den ordinære opstart i august eller at nogle indgange kun tilbydes i august. Endvidere vil vinteropstarten typisk være meget mindre, hvilket resulterer i færre oprettede hold med potentielt mindre elevopdeling. Tabel 8: Frafald over skole og tid, 2. efterår 2012 efterår 2013 (før indsats) Skole 2012 E 2013 F 2013 E Asmildkloster Landbrugsskole 8,8-10,0 Business College Syd 23,8 25,3 16,5

Bilag: Erhvervsuddannelserne

Bilag: Erhvervsuddannelserne Bilag: Erhvervsuddannelserne Dette bilag viser hvordan tilmeldingen til erhvervsuddannelserne fordeler sig på erhvervsuddannelsesinstitutionerne for 2014 og 2015. Bilaget indeholder 26 tabeller. Tabel

Læs mere

Institutioner, der udbyder erhvervsrettede ungdomsuddannelser

Institutioner, der udbyder erhvervsrettede ungdomsuddannelser Institutioner, der udbyder erhvervsrettede ungdomsuddannelser Orientering om fordeling af midler til strategisk kompetenceløft og tilskud til praktikpladsopsøgende indsats Strategisk kompetenceløft Regeringen

Læs mere

Tabel 2 - hele 2010 - Kernemålsaktivitet på FKB'ere og godkendte udbydere og andre udbydere

Tabel 2 - hele 2010 - Kernemålsaktivitet på FKB'ere og godkendte udbydere og andre udbydere Godkendt institution Afholdende institution Samlet 2010 (ÅE) FKB 2205 Finansiel rådgivning og forsikring 183407 CPH WEST - Uddannelsescenter København Vest 183407 CPH WEST - Uddannelsescenter København

Læs mere

UU Skive Ungdommens Uddannelsesvejledning

UU Skive Ungdommens Uddannelsesvejledning Erhvervsuddannelser og unge i Skive Kommune Fra august 2015 træder den nye EUD-reform i kraft. Derfor kan det være interessant at kigge på en status inden start. UU Skive har tal på alle unge under 25

Læs mere

14. december 2012 Sags nr.: 006.62M.391. Kvoter til skolepraktik i 2013

14. december 2012 Sags nr.: 006.62M.391. Kvoter til skolepraktik i 2013 Til skoler, der udbyder erhvervsuddannelse Kopi til Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, de faglige udvalg for de pågældende uddannelser og Danske Erhvervsskoler - Lederne Afdeling for

Læs mere

Tabel 2-2011 og 2012 - Kernemålsaktivitet på FKB'ere og godkendte udbydere og andre udbydere

Tabel 2-2011 og 2012 - Kernemålsaktivitet på FKB'ere og godkendte udbydere og andre udbydere 2205 Finansiel rådgivning og forsikring 2236 Administration og assistance i tandklinikken HANSENBERG 0,14 Haderslev Handelsskole 0,32 0,46 HANSENBERG 1,08 Herningsholm Erhvervsskole 0,31 Tech College Aalborg

Læs mere

AARHUS TECH 17,75 0,403746202 9 AMU Nordjylland 22,07 0,403746202 11 AMU-Vest 13,83 0,403746202 7 CELF - Center for erhv.rettede udd.

AARHUS TECH 17,75 0,403746202 9 AMU Nordjylland 22,07 0,403746202 11 AMU-Vest 13,83 0,403746202 7 CELF - Center for erhv.rettede udd. Bilag 1: Korrigerede institutionsfordelte kvoter til skolepraktik i 2015 Anlægsstruktør, bygningstruktør og brolægger Beregningsgrundlag absolutte tal AARHUS TECH 17,75 0,403746202 9 AMU Nordjylland 22,07

Læs mere

Anlægsstruktør. Flisemontør. Murer

Anlægsstruktør. Flisemontør. Murer pr. 31/01. 2015 CELF 14 11 30 Den jydske Haandværkerskole 14 14 Erhvervsskolen Nordsjælland 17 20 EUC Nord 20 21 43 EUC Nordvest 10 5 15 EUC Nordvestsjælland 12 28 41 EUC Sjælland 9 6 39 56 EUC Syd 8 12

Læs mere

ETU 2011 Elevtrivselsundersøgelse Januar 2012

ETU 2011 Elevtrivselsundersøgelse Januar 2012 ETU 2011 Elevtrivselsundersøgelse Januar 2012 Benchmarkingrapport for EUD Ekskl. SOSU Resultaterne er baseret på besvarelser fra i alt 34.1 elever Indhold Indhold Del I Velkommen til trivselsundersøgelsen,

Læs mere

Oversigt over godkendelser til udbud af skolepraktik i et praktikcenter fordelt på skoler

Oversigt over godkendelser til udbud af skolepraktik i et praktikcenter fordelt på skoler Oversigt over godkendelser til udbud af skolepraktik i et praktikcenter fordelt på skoler Af nedenstående oversigt fremgår hvilke uddannelser, den enkelte skole er blevet godkendt til at udbyde med skolepraktik

Læs mere

Bygningsstruktør. Anlægsstruktør. Brolægger

Bygningsstruktør. Anlægsstruktør. Brolægger Indgåede uddannelsesaftaler i perioden 1/1. 31/1. 2015 CELF 7 Den jydske Haandværkerskole 16 16 Erhvervsskolen Nordsjælland 16 17 Erhvervsskolerne Aars EUC Nord 15 15 EUC Nordvest 7 9 EUC Nordvestsjælland

Læs mere

Side 1 265416 Roskilde Tekniske Skole 1890 Teknisk designer GODK J jan-01-2008 265416 Roskilde Tekniske Skole 1390 Træfagenes byggeuddannelse GODK J jan-01-2008 265416 Roskilde Tekniske Skole 1410 Snedkeruddannelsen

Læs mere

Fusioner mellem ungdomsuddannelsesinstitutioner 1999-2013

Fusioner mellem ungdomsuddannelsesinstitutioner 1999-2013 Fusioner mellem ungdomsuddannelsesinstitutioner 1999-2013 Tabellen viser, hvilke fusioner ungdomsuddannelsesinstitutionerne har foretaget fra 1999-2013. Tabellen er ordnet alfabetisk efter den bestående

Læs mere

Frafald på erhvervsskoler i Region Hovedstaden

Frafald på erhvervsskoler i Region Hovedstaden Torben Pilegaard Jensen & Britt Østergaard Larsen Frafald på erhvervsskoler i Region Hovedstaden Udpegning af skoler med tekniske uddannelser Publikationen Frafald på erhvervsskoler i Region Hovedstaden

Læs mere

Resultater på erhvervsskolerne

Resultater på erhvervsskolerne 20 06 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Resultater på erhvervsskolerne 4.1 Indledning og sammenfatning... side 115 4.2 Fuldførelse af grundforløb på skolerne... side 116 4.3 Erhvervsskolernes økonomi... side 127

Læs mere

Månedsstatistik januar 2012

Månedsstatistik januar 2012 Månedsstatistik januar 2012 EL Statistikken er baseret på de seneste tal fra UNI-C, offentliggjort medio januar og dækkende aktivitet til og med november. Næste statistik offentliggøres medio februar.

Læs mere

Konference: Skriftlighed i afsætning

Konference: Skriftlighed i afsætning Konference: Skriftlighed i afsætning Jesper Bienkowski, læringskonsulent Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 1 Program for i dag Tid Emne Oplægsholder 10.00 Velkommen, skriftlighed

Læs mere

Antal med under 7. Antal med over 7

Antal med under 7. Antal med over 7 Undervisningsministeriet 13. februar 2014 Oversigt over, hvor mange af de nuværende gymnasieelever, der ikke ville være blevet optaget, hvis der havde været adgangskrav på karakteren 7 - Fordelt på de

Læs mere

Elevprofil af hovedforløbselever pa socialog sundhedsskolerne

Elevprofil af hovedforløbselever pa socialog sundhedsskolerne Elevprofil af hovedforløbselever pa socialog sundhedsskolerne Indledning har udarbejdet en profil af de elever, som påbegyndte et hovedforløb, henholdsvis pædagogisk assistentuddannelse, social- og sundhedshjælperuddannelsen

Læs mere

Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 178 Offentligt

Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 178 Offentligt Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 178 Offentligt Kilde (Alle) Sum af Elevuger ÅR INST_NR inst_navn opr_navn 2000 2001 2002 2003 2004 2005 621.407 AMU SYD AMU-Trekant JUR 24.003 26.139 25.392 22.492

Læs mere

Danmarks Evalueringsinstitut. IT på erhvervsuddannelserne Metodenotat

Danmarks Evalueringsinstitut. IT på erhvervsuddannelserne Metodenotat Metodenotat Capacent Epinion Indhold 1. Baggrund 1 2. Metode 2 2.1 Fremgangsmåde ved stikprøveudvælgelse 2 2.2 Spørgeskemaudvikling og pilottest 5 3. Dataindsamlingens forløb 6 3.1 Indhentelse af kontaktoplysninger

Læs mere

AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre

AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre Regioner Geografiske dækningsområder for VEU-centre Kommuner AMU-udbydere fra januar 2010 og VUC ere Region Nordjylland Dækningsområde

Læs mere

1 af8. Bilag 5.1 AO bruttoliste over alle skoler numerisk sorteret på aktivitet

1 af8. Bilag 5.1 AO bruttoliste over alle skoler numerisk sorteret på aktivitet (AMU) Antal kursister og Tid - Kalenderår og Afholdende institution og AMU EUU - Fag Bilag 5.1 AO bruttoliste over alle skoler numerisk sorteret på aktivitet 2011 2012 2013 Total Anvendelse af 5-S modellen

Læs mere

Bilag 2: Totalliste over eksamensresultater 2010 fordelt på gymnasial udd.

Bilag 2: Totalliste over eksamensresultater 2010 fordelt på gymnasial udd. Bilag 2: Totalliste over eksamensresultater 2010 fordelt på gymnasial udd. Af Malene Rode Larsen Tabel 1 Totalliste over eksamensresultater 2010, STX* Institution Eks.res., gns. (7 tr.) 2 dec. Aurehøj

Læs mere

Ceveas forslag til et socialt taxameter på ungdomsuddannelserne

Ceveas forslag til et socialt taxameter på ungdomsuddannelserne Ceveas forslag til et socialt taxameter på ungdomsuddannelserne Vi ved i dag, at der er en meget tydelig sammenhæng mellem frafaldsprocenter og forældres uddannelsesbaggrund: Jo længere en uddannelse forældrene

Læs mere

ETU 2011 Elevtrivselsundersøgelse Januar 2012

ETU 2011 Elevtrivselsundersøgelse Januar 2012 ETU 2011 Elevtrivselsundersøgelse Januar 2012 Benchmarkingrapport for HTX/HHX Resultaterne er baseret på besvarelser fra i alt 25.845 HTX og HHX elever Indhold Indhold Del I Datagrundlag Del II Overordnede

Læs mere

- Godschauffør - Renovationschauffør - Flyttechauffør - Lager og transport - Lager og logistik - Kranfører

- Godschauffør - Renovationschauffør - Flyttechauffør - Lager og transport - Lager og logistik - Kranfører Udbud af RKV i forhold til erhvervsuddannelserne på transportområdet. TUR har anmodet skolerne om at udfylde nedenstående skema. Skemaet giver et landsdækkende overblik over hvor og hvordan virksomheder

Læs mere

Monitorering Projekt Frivillig 2014 samlet

Monitorering Projekt Frivillig 2014 samlet Monitorering Projekt Frivillig 2014 samlet SBM/BSN: 19.03.2015 Hermed den samlede monitorering af Projekt Frivillig for hele 2014, fra d. 1. januar 2014 til og med d. 31. december 2014. Monitoreringen

Læs mere

Appendiks. Kompetenceudviklingsprogrammet 2002-2004

Appendiks. Kompetenceudviklingsprogrammet 2002-2004 Appendiks Kompetenceudviklingsprogrammet 2002-2004 Appendiks Kompetenceudviklingsprogrammet 2002-2004 2005 Indhold Appendiks 2005 Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Vester Kopi Eftertryk med kildeangivelse

Læs mere

Thisted Nykøbing Aabybro Brønderslev Hjørring Frederikshavn. Aalborg Aars Hobro

Thisted Nykøbing Aabybro Brønderslev Hjørring Frederikshavn. Aalborg Aars Hobro Udbudsområde (kommuner) Deltagere i Institutionssamarbejde Udbudssteder Erhvervstemaer Årligt optag Hjørring, Frederikshavn, Brønderslev, Jammerbugt, Thisted, Morsø, Læsø EUC Nordvest, SOSU STV, SOSU Nord

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater 17. december 2013 Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater Dette notat redegør for den økonometriske analyse af betydningen af grundskolelæreres gennemsnit fra gymnasiet

Læs mere

Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen. Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015

Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen. Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015 Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015 Dagens program: Foreløbige orientering om planer med DVH for erhvervsuddannelserne Nye statistiske

Læs mere

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår Bonus A Forfattere: Jeppe Christiansen og Lone Juul Hune UNI C UNI C, juni

Læs mere

Ukendte 593 Københavns VUC 167 Virum Gymnasium 163 Rysensteen Gymnasium 143 Roskilde Gymnasium 140 Espergærde Gymnasium og HF 134 Frederiksborg

Ukendte 593 Københavns VUC 167 Virum Gymnasium 163 Rysensteen Gymnasium 143 Roskilde Gymnasium 140 Espergærde Gymnasium og HF 134 Frederiksborg SKOLE I ALT: Ukendte 593 Københavns VUC 167 Virum Gymnasium 163 Rysensteen Gymnasium 143 Roskilde Gymnasium 140 Espergærde Gymnasium og HF 134 Frederiksborg Gymnasium og HF 131 Stenhus Gymnasium og HF

Læs mere

Tabel 1 Gymnasiale søgetal 2014

Tabel 1 Gymnasiale søgetal 2014 Søgetallene til gymnasieuddannelserne 2014 De samlede søgetal for 2014 viser, at der samlet er 55.478 unge, der har søgt en gymnasieuddannelse. Det er et fald på 1.336 elever, svarende til 2,4 pct. Da

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Indførelse af brugerbetaling for WAYF tjenesten

Indførelse af brugerbetaling for WAYF tjenesten Institution Att. XX Adresse Postnr. By 24/6-2014 Til ledelsen Indførelse af brugerbetaling for WAYF tjenesten Jeres institution er tilsluttet tjenesten WAYF, der giver brugerne på de tilsluttede institutioner

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Bilag I afrapportering af signifikanstest i tabeller i artikel er der benyttet følgende illustration af signifikans: * p

Læs mere

Analyse 8. september 2014

Analyse 8. september 2014 8. september 2014 Børn med ikke-vestlig baggrund har klaret sig markant dårligere i den danske grundskole gennem de seneste ti år Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Personer med ikke-vestlig

Læs mere

De afviste ansøgere til videregående uddannelser

De afviste ansøgere til videregående uddannelser De afviste ansøgere til videregående uddannelser Indhold Sammenfatning... 3 Problemstillingen... 4 Data... 5 Mobilitet i uddannelserne... 8 Arbejdsmarkedsstatus for afviste og optagne... 11 Konklusion...

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi

Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi AF ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG SØRENSEN, BA.POLIT. Formål Formålet har været

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE OM ANALYSEN Fokus på de unge mellem 15-17 år, som ikke er i gang med en uddannelse baseret på kvantitativ data Hvad er sandsynligheden for at de ender i jobcentret

Læs mere

Bilag 1. Kort over ungdomsuddannelsesinstitutioner og -afdelinger i Danmark

Bilag 1. Kort over ungdomsuddannelsesinstitutioner og -afdelinger i Danmark Bilagsoversigt Bilag 1. Kort over ungdomsuddannelsesinstitutioner og -afdelinger i Danmark... 2 Bilag 2. Nøgletal for ungdomsuddannelsesinstitutionerne... 3 Almene gymnasier og hf-centre... 3 Erhvervsskoler...

Læs mere

Kvalitet i praktikcentrene. Rapport om praktikpladssituationen på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse blandt alle landets praktikcentre

Kvalitet i praktikcentrene. Rapport om praktikpladssituationen på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse blandt alle landets praktikcentre Kvalitet i praktikcentrene Rapport om praktikpladssituationen på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse blandt alle landets praktikcentre Kvalitet i praktikcentrene Rapport med objektive data på baggrund

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne 9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne Af Susanne Irvang Nielsen De uddannelsesvalg, eleverne i 9. og 10. klasse har foretaget pr. 15. marts, viser, at de gymnasiale uddannelser

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Beskæftigelseseffekter af projekt Fra ufaglært til faglært pa rekordtid

Beskæftigelseseffekter af projekt Fra ufaglært til faglært pa rekordtid 2015 Beskæftigelseseffekter af projekt Fra ufaglært til faglært pa rekordtid 1 Indholdsfortegnelse 1. FORORD... 3 2. SAMMENFATNING... 4 2.1. MÅLGRUPPEN I PROJEKTET OG AFGANGSRATER TIL JOB ELLER UDDANNELSE...

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

27. august 2013 Sags nr.: 055.65N.391. Information om praktikuddannelse i praktikcentre mv.

27. august 2013 Sags nr.: 055.65N.391. Information om praktikuddannelse i praktikcentre mv. Til skoler, der udbyder erhvervsuddannelser Kopi til Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, Danske Erhvervsskoler - Lederne, Danske Erhvervsskoler - Bestyrelserne og Danske SOSU-skoler

Læs mere

Uddannelser og uddannelsesinstitutioner i Region Midtjylland

Uddannelser og uddannelsesinstitutioner i Region Midtjylland Uddannelser og uddannelsesinstitutioner i Region Midtjylland Uddannelsesredegørelse 2015 Rapport april 2015 Eventuelle henvendelser rettes til: Udviklingskonsulent Maria Skov Pedersen, maria.pedersen@ru.rm.dk

Læs mere

Gymnasiernes regnskaber 2010

Gymnasiernes regnskaber 2010 Gymnasiernes regnskaber 2010 Indhold Indledning... 2 Økonomien for udbydere af gymnasiale uddannelser... 2 1. VUC... 2 2. Erhvervsskolerne... 4 3. De almene gymnasier... 6 Bilag 1: Resultater for almene

Læs mere

Hvorfor uddannelse? Bedre muligheder for job Højere løn Personlig udvikling Selvtillid og selvværd. Uddannelse er vejen til en god fremtid

Hvorfor uddannelse? Bedre muligheder for job Højere løn Personlig udvikling Selvtillid og selvværd. Uddannelse er vejen til en god fremtid Hvorfor uddannelse? Bedre muligheder for job Højere løn Personlig udvikling Selvtillid og selvværd Uddannelse er vejen til en god fremtid Uddannelsessystemet Krav til unge i uddannelse Den unge skal: Ønske

Læs mere

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning.

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning. Dansk Byggeri og 3F Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg Kvantitativ belysning April 2013 Seniorkonsulent Kim Madsen Side 1 Analyse af unge med uddannelsesaftale,

Læs mere

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Den konkrete undervisning summary

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Den konkrete undervisning summary Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Den konkrete undervisning summary Håndværksrådets skoletilfredsundersøgelse peger tydeligt i retning af, at eleverne på erhvervsskolerne ikke får

Læs mere

Projektbeskrivelse. Effekter af 10. klasse - Del 3 af evalueringen af 10. klasse

Projektbeskrivelse. Effekter af 10. klasse - Del 3 af evalueringen af 10. klasse Projektbeskrivelse Effekter af 10. klasse - Del 3 af evalueringen af 10. klasse Undervisningen i 10. klasse er et uddannelsestilbud til alle skoleelever i Danmark. Fra skoleåret 2008/09 har den politiske

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Køber gifte kvinder flere aktier?

Køber gifte kvinder flere aktier? Køber gifte kvinder flere aktier? Baggrund og resumé Finansrådet undersøger i denne analyse, hvordan ændringer i ægteskabsstatus påvirker kvinders og mænds deltagelse på aktiemarkedet og deres risikovillighed.

Læs mere

Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng

Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng Dato: 9. november 2012 Brevid: 1907970 Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng Læsevejledning Denne analyse afdækker uddannelsesniveau og uddannelsesmønster i Kalundborg Kommune. Der

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet

Læs mere

Skolerne har tilpasset økonomien før tid

Skolerne har tilpasset økonomien før tid http://www.gl.org/uddannelse/institutioner/skoleregnskaber/sider/skoleregnskaber2011.aspx Skolerne har tilpasset økonomien før tid Ved finanslovsforhandlingerne i henholdsvis 2010 og 2011 er det besluttet,

Læs mere

Uddannelsesparathed. Faglige kompetencer Sociale kompetencer Personlige kompetencer Motivation

Uddannelsesparathed. Faglige kompetencer Sociale kompetencer Personlige kompetencer Motivation Uddannelser efter 9. og 10. klasse Job eller uddannelse Erhvervsuddannelser 1½ - 5 år Fx murer, smed, bager, elektriker, salgsassistent, social- og sundhedsassistent EUX Gymnasiale uddannelser 3 år STX

Læs mere

Uddannelsesbenchmark.dk HG

Uddannelsesbenchmark.dk HG Benchmarkingrapport Uddannelsesbenchmark.dk HG Elevtrivselsundersøgelse Udarbejdet af ASPEKT R&D Læsevejledning Uddannelsesbenchmark.dk, HG Elevtrivselsundersøgelse Benchmarkingrapport Benchmarkingrapporten

Læs mere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik

Læs mere

NOTAT. Uddannelses- og beskæftigelsesstatistik for unge 15-24- årige i Ringsted kommune

NOTAT. Uddannelses- og beskæftigelsesstatistik for unge 15-24- årige i Ringsted kommune NOTAT Dato: 6. juni 2014 Uddannelses- og beskæftigelsesstatistik for unge 15-24- årige i Ringsted kommune Det skal indledningsvist nævnes, at notatet er struktureret omkring først at se på de 15-17-årige

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

VTU 2014 Virksomhedstilfredshedsundersøgelse

VTU 2014 Virksomhedstilfredshedsundersøgelse VTU 2014 Virksomhedstilfredshedsundersøgelse Skive Tekniske Skole Svarprocent: 52% (116 besvarelser ud af 225 mulige) Skolerapport Introduktion Indholdsfortegnelse Indledning og datagrundlag Tilfredshed

Læs mere

For at underbygge ansøgningen, har ansøger udarbejdet et bilagsmateriale, der tydeliggør uddannelsesproblematikkerne i Faxe Kommune.

For at underbygge ansøgningen, har ansøger udarbejdet et bilagsmateriale, der tydeliggør uddannelsesproblematikkerne i Faxe Kommune. Baggrund for ansøgning om etablering af HG i Haslev Zealand Business College har i samarbejde med Køge Handelsskole indsendt en ansøgning for at oprette HG (det merkantile grundforløb) i Haslev. Målet

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

EUD-forløbsstatistik - tendenser i tiden, til tiden

EUD-forløbsstatistik - tendenser i tiden, til tiden EUD-forløbsstatistik - tendenser i tiden, til tiden Indledning UNI C etablerede i efteråret 2004 en central statistikserver, EASY-S, der løbende modtager visse registreringer fra samtlige skolers EASY-databaser,

Læs mere

Statikstik II 2. Lektion. Lidt sandsynlighedsregning Lidt mere om signifikanstest Logistisk regression

Statikstik II 2. Lektion. Lidt sandsynlighedsregning Lidt mere om signifikanstest Logistisk regression Statikstik II 2. Lektion Lidt sandsynlighedsregning Lidt mere om signifikanstest Logistisk regression Sandsynlighedsregningsrepetition Antag at Svar kan være Ja og Nej. Sandsynligheden for at Svar Ja skrives

Læs mere

Det, der virker skoler ideer

Det, der virker skoler ideer SKOLER IDEER Det, der virker skoler ideer Kvalitetspatruljen har besøgt 99 skoler der udbyder erhvervsrettede uddannelser på sin tur rundt i landet. På alle skoler er vi blevet præsenteret for mange eksempler

Læs mere

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier og HF hårdest Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser vil ramme erhvervsgymnasierne og HF langt hårdere end det almene gymnasium. Imens fire procent af studenterne

Læs mere

Sværest at finde praktikplads på Sjælland

Sværest at finde praktikplads på Sjælland Sværest at finde praktikplads på Sjælland I oktober manglede mere end. elever en praktikplads i en virksomhed. Lidt over halvdelen af de unge er dog i skolepraktik, hvilket betyder at de kan fortsætte

Læs mere

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser - en undersøgelse af frafald på de gymnasiale institutioner foretaget i foråret 2009. Version 1 Af Hanne Bech (projektleder),

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

EUD-statistik Vvs-energiuddannelsen

EUD-statistik Vvs-energiuddannelsen 2013 EUD-statistik Vvs-energiuddannelsen Technology College Aalborg Campus Bornholm Herningsholm Erhvervsskole Aarhus TECH Learnmark Horsens Erhvervsskolen Nordsjælland SDE - Vejle KTS TEC EUC Vest Hansenberg

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet

Læs mere

Præsentation af uddannelsessystemet

Præsentation af uddannelsessystemet Præsentation af uddannelsessystemet På vej mod uddannelse Fra grundskolen til ungdomsuddannelse I løbet af din skoletid kommer der vigtige valg! Det første vigtige valg er : Tilvalg af 2. fremmedsprog

Læs mere

effektmodel 2012 uddannelser i verdensklasse

effektmodel 2012 uddannelser i verdensklasse uddannelser i verdensklasse Syddansk Uddannelsesaftales effektmodel 2012 Aftalens parter Region Syddanmark Kommunerne i Syddanmark Ungdommens Uddannelsesvejledning Produktionsskolerne Landbrugsskolerne

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Højeste fuldførte uddannelse Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Aarhus, 2013 Befolkningen i Aarhus og København har pr. 1. januar 2013 generelt

Læs mere

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Uddannelse går i arv fra forældre til børn Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Statistik II Lektion 3. Logistisk Regression Kategoriske og Kontinuerte Forklarende Variable

Statistik II Lektion 3. Logistisk Regression Kategoriske og Kontinuerte Forklarende Variable Statistik II Lektion 3 Logistisk Regression Kategoriske og Kontinuerte Forklarende Variable Setup: To binære variable X og Y. Statistisk model: Konsekvens: Logistisk regression: 2 binære var. e e X Y P

Læs mere

Fra ufaglært til faglært

Fra ufaglært til faglært Fra ufaglært til faglært VEU Konferencen 2013 Torsdag den 12. december 2013 ved Specialkonsulent Michael Andersen Voksen- og efteruddannelsesenheden på EVA Disposition Hvorfor der er brug for at flere

Læs mere

Hvor vil du hen? Orientering om vejledningsforløbet i 8. klasse

Hvor vil du hen? Orientering om vejledningsforløbet i 8. klasse Hvor vil du hen? Orientering om vejledningsforløbet i 8. klasse Hareskov Skole 24. Oktober 2013 Marianne Bostrøm Ungdommens Uddannelsesvejledning i Allerød, Furesø, Hørsholm og Rudersdal Aftenens program

Læs mere

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03.

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. 05:2009 ARBEJDSPAPIR Mette Deding Trine Filges APPENDIKS TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. FORSKNINGSAFDELINGEN

Læs mere

Procentandel/Indekstal 0 betyder, at spørgsmålet ikke blev stillet (eller formuleret anderledes) i den pågældende skole.

Procentandel/Indekstal 0 betyder, at spørgsmålet ikke blev stillet (eller formuleret anderledes) i den pågældende skole. Uddannelse I hver datacelle angives to tal:. Øverste tal i hver celle er enten procentandelen af svarpersoner, som opfylder kriteriet (Indekskriterium) eller i de tilfælde, hvor der benyttes - skalaen

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2013 Svarprocent: 85% (4293/5061) ESB Benchmarkingrapport Fortroligt Indhold Indholdsfortegnelse Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring

Læs mere

Faktabaseret monitorering og effektvurdering af strukturfondsindsatsen i 2007-2013

Faktabaseret monitorering og effektvurdering af strukturfondsindsatsen i 2007-2013 Faktabaseret monitorering og effektvurdering af strukturfondsindsatsen i 2007-2013 I perioden 2007 til 2014 har 563 strukturfondsprojekter tilsammen indrapporteret 38.271 virksomheder Fordeling af virksomheder

Læs mere

Adgangsbegrænsning til grundforløb for elever optaget i grundforløb fra og med 1. august 2015

Adgangsbegrænsning til grundforløb for elever optaget i grundforløb fra og med 1. august 2015 Til skoler der udbyder erhvervsuddannelser Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 000 Fax 3392 302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-4-30-44

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Uddannelsestal Middelfart Kommune

Uddannelsestal Middelfart Kommune Uddannelsestal Middelfart Kommune Uddannelse til alle II Redigeret og publiceret af Ungdommens Uddannelsesvejledning Lillebælt April 2009 Indhold Uddannelsestal Middelfart Kommune... Uddannelse til alle

Læs mere