Vejledning til grundfaget Informationsteknologi - fagbilag 11

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning til grundfaget Informationsteknologi - fagbilag 11"

Transkript

1 Gældende fra juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser Vejledning til grundfaget Informationsteknologi - fagbilag 11

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Indledning... 3 Fagets formål og relevans for erhvervsuddannelserne... 3 Rammer for valg af indhold... 4 Undervisningens tilrettelæggelse... 4 Dokumentation... 5 Evaluering... 5 Eksamen... 5 Niveau F... 6 Niveau E... 7 Niveau D Niveau C

3 Indledning Denne vejledning er udarbejdet for at udfolde og præcisere fagets rolle i erhvervsuddannelserne, herunder bidrage til: at sikre sammenhæng mellem grundfag og område- og specialefag, at synliggøre og sikre den faglige progression mellem niveauerne, at bringe fagene i samspil med de øvrige elementer i den valgte uddannelse, så eleven møder erhvervsområdets faglighed så hurtigt som muligt, samt at gøre prøveformer og eksamen mere praksisnære. Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i grundfagene, findes i uddannelsesloven og de tilhørende bekendtgørelser, herunder fagbilag. Denne vejledning beskriver rammer for og anvisninger på, hvorledes de bindende bestemmelser kan opfyldes. Eksempler og forslag i vejledningen er tænkt som inspiration for underviseren og er således ikke udtømmende. For yderligere inspiration kan henvises til fagets Råd og vink (http://pub.uvm.dk/2007/eudit/index.html) og til som rummer mulighed for at downloade inspirationsmateriale og for at uploade eget materiale. På eudtube.dk s forside er desuden link til fagsiden for Informationsteknologi, der blandt andet indeholder faglig inspiration, fagbilag og kontaktoplysninger. Den ændring der er foretaget i fagbilaget er, at uden for niveau er taget ud. Fagets mål er beskrevet som kompetencemål, og kompetence forstås her, som den evne eleven har til, på baggrund af faglig indsigt, at handle hensigtsmæssigt i en given situation. Derved bliver det elevens handlinger, der afdækker i hvilken grad, eleven besidder de enkelte kompetencer, og dermed også elevens handlinger, som giver grundlag for bedømmelse af eleven. Kompetencemålene skal således også tjene som grundlag for den realkompetencevurdering, der er forudsætning for udarbejdelse af elevens personlige uddannelsesplan. Tilrettelæggelsen af undervisningen og valg af indhold skal tilgodese elevens forudsætninger og valg af uddannelse. Fagets udmøntning kan altså variere fra elev til elev såvel som fra skole til skole. Skolen beskriver i den lokale undervisningsplan, hvordan grundfaget gennemføres i den enkelte uddannelse. Fagets formål og relevans for erhvervsuddannelserne For at begå sig i nutidens videnssamfund må man beherske samfundets overordnede kulturteknikker: at læse, skrive, regne og i et vist omfang kunne forstå og benytte sig af fremmedsprog. Udover de nævnte er der de seneste årtier kommet endnu en kulturteknik, nemlig at kunne anvende informationsteknologiske værktøjer. Der er i dag meget få jobs uden berøring med it i en eller anden form. Det gælder for ufaglærte, såvel som for faglærte og højt uddannede. I de fleste hjem findes en pc til søgning af informationer, til kontakt til arbejdspladsen og det offentlige samt til personlig kommunikation og underholdning. I hjemmet findes it også i form af forskellige styrings- og overvågningssystemer. It er således ikke kun et accepteret værktøj og medie i administration, produktion og undervisning, men en del af det moderne menneskes hverdag. Hovedparten af danskerne gør brug af sociale medier og andre tjenester. Disse sociale medier og tjenester udvikler sig til stadighed hvilket vil kræve en større konstruktiv kritisk tilgang til disse. Dette kan undervisningen i bl.a. Informationsteknologi bidrage til. 3

4 Rammer for valg af indhold Valg af fagligt indhold i faget skal i undervisningen bibringe eleven følgende kompetencer: Betjeningskompetence evnen til at udføre funktioner på computeren indenfor de forskellige softwaregenrer. Forståelseskompetence evnen til at vælge det rigtige værktøj afhængig af opgaven samt til at forstå de arbejdsmetoder og processer, som it indgår i. Refleksionskompetence evnen til at vurdere og perspektivere de personlige, brancherelaterede og samfundsmæssige virkninger ved anvendelse af informationsteknologiske redskaber og processer. Kompetencerne skal ikke ses som isolerede kompetencer, men kompetencer der overlapper og supplerer hinanden og er til stede hos eleven for at kunne hævde, at eleven har en informationsteknologisk kompetence. Kompetencerne skal opfattes som progressivt udfoldet gennem de forskellige niveauer i faget. Niveauernes kompetencemål er beskrevet, så de dækker disse overordnede kompetencer. It er både redskab og mål for undervisningen. Undervisning i og om it handler i høj grad om at skabe helheder og sammenhænge for eleven i uddannelsesforløbet såvel som i et mere alment perspektiv. Det er ikke tilstrækkeligt, at eleven opnår viden om informationsteknologiske redskaber (hardware og software). Ved at inddrage forståelses- og refleksionskompetencerne sikres, at eleven kan udføre it-opgaver på forskellige niveauer og kan reflektere over konsekvenser af informationsteknologiens udbredelse inden for områder i virksomhed og samfund. Eleven skal gennem faget kvalificere sig til at indgå i fremtidige samarbejdsrelationer som aktiv bevidst bruger af informationsteknologien som medarbejder, projektdeltager eller studerende og som privatperson og samfundsborger. Ved at definere grundfaget Informationsteknologi som et bredt fagområde, hvor også personlige, virksomhedsorganisatoriske og samfundsmæssige aspekter inddrages, er faget med til at opfylde det generelle formål med grundfagene i henhold til grundfagsbekendtgørelsen og hovedbekendtgørelsens 1, stk. 2. Undervisningens tilrettelæggelse Udgangspunktet for tilrettelæggelse af undervisningen er, at den er: problemorienteret, dvs. at eleven arbejder med it til løsning af konkrete opgaver og funktioner, erfaringsbaseret, dvs. at eleven arbejder ud fra de erfaringer, vedkommende har eller er ved at tilegne sig, helhedsorienteret, så det fremgår at delelementer fra faget indgår i andre sammenhænge med vægt på selvstændighed og analyse frem for mekanisk indlæring af kommandoer, særligt gældende på de højeste niveauer. Som det primære skal lærerens didaktiske overvejelser tage udgangspunkt i, at eleven opnår en generel og overordnet forståelse af de principper, en given software bygger på samt i elevens kendskab til, hvilke muligheder softwaren indeholder. Den praktiske læring skal tage udgangspunkt i, at eleven opnår forståelse og overblik over, hvordan softwaren virker og kan bruges i almene såvel som erhvervsfaglige sammenhænge. Det er ikke et krav, at eleverne først gennemfører f.eks. niveau F for at kunne gennemføre niveau E. Kravene til opgavers og dokumentationens indhold og udformning skal tilsvarende stige progressivt fra F til C-niveau ved at vælge mere komplekse emner, opgaver og øvelser, 4

5 der kræver øget selvstændighed og stiller større krav til elevens analytiske evner. Progressionen skal kunne ses af elevens evne til at formulere sig, evne til at præsentere sit arbejde ud fra den givne opgave eller problemstilling, i elevens færdigheder i forhold til faglige bredde og dybde, i evne til at udvise selvstændighed og kreativitet samt til at reflektere over dokumentationens indhold og mulige konsekvenser og muligheder. Kompetencer opnået i grundfaget Informationsteknologi indgår naturligt i andre grundfag og i tværfaglige forløb. Dokumentation Der skal i faget arbejdes med dokumentation forstået som forskellige former for elevopgaver, hvoraf progressionen mellem niveauerne skal kunne aflæses. Det kan være øvelsesopgaver, caseopgaver, rapporter, præsentationer mv. Præsentationer skal forstås bredt som fremlæggelse via et præsentationsprogram til støtte ved mundtlige fremlæggelser, et websted, der præsenterer et emne eller lignende former. Der kunne også være tale om brug af videoklip, lydklip eller screencast. En passende vægtning af skriftlighed og mundtlighed skal foretages med stigende krav til skriftlighed ved stigende niveau. Eleven skal udarbejde dokumentation på en måde, så eleven kan evalueres og vurderes i forhold til kompetencemålene på de enkelte niveauer. De problemstillinger, som eleven dokumenterer løsningen af, skal derfor vælges, så de tilsammen dækker fagets mål bredt. Eleven udarbejder løbende dokumentation for sit arbejde forstået som problemløsning af et omfang, så eleven jævnligt kan evalueres og dermed får mulighed for at dygtiggøre sig. Et væsentligt element i den løbende dokumentation er afleveringsopgaver og præsentationer forstået som fremlæggelser med mundtlig eller skriftlig feedback fra læreren. På hvert niveau skal desuden udarbejdes to særskilte dokumentationer (udenfor niveau én) for at sikre elevens helhedsforståelse samt bredde og dybde i arbejdet målt i forhold til niveauets vægtning af fagets overordnede kompetencer hhv. betjenings-, forståelsesog refleksionskompetence. Besvarelserne skal dokumentere elevens samlede læringsresultat. På de enkelte niveauer er krav til dokumentation nærmere beskrevet. Evaluering Der skal foretages løbende evaluering af elevens dokumentation. Læreren indsamler i den forbindelse løbende information om elevens forståelse af emnerne ved iagttagelse, samtaler, afleveret dokumentation, skriftlig og mundtlig fremlæggelse i klassen mv. Desuden foretages evaluering af elevens udarbejdede særskilte dokumentationer. Da emnerne skal dokumentere elevens samlede læringsresultat, bør evalueringen indeholde en grundig feedback fra læreren og dermed indgå som et væsentligt element i vejledningen af eleven. Evaluering af den senest udarbejdede særskilte dokumentation, der typisk ligger i afslutningen af forløbet, danner baggrund for afgivelse af standpunktskarakter. Eksamen Der er mundtlig eksamen på niveauerne E, D og C jf. bekendtgørelsen. Eksamen foregår individuelt. Skolen beskriver med udgangspunkt i grundfags- og eksamensbekendtgørelsen de nærmere regler for eksamen. Der er særlig prøveform for grundforløbet i den merkantile fællesindgang. Prøveformer er nærmere beskrevet i fagbilaget. 5

6 Niveau F Der lægges vægt på elevens forståelse for it-relaterede problemstillinger samt på anvendelse af itværktøjer. Indhold Det væsentligste i undervisningen er elevens praktiske arbejde med de informationsteknologiske værktøjer. Udgangspunktet for opnåelse af kompetencemålene er derfor anvendelsesorienteret, så eleven i videst muligt omfang lærer om it gennem overskuelige praktiske øvelser og opgaver. Herved opnås kendskab til systemers strukturer og virkemåde, f.eks. kendskab til begreber som mapper og filer ved at lagre en tekst. Undervisningen tilrettelægges, så eleven opnår færdigheder i håndtering af elementære funktioner i styresystemet samt grundlæggende færdigheder i at håndtere de overordnede funktioner i et tekst- og talbehandlingsprogram. Eleven skal være i stand til at skrive, gemme og udskrive et dokument. I tekstbehandlingsprogrammet fokuseres på anvendelse af simple formaterings- og redigeringsværktøjer med henblik på at give eleven forståelse for, at dokumentets typografi har betydning for budskabet. Eksempelvis kan der arbejdes med formatering af tekstmæssige skrifttyper, størrelser, fed og kursiv samt indstilling af margen, punktopstilling, indrykning og tabulator. Undervisningen skal gøre eleven i stand til at indsætte enkle objekter i et dokument, herunder at kunne anvende simple billedredigerings-funktioner. Eleven skal opnå forståelse for at målgruppen for modtageren af et budskab påvirker udformingen af dokumentet. I talbehandlingsprogrammet fokuseres på anvendelse af regneark til beregninger og grafisk fremstilling inden for den relevante branche med henblik på elevens forståelse af regnearkets anvendelighed ved talbehandling. Undervisningen tilrettelægges, så eleven er i stand til at oprette og udskrive enkle regneark med tekst, tal og formler, herunder kan anvende kopieringsmuligheder og simpel formatering. Desuden inddrages oprettelse af forskellige diagramtyper. Undervisningen skal omfatte de begreber og metoder, som er forudsætningen for anvendelse af computeren til opgaveløsning. Relevante elementer i undervisningen er derfor kendskab til filtyper herunder system- og dokumentfiler, datadisciplin og sikkerhed herunder backup, virus, password og kryptering. Desuden indføres eleven i computerens hardwareenheder herunder systemenhed, inddata, uddata og lagerenheder samt begreberne kapacitet og filstyring. I undervisningen indgår, at eleven lærer at kommunikere elektronisk ved at modtage og afsende med vedhæftede filer samt opnår kendskab til nødvendige begreber i forbindelse med den elektroniske kommunikation herunder opbygningen af en mailadresse. Ved informationsindsamling forstås, at eleven kan søge og hente informationer fra nettet og andre elektroniske medier samt kan kopiere og viderebearbejde de indsamlede data til f.eks. tekstbehandling. Eleven introduceres til søgning på et almindeligt søgeindeks, f.eks. og på en almindelig søgemaskine, f.eks. google.dk, så eleven opnår kendskab til de to søgemetoder. På dette niveau skal eleven på begynderniveau kunne forholde sig til værdien af den indsamlede information samt have kendskab til, at man ved anvendelse af internettet skal tage højde for visse regler, herunder kende til begrebet netetik. Undervisningen skal give eleven et overordnet kendskab til principper bag opbygningen af et websted herunder forståelse for begreber som internet, hyperlink, web-browser, url, internetudbyder, hastighed mv. Formålet med især virksomheders og det offentliges anvendelse af websteder til reklame, information, underholdning, undervisning mv. diskuteres med udgangspunkt i uddannelsesområdet. Ligeledes diskuteres fordele og ulemper ved at anvende i virksomhedens kommunikation. 6

7 Undervisningen skal gøre eleven i stand til at indrette en computerarbejdsplads, så ergonomiske regler og regler for en korrekt indrettet computerarbejdsplads jf. Arbejdsmiljøloven følges. Undervisningen skal tilrettelægges på en måde, så eleven kan give forslag til eventuelle forbedringer. Ved at diskutere anvendelsen af it i et erhvervsfagligt, samfundsmæssigt og personligt perspektiv udvikles elevens færdigheder i at reflektere over konsekvenser af itanvendelsen i disse sammenhænge. Hensigtsmæssigheden ved anvendelse af it-baserede medier som f.eks. digitale undervisningsmaterialer og elektroniske konferencer kan indgå i diskussionen. Dokumentation og evaluering Der skal i faget arbejdes med dokumentation forstået som forskellige former for elevopgaver. Det kan være øvelsesopgaver, mindre skriftlige fremstillinger og simple præsentationer. Mindre skriftlige fremstillinger kan være opsætning og formulering af breve, små emnebeskrivelser, manualer mv., mens præsentationer kan være en mundtlig fremlæggelse med udgangspunkt i plancher eller dias eventuelt fremvist ved anvendelse af pc og projektor mv. På dette niveau vægtes tekniske fremstillinger og mundtlige præsentationer, mens kravet til skriftlighed er mindre. Dokumentationen skal give grundlag for, at læreren kan evaluere og vurdere eleven i forhold til kompetencemålene på niveauet. Eleven udarbejder løbende dokumentation for sit arbejde forstået som problemløsning af et omfang, så eleven jævnligt kan evalueres og dermed får mulighed for at dygtiggøre sig. Et væsentligt element i den løbende dokumentation er afleveringsopgaver og præsentationer med mundtlig eller skriftlig feedback fra underviser. Dokumentation i forhold til elevens betjeningskompetence vil typisk have form af filer udarbejdet i det pågældende program. Dokumentation i forhold til elevens forståelses- og refleksionskompetence relaterer sig til opgaver, der dokumenterer elevens evne til at dokumentere og formidle løsninger af it-relaterede problemstillinger. Desuden udarbejdes 2 særskilte dokumentationer for at sikre elevens helhedsforståelse samt bredde og dybde i arbejdet målt i forhold til niveauets vægtning af fagets overordnede kompetencer: betjenings-, forståelses- og refleksionskompetence. Besvarelserne skal dokumentere elevens samlede læringsresultat. På dette niveau kan der være tale om forskellige former for præsentationer, andre tekniske fremstillinger samt skriftlige fremstillinger af begrænset omfang. Det ene emne bør baseres på skriftlig fremstilling. Emnerne skal godkendes af læreren, der samtidigt skal sikre, at problemstilling og emne er i stand til at dokumentere elevens samlede læringsresultat. Af den lokale undervisningsplan skal fremgå, hvorvidt de 2 dokumentationer skal løses individuelt eller kan løses i grupper. Niveau E Der lægges vægt på styrkelse af elevens kommunikative evne til at agere og kommunikere ved hjælp af informationsteknologiske muligheder. Indhold Undervisningen tager udgangspunkt i praktiske problemstillinger hentet fra elevens uddannelsesområde for på den måde at øge elevens kompetencer til i forhold til uddannelsesområdet og i et samfundsperspektiv at forholde sig til informationsteknologiske problemstillinger. Der fokuseres på anvendelse af computeren til fremstilling af produkter med relevant grafisk design til print og skærm. Arbejdet med produkter til print skal give eleven et udvidet kendskab til tekstbehandling samt kendskab til et dtp-program (et layoutprogram). Til fremstilling af produkter til skærm anvendes et præsentationsprogram. Et produkt til 7

8 print kan for eksempel være udarbejdelse af en folder, der oplyser om elevens uddannelse, eller det kan være udarbejdelse af en brugervejledning eller en reklame for et produkt. Indeholdt i opgaven er elevens arbejde med at opsætte tekst, grafik og andre objekter i en tryksag f.eks ved hjælp af et dtp-program. I den forbindelse skal eleven kende til nytteværdien af at anvende et dtp-program frem for et tekstbehandlingsprogram samt kende til forskelle og ligheder ved begge. Et produkt til skærm kan på tilsvarende vis indeholde en præsentation af elevens uddannelse eller lignende. Indeholdt i opgaven er elevens arbejde med at tilpasse præsentationen til det emne og den målgruppe, informationerne er tiltænkt, herunder ved anvendelse af relevante funktioner og effekter. I forbindelse med design af produkter i forskellige programmer skal undervisningen gøre eleven i stand til at anvende begreber og hensigtsmæssige metoder til kommunikation under hensyntagen til indhold og form. Underviseren kan anvende en kommunikationsmodel til forklaring og forståelse af afsender og modtagerforholdet, f.eks. om et produkt har til hensigt at reklamere, informere eller underholde. Undervisningen tilrettelægges, så eleven træner arbejdsmetoder, der sætter eleven i stand til at overføre lærte funktioner fra et program til et andet. Eleven skal opnå forståelse for, at forskellige programmer har fællestræk, hvad brugerflade angår. Ved viden om et givent program skal undervisningen gøre eleven i stand til at overføre denne viden til et andet program. Herefter kan sættes fokus på det specielle i dette program, f.eks. præsentationsmuligheder i et præsentationsprogram og sideopsætning i et dtp-program. Undervisningen bør indeholde eksempler på anvendelse af multimedie i elektroniske medier, f.eks. leksikon, undervisningsprogrammer, firmapræsentationer, produktpræsentation mm. Undervisningen tilrettelægges, så eleven er i stand til at hente billeder fra nettet til tekstbehandling, dtp og skærmpræsentationer og kan fremstille billeder med digitalt kamera eller ved scanning. Undervisningen skal desuden gøre eleven i stand til at viderebearbejde billeder med kendte programmers indbyggede billedværktøjer eller til at anvende et simpelt billedbehandlingsprogram til f.eks. beskæring, kontrast, lys og drejning. I forbindelse med anvendelse af billeder, lyd og animation hentet fra nettet eller fra et andet digitalt medie behandles relevant datalovgivning, herunder bl.a. reglerne om ophavsret. De på det foregående niveau lærte færdigheder i et tekstbehandlingsprogram udbygges. For de merkantile uddannelser kan det dreje sig om funktioner til løsning af administrativ sagsbehandling f.eks. konventioner for brevopstilling herunder sidehoved- og fod, sidenummerering, skabeloner og brevflet. For de tekniske uddannelser kan det være faciliteter til håndtering af større dokumenter f.eks. produktbeskrivelser og tekniske rapporter mv. De på det foregående niveau lærte færdigheder om informationssøgning udbygges med analyse og vurdering af elektroniske informationer. Det betyder eksempelvis, at undervisningen giver eleven yderligere viden om nettets opbygning og muligheder og træning i at søge mere struktureret. Undervisningen skal gøre eleven i stand til at søge informationer i en struktureret database til f.eks. vejsøgning, firma-, telefon- og jobsøgning. Gennem arbejdet med informationssøgningen skal eleven lære at forholde sig kritisk til den indsamlede information. I forbindelse med at eleven downloader tekst, billeder og lydfiler, rettes elevens opmærksomhed mod risiko for virus og på, at aktiviteter på nettet kan registreres med cookies, computerens unikke adresse eller på anden måde. Undervisningen skal indeholde træning og kendskab til god adfærd på nettet (net-etik) samt med udgangspunkt i elevens branche kendskab til relevant lovgivning om dataregistrering, databehandling og videreformidling af data. Undervisningen udbygger elevens færdigheder i forhold til elektronisk kommunikation 8

9 ved at udbygge og effektivisere elevens arbejde med anvendelse af . Eleven skal opnå forståelse for vigtigheden af at organisere indkomne postmeddelelser, anvende adressekartotek og distributionslister, tilføje og fjerne flag til opfølgning, kunne markere en postmeddelelse som læst/ulæst mv. Eleven spores ind på reflektive overvejelser om informationsteknologiens betydning for individ, virksomhed og samfund. Dette bør indbefatte behandling af den udvikling informationsteknologien har medført for virksomhedernes arbejdsprocesser, og den udvikling der er på vej. Her kan inddrages f.eks. de muligheder smartphones og tablets giver. Også de nye arbejdsprocessers konsekvenser for individet behandles, herunder hvordan vi mennesker påvirkes af det til stadighed forøgede tempo, som de nye kommunikationsformer fører med sig. Endelig skal det samfundsmæssige aspekt behandles - hvordan indførelse af ny teknologi fører til ændring af samfundet, f.eks ved at borgerne i stadig større udstrækning anvender nettjenester til kommunikation med de offentlige myndigheder (f.eks. NEM-ID og digital signatur). Dokumentation og evaluering Der skal i faget arbejdes med dokumentation forstået som forskellige former for elevopgaver. Det kan være øvelsesopgaver, mindre caseopgaver, mindre skriftlige fremstillinger og præsentationer. Mindre skriftlige fremstillinger kan være emnebeskrivelser, brugervejledninger og præsentationer. På dette niveau vægtes tekniske fremstillinger af mere sammensat karakter, mundtlige præsentationer samt en højere grad af skriftlighed sammenlignet med F-niveauet. Dokumentationen udformes, så de overordnede kompetencer: betjenings-, forståelsesog refleksionskompetence enkeltvist og samlet kan komme til udtryk. Dokumentationen skal give grundlag for, at læreren kan evaluere og vurdere eleven i forhold til kompetencemålene på niveauet. Eleven udarbejder løbende dokumentation for sit arbejde forstået som problemløsning af et omfang, så eleven jævnligt kan evalueres og dermed får mulighed for at dygtiggøre sig. Et væsentligt element i den løbende dokumentation er afleveringsopgaver og præsentationer med mundtlig eller skriftlig feedback fra underviser. Dokumentation i forhold til betjeningskompetence vil typisk have form af filer udarbejdet i det pågældende program. Dokumentation i forhold til elevens forståelses- og refleksionskompetence relaterer sig til opgaver, der dokumenterer elevens evne til at dokumentere og formidle løsninger af brancherelaterede it-problemstillinger. Desuden udarbejdes 2 særskilte dokumentationer for at sikre elevens helhedsforståelse samt bredde og dybde i elevens arbejde målt i forhold til niveauets vægtning af fagets overordnede kompetencer: betjenings-, forståelses- og refleksionskompetence. Besvarelserne skal dokumentere elevens samlede læringsresultat. På dette niveau kan der være tale om erhvervsfaglige it-problemstillinger, temaer mv. og fagrettet materiale som f.eks. en folder om elevens uddannelse og brugen af it i denne. Det emne, der indgår i den mundtlige eksamen, bør baseres på en større skriftlig fremstilling. Produktet kan f.eks. være en projektrapport eller en teknisk produktion indeholdt en skriftlig fremstilling for på den måde at sikre et tilstrækkeligt grundlag at eksaminere eleven på. Emnerne skal godkendes af læreren, der samtidigt skal sikre, at problemstilling og emne er i stand til at dokumentere elevens samlede læringsresultat. Af den lokale undervisningsplan skal fremgå, hvorvidt de to dokumentationer skal udarbejdes individuelt eller i grupper. Ved udarbejdelse i grupper skal den dokumentation, der indgår i eksamen udformes således, at den enkelte elevs arbejde kan identificeres. 9

10 Niveau D Der lægges vægt på styrkelse af elevens selvstændige planlægning, udførelse og refleksion. Indhold Undervisningen baserer sig på elevens arbejde med faget gennem praktiske erhvervsfaglige problemstillinger. Udgangspunktet for undervisningen er elevens uddannelsesområde. Der skal endvidere sikres en sådan bredde indenfor kommunikation og informationsbehandling, at elevens betjenings-, forståelses- og refleksionskompetence styrkes. Undervisningen forudsætter, at eleven besidder betjeningskompetencer, så eleven kan demonstrere fortrolighed og effektivitet ved udvælgelse og anvendelse af relevante itværktøjer og udstyr. Forståelses- og refleksionskompetence vægtes på dette niveau. Det vil sige en vægtning af elevens evne til at vise forståelse for de arbejdsmetoder og processer, som it indgår i. Det sker ved at arbejde med elevens evne til at vurdere og perspektivere personlige, brancherelaterede og samfundsmæssige virkninger ved anvendelse af informationsteknologiske værktøjer og processer. Der kunne f.eks. inddrages virksomhedens arbejdsprocesser ved anvendelse af , intranet, informationstjenester og nye teknologier, herunder fordele og ulemper. Tillige konsekvenser for medarbejdere og mennesket som et socialt væsen ved arbejdet med disse værktøjer. Endelig skal det samfundsmæssige aspekt behandles f.eks. hvordan indførelse af ny teknologi fører til ændring af samfundet. Her kunne f.eks. diskuteres, hvilken betydning det har for det enekelte menneske, at man kan være "on-line" hele tiden. Undervisningen skal fokusere på, at eleven opnår yderligere fortrolighed med it-baserede værktøjer til formidling af erhvervsfaglige problemstillinger samt på elevens evne til selvstændigt at planlægge, dokumentere og formidle disse problemstillinger skriftligt og mundtligt. Herunder arbejdes der med at styrke elevens bevidsthed om, at der kan overføres viden fra ét program til et andet og derved forbedre elevens tilgang til nye programmer og funktioner. Der arbejdes med simuleringer for eksempel i regneark, hvor eleven opnår forståelse for, hvorledes simuleringsværktøjet er nyttigt ved fremdragelse af forskellige alternativer som grundlag for en beslutning, f.eks. af økonomisk karakter. Eleven skal forholde sig til og arbejde med relevante eksterne netværkstjenester. Dette kunne f.eks. være chat-programmerer, e-handel, e-banking, brug af nyhedsgrupper, e- post, sociale medier mv. Ved at eleven stimuleres til at forholde sig til de nye tjenester bidrager dette til interessen for at følge den teknologiske udvikling og styrker dermed elevens it-kulturelle kompetencer. Undervisningen skal gøre eleven i stand til at redegøre for grundlæggende principper i en virksomheds opbygning og anvendelse af netværksløsninger. Det omfatter kendskab til et netværks hardware og dennes indbyrdes sammenhæng, mens det på softwaresiden forudsætter indsigt i relevant programmel for den pågældende virksomhed, herunder styresystem. Under begrebet hardware kan emner som server, client, netkort, topologier mv. inddrages. Eleven skal have indsigt i de forskellige typer af forbindelsesenheder- og linier. Der lægges desuden vægt på, at eleven kan redegøre for fordele og ulemper ved anvendelse af netværk. Undervisningen kan også omhandle procedurer for opbevaring af data, deling af ressourcer, it-politik og datasikkerhed. På dette niveau arbejder eleven med design og fremstilling af et websted, hvilket omfatter oprettelse, indsættelse af nye sider, billeder og links samt kendskab til vedligeholdelse af webstedet. Her kunne evt. anvendes nogle af de gratis-tjenester der eksisterer, f.eks. og Desuden skal eleven kunne forholde sig kritisk til webstedets formål og målgruppe samt til indhold, struktur, layout, funktionalitet, brugervenlighed og visuel komposition. Relevant lovgivning inddrages, f.eks. "Bekendtgørelse af lov om ophavsret". 10

11 Dokumentation og evaluering Der skal i faget arbejdes med dokumentation forstået som forskellige former for elevopgaver. Det kan være øvelsesopgaver, caseopgaver i forhold til en erhvervsfaglig problemstilling, rapporter og præsentationer. På dette niveau vægtes dokumentation og præsentation af informationsteknologiske problemstillinger og færdigheder. Der lægges vægt på elevens færdigheder i mundtligt at kunne præsentere produkter og problemstillinger samt i denne forbindelse også på en højere grad af refleksion sammenlignet med E-niveauet. Dokumentationen udformes, så de overordnede kompetencer: betjenings-, forståelses- og refleksionskompetence enkeltvist og samlet kan komme til udtryk. Dokumentationen skal give grundlag for, at læreren kan evaluere og vurdere eleven i forhold til kompetencemålene på niveauet. Eleven udarbejder løbende dokumentation for sit arbejde forstået som problemløsning af et omfang, så eleven jævnligt kan evalueres og dermed får mulighed for at dygtiggøre sig. Et væsentligt element i den løbende dokumentation er afleveringsopgaver og præsentationer med mundtlig eller skriftlig feedback fra underviser. Dokumentation i forhold til elevens forståelses- og refleksionskompetence relaterer sig til opgaver, der dokumenterer elevens evne til at planlægge, dokumentere og formidle itrelaterede problemstillinger. Desuden udarbejdes 2 særskilte dokumentationer for at sikre elevens helhedsforståelse samt bredde og dybde i arbejdet målt i forhold til niveauets vægtning af fagets overordnede kompetencer: betjenings-, forståelses- og refleksionskompetence. Besvarelserne skal dokumentere elevens samlede læringsresultat. På dette niveau bør emnerne tage udgangspunkt i praktiske erhvervsfaglige problemstillinger, hvor eleven gennemgår faserne problemkonkretisering, analyse og konklusion indeholdende løsningsforslag, hvilket gør projektarbejdsformen anvendelig. Det emne, der indgår i den mundtlige eksamen, bør baseres på en større skriftlig fremstilling. Produktet kunne f.eks. være en projektrapport eller et websted. Emnerne skal godkendes af læreren, der samtidigt skal sikre, at problemstilling og emne er i stand til at dokumentere elevens samlede læringsresultat. Af den lokale undervisningsplan skal fremgå, hvorvidt de to dokumentationer skal udarbejdes individuelt eller i grupper. Ved udarbejdelse i grupper skal den dokumentation, der indgår i eksamen udformes således, at den enkelte elevs arbejde kan identificeres. Niveau C Der lægges vægt på styrkelse af elevens selvstændige anvendelse, analyse og vurdering samt bidrag til og formidling af informationsteknologiske processer og problemstillinger. Fokus er rettet mod virksomhedens praktiske it-problemstillinger indenfor elevens uddannelsesområde. Indhold Undervisningen tilrettelægges på en måde, så eleven gennem arbejde med informationsteknologiske problemstillinger inden for uddannelsesområdet får mulighed for selvstændigt at vurdere, dokumentere og formidle konsekvenser for individ, virksomhed og samfund - hovedvægten lægges på virksomhedens problemstillinger. Det forudsættes, at undervisningen på tidligere niveauer har medført, at eleven har opnået fortrolighed med anvendelse og udvælgelse af relevante it-værktøjer og udstyr. Denne kompetence udbygges,så eleven er i stand til effektivt at vælge hardware og software i forhold til uddannelsesområdet. Endvidere styrkes elevens evne til selvstændigt at udforske programmers anvendelighed, anvende viden opnået fra andre programmer, samt til at integrere forskellige programmer i opgaveløsningen. På dette niveau bør eleven have indsigt i forskellene på anvendelse af standard contra 11

12 individuelt tilpasset software (f.eks. cms-systemer og økonomisystemer), herunder styresystemer. Med udgangspunkt i uddannelsesområdet arbejdes med virksomheders opbygning og anvendelse af databaser. Undervisningen rettes mod elevens opnåelse af forståelse for lagring, bearbejdning og udtræk af data, og der arbejdes med eksempler på formidling af data og brug af disse i forskellige job- og virksomhedssammenhænge. Fordele og ulemper ved central eller decentral lagring af data belyses. Undervisningen udbygger elevens indsigt i virksomhedens behov for informationsteknologi, herunder hvordan systemudviklingmodeller kan anvendes som styringsredskab og sikre, at alle relevante faser gennemløbes. Herved vil eleven opnå forståelse for, at vurdering af en virksomheds behov for informationsteknologi er et komplekst område, der stiller krav til planlægnings-, analyse- og gennemførelsesfasen. Eleven skal på dette niveau være i stand til at betragte virksomheden som en helhed og kunne vurdere de konsekvenser, informationsteknologien kan have for delelementerne i en virksomhed. Relevante teorier og analysemodeller inddrages, eventuelt med udgangspunkt i Leavitts model. Der arbejdes med virksomhedens struktur, herunder arbejdsdelings- og styringsprincipper, samt med virksomhedens it-strategi og -politikker på forskellige niveauer i virksomheden. Dette skal bibringe eleven forståelsen for, at en virksomhed i forandring inddrager en række områder, der hver for sig, og i et samspil, influerer på den informationsteknologiske udvikling virksomheden gennemgår. I denne forbindelse introduceres eleven for, hvorledes projektorganisering kan være en velegnet organisationsform ved gennemførelse af informationsteknologiske forandringsprocesser. I forhold til organisations- og systemudvikling inddrages de mere bløde værdier som teorier om ledelsens menneskesyn, lederstil, trivsel og motivation, kompetenceudvikling og medarbejderudvikling i relation til nuværende og kommende arbejdsopgaver. Eleven o når forståelse for, at disse emner har betydning for den måde, hvorpå en virksomhed planlægger og gennemfører itarbejdsprocesser. Herunder kan begreberne distancearbejde og outsourcing f.eks inddrages. En virksomhed må til stadighed være opmærksom på den teknologiske udvikling med henblik på at vurdere, om eksisterende udstyr og programmel skal opdateres. Dette kunne være på områder som hastigheder, lagerstørrelser, nye feauteres, faciliteter m.v. Ved i undervisningen at motivere eleven til at følge med i den teknologiske udvikling, f.eks. ved jævnligt at besøge udviklingssiders websteder, vil eleven, indenfor et afgrænset område og på et relativt simpelt niveau, blive i stand til, at byde ind på forslag til opdatering af virksomhedens informationsteknologi. Med udgangspunkt i de valgte informationsteknologiske problemstillinger trænes eleven i at redegøre for baggrunden for den valgte problemstilling og løsningen på denne. Dette kan f.eks. ske i arbejdet med større casebaserede problemstillinger. Dokumentation og evaluering Der skal i faget arbejdes med dokumentation forstået som forskellige former for elevopgaver. Det kan være øvelsesopgaver, caseopgaver i forhold til en erhvervsfaglig problemstilling, rapporter og præsentationer. På dette niveau vægtes dokumentation og præsentation af informationsteknologiske problemstillinger og færdigheder. Der lægges vægt på elevens færdigheder i såvel skriftligt som mundtligt at kunne præsentere produkter og problemstillinger. Dokumentationen udformes, så de overordnede kompetencer: betjenings-, forståelses- og refleksionskompetence enkeltvist og samlet kan komme til udtryk. Dokumentationen skal give grundlag for, at læreren kan evaluere og vurdere eleven i forhold til kompetencemålene på niveauet. Eleven udarbejder løbende dokumentation for sit arbejde forstået som problemløsning af et omfang, så eleven jævnligt kan evalueres og dermed får mulighed for at dygtiggøre 12

13 sig. Et væsentligt element i den løbende dokumentation er afleveringsopgaver og præsentationer med mundtlig eller skriftlig feedback fra underviser. Dokumentation i forhold til elevens forståelses- og refleksionskompetence relaterer sig til opgaver, der dokumenterer elevens evne til at planlægge, dokumentere og formidle itrelaterede problemstillinger. Desuden udarbejdes 2 særskilte dokumentationer for at sikre elevens helhedsforståelse samt bredde og dybde i arbejdet målt i forhold til niveauets vægtning af fagets overordnede kompetencer: betjenings-, forståelses- og refleksionskompetence. Besvarelserne skal dokumentere elevens samlede læringsresultat. På dette niveau bør emnerne tage udgangspunkt i casebaserede erhvervsfaglige problemstillinger, hvor eleven gennemgår faserne problemkonkretisering, analyse og konklusion indeholdende løsningsforslag, hvilket gør projektarbejdsformen anvendelig. Det emne, der indgår i den mundtlige eksamen, bør baseres på en større skriftlig fremstilling. Produktet kunne f.eks. være en projektrapport. Emnerne skal godkendes af læreren, der samtidigt skal sikre, at problemstilling og emne er i stand til at dokumentere elevens samlede læringsresultat. Af den lokale undervisningsplan skal fremgå, hvorvidt de to dokumentationer skal udarbejdes individuelt eller i grupper. Ved udarbejdelse i grupper skal den dokumentation, der indgår i eksamen udformes således, at den enkelte elevs arbejde kan identificeres. 13

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

IT i undervisningen. Læseplan for. Dansk Skoleforening for Sydslesvig. 1. 10. klassetrin

IT i undervisningen. Læseplan for. Dansk Skoleforening for Sydslesvig. 1. 10. klassetrin Dansk Skoleforening for Sydslesvig Læseplan for IT i undervisningen 1. 10. klassetrin grundskolen, hovedskolen, realskolen, fællesskolen og gymnasiet 2002 Indholdsfortegnelse Formål 5 Centrale kundskabs-

Læs mere

Gældende fra juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser. Vejledning til grundfaget Arbejdsmiljø - fagbilag 1

Gældende fra juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser. Vejledning til grundfaget Arbejdsmiljø - fagbilag 1 Gældende fra juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser Vejledning til grundfaget Arbejdsmiljø - fagbilag 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3

Læs mere

VEJLEDNING TIL GRUNDFAGET HYGIEJNE FAGBILAG 9

VEJLEDNING TIL GRUNDFAGET HYGIEJNE FAGBILAG 9 VEJLEDNING TIL GRUNDFAGET HYGIEJNE FAGBILAG 9 Gældende fra juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser Indledning...2 1. Fagets formål og relevans for EUD... 2 2. Undervisningens

Læs mere

Oversigt trin 2 alle hovedområder

Oversigt trin 2 alle hovedområder Oversigt trin 2 alle hovedområder It- og mediestøttede læreprocesser...2 Informationsindsamling...3 Produktion og analyse...5 Kommunikation...6 Computere og netværk...7 1 It- og mediestøttede læreprocesser

Læs mere

IT-integrationsplan Januar 2004

IT-integrationsplan Januar 2004 IT-integrationsplan Januar 2004 Erik Kristensen, 2004 Side 1 Indholdsfortegnelse Målsætning for IT-integration...3 Formål...3 Plan...3 1 3 årgang...3 4 7 årgang...3 8 9 årgang...4 Afsluttende bemærkninger...4

Læs mere

Tornhøjskolens IKT-plan 2010-2011. 1 Eleven har set - eller prøvet 2 Kan med hjælp 3 Kan selv. Ansvarlig: Teamet med klasselærer som tovholder

Tornhøjskolens IKT-plan 2010-2011. 1 Eleven har set - eller prøvet 2 Kan med hjælp 3 Kan selv. Ansvarlig: Teamet med klasselærer som tovholder Tornhøjskolens IKT-plan 2010-2011 1 Eleven har set - eller prøvet 2 Kan med hjælp 3 Kan selv Ansvarlig: Teamet med klasselærer som tovholder 1 At stille skarpt med ørerne at lytte. At lyde skaber billeder

Læs mere

Inspiration til undervisningsforløb Informationsteknologi på D-niveau

Inspiration til undervisningsforløb Informationsteknologi på D-niveau Inspiration til undervisningsforløb Informationsteknologi på D-niveau Lektioner Læringsaktivitet Læringselement Kompetencemål Didaktiske stikord og link til (indgår i øvrige lektioner) af itværktøjer og

Læs mere

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst:

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Skabelon til uddannelsesspecifikt fag Bilag 2 Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: [uddannelsens navn]

Læs mere

Vejledning til grundfaget Iværksætteri og innovation fagbilag 12

Vejledning til grundfaget Iværksætteri og innovation fagbilag 12 Vejledning til grundfaget Iværksætteri og innovation fagbilag 12 Gældende fra juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser Indledning Alle bestemmelser, der er bindende for

Læs mere

IT-CENTRET. Stedet, hvor du kan lære IT i dit eget tempo AMU

IT-CENTRET. Stedet, hvor du kan lære IT i dit eget tempo AMU AMU IT-CENTRET Stedet, hvor du kan lære IT i dit eget tempo Vi udbyder korte kurser i følgende programmer: Tekstbehandling - Regneark Præsentation og DTP - Internet og E-mail Database - Start din PC IT

Læs mere

Del 4: Lokal undervisningsplan. Beskrivelse af konkrete fag/forløb/læringsaktiviteter 4. Hovedforløb Anlægsstruktør. 4. Hovedforløb Anlægsstruktør

Del 4: Lokal undervisningsplan. Beskrivelse af konkrete fag/forløb/læringsaktiviteter 4. Hovedforløb Anlægsstruktør. 4. Hovedforløb Anlægsstruktør 4. Hovedforløb Anlægsstruktør 1 Øvrige grundfag på hovedforløbene Vedr. informationsteknologi, arbejdsmiljø, materialeforståelse samt Produktudvikling, produktion og service på hovedforløbene, (se timefordeling

Læs mere

VEJLEDNING TIL GRUNDFAGET SALG OG SERVICE FAGBILAG 19

VEJLEDNING TIL GRUNDFAGET SALG OG SERVICE FAGBILAG 19 VEJLEDNING TIL GRUNDFAGET SALG OG SERVICE FAGBILAG 19 Gældende fra juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser Indledning...2 1. Fagets formål og relevans for EUD... 2 2.

Læs mere

Fysik C-niveau. FYSIK C-NIVEAU EUX Velfærd. Indhold

Fysik C-niveau. FYSIK C-NIVEAU EUX Velfærd. Indhold Fysik C-niveau Indhold Fagets identitet og formål:... 2 Mål og indhold... 2 Dokumentation... 3 Didaktiske principper... 4 Løbende evaluering... 4 Standpunktsbedømmelse... 4 Afsluttende prøve... 4 Bilag

Læs mere

Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017

Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 Bilag 49 Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden og kundskaber om virksomhedens økonomiske forhold

Læs mere

IT & medieplan for Kirke Hyllinge skole Kendskab, Hjælp & Selvstændighed

IT & medieplan for Kirke Hyllinge skole Kendskab, Hjælp & Selvstændighed Hensigt med lære At stille skarpt med ørerne at lytte. At lyde skaber billeder og stemninger. At turde noget, spille skuespil samt udtrykke sig klart og tydeligt. At gå tæt på mennesker, at udvikle kritisk

Læs mere

Bilag 18. It A hhx, juni 2010. 1. Identitet og formål

Bilag 18. It A hhx, juni 2010. 1. Identitet og formål Bilag 18 It A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet It er et samfundsvidenskabeligt fag med berøringsflader til teknologiske fagområder. Faget giver viden inden for databehandlingsteknologier

Læs mere

Studiebog. Elektriker. grundforløb EUX Elektriker

Studiebog. Elektriker. grundforløb EUX Elektriker Erhvervsuddannelse med ekstra bonus Elektriker Studiebog grundforløb Elektriker Mødeaktivitet Der er møde- og deltagelsespligt til undervisningen og studietimer. Eleverne skal følge Syddansk Erhvervsskoles

Læs mere

Oplæg til sammenligning af grundfag (hg) med amu-udannelser

Oplæg til sammenligning af grundfag (hg) med amu-udannelser Der tages udgangspunkt i grundfagene Dansk, Informationsteknologi, Salg og Service og Erhvervsøkonomi i forhold til Bek: 1055 af 23/10 2006. Fremmedsprog og samfundsfag bliver ikke medtaget i dette projekt.

Læs mere

IKT-kompetencer for eleverne på Carolineskolen

IKT-kompetencer for eleverne på Carolineskolen IKT-kompetencer for eleverne på Carolineskolen Ledelsen forventer, at der sammen med årsplanerne fra hver klasse medfølger en IKT handleplan, som beskriver, hvorledes IKT indgår i undervisningen. IKT-kompetenceplan

Læs mere

Merit og valgfag. Hvis du har søgt om merit for ét eller begge grundfag, inden for tidsfristen og har fået denne, så skal du følge nogle valgfag.

Merit og valgfag. Hvis du har søgt om merit for ét eller begge grundfag, inden for tidsfristen og har fået denne, så skal du følge nogle valgfag. Merit og valgfag For at bestå grundforløbet og for at kunne starte på hovedforløbet efterfølgende, er det et krav, at du blandt andet har bestået/består følgende grundfag: Dansk E Engelsk E Du skal derfor

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Aug 2014 - Juni 2016 Institution HANSENBERG Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Kom/IT C Torsten B.

Læs mere

Grundfagsbekendtgørelsen Fagbilag juni 2004 DANSK. Formål

Grundfagsbekendtgørelsen Fagbilag juni 2004 DANSK. Formål Grundfagsbekendtgørelsen Fagbilag juni 2004 DANSK Formål Formålet med faget er at styrke elevernes sproglige bevidsthed og færdigheder, så de bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og

Læs mere

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Teknisk Gymnasium Skive Tekniske Skole EUX Informationsteknologi

Læs mere

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til Grundforløbets 2. del SOSU

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til Grundforløbets 2. del SOSU Silkeborg den 05.11.2015 Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til Grundforløbets 2. del SOSU Vejledende uddannelsestid 12 uger 1. Fagets formål og profil 1.1 Fagets formål Formålet med faget er, at eleven

Læs mere

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Grundforløbets 2. del pædagogisk assistentuddannelsen

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Grundforløbets 2. del pædagogisk assistentuddannelsen Silkeborg den 10.11.2015 Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Grundforløbets 2. del pædagogisk assistentuddannelsen Vejledende uddannelsestid: 12 uger 1. Fagets formål og profil 1.1 Fagets formål

Læs mere

Organisation C. 1. Fagets rolle

Organisation C. 1. Fagets rolle Organisation C 1. Fagets rolle Organisation omfatter viden om organisatoriske strukturer og processer, herunder ledelse i organisationer. Faget giver viden om ledelsens og de ansattes muligheder for at

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til mediegrafiker

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til mediegrafiker BEK nr 462 af 14/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 21. april 2015 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.55T.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker Udstedelsesdato: den 15. juli 2013 Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker Udstedt af det faglige udvalg for grafisk teknikeruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 371 af 15/04/2013

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2009 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, Sukkertoppen, 2500 Valby Uddannelse Fag og niveau

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til grafisk tekniker

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til grafisk tekniker BEK nr 378 af 08/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 21. april 2015 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.77T.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Oversigt trin 1 alle hovedområder

Oversigt trin 1 alle hovedområder Oversigt trin 1 alle hovedområder It- og mediestøttede læreprocesser...2 Informationsindsamling...3 Produktion og analyse...4...4 Kommunikation...5...5 Computere og netværk...6...6 It- og mediestøttede

Læs mere

Gældende fra Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser

Gældende fra Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser Gældende fra Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser Til fagbilag 14. Vejledning til grundfaget læring, kommunikation og samarbejde Indledning Alle bestemmelser, der

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

De faglige mål er inddelt i fire overordnede kompetenceområder: Kommunikation, læsning, fortolkning og fremstilling.

De faglige mål er inddelt i fire overordnede kompetenceområder: Kommunikation, læsning, fortolkning og fremstilling. Læringsaktiviteter Læringsaktivitet: Dansk (EUD) Elevrettet beskrivelse: EUD grundforløb 1: Under læringsaktiviteten Dansk vil du arbejde med at styrke dine forudsætninger for at benytte det danske sprog

Læs mere

2) foretage beregninger i sammenhæng med det naturfaglige arbejde, 4) arbejde sikkerhedsmæssigt korrekt med udstyr og kemikalier,

2) foretage beregninger i sammenhæng med det naturfaglige arbejde, 4) arbejde sikkerhedsmæssigt korrekt med udstyr og kemikalier, Formål Faget skal give eleverne indsigt i det naturfaglige grundlag for teknik, teknologi og sundhed, som relaterer sig til et erhvervsuddannelsesområde. For niveau E gælder endvidere, at faget skal bidrage

Læs mere

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Kreativitet og herunder håndarbejde anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag. Der undervises i håndarbejde i modulforløb fra 3. - 8.

Læs mere

Merit og valgfag. Hvis du ikke har søgt eller fået tildelt merit i grundfaget naturfag, skal du kun have 1 valgfag.

Merit og valgfag. Hvis du ikke har søgt eller fået tildelt merit i grundfaget naturfag, skal du kun have 1 valgfag. Merit og valgfag For at bestå grundforløbet og for at kunne starte på hovedforløbet efterfølgende, er det et krav, at du blandt andet har bestået/består følgende grundfag: Naturfag E Du skal derfor modtage

Læs mere

Informationsteknologi Niveau D

Informationsteknologi Niveau D 052436_IT-D 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser Oktober 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Informationsteknologi Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Netværk,

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Frontline PC supporter

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Frontline PC supporter Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 28. marts 2008 Frontline PC supporter Udstedt af Metalindustriens Uddannelsesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 1244 af 23. oktober 2007 om

Læs mere

John Cordua. Afsluttende opgave Pædagogisk IT vejleder uddannelse 07/08. Side 19 af 47. Bh. klasse. Mål Færdighed Program Software.

John Cordua. Afsluttende opgave Pædagogisk IT vejleder uddannelse 07/08. Side 19 af 47. Bh. klasse. Mål Færdighed Program Software. Bh. klasse Eleverne skal opnå fortrolighed med computerens almene betjening. Magte elementær anvendelse af maskiner og enkle programmer Eleverne opnår færdigheder så de selv kan: Tænde og slukke computeren

Læs mere

9.0 Øvrige aktiviteter under studiet 9.1 Lejrskole

9.0 Øvrige aktiviteter under studiet 9.1 Lejrskole 9.0 Øvrige aktiviteter under studiet 9.1 Lejrskole et med kurset er, at den studerende får erfaring med at planlægge, gennemføre og evaluere et lejrskoleophold. At den studerende kan få kvalitative oplevelser

Læs mere

6praksis DU VÆLGER SELV. - Brug din ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse... 1. halvår 2012

6praksis DU VÆLGER SELV. - Brug din ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse... 1. halvår 2012 DU VÆLGER SELV 1. halvår 2012 6praksis teori - Brug din ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse... 1. halvår 2012 byder på seks forskellige kursuslinier for ledige med ret til seks ugers selvvalgt uddannelse.

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU

Læs mere

Fælles Mål 2009. Edb. Faghæfte 26

Fælles Mål 2009. Edb. Faghæfte 26 Fælles Mål 2009 Edb Faghæfte 26 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 28 2009 Fælles Mål 2009 Edb Faghæfte 26 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 28 2009 Indhold Formål for faget edb 3 Slutmål

Læs mere

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen avu-bekendtgørelsen, august 2009 Engelsk Basis, G-FED Engelsk, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog,

Læs mere

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2012 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Teknisk Gymnasium Skive Tekniske Skole

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014

Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014 Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende

Læs mere

IT HANDLEPLAN PÅ KIRKEBY SKOLE

IT HANDLEPLAN PÅ KIRKEBY SKOLE IT HANDLEPLAN PÅ KIRKEBY SKOLE Intentionen med planen er at angive rammer for, hvad vi på Kirkeby Skole forventer eleverne skal lære om IT i deres skoleforløb på Kirkeby Skole. Som udgangspunkt skal de

Læs mere

Grundlæggende IT (Pakke nr. 55 på positivlisten) IT-kurser i det du har brug for

Grundlæggende IT (Pakke nr. 55 på positivlisten) IT-kurser i det du har brug for IT Grundlæggende IT (Pakke nr. 55 på positivlisten) IT-kurser i det du har brug for Boulevarden 19D DK - 7100 Vejle tel: +45 7216 2830 www.campusvejle.dk GRUNDLÆGGENDE KURSER ER DU NYBEGYNDER, BØR DU OVERVEJE

Læs mere

Kunne bruge tænde/slukke funktionen på maskinen

Kunne bruge tænde/slukke funktionen på maskinen Børnehaveklassen Kunne bruge tænde/slukke funktionen på maskinen Kunne bruge piletasterne Kunne bruge musen enter, shift-, mellemrums- og backspacetasters navn og brug Kunne udføre simple skriveopgaver

Læs mere

Informationsteknologi Niveau E

Informationsteknologi Niveau E 052437_IT-E 08/09/05 13:30 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser Oktober 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Informationsteknologi Niveau E www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Ergonomi

Læs mere

Bedømmelseskriterier for faget dansk Niveau F / E / C

Bedømmelseskriterier for faget dansk Niveau F / E / C Bedømmelseskriterier for faget dansk Niveau F / E / C Bedømmelseskriterierne tager afsæt i fagets mål i relation til de fire overordnede kompetenceområder: Kommunikation, læsning, fortolkning og fremstilling.

Læs mere

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen Uddannelsesordning for sundhedsuddannelsen Udstedelsesdato: 15. marts 2010 Udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen i henhold til følgende

Læs mere

IT-CENTRET. Stedet, hvor du kan lære IT på dit eget niveau, i dit eget tempo og din læringsstil AMU PÅ KURSUSCENTRET - KØGE HANDELSSKOLE

IT-CENTRET. Stedet, hvor du kan lære IT på dit eget niveau, i dit eget tempo og din læringsstil AMU PÅ KURSUSCENTRET - KØGE HANDELSSKOLE AMU IT-CENTRET PÅ KURSUSCENTRET - KØGE HANDELSSKOLE Stedet, hvor du kan lære IT på dit eget niveau, i dit eget tempo og din læringsstil Vi udbyder korte kurser indenfor følgende: Start din PC - Tekstbehandling

Læs mere

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til:

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Vejledende uddannelsestid 5 uger. 1. Fagets formål og profil 1.1 Fagets formål Eventkoordinator Formålet med faget er, at eleven udvikler kompetence til at vælge

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Informationsteknologi Niveau C

Informationsteknologi Niveau C 052434_IT-C 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser Oktober 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Gammel bekendtgørelse Informationsteknologi Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold:

Læs mere

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A Bilag 58 Virksomhedsøkonomi A 1 Fagets rolle Virksomhedsøkonomi omfatter viden inden for strategi, internt og eksternt regnskab, investering og logistik. Faget giver viden om virksomhedens muligheder for

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Fra Bekendtgørelse om hf-uddannelsen tilrettelagt som enkeltfagsundervisning for voksne (hf-enkeltfagsbekendtgørelsen) Bilag 11 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet

Læs mere

IT- og mediekompetencer synoptisk opstillet

IT- og mediekompetencer synoptisk opstillet IT- og mediekompetencer synoptisk opstillet Læreprocesser der sætter dem i stand til at.. Procesorienterede arbejdsforløb bruge it- og medieværktøjer i procesorienterede arbejdsforløb med hjælp fra læreren

Læs mere

Valgfag for PBA11 - efterår 2015

Valgfag for PBA11 - efterår 2015 Valgfag for PBA11 - efterår 2015 Professionsbachelor i Erhvervssprog og It-baseret markedskommunikation 68200101, 5 ECTS Language and Globalization Sprog og globalisering Hold: IVK31/IVK32, onsdag, kl.

Læs mere

Merit og valgfag. Hvis du har søgt om merit for ét eller begge grundfag, inden for tidsfristen og har fået denne, så skal du følge nogle valgfag.

Merit og valgfag. Hvis du har søgt om merit for ét eller begge grundfag, inden for tidsfristen og har fået denne, så skal du følge nogle valgfag. Merit og valgfag For at bestå grundforløbet og for at kunne starte på hovedforløbet efterfølgende, er det et krav, at du blandt andet har bestået/består følgende grundfag: Dansk E Naturfag E Du skal derfor

Læs mere

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog, Tysk fortsættersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. pædagogisk assistent

Uddannelsesordning for uddannelsen til. pædagogisk assistent Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 15. marts 2010 pædagogisk assistent Uddannelsesordningen er udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistent og social- og sundhedsuddannelsen

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Formål og indhold for faget sløjd Formålet med undervisningen i sløjd er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der knytter sig til

Læs mere

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål Bilag 20 Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det

Læs mere

Indhold Børnehaveklassen... 1 1.Klasse... 2 2.klasse... 3 3.klasse... 4 4.klasse... 5 5.klasse... 6 6.klasse... 7 7.-9.klasse... 7

Indhold Børnehaveklassen... 1 1.Klasse... 2 2.klasse... 3 3.klasse... 4 4.klasse... 5 5.klasse... 6 6.klasse... 7 7.-9.klasse... 7 Indhold Børnehaveklassen... 1 1.Klasse... 2 2.klasse... 3 3.klasse... 4 4.klasse... 5 5.klasse... 6 6.klasse... 7 7.-9.klasse... 7 Børnehaveklassen Kunne bruge tænde/slukke funktionen på maskinen Kunne

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Revisionsnummer: 4 15.06.2010. Udarbejdet af: SL/USJ. Efter at have gennemført modulet er det målet, at den studerende skal:

Revisionsnummer: 4 15.06.2010. Udarbejdet af: SL/USJ. Efter at have gennemført modulet er det målet, at den studerende skal: Side 1 af 5 Formål Den studerende skal bibringes de færdigheder der er nødvendige for at opnå effektivt udbytte af projektorganiseret undervisning, herunder informationssøgning, projektstyring og udarbejdelse

Læs mere

Uddannelsesspecifikt fag Grundforløbets 2. del

Uddannelsesspecifikt fag Grundforløbets 2. del Uddannelsesspecifikt fag Grundforløbets 2. del Målrettet Social- og Gældende for hold der er startet efter 1. januar 2017 Indhold Vejledende uddannelsestid... 3 Fagets formål og profil... 3 Fagets formål...

Læs mere

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve. Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, så eleven bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og til at lytte til og læse forskellige teksttyper

Læs mere

Italiensk A stx, juni 2010

Italiensk A stx, juni 2010 Italiensk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Italiensk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det italienske sprog som kommunikations- og

Læs mere

Dansklærernes dag 2015. et læringsperspektiv

Dansklærernes dag 2015. et læringsperspektiv Dansklærernes dag 2015 14. april 2015 Titelproducent Eleven som et læringsperspektiv Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Indhold En meget central del af dansk handler om

Læs mere

Tabel 3: Hvor stor en del af din arbejdstid bruger du på undervisning på grundforløb og uddannelse indenfor uddannelsesområdet?

Tabel 3: Hvor stor en del af din arbejdstid bruger du på undervisning på grundforløb og uddannelse indenfor uddannelsesområdet? Frekvenstabeller Tabel 1: Fordeling på uddannelsesområder Bygge og Anlæg 232 26,1 Merkantil 226 25,5 Produktion og udvikling 155 17,5 Sundhed, omsorg og pædagogik 275 31,0 Tabel 2: Hvor mange år har du

Læs mere

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige [Bilag 2] Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige fagområder

Læs mere

Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013

Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013 Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013 Grundfaget dansk Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder,

Læs mere

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til:

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Vejledende uddannelsestid 5 uger. 1. Fagets formål og profil 1.1 Fagets formål Kontoruddannelsen med speciale EU-Business Formålet med faget er, at eleven udvikler

Læs mere

Bedømmelsesplan for handelsskolens grundforløb (hg)

Bedømmelsesplan for handelsskolens grundforløb (hg) Skolens bedømmelsesplan De merkantile erhvervsuddannelser Tradium Bedømmelsesplan for handelsskolens grundforløb (hg) Nedenstående bedømmelsesplan gælder for grundforløbet på Tradium (hg) 2014 og 15. Bedømmelsesplanen

Læs mere

1 Personlig uddannelsesplan Grundforløb for tosprogede UDDANNELSESPLAN. Navn. Uddannelsesretning og holdnummer

1 Personlig uddannelsesplan Grundforløb for tosprogede UDDANNELSESPLAN. Navn. Uddannelsesretning og holdnummer 1 Personlig uddannelsesplan Grundforløb for tosprogede UDDANNELSESPLAN Navn Uddannelsesretning og holdnummer 2 Personlig uddannelsesplan Grundforløb for tosprogede Indholdsfortegnelse: Præsentation og

Læs mere

Lundebakkeskolens. IT-trinmål

Lundebakkeskolens. IT-trinmål Lundebakkeskolens IT-trinmål Skoleåret 2012/2013 Indhold FORMÅL... 3 FÆRDIGHEDSNIVEAUER... 4 SKEMAET... 4 TRINMÅL FOR BØRNEHAVEKLASSEN... 5 TRINMÅL FOR 1. KLASSE... 6 TRINMÅL FOR 2. KLASSE... 7 TRINMÅL

Læs mere

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd.

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd. Formål med faget kunst/kunstnerisk udfoldelse Formålet med faget Kunst er at eleverne bliver i stand til at genkende og bruge skaberkraften i sig selv. At de ved hjælp af viden om forskellige kunstarter

Læs mere

Læseplan for valgfaget medier

Læseplan for valgfaget medier Læseplan for valgfaget medier Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Medieproduktion 4 Medieanalyse 6 Indledning Faget medier som valgfag er etårigt og kan vælges i 7./8./9. klasse.

Læs mere

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for pædagogisk assistent uddannelse

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for pædagogisk assistent uddannelse Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for pædagogisk assistent uddannelse gældende fra september 2013 1 Indholdsfortegnelse Indhold BEDØMMELSER I SKOLEUDDANNELSEN 3 VURDERING OG STANDPUNKTSBEDØMMELSE I

Læs mere

På kant med EU. Østarbejderne kommer - lærervejledning

På kant med EU. Østarbejderne kommer - lærervejledning På kant med EU Østarbejderne kommer - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i kritisk

Læs mere

IKT Handleplan for Randersgades Skole

IKT Handleplan for Randersgades Skole IKT Handleplan for Randersgades Skole IKT Handleplan Skolens IKT handleplan er en plan, der gør det overskueligt for elever og lærere at se hvad der forventes de enkelte klasser har arbejdet med på it-området.

Læs mere

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger. Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.

Læs mere

Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Introduktion Social- og Sundhedsskolen Esbjergs Pædagogiske IT-strategi er gældende for perioden 2014 til 2018. Strategien indeholder: Introduktion

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Kreativitet og herunder sløjd anses på Fredericia Friskole for et væsentligt kreativt fag. Der undervises i sløjd fra 4. - 9. klassetrin i et omfang

Læs mere

Eventkoordinatoruddannelsen

Eventkoordinatoruddannelsen Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Eventkoordinatoruddannelsen Vejledende uddannelsestid 5 uger 1. Fagets formål og profil 1.1 Fagets formål Formålet med faget er, at eleven udvikler kompetence

Læs mere

Klinisk periode Modul 4

Klinisk periode Modul 4 Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler

Læs mere

EØPRAF3 redegøre for virksomhedens etablering, herunder virksomhedstype, ejerform m.m. SSPRAF7 opnår. grundlæggende kendskab til

EØPRAF3 redegøre for virksomhedens etablering, herunder virksomhedstype, ejerform m.m. SSPRAF7 opnår. grundlæggende kendskab til Salg & Service-opgaver 1 Butikkens profil (branche, størrelse, idé, mål, politikker mv.) (SSPRAE4, EØPRAF3, EØPRAE3) 2 Butikkens nær- og fjernmiljø (SSPRAE2) 3 Analyse af butikkens kunder som forbrugere

Læs mere

Prøvebestemmelser, gældende for elever, der har påbegyndt uddannelsen efter 1.1.2013. Trin 1. Revideret maj 2014

Prøvebestemmelser, gældende for elever, der har påbegyndt uddannelsen efter 1.1.2013. Trin 1. Revideret maj 2014 Trin 1. Revideret maj 2014 Prøvebestemmelser Trin 1, Social- og hjælperuddannelsen Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 01. januar 2013 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på trin

Læs mere

Spansk A stx, juni 2010

Spansk A stx, juni 2010 Spansk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale arbejdsområde

Læs mere

Læseplan for valg faget teknologi og kommunikation. 10. klasse

Læseplan for valg faget teknologi og kommunikation. 10. klasse Læseplan for valg faget teknologi og kommunikation 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Produktion og formidling 4 Analyse 6 Uddannelsesafklaring 7 Indledning Faget teknologi

Læs mere

Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010

Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 13 Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det franske sprog, dels som

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern

Læs mere

Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen

Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen Udformning Alle skriftlige opgaver på VUU skal være udformet således: 1. at, de kan læses og forstås uden yderligere kommentarer.

Læs mere