Eux en hybrid ungdomsuddannelse
|
|
- Mads Simonsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Johanne Brander, Jørgen Theibel Østergaard, Ole Dibbern Andersen og Peder Hjort-Madsen Dette paper beskriver et forskningsprojekt, der er under udvikling på Nationalt Center for Erhvervspædagogik på Professionshøjskolen Metropol i København. I dette paper præsenteres forskningsprojektets genstandsfelt, de foreløbige forskningsspørgsmål samt de metodiske overvejelser, der er knyttet til forskningsprojektets praktiske gennemførelse. Genstandsfelt Forskningsprojektets genstandsfelt er den hybride erhvervsuddannelse, eux. Forskningsprojektet kan forstås som en videreførelse af tematikker afledt af det pilotprojekt, som vi præsenterede på Nordyrk Konferencen på HIAO, (Andersen og Østergaard, 2014b). Hvad er eux? Eux er et forholdsvist nyt uddannelsesinitiativ indenfor erhvervsuddannelsesområdet, med det sigte at koble erhvervsuddannelsesområdet til de videregående uddannelser. Grundideen er således at sammentænke erhvervsuddannelser med gymnasiale delelementer og dermed skabe en ny hybrid erhvervsuddannelse. Med udgangspunkt i evalueringen af et forsøgsarbejde i 2000 erne blev eux etableret som en forsøgsordning på Bygge- og anlægsområdet i perioden Med afsæt heri er der beskrevet fire modeller for eux i forbindelse med den nye erhvervsskolereform, der blev vedtaget i 2014, med effektuering pr. august Reformen justerer på den oprindelige eux-lovgivning fra , der medførte, at eux blev en del af det danske uddannelses landskab. Det er som nævnt karakteristisk for eux-uddannelsen, at den er tænkt som en hybrid uddannelse, hvilket kommer til udtryk i lovteksten på følgende vis: Et eux-forløb udformes i forhold til den enkelte erhvervsuddannelse, så de fag m.v. på gymnasialt niveau, der skal indgå i forløbet, sammen med den obligatoriske undervisning i erhvervsuddannelsen indgår i en hensigtsmæssig helhed i forhold til elevernes opnåelse af generel studiekompetence 2. Tænkningen er altså, at de forskellige fagligheder skal bidrage til en euxuddannelsesprofil, hvor der i løbet af uddannelsestiden udvikles synergi mellem den erhvervsfaglige uddannelse, erhvervsuddannelsens grundfag såvel som de gymnasiale fag
2 Synergi-tænkningen er generelt set udfordret af, at der i eux uddannelsens lærergrupper er to forskellige lærings- og uddannelsestraditioner repræsenteret, den erhvervsrettede og den akademiske læringstradition. Sidstnævnte har rødder i en skelnen mellem hånd og ånd samt mellem teori og praksis. Her overfor står den læringstraditionen, der er karakteristisk for erhvervsuddannelser, hvor det er centrale arbejdsfunktioner og praktiske opgaver, som strukturerer læreprocessen og indholdet (Hiim og Hippe 2012, side 75). I forbindelse med at der er to forskellige lærergrupper i spil for at kunne varetage undervisningen på de forskellige erhvervsfaglige og gymnasiale niveauer, opstår der forskellige didaktiske, logistiske, geografiske, samarbejds- og ledelsesmæssige udfordringer. Dette er dokumenteret i forbindelse med andre undersøgelser foretaget af NCE (Andersen og Østergaard: 2012a, 2012b og 2014a). Forskningsspørgsmål Forskningsprojektet tager sit afsæt i disse udfordringer og har derfor for indeværende disse to hovedforskningsspørgsmål: Forskningsspørgsmål 1 Hvad konstituerer eux som uddannelseskultur, hvordan er eux organiseret på forskellige skoler og hvad betyder organiseringen for læringskulturerne på eux? Forskningsspørgsmål 2 Hvordan karakteriseres forventningerne til eux-lærernes didaktiske kompetencer og hvilke udfordringer er knyttet til lærernes didaktiske praksis? De to forskningsspørgsmål behandles efterfølgende hver for sig, idet vi udfolder nogle centrale problemstillinger og antagelser knyttet hertil. Endvidere beskrives det foreløbige metodiske overvejelser, der er knyttet til forskningsspørgsmålene. Læringskulturer Med henblik på at skabe en fælles forståelsesramme for de to forskningsspørgsmål, har vi valgt at forstå den konkrete eux-praksis på skolerne som forskellige læringskulturer (Hodkinson, Biesta og James 2007, side 419), der formes i samspillet mellem styringsmateriale, ledelse, lærere og elever. Læringskultur tilgangen giver os mulighed for at forfølge de to forskningsspørgsmål med samme teoretiske optik, således at begge belyses med basis i en forståelse af, hvordan læringskultur skabes, videreudvikles og konstitueres. Et kulturelt perspektiv bidrager i denne sammenhæng til at få greb om det, der er større end den enkelte leder, lærer eller elevs tanker og handlinger. Som Bruner argumenterer, er læring og tænkning altid situeret i en kulturel ramme: 2
3 Så skønt kulturen selv er menneskeskabt, er det den, der både udformer den særegne menneskelige bevidsthed og gør det muligt for den at fungere. Set på denne måde er læring og tænkning altid situerede i en kulturel ramme og er altid afhængige af udnyttelsen af kulturelle ressourcer. (Bruner 1998, side 50). Med begrebet læringskulturer lægges der analytisk op til at se på, hvorledes deltagernes handlinger, dispositioner og fortolkninger dels struktureres af læringskulturerne på den enkelte skole og dels er med til at strukturere disse læreringskulturer (Hodkinson, Biesta og James 2007, side 419). Forskningsspørgsmål 1: Organisering og ledelse af eux I dette afsnit vil vi som nævnt rette blikket mod organiseringen og ledelsen af euxuddannelserne, som vi mener, er afgørende for de læringskulturer, der formes på skolerne. Med organisering og ledelse af eux vil vi undersøge, hvordan ledelsens handlinger, dispositioner og fortolkninger spiller sammen med og påvirker læringskulturerne? Som eksempel kan gives, at de nye bestemmelser omkring eux i reform 2014, kan fortolkes på en måde på det ledelsesmæssige niveau, mens de kan fortolkes på en anden måde af lærerne og at disse fortolkninger på en gang er med til at forme læringskulturerne, samtidig med, at de er formet af kulturerne på den enkelte skole/uddannelse. I analysen af organiseringen og ledelsen af eux, har vi derfor fokus på følgende tre aspekter: kultur, strukturer og teknologier samt processer (Bakka og Fivelsdal 1998, side 23). Første aspekt: Strukturer og teknologier i organisationen handler blandt andet om, hvilke opgaver der skal løses i relation til eux på erhvervsskolen? Hvem har formelt ansvaret for hvilke opgaver? Hvilke kommandoveje skal gælde? Hvilke organisatoriske hierarkier er der etableret? Vi har ligeledes valgt at inddrage styringsteknologier i dette aspekt, da administrative systemer til skemaplanlægning, eksamensplanlægning, samarbejdsteknologier til at dele viden. Udfordringen i denne sammenhæng er eksempelvis, at der kan være modsætninger i mellem forskellige strukturer og teknologier, der anvendes i henholdsvis erhvervsuddannelses og i det gymnasiale uddannelses regi (Andersen og Østergaard 2012a). Andet aspekt: Kulturaspektet er i særlig grad fokuseret mod egenarten ved kulturen på den enkelte skole. Her vil det være særligt interessant at undersøge de værdier, normer og ambitioner, der på den enkelte skole er knyttet til arbejdet med eux. Dette kommer til udtryk i forskellige forestillinger om, hvilken profil en eux-elev skal have: en student med erhvervskompetence eller en håndværker med studiekompetence. 3
4 Tredje aspekt: Her rettes fokus dels mod processerne på erhvervsskolerne, dels mod processerne mellem erhvervsskolerne og de gymnasiale uddannelser. Overordnet set udgør procesfeltet en vigtig kerne i organisationens livsfunktioner (Bakka og Fivelsdal 1998, side 24). Strukturer og kulturer kan betragtes som hjælpemidler til at forstå de processer, som udspiller sig mellem mennesker her i løsning af konkrete opgaver og problemer, der vedrører eux. Metodiske overvejelser Metodisk vil vi indledningsvis deltage i netværksmøder mellem forskellige euxuddannelsesledere, for herigennem at få en fornemmelse af, hvad det er for problemstillinger og udfordringer de er optaget af. Når vi har indgået aftaler med de forskellige skoler, dette uddybes i afsnittet om aktionsforskning, vil vi ligeledes indsamle data omkring de organisatoriske og ledelsesmæssige aspekter ved at interviewe lederne af de enkelte eux-uddannelser. Forskningsspøgsmål 2: Didaktiske udfordringer og kompetencer Forskningsspørgsmålet behandles ud fra tre aspekter Første aspekt: Besvarelse af forskningsspørgsmålet forudsætter viden hos forskerne om rammesætningen af uddannelsen (styringsmaterialer) samt indsigt i og tolkning af, hvilke tænkninger (didaktik, hybriditet og synergi), der udtrykkes her igennem? Endvidere undersøges det hvilke didaktiske kompetencer styringsmaterialet kalder på? I relation til det første aspekt gennemføres der en analyse af styringsmaterialet med henblik på at afklare hvilke systemforventninger, der er etableret i relation til lærernes didaktiske arbejde? Herunder en nærmere bestemmelse af kompetencebegrebet og dets anvendelse i eux-konteksten. Ud over læsning, analyse og tolkning etableres der dialog med centrale aktører om tilblivelsen af styringsmaterialet og de pædagogisk-didaktiske rationaler, der ligger til grund herfor. Med afsæt i ovenstående aspekter undersøges det, hvilken didaktisk platform, der etableres herunder hvilke forventninger og udfordringer dette afstedkommer i feltet? Andet aspekt: Hvad kendetegner lærernes didaktiske praksis? Med afsæt i den ovenstående iagttagelsesoptik observeres og interviewes eux-lærere, og der indsamles andet empirisk materiale så som års- og undervisningsplaner med mere. Endvidere vil der blive etableret fire fælles forskningsværksteder for eux-lærere på de udvalgte samarbejdsskoler. 4
5 Med afsæt i den genererede viden fra ovenstående analyse undersøges, hvordan den didaktiske praksis kan karakteriseres indenfor fire forskellig erhvervsuddannelses felter: Byggeriet, Industrien, det merkantile og det grønne område. Tredje aspekt: I lyset af de to tidligere aspekter undersøges det, hvordan lærernes didaktiske kompetencer kan videreudvikles med henblik på at kunne varetage og udvikle euxuddannelsen? I det følgende afsnit afgrænser vi os til at behandle det andet aspekt, i sær hvad angår forskernes egne antagelser om de problemstillinger og udfordringer, der gør sig gældende i forhold til lærernes didaktiske kompetencer. Lærernes didaktiske kompetencer særlige udfordringer Vi har i tidligere undersøgelser (Andersen og Østergaard: 2012a, 2012b og 2014a) vist, at det er forventeligt, at der er udfordringer knyttet til lærernes didaktiske kompetencer i eux-sammenhæng. To centrale udfordringer er: Den første udfordring vedrører: Kompetencer til som lærer at kunne identificere og tolke den specifikke eux-uddannelses styringsmateriale. Det vil sige forståelse og tolkning af læringsmål, forventninger til lærersamarbejde såvel på tværs af erhvervsuddannelser som uddannelsessektorer (eud/ gymnasier). Herunder evnen til at omsætte denne viden til specifikke pædagogisk-didaktiske kompetencer i en hybrid uddannelsessammenhæng. Den anden udfordring vedrører: Kompetencer til som lærer at kunne arbejde i en hybrid uddannelsessammenhæng, hvor den hidtil kendte grundfagsrække løftes og/eller udbygges til et gymnasialt niveau. Det vil sige, hvilken pædagogisk-didaktisk kompetence fordres der af lærerne for at kunne udfolde en praksis, hvor de erhvervsfaglige kompetencer skal udbygges og suppleres af almene kompetencer (elementer fra den gymnasiale fagrække) på et højere niveau og med sigte på en arbejdsmarkedskompetence, der er mere omfattende end hos den traditionelle faglærte. Forskningsprojektets metodiske grundlag Forskningsprojektet henter sin grundlæggende inspiration fra aktionsforskningstraditionen, i særlig grad fra den dialogbaserede tradition. Vi tager som udgangspunkt afsæt i den efterfølgende model, der beskriver forholdet mellem forskere og feltet indenfor den dialogbaserede forskningstradition (Kildedal og Laursen: Duus et al 2012, side 86). Denne model lægges foreløbigt til grund for forskningsprojektet, som en almen forståelsesramme. Den særlige udfordring for dette forskningsprojekt 5
6 er imidlertid, at forskning i professionshøjskole regi ifølge Frascati-modellen 3 konstitueres i relation til professionens praksisfelt. Dette betyder at forsknings og udviklings aktiviteter skal være udfordringsdrevne, anvendelsesorienterede og praksisnære. Ambitionen er altså, at forskerne skal medvirke til at forandre praksis og på samme tid være loyale overfor professionens opgave. Her i denne sammenhæng vedrører dette at videreudvikle undervisernes didaktiske kompetencer. Hvordan vi gør dette konkret i praksis, er vi først i gang med at udvikle på? I forhold til den valgte model giver dette et modsætningsforhold i det, det ifølge modellen netop er deltagernes opgave at udvikle og videreudvikle praksis. NIVEAU FOR INDSATS DELTAGERNES OP- GAVE UDVIKLE PRAKSIS FÆLLES OPGAVER SAMARBEJDE, PLANLÆGGE OG STYRE FORKERENS OPGA- VE DRIVE FORSK- NINGSVIRKSOM- HED BASISNIVEAU Levere data Medproducere ny viden Afprøve ny viden Omsætte viden til praksis Formulere problemstillinger og mål Studere læreprocesser Styre processen Løse modsætninger og konflikter Understøtte processen Indsamle data Analysere data Levere ny viden Støtte omsætning af viden METANIVEAU Drøfte hensigtsmæssige måder at igangsætte læreprocesser på Analysere organisationen som lærende enhed lægge læringsstrategier Give feedback på deltagernes læreprocesser SLUTNIVEAU Udvikle og videreudvikle praksis Vurdere resultater, afslutte samarbejde mellem forskere og felt Udvikle lokal og eventuelt generaliser bar viden Oplæg til diskussion og sparring Vi vil i workshoppen gerne have tilbagemeldinger fra vores gode kollegaer på de to følgende spørgsmål: Hvad er erfaringerne blandt kollegaerne i de nordiske lande i litteratur og forskningssamarbejde vedrørende hybride erhvervsuddannelsesfeltet? Herunder samspillet mellem almen- og erhvervsuddannelsesfeltet? 3 perimentaldevelopment6thedition.htm 6
7 Erfaringer med aktionsforskning i erhvervsuddannelsesregi er der litteratur og forskningsresultater vi kunne blive klogere af? Referencer Litteratur Andersen, Ole Dibbern og Østergaard, Jørgen Theibel (2012a): Eux de første erfaringer - udvikling af god praksis. NCE, Professionshøjskolen Metropol. Andersen, Ole Dibbern og Østergaard, Jørgen Theibel (2012b): Hovedforløb og virksomhedspraktik på eux- erfaringer og god praksis. NCE, Professionshøjskolen Metropol. Andersen, Ole Dibbern og Østergaard, Jørgen Theibel (2014a): Differentieret undervisning via problembaseret læring i eux med henblik på transfer. NCE, Professionshøjskolen Metropol. Andersen, Ole Dibbern og Østergaard, Jørgen Theibel (2014b): Eux - pbl og udvikling af hybride kvalifikationer. Paper præsentation på Nordyrk Konferencen, Oslo Bakka, Jørgen Frode og Fivelsdal, Egil (1998): Organisationsteori: struktur, kultur, processer. Handelshøjskolens Forlag. 3. udgave, 7. oplag 2002 Bruner, Jerome (1998): Uddannelseskulturen. Hans Reitzels Forlag, København 1. udgave, 5. oplag. Duus, Gitte et al (red.) (2012): Aktionsforskning. En grundbog. Samfundslitteratur, København. Hiim, Hilde og Hippe, Else (1999): Undervisningsplanlægning for faglærere. Gyldendal A/S, København 2. udgave, 7. oplag Hodkinson, Phil, Biesta, Gert and James, David (2007): Understanding learning cultures. I Educational Review, Vol. 59, No. 4, November 2007, pp Links onresearchandexperimentaldevelopment6thedition.htm 7
8 8
Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse
Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Denne rapport belyser, hvordan folkeskoler, og i særlig grad udskolingslærere, arbejder med at forberede deres elever til at påbegynde en ungdomsuddannelse.
Læs mereCentrale begreber i Helhedsorienteret undervisning
Centrale begreber i Helhedsorienteret undervisning Forløbet om helhedsorienteret undervisning tager sit teoretiske afsæt i et systemisk og anerkendende ressourcesyn, og det er denne tilgang, der ligger
Læs mereSæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012
Sæt ord pa sproget November 2012 Indhold Mål... 1 Baggrund... 1 Projektets mål... 1 Sammenhæng... 2 1 Beskrivelse af elevernes potentialer og barrierer... 2 2 Beskrivelse af basisviden og hverdagssprog...
Læs mereForsøgslæreplan for international økonomi B hhx, marts 2014
[Bilag 17] Forsøgslæreplan for international økonomi B hhx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler den samfundsøkonomiske
Læs mereLokal bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C
Lokal bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C Den lokale bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C tager udgangspunkt i de bindende og vejledende tekster fra Undervisningsministeriet, skolens overordnede
Læs mereHvad lærer børn når de fortæller?
Liv Gjems Hvad lærer børn når de fortæller? Børns læreprocesser gennem narrativ praksis Oversat af Ea Tryggvason Bay Indhold Dansk introduktion af Ole Løw 5 Forord 7 Kapitel 1 Indledning 9 Børns læring
Læs mereSkabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag
Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag I foråret 2014 går 34 kommuner og 75 skoler i gang med en række udviklingsprojekter om længere og mere varierede
Læs mereForsøgslæreplan for international økonomi A hhx, marts 2014
[Bilag 16] 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Forsøgslæreplan for international økonomi A hhx, marts 2014 International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler den samfundsøkonomiske
Læs mereLærerkompetencer i eux
Lærerkompetencer i eux Forsker-praktikernetværksmøde, 12. april, 2016 Agenda Om forskningsprojektet Udfordringer i eux Muligheder i eux 1 Eux en hybrid ungdomsuddannelse - fokus på læringskulturer Eux-læringskulturer
Læs mereEKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE
EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE Briefing Vi er to specialestuderende fra Institut for Statskundskab, og først vil vi gerne sige tusind tak fordi du har taget dig tid til at deltage i interviewet! Indledningsvis
Læs mereEvaluering af Kandidatuddannelsen i generel pædagogik
Evaluering af Kandidatuddannelsen i generel pædagogik På Kandidatuddannelsen i generel pædagogik blev der i efteråret 2009 udbudt undervisning på fem moduler:,,, Daginstitutions- og skolestartspædagogik
Læs mereForslag til principerklæring til vedtagelse på FOAs strukturkongres 12. og 13. januar 2006 i Aalborg
Forslag til principerklæring til vedtagelse på FOAs strukturkongres 12. og 13. januar 2006 i Aalborg Principperne i denne erklæring angiver retningen for FOAs videre strukturelle og demokratiske udvikling.
Læs mereNy Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori
Ny Nordisk Skole Arbejdshæfte til forandringsteori Introduktion Ny Nordisk Skole handler om at styrke dagtilbud og skoler, så de har de bedste forudsætninger for at give børn og unge et fagligt løft. Dette
Læs merePraktik. i den pædagogiske assistentuddannelse Januar 2010. Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg
Praktik i den pædagogiske assistentuddannelse Januar 2010 Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg 2 Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske
Læs mereOm besvarelse af skemaet
- 1 - Om besvarelse af skemaet Vi vil bede dig besvare det spørgeskema, som du nu sidder med. Vi forventer at det ca. vil tage 15 minutter at udfylde spørgeskemaet. Spørgeskemaet omhandler din vurdering
Læs mereStudieplan Marketing studieretning Grenaa Handelsskole 2009-2012
Marketing studieretning Grenaa Handelsskole 2009-2012 1 Indledning Denne studieplan er den overordnede plan for undervisningen i 2. til 6. semester i din klasse (fra afslutningen af grundforløbet til og
Læs mereFolkeskolereform - Munkegårdsskolen 2014. Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret?
Folkeskolereform - Munkegårdsskolen 2014 Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret? Skolereform hvorfor? 17 % aflægger ikke afgangsprøve eller opnår karakteren 2 i dansk
Læs mereSkolepolitiske mål 2014-2018. - unikke skoler i et fælles skolevæsen
Skolepolitiske mål 2014-2018 - unikke skoler i et fælles skolevæsen Indhold Hvorfor denne publikation? Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes 5 nye skolepolitiske mål. Til hvert mål er der formuleret
Læs mereKøbenhavns åbne Gymnasium
Københavns åbne Gymnasium Information om eksamen i Almen Studieforberedelse AT 2015 Redaktion Nina Jensen Vigtige datoer: 26. januar udmelder Undervisningsministeriet emnet og det såkaldte ressourcerum,
Læs mereDirektionens strategiplan 2016-2017.
Direktionens strategiplan 2016-2017. A. Indledning: Direktionens strategiplan for 2016 og 17 hviler på analyser af dels den generelle samfundsudvikling og dels den aktuelle udvikling i Vejen Kommune. Strategien
Læs mereKulturforståelse B valgfag, juni 2010
Bilag 25 Kulturforståelse B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kulturforståelse er et humanistisk fag, og faget har berøringsflader til den samfundsvidenskabelige faggruppe. Kulturforståelse
Læs mereVejledning om undervisningsplan i faget praktik
Læreruddannelsen Vejledning om undervisningsplan i faget praktik University College Sjælland/Læreruddannelsen Side 1 Niveau 1 Den studerende skal i samarbejde med medstuderende planlægge, gennemføre, evaluere
Læs mereVed aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik
Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik 1 Indhold Socialpolitikken og Socialudvalgets MVV... 3 Politikkens fokusområder...
Læs mereDet fagdidaktiske valgs rødder. Lærerens fagsyn FAGDIDAKTIK. Videnskabsfagets diskurs. Skolefagets diskurs. Politisk diskurs
Biologi FAGDIDAKTIK Det fagdidaktiske valgs rødder Lærerens fagsyn Videnskabsfagets diskurs Skolefagets diskurs Politisk diskurs Formålet med biologi c (stx) Er, at eleverne opnår biologisk indsigt og
Læs mereSFO BAGSVÆRD/BAGSVÆRD SKOLE
SFO BAGSVÆRD/BAGSVÆRD SKOLE PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan
Læs mereSkolepolitikken i Hillerød Kommune
Bilag 1 - Udkast til revideret skolepolitik, forår 2014 Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil (stadig) videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor
Læs mereHistorie B. 3. Læringsmål og indhold 3.1 Læringsmål Eleverne skal kunne:
Historie B 1. Fagets rolle Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag i såvel et globalt som et grønlandsk perspektiv. Fagets kerne er menneskers
Læs mereVejledning til ledelsestilsyn
Vejledning til ledelsestilsyn Ledelsestilsynet er et væsentligt element i den lokale opfølgning og kan, hvis det tilrettelægges med fokus derpå, være et redskab til at sikre og udvikle kvaliteten i sagsbehandlingen.
Læs mereTalentudvikling Greve Kommune. Vinie Hansen Pædagogisk konsulent
Talentudvikling Greve Kommune Vinie Hansen Pædagogisk konsulent Oplæggets spørgsmål Hvordan kan en kommune leve op til folkeskolereformens mål om at alle børn skal blive så dygtige, som de kan? Hvordan
Læs mereEleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.
International økonomi B 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse
Læs mereLedelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune
Ledelsesgrundlag Allerød Kommune Forvaltningen Byrådssekretariatet Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Baggrund Allerød Kommune gennemførte 1. januar 2011 en
Læs mere1. Læsestærke børn i Vores Skole
1. Læsestærke børn i Vores Skole Vores forældre kan lære at styrke børnenes læsefærdigheder Forældre kan bruges endnu mere til at fremme børnenes læsefærdigheder. Vi kan give dem gode råd og brugbare redskaber
Læs mereOpgaveproduktion og kvalitetssikring af opgaver til de nationale test
Afdeling for Almen Uddannelse og Tilsyn Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail stuk@stukuvm.dk www.stukuvm.dk CVR nr. 29634750 Opgaveproduktion og kvalitetssikring
Læs mereNETVÆRKSINDBYDELSE TEMA STRATEGI, DIGITALISERING, GEVINSTREALISERING
NETVÆRKSINDBYDELSE TEMA STRATEGI, DIGITALISERING, GEVINSTREALISERING Tema Side 2 af 5 NETVÆRKS- INDBYDELSE Strategi og digitalisering hånd i hånd Tema Side 3 af 5 Strategi og digitalisering hånd i hånd
Læs mereA f s lutningsnotat. Den digitale skole. Baggrund og formål. Projektets resultater NOTAT
A f s lutningsnotat Den digitale skole Baggrund og formål I 2011 udgjorde bøger og øvrige traditionelle medier langt størstedelen af skolernes budgetter til læremidler. Samtidig færdedes mange børn og
Læs mereForenklede Fælles Mål og læringsmålstyret undervisning i matematikfaget
Forenklede Fælles Mål og læringsmålstyret undervisning i matematikfaget STOV Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet Program mandag 08.30 09.00 Velkomst præsentation og forventningsafstemning 09.00
Læs mereEvaluering af Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi
Evaluering af Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi På Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi blev der i efteråret 2009 udbudt undervisning på følgende fem moduler:,, Viden og dannelse i pædagogisk-filosofisk
Læs mereDet Fælleskommunale Kvalitetsprojekt. God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud
Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud Kommuneforlaget A/S KL 1. udgave, 1. oplag 2010 Pjecen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion:
Læs mereKompetenceudvikling fremtidens erhvervsskolelærer
Kompetenceudvikling fremtidens erhvervsskolelærer Side 1 Hvordan kan Fastholdelseskaravanens erfaringer med fastholdelse præge erhvervsskolelærernes grunduddannelse og efteruddannelse? Navn Navnesen Titel
Læs mereKommissorium for mastergruppe for styrkede pædagogiske læreplaner i dagtilbud
Kommissorium for mastergruppe for styrkede pædagogiske læreplaner i dagtilbud 1. Baggrund De første år i et barns liv har stor indflydelse for barnets videre livsforløb. I Danmark går stort set alle børn
Læs mereHvad er filosofisk coaching?
Indsigt, forståelse, refleksion, innovation. Hvad er filosofisk coaching? 1 Kontaktoplysninger: Visbjerg Hegn 14 830 Mårslet 980-8558 el. 86-6180. www.filosofiskvejleder.dk Læs på vores blog om aktuelle
Læs mereDen fælles strategi for rehabilitering skal bidrage til at skabe et fælles basisfundament for tilgangen til rehabilitering i Ældre og Handicap.
Ældre- og Handicapomra dets strategi for rehabilitering Formål I Skanderborg Kommune tager vi udgangspunkt i borgerens egne ressourcer, fordi vi mener, at alle har noget at bidrage med. Det betyder, at
Læs mereIndholdsfortegnelse. Vejledning til centralt udarbejdedet valgfag praktikpladssøgning, 6. juni 2011 Sags nr.:
Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail udst@udst.dk www.udst.dk CVR nr. 16691909 Vejledning til centralt udarbejdedet valgfag
Læs mereInspiration til brug af mapop i din læringsmålstyrede undervisning
Inspiration til brug af mapop i din læringsmålstyrede undervisning Dette er en hjælp til dig der gerne vil bringe mapop ind i din læringsmålstyrede undervisning. Vi tager udgangspunkt i Læringsmålstyret
Læs mereKONCERNPERSONALEPOLITIK MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato: 22. oktober 2008 Kontor: Sekretariatet J.nr.: 2003-0120-74 Sagsbeh.: tas KONCERNPERSONALEPOLITIK MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE 1. KONCERNPERSONALEPOLITIKKENS
Læs mereDIGITALE SAMMENHÆNGE FOR BØRN OG UNGE
DIGITALE SAMMENHÆNGE FOR BØRN OG UNGE v. Kirsten Jørgensen, KL Den fælles kommunale digitaliseringsstrategi Frem mod 2020 vil kommunerne: arbejde for, at børns digitale dannelse og læring påbegyndes tidligt
Læs mereDen danske kvalitetsmodel Kommunikation i Handicap, psykiatri og udsatte
Den danske kvalitetsmodel Kommunikation i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske
Læs mereTALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER
Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 189 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Samråd i Børne- og Undervisningsudvalget sammen med social-
Læs merePraktik i pædagoguddannelsen uddannelse, opgaver og ansvar
Praktik i pædagoguddannelsen uddannelse, opgaver og ansvar Temadag om praktikken Den 20. juni 2011 Trine Ankerstjerne Praktikkoordinator og lektor i pædagogik - UCC Uddannelsesplan og praktikstedsbeskrivelser
Læs mereFra Fælles Mål til læringsmål for forløbet:
Mein Sport Af Christian Falkesgaard Brendholdt Kompetencenområder: Mundtlig kommunikation og skriftlig kommunikation Færdigheds-vidensområder: Lytning (trin 1, fase 3) Læsning (trin 1, fase 3) Tekster
Læs mereSRO på MG, åpril-måj 2016 (redigeret april 2016/LV)
SRO på MG, åpril-måj 2016 (redigeret april 2016/LV) Kære 2.g er Du skal i april 2016 påbegynde arbejdet med din studieretningsopgave, den såkaldte SRO. Her kommer lidt information om opgaven og opgaveperioden.
Læs mereBilag 50. Forsøgslæreplan for samfundsfag B stx, marts 2014. 1. Identitet og formål
Bilag 50 1. Identitet og formål Forsøgslæreplan for samfundsfag B stx, marts 2014 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk
Læs mereJOBPROFIL. Skoleleder Østskolen Faxe Kommune
JOBPROFIL Skoleleder Østskolen Faxe Kommune 1. Indledning Faxe Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Østskolen. Stillingen ønskes besat per 1. August 2014. Dette notat er udarbejdet af Genitor ApS
Læs mereAPV og trivsel 2015. APV og trivsel 2015 1
APV og trivsel 2015 APV og trivsel 2015 1 APV og trivsel 2015 I efteråret 2015 skal alle arbejdspladser i Frederiksberg Kommune udarbejde en ny grundlæggende APV og gennemføre en trivselsundersøgelse.
Læs mereTransfer. Vibe Aarkrog IUP, Aarhus Universitet 11. august, 2014
Transfer Vibe Aarkrog IUP, Aarhus Universitet 11. august, 2014 Udgangspunkt for transfer 1. Man vil gerne gøre noget anderledes i sin praksis 2. Hvad skal der til, for at jeg kan komme til at gøre dette?
Læs mereINKLUSIONSPANELET - MASTERSKEMA LÆRER 4. NEDSLAG
TEKST 1: De første spørgsmål handler om din ansættelse som lærer samt din klasse i Inklusionspanelet. Generelt skal du ved besvarelsen tænke på din undervisning i den klasse, som du er klasselærer for
Læs mereStyrk fagligheden på tværs gennem kompetenceudvikling
PROJEKTBESKRIVELSE Styrk fagligheden på tværs gennem kompetenceudvikling Baggrund for projektet Siden kommunalreformen i 2007 har kommunerne håndteret en mængde forskelligartede og tværgående opgaver,
Læs mereKurset. Udbytte. Styrk teamsamarbejdet. Hvem deltager? På kurset arbejder du med:
Teamledelse Styrk teamsamarbejdet På dette lederkursus får du styrket din rolle som teamleder. Du lærer at opbygge, understøtte samt udvikle dit team, og du får redskaber til at motivere til et godt teamsamarbejde.
Læs meregeografi Evaluering og test i Faglighed, test og evalueringskultur
Faglighed, test og evalueringskultur Joan Bentsen Søren Witzel Clausen Jens Peter Møller Birgitte Lund Nielsen Henrik Nørregaard Evaluering og test i geografi Indhold Forord 5 Test i geografi og skolens
Læs mereprincipper for TILLID i Socialforvaltningen
5 principper for TILLID i Socialforvaltningen De fem principper for tillid i Socialforvaltningen I slutningen af 2012 skød vi gang i tillidsreformen i Socialforvaltningen. Det har affødt rigtig mange konstruktive
Læs mereSynopsis i hhx-studieområdet hvad er/kan være en synopsis?
Synopsis i hhx-studieområdet hvad er/kan være en synopsis? Peter Stray Jørgensen Konference om studieområdet i hhx 14. og 15. april 2010 Program ca. Introduktion, præsentation, formål Problem, udfordringer
Læs mereLedelsesgrundlag for Slagelse Kommune
Ledelsesgrundlag for Slagelse Kommune Cumuli.net Ramme, styringsmodel, forventninger, lederroller. Desuden Slagelse Kommunes værdigrundlag og målsætninger. ledelses Grundlag_12p_a.indd 3 8/10/09 10:44
Læs mereHotel og Restaurant Opfølgningsplan 2014
Opfølgning og evaluering på sidste års indsatser udfyldes. Derefter udvælges mindst 5 indsatser indenfor prioriteringsområderne til forbedring jvf. skolens kvalitetscirkel ud fra dataindsamlingen i 2013
Læs mereRammer til udvikling hjælp til forandring
Rammer til udvikling hjælp til forandring Ungdomskollektivet er et tilbud til unge, som i en periode af deres liv har brug for hjælp til at klare tilværelsen. I tæt samarbejde tilrettelægger vi individuelle
Læs mereIt-mentor-projektet i Egedal, Furesø og Ballerup Kommune. Et opkvalificeringsforløb for årgangsteam med fokus didaktik og it
It-mentor-projektet i Egedal, Furesø og Ballerup Kommune Et opkvalificeringsforløb for årgangsteam med fokus didaktik og it Præsentation Christina Harting, Projektleder, ansat i Center for Skoler, Institutioner
Læs mereTil Uddannelsesforbundets tillidsrepræsentanter på EUD og AMU ANBEFALINGER OG KOMMENTARER TIL IMPLEMENTERINGEN AF PD I ERHVERVSPÆDAGOGIK
Til Uddannelsesforbundets tillidsrepræsentanter på EUD og AMU ANBEFALINGER OG KOMMENTARER TIL IMPLEMENTERINGEN AF PD I ERHVERVSPÆDAGOGIK Fra d. 15. januar 2010 er ansættelseskravene til lærere på AMU og
Læs mereSpørgsmål: Må der - i forlængelse af ovenstående spørgsmål - være én projektleder pr. skole?
Ofte stillede spørgsmål Organisering Spørgsmål: Det fremgår af udmeldingen, at brobygningsforløbet skal være fysisk placeret på en erhvervsskole, men kan brobygningsforløbet godt være placeret på forskellige
Læs mereProblembaseret læring
Problembaseret læring Et fælles didaktisk udgangspunkt på HTX Projektudfordringer? FIB teknologi, PBL, Trine Pipi Kræmer Side 1 Problemet: ER DEN FAGLIGE PROFIL TYDELIG NOK? FIB teknologi, PBL, Trine Pipi
Læs mereDen Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.2 brugerinddragelse
Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.2 brugerinddragelse 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.2 brugerinddragelse
Læs mereKompetencestrategi Social og Sundhedsskolen Esbjerg
Kompetencestrategi Social og Sundhedsskolen Esbjerg Med denne beskrivelse af skolens kompetencestrategi vil vi skabe et fælles grundlag for kompetenceudviklingen af skolens medarbejdere. Vi vil bruge kompetencestrategien
Læs mereFagområde Socialt Arbejde FO 1
Socialrådgiveruddannelsen Institut for Sociologi og Socialt arbejde Undervisningsprogram Fagområdets/modulets titel: Semester: Årgang/hold: Underviser: Formål/læringsmål: Undervisningsform: Fagområde Socialt
Læs mereNyvurdering af administrativ organisation
Nyvurdering af administrativ organisation Fra kommissoriet Målet har været at sikre en administration, der fremstår maksimalt trimmet, og som på den ene side kan levere effektiv betjening af borgerne
Læs mereStudieplan for grundforløbet 2012-2013, hh1.ag, økonomilinien. På økonomilinien er der særligt fokus på økonomiske og matematisk fag.
Studieplan for grundforløbet 2012-2013, hh1.ag, økonomilinien. På økonomilinien er der særligt fokus på økonomiske og matematisk fag. Indhold: 1. Overordnet plan for grundforløbet Tema 1: Kulturelt område
Læs mereLokal undervisningsplan for Grundforløbets første del på SOPU. Fagretninger: Sundhed & Udvikling. Læring & Leg. Innovation, sundhed & pædagogik EUX
Lokal undervisningsplan for Grundforløbets første del på SOPU Fagretninger: Sundhed & Udvikling Læring & Leg Innovation, sundhed & pædagogik EUX Udarbejdes i samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg
Læs mereSemesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen
Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen 7. semester Oplysninger om semesteret Skole for Sociologi og Socialt Arbejde Studienævn for Socialrådgiveruddannelsen Studieordning Professionsbacheloruddannelsen
Læs mereRoskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Digital foto
Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Digital foto April 2016 Fælles mål Digital foto Introduktion Nye digitale teknologier gør det i dag muligt at lave fotos og medieproduktioner
Læs mere1. PRØVER I GRUNDFAG PÅ GRUNDFORLØB 1 OG
Eksamensreglement for erhvervsuddannelserne på Esnord Hovedbekendtgørelse (EUD) nr. 1010 af 22.09.2014 og bekendtgørelse om prøver og eksamen nr. 41 af 16.01.14 og bekendtgørelse om karakterskala nr. 262
Læs mereEASY-A og Elevplan efter Reformen
EASY-A og Elevplan efter Reformen Elevplankonference 2014 Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 1 Hvad kan vi se i reformen? 1. Nye optagelseskrav 2. Mange veje gennem uddannelsen 3.
Læs mereNEXTWORK er for virksomheder primært i Nordjylland, der ønsker at dele viden og erfaringer, inspirere og udvikle hinanden og egen virksomhed.
Erfagruppe Koncept NEXTWORK er et billigt, lokalt netværk for dig som ønsker at udvikle dig selv fagligt og personligt og gøre dig i stand til at omsætte viden og erfaringer til handlinger i dit daglige
Læs mereUddannelsesordning for uddannelsen til Tandklinikassistent
1. Ikrafttrædelsesdato: Den 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedt af det faglige udvalg for i henhold til bekendtgørelse nr. 292 af 28. marts 2015 om erhvervsuddannelsen til. 2.
Læs mereRealkompetencevurdering på erhvervsuddannelserne
www.eva.dk Realkompetencevurdering på erhvervsuddannelserne FOU-Konference (eud) mandag den 23. februar 2015 ved Specialkonsulent Michael Andersen www.eva.dk RKV praksis på erhvervsskolerne - belyst gennem
Læs mereEKSAMENSBESTEMMELSER FOR VALGFRIE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2015
EKSAMENSBESTEMMELSER FOR VALGFRIE MODULER Kommunomuddannelsen på akademiniveau Gældende fra august 2015 Kommunomuddannelsen www.cok.dk 04-06-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Eksamen... 3 1.1 Eksamensformer...
Læs mereNegativ social arv i de gymnasiale uddannelser Seminar for skolekoordinatorer
Negativ social arv i de gymnasiale uddannelser Seminar for skolekoordinatorer Middelfart Gymnasium, 26.august 2010 Lars Ulriksen Christine Holm Aase Bitsch Ebbensgaard Dias 1 Formål med mødet Når dagen
Læs mereElevbrochure 2015-16
Elevbrochure 2015-16 Lemvig Gymnasium Studieområdet 3. del Det Internationale Område Studieområdet 3. del Det Internationale Område Studieområdet 3. del afvikles på 3. år af hhx-uddannelsen, og omfatter
Læs mereUddannelse til klinisk vejleder i melemlange videregående sundhedsuddannelser
Studieordning/M odulbeskrivelse Klinisk Vejlederuddannelse Uddannelse til klinisk vejleder i melemlange videregående sundhedsuddannelser Uddannelsen har et samlet omfang på 9 ECTS point (1/6 årsværk).
Læs mereFransk fortsættersprog B stx, juni 2010
Fransk fortsættersprog B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det franske sprog, dels som alment
Læs mereDen store grønlandske ekspedition til Danmark
Den store grønlandske ekspedition til Danmark - kulturel kapital og kampe for tilkommende studerende Miriam Canu, Rasmus Kjeldbjerg & Simon Bach Pedersen Cand.mag i Læring og Forandringsprocesser Institut
Læs mereTeamcoaching som meningsskabende proces
- Mening i arbejdslivet Abstract Erhardt Borgbjerg Skjødt, studienr. 20111008 Nina Lerche, studienr. 20121378 Runi Lomstein, studienr. 20121366 Signe Hovgaard Thomsen, studienr. 19983099 Stud.mag i Læring
Læs mereErhvervspolitisk evaluering 2015
Erhvervspolitisk evaluering 2015 Indledning I 2013 blev der i samarbejde mellem Stevns Erhvervsråd og Stevns Kommune udarbejdet en Erhvervspolitisk redegørelse (se eventuelt bilag 7), som udgjorde afsættet
Læs mereProjektets titel. Skolen tager bureaukratiet
Projektets titel Skolen tager bureaukratiet Formål En lang række af de mindre bornholmske virksomheder, som har været interviewet i forbindelse med praktikpladsudfordringerne, har peget på at årsagen til
Læs mereFølgeforskning til Greve Kommunes inklusionsprojekt
Følgeforskning til Greve Kommunes inklusionsprojekt Teori og Metodecentret Juni 2012 Greve Kommune har sat sig som mål, at det almene læringsmiljø skal kunne inkludere flere børn og unge, som tidligere
Læs mereModul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)
Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen
Læs mereEUX på social- og sundhedsuddannelsen To modeller for EUX
EUX på social- og sundhedsuddannelsen To modeller for EUX 17-10-2013 Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens Social- og Sundhedsskolen Fyn Social- og Sundhedsskolen Syd Social- og Sundhedsskolen
Læs mereForenklede fælles mål og specialskole-virkeligheden hvordan skal vi forholde os? Læringsmål for deltagerne i denne session: 1.
Forenklede fælles mål og specialskole-virkeligheden hvordan skal vi forholde os? Læringsmål for deltagerne i denne session: 1. At vide, hvad forenklede fælles mål og opmærksomhedsmål er 2. At have forudsætninger
Læs mereAnvendelsesorientering og motivation Inspiration, refleksion og diskussion. Hf-konference 1. november 2012 Morten Overgård Nielsen, KVUC
Anvendelsesorientering og motivation Inspiration, refleksion og diskussion Hf-konference 1. november 2012 Morten Overgård Nielsen, KVUC ANVENDELSESORIENTERING OG MOTIVATION Hvad er anvendelsesorientering?
Læs mereSuccesfuld udvikling og ledelse af erhvervsskoler SAMMEN GØR VI DIG BEDRE
Succesfuld udvikling og ledelse af erhvervsskoler SAMMEN GØR VI DIG BEDRE Vi forstår jer og den reformændring, I som erhvervsskole står overfor Succesfuld udvikling og ledelse af Erhvervsskoler UCN act2learn
Læs mereStærke børnefællesskaber - om trivsel og læring for alle børn
Stærke børnefællesskaber - om trivsel og læring for alle børn Konference for Undervisningsministeriets samarbejdskommuner 12. maj 2015 Uddannelseskonsulent Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet Agenda
Læs mereFrivillighedspolitik. Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune. Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1.
Frivillighedspolitik Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1. marts 2016 Skive det er RENT LIV Forord I efteråret 2015 har frivillige,
Læs mereINKLUSIONS- FORTÆLLINGER
INKLUSIONS- FORTÆLLINGER ET FOKUS PÅ MILJØ OG SAMSPILSPROCESSER Det enkelte barns læring og deltagelsesmuligheder Institutionsmiljø: Samarbejde om organisering af pædagogisk praksis Faglighed: Børnesyn
Læs mereGuide til måling af social kapital 2016
Guide til måling af social kapital 2016 Indhold Introduktion til måling af Social Kapital i Høje-Taastrup Kommune 3 Proces for måling af Social Kapital 2016 4 Før måling leders rolle 5 Tjekliste før målingen
Læs mere