DOMSTOLENS DOM (Anden Afdeling) 11. april 2013 *

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DOMSTOLENS DOM (Anden Afdeling) 11. april 2013 *"

Transkript

1 DOMSTOLENS DOM (Anden Afdeling) 11. april 2013 *»Socialpolitik De Forenede Nationers konvention om rettigheder for personer med handicap direktiv 2000/78/EF ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv artikel 1, 2 og 5 forskellig behandling på grund af handicap opsigelse spørgsmålet, om der foreligger et handicap lønmodtagers fravær som følge af den pågældendes handicap forpligtelse til at foretage tilpasninger deltidsarbejde opsigelsesvarslets længde«i de forenede sager C-335/11 og C-337/11, angående anmodninger om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 267 TEUF, indgivet af Sø- og Handelsretten (Danmark) ved afgørelser af 29. juni 2011, indgået til Domstolen den 1. juli 2011, i sagerne: HK Danmark som mandatar for Jette Ring mod Dansk almennyttigt Boligselskab (sag C-335/11) og HK Danmark som mandatar for Lone Skouboe Werge mod Dansk Arbejdsgiverforening som mandatar for Pro Display A/S under konkurs (sag C-337/11), har DOMSTOLEN (Anden Afdeling) sammensat af afdelingsformanden, R. Silva de Lapuerta, Domstolens vicepræsident, K. Lenaerts, som fungerende dommer i Anden Afdeling, samt * Processprog: dansk. DA

2 DOM AF FORENEDE SAGER C-335/11 OG C-337/11 dommerne G. Arestis, A. Arabadjiev (refererende dommer) og J.L. da Cruz Vilaça, generaladvokat: J. Kokott justitssekretær: fuldmægtig C. Strömholm, på grundlag af den skriftlige forhandling og efter retsmødet den 18. oktober 2012, efter at der er afgivet indlæg af: HK Danmark som mandatar for Jette Ring ved advokat J. Goldschmidt HK Danmark som mandatar for Lone Skouboe Werge ved advokat M. Østergård Dansk almennyttigt Boligselskab ved advokaterne C. Emmeluth og L. Greisen Dansk Arbejdsgiverforening som mandatar for Pro Display A/S under konkurs ved advokaterne T. Skyum og L. Greisen den danske regering, først ved C. Vang, derefter ved V. Pasternak Jørgensen, som befuldmægtigede den belgiske regering ved L. Van den Broeck, som befuldmægtiget Irland ved D. O Hagan, som befuldmægtiget, bistået af C. Power, BL den græske regering ved D. Tsagkaraki, som befuldmægtiget den italienske regering ved G. Palmieri, som befuldmægtiget, bistået af avvocato dello Stato C. Gerardis den polske regering ved M. Szpunar, J. Faldyga og M. Załęka, som befuldmægtigede Det Forenede Kongeriges regering ved barrister K. Smith Europa-Kommissionen ved M. Simonsen og J. Enegren, som befuldmægtigede, og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgørelse i retsmødet den 6. december 2012, afsagt følgende I - 2 Dom

3 RING OG SKOUBOE WERGE 1 Anmodningerne om præjudiciel afgørelse vedrører fortolkningen af artikel 1, 2 og 5 i Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (EFT L 303, s. 16). 2 Disse anmodninger er blevet indgivet i forbindelse med to tvister mellem dels HK Danmark (herefter»hk«), som mandatar for Jette Ring, og Dansk almennyttigt Boligselskab (herefter»dab«), dels HK, som mandatar for Lone Skouboe Werge, og Dansk Arbejdsgiverforening, som mandatar for Pro Display A/S under konkurs (herefter»pro Display«), vedrørende lovligheden af opsigelserne af Jette Ring og Lone Skouboe Werge. Retsforskrifter International ret 3 I De Forenede Nationers konvention om rettigheder for personer med handicap, som blev godkendt på Det Europæiske Fællesskabs vegne ved Rådets afgørelse 2010/48/EF af 26. november 2009 (EUT 2010 L 23, s. 35, herefter»fnkonventionen«), er følgende anført i præamblens litra e):»[de i denne konvention deltagende stater] anerkender, at handicap er et begreb under udvikling, og at handicap er et resultat af samspillet mellem personer med funktionsnedsættelse og holdningsmæssige og omgivelsesbestemte barrierer, som hindrer deres fulde og effektive deltagelse i samfundslivet på lige fod med andre«. 4 Denne konventions artikel 1 har følgende ordlyd:»formålet med denne konvention er at fremme, beskytte og sikre muligheden for, at alle personer med handicap fuldt ud kan nyde alle menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder på lige fod med andre, samt at fremme respekten for deres naturlige værdighed. Personer med handicap omfatter personer, der har en langvarig fysisk, psykisk, intellektuel eller sensorisk funktionsnedsættelse, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre dem i fuldt og effektivt at deltage i samfundslivet på lige fod med andre.«5 Ifølge nævnte konventions artikel 2, fjerde led,»betyder»rimelig tilpasning«nødvendige og passende ændringer og justeringer, som ikke indebærer en uforholdsmæssig stor eller unødvendig byrde, når dette er nødvendigt i et konkret tilfælde for at sikre, at personer med handicap kan nyde eller udøve alle menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder på lige fod med andre«. I - 3

4 DOM AF FORENEDE SAGER C-335/11 OG C-337/11 EU-ret 6 Sjette og ottende betragtning til direktiv 2000/78 lyder således:»(6) Fællesskabspagten om arbejdstagernes grundlæggende arbejdsmarkedsmæssige og sociale rettigheder anerkender betydningen af at bekæmpe alle former for forskelsbehandling, herunder nødvendigheden af at træffe passende foranstaltninger til at sikre social og økonomisk integrering af ældre og personer med handicap. [...] (8) I retningslinjerne for beskæftigelsen 2000, som blev godkendt af Det Europæiske Råd i Helsingfors den 10. og 11. december 1999, understreges behovet for at skabe forudsætninger for et arbejdsmarked, der fremmer den sociale integrering gennem formulering af et sammenhængende sæt foranstaltninger til bekæmpelse af forskelsbehandling af grupper som f.eks. handicappede. Det fremhæves desuden, at der bør lægges særlig vægt på støtte til ældre arbejdstagere for at øge deres deltagelse i arbejdsstyrken.«7 I 16. og 17. betragtning til nævnte direktiv er anført følgende:»(16) Iværksættelse af foranstaltninger, der tager hensyn til behovene hos personer med handicap på arbejdspladsen, spiller en vigtig rolle i bekæmpelsen af forskelsbehandling på grund af handicap. (17) Med forbehold af forpligtelsen til i rimeligt omfang at foretage tilpasninger af hensyn til personer med handicap kræver dette direktiv hverken ansættelse, forfremmelse, fortsat ansættelse eller uddannelse af en person, der ikke er kompetent, egnet og disponibel til at udføre de væsentlige funktioner i forbindelse med den pågældende stilling eller at følge en given uddannelse.«8 20. og 21. betragtning til samme direktiv har følgende ordlyd:»(20) Der bør vedtages passende, dvs. effektive og praktiske foranstaltninger med henblik på at tilpasse arbejdspladsen til en handicappet, f.eks. ved at indrette lokaler eller tilpasse udstyr, arbejdsmønstre, opgavefordeling, samt adgang til uddannelse og instruktion. (21) Når det vurderes, om disse tilpasninger medfører en uforholdsmæssig stor byrde, bør der navnlig tages hensyn til de finansielle og andre omkostninger, der er forbundet hermed, samt til organisationens eller virksomhedens størrelse og finansielle midler samt muligheden for at opnå offentlige tilskud eller anden støtte.«i - 4

5 RING OG SKOUBOE WERGE 9 I henhold til artikel 1 i direktiv 2000/78 er formålet med direktivet»med henblik på at gennemføre princippet om ligebehandling i medlemsstaterne at fastlægge en generel ramme for bekæmpelsen af forskelsbehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv på grund af religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering«. 10 Nævnte direktivs artikel 2 med overskriften»begrebet forskelsbehandling«bestemmer:»1. I dette direktiv betyder princippet om ligebehandling, at ingen må udsættes for nogen form for direkte eller indirekte forskelsbehandling af nogen af de i artikel 1 anførte grunde. 2. I henhold til stk. 1 a) foreligger der direkte forskelsbehandling, hvis en person af en eller flere af de i artikel 1 anførte grunde behandles ringere, end en anden i en tilsvarende situation bliver, er blevet eller ville blive behandlet b) foreligger der indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer med en bestemt religion eller tro, et bestemt handicap, personer, som tilhører en bestemt aldersgruppe, eller personer med en bestemt seksuel orientering særlig ufordelagtigt i forhold til andre personer, medmindre i) den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et legitimt mål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige, eller ii) medmindre arbejdsgiveren eller enhver anden person eller organisation omfattet af dette direktiv i medfør af den nationale lovgivning er nødt til at træffe passende foranstaltninger for så vidt angår personer med et bestemt handicap i henhold til principperne i artikel 5 med henblik på at afhjælpe ufordelagtige virkninger af denne bestemmelse, dette kriterium eller denne praksis. [...]«11 Artikel 5 i samme direktiv med overskriften»tilpasninger til handicappede i rimeligt omfang«lyder således:»med henblik på at sikre, at princippet om ligebehandling af handicappede overholdes, foretages der tilpasninger i rimeligt omfang. Det betyder, at arbejdsgiveren skal træffe de foranstaltninger, der er hensigtsmæssige i betragtning af de konkrete behov, for at give en handicappet adgang til beskæftigelse, til at udøve den eller have fremgang i den eller for at give vedkommende adgang til uddannelse, medmindre arbejdsgiveren derved pålægges I - 5

6 DOM AF FORENEDE SAGER C-335/11 OG C-337/11 en uforholdsmæssig stor byrde. Hvis denne byrde i tilstrækkeligt omfang lettes gennem foranstaltninger, der er normale elementer i den pågældende medlemsstats handicappolitik, anses den ikke for at være uforholdsmæssig stor.«dansk ret 12 2 i lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer (herefter»fl«) bestemmer:»arbejdsaftalen mellem arbejdsgiveren og funktionæren kan ved opsigelse kun bringes til ophør efter forudgående varsel i overensstemmelse med nedenstående regler. Det samme gælder ved ophør af en tidsbegrænset arbejdsaftale før tidspunktet for arbejdsaftalens udløb. Stk. 2. Opsigelse fra arbejdsgiverens side skal ske med mindst 1) 1 måneds varsel til fratræden ved en måneds udgang i de første 6 måneder efter ansættelsen, 2) 3 måneders varsel til fratræden ved en måneds udgang efter 6 måneders ansættelse. Stk. 3. Opsigelsesvarslet i stk. 2, nr. 2, forhøjes med 1 måned for hvert tredje ansættelsesår, dog højst til 6 måneder.«13 FL s 5, hvori det bl.a. bestemmes, at funktionæren har ret til fuld løn under sygdom, lyder således:»bliver funktionæren på grund af sygdom ude af stand til at udføre sit arbejde, betragtes den heraf følgende tjenesteforsømmelse som lovligt forfald for funktionæren, medmindre han under tjenesteforholdets beståen har pådraget sig sygdommen ved forsæt eller grov uagtsomhed, eller han ved stillingens overtagelse svigagtigt har fortiet, at han led af den pågældende sygdom. Stk. 2. Det kan dog ved skriftlig kontrakt i det enkelte tjenesteforhold bestemmes, at funktionæren kan opsiges med 1 måneds varsel til fratræden ved en måneds udgang, når funktionæren inden for et tidsrum af 12 på hinanden følgende måneder har oppebåret løn under sygdom i ialt 120 dage. Opsigelsens gyldighed er betinget af, at den sker i umiddelbar tilknytning til udløbet af de 120 sygedage, og medens funktionæren endnu er syg, hvorimod gyldigheden ikke berøres af, at funktionæren er vendt tilbage til arbejdet, efter at opsigelse er sket.«14 Direktiv 2000/78 blev gennemført i national ret ved lov nr af 22. december 2004 om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. (herefter»forskelsbehandlingsloven«). Forskelsbehandlingslovens 2a bestemmer: I - 6

7 RING OG SKOUBOE WERGE»Arbejdsgiveren skal træffe de foranstaltninger, der er hensigtsmæssige i betragtning af de konkrete behov for at give en person med handicap adgang til beskæftigelse, til at udøve beskæftigelse eller have fremgang i beskæftigelse eller for at give en person med handicap adgang til uddannelse. Dette gælder dog ikke, hvis arbejdsgiveren derved pålægges en uforholdsmæssig stor byrde. Lettes denne byrde i tilstrækkeligt omfang gennem offentlige foranstaltninger, anses byrden ikke for at være uforholdsmæssig stor.«tvisterne i hovedsagerne og de præjudicielle spørgsmål 15 I 1996 blev Jette Ring ansat i Boligorganisationen Samvirke i Lyngby og dernæst, fra 17. juli 2000, i DAB, som havde overtaget Boligorganisationen Samvirke. Jette Ring var fraværende i flere perioder mellem den 6. juni 2005 og den 24. november Af lægeerklæringerne fremgår bl.a., at hun lider af konstante lænderygsmerter, der ikke kan behandles. Det har ikke været muligt at opstille nogen prognose med hensyn til perspektivet for en tilbagevenden til arbejdsmarkedet på fuld tid. 16 Ved skrivelse fra DAB af 24. november 2005 blev Jette Ring opsagt, jf. FL s 5, stk Det fremgår af de sagsakter, som Domstolen er i besiddelse af, at arbejdspladsen er blevet nyindrettet efter denne opsigelse. DAB har fremlagt et budgetoverslag af 3. september 2008 for et samlet budget på»ca [DKK] (+ en sjat)«vedrørende»en modtageskranke og nogle arbejdspladser bagved«samt»fjerne gammelt gulvtæppe og nyt på«og opstilling af»hæve/sænkeborde«. 18 Den 1. februar 2006 tiltrådte Jette Ring en ny stilling som receptionist i selskabet ADRA Danmark på 20 timer om ugen. Parterne i hovedsagen i sag C-335/11 er enige om, at Jette Rings arbejdsplads er almindelig og bl.a. er udstyret med et hæve/sænkebord. 19 Lone Skouboe Werge blev i 1998 ansat af Pro Display som kontorassistent/direktionssekretær. Den 19. december 2003 blev hun udsat for et trafikuheld og pådrog sig en piskesmældsskade. Hun var herefter sygemeldt i ca. tre uger. Hun havde efterfølgende kun enkelte sygedage. Den 4. november 2004 fremsendte Pro Displays regnskabsdirektør en til personalet om, at Lone Skouboe Werge efter aftale ville være deltidssygemeldt i fire uger, i hvilken periode hun ville arbejde ca. fire timer om dagen. Pro Display fik refunderet den del af lønnen, som svarede til sygedagpengene. 20 Mandag den 10. januar 2005 blev Lone Skouboe Werge sygemeldt på fuld tid. Ved af 14. januar 2005 meddelte hun Pro Displays administrerende direktør, at hun fortsat havde det meget dårligt, og at hun skulle til konsultation hos en speciallæge samme dag. Af en lægeerklæring af 17. januar 2005 fremgår, at hun havde kontaktet lægen denne dag og oplyst, at hun havde været I - 7

8 DOM AF FORENEDE SAGER C-335/11 OG C-337/11 uarbejdsdygtig siden den 10. januar Lægen skønnede, at uarbejdsdygtigheden ville vare yderligere en måned. I en lægeerklæring af 23. februar 2005 oplyste samme læge, at han ikke kunne udtale sig om varigheden af uarbejdsdygtigheden. 21 Ved skrivelse af 21. april 2005 blev Lone Skouboe Werge opsagt med en måneds varsel til fratræden den 31. maj Lone Skouboe Werge fulgte et afklaringsforløb ved Jobcenter Randers, som konkluderede, at hun var i stand til at arbejde ca. otte timer pr. uge i et langsomt tempo. I juni 2006 fik hun tilkendt førtidspension som følge af sin uarbejdsdygtighed. I 2007 fastsatte Arbejdsskadestyrelsen Lone Skouboe Werges méngrad til 10% og hendes erhvervsevnetab til 50%, hvilket efterfølgende blev ændret til 65%. 23 Fagforbundet HK Danmark har på vegne af de to sagsøgere i hovedsagerne anlagt sag ved Sø- og Handelsretten mod disses arbejdsgivere med påstand om godtgørelse på grundlag af forskelsbehandlingsloven. HK har gjort gældende, at disse to ansatte var handicappede, og at deres respektive arbejdsgivere var forpligtede til at tilbyde dem nedsat arbejdstid i medfør af forpligtelsen til at foretage tilpasninger i henhold til artikel 5 i direktiv 2000/78. HK har ligeledes gjort gældende, at FL s 5, stk. 2, ikke kan finde anvendelse på disse to arbejdstagere, da deres sygefravær er en følge af deres handicap. 24 Arbejdsgiverne har i de to hovedsager bestridt, at sagsøgernes helbredstilstand er omfattet af begrebet»handicap«som omhandlet i direktiv 2000/78, idet deres eneste funktionsnedsættelse er, at de ikke er i stand til at arbejde på fuld tid. Arbejdsgiverne har ligeledes bestridt, at en nedsættelse af arbejdstiden henhører under de foranstaltninger, der er omfattet af dette direktivs artikel 5. Arbejdsgiverne har endelig anført, at opsigelse af en handicappet arbejdstager i medfør af FL s 5, stk. 2, i tilfælde af sygefravær forårsaget af handicappet ikke udgør forskelsbehandling og derfor ikke er i strid med nævnte direktiv. 25 Den forelæggende ret har henvist til, at Domstolen i præmis 45 i dens dom af 11. juli 2006 i Chacón Navas-sagen (sag C-13/05, Sml. I, s. 6467) udtalte, at for at en begrænsning i evnen til at deltage i arbejdslivet er omfattet af begrebet»handicap«, skal det være sandsynligt, at den er af lang varighed. 26 På denne baggrund har Sø- og Handelsretten besluttet at udsætte sagen og at forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål, som er identiske i de to sager C-335/11 og C-337/11:»1) a) Vil enhver person, som på grund af fysiske, mentale eller psykiske skader ikke kan eller kun i begrænset omfang kan udføre sit arbejde i en periode, der opfylder kravet til længden af perioden som anført i præmis 45 i [Chacòn Navas-dommen], være omfattet af begrebet»handicap«i [direktiv 2000/78 s] forstand? I - 8

9 RING OG SKOUBOE WERGE b) Kan en tilstand, der er forårsaget af en lægeligt diagnosticeret uhelbredelig sygdom, være omfattet af begrebet handicap i direktivets forstand? c) Kan en tilstand, der er forårsaget af en lægeligt diagnosticeret forbigående sygdom, være omfattet af begrebet handicap i direktivets forstand? 2) Skal en varig funktionsnedsættelse, som ikke afføder behov for særlige hjælpemidler eller lignende, og som alene eller i det væsentligste består i, at den pågældende person ikke er i stand til at arbejde på fuld tid, anses for et handicap i den forstand, hvori dette udtryk er anvendt i [direktiv 2000/78]? 3) Er reduktion af arbejdstiden blandt de foranstaltninger, der er omfattet af artikel 5, i [direktiv 2000/78]? 4) Er [direktiv 2000/78] til hinder for at anvende en national lovbestemmelse, hvorefter en arbejdsgiver har ret til at opsige en medarbejder med et forkortet varsel, når medarbejderen har oppebåret løn under sygdom i i alt 120 dage inden for 12 på hinanden følgende måneder, over for en medarbejder, der må anses for handicappet i direktivets forstand, når a) fraværet er forårsaget af handicappet? eller b) fraværet skyldes, at arbejdsgiveren ikke har iværksat de foranstaltninger, der under hensyn til de konkrete behov er hensigtsmæssige for at give en person med handicap adgang til at udøve sin beskæftigelse?«27 Ved kendelse afsagt af Domstolens præsident den 4. august 2011 blev sagerne C- 335/11 og C-337/11 forenet med henblik på den skriftlige og mundtlige forhandling samt dommen. Om de præjudicielle spørgsmål Indledende bemærkninger 28 Indledningsvis bemærkes, at når Den Europæiske Union indgår internationale aftaler, er de ifølge artikel 216, stk. 2, TEUF bindende for EU-institutionerne, og de har følgelig forrang for EU-retsakter (dom af , sag C-366/10, Air Transport Association of America m.fl., endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 50 og den deri nævnte retspraksis). 29 Det bemærkes ligeledes, at den forrang, som internationale aftaler indgået af Unionen har i forhold til den afledte ret, kræver, at den afledte ret i videst muligt I - 9

10 DOM AF FORENEDE SAGER C-335/11 OG C-337/11 omfang fortolkes i overensstemmelse med disse aftaler (dom af , forenede sager C-320/11, C-330/11, C-382/11 og C-383/11, Digitalnet m.fl., endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 39 og den deri nævnte retspraksis). 30 Det fremgår af afgørelse 2010/48, at Unionen har godkendt FN-konventionen. Følgelig udgør bestemmelserne i denne konvention fra tidspunktet for dennes ikrafttrædelse en integrerende del af Unionens retsorden (jf. i denne retning dom af , sag 181/73, Haegeman, Sml. s. 449, præmis 5). 31 I øvrigt fremgår det af tillægget til bilag II til nævnte afgørelse, at direktiv 2000/78 for så vidt angår en selvstændig tilværelse, social inklusion, arbejde og beskæftigelse er opført blandt de EU-retsakter, der vedrører spørgsmål, der er omhandlet i FN-konventionen. 32 Det følger heraf, at direktiv 2000/78 i videst muligt omfang bør fortolkes i overensstemmelse med nævnte konvention. 33 Det er i lyset af disse betragtninger, at de spørgsmål, som den forelæggende ret har stillet Domstolen, skal besvares. Det første og andet spørgsmål 34 Med det første og andet spørgsmål, som behandles samlet, ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om begrebet»handicap«i direktiv 2000/78 skal fortolkes således, at det omfatter helbredstilstanden for en person, som på grund af fysiske, mentale eller psykiske skader i en periode, der sandsynligvis vil være lang, eller varigt ikke kan eller kun i begrænset omfang kan udføre sit arbejde. Den forelæggende ret ønsker endvidere oplyst, om dette begreb skal fortolkes således, at en tilstand, der er forårsaget af en lægeligt diagnosticeret uhelbredelig sygdom, kan være omfattet af dette begreb, at en tilstand, der er forårsaget af en lægeligt diagnosticeret helbredelig sygdom, ligeledes kan være omfattet af nævnte begreb, og at karakteren af de foranstaltninger, som arbejdsgiveren skal træffe, er afgørende for, om en persons helbredstilstand er omfattet af samme begreb. 35 Indledningsvis bemærkes, at det fremgår af artikel 1 i direktiv 2000/78, at direktivet har til formål at fastlægge en generel ramme for bekæmpelsen, med hensyn til beskæftigelse og erhverv, af forskelsbehandling på grund af et af de forhold, der er anført i denne bestemmelse, herunder handicap (jf. Chacón Navasdommen, præmis 41). I overensstemmelse med direktivets artikel 3, stk. 1, litra c), finder dette, inden for rammerne af Unionens beføjelser, anvendelse på alle personer for så vidt angår bl.a. afskedigelse. 36 Det bemærkes, at begrebet»handicap«ikke er defineret i selve direktiv 2000/78. Derfor fastslog Domstolen i Chacón Navas-dommens præmis 43, at dette begreb skal forstås således, at det omfatter en begrænsning som følge af bl.a. fysiske, I - 10

11 RING OG SKOUBOE WERGE mentale eller psykiske skader, der hindrer, at vedkommende kan deltage i arbejdslivet. 37 FN-konventionen, som blev ratificeret af Den Europæiske Union ved afgørelse af 26. november 2009, altså efter afsigelsen af Chacón Navas-dommen, anerkender i præamblens litra e), at»handicap er et begreb under udvikling, og at handicap er et resultat af samspillet mellem personer med funktionsnedsættelse og holdningsmæssige og omgivelsesbestemte barrierer, som hindrer deres fulde og effektive deltagelse i samfundslivet på lige fod med andre«. Således bestemmer denne konventions artikel 1, stk. 2, at personer med handicap omfatter personer,»der har en langvarig fysisk, psykisk, intellektuel eller sensorisk funktionsnedsættelse, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre dem i fuldt og effektivt at deltage i samfundslivet på lige fod med andre«. 38 Henset til de i denne doms præmis anførte betragtninger skal begrebet»handicap«forstås således, at det omfatter en begrænsning som følge af bl.a. fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige fod med andre arbejdstagere. 39 Det fremgår desuden af FN-konventionens artikel 1, stk. 2, at den fysiske, psykiske, intellektuelle eller sensoriske funktionsnedsættelse skal være»langvarig«. 40 Det tilføjes endvidere, således som generaladvokaten har anført i punkt 32 i forslaget til afgørelse, at det ikke ses, at direktiv 2000/78 kun omfatter handicap, der er medfødt, eller som skyldes ulykker, og udelukker handicap, der er forårsaget af en sygdom. Det ville nemlig være i strid med selve dette direktivs formål, som er at sikre ligebehandling, at definere dets anvendelsesområde med henvisning til årsagen til handicappet. 41 Det skal følgelig fastslås, at hvis en helbredelig eller uhelbredelig sygdom medfører en begrænsning som følge af bl.a. fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige fod med andre arbejdstagere, og hvis denne begrænsning er af lang varighed, kan en sådan sygdom henhøre under begrebet»handicap«som omhandlet i direktiv 2000/ Derimod er en sygdom, som ikke medfører en sådan begrænsning, ikke omfattet af begrebet»handicap«som omhandlet i direktiv 2000/78. Sygdom i sig selv kan nemlig ikke anses for en grund, der sidestilles med de grunde, der er omfattet af forbuddet mod forskelsbehandling i direktiv 2000/78 (jf. Chacón Navas-dommen, præmis 57). 43 Den omstændighed, at den berørte person kun kan udføre sit arbejde i begrænset omfang, er ikke til hinder for, at denne persons helbredstilstand henhører under begrebet»handicap«. I modsætning til det af DAB og Pro Display anførte I - 11

12 DOM AF FORENEDE SAGER C-335/11 OG C-337/11 indebærer et handicap ikke nødvendigvis en fuldstændig udelukkelse fra at få et arbejde eller fra arbejdslivet. 44 Det bemærkes i denne henseende, at begrebet»handicap«, således som det følger af denne doms præmis 38, skal forstås således, at det omfatter en gene for udøvelsen af en erhvervsmæssig aktivitet, og ikke, som anført af DAB og af Pro Display, således, at det er umuligt at udøve en sådan aktivitet. Helbredstilstanden for en handicappet person, som er i stand til at arbejde, om end kun på deltid, kan derfor henhøre under begrebet»handicap«. En fortolkning som den af DAB og Pro Display foreslåede ville i øvrigt være uforenelig med målet med direktiv 2000/78, som bl.a. er, at en handicappet person kan få adgang til beskæftigelse eller til at udøve den. 45 Desuden afhænger konstateringen af, at der foreligger et handicap, ikke af karakteren af tilpasningsforanstaltningerne, såsom anvendelsen af specielt udstyr. Det skal i denne forbindelse fastslås, at definitionen af begrebet»handicap«som omhandlet i artikel 1 i direktiv 2000/78 går forud for fastsættelsen og vurderingen af de hensigtsmæssige tilpasningsforanstaltninger i henhold til direktivets artikel I overensstemmelse med 16. betragtning til direktiv 2000/78 tilsigter sådanne foranstaltninger at tage hensyn til behovene hos personer med handicap. De er derfor en følge af og ikke en grundlæggende bestanddel af begrebet handicap. Ligeledes gør de foranstaltninger eller de tilpasninger, som er anført i 20. betragtning til dette direktiv, det muligt at overholde den forpligtelse, der følger af artikel 5 i nævnte direktiv, men de finder kun anvendelse på betingelse af, at der foreligger et handicap. 47 Det følger af de ovenstående betragtninger, at det første og andet spørgsmål skal besvares med, at begrebet»handicap«i direktiv 2000/78 skal fortolkes således, at det omfatter en tilstand, der er forårsaget af en lægeligt diagnosticeret helbredelig eller uhelbredelig sygdom, når denne sygdom medfører en begrænsning som følge af bl.a. fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige fod med andre arbejdstagere, og denne begrænsning er af lang varighed. Karakteren af de foranstaltninger, som arbejdsgiveren skal træffe, er ikke afgørende for, om en persons helbredstilstand skal anses for omfattet af dette begreb. Det tredje spørgsmål 48 Med det tredje spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om artikel 5 i direktiv 2000/78 skal fortolkes således, at en nedsættelse af arbejdstiden kan udgøre en af de tilpasningsforanstaltninger, der er omfattet af denne artikel. I - 12

13 RING OG SKOUBOE WERGE 49 Som det fremgår af nævnte artikel, er arbejdsgiveren forpligtet til at træffe de foranstaltninger, der er hensigtsmæssige bl.a. for at give en handicappet person adgang til beskæftigelse, til at udøve den eller have fremgang i den. I denne forbindelse foretages i 20. betragtning til nævnte direktiv en ikke-udtømmende opregning af sådanne foranstaltninger, som kan være fysiske, organisatoriske og/eller uddannelsesmæssige. 50 Det bemærkes, at hverken artikel 5 i direktiv 2000/78 eller 20. betragtning til dette nævner nedsættelse af arbejdstiden. Imidlertid skal der foretages en fortolkning af begrebet»arbejdsmønstre«, som er anført i nævnte betragtning, med henblik på at afgøre, om en tilpasning af arbejdstiden kan henhøre under dette begreb. 51 DAB og Pro Display har i denne forbindelse gjort gældende, at nævnte begreb refererer til forhold som tilrettelæggelse af og rytmen og tempoet i arbejdet, herunder f.eks. en produktionsproces, og pauser, således at en handicappet arbejdstager belastes mindst muligt. 52 Imidlertid fremgår det hverken af 20. betragtning eller af nogen anden bestemmelse i direktiv 2000/78, at unionslovgiver har haft til hensigt at begrænse begrebet»arbejdsmønstre«til sådanne forhold og udelukke en tilpasning af timetallet, navnlig muligheden for, at handicappede personer, som ikke eller ikke længere er i stand til at arbejde på fuld tid, kan udføre deres arbejde på deltid, fra at være omfattet af dette begreb. 53 Ifølge FN-konventionens artikel 2, fjerde led, er»rimelige tilpasningernødvendige og passende ændringer og justeringer, som ikke indebærer en uforholdsmæssig stor eller unødvendig byrde, når dette er nødvendigt i et konkret tilfælde for at sikre, at personer med handicap kan nyde eller udøve alle menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder på lige fod med andre«. Det følger heraf, at nævnte bestemmelse tilskynder til en vid definition af begrebet»rimelig tilpasning«. 54 Hvad angår direktiv 2000/78 skal dette begreb forstås således, at det tilsigter at fjerne de forskellige barrierer, som hindrer handicappede personer i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige fod med andre arbejdstagere. 55 Eftersom 20. betragtning til direktiv 2000/78 og FN-konventionens artikel 2, fjerde led, for det første omfatter foranstaltninger, som ikke blot er materielle, men også organisatoriske, og eftersom termen»arbejdsmønster«for det andet skal forstås som den rytme eller det tempo, hvori arbejdet udføres, kan det ikke udelukkes, at en nedsættelse af arbejdstiden kan udgøre en af de tilpasningsforanstaltninger, der er omhandlet i dette direktivs artikel Det bemærkes i øvrigt, at den opregning af passende foranstaltninger med henblik på at tilpasse arbejdspladsen til en handicappet person, som er indeholdt i 20. betragtning til direktiv 2000/78, ikke er udtømmende, og en nedsættelse af arbejdstiden kan følgelig, selv hvis den ikke er omfattet af begrebet I - 13

14 DOM AF FORENEDE SAGER C-335/11 OG C-337/11»arbejdsmønstre«, anses for en tilpasningsforanstaltning som omhandlet i dette direktivs artikel 5 i tilfælde, hvor en nedsættelse af arbejdstiden gør det muligt for arbejdstageren at kunne fortsætte med at udøve sin beskæftigelse i overensstemmelse med formålet med nævnte artikel. 57 Det bemærkes dog, at direktiv 2000/78 ifølge 17. betragtning hertil hverken kræver ansættelse, forfremmelse eller fortsat ansættelse af en person, der ikke er kompetent, egnet og disponibel til at udføre de væsentlige funktioner i forbindelse med den pågældende stilling, med forbehold af forpligtelsen til i rimeligt omfang at foretage tilpasninger af hensyn til personer med handicap, herunder en eventuel nedsættelse af disse personers arbejdstid. 58 I øvrigt bemærkes, at de tilpasninger, som handicappede personer kan gøre krav på, i overensstemmelse med nævnte direktivs artikel 5 skal være rimelige i den forstand, at de ikke må udgøre en uforholdsmæssig stor byrde for arbejdsgiveren. 59 I hovedsagerne tilkommer det derfor den nationale ret at vurdere, om en nedsættelse af arbejdstiden som en tilpasningsforanstaltning udgør en uforholdsmæssig stor byrde for arbejdsgiverne. 60 Således som det fremgår af 21. betragtning til direktiv 2000/78, bør der herved navnlig tages hensyn til de finansielle og andre omkostninger, der er forbundet hermed, samt til virksomhedens størrelse og finansielle midler samt muligheden for at opnå offentlige tilskud eller anden støtte. 61 Det påpeges, at bedømmelsen af de faktiske omstændigheder inden for rammerne af en procedure i henhold til artikel 267 TEUF, som er baseret på en klar adskillelse mellem de nationale retters og Domstolens funktioner, henhører under den nationale rets kompetence. Med henblik på at give den nationale ret et hensigtsmæssigt svar kan Domstolen imidlertid som led i samarbejdet med de nationale domstole give denne alle de oplysninger, som den finder nødvendige (dom af , sag C-433/05, Sandström, Sml. I, s. 2885, præmis 35 og den deri nævnte retspraksis). 62 Den omstændighed, at DAB, som påpeget af den forelæggende ret, umiddelbart efter opsigelsen af Jette Ring i en annonce opslog en ledig stilling som kontorassistent på deltid, dvs. 22 timer pr. uge, i DAB s regionalkontor i Lyngby, kan være relevant med henblik på denne bedømmelse. I de sagsakter, der er forelagt Domstolen, findes ingen oplysninger, som gør det muligt at fastslå, at Jette Ring ikke var i stand til at bestride denne stilling på deltid, eller at forstå grunden til, at hun ikke blev tilbudt denne stilling. Den forelæggende ret har desuden oplyst, at Jette Ring kort tid efter, at hun blev opsagt, tiltrådte en ny stilling som receptionist i et andet selskab, og at den faktiske arbejdstid var 20 timer pr. uge. 63 Som den danske regering oplyste under retsmødet, giver dansk ret i øvrigt mulighed for at tildele virksomheder offentlig støtte til tilpasninger, som har til I - 14

15 RING OG SKOUBOE WERGE formål at lette handicappede personers adgang til arbejdsmarkedet, herunder initiativer, der har til formål at tilskynde arbejdsgiverne til at ansætte og fortsat beskæftige personer med handicap. 64 Henset til det ovenstående skal det tredje spørgsmål besvares med, at artikel 5 i direktiv 2000/78 skal fortolkes således, at en nedsættelse af arbejdstiden kan udgøre en af de tilpasningsforanstaltninger, der er omfattet af denne artikel. Det tilkommer den nationale ret at vurdere, om en nedsættelse af arbejdstiden, under omstændigheder som dem, der foreligger i hovedsagerne, som en tilpasningsforanstaltning udgør en uforholdsmæssig stor byrde for arbejdsgiveren. Det fjerde spørgsmål, litra b) 65 Med det fjerde spørgsmål, litra b), ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om direktiv 2000/78 skal fortolkes således, at det er til hinder for en national bestemmelse, hvorefter en arbejdsgiver kan opsige en arbejdstager med et forkortet varsel, når den pågældende handicappede arbejdstager har oppebåret løn under sygdom i i alt 120 dage inden for 12 på hinanden følgende måneder, når dette fravær er konsekvensen af, at arbejdsgiveren har undladt at træffe hensigtsmæssige foranstaltninger i overensstemmelse med den forpligtelse til at foretage tilpasninger i rimeligt omfang, der er fastsat i dette direktivs artikel Det skal fastslås, at den omstændighed, at en arbejdsgiver har undladt at træffe nævnte foranstaltninger, kan indebære, henset til den forpligtelse, der følger af artikel 5 i direktiv 2000/78, at en handicappet arbejdstagers fravær skal tilskrives en forsømmelse fra arbejdsgiverens side og ikke arbejdstagerens handicap. 67 I tilfælde af, at den nationale ret konstaterer, at arbejdstagernes fravær i de foreliggende tilfælde kan tilskrives den omstændighed, at arbejdsgiveren ikke har truffet hensigtsmæssige tilpasningsforanstaltninger, er direktiv 2000/78 til hinder for anvendelsen af en national bestemmelse som den i hovedsagerne omhandlede. 68 Henset til ovenstående betragtninger skal det fjerde spørgsmål, litra b), besvares med, at direktiv 2000/78 skal fortolkes således, at det er til hinder for en national bestemmelse, hvorefter en arbejdsgiver kan opsige en handicappet arbejdstager med et forkortet varsel, hvis den pågældende har oppebåret løn under sygdom i i alt 120 dage inden for 12 på hinanden følgende måneder, når sygefraværet er en følge af, at arbejdsgiveren har undladt at træffe hensigtsmæssige foranstaltninger i overensstemmelse med den forpligtelse til at foretage tilpasninger i rimeligt omfang, der er fastsat i dette direktivs artikel 5. Det fjerde spørgsmål, litra a) 69 Med det fjerde spørgsmål, litra a), ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om direktiv 2000/78 skal fortolkes således, at det er til hinder for en national bestemmelse, hvorefter en arbejdsgiver kan opsige en arbejdstager med et forkortet varsel, når den pågældende handicappede arbejdstager har oppebåret løn I - 15

16 DOM AF FORENEDE SAGER C-335/11 OG C-337/11 under sygdom i i alt 120 dage inden for 12 på hinanden følgende måneder, når dette fravær er en følge af arbejdstagerens handicap. 70 Det må antages, at den forelæggende ret med dette spørgsmål sigter til tilfælde, hvor FL s 5, stk. 2, anvendes på en handicappet person som følge af et fravær på grund af sygdom, som helt eller delvist kan tilskrives vedkommendes handicap og ikke arbejdsgiverens undladelse af at træffe hensigtsmæssige foranstaltninger i overensstemmelse med den forpligtelse til at foretage tilpasninger i rimeligt omfang, der er fastsat i artikel 5 i direktiv 2000/ Som fastslået af Domstolen i præmis 48 i Chacón Navas-dommen er en ufordelagtig behandling på grundlag af handicap kun i strid med beskyttelsen i direktiv 2000/78 i det omfang, den er udtryk for forskelsbehandling som omhandlet i direktivets artikel 2, stk. 1. En handicappet arbejdstager, som henhører under dette direktiv, skal nemlig være beskyttet mod enhver forskelsbehandling i forhold til en arbejdstager, som ikke er handicappet. Spørgsmålet er derfor, om den i hovedsagerne omhandlede nationale bestemmelse kan medføre en forskelsbehandling af handicappede personer. 72 Hvad angår spørgsmålet, om den i hovedsagerne omhandlede bestemmelse indebærer en forskellig behandling på grund af handicap, bemærkes, at FL s 5, stk. 2, som vedrører fravær på grund af sygdom, finder anvendelse på samme måde på handicappede personer og på ikke-handicappede personer, som har været fraværende i mere end 120 dage af denne grund. Under disse omstændigheder kan det ikke antages, at denne bestemmelse indfører en forskellig behandling direkte på grund af handicap som omhandlet i artikel 1, sammenholdt med artikel 2, stk. 2, litra a), i direktiv 2000/ I denne forbindelse bemærkes, at en person, som opsiges af sin arbejdsgiver med et forkortet varsel udelukkende på grund af sygdom, ikke er omfattet af den generelle ramme, der er fastlagt ved direktiv 2000/78 med henblik på at bekæmpe forskelsbehandling på grund af handicap (jf. analogt Chacón Navas-dommen, præmis 47). 74 Det må herefter konstateres, at FL s 5, stk. 2, ikke indebærer direkte forskelsbehandling på grund af handicap, for så vidt som den lægger et kriterium til grund, som ikke er uadskilleligt forbundet med handicap. 75 Hvad angår spørgsmålet, om nævnte bestemmelse kan medføre en forskellig behandling indirekte på grund af handicap, bemærkes, at en hensyntagen til fraværsdage på grund af sygdom, der er relateret til handicappet, ved beregningen af fraværsdage på grund af sygdom er ensbetydende med at sidestille en sygdom relateret til et handicap med det almindelige sygdomsbegreb. Som Domstolen imidlertid fastslog i præmis 44 i Chacón Navas-dommen, er det udelukket umiddelbart at sidestille begrebet»handicap«med begrebet»sygdom«. I - 16

17 RING OG SKOUBOE WERGE 76 I denne forbindelse skal det fastslås, at en handicappet arbejdstager er udsat for en højere risiko for, at det forkortede opsigelsesvarsel i FL s 5, stk. 2, anvendes over for den pågældende end en ikke-handicappet arbejdstager. Som anført af generaladvokaten i punkt 67 i forslaget til afgørelse er en handicappet arbejdstager nemlig udsat for en yderligere risiko for at blive syg af en sygdom, der har sammenhæng med den pågældendes handicap. En handicappet arbejdstager er således udsat for en højere risiko for at kumulere sygefraværsdage og følgelig at nå den grænse på 120 dage, der er fastsat i FL s 5, stk dages reglen i denne bestemmelse kan derfor stille handicappede arbejdstagere ufordelagtigt og således medføre en forskellig behandling indirekte på grund af handicap som omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra b), i direktiv 2000/ I overensstemmelse med nævnte bestemmelses nr. i) skal det undersøges, om denne forskellige behandling er objektivt begrundet i et legitimt mål, om midlerne til at opfylde det pågældende mål er hensigtsmæssige og ikke går ud over, hvad der er nødvendigt for at nå det af den danske lovgiver forfulgte mål. 78 Hvad angår formålet med FL s 5, stk. 2, har den danske regering påpeget, at der er tale om at tilskynde arbejdsgivere til at ansætte og beholde arbejdstagere, der har særlig risiko for gentaget sygefravær, ved at gøre det muligt for arbejdsgiverne efterfølgende at opsige disse med forkortet varsel, hvis fraværet viser sig at være af meget lang varighed. Til gengæld vil disse arbejdstagere kunne bevare deres job under sygeperioden. 79 Den danske regering har anført, at nævnte regel derfor på én gang tilgodeser arbejdsgivers og arbejdstagers interesser og er i tråd med den generelle regulering af det danske arbejdsmarked, der er baseret på en kombination af på den ene side fleksibilitet og aftalefrihed og på den anden side sikkerhed for arbejdstagerne. 80 DAB og Pro Display har præciseret, at 120-dages reglen i FL s 5, stk. 2, betragtes som en beskyttelse af syge arbejdstagere, da en arbejdsgiver, som har forpligtet sig til at anvende denne, generelt vil være tilbøjelig til at vente længere tid med at opsige en sådan arbejdstager. 81 Det bemærkes, at medlemsstaterne råder over en vid skønsmargin ikke blot ved valget af, hvilket bestemt formål blandt andre man ønsker at forfølge på området for socialpolitik og beskæftigelse, men også ved valget af, hvilke foranstaltninger der kan opfylde det (jf. i denne retning dom af , sag C-141/11, Hörnfeldt, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 32, og af , sag C- 152/11, Odar, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 47). 82 Domstolen har allerede fastslået, at det ubestrideligt er et legitimt mål i medlemsstaternes social- eller beskæftigelsespolitik at fremme ansættelse, og at denne vurdering helt åbenbart skal anvendes på nationale arbejdsmarkedspolitiske instrumenter, der sigter på at forbedre mulighederne for, at visse kategorier af arbejdstagere kan få fodfæste på arbejdsmarkedet (jf. dom af , sag C- I - 17

18 DOM AF FORENEDE SAGER C-335/11 OG C-337/11 411/05, Palacios de la Villa, Sml. I, s. 8531, præmis 65). Ligeledes kan en foranstaltning, der træffes med henblik på at fremme fleksibiliteten på arbejdsmarkedet, anses for en foranstaltning, der er omfattet af beskæftigelsespolitikken. 83 Følgelig kan mål som dem, der er anført af den danske regering, principielt anses for, inden for rammerne af national ret, objektivt, således som det er fastsat i artikel 2, stk. 2, litra b), nr. i), i direktiv 2000/78, at begrunde en forskellig behandling på grund af handicap som den, der følger af FL s 5, stk Det skal endvidere efterprøves, om de midler, som anvendes til at opfylde disse mål, er hensigtsmæssige og nødvendige, og at de ikke går ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål. 85 Den danske regering er af den opfattelse, at FL s 5, stk. 2, gør det muligt på den mest hensigtsmæssige måde at nå dels målet om at gøre det muligt at ansætte og beholde personer, som i det mindste potentielt har en nedsat arbejdsevne, dels det overordnede mål om et fleksibelt, aftalebaseret og sikkert arbejdsmarked. 86 DAB og Pro Display har i denne forbindelse præciseret, at ifølge dansk lovgivning om sygedagpenge har en arbejdsgiver, der udbetaler løn til en sygemeldt arbejdstager, ret til refusion af sygedagpengene fra arbejdstagerens bopælskommune. Imidlertid er retten til disse sygedagpenge begrænset til 52 uger, og størrelsen heraf er lavere end den faktiske løn. Under disse omstændigheder sikrer bestemmelserne i FL s 5, stk. 2, en rimelig afvejning mellem arbejdsgivers og arbejdstagers modsatrettede interesser for så vidt angår sygefravær. 87 Henset til den vide skønsmargin, som tilkommer medlemsstaterne ikke blot ved valget af, hvilket bestemt formål blandt andre man ønsker at forfølge på området for socialpolitik og beskæftigelse, men også ved valget af, hvilke foranstaltninger der kan opfylde det, forekommer det derfor ikke urimeligt, at medlemsstaterne vurderer, at en foranstaltning som 120-dages reglen i FL s 5, stk. 2, kan være hensigtsmæssig for at nå de tidligere nævnte mål. 88 Det kan således antages, at nævnte regel ved at fastsætte en ret til at gøre brug af et forkortet opsigelsesvarsel ved opsigelse af arbejdstagere, som har været fraværende på grund af sygdom i mere end 120 dage, indebærer en tilskyndelse for arbejdsgivere til ansættelse og fortsat beskæftigelse. 89 For at undersøge, om 120-dages reglen i FL s 5, stk. 2, går ud over, hvad der er nødvendigt for at nå de forfulgte mål, skal denne bestemmelse ses i den sammenhæng, hvori den indgår, og den skade, som den kan forårsage for de berørte personer, skal tages i betragtning (jf. i denne retning Odar-dommen, præmis 65). I - 18

19 RING OG SKOUBOE WERGE 90 Det tilkommer i denne forbindelse den forelæggende ret at undersøge, om den danske lovgiver ved at forfølge de legitime mål om på den ene side at fremme ansættelse af syge personer og på den anden side at foretage en rimelig afvejning af arbejdsgivers og arbejdstagers modsatrettede interesser for så vidt angår sygefravær har undladt at tage hensyn til relevante forhold, som særligt vedrører handicappede arbejdstagere. 91 Der bør i denne forbindelse ikke bortses fra den risiko, som handicappede personer er udsat for, idet de generelt oplever større vanskeligheder end ikkehandicappede arbejdstagere ved en tilbagevenden til arbejdsmarkedet og har specifikke behov, der er knyttet til den beskyttelse, som deres tilstand kræver (jf. i denne retning Odar-dommen, præmis 68 og 69). 92 Henset til ovenstående betragtninger skal det fjerde spørgsmål, litra a), besvares med, at direktiv 2000/78 skal fortolkes således, at det er til hinder for en national bestemmelse, hvorefter en arbejdsgiver kan opsige en handicappet arbejdstager med et forkortet varsel, hvis den pågældende har oppebåret løn under sygdom i i alt 120 dage inden for 12 på hinanden følgende måneder, når sygefraværet er en følge af arbejdstagerens handicap, medmindre denne bestemmelse forfølger et legitimt mål og ikke går ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at vurdere. Sagsomkostninger 93 Da sagernes behandling i forhold til hovedsagernes parter udgør et led i de sager, der verserer for den forelæggende ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagsomkostningerne. Bortset fra nævnte parters udgifter kan de udgifter, som er afholdt i forbindelse med afgivelse af indlæg for Domstolen, ikke erstattes. På grundlag af disse præmisser kender Domstolen (Anden Afdeling) for ret: 1) Begrebet»handicap«i Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv skal fortolkes således, at det omfatter en tilstand, der er forårsaget af en lægeligt diagnosticeret helbredelig eller uhelbredelig sygdom, når denne sygdom medfører en begrænsning som følge af bl.a. fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige fod med andre arbejdstagere, og denne begrænsning er af lang varighed. Karakteren af de foranstaltninger, som arbejdsgiveren skal træffe, er ikke afgørende for, om en persons helbredstilstand skal anses for omfattet af dette begreb. 2) Artikel 5 i direktiv 2000/78 skal fortolkes således, at en nedsættelse af arbejdstiden kan udgøre en af de tilpasningsforanstaltninger, der er I - 19

20 DOM AF FORENEDE SAGER C-335/11 OG C-337/11 omfattet af denne artikel. Det tilkommer den nationale ret at vurdere, om en nedsættelse af arbejdstiden, under omstændigheder som dem, der foreligger i hovedsagerne, som en tilpasningsforanstaltning udgør en uforholdsmæssig stor byrde for arbejdsgiveren. 3) Direktiv 2000/78 skal fortolkes således, at det er til hinder for en national bestemmelse, hvorefter en arbejdsgiver kan opsige en handicappet arbejdstager med et forkortet varsel, hvis den pågældende har oppebåret løn under sygdom i i alt 120 dage inden for 12 på hinanden følgende måneder, når sygefraværet er en følge af, at arbejdsgiveren har undladt at træffe hensigtsmæssige foranstaltninger i overensstemmelse med den forpligtelse til at foretage tilpasninger i rimeligt omfang, der er fastsat i dette direktivs artikel 5. 4) Direktiv 2000/78 skal fortolkes således, at det er til hinder for en national bestemmelse, hvorefter en arbejdsgiver kan opsige en handicappet arbejdstager med et forkortet varsel, hvis den pågældende har oppebåret løn under sygdom i i alt 120 dage inden for 12 på hinanden følgende måneder, når sygefraværet er en følge af arbejdstagerens handicap, medmindre denne bestemmelse forfølger et legitimt mål og ikke går ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at vurdere. Underskrifter I - 20

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 1 Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 Advokat Mette Østergård 2 Tilpasningsforanstaltninger FN Konventionen om rettigheder for personer med handicap artikel 2, fjerde led Rimelig tilpasning

Læs mere

EU DOMSTOLENS DOM AF 11. APRIL 2013, C-335/11 OG C-337/1137/11 RING OG SKOUBOE WERGE SAGEN

EU DOMSTOLENS DOM AF 11. APRIL 2013, C-335/11 OG C-337/1137/11 RING OG SKOUBOE WERGE SAGEN EU DOMSTOLENS DOM AF 11. APRIL 2013, C-335/11 OG C-337/1137/11 RING OG SKOUBOE WERGE SAGEN ADVOKAT METTE ØSTERGÅRD RETSSAGSAFDELINGEN ØRGSMÅL 3 TIL EU DOMSTOLEN r reduktion af arbejdstiden blandt de foranstaltninger,

Læs mere

SKELSÆTTENDE DOM FRA EU-DOMSTOLEN OM HANDICAP OG SYGDOM, TILPASNINGS- FORANSTALTNINGER OG 120-DAGES REGLEN

SKELSÆTTENDE DOM FRA EU-DOMSTOLEN OM HANDICAP OG SYGDOM, TILPASNINGS- FORANSTALTNINGER OG 120-DAGES REGLEN SKELSÆTTENDE DOM FRA EU-DOMSTOLEN OM HANDICAP OG SYGDOM, TILPASNINGS- FORANSTALTNINGER OG 120-DAGES REGLEN 24.4.2013 EU-domstolen har taget stilling til, hvordan begrebet handicap skal afgrænses over for

Læs mere

Ny dom fra EU-domstolen fastlægger en række centrale begreber af væsentlig betydning for dansk ansættelsesret.

Ny dom fra EU-domstolen fastlægger en række centrale begreber af væsentlig betydning for dansk ansættelsesret. Nyhedsbrev Ansættelsesret, maj 2013 Ny dom fra EU-domstolen fastlægger en række centrale begreber af væsentlig betydning for dansk ansættelsesret. Begrebet handicap er udvidet, idet det nu er slået fast,

Læs mere

Handikap. Advokat Finn Schwarz. - i lyset af EU domstolens dom af 11. april 2013 - Advokat Jacob Goldschmidt Advokat Mette Østergaard

Handikap. Advokat Finn Schwarz. - i lyset af EU domstolens dom af 11. april 2013 - Advokat Jacob Goldschmidt Advokat Mette Østergaard Handikap - i lyset af EU domstolens dom af 11. april 2013 - Gå-hjem møde 18. april 2013 HK Danmark og Elmer & Partnere Advokat Jacob Goldschmidt Advokat Mette Østergaard Advokat Finn Schwarz Program Indledning

Læs mere

Arbejds- og ansættelsesret

Arbejds- og ansættelsesret Arbejds- og ansættelsesret Den offentlige uddannelsesdag, 4. oktober 2013 Advokat Morten Ulrich 2 Handicap-begrebet - definition (1) De forenede sager C-335/11 og C-337/11 samt sag C-13/05 En begrænsning

Læs mere

DOMSTOLENS DOM (Syvende Afdeling) 26. februar 2015 (*)

DOMSTOLENS DOM (Syvende Afdeling) 26. februar 2015 (*) Side 1 af 8 DOMSTOLENS DOM (Syvende Afdeling) 26. februar 2015 (*)»Præjudiciel forelæggelse socialpolitik direktiv 2000/78/EF ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv artikel 2, stk. 1, og

Læs mere

DOMSTOLENS DOM (Sjette Afdeling) 29. maj 1997*

DOMSTOLENS DOM (Sjette Afdeling) 29. maj 1997* DOMSTOLENS DOM (Sjette Afdeling) 29. maj 1997* I sag C-400/95, angående en anmodning, som Sø- og Handelsretten i København i medfør af EF-traktatens artikel 177 har indgivet til Domstolen for i den for

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 13. juni 2013

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 13. juni 2013 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 13. juni 2013 Sag 250/2011 (1. afdeling) Advokat A (selv) mod HK/Danmark som mandatar for B (advokat Mette Østergård) I tidligere instans er afsagt dom af Sø- og Handelsretten

Læs mere

DOMSTOLENS DOM (Anden Afdeling) 13. december 1989 *

DOMSTOLENS DOM (Anden Afdeling) 13. december 1989 * DOMSTOLENS DOM (Anden Afdeling) 13. december 1989 * I sag C-322/88, angående en anmodning, som tribunal du travail de Bruxelles i medfør af EØF- Traktatens artikel 177 har indgivet til Domstolen for i

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 22. november 2017

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 22. november 2017 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 22. november 2017 Sag 300/2016 (2. afdeling) HK/Danmark som mandatar for A (advokat Peter Breum) mod Finanssektorens Arbejdsgiverforening som mandatar for B A/S (advokat

Læs mere

DOMSTOLENS DOM (Tredje Afdeling) 11. februar 2010 *

DOMSTOLENS DOM (Tredje Afdeling) 11. februar 2010 * DOMSTOLENS DOM (Tredje Afdeling) 11. februar 2010 *»Socialpolitik information og høring af arbejdstagere direktiv 2002/14/EF gennemførelse af direktivet ved lov og ved kollektiv overenskomst den kollektive

Læs mere

DOMSTOLENS DOM (Store Afdeling) 12. oktober 2010 *

DOMSTOLENS DOM (Store Afdeling) 12. oktober 2010 * INGENIØRFORENINGEN I DANMARK DOMSTOLENS DOM (Store Afdeling) 12. oktober 2010 * I sag C-499/08, angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 234 EF, indgivet af Vestre Landsret

Læs mere

Handicap - tilpasningsforpligtelsen

Handicap - tilpasningsforpligtelsen Handicap - tilpasningsforpligtelsen Advokat Finn Schwarz 18. april 2013 Arbejdsgiveren skal træffe de foranstaltninger, der er hensigtsmæssige i betragtning af de konkrete behov for at give en person med

Læs mere

http://curia.europa.eu/jurisp/cgi-bin/gettext.pl?where=&lang=da&num=79898987c19...

http://curia.europa.eu/jurisp/cgi-bin/gettext.pl?where=&lang=da&num=79898987c19... Side 1 af 8 VIGTIG JURIDISK MEDDELELSE. Oplysningerne på dette netsted er omfattet af en erklæring om ansvarsfraskrivelse og en meddelelse om ophavsret. DOMSTOLENS DOM (Store Afdeling) 12. oktober 2010

Læs mere

DOMSTOLENS DOM (Første Afdeling) 6. april 2017 *

DOMSTOLENS DOM (Første Afdeling) 6. april 2017 * DOMSTOLENS DOM (Første Afdeling) 6. april 2017 *»Præjudiciel forelæggelse ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse direktiv 2000/43/EF artikel 2, stk. 2, litra a) og b) kreditinstitut,

Læs mere

DOMSTOLENS DOM (Store Afdeling) 19. april 2016 (*)

DOMSTOLENS DOM (Store Afdeling) 19. april 2016 (*) DOMSTOLENS DOM (Store Afdeling) 19. april 2016 (*)»Præjudiciel forelæggelse socialpolitik Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder direktiv 2000/78/EF princip om forbud mod forskelsbehandling

Læs mere

DOMSTOLENS DOM (femte afdeling) 4. juni 1985 *

DOMSTOLENS DOM (femte afdeling) 4. juni 1985 * DOMSTOLENS DOM (femte afdeling) 4. juni 1985 * I sag 58/84 angående en anmodning, som Cour du travail de Liège i medfør af EØF-traktatens artikel 177 har indgivet til Domstolen for i den for nævnte ret

Læs mere

DOMSTOLENS KENDELSE (Tredje Afdeling) 30. april 2004 *

DOMSTOLENS KENDELSE (Tredje Afdeling) 30. april 2004 * BOURGARD DOMSTOLENS KENDELSE (Tredje Afdeling) 30. april 2004 * I sag C-172/02, angående en anmodning, som Cour de cassation (Belgien) i medfør af artikel 234 EF har indgivet til Domstolen for i den for

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 16. marts 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 16. marts 2012 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 16. marts 2012 Sag 185/2010 HK Danmark som mandatar for A (advokat Peter Breum) mod Irma A/S (advokat Yvonne Frederiksen) og Beskæftigelsesministeriet (kammeradvokaten

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 7. maj 2010

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 7. maj 2010 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 7. maj 2010 Sag 283/2009 Dansk Arbejdsgiverforening som mandatar for Pro Display A/S under konkurs (advokat Helge Werner) mod HK Danmark som mandatar for A (advokat

Læs mere

DOMSTOLENS DOM (Første Afdeling) 6. november 1997

DOMSTOLENS DOM (Første Afdeling) 6. november 1997 CONSERCHIMICA DOMSTOLENS DOM (Første Afdeling) 6. november 1997 I sag C-261/96, angående en anmodning, som Corte d'appello di Venezia (Italien) i medfør af EF-traktatens artikel 177 har indgivet til Domstolen

Læs mere

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT GIUSEPPE TESAURO fremsat den 27. januar 1994 '"'

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT GIUSEPPE TESAURO fremsat den 27. januar 1994 '' FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT GIUSEPPE TESAURO fremsat den 27. januar 1994 '"' Hr. afdelingsformand, De herrer dommere, 2. For at forstå spørgsmålenes rækkevidde vil jeg først kort redegøre

Læs mere

Vurdering af Meerts-dommen i relation til retstilstanden i Danmark på forældreorlovsområdet

Vurdering af Meerts-dommen i relation til retstilstanden i Danmark på forældreorlovsområdet Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10 AMU alm. del Bilag 164 Offentligt N O T A T Vurdering af Meerts-dommen i relation til retstilstanden i Danmark på forældreorlovsområdet April 2010 J.nr. 2009-0022620 JAIC/TLO

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 22. november 2017

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 22. november 2017 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 22. november 2017 Sag 305/2016 (2. afdeling) Finanssektorens Arbejdsgiverforening som mandatar for A A/S (advokat Merete Preisler) mod Finansforbundet som mandatar for

Læs mere

DOMSTOLENS DOM (Femte Afdeling) 14. april 1994 *

DOMSTOLENS DOM (Femte Afdeling) 14. april 1994 * DOM AF 14. 4. 1994 SAG C-389/92 DOMSTOLENS DOM (Femte Afdeling) 14. april 1994 * I sag C-389/92, angående en anmodning, som Belgiens Raad van State i medfør af EØF-traktatens artikel 177 har indgivet til

Læs mere

Rådets direktiv 98/59/EF af 20. juli 1998 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger vedrørende kollektive afskedigelser

Rådets direktiv 98/59/EF af 20. juli 1998 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger vedrørende kollektive afskedigelser Rådets direktiv 98/59/EF af 20. juli 1998 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger vedrørende kollektive afskedigelser EF-Tidende nr. L 225 af 12/08/1998 s. 0016-0021 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION

Læs mere

RÅDETS DIREKTIV 98/59/EF af 20. juli 1998 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger vedrørende kollektive afskedigelser

RÅDETS DIREKTIV 98/59/EF af 20. juli 1998 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger vedrørende kollektive afskedigelser L 225/16 DA De Europæiske Fællesskabers Tidende 12. 8. 98 RÅDETS DIREKTIV 98/59/EF af 20. juli 1998 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger vedrørende kollektive afskedigelser RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 26. november 2014

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 26. november 2014 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 26. november 2014 Sag 248/2012 (2. afdeling) Teknisk Landsforbund som mandatar for A (advokat Karen-Margrethe Schebye) mod Lønmodtagernes Garantifond (advokat Yvonne Frederiksen)

Læs mere

DOMSTOLENS DOM (Sjette Afdeling) 13. november 1990' ''

DOMSTOLENS DOM (Sjette Afdeling) 13. november 1990' '' DOM AF 13. 11. 1990 SAG C-106/89 DOMSTOLENS DOM (Sjette Afdeling) 13. november 1990' '' I sag C-106/89, angående en anmodning, som Juzgado de Primera Instancia e Instrucción nr. 1, Oviedo (Spanien), i

Læs mere

DOMSTOLENS KENDELSE (Første Afdeling) 12. juli 2001 *

DOMSTOLENS KENDELSE (Første Afdeling) 12. juli 2001 * WELTHGROVE DOMSTOLENS KENDELSE (Første Afdeling) 12. juli 2001 * I sag C-102/00, angående en anmodning, som Hoge Raad der Nederlanden (Nederlandene) i medfør af artikel 234 EF har indgivet til Domstolen

Læs mere

DOMSTOLENS DOM (Anden Afdeling) 2. juli 1998 *

DOMSTOLENS DOM (Anden Afdeling) 2. juli 1998 * KAPASAKALIS M.FL. DOMSTOLENS DOM (Anden Afdeling) 2. juli 1998 * I de forenede sager C-225/95, C-226/95 og C-227/95, angående en anmodning, som Diikitiko Protodikio, Athen, i medfør af EF-traktatens artikel

Læs mere

DOMSTOLENS DOM (Tredje Afdeling) 10. februar 1988 *

DOMSTOLENS DOM (Tredje Afdeling) 10. februar 1988 * TELLERUP / DADDY'S DANCE HALL DOMSTOLENS DOM (Tredje Afdeling) 10. februar 1988 * I sag 324/86, angående en anmodning, som Højesteret i medfør af EØF-Traktatens artikel 177 har indgivet til Domstolen for

Læs mere

Nye domme om sygdom og handicapbegrebet

Nye domme om sygdom og handicapbegrebet Nye domme om sygdom og handicapbegrebet Ved partner Morten Ulrich Uddannelsesdagen 2014 2 Handicap-begrebet - definition (1) De forenede sager C-335/11 og C-337/11 samt sag C-13/05 En begrænsning som følge

Læs mere

25-11-2014. EU-Domstolens retsskabende praksis som retskilde i dansk ret. Disposition. Domstolenes rolle og opgaver. Men der er også krads kritik

25-11-2014. EU-Domstolens retsskabende praksis som retskilde i dansk ret. Disposition. Domstolenes rolle og opgaver. Men der er også krads kritik EU-Domstolens retsskabende praksis som retskilde i dansk ret Disposition 1. Domstolene og retssikkerheden Juridisk Forening den 24. november 2014 Professor, dr.jur. Jens Kristiansen 2. De EU-retlige krav

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere

DOMSTOLENS KENDELSE (Femte Afdeling) 11. januar 2007 *

DOMSTOLENS KENDELSE (Femte Afdeling) 11. januar 2007 * VOREL DOMSTOLENS KENDELSE (Femte Afdeling) 11. januar 2007 * I sag 0437/05, angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 234 EF, indgivet af Okresní soud v Českém Krumlově (Den

Læs mere

DOMSTOLENS DOM (Første Afdeling) 18. december 2008 *

DOMSTOLENS DOM (Første Afdeling) 18. december 2008 * DOMSTOLENS DOM (Første Afdeling) 18. december 2008 *»Underretning af arbejdstagere direktiv 91/533/EØF artikel 8, stk. 1 og 2 anvendelsesområde arbejdstagere»omfattet«af en kollektiv overenskomst begreberne»midlertidig«arbejdskontrakt

Læs mere

ANSÆTTELSESRETLIGT NYHEDSBREV

ANSÆTTELSESRETLIGT NYHEDSBREV 21. APRIL 2016 ANSÆTTELSESRETLIGT NYHEDSBREV NR. 2/2016 Hermed udsendes Nielsen Nøragers ansættelsesretlige nyhedsbrev med fokus på EU- Domstolens dom i Ajos -sagen DOMSTOLENS DOM I AJOS SAGEN SAG C-441/14

Læs mere

Notat til Folketingets Europaudvalg om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C-668/15, Jyske Finans

Notat til Folketingets Europaudvalg om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C-668/15, Jyske Finans Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del Bilag 139 Offentligt Notat Notat til Folketingets Europaudvalg om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C-668/15, Jyske Finans 1. Indledning

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 22. november 2017

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 22. november 2017 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 22. november 2017 Sag 321/2016 (1. afdeling) Dansk Erhverv som mandatar for A A/S (advokat Lars Alexander Borke) mod Kristelig Fagforening som mandatar for B (advokat

Læs mere

DOMSTOLENS DOM 5. oktober 1988 *

DOMSTOLENS DOM 5. oktober 1988 * DOM AF 5. 10. 1988 SAG 238/87 DOMSTOLENS DOM 5. oktober 1988 * I sag 238/87, angående en anmodning, som High Court of Justice of England and Wales, Chancery Division, Patents Court, London, i medfør af

Læs mere

DOMSTOLENS DOM (Femte Afdeling) 14. april 1994 *

DOMSTOLENS DOM (Femte Afdeling) 14. april 1994 * SCHMIDT DOMSTOLENS DOM (Femte Afdeling) 14. april 1994 * I sag C-392/92, angående en anmodning, som Landesarbeitsgericht Schleswig-Holstein i medfør af EØF-traktatens artikel 177 har indgivet til Domstolen

Læs mere

DOMSTOLENS DOM (Tredje Afdeling) 13. juli 1989 *

DOMSTOLENS DOM (Tredje Afdeling) 13. juli 1989 * SKATTEMINISTERIET / HENRIKSEN DOMSTOLENS DOM (Tredje Afdeling) 13. juli 1989 * I sag 173/88, angående en anmodning, som Højesteret i medfør af EØF-Traktatens artikel 177 har indgivet til Domstolen for

Læs mere

Under opfølgningssamtalen bør arbejdsgiveren og medarbejderen i fællesskab forsøge at klarlægge:

Under opfølgningssamtalen bør arbejdsgiveren og medarbejderen i fællesskab forsøge at klarlægge: NYT Nr. 12 årgang 3 AUGUST 2009 arbejdsret ændringer i syg e dag p e n g e lov e n Regeringen og arbejdsmarkedets parter indgik i efteråret 2008 en aftale med henblik på at nedbringe sygefraværet og fastholde

Læs mere

DOMSTOLENS DOM (femte afdeling) 18. marts 1986*

DOMSTOLENS DOM (femte afdeling) 18. marts 1986* DOM AF 18. 3. 1986 SAG 24/85 DOMSTOLENS DOM (femte afdeling) 18. marts 1986* I sag 24/85 angående en anmodning, som Nederlandenes Hoge Raad i medfør af traktatens artikel 177 har indgivet til Domstolen

Læs mere

1 Praksis vedrørende funktionærlovens 2a måske i strid med EU-retten. 2 Godtgørelse på kr. 250.000 for overtrædelse af forskelsbehandlingsloven

1 Praksis vedrørende funktionærlovens 2a måske i strid med EU-retten. 2 Godtgørelse på kr. 250.000 for overtrædelse af forskelsbehandlingsloven Indhold 1 Praksis vedrørende funktionærlovens 2a måske i strid med EU-retten 2 Godtgørelse på kr. 250.000 for overtrædelse af forskelsbehandlingsloven 3 Epilepsi var ikke et handicap 4 Deltidssygemelding

Læs mere

DOMSTOLENS DOM (Anden Afdeling) 6. oktober 2009 (*)

DOMSTOLENS DOM (Anden Afdeling) 6. oktober 2009 (*) DOMSTOLENS DOM (Anden Afdeling) 6. oktober 2009 (*)»Varemærker forordning (EF) nr. 40/94 artikel 9, stk. 1, litra c) et i Fællesskabet velkendt varemærke renomméets geografiske udstrækning«i sag C-301/07,

Læs mere

DOMSTOLENS DOM 10. juli 1990 *

DOMSTOLENS DOM 10. juli 1990 * DOM AF 10. 7. 1990 SAG C-326/88 DOMSTOLENS DOM 10. juli 1990 * I sag C-326/88, angående en anmodning, som Vestre Landsret i medfør af EØF-Traktatens artikel 177 har indgivet til Domstolen for i den for

Læs mere

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - afskedigelse - kommuner - ej handicap - ej medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - afskedigelse - kommuner - ej handicap - ej medhold KEN nr 11221 af 21/10/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 9. juni 2019 Ministerium: Økonomi- og Indenrigsministeriet Journalnummer: 2014-6810-57850 Senere ændringer til afgørelsen Ingen Ligebehandlingsnævnets

Læs mere

Nyhedsbrev. Ansættelses- og arbejdsret

Nyhedsbrev. Ansættelses- og arbejdsret Nyhedsbrev Ansættelses- og arbejdsret 05.01.2015 EU-DOMSTOLEN: IKKE GENERELT FORBUD MOD DISKRIMINATION PÅ GRUND AF FEDME 5.1.2015 Kontakt Tina Brøgger Sørensen Partner Direkte: +4538774408 Mobil: +4561203533

Læs mere

Fremsat den xx. november 2014 af beskæftigelsesminister Mette Frederiksen. Forslag. til

Fremsat den xx. november 2014 af beskæftigelsesminister Mette Frederiksen. Forslag. til Fremsat den xx. november 2014 af beskæftigelsesminister Mette Frederiksen Forslag til Lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. 1 (Ophævelse af 70 års-grænse) I lov

Læs mere

DOMSTOLENS DOM 26. maj 1993 *

DOMSTOLENS DOM 26. maj 1993 * DOMSTOLENS DOM 26. maj 1993 * I sag C-171/91, angående en anmodning, som Bundesverwaltungsgericht i medfør af EØFtraktatens artikel 177 har indgivet til Domstolen for i den for nævnte ret verserende sag,

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 14. november 2013

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 14. november 2013 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 14. november 2013 Sag 185/2010 (1. afdeling) HK Danmark som mandatar for A (advokat Peter Breum) mod Irma A/S (advokat Yvonne Frederiksen) og Beskæftigelsesministeriet

Læs mere

DOMSTOLENS DOM (Store Afdeling) 22. november 2005 *

DOMSTOLENS DOM (Store Afdeling) 22. november 2005 * GRØNGAARD OG BANG DOMSTOLENS DOM (Store Afdeling) 22. november 2005 * I sag C-384/02, angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 234 EF, indgivet af Københavns Byret (Danmark)

Læs mere

DOMSTOLENS DOM 17. oktober 1989 *

DOMSTOLENS DOM 17. oktober 1989 * DOM AF 17. 10. 1989 SAG 109/88 DOMSTOLENS DOM 17. oktober 1989 * I sag 109/88, angående en anmodning, som den faglige voldgiftsret i medfør af EØF-Traktatens artikel 177 har indgivet til Domstolen for

Læs mere

DOMSTOLENS DOM (Første Afdeling) 1. april 2004 *

DOMSTOLENS DOM (Første Afdeling) 1. april 2004 * DEUTSCHE SEE-BESTATTUNGS-GENOSSENSCHAFT DOMSTOLENS DOM (Første Afdeling) 1. april 2004 * I sag C-389/02, angående en anmodning, som Finanzgericht Hamburg (Tyskland) i medfør af artikel 234 EF har indgivet

Læs mere

DOMSTOLENS DOM (Anden Afdeling) 18. januar 2007 *

DOMSTOLENS DOM (Anden Afdeling) 18. januar 2007 * DOMSTOLENS DOM (Anden Afdeling) 18. januar 2007 * I sag C-385/05, angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 234 EF, indgivet af Conseil d'état (Frankrig) ved afgørelse af 19.

Læs mere

DOMSTOLENS DOM (Tredje Afdeling) 5. juni 1997 *

DOMSTOLENS DOM (Tredje Afdeling) 5. juni 1997 * DOMSTOLENS DOM (Tredje Afdeling) 5. juni 1997 * I de forenede sager C-64/96 og C-65/96, angående to anmodninger, som Landesarbeitsgericht Hamm (Tyskland) i medfør af EF-traktatens artikel 177 har indgivet

Læs mere

Økonomikonference 2013 - Landmanden som virksomhedsleder med ansatte

Økonomikonference 2013 - Landmanden som virksomhedsleder med ansatte Økonomikonference 2013 - Landmanden som virksomhedsleder med ansatte Jacob Langvad Nielsen VFL, erhvervsjura Specialkonsulent Advokat (L) E-mail: jln@vfl.dk 3. oktober 2013 Dagsorden Ansættelsesretlig

Læs mere

at undgå diskrimination

at undgå diskrimination GODE RÅD OM... at undgå diskrimination SIDE 1 indhold 3 Indledning 3 Begrebet forskelsbehandling 4 Chikane 4 Nationalitet 4 Handicap 5 Alder 6 Registrering 7 Godtgørelse for overtrædelse af loven 7 Ugyldige

Læs mere

DOMSTOLENS DOM (Første Afdeling) 15. januar 2009 (*)

DOMSTOLENS DOM (Første Afdeling) 15. januar 2009 (*) DOMSTOLENS DOM (Første Afdeling) 15. januar 2009 (*)»Varemærker direktiv 89/104/EØF artikel 10 og 12 fortabelse begrebet»reel brug«af et varemærke anbringelse af et varemærke på reklamegenstande gratis

Læs mere

DOMSTOLENS DOM (Sjette Afdeling) 5. oktober 1988 *

DOMSTOLENS DOM (Sjette Afdeling) 5. oktober 1988 * DOMSTOLENS DOM (Sjette Afdeling) 5. oktober 1988 * I sag 196/87, angående en anmodning, som Nederlandenes Raad van State i medfør af EØF- Traktatens artikel 177 har indgivet til Domstolen for i den for

Læs mere

Samling af Afgørelser

Samling af Afgørelser Samling af Afgørelser DOMSTOLENS DOM (Anden Afdeling) 17. september 2014 *»Præjudiciel forelæggelse det fælles merværdiafgiftssystem direktiv 2006/112/EF momsgruppe intern fakturering af ydelser leveret

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 18.04.2005 KOM(2005) 146 endelig 2005/0056(CNS) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget

Læs mere

DOMSTOLENS DOM (Første Afdeling) 18. november 1999 *

DOMSTOLENS DOM (Første Afdeling) 18. november 1999 * UNITRON SCANDINAVIA OG 3-S DOMSTOLENS DOM (Første Afdeling) 18. november 1999 * I sag C-275/98, angående en anmodning, som Klagenævnet for Udbud i medfør af EF-traktatens artikel 177 (nu artikel 234 EF)

Læs mere

DOMSTOLENS DOM (Anden Afdeling) 16. september 2004 * angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 234 EF,

DOMSTOLENS DOM (Anden Afdeling) 16. september 2004 * angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 234 EF, DOMSTOLENS DOM (Anden Afdeling) 16. september 2004 * I sag C-404/02, angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 234 EF, indgivet af High Court of Justice (England & Wales), Chancery

Læs mere

Når en medarbejder bliver syg September 2014. DANSK HR Webinar

Når en medarbejder bliver syg September 2014. DANSK HR Webinar Når en medarbejder bliver syg September 2014 DANSK HR Webinar Hvad får du svar på Sygemelding Dokumentation af sygdom Krav til arbejdsgiver under en medarbejders sygdom Krav til medarbejderen under egen

Læs mere

Samling af Afgørelser

Samling af Afgørelser Samling af Afgørelser DOMSTOLENS DOM (Tiende Afdeling) 10. oktober 2013 *»Præjudiciel forelæggelse offentlige kontrakter direktiv 2004/18/EF ligebehandlingsprincippet begrænset udbud udbudsannonce anmodning

Læs mere

DOMSTOLENS DOM (Tredje Afdeling) 15. juni 1988*

DOMSTOLENS DOM (Tredje Afdeling) 15. juni 1988* DOMSTOLENS DOM (Tredje Afdeling) 15. juni 1988* I sag 101/87, angående en anmodning, som Højesteret i medfør af EØF-Traktatens artikel 177 har indgivet til Domstolen for i de for nævnte ret verserende

Læs mere

DANSK ERHVERV. Sygefravær juridiske udfordringer i forbindelse med fastholdelse. 10. maj 2016 Underdirektør Charlotte Vester

DANSK ERHVERV. Sygefravær juridiske udfordringer i forbindelse med fastholdelse. 10. maj 2016 Underdirektør Charlotte Vester DANSK ERHVERV Sygefravær juridiske udfordringer i forbindelse med fastholdelse 10. maj 2016 Underdirektør Charlotte Vester Udfordringer Risikoen for at miste refusionen, mens vi arbejder på fastholdelse.

Læs mere

DOMSTOLENS KENDELSE (Anden Afdeling) 3. december 2001 *

DOMSTOLENS KENDELSE (Anden Afdeling) 3. december 2001 * VESTERGAARD DOMSTOLENS KENDELSE (Anden Afdeling) 3. december 2001 * I sag C-59/00, angående en anmodning, som Vestre Landsret (Danmark) i medfør af artikel 234 EF har indgivet til Domstolen for i den for

Læs mere

DOMSTOLENS DOM 14. maj 2002 *

DOMSTOLENS DOM 14. maj 2002 * DOMSTOLENS DOM 14. maj 2002 * I sag C-2/00, angående en anmodning, som Oberlandesgericht Düsseldorf (Tyskland) i medfør af artikel 234 EF har indgivet til Domstolen for i den for nævnte ret verserende

Læs mere

Retten til erstatning fra lovpligtig ansvarsforsikring for motorkøretøjer

Retten til erstatning fra lovpligtig ansvarsforsikring for motorkøretøjer Retten til erstatning fra lovpligtig ansvarsforsikring for motorkøretøjer C-484/09 Status: EF-Domstolens dom af 17. marts 2011 Sag C-484/09 Manuel Carvalho Ferreira Santos mod Companhia Europeia de Seguros

Læs mere

DOMSTOLENS DOM (Anden Afdeling) 7. juli 2005 *

DOMSTOLENS DOM (Anden Afdeling) 7. juli 2005 * NESTLÉ DOMSTOLENS DOM (Anden Afdeling) 7. juli 2005 * I sag C-353/03, angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 234 EF, indgivet af Court of Appeal (England & Wales) (Civil Division)

Læs mere

17. MAJ 2018 FORSKELSBEHANDLINGSLOVENS HANDICAPBEGREB SET I LYSET AF U H OG U H JULIE BIRCH SKIFFARD

17. MAJ 2018 FORSKELSBEHANDLINGSLOVENS HANDICAPBEGREB SET I LYSET AF U H OG U H JULIE BIRCH SKIFFARD 17. MAJ 2018 FORSKELSBEHANDLINGSLOVENS HANDICAPBEGREB SET I LYSET AF U.2018.830H OG U.2018.853H JULIE BIRCH SKIFFARD TITELBLAD Titel: Forskelsbehandlingslovens handicapbegreb set i lyset af U.2018.830H

Læs mere

DOMSTOLENS DOM 30. januar 1985 *

DOMSTOLENS DOM 30. januar 1985 * DOM AF 30. 1. 1985 SAG 143/83 DOMSTOLENS DOM 30. januar 1985 * I sag 143/83 Kommissionen for De europæiske Fællesskaber, ved juridisk konsulent Johannes Føns Buhl, som befuldmægtiget, og med valgt adresse

Læs mere

DOMSTOLENS DOM (Sjette Afdeling) 18. marts 2004 *

DOMSTOLENS DOM (Sjette Afdeling) 18. marts 2004 * MERINO GÓMEZ DOMSTOLENS DOM (Sjette Afdeling) 18. marts 2004 * I sag C-342/01, angående en anmodning, som Juzgado de lo Social n 33 de Madrid (Spanien) i medfør af artikel 234 EF har indgivet til Domstolen

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 22.4.2010 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0026/2005 af Gunther Ettrich, tysk statsborger, om tilbagekaldelse på grund af alder af hans tilladelse

Læs mere

Notat om fleksjob Hvad er et fleksjob? Forskellige regler før og efter 1. januar 2013

Notat om fleksjob Hvad er et fleksjob? Forskellige regler før og efter 1. januar 2013 Notat om fleksjob Hvad er et fleksjob? Kommunen kan yde fleksjob til personer med varige begrænsninger i arbejdsevnen, som ikke er i stand til at opnå beskæftigelse på ordinære vilkår. Der er tale om en

Læs mere

DOMSTOLENS DOM (Sjette Afdeling) 3. marts 1994 *

DOMSTOLENS DOM (Sjette Afdeling) 3. marts 1994 * TOLSMA DOMSTOLENS DOM (Sjette Afdeling) 3. marts 1994 * I sag C-16/93, angående en anmodning, som Gerechtshof, Leeuwarden (Nederlandene), i medfør af EØF-traktatens artikel 177 har indgivet til Domstolen

Læs mere

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT MICHAEL B. ELMER fremsat den 12. juni 1997

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT MICHAEL B. ELMER fremsat den 12. juni 1997 FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT ELMER SAG C-261/96 FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT MICHAEL B. ELMER fremsat den 12. juni 1997 1. I denne sag har Corte d'appello di Venezia, Italien, stillet

Læs mere

UDSKRIFT AF SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG DOM

UDSKRIFT AF SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG DOM - PBA UDSKRIFT AF SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG DOM Afsagt den 31. januar 2014 F-13-06 HK Danmark som mandatar for A (Advokat Mette Skou Østergård) mod Dansk Arbejdsgiverforening som mandatar for Pro Display

Læs mere

Vigtige ændringer for syge medarbejdere er blevet vedtaget og vil træde i kraft henover det næste halve år.

Vigtige ændringer for syge medarbejdere er blevet vedtaget og vil træde i kraft henover det næste halve år. Dok.nr: 46058 v1 Ref.: IME/hajadm E-mail: ime@frinet.dk Til: * Kopi: * 23. marts 2009 Fra: * Notat: * Nye lov ved sygeperioder Lovændringen medfører, at arbejdsgiveren nu skal spille en langt mere aktiv

Læs mere

DOMSTOLENS DOM (Sjette Afdeling) 23. oktober 2003 *

DOMSTOLENS DOM (Sjette Afdeling) 23. oktober 2003 * DOM AF 23.10.2003 SAG C-408/01 DOMSTOLENS DOM (Sjette Afdeling) 23. oktober 2003 * I sag C-408/01, angående en anmodning, som Hoge Raad der Nederlanden (Nederlandene) i medfør af artikel 234 EF har indgivet

Læs mere

DOMSTOLENS DOM (Anden Afdeling) 18. oktober 2007 *

DOMSTOLENS DOM (Anden Afdeling) 18. oktober 2007 * VAN DER STEEN DOMSTOLENS DOM (Anden Afdeling) 18. oktober 2007 * I sag C-355/06, angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 234 EF, indgivet af Gerechtshof te Amsterdam (Nederlandene)

Læs mere

DOMSTOLENS DOM (Sjette Afdeling) 8. marts 1988*

DOMSTOLENS DOM (Sjette Afdeling) 8. marts 1988* DOMSTOLENS DOM (Sjette Afdeling) 8. marts 1988* I sag 165/86, angående en anmodning, som Nederlandenes Hoge Raad, Tredje Afdeling, i medfør af EØF-Traktatens artikel 177 har indgivet til Domstolen for

Læs mere

Forskelsbehandlingslovens handicapbegreb og hensigtsmæssige tilpasningsforanstaltninger

Forskelsbehandlingslovens handicapbegreb og hensigtsmæssige tilpasningsforanstaltninger Forskelsbehandlingslovens handicapbegreb og hensigtsmæssige tilpasningsforanstaltninger Partner Jacob Sand Advokat Ditte Grundtvig Larsen Disposition Grundlæggende om forbuddet mod forskelsbehandling Hvem

Læs mere

DOMSTOLENS DOM 17. juni 1992 *

DOMSTOLENS DOM 17. juni 1992 * DOMSTOLENS DOM 17. juni 1992 * I sag C-26/91, angående en anmodning, som Frankrigs Cour de cassation i medfør af protokollen af 3. juni 1971 vedrørende Domstolens fortolkning af konventionen af 27. september

Læs mere

DOMSTOLENS DOM 23. november 1988 *

DOMSTOLENS DOM 23. november 1988 * NATURALLY YOURS COSMETICS LTD / COMMISSIONERS OF CUSTOMS AND EXCISE DOMSTOLENS DOM 23. november 1988 * I sag 230/87, angående en anmodning, som Value-Added Tax Tribunal, London, i medfør af EØF-Traktatens

Læs mere

DOMSTOLENS DOM (Store Afdeling) 7. juni 2016 (*)

DOMSTOLENS DOM (Store Afdeling) 7. juni 2016 (*) Side 1 af 6 DOMSTOLENS DOM (Store Afdeling) 7. juni 2016 (*)»Præjudiciel forelæggelse forordning (EU) nr. 604/2013 afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om

Læs mere

Samling af Afgørelser

Samling af Afgørelser Samling af Afgørelser DOMSTOLENS KENDELSE (Femte Afdeling) 14. november 2014 *»Præjudiciel forelæggelse procesreglementet artikel 99 luftbefordring forordning (EF) nr. 261/2004 lang forsinkelse passagerernes

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 98/27/EF af 19. maj 1998 om søgsmål med påstand om forbud på området beskyttelse af forbrugernes interesser

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 98/27/EF af 19. maj 1998 om søgsmål med påstand om forbud på området beskyttelse af forbrugernes interesser L 166/51 EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 98/27/EF af 19. maj 1998 om søgsmål med påstand om forbud på området beskyttelse af forbrugernes interesser EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE

Læs mere

DOMSTOLENS DOM (Sjette Afdeling) 19. marts 2002 *

DOMSTOLENS DOM (Sjette Afdeling) 19. marts 2002 * DOMSTOLENS DOM (Sjette Afdeling) 19. marts 2002 * I sag C-224/00, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved C. Oral og G. Bisogni, som befuldmægtigede, og med valgt adresse i Luxembourg, sagsøger,

Læs mere

Sygemeldt Hvad gør du?

Sygemeldt Hvad gør du? Sygemeldt Hvad gør du? Alle kan blive ramt af sygdom, men hvordan forholder du dig egentlig i sådan en situation, og hvordan kommer du ud af det igen? I denne folder kan du læse om de forhold, der gælder,

Læs mere

DOMSTOLENS DOM (Sjette Afdeling) 12. november 1998 *

DOMSTOLENS DOM (Sjette Afdeling) 12. november 1998 * INSTITUTE OF THE MOTOR INDUSTRY DOMSTOLENS DOM (Sjette Afdeling) 12. november 1998 * I sag C-149/97, angående en anmodning, som VAT and Duties Tribunal, London (Det Forenede Kongerige), i medfør af EF-traktatens

Læs mere

DOMSTOLENS DOM (Anden Afdeling) 26. april 2007 * angående et traktatbrudssøgsmål i henhold til artikel 226 EF, anlagt den 29.

DOMSTOLENS DOM (Anden Afdeling) 26. april 2007 * angående et traktatbrudssøgsmål i henhold til artikel 226 EF, anlagt den 29. KOMMISSIONEN MOD FINLAND DOMSTOLENS DOM (Anden Afdeling) 26. april 2007 * I sag C-195/04, angående et traktatbrudssøgsmål i henhold til artikel 226 EF, anlagt den 29. april 2004, Kommissionen for De Europæiske

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. 1) Lovforslag nr. L 60 Folketinget

Forslag. Lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. 1) Lovforslag nr. L 60 Folketinget Lovforslag nr. L 60 Folketinget 2014-15 Fremsat den 12. november 2014 af beskæftigelsesministeren (Henrik Dam Kristensen) Forslag til Lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet

Læs mere

Forskelsbehandlingsloven. Workshop TR tema kursus Svendborg MAJ2018

Forskelsbehandlingsloven. Workshop TR tema kursus Svendborg MAJ2018 Forskelsbehandlingsloven Workshop TR tema kursus Svendborg MAJ2018 Hvad er forskelsbehandling? 1 Ved forskelsbehandling forstås; enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling pga: race, hudfarve, religion

Læs mere

Personalejura LUP. LUP, personalejura ved Henriette Kiersgaard, PLA

Personalejura LUP. LUP, personalejura ved Henriette Kiersgaard, PLA Personalejura LUP Program Ledelsesretten/pligten Ansættelseskontrakten Advarsler Opsigelser Usaglig opsigelse Vilkårsændringer Ledelsesretten Septemberforliget (september 1899) Arbejdsgiverne anerkendte

Læs mere