Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i januar 2011?

Transkript

1 Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i januar 2011? Jupiter Planeten Jupiter vil i januar 2011 være fremme om aftenen. Midt i januar står Jupiter tæt på syd ved solnedgang, og Jupiter går ned i vest kl.22 I Galileoscopet vil man ved 25 x forstørrelse se 4 måner som perler på en snor. Io -den inderstehar en omløbstid på ca. 2 døgn. Man vil kunne se, at Europa bruger ca. 4 døgn og Ganymedes ca. 8 døgn, mens Calisto den yderste af de 4 - bruger ca. 2 uger på et omløb. Ofte er én eller flere af de 4 måner skjult bagved eller foran Jupiter. Jupiter og de galileiske måner. Foto: Don Waid. Galileo Galilei opdagede disse måner i Ved at obsevere dem beviste han at de drejede sig om Jupiter. Han blev derved opmuntret i sin teori om at planeterne alle drejer sig omkring Solen. Planeten Uranus kan findes med Galileoscopet til højre for Jupiter. Billedet i Galileoscopet er omvendt, så det ser ud til at Uranus findes til venstre i forhold til Jupiter. Uranus er ikke synlig med det blotte øje. Jupiter bevæger sig igen mod venstre og har siden december passeret forbi Uranus fra venstre. Planeten Saturn står op i øst midt i januar lige efter midnat. I Galileoscopet kan man allerede med 25 ganges forstørrelse observere Saturns ring. Saturn vil stå i sin største højde i syd kl Midt i december vil planeten Venus stå op i sydøst kl. 05. Kl. 06 om morgenen vil man kunne se Venus i syd-sydøst og Saturn nær syd. I Galileoscopet vil man se, at Venus er halv. Solen belyser Venus venstre side, men i Galileoscopet ses venstre side til højre. Hvis man låser fast på Venus med 25 ganges forstørrelse, skifter til Barlowlinse med 50 gange forstørrelse og derefter fokuserer (skubber fokuseringsrøret ind til ca. en langefingers længde) vil man se Venus` fase tydeligere. I de kommende måneder vil man om morgenen kunne se Venus blive tykkere og mindre. Det er fordi Venus er på vej højre om Solen og bort fra Jorden. Galileo Galileo observerede på samme måde Venus for 400 år siden. Han forklarede sin observation med, at både Venus og Jorden er i kredsløb omkring Solen. Omkring nytår vil man måske kunne finde planeten Merkur lavt i sydøst fra kl Merkur vil være på en linie fra Saturn til Venus ned mod horisonten. Søg efter den lyssvage Merkur i Galileosscopet til venstre for Venus og lidt over horisonten. 1

2 Planetarieprogrammet Stellarium kan vise dette for den kl Månen Der er Nymåne den 5. januar. Fra omkring den 8. januar vil man kunne se en tiltagende Måne på aftenhimlen. I Galileoscopet vil man da om aftenen få en flot udsigt til månekratere. Solopgangen vil feje hen over den tiltagende Måne, og de lange skygger vil fremhæve nye kratere hver aften. En iagttager på Månen vil se det som solopgang, men fra Jorden ses det som en grænse-linie mellem lys og mørke. Hele tiden kommer nye detaljer til syne set fra Jorden i Galileoscopet, så man må ud og se på alle klare aftener. Ved fuldmåne den 19. januar vil man ikke kunne se kraterne så tydeligt. I slutningen af januar vil der være en aftagende Måne. Den vil man kunne iagttage om morgenen. Da vil man også have udsigt til mange tydelige kratere. Månen set gennem Galileoscopet. (Foto A. Jaunsen. Norge) Man ser Månen I et omvendt billede både højre/venstre og op/ned er byttet om. Det er altså et foto af en tiltagende Måne set gennem Galileoscopet. Her er en video om, hvordan man kan filme gennem Galileoscopet med et webcam: 2

3 Hvis Galileoscopet er på et fotostativ, kan man finde det, man vil se, ved at bruge sigtekornet. Hvis man er omhyggelig kan man hurtigt finde f.eks. Månen. Hvis eleven har Galileoscopet hjemme i en lang periode, kan det blive en fornøjelse for ham eller hende at følge forandringerne på himlen. Stellarium Følg hele udviklingen på stjernehimlen ved at downloade et planetarieprogram. Skriv f.eks Stellarium på Google og download det frit. Indstil programmet på det sted du bor, og du vil være klar til at bruge programmet. Det er meget enkelt. Man får kun glæde af Galileoskopet, hvis man spænder det fast på et stativ. I Galileoskopet er en møtrik, som passer til ethvert fotostativ. Brug helst et solidt stativ, da det gør billedet mere stabilt. Se på hvilket stativ der anbefales. Stjerner Karlsvognen ses tidligt en januaraften som en suppeske på vej op til højre for Nordstjernen i en cirkelbane med Nordstjernen som centrum. Stjernen i knækket af vognstangen hedder Mizar. Med det blotte øje kan man ane den svagere Alcor tæt på Mizar. I Galileoscopet ses Alcor tydeligt 25 gange længere fra Mizar. Samtidigt opdager man, at Mizar selv er en dobbeltstjerne! Senere på aftenen vil man se Karlsvognen med vognstangen pegende nedad mod Jorden. Stellarium viser at man kan se dette mod Nord den kl Stjernerne drejer mod uret rundt om Nordstjernen. Store Bjørn er på vej opad mod højre 3

4 Planetarieprogrammet Stellarium kan vise dette for den kl Planeter står op nær ved øst og kulminerer i højde, når de står i syd. I januar kan man sidst på eftermiddagen efter solnedgang finde Sommertrkanten i vest. Det øverste venstre hjørne af Sommertrekanten er stjernen Deneb halen af Svanen. Vingerne og hovedet af Svanen er inde i Sommertrekanten. For enden af en lang hals opdager man Albireo, der er Svanens hoved. I et teleskop kan man opløse Albireo i en blå og en gul stjerne. Den blå farve skyldes en højere temperatur end på den gule stjerne. Retter man Galileoscopet mod Svanen, ser man et hav af stjerner, mange flere end i Karlsvogen. Det er fordi at Svanen ligger i Mælkevejsens plan, så man ser på langs i vores smalle galakse. Derved fremkommer en sky af fjerne stjerner. Vega er højre hjørne i Sommertrekanten og Altair er det nederste hjørne. Altair går tidligt ned så at man kun ser de to øverste stjerner i Sommertrekanten Højt på himlen finder man et W stjernebilledet Cassiopeia. Her vil man også kunne observere Mælkevejen. Under det andet v i w-et finder man en svag tot vat lidt over maven i Stjernebilledet Andromada ( Se det i planetarieprogrammet). I Galileoscopet opdager man, at denne vat-tot er en Galakse Andromedagalaksen der befinder sig 2,5 mio. lysår fra os. Til venstre for Andromeda ses Perseus. Mellem Perseus og Cassiopeia kan man i et teleskop finde Dobbelthoben i Perseus. Det er to grupper af unge stjerner omkring 7400 lysår fra os. Under Perseus ses en tæt klynge på ca. 7 stjerner, Pleiaderne ( syvstjernen). I Galileoscopet ser man et smukt billede af ca. 40 perler i et smykkeskrin. I større teleskoper ses endnu flere, men der rummes hele Pleiaderne ikke indenfor synsfeltet. Til højre for Andromada ser man Pegasusfirkanen. Den bevingede hest flyver på hovedet på den sydvest-lige himmel. I løbet af aftenen vil hesten flyve til den vestlige horisont.. Midt i januar er det smukke stjernebillede Orion kommet frem i øst allerede kl. 17 og himlens klareste stjerne Sirius vil stå op kl I følge myten løber jægeren Orion efter 7 smukke prinsesser, der er blevet forvandlet til duer. Orions bælte er de tre stjerner, der peger ned på hans store hund med Sirius og op på Tyren og Syvstjernen. 4

5 Tågen under bæltet siges at være hans sværd, men i Galileoscopet ses en flot tåge. Rumteleskopet Hubble har vist at der fødes ca stjerner i denne tåge. Syvstjernen er hundredvis af meget unge stjerner, der endnu følges ad i rummet. Syvstjernen er en åben hob, og det er noget af det smukkeste man kan se i Galileoscopet. Man ser en perleæske med ca. 40 stjerner. Der udsigt til 2 lige så flotte åbne hobe i Galileoscopet. Den ene hob hedder Hyaderne og ligger under tyrens røde øje - Aldebaran. Orions bælte peger således op på både Hyaderne og Pleiaderne. Mellem Tvillingerne og Løven kan man med Galileoscopet finde den smukke åbne hob Praespe. Find den først på Stellarium og find den derefter med Galileoscopet. Der er også gamle stjerner i og omkring Orion. Betelgeuze - Orions orange skulder - og Aldebaran Tyrens røde øje - er begge stjerner der befinder sig i slutningen af deres liv. Deres centre rummer en så voldsom fusion, at de øvre lag skubbes udad og afkøles, så at stjernerne bliver rødlige set udefra. Astronomernes beregninger viser at de er på vej til at blive supernovaer. Carsten Andersen Børn af Galileo ca@bellahoj.dk PS: Man kan låne Galileoscoper på alle centre for undervisningsmidler og i mange kommuner - bl.a. i Stjernekammeret på Bellahøj Skole. 5