Entreprenørskab i de videregående uddannelser. Innovation og iværksætteri inden for KVU og MVU

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Entreprenørskab i de videregående uddannelser. Innovation og iværksætteri inden for KVU og MVU"

Transkript

1 Entreprenørskab i de videregående uddannelser Innovation og iværksætteri inden for KVU og MVU Undervisningsministeriets temahæfteserie nr

2 Entreprenørskab i de videregående uddannelser Innovation og iværksætteri inden for KVU og MVU Rapport fra Arbejdsgruppen vedr. entreprenørskab inden for korte og mellemlange videregående uddannelser samt videregående voksenuddannelser Undervisningsministeriet, 13. januar 2006

3 Entreprenørskab i de videregående uddannelser Innovation og iværksætteri inden for KVU og MVU Publikationen indgår i Undervisningsministeriets temahæfteserie som nr Forfattere: Arbejdsgruppen vedrørende entreprenørskab inden for korte og mellemlange videregående uddannelser samt videregående voksenuddannelser Printed in Denmark 2006 Publikationen indeholder en række bilag og henvisninger til bilag Eventuelle henvendelser af indholdsmæssig karakter rettes til Publikationsenheden i Undervisningsministeriet, tlf eller Redaktion: Kirsten M. Danielsen, Undervisningsministeriet Serieredaktion og produktion: Werner Hedegaard Grafisk tilrettelæggelse: Sangill Grafisk Produktion Omslag: Grafisk Himmel Omslagsfotos: Polfoto og Grafisk Himmel 1. udgave, 1. oplag, april 2006: 1200 stk. ISBN ISBN (WWW) Internetadresse: pub.uvm.dk/2006/entrepreneur Udgivet af Undervisningsministeriet, Afdelingen for videregående uddannelser Bestilles (UVM 8-049) hos: NBC Ekspedition Tlf , fax eller Telefontid: Mandag-torsdag , fredag eller hos boghandlere Repro og tryk: Fa. Scanprint A/S Trykt med vegetabilske trykfarver på 100 % genbrugspapir

4 Undervisningsministerens forord Regeringen har netop fulgt op på Globaliseringsrådets drøftelser med offentliggørelse af den samlede strategi for, hvordan vi i Danmark kan ruste os til globaliseringens muligheder og udfordringer. Uddannelse, innovation og en stærk iværksætterkultur står centralt. Ikke mindst i strategien for, hvordan vi får flere succesfulde vækstiværksættere, har de videregående udannelser en vigtig rolle. Regeringen tager derfor initiativ til, at alle studerende i de videregående uddannelser skal have tilbud om fag eller kurser i entrepreneurship. Særligt i læreruddannelsen skal undervisningsmetoder og pædagogiske teknikker, der fremmer idéskabelse og innovative kompetencer hos eleverne, indarbejdes i relevante fag. I nærværende publikation får vi de første konkrete bud på udmøntning af regeringens globaliseringsstrategi på uddannelsesområdet. Arbejdsgruppen vedrørende entreprenørskab inden for korte og mellemlange videregående uddannelser kunne ikke have valgt et bedre tidspunkt at komme med sine anbefalinger til, hvordan entrepreneurship kan kendetegne hele dette uddannelsesområde og blive et væsentligt mål for uddannelserne og institutionernes virke. Jeg håber, at publikationen vil blive læst af alle, der er tilknyttet de korte og mellemlange videregående uddannelser, videregående voksenuddannelser og diplomuddannelser, og at alle parter tager udfordringen op og gør deres til, at området får den betydning inden for entrepreneurship, som CVU-dannelsen har lagt op til, og som vil være en del af grundlaget for de kommende professionshøjskoler og store erhvervsakademier. Bertel Haarder Undervisningsminister Marts 2006

5

6 Indhold 7 1. Nedsættelse af Arbejdsgruppen vedrørende entreprenørskab Arbejdsgruppens kommissorium Arbejdsgruppens sammensætning Arbejdsgruppens arbejde Sammenfatning Anvendelse af begreber, referenceramme og forståelsesramme Begrebsafklaring Referenceramme Forståelsesramme Kortlægning af eksisterende uddannelsestilbud inden for entreprenørskab på KVU- og MVU-niveauerne Metodebrug i forbindelse med kortlægningen Kortlægningens hovedpointer Formål Uddannelser i entreprenørskab Entreprenørskabsfag Innovativ metode og innovativt læringsmiljø Udviklingsinitiativer inden for entreprenørskab Eksempler på entreprenørskabstilbud inden for lange videregående uddannelser Eksempler på entreprenørskabstilbud inden for ungdomsuddannelserne 5

7 Arbejdsgruppens konklusioner på baggrund af kortlægningen Arbejdsgruppens forslag til nye uddannelsesmuligheder inden for entreprenørskab Udbud af uddannelser, fag og kurser Entreprenørskabskompetencer skal indgå i uddannelsernes formål Uddannelserne bør ikke alene tage sigte mod ansættelse, men også mod virksomhedsetablering Mulighed for at tage fag inden for entreprenørskab Ny uddannelse i entreprenørskab Underviserkompetencer Videregående voksenuddannelse inden for entreprenørskab Innovative undervisningsformer skal kendetegne alle KVU er og MVU er Praktik Den entrepreneurielle uddannelsesinstitution Evaluering Udbredelse 57 Bilag til rapporten 58 Bilag 1. Kortlægning af uddannelser inden for entreprenørskab 61 Bilag 2. Kortlægning af undervisningsprojekter inden for entreprenørskab 62 Bilag 3. Kortlægning af undervisningsmetoder og toninger inden for entreprenørskab 68 Bilag 4. Kortlægning af fag inden for entreprenørskab 83 Bilag 5. Eksempler på udviklingsinitiativer inden for entreprenørskab 87 Bilag 6. Eksempler på entrepreneurielle tiltag i LVU 91 Bilag 7. Eksempler på entrepreneurielle tiltag i ungdomsuddannelserne 98 Bilag 8. Bilag til Globaliseringsrådets møde om videregående uddannelser den november

8 1. Nedsættelse af Arbejdsgruppen vedr. entreprenørskab 1.1 Arbejdsgruppens kommissorium Arbejdsgruppens kommissorium er som følger: Der nedsættes en arbejdsgruppe, der skal vurdere behovet for yderligere uddannelsesmuligheder inden for innovation og iværksætteri i henholdsvis grunduddannelserne og efter- og videreuddannelse på det videregående niveau inden for Undervisningsministeriets område1. Baggrund for udviklingsarbejdet Regeringen fokuserer på nødvendigheden af innovation og iværksætteri som et middel til, at Danmark kan stå distancen i den globale økonomi. Derfor skal alle dele af samfundet geares til, at ny viden og nye ideer omsættes til produktion og dermed nye arbejdspladser, og at der etableres nye virksomheder. Uddannelsessystemet er en vigtig brik i regeringens strategi, fordi fundamentet til en iværksætterkultur støbes hos unge under uddannelse. Hele uddannelsessystemet skal øge fokus på innovation og iværksætteri. Børn, unge og voksne skal gennem uddannelse styrkes til at handle innovativt og se etablering af egen virksomhed som en attraktiv mulighed. Ifølge regeringsgrundlaget skal alle i løbet af deres uddannelse derfor have konkret mulighed for at arbejde med idéudvikling. Fokus på innovation og iværksætteri har høj politisk prioritering. Der er derfor behov for, at en hurtigt arbejdende arbejdsgruppe kan komme med et bud på, hvordan vi inden for KVU og MVU kan understøtte regeringens målsætning om innovation og iværksætteri som midlet til at sikre Danmarks position i en globaliseret verden. Udviklingsarbejdets formål Visionspanelet for innovation og selvstændighedskultur i uddannelserne har i deres rapport fra august 2004 anbefalet, at der oprettes en iværksættersøjle i uddannelsessystemet. Søjlen skal bestå af et sammenhængende tilbud af undervisning og aktiviteter inden for innovation og iværksætteri fra grundskole til ph.d. 2 1 Det vil sige korte (KVU) og mellemlange videregående udannelser (MVU) samt efter- og videreuddannelse på niveauerne videregående voksenuddannelser (VVU) og diplomuddannelser. Enkelte uddannelser på disse niveauer ligger uden for Undervisningsministeriets ressort og indgår derfor ikke i arbejdsgruppens anbefalinger. 2 Rapporten Til innovation og iværksætterkultur i det danske uddannelsessystem findes på Undervisningsministeriets websted: 7

9 Formålet med udviklingsarbejdet er at fokusere på den del af iværksættersøjlen, som vedrører de videregående uddannelser inden for Undervisningsministeriets område. Arbejdsgruppen skal kortlægge eksisterende uddannelser inden for innovation og iværksætteri på KVU- og MVU-niveau (både grunduddannelser og efter- og videreuddannelse) og indholdet af disse. Der medtages eksempler på entreprenørskabsforløb i lange videregående uddannelser og på ungdomsuddannelsesniveauet. Med udgangspunkt i kortlægningen skal arbejdsgruppen vurdere, hvor der er behov for yderligere uddannelsesmuligheder på KVUog MVU-niveau for såvel grunduddannelse som efter- og videreuddannelse. Denne vurdering skal munde ud i anbefalinger til, hvordan behovet dækkes. Skal det for eksempel ske gennem toning af eksisterende emneområder, fagområder, valgfag, moduler, specialer? Eller er der behov for etablering af nye emneområder, fagområder, valgfag, moduler, specialer eller uddannelser? Sammensætning af arbejdsgruppe Arbejdsgruppen består af en formand og følgende repræsentanter: en repræsentant for henholdsvis Erhvervsakademirådet og MVU-rådet to repræsentanter for potentielle udbydere af uddannelsen (en på KVU-niveau og en på MVU-niveau) to repræsentanter for potentielle aftagere af uddannelsen en repræsentant for henholdsvis iværksætterakademiet, IDEA (International Danish Entrepreneurship Academy) og Selvstændighedsfonden. Undervisningsministeriet nedsætter arbejdsgruppen og stiller sekretariatsbistand til rådighed. Medlemmerne yder aktive bidrag til formulering af problemstillinger og forslag til initiativer. Tids- og procesplan Maj 2005 nedsættelse af arbejdsgruppe. Juni 2005 første møde i arbejdsgruppen. 1. december 2005 arbejdsgruppen afgiver rapport til Undervisningsministeriet. December 2005 februar 2006 konkretisering/videreudvikling af arbejdsgruppens anbefalinger. Februar 2006 medio marts 2006 Undervisningsministeriets godkendelsesproces. April september 2006: Implementering på institutionerne (revidering/udarbejdelse af studieordning mv.). September 2006: Første optag. Efterfølgende er tidsplanen justeret, således at arbejdsgruppen afgiver sin rapport ved årsskiftet 2005/

10 1.2 Arbejdsgruppens sammensætning Deltagere i arbejdsgruppen Administrerende direktør Martin Lauth, FUHU, formand for arbejdsgruppen Konsulent Rasmus Normann Andersen, Dansk Industri Direktør Jette Arnskjold, Selvstændighedsfonden Direktør, professor Torben Bager, IDEA, Syddansk Universitet Kontorchef Mette Bjørn, Ledernes Hovedorganisation Studierektor Hans Jørn Hansen, CVU Vitus Bering Danmark Forstander Christian Mathiasen, Århus Købmandsskole, Erhvervsakademiet Faglig sekretær Svend Solvig, Teknisk Landsforbund. Sekretariat for arbejdsgruppen Specialkonsulent Kirsten M. Danielsen, Kontor for eksamen og tilsyn, Undervisningsministeriet Student Esther Juel Jepsen, Kontor for pædagogiske, videregående uddannelser, Undervisningsministeriet. 1.3 Arbejdsgruppens arbejde Arbejdsgruppen startede sit arbejde i maj 2005 og har afholdt fem møder inden færdiggørelse af denne rapport, som blev præsenteret for undervisningsministeren i januar Arbejdsgruppen har holdt møder med Rektor for Hjørring Seminarium og formand for Lærerseminariers Rektorforsamling Nils-Georg Lundberg Rambøll Management v/chefkonsulent Leif Laszlo Haaning og konsulent Rasmus Schjødt Rektor for Den Danske Filmskole Poul Nesgaard. Desuden har arbejdsgruppen inddraget informationer fra flere institutioner og personer tilknyttet KVU- og MVU-områderne. Herefter forestår en konkretisering og videreudvikling af arbejdsgruppens anbefalinger frem til formulering af nye uddannelsestilbud, godkendelse og implementering på institutionerne. Arbejdsgruppen finder det hensigtsmæssigt, hvis rapportens anbefalinger indgår i opfølgningen af Globaliseringsrådets drøftelse af de korte og mellemlange videregående uddannelser og den videreudvikling af området, der forestår. Så vidt det er muligt, bør nye uddannelsestilbud inden for entreprenørskab udbydes fra efteråret

11 2. Sammenfatning Regeringen har senest i regeringsgrundlaget Nye mål og ved drøftelserne i Globaliseringsrådet sat fokus på entreprenørskab og givet det en høj politisk prioritering. Arbejdsgruppen vedrørende entreprenørskab har valgt at anvende begrebet entreprenørskab som det centrale og overordnede begreb for den indsats, der her er tale om. Entreprenørskab omfatter således: Innovation: Nyskabelse med forretningsøjemed/med værdiskabelse i bredere forstand for øje, altså en proces, hvor man får en idé, gennemfører den, og ideen skaber værdi. Intraprenørskab: Skabelse i en eksisterende virksomhed af nye processer og/eller produkter, der kan føre til etablering af en ny virksomhed (spin-off). Iværksætteri: Det at starte egen, ny virksomhed (fra bunden eller ved overtagelse) og sætte denne i drift. Arbejdsgruppen har taget udgangspunkt i, at erhvervsakademierne og centrene for videregående uddannelser (CVU) har tre overordnede funktioner i relation til entreprenørskab: Som formidlere af kompetencer Som kulturbærende institutioner Som medspiller i regional erhvervsudvikling. Arbejdsgruppens vurdering af, hvordan institutionerne varetager disse funktioner, og hvor der savnes uddannelsestilbud inden for entreprenørskab, sker med udgangspunkt i fem dimensioner: Undervisningstilbud Undervisningsformer Institutionelle karakteristika Netværksrelationer Evaluering. Arbejdsgruppen mener, at entreprenørskab er integreret i uddannelsernes faglighed. Netop ved anvendelse af entreprenørskab i undervisningen understøtter metoden faget, og det faglige niveau højnes. Grundfagligheden skal være på plads, men den innovative faglige kompetence, dvs. evnen til på et fagligt grundlag at se 10

12 muligheder, at skabe nyt og til at erkende og udnytte værdien af nyskabelsen, skal ind overalt. Jo bedre rustet man er til at anvende faget kreativt, jo bedre er man i stand til at anvende faget i samspil med andre fagligheder, og jo bedre bliver ens faglige kompetencer. Der er stigende fokus på, at det ofte er i samspillet mellem forskellig faglighed, at den innovative gnist opstår. Innovative kompetencer er vigtige for både den offentlige sektor, den private sektor og den frivillige sektor 3. Arbejdsgruppen formulerer derfor sine anbefalinger ud fra en vurdering af, at behovet for og relevansen af undervisning i entreprenørskab hænger sammen med, om uddannelsen er rettet primært mod den private sektor, den offentlige sektor eller den frivillige sektor. Grænserne for, hvilke uddannelser der er rettet mod hvilke sektorer, er reelt flydende, og den frivillige sektor overses ofte som aftager af dimittender. Mens innovative kompetencer og en positiv entreprenørskabskultur er vigtig for alle tre sektorer, er de mere snævre iværksætterkompetencer i udgangspunktet primært relevante for den private og til dels den frivillige sektor. Hovedpointerne fra kortlægningen er, at der kun udbydes ganske få egentlige entreprenørskabsuddannelser og entreprenørskabstonede uddannelser. Udbuddet af fag er, særligt inden for KVU og MVU, koncentreret inden for uddannelser rettet primært mod den private sektor (merkantile, økonomiske og til dels tekniske uddannelser). I uddannelser rettet primært mod den offentlige sektor (pædagogiske og sundhedsfaglige uddannelser) er der mangel på entreprenørskab især innovation. Det er vanskeligt at afdække den reelle anvendelse af innovative metoder i undervisningen, da dette ikke nødvendigvis fremgår af studiebeskrivelser mv., men det er åbenbart, at metoderne ikke anvendes generelt. Antallet af deltagere i entreprenørskabsundervisningen er meget lille i forhold til den samlede bestand af studerende. Udbuddet af entreprenørskabsundervisning og anvendelse af innovative metoder i undervisningen står alt i alt ikke i relation til regeringens mål for området. Det er arbejdsgruppens erfaring, at det udgør en barriere for udbredelsen af entreprenørskab, at entreprenørskabsforløb ofte ikke er integreret i uddannelserne eller giver merit. Først når entreprenørskabsfagene er dækket af taxametre og medregnes i både de studerendes og undervisernes arbejdstid, vil entreprenørskab få den tilsigtede prioritering. Arbejdsgruppens mål er, at alle grunduddannelserne og de fleste voksenuddannelser får som et mål, at de studerende opnår innovative kompetencer inden for det respektive faglige felt. For uddannelser rettet primært mod den private sektor og den frivillige 3 Foreningsliv, organisationsarbejde, frivilligt humanitært og socialt arbejde, dels med offentlig finansiering, dels med medlemsfinansiering og privat sponsorering 11

13 sektor bør det yderligere være formålsbestemt, at de studerende skal kunne opnå kompetencer inden for iværksætteri. For at nå dette mål har arbejdsgruppen en række anbefalinger om ændring af regelgrundlaget for de eksisterende uddannelser: Det bør indføres som et formål i uddannelsesbekendtgørelserne for alle grunduddannelser og de fleste efter- og videreuddannelser, at de studerende skal kunne opnå innovative kompetencer. Formålsbestemmelserne for uddannelser rettet primært mod den private sektor (til dels den frivillige sektor) bør yderligere indeholde et krav om, at de studerende skal kunne opnå iværksætterkompetencer. Hvor der i de nugældende formålsbestemmelser står formuleringer som med henblik på at varetage i en virksomhed, bør disse erstattes af formuleringer som med henblik på at varetage i en eksisterende virksomhed eller i en virksomhed under etablering. Det bør indføjes i uddannelsesbekendtgørelserne, at institutionernes fagbeskrivelser/studieordninger for de enkelte uddannelser udtrykkeligt beskriver, hvilke mål for de studerendes entreprenørskabskompetencer der skal nås. Alle uddannelsesbekendtgørelser bør sikre, at innovative undervisningsformer inddrages generelt i undervisningen. Der bør fastsættes faglige mål for praktikforløb herunder, at praktikken skal give den studerende erfaring med praksis og skal styrke den studerendes innovative kompetencer inden for studiets faglighed gennem medvirken til innovativ problemløsning for praktikvirksomheden. Alle studerende inden for KVU, MVU, samt VVU og diplomuddannelser bør have mulighed for at tage fag i entreprenørskab. Enten som et obligatorisk fag i uddannelsen, som et tilbud om valgfag inden for uddannelsen eller som et supplerende valgfag sideløbende med uddannelsen. Gennemførelsen af ovenstående anbefalinger vil bidrage til, at undervisningstilbud inden for entreprenørskab og innovative undervisningsformer udbredes. Dette er dog ikke tilstrækkeligt. Det er arbejdsgruppens konklusion, at der i dag ikke er et dækkende udbud af egentlige entreprenørskabsuddannelser, og arbejdsgruppen anbefaler derfor: At der etableres et kort uddannelsesforløb i entreprenørskab på heltid for personer med enten en erhvervsuddannelse eller en videregående uddannelse. Uddannelsen skal berettige til SU og være uden deltagerbetaling. At behovet blandt aftagere og unge for etablering af en professionsbacheloruddannelse i entreprenørskab afdækkes. Såfremt der er behov, bør uddannelsen modulopbygges og struktureres som en bred uddannelse med mulighed for specialisering, for eksempel i socialt entreprenørskab eller intraprenørskab. 12

14 At der i sammenhæng med den forestående udstedelse af nye bekendtgørelser for videregående voksenuddannelser indføres en ny merkantil VVU (et nyt profilforløb) inden for temaet Innovation i virksomheden. At det tilstræbes, at studerende i alle korte og mellemlange videregående uddannelser primært rettet mod den private og den frivillige sektor får mulighed for at gennemføre uddannelsen som en entreprenørskabstonet uddannelse. Arbejdsgruppen tillægger folkeskolelæreruddannelsen 4 særlig vægt. Arbejdsgruppen finder, at folkeskolens formål allerede i dag betyder, at folkeskolelærerne gennem deres uddannelse skal tilegne sig kompetencer til at stimulere elevernes nysgerrighed, evne til selv at tage initiativer og blik for selv at skabe muligheder. Entreprenørskab hører dermed hjemme blandt lærernes pædagogiske kompetencer. Arbejdsgruppen anbefaler i forhold til uddannelsen til folkeskolelærer, at: Det i forbindelse med den kommende revision af læreruddannelsen bør sikres, at innovativ kompetence indgår i beskrivelserne af uddannelsens fag, og at innovativ metode og fagdidaktik indarbejdes i læreruddannelsens metodefag (almen didaktik, psykologi, pædagogik og skolen i samfundet). Med henblik på opkvalificering af undervisere inden for de korte og mellemlange videregående uddannelser samt VVU og diplomuddannelser foreslår arbejdsgruppen, at: Der etableres en efteruddannelse i entreprenørskab på diplomniveau målrettet undervisere inden for KVU og MVU, som dog også bør være relevant for andre undervisere. At det umiddelbare efteruddannelsesbehov dækkes ved etablering af tilbud af efteruddannelseskurser og -forløb inden for entreprenørskab for undervisere. Det bør være et hovedprincip, at de nye uddannelsestilbud inden for entreprenørskab udbydes på de institutioner, hvor der er tilknyttet tilstrækkeligt kvalificerede undervisere, og hvor der vil kunne samles et tilstrækkeligt deltagerunderlag til, at uddannelsen ikke blot udbydes, men også gennemføres. Antallet af udbudssteder må afhænge af den konkrete uddannelse og det konkrete behov. Det kan i starten være relevant, at uddannelsen alene udbydes et eller få steder og først i en senere fase udbydes med national dækning. Der kan være fordele ved at udbyde entreprenørskabsfag på tværs af flere institutioner eller udbudt af flere institutioner i samarbejde. Det er arbejdsgruppens anbefaling, at valgfag inden for entreprenørskab så vidt muligt udbydes med deltagelse af studerende fra flere forskellige uddannelser. 4 Uddannelsen til folkeskolelærer er en mellemlang videregående uddannelse 13

15 I forhold til institutionernes roller som formidlere af kompetencer og som bærere af entreprenørskabskultur er det arbejdsgruppens opfattelse, at der ikke bør fastsættes for snævre rammer for, hvilke aktiviteter og uddannelsesforløb institutionerne kan gennemføre for at opfylde målet, da sådanne rammer kan skabe barrierer for den bedst mulige konkrete implementering. Arbejdsgruppens anbefalinger rettet mod institutionsledelserne er: At institutionerne gør tingene på andre og nye måder og samtidig bevarer fagligheden. Man skal arbejde på at få en entreprenørskabskultur på institutionen, men i tilknytning til uddannelsernes faglighed og til understøtning af de faglige kompetencer. Alle institutioner bør udvikle et læringsmiljø og et kollegialt arbejdsmiljø, der igangsætter og understøtter innovative processer. Ledelserne bør motivere underviserne til at bidrage til en positiv entreprenørskabskultur. At institutionerne nytænker praktikophold, så praktik gennemført som forløb med praktisk etablering af virksomheder også er en mulighed. Det bør gøres til et element i praktikforløbet, at de studerende medvirker ved kreative problemløsninger og brugerdreven innovation i praktikvirksomheden. Institutionerne bør tilstræbe gode netværksrelationer til omverdenen, herunder etablere og inddrage aktive alumneforeninger i institutionens virke. Der er generelt behov for øget prioritering af institutionernes partnerskaber med erhvervslivet. Institutionerne kan inspirere til innovative processer i virksomheder, og virksomhederne kan bidrage til udvikling af uddannelser, så de passer til virksomhedernes fremtidige kompetencekrav. Arbejdsgruppen anbefaler, at Undervisningsministeriet understøtter institutionernes udviklingsproces, ved: At det ved indgåelse af udviklingskontrakter eller ved institutionsakkreditering indgår, at institutionerne formulerer en klar målsætning og strategi for indsatsen vedrørende entreprenørskab, herunder opfyldelse af uddannelsesmål, lærernes kompetencer, og hvordan institutionen varetager rollen som bærer af en entreprenørskabskultur. At det indgår i kravene, at institutionen beskriver, hvordan man fastholder og udvikler et godt relationsnetværk, der bidrager til entreprenørskabskulturen og til institutionens professionstilknytning. Det bør være et kriterium for akkreditering af en uddannelse, at det fremgår, hvordan uddannelsen opfylder uddannelsesmålet om entreprenørskab. Arbejdsgruppen anbefaler, at forbedring af vejledernes kendskab til iværksætterområdet og forbedring af den givne vejledning inden for såvel central som decentral uddannelses- og karriere- 14

16 vejledning indgår i den forbedring af vejledningen, der ventes at ske i forlængelse af Globaliseringsrådets drøftelser. Undervisningsministeriet bør videreudvikle motivationsfaktorer og incitamentsstrukturer for den fortsatte udbredelse af entreprenørskab. Iværksætterakademiet og Selvstændighedsfonden kan i denne sammenhæng blive relevante og vigtige aktører. Afslutningsvis anbefaler arbejdsgruppen, at Undervisningsministeriet sikrer, at der gennemføres tilbagevendende effektmålinger af indsatsen for entreprenørskab i KVU, MVU, VVU og diplomuddannelserne. Den første opgørelse over udbuddet af uddannelser inden for entreprenørskab og antal studerende på uddannelserne bør finde sted to til tre år efter offentliggørelse af arbejdsgruppens anbefalinger. Undervisningsministeriet bør videreudvikle motivationsfaktorer. organisationer og ministerier ud over Erhvervsakademirådet og MVU-Rådet bør modtage rapporten. Endelig bør rapporten tilgå relevante politiske organer som Folketingets Uddannelsesudvalg og Erhvervsudvalg, regionale vækstfora etc. Arbejdsgruppen foreslår videre, at Undervisningsministeriet tager initiativ til udgivelse af et idékatalog målrettet institutionsledelserne med initiativer og best practice inden for institutionsdrift, aktiviteter, netværksrelationer, undervisning og pædagogik, som karakteriserer de bedste entrepreneurielle uddannelsesinstitutioner. Arbejdsgruppen finder det hensigtsmæssigt, at rapportens anbefalinger indgår i opfølgningen af Globaliseringsrådets drøftelser af området for de korte og mellemlange videregående uddannelser. Det er arbejdsgruppens forhåbning, at Undervisningsministeriet vil følge op på arbejdsgruppens virke og yde en aktiv indsats for at udbrede denne rapports anbefalinger til omverdenen. Først og fremmest bør rapporten udsendes til bestyrelser, ledelser og undervisere ved CVU er og erhvervsakademier. Også relevante 15

17 3. Anvendelse af begreber, referenceramme og forståelsesramme 3.1 Begrebsafklaring Entreprenørskabsbegrebet Arbejdsgruppen har valgt at anvende begrebet entreprenørskab som det centrale og overordnede begreb for den indsats, der her er tale om. Entreprenørskab omfatter: Innovation: Nyskabelse med forretningsøjemed/med værdiskabelse i bredere forstand for øje, altså en proces, hvor man ser muligheden, får en idé, gennemfører den, og ideen skaber værdi. En variant er brugerdreven innovation, hvor der er tale om udvikling af nye produkter og servicer med udgangspunkt i systematisk brug af viden om kunder og markeder. Intraprenørskab: Skabelse i en eksisterende virksomhed af nye processer og/eller produkter, der kan føre til etablering af en ny virksomhed (spin-off). Iværksætteri: Det at starte egen, ny virksomhed (fra bunden eller ved overtagelse) og sætte denne i drift. I sammenhæng med uddannelsesindsatsen finder arbejdsgruppen ikke anledning til at udelukke start af egen virksomhed i forbindelse med overtagelse af en eksisterende virksomhed, først og fremmest generationsskifte, hvorfor dette emne medtages implicit også selv om entreprenørskabsbegrebet i gængs forstand ikke omfatter overtagelse af en virksomhed. Som konsekvens af ovenstående definition anvendes begrebet entreprenørskab i denne rapport udelukkende i de tilfælde, hvor der er tale om det samlede begreb. Eksempelvis menes der med undervisning i entreprenørskab, at den omtalte undervisning indeholder såvel iværksætterelementer som innovationselementer. Der siges derimod intet om vægtningen mellem emnerne. Hvor teksten omhandler et delbegreb, anvendes dette alene eller i kombination med entreprenørskab, eksempelvis: Faget har fokus på entreprenørskab/innovation. 16

18 Entreprenørskabsundervisning Entreprenørskabsundervisning anvendes af arbejdsgruppen som overbegreb, omfattende følgende: Innovativ undervisningsmetode, hvor underviseren anvender en fagdidaktik, der på samme tid styrker den studerendes faglige kompetencer og evnen til innovativ anvendelse af fagligheden. Undervisning i innovation, hvor de studerende skal tilegne sig kompetencer inden for innovationsprocesser samt organisering og arbejdsformer mv., der understøtter innovation. Iværksætterundervisning, hvor de studerende skal tilegne sig kompetencer inden for områder, der har relevans ved start og drift af egen virksomhed: forretningsplanlægning, markedsanalyse, marketing, ledelse etc. Tilbuddene om entreprenørskabsundervisning har forskellige formål: Iværksætterkurser er i udpræget grad undervisning i entreprenørskab. Succeskriterier for undervisningen er i højere grad ideens realisering, end at deltageren skal have tilført en bred og vedvarende kompetence. Modpolen hertil er undervisning om entreprenørskab, altså at man principielt betragter dette fagområde som andre fagområder og underviser med sigte på at styrke nogle brede og vedvarende kompetencer. Målet er altså det samme som for andre fagområder, men formen behøver ikke være det. En rent boglig undervisning er ikke hensigtsmæssig. De studerende skal på egen krop prøve at deltage i kreative processer og udvikle deres doing-kompetencer sideløbende med deres knowing-kompetencer. Derfor søger man typisk at kombinere undervisning i med undervisning om entreprenørskab 5. Undervisningens formål er altså central for valget af pædagogisk metode. 3.2 Referenceramme Institutionernes overordnede funktioner Arbejdsgruppen har med inspiration fra Uddannelse i iværksætteri på universiteter et benchmarkstudie 6 taget udgangspunkt i, at erhvervsakademier og centre for videregående uddannelser (CVU) i stil med universiteter har tre overordnede funktioner i relation til entreprenørskab: Erhvervsakademier og CVU er som formidler af kompetencer: De studerende, som tager fag inden for entreprenørskab, vil blive trænet i at skabe og udnytte muligheder og i at identificere gode forretningsideer, og de vil blive udstyret med en række værktøjer, der sætter dem i stand til selv at starte og drive virksomhed. Erhvervsakademier og CVU er som kulturbærende institutioner: Høj prioritering af entreprenørskab vil smitte af på de studerende og være med til at skabe en bredt funderet entreprenørskabskultur på institutionen. Anvendelse af undervisnings- 5 Se videre i Undervisning i entreprenørskab og innovation erfaringer fra Syddansk Universitet, artikel i tidsskriftet Uddannelse 4/2004, prof. Torben Bager, SDU 6 Uddannelse i iværksætteri på universiteter et benchmarkstudie, Baggrundsrapport for Iværksætterindekset 2004, Erhvervs- og Byggestyrelsen, december

19 former, arbejdsmetoder og organisationsformer på institutionen, der fremmer innovation, underbygger de studerendes faglige og innovative kompetencer. Erhvervsakademier og CVU er som medspillere i regional erhvervsudvikling: Institutionens tydelige fokus på entreprenørskab vil smitte af på samarbejdet med erhvervslivet i regionen og vil have en positiv betydning for skabelse af regionale erhvervsrettede netværk og i at bidrage til en gunstig iværksætterinfrastruktur. Uddannelse i entreprenørskab er en bred betegnelse, der dækker over en række forskellige tilbud om undervisning og aktiviteter, der kan ligge både inden for og uden for selve grunduddannelserne. Det gør uddannelse i entreprenørskab til en kompleks størrelse. Som konsekvens heraf anvendes der i Benchmarkstudiet en model til at afdække universiteternes uddannelse i iværksætteri, der tilstræber at indfange denne bredde. Arbejdsgruppen finder det relevant at anvende en lignende model til beskrivelse af erhvervsakademiernes og CVU ernes indsatsområder og aktiviteter. Vurdering af institutionernes udfyldelse af rollerne Institutionernes indsats inden for entreprenørskab vurderes således med udgangspunkt i fem dimensioner: a) Undervisningstilbud: Faglige aktiviteter, faglig og pædagogisk udvikling, omfanget af undervisningstilbud og efteruddannelse i entreprenørskab. b) Undervisningsformer: Om institutionerne gør brug af undervisningsformer og -metoder, der søger at fremme kreative egenskaber og innovative kompetencer og giver de studerende praktiske erfaringer med iværksætteri. c) Institutionelle karakteristika: Hvilke formelle og økonomiske forhold entreprenørskabsforløbene er underlagt, og om omgivelserne, især institutionsledelserne, bakker op om entreprenørskabsundervisningen. d) Netværksrelationer til omverdenen: Hvorvidt institutionerne på den ene side har kontakt med og adgang til kompetencer og ressourcer uden for institutionen, der kan inddrages i institutionens virke, og på den anden side selv er medspiller i den regionale erhvervsudvikling. Arbejdsgruppen har i sine anbefalinger valgt at inddrage netværksrelationer som et institutionelt kendetegn ved den entrepreneurielle institution. e) Evaluering: Hvorvidt entreprenørskabsforløbene evalueres af de studerende og andre interessenter samt, om uddannelserne er blevet kopieret af andre institutioner. 3.3 Forståelsesramme Arbejdsgruppen er af den opfattelse, at uddannelsessystemet skal imødekomme behovet for øgede entreprenørskabskompetencer inden for to delområder: 18

20 1) Almene, innovative kompetencer og kendskab til innovation som arbejdsmetode. 2) Iværksætterkompetencer af relevans for start og drift af egen virksomhed. Entreprenørskabsundervisningens relevans for de tre sektorer og for de studerende Arbejdsgruppen vurderer udbuddet af entreprenørskabsundervisning og formulerer sine anbefalinger ud fra en vurdering af, at behovet for og relevansen af entreprenørskabsundervisning ikke er afhængigt af, hvilket uddannelsesniveau der er tale om. Derimod hænger behovet og relevansen sammen med, om uddannelsen er rettet mod den private sektor, den offentlige sektor eller den frivillige sektor (foreningsliv, frivilligt humanitært arbejde og lignende). Uddannelsesområdet synes præget af en traditionel opfattelse af, hvilke uddannelser der er rettet mod hvilke sektorer, men grænserne er reelt flydende, fordi der er et vist sammenfald mellem, hvilke kompetencer sektorerne efterspørger. Den frivillige sektor overses ofte som aftager af dimittender, men sektoren er i bevægelse og efterspørger i stigende omfang samme kompetencer som erhvervslivet. Uddannelserne vil derfor alene være rettet primært mod en bestemt sektor. Mens innovative kompetencer og en positiv entreprenørskabskultur er vigtig for alle tre sektorer, er de mere snævre iværksætterkompetencer i udgangspunktet kun relevante for den private sektor og til dels for den frivillige sektor. Dermed ikke være sagt, at man ikke skal kunne etablere egen virksomhed på en uddannelsesbaggrund som pædagog eller sygeplejerske, men der er i uddannelserne større behov for prioritering af innovative kompetencer end for prioritering af iværksætterkompetencer. Arbejdsgruppen har arbejdet ud fra en erkendelse af, at der er et udækket behov i samfundet og inden for alle sektorer for yderligere og stærkere kompetencer i entreprenørskab på videregående niveau. Ikke mindst de almene, innovative kompetencer. At uddannelsessystemet i dag ikke formår at dække behovet for innovative kompetencer, bekræftes af Det Nationale Kompetenceregnskab. Det fremgår her, at den indirekte betydning af uddannelse for innovation er klar, mens den direkte betydning er relativt svag: Lang uddannelse giver adgang til job, funktioner og miljøer, hvor kreativ og innovativ kompetence stimuleres og udfoldes, mens det for befolkningen generelt og de højtuddannede ikke primært er uddannelse, der er kilde til kreativ og innovativ kompetence. Ikke alle studerende har dog samme behov for samme kompetencer inden for entreprenørskab. Det er arbejdsgruppens opfattelse, 19

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon

Læs mere

Entreprenørskab fra ABC til ph.d.

Entreprenørskab fra ABC til ph.d. Introduktion til Entreprenørskab fra ABC til ph.d. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning i det danske uddannelsessystem 2009/ 2010 Med udgivelsen af Entreprenørskab fra ABC til ph.d. er det første

Læs mere

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale Den lange projektbeskrivelse Projektets erhvervspolitiske rationale Region Syddanmark ønsker i sin erhvervsudviklingsstrategi at støtte de erhvervspolitiske, beskæftigelses- og uddannelsesmæssige rammer

Læs mere

Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen

Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen Den 4. juni 2013 AFTALETEKST Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen Regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Det Konservative

Læs mere

Partnerskabsaftale om entreprenørskab i uddannelserne Mellem

Partnerskabsaftale om entreprenørskab i uddannelserne Mellem Partnerskabsaftale om entreprenørskab i uddannelserne 2011-2013 Mellem, Via University College, og Region Midtjylland Indledning: Vores fremtidige konkurrenceevne styrkes af, at vi gennem vores uddannelsessystem

Læs mere

Uddannelses- strategi

Uddannelses- strategi Uddannelsesstrategi 2 I hænderne holder du et vigtigt redskab til at bygge Næstveds fremtid Fremtiden skal bygges med teknologi, med værktøj, med fingerfærdighed og med kloge hoveder. Fremtiden skal bygges

Læs mere

Udbud af profilforløb i innovation og entrepreneurship ved Århus Købmandsskole

Udbud af profilforløb i innovation og entrepreneurship ved Århus Købmandsskole Udbud af profilforløb i innovation og entrepreneurship ved Århus Købmandsskole Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-551/CMO DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af profilforløb

Læs mere

Danmarks største professionshøjskole

Danmarks største professionshøjskole Danmarks største professionshøjskole VIA University College er en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner og det forpligter Vias værdier er: originalitet VIA udvikler uddannelser og løsninger, som

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om erhvervsrettet grunduddannelse og

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om erhvervsrettet grunduddannelse og Lovforslag nr. L 23 Folketinget 2011-12 Fremsat den 16. november 2011 af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard) Forslag til Lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser

Læs mere

Udbud af profilforløb i human resources ved CPH West

Udbud af profilforløb i human resources ved CPH West Udbud af profilforløb i human resources ved CPH West Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-576/KWJ DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af profilforløb i human resources ved CPH

Læs mere

Politisk aftale om de videregående uddannelser

Politisk aftale om de videregående uddannelser 2.11.2006 Notat 12339 ersc/jopa Politisk aftale om de videregående uddannelser Den politiske aftale om de videregående uddannelser betyder at der over en 3 årig periode afsættes over 1/2 mia. kr. til centrale

Læs mere

Notat til Region Sjælland vedr. initiativer i Nordvestsjælland

Notat til Region Sjælland vedr. initiativer i Nordvestsjælland Tirsdag d. 14. januar 2014 Notat til Region Sjælland vedr. initiativer i Nordvestsjælland I følgende notat præsenterer University College Sjælland (UCSJ) en række initiativer, der alle positivt vil bidrage

Læs mere

FAGLIGT ENTREPRENØRSKAB

FAGLIGT ENTREPRENØRSKAB FAGLIGT ENTREPRENØRSKAB Introduktion Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise har med støtte fra Velux Fonden igangsat et toårigt projekt, der vil hjælpe med at inkludere og fastholde socialt udsatte

Læs mere

Strategi for udvikling af fag og uddannelse

Strategi for udvikling af fag og uddannelse Vedtaget version november 2013 Strategi for udvikling af fag og uddannelse Uddannelse skal sikre, at HK eren får jobbet. Kompetenceudvikling skal sikre, at HK eren er attraktiv og udvikles i jobbet. Faget

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 352 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Åbent samråd i Folketingets Uddannelsesudvalg Spørgsmål AF: Der er i dag stort set mangel på alle

Læs mere

FTF-LO udspil om kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser

FTF-LO udspil om kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser Februar 2014 FTF-LO udspil om kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser Indledning. Regeringen nedsatte i oktober 2013 Udvalget for kvalitet og relevans i de videregående uddannelser.

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Iværksætteri i uddannelsessystemet

Iværksætteri i uddannelsessystemet Iværksætteri i uddannelsessystemet Udvalget vedr. Regional Udvikling den 7. oktober 2015 v/ruth Strøm Iværksætteri Rationalet Øget produktivitet Flere job Innovation Bringer nye produkter, services og

Læs mere

Udnyt Erhvervsakademiernes potentiale i udviklingen af de teknisk-merkantile videregående uddannelser

Udnyt Erhvervsakademiernes potentiale i udviklingen af de teknisk-merkantile videregående uddannelser Uddannelsesudvalget, Uddannelsesudvalget (2. samling) L 25 - Bilag 6,L 47 - Bilag 4 Offentligt Udnyt Erhvervsakademiernes potentiale i udviklingen af de teknisk-merkantile videregående uddannelser Et oplæg

Læs mere

Bilag om uddannelse i entrepreneurship i det danske uddannelsessystem 1

Bilag om uddannelse i entrepreneurship i det danske uddannelsessystem 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård, 8 København K Telefon 9 - Fax 6 65 Dato:. januar 6 Bilag om uddannelse i entrepreneurship i det danske uddannelsessystem.

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

HK Kommunals uddannelsespolitik Vedtaget på forbundssektorbestyrelsens møde den 28. januar 2014

HK Kommunals uddannelsespolitik Vedtaget på forbundssektorbestyrelsens møde den 28. januar 2014 HK Kommunals uddannelsespolitik Vedtaget på forbundssektorbestyrelsens møde den 28. januar 2014 Indledning Flere af HK Kommunals medlemmer skal have uddannelse på et højere niveau. Af hensyn til den enkelte

Læs mere

Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions-

Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions- Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions- og udviklingsbasering samt forskningssamarbejde Dokumentdato: Dokumentansvarlig: bbc Godkendt af UCN s direktion den 27. oktober 2008 Senest revideret:

Læs mere

VELKOMMEN Entreprenørskab på kryds og tværs

VELKOMMEN Entreprenørskab på kryds og tværs VELKOMMEN Entreprenørskab på kryds og tværs Det magiske kort som vælger dig!! Ta et kort og find en makker der har nogenlunde den samme håndtemperatur som dig selv Fortæl på baggrund af kortet hvilke tanker

Læs mere

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 43 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Samrådsspørgsmål A af 4. oktober 2006 Titel Målgruppe Arrangør Taletid Mener ministeren, at der er en sammenhæng

Læs mere

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Dato 07.05.14 Dok.nr. 46908-14 v2 Sagsnr. 14-3053 Ref. lcor Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Titel Baggrund Faglært til fremtiden Varde Kommune (der kan findes et nyt navn) I marts måned 2014

Læs mere

Studieordning for Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser

Studieordning for Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser Studieordning for Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser Efter- og videreuddannelsesafdelingen september 2002 Indledning Studieordningen er udarbejdet i henhold

Læs mere

Initiativerne rettes mod ungdomsuddannelser, korte videregående uddannelser og især mellemlange og lange videregående uddannelser.

Initiativerne rettes mod ungdomsuddannelser, korte videregående uddannelser og især mellemlange og lange videregående uddannelser. Mere Iværksætteri i uddannelser Resume Der etableres en regional indsats til fortsat styrkelse af uddannelsesinstitutionernes fokus på at gøre karrierevejen som selvstændig synlig hos de studerende. Indsatsen

Læs mere

Det afsluttende projekt på grundforløbet i EUD

Det afsluttende projekt på grundforløbet i EUD Det afsluttende projekt på grundforløbet i EUD Undervisningsministeriets temahæfteserie nr. 4 2008 Indhold 4 Introduktion 5 Det afsluttende projekt på grundforløbet 6 De seks filmsekvenser 7 Oplæg til

Læs mere

Udbud af uddannelse til professionsbachelor i international handel og markedsføring ved Handelsskolen Sjælland Syd

Udbud af uddannelse til professionsbachelor i international handel og markedsføring ved Handelsskolen Sjælland Syd Udbud af uddannelse til professionsbachelor i international handel og markedsføring ved Handelsskolen Sjælland Syd Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-557/AHT DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Læs mere

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning

Læs mere

Forslag. Fremsat den 16. november 2011 af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard) til

Forslag. Fremsat den 16. november 2011 af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard) til 2011/1 LSF 23 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående

Læs mere

Situation Mål Handlingsplaner Evaluering

Situation Mål Handlingsplaner Evaluering Akademiet 2010-13 side 1 Mission Akademiet skal medvirke til at dække behovet for, udvikle og gennemføre undervisning og dertil hørende serviceydelser inden for professionsbacheloruddannelser, erhvervsakademiuddannelser

Læs mere

Institutioner, der udbyder erhvervsrettede ungdomsuddannelser

Institutioner, der udbyder erhvervsrettede ungdomsuddannelser Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Institutioner, der udbyder erhvervsrettede ungdomsuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk

Læs mere

Finansbachelor i praktik. Tips og vink

Finansbachelor i praktik. Tips og vink Finansbachelor i praktik Tips og vink Finansbachelor i praktik tips og vink Denne vejledning er til dig, der ønsker at få en finansbachelor i praktik. Den giver et indblik i uddannelsens sammensætning

Læs mere

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis Akademiuddannelse i Sundhedspraksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Nu også

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge.

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Notat Dato 4. oktober 2013 Pma ESDH-sag: Side 1 af 6 DS forslag vedr. Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Socialstyrelsen har i perioden april til oktober 2013 gennemført

Læs mere

EUD 10. Norddjurs. September 2014

EUD 10. Norddjurs. September 2014 September 2014 EUD 10 Norddjurs Billeder og illustrationer: Colourbox.dk Et samarbejde mellem 10. Klasse-Center Djursland, Viden Djurs og Randers Social- og Sundhedsskole, Djurslandsafdelingen Formål,

Læs mere

Notat om MEA Midtjysk ErhvervsudviklingsAkademi

Notat om MEA Midtjysk ErhvervsudviklingsAkademi Notat om MEA Midtjysk ErhvervsudviklingsAkademi 22.9.215 Baggrund Iværksætter- og vækstpolitikken står i disse år over for en række store, spændende udfordringer. I Danmark starter hvert år mellem 17.

Læs mere

Formål og hensigt EUD10 Djursland

Formål og hensigt EUD10 Djursland EUD 10 Djursland Formål og hensigt EUD10 Djursland er et samarbejde mellem Viden Djurs og Randers Social- og Sundhedsskole, Djurslandsafdelingen. Forløbet vil på en konstruktiv, målrettet og nytænkende

Læs mere

Velfærdsteknologi i praksis

Velfærdsteknologi i praksis AKADEMIUDDANNELSE Velfærdsteknologi i praksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til ansatte inden for social-og sundhedområdet og det

Læs mere

Akkreditering. Diplomingeniøruddannelsens Bygningsretning på Danmarks Tekniske Universitet DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Akkreditering. Diplomingeniøruddannelsens Bygningsretning på Danmarks Tekniske Universitet DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Akkreditering Diplomingeniøruddannelsens Bygningsretning på Danmarks Tekniske Universitet DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Akkreditering Diplomingeniøruddannelsens Bygningsretning på Danmarks Tekniske Universitet

Læs mere

Den justerede ramme indebærer, at hver af de 9 sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser

Den justerede ramme indebærer, at hver af de 9 sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Notat Juridisk ramme for de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser med virkning fra sommeren 2016 Uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen har truffet beslutning om en justeret

Læs mere

KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE

KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE Indspil til Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser fra Danske Professionshøjskoler, KL, Danske Regioner, FTF og LO September

Læs mere

Center for Anvendt Kunstnerisk Innovation

Center for Anvendt Kunstnerisk Innovation Center for Anvendt Kunstnerisk Innovation CAKI/ Fremtidens væksthus for de Kunstneriske og Kreative Uddannelser Projektbeskrivelse, Philip de Langes Allé 10, 1435 København K 1 Indhold Notat vedrørende

Læs mere

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Projekt Danmarks Maritime Klynge og Transportens Innovationsnetværk inviterede den 25. september 2013

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Interessetilkendegivelse om eventuel mulig integration af Handelshøjskolen i Århus (ASB) med andre universiteter og sektorforskningsinstitutioner

Interessetilkendegivelse om eventuel mulig integration af Handelshøjskolen i Århus (ASB) med andre universiteter og sektorforskningsinstitutioner Videnskabsminister Helge Sander Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Bredgade 43 1260 København K Bestyrelsen Tlf.: 89 48 66 88 Fax: 86 15 95 77 E-mail: ksn@asb.dk Århus, den 3. april 2006

Læs mere

Erhvervsakademi MidtVest eamv@eamv.dk. Udkast til afslag på godkendelse

Erhvervsakademi MidtVest eamv@eamv.dk. Udkast til afslag på godkendelse Erhvervsakademi MidtVest eamv@eamv.dk Udkast til afslag på godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Erhvervsakademi MidtVests ansøgning om godkendelse

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Universitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Videncentre skal udvikle velfærd

Videncentre skal udvikle velfærd Videncentre skal udvikle velfærd Undervisningsministeriets videncenterpulje har bidraget til at redefinere erhvervsakademiernes og CVU ernes rolle i forhold til det omgivende samfund. Formand for videncenterpanelet

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne (Gældende) Udskriftsdato: 17. marts 2015 Ministerium: Myndighed vises her Journalnummer: Undervisningsmin. Institutionsstyrelsen, j.nr. 092.923.031 Fremsat den 31. marts 2009 af Bertel Haarder Forslag

Læs mere

Desuden har ansøgeren ikke sandsynliggjort, at målene for uddannelsens læringsudbytte modsvarer et konkret behov for uddannelsen.

Desuden har ansøgeren ikke sandsynliggjort, at målene for uddannelsens læringsudbytte modsvarer et konkret behov for uddannelsen. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Århus Købmandsskole og Aarhus tekniske Skole Uddannelsesleder Arne Schøtt Hansen og Studierektor Mogens Enevoldsen Sendt pr. e-mail: asha@aabc.dk Akkreditering

Læs mere

Tilmelding foregår via www.startup.ffe-ye.dk og alle teams får ved tilmelding tildelt en TEAMPROFIL.

Tilmelding foregår via www.startup.ffe-ye.dk og alle teams får ved tilmelding tildelt en TEAMPROFIL. Start Up Programme Start Up Programme Start Up Programme er et entreprenørskabsforløb med konkurrencer, mødet med omverdenen og inspiration til undervisning i entreprenørskab. I forløbet arbejdes der med

Læs mere

Til godkendelse i Regionsrådet 12. december 2011

Til godkendelse i Regionsrådet 12. december 2011 UDKAST Til godkendelse i Regionsrådet 12. december 2011 Syddansk uddannelsesaftales handlingsplan 2012-13 Aftalens parter Region Syddanmark Kommunerne i Syddanmark Ungdommens Uddannelsesvejledning Produktionsskolerne

Læs mere

Opprioritering af naturfagsdidaktisk forskning

Opprioritering af naturfagsdidaktisk forskning Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 226 Offentligt Opprioritering af naturfagsdidaktisk forskning I baggrundsrapporten fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen om uddannelsesforskning

Læs mere

Politik for studie- og karrierevejledning på Aalborg Universitet

Politik for studie- og karrierevejledning på Aalborg Universitet Politik for studie- og karrierevejledning på Aalborg Universitet Indhold Indledning...2 Lovgrundlag...2 Formål...2 Målsætning 1: Retningslinjer og krav...2 Målsætning 2: Professionel vejledning...2 Målsætning

Læs mere

Akkreditering. Diplomingeniøruddannelsens produktionsretning ved Syddansk Universitet DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Akkreditering. Diplomingeniøruddannelsens produktionsretning ved Syddansk Universitet DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Akkreditering Diplomingeniøruddannelsens produktionsretning ved Syddansk Universitet DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Akkreditering Diplomingeniøruddannelsens produktionsretning ved Syddansk Universitet 2005

Læs mere

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Bioanalytikeruddannelsen Odense Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen ************* Kulturen i afdelingen skal understøtte medarbejdernes professions- og

Læs mere

Erhvervsakademi MidtVest eamv@eamv.dk. Udkast til afslag på godkendelse

Erhvervsakademi MidtVest eamv@eamv.dk. Udkast til afslag på godkendelse Erhvervsakademi MidtVest eamv@eamv.dk Udkast til afslag på godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Erhvervsakademi MidtVests ansøgning om godkendelse

Læs mere

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger.

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger. Beskæftigelses og vækstpolitik Forord Beskæftigelses- og vækstpolitikken er en del af Middelfart Kommunes kommunalplan: Middelfartplanen. Med Middelfartplanen ønsker vi at skabe et samlet dokument, spændende

Læs mere

Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 447 Offentligt

Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 447 Offentligt Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 447 Offentligt Undervisningsministeriet Afdelingen for videregående uddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K 26. September 2007 Sendt pr. e-mail til

Læs mere

Portfolio i erhvervsuddannelserne

Portfolio i erhvervsuddannelserne Portfolio i erhvervsuddannelserne Undervisningsministeriets temahæfteserie nr. 5 2008 Indhold 4 Introduktion 5 Portfolio i erhvervsuddannelserne 5 To former for portfolio 6 Portfolio som evalueringsmetode

Læs mere

Konsekvenser af besparelser på professionshøjskolernes uddannelser. Pop-up uddannelser muligheder og barrierer

Konsekvenser af besparelser på professionshøjskolernes uddannelser. Pop-up uddannelser muligheder og barrierer Udvalget for Landdistrikter og Øer 2015-16 (Omtryk - 09-11-2015 - Uddybende oversigt fra EVA) ULØ Alm.del Bilag 27 Offentligt Konsekvenser af besparelser på professionshøjskolernes uddannelser Pop-up uddannelser

Læs mere

Værdi af lederuddannelse

Værdi af lederuddannelse Værdi af lederuddannelse En undersøgelse af brugernes udbytte af Akademi- og Ledernes Hovedorganisation December 2004 Indledning Kompetenceudvikling af ledere er afgørende for at sikre virksomheders og

Læs mere

IT i folkeskolen. - en investering i viden og velfærd

IT i folkeskolen. - en investering i viden og velfærd IT i folkeskolen - en investering i viden og velfærd Regeringen August 2003 1 IT i folkeskolen - en investering i viden og velfærd 1. udgave, 1. oplag, august 2003: 2000 stk. ISBN 87-603-2358-2 ISBN (WWW)

Læs mere

Udbud af professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring. Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse

Udbud af professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring. Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Udbud af professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Udbud af professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring

Læs mere

Det kræver en læreruddannelse:

Det kræver en læreruddannelse: Velkomsttale og præsentation af følgegruppen for den ny læreruddannelsens rapport deregulering og internationalisering, fredag d. 20. januar 2012 på Christiansborg, v/ Per B. Christensen, formand for følgegruppen

Læs mere

Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne

Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne 08-1230 - 23.2.2009 Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne Danmark står over for en periode med stigende ledighed. Der vil imidlertid fortsat være mangel på arbejdskraft i nogle sektorer. Der er dokumentation

Læs mere

Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi

Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi 12 Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi Af Lasse Skånstrøm, lektor Med Globaliseringsrådets udspil Verdens bedste folkeskole blev det pointeret, at: Folkeskolen skal sikre børnene og de unge stærke

Læs mere

Virksomhedspraktik (praktikophold) Professionsbachelor i Engelsk og IT-baseret markedskommunikation

Virksomhedspraktik (praktikophold) Professionsbachelor i Engelsk og IT-baseret markedskommunikation Virksomhedspraktik (praktikophold) Professionsbachelor i Engelsk og IT-baseret markedskommunikation marts 2011 S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T INDLEDNING Professionsbacheloruddannelsen i Engelsk

Læs mere

Udbud af diplomuddannelse i formidling af kunst og kultur til børn og unge ved University College Sjælland og Odsherred Teaterskole

Udbud af diplomuddannelse i formidling af kunst og kultur til børn og unge ved University College Sjælland og Odsherred Teaterskole Udbud af diplomuddannelse i formidling af kunst og kultur til børn og unge ved University College Sjælland og Odsherred Teaterskole Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer:2008-506/MA

Læs mere

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets

Læs mere

Høringssvar over udkast til lovforslag om bl.a. ophævelse af lov om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog

Høringssvar over udkast til lovforslag om bl.a. ophævelse af lov om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte Bredgade 43 1260 København K Att. Kirsten Lippert 27. august 2013 Høringssvar over udkast til lovforslag om bl.a. ophævelse af lov om uddannelsen

Læs mere

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Undervisningsministeriet har igangsat et projekt der skal bidrage til at udvikle de lokale uddannelsesudvalgs arbejde og styrke parternes rolle og indflydelse

Læs mere

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING INTERNATIONALISERINGSNETVÆRKETS KONFERENCE DEN 29. APRIL 2015 KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING V. REKTOR LAUST JOEN JAKOBSEN 1 INTRO Formålet med kortlægningen er at understøtte realiseringen af 2020-målene

Læs mere

Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne

Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Projektbeskrivelse Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Undervisningsministeriet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

UCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget

UCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget UCN Rammebeskrivelse Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget 21-09-2016 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Indhold... 3 2.1 Videngrundlag... 3 2.2 Videngrundlag og de faglige miljøer...

Læs mere

Viden strategi. for Esbjerg Kommune. Naturvidenskab og naturvidenskabelige arbejdsmetoder

Viden strategi. for Esbjerg Kommune. Naturvidenskab og naturvidenskabelige arbejdsmetoder Viden strategi for Esbjerg Kommune Naturskab og naturskabelige arbejdsmetoder Videnstrategi for naturskab og naturskabelige arbejdsmetoder Energi Miljø Innovation Naturskab Videnstrategien for naturskab

Læs mere

Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan.

Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan. Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan. Lovgivning vedr. erhvervsgrunduddannelserne Den 15. august 2007 trådte en ny lov vedr. erhvervsgrunduddannelserne (EGU) i kraft

Læs mere

Erhvervsakademiernes udviklingskontrakter

Erhvervsakademiernes udviklingskontrakter 10-0201 - BORA - 22.10.2010 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 Erhvervsakademiernes udviklingskontrakter 2010-2012 Notatet giver et overblik over indholdet af de udviklingskontrakter,

Læs mere

Udbud af administrationsøkonomuddannelsen ved Køge Handelsskole

Udbud af administrationsøkonomuddannelsen ved Køge Handelsskole Udbud af administrationsøkonomuddannelsen ved Køge Handelsskole Akkreditering af nyt udbud af eksisterende uddannelse Journalnummer: 2008-587/AGI DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af administrationsøkonomuddannelsen

Læs mere

Faktanotat 4 Uddannelse og kompetenceudvikling som en innovationskraft

Faktanotat 4 Uddannelse og kompetenceudvikling som en innovationskraft Baggrundsnotat til LO s Vækst og velfærd. Anbefalinger til udvikling af velfærdsinnovation og -teknologi Faktanotat 4 Uddannelse og kompetenceudvikling som en innovationskraft Faktanotat udarbejdet af

Læs mere

På denne baggrund fremsender Metalindustriens uddannelsesudvalg et oplæg vedrørende denne ændring til ministeriets videre behandling.

På denne baggrund fremsender Metalindustriens uddannelsesudvalg et oplæg vedrørende denne ændring til ministeriets videre behandling. Undervisningsministeriet Vester Voldgade 123 1552 København V. 1) Uddannelsens formål og hvilken erhvervsfaglig fællesindgang eller fællesindgange uddannelsen agtes tilknyttet. 2) De beskæftigelsesområder,

Læs mere

Profilforløb i ungdoms- og voksenundervisning

Profilforløb i ungdoms- og voksenundervisning Profilforløb i ungdoms- og voksenundervisning Akkreditering af ny uddannelse Journalnummer: 2008-501/ MA DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Profilforløb i ungdoms- og voksenundervisning Akkreditering af ny uddannelse

Læs mere

Stærke uddannelses- og praktikforløb

Stærke uddannelses- og praktikforløb Stærke uddannelses- og praktikforløb Arbejdsmarkedets parter arbejder tæt sammen med professionshøjskolerne om at skabe stærke uddannelses- og praktikforløb, der kan sikre de studerende optimalt fagligt

Læs mere

Strategi 2015 2016 STRATEGI 2015-16 PEJLEMÆRKER OG MÅL. Indholdsfortegnelse

Strategi 2015 2016 STRATEGI 2015-16 PEJLEMÆRKER OG MÅL. Indholdsfortegnelse STRATEGI 2015-16 Strategi 2015 2016 PEJLEMÆRKER OG MÅL Indholdsfortegnelse Forord 2 1.0 Strategiske pejlemærker 3 2.0 Strategiske mål 7 3.0 Proces for ZBC Strategi 11 Forord Det handler om stolthed, begejstring,

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Roskilde Universitet (RUC) og University College Sjælland (UCSJ)

Samarbejdsaftale mellem Roskilde Universitet (RUC) og University College Sjælland (UCSJ) 27. april 2015 Samarbejdsaftale mellem Roskilde Universitet (RUC) og University College Sjælland (UCSJ) Samarbejdsaftalen gælder i perioden fra den 27. april 2015 til den 30. april 2017. Samarbejdsaftalen

Læs mere

Møde for regionale uddannelsesnetværk den 5. november 2009 opsamling på gruppedrøftelser og evaluering

Møde for regionale uddannelsesnetværk den 5. november 2009 opsamling på gruppedrøftelser og evaluering 09-0371 - BORA - 16.11.2009 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 Møde for regionale uddannelsesnetværk den 5. november 2009 opsamling på gruppedrøftelser og evaluering Opsamling af de

Læs mere

Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune

Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune AARHUS AU UNIVERSITET Indholdsfortegnelse Aftalens parter... 2 Præambel... 2 Aftalens indhold... 3 1. Vækst og entrepreneurship... 3 2. Folkesundhed...

Læs mere

Efteruddannelsesmuligheder til Offentlige ansatte 3F-medlemmer der ønsker en kort eller videregående uddannelse. Dine. efteruddannelsesmuligheder

Efteruddannelsesmuligheder til Offentlige ansatte 3F-medlemmer der ønsker en kort eller videregående uddannelse. Dine. efteruddannelsesmuligheder Efteruddannelsesmuligheder til Offentlige ansatte 3F-medlemmer der ønsker en kort eller videregående uddannelse Dine efteruddannelsesmuligheder Din overenskomst giver dig mulighed for at deltage i en række

Læs mere

Annoncering efter ansøgninger Titel Indkaldelse af ansøgninger vedrørende aktivitet;

Annoncering efter ansøgninger Titel Indkaldelse af ansøgninger vedrørende aktivitet; Side 1 af 5 Annoncering efter er Titel Indkaldelse af er vedrørende aktivitet; Innovation, iværksætteri og talenter på ungdomsuddannelser Udfordring Den regionale vækst og udviklingsstrategi adresserer

Læs mere

Udmøntning af uforbrugte midler fra globaliseringspuljen i 2007. (5. november 2008)

Udmøntning af uforbrugte midler fra globaliseringspuljen i 2007. (5. november 2008) Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative) Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Udmøntning af uforbrugte midler fra globaliseringspuljen i 2007. (5. november 2008) 2

Læs mere

Finansøkonom i praktik. Tips og vink

Finansøkonom i praktik. Tips og vink Finansøkonom i praktik Tips og vink Finansøkonom i praktik tips og vink Denne vejledning er til dig, der ønsker at få en finansøkonom i praktik. Vejledningen giver et indblik i uddannelsens sammensætning

Læs mere