Entreprenørskab i de videregående uddannelser. Innovation og iværksætteri inden for KVU og MVU

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Entreprenørskab i de videregående uddannelser. Innovation og iværksætteri inden for KVU og MVU"

Transkript

1 Entreprenørskab i de videregående uddannelser Innovation og iværksætteri inden for KVU og MVU Undervisningsministeriets temahæfteserie nr

2 Entreprenørskab i de videregående uddannelser Innovation og iværksætteri inden for KVU og MVU Rapport fra Arbejdsgruppen vedr. entreprenørskab inden for korte og mellemlange videregående uddannelser samt videregående voksenuddannelser Undervisningsministeriet, 13. januar 2006

3 Entreprenørskab i de videregående uddannelser Innovation og iværksætteri inden for KVU og MVU Publikationen indgår i Undervisningsministeriets temahæfteserie som nr Forfattere: Arbejdsgruppen vedrørende entreprenørskab inden for korte og mellemlange videregående uddannelser samt videregående voksenuddannelser Printed in Denmark 2006 Publikationen indeholder en række bilag og henvisninger til bilag Eventuelle henvendelser af indholdsmæssig karakter rettes til Publikationsenheden i Undervisningsministeriet, tlf eller Redaktion: Kirsten M. Danielsen, Undervisningsministeriet Serieredaktion og produktion: Werner Hedegaard Grafisk tilrettelæggelse: Sangill Grafisk Produktion Omslag: Grafisk Himmel Omslagsfotos: Polfoto og Grafisk Himmel 1. udgave, 1. oplag, april 2006: 1200 stk. ISBN ISBN (WWW) Internetadresse: pub.uvm.dk/2006/entrepreneur Udgivet af Undervisningsministeriet, Afdelingen for videregående uddannelser Bestilles (UVM 8-049) hos: NBC Ekspedition Tlf , fax eller Telefontid: Mandag-torsdag , fredag eller hos boghandlere Repro og tryk: Fa. Scanprint A/S Trykt med vegetabilske trykfarver på 100 % genbrugspapir

4 Undervisningsministerens forord Regeringen har netop fulgt op på Globaliseringsrådets drøftelser med offentliggørelse af den samlede strategi for, hvordan vi i Danmark kan ruste os til globaliseringens muligheder og udfordringer. Uddannelse, innovation og en stærk iværksætterkultur står centralt. Ikke mindst i strategien for, hvordan vi får flere succesfulde vækstiværksættere, har de videregående udannelser en vigtig rolle. Regeringen tager derfor initiativ til, at alle studerende i de videregående uddannelser skal have tilbud om fag eller kurser i entrepreneurship. Særligt i læreruddannelsen skal undervisningsmetoder og pædagogiske teknikker, der fremmer idéskabelse og innovative kompetencer hos eleverne, indarbejdes i relevante fag. I nærværende publikation får vi de første konkrete bud på udmøntning af regeringens globaliseringsstrategi på uddannelsesområdet. Arbejdsgruppen vedrørende entreprenørskab inden for korte og mellemlange videregående uddannelser kunne ikke have valgt et bedre tidspunkt at komme med sine anbefalinger til, hvordan entrepreneurship kan kendetegne hele dette uddannelsesområde og blive et væsentligt mål for uddannelserne og institutionernes virke. Jeg håber, at publikationen vil blive læst af alle, der er tilknyttet de korte og mellemlange videregående uddannelser, videregående voksenuddannelser og diplomuddannelser, og at alle parter tager udfordringen op og gør deres til, at området får den betydning inden for entrepreneurship, som CVU-dannelsen har lagt op til, og som vil være en del af grundlaget for de kommende professionshøjskoler og store erhvervsakademier. Bertel Haarder Undervisningsminister Marts 2006

5

6 Indhold 7 1. Nedsættelse af Arbejdsgruppen vedrørende entreprenørskab Arbejdsgruppens kommissorium Arbejdsgruppens sammensætning Arbejdsgruppens arbejde Sammenfatning Anvendelse af begreber, referenceramme og forståelsesramme Begrebsafklaring Referenceramme Forståelsesramme Kortlægning af eksisterende uddannelsestilbud inden for entreprenørskab på KVU- og MVU-niveauerne Metodebrug i forbindelse med kortlægningen Kortlægningens hovedpointer Formål Uddannelser i entreprenørskab Entreprenørskabsfag Innovativ metode og innovativt læringsmiljø Udviklingsinitiativer inden for entreprenørskab Eksempler på entreprenørskabstilbud inden for lange videregående uddannelser Eksempler på entreprenørskabstilbud inden for ungdomsuddannelserne 5

7 Arbejdsgruppens konklusioner på baggrund af kortlægningen Arbejdsgruppens forslag til nye uddannelsesmuligheder inden for entreprenørskab Udbud af uddannelser, fag og kurser Entreprenørskabskompetencer skal indgå i uddannelsernes formål Uddannelserne bør ikke alene tage sigte mod ansættelse, men også mod virksomhedsetablering Mulighed for at tage fag inden for entreprenørskab Ny uddannelse i entreprenørskab Underviserkompetencer Videregående voksenuddannelse inden for entreprenørskab Innovative undervisningsformer skal kendetegne alle KVU er og MVU er Praktik Den entrepreneurielle uddannelsesinstitution Evaluering Udbredelse 57 Bilag til rapporten 58 Bilag 1. Kortlægning af uddannelser inden for entreprenørskab 61 Bilag 2. Kortlægning af undervisningsprojekter inden for entreprenørskab 62 Bilag 3. Kortlægning af undervisningsmetoder og toninger inden for entreprenørskab 68 Bilag 4. Kortlægning af fag inden for entreprenørskab 83 Bilag 5. Eksempler på udviklingsinitiativer inden for entreprenørskab 87 Bilag 6. Eksempler på entrepreneurielle tiltag i LVU 91 Bilag 7. Eksempler på entrepreneurielle tiltag i ungdomsuddannelserne 98 Bilag 8. Bilag til Globaliseringsrådets møde om videregående uddannelser den november

8 1. Nedsættelse af Arbejdsgruppen vedr. entreprenørskab 1.1 Arbejdsgruppens kommissorium Arbejdsgruppens kommissorium er som følger: Der nedsættes en arbejdsgruppe, der skal vurdere behovet for yderligere uddannelsesmuligheder inden for innovation og iværksætteri i henholdsvis grunduddannelserne og efter- og videreuddannelse på det videregående niveau inden for Undervisningsministeriets område1. Baggrund for udviklingsarbejdet Regeringen fokuserer på nødvendigheden af innovation og iværksætteri som et middel til, at Danmark kan stå distancen i den globale økonomi. Derfor skal alle dele af samfundet geares til, at ny viden og nye ideer omsættes til produktion og dermed nye arbejdspladser, og at der etableres nye virksomheder. Uddannelsessystemet er en vigtig brik i regeringens strategi, fordi fundamentet til en iværksætterkultur støbes hos unge under uddannelse. Hele uddannelsessystemet skal øge fokus på innovation og iværksætteri. Børn, unge og voksne skal gennem uddannelse styrkes til at handle innovativt og se etablering af egen virksomhed som en attraktiv mulighed. Ifølge regeringsgrundlaget skal alle i løbet af deres uddannelse derfor have konkret mulighed for at arbejde med idéudvikling. Fokus på innovation og iværksætteri har høj politisk prioritering. Der er derfor behov for, at en hurtigt arbejdende arbejdsgruppe kan komme med et bud på, hvordan vi inden for KVU og MVU kan understøtte regeringens målsætning om innovation og iværksætteri som midlet til at sikre Danmarks position i en globaliseret verden. Udviklingsarbejdets formål Visionspanelet for innovation og selvstændighedskultur i uddannelserne har i deres rapport fra august 2004 anbefalet, at der oprettes en iværksættersøjle i uddannelsessystemet. Søjlen skal bestå af et sammenhængende tilbud af undervisning og aktiviteter inden for innovation og iværksætteri fra grundskole til ph.d. 2 1 Det vil sige korte (KVU) og mellemlange videregående udannelser (MVU) samt efter- og videreuddannelse på niveauerne videregående voksenuddannelser (VVU) og diplomuddannelser. Enkelte uddannelser på disse niveauer ligger uden for Undervisningsministeriets ressort og indgår derfor ikke i arbejdsgruppens anbefalinger. 2 Rapporten Til innovation og iværksætterkultur i det danske uddannelsessystem findes på Undervisningsministeriets websted: 7

9 Formålet med udviklingsarbejdet er at fokusere på den del af iværksættersøjlen, som vedrører de videregående uddannelser inden for Undervisningsministeriets område. Arbejdsgruppen skal kortlægge eksisterende uddannelser inden for innovation og iværksætteri på KVU- og MVU-niveau (både grunduddannelser og efter- og videreuddannelse) og indholdet af disse. Der medtages eksempler på entreprenørskabsforløb i lange videregående uddannelser og på ungdomsuddannelsesniveauet. Med udgangspunkt i kortlægningen skal arbejdsgruppen vurdere, hvor der er behov for yderligere uddannelsesmuligheder på KVUog MVU-niveau for såvel grunduddannelse som efter- og videreuddannelse. Denne vurdering skal munde ud i anbefalinger til, hvordan behovet dækkes. Skal det for eksempel ske gennem toning af eksisterende emneområder, fagområder, valgfag, moduler, specialer? Eller er der behov for etablering af nye emneområder, fagområder, valgfag, moduler, specialer eller uddannelser? Sammensætning af arbejdsgruppe Arbejdsgruppen består af en formand og følgende repræsentanter: en repræsentant for henholdsvis Erhvervsakademirådet og MVU-rådet to repræsentanter for potentielle udbydere af uddannelsen (en på KVU-niveau og en på MVU-niveau) to repræsentanter for potentielle aftagere af uddannelsen en repræsentant for henholdsvis iværksætterakademiet, IDEA (International Danish Entrepreneurship Academy) og Selvstændighedsfonden. Undervisningsministeriet nedsætter arbejdsgruppen og stiller sekretariatsbistand til rådighed. Medlemmerne yder aktive bidrag til formulering af problemstillinger og forslag til initiativer. Tids- og procesplan Maj 2005 nedsættelse af arbejdsgruppe. Juni 2005 første møde i arbejdsgruppen. 1. december 2005 arbejdsgruppen afgiver rapport til Undervisningsministeriet. December 2005 februar 2006 konkretisering/videreudvikling af arbejdsgruppens anbefalinger. Februar 2006 medio marts 2006 Undervisningsministeriets godkendelsesproces. April september 2006: Implementering på institutionerne (revidering/udarbejdelse af studieordning mv.). September 2006: Første optag. Efterfølgende er tidsplanen justeret, således at arbejdsgruppen afgiver sin rapport ved årsskiftet 2005/

10 1.2 Arbejdsgruppens sammensætning Deltagere i arbejdsgruppen Administrerende direktør Martin Lauth, FUHU, formand for arbejdsgruppen Konsulent Rasmus Normann Andersen, Dansk Industri Direktør Jette Arnskjold, Selvstændighedsfonden Direktør, professor Torben Bager, IDEA, Syddansk Universitet Kontorchef Mette Bjørn, Ledernes Hovedorganisation Studierektor Hans Jørn Hansen, CVU Vitus Bering Danmark Forstander Christian Mathiasen, Århus Købmandsskole, Erhvervsakademiet Faglig sekretær Svend Solvig, Teknisk Landsforbund. Sekretariat for arbejdsgruppen Specialkonsulent Kirsten M. Danielsen, Kontor for eksamen og tilsyn, Undervisningsministeriet Student Esther Juel Jepsen, Kontor for pædagogiske, videregående uddannelser, Undervisningsministeriet. 1.3 Arbejdsgruppens arbejde Arbejdsgruppen startede sit arbejde i maj 2005 og har afholdt fem møder inden færdiggørelse af denne rapport, som blev præsenteret for undervisningsministeren i januar Arbejdsgruppen har holdt møder med Rektor for Hjørring Seminarium og formand for Lærerseminariers Rektorforsamling Nils-Georg Lundberg Rambøll Management v/chefkonsulent Leif Laszlo Haaning og konsulent Rasmus Schjødt Rektor for Den Danske Filmskole Poul Nesgaard. Desuden har arbejdsgruppen inddraget informationer fra flere institutioner og personer tilknyttet KVU- og MVU-områderne. Herefter forestår en konkretisering og videreudvikling af arbejdsgruppens anbefalinger frem til formulering af nye uddannelsestilbud, godkendelse og implementering på institutionerne. Arbejdsgruppen finder det hensigtsmæssigt, hvis rapportens anbefalinger indgår i opfølgningen af Globaliseringsrådets drøftelse af de korte og mellemlange videregående uddannelser og den videreudvikling af området, der forestår. Så vidt det er muligt, bør nye uddannelsestilbud inden for entreprenørskab udbydes fra efteråret

11 2. Sammenfatning Regeringen har senest i regeringsgrundlaget Nye mål og ved drøftelserne i Globaliseringsrådet sat fokus på entreprenørskab og givet det en høj politisk prioritering. Arbejdsgruppen vedrørende entreprenørskab har valgt at anvende begrebet entreprenørskab som det centrale og overordnede begreb for den indsats, der her er tale om. Entreprenørskab omfatter således: Innovation: Nyskabelse med forretningsøjemed/med værdiskabelse i bredere forstand for øje, altså en proces, hvor man får en idé, gennemfører den, og ideen skaber værdi. Intraprenørskab: Skabelse i en eksisterende virksomhed af nye processer og/eller produkter, der kan føre til etablering af en ny virksomhed (spin-off). Iværksætteri: Det at starte egen, ny virksomhed (fra bunden eller ved overtagelse) og sætte denne i drift. Arbejdsgruppen har taget udgangspunkt i, at erhvervsakademierne og centrene for videregående uddannelser (CVU) har tre overordnede funktioner i relation til entreprenørskab: Som formidlere af kompetencer Som kulturbærende institutioner Som medspiller i regional erhvervsudvikling. Arbejdsgruppens vurdering af, hvordan institutionerne varetager disse funktioner, og hvor der savnes uddannelsestilbud inden for entreprenørskab, sker med udgangspunkt i fem dimensioner: Undervisningstilbud Undervisningsformer Institutionelle karakteristika Netværksrelationer Evaluering. Arbejdsgruppen mener, at entreprenørskab er integreret i uddannelsernes faglighed. Netop ved anvendelse af entreprenørskab i undervisningen understøtter metoden faget, og det faglige niveau højnes. Grundfagligheden skal være på plads, men den innovative faglige kompetence, dvs. evnen til på et fagligt grundlag at se 10

12 muligheder, at skabe nyt og til at erkende og udnytte værdien af nyskabelsen, skal ind overalt. Jo bedre rustet man er til at anvende faget kreativt, jo bedre er man i stand til at anvende faget i samspil med andre fagligheder, og jo bedre bliver ens faglige kompetencer. Der er stigende fokus på, at det ofte er i samspillet mellem forskellig faglighed, at den innovative gnist opstår. Innovative kompetencer er vigtige for både den offentlige sektor, den private sektor og den frivillige sektor 3. Arbejdsgruppen formulerer derfor sine anbefalinger ud fra en vurdering af, at behovet for og relevansen af undervisning i entreprenørskab hænger sammen med, om uddannelsen er rettet primært mod den private sektor, den offentlige sektor eller den frivillige sektor. Grænserne for, hvilke uddannelser der er rettet mod hvilke sektorer, er reelt flydende, og den frivillige sektor overses ofte som aftager af dimittender. Mens innovative kompetencer og en positiv entreprenørskabskultur er vigtig for alle tre sektorer, er de mere snævre iværksætterkompetencer i udgangspunktet primært relevante for den private og til dels den frivillige sektor. Hovedpointerne fra kortlægningen er, at der kun udbydes ganske få egentlige entreprenørskabsuddannelser og entreprenørskabstonede uddannelser. Udbuddet af fag er, særligt inden for KVU og MVU, koncentreret inden for uddannelser rettet primært mod den private sektor (merkantile, økonomiske og til dels tekniske uddannelser). I uddannelser rettet primært mod den offentlige sektor (pædagogiske og sundhedsfaglige uddannelser) er der mangel på entreprenørskab især innovation. Det er vanskeligt at afdække den reelle anvendelse af innovative metoder i undervisningen, da dette ikke nødvendigvis fremgår af studiebeskrivelser mv., men det er åbenbart, at metoderne ikke anvendes generelt. Antallet af deltagere i entreprenørskabsundervisningen er meget lille i forhold til den samlede bestand af studerende. Udbuddet af entreprenørskabsundervisning og anvendelse af innovative metoder i undervisningen står alt i alt ikke i relation til regeringens mål for området. Det er arbejdsgruppens erfaring, at det udgør en barriere for udbredelsen af entreprenørskab, at entreprenørskabsforløb ofte ikke er integreret i uddannelserne eller giver merit. Først når entreprenørskabsfagene er dækket af taxametre og medregnes i både de studerendes og undervisernes arbejdstid, vil entreprenørskab få den tilsigtede prioritering. Arbejdsgruppens mål er, at alle grunduddannelserne og de fleste voksenuddannelser får som et mål, at de studerende opnår innovative kompetencer inden for det respektive faglige felt. For uddannelser rettet primært mod den private sektor og den frivillige 3 Foreningsliv, organisationsarbejde, frivilligt humanitært og socialt arbejde, dels med offentlig finansiering, dels med medlemsfinansiering og privat sponsorering 11

13 sektor bør det yderligere være formålsbestemt, at de studerende skal kunne opnå kompetencer inden for iværksætteri. For at nå dette mål har arbejdsgruppen en række anbefalinger om ændring af regelgrundlaget for de eksisterende uddannelser: Det bør indføres som et formål i uddannelsesbekendtgørelserne for alle grunduddannelser og de fleste efter- og videreuddannelser, at de studerende skal kunne opnå innovative kompetencer. Formålsbestemmelserne for uddannelser rettet primært mod den private sektor (til dels den frivillige sektor) bør yderligere indeholde et krav om, at de studerende skal kunne opnå iværksætterkompetencer. Hvor der i de nugældende formålsbestemmelser står formuleringer som med henblik på at varetage i en virksomhed, bør disse erstattes af formuleringer som med henblik på at varetage i en eksisterende virksomhed eller i en virksomhed under etablering. Det bør indføjes i uddannelsesbekendtgørelserne, at institutionernes fagbeskrivelser/studieordninger for de enkelte uddannelser udtrykkeligt beskriver, hvilke mål for de studerendes entreprenørskabskompetencer der skal nås. Alle uddannelsesbekendtgørelser bør sikre, at innovative undervisningsformer inddrages generelt i undervisningen. Der bør fastsættes faglige mål for praktikforløb herunder, at praktikken skal give den studerende erfaring med praksis og skal styrke den studerendes innovative kompetencer inden for studiets faglighed gennem medvirken til innovativ problemløsning for praktikvirksomheden. Alle studerende inden for KVU, MVU, samt VVU og diplomuddannelser bør have mulighed for at tage fag i entreprenørskab. Enten som et obligatorisk fag i uddannelsen, som et tilbud om valgfag inden for uddannelsen eller som et supplerende valgfag sideløbende med uddannelsen. Gennemførelsen af ovenstående anbefalinger vil bidrage til, at undervisningstilbud inden for entreprenørskab og innovative undervisningsformer udbredes. Dette er dog ikke tilstrækkeligt. Det er arbejdsgruppens konklusion, at der i dag ikke er et dækkende udbud af egentlige entreprenørskabsuddannelser, og arbejdsgruppen anbefaler derfor: At der etableres et kort uddannelsesforløb i entreprenørskab på heltid for personer med enten en erhvervsuddannelse eller en videregående uddannelse. Uddannelsen skal berettige til SU og være uden deltagerbetaling. At behovet blandt aftagere og unge for etablering af en professionsbacheloruddannelse i entreprenørskab afdækkes. Såfremt der er behov, bør uddannelsen modulopbygges og struktureres som en bred uddannelse med mulighed for specialisering, for eksempel i socialt entreprenørskab eller intraprenørskab. 12

14 At der i sammenhæng med den forestående udstedelse af nye bekendtgørelser for videregående voksenuddannelser indføres en ny merkantil VVU (et nyt profilforløb) inden for temaet Innovation i virksomheden. At det tilstræbes, at studerende i alle korte og mellemlange videregående uddannelser primært rettet mod den private og den frivillige sektor får mulighed for at gennemføre uddannelsen som en entreprenørskabstonet uddannelse. Arbejdsgruppen tillægger folkeskolelæreruddannelsen 4 særlig vægt. Arbejdsgruppen finder, at folkeskolens formål allerede i dag betyder, at folkeskolelærerne gennem deres uddannelse skal tilegne sig kompetencer til at stimulere elevernes nysgerrighed, evne til selv at tage initiativer og blik for selv at skabe muligheder. Entreprenørskab hører dermed hjemme blandt lærernes pædagogiske kompetencer. Arbejdsgruppen anbefaler i forhold til uddannelsen til folkeskolelærer, at: Det i forbindelse med den kommende revision af læreruddannelsen bør sikres, at innovativ kompetence indgår i beskrivelserne af uddannelsens fag, og at innovativ metode og fagdidaktik indarbejdes i læreruddannelsens metodefag (almen didaktik, psykologi, pædagogik og skolen i samfundet). Med henblik på opkvalificering af undervisere inden for de korte og mellemlange videregående uddannelser samt VVU og diplomuddannelser foreslår arbejdsgruppen, at: Der etableres en efteruddannelse i entreprenørskab på diplomniveau målrettet undervisere inden for KVU og MVU, som dog også bør være relevant for andre undervisere. At det umiddelbare efteruddannelsesbehov dækkes ved etablering af tilbud af efteruddannelseskurser og -forløb inden for entreprenørskab for undervisere. Det bør være et hovedprincip, at de nye uddannelsestilbud inden for entreprenørskab udbydes på de institutioner, hvor der er tilknyttet tilstrækkeligt kvalificerede undervisere, og hvor der vil kunne samles et tilstrækkeligt deltagerunderlag til, at uddannelsen ikke blot udbydes, men også gennemføres. Antallet af udbudssteder må afhænge af den konkrete uddannelse og det konkrete behov. Det kan i starten være relevant, at uddannelsen alene udbydes et eller få steder og først i en senere fase udbydes med national dækning. Der kan være fordele ved at udbyde entreprenørskabsfag på tværs af flere institutioner eller udbudt af flere institutioner i samarbejde. Det er arbejdsgruppens anbefaling, at valgfag inden for entreprenørskab så vidt muligt udbydes med deltagelse af studerende fra flere forskellige uddannelser. 4 Uddannelsen til folkeskolelærer er en mellemlang videregående uddannelse 13

15 I forhold til institutionernes roller som formidlere af kompetencer og som bærere af entreprenørskabskultur er det arbejdsgruppens opfattelse, at der ikke bør fastsættes for snævre rammer for, hvilke aktiviteter og uddannelsesforløb institutionerne kan gennemføre for at opfylde målet, da sådanne rammer kan skabe barrierer for den bedst mulige konkrete implementering. Arbejdsgruppens anbefalinger rettet mod institutionsledelserne er: At institutionerne gør tingene på andre og nye måder og samtidig bevarer fagligheden. Man skal arbejde på at få en entreprenørskabskultur på institutionen, men i tilknytning til uddannelsernes faglighed og til understøtning af de faglige kompetencer. Alle institutioner bør udvikle et læringsmiljø og et kollegialt arbejdsmiljø, der igangsætter og understøtter innovative processer. Ledelserne bør motivere underviserne til at bidrage til en positiv entreprenørskabskultur. At institutionerne nytænker praktikophold, så praktik gennemført som forløb med praktisk etablering af virksomheder også er en mulighed. Det bør gøres til et element i praktikforløbet, at de studerende medvirker ved kreative problemløsninger og brugerdreven innovation i praktikvirksomheden. Institutionerne bør tilstræbe gode netværksrelationer til omverdenen, herunder etablere og inddrage aktive alumneforeninger i institutionens virke. Der er generelt behov for øget prioritering af institutionernes partnerskaber med erhvervslivet. Institutionerne kan inspirere til innovative processer i virksomheder, og virksomhederne kan bidrage til udvikling af uddannelser, så de passer til virksomhedernes fremtidige kompetencekrav. Arbejdsgruppen anbefaler, at Undervisningsministeriet understøtter institutionernes udviklingsproces, ved: At det ved indgåelse af udviklingskontrakter eller ved institutionsakkreditering indgår, at institutionerne formulerer en klar målsætning og strategi for indsatsen vedrørende entreprenørskab, herunder opfyldelse af uddannelsesmål, lærernes kompetencer, og hvordan institutionen varetager rollen som bærer af en entreprenørskabskultur. At det indgår i kravene, at institutionen beskriver, hvordan man fastholder og udvikler et godt relationsnetværk, der bidrager til entreprenørskabskulturen og til institutionens professionstilknytning. Det bør være et kriterium for akkreditering af en uddannelse, at det fremgår, hvordan uddannelsen opfylder uddannelsesmålet om entreprenørskab. Arbejdsgruppen anbefaler, at forbedring af vejledernes kendskab til iværksætterområdet og forbedring af den givne vejledning inden for såvel central som decentral uddannelses- og karriere- 14

16 vejledning indgår i den forbedring af vejledningen, der ventes at ske i forlængelse af Globaliseringsrådets drøftelser. Undervisningsministeriet bør videreudvikle motivationsfaktorer og incitamentsstrukturer for den fortsatte udbredelse af entreprenørskab. Iværksætterakademiet og Selvstændighedsfonden kan i denne sammenhæng blive relevante og vigtige aktører. Afslutningsvis anbefaler arbejdsgruppen, at Undervisningsministeriet sikrer, at der gennemføres tilbagevendende effektmålinger af indsatsen for entreprenørskab i KVU, MVU, VVU og diplomuddannelserne. Den første opgørelse over udbuddet af uddannelser inden for entreprenørskab og antal studerende på uddannelserne bør finde sted to til tre år efter offentliggørelse af arbejdsgruppens anbefalinger. Undervisningsministeriet bør videreudvikle motivationsfaktorer. organisationer og ministerier ud over Erhvervsakademirådet og MVU-Rådet bør modtage rapporten. Endelig bør rapporten tilgå relevante politiske organer som Folketingets Uddannelsesudvalg og Erhvervsudvalg, regionale vækstfora etc. Arbejdsgruppen foreslår videre, at Undervisningsministeriet tager initiativ til udgivelse af et idékatalog målrettet institutionsledelserne med initiativer og best practice inden for institutionsdrift, aktiviteter, netværksrelationer, undervisning og pædagogik, som karakteriserer de bedste entrepreneurielle uddannelsesinstitutioner. Arbejdsgruppen finder det hensigtsmæssigt, at rapportens anbefalinger indgår i opfølgningen af Globaliseringsrådets drøftelser af området for de korte og mellemlange videregående uddannelser. Det er arbejdsgruppens forhåbning, at Undervisningsministeriet vil følge op på arbejdsgruppens virke og yde en aktiv indsats for at udbrede denne rapports anbefalinger til omverdenen. Først og fremmest bør rapporten udsendes til bestyrelser, ledelser og undervisere ved CVU er og erhvervsakademier. Også relevante 15

17 3. Anvendelse af begreber, referenceramme og forståelsesramme 3.1 Begrebsafklaring Entreprenørskabsbegrebet Arbejdsgruppen har valgt at anvende begrebet entreprenørskab som det centrale og overordnede begreb for den indsats, der her er tale om. Entreprenørskab omfatter: Innovation: Nyskabelse med forretningsøjemed/med værdiskabelse i bredere forstand for øje, altså en proces, hvor man ser muligheden, får en idé, gennemfører den, og ideen skaber værdi. En variant er brugerdreven innovation, hvor der er tale om udvikling af nye produkter og servicer med udgangspunkt i systematisk brug af viden om kunder og markeder. Intraprenørskab: Skabelse i en eksisterende virksomhed af nye processer og/eller produkter, der kan føre til etablering af en ny virksomhed (spin-off). Iværksætteri: Det at starte egen, ny virksomhed (fra bunden eller ved overtagelse) og sætte denne i drift. I sammenhæng med uddannelsesindsatsen finder arbejdsgruppen ikke anledning til at udelukke start af egen virksomhed i forbindelse med overtagelse af en eksisterende virksomhed, først og fremmest generationsskifte, hvorfor dette emne medtages implicit også selv om entreprenørskabsbegrebet i gængs forstand ikke omfatter overtagelse af en virksomhed. Som konsekvens af ovenstående definition anvendes begrebet entreprenørskab i denne rapport udelukkende i de tilfælde, hvor der er tale om det samlede begreb. Eksempelvis menes der med undervisning i entreprenørskab, at den omtalte undervisning indeholder såvel iværksætterelementer som innovationselementer. Der siges derimod intet om vægtningen mellem emnerne. Hvor teksten omhandler et delbegreb, anvendes dette alene eller i kombination med entreprenørskab, eksempelvis: Faget har fokus på entreprenørskab/innovation. 16

18 Entreprenørskabsundervisning Entreprenørskabsundervisning anvendes af arbejdsgruppen som overbegreb, omfattende følgende: Innovativ undervisningsmetode, hvor underviseren anvender en fagdidaktik, der på samme tid styrker den studerendes faglige kompetencer og evnen til innovativ anvendelse af fagligheden. Undervisning i innovation, hvor de studerende skal tilegne sig kompetencer inden for innovationsprocesser samt organisering og arbejdsformer mv., der understøtter innovation. Iværksætterundervisning, hvor de studerende skal tilegne sig kompetencer inden for områder, der har relevans ved start og drift af egen virksomhed: forretningsplanlægning, markedsanalyse, marketing, ledelse etc. Tilbuddene om entreprenørskabsundervisning har forskellige formål: Iværksætterkurser er i udpræget grad undervisning i entreprenørskab. Succeskriterier for undervisningen er i højere grad ideens realisering, end at deltageren skal have tilført en bred og vedvarende kompetence. Modpolen hertil er undervisning om entreprenørskab, altså at man principielt betragter dette fagområde som andre fagområder og underviser med sigte på at styrke nogle brede og vedvarende kompetencer. Målet er altså det samme som for andre fagområder, men formen behøver ikke være det. En rent boglig undervisning er ikke hensigtsmæssig. De studerende skal på egen krop prøve at deltage i kreative processer og udvikle deres doing-kompetencer sideløbende med deres knowing-kompetencer. Derfor søger man typisk at kombinere undervisning i med undervisning om entreprenørskab 5. Undervisningens formål er altså central for valget af pædagogisk metode. 3.2 Referenceramme Institutionernes overordnede funktioner Arbejdsgruppen har med inspiration fra Uddannelse i iværksætteri på universiteter et benchmarkstudie 6 taget udgangspunkt i, at erhvervsakademier og centre for videregående uddannelser (CVU) i stil med universiteter har tre overordnede funktioner i relation til entreprenørskab: Erhvervsakademier og CVU er som formidler af kompetencer: De studerende, som tager fag inden for entreprenørskab, vil blive trænet i at skabe og udnytte muligheder og i at identificere gode forretningsideer, og de vil blive udstyret med en række værktøjer, der sætter dem i stand til selv at starte og drive virksomhed. Erhvervsakademier og CVU er som kulturbærende institutioner: Høj prioritering af entreprenørskab vil smitte af på de studerende og være med til at skabe en bredt funderet entreprenørskabskultur på institutionen. Anvendelse af undervisnings- 5 Se videre i Undervisning i entreprenørskab og innovation erfaringer fra Syddansk Universitet, artikel i tidsskriftet Uddannelse 4/2004, prof. Torben Bager, SDU 6 Uddannelse i iværksætteri på universiteter et benchmarkstudie, Baggrundsrapport for Iværksætterindekset 2004, Erhvervs- og Byggestyrelsen, december

19 former, arbejdsmetoder og organisationsformer på institutionen, der fremmer innovation, underbygger de studerendes faglige og innovative kompetencer. Erhvervsakademier og CVU er som medspillere i regional erhvervsudvikling: Institutionens tydelige fokus på entreprenørskab vil smitte af på samarbejdet med erhvervslivet i regionen og vil have en positiv betydning for skabelse af regionale erhvervsrettede netværk og i at bidrage til en gunstig iværksætterinfrastruktur. Uddannelse i entreprenørskab er en bred betegnelse, der dækker over en række forskellige tilbud om undervisning og aktiviteter, der kan ligge både inden for og uden for selve grunduddannelserne. Det gør uddannelse i entreprenørskab til en kompleks størrelse. Som konsekvens heraf anvendes der i Benchmarkstudiet en model til at afdække universiteternes uddannelse i iværksætteri, der tilstræber at indfange denne bredde. Arbejdsgruppen finder det relevant at anvende en lignende model til beskrivelse af erhvervsakademiernes og CVU ernes indsatsområder og aktiviteter. Vurdering af institutionernes udfyldelse af rollerne Institutionernes indsats inden for entreprenørskab vurderes således med udgangspunkt i fem dimensioner: a) Undervisningstilbud: Faglige aktiviteter, faglig og pædagogisk udvikling, omfanget af undervisningstilbud og efteruddannelse i entreprenørskab. b) Undervisningsformer: Om institutionerne gør brug af undervisningsformer og -metoder, der søger at fremme kreative egenskaber og innovative kompetencer og giver de studerende praktiske erfaringer med iværksætteri. c) Institutionelle karakteristika: Hvilke formelle og økonomiske forhold entreprenørskabsforløbene er underlagt, og om omgivelserne, især institutionsledelserne, bakker op om entreprenørskabsundervisningen. d) Netværksrelationer til omverdenen: Hvorvidt institutionerne på den ene side har kontakt med og adgang til kompetencer og ressourcer uden for institutionen, der kan inddrages i institutionens virke, og på den anden side selv er medspiller i den regionale erhvervsudvikling. Arbejdsgruppen har i sine anbefalinger valgt at inddrage netværksrelationer som et institutionelt kendetegn ved den entrepreneurielle institution. e) Evaluering: Hvorvidt entreprenørskabsforløbene evalueres af de studerende og andre interessenter samt, om uddannelserne er blevet kopieret af andre institutioner. 3.3 Forståelsesramme Arbejdsgruppen er af den opfattelse, at uddannelsessystemet skal imødekomme behovet for øgede entreprenørskabskompetencer inden for to delområder: 18

20 1) Almene, innovative kompetencer og kendskab til innovation som arbejdsmetode. 2) Iværksætterkompetencer af relevans for start og drift af egen virksomhed. Entreprenørskabsundervisningens relevans for de tre sektorer og for de studerende Arbejdsgruppen vurderer udbuddet af entreprenørskabsundervisning og formulerer sine anbefalinger ud fra en vurdering af, at behovet for og relevansen af entreprenørskabsundervisning ikke er afhængigt af, hvilket uddannelsesniveau der er tale om. Derimod hænger behovet og relevansen sammen med, om uddannelsen er rettet mod den private sektor, den offentlige sektor eller den frivillige sektor (foreningsliv, frivilligt humanitært arbejde og lignende). Uddannelsesområdet synes præget af en traditionel opfattelse af, hvilke uddannelser der er rettet mod hvilke sektorer, men grænserne er reelt flydende, fordi der er et vist sammenfald mellem, hvilke kompetencer sektorerne efterspørger. Den frivillige sektor overses ofte som aftager af dimittender, men sektoren er i bevægelse og efterspørger i stigende omfang samme kompetencer som erhvervslivet. Uddannelserne vil derfor alene være rettet primært mod en bestemt sektor. Mens innovative kompetencer og en positiv entreprenørskabskultur er vigtig for alle tre sektorer, er de mere snævre iværksætterkompetencer i udgangspunktet kun relevante for den private sektor og til dels for den frivillige sektor. Dermed ikke være sagt, at man ikke skal kunne etablere egen virksomhed på en uddannelsesbaggrund som pædagog eller sygeplejerske, men der er i uddannelserne større behov for prioritering af innovative kompetencer end for prioritering af iværksætterkompetencer. Arbejdsgruppen har arbejdet ud fra en erkendelse af, at der er et udækket behov i samfundet og inden for alle sektorer for yderligere og stærkere kompetencer i entreprenørskab på videregående niveau. Ikke mindst de almene, innovative kompetencer. At uddannelsessystemet i dag ikke formår at dække behovet for innovative kompetencer, bekræftes af Det Nationale Kompetenceregnskab. Det fremgår her, at den indirekte betydning af uddannelse for innovation er klar, mens den direkte betydning er relativt svag: Lang uddannelse giver adgang til job, funktioner og miljøer, hvor kreativ og innovativ kompetence stimuleres og udfoldes, mens det for befolkningen generelt og de højtuddannede ikke primært er uddannelse, der er kilde til kreativ og innovativ kompetence. Ikke alle studerende har dog samme behov for samme kompetencer inden for entreprenørskab. Det er arbejdsgruppens opfattelse, 19

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale Den lange projektbeskrivelse Projektets erhvervspolitiske rationale Region Syddanmark ønsker i sin erhvervsudviklingsstrategi at støtte de erhvervspolitiske, beskæftigelses- og uddannelsesmæssige rammer

Læs mere

Danmarks største professionshøjskole

Danmarks største professionshøjskole Danmarks største professionshøjskole VIA University College er en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner og det forpligter Vias værdier er: originalitet VIA udvikler uddannelser og løsninger, som

Læs mere

Bilag om uddannelse i entrepreneurship i det danske uddannelsessystem 1

Bilag om uddannelse i entrepreneurship i det danske uddannelsessystem 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård, 8 København K Telefon 9 - Fax 6 65 Dato:. januar 6 Bilag om uddannelse i entrepreneurship i det danske uddannelsessystem.

Læs mere

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge.

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Notat Dato 4. oktober 2013 Pma ESDH-sag: Side 1 af 6 DS forslag vedr. Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Socialstyrelsen har i perioden april til oktober 2013 gennemført

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Udbud af professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring. Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse

Udbud af professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring. Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Udbud af professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Udbud af professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring

Læs mere

Tilmelding foregår via www.startup.ffe-ye.dk og alle teams får ved tilmelding tildelt en TEAMPROFIL.

Tilmelding foregår via www.startup.ffe-ye.dk og alle teams får ved tilmelding tildelt en TEAMPROFIL. Start Up Programme Start Up Programme Start Up Programme er et entreprenørskabsforløb med konkurrencer, mødet med omverdenen og inspiration til undervisning i entreprenørskab. I forløbet arbejdes der med

Læs mere

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis Akademiuddannelse i Sundhedspraksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Nu også

Læs mere

Velfærdsteknologi i praksis

Velfærdsteknologi i praksis AKADEMIUDDANNELSE Velfærdsteknologi i praksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til ansatte inden for social-og sundhedområdet og det

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne (Gældende) Udskriftsdato: 17. marts 2015 Ministerium: Myndighed vises her Journalnummer: Undervisningsmin. Institutionsstyrelsen, j.nr. 092.923.031 Fremsat den 31. marts 2009 af Bertel Haarder Forslag

Læs mere

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

Finansbachelor i praktik. Tips og vink

Finansbachelor i praktik. Tips og vink Finansbachelor i praktik Tips og vink Finansbachelor i praktik tips og vink Denne vejledning er til dig, der ønsker at få en finansbachelor i praktik. Den giver et indblik i uddannelsens sammensætning

Læs mere

C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g UDDANNELSESPLAN

C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g UDDANNELSESPLAN C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g UDDANNELSESPLAN Juni 2001 Uddannelsesplan Videreudvikling inden for uddannelsesområdet Den nationale handlingsplan til forebyggelse af selvmordsforsøg

Læs mere

DIPLOM i erhvervsøkonomi HD

DIPLOM i erhvervsøkonomi HD Efteruddannelse DIPLOM i erhvervsøkonomi HD forskningsbaseret efteruddannelse Investér i din humane kapital Vælger du at give dig i kast med en HD-uddannelse, så foretager du en sikker investering i din

Læs mere

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg Få succes i de lokale uddannelsesudvalg forord De lokale uddannelsesudvalg (LUU) har med reformen i 2007 fået en større rolle, fordi reformen indebar en højere grad af decentralisering af uddannelserne.

Læs mere

Endelig er der nogle forhold omkring den offentlige lederuddannelse, som slet ikke adresseres i bekendtgørelsen. Det drejer sig om

Endelig er der nogle forhold omkring den offentlige lederuddannelse, som slet ikke adresseres i bekendtgørelsen. Det drejer sig om 09-0388 - BORA - 18.06.2009 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 Høringssvar til certificeringsbekendtgørelsen med bilag og til bekendtgørelse om diplomuddannelse i ledelse FTF har en

Læs mere

Akkreditering af nyt udbud. Journalnummer: 2008-506/MA og 2009-105/LLA DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Akkreditering af nyt udbud. Journalnummer: 2008-506/MA og 2009-105/LLA DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af diplomuddannelse i formidling af kunst og kultur for børn og unge ved Professionshøjskolen University College Sjælland og Odsherred Teaterskole Akkreditering af nyt udbud Journalnummer: 2008-506/MA

Læs mere

Det kræver en læreruddannelse:

Det kræver en læreruddannelse: Velkomsttale og præsentation af følgegruppen for den ny læreruddannelsens rapport deregulering og internationalisering, fredag d. 20. januar 2012 på Christiansborg, v/ Per B. Christensen, formand for følgegruppen

Læs mere

Det afsluttende projekt på grundforløbet i EUD

Det afsluttende projekt på grundforløbet i EUD Det afsluttende projekt på grundforløbet i EUD Undervisningsministeriets temahæfteserie nr. 4 2008 Indhold 4 Introduktion 5 Det afsluttende projekt på grundforløbet 6 De seks filmsekvenser 7 Oplæg til

Læs mere

Nyt fokus på erhvervsrettede videregående uddannelser

Nyt fokus på erhvervsrettede videregående uddannelser Sagsnr. 10.01-04-1440 Ref. TAH/mbø Revideret 10. november 2005 Nyt fokus på erhvervsrettede videregående uddannelser Handlingsplan for en sammenhængende og styrket ramme for de erhvervsrettede videregående

Læs mere

Strategi for uddannelse i entreprenørskab

Strategi for uddannelse i entreprenørskab Ministeriet for Videnskab, Udvikling og Teknologi Kulturministeriet Undervisningsministeriet Økonomi- og Erhvervsministeriet Strategi for uddannelse i entreprenørskab 1 1. Indledning Globaliseringen giver

Læs mere

EVA anbefalinger og handlingsplan 2006

EVA anbefalinger og handlingsplan 2006 EVA anbefalinger og handlingsplan 2006 1. EVA anbefaler at projektets sigte og overordnede mål tydeliggøres for alle der er tilknyttet projektet, og at der på den baggrund formuleres klare og konkrete

Læs mere

Akkrediteringsrapport. Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design

Akkrediteringsrapport. Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design Akkrediteringsrapport Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design Uddannelsen omhandler it s betydning for læring. Den studerende vil opnå viden om didaktiske teorier og viden om, hvordan man opbygger

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

løn& udvikling mere i løn videreuddannelse Katalog over kompetencegivende for kostforplejningsområdet økonomaforeningen

løn& udvikling mere i løn videreuddannelse Katalog over kompetencegivende for kostforplejningsområdet økonomaforeningen løn& udvikling Mere uddannelse mere i løn Katalog over kompetencegivende videreuddannelse inden for kostforplejningsområdet set i sammenhæng med Ny løn økonomaforeningen Forord Denne pjece er et redskab

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Universitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Fagbevægelsens strategi på de videregående uddannelsesområder

Fagbevægelsens strategi på de videregående uddannelsesområder Fagbevægelsens strategi på de videregående uddannelsesområder Mål og visioner Såvel arbejdsmarkedet som uddannelsesmønstret er under opbrud i disse år. Ændringerne på arbejdsmarkedet afspejler i høj grad

Læs mere

Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1

Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser

Læs mere

Udbud af uddannelse til professionsbachelor

Udbud af uddannelse til professionsbachelor Udbud af uddannelse til professionsbachelor i softwareudvikling ved Erhvervsakademi Midtjylland Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-493/MSN DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud

Læs mere

Værdi af lederuddannelse

Værdi af lederuddannelse Værdi af lederuddannelse En undersøgelse af brugernes udbytte af Akademi- og Ledernes Hovedorganisation December 2004 Indledning Kompetenceudvikling af ledere er afgørende for at sikre virksomheders og

Læs mere

STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA. Studiestart JANUAR 2015

STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA. Studiestart JANUAR 2015 STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA Studiestart JANUAR 2015 LEDERE MED DE RETTE KOMPETENCER ER EN FORUDSÆTNING FOR VORES FORTSATTE SUCCES Jeg havde fornøjelsen af at sige tillykke til MBA-uddannelsens første dimittender

Læs mere

Finansøkonom i praktik. Tips og vink

Finansøkonom i praktik. Tips og vink Finansøkonom i praktik Tips og vink Finansøkonom i praktik tips og vink Denne vejledning er til dig, der ønsker at få en finansøkonom i praktik. Vejledningen giver et indblik i uddannelsens sammensætning

Læs mere

Sundhedspraksis. En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik AKADEMIUDDANNELSE

Sundhedspraksis. En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik AKADEMIUDDANNELSE Sundhedspraksis AKADEMIUDDANNELSE En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Akademiuddannelse

Læs mere

Efteruddannelsesmuligheder til Offentlige ansatte 3F-medlemmer der ønsker en kort eller videregående uddannelse. Dine. efteruddannelsesmuligheder

Efteruddannelsesmuligheder til Offentlige ansatte 3F-medlemmer der ønsker en kort eller videregående uddannelse. Dine. efteruddannelsesmuligheder Efteruddannelsesmuligheder til Offentlige ansatte 3F-medlemmer der ønsker en kort eller videregående uddannelse Dine efteruddannelsesmuligheder Din overenskomst giver dig mulighed for at deltage i en række

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem Erhvervsakademi Dania og VIA University College

Partnerskabsaftale mellem Erhvervsakademi Dania og VIA University College Partnerskabsaftale mellem Erhvervsakademi Dania og VIA University College 1. Partnerskabets parter: Erhvervsakademi Dania Cvr-nr. 31 56 51 62 Minervavej 63 8960 Randers SØ Professionshøjskolen VIA University

Læs mere

De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning

De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning Fælles pejlemærker Denne folder henvender sig til medlemmerne i de otte regionale arbejdsmarkedsråd (RAR). Den skal give inspiration til arbejdet, så

Læs mere

Gode råd om. Efteruddannelse. Få ideer til hvordan du afdækker behov for efter- og videreuddannelse i virksomheden. Udgivet af Dansk Handel & Service

Gode råd om. Efteruddannelse. Få ideer til hvordan du afdækker behov for efter- og videreuddannelse i virksomheden. Udgivet af Dansk Handel & Service Gode råd om Efteruddannelse Få ideer til hvordan du afdækker behov for efter- og videreuddannelse i virksomheden Udgivet af Dansk Handel & Service Efteruddannelse 2006 Gode råd om Efteruddannelse Du kan

Læs mere

Virksomhedspraktik (praktikophold) Professionsbachelor i Engelsk og IT-baseret markedskommunikation

Virksomhedspraktik (praktikophold) Professionsbachelor i Engelsk og IT-baseret markedskommunikation Virksomhedspraktik (praktikophold) Professionsbachelor i Engelsk og IT-baseret markedskommunikation marts 2011 S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T INDLEDNING Professionsbacheloruddannelsen i Engelsk

Læs mere

Ny pædagoguddannelse Demokratisk, personlig og faglig kompetence. En sætning, der blev væk

Ny pædagoguddannelse Demokratisk, personlig og faglig kompetence. En sætning, der blev væk Uddannelses- og Forskningsudvalget 2013-14 FIV Alm.del Bilag 127 Offentligt (03) 28. februar 2014 Ny pædagoguddannelse Demokratisk, personlig og faglig kompetence. En sætning, der blev væk Pædagoguddannelsen,

Læs mere

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Undervisningsministeriet har igangsat et projekt der skal bidrage til at udvikle de lokale uddannelsesudvalgs arbejde og styrke parternes rolle og indflydelse

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af masteruddannelsen i ledelse ved Aarhus Universitet

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af masteruddannelsen i ledelse ved Aarhus Universitet Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af masteruddannelsen i ledelse ved Aarhus Universitet Begrundelse for afslag Uddannelsens samfundsmæssige relevans Universitetet har ikke sandsynliggjort,

Læs mere

Fagets navn: Virksomhedsstart og iværksætteri sådan skaber du din egen business /(dok 22968/14)

Fagets navn: Virksomhedsstart og iværksætteri sådan skaber du din egen business /(dok 22968/14) Fagplan for valgfag i folkeskolen Fagets navn: Virksomhedsstart og iværksætteri sådan skaber du din egen business /(dok 22968/14) Klassetrin: 8.- 9.klassetrin Antal timer: Faget kan udbydes som 1 årigt

Læs mere

Profilforløb i oplevelsesøkonomi

Profilforløb i oplevelsesøkonomi Profilforløb i oplevelsesøkonomi Akkreditering af ny uddannelse Journalnummer: 2008-579/ENG DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Profilforløb i oplevelsesøkonomi Akkreditering af ny uddannelse Indstilling til

Læs mere

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Den lokale undervisningsplan for Grundforløbet Afsnit 2 og 3 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. januar 2013 Indhold 2.0 Indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik... 1 2.1 Praktiske oplysninger...

Læs mere

Bilag om kvalitetssikring i de erhvervs- og professionsrettede videregående uddannelser

Bilag om kvalitetssikring i de erhvervs- og professionsrettede videregående uddannelser DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 14 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om kvalitetssikring i de erhvervs- og professionsrettede

Læs mere

Akkreditering af nyt udbud af eksisterende diplomuddannelse i ledelse

Akkreditering af nyt udbud af eksisterende diplomuddannelse i ledelse ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Handelsskolen København Nord Att.: Afdelingsforstander Ole Gram-Olesen Sendt pr. mail: oo@knord.dk handelsskolen@knord.dk Akkreditering af nyt udbud af eksisterende

Læs mere

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger. Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.

Læs mere

Udbud af erhvervsakademiuddannelse inden for energiteknologi ved Erhvervsakademi

Udbud af erhvervsakademiuddannelse inden for energiteknologi ved Erhvervsakademi Udbud af erhvervsakademiuddannelse inden for energiteknologi ved Erhvervsakademi Midtjylland Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer 2008-536/JBH DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af

Læs mere

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i. lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i. lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser Information til Dansk Byggeris repræsentanter i lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser Indledning Som medlem af et lokalt uddannelsesudvalg/en fagkomité repræsenterer du Dansk Byggeri og den sektion,

Læs mere

I henhold til lov og bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelser, skal akademiet have et kvalitetssystem, der sikrer, at:

I henhold til lov og bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelser, skal akademiet have et kvalitetssystem, der sikrer, at: Kvalitetssystem Dette dokument beskriver Erhvervsakademi Aarhus kvalitetssystem. Heri beskrives kvalitetssikringen og kvalitetsudviklingen af vores uddannelser. 1. Formål Som det fremgår af erhvervsakademiets

Læs mere

Beskrivelse af procedure for oprettelse af sommerkurser til med henblik optagelse ved erhvervsuddannelser

Beskrivelse af procedure for oprettelse af sommerkurser til med henblik optagelse ved erhvervsuddannelser Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Beskrivelse af procedure for oprettelse

Læs mere

STUDIEBESKRIVELSE DESIGN TO IMPROVE LIFE EDUCATION FORÅR 2013

STUDIEBESKRIVELSE DESIGN TO IMPROVE LIFE EDUCATION FORÅR 2013 STUDIEBESKRIVELSE 1 Bredgade 66, stuen DK 1260 København K designtoimprovelifeeducation.dk The project is co-financed by: The European Regional Development Fund (ERDF) through the EU project Interreg IV

Læs mere

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk SKOLER OG INSTITUTIONER NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk Dato: 9. februar 2015 Tlf. dir.: 4477 3339 E-mail: jsw@balk.dk Kontakt: Janne Schwaner ÆNDRING I SØGEMØNSTERET

Læs mere

Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA

Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA LEDERE DER ER KLAR TIL FREMTIDENS UDFORDRINGER SKABER FORUDSÆTNINGEN FOR VORES SUCCES Hos DESMI har vi sendt flere nøglemedarbejdere på MBA-uddannelsen på

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

Professionsbachelor som diplomingeniør i proces og innovation

Professionsbachelor som diplomingeniør i proces og innovation Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 134 Offentligt Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Oversigt

Læs mere

Uddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015

Uddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015 Uddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015 Oplæg v. Anne Schultz Pinstrup, enhedschef uddannelse Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Navn (Sidehoved/fod) Siden sidst Møde i koordinationsgruppen den

Læs mere

Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne. Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu

Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne. Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu Historisk udvikling Uddannelse brugt i erhvervs- / arbejdsmarkedsudviklingen Livslang læring 1970 erne UNESCO Uddannelse

Læs mere

Hotel- og Restaurantskolen og Niels Brock (Copenhagen Business Academy) Att.: Marianne Juul Jensen. Sendt pr. e-mail: mjj@hrs.dk org@brock.

Hotel- og Restaurantskolen og Niels Brock (Copenhagen Business Academy) Att.: Marianne Juul Jensen. Sendt pr. e-mail: mjj@hrs.dk org@brock. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Hotel- og Restaurantskolen og Niels Brock (Copenhagen Business Academy) Att.: Marianne Juul Jensen Sendt pr. e-mail: mjj@hrs.dk org@brock.dk Akkreditering af nyt

Læs mere

Udbud af diplomuddannelse i vurdering ved Professionshøjskolen University College Nordjylland

Udbud af diplomuddannelse i vurdering ved Professionshøjskolen University College Nordjylland Udbud af diplomuddannelse i vurdering ved Professionshøjskolen University College Nordjylland Akkreditering af udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2009-0087/KJE DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af

Læs mere

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 Juni 2015 LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 En revidering af Danske Professionshøjskolers ph.d. strategi 2012-22. Relevant og opdateret viden er en forudsætning for, at professioner

Læs mere

Uddannelser med mening, mennesker og muligheder

Uddannelser med mening, mennesker og muligheder side 1 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Uddannelser med mening, mennesker og muligheder side 2 side 3 Velkommen til University College Lillebælt Udgivet af University College Lillebælt Februar 2015 Grafisk

Læs mere

Vejledning til uddannelsesnetværk/ fællesudvalg

Vejledning til uddannelsesnetværk/ fællesudvalg Censorsekretariatet Vejledning til uddannelsesnetværk/ fællesudvalg www.censorsekretariatet.dk Indhold Brug af hjemmesiden... 2 Log-in... 2 Rapporter og statistik... 2 Arbejdsopgaver... 2 Censorformandskabets

Læs mere

Mål og Midler Uddannelse, handel og innovation

Mål og Midler Uddannelse, handel og innovation Fokusområder i 2014 Udvalget er med konstitueringsaftalen for perioden 2014-2017 et nyt udvalg, og indsatsen i en større del af 2014 bærer præg af, at udvalget tilegner sig det nødvendige vidensfundament

Læs mere

Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal 1

Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 13 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal

Læs mere

Akkreditering af nyt udbud af ny diplomuddannelse i softwareudvikling

Akkreditering af nyt udbud af ny diplomuddannelse i softwareudvikling ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Handelsskolen København Nord Att.: Afdelingsforstander Gregers Christensen Sendt pr. e-mail: gc@knord.dk handelsskolen@knord.dk Akkreditering af nyt udbud af ny

Læs mere

Akkreditering af nyt udbud af eksisterende diplomuddannelse i ledelse

Akkreditering af nyt udbud af eksisterende diplomuddannelse i ledelse ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Niels Brock Att.: Konsulent Dan Holt Jensen Sendt pr. mail: dje@brock.dk brock@brock.dk Akkreditering af nyt udbud af eksisterende diplomuddannelse i ledelse Akkrediteringsrådet

Læs mere

Udbud af profilforløb i human resources ved Erhvervsakademi Århus

Udbud af profilforløb i human resources ved Erhvervsakademi Århus Udbud af profilforløb i human resources ved Erhvervsakademi Århus Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Ansøgt i 2008 og genansøgt (kriterium 1 og 3) i august 2009 Journalnummer: 2008-0578 og 2009-0217/CFP

Læs mere

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,

Læs mere

Inspiration til kompetenceudvikling

Inspiration til kompetenceudvikling Inspiration til kompetenceudvikling 2 Indledning...5 Trin 1 Hvor er vi og hvor skal vi hen?...7 Trin 2 Afklaring af kompetencerne i virksomheden...9 Trin 3 Formulering af et projekt...11 Trin 4 Hvorledes

Læs mere

procesfacilitator tilbyder interne kurser i procesledelse

procesfacilitator tilbyder interne kurser i procesledelse tilbyder interne kurser i procesledelse Som koordinator har jeg stor glæde af kurset hos Procesfacilitator, fordi jeg kan bruge metoderne direkte i mit udviklingsarbejde. På Aabenraa Bibliotekerne har

Læs mere

III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere

III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere 84 III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere God eller dårlig ledelse er helt afgørende for, om en offentlig arbejdsplads fungerer og for, om borgerne får god service. De offentlige

Læs mere

Professionshøjskolernes Rektorkollegium og Danske Erhvervsskoler. Code of Conduct. for. danske videregående uddannelsinstitutioner

Professionshøjskolernes Rektorkollegium og Danske Erhvervsskoler. Code of Conduct. for. danske videregående uddannelsinstitutioner Code of Conduct for danske videregående uddannelsinstitutioner i Undervisningsministeriets regi Dansk udgave 31.05.10 Code of Conduct Page 1 Indholdsfortegnelse 1. Definitioner... 3 2. Baggrund... 3 3.

Læs mere

Innovation i praksis 19-01-2010. Indhold. Præsentation. Undervisning på Rørkjær skole

Innovation i praksis 19-01-2010. Indhold. Præsentation. Undervisning på Rørkjær skole Innovation i praksis Indhold Kort præsentation Business Class på Rørkjær skole Edison og camp-tanken Den innovative skole Afrunding Præsentation Læreruddannet fra Ribe Seminarium Lærer på Rørkjær skole

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Roskilde Universitet (RUC) og University College Sjælland (UCSJ)

Samarbejdsaftale mellem Roskilde Universitet (RUC) og University College Sjælland (UCSJ) 27. april 2015 Samarbejdsaftale mellem Roskilde Universitet (RUC) og University College Sjælland (UCSJ) Samarbejdsaftalen gælder i perioden fra den 27. april 2015 til den 30. april 2017. Samarbejdsaftalen

Læs mere

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Denne vejledning er en hjælp til dig, som skal skrive en motiveret ansøgning i forbindelse med ansøgning om optagelse på IT-Universitetets kandidat- master

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

DIPLOMUDDANNELSE I INTERNATIONAL HANDEL OG MARKEDSFØRING (MERK.D) Videre- og efteruddannelse for voksne

DIPLOMUDDANNELSE I INTERNATIONAL HANDEL OG MARKEDSFØRING (MERK.D) Videre- og efteruddannelse for voksne (MERK.D) Arbejder du med afsætning af virksomhedens produkter eller kunne du tænke dig at arbejde med salg og markedsføring? Ønsker du bare ny inspiration og faglig udvikling på højt niveau? Tag en diplomuddannelse

Læs mere

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING INTERNATIONALISERINGSNETVÆRKETS KONFERENCE DEN 29. APRIL 2015 KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING V. REKTOR LAUST JOEN JAKOBSEN 1 INTRO Formålet med kortlægningen er at understøtte realiseringen af 2020-målene

Læs mere

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 4 Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Indholdsfortegnelse Indledning 2 Reformarbejdet

Læs mere

Status for gennemførelsen af vejledningsreformen

Status for gennemførelsen af vejledningsreformen Status for gennemførelsen af vejledningsreformen Steffen Jensen E-post: Stjen1@uvm.dk Tlf. 3392 5135 Nationale mål I Vejledningen skal bidrage til, at valg af uddannelse og erhverv bliver til størst mulig

Læs mere

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen Uddannelsesordning for sundhedsuddannelsen Udstedelsesdato: 15. marts 2010 Udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen i henhold til følgende

Læs mere

Holstebro Tekniske Skole Att.: Britt Sandvad. Sendt pr. e.mail: bs@holstebrots.dk

Holstebro Tekniske Skole Att.: Britt Sandvad. Sendt pr. e.mail: bs@holstebrots.dk ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Holstebro Tekniske Skole Att.: Britt Sandvad Sendt pr. e.mail: bs@holstebrots.dk Akkreditering af nyt udbud af ny erhvervsakademiuddannelse inden for ernæringsteknologi

Læs mere

Kvalitetsmodel. for praktik i de. grundlæggende. social- og. sundhedsuddannelser

Kvalitetsmodel. for praktik i de. grundlæggende. social- og. sundhedsuddannelser Kvalitetsmodel for praktik i de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser Projektgruppe Uddannelse Faaborg Midtfyn Kommune 1 Indhold Kriterier for praktik i de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser

Læs mere

Ændringer i deltagerbetaling for gymnasiale enkeltfag pr. 1. januar 2011

Ændringer i deltagerbetaling for gymnasiale enkeltfag pr. 1. januar 2011 Til private gymnasieskoler m.v. Institutionsafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Ændringer i deltagerbetaling

Læs mere

Reform af pædagoguddannelsen

Reform af pædagoguddannelsen Den 21. juni 2013 Reform af pædagoguddannelsen Trygge og udviklende dagtilbud til børn og unge er en af grundpillerne i det danske velfærdssystem. Reformen af pædagoguddannelsen skal understøtte målet

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

2 hhx who is the boss? you are

2 hhx who is the boss? you are 2 hhx who is the boss? you are Klar til et liv med udfordringer Du har afsluttet 9. eller 10. klasse med et godt resultat, og du ønsker en 3-årig gymnasial uddannelse og derefter at uddanne dig videre.

Læs mere

Følgende forhold er samlet set blevet tillagt væsentlig betydning for Akkrediteringsrådets beslutning om at meddele afslag på akkreditering:

Følgende forhold er samlet set blevet tillagt væsentlig betydning for Akkrediteringsrådets beslutning om at meddele afslag på akkreditering: ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Nordjyllands Erhvervsakademi Att.: Uddannelseschef John Ejdrup Sendt pr. e-mail: jle@noea.dk noea@noea.dk Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse til professionsbachelor

Læs mere

Professionshøjskolernes udviklingskontrakter 2010-2012

Professionshøjskolernes udviklingskontrakter 2010-2012 1-1 - BORA - 21.1.1 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 Professionshøjskolernes udviklingskontrakter 1-12 Notatet giver et overblik over indholdet af de udviklingskontrakter, som er

Læs mere

God sommer. lederforum 18. juni UNIVERSITY COLLEGE

God sommer. lederforum 18. juni UNIVERSITY COLLEGE UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT God sommer lederforum 18. juni UNIVERSITY COLLEGE Den uddannelsespolitiske dagsorden og de institutionelle relationer l Overordnede målsætninger og det nye uddannelseslandskab

Læs mere

Erhvervsakademierne i Danmark Status og resultater

Erhvervsakademierne i Danmark Status og resultater Erhvervsakademierne i Danmark Status og resultater Indledning Erhvervsakademierne blev etableret den 1.1. 2009. I lovgrundlaget og de politiske forlig bag etableringen af erhvervsakademierne som selvstændige

Læs mere

Innovationsnetværk for VUC 2013-2014

Innovationsnetværk for VUC 2013-2014 Innovationsnetværk for VUC 2013-2014 VUC Videnscenter har fokus på innovation og anvendelsesorientering. Derfor tilbyder Videnscenteret nu alle VUC er, der arbejder med innovationsprojekter eller har planer

Læs mere

10. skoleår på TietgenSkolen. - et samarbejde med Korsløkke Ungdomsskole. www.ffe-ye.dk

10. skoleår på TietgenSkolen. - et samarbejde med Korsløkke Ungdomsskole. www.ffe-ye.dk 10. skoleår på TietgenSkolen - et samarbejde med Korsløkke Ungdomsskole www.ffe-ye.dk 10. skoleår på TietgenSkolen - et samarbejde med Korsløkke Ungdomsskole TietgenSkolen og Korsløkke Ungdomsskole har

Læs mere

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem.

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem. VIA University College Dato: 13. maj 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 VIAs kvalitetssystem VIAs kvalitetssystem skal sikre, at der arbejdes systematisk med målet i VIAs politik for kvalitetssikring og

Læs mere

Folkehøjskolernes forening & Foreningen af Husholdnings- og Håndarbejdsskoler okt 2006

Folkehøjskolernes forening & Foreningen af Husholdnings- og Håndarbejdsskoler okt 2006 Projekttitel Dato:26-01-2007 Samarbejdsprojekt mellem Gerlev Idrætshøjskole og CVU Sjælland om udvikling af en model for uddannelsessamarbejde mellem højskoler og CVU er. Pulje 1 / pulje 2 Pulje 1 Ansøgende

Læs mere