Velfærdsledelse Mellem styring og potentialisering

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Velfærdsledelse Mellem styring og potentialisering"

Transkript

1 Velfærdsledelse Mellem styring og potentialisering Niels Åkerstrøm Andersen Institut for Ledelse, Politik og Filosofi CBS 2015 Center for skole og velfærdsledelse Find os på facebook Master i ledelse af uddannelsesinstitutioner DPU/CBS annelser/oversigtoveruddannelser/ledels eafuddannelsesinstitutioner/

2 Formål Hvordan styring altid er baseret på selvstyring, og hvordan forholdet mellem styring og selvstyring bliver mere tricky Hvordan styring altid producerer ustyrlighed, og mere styring producerer mere ustyrlighed Hvordan det bliver svære og svære at fastlægge præmisser for beslutninger, og hvordan idealet for beslutning i stigende grad synes at være på én gang at lægge fast og holde alt åbent

3 Diagnose 1 SAMFUNDET KAN IKKE REPRÆSENTERES I SAMFUNDET

4 Vores traditionelle samfundsforestilling Stat Det universelle Marked Drømmen om staten, der kan repræsentere samfundet i samfundet, og den politiske topledelse, der både er i og uden for samfundet, og derfor kan styrer med stor S Individ Det partikulære

5 Det funktionelt differentierede samfund Styrer/styret Betale/ikke betale Information/ikke information Sund/ikke sund Hjælp/ikke hjælp Ret/uret Politik Økonomi Massemedier Sundhed Omsorg Ret

6 Diagnose nr. 1 Samfundet kan ikke repræsenteres i samfundet Staten er trådt ned fra sin trin højere status Systemerne flyver blindt ind i fremtiden med en begrænset resonansevne

7 Repræsentations og styringsparadokset Hvordan kan det politiske system indtage en rolle som styrende, når det ikke kan repræsentere samfundets helhed, og altid må forlade sig på de øvrige funktionssystemers selv-styring?

8 Diagnose 2 MED POTENTIALISERINGS FORVALTNINGEN BLIVER DET VIGTIGERE AT SKABE MULIGHEDER END AT REALISERER DEM

9 Magt og ledelse Magt består i at lede andres frihed Magt forudsætter fravær af tvang Magt virker ved, at den magtoverlegne læsser kompleksitet over på den magtunderlegne Man har magt, når den magtunderlegne er usikker omkring den magtoverlegnes intentioner, og styrer sig selv efter en konstant fortolkning af hvad ledelsen mon kan mene. Magt forudsætter den underlegnes frihed Styring er altid styring af selvstyring, så jo mere kapacitet til selvstyring desto mere magtpotentiale Styring og magt er meta-kommunikation Der er kun styring, hvis det styrede system vælger at knytte an til styringen i sin egen selv-styring Ustyrlighed er derfor fundamentet i al styring Magtoverlegen + Magt Magtunderlegen - Tvang

10 Potentialitetsforvaltningen Styreform Styringsobjekt Styringsgrænse Bureaukrati Regler/kontrol Embedsmandens adfærd Embedsmandens selvdisciplin Sektorforvaltning Supervisions -forvaltning Potentialitets -forvaltning Planlægning Supervisering Den enkelte forvaltning Organisationers autonomi Potentialisering Organisationens afsøgning af muligheder Forvaltningens evne til at omsætte central input til decentral output Organisationernes selvstændighed og egen strategiske formåen Organisationernes evne til at opløse strukturer og genopdage sig selv som potentiale

11 Fra tilpasning til omstilling Fra: Forandring Stabilitet Organisation: Tilpasningsog reformorienteret Omverden: Bestemmelig, generel og forudsigelig Til: Forandring Omstilling og turbulens er det eneste stabile Organisation: Fleksibel og omstillingsparat Omverden: Ubestemt, perspektivistisk og kompleks Hvordan kan man oppefra skabe omstillingsevne nedenfra? Hvordan at omstille til konstant omstilling?

12 Supervisionsforvaltningen Institution Institution Institution Institution Institution Institution Institution Ledelse af selvledelse Institutions -kontrakter Styrings- Dialog Refleksions -værktøjer Strategidage Superviserende forvaltning

13 Fra omstilling til radikal innovation Idealet bliver en institution, der konstant stiller spørgsmålstegn ved sig selv for at overskride sig selv og sin funktion og åbner nye muligheder på den anden side af den aktuelle horisont Potentialisering er et ideal om at det er vigtigere at producere muligheder end at realisere muligheder Alt er være emergent. Strukturerer er pr. definition problematiske Hvordan at skabe et billede af fremtiden, som man kan orienterer sin forandring efter, sådan at fremtidsbilledet ikke sige mere om nutiden end om fremtiden?

14 Horisonten bagved horisonten

15 Potentialitetsforvaltningen Institution Institution Institution Institution Institution Institution Institution??????? Innovations -lege Partnerskabelse Frihedsbreve Speeddating mellem institutioner Potentialitetsafsøgende forvaltning

16 Tvang til frihed

17 Win/wip modellen Hvad er? Hvad er muligt? Nu Om fem år

18 Det potentielle rum

19 Velfærdsinstitutionernes selvstændiggørelse Den potentielle organisation Den strategiske organisation Den fagligt ansvarlige institution Den uskyldige institution

20 Superviseringens og potentialiseringens paradoks (set oppe fra) Hvordan får man et organ-i-et-hierarki til at genkende og genskabe sig selv som selvstændig med ansvar for egen udvikling, strategi og resultater? Hvordan styrer, gennem budskabet Gør som jeg siger. Vær selvstændig!? Hvordan kan man udefra styre, sådan at velfærdsorganisationerne indefra tænker ud af boksen, potentialiserer sig selv og overskrider enhver strukturel forventning?

21 Superviseringens og potentialiseringens paradoks (set nedefra) Hvordan kan man som velfærdsorganisation styre sig selv, når man er fanget i et dobbeltbind mellem at udvise selvstændighed og gøre som der bliver sagt? Hvordan kan man på en gang styre efter en strategi samtidigt med, at man i innovationens navn opfordrer alle i organisation til at stille spørgsmålstegn ved alle selvfølgeligheder inklusiv institutionens basale funktion? Hvordan kan man lede en organisation, når man samtidigt ønsker at opløse dens strukturer og helst bare ville være proces?

22 Diagnose 3 MED DEN KOMMUNIKATIONS- AFSØGENDE ORGANISATION TILSÆTTES BESLUTNINGS- PRÆMISSERNE, EFTER BESLUTNINGEN ER TRUFFET

23 Fra homofoni til heterofoni Styrer/styret Betale/ikke betale Information/ikke information Sund/ikke sund Hjælp/ikke hjælp Elsket/ikke elsket Partier Interesseorganisationer Virksomheder Banker Aviser Radiokanaler Forlag Hospitaler Praksisser Plejefamilier Børnehjem Regering Børser TV-stationer Plejehjem Familier Forvaltning Internetsider Klinikker Bistanden Venskaber Politik Økonomi Massemedier Sundhed Omsorg Kærlighed

24 Den heterofone velfærdsinstitution Kode Kode Kode 2 Kode Funktionssystem 1 Funktionssystem 2 Funktionssystem 4 Funktionssystem 3

25 Den heterofone socialforvaltning Bedre/ dårlige læring og udvikling Betale/ikke betale Ret/uret Hjælp/ikke hjælp Pædagogik Økonomi Ret Omsorg

26 Du er i min tale Kode Ret/uret Hjælp/ikke Hjælp Betale/ikke betale Bedre/dårligere læringsmæssigt Klientbillede Retsubjekt med rettigheder og pligter En omsorgstrængende Investeringsobjekt og økonomisk partner Et barn, der skal formes og udvikles

27 Ledelsesudfordringer i den heterofone organisation Hvordan at lede, når der ikke kan lokaliseres nogen superkode, der kan afveje kodernes værdier mod hinanden? Hvordan at lede, når organisationens helhed ser forskellig ud afhængigt af koden? Hvordan at undgå, at afvejninger bliver personliggjorte? Hvordan tager man ansvaret for eventuel ekskludering af hensyn?

28 Den kommunikationsafsøgende organisation I modsætning til problemet om prioritering og afvejning mellem koder, bliver det nu muligt at anskue funktionssystemerne som et åben reservoir, som organisationen kan eksperimentere med. Vi får en organisation, der fortsat afsøger, hvilke potentialer funktionssystemerne repræsenterer for at stille et spørgsmål, sætte en sag, beskrive organisationen eller formulere en strategi. Vi får den kommunikationsafsøgende potentialitetsskabende organisation

29 Kerneopgaven i centrum Det interessante ved kerneopgaven er den kun kan fungerer som sådan, når den er tom; altså uden kerne Idealet er en emergent organisation uden fast struktur. Hver enkelte opgave skal have sin egen organisation, der relationelt indkalder forskellige blikke

30 Hash-samtalen (Komiteen for Sundhedsoplysning 2005) Formål: at bibringe den unge mere nuancerede og bevægelige holdninger til hashrygning for derigennem at hjælpe den unge til at skabe positive forandringer for sig selv Dobbeltbundet udgangspunkt: Forebyggelseskonsulenten siger: Jeg mener ikke man kan bruge ordet behandling i forbindelse med hash. Man kan jo ikke misbruge hash Lederen af en behandlingsinstitution siger Jeg ser meget alvorligt på hash. Hash gør langt mere skade end heroin og kokain

31 Den afsøgende Hash-samtale Den pædagogisk kodning handlinger om at flytte den unges bevidsthed om hash. Men den pædagogiske kommunikation må ikke være belærende! Den medicinsk kodning handler om, hvordan hash påvirker sundheden. Men den medicinske kommunikation må ikke være behandlende! Den omsorgskodning handler om at hjælpe den unge ud af sine sociale problemer, hvoraf hash blot er et aspekt. Men omsorgskommunikationen må ikke være formynderisk! Samtalen og dens præmisser skal skabes indefra samtalen. Den bliver kommunikationsafsøgende, og Koden skal bestemmes af, hvad der skaber potentialer i samtalen

32 Kommunikationen række ud efter dens ustyrlige udenfor Magtoverlegen + Magtunderlegen - Bedre + Dårligere Læringsmæssigt - Magt Tvunget frihed Pædagogik Socialisering og læring Hjælp + - Hjælp - Ikke syg + - syg - Omsorg Trivsel og næste kærlighed Behandling Sundhed

33 Kommunikationsafsøgningens paradokser og udfordringer Hvordan at lede en organisation, der hele tiden skal holde muligheder åbne, og endda holde åbent hvilke sprog mulighederne ses i? Hvordan kan man undgå, at de oprindelige kerne professioner opfatter sig som periferi, når der konstant åbnes for andre blikke? Hvordan kan man skabe en saglig præmishorisont for beslutninger, når man samtidigt ønsker fortsat åbenhed for forskellige saglige blikke? Er der overhovedet et sted, hvor man kan stå som leder, uden at komme i vejen for nye muligheder?

34 Diagnose 4 DU ER MEDLEM, HVIS DU KONSTANT MELDER DIG SELV IND

35 Fra formel medlemskab til selvindmeldelse Det generaliserede motiv Generaliseret motiv (rolle) Person er personlig selv-motivering Person Person Medlemskab Selv-indmeldelse

36 Paradokset om ledelse af selvledelse Hvordan kan man tage ansvaret for, at den enkelte person selv tager ansvar for sin egen inklusion i den organisation, der samtidigt hele tiden er på vej til at blive noget andet? Hvordan kan man skabe den medarbejder, der skaber sig selv i billedet af organisationen? Hvordan kan man lede medarbejdere til at udvikle sig selv uden at sige hvorhen eller hvordan? Hvordan kan man på én gang give medarbejderen frihed og binde hende? Hvordan kan man håndtere, at medarbejderen på én gang ønsker total frihed og konstant anerkendelse og klare grænser?

37 Diagnose 5 BORGEREN INVITERES INDENFOR UNDER FORUDSÆTNINGEN AT BLIVE UDENFOR

38 Borgerledelse Styreform Styringsobjekt Styringsgrænse Borgeren som retssubjekt Lov og retsbestemte ydelse Borgerens formelle handlerum Privatgrænsen Den modtagende borger Vejledning Rådgivning Handleplan Borgerens materielle handlerum Borgerens motivation til at modtage hjælp Den aktive medborger Medsyn Dialog Kontrakt Borgerens selvforhold Borgerens kapacitet til selvrefleksion og til valg af sig selv som fri Borgeren som potentialitet Afsøgende samtaler Sociale skabelseslege Æstetiske værktøjer Borgerens kontingente selvforhold Borgerens fantasi og billeder af sig selv

39 Potentialisering af borgeren

40 Funktionssystemers klassiske rolleopdellinger Præstationsrolle Publikumsrolle Person Masse Skuespiller Læge Lærer Socialrådgiver Publikum Patient Elev Klient

41 Publikumsfiktioner af anden orden Præstationsrolle Person Publikum Masse Præsterende publikum Publikum Personliggørelse Massegørelse

42 Hvordan inviterer man borgeren til skabe sig selv i systemets blik? Funktionssystem Kodens foldning Præstationsrolle Publikumsrolle af første orden Det pædagogiske system Det politiske system At lære at lære at lære Magt til mægtiggørelse Publikumsrolle af anden orden Lærer Elev Ansvarlig for egen læring Politiker Borger Aktiv medborger Omsorgssystem Hjælp til selv-hjælp Socialrådgiver Klient Selvhjælpende klient Sundhedssystem Det økonomiske system Forebyggende livsførelse Betale for andres betalinger Læge Patient Den sunde borger Producent Forbruger Politisk forbruger Borgeren inviteres indenfor under forudsætningen at blive udenfor. Man skaber et monster fanget mellem to verdener

43 Den autentiske professionelle Den personlige præstation Rolle Person Den ny professionelle bliver en, der ikke blot træder ind i en upersonlig rolle, men en der professionel skal forhold sig personligt til rollen Som man diskuterer det i Socialrådgiveren: Des mere autentiske vi er som fagpersoner, desto mere viser vi vejen for klienterne til at turde være sig selv, og omvendt Vi får et paradoks: En professionel autoritet kan man kun være, hvis man ekskluderer det personlige til fordel for det faglige. Autentisk er man kun hvis man er identisk i sit selvforhold og ikke spiller en rolle. Med den autentiske professionelle forventes den umulige

44 Borgerledelsens paradoks Hvordan får man borgere til at genkende sig selv som aktive ansvarstagende medborgere? Hvordan skaber man kontingens i den præsterende publikumsrolle som den er attraktiv og opleves som individuel? Hvordan ved man, hvornår man leder, når det man vil forpligte borgeren på er en indre pligt/frihedsdialog og altså et usynligt forhold? Det præsterende publikum inviteres indenfor underforudsætninger er blive uden for. Borgeren gøres til et monster fanget mellem to verdener. Hvordan håndteres dette? Hvordan undgår man som professionel, at ens faglige autoritet kommer i vejen for den personlige og autentiske coaching og omvendt at personliggørelsen af den professionelle rolle underminerer den professionelle autoritet?

45 Kompleksiteten presses nedad!

46 Samlet tese: selvskabt ledelse Hvad der før blot var rammer, lederen kunne referere til som begrundelse for handling, er i dag nogle, ledelsen selv skal tage ansvaret for at skabe. Flere og flere traditionelt eksternt fastsatte præmisser for ledelse gøres i dag til internt selvskabte præmisser. Ledelse Selvreference Rammer Omverden Forestillinger Grundværdier Mål Funktion Sprog. Fremmedreference

47 Konsekvensen Velfærdsledelse er blevet en politisk ledelse!

Velfærdsledelse Mellem styring og potentialitet

Velfærdsledelse Mellem styring og potentialitet Velfærdsledelse Mellem styring og potentialitet Niels Åkerstrøm Andersen Institut for Ledelse, Politik og Filosofi CBS 2016 Center for skole og velfærdsledelse Find os på facebook Formål Hvordan styring

Læs mere

Velfærdsledelse Om håndtering af flerstemthed

Velfærdsledelse Om håndtering af flerstemthed Velfærdsledelse Om håndtering af flerstemthed Niels Åkerstrøm Andersen Institut for Ledelse, Politik og Filosofi CBS 2013 Oplægget er baseret på bogen: Niels Åkerstrøm Andersen og Justine Grønbæk Pors

Læs mere

Velfærdsledelse Mellem styring og potentialitet

Velfærdsledelse Mellem styring og potentialitet Velfærdsledelse Mellem styring og potentialitet Niels Åkerstrøm Andersen Institut for Ledelse, Politik og Filosofi CBS 2013 Oplægget er baseret på bogen: Niels Åkerstrøm Andersen og Justine Grønbæk Pors

Læs mere

Ny sundhedsledelse - Mellem styring og potentialisering

Ny sundhedsledelse - Mellem styring og potentialisering Ny sundhedsledelse - Mellem styring og potentialisering Justine Grønbæk Pors, phd. Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Copenhagen Business School 3 samtidsdiagnoser 1. Potentialitetsforvaltning 2.

Læs mere

Velfærdsledelse 8 diagnoser og 8 udfordringer. Niels Åkerstrøm Andersen Institut for Ledelse, Politik og Filosofi CBS 2011

Velfærdsledelse 8 diagnoser og 8 udfordringer. Niels Åkerstrøm Andersen Institut for Ledelse, Politik og Filosofi CBS 2011 Velfærdsledelse 8 diagnoser og 8 udfordringer Niels Åkerstrøm Andersen Institut for Ledelse, Politik og Filosofi CBS 2011 Vores traditionelle samfundsforestilling Stat Det universelle Marked Drømmen om

Læs mere

Ændringer i relationen mellem sagsbehandler og borger

Ændringer i relationen mellem sagsbehandler og borger Ændringer i relationen mellem sagsbehandler og borger Justine Grønbæk Pors, phd. Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Copenhagen Business School 3 samtidsdiagnoser 1. Den potentielle borger 2. Den

Læs mere

At skabe borgeren i statens billede -påvej mod et hyperansvar

At skabe borgeren i statens billede -påvej mod et hyperansvar At skabe borgeren i statens billede -påvej mod et hyperansvar Justine Grønbæk Pors, phd. Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Copenhagen Business School 3 samtidsdiagnoser 1. Den potentielle borger

Læs mere

Forvaltningens nye roller

Forvaltningens nye roller Forvaltningens nye roller Velfærdsledelse mellem styring og potentialisering Justine Grønbæk Pors, PhD Jgp.mpp@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Copenhagen Business School Reformiver på

Læs mere

Sammen om ustyrligheden

Sammen om ustyrligheden Sammen om ustyrligheden Nye forventninger til pædagogen i skolen Justine Grønbæk Pors, PhD Jgp.mpp@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Copenhagen Business School Forandrings- og reformiver

Læs mere

Skoleudvikling mellem innovations- og evalueringskulturer

Skoleudvikling mellem innovations- og evalueringskulturer Skoleudvikling mellem innovations- og evalueringskulturer Justine Grønbæk Pors, PhD Jgp.mpp@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Copenhagen Business School Forandrings- og reformiver Nyt læringsbegreb

Læs mere

Fra politiske beslutning til ny praksis Hvad er den røde tråd? Niels Åkerstrøm Andersen Institut for Ledelse, Politik og Filosofi CBS 2016

Fra politiske beslutning til ny praksis Hvad er den røde tråd? Niels Åkerstrøm Andersen Institut for Ledelse, Politik og Filosofi CBS 2016 Fra politiske beslutning til ny praksis Hvad er den røde tråd? Niels Åkerstrøm Andersen Institut for Ledelse, Politik og Filosofi CBS 2016 Sammenhæng gennem differentiering? Den røde tråd 0-18 år Sammenhæng

Læs mere

Reformprocesser i den offentlige sektor

Reformprocesser i den offentlige sektor Reformprocesser i den offentlige sektor I lyset af de herskende styringsparadigmer Justine Grønbæk Pors, PhD jgp.mpp@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Copenhagen Business School Forandrings-

Læs mere

Skoleledelse Mellem styring og potentialisering

Skoleledelse Mellem styring og potentialisering Skoleledelse Mellem styring og potentialisering Og på kanten af en folkeskole i forandring Justine Grønbæk Pors, PhD jgp.mpp@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Copenhagen Business School

Læs mere

Differentiering, koblinger og hybrider

Differentiering, koblinger og hybrider Differentiering, koblinger og hybrider Niels Åkerstrøm Andersen Institut for Ledelse, Politik og Filosofi 2013 1. Overordnet skelnen Systemer Maskiner Organismer Sociale systemer Psykiske systemer Interaktion

Læs mere

Rammer til udvikling hjælp til forandring

Rammer til udvikling hjælp til forandring Rammer til udvikling hjælp til forandring Ungdomskollektivet er et tilbud til unge, som i en periode af deres liv har brug for hjælp til at klare tilværelsen. I tæt samarbejde tilrettelægger vi individuelle

Læs mere

Etiske principper (og hensyn) for prioriteringer i sundhedsarbejdet

Etiske principper (og hensyn) for prioriteringer i sundhedsarbejdet CENTER FOR STUDIER AF LIGHED OG MULTIKULTURALISME/FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT, LIFE Etiske principper (og hensyn) for prioriteringer i sundhedsarbejdet Morten Ebbe Juul Nielsen, Adjunkt Københavns Universitet,

Læs mere

Hvordan kan forældrene

Hvordan kan forældrene Dialogkort Hvordan kan forældrene Vise interesse for fagene og skolearbejdet? Være aktive i skole-hjem-samarbejdet? Tale elever, klasse, lærere og skolen op? Tage ansvar for hele klassen alle elever? Åbne

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning WORKSHOP Jacob Chammon Deutsch Skandinavische Gemeinschaftsschule Berlin Odense 19. marts 2014 Hvem er jeg? Uddannet lærer i historie, dansk og tysk Pædagogisk og didaktisk

Læs mere

APV og trivsel 2015. APV og trivsel 2015 1

APV og trivsel 2015. APV og trivsel 2015 1 APV og trivsel 2015 APV og trivsel 2015 1 APV og trivsel 2015 I efteråret 2015 skal alle arbejdspladser i Frederiksberg Kommune udarbejde en ny grundlæggende APV og gennemføre en trivselsundersøgelse.

Læs mere

Ledelse af læring Orkestrering af potentialitet

Ledelse af læring Orkestrering af potentialitet Ledelse af læring Orkestrering af potentialitet Justine Grønbæk Pors, PhD Jgp.mpp@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Copenhagen Business School Forandrings- og reformiver Ny kerneydelse?

Læs mere

Støjende styring. Genopfindelsen af folkeskolen mellem styring og potentialisering

Støjende styring. Genopfindelsen af folkeskolen mellem styring og potentialisering Støjende styring Genopfindelsen af folkeskolen mellem styring og potentialisering Justine Grønbæk Pors, PhD Jgp.mpp@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Copenhagen Business School Reformiver

Læs mere

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder Lederuddannelsen Den Bevidste Leder FORMÅL Formål med uddannelsen Ledelse handler om at få resultater gennem mennesker. Bevidste ledere er en forudsætning for at skabe attraktive arbejdspladser, og bevidst

Læs mere

principper for TILLID i Socialforvaltningen

principper for TILLID i Socialforvaltningen 5 principper for TILLID i Socialforvaltningen De fem principper for tillid i Socialforvaltningen I slutningen af 2012 skød vi gang i tillidsreformen i Socialforvaltningen. Det har affødt rigtig mange konstruktive

Læs mere

Mentorordning. Farmakonomskolen. elev til elev-mentorordning

Mentorordning. Farmakonomskolen. elev til elev-mentorordning FARMAKONOM UDDANNELSEN Mentorordning Farmakonomskolen elev til elev-mentorordning September 2009 Indholdsfortegnelse Mentorordning på Farmakonomskolen... 4 Hvad er en mentor og en mentee?... 4 Formål

Læs mere

PAS PÅ DIG SELV SOM PÅRØRENDE

PAS PÅ DIG SELV SOM PÅRØRENDE PAS PÅ DIG SELV SOM PÅRØRENDE Hvem er jeg Fysioterapeut gennem 20 år Bruhn Coaching- fokus på kronikere, pårørende, stress og trivsel Bor i Randers, gift med Jakob. Har børnene Rasmus(17), Anna(15) og

Læs mere

Børnehuset Molevittens formål;

Børnehuset Molevittens formål; Den 4.9.2012 Børnehuset Molevittens formål; Institutionens formål er at skabe et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer børnenes trivsel, sundhed, udvikling og læring. Vi vil sikre barnets

Læs mere

Enhed for Selvmordsforebyggelse. Information til pårørende

Enhed for Selvmordsforebyggelse. Information til pårørende Enhed for Selvmordsforebyggelse Information til pårørende 2 Kort om denne pjece Denne pjece er til dig, der er pårørende til en person, der skal i gang med et behandlingsforløb hos Enhed for Selvmordsforebyggelse.

Læs mere

Folkeskolereform - Munkegårdsskolen 2014. Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret?

Folkeskolereform - Munkegårdsskolen 2014. Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret? Folkeskolereform - Munkegårdsskolen 2014 Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret? Skolereform hvorfor? 17 % aflægger ikke afgangsprøve eller opnår karakteren 2 i dansk

Læs mere

Bakkegård distrikt Værdibaseret program. At bygge er den ny. skole, bedste. lektie hele året. Elias, 0. a, 2002/2003 GENTOFTE KOMMUNE

Bakkegård distrikt Værdibaseret program. At bygge er den ny. skole, bedste. lektie hele året. Elias, 0. a, 2002/2003 GENTOFTE KOMMUNE Bakkegård distrikt Værdibaseret program At bygge er den ny bedste skole, lektie hele året. Elias, 0. a, 2002/2003 GENTOFTE KOMMUNE overblik Gentofte Kommunes Skoleudviklings- Formål og udbygningsprojekt

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune

Ledelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune Ledelsesgrundlag Allerød Kommune Forvaltningen Byrådssekretariatet Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Baggrund Allerød Kommune gennemførte 1. januar 2011 en

Læs mere

INKLU. I n k l u s i o n s t e a m K o r u p S k o l e VI BYGGER FÆLLESSKABER. Inklusion på Korup Skole

INKLU. I n k l u s i o n s t e a m K o r u p S k o l e VI BYGGER FÆLLESSKABER. Inklusion på Korup Skole INKLU I n k l u s i o n s t e a m K o r u p S k o l e fællesskab og mangfol digh ed VI BYGGER FÆLLESSKABER Inklusion på Korup Skole Citater fra elever på Korup Skole Inklusion betyder, at der skal være

Læs mere

Hvad er filosofisk coaching?

Hvad er filosofisk coaching? Indsigt, forståelse, refleksion, innovation. Hvad er filosofisk coaching? 1 Kontaktoplysninger: Visbjerg Hegn 14 830 Mårslet 980-8558 el. 86-6180. www.filosofiskvejleder.dk Læs på vores blog om aktuelle

Læs mere

Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen

Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen Udarbejdet af læsevejlederne september 2014. Kære forælder. Dit barn er på nuværende tidspunkt sikkert rigtig dygtig til at læse. De første skoleår er

Læs mere

Skolepolitiske mål 2014-2018. - unikke skoler i et fælles skolevæsen

Skolepolitiske mål 2014-2018. - unikke skoler i et fælles skolevæsen Skolepolitiske mål 2014-2018 - unikke skoler i et fælles skolevæsen Indhold Hvorfor denne publikation? Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes 5 nye skolepolitiske mål. Til hvert mål er der formuleret

Læs mere

Børnesyn og nyttig viden om pædagogik

Børnesyn og nyttig viden om pædagogik Børnesyn og nyttig viden om pædagogik I Daginstitution Langmark Udarbejdet 2014 Børnesyn i Langmark Alle børn i daginstitution Langmark skal opleve sig som en del af de fællesskaber, vi har. De skal anerkendes

Læs mere

Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik

Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik 1 Indhold Socialpolitikken og Socialudvalgets MVV... 3 Politikkens fokusområder...

Læs mere

Mentorkursus. Studentermentorordningen 2016. Aarhus Universitet. Susan Heilemann Susan@heilemann.dk

Mentorkursus. Studentermentorordningen 2016. Aarhus Universitet. Susan Heilemann Susan@heilemann.dk Mentorkursus Studentermentorordningen 2016 Aarhus Universitet Susan Heilemann Susan@heilemann.dk Hvad er en studentermentor? En studentermentor er: Rollemodel fremstår som det gode eksempel Sparringspartner

Læs mere

Artikel trykt i Praktisk Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Artikel trykt i Praktisk Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Praktisk Ledelse Artikel trykt i Praktisk Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste

Læs mere

Beskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune

Beskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune 176 Hjemmebesøg Beskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune Overgange Hjemmebesøg BAGGRUND Kort om metoden Hjemmebesøg er

Læs mere

Partnerskaber som kontrakter af anden orden

Partnerskaber som kontrakter af anden orden Partnerskaber som kontrakter af anden orden Niels Åkerstrøm Andersen Institut for ledelse, politik og filosofi CBS 2013 Niels Åkerstrøm Andersen, 1996: Udlicitering Når det private bliver politisk, Nyt

Læs mere

EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE

EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE Briefing Vi er to specialestuderende fra Institut for Statskundskab, og først vil vi gerne sige tusind tak fordi du har taget dig tid til at deltage i interviewet! Indledningsvis

Læs mere

Introduktion til forældre og andre voksne, der gerne vil være en del af vores verden

Introduktion til forældre og andre voksne, der gerne vil være en del af vores verden Kære voksne til børn i Sundbrinkens Børnehus Sundbrinkens børn og vores børns måde at være i verden på, er en del af en helhed. Derfor er vi rigtig glade for at kunne dele vores verden med jer, når I har

Læs mere

gladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune

gladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune gladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune Kære forældre Byrådet i Gladsaxe er optaget af,

Læs mere

Pædagogiske læreplaner

Pædagogiske læreplaner Pædagogiske læreplaner Tema 1: Barnets personlige udvikling Tema 2: Sociale kompetencer Tema 3: Sprog Tema 4: Krop og bevægelse Tema 5: Natur og naturfænomener Tema 6: Kulturelle udtryksformer og værdier

Læs mere

Rapport om kvalitetssikring af patientuddannelse Kommentarer fra Komiteen for Sundhedsoplysning

Rapport om kvalitetssikring af patientuddannelse Kommentarer fra Komiteen for Sundhedsoplysning Rapport om kvalitetssikring af patientuddannelse Kommentarer fra Komiteen for Sundhedsoplysning Overordnede kommentarer: MTV ens konklusioner fremhæves ofte som konklusioner om alle former for patientuddannelse.

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori

Ny Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori Ny Nordisk Skole Arbejdshæfte til forandringsteori Introduktion Ny Nordisk Skole handler om at styrke dagtilbud og skoler, så de har de bedste forudsætninger for at give børn og unge et fagligt løft. Dette

Læs mere

Ledelsesgrundlag for Slagelse Kommune

Ledelsesgrundlag for Slagelse Kommune Ledelsesgrundlag for Slagelse Kommune Cumuli.net Ramme, styringsmodel, forventninger, lederroller. Desuden Slagelse Kommunes værdigrundlag og målsætninger. ledelses Grundlag_12p_a.indd 3 8/10/09 10:44

Læs mere

VISION for læring i dagtilbud i Kolding Kommune. Alle børn i Kolding har et godt børneliv med optimale muligheder for leg, læring og udvikling.

VISION for læring i dagtilbud i Kolding Kommune. Alle børn i Kolding har et godt børneliv med optimale muligheder for leg, læring og udvikling. VISION for læring i dagtilbud i Kolding Kommune. Alle børn i Kolding har et godt børneliv med optimale muligheder for leg, læring og udvikling. Værdigrundlaget I dagtilbudene i Kolding Kommune er det værdifuldt

Læs mere

Steno ledelsen: Joan Fuglsang, Allan Arp, John Nolan, Trine Nielsen, Peter Rossing, Martin Ridderstråle, Bjarne Bruun Jensen, Ulla Bjerre-Christensen

Steno ledelsen: Joan Fuglsang, Allan Arp, John Nolan, Trine Nielsen, Peter Rossing, Martin Ridderstråle, Bjarne Bruun Jensen, Ulla Bjerre-Christensen STENOWAY STENOWAY I 1932 skabte vores grundlæggere Steno som et sted for optimal behandling af mennesker med diabetes. Formålet har altid været at forlænge og forbedre livet for mennesker med diabetes

Læs mere

GOD KOMMUNIKATION I BUF: ALLE MEDARBEJDERE KOMMUNIKERER VI KOMMUNIKERER EFTER MODTAGERNES BEHOV VI KOMMUNIKERER ÅBENT OG TROVÆRDIGT

GOD KOMMUNIKATION I BUF: ALLE MEDARBEJDERE KOMMUNIKERER VI KOMMUNIKERER EFTER MODTAGERNES BEHOV VI KOMMUNIKERER ÅBENT OG TROVÆRDIGT KOMMUNIKATION I BUF ORES VISION Børne- og Ungdomsforvaltningen arbejder for, at alle københavnske børn og unge skal få de bedste muligheder for at vokse op og skabe sig en tilværelse på egen hånd. Vi skal

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag

Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag I foråret 2014 går 34 kommuner og 75 skoler i gang med en række udviklingsprojekter om længere og mere varierede

Læs mere

Kære Stine Damborg, Lone Langballe og Jens Rohde 02-11-15

Kære Stine Damborg, Lone Langballe og Jens Rohde 02-11-15 Jens Rohde (V), Lone Langballe (DF) og Stine Damborg (K) Viborg Byråd stdp@viborg.dk Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000

Læs mere

BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune

BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune Til udvalgsdrøftelse d. 9. december 2015: Notat til Børn og Unge-udvalget på baggrund af byrådsdrøftelse d. 2. december 2015 af indstilling om ny børne- og ungepolitik for Aarhus Kommune Indstillingen

Læs mere

Retfærdighed betyder ikke at alle får det samme. Retfærdighed betyder at alle får hvad de har brug for

Retfærdighed betyder ikke at alle får det samme. Retfærdighed betyder at alle får hvad de har brug for + Social historier + Retfærdighed betyder ikke at alle får det samme Retfærdighed betyder at alle får hvad de har brug for + Det er barnets / den unges opfattelse af en situation som bestemmer, hvordan

Læs mere

Gældende fra den 1.-3.-2013. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?

Gældende fra den 1.-3.-2013. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Antimobbestrategi for Frederiks Skole Gældende fra den 1.-3.-2013 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Børnene på Frederiks Skole siger: Vi vil forebygge mobning på Frederiks Skole, og så vil

Læs mere

Mad, måltider og bevægelse inspiration til sundhedspædagogik i daginstitutionen

Mad, måltider og bevægelse inspiration til sundhedspædagogik i daginstitutionen Mad, måltider og bevægelse inspiration til sundhedspædagogik i daginstitutionen Indhold Mad, måltider og bevægelse 2 Sund frokost i daginstitutionen 2 At lære i samspillet med andre 2 Pædagogisk praksis

Læs mere

Succesfuld start på dine processer. En e-bog om at åbne processer succesfuldt

Succesfuld start på dine processer. En e-bog om at åbne processer succesfuldt Succesfuld start på dine processer En e-bog om at åbne processer succesfuldt I denne e-bog får du fire øvelser, der kan bruges til at skabe kontakt, fælles forståelser og indblik. Øvelserne kan bruges

Læs mere

Bilag 4: Transskription af interview med Ida

Bilag 4: Transskription af interview med Ida Bilag 4: Transskription af interview med Ida Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet i grove træk handler om, anonymitet, og at Ida til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål hun

Læs mere

Lektiehjælp i SFO. inspiration til den pædagogiske praksis. Rikke Nielsen

Lektiehjælp i SFO. inspiration til den pædagogiske praksis. Rikke Nielsen sfo-pædagogik Lektiehjælp i SFO inspiration til den pædagogiske praksis Rikke Nielsen Rikke Nielsen Lektiehjælp i SFO inspiration til den pædagogiske praksis 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011 Dafolo Forlag

Læs mere

Fredericia på forkant

Fredericia på forkant Fredericia Kommune Fredericia på forkant Strategi til fornyelse af den kommunale opgaveløsning Formål Byrådet i Fredericia Kommune vedtog i april 2015 en ny fælles vision. I samarbejde med borgere og civilsamfund

Læs mere

VIRKSOMHEDSGRUNDLAG Sygehusledelsen, januar 2016

VIRKSOMHEDSGRUNDLAG Sygehusledelsen, januar 2016 VIRKSOMHEDSGRUNDLAG Sygehusledelsen, januar 2016 INDHOLD Mission, vision og værdier 8 Strategi 16 Fokusområder 18 3 Psykiatrien i Region Syddanmark ER TIL FOR PATIENTER & PÅRØRENDE 4 I ARBEJDET MED AT

Læs mere

L: Præsenterer og spørger om han har nogle spørgsmål inden de går i gang. Det har han ikke.

L: Præsenterer og spørger om han har nogle spørgsmål inden de går i gang. Det har han ikke. Bilag 4 Transskription af Per Interviewere: Louise og Katariina L: Louise K: Katariina L: Præsenterer og spørger om han har nogle spørgsmål inden de går i gang. Det har han ikke. L: Vi vil gerne høre lidt

Læs mere

Inkluderende pædagogik intentioner og virkelighedens verden

Inkluderende pædagogik intentioner og virkelighedens verden Inkluderende pædagogik intentioner og virkelighedens verden 1 Inklusionsteori 2 Ifølge nyere inklusionsteori skal fokus rettes på, hvordan inklusion på skolerne kan udvikles, frem for hvordan inklusion

Læs mere

Tale: Jane Findahl, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg, KL s Børnetopmøde

Tale: Jane Findahl, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg, KL s Børnetopmøde Tale af Jane Findahl Ref. Sae/jbs Side 1/11 Anledning Børnetopmøde 2012 Dato 2. februar 2012 Sted Aalborg Kl. 10.08 10.20 Titel Taletid 8-9 minutter Tale: Jane Findahl, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg,

Læs mere

Anmeldt tilsyn Rapport

Anmeldt tilsyn Rapport Anmeldt tilsyn Rapport Udfyldes af konsulenten Institution Vuggestuen Evigglad Adresse Finsensvej 83 Leder Anni Juul-Olsen Status (kommunal, selvejende, privat) Privat Normerede pladser 0-3 år 41 Normerede

Læs mere

SORØ KOMMUNE POLITIK FOR MØDET MED BORGEREN. Sorø Kommune Byrådet

SORØ KOMMUNE POLITIK FOR MØDET MED BORGEREN. Sorø Kommune Byrådet SORØ KOMMUNE POLITIK FOR MØDET MED BORGEREN Sorø Kommune Byrådet Sorø Kommune - Politik for mødet med borgeren. Indledning og formålsbeskrivelse God servicering af borgerne handler om Mødet med borgeren

Læs mere

Tilværelsespsykologi - bekymringssamtalen

Tilværelsespsykologi - bekymringssamtalen Uanset vores livshistoriske baggrund vores aktuelle situation eller tilstand (herunder diagnose) stræber vi alle efter at være med til at opbygge en god nok tilværelse for os selv og for hinanden. En god

Læs mere

Flemming Jensen. Parforhold

Flemming Jensen. Parforhold Flemming Jensen Parforhold Papyrus Publishing Art direction: Louise Bech Illustatorer: Lea Maria Lucas Wierød Louise Bech Forskningsleder: Flemming Jensen Faglige konsulenter: Gitte S. Nielsen Lene V.

Læs mere

Netværksguide. sådan bruger du dit netværk. Danmarks måske stærkeste netværk

Netværksguide. sådan bruger du dit netværk. Danmarks måske stærkeste netværk Netværksguide sådan bruger du dit netværk Danmarks måske stærkeste netværk Step 1 Formålet med guiden Hvor kan netværk hjælpe? Netværk er blevet et centralt middel, når det gælder om at udvikle sig fagligt

Læs mere

Retningslinjer for den kommunale dagpleje TILSYN TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR

Retningslinjer for den kommunale dagpleje TILSYN TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR Retningslinjer for den kommunale dagpleje TILSYN TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR Tilsyn i den kommunale dagpleje ved Struer Kommune Lovgivningen Tilsynet sker i henhold til Dagtilbudslovens 5: Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Konsulenthuset FREMDRIFT Anerkendelse og hvad så?

Konsulenthuset FREMDRIFT Anerkendelse og hvad så? Konsulenthuset FREMDRIFT Anerkendelse og hvad så? Program 45 min. Anerkendelse som metode har som begreb vundet stort indpas i pædagogisk kompetenceudvikling. Men hvad ligger der i at være anerkendende

Læs mere

INKLUSIONS- FORTÆLLINGER

INKLUSIONS- FORTÆLLINGER INKLUSIONS- FORTÆLLINGER ET FOKUS PÅ MILJØ OG SAMSPILSPROCESSER Det enkelte barns læring og deltagelsesmuligheder Institutionsmiljø: Samarbejde om organisering af pædagogisk praksis Faglighed: Børnesyn

Læs mere

Kunst i praksis. Af Lene Bornemann, ARTS in BUSINESS Indlæg holdt på Theater-in-business seminar II, juni 2007

Kunst i praksis. Af Lene Bornemann, ARTS in BUSINESS Indlæg holdt på Theater-in-business seminar II, juni 2007 Kunst i praksis Af Lene Bornemann, ARTS in BUSINESS Indlæg holdt på Theater-in-business seminar II, juni 2007 Hvad er det for spørgsmål virksomheder skal stille, for at svaret er kunst? Der er efter min

Læs mere

Centrale begreber i Helhedsorienteret undervisning

Centrale begreber i Helhedsorienteret undervisning Centrale begreber i Helhedsorienteret undervisning Forløbet om helhedsorienteret undervisning tager sit teoretiske afsæt i et systemisk og anerkendende ressourcesyn, og det er denne tilgang, der ligger

Læs mere

Personalepolitik revideret august 2015

Personalepolitik revideret august 2015 Personalepolitik revideret august 2015 Forord EUC Nords Personalepolitik beskriver de for ventninger og krav, vi som medarbejdere og ledelse stiller til hinanden. Personalepolitikken sætter ord på de holdninger

Læs mere

NETVÆRKSINDBYDELSE TEMA STRATEGI, DIGITALISERING, GEVINSTREALISERING

NETVÆRKSINDBYDELSE TEMA STRATEGI, DIGITALISERING, GEVINSTREALISERING NETVÆRKSINDBYDELSE TEMA STRATEGI, DIGITALISERING, GEVINSTREALISERING Tema Side 2 af 5 NETVÆRKS- INDBYDELSE Strategi og digitalisering hånd i hånd Tema Side 3 af 5 Strategi og digitalisering hånd i hånd

Læs mere

Vi passer på hinanden

Vi passer på hinanden Vi passer på hinanden Sammen kan vi lege os til forståelse, sjov og fællesskab. For voksne og børn, de vilde og de stille. Aktiviteter for både born og forældre Forældreaften Side 6-7 Vind en sjov fest

Læs mere

Besvarelse af samrådsspørgsmål J om Produktivitetskommissionens forslag om ændring af budgetloven

Besvarelse af samrådsspørgsmål J om Produktivitetskommissionens forslag om ændring af budgetloven Kommunaludvalget 2013-14 KOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 87 Offentligt Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestagers talepapir Det talte ord gælder Anledning: Besvarelse af samrådsspørgsmål

Læs mere

NEXTWORK er for virksomheder primært i Nordjylland, der ønsker at dele viden og erfaringer, inspirere og udvikle hinanden og egen virksomhed.

NEXTWORK er for virksomheder primært i Nordjylland, der ønsker at dele viden og erfaringer, inspirere og udvikle hinanden og egen virksomhed. Erfagruppe Koncept NEXTWORK er et billigt, lokalt netværk for dig som ønsker at udvikle dig selv fagligt og personligt og gøre dig i stand til at omsætte viden og erfaringer til handlinger i dit daglige

Læs mere

Børnepsykiatrisk afsnit, U3

Børnepsykiatrisk afsnit, U3 Børnepsykiatrisk afsnit, U3 Velkommen til Psykiatrien Region Sjælland Psykiatrien Region Sjælland arbejder ud fra visionen»mennesker og muligheder psykiatri med relationer«. Vi lægger vægt på, at behandling

Læs mere

Forståelse af sig selv og andre

Forståelse af sig selv og andre 12 Forståelse af sig selv og andre Bamse Buller Skrevet med input fra pædagogerne Lone Kelly og Jane Andersen, Kildemosen, afd. Kilden i Kolding Kommune Forståelse af sig selv og andre Kort om metoden

Læs mere

Pædagogisk praksis i førskolen. Langhøjs SFO.

Pædagogisk praksis i førskolen. Langhøjs SFO. Pædagogisk praksis i førskolen Langhøjs SFO. Barnets alsidige og personlige udvikling. - Gode opstarts forløb med nye børn og forældre. så man føler sig velkommen og godt modtaget, når man starter i. -

Læs mere

Læring, der giver mening

Læring, der giver mening Læring, der giver mening Anerkendende tilgang som vej til fastholdelse på en erhvervsuddannelse som klinikassistent Hanne Hvid Sodemann Tandlæge, Master i Sundhedsantropologi Skolen for Klinikassistenter,

Læs mere

Job- og personprofil. Økonomichef Økonomi og IT Holstebro Kommune

Job- og personprofil. Økonomichef Økonomi og IT Holstebro Kommune Job- og personprofil Økonomichef Økonomi og IT Holstebro Kommune 1 Indledning Holstebro Kommune søger en ny økonomichef, da vores nuværende har fået job som økonomichef i en privat virksomhed. I job- og

Læs mere

KONCERNPERSONALEPOLITIK MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE

KONCERNPERSONALEPOLITIK MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato: 22. oktober 2008 Kontor: Sekretariatet J.nr.: 2003-0120-74 Sagsbeh.: tas KONCERNPERSONALEPOLITIK MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE 1. KONCERNPERSONALEPOLITIKKENS

Læs mere

ledelsesgrundlag Københavns Kommunes Ungdomsskole Københavns Kommunes Ungdomsskole

ledelsesgrundlag Københavns Kommunes Ungdomsskole Københavns Kommunes Ungdomsskole ledelsesgrundlag 2 ledelsesgrundlag 2008 s ledelsesgrundlag Ungdomsskolens ledelsesgrundlag er et udtryk for de forventninger, du som medarbejder kan have til din leder. Det er udarbejdet i fællesskab

Læs mere

ER RESSOURCEFORLØBET EN NY INDSATS, ELLER ER DET BUSINESS AS USUAL?

ER RESSOURCEFORLØBET EN NY INDSATS, ELLER ER DET BUSINESS AS USUAL? ER RESSOURCEFORLØBET EN NY INDSATS, ELLER ER DET BUSINESS AS USUAL? Download link til rapport Helle Holt 1. marts 2016 www.sfi.dk Hvad er et ressourceforløb? Indsatsen er tværfaglig og helhedsorienteret

Læs mere

genvej til innovation på arbejdspladsen

genvej til innovation på arbejdspladsen FORNYELSE I FÆLLESSKAB genvej til innovation på arbejdspladsen KULTUR- TERMOMETERET Fornyelse i Fællesskab giver resultater Projekt Fornyelse i Fællesskab har udviklet en række trin og værktøjer, som I

Læs mere

Handleplan fra Dagtilbud Højvangen oktober 2015

Handleplan fra Dagtilbud Højvangen oktober 2015 Handleplan fra Dagtilbud Højvangen oktober 2015 Læringsgrundlag Forskning (jvf. bl.a. Ole Henrik Hansen) viser at en struktureret tilgang til at arbejde med læring har en gavnlig effekt. 3 forhold der

Læs mere

Job- og personprofil for medarbejder i daghjem i Assens Kommune

Job- og personprofil for medarbejder i daghjem i Assens Kommune Job- og personprofil for medarbejder i daghjem i Assens Kommune Medarbejder i daghjem, Assens Kommune Assens Kommunes personalepolitik hviler på værdierne respekt, åbenhed, udvikling, arbejdsglæde og ordentlighed.

Læs mere

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO 2 Baggrund Med ændring af folkeskoleloven af 26. maj 2008 er der nu krav om at skolefritidsordninger fremover skal udarbejde mål- og indholdsbeskrivelser. Ordningen

Læs mere

Job- og personprofil for leder til Børnehaven Albert i Hjørring Kommune

Job- og personprofil for leder til Børnehaven Albert i Hjørring Kommune Job- og personprofil for leder til Børnehaven Albert i Hjørring Kommune Indledning og baggrund for stillingen Daginstitutionen Albert er beliggende på adressen Albert Ginges vej 15 i Hjørring. Institutionen

Læs mere

Hvad sker der med myndighedsrollen i disse år? Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso) Copenhagen Business School

Hvad sker der med myndighedsrollen i disse år? Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso) Copenhagen Business School Hvad sker der med myndighedsrollen i disse år? Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso) Copenhagen Business School Mit afsæt: uddannelsesmæssigt, empirisk, metodisk og teoretisk Faglig baggrund: Antropolog

Læs mere

Ledelsesberetning 2015

Ledelsesberetning 2015 1 Ledelsesberetning 2015 Forandringer og udfordringer kan skabe begrænsninger, men de kan også skabe muligheder, og der er ingen tvivl om, at vi både ledelse, medarbejdere og bestyrelse ønsker at se muligheder,

Læs mere

Oplæg til debat. Hvem mangler i jeres menighedsråd?

Oplæg til debat. Hvem mangler i jeres menighedsråd? Oplæg til debat Hvem mangler i jeres menighedsråd? Menighedsrådsvalg 2016 Indledning Til efteråret skal der vælges nye kandidater til menighedsrådene i hele landet. Mange steder betyder det, at der skal

Læs mere

Sæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012

Sæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012 Sæt ord pa sproget November 2012 Indhold Mål... 1 Baggrund... 1 Projektets mål... 1 Sammenhæng... 2 1 Beskrivelse af elevernes potentialer og barrierer... 2 2 Beskrivelse af basisviden og hverdagssprog...

Læs mere

FORVENTNINGSBASERET KLASSELEDELSE

FORVENTNINGSBASERET KLASSELEDELSE FORVENTNINGSBASERET KLASSELEDELSE DCUM anbefaler forventningsbaseret klasseledelse, fordi det kan øge trivslen gennem ro og tryghed i undervisningen. Forventningsbaseret klasseledelse sikrer, at læreren

Læs mere

Børn med særlige behov i SFO Globen.

Børn med særlige behov i SFO Globen. Børn med særlige behov i SFO Globen. Vores definition på børn med særlige behov er: Et barn der har en fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse og af den årsag er tildelt ekstra ressourcer, således

Læs mere

Indhold. Idégrundlag - hvad er det? Arbejdsmarkedsorganisation på et kristent grundlag. Værdighed. Fællesskab. Engagement og ansvar

Indhold. Idégrundlag - hvad er det? Arbejdsmarkedsorganisation på et kristent grundlag. Værdighed. Fællesskab. Engagement og ansvar Vores idégrundlag 3 Indhold Idégrundlag - hvad er det? Arbejdsmarkedsorganisation på et kristent grundlag Værdighed Fællesskab Engagement og ansvar Potentiale og begrænsninger 4 6 8 10 12 14 4 Idégrundlag

Læs mere

Fakta om Kvindehjemmet

Fakta om Kvindehjemmet Fakta om Kvindehjemmet Kvindekrisecenter og botilbud i henhold til Servicelovens 109 og 110. Akutinstitution åbent og med personale hele døgnet. Kvindehjemmet har plads til 41 kvinder og ca. 25 børn fordelt

Læs mere