Vejledning til Projektopgaven og Elevens egen vurdering

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning til Projektopgaven og Elevens egen vurdering"

Transkript

1 Vejledning til Projektopgaven og Elevens egen vurdering Inerisaavik/KIIIN 2009

2 Colofon Udgivet af Inerisaavik / KIIIN Udarbejdet af afdelingsleder Kaali Olsen Redigeret af souschef Louise Richter 2. elektronisk udgave 2

3 Indhold Overordnet forord 4 Projektopgaven 5 Indledning 5 De vigtigste bestemmelser 6 Obligatorisk projektopgave 6 Tværfaglighed 6 Om emnevalg 6 Flere faglige vinkler 7 Om delemner 7 Orientering om krav og vurdering 7 Vejledning 8 Indkredsning og afgrænsning af et delemne 9 Arbejds- og undersøgelsesformer 9 Indhold fra flere fag 9 Kilder og materialer 9 Udtryksform 9 Tilrettelæggelse og gennemførelse af fremlæggelse 10 Sprog 10 Produkt, udtryksform og skolens resurser 10 Udtryksform og formidlingsform vælges af eleverne 10 Tidsfrister og projektopgaveforløb 10 Bedømmelsesfristen 11 Den skriftlige udtalelse 12 Karaktergivning 12 For inspiration 12 Elevens egen vurdering 15 Formålet med egen vurderingen 15 Udarbejdelsen af egen vurderingen 16 Lærerens vejledning 16 Skema til egen vurdering 17 Eksempler på egen vurdering 18 Vejledning til eleverne om den afsluttende evaluering 20 Anvendelse af computer til prøverne 28 Råd og vink pc ved prøverne, bilag til eleverne 30 Bilag 32 Vejledende karakterbeskrivelse Klip fra bekendtgørelsen om den afsluttende evaluering i folkeskolen

4 Overordnet forord Formålet med denne vejledning er at præcisere og uddybe de prøvekrav, der stilles til den afsluttende evaluering i folkeskolen, se Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 3 af 9. januar 2009 om den afsluttende evaluering i folkeskolen. Det er også formålet at tydeliggøre den sammenhæng, der er mellem prøvekrav og folkeskolens formål og grundlag, trinformål, fagformål og læringsmål samt lærerplanen i faget. Formålet for folkeskolen er bindende for undervisningen, se Landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen. Trinformål, fagformål og læringsmål er også bindende for undervisningen, se Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 16 af 24. juni 2003 om trinformål samt fagformål og læringsmål for folkeskolens fag og fagområder. Læreplanen for ældstetrin i folkeskolen indeholder dels en bindende del med trinformål, fagformål og læringsmål i de enkelte fag og dels en vejledende del med forslag til undervisningsaktiviteter, forslag til den løbende evaluering og forslag til undervisningsmaterialer. Det styrende for al undervisning er således folkeskolens formål og grundlag, trinets formål og fagenes formål samt læringsmålene i de enkelte fag, som undervisningen skal tilrettelægges og evalueres efter. Dette gælder både for den interne, løbende evaluering og den afsluttende evaluering, herunder kravene til de afsluttende prøver. Undervisningens indhold fastlægges, så kravene ved de afsluttende prøver i de enkelte fag kan opfyldes. I følge folkeskoleforordningen 18, stk. 4, afsluttes ældstetrinet med en samlet vurdering af elevens udbytte af undervisningen. I den samlede vurdering indgår: vidnesbyrd og standpunktskarakterer elevens egen vurdering prøver og en projektopgave Eleven skal inden den afsluttende evaluering orienteres om de enkelte dele i evalueringen samt prøvekravene, vurderingskriterierne, og om hvordan de enkelte prøver foregår. Denne vejledning er en del af en samlet udgivelse på i alt 10 vejledninger. Udgivelsen omfatter hæfter i fagene og fagområderne: Grønlandsk Naturfag Dansk Samfundsfag Engelsk Religion og filosofi 3. fremmedsprog Projektopgaven og Elevens egen vurdering Matematik Lokale valg Lise Lennert Olsen Direktør i Departementet for Uddannelse Jens Jakobsen Leder af Inerisaavik 4

5 Projektopgaven Indledning Fra og med skoleåret 2007/2008 er projektopgaven obligatorisk for alle folkeskolens elever i 10. klasse. I Danmark har der siden 1993 været iværksat udviklingsarbejder med konsulentstøtte og forskerbistand til ca. 100 skoler landet over. Erfaringerne herfra har dannet baggrund for udfærdigelsen af bekendtgørelsen om projektopgaven i Danmark, hvilket vi i Grønland har draget god nytte af. Projektopgaven i 10. klasse er i formål, arbejdsmetoder mv. meget lig den danske, hvorfor vi har valgt at lægge os tæt op af Undervisningsministeriets vejledning. Nærværende vejledning til projektopgaven har til formål at tydeliggøre og uddybe de krav, der stilles i Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 3 af 9. januar 2009 om den afsluttende evaluering i folkeskolen, se 1, 2, 6, 11 og 54 til 59. I teksten i denne vejledning vil der være henvist til de relevante paragraffer i denne bekendtgørelse udelukkende med angivelse af paragraffens nummer. Det helt overordnede formål med projektopgaven, se 1, er i lighed med de øvrige afsluttende evalueringer i folkeskolen at dokumentere, i hvilken omfang eleverne har nået de læringsmål, der er angivet i Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 16 af 24. juni 2003 om trinformål samt fagformål og læringsmål for folkeskolens fag og fagområder. Projektopgaven er også én af den nye bekendtgørelses nyskabelser og skal ses som landsstyrets beslutning om at give eleverne mulighed for at vise, hvad de har fået ud af at arbejde med tværgående emner og problemstillinger i vekselvirkning med undervisning i de enkelte fag op gennem skoleforløbet, således som folkeskoleforordningens 9 stk. 4 foreskriver, og for at indføre en bredere evaluering af elevernes læring, udvikling og udbytte af undervisningen. Projektopgaven har derfor et dobbeltrettet sigte, nemlig dels at bruge og dermed styrke projektarbejdsformen, således som folkeskoleforordningens 9 stk. 4 udtrykker det: "En del af undervisningstiden på alle trin anvendes til tværfaglige, emneorienterede og projektorganiserede forløb" og dels at give eleverne en bredere vurdering og evaluering af deres arbejde og udbytte af undervisningen. Indførelse af projektopgaven, som en del af den afsluttende evaluering er også sket for at styrke den projektarbejdsform, der i henhold til 9, stk. 4, arbejdes med gennem alle 3 trin, idet de vilkår og rammer for projektopgaven, som er beskrevet i bekendtgørelsen herom, udtrykker de krav, der kan stilles til projektarbejde i 10. klasse. På yngre klassetrin skal principperne for arbejdet med projektopgaven eller emneorienterede forløb derfor betragtes som retningsgivende for projektarbejdsformen, selvsagt afpasset efter elevernes alder, modenhed og de relevante læringsmål, der skal arbejdes med. Gennemført således kan projektarbejdsformen og projektopgaven give eleverne mulighed for at indse, at fag ikke er isolerede enheder, men at de ved at bruge flere fag sammen opnår større viden og bedre resultater, fordi faglige kundskaber, færdigheder og arbejdsmetoder fra flere fag kombineres. Projektopgaven er en opgave, alle elever løser inden for rammerne af og som en del af undervisningen. Eleverne arbejder med og belyser et delemne med problemstillinger, som er valgt af dem selv i samarbejde med og under vejledning af lærerne. At arbejdet med projektopgaven er en del af undervisningen betyder, at det samarbejde, der ligger til grund for undervisningen i skolen også skal kendetegne arbejdet med projektopgaven. Fremlæggelsen af projektopgaven er dog også en del af folkeskolens afsluttende evalueringer, da der skal afgives en skriftlig udtalelse samt en karakter på lige fod med de mundtlige eller mundtlig-praktiske prøver, men eleven er ikke henvist til at arbejde under prøvelignende betingelser under løsningen af opgaven. Ele- 5

6 verne må bl.a. drøfte forskellige relevante dele af arbejdsforløbet med lærerne, må inddrage andre voksne, fx lærere, forældre mm. som ressourcepersoner. At projektopgaven er en del af undervisningen betyder i øvrigt: at klassens eller klassetrinnets lærere lader dele af deres undervisning bidrage til projektopgaveforløbet at lærerne gennem deres daglige undervisning tager højde for at inddrage relevante dele af deres fags indhold i forhold til det overordnede emne og de delemner med problemstillinger, der indgår i projektopgaven. Da projektarbejde samtidig er en del af den afsluttende evaluering, er skolen i tilfælde af en elevs sygdom forpligtet til at finde nye 5 dage, hvor eleven kan lave en erstatningsopgave. Dette skal ske inden 15. april, så udarbejdelsen ikke kolliderer med prøverne. Det er imidlertid skolens afgørelse, naturligvis i samråd med eleven og dennes forældre, om der skal gives en sådan mulighed, hvis der i øvrigt er et tilstrækkeligt grundlag for, at eleven kan blive vurderet ud fra den del, vedkommende har deltaget i, og eleven kan deltage i fremlæggelsen af projektopgaven. Projektopgaven er en tværfaglig opgave, hvor eleven inddrager flere forskellige fags indhold og metoder. Fag inddrages i de faser af projektforløbet, hvor de kan bidrage til at kvalificere projektet. Projektopgaven lægger op til, at elevens tværfaglige arbejde kan demonstrere viden og færdigheder indenfor også andre af skolens fag end de traditionelle prøvefag. De vigtigste bestemmelser Obligatorisk projektopgave Projektopgaven er obligatorisk for alle elever på 10. klassetrin, se 11 stk. 1. Se dog undtagelsesbestemmelserne for specialundervisningselever o.a. i 11 stk. 2. Projektarbejde skal ske i grupper på højest 4 elever i hver gruppe, se 54. Det betyder, at det er op til klassens og klassetrinnets lærere i samarbejde med eleverne at vurdere og træffe beslutning om, hvordan arbejdet skal organiseres. Selvom der lægges vægt på, at projektarbejdet også skal omfatte de læringsmål, som vedrører elevernes evner til at samarbejde med andre, kan eleverne undtagelsesvis arbejde alene i 1 mandsgrupper. Tværfaglighed I bekendtgørelsens 54 stk. 2. anvendes udtrykket "Projektopgaven kan inddrage emner fra alle fag og fagområder. Arbejdet med projektopgaven skal vise, i hvilket omfang eleven kan arbejde projektorienteret og give eleven mulighed for at arbejde med en tværfaglig problemstilling. Denne bestemmelse understreger bekendtgørelsens særlige krav til projektopgaven om bl.a. problem- og produktorientering samt tværfaglighed i arbejds- og fremlæggelsesfasen. Fremlæggelsen af opgaven skal gennemføres som en mundtlig praktisk prøve, se 54 stk.3. Dette betyder, at der gælder de samme tidsrammer for fremlæggelsen af projektopgaven som for fremlæggelsen af de øvrige mundtlige-praktiske prøver. Om emnevalg I paragraf 55 stk. 1 anføres, at eleverne i samarbejde med klassens eller klassetrinnets lærer skal finde frem til et overordnet emne, der er formuleret så bredt, at det kan anskues fra flere faglige vinkler. 6

7 Der er ikke stillet særlige krav til, hvordan det overordnede emne skal formuleres, heller ikke, at der hertil skal knyttes en eller flere problemstillinger, jf. krav til delemner i stk. 2. Det betyder imidlertid ikke, at man er afskåret fra at give det overordnede emne en problemorienteret formulering, enten direkte i selve emnet, eller som en problemstilling knyttet til det overordnede emne. Det kan tværtimod ofte være en god støtte i selve projektarbejdet. Der skal være sammenhæng mellem delemnerne og det overordnede emne, således at eleverne ved arbejdet med forskellige indfaldsvinkler til det samme overordnede emne får mulighed for fordybelse og forståelse af sammenhænge. Flere faglige vinkler Ved formuleringen af det overordnede emne bør det sikres, at det er så bredt formuleret, at der er mulighed for at vælge delemner, der er af en sådan karakter, at flere faglige vinkler reelt kan inddrages i arbejdet. Der bør samtidig stiles mod, at især det overordnede emne, men også delemnerne afgrænses, således at der bliver mulighed for fordybelse i arbejdet, idet mindre væsentligt stof ikke medtages. Om delemner Formuleringen af delemner med problemstillinger skal ske i et samarbejde mellem klassens lærere og eleverne. Det kan fx ske ved, at mulighederne i delemnerne med problemstillinger afdækkes eller ridses op, inden disse fastlægges. Faglige stofområder er ikke særskilt beskrevet i læreplanerne, men omfatter læringsmål fra de fire sideordnede kategorier i læringsmålene. I sprogfagene er kategorierne fx kommunikation, indhentning af information, kultur og levevilkår samt systematisk sprogarbejde og tilegnelse. Projektopgaven herunder emnevalg, valg af metoder og arbejdsmetoder skal give udfordringer til alle elever. Lærergruppen må i forbindelse med såvel valget af overordnet emne som i deres konkretisering af mulige emner med problemstillinger tage højde for, at alle elever får optimale muligheder for at gennemføre projektopgaveforløbet. Det betyder, at der i ethvert emne skal være mulighed for, at det kan gribes an på flere forskellige måder. Elever, hvis styrkeside overvejende findes på et praktisk-orienteret plan skal have samme muligheder som elever, hvis styrkesider er placeret på et mere teoretisk-abstrakt plan. Det betyder, at "udfordringer for alle" omfatter såvel: de måder, der lægges op til, at man arbejder på (undersøgelser, eksperimenter, anvendelse af materialer og kilder mm) man erhverver viden, indsigt og erfaringer på (praktisk og/eller teoretisk tilgang) man producerer produkter på man fremlægger på. Orientering om krav og vurdering Bestemmelsen i 55 stk. 3 om, at eleverne forud for arbejdet skal orienteres om bekendtgørelsens krav til vurdering, kan fx realiseres ved, at der finder en samtale sted med eleven, med grupper af elever eller hele klassen. Denne samtale skal også omfatte, hvilke elementer der fra lærerside vil blive lagt særlig vægt på. Orienteringen omfatter især bestemmelserne i 59 stk. 3. Eleverne skal således have at vide, at projektopgaven under alle omstændigheder vil blive bedømt med en bredere skriftlig udtalelse, der skal vurdere projektopgaven og ikke blot beskrive den, samt en individuel karakter, der vil blive skrevet på adgangsbeviset. 7

8 De tre aspekter af vurderingen af projektopgaven fremgår af 59, stk.3. Det fremgår heraf, at projektopgavens faglige indhold står centralt i bedømmelsen. Orienteringen om denne del af vurderingen kan fx gennemføres ved, at lærerne med eksempler fra flere fag uddyber, hvordan eleven kan demonstrere kundskaber og færdigheder fra læringsmålene. Elevens arbejdsproces er ligeledes en del af det, som skal vurderes ved projektopgaven. Også her kan orienteringen få øget betydning ved, at der inddrages konkrete eksempler på, hvad eleverne kan forstå ved fordybelse i emnet og samarbejde med andre - forstået bredere end blot med gruppefællerne. Hertil kommer arbejdets planlægning, hvor det bør nævnes, at det tillægges betydning, at projektopgaven bliver færdiggjort i tide, og på en sådan måde, at der er tale om en arbejdsproces, hvor enkelte dele ikke på grund af tidsnød hastes igennem. Det kan ligeledes anbefales, at det ved eksempler vises, hvordan en projektopgave ved indhentning og udvælgelse af informationer kan give et bedre grundlag for arbejdet med emnets problemstilling. Også indhold og formen for produktet er det vigtigt at få belyst ved denne forhåndsorientering, således at eleverne opnår en klarere forestilling om, hvad de kan stile imod med deres opgave. Der er således her en lejlighed til at understrege projektopgavens muligheder for, at eleven på selvstændig vis kan inddrage forskellige synsvinkler, fx den praktisk-musiske og kreative dimension ved valg af udtryksform. I orienteringen bør også inddrages forhold som værdien af en velforberedt fremlæggelse, hvor eleverne i en gruppe fx i en vis udstrækning har fordelt opgaverne imellem sig på forhånd og overvejet kommunikationsmæssige forhold, fx hvordan de kan fastholde tilhørernes opmærksomhed. Endelig er det en del af orienteringen, at der bør være sammenhæng mellem opgavens indhold, elevens arbejdsform, produktets udtryksform og den måde, det bliver fremlagt på, således at elevens præstation fremstår som en helhed. Dette helhedspræg over opgavens løsning kan undertiden have en tendens til at blive overset, men ved karaktergivning er dette aspekt lige så vigtigt som forholdene vedrørende opgavens indhold, arbejdsproces og produkt. - Når eleverne er orienteret herom, har de større muligheder for at arbejde selvstændigt og kvalificeret. Vejledning I 56 udtrykkes, at klassetrinnets lærere samt evt. andre lærere vejleder under hele forløbet om arbejdet med projektopgaven. Dette betyder, at projektopgaveforløb kan sammensættes fleksibelt og fx bestå af klassens eller klassetrinnets lærere som vejledere og kan i øvrigt give udvidede samarbejdsmuligheder for elever og lærere på tværs af klasseskel. Også andre lærere kan indgå i projektopgaveforløbet på et endog meget tidligt tidspunkt. Det kan således være praktisk at inddrage skolebibliotekar, lærere fra de praktisk-musiske fag eller lærere med en særlig ekspertise, fx indsigt i betjening af AV-apparatur mm. i projektopgaveforløbet. Det skal imidlertid pointeres, at der ikke stilles krav om antallet af lærere, der skal indgå i arbejdet. Dette er alene op til skolens afgørelse. Lærernes rolle og funktion som vejledere er central. Eleverne skal have mulighed for at blive vejledt fra projektopgaveforløbets begyndelse til dets afslutning. Det er en konsekvens af bekendtgørelsen, at lærerne ikke blot umiddelbart kan overlade det til eleverne at lade det være deres sag at søge vejledningen. Vejledningen skal fra lærernes side være en aktiv og opsøgende vejledning bl.a. med henblik på at sikre, at hver enkelt elev bliver støttet i at gennemføre en projektopgave, hvor de har lejlighed til at vise viden, kreativitet og overblik. Bekendtgørelsens 55 stk. 2 skal ses i sammenhæng med folkeskoleforordningens 17 stk. 1, som en understregning af, at undervisningsdifferentiering som princip er gældende for projektopgaven. 8

9 Det er et hovedsigte med vejledningen, at eleverne i dialog med lærerne kvalificerer deres ideer og tanker. Indkredsning og afgrænsning af et delemne Indkredsning og afgrænsning af et delemne er nødvendig, se 56 stk. 2. for at projektopgaven kan medføre et dyberegående arbejde med dele af hovedemnet frem for en overfladisk beskrivelse af større emneområder. Ved indkredsningen af delemnet er problemstillingen en central faktor. Jo større sammenhæng, der er mellem delemne og problemstilling, jo større mulighed er der for, at problemstillingen og problemformuleringen kan være en hjælp for eleven til at få delemnet belyst alsidigt og veldokumenteret. Det er ønskeligt, at delemnerne i en klasse tilsammen belyser de centrale aspekter af hovedemnet. Derfor er det vigtigt at overveje, hvordan man kan skære overflødige, mindre væsentlige eller meget omfattende synsvinkler bort og fastholde den centrale belysning af problemstillingen og projektopgavens røde tråd. Såvel indkredsning som afgrænsning foregår løbende gennem hele indsamlings- og bearbejdsningsfasen. Der kan komme nye ideer til, og mulige synsvinkler kan vise sig at være uproduktive, og dermed kan problemformuleringen udvikle sig gennem hele forløbet. Arbejds- og undersøgelsesformer Vejledning om arbejds- og undersøgelsesformer må tage sit udgangspunkt i valg af delemne og problemstilling. Det er bl.a. disse faktorer, der er afgørende for, hvilke arbejds- og undersøgelsesformer, der må anses for givende i et bestemt projektforløb. Der gives ikke forud fastlagte svar herpå, og valg af arbejds- og undersøgelsesmetoder må i hver enkelt projektopgave efterprøves for deres muligheder for at belyse og behandle det konkrete delemne, de er tiltænkt. Indhold fra flere fag Vejledningsforpligtelsen omfatter også valg og brug af indhold fra flere fag, fx kan det være en god idé at trække på faglærernes viden om deres fags indhold, hvad eleverne har været undervist i, og hvordan et givet indhold bedst kan inddrages i projektopgavens sammenhæng. Kilder og materialer Denne form for vejledning indebærer, at man hjælper eleverne til at finde frem til relevante kilder og materialer, fx personer, informationscentre, artikler, bøger, film, musik samt pap, papir, garn, husholdningsredskaber mm. Specielt de lærere, som til daglig er beskæftiget med vejledning om kilder og materialer fx skolebibliotekaren og datavejlederen bør inddrages. Udtryksform Det er centralt i vejledningen om valg af udtryksform, at eleverne har viden om praktiske og indholdsmæssige fremgangsmåder ved de enkelte genrer og medier, herunder bl.a. viden om kommunikationsforhold, formkrav og virkemidler, og om hvordan man går frem i praksis, når man gerne vil lave fx video, lyddias, aviser eller billedlige produkter. Det gælder i særlig grad genrer og medier, som de har fået kendskab til gennem skolens fag. Deres viden på dette område er afgørende for kvaliteten i projektopgavernes forskellige udtryksformer. Vejledning i valg og brug af udtryksformer skal føre til, at eleverne vælger en eller flere udtryksformer, - som de har et godt kendskab til - som kan gennemføres indenfor den afsatte tid - som giver indholdet en god fremtrædelsesform - som giver mulighed for at vise nogle af de styrkesider, eleven råder over. 9

10 Det er væsentligt, at der er sammenhæng mellem det indhold, eleverne har beskæftiget sig med, det produkt de fremstiller og fremlæggelsen, hvor både indhold og produkt præsenteres. Vejledningen bør derfor støtte eleverne i på bedst mulig måde at tilgodese en vis overensstemmelse mellem projektopgavens indhold og produkt. Bekendtgørelsen rummer ikke krav om, at produktet skal indeholde praktiske og/eller musiske dimensioner (fx fag fra lokale valg), idet den praktisk/musisk dimension er et af de kendetegn, der er gældende for hele folkeskoleloven, og dermed også for projektopgaven. Produktet skal derfor, hvor det er relevant, indeholde praktisk-musiske dimensioner. Tilrettelæggelse og gennemførelse af fremlæggelsen Et af de centrale elementer i lærernes vejledning er at medvirke til, at fremlæggelsen omfatter overvejelser over afsender-modtager forhold og de kreative muligheder. Endvidere er det vigtigt, at eleverne forstår betydningen af, at de holder sig til emnet igennem hele fremlæggelsen og sikrer sig, at deres budskab og problemstilling kommer til at stå centralt. Sprog Det er op til de enkelte grupper at vælge det sprog (grønlandsk, dansk, engelsk eller 3. fremmedsprog), som projektopgaven skal skrives og fremlægges på. Dog er det et krav, at der skal et kort resume på et andet sprog, se 57 stk. 1 og 2. Det er vigtigt, at eleven er tryg ved det sprog, som opgaven skal skrives på. Dog vil det fx være en god udfordring for nogle elever at arbejde med projektet på et andet sprog eller et fremmedsprog. Produkt, udtryksform og skolens resurser I forbindelse med produktet vælger hver enkelt elev sin egen udtryksform, der så vidt muligt bør formidle væsentlige aspekter af projektopgavens indhold samt i overensstemmelse med de rammer, som skolen stiller til rådighed, se 57 stk. 3. Produktet, der også omfatter fremlæggelsen, skal give eleverne mulighed for at vise, at de behersker den valgte udtryksform, uanset om der er tale om de traditionelle skriftlige og mundtlige former eller om praktisk-musisk eller kreative udtryksformer. Udtryksform og formidlingsform vælges af eleverne Som det er tilfældet ved valg af delemne, er også valget af udtryksform primært elevens ansvar, samtidig med at det er en del af lærernes vejledningsforpligtelse. Det er ønskeligt, at eleverne har kendskab til en bred vifte af forskellige udtryksformer, ikke kun traditionelt faglige arbejdsmetoder, men også bl.a. udtryksformer formidlet af ny teknologi, fx spændende fra layoutmuligheder i dtp til redigering af videooptagelser. Det kan derfor være en god ide, at lærere med kendskab til særlige arbejdsområder kan kontaktes af eleverne under arbejdet med projektopgaven. Det er dog også muligt at gennemføre korte kurser i visse udtryksformer forud for projektopgavens igangsættelse, fx i forbindelse med semesteropdelte valgfagsordninger. Da projektopgaven gennemføres inden for de rammer, den enkelte skole råder over, forventes det, at den enkelte skole i praksis giver eleverne passende muligheder for at vælge udtryks- og formidlingsformer, der passer til netop deres arbejde og ønsker, dog med den begrænsning, at eleverne ikke kan stille krav om, at skolen skal stille materialer, udstyr m.v. til rådighed, som den ikke er i besiddelse af. Tidsfrister og projektopgaveforløb At projektopgaven tidligst kan afsluttes i januar er begrundet i, at eleverne bør have modtaget en væsentlig del af skoleårets undervisning inden projektopgavens gennemførelse, således at de kan trække på deres viden fra undervisningen indtil dette tidspunkt, se 6. Projektopgaven skal være fremlagt inden udgangen af februar. Se dog bestemmelserne om sygeprøver i

11 2 sammenhængende dage Der skal afsættes 2 sammenhængende skoledage til at formulering af emne samt planlægning. Planlægningen skal omfatte: Valg af emne og/eller delemner Problemformulering Planlægning Gruppeinddeling og Orientering om krav og kriterier for opgaven og vurderingen. Læreren eller lærerteamet vejleder under hele forløbet og al almindelig undervisning er suspenderet i denne periode. De 2 sammenhængende skoledage kan ikke opdeles til flere halve dage. Mindst 2 uger Eleverne har derefter mindst 2 uger til at indsamle informationer, materiale osv. Der er normal skolegang, men der er intet i vejen for at planlægge den normale undervisning, så den understøtter gennemførelsen af projektperiode. 5 sammenhængende dage Der er afsat 5 sammenhængende skoledage til det afsluttende arbejde med emnet, hvor det almindelige skema er suspenderet. De 5 sammenhængende skoledage kan ligge i samme uge eller over en weekend (fx onsdag, torsdag, fredag, mandag og tirsdag), men kan ikke opdeles i 10 halve dag, der ligger i forlængelse af hinanden. Også denne del af arbejdet med projektopgaven er omfattet af lærernes vejledningsforpligtelse, og det tilrådes, at planen over lærernes tilstedeværelse gøres bekendt for eleverne, således at de ved, hvor de kan søge vejledning, uanset om de arbejder på eller udenfor skolen. Dog er læreren ikke forpligtiget til at vejlede elever, der frivilligt vælger at bruge en del af deres weekend til arbejdet. Fremlæggelsen Fremlæggelsen kan forberedes i de 2 sammenhængende forberedelses dage og kan videreføres i projektperioden på de 5 sammenhængende skoledage. Det er muligt for eleverne at tilrettelægge fremlæggelsens form uafhængig af deres arbejdsform i projektugen. Således kan de have arbejdet med hver deres emne med problemstilling og vælge at lave en fælles fremlæggelse, ligesom elever, der har arbejdet i gruppe, kan vælge at fremlægge individuelt. Såfremt grupper vælger at fremlægge samlet, betragtes fremlæggelsen som et hele, dvs. at alle gruppens medlemmer ligeværdigt bidrager til, at fremlæggelsen fremtræder helstøbt og veldisponeret. Dog gives eleverne en individuel karakter ud fra præstation. Elevernes fremlæggelse sker over for lærere, som har haft vejledningsopgaver i forløbet samt over for eleverne. En fremlæggelse af en projektopgave kan foregå på forskellig vis og bør i videst muligt omfang tydeliggøre elevernes intentioner med deres projektopgave. Endvidere skal fremlæggelsen tilrettelægges inden for sådanne rammer, at den giver grundlag for, at lærerne kan bedømme projektopgaven. Bedømmelsesfristen Bedømmelse, der omfatter både udfærdigelse af skriftlige udtalelser og karakter, skal finde sted senest 3 uger efter fremlæggelsen 11

12 Den skriftlige udtalelse Hver enkelt elevs projektopgave - uanset om eleven har arbejdet i gruppe eller ej, skal vurderes med en bredere udtalelse og med en karakter. Vurderingen skal tage udgangspunkt i tre hovedområder: opgavens indhold arbejdsprocessen fremlæggelsen af det færdige resultat sammenhængen mellem disse. Der er tale om en helhedsvurdering, og afhængig af emnet og arbejdets art kan der lægges vægt på forskellige aspekter. Den skriftlige udtalelse skal desuden rumme en helst sammenhængende beskrivelse af projektopgavens hovedemne, delemne og problemstilling samt opgavens faglige indhold. Da den skriftlige udtalelse er en vurdering, er det af betydning, at der tages stilling til kvaliteten i alle 3 bedømmelsesaspekter: indhold, arbejdsproces og fremlæggelsen. Det er væsentligt at være opmærksom på, at det er elevens arbejde, der bedømmes, og ikke elevens person. Karaktergivning Karaktergivningen ved projektopgavens bedømmelse er udtryk for en helhedsvurdering. Karakteren gives efter den gældende karakterskala. Karaktergivningen må ikke foretages ved sammenligning af eleverne. For inspiration se: Bent Mortensen, Projektarbejde, Ilinniusiorfik Undervisningsmiddelforlag, 2005 Projektarbejde - en guide til læreren Projektopgaven - sådan kan det gøres. Undervisningsministeriet Signe Holm-Larsen, Projektopgaven i 1999, Undervisningsministeriet, Uddannelsesstyrelsen. Undervisningsministeriets bemærkninger til den danske bekendtgørelse. 12

13 Oversigt over projektforløb: Opgaver Tidspunkter Bemærkninger Information: Eleverne informeres om den afsluttende evaluering, herunder projektopgaven, i god tid. Fx senest ved begyndelsen af 10. klasse. For at gøre eleverne fortrolige med projektarbejdsformen skal den anvendes og opøves gennem alle 3 trin i folkeskolen. Valg af overordnet emne: Eleverne finder i samarbejde med lærerne frem til et overordnet emne til projektarbejde. Fx senest primo januar. Det er op til skolerne selv at afse tid til drøftelse af emnevalg. Emnet skal kunne anskues fra flere faglige vinkler. Emnet skal kunne perspektiveres og lægge op til delemner der kan inddrage stofområder, metoder, arbejds- og udtryksformer fra flere fag og fagområder. Forberedelse: Valg af emne og/eller delemner Problemformulering Planlægning Gruppeinddeling Orientering om krav og kriterier for opgaven og vurderingen, herunder hvilke læringsmål, der inddrages. Fx i forlængelse af valg af overordnet emne senest primo januar. 2 sammenhængende skoledage afsættes til forberedelsen. Læreren/lærerne vejleder under forløbet med hensyn til planlægning, indkredsning, valg og brug af: Problemformulering Afgrænsning af opgaven Arbejds- og undersøgelsesformer Indhold og metoder Kilder og materialer Udtryksform Produkt Fremlæggelse

14 Opgaver (fortsat) Tidspunkter (fortsat) Bemærkninger (fortsat) Indsamling af materialer fx: Litteratur Statistik Redskaber Materialer Billeder Aftale med interview personer Fx medio - ultimo januar Mindst 2 uger (10 skoledage) afsættes til indsamling af materialer. Der er normal undervisning, men undervisningen kan med fordel planlægges, så den understøtter den kommende projektperiode. De samme bemærkninger som til forrige punkt. Projektarbejde: Bearbejdning Færdiggørelse af produkt. Forberedelse af fremlæggelse Fx primo februar 5 sammenhængende skoledage afsættes til udarbejdelsen af projektopgaven. Det skriftlige produkt kan være udarbejdet på grønlandsk, dansk, engelsk eller 3. fremmedsprog. Der skal være resume på et andet sprog, Fremlæggelse: Fx: Foredrag, oplæg, skuespil, digte, musik osv. (Power point, billeder, film, plancher, modeller, figurer, kunst) Februar Fremlæggelsen sker umiddelbart efter projektarbejde. Fremlæggelsessproget er valgfrit. Direktoratet kan beskikke censorer til at overvære fremlæggelsen. Der kan afsættes fx minutter for hver gruppes fremlæggelser eller mininutter for individuelle fremlæggelser. Det er op til eleverne at afgøre hvem, der skal overvære fremlæggelsen. Bedømmelse: Skriftlig udtalelse Karakter Ultimo februar eller senest primo marts Bedømmelsen skal ske senest 3 uger efter aflevering og fremlæggelse af projekopgaven. Skriftlig udtalelse og karakter er en vurdering af:: Opgavens indhold, arbejdsprocessen og fremlæggelsen. Eleverne modtager individuelle karakter efter deres præstation i forhold til læringsmålene.

15 Vejledning til elevens egen vurdering Jeg er god til Formålet med egen vurderingen Ifølge Landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen 18 stk. 5 og 6 skal afgangsbeviset foruden vidnesbyrd og karakterer også indeholde relevante oplysninger, som eleven ønsker inddraget i den samlede vurdering. Op gennem skoleforløbet har eleverne lært at sætte sig mål for egen læring gennem handleplaner, vidnesbyrd osv. De har også lært, hvordan de løbende kan vurdere, hvorvidt og i hvilken omfang de har nået egne og fælles læringsmål, lært at reflektere over deres læring og lært at sætte sig endnu højere mål for videre skolegang, læring og personlige udvikling osv. Elevens egen vurdering er elevens afsluttende opsummerende vurdering af hele skolegangen på ældstetrinnet - vel at mærke en vurdering, der også angiver nye mål for fremtiden. Formålet med elevens egen vurdering er at give eleven mulighed for at præsentere sig selv som person og skoleelev overfor eventuelle fremtidige uddannelsesinstitutioner eller arbejdsgivere. Mens vidnesbyrd og karakterer kun afspejler skolens syn på elevens udbytte af undervisningen kan elevens egen vurdering være med til at variere og nuancere vurderingerne og evalueringerne af elevens præstationer. Med elevens egen vurdering skal eleven gøre sig overvejelser over egne præstationer, arbejder og resultater, indstilling og læring osv. op gennem ældstetrinnet og derigennem forhåbentlig danne sig et realistisk billede af egne fremtidige uddannelsesønsker og muligheder. Gennem elevens egen vurdering får modtagerinstitutionerne, studievejledere eller andre mulighed for at danne sig et mere nuanceret billede af eleven og dennes styrker, interesser osv., hvilket forhåbentlig kan gøre rekrutteringsarbejdet eller den kommunale studievejledning mere effektiv og retfærdig. Ifølge Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 3 af 9. januar 2009 om den afsluttende evaluering i folkeskolen 4 skal elevens egen vurdering mindst omfatte: En kort, skriftlig beskrivelse af elevens udbytte af skolegangen. Overvejelser om erhvervs- og uddannelsesønsker. Oplysninger, som eleven ønsker inddraget i sin vurdering, kan omfatte: 1) Elevrådsarbejde. 2) Skolebestyrelsesarbejde. 3) Foreningsarbejde. 4) Deltagelse i fritidsaktiviteter. 5) Arbejde i fritiden og lignende. Eleven kan inddrage hjemmet og skolen i udarbejdelsen. Vurderingen underskrives af den, der har forældremyndighed eller plejetilladelse. Vurderingen skal være afleveret inden udstedelsen af afgangsbeviset og vedlægges dette. 15

16 Udarbejdelse af egen vurderingen Det er op til skolerne at tilrettelægge tidspunkter for elevernes udarbejdelse af den skriftlige beskrivelse af udbyttet af skolegangen. Det vil være en god ide at afse tid til en fælles instruktion til egen vurderingen fx inden de mundtlig og mundtlig-praktiske prøver begynder. Klasselæreren kan fx bruge timer i faget Personlig udvikling til vejledningen, hvor eleverne får at vide, hvad egen vurderingen kan indeholde, og hvordan den fx kan skrives. Herefter udarbejder eleverne selv hver i især deres eget udkast til en egen vurdering. Med elevens udkast, som er skrevet i skolen, fortsætter arbejdet nu mellem hver elev og de respektive forældre fx inden for en uge. Det siger sig selv, at læreren på et tidligere forældremøde i klassen skal have informeret forældrene om, at der i slutningen af skoleåret skal udarbejdes en egen vurdering af eleven selv. Forældrene vil således være klar over egen vurderingens betydning. Når elevens egen vurdering indholdsmæssigt er skrevet færdig, vil det være relevant at renskrive egen vurderingen enten på computer eller med håndskrift. Alle elever, der forlader folkeskolen skal udarbejde en egen vurdering, som skal vedlægges afgangsbeviset. Skemaet til elevens egen vurdering kan hentes på Forældrene skal underskrive det færdige produkt. Lærerens vejledning skal mindst omfatte følgende: Formålet med egen vurderingen drøftes med eleverne. Fx at eleverne skal præsentere sig selv overfor evt. uddannelsesinstitutioner, arbejdsgivere, osv. Egen vurderingen er obligatorisk også for elever, der forlader skolen i løbet af det sidste skoleår Tidsfrister for aflevering samt processen for udarbejdelsen af egen vurderingen skal klargøres tydeligt. Præsentation af skema til Elevens egen vurdering. Skemaets fem koloner drøftes, og der gives konkrete eksempler for hver kolonne: o Fortæl om hvad du er god til som person og i skolen. o Fortæl om dine fremtidsønsker med hensyn til arbejde og uddannelse, og hvordan du vil nå dem. o Fortæl om dine fritidsinteresser. o Hvilke fritids- og/eller sommerferiejob har du haft? o Andre oplysninger om dig selv, som du gerne vil have inddraget i vurderingen. Det er vigtigt at gøre klart for eleverne, at skemaet primært skal udfyldes med positive udsagn om egne evner, færdigheder, ønsker, planer osv. Formålet med egen vurderingen er at fortælle om, det man kan, som man er god til - og ikke, det man ikke kan, og det man er dårlig til. Læreren skal tilbyde støtte og vejledning i udarbejdelsen af vurderingen og som et minimum sikre, at egen vurderingerne er udarbejdet med en positiv indstilling til egne færdigheder og formåen. Alle er jo gode til noget. 16

17 Jeg er god til: Elevens egenvurdering Anvendes som bilag til afgangsbeviset Kopi SKAL opbevares på skolen Navn: Klasse: Cpr-nummer: Skole: Vejledning: Arket udfyldes af eleven i samarbejde med sine forældre inden modtagelse af afgangsbevis. Vurderingen underskrives af den, der har forældremyndighed eller plejetilladelse. Elevens egenvurdering vedlægges afgangsbeviset som bilag. Fortæl om hvad du er god til som person og i skolen: Fortæl om dine fremtidsønsker mht. arbejde og uddannelse og hvordan du vil nå dem: Fortæl om dine fritidsinteresser: Hvilke fritids- og/eller sommerferiejob har du haft? : Andre oplysninger om dig selv, som du gerne vil have inddraget i vurderingen: Elev Forældre Klasselærer Dato: Anvendes som bilag til afgangsbeviset

18 Jeg er god til: Elevens egenvurdering Anvendes som bilag til afgangsbeviset Kopi SKAL opbevares på skolen Navn: Nukappiaraq Jeremiassen Klasse: 10. a Cpr-nummer: xxxxxx-xxxx Skole: Atuarfik Vejledning: Arket udfyldes af eleven i samarbejde med sine forældre inden modtagelse af afgangsbevis. Vurderingen underskrives af den, der har forældremyndighed eller plejetilladelse. Elevens egenvurdering vedlægges afgangsbeviset som bilag. Fortæl om hvad du er god til som person og i skolen: Jeg er rigtig god til sprog. (Grønlandsk, dansk, Engelsk) Særligt mundtligt! Jeg er også meget interesseret i matematik, fysik og IT. Jeg kan arbejde selvstændigt og i grupper. Jeg er en god ven og klassekammerat. Jeg laver som regel mine lektier til tiden. Fortæl om dine fremtidsønsker mht. arbejde og uddannelse og hvordan du vil nå dem: Jeg skal til Brasilien og lære portugisisk med AFS i et år. Efter AFS vil jeg gerne tage HTX i Sisimiut. Jeg vil gerne blive ingeniør inden for råstofudvinding. Jeg vil også gerne have mit eget firma engang. Fortæl om dine fritidsinteresser: Min største interesse er min computer. Jeg spiller fodbold. Om vinteren kører jeg på hundeslæde. Vi har 8 hunde, som jeg også er med til at passe. Nogle gange tager jeg på jagt med min familie. Jeg elsker at lytte til musik. Hvilke fritids- og/eller sommerferiejob har du haft? : Jeg har været postbud sidste sommer. Andre oplysninger om dig selv, som du gerne vil have inddraget i vurderingen: Elevrådsmedlem i 6-8 klasse Har været med til at indsamle penge til fodboldklubbens rejse til Ilulissat. Elev Forældre Klasselærer Dato: Anvendes som bilag til afgangsbeviset

19 Jeg er god til: Elevens egenvurdering Anvendes som bilag til afgangsbeviset Kopi SKAL opbevares på skolen Navn: Nivi Pippi Filemonsen Klasse: 10 b Cpr-nummer: xxxxxx-xxxx Skole: Atuarfik 2 Vejledning: Arket udfyldes af eleven i samarbejde med sine forældre inden modtagelse af afgangsbevis. Vurderingen underskrives af den, der har forældremyndighed eller plejetilladelse. Elevens egenvurdering vedlægges afgangsbeviset som bilag. Fortæl om hvad du er god til som person og i skolen: Jeg elsker at lære nyt og gå i skole. Jeg er en meget nysgerrig, interesseret og seriøs elev. Jeg er rigtig god til Matematik, naturvidenskab og sprog. Jeg elsker samfundsfag og politik Jeg er også god til kreative fag og musik. Jeg synger meget og har mit eget band. Mit største idol er Pippi Langstrømpe. Girlpower! Fortæl om dine fremtidsønsker mht. arbejde og uddannelse og hvordan du vil nå dem: Jeg vil gerne blive forsker og politiker og fritidsmusiker. Først vil jeg på efterskole for at prøve at bo Danmark og lære nye mennesker. Så vil jeg tage 1 GU i Nuuk. Jeg kunne godt tænke mig at tage 2 og 3 g på et internationalt gymnasium i Canada eller Norge. Jeg vil gerne studere til læge i Danmark eller et andet land. Fortæl om dine fritidsinteresser: Veninder, læse, computer og internet. Jeg spiller håndbold Medlem af partiets ungdomsorganisation Går til Hip-hop 2 gange om ugen Ungdomsklub Hvilke fritids- og/eller sommerferiejob har du haft? : Indtaster i Inerisaavik (5 timer om ugen) Butiksmedhjælp (Sidste sommer) Andre oplysninger om dig selv, som du gerne vil have inddraget i vurderingen: Elevrådsformand Skolebestyrelsesmedlem klasse Elev Forældre Klasselærer Dato: Anvendes som bilag til afgangsbeviset

20 Vejledning til eleverne om den afsluttende evaluering Til eleverne og deres forældre er der udarbejdet en pjece i oversigtsform om den afsluttende evaluering i folkeskolen. Dette afsnit er en uddybning af pjecen, og det kan kopieres til eleverne som yderligere information om den afsluttende evaluering. På denne måde kan materialet anvendes som oplæg til alle de spørgsmål, som eleverne og deres forældre måtte have, og forhåbentlig give de nødvendige og forståelige svar. Den afsluttende evaluering består af: Vidnesbyrd og standpunktskarakterer Elevens egen vurdering Prøver Fremlæggelse af en projektopgave Det er altså en bred evaluering, som inddrager mange aspekter omkring den enkelte elev. I det følgende gives der en nærmere beskrivelse af de enkelte evalueringersformer. Vidnesbyrd og standpunktskarakterer Gives i alle fag og fagområder ved afslutningen af 10. klasse Skal udtrykke lærerens bedømmelse af elevens faglige standpunkt i forhold til læringsmålene på ældstetrin. Vidnesbyrd og standpunktskarakterer vil eleverne kende fra skole-hjem samtaler igennem skoleforløbet. Alle fag og fagområder er inddraget, og eleven bliver vurderet ud fra sin tilegnelse af læringsmålene i de enkelte fag. Elevens egen vurdering En kort, skriftlig beskrivelse af elevens udbytte af skolegangen Overvejelser om erhvervs- og uddannelsesønsker Oplysninger, som elevens ønsker inddraget i sin vurdering, kan være: o Elevrådsarbejde o Skolebestyrelsesarbejde o Foreningsarbejde o Deltagelse i fritidsaktiviteter o Arbejde i fritiden og lignende Eleven kan inddrage hjemmet og skolen i udarbejdelsen af sin egen vurdering, der skal underskrives af forældre eller værge, og som vedlægges afgangsbeviset. Hver elev skal altså udarbejde en vurdering af sig selv omkring det udbytte, som eleven har haft i løbet af sin samlede skolegang. Elevens overvejelser om erhvervs- og uddannelsesønsker skal indgå i vurderingen. Det vil være tale om et omfang på højst 1 til 2 A-4 sider på skema. Eleverne skal have særlig vejledning under udarbejdelsen af deres egen vurdering. Prøver Hvad skal eleven til prøve i? I oversigten kan ses, hvilke 4 fag der skal aflægges skriftlig prøver i, og hvor længe prøven varer. Skriftlige prøver Fag Grønlandsk Dansk Engelsk Matematik Færdighedsprøve 1 time 1 time 1 time 1 time Skriftlig prøve 4 timer 4 timer 3 timer 4 timer 20

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,

Læs mere

Vejledning. Emneorienterede opgave i 7. klasse

Vejledning. Emneorienterede opgave i 7. klasse Vejledning Emneorienterede opgave i 7. klasse Inerisaavik, Institut for Læring 2014 Udgivet af Inerisaavik 2014 Udarbejdet af Bent Mortensen Forord Formålet med denne vejledning er at præcisere og uddybe

Læs mere

Udvalgsarbejde om projektopgaven. Bekendtgørelsen om projektopgaven i 9. klasse BEK nr. 558 af 07/06/2006 (Gældende)

Udvalgsarbejde om projektopgaven. Bekendtgørelsen om projektopgaven i 9. klasse BEK nr. 558 af 07/06/2006 (Gældende) Udvalgsarbejde om projektopgaven. Udvalget består af LM, PWJ, UHL, CW. Udvalget er nedsat i henhold til rapport fra udviklingsudvalget af 12.05. 2005 med bestemmelse om, at der skal arbejdes med følgende:

Læs mere

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor Januar 2012 1 Indhold Forord... 3 Generelt... 4 Tekstopgivelser og prøveoplæg... 5 Eksempel på forløbet

Læs mere

Introduktion til læreplanen for mellemtrinnet

Introduktion til læreplanen for mellemtrinnet Introduktion til læreplanen for mellemtrinnet Læreplanerne for de enkelte trin indeholder det bindende trinformål og de ligeledes bindende fagformål for samtlige skolens fag og fagområder, samt de bindende

Læs mere

I alt 321 elever var til mundtlig prøve. Gennemsnitskarakteren var 6,96.

I alt 321 elever var til mundtlig prøve. Gennemsnitskarakteren var 6,96. Den mundtlige prøve Ved prøveterminen 2009 blev engelsk udtrukket som mundtligt prøvefag på 8 skoler. Herudover har elever fra yderligere 10 skoler valgt at gå til den mundtlige prøve i engelsk. I alt

Læs mere

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Februar 2014 1 Indhold Forord... 3 Generelt... 4 Tekstopgivelser... 5 Prøveoplæg... 5 Eksempler på prøveoplæg... 6 Prøven... 7

Læs mere

Vejledning til de mundtlige prøver i Naturfag

Vejledning til de mundtlige prøver i Naturfag Vejledning til de mundtlige prøver i Naturfag Inerisaavik/KIIIN 2009 Colofon Udgivet af Inerisaavik / KIIIN - 2009 Udarbejdet af Inerisaavik Redigeret af souschef Louise Richter og fagkonsulenterne Erik

Læs mere

Lokale valg. Evaluering, orientering og vejledning

Lokale valg. Evaluering, orientering og vejledning Folkeskolens afsluttende prøver Lokale valg 2014 Evaluering, orientering og vejledning Institut for Læring Lokale valg de praktisk-musiske fag Indhold Konklusion afgangsprøverne 2014 i fagområdet lokale

Læs mere

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt?

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt? Projekt 9. klasse Hvad er et projekt? Et projektarbejde handler om at finde forklaringer, tage stilling og finde løsninger på problemer. I skal ikke bare beskrive et emne eller fortælle om noget, som andre

Læs mere

Folkeskolens afsluttende prøver. Folkeskolens afgangsprøve. 1. Dansk

Folkeskolens afsluttende prøver. Folkeskolens afgangsprøve. 1. Dansk Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 125 Offentligt Bilag 2 Folkeskolens afsluttende prøver Folkeskolens afgangsprøve 1. Dansk 1.1. Prøven er skriftlig og mundtlig. 1.2. Den skriftlige

Læs mere

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

Vejledning til forsøg med matematisk/naturfaglig projektopgave

Vejledning til forsøg med matematisk/naturfaglig projektopgave Vejledning til forsøg med matematisk/naturfaglig projektopgave 1 Indhold Indledning 3 Projektarbejdsforløbet 4 Valg af overordnede naturfagsområder 5 Vejledning af eleverne 6 Formulering af problemstillinger

Læs mere

Hvad er en projektopgave?

Hvad er en projektopgave? Projektopgave Trin for trin - en guide til dig, der skal lave projektarbejde Hvad er en projektopgave? En projektopgave er en tværfaglig opgave, hvor du bruger forskellige fags indhold og metoder. Du skal

Læs mere

Overordnede retningslinier vedr. elevplaner i Svendborg Kommune

Overordnede retningslinier vedr. elevplaner i Svendborg Kommune PRINCIPPER VEDR. DEN LØBENDE EVALUERING Evaluering og fastsættelse af mål er hinandens forudsætninger. For at styrke det fælles ansvar for elevernes læring opstiller lærerne tydelige mål, som formidles

Læs mere

erfaringer og anbefalinger fra SKUD, udviklingsarbejdet 2009-2010

erfaringer og anbefalinger fra SKUD, udviklingsarbejdet 2009-2010 PROJEKTOPGAVE I IDRÆT erfaringer og anbefalinger fra SKUD, udviklingsarbejdet 2009-2010 af Pia Paustian, University College Syddanmark og Det nationale videncenter KOSMOS Sådan laver du projektopgave i

Læs mere

Forældreskolen Projektopgaven Elevfolder. Projektopgaven. - Hvad skal du huske. Side 1 af 10

Forældreskolen Projektopgaven Elevfolder. Projektopgaven. - Hvad skal du huske. Side 1 af 10 - Hvad skal du huske Side 1 af 10 Hvad er projektarbejde? Du skal være nysgerrig, når du laver projektarbejde Du skal: Undersøge forhold i din omverden, samfundet, eller din hverdag Tænke over sammenhænge

Læs mere

Obligatorisk Selvvalgt Opgave

Obligatorisk Selvvalgt Opgave Obligatorisk Selvvalgt Opgave Skoleåret 2013-2014 TCR TiendeklasseCenter Roskilde 22.11.2013 Obligatorisk selvvalgt opgave Værd at vide om OSO Denne pjece indeholder råd og vejledning til udførelse af

Læs mere

Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013

Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013 Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013 Grundfaget dansk Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder,

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøver 2014 Vestervangskolen

Folkeskolens afgangsprøver 2014 Vestervangskolen Folkeskolens afgangsprøver 2014 Vestervangskolen Indholdsfortegnelse 9. klasse projektopgaven side 3 Tilmelding side 3 Prøvetidspunkt side 3 Sygdom side 3 Hjælpemidler side 3 Skriftlig udtalelse og karakter

Læs mere

Vejledning til de mundtlige prøver i 3. fremmedsprog. Inerisaavik/KIIIN

Vejledning til de mundtlige prøver i 3. fremmedsprog. Inerisaavik/KIIIN Vejledning til de mundtlige prøver i 3. fremmedsprog Inerisaavik/KIIIN 2009 Colofon Udgivet af Inerisaavik / KIIIN 2009 Udarbejdet af pædagogisk medarbejder Sidsel Morving Redigeret af fagkonsulenterne

Læs mere

Thyregod Skole. Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013. Bundne prøvefag

Thyregod Skole. Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013. Bundne prøvefag Thyregod Skole Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013 Bundne prøvefag Dansk: Prøven er skriftlig og mundtlig. Læsning og retskrivning Ved den skriftlige del af prøven må der anvendes trykte og elektroniske

Læs mere

Nordbyskolens evalueringsplan

Nordbyskolens evalueringsplan Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål (http://ffm.emu.dk/) Lærere Årsplanen er tilgængelig i personale-

Læs mere

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for pædagogisk assistent uddannelse

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for pædagogisk assistent uddannelse Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for pædagogisk assistent uddannelse gældende fra september 2013 1 Indholdsfortegnelse Indhold BEDØMMELSER I SKOLEUDDANNELSEN 3 VURDERING OG STANDPUNKTSBEDØMMELSE I

Læs mere

Studiebog. Elektriker. grundforløb EUX Elektriker

Studiebog. Elektriker. grundforløb EUX Elektriker Erhvervsuddannelse med ekstra bonus Elektriker Studiebog grundforløb Elektriker Mødeaktivitet Der er møde- og deltagelsespligt til undervisningen og studietimer. Eleverne skal følge Syddansk Erhvervsskoles

Læs mere

Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF

Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF Indhold 1. Indledning side 1 2. Evaluering af undervisningen 2.1. Evaluering af studieplanen. side 2 2.2. Evaluering af planlægning og gennemførelse af undervisningen

Læs mere

Vejledning til de skriftlige og mundtlige prøver i matematik

Vejledning til de skriftlige og mundtlige prøver i matematik Vejledning til de skriftlige og mundtlige prøver i matematik Inerisaavik/KIIIN 2009 Colofon Udgivet af Inerisaavik / KIIIN 2009 Udarbejdet af fagkonsulent Erik Christiansen Redigeret af souschef Louise

Læs mere

Studieretningsprojektet. Sct. Knuds Gymnasium Red.: DH SRP 2014

Studieretningsprojektet. Sct. Knuds Gymnasium Red.: DH SRP 2014 SRP 2014 Sct. Knuds Gymnasium Red.: DH SRP 2014 i 3.g 1. Indledning Du får her en beskrivelse af de formelle krav til studieretningsprojektet i 3g med afsæt i STX-bekendtgørelsen 2013, bilag 7. Du har

Læs mere

Vejledning til fællesfaglig naturfagsprøve 2012

Vejledning til fællesfaglig naturfagsprøve 2012 Vejledning til fællesfaglig naturfagsprøve 2012 Brønshøj Skole 1 Indhold Indledning... 3 Generelt... 3 Undervisningen der danner baggrund for prøven... 3 Det naturfagligt praktiske arbejde... 4 Opgivelseslister...

Læs mere

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt, Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter

Læs mere

Udarbejdelse af synopsis: 22. april 9. maj. Kære elev i 2g.

Udarbejdelse af synopsis: 22. april 9. maj. Kære elev i 2g. Kære elev i 2g. AT7 er en forsmag på næste års AT-eksamen. Du skal derfor udarbejde en synopsis og til mundtlig årsprøve i AT. På de næste sider får du den nødvendige generelle information. Med venlig

Læs mere

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog, Tysk fortsættersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Folkeskolens 10. klasse afgangsprøver - Fs10 2014

Folkeskolens 10. klasse afgangsprøver - Fs10 2014 Engstrandskolen Hvidovrevej 440 2650 Hvidovre Tlf: 3649 6511 Samlede bestemmelser for Folkeskolens 10. klasse afgangsprøver - Fs10 2014 1 10. klasse, Selvvalgt opgave Indholdsfortegnelse Tilmelding:...3

Læs mere

Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen udsender hermed nyheder om folkeskolens afsluttende prøver.

Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen udsender hermed nyheder om folkeskolens afsluttende prøver. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail ktst@ktst.dk www.ktst.dk CVR nr. 29634750 Nyhedsbrev om folkeskolens afsluttende prøver 2012/2013

Læs mere

Projektopgaven. Evaluering, orientering og vejledning

Projektopgaven. Evaluering, orientering og vejledning Folkeskolens afsluttende prøver Projektopgaven 2014 Evaluering, orientering og vejledning Institut for Læring Fremlæggelse af projektopgaven i 10. klasse Januar / februar 2014 Indhold Sammenfatning og

Læs mere

Eksamensprojekt, hf-enkeltfag

Eksamensprojekt, hf-enkeltfag Eksamensprojekt, hf-enkeltfag Vejledning Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Gymnasie- og Tilsynskontoret, august 2017 Vejledningen præciserer, kommenterer, uddyber og giver

Læs mere

Vejledning til forsøgsprøven i valgfaget musik. Skoleåret 2015-16

Vejledning til forsøgsprøven i valgfaget musik. Skoleåret 2015-16 Vejledning til forsøgsprøven i valgfaget musik Skoleåret 2015-16 Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Februar 2016 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 4 Generelt... 4 Prøveform og -forløb... 5 Undervisningsbeskrivelsen...

Læs mere

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle Tysk begyndersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Ramme for prøve i grundfagene på SOSU- hovedforløbet

Ramme for prøve i grundfagene på SOSU- hovedforløbet Ramme for prøve i grundfagene på SOSU- hovedforløbet De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2013 om erhvervsuddannelser- Hovedbekendtgørelsen Bekendtgørelse nr. 816 af

Læs mere

Ramme for prøve i grundfagene

Ramme for prøve i grundfagene Ramme for prøve i grundfagene på PAU De bekendtgørelser der refereres til er: Lovbekendtgørelse nr 510 af 19/5/2010 om erhvervsuddannelser Bekendtgørelse nr 1514 af 15/12/2010 om erhvervsuddannelser Bekendtgørelse

Læs mere

EKSAMENSPROJEKT 2017 INDHOLD. Vald. Poulsens Vej Holstebro T holstebro-vuc.dk

EKSAMENSPROJEKT 2017 INDHOLD. Vald. Poulsens Vej Holstebro T holstebro-vuc.dk EKSAMENSPROJEKT 2017 INDHOLD 1. Indledning... 2 2. Omfang og formkrav... 2 3. Faser i forbindelse med udarbejdelse af eksamensprojektet... 3 3.1 Vejledningsperiode... 3 3.2 Problemformulering... 3 3.3

Læs mere

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Langeskov Skole 5550 LANGESKOV Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Lovgrundlag Folkeskolelovens 13, 14, 19f+h, 55 b. Bekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005 og lov nr. 313 af

Læs mere

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen avu-bekendtgørelsen, august 2009 Engelsk Basis, G-FED Engelsk, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog,

Læs mere

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Evalueringskulturen skal styrkes Folketinget vedtog i 2006 en række ændringer af folkeskoleloven. Ændringerne er blandt andet gennemført

Læs mere

Ramme for prøve i områdefag Trin 2 Social- og Sundhedsassistent

Ramme for prøve i områdefag Trin 2 Social- og Sundhedsassistent Ramme for prøve i områdefag Trin 2 Social- og Sundhedsassistent De bekendtgørelser der refereres til er: Lovbekendtgørelse nr 510 af 19/5/2010 om erhvervsuddannelser Bekendtgørelse nr 1514 af 15/12/2010

Læs mere

PORTFOLIO. til Det internationale område. Roskilde Handelsgymnasium

PORTFOLIO. til Det internationale område. Roskilde Handelsgymnasium PORTFOLIO til Det internationale område Roskilde Handelsgymnasium Efterår 2012 Program # $%&' ( %)*+ % # "## &##, '- #"# # &#.!" $ %*% #/"# $# 0%* # # ## 1% * 2-%*. ". ## 3%-.# 1% # ".".. $!# 2 Introduktion

Læs mere

Elevbrochure 2013. Studieområdet 3. del. Det Internationale Område

Elevbrochure 2013. Studieområdet 3. del. Det Internationale Område Elevbrochure 2013 Studieområdet 3. del Det Internationale Område Indholdsfortegnelse Studieområdet 3. del... 1 Det Internationale Område... 1 Studieområdet 3. del Det Internationale Område... 3 Oversigt

Læs mere

Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014

Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014 Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende

Læs mere

Ramme for prøve i grundfagene

Ramme for prøve i grundfagene Ramme for prøve i grundfagene på SOSU-hovedforløbet De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2013 om erhvervsuddannelser - hovedbekendtgørelsen Bekendtgørelse nr. 816 af

Læs mere

Møder med eleven i centrum

Møder med eleven i centrum Møder med eleven i centrum Inerisaavik Vurdering ved hjælp af portfolio Vurdering af elevpræstationer Elevens egen vurdering /evaluering Møder med eleven i centrum Dette hæfte er et ud af en serie på 4

Læs mere

Projektarbejde Hvor står vi nu?

Projektarbejde Hvor står vi nu? Projektarbejde Hvor står vi nu? Efter 10 år med den nye folkeskolelov har de projektorienterede arbejdsformer for alvor bidt sig fast i den danske folkeskole, men i arbejdet med at implementere de projektorienterede

Læs mere

Vejledning om Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 3, af 27. januar 2006 om evaluering og dokumentation i folkeskolen

Vejledning om Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 3, af 27. januar 2006 om evaluering og dokumentation i folkeskolen Vejledning om Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 3, af 27. januar 2006 om evaluering og dokumentation i folkeskolen Inerisaavik Januar 2006 Vejledning om Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 3, af 27. januar

Læs mere

Frydenhøjskolens udskoling

Frydenhøjskolens udskoling Frydenhøjskolens udskoling 7.-9. klasse 2011/12 Indledning Med denne lille folder vil vi gerne informere lidt om Frydenhøjskolens udskoling. Vi arbejder hele tiden på at udvikle udskolingen og på at gøre

Læs mere

Projektarbejde i naturvidenskabelig faggruppe vejledning.

Projektarbejde i naturvidenskabelig faggruppe vejledning. 1 Projektarbejde i naturvidenskabelig faggruppe vejledning. Introduktion Projektarbejde er en arbejdsform eller arbejdsmetode. Arbejdet forgår i dette tilfælde i grupper, ud fra en formuleret problemstilling

Læs mere

Vejledning til prøven i idræt

Vejledning til prøven i idræt Vejledning til prøven i idræt Side 1 af 20 Kvalitets og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor April 2016 Side 2 af 20 Indhold Forord side 4 Indledning side 5 Signalement side 5 Prøveforløbet - trin

Læs mere

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C omfatter sammenhængen mellem teknologiske løsninger og samfundsmæssige problemstillinger. Faget belyser samspillet mellem teknologiudviklingen og

Læs mere

Ramme for afsluttende prøve SSA (trin 2) August 2016

Ramme for afsluttende prøve SSA (trin 2) August 2016 Ramme for afsluttende prøve SSA (trin 2) August 2016 Der refereres til følgende bekendtgørelser: BEK. nr. 367 af 19/04/2016 bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. BEK. nr. 370 af 15/03/2016 bekendtgørelse

Læs mere

Studieretningsprojektet

Studieretningsprojektet Studieretningsprojektet Marselisborg Gymnasium 2013/14 1. Formål Formålet med studieretningsprojektet er, at eleverne arbejder selvstændigt med at fordybe sig i og formidle en faglig problemstilling inden

Læs mere

Foreløbig orientering af eleverne i forbindelse med Folkeskolens prøver skoleåret 2014/2015

Foreløbig orientering af eleverne i forbindelse med Folkeskolens prøver skoleåret 2014/2015 Foreløbig orientering af eleverne i forbindelse med Folkeskolens prøver skoleåret 2014/2015 Elever i 9. klasse skal aflægge 5 bundne prøver og 2 prøver til udtræk. Se nedenfor, hvilke prøver der er bundne

Læs mere

Obligatorisk selvvalgt opgave OSO

Obligatorisk selvvalgt opgave OSO Obligatorisk selvvalgt opgave OSO Vejledning, råd og vink om den obligatoriske selvvalgte opgave: Formålet med OSO Du skal vise, du kan arbejde selvstændigt og individuelt med et selvvalgt emne, som har

Læs mere

Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet PAU

Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet PAU Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet PAU De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 439 af 29/04/2013 af lov om erhvervsuddannelser Bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2013 om erhvervsuddannelser

Læs mere

Grønlandsk. Evaluering, orientering og vejledning

Grønlandsk. Evaluering, orientering og vejledning Folkeskolens afsluttende prøver Grønlandsk 2010 Evaluering, orientering og vejledning Udarbejdet på grundlag af censorers faglige feedback ved prøverne Institut for Læring Afsluttende prøver i grønlandsk

Læs mere

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for for social- og sundhedshjælpere Januar 2013 Ny uddannelsesordning Opdateret maj 2014

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for for social- og sundhedshjælpere Januar 2013 Ny uddannelsesordning Opdateret maj 2014 Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for for social- og sundhedshjælpere Januar 2013 Ny uddannelsesordning Opdateret maj 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 BEDØMMELSE I SKOLEUDDANNELSEN... 3 2 VURDERING OG STANDPUNKTSBEDØMMELSE

Læs mere

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål Bilag 20 Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det

Læs mere

Ramme for prøve i områdefag Trin 1 Social- og sundhedshjælper

Ramme for prøve i områdefag Trin 1 Social- og sundhedshjælper Ramme for prøve i områdefag Trin 1 Social- og sundhedshjælper De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2013 om erhvervsuddannelser - hovedbekendtgørelsen Bekendtgørelse

Læs mere

Fælles Prøve. i fysik/kemi, biologi og geografi

Fælles Prøve. i fysik/kemi, biologi og geografi Fælles Prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Naturfag i spil den 23. november 2016 Prøver i naturfagene 9. klasse (FP9) 1. Den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi indføres som obligatorisk

Læs mere

Vejledning til prøven i idræt

Vejledning til prøven i idræt Vejledning til prøven i idræt Side 1 af 18 Kvalitets og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor November 2015 Side 2 af 18 Indhold Forord side 4 Indledning side 5 Signalement side 5 Prøveforløbet

Læs mere

Ramme for prøve i områdefag Trin 2 Social- og sundhedsassistent

Ramme for prøve i områdefag Trin 2 Social- og sundhedsassistent Ramme for prøve i områdefag Trin 2 Social- og sundhedsassistent De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2013 om erhvervsuddannelser - hovedbekendtgørelsen Bekendtgørelse

Læs mere

Hierarki. Folkeskoleloven Bekendtgørelse om folkeskolens prøver

Hierarki. Folkeskoleloven Bekendtgørelse om folkeskolens prøver Folkeskolens prøver Hierarki Ansvar for prøverne Prøvebekendtgørelsens opbygning Folkeskolens prøver Hvilke prøver? Hvem retter? Afholder ikke prøver Bestå-krav Elektroniske beviser Prøvemappens opbygning

Læs mere

Ramme for afsluttende prøve SSH (trin 1) Juni 2016

Ramme for afsluttende prøve SSH (trin 1) Juni 2016 Ramme for afsluttende prøve SSH (trin 1) Juni 2016 Der refereres til følgende bekendtgørelser: BEK. nr. 367 af 19/04/2016 bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. BEK. nr. 270 af 15/03/2016 bekendtgørelse

Læs mere

Forslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx 2014 om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i folkeskolen.

Forslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx 2014 om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i folkeskolen. Forslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx 2014 om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i folkeskolen. I medfør af 15, stk. 3 i Inatsisartutlov nr. 15 af 3. december 2012 om

Læs mere

Eleven stiller sig en opgave inden for uddannelsens overordnede område. Temaet kan ligge såvel inden for normalområdet som inden for specialområdet:

Eleven stiller sig en opgave inden for uddannelsens overordnede område. Temaet kan ligge såvel inden for normalområdet som inden for specialområdet: Prøve Afsluttende PAU Den afsluttende prøve Uddannelsen afsluttes med en individuel mundtlig prøve. Eleven udarbejder alene eller i samarbejde med andre elever et projekt, som danner grundlag for eksaminationen

Læs mere

Udarbejdelse af synopsis: 17. april 8. maj. Kære elev i 2g.

Udarbejdelse af synopsis: 17. april 8. maj. Kære elev i 2g. Kære elev i 2g. AT7 er en forsmag på næste års AT-eksamen. Du skal derfor udarbejde en synopsis og til mundtlig årsprøve i AT. På de næste sider får du den nødvendige generelle information. Med venlig

Læs mere

Terminsprøver og Afsluttende prøver. Lomborg Gymnastik- og Idrætsefterskole

Terminsprøver og Afsluttende prøver. Lomborg Gymnastik- og Idrætsefterskole Terminsprøver og Afsluttende prøver Lomborg Gymnastik- og Idrætsefterskole 2013 2014 Indholdsfortegnelse 2 Prøveoversigt FSA - 9. klasse... 3 Prøveoversigt FS10 10.klasse... 3 Terminsprøverne... 4 Folkeskolens

Læs mere

Engelsk. 3. fremmedsprog. Evaluering, orientering og vejledning

Engelsk. 3. fremmedsprog. Evaluering, orientering og vejledning Folkeskolens afsluttende prøver Engelsk og 3. fremmedsprog 2010 Evaluering, orientering og vejledning Udarbejdet på grundlag af censorers faglige feedback ved prøverne Institut for Læring Mundtlig prøve

Læs mere

Odense Tekniske Gymnasium. Prøver og eksamen. Vejledning og reglementer

Odense Tekniske Gymnasium. Prøver og eksamen. Vejledning og reglementer Odense Tekniske Gymnasium Prøver og eksamen Vejledning og reglementer Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Love, bekendtgørelser og reglementer hvor finder du dem? 2 Eksamensindstilling 2 Eksamensudtræk 3

Læs mere

Eksamensprojekt

Eksamensprojekt Eksamensprojekt 2017 1 Eksamensprojekt 2016-2017 Om eksamensprojektet Som en del af en fuld HF-eksamen skal du udarbejde et eksamensprojekt. Eksamensprojektet er en del af den samlede eksamen, og karakteren

Læs mere

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Køreplan: Fredag d. 12. september: Valg af fag og ønske til vejledere udfyld spørgeskema i Lectio Vejledning tider (15 minutter) tildeles og lægges

Læs mere

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige [Bilag 2] Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige fagområder

Læs mere

eksamensfolder 2015 Oversigt og regler vedr. Folkeskolens afsluttende skriftlige prøver 2014/15 på Randers Realskole

eksamensfolder 2015 Oversigt og regler vedr. Folkeskolens afsluttende skriftlige prøver 2014/15 på Randers Realskole eksamensfolder 2015 Oversigt og regler vedr. Folkeskolens afsluttende skriftlige prøver 2014/15 på Randers Realskole indhold Denne pjece er ment som en hjælp til alle elever på Randers Realskole, der skal

Læs mere

Naturfag. Evaluering, orientering og vejledning

Naturfag. Evaluering, orientering og vejledning Folkeskolens afsluttende prøver Naturfag 2014 Evaluering, orientering og vejledning Institut for Læring Indledning Evaluering i naturfag er udarbejdet efter bekendtgørelse om afsluttende evaluering samt

Læs mere

Praktiske og kreative fag

Praktiske og kreative fag Elevernes udbytte af undervisningen Praktiske og kreative fag Bent Mortensen Institut for læring Indhold Hvilket udbytte giver de praktiske og musiske / kreative fag / argumenter: -Læring (æstetisk læring)

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Ramme for prøve Farmakologi og medicinhåndtering SSA Marts 2016

Ramme for prøve Farmakologi og medicinhåndtering SSA Marts 2016 Ramme for prøve Farmakologi og medicinhåndtering SSA Marts 2016 Der refereres til følgende bekendtgørelser: BEK. nr. 1010 af 22/09/2014 bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. BEK. nr. 1642 af 15/12/2015

Læs mere

Ramme for prøve i områdefag Trin 1 Social- og Sundhedshjælper

Ramme for prøve i områdefag Trin 1 Social- og Sundhedshjælper Ramme for prøve i områdefag Trin 1 Social- og Sundhedshjælper De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2013 om erhvervsuddannelser- Hovedbekendtgørelsen Bekendtgørelse nr.

Læs mere

STØRRE SKRIFTLIG OPGAVE 2017/18

STØRRE SKRIFTLIG OPGAVE 2017/18 STØRRE SKRIFTLIG OPGAVE 2017/18 INDHOLD Indledning... 1 Omfang og formkrav for SSO... 1 Faser i forbindelse med opgaveudarbejdelsen... 2 Valg af emne og fag... 2 Opgaveformulering... 4 Opgaveugen... 4

Læs mere

Ramme for prøve i områdefag PAU

Ramme for prøve i områdefag PAU Ramme for prøve i områdefag PAU De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2013 om erhvervsuddannelser - hovedbekendtgørelsen Bekendtgørelse nr. 816 af 20/07/2012 om uddannelserne

Læs mere

Ramme for afsluttende prøve SSH (trin 1) Januar 2016

Ramme for afsluttende prøve SSH (trin 1) Januar 2016 Ramme for afsluttende prøve SSH (trin 1) Januar 2016 Der refereres til følgende bekendtgørelser: BEK. nr. 1010 af 22/09/2014 bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. BEK. nr. 1642 af 15/12/2015 bekendtgørelse

Læs mere

Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis

Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Det sidste AT-forløb i 3.g indebærer, at du skal udarbejde en synopsis, der skal være oplæg til den mundtlige eksamen i AT. Der er

Læs mere

EKSAMEN 2015. Vel mødt til eksamen.

EKSAMEN 2015. Vel mødt til eksamen. EKSAMEN 2015 Dette er ment som en hjælp til alle elever, der skal til eksamen på Solhverv Privatskole. Vi har samlet alle de regler, der gælder ved skriftlig eksamen, og endvidere har vi lavet en liste

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

BEDØMMELSESPLAN OG PRØVEBESTEMMELSER FOR FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERE

BEDØMMELSESPLAN OG PRØVEBESTEMMELSER FOR FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERE BEDØMMELSESPLAN OG PRØVEBESTEMMELSER FOR FOR FØR LUP 1. JANUAR 2013 OPDATERET 26. AUG 2013 Bilag til lokal undervisningsplan 1 INDHOLDSFORTEGNELSE BEDØMMELSER I SKOLEUDDANNELSEN 3 VURDERING OG STANDPUNKTSBEDØMMELSE

Læs mere

Større skriftlig opgave i 2hf

Større skriftlig opgave i 2hf Større skriftlig opgave i 2hf Den større skriftlige opgave skal skrives i perioden: fredag d. 4. december kl. 14. til fredag d. 11. december kl. 14. Du har 7 dage til at skrive din individuelle opgave.

Læs mere

Eksamensprojekt for HF-enkeltfag

Eksamensprojekt for HF-enkeltfag Eksamensprojekt for HF-enkeltfag 2014/15 Rammerne for eksamensprojektet NB: hvis du har været til eksamen i mindst én af faggrupperne, skal du ikke skrive Eksamensprojekt. Faggrupperne er enten kultur-

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i sygepleje 1 Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 -

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.

Læs mere

prøven i almen studieforberedelse

prøven i almen studieforberedelse 2015 prøven i almen studieforberedelse Der er god mulighed for at få vejledning. Du skal blot selv være aktiv for at lave aftale med din vejleder. AT-eksamen 2015 Prøven i almen studieforberedelse er som

Læs mere

BEDØMMELSESPLAN EKSAMEN NATURFAG 1. HF

BEDØMMELSESPLAN EKSAMEN NATURFAG 1. HF BEDØMMELSESPLAN EKSAMEN NATURFAG 1. HF NORDJYLLANDS LANDBRUGSSKOLE 2011 Grundfaget Naturfag afsluttes med en eksamen på 1. Hovedforløb. I følgende dokument beskrives, hvorledes Nordjyllands Landbrugsskole

Læs mere

Generelle prøvebestemmelser Revideret maj 2016 Generelle prøvebestemmelser

Generelle prøvebestemmelser Revideret maj 2016 Generelle prøvebestemmelser Generelle prøvebestemmelser Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indholdsfortegnelse Generelt... 2 Prøver i områdefag... 2 Prøver i grundfag... 2 Afsluttende prøve...

Læs mere