Vejledning til Projektopgaven og Elevens egen vurdering

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning til Projektopgaven og Elevens egen vurdering"

Transkript

1 Vejledning til Projektopgaven og Elevens egen vurdering Inerisaavik/KIIIN 2009

2 Colofon Udgivet af Inerisaavik / KIIIN Udarbejdet af afdelingsleder Kaali Olsen Redigeret af souschef Louise Richter 2. elektronisk udgave 2

3 Indhold Overordnet forord 4 Projektopgaven 5 Indledning 5 De vigtigste bestemmelser 6 Obligatorisk projektopgave 6 Tværfaglighed 6 Om emnevalg 6 Flere faglige vinkler 7 Om delemner 7 Orientering om krav og vurdering 7 Vejledning 8 Indkredsning og afgrænsning af et delemne 9 Arbejds- og undersøgelsesformer 9 Indhold fra flere fag 9 Kilder og materialer 9 Udtryksform 9 Tilrettelæggelse og gennemførelse af fremlæggelse 10 Sprog 10 Produkt, udtryksform og skolens resurser 10 Udtryksform og formidlingsform vælges af eleverne 10 Tidsfrister og projektopgaveforløb 10 Bedømmelsesfristen 11 Den skriftlige udtalelse 12 Karaktergivning 12 For inspiration 12 Elevens egen vurdering 15 Formålet med egen vurderingen 15 Udarbejdelsen af egen vurderingen 16 Lærerens vejledning 16 Skema til egen vurdering 17 Eksempler på egen vurdering 18 Vejledning til eleverne om den afsluttende evaluering 20 Anvendelse af computer til prøverne 28 Råd og vink pc ved prøverne, bilag til eleverne 30 Bilag 32 Vejledende karakterbeskrivelse Klip fra bekendtgørelsen om den afsluttende evaluering i folkeskolen

4 Overordnet forord Formålet med denne vejledning er at præcisere og uddybe de prøvekrav, der stilles til den afsluttende evaluering i folkeskolen, se Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 3 af 9. januar 2009 om den afsluttende evaluering i folkeskolen. Det er også formålet at tydeliggøre den sammenhæng, der er mellem prøvekrav og folkeskolens formål og grundlag, trinformål, fagformål og læringsmål samt lærerplanen i faget. Formålet for folkeskolen er bindende for undervisningen, se Landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen. Trinformål, fagformål og læringsmål er også bindende for undervisningen, se Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 16 af 24. juni 2003 om trinformål samt fagformål og læringsmål for folkeskolens fag og fagområder. Læreplanen for ældstetrin i folkeskolen indeholder dels en bindende del med trinformål, fagformål og læringsmål i de enkelte fag og dels en vejledende del med forslag til undervisningsaktiviteter, forslag til den løbende evaluering og forslag til undervisningsmaterialer. Det styrende for al undervisning er således folkeskolens formål og grundlag, trinets formål og fagenes formål samt læringsmålene i de enkelte fag, som undervisningen skal tilrettelægges og evalueres efter. Dette gælder både for den interne, løbende evaluering og den afsluttende evaluering, herunder kravene til de afsluttende prøver. Undervisningens indhold fastlægges, så kravene ved de afsluttende prøver i de enkelte fag kan opfyldes. I følge folkeskoleforordningen 18, stk. 4, afsluttes ældstetrinet med en samlet vurdering af elevens udbytte af undervisningen. I den samlede vurdering indgår: vidnesbyrd og standpunktskarakterer elevens egen vurdering prøver og en projektopgave Eleven skal inden den afsluttende evaluering orienteres om de enkelte dele i evalueringen samt prøvekravene, vurderingskriterierne, og om hvordan de enkelte prøver foregår. Denne vejledning er en del af en samlet udgivelse på i alt 10 vejledninger. Udgivelsen omfatter hæfter i fagene og fagområderne: Grønlandsk Naturfag Dansk Samfundsfag Engelsk Religion og filosofi 3. fremmedsprog Projektopgaven og Elevens egen vurdering Matematik Lokale valg Lise Lennert Olsen Direktør i Departementet for Uddannelse Jens Jakobsen Leder af Inerisaavik 4

5 Projektopgaven Indledning Fra og med skoleåret 2007/2008 er projektopgaven obligatorisk for alle folkeskolens elever i 10. klasse. I Danmark har der siden 1993 været iværksat udviklingsarbejder med konsulentstøtte og forskerbistand til ca. 100 skoler landet over. Erfaringerne herfra har dannet baggrund for udfærdigelsen af bekendtgørelsen om projektopgaven i Danmark, hvilket vi i Grønland har draget god nytte af. Projektopgaven i 10. klasse er i formål, arbejdsmetoder mv. meget lig den danske, hvorfor vi har valgt at lægge os tæt op af Undervisningsministeriets vejledning. Nærværende vejledning til projektopgaven har til formål at tydeliggøre og uddybe de krav, der stilles i Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 3 af 9. januar 2009 om den afsluttende evaluering i folkeskolen, se 1, 2, 6, 11 og 54 til 59. I teksten i denne vejledning vil der være henvist til de relevante paragraffer i denne bekendtgørelse udelukkende med angivelse af paragraffens nummer. Det helt overordnede formål med projektopgaven, se 1, er i lighed med de øvrige afsluttende evalueringer i folkeskolen at dokumentere, i hvilken omfang eleverne har nået de læringsmål, der er angivet i Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 16 af 24. juni 2003 om trinformål samt fagformål og læringsmål for folkeskolens fag og fagområder. Projektopgaven er også én af den nye bekendtgørelses nyskabelser og skal ses som landsstyrets beslutning om at give eleverne mulighed for at vise, hvad de har fået ud af at arbejde med tværgående emner og problemstillinger i vekselvirkning med undervisning i de enkelte fag op gennem skoleforløbet, således som folkeskoleforordningens 9 stk. 4 foreskriver, og for at indføre en bredere evaluering af elevernes læring, udvikling og udbytte af undervisningen. Projektopgaven har derfor et dobbeltrettet sigte, nemlig dels at bruge og dermed styrke projektarbejdsformen, således som folkeskoleforordningens 9 stk. 4 udtrykker det: "En del af undervisningstiden på alle trin anvendes til tværfaglige, emneorienterede og projektorganiserede forløb" og dels at give eleverne en bredere vurdering og evaluering af deres arbejde og udbytte af undervisningen. Indførelse af projektopgaven, som en del af den afsluttende evaluering er også sket for at styrke den projektarbejdsform, der i henhold til 9, stk. 4, arbejdes med gennem alle 3 trin, idet de vilkår og rammer for projektopgaven, som er beskrevet i bekendtgørelsen herom, udtrykker de krav, der kan stilles til projektarbejde i 10. klasse. På yngre klassetrin skal principperne for arbejdet med projektopgaven eller emneorienterede forløb derfor betragtes som retningsgivende for projektarbejdsformen, selvsagt afpasset efter elevernes alder, modenhed og de relevante læringsmål, der skal arbejdes med. Gennemført således kan projektarbejdsformen og projektopgaven give eleverne mulighed for at indse, at fag ikke er isolerede enheder, men at de ved at bruge flere fag sammen opnår større viden og bedre resultater, fordi faglige kundskaber, færdigheder og arbejdsmetoder fra flere fag kombineres. Projektopgaven er en opgave, alle elever løser inden for rammerne af og som en del af undervisningen. Eleverne arbejder med og belyser et delemne med problemstillinger, som er valgt af dem selv i samarbejde med og under vejledning af lærerne. At arbejdet med projektopgaven er en del af undervisningen betyder, at det samarbejde, der ligger til grund for undervisningen i skolen også skal kendetegne arbejdet med projektopgaven. Fremlæggelsen af projektopgaven er dog også en del af folkeskolens afsluttende evalueringer, da der skal afgives en skriftlig udtalelse samt en karakter på lige fod med de mundtlige eller mundtlig-praktiske prøver, men eleven er ikke henvist til at arbejde under prøvelignende betingelser under løsningen af opgaven. Ele- 5

6 verne må bl.a. drøfte forskellige relevante dele af arbejdsforløbet med lærerne, må inddrage andre voksne, fx lærere, forældre mm. som ressourcepersoner. At projektopgaven er en del af undervisningen betyder i øvrigt: at klassens eller klassetrinnets lærere lader dele af deres undervisning bidrage til projektopgaveforløbet at lærerne gennem deres daglige undervisning tager højde for at inddrage relevante dele af deres fags indhold i forhold til det overordnede emne og de delemner med problemstillinger, der indgår i projektopgaven. Da projektarbejde samtidig er en del af den afsluttende evaluering, er skolen i tilfælde af en elevs sygdom forpligtet til at finde nye 5 dage, hvor eleven kan lave en erstatningsopgave. Dette skal ske inden 15. april, så udarbejdelsen ikke kolliderer med prøverne. Det er imidlertid skolens afgørelse, naturligvis i samråd med eleven og dennes forældre, om der skal gives en sådan mulighed, hvis der i øvrigt er et tilstrækkeligt grundlag for, at eleven kan blive vurderet ud fra den del, vedkommende har deltaget i, og eleven kan deltage i fremlæggelsen af projektopgaven. Projektopgaven er en tværfaglig opgave, hvor eleven inddrager flere forskellige fags indhold og metoder. Fag inddrages i de faser af projektforløbet, hvor de kan bidrage til at kvalificere projektet. Projektopgaven lægger op til, at elevens tværfaglige arbejde kan demonstrere viden og færdigheder indenfor også andre af skolens fag end de traditionelle prøvefag. De vigtigste bestemmelser Obligatorisk projektopgave Projektopgaven er obligatorisk for alle elever på 10. klassetrin, se 11 stk. 1. Se dog undtagelsesbestemmelserne for specialundervisningselever o.a. i 11 stk. 2. Projektarbejde skal ske i grupper på højest 4 elever i hver gruppe, se 54. Det betyder, at det er op til klassens og klassetrinnets lærere i samarbejde med eleverne at vurdere og træffe beslutning om, hvordan arbejdet skal organiseres. Selvom der lægges vægt på, at projektarbejdet også skal omfatte de læringsmål, som vedrører elevernes evner til at samarbejde med andre, kan eleverne undtagelsesvis arbejde alene i 1 mandsgrupper. Tværfaglighed I bekendtgørelsens 54 stk. 2. anvendes udtrykket "Projektopgaven kan inddrage emner fra alle fag og fagområder. Arbejdet med projektopgaven skal vise, i hvilket omfang eleven kan arbejde projektorienteret og give eleven mulighed for at arbejde med en tværfaglig problemstilling. Denne bestemmelse understreger bekendtgørelsens særlige krav til projektopgaven om bl.a. problem- og produktorientering samt tværfaglighed i arbejds- og fremlæggelsesfasen. Fremlæggelsen af opgaven skal gennemføres som en mundtlig praktisk prøve, se 54 stk.3. Dette betyder, at der gælder de samme tidsrammer for fremlæggelsen af projektopgaven som for fremlæggelsen af de øvrige mundtlige-praktiske prøver. Om emnevalg I paragraf 55 stk. 1 anføres, at eleverne i samarbejde med klassens eller klassetrinnets lærer skal finde frem til et overordnet emne, der er formuleret så bredt, at det kan anskues fra flere faglige vinkler. 6

7 Der er ikke stillet særlige krav til, hvordan det overordnede emne skal formuleres, heller ikke, at der hertil skal knyttes en eller flere problemstillinger, jf. krav til delemner i stk. 2. Det betyder imidlertid ikke, at man er afskåret fra at give det overordnede emne en problemorienteret formulering, enten direkte i selve emnet, eller som en problemstilling knyttet til det overordnede emne. Det kan tværtimod ofte være en god støtte i selve projektarbejdet. Der skal være sammenhæng mellem delemnerne og det overordnede emne, således at eleverne ved arbejdet med forskellige indfaldsvinkler til det samme overordnede emne får mulighed for fordybelse og forståelse af sammenhænge. Flere faglige vinkler Ved formuleringen af det overordnede emne bør det sikres, at det er så bredt formuleret, at der er mulighed for at vælge delemner, der er af en sådan karakter, at flere faglige vinkler reelt kan inddrages i arbejdet. Der bør samtidig stiles mod, at især det overordnede emne, men også delemnerne afgrænses, således at der bliver mulighed for fordybelse i arbejdet, idet mindre væsentligt stof ikke medtages. Om delemner Formuleringen af delemner med problemstillinger skal ske i et samarbejde mellem klassens lærere og eleverne. Det kan fx ske ved, at mulighederne i delemnerne med problemstillinger afdækkes eller ridses op, inden disse fastlægges. Faglige stofområder er ikke særskilt beskrevet i læreplanerne, men omfatter læringsmål fra de fire sideordnede kategorier i læringsmålene. I sprogfagene er kategorierne fx kommunikation, indhentning af information, kultur og levevilkår samt systematisk sprogarbejde og tilegnelse. Projektopgaven herunder emnevalg, valg af metoder og arbejdsmetoder skal give udfordringer til alle elever. Lærergruppen må i forbindelse med såvel valget af overordnet emne som i deres konkretisering af mulige emner med problemstillinger tage højde for, at alle elever får optimale muligheder for at gennemføre projektopgaveforløbet. Det betyder, at der i ethvert emne skal være mulighed for, at det kan gribes an på flere forskellige måder. Elever, hvis styrkeside overvejende findes på et praktisk-orienteret plan skal have samme muligheder som elever, hvis styrkesider er placeret på et mere teoretisk-abstrakt plan. Det betyder, at "udfordringer for alle" omfatter såvel: de måder, der lægges op til, at man arbejder på (undersøgelser, eksperimenter, anvendelse af materialer og kilder mm) man erhverver viden, indsigt og erfaringer på (praktisk og/eller teoretisk tilgang) man producerer produkter på man fremlægger på. Orientering om krav og vurdering Bestemmelsen i 55 stk. 3 om, at eleverne forud for arbejdet skal orienteres om bekendtgørelsens krav til vurdering, kan fx realiseres ved, at der finder en samtale sted med eleven, med grupper af elever eller hele klassen. Denne samtale skal også omfatte, hvilke elementer der fra lærerside vil blive lagt særlig vægt på. Orienteringen omfatter især bestemmelserne i 59 stk. 3. Eleverne skal således have at vide, at projektopgaven under alle omstændigheder vil blive bedømt med en bredere skriftlig udtalelse, der skal vurdere projektopgaven og ikke blot beskrive den, samt en individuel karakter, der vil blive skrevet på adgangsbeviset. 7

8 De tre aspekter af vurderingen af projektopgaven fremgår af 59, stk.3. Det fremgår heraf, at projektopgavens faglige indhold står centralt i bedømmelsen. Orienteringen om denne del af vurderingen kan fx gennemføres ved, at lærerne med eksempler fra flere fag uddyber, hvordan eleven kan demonstrere kundskaber og færdigheder fra læringsmålene. Elevens arbejdsproces er ligeledes en del af det, som skal vurderes ved projektopgaven. Også her kan orienteringen få øget betydning ved, at der inddrages konkrete eksempler på, hvad eleverne kan forstå ved fordybelse i emnet og samarbejde med andre - forstået bredere end blot med gruppefællerne. Hertil kommer arbejdets planlægning, hvor det bør nævnes, at det tillægges betydning, at projektopgaven bliver færdiggjort i tide, og på en sådan måde, at der er tale om en arbejdsproces, hvor enkelte dele ikke på grund af tidsnød hastes igennem. Det kan ligeledes anbefales, at det ved eksempler vises, hvordan en projektopgave ved indhentning og udvælgelse af informationer kan give et bedre grundlag for arbejdet med emnets problemstilling. Også indhold og formen for produktet er det vigtigt at få belyst ved denne forhåndsorientering, således at eleverne opnår en klarere forestilling om, hvad de kan stile imod med deres opgave. Der er således her en lejlighed til at understrege projektopgavens muligheder for, at eleven på selvstændig vis kan inddrage forskellige synsvinkler, fx den praktisk-musiske og kreative dimension ved valg af udtryksform. I orienteringen bør også inddrages forhold som værdien af en velforberedt fremlæggelse, hvor eleverne i en gruppe fx i en vis udstrækning har fordelt opgaverne imellem sig på forhånd og overvejet kommunikationsmæssige forhold, fx hvordan de kan fastholde tilhørernes opmærksomhed. Endelig er det en del af orienteringen, at der bør være sammenhæng mellem opgavens indhold, elevens arbejdsform, produktets udtryksform og den måde, det bliver fremlagt på, således at elevens præstation fremstår som en helhed. Dette helhedspræg over opgavens løsning kan undertiden have en tendens til at blive overset, men ved karaktergivning er dette aspekt lige så vigtigt som forholdene vedrørende opgavens indhold, arbejdsproces og produkt. - Når eleverne er orienteret herom, har de større muligheder for at arbejde selvstændigt og kvalificeret. Vejledning I 56 udtrykkes, at klassetrinnets lærere samt evt. andre lærere vejleder under hele forløbet om arbejdet med projektopgaven. Dette betyder, at projektopgaveforløb kan sammensættes fleksibelt og fx bestå af klassens eller klassetrinnets lærere som vejledere og kan i øvrigt give udvidede samarbejdsmuligheder for elever og lærere på tværs af klasseskel. Også andre lærere kan indgå i projektopgaveforløbet på et endog meget tidligt tidspunkt. Det kan således være praktisk at inddrage skolebibliotekar, lærere fra de praktisk-musiske fag eller lærere med en særlig ekspertise, fx indsigt i betjening af AV-apparatur mm. i projektopgaveforløbet. Det skal imidlertid pointeres, at der ikke stilles krav om antallet af lærere, der skal indgå i arbejdet. Dette er alene op til skolens afgørelse. Lærernes rolle og funktion som vejledere er central. Eleverne skal have mulighed for at blive vejledt fra projektopgaveforløbets begyndelse til dets afslutning. Det er en konsekvens af bekendtgørelsen, at lærerne ikke blot umiddelbart kan overlade det til eleverne at lade det være deres sag at søge vejledningen. Vejledningen skal fra lærernes side være en aktiv og opsøgende vejledning bl.a. med henblik på at sikre, at hver enkelt elev bliver støttet i at gennemføre en projektopgave, hvor de har lejlighed til at vise viden, kreativitet og overblik. Bekendtgørelsens 55 stk. 2 skal ses i sammenhæng med folkeskoleforordningens 17 stk. 1, som en understregning af, at undervisningsdifferentiering som princip er gældende for projektopgaven. 8

9 Det er et hovedsigte med vejledningen, at eleverne i dialog med lærerne kvalificerer deres ideer og tanker. Indkredsning og afgrænsning af et delemne Indkredsning og afgrænsning af et delemne er nødvendig, se 56 stk. 2. for at projektopgaven kan medføre et dyberegående arbejde med dele af hovedemnet frem for en overfladisk beskrivelse af større emneområder. Ved indkredsningen af delemnet er problemstillingen en central faktor. Jo større sammenhæng, der er mellem delemne og problemstilling, jo større mulighed er der for, at problemstillingen og problemformuleringen kan være en hjælp for eleven til at få delemnet belyst alsidigt og veldokumenteret. Det er ønskeligt, at delemnerne i en klasse tilsammen belyser de centrale aspekter af hovedemnet. Derfor er det vigtigt at overveje, hvordan man kan skære overflødige, mindre væsentlige eller meget omfattende synsvinkler bort og fastholde den centrale belysning af problemstillingen og projektopgavens røde tråd. Såvel indkredsning som afgrænsning foregår løbende gennem hele indsamlings- og bearbejdsningsfasen. Der kan komme nye ideer til, og mulige synsvinkler kan vise sig at være uproduktive, og dermed kan problemformuleringen udvikle sig gennem hele forløbet. Arbejds- og undersøgelsesformer Vejledning om arbejds- og undersøgelsesformer må tage sit udgangspunkt i valg af delemne og problemstilling. Det er bl.a. disse faktorer, der er afgørende for, hvilke arbejds- og undersøgelsesformer, der må anses for givende i et bestemt projektforløb. Der gives ikke forud fastlagte svar herpå, og valg af arbejds- og undersøgelsesmetoder må i hver enkelt projektopgave efterprøves for deres muligheder for at belyse og behandle det konkrete delemne, de er tiltænkt. Indhold fra flere fag Vejledningsforpligtelsen omfatter også valg og brug af indhold fra flere fag, fx kan det være en god idé at trække på faglærernes viden om deres fags indhold, hvad eleverne har været undervist i, og hvordan et givet indhold bedst kan inddrages i projektopgavens sammenhæng. Kilder og materialer Denne form for vejledning indebærer, at man hjælper eleverne til at finde frem til relevante kilder og materialer, fx personer, informationscentre, artikler, bøger, film, musik samt pap, papir, garn, husholdningsredskaber mm. Specielt de lærere, som til daglig er beskæftiget med vejledning om kilder og materialer fx skolebibliotekaren og datavejlederen bør inddrages. Udtryksform Det er centralt i vejledningen om valg af udtryksform, at eleverne har viden om praktiske og indholdsmæssige fremgangsmåder ved de enkelte genrer og medier, herunder bl.a. viden om kommunikationsforhold, formkrav og virkemidler, og om hvordan man går frem i praksis, når man gerne vil lave fx video, lyddias, aviser eller billedlige produkter. Det gælder i særlig grad genrer og medier, som de har fået kendskab til gennem skolens fag. Deres viden på dette område er afgørende for kvaliteten i projektopgavernes forskellige udtryksformer. Vejledning i valg og brug af udtryksformer skal føre til, at eleverne vælger en eller flere udtryksformer, - som de har et godt kendskab til - som kan gennemføres indenfor den afsatte tid - som giver indholdet en god fremtrædelsesform - som giver mulighed for at vise nogle af de styrkesider, eleven råder over. 9

10 Det er væsentligt, at der er sammenhæng mellem det indhold, eleverne har beskæftiget sig med, det produkt de fremstiller og fremlæggelsen, hvor både indhold og produkt præsenteres. Vejledningen bør derfor støtte eleverne i på bedst mulig måde at tilgodese en vis overensstemmelse mellem projektopgavens indhold og produkt. Bekendtgørelsen rummer ikke krav om, at produktet skal indeholde praktiske og/eller musiske dimensioner (fx fag fra lokale valg), idet den praktisk/musisk dimension er et af de kendetegn, der er gældende for hele folkeskoleloven, og dermed også for projektopgaven. Produktet skal derfor, hvor det er relevant, indeholde praktisk-musiske dimensioner. Tilrettelæggelse og gennemførelse af fremlæggelsen Et af de centrale elementer i lærernes vejledning er at medvirke til, at fremlæggelsen omfatter overvejelser over afsender-modtager forhold og de kreative muligheder. Endvidere er det vigtigt, at eleverne forstår betydningen af, at de holder sig til emnet igennem hele fremlæggelsen og sikrer sig, at deres budskab og problemstilling kommer til at stå centralt. Sprog Det er op til de enkelte grupper at vælge det sprog (grønlandsk, dansk, engelsk eller 3. fremmedsprog), som projektopgaven skal skrives og fremlægges på. Dog er det et krav, at der skal et kort resume på et andet sprog, se 57 stk. 1 og 2. Det er vigtigt, at eleven er tryg ved det sprog, som opgaven skal skrives på. Dog vil det fx være en god udfordring for nogle elever at arbejde med projektet på et andet sprog eller et fremmedsprog. Produkt, udtryksform og skolens resurser I forbindelse med produktet vælger hver enkelt elev sin egen udtryksform, der så vidt muligt bør formidle væsentlige aspekter af projektopgavens indhold samt i overensstemmelse med de rammer, som skolen stiller til rådighed, se 57 stk. 3. Produktet, der også omfatter fremlæggelsen, skal give eleverne mulighed for at vise, at de behersker den valgte udtryksform, uanset om der er tale om de traditionelle skriftlige og mundtlige former eller om praktisk-musisk eller kreative udtryksformer. Udtryksform og formidlingsform vælges af eleverne Som det er tilfældet ved valg af delemne, er også valget af udtryksform primært elevens ansvar, samtidig med at det er en del af lærernes vejledningsforpligtelse. Det er ønskeligt, at eleverne har kendskab til en bred vifte af forskellige udtryksformer, ikke kun traditionelt faglige arbejdsmetoder, men også bl.a. udtryksformer formidlet af ny teknologi, fx spændende fra layoutmuligheder i dtp til redigering af videooptagelser. Det kan derfor være en god ide, at lærere med kendskab til særlige arbejdsområder kan kontaktes af eleverne under arbejdet med projektopgaven. Det er dog også muligt at gennemføre korte kurser i visse udtryksformer forud for projektopgavens igangsættelse, fx i forbindelse med semesteropdelte valgfagsordninger. Da projektopgaven gennemføres inden for de rammer, den enkelte skole råder over, forventes det, at den enkelte skole i praksis giver eleverne passende muligheder for at vælge udtryks- og formidlingsformer, der passer til netop deres arbejde og ønsker, dog med den begrænsning, at eleverne ikke kan stille krav om, at skolen skal stille materialer, udstyr m.v. til rådighed, som den ikke er i besiddelse af. Tidsfrister og projektopgaveforløb At projektopgaven tidligst kan afsluttes i januar er begrundet i, at eleverne bør have modtaget en væsentlig del af skoleårets undervisning inden projektopgavens gennemførelse, således at de kan trække på deres viden fra undervisningen indtil dette tidspunkt, se 6. Projektopgaven skal være fremlagt inden udgangen af februar. Se dog bestemmelserne om sygeprøver i

11 2 sammenhængende dage Der skal afsættes 2 sammenhængende skoledage til at formulering af emne samt planlægning. Planlægningen skal omfatte: Valg af emne og/eller delemner Problemformulering Planlægning Gruppeinddeling og Orientering om krav og kriterier for opgaven og vurderingen. Læreren eller lærerteamet vejleder under hele forløbet og al almindelig undervisning er suspenderet i denne periode. De 2 sammenhængende skoledage kan ikke opdeles til flere halve dage. Mindst 2 uger Eleverne har derefter mindst 2 uger til at indsamle informationer, materiale osv. Der er normal skolegang, men der er intet i vejen for at planlægge den normale undervisning, så den understøtter gennemførelsen af projektperiode. 5 sammenhængende dage Der er afsat 5 sammenhængende skoledage til det afsluttende arbejde med emnet, hvor det almindelige skema er suspenderet. De 5 sammenhængende skoledage kan ligge i samme uge eller over en weekend (fx onsdag, torsdag, fredag, mandag og tirsdag), men kan ikke opdeles i 10 halve dag, der ligger i forlængelse af hinanden. Også denne del af arbejdet med projektopgaven er omfattet af lærernes vejledningsforpligtelse, og det tilrådes, at planen over lærernes tilstedeværelse gøres bekendt for eleverne, således at de ved, hvor de kan søge vejledning, uanset om de arbejder på eller udenfor skolen. Dog er læreren ikke forpligtiget til at vejlede elever, der frivilligt vælger at bruge en del af deres weekend til arbejdet. Fremlæggelsen Fremlæggelsen kan forberedes i de 2 sammenhængende forberedelses dage og kan videreføres i projektperioden på de 5 sammenhængende skoledage. Det er muligt for eleverne at tilrettelægge fremlæggelsens form uafhængig af deres arbejdsform i projektugen. Således kan de have arbejdet med hver deres emne med problemstilling og vælge at lave en fælles fremlæggelse, ligesom elever, der har arbejdet i gruppe, kan vælge at fremlægge individuelt. Såfremt grupper vælger at fremlægge samlet, betragtes fremlæggelsen som et hele, dvs. at alle gruppens medlemmer ligeværdigt bidrager til, at fremlæggelsen fremtræder helstøbt og veldisponeret. Dog gives eleverne en individuel karakter ud fra præstation. Elevernes fremlæggelse sker over for lærere, som har haft vejledningsopgaver i forløbet samt over for eleverne. En fremlæggelse af en projektopgave kan foregå på forskellig vis og bør i videst muligt omfang tydeliggøre elevernes intentioner med deres projektopgave. Endvidere skal fremlæggelsen tilrettelægges inden for sådanne rammer, at den giver grundlag for, at lærerne kan bedømme projektopgaven. Bedømmelsesfristen Bedømmelse, der omfatter både udfærdigelse af skriftlige udtalelser og karakter, skal finde sted senest 3 uger efter fremlæggelsen 11

12 Den skriftlige udtalelse Hver enkelt elevs projektopgave - uanset om eleven har arbejdet i gruppe eller ej, skal vurderes med en bredere udtalelse og med en karakter. Vurderingen skal tage udgangspunkt i tre hovedområder: opgavens indhold arbejdsprocessen fremlæggelsen af det færdige resultat sammenhængen mellem disse. Der er tale om en helhedsvurdering, og afhængig af emnet og arbejdets art kan der lægges vægt på forskellige aspekter. Den skriftlige udtalelse skal desuden rumme en helst sammenhængende beskrivelse af projektopgavens hovedemne, delemne og problemstilling samt opgavens faglige indhold. Da den skriftlige udtalelse er en vurdering, er det af betydning, at der tages stilling til kvaliteten i alle 3 bedømmelsesaspekter: indhold, arbejdsproces og fremlæggelsen. Det er væsentligt at være opmærksom på, at det er elevens arbejde, der bedømmes, og ikke elevens person. Karaktergivning Karaktergivningen ved projektopgavens bedømmelse er udtryk for en helhedsvurdering. Karakteren gives efter den gældende karakterskala. Karaktergivningen må ikke foretages ved sammenligning af eleverne. For inspiration se: Bent Mortensen, Projektarbejde, Ilinniusiorfik Undervisningsmiddelforlag, 2005 Projektarbejde - en guide til læreren Projektopgaven - sådan kan det gøres. Undervisningsministeriet Signe Holm-Larsen, Projektopgaven i 1999, Undervisningsministeriet, Uddannelsesstyrelsen. Undervisningsministeriets bemærkninger til den danske bekendtgørelse. 12

13 Oversigt over projektforløb: Opgaver Tidspunkter Bemærkninger Information: Eleverne informeres om den afsluttende evaluering, herunder projektopgaven, i god tid. Fx senest ved begyndelsen af 10. klasse. For at gøre eleverne fortrolige med projektarbejdsformen skal den anvendes og opøves gennem alle 3 trin i folkeskolen. Valg af overordnet emne: Eleverne finder i samarbejde med lærerne frem til et overordnet emne til projektarbejde. Fx senest primo januar. Det er op til skolerne selv at afse tid til drøftelse af emnevalg. Emnet skal kunne anskues fra flere faglige vinkler. Emnet skal kunne perspektiveres og lægge op til delemner der kan inddrage stofområder, metoder, arbejds- og udtryksformer fra flere fag og fagområder. Forberedelse: Valg af emne og/eller delemner Problemformulering Planlægning Gruppeinddeling Orientering om krav og kriterier for opgaven og vurderingen, herunder hvilke læringsmål, der inddrages. Fx i forlængelse af valg af overordnet emne senest primo januar. 2 sammenhængende skoledage afsættes til forberedelsen. Læreren/lærerne vejleder under forløbet med hensyn til planlægning, indkredsning, valg og brug af: Problemformulering Afgrænsning af opgaven Arbejds- og undersøgelsesformer Indhold og metoder Kilder og materialer Udtryksform Produkt Fremlæggelse

14 Opgaver (fortsat) Tidspunkter (fortsat) Bemærkninger (fortsat) Indsamling af materialer fx: Litteratur Statistik Redskaber Materialer Billeder Aftale med interview personer Fx medio - ultimo januar Mindst 2 uger (10 skoledage) afsættes til indsamling af materialer. Der er normal undervisning, men undervisningen kan med fordel planlægges, så den understøtter den kommende projektperiode. De samme bemærkninger som til forrige punkt. Projektarbejde: Bearbejdning Færdiggørelse af produkt. Forberedelse af fremlæggelse Fx primo februar 5 sammenhængende skoledage afsættes til udarbejdelsen af projektopgaven. Det skriftlige produkt kan være udarbejdet på grønlandsk, dansk, engelsk eller 3. fremmedsprog. Der skal være resume på et andet sprog, Fremlæggelse: Fx: Foredrag, oplæg, skuespil, digte, musik osv. (Power point, billeder, film, plancher, modeller, figurer, kunst) Februar Fremlæggelsen sker umiddelbart efter projektarbejde. Fremlæggelsessproget er valgfrit. Direktoratet kan beskikke censorer til at overvære fremlæggelsen. Der kan afsættes fx minutter for hver gruppes fremlæggelser eller mininutter for individuelle fremlæggelser. Det er op til eleverne at afgøre hvem, der skal overvære fremlæggelsen. Bedømmelse: Skriftlig udtalelse Karakter Ultimo februar eller senest primo marts Bedømmelsen skal ske senest 3 uger efter aflevering og fremlæggelse af projekopgaven. Skriftlig udtalelse og karakter er en vurdering af:: Opgavens indhold, arbejdsprocessen og fremlæggelsen. Eleverne modtager individuelle karakter efter deres præstation i forhold til læringsmålene.

15 Vejledning til elevens egen vurdering Jeg er god til Formålet med egen vurderingen Ifølge Landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen 18 stk. 5 og 6 skal afgangsbeviset foruden vidnesbyrd og karakterer også indeholde relevante oplysninger, som eleven ønsker inddraget i den samlede vurdering. Op gennem skoleforløbet har eleverne lært at sætte sig mål for egen læring gennem handleplaner, vidnesbyrd osv. De har også lært, hvordan de løbende kan vurdere, hvorvidt og i hvilken omfang de har nået egne og fælles læringsmål, lært at reflektere over deres læring og lært at sætte sig endnu højere mål for videre skolegang, læring og personlige udvikling osv. Elevens egen vurdering er elevens afsluttende opsummerende vurdering af hele skolegangen på ældstetrinnet - vel at mærke en vurdering, der også angiver nye mål for fremtiden. Formålet med elevens egen vurdering er at give eleven mulighed for at præsentere sig selv som person og skoleelev overfor eventuelle fremtidige uddannelsesinstitutioner eller arbejdsgivere. Mens vidnesbyrd og karakterer kun afspejler skolens syn på elevens udbytte af undervisningen kan elevens egen vurdering være med til at variere og nuancere vurderingerne og evalueringerne af elevens præstationer. Med elevens egen vurdering skal eleven gøre sig overvejelser over egne præstationer, arbejder og resultater, indstilling og læring osv. op gennem ældstetrinnet og derigennem forhåbentlig danne sig et realistisk billede af egne fremtidige uddannelsesønsker og muligheder. Gennem elevens egen vurdering får modtagerinstitutionerne, studievejledere eller andre mulighed for at danne sig et mere nuanceret billede af eleven og dennes styrker, interesser osv., hvilket forhåbentlig kan gøre rekrutteringsarbejdet eller den kommunale studievejledning mere effektiv og retfærdig. Ifølge Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 3 af 9. januar 2009 om den afsluttende evaluering i folkeskolen 4 skal elevens egen vurdering mindst omfatte: En kort, skriftlig beskrivelse af elevens udbytte af skolegangen. Overvejelser om erhvervs- og uddannelsesønsker. Oplysninger, som eleven ønsker inddraget i sin vurdering, kan omfatte: 1) Elevrådsarbejde. 2) Skolebestyrelsesarbejde. 3) Foreningsarbejde. 4) Deltagelse i fritidsaktiviteter. 5) Arbejde i fritiden og lignende. Eleven kan inddrage hjemmet og skolen i udarbejdelsen. Vurderingen underskrives af den, der har forældremyndighed eller plejetilladelse. Vurderingen skal være afleveret inden udstedelsen af afgangsbeviset og vedlægges dette. 15

16 Udarbejdelse af egen vurderingen Det er op til skolerne at tilrettelægge tidspunkter for elevernes udarbejdelse af den skriftlige beskrivelse af udbyttet af skolegangen. Det vil være en god ide at afse tid til en fælles instruktion til egen vurderingen fx inden de mundtlig og mundtlig-praktiske prøver begynder. Klasselæreren kan fx bruge timer i faget Personlig udvikling til vejledningen, hvor eleverne får at vide, hvad egen vurderingen kan indeholde, og hvordan den fx kan skrives. Herefter udarbejder eleverne selv hver i især deres eget udkast til en egen vurdering. Med elevens udkast, som er skrevet i skolen, fortsætter arbejdet nu mellem hver elev og de respektive forældre fx inden for en uge. Det siger sig selv, at læreren på et tidligere forældremøde i klassen skal have informeret forældrene om, at der i slutningen af skoleåret skal udarbejdes en egen vurdering af eleven selv. Forældrene vil således være klar over egen vurderingens betydning. Når elevens egen vurdering indholdsmæssigt er skrevet færdig, vil det være relevant at renskrive egen vurderingen enten på computer eller med håndskrift. Alle elever, der forlader folkeskolen skal udarbejde en egen vurdering, som skal vedlægges afgangsbeviset. Skemaet til elevens egen vurdering kan hentes på Forældrene skal underskrive det færdige produkt. Lærerens vejledning skal mindst omfatte følgende: Formålet med egen vurderingen drøftes med eleverne. Fx at eleverne skal præsentere sig selv overfor evt. uddannelsesinstitutioner, arbejdsgivere, osv. Egen vurderingen er obligatorisk også for elever, der forlader skolen i løbet af det sidste skoleår Tidsfrister for aflevering samt processen for udarbejdelsen af egen vurderingen skal klargøres tydeligt. Præsentation af skema til Elevens egen vurdering. Skemaets fem koloner drøftes, og der gives konkrete eksempler for hver kolonne: o Fortæl om hvad du er god til som person og i skolen. o Fortæl om dine fremtidsønsker med hensyn til arbejde og uddannelse, og hvordan du vil nå dem. o Fortæl om dine fritidsinteresser. o Hvilke fritids- og/eller sommerferiejob har du haft? o Andre oplysninger om dig selv, som du gerne vil have inddraget i vurderingen. Det er vigtigt at gøre klart for eleverne, at skemaet primært skal udfyldes med positive udsagn om egne evner, færdigheder, ønsker, planer osv. Formålet med egen vurderingen er at fortælle om, det man kan, som man er god til - og ikke, det man ikke kan, og det man er dårlig til. Læreren skal tilbyde støtte og vejledning i udarbejdelsen af vurderingen og som et minimum sikre, at egen vurderingerne er udarbejdet med en positiv indstilling til egne færdigheder og formåen. Alle er jo gode til noget. 16

17 Jeg er god til: Elevens egenvurdering Anvendes som bilag til afgangsbeviset Kopi SKAL opbevares på skolen Navn: Klasse: Cpr-nummer: Skole: Vejledning: Arket udfyldes af eleven i samarbejde med sine forældre inden modtagelse af afgangsbevis. Vurderingen underskrives af den, der har forældremyndighed eller plejetilladelse. Elevens egenvurdering vedlægges afgangsbeviset som bilag. Fortæl om hvad du er god til som person og i skolen: Fortæl om dine fremtidsønsker mht. arbejde og uddannelse og hvordan du vil nå dem: Fortæl om dine fritidsinteresser: Hvilke fritids- og/eller sommerferiejob har du haft? : Andre oplysninger om dig selv, som du gerne vil have inddraget i vurderingen: Elev Forældre Klasselærer Dato: Anvendes som bilag til afgangsbeviset

18 Jeg er god til: Elevens egenvurdering Anvendes som bilag til afgangsbeviset Kopi SKAL opbevares på skolen Navn: Nukappiaraq Jeremiassen Klasse: 10. a Cpr-nummer: xxxxxx-xxxx Skole: Atuarfik Vejledning: Arket udfyldes af eleven i samarbejde med sine forældre inden modtagelse af afgangsbevis. Vurderingen underskrives af den, der har forældremyndighed eller plejetilladelse. Elevens egenvurdering vedlægges afgangsbeviset som bilag. Fortæl om hvad du er god til som person og i skolen: Jeg er rigtig god til sprog. (Grønlandsk, dansk, Engelsk) Særligt mundtligt! Jeg er også meget interesseret i matematik, fysik og IT. Jeg kan arbejde selvstændigt og i grupper. Jeg er en god ven og klassekammerat. Jeg laver som regel mine lektier til tiden. Fortæl om dine fremtidsønsker mht. arbejde og uddannelse og hvordan du vil nå dem: Jeg skal til Brasilien og lære portugisisk med AFS i et år. Efter AFS vil jeg gerne tage HTX i Sisimiut. Jeg vil gerne blive ingeniør inden for råstofudvinding. Jeg vil også gerne have mit eget firma engang. Fortæl om dine fritidsinteresser: Min største interesse er min computer. Jeg spiller fodbold. Om vinteren kører jeg på hundeslæde. Vi har 8 hunde, som jeg også er med til at passe. Nogle gange tager jeg på jagt med min familie. Jeg elsker at lytte til musik. Hvilke fritids- og/eller sommerferiejob har du haft? : Jeg har været postbud sidste sommer. Andre oplysninger om dig selv, som du gerne vil have inddraget i vurderingen: Elevrådsmedlem i 6-8 klasse Har været med til at indsamle penge til fodboldklubbens rejse til Ilulissat. Elev Forældre Klasselærer Dato: Anvendes som bilag til afgangsbeviset

19 Jeg er god til: Elevens egenvurdering Anvendes som bilag til afgangsbeviset Kopi SKAL opbevares på skolen Navn: Nivi Pippi Filemonsen Klasse: 10 b Cpr-nummer: xxxxxx-xxxx Skole: Atuarfik 2 Vejledning: Arket udfyldes af eleven i samarbejde med sine forældre inden modtagelse af afgangsbevis. Vurderingen underskrives af den, der har forældremyndighed eller plejetilladelse. Elevens egenvurdering vedlægges afgangsbeviset som bilag. Fortæl om hvad du er god til som person og i skolen: Jeg elsker at lære nyt og gå i skole. Jeg er en meget nysgerrig, interesseret og seriøs elev. Jeg er rigtig god til Matematik, naturvidenskab og sprog. Jeg elsker samfundsfag og politik Jeg er også god til kreative fag og musik. Jeg synger meget og har mit eget band. Mit største idol er Pippi Langstrømpe. Girlpower! Fortæl om dine fremtidsønsker mht. arbejde og uddannelse og hvordan du vil nå dem: Jeg vil gerne blive forsker og politiker og fritidsmusiker. Først vil jeg på efterskole for at prøve at bo Danmark og lære nye mennesker. Så vil jeg tage 1 GU i Nuuk. Jeg kunne godt tænke mig at tage 2 og 3 g på et internationalt gymnasium i Canada eller Norge. Jeg vil gerne studere til læge i Danmark eller et andet land. Fortæl om dine fritidsinteresser: Veninder, læse, computer og internet. Jeg spiller håndbold Medlem af partiets ungdomsorganisation Går til Hip-hop 2 gange om ugen Ungdomsklub Hvilke fritids- og/eller sommerferiejob har du haft? : Indtaster i Inerisaavik (5 timer om ugen) Butiksmedhjælp (Sidste sommer) Andre oplysninger om dig selv, som du gerne vil have inddraget i vurderingen: Elevrådsformand Skolebestyrelsesmedlem klasse Elev Forældre Klasselærer Dato: Anvendes som bilag til afgangsbeviset

20 Vejledning til eleverne om den afsluttende evaluering Til eleverne og deres forældre er der udarbejdet en pjece i oversigtsform om den afsluttende evaluering i folkeskolen. Dette afsnit er en uddybning af pjecen, og det kan kopieres til eleverne som yderligere information om den afsluttende evaluering. På denne måde kan materialet anvendes som oplæg til alle de spørgsmål, som eleverne og deres forældre måtte have, og forhåbentlig give de nødvendige og forståelige svar. Den afsluttende evaluering består af: Vidnesbyrd og standpunktskarakterer Elevens egen vurdering Prøver Fremlæggelse af en projektopgave Det er altså en bred evaluering, som inddrager mange aspekter omkring den enkelte elev. I det følgende gives der en nærmere beskrivelse af de enkelte evalueringersformer. Vidnesbyrd og standpunktskarakterer Gives i alle fag og fagområder ved afslutningen af 10. klasse Skal udtrykke lærerens bedømmelse af elevens faglige standpunkt i forhold til læringsmålene på ældstetrin. Vidnesbyrd og standpunktskarakterer vil eleverne kende fra skole-hjem samtaler igennem skoleforløbet. Alle fag og fagområder er inddraget, og eleven bliver vurderet ud fra sin tilegnelse af læringsmålene i de enkelte fag. Elevens egen vurdering En kort, skriftlig beskrivelse af elevens udbytte af skolegangen Overvejelser om erhvervs- og uddannelsesønsker Oplysninger, som elevens ønsker inddraget i sin vurdering, kan være: o Elevrådsarbejde o Skolebestyrelsesarbejde o Foreningsarbejde o Deltagelse i fritidsaktiviteter o Arbejde i fritiden og lignende Eleven kan inddrage hjemmet og skolen i udarbejdelsen af sin egen vurdering, der skal underskrives af forældre eller værge, og som vedlægges afgangsbeviset. Hver elev skal altså udarbejde en vurdering af sig selv omkring det udbytte, som eleven har haft i løbet af sin samlede skolegang. Elevens overvejelser om erhvervs- og uddannelsesønsker skal indgå i vurderingen. Det vil være tale om et omfang på højst 1 til 2 A-4 sider på skema. Eleverne skal have særlig vejledning under udarbejdelsen af deres egen vurdering. Prøver Hvad skal eleven til prøve i? I oversigten kan ses, hvilke 4 fag der skal aflægges skriftlig prøver i, og hvor længe prøven varer. Skriftlige prøver Fag Grønlandsk Dansk Engelsk Matematik Færdighedsprøve 1 time 1 time 1 time 1 time Skriftlig prøve 4 timer 4 timer 3 timer 4 timer 20

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,

Læs mere

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt?

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt? Projekt 9. klasse Hvad er et projekt? Et projektarbejde handler om at finde forklaringer, tage stilling og finde løsninger på problemer. I skal ikke bare beskrive et emne eller fortælle om noget, som andre

Læs mere

Thyregod Skole. Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013. Bundne prøvefag

Thyregod Skole. Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013. Bundne prøvefag Thyregod Skole Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013 Bundne prøvefag Dansk: Prøven er skriftlig og mundtlig. Læsning og retskrivning Ved den skriftlige del af prøven må der anvendes trykte og elektroniske

Læs mere

Studiebog. Elektriker. grundforløb EUX Elektriker

Studiebog. Elektriker. grundforløb EUX Elektriker Erhvervsuddannelse med ekstra bonus Elektriker Studiebog grundforløb Elektriker Mødeaktivitet Der er møde- og deltagelsespligt til undervisningen og studietimer. Eleverne skal følge Syddansk Erhvervsskoles

Læs mere

Odense Tekniske Gymnasium. Prøver og eksamen. Vejledning og reglementer

Odense Tekniske Gymnasium. Prøver og eksamen. Vejledning og reglementer Odense Tekniske Gymnasium Prøver og eksamen Vejledning og reglementer Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Love, bekendtgørelser og reglementer hvor finder du dem? 2 Eksamensindstilling 2 Eksamensudtræk 3

Læs mere

Praktiske og kreative fag

Praktiske og kreative fag Elevernes udbytte af undervisningen Praktiske og kreative fag Bent Mortensen Institut for læring Indhold Hvilket udbytte giver de praktiske og musiske / kreative fag / argumenter: -Læring (æstetisk læring)

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Folkeskolens 10. klasse afgangsprøver - Fs10 2014

Folkeskolens 10. klasse afgangsprøver - Fs10 2014 Engstrandskolen Hvidovrevej 440 2650 Hvidovre Tlf: 3649 6511 Samlede bestemmelser for Folkeskolens 10. klasse afgangsprøver - Fs10 2014 1 10. klasse, Selvvalgt opgave Indholdsfortegnelse Tilmelding:...3

Læs mere

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Langeskov Skole 5550 LANGESKOV Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Lovgrundlag Folkeskolelovens 13, 14, 19f+h, 55 b. Bekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005 og lov nr. 313 af

Læs mere

Vejledning til prøven i valgfaget håndværk og design

Vejledning til prøven i valgfaget håndværk og design Vejledning til prøven i valgfaget håndværk og design Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Center for Prøver, Eksamen og Test September 2014 Side 2 af 13 Indhold 3 Forord 4 Indledning 5 Indstilling til prøven

Læs mere

INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College

INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. BEKENDTGØRELSE, FAGPRØVEN TRIN FOR TRIN M.M.... 4 2.1. Bekendtgørelsens krav til fagprøven...

Læs mere

Evaluering kort og godt

Evaluering kort og godt Evaluering kort og godt Om målsætning, dokumentation & elevplaner Dette hæfte er et supplement til filmen "Når evaluering er læring Kan bestilles til alle lærere i grundskolen Dette hæfte er et supplement

Læs mere

eksamensfolder 2015 Oversigt og regler vedr. Folkeskolens afsluttende skriftlige prøver 2014/15 på Randers Realskole

eksamensfolder 2015 Oversigt og regler vedr. Folkeskolens afsluttende skriftlige prøver 2014/15 på Randers Realskole eksamensfolder 2015 Oversigt og regler vedr. Folkeskolens afsluttende skriftlige prøver 2014/15 på Randers Realskole indhold Denne pjece er ment som en hjælp til alle elever på Randers Realskole, der skal

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøver (FSA) på Uglegårdsskolen maj/juni 2012

Folkeskolens afgangsprøver (FSA) på Uglegårdsskolen maj/juni 2012 Folkeskolens afgangsprøver () på Uglegårdsskolen maj/juni 2012 Folketinget vedtog d. 30. marts 2006 en ny lov for folkeskolen (Lov nr. 313 af 19. april 2006) loven kan ses på Undervisningsministeriets

Læs mere

AVU-prøver ved Herning HF og VUC 2013 Indholdsfortegnelse

AVU-prøver ved Herning HF og VUC 2013 Indholdsfortegnelse AVU-prøver ved Herning HF og VUC 2013 Indholdsfortegnelse De skriftlige prøver... 1 Fremmøde... 1 Hvad skal du huske at medbringe til skriftlig prøve?... 1 Det må du godt have med til prøven... 1 Det må

Læs mere

Tjek dagligt i eksamenstiden aasg.dk husk at logge ind og LUDUS med henblik på ændringer eller nye meddelelser.

Tjek dagligt i eksamenstiden aasg.dk husk at logge ind og LUDUS med henblik på ændringer eller nye meddelelser. Å rhus Statsgymnasium Eksamensfolder 2014 I folderen her finder du nogle væsentlige oplysninger om eksamen. Læs den grundigt. Er der noget, du er i tvivl om, spørg da dine faglærere, eller kom ind på kontoret.

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.

Læs mere

PRØVE 2014. UGE 19: TIRSDAG DEN 6. MAJ 2014 DANSK FS10 Klokken 13.30 17.30 ONSDAG DEN 7. MAJ 2014 MATEMATIK FS10 Klokken 14.00 18.

PRØVE 2014. UGE 19: TIRSDAG DEN 6. MAJ 2014 DANSK FS10 Klokken 13.30 17.30 ONSDAG DEN 7. MAJ 2014 MATEMATIK FS10 Klokken 14.00 18. 10. Aabenraa PRØVE 2014 UGE 19: TIRSDAG DEN 6. MAJ 2014 DANSK FS10 Klokken 13.30 17.30 ONSDAG DEN 7. MAJ 2014 MATEMATIK FS10 Klokken 14.00 18.00 PRØVE 2014 UGE 19: TORSDAG DEN 8.MAJ 2014 ENGELSK FS10 Klokken

Læs mere

UPV og obligatorisk optagelsesprøve

UPV og obligatorisk optagelsesprøve Region Hovedstaden optageområde Nordsjælland UPV og obligatorisk optagelsesprøve En beskrivelse af form og indhold rektorerne 2015 1 Optagelsesprøve og vurdering af uddannelsesparathed 2015 Region Hovedstaden

Læs mere

MANDAG 9. DEC: 8.30-11.30 FSA Engelsk 13.00-17.00 FS10 Matematik. TIRSDAG 10. DEC: 8.30-11.30 FSA Tysk 13.00-17.00 FS10 Dansk, skriftlig fremstilling

MANDAG 9. DEC: 8.30-11.30 FSA Engelsk 13.00-17.00 FS10 Matematik. TIRSDAG 10. DEC: 8.30-11.30 FSA Tysk 13.00-17.00 FS10 Dansk, skriftlig fremstilling Elevinformation om at gå til terminsprøve Der er terminsprøver i uge 50, hvor 9. årgang skal til FSA-prøver, mens 10. skal til FS10. MANDAG 9. DEC: 8.30-11.30 FSA Engelsk 13.00-17.00 FS10 Matematik TIRSDAG

Læs mere

Livet i udskolingen. I det følgende er en introduktion til hverdagen i udskolingen på Hellerup skole.

Livet i udskolingen. I det følgende er en introduktion til hverdagen i udskolingen på Hellerup skole. Livet i udskolingen I det følgende er en introduktion til hverdagen i udskolingen på Hellerup skole. Organisering Udskolingen bor på 2. sal og er organiseret i to hjemområder, der har navn efter planetsystemet.

Læs mere

Oplysninger, regler og gode råd

Oplysninger, regler og gode råd Oplysninger, regler og gode råd Sidst redigeret d. 4. maj 2013 vedr. de skriftlige afgangsprøver for 9. og 10. kl. maj 2013 1. 9. klasse: 9. klasse har tre formiddage med skriftlige prøver: Mandag den

Læs mere

Eksamensreglement TEKNISKE GYMNASIUM

Eksamensreglement TEKNISKE GYMNASIUM 2014 Eksamensreglement TEKNISKE GYMNASIUM Indhold Regler for skriftlige og mundtlige prøver.... 4 Oversigt over hjælpemidler ved mundtlig eksamen.... 6 Generelt om eksamen... 8 Overtrædelse af reglerne....

Læs mere

Evalueringsrapport 2011

Evalueringsrapport 2011 Evalueringsrapport 2011 Undervisningen på Odder lille Friskole tager udgangspunkt i skolens egne læseplaner. Disse er blevet til på baggrund af Folkeskolens Fælles Mål samt ud fra skolens praksis i den

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Obligatorisk selvvalgt opgave OSO

Obligatorisk selvvalgt opgave OSO Obligatorisk selvvalgt opgave OSO Vejledning, råd og vink om den obligatoriske selvvalgte opgave: Formålet med OSO Du skal vise, du kan arbejde selvstændigt og individuelt med et selvvalgt emne, som har

Læs mere

Eksamensprojekt for HF-enkeltfag

Eksamensprojekt for HF-enkeltfag Eksamensprojekt for HF-enkeltfag 2014/15 Rammerne for eksamensprojektet NB: hvis du har været til eksamen i mindst én af faggrupperne, skal du ikke skrive Eksamensprojekt. Faggrupperne er enten kultur-

Læs mere

Vejledning til de skriftlige og mundtlige prøver i engelsk. Inerisaavik/KIIIN 2009

Vejledning til de skriftlige og mundtlige prøver i engelsk. Inerisaavik/KIIIN 2009 Vejledning til de skriftlige og mundtlige prøver i engelsk Inerisaavik/KIIIN 2009 Colofon Udgivet af Inerisaavik / KIIIN - 2009 Udarbejdet af overlærer Bodil Brandt Redigeret af fagkonsulenterne Birthe

Læs mere

At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som de vil undersøge nærmere og stille relevante spørgsmål til.

At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som de vil undersøge nærmere og stille relevante spørgsmål til. Læseplan - projektarbejde Klasse Mål Indhold 0.-3. Problemformulering: At eleverne udvikler deres evne til at undres. At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som

Læs mere

Eksamensreglement. Teknisk Gymnasium Silkeborg

Eksamensreglement. Teknisk Gymnasium Silkeborg Eksamensreglement Teknisk Gymnasium Silkeborg Maj 2015 Indhold: 1. Indledning... 3 2. Adgang til prøver... 3 3. Antal prøver... 3 4. Beståelseskriterier... 4 5. Projekteksamen... 4 6. Skriftlige prøver...

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

prøven i almen studieforberedelse

prøven i almen studieforberedelse 2015 prøven i almen studieforberedelse Der er god mulighed for at få vejledning. Du skal blot selv være aktiv for at lave aftale med din vejleder. AT-eksamen 2015 Prøven i almen studieforberedelse er som

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Grundforløb tømrer og elektriker

Grundforløb tømrer og elektriker Grundforløb tømrer og elektriker EUX på DjH Studieforberedende samtaler Kommende EUX-grundforløbselever bliver indkaldt til en studieforberedende samtale før studiestart. Samtalen varer omkring 20 minutter,

Læs mere

IBC International Business College Hovedforløb Kolding Aabenraa. Den merkantile fagprøve

IBC International Business College Hovedforløb Kolding Aabenraa. Den merkantile fagprøve IBC International Business College Kolding Aabenraa Som afslutning på din elevuddannelse skal du op til en fagprøve. Fagprøven skal løses som en opgave, beskrives i et projekt/rapport og færdiggøres inden

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Sproget dansk og lærernes tilgang til danskundervisning i Grønland

Sproget dansk og lærernes tilgang til danskundervisning i Grønland Sproget dansk og lærernes tilgang til danskundervisning i Grønland Historisk dokumenteret oversigt over sprog og undervisningssprog Lov/forordning Sprogfag Undervisningssprog 1905 11Grønlandsk 5 b: Uddannede

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2015

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2015 EKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER Kommunomuddannelsen på akademiniveau Gældende fra august 2015 Kommunomuddannelsen www.cok.dk 04-06-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Eksamen på de obligatoriske

Læs mere

større skriftlig opgave

større skriftlig opgave større skriftlig opgave VEJLEDNING TIL SSO 2014-2015 Større skriftlig opgave Den større skriftlige opgave er en individuel opgave, der skrives af alle HF-kursister. Man skriver i et eller flere fag, som

Læs mere

Højere Forberedelseseksamen

Højere Forberedelseseksamen Forside Højere Forberedelseseksamen 2-årig HF-uddannelse for unge med autismespektrumforstyrrelser på Aalborg Katedralskole i samarbejde med Autismecenter Nord-Bo. Skolestart: August 2016 1 d Indhold Forside...

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Obligatorisk selvvalgt opgave OSO

Obligatorisk selvvalgt opgave OSO Obligatorisk selvvalgt opgave OSO Vejledning, råd og vink om den obligatoriske selvvalgte opgave: Formålet med OSO Du skal vise, du kan arbejde selvstændigt og individuelt med et selvvalgt emne, som har

Læs mere

Kriterier og indstilling til eksamen (nuværende 3.g elever)

Kriterier og indstilling til eksamen (nuværende 3.g elever) Eksamensreglement for Københavns Tekniske Gymnasium, HTX Sukkertoppen Eksamensreglementet er udarbejdet på baggrund af Undervisningsministeriets "Bekendtgørelse om prøver og eksamen i folkeskolen og i

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

1 Samarbejdet mellem skole og hjem

1 Samarbejdet mellem skole og hjem 1 Samarbejdet mellem skole og hjem Skole-hjem samarbejdet praktiseres under mange former som fx Forældremøder Skole-hjem samtaler med fokus på underretning om elevens udbytte af undervisningen og alsidige

Læs mere

Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt

Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt Artiklen gennemgår i kort form, hvordan samarbejdet mellem skole

Læs mere

Vel mødt til terminsprøve.

Vel mødt til terminsprøve. TERMINSPRØVE Uge 48 2014 I uge 48 skal alle afgangselever (9. og 10. kl.) til terminsprøve. Du skal inden prøven sætte dig ind i, hvilke regler der gælder, og hvordan man skal anvende sin computer. Det

Læs mere

Engelsk A stx, juni 2010

Engelsk A stx, juni 2010 Engelsk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede kulturer og globale forhold.

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål Bøvling Friskole Skolens navn, hjemsted og formål 1. Bøvling Fri- og Idrætsefterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution med hjemsted i Bøvlingbjerg, Lemvig Kommune, Region Midtjylland.

Læs mere

Prøveformen indføres som valgfri prøveform ved prøveterminerne i 2015 og 2016 og som obligatorisk prøveform fra sommerprøveterminen 2017.

Prøveformen indføres som valgfri prøveform ved prøveterminerne i 2015 og 2016 og som obligatorisk prøveform fra sommerprøveterminen 2017. Initiativer til videreudvikling af folkeskolens prøver Folkeskoleforligskredsen har i november 2014 aftalt nedenstående initiativer til videreudvikling af prøverne i folkeskolen. I. Oversigt over initiativer:

Læs mere

Eksamens- og prøvereglement hhx Holstebro 2015-2016

Eksamens- og prøvereglement hhx Holstebro 2015-2016 Eksamens- og prøvereglement hhx Holstebro 2015-2016 Mødetidspunkter 1. Du skal overholde mødetidspunkter mv. for eksamen. 2. Din eksamensplan offentliggøres i Lectio. Planen indeholder oplysninger om fag,

Læs mere

Ringkøbing-Skjern Kommunes 10. klasse 2012-2013. Information om 10. klasse Ringkøbing Skole

Ringkøbing-Skjern Kommunes 10. klasse 2012-2013. Information om 10. klasse Ringkøbing Skole Ringkøbing-Skjern Kommunes 10. klasse 2012-2013 Information om 10. klasse Ringkøbing Skole Ringkøbing-Skjern Kommunes 10. klasse Velkommen til en skole, hvor du bliver rustet til din kommende uddannelse.

Læs mere

NOTAT. Folkeskolen afsluttende evaluering INAARUTAASUMIK NALILIINEQ AFSLUTTENDE EVALUERING. Vedr.: Folkeskolens landsdækkende afsluttende prøver 2014

NOTAT. Folkeskolen afsluttende evaluering INAARUTAASUMIK NALILIINEQ AFSLUTTENDE EVALUERING. Vedr.: Folkeskolens landsdækkende afsluttende prøver 2014 INAARUTAASUMIK NALILIINEQ AFSLUTTENDE EVALUERING NOTAT Ulloq/dato : 14. oktober 2014 Vedr.: Folkeskolens landsdækkende afsluttende prøver 2014 Folkeskolen afsluttende evaluering Dette notat giver en status

Læs mere

FAQ til SO3 - DIO. Hvad kendetegner en god problemformulering?

FAQ til SO3 - DIO. Hvad kendetegner en god problemformulering? FAQ til SO3 - DIO Må skolen på vegne af en klasse eller årgang bestemme hvilke fag eleverne skal skrive i? Det er absolut ikke intentionerne i SO3, at skolen vælger fag, da det vanskeligt harmonerer med

Læs mere

Information om avu eksamen maj/juni 2015

Information om avu eksamen maj/juni 2015 Information om avu eksamen maj/juni 2015 Information til avu kursister Tak for et godt samarbejde i det forløbne kursusår! I denne folder kan du læse om en række praktiske ting bl.a. i forbindelse med

Læs mere

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Det sidste AT-forløb i 3.g indebærer, at du skal udarbejde en synopsis, der skal være oplæg til den mundtlige eksamen i AT. Der er

Læs mere

Evaluering på Mulernes Legatskole

Evaluering på Mulernes Legatskole Evaluering på Mulernes Legatskole Undervisningsevaluering i STX og HF 1. Optimalt bør alle forløb evalueres formativt, men som minimum skal det ske på alle hold mindst to gange om året, og mindst én af

Læs mere

Vejledning om fravigelse af bestemmelserne ved folkeskolens afsluttende prøver

Vejledning om fravigelse af bestemmelserne ved folkeskolens afsluttende prøver Vejledning om fravigelse af bestemmelserne ved folkeskolens afsluttende prøver Elever med psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse eller med andre specifikke vanskeligheder kan aflægge folkeskolens afsluttende

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

projekt VEJLEDNING TIL SRP 2015-2016

projekt VEJLEDNING TIL SRP 2015-2016 studie retnings projekt VEJLEDNING TIL SRP 2015-2016 Studieretningsprojekt Studieretningsprojektet er en vigtig del af din studentereksamen. Projektet er en eksamensdisciplin, og det kommer til at stå

Læs mere

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Køreplan: Fredag d. 12. september: Valg af fag og ønske til vejledere udfyld spørgeskema i Lectio Vejledning tider (15 minutter) tildeles og lægges

Læs mere

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Frederikshavn Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor

Læs mere

OPLYSNINGER TIL DIG når du skal til folkeskolens skriftlige afgangsprøver 2010

OPLYSNINGER TIL DIG når du skal til folkeskolens skriftlige afgangsprøver 2010 OPLYSNINGER TIL DIG når du skal til folkeskolens skriftlige afgangsprøver 2010 (Specielt ved brug af computer se nederst.) 1. Du skal møde i god tid. Hvis du kommer for sent, kan du normalt ikke deltage

Læs mere

Evalueringsstrategi TIETGEN HANDELSGYMNASIUM

Evalueringsstrategi TIETGEN HANDELSGYMNASIUM TIETGEN HANDELSGYMNASIUM Evalueringsstrategi Indhold 1. Evalueringer generelt... 1 2. Procesevaluering... 1 3. Elevtrivselsundersøgelsen... 4 4. Evaluering af enkeltstående begivenheder/arrangementer...

Læs mere

Specialkonsulent Mads Egsholm. Kære Mads Egsholm

Specialkonsulent Mads Egsholm. Kære Mads Egsholm 26. august 2015 Specialkonsulent Mads Egsholm Kære Mads Egsholm Hermed en beskrivelse af studietiden på Skolen på Nyelandsvej. Langt den overvejende tid er placeret i et bånd klokken 08:00-08:25 hver dag

Læs mere

Ramme for afsluttende prøve Trin 2 Social og Sundhedsassistent.

Ramme for afsluttende prøve Trin 2 Social og Sundhedsassistent. Ramme for afsluttende prøve Trin 2 Social og Sundhedsassistent. De bekendtgørelser der refereres til er: Lovbekendtgørelse nr 510 af 19/5/2010 om erhvervsuddannelser Bekendtgørelse nr 1514 af 15/12/2010

Læs mere

Eksamensprojekt 2009 2010

Eksamensprojekt 2009 2010 Eksamen i teknikfag Eksamen i teknikfag består af et eksamensprojekt og en mundtlig prøve. I eksamensprojektet udarbejder den studerende/gruppen en rapport og et praktisk udført produkt på baggrund af

Læs mere

Qwertyuiopasdfghjklzxcvbnmq. ertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwer. tyuiopasdfghjklzxcvbnmqwerty. uiopasdfghjklzxcvbnmqwertyui

Qwertyuiopasdfghjklzxcvbnmq. ertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwer. tyuiopasdfghjklzxcvbnmqwerty. uiopasdfghjklzxcvbnmqwertyui Qwertyuiopasdfghjklzxcvbnmq wertyuiopasdfghjklzxcvbnmqw ertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwer Eksamens- og prøvereglement tyuiopasdfghjklzxcvbnmqwerty HF, HF e og SK uiopasdfghjklzxcvbnmqwertyui 2013/2014 opasdfghjklzxcvbnmqwertyuiop

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

24. maj 2015. Kære censor i skriftlig fysik

24. maj 2015. Kære censor i skriftlig fysik 24. maj 2015 Kære censor i skriftlig fysik I år afvikles den første skriftlig prøve i fysik den 26. maj, mens den anden prøve først er placeret den 2. juni. Som censor vil du normalt kun få besvarelser

Læs mere

Projektopgaven 9. klasse

Projektopgaven 9. klasse Projektopgaven 9. klasse http://www.emu.dk/elever7-10/projektarbejde/projektopgaven/ Projektopgaven i 9. klasse Projektopgaven er en tværfaglig opgave, hvor du bruger forskellige fags indhold og metoder.

Læs mere

Understøttende undervisning. En ny folkeskole

Understøttende undervisning. En ny folkeskole Understøttende undervisning En ny folkeskole 2 Understøttende undervisning Understøttende undervisning Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er,

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

Eksamensreglement for Akademiuddannelserne (AU)

Eksamensreglement for Akademiuddannelserne (AU) Eksamensreglement for Akademiuddannelserne (AU) Viborg Redigeret nov 2012 Indholdsfortegnelse Eksamensreglement... side 4 Tilsyn...... side 5 Placering af eksaminander...... side 6 Prøverne... side 6

Læs mere

International dimension. Sct. Hans Skole

International dimension. Sct. Hans Skole International dimension Sct. Hans Skole Fælles for skolen International uge International dimension i fagene, i årsplaner, på dagsordener Internationalt udvalg Klasseprojekter BHKL i kontakt med Wales

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Linjemodellen IDEKATALOG - SKOLERNE

Linjemodellen IDEKATALOG - SKOLERNE Linjemodellen IDEKATALOG - SKOLERNE Forord Med Vordingborg Kommunes Fokus på folkeskolen og beslutning om en ny skolestruktur er målsætningen, at alle elever skal lære mere. Vi betragter udskolingen i

Læs mere

Indholdsplan. Bernstorffsminde Efterskole 13/14. Anderledes dage og uger

Indholdsplan. Bernstorffsminde Efterskole 13/14. Anderledes dage og uger Indholdsplan Bernstorffsminde Efterskole 13/14 Anderledes dage og uger Indhold ANDERLEDES DAGE OG UGER... 3 Introdage... 3 DOSO... 3 Efterårs- og vintermøde... 4 Gallafest... 4 Musicaluge... 5 Skitur...

Læs mere

Matematik. Evaluering, orientering og vejledning

Matematik. Evaluering, orientering og vejledning Folkeskolens afsluttende prøver Matematik 2014 Evaluering, orientering og vejledning Institut for Læring Evaluering af årets matematikprøver Følgende rapport er udformet således, at resultater fra karakterdatabasen

Læs mere

Vejledning til prøven i idræt

Vejledning til prøven i idræt Vejledning til prøven i idræt Side 1 af 21 Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Center for Prøver, Eksamen og Test September 2014 Side 2 af 21 Indhold Forord side 4 Indledning side 5 Signalement side 5 Prøveforløbet

Læs mere

Elevens egen vurdering /evaluering

Elevens egen vurdering /evaluering Elevens egen vurdering /evaluering Inerisaavik Vurdering ved hjælp af portfolio Vurdering af elevpræstationer Elevens egen vurdering /evaluering Møder med eleven i centrum Dette hæfte er et ud af en serie

Læs mere

Vejledning om fravigelse af bestemmelserne ved folkeskolens afsluttende prøver

Vejledning om fravigelse af bestemmelserne ved folkeskolens afsluttende prøver Vejledning om fravigelse af bestemmelserne ved folkeskolens afsluttende prøver Regelgrundlaget fremgår af 14 og bilag 5 i bekendtgørelse nr. 749 af 13. juli 2009 om folkeskolens afsluttende prøver (Prøvebekendtgørelsen)

Læs mere

Undervisningsvurdering 2012 Vejstrup Efterskole.

Undervisningsvurdering 2012 Vejstrup Efterskole. Undervisningsvurdering 2012 Vejstrup Efterskole. Indledning: Da vi i skoleåret 2011/12 har fokuseret ekstra meget på vores boglige profil, har vi valgt at oprette fem boglige linjer. Disse linjer er produktet

Læs mere

Prøven i faget idræt

Prøven i faget idræt Prøven i faget idræt http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf14/okt/141001%20proevevejl edning%20idraet%20september%202014.pdf 1 Den aktuelle situation Prøve i idræt (Hurra!) fra juni 2015 Prøven

Læs mere

Mundtlighed i matematikundervisningen

Mundtlighed i matematikundervisningen Mundtlighed i matematikundervisningen 1 Mundtlighed Annette Lilholt Side 2 Udsagn! Det er nemt at give karakter i færdighedsregning. Mine elever får generelt højere standpunktskarakter i færdighedsregning

Læs mere

Din forberedelse. Information til

Din forberedelse. Information til Eksamensreglement / Lærerudgave Information om eksamen: Ved skoleperiodens start 1. Ved skoleperiodens start 2. Eksamensregler for Grundforløb og Hovedforløb 3. Din forberedelse 4. Regler ved mundtlig

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

Vurdering ved hjælp af portfolio

Vurdering ved hjælp af portfolio Vurdering ved hjælp af portfolio Inerisaavik Vurdering ved hjælp af portfolio Vurdering af elevpræstationer Elevens egen vurdering /evaluering Møder med eleven i centrum Dette hæfte er et ud af en serie

Læs mere

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan:

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1 Evalueringsplan for Landsbyskolen 1/6 Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1. Med denne evalueringsplan redegøres for en samlet plan over, hvordan vi arbejder med evaluering. Planen skal dels

Læs mere

Vejledning til prøve med selvvalgt problemstilling i historie, samfundsfag og kristendomskundskab.

Vejledning til prøve med selvvalgt problemstilling i historie, samfundsfag og kristendomskundskab. Vejledning til prøve med selvvalgt problemstilling i historie, samfundsfag og kristendomskundskab. Prøven er enkelfaglig, men denne vejledning gælder for alle tre fag. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Eksamensinformation Sommer 2014

Eksamensinformation Sommer 2014 Eksamensinformation Sommer 2014 Indholdsfortegnelse Tidsplan for eksamensperioden... 2 Antal prøver... 2 Bedømmelse... 3 Hjælpemidler... 3 Klage... 4 Prøvetid... 5 Snyd... 5 Sygdom... 6 Trækning af eksamensspørgsmål...

Læs mere

Årsplan dansk 8.b 2011/2012 CL

Årsplan dansk 8.b 2011/2012 CL Kære forældre i 8.B Hermed følger årsplan for faget dansk Årsplanen er tilrettelagt ud fra Folkeskolens formål og Undervisningsministeriets Fælles Mål Dansk. I vil kunne læse trinmålene for 8. klassetrin

Læs mere

Udskolingen på Holme Skole. - selvstændighed & faglighed

Udskolingen på Holme Skole. - selvstændighed & faglighed Udskolingen på Holme Skole - selvstændighed & faglighed Profil for udskolingen på Holme Skole 2 KÆRE FORÆLDRE I denne pixiudgave kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen i udskolingen

Læs mere