målgruppen med behov for basal læseundervisning, og 2) hvad deltagerne får ud af at deltage

Transkript

1 Projektbeskrivelse Kvantitativ analyse af FVU Med afsæt i Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) handlingsplan for 2015 igangsætter EVA et kvantitativt studie af forberedende voksenundervisning (FVU), dels for at få et mere præcist billede af deltagerprofilen på FVU i forhold til gruppen af svage læsere i Danmark, dels for at afsøge muligheder for at analysere effekter af FVU. Udgangspunktet for projektet er på den ene side, at mange danskere har svage læsefærdigheder 1, og på den anden side, at der mangler viden om, 1) hvor præcist FVU rammer målgruppen med behov for basal læseundervisning, og 2) hvad deltagerne får ud af at deltage i FVU. FVU har siden 2000 været det mest målrettede tiltag i Danmark for at forbedre voksnes læsefærdigheder. Og selvom det løbende har været en udfordring at indfri de politiske målsætninger for aktiviteten, er antallet af personer, der har deltaget i FVU, vokset igennem de seneste ti år fra i kursusåret 2004/05 til i 2013/14 (Danmarks Statistik 2015). Dato Ref. ma Projekt-nr Sags-nr /5 EVA har lavet flere evalueringer og undersøgelser af FVU (EVA 2005, EVA 2012), der har vist, at aktiviteten på FVU ikke i tilstrækkelig grad dækker behovet, og at det særligt har været en udfordring at rekruttere etniske danskere til FVU. Desuden har EVA s evalueringer peget på forskellige udfordringer med hensyn til, hvordan FVU er indrettet, styret og organiseret. En af de mest omfangsrige største effektanalyser, der er lavet af voksen- og efteruddannelse i Danmark, viste, at deltagelse i almen VEU under ét havde negativ effekt på den enkeltes timeløn og beskæftigelse, men positiv effekt på deltagelse i videre uddannelse (Kristensen og Skipper 2009). Dette projekt havde dog ikke særskilt fokus på FVU-læsning. Selvom der eksisterer en del viden om FVU, mangler der fortsat viden om, hvor godt FVU rammer målgruppen, og hvilken forskel FVU gør for dem, der gennemfører FVU-læsning. 1 PIAAC-undersøgelsen viste, at hver sjette dansker mellem 16 og 65 år har svært ved at læse simple tekster (SFI 2013). Østbanegade 55, København Ø T E eva@eva.dk F H

2 Projektet ser alene på FVU-læsning, trin 1, for at fokusere på undervisning i forbindelse med forbedring af de mest basale læsefærdigheder. Hertil kommer, at trin 1 har langt det største antal deltagere af de fire forskellige læsetrin 2. FORMÅLET MED FVU Formålet med forberedende voksenundervisning er at give voksne mulighed for at forbedre og supplere deres grundlæggende færdigheder i læsning, stavning og skriftlig fremstilling samt talforståelse, regning og basale matematiske begreber med henblik på videre uddannelse samt at styrke voksnes forudsætninger for aktiv medvirken i alle sider af samfundslivet. Kilde: Undervisningsministeriet Formål Formålet med projektet er todelt: For det første ønsker vi at beskrive deltagerprofilen på FVU-læsning, trin 1, og udviklingen i denne igennem de seneste ti år. Den beskrevne deltagerprofil skal sammenholdes med den viden, vi har om målgruppen for FVU-læsning fra PIAAC, for herigennem at vurdere, hvor præcist FVU rammer målgruppen med behov for basal læseundervisning. For det andet ønsker vi at undersøge mulighederne for at gennemføre en eller flere effektanalyser, hvor FVU-læsning, trin 1, ses som en indsats, og hvor effekten undersøges i forhold til to effektmål, jf. FVU s formål: Hvorvidt FVU fremmer deltagelse i videre uddannelse, og hvorvidt FVU styrker voksnes deltagelse i arbejdslivet. Projektet er baseret på registerdata og omfatter en række mindre delundersøgelser, der har til formål at belyse sammenhængen mellem bestemte testresultater i PIAAC med hensyn til læsefærdigheder og deltagelse i FVU. 2/5 Resultaterne af undersøgelsen vil kunne give værdifuld viden dels om sammenhængen mellem PIAAC s identifikation af svage læsere i Danmark og FVU som den centrale indsats til at imødegå denne udfordring, dels om, i hvilken grad FVU lever op til sit formål. Denne viden kan bruges som grundlag for at vurdere, hvorvidt og hvordan FVU i praksis lever op til det dobbelte formål. Undersøgelsesdesign Projektet omfatter et antal mindre delundersøgelser i form af registerundersøgelser, der bygger på datasæt, som stammer fra to kilder: FVU-data fra Danmarks Statistik, som omfatter cpr-baserede data for personer, der har deltaget i hhv. gennemført FVU-læsning, trin 1, i perioden PIAAC-databasen med særlig vægt på den gruppe respondenter, der er blevet testet til at have en læsescore på 0 eller 1 i den danske del af PIAAC-undersøgelsen i I årene gennemførte i alt personer et af de fire trin på FVU-læsning, og gennemførte et eller højst to læsekurser. I den sidstnævnte gruppe gennemførte 52 % FVU-læsning, trin 1.

3 Om PIAAC-undersøgelsen Danskernes Kompetencer har afprøvet deltageres basale kompetencer inden for læsning, matematik og brug af it til at løse problemer. Deltagerne er voksne danskere mellem 16 og 65 år. Deltagerne har fået besøg af en interviewer i deres hjem. Dataindsamlingen har bestået af to dele: Deltagerne er blevet interviewet i ca. 45 minutter, hvor deltagerne har besvaret spørgsmål om uddannelse og efteruddannelse, tilknytning til arbejdsmarkedet, jobtype, løn, helbred og brug af færdigheder i arbejde og fritid. De har løst opgaver i ca. 60 minutter på computer, medmindre deltagerne ikke har ønsket at betjene computer, og opgaverne er løst med blyant og papir. Kilde: SFI I det følgende er skitseret fire delundersøgelser: Delundersøgelse A: mere præcis viden om deltagerprofilen på FVU i sammenlignet med gruppe af svage læsere ifølge PIAAC Ved at sammenligne gruppen af personer, der har deltaget hhv. gennemført FVU-læsning, trin 1, i årene , med profilen for gruppen af testpersoner i PIAAC, der er blevet testet til at have en læsescore på 0 eller 1, kan vi danne os et indtryk af, i hvor høj grad FVUdeltagerne ligner et tilfældigt udsnit af voksne med svage læsefærdigheder i Danmark. Desuden kan vi belyse, hvordan FVU-deltagerprofilen har ændret sig i perioden med PIAAC som referenceramme. Delundersøgelse B: først PIAAC-test, så FVU Gruppen af personer, der er blevet testet i PIAAC og derefter har deltaget i FVU-læsning, trin 1, kan bruges til belyse sammenhængen mellem PIAAC s identifikation af svage læsere og færdighedsniveauet hos personer, der påbegynder FVU. Hypotesen er, at man kun eller stort set kun starter på FVU, hvis man er testet til at have en læsescore på niveau 0 eller 1. Hvis denne antagelse holder, vil det kunne understøtte en videre analyse, hvor der konstrueres en kontrolgruppe ud fra PIAAC-testede personer med læsescore på 0 eller 1 i forhold til en indsatsgruppe, der har gennemført FVU-læsning, trin 1. Hvis den ikke holder, vil det være en interessant nuancering af deltagerprofilen i FVU. 3/5 Delundersøgelse C: først FVU, så PIAAC-test Gruppen af personer, der er blevet testet i PIAAC og forinden har gennemført FVUlæsning, trin 1, kan give os et billede af læsefærdighederne hos personer, der har fået målrettet læseundervisning for svage læsere. Hypotesen er her, at personer, der har gennemført FVU-læsning, trin 1, før 2011, scorer over niveau 1 i PIAAC s læsetest. Hvis en meget stor andel af dem, der har gennemført FVU-læsning, trin 1, er på niveau 0 eller 1, giver det anledning til nærmere at vurdere, hvor stort et løft med hensyn til læsefærdigheder man kan forvente af denne indsats. Hvis det omvendt viser sig, at en stor andel er på højere læseniveauer i PIAAC, kunne det indikere en effekt af FVU. Der er dog store usikkerheder knyttet til disse vurderinger, når man ikke kender den enkeltes niveau før FVU-deltagelsen. Ligesom der kan være sket et tab af færdigheder i den tid, der er gået, fra FVU blev gennemført, til PIAAC-testen.

4 Delundersøgelse D: matchingstudie med svage læsere i PIAAC som kontrolgruppe Vi vil afsøge mulighederne for at konstruere et matchingstudie, hvor vi sammenligner en indsatsgruppe, hvor indsatsen er gennemførelse af FVU-læsning, trin 1, i en bestemt periode, med en kontrolgruppe, der på basis af PIAAC-populationen er konstrueret blandt personer, der er testet som svage læsere (niveau 0 eller 1). Hvis dette er muligt, vil vi undersøge indsatsens effekt på følgende effektmål: At man påbegynder anden uddannelse At man gennemfører anden uddannelse At man opnår en højere beskæftigelsesgrad. Organisering Der nedsættes en projektgruppe bestående af: Chefkonsulent Michael Andersen (projektleder) Metodekonsulent Søren Haselmann Kommunikationskonsulent Anne Breinhold Olsen Praktikant Anders Fiil Svane. Forskningsleder Anders Rosdahl fra SFI deltager som ekstern sparringsperson vedrørende brugen af PIAAC-data. Produkter og målgrupper Der sigtes mod at offentliggøre resultaterne af delundersøgelserne i et eller flere mindre notater rettet mod det politiske niveau såvel som lokale og nationale aktører med interesse for indsatser til forbedring af danskernes læsefærdigheder. Afhængigt af resultaterne vil der kunne laves: Et eller flere notater En artikel til dagspressen Evt. en international videnskabelig artikel på engelsk rettet mod det internationale, herunder det nordiske, forskningsmiljø, der interesserer sig for basic skills, med fokus på sammenhængen mellem PIAAC s identifikation af voksne med svage læsefærdigheder og den centrale indsats i Danmark med hensyn til denne udfordring. 4/5 Budget Budgettet udarbejdes inden for en ramme på 400 konsulenttimer, 100 studentertimer og øvrige udgifter til data, ekstern sparring m.m. på kr. Tidsplan Projektet starter i november Resultaterne af de første tre delundersøgelser forventes færdige i løbet af første halvår af Hvis der er grundlag for delundersøgelse D (matchingstudiet), vil denne blive gennemført i løbet af 2016.

5 Referencer Danmarks Statistik 2015, Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 16, 12. januar 2015 EVA 2005, Forberedende voksenundervisning EVA 2012, Evaluering af forberedende voksenundervisning (FVU) med fokus på aktivitet, deltagerprofiler og udbydere Kristensen, N., og Skipper, Lars 2009, Effektanalyser af voksenefteruddannelse. Analyse af individeffekter samt cost-benefit-analyse. AKF og NCK SFI 2013, Færdigheder i læsning, regning og problemløsning med it i Danmark; SFI 13:28 SFI 2015, Om Danskernes kompetencer, fra SFI s hjemmeside: Undervisningsministeriet 2011, LBK nr. 380 af , Bekendtgørelse af lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne 5/5