Indledning Resume Motivation Problemfelt Problemformulering Begrebsafklaring: Afgrænsning Metode...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indledning... 3. Resume... 3. Motivation... 4. Problemfelt... 5. Problemformulering... 7. Begrebsafklaring:... 7. Afgrænsning... 8. Metode..."

Transkript

1 Indhold Indledning... 3 Resume... 3 Motivation... 4 Problemfelt... 5 Problemformulering... 7 Begrebsafklaring:... 7 Afgrænsning... 8 Metode... 9 Interviewmetode... 9 Udvælgelse af informanter... 9 Critical Incident Interviewguide Metode On Justification Analysemetode Analyse Hensigtsmæssig professionalisme Den passionerede projektmager Stramt budget Netværk Opsummering Kulturstøtte Decideret kulturstøtte eller starthjælp Uafhængig eller ej? Likviditetsudfordringer Opsummering

2 CV-jagt Mange jern i ilden Erfaring baner vejen Opsummering Arbejde eller fornøjelse Projektarrangørernes arbejdsmotiver Tilpasning af arbejdets karakter Motivering af frivillige Opsummering Konklusion Litteraturliste Bilag 1: Interviewguide Bilag 2: Plancher med de 7 regimer Inspirationsregimet: Domesticitetsregimet Opinionsregimet Borgerregimet Markedsregimet Det industrielle regime Projektregimet Bilag 3: Lydfiler

3 Indledning Dette kapitel indeholder et resume, motivationen for projektet, problemfelt, vores problemformulering og en afgrænsning. Resume This paper contains an analysis based upon interviews with seven managers and projectleaders, from the creative world, and how they solve economic problems in creative projects. The analysis is based upon the books On Justification, written by the French sociologist Luc Boltanski and Laurent Thévenot, and The New Spirit of Capitalism written by Luc Boltanski and Eve Chiapello. On Justification examines how people justify their actions, through different situations. These justifications fall into six main logics: civic, market, industrial, domestic, inspiration and fame. The New Spirit of Capitalism contains the last main logic, the projective city. It is through these main logics that we examine how our seven informants legitimize their actions. The examination resulted in following conclusion; project-leaders of the creative world chose to risk what is necessary in order to solve the economical challenges of the projects. 3

4 Motivation Motivationen for dette projekt tager udgangspunkt i vores egne praktiske erfaringer med den kreative branche. Vi ved, hvor svært det kan være at få realiseret kreative drømme og ideer, og kender til udfordringerne i forbindelse med at få disse til at harmonere med de økonomiske betingelser. Ligeledes kender vi til arbejdsvilkårene i den kreative branche, hvor frivilligt arbejde og ulønnet praktik udgør dagligdagen for mange håbefulde projektmagere, der alle håber på at få foden inden for den etablerede og lønnede del af branchen. Projektet tager således dels udgangspunkt i vores egne erfaringer med branchen samt et ønske om at opnå en indsigt i de mekanismer, der gør sig gældende, når arrangører af kreative projekter skal træffe svære valg i forsøget på at håndtere de mange økonomiske udfordringer. 4

5 Problemfelt Der har i de sidste par år været et øget fokus på oplevelsesindustrien og kulturøkonomien i Danmark og dens betingelser for at skabe vækst. Oplevelsesøkonomien er et vigtigt felt for Danmarks fremtid, da den udover at promovere Danmark i verden også kan bruges til at bringe udvikling, nye arbejdspladser og velstand til regioner rundt om i Danmark. Kulturministeriet har eksempelvis afsat 50 millioner til et center for kultur- og oplevelsesøkonomi i for at fremme betingelserne og styrke væksten indenfor kreative projekter: At kultur- og oplevelsesøkonomien er kommet i fokus både herhjemme og i udlandet hænger i høj grad sammen med, at det er et felt, som fylder stadig mere i økonomien Kultur- og oplevelsesøkonomien handler således om det sted, hvor de to verdener mødes og skaber en synergi, som er interessant set med både erhvervspolitiske og kulturpolitiske øjne (Regeringen, 2003: 9). Formålet med oplevelsesøkonomien er, ifølge regeringen, at skabe vækst igennem den. Vi ser kreative projekter som en vigtig brik i oplevelsesøkonomien og dermed i Danmarks mulighed for at skabe vækst i fremtiden. Udfordringer, i forbindelse med at få sine kreative ideer ført ud i livet med succes, er for os som studerende ved performance-design og virksomhedsstudier, et interessant emne at se på. Hvilke udfordringer er der i forbindelse med at opfylde et givent projekts udfoldelse og eventuelle videre overlevelse? Tværfagligheden mellem det kulturelle og det økonomiske aspekt i kreative projekter kan muligvis være svært for projektarrangører og kulturelle idemænd at holde styr på. For hvilken del vejer tungest, den kulturelle eller den økonomiske del? Hvor skal fokus være? Kan man overhovedet tale om kunst- og kulturprojekter, uden at snakken falder på økonomisk støtte? Der skal selvfølgelig tages hensyn til begge dele, da ingen af delene er til at komme udenom med hensyn til kreative projekter. Det kræver stor professionalisme at bevare overblikket og sikre at projektet kommer i mål. Man kan spørge sig selv, om det er et frugtbart marked på lang sigt for ens projekt, hvis man ikke får inkorporeret de økonomiske overvejelser som kreativ projektarrangør. Og i så fald, hvilke konsekvenser det kan have for slutproduktet. Er det en nødvendighed for projektets 5

6 overlevelse at tænke økonomien ind som en af de væsentlige faktorer, eller afhænger projektets overlevelse af andre mere bløde værdier, som eksempelvis gratis arbejde fra ildsjæle der brænder for en sag? Det er et spændingsfelt, vi finder interessant at udforske. Dette vil vi gøre ved at se på, hvordan projektarrangører håndterer de økonomiske udfordringer, de står overfor. Der har været en del uheldige store kulturbegivenheder med kedelige udfald de sidste ti år i Danmark; Wig Wam Tour, Midtfyns Festivalen, og HC Andersen i Parken. De har på trods af forskellige historier alle haft et stort underskud. Succeskriteriet for kreative projekter må være, at få den originale ide, den kunstneriske integritet og økonomien til at gå op i en højere enhed. Sidstnævnte kriterium kan næppe siges at være opfyldt i de nævnte eksempler. Vi formoder således, og har selv oplevet, at det kan være en stor udfordring. Vi vil derfor undersøge den udfordring, der er i at balancere kreative ideer med den økonomiske virkelighed. I kølvandet på disse skrækhistorier nedsatte Kulturministeriet i 2005 et udvalg der udarbejdede guiden, Anbefalinger for god ledelse af større kulturprojekter (Kulturministeriet, 2006). Formålet var at forebygge skandaler inden for større kulturprojekter ved at udarbejde en række anbefalinger: Projekterne har typisk haft betydelige ressourcer og stærke visioner. Desværre har projekterne i nogle tilfælde oplevet ledelses- og styringsmæssige, organisatoriske og økonomiske problemer. Der er derfor behov for et sæt anbefalinger, som kan bruges, når man skal etablere og lede sådanne kulturprojekter (Kulturministeriet, 2006: 8). Guiden er præget af en meget professionel tilgang, som bygger på anbefalinger egnet til børsnoterede virksomheder. Heraf følger, at guiden har en meget normativ tilgang til ledelse af kreative projekter med udgangspunkt i børsnoterede virksomheders udfordringer, som ikke nødvendigvis direkte kan overføres til kreative projekter. Bemærk endvidere, at guiden udelukkende er tilegnet ledelse af større kulturprojekter, hvor mindre projekter er udeladt. 6

7 Kreative projekter adskiller sig væsentligt fra børsnoterede virksomheder. Drivkraften og målet bag kreative projekter er således sjældent at skabe profit. Muligheden for at skabe og være kreativ er derimod ofte den primære drivkraft. Økonomiske udfordringer håndteres altså helt anderledes i kreative projekter, hvorfor dette projekt er yderst relevant. Vores projekt kan bidrage med ny viden i forhold til at belyse økonomiske udfordringer i forbindelse med ledelse af kreative projekter. Projektet tager udgangspunkt i de kreative projektarrangørers oplevede udfordringer, og forsøger at beskrive og forstå disse. Projektet er rettet mod at give en forståelse for, hvilke konkrete udfordringer der eksisterer i den kreative branche, og giver et godt udgangspunkt for at opdaterer Kulturministeriets anbefalinger i forhold til relevante udfordringer, der eksisterer netop i den kreative branche. Derudover bidrager projektet med ny viden, da vi ikke kun fokuserer på større kulturprojekter, men også undersøger økonomiske udfordringer i projekter af mindre størrelsesorden. Dette leder os frem til vores problemformulering. Problemformulering Hvordan håndterer projektarrangører udfordringer af økonomisk karakter i kreative projekter? Begrebsafklaring: Projektarrangører indbefatter kreative projektledere og deltagere, repræsenteret ved 7 informanter, vi har interviewet. Udfordringer af økonomisk karakter omhandler både udfordringer i forbindelse med det konkrete projekt, samt projektarrangørernes personlige økonomiske udfordringer i forbindelse med at lave kreative projekter. Grænsen mellem disse to er inden for den kreative branche meget flydende. Kreative projekter spænder bredt, og vi har repræsenteret både musik, teater, festivaler, events og udstillinger. 7

8 Afgrænsning I dette projekt afgrænser vi os til den del af den kreative branche, der hører ind under faget, performance-design. Dette indebærer at vi har udvalgt cases, som lever op til definitionen af en performance, hvor der kræves et fysisk tilstedeværende publikum eller gruppe af interagerende deltagere (Roskilde Universitet, 2009). Vi afgrænser os således fra andre dele af den kreative branche såsom filmindustrien. Performance-design omfavner alle aspekter i forbindelse med at designe performances. Dette projekt beskæftiger sig med planlægningsprocessen, nærmere afgrænset til økonomiske aspekter af design-processen. I analysen af de udvalgte cases, afgrænser vi os således fra at se på andre dele af design-processen, som eksempelvis æstetiske overvejelser samt brug af lys, lyd og rum. Vi afgrænser os fra alle kulturpolitiske diskussioner. Når vi i rapporten eksempelvis behandler informanternes håndtering af den offentlige kulturstøtte, afgrænser vi os fra at vurdere dens betydning for kulturen samt diskussionen omkring, hvorvidt kreative projekters finansielle vilkår bør ligestilles med erhvervsrelaterede projekter. Vi tager udelukkende udgangspunkt i projektarrangørernes oplevede udfordringer på baggrund af de udførte interviews. Vi forholder os således til informanternes beskrivelse og forståelse af deres oplevelse. Der vil muligvis være andre faktorer, der har en betydning for deres forståelse, end den de beskriver. Det kan enten være faktorer, som de er uvidende omkring eller, som de undlader at fortælle. Vi efterstræber dog at opnå en gyldig forståelse af de beskrevne situationer jævnfør interviewmetoden. Vi ønsker at undersøge projektets problemformulering gemmen en deskriptiv optik. Formålet er altså at beskrive og forstå, hvordan projektarrangørerne retfærdiggør deres handlinger i forbindelse med håndteringen af økonomisk udfordringer. Vi afgrænser os fra at forholde os normativt til, hvordan de bør håndtere udfordringerne. Dog mener vi, at projektets resultater er et godt udgangspunkt i forhold til en videre analyse af, hvordan man kan finde nye løsninger på de økonomiske udfordringer, vi identificerer i projektet. 8

9 Metode I dette afsnit vil vi redegøre for vores valg af empiri, teori og analysemetode. Interviewmetode Det empiriske grundlag består af en række kvalitative interviews. Den kvalitative tilgang til genstandsfeltet har vi valgt, da vi ønsker at belyse, hvordan projektarrangører i kreative projekter, håndterer økonomiske udfordringer. For at opnå en forståelse af denne problemstilling i samarbejde med teorien, indebærer det, at vi, som forskere får adgang til viden om, hvilke værdier informanterne bringer i spil i situationer, hvor de er udsat for en økonomisk udfordring i forbindelse med kreative projekter. At afdække værdier kræver en tilgang, hvor vi har mulighed for via samtale at få forklaret og uddybet disse, således at vi tilnærmer os en gyldig fortolkning af informantens subjektive forståelse. Dette opnår vi gennem den kvalitative interviewform (Bryman, 2004: 20). I det følgende vil vi redegøre for vores overvejelser vedrørende udvælgelse af informanter samt den anvendte kvalitative interviewmetode herunder Critical Incident-teknikken. Udvælgelse af informanter Vi har valgt at udføre interviews med 7 personer fra projektgrupper bag forskellige kreative projekter. I udvælgelsen har vi opstillet en række parametre, som tilsammen skal være repræsenteret hos informanterne. Vi har således repræsentanter med følgende parametre: Etablerede / iværksættere Unge / ældre Uddannede / selvlærte Vi har desuden efterstræbt at få repræsenteret bredden indenfor forskellige typer kulturelle events; koncerter, teater, udstillinger osv. Informanterne er hovedsageligt rekrutteret fra vores eget netværk af bekvemmelighedsmæssige årsager. Vi har derved hurtigt kunne samle det ønskede antal informanter og har undgået aflysninger af interviewaftaler. En ulempe ved denne udvælgelsesprocedure er den mulige høje grad af indforståethed. Dette har vi dog forsøgt at 9

10 håndtere ved, at den af os uden personlig relation til informanten primært har haft interviewrollen. Critical Incident Som nævnt er projektets genstandsfelt, at undersøge hvordan økonomiske udfordringer håndteres i kreative projekter. Vi anvender interviewmetoden Critical Incident Technique til at afdække en række kritiske hændelser, hvor den ene eller anden form for økonomisk udfordring har spillet en større rolle. Metoden anvender vi på følgende måde. Informanten bliver bedt om at komme i tanke om en særlig situation, som har haft positiv eller negativ indvirkning i forbindelse med håndteringen af en given økonomisk udfordring. Herefter bliver informanten bedt om, så præcist som muligt, at beskrive hændelsesforløbet retrospektivt. Eftersom hændelsen er markant, antages det, at informanten kan huske den meget præcist og kan rekonstruere hele forløbet (Fuglsang, 2007: 260). Metoden er god i forhold til at undgå at informanterne efterrationaliserer og pynter på situationen. Ved at opfordre dem til at komme med konkrete eksempler, efterstræber vi at få en beskrivelse af situationen i overensstemmelse med det, der i virkeligheden skete. Interviewguide Til interviewene er der udarbejdet en interviewguide (se bilag 1). Guiden er tilrettelagt i forhold til et ustruktureret interview, hvor et tema danner en meget overordnet ramme i forhold til samtalens forløb. Informanten påtvinges således ikke på forhånd definerede spørgsmål, og beskrivelsen bliver i høj grad overladt til informanten. Dette stiller dog store krav til intervieweren om at kunne tænke med og spørge ind til centrale budskaber. Interviewguiden har udviklet sig i løbet af de 7 interviews. Således lagde vi i det første interview vægt på økonomiske problematikker, hvilket betød at informanten blev sat i en uheldig forsvarsrolle, hvor vedkommende i højere grad forsøgte at forsvare det personen gjorde i stedet for at åbne op og fortælle mere åbent. I de efterfølgende interviews lagde vi således mere vægt på løsninger af økonomiske udfordringer, som informanterne var mere positive og åbenhjertige til at fortælle om. I starten af processen gjorde vi os en række etiske overvejelser i forhold til spørgsmålet om anonymisering af informanterne. Vi formodede, at den ønskede fortrolighed med informanterne i højere grad kunne opnås ved at anonymisere 10

11 dem. Det modsatte har været tilfældet. Informanterne var meget mere åbne i de interviews, hvor vi ikke nævnte anonymiseringen. Derudover har vi vurderet, at en anonymisering har været irrelevant, da det har vist sig, at informanterne ikke har talt om ømtålelige emner, hvad vi ellers formodede i starten. Vi har desuden i interviewene efterstræbt at leve op til Steinar Kvales 10 kvalitetskriterier for intervieweren (Kvale, 1997: 152). Efter transskribering er interviewmaterialet blevet bearbejdet og inddelt i de fire temaer, som har været mest fremtrædende hos informanterne i forhold til deres håndtering af økonomiske udfordringer. De fire temaer er: Hensigtsmæssig professionalisme Kulturstøtte CV-jagt Arbejde og fornøjelse 11

12 Metode On Justification Den teoretiske ramme, vi ønsker at benytte til at belyse vores problemstilling, tager afsæt i moralsociologien. Moralsociologien er med til at give os en indsigt i, hvordan kreative projektarrangører retfærdiggør deres handlinger i forskellige konfliktfyldte situationer. Det teoretiske bidrag tager udgangspunkt i værket, On Justification (Boltanski & Thévenot, 2006) skrevet af Luc Boltanski 1 og Laurent Thévenot 2 suppleret med opfølgeren, The New Spirit of Capitalism (Boltanski & Chiapello, 2007) skrevet af Luc Boltanski og Eve Chiapello 3. Moralsociologien befinder sig i spændingsfeltet mellem strukturalisme og individualisme, der hver har deres forklaring på individuel og kollektiv handlen. Strukturalismen forsøger at finde de bagvedliggende lovmæssigheder, mens individualismen mener at individuelle interesser determinerer, hvordan individer handler. Moralsociologien befinder sig således på et metaniveau mellem de eksisterende mikro- og makroforklaringer. Her inddrages moralske motiver i studiet af handlinger, hvor handlingerne ikke blot er motiveret af individuelle interesser, men hvor handlingernes moralske grundlag tillægges en stor betydning (Boltanski, 2008: 14). Individers handlinger bunder således i individuelle interesser. Men disse er begrænset til at eksistere inden for en række mere eller mindre statiske værdisystemer eller regimer. De tre niveauer er illustreret i figuren: I On Justification defineres seks retfærdiggørelsesregimer, som individer og grupper refererer til i forbindelse med retfærdiggørelsen af deres handlinger. De seks regimer er: 1 Professor i sociologi på L École des Hautes Etudes en Sciences Sociales i Paris 2 Økonom og statistiker. Director på L École des Hautes Etudes en Sciences Sociales i Paris 3 Assisterende professor ved HEC School of Management i Paris. 12

13 Inspirationsregimet Domesticitetsregimet Opinionsregimet Borgerregimet Markedsregimet Det industrielle regime Regimemodellen fremstår meget statisk, som den er præsenteret i On Justification og kan til en hvis grad klassificeres som en funktionalistisk teori, der forsøger at forklare, hvordan individer og grupper retfærdiggør deres handlinger uafhængigt af den samfundsmæssige kontekst. Boltanski har i den forbindelse lagt op til en løbende justering af regimemodellen med ny empiri, der kan gøre modellen mere dynamisk i forhold til samfundsudviklingen (Boltanski, 2008: 20). I The New Spirit of Capitalism tilføjes der således yderligere et regime til modellen: Projektregimet Gennem regimemodellen kan vi analysere de kreative projektarrangørers håndtering af økonomiske udfordringer. Løsningen af en økonomisk udfordring bliver i løbet af interviewene retfærdiggjort og udsat for kritik af informanterne, ved at værdier fra forskellige regimer bringes i spil. Konflikter vil ofte opstå i spændingsfeltet mellem to eller flere regimer. Det kan eksempelvis komme til udtryk ved, at en situation der er mere eller mindre sammenhængende inden for et regimes særlige logik, udfordres af argumenter fra et andet regime (Boltanski, 2008: 19). I informanternes refleksion over en given konfliktfyldt situation, kan vi finde argumenter knyttet til de syv regimer, der repræsenterer informanternes forsøg på at retfærdiggøre deres handlinger. Vi får således et indblik i, de bagvedliggende mekanismer der kommer til syne i de værdikonflikter, som informanterne oplever gennem deres håndtering af økonomiske udfordringer. Vi får derigennem mulighed for at vurdere, hvilke værdier der er herskende i forskellige sammenhænge i forbindelse med håndteringen af økonomiske udfordringer i kreative projekter. 13

14 I analysen vil vi ved første anvendelse af hvert regime kort skitsere essensen af regimerne. Som værktøj til at forstå de syv regimer, har vi udarbejdet syv plancher (se bilag 2). Vi mener, at den valgte teori er relevant at analysere vores problemstilling ud fra, da den er meget dynamisk. Derved undgår vi, at teorien bliver begrænsende. Teorien åbner op for, at vi kan undersøge problemstillingen på informanternes præmisser og anskue deres prioriteringer og argumenter neutralt. Andre teorier af mere dualistisk karakter, opstiller to eller flere modsatrettede tilgange til løsning af problemstillingen, hvor en meget unuanceret for og imod -præget diskussion opnås. Gennem den valgte teori mener vi at få en mere dynamisk analyse og en mere pragmatisk diskussion, hvor mange aspekter og nuancer medtages. Teorien understøtter derfor vores deskriptive tilgang til problemstillingen, hvor vi ikke dømmer informanternes handlinger. Vi er derfor ikke interesseret i at undersøge, hvordan informanterne bør håndtere de økonomiske udfordringer. Derimod er vi interesseret i at beskrive og forstå, hvordan de griber udfordringerne an, hvilket den valgte teori bidrager med, grundet dens åbne og dynamiske karakter. Til regimerne er knyttet en grammatik i form af nogle begreber, som definerer, hvordan handlinger kan bedømmes og sammenlignes. Det særlige vurderingsprincip, som ordner og hierarkiserer handlinger inden for et regime, kaldes ækvivalensprincippet. Ækvivalensprincippet skal forstås som den målestok eller standard, som der henvises til ved vurderingen af personer eller handlinger. Ækvivalensprincippet er gældende for alle, hvorved alle uanset baggrund eller social status bedømmes ud fra de samme parametre. Det andet centrale begreb Storhed skal forstås som den værdi personer eller deres handlinger tildeles i forhold til det ækvivalensprincip, der benyttes inden for et givent regime. En handling tildeles således en vis grad af storhed, i forhold til de parametre der har betydning inden for et regime. Ved at se på individers eller gruppers grad af storhed, kan de rangordnes i forhold til hinanden. 14

15 Analysemetode Analysen er struktureret omkring fire kapitler, som afspejler fire overordnede temaer, vi har identificeret ud fra de udførte interviews. Hvert tema vil blive introduceret i starten af det pågældende kapitel. Temaerne er yderligere delt op i nogle enkelte afsnit, som hver indeholder en række pointer. Pointerne tager udgangspunkt i en række citater omkring en given konflikt. I konflikten er repræsenteret en eller flere regimer, som kan være mere eller mindre i konflikt eller overensstemmelse med hinanden. En konflikt afspejler således, jævnfør vores teori, en række værdisystemer, som er i spil overfor hinanden. En løsning af en konflikt afspejler på samme måde et kompromis indgået af flere ellers modstridende regimer. Undervejs i analysen vil de enkelte projektarrangører blive præsenteret. Regimerne vil på samme måde blive skitseret, når de anvendes første gang. Efter hver af analysens fire kapitler, er der en opsummering, som skitserer kapitlets centrale pointer. Efter hele analysen findes konklusionen, som sammenfatter de enkelte opsummering og kommer med en samlet besvarelse af projektets problemformulering. 15

16 Analyse 16

17 Hensigtsmæssig professionalisme På baggrund af interviewene, mener vi at kunne identificere en form for tredelt udvikling ud fra, hvordan informanterne har valgt at håndtere de økonomiske udfordringer, de står overfor. I de følgende afsnit vil vi gennemgå faserne en for en. Faserne ser vi ikke som klart afgrænsede, men snarere som en del af den udvikling, som projektarrangørerne gennemgår i deres møde med den kreative branche. Den passionerede projektmager. Første fase lader til at være drevet af en kraft der trækker på inspirationsregimets 4 kendetegn, såsom blandt andet spontanitet, kreativitet og passion. Det der har værdi i denne sammenhæng er, at kunne give folk en oplevelse, få udlevet projektet og siden få det afviklet. Idealisme og gode intensioner er i højsædet, hvilket kan komme til at overskygge det økonomiske aspekt i projektet. Den passionerede projektmager mener, at økonomi er noget, der skal bruges til projektet her og nu. Også hvis det kan betyde, at privatøkonomien må kastes ind i puljen. De alvorlige konsekvenser, der eventuelt kan medfølge ved at sætte egne penge på spil, eller at budgettet ikke kan holde, vægtes ikke lige så højt, som det at kunne få søsat sit projekt. Også selvom udfaldet kan vise sig at være en synkende skude, og at de intentioner der eventuelt måtte have været om at videreføre projektet, ikke kan lade sig gøre. Omkostningerne har i flere af vores informanters tilfælde vist sig at blive for store, hvis de til at starte med har hæftet personligt for underskud, eller dårlig økonomi i et projekt. Det kan også betragtes som en satsning, hvor inspirationsregimets værdier sættes i spil, men det ender med at det industrielle regimes 5 17 værdier, som budgettering og maksimering af arbejde får højere værdi, og skaber nogle utilsigtede konsekvenser for 4 Idealet inden for inspirationsregimet er en søgen efter en frigørelse fra normer, det stabile, kendte og rutineprægede. Det handler om at give oneself over to daydreaming, not always think about being useful, efficient, logical, rational (Boltanski & Thévenot, 2006: 161). Det værdsatte findes i det spontane, impulsive, kreative og i at være unik og original. Storhed defineres ikke af andre på baggrund af social position eller ydre tegn på succes, men opstår ved at være autentisk og ved at følge sine drømme (Boltanski & Thévenot, 2006: 163). 5 Ideel adfærd under det industrielle regime bunder i effektivitet og produktivitet i forhold til givne standarder og procedure der opfylder et behov (Boltanski & Thévenot, 2006: 204). Den industrielle orden er organiseret som en organisme, hvor hvert individ har sin funktion, og værdi skabes ved at optimere sit eget bidrag (Boltanski & Thévenot, 2006: 210).

18 projektmagerne. Denne afstandstagen fra det industrielle regimes værdier på baggrund af en kritik fra inspirationsregimet, ses i følgende citat: Inspired persons are not afraid to define themselves by using terms that would devalue them according to a different logic, as for example when one qualifies oneself as irrationel. In the inspired state of worthiness, beings are not subject to industrial measures, reason, determination, or the certainties of technology; they deviate from the ordinary and take on bizarre airs (Boltanski & Thévenot, 2006: 159). Lau giver et eksempel på et projekt, der har haft et andet udfald, end det oprindeligt var tænkt. Det er et eksempel på, hvorledes inspirationsregimet kreativitet og passion ofte er modstridende i forhold til det industrielles regimes præmisser, som repræsenteres ved stabilitet, standardisering af arbejde, effektivitet og funktionalitet. Lau udtaler: Lau Wulfsberg har arbejdet på pladeselskaber i ind- og udland i mange år, og har erfaring fra festivaler og live-arrangementer. Han rådgiver forskellige orkestre, og om at lave kultur- og musikarrangementer, mest på den Københavnske kulturscene. Lau arbejder også som projektleder, og det er ofte ham, der styrer økonomien Jeg har da et godt eksempel med en rollespilsgruppe, som skyldte en masse penge, fordi de havde lavet nogle store arrangementer, og det var blevet dyrere end man havde regnet med, og indtægterne havde ikke været helt så store. Der hjalp vi dem så med at få netværket i lokalsamfundet, sådan så de fik lov til at lave f.eks. den lokale Sankt Hans, hvor det normalt er lokaludvalget, som har et budget til det. Så fik de et budget til det, og så fik de lov at få f.eks. bar-salget, så de fik kreeret nogle indtægter, så de kunne betale deres gæld. Så det er jo sådan en meget håndgribelig måde. Gå ud og tjen nogle penge og sørg for at gøre noget (Interview med Lau, 21:20). 18

19 Af de to ovenstående citater fremstår det, hvorledes inspirationsregimets originalitet, spontanitet og mere flyvske værdier skaber konflikt med det industrielle regimes værdier. Inspirationsregimets værdier kan have konsekvenser for det industrielle regimes præmisser om at skabe stabilitet. Det drømmende og fantasifulde repræsenteret ved inspirationsregimet, er værdier der kan få økonomiske konsekvenser for projektet. Som det fremgår i eksemplet med rollespilsgruppen, har de legitimeret deres handlinger udelukkende på baggrund af inspirationsregimets værdier. Dette har fået konsekvenser for gruppen i forbindelse med, at det industrielle regimes værdier er blevet sat i spil. Et andet eksempel på en konflikt mellem inspirationsregimet og det industrielle regime kommer fra Bettina, som er producerelev på Statens Teaterskole. Hun udtaler sig her om en teater festival, hun har været praktikassistent på, hvor målet var at lave den større. Bettina Schimmel er fjerde års studerende ved Statens Teaterskoles producerlinie. Bettina havde flere års erfaring, inden hun startede på Teaterskolen fra teaterforestillinger i Danmark. Hun sidder desuden med i flere teaterbestyrelser. Vi har interviewet hende om, da hun i forbindelse med sit tredje år på Teaterskolen var i praktik på en børneteaterfestival i Ballerup som medkoordinator. Altså min chef på Teater Centrum, han havde overdraget det budget, som han har haft som standard de sidste par år. Men når du ligesom optimerer lokalet med 10 % eller 20 %, så følger økonomien også med. Det mente han så også at han havde gjort. Altså, han havde, syntes han selv, sat rigtig mange penge af (Interview med Bettina, 11:05). I Teater Centrums forsøg på at bryde grænser og være nyskabende, bliver inspirationsregimets originalitet og kreativitet hæmmet af det industrielle regimes krav om at undgå risici og efterstræbe stabilitet. De to regimer kommer i konflikt med hinanden, og projektets oprindelige ide om at være nyskabende, repræsenteret ved inspirationsregimets værdier, udfordres af forsøget på at budgettere efter industrielle principper. Citatet kan ses som et eksempel på, at gamle standarder spænder ben for nytænkning, hvis man ikke 19

20 formår at skabe et kompromis mellem de to regimer ved at optimere sit budget med inspirationsregimets værdier in mente. Bettina fortæller videre at: Og jeg ved også fordi jeg har snakket med Teater Centrum senere, at de kommer heller ikke til at lave et festivalshow igen. Det regnede de bestemt ikke med. Dels har det jo været for dyrt, men også at de kunne se det grænsede i den grad til det uansvarlige at lave sådan et projekt. Fordi de i forvejen under festivalen havde så mange andre nye tiltag på det internationalt plan, og på alle mulige forskellige områder prøvede de noget nyt af (Interview med Bettina, 25:00). I citatet bliver det industrielle regimes værdier, blandt andet stabilitet, tydeliggjort overfor inspirationsregimets uforudsigelighed. Bettinas chefer, som i dette tilfælde repræsenterer den passionerede projektarrangør, har forsøgt at hæve de kreative ambitioner indenfor inspirationsregimet, men har ikke taget den økonomiske omlægning med i deres budget. Dette volder Bettina store vanskeligheder, eftersom budgettet ikke er tilstrækkeligt inden for en industriel målestok til at løse den stillede opgave. Udfaldet er negativt, og konsekvensen er at festivalens satsning fejler. Boltanski skitserer den konflikt Bettina oplever mellem de to regimer, i følgende citat: The intrusion of unforeseen events that is implied by the inspired gesture of an inventor is risky for the functioning of the industrial order and is subject to criticism for the breakdowns is causes (Boltanski & Thévenot, 2006: 269). Kreativitet og nytænkning spænder således ben for den industrielle orden, som Bettina repræsenterer. Især når budgettet til at fuldføre opgaven ikke følger med. 20

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

2 Indledning... 3 3 Værdien af virksomheden... 4. 4 Køberen... 4. 5 Generationsskifte... 5. 6 Processen... 6. 7 Centrale spørgsmål...

2 Indledning... 3 3 Værdien af virksomheden... 4. 4 Køberen... 4. 5 Generationsskifte... 5. 6 Processen... 6. 7 Centrale spørgsmål... Køb og salg af rengørings- og servicevirksomhed Dansk Servicekonsulent er landsdækkende og har igennem 33 år opbygget et indgående kendskab til branchen og derigennem et omfattende netværk som efterspørger

Læs mere

Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879

Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879 Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879 Et par systemisk opmærksomheder Handlinger er relationelt forbundet med andre handlinger Alle er

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE. Roskilde bibliotekerne 2013

OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE. Roskilde bibliotekerne 2013 OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE Roskilde bibliotekerne 2013 1 FORSTÅ FORANDRINGSBEHOVET Det nye i opgaven? For mig som leder? krav til ledelse? Kulturen? For medarbejderne Arbejdsmetoderne? Kompetencer?

Læs mere

Forebyg stress med et effektivt innovationsprogram

Forebyg stress med et effektivt innovationsprogram Forebyg stress med et effektivt innovationsprogram Sænk sygefraværet, styrk opgaveløsning og medarbejderfastholdelse, få et bedre arbejdsmiljø og undgå røde tal på bundlinjen med en effektiv, helhedsorienteret

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Oversigt Præsentation Innovation i komplekse organisationer Ledelsesformer Præsentation Jakob Lauring, Professor, Forskningsleder Tidligere projekter

Læs mere

Hvorfor? Fordi det skal være sjovt at drømme, udvikle og samarbejde

Hvorfor? Fordi det skal være sjovt at drømme, udvikle og samarbejde Det var jo bare en drømmeagtig idé til at starte med. Men så snakkede vi lidt mere om det og pludselig havde vi en plan om en grillhytte, lavet i fællesskab. Klask! For hvem? For borgere, lokalråd, foreninger

Læs mere

Ekstraordinære organisationer

Ekstraordinære organisationer Ekstraordinære organisationer Vi har brug for organisationer og ledere, der tager stilling til den verden og den tid, vi bevæger os i. Det mener Roxana Kia, som bl.a. er instruktør og kaospilot, og som

Læs mere

Innovativ klimatilpasning i samarbejde med borgerne. Birgitte Hoffmann DTU Management

Innovativ klimatilpasning i samarbejde med borgerne. Birgitte Hoffmann DTU Management Innovativ klimatilpasning i samarbejde med borgerne Birgitte Hoffmann DTU Management De gode spørgsmål Hvorfor inddrage borgerne i håndteringen af regnvand? Hvilke forskellige roller kan borgerne spille?

Læs mere

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Mentoring er et unikt værktøj til: * At træffe flere bevidste valg! * Ressource tænkning og vækstbevisthed * Personlig

Læs mere

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne?

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Professor Lone Kørnøv Aalborg Universitet Dansk Center for Miljøvurdering Hvorfor, hvorfor ikke og hvordan a. Holdningsladet emne b. Rationaler bag

Læs mere

Den udvidede koncertoplevelse

Den udvidede koncertoplevelse Den udvidede koncertoplevelse Denne artikel er skrevet på baggrund af produktspecialet i oplevelsesøkonomi v/ Aarhus Universitet: Den udvidede koncertoplevelse. Specialet er udarbejdet af Cand. Mag. i

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 Dato: 02 August 2012 2 0 0 9 v e d H o g a n A s s e s s m e n t S

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Bianca Albers Familie og Evidens Center Fokus for oplægget Evidens Ledelse Implementering Outcome Evidensbaseret vs. evidensinformeret

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Garuda Research Institute

Garuda Research Institute R Garuda Research Institute Human Resource Management & Development Personlighedsbestemt ledelse By Finn Havaleschka A concept from GARUDA Research Institute. Finn Havaleschka, Garuda Europe. This booklet

Læs mere

Hvordan forstår vi den styringsudfordring, vi står over for? Holger Højlund, MDI, 23. oktober

Hvordan forstår vi den styringsudfordring, vi står over for? Holger Højlund, MDI, 23. oktober Hvordan forstår vi den styringsudfordring, vi står over for? Holger Højlund, MDI, 23. oktober Styring i det moderne samfund Høj kompleksitet vanskeliggør tillid (Luhmann) Organisationer (Beslutninger,

Læs mere

Bliv klar til møde med banken

Bliv klar til møde med banken www.pwc.dk Bliv klar til møde med banken v/brian Rønne Nielsen Revision. Skat. Rådgivning. 7 år med finanskrise, lavvækst og uro i bankerne Karakteristika ved den nye virkelighed for SMV Knap likviditet

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne 4 5 Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Når en buschauffør begynder at bruge sin egen person bag rattet, skaber han

Læs mere

Intuition og inspiration

Intuition og inspiration Intuition og inspiration Jeg havde en følelse af skæbne, at selv om jeg var blevet tildelt livet af skæbnen, så havde jeg noget, jeg skulle opfylde. Det gav mig en indre sikkerhed. Ofte havde jeg den følelse,

Læs mere

Træneren som kommunikator og konfliktløser

Træneren som kommunikator og konfliktløser Træneren som kommunikator og konfliktløser En praktisk håndbog til dig, der fungerer som leder og rollemodel i Silkeborg IF. Udarbejdet af Eddie Kragelund Børnekonsulent Silkeborg IF Med det formål, at

Læs mere

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d.

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSCAPE SPRAWL Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSKABSSPREDNING Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. I Center for Strategisk Byforskning har vi de sidste 10 år

Læs mere

Vi arbejder med de menneskelige aspekter, der ligger under overfladen. og skaber udvikling. PMI Personal Management International

Vi arbejder med de menneskelige aspekter, der ligger under overfladen. og skaber udvikling. PMI Personal Management International Vi arbejder med de menneskelige aspekter, der ligger under overfladen og skaber udvikling Personligt Lederskab Organisationer Personer Kick-off Workshops Teambuilding Krisehjælp Coaching PMI Personal Management

Læs mere

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at:

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at: RUF Tre vigtige elementer i RUF RUF er forskellige fra fase til fase 1. Hvorfor RUF? 2. Hvad er RUF? 3. Hvem er med til RUF? 4. Forberedelse af RUF 5. Hvordan gennemføres RUF? 6. RUF og de fire faser -

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet v./ Mette Skovgaard Frich, seniorkonsulent Retail Institute Scandinavia Baggrund for projektet STIGENDE FORBRUGERKRAV OG MAGT: I takt med en stigende

Læs mere

NYHEDSBREV JUNI 2004

NYHEDSBREV JUNI 2004 NYHEDSBREV JUNI 2004 Kære læser! Så står sommerferien for døren. Næste nyhedsbrev udkommer derfor medio august, når de fleste af os er tilbage på arbejdet igen. Jeg håber, at I får brugt ferien på at læse

Læs mere

TINA MONBERG MED MARIE KRAUL OG GITTE LARSEN. Den bedst tjenende. Vækst og bæredygtighed. virksomhed GYLDENDAL BUSINESS

TINA MONBERG MED MARIE KRAUL OG GITTE LARSEN. Den bedst tjenende. Vækst og bæredygtighed. virksomhed GYLDENDAL BUSINESS TINA MONBERG MED MARIE KRAUL OG GITTE LARSEN Den bedst tjenende virksomhed Vækst og bæredygtighed GYLDENDAL BUSINESS Indhold Forord 9 DEL I: Riv siloerne ned 15 Kapitel 1: Isoleret i siloer 17 Jan Carlzon:

Læs mere

Konference om Cloud Computing 18. maj 2011. Proof of Concept for transition til Cloud Lars Ravndrup Thomsen, Solutions Architect, KMD

Konference om Cloud Computing 18. maj 2011. Proof of Concept for transition til Cloud Lars Ravndrup Thomsen, Solutions Architect, KMD Konference om Cloud Computing 18. maj 2011 Proof of Concept for transition til Cloud Lars Ravndrup Thomsen, Solutions Architect, KMD POC, hvad er det? En søgning på internettet viser, at de fleste sites

Læs mere

2014-2020 ET KREATIVT EUROPA. Fuglsang Kunstmuseum, 6/3/2014. Asbjørn K. Høgsbro. Europæisk konsulent, Kulturstyrelsen

2014-2020 ET KREATIVT EUROPA. Fuglsang Kunstmuseum, 6/3/2014. Asbjørn K. Høgsbro. Europæisk konsulent, Kulturstyrelsen ET KREATIVT EUROPA Fuglsang Kunstmuseum, 6/3/2014 Asbjørn K. Høgsbro Europæisk konsulent, Kulturstyrelsen ET KREATIVT EUROPA Et rammeprogram, der støtter de kulturelle, kreative og audio-visuelle brancher

Læs mere

Statens brug af konsulenter

Statens brug af konsulenter Statens brug af konsulenter Statens indkøb af konsulentydelser er faldet fra 2008 og frem til 2012 med 738 mio. kr. fra 4,5 mio. kr. til 3,7 mio. kr. Statens indkøb har været faldende år for år dog lige

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet IP/8/899 Bruxelles, den 9 december 8 EU vedtager et nyt program, som med millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet EU får et nyt program for forbedring af sikkerheden på internettet

Læs mere

DOWNLOAD PRÆSENTATION MM. PÅ: WWW.GNIST.COM/BREAKPOINT. Styrker i arbejdslivet

DOWNLOAD PRÆSENTATION MM. PÅ: WWW.GNIST.COM/BREAKPOINT. Styrker i arbejdslivet DOWNLOAD PRÆSENTATION MM. PÅ: WWW.GNIST.COM/BREAKPOINT Styrker i arbejdslivet Styrker & innovation Når ens karakterstyrker er i spil svarer 59% at de får de bedste ideer på jobbet. Modsat er svaret blandt

Læs mere

NÅR HR SKABER BUNDLINJE

NÅR HR SKABER BUNDLINJE NÅR HR SKABER BUNDLINJE Mennesker & forretning Netværks- og kompetenceudviklingsforløb for HR chefer og erfarne HR-konsulenter HR spiller en central rolle i opnåelsen af de nordjyske virksomheders forretningsmæssige

Læs mere

Ledelse og management

Ledelse og management Kompetenceramme Kompetencer inden for Ledelse og management Kompetenceområdet for ledelsen består af de kompetencer, der er relateret til adfærd med fokus på at lede, motivereog udvikle menneskelige ressourcer

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

De fire løsninger til Vision Gammelsø. HTK Innovation Camp den 9. juni 2011

De fire løsninger til Vision Gammelsø. HTK Innovation Camp den 9. juni 2011 De fire løsninger til Vision Gammelsø HTK Innovation Camp den 9. juni 2011 29 interne medarbejdere fra HTK udvikler 4 løsninger til Vision Gammelsø på 8 timer med Instant Business Innovation Metoden Dagens

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs?

Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs? Stofmisbrug 2012 Bedre behandling for færre penge Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs? Kurt Klaudi Klausen, professor og leder af Master of Public Management

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

Guide til god lederrekruttering på Københavns Universitet - anbefalinger til god rekruttering af ledere på Købehavns Universitet

Guide til god lederrekruttering på Københavns Universitet - anbefalinger til god rekruttering af ledere på Købehavns Universitet Guide til god lederrekruttering på Københavns Universitet - anbefalinger til god rekruttering af ledere på Købehavns Universitet FORORD Med KU s fælles ledelsesgrundlag God Ledelse på KU er kimen lagt

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Byggepolitisk konference 01032013. Anders Sælan Ass. Partner, MAA, MBV

Byggepolitisk konference 01032013. Anders Sælan Ass. Partner, MAA, MBV Byggepolitisk konference 01032013 Anders Sælan Ass. Partner, MAA, MBV SKAK > Regler og spillere ændres ikke > Brættet er stabilt > Fast vekslende mønster - jeg trækker/ du venter - pause du trækker/jeg

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Forord til dansk udgave:

Forord til dansk udgave: RUSK op I DIN KREATIVITET 5 Forord til dansk udgave: Du behøver ikke at læse bogen fra ende til anden. Du kan anvende den som opslagsbog og udvælge afsnit og kaste dig over den beskrevne kreative teknik.

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Information til virksomheden om praktik på markedsføringsøkonomuddannelsen

Information til virksomheden om praktik på markedsføringsøkonomuddannelsen Information til virksomheden om praktik på markedsføringsøkonomuddannelsen Kære virksomhed, Tak fordi du sammen med Cphbusiness vil være med til at færdiguddanne vores markedsføringsøkonomer. Her har vi

Læs mere

Introduktion & spilleregler

Introduktion & spilleregler Introduktion & spilleregler - 1 - Indhold... 3 Sådan spilles spillet... 3 Forberedelse... 3 Afdækning... 4 Håndtering... 4 Refleksion... 4 Spillets formål... 5 Spillets tilblivelse... 5 Etiske dilemmaer...

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog:

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog: Medfødt grammatik I slutningen af 1950 erne argumenterede lingvisten Noam Chomsky for, at sprogets generativitet måtte indeholde nogle komplekse strukturer. Chomskys argumentation bestod primært af spørgsmålet

Læs mere

Kommunikation & anerkendelse (grundlæggende kursus)

Kommunikation & anerkendelse (grundlæggende kursus) VUC Erhverv Kommunikation & anerkendelse (grundlæggende kursus) Arbejdet med anerkendelse tager udgangspunkt i evnen til at se og handle ud fra tingene, som de er. Derfor er anerkendende kommunikation

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

Omsorg for arbejdstiden? Digital arbejdstidsplanlægning i sygehusvæsenet Et kvalitativt studie.

Omsorg for arbejdstiden? Digital arbejdstidsplanlægning i sygehusvæsenet Et kvalitativt studie. Omsorg for arbejdstiden? Digital arbejdstidsplanlægning i sygehusvæsenet Et kvalitativt studie. Karin Hammer-Jakobsen Jordemoder, MPH November 2011 Vejleder: Henriette Langstrup, Adjunkt, Afd. for Sundhedstjensteforskning,

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

Turistoplevelsen i morgendagens oplevelsessamfund

Turistoplevelsen i morgendagens oplevelsessamfund Turistoplevelsen i morgendagens oplevelsessamfund Dansk Turismefremmes turistkonference 19. april 2012 Christian Have Oplevelsesøkonomiens tre ringe Ring 3: Oplevelser i det øvrige erhvervsliv Ring 2:

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Hvil i dig selv og opnå bedre resultater

Hvil i dig selv og opnå bedre resultater Hvil i dig selv og opnå bedre resultater Autenticitet og integritet Lederne Nordsjælland 6. Juni 2012 - Rikke Hartmann-Bossen Hvor vil du hen med dit Lederskab? Workshop nr. 2: Hvil i dig selv og opnå

Læs mere

Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv

Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv www.pwc.dk Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv Medarbejderne er virksomhedens største aktiv og udgør samtidig dens største, potentielle risiko. En virksomheds kultur er defineret

Læs mere

udenfor det virvar af sociale, intellektuelle og erfaringsbaserede snærende mønstre vi normalt er underlagt n

udenfor det virvar af sociale, intellektuelle og erfaringsbaserede snærende mønstre vi normalt er underlagt n Bilag 7 Den kreative platform Der er en række forudsætninger, der skal være tilstede for at en kreativ ideudviklingsproces kan finde sted Vi kan betragte et kreativt miljø som en platform, der er hævet

Læs mere

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah:

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah: SLIDE 1 SLIDE 2 Det grænseløse arbejde findes mange steder i vores arbejdsliv i dag og er på mange måder blevet en fastgroet del af den måde, vi organiserer vores arbejdsliv på. Når vi taler om det grænseløse

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Projektleder Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 2. Maj 2012 Mr Side 1 Formål og leverancer Formålet er at udvikle metoder

Læs mere

SKAB IDÉER. Et spil om lokalt iværksætteri

SKAB IDÉER. Et spil om lokalt iværksætteri SKAB IDÉER Et spil om lokalt iværksætteri SPILMANUAL FOR DIG, DER SÆTTER SPILLET I GANG GENERELT Spillet består af en spilmanual, en spilleplade og 13 øvelseskort. Derudover har du denne spilmanual, som

Læs mere

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism)

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism) Billede kritik Eller nærmer billede evaluering, da kritik er negativt ladet på dansk. Man kan også kalde det billede bedømmelse der er mere dansk (Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men

Læs mere

Hvordan flytter Økonomi ud af baglokalet og hen til beslutningsbordet?

Hvordan flytter Økonomi ud af baglokalet og hen til beslutningsbordet? Hvordan flytter Økonomi ud af baglokalet og hen til beslutningsbordet? Hvad er business partnering? Den rolle Økonomi påtager sig for at understøtte forretningen, øge kvaliteten af beslutningsprocessen

Læs mere

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

ugepraksis et billede på dit liv

ugepraksis et billede på dit liv Daisy Løvendahl Personlig rådgiver ugepraksis et billede på dit liv www.daisylovendahl.dk #1. En guide til refleksion og handling Om ugepraksissen Denne ugepraksis er resultatet af megen refleksion og

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Vejledning til opfølgning på APV og trivselsundersøgelsen 2014 på skolerne

Vejledning til opfølgning på APV og trivselsundersøgelsen 2014 på skolerne Vejledning til opfølgning på APV og trivselsundersøgelsen 2014 på skolerne Kære arbejdsmiljøgruppe I har nu modtaget en rapport med resultaterne af jeres trivselsundersøgelse og en rapport med kommentarerne

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter.

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Indholdsfortegnelse: 1. Problemformulering 2 2. Quinuasagen. 2

Læs mere

DNA. Accelerate your future

DNA. Accelerate your future DNA MANIFEST KPH vil styrke iværksætteri med fokus på social, kulturel og miljømæssig værdi i samfundet. KPH er mere end et kontorfællesskab for sociale, kulturelle og miljømæssige iværksættere. KPH er

Læs mere

Sell in May? 13. oktober 2015. Af Peter Rixen Senior Porteføljemanager peter.rixen@skandia.dk 2.0% 1.5% 1.0% 0.5% 0.0% -0.5% -1.0%

Sell in May? 13. oktober 2015. Af Peter Rixen Senior Porteføljemanager peter.rixen@skandia.dk 2.0% 1.5% 1.0% 0.5% 0.0% -0.5% -1.0% Sell in May? Af Peter Rixen Senior Porteføljemanager peter.rixen@skandia.dk Det er ikke kun vejret, som har vist sig fra den kedelige side denne sommer. Aktiemarkedet har været ramt af en koldfront, der

Læs mere

Opnå en god dialog med boligejeren

Opnå en god dialog med boligejeren Opnå en god dialog med boligejeren Kommunikationsguide til BedreBolig-rådgivere 26. marts 2014 Indhold 1. Formål...3 2. Generelt om kommunikation med boligejeren...4 2.1 Kropssprog...4 2.2 Aktiv lytning...4

Læs mere

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 4 Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Indholdsfortegnelse Indledning 2 Reformarbejdet

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere