Af professor emeritus Kenneth E. Bailey

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Af professor emeritus Kenneth E. Bailey"

Transkript

1 Af professor emeritus Kenneth E. Bailey Den opsøgende far 1 Resume: Artiklen belyser lignelsen i Luk 15, der ofte kaldes for den fortabte søn. Ud fra et omfattende kendskab til livet i Mellemøsten, opnået gennem 40 års studier og liv i området, søges en mere autentisk forståelse af lignelsen, og det viser sig, at budskabet bedre karakteriseres under overskriften den opsøgende far. Hvad vi bør vide om denne ofte misforståede nærorientalske lignelse. Jeg var lamslået. Det var i 1958 i Jerusalem. En britisk teolog og gejstlig, dr. Kenneth Cragg, forelæste over middelalderens disputationer mellem muslimer og kristne. Han havde netop påpeget at den tids muslimske teologer elskede at citere lignelsen om den fortabte søn som bevis over for de kristne. Årsagen var, at denne fortælling drejer sig om en søn der forlader sin far (Gud), rejser til et fjernt land, kommer i vanskeligheder, beslutter sig for at vende hjem og bliver ved sin hjemkomst budt velkommen - og man fejrer hans hjemkomst. Han behøver ingen inkarnation og ingen forsoning, intet kors og ingen frelse. Der er ingen mellemmand mellem de to. Han vender simpelthen hjem, og hans far tager imod ham. Ergo: Jesus er en god muslim. Fyrre år senere er jeg ikke kommet mig over chokket. Ja, i virkeligheden blev den forelæsning begyndelsen på min personlige pilgrimsfærd ind i Jesus af Nazarets tankeverden med denne berømte tekst som vejkort. Blev der overhovedet givet et svar på denne århundredgamle muslimske udfordring? Denne fortælling har hårdt brug for at blive reddet fra vor fortrolighed med den og fra sit traditionelle kulturelle fangenskab. I århundreder har vi i Vesten læst fortællingen i lyset af vore egne kulturelle forudsætninger, hvilket har taget brodden af den. Jeg tilbragte det meste af min barndom i Egypten, og fra 1955 til 1995 boede jeg og min familie i Egypten, Libanon, Jerusalem og på Cypern, hvor jeg underviste i Det Nye Testamente på præsteseminarier og forskningsinstitutter. I hele mit voksenliv har det været mit privilegium at studere Det Nye Testamente mens jeg har boet og undervist i Mellemøsten. Ja, da jeg for alvor begyndte at interessere mig for den traditionelle nærorientalske kultur som Jesus er en del af, begyndte lignelsen om faderen og hans to fortabte sønner at lukke sig op for mig på en ny og spændende måde. I lyset af denne kultur, som vi har adgang til gennem tidlige jødiske og østkristne kilder, kan der findes svar på den oprindelige udfordring som min pilgrimsfærd begyndte med. Kort sagt - er inkarnationen og forsoningen en del af denne centrale lignelse? Ja, de er. Og jeg skal forsøge at forklare hvorfor. Lukas trilogi Denne lignelse må ses som tredje del af en trilogi i Lukas 15. Farisæerne protesterer over for Jesus: Den mand tager imod syndere og spiser sammen med dem. Den Babylonske 1 Fra Christianity Today: Oct. nr. 26, 1998 ICQUS nr. 1,

2 Kenneth E. Bailey Talmud gør det klart at rabbinere ikke spiste sammen med am-ha arets (jævne folk), som ikke tog det så nøje med at holde loven. Lukas skriver: Men han fortalte dem [farisæerne] denne lignelse [ental]. Hvad der herefter følger, er de tre lignelser om det mistede får, den tabte mønt og de to fortabte sønner (Den Fortabte Søn). Vi ser altså at Lukas opfattede dem som tre dele af én og samme lignelse. En hyrde betaler en pris for at finde og bringe et mistet får tilbage. Kvinden gør det samme for sin mønt. I disse to fortællinger er det klart at Jesus er den gode hyrde og den gode kvinde, hvilket stiller et spørgsmål til den tredje fortælling: Er han også den gode far? Og er denne tredje fortælling en parallel til de første to fortællinger i den henseende at faderen betaler en høj pris for at finde og bringe sin søn/sine sønner tilbage? For at kunne besvare disse spørgsmål, som peger på de større spørgsmål om forsoning og inkarnation, må mindst 14 sider af lignelsen reddes fra den traditionelle tolkning. 1. Anmodningen. Den yngste søn anmoder om at få sin arv mens hans far stadig er i live og ved godt helbred. I en traditionel nærorientalsk kultur er dette det samme som at sige: Far, jeg er utålmodig efter, at du skal dø! Hvis faderen er en traditionel nærorientalsk far, vil han give sønnen et slag i ansigtet og jage ham bort fra hjemmet. Der er vist ingen steder i verden hvor dette ikke er en uhyrlig anmodning. Den fortabte søn er ikke bare en stor knægt der vil ind til den store by for at blive rig og berømt. Nej, denne søn fremsætter en anmodning som er utilstedelig, især i den nærorientalske kultur. Faderen forventes at afvise den - hvis han er en nærorientalsk patriark. Men det er han i virkeligheden ikke, hvilket bringer os til næste punkt. 2. Faderens gave. Faderen giver den fortabte søn ret til at gøre hvad han vil, med sin del af ejendommen. Fem gange i lignelsen opfører faderen sig ikke som en traditionel nærorientalsk patriark. Dette er første eksempel. Arven er af en betragtelig størrelse. Dette er en velhavende familie som har en hjord fedekalve og en flok geder. Vi ser også at der er tjenere/slaver. Huset rummer blandt andet en festsal med plads til så mange gæster som på én aften kan sætte en fedekalv til livs. Man har lejet professionelle musikere og dansere til festmiddagen. Faderen er en respekteret mand i lokalsamfundet, og derfor tager man imod hans indbydelse. At overdrage sine arvinger arven er en alvorlig sag, hvilket en far kun ville gøre når døden nærmede sig. Endvidere samlede den yngste alt sit sammen eller omsatte det i kontanter, som det også kan oversættes. Dette betyder, at han solgte sin del af slægtsgården. Da dette sker, bliver dette tragiske familieopgør offentligt kendt, og familien bliver vanæret i omverdenens øjne. Jødisk lov i det første århundrede muliggjorde delingen af en arv (hvis faderen var indforstået med at foretage en sådan deling), men tillod ikke børnene at sælge før faderen var død. Den anden afvigelse fra normen består i at faderen giver sønnen arven og retten til at sælge, selv om han ved, at denne ret vil vanære familien i omgivelsernes øjne. Derfor er det helt fra begyndelsen af lignelsen klart, at Jesus ikke bruger en nærorientalsk patriark som model for Gud. I den vestlige verden i dag er dette netop hvad Jesus ofte beskyldes for at have gjort. Men det er ikke tilfældet. Han har tværtimod sprængt alle det nærorientalske patriarkats grænser ved at skabe dette faderbilllede. Ingen menneskelig far er en adækvat model 12 ICQUS nr. 1, 1999

3 for Gud. Jesus ved dette og løfter faderskikkelsen op over dens menneskelige begrænsninger og omformer den så den kan bruges som model for Gud. 3. Det hastige salg. Den fortabte søn sælger hurtigt ( nogle dage senere ). Det er han nødt til. I landsbyen tiltager vreden imod ham fordi han har bragt skam over sin far og hele sin slægt ved at tilbyde en stor del af slægtsgården til salg mens hans raske far stadig driver den. Han er nødt til at afslutte handelen og komme ud af byen så hurtigt som muligt. Det er værd at lægge mærke til, at jødisk lov ikke tillod en sådan handel. Den fortabte søn er ligeglad. 4. Qetsatsah-ceremonien. Fra Den Jerusalemitiske Talmud ved vi, at jøderne på Jesu tid havde en metode til at straffe en jødisk dreng som mistede familiearven til hedninger. Den blev kaldt qetsatsahceremonien. Rædslen over et sådant tab afspejles også i Dødehavsrullerne. En person der i den grad havde skuffet de forventninger som lokalsamfundet stillede til ham, ville møde qetsatsah-ceremonien dersom han vovede at komme tilbage til sin hjemby. Ceremonien var enkel. Indbyggerne i landsbyen ville komme med en stor lerkrukke, fylde den med brændte nødder og brændt korn og knuse den for øjnene af den skyldige. Mens dette skete, ville de forsamlede råbe: NN er udelukket fra sit folk. Fra dette øjeblik ville landsbyen ikke have noget med den egensindige unge mand at gøre. Ud fra forskellige henvisninger til denne ceremoni ser det ud til at dette band var mere omfattende end udelukkelsen som Amish-folket i Pennsylvania praktiserer. Et medlem af Amish-folket som er blevet udelukket, kan i det mindste spise ved et bord for sig selv. Et jødisk band i det først århundrede ser ud til at have været et totalt forbud mod enhver form for kontakt med den der havde forsyndet sig mod landsbyens uskrevne æresbegreber. Da den fortabte søn forlader landsbyen, ved han, at han ikke må sætte pengene til blandt hedningerne. Det gør han. I landet langt borte lever han blandt hedninger. De holder svin! 5. Et liv i ødselhed. Ofte beskyldes den fortabte søn for at have levet et udsvævende liv eller et vildt liv. Imidlertid antyder det anvendte græske adjektiv ikke noget umoralsk. (Syriske og arabiske oversættelser har i atten århundreder været opmærksomme på denne subtile detalje). Jesus antyder ikke hvordan den fortabte søn ødte sin formue. Vi får blot at vide at han var en ødeland. Ved fortællingens afslutning anklager den ældste søn sin bror for at have ødslet pengene på skøger. Men han er lige kommet ind fra marken og ved ikke noget. Det er tydeligt at han er interesseret i at overdrive broderens nederlag. Spændingen i fortællingen forsvinder når udtryk som udsvævende liv eller vildt liv optræder i teksten. 6. Søgen efter arbejde. Når pengene er brugt op, ville det være naturligt for den fortabte søn at vende hjem. Men han har brudt reglerne. Han ved at qetsatsah-ceremonien venter ham hvis han vender tilbage til landsbyen. Derfor er det ham alt om at gøre at skaffe pengene til veje. For at dette skal lykkes, behøver han et betalt arbejde. To gange forsøger han at få et. Første forsøg går ud på at passe svin i landet langt borte. Det andet er en strategi han overvejer aftenen før sin hjemkomst. Disse to planer må vi undersøge nærmere. ICQUS nr. 1,

4 Kenneth E. Bailey Den første plan, at røgte svin, virker ikke. Dette fremgår tydeligt af teksten: ingen gav ham noget. Denne lignelse er meget knap i sin formulering. Alle udtryk er valgt med omhu og har en præcis mening. Som svinerøgter får den fortabte søn føden, men ingen løn derudover. De jødiske læsere i det første århundrede ved, at den fortabte søn må tjene de penge igen som han satte over styr, hvis han skal undgå qetsatsah-ceremonien. Da hans første forsøg er slået fejl, har han endnu én mulighed tilbage - han vil gå hjem, få jobtræning og tjene penge. For at blive accepteret til den jobtræning er det nødvendigt at hans far siger god for ham. Men hvordan skal han overbevise sin far om, at han endnu en gang bør vise ham tillid? 7. Den selviske plan. Den teologisk set mest skadelige traditionelle misforståelse i denne lignelse er formentlig den almindelige forståelse af udtrykket han gik i sig selv. Dette er længe blevet tolket som om det betød at han angrede eller han omvendte sig. En sådan læsning tager skarpheden ud af teksten og ødelægger den teologiske enhed i dette kapitel. Den gode hyrde må gennemstrejfe ødemarken for at finde sit får. Han vender ikke tilbage til landsbyen og venter på at fåret skal komme hjem og stå og bræge ved leddet til fårefolden. Den gode kvinde tænder et lys og leder ivrigt efter den tabte mønt. Hun fortsætter ikke med sine gøremål i huset i forventningen om at mønten af sig selv skal springe op fra en sprække i gulvet og lande på køkkenbordet. De to første fortællinger er med andre ord augustinske. Fåret og mønten skal reddes. Men hvis det lykkes den fortabte søn ved egne anstrengelser at komme hjem, så er den tredje fortælling pelagiansk eller i det mindste semi-pelagiansk. Det vil sige: den lærer at mennesket ikke hæmmes af arvesynden eller en fordærvet vilje, men at det ved sin egen anstrengelse, uden den guddommelige nåde, kan gøre noget for sin frelse. I den første fortælling er det mistede får et symbol på omvendelse, og omvendelse ses da som accept af at blive fundet. Den anden fortælling bekræfter denne definition. Men hvis den fortabte søn i sandhed omvender sig i landet langt borte og selv kæmper sig hjem igen, så modsiger Jesus sig selv. Sådan som den tredje fortælling traditionelt bliver forstået, modsiger den de to første. Enten er Jesus teologisk uklar, eller også er omvendelse et elastisk begreb der kan tolkes både augustinsk og pelagiansk. Jeg finder begge muligheder uacceptable. Findes der et alternativ? Ved at fortælle lignelsen om den gode hyrde henleder Jesus opmærksomheden på Salme 23, som også har et mistet får og en god hyrde. Det centrale udsagn står i vers 3, som man traditionelt har oversat han giver mig kraft på ny. Dette har man ofte forstået sådan: Jeg var nedtrykt, men Herren gav mig nyt mod. Denne betydning indgår givetvis også i salmistens intention. Men i den hebraiske tekst står der yashubib nefshi, hvilket bogstaveligt betyder han bringer mig tilbage eller han får mig til at vende om. Det er tydeligt at salmisten er faret vild, og Gud, den gode hyrde, bringer ham tilbage til de rette stier. Når man læser den fortabte søns udsagn i dette lys, fremkommer en ny mening. Salmisten troede at det var Gud der bragte ham tilbage (til Gud) og fik ham til at vende om. Den fortabte søn har i sinde selv at klare sit problem - han gik i sig selv. Verbet for at vende om 14 ICQUS nr. 1, 1999

5 forekommer ikke! Den lange, rige arabiske oversættelsestradition rummer en række interessante oversættelser af dette centrale udtryk. Nogle har: Han fik en lys idé. Andre oversætter: Han sørgede for sine egne interesser eller Han tænkte ved sig selv. Ingen af disse oversættere så den fortabte søn i landet langt borte som et bodfærdigt menneske. Ja, men hvad så med hans bekendelse? Den bekendelse han havde øvet sig på, lød: Far, jeg har syndet mod himlen og mod dig, og det opfatter man (forståeligt nok) sædvanligvis som ægte omvendelse. Men Jesu tilhørere er farisæere med et godt kendskab til Skriften. De kan genkende den bekendelse som et citat af Farao da denne prøver at manipulere med Moses for at få ham til at ophæve plagerne. Efter den niende plage indvilliger Farao til sidst i at møde Moses, og da Moses kommer til ham, holder han en lignende tale. Alle ved at Farao ikke fortryder noget som helst. Han forsøger simpelthen at få Moses til at føje sig efter sin egen vilje. Vi forstår bedst den fortabte søn når vi ser, at det er det samme han forsøger at gøre. Idet han håber på, at kunne blødgøre sin fars hjerte, har den fortabte søn i sinde at fremlægge sit forslag til, hvordan bruddet mellem dem kan heles: jobtræning. Han vil få sig et vellønnet job så han kan spare op. I øjeblikket vil han ikke bo hjemme. Men når de mistede penge er tilvejebragt, vil han blive i stand til at drøfte forsoning. Det lykkedes ham ikke at få et betalt job i landet langt borte, men nu vil han forsøge at få sin fars opbakning og med den skaffe sig et godt betalt job i nærheden af sit hjem. Han vil alligevel kunne frelse sig selv ved loven. Nåden er ikke nødvendig. Han kan selv klare sig - det tror han i hvert fald! Men er de mistede penge det virkelige problem? I sin enetale i landet langt borte åbner den fortabte søn sit inderste for tilhøreren/læseren. Da han sulter, siger han: her er jeg ved at sulte ihjel. Han mener, at hvis blot han kan skaffe de mistede penge, så vil alt i sidste instans gå i orden igen. I mellemtiden vil han kunne klare sig, og når først han har pengene igen, vil landsbyen atter acceptere ham. Han tænker ikke på faderens knuste hjerte eller på den kval faderen måtte føle ved sin afviste kærlighed. Mens han i landet langt borte taler med sig selv, er der ingen tegn på skam eller anger. Hvis det er en tjener der står foran sin herre, er planen ikke dårlig. Hvis det er en søn der har med sin barmhjertige og kærlige far at gøre, er hans planlagte løsning ikke passende. 8. Vendepunktet. Den fortabte søn forbereder sig på den ydmygende tilbagekomst til landsbyen. Han tænker på qetsatsah-ceremonien og samler alt sit mod for at udholde dens skam. Den smertelige samtale med faderen vil heller ikke blive let. Hans eneste håb er, at hans ydmyge tale vil bevæge faderens hjerte, og at han vil sikre sig sin fars opbakning til at få den læreplads der vil kunne skaffe ham et betalt job. Den fortabte søn forventes ved sin hjemkomst at have gaver med til familien. Men ikke blot vender han tomhændet hjem, han vender hjem som en fiasko efter at have fornærmet sin familie og sin landsby ved sin afrejse. Denne smertelige tilbagerejse udholder han kun af én grund: her er jeg ved at sulte ihjel! Men hvad med faderen? Faderen ved, at det vil gå sønnen ilde. Han venter dag efter dag og stirrer ned ad den travle gade i landsbyen mod den vej i det fjerne, hvor sønnen var forsvundet i overmod og arrogance. Faderen er fuldt ud klar over hvordan hans søn vil blive modtaget i landsbyen når han vender tilbage efter at alt er slået fejl. Derfor lægger faderen også ICQUS nr. 1,

6 Kenneth E. Bailey en plan: at nå sin søn før denne når landsbyen. Faderen ved, at hvis det lykkes ham offentligt at opnå forsoning med sin søn, vil ingen i landsbyen behandle ham dårligt. Ingen vil vove at foreslå at qetsatsah-ceremonien skal iværksættes. Faderen ser ham mens han endnu var langt borte. Den store afstand er åndelig mere end den er fysisk. Hvis den fortabte søn tror at han ved at tjene penge kan ordne forholdet til sin far, så er han endnu langt borte! Udtrykket er lånt fra Es 57,19, hvor Gud lover fred for den, der er langt borte, og for den, der er nær. Dette er nøjagtig, hvad faderen sætter sig for at gøre. Ved en stor dramatisk handling vil han tilbyde fred til den, der er langt borte, og derefter koncentrere sig om at skabe fred med den, som er nær (den ældste bror). Og derfor bryder faderen for tredje gang med den adfærd der forventes af en nærorientalsk patriark. Han tager fat i sømmen på sin fodside kappe og løber af sted for at byde sin søn, svinerøgteren, velkommen hjem. Han falder ham om halsen og kysser ham før han hører sønnens forberedte tale. Faderen viser ikke sin kærlighed som svar på sønnens bekendelse. Tværtimod, ud af sin egen kærlighed giver han afkald på sin værdighed og tager en tjeners skikkelse på sig og løber sin søn i møde for at de kan blive forsonet. Traditionelle nærorientalere i lange kapper løber ikke offentligt. At gøre dette er dybt ydmygende. Denne far løber, og sønnen er forbløffet. Han er overvældet og kan kun fremsige første del af sin forberedte tale, som nu antager en ny mening. Han erklærer at han har syndet, og at han ikke længere er værdig at kaldes søn. Ved at udelade tredje del af talen indrømmer han at han ikke har nogen gode idéer til, hvordan deres forhold kan genoprettes. Han prøver ikke længere på at opnå fordele af sin far. Faderen afbryder ikke sin yngste søn. I stedet for sker der det, at den fortabte søn fatter et andet sind, og i et øjebliks ægte omvendelse accepterer han at blive fundet. 9. Faderen opfører sig som en mor. En traditionel orientalsk patriark ville man forvente blev siddende i storslået isolation i huset for at høre hvad den egensindige knægt havde at sige til sit forsvar. Moderen kunne løbe ned ad vejen og overdænge drengen med kys. Vi ved at Gud er ånd og derfor hverken er hankøn eller hunkøn. Men Gud er også personlig, og Gud er én. Jesus har en tusind år gammel fint afstemt hellig tradition til sin rådighed. Profeterne kaldte Gud Fader og beskrev den fader i delvis kvindelige kategorier. Udtryksmåden fremhævede Gud som en person og Guds enhed for alle troende, mandlige såvel som kvindelige. I Det Gamle Testamente skildres Gud som en far der handler med en mors ømme kærlighed (5 Mos 32,18; Sl 131; Es 42,14; 66,13). Dødehavsrullerne beskriver Gud med det samme billedsprog. Mere end 200 gange kalder Jesus Gud Fader, og i Johannesevangeliet ser vi at den troende må fødes ovenfra. I Johannes Første Brev er den troende født af Gud. Det vil sige: Gud føder i Det Nye Testamente, såvel som han gør det i Det Gamle Testamente (5 Mos 32,18). Også i denne lignelse ser vi at faderen på vejen udviser en mors ømme kærlighed. 10. Kristologi. Da faderen kommer ud for at forsone sig med sønnen, bliver han et symbol på Gud i Kristus. Faderen, som er et symbol på Gud, udvikler sig næsten umærkeligt til et symbol på Jesus. Samme ændring sker der i fortællingen om den gode hyrde. Tre steder i Det 16 ICQUS nr. 1, 1999

7 Gamle Testamente er Gud den gode hyrde som går ud efter sit mistede får (Sl 23,3; Jer 23,1-8; Ez 34). Jesus genfortæller denne klassiske fortælling og introducerer sig selv som dens hovedperson. Farisæerne beklager sig: Den mand tager imod syndere og spiser sammen med dem. Jesus svarer med at fortælle denne fortælling, som i virkeligheden siger: Ja, det er rigtigt at jeg spiser sammen med syndere, men det er meget værre end I forestiller jer! Jeg ikke blot spiser sammen med dem, jeg løber ned af vejen og overdænger dem med kys og trækker dem med ind for at jeg kan spise sammen med dem! Det er tydeligvis sig selv Jesus taler om. Ved afslutningen af fortællingen gør faderen, hvad Jesus gør. En berømt syrisk teolog fra det 11. århundrede, Abdallah Ibn al-tayyib i Bagdad, identificerede faderen i dennes selvhengivende kærlighed på vejen som et symbol på Jesus. Den store nytestamentlige teolog Joachim Jeremias foretog i dette århundrede samme identifikation. Jeg kalder dette hermeneutisk kristologi, hvilket vil sige: Jesus tager et velkendt symbol på Gud og omformer det til et symbol på sig selv. 11. Betydningen af festmiddagen. Der er tre fortolkninger af festmiddagen i lignelsen. Den første gives af faderen, den anden af en lille dreng på gårdspladsen og den tredje af den ældste søn. De to første harmonerer med hinanden. Den tredje står i skarp modsætning til de to første. Mange læsere i vor tid hæfter sig kun ved den tredje. Alle tre fortolkninger må undersøges. Efter at forsoningen er kommet i stand, beordrer faderen en festmiddag. Han siger: Lad os spise og feste. For [her kommer hans begrundelse] min søn her var død, men er blevet levende igen, han var fortabt, men er blevet fundet. Faderen siger ikke: Han var fortabt og er kommet hjem. Derimod læser vi: Han var fortabt, men er blevet fundet. Hvem fandt ham? Det gjorde faderen! Hvor? Ved udkanten af landsbyen! Hvilket vil sige at efter faderens opfattelse var den fortabte søn stadig fortabt og død ved udkanten af landsbyen. Som hyrden måtte gå af sted og måtte betale en høj pris for at finde sit får, og som kvinden måtte lede ivrigt efter sin mønt, sådan ydmygede faderen sig i en kostbar demonstration af en helt uventet kærlighed for at finde og oprejse sin søn. Festmiddagen fejrer, at det lykkedes at finde og at oprejse ham. Og nu til den lille drengs fortolkning. Den ældste søn kommer ind fra marken, og da han hører musikken, kalder han på en pais. Dette græske ord kan have tre betydninger. Den første er søn, hvilket ikke passer ind i denne tekst. Den anden er tjener, karl, hvilket heller ikke passer, eftersom alle tjenestefolkene har travlt med at varte op ved den store festmiddag. Den tredje mulighed er lille dreng. Syriske og arabiske oversættelser har altid valgt dette tredje alternativ. Da den ældste søn nærmer sig hjemmet midt i landsbyen, møder han naturligvis en flok små drenge som ikke er gamle nok til at ligge til bords med de voksne ved festmiddagen. De befinder sig uden for huset hvor de danser til musikken og har det skægt på deres egen larmende facon. Den lille dreng får her samme funktion som koret i et græsk drama. (Vi ved nu at der var et stort græsk teater i Sepphoris, godt 5 km fra Nazaret.) Drengen fortæller tilhøreren/læseren sandheden om hvad der sker i fortællingen. Den ældste søn spørger ham hvad festen drejer sig om, og drengen siger (som jeg ville oversætte det): Din bror er kommet, og din far har slagtet fedekalven, fordi [nu kommer den anden fortolkning] han [faderen] modtog ham [den fortabte søn] med fred! Det ord jeg her oversæt- ICQUS nr. 1,

8 Kenneth E. Bailey ter med fred, er det græske ord hygiaino, som betyder i god behold, ved godt helbred, og som er det ord hvorfra vi har ordet hygiejne. Men i det græske Det Gamle Testamente (Septuaginta) forekommer dette græske ord 14 gange, og uden undtagelse er det en oversættelse af det hebraiske ord shalom, fred. Når en jøde i det første århundrede brugte ordet hygiaino, oversatte han i tankerne ordet shalom, hvilket ganske vist betyder i god behold, men også meget mere. Jeg er sikker på at Jesus brugte ordet shalom i fortællingen. Pointen er at festmiddagen afholdes for at fejre at faderen havde held til at skabe forsoning - shalom - og venner og naboer er kommet for at fejre dette sammen med ham. I stedet for at deltage i en qetsatsahceremoni, hvor man ville vende sig mod sønnen, tager de nu del i glæden over det genoprettede forhold. Drengen på gårdspladsen bekræfter således faderens fortolkning. For begge er festmiddagen en fejring af at faderens bestræbelser for forsoning med sønnen er lykkedes. Ordene i drengens mund, Han tog imod ham... og har i sinde at spise sammen med ham, minder tilhøreren om farisæernes anklage: Den mand [Jesus] tager imod syndere og spiser sammen med dem. Drengens ord bekræfter, at faderen klart har udviklet sig til et symbol på Jesus. Jesus tager imod syndere og spiser sammen med dem. I denne lignelse gør faderen det samme. Vi må også se på den ældste søns fortolkning, som kommer efter at faderen har forsøgt at forsone denne søn med sig. Han siger: Du slagtede fedekalven til ham. Denne påstand er det stik modsatte af hvad drengen netop har fortalt den ældste søn. Det er også det modsatte af faderens erklærede hensigt med festmiddagen. Eftersom den ældste søn modsiger de to tidligere fortolkninger af festmiddagen, må læseren vælge imellem dem. Er festmiddagen til ære for den fortabte søn eller for faderen? Fejrer de at den fortabte søns bestræbelser for ved egen hjælp at komme hjem er lykkedes? Eller fejrer de snarere at faderens bestræbelser for at skabe shalom (hvilket havde så store omkostninger for ham) har båret frugt? Det har i fyrre år været min opfattelse at moderne læsere af lignelsen som regel ikke er opmærksomme på disse kontraster eller på at der må træffes et valg. Festmiddagen peger hen på nadveren. Vi er ikke i tvivl om, at Jesus er hovedpersonen ved det hellige festmåltid, og at det ikke er synderne der er i centrum for opmærksomheden. Den ældste brors selvretfærdighed bliver til farvede brilleglas hvorigennem, han ser verden. Det eneste han kan forstå, er at den fortabte søn satte pengene over styr, og at han nu er blevet forsonet med deres far uden først at have betalt pengene tilbage. Kort sagt, nåde er blevet tilbudt og taget imod - i stedet for lovens krav som kræver at blive opfyldt af synderen. Den ældste søns fortolkning repræsenterer manges opfattelse - dengang og i dag. Men faderens opfattelse af festmiddagen (som støttes af drengens) er den måde Jesus tænker på. Mange finder nåden utrolig. Hvordan kan den være sand? Man får vel hvad man har betalt for, ikke sandt? 12. Den ældste søns vrede. Hvis festmiddagen blot var en fejring af at den fortabte søn var kommet hjem i god behold, ville den ældste søn med det samme gå ind i festsalen. Det ville betyde at den fortabte søns stilling i familien endnu ikke var blevet afgjort. Den ældste søn ville være meget omhyggelig med at hans synspunkt blev repræsenteret når familien skulle drøfte sagerne. Selvfølge- 18 ICQUS nr. 1, 1999

9 lig er de alle (udadtil) glade for at den fortabte søn er kommet helskindet hjem. Det ville være ubehøvlet ikke at glæde sig over det. Men drengen ude på gårdspladsen fortæller den ældste søn, at det alt sammen er overstået. Deres far har allerede forsonet sig med den fortabte søn - og har gjort det uden at lade ham betale for sine synder! Derfor er den ældste søn vred. Han er så vred, at han tager det drastiske skridt at bryde med sin far. At en søn skulle være til stede og dog nægte at deltage i en sådan festmiddag, ville være en uhørt fornærmelse mod hans far. Vi kan prøve at forestille os den situation her i Vesten hvor en ung mand i fuld offentlighed har et højlydt skænderi med sin far midt under en bryllupsfest. Et skænderi er ikke utænkeligt, men ikke offentligt ved en sådan festlig lejlighed. Den ældste søns afvisning af faderens forsoning med den fortabte søn fører ham til at bryde sit forhold til den far der udvirkede det. 13. Faderens reaktion. For fjerde gang går faderen ud over hvad en traditionel patriark ville gøre. For anden gang i løbet af samme dag er han villig til at tilbyde en dyr demonstration af ufortjent kærlighed. Blot sker det denne gang til en lovoverholder, og ikke til en lovovertræder. Nåden gælder begge sønner. I denne kultur ville man forvente, at faderen fortsatte med festen og ignorerede den offentlige fornærmelse. Sin ældste søn kunne han tage sig af senere. Men nej! Efter på det smerteligste at være blevet ydmyget offentligt går faderen ud for at finde endnu en fortabt søn. 14. Den ældste søns reaktion. Den yngste søn accepterede at blive fundet. Han blev overvældet af faderens kærlighed der kostede ham så dyrt, og som nu blev tilbudt ham for intet. I modsætning hertil synes den ikke have gjort noget indtryk på den ældste søn. I stedet for angriber han ubarmhjertigt både sin far og sin bror offentligt. Faderen forventes til sidst at eksplodere og give ordre til en afstraffelse til gengæld for de offentlige fornærmelser. For femte gang bryder han med den patriarkalske kultur. Her har vi ikke at gøre med en usædvanlig far. Her har vi derimod et symbol på Gud. Som Henri Nouwen har skrevet om denne lignelse: Dette er en skildring af Gud, hvis godhed, kærlighed, tilgivelse, omsorg, glæde og medfølelse ingen grænser har. Jesus viser Guds gavmildhed ved at bruge hele det billedsprog som hans kultur har til rådighed, mens han konstant omformer det (The Return of the Prodigal). Hvis den ældste søn tager imod den kærlighed som nu tilbydes ham, vil han blive nødt til at behandle den fortabte søn med samme kærlige accept, hvormed faderen bød svinerøgteren velkommen hjem. Den ældste søn må formes efter den kærlige fars billede der kom til begge slags syndere i skikkelse af en lidende tjener der tilbød en ufortjent og kostbar kærlighed. Er han villig til dette? Det hører vi ikke noget om. På dette tidspunkt befinder tilhørerne sig på scenen og må selv træffe afgørelsen. ICQUS nr. 1,

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 9/6-2013 kl. 11.00 2. søndag efter Trinitatis Tema: Lignelsen om det store festmåltid Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 753

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Guds ret - menneskets ret

Guds ret - menneskets ret Guds ret - menneskets ret Alle dem, som tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn. Joh.1,12. Gennem hele Guds ord - Bibelen - møder vi over alt begreberne ret, retfærd

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6

4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6 4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6 Lad os bede: Kære Herre Jesus Kristus, mød os i dag, og stands os i vores blindhed.

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret Tip rigtige om Menneskesønnen kapitel - Hvad er kristendommens symbol? ) slangen X) lyset ) korset Jesus bliver født i ) Jerusalem X) Betlehem ) Nazaret Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel.

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 12. oktober 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække Salmer DDS 736: Den mørke nat forgangen er Dåb: DDS 448:

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

Jonastegnet Vi begynder med fortællingen om Jonas. Jonas i hvalfiskens bug. Det er en af de mærkeligste fortællinger i det gamle testamente. Der er et præg af eventyr over fortællingen: hvalfisken dukker

Læs mere

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 I det gamle testamente finder vi den store beretning om de to brødre tvillingerne Jakob og Esau. Allerede tidligt i fortællinger om de

Læs mere

Prædiken til nytårsdag 2014 (II)

Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Aroskirken d. 1.1 2014 Læsetekster: Salme 90 og Jakob 4,13-17 Prædikentekst: Matt 6,5-13 Tema: Også i 2014 skal Jesus være Herre. Indledning Nytårsskifte. Eftertænksomhedens

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

Yngste søn: Øhh, far, jeg skal lige spørge dig om noget. Far: Ja, min søn, hvad vil du gerne spørge mig om?

Yngste søn: Øhh, far, jeg skal lige spørge dig om noget. Far: Ja, min søn, hvad vil du gerne spørge mig om? Den fortabte søn Dukketeater Af: Britta Søes Tekst: Luk 15,11-32 Tema: Gud, som den der er Far. Om tilgivelse at have gjort noget dumt og få tilgivelse. Om misundelse. Om at se alle de gaver, vi har fået

Læs mere

2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte.

2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte. 2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte. En dreng skulle fejre sin 7 års fødselsdag. Han gik i 0 kl. og det var første gang han skulle ha sine klassekammerater med hjem.

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

NÅDENS URIMELIGHED. Prædiken af Morten Munch Søndag Septuagesima / 1. feb. 2015 Tekst: Matt 20,1-16

NÅDENS URIMELIGHED. Prædiken af Morten Munch Søndag Septuagesima / 1. feb. 2015 Tekst: Matt 20,1-16 Matt 20,1-16, s.1 Prædiken af Morten Munch Søndag Septuagesima / 1. feb. 2015 Tekst: Matt 20,1-16 NÅDENS URIMELIGHED Først og sidst Vi hører om en vingård, hvor nogle medarbejdere er i gang fra den tidlige

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste.

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 19. april 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. Salmer. DDS 331 Uberørt af byens travlhed.

Læs mere

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn (En del af ritualet - erklæring om, at parret ønsker Guds velsignelse, fadervor og velsignelse - autoriseres.

Læs mere

Rettigheder skal erhverves. De skal være. velerhvervede. Det er ligesom en tankegang, der fylder mere og

Rettigheder skal erhverves. De skal være. velerhvervede. Det er ligesom en tankegang, der fylder mere og Rettigheder skal erhverves. De skal være 3.s.e.trinitatis, 21.6.2015. Domkirken 10: 3 Lovsynger Herren, 435 Aleneste Gud, 289 Nu bede vi, 492 Guds igenfødte, 31 Til himlene. Nadver: 493 Gud Herren så.

Læs mere

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn.

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. (En del af ritualet - tilspørgsel, forkyndelse, fadervor og velsignelse - autoriseres. Den øvrige del af ritualet er vejledende.) Præludium Salme Hilsen

Læs mere

NÅDE. - et lille, men mægtigt ord

NÅDE. - et lille, men mægtigt ord NÅDE - et lille, men mægtigt ord NÅDE ét af de store ord i kristendommen Synd Gud den Almægtige Ondskab Smerte Gud som skaber Lidelse Djævelen Sandhed Forsagelse Helliggørelse Stolthed Skyld Dom Mission

Læs mere

Studie. Kristi genkomst

Studie. Kristi genkomst Studie 14 Kristi genkomst 77 Åbningshistorie Der er mange skilte, der får mig til at grine. Nogle skyldes trykfejl, der giver et helt andet billede end det tiltænkte, f.eks. Levende børn. Andre er bare

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Ungdomsgudstjeneste 1. Febr. 09: Forlad os vor skyld, som også vi forlader

Ungdomsgudstjeneste 1. Febr. 09: Forlad os vor skyld, som også vi forlader Ungdomsgudstjeneste 1. Febr. 09: Forlad os vor skyld, som også vi forlader Af Øjvind Hansen Temaet ved den her gudstjeneste det er som nævnt den femte bøn i Fadervor: Forlad os vor skyld, som også vi forlader

Læs mere

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se.

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. januar 2015 Kirkedag: 2.s.e.H3K Tekst: Joh 2,1-11 Salmer: SK: 22 * 289 * 144 * 474 * 51,1-2 LL: 22 * 447 * 449 * 289 * 144 * 474 * 430 Moses vil gerne

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

Studie. Kristi liv, død & opstandelse

Studie. Kristi liv, død & opstandelse Studie 9 Kristi liv, død & opstandelse 51 Åbningshistorie Napoléon Bonaparte sagde engang: Jeg kender mennesker; og jeg siger jer, Jesus Kristus er ikke noget almindeligt menneske. Mellem ham og enhver

Læs mere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere Studie 1 Guds ord 9 Åbningshistorie Jeg stod bagerst i folkemængden i indkøbscentret og kiggede på trylleshowet. Men min opmærksomhed blev draget endnu mere mod den lille pige ved siden af mig end mod

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne v. Thorkild Schousboe Laursen Denne gudstjeneste er lavet med særligt henblik på Skt. Stefans dag, men med de nødvendige ændringer

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 Salmer: Hinge kl.8.30: 422-417/ 488-372 Vinderslev kl.9.30: 422-417- 515/ 488-428- 372 Thorning kl.11: 422-417-

Læs mere

Jeg er vejen, sandheden og livet

Jeg er vejen, sandheden og livet Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Konfirmandskriftord. Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham Sl. 103, 12-13

Konfirmandskriftord. Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham Sl. 103, 12-13 Konfirmandskriftord Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Så vælg da livet, for at du og dine efterkommere må leve, og elsk

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Klokkeringning Der ringes tre gange med en halv times mellemrum inden gudstjenesten begynder, den sidste ringning sluttes med bedeslagene, som er tre gange

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Mandag d. 25. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 305: Kom, Gud Helligånd,

Læs mere

Vielse af to af samme køn

Vielse af to af samme køn Vielse af to af samme køn PRÆLUDIUM SALME HILSEN Præsten: Herren være med jer! Menigheden: Og med din ånd! eller: Og Herren være med dig! Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herre Jesu Kristi

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

5. søndag efter påske 10. maj 2015

5. søndag efter påske 10. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke (konfirmation) Tema: Faderens kærlighed Salmer: 402, 478; 192, 260, 484, 70 Evangelium: Joh. 16,23b 28 Jesus er udgået fra Faderen, og han er kommet til verden; han forlader verden

Læs mere

Studie. Døden & opstandelsen

Studie. Døden & opstandelsen Studie 13 Døden & opstandelsen 73 Åbningshistorie Et gammelt mundheld om faldskærmsudspring siger, at det er ikke faldet, der slår dig ihjel, det er jorden. Døden er noget, de færreste mennesker glæder

Læs mere

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 16. august 2015 11.s.e. Trin. Lukas 18,9-14 Salmer: 331-444-523 609-747 v.1-4 --- Godmorgen.

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 16. august 2015 11.s.e. Trin. Lukas 18,9-14 Salmer: 331-444-523 609-747 v.1-4 --- Godmorgen. Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 16. august 2015 11.s.e. Trin. Lukas 18,9-14 Salmer: 331-444-523 609-747 v.1-4 Godmorgen. I Slotskirken står vi op, når vi synger salmer, vi sidder ned,

Læs mere

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 2. august 2015 Kirkedag: 9.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,1-9 Salmer: SK: 402 * 292 * 692 * 471,4 * 2 LL: 402 * 447 * 449 * 292 * 692 * 471,4 * 427 Hvis mennesker

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

MED LIVET SOM INDSATS

MED LIVET SOM INDSATS Prædien af Morten Munch 2. s. e. trinitatis / 29. juni 2014 Tekst: Luk 14,25-35 Luk 14,25-35 s.1 MED LIVET SOM INDSATS Provokerende ord; trinitatistidens langfredag Det er snart ferie for de fleste, men

Læs mere

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle Juleaften, domkirken 16.30 : 94 Det kimer nu, 119 Julen har bragt, 104 Et barn er født, 120 Dejlig er jorden. 1.salme, Salutation og kollekt med korsvar, Koret: "Højlovet være han som kommer i Herrens

Læs mere

Studie. Kristi liv, død & opstandelse

Studie. Kristi liv, død & opstandelse Studie 9 Kristi liv, død & opstandelse 54 Åbningshistorie I den grønlandske vinters hårde mørke vil en ung modig inuit måske vandre ud i den bitre kulde for at søge efter mad til sin landsby. Kun bevæbnet

Læs mere

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb 10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb Det er sjældent Jesus græder. Bare to gange hører vi om det. Første gang var, da hans gode ven Lazarus er død. Og anden gang er her,

Læs mere

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn Frugtfaste Faste er en vej til at rense ud i dit liv og åbne din ånd. Her finder du en frugtfaste, som varer 10 dage. Selve programmet, kræver ikke meget af dig, kun at du er frisk på at spise frugt morgen,

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

Kristi liv. Det tror vi

Kristi liv. Det tror vi Studie 1 Guds ord 9 Åbne spørgsmål Har du nogensinde skullet sende en besked til en anden, hvor det ikke er lykkedes pga. en kommunikationsfejl? Hvordan føltes det? Del historien. Forestil dig, at du har

Læs mere

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk Hvordan forstå Fadervor? Af Carsten Hjorth Pedersen Som en hjælp til at forstå, hvad der menes med teksten i Katekismus Updated, gives her nogle forklaringer. I hvert afsnit citeres først teksten fra Katekismus

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG DØDEN SOM EN OVERGANG OPGAVE TIL: TIR NAN OG PUNKT 3 Hvad sker der, når vi dør? Døden er fravær af liv. Livet er en forudsætning for døden. Det, der ikke er eller har været i live, kan heller ikke dø.

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

salmer: 736,747,728,768,656

salmer: 736,747,728,768,656 Prædiken til søndag den 2. august 2015. Den søndag der ligger her midt i højsommeren og hedder noget så tørt som den 9. søndag efter trinitatis. Trinitatis som er hele perioden fra pinse og til 1. søndag

Læs mere

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER Luk 18,9-14 s.1 Prædiken af Morten Munch 11. s. e. trinitatis / 11. august 2013 Tekst: Luk 18,9-14 YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER En karikatur? På bjerget Montmartre (martyrbjerget) i Paris finder

Læs mere

TRO VIRKER ALTID. Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015

TRO VIRKER ALTID. Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015 1 TRO VIRKER ALTID Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015 TROENS 2 BASISELEMENTER 1. Gud er til 2. Gud lønner dem der søger Ham Hebræerbrevet 11:6 Men uden tro er det umuligt at behage ham; for den, som kommer

Læs mere

4. søndag efter trinitatis 28. juni 2015

4. søndag efter trinitatis 28. juni 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Dømmesyge eller barmhjertighed Salmer: 751, 498, 626; 276, 612 Evangelium: Luk. 6,36-42 Døm ikke, fordøm ikke, tilgiv, giv! Det er store ord der møder os i dagens tekst. Det

Læs mere

10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00

10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00 10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00 APPEL TIL 10 + 1 DAGES BØN FOR DANMARK OG NATIONERNE FOR ANDET ÅR I TRÆK er Danmark med i Global Day of Prayer. Denne gang finder det

Læs mere

Bonusspørgsmål: Hvad hed den discipel der blev nummer 12 da Judas Iskariot havde forrådt Jesus og hængt sig selv?

Bonusspørgsmål: Hvad hed den discipel der blev nummer 12 da Judas Iskariot havde forrådt Jesus og hængt sig selv? Opgave 1 Jesus udvalgte sig 12 disciple som fulgte ham mens han vandrede på jorden og senere rejste de ud i verden for at fortælle evangeliet videre. Find navnene Jesu 12 disciple: Bonusspørgsmål: Hvad

Læs mere

Irettesættelse og straf

Irettesættelse og straf 4 TIL SABBATTEN 24. OKTOBER 2015 Irettesættelse og straf Ugens vers Introduktion Helbred mig, Herre, så jeg bliver helbredt, frels mig, så jeg bliver frelst, for du er min lovsang (Jer 17,14). Det, der

Læs mere

Anvend bønnens himmelske gave

Anvend bønnens himmelske gave Ældste Richard G. Scott - De Tolv Apostles Kvorum Anvend bønnens himmelske gave Oprettet: 25. juni 2007 Bøn er vor Faders himmelske gave til enhver sjæl. Denne konference indledtes med det storslåede mormontabernakelkors

Læs mere

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE TIMOTHY KELLER Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE Indhold Friheden ved selvforglemmelse... 7 1. Det menneskelige egos naturlige tilstand... 15 2. En forvandlet selvopfattelse... 25 3. Sådan kan din

Læs mere

11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122

11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122 1 11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122 Åbningshilsen Vi er i kirke på sensommerens sidste dag. Festugen er begyndt,

Læs mere

Prædiken til Mariæ Bebudelse, Luk 1,46-55. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 6. april 2014 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til Mariæ Bebudelse, Luk 1,46-55. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 6. april 2014 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 6. april 2014 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Mariæ Bebudelse, Luk 1,46-55. 2. tekstrække Salmer DDS 71: Nu kom der bud fra englekor Dåb DDS 448: Fyldt af glæde over

Læs mere

Den lille Katekismus. af dr. Martin Luther. 2009 HvadErKristendom

Den lille Katekismus. af dr. Martin Luther. 2009 HvadErKristendom Den lille Katekismus af dr. Martin Luther 2009 HvadErKristendom Indhold De ti bud... 3 Troen... 6 Fadervor... 8 Den hellige dåbs sakramente...11 Alterets sakramente... 13 De ti bud Sådan som en husfader

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække 1 Nollund Kirke. Søndag d. 8. september 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække Salmer DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide DDS 29:

Læs mere

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække Salmer DDS 737: Jeg vil din pris udsjunge DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS

Læs mere

dette hellige Evangelium skriver Evangelisten Lukas Ev.t.9.s.e.tr. 1.rk.luk.16.1-9

dette hellige Evangelium skriver Evangelisten Lukas Ev.t.9.s.e.tr. 1.rk.luk.16.1-9 9.søndag efter trin. 2.august 2015 Gårslev kl.9 Skærup kl.10.30 736-den mørke nat forgangen er 212-den bitre død dig trængte 275- uforsagt vær på vagt... 518- på Guds nåde, i al våde (koral 211 - Herrens

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Hvordan kommer man i Himlen?

Hvordan kommer man i Himlen? Hvordan kommer man i Himlen? Opgave Giv teenagerne nogle få minutters stilhed til at tænke over følgende spørgsmål: Hvis du kunne gå hen til Jesus og stille ham ét spørgsmål, som han straks ville svare

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere