Af professor emeritus Kenneth E. Bailey

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Af professor emeritus Kenneth E. Bailey"

Transkript

1 Af professor emeritus Kenneth E. Bailey Den opsøgende far 1 Resume: Artiklen belyser lignelsen i Luk 15, der ofte kaldes for den fortabte søn. Ud fra et omfattende kendskab til livet i Mellemøsten, opnået gennem 40 års studier og liv i området, søges en mere autentisk forståelse af lignelsen, og det viser sig, at budskabet bedre karakteriseres under overskriften den opsøgende far. Hvad vi bør vide om denne ofte misforståede nærorientalske lignelse. Jeg var lamslået. Det var i 1958 i Jerusalem. En britisk teolog og gejstlig, dr. Kenneth Cragg, forelæste over middelalderens disputationer mellem muslimer og kristne. Han havde netop påpeget at den tids muslimske teologer elskede at citere lignelsen om den fortabte søn som bevis over for de kristne. Årsagen var, at denne fortælling drejer sig om en søn der forlader sin far (Gud), rejser til et fjernt land, kommer i vanskeligheder, beslutter sig for at vende hjem og bliver ved sin hjemkomst budt velkommen - og man fejrer hans hjemkomst. Han behøver ingen inkarnation og ingen forsoning, intet kors og ingen frelse. Der er ingen mellemmand mellem de to. Han vender simpelthen hjem, og hans far tager imod ham. Ergo: Jesus er en god muslim. Fyrre år senere er jeg ikke kommet mig over chokket. Ja, i virkeligheden blev den forelæsning begyndelsen på min personlige pilgrimsfærd ind i Jesus af Nazarets tankeverden med denne berømte tekst som vejkort. Blev der overhovedet givet et svar på denne århundredgamle muslimske udfordring? Denne fortælling har hårdt brug for at blive reddet fra vor fortrolighed med den og fra sit traditionelle kulturelle fangenskab. I århundreder har vi i Vesten læst fortællingen i lyset af vore egne kulturelle forudsætninger, hvilket har taget brodden af den. Jeg tilbragte det meste af min barndom i Egypten, og fra 1955 til 1995 boede jeg og min familie i Egypten, Libanon, Jerusalem og på Cypern, hvor jeg underviste i Det Nye Testamente på præsteseminarier og forskningsinstitutter. I hele mit voksenliv har det været mit privilegium at studere Det Nye Testamente mens jeg har boet og undervist i Mellemøsten. Ja, da jeg for alvor begyndte at interessere mig for den traditionelle nærorientalske kultur som Jesus er en del af, begyndte lignelsen om faderen og hans to fortabte sønner at lukke sig op for mig på en ny og spændende måde. I lyset af denne kultur, som vi har adgang til gennem tidlige jødiske og østkristne kilder, kan der findes svar på den oprindelige udfordring som min pilgrimsfærd begyndte med. Kort sagt - er inkarnationen og forsoningen en del af denne centrale lignelse? Ja, de er. Og jeg skal forsøge at forklare hvorfor. Lukas trilogi Denne lignelse må ses som tredje del af en trilogi i Lukas 15. Farisæerne protesterer over for Jesus: Den mand tager imod syndere og spiser sammen med dem. Den Babylonske 1 Fra Christianity Today: Oct. nr. 26, 1998 ICQUS nr. 1,

2 Kenneth E. Bailey Talmud gør det klart at rabbinere ikke spiste sammen med am-ha arets (jævne folk), som ikke tog det så nøje med at holde loven. Lukas skriver: Men han fortalte dem [farisæerne] denne lignelse [ental]. Hvad der herefter følger, er de tre lignelser om det mistede får, den tabte mønt og de to fortabte sønner (Den Fortabte Søn). Vi ser altså at Lukas opfattede dem som tre dele af én og samme lignelse. En hyrde betaler en pris for at finde og bringe et mistet får tilbage. Kvinden gør det samme for sin mønt. I disse to fortællinger er det klart at Jesus er den gode hyrde og den gode kvinde, hvilket stiller et spørgsmål til den tredje fortælling: Er han også den gode far? Og er denne tredje fortælling en parallel til de første to fortællinger i den henseende at faderen betaler en høj pris for at finde og bringe sin søn/sine sønner tilbage? For at kunne besvare disse spørgsmål, som peger på de større spørgsmål om forsoning og inkarnation, må mindst 14 sider af lignelsen reddes fra den traditionelle tolkning. 1. Anmodningen. Den yngste søn anmoder om at få sin arv mens hans far stadig er i live og ved godt helbred. I en traditionel nærorientalsk kultur er dette det samme som at sige: Far, jeg er utålmodig efter, at du skal dø! Hvis faderen er en traditionel nærorientalsk far, vil han give sønnen et slag i ansigtet og jage ham bort fra hjemmet. Der er vist ingen steder i verden hvor dette ikke er en uhyrlig anmodning. Den fortabte søn er ikke bare en stor knægt der vil ind til den store by for at blive rig og berømt. Nej, denne søn fremsætter en anmodning som er utilstedelig, især i den nærorientalske kultur. Faderen forventes at afvise den - hvis han er en nærorientalsk patriark. Men det er han i virkeligheden ikke, hvilket bringer os til næste punkt. 2. Faderens gave. Faderen giver den fortabte søn ret til at gøre hvad han vil, med sin del af ejendommen. Fem gange i lignelsen opfører faderen sig ikke som en traditionel nærorientalsk patriark. Dette er første eksempel. Arven er af en betragtelig størrelse. Dette er en velhavende familie som har en hjord fedekalve og en flok geder. Vi ser også at der er tjenere/slaver. Huset rummer blandt andet en festsal med plads til så mange gæster som på én aften kan sætte en fedekalv til livs. Man har lejet professionelle musikere og dansere til festmiddagen. Faderen er en respekteret mand i lokalsamfundet, og derfor tager man imod hans indbydelse. At overdrage sine arvinger arven er en alvorlig sag, hvilket en far kun ville gøre når døden nærmede sig. Endvidere samlede den yngste alt sit sammen eller omsatte det i kontanter, som det også kan oversættes. Dette betyder, at han solgte sin del af slægtsgården. Da dette sker, bliver dette tragiske familieopgør offentligt kendt, og familien bliver vanæret i omverdenens øjne. Jødisk lov i det første århundrede muliggjorde delingen af en arv (hvis faderen var indforstået med at foretage en sådan deling), men tillod ikke børnene at sælge før faderen var død. Den anden afvigelse fra normen består i at faderen giver sønnen arven og retten til at sælge, selv om han ved, at denne ret vil vanære familien i omgivelsernes øjne. Derfor er det helt fra begyndelsen af lignelsen klart, at Jesus ikke bruger en nærorientalsk patriark som model for Gud. I den vestlige verden i dag er dette netop hvad Jesus ofte beskyldes for at have gjort. Men det er ikke tilfældet. Han har tværtimod sprængt alle det nærorientalske patriarkats grænser ved at skabe dette faderbilllede. Ingen menneskelig far er en adækvat model 12 ICQUS nr. 1, 1999

3 for Gud. Jesus ved dette og løfter faderskikkelsen op over dens menneskelige begrænsninger og omformer den så den kan bruges som model for Gud. 3. Det hastige salg. Den fortabte søn sælger hurtigt ( nogle dage senere ). Det er han nødt til. I landsbyen tiltager vreden imod ham fordi han har bragt skam over sin far og hele sin slægt ved at tilbyde en stor del af slægtsgården til salg mens hans raske far stadig driver den. Han er nødt til at afslutte handelen og komme ud af byen så hurtigt som muligt. Det er værd at lægge mærke til, at jødisk lov ikke tillod en sådan handel. Den fortabte søn er ligeglad. 4. Qetsatsah-ceremonien. Fra Den Jerusalemitiske Talmud ved vi, at jøderne på Jesu tid havde en metode til at straffe en jødisk dreng som mistede familiearven til hedninger. Den blev kaldt qetsatsahceremonien. Rædslen over et sådant tab afspejles også i Dødehavsrullerne. En person der i den grad havde skuffet de forventninger som lokalsamfundet stillede til ham, ville møde qetsatsah-ceremonien dersom han vovede at komme tilbage til sin hjemby. Ceremonien var enkel. Indbyggerne i landsbyen ville komme med en stor lerkrukke, fylde den med brændte nødder og brændt korn og knuse den for øjnene af den skyldige. Mens dette skete, ville de forsamlede råbe: NN er udelukket fra sit folk. Fra dette øjeblik ville landsbyen ikke have noget med den egensindige unge mand at gøre. Ud fra forskellige henvisninger til denne ceremoni ser det ud til at dette band var mere omfattende end udelukkelsen som Amish-folket i Pennsylvania praktiserer. Et medlem af Amish-folket som er blevet udelukket, kan i det mindste spise ved et bord for sig selv. Et jødisk band i det først århundrede ser ud til at have været et totalt forbud mod enhver form for kontakt med den der havde forsyndet sig mod landsbyens uskrevne æresbegreber. Da den fortabte søn forlader landsbyen, ved han, at han ikke må sætte pengene til blandt hedningerne. Det gør han. I landet langt borte lever han blandt hedninger. De holder svin! 5. Et liv i ødselhed. Ofte beskyldes den fortabte søn for at have levet et udsvævende liv eller et vildt liv. Imidlertid antyder det anvendte græske adjektiv ikke noget umoralsk. (Syriske og arabiske oversættelser har i atten århundreder været opmærksomme på denne subtile detalje). Jesus antyder ikke hvordan den fortabte søn ødte sin formue. Vi får blot at vide at han var en ødeland. Ved fortællingens afslutning anklager den ældste søn sin bror for at have ødslet pengene på skøger. Men han er lige kommet ind fra marken og ved ikke noget. Det er tydeligt at han er interesseret i at overdrive broderens nederlag. Spændingen i fortællingen forsvinder når udtryk som udsvævende liv eller vildt liv optræder i teksten. 6. Søgen efter arbejde. Når pengene er brugt op, ville det være naturligt for den fortabte søn at vende hjem. Men han har brudt reglerne. Han ved at qetsatsah-ceremonien venter ham hvis han vender tilbage til landsbyen. Derfor er det ham alt om at gøre at skaffe pengene til veje. For at dette skal lykkes, behøver han et betalt arbejde. To gange forsøger han at få et. Første forsøg går ud på at passe svin i landet langt borte. Det andet er en strategi han overvejer aftenen før sin hjemkomst. Disse to planer må vi undersøge nærmere. ICQUS nr. 1,

4 Kenneth E. Bailey Den første plan, at røgte svin, virker ikke. Dette fremgår tydeligt af teksten: ingen gav ham noget. Denne lignelse er meget knap i sin formulering. Alle udtryk er valgt med omhu og har en præcis mening. Som svinerøgter får den fortabte søn føden, men ingen løn derudover. De jødiske læsere i det første århundrede ved, at den fortabte søn må tjene de penge igen som han satte over styr, hvis han skal undgå qetsatsah-ceremonien. Da hans første forsøg er slået fejl, har han endnu én mulighed tilbage - han vil gå hjem, få jobtræning og tjene penge. For at blive accepteret til den jobtræning er det nødvendigt at hans far siger god for ham. Men hvordan skal han overbevise sin far om, at han endnu en gang bør vise ham tillid? 7. Den selviske plan. Den teologisk set mest skadelige traditionelle misforståelse i denne lignelse er formentlig den almindelige forståelse af udtrykket han gik i sig selv. Dette er længe blevet tolket som om det betød at han angrede eller han omvendte sig. En sådan læsning tager skarpheden ud af teksten og ødelægger den teologiske enhed i dette kapitel. Den gode hyrde må gennemstrejfe ødemarken for at finde sit får. Han vender ikke tilbage til landsbyen og venter på at fåret skal komme hjem og stå og bræge ved leddet til fårefolden. Den gode kvinde tænder et lys og leder ivrigt efter den tabte mønt. Hun fortsætter ikke med sine gøremål i huset i forventningen om at mønten af sig selv skal springe op fra en sprække i gulvet og lande på køkkenbordet. De to første fortællinger er med andre ord augustinske. Fåret og mønten skal reddes. Men hvis det lykkes den fortabte søn ved egne anstrengelser at komme hjem, så er den tredje fortælling pelagiansk eller i det mindste semi-pelagiansk. Det vil sige: den lærer at mennesket ikke hæmmes af arvesynden eller en fordærvet vilje, men at det ved sin egen anstrengelse, uden den guddommelige nåde, kan gøre noget for sin frelse. I den første fortælling er det mistede får et symbol på omvendelse, og omvendelse ses da som accept af at blive fundet. Den anden fortælling bekræfter denne definition. Men hvis den fortabte søn i sandhed omvender sig i landet langt borte og selv kæmper sig hjem igen, så modsiger Jesus sig selv. Sådan som den tredje fortælling traditionelt bliver forstået, modsiger den de to første. Enten er Jesus teologisk uklar, eller også er omvendelse et elastisk begreb der kan tolkes både augustinsk og pelagiansk. Jeg finder begge muligheder uacceptable. Findes der et alternativ? Ved at fortælle lignelsen om den gode hyrde henleder Jesus opmærksomheden på Salme 23, som også har et mistet får og en god hyrde. Det centrale udsagn står i vers 3, som man traditionelt har oversat han giver mig kraft på ny. Dette har man ofte forstået sådan: Jeg var nedtrykt, men Herren gav mig nyt mod. Denne betydning indgår givetvis også i salmistens intention. Men i den hebraiske tekst står der yashubib nefshi, hvilket bogstaveligt betyder han bringer mig tilbage eller han får mig til at vende om. Det er tydeligt at salmisten er faret vild, og Gud, den gode hyrde, bringer ham tilbage til de rette stier. Når man læser den fortabte søns udsagn i dette lys, fremkommer en ny mening. Salmisten troede at det var Gud der bragte ham tilbage (til Gud) og fik ham til at vende om. Den fortabte søn har i sinde selv at klare sit problem - han gik i sig selv. Verbet for at vende om 14 ICQUS nr. 1, 1999

5 forekommer ikke! Den lange, rige arabiske oversættelsestradition rummer en række interessante oversættelser af dette centrale udtryk. Nogle har: Han fik en lys idé. Andre oversætter: Han sørgede for sine egne interesser eller Han tænkte ved sig selv. Ingen af disse oversættere så den fortabte søn i landet langt borte som et bodfærdigt menneske. Ja, men hvad så med hans bekendelse? Den bekendelse han havde øvet sig på, lød: Far, jeg har syndet mod himlen og mod dig, og det opfatter man (forståeligt nok) sædvanligvis som ægte omvendelse. Men Jesu tilhørere er farisæere med et godt kendskab til Skriften. De kan genkende den bekendelse som et citat af Farao da denne prøver at manipulere med Moses for at få ham til at ophæve plagerne. Efter den niende plage indvilliger Farao til sidst i at møde Moses, og da Moses kommer til ham, holder han en lignende tale. Alle ved at Farao ikke fortryder noget som helst. Han forsøger simpelthen at få Moses til at føje sig efter sin egen vilje. Vi forstår bedst den fortabte søn når vi ser, at det er det samme han forsøger at gøre. Idet han håber på, at kunne blødgøre sin fars hjerte, har den fortabte søn i sinde at fremlægge sit forslag til, hvordan bruddet mellem dem kan heles: jobtræning. Han vil få sig et vellønnet job så han kan spare op. I øjeblikket vil han ikke bo hjemme. Men når de mistede penge er tilvejebragt, vil han blive i stand til at drøfte forsoning. Det lykkedes ham ikke at få et betalt job i landet langt borte, men nu vil han forsøge at få sin fars opbakning og med den skaffe sig et godt betalt job i nærheden af sit hjem. Han vil alligevel kunne frelse sig selv ved loven. Nåden er ikke nødvendig. Han kan selv klare sig - det tror han i hvert fald! Men er de mistede penge det virkelige problem? I sin enetale i landet langt borte åbner den fortabte søn sit inderste for tilhøreren/læseren. Da han sulter, siger han: her er jeg ved at sulte ihjel. Han mener, at hvis blot han kan skaffe de mistede penge, så vil alt i sidste instans gå i orden igen. I mellemtiden vil han kunne klare sig, og når først han har pengene igen, vil landsbyen atter acceptere ham. Han tænker ikke på faderens knuste hjerte eller på den kval faderen måtte føle ved sin afviste kærlighed. Mens han i landet langt borte taler med sig selv, er der ingen tegn på skam eller anger. Hvis det er en tjener der står foran sin herre, er planen ikke dårlig. Hvis det er en søn der har med sin barmhjertige og kærlige far at gøre, er hans planlagte løsning ikke passende. 8. Vendepunktet. Den fortabte søn forbereder sig på den ydmygende tilbagekomst til landsbyen. Han tænker på qetsatsah-ceremonien og samler alt sit mod for at udholde dens skam. Den smertelige samtale med faderen vil heller ikke blive let. Hans eneste håb er, at hans ydmyge tale vil bevæge faderens hjerte, og at han vil sikre sig sin fars opbakning til at få den læreplads der vil kunne skaffe ham et betalt job. Den fortabte søn forventes ved sin hjemkomst at have gaver med til familien. Men ikke blot vender han tomhændet hjem, han vender hjem som en fiasko efter at have fornærmet sin familie og sin landsby ved sin afrejse. Denne smertelige tilbagerejse udholder han kun af én grund: her er jeg ved at sulte ihjel! Men hvad med faderen? Faderen ved, at det vil gå sønnen ilde. Han venter dag efter dag og stirrer ned ad den travle gade i landsbyen mod den vej i det fjerne, hvor sønnen var forsvundet i overmod og arrogance. Faderen er fuldt ud klar over hvordan hans søn vil blive modtaget i landsbyen når han vender tilbage efter at alt er slået fejl. Derfor lægger faderen også ICQUS nr. 1,

6 Kenneth E. Bailey en plan: at nå sin søn før denne når landsbyen. Faderen ved, at hvis det lykkes ham offentligt at opnå forsoning med sin søn, vil ingen i landsbyen behandle ham dårligt. Ingen vil vove at foreslå at qetsatsah-ceremonien skal iværksættes. Faderen ser ham mens han endnu var langt borte. Den store afstand er åndelig mere end den er fysisk. Hvis den fortabte søn tror at han ved at tjene penge kan ordne forholdet til sin far, så er han endnu langt borte! Udtrykket er lånt fra Es 57,19, hvor Gud lover fred for den, der er langt borte, og for den, der er nær. Dette er nøjagtig, hvad faderen sætter sig for at gøre. Ved en stor dramatisk handling vil han tilbyde fred til den, der er langt borte, og derefter koncentrere sig om at skabe fred med den, som er nær (den ældste bror). Og derfor bryder faderen for tredje gang med den adfærd der forventes af en nærorientalsk patriark. Han tager fat i sømmen på sin fodside kappe og løber af sted for at byde sin søn, svinerøgteren, velkommen hjem. Han falder ham om halsen og kysser ham før han hører sønnens forberedte tale. Faderen viser ikke sin kærlighed som svar på sønnens bekendelse. Tværtimod, ud af sin egen kærlighed giver han afkald på sin værdighed og tager en tjeners skikkelse på sig og løber sin søn i møde for at de kan blive forsonet. Traditionelle nærorientalere i lange kapper løber ikke offentligt. At gøre dette er dybt ydmygende. Denne far løber, og sønnen er forbløffet. Han er overvældet og kan kun fremsige første del af sin forberedte tale, som nu antager en ny mening. Han erklærer at han har syndet, og at han ikke længere er værdig at kaldes søn. Ved at udelade tredje del af talen indrømmer han at han ikke har nogen gode idéer til, hvordan deres forhold kan genoprettes. Han prøver ikke længere på at opnå fordele af sin far. Faderen afbryder ikke sin yngste søn. I stedet for sker der det, at den fortabte søn fatter et andet sind, og i et øjebliks ægte omvendelse accepterer han at blive fundet. 9. Faderen opfører sig som en mor. En traditionel orientalsk patriark ville man forvente blev siddende i storslået isolation i huset for at høre hvad den egensindige knægt havde at sige til sit forsvar. Moderen kunne løbe ned ad vejen og overdænge drengen med kys. Vi ved at Gud er ånd og derfor hverken er hankøn eller hunkøn. Men Gud er også personlig, og Gud er én. Jesus har en tusind år gammel fint afstemt hellig tradition til sin rådighed. Profeterne kaldte Gud Fader og beskrev den fader i delvis kvindelige kategorier. Udtryksmåden fremhævede Gud som en person og Guds enhed for alle troende, mandlige såvel som kvindelige. I Det Gamle Testamente skildres Gud som en far der handler med en mors ømme kærlighed (5 Mos 32,18; Sl 131; Es 42,14; 66,13). Dødehavsrullerne beskriver Gud med det samme billedsprog. Mere end 200 gange kalder Jesus Gud Fader, og i Johannesevangeliet ser vi at den troende må fødes ovenfra. I Johannes Første Brev er den troende født af Gud. Det vil sige: Gud føder i Det Nye Testamente, såvel som han gør det i Det Gamle Testamente (5 Mos 32,18). Også i denne lignelse ser vi at faderen på vejen udviser en mors ømme kærlighed. 10. Kristologi. Da faderen kommer ud for at forsone sig med sønnen, bliver han et symbol på Gud i Kristus. Faderen, som er et symbol på Gud, udvikler sig næsten umærkeligt til et symbol på Jesus. Samme ændring sker der i fortællingen om den gode hyrde. Tre steder i Det 16 ICQUS nr. 1, 1999

7 Gamle Testamente er Gud den gode hyrde som går ud efter sit mistede får (Sl 23,3; Jer 23,1-8; Ez 34). Jesus genfortæller denne klassiske fortælling og introducerer sig selv som dens hovedperson. Farisæerne beklager sig: Den mand tager imod syndere og spiser sammen med dem. Jesus svarer med at fortælle denne fortælling, som i virkeligheden siger: Ja, det er rigtigt at jeg spiser sammen med syndere, men det er meget værre end I forestiller jer! Jeg ikke blot spiser sammen med dem, jeg løber ned af vejen og overdænger dem med kys og trækker dem med ind for at jeg kan spise sammen med dem! Det er tydeligvis sig selv Jesus taler om. Ved afslutningen af fortællingen gør faderen, hvad Jesus gør. En berømt syrisk teolog fra det 11. århundrede, Abdallah Ibn al-tayyib i Bagdad, identificerede faderen i dennes selvhengivende kærlighed på vejen som et symbol på Jesus. Den store nytestamentlige teolog Joachim Jeremias foretog i dette århundrede samme identifikation. Jeg kalder dette hermeneutisk kristologi, hvilket vil sige: Jesus tager et velkendt symbol på Gud og omformer det til et symbol på sig selv. 11. Betydningen af festmiddagen. Der er tre fortolkninger af festmiddagen i lignelsen. Den første gives af faderen, den anden af en lille dreng på gårdspladsen og den tredje af den ældste søn. De to første harmonerer med hinanden. Den tredje står i skarp modsætning til de to første. Mange læsere i vor tid hæfter sig kun ved den tredje. Alle tre fortolkninger må undersøges. Efter at forsoningen er kommet i stand, beordrer faderen en festmiddag. Han siger: Lad os spise og feste. For [her kommer hans begrundelse] min søn her var død, men er blevet levende igen, han var fortabt, men er blevet fundet. Faderen siger ikke: Han var fortabt og er kommet hjem. Derimod læser vi: Han var fortabt, men er blevet fundet. Hvem fandt ham? Det gjorde faderen! Hvor? Ved udkanten af landsbyen! Hvilket vil sige at efter faderens opfattelse var den fortabte søn stadig fortabt og død ved udkanten af landsbyen. Som hyrden måtte gå af sted og måtte betale en høj pris for at finde sit får, og som kvinden måtte lede ivrigt efter sin mønt, sådan ydmygede faderen sig i en kostbar demonstration af en helt uventet kærlighed for at finde og oprejse sin søn. Festmiddagen fejrer, at det lykkedes at finde og at oprejse ham. Og nu til den lille drengs fortolkning. Den ældste søn kommer ind fra marken, og da han hører musikken, kalder han på en pais. Dette græske ord kan have tre betydninger. Den første er søn, hvilket ikke passer ind i denne tekst. Den anden er tjener, karl, hvilket heller ikke passer, eftersom alle tjenestefolkene har travlt med at varte op ved den store festmiddag. Den tredje mulighed er lille dreng. Syriske og arabiske oversættelser har altid valgt dette tredje alternativ. Da den ældste søn nærmer sig hjemmet midt i landsbyen, møder han naturligvis en flok små drenge som ikke er gamle nok til at ligge til bords med de voksne ved festmiddagen. De befinder sig uden for huset hvor de danser til musikken og har det skægt på deres egen larmende facon. Den lille dreng får her samme funktion som koret i et græsk drama. (Vi ved nu at der var et stort græsk teater i Sepphoris, godt 5 km fra Nazaret.) Drengen fortæller tilhøreren/læseren sandheden om hvad der sker i fortællingen. Den ældste søn spørger ham hvad festen drejer sig om, og drengen siger (som jeg ville oversætte det): Din bror er kommet, og din far har slagtet fedekalven, fordi [nu kommer den anden fortolkning] han [faderen] modtog ham [den fortabte søn] med fred! Det ord jeg her oversæt- ICQUS nr. 1,

8 Kenneth E. Bailey ter med fred, er det græske ord hygiaino, som betyder i god behold, ved godt helbred, og som er det ord hvorfra vi har ordet hygiejne. Men i det græske Det Gamle Testamente (Septuaginta) forekommer dette græske ord 14 gange, og uden undtagelse er det en oversættelse af det hebraiske ord shalom, fred. Når en jøde i det første århundrede brugte ordet hygiaino, oversatte han i tankerne ordet shalom, hvilket ganske vist betyder i god behold, men også meget mere. Jeg er sikker på at Jesus brugte ordet shalom i fortællingen. Pointen er at festmiddagen afholdes for at fejre at faderen havde held til at skabe forsoning - shalom - og venner og naboer er kommet for at fejre dette sammen med ham. I stedet for at deltage i en qetsatsahceremoni, hvor man ville vende sig mod sønnen, tager de nu del i glæden over det genoprettede forhold. Drengen på gårdspladsen bekræfter således faderens fortolkning. For begge er festmiddagen en fejring af at faderens bestræbelser for forsoning med sønnen er lykkedes. Ordene i drengens mund, Han tog imod ham... og har i sinde at spise sammen med ham, minder tilhøreren om farisæernes anklage: Den mand [Jesus] tager imod syndere og spiser sammen med dem. Drengens ord bekræfter, at faderen klart har udviklet sig til et symbol på Jesus. Jesus tager imod syndere og spiser sammen med dem. I denne lignelse gør faderen det samme. Vi må også se på den ældste søns fortolkning, som kommer efter at faderen har forsøgt at forsone denne søn med sig. Han siger: Du slagtede fedekalven til ham. Denne påstand er det stik modsatte af hvad drengen netop har fortalt den ældste søn. Det er også det modsatte af faderens erklærede hensigt med festmiddagen. Eftersom den ældste søn modsiger de to tidligere fortolkninger af festmiddagen, må læseren vælge imellem dem. Er festmiddagen til ære for den fortabte søn eller for faderen? Fejrer de at den fortabte søns bestræbelser for ved egen hjælp at komme hjem er lykkedes? Eller fejrer de snarere at faderens bestræbelser for at skabe shalom (hvilket havde så store omkostninger for ham) har båret frugt? Det har i fyrre år været min opfattelse at moderne læsere af lignelsen som regel ikke er opmærksomme på disse kontraster eller på at der må træffes et valg. Festmiddagen peger hen på nadveren. Vi er ikke i tvivl om, at Jesus er hovedpersonen ved det hellige festmåltid, og at det ikke er synderne der er i centrum for opmærksomheden. Den ældste brors selvretfærdighed bliver til farvede brilleglas hvorigennem, han ser verden. Det eneste han kan forstå, er at den fortabte søn satte pengene over styr, og at han nu er blevet forsonet med deres far uden først at have betalt pengene tilbage. Kort sagt, nåde er blevet tilbudt og taget imod - i stedet for lovens krav som kræver at blive opfyldt af synderen. Den ældste søns fortolkning repræsenterer manges opfattelse - dengang og i dag. Men faderens opfattelse af festmiddagen (som støttes af drengens) er den måde Jesus tænker på. Mange finder nåden utrolig. Hvordan kan den være sand? Man får vel hvad man har betalt for, ikke sandt? 12. Den ældste søns vrede. Hvis festmiddagen blot var en fejring af at den fortabte søn var kommet hjem i god behold, ville den ældste søn med det samme gå ind i festsalen. Det ville betyde at den fortabte søns stilling i familien endnu ikke var blevet afgjort. Den ældste søn ville være meget omhyggelig med at hans synspunkt blev repræsenteret når familien skulle drøfte sagerne. Selvfølge- 18 ICQUS nr. 1, 1999

9 lig er de alle (udadtil) glade for at den fortabte søn er kommet helskindet hjem. Det ville være ubehøvlet ikke at glæde sig over det. Men drengen ude på gårdspladsen fortæller den ældste søn, at det alt sammen er overstået. Deres far har allerede forsonet sig med den fortabte søn - og har gjort det uden at lade ham betale for sine synder! Derfor er den ældste søn vred. Han er så vred, at han tager det drastiske skridt at bryde med sin far. At en søn skulle være til stede og dog nægte at deltage i en sådan festmiddag, ville være en uhørt fornærmelse mod hans far. Vi kan prøve at forestille os den situation her i Vesten hvor en ung mand i fuld offentlighed har et højlydt skænderi med sin far midt under en bryllupsfest. Et skænderi er ikke utænkeligt, men ikke offentligt ved en sådan festlig lejlighed. Den ældste søns afvisning af faderens forsoning med den fortabte søn fører ham til at bryde sit forhold til den far der udvirkede det. 13. Faderens reaktion. For fjerde gang går faderen ud over hvad en traditionel patriark ville gøre. For anden gang i løbet af samme dag er han villig til at tilbyde en dyr demonstration af ufortjent kærlighed. Blot sker det denne gang til en lovoverholder, og ikke til en lovovertræder. Nåden gælder begge sønner. I denne kultur ville man forvente, at faderen fortsatte med festen og ignorerede den offentlige fornærmelse. Sin ældste søn kunne han tage sig af senere. Men nej! Efter på det smerteligste at være blevet ydmyget offentligt går faderen ud for at finde endnu en fortabt søn. 14. Den ældste søns reaktion. Den yngste søn accepterede at blive fundet. Han blev overvældet af faderens kærlighed der kostede ham så dyrt, og som nu blev tilbudt ham for intet. I modsætning hertil synes den ikke have gjort noget indtryk på den ældste søn. I stedet for angriber han ubarmhjertigt både sin far og sin bror offentligt. Faderen forventes til sidst at eksplodere og give ordre til en afstraffelse til gengæld for de offentlige fornærmelser. For femte gang bryder han med den patriarkalske kultur. Her har vi ikke at gøre med en usædvanlig far. Her har vi derimod et symbol på Gud. Som Henri Nouwen har skrevet om denne lignelse: Dette er en skildring af Gud, hvis godhed, kærlighed, tilgivelse, omsorg, glæde og medfølelse ingen grænser har. Jesus viser Guds gavmildhed ved at bruge hele det billedsprog som hans kultur har til rådighed, mens han konstant omformer det (The Return of the Prodigal). Hvis den ældste søn tager imod den kærlighed som nu tilbydes ham, vil han blive nødt til at behandle den fortabte søn med samme kærlige accept, hvormed faderen bød svinerøgteren velkommen hjem. Den ældste søn må formes efter den kærlige fars billede der kom til begge slags syndere i skikkelse af en lidende tjener der tilbød en ufortjent og kostbar kærlighed. Er han villig til dette? Det hører vi ikke noget om. På dette tidspunkt befinder tilhørerne sig på scenen og må selv træffe afgørelsen. ICQUS nr. 1,

Den guddommelige historie om den fortabte søn, den misundelige bror og den mærkelige far der ser igennem fingre med alt.

Den guddommelige historie om den fortabte søn, den misundelige bror og den mærkelige far der ser igennem fingre med alt. Den guddommelige historie om den fortabte søn, den misundelige bror og den mærkelige far der ser igennem fingre med alt. Prædiken til søndag 12. juni 2016 i Havdrup kirke Søndagen som også kaldes for den

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10

Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10 1 Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Johs 12,23-33 Salmer: 749, 434, 383, 449v.1-3, 289, 319, 467, 192v.7, 673 Du soles sol fra Betlehem

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

PRÆDIKEN SØNDAG DEN 3.JULI SETRIN VESTER AABY KIRKE KL Tekster: Es.25,6-9; 1.Joh.3,13-18; Luk.14,16-24 Salmer: 751,684,411,320,400

PRÆDIKEN SØNDAG DEN 3.JULI SETRIN VESTER AABY KIRKE KL Tekster: Es.25,6-9; 1.Joh.3,13-18; Luk.14,16-24 Salmer: 751,684,411,320,400 PRÆDIKEN SØNDAG DEN 3.JULI 2010 2. SETRIN VESTER AABY KIRKE KL. 10.15 Tekster: Es.25,6-9; 1.Joh.3,13-18; Luk.14,16-24 Salmer: 751,684,411,320,400 Lad dit ord med glæden springe I vor høje gæstehal. Lad

Læs mere

1 s e H 3 K. 11.jan.2014. Hinge Kirke kl.9. Vinderslev Kirke kl.10.30. Vium Kirke kl.19.00 (Afskedsgudstjenester).

1 s e H 3 K. 11.jan.2014. Hinge Kirke kl.9. Vinderslev Kirke kl.10.30. Vium Kirke kl.19.00 (Afskedsgudstjenester). 1 s e H 3 K. 11.jan.2014. Hinge Kirke kl.9. Vinderslev Kirke kl.10.30. Vium Kirke kl.19.00 (Afskedsgudstjenester). Salmer: Hinge kl.9: 411-327/ 139-334 Vinderslev kl.10.30: 411-29- 327/ 139-101- 334 Vium

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Bruger Side 1 27-09-2015 Prædiken til 17.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 17. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 14,1-11.

Bruger Side 1 27-09-2015 Prædiken til 17.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 17. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 14,1-11. Bruger Side 1 27-09-2015 Prædiken til 17. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 14,1-11. Bor Jante i Bording? Jeg ved ikke om du kender Jante, eller om du nogen gang har mødt ham. Der siges at han

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække

Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 8. februar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække Salmer DDS 12: Min sjæl, du Herren love Dåb: DDS 448: Fyldt af glæde

Læs mere

3. søndag efter påske

3. søndag efter påske 3. søndag efter påske Salmevalg 402: Den signede dag 318: Stiftet Guds søn har på jorden et åndeligt rige 379: Der er en vej som verden ikke kender 245: Opstandne Herre, du vil gå 752: Morgenstund har

Læs mere

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig til at forstå lidt af påskens mysterium. Indhold Indledning

Læs mere

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 Mat 5,20-26 s.1 Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 FORLIGELSENS VEJ To slags vrede Vrede og forsoning er to store temaer i ethvert menneskes liv og i samfundet til

Læs mere

Studie 12 Menigheden 67

Studie 12 Menigheden 67 Studie 12 Menigheden 67 Åbningshistorie Før- og efter-billeder kan somme tider virke meget overbevisende. På et tidspunkt bladrede jeg i et ugeblad nede i supermarkedet, efter først at have kigget efter,

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Palmesøndag 20. marts 2016

Palmesøndag 20. marts 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Kristus kommer Salmer: 176, 57; 68, 59 Evangelium: Joh. 12,1-16 "Det forstod hans disciple ikke straks", hørte vi. De kunne først forstå det senere. Først efter påske og pinse,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

21. søndag efter trinitatis 25. oktober 2015

21. søndag efter trinitatis 25. oktober 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke (familiegudstjeneste) Tema: Troens skjold Salmer: 13, 24, 60; 380, 70 Evangelium: Joh. 4,46-53 Vi hørte i dagens første læsning om Na'aman fra Syrien. Han var blevet rig og mægtig,

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 20.s.e.trinitatis Prædiken til 20.søndag efter trinitatis Tekst. Matt. 21,28-44.

Bruger Side Prædiken til 20.s.e.trinitatis Prædiken til 20.søndag efter trinitatis Tekst. Matt. 21,28-44. Bruger Side 1. 10-10-2016 Prædiken til 20.søndag efter trinitatis 2016. Tekst. Matt. 21,28-44. Hvor skal vi sætte skellet? Et skel sættes omkring en have eller et stykke jord for at vise hvad der er mit.

Læs mere

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Omvendelse Salmer: 496, 598, 313; 508, 512 Evangelium: Matt. 3,1-10 Store Bededag blev indført i 1686 for at slå mange forskellige bods- og bededage sammen til én dag. Meningen

Læs mere

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt.

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt. 1. søndag efter påske Brændkjær 408-300 - 54-249 -236, v. 5-6 218 Vi ved som regel, når vi har dummet os, når vi har begået en fejl. Vi har vel prøvet det alle sammen. Har prøvet at sige det, der ikke

Læs mere

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Kl. 11.00 Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Evangelium: Joh. 6,44-51 Pinsedag kom Helligånden over apostlene, og Peter holdt en brandtale.

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10.

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Hvem elsker det sorte får? Hvem elsker den uregerlige dreng som aldrig kan gøre som han skal. Hvem

Læs mere

15. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 28. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 728/434/397/645//165/439/41/633

15. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 28. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 728/434/397/645//165/439/41/633 1 15. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 28. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 728/434/397/645//165/439/41/633 Åbningshilsen Vi er kommet i kirke den sidste søndag i september i sensommerens

Læs mere

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013. Steen Frøjk Søvndal.

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013. Steen Frøjk Søvndal. Side 1 af 6 Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013 Steen Frøjk Søvndal Salmer: DDS 403: Denne er dagen, som Herren har gjort DDS 448: Fyldt af glæde

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

18.s.e.Trin. Søndag d.19.okt.2014. Vinderslev kirke kl.9. Vium kirke kl.10.30. Hinge kirke kl.14.00 (nadver)

18.s.e.Trin. Søndag d.19.okt.2014. Vinderslev kirke kl.9. Vium kirke kl.10.30. Hinge kirke kl.14.00 (nadver) 18.s.e.Trin. Søndag d.19.okt.2014. Vinderslev kirke kl.9. Vium kirke kl.10.30. Hinge kirke kl.14.00 (nadver) Salmer: Vinderslev kl.9: 31-47/ 368-610 Vium kl.10.30: 743-31- 47/ 368-477- 610 Hinge kl.14:

Læs mere

Det er jo sødt og befriende. Men hvad med os voksne? Har vi et bedre bud?

Det er jo sødt og befriende. Men hvad med os voksne? Har vi et bedre bud? P1 d. 10. maj 2015 Intro: Hvem i alverden er Gud? Lad mig starte med at stille et lidt utraditionelt spørgsmål: Hvordan forestiller du dig Gud? Hvilke ord ville du bruge, hvis din nabo eller kollega spurgte

Læs mere

1.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod med dåb / , nadver: 192,7

1.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod med dåb / , nadver: 192,7 I 1999 hærgede en voldsom orkan i Danmark og Sverige. Store skovarealer blev ødelagt. Det var en katastrofe for mange svenske skovejere, og efterfølgende begik flere af disse mennesker, der havde mistet

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 9/6-2013 kl. 11.00 2. søndag efter Trinitatis Tema: Lignelsen om det store festmåltid Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 753

Læs mere

Uanset hvad, så har der været noget ved Jesus, som på en helt særlig måde får Levi til at følge kaldet og rejse sig og følge Jesus.

Uanset hvad, så har der været noget ved Jesus, som på en helt særlig måde får Levi til at følge kaldet og rejse sig og følge Jesus. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. september 2016 Kirkedag: 17.s.e.Trin/B Tekst: Sl 40,2-6; Jud 20-25; Mk 2,14-22 Salmer: SK: 4 * 51 * 492 * 52 LL: 4 * 51 * 62 * 492 * 511,6 * 52 Følg

Læs mere

754 Se nu stiger solen 678 Guds fred er glæden i dit sind, (mel. Görlitz 1648) 522 Nåden er din dagligdag (Mel. Martin Elmquist) 31 Til himlene rækker

754 Se nu stiger solen 678 Guds fred er glæden i dit sind, (mel. Görlitz 1648) 522 Nåden er din dagligdag (Mel. Martin Elmquist) 31 Til himlene rækker Tekster: Jer 18,1-6, Ef 5,15-21, Matt 22,1-14 Salmer: Lihme 9.00 754 Se nu stiger solen 678 Guds fred er glæden i dit sind, (mel. Görlitz 1648) 522 Nåden er din dagligdag (Mel. Martin Elmquist) 31 Til

Læs mere

Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække

Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 27. april 2014 kl. 10.00 Konfirmation Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække Salmer og sange DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

Åbent spørgsmål. Åbningshistorie. Hvornår tror du, en person er klar til dåb? Hvorfor? Hvad er den mest mindeværdige dåb, du har oplevet? Hvorfor?

Åbent spørgsmål. Åbningshistorie. Hvornår tror du, en person er klar til dåb? Hvorfor? Hvad er den mest mindeværdige dåb, du har oplevet? Hvorfor? Studie 5 Dåben 31 Åbent spørgsmål Hvornår tror du, en person er klar til dåb? Hvorfor? Hvad er den mest mindeværdige dåb, du har oplevet? Hvorfor? Åbningshistorie En lignelse: En teenagepige (lad os kalde

Læs mere

Da bøgernes titler kan forveksles, markeres Kristustro med 1 og Kristusliv med 2.

Da bøgernes titler kan forveksles, markeres Kristustro med 1 og Kristusliv med 2. Til videre studie Til dig som har lyst at studere lidt på egen hånd Har du lyst til at beskæftige dig mere med det tema, som er gennemgået på kurset, kan du spørge din leder om forslag til litteratur.

Læs mere

2. påskedag 6. april 2015

2. påskedag 6. april 2015 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: På vej med Jesus Salmer: 234, 222; 245, 217 Evangelium: Luk. 24,13-35 Det Gamle Testamente er en lukket bog for mange kristne. Det er en del af Bibelen som de ikke kender og

Læs mere

4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6

4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6 4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6 Lad os bede: Kære Herre Jesus Kristus, mød os i dag, og stands os i vores blindhed.

Læs mere

Prædiken til nytårsdag 2014 (II)

Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Aroskirken d. 1.1 2014 Læsetekster: Salme 90 og Jakob 4,13-17 Prædikentekst: Matt 6,5-13 Tema: Også i 2014 skal Jesus være Herre. Indledning Nytårsskifte. Eftertænksomhedens

Læs mere

Åbne spørgsmål. Enig/uenig: Det er nødvendigt at blive døbt for at blive frelst? Kend kristus: Unge. 8 Warren Wiersbe, Being a Child of God, side 21.

Åbne spørgsmål. Enig/uenig: Det er nødvendigt at blive døbt for at blive frelst? Kend kristus: Unge. 8 Warren Wiersbe, Being a Child of God, side 21. studie 5 Dåben 33 Åbne spørgsmål Enig/uenig: Det er nødvendigt at blive døbt for at blive frelst? Åbningshistorie Fødsel (frelsens erfaring), adoption (dåb) og ægteskab (Guds lov) kan alle hjælpe os til

Læs mere

1) Advarsler mod vrede Vi har nogle stærke advarsler mod vrede i Bibelen. Vi finder dem i GT og NT, og jeg har valgt at tage tre advarsler fra NT.

1) Advarsler mod vrede Vi har nogle stærke advarsler mod vrede i Bibelen. Vi finder dem i GT og NT, og jeg har valgt at tage tre advarsler fra NT. Vrede Jeg begynder med at beskrive nogle stærke advarsler mod vrede, dernæst beskriver jeg et realistisk syn på vores vrede, og endelig kommer jeg ind på Jesu og Guds vrede. 1) Advarsler mod vrede Vi har

Læs mere

20. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. oktober 2013 kl. 10.00. Salmer: 754/434/303/385//175/439/571/475 Uddelingssalme: se ovenfor: 571

20. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. oktober 2013 kl. 10.00. Salmer: 754/434/303/385//175/439/571/475 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 1 20. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. oktober 2013 kl. 10.00. Salmer: 754/434/303/385//175/439/571/475 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 Åbningshilsen Også denne søndag følges højmessen og

Læs mere

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle!

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle! Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Forud for vielsen kan der kimes eller ringes efter stedets

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Pinsedag 24. maj 2015

Pinsedag 24. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Åndsudgydelse og fred Salmer: 290, 287, 282; 291, 308 Evangelium: Joh. 14,22-31 Helligånden kan et menneske ikke lære at kende rent teoretisk, men kun på det personlige plan.

Læs mere

Prædiketekst: Den fortabte søns far - Luk 15.11-24 1. maj 2011 Sognepræst, Ole Pihl

Prædiketekst: Den fortabte søns far - Luk 15.11-24 1. maj 2011 Sognepræst, Ole Pihl Indeholder: Prædiken & Konfirmandtale Prædiken: (skrevet delvist på notatform) Indledningsbøn: Herre og Gud vi beder om, at du ved din Helligånd ved dit Åndelige og levende nærvær - vil åbne vores hjerter

Læs mere

studie Studie Treenigheden

studie Studie Treenigheden studie Studie X 2 Treenigheden 14 Åbningshistorie Et amerikansk blad om skateboarding stillede nogle kendte skateboardere spørgsmålet: Tror du på Gud? Her er nogle af svarene: Ikke i den traditionelle

Læs mere

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 1 13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 Åbningshilsen Efter højmessen sørger en af vore frivillige for kirkefrokost, så

Læs mere

14. søndag efter trinitatis 21. september 2014

14. søndag efter trinitatis 21. september 2014 Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke Tema: Gud blev menneske for vores skyld Salmer: 751, 60; 157, 656 754, 658, 656; 157, 371 Evangelium: Joh. 5,1-15 B.E. Murillo (1670): Helbredelsen af den

Læs mere

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste.

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste. 2. Pinsedag. 13. juni 2011. Vestervig (Ashøje). 10.30. Provstigudstjeneste. Johs. 3,16-21: Thi således elskede Gud verden. Det er 2. pinsedag på Ashøje og i Jerusalem. Apostelen Peter er gået uden for

Læs mere

Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30

Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30 6. søndag efter trinitatis,

Læs mere

Påskemåltid Skærtorsdag aften Liturgi til brug i discipelfællesskaber

Påskemåltid Skærtorsdag aften Liturgi til brug i discipelfællesskaber Påskemåltid Skærtorsdag aften Liturgi til brug i discipelfællesskaber INTRODUKTION Her følger liturgien som Keld Dahlmann har bearbejdet efter forlæg fra Ole Andersen. Til måltidet skal bruges rødvin,

Læs mere

Fokus på barnet, som behøver en familie

Fokus på barnet, som behøver en familie VERDENS BEDE-WEEKEND FOR BØRN I NØD 2010 Silkeborg Baptistkirke - søndag d. 6. juni 2010. Viva Network kalder hvert år kristne over hele verden til bøn for børn i nød. Ved dagens gudstjeneste sluttede

Læs mere

Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, 19-20 Joh. 6, 37

Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, 19-20 Joh. 6, 37 Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Joh. 6, 35 Jeg er livets brød. Den, som kommer til mig, skal ikke sulte, og den, der

Læs mere

Prædiken til 20. søndag efter trinitatis, Matt. 22,1-14. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 13. oktober 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal

Prædiken til 20. søndag efter trinitatis, Matt. 22,1-14. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 13. oktober 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal 1 Grindsted Kirke Søndag d. 13. oktober 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 20. søndag efter trinitatis, Matt. 22,1-14. 1. tekstrække Salmer DDS 745: Vågn op og slå på dine strenge Dåb: DDS

Læs mere

Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173

Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173 1 Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl. 10.00. Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173 Åbningshilsen Fastelavns søndag. Vi skal ikke slå katten af tønden i formiddag, det sker efter

Læs mere

Lindvig Osmundsen Prædiken til Skærtorsdag 2016 Bording Side 1. Prædiken til Skærtorsdag Tekst. Johs 13,1-15. Fodvaskningen.

Lindvig Osmundsen Prædiken til Skærtorsdag 2016 Bording Side 1. Prædiken til Skærtorsdag Tekst. Johs 13,1-15. Fodvaskningen. Prædiken til Skærtorsdag 2016 Bording Side 1 Prædiken til Skærtorsdag 2016. Tekst. Johs 13,1-15. Fodvaskningen. Skærtorsdag er en dag hvor der skete meget i Jesu liv. Jesu er i Bethania hvor han har overnattet

Læs mere

Pinsedag.B.2016 Johs 14,15-21 Salmer: Pinsedag fejrer vi Helligåndens komme og kirkens fødselsdag. Den dag, hvor Apostlene

Pinsedag.B.2016 Johs 14,15-21 Salmer: Pinsedag fejrer vi Helligåndens komme og kirkens fødselsdag. Den dag, hvor Apostlene Pinsedag.B.2016 Johs 14,15-21 Salmer: 290-725-282 291-282-298 Pinsedag fejrer vi Helligåndens komme og kirkens fødselsdag. Den dag, hvor Apostlene mærkede noget helt usædvanligt. De beskrev det som et

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 1 Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen.

Læs mere

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Se noget af det mest øretæveindbydende her i verden, synes jeg, er mennesker,

Se noget af det mest øretæveindbydende her i verden, synes jeg, er mennesker, Prædiken Fastelavnssøndag 2014, 2.tekstrække, Luk 18,31-43. Se noget af det mest øretæveindbydende her i verden, synes jeg, er mennesker, der pludselig er blevet meget klogere end alle vi andre. Mennesker

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31 1 1.søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 7. juni 2015 kl. 10.00. Koret Voices fra Sct. Pauli kyrka, Göteborg medvirker. Salmer: 745/434/685,v.4/614,v.1-5// 614,v.6-9/439/41/13. Åbningshilsen Hjertelig

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

biperson i Det nye Testamente. Alligevel ved vi betydeligt mere om hvad han spiste: nemlig det han kunne finde i ørkenen, honning og vilde biers

biperson i Det nye Testamente. Alligevel ved vi betydeligt mere om hvad han spiste: nemlig det han kunne finde i ørkenen, honning og vilde biers Tekster: Es 35, 1 Kor 4,1-5, Matt 11,2-10 Salmer: 733: Skyerne gråner 78: Blomstre 89: Vi sidder - 86: Hvorledes skal jeg 438 Hellig 79.6 Velsignet være Gud, vor drot (Mel Alt hvad som fuglevinger) 80:

Læs mere

JESU KRISTI EVANGELIUM

JESU KRISTI EVANGELIUM JESU KRISTI EVANGELIUM HVAD ER JESU KRISTI EVANGELIUM? Jesu Kristi evangelium er vor himmelske Faders plan for hans børns lykke og frelse*. Det kaldes Jesu Kristi evangelium, fordi Jesu Kristi forsoning

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. 1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage

Læs mere

Opfordrer kristentroen til ødselhed eller til nøjsomhed?

Opfordrer kristentroen til ødselhed eller til nøjsomhed? 1 Prædiken til palmesøndag 13. april kl. 10.00 i Engesvang. Musikgudstjeneste Palmesøndag 1. april kl. 10.00 3 dåb 176 Se hvor nu Jesus træder 57 Herre, fordi du (NT læsning) 192 Hil dig frelser og forsoner

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Prædiken til Skærtorsdag, Matt 26,17-30. 1. tekstrække

Prædiken til Skærtorsdag, Matt 26,17-30. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Skærtorsdag d. 2. april 2015 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Skærtorsdag, Matt 26,17-30. 1. tekstrække Salmer DDS 455: Mindes vi en fuldtro ven DDS 567: Jeg er fremmed, jeg

Læs mere

Patriarken Jakob havde tolv sønner. Han elskede Josef mest, af alle sine sønner, fortælles det.

Patriarken Jakob havde tolv sønner. Han elskede Josef mest, af alle sine sønner, fortælles det. 22 s efter trinitatis væ 2013 Det er voldsomme følelser vi i dag bliver konfronteret med i den urgamle historie om Josef og hans mange brødre historien handler i bund grund om de stærkeste følelser vi

Læs mere

2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644. Åbningshilsen

2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644. Åbningshilsen 1 2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644 Åbningshilsen Vi er kommet til anden søndag i fasten. For at det kan blive forår, må vi gennemleve

Læs mere

Tine Lindhardts bibelfortælling Septuagesima søndag 2009

Tine Lindhardts bibelfortælling Septuagesima søndag 2009 Paulus er på programmet i dag. Paulus er utrolig spændende og meget, meget farverig, og så er han en af de mest vigtige, væsentlige personer for kristendommen. Det er han, fordi han er med til at forme,

Læs mere

Impossibilium nihil obligatio

Impossibilium nihil obligatio Impossibilium nihil obligatio Advent Advent betyder bekendtgørelsen af at noget skal komme. Advent er med andre ord forberedelsestid, hvor man gør sig parat til det og den, der skal komme: Jesus og julen.

Læs mere

Studie. Ægteskab & familie

Studie. Ægteskab & familie Studie 19 Ægteskab & familie 104 Åbent spørgsmål Lav en rangordning af de elementer, du tror, er nødvendige i et godt ægteskab, hvor 1 er det vigtigste og 5 det mindst vigtige. Kommunikation Personlig

Læs mere

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 I det gamle testamente finder vi den store beretning om de to brødre tvillingerne Jakob og Esau. Allerede tidligt i fortællinger om de

Læs mere

Prædiken til Juledag 2015 Tekster: 1. Mosebog 1, Johannes Brev 4, Johannesevangeliet 1,1-14

Prædiken til Juledag 2015 Tekster: 1. Mosebog 1, Johannes Brev 4, Johannesevangeliet 1,1-14 Prædiken til Juledag 2015 Tekster: 1. Mosebog 1,1-5 - 1.Johannes Brev 4,7-11 - Johannesevangeliet 1,1-14 Glædelig jul! Sådan håber vi, den er for alle. At alle på én eller anden måde mærker at man hører

Læs mere

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække 1 Nollund Kirke Torsdag d. 5. maj 2016 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække Salmer DDS 267: Vær priset, Jesus Krist, Guds lam DDS 251: Jesus, himmelfaren

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26. 26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,

Læs mere

Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække Salmer DDS 712: Vær velkommen, Herrens år DDS 726: Guds godhed vil vi prise - -

Læs mere

Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015.docx. Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56.

Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015.docx. Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56. Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56. Opstandelsen lyser på langfredag, det var den korsfæstede som opstod. I lyset fra påskemorgen får langfredag sin betydning.

Læs mere

Prædiken holdt af sognepræst Henning Wehner i Haderslev Domkirke / , s.e.Tr. 12. juli 2015 Dom kl Matt.

Prædiken holdt af sognepræst Henning Wehner i Haderslev Domkirke / , s.e.Tr. 12. juli 2015 Dom kl Matt. Prædiken holdt af sognepræst Henning Wehner i Haderslev Domkirke 754-397 - 396 / 277-287,2+3 52 6.s.e.Tr. 12. juli 2015 Dom kl.10.00. Matt. 5,20-26 BØN: I Faderens, Sønnens og Helligåndens navn! Amen.

Læs mere

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 2. s efter hellig tre konger 2014 ha. OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 Jeg har altid syntes, at det var ærgerligt, at afslutningen, på mødet mellem den samaritanske

Læs mere

Tale den 24. januar 2016

Tale den 24. januar 2016 I dag er en særlig søndag, for vi har nemlig dåbsgudstjeneste her til aften. Og det glæder jeg mig helt vildt til! Det plejer at være en kæmpe fest, når der er nogen, der vil døbes. Og i aftener er det

Læs mere

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv,

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv, 2.s.e.Helligtrekonger, den 14. januar 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10.- Tekster: 2.Mosebog 33,18-23; Johs. 2,1-11: Salmer: 403-434-22-447-315/319-475 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se.

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. januar 2015 Kirkedag: 2.s.e.H3K Tekst: Joh 2,1-11 Salmer: SK: 22 * 289 * 144 * 474 * 51,1-2 LL: 22 * 447 * 449 * 289 * 144 * 474 * 430 Moses vil gerne

Læs mere

EN NY DUFT AF LIV. Prædiken af Morten Munch 11. s. e. trinitatis / 31. august 2014 Tekst: Luk 7,36-50

EN NY DUFT AF LIV. Prædiken af Morten Munch 11. s. e. trinitatis / 31. august 2014 Tekst: Luk 7,36-50 Luk 7,36-50 s.1 Prædiken af Morten Munch 11. s. e. trinitatis / 31. august 2014 Tekst: Luk 7,36-50 EN NY DUFT AF LIV Kærligheden der blev væk - for farisæeren Vi møder tre hovedpersoner, hvoraf de to taler,

Læs mere

#16 Himmelen. 1. Hvad bliver vi, når vi tror på Jesus, som vores frelser? Joh 1, Hvad betyder det at være et Guds barn?

#16 Himmelen. 1. Hvad bliver vi, når vi tror på Jesus, som vores frelser? Joh 1, Hvad betyder det at være et Guds barn? #16 Himmelen Gud har lovet i sit ord, at himlen er helt virkelig. Han længes efter, at vi skal være sammen med ham for altid på dette fantastiske sted. Mange mennesker har forkerte forestillinger om himlen.

Læs mere

Studie. Ægteskab & familie

Studie. Ægteskab & familie Studie 19 Ægteskab & familie 102 Åbningshistorie Det lille, runde morgenmadsbord var fanget midt mellem det vrede par. Selv om der kun var en meter imellem dem, virkede det som om, de kiggede på hinanden

Læs mere

3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89

3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89 1 3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen.

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere