Ansøgning fra Hjørring Kommune om økonomisk tilskud fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets pulje til styrket
|
|
- Mathilde Klausen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Ansøgning fra Hjørring Kommune om økonomisk tilskud fra Indenrigsog Sundhedsministeriets pulje til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden Hjørring Kommune ansøger hermed om økonomisk tilskud fra pulje til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden Hjørring Kommune søger tilskud til initiativer til fremme af sammenhængende og effektive rehabiliteringsforløb for voksne personer med erhvervet hjerneskade. Der er tale om et tværsektorielt projekt for Hjørring Kommune og Region Nordjylland, Brønderslev Neurorehabiliteringscenter (BNC). Projektets formål Formålet med projektet er at borgere, der har erhvervet en hjerneskade, kan tilbydes det bedst mulige sammenhængende rehabiliteringsforløb med de bedst mulige resultater. Hjørring Kommune og BNC ønsker at optimere og effektivisere det samlede rehabiliteringsforløb. Herved forstås at borgeren rehabiliteres til bedst mulige funktionsniveau og at borgeren ikke mister generhvervede funktioner mellem overgangen fra en sektor til en anden, og at indsatsen tager udgangspunkt i fælles mål for det samlede rehabiliteringsforløb. Desuden ønskes afprøvet om det er muligt at forkorte det samlede rehabiliteringsforløb, så borgeren hurtigere vender tilbage til egen bolig og hverdag med ansvar for eget liv og i nogle tilfælde job eller anden meningsfuld beskæftigelse. Hovedfokus i projektet vil være på følgende: - Koordinering og samordning i rehabiliteringsforløbet - Fleksibilitet i rehabiliteringsforløbet - Vidensdeling og metode- og kompetenceudvikling Projektmål Hjørring Kommune ønsker, med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens Forløbsprogram for rehabilitering af voksne med erhvervet hjerneskade fra 2011, at styrke rehabiliteringsforløbet med fokus på overgangen, hvor borgeren overgår fra det regionale fase 2 tilbud (BNC) til videre rehabilitering i kommunalt regi (fase 3). Erfaringer viser, at der er stor risiko for, at borgeren får et funktionstab umiddelbart efter udskrivning fra BNC til eget hjem. Det betyder, at der er risiko for, at en del af de funktioner, som borgeren har genoptrænet på BNC nedsættes i forbindelse med udskrivning. Borgeren skal derfor gennem endnu en intensiv genoptræning i kommunalt regi for at genvinde det tidligere opnåede funktionsniveau. For borgeren kan det betyde et længere rehabiliteringsforløb og for kommunen stort træk på ressourcerne til rehabilitering og eventuelt øvrige ydelser. Målet er en bæredygtig kommunal indsats, gennem vidensdeling, metodeudvikling og optimering af arbejdsgange i overgangen mellem sekundær og primær sektor, og at sikre borgeren størst mulig deltagelse i eget liv (jf. ICF International klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand ). Herunder at sikre at det
2 funktionsniveau, som borgeren har opnået under indlæggelse på BNC, fastholdes som udgangspunkt for den videre rehabilitering i kommunalt regi samt generelt at sikre effektive forløb af høj kvalitet og med hensigtsmæssig ressourceanvendelse. Operationelle mål Projektet har følgende operationelle mål: - Borgeren og pårørende oplever et sammenhængende og veltilrettelagt rehabiliteringsforløb, der er rettet mod såvel den ramtes specifikke behov som den ramte families helhedssituation. - Relevante aktører deltager i høj udstrækning i planlægning og aktiviteter i forbindelse med overgangen fra sekundær til primær sektor. - Der udvikles forløbsbeskrivelser for sammenhængende rehabiliteringsforløb over sektorgrænsen mellem sekundær sektor (BNC) og primær sektor (Hjørring Kommune). - Der udvikles metode til faglig og økonomisk dokumentation af projektets effekt. - Fælles skabelon for rehabiliteringsplan udvikles og anvendes i forbindelse med alle borgerforløb. - Lavere gennemsnitlige omkostninger til hjemmehjælp, bostøtte mv. til målgruppen som følge af hurtigere og bedre rehabiliteringsforløb. - Projektets resultater videreformidles ekstern til inspiration for andre kommuner og relevante aktører. Målgruppe Projektets målgruppe er borgere i Hjørring Kommune med komplekse og sammensatte problemstillinger som følge af erhvervet hjerneskade. Denne gruppe gennemgår lange rehabiliteringsforløb såvel i sygehus- som kommunalt regi. Koordination og vidensdeling har i disse forløb stor betydning. Målgruppen omfatter som udgangspunkt ikke borgere, der har behov for et højt specialiseret regionalt fase 3 tilbud. Det samlede antal borgere, der vil indgå i projektet forventes at udgøre ca. 100 borgere. Evaluering og dokumentation Hjørring Kommune vil løbende igennem hele projektperioden overvåge projektet. Projektlederen skal sikre, at der løbende indsamles dokumentation for resultaterne af indsatsen og gøres status for, i hvor høj udstrækning projektets mål er blevet opfyldt. En af projektlederens opgaver er at udvikle relevante redskaber til faglig og økonomisk dokumentation. Herforuden er projektlederen ansvarlig for, at der, i det omfang det er nødvendigt, udarbejdes handleplaner, der sikrer opfyldelse af projektets mål.
3 Projektlederen er desuden ansvarlig for, at projektet midtvejsevalueres i maj 2013 og ansvarlig for at projektet evalueres endeligt ved projektafslutning for at se, om projektets mål er blevet opfyldt. Den nye viden og nye metoder, der udvikles i projektperioden skal kunne udbredes og anvendes i bredere sammenhænge end ved samarbejdet mellem Hjørring Kommune og BNC. Ansøgningsbeløb Hjørring Kommune ansøger om kr. til projektet. Se nærmere omkring projektets økonomi, herunder kommunal medfinansiering, i vedlagte projektbeskrivelse. Projektets sammenhæng med andre initiativer i Hjørring Kommune Projektet matcher de initiativer, som Hjørring Kommune aktuelt arbejder med i regi af kommunens projekt Hjælp til selvhjælp - især i forhold til delprojektet Hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen, som Hjørring Kommune aktuelt forbereder iværksat pr. 1. januar Såfremt ansøgningen imødekommes udarbejdes en mere detaljeret projektbeskrivelse. Bilag 1. Sammenhængende og effektive rehabiliteringsforløb for personer med erhvervet hjerneskade. Et tværsektorielt projekt for Hjørring Kommune og Region Nordjylland, Brønderslev Neurorehabiliteringscenter. 2. Typisk rehabiliteringsforløb Ansøgningen er indsendt af : Hjørring Kommune Sundheds-, Ældre og Handicapområdet Sdr. Vråvej Vrå Ansvarlig for ansøgningen: Pia Skaarup Handicapchef pia.skaarup@hjoerring.dk Tlf.nr
4 Bilag 1 Sammenhængende og effektive rehabiliteringsforløb for personer med erhvervet hjerneskade Et tværsektorielt projekt for Hjørring Kommune og Region Nordjylland, Brønderslev Neurorehabiliteringscenter
5 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING PROJEKTORGANISATION STYREGRUPPE PROJEKTGRUPPE PROJEKTLEDER EKSISTERENDE REHABILITERINGSTILBUD HJØRRING KOMMUNE Hjerneskadekoordinator Koordinerende team for personer med erhvervet hjerneskade Genoptræning Hjørring Sundhedscenter Specialskolen for Voksne Vendsyssel Bostøtte Hjemmepleje Klub HjerneVærket BRØNDERSLEV NEUROREHABILITERINGSCENTER, SYGEHUS VENDSYSSEL, REGION NORDJYLLAND PROJEKTETS FORMÅL MÅLGRUPPE MÅL OPERATIONELLE MÅL TIDSPLAN PROJEKTINDHOLD KOORDINERING OG SAMORDNING I REHABILITERINGSFORLØBET Udvidelse af indhold i hjerneskadekoordinatorfunktion Koordineringsmøder Fælles rehabiliteringsplan FLEKSIBILITET I REHABILITERINGSFORLØBET VIDENSDELING OG KOMPETENCEUDVIKLING Vidensdeling Kompetenceudvikling EVALUERING OG DOKUMENTATION ØKONOMI ANSØGNINGSBELØB
6 1. Indledning I Sundhedsstyrelsens rapport Hjerneskaderehabilitering en medicinsk teknologivurdering fra 2011 beskrives, at der er fire væsentlige barrierer for etablering af sammenhængende hjerneskaderehabiliteringsforløb: - Utilstrækkelig koordinering og samordning af forløb på tværs af primær- og sekundærsektor samt internt i kommunalt regi - Utilstrækkelig fleksibilitet i rehabiliteringsforløbets overgang mellem sekundær- og primærsektor - Utilstrækkelig vidensoverførsel fra sygehus til kommunalt regi - Utilstrækkelig neurofaglig viden i kommunalt regi, herunder viden om personer med erhvervet hjerneskades rehabiliteringsbehov og om eksisterende relevante rehabiliteringstilbud. Hjørring Kommune har styrket koordineringen af indsatsen for voksne personer med erhvervet hjerneskade internt i kommunen ved i 2010 at etablere en hjerneskadekoordinatorfunktion og at nedsætte et Koordinerende team på tværs af afdelinger og forvaltninger. Udover de tiltag, der er iværksat i kommunen for personer med erhvervet hjerneskade, ønsker Hjørring Kommune at gøre en særlig indsats for borgere med komplekse problemstillinger som følge af, at de har erhvervet en hjerneskade. Hjørring Kommune ønsker, at borgere i Hjørring Kommune i videst muligt omfang skal kunne mestre eget liv. Hjørring Kommune ønsker, at alle borgere oplever livskvalitet og medbestemmelse, tager ansvar for eget liv og handler i overensstemmelse hermed. Ud fra en tro på at borgere gerne vil selv og har ressourcer, de kan bringe i spil, også borgere med erhvervet hjerneskade. Hjørring Kommune ønsker at effektivisere og optimere rehabilitering af borgere med erhvervet hjerneskade, ved at skabe bedre sammenhæng i forløbet og ved at øge den neurofaglige viden. Målet er at øge kvaliteten i den samlede indsats, og derigennem at forbedre rehabiliteringsforløbet for den enkelte borger. Hjørring Kommune og Brønderslev Neurorehabiliteringscenter (BNC) ønsker gennem dette projekt at øge borgernes funktionsevne efter rehabiliteringen gennem en styrkelse af den interdisciplinære og systematiske indsats på tværs af den regionale og den kommunale sektor. Borgerne skal opleve, at de deltager i ét samlet rehabiliteringsforløb, både under og efter indlæggelse. Hensigten er at udvikle metoder i form af udvidet samarbejde og fleksible grænser mellem de to sektorer. Det vil sige, at finde frem til en måde at gøre overgangen mellem de to sektorer mere flydende så det bliver muligt at sammensætte et forløb, der er tilpasset den enkelte borgers individuelle behov. Hjørring Kommune og BNC har tidligere deltaget i Hjemmetræning af patienter med apopleksi cerebri - et vestdansk multicenter projekt. Evalueringsrapporten for projektet viser blandt andet: 3
7 - at patientens motivation for og mål med rehabiliteringen blev skærpet - de kommunale terapeuter fik såvel viden om den konkrete patient og dennes hjemlige situation som generel neurofaglig viden - både patienter og pårørende oplevede stort udbytte af at komme hjem under indlæggelse - at hjemmetræningen betød et skift i fokus fra sygdom til handling De erfaringer og den dokumenterede effekt, der blev opnået med projektet, vil vi gerne inddrage og anvende som udgangspunkt for dette nye projekt. Hjørring Kommune har planlagt forskellige projekter herunder Hverdagsrehabilitering i Hjemmeplejen for at styrke og opkvalificere indsatsen internt i kommunen blandt andet i forhold til gruppen af personer med erhvervet hjerneskade. Hjørring Kommune forventer, at projektet vil kunne give brugbare erfaringer til gavn for Region Nordjylland som helhed. 2. Projektorganisation Til drift og styring af projektet etableres en projektorganisation bestående af: - Overordnet styregruppe - Projektgruppe - Projektleder 2.1. Styregruppe Der etableres en styregruppe bestående af repræsentanter fra de to sektorer bestående af - Leif Serup, Direktør for Sundhed- Ældre og Handicapområdet, Hjørring Kommune (formand) - Ingeborg Thusgaard, Sygehusdirektør, Sygehus Vendsyssel, Region Nordjylland - Ole Bjerre Jacobsen, fungerende Direktør, Specialsektoren Region Nordjylland - Projektleder, Hjørring Kommune Styregruppen er overordnet ansvarlig for projektet Projektgruppe Der nedsættes en projektgruppe, som er faglig garant for projektet, og som er ansvarlig for at følge driften af projektet og løbende følge op på de indhentede erfaringer og orientere og viderebringe eventuelle forslag til styregruppen. Projektgruppen skal overordnet sikre, at der udarbejdes midtvejsevaluering, som ifølge meddelelsen fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet skal ske i maj 2013 og ansvarlig for den endelige evaluering ved projektets afslutning. Projektgruppen sammensættes af repræsentanter fra de berørte afdelinger, områder og sektorer: 4
8 - Projektleder, Hjørring Kommune (formand) - Hjerneskadekoordinator, Hjørring Kommune (sekretær på projektgruppemøder) - Repræsentanter fra Myndighed, Sundhed- Ældre og Handicap, Hjørring Kommune - Repræsentant fra Hjemmeplejen, Hjørring Kommune - Repræsentant fra Bostøtte, Hjørring Kommune - Repræsentant fra Træningsenheden, Hjørring Kommune - Repræsentant fra Jobcenteret, Hjørring Kommune - Repræsentant fra Specialskolen for Voksne, Hjørring Kommune - Projektleder fra Klub Hjerneværket, Hjørring Kommune - Repræsentant fra Brønderslev Neurorehabiliteringscenter, Region Nordjylland - Repræsentant fra Specialsektoren, Region Nordjylland 2.3. Projektleder Projektlederen skal varetage opgaver i forhold til dokumentation, løbende opfølgning og evaluering og i den forbindelse opgaver i forhold til det enkelte rehabiliteringsforløb. Projektlederen er bl.a. ansvarlig for: - at der udvikles forløbsprogrammer for rehabiliteringsindsatser - at der udvikles og anvendes metoder til dokumentation - at der indsamles dokumentation - at projektet evalueres (midtvejsevaluering og endelig evaluering) - økonomistyring for projektet Såfremt projektet realiseres skal projektlederfunktionen konkretiseres yderligere, herunder koordineres med hjerneskadekoordinatorfunktionen. 3. Eksisterende rehabiliteringstilbud 3.1. Hjørring Kommune Borgere, der har erhvervet en hjerneskade, har, afhængig af de individuelle hensyn, typisk behov for indsatser på tværs af afdelinger og sektorer i kommunen. Der er således mange forskellige aktører på banen for at sikre et optimalt og individuelt tilrettelagt rehabiliteringsforløb tilpasset den enkelte borger. Følgende aktører indgår typisk i rehabiliteringsforløbet: - Hjerneskadekoordinator - Myndighedsfunktionen for Sundheds-, Ældre- og Handicapområdet - Koordinerende team for personer med erhvervet hjerneskade - Genoptræning Hjørring Sundhedscenter - Specialskolen for Voksne - taletræning - Bostøtte - Hjemmepleje - Klub Hjerneværket Hjerneskadekoordinator Hjørring Kommune etablerede i 2010 en hjerneskadekoordinatorfunktion, som er organisatorisk tilknyttet Sundheds-, Ældre- og Handicapforvaltningen. Funktionen varetages af en sundhedsuddannet medarbejder med neurofaglig viden og erfaring med interdisciplinært samarbejde. 5
9 Hjerneskadekoordinatorens opgaver er i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger i Forløbsprogram for rehabilitering af voksne med erhvervet hjerneskade. I forhold til den enkelte borger med erhvervet hjerneskade er opgaverne: - at give den enkelte borger og dennes pårørende én indgang til kommunen - at etablere samarbejde i det interdisciplinære team omkring personen - at sikre samarbejde med eksterne fagpersoner, kommuner og specialiserede tilbud for personer med erhvervet hjerneskade - at sikre sammenhæng i bevilling af de forskellige indsatser - i samarbejde med aktørerne omkring den enkelte borger løbende at vurdere og justere behovet for de enkelte faggruppers indsatser - at formidle kontakt til relevante fagpersoner på tværs af sektorer eller behandlere I forhold til den mere overordnede koordinering af indsatsen er opgaverne: - at indgå i udviklingen af den samlede kommunale indsats for personer med erhvervet hjerneskade - at samarbejde med andre kommuner og regionen omkring udvikling af området - at medvirke til kompetenceudvikling indenfor hjerneskadeområdet Koordinerende team for personer med erhvervet hjerneskade Det koordinerende team for borgere med erhvervet hjerneskade er et tværsektoriel team bestående af Hjerneskadekoordinatoren samt medarbejdere på ledelsesniveau fra henholdsvis Syge- dagpengeafdelingen (Arbejdsmarkedsområdet), Specialskolen for Voksne (Undervisningsområdet) og Myndighedsfunktion Handicap (Sundheds-, Ældre- og Handicapområdet). Det koordinerende team har som opgave at sikre, at der på tværs af de kommunale sektorer skabes sammenhængende sagsforløb for borgere med erhvervet hjerneskade. Teamet forholder sig således på individniveau til de konkrete rehabiliteringsforløb Genoptræning Hjørring Sundhedscenter Ergo- og fysioterapeuter tilknyttet Hjørring Sundhedscenter udfører ergo- og fysioterapeutisk rehabiliteringsindsats. Træningen tilrettes og foregår i så stor udstrækning som muligt i borgerens hjem og nærmiljø og på kommunens træningscentre. Formålet med træningsindsatsen er, at borgere med erhvervet hjerneskade indenfor en målrettet og tidsafgrænset periode, genvinder tabte funktioner og færdigheder, i en sådan grad, at borgeren efterfølgende selv kan forbedre eller vedligeholde de genvundne færdigheder. Udover afdækning af borgerens funktionsniveau, fysisk, psykisk og socialt omfatter den terapeutiske indsats ADL (Activitis of Daily Living) træning, oralmotorisk træning, funktionstræning og kognitiv træning Specialskolen for Voksne Vendsyssel Specialskolen for Voksne, Vendsyssel tilbyder kompenserende specialundervisning til voksne med nedsat funktionsevne, f.eks. borgere med udviklingshæmning, erhvervede hjerneskader, sindslidelser eller emotionelle og kognitive vanskeligheder. 6
10 Formålet er, gennem kompenserende undervisning, at søge at afhjælpe og begrænse den enkelte elevs problemer, med henblik på at udvikle og fremme den enkeltes persons fysiske, psykiske og sociale handlemuligheder, så han/hun sikres mulighed for aktiv deltagelse i samfundslivet. Målet er, gennem individuelt tilrettelagte undervisningstilbud, at give unge og voksne med indlæringsvanskeligheder kompetencer, som de kan anvende i deres fremtidige liv, det væres sig arbejdsliv, studieliv og det daglige liv Bostøtte Støtteteamet omfatter vejledere med forskellige faglige baggrunde, primært pædagoger. Formålet med indsatsen er at bidrage til at skabe en tilværelse så tæt på det normale som muligt. Indsatsen tager bl.a. sigte på, at borgeren kan udvikle og/eller bevare funktioner. Støtten skal tage udgangspunkt i den enkeltes særlige behov. Udmøntningen af støttens indhold aftales i et tæt samarbejde mellem Sundhed, Ældre- og Handicapområdet. Støtten til borgeren med erhvervet hjerneskade kan fx omfatte støtte til at skabe overblik og struktur til at bevare og udvikle praktiske, sociale, fysiske og psykiske færdigheder Hjemmepleje Borgere med erhvervet hjerneskade visiteres til og modtager fornøden hjælp fra hjemmeplejen til praktiske og personlige opgaver jf. Serviceloven 83 og Hjørring Kommunes kvalitetsstandarder. Pårørende kan visiteres til aflastende hjælp jf. Servicelovens 84, dette kan være i form af aflastning med praktiske opgaver i hjemmet eller rullende aflastnings-ophold, hvor borgeren med erhvervet hjerneskade med jævne mellemrum kommer på midlertidigt ophold af kortere varighed på et af kommunens ældrecentre Klub HjerneVærket Klub HjerneVærket er et frivilligt klubtilbud, der giver personer med følger efter erhvervet hjerneskade mulighed for at rehabilitere sig i forhold til beskæftigelse. Beskæftigelse omfatter såvel arbejde på det ordinære som det støttede arbejdsmarked. Det omfatter endvidere anden form for meningsfuld beskæftigelse tilpasset den enkeltes ressourcer og behov. Det er projektets formål, at deltagerne som medlemmer oplever fællesskab, øget livslyst og livsindhold samt vilje til at leve det nye liv efter skaden. Medlemmerne skal kunne udføre opgaver, der har værdi for andre mennesker, og de skal i klubhuset opleve at befinde sig i et forståelsesrum for mennesker med følger efter en erhvervet hjerneskade Brønderslev Neurorehabiliteringscenter, Sygehus Vendsyssel, Region Nordjylland BNC tilbyder som regionalt neurorehabiliteringscenter rehabilitering af personer med moderat til svær erhvervet hjerneskade (Fase 2 tilbud). Der er tale om individualiserede 7
11 rehabiliteringsforløb med høj intensitet i dagtid. Rehabiliteringen varetages af tværfagligt team med specialiserede kompetencer indenfor hjerneskaderehabiliteringen. Teamet omfatter ergo- og fysioterapeuter, neuropsykolog, læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, talepædagoger og socialrådgiver. 4. Projektets formål Formålet med projektet er at borgere, der har erhvervet en hjerneskade, kan tilbydes det bedst mulige sammenhængende rehabiliteringsforløb med de bedst mulige resultater. Hjørring Kommune og BNC ønsker at optimere og effektivisere det samlede rehabiliteringsforløb. Herved forstås at borgeren rehabiliteres til bedst mulige funktionsniveau og at borgeren ikke mister generhvervede funktioner mellem overgangen fra en sektor til en anden, og at indsatsen tager udgangspunkt i fælles mål for det samlede rehabiliteringsforløb. Desuden ønskes afprøvet om det er muligt at forkorte det samlede rehabiliteringsforløb, så borgeren hurtigere vender tilbage til egen bolig og hverdag med ansvar for eget liv og i nogle tilfælde job eller anden meningsfuld beskæftigelse. Hovedfokus i projektet vil være på følgende: - Koordinering og samordning i rehabiliteringsforløbet - Fleksibilitet i rehabiliteringsforløbet i form af flydende overgange fra BNC til Hjørring Kommune, som tilpasses borgerens behov - Vidensdeling og metode- og kompetenceudvikling 5. Målgruppe Projektets målgruppe er borgere i Hjørring Kommune med komplekse og sammensatte problemstillinger som følge af erhvervet hjerneskade. Denne gruppe gennemgår lange rehabiliteringsforløb såvel i sygehus- som kommunalt regi. Koordination og vidensdeling har i disse forløb stor betydning. Målgruppen omfatter som udgangspunkt ikke borgere, der har behov for et højt specialiseret regionalt fase 3 tilbud. Projektperioden strækker sig fra ultimo 2011 til og med 2014, dvs. sammenlagt tre år. Det samlede antal borgere, der vil indgå i projektet forventes at udgøre ca. 100 borgere. I 2009 blev der udskrevet i alt 36 borgere fra BNC til Hjørring Kommune, og i 2010 var antallet Mål Hjørring Kommune ønsker, med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens Forløbsprogram for rehabilitering af voksne med erhvervet hjerneskade fra 2011, at styrke rehabiliteringsforløbet med fokus på overgangen, hvor borgeren overgår fra det regionale fase 2 tilbud (BNC) til videre rehabilitering i kommunalt regi (fase 3). 8
12 Erfaringer viser, at der er stor risiko for, at borgeren får et funktionstab umiddelbart efter udskrivning fra BNC til eget hjem. Det betyder, at der er risiko for, at en del af de funktioner, som borgeren har genoptrænet på BNC nedsættes i forbindelse med udskrivning. Borgeren skal derfor gennem endnu en intensiv genoptræning i kommunalt regi for at genvinde det tidligere opnåede funktionsniveau. For borgeren kan det betyde et længere rehabiliteringsforløb og for kommunen stort træk på ressourcerne til rehabilitering og eventuelt øvrige ydelser. Målet er en bæredygtig kommunal indsats, gennem vidensdeling, metodeudvikling og optimering af arbejdsgange i overgangen mellem sekundær og primær sektor, og at sikre borgeren størst mulig deltagelse i eget liv (jf. ICF International klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand ). Herunder at sikre at det funktionsniveau, som borgeren har opnået under indlæggelse på BNC, fastholdes som udgangspunkt for den videre rehabilitering i kommunalt regi samt generelt at sikre effektive forløb af høj kvalitet og med hensigtsmæssig ressourceanvendelse Operationelle mål Projektet har følgende operationelle mål: - Borgeren og pårørende oplever et sammenhængende og veltilrettelagt rehabiliteringsforløb, der er rettet mod såvel den ramtes specifikke behov som den ramte families helhedssituation. - Relevante aktører deltager i høj udstrækning i planlægning og aktiviteter i forbindelse med overgangen fra sekundær til primær sektor. - Der udvikles forløbsbeskrivelser for sammenhængende rehabiliteringsforløb over sektorgrænsen mellem sekundær sektor (BNC) og primær sektor (Hjørring Kommune). - Der udvikles metode til faglig og økonomisk dokumentation af projektets effekt. - Fælles skabelon for rehabiliteringsplan udvikles og anvendes i forbindelse med alle borgerforløb. - Lavere gennemsnitlige omkostninger til hjemmehjælp, bostøtte mv. til målgruppen som følge af hurtigere og bedre rehabiliteringsforløb. - Projektets resultater videreformidles ekstern til inspiration for andre kommuner og relevante aktører. 7. Tidsplan Ansøgning om puljemidler skal fremsendes senest den 31. august, og kommunen modtager besked den 15. november Det betyder, at projektstart tidligst kan blive den
13 De ansøgte puljemidler udloddes i perioden fra 2011 til og med 2014, hvilket betyder, at den samlede projektperiode bliver tre år og en måned. Ved projektstart ansættes en projektleder, som er ansvarlig for den mere detaljerede tidsplan for projektet. Det er fastlagt af ministeriet, at der skal udarbejdes midtvejsrapport i maj 2013 og endelig evaluering ved projektets afslutning ved udgangen af Projektindhold Hjørring Kommune ønsker at styrke forløbskoordineringen inden borgeren udskrives fra BNC og at optimere overgangen mellem de to sektorer. Dette ved at inddrage de kommunale medarbejdere tidligere i forløbet inden udskrivelsen og at øge den generelle og den specifikke viden om hjerneskade hos personalet på tværs af organisationen. Hjørring Kommune ønsker at udvikle og afprøve metoder til at styrke samordningen af forløbet i overgangen mellem de to sektorer med følgende: - Koordinering og samordning i rehabiliteringsforløbet - Fleksibilitet i rehabiliteringsforløbet - Vidensdeling og kompetenceudvikling Det samlede rehabiliteringsforløb fremgår af bilag 2. Forløbet beskriver de forskellige tiltag, der iværksættes for borgeren fra vedkommende indlægges på BNC til borgeren afslutter rehabiliteringsforløbet i Hjørring Kommune. Afhængig af borgerens hjerneskade og individuelle behov vil de enkelte rehabiliteringsforløb være af forskellig længde, men faserne i forløbet vil være gældende for alle forløbene. Indholdet i delelementerne er beskrevet i det følgende under de tre fokusområder Koordinering og samordning i rehabiliteringsforløbet Erfaringerne fra Hjemmetræningsprojektet og de opnåede erfaringer med hjerneskadekoordinatorfunktionen i Hjørring Kommune viser, at koordinering af de forskellige indsatser er af stor betydning for et vellykket rehabiliteringsforløb for borgere, der har erhvervet en hjerneskade. Som en del af indsatsen for at styrke koordineringen og samordningen tages følgende tiltag: - Udvidelse af indhold i hjerneskadekoordinatorfunktion - Koordineringsmøder - Fælles rehabiliteringsplan Udvidelse af indhold i hjerneskadekoordinatorfunktion Den nuværende hjerneskadekoordinatorfunktion udvides. Udover de nuværende opgaver er hjerneskadekoordinatoren, konkret i forhold til projektet og den øgede koordinering og samordning, også ansvarlig for: - At følge borgeren gennem det samlede rehabiliteringsforløb - At være ressourceperson for borgeren og dennes pårørende - At deltage i samtlige statusmøder vedrørende borgeren 10
14 - At indkalde til koordineringsmøder - At vurdere hvilke deltagere der er relevante ved de forskellige møder - At følge op på de aftaler og iværksatte tiltag, der foretages omkring den enkelte borger, og tage initiativ til justering heraf, såfremt de ikke leder til det ønskede resultat - At sikre hensigtsmæssig koordinering af indsatsen, så forløbet af borgeren opleves som sammenhængende Hjørring Kommune har erfaringer med fremskudt visitation på sygehuset, og det er tanken at hjerneskadekoordinatoren på samme vis skal knyttes tæt til afdelingerne på BNC. Hjerneskadekoordinatoren vil således få sin gang på BNC og derved have tæt kontakt til borgerne, dennes pårørende og personalet på BNC. I Hjørring Kommune har hjerneskadekoordinatoren tæt kontakt til myndighedsfunktionerne. Ved at være en del af den organisatoriske infrastruktur i kommunen vil hjerneskadekoordinatoren have adgang til elektroniske journaler og kommunikationsmuligheder med udførerne på rehabiliteringsområdet. Koordineringen og samordningen skal ske på tværs af de to sektorer Hjørring Kommune og BNC og sidst i rehabiliteringsforløbet internt i Hjørring Kommune. Hjerneskadekoordinatoren er ansvarlig for at følge borgeren og dennes pårørende gennem det samlede rehabiliteringsforløb og medvirke til, at der skabes kontinuitet i rehabiliteringsforløbet og genkendelighed for borgeren. Hjerneskadekoordinatoren skal medvirke til at sikre kontinuitet i det enkelte rehabiliteringsforløb og sikre, at der afvikles koordineringsmøder inden for de beskrevne tidsfrister. Hjerneskadekoordinatoren vurderer på baggrund af statusbeskrivelsen hvilke myndighedspersoner eller andre fra Hjørring Kommune, der skal deltage i statusmødet på BNC for at sikre hurtig og optimal beslutningsgang i forhold til borgerens behov. Såfremt projektet realiseres skal hjerneskadekoordinatorfunktionen konkretiseres yderligere, herunder koordineres med projektlederfunktionen Koordineringsmøder Som en del af de metoder Hjørring Kommune og BNC ønsker at afprøve er afholdelse af koordineringsmøder fra tidligt i forløbet til efter at borgeren er udskrevet fra BNC. Der er behov for koordinering både på myndighedsniveau og på det udførende niveau. Vi har valgt at kalde alle møderne for koordineringsmøder, og der vil i hvert enkelt tilfælde blive vurderet konkret, hvad der er behov for det på enkelte møde. I forløbsbeskrivelsen er der beskrevet, hvad formålet og deltagerkredsen er for det konkrete møde (Bilag 2) Erfaringer fra hjemmetræningsprojektet viser blandt andet, at borgerens motivation øges, når der under forløbet trænes i eget hjem, og at der skete et skift i fokus fra sygdom til handling. 11
15 Deltagerne på møderne vil udover borger og pårørende være de relevante faglige medarbejdere både fra Hjørring Kommune og fra BNC. Det er tanken, at møderne afvikles i borgerens hjem for derved at sikre en individuel og målrettet indsats, der er tilpasset borgerens behov og ressourcer. Formålet med koordineringsmøderne er: - At danne grundlag for fælles målsætning for indsatsen på tværs af de to sektorer udarbejdelse af fælles rehabiliteringsplan - At afklare konkret hvilke træningsmetoder og principper der skal benyttes - At videreformidle teknikker og metoder til trænings- og plejepersonalet - At afklare hvilken hjælp, udover træning, borgeren evt. måtte have brug for efter udskrivelsen f.eks. hjemmehjælp, bostøtte mv. Nogle af disse møder vil udelukkende være træning med borgeren, hvor der deltager personaler fra begge sektorer og fokus vil være på vidensdeling på tværs af de to sektorer Fælles rehabiliteringsplan Den første periode, efter at en borger fra Hjørring Kommune er blevet indlagt på BNC, vil gå med udredning og vurdering af borgerens funktionsniveau og ressourcer samt intensiv træning, for at borgeren kan genvinde flest mulige af de tabte funktioner. Denne udredning skrives sammen til en første statusvurdering, som danner grundlag for en fælles tværfaglig og tværsektoriel rehabiliteringsplan. Den fælles rehabiliteringsplan skal sikre, at der skabes helhed i rehabiliteringsforløbet. Rehabiliteringsplanen skal indeholde fælles mål for rehabilitering og en præcisering af indsatsområder, metoder og hvilke fagpersoner, der skal være aktører i forhold til borgeren. Denne rehabiliteringsplan skal bygge på ICF s definitioner (kroppens komponent, deltagelse og aktivitets komponenterne samt omgivelsesfaktorer og personlige faktorer). Hjerneskadekoordinatoren har det overordnede ansvar for, at Rehabiliteringsplanen udarbejdes, og de relevante medarbejdere fra begge sektorer, der indgår i rehabiliteringsforløbet, har ansvar for at bidrage med den faglige viden indenfor deres fagspecifikke område. Rehabiliteringsplanen skal ses som et styrings-, koordinations- og dokumentationsredskab, hvor alle aktører kan se, hvem der gør hvad, og hvem der har ansvaret for delelementerne i den samlede rehabilitering samt hvor langt, man er nået i forhold til de opstillede mål. Planen udarbejdes i et samarbejde mellem borger og pårørende samt BNC og Hjørring Kommune. Den tager afsæt i borgerens tidligere dagligdags liv, og hvad det for den enkelte borger er relevant at arbejde hen imod. Rehabiliteringsplanen påbegyndes ved 1.statusmøde på BNC med afsæt i den status, som BNC har lavet på borgeren. Herefter er den under fortsat udvikling frem til det tidspunkt, hvor borgeren udskrives fra BNC. Herefter er det Hjørring Kommune, der overtager ansvaret for rehabiliteringsplanen og den medfølgende vurdering og tilpasning, så der hele tiden arbejdes frem mod borgerens mål for rehabiliteringsperioden. Når borgeren er blevet udskrevet fra BNC, udbredes Rehabiliteringsplanen til involverede kommunale aktører, i takt med de inddrages i rehabiliteringsindsatsen. 12
16 Det tilstræbes, at Rehabiliteringsplanen bliver et elektronisk dokument, der kan indgå som en integreret del af Hjørring Kommunes elektroniske omsorgssystem (Rambøll CARE), hvor alle involverede fagpersoner kan hente oplysninger om og dokumentere indsats og resultater i forhold til borgerens rehabiliteringsforløb. Fagpersoner på BNC vil kunne få adgang til at hente oplysninger om borgeren og dokumentere indsats og resultater i forhold til borgerens rehabiliteringsforløb i CARE via en IPAD. IPAD`en vil skulle følge borgeren under indlæggelse på BNC og efter udskrivelse i eget hjem og skulle benyttes af alle involverede fagpersoner fra BNC og Hjørring Kommune Fleksibilitet i rehabiliteringsforløbet Hjørring Kommune og BNC ønsker at afprøve, om det er muligt at opbløde overgangen mellem det regionale Fase 2 tilbud (BNC) og den videre rehabilitering i kommunalt regi (Fase 3) og dermed gøre rehabiliteringsforløbet mere fleksibelt og sammenhængende. Hjørring Kommune ønsker, i det omfang det er muligt, at starte hjemmetræning op under indlæggelsen, hvor medarbejdere fra de to sektorer indgår i træningen. Når borgeren kan klare at komme på døgnophold i hjemmet, vurderes det, om træningen kan varetages i eget hjem. Herved skal borgeren ikke bruge tid på at rehabilitere sig i ikke-vante omgivelser, men i stedet skal træningen foregå målrettet i den kontekst, hvor borgeren senere skal anvende færdighederne. Der kan være situationer, hvor det kan være formålstjenligt, at det tværfaglige team fra Hjørring Kommune kommer på BNC og træner borgeren. Udgangspunktet er dog, at borgeren hjemmetrænes i det omfang, det er muligt og hensigtsmæssigt. Der afholdes planlægningsmøder med deltagelse af terapeuter fra BNC og træningsterapeuter og andet relevant personale fra Hjørring Kommune. På planlægningsmøderne afklares: - Udarbejdelse af fælles mål for rehabiliteringsindsatsen - Udarbejdelse af fælles handlingsplan - Fordeling af træningsopgaverne mellem terapeuter på BNC og de kommunale træningsterapeuter - Behov for hjælpemidler - Hvilken anden hjælp borgeren har brug for, for at sikre et hensigtsmæssigt forløb den første tid i hjemmet. Det kan f.eks. dreje sig om hjælp fra hjemmeplejen til praktiske og personlige opgaver samt hjemmesygepleje i forhold til medicinering 8.3. Vidensdeling og kompetenceudvikling Vidensdeling Vidensdelingen tænkes især udvidet i de situationer, hvor personalet er fælles om at løse rehabiliteringsopgaverne sammen med borgeren, både i borgerens hjem og på BNC. Hjemmetræningsprojektet viste, at de fælles træningsseancer hos borgeren gav de kommunale terapeuter en generel faglig viden om neurorehabilitering og viden om den konkrete borger og dennes hjemlige situation. Ved at styrke den fælles indsats både i træningsseancerne på BNC og i borgerens hjem er der en forventning om, at der vil ske vidensdeling på tværs af sektorgrænsen. Denne vidensdeling vil betyde et mere målrettet og fagligt kvalificeret rehabiliteringsforløb. 13
17 Kompetenceudvikling Hjørring Kommune ønsker at styrke relevante medarbejderes viden og kompetencer på hjerneskaderehabiliteringsområdet gennem deltagelse i kurser af høj faglig kvalitet. Konkret ønsker Hjørring Kommune, at medarbejderne deltager i tværfaglige kurser vedrørende for det første rehabilitering, for det andet målsætning og udarbejdelse af rehabiliteringsplan og for det tredje teamsamarbejde. Dernæst ønsker Hjørring Kommune, at medarbejderne deltager i fagspecifikke kurser omhandlende neuropædagogik og andre fagspecifikke kurser. 9. Evaluering og dokumentation Hjørring Kommune vil løbende igennem hele projektperioden overvåge projektet. Projektlederen skal sikre, at der løbende indsamles dokumentation for resultaterne af indsatsen og gøres status for, i hvor høj udstrækning projektets mål er blevet opfyldt. En af projektlederens opgaver er at udvikle relevante redskaber til faglig og økonomisk dokumentation. Herforuden er projektlederen ansvarlig for, at der, i det omfang det er nødvendigt, udarbejdes handleplaner, der sikrer opfyldelse af projektets mål. Projektlederen er desuden ansvarlig for, at projektet midtvejsevalueres i maj 2013 og ansvarlig for at projektet evalueres endeligt ved projektafslutning for at se, om projektets mål er blevet opfyldt. Den nye viden og nye metoder, der udvikles i projektperioden skal kunne udbredes og anvendes i bredere sammenhænge end ved samarbejdet mellem Hjørring Kommune og BNC. 10. Økonomi Projektperioden løber fra den til og med udgangen af Der skal ansættes en projektleder ved projektets start, det vil sige den De øvrige udgifter beregnes for den treårige periode til og med Udgiften til et rehabiliteringsforløb for en enkelt borger fremgår af nedenstående tabel. Udgiften til et rehabiliteringsforløb for en enkelt borger Indsats Omfang Udgifter I alt Antal Timer Personaler Timepris Kørsel Liftbus Første hjemmebesøg Statusmøde 1 1, Koordineringsmøder Hjemmetræning Koordineringsmøder kr Der forventes i alt 100 borgere i projektets målgruppe. De samlede udgifter for projektet fremgår af nedenstående tabel. 14
18 Projektets samlede udgifter Indsats Projektleder Hjerneskadekoordinator Rehabiliteringsforløb Kompetenceudvikling Psykologbistand IT understøttelse (IPADs) Udgifter i alt pr. år Udgifter i alt i projektperioden kr En del af projektets samlede udgifter på 11,1 mio. kr. vil blive betalt via en kommunal medfinansiering på 3,2 mio. kr. Den kommunale medfinansiering er nærmere beskrevet i nedenstående tabel. Kommunal medfinansiering Kommunal medfinansiering Hjerneskadekoordinator Kompetenceudvikling Rationale (økonomisk effekt) * Medfinansiering i alt pr. år Udgifter i alt i projektperioden * Kortere rehabiliteringsforløb og evt. undgået anbringelse på specialiserede genoptræningscentre. Nettoudgiften til projektet, dvs. projektets samlede udgifter fratrukket den kommunale medfinansiering, er 7,9 mio. kr., jf. nedenstående. Alle udgifter indbefattet i den samlede nettoudgift er udgifter til nye initiativer, som vil blive gennemført i tillæg til den eksisterende indsats. Projektets nettoudgift Nettoudgift kr Ansøgningsbeløb Hjørring Kommune ansøger om kr. til projektet. 15
19 Bilag 2 Typisk rehabiliteringsforløb Tidspunkt Indsats Aktører Indlæggelsen Der sendes besked til hjerneskadekoordinatoren i Hjørring Kommune om at borgeren er indlagt Personale på BNC 1 uge Hjerneskadekoordinator hilser på borger og dennes pårørende. Adviserer relevante medarbejdere i kommunen om at borger er indlagt 2 3 uger Evaluering af borgerens funktionsniveau i hjemmet 0 3 uger BNC har afdækket borgerens funktionstab og ressourcer. Der udarbejdes status, som er den indledende start på rehabiliteringsplanen, som formidles til myndighed i Hjørring Kommune Hjerneskadekoordinator Personale på BNC Personalet på BNC 3. uge Første statusmøde på BNC Hjerneskadekoordinator Relevante medarbejdere fra BNC Myndighed fra Hjørring Kommune ad hoc 4. uge Møde i hjemmet inden borgeren overnatter i eget hjem Med henblik på praksisafprøvning Hjerneskadekoordinator indkalder til møder Relevante teams fra begge sektorer deltager 1
20 Efter behov gentagelse af koordinering i hjemmet. Praktisk træning og afprøvninger i eget hjem eller på BNC efter behov. Fortsat rehabiliteringsplan med fælles mål og koordineret indsats Trænende teams fra BNC Relevante tværfaglige teams fra Hjørring Kommune, herunder hjemmepleje, terapeuter m.fl. Myndighed fra Hjørring Kommune ad hoc Udskrivelsestidspunkt aftales Udskrivning Umiddelbart efter udskrivning og op til 4 uger efter 0-4 uger efter udskrivning Hjemmetræning i borgerens hjem 1 til 5 gange efter behov Koordineringsmøde Træning og praksis og overlevering i fællesskab Indsatser justeres og tilpasses Rehabiliteringsplanen færdiggøres. Trænende team fra BNC Træningsteam fra Hjørring Kommune Hjerneskadekoordinator indkalder og deltager Relevante fagpersoner fra de to sektorer Efter 4 uger 5 uger Fortsat rehabiliteringsforløb i kommunalt regi Rehabiliteringsplanen revideres kontinuerligt Evalueringsmøde Forløbet fra borgeren indlægges til BNC har afsluttet hjemmetræning evalueres Relevant personale fra Hjørring Kommune Hjerneskadekoordinator indkalder. Relevante medarbejdere, der deltaget i det konkrete rehabiliteringsforløb 2
21 Koordineringsmøder Der afholdes koordinerings- og evalueringsmøder hos borgerne. Formålet med koordinerings- og evalueringsmøderne er at gennemgå konkrete ikke afsluttede forløb med henblik på: - konkret at vurdere den samlede rehabiliteringsindsats - koordinere forløbet for den enkelte borger - sikre sammenhæng i forløbet Hjerneskadekoordinator vurderer, hvilke personaler der er relevante, og er ansvarlig for at arrangere og afvikle mødet. 3
Ansøgning til pulje til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011-2014.
Lone Vicki Pedersen Indenrigs- og Sundhedsministeriet Ansøgning til pulje til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011-2014. Dato: 25. august 2011 Sags
Læs mereViborg Kommune har før sommerferien godkendt, at der etableres et samlet hjerneskaderehabiliteringstilbud
Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: Slotholmsgade 10-12 1216 København K Att.: Lone Vicky Pedersen Job & Velfærd Ledelsessekretariatet St. Sct. Hans Gade 4 DK-8800 Viborg Tlf.: 87 87 87 87 Fax.: www.viborg.dk
Læs mereBaggrund. Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune. Kontaktperson: Træningsenheden Marianne Thomasen Bauneporten 20 2800 Lyngby mth@ltk.dk tlf.
Ansøgning om økonomisk tilskud fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets pulje til styrket genoptræning/ rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011-2014 Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune
Læs mereAmbulant genoptræning og taletræning til borgere med erhvervet hjerneskade
Ambulant genoptræning og taletræning til borgere med erhvervet hjerneskade Hjerne- og Talehuset Ambulant genoptræning og taletræning til borgere med erhvervet hjerneskade Velkommen til Hjerne- og Talehuset
Læs mereDen fælles strategi for rehabilitering skal bidrage til at skabe et fælles basisfundament for tilgangen til rehabilitering i Ældre og Handicap.
Ældre- og Handicapomra dets strategi for rehabilitering Formål I Skanderborg Kommune tager vi udgangspunkt i borgerens egne ressourcer, fordi vi mener, at alle har noget at bidrage med. Det betyder, at
Læs mereGældende fra maj 2016. Genoptræning. Kvalitetsstandard for genoptræning Ishøj Kommune og Vallensbæk Kommune. Ishøj Kommune
Gældende fra maj 2016 Genoptræning Kvalitetsstandard for genoptræning Ishøj Kommune og Vallensbæk Kommune Ishøj Kommune Vi er glade for at kunne præsentere Ishøj og Vallensbæk kommuners kvalitetsstandard
Læs mereKvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk bistand I Odense Kommune
Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk bistand I Odense Kommune (Omfatter borgere i eget hjem og på plejecenter og gælder for kommunal og privat leverandør) Kvalitetstandarden omfatter Personlig
Læs mereMåltider der forebygger og rehabilitere. Vibeke Høy Worm Voksenenheden
Måltider der forebygger og rehabilitere Vibeke Høy Worm Voksenenheden Det handler om Uden mad og drikke duer helten ikke heller ikke når man bliver ældre Baggrund for projekt God mad - godt liv Regeringen
Læs mere3. november 2015. Notat vedr. kommunale akutfunktioner
3. november 2015 Notat vedr. kommunale akutfunktioner Dette notat er godkendt i Temagruppen for behandling, pleje, træning og rehabilitering 3/11/15 som en 1. version. Der pågår arbejde med en 2. version
Læs mereUDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)
UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer) Et værdigt ældreliv i Albertslund Kommunerne skal i 2016 udarbejde en værdighedspolitik for perioden 2016 2019. værdighedspolitikken beskriver,
Læs mereTil Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sundhed og Omsorg samt Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 18. juni 2014
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sundhed og Omsorg samt Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 18. juni 2014 Videreførelse af Hjerneskadeteam 1. Resume Etablering og udviklingen af Hjerneskadeteamet
Læs mereImplementering af specialiseringsniveauer hvordan? v/ledende terapeut Mette Schrøder. Regionshospitalet Hammel Neurocenter
Implementering af specialiseringsniveauer hvordan? v/ledende terapeut Mette Schrøder Regionshospitalet Hammel Neurocenter Fire specialiseringsniveauer Almen genoptræning Basalt niveau Avanceret niveau
Læs mereEsbjerg Døgnrehabilitering. Rehabilitering og genoptræning af ældre nytter det?
Esbjerg Døgnrehabilitering Rehabilitering og genoptræning af ældre nytter det? Baggrund for etablering af projekt Esbjerg Døgnrehabilitering Tænker nyt i forhold til de midlertidige boliger Intensiv træningsforløb
Læs mereAnsøgning. Styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade
Ansøgning Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Ege Lau Frandsen D 4646 4655 E egfr@lejre.dk Dato: 7. februar 2012 J.nr.: 11/14975 Styrket genoptræning og rehabilitering
Læs mereKvalitetsstandard for vedligeholdelsestræning
Fredensborg Kommune Ældre og Handicap 18 Kvalitetsstandard for vedligeholdelsestræning Serviceloven 86 stk. 2 2016 Indledning Fredensborg Kommune yder vedligeholdelsestræning* til kommunens pensionister.
Læs mereNye veje hjerneskaderehabiliteringen i Jammerbugten Revideret projekt beskrivelse
Nye veje hjerneskaderehabiliteringen i Jammerbugten Revideret projekt beskrivelse Sundhedsafdelingen Februar 2012 Nye veje - hjerneskaderehabiliteringen i Jammerbugten Revideret projekt beskrivelse I forlængelse
Læs mereKvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk bistand I Odense Kommune
Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk bistand I Odense Kommune Omfatter både borgere i eget hjem og på plejecenter. Gælder for både kommunal og privat leverandør. Kvalitetstandarden omfatter
Læs mereKvalitetsstandard for Odder Kommune 2007 sags.id. 917426 /dok.id 917947
Kvalitetsstandard for Odder Kommune 2007 sags.id. 917426 /dok.id 917947 Genoptræning 1.Hvad er ydelsens lovgrundlag? 140 - sundhedsloven 86 stk. 1 - serviceloven 2. Hvilket behov dækker ydelsen? Almindelig
Læs mereGenoptræning og vedligeholdende træning
Genoptræning & vedligeholdende træning Servicelovens 86, stk. 1 og 2 Kvalitetsstandarder 1 Indhold Kære borger... 3 Genoptræning - Servicelovens 86.1 Formål med genoptræning?... 4 Hvem kan få bevilget
Læs mereServiceniveau. for. Ledsagelse. efter 85 i. Serviceloven. Tillæg til Aalborg Kommunes overordnede Serviceniveau for socialpædagogisk støtte efter 85
Serviceniveau for Ledsagelse efter 85 i Serviceloven Tillæg til Aalborg Kommunes overordnede Serviceniveau for socialpædagogisk støtte efter 85 Til borgere, pårørende og medarbejdere på handicapområdet
Læs mereKvalitetsstandard for genoptræning
Fredensborg Kommune Ældre og Handicap 19 Kvalitetsstandard for genoptræning Sundhedsloven 140 2016 Indledning Fredensborg Kommune tilbyder genoptræning * til borgere, som har tabt funktionsevne i forbindelse
Læs mereKvalitetsstandard for træningsområdet. august 2011
for træningsområdet august 2011 0 For træningsområdet i Herlev Kommune Kvalitetsstandarderne indeholder en generel serviceinformation, om den træning man som borger kan forvente, hvis man får behov for
Læs mereHandicap politik. [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. april 2016
l Handicap politik [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 Forord Fredensborg Kommune er en handicapvenlig kommune, der skaber gode vilkår for borgere med handicap, så den enkelte borger
Læs mereP U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T
P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T FINANSLOVSAFTALEN 2014 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede
Læs mereDok 1077471 v3, sag 709844
Dok 1077471 v3, sag 709844 Revideret Projektbeskrivelse: Etablering af hjerneskadekoordineringsfunktion og styrkelse af det interdisciplinære samarbejde i forbindelse med hjerneskade rehabilitering. Indledning/
Læs mereVærdigt ældreliv i Ringsted Kommune
Værdigt ældreliv i Ringsted Kommune Ældre- og værdighedspolitikken retter sig både mod borgere over 65 år og borgere med pleje og behandlingsbehov. Eksempelvis alvorligt syge i alle aldre, der har behov
Læs mereTilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2010
Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2010 MÅL OG VÆRDIER Det er Byrådet i Allerød Kommune, som fastsætter serviceniveauet på ældreområdet. Byrådet har dermed det overordnede ansvar for kommunens tilbud.
Læs mereP U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015
P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. årligt til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede beløb udgør
Læs mereFrivillighedspolitik. Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune. Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1.
Frivillighedspolitik Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1. marts 2016 Skive det er RENT LIV Forord I efteråret 2015 har frivillige,
Læs mereImplementering af specialiseringsniveauerne i Horsens Kommune. Anne Sloth-Egholm, Sundhedscenterleder i Vital Horsens
Implementering af specialiseringsniveauerne i Horsens Kommune Anne Sloth-Egholm, Sundhedscenterleder i Vital Horsens Erhvervet hjerneskade Horsens Kommunes indsatser Fysioterapi Ergoterapi Specialrådgivning
Læs mereKvalitetsstandard for Korttidscenter. Med Korttidspladser og Rehabiliteringsklinik
Kvalitetsstandard for Korttidscenter Med Korttidspladser og Rehabiliteringsklinik Definitioner Hvad består et Korttidscenter af? Korttidsplads: Et døgntilbud, hvor der kan tilbydes en målrettet specifik
Læs mereKvalitetsstandard. Rehabiliteringsforløb. Serviceloven 83a. Lovgrundlag. Formål. Indhold
Kvalitetsstandard Rehabiliteringsforløb Serviceloven 83a Lovgrundlag Formål 83 a. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde et korterevarende og tidsafgrænset rehabiliteringsforløb til personer med nedsat funktionsevne,
Læs mereNotat. Der ansøges således midler til: Etableringen af en hjerneskadekoordinatorfunktion og et hjerneskade
Notat Ansøgning om økonomisk tilskud fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets pulje til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011-2014 Favrskov Kommune
Læs mereDen danske kvalitetsmodel Kommunikation i Handicap, psykiatri og udsatte
Den danske kvalitetsmodel Kommunikation i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske
Læs mereNår livsvilkår ændres og nye behov opstår
Når livsvilkår ændres og nye behov opstår National konference 17. juni 2015 Styrket indsats for unge med erhvervet hjerneskade Region Nordjylland v. Sophia Anderson og Dorthe P. Jørgensen, ergoterapeut
Læs mereVejledning til ledelsestilsyn
Vejledning til ledelsestilsyn Ledelsestilsynet er et væsentligt element i den lokale opfølgning og kan, hvis det tilrettelægges med fokus derpå, være et redskab til at sikre og udvikle kvaliteten i sagsbehandlingen.
Læs mereKalundborg kommune september 2008. Ældrepolitik
Kalundborg kommune september 2008 Ældrepolitik Ældrepolitik i Kalundborg Kommune Introduktion Kalundborg Kommunes skal være et godt sted at bo gennem hele livet. Den vision danner udgangspunkt for kommunens
Læs mereVed aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik
Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik 1 Indhold Socialpolitikken og Socialudvalgets MVV... 3 Politikkens fokusområder...
Læs mereErhvervet Hjerneskade Velfærd og Sundhed. Maj 2014
Erhvervet Hjerneskade Velfærd og Sundhed Maj 2014 1 Fakta En erhvervet hjerneskade defineres som: Apopleksi,som er en fælles betegnelse for hjerneskader forårsaget af blodprop i hjernen eller hjerneblødning.
Læs mereMariagerfjord Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 104 Aktivitets og samværstilbud
Mariagerfjord Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 104 Aktivitets og samværstilbud 1 Indholdsfortegnelse 1. Lovgrundlag og målgruppe 2. Leverandører 3. Kvalitetsstandardens formål og opbygning
Læs mereVISIONER OG MÅL En kort introduktion til den psykosociale indsats i Rudersdal Kommune
VISIONER OG MÅL En kort introduktion til den psykosociale indsats i Rudersdal Kommune Rudersdal Kommune 2012-2022 VISIONER OG MÅL for den psykosocial indsats i Rudersdal Kommune 2012-2022 Indledning Rudersdal
Læs mereKvalitetsstandard. Serviceloven 85. Socialpædagogisk bistand
Kvalitetsstandard Serviceloven 85 Socialpædagogisk bistand Godkendt i Byrådet den 22. november 2011 Værdigrundlag og politiske mål. Formålet med at yde hjælp efter serviceloven er at fremme den enkeltes
Læs mereRetningspile for den fremtidige rehabilitering i Randers Kommune på sundhed og ældreområdet.
Retningspile for den fremtidige rehabilitering i Randers Kommune på sundhed og ældreområdet. Indledning. I Randers Kommune arbejdes der allerede på nuværende tidspunkt med rehabilitering på flere fronter.
Læs merePraktisk hjælp til indkøb
Praktisk hjælp til indkøb Efter servicelovens 83 Kvalitetsstandard Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Vi tager udgangspunkt i, at du er ansvarlig for dit eget liv og ønsker
Læs mereUddybet implementeringsplan jf. Implementering af forløbsprogrammet for rehabilitering og palliation ifm. kræft kap. 9
Implementeringsplan for forløbsprogrammet vedr. rehabilitering og palliation ifm. kræft Implementeringen af forløbsprogrammet kræver en koordineret tværfaglig og tværsektoriel indsats, og forankres i sundhedsaftaleregi.
Læs mereAnsøgning om økonomisk tilskud fra pulje til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011 2014
Ansøgning om økonomisk tilskud fra pulje til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011 2014 Ansøger: Kommune, forvaltning og afdeling Projektejer Nordfyns
Læs mereKvalitetsstandard for aflastning
Kvalitetsstandard for aflastning 1 Kvalitetsstandard for aflastning Område Randers Kommune tilbyder aflastningsophold til nære pårørende, der passer en person med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne
Læs mereHandleplan for rehabilitering på plejecentrene Social og Sundhed
Handleplan for rehabilitering på plejecentrene Social og Sundhed Indhold Baggrund Rehabiliteringsstrategien Grundlæggende antagelser, mission og vision Formål og mål Målgruppe Plejecentrets rolle og opgaver
Læs mereKvalitetsstandard - Beskyttet Beskæftigelse
Kvalitetsstandard - Beskyttet Beskæftigelse Kvalitetsstandarden er vedtaget af Byrådet den 25. november 2015 Servicelovens 103 Lovgrundlag Kommunen skal tilbyde beskyttet beskæftigelse til personer under
Læs mereKVALITETSSTANDARD FOR GENOPTRÆNING OG VEDLIGEHOLDELSESTRÆNING
FREDERIKSHAVN KOMMUNE KVALITETSSTANDARD FOR GENOPTRÆNING OG VEDLIGEHOLDELSESTRÆNING 2007 BESTILLER- OG MYNDIGHEDSKONTORET KVALITETSSTANDARD I denne kvalitetsstandard beskrives det politisk fastsatte serviceniveau
Læs mereStrategi for Mad og Måltider, Odense Kommune
Strategi for Mad og Måltider, Odense Kommune Strategien for Mad & Måltider har gjort, at Odense Kommune er gået fra kompenserende hjælp til rehabilitering. Fra vi gør det for borgeren til vi gør det sammen
Læs mereStrategi. flere unge skal have en uddannelse 2015-2016
Strategi flere unge skal have en uddannelse 2015-2016 2 Flere unge skal have en uddannelse Indledning Virksomhedernes krav til medarbejdernes kvalifikationer stiger og antallet af stillinger, som kan udføres
Læs mereInformation om afløsning i eget hjem
Information om afløsning i eget hjem MYNDIGHED Information SUNDHED OG OMSORG Struer Kommunes ældrepolitik Det overordnede mål for Struer Kommunes ældrepolitik er at støtte kommunens ældre i at leve et
Læs mereDe største grupper af nydanskere i Svendborg, er nydanskere med tyrkisk, vietnamesisk, ex. Jugoslavisk og tamilske baggrund.
Generelle oplysninger Ansøger: Sundhedsplejen i Svendborg Kommune Projektets titel: GO`start gennem fælles indsats Projekt start: 1/9-2011 Projekt slut: 1/9-2013 Resumé af projektet Formålet med projektet
Læs mereDansk Register for Unge med Erhvervet hjerneskade (DRUE): Data der kan belyse rehabiliteringsbehov og forløb
Dansk Register for Unge med Erhvervet hjerneskade (DRUE): Data der kan belyse rehabiliteringsbehov og forløb Susanne Wulff Svendsen professor, overlæge, ph.d. Regionshospitalet Hammel Neurocenter Universitetsklinik
Læs mereAnsøgningsskema til pulje på 5 mio. til samfinansiering af projekter mellem kommuner og region:
Ansøgningsskema til pulje på 5 mio. til samfinansiering af projekter mellem kommuner og region: 1 Ansøger Sund i Brøndby, Social- og Sundhedsforvaltningen, Brøndby Kommune 2 Kontaktperson/projektleder
Læs mereDen Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.2 brugerinddragelse
Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.2 brugerinddragelse 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.2 brugerinddragelse
Læs mereERFARINGSOPSAMLING LØFT AF ÆLDREOMRÅDET
Som led i udmøntningen af ældremilliarden til løft af ældreområdet er det besluttet, at der efter et år skal gennemføres en erfaringsopsamling. Som det fremgår af tilsagnsbrevet, er det et krav til alle
Læs mereKvalitetsstandard Vedligeholdende træning. Voksenservice
Kvalitetsstandard Vedligeholdende træning Voksenservice 1 2 1. Overordnede rammer 1.1 Formål med lovgivningen 1.2 Hvem kan modtage ydelsen Vedligeholdende træning At afhjælpe væsentlige følger af fysiske
Læs mereDaghusene. Daghus Morsø og Daghus Thisted er socialpsykiatriske behandlings og træningstilbud efter 104 i serviceloven.
Daghusene Daghus Morsø og Daghus Thisted er socialpsykiatriske behandlings og træningstilbud efter 104 i serviceloven. Daghusene er ikke et blivende sted, men et tilbud i en planlagt periode. Der er fælles
Læs mereFagprofil social- og sundhedshjælper.
Odder Kommune. Fagprofil social- og sundhedshjælper. For social- og sundhedshjælpere ansat ved Odder Kommunes Ældreservice. I Odder Ældreservice arbejder medarbejderne ud fra: en rehabiliterende tilgang.
Læs mereRødovre Kommunes projektbeskrivelse. - vedrørende styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade
Revideret projektbeskrivelse januar 2012 Rødovre Kommunes projektbeskrivelse - vedrørende styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade Rødovre Kommune har på baggrund af
Læs mereKvalitetsstandard for genoptræning 2015
Kvalitetsstandard for genoptræning 2015 Udarbejdet af: Elsebeth Elsted Dato: Godkendt på Sundhedsudvalgsmødet 13.04 2015 Sagsid.: Elel Version nr.: Kvalitetsstandard for genoptræning 2015 Område Sundhed
Læs mereStyrket indsats for borgere med erhvervet hjerneskade Guldborgsund Kommune
Projektets navn Genoptræning og rehabilitering Styrket indsats for borgere med erhvervet hjerneskade Guldborgsund Kommune Et fælleskommunalt udviklings- og opkvalificeringsprojekt mellem Næstved, Fakse,
Læs mereLov om Social Service 85
/ Lov om Social Service 85 Socialpædagogisk støtte i eget hjem Indholdsfortegnelse 1. Lovgrundlag og målgruppe 2. Støtte i eget hjem under 85 3. Leverandører 4. Kvalitetsstandardens opbygning 5. Visitationspraksis
Læs mereImplementeringsstrategi vedr. førtidspension- og fleksjobreform
Implementeringsstrategi vedr. førtidspension- og fleksjobreform Indhold Formål:...2 Organisatorisk forankring:...2 Projektstyring:...2 Økonomi...2 Særlige afsatte puljemidler...2 Eksterne aktiviteter:...3
Læs mereProjektbeskrivelse. Forstærket indsats til borgere med kronisk sygdom 2010-2012. Puljen vedr. forløbsprogrammer. Sundhed og Handicap
1. oktober 2009 TLSO/lghe Sundhed og Handicap Projektbeskrivelse Forstærket indsats til borgere med kronisk sygdom 2010-2012 Puljen vedr. forløbsprogrammer Indholdsfortegnelse 1. Resume...3 2. Baggrund...3
Læs mereKvalitetsstandard. Indhold. 1. Rammer
Kvalitetsstandard Beskyttet beskæftigelse Servicelovens 103 Udarbejdelse Januar 2016 Social og Handicap, Ældre og Handicap og Samstyrken Godkendelse 19 april 2016 Udvalget for Social og Sundhed Revidering
Læs mereMålbeskrivelse for klinisk undervisning for ergoterapeutstuderende i Holstebro Kommune Januar 2009
Målbeskrivelse for klinisk undervisning for ergoterapeutstuderende i Holstebro Kommune Januar 2009 Klinisk undervisning Holstebro Kommune 1 1. Det kliniske undervisningssteds ergoterapeutiske grundlag
Læs mereKvalitetsstandard. Palliativ og terminal indsats
Kvalitetsstandard Palliativ og terminal indsats Greve Kommune 2016 Side 1 af 6 Indhold 1.0 Baggrund... 3 1.1 Ændring i borgernes ønsker... 3 1.2 Palliativ behandling... 3 1.3 Palliativ indsats... 3 1.4
Læs mereImplementering af forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft. Region Syddanmark og de 22 kommuner
Implementering af forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Region Syddanmark og de 22 kommuner 1 Baggrund Baggrund i Kræftplan III fra 2010 Herunder Sundhedsstyrelsens Forløbsprogram
Læs mereSocial og sundhedsudvalget
Udvalg: Måloverskrift: Social og sundhedsudvalget Effekt af trænende hjemmepleje Sammenhæng til vision 2018: Hverdagsrehabiliterende indsatser, som Trænende Hjemmepleje er en del af, giver borgerne mulighed
Læs mereAnsøgning om økonomisk tilskud fra pulje til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade
1 Ansøgning om økonomisk tilskud fra pulje til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade Der ansøges om puljemidler til Markering med rødt anfører de korrektioner som
Læs mereVÆRDIGHEDSPOLITIK 2016-18
VÆRDIGHEDSPOLITIK 2016-18 2 Baggrund 3 Sammen om værdighed 4 Livskvalitet 6 Selvbestemmelse 7 Kvalitet, kommunikation, tværfaglighed og sammenhæng i plejen 9 Mad, måltider og ernæring 10 En værdig død
Læs mereXXXXX. SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune
XXXXX SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune.
Læs mereGenoptræning og vedligeholdende træning
2013 Genoptræning og vedligeholdende træning Kvalitetsstandard for kommunal genoptræning, uden forudgående sygehusindlæggelse, og vedligeholdende træning Lovgrundlag Lov om Social Service 86. Hvad er vedligeholdende
Læs mereFLERE FØRTIDSPENSIONISTER I JOB
September 2007 FLERE FØRTIDSPENSIONISTER I JOB Undersøgelse og anbefalinger vedr. den lokale indsats Pixiversion af rapport Præsentation af undersøgelsen Målsætningen for regeringens handicapstrategi er,
Læs mereStrategigrundlag for handicapområdet i Randers Kommune 2016
Strategigrundlag for handicapområdet i Randers Kommune 2016 Vi understøtter størst mulig mestring i eget liv og høj livskvalitet Vi vil være kendt for sammenhæng, udvikling og dialog Vores værdier er åbenhed,
Læs mereEvaluering delprojekt Bevar dit aktive seniorliv forebyggelse for seniorer i alderen 60+
2013 Evaluering delprojekt Bevar dit aktive seniorliv forebyggelse for seniorer i alderen 60+ Niels Jakob Woersaa og Heidi Kristensen Kolding Kommune 21-05-2013 Er netop gået på efterløn og har endnu ikke
Læs mereFrivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune
Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune Indhold Indledning og baggrund 4-5 Det frivillige sociale arbejde 6-7 Værdier 8-9 Samarbejde
Læs mereFredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for forebyggende hjemmebesøg
Fredensborg Kommune Ældre og Handicap 15 Kvalitetsstandard for forebyggende hjemmebesøg 2016 Indledning Kvalitetsstandarden skal sikre, at der er sammenhæng mellem det politiske besluttede serviceniveau
Læs mereMidlertidigt ophold på plejecenter
Midlertidigt ophold på plejecenter Kvalitetsstandard 2015 Hvad er formålet? Formålet med et midlertidigt ophold er, at du efterfølgende kan leve så aktivt og selvstændigt et liv som muligt. Vi tager udgangspunkt
Læs mereKvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse efter Lov om Social Service 103
Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse efter Lov om Social Service 103 Introduktion Greve Kommune bevilger tilbud om beskyttet beskæftigelse. Kvalitetsstandarden for beskyttet beskæftigelse beskriver
Læs mereHøring: Evaluering og afrapportering projekt "det sammenhængende sundhedsvæsen".
Punkt 3. Høring: Evaluering og afrapportering projekt "det sammenhængende sundhedsvæsen". 2014-28512 Forvaltningerne indstiller, at Ældre- og Handicapudvalget og Sundheds- og Kulturudvalget godkender At
Læs mereKvalitetsstandard Sygepleje. Skanderborg Kommune
Kvalitetsstandard Sygepleje Skanderborg Kommune. Indhold Forord... 3 Kvalitetsstandard - sygepleje... 4 2 Forord Denne kvalitetsstandard skal give borgerne en overordnet information om Skanderborg Kommunes
Læs mereRegion Hovedstadens Psykiatri. Et bo- og rehabiliteringstilbud til voksne borgere med en sindslidelse
Region Hovedstadens Psykiatri S K O V V Æ N G E T Et bo- og rehabiliteringstilbud til voksne borgere med en sindslidelse INDHOLDSFORTEGNELSE: Et tilbud til voksne borgere med en sindslidelse 1 Skovvængets
Læs mereKVALITETSSTANDARD TRÆNING SUNDHEDSLOVEN 140
Sundhed og Omsorg KVALITETSSTANDARD TRÆNING SUNDHEDSLOVEN 140 Første skoledag 0 Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Indhold 1. INDLEDNING... 2 2. HVAD KAN INDGÅ
Læs mereI N PUT TIL T E MADRØFTELSE
I N PUT TIL T E MADRØFTELSE Det nære sundhedsvæsen Kommunernes sundhedsindsats er vokset siden kommunalreformen. Hvor kommunerne i mange år har arbejdet med sundhedstjenester til børn, arbejder alle kommuner
Læs mereIndstilling. Forslag til kvalitetsstandarder 2008 for pleje, praktisk hjælp, madservice og træning. Til Århus Byråd via Magistraten.
Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 16. august 2007 Århus Kommune Økonomi og Myndighed Sundhed og Omsorg Forslag til kvalitetsstandarder 2008 for pleje, praktisk hjælp, madservice
Læs mereKvalitetsstandard for aktivitets- og samværstilbud efter Lov om Social Service 104
Kvalitetsstandard for aktivitets- og samværstilbud efter Lov om Social Service 104 Introduktion Greve Kommune bevilger aktivitets- og samværstilbud. Kvalitetsstandarden for aktivitets- og samværstilbud
Læs mereLov om Social Service 101 og Sundhedslovens 141 og 142
/ Lov om Social Service 101 og Sundhedslovens 141 og 142 Social behandling af alkohol - og stofmisbrug Indholdsfortegnelse 1. Lovgrundlag og målgruppe 2. Leverandører 3. Kvalitetsstandardens opbygning
Læs mereRegion Syddanmark. Det gode genoptræningsforløb
Region Syddanmark Det gode genoptræningsforløb Projektbeskrivelse til ansøgning om projektstøtte fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets Udviklingsog analysepulje 2006 Odense den 3. april 2006 Indholdsfortegnelse
Læs mereSammenhængende børnepolitik
Sammenhængende børnepolitik Udarbejdet af: Carsten Salling Dato: 30-05-2011 Sagsnummer.: 00.15.00-A00-6-10 Version nr.: 3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. GRUNDLÆGGENDE VÆRDIER 3 2. MÅLSÆTNINGER OG BETYDNING 5 2.1.
Læs merePPR ydelser. Familierådgivningen. Bestilling af ydelse
Pædagogisk Psykologisk Rådgivning PPR ydelser Familierådgivningen Bestilling af ydelse Bestilling af ydelse sker ved at udfylde henvisningsskemaet som kan hentes på Handleguide.dk under Professionelle/skemaer
Læs mereLov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven)
Børne- og Kulturforvaltningen Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) Kapitel 1 Formål, anvendelsesområde, ansvar, tilsyn m.v. Formål 1. Formålet med denne lov er at
Læs merePuljens samlede bevilling er på 18 mio. kroner. Projektperioden er fra 1. kvartal 2013 til 31. december 2016.
UDMØNTNING AF SATSPULJEN Styrket indsats i svangreomsorgen for udsatte gravide indkalder hermed ansøgninger fra regionerne fødesteder og kommuner som i fællesskab ønsker at ansøge om tilskud fra puljen
Læs mereMålgruppen for forsøget er socialt udsatte borgere med ophold på forsorgshjem.
Frikommune forsøg Rehabilitering af borgere på forsorgshjem Ansøgning til frikommuneforsøg Odense Kommune og andre kommuner i Region Syddanmark ønsker sammen at ansøge om tilladelse til at afprøve et frikommuneforsøg
Læs mereÅrsberetning 2013 TVÆRKOMMUNAL GENOPTRÆNINGSSAMARBEJDE ALBERTSLUND, BRØNDBY OG GLOSTRUP KOMMUNER
Årsberetning 2013 TVÆRKOMMUNAL GENOPTRÆNINGSSAMARBEJDE ALBERTSLUND, BRØNDBY OG GLOSTRUP KOMMUNER Indledning Albertslund, Brøndby og Glostrup kommuner har siden 2007 haft et samarbejde om udførelse af opgaven:
Læs mereKvalitetsstandard 2015. Få et aktivt og selvstændigt liv så længe som muligt
Træning Kvalitetsstandard 2015 Få et aktivt og selvstændigt liv så længe som muligt Formålet med træning Formålet med træningen er, at du har et selvstændigt og aktivt liv så længe som muligt. Målet er,
Læs mereRammeaftale 2016 for det sociale område
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale forhold og beskæftigelse og Borgmesterens Afdeling Dato 19. august 2015 Rammeaftale 2016 for det sociale område 1. Resume De 19 midtjyske kommuner
Læs mere