Vejledning/Råd og vink Stx-bekendtgørelsen Idræt C
|
|
- Bjørn Bro
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Vejledning/Råd og vink Stx-bekendtgørelsen Idræt C Undervisningsministeriet Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010 Vejledning/Råd og vink Stx-bekendtgørelsen 2010 Idræt C 1
2 Vejledning/Råd og vink Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010 Idræt C Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser, herunder læreplanerne. Denne Vejledning/Råd og vink indeholder forklarende kommentarer til nogle af disse bestemmelser, men indfører ikke nye bindende krav. Desuden gives eksempler på god praksis samt anbefalinger og inspiration, og den udgør dermed et af ministeriets bidrag til faglig og pædagogisk fornyelse. Citater fra læreplanen er anført i kursiv. Denne vejledning består ikke af en komplet liste over retningslinjer for faget, men af en række eksempler på udlægninger af læreplanens ord. Indholdsfortegnelse: 1. Læreplanens historik 2. Fagets identitet og metode faget i samspil 3. Planlægning 4. Undervisning 5. Evaluering og karaktergivning 1. Læreplanens historik Såvel den oprindelige som den reviderede læreplan for idræt C er stærkt præget af, at faget skal medvirke til at styrke elevernes sundhed gennem fysisk aktivitet. Dette blev forud for reformen argumentet for fagets bevarelse i såvel stx som på hf. Med ændringen af læreplanen i 2009 blev dette fokus yderligere skærpet. Læreplanens udformning har dog i høj grad sundhed som et biprodukt af undervisningen, som har fokus på færdighedsindlæring i et bredt udvalg af discipliner. Gennem indlæringen af færdigheder og tilknytningen af teori er målet både, at eleverne skal opnå god fysisk kapacitet, og at de skal forstå betydningen af selvtræning og være i stand til at planlægge og gennemføre en sådan. Ved at lære grundlæggende idrætslige færdigheder øges deres muligheder for at finde idrætstilbud uden for skolen, hvilket øger deres muligheder for at leve et sundt liv. Fysisk kapacitet fortolkes bredt og skal altså ikke kun opfattes som kredsløbskapacitet, men med tanke på fagets sundhedsmæssige fokus må det nødvendigvis bl.a. omfatte kredsløbskapacitet. 2. Fagets identitet og metode - faget i samspil Idræt er på C-niveau et fag, der tager udgangspunkt i praksis. Om det er fodbold, dans, svømning eller en hvilken som helst anden idrætsaktivitet, der tages udgangspunkt i, så vil fagets fokus altid være den fysiske aktivitet. På C-niveau arbejdes der hovedsageligt med den praktiske metode, men i udvalgte sammenhænge som f.eks. AT og træningsprojektet vil idræt C kunne indgå som teoretisk fag, hvor det vil være nødvendigt at fokusere på den metode, der ligger til grund for vidensdannelsen. Vejledning/Råd og vink Stx-bekendtgørelsen 2010 Idræt C 2
3 Figuren nedenfor illustrerer forskellige niveauer i det videnskabsteoretiske hierarki. Øverst er selve en, den filosofiske overbygning, der beskriver og diskuterer vidensdannelse som abstrakt fænomen. I næste trin er den fakultære opdeling, hvor fag er organiseret (tilnærmelsesvis) efter de metoder, de anvender til vidensdannelse. Et trin længere nede ses disse fag, der hver for sig eller i fællesskab markerer sig med særegne metoder til at danne viden. Endnu et trin længere nede i hierarkiet er gymnasiefaget idræt. Gymnasiefaget har et eksemplarisk udgangspunkt, som altid vil være idrættens fysiske manifestation ud fra en eller flere af de forskellige synsvinkler. Videnskabsteori Naturvidenskabens Samfundsvidenskabens Fysikkens Biologiens Økonomiens Humanioras Sociologiens Psykologiens Historiefagets Etc Fysisk Sociologisk Kroppen i bevægelse Biologisk Økonomisk Psykologisk Historisk I D R Æ T Med meget få teoritimer til rådighed er det ikke muligt at skulle beskæftige sig indgående med alle de metoder, der ligger til grund for den viden, der formidles i faget. Kun sjældent vil man beskæftige sig med hvilke faglige og videnskabelige metoder, der ligger til grund for vidensdannelsen inden for de enkelte synsvinkler. Hvis det inddrages, vil man ofte trække på elevernes viden fra de respektive støttefag. Mest nærliggende at tage fat på vil være fagets praktiske metode altså spørgsmålet om, hvordan den kropslige læreproces foregår, og hvordan den kropslige viden dannes. Denne metode er imidlertid ikke behørigt beskrevet pt., men der er sat et udviklingsarbejde i gang for at komme med et svar på dette. Et tidligt bud er, at metoden minder om den humanistiske, hvor kroppens sprog kan sidestilles med andre sprog som f.eks. dansk. Ved at sanse andres kropssprog og praktiske kompetencer kan man afkode, imitere, eksperimentere og lære. Derigennem kan man udvikle sin egen idrætsfag- Vejledning/Råd og vink Stx-bekendtgørelsen 2010 Idræt C 3
4 lige kompetence og sit eget individuelle kropslige udtryk og bruge det i kreative, nyskabende læreprocesser (spil, danse, performances). I takt med at den kropslige viden opbygges, og individet gennem en samtidig refleksiv proces bevidstgøres om sin egen kropslige viden, bliver vedkommende også bedre og mere kvalificeret til dels at reflektere over sin egen krop og kropslige læring, dels at afkode andres kropssprog og handle i forhold til det i idrætsfaglige og generelle sociale kontekster. I forhold til at arbejde med den praktiske metode i f.eks. AT-sammenhæng kræves en abstraktion af det kropslige udtryk, som kan fremkomme på forskellig vis (narrativ metode, analyse af det kropslige udtryk ved hjælp af f.eks. Rudolph Labans begreber). Derudover kræves en eller anden form for tekst, som i denne sammenhæng ville være en bevægelsessekvens. Da det er svært at forestille sig, at en AT-eksamen har en praktisk del, hvor en sådan bevægelsessekvens udføres, må sekvensen foreligge i elektronisk form. I forhold til AT-eksamen er det som lærer vigtigt at sikre sig, at eleven er blevet undervist i fagets metode(r) i et omfang, der gør det muligt at leve op til de i AT-læreplanen beskrevne målsætninger for anvendelse af og refleksion over fagets metode(r). I læreplanen kræves der ikke, at eleverne undervises i alle fagets metoder, men udelukkende i de for undervisningen relevante metoder. Det er med andre ord ikke nok, at eleven har lært om f.eks. samfundsvidenskabelig metode i samfundsfag, da det vil stille eleven dårligt i forhold til kravet om refleksion over fagets metoder. Grundet fagets tværfakultære profil har idræt mulighed for at indgå i en lang række tværfaglige og tværfakultære samarbejder. Det er dog vigtigt, at når idræt arbejder sammen med et af de fag, som i forvejen betragtes som støttefag (f.eks. biologi, samfundsfag, historie), så skal idræts adskille sig markant fra støttefagets. I AT skal idræt repræsentere et andet hovedområde altså en væsensforskellig metode til vidensdannelse end det andet fag, mens idræt i SRP-sammenhæng skal repræsentere et fagligt indhold, der adskiller sig fra det andet fags faglige indhold (men metoden til vidensdannelsen behøver ikke adskille sig). 3. Planlægning Læreplanen rummer en række mål (2.1), som skal tilgodeses i undervisningens planlægning og afvikling. Der er en række overordnede krav, som undervisningen skal tilgodese over det treårige gymnasieforløb, og der er nogle specifikke krav, som den enkelte lektion skal tilgodese. De overordnede krav skal forstås som f.eks. kravene til alsidighed (fordelingen af færdighedsområderne), udviklingen af den fysiske kapacitet og viden om og forståelse af fagets teoretiske områder. Der er videre et krav om en taksonomisk udvikling over de tre år (f.eks. fra opvarmning over grundtræning til træningsprojekt). For at holde styr på alle disse mål er det hensigtsmæssigt, ved skoleårets start, at udarbejde en årsplan for det enkelte hold eller for den enkelte årgang således, at underviseren kan sikre sig, at de overordnede mål bliver opfyldt. Det giver videre en mulighed for over de tre år at sikre kontinuitet og progression i undervisningen. Efterfølgende udarbejdes de enkelte forløb og lektioner. Årsplanen Årsplanen rummer en beskrivelse af de forløb, der skal arbejdes med, samt hvor på året, de er placeret (og kan således tage højde for, når faciliteterne er optaget af andre formål). Den beskriver de fokuspunkter, der indgår i de enkelte forløb, hvilke teori/praktik-koblinger der skal anvendes, og hvilke produktkrav der er i forløbet (logbog, prøver, rapporter etc.). Yderligere bør den indeholde en beskrivelse af, hvilke forløb der afvikles henholdsvis kønsintegreret og kønsdifferentieret. Års- Vejledning/Råd og vink Stx-bekendtgørelsen 2010 Idræt C 4
5 planen kan også rumme en beskrivelse af, hvad eleverne bliver vurderet på i de enkelte forløb (4.3). Årsplanen, der bør offentliggøres ved skoleårets start, kan udarbejdes på det enkelte hold, eller det kan være hensigtsmæssigt at udarbejde årsplanen i samarbejde med de andre hold på årgangen. Fordelen ved en årsplan er udover at skabe overblik hos den enkelte underviser, at den kan være med til at skabe større konsensus (bl.a. omkring evaluering af eleverne) i lærergruppen, hvis den udarbejdes på flere hold eller årgange. Eksempler på årsplaner kan ses på EMU en. Forløbsplaner Det enkelte forløb planlægges typisk med en varighed på lektioner (5-6 moduler). Forløbene kan være specifikt disciplinorienterede eller være bygget op over et tema som f.eks. teamudvikling. Forløbene planlægges og beskrives med udgangspunkt i elevernes forudsætninger og de til forløbet knyttede fokuspunkter (tekniske, taktiske og teoretiske). Forløbene planlægges, så der er en progression og udvikling over tid. Forløbsplanen bør også indeholde en beskrivelse af, hvilke arbejdsformer der anvendes, så en variation på dette område også sikres. I forløbsplanen beskrives også, hvilke lektier eleverne har for til den enkelte lektion. Lektier skal i denne sammenhæng forstås som elevernes forberedelse til den enkelte lektion og kan f.eks. være i form af regler til det enkelte spil, tekniske detaljer, taktiske oplæg, tests og teoristof. Lektiemateriale kan med fordel ligge i klassens idrætsmappe på skolens intranet eller i fysisk form som f.eks. en lærebog eller idrætsmappe. Eksempler på forløbsplaner kan ses på EMU en. Den enkelte lektion Den enkelte lektion udarbejdes i forhold til det/de fokuspunkter, der er knyttet til lektionen. Lektionen planlægges med et antal sekvenser, der sikrer den fysiske aktivitets omfang og intensitet og en eventuel teori/praktik-kobling. Pauser og mindre stop i den fysiske aktivitet kan med fordel bruges til at formidle/diskutere teoretisk stof i form af f.eks. små opgaver, plancher/tavle og korte powerpoint-oplæg. Idrætsundervisningen skal som udgangspunkt være praktisk, og den teoretiske viden, som eleverne skal tilegne sig, bliver på begrebsniveau. Det er disse begreber, der kan synliggøres i teori/praktik-koblingen, så elevernes forberedelse til undervisningen opsamles og evalueres i form af begreber. Et eks.: I et grundforløb om kaosspil har et af fokuspunkterne været spilbarhed (eleverne har læst et par sider om dette emne til lektionen). I den praktiske afvikling samler underviseren op på begrebet og sikrer, at eleverne har forstået brugen og betydningen af begrebet. Dette kan bl.a. gøres ved tvungne timeouter, spørgsmål i spillet, hvor eleverne skal forholde sig til den praktiske anvendelse af begrebet. Eksempler på lektionsplaner kan ses på EMU en. 4. Undervisning Fokusområde fysisk aktivitet og træning Det er et centralt mål for faget, at eleverne opnår god fysisk kapacitet. Begrebet opfattes bredt, og således kan faktorer som f.eks. kondition, udholdenhed, styrke og eksplosivitet indgå i bedømmelsen af elevens fysiske kapacitet. Det vil være oplagt som en del af undervisningen at teste elevernes fysiske kapacitet inden for forskellige områder, da dette også er med til at give grundlaget for træningsprojektet i 3.g. Da det ikke er muligt at opnå god fysisk kapacitet ved ét ugentligt idrætsmodul, er det oplagt at gøre eleverne opmærksomme på, at kun ved at øve sig ved siden af kan de forvente at opfylde denne del af de faglige mål. Det vil derfor være naturligt som en del af et forløb i idræt at give lektier for i form af f.eks. to gange ugentlig træning mellem de skemalagte idrætsmoduler. Vejledning/Råd og vink Stx-bekendtgørelsen 2010 Idræt C 5
6 Det er centralt for faget, at det tager udgangspunkt i kravet om alsidig bevægelse. Udgangspunktet er, at tilegnelsen af basale idrætslige færdigheder som f.eks. at løbe, kaste, springe, rotere, balancere, gribe, koordinere etc. sker gennem et alsidigt valg af idrætter. Eleverne skal opnå de grundlæggende færdigheder inden for de forskellige færdighedsområder. De tre færdighedsområder defineres på følgende måde: boldspil f.eks. fodbold, håndbold, basketball, volleyball, amerikansk fodbold, hockey, floorball, ultimate, cricket, softball samt alle former for basisboldspil musik og bevægelse f.eks. dans, aerobic, rytmisk opvarmning, rytmisk gymnastik, ekspressive bevægelsesformer og improvisation klassiske og nye idrætter f.eks. atletik, svømning, orienteringsløb, parkour, redskabsgymnastik, akrobatik, kampsport, skiløb, badminton, tennis, squash og golf. Disse lister er ikke fuldstændige, men det fremgår, at boldspil indeholder holdboldspil, mens individuelle spil som tennis, squash, badminton og golf findes i kategorien klassiske og nye idrætter. Eleven skal udvikle kropsbevidsthed, hvilket vil sige, at eleven bliver i stand til at analysere, beskrive og ændre bevægelsesmønstre. Der er med andre ord tale om en abstraktion af den praktiske idrætsudøvelse, hvor eleven med relevante fagudtryk er i stand til at reflektere over krop og bevægelse. Det er dog ikke abstraktionen, men ændringen af praksis, der er målet. At indgå i forskellige typer af samarbejdsrelationer indebærer, at eleven er i stand til at skelne mellem, beskrive og tilpasse sig til forskellige samarbejdsrelationer (i f.eks. fodbold og pardans). Også her er der tale om en abstraktion af den praktiske idrætsudøvelse, men igen med det formål, at eleven skal kunne tilpasse sin adfærd til den pågældende samarbejdsrelation. Da der kun i enkelte tilfælde afholdes rene teorilektioner, er det hensigtsmæssigt, at den nødvendige teori integreres i de praktiske idrætslektioner. Dette kan f.eks. gøres ved: korte teorioplæg i begyndelsen af timen pulstælling under korte ophold i aktiviteten tekniske og taktiske refleksioner i timeouter kort snak ud fra læst lektie knyttet til dagens lektion omsamlende snak om dagens/forløbets fokuspunkter i forbindelse med afsluttende udstrækning begrebsafklaring i vandpauser (forudsætter at eleverne har vandflasker med til timerne) laminerede ark med teoristof ved træningsstationer multiple-choice-test i slutningen af det sidste modul i et forløb teorispørgsmål som poster ved orienteringsløb etc. Der skal være en klar progression hen imod træningsforløbet i 3.g. Her sker der en naturlig integration af teori og praktik, og der er et naturligt fokus på de kvantitative aspekter af fagets metoder. Det er således hensigten, at man i undervisningen dels ser idrætten som et formål i sig selv, hvor kroppen udfordrer, oplever og lærer, dels ser idrætten som middel til at fremme indsigt og viden om betydningen for sundheden i bredeste forstand af en fysisk aktiv krop. Vejledning/Råd og vink Stx-bekendtgørelsen 2010 Idræt C 6
7 Skriftlighed Læreplanens ordlyd om skriftlighed i faget er skærpet i forhold til den tidligere læreplan. Der er dog ikke centralt tildelt elevtid til idræt C, så denne forhandles lokalt. Tildeles et hold ikke elevtid, vil det ikke være realistisk at opfylde læreplanens krav til skriftlige arbejdsformer. I bilag 4 til stx-bekendtgørelsen om skriftlighed og skrivekompetencer står der, at alle fag kan anvende en del af uddannelsestiden til skriftlighed. I idræt betyder det, at der f.eks. kan arbejdes med log-bøger, bevægelsesbeskrivelser, sms-træningsdagbøger, powerpoint-præsentationer, skriftlig besvarelse af arbejdsspørgsmål etc., og at man ikke udelukkende skal forholde sig til det faglige indhold af sådanne skriftlige produkter, men også til formen. 5. Evaluering og karaktergivning De faglige mål er grundlaget for den løbende evaluering i faget. Det kan derfor være en god idé, at man ved starten af hvert forløb gør klart for eleverne, hvad de faglige mål for det specifikke forløb er. Man kan evt. i idrætsfaggruppen i fællesskab udarbejde en skriftlig beskrivelse af målene for de forløb, som faggruppen underviser i. Et af de faglige mål er, at eleverne opnår god fysisk kapacitet. Dette kan evalueres gennem fysiske test, og man har god fysisk kapacitet, hvis man opnår resultater, der er bedre end gennemsnittet for danskere med samme køn og alder. I idræt C lægges der i evalueringen mest vægt på de praktiske færdigheder, men naturligvis også på elevens evne til at anvende fagudtryk og faglig viden i sin refleksion over egen og andres fysiske aktivitet. Eleverne skal evalueres på baggrund af en helhedsvurdering. Det betyder i forhold til den praktiske del af faget, at man ved årskarakteren er nødt til at betragte elevens standpunkt i alle de discipliner inden for hvert af de tre færdighedsområder, der er blevet undervist i det pågældende år. I den samlede vurdering indgår desuden elevens evne til at arbejde med koblingen mellem fagets praktiske område og det teoretiske stof, der inddrages. At der er tale om en helhedsvurdering betyder også, at en elev ikke behøver at være til 12 i alle tre færdighedsområder for at få 12 i årskarakter. Hvis helhedsindtrykket er en elev, der behersker alle tre færdighedsområder til et vist niveau og to af dem til højt niveau og i øvrigt opfylder de faglige mål, vil det være forsvarligt at give eleven 12, selv om en enkelt disciplin eller et enkelt område isoleret set kun var til f.eks. 7. I 3.g indgår træningsprojektet som en væsentlig faktor i helhedsvurderingen, når årskarakteren fastlægges. I modsætning til årskarakteren kan man af pædagogiske grunde vælge at lade terminskaraktererne primært være et udtryk for standpunktet i det sidst overståede forløb. Vejledning/Råd og vink Stx-bekendtgørelsen 2010 Idræt C 7
Vejledning/Råd og vink Stx-bekendtgørelsen Idræt C
Vejledning/Råd og vink Stx-bekendtgørelsen Idræt C Undervisningsministeriet Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2014 Vejledning/Råd og vink Stx-bekendtgørelsen 2014 Idræt C 1 Vejledning/Råd og vink Afdelingen
Læs mereVejledning/Råd og vink Hf-bekendtgørelsen Idræt C
Vejledning/Råd og vink Hf-bekendtgørelsen Idræt C Ministeriet for Børn og Undervisning Kontor for Gymnasiale Uddannelser 2013 Vejledning/Råd og vink hf-bekendtgørelsen 2013 Idræt C 1 Vejledning/Råd og
Læs mereVejledning/Råd og vink Valgfagsbekendtgørelsen Idræt B
Vejledning/Råd og vink Valgfagsbekendtgørelsen Idræt B Undervisningsministeriet Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010 Vejledning/Råd og vink Valgfagsbekendtgørelsen 2010 Idræt B 1 Vejledning/Råd og
Læs mereIdræt C - Hf Undervisningsvejledning September 2007
Idræt C - Hf Undervisningsvejledning September 2007 Vejledningen indeholder uddybende og forklarende kommentarer til læreplanens enkelte punkter. Vejledningen er et af ministeriets bidrag til faglig og
Læs mereVejledning/Råd og vink Valgfagsbekendtgørelsen Idræt B
Vejledning/Råd og vink Valgfagsbekendtgørelsen Idræt B Undervisningsministeriet Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2014 Vejledning/Råd og vink Valgfagsbekendtgørelsen 2014 Idræt B 1 Vejledning/Råd og
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) maj-juni, 15-16 VIA UC, Læreruddannelsen og hf i Nr. Nissum
Læs mereEleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.
International økonomi B 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse
Læs mereUndervisningsbeskrivelse/årsfagplan
Side 1 af 6 Undervisningsbeskrivelse/årsfagplan - Senest redigeret d. 12. september 2008 Termin August-juni, 08/09 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer
Læs mereVejledning om undervisningsplan i faget praktik
Læreruddannelsen Vejledning om undervisningsplan i faget praktik University College Sjælland/Læreruddannelsen Side 1 Niveau 1 Den studerende skal i samarbejde med medstuderende planlægge, gennemføre, evaluere
Læs mereET UNDERVISNINGSFORLØB I NYCIRKUS I IDRÆT
ET UNDERVISNINGSFORLØB I NYCIRKUS I IDRÆT Forløbets varighed: 5 undervisningsgange af 2 x 45 min. Formål: - at inddrage nycirkus som kropslig kunstart i idrætsundervisningen - at eleven bliver præsenteret
Læs mereForsøgslæreplan for international økonomi B hhx, marts 2014
[Bilag 17] Forsøgslæreplan for international økonomi B hhx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler den samfundsøkonomiske
Læs mereIdræt C - Stx Undervisningsvejledning September 2007
Idræt C - Stx Undervisningsvejledning September 2007 Vejledningen indeholder uddybende og forklarende kommentarer til læreplanens enkelte punkter. Vejledningen er et af ministeriets bidrag til faglig og
Læs mereLokal bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C
Lokal bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C Den lokale bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C tager udgangspunkt i de bindende og vejledende tekster fra Undervisningsministeriet, skolens overordnede
Læs mereSæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012
Sæt ord pa sproget November 2012 Indhold Mål... 1 Baggrund... 1 Projektets mål... 1 Sammenhæng... 2 1 Beskrivelse af elevernes potentialer og barrierer... 2 2 Beskrivelse af basisviden og hverdagssprog...
Læs mereUndervisningsbeskrivelse/årsfagplan - Senest redigeret d. 10. august 2009
Side 1 af 6 Undervisningsbeskrivelse/årsfagplan - Senest redigeret d. 10. august 2009 Termin August-juni, 09/10 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold
Læs mereVALGFAG PÅ HHX GRENAA
VALGFAG PÅ HHX GRENAA Her har du et katalog over valgfag til din årgang GRENAA Når du vælger valgfag, skal du være opmærksom på, at der flere regler, der skal overholdes. C - fag tages på ét år. B fag
Læs mereEvalueringsstrategi og eksamensplan
hhx-uddannelsen 2015-2016 Evalueringsstrategi og eksamensplan Indhold Intern evalueringsstrategi... 3 1. Evaluering af den enkelte elev... 3 Faglige kompetencer... 3 Almene og personlige kompetencer...
Læs mereHistorie B. 3. Læringsmål og indhold 3.1 Læringsmål Eleverne skal kunne:
Historie B 1. Fagets rolle Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag i såvel et globalt som et grønlandsk perspektiv. Fagets kerne er menneskers
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN FOR IDRÆT 2014
UNDERVISNINGSPLAN FOR IDRÆT 2014 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 idræt. Formål 1.At eleverne gennem alsidige idrætslige læringsforløb,
Læs mereEksamensprojektet Hf2 og Hfe Vejledning Januar 2009
Eksamensprojektet Hf2 og Hfe Vejledning Januar 2009 Vejledningen indeholder uddybende og forklarende kommentarer til læreplanens enkelte punkter samt et bilag om problemformulering og opgaveformulering.
Læs mereKulturforståelse B valgfag, juni 2010
Bilag 25 Kulturforståelse B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kulturforståelse er et humanistisk fag, og faget har berøringsflader til den samfundsvidenskabelige faggruppe. Kulturforståelse
Læs mereFAQ om Bioteknologi A
FAQ om Bioteknologi A FAQ en af 18. marts 2011 er inddelt i emner. Derfor er der ikke alle steder overensstemmelse mellem denne FAQ s nummerering og de tidligere FAQ. Man bør dog se bort fra de tidligere
Læs mereMål - og indholdsbeskrivelse for SFO
Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO 2 Baggrund Med ændring af folkeskoleloven af 26. maj 2008 er der nu krav om at skolefritidsordninger fremover skal udarbejde mål- og indholdsbeskrivelser. Ordningen
Læs mereEvalueringsplan for HHX
Evalueringsplan for HHX Evalueringsplanen beskriver, hvordan Handelsgymnasiet Ribe gennemfører både den løbende evaluering af den enkelte elev og en evaluering af planlægningen og gennemførslen af undervisningen
Læs mereIdræt C Undervisningsvejledning. 1. Fagets rolle
Idræt C Undervisningsvejledning 1. Fagets rolle Faget idræt tager udgangspunkt i den fysiske aktivitet og inddrager viden fra de natur- og sundhedsvidenskabelige samt de humanistiske og samfundsvidenskabelige
Læs mereBilag 50. Forsøgslæreplan for samfundsfag B stx, marts 2014. 1. Identitet og formål
Bilag 50 1. Identitet og formål Forsøgslæreplan for samfundsfag B stx, marts 2014 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk
Læs mereHedegårdsskolen 2015
Hedegårdsskolen 2015 Ny udskoling - 3 linjer Med linjerne får Hedegårdsskolen en udskoling, der bliver endnu mere målrettet til den enkelte elev. Vi udbyder derfor de tre spændende linjer, som du kan læse
Læs mereÅrsplan FAG: Idræt KLASSE: 4-5 klasse ÅR: 12/13 Lærere: JN, MA/KM Årsplan Skoleåret 2012/13 Idræt
Årsplan FAG: Idræt KLASSE: 4-5 klasse ÅR: 12/13 Lærere: JN, MA/KM Årsplan Skoleåret 2012/13 Idræt Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 12/13. Skolens del og slutmål følger folkeskolens
Læs mereRapport med data fra dimittendundersøgelse, juni 2014 (årgang 2010), Læreruddannelsen på Fyn.
1 UCL, Læreruddannelsen på Fyn. Dimittendundersøgelse juni 2014. Rapport med data. Rapport med data fra dimittendundersøgelse, juni 2014 (årgang 2010), Læreruddannelsen på Fyn. Indhold 1. Indledning 2.
Læs mere2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres et nyt element i skoledagen i form af forskellige forløb
2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres et nyt element i skoledagen i form af forskellige forløb og læringsaktiviteter mv., der ligger ud over undervisningen
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SFO Gnisten 2011/2012
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Gnisten 2011/2012 Generel info om SFO Gnisten SFO Gnisten er en skolefritidsordning, der er beliggende på Kalbyrisskolen i Næstved. Vi har ca. 160 børn i alderen 5 til
Læs mereNye veje for skolens ældste elever. Motivation Engagement Læring
Nye veje for skolens ældste elever Motivation Engagement Læring Linjeklasser Frederiks Skole Skoleåret 2014-2015 SCIENCELINJEN Linjen er for dig der synes, naturvidenskab er spændende. der har lyst til
Læs mereDet fagdidaktiske valgs rødder. Lærerens fagsyn FAGDIDAKTIK. Videnskabsfagets diskurs. Skolefagets diskurs. Politisk diskurs
Biologi FAGDIDAKTIK Det fagdidaktiske valgs rødder Lærerens fagsyn Videnskabsfagets diskurs Skolefagets diskurs Politisk diskurs Formålet med biologi c (stx) Er, at eleverne opnår biologisk indsigt og
Læs mereÅrsplan idræt 8. klasse Solhverv 2015-2016. Sted Ansvarlig Teori/Tema
Uge Emne Sted Ansvarlig Teori/Tema 33 Intro til faget faglige og praktiske forventninger Intro til atletik indledende øvelser. Løbe runden om Solhverv, Marie-høns, Hospitals-tagfat, Løb med ærteposer.
Læs mereVejledning til ledelsestilsyn
Vejledning til ledelsestilsyn Ledelsestilsynet er et væsentligt element i den lokale opfølgning og kan, hvis det tilrettelægges med fokus derpå, være et redskab til at sikre og udvikle kvaliteten i sagsbehandlingen.
Læs mereCentrale begreber i Helhedsorienteret undervisning
Centrale begreber i Helhedsorienteret undervisning Forløbet om helhedsorienteret undervisning tager sit teoretiske afsæt i et systemisk og anerkendende ressourcesyn, og det er denne tilgang, der ligger
Læs mereInspiration til brug af mapop i din læringsmålstyrede undervisning
Inspiration til brug af mapop i din læringsmålstyrede undervisning Dette er en hjælp til dig der gerne vil bringe mapop ind i din læringsmålstyrede undervisning. Vi tager udgangspunkt i Læringsmålstyret
Læs mere33-41. Atletik Løb, spring og kast. Forventninger + opstartsteori: Prøven Løb, spring og kastteorien
Årsplan for idræt 7.-9. årg. 2015-2016 Uge/Område Morten Linn 9. årgang Atletik Løb, spring og kast 33-41 (uge 33 Forventningsafklaring + opstartsteori) (4 uger O-løb) Linn tager O- løb Forventninger +
Læs mereFysisk aktivitet og bevægelse i skolen. Paarup Skole
Fysisk aktivitet og bevægelse i skolen Paarup Skole Program Intro og præsentation Fysisk aktivitet den nye reform Fysisk aktivitet - hvad ved vi! Fysisk aktivitet - mål eller middel? Typer af fysisk aktivitet
Læs mereResultatlønskontrakt for skoleåret 2014 2015(udkast)
skontrakt for skoleåret 2014 2015(udkast) Formål med resultatlønskontrakten (ifølge Undervisningministeriet) De primære formål med resultatlønskontrakten for øverste leder er: Den skal fungere som et styringsredskab
Læs mereGode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen
Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen Udarbejdet af læsevejlederne september 2014. Kære forælder. Dit barn er på nuværende tidspunkt sikkert rigtig dygtig til at læse. De første skoleår er
Læs mereStudieplan Marketing studieretning Grenaa Handelsskole 2009-2012
Marketing studieretning Grenaa Handelsskole 2009-2012 1 Indledning Denne studieplan er den overordnede plan for undervisningen i 2. til 6. semester i din klasse (fra afslutningen af grundforløbet til og
Læs mereKommissorium for matematikkommission for de gymnasiale uddannelser
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Kommissorium for matematikkommission for de gymnasiale uddannelser 15. august 2016 Det indgår i aftale af 3. juni 2016 mellem regeringen, Socialdemokraterne,
Læs mereIndholdsfortegnelse. Vejledning til centralt udarbejdedet valgfag praktikpladssøgning, 6. juni 2011 Sags nr.:
Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail udst@udst.dk www.udst.dk CVR nr. 16691909 Vejledning til centralt udarbejdedet valgfag
Læs mereStudieplan for grundforløbet 2012-2013, hh1.ag, økonomilinien. På økonomilinien er der særligt fokus på økonomiske og matematisk fag.
Studieplan for grundforløbet 2012-2013, hh1.ag, økonomilinien. På økonomilinien er der særligt fokus på økonomiske og matematisk fag. Indhold: 1. Overordnet plan for grundforløbet Tema 1: Kulturelt område
Læs mereFolkeskolereform - Munkegårdsskolen 2014. Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret?
Folkeskolereform - Munkegårdsskolen 2014 Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret? Skolereform hvorfor? 17 % aflægger ikke afgangsprøve eller opnår karakteren 2 i dansk
Læs mereBekendtgørelse om valg og certificering af tilsynsførende ved frie grundskoler m.v.
BEK nr 619 af 09/06/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 20. august 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., sag nr. 131.29F.031 Senere ændringer til forskriften BEK nr 220
Læs mereRapport vedrørende projektnr. 127843
Rapport vedrørende projektnr. 127843 Næstved den 4. juli 2012 Titel: Faciliterings- og analyseprojekt i forbindelse med udvikling af grundlæggende elementer i HF-uddannelsen for at skabe bedre samspil
Læs mereMinilex om kvalitetsrapporten. - ordforklaringer, inspiration og gode råd.
Minilex om kvalitetsrapporten - ordforklaringer, inspiration og gode råd. Minilex.indd 1 19-04-2012 09:05:21 Introduktion " kvalitetsrapport. Kvalitetsrapporten er et redskab, der skal styrke kommunernes
Læs mereElevbrochure 2015-16
Elevbrochure 2015-16 Lemvig Gymnasium Studieområdet 3. del Det Internationale Område Studieområdet 3. del Det Internationale Område Studieområdet 3. del afvikles på 3. år af hhx-uddannelsen, og omfatter
Læs mereBilag 6 - Idræt Kompetencemål
Bilag 6 - Idræt Kompetencemål Kompetenceområde klasse 5. klasse 7. klasse 9. klasse deltage aktivt i basale, alsidige leg, udvikling af udvikling af en alsidig samarbejde om idrætslige og lege deltage
Læs mereForsøgslæreplan for international økonomi A hhx, marts 2014
[Bilag 16] 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Forsøgslæreplan for international økonomi A hhx, marts 2014 International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler den samfundsøkonomiske
Læs mereVejledning til AT-eksamen 2016
Sorø Akademis Skole Vejledning til AT-eksamen 2016 Undervisningsministeriets læreplan og vejledning i Almen Studieforberedelse kan findes her: http://www.uvm.dk/uddannelser/gymnasiale-uddannelser/fag-og-laereplaner/fagpaa-stx/almen-studieforberedelse-stx
Læs mereSkolereform på Hjallerup skole
Skolereform på Hjallerup skole Velkommen til en skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Maj 2014 PÅ SKOLEREFORM HJALLERUP SKOLE 1 Hensigt Hensigten med den nye folkeskolereform er at
Læs mereKære Stine Damborg, Lone Langballe og Jens Rohde 02-11-15
Jens Rohde (V), Lone Langballe (DF) og Stine Damborg (K) Viborg Byråd stdp@viborg.dk Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000
Læs mereEvaluering af Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi
Evaluering af Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi På Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi blev der i efteråret 2009 udbudt undervisning på følgende fem moduler:,, Viden og dannelse i pædagogisk-filosofisk
Læs mereSuccesfuld start på dine processer. En e-bog om at åbne processer succesfuldt
Succesfuld start på dine processer En e-bog om at åbne processer succesfuldt I denne e-bog får du fire øvelser, der kan bruges til at skabe kontakt, fælles forståelser og indblik. Øvelserne kan bruges
Læs merePersonlig Erfarings LOG (PE Log)
Personlig Erfarings LOG (PE Log) PE Log en er dit personlige redskab, som kan hjælpe dig med at udvikle dig som instruktør. PE loggen består af to dele: En planlægningsdel, som er et skema med 6 spørgsmål.
Læs mereFælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi
Fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Oplæg april2016 Maj-Britt Berndtsson, lærer og cand.pæd.kemi Pædagogisk konsulent for naturfag, Center for Undervisningsmidler UCC Links til prøvebekendtgørelse
Læs mereVejledning til skriftlig prøve i biologi
Vejledning til skriftlig prøve i biologi Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Januar 2016 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Mål og krav... 4 Indhold... 5 Hjælpemidler... 5 Opgavetyper... 6 Vurdering
Læs mereUddannelsesordning for uddannelsen til Tandklinikassistent
1. Ikrafttrædelsesdato: Den 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedt af det faglige udvalg for i henhold til bekendtgørelse nr. 292 af 28. marts 2015 om erhvervsuddannelsen til. 2.
Læs mereRapport om kvalitetssikring af patientuddannelse Kommentarer fra Komiteen for Sundhedsoplysning
Rapport om kvalitetssikring af patientuddannelse Kommentarer fra Komiteen for Sundhedsoplysning Overordnede kommentarer: MTV ens konklusioner fremhæves ofte som konklusioner om alle former for patientuddannelse.
Læs meregladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune
gladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune Kære forældre Byrådet i Gladsaxe er optaget af,
Læs mereEKSAMENSBESTEMMELSER FOR VALGFRIE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2015
EKSAMENSBESTEMMELSER FOR VALGFRIE MODULER Kommunomuddannelsen på akademiniveau Gældende fra august 2015 Kommunomuddannelsen www.cok.dk 04-06-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Eksamen... 3 1.1 Eksamensformer...
Læs mereSkolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse
Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Denne rapport belyser, hvordan folkeskoler, og i særlig grad udskolingslærere, arbejder med at forberede deres elever til at påbegynde en ungdomsuddannelse.
Læs mereSFO BAGSVÆRD/BAGSVÆRD SKOLE
SFO BAGSVÆRD/BAGSVÆRD SKOLE PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan
Læs mereAPV og trivsel 2015. APV og trivsel 2015 1
APV og trivsel 2015 APV og trivsel 2015 1 APV og trivsel 2015 I efteråret 2015 skal alle arbejdspladser i Frederiksberg Kommune udarbejde en ny grundlæggende APV og gennemføre en trivselsundersøgelse.
Læs mereSRO på MG, åpril-måj 2016 (redigeret april 2016/LV)
SRO på MG, åpril-måj 2016 (redigeret april 2016/LV) Kære 2.g er Du skal i april 2016 påbegynde arbejdet med din studieretningsopgave, den såkaldte SRO. Her kommer lidt information om opgaven og opgaveperioden.
Læs mereOversigt Særlige forløb og skriftlige opga aver på Vesthimmerlands Gymnasium og HF - 2012/2013
Over sigt Særlige forløb og skriftlige opgaver på Vesthimmerlands Gymnasium og HF - 2012/2013 Oversigt over særlige forløb og skriftlige opgaver mv. på Vesthimmerlands Gymnasium og HF 2012/13 STX AT forløb
Læs mereKONCERNPERSONALEPOLITIK MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato: 22. oktober 2008 Kontor: Sekretariatet J.nr.: 2003-0120-74 Sagsbeh.: tas KONCERNPERSONALEPOLITIK MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE 1. KONCERNPERSONALEPOLITIKKENS
Læs mereFORVENTNINGSBASERET KLASSELEDELSE
FORVENTNINGSBASERET KLASSELEDELSE DCUM anbefaler forventningsbaseret klasseledelse, fordi det kan øge trivslen gennem ro og tryghed i undervisningen. Forventningsbaseret klasseledelse sikrer, at læreren
Læs mereArbejdskursus i planlægning af kommunal tandpleje 2010
Opgave 1 Rammerne for den kommunale tandplejes arbejde og lokalsamfundet Formålet med opgaven er, at I opnår en forståelse for, hvilke rammer, den kommunale tandpleje arbejder indenfor. I skal afdække
Læs mereTil underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.
Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt 3. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.
Læs mereFransk fortsættersprog B stx, juni 2010
Fransk fortsættersprog B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det franske sprog, dels som alment
Læs mere1. Må en eksaminand være andet end spiller fx lys- og lyd-designer, scenograf, instruktør i et eksamensprojekt?
Spørgsmål vedrørende eksamen i dr:amatik 1. Må en eksaminand være andet end spiller fx lys- og lyd-designer, scenograf, instruktør i et eksamensprojekt? Ja. Den pågældende eksaminand bedømmes i spillet
Læs mereVejledning Grundfagsbekendtgørelsen
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet EUD Kontoret 2015 Vejledning Grundfagsbekendtgørelsen Idræt 0 Grundfag og reformens intentioner Denne vejledning indeholder forklarende kommentarer til nogle af nogle
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Marie Kruses Skole stx idræt B PBB 2b idræt Stamoplysninger til brug
Læs mereKøbenhavns åbne Gymnasium
Københavns åbne Gymnasium Information om eksamen i Almen Studieforberedelse AT 2015 Redaktion Nina Jensen Vigtige datoer: 26. januar udmelder Undervisningsministeriet emnet og det såkaldte ressourcerum,
Læs mereMaster i Idræt og Velfærd 2016
Master i Idræt og Velfærd 2016 Informationsmøde på 28 April 2016 Program 17.00: Velkomst og generel information om uddannelsen v/ studieleder Lone Friis Thing 17.30: Indholdet i masteruddannelsens moduler
Læs mereIdrætsundervisningen er tilrettelagt i moduler af 95 min. varighed
Termin Juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Marie Kruses Skole Stx Idræt c Christina Riise og Carsten Gade (1. og 2. g) og Peter Balmer Broholm (3.g) 2010 m id Idrætsundervisningen
Læs mereSkolepolitiske mål 2014-2018. - unikke skoler i et fælles skolevæsen
Skolepolitiske mål 2014-2018 - unikke skoler i et fælles skolevæsen Indhold Hvorfor denne publikation? Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes 5 nye skolepolitiske mål. Til hvert mål er der formuleret
Læs mereFra Fælles Mål til læringsmål for forløbet:
Mein Sport Af Christian Falkesgaard Brendholdt Kompetencenområder: Mundtlig kommunikation og skriftlig kommunikation Færdigheds-vidensområder: Lytning (trin 1, fase 3) Læsning (trin 1, fase 3) Tekster
Læs mereTalentstrategi i Holbæk Kommune - kort udgave, 7. november 2014
Talentstrategi i Holbæk Kommune - kort udgave, 7. november 2014 KULTUR & FRITID Hvorfor talentstrategi? Formålet med talentstrategien er at skabe de optimale vilkår for den enkelte, så talentet stimuleres
Læs mereÅrsplan for 4. og 5. klasse i idræt for piger, 2014/15
Årsplan for 4. og 5. klasse i idræt for piger, 2014/15 Formålet med idræt er ifølge Fælles Mål følgende: Formålet med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætslige læringsforløb, oplevelser,
Læs mereNetværksguide. sådan bruger du dit netværk. Danmarks måske stærkeste netværk
Netværksguide sådan bruger du dit netværk Danmarks måske stærkeste netværk Step 1 Formålet med guiden Hvor kan netværk hjælpe? Netværk er blevet et centralt middel, når det gælder om at udvikle sig fagligt
Læs mereDGI Vestsjælland Store kursusdag Gerlev Idrætshøjskole 9. april 2011
DGI Vestsjælland Store kursusdag Gerlev Idrætshøjskole 9. april 2011 Ny træner Kurset har en varighed af 7 timer (fra kl. 09.00 til kl. 16.30) et med kurset er at uddanne kommende og nuværende fodboldtrænere
Læs mereFolkeskolelever fra Frederiksberg
Folkeskolelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2010 INDHOLD Indledning... 2 Status for uddannelse 1. oktober 2012... 3 Fuldført ungdomsuddannelse... 6 Igangværende ungdomsuddannelse...
Læs mereVejledning til skriftlig prøve i fysik/kemi
Vejledning til skriftlig prøve i fysik/kemi Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Januar 2016 1 Indhold Indledning... 3 Mål og krav... 4 Indhold... 5 Hjælpemidler... 5 Opgavetyper... 6 Eksempler på opgaver...
Læs mereHandleplan fra Dagtilbud Højvangen oktober 2015
Handleplan fra Dagtilbud Højvangen oktober 2015 Læringsgrundlag Forskning (jvf. bl.a. Ole Henrik Hansen) viser at en struktureret tilgang til at arbejde med læring har en gavnlig effekt. 3 forhold der
Læs mereLov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven)
Børne- og Kulturforvaltningen Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) Kapitel 1 Formål, anvendelsesområde, ansvar, tilsyn m.v. Formål 1. Formålet med denne lov er at
Læs merePraktik. i den pædagogiske assistentuddannelse Januar 2010. Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg
Praktik i den pædagogiske assistentuddannelse Januar 2010 Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg 2 Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske
Læs mereRåd og vink 2012 om den skriftlige prøve i Samfundsfag
Råd og vink 2012 om den skriftlige prøve i Samfundsfag Ministeriet for Børn og Undervisning Center for Kvalitetsudvikling, Prøver og Eksamen August 2012 1. Karakterfordeling Karakterfordelingen til den
Læs mereForslag til principerklæring til vedtagelse på FOAs strukturkongres 12. og 13. januar 2006 i Aalborg
Forslag til principerklæring til vedtagelse på FOAs strukturkongres 12. og 13. januar 2006 i Aalborg Principperne i denne erklæring angiver retningen for FOAs videre strukturelle og demokratiske udvikling.
Læs mereGo On! 7. til 9. klasse
Go On! 7. til 9. klasse Fra skoleåret 2013 / 2014 Introduktion til linjer Alle er genier. Men hvis du dømmer en fisk på dens evne til at klatre i træer, vil den leve hele sit liv i den tro, at den er dum.
Læs mereUddrag af lovgrundlaget vedrørende projektarbejde og projektopgaven Skoleloven
Skoleloven Fra folkeskolens formål 1, stk. 2: Eleverne skal opnå tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle Fra 5, stk.1. Eleverne skal have mulighed for at anvende og udbygge
Læs mereUndervisningsbeskrivelse http://us.uvm.dk/gymnasie/almen/eksamen/uvb/uvb-skabelon.doc
Undervisningsbeskrivelse http://us.uvm.dk/gymnasie/almen/eksamen/uvb/uvb-skabelon.doc Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2015/16 Institution Herning HF og VUC Uddannelse
Læs mereLedelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune
Ledelsesgrundlag Allerød Kommune Forvaltningen Byrådssekretariatet Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Baggrund Allerød Kommune gennemførte 1. januar 2011 en
Læs mereIdræt i folkeskolen et spring fremad
Idræt i folkeskolen et spring fremad Ideer til idrætslærere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Idræt er folkeskolens vigtigste bevægelsesfag, og idrætslærerne sætter fysisk aktivitet og glæden ved at lege og
Læs mereLTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling. Fase 8 Vi følger op på tiltag hvordan går det med eleven? Forberedelse
Fase 8 Vi følger op på tiltag hvordan går det med eleven? Forberedelse Fase 7 Vi gennemfører tiltag, der skal støtte elevens trivsel og udvikling Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for? Fase
Læs mereRaketten - klar til folkeskolereformen
Ringetider 1. time 8.00-8.45 2. time 8.45-9.30 Pause 3. time 10.00-10.45 4. time 10.45-11.30 Pause 5. time 12.00-12.45 6. time 12.45-13.30 Pause 7. time 13.45-14.30 Raketten - klar til folkeskolereformen
Læs mere